Bilag 1: Bilag 1_HøringsnotatAdministrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt, idet sag 7 behandles efter sag 4.
Brian Høier (A), Sadek Al-Amood (F) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
1. at godkende, at tilbageleveret kapacitet fra Amager ikke genopslås i samme område.
2. at godkende, at den tilbageleverede kapacitet omfordeles til området Vesterbro.
Godkendt.
Brian Høier (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionen arbejder for at sikre let og lige adgang til praktiserende læger for alle borgere, herunder at den eksisterende kapacitet i almen praksis anvendes bedst muligt gennem relevant omfordeling af tilbageleverede kapaciteter.
Aktuelt er én kapacitet blevet leveret tilbage til regionen fra en praktiserende læge på Amager. Administrationen vurderer, at kapaciteten bør omfordeles til planlægningsområde Vesterbro.
Læger, der ophører i almen praksis, står almindeligvis selv for at overdrage kapaciteten til nye læger, hvilket sker gennem salg. I de tilfælde, hvor lægen ikke selv lykkes med at overdrage kapaciteten til nye læger, vil kapaciteten blive leveret tilbage til regionen. Lægedækningen analyseres i de områder, hvor kapaciteter leveres tilbage til regionen. Med analysen vurderer administrationen, hvorvidt der bør ske en omfordeling af de tilbageleverede kapaciteter til andre planlægningsområder end dem, hvor kapaciteten kom fra.
Administrationen har vurderet relevansen af at omfordele den tilbageleverede kapacitet fra Amager og fundet, at der er basis for at omfordele den til et andet område i regionen. Administrationens vurdering har været sendt i høring til PLO-Hovedstaden (PLO-H) og Københavns Kommune (bilag 1) som følge af den procedure, der blev godkendt i Regionsrådet i 2021. I høringssvarene argumenterer kommunen og PLO-H for at fastholde kapaciteten på Amager.
Omfordeling af tilbageleveret kapacitet
Hvis kapaciteten genopslås i planlægningsområde Amager, vil det medføre overkapacitet, og den eksisterende lægekapacitet i regionen vil ikke blive anvendt hensigtsmæssigt. Det vil også betyde, at lægerne på Amager ikke vil kunne få det antal patienter, de ønsker at varetage, jf. Lægedækningsundersøgelsen for 2024. Det udfordrer lægernes vilkår for bæredygtig praksisdrift og kan på samme tid forværre udfordringer med rekruttering af læger til området, hvis lægerne ikke forventer at kunne få det patientgrundlag, de ønsker. Derudover er der udover den tilbageleverede kapacitet yderligere to kapaciteter på vej til Amager.
Høringssvar og administrationens bemærkninger
Administrationen har modtaget høringssvar fra PLO-H og Københavns Kommune, der begge i deres høringssvar giver udtryk for, at de er uenige i administrationens vurdering. De samlede høringssvar fremgår af bilag 2. Nedenfor fremlægger administrationen en samlet vurdering efter høring af parterne.
PLO-H og Københavns Kommune skriver i deres høringssvar, at de ikke mener, det er hensigtsmæssigt at fjerne kapacitet fra et lægedækningstruet område. Det er korrekt, at Amager i 2024 har været regionalt lægedækningstruet område i henhold til praksisplanen. Administrationen bemærker dog, at udfordringen på Amager i høj grad er relateret til manglende rekruttering af læger – ikke manglende kapacitet. Det er derfor en misforståelse, at det vil være forkert at fjerne kapacitet fra et område, blot fordi det er defineret som lægedækningstruet i henhold til praksisplanen. Tværtimod kan overkapacitet i et område forværre eksisterende rekrutteringsudfordringer, fordi lægerne ikke vil kunne få et for dem tilstrækkeligt patientgrundlag.
Københavns Kommune gør i deres høringssvar opmærksom på, at Amager er en bydel med socialt udsatte borgere, og at en afstand på 5 km. til nærmeste læge vil være en barriere for disse borgere. Forsyningsforpligtelsen på 5 km. er bestemt i sundhedsloven og er dermed ikke noget, regionen har indflydelse på, eller som kan indgå i administrationens vurdering. I resten af regionen – uden for København - er afstandskravet i sundhedsloven 15 km.
PLO-H bemærker i deres høringssvar, at det gennemsnitlige antal af patienter i praksis på Amager, på tidspunktet for udsendelsen af høringsnotatet, var højere end det antal af patienter, som lægerne havde ønsket at varetage, jf. Lægehøringen 2023. Det kan indikere, at lægerne aktuelt har flere patienter tilknyttet deres praksis, end de ønsker at have. Dog er der taget højde for dette i administrationens vurdering, idet der er to kapaciteter på vej til området, udover den tilbageleverede kapacitet. Derudover har lægerne på Amager i Lægehøringen 2024 ønsket at varetage et højere antal patienter pr. kapacitet, end de gjorde i Lægehøringen 2023.
Administrationen vurderer således, at der ikke er nye oplysninger i høringssvarene fra PLO-H og Københavns Kommune, der ændrer grundlaget for administrationens oprindelige vurdering. Derfor er administrationens anbefaling fortsat, at kapaciteten på Amager omfordeles til andre områder i regionen.
