Bilag 1: Grundvandsområder i Region HovedstadenDagsorden blev godkendt ved mødets start.
Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I 2019 vedtog regionsrådet Jordplan II ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”. Jordplanens hovedfokus er at beskytte grundvandet, så 85 procent af drikkevandet er sikret mod klorerede opløsningsmidler inden 2030. Selv om Jordplan II er målrettet forurening med klorerede opløsningsmidler fra de gamle industripunktkilder, åbner den også for indsatser mod andre stoffer, der i særlig grad kan true grundvandet, herunder PFAS-stoffer.
Denne sag indeholder en status for Jordplan II tre år efter vedtagelsen.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om bl.a. status for indsatsen med Jordplanen, prioritering af indsatsen i 2023, status for PFAS-problematikken og forslag til PFAS-aktiviteter i 2023. Administrationen vil også vise rundt i Innovationsgaragen, mens der orienteres om arbejdet med innovation og fremvises eksempler på aktuelle projekter.
Jordplanen indeholder udover de grundvandsbeskyttende tiltag mod forurening med klorerede opløsningsmidler også en forstærket indsats mod pesticider, der har vist sig at være mere udbredt og omfattende i hovedstadsregionen end tidligere antaget. Grundvandsbeskyttelsen skal ske i samarbejde med bl.a. kommuner og vandforsyninger. Ligeledes er der fokus på, at borgerne skal kunne leve trygt i boliger på forurenede grunde, og planen indeholder desuden tiltag om teknologiudvikling, innovation, borgerservice og løsninger til gavn for miljøet.
Den systematiske kortlægning af mulige forurenede grunde i Jordplanen er afsluttet i 26 kommuner og påbegyndt i to. (Den sidste kommune i hovedstadsregionen, Bornholms Regionskommune, har særstatus på jordforureningsområdet, hvilket betyder, at den selv har ansvaret for den offentlige indsats i form af kortlægning, undersøgelser og oprensning.) Desuden er indledende undersøgelser af grundvandet for forurening med klorerede opløsningsmidler i gang i de højt prioriterede grundvandsområder. Hertil kommer undersøgelser af 25-30 tidligere brandøvelsespladser for PFAS-stoffer. Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Administrationen arbejder ydermere med udvikling og innovation og har igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemfører administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
I det følgende redegøres kort for en række af Jordplanens aktiviteter.
Beskyttelse af grundvandet
Jordplanens overordnede mål er at sikre 85 procent af grundvandet inden 2030 (de 54 mørkerøde områder på kortet i bilag 1). Status for grundvandsindsatsen er opgjort i forhold til 85-procentsområderne og fremgår af kortet i bilag 2.
De mørkegrønne områder på kortet i bilag 1 er de grundvandsområder, som i dag er kortlagt, undersøgt og renset op i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. I et færdigt område kan der godt foregå en oppumpning og rensning af forurenet grundvand, hvis dette tiltag forhindrer forurening i at nå hen til vandværkets vandboringer. I 2022 har grundvandsområdet Bjellekær skiftet status fra ”Godt i gang” til ”Færdigt”, så i alt 24 områder i dag er færdige.
De færdige mørkegrønne områder svarer til, at 22 procent af den samlede grundvandsressource i de mørkerøde områder er sikret mod forurening med primært klorerede opløsningsmidler.
De lysegrønne områder på kortet i bilag 2 viser de områder, hvor administrationen er godt i gang med den grundvandsbeskyttende indsats. Indsatsen omfatter nærmere undersøgelse af risikoen fra forurening med klorerede opløsningsmidler. Der vil typisk være undersøgelser i gang på flere forurenede grunde i grundvandsområder, der er ”Godt i gang”. I 2022 har grundvandsområderne Ermelunden og Farum således skiftet status fra "Påbegyndt" til "Godt i gang", så i alt 26 områder er godt i gang.
De gule grundvandsområder er dér, hvor indsatsen er påbegyndt. I disse områder er administrationen færdig eller næsten færdig med de indledende undersøgelser af, om der er forurenet eller ej og har et godt overblik over, hvilke forureninger med klorerede opløsningsmidler, der skal undersøges nærmere i forhold til risikoen over for grundvandet. I alt fire grundvandsområder er påbegyndt.
