Bilag 1: Faktaark om linje 200SGodkendt
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
2. at godkende, at det samlede tilskud til Movia øges med 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. i de efterfølgende år, hvis regionsrådet godkender en trafikal løsning for Hvidovre Hospital, som forelægges senere på efteråret.
Anbefalet
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia for det kommende års trafikaktiviteter. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Trafikbestilling for 2024 skal afgives senest ultimo oktober 2023. Med denne sag skal udvalget tage stilling til omfanget af bus- og lokaltogsdrift for 2024.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det besluttes her, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvens, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang, og ligger til grund for indstillingspunkterne.
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne.
Ved budgetforhandlingerne blev det besluttet, for at sikre balance i budgettet til kollektiv trafik, at nedjustere frekvensen på bus 300S. Administrationen har meddelt dette til Movia, så ændringen ekstraordinært træder i kraft ved årsskiftet og dermed giver fuld økonomisk effekt i 2024 og frem til letbane erstatter bus 300S i 2025.
Jf. beslutning fra budgetaftale om, at anvende "2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. i 2025 og frem til en ny trafikal løsning for patienter og medarbejdere på Hvidovre Hospital. Vi beder udvalget for trafik og regional udvikling udarbejde et forslag i efteråret 2023 og evaluere det i efteråret 2024.", så forelægges udvalget en trafikal løsning vedr. Hvidovre Hospital på et kommende møde.
Den nuværende prognose for budgettet til kollektiv trafik er. at det er i ubalance i 2025 med forventet -6 mio. kr. og -11 mio. kr i 2026 og frem. Administrationen forelægger forslag til håndtering af dette for udvalget frem mod trafikbestilling 2025.
Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, afgiver administrationen trafikbestilling til Movia for 2024 som beskrevet i sagen. Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen.
Regionens tilskud til Movia i 2024 er indregnet i hhv. regionens og Movias budgetter, og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2025. Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2025/2026 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2025 eller 2026.
Movia kommunikerer om øvrige køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen. Kommunerne er blevet orienteret om frekvensreduktion på bus 300S.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. oktober 2023, forretningsudvalget den 10. oktober 2023 og regionsrådet den 24. oktober 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23020890
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over forretningsudvalget og regionsrådet:
at godkende, at de i sagen beskrevne anbefalinger vedrørende udbudsbetingelser følges, således at buslinje 200S udbydes med bl.a. krav om emissionsfrie busser, tilvalg af livscyklusanalyse og elektriske ramper.
Anbefalet
Kontrakten med operatøren på buslinje 200S udløber og skal derfor genudbydes som en del af Movias A23-udbud. Inden buslinjen udbydes, skal udbudsbetingelserne besluttes. Udbudsbetingelserne definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler. Når Movia genudbyder buslinjer, medfører det længerevarende kontraktlige bindinger. Ved buslinjer, der omstilles til nulemission, kan kontrakterne vare op til 14 år.
Udbuddet af den nye kontrakt for linje 200S vil blive afgjort og offentliggjort i andet halvår af 2024. Den nye kontrakt vil få driftsstart i december 2025.
Udvalget har tidligere taget stilling til lignende udbud af nye kontrakter (A22). Senest har udvalget den 3. oktober 2022 anbefalet udbudsbetingelserne for buslinje 123, 600S og 91N videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Buslinje 200S kører i dag langs Ring 2 mellem Buddinge St. og Avedøreholmen og betjener den tværkorridor, som binder hovedstadsområdets byfingre sammen i området mellem Ring 2 og Ring 3. Linjen forbinder tre S-togsgrene (Ballerup, Høje Taastrup og Køge-linjerne) og en række større bolig- og erhvervsområder som bl.a. Avedøre Holme, Hvidovre Hospital, Rødovre C., Husum og Gladsaxe Erhvervskvarter.
Linjen samfinansieres med Gladsaxe Kommune, hvor Gladsaxe Kommune finansierer driften af strækningen fra Gladsaxe Trafikplads til Buddinge St. Region Hovedstaden finansierer ca. 84 procent af køreplanstimerne på den samlede strækning for linjen.
Anbefalingerne til linje 200S er administrativt afstemt med Gladsaxe Kommune.
Anbefalinger til udbudsbetingelser
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinje 200S, tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet i denne sag og som uddybes mere i sagens bilag 1.
Tabel 1: Udbudsbetingelser og anbefalinger til krav
Der kan stilles krav om | Administrationens anbefaling for 200S |
Driftsomfang | 38.800 (45.800 inkl. Gladsaxe Kommune) / 14 busser |
Buslængde | 13 m. |
Emissionsfrihed | Ja |
Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklus | Ja |
Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning | Ja |
Elektriske ramper | Ja |
Reklamer | Ja |
Digital trafikinformation | Ja |
Driftsomfang
Strækningen, som Gladsaxe Kommune finansierer, forventes at bortfalde, når letbanen i Ring 3 åbner i 2025. På en indledende behandling af omlægning af busser ifm. åbning af letbanen, har Gladsaxe Kommunes Trafik- og Teknikudvalg den 8. maj 2023 nedstemt et forslag om fastholdelse af driften til Buddinge St.
Dermed er det udgangspunktet for udbuddet, at linje 200S afkortes ved Gladsaxe Trafikplads, når den nye kontrakt træder i kraft, og at Gladsaxe Kommune ikke længere vil medfinansiere buslinjen. Gladsaxe Kommune skal dog træffe endelig beslutning senest til april 2024.
Driftsomfanget vil med det nye udbud være ca. 38.800 køreplantimer, som svarer til det antal, som regionen i dag finansierer.
Emissionsfrihed mm.
Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvor regionen forpligtede sig til, at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Emissionsfrie busser er busser uden lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening (el- eller brintbusser).
Movia anbefaler at tillægge viden om bussernes klima- og miljøpåvirkninger gennem bussens livscyklus en værdi, når operatørernes tilbud evalueres. Operatørerne får dermed en mere positiv vægtning, hvis de har gennemført livcyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning, men det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet. Med dette incitament håber Movia at kunne skubbe på udviklingen, så flere operatører og producenter vil tilvejebringe denne viden. Dermed bliver det lettere fremadrettet at stille specifikke krav til klimabelastning mm. Hvis anbefalingen følges, kan det medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på 70.000 kr. årligt.
Livscyklusanalyser blev vægtet positivt ved seneste udbud af buslinjerne 123, 250S, 600S, 91N og 94N. Operatørerne gennemfører livscyklusanalyser for alle tilbud.
Mens de emissionsfrie busser kører på el- eller brint, sker opvarmningen af busserne i kolde perioder med oliefyr, som ikke er emissionsfri, men hvor der anvendes fossilfrit brændstof (HVO/biodiesel). Udviklingen de seneste år har dog medført mere effektive varmepumper, lavere samlet energiforbrug og større batteripakker, og Movia vurderer, at det dermed i mange tilfælde er muligt at gennemføre driften med elopvarmning af passagerkabinen. For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, kan dette vægtes i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning. Emissionsfri kabineopvarmning kan medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på op til ca. 300.000kr. årligt for linjerne i dette udbud. Det er dog muligt at sætte en lavere grænse for, hvor stor en ekstra omkostning regionen vil være villig til at acceptere for emissionsfri kabineopvarmning.
Emissionsfri kabineopvarmning blev vægtet positivt ved seneste udbud af buslinjerne 123, 250S, 600S, 91N og 94N. Her blev kun 250S og 94N vundet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning. Den positive vægtning af emissionsfri kabineopvarmning vurderes at have haft positiv indflydelse på, at 250S og 94N blev vundet med emissionsfri kabineopvarmning. Tilbuddet vurderes ikke at have medført meromkostninger for regionen.
Bus- og kontraktlængde
Movia anbefaler en buslængde tilsvarende de nuværende dieselbusser på linje 200S, hvilket er en buslængde på 13 m. Denne buslængde vurderes af Movia til at udgøre en tilstrækkelig kapacitet for busserne.
Movia har i foregående udbud af nulemissionsbusser udbudt busdriften i kontrakter af op til 12 års varighed, hvoraf de sidste 2-6 år af kontrakterne har været såkaldte optionsperioder. Optionsperioderne betyder, at operatørernes ret til at forlænge kontrakten er baseret på tilfredsstillende kvalitetsmålinger.
Siden 2017, hvor Movia begyndte at udbyde med krav om emissionsfrihed, er der blevet skabt erfaringer og en normalisering af driften med elbusser, som gør, at de nye kontrakter nu udbydes op til 14 år, hvoraf de sidste 8 år vil være optionsperioder. Årsagen herfor er, at levetiden på elbusserne vurderes længere end dieselbusser, hvorfor kontrakten udvides til 14 år, mens de mange års erfaringer med nulemissionsdrift har mindsket risikoen og behovet for flere garanterede år i kontrakterne. Dermed kan kontrakten for linje 200S med udbud A23 gælde op til 14 år, hvis der stilles krav om emissionsfrihed.
Elektriske ramper
Elektriske ramper giver passagerer i kørestol mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne. Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper. Tidligere er buslinjerne 123, 15E, 150S, 250S, 55E, 65E, 600S, 91N og 94N udbudt med krav om elektriske ramper. På baggrund af bl.a. regionens ønske om elektriske ramper, besluttede Movias bestyrelse d. 19. september 2022, at gøre elektriske ramper til standard i alle fremadrettede udbud. 200S vil derfor blive udbudt med elektriske ramper.
Mulighed for cykelmedtagning
Movias bestyrelse besluttede i maj 2023, på baggrund af et 2-årigt forsøg, som regionen understøttede med en kampagne, at gøre ordningen med gratis cykler i busser og lokaltog permanent fra 1. juli 2023. Det vil derfor være muligt at tage cyklen gratis med i busserne fremover. Der er plads til to cykler, to barnevogne eller kørestole i Movias busser.
Evalueringen af regionens kampagne om gratis cykelmedtagning er blevet præsenteret på udvalgsmødet den 30. august. Sammenfattet viser evalueringen af kampagnen, at flere har fået mere viden om muligheden for at medbringe cykler i bussen, samt at flere af respondenterne i forbindelse med kampagnen har prøvet at medtage cykel i bussen. Antallet som svarer i undersøgelsen, at de har prøvet at medtage cyklen i bussen, er gået fra 6 pct. til 12 pct. På nuværende tidspunkt anses der ikke for at være trængsel om pladserne til cyklen i bussen, men Movia følger udviklingen, som følge af den permanente ordning med gratis cykelmedtag i busserne.
Ved det tidligere udbud (A22) blev det drøftet, om der kunne erstattes 6-8 sæder for at udvide flexarealet, således at det vil være muligt at få flere cykler med i bussen. Movias bestyrelse besluttede i efteråret 2022 at indføre nye standardkrav til bussernes invendige og udvendige indretning og udseende. Standardiseringen af busserne er vedtaget for at gøre det nemmere at anvende samme bus på flere linjer, hvilket reducerer antallet af reservebusser og giver en lavere pris ved udbud. Administrationen vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at gå imod standardiseringen, særligt da der på nuværende tidspunkt ikke vurderes behov for plads til flere cykler i busserne og det kan medføre meromkostninger for regionen.
