Bilag 1: Sporfornyelse på Gribskovbanen og HornbækbanenGodkendt
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning, idet udvalget beder Lokaltog om på baggrund af orienteringen kun at arbejde videre med en batteritog løsning til indkøb af nye tog til Nærumbanen i linje med regionsrådets beslutning den 27. april 2021.
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev på udvalgsmødet den 5. februar 2024 orienteret om den igangværende proces for indkøb af togmateriel til Nærumbanen. På mødet deltog direktøren for Lokaltog A/S, Lars Wrist-Elkjær, med et oplæg. Med denne sag forelægges resultatet af Lokaltogs markedsdialog med togproducenter i EU samt en generel status på arbejdet med businesscasen. Lokaltog A/S afleverer en samlet businesscase til juni, med en forventet politisk behandling i august 2024. Det grundlæggende indhold i businesscasen er en belysning af økonomien forbundet med indkøb af nye tog og dertilhørende nødvendige følgeinvesteringer i Nærumbanen.
På mødet vil direktøren for Lokaltog A/S, Lars Wrist-Elkjær, samt plandirektør i Movia, Per Gellert, holde et oplæg.
Lokaltog A/S har i de første måneder af i år været i dialog med en række togproducenter i EU for at afdække markedet for henholdsvis batteritog og el-tog til Nærumbanen. På baggrund af markedsdialogen har Lokaltog A/S udarbejdet vedlagte notat (bilag 1). Notatet vedlægges som et lukket bilag af hensyn til fortroligheden i forhold til togmarkedets leverandører og beskyttelse af konkurrencesituationen jf. EU's udbudsregler.
Notatet gennemgår de forskellige løsninger, som togproducenterne kan tilbyde, og hvor godt de imødekommer de krav og ønsker, der stilles for at passe bedst muligt til infrastrukturen på Nærumbanen. Notatet gennemgår også, hvilke ændringer af infrastrukturen der kræves for, at togproducenternes løsninger kan anvendes.
Ud over markedsdialogen har Lokaltog A/S haft en rådgiver til at gennemføre en analyse af i hvilket omfang forskellige togløsninger til Nærumbanen forventeligt vil være omfattet af miljøvurderingsloven, herunder krav om miljøvurdering (VVM) og udarbejdelse af en miljøvurderingsrapport (MVR). Resultatet af analysen fremgår ligeledes af notatet (bilag 1).
Lokaltog A/S har foretaget en risikovurdering af de økonomiske og faglige aspekter ved henholdsvis batteritog og el-tog. Risikovurderingen fremgår af bilag 1.
Lokaltog A/S afleverer en samlet businesscase til juni, med en forventet politisk behandling i august 2024. Det grundlæggende indhold i businesscasen er en belysning af økonomien forbundet med indkøb af nye tog og dertilhørende nødvendige følgeinvesteringer i Nærumbanen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024
David Meinke / Birgitte Leolnar
21017139
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Indstillingspunkt 1 og 2: Anbefalet.
Indstillingspunkt 3: Taget til efterretning.
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte i forbindelse med budgetaftalen for 2020 at finansiere en plan, som understøtter de nødvendige reinvesteringer for at kunne opretholde lokalbanedriften. Planen skulle dække perioden 2020-2026 med en økonomisk ramme på op til 500 mio. kr.
Med denne sag gives en status på fornyelsesplanen, hvor der er udarbejdet et nyt og forhøjet estimat for udgiften til de udestående arbejder. Med det nye estimat kan de udestående arbejder ikke længere holdes inden for den økonomiske ramme. Derfor anbefaler administrationen, at disse udskilles af den samlede plan og forelægges enkeltvis til politisk godkendelse før de enkelte projekter igangsættes.
Movia og Lokaltog A/S udarbejdede i 2019 en plan for infrastrukturfornyelser for perioden 2020 – 2026. På baggrund af planen vedtog regionsrådet i forbindelse med budget 2020, at der kunne optages lån på op til 500 mio. kr. til at finansiere investeringerne. De økonomiske forventninger blev i Lånesag 2020 (regionsrådsmøde den 21. april 2020) justeret til 445 mio. kr. i løbende priser på baggrund en konkretisering af fornyelsesprojekterne og justerede forventninger til prisudviklingen.
I bilag 2 indgår en oversigt over de projekter, der indgår i fornyelsesplanen, hvoraf sporfornyelse på Gribskovbanen og Hornbækbanen er de absolut største. En lang række af projekterne er allerede gennemført, men fornyelse af Gribskovbanen og Hornbækbanen ligger sidst i den planlagte proces og udestår stadig. Størstedelen af disse banestrækninger er sidst fornyet i perioden 1979-1983, og der er derfor behov for at gennemføre de omfattende fornyelsesprojekter inden for en kort årrække, hvis det fortsat skal være forsvarligt at køre på banerne i samme omfang og med samme hastighed som i dag.
Lokaltog A/S har i 2023 som led i arbejdet med udmøntning af planen fået udarbejdet en programfaserapport for sporfornyelsen af Gribskovbanen, der viser, at der må forventes en væsentlig fordyrelse af sporfornyelsen i forhold til det forudsatte. Fordyrelsen må forventes også at slå igennem på Hornbækbanen, hvor der endnu ikke foreligger en programfaserapport. Programfaserapporten vurderer og estimerer de enkelte elementer i fornyelsesprojektet i detaljeret grad på baggrund af konkrete målinger på og omkring banen og er et led i at opdatere de økonomiske estimater i takt med at projekter detaljeres.
