Bilag 1: Regeringen: Løft af psykiatrien, oktober 2023Stinus Lindgreen (B) og Jesper Hammer (D) kunne desværre ikke nå frem, idet mødested var flyttet.
Sag 3 og sag 6 blev flyttet op på dagsordenen.
Enhedslisten (Ø) ønskede drøftelse af meddelelse 1 "Økonomiske omprioriteringer på psykiatriske centre". Det blev aftalt, at eventuelle spørgsmål til meddelelsen stilles til administrationen.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet, idet udvalget bemærker, at det videre arbejde med 10-årsplanen er afgørende for at løfte psykiatrien. Udvalget bemærker også, at det er vigtigt, at den faglige udmøntning af 10-årsplanen sker indenfor rammerne af det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen, og som der er bred enighed om blandt aktørerne på området.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet modtog den 12. oktober 2023 en orientering om regeringens planer for styrkelse af psykiatrien i 2024 (bilag 1), som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde havde præsenteret samme dag. Regeringen lægger med planen for styrkelse af psykiatrien i 2024 op til et økonomisk løft i 2024 på i alt 400 millioner kr. ekstra i nye midler. Det er blandt andet indsatser målrettet børn og unge, en større tryghed for medarbejderne og forebyggelse af selvmord. Der er tale om områder, der lægger sig op ad Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalgs prioriterede områder i den kommende regionale psykiatriplan samt regionens øvrige indsatser på området.
Der blev den 27. september 2022 indgået en bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, som var baseret på Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan fra januar 2022. Med den brede politiske aftale blev blandt andet indsatsområderne "Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse" og "Styrkede indsatser til mennesker med svær psykisk lidelse og her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri" prioriteret. Med Regeringens planer for styrkelse af psykiatrien i 2024 fortsætter fokus på børn og unge og svær psykisk sygdom. Regeringen har præsenteret, at der kommer et nyt udsil til 10-årsplan i 2024, hvorefter Folketingets partier vil blive inviteret til forhandlinger.
Regeringens planer for styrkelse af psykiatrien i 2024
Nedenfor fremgår en mere detaljeret gennemgang af regeringens planer for styrkelse af psykiatrien i 2024:
Bedre hjælp til børn og unge
Regeringen har allerede igangsat arbejdet med et lettilgængeligt tilbud, der i 2024 skal udbredes til hele landet. Regeringen bygger oven på denne indsats med bl.a. følgende initiativer:
Bemærkninger og status:
Region Hovedstaden har allerede stort fokus på børn og unge, og det er et prioriteret område i Region Hovedstadens kommende regionale psykiatriplan. Endvidere har regionen i 2023 udarbejdet rapporten ‘Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden', som indeholder en række initiativer til at styrke kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien. Et af initiativerne omhandler fx udvikling af nye løsninger til hurtig udredning og behandling, nytænkning af patientforløb, nye samarbejdsformer med kommuner og praksissektor, fast track ordninger, mv. For at det skal kunne lykkedes med en styrkelse af børne- og ungeområdet, så bemærker administrationen, at det vil være en forudsætning at det er muligt at kunne rekruttere og fastholde tilstrækkeligt personale. Endvidere, at der er behov for tid til at implementere nye indsatser, da det tager tid at opbygge og tilpasse den nødvendige kapacitet mv. Der henvises til dagens temadrøftelse om børn og unge, jf. sag 3, samt sag 4 og 5, som også omhandler børn og unge, der mistrives eller har en psykisk sygdom.
Tryghed og hjælp, når der er akut behov for det
Regeringen vil igangsætte indsatser mhp. bedre at sikre, at der altid er hjælp klar, når der er akut brug for det og foreslår følgende initiativer:
Bemærkninger og status:
Region Hovedstaden har allerede fokus på tryghed og har både i forbindelse med hændelsen i Fields i 2022 og hændelsen på Psykiatrisk Center Glostrup igangsat en række initiativer i forhold til forebyggelse af lignende hændelser og generel tryghedsskabende indsatser. I forhold til en akuttelefon, så har Region Hovedstaden oprettet en fællestelefon, som borgere med akutte psykiatriske problemstillinger kan benytte. Borgere ringer som tidligere fortsat til de enkelte akutmodtagelser, men opkaldet omstilles til Fællestelefonen. Der henvises i øvrigt til sag 6 på dagsordenen.
I Region Hovedstadens kommende regionale psykiatriplan er svær psykisk sygdom et af de prioriterede områder. Borgere med svær psykisk sygdom har højere risiko for at begå selvmord end øvrige borgere. Dette fokusområde i regeringens udspil lægger sig derfor op ad Region Hovedstadens fokus på svær psykisk sygdom.
Mindre tvang i psykiatrien
Regeringen vil styrke indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien med særligt fokus på de mest indgribende tvangsformer samt børn og unge, som er en særlig sårbar målgruppe.
Bemærkninger og status:
Region Hovedstaden har stort fokus på forebyggelse af tvang, og er nået langt i forhold til at nedbringe anvendelse af bæltefikseringer. I Region Hovedstadens kommende regionale psykiatriplan er svær psykisk sygdom et af de prioriterede områder. Borgere med svær psykisk sygdom udsættes oftere for tvang end øvrige borgere. Dette fokusområde lægger sig derfor op ad Region Hovedstadens fokus på svær psykisk sygdom.
Økonomi
Regeringen vil løfte psykiatrien med 400 mio. kr. ekstra årligt og varigt fra 2024. Midlerne kommer oveni, at regeringen i forbindelse med regionernes og kommunernes økonomiaftale for 2024 har afsat 67 mio. kr. i 2024 og 165 mio. kr. i 2025 og frem til et samlet dobbeltdiagnosetilbud og omlægning af de særlige pladser i psykiatrien.
| 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 |
Afsat til psykiatrien mio. kr. | 467 | 965 | 1.465 | 1.965 | 2.465 | 2.865 | 3.165 |
I ovenstående tabel fremgår det, hvad Regeringen samlet vil afsætte til psykiatrien i perioden 2024-2030. Samlet set vil psykiatrien i 2030 være løftet med 4.312 mio. kr. siden 2019. Desuden fremgår det af Regeringens oplæg til udmøntning af forskningsreserven, at man i 2024 vil prioritere 100 mio. kr. til forskning i psykiatrien.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil regeringens udspil om planer for styrkelse af psykiatrien i 2024 være drøftet.
Supplerende kan det oplyses, at Region Hovedstaden ikke på nuværende tidspunkt har viden om, hvordan en ekstra bevilling på 400 millioner kroner i 2024 vil blive fordelt mellem kommuner og regioner, og heller ikke viden om hvordan midlerne vil blive fordelt på de forskellige indsatser.
For Region Hovedstadens vedkommende vil en kommende økonomisk styrkelse lette det stigende økonomiske pres på Region Hovedstadens Psykiatri i forhold til efterspørgsel på øget kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien samt stigende udgifter til medarbejdere til øget sikkerhed og tryghed.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 2. november 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
19086936
Bilag 1: Regeringen: Løft af psykiatrien, oktober 2023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Oplæg er vedlagt som bilag 2 og 3.
Drøftet.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 31. oktober 2022 besluttede udvalget at arbejde videre med en regional psykiatriplan med udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om henholdsvis børn og unge og svær psykisk sygdom. Den 21. august 2023 blev der holdt første møde i advisory board for psykiatriområdet, som er nedsat mhp. at levere input og nytænkning til den kommende regionale psykiatriplan. Det er som noget nyt besluttet at fremrykke det næste møde i advidory board til januar 2024 fra marts 2024. Den 26. september 2023 holdt social- og psykiatriudvalget temadrøftelse om svær psykisk sygdom. Denne første drøftelse om børn og unge er dermed social- og psykiatriudvalget anden drøftelse af fokusområderne i den regionale psykiatriplan. Administrationen vil vende tilbage med bud på og oplæg til valg af fokus inden for de to prioriterede områder. Udvalget får på senere udvalgsmøder mulighed for at drøfte begge fokusområder igen.