Reklamer
Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere. Reklameretten følger metoden fra tidligere beslutninger og udbud.
Digital trafikinformation
Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.
Statslig pulje til grønne busser og grøn flextrafik
Administrationen har ansøgt den statslige pulje til grønne busser og grøn flextrafik om tilskud til forventede meromkostninger ved omstilling af buslinjen 200S ift. en ny dieselkontrakt. Regionen har ansøgt om tilskud på i alt 8.743.759 kr. over hele kontraktperioden. Tilskudsbeløbet er inklusive Gladsaxe Kommunes andel, og vil reduceres såfremt Gladsaxe Kommune ikke længere ønsker at medfinansiere buslinjen.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for den regionale del af buslinje 200S i A23, skal følge det nuværende driftsomfang for linjerne og stille krav om:
Nulemission
Øget vægtning af livscyklusanalyser og emissionsfri opvarmning i vurderingen af tilbuddene
Elektriske ramper
Mulighed for reklamer
Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.
Movias vurdering af omkostninger ved omstillingen til nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og er derfor behæftet med usikkerhed.
Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser, hvorfor denne ikke kendes endnu. Movia har estimeret en mulig besparelse på 2,5 mio. kr. årligt ved omstilling til nulemission. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. oktober 2023, forretningsudvalget den 10. oktober 2023 og regionsrådet 24. oktober 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
23034217
Bilag 1: Faktaark om linje 200S
Adminstrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Udvalgsformanden satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (2), B (1), F (1), V (1), Ø (2), i alt 7
Imod stemte: C (3), i alt 3
Undlod stemte: O, i alt 1
I alt 11
Indstillingen blev hermed godkendt.
Det Konservative Folkeparti bad om en protokolbemærkning.
”Det Konservative Folkeparti stemte imod, idet vi ikke ønsker nogen letbane på den pågældende strækning.”
Regionsrådet har sammen med borgmestrene i KKR Hovedstaden vedtaget at arbejde for at få realiseret 10 konkrete VIP infrastrukturprojekter. Et af disse er en letbane fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads.
I infrastrukturplan 2035, indgået den 28. juni 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og alle Folketingets partier, er der afsat en ramme til højklasset kollektiv transport (fx til nye BRT- og letbaneprojekter) på 2,5 mia. kr.
Det pågår på nuværende tidspunkt et arbejde mellem Transportministeriet, Gladsaxe og Københavns Kommuner om at igangsætte en udredning af både en letbane og en BRT fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads. Udredningerne er næste skridt mod en beslutning af enten en letbane eller BRT fra Nørrebro St. til Frederikssundsvej. Så fremt det ønskes i det videre forløb, så skal der gennemføres en MKV (tidligere VVM), som udgør det endelige beslutningsgrundlag.
Regionen har tidligere indgået i samarbejde med Gladsaxe og Københavns Kommuner om en udvidet screening af letbane fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads, hvor rammen til højklasse transport kan udmøntes.
Regionen arbejder for at flere vælger den kollektive transport, både gennem udvikling og forbedringer af den fysiske infrastruktur og gennem udviklingsprojekter, som forbedrer rejseoplevelsen og rejsehastigheden, samt skaber sammenhænge mellem forskellige transportformer. Indsatserne sker i samarbejde med kommuner, trafikselskaber og private aktører og har blandt andet fokus på at sikre en højklasset attraktiv kollektiv trafik, som er et alternativ til bilen. I den forbindelse arbejder regionen tæt sammen med kommunerne bl.a. omkring BRT på 200S og 400S samt om de fælles VIP-infrastrukturprojekter.
Regionen arbejder sammen med KKR Hovedstaden om at få realiseret de 10 VIP projekter herunder letbane fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads. KKR Hovedstaden er samarbejdsforum for alle 29 borgmestre i kommuner, hvor tværgående samarbejder drøftes. I november 2016 behandlede og vedtog Regionrådet og KKR Hovedstaden sidenløbende forslag til de fælles VIP infrastrukturprojekter. Formålet var at arbejde for fælles prioriteringer og tiltrækning af statslige investeringer til hovedstaden. Samarbejdet har løbende udarbejdet faktaark, varetaget dialogen og gennemført undersøgelser (med eller uden statslige medfinansiering) af de konkrete projekter. Samarbejdet har resulteret i, at 8 af de 10 projekter er medtaget i Folketingets Infrastrukturplan 2035, som blev besluttet i juni 2021.
Letbanestrækning fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads indgår også i regionens egen Trafik- og mobilitetsplan, som sætter retningen for regionens arbejde med at skabe en mere attraktiv kollektiv trafik. Forbindelsen vil koble den kollektive transport bedre sammen ved at binde metroen sammen med Hovedstadens Letbane ved Gladsaxe Trafikplads.
Det regionale perspektiv i arbejdet er på de overordnede sammenhænge i den kollektive trafik, herunder særligt de regionale busforbindelser 200S, 250S og 350S samt letbanen i ring 3. Se kort i bilag 1 (under udarbejdelse).
De seneste års arbejde med BRT har skabt et øget vidensniveau om BRT som en højklasset kollektiv trafik-løsning. Denne viden ønskes inddraget i det videre arbejde om en højklasset kollektiv trafikløsning i Frederikssundsvej, så udredningen både dækker letbane og BRT. Den igangværende dialog mellem Transportministeriet, Gladsaxe og Københavns Kommuner om at igangsætte en udredning omhandler således også både analyse af letbane og BRT fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads. Udredningen er næste skridt mod en beslutning af enten letbane eller BRT fra Nørrebro St. til Frederikssundsvej. Den afsatte ramme i Infrastrukturplan 2035, på ca. 2,5 mia.til højklasset kollektiv trafik er et godt udgangspunkt for statslig medfinansiering af et højklasset kollektiv transporttilbud i kooridoren.
