Bilag 1: Oversigt over MKU forslag til budgetinitiativer - den 19. juni 2024Godkendt.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet, idet miljø- og klimaudvalget besluttede at sende følgende budgetinitiativer til budgetforhandlingerne:
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har forretningsudvalget på sit møde den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Miljø- og klimaudvalget har den 24. april fået forelagt en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalget har den 16. maj prioriteret 10 forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028 og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt 5 forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de 5 og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, at de stående udvalg har prioriteret dem.
Miljø- og klimaudvalget drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 16. maj. Her videresendte udvalget 10 budgetinitiativer til yderligere kvalificering.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2025-28 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
6.1 Indførelse af destruktionsanlæg til lattergas på alle fødeafdelinger og Reduktion af anæstesigasser
6.2 Flere midler til jordoprensningsindsatsen og Forøget jordforureningsindsats
6.3 Koordinator af nye PtX anlæg i Region Hovedstaden
6.4 Regionale materialestationer til brugte byggematerialer
6.5 Øget tempo på den grønne omstilling 2025
6.6 Nedbringelse af standby strøm
6.7 Living Lab, der skal sætte fokus på den grønne udvikling
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
6.8 Nye klimaindsatser på hospitalerne
6.9 Ladeinfrastruktur på regionens lokaliteter
6.10 Implementering af genanvendelsessystemer
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget drøftet og indstillet op til 5 budgetinitiativer for 2025-2028 inden for udvalgets ressort, som udvalget ønsker skal indgå i den videre budgetproces. Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - ét for sundhedsområdet og ét for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
David Meinke / Iben Fibiger
24000938
Bilag 1: Oversigt over MKU forslag til budgetinitiativer - den 19. juni 2024
Bilag 3: 6.2 Flere midler til jordoprensningsindsatsen - Venstre
Bilag 4: 6.3 Koordinator af nye PtX-anlæg i Region Hovedstaden - Det Konservative Folkeparti
Bilag 5: 6.4 Regionale materialestationer til brugte byggematerialer - Socialdemokratiet
Bilag 6: 6.5 Øget tempo på den grønne omstilling 2025 - Enhedslisten
Bilag 7: 6.6 Nedbringelse af standby strøm - Enhedslisten
Bilag 8: 6.7 ”Living Lab” der skal sætte fokus på den grønne udvikling - Det Konservative Folkeparti
Bilag 9: 6.8 Nye klimaindsatser på hospitalerne - Administrationen
Bilag 10: 6.9 Ladeinfrastruktur på regionens lokaliteter - Administrationen
Bilag 11: 6.10 Implementering af genanvendelsessystemer - Administrationen
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget,
Godkendt.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I budgetaftalen 2024 blev der afsat 4 mio. kr. til pulje for miljø og klima. Miljø- og klimaudvalget drøftede på sit møde den 5. februar 2024 administrationens forslag til prioritering af indsatser under den regionale udviklingsstrategi, der skal finansieres af puljen for miljø og klima.
På baggrund af drøftelsen har administrationen arbejdet videre med at konkretisere forslag til indsatser, der bør udmøntes midler til. I denne sag præsenteres indsatserne og forslag til fordeling af de 4 mio. kr.
På mødet holder direktør i Center for regional udvikling, David Meinke, et oplæg for miljø- og klimaudvalget om indsatserne.
Regionsrådet har uddelegeret kompetence til miljø- og klimaudvalget til at udmønte midler fra den regionale udviklingsstrategi på for miljø- og klimaområdet på i alt 4 mio. kr. Midlerne skal ifølge budgetaftalen for 2024 blandt andet styrke regionens arbejde med klimatilpasning, energiomstilling, oprensning af jord og grundvand, bæredygtigt forbrug af råstoffer og cirkulære økonomiløsninger samt samarbejde med kommunerne om at nå deres klimamål.
Efter udvalgets drøftelse og prioritering af indsatser på miljø- og klimaområdet den 5. februar 2024, har administrationen arbejdet videre med indsatserne.
I nedenstående præsenteres de to tre indsatser, herunder de konkrete projekter. I bilagene til sagen er hver indsats udfoldet yderligere.
A) Jord som ressource
Indsatsen skal understøtte målsætningen i den regionale udviklingsstrategi om "I 2035 skal forbruget af primære råstoffer i regionen være reduceret med 20 procent i forhold til 2021-niveau." Indsatsbeskrivelsen findes i bilag 1.
Når jord i dag opgraves fra anlægsprojekter, bliver langt størstedelen af overskudsjorden transporteret direkte til slutdeponering i landindvindingsprojekter (f.eks. Lynetteholmen, Nordhavnen, Køge Havn), i støjvolde/landskabsreguleringer og som markforbedringer. Regionen arbejder for, at primære råstoffer reduceres, og at der i stedet anvendes eksempelvis overskudsjord i nye anlægsprojekter, eller at overskudsjord indtænkes i de projekter, hvor det produceres, som substitution for primære råstoffer.
