Bilag 1: Oplæg vedr. Muhabet til SPU 7.2.2023Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Oplæg fra foretrædet er vedlagt (bilag 1).
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Melander Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Foreningen Muhabet har anmodet om foretræde for social- og psykiatriudvalget den 7. februar 2023. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil foreningen få fem minutter til et kort oplæg, ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Muhabet anmoder om foretræde med henblik på at gøre social- og psykiatriudvalget opmærksom på foreningens arbejde med at støtte psykisk syge og traumatiserede mennesker med deres recoveryproces, samt invitere udvalget til at komme og besøge Muhabet og opleve foreningens arbejde.
Muhabet er et aktivitets- og samværstilbud på Nørrebro i København med særligt fokus på psykisk syge og traumatiserede flygtninge og indvandrere. Størstedelen af Muhabets målgruppe er traumatiserede efter et liv med krig, tortur, overgreb, fængsling og flugt. Målgruppen lider af psykiske sygdomme og/eller traumer, såsom PTSD (posttraumatisk stresforstyrrelse), og mange har dobbeltdiagnoser. Udover psykiske sygdomme er deres problemstillinger ofte påvirket af sproglige, sociale og kulturelle barrierer, hvilket gør dagligdagen vanskelig at håndtere.
Siden 2003 har Muhabet kunnet byde alle i målgruppen velkommen til at blive en del af et socialt og helende fællesskab, og dermed tage det første skridt væk fra isolation og ensomhed. I Muhabet støtter gæsterne hinanden (bruger til bruger), og personale og frivillige støtter op om dannelser af sociale netværk, og støtter den enkelte i at blive bedre til at mestre sin hverdag og prøve sig selv af i forskellige aktiviteter og arbejdsfællesskaber. Muhabet spiller, ifølge foreningen, således en vigtig rolle, når borgerne udskrives efter endt behandling ift. at bygge bro mellem borger og sundhedssystemet, forebygge ensomhed og styrke borgernes mentale og fysiske sundhed.
Administrationen bemærker, at der i henhold til forretningsordenen for social- og psykiatriudvalget 2022-2025 af § 12, stk. 1 fremgår, at det er muligt for enkeltpersoner eller grupper at få foretræde for udvalget, såfremt det er inden for udvalgets ressortområde.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde fra foreningen Muhabet imødekommet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 7. februar 2023.
Charlotte Hosbond/Camilla Grønbæk
22068721
Bilag 1: Oplæg vedr. Muhabet til SPU 7.2.2023
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Melander Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Drøftet, med bemærkning om at udvalget fremadrettet ønsker en fast status halvårligt i forbindelse med Sundhedsstyrelsens monitorering frem for kvartalsvist, og at udvalget ved næste status orienteres om de i drøftelsen nævnte fokusområder.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Melander Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 22. juni 2022 drøftede udvalget forebyggelse og nedbringelse af tvang samt recovery-orienterede indsatser. Udvalget konkluderede på mødet, at udvalget fremadrettet ønskede at følge forebyggelse og anvendelse af tvang i psykiatrien kvartalsvist med udgangspunkt i data fra Sundhedsstyrelsens halvårlige monitorering samt indsatser til at nedbringe og forebygge tvang. Udvalget modtager med denne sag en orientering om Sundhedsstyrelsens monitorering af tvang for perioden 1. juli 2021 til 31. juni 2022 samt status på forebyggelsesindsatser. På mødet kommer Vicedirektør Lone Bjørklund, Region Hovedstadens Psykiatri, og centerdirektør Mette Bertelsen Fredsgaard, Psykiatrisk Center Glostrup, og holder oplæg om det tvangsforebyggende arbejde.
Tvang i psykiatrien berører nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder, nemlig retten til frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet. Tvang i psykiatrien kan ikke i alle tilfælde undgås, og når tvang udøves, skal det ske så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, så der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip fastlægger, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover skal anvendelse af tvang stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået. Hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal disse anvendes. Dog skal realisering af det nationale fælles mål om halvering af anvendelsen af bæltefikseringer gennemføres, uden at der sker en uhensigtsmæssig substitution mellem forskellige tvangsforanstaltninger, således at den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien reduceres.
Sundhedsministeriet indgik i 2014 en aftale med Danske Regioner om at nedbringe tvangsanvendelsen i psykiatrien inden udgangen af 2020. Hver af de fem regioner indgik efterfølgende forpligtende partnerskabsaftaler med Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen har siden hvert halve år offentliggjort en monitorering vedr. udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien ift. baseline fra 2011-2013. Partnerskabsaftalen udløb ved udgangen af 2020, men det er besluttet at videreføre den nuværende monitoreringsmodel, indtil en ny model er på plads.
Udvikling af tvangsanvendelse i perioden 1. juli 2021 til 31. juni 2022
Hovedpunkterne i monitoreringen var:
Regionsrådet modtog den 24. november 2022 en orientering om anvendelsen af tvang i psykiatrien i perioden 1. juli 2021 – 30. juni 2022, jf. bilag 1. Nedenstående er en mere uddybende gennemgang af udviklingen i perioden.
Børn og unge
Andelen af børn og unge berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger i forhold til antal indlagte er steget fra 16,0% i 2015/2016 (som er basline for børn og unge) til 22,9% i 2021/2022.
Monitoreringsrapport 1. juli 2021 til 31. juni 2022 viser ikke det fulde billede om udviklingen af tvangsanvendelsen på børne- og ungdomsområdet. De høje tal skyldes især et andet halvår af 2021 med mange svært syge patienter på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Udfordringerne i 2021 betød, at der var mange patienter, hvor det var nødvendigt at anvende tvang mere end én gang, hvilket er årsagen til, at antallet af tvangsepisoder steg markant.
Region Hovedstadens Psykiatris egne data for 2022 viser et pænt fald i tallene for de mest indgribende former for tvang som bæltefikseringer og fastholdelser på børn og unge.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har derfor haft et særligt fokus på at forebygge behovet for at anvende tvang for netop denne gruppe af patienter.
Bæltefikseringer
Det er lykkedes Region Hovedstaden at nå målet i partnerskabsaftalen om en halvering af andelen af indlagte personer, der bæltefikseres, sammenholdt med baseline (det lykkedes allerede i 2020/2021). Andelen af personer, der bæltefikseres ud af antal indlagte, er reduceret fra 7,1 % til 3,2%, og antal personer, der bæltefikseres er mere end halveret fra 716 i 2011-2013 til 309 i 2021/2022.
Fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet med at undgå uhensigtsmæssig substitution fra bælter til anden tvang. Region Hovedstadens Psykiatri har derfor stor opmærksomhed på udviklingen i anvendelsen af fastholdelser og anvendelsen af akutberoligende medicin. Andelen af antal patienter, der fastholdes, er steget fra baseline på 3,7% i 2011-2013 til 4,7% 2021/2022. Der er i perioden 2020/2021 til 2021/2022 sket en mindre stigning fra 4,5% til 4,7%.
