Bilag 1: Kommissorium for styregruppe vedr handleplan om tryghed og sikkerhedDer var afbud fra Stinus Lindgreen (B).
Formanden indstillede, at medlemsforslaget fra Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti blev rykket til nyt punkt 5. Udvalget tiltrådte indstillingen.
Dagsorden var herefter godkendt
Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget
Indstillingspunkt 1 blev godkendt
Indstillingspunkt 2 blev drøftet. Udvalget var meget tilfredse med den involverende og omfattende proces, der var gjort med handleplanen.
Udvalget udtrykte ønske om at der skulle laves en evaluering af implementeringen af handleplanen efter halvanden år og at der på et senere møde skulle være en sag hvor indholdet af evalueringen drøftes.
Stinus Lindgreen deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 9. januar 2023 orienteret om status på arbejdet med en handleplan for en sikker og tryg psykiatri og tog format for afholdelsen af temadrøftelsen på nærværende møde til efterretning. Social- og psykiatriudvalget forelægges til drøftelse udkast til handleplan med henblik på, at udvalgets bemærkninger indgår i færdiggørelsen af handleplanen, der herefter forelægges til forretningsudvalgets godkendelse.
Mødet er todelt, hvor udvalget først vil have en temadrøftelse med medarbejdere og ledere om sikkerhed og tryghed i psykiatrien og dernæst vil udvalget have sin politiske drøftelse af udkast til handleplan.
Baggrund for arbejdet med handleplan for en sikker og tryg psykiatri
Forretningsudvalget bad på mødet den 15. august 2023 administrationen om at udarbejde et kommissorium for en handleplan, der skal styrke sikkerheden og trygheden i Region Hovedstadens Psykiatri (bilag 1). Forretningsudvalget blev primo september 2023 orienteret om dette. Der foreligger nu et udkast til handleplan, som social- og psykiatriudvalget skal drøfte.
Til at bistå i arbejdet med udarbejdelse af handleplanen, nedsatte regionen på baggrund heraf i efteråret 2023 en styregruppe, som har bestået af både regionale og eksterne repræsentanter (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, Kriminalforsorgen, Politiet og patientrepræsentanter fra Psykiatriforeningernes Fællesråd). I processen har administrationen endvidere haft møder med repræsentanter fra bl.a. kommunerne, PLO-Hovedstaden og Den Sociale Virksomhed. Den nedsatte styregruppe har udarbejdet et udkast til handleplan for en sikker og tryg psykiatri, som er vedlagt som bilag 2. Til grund herfor ligger udkast til faglig rapport med anbefalinger til tiltag, der er udarbejdet af styregruppen (bilag 3), og som sammen med det endelige udkast til handleplan vil blive forelagt forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2023. Udkast til handleplan og udkast til faglig rapport forelægges social- og psykiatriudvalget med forbehold for, at styregruppen endnu ikke endeligt har afsluttet arbejdet.
Udkastet til handleplan bygger på en omfattende involvering af medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri, som har haft mulighed for at komme med forslag til sikkerhedsmæssige forbedringer. Umiddelbart efter knivoverfaldet i Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej den 21. juli 2023 fik alle medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri mulighed for at komme med forslag til tiltag, der kan forbedre og styrke sikkerheden og trygheden. Der kom 236 udfyldte skemaer tilbage med mere end 1.450 forslag. Der er arbejdet videre med forslagene lokalt på de enkelte psykiatriske afsnit og i de lokale medarbejderudvalg. Og som en del af processen med udarbejdelse af en handleplan, er der arbejdet videre med forslagene på to heldagsworkshops med deltagelse af mere end 100 medarbejdere, og hvor medlemmerne af styregruppen deltog i den anden workshop.
Temadrøftelse
Under hele dagsordenspunktet deltager fra Region Hovedstadens Psykiatri direktør Eva Zeuthen Bentsen, vicedirektør Lone Bjørklund og chefkonsulent Susanne Holme Aaen, Økonomi- og organisationsafdelingen. Temadrøftelsen foreløber således:
Til sidst, efter temadrøftelsen med medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra psykiatrien, vil udvalget have den politiske drøftelse af udkast til handleplan.
Drøftelse af udkast til handleplan
På baggrund af processen med involvering af medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri og arbejdet i den nedsatte styregruppe er der udarbejdet et udkast til handleplan. Handleplanen beskriver bl.a. formål, hvad handleplanen bygger på, herunder erfaringer om sikkerhedsarbejde fra East End London Foundation Trust. Handleplanen angiver, hvordan der kan arbejdes strategisk med etablering af en ny sikkerhedskultur/-organisation i Region Hovedstadens Psykiatri.
Handleplanen indeholder i alt 23 anbefalinger, hvor nogle kan igangsættes umiddelbart, mens andre kræver tilførsel af økonomi.
Udkast til handleplan er en flerårig plan, hvor implementeringen kræver, at der arbejdes med sikkerhed og tryghed på en ny og mere systematisk måde med stærkt ledelsesmæssigt fokus, og hvor sikkerhedsperspektivet bliver en del af arbejdskulturen: Dette skal bl.a. en anbefaling om etablering af en ny sikkerhedsorganisation i Region Hovedstadens Psykiatri danne grundlaget for.
Handleplanen tager udgangspunkt i, at sikkerhed og tryghed for både personale og patienter er afgørende for, at personalet kan møde patienterne med åbenhed og fokusere på relationen i kontakten og behandlingen. De rette sikkerhedsforanstaltninger, kompetencer og arbejdsgange til at forebygge og reagere i truende eller farlige situationer vil både styrke kvaliteten i behandlingen og trygheden for personale og patienter. Samtidigt skal patientmødet være imødekommende og understøttende for en god patientbehandling. Gennemførelsen kræver, at de nødvendige kompetencer er tilstede hos både medarbejdere og ledere samt understøttes af de nødvendige fysiske rammer. Udover konkrete sikkerhedsforanstaltninger og –procedurer, så bidrager initiativer, som styrker behandlingskvaliteten også til et sikkert og trygt arbejdsmiljø, da god behandling kan medvirke til at undgå og deeskalere mulige konflikter imellem medarbejdere og patienter.
De 23 anbefalinger er følgende:
En ny og tværgående sikkerhedsorganisation skal understøtte sikkerhedsarbejdet
1. Etablering af en sikkerhedsorganisation i Region Hovedstadens Psykiatri
2. Styrket ejerskab, kendskab og adgang til gældende sikkerhedsprocedurer
De fysiske rammer skal understøtte sikkerheden endnu bedre end de gør i dag
3. Gennemgang af bygningsmæssige og tekniske forholdnnemgang af bygningsmæssige og tekniske forhold
4. Alarmer – optimering og afdækning af fremtidige løsninger
5. Samlet placering af samtalerum i ambulatorier og to flugtveje
6. Undersøgelse af behov for scannere. Der er blandt personalet forskellige holdninger til brugen af scannere i psykiatrien. Der er blandt andet bekymring for øget stigmatisering. Der er derfor igangsat et arbejde for at undersøge det nærmere. Heri inddrages erfaringer fra patienter og pårørende.