Forslag om placering af tilbageleveret kapacitet
Administrationen foreslår, at den tilbageleverede kapacitet placeres på Vesterbro. Forslaget bygger på den ”tildelingsmodel”, der er godkendt i Regionsrådet d. 17. august 2021. Modellen peger ikke på et absolut kapacitetsbehov i enkelte områder, men identificerer områder, hvor der kan være grund til at placere eventuelle ledige kapaciteter. Udpegningen af områder sker på baggrund af aktuelle data vedrørende:
Områderne Vesterbro, Hørsholm og Tårnby får alle en samlet score på to point i modellen og er dermed de tre områder med den højeste score. Ud fra en helhedsvurdering af kapacitetsbehov i de tre områder er det administrationens vurdering, at Vesterbro bør tildeles kapaciteten. Ved at placere kapaciteten i Vesterbro, vil det være muligt at være på forkant med at understøtte lægedækningen for borgerne i det voksende byområde ’Sydhavnen’, som er del af planlægningsområdet Vesterbro.
Hvis udvalget tilslutter sig ovenstående vurdering og godkender omfordelingen, vil den tilbageleverede kapacitet fra Amager blive omfordelt til Vesterbro. Hvis udvalget ikke tilslutter sig omfordeling, vil kapaciteten blive genopslået på Amager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. november 2024.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
24045650
Bilag 2: Bilag 2 - samlede høringssvar
Det indstilles, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender
Formanden satte indstillingerne til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), F (1), V (1), Ø (1)
Imod stemte: C (2)
Undlod at stemme: 0
I alt 9.
Indstillingerne var herefter godkendt.
Brian Høier (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
I december 2019 godkendte det daværende udvalg for forebyggelse og sammenhæng, at der som supplement til den årlige kapacitetsvurdering blev etableret en pulje med 10 ekstra kapaciteter i almen praksis, der kan benyttes til at udbygge kapaciteten i specifikke planlægningsområder ved uforudsete lægedækningsudfordringer. Den 21. november 2023 reviderede udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kriterierne i modellen for udmøntning af de resterende 'puljekapaciteter'. Målet med revisionen var at få udmøntet flere af puljekapaciteterne. Der er aktuelt udmøntet syv af de ialt 10 puljekapaciteter.
Ifølge modellen for udmøntning af puljekapaciteter bør planlægningsområderne Tårnby og Hørsholm tildeles puljekapaciteter, da data, jf. nedenstående, viser, at der er opstået et ekstraordinært lægedækningsbehov. Udvalget bedes med denne sag tage stilling til, hvorvidt der skal udmøntes puljakapaciteter til Tårnby og Hørsholm, samt drøfte tilbageholdelse af de resterende puljekapaciteter.
Brug af puljekapacitetsmodellen i almen praksis fremover
Administrationen anbefaler, at der fremover bør udvises nogen tilbageholdenhed ift. at udmønte puljekapaciteter. Dette skyldes at man vil flugte med regeringens forslag til en sundhedsreform, hvoraf det fremgår, at der allerede pr. 1. juli 2025 bør være et stop for udmøntning af yderligere ydernumre, i områder med relativ høj kapacitet. Derudover anbefales det også i lyset af den forventede beslutning om en samlet østdansk region.
Udvalget bedes på den baggrund beslutte, hvorvidt udvalget bakker op om denne linje. Hvis der er enighed om at udvise tilbageholdenhed, vil administrationen ikke fortsætte de månedlige screeninger af kapaciteten for at vurdere, om der skal udmøntes puljekapaciteter. Administrationen vil i stedet ændre kadencen, så ledes at der foretages kapacitetsscreeninger hvert kvartal. Regionen har uanset puljekapaciteter fortsat mulighed for at forbedre den geografiske lighed for borgerne samt at sikre den mest hensigtsmæssige anvendelse af den samlede kapacitet gennem omfordeling af kapaciteter, der tilbageleveres til regionen.
Tilbageholdelse af puljekapaciteter i Tårnby og Hørsholm
Det er administrationens anbefaling, at puljekapaciteterne i almen praksis ikke udmøntes i hverken Tårnby eller Hørsholm. Udvalget har ved mødet d. 22. august 2024 besluttet at tilbageholde en puljekapacitet til Tårnby, og det er administrationens vurdering, at udviklingen i situationen i Tårnby ikke har ændret på behovet for udmøntning af kapacitet i området. Det fremgår af sagen nedenfor, at det er muligt for borgerne i både Tårnby og Hørsholm at vælge mellem to almen praksis inden for henholdsvis 5 og 15 km. afstand, selvom der ikke udmøntes en puljekapacitet. Regionens forsyningsforpligtelse er dermed overholdt og anbefalingen understøtter, at der ikke udmøntes unødig kapacitet - både af hensyn til lægedækningen i Region Hovedstaden og på tværs af Østdanmark.
Baggrund for administrationens anbefaling:
Med den aktuelle model for puljekapaciteter vurderer administrationen løbende behovet for ekstra kapacitet for almen praksis i regionens planlægningsområder ud fra følgende tre kriterier:
Alle tre kriterier skal være opfyldt for, at der kan udmøntes en puljekapacitet i et planlægningsområde.