Lokaltog A/S estimerer, at omkostningerne til den samlede fornyelsesplan vil udgøre 1,1 mia. kr. når fordyrelserne af de to sporfornyelsesprojekter indregnes.
De væsentligste årsager til fordyrelsen er beskrevet i bilag 1. Årsagerne er:
Finansiering af fornyelsesplanen
Fornyelsesplanen skal lånefinansieres. Siden beslutningen om at igangsætte fornyelsesplanen, er renten på lån steget. Det betyder, at udgiften forbundet med at finansiere fornyelsesplanen er steget. Til gengæld blev det med økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Staten for 2023 muligt at optage 40-årige lån til lokalbanerne. Det nedbringer de årlige betalinger, men øger dog de samlede udgifter forbundet med lånet, da der betales renter i en længere årrække.
Regeringen fremlagde i sommeren 2021 en aftale, hvor der er afsat midler til lokalbanernes infrastrukturefterslæb. Der er afsat i alt 700 mio. kr. i perioden 2022-2025, hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 165 mio. kr. (2022-priser), som udbetales i perioden 2022-2025.
Fornyelsesplanen lånefinansieres gennem årlige låneoptag med udgangspunkt i de afholdte udgifter. I 2022 og 2023 har tilskuddet fra staten betydet, at der ikke er blevet optaget lån fordi statstilskuddene har kunnet dække udgifterne fuldt ud. Når der er behov for at optage lån, optages disse som serie-lån, hvilket vil sige, at det årlige afdrag på lånet er det samme i hele låneperioden, mens renteudgiften falder, efterhånden som lånet tilbagebetales. Det betyder, at udgiften til lånet er størst i det første år.
I tabellen herunder vises de gældende forventede udgifter til lån vedr. fornyelsesplanen frem til 2030, som indgår i Budget 2024 og de nye forventede udgifter som følge af det nye estimat. Begge låneprofiler er estimeret ud fra en 40-årig låneperiode. Der vil derfor være udgifter til lånene frem til 2068.
| Mio. kr. (2024-priser) | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 |
| Forventet udgift B2024 | 1,2 | 6,5 | 10,9 | 18,5 | 18,3 | 18,1 | 17,8 |
| Opdateret estimat | 1,2 | 3,9 | 10,8 | 28,8 | 45,0 | 44,4 | 43,8 |
Videre proces
På baggrund af den forventede fordyrelse, er der behov for, at regionsrådet tager stilling til om og hvordan arbejdet med fornyelsesplanen skal fortsætte. Administrationen i Region Hovedstaden har bedt Lokaltog A/S om at udarbejde en programfaserapport for fornyelsesarbejderne på Hornbækbanen, således at der kan skabes et mere præcist estimat af økonomien og det nødvendige grundlag for eventuelt at kunne igangsætte et udbud af fornyelsesarbejderne. Administrationen har desuden bedt Lokaltog A/S om at igangsætte detailprojektering af arbejderne på Gribskovbanen som forberedelse til udbudsgrundlaget.
Som følge af de forventede forøgede udgifter til sporfornyelse på Gribskovbanen og Hornbækbanen, er det administrationens anbefaling, at regionsrådet bør træffe særskilt beslutning om projekterne, når økonomien kendes på baggrund af programfaserapporten for Hornbækbanen og detailprojekteringen for Gribskovbanen. Dette vil give mulighed for at vurdere projekterne, og eventuelt muligheden for at nedskalere eller udskyde dem, i forhold til regionens samlede økonomi. Det er forventningen, at der vil foreligge et endeligt beslutningsgrundlag medio 2025, og at arbejderne vil blive gennemført i 2026 og 2027, dog med undtagelse af enkelte projekter på Hornbækbanen, som bør fremrykkes.
Lokaltog A/S har, som beskrevet i de to vedlagte bilag, vurderet, at det på Gribskovbanen vil være muligt at udskyde dele af fornyelsesarbejderne i 6-10 år. Regionerne fik med økonomiaftalen med staten for 2023 mulighed for at optage 40-årige lån til lokalbanerne frem til 2030. Det er uvist hvordan lånemulighederne vil være efter 2030. Dertil kommer at vedligeholdelsesomkostningerne forventes at stige i perioden hvor banen ikke er fornyet. Vedligeholdelse kan ikke finansieres gennem låneoptag, men skal ske over det årlige driftsbudget.
En mere eksakt vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at udskyde dele af fornyelsen, vil indgå i det endelige beslutningsgrundlag, når detailprojekteringen er gennemført.
På Hornbækbanen er banens tilstand nogle steder i så ringe stand, at der er behov for at fremrykke nogle af fornyelsesarbejderne, så disse gennemføres allerede i 2024-2025. Dette sker for at den nuværende togdrift kan opretholdes. Lokaltog A/S vurderer, at der er behov for at gennemføre arbejder for ca. 65 mio. kr. Disse arbejder kan indeholdes i den allerede afsatte økonomi, som det fremgår af budget 2024-2027 og vil modregnes i det efterfølgende samlede fornyelsesprojekt for Hornbækbanen.
Med de nyeste vurderinger vil det ikke længere være muligt at gennemføre de planlagte fornyelsesarbejder inden for den afsatte økonomiske ramme.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne i denne sag, vil sporfornyelsesprojekterne på Gribskovbanen og Hornbækbanen blive behandlet som selvstændige anlægsprojekter, og igangsættelse eller ændringer i projekterne vil dermed fremover skulle godkendes særskilt af regionsrådet og vil ikke længere være omfattet af den beslutningsramme for fornyelsesplanen, som blev vedtaget i 2020.