På mødet vil centerdirektør Hallur Gilston Thorsteinsson, cheflæge Nina Staal og ledende socialrådgiver Bettina Skovmand fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center holde oplæg om blandt andet opbygning af lettilgængelige tilbud af høj kvalitet. Derudover vil Nina Husfeldt Clasen, enhedschef i enhed Det Nære Sundhedsvæsen i Center for Sundhed, holde oplæg om arbejdet med børn og unge i regi af sundhedsklyngerne.
Fokusområderne, i den kommende regionale psykiatriplan med den nationale 10-årsplan som ramme, er valgt, da især børne- og ungdomspsykiatrien og arbejdet med svær psykisk sygdom er udfordret. Begge områder kræver væsentlige langsigtede strukturelle tværsektorielle og tværfaglige indsatser. Som baggrund til temadrøftelsen om børn og unge følger nedenfor en kort beskrivelse af status på arbejdet med området i forbindelse med den nationale 10-årsplan, en kort beskrivelse af udfordringer og mulige løsningsmodeller på udfordringerne, herunder en kort beskrivelse af hvordan der arbejdes med området i sundhedsklyngerne.
Børn og unge
I den nationale 10-årsplan for psykiatrien beskrives udfordringerne med, at stadigt flere børn og unge har psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, og at der samtidig diagnosticeres flere børn end tidligere med psykiske lidelser. Dette skaber en øget efterspørgsel på hjælp og behandling og et stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Der er behov for at styrke indsatser både i forhold til opsporing og tidlige indsatser, tilgængelighed, kvalitet og sammenhæng. Støtte fra pårørende er afgørende for mennesker med psykiske lidelser, og undersøgelser viser at støtte fra pårørende har betydning for risikoen for tilbagefald samt genindlæggelse. I Region Hovedstaden kan man som forældre til et barn eller ung forvente, at man inddrages aktivt og som en naturlig del af forløbet både i forhold til udredning, behandling og rehabilitering, samt at man bliver mødt som en ressource, der kan hjælpe med at understøtte barnet/ den unge i at komme sig.
Det nationale arbejde med 10- årsplanen
Der blev den 27. september 2022 indgået en bred politisk "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed". Regeringen præsenterede i forlængelse af denne aftale den 12. oktober 2023 planer for styrkelsen af psykiatrien i 2024. Der henvises til sag nr. 2, som er en orientering om regeringens planer.
I forbindelse med det nationale arbejde med 10-årsplan for psykiatrien er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal være med til at kvalificere de faglige rammer for et lettilgængeligt tilbud til børn og unge. Derudover er der igangsat et arbejde med at udarbejde forløbsbeskrivelser for børn og unge med psykoselidelser. Formålet med forløbsbeskrivelsen er at styrke indsatsen til børn og unge med psykoselidelser ved at skabe klare rammer for det samlede forløb på tværs af sektorer. Det forventes, at den endelige forløbsbeskrivelse ligger klar i foråret 2024.
Arbejdet med børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har i samarbejde med kommuner og praksissektor et stort fokus på at imødekomme det stigende behov for rettidige indsatser af høj kvalitet til børn og unge, der mistrives eller har en psykisk sygdom. I budgetaftalerne for 2021 og 2022 er der afsat midler til området, og regionsrådet har senest med budgetaftalen for 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Social- og psykiatriudvalget blev den 24. maj 2023 præsenteret for den af Region Hovedstaden udarbejdede rapport "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien", som indeholder en række initiativer til at styrke kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien. Et af initiativerne omhandler fx udvikling af nye løsninger til hurtig udredning og behandling, nytænkning af patientforløb, nye samarbejdsformer med kommuner og praksissektor, fast track ordninger mv. Familierne inddrages i den konkrete udvikling af, hvordan tilbud kan forbedres og effektiviseres. Derudover fremgår det blandt andet i rapporten, at den fornødne kapacitet og kvalificerede medarbejdere bl.a. i form af speciallæger, der kan imødegå den stigende efterspørgsel på udredning og behandling allerede i dag er en grundlæggende udfordring, jf. bilag 1. Med det stigende behov og de ambitiøse mål, der er sat for den nationale 10-årsplan, vil behovet for kapacitet og kvalificeret arbejdskraft blive yderligere udfordret i fremtiden.
Mulige indsatser
For at sikre den fornødne kvalitet og kapacitet, så anbefaler administrationen blandt andet med udgangspunkt i den nationale 10-årsplan og rapporten "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien", at der sættes en høj ambition for en styrket indsats for børn og unge med psykiske lidelser med fokus på:
Stepped-care modellen
Som ramme for at drøfte en styrket indsats kunne det være relevant at anvende en stepped-care model. Denne model læner op af NICE guidelines, som anvendes i det engelske sundhedsvæsen og flugter med de tværsektorielle forløbsprogrammer, som skitserer en lignende model for en gradueret indsats. I en stepped-care model opereres der med forskellige niveauer alt efter, hvilket behov barnet/den unge har.
Stepped-care Niveau 1
Dette niveau handler om lettere symptomer og den tidlige, forebyggende indsats. Dette er en prioriteret indsats i den nationale 10-årsplan med fokus på opbygning af et ”lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet”. På dette område står Region Hovedstaden stærkt. Regionsrådet har gennem en årrække investeret i udvikling af STIME, hvor psykiatriens viden og ekspertise har bidraget til at sikre en høj kvalitet i den forebyggende og tidlige indsats i kommunerne. STIME er blevet et referenceprogram for indsatsen i det nationale arbejde med udvikling af et lettilgængeligt tilbud. Der henvises til sag nr. 5, hvor der gives en status på STIME.
Stepped-care Niveau 2
Niveau 2 handler om den (mellem)gruppe af børn og unge med moderate symptomer, der kræver udredning i hospitalspsykiatrien, men hvor deres diagnose og symptomer ikke er af en sådan sværhedsgrad og kompleksitet, at det kræver en længere behandling i psykiatrien. Efter endt udredning kan der være opstart af medicinsk behandling, kortere psykoedukative forløb og ambulant opfølgning, men den primære indsats foregår i kommunerne. Denne gruppe er ikke dækket af STIME. Region Hovedstaden oplever, at der potentiale for at styrke samarbejdet med kommunerne på dette niveau og bidrage til at kvalificere indsatserne. Et styrket samarbejde på dette niveau vil kunne bidrage til at mindske risici for forværring og behovet for yderligere behandling i psykiatrien.
Stepped-care Niveau 3
Niveau 3 handler om gruppen af børn og unge med moderat til svære psykiske lidelser, hvor kompleksiteten og den samlede tyngde i deres tilstand kræver hospitalsbehandling. En mindre gruppe af disse børn og unge vil have behov for indlæggelse. Region Hovedstadens Psykiatri har kun i begrænset omfang mulighed for at tilbyde den nødvendige ambulante behandling til denne gruppe. Med etablering af børneteamet, team for selvskade, botilbudsbetjening, OPUS-Young og F-ACT for unge er der sket en udvikling, men børne- og ungdomspsykiatriens ambulante behandlingskapacitet er stadig meget begrænset og langt mindre end voksenpsykiatrien. Der henvises til sag nr. 4 om erfaringsopsamling om F-ACT-teams.
