Bilag 1: Forslag til Mobilitetsplan 2024Godkendt.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional Udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet fremsatte ændringsforslag om, ”at den politiske stillingtagen til udfasning af brugen af HVO udskydes, indtil der politisk kan træffes en beslutning på et oplyst grundlag på baggrund af en sag fra administrationen om fordele og ulemper ved udfasning af HVO."
Formanden satte ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet til afstemning:
For stemte: C (3) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: Kim Rockhill (A), B (1), F (1) og Ø (2) i alt 5.
Undlod at stemme: Nicolai Kampmann (A), i alt 1.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 5):
”at udvalget beder administrationen frem mod forretningsudvalgsmødet den 7. maj 2024 at indskrive i høringssvaret, at Region Hovedstaden mener, at mobilitetsplanen skal revideres, så det indskrives at Movia vil udfase brugen af biobaserede brændstoffer - særligt i forhold til HVO og lignende brændstoffer der baseres på fødevarer. Såfremt dette kræver mindre forbehold i forhold til ambitionen om fossilfri drift i 2030, bør dette ligeledes indtænkes.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Radikale Venstre til afstemning:
For stemte: B (1), (F) 1 og Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: C (3), O (1) og Nicolai Kampmann (A), i alt 5.
Undlod at stemme: Kim Rockhill (A), i alt 1.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 6 og 7):
”at udvalget beder administrationen op mod forretningsudvalgsmødet den 7. maj 2024, at ændre høringssvaret ud fra følgende:
a) Slet ordet ”samkørsel” som eksempel i indledende tekst på flere mobilitetselementer i afsnit 2 på s. 1.
b) Tilføj i slutningen afsnit 2 på s. 2 før "Generelt bør...", at ”Specielt BRT-løsninger er afgørende for fremkommeligheden på længere sigt pga. befolkningsfremskrivningen.”
c) Tilføj før afsnittet "Vi foreslår konkret..." afsnit 5 på s. 2, at ”Gratis cykelmedtagningsforsøget er glimrende, men at der i mobilitetsplanen savnes et fokus på, at kombinationsrejser med cykel kan øge antallet af passagerer – specielt på det strategiske net. Det foreslår Regionen at arbejde systematisk med i den nye mobilitetsplan”
d) Tilføj efter afsnittet "Vi foreslår konkret...": afsnit 5 på s. 2 "Regionen foreslår også, at statens rolle i udviklingen af et BRT-net markeres stærkere. Det kræver enten en markant tilpasning af adgangen til lånefinansiering eller større økonomisk ramme, hvis kommuner og regioner skal løfte drift og anlæg."
e) Slet hele afsnit 2 på s. 3 om samkørsel og erstat med: "Regionen anerkender at samkørsel er et område i stor udvikling med potentiale og har selv oparbejdet en betydelig viden. Dog stiller Regionen sig undrende over for det store fokus på systematisk samkørsel fra mobilitetsplanens side og er bl.a. ikke overbevist om at FlexTrafik skal indarbejdes i samkørselskonceptet”.
f) Tilføj efter afsnit 3 på s. 4: "Regionen ser gerne, at alle aspekter af busdriften gøres emissionsfri og foreslår derfor konkret, at der indskrives, at såvel drift, som kabineopvarmning gøres emissionsfrit på længere sigt." ”
Formanden satte de enkelte punkter fra Socialistisk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
a)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø, (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
b)
For stemte: Kim Rockhill (A), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: Nicolai Kampmann (A), C (3) og O (1), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
c)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
d)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
e)
For stemte: A (2), B (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: C (3), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
f)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
I ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti blev litra a), c), d), e) og f) hermed godkendt, og administrationens indstilling bortfaldt hermed. Administrationen vil op mod forretningsudvalgsmødet den 7. maj 2024 indarbejde de godkendte ændringsforslag i høringssvaret.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge gældende 'Lov om trafikselskaber' udarbejder Movia med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert fjerde år en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet. Planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag. Movia har valgt i udvide planen til et strategisk dokument i form af en mobilitetsplan, der sætter retning for Movias arbejde de kommende fire år. Planen skal endelig godkendes af Movias bestyrelse, som repræsenterer ejerkredsen (Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i de to regioner). Forslaget til Mobilitetsplan 2024 er i begyndelsen af januar 2024 sendt i høring hos kommuner og regioner frem til maj 2024. Udover Movias ejere er mobilitetsplanen sendt ud til en række organisationer.