Andelen af personer af antal indlagte, der får akutberoligende medicin med tvang, er ligeledes steget fra 9% i 2011/2013 til 9,9% i 2021/2022. Der er i perioden 2020/2021 til 2021/2022 sket en stigning fra 9,6% til 9,9%.
Data viser, at der har været en stigning i anvendelsen af fastholdelser og akutberoligende medicin i samme perioder, som der har været fald i anvendelsen af bæltefikseringer og omvendt. Der tegner sig dog ikke et entydigt billede af en 1:1 sammenhæng i substitutionen mellem de tre tvangsformer.
Voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
Andelen af voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger i forhold til antal indlagte er reduceret i perioden fra 23,6% i 2011-2013 til 22,6% i 2021/2022. I perioden 2020/2021 til 2021/2022 er der sket en reduktion fra 23,7% til 22,6%.
Arbejdet med forebyggelse af tvang
Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at der aktivt arbejdes med Sundhedsstyrelsens vejledninger til psykiatriloven. Der er klare rammer for, hvordan hospitalet gennem bl.a. årsaftaler, handleplaner og systematisk målstyrings- og forbedringsarbejde sikrer ledelsesfokus, prioritering og organisering af det tvangsforebyggende arbejde. Der sættes i arbejdet ambitiøse mål for arbejdet med forebyggelse og nedbringelse af tvang. I Region Hovedstadens Psykiatris forbedringsarbejde er der fokus på at lære af hinandens succeser og understøtte og implementere de nødvendige forbedringer.
Region Hovedstadens Psykiatri har i det tvangsforebyggende arbejde udvalgt ledelsesfokus, både på center-, afdelings- og afsnitsniveau, og kompetenceudvikling af medarbejdere som to centrale indsatsområder, der fremadrettet vil blive arbejdet med på tværs af hospitalet.
Region Hovedstadens Psykiatris mål for 2023 er, at den samlede andel af antal indlagte patienter, der bæltefikseres, ikke overstiger 2%.
Det tvangsforebyggende arbejde i forhold til børn og unge
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har særlig fokus på at forebygge behovet for at anvende tvang for børn og unge. Data for 2022 viser et pænt fald i tallene for de mest indgribende former for tvang som bæltefikseringer og fastholdelser. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center arbejder fortsat med at forebygge anvendelsen af tvang via deres Team for Selvskade, der har etableret undervisningsforløb i bedre behandling af selvskadende patienter for døgnpersonale udviklet E-læringsprogrammet ”Selvskade ABC psykiatri”, mv.
Centret arbejder derudover fortsat med at forbedre behandlingen af de mest komplekse patienter. Der er indført F-ACT teams til unge patienter i alle tre ungdomsambulatorier. Der er ligeledes etableret OPUS-behandling til unge med debuterende psykose og senest et Døgninstitutionsteam til de unge, der bor på udvalgte store specialiserede døgninstitutioner, hvor mange af beboerne indlægges. Det er alle tiltag, der forventes at have en tvangsforebyggende effekt.
Der henvises til bilag 2 for eksempler på øvrige tvangsforebyggende indsatser.
Såfremt udvalget tiltræder indstillingen, vil status på forebyggelse og nedbringelse af tvang i psykiatrien være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 7. februar 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
08005956
Bilag 2: Konkrete indsatser for at forebygge tvang
Bilag 3: Oplæg vedr. status på det tvangsforebyggende arbejde til SPU 7.2.2023
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 5).
Drøftet.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Melander Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden aftalte på baggrund af hændelsen den 3. juli 2022 i Field’s, at regionen skulle iværksætte en faglig afdækning af forløbet i Region Hovedstadens Psykiatri. Arbejdet med afdækningen var forankret i en Task Force bestående af ledelsesrepræsentanter, faglige eksperter og eksterne parter. Afdækningen blev offentliggjort den 11. oktober 2022 i forbindelse med forretningsudvalgsmødet. Den nedsatte Task Force udarbejdede seks anbefalinger.
Forretningsudvalget blev på møde den 24. januar 2023 orienteret om opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022. Med sagen var der desuden lagt op til at sagen skulle forelægges social- og psykiatriudvalget efter den havde været forelagt forretningsudvalget. Forretningsudvalget tog sagen til efterretning inkl. ændringsforslag om, at Region Hovedstadens Psykiatris faglige opfølgning på de seks anbefalinger i form af 18 indsatser, skal følges op med en sag på det kommende forretningsudvalgsmøde, der også omfatter en opfølgning på undersøgelsen i Styrelsen for Patientsikkerhed, som forventes at komme inden, og som ligeledes redegør for behovet for politiske og økonomiske beslutninger og prioriteringen heraf. Vedlagt sagen er præsentationen til forretningsudvalget den 24. januar 2023 (bilag 4).
Med denne sag præsenteres social- og psykiatriudvalget for opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022. På mødet vil Martin Lund og vicedirektør Ida Hageman fra Region Hovedstadens Psykiatri fremlægge status på arbejdet i regionen med de seks anbefalinger.
Region Hovedstadens Psykiatri har lavet et omfattende arbejde med at få tilrettelagt en plan for opfølgningen. Materialet (se bilag) indeholder Region Hovedstadens Psykiatris forslag til, hvordan der kan følges op på de seks anbefalinger med konkrete indsatser. Der har været en hel overordnet drøftelse af anbefalingerne og Region Hovedstadens Psykiatris opfølgning med de øvrige regioner og regionens Sundhedsfaglige Råd for Psykiatri. Derudover har Region Hovedstadens Psykiatri præsenteret Psykiatriforeningernes Fællesråd (som er en paraplyorganisation for patient- og pårørende organisationerne i Region Hovedstaden) for anbefalingerne.
Arbejdet med anbefalingerne fra Task Force er en hovedprioritet for Region Hovedstadens Psykiatri. Hospitalet er optaget af læring og af mulighederne for forbedring af den psykiatriske behandling. Størstedelen af anbefalingerne vedrører områder, som Region Hovedstadens Psykiatri allerede er i gang med at udvikle. På den måde taler anbefalingerne ind i det arbejde, der allerede pågår på hospitalerne, og anbefalingerne betyder, at arbejdet med disse indsatser får en særlig høj prioritet og opmærksomhed.
Region Hovedstadens Psykiatri har på baggrund af de seks anbefalinger udarbejdet 18 forslag til indsatser, der til sammen kan være med til at sikre den mest optimale behandling til gavn for patienterne. Indsatserne vil blive prioriteret højt, og der vil blive fulgt op på, hvorvidt anbefalingerne bliver implementeret gennem løbende opfølgning fx via de årsaftaler de enkle centre indgår med Region Hovedstadens Psykiatris direktion.
Nedenfor fremgår i tabelform et udsnit af nogle af de forslag til indsatser, som Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med. Nogle indsatser er allerede igangsat. Andre indsatser vil blive igangsat senere, og flere af indsatserne er afhængige af tilførsel af midler jf. afsnit nedenfor. For en uddybende gennemgang af indsatserne henvises der til den af Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdede oversigt i bilag 1 og detaljerede beskrivelse af hver indsats i bilag 2.
