Bilag 1: Artikel (NB-Kommune) af 3. april 2024 - Fire borgmestre. Motorvejsbyggeri er helt urealistisk - opgiv jeres reservationRegionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Dagsordenen var godkendt.
Mødet startede med spørgetid, hvor foreningen ”Nej til ring 5” stillede spørgsmål.
Maria Gudme (A), Kim Rockhill (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Anne Ehrenreich (ufp) forlod mødet kl. 19.10.
Carsten Scheibye (V) forlod mødet kl. 19.55.
Mødet sluttede kl. 20.38.
SF - Socialistisk Folkeparti foreslår:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Socialdemokratiet og Radikale Venstre stillede ændringsforslag (bilag 2).
Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag (bilag 3).
Regionsrådsformanden stillede herefter ændringsforslag om, at medlemsforslagets tema sendes til behandling i udvalget for trafik og regional udvikling, som et enigt regionsråd bakkede op.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
I 1973 udpegede man en såkaldt transportkorridor til Ring 5, der består af en bred motorvej mellem Helsingør i nord og Køge i syd. Og gennem en perlerække af fredede naturområder i Nordsjælland.
Ring 5 har længe været til debat, og langt de fleste partier i Folketinget, SF inklusive, har efterhånden lagt afstand til planen, dog uden at skiftende regeringer har villet lægge den i graven. I 2022 kom en større rapport fra Transportministeriet om perspektiverne for Ring 5, som kun fik flere partier til at foreslå at planen opgives. Senest i april opfordrede fire Vestegnsborgmestre mindeligt ministeren om at droppe reservationen til motorvejen. Artikel er vedlagt som bilag 1.
Når situationen er sådan, mener vi ganske enkelt ikke, at det er forsvarligt overfor områdets borgere, miljø og natur at opretholde en 51 år gammel arealreservation med alt hvad det indebærer af begrænsninger for regionens udvikling.
I stedet for at bygge endnu en motorvej, bør vi i stedet frigive arealerne, så de kan omdannes til gode formål. Vi ser en grøn korridor for os med plads til mere natur, nye rekreative områder, supercykelstier, energiproduktion, grønt erhverv eller andet, der rykker vores region i en grønnere retning med bedre rammer for borgernes liv.
Vi ønsker en bred og inddragende diskussion af mulighederne, hvorfor vi foreslår at Region Hovedstaden inviterer meget bredt til en åben høring og idékonkurrence for anden og bedre anvendelse af arealerne end en transportkorridor.
Region Hovedstaden er ikke planmyndighed, men kan spille en rolle når det gælder perspektiver for regionsplanlægning. Region Hovedstaden vil være den mest oplagte til at igangsætte en proces med indhentning af sådanne forslag til en offentlig debat, som kan vise regeringen hvilke fordele, der kan være ved en anden anvendelse af arealreservationen i Ring 5.
Regionsrådsmedlem Peter Westermann har på vegne af SF - Socialistisk Folkeparti den 20. august 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om afklaring af perspektivet for anvendelse af arealreservationen til Ring 5.
Administrationen bemærker, fsva. indstillingspunkt 1 om henvendelse til ministeren, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet.
Fsva. indstillingspunkt 2 om afholdelse af åben høring bemærker administrationen, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal oversende sagen til realitetsbehandling i udvalget for trafik og regional udvikling, der træffer endelig beslutning om inddragelse af interessenter, herunder format og videre planlægning. Det følger af styrelsesvedtægten, at udvalget for trafik og regional udvikling varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet fsva. Den Regionale Udviklingsstrategi og inddragelse af interessenter i relation til strategisk trafikplanlægning, der har fokus på at aflaster trængselsproblemer, sikre grøn mobilitet på tværs af regionen, og trafikale forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og hospitaler.
Administrationens faktuelle bemærkninger
Administrationen bemærker videre, at Ring 5 Syd - motorvejsforbindelse fra Frederikssundsvej til Køge (der er en del af Ring 5) er et af de 7+3 VIP-infrastrukturprojekter som KKR Hovedstaden og regionsrådet i fællesskab bakker op om. Hvert projekt har en tovholder-kommune. Regionsrådsformanden mødes årligt med alle tovholderkommunerne, hvor de drøfter den fremadrettede interessevaretagelse af projekter.
Der kan læses mere om VIP-infrastukturprojekter, herunder Ring 5 Syd, i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen, som blev godkendt i regionsrådet den 9. april 2019. Planen kan tilgås via dette link: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/planer-og-strategier/Documents/Trafik--og-mobilitetsplan.pdf
Såfremt regionsrådet fremmer forslagets indstillingspunkt 1 foranlediger administrationen, at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet retter henvendelse til transportministeren.
Såfremt regionsrådet fremmer forslagets indstillingspunkt 2, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i udvalget for trafik og regional udvikling.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 27. august 2024.
24054346
Radikale Venstre foreslår:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1 og 2).
Et enigt regionsråd fremmede forslaget.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
I forbindelse med de kommende budgetår er både kommuner og regioner pålagt at bidrage med væsentlige administrative besparelser, som følge af et krav fra Regeringen, der skal finansiere bedre løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte.
Region Hovedstaden vil på den baggrund gå i dialog med Movia for at anmode Movia om at finde administrative besparelser, med henblik på at lette udgiftspresset på de regionale og kommunale budgetter.
Regionsrådsmedlem Thomas Rohden har på vegne af Radikale Venstre den 21. august 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om Movia og forslag til administrative besparelser.
Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag (eftersendes).
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, foranlediger administrationen, at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet retter henvendelse til Movia.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 27. august 2024.
24054375
Bilag 1: Konsekvenser af Movias økonomiske politik for Region Hovedstadens økonomi
Bilag 2: Øvrige faktuelle bemærkninger til medlemsforslag om administrative besparelser hos Movia
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Revisor Jan Back fra BDO deltog i stedet for Verni Jensen.
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådets møde den 16. april 2024 blev årsregnskabet for 2023 afgivet til regionens eksterne revisor, BDO. BDO har den 15. juni 2024 fremsendt revisionsberetning nr. 36 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2023. BDO's beretning (beretning nr. 36) blev fremsendt til regionsrådets medlemmer den 6. august 2024.
Ifølge regionslovens §23 skal regionsrådet herefter endeligt godkende regionens regnskab. Med denne sag forelægges revisionsberetning og revisionspåtegning 2023 og endeligt regnskab for 2023 samt 5 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse. Samtidig forelægges resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber.
Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2024.
Regionens eksterne revisorer fra BDO, Verni Jensen og Peter Damsted Rasmussen, centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og enhedschef i Center for Økonomi, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under punktet.
Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2023
Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2023 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2023.
Årsregnskabet
Regionens løbende økonomiopfølgning har fokus på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.
Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, hvilket er en anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:
I det udgiftsbaserede regnskab indgår:
I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:
For en mere detaljeret gennemgang af begreberne i regnskabet henvises til ordlisten i sagens bilag 3.
Regionens økonomi og likvide beredskab
I forhold til regnskab 2023 har regionen overholdt udgiftsloftet (driftsrammen), der er aftalt med staten som et led i den indgåede økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen.
Regionen har ultimo 2023 en samlet likviditet på 1,8 mia. kr. Heri indgår 2,4 mia. kr., der kan henføres til øremærkede ikke-forbrugte eksterne midler. I tilfælde af, at disse øremærkede eksterne midler skulle blive anvendt helt eller delvist i de kommende år, vil regionens likviditet derfor blive presset. Den likvide beholdning ultimo regnskabsåret udgør et øjebliksbillede, og det er administrationens og revisionens opfattelse, at lånebekendtgørelsens regler om, at den gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv forventes at blive overholdt.
Opmærksomhedspunkter fra revisionen
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger. Revisionen har dog i beretningen medtaget tre forhold, som har revisionens opmærksomhed.
Projektstyring
BDO har tidligere rapporteret om gennemgang af projektstyring for EU-projekter, Innovationsfondsprojekter og internationale projekter i Center for Regional Udvikling. I foråret 2022 skete der en administrativ omorganisering af projektstyringen, som nu er henført til Rigshospitalet. BDO's opfølgning heraf har vist, at der er foretaget en hensigtsmæssig projektstyring, samt at der i forhold til de tidligere givne anbefalinger generelt er iværksat tiltag til sikring af projektstyringen. Der er dog på enkelte områder fortsat givet anbefalinger om mulig styrkelse af projektstyringen. Det gælder bl.a. opfølgning på fremdriften i projekterne sammenholdt med det økonomiske forbrug, samt styringen af egenfinansiering i forhold til budget og forbrug i de projekter, hvor der er krav om dette.
Center for IT og Medicoteknologi
BDO rapporterede i beretning nr. 35 om revision i årets løb, der blev behandlet af regionsrådet den 16. april 2024, om, at der i CIMT er igangsat et arbejde med opdatering af langsigtede strategier for IT-infrastruktur, herunder vurdering af lagerbehov i forhold til forsyningssikkerhed, samt et arbejde med styrkelse af ledelsestilsyn i forretningsgange og præcisering af ledelsesansvar.
BDO følger det fortsatte arbejde med eksekveringen af de igangværende tiltag, samt den interne læring i regionen og forventede udbredelse af de opnåede metoder og resultater til andre enheder.
Akutberedskabet
BDO har efter ønske fra direktionen i regionen foretaget en gennemgang og vurdering af de indførte forretningsgange for intern økonomistyring og kontrol af egen drift på ambulanceområdet (delaftale 2). BDO har afgivet et notat om gennemgangen.
Det er ud fra det modtagne materiale BDO's vurdering, at der overordnet er en økonomistyring, som i al væsentlighed kan danne grundlag for økonomisk opfølgning af driften på delaftale 2 i forhold til det afgivne kontrolbud.
Det er dog BDO's opfattelse, at den økonomiske opfølgningsmodel indeholder elementer, hvor der korrigeres skønsmæssigt for nogle poster. Det omfatter primært de dele af driften, hvor der foretages budgetmæssig reduktion, fordi udgifterne afholdes af andre interne enheder, og økonomistyringen ligger i disse enheder. Der er derfor i notatet givet anbefalinger om, at der gennemføres en opfølgning på skønsmæssigt fastsatte poster, således at det sikres, at disse i al væsentlighed ikke afviger fra de faktiske udgifter, der kan henføres til delaftale 2.
Denne opfølgning er igangsat, men ikke afsluttet, hvorfor det indgår som led i den løbende revision for 2024.
Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.
Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.
Med denne sag forelægges i alt 5 investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.
Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag til denne sag. Revisionen af disse 5 investeringsregnskaber har ikke givet anledning til hverken revisionsmæssige forbehold eller bemærkninger. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil det revisionspåtegnede regnskab for 2023 samt de revisionspåtegnede investeringsregnskaber blive godkendt.
Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2024. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 20. august 2024 og regionsrådet tirsdag den 27. august 2024.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23063700
Bilag 1: 36_Region Hovedstaden årsberetning og påtegning 2023 15.06.2024
Bilag 2: Årsregnskab 2023_27032024
Bilag 3: Ordliste regnskab 2023
Bilag 4: Samlede investeringsregnskaber_august2024_v1
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.
Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2025.
Direktør Jens Buch Nielsen og enhedschef Mads Christian Nørgaard fra Center for Økonomi deltager under sagens behandling.
Økonomiaftalen for 2025 af 1. juni 2024 giver et historisk løft af regionernes økonomi og sikrer et budget uden generelle besparelser.
I forrige års økonomiaftale blev der ekstraordinært aftalt en anlægsramme gældende for to år. Dette betyder, at Region Hovedstaden dog fortsat ser ind i en presset økonomisk ramme for anlægsområdet, hvor der i lighed med 2023 og 2024 vil være behov for hårde prioriteringer.
I det vedlagte budgetforslag jf. bilag 1 er der redegjort for regionens udgifter og finansiering.
Sundhedsområdet
På sundhedsområdet lægges det til grund, at regionens ramme udvides med 516 mio. kr. som følge af økonomiaftalen for 2025. Dertil kommer 146 mio. kr. til øremærkede indsatser, der primært vedrører midler til et løft af psykiatriområdet med henblik på det gradvise og vedvarende kapacitetsløft som følge af 10-årsplanen. Samlet set udvides rammen således med i alt 662 mio. kr.
Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 662 mio. kr. som svarer til udvidelsen af regionens råderum. Der er redegjort nærmere for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 2. Det indstilles, at der på sundhedsområdet afsættes en pulje til politisk prioritering på 50 mio. kr., hvilket vil være en fordobling i forhold til budgettet for 2024.
Enkelte udgiftsposter er forbundet større usikkerhed, hvor udgifterne til tilskudsmedicin (herunder Ozempic) skal fremhæves. I budgetforslaget budgetlægges der efter statens skøn for tilskudsmedicin, da det er statens skøn, der er lagt til grund for de økonomiske rammer. Det skal derudover bemærkes, at resultatet af de pågående forhandlinger på praksisområdet ikke endnu er kendte.