I forlængelse af ovenstående beskrivelse af de tre niveauer i stepped- care modellen, så bemærkes det, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden bruger mange ressourcer på udredning. Det er børne- og ungdomspsykiatriens oplevelse, at behandlingskapaciteten ikke er tilstrækkelig til at kunne imødegå behovet. Med en styrket ambulant og udgående behandling af patienter, hvor indsatser målrettet forældre er inkluderet, og hvor kommunerne også understøttes til at kunne overtage indsatsen, vil børn og unge hurtigere kunne bringes i bedring og længere indlæggelser og genindlæggelser vil kunne forebygges.
Tværsektorielt samarbejde
Der har i alle sundhedsklyngerne i Region Hovedstaden været drøftelser af, hvordan der kan arbejdes med børn og unges mentale sundhed i det tværsektorielle samarbejde. Der er i det tværsektorielle samarbejde besluttet, at der skal arbejdes videre med en afdækning af henvisningspraksis, og mulighederne for at skabe sammenhængende og koordinerede forløb og rette indsats for børn og unge, hvilket er i tråd med rapporten ”Fremtidssikring af børne-og ungdomspsykiatrien".
Input fra advisory board på psykiatriområdet og det kommende faglige seminar
Social- og psykiatriudvalget har besluttet, at der i forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan skal nedsættes et advisory board for psykiatriområdet. Advisory boardet vil give input til regionens arbejde med den regionale psykiatriplan samt kvalificere og drøfte forslag til den regionale psykiatriplan. Advisory boardet afrapporterer til social- og psykiatriudvalget. Første møde i advisory board blev holdt den 21. august 2023. Det næste møde forventes afholdt til januar 2024. Boardet vil også kunne inddrages løbende og efter behov. Social- og psykiatriudvalget fik i forbindelse med udvalgets sidste møde en afrapportering om advisory boardets input for så vidt angår svær psykisk sygdom og får med nedenstående input for så vidt angår børn og unge. Følgende områder og underpunkter blev fremhævet, som vigtige i forhold til at løfte og styrke indsatsen for børn og unge:
Tværsektorielt samarbejde:
Øget kapacitet:
Behandling:
Fagligt seminar
Samarbejdet mellem regionen, kommunerne og praksissektoren og øvrige aktører er afgørende for sikre langtidsholdbare løsninger af høj kvalitet. Det er derfor planlagt, at regionsrådsformanden i marts 2024 inviterer til et fagligt seminar. Formålet er kvalitetssikring og drøftelse af relevansen af det foreliggende arbejde samt udveksling af viden, ideer og perspektiver mellem relevante interessenter og regionsrådet. Social- og psykiatriudvalget vil på møde 9. januar 2024 skulle godkende program til det faglige seminar.
Inddragelse af medarbejdere
Social- og psykiatriudvalget besluttede den 24. maj 2023, at det næste temamøde mellem regionens politikere og medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri holdes i efteråret 2024 med den kommende regionale psykiatriplan som tema. På social- og psykiatriudvalgets møde den 26. september 2023 blev det besluttet, at temamødet i 2024 holdes som en del af høringsprocessen i forbindelse med den nye regionale psykiatriplan, så medarbejdernes input på mødet kan indgå som en del af høringsprocessen. På baggrund af drøftelserne på social- og sundhedsudvalgsmødet den 26. september 2023 vil Region Hovedstadens Psykiatri blive opfordret til løbende at drøfte den regionale psykiatriplan i deres Virksomheds Med-udvalg (VMU). Det kan supplerende oplyses, at både direktøren for Region Hovedstadens Psykiatri, som er formand for Region Hovedstadens VMU og næstformanden sidder i Region Hovedstadens advisory board for psykiatriområdet. Næstformanden er udpeget af FOA til advisory board.
Foreløbig tidsplan og videre proces
Tidsplanen er i forhold til den oprindelig præsenterede plan blevet forsinket. De primære ændringer er, at det første advisory board møde i maj 2023 blev rykket til august 2023, og de to temadrøftelser blev rykket fra august og september 2023 til september og november 2023. Derudover er der med henblik på at sikre en grundig drøftelse af temaerne blevet tilføjet to udvalgsdrøftelser om den regionale psykiatriplan. Det betyder, at den endelige godkendelse i august 2024 er blevet rykket til februar 2025.
Baggrunden for forsinkelsen er det sideløbende arbejde med blandt andet Region Hovedstadens "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien" og det nationale arbejde med en 10-årsplan, da der er behov for koordinering mellem de respektive indsatser. Der tages fortsat forbehold for forsinkelser særligt set i lyset af både arbejdet med "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien" og arbejde med med en national 10-årsplan for psykiatrien.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil området børn og unge, herunder mulige fokusområder på området i den kommende regionale psykiatriplan, være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 2. november 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22064146
Bilag 1: Rapport: Fremtidssikring af børne og ungdomspsykiatrien
Bilag 2: Oplæg v. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden - SPU d. 2.11.2023
Bilag 3: Oplæg v. Nina Husfeldt Clasen, Det Nære Sundhedsvæsen - SPU d. 2.11.2023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet udvalget ser positivt på de skitserede udviklingspotentialer i indsatsen. Udvalget ønsker også, at der i eventuelt kommende sager om F-ACT for unge indgår flere kvantitative data, der belyser hvor mange børn og unge, der har modtaget tilbuddet.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 25. maj 2022 orienteret om status for afprøvning af F-ACT for unge og de foreløbige erfaringer med modellen. F-ACT er en fleksibel udgående og opsøgende behandling i patientens nærmiljø. Social- og psykiatriudvalget efterspurgte på mødet en erfaringsopsamling for indsatsen igen i 2023.
Region Hovedstadens Psykiatri fik med budget 2020 tilført 9,6 mio. kr. varigt til F-ACT for unge i børne- og ungdomspsykiatrien. Midlerne blev afsat på finanslov 2019 til at styrke den tidlige, målrettede, og intensive specialiserede indsats til børn og unge mhp. etablering af nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams. Kravet var, at der er tale om teams med flere fagligheder, som er ambulant såvel som udgående til hjem og botilbud og forankret i børne- og ungdomspsykiatrien, men integreret med de kommunale indsatser.
Med denne sag forelægges udvalget erfaringsopsamlingen for perioden fra 1. september 2021 til 1. maj 2023 af F-ACT for unge i aldersgruppen 14-19 år i børne- og ungdomspsykiatrien.
Arbejdet med udvikling af F-ACT for unge i børne- og ungdomspsykiatrien blev igangsat ultimo 2019. F-ACT er en forkortelse for ’Flexible Assertive Community Treatment’ og er en hollandsk udviklet model for ambulant psykiatrisk behandling. Modellen er evidensbaseret og tilpasset danske forhold og er velafprøvet inden for voksenpsykiatrien, idet der siden 2018 er implementeret F-ACT teams i de 15 psykiatriske voksenambulatorier med stor tilfredshed hos såvel patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Der er flere forhold, der adskiller F-ACT for unge tilbuddet fra det F-ACT tilbud, der gives i voksenpsykiatrien. Det gælder blandt andet de forhold, at børne- og ungeambulatorierne har en stor udredningsopgave, der presser kapaciteten og stiller andre krav til en anden organisering af F-ACT forløbene, at der er mindre mulighed for udgående og opsøgende aktivitet, og at der er et tættere samarbejde med forældre og kommunen.