Implementering af indsatser
En række af indsatserne kan implementeres ved at gøre tingene på nye måder. Andre indsatser vil kræve tilførsel af midler, hvilket bl.a. gælder indsatserne mht. akuttider, styrket diagnostisk vurdering og afklaring samt styrkede behandlingstilbud til patienter med alvorlig psykopatologi samt øget brug af specialfunktioner ved diagnostisk tvivl og mistanke om alvorlig psykopatologi samt mere uddannelse af klinisk personale i bl.a. psykometri (opfølgning på behandlingseffekt) og screening for voldsrisiko.
En række af indsatserne kræver understøttelse fra Sundhedsplatformen (SP). Derfor skal en vigtig del af implementeringsarbejdet på hospitalet ske via arbejdet med anvendelse af SP lokalt på det enkelte psykiatriske center.
De psykiatriske ambulatorier er presset af stor vækst i antal henvisninger. De vil således ikke kunne gennemføre en række af de foreslåede indsatser uden tilførsel af ekstra ressourcer. Der er med "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" afsat 450 mio. kr. i 2023 stigende til 500 mio. kr. årligt fra 2024 og frem. Det er endnu ikke besluttet, hvordan fordelingen vil være mellem kommuner og regioner, da det afhænger af efterfølgende forhandlinger mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner/Kommunernes Landsforening i takt med, at det faglige arbejde udarbejdes i løbet af 2023. Danske Regioner er i dag ikke orienteret om andet end, at Region Hovedstaden modtager 24,1 mio.kr. i 2023. I forhold til tildeling af midler i 2024, så er Region Hovedstadens andel af midlerne således ikke meldt ud, men det skønnes umiddelbart, at bevillingen til Region Hovedstaden stiger til ca. 40 mio. kr. fra 2024. Af aftaleteksten til "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" fremgår det, at midlerne skal gå til en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i alt overvejende grad vil gå til udgifter til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås.
Øvrige mulige indsatser
Udover anbefalingerne fra Task Force vil Region Hovedstadens Psykiatri også inddrage læringspunkter fra den interne patientsikkerhedsanalyse, der blev gennemført efter hændelsen den 3. juli 2022. Det bemærkes, at Psykiatrisk Center Amager den 29. november 2022 modtog et tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Når den endelige afgørelse og den endelige tilsynsrapport kendes, vil der blive taget stilling til, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri kan anvende læringspunkterne fra tilsynsbesøget.
Bilag
Der er til sagen vedhæftet følgende bilag, som Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet:
Hvis indstillingen tiltrædes, vil opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022 være drøftet.
Region Hovedstadens Psykiatri vil arbejde videre med anbefalingerne, og Region Hovedstaden vil desuden drøfte anbefalingerne med de andre regioner i regi af Danske Regioner.
Der tages både i forhold til initiativerne og den umiddelbare vurdering af de økonomiske konsekvenser forbehold for ændringer blandt andet grundet udefrakommende forhold, fx indsatser i forbindelse med den i regeringsgrundlaget varslede nye 10-årsplan for psykiatrien samt initiativer i regi af Danske Regioner mv.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og social- og psykiatriudvalget den 7. februar 2023.
Forretningsudvalget forelægges en opfølgning på sagen den 7. marts 2023, der også omfatter en opfølgning på undersøgelsen i Styrelsen for Patientsikkerhed. Emnet i øvrigt hører under social- og psykiatriudvalgets fagområde.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22072020
Bilag 4: Oplæg vedr. opfølgning på anbefalinger fra Task Force til FU 24.1.2023
Bilag 5: Oplæg vedr. opfølgning på anbefalinger fra Task Force til SPU 7.2.2023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Melander Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Der var i sommerperioden 2022 stor fokus på sengelukninger på psykiatriske afdelinger i Danmark, herunder i Region Hovedstaden. Region Hovedstadens Psykiatri ser i forhold til sommerperioden 2023 ind i en lignende situation med senge, der lukkes, grundet lavere belægning eller manglende personale. På mødet vil Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, orientere om problemstillinger og mulighederne i forhold til håndtering af sommerperioden 2023. Under punktet deltager Sven Knudsen, chef for økonomi- og organisationsafdelingen i Region Hovedstadens Psykiatri.
Region Hovedstadens Psykiatri har de to seneste år haft lukket et antal senge i sommerperioden. Sengelukningerne i børne- og ungdomspsykiatrien har været planlagt og foretages hver sommer som følge af lavere belægning i sommerperioden, mens lukningerne i voksenpsykiatrien ikke har været planlagt og skyldes personalemangel.
Det er således en normal procedure, at der lukkes senge i børne- og ungdomspsykiatrien i ferieperioder, hvor behovet for senge erfaringsmæssigt er lavere end på andre tidspunkter. Det samme gælder hele året i weekender. Midlertidige sengelukninger i voksenpsykiatrien er ikke på samme måde en fast procedure hver sommer, men er dog ikke ukendt. Både i sommeren 2021 og 2022 var der i perioder sengelukninger. Dette forløb begge år uden større problemer.
Region Hovedstadens Psykiatri har aktuelt ca. 270 ubesatte årsværk i døgnafsnittene. Det svarer til ca. 13 % af de budgetterede årsværk. Det er medvirkende årsag til, at flere døgnafsnit kun kan opretholde tilstrækkeligt personalefremmøde ved brug af vikarer og overarbejde.
I sommerperioden 2023 er der derfor risiko for, at flere afsnit kommer i en situation, hvor der er meget lav tilstedeværelse af fast personale. Det slider på personalet og forringer kvaliteten af behandlingen, og i sidste ende kan det blive nødvendigt at lukke enkelte sengeafsnit, hvis bemandingen bliver for lav.
Region Hovedstadens Psykiatris direktion vil nødigt lukke senge, hvis det kan undgås, medmindre det kan ske som en planlagt proces på afsnit med elektivt patientindtag. Dette er tilfældet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og på Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans, hvor belægningen typisk er lavere om sommeren. Situationen følges nøje i de kommende måneder. Der arbejdes videre med ferieplanlægningen – både på sengeafsnit og i forhold til ambulant behandling. Det drøftes i den forbindelse, hvordan vikarer fra Psykiatriens Vikar Center anvendes bedst muligt.
Problemstillingerne drøftes også i Region Hovedstadens Psykiatris VMU.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om håndtering af sommerperioden 2023 være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 7. februar 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22040118
Bilag 1: Oplæg vedr. håndtering af sommerperioden 2023 til SPU 7.2.2023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Indstilling 1 og 2 blev udsat.
Indstilling 3 og 4 blev godkendt.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Melander Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget får med jævne mellemrum henvendelser fra civilsamfundsorganisationer, der ønsker samarbejde med Region Hovedstaden om indsatser på social- og psykiatriområdet eller økonomisk støtte til aktiviteter. Administrationen fremlægger med denne sag de generelle juridiske og budgetmæssige rammer for Region Hovedstadens samarbejde med civilsamfundsorganisationer og foreslår, at udvalget drøfter pejlemærker, som udvalget fremadrettet kan bruge til at vurdere den type henvendelser og de konkrete forslag om samarbejde.