Med baggrund i ovenstående elementer foreslår administrationen, at regionen indgår med 1 mio. kr. i det kommende arbejde, som skal konkretisere og øge viden om fordele og ulemper ved en letbane- eller BRT-løsning på Frederiksundsvej. Regionen forpligter sig ikke til yderligere finansiering af hverken analyse, drift eller anlæg.
Region Hovedstadens bidrag stammer fra fase 3 af de 10 mio. kr. Regionsrådet i 2015 afsatte til "Regionale analyser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen". Trafikudvalget har tidligere udmøntet midler i denne fase til at styrke arbejdet med tilgængelighed til regionens hospitaler (den 12. januar 2021) samt en mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet i samarbejde med Københavns Kommune og KKR Hovedstaden (den 10. januar 2023).
Tiltrædes indstillingen indgår administrationen i arbejdet om en udredning af letbane/BRT på Frederikssundsvej.
Udredningen udgør ikke en endelig beslutning om et endeligt anlæg. Efter en udredning gennemføres evt. en MKV, som udgør det endelige beslutningsoplæg ift. beslutning om etablering af letbane eller BRT. Derfor vurderes der ikke at være nogle betydelige risici ved at indgå i udredningen.
Udredningen vil blive finansieret af Transportministeriet og Københavns Kommune med hver 7,5 mio. kr. samt Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden med hver 1 mio. kr.
Projektet vedrører fase 3 af projektet om "Regionale analyser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen". Regionsrådet besluttede i 2015 at afsætte 10,0 mio. kr. til projektet som et tilsagn. Da regionens bidrag på 1,0 mio. kr. finansieres af tilsagnet fra 2015, har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det kan oplyses at der er brugt eller reserveret 7,5 mio. kr. ud af tilsagnet på 10 mio. kr., og når regionens bidrag på 1,0 mio. kr. til denne sag er udbetalt vil der restere 1,5 mio. kr. Regionsrådet uddelegerede den 20. november 2018 kompetencen til at udmønte fase 3 midlerne til udvalget kollektiv trafik som ressortområde.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Region Hovedstaden | 1,0 | 1 år | Fase 3 midler af projekt vedr. Regionale analyser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. oktober 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
16040059
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt, idet udvalget bad administrationen om at præcisere under undertemaet Ugunstige stillede grupper, herunder FGU og livslang læring, at det er muligt at søge til projekter, som forbedrer unge med handicaps mulighed for at tage en uddannelse.
I årene 2021 – 2027 har Regionsrådet indstillingsret over knap 48 mio. kr. fra den europæiske socialfond plus (ESF+). Hertil kommer regionens og institutionernes medfinansiering. Midlerne skal bidrage til at styrke det arbejde, som regionerne allerede støtter gennem regionale budgetmidler indenfor uddannelser, kompetencer og kvalificeret arbejdskraft i regionerne.
Regionsrådet blev på deres møde d. 19. april 2022 orienteret om udmøntningsplan for de midler under Socialfonden, som regionen disponerer over. Jf. udmøntningsplanen (bilag 1) skal regionsrådet andet kvartal af 2024 indstille projekter på samlet op til 47 mio. kr. til Socialfonden for perioden 2024-2025.
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte på deres møde d. 25. april 2023 medfinansiering af projekter ved annoncering i 2024 med regionale udviklingsmidler op til 8 mio. kr. afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte.
Udvalget vil i denne sag blive orienteret om rammerne for annonceringen, herunder temaer og økonomi.
Regionerne arbejder for at styrke den brede uddannelsesdækning, få flere unge i job og uddannelse og sikre de rette kompetencer arbejdsmarkedet. For at understøtte det arbejde har regionerne fået indstillingsret over 20% af midlerne fra ESF+ over en 7-årig periode. Midlerne kan søges af ungdomsuddannelsesinstitutioner til udviklingsprojekter. Midlerne fra ESF+ kan geare regionens egne midler, og skabe større projekter, i bredere partnerskaber og derved opnå bedre effekt.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev på deres møde i april orienteret om processen frem mod annonceringen i 2024. Bl.a. at administrationen for at sikre udviklingen af gode, bæredygtige projekter med effekt, gennem året har været i gang med at samle parter og formulere projektidéer i samarbejde med relevante aktører. Administrationen har derfor det seneste halve år været i løbende dialog med både ungdomsuddannelsesinstitutioner, og andre relevante private og offentlige aktører på uddannelsesområde for at få deres inputs til, hvordan vi kan bidrage til løse udfordringen med bl.a. unge uden for job og uddannelse og kompetencer til fremtiden i Region Hovedstaden. På baggrund heraf har administrationen udarbejdet et annonceringsopslag til udmøntning af midler fra ESF+ til ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden (bilag 2).
Der er bred interesse for alle udfordringerne i regionen, og det bliver derfor en åben annoncering, hvor det er muligt at søge midler til alle temaer og undertemaer i programmet for ESF+ (bilag 3):
Temaerne i programmet er nærtliggende Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi 2020 - 2023 "En region for den næste generation" samt udkast til den kommende regionale udviklingsstrategi fra 2024 ”Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen”, og dækker de strategiske indsatsområder for uddannelse, som regionen ønsker at arbejde med:
- At sikre færre unge uden for job og uddannelse
- At alle unge har gode muligheder for at tage en ungdomsuddannelse
- Kompetencer til den grønne omstilling og til regionens velfærdstilbud
Den samlede pulje, som kan søges af ungdomsuddannelserne ved denne annoncering, er op til 47 mio. kr. Heraf dækker midler fra ESF+ 40%, ansøgere dækker 25% medfinansiering og de resterende 35% dækkes af midler fra Region Hovedstaden.