Jordforurening på boliggrunde
Administrationen udfører undersøgelser på boliggrunde, der er mistankekortlagt, når boligejeren anmoder regionen om dette. Administrationen forventer at igangsætte ca. 60 nye boligundersøgeler i år.
I boliger, hvor der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening, udfører administrationen en indsats for at sikre, at forureningen ikke påvirker borgernes sundhed. Disse sager prioriteres løbende således, at de værste forureninger kommer først.
Samarbejde og service
Jordplanen lægger vægt på et øget samarbejde med kommuner og vandforsyninger om bl.a. grundvandsbeskyttelse og byudvikling og på kommunikation med borgere om råd, vejledning, handlemuligheder og digitale selvbetjeningsløsninger.
Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på forurenede grunde er vigtigt for at sikre miljø og sundhed og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet. Administrationen samarbejder årligt med kommunerne om 250 tilladelser til byggeri og myndighedsbehandler desuden hvert år ca. 2.000 undersøgelser/oprensninger betalt af grundejer/bygherrer.
Regionale løsninger til gavn for miljøet
Regionerne har screenet alle kortlagte grunde og fundet frem til, at ca. 1.200 forurenede grunde kan udgøre en risiko for vandmiljøet i søer og vandløb og langs kyster (overfladevand). 200 af dem findes i Region Hovedstaden.
I 2020 indgik regionerne og Miljøministeriet en aftale om, at regionerne i 2021-2022 får i alt 65 mio. kr. til at undersøge den reelle risiko fra 400 af de 1.200 risikogrunde. Af disse får Region Hovedstaden 20 mio. kr. til at undersøge ca. 100 risikogrunde. Administrationen har undersøgt påvirkningen fra 55 af grundene i 2021, mens de resterende grunde undersøges i 2022.
Når undersøgelserne i alle regioner er afsluttet i 2022, skal hele indsatsen evalueres, og den generelle risiko for vandmiljøet vurderes.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for Jordplan II til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
20066740
Bilag 1: Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 2: Status for grundvandsindsatsen i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet fremmede på mødet den 23. august 2022 Socialistisk Folkepartis medlemsforslag om:
Forslaget blev derfor sendt i realitetsbehandling i miljø- og klimaudvalget.
Administrationen vil under oplægget til sagen ”Status på Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II” præsentere PFAS-aktiviteter i 2023 på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget. Bilaget for præsentationen med titlen "Samlet præsentation for punkt 2, 3 og 4 som vist på miljø- og klimaudvalgsmøde den 2. november 2022" kan findes under punkt 2 Orienteringssag: Status på Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II".
PFAS-stoffer er skadelige selv i meget små mængder og nedbrydes stort set ikke i naturen. Flere af stofferne mistænkes for at være kræftfremkaldende og kan medføre dårligt immunforsvar, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile i jord og kan sive ned i grundvandet.
Øget PFAS-oprensning kræver mere viden om PFAS-stofferne, forbedrede undersøgelsesmetoder og mere viden om teknologi, der virker i forhold til at sikre en effektfuld oprensning. Regionerne og andre parter er i gang med at udrede problemets omfang, men det fremstår tydeligt, at der bliver behov for at udvikle og teste oprensemetoder.
Administrationen vurderer, at det ikke vil være muligt at iværksætte fuldskala PFAS-oprensninger allerede i 2023. Det skyldes flere ting. Først og fremmest, at overblikket over PFAS-grunde og hvilke grunde, der udgør den største risiko overfor drikkevand og sundhed, ikke er tilstrækkeligt. Dernæst at der mangler indsigt i, hvordan den oprensende indsats skal udføres. Dette er grundlæggende forudsætninger for en effektfuld indsats.
I 2022 og 2023 arbejder administrationen derfor på, hvordan der kan skabes overblik over opgavens omfang, og en hensigtsmæssig rækkefølge at løse opgaven i.
Med henblik på at fremme PFAS-indsatsen i Region Hovedstaden er det optimalt, der i 2023 gennemføres aktiviteter i forhold til at forberede oprensende indsats på nogle af de mest kritiske brandøvelsespladser. Viden og erfaringer med denne nye type af forurening, herunder hvordan undersøgelser og oprensninger designes og gennemføres, er central for efterfølgende at kunne opskalere oprensningsindsatsen på andre PFAS-forurenede grunde.
