Bilag 1: Invasiv kardiologi Hjertecenter HovedstadenForretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Sag 2 var eftersendt og der var fremsendt revideret bilag 1 til sag 13, hvor der også var fremsendt yderligere to budgetinitiativer (bilag 17 og 18). Til sag var 18 var fremsendt supplerende notat (bilag 8) og ændringsforslag (bilag 9).
Meddelelse nr. 5 om ”Orientering vedr. webtilgængelighed for personer med handicap eller funktionsnedsættelse” blev drøftet.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Der var modtaget afbud fra Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D).
Sofie de Bretteville Olsen (A) ankom kl. 10.10.
Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 13.55.
Mødet sluttede kl. 14.10.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Godkendt.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
I Hospitalsplan 2025 fastlagde politikerne fire prioriterede principper som en retning for udviklingen af regionens hospitalsvæsen i årene frem mod 2025. Det er principperne kvalitet, sammenhængende patientforløb, nærhed og effektivitet, som fortsat er relevante pejlemærker for organisering og behandling i hospitalsvæsenet. Hospitalsplanen er bygget op om fire ligeværdige akuthospitaler og Rigshospitalet som regionens højt specialiserede hospital samt Bornholms Hospital.
I de kommende år forventes flere ældre borgere og borgere med en eller flere samtidige kroniske sygdomme, som oftere er i kontakt med sundhedsvæsenet. Dertil kommer, at sundhedsvæsenet er udfordret ift. rekruttering og fastholdelse af klinisk personale, mens nye og renoverede hospitaler giver nye muligheder for kapacitetsudnyttelse, samling af funktioner og specialer, sammenhængende patientforløb og tilpasning af behandlingen.
Derfor er der behov for at skyde arbejdet i gang med en ny hospitalsplan, som skal sikre, at vi også har et sundhedssystem af højeste kvalitet fremadrettet. Samtidig er der nogle ændringer vedrørende hjerteområdet og akutstrukturen i Planområde Midt, der ikke skal afvente en ny hospitalsplan.
Med denne sag skal forretningsudvalget godkende, at forslagene til ændringer i Hospitalsplan 2025 sendes i høring, og at der igangsættes et arbejde om en ny hospitalsplan, Hospitalsplan 2030.
Af det samlede høringsmateriale, som er vedlagt sagen som bilag 1-4, præsenteres forslagene om etablering af Hjertecenter Hovedstaden, samt en ny akutstruktur og samling af medicinske senge i planområde Midt.
Der er allerede nu identificeret områder, hvor det er nødvendigt med ændringer pga. optimal udnyttelse af udstyr og personalemæssige resurser, personalemangel og uhensigtsmæssige overflytninger af patienter i ambulance mellem hospitalsmatrikler.
Etablering af Hjertecenter Hovedstaden ved Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte
På hjerteområdet har der de senere år været en udvikling med skift i behandlingsbehov på de store sygdomsområder - iskæmisk hjertesygdom og hjerterytmeforstyrrelser. Der er derfor behov for en ny organisering på området for at udnytte regionens samlede kapacitet optimalt og effektivt. Det vil samtidig skabe mulighed for, at regionen tydeligt kan positionere sig blandt de førende og mest anerkendte i Europa. Specialiseret invasiv behandling på hjerteområdet foreslås derfor samlet i et fælles ’Hjertecenter Hovedstaden’ på to hospitalsmatrikler ved Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte-matriklen.
Ny akutstruktur i planområde Midt
Patienter i planområde Midt tilbydes i dag uens kvalitet og ulighed i den akutte behandling. Der er derfor behov for en ændring af akutstrukturen i planområde Midt, hvor akut syge patienter med behov for vurdering og eventuel indlæggelse modtages på akuthospitalet ved Herlev-matriklen.
Med en ny akutstruktur i planområde Midt vil der blive nye muligheder for at skabe et ambitiøst udviklingshospital i Gentofte for planlagt kirurgi og planlagte medicinske behandlinger.
Ny Hospitalsplan 2030
Som led i en ny Hospitalsplan for regionen skal der blandt andet ses nærmere på mulighed for etablering af et Center for Elektiv Ortopædkirurgi og organisering af specialet neurologi, særligt med henblik på neurologisk betjening i planområde Syd.
Nedenfor er en overordnet beskrivelse af forslagene, samt konsekvenser ved forslagene.
Etablering af Hjertecenter Hovedstaden
Den invasive specialiserede behandling i kardiologi varetages i dag på flere matrikler i Region Hovedstaden, dog med langt den største aktivitet og ekspertise på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte. De sidste par år har det imidlertid været vanskeligt at udnytte kapaciteten hensigtsmæssigt på begge hospitaler.
Etablering af Hjertecenter Hovedstaden, hvor al invasiv behandling af hjertesygdomme (f.eks. pacemakerbehandling, behandling af kransåreforkalkning og hjerterytmeforstyrrelser) samles for hele Region Hovedstaden giver mulighed for optimal udnyttelse af dyrt udstyr og personalemæssige resurser. Det betyder også, at Nordsjællands Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ikke længere skal udføre invasive kardiologiske procedurer.
Hjertecenter Hovedstaden forankres under Rigshospitalet med en enhed på Rigshospitalet og en enhed på Gentofte-matriklen, som samarbejder og udvikles på tværs. Det giver et meget stærkt fagligt miljø, samtidig med at kapaciteten udnyttes bedre i en tid, hvor færre fx får kransåre-forkalkning, mens flere får hjerterytmeforstyrrelser.
På Gentofte-matriklen etableres en af Europas største elektive enheder for specialiseret invasiv behandling af hjerterytmeforstyrrelser - både tilstande hvor hjertet “løber løbsk”, som kan behandles med overbrænding af hjertevæv, og tilstande hvor hjertet slår langsomt, som kræver pacemaker eller en indopereret hjertestarter (ICD).
På Rigshospitalet etableres Danmarks største enhed for invasiv udredning med KAG (kateterbaseret røntgenundersøgelse af hjertet) og behandling med ballonudvidelse (PCI) af forkalkning i hjertets kranspulsåre. Ved at samle denne udredning og behandling på Rigshospitalet udnyttes både den fysiske kapacitet og vagtlagene bedre i en mere robust organisering.
Der vil fortsat være modtagelse af hjertepatienter på alle regionens akutmodtagelser ligesom ukompliceret behandling af hjertesygdomme (hovedfunktionsniveau) og udvalgt ikke-invasiv specialiseret behandling fortsat vil foregå på Region Hovedstadens øvrige intern medicinske/kardiologiske afdelinger.
Rigshospitalet vil uændret have populationsansvar for en række højt specialiserede invasive funktioner, som ikke berøres af ovenstående (fx hjertestop, hjerteklapbehandling, transplantationer, børn).
Med etablering af Hjertecenter Hovedstaden vil regionen skulle genansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse til at varetage den specialiseret behandling fordelt på andre matrikler.
Ny akutstruktur i Planområde Midt
For at sikre patienter i planområde Midt et bæredygtigt akuttilbud med behandling af højeste kvalitet er der behov for en ny organisering. Det betyder at modtagelse og indlæggelse af alle akutte medicinske patienter samles i akutmodtagelsen på Herlev-matriklen, mens patienter med mindre skader og almen medicinsk sygdom (lægevagt), udenfor åbningstiderne i almen praksis, fortsat behandles på begge matrikler, men i større omfang i akutklinikken på Gentofte-matriklen.
Samling af modtagelsen af den akutte medicinske patient giver en robust organisering, der fagligt understøtter den akutte hospitalsbehandling i et samlet patientforløb og skaber mulighed for at arbejde ensartet ud i det nære sundhedsvæsen og bidrage til et behandlingstilbud tæt på patienten.
Den nye organisering, hvor alle akutte medicinske patienter modtages i Herlev, skal sammen med de nye fysiske rammer på Nyt Hospital Herlev, med blandt andet en nybygget akutmodtagelse, sikre:
Præcis visitation af akutte, potentielt alvorligt syge patienter med fx hjerte- og lungesygdomme er vanskelig, da patienten ofte har flere samtidige sygdomme med forskellige og/eller overlappende symptomer. Det betyder risiko for forringet behandling af patienterne og hyppige daglige patientoverførsler af svært syge patienter mellem hospitalet i Gentofte og Herlev med mulig forsinkelse af livredende behandling. Den nye organisering sikrer større lighed i behandlingen for borgere i den østlige del af planområde Midt, som tidligere er modtaget i akutklinikken på Gentofte-matriklen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter med alvorlig medicinsk sygdom og behov for eventuel indlæggelse modtages i en fælles akutmodtagelse, fordi muligheden for relevant behandling og overlevelse er bedst der. Denne anbefaling kan efterleves ved modtagelse af alle medicinske patienter i akutmodtagelsen i Herlev. Ligeledes anbefaler Sundhedsstyrelsen, at patienter som skal vurderes og behandles for lettere tilfælde af sygdom eller skade, svarende til opgaver der løses i almen praksis i dagstid, kan løses i en akutklinik. Denne anbefaling kan efterleves ved modtagelse af denne type patienter i akutklinikken i Gentofte.
Det er en stigende udfordring at rekruttere personale til det akutte område i planområde Midt. Der er stor udskiftning blandt plejepersonale, og afsnittene bemandes allerede i dag i høj grad af yngre, uerfarne medarbejdere og eksterne vikarer. Døgnbemanding på to matrikler er ressourcekrævende og medfører høj vagtbelastning. Den nye organisering giver mulighed for effektiv udnyttelse af ressourcerne, stærke faglige miljøer og gode muligheder for rekruttering og tilknytning af personalet.
Høringsproces vedrørende ændringer til Hospitalsplan 2025
Forslagene sendes i høring i perioden 8. maj – 23. juni 2024. i juni afholdes et høringsmøde for at besvare konkrete spørgsmål og sikre en god dialog med de relevante parter.
Høringsmaterialet udgør nærværende sag, inkl. bilagene:
Bilag med høringsparter vedlægges sagen (bilag 5).
Regionen vil i henhold til sundhedslovens § 206, ved udarbejdelse af hospitalsplanen, indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.
Processen er tilrettelagt således, at der hurtigst muligt kan træffes beslutning om en ny akutstruktur og samling af medicinske senge i planområde Midt, samt etablering af Hjertecenter Hovedstaden af hensyn til både patienter og medarbejdere.
Hospitalsplan 2030
Udover ændringerne til hospitalsplan 2025 foreslås igangsættelse af arbejdet mod en ny hospitalsplan som skal vise retningen for regionens hospitaler frem mod 2030.
Hospitalsplan 2030 skal gennemgå placering og organisering af specialer og funktioner på på hospitalerne i regionen og særligt have fokus på muligheden for
Gentofte-matriklen er et af Danmarks største elektive hospitaler med stor operationskapacitet og med muligheder for permanent udbygning af kapacitet til lidelser i bevægeapparatet. Udvidelse af den ortopædkirurgiske kapacitet skal ske til gavn for hele regionen. Samtidig skal systematisk tilbud om non-operativ behandling være en integreret del som forebyggelse før operation (præhabilitering), behandling og rehabilitering af patienter med lidelse i bevægeapparatet.
Den konkrete organisering af centeret, herunder samarbejdet med de øvrige ortopædkirurgiske afdelinger i regionen, patient flow, visitation mv. skal belyses nærmere som en del af en nye Hospitalsplan 2030.
Fremtidig organisering og udvikling af specialet neurologi, herunder mulighed for neurologisk betjening på Amager Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen.
Hvis forretningsudvalget godkender indstillingen, vil administrationen sende forslagene til ændringer af Hospitalsplan 2025 i høring og desuden igangsætte arbejdet vedrørende en ny hospitalsplan, Hospitalsplan 2030.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et mere robust fagligt set-up til de akutte og medicinske patienter i planområde Midt, samt et stort center med optimale forsknings- og udviklingsmuligheder i kardiologien til gavn for patienter og personale. Med forslaget om at etablere Hjertecenter Hovedstaden vil der være personale på akuthospitaler (Nordsjællands Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital), som vil opleve det som en stor ændring at skulle arbejde i Hjertecenter Hovedstaden under Rigshospitalet.
Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personalet på de berørte hospitaler vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED-udvalg i forbindelse med en høringsproces.
Derudover vil borgere og repræsentanter fra de omkringliggende kommuner i planområde Midt eventuelt i starten opleve det som en forringelse, at der ikke længere er mulighed for akut vurdering og eventuel indlæggelse i akutklinikken og bagvedliggende sengeafsnit på Gentofte-matriklen. Det vil derfor være vigtigt at signalere til borgerne, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud til kommunernes borgere, så der skabes øget lighed i kvaliteten af de tilbud, som borgerne får. Det er afgørende, at der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af, herunder ønske om større lighed i det akutte tilbud til borgere i planområde Midt, den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.
Hjertecenter Hovedstaden
Kapaciteten ved udnyttelse af eksisterende rum og udstyr på de to matrikler er fuldt tilstrækkelig til den forventede udvikling, og der er ikke et behov for nye rum og udstyr. Etablering af Hjertecenter Hovedstaden vil ikke føre til ekstra udgifter i forhold til de allerede planlagte genanskaffelser i regionens kardiologiske laboratorierum – snarere tværtimod. Der vil være behov for mindre opgradering af rum til ablationsudstyr i Gentofte, som kan rummes inden for ca. 400 t. kr.
