Bilag 1: Notat om klimakompensationGodkendt.
Dorte Vilhelmsen (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 3. oktober 2022:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), Ø (1) i alt 5
Imod stemte: V (2), C (2) i alt 4
Undlod at stemme: 0
I alt: 9
Indstillingspunkt 1 blev hermed anbefalet.
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Indstillingspunkt 3 blev taget til efterretning.
Dorte Vilhelmsen (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Sagen blev udsat.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. juni 2022:
Radikale Ventre stillede et ændringsforslag til indstillingen. Der blev foreslået, at indstillingen blev ændret til: "Udvalget pålægger administrationen at udarbejde forslag til implementering af en flyafgift på flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter".
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (1), B (2), F (1), Ø (1), i alt 5
Imod stemte: C (3), (V) 2, i alt 5
I alt: 10
Hermed bortfaldt ændringsforslaget, og formanden satte administrationens indstilling under afstemning:
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Indstillingspunkt 1:
For stemte: C (3), (V) 2, i alt 5
Imod stemte: A (1), B (2), F (1), Ø (1), i alt 5
I alt: 10
Indstillingspunkt 1 blev hermed nedstemt.
Indstillingspunkt 2:
Et enstemmigt udvalg stemte for indstillingspunkt 2.
Indstillingspunkt 2 blev hermed anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forskningsudvalgets behandling den 25. maj 2022:
Forskningsudvalget anerkender den oprindelige beslutning om klimakompensation på flyrejser og intentionerne bag beslutningen.
Grundet manglende lovhjemmel har det ikke været muligt at opkræve en afgift på 500 kr. ved tjenesterejser i fly for eksternt finansierede projekter.
For så vidt angår de to mulige løsninger skitseret i sagen anser forskningsudvalget den første mulighed for administrativ tung og kan derfor ikke anbefales. Den anden mulighed anses for uhensigtsmæssig, idet midlerne vil skulle tages fra patientbehandling.
Forskningsudvalget anbefaler derfor:
Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. april 2022:
Sagen udsættes til udvalgsmødet den 24. maj 2022, idet udvalget bemærker et ønske om at blive præsenteret for nye forslag til metoder til at flyve mindre.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2022:
Sagen blev taget af dagsorden med henblik på, at administrationen skal foreligge en ny sag - en beslutningssag - på kommende udvalgsmøde den 30. marts 2022.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget blev den 16. august 2022 præsenteret for mulighederne for at fastholde klimakompensation på eksternt finansierede flyrejser. Udvalget udsatte sagen med henblik på at formulere en revideret sag til behandling i miljø- og klimaudvalget, der fremlægges her.
Miljø- og klimaudvalget blev den 2. marts 2022 første gang orienteret om manglende lovhjemmel ved at pålægge klimakompensation på flyrejser, der foretages i relation til eksternt finansierede projekter, hvorfor disse måtte undtages fra ordningen. Sagen blev taget af dagsordenen med henblik på, at administrationen skulle undersøge andre muligheder for indirekte at bibeholde klimakompensationen og forelægge en ny beslutningssag på et kommende udvalgsmøde. Forskningsudvalget fik sagen som en drøftelsessag den 25. maj 2022, og i sin behandling af sagen er udvalget kommet med anbefalinger til miljø- og klimaudvalget.
I budgetaftalen for 2022 blev der vedtaget en indsats for at reducere CO2-udledningen fra regionens flyrejser og samtidig styrke regionens grønne indkøb. CO2-udledningen fra regionens tjenesterejser med fly var i 2019 (før Covid-19) ca. 5.800 ton CO2, svarende til omkring 44 procent af regionens samlede CO2-udledning på transportområdet. Transportområdet udgør 1 procent af regionens samlede CO2-udledning. Derfor blev alle tjenesterejser i fly (undtaget rejser til Bornholm) pålagt en intern klimakompensation på 500 kr. Midlerne fra ordningen skulle anvendes til at styrke regionens grønne indkøb og dermed reducere regionens CO2-udledning. 95 procent af regionens klimabelastning kommer fra indkøb af serviceydelser, medicinske produkter, byggevarer og medicin. Det er disse 95 procent af regionens klimabelastning, som midlerne bruges til at reducere, og som bruges på følgende:
Denne ordning trådte i kraft 1. januar 2022.
Manglende hjemmel ved klimakompensation på eksternt finansierede rejser
Regionen har ikke hjemmel til på eget initiativ at pålægge klimabidrag direkte på eksternt finansierede rejser, da bevillingen til projekterne kun må anvendes til det formål, de er givet til og ikke på andet såsom f.eks. klimabidrag. Derfor er det ikke muligt i den oprindelige model at opkræve klimakompensation for eksternt finansierede rejser. Disse er derfor undtaget for ordningen. Rejser i relation til eksternt finansierede projekter udgør en relativ stor andel af regionens tjenesterejser med fly, der dermed ikke er omfattet af ordningen. Derfor har miljø- og klimaudvalget ønsket et notat over andre muligheder for indirekte at fastholde klimabidrag på alle tjenesterejser med fly, hvilket kan læses i bilag 1.
Notatet peger på to muligheder for at fastholde klimakompensationen:
Administrationen vurderer, at den frivillige ordning, hvor bevillingsgiverne accepterer klimakompensationen, vil være urealistisk at indføre i praksis, er administrativ ressourcetung og vil give begrænset incitament til at flyve mindre, da bevillingsgiveren på forhånd vil have givet ekstra midler til betaling af klimakompensation. Derfor har administrationen arbejdet videre med kvalificering af muligheden for at pålægge klimakompensation på de afdelinger, hvor forskerne er ansat eller tilknyttet.
