Bilag 1: Bilag 1 - Rapport vedr. Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrienForretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Dagsordenen var godkendt.
Der var modtaget afbud fra Karin Friis Bach (B) og Jesper Hammer (ufp).
Tormod Olsen (Ø) ankom kl. kl. 10:25 og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Carsten Scheibye (V) forlod mødet kl. 11:42.
Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 13:16.
Mødet sluttede kl. 14:15.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen er fra 2014 og frem til nu i 2024 mere end fordoblet. Antallet af henvisninger i første halvår af 2024 er 3.373 patienter. Til sammenligning var antallet af henvisninger for 3.076 patienter for hele 2014.
Den kraftige stigning i antal henvisninger akkumulerer, så antallet af patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien vokser år for år. I 2023 var der knap 15.000 ambulante forløb. Efter kritik fra Rigsrevisionen har Region Hovedstadens Psykiatri skiftet registreringspraksis, så patienterne nu registreres færdig udredt langt senere i forløbet end tidligere. Samlet set betyder det, at børne- og ungdomspsykiatrien i 2024 har haft et betydeligt fald i overholdelsen af udredningsretten. Den seneste måned (ugerne 35-38) er det i gennemsnit kun 10% af patienterne der oplevede, at, at deres udredningsret blev overholdt.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som ser på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Udvalget arbejder med forskellige modeller, der i højere grad skal følge den kliniske praksis for udredning og behandling, der er i psykiatrien. Patientrettighederne er på nuværende tidspunkt, at der er 30 dage til udredning og 30 dage til behandling. Modellerne lægger op til at samle udredning og behandling under én patientrettighed og en frist på 60 dage. Dette øger fleksibiliteten, men der vil fortsat være kapacitetsudfordringer, som der skal arbejdes med sideløbende.
Social- og psykiatriudvalget godkendte på udvalgsmødet den 26. april 2023 rapporten om Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien inkl. kataloget med ni indsatser til robustgørelse og fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Indsatserne skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Der vil løbende kunne komme nye og flere forslag til indsatser, der politisk skal tages stilling til finansiering af, hvis det kræver tilførsel af midler samt evt. prioriteres. Rapporten indgår som et vigtigt element i arbejdet med den regionale psykiatriplan, hvor der også er fokus på børne- og ungdomspsykiatrien. Rapporten er vedlagt som bilag 1.
På mødet i social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024 blev der givet en første status på de igangsatte indsatser fra rapporten om Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien. Udvalget efterspurgte en nærmere redegørelse for de konkrete resultater af arbejdet med indsatserne.
På mødet i social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024 holdt Hallur Gilstón Thorsteinsson, centerchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center oplæg.
På indeværende møde i forretningsudvalget den 8. oktober 2024 holder Eva Zeuthen Bentsen, hospitalsdirektør i Region Hovedstadens Psykiatri sammen med Ida Hagemann, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri oplæg. I oplægget præsenteres, hvad der konkret allerede har været arbejdet med, og hvilke nye indsatser, der planlægges igangsat. Eva Zeuthen Bentsen og Ida Hageman vil desuden orientere forretningsudvalget om anbefalingerne fra den taskforce, der inden sommerferien blev nedsat af direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri. Som opfølgning på anbefalingerne forventer Region Hovedstadens Psykiatri at arbejde videre med optimering af bookingprocesserne, med ensretning af behandlingsforløbene, med ændring af visitationen til børne- og ungdomspsykiatrien samt med, at patienter og pårørende i højere grad får indflydelse på planlægningen af behandlingen gennem bl.a. digitale løsninger. Ligeledes vil forretningsudvalget blive orienteret om, hvornår arbejdet med indsatserne og anbefalingerne forventes at have indflydelse på længden af udredningsforløbene i børne- og ungdomspsykiatrien. Social- og Psykiatriudvalget orienteres om anbefalingerne fra taskforcen på det kommende møde den 21. oktober 2024.
Organisering af arbejdet med indsatserne
Der er nedsat en styregruppe for indsatserne forankret på direktørniveau i både Region Hovedstadens Psykiatri og i Center for Sundhed. På styregruppemøderne gennemgås og drøftes projektbeskrivelserne inkl. tidsplan for de enkelte indsatser. Derudover drøftes også behov for igangsættelse af flere og nye indsatser. Under indsats 1 er der ydermere nedsat en arbejdsgruppe, som afrapporterer til styregruppen.
Vedlagte bilag 2 indeholder en beskrivelse af de forventede effekter af de igangsatte og kommende indsatser fra rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien.
Status på igangsatte indsatser
Nedenfor følger en kort status for de fire indsatser fra rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien, som blev igangsat andet halvår af 2023.
Indsats 1 - Udviklingsarbejde og nytænkning
Indsatsen har til formål at identificere nye forslag og idéer til, hvordan ressourcerne i børne- og ungdomspsykiatrien anvendes bedst muligt, så overholdelse af udredningsretten forbedres og familierne får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den. Denne indsats er på nuværende tidspunkt omsat til nedenstående tre projekter.