Region Hovedstaden får 6,4 mio. kr. til arbejdet med PFAS fra staten i forbindelse med økonomiaftalen for 2023 mellem regeringen og Danske Regioner. En indsatsen der nu bliver yderligere forstærket med de 3,6 mio. kr., som regionsrådet har øremærket til PFAS i budgetaftalen for 2023. Administrationens forslag til PFAS-aktiviteter i 2023 kan afholdes indenfor disse i alt 10 mio. kr.
Plan for PFAS-aktiviteter i 2023
Følgende aktiviteter er planlagt i 2023:
Administrationen arbejder også videre med løsning af kapacitetsudfordringer hos de miljørådgivere, der udfører undersøgelser og oprensninger for regionen bl.a. gennem en invitation til et dialogmøde om udfordringer og løsninger i midten af november 2022.
Henvendelse til regeringen om forøget pulje til oprensning af PFAS
I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er der afsat 20 mio. kr. om året til PFAS-indsatsen. På nuværende tidspunkt har regionerne ikke tilstrækkeligt overblik over og indsigt i oprensningsopgaven til at kunne komme med et detaljeret skøn over, hvor mange penge, der skal til for at løse PFAS-opgaven.
Administrationen anbefaler derfor, hvis miljø- og klimaudvalget ønsker at henvende sig til regeringen, at henvendelsen om flere midler skal koordineres med og ske i regi af Danske Regioner.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for regionsrådet at godkende forslaget til PFAS-aktiviteter i 2023, og at en eventuel henvendelse til regeringen om flere midler koordineres med og sker i regi af Danske Regioner.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022, forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
14010356
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet skal i henhold til § 18 i lov om forurenet jord én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.
Udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2023 (bilag 1) forelægges hermed med henblik på at sende den til kommentering i offentligheden. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2023 til endelig godkendelse, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil under oplægget til sagen ”Status på Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II” præsentere den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2023 på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget. Bilaget for præsentationen med titlen "Samlet præsentation for punkt 2, 3 og 4 som vist på miljø- og klimaudvalgsmøde den 2. november 2022" kan findes under punkt 2 Orienteringssag: Status på Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II".
Administrationens udkast til den prioriterede liste er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen: "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget på regionsrådets møde den 19. november 2019. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes.
Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af den første jordplan i 2014 været områdeorienteret. Det vil sige, at fokus er på at færdiggøre indsatsen over for alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer inden for udvalgte grundvandsområder, frem for at sprede indsatsen over alle grundvandsområder i regionen. Grundvandsområder er administrative enheder, udpeget af regionen ved at slå de oplande, hvorfra drikkevandet indvindes, sammen til 54 grundvandsområder (bilag 2). Det giver mindre følsomhed over for de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres.
Oversigt over den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2023 for grundvand og indeluft
Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2023 forventer at videreføre videregående undersøgelser på 96 lokaliteter og igangsætte videregående undersøgelser på 25-30 nye lokaliteter fordelt på 23 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 10 lokaliteter, heraf 7 nye, samt opfølgende arbejde på 13 lokaliteter; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Afværgeaktiviteterne, hvoraf 5 er i forhold til indeluft, er fordelt på 18 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).
I 2023 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted inden for jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og trænge ind i boliger, så indeluften påvirkes, hvilket giver risiko for menneskers sundhed..
Med udgangen af 2022 forventes det, at den videregående undersøgelsesindsats i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i 25 af de 54 prioriterede grundvandsområder i Jordplan II. Størstedelen af de nye grundvandsundersøgelser, der igangsættes i 2023, vil være på lokaliteter, som er forurenet med klorerede opløsningsmidler i de sidste 29 af Jordplanens 54 grundvandsområder. Status for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til 85-procentområderne fremgår af bilag 6. De mørkegrønne områder svarer til, at ca. 22 procent af den samlede grundvandsressource i Jordplan II-områderne er sikret mod forurening med primært klorerede opløsningsmidler. I 2022 har grundvandsområdet Bjellekær skiftet status fra ”Godt i gang" (lysegrøn) til ”Færdigt” (mørkegrøn).