På Hornbækbanen vil en række fornyelsesarbejder blive fremrykket og igangsat allerede i 2024-2025.
Fornyelse af lokalbanerne er en forudsætning for, at driften på lokalbanerne kan sikres for fremtiden. Hvis de nødvendige fornyelsesprojekter ikke gennemføres, kan det på sigt blive nødvendigt at reducere antallet af togafgange og hastigheden på banerne eller helt at indstille driften. Dette vil være til gene for Lokaltogs passagerer og mindske sammenhængen i den kollektive transport, da mange er afhængige af gode forbindelser mellem tog- og buslinjer. Derudover vil det påvirke billetindtægterne og dermed tilskudsbehovet til Movia.
Hvis de fremrykkede projekter på Hornbækbanen ikke gennemføres, må det forventes, at driften på banen vil blive tilpasset med hastighedsnedsættelser og muligvis reduktion i antallet af togafgange.
Lokaltog A/S vurderer, at de planlagte fornyelsesarbejder vil koste samlet set 1,1 mia. kr. at gennemføre, altså mere end en fordobling af den oprindeligt afsatte ramme på 500 mio. kr.
Hvis den fulde plan gennemføres, vil de årlige omkostninger til lån stige frem mod 2028, hvor de forventede betalinger vil udgøre ca. 45 mio. kr. (2024-priser) årligt. Herfra vil betalingerne falde frem mod lånenes udløb i 2068. De årlige udgifter afhænger af den gældende rente for de lån, der optages.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne vil regionsrådet få forelagt de enkelte anlægsarbejder til beslutning, på baggrund af nyeste økonomiske vurderinger.
Udgifter til lån til fornyelsesplanen afholdes inden for rammen til kollektiv trafik under det regionale udviklingsområde.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
18049002
Bilag 1: Sporfornyelse på Gribskovbanen og Hornbækbanen
Bilag 2: Baggrundsnotat om sporfornyelse af Gribskovbanen og Hornbækbanen
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om et notat til forretningsudvalgsmødet, om hvorvidt udbuddet tillader brug af HVO for emissionsfri kabineopvarmning.
Buslinje 350S skal have ny kontrakt og skal derfor i udbud.
Denne sag har til formål at fastsætte udbudsbetingelserne for ny kontrakt på bus 350S. Udbudsbetingelserne definerer bl.a. kravnene til busmateriellet, drivmidler og hvor meget, bussen skal køre. Da reduktioner på bus 350S har indgået som mulighed i de seneste sparekatalog, hvor budgettet til kollektiv trafik har været under pres, og da der fremadrettet fortsat er pres på budgettet til kollektiv trafik, er der opstillet mulighed for at lave reduktioner på bus 350S i forbindelse med udbuddet af den nye kontrakt. Mulig beslutning om reduktioner i busdriften på bus 350S kan derved træffes ved budgetforhandlingerne.
Buslinje 350S kører mellem Ballerup og Nørreport St. (bilag 1). Bussen betjener S-togsstationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsområder og boligområder. På strækningen fra Herlev til Nørreport St. kører buslinjen parallelt med bus 5C. Mulighederne for en sammenlægning af 5C og 350S er blevet undersøgt - udvalget for trafik og regional udvikling modtog meddelelse på mødet den 23. november 2023, om at yderligere analyse af sammenlægningen af de to buslinjer er indstillet. Derfor kommer udbud af bus 350S i et særskilt udbud A23X.
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinje 350S tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet i denne sag. Den nye kontrakt træder i kraft i marts 2026.
Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvor regionen forpligtede sig til, at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Emissionsfrie busser er uden lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening (el- eller brintbusser).
Nedenfor fremgår de udbudsbetingelser, som administrationen anbefaler i udbuddet for 350S.
Materiel, kontraktperiode, og driftsomfang
Movia vurderer, at bus 350S skal have minimum 13 meter lange busser for at imødekomme perioder med maksimal passagerbelægning. Det anbefales, at kontraktlængden er 6 år med mulighed for to forlængelser af 4 år, hvilket altså giver en total kontraktlængde på op til 14 år.
Det anbefales, at den nuværende betjening og driftsomfang fastholdes med ti driftsbusser og ca. 45.000 køreplantimer pr. år.
Justeringer af busdriften
Reduktioner på bus 350S indgik i sparekataloget i processen for budgetaftalen for 2024. Da der fortsat udestår en udmøntning af besparelser i budgettet for 2025 på 6 mio. kr. og 11 mio. kr. i budget 2026, foreslås en ændringsklausul i udbudsgrundlaget, så der kan træffes beslutning om reduceret busdrift på linjen fra kontraktstart uden at betale bod samt opretholde fuld fleksibilitet i kontraktperioden. Eventuel brug af denne ændringsklausul skal meddeles til Movia senest den 25. september 2024, hvilket giver mulighed for at afvente budgetforhandlingerne. Ændringsklausullen giver en relativ lille prisforhøjelse ift. den samlede pris for kontraktperioden.
Reklamer
Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere. Reklameretten følger metoden fra tidligere beslutninger og udbud.
Digital trafikinformation
Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.
Elektriske ramper, livscyklusanalyse og kabineopvarmning
I udbudsgrundlaget stilles der krav om elektriske ramper. Der er en positiv vægtning af livcyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning. Det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet.
For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, vægtes dette i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning.