Administrative besparelser og omprioriteringer
Budgetforslaget indebærer at der til trods for, at der ikke skal gennemføres generelle besparelser er et krav fra regeringen om gennemførslen af administrative besparelser svarende til 30 mio. kr. for Region Hovedstaden. Derudover vil der på hospitalerne blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Forretningsudvalget og regionsrådet vil blive orienteret om hvilke interne omprioriteringer, hospitalerne planlægger at gennemføre.
Regional udvikling
På det regionale udviklingsområde udgør årets samlede budget 982,9 mio. kr. En sammenholdelse af årets finansiering med de budgetterede udgifter betyder, at budgetforslaget er baseret på, at de i budgetaftale 2024 besluttede besparelser på kollektiv trafik på 6 mio. kr. (halvårseffekt) i 2025 og 11 mio. kr. (helårseffekt) fra og med 2026 ikke udmøntes. Efter tilbagerulningen af besparelsen på kollektiv trafik er der et økonomisk råderum på 30,2 mio. kr. i 2025. I overslagsårene 2026 til 2028 er der ligeledes årlige råderum på henholdsvis 24,2 mio. kr., 15,9 mio. kr. og 19,1 mio. kr.
Det foreslås, at der afsættes en politisk prioriteringspulje på 10,0 mio. kr. i 2025. Det resterende råderum i hele budgetperioden foreslås afsat som en reserve til at dække kommende investeringsbehov på lokalbanerne, særligt vedrørende indkøb af nye tog til Nærumbanen, etablering af vendespor ved Favrholm Station og fornyelse af infrastrukturen, der ligger ud over den gældende fornyelsesplan.
Anlægsområdet
Regionen har i forlængelse af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat et anlægsniveau for kvalitetsfondsprojekterne på 1.539,8 mio. kr.
For øvrigt anlæg medfører økonomiaftalen et loft på 1.189,6 mio. kr. Det aftalte loft indeholder det aktuelt planlagte afløb på regionens igangsatte investeringsprojekter. På trods af den begrænsede anlægsramme igangsættes renoveringsplanen i 2025 og denne øges betragteligt frem mod 2026 og 2027. Det er i 2025 fortsat nødvendigt at suspendere de lokale investeringsrammer, men puljen til finansiering af prisudvikling og reserven til akutte behov fortsætter.
Kommende forhandlinger
De prioriterede forslag fra de ståede udvalgs budgetdrøftelser vil indgå i de kommende forhandlinger om det endelige budget. De prioriterede forslag fra de stående udvalgs budgetdrøftelser er vedlagt som bilag 2 og 3.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget til spørgetimen d. 19. august.
Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Efter forretningsudvalgets behandling den 20. august 2024 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 27. august.
Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) den 15. august 2024. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet den 24. september 2024:
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
24051118
Bilag 2: Budgetinitiativer - Sundhedsområdet - 2025-2028
Bilag 3: Budgetinitiativer - Regional udvikling - 2025-2028
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
NHN er et kvalitetsfondsbyggeri, der medfinansieres af midler fra kvalitetsfonden. Det fremgår af tilsagnskriterierne fra kvalitetsfonden, at det nye hospital skal opføres uden et produktionskøkken. I stedet skal NHN opføres med et modtagekøkken, der skal klargøre patientforplejning, der er produceret på en ekstern lokation. Det har været vanskeligt at finde en leverandør til patientforplejningen, der kan imødekomme hospitalets driftsøkonomiske forudsætninger. Derfor er muligheden for at etablere et køkken på NHN til patientforplejningen blevet undersøgt, og der er fundet en løsning, hvor der etableres et delproduktionskøkken på NHN.
Der har i lang tid været et stort ønske fra politikere, patienter og personale om, at der skulle kunne produceres patientforplejning på matriklen ved NHN. Grundet ny teknologi og ændrede behov hos patienterne er det nu blevet muligt.
NHN med modtagekøkken
Regionen har tidligere i forbindelse med ansøgning til kvalitetsfonden om endeligt tilsagn og ved flere efterfølgende lejligheder anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilladelse til at opføre et produktionskøkken uden for totalrammen på NHN. Disse anmodninger er blevet afvist, og ministeriet har stillet krav om, at en evt. etablering af et produktionskøkken skulle finansieres via en omprioritering inden for projektets eksisterende budgetramme. Regionen har som følge heraf arbejdet videre med en model, hvor regionen kunne udnytte en eksisterende overkapacitet på Herlev Hospital til at producere mad til NHN, og derfor er NHN udelukkende projekteret med et modtagekøkken.
NHN er blevet udfordret af, at produktionskøkkenet på Herlev Hospital pr. medio 2023 som følge af en justering af madkonceptet til tidssvarende standard ikke længere har den forudsatte overkapacitet. Dette betyder, at levering af patientforplejning til det oprindelige modtagekøkken på NHN kun er muligt, hvis der investeres yderligere 10-12 mio. kr. i en kapacitetsudvidelse af produktionskøkkenet på Herlev Hospital. Derudover vurderes det, at der vil være årlige driftsomkostninger på ca. 20 mio. kr. mere end hidtil forventet, hvis patientforplejning som hidtil forudsat leveres fra Herlev Hospital til NHN.
Etablering af delproduktionskøkken
Som følge heraf er muligheden for at etablere et køkken til patientforplejning på NHN blevet genbesøgt. Det har vist sig, at det er muligt at etablere et såkaldt delproduktionskøkken i det eksisterende areal i servicebyen på NHN. Dette kan lade sig gøre, fordi der er sket en stor udvikling inden for køkkenproduktion, bl.a. inden for køkkenudstyr, hvor nye teknologier har gjort udstyret mere effektivt, og kostkoncepter har ændret sig. Desuden viser nye analyser, at flere patienter er indlagt i kortere tid samtidigt med, at hospitalet omlægger til mere sammedagskirurgi og flere ambulante forløb. Dette betyder, at færre patienter har brug for fuldkost, hvilket har medført, at det samlede kapacitetsbehov er blevet betydeligt mindre.
Det koster 12 mio. kr. at omprojektere og købe nyt udstyr til etablering af et delproduktionskøkken. Hvis et produktionskøkken skulle etableres på et senere tidspunkt, er det blevet anslået at koste omkring 90 mio. kr. Den væsentlige prisforskel på de to køkkenmodeller er, at det er muligt at etablere et delproduktionskøkken inden for de nybyggede fysiske rammer i servicebyen, mens et produktionskøkken ville kræve en tilbygning til servicebyen. Ud fra et økonomisk synspunkt, er det således hensigtsmæssigt at køkkenet etableres nu. Etablering af delproduktionskøkket på NHN får samtidig den synergi, at køkkenet også vil kunne fungere som kantinekøkken for personalet på NHN. Dermed undgår hospitalet at skulle i udbud og etablere et samarbejde med en ekstern leverandør.
Politisk ønske
Der har ved tidligere lejligheder - senest i budgetaftale for 2022 - været udtrykt et stort politisk ønske om, at NHN fik sit eget køkken til patientforplejning. Med etablering af delproduktionskøkkenet på NHN realiseres dette ønske. Regionen har taget fornyet kontakt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med ønsket om at etablere et delproduktionskøkken. Ministeriet har den 28. juni 2024 meddelt, at de accepterer, at regionen etablerer et delproduktionskøkken, så længe det sker inden for kvalitetsfondsprojektets eksisterende areal og inden for det fornyede styrende budget fra juli 2023.
Den politiske følgegruppe har modtaget fortrolig orientering omkring delproduktionskøkkenet på møde den 6. juni 2024.
Med etablering af et delproduktionskøkken bliver det muligt at producere forplejning til patienter og personale på NHN matriklen.
Det er vurderingen, at delproduktionskøkkenets økonomi er tilstrækkelig afdækket, da der er benyttet rådgivere til at vurdere de forskellige modeller for patientforplejning. Derudover er der anvendt specialister inden for køkkenindretning til at vurdere mulighederne for etablering af et delproduktionskøkken.
Omprojekteringen koster 12 mio. kr., der finansieres med en omprioritering inden for den eksisterende budgetramme. Udgiften omfatter omprojektering, justering af køkkenudstyr og ombygning.
Der bliver udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med behandlingen af sagen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Anne Skriver Andersen / Mogens Kornbo
24050993
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 25. juni 2024:
Udvalget tog arbejdsgruppens afrapportering til efterretning, idet udvalget konkluderer, at arbejdsgruppen ikke er kommet frem til en entydig anbefaling. Udvalget finder det vigtigt, at der arbejdes videre med relevante indsatser, og hvis der arbejdes videre med metaldetektorer, bør det ske som et pilotprojekt med henblik på at indhente erfaringer.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024 handleplan for en sikker og tryg psykiatri. I handleplanen indgår som anbefaling 6, at der laves en undersøgelse af behovet for scannere i psykiatrien, fx metaldetektorer, som opfølgning på tryghedspakken i budgetaftale 2024. På baggrund heraf har en arbejdsgruppe under Region Hovedstadens Psykiatri belyst fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere (bilag 1). Med denne sag forelægges afrapporteringen politisk.
Arbejdsgruppen har været sammensat af fagfolk på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri samt patient- og pårørenderepræsentanter. I arbejdsgruppen har siddet repræsentanter fra Psykiatriforeningernes Fællesråd, Kompetencecenter for Retspsykiatri, Kompetencecenter for Recovery, sygeplejersker, chef- og og oversygeplejersker, ledende overlæge fra akutmodtagelse, arbejdsmiljørepræsentant, jurist og leder af Velkomst i Udsigten (Sct. Hans).
Lovgivning om scannere
De hidtidige kategorier af scannere i psykiatriloven har været kropsscannere, bagagescannere og magnetiske detektorer for mobiltelefoner:
Folketinget godkendte den 21. maj 2024 en ændring af psykiatriloven (L128) med ikrafttræden den 1. juni 2024, som indfører en ny kategori af scannere kaldet metaldetektorer:
Det er efter psykiatriloven kun lovligt at anvende kropsscannere og bagagescannere på almen psykiatriske sengeafsnit til at scanne patienter eller andre personer fx pårørende og besøgende, hvis der er en rimelig grund til at formode, at det forsøges at medbringe medikamenter, rusmidler eller farlige genstande. Det er ikke tilladt at anvende scannere rutinemæssigt på alle patienter, da der skal ske en individuel vurdering. Efter psykiatriloven er det kun patienter, der må kropsvisiteres. På retspsykiatrisk sengeafsnit er det lovligt at anvende scannere rutinemæssigt og dermed scanne alle.
Med den gennemførte ændring af psykiatriloven gives der mulighed for at anvende håndholdte metaldetektorer på både sengeafsnit, ambulatorier og akutmodtagelser i psykiatrien, hvis der er mistanke om forsøg på at medbringe bl.a. farlige genstande. Håndholdte metaldetektorer er den eneste kategori af scannere, der vil kunne anvendes på ambulatorier og akutmodtagelser, men det er ikke lovligt at kropsvisitere patienter i ambulatorier. Mistankekravet gælder ikke på retspsykiatriske ambulatorier.
Hvis der indføres scannere i almene sengeafsnit og ambulante tilbud samt akutmodtagelser, skal der være en opmærksomhed på, at det ikke er lovligt at udføre en systematisk visitering via en scanner. Det sætter nogle begrænsninger på den praktiske arbejdsgang: Der må ikke opstilles scannere ved en hovedindgang, som alle skal igennem. Det betyder, at der skal være personale til stede, som har viden om, hvem der har fået ordineret visitering/scanning af en overlæge. I praksis betyder det, at alle scannere skal placeres i direkte forlængelse af indgangen til et afsnit. Det skal sikres fx med en sluse eller låst dør, at der kun udføres visitering/scanning af patienter, når det fremgår af deres journal.
Aktuel anvendelse af scannere i Region Hovedstaden
Den specialiserede retspsykiatri har siden 2021 haft alle lukkede afsnit samlet i ”Udsigten” på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Det er det eneste sted i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor der aktuelt anvendes scannere. På ”Udsigten” er der én indgang for patienter og pårørende, som kaldes Velkomsthuset.
For at kunne betjene en scanner kræver det både deltagelse i undervisning, oplæring i praksis og løbende træning. På ”Udsigten” er det sikkerhedsmedarbejdere, der betjener scannerne. Scanningen kan følges op af en fysisk visitering i et samarbejde mellem plejepersonalet og sikkerhedsmedarbejdere. Der er to sikkerhedsmedarbejdere til stede ved alle scanninger. Når scanningen følges op af en visitering, kan det kræve deltagelse af op til fem medarbejdere.