Udvikling i antal flyrejser og andel af eksternt finansierede rejser
Regionens medarbejdere fløj væsentligt mindre i 2020 som følge af Covid-19. CO2-udledningen fra tjenesterejser i fly faldt med 77 procent sammenlignet med 2019 og 70 procent sammenlignet med 2015. Udviklingen kan ses i Tabel 1. Grundet bedre muligheder for virtuel deltagelse ved møder og konferencer og erfaring med dette under pandemien er det administrationens forventning, at antallet af flyrejser fremover vil være på et lavere niveau end før pandemien. Fra marts 2022 til august 2022 har antallet af flyrejser imidlertid været 4 procent højere end tilsvarende periode i 2019. Der skal tages en række forbehold ved disse data, da der er tale om et udsnit fra en kort og særlig periode i kølvandet af pandemien, hvor der kan være et efterslæb på rejser, som vi ikke har mulighed for at sammenligne med andre tilsvarende perioder.
| 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | |
CO2-udledning fra tjenesterejser i fly | 4.424 | 4.243 | 5.150 | 4.919 | 5.812 | 1.320 |
Af tabel 2 fremgår det, at regionens medarbejdere i alt har foretaget 7.430 flyrejser fra 1. januar 2022 til og med 31. juli 2022. Der er samlet indbetalt 2.373.500 kr., svarende til ca. 4.800 enkeltrejser, i klimakompensation fra 1. januar 2022 til 31. juli 2022. Antallet er eksklusiv eksternt finansierede flyrejser. Af alle flyrejser i 2022 til og med juli har 36 procent af disse, svarende til knap 2.700 enkeltrejser, været eksternt finansierede. Det er en mindre andel end først antaget og kunne have indbragt 1.341.500 kr. i indtægt fra klimakompensation.
| Antal flyrejser | Provenu (kr.) | |
| Eksternt finansierede flyrejser | 2.683 | 0 (1.341.500) |
| Internt finansierede flyrejser | 4.747 | 2.373.500 |
| Samlet | 7.430 | 2.373.500 (3.715.000) |
Regionens medarbejdere har i 2019, før Covid-19 pandemien, fløjet ca. 16.000 flyrejser. Tages der udgangspunkt i dette rejseomfang fremadrettet, vil en andel af eksternt finansierede rejser på 36 procent af disse, der svarer til andelen fra januar til juli 2022, svare til 5.760 flyrejser og et muligt årligt provenu fra klimakompensation på knap 2,9 mio. kr. Samlet vil et klimabidrag på 500 kr. pr. tjenesterejse i fly give en indtægt på 8 mio. kr. baseret på 2019-tal.
Fordeling på virksomheder og afdelinger
I tabel 3 ses fordelingen af eksternt finansierede rejser på virksomhedsniveau. Rigshospitalet skiller sig, som regionens højest specialiserede og mest forskningstunge hospital, ud med en andel på 54 procent af alle eksternt finansierede flyrejser fra januar til juli 2022. På afdelingsniveau fordeles flyrejserne nogenlunde jævnt på 137 afdelinger på tværs af regionens virksomheder. Højdespringerne er to afdelinger på Rigshospitalet med henholdsvis 124 og 125 flyrejser svarende til henholdsvis 4,6 og 4,7 procent af eksternt finansierede flyrejser. Ved pålægning af klimakompensation svarer dette til 62.000 kr. og 62.500 kr. for de to afdelinger. Gennemsnittet for hver enkelt afdeling er ca. 10.000 kr.
| Virksomhed | Andel af eksternt finansierede flyrejser (procent) | Mulig klimakompensation (kr.) |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 9,8 | 131.000 |
| Steno Diabetes Center | 4,2 | 56.500 |
| Herlev og Gentofte Hospital | 13,5 | 181.000 |
| Nordsjællands Hospital | 0,9 | 12.500 |
| Amager og Hvidovre Hospital | 10,2 | 137.000 |
| Rigshospitalet | 54,4 | 730.000 |
| Akutberedskabet | 1,4 | 18.500 |
| Center for HR og Uddannelse | 0,2 | 3.000 |
| Psykiatrien | 5,4 | 72.000 |
| Samlet | 100 | 1.341.500 |
Såfremt det politisk ønskes at fastholde klimakompensationen på eksternt finansierede rejser, kan klimabidraget løftes af de afdelinger lokalt, som har de pågældende forskere ansat eller tilknyttet. Administrationen har i nedenstående skema oplistet fordele og ulemper ved denne løsning.
