Bilag 1: 0 Line Barfod møde dagsorden 2maj2025Godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Jordforureningsgruppen i foreningen Amager Fælleds Venner har den 30. maj 2024 ansøgt om foretræde for miljø- og klimaudvalgets møde den 21. august 2024. Foreningen har sendt vedlagte bilag 1-13.
Administrationen bemærker, at der i henhold til forretningsordenen for miljø- og klimaudvalget fremgår, at det er muligt for enkeltpersoner eller grupper at få foretræde for udvalget, såfremt det er inden for udvalgets ressort. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil Jordforureningsgruppen i foreningen Amager Fælldes Venner – repræsenteret af Maria Zahle og Gitte Hesselmann – få afsat 10 minutter til foretrædet, hvor de kan fremlægge sine synspunkter/oplysninger og svare på eventuelle spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Udvalgets ordinære møde begynder herefter.
Ved foretrædet ønsker Jordforureningsgruppe i foreningen Amager Fælleds Venner at fremlægge deres sag, og foreningen har i sin anmodning skrevet følgende:
"Vi er en arbejdsgruppe i foreningen Amager Fælleds Venner som gennem en længere periode har fulgt byggeriet af Fælledby på Amager Fælled, med stor fokus på jordforureningen.
Fælledby er et byggeri der skal indeholde en hel bydel med etablering af 2000 boliger, skole, daginstitutioner og plejehjem lige ovenpå et kemikaliedepot hvor der i tiden efter 2. verdenskrig og frem til 1970erne er dumpet store mængder kemisk affald. Dette gælder stoffer som benzen, vinylchlorid, toluen med mere - stoffer som både er kræftfremkaldende, fosterskadende, og i det hele taget yderst sundhedsskadelige.
Ingen har overblik over hvor præcis de forskellige kemikalier ligger, men målingerne af jorden er ikke betryggende. På grund af en stor mængde dumpet husholdningsaffald i jorden er der ligeledes meget høje koncentrationer af metangas.
I april fik vi store mængder nedbør og især i den periode er der trukket regnvand fra byggefeltet ud under byggehegnet til de offentlige arealer i pytter hvori vi har målt høje koncentrationer af tungmetaller. Vi har desuden konstateret pytter nær byggefeltet som bobler og skummer af metangas som trækker op af jorden.
Københavns Kommune har på et møde med os oplyst at det er kommunen som har ansvaret for hvad der sker indenfor byggehegnet og Regionen som har ansvaret for hvad der foregår uden for byggehegnet.
Vores bekymring er at det udsivende gift ikke bare skader naturen og biodiversiteten på Amager Fælled, men også kan være sundhedsskadelig for mennesker der færdes rekreativt i området, fx børnefamilier, børnehaver på tur, osv.
Vi mener at der skal advares mod at færdes i området indtil det er undersøgt om det er forsvarligt at være i kontakt med jord og vand omkring byggefeltet.
Vi har samlet en del dokumentation som vi gerne vil præsentere for jer og vil derfor anmode om foretræde for Regionsrådet.
Vedhæftet materiale fra vores møde tidligere på måneden med Kbhs kommune."
Såfremt miljø- og klimaudvalget tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde fra Jordforureningsgruppen i foreningen Amager Fælleds Venner imødekommet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. august 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
24037394
Bilag 1: 0 Line Barfod møde dagsorden 2maj2025
Bilag 2: 1 Christina Stougaard bobler billeder forurening
Bilag 3: 1 Faktablad 240317 JAH 17s
Bilag 4: 2 Faktablad 240220 JAH 7s
Bilag 5: 2 Faktablad 240302 JAH 2s
Bilag 6: 2 Kritik af Jans målemetoder
Bilag 7: 3 4 BRÆDDER samt Jan H Vand der breder sig
Bilag 8: 3 billeder af vand på tværs af hegn Stinne Groenaa Nielsen
Bilag 9: 5 ansøgning §8 Fælledby-uddrag
Bilag 10: 5 KK §8 tilladelse ny arealanvendelse-uddrag
Bilag 11: 6 Lynfrosten Dansk Miljørådgivning-uddrag
Bilag 12: 6 Notat fra TMF Lena Kongsbach
Bilag 13: 6 notat fra TMF Line Ishøy
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at tage midtvejsevaluering af Ungeklimarådet til efterretning.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
2. at drøfte udvalgets vurdering af Ungeklimarådets virke i første sæson, herunder om formålet med Ungeklimarådet er opfyldt samt hvilke forbedringspunkter, der kan overvejes af Ungeklimarådet i den kommende sæson.
Udsat.