Planlægningsområdet Tårnby opfylder alle tre kriterier, idet:
Planlægningsområdet Hørsholm opfylder alle tre kriterier, idet:
Lægedækning i Tårnby og i de omkringliggende planlægningsområder
Det er administrationens vurdering, at det stadig vil være muligt for borgere i Tårnby at vælge mellem to åbne praksis inden for 5 km. fra deres bopæl, selvom der ikke udmøntes en puljekapacitet, hvilket illustreres i nedenstående tabel og kort. Af tabel og kort fremgår det, at der er ledige patientpladser og åbne praksis i Tårnby samt i de omkringliggende områder. Derfor anbefaler administrationen, at der ikke udmøntes en puljekapacitet i Tårnby. Anbefalingen er i tråd med linjen om at udvise nogen tilbageholdenhed, jf. tidligere i sagen.
Tabel 1: Oversigt over ledige patientpladser og lukkede almen praksis i Tårnby og omkringliggende områder
| Planlægningsområde | Ledige patientpladser i åbne praksis pr. 8. oktober 2024 | Praksis med lukket for tilgang pr. 8. oktober 2024 | Praksis med lukket for tilgang de seneste tre måneder |
| Tårnby | 2.757 | 69% | 77% |
| Dragør | 1.568 | 40% | 47% |
| Amager | 6.302 | 64% | 69% |
Note: Data er opgjort pr. 8. oktober 2024.
Figur 1: Kort over åbne og lukkede almen praksis i Tårnby og omkringliggende områder
Note: Grønne markeringer indikerer, at praksis er åben for tilgang, og røde markeringer indikerer, at praksis er lukket for tilgang.
Lægedækning i Hørsholm og i de omkringliggende planlægningsområder
Det er administrationens vurdering, at det stadig vil være muligt for borgere i Hørsholm at vælge mellem to åbne praksis inden for 15 km. fra deres bopæl, selvom der ikke udmøntes en puljekapacitet. Dette skyldes, at der er ledige patientplader i de omkringliggende planlægningsområder, jf. nedenstående tabel og kort. Derfor anbefaler administrationen, at der ikke udmøntes en puljekapacitet i Hørsholm. Anbefalingen er i tråd med linjen om at udvise nogen tilbageholdenhed, jf. tidligere i sagen.
Tabel 2: Oversigt over ledige patientpladser og lukkede almen praksis i Hørsholm og omkringliggende områder
| Planlægningsområde | Ledige patientpladser i åbne praksis pr. 8. oktober 2024 | Praksis med lukket for tilgang pr. 8. oktober 2024 | Praksis med lukket for tilgang de seneste tre måneder |
| Hørsholm | 104 | 78% | 78% |
| Fredensborg | 2.503 | 33% | 50% |
| Rudersdal | 4.414 | 41% | 47% |
| Allerød | 397 | 43% | 39% |
Note: Data er opgjort pr. 8. oktober 2024.
Figur 2: Kort over åbne og lukkede almen praksis i Hørsholm og omkringliggende områder
Note: Grønne markeringer indikerer, at praksis er åben for tilgang, og røde markeringer indikerer, at praksis er lukket for tilgang.
Hvis udvalget beslutter at udvise tilbageholdenhed ift. at udmønte puljekapaciteter, vil administrationen ændre praksis således at der vil foretages kapacitetsscreeninger kvartilvis i stedet for månedligt. Hvis udvalget beslutter ikke at udmønte puljekapaciter i Tårnby og Hørsholm, vil der ikke blive slået kapaciteter op i de to planområder.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. november 2024.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
24065911
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning, idet udvalget anerkendte stigningen i rettidigt afsendte genoptræningsplaner for ambulante besøg på Rigshospitalet. Udvalget ønskede, at der fremover skal være fokus på kvaliteten af genoptræningsplaner blandt andet fra privathospitaler. Der skal fortsat arbejdes på hvordan man kan øge procentsatsen for rettidigt afsendte genoptræningsplaner, for ambulante besøg.
Brian Høier (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget fik på mødet den 22. april 2024 en orientering om status for rettidig afsendte genoptræningsplaner til kommunerne. Udvalget anerkendte, at der har været en forbedring inden for området, men ønskede også at høre nærmere dels fra hospitalerne om årsager til manglende rettidig afsendelse, og dels fra kommuner om den manglende rettidighed giver problemer. Udvalget ønskede i den forbindelse en ny status efter et halvt år. Udvalget orienteres med denne sag om seneste status for rettidighed samt tilbagemeldinger fra hospitaler og kommuner.
Rettidige genoptræningsplaner er et vigtigt element i et sammenhængende patientforløb og et godt tværsektorielt samarbejde.
Ifølge bekendtgørelsen om genoptræningsplaner har patienter ret til at få udarbejdet og udleveret en genoptræningsplan senest ved udskrivelse, hvis der er et lægeligt vurderet behov for genoptræning. For kommunerne er det vigtigt, at genoptræningsplaner afsendes hurtigt efter, at en borger bliver udskrevet eller afsluttet ambulant fra hospitalet, da kommunerne er forpligtet til at starte genoptræningen inden for syv dage efter henholdsvis udskrivelse og ambulant afslutning.
Regionerne har sammen med den nationale bestyrelse for sundheds-it fastlagt, at målet for, at en genoptræningsplan sendes/udleveres ”senest ved udskrivelse”, er afsendelse inden for 12 timer efter udskrivelse eller afslutning af et ambulant forløb.