Fordele | Ulemper |
Fastholder indirekte et økonomisk incitament for at reducere flyrejser. | Udgiften rammer ikke direkte den/det enkelte projektleder/projekt men mere overordnet. Det forventes at medføre et mere begrænset incitament for ikke at flyve, end hvis udgiften pålægges direkte på projektet/projektleder. |
Fastholder oprindeligt budgetteret indtægtsprovenu ved uændret antal flyrejser. | Driftsmidlerne i de kliniske afdelinger er dedikeret til patientbehandling (reel omprioritering). |
Kræver begrænset administration. | Vil særligt ramme de forskningsaktive afdelinger, som får en merudgift, der skal afholdes af afdelingens basisbudget. |
| Forskerne er ofte også ansat på universiteter, og det kan være i forbindelse med den ansættelse, at der flyves. Det kan medføre, at der ingen ledelsesbeføjelser er i forhold til beslutningen. |
| Det kræver systemmæssige udviklingsomkostninger til integration i regionens regnskabssystem, ligesom ved indførslen af den nuværende klimakompensationsordning. Omfanget af omkostningerne kendes ikke på nuværende tidspunkt. |
Øvrige adfærdsregulerende tiltag
Administrationen arbejder på en række adfærdsregulerende initiativer for at reducere flyrejser og CO2-udledningen herfra; bl.a. oplysningskampagner, brug af flere virtuelle møder, valg af grønnere flyselskaber samt tog og bus i stedet for fly mv. Ligeledes kan CO2-udledningen reduceres ved at undgå mellemlandinger. Disse initiativer blev præsenteret for miljø- og klimaudvalget på udvalgsmødet den 20. juni 2022.
Administrationen vil i tillæg til initiativerne gå i dialog med forskere m.fl. om at reducere mængden af flyrejser.
Miljø- og klimaudvalget tager på møderne den 11. oktober 2022 og den 25. oktober 2022 stilling til, om de over for forretningsudvalget og regionsrådet ønsker at anbefale, at klimakompensation på eksternt finansierede flyrejser skal pålægges de kliniske afdelinger lokalt. Såfremt regionsrådet beslutter at pålægge kliniske afdelinger klimakompensation på eksternt finansierede flyrejser, vil administrationen gå videre med at afklare, hvordan det i praksis skal håndteres.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen om, at administrationen går i dialog med forskere om at reducere mængden af flyrejser, vil administrationen indbyde til dialogmøder.
Ved tiltrædelse af indstilling 3 tager regionsrådet til efterretning, at administrationen vil arbejde videre med adfærdsregulerende initiativer for at reducere flyrejser og CO2-udledning.
Antallet af flyrejser, andelen af eksternt finansierede rejser og muligt provenu ved klimakompensation er behæftet med usikkerhed, da der er tale om et udsnit fra en kort og særlig periode i kølvandet af coronapandemien, hvor der kan være et efterslæb på rejser, som vi ikke har mulighed for at sammenligne med andre tilsvarende perioder.
Indførsel af klimakompensation ved, at den afdeling hvor medarbejderen, der foretager eksternt finansierede flyrejser, er ansat, betaler klimakompensationen, vurderes at kunne medføre et provenu på ca. 2,9 mio. kr. på baggrund af data for 2022.
Såfremt klimakompensation pålægges de kliniske afdelinger lokalt, vil administrationen gennemføre en målrettet intern kommunikationsindsats til forskermiljøet om indførslen af klimakompensation.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet d. 25. oktober 2022.
David Meinke og Jens Buch Nielsen / Morten Heile Hass.
22010969
Bilag 1: Notat om klimakompensation
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Dorte Vilhelmsen (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
På udvalgsmødet vil administrationen vise rundt i Innovationsgaragen og give en kort status for innovationsprojekter og andre effektiviseringstiltag på jordforureningsområdet.
Administrationen arbejder til stadighed med at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave med jordforurening på en billigere og mindre miljøbelastende måde, samtidig med at de nye løsninger mindst er lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.
Ved rundvisningen på udvalgsmødet orienteres om arbejdet med innovation, og der fremvises eksempler på aktuelle projekter, ligesom samarbejdet med øvrige regioner, forskningsinstitutioner, rådgivere og entreprenører præsenteres. Administrationen vil også fortælle om digitale selvbetjeningsløsninger, der anvendes ved anmodning om jordforureningsoplysninger, aktindsigter og den gratis boligundersøgelse, som boligejere kan søge via regionens hjemmeside. Der vil være mulighed for både at komme tæt på de forskellige forsøgsopstillinger og at stille spørgsmål undervejs.
Ved tiltrædelse af indstillingen afholdes mødet i miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022 i Innovationsgaragen i Skovlunde.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 3. oktober 2022.
Centerdirektør David Meinke
22044042
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Dorte Vilhelmsen (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
På miljø- og klimaudvalgets møde den 20. juni 2022 præsenteredes status på Grøn2030 og klimaregnskab 2021. I forlængelse heraf forelægges Grøn omstillingsrapport 2021, som er en grafisk formidling af klimaregnskab og status på grøn omstilling af Region Hovedstaden som virksomhed.
Enhedschef i Center for Ejendomme, Heine Knudsen, vil præsentere den grønne omstillingsrapport på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Grøn2030 er Region Hovedstadens ambitiøse klima- og miljøprogram, som er forankret i miljø- og klimaudvalget. Programmet omfatter syv indsatsområder, som hver rummer flere forskellige projekter. Hele programmet har fokus på grøn omstilling i regionen som virksomhed, det vil sige på hospitaler, virksomheder og centre.
De syv indsatsområder i Grøn2030 programmet er:
Regionens klimaregnskab giver hvert år status på udviklingen på indsatsområderne under Grøn2030, hvilket blev præsenteret på miljø- og klimaudvalgets møde den 20. juni 2022. Dette følges op af Region Hovedstadens grønne omstillingsrapport, som på basis af klimaregnskabet fortæller om den grønne omstilling af Region Hovedstaden som virksomhed.