Forslag til Movias Mobilitetsplan (bilag 1, 2 og 3) og udkast høringssvar fra Region Hovedstaden (bilag 4) er vedlagt denne sag. Mobilitetsplanen godkendes endeligt i Movias bestyrelse i sommeren 2024.
Eskil Thuesen, ressourcedirektør i Movia holder på trafikudvalgets møde oplæg om mobilitetsplanen.
Kerneopgaven i Movias Mobilitetsplan (bilag 1) er at sikre en aftale om strategisk rutenet af bus- og lokaltogslinjer med tilhørende flerårigt budget mellem kommunerne, regionerne og Movia – og er en del af trafikselskabslovens formelle krav om udarbejdelsen af et strategisk grundlag, der fastlægger de overordnede principper for rutenettet og sammenhængen til statens baner.
Formålet er at give borgere, virksomheder og andre interessenter en plan for Movias offentlige servicetrafik med udgangspunkt i den statslige trafikplan for minimum fire år ad gangen. Det er dog de kommende trafikbestillinger, som fastlægger driftsomfang og dermed det endelige serviceniveau. Forslaget til Movias Mobilitetsplan tager udgangspunkt i et strategisk rutenet af linjer med høj frekvens, der sikrer gode korrespondancer til øvrige transportformer, f.eks. banerne og de direkte forbindelse til større rejsemål, der indgår i det strategiske net. De regionale bus- og lokalbanelinjer er en bærende del af det strategiske net, hvori de regionale S- og R-buslinjer samt lokalbanerne indgår (bilag 2).
Budgettet (bilag 3), som vedlagt i forslaget til Movias Mobilitetsplan, er lagt med udgangspunkt i Movias 1. behandling af budget 2024. Da der er tale om et flerårige budget, skal det betragtes som retningsgivende for perioden 2024 til og med 2027.
Udover fastsættelse af det strategiske net og understøttelse af dette, har Movia i forslaget et bud på en plan for udvikling af den kollektive transport på Sjælland og øerne. I forslaget til Movias Mobilitetsplan er der fokus på fire overordnede temaer:
1) God sammenhæng til banerne og god service på de største buslinjer, herunder BRT.
2) Idriftsættelse af nye typer af services der fremmer mobiliteten i landområderne.
3) Flere kunder i den kollektive transport gennem partnerskaber.
4) Grøn omstilling af den kollektive transport.
Region Hovedstadens udkast til høringssvar
Administrationen ser overordnet god sammenhæng mellem forslag til Movias Mobilitetsplan og Region Hovedstadens strategiske arbejde på mobilitetsområdet. Høringssvaret (bilag 4) har fokus på de områder, hvor Movias Mobilitetsplan, den regionale udviklingsstrategi (RUS) (bilag 5) og regionens trafikbestillinger kan understøtte hinanden, og hvor regionen og Movia bør styrke samarbejdet yderligere.
Det foreslås, at Region Hovedstaden bakker op om Movias forslag til udpegning af det strategiske net (bilag 1). Region Hovedstaden arbejder for at understøtte og udvikle nettet, men da de mest passageretunge af regionens ruter indgår i det strategiske net, er regionen også nødt til at tage forbehold for, at økonomiske eller politiske prioriteringer kan føre til ændringer i nettet i perioden frem mod den næste mobilitetsplan. Følgende af Region Hovedstadens ruter er ikke udpeget i det strategiske net; linje 123, E-busser: 15E, 30E, 40E, 55E og 65E samt natbusser: 90N, 91N, 93N, 94N, 97N, 98N.
Region Hovedstaden tilslutter sig hensigterne i ’Sammenhæng på tværs’ og deltager gerne i arbejdet med fremkommelighed, BRT samt analyserne for fremkommelighed for R-busser og roadpricing. Det bliver desuden vigtigt at arbejde løbende med fremkommeligheden for den øvrige regionale busdrift, herunder 250S gennem København og 600S mellem Hillerød, Roskilde og Hundige/Ishøj.
Region Hovedstaden arbejder for et øget og forbedret samarbejde mellem aktørerne i særligt den kollektive trafik. Det gode og tætte samarbejde mellem regioner, kommuner og Movia er vigtigt i dette arbejde. I høringssvaret lægges der vægt på, at Movia Mobilitetsplan skal være med til at sætte fokus på områder, hvor parterne bør styrke samarbejdet.