Annonceringen offentliggøres i januar 2024 med ansøgningsfrist i april 2024. Indkomne projektansøgninger bliver forelagt udvalget for trafik og regional udvikling og regionsrådet til politisk godkendelse på mødet i maj 2024. Projekterne skal herefter godkendes i Erhvervsstyrelsen med forventet endelig godkendelse i juli-august 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen arbejde videre med annonceringen til anden annonceringsrunde af midler fra ESF+ 2021 - 2027. Herefter fremsendes udkastet til annoncering til høring hos det Regionale Arbejdsmarkedsråd og til godkendelse i Erhvervsstyrelsen med forventet offentliggørelse i januar 2024.
Der vil i ansøgningsrunden kunne ansøges om projekter for op til samlet 47 mio. kr. heraf 19 mio. kr. (40%) fra ESF+, 16 mio. kr. (35%) fra de regionale udviklingsmidler og 12 mio. kr. (25%) i medfinansiering fra ansøgere.
Annoncering offentliggøres på regionens hjemmeside, og sendes til alle relevante parter.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. oktober 2023.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
21054907
Bilag 1: Udmøntningsplan resterende midler
Bilag 2: Annoncering - anden ansøgningsrunde
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
I 2023 er ansøgerne til de gymnasiale uddannelser blevet fordelt efter et nyt regelsæt, som blandt andet har medført ændrede opgaver til regionerne. Regionsrådet uddelegerede den 31. januar 2023 en række opgaver til administrationen jf. bilag 1.
Denne sag præsenterer resultatet af årets elevfordeling, der omfattede flere ansøgere end tidligere år, og resulterede i, at kapaciteten på langt de fleste skoler blev fuldt udnyttet under elevfordelingen. En række skoler har efterfølgende fået mange ledige pladser, fordi eleverne er skiftet til andre skoler efter elevfordelingen.
Regionsrådet fik med de nye regler for elevfordeling ændrede opgaver på gymnasieområdet, særligt vedrørende kapacitet, elevfordeling, faglige profiler og gymnasiesamarbejder, jf. bilag 1. Denne sag har fokus på resultaterne af årets elevfordeling samt kapacitetsfastsættelsen.
Nøgletal vedrørende årets elevfordeling
Forud for årets elevfordeling havde Børne- og Undervisningsministeren fastsat den endelige kapacitet på hver uddannelsessted i Region Hovedstaden (bilag 2) på baggrund af tekniske beregninger og dialog med regionens sekretariat og dialog med uddannelsesstederne. Resultatet af elevfordelingen var overordnet som følger (jf. bilag 3 og 4):
Elever, der ikke fik et ønske opfyldt
Administrationen har den 1. juni 2023 udsendt afgørelsesbreve til 775 ansøgere til de gymnasiale uddannelser, fordi disse ikke kunne tildeles plads på en skole, de selv havde søgt. Dette antal svarer til 62 % af det samlede antal på landsplan. Den høje andel er en konsekvens af, at der dels er flere ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden end i de andre regioner, samt at der er flere, som desværre ikke får plads på et prioriteret uddannelsesønske, fordi ikke alle skoler har plads til alle deres 1. prioritetsansøgere, jf. tabel 1 og tabel 2 i bilag 4.
Børne- og Undervisningsministeriet har opgjort de længste transporttider for 1. prioritetsansøgere, der på baggrund af den centrale fordelingsmekanisme fik reserveret plads på skoler, der ikke havde plads til alle 1. prioritetsansøgere. Disse fremgår af bilag 5.
464 har anmodet om genoptagelse af deres fordeling, hvilket svarer til 58 % af det samlede antal genoptagelsessager på landsplan. Til sammenligning var der i 2022 212 genoptagelsessager og i 2021 89 genoptagelsessager. Disse tal dækker dog kun over genoptagelsessager vedrørende elevfordelingen til stx og hf, mens antallet af genoptagelsessager vedrørende hhx og htx ikke kendes, fordi reglerne for elevfordeling ikke vedrørte disse uddannelser før 2023.
Genoptagelsessagerne i 2023 vedrørte især opgørelse af transporttid, forrang (fx særlig profil, sjældne studieretninger, Team Danmark/eliteidræt), vejledning, utilfredshed med fordeling og gennemsigtighed i forhold til de oplysninger, der lå til grund for fordelingen af den enkelte ansøger. På baggrund af genoptagelsessagerne gav administrationen medhold i 13 sager, således at ansøger fik tildelt plads på et andet gymnasium efter eget ønske.
Administrationen modtog efterfølgende 24 klager i denne fase, men afviste flere, fordi de ikke indeholdt retslige spørgsmål. I alt er 20 klager oversendt til afgørelse i Børne- og Undervisningsministeriet. 13 er blevet afvist af ministeriet, fordi de ikke indeholdt retslige spørgsmål, og i 7 sager fastholdt ministeriet Region Hovedstadens afgørelse. Børne- og Undervisningsministeriet har ikke givet ansøger medhold i nogen af de retslige klager.
Kapacitetsfastsættelser og -justeringer til brug for fordeling af eftertilmeldere, omvælgere og skiftere
Kapaciteten blev fastlagt af Børne- og Undervisningsministeriet pr. 15. maj 2023 jf. bilag 2, men kan efterfølgende hæves ved behov af regionen som led i fordelingen af de ansøgere, som ikke indgik i den centrale fordelingsmekanisme. Efterfølgende har mange skoler oplevet et frafald på grund af optagelsesprøver og ændrede uddannelsesønsker. Det har medført plads til et stort antal omvalg, hvor elever tildelt mindre populære gymnasier i stedet kan få plads på gymnasier, de i højere grad ønsker sig. Det har medført, at der på nogle skoler er et stort antal ledige pladser efter skolestart i august (bilag 6). Der er ikke etableret hjemmel til at nedjustere kapacitet, ligesom regionen ikke kan undlade at udnytte ledige pladser, såfremt det lader sig gøre i overensstemmelse med gældende regler.