Klimaregnskabet viser et stort forbrugsrelateret klimaaftryk
Klimaregnskabet viser overordnet set, at størstedelen af regionens klimaaftryk (95 procent) kommer fra det forbrugsrelaterede klimaaftryk, som er udledningen fra regionens byggeri, fødevarer, medicin og alle øvrige varer og serviceydelser, der indkøbes af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder, centre osv. Indkøbs- og forbrugsområdet har således det største potentiale for reduktioner.
I 2021 har regionerne i samarbejde udviklet en klimastyringsmodel, der kan monitorere regionens samlede klimabelastning fra indkøb og forbrug. Der er i budgetaftalen for 2023 afsat midler til arbejdet med den nye klimastyringsmodel, som blandt andet kan bruges til at prioritere indsatser vedrørende det forbrugsrelaterede klimaaftryk, som særligt er knyttet til hospitaler.
Hospitalerne kommer til at spille en stor rolle i den grønne omstilling, og derfor styrkes forankringen og indsatser på hospitalerne ved, at kredsen af hospitalsdirektører bliver styregruppe for Grøn2030.
Om den grønne omstillingsrapport og planlægning af den videre indsats
Den grønne omstillingsrapport kan læses i bilag 1 og via dette link til Grøn omstillingsrapport. Desuden giver bilag 2 en kort opsummering af rapporten. Rapporten indeholder en grafisk opsætning af de vigtigste resultater i klimaregnskabet, som dermed formidles til både medarbejdere og omverden. Desuden beskrives hvert indsatsområde med status på målsætninger, udviklingen over årene og udvalgte tiltag på området. For hvert indsatsområde udfoldes et konkret eksempel på, hvordan der arbejdes med et tiltag, hvilket illustrerer den grønne omstilling flere steder i organisationen. Det afspejler samtidig den måde, der arbejdes med den grønne omstilling på, hvor projekter rulles ud i stor skala på tværs af hospitaler, virksomheder og centre, i modsætning til mange små initiativer med mindre effekt.
Rapporten er en del af Grøn2030-årshjulet, hvor klimaregnskab og status på indsatserne giver anledning til at følge op på, hvordan målene nås, om indsatserne er på rette vej, og om der skal yderligere korrigerende handlinger til eller ændringer i den strategiske tilgang. Drøftelserne på miljø- og klimaudvalgets møde vil bidrage til at skærpe handlingsplanerne for 2023. I handlingsplanerne for 2023, som laves i slutningen af 2022, arbejdes der primært med storskala og udbredning af tiltag til flere hospitaler.
Det har tidligere været drøftet, i hvilken udstrækning demonstrationsprojekter kan understøtte formidlingen af Grøn2030-indsatsen. Med demonstrationsprojekter øges muligheden for at kommunikere bredt ud og skabe opbakning til det samlede program. Demonstrationsprojekter kan gøre folk nysgerrige og interesserede i at forstå en større sammenhæng feks. ved at genanvende plast til et produkt, der er synligt for mange. I indsatsen med at reducere det forbrugsrelaterede klimaaftryk er medarbejdernes bidrag vigtige, hvorfor der ønskes en drøftelse på miljø- og klimaudvalgets møde af brugen af demonstrationsprojekter.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget drøftet, hvad klimaregnskabets resultater i Grøn omstillingsrapport 2021 giver anledning til med henblik på at pege på opmærksomheds- og fokuspunkter i handlingsplanerne for 2023. Administrationen arbejder videre med den grønne omstilling på baggrund af input fra miljø- og klimaudvalget. Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget også drøftet, hvordan kommunikationen kan styrkes, herunder i hvilken udstrækning demonstrationsprojekter kan anvendes til at skabe interesse og synlighed om indsatserne f.eks. for at reducere det forbrugsrelaterede klimaaftryk. Administrationen planlægger kommunikationsindsatsen ud fra input på mødet.
Grøn omstillingsrapport 2021 vil blive kommunikeret internt i organisationen f.eks. som intranetnyhed til alle hospitaler og øvrige enheders lokale intranet, ligesom den vil blive kommunikeret eksternt til omverden gennem en presseindsats og en indsats på sociale medier, hvor de gode historier fra indsatsområderne fremhæves.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 3. oktober 2022.
Direktør Mogens Kornbo / Heine Knudsen
22018297
Bilag 1: Grøn omstillingsrapport 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Dorte Vilhelmsen (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Sagen er en status på projektet Fremtidens arealanvendelse – hovedstadsregionens rolle i et klimaneutralt Danmark. Midlerne til projektet er finansieret af de regionale udviklingsmidler med samlet 0,45 mio. kr. fordelt over budgetår 2022, 2023 og 2024 og godkendt af regionsrådet den 17. august 2021. Projektet, der er et samarbejde med tænketanken CONCITO, skal sætte fokus på udfordringerne ved det begrænsede geografiske areal i hovedstadsregionen eksempelvis i forbindelse med klimatilpasningsprojekter, råstofindvinding og øget infrastruktur.
Projektleder i CONCITO, Tage Duer, vil holde et oplæg om projektet på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Mangel på ressourcer og arealer, bliver en stor udfordring i nær fremtid – både i hovedstadsregionen og i hele verden. Det får en betydning for vores muligheder, når vi i hovedstadsregionen risikerer inden for de næste 10 år at løbe tør for råstoffer som sand, sten og grus. Det betyder, at vi skal tænke nyt i forhold til f.eks. fremstilling af asfalt og beton til veje og byggerier, og vi skal blive bedre til at bevare ressourcerne i cirkulære kredsløb, så de ikke ender som affald.