Anja Rosengreen (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet den 16. maj 2023 på baggrund af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025, hvoraf det fremgår, regionsrådets partier ønsker at nedsætte et klimaråd. Kommissoriet for Ungeklimarådet er vedlagt i bilag 1. Ungeklimarådet er nedsat frem til udgangen af indeværende valgperiode, og rådet afsluttede sin første sæson med en præsentation af deres anbefalinger på et dialogmøde for regionsrådet den 14. maj 2024 (vedlagt som bilag 2).
Miljø- og klimaudvalget aftalte på sit møde den 24. november 2023, at udvalget ønskede at evaluere Ungeklimarådet midtvejs i forløbet. Der lægges med sagen op til, at udvalget evaluerer Ungeklimarådets foreløbige arbejde og drøfter hvilken værdi, det har skabt med et ungeklimaråd. Udvalgets drøftelse vil samtidig kunne give retning og input til Ungeklimarådets videre arbejde i kommende sæson, der afsluttes i foråret 2025 med et nyt sæt anbefalinger og dermed inden næste års politiske budgetproces.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet i Region Hovedstaden med det formål at få input til at forbedre og udvikle indsatsen med den grønne omstilling i regionen. Ungeklimarådet afholdt sit første møde den 29. september 2023, hvor også forpersonskabet blev konstitueret. Ungeklimarådet har i første sæson bestået af 10-13 unge mennesker udpeget af organisationer, der arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen. De organisationer, der i den første sæson har haft en repræsentant i Ungeklimarådet, er følgende:
Administrationen gør en fornyet indsats for at få flere af de oprindeligt inviterede organisationer til at deltage i den kommende sæson.
Ungeklimarådets indsats og udbytte af den første sæson
Det er administrationens vurdering, at Ungeklimarådet i den første sæson er kommet godt i gang med arbejdet som råd, og de har lykkedes med at skabe fokus på unges opfattelse af klimadagsordenen og bidraget med konkrete idéer til den grønne omstilling af Region Hovedstaden. Dialogmødet i maj mellem Ungeklimarådet og politikere i regionsrådet var meget vellykket med et stort fremmøde, gode snakke og udveksling af idéer og synspunkter. Der var mange positive tilbagemeldinger fra politikerne om de "super inspirerende", "visionære" og "ambitiøse" forslag. På samme måde har de unge meldt tilbage, at de var meget glade og tilfredse med politikernes lydhørhed og modtagelse af anbefalingerne. Men de har også et ønske om, at politikerne handler på anbefalingerne og følger op på dem.
Medlemmerne af Ungeklimarådet kendte ikke hinanden på forhånd, da de mødte op til det første møde, og derfor har rådet også skulle bruge lidt tid på at lære hinanden at kende og finde sig selv i den første sæson. Ungeklimarådet har således konstitueret sig; udarbejdet en forretningsorden; været talerør på vegne af sin generation om aktuelle emner på Greater Copenhagens bestyrelsesmøde; nedsat arbejdsgrupper, der arbejdede med de temaer, som anbefalingerne var opdelt i samt udarbejdet selve anbefalingerne. Desuden har de lyttet til oplæg med forskellige vinkler på regionens arbejde med den grønne omstilling, smagt på hospitalsmad og besøgt helikopterlandingspladsen på Rigshospitalet efter eget ønske. Idet mange af medlemmerne er frivillige, har mødedeltagelsen været lidt svingende. Men der tegner sig allerede en fast kerne i klimarådet, som sikrer den fornødne energi og gode stemning for at føre arbejdet fremad.
Mødestruktur og arbejdsform
Ungeklimarådet har i den første sæson mødtes til fire fysiske møder, fem virtuelle møder over Teams samt i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne for regionsrådet. Derudover har mindre arbejdsgrupper mødtes med jævne mellemrum, ligesom rådet også har mødtes i sociale sammenhænge uden administrationens tilstedeværelse.
Ungeklimarådet har været på besøg på Station på Frederiksberg, som er et hus for tværgående innovationssamarbejder, samskabelse og studenterengagement; på Rigshospitalet og dets helikopterlandingsplads; på Dansk Arkitekturcenter og på Regionsgården i Hillerød.
Deltagerne i rådet har udtrykt tilfredshed med rådets arbejdsform, som de ønsker fortsætter i den næste sæson. Da deltagerne både har studier og arbejde på mange forskellige tidspunkter af dagen, og der ligeledes er deltagere med mere faste arbejdstider kan det være vanskeligt at finde tidspunkter til møderne, hvor alle kan deltage. Det har således været muligt at sende en suppleant til møderne.