Administrationen bemærker desuden vedrørende omvælgere, skiftere og eftertilmeldere, at disse fordeles efter et andet regelsæt end de ansøgere, som blev fordelt inden 1. juni 2023. Pr. 15. august 2023 er 1884 ansøgere fordelt efter disse regler. Det har blandt andet medført, at en ansøger, som ønskede at skifte skole efter 1. juni, har kunnet tildeles plads, såfremt skolen havde en ledig plads på det givne tidspunkt. Også selvom denne ansøger har en længere transporttid til skolen, end ansøgere, der ikke kunne tildeles plads under elevfordelingen inden 1. juni 2023. Det er administrationens opfattelse, at det har været vanskeligt for nogle borgere at forstå, at dette er i overensstemmelse med reglerne. Det samme gør sig gældende i forhold til, at nogle eftertilmeldere har kunne tildeles en plads, der var ledig på skoler, som har afvist rettidige ansøgere under elevfordelingen inden 1. juni 2023.
Samlet vurdering og videre proces
Administrationen bemærker, at kapacitetsprocessen og særligt elevfordelingen har været præget af, at det har været første år med både nyt regelsæt, nye opgavefordelinger til skoler og regioner, samt ændret it-understøttelse. Der pågår dialog mellem regionerne og Børne- og Undervisningsministeriet om justering med henblik på bedre it-understøttelse af opgaven fremadrettet, ligesom justering af bekendtgørelser drøftes. Endvidere evaluerer gymnasiesamarbejderne også elevfordelingen og kapacitetsprocessen i september. Gymnasiesamarbejderne drøfter desuden den beregningstekniske kapacitet for skoleåret 2024/25, skolers ansøgninger om særlig profil, udbud af sjældne studieretninger samt særlige tilbud til elever med funktionsnedsættelser i september. Når udvalget for trafik og regional udvikling skal drøfte ansøgninger om særlig profil samt kapacitet på et kommende møde, vil perspektiverne fra drøftelserne i gymnasiesamarbejderne indgå i beslutningsgrundlaget.
Administrationen har som følge af et højt ansøgertal og et nyt regelsæt oplevet en markant øgning i antallet af henvendelser fra borgere. Det var særligt udfordrende at forklare tildelingsprincipperne til ansøgere, der ønskede at vælge om eller var eftertilmeldere, da fordelingen med nye regler pr. 1. juni i højere grad er foregået ud fra hvorvidt, der er plads på en institution på det givne tidspunkt, og i mindre omfang ud fra kriterier om transportafstand, tidligere uddannelsesønsker eller andet. De mange ønsker om at skifte uddannelsessted, som samtidig har været mulige, fordi det har været påkrævet at regionerne skulle udnytte ledig kapacitet, har betydet, at et antal stx uddannelsessteder har oplevet et stort frafald og nu står og mangler elever svarende til hele klasser i forhold til den af ministeriet fastsatte kapacitet. I bilag 6 er en samlet oversigt over ledige pladser på den enkelte skole.
Administrationen har ikke kunnet få udleveret data, som kan bidrage til evalueringen af, hvorvidt elevfordelingen har resulteret i en balanceret elevfordeling, men det kan konstateres, at der fortsat er skoler, som starter skoleåret med meget få elever.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget orienteringen om årets elevfordeling til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. oktober 2023.
David Meinke/Anja Storgaard
23043784
Bilag 1: Godkendt kompetencefordelingsplan - ny elevfordelingsmodel
Bilag 2: Endelige kapaciteter 2023
Bilag 3: Administrationens nøgletal om elevfordeling 2023
Bilag 4: Resultat af fordelingen af ansøgere til gymnasiale uddannelser 2023
Bilag 5: Notat om grænseværdier for transporttid i elevfordelingen 2023
Bilag 6: Kapacitetsudnyttelse 2023
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Region Hovedstaden har siden 2015 været involveret i projektet Copenhagen Skills. Indsatsen er et partnerskab mellem otte erhvervsskoler i Region Hovedstaden. Formålet er at få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse ved at udbrede kendskabet til uddannelserne, og blev politisk godkendt i regionsrådet i 2015. Der har indtil 2022 været afsat budgetmidler til projektet, senest med midler fra den regionale udviklingsstrategi til Copenhagen Skills 3.0. Projektet er fra 2023 finansieret af midler fra den europæiske socialfond plus med medfinansiering fra Region Hovedstaden.
I denne sag præsenteres udvalget for de væsentligste pointer i evalueringen af tredje periode af projektet 2021-2022, som viser nogle af de effekter projektet har haft på unges kendskab til erhvervsuddannelserne.
Region Hovedstaden er det sted i landet, som har den laveste andel af unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Det har resulteret i en tiltagende mangel på faglærte i regionen. Med Copenhagen Skills er regionens erhvervsskoler gået sammen om at udvikle indsatser, som skal udbrede kendskabet til erhvervsuddannelser, og på den måde påvirke de unges valg om ungdomsuddannelse. Copenhagen Skills har således været medvirkende til at indfri ambitionerne for både de politisk vedtagede rammeprogrammer Faglært til Vækst og Fremtidens Faglærte, samt målet om flere faglærte i den regionale udviklingsstrategi.