Regionen har i perioden 2013-2016 udviklet Jordbasen i samarbejde med Bygherreforeningen og Danmarks Miljøportal. Jordbasen har været i drift i perioden 2016-2018 hos Danmarks Miljøportal (DMP). Formålet med Jordbasen er at sikre, at overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder kan benyttes hensigtsmæssigt og som erstatning for primære råstoffer som ler, sand, sten og grus. Projektet vil understøtte aktiviteterne i det igangværende budgetinitiativ "Partnerskab for overskudsjord", der løber i perioden 2023-25. I dette partnerskab deltager kommunerne Frederiksberg, Rudersdal, Ballerup, Fredensborg, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Egedal.
Der er fornyet interesse for Jordbasen, både fra entreprenører, forsyningsselskaber og myndigheder, der efterspørger en digital platform for logistikstyring og udveksling af jord fra bygge- og anlægsarbejder for dermed at opnå øget cirkulær og reduceret råstofforbrug. I Jordbasen kan entreprenører og offentlige og private bygherrer annoncere enten med jordpartier, der opgraves i forbindelse bygge- og anlægsprojekter, og som er i overskud, eller de kan annoncere et behov for jord til bygge- og anlægsprojekter. På den måde kan der skabes et match mellem tilgængelige jordressourcer og projekter med behov for jordressourcer. Dette vil bl.a sikre den kortest mulige transport af overskudsjord hen til slutbrugeren.
Projektet handler om at relancere Jordbasen som landsdækkende database for overskudsjord. Den tidligere database kan ikke blot relanceres, som den er. Der skal udvikles en ny platform, og der skal tilføjes nye funktionaliteter. Regionen er i dialog med CO-PI om et samarbejde. Herudover forventes DMP, bygherreforeningen at indgå i projektet. Vejdirektoratet, HOFOR og Novafos har udtrykt interesse for projektet.
B) Styrke tværfaglige samarbejder og mere effektiv jordoprensning
Indsatsen understøtter ambitionen i den regionale udviklingsstrategi om "85 procent af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og andre farlige stoffer i 2030". Indsatsbeskrivelsen findes i bilag 2.
Regionens grundvandsressourcer er under pres på grund af overudnyttelse og forurening. Der er behov for at undersøge alternative kilder som supplement til en bæredygtig drikkevandsforsyning. Regionen driver i dag 60 anlæg, hvor der oppumpes og renses 2,3 mio. kubikmeter forurenet grundvand årligt som led i arbejdet efter jordforureningsloven.
Projektet vil medvirke til en større nyttiggørelse af det oppumpede vand gennem tværfagligt samarbejde med relevante parter. Administrationen er allerede i dialog med flere interesserede vandforsyninger, bl.a. Novafos og Frederiksberg Forsyning. Projektet vil etablere det juridiske, administrative og tekniske grundlag for sådanne samarbejder om anvendelse af vandet til bl.a. vandforsynings- og industriformål. Projektet vil også kortlægge andre anvendelsesmuligheder, bl.a. til energiformål. Dermed understøtter projektet den regionale udviklingsstrategis fokus på grønnere og mere bæredygtige løsninger inden for jord og grundvand gennem tværfaglige samarbejder.
3) Grønne energiløsninger
Indsatsområdet understøtter ambitionen i den regionale udviklingsstrategi om "I 2030 skal CO2-udledningen i hovedstadsregionen være sænket med 85 procent i forhold til 1990-niveauet og være CO2-neutral i 2045". Indsatsbeskrivelsen findes i bilag 3.
Presset på det kollektive energinet vil være stigende i de kommende år, da efterspørgslen på el (vores forbrug) vurderes til at blive firdoblet. Den øgede efterspørgsel kommer, fordi grøn strøm (produceret af vedvarende energi) skal erstatte benzin og diesel i biler og lastbiler, naturgas og olie i husene samt i industrien. Den grønne strøm skal derfor kunne dække flere sektorer (transport-, varme- og elsektoren) end i dag, og derfor er der brug for en udbygning af vedvarende energi, som kan matche efterspørgslen.
Denne udmøntning er tænkt som en rammebevilling til grøn energiomstilling, og vil medvirke til en udvikling frem mod et forsyningssikkert og effektivt energisystem, der er baseret på grøn strøm. Det skal dække behovet for både privatforbrugere, transport og industri. Indsatsen vil dels dække Region Hovedstadens bidrag ind i projektet "Energi på Tværs" (fase 4), og dels være regionens egenfinansiering ind i EU projekter, hvor regionen på energiområdet har gode muligheder for at danne partnerskaber med forsyningsselskaber, kommuner og vidensinstitutioner. Indsatsen vil have fokus på udbygningen af vedvarende energi ved at undersøge, hvordan placering af energiproduktion kan ske optimalt, så denne kan kobles tæt sammen med forbruget og efterspørgslen af grøn energi. Dette skal bidrage til, at presset på elnettet mindskes, da det har stor betydning for den samfundsøkonomiske omkostning, der vil være forbundet med omstillingen. Dermed understøtter projektet den regionale udviklingsstrategis fokus på ansvarligt forbrug af ressourcer og mindre CO2-udledning gennem en mere helhedsorienteret tilgang til planlægningen af fremtidens energisystem.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget godkendt udmøntningen af i alt 4 mio. kr. fra puljen for miljø og klima under den regionale udviklingsstrategi.