Administrationen har derfor igangsat et projekt med ophæng i den regionale udviklingsstrategi, der har fokus på vores brug af og sammenhængen mellem arealer og ressourcer, herunder arealanvendelsen. Den måde vi bruger og anvender vores arealer på har store konsekvenser for landbrug, skovbrug, transport og boliger, der kræver jord, og det ændrer jordens naturlige tilstand og funktioner. Arealanvendelsen fører til hidtil usete ændringer i landskaber, økosystemer og miljøet.
Planloven sætter rammerne for arealanvendelsen. Dens formål er at sikre, at planlægningen af Danmarks areal forener samfundets interesser med beskyttelse af natur og miljø, så udviklingen sker på bæredygtig vis. Det giver store udfordringer, når arealerne skal planlægges og forvaltes på en måde, som også tilgodeser hensyn til landskab, natur, miljø, ny infrastruktur og byudvikling. Der findes ikke et samlet mål for arealanvendelse i Danmark, men en analyse fra Teknologirådet (Bilag 1: Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, 2017) estimerer, at der er planlagt brug for mere end 130 procent af Danmarks areal. De mange mål og planer, forpligtelser, ønsker og behov er blevet udviklet hver for sig, uden en overordnet prioritering og planlægning. Det giver udfordringer, særligt når klimaforandringerne medfører, at det geografiske areal ikke bliver større men mindre. Kommunerne har ansvaret for planlægningen og skal balancere de mange hensyn.
Udfordringer i hovedstadsområdet
I hovedstadsområdet er der en særlig stor udfordring i forhold til landets øvrige regioner: Næsten en tredjedel af landets befolkning bor i Region Hovedstaden, men de er samlet på et areal, der svarer til kun 6 procent af hele Danmarks areal. Desuden forventes der en betydelig befolkningstilvækst de kommende år, hvilket øger kompleksiteten.
I Region Hovedstaden arbejdes der med fagområder, som har dilemmaerne omkring behov, arealer og begrænset plads til fælles:
Formålet med projektet er at kaste lys over de muligheder, dilemmaer og prioriteringer, som hovedstadsregionen står over for i fremtidens arealanvendelse samt starte en debat om prioriteringen af arealerne. Projektet skal bl.a. svare på, hvordan et stadigt voksende behov for flere boliger forenes med klimamål, naturmål og øvrige arealanvendelsesprioriteter.
Projektets leverancer vil være en række vidensrapporter, der knytter sig til emner som fødevareproduktion, energiproduktionen, mobilitet, kulstoffangst, råstofudvinding, biodiversitet og andre centrale elementer ved arealanvendelse. Desuden er det planen at udvikle en beslutningsstøtte- og dialogoplæg, der gennem viden om forskellige typer af arealanvendelse og klimaaftryk kan skabe debat om den fremtidige arealanvendelse.
Projektet forløber efter planen, idet der er udviklet en detaljeret projektbeskrivelse, udarbejdet udbudsmateriale til eksterne konsulenter, ligesom der er påbegyndt en samskabelsesproces mellem administrationen og CONCITO, hvor formålet bl.a. er at få styrket fokus og belyst de fælles regionale og arealmæsigge udfordringer på tværs af fagområderne i administrationen. Det regionale projekt er afhængigt af det nationale projekts proces og resultater.
Administrationens vurdering
Der ligger et stort potentiale i at se på løsninger, som tænker på tværs af geografi, grænser og fagområder. Mange udfordringer og spørgsmål, der er knyttet til arealdiskussionen, kan ikke løses lokalt i kommunerne men i samarbejder på tværs af kommuner, hvilket vil være afgørende for, at fremtidens arealanvendelse bliver bæredygtig. Uden en samlet plan er der eksempelvis risiko for, at der implementeres løsninger, som kun fokuserer på interesser inden for kommunegrænsen og ikke i regionen som helhed. Der skal derfor arbejdes for og stilles krav til en koordineret prioritering af arealanvendelsen i hele regionen.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringerne om status på projektet Fremtidens arealanvendelse – hovedstadsregionens rolle i et klimaneutralt Danmark, samt at kompleksiteten og udfordringerne er særligt gældende for hovedstadsreigonen, til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 3. oktober 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
21074934
Bilag 1: Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, Fonden Teknologirådet, 2017
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Dorte Vilhelmsen (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Sagen er en status på projektet DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark, der danner rammen om Region Hovedstadens indsats for at hjælpe og understøtte kommunernes arbejde med at udvikle helhedsorienterede klimaplaner. Projektet blev godkendt af regionsrådet den 10. marts 2020 og er finansieret med samlet 2,25 mio. kr. fra RUS-puljen fordelt over budgetår 2020, 2021 og 2022.
Enhedschef fra Mobilitet, Innovation, Klima og Uddannelse, Per Egedal Iskov, vil holde et kort oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Målet med DK2020-projektet er, at alle kommuner i Danmark skal udarbejde en handlingsorienteret klimaplan, der lever op til Paris-aftalens klimamål samt de nationale mål om en 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Projektet er et partnerskab som Realdania, C40, CONCITO, KL/KKR, regionerne og Gate21 står bag i perioden fra 2020-2023.
DK2020 giver danske kommuner mulighed for at hente rådgivning og sparring til at udvikle deres lokale klimahandlingsplaner. I alt 95 danske kommuner deltager og følger dermed i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden.