Derudover er trængsel, herunder konsekvenser for busserne, økonomiske udfordringer for den regionale kollektive trafik, grøn omstilling og behovet for at udvikle og understøtte nye mobilitetsløsninger gennemgående temaer i høringssvaret.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen videregive høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2024.
Sagen forelægges udvalget den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
24004597
Bilag 1: Forslag til Mobilitetsplan 2024
Bilag 2: Strategisk Net i Forslag til Mobilitetsplan 2024
Bilag 3: Budget i Forslag til Mobilitetsplan 2024
Bilag 4: Udkast til Høringssvar til forslag til Movias Mobilitetsplan 2024
Bilag 6: ÆF fra F til pkt. 2 - Høringssvar til Movias Mobilitetsplan - TRU den 24. april 2024
Bilag 7: Bilag til ÆF fra F - Markeringer af ændringer i høringssvar til Movias Mobilitetsplan
Bilag 8: Movias præsentationer til TRU den 24. april 2024
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen nedsatte i maj 2023 et ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark. Ekspertudvalget har til formål at afdække mobilitetsbehov i både yderområder og i større byer samt belyse, hvordan nye kollektive transportløsninger kan understøtte mobiliteten i hele landet. Ekspertudvalget skal derudover komme med anbefalinger til ny taktstruktur og organisering af den kollektive trafik. Eskild Thuesen, der er ressourcedirektør i Movia og medlem af ekspertudvalget, vil på mødet give et indblik i ekspertudvalgets arbejde.
Ekspertudvalget består af en formand og otte medlemmer med bred faglig indsigt i lokal kollektiv mobilitet, transport- og samfundsøkonomiske forhold og strategisk planlægning og har baggrund fra kollektiv trafikplanlægning, delemobilitet, byplanlægning og den akademiske verden.
Ekspertudvalget arbejder i tre faser:
Ekspertudvalget vil komme med en samlet afrapportering af fase 1 og 2, mens fase 3 vil afrapporteres i slutningen af 2024. Fase 3 skal tage højde for Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, der pt. forventes afrapporteret juni 2024. Ekspertudvalgets anbefalinger skal kunne realiseres indenfor de eksisterende økonomiske rammer.
Regionens administration samarbejder med de øvrige regioner og Danske Regioner om fælles regionale input og anbefalinger til ekspertudvalgets arbejde. Regionerne har leveret indspil til fase 1 (bilag 2), og arbejder på et indspil til fase 2. Med indspil til fase 1 fremhæves især vigtigheden af de regionale hovednet, og hvordan disse kan og bør understøttes og suppleres af nye mobilitetsløsninger. De regionale indspil godkendes politisk i Danske Regioners bestyrelse inden de fremsendes til ekspertudvalget.
Administrationen forventer, at ekspertudvalgets anbefalinger primært vil fokusere på landdistrikterne.
Sagen har ingen konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. april 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
24023188.
Bilag 1: kommissorium-for-ekspertudvalg-om-kollektiv-mobilitet1-a
Bilag 2: Regional mobilitet - indspil til ekspertudvalget
Bilag 3: Movias præsentationer til TRU den 24. april 2024
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling besluttede på mødet den 10. januar 2023 at udmønte 1 mio. kr. til udarbejdelse af en mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet. Mobilitetsanalysen bliver gennemført i et tæt samarbejde mellem Københavns Kommune, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden. Arbejdet bliver fuldt af en politisk styregruppe bestående af regionsrådsformanden, Teknik- og Miljøborgmesteren fra København samt KKR formandsskabet. Fase 1 af mobilitetsanalysen er nu gennemført.
På mødet vil Simon Baadsgaard fra Urban Creators og Henrik Paag fra Artelia præsentere de væsentligst resultater fra analysen. Resultaterne fremgår desuden af vedlagte rapport (bilag 2).
Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden vedtog i 2017 at arbejde sammen om at sikre finansiering til 10 særligt prioriterede fælles VIP infrastrukturprojekter de såkaldte VIP-projekter. Arbejdet har resulteret i, at 8 af projekterne indgår i Aftale om Infrastrukturplan 2035, der blev vedtaget i Folketinget i juni 2021. Udfordringerne for mobiliteten i hovedstadsområdet rækker dog ud over Infrastrukturplan 2035. Derfor besluttede Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden, at igangsætte en proces, der - sideløbende med arbejdet for de nuværende VIP infrastrukturprojekter - skulle lede til en opdateret strategi for infrastruktur og mobilitet på tværs af hovedstadsregionen, herunder evt. udpegelse af nye VIP projekter.