Der vil ske en omfordeling af midler i forbindelse med etablering af Hjertecenter Hovedstaden, da der er tale om flytning af en andel af et speciale (kardiologi) og udvalgte behandlinger. Ved en samling på Rigshospitalet vurderes det, ud fra indledende estimater, at være ca. 248 mio. i DRG-værdi svarende til 161 mio. kr., som flyttes mellem hospitalerne efter generelle styrings- og bevillingsregler i Region Hovedstaden. Dette skal afklares endeligt mellem hospitalerne og forudsættes at være udgiftsneutralt.
Ny akutstruktur og samling af medicinske senge i planområde Midt
Herlev-matriklen har ledig fysisk kapacitet – både i den nybyggede del og den ældre del af hospitalet (”sengetårnet”). Klargøring og modernisering af sengeafsnit i den ældre del – opgøres til samlet 16 mio. kr., herunder 14 mio. kr. i etableringsudgift og 2 mio. kr. til genhusning, som finansieres af Herlev og Gentofte Hospitals driftsramme.
Der vurderes at være mulige effektiviseringsgevinster ved forslaget, som kan realiseres via:
Der estimeres mindre udgifter på i alt 15 mio. kr. årligt ved den nye organisering.
MED-organisationen blev orienteret om de foreslåede hospitalsplansændringer tirsdag den 30. april 2024. Senere samme dag blev der udsendt pressemeddelelse om de foreslående ændringer.
Forretningsudvalget behandler sagen den 7. maj 2024.
Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil efter høringen få forelagt en ny sag med henblik på endelig godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025.
Charlotte Hosbond / Line Rasmussen og Camilla Lindgreen
24027998
Bilag 1: Invasiv kardiologi Hjertecenter Hovedstaden
Bilag 2: Ny akutstruktur og ændring i medicinsk behandling i planområde Midt
Bilag 3: Bilag om økonomisk/bygningsmæssig vurdering af fagligt set up på hjerteområdet
Bilag 4: Bilag om Gentofte-matriklen
Bilag 5: Bilag_ Oversigt over høringsparter
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Sagerne 3 og 4 blev behandlet under ét.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Drøftet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har udtrykt ønske om at arbejde mere strategisk med digitalisering, bedre brug af data, nye teknologier og kunstig intelligens (AI). Dette skal bl.a. ses i lyset af de nuværende og forventede fremtidige udfordringer med manglende kapacitet i sundhedsvæsenet, hvor digitalisering spiller en central rolle i løsningen.
På mødet deltager direktør Mette Harbo og enhedschef Anna Olga Aaskilde Laursen fra Center for IT og Medicoteknologi med et oplæg om sikker, stabil og effektiv IT.
Oplægget indgår som led i en temarække af drøftelser i forretningsudvalget i 2024 med fokus på regionens strategiske indsatser for digitalisering. Første tema blev præsenteret på budgetseminaret i april, hvor Mette Harbo og vicedirektør Bodil Ørkild fra Herlev og Gentofte Hospital, præsenterede regionens overordnede rammefortælling om digitalisering og de strategiske indsatser med særligt fokus på temaet ”Data og AI”. Senere på året følger temaerne ”Digitalisering af diagnostikken” og ”Øget brug af hjemmebehandling" i forretningsudvalget. De strategiske indsatsområder kaldet brændpunkter fremgår også af vedlagte præsentation.
Cybersikkerhed og stabil IT-drift er kritiske forudsætninger for effektiv hospitalsdrift og kvalitet i sundhedsydelserne til borgerne. Regionens generelle volumen kombineret med mange forskellige teknologier og varierende grader af fornyelse medfører en høj kompleksitet, der vanskeliggør sikker, stabil og effektiv IT-drift. De kommende år vil øget ledelsesmæssig opmærksomhed og økonomiske investeringer være nødvendige for at sikre IT-understøttelsen af hospitalerne og ruste regionen til fremtidens teknologier og nye behandlingstilbud.
Drøftelsen skal bidrage til, at forretningsudvalget er bedre klædt på til at arbejde mere strategisk med digitalisering og nye teknologier, herunder de elementer, der er kritiske for hospitalsdriften.
Der er ikke risici forbundet med sagens indstilling.
Sagen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. Men en sikker, stabil og effektiv IT-understøttelse af hospitalerne vil fremadrettet kræve investeringer i standardisering, konsolidering og modernisering af systemer og platforme. Mange af disse investeringer vil kunne prioriteres inden for hospitaler, virksomheder og centres nuværende økonomiske rammer og ske i takt med allerede planlagte udskiftninger og fornyelser. Men visse investeringer vil formentligt skulle adresseres af regionsrådet eller løftes til tværregionalt eller nationalt niveau.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024.
Forretningsudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med planerne for cybersikkerhed og IT-infrastruktur.
Der lægges desuden op til en række temadrøftelser i Forretningsudvalget i løbet af 2024 med konkrete emner inden for digitaliseringsområdet i relation til de centrale indsatsområder på digitaliseringsområdet. På budgetseminaret præsenterede Mette Harbo (CIMT) den overordnede rammefortælling, mens Bodil Ørkild (Herlev-Gentofte Hospital) gennemgik regionens strategi og indsatser inden for temaet ”Data og AI”. Senere i 2024 præsenteres Forretningsudvalget for temaerne ”Digitalisering af diagnostikken” og ”Øget brug af hjemmebehandling: Fremtidens ambulatorier”.
Mette Harbo / Laura Thordahl
23075673
Bilag 1: Oplæg på FU - 070524 - Fokuseret digitalisering - hånden under hospitalerne
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Sagerne 3 og 4 blev behandlet under ét.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Som led i aftale om ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” vedtaget af Danske Regioner i januar 2015, skal Regionsrådet en gang årligt forelægges en orientering om informationssikkerheden i regionen. Sektion for Informationssikkerhed har på den baggrund udarbejdet en årsrapport, som giver en status på arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden. Foregående status blev fremlagt for forretningsudvalget d. 9. maj 2023.
Sundhedssektoren, såvel som det omgivende samfund, gennemgår en accelererende digital transformation. Med øget digitalisering følger stigende cybertrusler, som f.eks. hackerangreb. Trusselsbilledet kan have betydelige konsekvenser for Region Hovedstaden, der jævnligt oplever forsøg på cyberangreb. Region Hovedstaden overvåger løbende trusselsbilledet og de tekniske sikkerhedsforanstaltninger sletter og frasorterer automatisk størstedelen af disse cyberangrebsforsøg.
På mødet deltager direktør Mette Harbo og enhedschef Anna Olga Aaskilde Laursen fra Center for IT og Medicoteknologi med et oplæg om sikker, stabil og effektiv IT.
Hermed fremlægges til orientering årsrapport for arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden 2023/2024. Rapporten fremhæver relevante aktiviteter og udvalgte nøgletal for 2023 og giver et indblik i de kommende indsatsområder for 2024.
Det er administrationens vurdering, at der er en god og stabil fremdrift i udviklingen af regionens informationssikkerhed og databeskyttelse.
I den forbindelse bemærkes det:
Arbejdet vil fortsætte i 2024, hvor der vil blive udarbejdet en strategi for cyber- og informationssikkerhedsområdet.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages årsrapporten til efterretning.
Årsrapporten forelægges forretningsudvalget årligt. Sektion for Informationssikkerhed vil således fremlægge en ny rapport i 2025.
Mette Harbo / Anna Olga Aaskilde Laursen
24000782
Bilag 1: Årsrapporten 2023-2024 vedr. informationssikkerhed og databeskyttelse
Bilag 2: OPLÆG - Fokuseret digitalisering - oplæg ved Mette Harbo og Anna Olga Aalskilde
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
På mødet vil vicedirektør Bodil Ørkild deltage for at give en uddybende status på brystkræftområdet, herunder tiltag for at forbedre målopfyldelsen.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Da der er tale om standardforløb, vil der være mange forløb som afviger fra standarden pga. fx kompleksitet, individuelle forhold mv. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. I februar 2024 blev 82 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne, mens målopfyldelse for marts 2024 er 81 %. Den foreløbige målopfyldelse for april er 74 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne fremgår af vedlagte bilag 1, som er opdateret pr. 14. april.
Tabel 1: Målopfyldelse i kræftpakkerne for november 2023-april 2024.
*Data for april er foreløbige.
Brystkræft
Grundet udfordringer med en lav målopfyldelse på brystkræftområdet, har Herlev og Gentofte Hospital siden 2021 haft et særligt fokus på brystkræftområdet, med flere initiativer for at forbedre området. På baggrund heraf har målopfyldelsen på brystkræftområdet været stigende siden august måned 2023. I februar og marts 2024 blev 72 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakken for brystkræft. Den foreløbige målopfyldelse for april måned viser et fald i kræftpakken for brystkræft, hvor målopfyldelsen er på 50 % (bemærk data er opdateret fra Sundhedsplatformen den 1. maj 2024).
Årsagen til den foreløbige målopfyldelse på 50% for april måned, skyldes de mange helligdage i forbindelse med påsken, hvor der kun var 3 reelle dage til udredning og behandling. Da kræftpakkerne måler kalenderdage og ikke hverdage, er helligdage med til at forlænge ventetiden. Det øgede pres fra bl.a. helligdagene i påsken har medført forlænget ventetid til operation, og fokus er på at overholde de maksimale ventetider. Der etableres ekstra operationskapacitet, og der er en forventning om, at niveauet hurtigt normaliseres. Herlev og Gentofte Hospital er fortrøstningsfulde i forhold til sommerferien, som ikke forventes at give samme udslag som påsken, da der ofte modtages færre henvisninger og der er større sammenhæng mellem antallet af opstartede kræftpakker og operationskapaciteten.
Vicedirektør Bodil Ørkild deltager på mødet i forretningsudvalget med henblik på at give en uddybende status på brystkræftområdet.
Maksimale ventetider på kræftområdet
Regionen har et stort fokus på udredning og behandling af kræft, herunder overholdelsen af de lovbestemte maksimale ventetider på kræftområdet. Region Hovedstaden har valgt at styrke den løbende regionale overvågning af regionens overholdelse af ventetiderne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider på kræftområdet. Rigsrevisionen har i april 2023 igangsat en undersøgelse, som havde til formål at vurdere regionernes og Indenrigs- og Sundhedsministeriets overholdelse af kræftpatienters ret til behandling inden for de lovfastsatte ventetider. Rigsrevisionen offentliggjorde deres beretning om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter den 15. april 2024. Overordnet set finder Rigsrevisionen, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forvaltet de maksimale ventetider for kræftpatienter stærkt utilfredsstillende. På baggrund af Rigsrevisionens igangsættelse af undersøgelsen på området, har administrationen undersøgt kræftområdet i Region Hovedstaden nærmere. Administrationen har i foråret udført en undersøgelse af de største og mest udfordrede kræftområder. Administrationen konstaterede på baggrund af undersøgelsen, at nogle områder har været mere udfordrede end andre, men at der ikke var væsentlige kapacitetsudfordringer i Region Hovedstaden, som ikke var kendte. Kræftområdet har altid været fulgt tæt i regionen, og der er nu lavet yderligere tiltag for at følge området. Ledelsen i regionen, politisk og administrativt har løbende fulgt særligt forløbstiderne i kræftpakkerne, og dette er nu suppleret med månedlige data for forløb omfattet af de maksimale ventetider.
Beskrivelse af maksimale ventetider for januar til marts 2024
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden januar til marts 2024 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Oversigten over de maksimale ventetider er tilpasset den nye nationale monitorering for maksimale ventetider på kræftområdet. Oversigten indeholder tal fra januar til marts 2024, da data er tilpasset den nye model fra januar 2024. Der vil løbende blive tilføjet data fra flere måneder.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er meget få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt. De forløb, hvor tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men hvor patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid (og hvor bekendtgørelsen dermed er overholdt), kan være udtryk for kapacitetsudfordringer. Hvis andelen er lav, skyldes det ofte uforudsete ting, som eksempelvis sygdom blandt det sundhedsfaglige personale, registreringsfejl og lignende. Hvis andelen er høj, kan det det skyldes mere systematiske kapacitetsudfordringer.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for januar til marts 2024 (antal og pct.)
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024.
Charlotte Hosbond / Nicoline Mie Tesch
20024815
Bilag 1: Målopfyldelse pakkeforløb for kræft
Bilag 2: Oversigt maksimale ventetider (3)
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet, idet afsnit om dokumentation i patienternes journaler uddybes.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen igangsatte i april 2023 på eget initiativ en undersøgelse af, hvorvidt regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet overholder kræftpatienters lovbestemte ret til behandling inden for de maksimale ventetider. Den 15. april 2024 blev beretning nr. 13/2023 om overholdelse af maksimale ventetider for kræftpatienter behandlet på statsrevisormødet, hvorefter beretningen blev offentliggjort med Statsrevisorernes bemærkninger. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter giver anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter.
Regionsrådet blev den 14. april 2024 orienteret om beretningen, og administrationens bemærkninger hertil.
Rigsrevisionens hovedkonklusion
Samlet set finder Rigsrevisionen, at regionernes og Indenrigs- og Sundhedsministeriets manglende overholdelse af patientrettighederne er stærkt utilfredsstillende.
Regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke sikret, at alle kræftpatienter starter i behandling i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider. Regionerne har ikke sikret, at alle kræftpatienter er blevet tilbudt behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider er overskredet, og regionerne har ikke indberettet alle overskridelser af reglerne om de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen. Ministeriet har hverken haft retvisende viden om regionernes overholdelse af reglerne eller haft kendskab til ledig behandlingskapacitet. Konsekvensen er, at nogle kræftpatienter risikerer at vente unødigt længe på behandling.