Ved tiltrædelse af indstillingen meddeler administrationen Movia, at udbudsgrundlaget for bus 350S følger de i sagen skitserede udbudsbetingelser.
Prisen for det vindende tilbud afgør de økonomiske konsekvenser, hvorfor denne ikke kendes endnu.
De økonomiske konsekvenser kendes først ved afsluttet udbud, men Movia estimerer, at en omstilling til elbusser på 350S vil medføre en reduktion af det årlige tilskudsbehov med ca. 2,4 mio. kr. Effekten slår igennem fra kontraktstart i marts 2026.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24007641
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Enhedslisten og SF - Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at skærpe høringssvaret vedr. Lyngby Gymnasium, således at der i slutningen af første afsnit tilføjes følgende:
”Regionsrådet udtrykker ærgrelse over, at det ikke er lykkedes at forbedre elevtrivslen ved et rådgivningsforløb og ville ønske, at det kunne lade sig gøre at stoppe elevvandringen fra Lyngby Gymnasium til andre gymnasier.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Imod stemte: A (1), B (1), C (3) og V (1), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt, 9.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og SF – Socialistisk Folkeparti var herefter bortfaldet.
”Det Konservative Folkeparti og Venstre stillede ændringsforslag om, at høringssvaret ændres, således at regionsrådet udtrykker opbakning til Lyngby Gymnasiums beslutning om at nedlægge deres STX-tilbud, som følge af lavt ansøgertal og manglende muligheder for at opretholde det faglige niveau. Regionsrådet ønsker ikke at opretholde et tilbud, hvor unge i høj grad tvinges til at gå. Regionsrådet udtrykker fortsat bekymring for den samlede gymnasiekapacitet som særligt rammer unge i København.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3) og V (1), i alt 4.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: A (1) og B (1), i alt 2.
I alt. 9.
Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti og Venstre var herefter anbefalet.
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden modtog den 20. december 2023 en høring fra U/NORD med anmodning om regionsrådets eventuelle bemærkninger til U/NORDs ønske om nedlukning af stx-udbuddet på Lyngby Gymnasium.
U/NORD oplyser i samme ombæring, at Lyngby Gymnasium ikke optager elever til skolestart i august 2024. Skolen tildeles derfor heller ikke kapacitet til brug for elevfordelingen i foråret 2024.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i Region Hovedstaden. I samarbejde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet, for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Region Hovedstaden skal derfor høres i forbindelse med lukning af et uddannelsesudbud.
Erhvervsskolen U/NORD, som udbyder både erhvervsgymnasiale (hhx og htx) og erhvervsuddannelser (eud og eux) en række steder i Nordsjælland, har fremsendt en henvendelse til regionsrådet. U/NORD ønsker at nedlægge sit eneste stx-udbud, som ligger på Lyngby Gymnasium (bilag 1). Hhx-udbuddet på samme uddannelsessted fastholdes under navnet Lyngby Handelsgymnasium. U/NORDs baggrund for nedlæggelsen af stx på Lyngby Gymnasium skyldes flere faktorer, herunder dårlig trivsel, et faldende elevtal og et højt løbende frafald. Det fremgår at Lyngby Gymnasium i 2022 har været underlagt tilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) omhandlende parallelssamfundsproblematikker, idet 65 % af eleverne har ikke-vestlig herkomst. U/NORD konstaterer, at det faglige og sociale miljø vurderet ud fra elevtrivselsmålinger og det gennemsnitlige eksamensresultat er væsentligt under landsgennemsnittet, samt at skolen risikerer at blive underlagt et tilsyn fra STUK på grund af det gennemsnitlige eksamensresultat, idet dette er mere end 2 karakterpoint dårligere end landsgennemsnittet.
Der har ikke været mange ansøgere til stx på Lyngby Gymnasium: i 2023 var der 38 1. prioritetsansøgere. I forbindelse med elevfordelingen blev Lyngby Gymnasium tildelt 86 stx-elever – dvs. et samlet elevtal på 124 elever på 1. årgang. Ved skolestart var elevtallet faldet til 80 stx-elever og d. 20. december 2023 var elevtallet i 1. g nede på 57. Der var således alene i 2023-optaget et frafald på 54 % fra Lyngby Gymnasium, siden elevfordelingen i foråret 2023. U/NORD konstaterer, at den største årsag til frafald er, at eleverne løbende tilbydes optagelse på et af de øvrige nærliggende gymnasier. U/NORD konstaterer, at elevvolumen på Lyngby Gymnasium udgør et tyndt fundament for det faglige og sociale miljø.
I henvendelsen fremgår det, at U/NORD vurderer, at det ikke er realistisk at løfte udbuddets kvalitet til et tilfredsstillende niveau.
Uddannelseskapacitet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) oplyser, at der i 2024 forventes at være 10.554 ansøgere til stx i Region Hovedstaden i alt, jf. bilag 3. Den foreløbige kapacitet i hele regionen er fastsat til 10.369. Det vil sige, at der i Region Hovedstaden vil mangle 185 stx-pladser.
Kigger man udelukkende på området omkring Lyngby Gymnasium, er der dog yderligere mangel på pladser. Børne- og Undervisningsministeriet forventer "at antallet af ansøgere til stx i København i 2024/25 overstiger antallet af elevpladser" (bilag 5). Af bilag 3 fremgår det ligeledes, at der i områderne Centrum (København/Frederiksberg/Amager) og Nord (Lyngby/Gentofte/Gladsaxe/Herlev/Ballerup/Furesø) vil mangle i alt 418 stx-elevpladser. STUK har dog udvidet kapaciteten på gymnasier Vest for København og i Nordsjælland, men disse elevpladser vil være vanskelige at bruge til fordeling af elever fra områder, som tidligere år har fået tildelt plads på stx på Lyngby Gymnasium. Årsagen hertil er, at ansøgere, der fordeles til gymnasier, de ikke selv har søgt, maximalt må have 45 minutters transporttid.