Læs mere om Copenhagen Skills på deres hjemmeside: https://copenhagenskills.dk/
I forbindelse med afslutningen af Copenhagen Skills 3.0 (2021-2022) har Danmarks evalueringsinstitut EVA foretaget evaluering af henholdsvis introdag 1 og introdag 2 og 3 for Copenhagen Skills (bilag 1 og 2). Introforløbenes formål er at udbrede kendskabet til erhvervsskoler for folkeskolens ældste klasser gennem besøg på en erhvervsskole. Her får eleverne mulighed for at opleve hverdagen, og de blive introduceret til, hvad en erhvervsuddannelse er, samt prøver kræfter med opgaver til både "hoved og hænder."
5.535 elever og 226 undervisere er blevet spurgt om deres udbytte af introdagene, og evalueringen viser bl.a. at:
Eleverne angiver bl.a., at de har fået en oplevelse af, at erhvervsrettede opgaver/uddannelser kræver viden og færdigheder, hvilket udfordrer en fordom om at erhvervsuddannelser er for ”dumme mennesker” og at de har fået en oplevelse af, at erhvervsuddannelser er vigtige i et samfundsmæssigt perspektiv, og dermed et mere positivt syn på erhvervsuddannelser (citater fra evalueringen).
Både kvantitative resultater og kvalitative udtalelser fra elever og lærere tegner et billede af, at Copenhagen Skills har medvirket til at give elever i udskolingen viden om erhvervsuddannelserne, og at introdagene har fået flere elever til at overveje en erhvervsuddannelse.
Det har ikke i evalueringen været muligt at måle de langsigtede effekter af indsatsen. Overgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne har ligget stabilt på 13-14% i Region Hovedstaden over flere år. Om udviklingen havde været lavere uden indsatserne på området, kan der således ikke siges noget om. Det er relevant løbende at se på, om indsatserne på området fortsat er relevante og effektfulde, eller om der findes andre eller nye metoder til at arbejde med området.
Efterspørgslen på faglærte bliver stadig større, særligt inden for den grønne omstilling, hvoraf knap halvdelen af stillingerne skal løftes af faglært arbejdskraft. Der er derfor fortsat behov for at arbejde med rekruttering til erhvervsuddannelserne, og også se mere bredt på målgruppen for optag til skolerne. Der er bl.a. et stort potentiale for at se på studenter, som ikke er kommet videre i uddannelse. I Region Hovedstaden gør det sig gældende for mod 30% af studenterne, som ikke er videre i uddannelse 27 måneder efter endt ungdomsuddannelse.
Indsatsen fremadrettet
Copenhagen Skills modtog i 2022 økonomisk støtte fra den europæiske socialfond plus, med en medfinansiering fra Region Hovedstaden, til at fortsætte og udvikle indsatsen i 2023 - 2025. Regionen sidder i styregruppen og følger indsatsen tæt.
Formålet med indsatsen er fortsat at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Indsatsen er dog udvidet til også at indbefatte nye målgrupper, fx gymnasieelever og studenter som ikke er kommet videre i uddannelse, samt et fokus på overgangen mellem FGU og erhvervsuddannelserne.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om evaluering af Skills 3.0 til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. oktober 2023
David Meinke/Nina Bjerre Toft
21054907
Bilag 1: Evaluering af Copenhagen Skills_Delnotat 2_introdag 1
Bilag 2: Delnotat om introdag 2 3_Evaluering af Copenhagen Skills
Hen over sommeren er der gennemført udbud for Den tværgående regionale mobilitetsanalyse. Der indkom 3 bud på opgaven den 21. august. Den administrative styregruppe har truffet beslutning om tildeling af kontrakten til et rådgiverkonsortium bestående af Artelia, Uban Creators og EY.
Det valgte rådgiverkonsortium stiller med et kompetent team og er kommet med et godt bud på opgaveløsningen, som både rummer tekniske og kommunikative aspekter som efterspurgt. Når standstill-periode er afsluttet den 22. september vil der blive indgået endelig kontrakt, hvorefter vinderen vil blive offentliggjort og arbejdet kan påbegyndes.
Analysen er opdelt i to faser, hvor den første fase er en analysedel, som løber til foråret 2024. Anden fase fokuserer særligt på scenarier og indsatskatalog (mobilitetsløsninger, infrastrukturprojekter og adfærdsmæssige greb) og afsluttes ultimo 2024.
Udvalget vil på januar-mødet blive orienteret om tidsplanen for 2024, herunder hvornår udvalget kan forvente at få forelagt resultatet af første fase.
23006569
Kommune- og regionsorienteringen er et supplement til Status Letbane, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen og ejerne af Hovedstadens Letbane. Status Letbane forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Kommune- og Regionsorienteringen for september 2023 afdækker større projektaktiviteter, som allerede er i gang eller forventes igangsat i løbet af det næste halve år. I den periode forventes projektaktiviteter i alle otte kommuner, som letbanen kører igennem. Projektaktiviteterne vil i den kommende periode hovedsageligt udgøres af anlægsaktiviteter herunder f.eks. større konstruktionsarbejder samt kryds- og strækningsarbejder. Nogle af projektaktiviteterne vil medføre gener for omgivelserne i form af trafikale påvirkninger samt støjgener.
Næste Kommune- og Regionsorientering forventes forelagt udvalget i januar 2024.
Vedlagt denne orientering er desuden to faktaark, som indeholder information om letbanen i drift inkl. rejsetidseksempler samt information om stationerne og det rullende materiel.