Som led i den proces har Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden vedtaget en fælles vision for fremtidens mobilitet i hovedstadsområder (bilag 1) og besluttet, at igangsætte en fælles tværgående analyse af mobiliteten i og på tværs af hovedstadsområdet, der kan styrke vidensgrundlaget. Herunder kortlægge mulighederne for og med hvilke greb trængslen og den samlede CO2-udledning fra vejtrafikken i hovedstadsområdet kan reduceres, mulighederne for at fremme kollektiv transport og aktiv transport (cykel og gang) kan forbedres, samt mulighederne for at reducere støj og luftforurening. På baggrund af analysen vil der i 2025 i samarbejde med KKR Hovedstaden blive drøftet om der skal udpeges nye VIP infrastrukturprojekter.
Den tværgående mobilitetsanalyse skal øge vidensgrundlaget om potentialer og udfordringer for den tværgående mobilitet i hovedstadsområdet. Derudover skal analysen indgå som del af vidensgrundlag i forbindelse med efterfølgende drøftelser i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden omkring fælles prioriterede infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger i hovedstadsregionen, der igangsættes i 2025 når rapporten er færdig. Analysen beskæftiger sig med den mobilitet og infrastruktur, som har betydning på tværs af kommuner.
Rammerne for mobilitetsanalysen
Som ramme for analysen er der udarbejdet en vision (bilag 1), der skal danne grundlag for det fremadrettede arbejde for fælles prioriterede infrastrukturprojekter i hovedstadsområdet. Visionen lægger op til et samarbejde mellem regionen og kommunerne om infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger, der skal:
En analyse i to faser
Analysen er opdelt i to faser, hvor den første fase er en analysedel, som løber til foråret 2024. Anden fase fokuserer på indsatser og fremtidssecenarier (mobilitetsløsninger, infrastrukturprojekter og adfærdsmæssige greb) og afsluttes ultimo 2024.
Fase 1 har haft til formål at give en aktuel status og en opdateret fremskrivning af mobiliteten i hovedstadsområdet. Udviklingen af mobiliteten i hovedstadsområdet er fremskrevet frem mod 2025 og 2035 ved modelberegninger i trafikmodellen Compass. Sideløbende er kommunale planer og politikker på mobilitetsområdet blevet kortlagt, og der har været hhv. informationsmøde og heldagsworkshop med kommunerne i hovedstadsregionen samt dialog og møder med en række interessenter, herunder DSB, Metro, Movia, Supercykelstisamarbejdet og Region Sjælland. Parterne i Greater Copenhagen samarbejdet orienteres løbende.
Fremskrivningen skal danne et fælles grundlag for det videre arbejde i Fase 2 med at udpege relevante indsatser og løsninger, der kan styrke sammenhængen på tværs af regionen, fremme en mere effektiv, aktiv og klimavenlig mobilitet, samt styrke fremkommelighed på vej og i den kollektive transport (jf. visionen). På baggrund af resultater og læring fra fase 1 og med input fra kommunerne og regionen samt inddragelse af bl.a. trafikselskaber peges på en række indsatser - mobilitetsløsninger og infrastrukturprojekter - i fase 2. Disse benyttes til at sammensætte og beregne 3-5 fremtidsscenarier scenarier, der kan bidrage til at løse de mobilitetsudfordringer i hovedstadsområdet. Effekterne af de forskellige scenarier beregnes i trafikmodellen Compass.
Konklusionerne fra fase 1
Analysen i fase 1 har fremskrevet mobiliteten i hovedstadsområdet frem mod 2035 ved modelberegninger i trafikmodellen Compass. 2025 er basisår for analysen, hvilket betyder at projekter, der tages i brug til og med 2025, er inkluderet i tallene for basisåret, herunder f.eks. Hovedstadens Letbane og udvidelsen af metrolinje M4. I fremskrivningen til 2035 er besluttede og finansierede projekter frem mod 2035 taget med i modellen.
Det er i fremskrivningen forudsat, at kørselsomkostninger med bil vil falde, mens de kollektive takster forventes at stige. Befolkningsudviklingen frem mod 2035 er baseret på kommunernes seneste befolkningsprognoser og forventes samlet for hele hovedstadsområdet at være på 6%. Det er desuden forudsat, at bilparken vil vokse med 9% i perioden, hvilket betyder, at bilejerskabet (antallet af biler pr 1.000 indbyggere) i hovedstadsområdet stiger med 3% frem mod 2035.