Modellen har et stærkt fokus på høj faglighed og recovery, som tilsammen hjælper den enkelte unge godt videre til en bedre hverdag. Den unges egne mål og ønsker indgår i en plan for behandlingen, som forskellige fagligheder samarbejder med den unge om at komme så tæt på at opnå som muligt. Et helt centralt element i F-ACT tilgangen er, at man hurtigt og fleksibelt kan tilpasse behandlingen til den unges situation og behov. Det giver mulighed for at tilbyde intensiveret behandling i visse perioder med henblik på at forebygge indlæggelser/tvangsindlæggelser, at forebygge forværring og sikre tryghed, når den enkelte unge oplever forværring, eller har sårbare perioder i forløbet. Et vigtigt skridt på vejen til at hjælpe den unge videre til et godt hverdagsliv er, at de både kan få støtte til at fungere i den unges vante rammer ved siden af behandlingsforløbet, og at den unge kan møde psykiatriens behandlere i eget hjem.
F-ACT for unge tilbydes som en intensiveret indsats i de perioder, hvor det almene ambulante forløb ikke vurderes tilstrækkeligt. Tilbuddet kan igangsættes for alle unge uafhængig af diagnose, men som er henvist til ambulatoriet uanset om den unge er under udredning eller indskrevet i et ambulant behandlingsforløb.
Pr. 1. september 2021 blev F-ACT for unge tilbuddet igangsat på de tre psykiatriske ambulatorier for unge.
Region Hovedstadens Psykiatris erfaringsopsamling og udviklingspotentiale for F-ACT for unge
Metode
Det har ikke været muligt at trække data, der belyser hvor mange unge, som har modtaget F-ACT tilbuddet, da de ikke kan skilles ud fra den samlede patientgruppe i ambulatorierne. Det er derfor ikke muligt at dokumentere antallet af unge, der har modtaget tilbuddet. Erfaringsopsamlingen er således baseret på kvalitative fokusgruppeinterviews med pårørende (to familier), samt interviews med medarbejdere fra hver af de tre ambulatorier og ledelsen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
Hovedpointerne fra erfaringsopsamlingen
Positive faglige effekter:
Udfordringer:
Udviklingspotentiale
Vedlagt er den samlede erfaringsopsamling af F-ACT for unge.
Øvrige indsatser - igangværende og nye løsninger
Indsatsen og udviklingen af F-ACT for unge skal ses i sammenhæng med øvrige indsatser, der er igangsat eller vil blive igangsat med henblik på at imødekomme de udfordringer, der er i børne- og ungdomspsykiatrien, som følge af et stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.
En af de indsatser, der igangsættes i 2023, som en opfølgning på analysen af børne- og ungdomspsykiatrien ("Fremtidssikring af Børne- og Ungdomspsykiatrien" fra maj 2023) er nytænkning af forløb og indsatser bl.a. med involvering af patienter og pårørende således, at patienterne får bedst mulige forløb for de ressourcer og den kapacitet, der er til rådighed. En anden indsats er et let tilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel i kommunerne. Andre indsatser omfatter de tværsektorielle indsatser såsom STIME (se også sag 5), Koordineret indsats på Tværs (KIT) og Mind My Mind. Udbuddet af disse behandlingstilbud udvides i takt med, at der udvikles nye evidensbaserede behandlingstilbud til målgruppen.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om erfaringsopsamling vedr. F-ACT teams for unge i børne- og ungdomspsykiatrien være taget til efterretning.
Region Hovedstadens Psykiatri fik med budget 2020 tilført 9,6 mio. kr. varigt, som Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har udmøntet til udviklingen af F-ACT for unge i alderen mellem 14-19 år. Den intensive ambulante kapacitet, der tilbyder behandling til børn og unge med svær psykisk sygdom, er aktuelt ikke omfattet af de igangværende kapacitetsudvidelser. Hvis der er politisk ønske, om udvidelse af F-ACT tilbuddet, vil der politisk skulle tages stilling ved budgetforhandlingerne for 2025.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 2. november 2023.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23061447
Bilag 1: Erfaringsopsamling vedr. F-ACT for unge i Region Hovedstaden okt. 2023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsstyrelsen har via satspuljen ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien” tildelt 67 mio. kr. i perioden 2018 til 2022 til gennemførelse af udviklingsprojektet STIME - "Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Sundhed". Med budgetaftale 2022 blev der afsat 4,7 mio. kr. i 2022 og 7,2 mio. kr. fra 2023 og frem til at fortsætte og udbrede STIME til i alt 16 kommuner i Region Hovedstaden. Det blev med budgetaftale 2023 suppleret med yderligere 3,2 mio. kr. årligt fra 2024 samt 100.000 kr. til etablering i 2024 for at udbrede STIME til alle kommuner i regionen.
Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 28. august 2023 orienteret om status for budgetinitiativer for 2023, herunder vedr. STIME. Udvalget har i den forbindelse bedt om en uddybende status for implementering af STIME, som med denne sag forelægges for udvalget.
Den mentale sundhed er afgørende for børn og unges livskvalitet og sociale udvikling. Desværre ses i disse år et stigende antal børn og unge, der mistrives, ligesom flere børn og unge udredes og behandles for psykiske sygdomme i børne- og ungdomspsykiatrien. Der mangler viden om årsagerne til denne udvikling i børn og unges mentale helbred.
I Region Hovedstaden er der stort fokus på – i samarbejde med kommuner og praksissektor – at imødekomme det stigende behov for rettidige indsatser af høj kvalitet til børn og unge, der mistrives eller har en psykisk sygdom. Aktuelt er kapaciteten dog voldsomt udfordret som følge af den øgede efterspørgsel, der især ses i de seneste år. Arbejdet med børn og unges mentale helbred kan overordnet set opdeles på følgende tre niveauer, hvor den/de primært ansvarlige sektorer fremgår i parentes:
Denne sag vedrører arbejdet med tidlige indsatser. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens satspulje ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien” (2018-2021) fik et partnerskab bestående af Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Høje-Taastrup Kommune tildelt midler til i fællesskab at gennemføre projektet STIME, der har til formål at udvikle en sammenhængende og tidlig indsats til børn og unge i psykisk mistrivsel tæt på deres hverdag. STIME blev undervejs i projektperioden forlænget til og med marts 2022.
Med budgetaftale 2022 blev der afsat 4,7 mio. kr. i 2022 og 7,2 mio. kr. fra 2023 og frem til at videreføre og permanent gøre STIME-indsatsen i syv kommuner og udvide STIME til i alt 16 af regionens 29 kommuner. Det blev med budgetaftale 2023 suppleret med yderligere 3,2 mio. kr. årligt fra 2024 samt 100.000 kr. til etablering i 2024 for at udbrede STIME til alle kommuner i regionen.
Om STIME
Udgangspunktet i STIME er etableringen af et ligeværdigt samarbejdsforum, hvor kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden tager fælles ansvar for at tilbyde børn og unge og deres familier en relevant og rettidig hjælp tæt på deres hverdag. Målgruppen er børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel, men uden behov for at blive udredt og behandlet i hospitalspsykiatrien. I STIME tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats, der kommer hele vejen rundt om barnet/den unge og familien og forebygger, at problemer vokser sig så store, at der er behov for mere indgribende indsatser. Ved at samarbejde systematisk om opsporing og screening sikrer man, at der tidligt i et forløb tages stilling til, hvilken indsats (kommunal eller regional) der vil være den rette til at fremme barnets/den unges mentale sundhed. De børn og unge, der ikke har behov for udredning og behandling i regionalt regi, får relevant, rettidig og koordineret hjælp i deres nærmiljø. Ved at tage fælles ansvar for at udvikle og gennemføre indsatser med henblik på lettere behandling opnås desuden, at de indsatser, der tilbydes i kommunalt regi, er baseret på viden fra begge sektorer. Samlet set betyder det, at familierne får en lettere og hurtigere adgang til indsatser baseret på aktuelt bedste viden om, hvad der virker.