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at regionerne i stort omfang ikke har tilbudt patienter behandling et andet sted, når regionerne ikke har kunnet overholde patienternes ret til at starte i behandling inden for den maksimale ventetid. Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke er enige om, hvad et tilbud om behandling et andet sted skal indeholde, for at patientrettighederne er overholdt. Uenigheden har bl.a. betydet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overvåget overholdelsen af patientrettighederne på et mangelfuldt og ikke retvisende grundlag.
Hovedpointer fra regionens udtalelse
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
Charlotte Hosbond/Charlotte Lund Mikkelsen
23024462
Bilag 2: Beretning om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Drøftet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper og rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra oktober 2023 til og med den 29. april 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår, hvordan data fluktuerer over tid for overholdelse af udredningsretten. Data i bilaget er opdateret d. 15. april 2024 og indeholder data til og med d. 14. april 2024.
Overholdelse af udredningsretten for april 2024 sammenholdt med de politiske mål er som følgende:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i marts og foreløbigt for april kommenteres nedenfor.
Somatik
I marts blev udredningsretten overholdt for 88 % af patienterne i somatikken, og 68 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for april er udredningsretten overholdt for 83 % af patienterne i somatikken, og 59 % af patienterne er udredt inden for 30 dage. Der ses en lille nedgang i overholdelsen af udredningsretten i april. Nedgangen kan skyldes påsken, som giver færre arbejdsdage. Da påsken i år var i marts, kan det give et fald i udredningsretten i den følgende måned.
Der gøres opmærksom på, at hospitalerne bruger mange ressourcer på at nedbringe ventetid til operation. Det kan inden for nogle specialer betyde, at der trækkes ressourcer væk fra udredning, hvilket kan få betydning for overholdelse af udredningsretten.
National monitorering af udredningsretten for somatikken i 4. kvartal 2023 blev offentliggjort d. 8. marts 2024. Tallene kan aflæses på eSundhed.dk. Region Hovedstadens overholdelse af udredningsretten i somatikken i 4. kvartal 2023 lå på 85 %. Landsgennemsnittet var 75 %.
Voksenpsykiatri
I marts blev udredningsretten overholdt for 97 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 92 % blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for april er udredningsretten overholdt for 98 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 88 % af patienterne er udredt inden for 30 dage.
National monitorering af udredningsretten for voksenpsykiatrien i 4. kvartal 2023 blev offentliggjort d. 8. marts 2024. Tallene kan aflæses på eSundhed.dk. Region Hovedstadens overholdelse af udredningsretten i voksenpsykiatrien i 4. kvartal 2023 lå på 88 %. Landsgennemsnittet var 83 %.
Børne- og ungdomspsykiatrien
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 2 for oversigt over udviklingen i antal af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med medio april 2024. Udsvinget i antallet af henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. I marts 2024 blev udredningsretten overholdt for 16 % af patienterne, og 17 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for april 2024 er udredningsretten overholdt for 12 % af patienterne, og 11 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien blev implementeret i regionen den 18. december 2023. Som forventet betyder den nye registreringspraksis, at der nu ses et tydeligt fald i overholdelse af udredningsretten. Årsagen til, at faldet kommer løbende og forskudt fra december er, at udredningsforløb først indgår i monitoreringen, når forløbet er afsluttet. Med den ændrede fortolkning og registreringspraksis sker dette derfor senere i patienternes forløb. Det er forventningen, at implementeringen af den nye registreringspraksis er fuldt indlejret i data for juni 2024, herefter vil niveauet for overholdelse af udredningsretten fremgå. For yderligere information henvises til psykiatriens oplæg på møde den 9. april 2024, hvor børne- og ungdomspsykiatriens arbejdet med kapacitet, flow og udredningsretten blev præsenteret. De registreringsændringer, der er implementeret, medfører en ændret registreringspraksis, men der sker ikke ændringer i det kliniske arbejde og dermed heller ikke i patienternes udredningsaktiviteter og behandlingstilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, der skal være med til at gentænke patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien således, at de bedre understøtter gode patientforløb og afspejler et område, hvor udredning og behandling ofte foregår parallelt. Udvalgets overvejelser om patientrettigheder til børne- og ungepsykiatrien forelægges for ministeren i forsommeren 2024.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orienteringen om igangsættelse af de første prioriterede indsatser i 2023 til efterretning. Udvalget bliver løbende orienteret om status på indsatserne og drøfter behov for igangsættelse af yderligere indsatser, der skal understøtte kapacitetstilpasning i børne- og ungdomspsykiatrien. Der er desuden igangsat et arbejde med at udarbejde en ny regional psykiatriplan, hvor de prioriterede indsatsområder er hhv. børn og unge samt svær psykisk sygdom.
Tilførsel af ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien
Med udmøntningsaftalen for 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed (2022) og Aftale om en bedre psykiatri (2023) er der nu fastlagt den økonomiske fordeling af midler mellem regioner og kommuner for de initiativer i Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien, som skal implementeres i 2024. Region Hovedstaden andel udgør godt 31 % af hhv. 401,7 mio. kr. i 2024, 358,5 kr. i 2025 og 360 mio. kr. fra 2026 og frem. Social- og psykiatriudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil få forelagt en sag, når administrationen i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri har kvalificeret udmøntningen af midlerne.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien. I budgetaftalen for 2023 er der afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og fremefter til at styrke den ambulante kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Den seneste budgetaftale fra 2024 fokuserer på internetbaserede psykologbehandlinger for børn, unge og deres forældre gennem Internetpsykiatri. Der er afsat 2 mio. kr. i 2024, stigende til 2,7 mio. kr. fra 2025 til dette formål.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024.
Charlotte Hosbond/Karen Nørgaard
20024815
Bilag 1: Bilag 1: Datapakke_FU_UDRED_tom_140424
Bilag 2: Bilag 2 : Udvikling i antal henvisninger til BUP Region H fra jan 2021 til medio april 2024
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Den 1. februar 2023 trådte den nye ambulancekontrakt i Region Hovedstaden i kraft. Region Hovedstadens Akutberedskab (følgende benævnt Akutberedskabet) drifter nu en ud af fire store delaftaler. Aftalen (Delaftale 2 Hvidovre) udgør ca. 1/4 af kontraktsummen på 400 mio. kr. årligt inkl. lønsum og moms. Falck drifter de resterende tre store delaftaler samt en mindre delaftale på Bornholm.
I forbindelse med regionsrådets tildeling af ambulancekontrakter den 17. august 2021, var partierne enige om, at relevante politiske udvalg forelægges en årlig status på at delaftale 2 lever op til indholdet i kontrolbuddet, herunder kvalitet og økonomi. Der skal grundlæggende sikres tilsvarende opfølgning og kontrolforanstaltninger på delaftale 2, som gælder i forhold til den eksterne leverandør.
Forretningsudvalget blev den 7. marts 2023 orienteret om status for idriftsættelse af ambulancekontrakt pr. 1. februar 2023. Sidenhen er Sundhedsudvalget den 21. marts 2023 blevet orienteret om antal driftstimer med den gamle og nye ambulancekontrakt, og har senest den 27. september 2023 fået forlagt en status på responstider på A-kørsler på kommuneniveau, leverede driftstimer og den nye basestruktur.
Denne sag omhandler specifikt en orientering om, hvorvidt delaftale 2 opfylder kravene i kontrolbuddet i perioden fra 1. februar 2023 til 31. januar 2024. Fokus i denne sag ligger udelukkende på opfølgning og kontrolforanstaltninger vedrørende ambulancedriften, som svarer til dem, der gælder for den eksterne leverandør.
Som oplyst tidligere er overgangen til den nye ambulancekontrakt gået som planlagt. Den forholdsvis uproblematiske overgang kan bl.a. henføres til, at størstedelen af medarbejderne, fra den kommunalt ejede virksomhed Hovedstadens Beredskab, allerede var virksomhedsoverdraget pr. 1. juni 2022, og at ingen medarbejdere efterfølgende blev overdraget til Falck ved kontraktstart den 1. februar 2023.
I sin rolle som ordregiver gennemfører Akutberedskabet en kvalitetsmæssig opfølgning af delaftale 2 for at sikre overholdelse af det faglige indhold i kontrolbuddet. En stor del af denne opfølgning finder sted i regi af Sundhedsfagligt Ambulance Udvalg (SAMBU), hvor der drøftes indberetninger af utilsigtede hændelser, tendenser i klagesager og status på den årlige vedligeholdelsesuddannelse. SAMBU-møderne afholdes fire gange om året. Der gennemføres desuden årlige audits af relevante emner, med fire planlagte audits i år. Dette inkluderer blandt andet vedligeholdelsesuddannelse, opfølgning på læsning af gældende sundhedsfaglige retningslinjer samt audits af køretøjer og udstyr.
Der fremgår af kontrakten en aftale om innovationssamarbejde, der bygger på flere af de innovationsprojekter, som begge leverandører har fremlagt i deres tilbud. En fælles styregruppe er blevet nedsat på tværs af Akutberedskabet og leverandørerne for at sikre styring og fremdrift i de iværksatte initiativer. Konkrete projekter inkluderet i innovationssamarbejdet omfatter et pilotprojekt med el-ambulance samt udvikling af muligheder for at give ambulancepersonale faglig feedback og sparring i deres arbejde med patienterne. Derudover er der planer om en innovationsworkshop i regi af innovationssamarbejdet efter sommerferien.
Ambulanceområdet i Region Hovedstaden har været igennem en udfordrende periode efter afgørelsen af udbuddet om ambulancedriften i regionen den 17. august 2021. Flere ytrede dengang, at de ikke længere ønskede at køre ambulance i Region Hovedstaden, og den tidligere leverandør af ambulancedrift, Hovedstadens Beredskab, oplevede stor personaleflugt så snart afgørelsen om det tabte udbud blev offentliggjort.
Det er lykkedes at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne udtrykker øget trivsel og stolthed på trods af det udfordrende udgangspunkt med mistillid blandt personalet, der blev virksomhedsoverdraget til Akutberedskabet 8 måneder inden den planlagte kontraktstart 1. februar 2023. Sygefraværet er nedbragt, og der er en øget interesse for og søgning på ledige stillinger i Ambulancetjenesten til trods for, at der generelt er mangel for ambulancepersonale i hele landet. Delaftale 2 er efter det første kontraktår i den gode situation, at der kun er få ledige stillinger. Dette skal ses i sammenhæng med et samlet behov for bemanding for delaftale 2 på 134 fuldtidsstillinger.
Udbudsmaterialet fastsætter krav om, at leverandørerne årligt skal optage ambulancebehandlerelever svarende til mindst 7 pct. af antallet af ambulancereddere ansat under aftalen for hver delaftale. Beslutningen om at fastlægge kravet om elevoptag på mindst 7 pct. blev truffet på baggrund af leverandørernes vurdering af det fremtidige rekrutteringsbehov. Leverandøren pålægges en bod, hvis antallet af optagne ambulancebehandlerelever ikke opfylder det fastsatte minimumsniveau på 7 pct. For delaftale 2 indebærer dette et årligt optag på 10 elever. Dette krav er overholdt.
I kontrakten stilles krav om, at der fremadrettet skal være mindst én paramediciner på alle beredskaber. Denne kompetenceøgning skal implementeres gradvist i løbet af kontraktperioden. I delaftale 2 er det allerede sikret, at det påkrævede antal paramedicinere er til stede i kontraktens første år. Akutberedskabet gennemfører løbende efteruddannelse af ambulancebehandlere til paramedicinere for at imødekomme kravet om øget paramedicinerbemanding på beredskaberne. I løbet af kontraktens første år har Akutberedskabet uddannet 14 paramedicinere og forventer at uddanne yderligere 13 paramedicinere i 2024, når den nye uddannelse starter op i maj måned.
Vagtcentralen disponerer ambulancer på tværs af delområder og leverandører i Region Hovedstaden. Delaftale 2 kan derfor ikke opgøres særskilt. Efter den 1. februar 2023 og indtil 31. januar 2024 har 97 pct. hver måned været fremme inden for 15 min., hvilket er betydeligt over den politisk fastsatte målsætning for A-kørsler på 93 pct. Selvom begge leverandører har færre medarbejdere end nødvendigt, forventes de politisk fastsatte servicemål stadig at blive overholdt på regionalt niveau. Dog vil responstiden på kommunalt og postnummer niveau ikke altid opnå målsætningen på 93 pct.
Modsat er B-kørsler påvirket. Efter den 1. februar 2023 har gennemsnitligt 76 pct. af B-kørsler været fremme inden for 30 min. Det administrativt fastsatte responstidsmål er på 93 pct. inden for 30 minutter.
Når en region hjemtager en opgave på baggrund af et EU-udbud, overgår kontrolbuddet inklusive beregninger, jf. Bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud, BEK nr. 607 af 24/06/2008, til at være en ikke-juridisk bindende, intern Service Level Agreement (SLA). Driften er generelt underlagt regions- og sundhedsloven samt generel lovgivning om ambulancedrift. Der er ingen sanktioner, hvis betingelserne i serviceaftalen ikke opfyldes under regionens drift.
Region Hovedstaden kan ikke indgå bindende civilretlige kontrakter med sig selv, da både leverandør og aftager har samme CVR-nummer. Der kan derfor heller ikke pålægges bod.