Det er tidligere lufthavnspersonale, der står for træning, opfølgning og vedligeholdelse af kompetencer. Efter endt uddannelse er der planlagt en månedlig opfølgning, så det sikres at alle visiterer ens og efter retningslinjerne.
Plejepersonalet i Region Hovedstadens Psykiatri er ikke trænet i anvendelsen af scannere. Plejepersonalet uddannes kontinuerligt i konflikthåndtering/deeskalering, hvor der også trænes visitering efter gældende retningslinjer.
Anvendelse af scannere i andre regioner og Skandinavien
I Danmark anvendes scannere hovedsagelig i retspsykiatrien, og der er regionale forskelle på hvilke type scannere der anvendes. Der er for nuværende ikke implementeret metaldetektorer på det ambulante område.
I Region Midtjylland blev der, efter en alvorlig hændelse på en retspsykiatrisk afdeling i marts 2024, implementeret håndholdte metaldetektorer på alle retspsykiatriske sengeafsnit i Region Midtjylland pr. 3. juni 2024. Der påbegyndes desuden en afklaring af, hvorvidt der på sigt skal opstilles krops- og bagagescannere i retspsykiatrien. Der anvendes for nuværende ikke håndholdte metaldetektorer eller krops- og bagagescannere i ambulant regi, hverken i almenpsykiatrien eller i retspsykiatrien.
I Region Nordjylland er der indført håndholdte metaldetektorer på de to sengeafsnit i Retspsykiatrisk Afdeling på baggrund af den alvorlige hændelse i Region Midtjylland i marts 2024. Det skal ses som et supplement til allerede eksisterende sikkerhedsprocedurer, herunder visitering. Der er også indkøbt en håndholdt metaldetektor til et lukket almenpsykiatrisk sengeafsnit i Region Nordjylland.
I Region Syddanmark anvendes der håndholdte metaldetektorer ved retspsykiatrien i Middelfart, men ikke på retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg. I Middelfart er etableringen af krops- og bagagescanner netop færdiggjort. I forbindelse med etablering af endnu et retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg indgår det i oplæg til ombygningen, at der etableres en scannerfunktion.
I Region Sjælland er der krops- og bagagescannere i retspsykiatrien i Slagelse.
Arbejdsgruppen har været i dialog med psykiatrien i Sverige og Norge, men har ikke haft mulighed for at lave en grundig afdækning af området. Den foretagne afdækning giver et billede af, at scannere ikke anvendes konsekvent i nogen af landene. I Norge er der særlige sikkerhedspsykiatriske afdelinger i Tromsø, Trondhjem, Bergen og Oslo, som både har retspsykiatriske patienter, tvangsindlagte patienter og patienter i varetægtssurrogat samlet på samme lukkede sengeafsnit, hvor der er adgangskontrol og brug af sikkerhedsteknologi som blandt andet scannere. I Sverige tegner der sig et billede af, at der er geografiske forskelle, som spænder over områder, der ikke har scannere overhovedet, til områder, hvor der findes scannere på forskellige afsnitstyper herunder også akutmodtagelser. I Sverige søger man Socialstyrelsen om tilladelse til at bruge scannere.
Fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere
Arbejdsgruppen har følgende konklusioner om fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere:
Fordele:
Ulemper:
Vurderinger og overvejelser i forhold til afprøvning af scannere
Region Hovedstaden Psykiatri vurderer, at der kan opnås en højere grad af sikkerhed hos medarbejdere og patienter, hvis der fremfor at indføre scannere ses på lovgivningen i forhold til visitation og muligheden for at udføre en systematisk visitation, herunder tydeliggørelse af hvilken lovhjemmel der er til visitation i akutmodtagelser. Dette vil også være en økonomisk billigere løsning end at implementere scannere på flere afsnit i psykiatrien.
Der er meget få erfaringer med scannere, som ikke stammer fra det retspsykiatriske område. Hvis der er politisk ønske om at indføre scannere på flere afsnit i Region Hovedstaden Psykiatri kunne en mulighed være at afprøve brugen af metaldetektorer på et eller to sengeafsnit fx afsnit 802 på Brøndbyøstervej, som er et intensivt døgnafsnit for surrogatfængslede patienter, der kan sammenlignes med et retspsykiatrisk afsnit, et åbent alment psykiatrisk afsnit eller et lukket alment psykiatrisk afsnit samt et ambulatorie, fx et retspsykiatrisk ambulatorie eller en akutmodtagelse. Ved at afprøve brugen af metaldetektorer på et til to afsnit/ambulatorier/akutmodtagelser kan der indsamles viden om effekt, nødvendige kompetencer, behov for bemanding af scannere, og hvordan det opleves af patienter og pårørende, at der anvendes metaldetektorer.
Der skal monitoreres på ovenstående parametre, så der indsamles nødvendige data, der kan anvendes i den videre beslutningsproces. Testperioden kan være et halvt år, hvor der følges op på de første erfaringer efter tre måneder, så der kan ske en evt. justering i arbejdsgange mv.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om arbejdsgruppens afrapportering være taget til efterretning.
Der er ikke i det af arbejdsgruppen gennemførte arbejde fundet undersøgelser, der afdækker effekten af scannere, og hvorvidt der kan ses et fald i voldelige hændelser efter implementering af scannere. Arbejdsgruppen angiver både fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere, som er beskrevet under sagsfremstilllingen.
Der er i år 2024 prioriteret økonomi til sikkerhedsområdet. Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024 forslaget til udmøntning af midler til handleplanen om en sikker og tryg psykiatri. Heri indgik Region Hovedstadens andel af midlerne fra Folketingets psykiatriaftale "Bedre Psykiatri", som udgør 15,6 mio. kr. i engangsmidler i 2024. Til bygningsmæssige forbedringer prioriteres 12,6 mio. kr., og 3 mio. kr. prioriteres til et pilotprojekt med ansættelse af sikkerhedsassistenter. I de politiske drøftelser i forretningsudvalget og regionsrådet blev det forudsat, at en del af de 15,6 mio. kr. kan anvendes til indkøb af scannere, såfremt det senere politisk besluttes.
Dog er der ikke taget hensyn til arbejdsgruppens forudsætning om, at der skal to medarbejdere til at betjene en scanner på mange afsnit, og at det kræver opnormering af personale på ambulatorierne og sengeafsnit, hvis der indføres scannere.
Ved test af metaldetektorer i et halvt år er udgifterne:
Eftersom regionsrådets godkendelse den 12. marts 2024 ikke inkluderede udgiften til opnormering og uddannelse for betjening af scannere, er der ingen ledige midler til at teste metaldetektorer. Sikkerhedsområdet er heller ikke prioriteret i 'Bedre Psykiatri' for de kommende år. Der skal derfor findes særskilt finansiering til opnormering og uddannelse til den evt. test af scannere.
Som nævnt er det meget omkostningstungt at indføre scannere og en bred implementering i psykiatrien er ikke økonomisk realistisk, hvilket illustreres af, at de samlede udgifter til implementering af metaldetektorer i akutmodtagelser, ambulante afsnit, almenpsykiatriske sengeafsnit i Region Hovedstadens Psykiatri og i surrogatafsnittet på Brøndbyøstervej vil være godt 0,3 mio. kr. til indkøb af metaldetektorer, mens udgiften til opnormering og uddannelse løber op i 262 mio. kr. årligt. Ved en bred implementering må det forventes, at der også kommer en administrativ udgift til bl.a. løbende ansættelser og vagtplanlægning af sikkerhedsassistenter. Den forventede administrative udgift estimeres til 1,5 mio. kr.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni og efterfølgende for forretningsudvalget og regionsrådet den 20. og 27. august 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
24037286.
Bilag 1: Rapport om scannere i Region Hovedstadens Psykiatri_19 juni 2024_
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning d. 17. juni 2024:
Anbefalet.
Vibeke Westh (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Praksisplan for psykologbehandling er Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af psykologpraksis.
Regionsrådet godkendte den 14. december 2021 at forlænge den nuværende praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 til medio 2024.
Efter forudgående behandling i samarbejdsudvalget vedrørende psykologbehandling godkendte udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 8. januar 2024 et høringsudkast til praksisplan for psykologbehandling 2024 og forslag til høringsparter.
Praksisplan for psykologbehandling 2024 var efterfølgende i høring fra den 15. januar - 15. maj 2024. I høringsperioden indkom syv høringssvar (bilag 1).
Det endelige forslag til praksisplan for psykologbehandling 2024 (bilag 3) har, jf. overenskomstens § 7 stk. 6, været forelagt samarbejdsudvalget d. 28. maj 2024, som ifølge overenskomsten kan give eventuelle bemærkninger inden den endelige godkendelse.
Målsætninger i praksisplanen
Praksisplanen er udarbejdet, så den er dynamisk og visionær, idet indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år. Praksisplanen indeholder derfor få, men brede målsætninger for udviklingen af psykologpraksis
Region Hovedstadens målsætninger for praksisplan for psykologbehandling 2024, inkl. justeringer:
Høringssvar
De syv indkomne høringssvar (bilag 1) er blevet gennemgået med fokus på de dele af høringssvarene, der er kritiske, eller som foreslår ændringer i udkastet til praksisplanen.
Det vurderes, at størstedelen af bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i praksisplanen, da den ønskede forandring enten ikke kan ske under den nuværende overenskomst eller først skal konkretiseres og udføres i implementeringsarbejdet. En samlet skemaoversigt over bemærkninger fra høringen, forslag til håndtering af bemærkningen og eventuel konkret ændring i praksisplanen fremgår af bilag 2.
Der foreslås kun mindre ændringer af praksisplanen på baggrund af høringen. Opsummerende er der foretaget sproglige ændringer, uddybet enkelte afsnit samt føjet til to målsætninger (M1: Tilføjet rekruttering og M4: Tilføjet forebyggelse og rådgivning).
Det endelige forslag til praksisplan, inklusiv rettelsesmarkeringer af ændringer efter høringen, fremgår af bilag 3. Der er ingen ændringer i supplerende tabeller og grafer (bilag 4).
Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for psykologbehandling, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen.
Efter endelig godkendelse sender administrationen praksisplanen til grafisk opsætning. Herefter vil praksisplanen blive publiceret på www.regionh.dk
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 17. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/Sofia Kyndesen og Laura Glahder Lindberg
22066375
Bilag 1: Samlede 7 høringssvar_Praksisplan_Psykologbehandling
Bilag 2: Skemaoversigt_Høringssvar og handling_Praksisplan for psykologbehandling 2024
Bilag 3: Praksisplan for psykologbehandling 2024_rettelsesmarkeringer pba. høring
Bilag 4: Supplerende tabeller og grafer til praksisplan for psykologbehandling 2024
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 14. august 2024:
Anbefalet.
Christine Dal (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 7. maj 2024 at sende forslag til ændring af Hospitalsplan 2025 i høring. Forslaget har været i offentlig høring fra den 8. maj til 23. juni 2024. Med afsæt i de indkomne høringssvar foreslår administrationen fortsat dels en ændring af akutstrukturen i planområde Midt, så akut syge patienter med behov for vurdering og eventuel indlæggelse fremover modtages på akuthospitalet ved Herlev-matriklen, dels etablering af Hjertecenter Hovedstaden med forankring under Rigshospitalet og en enhed på henholdsvis Rigshospitalet og Gentofte-matriklen.
For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af ændringerne og konsekvenserne henvises til sagsfremstillingen med ændringsforslaget, som blev forelagt forretningsudvalget den 7. maj 2024. Sagen kan tilgås her.
Ny akutstruktur og ændring i medicinsk behandling i planområde Midt
Ændringerne vil betyde, at modtagelse og indlæggelse af alle akutte medicinske patienter i planområde Midt fremover skal til akutmodtagelsen på Herlev-matriklen fremfor både til Herlev og Gentofte matriklerne. Udenfor åbningstiderne i almen praksis behandles patienter med mindre skader og almen medicinsk sygdom (lægevagt) fortsat på begge matrikler, men fremover i større omfang i akutklinikken på Gentofte-matriklen.
Samling af modtagelse af den akutte medicinske patient giver en robust organisering, der fagligt understøtter den akutte hospitalsbehandling i et samlet patientforløb og skaber mulighed for at arbejde ensartet ud i det nære sundhedsvæsen og bidrage til et behandlingstilbud tæt på patienten.
Den nye organisering skal sammen med de nye fysiske rammer på Nyt Hospital Herlev, med blandt andet en nybygget akutmodtagelse, sikre:
Etablering af Hjertecenter Hovedstaden
Med etableringen af Hjertecenter Hovedstaden samles den invasive specialiserede kardiologiske behandling i et fælles center - organiseret under Hjertecentret på Rigshospitalet - med to fysiske matrikler på Rigshospitalet (Blegdamsvej) og Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte). Der vil fortsat være modtagelse af hjertepatienter på alle regionens akutmodtagelser ligesom ukompliceret behandling af hjertesygdomme (hovedfunktionsniveau) og udvalgt ikke-invasiv specialiseret behandling fortsat vil foregå på Region Hovedstadens øvrige intern medicinske/kardiologiske afdelinger.