Som tidligere nævnt sker der parallelt med grundvandsindsatsen også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2023 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 4-6 boliggrunde ud over forsatte undersøgelser på 21 boliggrunde. Herudover fer der opfølgning på tre afværgeindsatser i 2022 i forhold til indeluft, og yderligere 2 forventes igangsat i 2023. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft, der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og eventuelt afføde en uacceptabel høj påvirkning af indeluften i boligen.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand i 2023
Der forventes ikke gennemført en særlig indsats i forhold til overfladevand i 2023, fordi midlerne fra staten udløber i 2022. Det er aftalt, at der i 2023 gennemføres nye forhandlinger mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020.
Pesticider i grundvandet
Med Jordplan II er der lagt op til en styrkelse af pesticidindsatsen i de højest prioriterede grundvandsområder. Pesticider har indtil for nylig ikke været betragtet som særligt problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Men inddragelse af nye pesticidtyper i regionernes analysepakker og i vandværkernes kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en større trussel for grundvandet i Danmark - også her i regionen - end hidtil antaget. Hvor forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra punktkilder (f.eks. påfyldnings-, vaske- eller gamle lossepladser), kan forurening med pesticider stamme fra både fladekilder (regelret anvendelse ved spredning på marker) og punktkilder.
Regionen har kun lovhjemmel til en indsats rettet mod pesticidpunktkilder. Derfor er samarbejde mellem region, kommuner og vandforsyninger nødvendigt for bedst muligt at sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse mod pesticider. Bl.a. har Region Hovedstaden i samarbejde med vandforsyningsselskaberne HOFOR og NOVAFOS igangsat et projekt, der skal belyse mulige indsatser og omkostninger i forhold til nedbrydningsproduktet DMS, som stammer fra pesticider anvendt enten i frugtavl (f.eks. ved jordbærdyrkning) eller som biocid i maling og træbeskyttelse. Det danske kvalitetskriterium for DMS i drikkevand er 0,1 mikrogram/l. I EU-lovgivningen defineres DMS som et "ikke-relevant" nedbrydningsprodukt og drikkevandskriteriet sat til 0,75 mikrogram/l. Forslag til pesticidindsats og principper for rækkefølge i tiltag planlægges forelagt miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet som del af samlet pesticidstrategi i 1. kvartal 2023.
PFAS
I sagen "Forslag til PFAS-aktiviteter i 2023" på samme udvalgsmøde er der redegjort nærmere for de udfordringer, regionen har i forhold til PFAS samt planerne for PFAS-aktiviteter i 2023. Brandøvelsespladser vurderes at være særligt kritiske i forhold til PFAS-belastningen af miljøet. I 2023 planlægges gennemført videregående undersøgelser i forhold til at forberede oprensende indsats på en-tre af de mest kritiske brandøvelsespladser i Region Hovedstaden, forudsat det endeligt afklares, at der ikke er mulighed for at give undersøgelsespåbud til forureneren.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende, at udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordofrureningsområdet i 2023 (bilag 1) sendes til kommentering i offentligheden.
I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplan II´s prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplan II, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2023 (inkl. drift af tekniske anlæg og tilført økonomi som følge af den nye PFAS-indsats) forventes at udgøre 100 mio. kr. og afholdes inden for regional udviklingsbudget. Herudover har staten afsat et særskilt øremærket budget i 2023 på 10 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger.
Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2022 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i jordforureningsloven. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022, forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
22049957
Bilag 2: Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 3: Videregående undersøgelser 2023
Bilag 5: Drift tekniske anlæg 2023
Bilag 6: Jordplan, fremdrift, ultimo 2022
Adminstrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Med denne orientering giver administrationen en kort status for innovationsprojekter og andre effektiviseringstiltag på jordforureningsområdet.
På udvalgsmødet viser administrationen rundt i Innovationsgaragen, mens der orienteres om arbejdet med innovation og fremvises eksempler på aktuelle projekter; bl.a. indsatsen i forhold til forureningsfaner med fokus på optimering af oppumpning af forurenet vand, også kaldet ”implementering af nye faneoprensningsmetoder”. Dette initiativ har fået bevilliget midler som en del af budgetaftalen i 2020 fordelt på budgetårene 2021-2022. Der er tale om et opfølgende initiativ til at høste den størst mulige gevinst af det tidligere projekt om udvikling af nye, bæredygtige faneoprensningsmetoder. I 2020 blev der vedtaget en bevilling på 1,6 mio kr. til i 2021-2022 at implementere de nye faneoprensningsmetoder i Region Hovedstadens drift.