Forsøg med sikkerhedsassistenter og ensartet brug af forebyggelsesinstruktører skal give viden om muligheder for at styrke sikkerheden
7. Pilotforsøg med sikkerhedsassistenter
8. Ensartet brug af forebyggelsesinstruktører
Forbedrede arbejdsgange skal give bedre arbejdsbetingelser
9. Udvidet mulighed for visitation af psykiatriske patienter
10. Procedure for den gode start på vagten
11. Fælles retningslinje for våben
12. Fælles retningslinje for anmeldelse af vold og trusler til politiet
13. Deltagelse af to medarbejdere til patientsamtale
14. Styrkelse af voldsrisikovurderinger.
15. Gøre det lettere at lave handleplaner som opfølgning på voldsrisikovurderinger
16. Gøre risikovurderinger lettilgængelige i Sundhedsplatformen
17. Sikre koordineret konferering med bagvagt via ny arbejdsgang
Styrkede kompetencer skal bidrage til håndtering af konflikter:
18. Kurset”Forebyggelse og håndtering af konflikter” gøres obligatorisk for flere faggrupper med patientkontakt
19. Systematisk vedligeholdelsestræning og fælles koncept på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri
20. Uddannelse af læger i vagtfunktioner
21. Grundlæggende introduktion til psykopatologi
Monitorering og styrket tværsektorielt samarbejde skal bidrage til en styrkelse af sikkerheden
22. Sikkerhedsspørgsmål i løbende trivselsmålinger
23. Styrket samarbejde om beboere på social psykiatriske botilbud
Pseudonymisering
I den gennemførte involverende medarbejderproces med indsamling af forbedringstiltag er der også blevet efterspurgt en større grad af anonymitet både på ID-kort og i Sundhedsplatformen.
Danske Regioner har besluttet, at man som medarbejder skal kunne vælge kun at fremstå på ID-kortet med fornavn eller efternavn. Derudover skal man, hvis ens navn er særligt og nemt genkendeligt, kunne få et kaldenavn. I Region Hovedstaden har det efter aftale med ens ledelse været muligt kun at fremstå på ID-kortet med fornavn eller efternavn. Det har ikke tidligere været muligt at anvende et kaldenavn, som således er en ny mulighed i Region Hovedstadens Psykiatri.
I tilbagemeldinger fra medarbejderne blev der i høj grad også peget på problematikken med, at medarbejderne står med deres fulde navn i Sundhedsplatformen, hvilket har ført til eskalerende situationer for fx lægesekretærer, der bliver konfronteret af patienter, fordi de har været inde i journalen. Der er også medarbejdere, som afholder sig fra at skrive i journalen af bekymring for patienten, fordi de ved, at patienten kan se deres fulde navn ved opslag i MinSP. Der bliver derfor efterspurgt en større grad af anonymisering. Denne problematik er der også politisk taget stilling til af Danske Regioner, og der arbejdes på en digital løsning, som forventes klar i 2024.
Da der, som beskrevet ovenfor, allerede arbejdet videre med dette på nationalt plan, er emnet ikke behandlet i udkast til den regionale handleplan.
Økonomi til gennemførelse af handleplanen
Der henvises til sagens økonomiafsnit for så vidt angår en beskrivelse af den finansiering, som er til rådighed til gennemførelse af handleplanen. Med henblik på social- og psykiatriudvalgets drøftelse har administrationen udarbejdet et notat (bilag 4), som beskriver forslag til udmøntning af engangsmidler på 15,5 mio. kr. i Folketingets psykiatriaftale "Bedre Psykiatri" fra november 2023 og forslag til udmøntning af midler i i regionens budgetaftale 2024, hvor der blev afsat 3,4 mio. kr. i 2024 og 3 mio. kr. årligt derefter til en tryghedspakke. Endvidere foreslås anvendt 9 mio. kr. optimering og afdækning af fremtidige alarmløsninger.
Hvis indstilling 1 tiltrædes, vil temadrøftelsen være gennemført. Angående indstilling 2 vil administrationen tage social- og psykiatriudvalgets bemærkninger med i færdiggørelsen af det endelige udkast til handleplan. Udkast til handleplan forelægges herefter til forretningsudvalgets godkendelse.
Implementeringen af nogle anbefalinger i udkast til handleplan kan igangsættes umiddelbart indenfor Region Hovedstaden Psykiatris eksisterende økonomiske ramme, mens andre anbefalinger har et længere flerårigt perspektiv og vil kræve prioritering af yderligere økonomi for at kunne gennemføres.
Der er i år 2024 prioriteret økonomi til sikkerhedsområdet. I regionens budgetaftale 2024 er der afsat 3,4 mio. kr. i 2024 og 3 mio. kr. årligt derefter til en tryghedspakke. Endvidere er der i Region Hovedstaden Psykiatris budget en anlægsbevilling på 9 mio. kr. øremærket til udskiftning og opgradering af alarmsystemer.
Derudover besluttede Folketingets partier i psykiatriaftalen "Bedre Psykiatri" fra november 2023 at afsætte 100 mio. kr. alene i 2024 til en tryghedspakke for at forbedre sikkerheden her og nu for medarbejdere i psykiatrien. Halvdelen af midlerne går til regionerne, mens den anden halvdel går til det kommunale område. Region Hovedstadens andel af midlerne forventes at udgøre ca. 15,5 mio. kr. Bemærk at finanslovsmidler for 2024 først udmøntes med økonomiaftalen 2025 i juni måned 2024. Først på det tidspunkt vil der være sikkerhed for, at midlerne står til rådighed for nævnte formål. Midlerne vil i så fald kunne udmøntes med 3. økonomirapportering i august 2024.
Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, at der er prioriteret yderligere midler til sikkerhedsområdet i indeværende og følgende år. Yderligere finansiering til området må afvente den udestående prioritering af ikke prioriterede midler i ”Bedre Psykiatri” og kommende finanslove.
Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med den politiske godkendelse af handleplanen.
Social- og psykiatriudvalget forelægges sagen den 6. februar 2024. Endeligt udkast til handleplan og faglig rapport forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
24005131.
Bilag 1: Kommissorium for styregruppe vedr handleplan om tryghed og sikkerhed
Bilag 2: Udkast til handleplan om en sikker og tryg psykiatri_30.01.2024
Bilag 3: Rapport om sikkerhed og tryghed i Region Hovedstadens Psykiatri version 2501_2024
Bilag 4: Notat om forslag til udmøntning af midler til handleplan om en sikker og tryg psykiatri
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Social- og psykiatriudvalgets beslutning:
Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag:
Social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet at godkende at De Særlige Pladser bevares med 28 senge på matriklen i Frederikssund.
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: D (1), F (1), Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: A (2) C (2), V (2) i alt 6.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte derefter administrationens indstilling til afstemning:
For stemte: i alt A (2) C (2), V (2) i alt 6.
Imod stemte: D (1), F (1), Ø (2), i alt 4.