Samlingen af den invasive specialiserede kardiologiske behandling giver mulighed for at samle ekspertisen og sikre et stærkt fagligt miljø til gavn for patienterne. Samtidig giver det mulighed for en mere optimal udnyttelse af dyrt udstyr og personalemæssige ressourcer. Region Hovedstaden kan med en ny organisering i dele af kardiologien positionere sig både nationalt og internationalt med optimale behandlings-, forsknings- og udviklingsmuligheder.
På Gentofte-matriklen etableres en af Europas største elektive enheder for specialiseret invasiv behandling af hjerterytmeforstyrrelser - både tilstande hvor hjertet “løber løbsk”, som kan behandles med overbrænding af hjertevæv, og tilstande hvor hjertet slår langsomt, som kræver pacemaker eller en indopereret hjertestarter (ICD).
På Rigshospitalet, Blegdamsvej etableres Danmarks største enhed for invasiv udredning med KAG (kateterbaseret røntgenundersøgelse af hjertet) og behandling med ballonudvidelse (PCI) af forkalkning i hjertets kranspulsåre. Ved at samle denne udredning og behandling på Rigshospitalet udnyttes både den fysiske kapacitet og vagtlagene bedre i en mere robust organisering.
Med etablering af Hjertecenter Hovedstaden vil regionen skulle ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse til at varetage den specialiseret behandling på andre matrikler end i dag.
Høring af ændringsforslagene
Forslagene har været sendt ud i bred høring fra den 8. maj til 23. juni 2024. Der er indkommet 34 høringssvar fra Patientinddragelsesudvalget, LMU- og VMU-udvalg, statslige myndigheder, kommuner, regioner, sundhedsfaglige råd (SFR) og faglige organisationer. Der har desuden været afholdt et høringsmøde den 11. juni 2024, hvor der var mulighed for at blive orienteret om baggrunden for ændringsforslagene samt konsekvenser ved forslagene. Ligeledes var der mulighed for at stille spørgsmål til ændringsforslagene.
De indkomne høringssvar vedrører primært etableringen af Hjertecenter Hovedstaden. Høringssvarene bakker generelt op om de to ændringsforslag og giver ikke anledning til grundlæggende justeringer af forslagene. Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med et resumé af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 1). Mange af høringssvarene adresserer en række reelle opmærksomhedspunkter, når man står overfor store og omfattende ændringer i organisationen. Der bliver et stort arbejde med disse ændringer i både planområde Midt og med etablering af Hjertecenter Hovedstaden, hvor mange medarbejdere blandt andet vil opleve ændringer til deres nuværende hverdag. Der er en stor opmærksomhed på, at forandringerne skal gennemføres under stort hensyn til både personale og patienter, og ledelsesmæssigt vil der derfor i den kommende tid blive arbejdet fokuseret med at planlægge og gennemføre ændringerne bedst muligt. De høringssvar, som vedrører etablering af Hjertecenter Hovedstaden og samling af specialiseret kardiologi, herunder opmærksomhedspunkter på nye patientforløb, forskning, uddannelsesforløb mv., vil, som det fremgår af bilag 1, indgå i det arbejde, som sundhedsfaglig råd kardiologi og nedsatte styregrupper med hospitalerne og relevante koncerncentre er ansvarlige for. Der er et stort fokus på i fællesskab at finde de gode løsninger for både personale og patienter, så vi også med den nye struktur har effektive patientforløb af højeste kvalitet på hjerteområdet. Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde i bilag 2.
Generelle pointer fra høringssvarene:
Bemærkningerne i de indkomne høringssvar kan inddeles i følgende syv temaer:
Såfremt ændringerne til Hospitalsplan 2025 godkendes, vil administrationen implementere ændringerne i planen. Herlev og Gentofte Hospital vil medio november 2024 gennemføre de organisatoriske ændringer ved at flytte de medicinske sengepladser og ændre modtagelsen for de akutte patienter, som har behov for vurdering og eventuel indlæggelse. I medio november etableres Hjertecenter Hovedstaden også, som forventes at være fuldt etableret i løbet af foråret 2025.
Flere styre- og planlægningsgrupper bestående af hospitalerne og relevante koncerncentre vil stå for planlægning af implementeringsarbejdet med fokus på alle de elementer, som er beskrevet.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om på hospitalerne. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et mere robust fagligt set-up til de akutte og medicinske patienter i planområde Midt, samt et stort center med optimale forsknings- og udviklingsmuligheder i kardiologien til gavn for patienter og personale. Med forslaget om at etablere Hjertecenter Hovedstaden vil der være personale på akuthospitaler (Nordsjællands Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital), som vil opleve det som en stor ændring at skulle arbejde i Hjertecenter Hovedstaden under Rigshospitalet, da deres arbejde med invasiv kardiologi flytter til enten Rigshospitalet, Blegdamsvej eller Gentofte-matriklen.
Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personalet på de berørte hospitaler vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED-udvalg i forbindelse med omorganiseringen.
Det vil være vigtigt at informere borgerne om, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud til kommunernes borgere, så der vil være et løft i den faglige og organisatoriske kvalitet af de tilbud, som borgerne får. Ligeledes bør der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af - herunder ønske om større lighed i det akutte tilbud til borgere i planområde Midt, den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.
Hjertecenter Hovedstaden
Kapaciteten ved udnyttelse af eksisterende rum og udstyr på de to matrikler er fuldt tilstrækkelig til den forventede udvikling, og der er ikke et behov for nye rum og udstyr. Etablering af Hjertecenter Hovedstaden vil ikke føre til ekstra udgifter i forhold til de allerede planlagte genanskaffelser i regionens kardiologiske laboratorierum – snarere tværtimod. Der vil være behov for mindre opgradering af rum til ablationsudstyr i Gentofte, som Center for Ejendomme vurderer kan rummes inden for cirka 400.000 kr.
Der vil ske en omfordeling af midler i forbindelse med etablering af Hjertecenter Hovedstaden, da der er tale om flytning af en andel af et speciale (kardiologi) og udvalgte behandlinger. Ved en samling på Rigshospitalet vurderes det, ud fra indledende estimater, at være cirka 248 mio. kr. i DRG-værdi svarende til 161 mio. kr., som flyttes mellem hospitalerne efter generelle styrings- og bevillingsregler i Region Hovedstaden. Dette skal afklares endeligt mellem hospitalerne og vil være baseret på den faglige beslutning om opdeling af patientforløbene mellem akuthospitalerne og Rigshospitalet. Forudsætningen er, at den nye organisering af patientforløbene vil være udgiftsneutral.
Ny akutstruktur og samling af medicinske senge i planområde Midt
Herlev-matriklen har ledig fysisk kapacitet – både i den nybyggede del og den ældre del af hospitalet (”sengetårnet”). Klargøring og modernisering af sengeafsnit i den ældre del – opgøres til samlet 16 mio. kr., herunder 14 mio. kr. i etableringsudgift og 2 mio. kr. til genhusning, som finansieres af Herlev og Gentofte Hospitals driftsramme. Der blev desuden i juni 2024 afsat 12,5 mio. kr. til istandsættelse i forbindelse med disponering af ekstra midler i 2024 på baggrund af økonomiaftale 2025. Midler til istandsættelsen gør det muligt også at gennemføre en samling af de almene ambulatoriefunktioner i Hjertemedicinsk Afdeling parallelt med en samling af sengene på Herlev matriklen.
Der vurderes at være mulige effektiviseringsgevinster ved forslaget, som kan realiseres via:
Der estimeres mindreudgifter på i alt 15 mio. kr. årligt ved den nye organisering.
MED-organisationen blev orienteret om de foreslåede hospitalsplansændringer tirsdag den 30. april 2024. Senere samme dag blev der udsendt pressemeddelelse om de foreslående ændringer.
Der er ikke for nuværende planlagt yderligere fælles kommunikation regionalt. Hospitalerne har dog løbende kommunikeret lokalt til relevante afdelinger mv.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. august 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/Camilla Lindgreen & Line Rasmussen
24027998
Bilag 1: Bilag 1. Høringsnotat
Bilag 2: Bilag 2. Høringssvar - samlet
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget beslutning den 25. juni 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Afledt af hændelsen i Fields den 3. juli 2022 er der i efteråret 2022 drøftet tværgående læringspunkter fra beredskabsindsatsen. På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe med en bred organisatorisk repræsentation fra regionen, som fik til opgave at omsætte læringspunkter til forbedret governance på beredskabsområdet. Arbejdsgruppen har således udarbejdet et udkast til en revideret krisestyringsorganisation. Krisestyringsorganisationen indgår som del 1 i regionens sundhedsberedskabsplan.
Med denne sag lægges der op til, at der er en politisk drøftelse og godkendelse af den reviderede krisestyringsorganisation, som vedrører del 1 i Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan. Den nuværende sundhedsberedskabsplan 2021 opdateres med den reviderede krisestyringsorganisation.
Af læringspunkterne fra beredskabsindsatsen i Fields blev blandet andet peget på forbedringstiltag i forhold til den regionale sundhedsberedskabsplans governancestruktur, herunder behov for større gennemskuelighed i regionens samlede krisestyringsorganisation. Arbejdsgruppen har indarbejdet læringspunkterne i revidering af krisestyringsorganisationen og lagt vægt på tydelighed om opgave og ansvar formidlet på en lettilgængelig måde.
Forslag til krisetyringsorganisationen har været til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen, som overordnet finder, " .. at der er tale om en god plan for aktivering og drift af krisestyringsorganisationen, som er i overenstemmelse med både Sundhedsstyrelsens Vejledning om Sundhedsberedskab og Beredskabsstyrelsens Vejledning om Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning. " Sundhedsstyrelsens konkrete bemærkninger er indarbejdet i sundhedsberedskabsplanen.
De væsentligste ændringer i den fremadrettede krisestyringsorganisation
I udkastet til en revideret beskrivelse af governancestrukturen er følgende tydeliggjort og præciseret:
Den videre proces
Krisestyringsorganisationen, del 1 i sundhedsberedskabsplan 2021, opdateres med revideret krisestyringsorganisation efter den politiske godkendelse.
Ifølge gældende bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet skal regionsrådet én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Region Hovedstadens nuværende sundhedsberedskabsplan skal dermed revideres og godkendes af regionsrådet senest med udgangen af 2025. Udkast til den reviderede sundhedsberedskabsplan skal i offentlig høring, og der skal igen indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, inden den vedtages af regionsrådet. Da det reviderede afsnit om krisestyringsorganisationen primært vedrører regionens egen krisestyringsorganisation vil det blive sendt i offentlig høring sammen med revisionen af den samlede sundhedsberedskabsplan 2025.
Etablering af ny tværgående beredskabsenhed i regionen
Regionen er generelt velforberedt på håndtering af både hverdags- og større hændelser, og rutinen er oparbejdet ved kontinuerlig øvelser og praktisk erfaring. Det ændrede trusselsbillede og sikkerhedsmæssige situation stiller nye krav til beredskabsarbejdet og på den baggrund er der etableret en tværgående beredskabsenhed i regionen. Region Hovedstadens Beredskabsenhed er organiseret som en matrix organisation med en organisatorisk forankring i Akutberedskabet. Enheden får som en ny tværgående funktion, det overordnede ansvar for at sikre en ensartet og handlekraftig planlægning, håndtering og læring af kriser i regionen. Derudover skal enheden understøtte den enkelte lokale enhed i at sikre de bedste rammer for planlægning, udførsel og ledelse gennem rådgivning, samordning, øvelsesvirksomhed og tilsyn. Det forventes desuden, at enheden laver konsekvent overvågning og opdatering af risikobilledet for regionen.
Hvis den reviderede krisestyringsorganisationen godkendes, opdateres sundhedsberedskabsplanen 2021 med den ændrede governancestruktur mhp. hurtigst mulig implementering i regionen. Da den reviderede krisestyringsorganisation primært vedrører regionens egen krisestyringsorganisation, sendes det først i offentlig høring sammen med revisionen af den samlede sundhedsberedskabsplan 2025 inden planen godkendes politisk.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23076114
Bilag 1: Bilag 1 Krisestyringsorganisationen 2024-06-03
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V)) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. juni 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens Akuttelefon 1813 (akuttelefonen) har siden oprettelsen i 2012 været baseret på en telefoniaftale, hvor regionen har betalt for alle opkald til akuttelefonen. I forbindelse med forhandling om forlængelse af regionens kontrakt på telefoni i februar 2024 blev administrationen varslet, at der kunne komme markante prisstigninger på regionens ’modtager betaler’ service. Administrationen har derfor og efter aftale med Regionsrådsformanden, besluttet en opsigelse af denne service.