Administrationen arbejder til stadighed med at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave med jordforurening på en billigere og mindre miljøbelastende måde samtidig med, at de nye løsninger mindst er lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Her beskrives udvalgte metodeudviklingsprojekter.
Bæredygtige afværgemetoder til forureningsfaner
Administrationen har siden 2019 målrettet arbejdet med udvikling og afprøvning af nye, bæredygtige afværgemetoder til forureningsfaner. Forureningsfaner opstår, når forurening, der er spildt på jorden, siver ned til grundvandet og derfra spreder sig over store områder. Flere vellykkede pilotforsøg er afsluttede/i den afsluttende fase. Ét pilotforsøg er imidlertid blevet forsinket blandt andet på grund af problematiske adgangsforhold, og det forventes igangsat ultimo 2022. Pilotprojekterne har overordnet vist, at der er gode muligheder for at håndtere forureningsfaner med såkaldte in situ-løsninger (løsninger, hvor nedbrydningen af forureningen foregår nede i grundvandet). Det står dog også klart, at det i visse geologiske situationer er svært at fordele oprensningsmidlerne jævnt i grundvandet.
For at sikre implementeringen af de nye metoder i regionens drift er der igangsat følgende initiativer:
Et øget fokus på håndtering af forureningsfaner de senere år vil sammen med vidensopbygning kunne anvendes i det store arbejde med generationsforureningerne. I Region Hovedstaden er tre ud af fire generationsforureninger primært karakteriseret ved brede og dybe forureningsfaner. Selv om fanerne fra generationsforureningerne er langt større end pilotforsøgene, er der mange oplagte paralleller og stor mulighed for vidensoverførsel.
Kildedifferentiering
Jordforurening kan medføre afdampning af forureningsstoffer til indeluft i boliger. Indeluften kan desuden være påvirket af bidrag fra eksempelvis brændeovne og tøj renset på renserier, som medvirker til den totale koncentration af uønskede stoffer i indeluften, hvilket kan påvirke menneskers sundhed. Da det kun er bidraget fra jordforureningen, som ligger inden for regionens ansvarsområde, har administrationen i flere år arbejdet på en metode til at skelne mellem de forskellige bidrag. Sammen med forskere fra Københavns Universitet, laboratoriet Eurofins og rådgiverfirmaet DMR er det lykkedes at udarbejde en kildedifferentieringsmetode, der i år bliver implementeret på udvalgte boligundersøgelser.
Skelnen mellem pesticidkilder
Påvirkning af grundvandet med pesticider kan stamme fra mange forskellige kilder. For at håndtere problemstillingen bedst muligt er det nødvendigt at kunne koble et fund i en drikkevandsboring til en kildetype. Desuden giver jordforureningsloven kun regionerne hjemmel til at undersøge og afværge såkaldte punktkilder, for eksempel spild ved en vaske- eller påfyldningsplads, hvor sprøjten er fyldt op, vasket og måske tømt for rester. I den forbindelse kan der være sket uheld eller større spild, mens påvirkning fra fladekilder, for eksempel anvendelse af pesticider på marker, ikke ligger inden for regionernes ansvarsområde.
Der er i 2013 udarbejdet et værktøj til at skelne mellem flade- og punktkilder, men dette værktøj kan ikke håndtere de mange nye pesticidstoffer, der er konstateret i dansk grundvand de seneste år, herunder pesticidstoffet DMS, som er det altdominerende pesticid-problemstof i Region Hovedstaden. De fem regioner har derfor sammen med Miljøstyrelsen, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og DTU Miljø opdateret værktøjet til at skelne mellem pesticidpunktkilder og fladekilder.
Udvikling og implementering af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner
Siden 2019 har administrationen arbejdet målrettet med udvikling og afprøvning af nye, bæredygtige afværgemetoder til forureningsfaner. Flere vellykkede pilotforsøg er afsluttede eller befinder sig i den afsluttende fase, hvorfor administrationen forventer at gå i fuldskala med afværgemetoden på én eller to lokaliteter i 2023.