Administrationens tilgang til sekretariatsbetjeningen
Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet bygger videre på Region Hovedstadens solide erfaring med borgerinvolvering i de politiske processer. Særligt på det regionale udviklingsområde har vi metodisk stor erfaring og kompetencer i forhold til borger- og interessentinvolvering fra bl.a. betjening, planlægning og eksekvering af opgaveudvalg, borgermøder, borgersamling, symposier, Folkemødet på Bornholm mv. Samtidig har der været intensiv dialog og erfaringsudveksling med sekretariatet for regionens udsatteråd, der også fungerer uafhængigt af de formelle politiske processer.
Der lægges i kommissoriet op til, at rådet selv udpeger de emner, de ønsker at arbejde med og hvordan. Dette "armslængdeprincip" mellem Ungeklimarådet og regionen skærper behovet for en mere faciliterende betjening af rådet. Rådets møder har således været planlagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra administrationen og på baggrund af input fra forpersonskabet og de øvrige rådsmedlemmer. Desuden har rådsmedlemmerne på egen hånd søgt information og viden hos både ansatte i regionen og eksperter fra universiteter mv. til deres arbejde med anbefalingerne til regionsrådet. Herefter har administrationen kvalitetssikret anbefalingerne. I den kommende sæson vil administrationen lægge op til at fortsætte koblingen af oplæg planlagt af administrationen og oplæg eller besøg, som er ønsket af rådsmedlemmerne.
Uddybende perspektiver om administrationens foreløbige evaluering af Ungeklimarådets virke, herunder den værdi der er skabt og de metoder, der er brugt i betjeningen af Ungeklimarådet samt administrationens rolle er beskrevet i vedlagte bilag 3.
Økonomi
For hver af Ungeklimarådets sæsoner er der blevet afsat 100.000 kr. til finansiering af Ungeklimarådet og dets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til ekstern facilitering, forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde, udgifter til grafisk layout samt øvrige aktiviteter for rådet. Desuden har administrationen brugt op til et halvt årsværk på betjeningen af Ungeklimarådet, herunder planlægning og mødeafvikling, research, sparring, facilitering og koordinering mv.
Forbedringsforslag til den kommende sæson
Ungeklimarådet har givet udtryk for, at de ønsker sig et tættere samarbejde med politikerne i regionsrådet. Dette vil kunne mindske afstanden og øge forståelsen hos begge parter for, hvad der kan lade sig gøre og forventningsafstemme resultatet af rådets arbejde. Administrationen vil derfor tage initiativ til at sætte flere uformelle møder i stand mellem Ungeklimarådets forpersonskabet og hhv. regionsrådsformand og udvalgsformand for at styrke relationen. Desuden vil administrationen have et skærpet fokus på at dele relevant information fra politiske møder i regionen for at bygge bro mellem Ungeklimarådet og regionsrådet. I forlængelse heraf kan miljø- og klimaudvalget overveje at drøfte, hvordan samarbejdet mellem udvalget og Ungeklimarådet kan udbygges eller fortsætte fremover med henblik på at øge inddragelsen af de unges vinkel i den politiske proces.
Endvidere har Ungeklimarådet som ambition for næste sæson at øge opmærksomheden om sin eksistens og gøre sig mere synlige i den offentlige debat og blandt andre unge. Det kunne f.eks. være ved deltagelse i Folkemødet på Bornholm, Klimafolkemødet i Middelfart eller Ungdommens Folkemøde, der kan danne rammen for en fælles platform for Ungeklimarådet og politikere at have dialog og udveksling af idéer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages midtvejsevaluering af Ungeklimarådet til efterretning. Desuden har miljø- og klimaudvalget drøftet midtvejsevalueringen af Ungeklimarådet. Administrationen vil bringe resultatet af drøftelsen og forbedringsforslagene ind i den videre dialog med Ungeklimarådet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. august, forretningsudvalget den 17. september og regionsrådet den 24. september 2024.
I efteråret 2025 forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet den endelige afrapportering af Ungeklimarådets virke, formål og medlemskreds. Her vil der også politisk kunne tages stilling til en evt. videreførelse af Ungeklimarådets virke i kommende regionsrådsperiode. Administrationen vil i afrapporteringssagen og på baggrund af drøftelserne i miljø- og klimaudvalget nærmere vurdere, om det kan være relevant at foreslå justeringer til kommissoriet.
David Meinke / Iben Fibiger
24038964
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Bilag 2: Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024
Bilag 3: Foreløbig vurdering af Ungeklimarådets arbejde
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Andet indstillingspunkt blev ikke taget til efterretning, idet sagen ønskes oplyst yderligere.