Der udmøntes i alt 4 mio. kr. til tre indsatser under den regionale udviklingsstrategi. Indsatserne løber fra 2024-2026, og midlerne bruges løbende ud i årene. I nedenstående tabel fremgår fordelingen af midlerne på de tre indsatser og forventet brug i årene 2024, 2025 og 2026.
| Indsatsområde under den regionale udviklingsstrategi | Beløb (mio. kr.) | Varighed | Finansiering | |
|---|---|---|---|---|
| Jord som en ressource | 1 mio. kr. fordelt på tre år. 0,2 mio. kr. i 2024 0,6 mio. kr. i 2025 0,2 mio. kr. i 2026. | 2024-2026 | Pulje for miljø og klima i budgetaftalen 2024 | |
Styrke tværfaglige samarbejder og mere effektiv jordoprensning
| 1 mio. kr fordelt på to år. 0.3 mio. kr. i 2024 0,7 mio. kr. i 2025. | 2024-2025 | Pulje for miljø og klima i budgetaftalen 2024 | |
Grønne energiløsninger
| 2 mio. kr. fordelt på to år. 0,25 mio. kr. i 2024 0,75 mio. kr. i 2025 1 mio. kr. i 2026 | 2024-2026 | Pulje for miljø og klima i budgetaftalen 2024 | |
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
23054812
Bilag 1: Indsatsbeskrivelse: Bedre udnyttelse af renset vand fra regionens afværgepumpeanlæg
Bilag 2: Indsatsbeskrivelse: Fælles platform for overskudsjord
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet miljø- og klimaudvalget bad administrationen frem mod forretningsudvalgets møde om at undersøge muligheden for at indskrive, at indkøbspolitikken også skal tage højde for europæiske standarder og evidensbaserede effekter.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Den gældende indkøbspolitik for Region Hovedstaden blev vedtaget i 2019 (bilag 2). Indkøbspolitikken sætter rammen for, at regionens indkøb hver eneste dag bidrager til det størst mulige økonomiske råderum og mest mulig værdi på hospitalerne til gavn for patienterne.
Administrationen har vurderet, at der er behov for at opdatere indkøbspolitikken på en række områder i relation til regionens klimamålsætning og arbejdet med grønne indkøb. De foreslåede ændringer er tilføjelser og justeringer af den gældende politik, som i al væsentlighed fortsat er en velfungerende ramme for arbejdet.
Med denne sag præsenteres udvalget for den opdaterede indkøbspolitik.
Indkøbspolitikken udgør en vigtig ramme for det daglige arbejde med at købe ind til hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Den er bygget op omkring disse fire pejlemærker:
Indkøbspolitikken har behov for en opdatering i lyset af, at regionens arbejde med indkøb løbende udvikler sig, og den reviderede indkøbspolitik er vedlagt som bilag 1. Efter corona-pandemien er der kommet stor fokus på forsyningssikkerhed, så der arbejdes målrettet med at sørge for, at regionen har sikret forsyningen af en række kritiske varer i tilfælde af krisesituationer. Ligeledes er der i regionen stort fokus på klimaet, og regionsrådet har vedtaget en klimamålsætning om reduktion af CO2, hvilket også har betydning for de udbud og indkøb, som regionen gennemfører. Derudover er der behov for at opdatere indkøbspolitikken i forhold til de krav, som regionen stiller til leverandører og evt. underleverandører om at overholde OECD’s retningslinjer på områderne for Menneskerettigheder, Arbejdstagerrettigheder og Antikorruption.
Ændringer der forelægges miljø- og klimaudvalget til godkendelse
Administrationen foreslår, at afsnittet om Grønne indkøb, samfundsansvar og etik opdateres, så det afspejler regionens arbejde med grønne indkøb. Regionen er en af Danmarks største indkøbere, og vi har på den baggrund en forpligtigelse til at forandre og påvirke samfundet i den rigtige retning. Indkøbspolitikken er således opdateret, så regionens klimamålsætning om at reducere det samlede CO2-aftryk med 50 procent i 2030, og at regionen skal være klimaneutral i 2050, fremgår. En væsentlig del af CO2-aftrykket kommer fra de varer og tjenesteydelser, vi forbruger, når vi behandler patienterne. Det er derfor afgørende, at indkøbspolitikken tydeliggør, at regionens indkøbere sammen med hospitaler og leverandører skal have fokus på grønne udbud og indkøb.
Ændringer der forelægges forretningsudvalget til godkendelse
Administrationen foreslår samtidig en række andre ændringer af indkøbspolitikken, som ikke relaterer sig til arbejdet med grønne indkøb, og som forelægges forretningsudvalget. Der er i regionen stor fokus på forsyningssikkerhed, så vi minimerer risikoen for at mangle kritiske varer i en krisesituation. Kapitlet om ’Effektive indkøb’ er derfor udbygget, så det er tydeligt, at regionen arbejder med forsyningssikkerhed med henblik på at sikre, at vareforsyningen til hospitalerne er robust – også i en krisesituation.