Region Hovedstadens rolle i projektet er at facilitere, understøtte og vidensopbygge regionens 29 kommuner i udarbejdelsen og implementeringen af klimaplanerne, herunder sikre sammenlignelige klimaplaner på tværs af kommunegrænser og andre regionale initiativer.
Konkret tilbyder regionen - i samarbejde med de øvrige parter - følgende til kommunerne:
Foruden understøttelsen af kommunerne i deres arbejde med klimaplaner gør administrationen en indsats for at anerkende og synliggøre kommunerne, f.eks. i form af lykønskningsbreve fra regionrådsformanden og formanden for kommunekontaktrådet, når kommunerne kommer i mål med deres klimaplaner.
Status på regionens arbejde med DK2020
DK2020-projektet er nu mere end halvvejs, og de første kommuner skal have vedtaget og godkendt deres klimaplaner i oktober 2022.
Før DK2020-projektet blev medfinansieret af regionen, gennemførte CONCITO og Realdania en pilotfase (2019-2020) for 20 danske kommuner, hvori fire kommuner fra Region Hovedstaden deltog. Herudover har Københavns Kommune en klimaplan, der lever op til Parisaftalen.
DK2020-projektet startede for de øvrige kommuner i Region Hovedstaden i slutningen af 2020, opdelt i to faser:
Erfaringer fra arbejdet med DK2020 indarbejdes i den nye regionale udviklingsstrategi
Administrationen vurderer, at regionens arbejde med DK2020 er meget relevant og fungerer som løftestang for kommunernes klimaarbejde, da det stiller store krav til både organisering, kompetencer og ressourcer. Et afledt resultat af regionens arbejde er en god dialog med kommunerne, som giver en indsigt i arbejdet på klimaområdet. Det gælder både direkte i forhold til de enkelte kommuner, men også i muligheden for at se sammenhænge på tværs af kommunegrænser og sektorer.
Arbejdet med den nye regionale udviklingsstrategi (2024-28) er påbegyndt, og administrationen vil inddrage viden og erfaringer fra DK2020 i dette arbejde således, at strategien er tilpasses kommunernes behov for udvikling og implementering af klimaplanerne.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om foreløbige resultater og status på DK2020-projektet til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 3. oktober 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
20006532 og 20061604
Bilag 2: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 3. oktober 2022 - DK-2020
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
a) 75 procents reduktion af CO2-udledning for energi og transport inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner.
b) 70 procents reduktion af CO2-udledning inden 2030 (nationalt mål).
c) 85 procent af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030.
d) 20 procent flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035.
Taget til efterretning.
Dorte Vilhelmsen (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede i februar 2021, at regionsrådet én gang om året skal have forelagt en status på udviklingen i fire udvalgte mål i relation til den nuværende Regionale Udviklingsstrategi ”En region for den næste generation”.
Som en del af regionens målbillede "Det handler om liv" skal den regionale udviklingsstrategi fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed integreres. FN’s verdensmål er derfor et pejlemærke for strategien.
Udvalget for trafik og regional udvikling har netop igangsat en proces for udarbejdelse af en ny udviklingsstrategi, der skal træde i kraft fra 2024. Både udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget vil i forbindelse med den proces drøfte hvilke mål, der er relevant at monitorere, om de nuværende mål skal justeres - og også hvordan der følges op fremadrettet. I forlængelse af budgetaftale 2023 ønsker regionen at arbejde for at implementere en klimastyringsmodel og en konkret målsætning om at nedbringe CO2-aftrykket fra hospitalernes indkøb, hvilket vil indgå i udvalgenes videre arbejde med målene.
Regionsrådet har tidligere udvalgt fire politisk fastsatte mål, som rådet ønsker at følge systematisk. Målene er udvalgt med afsæt i to af de i alt fire overordnede temaer i den nuværende regionale udviklingsstrategi, nemlig klima og miljø samt mobilitet. Nærværende årlige monitorering er supplerende til de relevante udvalgs opfølgende arbejde på såvel prioriterede indsatser i strategien som udviklingen i øvrige mål udover de fire mål, som regionsrådet får en årlig status på.
De fire mål, som regionsrådet monitorerer, er:
Formålet med at følge den årlige udvikling i ovenstående mål skal ses ud fra et ønske om løbende at vurdere, om indsatserne på det regionale udviklingsområde er med til at sikre realiseringen af bl.a. klima, drikkevands- og trafikmål inden for den vedtagne tidshorisont. Administrationen bemærker, at status og graden af målrealisering på de udvalgte områder er kendetegnet ved, at regionens indsats og grad af målopfyldelse ikke kan stå alene, men skal ses i kombination med eksterne parters indsatser. Derudover bemærkes det, at målrealiseringen på komplekse problemer som klima, trafik og drikkevand generelt er meget påvirket af generelle samfundskonjunkturer og rammer, herunder f.eks. Covid-19 og udviklingen i brændstofpriser.
Målene har forskellige tidshorisonter for målopfyldelse, henholdsvis 2030 og 2035, da målene er blevet til i forbindelse med forskellige politiske processer og strategier. Tilsvarende gør sig gældende for det "baseline-år", der er valgt.
Nedenfor følger administrationens vurdering af udviklingen i hvert af de fire udvalgte mål.