Anja Rosengreen (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget drøftede den 4. oktober 2023 mulighederne for at anvende interne CO2-afgifter på specifikke områder, herunder administrationens forslag til principper, der kan være styrende for brugen af CO2-afgifter. Principperne var følgende:
Region Hovedstaden har siden drøftelsen fastlagt et roadmap for realisering af klimamålsætningen om nedbringelse af CO2-aftrykket med 50 pct. i 2030. Der er i roadmappet identificeret 24 klimaindsatser, som blev forelagt miljø- og klimaudvalget den 23. november 2023.
Denne sag har til formål uddybe muligheder og risici ved anvendelsen af interne CO2-afgifter samt administrationens anbefalinger til overvejelser, der skal gøres inden de etableres, herunder timing i forhold til roadmappet for klimamålsætningen.
Indkøbschef Jens Brøndberg giver et kort oplæg til drøftelsen og deltager under behandling af punktet i miljø- og klimaudvalget.
Formålet med at indføre interne CO2-afgifter er at ændre indkøbsadfærden. Enten for at reducere et (over)forbrug eller for at trække forbruget over mod substituerende varer eller tjenester, som er mere klimavenlige. Skal afgifterne have en effekt, udover at generere et provenu, skal de således anvendes på indkøbsområder, hvor de reelt skaber incitament for ændrede indkøbsvaner.
Et eksempel på en intern CO2-afgift er på flyrejser, hvilket Region Hovedstaden har haft siden 2022. Rejser til Bornholm samt rejser finansieret af eksterne forskningsmidler er undtaget. De foreløbige erfaringer med afgiften viser, at den ikke har begrænset antallet af flyrejser. Således steg CO2-udledningen fra flyrejser, eksklusiv rejser til og fra Bornholm, fra 3,6 mio. tons CO2 i 2022 til 5,3 mio. tons CO2 i 2023: Provenuet steg 58 procent fra 4,2 mio. kr. i 2022 til 6,7 mio. kr. i 2023 (tallenene er dog med forbehold for ophobet rejseaktivitet efter Covid-19).
Samtidig skal det undgås, at CO2-afgiften skaber en stor administrativ byrde. Det gælder både for rekvirenten samt tilhørende økonomifunktioner lokalt på hospitalet og centralt. Der bør i videst muligt omfang sigtes mod en automatiseret løsning, for ellers er der risiko for at administration ”æder” provenuet/besparelsen op.
Administrationen vurderer, at der er en række forhold, som skal tages i betragtning, inden en eventuel beslutning om at indføre CO2-afgifter, herunder 1) erfaringer fra kommuner, 2) relevante indkøbsområder, 3) systemunderstøttelse og administration, 4) anvendelse af provenuet samt 5) juridiske bindinger.
Samlet set anbefaler administrationen at vente med at afprøve CO2-afgifter før andre værktøjer er afprøvet, herunder de igangsatte klimaindsatser. CO2-afgifter kan således anvendes som en del af en samlet værktøjskasse til realisering af regionens klimamålsætning. Administrationen vurderer, at det vil være i det konkrete arbejde med de forskellige klimaindsatser, at der opnås den største reduktionseffekt. Som tidligere drøftet i miljø- og klimaudvalget bør CO2-afgifter således i udgangspunktet ikke være førstevalget blandt redskaber, men kun komme i brug når andre muligheder er afprøvet uden tilstrækkelig effekt, herunder de igangsatte klimaindsatser. Eksempelvis arbejdes der allerede med at udfase produkter med stort klimaaftryk ved at stille grønne krav i udbud, og via samarbejde med leverandørerne i kontraktperioden.
Erfaringer fra kommuner
Der er beskedne erfaringer med anvendelsen af CO2-afgifter fra andre offentlige organisationer. Kommunerne er generelt længst fremme, og blandt dem har Århus Kommune og herefter Københavns Kommune gjort sig flest erfaringer i at anvende CO2-afgifter. Flere andre kommuner er så småt begyndt, herunder Rudersdals Kommune der i 2024 vil indføre CO2-afgifter på udvalgte varer.
I Københavns Kommune afregnes afgiften bagudrettet på baggrund fakturaopgørelser for de enkelte forvaltninger ved regnskabsårets udgang. I Århus benyttes samme metode på nær for fødevarer, hvor afgiften pålægges i indkøbsøjeblikket, og er synlig for rekvirenten via leverandørernes punch-out katalog.