Som led i elevfordelingen 2023 hævede administrationen kapaciteten på Lyngby Gymnasium fra 90 til 124 pladser. 65 % af de elever, der blev tildelt plads på stx på Lyngby Gymnasium, havde ikke selv søgt skolen, men havde søgt andre skoler i området, hvor de ikke kunne tildeles plads. De nærliggende gymnasier har stor søgning og begrænset bygningsmæssig kapacitet, hvorved det ikke hidtil har været muligt at hæve kapaciteten i tilstrækkelig grad til at skabe plads til den enkelte skoles ansøgere (se bilag 3).
Skemaet nedenfor viser den foreløbige kapacitet pr. 1. februar 2024 samt antal 1. prioritetsansøgere og længste rejsetid i elevfordelingen 2023/24 for de nærliggende gymnasier.
| Nærliggende Gymnasier | Foreløbig kapacitet 2024/2025 | Antal 1. prioritetsansøgere 2023 | Længste rejsetid i elevfordeling 2023 | Optaget prioritetansøgere |
|---|---|---|---|---|
Aurehøj Gymnasium | 266 | 339 | 14 minutter | 1. prioritet |
Gammel Hellerup Gymnasium | 383 | 407 | 22 minutter | 1. prioritet |
Gladsaxe Gymnasium | 384 | 346 | 62 minutter | 3. prioritet |
Nærum Gymnasium | 420 | 391 | 39 minutter | 2. prioritet |
Ordrup Gymnasium | 300 | 296 | 8 minutter | 2. prioritet |
Virum Gymnasium | 416 | 471 | 21 minutter | 1. prioritet |
Øregård Gymnasium | 275 | 337 | 28 minutter | 1. prioritet |
Kommentarer fra øvrige uddannelsesinstitutioner
Institutionerne i Gymnasiesamarbejde Nordsjælland og Gymnasiesamarbejde Centrum har fået mulighed for at indsende skriftlige kommentarer vedrørende U/NORDs ønske om at lukke stx-udbuddet i Lyngby. Administrationen har modtaget kommentarer fra Gladsaxe Gymnasium (Bilag 2), hvoraf det fremgår, at Lyngby Gymnasium har været udfordret på ansøgertal og fastholdelse af elever fra start, men at skolen har spillet en vigtig rolle i elevfordelingen. Samtidig påpeges det, at det giver et kapacitetsproblem, når Lyngby Gymnasium lukker, som vil presse de omkringliggende gymnasier i den kommende elevfordeling.
Administrationens vurdering
Administrationen noterer sig U/NORDs bemærkninger om det faldende elevtal og har forståelse for, at søgningen til Lyngby Gymnasium har været lille, og at det har givet udfordringer for skolen, at man på den baggrund har modtaget mange elever, som ikke har søgt skolen. Det har resulteret i et stort frafald og et lille elevgrundlag.
Administrationen ser to problemstillinger ved nedlæggelsen af stx-udbuddet på Lyngby Gymnasium:
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes høringssvaret, sagsfremstilling og bilag til U/NORD samt i kopi til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På denne baggrund kan U/NORD træffe beslutning om stx-udbuddet, idet institutionen har sikret høring af regionsrådet.
Sagen forelægges for udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24002313
Bilag 1: Høringsbrev til Region Hovedstaden vedr. nedlæggelsen af STX-udbud på Lyngby Gymnasium
Bilag 2: Gladsaxe Gymnasium Høringssvar vedr. U/NORD - lukning af Lyngby stx
Bilag 3: Stx foreløbige kapaciteter 2024 sammenligning
Bilag 4: Resultat af fordelingen af ansøgere til gymnasiale uddannelser 2023
Bilag 5: STUKs fremgangsmaade ved fastsaettelse af foreloebige kapaciteter
Bilag 6: Høringssvar vedr. nedlæggelse af stx på Lyngby Gymnasium
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Indstillingspunkt 1: Anbefalet.
Indstillingspunkt 2: Taget til efterretning.
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionerne fik med Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus (herefter Socialfonden) fra 1. januar 2022 og frem til og med 2027 indstillingsret over 20 % af midlerne fra Socialfonden.
Administrationen har tidligere udarbejdet en udmøntningsplan for de midler fra Socialfonden, som Region Hovedstaden har indstillingsret over og et administrationsgrundlag, der omfatter en række procedurer for administration af Socialfonden. Regionsrådet blev den 19. april 2022 orienteret om udmøntningsplanen og administrationsgrundlaget.
Administrationen foreslår en ændring af administrationsgrundlaget, der opdeler projektændringer hhv. 1) projektændringer af særlig væsentlig karakter og 2) projektændringer af mindre væsentlig karakter. Fremover forelægges regionsrådet for projektændringer af særlig væsentlig karakter, mens administrationen har bemyndigelse til at behandle og godkende mindre væsentlige projektændringer, uden at disse forelægges regionsrådet.
Administrationen har desuden ændret perioden for den sidste annoncering, så denne afholdes i 2025 frem for 2026. Dette for at give uddannelsesprojekterne, der får medfinansiering, mulighed for en længere periode til at gennemføre deres aktiviteter og opnå effekter.