Andre effektiviseringstiltag
Udover metodeudvikling arbejder administrationen også løbende med andre effektiviseringstiltag i forhold til sagsbehandlingen af opgaverne på jordforureningsområdet. Administrationen optimerer og innoverer løbende services, løsninger og arbejdsgange - både borgerrettet, internt og i samarbejdet med eksterne aktører inden for regionens opgaveportefølje.
Administrationen har fokus på at finde effektive, smidige og brugervenlige arbejdsgange og løsninger, som både bygger ovenpå og støtter det mindset omkring løbende forbedringer, der allerede eksisterer - og med udgangspunkt i brugerens behov og perspektiv. Det kommer naturligt til udtryk via et stort fokus på anvendelsen af nye teknologiske muligheder til digitalisering og automatisering.
Administrationen arbejder også på at stille flere data til rådighed og sætte dem i spil, så de kan bringe værdi ude i omverdenen bl.a. via kortløsninger. Der er desuden stort fokus på data- og IT-infrastruktur, sikkerhed og integrationer for effektivt at kunne træffe dataunderstøttede beslutninger.
Ved tiltrædelsen af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om innovationsprojekter og digitalisering til efterretning samt status på implementering af nye faneoprensningsmetoder til efterretning.
Administrationen overvejer løbende kommunikation af projektresultater. Viden og resultater formidles for eksempel på faglige møder (internt og eksternt), i artikler og rapporter samt på regionens hjemmeside og sociale medier, så resultaterne bliver delt og kommer alle til gode. Eksempelvis blev resultaterne fra pilotskalaforsøgene præsenteret på Nordrocs-konferencen i Oslo, september 2022.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022.
David Meinke/Carsten Bagge Jensen/Gitte Ellehave Schultz
21002831
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget bakker op om vigtigheden af politisk deltagelse ved borgersamlinger mv., men udvalget ønsker at vente med at tage stilling til sagen. Sagen genbehandles derfor på et kommende møde, idet udvalget beder om at få sagen oplyst i forhold til fagligt indhold og kommende aktiviteter og datoer.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
På sit møde den 19. april 2022 besluttede regionsrådet, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget, dvs. Line Ervolder Christensen og Thomas Rohden, blev udpeget til både Advisory Board og Politisk Udvalg i Borgersamlingen under projektet "Circular Economy Beyond Waste".
Idet begge udvalgsmedlemmer ønsker at udtræde, skal der nu udpeges to nye medlemmer til Advisory Board og Politisk Udvalg blandt miljø- og klimaudvalgets medlemmer. Udpegningen skal ske efter de d’Hondtske principper i forlængelse af konstitueringen.
Som led i det store EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste er Region Hovedstaden projektleder for et delprojekt om bæredygtigt forbrug, som løber fra 2022-2025. Partnerkredsen bag delprojektet er Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune, Vejle Kommune og konsulentvirksomheden We Do Democracy.
I delprojektet mødes 66 borgere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug over 5-6 weekender i perioden september 2022 til april 2023. Ved disse samlinger præsenteres borgerne for input fra eksperter og interessenter, og sammen formulerer de en fremtidsvision med bæredygtigt forbrug, hvorefter Borgersamlingen kommer med anbefalinger til politikerne i de to regioner og de tre kommuner. Borgersamling Bæredygtigt Forbrug mødtes første gang lørdag den 24. september 2022 på Nærum Gymnasium i Rudersdal Kommune. Her blev de introduceret til opgaven og til det faglige felt bæredygtigt forbrug, ligesom de fik lejlighed til at drøfte rammerne for deres samarbejde over de kommende måneder.
Region Hovedstaden arbejder allerede for at gøre hospitalsdriften grønnere, at omstille til vedvarende energi og cirkulær økonomi, ligesom der er fokus på at styrke den grønne mobilitet i regionen. Men de næste skridt i omstillingen bør involvere borgerne og borgernes forbrug, da op mod 70 procent af de globale CO2-udledninger er knyttet til vores livsstil og husstandenes forbrug.