I stedet for en ekstern juridisk bindende kontrakt med bodsbestemmelser, overgår man til en intern SLA med bevillingsstyring. Mens den eksterne kontrakt fastsætter et antal driftstimer, hvor manglende levering medfører bod, drejer det sig i stedet om at levere flest mulige driftstimer inden for bevillingsrammen i en intern SLA.
For en intern kontraktstyret enhed gælder følgende:
I de første tre kvartaler af 2023 leverede Delaftale 2 99 pct. af de aftalte driftstimer. I fjerde kvartal 2023 blev der imidlertid kun leveret 87 pct. af driftstiden. Dette skyldtes, at det frivillige ekstraarbejde (FEA), som normalt blev brugt til at sikre bemanding af beredskaberne, ikke var reduceret tilstrækkeligt for at opnå budgetoverholdelse i Delaftale 2 for 2023. Akutberedskabet var derfor nødsaget til at fravælge et beredskab i Delaftale 2 i årets sidste måneder, mens der blev opretholdt et tilsvarende beredskab i samme periode i den øvrige drift, så det samlede antal driftstimer, forblev uændret. I januar 2024 leverede Delaftale 2 igen 99 pct. af de aftalte driftstimer.
Bod for ydelser, der ikke leveres i overensstemmelse med udbuddet, opgøres både for Delaftale 2 og den eksterne leverandør. Den opgjorte bod for Delaftale 2 i 2023 beløber sig til 8,8 mio. kr., hvoraf 8,4 mio. kr. alene vedrører 4. kvartal 2023, mens den for den eksterne leverandør er opgjort til 32 mio. kr. Opgørelsen af boden for Delaftale 2 har udelukkende karakter af ledelsesinformation, da bod på egen drift, som tidligere nævnt, ikke pålægges.
Akutberedskabet har fra kontraktstart tilrettelagt aktivitetsregistrering og økonomistyring for Ambulanceafdelingen således, at der kan skelnes mellem:
Delaftale 2 har sit eget budget, og der foretages separat bogføring af forbruget samt registrering af vagter vedrørende kontering af løn. Akutberedskabet er derfor i stand til at opgøre regnskabsresultatet for delaftale 2 for regnskabsåret 2023, hvor delaftale 2 udviser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr.
Center for Økonomi har til opgave at kontrollere, om Akutberedskabet betjener deres område inden for rammerne af udbuddet. I den forbindelse deltager en repræsentant fra Center for Økonomi i de månedlige økonomiske opfølgningsmøder hos Akutberedskabet. På disse møder fokuseres der på at sikre, at både delaftale 2, Falck og den øvrige ambulanceafdeling er økonomisk adskilt og overholder deres økonomiske forudsætninger. Derudover sørger finansafdelingen i Center for Økonomi for, at delaftale 2 indgår i det regionale ledelsestilsyn.
Center for Økonomi har bedt BDO vurdere den interne styring og kontrol med opgørelse af ambulancedriften for delaftale 2 (se bilag). Sammenfattende er BDO's tilbagemelding at:
"Det er ude fra det modtagne materiale vores vurdering, at der overordnet er en styring, som i al væsentlighed kan danne grundlag for økonomisk opfølgning af driften på delaftale 2 i forhold til det afgivne kontrolbud. Der sikres kontrol med opgørelsen ved Center for Økonomis deltagelse og involvering i Akutberedskabets månedlige opfølgning. Gennemgangen i forhold til bogføring af driften har vist, at der er en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af bogholderiet, herunder godkendelsesprocedurer også for fordeling af udgifter. "
Til orientering har Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af ambulancedriften i regionerne, hvor de undersøger henholdsvis økonomien i og kvaliteten af ambulancedriften i regionerne, hvor de blandt andet har fokus på hjemtagning af opgaven i regionerne.
Forretningsudvalget er blevet orienteret om administrationens vurdering af, at Delaftale 2 lever op til indholdet i kontrolbuddet ,og at der grundlæggende er sikret samme opfølgning og kontrolforanstaltninger på delaftale 2, som gælder i forhold til den eksterne leverandør.
Risikoen for at delaftale 2 ikke kan overholde kravene i kontrolbuddet vurderes som lav.
Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 7. maj 2024 til orientering.
Næste orientering til forretningsudvalget er planlagt til primo/medio 2025.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe- Knudsen
24018843
Bilag 1: Notat om kontrol med delaftale 2 Akutberedskabet - 01.05.2024
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse (bilag 1).
Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.
Regnskabet for 2023 viser, at der er et driftsoverskud på 75,8 mio. kr., hvilket er lavere end i 2022, hvor det var 79,6 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2023.
Udlodning af overskuddet
Af det samlede overskud på 75,8 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at:
Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud.
Mio. Kr. | Omsætning | Omsætning i % | Udlodning |
Region Nordjylland | 724,2 | 7,7% | 3,8 |
Region Midtjylland | 2.302,4 | 24,6% | 12,1 |
Region Syddanmark | 1.953,3 | 20,9% | 10,3 |
Region Sjælland | 931,8 | 10,0% | 4,9 |
Region Hovedstaden | 3.448,4 | 36,8% | 18,2 |
Samlet | 9.360,2 | 100,0% | 49,4 |
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2023 vedrørende lægemidler udgør 36,8 pct., hvilket svarer til 18,2 mio. kr. Dette er højere end den forventede indtægt på 6,8 mio. kr., som indgår i regionens budget i 2024. De 11,4 mio. kr. vil dermed have en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2024.
Lægemiddelomsætning
Regionerne indkøbte i 2023 lægemidler til sygehusene via Amgros for 9,4 mia. kr. I forhold til 2022 er det en stigning på ca. 1,6%. Ser man på indkøbet opgjort i mængder Definerede Døgn Doser (DDD) stiger det med 0,7 %. Da omsætningen stiger mere end indkøbet opgjort i mængder betyder det, at det gennemsnitlige prisniveau er stigende set over hele 2023 i forhold til 2022. De priser, sygehusapotekerne køber ind til, er gennemsnitligt steget med 0,9 % pr. DDD, mens listepriserne (AIP) på de lægemidler, som indkøbes i sygehussektoren, gennemsnitligt stiger med 4,5% pr. DDD.
I 2023 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,2 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af den samlede omsætning i Amgros. Det er samme niveau som 2022.
Det er stadig lægemidlet Darzalex (til behandling knoglemarvskræft), som er det mest udgiftstunge lægemiddel. Den mest markante udvikling i medicinudgifterne i 2023 ses indenfor ATC-gruppe L, som indeholder lægemidler til behandling af cancer og gigt. Her er udgifterne steget med 4% i forhold til sidste år.
Til lægemiddelomsætningen kommer omsætningen for høreapparater og diverse tilbehør. Den landede på 165 mio. kr. Der er en lille tilbagegang i antallet af udleverede høreapparater i 2023 sammenlignet med 2022.
Udlodningen af overskuddet gennemføres efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab.
Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 18,2 mio. kr. I regionens budget for 2024 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 6,8 mio. kr. Der vil altså være en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet 14. maj 2024.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
21030303
Bilag 1: Amgros IS årsrapport 2023 underskrevet
Bilag 2: Udbytteberegning 2023 endelig
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 15. maj 2018 et låneoptag til finansiering af kvalitetsfondsprojekterne, herunder:
Lånene blev optaget som stående (afdragsfrie) lån, der udløber ved udgangen af 2024. I følge lånebekendtgørelsen § 9 stk. 2 må stående lån maksimalt have en løbetid på 15 år med et afdragsforløb, der højest giver en gennemsnitlige løbetid på 10 år. Der er således mulighed for at konverterer lånene til nye lån med afdrag og en løbetid frem til 2031. Da der er tale om konvertering af lån med løbetidsforlængelse kræves en regionsrådsbeslutning jf. de finansielle retningslinjer.
Region Hovedstaden har to lån vedrørende kvalitetsfondsbyggerierne på henholdsvis Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Bispebjerg, som udløber ved udgangen af 2024. Den samlede værdi af lånene er ca. 191,6 mio.kr. I overensstemmelse med lånebekendgørelsens § 9 stk. 2 er der mulighed for at konvertere lånene til to nye lån med afdrag og med en løbetid frem til 2031.
Godkendes indstillingen, vil lånene blive konverteret til lån med afdrag og udløb i 2031. Renteniveauet er p.t. omkring 3 pct., men den endelige rente kendes først ved konverteringen i december 2024. Såfremt lånene ikke konverteres, skal der ske fuld indfrielse ultimo 2024.
I budget 2024-2027 er indarbejdet renter og afdrag forbundet med konverteringen af de to lån. Godkendes indstillingen har sagen derfor ingen yderligere bevillingsmæssige konsekvenser. Godkendes indstillingen ikke, vil der i 2024 ske et ufinanseret kassetræk ultimo året på ca. 191,6 mio.kr. I perioden 2025-2031 vil der tilgengæld ske en nedjustering af regionens afdrag svarende til ca. 29 mio .kr. årligt samt renter for ca. 12 mio .kr. for hele perioden.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet 14. maj 2024.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
24028064
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Der var eftersendt revideret bilag 1 og 2 stk. supplerende budgetinitiativer (bilag 17 og 18).
Drøftet, idet følgende budgetinitiativer for 2025-2028 går videre:
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har Forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Forretningsudvalget har den 9. april 2024 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 17. april 2024 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
Chefkonsulent i Center for økonomi, Tune Revsgaard Nielsen, deltager under sagens behandling.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes forretningsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal forretningsudvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 4. eller 11. juni, hvor forretningsudvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer. Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til et initiativ, og at flere initiativer ikke samles i et.
Inden anden og sidste drøftelse den 4. eller 11. juni 2024 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Forretningsudvalget blev på møde den 5. april 2024 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2025. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2025 viser en forventet ubalance i 2025 på godt 219 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2024.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for forretningsudvalgets ressortområde:
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for Forretningsudvalgets ressortområde:
Vedlagt som bilag 1 er oversigt over områder, hvor finansieringen ophører med udgangen af 2024.
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse i juni.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 4. eller 11. juni.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne, som foregår efter sommerferien.
Jens Buch Nielsen/Tune Revsgaard Nielsen
24024093
Bilag 1: Områder hvor finansieringen ophører med udgangen af 2024
Bilag 2: 1. Bedre styring af Region Hovedstadens største risici (Anne Ehrenreich_ufp_FU)
Bilag 3: 2. Pulje til AI på sundhedsområdet og i driften (Anne Ehrenreich_ufp_FU)
Bilag 4: 3. Øget brug af AI (C_FU)
Bilag 5: 4. Rightsourcing af understøttende funktioner (ikke kliniske aktiviteter) (C_FU)
Bilag 6: 5. Omgørelse af beslutning vedrørende siddende patienttransport (C_FU)
Bilag 7: 6. Forslag om bygningskomprimering (C_FU)
Bilag 8: 7. Resiliensen i Region Hovedstaden (B_FU)
Bilag 9: 8. Grøn patienttransport (B_FU)
Bilag 10: 9. Initiativer for at øge medarbejdernes tryghed (Ø_FU)
Bilag 11: 10. Mere AI i klinikken (V_FU)
Bilag 12: 11. Etablering af tankanlæg til helikopter ved heliporten på Bornholms hospital (A_FU)
Bilag 13: 12. Handleplan for nedbringelse af brugen af opioider i Region Hovedstaden (A_FU)
Bilag 14: 13. Buffer til partnerskabsaftalen mellem Bispebjerg Hospital og Bornholms Hospital_(A_FU)
Bilag 15: 14. Lighed i sundhed på Bornholm - hurtigere udredning (A_FU)
Bilag 16: 15. Bygningskomprimering (D_FU)
Bilag 17: 16. Udarbejde en strategi for allergi-området (C_FU)
Bilag 18: 17. Frivillighedspolitik (F_FU)
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen, Forhandlingsfællesskabet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Akademikerne blev d. 4. december 2023 enige om udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår i form af en trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår.
Overenskomstens parter - Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne har i forbindelse med indgåelse af overenskomstforligene for regionalt ansatte udmøntet de midler, som er aftalt i trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår. Der er afsat 540 mio. kr. i perioden 2024 - 2025 og 150 mio. kr. i varige midler fra 2026 og frem til strategisk løndannelse via lokalløn i regionerne.
Midlerne fordeles mellem regionerne efter Danske Regioners blokfordelingsnøgle. Region Hovedstadens andel er 31,21% svarende til 84,3 mio. kr. i henholdsvis 2024 og 2025 og 46,8 mio. kr. fra 2026. Fordelingen mellem hospitalerne besluttes endeligt af Regionsrådet.
Anvendelsen af midlerne skal drøftes og forhandles med de faglige organisationer.
Midlerne i trepartsaftalen er målrettet psykiatrien, akutområdet og det medicinske område på hospitalerne samt yderområderne. Midlerne skal ifølge aftalen primært anvendes til at imødekomme rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i forhold til plejepersonalet.
I overenskomstforhandlingerne er det aftalt, at midlerne udelukkende kan anvendes til løn. Midlerne kan både udmøntes som engangstillæg og varige tillæg. Overenskomstparterne har aftalt fælles principper for udmøntning, som er vedlagt som bilag 1.
Anvendelse i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden vil prioritere trepartsmidlerne, så de bliver anvendt strategisk til at understøtte fastholdelse og rekruttering af de medarbejdere, der arbejder tæt på akutte og psykiatriske patienter. Patienterne skal have den behandling og pleje, der giver mest mulig værdi og sikrer mest mulig tid til omsorg for den enkelte patient.