Administrationens indstilling var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige ønskede følgende protokolbemærkning:
Partierne finder, at det er afgørende at kompetencerne til at drive dette gode, specialiserede tilbud bibeholdes ved ikke at flytte pladserne langt. I en situation, hvor Region Hovedstadens Psykiatri har måttet lukke senge pga. personalemangel, også på Psykiatrisk Center Glostrup hvortil De Særlige Pladser foreslås flyttet, vurderer partierne, at det er usikkert om der kan rekrutteres tilstrækkeligt personale til at dække for de opsigelser, der må forventes ved en flytning.
Stinus Lindgreen deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 21. november 2023 forslag til forskellige scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser. Baggrunden herfor er ændringer i vilkårene for at drive De Særlige Pladser som følge af aftalen om regionernes økonomi for 2024, som nødvendiggør Region Hovedstadens stillingtagen hertil. Forud for dette møde fik forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget på et fælles møde den 11. oktober 2023 en indføring i baggrunden for De Særlige Pladser, patienternes behandlingsbehov og forløb samt de udfordringer, som omlægningen medfører. På mødet var der et politisk ønske om, at administrationen udarbejder forskellige scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser.
På baggrund af social- og psykiatriudvalgets beslutning på mødet den 21. november 2023 har administrationen kvalificeret scenarierne 1 og 3 samt nyt scenarie 5, som forelægges med henblik på politisk beslutning om den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser. Med henblik på at svare på spørgsmål vedr. scenarierne deltager under punktets første 15 minutter fra Region Hovedstadens Psykiatri direktør Eva Zeuthen Bentsen og vicedirektør Lone Bjørklund.
Målgruppen for De Særlige Pladser er patienter med svært psykisk sygdom, som der er stort fokus på både nationalt og regionalt, bl.a. i arbejdet med ny regional psykiatriplan og den nationale 10-årsplan.
De Særlige Pladser har for nuværende tre sengeafsnit med 42 sengepladser, og er beliggende solitært på regionens matrikel i Frederikssund i et afgrænset fagligt miljø uden sammenhæng til andre psykiatriske sengeafsnit. I perioden juni 2018 til september 2023 har alle kommuner i Region Hovedstaden, bortset fra to (Halsnæs og Vallensbæk) gjort brug af De Særlige Pladser i Frederikssund. Som bilag 1 vedlægges oversigt over henvisningsmønster for perioden 2018-2023.
I aftalen om regionernes økonomi for 2024 er det besluttet, at De Særlige Pladser i psykiatrien fra 1. juli 2024 omlægges til ”…et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe.” Omlægningen af De Særlige Pladser træder i kraft den 1. juli 2024.
Med aftalen bliver finansieringen af pladserne 100% regional og visitationen til pladserne sker regionalt i lighed med andre psykiatriske sengepladser. Målgruppen vil fortsat være patienter over 18 år med en svær psykisk lidelse, særlige sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt misbrugsproblem. Formålet med omlægningen er at opnå en øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i psykiatrien. Med beslutningen reduceres antallet af sengepladser fra 114 til 88 på landsplan, hvilket betyder, at antallet af pladser med en forholdsmæssig ændring falder fra 42 til 28 i Region Hovedstadens Psykiatri.
Hvis der op til den 1. juli 2024 er flere end 28 indlagt, vil disse skulle hjemtages af kommunerne til botilbud, hvis de er færdigbehandlede. Hvis det ikke sker, må et mindre antal patienter indlægges på andre sengeafsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, indtil kommunen har fundet en passende bolig. Region Hovedstadens Psykiatri har af driftsmæssige årsager reduceret sengetallet til 32 pr. 1. februar og vil arbejde på at nedbringe antallet af indlagte frem mod 1. juli 2024. Da indlæggelserne er frivillige, vil patienterne få tilbud om indlæggelse på et andet sengeafsnit eller at blive udskrevet til eget hjem.
De ændrede rammebetingelser nødvendiggør, at regionen beslutter, hvordan de mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og drives fremadrettet. Samtidig reduceres budgettet pr. sengeplads pr. år med ca. 10% fra 2,1 mio.kr. til 1,9 mio.kr. Dette betyder, at den samlede kapacitet reduceres med 33%, mens den samlede økonomiske ramme reduceres med 40%.
Reduktionen af den samlede økonomiske ramme vil give en række udfordringer:
Scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser
På mødet den 21. november 2023 blev social- og psykiatriudvalget forelagt fire scenarier:
Forud for social- og psykiatriudvalgets drøftelse var der en proces med inddragelse af de berørte psykiatriske centres LMU’er og Region Hovedstaden Psykiatris fælles VMU, der afgav høringssvar, og som er vedlagt sagen. Udover scenarie 1 og 3 besluttede social- og psykiatriudvalget, at administrationen skulle kvalificere et scenarie 5, som blev foreslået af medarbejdere og patienter på Psykiatrisk Center Glostrup (afsnit 804) i forbindelse med høringsprocessen. Scenarie 5 går ud på, at De Særlige Pladser flyttes fra Frederikssund til Psykiatrisk Center Ballerup, og at de to rehabiliteringsafsnit fusioneres på Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej).
Administrationen har for hvert scenarie beskrevet fordele og ulemper med en angivelse af de økonomiske, personale- og patientmæssige konsekvenser. Fordele og ulemper for de tre scenarier er opsummeret nedenfor. Scenarierne er uddybende beskrevet i vedlagte notat om "Mulige fremtidige scenarier for De Særlige Pladser" (bilag 2).
Administrationen har den 26. januar 2024 modtaget en henvendelse fra Danske Døves Landsforbund, der i forbindelse med de særlige pladser udtrykker bekymring for fremtiden for de 4 sengepladser for døve patienter på Psykiatrisk Center Ballerup. Henvendelsen er vedlagt (bilag 3).
Ændringer i scenarierne siden social- og psykiatriudvalgets møde den 22. november 2023
Administrationen har arbejdet videre med en kvalificering af scenarierne. Den væsentligste ændring er, at der i de tre scenarier er indarbejdet forslag om, at en del af opgaverne fra de særlige pladser fremover blive varetaget af de intensive sengepladser, hvor én seng på hvert at de fem almenpsykiatriske centre indgår som en del af det nye fleksible tilbud. Hertil kommer 23 senge i Frederikssund, Brøndby eller Ballerup afhængigt af, hvilket scenarie, der vælges.
Baggrunden herfor er, at formålet med økonomiaftalens omlægning af de særlige pladser bl.a. er at skabe et mere fleksibelt tilbud til den samme målgruppe, at knytte de særlige pladser tættere til den øvrige psykiatri og at give regionerne mulighed for selv at visitere til pladserne. Dette giver mulighed for at styrke sammenhængene mellem de særlige pladser og de øvrige psykiatriske behandlingstilbud, som patienterne typisk har kontakt til – nemlig intensive psykiatriske sengeafsnit og botilbudsteams. Målet er, at de særlige pladser kan komme til at fungere som en integreret del af et sammenhængende behandlingstilbud, der kan tilpasses patientens varierende behov. Med den ændrede visitation lægges der op til, at de psykiatriske centre i højere grad indtænker de særlige pladser som et behandlingstilbud, de kan henvise til. De får således nye opgaver med hensyn til at sikre, at målgruppen har indlæggelser af en varighed, der muliggør en vurdering af, om patienterne er klar til et længerevarende rehabiliteringsforløb, og i givet fald udrede og stabilisere patienterne, visitere til tilbuddet, motivere patienterne og bidrage til overgangen. Hertil kommer, at de psykiatriske centre fortsat aflaster de særlige pladser ved at kunne overtage behandlingen, hvis en patient i perioder ikke kan opholde sig i de åbne rammer, som de særlige pladser tilbyder.