Århus Kommune indførte medio 2022 CO2-afgifter på fossile drivmidler, okse- og lammekød samt flyrejser. Fra udgangen af 2023 omfattedes forbrugselektronik og kopipapir. Erfaringerne fra Århus er ind til videre blandede:
Relevante indkøbsområder
For at kunne indføre CO2-afgifter på varer og tjenester kræver det, at der er tilgængelige klima-og forbrugsdata for, hvor meget de pågældende ydelser udleder. Desuden skal der være mulighed for alternativ/reduceret forbrug. På en række områder vurderes forudsætningerne at være til stede i rimelig grad til potentielt at anvende en form for klimaafgift. Områderne er vist i nedenstående tabel.
| Indkøbsområde | Igangværende klimainitiativer | Vurdering |
| Møbler | Genbrugsplatformen og grønne udbudskrav | Udbygning af genbrugsplatformen vurderes et bedre alternativ end afgifter. Nyt udbud på vej med flere grønne krav. |
| Kontorartikler | Grønne udbudskrav | Usikkert om afgift i stedet for at mindske forbruget vil skabe incitament til at købe uden for regionens aftaler. Andre forbrugsbegrænsende tiltag bør afprøves først, herunder centrale depoter der kan reducere overforbrug. |
| Engangsservice | Grønne udbudskrav | Usikkert om afgift i stedet for at mindske forbruget vil skabe incitament til at købe uden for regionens aftaler. Andre forbrugsbegrænsende tiltag bør afprøves først. |
| Forbrugselektronik | Omfattes af klimaindsats om ny IT-strategi. CIMT arbejder med forbrugsreducerende tiltal gennem procedureændringer og direkte anvisninger for at begrænse unødigt forbrug. | Afvente resultater af klimaindsatsen. |
| Taxakørsel | Grønne udbudskrav | Begrænset potentiale grundet flere el-taxaer. Nyt udbud på vej med styrkede grønne krav |
| Fødevarer | Klimaindsatsen om bæredygtige køkkener omfatter fødevarer. | Afvente resultater af klimaindsatsen. |
Systemunderstøttelse og administration
Det er vigtigt, at CO2-afgifter kan administreres let og systemunderstøttes. Samtidig vil effekten af afgiften ift. ændret adfærd kunne styrkes, såfremt afgiften pålægges og synliggøres i indkøbsøjeblikket. Således vil det være en forudsætning at indkøbskatalogerne i SAP kan facilitere at afgiften pålægges prisen automatisk og vises for rekvirenten. Der er i dag ikke udviklet en løsning for dette. Der vil desuden være en risiko for at andelen af indkøb uden for SAP vil blive øget som en mulighed for at omgå afgiften.
Det vurderes at være for omkostningstungt at afregne afgiften bagudrettet på baggrund af fakturadata. Dels er der systemomkostninger forbundet med interne betalinger, og dels vil det kræve mange administrative ressourcer. Endvidere vurderes de artskonti, der påføres fakturaen manuelt, at være for fejlbehæftede til at basere en præcis afregning på.
Endvidere skal man være opmærksom på, at der fra EU-niveau er pålagt kvoter på el, fjernvarme, industri og luftfart, så en yderligere afgift kan gøre omstilling dyrere og evt. uden ønsket effekt.
Juridiske bindinger
Ved anvendelse af CO2-afgifterne skal det generelt undersøges, om der flyttes midler fra et formål til et andet, og de mulige begrænsninger herved. I forbindelse med forskning for eksterne midler har Region Hovedstaden eksempelvis et ansvar for, at midlerne udelukkende anvendes til det formål, de er bevilget til. Det vil sige, at midler modtaget som ekstern finansiering til forskning kun må anvendes til forskning, uanset om der er tale om rekvireret (”købt”) forskning (typisk forskning udført for en virksomhed) eller eksternt finansieret (”gavegivet”) regional forskning (dvs. forskning, hvor regionen selv opnår retten til de opnåede forskningsresultater).
Forskningsprojekternes forskningskonti, uanset om de er etableret på baggrund af ekstern finansiering eller på baggrund af intern regional finansiering, må således som generel hovedregel ikke belastes af en CO2-udgift.
Såfremt det på sigt besluttes at gå videre med CO2-afgifter på udvalgte indkøbsområder, skal der ske en afdækning af de konkrete juridiske problemstillinger for de pågældende områder.
Anvendelse af provenu
I dag finansierer provenuet fra klimakompensationen på flyrejser en væsentlig del af det grønne team i koncernindkøb. Klimakompensation kan derved sidestilles med overhead, hvor der bidrages til andre udgifter end den reelle udgift, men samtidig også som en investering i udvikling af nye tiltag, der kommer regionen bredt til gavn.