Region Hovedstaden vil derfor prioritere, at lønmidlerne anvendes til at tilgodese det akutte område, psykiatrien samt Bornholms Hospital. Derudover vil de faggrupper, der er omfattet af planen for fastholdelse og rekruttering ”Det handler om arbejdsliv”, primært blive prioriteret. Det vil sige sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedspersonale, bioanalytikere og i mindre grad læger.
Videre proces
De regionale forhandlinger med de relevante organisationer indledes hurtigst muligt efter regionsrådsmødet. Forhandlingerne forventes afsluttet inden sommerferien.
Det tilstræbes, at der indgås en fælles regional aftale om en række tillæg samt overordnede kriterier for tildeling heraf, som hospitalerne og virksomhederne efterfølgende vil skulle udmønte midlerne på baggrund af.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes midlerne som beskrevet i sagen.
Midlerne vil med sagen bliver frigivet til hospitalerne og Akutberedskabet med følgende fordeling:
| Fordeling | 2024 | 2025 | Fra 2026 |
|---|---|---|---|
| Amager og Hvidovre Hospital | 9,5 | 9,5 | 5,0 |
| Akutberedskabet | 2,2 | 2,2 | 1,2 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 7,8 | 7,8 | 4,1 |
| Bornholms Hospital | 6,4 | 6,4 | 5,7 |
| Herlev og Gentofte Hospital | 14,5 | 14,5 | 7,6 |
| Nordsjællands Hospital | 8,4 | 8,4 | 4,4 |
| Region Hovedstadens Psykiatri | 18,9 | 18,9 | 12,8 |
| Rigshospitalet | 16,6 | 16,6 | 5,9 |
| I alt | 84,3 | 84,3 | 46,8 |
På grund af de aktuelle udfordringer ift. fastholdelse og rekruttering særligt på Bornholm og i psykiatrien er disse steder tilgodeset med hhv. 5 mio. og 6 mio. ift. den almindelige fordelingsnøgle.
Rigshospitalets andel af midlerne er reduceret med 6 mio. ift. den almindelige fordelingsnøgle, da de i modsætning til de øvrige akuthospitaler har en højt specialiseret akutafdeling og primært modtager svært tilskadekomne patienter.
Midlerne udmøntes med 3. økonomirapport.
Der planlægges pressemeddelelse, når der er indgået en aftale med de faglige organisationer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet d. 14. maj 2024.
Kirstine Vestergård Nielsen / Bente Hammer
24026694
Bilag 1: Bilag 1 - OK24-forlig – Parternes fælles principper for udmøntningen - FINAL
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Taget til efterretning, idet løsningen implementeres, når den virker efter hensigten, og hvis der opstår et stort ønske fra medarbejderne. Det har høj prioritet at finde en anvendelig løsning.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Danske Regioners bestyrelse traf i efteråret 2023 beslutning om en løsningsmodel for sløring af medarbejdernes navne overfor patienter på sundhed.dk til implementering i marts 2024. Sløringen er tiltænkt situationer, hvor patienter udviser voldelig, truende eller chikanøs adfærd. Løsningen hænger sammen med en ny logningsbekendtgørelse, der trådte i kraft i marts 2024, som betyder, at patienter skal have adgang til en oversigt over, hvilke medarbejdere der har foretaget opslag i patientens elektroniske journal.
Jens Gordon Clausen orienterede den 9. april forretningsudvalget om pausering af sløring af medarbejdernavne i journaler og logs.
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen vil på forretningsudvalgsmødet orientere om, at Region Hovedstadens koncerndirektion har besluttet ikke at implementere løsningen, fordi den kun slører medarbejdernes navne i den nye log på sundhed.dk, mens sløringen er meget mangelfuld de steder på sundhed.dk, hvor der vises notater fra journalerne.
Koncerndirektionen anerkender, at der er et stort behov for en løsning, men har besluttet, at Region Hovedstaden venter på den rette løsning. Beslutningen er truffet i enighed efter inddragelse af centrale medarbejderrepræsentanter og de politikere fra Region Hovedstaden, der har været med til at træffe beslutningen i Danske Regioners bestyrelse.
Beslutningen gælder både den nuværende løsning med individuel sløring med mulighed for at sløre medarbejdernavne overfor en patient, der udviser voldelig, truende eller chikanøs adfærd, og den kommende afdelingsvise løsning, hvor medarbejdere på udvalgte afdelinger eller afsnit kan sløres. Løsningen implementeres, når den virker efter hensigten, og det har høj prioritet at finde en anvendelig løsning.
Danske Regioner har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af alle regioner, som skal identificere mulige løsninger til forbedret sløring af medarbejdernavne. Region Hovedstaden og Region Sjælland har nedsat en taskforce, som skal sikre, at Østdanmark kan spille hurtigt og konstruktivt ind i det fællesregionale arbejde. Koncerndirektionen vil være i løbende dialog med både politikere og medarbejderrepræsentanter om sløring fremadrettet.
At forretningsudvalget tager regionsdirektør Jens Gordon Clausens orientering om møde om sløring og beslutninger til efterretning.
Center for Politik og Kommunikation vil sammen med forretningsudvalgets dagsordens udsendelse den 1. maj kommunikere samme budskaber på Region Hovedstadens intranet samt til direktionspostkasserne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024.
Marie Kruse/ Charlotte Skaaning Larsen
24027884
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Formandens satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (3), B (2), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: C (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter taget til efterretning.
Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokolen:
”Det Konservative Folkeparti ønsker, at vaccinationsindsatsen 2024/2025 organiseres som i 2022/2023 i samarbejde med de praktiserende læger og med inddragelse af private aktører. Vi mener således ikke, vaccineindsatsen skal omfatte regionale vaccinecentre”.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen har besluttet, at der skal vaccineres mod covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2024. Danske Regioners bestyrelse godkendte 7. marts 2024, at organiseringen vil ligne den fra sidste sæson med regionale vaccinationscentre og inddragelse af private aktører – fx apoteker. Herudover forhandler Danske Regioner med PLO om, hvorvidt almen praktiserende læger kan stå for vaccination på plejehjem og udvalgte sociale botilbud samt af svært immobile borgere i eget hjem. Ud fra erfaringerne fra sidste sæson har staten besluttet, at børn mellem 2 og 6 år ikke længere skal tilbydes vaccination for influenza, ligesom perioden afkortes med godt tre uger, så den slutter 20. december i stedet for 15. januar. Herudover har staten nedjusteret målsætningen for hvor mange, der skal vaccineres, så den tager udgangspunkt i antallet af stik i sidste sæson. Ud fra de ændrede forudsætninger har staten spillet ud med en økonomisk ramme på 220 mio. kr. Danske Regioner forsøger at forhandle rammen op.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at regeringen har truffet beslutning om, at borgere over 65 år samt udvalgte øvrige grupper igen skal vaccineres for covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2024 og har inviteret regionerne til at stå for opgaven. Regeringen har i samme ombæring også kvitteret for regionernes store indsats i sæsonvaccinationsprogrammet 2023/2024, som igen havde en af de højeste tilslutninger i Europa.
Principperne for organiseringen af den kommende sæson vil ligne dem fra sidste sæson. Det betyder, at der skal skabes et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet med høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning, så alle borgere har let adgang til et vaccinationssted inden for en rimelig radius fra deres bopæl.
Danske Regioners bestyrelse godkendte på mødet 7. marts 2024, at den kommende vaccinationsindsats ligesom sidste år organiseres i regionale vaccinationscentre med inddragelse af private aktører – fx apoteker. Den private aktør skal ligesom sidste år findes igennem et udbud. Herudover godkendte bestyrelsen, at PLO inviteres til at stå for vaccination af særligt sårbare borgere. I sidste sæson var de alment praktiserende læger ikke en del af vaccinationsindsatsen. Ift. den kommende sæson er Danske Regioner i dialog med PLO om, hvorvidt alment praktiserende læger kan stå for vaccination på plejehjem og udvalgte sociale botilbud samt af svært immobile borgere i eget hjem.
Såfremt der ikke lander en aftale med PLO, tilrettelægger Region Hovedstaden et udkørende tilbud til immobile borgere og plejehjemsbeboere mv., som en del af samlet indsats.
Den faglige ramme for denne sæson
Ud fra erfaringerne fra sidste sæson har staten meldt følgende ændringer ud for programmets faglige ramme:
- Målgruppe: Målgruppen er den samme som i sidste sæson bortset fra, at børn ikke længere tilbydes vaccination for influenza, da det kun var ca. 16 procent, der tog imod tilbuddet i sidste sæson.
- Afkortning af perioden: Perioden forkortes ift. sidste sæson, så den løber fra 1. oktober 2024 til 20. december 2024, hvor perioden sidste år løb helt frem til 15. januar, da få blev vaccineret efter årsskiftet.
- Forudsat tilslutning: Målsætningen for hvor mange, der skal vaccineres i regionernes program, er nedjusteret, så den tager udgangspunkt i den faktiske tilslutning hos de forskellige målgrupper for sidste sæson. Overordnet set har staten sat målsætningen til en tilslutningsprocent på min. 75 procent for borgere over 65 år, der også er WHO’s officielle målsætning. Ministeriet oplyser, at en af forudsætningerne for den økonomiske ramme sidste år var, at der skulle gives omkring 3,3 mio. vaccinationer – mens der reelt blev givet omkring 2,1/2,2 mio. vaccinationer, (det helt præcise antal kendes ikke, da man ikke kan adskille de influenza-vaccinationer, der er givet uden om det nationale program).
Forankring i Region Hovedstaden
Med udgangspunkt i en fælles regional model er målsætningen for indsatsen at etablere et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet med høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning. Vaccinationsindsatsen i Region Hovedstaden vil, foruden decentrale tilbud ved en privat aktør, være forankret ved de respektive akuthospitaler i de fire planområder samt på Bornholm.
Videre proces
- Ca. medio april-medio juni: Forhandlinger med PLO om vaccination på plejehjem og udvalgte sociale botilbud samt af svært immobile borgere i eget hjem.
- Ultimo maj: Udbud offentliggøres
- Primo juli: Vinder af udbud findes
- Ca. medio/ultimo august: Økonomisk ramme endelig på plads
- 1. oktober: Vaccinationsindsatsen igangsættes.
Administrationen fortsætter planlægning med tilrettelæggelse af vaccinationsindsatsen i 2024. I samarbejde med de øvrige regioner vil der bl.a. blive udsendt et udbud for at inddrage en privat aktør, der kan tilbyde vaccination lokalt til regionens borgere i målgruppen.
Ud fra ændringerne af den faglige ramme har Indenrigs- og Sundhedsministeriet angivet en økonomisk ramme på 220 mio. kr. – hvor sidste års ramme var på 330 mio. kr.
Danske Regioner arbejder for at forhandle rammen op bl.a. ud fra, at de faste udgifter til vaccination vil være relativt stabile uanset antallet af vaccinationer. Udgifter til lokaleleje og mandskab vil fx ikke kunne reduceres tilsvarende med antallet af vaccinationer, da der fortsat skal være tilstrækkelig tilgængelighed for borgerne ift. geografisk placering og udbud af vaccinetider. Konsekvensen af en reduceret økonomisk ramme kan dog blive færre vaccinationssteder eller kortere åbningstid.
Den økonomiske ramme vil dog først kunne falde endeligt på plads, når der er indgået en aftale om pris per vaccination med den private aktør.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
24027569
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 8).
Socialistisk Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag b) fra udvalgsbehandlingen:
"b) Tilføj i slutningen afsnit 2 på s. 2 før "Generelt bør...", at ”Specielt BRT-løsninger er afgørende for fremkommeligheden på længere sigt pga. befolkningsfremskrivningen.”"
Formanden satte ændringsforslag b) fra Socialistisk Folkeparti til afstemning:
For stemte: B (2), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: A (3), C (2) og V (2), i alt 7.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslag b) fra Socialistisk Folkeparti var hermed bortfaldet.
Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 9):
”at udvalget beder administrationen om at indskrive i høringssvaret, at Region Hovedstaden mener, at mobilitetsplanen skal revideres, så det indskrives at Movia vil udfase brugen af biobaserede brændstoffer - særligt i forhold til HVO og lignende brændstoffer, der baseres på fødevarer. Såfremt dette kræver mindre forbehold i forhold til ambitionen om fossilfri drift i 2030, bør dette ligeledes indtænkes.”
Formanden satte ændringsforslag fra Radikale Venstre til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (2), i alt 2.
I alt 12.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre var dermed godkendt og høringssvaret tilrettes i overensstemmelse hermed.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. april 2024:
Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet fremsatte ændringsforslag om, ”at den politiske stillingtagen til udfasning af brugen af HVO udskydes, indtil der politisk kan træffes en beslutning på et oplyst grundlag på baggrund af en sag fra administrationen om fordele og ulemper ved udfasning af HVO."
Formanden satte ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet til afstemning:
For stemte: C (3) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: Kim Rockhill (A), B (1), F (1) og Ø (2) i alt 5.