I STIME tilbydes lettere behandlingsforløb i kommunerne, der er målrettet børn og unge med udfordringer, der relaterer sig til fire spor:
Et femte spor "Når gentagne tanker og handlinger tager styringen" er under udvikling og afprøves i syv kommuner fra januar 2024.
STIME-indsatsen er forankret i kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) med undtagelse af Københavns Kommune, hvor projektet er tilknyttet Rådgivnings- og Behandlingsenhed for Unge med Spiseforstyrrelser. Det er kommunernes opgave at visitere til og gennemføre lettere behandlingsforløb lokalt og opkvalificere egne fagpersoner, mens psykologer ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center uddanner og superviserer STIME-behandlerne i kommunerne og tilbyder kommunerne lettilgængelig rådgivning. Der uddannes til de specifikke behandlingsforløb og generelt i kognitiv adfærdsterapi.
Kommunernes rolle i STIME
Kommunerne har mulighed for at deltage i STIME som enten bruger eller partner. Som bruger får kommunerne gratis adgang til uddannelse, supervision og rådgivning (varetages af regionen) samt alle de materialer, der er udviklet i STIME. Som partner får kommunerne adgang til det samme, men har derudover også mulighed for at deltage i partnerskabet, hvor de mere strategiske drøftelser foregår. Som partner giver kommunen mere til fællesskabet, fx i form af arbejdskraft ind i arbejdsgrupper. Der kan læses mere om kommunernes rolle og mulighed for deltagelse her: https://www.psykiatri-regionh.dk/stime/nye-kommuner-er-velkomne/Sider/default.aspx. Kommunerne kan også selv vælge, om de vil være med på ét eller flere af STIMEs spor.
Kommunerne varetager og finansierer selv følgende:
STIME-sekretariatet tilbyder implementeringsstøtte til kommunen i 1½ år, indtil STIME er godt implementeret og indarbejdet i kommunens drift.
Evaluering af STIME
STIME blev i projektperioden (2018-2021) evalueret eksternt af Implement Consulting Group som led i den tværgående evaluering af alle de fem projekter under Fremskudt psykiatri. Evalueringen blev præsenteret for og drøftet i social-og psykiatriudvalget den 31. august 2022. I evalueringen tages der forbehold for, at projekterne er gennemført i en periode, hvor Danmark har været ramt af COVID-19 pandemien, der har haft stor indflydelse på både sundhedssektoren i regionerne og børne- og ungeindsatser (børne- og ungeområdet, skoleområdet såvel som socialområdet) i kommunerne. Ligeledes vurderes i rapporten, at pandemien i høj grad har påvirket udviklingen i henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien, hvorfor udviklingen i henvisninger i projektperioden således ikke kan antages at være et ’normalbillede’. Væsentlige fund vedrørende evalueringen af STIME er, at projektet bidrager til:
Derudover pegede evalueringen på, at der bl.a. er behov for en særlig opmærksomhed på børn fra mindre ressourcestærke familier, hvor forældrene ikke henvender sig for at få støtte til deres barn, selvom de professionelle vurderer, at der er et behov. Samt på, hvordan der sikres ejerskab, når de udviklede behandlingsprogrammer skal udbredes til flere kommuner, der ikke har deltaget i samarbejdet om udvikling og afprøvning fra starten.
Udover den eksterne evaluering er der i STIME samlet data (før og eftermåling med validerede instrumenter herunder spørgeskemaet "Strength and Difficulties Questionnaire" (SDQ) samt en række tillægsspørgsmål via den kommunalt ejede database BørneUngeLiv (BUL). Den interne evaluering, der blev foretaget i april 2022, indikerede god virkning af alle STIMEs indsatser samt høj tilfredshed med indsatserne.
Kommunerne i partnerskabet har indgået en aftale om, at alle kommuner fortsat indsamler data vedr. effekt (før- og eftermålinger) og tilfredshed, så kommunerne selv har mulighed for at dokumentere virkning af indsatserne, og der også er mulighed for at foretage analyser på tværs af kommunerne. Data indsamles via databasen BørnUngeLiv.
STIME følges fortsat tæt i partnerskabet, som mødes på lederniveau 3-4 gange årligt. Derudover følges implementeringen i nye kommuner i op til 1½ år. Ligeledes revideres STIME’s manualer også løbende.
En samlet evaluering af STIME vil være relevant og efterspurgt hos alle parter. Forudsætningen for, at STIME kan blive evidensbaseret er, at det lykkes at finde midler til en evaluering foretaget ved en forskningsinstitution. Sundhedsstyrelsen har udbudt en restpulje, hvor STIME har søgt om midler, herunder 300.000 kr. til at foretage en ny intern analyse af de indsamlede data på tværs af STIMEs kommuner. Det er endnu ikke afgjort, om STIME får midler til dette. STIME-partnerskabet har desuden indgået aftale med Center for Klinisk Forebyggelse og Forskning (CKFF) under Region Hovedstaden om ansøgning af fondsmidler til igangsættelse af et effektstudie af STIMEs indsatser. Status er på nuværende tidspunkt , at CKFF har udarbejdet en forskningsansøgning og er i dialog med forskellige fonde. Der er søgt midler i Helsefonden og Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), men der er givet afslag begge steder. Såfremt der ikke bevilges midler til en evaluering fra Sundhedsstyrelsens pulje eller fra fonde, vil en evt. evaluering af STIME skulle finansieres inden for rammen af STIME’s faste løn- eller driftsbevilling.
Status for videre udbredelse
Siden april 2022 er ni nye kommuner i regionen indtrådt som enten partnere eller brugere i STIME, og der er dermed aktuelt 16 kommuner med i STIME. Hertil kommer, at der er indgået aftale om opstart af yderligere fem kommuner i 2024. STIME er drøftet i sundhedsklyngerne, som alle har fokus på mistrivsel hos børn og unge. I sundhedsklynge Nord har alle kommuner givet tilsagn om at deltage i STIME. Det forventes, at der kan opnås samarbejde med alle 29 kommuner med udgangen af 2025 under forudsætning af, at de selv vælger at indgå i STIME-samarbejdet. I bilaget (bilag 1) ses en oversigt over, hvilke kommuner der er med, og på hvilke spor de indgår. De kommuner, der ikke er med endnu, er Ballerup Kommune samt syv kommuner i Sundhedsklynge Syd (Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune).
Det kan desuden nævnes, at der i Region Sjælland nu er etableret et tilsvarende partnerskab med otte kommuner. I Region Nordjylland arbejdes der på, at der afsættes budget til den regionale del af STIME, og der satses på at få alle 11 kommuner i regionen med på en gang. Endelig er der indledt dialog med Region Syddanmark. Her er der også afsat budget til tværsektorielle aktiviteter, evt. STIME. Region Hovedstaden kompenseres for overdragelse og understøttelse af implementering af STIME i andre regioner, så der ikke bruges midler fra Region Hovedstaden til tilbud i de andre regioner.
Endelig kan det nævnes, at STIME-modellen og erfaringerne herfra indgår i arbejdet med etablering af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne i regi af aftale om en 10-årsplan for psykiatri og mental sundhed. Det sker i regi af en faglig arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen "Arbejdsgruppe vedrørende faglige rammer for etablering af et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse", hvor både Region Hovedstaden og Region Nordjylland samt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) fra to STIME-kommuner er repræsenteret.