Administrationen har indhentet data fra en række større telefoniudbydere, som viser at mindst 90 procent af deres telefonabonnementer indeholder fri tale, hvor kunden betaler en fast månedlig pris, uanset hvor stort forbruget er. Borgere med denne type abonnement vil derfor ikke komme til at betale ’ekstra’ for opkald til 1813, og det er derfor administrationens vurdering, at ændringen i praksis ikke vil have konsekvenser for langt størstedelen af regionens borgere.
Telefoniudbyderne har orienteret om, at de resterende cirka 10 procent af telefoniudbydernes abonnementer dækker over fx forbrugsbaserede abonnementer eller taletidskort, hvor kunder betaler for forbrug og de vil derfor også betale for opkald til 1813 ligesom andre typer af opkald. Det skal nævnes, at de 10 procent telefonabonnementer uden fri tale også dækker over abonnementer til fx tyverialarmer, varmepumper, overvågning etc., og at det derfor i praksis er få borgere som anvender taletidskort.
De andre regioner har ikke en 'modtager betaler' aftale på deres akuttelefoner, så Region Hovedstaden vil med opsigelsen af 'modtager betaler' servicen på 1813 være på lige fod med de andre regioner.
På baggrund af beslutningen om at opsige ’modtager betaler’ servicen har administrationen udarbejdet forslag til, hvordan de frigivne midler fra opsigelsen kan anvendes til at øge tilgængeligheden på regionens akuttelefon.
Når opsigelsen af ’modtager betaler’ servicen får effekt, vil den løbende udgift blive reduceret med cirka 5 mio. kr. årligt. Opsigelsen vil have effekt fra udgangen af juni 2024, hvorfor der kan frigives 2,5 mio. kr.
Herunder præsenteres forslag til løsninger, der skal øge tilgængeligheden til akuttelefonen.
Administrationen anbefaler igangsættelse af indkøb og udvikling af en voicebot løsning, indkøb og udvikling af digitale assistenter samt udvikling af borgerrettede selvbetjeningsløsninger. Løsningerne har til formål at nedbringe svartiderne på akuttelefonen ved at reducere antal opkald og reducere de sundhedsfaglige visitatorers tidsforbrug pr. opkald.
Administrationen vil indledningsvist prioritere indkøb af en simpel voicebot løsning til ekstern routing (voicebot skal kunne forstå og samtale med borgeren med henblik på at viderestille de opkald, der ikke bør håndteres af akuttelefonen). For videreudvikling af voicebotten skal løsningen i udbud, hvorefter det bliver muligt at igangsætte udvikling af yderligere selvbetjeningsløsninger.
Hermed en kort beskrivelse af de foreslåede løsninger:
1. Voicebot
Ved hjælp af en voicebot vil en del opkald til akuttelefonen automatisk routes videre uden menneskelig kontakt. Det er opkald, hvor svaret er en viderestilling til en ekstern instans for eksempel giftlinje/politi/tandlæge etc. Her estimeres det, at man i gennemsnit kan spare op til 15 timers effektiv arbejdstid dagligt. En yderligere besparelse på op til 15 timer dagligt kan opnås ved routing af opkald, der burde gå til borgerens egen læge (sygdomskald i dagstid). For begge disse estimater forudsættes det, at opkaldet automatisk kan viderestilles, eller at borgeren reagerer på opfordring til selv at kontakte rette instans.
2. Digitale assistenter til de sundhedsfaglige visitatorer
Når en sundhedsfaglig visitator besvarer et opkald fra en borger, afdækkes symptombilledet undervejs i samtalen. På baggrund af de kortlagte symptomer slår den sundhedsfaglige visitator op i et beslutningsstøtteværktøj for at få hjælp til at vurdere det korrekte svar. En integreret digital assistent, der kontinuerligt slår op i beslutningsstøtteværktøjet og hjælper med journalskrivningen, vil kunne reducere opkaldstiden. En sådan løsning vil også sikre en ensartet kvalitet i visitationsprocessen og frigive tid til, at den sundhedsfaglige visitator kan koncentrere sig om at levere en hurtig og korrekt visitation. Dette forslag understøttes af data, der viser en sammenhæng mellem antallet af anslag i journalen og opkaldets længde. Studier har vist effekten af tilsvarende digitale assistenter, for eksempel Microsoft copilot, hvor brugerne bliver op til 29 procent hurtigere til opgaver som søgning, skrivning og opsummering.
3. Borgerrettede selvbetjeningsløsninger (videreudvikling af voicebot til indsamling af relevante oplysninger)
Indsamling af relevante oplysninger om borgeren (for eksempel om kroniske sygdomme) eller brug af video-opkald kan øge tiden forbundet med et opkald til akuttelefonen. Det er muligt at anvende en voicebot til vurdering af, hvornår for eksempel brug af foto/video kan være relevant, og i den forbindelse sende borgeren en SMS med et link til en webapplikation, hvor de kan indtaste relevante oplysninger eller uploade foto/video. Indsamlingen af oplysninger kan, via talegenkendelse, foregå imens borgerne venter i telefonen og dermed bidrage til en forventelig kortere behandlingstid, når opkaldet viderestilles til en sundhedsfaglig visitator.
Hvis det antages, at der kan spares 10-30 sekunder pr. opkald ved indsamling af relevante oplysninger forud for et opkald, kan man i gennemsnit spare 6-20 effektive arbejdstimer dagligt. Besparelsen i effektive arbejdstimer afhænger af typen af opkald og hvilke oplysninger, der skal indhentes samt kvaliteten af det materiale borgeren indsender. Derfor er estimatet behæftet med usikkerhed.
Anbefalinger fra regionens taskforce vedr. nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af 1813
Regionens taskforce vedr. nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af 1813 kom i juni 2022 med en række anbefalinger, som de vurderede er afgørende for at Akuttelefonen på sigt kan indfri ambitionerne om at nedbringe svartider og øge robustheden. De 16 anbefalinger er efterfølgende blevet opdelt i følgende fire projekter (og en restaktivitet):
Dette er i direkte tråd med nærværende sag, som netop lægger op til udvidelse af porteføljen af selvbetjeningsløsninger og indkøb af agentrettede løsninger, der bidrager til en mere effektiv håndtering af kald.
SMS-løsning med fremmødetidspunkt i akutmodtagelser/-klinikker og udvikling i ventetid i realtid
Akuttelefonen 1813 har i dag mulighed for at give et forventet fremmødetidspunkt, når borgerne visiteres til et skade- eller sygdomsspor på en akutmodtagelse eller akutklinik. Når der er givet et forventet fremmødetidspunkt til en borger, sendes der en SMS til borgerne omkring lokation og forventet fremmødetidspunkt. Denne løsning kan videreudvikles, således at der kommer en ekstra feature, hvor man i samme applikation kan få mulighed for at se den forventede ventetid i realtid. Hermed vil det være muligt at se, om der er nye informationer, der gør, at fremmødetidspunktet rykkes. Derudover kan det på sigt være muligt for borgere – i tilfælde af forøget ventetid – at vælge en ny lokation med kortere ventetid. Dette kan ske i samme applikation.
Administrationen anbefaler, at der - såfremt der udvikles en selvbetjeningsløsning til borgere, hvor de kan se deres fremmødetid og følge udviklingen i ventetid i realtid - ligeledes gennemføres et eftersyn og modernisering af den tekniske integration mellem Region Hovedstadens Akutberedskabs systemer og akutmodtagelsernes/akutklinkkernes systemer. Dette skal sikre, at alle patienter registreres korrekt, og at der er retvisende tider.
Administrationen vurderer, at omkostningerne til drift og teknisk understøttelse af integrationen er 1 mio. kr. pr. år. Hertil vil der være etableringsudgifter, hvilket estimeres til 2,1 mio. kr.
For en nærmere beskrivelse af indsatserne, henvises til bilag 1 i sag nummer 4 "Beslutning: Anden drøftelse af budgetinitiativer 2025-2028 inden for sundhedsudvalgets ressortområde".
De foreløbige estimater i forhold til tidsbesparelse ved implementering af de enkelte løsninger er beskrevet i selve sagsfremstillingen ovenfor. Forventningen er, at tidsbesparelsen for medarbejderne hos Akuttelefonen vil betyde, at tilgængeligheden til akuttelefonen vil blive øget.
Løsningerne skal ses som et supplement til den telefoniske kontakt, og borgere der ikke ønsker at anvende en voicebot eller en selvbetjeningsløsning har mulighed for at vælge dette fra. Den sundhedsfaglige vurdering vil fortsat håndteres af Akuttelefonens sundhedsfaglige visitatorer, hvorfor løsningerne ikke vil få sundhedsfaglige konsekvenser.
Sidst på efteråret 2024 forventes en ny telefonikontrakt indgået på baggrund af et aktuelt udbud. Administrationen kender endnu ikke priser for den fremadrettede samlede 1813-løsning, hvorfor den økonomiske besparelse for 2025 endnu ikke kan opgøres helt præcist.
Det er Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), der administrerer regionens telefoniaftale for 1813-løsningen, og økonomien i forbindelse med telefoniaftalen er derfor en del af CIMT’s driftsbudget. De midler der frigives i forbindelse med opsigelsen af ’modtager betaler’ servicen reserveres til regionens Akutdomæne, som skal stå for etablering af de nye løsninger. I 2024 kan der frigives ca. 2,5 mio. kr. til de løsninger, som Forretningsudvalget beslutter at igangsætte jf. præsentation af forslag i denne sag. Midlerne vil blive frigivet successivt i takt med at løsningerne etableres og skal anvendes inden udgangen af 2024.
De midler der fra 2025 frigives til at øge tilgængeligheden på akuttelefonen skal dække både etablering og varig drift af aktiviteterne.
Forslag til anvendelse af budget:
Formål | Beløb (DKK) | Organisation | Uddybning |
Leverandørudgifter og drift | 2.500.000 | CIMT | Kontrakt med eksterne leverandører og driftsudgifter |
Videreudvikling af nye løsninger | 1.100.000 | Akutdomænet | Beslutning af nye initiativer samt ekstra licens-omkostninger |
Data scientist | 700.000 | Akutberedskabet | Medarbejder til at udvikling nye applikationer. |
Systemforvalter til platform | 700.000 | CIMT | Medarbejder til forvalter af platform samt leverandørstyring. |
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni, forretningsudvalget den 20. august og regionsrådet den 27. august 2024.
Mette Harbo/Emilie Kromann Piil
23076998
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Bilag 1 er revideret iht. Miljø- og klimaudvalgets bemærkning om europæiske standarder, og der er indsat en ny case. Ændringer fremgår med blå skrift. Fsva. angår Miljø- og klimaudvalgets spørgsmålet om evidensbaserede effekter, er det administrationens vurdering, at det ikke skal fremgå af en indkøbspolitik, som er overordnet rammesættende. Der ligger implicit evidens i størstedelen af indkøbene via CE og MDR, og det er et område, som kun skal tilvejebringes hvor nødvendigt, fx ved helt nye teknologier, som ikke er tilstrækkeligt afprøvet. Dette er en relativ lille del af de samlede indkøb. Dette skal også ses i sammenhæng med nuværende erfaringer om, at evidensafdækning på udvalgte innovative indkøbsprojekter medfører stort ressourceforbrug i såvel administrationen som klinikken, og derfor kun skal tages i anvendelse ved udvalgte projekter.
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. juni 2024:
Anbefalet, idet miljø- og klimaudvalget bad administrationen frem mod forretningsudvalgets møde om at undersøge muligheden for at indskrive, at indkøbspolitikken også skal tage højde for europæiske standarder og evidensbaserede effekter.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Den gældende indkøbspolitik for Region Hovedstaden blev vedtaget i 2019 (bilag 2). Indkøbspolitikken sætter rammen for, at regionens indkøb hver eneste dag bidrager til det størst mulige økonomiske råderum og mest mulig værdi på hospitalerne til gavn for patienterne.
Administrationen har vurderet, at der er behov for at opdatere indkøbspolitikken på en række områder, herunder ift. regionens klimamålsætning og arbejdet med grønne indkøb, samt forsyningssikkerhed. De foreslåede ændringer er tilføjelser og justeringer af den gældende politik, som i al væsentlighed fortsat er en velfungerende ramme for arbejdet.
Med denne sag præsenteres udvalget for den opdaterede indkøbspolitik. Indkøbschef Jens Brøndberg deltager på forretningsudvalgets møde mhp. at svare på spørgsmål til opdatering af indkøbspolitikken.