Undlod at stemme: Nicolai Kampmann (A), i alt 1.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 5):
”at udvalget beder administrationen frem mod forretningsudvalgsmødet den 7. maj 2024 at indskrive i høringssvaret, at Region Hovedstaden mener, at mobilitetsplanen skal revideres, så det indskrives at Movia vil udfase brugen af biobaserede brændstoffer - særligt i forhold til HVO og lignende brændstoffer der baseres på fødevarer. Såfremt dette kræver mindre forbehold i forhold til ambitionen om fossilfri drift i 2030, bør dette ligeledes indtænkes.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Radikale Venstre til afstemning:
For stemte: B (1), (F) 1 og Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: C (3), O (1) og Nicolai Kampmann (A), i alt 5.
Undlod at stemme: Kim Rockhill (A), i alt 1.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 6 og 7):
”at udvalget beder administrationen op mod forretningsudvalgsmødet den 7. maj 2024, at ændre høringssvaret ud fra følgende:
a) Slet ordet ”samkørsel” som eksempel i indledende tekst på flere mobilitetselementer i afsnit 2 på s. 1.
b) Tilføj i slutningen afsnit 2 på s. 2 før "Generelt bør...", at ”Specielt BRT-løsninger er afgørende for fremkommeligheden på længere sigt pga. befolkningsfremskrivningen.”
c) Tilføj før afsnittet "Vi foreslår konkret..." afsnit 5 på s. 2, at ”Gratis cykelmedtagningsforsøget er glimrende, men at der i mobilitetsplanen savnes et fokus på, at kombinationsrejser med cykel kan øge antallet af passagerer – specielt på det strategiske net. Det foreslår Regionen at arbejde systematisk med i den nye mobilitetsplan”
d) Tilføj efter afsnittet "Vi foreslår konkret...": afsnit 5 på s. 2 "Regionen foreslår også, at statens rolle i udviklingen af et BRT-net markeres stærkere. Det kræver enten en markant tilpasning af adgangen til lånefinansiering eller større økonomisk ramme, hvis kommuner og regioner skal løfte drift og anlæg."
e) Slet hele afsnit 2 på s. 3 om samkørsel og erstat med: "Regionen anerkender at samkørsel er et område i stor udvikling med potentiale og har selv oparbejdet en betydelig viden. Dog stiller Regionen sig undrende over for det store fokus på systematisk samkørsel fra mobilitetsplanens side og er bl.a. ikke overbevist om at FlexTrafik skal indarbejdes i samkørselskonceptet”.
f) Tilføj efter afsnit 3 på s. 4: "Regionen ser gerne, at alle aspekter af busdriften gøres emissionsfri og foreslår derfor konkret, at der indskrives, at såvel drift, som kabineopvarmning gøres emissionsfrit på længere sigt." ”
Formanden satte de enkelte punkter fra Socialistisk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
a)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø, (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
b)
For stemte: Kim Rockhill (A), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: Nicolai Kampmann (A), C (3) og O (1), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
c)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
d)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
e)
For stemte: A (2), B (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: C (3), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
f)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
I ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti blev litra a), c), d), e) og f) hermed godkendt, og administrationens indstilling bortfaldt hermed. Administrationen vil op mod forretningsudvalgsmødet den 7. maj 2024 indarbejde de godkendte ændringsforslag i høringssvaret.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge gældende 'Lov om trafikselskaber' udarbejder Movia med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert fjerde år en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet. Planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag. Movia har valgt i udvide planen til et strategisk dokument i form af en mobilitetsplan, der sætter retning for Movias arbejde de kommende fire år. Planen skal endelig godkendes af Movias bestyrelse, som repræsenterer ejerkredsen (Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i de to regioner). Forslaget til Mobilitetsplan 2024 er i begyndelsen af januar 2024 sendt i høring hos kommuner og regioner frem til maj 2024. Udover Movias ejere er mobilitetsplanen sendt ud til en række organisationer.
Forslag til Movias Mobilitetsplan (bilag 1, 2 og 3) og udkast høringssvar fra Region Hovedstaden (bilag 4) er vedlagt denne sag. Mobilitetsplanen godkendes endeligt i Movias bestyrelse i sommeren 2024.
Eskil Thuesen, ressourcedirektør i Movia holder på trafikudvalgets møde oplæg om mobilitetsplanen.
Kerneopgaven i Movias Mobilitetsplan (bilag 1) er at sikre en aftale om strategisk rutenet af bus- og lokaltogslinjer med tilhørende flerårigt budget mellem kommunerne, regionerne og Movia – og er en del af trafikselskabslovens formelle krav om udarbejdelsen af et strategisk grundlag, der fastlægger de overordnede principper for rutenettet og sammenhængen til statens baner.
Formålet er at give borgere, virksomheder og andre interessenter en plan for Movias offentlige servicetrafik med udgangspunkt i den statslige trafikplan for minimum fire år ad gangen. Det er dog de kommende trafikbestillinger, som fastlægger driftsomfang og dermed det endelige serviceniveau. Forslaget til Movias Mobilitetsplan tager udgangspunkt i et strategisk rutenet af linjer med høj frekvens, der sikrer gode korrespondancer til øvrige transportformer, f.eks. banerne og de direkte forbindelse til større rejsemål, der indgår i det strategiske net. De regionale bus- og lokalbanelinjer er en bærende del af det strategiske net, hvori de regionale S- og R-buslinjer samt lokalbanerne indgår (bilag 2).
Budgettet (bilag 3), som vedlagt i forslaget til Movias Mobilitetsplan, er lagt med udgangspunkt i Movias 1. behandling af budget 2024. Da der er tale om et flerårige budget, skal det betragtes som retningsgivende for perioden 2024 til og med 2027.
Udover fastsættelse af det strategiske net og understøttelse af dette, har Movia i forslaget et bud på en plan for udvikling af den kollektive transport på Sjælland og øerne. I forslaget til Movias Mobilitetsplan er der fokus på fire overordnede temaer:
1) God sammenhæng til banerne og god service på de største buslinjer, herunder BRT.
2) Idriftsættelse af nye typer af services der fremmer mobiliteten i landområderne.
3) Flere kunder i den kollektive transport gennem partnerskaber.
4) Grøn omstilling af den kollektive transport.
Region Hovedstadens udkast til høringssvar
Administrationen ser overordnet god sammenhæng mellem forslag til Movias Mobilitetsplan og Region Hovedstadens strategiske arbejde på mobilitetsområdet. Høringssvaret (bilag 4) har fokus på de områder, hvor Movias Mobilitetsplan, den regionale udviklingsstrategi (RUS) (bilag 5) og regionens trafikbestillinger kan understøtte hinanden, og hvor regionen og Movia bør styrke samarbejdet yderligere.
Det foreslås, at Region Hovedstaden bakker op om Movias forslag til udpegning af det strategiske net (bilag 1). Region Hovedstaden arbejder for at understøtte og udvikle nettet, men da de mest passageretunge af regionens ruter indgår i det strategiske net, er regionen også nødt til at tage forbehold for, at økonomiske eller politiske prioriteringer kan føre til ændringer i nettet i perioden frem mod den næste mobilitetsplan. Følgende af Region Hovedstadens ruter er ikke udpeget i det strategiske net; linje 123, E-busser: 15E, 30E, 40E, 55E og 65E samt natbusser: 90N, 91N, 93N, 94N, 97N, 98N.
Region Hovedstaden tilslutter sig hensigterne i ’Sammenhæng på tværs’ og deltager gerne i arbejdet med fremkommelighed, BRT samt analyserne for fremkommelighed for R-busser og roadpricing. Det bliver desuden vigtigt at arbejde løbende med fremkommeligheden for den øvrige regionale busdrift, herunder 250S gennem København og 600S mellem Hillerød, Roskilde og Hundige/Ishøj.
Region Hovedstaden arbejder for et øget og forbedret samarbejde mellem aktørerne i særligt den kollektive trafik. Det gode og tætte samarbejde mellem regioner, kommuner og Movia er vigtigt i dette arbejde. I høringssvaret lægges der vægt på, at Movia Mobilitetsplan skal være med til at sætte fokus på områder, hvor parterne bør styrke samarbejdet.
Derudover er trængsel, herunder konsekvenser for busserne, økonomiske udfordringer for den regionale kollektive trafik, grøn omstilling og behovet for at udvikle og understøtte nye mobilitetsløsninger gennemgående temaer i høringssvaret.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen videregive høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2024.
Sagen forelægges udvalget den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
24004597
Bilag 1: Forslag til Mobilitetsplan 2024
Bilag 2: Strategisk Net i Forslag til Mobilitetsplan 2024
Bilag 3: Budget i Forslag til Mobilitetsplan 2024
Bilag 4: Revideret udkast til Høringssvar til Movias Mobilitetsplan af 29. april 2024
Bilag 6: ÆF fra F til pkt. 2 - Høringssvar til Movias Mobilitetsplan - TRU den 24. april 2024
Bilag 7: Bilag til ÆF fra F - Markeringer af ændringer i høringssvar til Movias Mobilitetsplan
Bilag 8: Klima- og miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af HVO
Bilag 9: Ændringsforslag fra B til pkt. 18 – Høringssvar til Movias Mobilitetsplan
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. april 2024:
Anbefalet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
SOSU H har ved mail af den 26. marts 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til at ansøge Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at kunne udbyde grundforløb 2 (GF2) rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup (Bilag 1).
Regionsrådet anbefalede på deres møde d. 30. januar 2024, at SOSU H oprettede grundforløb 1 Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup (bilag 2).
SOSU H har bedt om svar af Region Hovedstaden senest den 25. april 2024, og i det tilfælde at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler høringssvaret videre til forretningsudvalget og regionsrådet den 7. maj 2024, vil høringssvaret blive sendt til SOSU H med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 14. maj 2024.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om oprettelse af grundforløb 2
SOSU H har ved årsskiftet 2023/2024 gennemført en høring hos ZBC og Region H og på den baggrund søgt og fået ministeriets godkendelse af et lokalt udbud af GF1, Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup. De ønsker på nuværende tidspunkt at supplere med en godkendelse af et lokalt udbud af Grundforløb 2 til den pædagogiske assistentuddannelse på samme lokation.
SOSU H er i løbende dialog med Høje Taastrup Kommune om et lokalt udbud og begge parter ønsker at kunne tilbyde elever både Grundforløb 1 og Grundforløb 2 rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse.
I lighed med udbuddet på Grundforløb 1, vil Grundforløb 2 blive placeret i Taastrupgård og vil omfatte elever over og under 25, primært fra Høje Taastrup Kommune og eventuelt nabokommuner. Udbuddet er begrundet i en potentiel elevgruppe i og omkring Tåstrupgård, samt et voksende behov for pædagogisk uddannede medarbejdere i Høje Taastrup kommune.
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at der i forlængelse af oprettelse af GF1 er grundlag for at oprette GF2 rettet mod pædagogisk assistent ved Taastrupgård i Høje-Taastrup, så eleverne har mulighed for at fortsætte deres uddannelse i området. Frafald fra erhvervsuddannelserne sker særligt i overgangene mellem forløbene, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt at gøre overgangen så ukompliceret så muligt.
Taastrupgård er på regeringens liste over udsatte boligområder og parallelsamfund (den såkaldte ghetto-liste), bl.a. pga. at 77,3% af beboerne kun har grundskolen som højeste uddannelse. Det vurderes derfor, at lokale muligheder for at tage uddannelser kan have en positiv indvirkning på uddannelsesniveauet i området, særligt muligheden for at tage en erhvervsuddannelse indenfor velfærdsområdet.
Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar (bilag 3) sendes til SOSU H på vegne af regionsrådet.
Den brede uddannelsesdækning er et indsatsområdet i den regionale udviklingsstrategi, og herunder er der et særligt fokus på campus i de områder, hvor det giver mening ift. uddannelsesdækningen. Administrationen er ved at indsamle erfaringer om campus, og er også i dialog med Høje Taastrup kommune om mulighederne for oprettelse af et campus i kommunen, og hvordan regionen kan understøtte kommunens arbejde på området.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til SOSU H, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om udbud af grundforløb rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. marts 2024, forretningsudvalget d. 7. maj 2024 og regionsrådet d. 14. maj 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24021441
Bilag 3: Bilag 3 Høringssvar vedr. oprettelse af GF2 rettet mod pædagogisk assistentuddannelse
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. april 2024:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
På sit møde den 19. juni 2023 fremmede miljø- og klimaudvalget et medlemsforslag fra Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om at udarbejde en plan for udvidelse af ladeinfrastrukturen på regionens matrikler med udgangspunkt i en markedsdrevet tilgang.
Den 4. oktober 2023 blev udvalget forelagt en procesplan for udvidelse af ladeinfrastruktur med hovedvægt på etablering af faciliteter til lynladning. Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønsker et øget ambitionsniveau i forhold til det i sagen beskrevne – med respekt for, at der skal være en forretning i det.
Nærværende sag beskriver rammerne for et kommende udbud af lynladere. Det er administrationens vurdering, at et udbud kan iværksættes og udsendes i 3. kvartal 2024.
Med afsæt i den grønne omstilling i Region Hovedstaden er det et ønske at opsætte lynladere (DC-ladere) til brug for både patienter, pårørende og medarbejdere. Således er mulighederne for at styrke udrulning af lynladeudtag i tillæg til den igangværende udrulning af almindelige ladeudtag (AC-ladere), jf. ladestanderbekendtgørelsen, blevet afdækket. Laderne skal dels kunne reserveres til blandt andet akutkøretøjer som ambulancer og køretøjer til patientbefordring mv., ligesom de skal gavne private køretøjer.
Behov for adgang til lynladning i regionen
Adgang til lynladere er essentielt for centrale dele af regionens driftstransport, herunder intern logistik og forsyning samt patientransport.