Udviklingen i klimamål for regionen som virksomhed
Mål: 75 procents reduktion af CO2-udledning for energi og transport inden 2030 for regionen som virksomhed
De danske regioner besluttede i 2020 at sætte et fælles ambitiøst mål for den grønne omstilling af Danmarks hospitaler og regionale institutioner inden 2030, hvor ambitionen er, at den samlede regionale CO2-udledning skal falde med 75 procent senest i 2030. I regionens klima- og miljøprogram, Grøn2030, arbejdes der målrettet med den grønne omstilling af regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre, herunder på at nedbringe udledningen fra energi og transport. Programmet er en del af regionens Handlingsplan for FN’s verdensmål, der har særligt fokus på Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. I forlængelse af budgetaftale 2023 ønsker regionen at arbejde for at implementere en klimastyringsmodel og en konkret målsætning om at nedbringe CO2-aftrykket fra hospitalernes indkøb, det vil indgå i de kommende drøftelser i udvalgene.
Udviklingen i reduktionen af CO2-udledningen for energi og transport for regionen som virksomhed er positiv:
Reduktionen i CO2-udledningen har været positiv, selv om energiforbruget har været stigende i perioden på grund af indfasning af nye hospitalskvadratmeter og vækst i energikrævende medico-udstyr, IT m.m. Reduktionen i CO2-udledningen fra energi skyldes hovedsagelig omstilling til biomasse, vind, sol m.m. i energiforsyningen. Faldet i CO2-udledningen fra transport skyldes altovervejende fald i flyrejser pga. Coronapandemien. På baggrund af transportdata for første del af 2022 forventes en stigning de kommende år. Der er derfor behov for et stærkt vedvarende fokus på den grønne omstilling. Samlet forventes det, at målet nås i 2030 ud fra en forventet fortsat omstilling på forsyningssiden, men også pga af regionens investeringer i energieffektiviseringer og grøn transport.
Udviklingen i det nationale klimamål
Mål: 70 procents reduktion af CO2-udledning inden 2030 (nationalt mål)
Målsætningen i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og innovativ metropol. I den Fælles Strategiske Energiplan for hovedstadsområdet og tilsvarende i Den Regionale Udviklingsstrategi er der mål om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Begge mål har baseline-år 2015. Det nationale mål om 70 procents reduktion i 2030 af alle klimagasser i Danmark med baseline-år 1990 harmonerer fint med de regionale målsætninger.
Udvikling i reduktionen af den samlede CO2-udledning i Region Hovedstadens geografi er positiv:
CO2-udledningen fra særligt elforsyningen, men også varmeforsyningen, er reduceret, fordi den vedvarende energi udgør en større andel af elforsyningens energisammensætning, der afbrændes således mere biomasse frem for kul i forsyningen. Der, hvor der er udfordringer, er indfasning af store varmepumper, som kan bidrage til en elektrificering af varmeforsyningen. I forhold til transport så har hele landet, og derfor også hovedstadsregionen, en udfordring med vejtransport.
CO2-udledningen pr. indbygger er også faldet over årene. En af de store fordele i hovedstadsområdet er det sammenhængende fjernvarmenet, som bevirker, at man kan nå ud til mange borgere med den kollektive varmeforsyning. En sammenhængende infrastruktur og mobilitetsfremmende foranstaltninger bidrager tillige til reduktion af CO2-udledningen. Samlet er det vanskeligt at vurdere, om målet nås, idet der er mange forskellige eksterne faktorer, som spiller ind.
Udviklingen i drikkevandsmål i forbindelse med klorerede opløsningsmidler
Mål: 85 procent af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030
Regionens samlede jordforureningsindsats bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål om sundhed, rent vand og partnerskaber for handling og er en forudsætning for målet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Den samlede jordforureningsindsats er politisk prioriteret i "Jordplan II - Vejen til ren jord og rent vand", der blev godkendt i regionsrådet i 2019.
Udviklingen i drikkevandsbeskyttelsen i Region Hovedstaden er positiv:
Fremdriften i arbejdet med beskyttelse af grundvandsindvindingen i 85 procents-områderne følger stort set det planlagte. Siden 2021 er indsatsen i grundvandsområde Bjellekær blevet færdiggjort, og grundvandsområderne Farum og Ermelunden er kommet ”godt i gang”, hvor de tidligere blot har været ”påbegyndt”.
Udviklingen i andel der rejser med kollektiv trafik, cykler eller går
Mål: Regionen vil arbejde for, at 20 procent flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035
Den Regionale Udviklingsstrategi 2020-2023 og regionens Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen, udgør rammen for regionens arbejde med at fremme grøn kollektiv transport. Det sker gennem trafikbestillinger, analysearbejde og konkrete tværgående udviklingsprojekter, som sikrer velfungerende og sammenhængende mobilitet i regionen. Målet er, at andelen af borgere, der enten rejser med kollektiv trafik, cykel eller går i 2035 er steget med 20 procent i forhold til 2018.
Udviklingen i kollektive trafikløsninger, cykling og gang er positiv:
Udviklingen i målet viser et tydeligt udsving under Covid-19 pandemien i 2020 og 2021, hvor andelen af særligt gåture steg markant. Den samlede rejseaktivitet i samfundet er væsentlig lavere i 2020 og 2021 end tidligere år også grundet pandemien. Den lave samfundsaktivitet og stigningen i antal fritids-gåture ses i udviklingen i de kollektive trafikløsninger. I 2022 forventes tallene i højere grad at minde om dem, vi så før Covid-19 pandemien, men tallene for særligt kollektiv trafik forventes ikke at nå op på samme niveau som i 2018 før om nogle år. Dog indebærer udviklingen i brændstofpriserne, at flere vælger den kollektive trafik. På den baggrund er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, om det er muligt at realisere målet i 2035.