Analysen viser at:
På mødet vil udvalget få resultaterne fra fase 1 præsenteret hvorefter udvalget vil have mulighed for at drøfte resultaterne og pege fokusområder, der kan indgå i det videre arbejde med udpegning af fremtidsscenarier.
Videre proces
På baggrund af resultaterne fra fase 1 samt input fra udvalget, KKR Hovedstaden, kommunerne m.fl. udpeges en række indsatser og løsninger i fase 2. Disse benyttes til at sammensætte og beregne 3-5 fremtidsscenarier, der med udgangspunkt i projektets fælles vision kan bidrage til at løse mobilitetsudfordringerne i hovedstadsområdet. Effekterne af scenarierne beregnes i trafikmodellen Compass.
Analysearbejdet afsluttes i udgangen af 2024 og resultaterne vil blive forelagt udvalget i februar 2025.
På baggrund af analysen vil der primo 2025 i samarbejde med KKR Hovedstaden blive indledt en proces med henblik på at udpege nye prioriterede infrastrukturprojekter og mobilitetløsniger.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil konklusionerne fra udvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med udarbejdelse af scenarier i fase 2.
I samarbejde med KKR Hovedstaden og Københavns Kommune vil der bliver udarbejdet en pressemeddelelse.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. april 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22068435
Bilag 4: Oplæg om mobilitetsanalyse fase 1
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet
Anbefalet
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
SOSU H har ved mail af den 26. marts 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til at ansøge Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at kunne udbyde grundforløb 2 (GF2) rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup (Bilag 1).
Regionsrådet anbefalede på deres møde d. 30. januar 2024, at SOSU H oprettede grundforløb 1 Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup (bilag 2).
SOSU H har bedt om svar af Region Hovedstaden senest den 25. april 2024, og i det tilfælde at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler høringssvaret videre til forretningsudvalget og regionsrådet den 7. maj 2024, vil høringssvaret blive sendt til SOSU H med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 14. maj 2024.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om oprettelse af grundforløb 2
SOSU H har ved årsskiftet 2023/2024 gennemført en høring hos ZBC og Region H og på den baggrund søgt og fået ministeriets godkendelse af et lokalt udbud af GF1, Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup. De ønsker på nuværende tidspunkt at supplere med en godkendelse af et lokalt udbud af Grundforløb 2 til den pædagogiske assistentuddannelse på samme lokation.
SOSU H er i løbende dialog med Høje Taastrup Kommune om et lokalt udbud og begge parter ønsker at kunne tilbyde elever både Grundforløb 1 og Grundforløb 2 rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse.
I lighed med udbuddet på Grundforløb 1, vil Grundforløb 2 blive placeret i Taastrupgård og vil omfatte elever over og under 25, primært fra Høje Taastrup Kommune og eventuelt nabokommuner. Udbuddet er begrundet i en potentiel elevgruppe i og omkring Tåstrupgård, samt et voksende behov for pædagogisk uddannede medarbejdere i Høje Taastrup kommune.
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at der i forlængelse af oprettelse af GF1 er grundlag for at oprette GF2 rettet mod pædagogisk assistent ved Taastrupgård i Høje-Taastrup, så eleverne har mulighed for at fortsætte deres uddannelse i området. Frafald fra erhvervsuddannelserne sker særligt i overgangene mellem forløbene, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt at gøre overgangen så ukompliceret så muligt.
Taastrupgård er på regeringens liste over udsatte boligområder og parallelsamfund (den såkaldte ghetto-liste), bl.a. pga. at 77,3% af beboerne kun har grundskolen som højeste uddannelse. Det vurderes derfor, at lokale muligheder for at tage uddannelser kan have en positiv indvirkning på uddannelsesniveauet i området, særligt muligheden for at tage en erhvervsuddannelse indenfor velfærdsområdet.
Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar (bilag 3) sendes til SOSU H på vegne af regionsrådet.