Der forventes at blive etableret ca. 78 nye lynladeudtag i perioden 2024-2026 på baggrund af drøftelse i miljø- og klimaudvalget den 4. oktober 2023. Administrationen vurderer, at dette er et realistisk antal ladeudtag set i lyset af konkrete forhold på de pågældende matrikler og samtidig ambitiøst i forhold til at understøtte regionens arbejde med den grønne omstilling. De planlagte 78 ladeudtag vurderes at kunne dække regionens nuværende behov for adgang til et effektivt ladenetværk, som vi ser ind i nu og baseret på lokale forhold på matriklerne. Derudover er det administrationens forventning, at den naturlige markedsudvikling i forhold til udbygning af offentlig ladeinfrastruktur vil imødekomme et øget udbud fremadrettet.
Ladeudtagene, der skal etableres, er lynladere, som kan give en effekt på mere end 150 kWh pr. udtag. Til sammenligning oplader almindelige ladere med 11-22 kwh. pr. udtag.
Det betyder, at der med det kommende udbud ønskes en udgangseffekt på minimum 150 kWh pr. udtag, hvis der lades flere biler på samme tid, uanset antallet af biler til opladning. Således vil etablering af lynladere understøtte en fortsat omstilling mod en fossilfri kørsel både for regionens køretøjer og i forhold til patientbefordring.
Det bemærkes, at lynladerne vil kunne bruges af alle besøgende på de pågældende matrikler. Dette er nødvendigt for at sikre forretningsmæssige vilkår, der gør det interessant for leverandører at byde ind på opgaven. Der skal dog være mulighed for at kunne reservere ét eller flere ladeudtag, særligt i forbindelse med patientbefordring, herunder akutkøretøjer mv.
Rammerne for et kommende udbud
Det er administrationens vurdering, at det vil være optimalt at indgå aftale med flere samarbejdspartnere, som kan levere og drive ladestanderløsninger efter de lokale forhold, der gør sig gældende på de enkelte matrikler. Aftalen løber i en periode på 10 år.
Leverandøren forpligter sig til at overholde de til enhver tid gældende regler, som foreskriver skiltning, data og prissammenligning. Udgifter til overholdelse af dette, eventuelt påsætning af klistermærker mv., påtages af leverandøren.
Administrationen har indledt en markedsdialog, der aktuelt pågår. Der bydes på to delaftaler, baseret på en forventet opsætning, som fordeler sig således:
Delaftale 1 med 42 lynladeudtag:
Delaftale 2 med 36 lynladeudtag:
Økonomiske rammer for aftale med leverandører
Administrationen vurderer, at opsætning, drift mv. af lynladeudtag vil være udgiftsneutralt for regionen, idet arealerne vil blive stillet til rådighed for en privat udbyder mod, at denne selv afholder udgifter til opsætning af udstyret til ladning. Dette vil fremgå tydeligt af kravsspecifikationerne, der udsendes i det kommende udbud.
Den kommende kravspecifikation vil være sammensat ud fra markedsvilkår i forbindelse med oppetid, udbedring af fejl og mangler, betalingsløsninger, hardware mv.
Ved godkendelse af indstillingen iværksættes og udsendes udbuddet planmæssigt.
Den aftale, administrationen indgår med leverandører, vil være udgiftsneutral for regionen, da omkostninger til etablering og drift af ladeudtag mv. afholdes af leverandøren.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april, forretningsudvalget den 7. maj og regionsrådet den 14. maj 2024.
Mogens Kornbo/Hanne Bruun Rendsborg
23021443
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. april 2024:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år. Region Hovedstadens indberetning for 2023 forelægges hermed til politisk godkendelse.
Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Region Hovedstadens arbejde med den offentlige indsats over for jordforurening følger Jordplanen. Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 26 kommuner og påbegyndt i de 2 sidste af regionens 28 kommuner. Indledende undersøgelser af grundvandet for forurening med klorerede opløsningsmidler er i gang i flere grundvandsområder.
Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Administrationen arbejder desuden med udvikling og innovation, og har igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemfører administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
I 2023 har det tilmed været muligt at bruge flere midler på indsatsen mod jordforureninger end planlagt. Dels som følge af, at tidligere års udfordringer med bl.a. manglende kapacitet hos leverandører og rekruttering ikke længere er så aktuelle, og dels fordi der har været et stort fokus på undersøgelse af forurening med PFAS-stoffer. PFAS-indsatsen har i lighed med tidligere år omfattet undersøgelse for PFAS-stoffer som en del af undersøgelser i forhold til klorerede opløsningsmidler de steder, hvor der er oplysninger om, at PFAS har været brugt. PFAS-indsatsen har også omfattet undersøgelser af brandøvelsespladser og børneinstitutioner, hvor der tidligere kan være brugt PFAS, og udviklingsprojekter om oprensning af PFAS.
Indsatsen i 2023 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2023” (bilag 1). Nedenfor er beskrevet de vigtigste uddrag fra indberetningen.
Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed
Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Langt hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandrenseanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.
Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
I 2023 har administrationen samlet set arbejdet med 615 forureninger, som kan udgøre en risiko for grundvandet og/eller borgernes sundhed.
Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. Miljø- og klimaudvalget blev på møder i hhv. juni og august 2023 orienteret om retningslinjerne for administrationens arbejde med PFAS-stoffer og pesticider.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri samt ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2023 behandlet næsten 300 tilladelser, hvilket er på niveau med året før. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Administrationen har også behandlet 2.165 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden. Det er lidt færre sager end året før.
De sidste 10 år er antallet af forespørgsler steget år for år; for dog at falde i 2022. I 2023 er der besvaret 36.895 forespørgsler om jordforurening, hvilket er 4.500 flere end året før. I dag bliver 8 ud af 10 forespørgsler besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på regionens hjemmeside. Antallet af aktindsigter er også steget. I 2023 har administrationen behandlet og besvaret 3.500 henvendelser om aktindsigt, hvilket er 700 flere aktindsigter end året før. Mange af disse henvendelser har handlet om PFAS.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og det suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.
Indsats i forhold til generationsforureninger
Administrationen har i 2023 fortsat arbejdet med undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden samt midlertidige tiltag på Collstropgrunden, som er én af regionens fire generationsforureninger. Indsatsen sker i henhold til fase 1 i regionernes samlede plan for håndtering af de ti kendte generationsforureninger i Danmark.
I 2023 har administrationen brugt 11,9 mio. kr. fra den særbevilling til generationsforureninger, som blev afsat på finansloven for 2021. Region Hovedstaden har indtil videre fået 45 mio. kr. fra særbevillingen, og ved udgangen af 2023 havde regionen brugt i alt 28 mio. kr. heraf.
Alle regionerne har brug for yderligere midler fra staten til at gennemføre de planlagte afværgeforanstaltninger på generationsforureningerne. Yderligere midler til generationsforureningerne indgår i de igangværende politiske forhandlinger om udmøntningen af det grønne råderum i den aktuelle finanslovsbevilling.
Region Hovedstadens indsats og økonomi i 2023
Region Hovedstaden har i 2023 brugt knap 174 mio. kr. og 91 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet:
Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2023” til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil bruge indberetningen som baggrund for kommunikation om indsatsen mod jordforurening på sociale medier, i pressemeddelelser mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
23050939
Bilag 1: Indberetning om jordforurening 2023
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. april 2024:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 31. oktober 2023, at miljø- og klimaudvalget tog på studietur til Paris med henblik på at få viden om og inspiration til udvalgets opgaveløsning med fokus på bæredygtighed, herunder genanvendelse af råstoffer, cirkulær økonomi samt klimatilpasningsprojekter. Disse emner fik udvalget på studieturen lejlighed til at dykke ned i, og formålet med turen er således indfriet.
Desuden drøftede miljø- og klimaudvalget på sit møde den 5. februar 2024 opfølgning på studieturen med henblik på input til udvalgets videre arbejde.
Denne sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Miljø- og klimaudvalget var på studietur til Paris den 24.-26. januar 2024. Program samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.
I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen.
Dag 1, onsdag:
På den første dag fik udvalget en guidet rundvisning på La Maison du Canaux, som er et show room og mødested for aktører med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi. Besøget gav et indblik i, hvordan man kan istandsætte en bevaringsværdig gammel bygning med genbrugsmaterialer og tidligere tiders teknikker. Udvalget så eksempler på genbrug og genanvendelse i bygningen som f.eks. isolering i væggene lavet af genbrugt stof, gulvbrædder fra et gammelt kapel, reb fra klatring som blev til et udendørs flettet hegn og stole af overskudsplastic fra plasticproduktion.
Fordi Paris Kommune var involveret i projektet, har der været gode muligheder for at oplagre genbrugsmaterialerne til videre anvendelse, hvilket er meget væsentligt, da nedrivning ét sted ikke nødvendigvis sker samtidig med, at materialerne kan genanvendes et andet sted. Udvalget vil i en særskilt sag på samme møde få præsenteret behovet og mulighederne for etablering af materialestationer til brugte byggematerialer.
Dag 2, torsdag:
Udvalget blev hentet i bus og kørt ca. 50 km uden for Paris til et behandlingscenter for alkohol- og stofmisbrugere, hvor en bygning er opført med fokus på bæredygtige materialer, herunder ubrændte "mursten" af komprimeret ler. Arkitekten viste rundt og fortalte om byggeprocessen og om bygningens forskellige løsninger. Bygningen er opført ved, at den bærende konstruktion i træ samt taget er opført først, og på den måde kunne byggeriet med de komprimerede lerblokke foregå i tørvejr. De tåler nemlig ikke vand, da de ikke er brændte. Til gengæld havde bygningen et rart indeklima, da der var gode muligheder for at regulere luftfugtigheden og temperaturen bl.a. gennem intern cirkulation i væggene. Brugerne af stedet fortæller, at de er glade for at opholde sig i bygningen. Udvalget spurgte ind til økonomien i projektet, og arkitekten oplyste, at byggeriet har været 10–15 % dyrere end at bygge med konventionelle byggematerialer, men at forventningen er, at den margin vil blive mindre i de kommende år.
Herefter fik udvalget en guidet rundvisning på den fabrik, Cycle Terre, hvor de komprimerede blokke af ler/"mursten" bliver produceret, og udvalget hørte om de praktiske og økonomiske udfordringer samt markedspotentialer, som fabrikken står over for. Eksempelvis har fabrikken kun ca. to uger til at undersøge og teste, om jorden kan anvendes i deres produktion, da hele projektet bygger på at nyttiggøre den jord, der alligevel graves op i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i og omkring Paris. Desuden har det taget fabrikken længere tid, end de regnede med, at etablere et marked for salg af "murstenene", men antallet af bygge- og anlægsprojekter, som fabrikken leverer til, er gået fra 6 i 2017 til 250 i 2024, så de er godt på vej. 80 procent af kunderne er offentlige bygherrer, mens resten er private.
Fabrikken producerer ikke kun "mursten"/blokke af komprimeret jord, men også puds af tørret ler og paneler af ler, strå og papirmasse.
Sidste punkt på dagens program var et oplæg om en hedebølge-app, som er udviklet til Paris' borgere, når sommeren er allervarmest, og de mest udsatte indbyggere har behov for at søge tilflugt på et såkaldt "cool spot" som f.eks. i skygge eller ved en vandpost. Desuden fik udvalget et oplæg om de klimatilpasningsudfordringer, som byen står over for i de kommende år, som udover stigende temperaturer også omfatter, oversvømmelser, mangel på drikkevand og ringere vilkår for biodiversitet. Udvalget fik på en lille bytur fremvist et eksempel på en åben plads, hvor der var etableret et skyggefuldt sted, og udvalget besøgte også en skole, hvor der var etableret legepladser, som dels reducerer varmeøeffekten i skolegården og samtidig giver flere udfoldelsesmuligheder for børnene.
Dag 3, fredag:
På den sidste dag fik udvalget en guidet rundvisning i den kommende OL-landsby, hvor atleterne til OL 2024 i Paris skal bo. Værterne har haft stort fokus på at bygge bæredygtigt både hvad angår materialer og ressourcer, økonomi og sociale arbejdsvilkår. Den olympiske by anlægges i et gammelt industriområde i en af de fattigste kommuner i Frankrig lige nord for Paris. Anlæggelsen af den olympiske by medfører massive investeringer i området, der efterfølgende vil bestå af blandet bolig og erhverv. Samtidig med at byen opføres, bliver der bygget skoler og institutioner til de indbyggere, der skal overtage området bagefter. Desuden blev der lagt vægt på, at mindst 10 procent af arbejdsstyrken i byggeprojektet kom fra lokalområdet, som døjer med høj arbejdsløshed. Det har samtidig betydet en stor uddannelsesindsats af de ansatte, da der skulle bruges mange flere håndværkere, end der var til rådighed. Herudover var det et krav fra byggeledelsens side, at 25 procent af midlerne til underentreprenører skulle gå til små lokale virksomheder.
Et andet fokus var at indbygge og samtænke klimatiltag med biodiversitet i byggeriet af atleternes boliger. Der bliver også plantet mange træer i området, og der er sikret plads til de dybe rødder ved, at alle parkeringskældre o.lign ligger under bygningerne og ikke under de åbne pladser/veje. Boligerne til atleterne er opført efter principper om så vidt muligt at benytte i træ, og tage får monteret solceller, grønne levende tage eller opholdsarealer.