Alle fem almenpsykiatriske centre har botilbudsteams, som varetager behandling af mange af de patienter, som indgår i målgruppen. Der arbejdes aktuelt på, at botilbud og botilbudsteams i højere grad samarbejder om patienterne, herunder også om sikkerheden for personale og patienter på botilbuddene, bl.a. ved sammen at foretage risikovurderinger. Det vil indgå i vurderingen af, om beboere på botilbud bør indlægges. Med den nye visitation vil botilbudsteamene desuden blive involveret i vurderingen af, om patienter vil kunne have gavn af behandling på de særlige pladser, ligesom de med deres kendskab til patienterne kan hjælpe med at motivere dem til en sådan længerevarende rehabiliterende indlæggelse. Når en patient skal udskrives fra De Særlige Pladser, skal der ligeledes ske en involvering af botilbudsteamene med henblik på at skabe en mere glidende overgang, hvor der under indlæggelsen etableres kontakt til såvel det fremtidige behandlingstilbud som til botilbud og andre sociale tilbud i kommunerne (herunder evt. rusmiddelbehandling).
Administrationen vurderer således, at de lidt færre særlige pladser kombineret med det beskrevne tættere samarbejde med de øvrige psykiatriske centre (intensive senge og botilbudsteams) vil være en fordel, da det vil give et mere fleksibelt og sammenhængende behandlingstilbud . I scenarie 3 og 5, hvor de særlige pladser vil ligge på en matrikel med andre psykiatriske sengeafsnit, så vil de færre pladser ikke have betydning for driftseffektiviteten og sikkerheden for personalet.
Scenarie 1: 23 særlige pladser på Frederikssund-matriklen og aflastningsmulighed med én intensiv seng på hvert af de fem psykiatriske centre
Fordele
Ulemper:
For fremadrettet at have den tilstrækklelige bemanding og sikkerhed på Frederikssund-matriklen vil der være en fast årlig merudgift til det faste personale i størrelsesorden 6 mio. kr. ved at bibeholde afsnittene i Frederikssund. Derudover er der aktuelt merudgifter til speciallæger i vagt på 4 mio.kr. Samlet er merudgifterne således ca. 10 mio. kr. årligt. Hertil kommer aktuelt udgifter til yderligere sikkerhed ved brug af G4S, som i 2022 var i størrelsesordenen 3,7 mio.kr. Disse merudgifter har ikke udsigt til at ophøre. Samlet vil der således skulle tilføres 14-15 mio. kr. årligt for at kunne fastholde tilbuddet i Frederikssund.
Scenarie 3: Flytning af 23 særlige pladser til Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej), aflastningsmulighed med én intensiv seng på hvert af de fem psykiatriske centre, og fusion af to rehabiliteringsafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup samt kapacitetsændring vedr. rehabiliteringspladserne.
Scenariet indebærer en fusion af Psykiatrisk Center Glostrups 13 rehabiliteringssenge med Psykiatrisk Center Ballerups 12 rehabiliteringssenge kombineret med en omlægning af 13 senge til dagpladser. Hermed samles fagligheden indenfor rehabiliteringsbehandlingen under én samlet ledelse på én matrikel. Omdannelsen af 13 rehabiliteringssenge til dagpladser vil skabe et mere gradueret behandlingstilbud, hvor udslusningen kan ske gradvist. Dette er tanker, som tidligere har været fremført af afsnittene selv. Da belægningsprocenterne i dag er relativt lave for begge rehabiliteringsafsnit vil en lukning af 13 senge ud af 25 ikke nødvendigvis reducere det antal rehabiliteringspatienter, der kan behandles under indlæggelse, med over 50%. Med en højere belægningsprocent vil noget af kapacitetstabet kunne hentes hjem. Dertil kommer, at dagbehandling vil kunne gøre mange af indlæggelserne kortere. Scenariet sikrer samlet set en bedre personaleanvendelse på rehabiliteringspladserne, bedre økonomi, samlet ledelse og faglighed, samtidig med, at der frigøres bygningsmæssig kapacitet på Psykiatrisk Center Glostrup til flytning af De Særlige Pladser fra Frederikssund.
Frigørelsen af 11 sengepladser i bygning 6 på Brøndbyøstervej og indretning af to sengeafsnit på matriklen giver mulighed for en samlet kapacitet på 23 særlige pladser. Den resterende kapacitet vil kunne realiseres ved istandsættelse og udvidelse af afsnittet i bygning 4.1. De to sengeafsnit vil ligge i umiddelbar sammenhæng i den vestlige ende af matriklen. Placeringen muliggør gode udendørsarealer og etableringen af en sluse, hvormed adgangen til matriklens øvrige afsnit kan reduceres i perioder. De samlede etableringsomkostninger på Brøndbyøstervej vurderes på det foreliggende grundlag at være imellem 21-25 mio. kr.
Fordele:
Ulemper:
Scenarie 5 : Flytning af 23 særlige pladser fra Frederikssund til Psykiatrisk Center Ballerup, og aflastningsmulighed med én intensiv seng på hvert af de fem psykiatriske centre og fusion af to rehabiliteringsafsnit på Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej) samt kapacitetsændring vedr. rehabliteringspladserne.
Scenariet er det omvendte af scenarie 3, hvor 23 særlige pladser i stedet flytter til Psykiatrisk Center Ballerup, og der sker en fusion af rehabiliteringsafsnittene på Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej). Der vil med flytningen af rehabiliteringsafsnittet blive frigjort 12 sengepladser på Ballerup-matriklen. Der frigøres således samlet 16 sengepladser på Ballerup-matriklen, inkl. fire sengepladser for døve, som vil kunne anvendes til indflytning af De Særlige Pladser. Baggrunden er ligesom under scenarie 3 et ønske om at samle fagligheden indenfor rehabiliteringsbehandlingen under én samlet ledelse på én matrikel. Desuden foreslås det, at 12 rehabiliteringssenge omdannes til dagpladser. Dette vil som i scenarie 3 skabe et mere gradueret behandlingstilbud, hvor udslusningen kan ske gradvist og de samme betragtninger i forhold til kapacitetsudnyttelsen af pladserne gør sig gældende.
På matriklen på Brøndbyøstervej skal der foretages mindre bygningsmæssige tilpasninger for at få etableret dagfunktionen i nær tilknytning til eksisterende rehabiliterings- og træningsfaciliteter. Dagfunktionerne kan indplaceres i det nuværende rehabiliteringsafsnit.