Sundhedsvæsenet udfordres af et stigende antal patienter, vanskeligheder med rekruttering af klinisk personale samt flere og dyrere muligheder for diagnostik. Regionen har samtidig en naturlig interesse i at samarbejde med private virksomheder, både om konkrete leverancer og udviklingsprojekter. Regionens indkøbere arbejder derfor med værdibaserede indkøb, når det vurderes at tilføre værdi. Ved værdibaserede indkøb afdækkes hospitalernes behov, den potentielle værdi og mulighederne i markedet grundigt, inden et udbud- og/eller indkøbsprojekt igangsættes. Dette er tilføjet i kapitlet om ’Værdibaserede og innovative indkøb’ sammen med et afsnit om, at regionen arbejder inden for rammen af Regionernes Fælles Indkøb.
Regionen arbejder for ansvarlig udvikling og for, at de varer og tjenesteydelser, vi indkøber, er produceret under ansvarlige forhold. Kapitlet om Grønne indkøb, samfundsansvar og etik er derfor - ud over afsnittet om regionens klimamålsætning - udbygget med en tilføjelse om, at regionen stiller krav til leverandører og evt. underleverandører om at overholde OECD’s retningslinjer på områderne for Menneskerettigheder, Arbejdstagerrettigheder og Antikorruption.
Desuden indeholder den reviderede indkøbspolitik en ny case om intelligent monitorering af patienter. Casen er kun beskrevet overordnet, da udbuddet ikke er afsluttet. Casen vil blive beskrevet yderligere, og der vil blive indsat endnu en ny case, inden den opdaterede indkøbspolitik forelægges forretningsudvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes kapitlet om Grønne indkøb, samfundsansvar og etik i den reviderede indkøbspolitik.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august og regionsrådet den 27. august 2024.
Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg
24026088
Bilag 1: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2019_revideret maj 2024
Bilag 2: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2019
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens nye samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050.
Miljø- og klimaudvalget blev senest orienteret om Grøn2030-programmet den 23. november 2023, hvor roadmap med 24 klimaindsatser for at nå målsætningen og indsatsen for grønnere hospitaler blev forelagt. Siden er der igangsat fem hospitalsdrevne klimaindsatser, mens ni koncerncenterdrevne klimaindsatser er opgraderet eller igangsat. Der arbejdes fortsat på at udvikle Grøn2030-programmet, roadmap og klimaindsatserne. I takt med at indsatserne defineres og afgrænses med tydelige CO2-mål, kan nye klimaindsatser komme til på roadmap.
Med denne sag orienteres udvalget om klima- og miljøregnskabet for 2023, der forelægges som strategisk input til arbejdet med at nå målsætningen om CO2-reduktion, justeret roadmap og klimaindsatserne. Samtidig er klimaregnskab 2023 baseline for målsætningen. For at nå målsætningen skal Grøn2030-programmet omfatte en stor indsats på hospitalerne for at reducere det forbrugsrelaterede klimaaftryk. Der er fokus på de fem hospitalsdrevne strategiske klimaindsatser og medarbejderdrevne indsatser på alle hospitalerne.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil der være oplæg af Grøn2030-programleder Lone Otte, vicedirektør for Amager og Hvidovre Hospital Kurt Stig Jensen og vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Sille Arildsen.
Regionens samlede klimaaftryk i 2023 er opgjort til 1,1 mio. tons CO2. Den største del af regionens udledninger stammer fra indkøb og forbrug fra den kliniske drift på hospitalerne, mens byggeri, anlæg og renovering også står for en stor andel. Inden for indkøb og forbrug opstår de største klimabelastninger fra produktionen af medicinsk udstyr, medicin og de kliniske varer, der bruges på hospitalerne, men også sundhedsydelser som fx brug af privathospitaler udgør en væsentlig del. Inden for kategorien byggeri, anlæg og renovering er den største klimabelastning fra byggematerialer og byggeprodukter til kvalitetsfondsbyggerier.
Regionens klimaaftryk for år 2022 var på 1,3 mio. tons. Forskellen skyldes hovedsageligt en ændret og bedre metodeopgørelse. Klimaregnskabet for 2023 er lavet på opdaterede og forbedrede metoder og beregninger. Pga. metodeforbedringen skal man være varsom med at fortolke udvikling over årene, og flere af kategorierne i 2023-regnskabet kan derfor ikke sammenlignes med de tidligere år.
Det skal samtidig bemærkes, at klimaregnskabet fortsat rummer store usikkerheder. De kategorier som opgøres i kr. via årsregnskabstal (de udgør langt den største del af udledningen) er behæftet med den største usikkerhed, mens de kategorier som opgøres i fysiske enheder, fx kWh el eller liter brændstof er mere præcise. Monitoreringen af hvordan vi løbende får realiseret CO2-reduktioner og vurderinger af, om vi har sat tilstrækkeligt i værk (roadmap) er således estimater. Det er administrationens vurdering, at der kan opnås tilstrækkelig datakvalitet til at kunne følge udviklingen årligt for at give et billede af, om målsætningen forfølges tilfredsstillende.