23007535
Bilag 1: Kommune- og Regionsorientering, september 2023
Bilag 2: Letbanen_faktaark_rejsenmedletbanen
Bilag 3: Letbanen_faktaark_stationerogtog
Gymnasiesamarbejderne blev nedsat af regionsrådet efter dialog med skoler, der udbyder stx, hhx, htx, hf og pre-IB i Region Hovedstaden. Regionsrådet besluttede den 27. september 2023 at nedsætte gymnasiesamarbejderne, så de fulgte den geografiske afgrænsning af de fordelings- og afstandszoner, som Børne- og Undervisningsministeriet havde fastlagt. Herved blev Greve Gymnasium, som ligger i Region Sjælland, medlem af gymnasiesamarbejde Vest. Greve Gymnasium var inviteret til dialog på lige fod med skoler beliggende i Region Hovedstaden og havde i denne forbindelse ikke deltaget eller gjort bemærkning vedrørende forslaget til at lade den geografiske inddeling følge zoneinddelingen.
Greve Gymnasium har efterfølgende henvendt sig til formandskabet for gymnasiesamarbejde Vest med ønske om at udtræde af gymnasiesamarbejdet. Greve Gymnasium har ikke deltaget på de fire møder, som har været afholdt i gymnasiesamarbejde Vest. Formel udtrædelse vil kræve fornyet beslutning i regionsrådet, idet den geografiske inddeling indgår i de vedtægter, som regionsrådet har godkendt.
Gymnasiesamarbejdet har drøftet Greve Gymnasiums henvendelse, og det blev samstemmende bemærket, at de øvrige skoler ønsker at samarbejde med gymnasiet, og at det er ærgerligt, at Greve Gymnasium har ønske om at udtræde.
23057817
Den 20. juni 2023 besluttede regionsrådet at sende udkast til den regionale udviklingsstrategi i høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen.
Erhvervsfremmebestyrelsen har den 27. september afgivet høringssvar til strategien. Bestyrelsen bakker op om strategiens indhold og inviterer samtidig til videre dialog om de indsatser, der bidrager til både at realisere den regionale udviklingsstrategi og erhvervsfremmestrategien. De fremhæver regionens ambitioner om at styrke den kollektive trafik med fokus på cykler, delemobilitet og øget samkørsel som et element i den grønne omstilling. Derudover fremhæves ambitionerne på klima- og miljøområdet med fokus på forureninger af jord og grundvand. På uddannelsesområdet fremhæves regionens fokus på at sikre grønne kompetencer til at implementere og anvende nye, grønne løsninger. Vedlagt er høringssvaret (bilag 1).
På baggrund høringssvaret sendes strategien i offentlig høring fra 9. oktober og frem til den 4. december. Høringen offentliggøres på regionens hjemmeside og SoMe-kanaler. Derudover fremsendes høringsbrev til en lang række af regionens samarbejdspartnere. Vedlagt er høringsbrev og høringsliste (bilag 2 og 3).
På udvalgsmøderne den 11. januar 2024 forelægges opsamling på høringssvar og endelig forslag til strategi for både miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling. Efterfølgende behandles strategien på forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.
22034731
Bilag 2: Høringssvar til Region Hovedstaden vedr. udkast til ny regional udviklingsstrategi. docx
Bilag 3: Høringsliste, RUS 2024
Den 20. juni 2023 besluttede regionsrådet at anbefale Helsingør Gymnasiums ansøgning om at udbyde hhx og htx overfor børne- og undervisningsministeren. Det er i Region Hovedstaden et politisk mål, at der skal være et bredt uddannelsestilbud i hele regionen, hvilket fremgår bl.a. af den regionale udviklingsstrategi, og regionsrådets beslutning 20. juni 2023 var i tråd med dette mål.
Hidtil har det været Erhvervsskolen U/NORD, der har udbudt hhx og htx i Helsingør, men htx-udbuddet er lukket pr. august 2023, og samtidig besluttede skolen, at der ikke skulle optages nye elever på hhx i Helsingør i august 2023. Det er ikke Region Hovedstaden bekendt, hvorvidt U/NORD optager nye elever på hhx i Helsingør i 2024.
På Helsingør Gymnasium udbydes stx, og på HF & VUC Nordsjælland udbydes hf i Helsingør. Helsingør Gymnasiums ansøgning lagde vægt på at samle de tre 3-årige gymnasiale uddannelser samme sted. Baggrunden for at Helsingør Gymnasium søgte om udbud af hhx og htx er et ønske om at sikre uddannelsesdækningen, herunder også for de unge, der ikke finder en rejsetid til de to uddannelser i Hillerød attraktiv eller overkommelig.
Børne- og undervisningsministerens afgørelse
Den 28. september 2023 modtog Region Hovedstaden en kopi af børne- og undervisningsministerens afslag på Helsingør Gymnasiums ansøgning om hhx og htx (bilag 1). Afslaget begrundes med manglende lovhjemmel, hvilket skyldes, at Helsingør Gymnasium ikke udbyder erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Henvendelse fra regionsrådsformanden til børne- og undervisningsministeren
Ved anbefalingen af Helsingør Gymnasiums ansøgning den 20. juni 2023, besluttede regionsrådet, at regionsrådsformanden skulle rette henvendelse til børne- og undervisningsministeren. Formålet med henvendelsen (bilag 2) var at drøfte barrierer for uddannelsesdækningen for hhx og htx i Region Hovedstaden. Idet regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til uddannelsesdækningen, kan den politiske henvendelse til børne- og undervisningsministeren være et oplæg til at drøfte løsninger i forhold til at understøtte et bredt og attraktivt tilbud af ungdomsuddannelser i Helsingør til gavn for uddannelsessøgende unge.
23006569
Bilag 1: Afslag på ansøgning om udbud af hhx og htx - Helsingør Gymnasium