I oversigten nedenfor ses en skematisk oversigt over graden af målopfyldelse:
Mål | Resultat | Bemærkninger |
75 procents reduktion af CO2-udledning for energi og transport inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner (baseline 2018) | 38 procents reduktion | Det forventes, at målet nås ud fra en forventet fortsat omstilling på forsyningssiden, men også pga af regionens investeringer i energieffektiviseringer og grøn transport. |
70 procents reduktion af CO2-udledning inden 2030 (baseline 2015) | 14,6 procents reduktion
| Nationalt mål, hvorfor det ikke er muligt at beregne målopfyldelse på regionalt niveau. Der er en række eksterne faktorer, som har betydning for udviklingen. |
85 procent af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030 (baseline 2015) | 22 procent beskyttet | Drikkevandsindvinding opgøres inden for 85 %-områderne jf. kort i bilag, og det vurderes, at målet kan realiseres. |
20 procent flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035 (baseline 2018) | 7,9 procent flere rejser | Det er vanskeligt at vurdere målopfyldelse på nuværende tidspunkt pga. de modsatrettede tendenser. |
Se evt. bilag 1 for yderligere baggrundsdata og grafer for udviklingen i målene. Eksempler på regionale indsatser, der understøtter målopfyldelse, er beskrevet i bilag 2.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget den årlige afrapportering om udviklingen i de fire overordnede politiske mål for regional udvikling til efterretning.
Udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget vil i forbindelse med den vedtagne proces for den nye regionale udviklingsstrategi drøfte, om der skal justeres på hvilke mål, der er relevant at monitorere, og hvordan der følges op.
Sagen forelægges for miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022.
David Meinke / Iben Fibiger
22047350
Bilag 1: Udvikling i mål for regional udvikling 2022
Bilag 2: Eksempler på indsatser 24-08-2022
Miljø- og klimaudvalget inviteres hermed til at deltage på messen eCarExpo den 28.-30. oktober 2022 fra kl. 08:30-16:30 i Bella Centret.
Der er tale om en svensk-dansk elbilmesse, hvor fagfolk, offentlige- og private organisationer såvel som elbilinteresserede borgere kan udveksle viden og erfaringer om elbiler, ladeinfrastruktur og andre e-mobilitetsløsninger. Der vil der være faglige oplæg, udstillinger med ladeudstyr og elbiler samt mulighed for at prøvekøre elbilerne.
Fokus for Region Hovedstaden vil være fredag d. 28 oktober, hvor Copenhagen Electric afholder Elbilnetværk, som er rettet mod private- og offentlige organisationer og fagfolk. Lørdag og søndag den 29.-30. oktober er fokus på messen mere borgerrettet. Fredagen skydes i gang med Bilens Dag, som afholdes af De Danske Bilimportører, hvor blandt andet skatteministeren deltager. Efter Bilens Dag vil der være officiel åbning af eCarExpo med åbningstale fra transportministeren og regionsrådsformanden, som vil tale om vigtigheden af den grønne omstilling og regionens rolle.
Copenhagen Electric, der har støttet op om messen, vil i samarbejde med FDM og Dansk eMobilitet afholde Elbilnetværket for samarbejdspartnere i kommune- og virksomhedsnetværket fra hovedscenen. Emnerne vil gå fra faglige indlæg til politiske debatter om de nuværende udfordringer på klima- og energiområdet i forhold til den grønne omstilling af transporten og opsætning af ladeinfrastruktur. Messen er en del af den samlede kampagne for at understøtte en grøn omstilling af bilismen, som KørGrønt (https://fdel.dk/koer-groent-kampagnen/) og Elbilviden.dk (https://elbilviden.dk/) også er en del af. De lette elektriske køretøjer såsom elcykler vil også være at finde på messen, mens selve erhvervs- og godstransporten dækkes i vores Godsnetværk & Netværk for Grøn Omstilling.
Programmet kan læses i bilag 1. Ønske om deltagelse kan rettes til udvalgssekretæren (Sisse Holm Pilgaard), som vil sørge for billetter.
21000685
Bilag 1: Elbilnetværk program udkast
Miljø- og klimaudvalget godkendte på deres udvalgsmøde den 30. august 2022 mødeplan for 2023. Der kom bemærkninger fra udvalget om at flytte ugedagen for møderne i februar og august. Det har ikke været muligt at flytte disse mødedatoer, da der afholdes udvalgsmøder i øvrige stående udvalg i regionen. Imidlertid er der blevet flyttet på mødedatoen for mødet i september til den 4. oktober for at undgå, at der afholdes udvalgsmøde samme dag, som der er møde i regionsrådet.
Administrationen vil således udsende invitationer til udvalgsmøder på følgende datoer:
Den 10. januar 2023 kl. 13.00-15.00
Den 8. februar 2023 kl. 14.00-16.00
Den 20. marts 2023 kl. 14.00-16.00
Den 25. april 2023 kl. 14.00-16.00
Den 22. maj 2023 kl. 13.00-15.00
Den 19. juni 2023 kl. 14.00-16.00
Den 30. august 2023 kl. 15.00-17.00
Den 4. oktober 2023 kl. 12.00-14.00
Den 31. oktober 2023 kl. 13.00-15.00
Den 23. november 2023 kl. 15.00-17.00
22052135
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508