Ved nye CO2-afgifter skal der tages stilling til, om den samme model for anvendelse af provenuet skal benyttes. Alternativt kan provenuet helt eller delvist tilbageføres til de betalende afdelinger, eller eksempelvis anvendes til en fælles klimapulje. Uagtet anvendelsen skal det samlet set overvejes, i hvilket omfang provenuet flytter midler fra fx sundhedsområdet til andre områder.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget drøftet anvendelsen af CO2-afgifter som del af arbejdet med realisering af Region Hovedstadens klimamålsætning. CO2-afgifter vil herefter indgå som en del af den samlede værktøjskasse til realisering af klimamålsætningen og kan bringes i spil ud fra de anførte principper, som fremgår af sagen. Dette betyder, at CO2-afgifter i udgangspunktet ikke anvendes, før andre relevante klimatiltag er afprøvet. Brug af CO2-afgifter på konkrete områder vil blive forelagt miljø- og klimaudvalget senere.
Ved fremtidig anvendelse af CO2-afgifter skal de økonomiske konsekvenser afdækkes for det specifikke område, der afgiftspålægges. Det gælder både administrative omkostninger samt forventet provenu og afledte effekter heraf.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. august 2024.
Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg
24019722
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden skal have nye kontrakter for leverance af både tekstiler og vaskeriydelser, da de nuværende kontrakter udløber. I den forbindelse er projekt ”Bedre tekstiler” igangsat, hvor der er nedsat en projektorganisation med to arbejdsgrupper med deltagelse af klinisk personale, logistikmedarbejdere og repræsentanter fra hygiejneorganisationen. Projektet er løbende blevet drøftet i det regionale kontaktudvalg og relevante MED-udvalg.
Uniformsprojektets arbejde er nu afsluttet, og koncernindkøb skal frem til ultimo 2024 lave et udbud på området, hvorefter forventningen er, at det nye uniformssortiment løbende vil blive indfaset på hospitalerne fra 2025 i takt med, at det eksisterende tøj opbruges.
Miljø- og klimaudvalget blev orienteret om projektet og dets miljøhensyn den 10. januar 2023.
Sagens bilag er fortrolige af hensyn til den igangværende udbudsproces.
Projektleder i Center for Økonomi, Nanna Puck Nørby, holder på mødet i miljø- og klimaudvalget et oplæg om status for uniformsprojektet.
Det endelige uniformssortiment blev besluttet primo 2024, og det er fastlagt under mest mulig hensyntagen til projektets tre pejlemærker: kvalitet (herunder f.eks. komfort og funktionalitet), leverancesikkerhed og miljøhensyn. Derudover er der også taget hensyn til totaløkonomien i det kommende sortiment, ligesom projektet har arbejdet med anbefalinger vedr. logistikløsninger på hospitalerne
En oversigt over det endelige uniformssortiment er vedlagt som bilag 1, og oversigten over det endelige sortiment af patienttøj er vedlagt som bilag 2.
Det nye sortiment er sammensat på baggrund af data samt input fra hele organisationen for at sikre, at alle behov og ønsker er blevet kortlagt. De tre pejlemærker har været styrende for projektet og en støtte i de situationer, hvor ikke alle hensyn har kunnet imødekommes.
Kvalitet
Alle uniformsdele, som indgår i det kommende sortiment, er blevet testet af uniformsbærende personale, og de justeringer, der er foretaget undervejs, er også blevet testet i projektets arbejdsgrupper, som består af klinikere. Det nye sortiment indeholder hovedparten af de tekstiler i det eksisterende sortiment, som en omfattende komforttest i foråret 2023 afdækkede, at personalet var mest tilfredse med. Komforttesten foregik på 21 afdelinger på tværs af hospitaler og virksomheder, og mere end 350 medarbejdere på tværs af faggrupper har besvaret spørgeskema eller interviews.
Leverancesikkerhed
For at imødekomme pejlemærket leverancesikkerhed består grundsortimentet af 185-105 uniformsdele, der skal sikre, at personalet altid kan få det tøj, de skal bruge, og at der i fremtiden er nok uniformer til alle under hensyntagen til organisationens behov. Eksempelvis er kjolen stadig en del af det kommende uniformssortiment.
Miljøhensyn
Der har som en del af pejlemærket miljøhensyn været gennemført et omfattende arbejde vedrørende svind og kassation. Den absolut vigtigste faktor i forhold til et "grønnere" uniformssortiment er at forlænge levetiden på tekstilerne. Det gøres blandt andet ved at undgå kuglepenne og sakse i lommerne under vask, uhensigtsmæssig brug og lignende. Vurderingen er, at uhensigtsmæssig brug kan mindskes og forebygges ved hjælp af en kommunikationsindsats.