Aktuelt har tre civilsamfundsorganisationer henvendt sig til social- og psykiatriudvalget med ønske om samarbejde eller økonomisk støtte fra Region Hovedstaden. Disse konkrete henvendelser foreslås også drøftet på mødet mhp. svar til organisationerne.
Civilsamfundsorganisationer og frivillige udgør en værdifuld ressource, og på social- og psykiatriområdet er der en lang tradition for indsatser drevet af civilsamfundsorganisationer og med brug af frivillige. Frivillige kan udgøre et fint supplement til den professionelle indsats og en vigtig støtte for borgere på social- og psykiatriområdet. Både i Region Hovedstadens Psykiatri og i Den Sociale Virksomhed er der etableret samarbejde med civilsamfundsorganisationer og gode erfaringer med brug af frivillige.
Region Hovedstadens muligheder for at indgå i samarbejde med civilsamfundsorganisationer er reguleret af en række juridiske og budgetmæssige rammer. Derudover kan der anlægges en række faglige pejlemærker, baseret på faglige og politiske prioriteringer.
Juridiske rammer for Region Hovedstadens samarbejde med civilsamfundsorganisationer
Administrationen har undersøgt de generelle juridiske rammer for Region Hovedstadens samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Overordnet er der hjemmel til at indgå i samarbejder om opgaver, som regionen løser på sundhedsområdet, hvis det ikke er en kommunal opgave, og hvis der er et behandlingsbehov, eller hvis det er en indsats, der skal til for at kunne gennemføre nødvendige aktiviteter. Det kan dække over mange forskellige indsatser, både indsatser, der har betydning for kvaliteten af behandlingen, og indsatser, som sikrer, at borgere har mulighed for at modtage behandling. Indsatser skal være relateret til den regionale kerneopgave.
Region Hovedstaden må ikke yde økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer, men må gerne finansiere samarbejder med civilsamfundsorganisationer. Det gælder også finansiering af fx personale, der er organisatorisk forankret i civilsamfundsorganisationer. Det er en forudsætning, at civilsamfundsorganisationerne bidrager med egenfinansiering eller ressourcer i samarbejdet med Region Hovedstaden; det kan fx være i form af frivillige.
Derudover skal det vurderes, om samarbejdet drejer sig om en opgave, der er omfattet af reglerne om udbud. Som regel skal Region Hovedstadens samarbejder med civilsamfundsorganisationer ikke i udbud, fordi der ikke er tale om indkøb af ydelser. Der vil dog være behov for en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Administrationen vurderer, at der skal foretages en konkret juridisk vurdering i hvert enkelt situation, hvor der er overvejelser om et samarbejde mellem Region Hovedstaden og civilsamfundsorganisationer om udformning af konkrete indsatser med henblik på at sikre, at samarbejdet eller indsatsen er inden for rammerne af det, der er hjemmel til. Særligt spørgsmålet om, hvornår noget kan siges at være en kommunal eller en regional opgave, kan på social- og psykiatriområdet være vanskeligt at vurdere, ligesom det er vigtigt med en konkret vurdering ift. reglerne om udbud.
Budgetmæssige rammer
Det følger af styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden, at de stående udvalg har en politikformulerende rolle, men ikke har et selvstændigt budgetansansvar eller en selvstændig budgetmæssig ramme. Det betyder, at samarbejde med civilsamfundsorganisationer, der kræver økonomiske bevillinger, skal godkendes i regionsrådet.
Som udgangspunkt skal social- og psykiatriudvalgets ønsker om bevilling af økonomiske midler til samarbejde med civilsamfundsorganisationer bæres ind i den årlige budgetproces, hvor udvalget har mulighed for at prioritere budgetforslag til budgetforhandlingerne.
Derudover har social- og psykiatriudvalget mulighed for en gang årligt at tildele midler fra udvalgets pulje til styrkelse af samarbejdet mellem region, kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet.
Endelig har regionsrådet mulighed for i årets løb at beslutte tillægsbevillinger, der som hovedregel forelægges sammen med de kvartalsmæssige økonomirapporter. Tillægsbevillinger skal som udgangspunkt finansieres ved tilsvarende mindreudgifter inden for de pågældende aktivitetsområder.
Bevillinger fra såvel udvalgets pulje som tillægsbevillinger i forbindelse med økonomirapporter er engangsbevillinger.
Faglige rammer
Udover de juridiske og budgetmæssige rammer kan henvendelser fra civilsamfundsorganisationer vurderes ud fra en række faglige og politiske prioriteringer.
I Region Hovedstadens Psykiatri er der formuleret nogle generelle principper for brug af frivillige, herunder:
Under de aktuelle udfordringer med rekruttering på sundhedsområdet er det nærliggende at se på mulighederne for, at civilsamfundsorganisationer og frivillige kan bidrage med andet end et løft i kvaliteten - om der er samarbejder, der kan aflaste det offentlige sundhedsvæsen. Ovenstående principper afspejler blandt andet, at der blandt de faglige organisationer på området er stor opmærksomhed på brugen af frivillige og snitfladerne mellem deres og det lønnede personales opgaver. Det er et aspekt, som det er vigtigt at være opmærksom på ved vurderingen af mulige samarbejder med civilsamfundsorganisationer.
Derudover er det erfaringen, at samarbejde med frivillige og etablering af projekter også kræver en del ressourcer i de regionale tilbud og blandt de professionelle, der skal indgå i samarbejdet, og at det derfor ikke udelukkende er en aflastning.
Pejlemærker ved vurdering af henvendelser fra civilsamfundsorganisationer
Generelt opfordrer administrationen til, at Region Hovedstadens Psykiatri, Den Sociale Virksomhed og øvrige relevante dele af administrationen involveres så tidligt som muligt ved henvendelser fra civilsamfundsorganisationer om samarbejde på psykiatri- og socialområdet. Involvering tidligt i processen med at udvikle idéer til nye samarbejder øger mulighederne for, at der kan etableres indsatser, der afspejler de aktuelle behov i de regionale tilbud, og som er i overensstemmelse med prioriteringer og strategier i Region Hovedstaden.
Derudover kan henvendelser fra civilsamfundsorganisationer vurderes ud fra, hvordan de spiller ind i forhold til de politiske prioriteringer på området. Social- og psykiatriudvalget kan fx vurdere de konkrete indsatser ud fra følgende pejlemærker:
Aktuelle henvendelser fra civilsamfundsorganisationer
Henvendelse fra Røde Kors
Røde Kors havde foretræde for social- og psykiatriudvalget på mødet 5. oktober 2022 for at drøfte udviklingspotentiale i samarbejdet med Region Hovedstaden på psykiatriområdet med udgangspunkt i notat vedr. samme, som Røde Kors har sendt til udvalget i juni 2022.