De fem danske regioner har gennem Socialfonden fået indstillingsret til 20 procent af de samlede midler fra fonden i programperioden for 2021-2027. Midlerne skal bidrage til styrke regionernes opgaver på uddannelsesområdet og skal understøtte det arbejde, som regionerne i forvejen støtter og gennemfører efter samme lovgivning. De 20 pct. af midlerne fra Socialfonden, som regionerne har indstillingsret over, udgør 171 mio. kr. Midlerne fordeles efter bloktilskud, og Region Hovedstaden har indstillingsret over i alt 47,7 mio. kr., svarende til 6,8 mio. kr. årligt. Regionen indstillede i 2022 to projekter til socialfonden, og forventer at indstille yderligere 3-5 projekter i år.
Bemyndigelse til administrationen
Administrationen har i henhold til bestemmelser vedrørende regionsrådenes indstillingsret udarbejdet en række procedurer for administration af Socialfonden (bilag 1), som blev forelagt regionsrådet 19. april 2022.
Jf. den fælles samarbejdsaftale mellem regionsrådene og Erhvervsstyrelsen om forvaltning af midler fra Socialfonden (bilag 2) er Erhvervsstyrelsen berettiget til at forelægge eventuelle anmodninger om væsentlige projektændringer for regionsrådene. Væsentlige ændringer til projekterne omfatter ændringer af målgruppen, hovedaktiviteter, output, resultater, projektbudget og/eller ændringer i partnerkredsen eller bortfald af støtte. Regionsrådene orienteres endvidere om mindre ændringer, der ikke er af substantiel karakter, f.eks. ændringer til underaktiviteter og budgettekniske ændringer.
Jf. Erhvervsstyrelsens udarbejdede procedure for orientering om fremdrift og udfordringer i regionale projekter samt behandling af væsentlige ændringer (bilag 3) kan ændringerne behandles af regionsrådet eller af administrationen, hvis regionsrådet har givet bemyndigelse til dette.
Administrationen foreslår at regionsrådet fremover kun forelægges ændringer af særlig væsentlig karakter. Projektændringer af særlig væsentlig karakter er:
Administrationen foretager vurderingen af, hvorvidt der er tale om en ændring af særlig væsentlig karakter ud fra ovenstående. I tvivlstilfælde forelægges projektændringen regionsrådet.
Denne skelnen mellem særligt væsentlige og mindre væsentlige projektændringer foreslås for at minimere antallet af mindre væsentlige projektændringer, der skal forelægges og godkendes af regionsrådet, og for at gøre sagsbehandlingstiden af projektændringerne hurtigere i administrationen. Det er forventeligt at der sker mindre væsentlige ændringer til projekterne et par gange årligt.
Revideret udmøntningsplan
Administrationen udarbejdede i 2022 en plan for udmøntning af regionens prioritet under Socialfonden, hvor der blev foreslået annonceringer i 2022, 2024 og 2026. Da perioden for Socialfonden strækker sig fra 2021-2027, er det hensigtsmæssigt at udmønte midler til uddannelsesprojekter i regionen tidligere end 2026. Dermed kan de uddannelsesprojekter, der får medfinansiering, løbe over længere tid, end det ville være muligt, hvis annonceringen først blev slået op i 2026. I den reviderede version af udmøntningsplanen (bilag 4) er den sidste annoncering derfor fremrykket til andet halvår af 2025. Projekter, der igangsættes i programperioden 2021-2027, forventes for nuværende at skulle have slutdato allersenest den 31. december 2028, da Socialfondsprogrammet skal være afsluttet helt overfor EU Kommissionen med udgangen af 2029.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkt 1 bemyndiges administrationen til at godkende projektændringer af ikke-væsentlig karakter. Administrationen orienterer Erhvervsstyrelsen herom, og bemyndigelsen vedlægges som bilag til samarbejdsaftalen mellem regionsrådene og Erhvervsstyrelsen om forvaltning af midler fra Socialfonden.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkt 2 er revideret udmøntningsplan taget til efterretning, og administrationen arbejder videre med processen for udmøntningen af midler under Socialfonden i andet halvår 2025.
Med den reviderede udmøntningsplan vil midler under Socialfonden blive udmøntet medio 2024 og ultimo i 2025.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Sag vedrørende udmøntning af midler under Socialfonden ifm. annonceringen 2024 forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni og regionsrådet den 18. juni.
David Meinke / Lise Lotte Toft
21054907
Bilag 2: Bilag 2_Fra Erhvervsstyrelsen
Bilag 3: Bilag 3_Fra Erhvervsstyrelsen
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Der er ikke fundet finansiering på finansloven 2024 til Passagerpulsen og herunder de regional passagerråd. Det betyder, at Passagerpulsen hermed nedlægges, og på den foranledning får udvalget en afrapportiering af Passagerpulsens arbejde for de sidste 10 år.
Passagerpulsen har fungeret som talerør for passagererne i den kollektive trafik siden 2014. Passagerpulsen har været et projekt i Forbrugerrådet Tænk, og den eneste organisation, der varetager passagerernes interesser på tværs af transportformer, selskaber og geografi. Passagerpulsen har bl.a. udarbejdet undersøgelser om passagerernes oplevelser og forhold på tværs af transportformer og kommunegrænser. Derudover har Passagerpulsen drevet fem regionale passagerråd, som også nedlægges. I passagerrådene har passagererne delt erfaringer og kommet med input til de regionale politikere og trafikselskaber.