Indkøbspolitikken udgør en vigtig ramme for det daglige arbejde med at købe ind til hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Den er bygget op omkring disse fire pejlemærker:
Indkøbspolitikken har behov for en opdatering i lyset af, at regionens arbejde med indkøb løbende udvikler sig, og den reviderede indkøbspolitik er vedlagt som bilag 1. Efter corona-pandemien er der kommet stor fokus på forsyningssikkerhed, så der arbejdes målrettet med at sørge for, at regionen har sikret forsyningen af en række kritiske varer i tilfælde af krisesituationer. Ligeledes er der i regionen stort fokus på klimaet, og regionsrådet har vedtaget en klimamålsætning om reduktion af CO2, hvilket også har betydning for de udbud og indkøb, som regionen gennemfører. Derudover er der behov for at opdatere indkøbspolitikken i forhold til de krav, som regionen stiller til leverandører og evt. underleverandører om at overholde OECD’s retningslinjer på områderne for Menneskerettigheder, Arbejdstagerrettigheder og Antikorruption.
Ændringer der forelægges miljø- og klimaudvalget til godkendelse
Administrationen foreslår, at afsnittet om Grønne indkøb, samfundsansvar og etik opdateres, så det afspejler regionens arbejde med grønne indkøb. Regionen er en af Danmarks største indkøbere, og vi har på den baggrund en forpligtigelse til at forandre og påvirke samfundet i den rigtige retning. Indkøbspolitikken er således opdateret, så regionens klimamålsætning om at reducere det samlede CO2-aftryk med 50 procent i 2030, og at regionen skal være klimaneutral i 2050, fremgår. En væsentlig del af CO2-aftrykket kommer fra de varer og tjenesteydelser, vi forbruger, når vi behandler patienterne. Det er derfor afgørende, at indkøbspolitikken tydeliggør, at regionens indkøbere sammen med hospitaler og leverandører skal have fokus på grønne udbud og indkøb.
Ændringer der forelægges forretningsudvalget til godkendelse
Administrationen foreslår samtidig en række andre ændringer af indkøbspolitikken, som ikke relaterer sig til arbejdet med grønne indkøb, og som forelægges forretningsudvalget. Der er i regionen stor fokus på forsyningssikkerhed, så vi minimerer risikoen for at mangle kritiske varer i en krisesituation. Kapitlet om ’Effektive indkøb’ er derfor udbygget, så det er tydeligt, at regionen arbejder med forsyningssikkerhed med henblik på at sikre, at vareforsyningen til hospitalerne er robust – også i en krisesituation.
Sundhedsvæsenet udfordres af et stigende antal patienter, vanskeligheder med rekruttering af klinisk personale samt flere og dyrere muligheder for diagnostik. Regionen har samtidig en naturlig interesse i at samarbejde med private virksomheder, både om konkrete leverancer og udviklingsprojekter. Regionens indkøbere arbejder derfor med værdibaserede indkøb, når det vurderes at tilføre værdi. Ved værdibaserede indkøb afdækkes hospitalernes behov, den potentielle værdi og mulighederne i markedet grundigt, inden et udbud- og/eller indkøbsprojekt igangsættes. Dette er tilføjet i kapitlet om ’Værdibaserede og innovative indkøb’ sammen med et afsnit om, at regionen arbejder inden for rammen af Regionernes Fælles Indkøb.
Regionen arbejder for ansvarlig udvikling og for, at de varer og tjenesteydelser, vi indkøber, er produceret under ansvarlige forhold. Kapitlet om Grønne indkøb, samfundsansvar og etik er derfor - ud over afsnittet om regionens klimamålsætning - udbygget med en tilføjelse om, at regionen stiller krav til leverandører og evt. underleverandører om at overholde OECD’s retningslinjer på områderne for Menneskerettigheder, Arbejdstagerrettigheder og Antikorruption.
Desuden indeholder den reviderede indkøbspolitik en ny case om intelligent monitorering af patienter. Casen er kun beskrevet overordnet, da udbuddet ikke er afsluttet. Casen vil blive beskrevet yderligere, og der vil blive indsat endnu en ny case, inden den opdaterede indkøbspolitik forelægges forretningsudvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes kapitlet om Grønne indkøb, samfundsansvar og etik i den reviderede indkøbspolitik.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august og regionsrådet den 27. august 2024.
Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg
24026088
Bilag 1: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2019_revideret juni 2024
Bilag 2: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2019
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. juni 2024:
Anbefalet.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens nye samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050.
Miljø- og klimaudvalget blev senest orienteret om Grøn2030-programmet den 23. november 2023, hvor roadmap med 24 klimaindsatser for at nå målsætningen og indsatsen for grønnere hospitaler blev forelagt. Siden er der igangsat fem hospitalsdrevne klimaindsatser, mens ni koncerncenterdrevne klimaindsatser er opgraderet eller igangsat. Der arbejdes fortsat på at udvikle Grøn2030-programmet, roadmap og klimaindsatserne. I takt med at indsatserne defineres og afgrænses med tydelige CO2-mål, kan nye klimaindsatser komme til på roadmap.
Med denne sag orienteres udvalget om klima- og miljøregnskabet for 2023, der forelægges som strategisk input til arbejdet med at nå målsætningen om CO2-reduktion, justeret roadmap og klimaindsatserne. Samtidig er klimaregnskab 2023 baseline for målsætningen. For at nå målsætningen skal Grøn2030-programmet omfatte en stor indsats på hospitalerne for at reducere det forbrugsrelaterede klimaaftryk. Der er fokus på de fem hospitalsdrevne strategiske klimaindsatser og medarbejderdrevne indsatser på alle hospitalerne.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil der være oplæg af Grøn2030-programleder Lone Otte, vicedirektør for Amager og Hvidovre Hospital Kurt Stig Jensen og vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Sille Arildsen.
Regionens samlede klimaaftryk i 2023 er opgjort til 1,1 mio. tons CO2. Den største del af regionens udledninger stammer fra indkøb og forbrug fra den kliniske drift på hospitalerne, mens byggeri, anlæg og renovering også står for en stor andel. Inden for indkøb og forbrug opstår de største klimabelastninger fra produktionen af medicinsk udstyr, medicin og de kliniske varer, der bruges på hospitalerne, men også sundhedsydelser som fx brug af privathospitaler udgør en væsentlig del. Inden for kategorien byggeri, anlæg og renovering er den største klimabelastning fra byggematerialer og byggeprodukter til kvalitetsfondsbyggerier.
Regionens klimaaftryk for år 2022 var på 1,3 mio. tons. Forskellen skyldes hovedsageligt en ændret og bedre metodeopgørelse. Klimaregnskabet for 2023 er lavet på opdaterede og forbedrede metoder og beregninger. Pga. metodeforbedringen skal man være varsom med at fortolke udvikling over årene, og flere af kategorierne i 2023-regnskabet kan derfor ikke sammenlignes med de tidligere år.
Det skal samtidig bemærkes, at klimaregnskabet fortsat rummer store usikkerheder. De kategorier som opgøres i kr. via årsregnskabstal (de udgør langt den største del af udledningen) er behæftet med den største usikkerhed, mens de kategorier som opgøres i fysiske enheder, fx kWh el eller liter brændstof er mere præcise. Monitoreringen af hvordan vi løbende får realiseret CO2-reduktioner og vurderinger af, om vi har sat tilstrækkeligt i værk (roadmap) er således estimater. Det er administrationens vurdering, at der kan opnås tilstrækkelig datakvalitet til at kunne følge udviklingen årligt for at give et billede af, om målsætningen forfølges tilfredsstillende.
Der arbejdes løbende på at forfine klimaregnskabsmetodikken for at reducere usikkerheder og fejlkilder. Fx arbejdes der på at få datakvaliteten op, og datagrundlag også fra internationale databaser og beregninger er under udvikling og konstant forbedring. Det sker i samarbejde med de andre regioner og leverandørerne.
Se bilag 1 for uddybning af klimaaftrykket. Da det er et klima- og miljøregnskab, samtidig med at målsætningen omhandler CO2-reduktion, afrapporterer bilaget først på klima og derefter på indsatser om miljø.
Klimaregnskabet som baseline
Klimaregnskabet fra 2023 fungerer som baselineår eller ”startlinje” for regionens CO2-målsætning i 2030 for regionens samlede klimaaftryk. At baseline er år 2023 blev besluttet i regionsrådet i august 2023 sammen med målsætningen.
Baseline fastsættes til 1,007 mio. tons CO2. Baseline er lavere end det samlede klimaaftryk, fordi kvalitetsfondsbyggerierne ikke en del af baseline, de måles for sig, for at de store udsving kan isoleres. Når det samlede klimaaftryk fra regionen som virksomhed vises, indgår kvalitetsfondsbyggerierne.
Udviklingen fra 2023 til 2030 inden for regionens klimaindsatser vil blive monitoreret via klimastyringsmodellen for at vurdere, hvorledes 2030-målet indfries. Baseline er ligeledes udgangspunktet for det roadmap, som viser vejen til målet gennem 24 klimaindsatser.
I forlængelse af de løbende forbedringer af opgørelsesmetoder vil baseline blive opdateret bagudrettet, også når der kommer opdaterede emissionsfaktorer mv.
Arbejdet med at nå målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 50 procent i 2030
På indsatsområderne om energi, fødevarer, transport og affaldsressourcer er der arbejdet systematisk med CO2-reduktion og øget genanvendelse i en årrække. Der er opnået flere positive resultater, og arbejdet fortsættes. I de kommende år vil et fornyet fokus være den kliniknære indsats for at nedbringe de store udledninger fra hospitalernes indkøb og forbrug.
De 24 klimaindsatser kan groft opdeles i følgende fire kategorier, der herunder gives en kort status på:
Klimaindsatserne står på et såkaldt fundament, som skal understøtte gennemførelsen af klimaindsatserne. Fundamentet består af omfattende aktiviteter, der skal igangsættes, hvis det skal lykkes at reducere CO2 som forudsat inden 2030 - aktiviteter som fx uddannelse, governance og dataunderstøttelse.
Ad 1) I den første kategori arbejdes der på tværs af hospitalerne allerede af faglige og ressourcemæssige årsager med hjemmebehandling, digitalisering, forebyggelse, prioritering og omlægning af arbejdsgange, som reducerer fx mængden af prøver og undersøgelser. Her skal opstartes egentlige klimaindsatser i samspil med det eksisterende arbejde for at indarbejde de afgørende grønne aspekter, samt understøttes med grøn rådgivning om fx CO2-potentialer, og CO2-reduktionen skal følges.
Ad 2) I anden kategori er de ni klimaindsatser, som er drevet af koncerncentre mv. alle igangsat. Fx er der arbejdet med energi og transport i flere år. Byggeri, grønne udbudskrav og leverandørsamarbejde er der arbejdet med i et par år, mens grøn IT-strategi, medicinske gasser og medicoudstyr er opstartet det seneste år og under opbygning. Ligeså er "optimeret lagerstyring og produktflow" og "grønne udbudskrav til medicin" ved at blive specificeret.
Ad 3) De medarbejderdrevne tiltag er igangsat på alle hospitaler. Et par hospitaler har været i gang længere, mens andre netop er ved at udpege grønne ambassadører på afdelingerne. De enkelte afdelinger kan nu se deres lokale klimaaftryk, som grundlag for at sætte ind, hvor indsatsen giver mest CO2.
De medarbejderdrevne tiltag understøttes også af uddannelse og kommunikation: Alle medarbejdere opfordres til at tage det nye E-læringskursus "Grøn hverdag – du kan gøre en forskel". Kurset "Grøn forandring i klinikken" udbydes til de personer, som hospitalerne udpeger til at arbejde med grøn omstilling på afdelingerne (grønne ambassadører) med et begrænset antal pladser pr. hospital. Grøn omstilling skal også indarbejdes i eksisterende uddannelser til ledere og medarbejdere, ligesom flere målrettede grønne kurser vil være relevant.
Lokale tiltag understøttes også med Den Grønne Håndbog, som blev lanceret i slutningen af 2023 (se bilag 2.) Den Grønne Håndbog henvender sig til klinikkerne og indeholder pt. 18 køreklare grønne tiltag, som kan gennemføres på afdelingerne. De er patientsikre og udviklet og testet sammen med relevante enheder på klinikniveau. CO2-reduktionen er opgjort for at illustrere potentialet i de konkrete tiltag, men CO2-tal er ikke sammenlignelige på tværs. Nye indsatser kommer hele tiden til, som kan ses på intranettet.
Ad 4) De hospitalsdrevne klimaindsatser drives af et grønt frontløber hospital og har en eller flere makker-hospitaler. Det er nye større strategiske indsatser, der forventes at vare 4-6 år og har et stort CO2-reduktionspotentiale. Disse fem indsatser er igangsat ved en opstartskonference i februar:
Indsatserne har nu organiseret sig på tværs af hospitalerne, er godt i gang og har valgt de første områder og tiltag. De grønne frontløberhospitalers opgave er at skabe enighed om indsatsområder og løsninger, som kan skaleres til alle hospitaler. De hospitalsdrevne indsatser kræver en ekstraordinær indsats og fokus, samtidig med at klimaindsatserne passer godt med andre dagsordner, fx om at prioritere og undgå overbehandling. Hvordan der arbejdes med hospitalsdrevne klimaindsatser, vil to hospitalers vicedirektører holde oplæg om på mødet.