Der er et opmærksomhedspunkt ift., at personalet på rehabiliteringsafsnittet på Ballerupmatriklen vil skulle skifte arbejdsadresse. Døveafsnittet ligger i samme bygning, som rehabiliteringsafsnittet på Psykiatrisk Center Ballerup og afsnittene deler vagt-/døgnbemanding. En flytning af afsnittet vil derfor medføre udfordringer ved bemanding af døveafsnittet (4 sengepladser).
For at give plads til De Særlige Pladser vil døveafsnittet samtidig skulle omplaceres til et andet alment sengeafsnit, hvilket vil være mindre velegnet end nuværende. Samtidig med dette vil den ordinære sengekapacitet dermed blive reduceret med 4 sengepladser.
Administrationen undersøger, hvorvidt dele af den resterende kapacitet vil kunne realiseres ved at flytte pavillonen fra Frederikssund. Indplacering af hele eller dele af pavillonen kræver godkendelse ved byggetilladelse hos Ballerup Kommune. Muligheden er dog endnu ikke afklaret.
Det er i øvrigt et usikkerhedspunkt, at pavilloner som midlertidige bygninger normalt kun godkendes for en 5-6-årig periode, hvorefter der kan skulle ske forbedringer i henhold til efterfølgende ændringer i bygningsreglementet, hvis byggetilladelsen skal forlænges. Pavillonen er derfor en tidsbegrænset løsning, medmindre kommunen kan give byggetilladelse som et mere varigt modulbyggeri, hvis der gennemføres en opgradering af pavillonen. Om kommunen kan godkende på den ene eller den anden måde, er som nævnt ikke afklaret. Rokaden forudsætter istandsættelse samt opstilling og tilslutning af pavillonnen til de nuværende bygninger, som vurderes at koste i størrelsesordenen 11 mio. kr. I beløbet er medregnet opgraderinger til seneste regler i bygningsreglementet samt reetableringsudgifter i Frederikssund. Der er ikke planlagt med en alternativ løsning i Ballerup, såfremt det viser sig, at en flytning af pavillonen ikke er mulig.
Fordele:
Ulemper:
Administrationen anbefaler valg af scenarie 3
En fortsat placering i Frederikssund vil være vanskelig og dyrt døgnet rundt at kunne mønstre en bemanding, der giver den tilstrækkelige sikkerhed i en alarmsituation. Generelt bør funktioner i regionen, henset til økonomi og knaphed på sundhedsfagligt personale, drives så bemandingseffektivt som muligt, hvilket sikres i scenarie 3 og 5. Endvidere sikres en forbedret sikkerhedssituation i de to scenarier, idet der er andre sengeafsnit, som kan hjælpe ved alarmer. I valget imellem de to scenarier anbefaler administrationen scenarie 3, hvilket særlig er begrundet i:
Administrationen vil tilrettelægge den fremtidige organisering af De Særlige Pladser på baggrund af det politisk besluttede scenarie.
Risici ved de forskellige scenarier er beskrevet under ulemper i sagsfremstillingen og i vedlagte notat. Alle tre scenarier bygger på den forudsætning, at henholdsvis de særlige pladser og de to rehabilteringsafsnit, som er i spil, skal placeres på samme matrikel. Formålet er at sikre en fælles høj faglig kvalitet for patienerne, at der kan etableres en bredere vifte af tilbud/faciliteter til patienterne på de særlige pladser, og at patienterne kan have adgang til de samme faciliteter.
Der blev på møde i social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023 udtrykt bekymring for, at en stor koncentration af personer med alvorlige sociale problemer, herunder misbrugsproblemer, kan virke selvforstærkende. Der blev i den forbindelse spurgt ind til konsekvenserne af en placering af De Særlige Pladser i nærhed af fx social psykiatriske botilbud/herberger. Både Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrups matrikel på Brøndbyøstervej ligger i dag umiddelbart op til socialpsykiatriske botilbud. I Ballerup ligger det socialpsykiatriske botilbud Skovvænget på samme matrikel. I Brøndby er det socialpsykiatriske botilbud Lunden nærmeste nabo. Region Hovedstadens Psykiatri kan bekræfte, at der på psykiatriske centre og botilbud er udfordringer med stoffer, og at der er et vedholdende fokus på at undgå handel og indtag. Men man har ikke grundlag for at af- eller bekræfte, at fysisk nærhed forstærker problemstillingerne.
En flytning af De Særlige Pladser (scenarie 3 og 5) er begrundet i et ønske om at forbedre sikkerhedssituationen ved placering på matrikler, hvor der er andre sengeafsnit, som kan hjælpe i forbindelse med alarmer. Der gøres dog opmærksom på, at en flytning ikke løser alle sikkerhedsproblemer. Fx har der de sidste fire år i gennemsnit været ca. seks årlige anmeldelser af arbejdsskader som følge af vold på De Særlige Pladser. Det kan derfor overvejes på De Særlige Pladser at afprøve nogle af de initiativer, der foreslås i den kommende handleplan for sikkerhed i psykiatrien. Det kan fx være en sikkerhedsvagt/tryghedsvagt.
I forbindelse med funktionsflytninger ses ofte, at en del af medarbejderne ikke flytter med deres afsnit til en ny fysisk placering. Det medfører risiko for for tab af viden og kompetencer på kort sigt, hvilket vil betyde et større eller mindre fald i kapacitet, som gradvist skal genopbygges.
I forhold til flytningen af pladserne fra Frederikssund vil der skulle planlægges med en overgangsperiode, indtil de nye fysiske rammer står klar. I en sådan fase vil det være en fordel, at afsnittene ligger på samme center. Det muliggør, at man genopbygger afsnittene efter tur og ikke parallelt, som det typisk ville ske, hvis der var to centre, som havde delt ansvaret for de særlige pladser.
Samtidig er et perspektiv på længere sigt, at funktioner bør drives så bemandingseffektivt som muligt, da kompetencer og viden på sigt vil oparbejdes. Dette perspektiv forstærkes af den aktuelle arbejdsudbudsudfordring, hvor det bl.a. kan være problematisk at sikre den nødvendige bemanding – særligt i ferieperioder.
Med økonomiaftalen for 2024 omlægges Region Hovedstadens nuværende 42 særlige pladser til 28 pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe. Der er fra statens side indregnet synergieffekter i den nye ordning, hvorved pris pr. seng er forudsat falde fra 2,2 mio. kr. til lige under 2,0 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på 5-6 mio. kr. Omvendt vil reduktionen af antallet af pladser i Frederikssund (scenarie 1) fjerne stordriftsfordelene. For at imødegå reduceret sikkerhed og tryghed på en mindre matrikel med begrænset personalefremmøde om natten og delvist om aftenen, vil der være behov for en årlig tilførsel på op mod 15 mio. kr.
Nedenfor er opsummeret de økonomiske konsekvenser af de tre scenarier:
Flytning af De Særlige Pladser fra Frederikssund til Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej) m.m. (Scenarie 3), som administrationen indstiller, vil blive udgiftsneutral på driften. De bygningsmæssige tilpasninger vurderes at afstedkomme engangs-/etableringsudgifter imellem 21-25 mio. kr.