Den brede uddannelsesdækning er et indsatsområdet i den regionale udviklingsstrategi, og herunder er der et særligt fokus på campus i de områder, hvor det giver mening ift. uddannelsesdækningen. Administrationen er ved at indsamle erfaringer om campus, og er også i dialog med Høje Taastrup kommune om mulighederne for oprettelse af et campus i kommunen, og hvordan regionen kan understøtte kommunens arbejde på området.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til SOSU H, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om udbud af grundforløb rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. marts 2024, forretningsudvalget d. 7. maj 2024 og regionsrådet d. 14. maj 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24021441
Bilag 3: Bilag 3 Høringssvar vedr. oprettelse af GF2 rettet mod pædagogisk assistentuddannelse
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Adminstrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Sagen blev udskudt på mødet til senere behandling.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 21. juni 2022, at Udvalget for Trafik og Regional Udvikling skulle på studietur til Hamborg med henblik på at opnå viden og inspiration om Hamborgs kollektive trafiknet samt byens bestræbelser på at innovere den kollektive trafik med nye mobilitetsløsninger og et mere smidigt billetsystem.
Denne sag udgør en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Udvalget for trafik og regional udvikling var på studietur i Hamborg fra den 28. februar til 1. marts 2024. Programmet samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.
I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen:
Onsdag den 28. februar
Udvalget ankom til Hamborg med tog om eftermiddagen og besøgte kort efter ankomst on-demand servicen i Hamborg, MOIA.
MOIA er en samkørselsservice, der har været en del af det kollektive trafiknet siden 2023. Virksomheden blev oprettet i 2017.
Besøget hos MOIA bestod af en fremvisning af køretøjer ved en af deres tre hubs, hvor deres køretøjer kører ud fra, og et oplæg, hvor udvalget blev præsenteret for MOIA som en service i den kollektive trafik. MOIA dækker de huller, der er i det kollektive trafiknet, og deres mål er at mindske privatbilismen i Hamborg. Servicen fungerer ved, at passagerer booker deres tur via en app, og herefter bliver man samlet op ved et opsamlingspunkt af en bil, hvor de øvrige passagerer skal i nogenlunde samme retning. Man kører sammen med andre fremmede, og der vil være passagerer i løbet af ens tur, der stiger af og på. På en skærm i bilen vil ens initialer fremgå, og skærmen vil fortælle dig, når dit stop kommer, og du skal stige af. Da det ikke er en taxaservice, vil man aldrig blive hentet eller sat af præcist ved ens start- eller endestation, og man vil derfor stadig skulle gå et stykke i løbet af sin rejse med MOIA.
Torsdag den 29. februar
Udvalgets første besøg på andendagen var hos Hochbahn. Hochbahn driver nettet for U-bahn (tilsvarende den københavnske metro) og busser i Hamborg. Deres mål er at mindske privatbilismen i Hamborg. Hochbahn udvikler deres service efter strategien Hamborg Takt, som betyder, at man som passager i Hamborg skal kunne få et transporttilbud inden for 5 minutter i 2030. Hamborg fungerer som en modelby inden for den kollektive trafik for resten af Tyskland.
Hochbahn arbejder på at få 10.000 førerløse køretøjer inden 2030 og samarbejder med Holon om at få udviklet en førerløs bus, hvor de første forsøg med bussen begynder i 2025.
Dagens andet besøg var hos HVV. HVV er en koordinerende transportorganisation for Hamborgs kollektive trafik. HVV sikrer samspil mellem blandt andet Hochbahn og Deutsche Bahn. De blev oprettet i 1965, og i 1967 skabte de et samlet billetsystem for Hamborgs kollektive transportservices. Målet er, at der i Hamborg skal være 20% privatbilisme, modsat de nuværende 32%.
Udvalget fik nærmere indblik i Hamborgs billetsystem, herunder Deutschland Ticket, som er en billet til 50 euro for en måned, hvor man kan køre med lokal, kollektiv transport i hele Tyskland. Billetten er ikke en permanent forordning, men blev besluttet af den tyske regering for at få passagerne tilbage efter corona, og der er afsat ca. 3 milliarder euro til billetten i perioden 2022-2025. I Hamborg har billetten fået byens passagertal i den kollektive trafik op på før-corona-niveau. HVV viste, at der siden 2000 har været en stærk stigning i antallet af passagerer i den kollektive trafik, og deres prognoser forventer en 50% stigning i antallet af passagerer i 2030.
Udvalget afsluttede dagen med en byvandring i Spreicherstadt, som er Hamborgs gamle lagerdistrikt, og i deres nye bydel HafenCity.