Den seneste udvikling
Udviklingen for rettidigt afsendte almene genoptræningsplaner det seneste år (september 2023 – august 2024) har været karakteriseret ved:
Figur 1: Rettidigt afsendte genoptræningsplaner for indlagte patienter, september 2023-august 2024
Figur 2: Rettidigt afsendte genoptræningsplaner for ambulante patienter, september 2023-august 2024
Udviklingen for indlagte patienter
De fleste hospitaler har igennem længere tid afsendt 90-94% af genoptræningsplanerne inden for 12 timer efter udskrivelse, med undtagelse af Rigshospitalet, som dog har vist stigende tendenser. Rigshospitalets stigende tendens er fortsat i 2024, idet rettidigt fremsendte genoptræningsplaner for indlagte patienter er steget fra 82 % i januar 2024 til 88 % i august 2024. De øvrige hospitaler har fastholdt en rettidig afsendelse omkring 90-95 % (se figur 3).
Data for faktisk afsendelse af genoptræningsplaner (bilag 1) viser desuden:
Sidstnævnte vidner om, at hospitalerne har indarbejdet arbejdsgange, der sikrer en meget hurtig afsendelse af genoptræningsplaner i forbindelse med udskrivelse for langt de fleste indlagte patienter.
Figur 3: Rettidigt afsendte genoptræningsplaner for indlagte patienter fordelt på hospitaler, september 2023-august 2024 (seneste måned er august 2024)
Udviklingen for ambulante patienter
For ambulante patienter er der stor variation mellem alle hospitalerne, og der ses også flere udsving på de enkelte hospitaler end for indlagte patienter, men der er generelt en stigende tendens (figur 4). Det kan blandt andet fremhæves at:
Udviklingen fordelt på hospitaler kan ses grafisk i bilag 2.
Data for faktisk afsendelse af genoptræningsplaner (bilag 1) viser desuden:
Figur 4: Rettidigt afsendte genoptræningsplaner for ambulante patienter fordelt på hospitaler, september 2023-august 2024 (seneste måned er august 2024)
Årsager til manglende rettidighed
Hospitalerne beskriver, at forsinkelser i afsendelse af genoptræningsplaner for såvel indlagte som ambulante patienter ofte skyldes udskrivelser sent på dagen eller i weekenden, hvor det personale, der aktuelt har ansvaret for at udarbejde og afsende genoptræningsplaner, ikke er på vagt. Fx fysioterapeuter eller lægesekretærer. De sene udskrivelser udfordrer også det, at en genoptræningsplan af høj kvalitet udarbejdes og afsendes på baggrund af tværfaglige sundhedsfaglige oplysninger og i et tværfagligt samarbejde.
Af andre årsager peges blandt andet på, at der kan mangle en operationsbeskrivelse, hvorfor genoptræningsplanen må vente med at blive afsendt, da den ellers vil være mangelfuld. Der ses også eksempler på, at genoptræningsplaner der ordineres af en læge med henblik på, at den udarbejdes af en fysio- eller ergoterapeut, fejlagtigt er blevet sendt til forkerte afdelinger eller endda andre hospitaler, og forsinkes dermed. Det ses primært for afdelinger, der udarbejder få genoptræningsplaner i løbet af et år.
Derudover kan årsagen være, at der ved visse operationer på det ortopædkirurgiske område er sundhedsfaglige anbefalinger om, at genoptræning først opstartes efter 3 ugers postoperativ ro.
Et hospital peger også på, at der flere steder er stor udskiftning i personalegruppen, hvilket kan gøre området sårbart.
Alle hospitaler beskriver, at der arbejdes meget målrettet med at øge rettidigheden. De fysio- og ergoterapeutiske afdelinger udarbejder analyser og går i tæt dialog med afdelinger og personale, som har sværere ved at leve op til rettidig afsendelse.
Amager Hvidovre Hospital beskriver desuden, at der løbende er dialog med kommunernes ledende terapeuter omkring genoptræningsplaner, der udtrykker generel tilfredshed med rettidigheden, også selvom genoptræningsplaner for ambulante patienter nogle gange afsendes den følgende dag.
Kommunernes oplevelse af samarbejde om genoptræningsplaner
Administrationen har forespurgt kommunerne via Tværsektorielt samarbejdsforum for genoptræning og rehabilitering om, hvordan samarbejdet om genoptræningsplaner opleves, og i særdeleshed hvorvidt manglende eller varierende rettidighed giver anledning til udfordringer i kommunernes arbejde med genoptræning af borgere. Der er kommet svar fra kommuner i alle fem klynger.
Tilbagemeldinger er overordnet meget positive. Der gives udtryk for, at der et godt samarbejde om genoptræningsplaner i alle klyngerne. Kommunerne er enige i, at rettidige genoptræningsplaner er vigtige, men generelt tilfredse med det nuværende niveau og den udvikling, der har været.
Nogle kommuner giver udtryk for, at de primært forholder sig til, hvornår de modtager genoptræningsplanen, mens andre kommuner forholder til udskrivelsesdatoen på genoptræningsplanen, hvis den er anført.
Flere kommuner peger på, at de for tidligt afsendte genoptræningsplaner også giver anledning til udfordringer i kommunerne, fordi de skal forsøge at få kontakt til og lave aftale med en borger, som ikke er hjemme. Det er en velkendt problematik, som særligt ses ved ældre skrøbelige borgere, hvor udskrivelse kan blive aflyst med kort varsel, eller der kan være tale om overflytning til en anden afdeling eller hospital. Der er ved at blive implementeret tekniske løsninger i SP til at imødekomme denne problematik.
Flere kommuner angiver, at der nu opleves udfordringer i forhold til, at privathospitalerne varetager flere operationer og dermed også afsender flere genoptræningsplaner, hvor der opleves en mindre grad af rettighed og manglende oplysninger.