Der arbejdes løbende på at forfine klimaregnskabsmetodikken for at reducere usikkerheder og fejlkilder. Fx arbejdes der på at få datakvaliteten op, og datagrundlag også fra internationale databaser og beregninger er under udvikling og konstant forbedring. Det sker i samarbejde med de andre regioner og leverandørerne.
Se bilag 1 for uddybning af klimaaftrykket. Da det er et klima- og miljøregnskab, samtidig med at målsætningen omhandler CO2-reduktion, afrapporterer bilaget først på klima og derefter på indsatser om miljø.
Klimaregnskabet som baseline
Klimaregnskabet fra 2023 fungerer som baselineår eller ”startlinje” for regionens CO2-målsætning i 2030 for regionens samlede klimaaftryk. At baseline er år 2023 blev besluttet i regionsrådet i august 2023 sammen med målsætningen.
Baseline fastsættes til 1,007 mio. tons CO2. Baseline er lavere end det samlede klimaaftryk, fordi kvalitetsfondsbyggerierne ikke en del af baseline, de måles for sig, for at de store udsving kan isoleres. Når det samlede klimaaftryk fra regionen som virksomhed vises, indgår kvalitetsfondsbyggerierne.
Udviklingen fra 2023 til 2030 inden for regionens klimaindsatser vil blive monitoreret via klimastyringsmodellen for at vurdere, hvorledes 2030-målet indfries. Baseline er ligeledes udgangspunktet for det roadmap, som viser vejen til målet gennem 24 klimaindsatser.
I forlængelse af de løbende forbedringer af opgørelsesmetoder vil baseline blive opdateret bagudrettet, også når der kommer opdaterede emissionsfaktorer mv.
Arbejdet med at nå målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 50 procent i 2030
På indsatsområderne om energi, fødevarer, transport og affaldsressourcer er der arbejdet systematisk med CO2-reduktion og øget genanvendelse i en årrække. Der er opnået flere positive resultater, og arbejdet fortsættes. I de kommende år vil et fornyet fokus være den kliniknære indsats for at nedbringe de store udledninger fra hospitalernes indkøb og forbrug.
De 24 klimaindsatser kan groft opdeles i følgende fire kategorier, der herunder gives en kort status på:
Klimaindsatserne står på et såkaldt fundament, som skal understøtte gennemførelsen af klimaindsatserne. Fundamentet består af omfattende aktiviteter, der skal igangsættes, hvis det skal lykkes at reducere CO2 som forudsat inden 2030 - aktiviteter som fx uddannelse, governance og dataunderstøttelse.
Ad 1) I den første kategori arbejdes der på tværs af hospitalerne allerede af faglige og ressourcemæssige årsager med hjemmebehandling, digitalisering, forebyggelse, prioritering og omlægning af arbejdsgange, som reducerer fx mængden af prøver og undersøgelser. Her skal opstartes egentlige klimaindsatser i samspil med det eksisterende arbejde for at indarbejde de afgørende grønne aspekter, samt understøttes med grøn rådgivning om fx CO2-potentialer, og CO2-reduktionen skal følges.
Ad 2) I anden kategori er de ni klimaindsatser, som er drevet af koncerncentre mv. alle igangsat. Fx er der arbejdet med energi og transport i flere år. Byggeri, grønne udbudskrav og leverandørsamarbejde er der arbejdet med i et par år, mens grøn IT-strategi, medicinske gasser og medicoudstyr er opstartet det seneste år og under opbygning. Ligeså er "optimeret lagerstyring og produktflow" og "grønne udbudskrav til medicin" ved at blive specificeret.
Ad 3) De medarbejderdrevne tiltag er igangsat på alle hospitaler. Et par hospitaler har været i gang længere, mens andre netop er ved at udpege grønne ambassadører på afdelingerne. De enkelte afdelinger kan nu se deres lokale klimaaftryk, som grundlag for at sætte ind, hvor indsatsen giver mest CO2.
De medarbejderdrevne tiltag understøttes også af uddannelse og kommunikation: Alle medarbejdere opfordres til at tage det nye E-læringskursus "Grøn hverdag – du kan gøre en forskel". Kurset "Grøn forandring i klinikken" udbydes til de personer, som hospitalerne udpeger til at arbejde med grøn omstilling på afdelingerne (grønne ambassadører) med et begrænset antal pladser pr. hospital. Grøn omstilling skal også indarbejdes i eksisterende uddannelser til ledere og medarbejdere, ligesom flere målrettede grønne kurser vil være relevant.
Lokale tiltag understøttes også med Den Grønne Håndbog, som blev lanceret i slutningen af 2023 (se bilag 2.) Den Grønne Håndbog henvender sig til klinikkerne og indeholder pt. 18 køreklare grønne tiltag, som kan gennemføres på afdelingerne. De er patientsikre og udviklet og testet sammen med relevante enheder på klinikniveau. CO2-reduktionen er opgjort for at illustrere potentialet i de konkrete tiltag, men CO2-tal er ikke sammenlignelige på tværs. Nye indsatser kommer hele tiden til, som kan ses på intranettet.