Det kan desuden nævnes, at regeringen i oktober 2023 har foreslået et løft af psykiatrien med fokus på bedre hjælp til børn og unge, som skal bygge oven på den igangsatte indsats om lettilgængelige tilbud. Et af de foreslåede initiativer er, at børn og unge skal tilbydes en hurtig opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien parallelt med udredningen.
Tiltag i forhold til at få kommunerne med i STIME
Da STIME sluttede som projekt i april 2022, blev alle kommuner inviteret til en heldagskonference, hvor der bl.a. var fokus på, hvordan nye kommuner kunne komme med i STIME. Derudover blev STIME præsenteret på møder i de forskellige driftsfora (samordningsudvalg) på børne- og ungeområdet med opfordring til at kontakte STIME-sekretariatet for et møde. Kommunerne har herefter selv kontaktet STIME-sekretariatet, som har holdt møder med interesserede kommuner. Sekretariatet har desuden udarbejdet et koncept for implementeringsstøtte til nye kommuner. Der planlægges et særligt kommunikationsfremstød i Sundhedsklynge Syd, hvor mange kommuner ikke deltager i STIME, med invitation til et møde med STIME-sekretariatet. Det koordineres, så det falder sammen med, at det nye let tilgængelige behandlingstilbud i kommunerne under den nationale psykiatriplan starter op fra januar 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om status for STIME være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 2. november 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
23058070
Bilag 1: STIME- oversigt over kommuner
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet.
Stinus Lindgreen (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget blev samtidig orienteret om, at Bornholms forventede tidspunkt for at blive koblet på Fællestelefonen er skubbet til primo 2024.
På udvalgets møde den 26. april 2023 blev udvalget præsenteret for en status på implementeringen af Fællestelefonen. Herudover drøftede udvalget behovet for at iværksætte yderligere initiativer til at styrke den telefoniske akutbetjening. På mødet blev der nævnt flere ønsker til indholdet i evalueringen af Fællestelefonen, herunder opkaldsmønstre, dækningen af Bornholm, samarbejdet med de frivillige organisationer og vurdering af, hvorvidt Fællestelefonen imødekommer målgruppens behov. Herudover blev der nævnt et ønske om, at den kommende evaluering forholder sig til behovet for ét fælles telefonnummer eller at ordningen indgår som en del af 1813.
Evalueringen af Fællestelefonen var oprindeligt planlagt til foråret 2024, men er blevet fremrykket på baggrund af, at der i den seneste tid har været et særligt fokus på den akutte psykiatriske hjælp. Udvalget får med denne sag en foreløbig evaluering af erfaringerne med Fællestelefonen, hvor en del af de forhold, som udvalget har ønsket belyst, er adresseret.
Udvalget får, som tidligere planlagt, en endelig evaluering af Fællestelefonen i foråret 2024. Sagen vil endvidere omhandle mulighederne for, at ordningen indgår som en del af 1813 og behovet for ét fælles telefonnummer. Sidstnævnte vil skulle drøftes i sammenhæng med evt. konkretisering af udmelding fra regeringen om, at der ønskes oprettet en ny døgnåben psykiatrisk akuttelefon.
Sagen blev udsat på mødet i social- og psykiatriudvalget den 26. september 2023.
Sagen forelægges hermed social- og psykiatriudvalget den 2. november 2023, og er suppleret med en udvidet beskrivelse af status på situationen på Bornholm, som fremgår i kursiv i sagen.
Etablering og drift af en fællestelefon for de psykiatriske akutmodtagelser er startet op som et projekt med det overordnede formål at styrke og ensarte den akutte psykiatriske indsats til patienter, borgere og pårørende med behov for akut psykiatrisk hjælp. Tidligere ringede borgere med akutte psykiatriske problemstillinger til en af de fem akutmodtagelser, hvorefter opkaldet blev besvaret af den pågældende akutmodtagelse. Med Fællestelefonen ringer borgerne fortsat til de enkelte akutmodtagelser, men opkaldet omstilles til Fællestelefonen. Dette er først og fremmest med henblik på at professionalisere håndteringen af de telefoniske henvendelser til akutmodtagelserne og aflaste de psykiatriske akutmodtagelser for telefoniske henvendelser med henblik på at sikre mere tid til de mest syge patienter, som har fysisk fremmøde i akutmodtagelserne.
Telefonen er forankret på Psykiatrisk Center København i tilknytning til den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg-matriklen, og er bemandet med professionelt uddannet personale.
Status på implementering og bemanding
Fællestelefonen er pr. 1. juni 2023 implementeret på alle fem psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Målet er, at Fællestelefonen skal være døgnåben alle ugens dage. På nuværende tidspunkt er Fællestelefonen pga. rekrutteringsudfordringer dog kun åben fra kl. 7.00-23.00 alle ugens dage. Fra kl. 23.00-07.00 er det derfor forsat de lokale akutmodtagelser, der besvarer opkaldene.
Der er pr. september 2023 ansat ti sygeplejersker på Fællestelefonen. Resten af vagterne i dags- og aftenstid dækkes af sygeplejersker fra akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center København og faste vikarer, som ligeledes har en sygeplejefaglig baggrund. De fleste af sygeplejerskerne har også en uddannelse som akutsygeplejerske målrettet psykiatrien.
Det forventes, at Fællestelefonen i løbet af efteråret bliver fuldt bemandet, således at Fællestelefonen er åben hele døgnet. Ved fuld bemanding forventes vagterne at være dækket således: tre på arbejde i dagvagt, tre på arbejde i aftenvagt og en på arbejde i nattevagt.
På grund af den fysiske nærhed til akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center København er der mulighed for, at personalet på Fællestelefonen kan sparre med kollegaer i akutmodtagelsen og lave fleksible løsninger med overlap mellem funktioner, hvis der er ekstraordinært travlt. Det er også muligt at stille telefonen om til de øvrige akutmodtagelser.
Foreløbig evaluering af Fællestelefonen
Tilbagemeldingen fra de psykiatriske akutmodtagelser er umiddelbart, at de oplever en stor aflastning af opgaverne i akutmodtagelserne, efter de er koblet på Fællestelefonen. Det giver færre kontakter og afbrydelser og frigiver dermed tid til ”den gode samtale” i det fysiske møde med patienten. Samtidig giver det også i det fysiske møde med patienten bedre mulighed for at være to personer til stede i rummet, hvis der er behov for det, hvilket øger trygheden.
I bilag 1 ses i figur 1 en oversigt over det gennemsnitlige antal opkald fordelt på ugedage og tidspunkt i perioden 1. juni – 10. september 2023. I bilag 1 ses herudover en oversigt over antal opkald, og fordelingen af disse pr. brugerkategori (patienter, pårørende, samarbejdspartnere etc.) i samme periode, hvortil den gennemsnitlige samtaletid også fremgår.
Der er flest, som ringer på mandage (gennemsnit i perioden ca. 240). Lørdage og søndage er de mindst travle dage (gennemsnit i perioden ca. 170). Hvis man ser på tidspunkt på dagen, der ringes, er der flest opkald mellem kl. 11.00-15.00.
I perioden fra 1. juni til 10. september 2023 har der været ca. 15.000 opkald, som er blevet omstillet til Fællestelefonen med en gennemsnitlig samtaletid på omkring 5 minutter. I forhold til fordelingen af opkald pr. brugerkategori er der flest registrerede opkald fra patienter over 18 år og deres pårørende (hhv. 37 % og 18 %). Blandt brugere i målgruppen varierer den gennemsnitlige opkaldslængde fra ca. 3 minutter til ca. 11 minutter.