En enkelt kommune nævner, at definitionen på rettighed som 12 timer kan udfordre, da det i nogle tilfælde kan betyde næste dag. Derudover nævnes eksempler på mere enkeltstående udfordringer eller eksempler fra enkelte kommuner eller hospitalsafdelinger, som i højere grad handler om kvaliteten af genoptræningsplanerne, som fx manglende oplysninger, som terapeuten skal bruge tid på at opsøge.
Tilbagemeldingerne fra kommunerne indikerer, at selvom rettidighed er vigtig for kommunernes videre arbejde med en genoptræningsplan, så er det også vigtigt at have fokus på kvaliteten af genoptræningsplanerne.
Tilbagemeldingerne fra kommunerne videregives også til Tværsektorielt samarbejdsforum for genoptræning og rehabilitering, som kan drøfte, hvad disse tilbagemeldinger eventuelt giver anledning til i det tværsektorielle samarbejde om genoptræning.
Hvis indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om udviklingen i rettidigt afsendte genoptræningsplaner til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. november 2024.
Charlotte Hosbond/Sidsel Kjær Scheibel
19069552
Bilag 1: Bilag 1 Faktisk tidspunkt for afsendelse af GOP jan-aug 2024
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Brian Høier (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har som led i konstitueringsaftalen i 2022 etableret fire opgaveudvalg. Opgaveudvalgene i regionen har til formål, i tæt dialog mellem borgere og politikere, at finde nye veje til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Temaet for opgaveudvalget er drøftet i gruppeformandskredsen den 12. december 2023, hvor det blev aftalt, at temaet skulle være kvindesygdomme.
Arbejdet i opgaveudvalget om kvindesygdomme skal ende ud i en række anbefalinger, der skal præsenteres for regionsrådet i starten af 2025.
Udvalget præsenteres med denne sag for en status på opgaveudvalgets arbejde.
Regionsrådet har nedsat en række opgaveudvalg, der skal bidrage til tættere samarbejde mellem borgere og politikere. Derudover skal opgaveudvalgene afprøve nye politiske arbejdsformer og bidrage til at forny politikudviklingen i regionen. Opgaveudvalget om kvindesygdomme skal finde løsninger på de udfordringer og problematikker, der er forbundet med at have en sygdom, der primært rammer kvinder. Udvalget skal pege på, hvordan regionen bedre kan hjælpe de mange kvinder, som rammes af en kvindesygdom. I opgaveudvalget er der ikke fokus på en bestemt kvindesygdom, men generelle sygdomme, som primært rammer kvinder fx endometriose, PCOS og tidlig overgangsalder.
Baggrunden for at nedsætte et opgaveudvalg om kvindesygdomme er bl.a., at der er kommet et stigende fokus på kvindesygdomme, og dermed en øget bevidsthed om, at sygdomme som rammer kvinder i større grad synes at være tabuiserede, nedprioriterede og underfinansierede. Fx bliver kun 4 % af de samlede forskningsmidler på verdensplan benyttes på forskning i kvindesygdomme. Den manglende viden på området kan påvirke sundhedsvæsnets mulighed for diagnosticering og behandling, ligesom det kan have betydning for, hvornår den enkelte søger læge. For eksempel bliver 20 % af alle kvinder behandlet for underlivsprolaps, men mangel på diagnosticering og behandling kan have stor betydning for den enkelte kvindes hverdag og kan have betydning for den sygdom, hun har. Det har også en samfundsmæssig konsekvens, idet manglende behandling for fx endometriose kan bidrage til flere sygedage for den enkelte kvinde.
Udvalgets opgaver og drøftelser
Der har på nuværende tidspunkt været afholdt tre møder i opgaveudvalget. Opgaveudvalget har haft fokus på følgende tre temaer i deres arbejde, som er fastlagt i opgaveudvalgets kommissorium:
Opgaveudvalget har bl.a. hørt oplæg fra faglige eksperter om de tre temaer og snakket om en lang række problemstillinger, der er forbundet med kvindesygdomme. En af de udfordringer som er blevet nævnt flere gange i udvalget, er den manglende viden om kvindesygdomme. Det gælder både, når kvinderne møder sundhedsvæsenet samt i diagnostik og behandling. Den manglende information kan betyde, at kvinderne ikke føler sig taget seriøst i mødet med sundhedsævenet - og der kan gå længere tid før, de bliver henvist til rette specialister, som kan hjælpe dem med rette behandling. Det har stor betydning for kvindernes livskvalitet. Derudover er det også nævnt, at manglende forskning inden for kvindesygdomme har betydning for, hvilke behandlingsmuligheder der er.
I arbejdet med de tre forskellige temaer, er der tre fokusområder som er gået på tværs:
Referaterne fra de to første møder fremgår af bilag 2-3. Det fjerde møde i opgaveudvalget afholdes først efter mødet i udvalget. [Referat for møde 2 kan først vedlægges ved dagsordenens udsendelse]
Opgaveudvalget om kvindesygdomme vil på det sidste møde i slutningen af november 2024 drøfte, hvad der skal lægges vægt på i anbefalingerne til regionsrådet. Opgaveudvalget vil præsentere anbefalingerne for regionsrådet forud for et regionsrådsmøde i starten af 2025.