Ad 4) De hospitalsdrevne klimaindsatser drives af et grønt frontløber hospital og har en eller flere makker-hospitaler. Det er nye større strategiske indsatser, der forventes at vare 4-6 år og har et stort CO2-reduktionspotentiale. Disse fem indsatser er igangsat ved en opstartskonference i februar:
Indsatserne har nu organiseret sig på tværs af hospitalerne, er godt i gang og har valgt de første områder og tiltag. De grønne frontløberhospitalers opgave er at skabe enighed om indsatsområder og løsninger, som kan skaleres til alle hospitaler. De hospitalsdrevne indsatser kræver en ekstraordinær indsats og fokus, samtidig med at klimaindsatserne passer godt med andre dagsordner, fx om at prioritere og undgå overbehandling. Hvordan der arbejdes med hospitalsdrevne klimaindsatser, vil to hospitalers vicedirektører holde oplæg om på mødet.
Til efteråret vil det blive vurderet, om det er muligt at igangsætte flere klimaindsatser, både hospitalsdrevne og i den første kategori på tværs af hospitalerne. Der vil blive trukket på erfaringerne fra de første fem indsatser. Der er fremlagt et administrativt budgetforslag, der skal understøtte gennemførelsen af klimaindsatserne på hospitalerne.
Fællesregional strategi for grønne hospitaler
I regi af Danske Regioner er der i december 2023 vedtaget en fællesregional strategi for grønne hospitaler (se https://www.e-pages.dk/regioner/225/). Strategien har fem understøttende tiltag, hvor der særligt forventes en effekt af lead-områderne: Hver af de fem regioner er national lead-region på et område, hvilket skaber bedre videndeling, arbejdsfordeling og fremmer skalering af grønne indsatser på tværs af regionerne. Region Hovedstaden er lead på bæredygtigt byggeri, samt på laboratorier og diagnostik.
Den kommende afrapportering på målsætning og indsatser i Grøn2030-programmet
Størstedelen af klimaaftrykket kommer fra de forbrugsrelaterede aktiviteter på hospitalerne, som det fremgår af klimaregnskabet, så den kliniknære indsats for at nedbringe udledninger fra hospitalernes indkøb og forbrug vil være i fokus fremover.
Regionens klimaregnskab og baseline er en bagudrettet opgørelse. For at afrapportere bedre på den politiske målsætning, Grøn2030-programmet som det ser ud nu med 24 klimaindsatser og særligt de hospitalsdrevne klimaindsatser, tilpasses og suppleres med klimastyringsmodellen og roadmap, hvor der dannes et overblik med prognoser for udviklingen og dermed grundlag for at træffe beslutninger.
Det forventes derfor, at der fra 2025 laves én årlig klimarapportering til miljø- og klimaudvalget i første kvartal. Afrapporteringens formål er at give status på klimaaftryk og miljøpåvirkning samt udvikling i forhold til baseline og vurdere, om der er igangsat tilstrækkeligt til at nå målet i 2030 samt vurdere, om porteføljen er den rette. Samtidig følges de enkelte indsatser med særlig fokus på fremdrift, afhængigheder og udfordringer. Den kommende årlige klimarapportering vil ikke være de endelige resultater for det forudgående kalenderår, men en samlet vurdering og pejling ud fra fremskrivninger og estimater frem til dags dato. Resultater og tal forklares, også det forventede resultat, der bruges som pejling for årets budgetproces og andre prioriteringer af klimaindsatser.
Det årlige resultat af klima- og miljøregnskabet for regionen som virksomhed formidles, når det ligger klar på regionens hjemmeside via PowerBI-platformen. Dette vil være opdateret med de seneste tal. På grund af usikre data for scope 3 udarbejdes der ikke en fuld bagudrettet opgørelse på alle områder hvert år.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om klima- og miljøregnskab 2023 og status på Grøn2030-klimaindsatserne til efterretning.
Region Hovedstaden kommunikerer om klima- og miljøregnskabet til interne og eksterne interessenter på regionens hjemmeside via en interaktiv webbaseret platform, hvor data, resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises. Regnskabet kan tilgås her: http://flis.regionh.dk/reports/powerbi/Center%20for%20Ejendomme/Klima-%20og%20milj%C3%B8regnskab%202023?rs:Command=Render&rc:Toolbar=false
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni, forretningsudvalget den 20. august og regionsrådet den 27. august 2024.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Bilag om klima- og miljøregnskab og status på indsatser
Bilag 2: Den Grønne Håndbog pr juni 2024 - opdateres løbende på intranet
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionerne udgiver hvert år en fælles publikation, som med tekst, nøgletal og figurer beskriver regionernes arbejder med jordforurening, herunder den indsats, der er udført i det forgangne år. Publikationen indeholder også en række cases, som understøtter data og viser bredden i opgaverne. Det - og den tilhørende digitale platform www.jordforureninger.dk - er et led i regionernes fælles arbejde med at synliggøre indsatsen på jordforureningsområdet.