Fredag den 1. marts
Udvalget besøgte Hamborgs Ministerie for Trafik og Mobilitetsomstilling, hvor de blev budt velkommen af ministeren, Martin Bill. Ministeriets embedsmænd for Hamborgs baner holdt et oplæg med fokus på Hamborg som knudepunkt i Nordeuropa for passager- og godstransport på skinnerne. Hamborg er allerede en flaskehals og oplever trængsel på deres togbaner, og derfor arbejder man på en udbygning af skinner og forbindelser i fremtiden. Alene Hamborg Hovedbanegård har 550.000 passagerer om dagen, og derfor udbygger de også Altona station mod nord i byen for at kunne aflaste hovedbanen.
Det blev tydeligt, at Hamborg og Tyskland laver store investeringer i den kollektive trafik og infrastruktur. Deutschland Takt er et projekt, hvor man vil skabe bedre frekvens og sammenhæng på afgange og bedre forbindelser mellem de tyske byer. Der er blevet afsat midler til at kunne realisere løsningerne for at nå i mål over de næste mange årtier.
Om eftermiddagen rejste udvalget tilbage med toget hjem til Danmark.
Udvalget for trafik og regional udvikling har på studieturen fået nyttig viden i forhold til initiativer til og erfaringer med, hvordan Hamborg arbejder aktivt med innovative tiltag for at skabe bedre forbindelser og en mere smidig rejse med den kollektive trafik i byen, og hvordan de er lykkedes med at øge passagertallet i den kollektive transport.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for udvalget for trafik og regional udvikling beløber sig på 58.105 kr. for i alt 12 personer fordelt over 3 dage (se bilag 3 for uddybet budget og regnskab).
| Udgiftsposter | Budget | Faktiske forbrug |
| Togbilletter (København-Hamborg) t/r | 15.000 kr. | 7.229 kr. |
| Hotel inkl. morgenmad | 30.800 kr. | 28.104 kr. |
| Forplejning | 42.000 kr. | 16.505 kr. |
| Øvrige transportudgifter | 20.000 kr. | 1.116 kr. |
| Værtsgaver | 3.000 kr. | 3.288 kr. |
| Kulturelt indslag | 3.000 kr. | 1.864 kr. |
| I alt | 113.800 kr. | 58105,2 kr. |
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Administration:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Ved tiltrædelse af indstilling er afrrapportering og regnskab for udvalget for trafik og regional udvikling studietur godkendt.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
22072271
Bilag 2: Regnskab for Hamborg studietur 2024
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 5. marts 2024, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen for drøftelserne i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over eventuelle puljer inden for udvalgets områder, hvor finansieringen udløber.
På udvalgsmødet vil centerdirektør, David Meinke, præsentere budgetprocessen.
Forud for budgetforhandlingerne i august/september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker at indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger (skabelon vedhæftet som bilag 1).
Hensættelse af politisk råderum for regional udvikling
Inden for udvalget for trafik og regional udviklings ressort kan der stilles forslag til budgetinitiativer, som kan afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Men grundet en presset økonomi for det regionale udviklingsbudget i de kommende år, foreslår administrationen, at der ikke kommer et politisk råderum for regional udvikling til budgetforhandlinger af budgetaftale for 2025, men hensætte midler til reducere besparelse i de kommende år.
Den endelige efterregulering til Movia i 2025 er opgjort til 1,7 mio. kr. Ved udarbejdelsen af regionens budget for 2024 udgjorde Movias estimat for efterreguleringen i 2025 35,8 mio. kr., som blev indarbejdet i BO2025. Den høje forventning til efterreguleringen skyldtes et lavere passagerniveau end forventet ved budgetlægningen i efteråret 2022. Passager- og indtægtsniveauet rettede sig i nogen grad i løbet af 2023, ligesom en genberegning af den statslige Covid-kompensation i 2022 sammen med ekstraordinær tilbageholdenhed vedr. administrative udgifter i Movia i 2023 har ført til, at efterreguleringen udgør under 1 pct. af de indbetalte acontobetalinger.
Derudover vil effektiviseringsgevinsten ved flytning af hovedsæde for Lokaltog A/S også blive indarbejdet i 2025. Dermed opstår et råderum inden for den samlede økonomi til Regional Udvikling. Det er administrationens vurdering, at de forudsatte besparelser på kollektiv trafik på 6 mio. kr. i 2025 fastholdes. Dette i lyset af kommende behov for investeringer i lokalbaner og en beslutning om at etablere vendespor ved Favrholm Station.
Det foreslås, at de 5 mio.kr. i råderum hensættes til en eventuel negativ efterregulering til Movia i årene fremover. Midlerne afsættes alene for 2025.