Røde Kors er især interesseret i at udvikle aktiviteter med frivillige på de psykiatriske afdelinger og i overgangen fra indlæggelse til eget hjem.
I forhold til overgangen fra en indlæggelse til eget hjem foreslår Røde Kors et samarbejde med Region Hovedstaden om etablering af et "halfway house" for unge, der udskrives fra psykiatrisk afdeling, hvor der er mulighed for at komme sig ovenpå indlæggelsen, inden de unge flytter tilbage til egen bolig. Det kan ske ved etablering af et efterværn af frivillige, som kan hjælpe de unge i overgangen fra udskrivelse til egen bolig.
Frivillige kan i den sammenhæng være frivillige med en faglig baggrund. Røde Kors har mange erfaringer med frivillige med faglig baggrund, herunder gode erfaringer med rekruttering.
Region Hovedstadens Psykiatri har allerede samarbejde med Røde Kors om frivillige aktiviteter i afdelingerne. Røde Kors foreslår at udvide med aktiviteter, der kan foregå uden for afdelingerne, i andre lokaler i psykiatrien samt aktiviteter, hvor frivillige planter blomster eller lignende i udendørs områder tilknyttet afdelingerne. Røde Kors foreslår derudover aktiviteter, hvor frivillige laver aktiviteter for pårørende, fx pårørendeaftener eller pårørendecaféer.
Administrationens vurdering af henvendelsen fra Røde Kors
Administrationen anbefaler, at social- og psykiatriudvalget drøfter henvendelsen fra Røde Kors med henblik på afklaring af den politiske opbakning til et styrket samarbejde, herunder især Røde Kors' forslag om etablering af et "halfway house" for unge, der udskrives fra psykiatrisk afdeling. Hvis der er politisk opbakning til forslaget, vil der være behov for en dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Røde Kors om udvikling af mulige konkrete indsatser.
Region Hovedstaden har et velfungerende samarbejde med Røde Kors om flere forskellige indsatser på både psykiatri-, social- og på det somatiske område, og i Region Hovedstadens Psykiatri er personalet glade for samarbejdet med Røde Kors, især for fællesskabsaktiviteterne i afdelingerne.
Region Hovedstadens Psykiatri er umiddelbart positive over for Røde Kors’ forslag om etablering af et såkaldt ”halfway house” og vil gerne indgå i en dialog med Røde Kors om eventuel udvikling af forslaget. Region Hovedstadens Psykiatri kan ikke bidrage til finansiering af et sådan tilbud, hverken i forbindelse med etablering eller i den almindelige daglige drift. Region Hovedstadens Psykiatri vil kunne bidrage med eventuel undervisning og sparring af frivillige i et tilbud, forudsat at der tilføres økonomiske ressourcer til dette i børne- og ungdomspsykiatrien.
Region Hovedstaden samarbejder allerede med Røde Kors om et omsorgscenter for hjemløse, der udskrives fra en somatisk indlæggelse. Samarbejdet er godt, og der er gode erfaringer at trække på i den forbindelse.
Der vil være behov for i den eventuelle videre proces og dialog med Røde Kors at have opmærksomhed på at sikre, at der ikke etableres indsatser, der ligger inden for det kommunale område, ligesom der skal være opmærksomhed på snitflader til øvrige indsatser i Region Hovedstadens Psykiatri, især til recoverymentorernes arbejde.
Administrationen gør opmærksom på, at det generelt er erfaringen, at samarbejde med frivillige kræver en del ledelsesmæssige og personalemæssige ressourcer i de regionale tilbud. I den forbindelse er det vigtigt, at indsatser er tilstrækkeligt understøttede fra den involverede civilsamfundsorganisation, og at der er tilstrækkeligt kendskab til psykiatrien.
Henvendelse fra Social Sundhed
Social Sundhed havde foretræde for social- og psykiatriudvalget på mødet 25. maj 2022 for at drøfte mulighederne for større samarbejde med Region Hovedstaden. Efterfølgende har Social Sundhed fået afslag på en ansøgning til social- og psykiatriudvalgets pulje i 2023 om støtte til indsatsen "Ryk tættere sammen". I afslaget er Social Sundhed orienteret om, at social- og psykiatriudvalget er positivt stemt over for det foreslåede projekt, men at der vurderes at være behov for en tættere dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om et muligt samarbejde.
Efter afslaget på ansøgningen til social- og psykiatriudvalgets pulje har Social Sundhed i november 2022 henvendt sig med en invitation til udvalget om at komme på besøg for at høre mere om Social Sundheds arbejde og for at drøfte mulighederne for et samarbejde. Udvalget har takket nej til invitationen. Administrationen har drøftet med Social Sundhed, at social- og psykiatriudvalget fortsat er positive over for et samarbejde, men at der er behov for en tættere dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om, hvordan et samarbejde kan udvikles.
Social Sundhed er en landsdækkende civilsamfundsorganisation, der arbejder for større lighed i sundhed dels gennem følgeskab og støtte til sårbare mennesker til deres aftaler i sundhedsvæsenet og dels ved at uddanne kommende sundhedsprofessionelle, de sundhedsfaglige studerende, som gennem frivilligt arbejde får en bedre forståelse for, og evne til at kommunikere med, mennesker som møder barrierer og begrænsninger i deres kontakt med sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien.
Social Sundheds forslag til et samarbejde med Region Hovedstaden har fokus på at styrke samarbejdet med psykiatrien ved at metodeudvikle på, hvordan Social Sundheds tilbud om ledsagelse og støtte kan integreres mere systematisk i psykiatrien. Social Sundhed tilbyder ledsagelse, blandt andet med henblik på at sikre bedre overgange fra psykiatrien til egen læge. Organisationen vurderer, at kendskabet til deres tilbud ikke er tilstrækkelig udbredt i psykiatrien.
Administrationens vurdering af henvendelsen fra Social Sundhed
Administrationen vurderer, at der er stort potentiale i at udvikle samarbejdet med Social Sundhed, både på det psykiatriske, det sociale og det somatiske område. Følgeskab er en indsats, der kan spille en afgørende rolle i socialt udsattes muligheder for at gøre brug af det almindelige sundhedsvæsen frem for særlige indsatser, hvor det kan være vanskeligt at sikre den samme kvalitet, som øvrige borgere får i sundhedsvæsenet.
Det vurderes imidlertid fortsat, at der er behov for en tættere dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om udviklingen af et fremtidigt samarbejde og om udformning af konkrete indsatser for at sikre, at der er opbakning til indsatserne i psykiatrien, og at indsatserne afspejler de behov og prioriteringer, der aktuelt er i psykiatrien. Administrationen anbefaler derfor, at der i den videre kontakt med Social Sundhed er fokus på at opfordre til yderligere dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om muligt samarbejde.
Henvendelse fra Foreningen Outsideren
Foreningen Outsideren har fået afslag på en ansøgning til social- og psykiatriudvalgets pulje i 2023 om støtte til indsatsen "Brobygningskorpset - når frivillige baner vej".