Regionerne har ansvaret for den offentlige indsats over for jordforurening. Indsatsen omfatter jordforurening, der kan udgøre en risiko for borgernes sundhed, drikkevandet og vandmiljøet, hvis det ikke er muligt at stille den, der har forurenet til ansvar. Dette års fælles publikation hedder ”Stof til eftertanke” og kredser bl.a. om udfordringer med at håndhæve forureneren-betaler-princippet, forurening af grundvandet og mangel på godt drikkevand (vedlagt som bilag 1). Desuden indeholder publikationen kapitler om grundvand, PFAS, påbud og teknologiudvikling, ligesom der også er opgjort økonomi og en række nøgletal for 2023. I det følgende gives korte nedslag fra publikationen.
Beskyttelse af grundvandet
Det gode, danske grundvand er under massivt pres, og det er ikke længere en selvfølge, at der er nok rent grundvand. Der findes stadig flere forureninger i grundvandet, og nogle steder oppumpes mere grundvand, end naturen kan holde til. Med klimaforandringer, øget forurening og voksende vandforbrug bliver de udfordringer kun større.
I efteråret 2023 præsenterede en række eksperter fra bl.a. myndigheder, vandværker og universiteter fire klare anbefalinger til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Anbefalingerne handler både om at forebygge nye forureninger og at behandle, når skaden er sket.
Regionernes arbejde med at håndtere forurening er fortsat en helt central del af indsatsen for at beskytte grundvandet. I mere end 40 år har regionerne arbejdet målrettet med at opspore, undersøge og oprense forurening for at begrænse risikoen fra de forureninger, der allerede er sket. Det er klorerede opløsningsmidler et godt eksempel på. Uden regionernes mangeårige indsats med at undersøge og oprense disse forureninger ville mange vandværker i dag være stærkt udfordret af forurening med klorede opløsningsmidler, og mange ville endda være lukkede.
Regionernes indsats omfatter jordforurening fra punktkilder som industrigrunde, renserier og lossepladser. Men ikke forurening fra fx trafik eller fladekilder, som skyldes landbrugsmæssig anvendelse af slam, gødning og pesticider. Derfor er der heller ikke én enkelt part, som alene kan løse forureningsproblemet nu og i fremtiden. Der er brug for endnu mere samarbejde og videndeling mellem alle de parter, der arbejder med grundvandsbeskyttelse, vandindvinding, godkendelser, regulering, planlægning og tilsyn med virksomheder og landbrug.
I dag er der ingen myndighed, der har det samlede overblik over vandressourcer, forsyningsstruktur, fremtidig indvinding af vand, forureningskilder og indsatser. Opgaverne er fordelt mellem staten, regionerne og kommunerne. I foråret 2024 præsenterede Danske Regioner derfor tre anbefalinger til en sammenhængende beskyttelse af grundvandet og dermed drikkevandet. Anbefalingerne lyder således:
Læs mere om Danske Regioners udspil "Vores drikkevand er truet – Danske Regioners anbefalinger til en sammenhængende beskyttelse af vores grundvand" her: www.regioner.dk/services/nyheder/2024/februar/over-halvdelen-af-drikkevandsboringerne-i-danmark-er-forurenet
Indsatsen mod PFAS
Regionerne er fortsat i gang med at undersøge de brandøvelsespladser, hvor der er brugt de største mængder PFAS. Flere af pladserne ligger desuden i områder, hvor vandværkerne oppumper grundvand til drikkevand. Regionerne har kendskab til 234 brandøvelsespladser og har ind til videre undersøgt 95 af dem.
Af forsigtighedsmæssige årsager har regionerne også valgt at undersøge, om der kan være problemer med PFAS i jorden på børneinstitutioner, da små børn ikke tåler samme mængder forurening som voksne. Regionerne har identificeret ca. 50 børneinstitutioner på landsplan, hvor der muligvis er forurening med PFAS, og i 2023 blev 26 institutioner undersøgt for PFAS-stoffer. Der blev kun gjort fund over grænseværdierne et enkelt sted (en børneinstitution i Region Hovedstaden). I 2024 undersøges de resterende børneinstitutioner.
Selv om regionerne i flere år har haft fokus på PFAS-stoffer og deres spredning i miljøet, er der fortsat mange udfordringer i forhold til, hvordan PFAS bedst muligt undersøges, risikovurderes og oprenses. Der er bl.a. et stort behov for udvikling af metoder til rensning af PFAS-forurenet jord. Regionen har fået bevilliget 10 mio. kr. fra staten til at gennemføre demonstrationsprojekter i 2024-2025 på det nationale testcenter for PFAS i Korsør. Projekterne gennemføres i samarbejde mellem alle fem regioner.
Forureneren-betaler-princippet
Selv om forureneren-betaler-princippet har været en del af dansk lovgivning i snart 25 år, er det fortsat svært at håndhæve princippet om, at den, der har forurenet, skal betale for at rydde op. Det betyder, at offentlige myndigheder kan ende med ansvaret for at håndtere forureningerne.