Medlemmer af udvalget
Opgaveudvalget om kvindesygdomme består af følgende medlemmer
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, tages orienteringen om opgaveudvalget for kvindesygdommes arbejde til efterretning.
Regionsrådet vil blive forelagt opgaveudvalgets anbefalinger i starten af 2025.
Sagens forelægges udvalget for den nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. november 2024 og sundhedsudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond/ Marlene Willemann Würgler
24011657
Bilag 1: Bilag 1 Kommissorium for opgaveudvalg om kvindesygdomme
Bilag 2: Referat for 1. møde i opgaveudvalg om kvindesygdomme
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Brian Høier (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge sundhedsloven har regionerne ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Det betyder, at det er regionens ansvar at sikre en tilstrækkelig lægedækning i almen praksis i regionen. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at træffe beslutninger om lægedækning til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget informeres halvårligt om den aktuelle status på lægedækningen i regionen, hvilket er anledningen til denne sag. Udvalget fik desuden en selvstændig orientering om aktiviteter og resultater fra regionens rekrutteringsfunktion for almen praksis ved møde i udvalget d. 13. maj 2024.
Overordnet er der god lægedækning i regionen. Administrationen er dog særligt opmærksom på, at Bornholm, Høje-Taastrup, Rødovre og Herlev kræver en ekstra indsats for at understøtte rekruttering af praktiserende læger til områderne.
Status på aktuel lægedækning i almen praksis
Pr. 14. oktober 2024 er der 1.114 aktive kapaciteter i regionen, hvilket er tre flere end ved seneste statussag i juni 2024. Foruden de 1.114 aktive kapaciteter er der 21 inaktive kapaciteter. Inaktive kapaciteter er kapaciteter, der er tildelt læger, men som endnu ikke modtager patienter.
De inaktive kapaciteter udgøres af (jf. bilag 1):
Den samlede kapacitet, inklusiv ikke-aktive kapaciteter, er derfor på 1.135 kapaciteter.
48 pct. af lægepraksis i regionen er aktuelt åbne for tilgang af patienter. Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. Det er en del flere praksis end beskrevet i seneste statussag, jf. nedenstående tabel 1.
Tabel 1: Status på borgernes lægevalgsmuligheder ved seneste statussag og pr. 14. oktober 2024
| Pr. 14. september 2023 | Pr. 10. april 2024 | Pr. 14. oktober 2024 |
Antal lægepraksis | 585 | 576 | 572 |
Lægepraksis med åbent for tilgang (%) | 181 (31%) | 195 (34%) | 276 (48%) |
Gennemsnitligt antal sikrede pr. kapacitet | 1.722 | 1.731 | 1.768 |
Bilag 2 er et kort over planlægningsområderne i regionen. Af kortet fremgår de områder, hvor 85% eller flere praksis har haft lukket for tilgang af patienter over de sidste 6 måneder, og/eller hvor der er en lav andel af potentielt ledige patientpladser. En lav andel af potentielt ledige patientpladser betyder, at der er praksis med åbent for tilgang, men at det er begrænset, hvor mange nye patienter, der kan få læge i området.
Som det fremgår af bilag 2, er der på tværs af regionen en række områder med en lav andel af potentielt ledige patientpladser. Det fremgår også af kortet, at områderne Herlev og Vallensbæk både har en lav andel af potentielt ledige patientpladser og en meget høj andel af praksis, der har været lukket for tilgang over de sidste seks måneder. Derudover har administrationen et ekstra fokus på Bornholm grundet den geografiske beliggenhed og særlige udfordringer med at rekruttere læger.
Tabel 2: Samlet oversigt over planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed for at sikre rettidighed og sikkerhed i lægedækningen
Planlægningsområde | Opmærksomhed | Handling |
Bornholm | Udfordring med rekruttering af læger Geografisk beliggenhed | Grundet store udfordringer med rekruttering af læger til Bornholm drives Praksisklinikken på Bornholms Hospital. Det blev i august 2023 politisk besluttet at tildele en ledigbleven kapacitet til klinikken. Derudover arbejder regionen med projektet ”Lægeveje Bornholm” på at finde langsigtede løsninger for at sikre fremtidens lægedækning på Bornholm i samarbejde med bl.a. PLO-Bornholm, Sekretariatet for lægelig videreuddannelse ØST, Bornholms Regionskommune og Bornholms hospital. |
Vallensbæk | Høj andel af lukkede praksis de seneste 6 måneder og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser | Der er tildelt to kapaciteter til en læge, der ønsker at etablere praksis i Vallensbæk. Det forventes, at kapaciteterne aktiveres senest februar 2025, hvorefter praksis åbner for tilgang af patienter. Det forventes at medføre et fald i andelen af praksis med lukket for tilgang i området. |
Høje-Taastrup | Udfordring med rekruttering af læger | Der er aktuelt én kapacitet i opslag, uden ansøgere i første runde. Rekrutteringsfunktionen planlægger derfor en udvidet indsats for at sikre ansøgere til kapaciteten. |
Rødovre | Udfordring med rekruttering af læger | Én kapacitet tildelt med frist i 2025. Derudover er yderligere en kapacitet i opslag. Rekrutteringsfunktionen planlægger derfor en udvidet indsats for at sikre ansøgere til kapaciteten. |
Herlev | Høj andel af lukkede praksis de seneste 6 måneder og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser | Der er aktuelt udmøntet én puljekapacitet, som er ved at blive slået op. |
Derudover behandles på indeværende dagsorden en sag om stillingtagen til udmøntning af puljekapaciteter pga. akut opståede lægedækningsvanskeligheder i Hørsholm og Tårnby. Det er dog administrationens vurdering, at kapaciteten aktuelt er dækkende, og at der ikke bør udmøntes puljekapaciteter i de to kommuner (se selvstændig sag om puljekapaciteter på indeværende dagsorden).