Efterfølgende har foreningen i november 2022 henvendt sig til social- og psykiatriudvalget med en anmodning om finansiering af og samarbejde omkring samme projekt. I henvendelsen gør foreningen opmærksom på, at de har et akut behov for finansiering, og at de på grund af afslaget på ansøgningen til udvalgets pulje ikke har midler til at aflønne en medarbejder, der står for koordination af de frivillige i foreningen. Som opfølgning på henvendelsen til social- og psykiatriudvalget har foreningen haft foretræde for udvalget på deres møde 9. januar 2023.
Foreningen Outsideren er en forening med 25 års erfaring med aktive og kreative fællesskaber af og for psykiatribrugere og psykisk sårbare. Foreningen har siden 2020 drevet brobyggende aktiviteter i Huset for Psykisk Sundhed på Nørrebro i København. Aktiviteterne har været finansieret dels af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler og dels af midler fra social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder i projektet "Broen til Fællesskabet", som foreningen fik midler til i 2022.
Projektet "Brobygningskorpset - når frivillige baner vej", som Foreningen Outsideren aktuelt søger finansiering af, har fokus på at styrke patienters og borgeres recovery gennem brobygning fra Huset for Psykisk Sundhed til Outsiderens aktiviteter og fællesskab ved at etablere et frivilligt brobygningskorps. Med projektet videreføres Outsiderens tilstedeværelse i Huset for Psykisk Sundhed, så flere kan brobygges til foreningslivet. Målgruppen er brugere af Huset for Psykisk Sundhed dvs. ambulante psykiatriske patienter fra F-ACT Nørrebro og psykisk sårbare borgere, der bruger Københavns Kommunes tilbud.
Administrationens vurdering af henvendelsen fra Foreningen Outsideren
Der er ikke mulighed for at imødekomme Outsiderens ønske om akut finansiering af foreningens aktiviteter. Hvis social- og psykiatriudvalget vil imødekomme ønsket om finansiering af den konkrete indsats, kan det enten ske i forbindelse med den årlige budgetproces, hvor udvalget har mulighed for at prioritere budgetforslag til budgetforhandlingerne eller i forbindelse med udvalgets pulje for 2023 til styrkelse af samarbejdet mellem region, kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet.
Administrationen foreslår, at der udarbejdes et svar til Outsideren om, at Region Hovedstaden ikke på nuværende tidspunkt kan indgå økonomisk samarbejde med foreningen.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingerne, vil rammerne for Region Hovedstadens samarbejde med civilsamfundsorganisationer på social- og psykiatriområdet være drøftet. Udvalgets drøftelse af pejlemærker vil fremadrettet danne grundlag for vurdering af henvendelser med forslag om samarbejde.
Derudover vil administrationen efterfølgende orientere Røde Kors, Social Sundhed og Foreningen Outsideren om udvalgets eventuelle beslutninger vedr. de konkrete henvendelser om samarbejde og finansiering.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 7. februar 2023.
Efter behandling i social- og psykiatriudvalget vil der blive orienteret om sagen på møder i sundhedsudvalget og udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor der også behandles henvendelser fra civilsamfundsorganisationer om samarbejde.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22072473
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sagen blev udsat.
Social- og psykiatriudvalgets besluttede på møde 31. oktober 2022, at medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti vedr. Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet skulle behandles på et kommende møde i social- og psykiatriudvalget med henblik på at udvalget kan træffe beslutning om at anbefale tilslutningen til Solsikkeprogrammet over for forretningsudvalget og regionsrådet.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 31. oktober 2022, hvorvidt Region Hovedstaden skulle tilslutte sig Solsikkeprogrammet. Der var enighed om, at Region Hovedstaden på et overordnet plan kan tilslutte sig Solsikkeprogrammet, men at den enkelte afdelings tilslutning til programmet skal være frivillig. Udvalget drøftede derudover forskellige måder at udbrede kendskabet til Solsikkeprogrammet på hospitalerne og de enkelte afdelinger, fx via intranet og kursusportal. Der er i nedentående udarbejdet et forslag til at implementere Solsikkeprogrammet i Region Hovedstaden med udgangspunkt i social- og psykiatriudvalgets drøftelser fra mødet den 31. oktober 2022.
Implementering af Solsikkeprogrammet i Region Hovedstaden
Administrationen foreslår, at Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet sker med udgangspunkt i følgende overordnede rammer:
Om Solsikkeprogrammet
Solsikkeprogrammet er en international kampagne, der skal sikre øget tilgængelighed og opmærksomhed for mennesker med skjulte handicap som fx ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed eller hørehandicap. Det er den britisk baserede organisation "Hidden Disabilies Sunflower", der står bag programmet.
Borgere med skjulte handicap kan have en ”solsikkesnor” eller andre produkter fra kampagnen på og på den måde vise fx medarbejdere i butikker eller andre virksomheder, at de kan have brug for, at der bliver taget særlige hensyn.
Virksomheder, der tilmelder sig Solsikkeprogrammet, betaler et beløb på mellem 19.500 og 150.000 årligt, alt efter hvilke services man ønsker fra Solsikkeprogrammet. For bidraget får man træningsvideoer til medarbejderne samt et antal solsikkesnore, der kan udleveres til brugere og medarbejdere. De samlede udgifter for Region Hovedstaden vurderes i første omgang at ville være på 19.500 kr. årligt.
Hvis man som virksomhed tilmelder sig Solsikkeprogrammet, forpligter man sig til at vise træningsvideoerne til medarbejderne, så de ved, hvad Solsikke-symbolet betyder, og hvordan man bedst møder en person med et usynligt handicap.
Erfaringer med Solsikkeprogrammet i Region Hovedstaden
Administrationen har søgt at afdække, hvor mange afdelinger på regionens hospitaler, der allerede er tilmeldt Solsikkeprogrammet.
I Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har de brugt Solsikkeprogrammet siden december 2021. Der ligger "solsikkesnore" i receptionen, og når patienter henvender sig i Akutmodtagelsen, bliver de spurgt, om der er noget særligt, personalet skal være opmærksom på, og hvis der er det, bliver patienterne tilbudt at låne en "solsikkesnor", som de kan have på under besøget. Personalet vurderer, at "solsikkesnoren" bliver brugt ca. fem gange om dagen. I Akutmodtagelsen er personalet glade for at bruge "solsikkesnoren" og for den opmærksomhed på patienternes særlige behov, det giver. Initiativet er forankret hos en sekretær og to sygeplejersker i Akutmodtagelsen og er blandt andet drøftet på morgenmøder over en periode for at sikre kendskab bredt blandt personalet.
E-læring i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har en afdeling for e-læring i Center for HR og Uddannelse, RegionH E-læring, der hjælper regionen med sparring og konkrete løsninger i forbindelse med læringsteknologi og e-læring.