Det bemærkes, at der til implementering af den nye ordning i aftalen ikke er afsat anlægsramme eller budget til merudgifter til drift, heller ikke i Region Hovedstadens Budget 2024. Merudgifterne til anlæg og drift vedrørende de forskellige scenarier vil skulle afholdes via omprioriteringer indenfor Region Hovedstaden Psykiatris budgetramme.
Administrationen anbefaler i så fald indstillingen tiltrædes, at Region Hovedstaden finansierer mellem halvdelen og to tredje del af engangs-/etableringsudgiften og Region Hovedstadens Psykiatri den resterende del. Tiltrædes indstillingen vil anlægsrammen blive overskredet.
Administrationen har tilrettelagt en proces for involvering de medarbejdere, som scenarierne berører. Forud for udsendelse af mødesagen til social- og psykiatriudvalgets møde den 21. november 2023 blev der den 14. november 2023 afholdt et ekstraordinært VMU-møde og ekstraordinære LMU-møder på henholdsvis Psykiatrisk Center Nordsjælland, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrup samme dag.
På møderne i VMU og LMU blev fire scenarier præsenteret, og udvalgene havde mulighed for at drøfte og kommentere på dem, ligesom de fik mulighed for at fremkomme med forslag til justeringer og eftersende skriftlige høringssvar. Der var ligeledes mulighed for at stille spørgsmål til betydningen for de berørte medarbejdere. De skriftlige høringssvar er vedlagt som bilag 4-14, og er tidligere tilsendt social- og psykiatriudvalget.
Kommentarer fra VMU og LMU har indgået i administrationens kvalificering af scenarierne efter mødet i social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023.
Sagen om den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser forelægges til beslutning i social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024, forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
23040235.
Bilag 1: Henvisningsmøsnster til De Særlige Pladser
Bilag 2: Notat om mulige fremtidige scenarier for De Særlige Pladser_3001_2024
Bilag 3: Henvendelse Danske Døves Landsforbund vedr. de særlige pladser
Bilag 4: Referat ekstraordinært VMU-møde den 14.11.23
Bilag 5: PCN_ Referat ekstraordinært LMU3 2023-11-14
Bilag 6: PC Ballerup - Ekstraordinært møde 14. november 2023
Bilag 7: PCG_Referat af ekstraordinært LMU3 tirsdag den 14. november 2023
Bilag 8: Høringssvar fra medarbejdere i VMU i Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 9: Høringssvar fra medarbejdere og ledelse på De Særlige Pladser i Frederikssund
Bilag 10: Høringssvar fra medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Bilag 11: Høringssvar fra medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Ballerup
Bilag 12: Høringsvar medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Glostrup
Bilag 14: Høringssvar fra medarbejdere og patienter på afsnit 804 på Psykiatrisk Center Glostrup
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Nina Tejs Jørring og Kristin Munch-Christiansen præsenterede deres oplæg. Drøftelsen af oplægget udsættes til kommende møde i advisory board for psykiatriplanen, hvor de begge deltager.
Annette Rieva og Stinus Lindgreen deltog ikke i sagens behandling.
Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed. På social- og psykiatriudvalgets møde den 31. oktober 2022 blev det besluttet at arbejde videre med en regional psykiatriplan med udgangspunkt i 10-årsplanens to prioriterede områder om børn og unge samt svær psykisk sygdom.
Mie Carstensen, som er tidligere borgercenterchef i Københavns Kommune og nuværende centerchef på psykiatrisk center Sct. Hans, var inviteret til at deltage i temadrøftelsen på SPU-møde den 2. november 2023 for at give input til det prioriterede indsatsområde om svær psykisk sygdom.
Den 21. august 2023 blev der holdt første møde i advisory board for psykiatriområdet, som er nedsat mhp. at levere input og nytænkning til den kommende regionale psykiatriplan. Efter mødet i advisory board henvendte Kristin Munch-Christiansen, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Psykologforening, specialpsykolog og teamleder i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden og Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab og overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden sig til Peter Westermann, formand for social- og psykiatriudvalget, ift. at komme med et inspirationsoplæg for social- og psykiatriudvalget.
På møde i marts er det planlagt at invitere RHP mhp. et oplæg om botilbudsteams, hvor der på nuværende tidspunkt overvejes at invitere ekstern oplægsholder.
På udvalgsmødet den 6. februar 2024 vil der være oplæg fra Nina Tejs Jørring og Kristin Munch-Christiansen.
Kristin Munch-Christiansen indgår i advisory board, der er nedsat ifm. udarbejdelse af den regionale psykiatriplan.
Oplægget er et input og inspiration til arbejdet med den regionale psykiatriplan.
Social- og psykiatriudvalget blev den 24. maj 2023 præsenteret for den af Region Hovedstaden udarbejdede rapport "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien" og orienteret om igangsættelse af en række initiativer til at styrke kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien. Et af initiativerne omhandler fx udvikling af nye løsninger til hurtig udredning og behandling, nytænkning af patientforløb, nye samarbejdsformer med kommuner og praksissektor, fast track ordninger mv. Oplægget kan også ses som inspiration til dette arbejde, idet oplægsholderne bl.a. vil komme med forslag til, hvordan man i psykiatrien kan iværksætte en hurtigere ikke-diagnose-specifik behandling sideløbende med udredning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24000454
Det Konservative Folkeparti (C) og Socialistisk Folkeparti (F) foreslår:
Sagen blev drøftet som sag nummer 5.
Medlemsforslaget blev godkendt. SPU foreligges en sag på et kommende møde, der kortlægger mulighederne for en opfølgende samtale med behandlede læge og kontaktperson efter længerevarende indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
Det fremgår af forretningsordenen for SPU, at har et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), sætter formanden denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.
Mange oplever et stort identitetstab og livskrise i forbindelse med udbrud af psykisk lidelse. Ens selvbillede krakelerer, og man er usikker på sine fremtidige muligheder og relationer, som måske under indlæggelsen er blevet reducerede eller har ændret sig. Mange patienter kan ikke huske indlæggelsesforløbet, er usikre på hvad der egentlig er sket, og er måske i tvivl om deres oplevelser er virkelige.
En opfølgende samtale vil ifølge flere tidligere indlagte hjælpe patienten og pårørende med at få lukket deres hul i hukommelsen og få klarhed over hvad, der er op og ned i hændelsesforløbet.
Denne praksis er normal for patienter, der bliver udskrevet fra somatikken efter svær kritisk sygdom, og det hjælper at få sat ord på de oplevelser man har haft under indlæggelsen, samt få talt de ting igennem man har oplevet som svære. Samtidig vil man som patient også få mulighed for at få talt om hvad der står i ens journal, man har måske givet nogle informationer, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, og får der mulighed for at få korrigeret for eventuelle misforståelser, hvilket med stor sandsynlighed vil give en øget tryghed.
Medlemsforslaget forelægges social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
24005077
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget.
Budgetanalysen, der henvises til i sagen, blev eftersendt til udvalget og er vedlagt som bilag.