1) Workshop for medarbejdere: I sommeren 2023 afholdt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center en workshop for 50 medarbejdere mhp. at få ideer til, hvordan kapaciteten i ambulatorier kan øges, så flere patienter kan få hurtig udredning og behandling. På workshoppen blev idéerne primært fokuseret på at optimere arbejdsgangene ved fx bedre onboarding, lette dokumentationsarbejdet og udvide online psykoedukationstilbud. Dette er under implementering, blandt andet gennem forbedret dokumentationsindsats med udvikling af standarder for forskellige dokumenttyper. Desuden udvides onboardingprocessen fra 6 måneder til 1 år, med øget fokus på grundig oplæring og medarbejdertrivsel. Erfaringsmæssigt giver en god on-boarding en stærkere tilknytning til arbejdspladsen, og dermed mere erfarne medarbejdere der understøtter mere effektive patientforløb. Børne- og ungdomspsykiatriens medarbejderomsætning er væsentlig forbedret det seneste år; f.eks. er medarbejderomsætningen blandt nyansatte reduceret fra 23,5% til 18,1%.
2) Brugerinddragelse: For at sikre en bred inddragelse af brugerne, blev der udsendt et spørgeskema til patienter og pårørende, hvor mere end 300 brugere kom med ønsker og ideer til fremtidens børne- og ungdomspsykiatri. På baggrund af disse svar blev 10 brugere inviteret til en workshop, hvor forslag fra spørgeskemaet blev kvalificeret i samarbejde med udvalgte medarbejdere. Brugerne har et udbredt ønske om mere støtte, herunder bedre mulighed for ambulant behandling i eget hjem, mere støtte til forældrene og en indsats for at nedbringe aflysninger i børne- og ungdomspsykiatrien.
3) Intern taskforce: Region Hovedstadens Psykiatri har i maj 2024 nedsat en taskforce, der skal udfordre de nuværende arbejdsgange på baggrund af en kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på at komme med kvalificerede løsningsforslag, der kan bidrage til en overholdelse af udredningsretten. Taskforcen består af medlemmer fra Region Hovedstadens Psykiatri, Center for Økonomi og Center for Sundhed og arbejdet faciliteres af en ekstern konsulent. Taskforcen har en styregruppe for arbejdet under ledelse af direktionen fra Region Hovedstadens Psykiatri. Arbejdet er netop færdiggjort og anbefalinger til indsatser vil blive præsenteret for forretningsudvalget på mødet.
I indsatsen indgår endvidere udarbejdelse af en analyse af henvisningspresset, som forelægges sundhedsklynge byen i efteråret 2024.
Indsats 3 - Opgaveflytning
Formålet med indsatsen er at frigive flere behandlerressourcer til gavn for patienterne og mindske flaskehalse hos specialfunktionerne ved at nogle opgaver organiseres anderledes. Konkret arbejdes der med indsatsen i følgende tre spor:
1) Administrative opgaver flyttes fra behandlere til sekretærer
2) Udrednings- og behandlingsopgaver varetages af flere faggrupper
3) Specialister løser opgaver på tværs af afsnit.
Projektet er implementeret ultimo 2024.
Indsats 7 - Styrket samarbejde mellem region og kommune
Regionen vil i samarbejde med kommunerne og almenpraksis identificerer de største udfordringer i samarbejdet og afdække henvisningspraksis. På baggrund af indsatsen kan der igangsættes indsatser, som også bidrager til at optimere udnyttelsen af kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien. Gennem et stærkere samarbejde mellem region og kommuner vil det i højere grad kunne sikres, at flere børn og unge, kan hjælpes tidligere af et behandlingstilbud i kommunalt regi. Som del af Udmøntningsaftalen skal kommunerne allerede i år have igangsat et lettilgængeligt behandlingstilbud, som skal være fuldt implementeret ved udgangen af 2025.
Denne indsats indebærer en afdækning af henvisningspraksis, tilbud og muligheder for styrket samarbejde for at skabe sammenhængende og koordinerede forløb samt aftaler om den rette indsats for børn og unge på de forskellige behandlingsniveauer. Arbejdet er i gang og er godt modtaget af relevante tværsektorielle samarbejdspartnere. Indsatsen er blevet drøftet på møder i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe i både 2023 og 2024. Styregruppen består af repræsentanter fra kommuner, regioner, Praktiserende Lægers Organisation samt Patientinddragelsesudvalget. Anne Skriver fra Region Hovedstaden er formand for styregruppen som har det overordnede administrative ansvar for at sikre de politiske målsætninger i sundhedsaftalen. Der er opbakning til indsatsen fra styregruppen. Der er udarbejdet et kommissorium, som er godkendt af Tværsektoriel Strategisk Styregruppe den 7. juni 2024, og der er planlagt to workshops i efteråret.