Derudover har administrationen et fokus på Amager, som løbende har oplevet rekrutteringsudfordringer. Der er aktuelt tildelt to kapaciteter til læger på Amager. Disse kapaciteter ventes aktiveret i løbet af 2025. Dermed vurderes kapaciteten at være dækkende (se selvstændig sag om omfordeling på indeværende dagsorden).
I 2024 er det til gengæld lykkedes at rekruttere læger, der ønsker at etablere nye praksis i både Gladsaxe, Ballerup, Bispebjerg, Glostrup, Egedal og Vallensbæk. På sigt forventes andelen af lukkede praksis i områderne at falde og andelen af ledige patientpladser at stige. Det har medvirket til, at lægedækningsudfordringerne i en del af de områder, som tidligere har været i administrationens fokus, nu er løst. Status herfor fremgår af tabel 3.
Tabel 3: Oversigt over planlægningsområder, hvor tidligere lægedækningsudfordringer er løst
Planlægningsområde | Opmærksomhed | Handling |
Glostrup | Tidligere udfordring med rekruttering af læger | Der er tildelt én kapacitet til en læge, der ønsker at etablere praksis i Glostrup. Frist for aktivering af kapaciteten er 1. marts 2025. |
Egedal | Tidligere en høj andel af lukkede praksis og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser | Der er tildelt to kapaciteter til en læge, der har etableret praksis i Egedal. Praksis har nu åbent for tilgang, og området ses ikke længere udfordret. |
Vallensbæk | Tidligere udfordring med rekruttering af læger Høj andel af lukkede praksis de seneste 6 måneder og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser | Der er tildelt to kapaciteter til en læge, der ønsker at etablere praksis i Vallensbæk. Det forventes, at kapaciteterne aktiveres senest februar 2025, hvorefter praksis åbner for tilgang af patienter. Det forventes at medføre et fald i andelen af praksis med lukket for tilgang i området. |
Status fra Rekrutteringsfunktionen (Min Almen Praksis)
For at sikre praktiserende læger i regionens almen lægekapaciteter, arbejder rekrutteringsfunktionen målrettet med indsatser for at få flere læger til at vælge almen praksis, at understøtte lægerne i en god etablering i praksis samt at understøtte tilknytning ved fokus på de etablerede praktiserende lægers muligheder for et godt arbejdsliv.
Rekrutteringsfunktionen består af ét fast fuldtidsårsværk. Derudover besluttede Regionsrådet i sommeren 2022 en udvidelse af rekrutteringsfunktionen for almen praksis med to årsværk i en treårig pilotperiode.
Målrettet fokus på læger under uddannelse
Udvidelsen af rekrutteringsfunktionen har givet mulighed for at igangsætte initiativer målrettet læger under deres uddannelse. Rekrutteringsfunktionen arbejder derfor målrettet med at øge medicinstuderende og hoveduddannelseslægers kendskab til mulighederne for at få et attraktivt lægeliv i almen praksis, og på at klæde lægerne på til at drive egen praksis. Rekrutteringsfunktionen er lykkes med at skabe samarbejde med Københavns Universitet om eksempelvis ekstra fokus på at vælge almen medicin ved Karrieredagen 2024 for universitetets sundhedsuddannelser. Derudover har rekrutteringsfunktionen opbygget et øget samarbejde med Foreningen for Yngre Almen Medicinere og Videreuddannelsescenter Øst om blandt andet oplæg, gå-hjemmøder og seminarrække. En nyudviklet fyraftensseminarrække for kommende almen læger med fokus på etablering i praksis er blevet taget godt imod og blevet evalueret som yderst relevant.
Der opleves generelt stor interesse fra studerende og samarbejdspartnere for indsatserne til læger under uddannelse, hvorfor indsatserne fortsætter og videreudvikles i 2025.
Det attraktive arbejdsliv i praksis og den gode praksisoverdragelse
Udvidelsen af Rekrutteringsfunktionen har givet mulighed for at udvikle nye initiativer målrettet de læger, der allerede er etablerede i praksis, men er udfordrede på trivsel eller som oplever udfordringer med at afhænde deres etablerede praksis til en ny læge. Ved at forebygge ophør, hvor lægerne tilbageleverer kapacitet til regionen, understøttes patientkontinuiteten ligesom de administrative opgaver med opslag og tildeling mindskes. Sammen med PLO-Hovedstaden har rekrutteringsfunktionen udviklet et koncept for aftenarrangementer med oplæg og dialog om det bæredygtige arbejdsliv og velplanlagte praksisoverdragelser. Rekrutteringsfunktionen samarbejder derudover med KAP-H (Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden) om struktureret dialog med læger, der i den årlige lægehøring angiver, at de er udfordrede i deres praksisliv eller overvejer snarlig udtræden af praksis.
Rekrutteringsfunktionen oplever i tiltagende grad at få henvendelser fra etablerede læger, der ønsker rådgivning om fx at finde en kompagnon, afhænde praksis, nye lokaler eller kontakt til kommunen, hvilket kan indikere, at også etablerede læger opfatter rekrutteringsfunktionen som en relevant rådgivningsfunktion.