Regionsrådets partier har i konstitueringsaftalen udtrykt ønske om at sikre inddragelse af borgerne i regionens politiske processer. Gennem Borgersamlingen får udvalgsmedlemmerne en unik mulighed for at komme i dialog med borgerne og deres input og perspektiver på meget af det, der har betydning for deres hverdagsliv med et mindre forbrug. Det sker næste gang i Borgersamlingen den 5.-6. november 2022, hvor Region Hovedstaden er vært.
For at sikre politisk deltagelse i Borgersamlingen lægges der med sagen op til, at miljø- og klimaudvalgets anbefaling til de to nye regionsrådsmedlemmer, der udpeges, også udgør den politiske repræsentation den 5. og 6. november 2022, selvom udpegningen først er endelig i forbindelse med regionsrådets endelige godkendelse den 15. november 2022.
Ved tiltrædelsen af indstillingen udpeges to medlemmer af regionsrådet til Advisory Board og Politisk Udvalg i Borgersamlingen under projektet "Circular Economy Beyond Waste".
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. november, forretningsudvalget den 8. november og regionsrådet den 15. november 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
20031972
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber med udgangen af 2023. Efter regionens styrelsesvedtægt har udvalget for trafik og regional udvikling ansvar for forberedelsen af en ny regional udviklingsstrategi. Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte den 20. juni 2022 forslag til en samskabende proces for en kommende regional udviklingsstrategi, der skal gælde fra 2024. I denne sag gives udvalget en status på arbejdet med strategien samt de kommende aktiviteter i processen. Sagen forelægges parallelt i både udvalget for trafik og regional udvikling samt i miljø- og klimaudvalget.
Der vil på begge udvalgsmøder være et kort oplæg af direktør for Center for Regional Udvikling, David Meinke.
Den kommende regionale udviklingsstrategi (RUS) vil gælde fra 2024 og skal samle kommuner, vidensinstitutioner og andre organisationer om at løse hovedstadsregionens væsentligste udfordringer. Udfordringerne ligger særligt inden for klima, miljø, uddannelse, trafik og kultur.
Administrationen har arbejdet videre med forberedelsen af strategien med afsæt i den godkendte procesplan. Der er afholdt indledende drøftelser med regionens samarbejdspartnere og interessenter om de udfordringer, der er i hovedstadsregionen. Nogle udfordringer handler om at sikre en koordineret indsats omkring forureninger, mens andre udfordringer adresserer mulighederne for ungdomsuddannelser og tilsvarende mobilitetstilbud uanset bopæl og forudsætninger på tværs af regionen. Regionens samarbejdspartnere og interessenter er umiddelbart positive over for, at strategien skal styrke samarbejdet på tværs om at løse fælles og komplekse udfordringer.
Tre forberedende administrative opstartsmøder i november
Der er planlagt yderligere administrative drøftelser med kommuner, organisationer og andre centrale interessenter. Det sker bl.a. i november, hvor der er arrangeret tre opstartsmøder med 5-6 personer fra forskellige fagområder, bl.a. kommuner, styrelser, organisationer, samt professorer og eksperter. Udfordringerne går på tværs af sektorer, og der er brug for at bringe aktører sammen, som har forskellige perspektiver og viden. På møderne drøftes de foreløbige tanker og idéer for strategien samt mulige potentialer for yderligere samarbejde. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over de inviterede aktører til de tre møder.
Derudover vil møderne give nyttig viden og opbygge relationer til vores samarbejdspartnere frem mod det store samskabende dialogmøde den 1. februar 2022 med deltagelse af op mod 200 regionale aktører.
Administrationen arbejder med følgende spor for hvert af de tre opstartsmøder:
Det bemærkes, at ovenstående temaer kun er foreløbige overskrifter og ikke nødvendigvis temaer i en kommende strategi. Forberedelsesmøderne har bl.a. til formål at kvalificere administrationens foreløbige tanker om de temaer, som en kommende strategi skal adressere.
Politiske dialogprocesser i udvalg og og med omverden
De faglige dialoger med eksterne samarbejdspartnere fokuserer på, hvilke temaer og komplekse udfordringer, der er vigtige at adressere i en kommende strategi. De faglige dialoger har til formål at give et nuanceret og grundigt afsæt for de videre politiske drøftelser og prioriteringer.