Til efteråret vil det blive vurderet, om det er muligt at igangsætte flere klimaindsatser, både hospitalsdrevne og i den første kategori på tværs af hospitalerne. Der vil blive trukket på erfaringerne fra de første fem indsatser. Der er fremlagt et administrativt budgetforslag, der skal understøtte gennemførelsen af klimaindsatserne på hospitalerne.
Fællesregional strategi for grønne hospitaler
I regi af Danske Regioner er der i december 2023 vedtaget en fællesregional strategi for grønne hospitaler (se https://www.e-pages.dk/regioner/225/). Strategien har fem understøttende tiltag, hvor der særligt forventes en effekt af lead-områderne: Hver af de fem regioner er national lead-region på et område, hvilket skaber bedre videndeling, arbejdsfordeling og fremmer skalering af grønne indsatser på tværs af regionerne. Region Hovedstaden er lead på bæredygtigt byggeri, samt på laboratorier og diagnostik.
Den kommende afrapportering på målsætning og indsatser i Grøn2030-programmet
Størstedelen af klimaaftrykket kommer fra de forbrugsrelaterede aktiviteter på hospitalerne, som det fremgår af klimaregnskabet, så den kliniknære indsats for at nedbringe udledninger fra hospitalernes indkøb og forbrug vil være i fokus fremover.
Regionens klimaregnskab og baseline er en bagudrettet opgørelse. For at afrapportere bedre på den politiske målsætning, Grøn2030-programmet som det ser ud nu med 24 klimaindsatser og særligt de hospitalsdrevne klimaindsatser, tilpasses og suppleres med klimastyringsmodellen og roadmap, hvor der dannes et overblik med prognoser for udviklingen og dermed grundlag for at træffe beslutninger.
Det forventes derfor, at der fra 2025 laves én årlig klimarapportering til miljø- og klimaudvalget i første kvartal. Afrapporteringens formål er at give status på klimaaftryk og miljøpåvirkning samt udvikling i forhold til baseline og vurdere, om der er igangsat tilstrækkeligt til at nå målet i 2030 samt vurdere, om porteføljen er den rette. Samtidig følges de enkelte indsatser med særlig fokus på fremdrift, afhængigheder og udfordringer. Den kommende årlige klimarapportering vil ikke være de endelige resultater for det forudgående kalenderår, men en samlet vurdering og pejling ud fra fremskrivninger og estimater frem til dags dato. Resultater og tal forklares, også det forventede resultat, der bruges som pejling for årets budgetproces og andre prioriteringer af klimaindsatser.
Det årlige resultat af klima- og miljøregnskabet for regionen som virksomhed formidles, når det ligger klar på regionens hjemmeside via PowerBI-platformen. Dette vil være opdateret med de seneste tal. På grund af usikre data for scope 3 udarbejdes der ikke en fuld bagudrettet opgørelse på alle områder hvert år.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om klima- og miljøregnskab 2023 og status på Grøn2030-klimaindsatserne til efterretning.
Region Hovedstaden kommunikerer om klima- og miljøregnskabet til interne og eksterne interessenter på regionens hjemmeside via en interaktiv webbaseret platform, hvor data, resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises. Regnskabet kan tilgås her: http://flis.regionh.dk/reports/powerbi/Center%20for%20Ejendomme/Klima-%20og%20milj%C3%B8regnskab%202023?rs:Command=Render&rc:Toolbar=false
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni, forretningsudvalget den 20. august og regionsrådet den 27. august 2024.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Bilag om klima- og miljøregnskab og status på indsatser
Bilag 2: Den Grønne Håndbog pr juni 2024 - opdateres løbende på intranet
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 19. juni 2024:
Anbefalet.
Erik Lund (C), Randi Mondorf (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Erhvervsskolen NEXT uddannelse København har ved mail af den 2. maj 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til at ansøge Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at kunne udlægge undervisningen på grundforløb 2 (GF2) på procesoperatøruddannelsen til UNORD i Hillerød (bilag 1).
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022.
Der er desuden et strategisk mål om at sikre at alle unge i Reigon Hovedstaden har adgang til at tage en ungdomsuddannelse uanset bopæl og forudsætninger i den regionale udviklingsstrategi.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om udlægning af undervisning på grundforløb 2 på procesoperatøruddannelsen
NEXT Uddannelse København planlægger efter aftale med UNORD at udlægge undervisningen på grundforløb 2 på procesoperatøruddannelsen til UNORD i Hillerød pr. 1. januar 2025.
NEXT og UNORD har i den forbindelse gennemført en høring af andre godkendte udbydere i området, jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vejledning af 10. juni 2022 for udlægning af undervisning og ændret stedlig placering af udbud på erhvervsuddannelserne.
NEXT og UNORD har på den baggrund indhentet høringssvar fra ZBC og Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser, som begge tilkendegiver deres opbakning til udlægningen. Begge høringssvar er vedlagt som bilag (bilag 1).
Udlægningen af undervisningen til UNORD i Hillerød begrundes bl.a. med:
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at regionsrådet bakker op om ansøgningen fra NEXT om udlægning af undervisning på GF2 på procesoperatøruddannelsen til UNORD i Hillerød, da det vil sikre vigtige kompetencer til lokale virksomheder i Nordsjælland. Samtidigt vil udlægningen af undervisningen ikke have konsekvenser for andre uddannelsesinstitutioner. Udlægningen af undervisningen vil således styrke uddannelsesdækningen i regionen.
Administrationen vurderer endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt med et lokalt udbud af GF2 rettet mod procesoperatøruddannelsen, og at det vil være med til at sikre flere faglærte kompetencer i regionen.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (billag 2) til NEXT, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om udlægning af undervisning på GF2 af procesoperatøruddannelsen til UNORD i Hillerød.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2024, forretningsudvalget d. 20.august 2024 og regionsrådet d. 27. august 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24040034
Bilag 2: Bilag 2 Høringssvar vedr. udlægning af grundforløb 2 på procesoperatøruddannelsen
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 19. juni 2024:
Anbefalet.
Erik Lund (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Kontrakten mellem Movia og Lokaltog A/S udløber i 2025. Movia forbereder arbejdet til en ny kontrakt, der skal gælde fra 1. januar 2026.
Sagen forelægges regionsrådet med henblik på at sikre politisk godkendelse af de overordnede rammer for lokalbanernes driftsomfang og serviceniveau (indkøbsgrundlaget). For alle øvrige ændringer, ligger beslutningskompetencen hos Movia, der i sin forhandling med Lokaltog tager afsæt i det mandat, som Movias bestyrelse har udstukket.
På møde i udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022 har udvalget drøftet ønsker til fokusområder i forhandlingerne om en ny kontrakt. Udvalget var enige i, at administrationen skulle gå videre med at få sociale klausuler ind i kontrakten mellem Movia og Lokaltog. De sociale klausuler omfatter at der indarbejdes krav om oprettelse af praktikpladser i forbindelse med, at Lokaltog udbyder større bygge- og anlægsprojekter. De sociale klausuler er indarbejdet i den nye kontrakt mellem Movia og Lokaltog.
Movia er ved at forhandle en ny kontrakt med Lokaltog A/S, som skal erstatte den nuværende kontrakt, som udløber i 2025. Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen, mens Movia sikrer, at de aftalte ydelser i kontrakten mellem Movia og Lokaltog bliver leveret. Movia får billetindtægterne, mens Region Hovedstaden yder tilskud til Movia svarende til differencen mellem kontraktbetalingen og billetindtægterne.
På bestyrelsesmødet i Movia den 30. juni 2022 har bestyrelsen godkendt igangsættelsen af en proces for indgåelse af nye forhandlede kontrakter mellem Movia og Lokaltog A/S. Det er bestyrelsen i Movia, der har beslutningskompetencen til at træffe valget mellem forhandlede og udbudte kontrakter. Bestyrelsen har, på baggrund af en evaluering af den gældende kontrakt, valgt, at den nye kontrakt skal forhandles og ikke udbydes, idet evalueringen viser, at der sandsynligvis ikke vil være økonomiske gevinster ved et udbud, set i forhold til de omkostninger, et udbud ville medføre. Bestyrelsessagen blev forelagt udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022. Movia forhandler to kontrakter – én for Region Hovedstaden og én for Region Sjælland. De to regioners administrationer har arbejdet sammen om at sikre regionernes interesser i de nye kontrakter.
Region Hovedstadens administration vurderer, at Lokaltog lever op til de ydelser, der er beskrevet i den gældende kontrakt.
Movias administration har af bestyrelsen fået mandat til at forhandle kontrakt med en varighed på 6 til 12 år.
Indkøbsgrundlaget
Kontrakten mellem Movia og Lokaltog beskriver driftsomfanget og serviceniveauet på lokalbanerne samt, hvordan den økonomiske afregning foretages og reguleres gennem incitamentsordninger.
Det er regionsrådet, der beslutter driftsomfang og serviceniveau på lokalbanerne gennem den årlige trafikbestilling. Her tages der stilling til antal afgange, frekvenser, standsningsmønster, tidsrum for betjening mm. For alle øvrige ændringer, ligger kompetencen i sidste ende hos Movia, der i sin forhandling med Lokaltog tager afsæt i det mandat, som Movias bestyrelse har udstukket.
I den nye kontrakt mellem Movia og Lokaltog A/S tages der udgangspunkt i det nuværende driftsomfang og serviceniveau. Movia har udarbejdet et såkaldt indkøbsgrundlag (bilag 1 og 2), der beskriver driftsomfanget på de enkelte banestrækninger samt serviceniveauet mht. stationsfaciliteter, trafikinformation, billetsalg samt ren- og vedligeholdelse. Movia har med indkøbsgrundlaget ikke lagt op til nogle ændringer for så vidt angår driftsomfang og serviceniveau.
Den nye kontrakt vil, ligesom den gældende kontrakt, give mulighed for at skrue op eller ned for driftsomfanget (-5%/+10%) uden forudgående forhandling, og til en forud aftalt enhedspris (kr. pr. togkm.). Denne fleksibilitet gør ændringer i driftsomfanget økonomisk forudsigelige, hvilket vurderes at være en fordel, når der fx stilles budgetforslag om ændringer på lokalbanerne. Ændringer udover de angivne procentsatser eller ændringer i serviceniveauet kræver særskilte forhandlinger.
Øvrige kontraktændringer
På møde i udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022 har udvalget drøftet ønsker til fokusområder i forhandlingerne om en ny kontrakt. Udvalget var enige i, at administrationen skulle gå videre med at få sociale klausuler ind i kontrakten mellem Movia og Lokaltog. På baggrund af denne opfordring har Movia indarbejdet krav i den kommende kontrakt om oprettelse af praktikpladser i forbindelse med, at Lokaltog udbyder større bygge- og anlægsprojekter. Dette kan f.eks. være i forbindelse med stationsbyggerier eller ved fornyelse af en banestrækning. Formålet er at sikre kvalificeret arbejdskraft for fremtiden. Projekter, der er omfattet af kravet, skal have en varighed på mindst 6 måneder, overstige 5 mio. kr. i anlægssum samt have et fagligt indhold, som giver mulighed for at beskæftige praktikanter.
Foruden krav om praktikpladser følger den nye kontrakt de samme CSR-bestemmelser som for Movias buskontrakter, der bygger på hovedprincipperne i FN’s Global Compact.
I den kommende kontrakt strækningsopdeles bod/bonus-incitamentsstrukturen, så denne fremover følger den enkelte banestrækning – og ikke et gennemsnit af dem alle. I den eksisterende kontrakt holdes måltallene for bod/bonus op mod et gennemsnit af alle banerne. Dermed vil lav regularitet på én bane kunne skjule sig under høj regularitet på andre baner. Incitamentsstrukturen vil fortsat have måltal inden for regularitet, kundetilfredshed og passagertal. Det er administrationens vurdering, at strækningsbaseret bod/bonus vil give mere fokus på regularitet – altså om togene kører til tiden.
Region Hovedstadens administrationen har i forbindelse med kontraktarbejdet foreslået, at der foretages en evaluering af de betjente billetsalg. Evalueringen skal give et indblik i salgsstedernes økonomi samt betydning for passagerne. Derudover skal evalueringen se på udviklingen af nye billetprodukter og deres effekt på passagerernes muligheder for selvbetjening – også for passagerer uden betalingskort eller smartphone. Movia vil foretage denne evaluering som del af deres igangværende salgsstedsanalyse. Evalueringen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling til orientering inden kontraktstart.