I forbindelse med etableringen af Fællestelefonen har der været fokus på, hvordan samarbejdspartnere som fx politi, kommuner og praktiserende læger fortsat kan komme i direkte dialog med de lokale akutmodtagelser og undgå, at de lægger beslag på Fællestelefonens medarbejderes tid. Derfor er der for de akutmodtagelser, der ikke allerede havde et særskilt direkte-nummer til brug for samarbejdspartnere, blevet etableret et nyt nummer, som er formidlet bredt ud sammen med information om Fællestelefonen.
På nuværende tidspunkt er ca. hver fjerde registrerede opkald til Fællestelefonen fra en samarbejdspartner (følgende kategorier: akutberedskab, primærsektor, samarbejdspartnere og andet). Der er derfor fortsat et arbejde med at øge kendskabet til de særlige numre målrettet samarbejdspartnere, der er etableret på de enkelte akutmodtagelser.
Status på situationen på Bornholm
Psykiatrisk Center Bornholm adskiller sig fra de øvrige almenpsykiatriske centre i Region Hovedstaden, fordi de ikke har en psykiatrisk akutmodtagelse. Psykiatrien dækkes af den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital. Der er i dag således ikke mulighed for, at man kan komme i telefonisk eller fysisk kontakt med Psykiatrisk Center Bornholm døgnet rundt. Ved behov for akut psykiatrisk hjælp er der følgende muligheder for kontakt:
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder på, at få Psykiatrisk Center Bornholm koblet på Fællestelefonen, således at patienter, borgere og pårørende på Bornholm får samme muligheder for telefonisk hjælp som andre i Region Hovedstaden.
Det er aftalt, at det er telefonnummeret til Psykiatrisk Center Amagers akutmodtagelse, der skal fremgå på Psykiatrisk Center Bornholms hjemmeside. Psykiatrisk Center Bornholm og Psykiatrisk Center Amager har også i forvejen en samarbejdsaftale om patienter. Fordelen ved at bruge et telefonnummer, som allerede er i drift, er, at Bornholms telefonnummer ikke skal håndteres særskilt, og at det ikke risikerer at ”ende blindt”. Hvis Fællestelefonen ikke kan tage opkaldene fra Bornholm, vil de således altid gå til akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Amager. Derfor skal medarbejderne på Fællestelefonen og Psykiatrisk Center Amager have samme viden om særlige forhold på Bornholm.
I forbindelse med at de øvrige psykiatriske centre er koblet på Fællestelefonen, er der udarbejdet materiale fra det enkelte center og holdt et overleveringsmøde mellem centreret og Fællestelefonen. Der er planlagt et møde mellem Psykiatrisk Center Bornholm og Fællestelefonen ultimo oktober, hvor vigtig viden om patienter og tilbud gennemgås og overleveres. Der skal også findes en løsning på, hvordan der henvises til det udgående team på Bornholm og drøftes andre særlige lokale betingelser. Herefter skal medarbejdere på både Fællestelefonen og Psykiatrisk Center Amager oplæres i de forhold, der gør sig gældende på Bornholm.
Det udestår også af indgå en aftale med Bornholms Hospital om, hvordan Fællestelefonen skal varsle en psykiatrisk patient til den somatiske modtagelse. Derudover skal det afklares, om patienter med akut psykiatrisk behov kan møde op i den somatiske akutmodtagelse uden forudgående aftale, hvor patienter sendes hen til afrusning, mm.
Afhængigt af hvor hurtigt disse aftaler kan falde på plads, og om der kræves særlige tekniske løsninger og ændringer i Sundhedsplatformen, forventes det, at Bornholm kan kobles på Fællestelefonen i løbet af november måned 2023.
På forrige møde i social- og psykiatriudvalget d. 28. august 2023 ønskede udvalget på et kommende møde en beskrivelse af behovet for akut psykiatrisk hjælp på Bornholm og mulighederne for lige adgang til akut psykiatrisk hjælp, så borgere møder samme kvalitet i alle dele af regionen. Udvalget vil få forelagt sag herom primo 2024.
Samarbejdet med de frivillige organisationer
Social- og psykiatriudvalget udtrykte på mødet den 26. april 2023 et ønske om få belyst mulighederne for at samarbejde med de frivillige interesseorganisationer. Administrationen har på den baggrund bedt Region Hovedstadens Psykiatri om at give en vurdering.
Region Hovedstadens Psykiatri ser de frivillige organisationers tilbud som et vigtigt supplement til de tilbud Region Hovedstaden Psykiatri har. Men mange samtaler i akutmodtagelserne kræver klinisk og faglig erfaring og indsigt, som man ikke nødvendigvis er i besiddelse af som frivillig i en interesseorganisation. Brugen af folk uden stærke sundhedsfaglige kompetencer vil også rejse en række juridiske og praktiske spørgsmål fx i forhold til adgang til Sundhedsplatformen, håndtering af CPR-numre mm. I værste fald forsinker en frivillig en indsats på grund af manglende viden. Jo hurtigere den bedste hjælp kan tilbydes, jo større er sandsynligheden for et godt behandlingsforløb.
Region Hovedstadens psykiatri vurderer derfor, at det ikke er muligt at indgå i et samarbejde om besvarelse af opkald til Fællestelefonen med hverken PsykInfo eller interessereorganisationer og andre samarbejdspartnere.
Videre proces
Den endelige evaluering af Fællestelefonen præsenteres for social- og psykiatriudvalget i foråret 2024 med henblik på en drøftelse af tilrettelæggelsen af tilbuddet fremadrettet på baggrund af de opnåede erfaringer.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil resultaterne af den foreløbige evaluering af fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser være drøftet.
De årlige udgifter til Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser udgør ca. 8,6 mio. kr. Fællestelefonen finansieres på nuværende tidspunkt delvist af en midlertidig bevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på 5 mio. kr. årligt, som er gældende for perioden 2022-2025 (medio 2025). De resterende midler til Fællestelefonen kommer fra en omlægning af budgettet, der er beskrevet i sagen om ”Ensartet model for akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri samt afprøvning af en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser” på mødet i social- og psykiatriudvalget den 27. april 2022.
Der vil på baggrund af den endelige evaluering af Fællestelefonen, skulle tages stilling til videreførelse af tilbuddet fremadrettet, herunder finansiering.
Der må forventes at være merudgifter forbundet med at udvide den eksisterende Fællestelefon, at etablere en selvstændig telefonlinje eller at inkorporere ordningen som en del af 1813, hvis man vælger at gå en af disse veje.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond / Emma Bro Hansen
23056718
Bilag 1: Data vedr. opkald for Fællestelefonen for de fem psykiatriske akutmodtagelser
Psykiatrien har oplevet en betydelig vækst i aktiviteten de seneste år. Der er bl.a. derfor sket en finansiel styrkelse af området fra flere kilder i årene 2020 og frem. Det gælder både i form af finanslovsmidler, politiske prioriteringer i regionen og via psykiatriens egne interne omprioriteringer. Som et resultat af den seneste budgetaftale er psykiatriens krav til omprioritering blevet reduceret fra 25 mio. kr. til 13 mio. kr.
Baggrunden for behovet for omprioriteringer på 13 mio. kr. i 2024 er et generelt udgiftspres, herunder et øget behov for lokaler, som ikke kan findes inden for den aktuelle bygningskapacitet i Region Hovedstadens Psykiatri, udgifter afledt af nyt kostkoncept og merudgifter i forbindelse med udvidelsen af det psykiatriske akutberedskab til at køre i dagtid på hverdage.