Kendskab og oplevelse af relevans
Netop kendskab blandt lægerne til rekrutteringsfunktionen er et centralt indsatsområde. Det er en forudsætning for funktionens arbejde, at lægerne har kendskab til funktionens tilbud og rådgivning samt finder tilbuddene relevant. Rekrutteringsfunktionen har derfor også en bred kommunikationsindsats som et nødvendigt led i funktionens arbejde. Rekrutteringsfunktionen oplever, at et stigende antal læger tilmelder sig nyhedsbrev, Facebook eller henvender sig om rådgivning og arrangementer. Rekrutteringsfunktionen har kontinuerligt fokus på at udvikle funktionens kommunikationskanaler for at være til stede via de kanaler, som lægerne bruger.
Speciel indsats i udfordrede områder
Der er stor variation i lægernes interesse i at nedsætte sig i de enkelte planlægningsområder i regionen. Nogle områder er meget attraktive og oplever stor grad af ansøgning. Andre områder kræver en større indsats for at sikre rekruttering af læger til området. Rekrutteringsfunktionen har i 2024 udviklet fokuserede indsatspakker, der afhænger af graden af oplevede udfordringer med rekruttering. Således har der fx. i både Gribskov og Ishøj været iværksat særlige indsatser, hvorefter der er modtaget ansøgning til kapaciteterne i de to områder.
Rekrutteringsfunktionen 2025
Rekrutteringsfunktionen fortsætter med rådgivning samt videreudvikling og konsolidering af indsatser for læger under uddannelse, de etablerede læger og læger på vej fra praksis. Derudover vil rekrutteringsfunktionen afdække mulige indsatser og samarbejder for at understøtte lægerne endnu mere i deres praksisopstart, så lægerne kommer godt i gang med etablering.
I 2025 vil rekrutteringsfunktionen have et særligt fokus på Bornholm med henblik på at rekruttere læger til almen praksis og understøtte rekrutteringsindsatserne på øvrige praksisområder.
Strukturreformens kortsigtede indflydelse på lægedækning
Med regeringens forslag til sundhedsreform vil organiseringen af planlægning af lægedækning ændre sig markant. Der forventes ifølge reformforslaget et lovforslag fremsat i marts 2025 om styrket kapacitet, bedre fordeling af læger samt flere og nye klinikformer. Initiativerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Det fremgår derudover af reformudspillet ”Sundhed tæt på dig – Del II” at regeringen har planer om på kort sigt at iværksætte en række initiativer:
Det regionale arbejde med lægedækning skal tilpasses den nye struktur, når de nærmere rammer herfor er mere kendt. Udvalget vil få mulighed for at drøfte dette ved senere lejlighed.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, tages status på regionens lægedækning til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. november 2024.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
24065308
Bilag 1: Bilag 1 Oversigt over inaktive kapaciteter november 2024 (D13279190) (2)
Bilag 2: Bilag 2 Oversigt over planlægningsområder
Bilag 3: Bilag 3 Oversigt over åbne og lukkede praksis
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Brian Høier (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. november 2024.
Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard
23046161
Jacob Rosenberg (C) orienterede om en opmærksomhed på at speciallæger er dækket ordentlig ind i ferier.
I september 2024 udsendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH), herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Lovforslaget var en del af den statslige besparelse og reduktion af 1.000 årsværk i den statslige administration.
Utilsigtede hændelser omfatter fejl i behandling eller pleje, som kan skade eller har skadet patienten. Disse hændelser bliver registreret i en central database, Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), med det formål at forbedre patientsikkerheden gennem læring og forebyggelse af fejl. Alle, der udfører sundhedsfaglige opgaver i deres arbejde, har i dag pligt til at rapportere utilsigtede hændelser. Systemet er sanktionsfrit, så sundhedspersonale frit kan rapportere hændelser uden frygt for sanktioner. UTH-systemet har stor værdi, da det muliggør dataindsamling og læring på tværs af regioner, kommuner og praksissektor og derved giver indsigt i hyppige fejltyper og risici på tværs af sektorer.
Med lovforslaget blev der lagt op til at fjerne regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at modtage, registrere og analysere utilsigtede hændelser. Sundhedspersoner ville dermed ikke længere have pligt til at rapportere hændelserne til regionen eller kommunen. Som konsekvens betød forslaget også, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere skulle modtage rapporteringer fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen om utilsigtede hændelser, ligesom forslaget betød en nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Lovforslaget medførte, parallelt med høringsprocessen, en stærk reaktion i faglige kredse, som på lige fod med høringssvaret fra regionerne formidlede problemerne i det stillede lovforslag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgik på den baggrund i oktober 2024 en aftale med Danske Regioner om, at UTH-systemet fremover skal videreføres regionalt, hvor Danske Regioner fra 1. maj 2025 overtager administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Danske Regioner vil dermed overtage ansvaret for opgaven med at modtage og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser samt driften af databasen med rapporteringer fra sundhedspersonale, patienter og pårørende.
Der er nu en proces i gang, hvor Danske Regioner sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet aftaler en proces og plan for overdragelse af ordningen samt den nye ramme om indrapporteringerne, herunder rapporteringspligten. Administrationen vil sikre at orientere politisk, når en plan for overdragele af ordningen foreligger.
24071389