Sagen blev udskudt til et senere møde.
I september 2023 blev der igangsat en ekstern budget- og forvaltningsanalyse af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Analysen blev bl.a. igangsat som følge af større merforbrug på centeret de seneste år. Analysen og de afledte ændringer har til formål at sigte mod budgetoverholdelse på centeret i 2024 og en langsigtet bæredygtig driftsøkonomi.
Med denne sag ønsker direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri og centerledelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans at orientere om, hvilke budgettilpasninger der bliver arbejdet med for at opnå budgetoverholdelse fra 2024. De organisatoriske og budgetmæssige ændringer og omlægninger håndteres ved interne personaleomflytninger på centeret.
Social- og Psykiatriudvalget orienteres her om omlægninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Forretningsudvalget fik på deres møde den 23. januar 2024 den samme orientering. Orienteringen til forretningsudvalget inklusiv den politiske behandling af sagen er vedlagt som bilag.
Psykiatrisk Center Sct. Hans havde i 2022 et merforbrug på 26,5 mio. kr., og i 2023 forventes et merforbrug på ca. 28 mio. kr. Det har udgjort en stor del af Region Hovedstadens Psykiatri samlede økonomiske ubalance i 2023.
Et konkret opdrag var derfor, at budgetanalysen og de afledte anbefalinger som minimum skal frigøre 16 mio. kr. på årsbasis, der skal muliggøre interne centeromlægninger, herunder etableringen af et internt sikkerhedskorps samt finansiere centerets andel af omprioriteringer for hele Region Hovedstadens Psykiatri afledt af hospitalets økonomiske situation. En medvirkende årsag til beslutningen om at etablere et internt sikkerhedskorps er, at brug af G4S har været en central årsag til merforbrugene – særligt i 2023.
Nedenfor beskrives de fem væsentligste anbefalinger fra analysen, som centerledelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans vil arbejde videre med i 2024. Fire anbefalinger har budgetmæssige konsekvenser, mens den femte har fokus på forbrugssiden. Region Hovedstadens Psykiatris direktionen bakker op om anbefalingerne, som ligeledes vil blive drøftet i LMU i centeret. Ift. personalemæssige konsekvenser forventes der i udgangspunktet ingen afskedigelser af eksisterende klinisk personale. I stedet forventes de organisatoriske og budgetmæssige ændringer og omlægninger at kunne rummes ved interne personaleomflytninger på centeret.
Det bør bemærkes, at flere af anbefalingerne er indbyrdes afhængige, og at det samlede potentiale derfor ikke nødvendigvis er summen af de angivne omprioriteringsmuligheder ved de enkelte anbefalinger.
Udover nedenstående anbefalinger peger budget- og forvaltningsanalysen også på vigtigheden af at øge tydeligheden af faglige og budgetmæssige forudsætninger og præmisser, kommunikationen af disse i organisationen, tydeligere roller og ansvar mm. i det fremadrettede arbejde på centeret. Arbejdet skal bl.a. medvirke til at sikre, at der er fælles og ens betingelser i budgetteringen på afsnittene og på tværs af centret.
De fem væsentligste anbefalinger der arbejdes videre med:
1. Tilpasning i Velkomsthuset
Velkomsthuset varetager opgaver i forbindelse med ind- og udgange fra Udsigten, herunder modtagelse (reception), visitation af patienter og besøgende, sikkerhed i tilknytning til besøg udefra samt opsyn og sikkerhed i ”havegangen” (forbindelsesgangen mellem sengefløjene og velkomsthuset). Dertil kommer, at Velkomsthuset har en opgave med runderinger på udearealer for at forebygge stofindkast.
Funktioner, der fast binder personale, omfatter perimeterovervågning, samt opslag i Sundhedsplatformen på patienter i receptionen. De resterende opgaver varetages afhængigt af aktiviteten i Udsigten. Der arbejdes løbende med rotation og kompetenceudvikling, således at personalet kan gå på tværs af funktioner bl.a. for at skabe variation for personalet i hverdagen.
I 2023 blev fremmødet i havegangen tilpasset, så det i højere grad afspejler behovet.
Velkomsthuset er i Udsigten, og er oprindelig bemandet ud fra en forudsætning om, at patienter bevægede sig langt mere rundt end, hvad dagligdagen viser efter indflytningen. Centeret vurderer derfor, at der kan ske yderligere tilpasninger i form af bedre ressourceudnyttelse, samtidig med at patienternes aktivitetsmuligheder og sikkerheden tilgodeses.
Konkret anbefales det, at bemandingen i reception, visitation, besøg og besøgsrum arbejder mere på tværs, og at fremmødet i havegangen tilpasses det faktiske behov. Dette kræver bl.a. tydeligere rolle- og opgaveomfordelinger. Herunder vil arbejdet omkring rundering i forbindelse med stofindkast, samt sikkerhed i personalets bevægelse, blive et vigtigt omdrejningspunkt.
Det vurderes, at en ændret arbejdstilrettelæggelse vil kunne frigive tid til andre opgaver, svarende til 2,1 mio. kr.
2. Fælles budgetteringspræmisser for det ikke-vagtbærende personale
Der skal etableres fælles budgetteringspræmisser for det kliniske personale, som er tilknyttet sengeafsnit, og som ikke går i vagt. Der er arbejdet med at skabe fælles præmisser for fremmøde, herunder etablering af ensartet normering af personale uden for fremmøde, og afklaring af vagtforpligtigelser for personale, der indgår i fremmøde.
Målet er at sikre bedre anvendelse af centerets ressourcer og ensartede præmisser på tværs af centeret. I arbejdet vil centeret anvende de generelle Region Hovedstadens Psykiatris principper og normeringer på sammenlignelige afsnit i det øvrige Region Hovedstadens Psykiatri.
3. Tilpasning af KISA
KISA (Kognitivt Indslusnings- og Stabiliseringsafsnit) er et sengeafsnit, hvor der varetages behandling af patienter med svært behandleligt misbrug. Patienter til KISA og resten af afdeling M henvises fra de øvrige psykiatriske centre i regionen. KISA har 6 senge og varetager et indslusnings- og stabiliseringsforløb for de patienter, der vurderes at kunne have fordel af et mere intensivt indslusningsforløb. Et KISA-forløb varer 3-4 uger, hvorefter patienten fortsætter behandling i et andet sengeafsnit på Afdeling M. Behandlingen på KISA består af bl.a. kognitiv samtaleterapi, miljøterapeutisk arbejde, sansearbejde, motivational interviewing og psykoedukation.
Personalet på KISA består af psykiatere/læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergo- og fysioterapeut, socialrådgiver og lægesekretær.
KISA fungerer som et åbent skærmet afsnit som følge af patienternes kompleksitet og behandlingsbehov. KISA er bemandet væsentligt højere end andre åbne afsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, herunder højere end de intensive afsnit på centeret og på niveau med somatisk intensive senge.