Staten og kommunerne fører tilsyn med virksomheder og udsteder påbud til virksomheder eller grundejere om at undersøge, hvis der er formodning for en forurening. Hvis undersøgelsen viser, at der er forurenet, kan tilsynsmyndigheden også give et påbud om oprensning. Lovgivningen er imidlertid kompleks. Før tilsynsmyndigheden kan give et oprensningspåbud efter jordforureningsloven, skal det fx kunne bevises, at hovedparten af forureningen er sket efter 2001, og det er ofte vanskeligt at løfte denne bevisbyrde. Hertil kommer, at tilsynsmyndigheden kun kan give påbud om undersøgelse, hvis det på forhånd ikke kan udelukkes, at der efterfølgende kan gives påbud om oprensning. Det kan ligeledes være svært at vide på forhånd, om der kan udstedes et oprensningspåbud, inden sagen er undersøgt til bunds. Kommunerne og staten kan også stå som ejere af forurenende virksomheder og skal således give sig selv påbud om undersøgelse og eventuel oprensning, og det er selvsagt vanskeligt at stå i en interessekonflikt med sig selv.
Således ender forureninger, der er konstateret efter 2001, ofte som ”herreløse” og på regionernes bord. Det betyder en hel del. For hvor forureneren som udgangspunkt skal sørge for både oprensning og genopretning, er regionernes opgave at afværge risikoen fra forureninger – ikke at rense fuldstændigt op.
Teknologiudvikling
I takt med at jordforureningsopgaven vokser, er der et øget behov for at gøre arbejdet endnu mere effektivt og prioriteringerne skarpere, så samfundet får mest miljø for pengene. Regionerne samler store mængder af værdifulde data, som gerne stilles til rådighed for andre myndigheder, virksomheder og øvrige interesserede, der kan bruge dem i deres arbejde og udviklingsprojekter.
Arbejdet med udvikling foregår oftest i samarbejde med danske og internationale forskningsinstitutioner og miljøvirksomheder. Det sikrer, at den nyeste, faglige viden inddrages samtidig med, at de udviklede metoder kan anvendes i praksis. Samarbejdet medfører desuden et øget fokus på forskning og uddannelse af specialister inden for jordforureningsområdet.
I publikationen "Stof til eftertanke" kan der bl.a. læses om regionernes netværk af testgrunde, brug af Machine Learning og kunstig intelligens samt udvikling af værktøjer til indsamlingen og sammenkædningen af data for at skabe bedre overblik og handlemuligheder.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om "Stof til eftertanke" - Regionernes publikation om arbejde med jordforurening 2023 til efterretning.
Publikationen vil danne baggrund for pressehistorier o.lign. fra Danske Regioner, herunder indslag på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter. Den vil også blive brugt i udvalgte historier, som regionerne i fællesskab eller hver for sig kan orientere relevante medier om.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2024.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
20029707
Bilag 1: Regionernes arbejde med jordforurening - årsrapport 2024
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Miljø- og klimaudvalget har på et tidligere udvalgsmøde udtrykt ønske om at besøge regionens Genbrugsplatform i Ballerup. På udvalgsmødet den 25. september 2024 har udvalget fået muligheden for at få en rundvisning på Genbrugsplatformen og efterfølgende afholde mødet i tilstødende lokaler.
I 2022 etablerede Region Hovedstaden den digitale portal, Genbrugsplatformen, hvor overskudsmøbler og andre genstande fra hospitaler og virksomheder i regionen bliver vasket, istandsat og klargjort, så de kan få nyt liv et andet sted i regionen. På platformen kan regionens medarbejdere se og bestille møbler og andet inventar til deres arbejdsplads, og efterspørgslen på genbrugsvarer er steget, siden platformen blev etableret. De mest genbrugte møbler er stole og kontorstole, hævesænkeborde og almindelige borde samt skabe.
Platformen har på to år sparet nyindkøb for næsten 25 mio. kr., og både kommuner og statslige styrelser er interesserede i de gode erfaringer med platformen.
Ved tiltrædelse af indstillingen afholdes mødet i miljø- og klimaudvalget den 25. september 2024 på Genbrugsplatformen i Ballerup.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
23064909
I forbindelse med opmærksomheden omkring TV2´s dokumentar ”Den sorte svane” har administrationen undersøgt, om Region Hovedstaden samarbejder med nogle af de virksomheder, der nævnes i dokumentaren, idet den også indeholder scener, hvor behandling af forurenet jord bringes i spil. I dokumentaren afdækkes det, hvordan der kan svindles med forurenet jord og spares penge, når jorden håndteres udenom de officielle systemer og myndigheder.
Administrationen har løbende fokus på kvalitetssikring. Kvaliteten sikres blandt andet via udbud af opgaver, løbende tilsyn, og administrationens interne arbejdsgange er beskrevet i regionens kvalitetsstyringssystem. På baggrund af dokumentaren har administrationen gennemgået og vurderet interne procedurer og krav til bortskaffelse af forurenet jord på råstofområdet samt ved regionens egne opgaver på jordforureningsområdet. Administrationen overvejer, om kontrol med bortskaffelse af overskudsjord fra borearbejde på regionens forureningsundersøgelser skal øges. Administrationen vurderer, at der generelt er styr på håndteringen af den forurenede jord på regionens egne opgaver, og der er ikke begrundet mistanke om, at regionens egne opgaver på jordforureningsområdet er udsat for svindel.
24037711
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508