Derudover har der som en del af komforttesten været afprøvet uniformstøj i en ny metervare, lyocell, der kan fungere som en miljøvenlig erstatning for bomuld. Konkret har den nye metervare været testet på korte og lange kitler, bukser og t-shirts, og der har været god tilfredshed blandt det kliniske personale med disse uniformer. Metervarens tekniske levetid (hvor mange gange, den kan vaskes og stadig opretholde en tilfredsstillende kvalitet) har også vist sig at leve op til kravene.
Overgangen til den nye metervare vil ske gradvist, så lyocell introduceres på forsøgsbasis, og der er er mulighed for at undersøge den faktiske levetid af denne nye metervare. Her tænkes der blandt andet på, om pletter og blod nemt kan vaskes væk. Derudover er der enighed om, at det i større grad end på nuværende tidspunkt skal undersøges, hvordan lyocell opleves af vaskeriet, leverandører og uniformshåndteringen på hospitalerne. Den testes allerede på Bornholms Hospital, og herudover er der bevilget finansiering til en yderligere test af den faktiske levetid på lyocell. I testen skal der indgå én lyseblå t-shirt, et par blå bukser samt en kort kittel. Testen sker i samarbejde mellem Region Hovedstadens Centralvaskeri og Bispebjerg Hospital. Forhåbningen er, at testen viser gode resultater og lyocell-delene vil blive implementeret i det kommende sortiment.
Patienttøj og fladvarer
Udover uniformer ser projektet "Bedre tekstiler" også på patienttøj og fladvarer (f.eks. håndklæder og lagner). Disse er ligeledes blevet testet på flere af regionens hospitaler, hvor både medarbejdere og patienter har indgået i testen. I april 2024 blev det endelige sortiment af patienttøj og fladvarer besluttet, og her blev der især lagt vægt på bedre funktionalitet for personalet og komfort for patienterne i forhold til f.eks. lagner, som i det kommende sortiment vil være større end de, der bruges i dag. Også her blev der set på patienttøjet med henblik på at tilpasse sortimentsbredden til afdelingerne, der er meget pressede på opbevaringsplads. Det er derfor besluttet, at lagner samt overdele fremadrettet skal være af samme materiale og vævning som i dag, men ubleget. Dette sker bl.a. af hensyn til et minimeret kemikaliebrug ved fremstillingen.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for uniformsprojektet "Bedre tekstiler" til efterretning.
Der planlægges en særskilt kommunikationsindsats på regionens hospitaler målrettet de berørte medarbejdere, når det nye uniformssortiment skal tages i brug.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. august 2024.
Jens Buch/ Nanna Puck Nørby
22027150
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Udsat.
Anja Rosengreen (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens arbejde med klimatilpasning understøtter den regionale udviklingsstrategis vision om en sund og klimarobust region, dels gennem en række samarbejder på tværs af regionens geografi og dels gennem fokus på at understøtte kommunernes arbejde med realisering af klimahandlingsplaner i regi af Klimaalliancen. I lyset af efterårets storme, en meget våd vinter og regeringens udspil med Klimatilpasningsplan 1 er klimatilpasning endnu en gang højt på dagsordenen, og derfor får miljø- og klimaudvalget i denne sag en orientering om det regionale arbejde på klimatilpasningsområdet. Orienteringen omhandler den stadigt stigende relevans af regionens rolle og de fokusområder, som regionens projekter og indsatser adresserer.
På mødet holder specialkonsulent Jacob Pedersen et oplæg om udfordringer og løsningsmuligheder for klimatilpasning i aktuelle regionale indsatser og fremtidige fokusområder og mulige projekter i regi af den regionale udviklingsstrategi.
I den regionale udviklingsstrategi 2024 indgår en målsætning om at understøtte en sund og klimarobust region. Dette sker via samarbejder på tværs af kommune- og regionsgrænser samt i indsatser, som understøtter en helhedsorienteret klimatilpasningsindsats.
Roller og ansvar på klimatilpasningsområdet
Regionerne har ikke en formel myndighedsrolle på klimatilpasningsområdet, men i regi af arbejdet med regional udvikling har regionen et ansvar for at skabe sammenhængende og innovative løsninger på området. Tidligere resultater dækker blandt andet over regionens bidrag til udviklingen af kommunernes klimahandleplaner under DK2020-projektet, og projektet Klimatilpasning på Tværs, der præsenterede nye vinkler på kendte klimatilpasningsproblemstillinger. Indsatser som disse bliver taget godt imod af kommunerne og bidrager til grundlaget for det videre arbejde.