De oplyser følgende om e-læringskurser for ansatte i regionen:
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil sagen gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet med anbefaling om, at godkende, at Region Hovedstaden tilslutter sig Solsikkeprogrammet efter de i sagen nærmere beskrevne rammer.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet vil indebære følgende udgifter:
Tilslutning til Solsikkeprogrammet koster 19.500 kr. årligt. For det beløb får man 2.000 "solsikkesnore" og adgang til e-læringsvideoer. De 2.000 "solsikkesnore" kan fordeles til de hospitaler eller afdelinger, der ønsker at tilslutte sig programmet. Hvis det skulle vise sig, at der er behov for mere end 2.000 "solsikkesnore", kan man tilkøbe ekstra for 10 kr. stykket.
Da der er tale om en bevilling af en begrænset størrelse, vil midlerne det første år kunne findes inden for eksisterende midler i Center for Sundhed. Hvis der skulle vise sig at være behov for mere end de 2.000 "solsikkesnore", kan det blive aktuelt, at hospitaler eller hospitalsafdelinger betaler for de "solsikkesnore", de skal bruge. Efter det første år vil hospitaler eller afdelinger, der ønsker at tilslutte sig Solsikkeprogrammet selv skulle afholde udgifterne. Administrationen kan udarbejde en plan for dette.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 7. februar 2023.
Regionsrådet har den endelig beslutningskompetence.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22066372
Administration indstiller over for social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udsat.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025. Det foreslås, at social- og psykiatriudvalget med nærværende sag drøfter ønsker til en eventuel studietur.
Med den styreform (Skanderborgmodellen), som regionsrådet har indført tilbage i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden. Regionsrådets midlertidige udvalg, herunder forskningsudvalget, spiller også en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden.
Både de stående og de midlertidiges udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden, fx ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.
Gennemførelse af en studietur med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden ikke kan opnås på anden vis – fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer. Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning.
Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform. Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og deltagere skal deltage i hele en studieturs program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse, eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Regionsrådet har besluttet at stående udvalg - herunder social- og psykiatriudvalget - kan afholde studieture i valgperioden på 20.000 kr. pr. medlem.
Forslag til studietur
Af bilag 1 fremgår administrationens forslag til relevante studieture, hvor udvalget vil kunne hente inspiration til arbejdet med en lang række af udvalgets indsatsområder. Administrationen foreslår Oslo i Norge eller Mannheim i det sydvestlige Tyskland som mulig destination for en studietur i social- og psykiatriudvalget. Med en studietur til en af de to destinationer vil udvalget have mulighed for at berøre flere temaer inden for udvalgets ressortområde, bl.a. udredning og behandling i psykiatrien, medicinnedtrapning, nye behandlingsformer og patienter med svær selvskade. Der er for hvert enkelt rejsemål beskrevet mulige elementer i en studietur. Oversigten er ikke udtømmende og den konkrete sammensætning af studieturen vil bero på, hvad der konkret viser sig muligt, når rejsemål og dato for turen er fastlagt.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes oplæg til relevante studieture for social- og psykiatriudvalget med henblik på at udvalget tilkendegiver, hvilke temaer og hvilken destination, som administrationen skal arbejde videre med.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 7. februar 2023.
Forslag til endeligt program, specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse, samt en begrundelse for, hvordan studieturen bidrager til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning vil blive forelagt social- og psykiatriudvalget til godkendelse på møde den 26. april 2023. Efterfølgende skal program for studieturen godkendes i forretningsudvalget og regionsrådet.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
22068721
Bilag 1: Forslag til studieture for social- og psykiatriudvalget
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Melander Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkender de primært ansvarlige politiske udvalg, der skal følge op på de godkendte budgetinitiativer i årets budgetaftale. Social- og psykiatriudvalget er i 2022 ansvarlig for opfølgning på i alt ni budgetinitiativer og er kvartalsvis blevet orienteret om status på disse, hhv. den 28. februar 2022, den 22. juni 2022 og den 31. oktober 2022. Nærværende orientering er status for opfølgning på budgetinitiativer for 4. kvartal 2022 og dermed den endelige afrapportering.
Social- og psykiatriudvalget er i 2023 ansvarlig for at følge op på i alt fire initiativer i budgetaftale 2023 hhv. Børne- og Ungdomspsykiatrien, Voksenpsykiatrien, Etablering af tværsektoriel udsatteenhed og Udvidelse af pladser på Lyngdal. Derudover skal social- og psykiatriudvalget fra 2024 følge op på STIME-projektet. Status for opfølgning på budgetinitiativer 2023 for 1. kvartal forelægges social- og psykiatriudvalget på møde den 24. maj 2023.
Status på budgetinitiativer 2022
Social- og psykiatriudvalget er i 2022 ansvarlig for opfølgning på i alt ni budgetinitiativer. Otte budgetinitiativer (nr. 1-8) indgik i budgetaftale 2022 og ét budgetinitiativer (nr. 9) indgik i budgetaftale 2021. Regionsrådet besluttede, at budgetinitiativet fra budgetaftale 2021 vedr. socialoverlæger og socialsygeplejersker fra budgetaftalen 2021 også var relevant at følge i 2022.
| Nr. | Titel | 2022 | 2023 og frem |
| 1. | Udsatteenhed i samarbejde med Københavns Kommune | 0,5 mio. kr. | 0,5 mio. kr. |
| 2. | Psykiatrisk udrykningsteam i døgndrift (nettoudgift) | 0,5 mio. kr. | 1,1 mio. kr. |
| 3. | Lige adgang til behandling for voldtægtsofre uanset sociale udfordringer | 1,4 mio. kr. | 2 mio. kr. |
| 4. | Børn og unges mentale sundhed - styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien | 29 mio. kr. | 29 mio. kr. |
| 5. | Børn og unges mentale sundhed - fremskudt udredning i kommunerne | 4,7 mio. kr. | 7,2 mio. kr. |
| 6. | Nedbringelse af tvang - permanentgørelse af Team for Selvskade | 3,2 mio. kr. | 3,5 mio. kr. |
| 7. | Sengeafsnit til behandling af svær selvskade (8 senge) | 12 mio. kr. | 12 mio. kr. |
| 8. | F-ACT-team for patienter med svær selvskade | 3,2 mio. kr. | 3,2 mio. kr. |
| 9. | Socialoverlæger og socialsygeplejersker | 10,5 mio. kr. | 10,5 mio. kr. |
Af de i alt ni budgetinitiativerne er fire budgetinitiativerne (nr. 2, 3, 5 og 6) implementeret ved årsskiftet og fem budgetinitiativerne er igangsat (nr. 1, 4, 7, 8 og 9). Fire budgetinitiativer fortsætter i 2023 og et enkelt initiativ i 2024 jf. budgetaftale 2023.
I det følgende gives en kort status på hvert af de ni budgetinitiativer. Endvidere er vedlagt en samlet oversigt over status for opfølgning på budgetinitiativerne pr. den 31. december 2022.