Formelt påbegyndes den politiske drøftelse af indholdet for den kommende strategi på udvalgsmøder for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2023. Der lægges på udvalgsmøderne op til at afholde en fælles temadrøftelse for udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget med henblik på at kvalificere og prioritere strategiens temaer på tværs af de to udvalgs fagområder. Samtidig vil der på møderne kunne være en drøftelse af, hvordan vi får mest ud af det større samskabende dialogmøde den 1. februar 2023. Forslag til program for det samskabende dialogmøde forelægges også udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023.
Udover de formelle udvalgsmøder er der også brug for mere uformelle dialoger mellem regionen og udvalgte kommuner på det politiske niveau. Dialogerne kan bygge videre på - og måske også udfordre - de administrative drøftelser af de tre foreløbige spor. På møderne deltager formandskaberne for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget. Møderne afholdes i løbet af december 2022 og koordineres nærmere med udvalgsformandskaberne.
Der vil også ske orientering af alle kommuner på politisk niveau. Bl.a. præsenteres de 29 borgmestre i regionen på et møde i Kommunekontaktudvalget den 25. november 2022 for, at regionen er i gang med udviklingen af en ny regional udviklingsstrategi, der bringer kommunernes og andre aktørers idéer og perspektiver i spil til gavn for borgerne. Kommunekontaktudvalget er et formelt mødeforum, der består af regionsrådsformanden og de 29 borgmestre i regionen.
Samskabende dialogmøde 1. februar 2023
Den 1. februar 2023 afholdes et større samskabende dialogmøde for regionens samarbejdspartnere, herunder kommuner og interessenter på politisk og administrativt niveau med deltagelse af op mod 200 regionale aktører. Deltagerlisten og forslag til program forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023.
Regionsrådsformanden og de to udvalgsformandskaber er værter ved arrangementet. Dialogmødet skal kvalificere den viden, ideer og inspiration, der er opstået i det forberedende arbejde. På dialogmødet udvikles konkrete aftaler om, hvordan fremtidens regionale udvikling realiseres. Noget vil være nyt, mens andet vil bygge videre på eksisterende partnerskaber.
Videre proces frem mod høringsudkast
Den 20. marts 2023 afholdes en fælles drøftelse for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget på baggrund af dialogmødet den 1. februar 2023. På mødet drøftes opsamling fra dialogmødet og vigtige konklusioner. Administrationen vil på mødet præsentere en første skitse for spor og temaer i strategien.
I foråret 2023 afholdes et temamøde for hele regionsrådet. Her præsenterer de to udvalg proces og indhold for den kommende udviklingsstrategi forud for, at regionsrådet skal tage stilling til høringsudkast for den regionale udviklingsstrategi.
Ved tiltrædelse af indstillingen arbejder administrationen videre med forberedelsen af en ny strategi for regional udvikling med udgangspunkt i procesplanen og udvalgets tilkendegivelser på mødet.
Sagen forelægges for miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022 og udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022.
Der lægges op til, at der i forbindelse med udvalgsmøderne den 10. januar 2023 afholdes en fælles temadrøftelse for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget om de foreløbige spor og tematikker i strategien med henblik på at kvalificere og prioritere strategiens fokus på tværs af de to udvalgs ressortområder. Temadrøftelsen vil samtidig give input til afholdelsen af det samskabende dialogmøde med vigtige interessenter den 1. februar 2023.
David Meinke / Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: Procesplan for RUS 2024 til TRU og MKU
Bilag 2: Oversigt over inviterede aktører til RUS-dialogmøder i november
Bilag 3: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 2. november 2022 - RUS-processen
En borger har den 19. september 2022 henvendt sig til Lars Gaardhøj og Kim Rockhill med spørgsmål om PFAS-forurening på Margretheholmen. I henvendelsen var et ønske om vejledning i forhold til færdsel og ophold på det konkrete område, hvor der er påvist PFAS-forbindelser, hvilket administrationen har svaret på. Der er desuden svar på, om beboerne i området kan bade i det nærliggende havneareal, og om drikkevandet kan drikkes.
Henvendelsen og svaret kan læses af bilaget.
22052543
Bilag 1: Borgerhenvendelse og svar fra Lars Gaardhøj og Kim Rockhill
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508