Nedenfor fremgår en oversigt over omprioriteringer i 2024 fordelt på psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Omprioriteringerne for de enkelte psykiatriske centre er desuden uddybet i det følgende.
| Administration (t.kr.) | Drift (t.kr.) | Samlet (t.kr.) | |
| Psykiatrisk Center Ballerup | - | 1.679 | 1.679 |
| Psykiatrisk Center Amager | - | 1.194 | 1.194 |
| Psykiatrisk Center Nordsjælland | 135 | 1.401 | 1.536 |
| Psykiatrisk Center Glostrup | 150 | 1.641 | 1.791 |
| Psykiatrisk Center Stolpegård | - | 203 | 203 |
| Psykiatrisk Center København | 460 | 2.090 | 2.550 |
| Psykiatrisk Center Sct. Hans | - | 1.764 | 1.764 |
| Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center | 250 | 1.565 | 1.815 |
| Administrationen | 467 | - | 467 |
| I alt | 1.462 | 11.537 | 12.999 |
Psykiatrisk Center Ballerup (Samlet 1.679 t.kr.)
Den resterende rammebesparelse udmøntes ved en relativ fordeling mellem enhederne på centret, dog således at afsnit, der bidrog til en centerintern budgettilpasning i foråret 2023 friholdes. De berørte afsnit vil opleve en budgetreduktion på 0,3% (979 t.kr.)
Nedlæggelse af (vakant) årsværk til forskning indenfor recovery (700 t.kr.)
Psykiatrisk Center Amager (Samlet 1.194 t.kr.)
Der afsættes færre timer til forskning (150 t.kr)
Der fjernes timer til lægesupervision og timerne lægges i stedet i klinikken (450 t.kr.)
Nattevagter til de ansvarshavende sygeplejersker samles på færre på personer og nogle opgaver løses af SSA personale (100 t.kr)
Forebyggelsesvagterne i dagtimerne, 4 dage om ugen fjernes (500 t.kr)
Psykiatrisk Center Nordsjælland (Samlet 1.536 t.kr.)
Generel besparelse som forholdsmæssigt fordeles på enheder ud fra deres tildelte lønsum (undtaget er enheder der er ramt af specifikke budgetreduktioner).
Dette indebærer en reduktion i rammebevillingen på De Særlige Pladser svarende til 265 t.kr., mens den resterende del på 896 t.kr. fordeles på øvrige døgnafsnit og ambulante afsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland (I alt 1.161 t.kr.)
Sekretærområdet reduceres med ½ stilling (240 t.kr.)
Rammebesparelse på administrationen (135 t.kr.)
Psykiatrisk Center Glostrup (Samlet 1.791 t.kr.)
I akuteamet er det muligt at tilpasse budgettet efter udvidelsen af åbningstiderne i weekenden uden at det får bemandingsmæssige konsekvenser (630 t.kr.)
Vakant terapeut (0,57 årsværk) (290 t.kr.)
Puljereduktion, der dækker både løn og drift – men vil være målrettet ikke-kliniknære funktioner, herunder også driftsreduktioner (inventar) samt friholdte budgetmidler til akutte indkøb (721 t.kr.)
Administrativ besparelse findes i forbindelse med ansættelse af den nye økonom og ved ubesatte timer i receptionen (150 t.kr.)
Psykiatrisk Center Stolpegård (Samlet 203 t.kr.)
Besparelsen udmøntes ved en reduktion af lønforbruget, ved at genbesætte den/de fornødne stillinger med personale som har et lavere lønniveau. Det vil ske i forbindelse med vurdering af ledige stillinger/naturlig afgang (203 t.kr)
Psykiatrisk Center København (Samlet 2.550 t.kr.)
Besparelsen håndteres ved at reducere en pulje afsat til en mulig forbedring af bemandingen af sengeafsnit – herunder bl.a. opnormering af recoverymentorer fra 20 til 37 timer/uge (hvilket der ikke hidtil har været praksis for på Psykiatrisk Center København eller på andre psykiatriske centre). Puljen var muliggjort som følge af stordriftsfordele i forbindelse med indflytningen på NY Bispebjerg, hvor sengeafsnittene er større end i de gamle bygninger på Bispebjerg-matriklen. Besparelsen berører således ingen nuværende ansatte (2.090 t.kr)
Ledige budgetmidler hos kvalitet og forbedring 0,5 årsværk (320 t.kr.)
Ledige budgetmidler hos administrationen (140 t.kr)
Psykiatrisk Center Sct. Hans (Samlet 1.764 t.kr.)
Psykiatrisk Center Sct. Hans’ andel af besparelsen vil indgå i den igangværende budgetanalyse på centeret.
På baggrund af den forventede budgetoverskridelse på centeret i 2023, bl.a. på grund af ekstraordinære udgifter til køb af vagter fra G4S til at varetage tryghedsskabende opgaver i forbindelse med patienter med farlighedsdekret, har direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri besluttet, at der skal laves en kortlægning og analyse af centerets økonomi med henblik på at sikre balance inden for den eksisterende ramme, herunder at centeret fremover selv skal kunne løfte de opgaver, der i dag varetages af G4S.
Analysen pågår hen over efteråret 2023 og det har været Region Hovedstadens Psykiatris vurdering, at det ville være mest hensigtsmæssigt at lade rammebesparelsen indgå – blive præciseret – i forbindelse med analysen.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (Samlet 1.815 t.kr.)
Udmøntning af rammebesparelsen vil ske i en kombination af generelle budgetreduktioner på afsnitsniveau og evt. justering af konkrete funktioner – både på tværs af centeret og inden for de to hovedområder. Reduktionen vil således ske ved, at budgettet til døgnområdet/senge reduceres med 655 t.kr., og det ambulante område reduceres med 910 t.kr.
Den konkrete besparelse på de anførte afsnit vil blive udmøntet i dialog mellem afsnitsledelser og centerledelse, og fokuspunkter i den konkrete udmøntning vil være at besparelserne ikke skal have konsekvenser for hverken sikkerheden på afsnittene eller overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.
Administrativ besparelse på Udvikling af Tværsektorielt Samarbejde (250 t.kr)
Administrationen
Besparelsen udmøntes på øvrig drift (467 t.kr)
23060992
Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har besluttet at etablere et nyt samarbejdsforum på handicapområdet, ”Sammen om handicap”. Forummet består af repræsentanter fra brugerorganisationer, interesseorganisationer og folketingets socialpolitikere. Forummet skal finde løsninger på de væsentlige udfordringer, der er på området, herunder komme med input til udviklingen af en specialeplan på det specialiserede socialområde.
Jacob Klærke, der er formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland, repræsenterer Danske Regioner. Derudover er følgende repræsenteret i samarbejdsforummet:
Det første møde blev afholdt 13. september 2023. Her ønskede ministeren at drøfte specialeplanlægning på det specialiserede socialområde og revision af magtanvendelsesreglerne.
Den forrige regering kom i maj 2022 med et udspil vedr. specialeplanlægning på det specialiserede socialområde, altså hvordan vi sikrer, at der er de rette specialiserede indsatser og den rette hjælp til borgerne. Den nuværende regering har også i regeringsgrundlaget peget på behovet for en specialeplan på socialområdet. Der har ikke været konkrete udmeldinger efterfølgende.
Danske Regioners position på området er, at socialområdet skal tilrettelægges med afsæt i en national specialeplan, og at regionerne bør overtage ansvaret for udvalgte målgrupper, hvor kombinationen af funktionsnedsættelser er særligt kompleks, eller hvor indsatsen forudsætter et tæt samspil med sundhedsområdet.
Social- og psykiatriudvalget vil blive orienteret løbende om arbejdet på området.
22012962