Til frokost besøgte udvalget La REcyclerie, som er et cafeteria og urbant landbrug i en gammel, ombygget station med fokus på økologi, miljøansvarlighed og social inklusion.
Sidste punkt på studieturens program var en samtale med direktør for Urban Planning and Design i Paris' afdeling af C40, som bl.a. laver klimatilpasningsplaner og biodiversitetsplaner for Paris Kommune samt lokale projekter med nedsivning og beplantning på pladser. Desuden bidrager de til målsætningen om færre biler og parkeringspladser i Paris samt nedlæggelsen af motorveje gennem byen. Ambitionen er ikke kun at erstatte med elbiler, men at så mange biler som muligt skal væk fra byen, da metronettet er så udbygget, og der arbejdes på en byplan, hvor alle borgere har de nødvendige foranstaltninger såsom arbejde, indkøb, skole, læge mv., inden for 15 minutters gå-, cykel- eller offentlig transport-afstand. Desuden arbejder man også for, at det ikke skal være tilladt at nedrive eksisterende huse, men mindre man kan argumentere for, at det er tvingende nødvendigt. Alt i alt fik udvalget et godt indblik i de vilkår og tiltag, som man arbejder med i Paris i forbindelse med klimatilpasning, og der blev udvekslet erfaringer med implementering af nye tiltag på tværs af lande og kulturer.
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for miljø- og klimaudvalget beløber sig på 108.245 kr., hvilket er 6.755 kr. mindre end forventet.
| Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
| Flybilletter og hotel inkl. morgenmad | 63.228 | 49.200 |
| Klimakompensation (500 kr./flyrejse) | 12.000 | 12.000 |
| Forplejning (frokost og aftensmad) | 12.961 | 28.800 |
| Øvrige transportudgifter (tog, bus, taxa) | 16.538 | 20.000 |
| Værtsgaver | 2.192 | 3.000 |
| Kulturelt indslag | 990 | 2.000 |
| I alt | 107.909 | 115.000 |
Flybilletterne var desværre dyrere end forventet på købstidspunktet, mens udgifter til forplejning og øvrig transport var billigere end forventet end estimeret i det oprindelige budget, der blev forelagt for udvalget den 31. oktober 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen er afrapportering og regnskab for miljø- og klimaudvalgets studietur godkendt.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
22072272
Bilag 1: Rejse- og baggrundsinformation om MKU's studietur til Paris
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Der blev orienteret om status vedr. Danish Air Transport (DAT) samt om sundhedsstrukturkommissionen.
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024.
Jens Gordon Clausen
24000708
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 15. april 2024 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i juni 2024.
24017246
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 15. april 2024
Ved udgangen af hvert kvartal skal regionen udarbejde en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten skal opstilles efter bestemte formkrav, og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.
Region Hovedstaden forventer et forbrug på ca. 42.610 mio. kr. på sundhedsområdet (drift). Det svarer til en uudnyttet ramme på 115 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet. Tallet skal ses i sammenhæng med overskridelsen af anlægsrammen jf. nedenfor. Det forventede resultat i forhold til udgiftsloftet er baseret på en forventning om mindreforbrug i forhold til budgettet på ca. 43 mio. kr. og forventet anlægsaktivering af driftsmidler svarende til ca. 72 mio. kr. Usikkerheden er stor, fordi vi endnu er tidligt på året.
For regional udvikling forventes et forbrug på driften på 928 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 26 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet. Det skal bemærkes, at betalingen til etableringen af Hovedstadens Letbane på 69 mio. kr. er en anlægsudgift, jvf. anlægsoversigten og loven om anlæg af Hovedstadens Letbane, og derfor ikke indgår i det forventede driftsresultat for regional udvikling. Inklusiv betalingen til anlæg af letbane forventes det, at den samlede bevilling til regional udvikling udviser et merforbrug på 43 mio. kr., der finansieres via et træk på det akkumulerede overskud.
1. økonomirapport 2024, som blev behandlet på regionsrådsmøde den 16. april 2024, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning.
Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal pr. ultimo marts måned.
Tabel 1:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabel 2:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed viser opgørelsen et forbrug ud over det oprindeligt aftalte niveau på ca. 597 mio. kr., heraf ca. 225 mio. kr. vedr. øvrigt anlæg excl. kvalitetsfondsprojekter. Dette merforbrug er med forbehold for den aktuelle situation på Bispebjerg, hvor den aktuelle økonomi og forbrugsprofil berigtiges frem mod den kommende økonomiopfølgning.
Regionens udgift til anlæg af Hovedstadens Letbane på 69 mio. kr. er en anlægsudgift, der ikke henregnes til regionens anlægsloft, jf. loven om anlæg af Hovedstadens Letbane. Der forventes en merudgift på 3 mio. kr.
Den standardiserede økonomiopfølgning er indberettet til Staten.
24024231
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 1. kvartal 2024 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.900 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen blev ved udgangen af 1. kvartal 2024 opgjort til 3.463 mio. kr.
Prognosen i nedenstående graf er baseret på bevillingerne i 4. økonomirapport, forudsætningerne i Budget 2024-2027 og opdateret med faktisk likviditet for 1. kvartal 2024. Genbevillingerne i 1. ØR indarbejdes i likviditetsprognosen for 2. kvartal. Prognosen indeholder estimerede udgifter vedrørende vandskade og tillægsbevillingsansøgningen på Hvidovre Hospital.
Nedenstående graf viser den forventede likviditet opgjort efter kassekreditreglen ultimo årene baseret på kendte og besluttede tillægsbevillinger. Der er stadig skærpet opmærksomhed på byggerierne.
Den 12-måneders gennemsnitlige kassebeholdning forventes at falde marginalt fra ultimo 2024 frem mod ultimo 2025. Fra 2025 og resten af budgetperioden ses en forværring af den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen. Dog forventes likviditeten at overholde budgetlovens krav om en gennemsnitslikviditet de seneste 12 måneder på 1.900 mio. kr.
22021742
Årsrapporten 2023 fra Hovedstadens Letbane blev godkendt på det årlige interessentskabsmøde den 4. april 2024. Årsrapporten er vedlagt denne meddelelse (bilag 1). På interessentskabsmødet blev revideret langtidsbudget og ændret tilbagebetalingstid desuden godkendt, svarende til det mandat regionsrådet gav regionsrådsformanden på mødet den 12. marts 2024.
Hovedstadens Letbane udarbejder kvartalsvist en statusrapport "Status Letbane", som indeholder de nyeste forventninger til økonomi og risikovurdering for letbanen. "Status Letbane" for perioden frem til ultimo februar 2024 er vedlagt (bilag 2).
Årsrapport 2023
Årsrapporten for 2023 beskriver selskabets aktiviteter og fremdriften i projektet i 2023. Desuden forelægges regnskabet for 2023 for ejerkredsen.
I 2023 ankom de første tog til kontrol- og vedligeholdscenteret i Glostrup og de første kørestrømsmaster rejst. Byggeriet nærmer sig de første testkørsler, som vil blive kørt i løbet af 2024. I 2023 er der også gennemført en revurdering af projektets anlægsbudget på baggrund af den forhøjede risikovurdering, der blev tydelig i slutningen af 2022. Anlægsbudgettet er forhøjet med 1,1 mia. kr. svarende til 13 pct., og udgør nu samlet set 9,3 mia. kr.
Regnskabet for 2023 er i niveau med det budgetterede. Selskabets egenkapital er negativ og udgør -2.067 mio. kr. ved udgangen af 2023. Da Hovedstadens Letbane er et interessentskab, hvor ejerne hæfter 100 pct. for selskabet, indebærer en negativ egenkapital ikke i sig selv et behov for yderligere indskud, da selskabet fortsat kan afvikle sin gæld som planlagt. Selskabets revisorer har forsynet årsregnskabet for 2023 med en revisionspåtegning uden forbehold eller fremhævede forhold.
Status Letbane, februar 2024
Økonomisk fremdrift
Budgettet for både anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer til og med februar 2024 viser afvigelser med et mindreforbrug på bygge- og anlægsarbejder på ca. 2 pct. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut januar 2024 er 5,616 mia. kr. De tilsvarende afholdte udgifter er 5,518 mia. kr.
Projektet er stadig udfordret af stor logistisk og teknisk kompleksitet i forbindelse med den fysiske gennemførelse af anlægsarbejder, herunder hensyn til trafikafvikling, udskiftning af blød bund og udfordringer omkring skinnegeometri. Derudover har entreprenørerne fortsat rekrutteringsudfordringer inden for særligt banearbejderne. For Gladsaxe- og Herlev-kontrakterne er ingen gensidigt aftalte milepæle opnået i den forgangne periode, og Hovedstadens Letbane er derfor i tæt dialog med entreprenørerne om opdatering af milepæle og forhandlinger om nye overdragelsesterminer, således at forsinkelser hos anlægsentreprenørerne påvirker skinneentreprenørernes arbejde mindst muligt.
Risiko
Den samlede risiko for projektet er opgjort til 594 mio. kr., hvilket er en marginal opjustering på ca. 3 mio. kr. i forhold til 4. kvartal 2023.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden november 2023 til og med januar 2024 været fire ulykker, som har resulteret i fravær.
23007535
Bilag 2: Status Letbane, februar 2024
Den 15. april 2024 sendte administrationen en orientering til regionsrådet om Rigsrevisionens beretning om digital tilgængelighed i staten og regionerne. Efterfølgende har regionsrådsmedlem fra Enhedslisten, Grethe Olivia Nielsson spurgt, om grafen i beretningen (administrationen går ud fra, at det drejer sig om grafen på side 19) viser, at regionens hjemmesider er fuldt tilgængelige for mennesker med handicap. Samtidig har regionsrådsmedlems fra Radikale, Karin Friis Bach bedt om ”en orientering om, hvordan situationen ser ud i vores region ift. webtilgængelighed for personer med handicap eller funktionsnedsættelse, samt om der er initiativer i gang, hvis der er behov for forbedringer”.
Administrationen har for at besvare de opfølgende spørgsmål udarbejdet denne meddelelse.
I Rigsrevisionens beretning kan man se, at Region Hovedstaden har de lovpåkrævede tilgængelighedserklæringer på alle regionens hovedhjemmesider. Det vil sige hjemmesiderne for hospitalerne, virksomhederne og selve regionen.
En tilgængelighedserklæring beskriver overfor brugerne, i hvor høj grad den konkrete hjemmeside overholder kravene, samt eventuelt om specifikke indholdsområder ikke lever op til kravene. Det kan fx være grundet uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde ift. indholdets formål og målgruppe.
Kravene til tilgængelighed af offentlige organers hjemmesider omfatter dog langt mere end tilgængelighedserklæringer.
Jf. Digitaliseringsstyrelsen (https://digst.dk/digital-inklusion/webtilgaengelighed/forstaa-den-tekniske-standard/) refererer en række af kravene til den tekniske standard WCAG 2.1 (Web Content Accessibility Guidelines). I alt er der 137 krav til websteder.
Arbejdet med webtilgængelighed er et område, som regionens webredaktører, herunder webredaktører på hospitaler, virksomheder og i centrene, har arbejdet med siden regionens etablering.
Det er et kontinuerligt arbejde, da tilgængelighedskravene, udover websystemets tekniske tilgængelighed (den måde systemet er kodet) også omfatter en lang række krav til webredaktørernes brug af websystemet, fx måden man skriver linktekster og opmærker de filer (fx pdf’er), der publiceres på hjemmesiderne.
Digitaliseringsstyrelsen laver løbende monitoreringer af de offentlige organers websteder. Det gør de på to niveauer:
Den seneste monitorering, Region Hovedstaden har været genstand for, var en forenklet monitorering af regionh.dk i marts 2024.
Her scorede regionh.dk 488 point ud af 500 mulige, og placerede sig dermed i kategorien ”overholder standarden fuldt ud”.
Arbejdet med at sikre tilgængelige websteder er dog et kontinuerligt arbejde, og derfor foretager administrationen i 2024 en grundig evaluering af websystemets tekniske tilgængelighed ved en ekstern leverandør. De fejl, evalueringen afslører, vil efterfølgende blive rettet i systemet.
Udover ændringer i systemet foregår der løbende arbejde på hospitaler, virksomheder og centre med at oplyse og levere vejledninger til de mange medarbejdere i regionen, der redigerer hjemmesiderne eller leverer filer, som bliver præsenteret på regionens hjemmesider.
24027327
Administrationen har opdateret regionsrådets beslutningskatalog, dels med beslutningen fra regionsrådsmødet 12. marts 2024 om fraværs- og befordringsgodtgørelse ved møder mellem formanden og repræsentanter for regionsrådet, dels med de nye satser for vederlag, godtgørelser med videre, der gælder for 2024.
Det er besluttet, at opdateringer i beslutningskataloget formidles til regionsrådets orientering via en formandsmeddelelse.
Administrationen kan oplyse, at beslutningskataloget indeholder en systematiseret oversigt over de beslutninger, som regionsrådet har truffet inden for det råderum, som lovgivningen giver mulighed for. Beslutningskataloget udgør i kombination med regionslovens, kommunestyrelseslovens og vederlagsbekendtgørelsens regler de rammer, som gælder for Region Hovedstadens afholdelse af udgifter i form af ydelser til regionsrådet og til de personer, som regionsrådet har udpeget til at varetage regionale hverv.
Det opdaterede beslutningskatalog er vedlag som bilag.
JOURNALNUMMER
24000052
Bilag 1: Beslutningskatalog april 2024
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
22063056