Passagerrådet i Region Hovedstaden består af 22 medlemmer, heraf 16 opstillede medlemmer på tværs af geografi, alder mv, samt seks medlemmer, der er udpeget fra andre organisationer, bl.a. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Bornholms Passagerforening, Danske Handicaporganisationer og Cyklistforbundet. Det siddende passagerråd blev konstitueret i marts 2023. Følgegruppen, bestående af Region Hovedstaden, DSB, DOT, kommunerne og Banedanmark har haft til opgave at indstille emner til drøftelse. Administrationen har igennem passagerrådenes levetid (fra 2021) særligt fået input vedr. way-finding og indretning af knudepunkter, tryghed og mere liv omkring mindre stationer, og rejsevaner generelt (se bilag 1 for opsamlinger). Desuden har passagerrådet givet indblik i, hvilke problemstillinger i og omkring den kollektive trafik, der særligt optager passagererne, og der har været invitation til dialogmøder mellem Udvalget for Trafik og Regional Udvikling og Passagerrådet.
Passagerrådets styrke har været den brede sammensætning og et fokus, der er regionalt og på tværs af trafikselskaber. Der har desuden været et godt samspil på tværs af regionernes passagerråd, hvor der bl.a. er blevet afholdt fælles webinarer, senest hvor DSB modtog input til kommunikation/markedsføring omkring nye produkter hos Rejsekort & Rejseplanen.
Videre borgerinddragelse for den kollektive trafik
Administrationen er opmærksomme på at sikre fortrsat borgerinddragelse efter nedlæggelsen af Passagerpulsen. Der er flere måder at inddrage borgere på, som varierer i organisering og metoder. Region Hovedstaden har tidligere inddraget borgere på forskellig vis i forskellige opgaver. Region Hovedstaden har udover muligheden for at benytte sig af det regionale passagerråd valgt at oprette periodevise udvalg til specifikke formål, senest Opgaveudvalg for rejsen med bus, tog og cykler i Region Hovedstaden (februar-maj 2023), og et Ungeklimaråd (fra medio 2023 til medio 2025), der på tværs af regionens sektorer skal udfordre og inspirere politikerne i arbejdet med den grønne omstilling.
I den regionale udviklingsstrategi er inddragelse af borgernes ønsker og behov i fokus. Der lægges op til at arbejde videre med anbefalingerne fra ”Opgaveudvalg for rejsen med bus, tog og cykler i Region Hovedstaden”. Der er igangsat en større mobilitetsanalyse, der skal pege på fremtidige udfordringer og potentialer ifm. planlægning af den kollektive transport. Borgere kunne i den forbindelse inddrages for at perspektivere resultaterne.
Herudover har Movia, DSB og Metroselskabet har hver især tilknyttet en gruppe passagerer i varierende formater til at sikre en brugerinddragelse, vel at mærke begrænset til hver trafikselskabs egne produkter.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget for trafik og regional udvikling afrapportering for nedlæggelsen af Passagerpulsen til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling på mødet den 20. marts 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
20058668
Bilag 1: Bilag 1. Udpluk af passagerrådets input
Administrationen åbner for modtagelsen af ansøgninger til Region Hovedstadens kulturpulje 2024 den 22. marts 2024.
Kulturaktører har mulighed for at søge om regionens kulturpuljemidler til projekter under tematikkerne trivselsfremme og kulturfremme og de tilhørende tildelingskriterier, som blev godkendt på regionsrådsmødet den 16. maj 2023.
Som følge af regionsrådets beslutning den 14. november 2023 om udmøntning af kulturpuljens midler, vil de 2,1 mio. kr., der er bevilget til kulturinitiativer i henholdsvis 2024 og 2025 udmøntes samlet i 2024.
Administrationen afholder et informationsmøde for interesserede ansøgere den 22. marts 2024, hvor tildelingskriterier og proces for ansøgning præsenteres. Der er efterfølgende mulighed for individuelle sparringsmøder med administrationen.
Deadline for ansøgning til kulturpuljen 2024 er den 1. september 2024.
Ansøgningerne vil blive behandlet af udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og den 13. november 2024 af regionsrådet.
24006431
Aftalepartierne bag Budgetaftalen for 2024 afsatte 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. årligt fra 2025 og fremefter til at styrke den kollektive trafikbetjening af Hvidovre Hospital fra kommuner på den københavnske vestegn. Årsagen var ændring af den fremtidige organisering af medicinsk behandling i planområde Syd, der indebar at flytte medicinske ambulatorier og sengepladser fra Rigshospitalet Glostrup til Hvidovre Hospital.
Regionsrådet godkendte d. 12. december 2023 at anvende midlerne på at styrke den kommunale buslinje 22 under forudsætning af kommunal medfinansiering fra Brøndby Kommune, Glostrup Kommune og Hvidovre Kommune. Alle tre kommuner har nu godkendt at medfinansiere, hvorfor linjen opgraderes fra 3 afgange til 6 afgange i timen på hverdage imellem 7 og 17 imellem Glostrup St. og Hvidovre St. Opgraderingen vil træde i kraft til august 2024.
23066365.
I budgetaftalen for 2023 blev der afsat 0,5 mio. kr. til en analyse af den kollektive transports natbetjening på tværs af trafikselskaber. Analysen vil danne grundlag for en række anbefalinger til tiltag, som kan give flere borgere et trygt og enkelt kollektiv trafiktilbud om natten i forbindelse med transport til/fra natarbejde eller efter kulturelle arrangementer og byture. Urban Creators er ved at lægge sidste hånd på analysen, som er udarbejdet i et samarbejde Movia, DSB, Metroselskabet og Region Hovedstaden.