I forbindelse med kontraktforhandlingerne har administrationerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland ønsket klare definitioner af hhv. løbende vedligehold og fornyelse. Førstnævnte er en del af Movias kontraktbetaling til Lokaltog A/S, mens sidstnævnte kræver særskilt politisk udmøntning af midler. Movia har derfor fået udarbejdet et nyt kontraktbilag, der beskriver ansvar og rollefordeling i forbindelse med forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Bilaget deler infrastrukturforvaltningen op i tre definitioner: Vedligeholdelse, Fornyelse og Anlægsprojekter. Disse definitioner gør det økonomiske ansvar klarere for kontraktparterne, så eventuelle tvister undgås.
Lokaltog A/S har i forbindelse med kontraktforhandlingerne foreslået, at der udarbejdes et kontraktbilag vedrørende bæredygtighed. Dette kontraktbilag stiller krav til miljøledelse og rapportering af miljøforhold. Derudover vil Lokaltog A/S pr. 1. januar 2025 være omfattet af EU’s CSR-direktiv omfattende ESG-rapportering (rapportering om bl.a. bæredygtighed). Formålet med kontraktbilaget er at reducere Lokaltog A/S miljø- og klimapåvirkning samt forbedre arbejdsmiljøforholdene.
Økonomiske konsekvenser
Med den nye kontrakt, bliver kontraktbetalingen fra Movia til Lokaltog, og dermed også fra regionerne til Movia, opdateret. Kontraktbetalingen udgøres af et kilometerafhængigt vederlag, et fast vederlag og en effekt af bod/bonus for Lokaltogs opfyldelse af regularitet, kundetilfredshed og passagertal.
Det kilometerafhængige vederlag er en direkte konsekvens af driftsomfanget på banerne.
Det faste vederlag dækker bl.a. det løbende vedligehold af banerne, som forvaltes af Lokaltog A/S. Det er genberegnet i forbindelse med udarbejdelsen af den nye kontrakt, på baggrund af den infrastrukturanalyse 2026-2035, som Movia har fået udarbejdet af Rambøll med henblik på at beskrive banernes tilstand og fornyelsesbehov. Dette indgår det høringsudkast til udviklingsplan, som regionsrådet forventes at sende i høring på mødet den 18. juni 2024. Fornyelsesarbejderne skal besluttes og afholdes særskilt af Region Hovedstaden.
Med et uændret driftsomfang som udgangspunkt for indkøbsgrundlaget, vil kontraktbetalingen i den nye kontrakt ligge på niveau med eller under det nuværende udgiftsniveau.
I kontrakten er der aftalt løbende effektiviseringer på 1% årligt svarende til en årlig besparelse på 4,4 mio. kr. (2024-pl) fordelt ligeligt mellem de to regioner. På regionsrådets møde den 12. marts 2024 godkendte regionsrådet et høringssvar, der var imødekommende overfor Movias ønske om at opnå en yderligere effektiviseringsgevinst på 10 mio. kr. fra 2025. Af Movias høringsbrev fremgik: ”Movias administration har undersøgt mulighederne for en yderligere effektivisering i de nuværende forhandlede kontrakter med Lokaltog A/S, der udløber ved udgangen af 2025. Movias administration vurderer, at der er mulighed for at høste en yderligere effektiviseringsgevinst i 2025 på 10 mio. kr. fordelt ligeligt på kontrakterne ift. de to regioners økonomi.”
Denne yderligere effektivisering overstiger de aftalte løbende effektiviseringer i den nye kontrakt, og bidrager dermed til en større besparelse i de første år af kontraktens løbetid, end der ellers ville være opnået. Lokaltog A/S vil derfor først delvist i 2028 og i fuldt omfang i 2029 gennemføre yderligere effektiviseringer svarende til 1% årligt.
Ved en tiltrædelse af indstillingerne vil Movia stille de samme krav til driftsomfang og serviceniveau over for Lokaltog A/S, som Movia stiller i dag. Regionsrådet vil i den nye kontraktperiode fortsat have mulighed for at ændre i driftsomfang i forbindelse med de årlige trafikbestillinger, ligesom det også vil være muligt at ændre i serviceniveauet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22064172
Bilag 2: Følgenotat til indkøbsgrundlag
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 20. juni 2024:
Anbefalet.
Erik Lund (C) deltog ikke i behandling af sagen.
Den 22. november 2023 godkendte fastholdelses- og rekrutteringsudvalget et programudkast og foreløbigt budget for en studietur til Cardiff i Wales.
Udvalget drøftede oplevelserne og læringen fra studieturen i forbindelse med deres udvalgsmøde den 25. april 2024.
Med nærværende sag bringes der et regnskab for afholdelsen af studieturen og en beskrivelse af det faglige udbytte, som udvalget kan benytte i dets fremtidige arbejde.
Det overordnede formål med fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets studietur til Cardiff i Wales var at tilegne sig ny viden om, hvordan der strategisk arbejdes med medmenneskelig ledelse i den walisiske sundhedssektor.
Udvalgets interesse for netop denne ledelsesgenre skyldes, at der i perioden fra 2023-2025 har været afsat 1 mio. kr. årligt fra handlingsplan til initiativer der understøtter fastholdelse og rekruttering til medmenneskelig ledelse og omsorg i mødet mellem ledere, medarbejdere og patienter. Medmenneskelig ledelse har desuden været hovedtemaet på ledelseskonferencerne i 2022, 2023 og skal også være det i 2024.
Medmenneskelig ledelse er også afspejlet i pejlemærkerne for god ledelse, som udvalget har fulgt tilblivelsen af.
Fagligt indhold på turen
En beskrivelse af det walisiske sundhedssystem og information om de to steder udvalget var på besøg er vedlagt som bilag 1.
Dag 1 - Besøg hos Health Education and Improvement Wales (HEIW)
På dag 1 var udvalget på besøg hos Health Education and Improvement Wales (HEIW), en organisation der fokuserer på uddannelse, træning og udvikling af sundhedspersonalet i Wales. Udvalget startede med at få en introduktion i sundhedssystemets opbygning og HEIW rolle. Efter den generelle introduktion havde HEIW arrangeret en ’bazar’, hvor et stort udvalg af HEIW’s arbejdsområder blev præsenteret af medarbejdere og ledere. Udvalget fik mulighed for at høre om alle områderne samt mulighed for at stille konkrete spørgsmål.
Efterfølgende fik udvalget et oplæg med professor Michael West om tankerne og teorien bag medmenneskelig ledelse. Michael West har et tæt samarbejde med HEIW, hospitalerne i Wales og den walisiske regering og har været med til at udvikle konkrete handleplaner vedrørende medmenneskelig ledelse i Wales. Sidst på dagen var der fokus på erfaringsudveksling imellem Danmark og Wales. Her deltog udvalget i en rundbordssamtale, hvor danske og walisiske erfaringer blev delt og drøftet.
Dag 2 – Besøg på University Hospital of Wales
På dag 2 var udvalget på besøg på University Hospital of Wales. Hospitalet er en del af Cardiff and Vale University Health Board og har ca. 16.000 ansatte. Ved besøget fik udvalget mulighed for at høre om ’People and Culture Plan’, som er en strategi og handleplan, der blev vedtaget i 2022 og løber til 2025 (bilag 3). Udvalget skulle høre, hvordan hospitalet konkret arbejder med medmenneskelig ledelse.
I løbet af dagen var der arrangeret en ’bazar’, hvor udvalget fik mulighed for at tale med en lang række medarbejdere og ledere om, hvordan de oplever arbejdet med medmenneskelig ledelse i deres hverdag, hvordan de arbejder med rekruttering, arbejdsmiljø innovation og velfærdsteknologi.
Dagen sluttede af med en dialog om fælles reflektion over besøget, herunder blev værterne inviteret til Region Hovedstaden for fortsat at lære af hinanden og styrke samarbejdet på tværs af de to organisationer.
Der er vedlagt en detaljeret beskrivelse af det faglige program i bilag 2.
Læringspunkter og opfølgning
Desuden blev der efter opfølgningssagen på studieturen den 25. april 2024 stillet forslag i budgetprocessen for budget 2025-2029 om etablering af et samarbejde på tværs af Wales og Danmark om medmenneskelig ledelse, lederudvikling, kultur og uddannelse.
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer
Afbud
Administration
Administrationen var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Regnskab
Den samlede udgift til studieturen beløber sig til 157.076 kr., hvilket er i overensstemmelse med det godkendte budget på 185.000 kr.
Mindreforbruget skyldes afbud fra to udvalgsmedlemmer samt at udgifter til forplejning primært var afholdt af værterne.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler forretningsudvalget at regionsrådet godkender regnskabet og det faglige indhold fra fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets studieture til Cardiff i Wales.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 20. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Kirstine Vestergård Nielsen/ Jon Rantzau Harne
24027642
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt, idet formanden bemyndiges til at modtage navnet efter mødet.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Anne Overlund Sørensen (F) ønsker at holde orlov som lægmedlem af Videnskabsetisk Komité F for Region Hovedstaden grundet barsel i perioden november 2024 til november 2025.
Partiet Socialistisk Folkeparti skal udpeget en stedfortræder i perioden, til godkendelse af regionsrådet, at den ledige plads besættes af et medlem indstillet af den samme partiliste, som Anne Overlund Sørensen (F).
Formanden bemyndiges til at udpege en stedfortræder ud fra de indstillet medlemmer fra samme partiliste.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlev udtræder/holder orlov i valgperiodensløb, udpeget et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Socialistisk Folkeparti, der skal indstille medlemmer til den ledigblevne plads.
Socialistisk Folkeparti skal indstiller et partimelem (F) til den ledig blevne plads i De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, komité F.
Socialistisk Folkeparti skal indstiller et partimedlem (F) som ny medlem i orlovsperioden i De Visdenskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, komité F.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges et nyt medlem af Videnskabsetisk Komité F for Region Hovedstaden i orlovsperioden.
Udpegningen offentliggøres på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 27. august 2024.
Marie Kruse/Anja Jørgensen
23005803
Kirsten Nymann, Næstformand i foreningen ”Nej til ring 5” stillede spørgsmål under spørgetiden med afsæt i sag nr. 2 ”Medlemsforslag fra SF - Socialistisk Folkeparti om afklaring af anvendelse af arealreservationen til transportkorridoren i Ring 5”.
Spørgsmål blev behandlet under sag 2 - ”Medlemsforslag fra SF - Socialistisk Folkeparti om afklaring af anvendelse af arealreservationen til transportkorridoren i Ring 5”.
23057822
Administrationen indstiller til regionsrådet,
Det følger af kommunestyrelseslovens § 8, stk. 5, jf. regionslovens § 10, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning i en sag, der ikke kan udsættes, selvom dagsordenen og det fornødne materiale ikke er udsendt senest 4 hverdage inden regionsrådsmødet. Administrationen vurderer, at Regionsrådet vil kunne træffe beslutning i denne sag, selvom den er udsendt senere end 4 hverdage inden regionsrådsmødet, forudsat at regionsrådet vurderer, at der senest ved afstemningen foreligger en tilstrækkelig begrundelse fra det udtrædende udvalgsmedlem for, at udtræden ikke kan afvente næstkommende regionsrådsmøde.
Regionsrådets beslutning den 27. august 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Lars Carstensen (C) og Gert Jensen (V).
Regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt (C) har oplyst, at han under henvisning til øget arbejdspres ønsker sig fritaget for sin udvalgspost i Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Regionsrådet skal tage stilling til om Christoffer Buster Reinhardt (C) kan udtræde af udvalget.
Uagtet at valg til udvalgene har virkning for hele regionsrådets funktionsperiode, antages det, at regionsrådet ved en flertalsbeslutning kan godkende, at et regionsrådsmedlem efter regionsrådsmedlemmets egen anmodning kan fritages for sit udvalgshverv, når der er rimelig grund dertil. Godkender regionsrådet, at et udvalgsmedlems udtræder af udvalget, udpeger den valggruppe, der har udpeget det udtrædende medlem, et nyt udvalgsmedlem for resten af funktionsperioden. Det følger af kommunestyrrelseslovens § 28, stk. 1, der også gælder for regionerne.
Da der i indeværende valgperiode kun er én valggruppe, og Regionsrådet ved det konstituerende nøde den 7. december 2021 har besluttet, at en ledig plads - hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb - besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte, udpeges det nye udvalgsmedlem af det parti, som det udtrædende udvalgsmedlem var partimedlem af ved udpegningen. Derfor er det, Det Konservative Folkeparti, der indstiller medlemmer til besættelse af de ledige poster.
Det Konservative Folkeparti indstiller Jacob Rosenberg (C) som nyt medlem af Udvalget for det nære og sammenghængende sundhedsvæsen.
Med denne sag udpeget Jacob Rosenberg (C) som medlem af Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Administrationen opdaterer hjemmesiden med en oversigt over udvalgets medlemmer.
Sagen forelægges regionsrådet den 27. august 2024.
Marie Kruse/Anja Jørgensen
22010062