Da regionens opgave og ansvar ift. dobbeltdiagnosepatienter fremadrettet ændres ifm. den ændrede organisering af dobbeltdiagnoseområdet er det naturligt at gentænke KISA’s rolle, da der ikke bør være store forskelle på de tilbud, som patienter i RHP får. Når Region Hovedstadens Psykiatri samtidig overtager visitationen til De Særlige Pladser og det mere akutte dobbeltdiagnoseindhold, anbefales det at omlægge KISA-sengene til almindelige M-senge. Erfaringer og læring fra KISA skal dog indtænkes i arbejdet både på de eksisterende M-afsnit og i resten af Region Hovedstadens Psykiatri.
Centerledelsens anbefaling er, at KISA-sengene omlægges til almindelige M-senge, og her vil omprioriteringspotentialet være op mod 17 mio. kr. på helårsbasis, og ca. 10 mio. kr. i 2024. Det høje beløb skyldes en væsentligt højere normering på KISA-afsnit end på de intensive retspsykiatriske afsnit og på de almindelige sengeafsnit.
4. Omlægning af Tværgående Rehabiliterings Team
Det Tværgående Rehabiliterings Team varetager individuelle og gruppebaserede aktiviteter for sengeafsnittene på centeret i særligt Udsigten. Aktiviteterne omfatter bl.a. fodbold, fitness/aktiviteter i multisalen, e-sport og wellness/varmtvandsbassin. Det Tværgående Rehabiliterings Team er også ansvarlige for driften af caféen i Udsigten.
Der er i dag stor variation i anvendelsen af aktiviteter tilbudt af det Tværgående Rehabiliterings Team på tværs af afdelingerne og afsnit. Det er således primært Udsigtens patienter, der i dag modtager ydelser af det Tværgående Rehabiliterings Team.
For i højere grad at imødekomme behovet for aktiviteter på tværs af centret, er der behov for re-design af det Tværgående Rehabiliterings Teams funktion og opgaveløsning samt optimering af processerne omkring planlægning af aktiviteter og personalets fremmøde.
Der vil herunder være fokus på, at patienter fra afdeling M fremover også får adgang til bassin og idrætsfaciliter.
Et re-design af arbejdsgange og bemanding af det Tværgående Rehabiliterings Team vil kunne medføre ændringer i det organisatoriske ophæng med henblik på, at der skabes ensartede og bedre vilkår i patientaktiviteter, der kommer alle patienter på centeret til gode, øget nærhed i relationen til afsnit og patient samt ensartede præmisser i opgaveløsningen.
Det vurderes, at der i forhold til den nuværende normering vil kunne opnås et effektiviseringspotentiale på 2,1 mio. kr.
5. Fremmødepraksis og vikarforbrug
Psykiatrisk Center Sct. Hans vil fremadrettet have øget fokus på styring ifm. vagtplanlægningen. Det øgede fokus skal dels sikre bedre sammenhæng mellem kompetencer i vagt og behov på afsnittene for at sikre bedst mulig patientbehandling, og dels reducere forbruget af vikarer og dyre timer i form af mer- og overarbejde ifm. plejepersonalets vagtdækning. Dette skal medvirke til at sikre en bæredygtig økonomi på sigt.
Implementering af anbefalingerne fra budget- og forvaltningsanalysen ved Psykiatrisk Center Sct. Hans vil kunne frigøre over 20 mio. kr. på årsbasis. Det muliggør interne centeromlægninger, herunder etableringen af et internt sikkerhedskorps samt finansiering af centerets andel af omprioriteringer for hele Region Hovedstadens Psykiatri (jf. Budget 2024).
Generelt forventes ændringerne at føre til en effektivisering og optimering af ressourcer så der opnås budgetoverholdelse. Der vil være fokus på forbedret sammenhæng, standardisering og tydelig kommunikation, samt en øget styring af vagtplanlægningen for at matche kompetencer med behov og reducere vikarforbrug.
Ændringerne sigter også mod at skabe mere ensartede vilkår for patientaktiviteter og forbedre patientbehandling. Desuden lægges der vægt på at tilpasse organisationen til ændrede opgaver og ansvarsområder, samt sikre fælles budgetteringspræmisser for ikke-vagtbærende personale.
Der må forventes indsigelser fra det personale, der berøres, men at centeret vil sikre relevante tilbud om andre jobs til alle berørte medarbejdere.
Sagen er forelagt forretningsudvalget på mødet den 23. januar 2024.
Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Sagen blev behandlet som fortrolig og er offentliggjort i forbindelse med udsendelse af beslutninger fra mødet.
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter taget til efterretning.
Enhedslisten (Ø) ønskede følgende protokolbemærkning:
”Vi anser initiativerne som politiske beslutninger om udvikling og kvalitet i psykiatrien. Dette kræver i vores øjne poliske beslutninger, som også kunne understøttes med yderligere midler fremfor at holde omlægningerne indenfor en fastramme”.
Social- og psykiatriudvalget orienteres om sagen på deres møde den 6. februar 2024
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
24002127
Bilag 1: Orientering om omlægning på Psykiatrisk Center Sct.Hanse
Bilag 2: NHG_Budgetanalyse_Endelig 16012024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget.
Sagen blev ikke behandlet. De aktuelle orienteringer eftersendes til udvalget.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
24005077
Det specialiserede socialområde omfatter fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen på området, det vil sige ansvaret for at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed 19 tilbud på det specialiserede socialområde, som kommunerne finansierer gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed.
Kommunerne og regionernes samarbejde om det højt specialiserede socialområde er reguleret af toårige rammeaftaler, der både omfatter aftaler om takster, kapacitet og faglig udvikling af tilbuddene. Rammeaftalerne godkendes politisk af både regionsrådene og kommunalbestyrelserne. I forbindelse med den politiske godkendelse af den nuværende Rammeaftale 2023-2024 i Region Hovedstaden blev det bemærket, at social- og psykiatriudvalget fremover gerne vil involveres og have forelagt rammeaftalerne tidligere i processen med henblik på at komme med evt. bemærkninger inden den endelige politiske godkendelse.
Administrationen har drøftet det både internt med Den Sociale Virksomhed og med Det fælleskommunale social- og sundhedssekretariat i Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden, der står for udarbejdelsen af rammeaftalerne. Det fælleskommunale social- og sundhedssekretariat planlægger et politisk dialogmøde om den kommende Rammeaftale 2025-2026 den 30. april 2024 kl. 16-18:30, hvor regionens social- og psykiatriudvalg og kommunernes socialudvalg er inviteret. Programmet for mødet vil omfatte status på det specialiserede socialområde, drøftelse af den kommende Rammeaftale 2025-2026 og præsentation af de seneste anbefalinger fra ekspertudvalget på socialområdet, som forventes offentliggjort forud for dialogmødets afholdelse. Administrationen vurderer, at dialogmødet vil imødekomme det politiske ønske om tidligere involvering i processen ifm. den kommende Rammeaftale 2025-2026.
I perioden maj til september 2024 behandles Rammeaftale 2025-2026 i Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde, i K29 samt i KKR Hovedstaden. Derefter behandles den politisk i region og kommuner med henblik på at træde i kraft pr. 1. januar 2025.
22051134