Udvalget får forelagt analysen i første halvdel af 2024 og inden behandling af regionens årlige trafikbestilling til Movia.
Anbefalingerne i analysen er koordineret med Region Sjælland, som sideløbende har bedt Movia om at udarbejde et overblik over muligheder og økonomi forbundet med at indføre natbetjening på de vigtigste bus- og lokalbanelinjer. Tilsvarende informationer for Region Hovedstaden vil indgå i analysen fra Urban Creators. Region Sjælland drøfter mulighederne for weekend- og natbetjening på et udvalgsmøde den 23. april 2024.
Region Sjælland har sammen med Lolland og Guldborgsund kommuner iværksat et toårig forsøg med natbetjening på Lollandsbanen, som begyndte i december 2022 og løber frem til december 2024. Lollandsbanen har oplevet en generel stigning i passagertallet efter igansættelse af forsøget. Passagertallene for natafgangene er vokset i løbet af forsøget og har siden juli 2023 ligget eller over måltalene. Brugerne af Lollandsbanen om natten udtrykker stor tilfredshed med betjeningen.
Der vil i analysen fra Urban Creators indgå tiltag med natbetjening på lokalbanerne i Region Hovedstaden.
22064091
Stoppesteder for bus 250S på Hillerødmotorvejen er åbnet
Mandag den 12. februar 2024 åbnede stoppestederne for buslinje 250S på Hillerødmotorvejen for betjening. Det betyder, at boligområderne Tingbjerg (Københavns kommune) og Høje Gladsaxe (Gladsaxe kommune) har fået stoppesteder på Hillerødmotorvejen for buslinje 250S, og dermed får en direkte forbindelse til Københavns centrum (se bilag 1 - kort over stoppesteder på Hillerødmotorvejen).
I forbindelse med busomlægningen af metrocityringen i 2019 blev bus 250S omlagt til at køre via Hillerødmotorvejen. I forbindelse med omlægningen af ruten, blev det planlagt, at to tidligere stoppesteder på Hillerødmotorvejen skulle betjenes igen. Ved besigtigelsen af stoppestedet meddelte Vejdirektoratet, at stoppestedet ikke levede op til de nuværende krav om trafiksikkerhed. Vejdirektoratet har nu sikret de nødvendige forhold, og stoppestederne er taget i brug.
Regionen har ( jf. beslutningssag i trafikudvalget den. 26. oktober 2021) finansieret count-down moduler og cykelparkering ved stoppestederne på Hillerødmotorvejen. Count-down modulerne og cykelparkeringen ved stoppestederne understøtter regionens arbejde med at sikre attraktiv kollektiv trafik og god sammenhæng til andre mobilitetsformer gennem bl.a. gode ventefaciliteter, mulighed for cykelparkering og relevant trafikinformation.
Bilag 2 viser billeder fra stoppestederne, hvor især cykelparkeringen på Tingbjergsiden motorvejen på pågældende tidspunkt er fuldt benyttet (Bilag 2 - billeder fra stoppestederne). Administrationen følger udviklingen for cykelparkeringen ved stoppestederne, for løbende at vurdere om det er relevant med en udvidelse af cykelparkeringen.
18000054
Bilag 1: Kort over stoppesteder på Hillerødmotorvejen (250S)
Bilag 2: Billeder fra stoppesteder for buslinje 250S på Hillerødmotorvejen
Movias bestyrelse godkendte på bestyrelsesmødet den 8. marts Movias årsrapport for 2023. Regnskabet for 2023 viser et resultat med et tilskudsbehov fra kommuner og regioner til Movia på i alt 3.538 mio. kr. Det er 9 mio. kr. højere end det budgetterede tilskudsbehov i Budget 2023 svarende til en stigning på 0,3 pct. Movias årsrapport er tilgængelig på Movias hjemmeside: https://www.moviatrafik.dk/media/4ngk42x5/arsrapport-2023.pdf.
Årsregnskabet medfører en samlet efterregulering til Region Hovedstaden på 0,4 mio. kr., som skal betales til Movia i 2025. Det fordeler sig med en tilbagebetaling til regionen vedr. flextrafik på 1,3 mio. kr., som tilfalder sundhedsbudgettet, og en ekstraregning til regionen vedr. bus, tog og fællesudgifter på 1,7 mio. kr., som afholdes af det regionale udviklingsbudget.
Udvalget vil på mødet den 24. april 2024 få forelagt en introsag om budgetproces og CRU's økonomi, hvor forventningerne til Budget 2025-2028 vil blive opdateret med resultatet af Movias regnskab.
22039573
Udvalget for trafik og regional udvikling har tidligere modtaget den kvartalsvise Kommune- og regionsorientering, som Hovedstadens Letbane har udsendt. Selskabet har nu erstattet Kommune- og regionsorienteringen med et kortere og mere overskueligt format, ”Status på letbanebyggeriet”. Det nye format tilbyder et letlæseligt grafisk overblik over fremdriften på anlægsarbejdet og skinnelægningen, suppleret med en opsummerende tekst for hver kommune. Hovedstadens Letbane vurderer, at det nye format er velegnet til projektets nuværende stadie med stor omskiftelighed. Status på letbanebyggeriet vil ligeledes blive udsendt kvartalsvist.
24017445
Bilag 1: Status på letbanebyggeriet - februar 2024
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
23065348
Bilag 1: Årsplan for udvalget for trafik og regional udvikling 2024