I budgettet for regional udvikling for 2025 er der allerede reserveret midler i budgetkredsen til prioritering af projekter under Den Regionale Udviklingsstrategi. Uden et politisk råderum for regional udvikling, anbefaler administrationen, at udvalgene videregiver tekstforslag til forhandlingerne i budgetaftalen for 2025, som er rammesættende for prioritering og udmøntning af indsatsområderne i puljerne under Den Regionale Udviklingsstrategi i 2025. Administrationen vil i budgetprocessen bidrage med kvalificering af tekstforslag.
Den Regionale Udviklingsstrategis indsatsområder for 2024-2025
Regionsrådet besluttede ved godkendelsen af Den Regionale udviklingsstrategi 2024 en række indsatsområder, der skal være særligt fokus på i 2024-25, og som skal igangsættes via projekter udmøntet i de tre puljer - indsatsområderne kan læses uddybet i bilag 2.
Proces
Som udgangspunkt må udvalget maksimalt indstille fem forslag til budgetinitiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem forslag, og kan således indstilles herudover. Udvalget har derudover mulighed for at fremsætte tekststykker, som ikke har budgetmæssige konsekvenser. Den sædvanlige proces for forslag til budgetinitiativer vil stadig gælde for forslag under sundhedsbudgettet.
Men da administrationen ikke forventer et politisk råderum for det regional udviklingsbudget, vil det dog ikke være muligt at stille et forslag til udgiftsdrivende budgetinitiativ for projekter/indsatser inden for det regional udviklingsbudget, uden at der i forslaget fremgår, hvor midlerne skal omprioriteres fra.
De initiativer og tekstforslag, som bliver videregivet fra udvalget, anses ikke som vedtagne i det kommende budget alene, fordi udvalget har prioriteret dem, men vil indgå i de efterfølgende budgetforhandlinger.
På dette indledende møde kan udvalget drøfte de overordnede tanker og forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at indstille til budgetdrøftelserne i august. Udvalgets medlemmer kan efterfølgende frem til 1. maj 2024 fremsende forslag til budgetinitiativer, der skal indgå i udvalgets første drøftelse i maj. Forslagene skal sendes til udvalgssekretæren Josephine Sandal på josephine.sandal@regionh.dk.
Overordnet tidsplan for udvalget for trafik og regional udvikling
1. drøftelse af budgetinitiativer
På baggrund af administrationens anbefaling til proces for budgetprocessen for det regionale udviklingsbudget, skal udvalget den 16. maj drøfte de indkomne tekstforslag til puljer under Den Regional Udviklingsstrategi og evt. besparende eller ikke-udgiftdrivende forslag til budgetinitiativer. Alle forslag skal være stillet inden mødet senest 1. maj. Udvalget skal på mødet prioritere tekstforslag, som udvalget ønsker at få kvalificeret af administrationen med henblik på, at udvalget kan prioritere endelige tekstforslag, som kan indgå i budgetforhandlingerne, på et kvalificeret grundlag. Initiativerne skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 1).
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af tekstforslagene. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af tekstforslagenes konsekvenser samt beskrivelse af, om initiativet bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 pct. CO2-reduktion i 2030.
Fristen for at stille tekstforslag til puljer under Den Regional Udviklingsstrategi og evt. besparende eller ikke-udgiftdrivende forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 1. maj 2024.
Forslagene skal sendes til udvalgssekretæren Josephine Sandal på josephine.sandal@regionh.dk.
2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 19. juni skal udvalget drøfte og vælge de tekstforslag og evt. besparende eller ikke-udgiftdrivende forslag til budgetinitiativer, som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
Udvalget skal senest den 26. juni have fremsendt deres tekstforslag og evt. prioriterede besparende eller ikke-udgiftdrivende forslag til budgetinitiativer,.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2024-27 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2024.
Oversigt over skrænter på udvalgets område
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om den kommende budgetproces i udvalget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24 april 2024. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativ den 16. maj 2024 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 19. juni 2024.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om Budget 2025, som foregår efter sommerferien.
David Meinke/Iben Fibiger
24000938
Bilag 1: Skabelon til kvalificering af budgetinitiativer_budget 2025
Bilag 2: Indsatsområder_i_Den_regionale_udviklingsstrategi_2024
Bilag 3: TRU budgetpræsentation
Tomt indhold
Tomt indhold
Tomt indhold