Kommunerne har den primære myndighed inden for klimatilpasning, herunder ansvaret for planlægningen og implementeringen af tiltag, der styrker kommunens robusthed over for konsekvenserne af klimaforandringer.
Staten har det overordnede ansvar for klimatilpasning og koordinerer den nationale indsats. I efteråret 2023 udkom regeringens udspil ”Klimatilpasningsplan 1”, som gennem Den Grønne Fond og Finansloven blandt andet finansierer en midlertidig kystbeskyttelsespulje. Denne pulje kan kommunerne søge for at finansiere kystbeskyttelsesprojekter. Flere fagfolk inden for området har efterfølgende forholdt sig kritisk til regeringens klimatilpasningsplan, blandt andet grundet manglende langsigtet strategisk retning.
Igangværende indsatser
Regionen samler klimatilpasningsaktører såsom kommuner, beredskaber, forsyninger og vidensinstitutioner i udviklingsprojekter med en helhedsorienteret tilgang og et langsigtet strategisk perspektiv. Det sker blandt andet i regi af Klimaalliancen, hvor regionen understøtter kommunernes ambitioner gennem sparring om indsatser i klimahandleplanerne, eller når der søsættes indsatser med fokus på at skabe fælles løsninger på tværs af længere kyststrækninger og hele vandoplande, eksempelvis ved Køge Bugt, Værebro Å og Roskilde Fjord. Senest er der udarbejdet den fællesregionale EU-ansøgning, LIFE ACT, der sætter fokus på at styrke kompetencer til at håndtere forventede tørke- og hedeproblematikker med et langsigtet perspektiv.
Desuden arbejder regionen med at styrke den sociale resiliens. Det består blandt andet i at få udbredt forståelsen for klimatilpasning, så vores samarbejdspartnere, herunder kommunerne, forholder sig til de forskellige typer sårbarhed, som eksisterer i samfundet. En styrket social resiliens vil også betyde, at udover at myndighederne bærer ansvar for at skabe et klimarobust samfund, vil borgerne tage medansvar i forhold til at være forberedt på krisesituationer.
Den fremtidige indsats
Kompleksiteten af de udfordringer, som klimaforandringerne bærer med sig, kræver en bred og tværgående indsats. Den nuværende myndighedsstruktur inden for området muliggør løsninger tæt på borgerne, og at løsninger oftest skabes i samspil med kommunens andre målsætninger, kompetencer og geografiske afgrænsning. Dette gør, at klimatilpasning har den nødvendige lokale forankring. Men da vand krydser grænser, må løsningerne ligeså gå på tværs af kommunale skel.
Med klimaforandringerne vil vi opleve flere ekstremer som f.eks. situationen i 2018 med rekordhøje temperaturer, tørke og alt for lidt vand - og den modsatte ekstrem i vinteren 2023, hvor vi fik alt for meget nedbør. Disse situationer udfordrer det traditionelle fokus i klimatilpasning på at holde vandet væk oftest ved hjælp af afskærmning med mure og drænløsninger. Omfanget og kompleksiteten kræver, at også andre redskaber skal tages i brug. Det kan være at give plads til vandet i landskabet og i byer, hvilket kan give merværdi i form af øget modstandsdygtighed i tørkeperioder. Desuden kan naturbaserede løsninger, der udnytter de eksisterende fordele, som naturens egne processer tilbyder, være med til at løse flere udfordringer på én gang – det kunne være i forbindelse med forbedring af vandkvalitet, biodiversitet eller mental sundhed. Med disse tilgange kan samfundets ressourcer til at beskytte sig mod klimaforandringernes konsekvenser tænkes sammen med klare mål og prioriteringer for, hvem og hvad vi ønsker at beskytte i fremtiden. Netop derfor er relevansen af regionens rolle stadig stigende.
Ved tiltrædelse af indstillingen er miljø- og klimaudvalget blevet orienteret om den regionale indsats på klimatilpasningsområdet, der fokuserer på at skabe en klar og helhedsorienteret tilgang til klimatilpasning i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. august 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24038359
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
De stående udvalg fastsætter selv deres mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2025 for miljø- og klimaudvalget.
Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder udarbejdet et forslag til mødeplan for miljø- og klimaudvalget i 2025. Udkast til mødeplan 2025 for alle stående udvalg er vedlagt som bilag 1.
Det foreslås, at miljø- og klimaudvalget i 2025 holder udvalgsmøder på følgende dage og tidspunkter:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
Administrationen orienterer løbende udvalget om årsplan med indhold for udvalgsmøderne.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan for miljø- og klimaudvalget 2025.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. august 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
24037720
Bilag 1: Mødeplan for udvalgene 2025
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508