Budgetinitiativ 1, Udsatteenhed i samarbejde med Københavns Kommune er igangsat. Et udvalg fra styregruppen drøftede i december det fremadrettede koncept for den tværsektorielle enhed. Der er gode erfaringer med organiseringen i projekt ”Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet”, hvorfor et foreløbig bud er, at dette koncept skal være kernen fremadrettet i den tværsektorielle udsatteenhed. Fra Region Hovedstadens Psykiatri er forventningen, at de tilførte regionale budgetmidler fra budget 2022 og budget 2023 skal benyttes til at videreføre og styrke projekt Fremskudt Psykiatri. Realiseringen afhænger dog bl.a. af Københavns Kommune, som med kommunens budget for 2023 har afsat 2,1 mio. kr. i 2023 og 4,2 mio. kr. fra 2024 til samarbejdet med Region Hovedstaden om en tværsektoriel udsatteenhed. Budgetinitiativet videreføres i 2023.
Budgetinitiativ 2, Psykiatrisk udrykningsteam i døgndrift er implementeret, dog med en måneds forsinkelse ift. tidsplanen. Døgndækning af psykiatrisk akutberedskab alle ugens dage var planlagt iværksat den 1. september, hvilket ikke var muligt grundet udfordringer med rekruttering af personale. Pr. 1. oktober 2022 var funktionen i drift, da der blev indgået en midlertidig aftale, der gjorde det muligt at tilknytte det nødvendige antal speciallæger til funktionen. Fra den 1. januar 2023 trådte en ny varig aftale i kraft, hvor Region Hovedstadens Psykiatri bemander med en psykiater i dagtimer på hverdage.
Budgetinitiativ 3, Lige adgang til behandling for voldtægtsofre uanset sociale udfordringer er implementeret. Rigshospitalet indgik primo april 2022 en samarbejdsaftale med Retsmedicinsk Institut om personundersøgelser. Initiativet blev implementeret i 3. kvartal og er fortsat velfungerende. Derudover er der etableret vagt for sygeplejersker til varetagelse af patientforløbene.
Budgetinitiativ 4, Børn og unges mentale sundhed - styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien er igangsat. For at styrke kapaciteten for børne- og ungepsykiatrien er besluttet at etablere et nyt ambulatorie for børn og unge mellem 9-17 år og styrke indsatsen i de allerede eksisterende ambulatorier. Det nye ambulatorie åbnede medio marts 2022 og har ved udgangen af 2022 opnået det opstillede mål for indtag. Faktorerne som har forårsaget denne opstartsproces skyldes etablering af de fysiske rammer og oplæring af personale. Budgetinitiativet videreføres i 2023.
Budgetinitiativ 5 Børn og unges mentale sundhed - fremskudt udredning i kommunerne (STIME -projektet) er implementeret. Region Hovedstadens Psykiatri oplever stor interesse fra kommunernes ift. at blive en del af STIME-samarbejdet, og udrulning af projektet sker efter planen. Link til hjemmeside om STIME-projektet samt information om, hvilke kommuner Region Hovedstadens Psykiatri samarbejder med på nuværende tidspunkt: https://www.psykiatri-regionh.dk/stime/et-veletableret-samarbejde/Sider/default.aspx. Derudover har Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Syddanmark henvendt sig til Region Hovedstadens Psykiatri om muligt samarbejde. I Region Sjælland er der allerede afsat midler til at starte STIME eller en STIME-lignende indsats op i 2023. Sundhedsstyrelsen har bevilget nye projektmidler til at udvikle endnu et spor i STIME målrettet tidlige tegn på OCD. Budgetinitiativet videreføres i 2024.
Budgetinitiativ 6, Nedbringelse af tvang - permanentgørelse af Team for Selvskade er implementeret. Teamet har allerede modtaget næsten 600 henvisninger af repetitivt selvskadende patienter fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers ambulatorier.
Budgetinitiativ 7, Sengeafsnit til behandling af svær selvskade (8 senge) er igangsat, idet projektet er forsinket ca. 2,5 måned i forhold til tidsplanen. Forsinkelsen skyldes tilpasning af lokaler, rekruttering og opbygning af IT-infrastruktur. Henvisning til behandlingstilbuddet forventes påbegyndt sidst i januar 2023. Den indledende behandling, som ligger forud for en indlæggelse på afsnittet, forventes stadig at starte op februar/marts 2023, og indlæggelser på selve afsnittet forventes at kunne påbegyndes fra marts 2023.
Budgetinitiativ 8, F-ACT-team for patienter med svær selvskade er igangsat, da det hænger sammen med budgetinitiativ 7. En beskrivelse af den ambulante behandling er under udarbejdelse. Budgetinitiativet videreføres i 2023.
Budgetinitiativ 9, Socialoverlæger og socialsygeplejersker er igangsat. I budget 2021 blev bevilliget 8,5 mio. kr. til socialoverlæger og socialsygeplejersker i psykiatrien for at skal styrke fagligheden vedr. socialt udsatte. I 2021 blev der gennemført forundersøgelser, patientinterviews, etableret arbejdsgrupper og afholdt event med deltagelse af bl.a. klinikere, brugere, kommuner og Region Hovedstadens Udsatteråd. I processen blev problemstillingerne belyst, og funktionernes opgaver konkretiseret. Dog tog det længere tid end forventet at præcisere de nye funktioners opgaver, da mange aktører har skullet høres. Det forsinkede implementeringen 1-2 måneder. Koordinerende socialsygeplejerske blev ansat i 2021. Socialsygeplejersker er ansat løbende. Socialoverlæger tiltrådte i juni 2022. Den ene af de to socialoverlæger har opsagt sin stilling, som planlægges genbesat inden sommerferien 2023.
Social- og psykiatriudvalget efterspurgte på udvalgsmøde den 31. oktober 2022 om at få forelagt en status på ansættelse af socialsygeplejersker herunder, hvordan socialsygeplejerskefunktionen bliver løftet. Administrationen har indhentet information hos Region Hovedstadens Psykiatri, som oplyser, at der pr. 1. januar 2023 er ansat 8 ud af i alt 10,5 socialsygeplejersker. Den 1. marts 2023 er socialsygeplejersken (0,5 årsværk) ansat på psykiatrisk Center Bornholm. De to vakante stillinger er på hhv. Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrup, og stillingerne bliver slået op primo 2023.
Socialsygeplejerskernes funktion kan overordnet kategoriseres i tre nøgleroller:
På tværs af de tre roller i funktionen går følgende opgaver og fokus igen, nemlig at understøtter sammenhæng i patientforløb, brobygning mellem patient og behandlingsindsatser samt sociale tilbud og samarbejder og løbende sparring med socialoverlæge.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om status for opfølgning på budgetinitiativer for 2022 taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 7. februar 2023.
Social- og psykiatriudvalget vil blive forelagt en kvartalsvis status for opfølgning på initiativer i regi af budgetaftale 2023 på møde den 24. maj, den 28. august og den 21. november 2023.
Charlotte Hosbond/Mette Thøgersen Grønkjær
Bilag 1: Status for budgetinitiativer 4. kvartal 2022 FINAL pdf