Indsats 9 - Forskning og evidens
Der udføres en dybdegående registeranalyse af mulige årsager til, at børn og unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. Professor Søren Dalsgaard, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og professor Michael Benros, Psykiatrisk Center København, er ansvarlige for projektet. Analysen, der forventes færdig ultimo 2025, omfatter nedenstående fire faser:
1) Videnskabelig litteraturgennemgang af udviklingen i forekomsten af psykiatriske tilstande hos børn og unge
2) Deskriptiv undersøgelse af de specifikke tidsmæssige ændringer i antallet af henvisninger til børne- og ungepsykiatrien
3) Registeranalyse af mulige årsager til stigningen i antal henviste børn og unge til psykiatrien
4) Identifikation af enkelte udvalgte forebyggende tiltag
Formålet med projektet er at indhente viden, som kan bruges til at målrette fremtidige indsatser med forebyggende sigte.
Igangsættelse af yderligere tre indsatser
Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 21. maj 2024 præsenteret for forslag til, hvilke yderligere indsatser fra rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien, som administrationen anbefaler igangsættes. Arbejdet med de tre indsatser påbegyndes i august 2024 og præsenteres nedenfor.
Indsats 2 - En udvidelse af den intensive ambulante kapacitet i form af FACT-behandling
F-ACT er ’fleksibel udgående og opsøgende behandling i patientens nærmiljø’. F-ACT tilbydes, når et forløb kræver flere ressourcer end vanligt, fx hvis den unge pga. af sin tilstand har isoleret sig over længere tid og ikke kan give fremmøde, har høj selvmordsrisiko, kompliceret samarbejde med forældre/kommune e.l. F-ACT for unge er dermed et tilbud til en mindre andel af de unge, og kun frem til den unge igen kan følge det vanlige forløb.
F-ACT er blevet afprøvet for en lille del af unge-målgruppen siden 2021 på tre psykiatriske ambulatorier for unge (14-17 år) i Region Hovedstadens Psykiatri. Det foreslås at udvide tilbuddet, så flere unge i målgruppen kan få gavn af tilbuddet.
Indsatsen med styrkelse af F-ACT for unge vil blive igangsat i efteråret 2024 og har følgende fokuspunkter:
1) Mere udgående og intensiv behandling til flere unge patienter
2) Kompetenceudvikling af medarbejdere ift. unge med høj selvmordsrisiko
3) Tid til at behandlere kan indgå i implementeringsunderstøttende aktiviteter og bruge erfaringer på tværs af de tre ambulatorier til en mere ensartet model af F-ACT for unge ved udarbejdelse og implementering af fælles patientforløbsbeskrivelser.
Projektbeskrivelse inkl. tidsplanen og resultater af arbejdet vil blive udarbejdet i efteråret. Der er afsat 9,4 mio. kr., som vil blive udmøntet, når en samlet model for F-ACT er klar i løbet af efteråret 2024.
Indsats 5 - Udarbejdelse af digitaliseringsstrategi for børne- og ungdomspsykiatrien
Formålet med indsatsen er at udvikle patientforløb og øge udrednings- og behandlingskapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien gennem øget digitalisering og anden teknologi.
Region Hovedstadens Psykiatri og Center for IT og Medicoteknologi udarbejder sammen en strategi og handlingsplan for at indfri potentialerne ved øget digitalisering. Strategien skal udvikles i tæt samarbejde med relevante aktører, herunder børne- og ungdomspsykiatriens forskningsenhed, og øvrige regioner. Indsatsen skal omfatte en implementeringsplan og afdækning af budgetbehov med inddragelse af erfaringer fra andre regioner.
Region Hovedstadens Psykiatri er desuden en del af det store regionale projekt "Fremtidens ambulatorier", hvor et fokus er, at en del af behandlingen skal foregå i patientens hjem ved hjælp af digitale løsninger.
Indsats 6 - Opnormering af døgninstitutionsteam
Døgninstitutionsteamet blev etableret i 2021 med henblik på at skabe stabile og sammenhængende forløb for unge, der er anbragt på en døgninstitution, og som har behov for psykiatrisk behandling. Teamet varetager den ambulante behandling af 56 unge i eget miljø, bosat på en af fem døgninstitutioner: Dyssegård, Jacob Michaelsens Minde, Nødebogård, Nødebogård i Bagsværd og Ungehuset Emdrup. Mens døgninstitutionerne i perioden har opnormeret med ca. 20 pladser (50 % flere pladser), hvoraf seks er sikret, er døgninstitutionsteamet ikke opnormeret og har derfor måttet nedskalere deres tilbud.
Indsatsen med styrkelse af døgninstitutionsteam vil blive igangsat i efteråret 2024 og består af:
1) Genindføre den oprindelige kvalitet i Døgninstitutionsteamets tilbud
2) Styrke kvaliteten af tilbuddet yderligere
3) Udvide antallet af døgninstitutioner Døgninstitutionsteamet betjener med yderligere 2 døgninstitutioner
Der pågår rekruttering af medarbejdere til udvidelsen af teamet, derudover er der et undersøgende arbejde i gang med at finde ud af, hvilke institutioner der fremadrettet skal inkluderes i tilbuddet.
Projektbeskrivelse inkl. tidsplanen og resultater vil blive udarbejdet i efteråret. Der er afsat 4,84 mio. kr. (tilsvarende 5,5 nye årsværk) til at understøtte to nye institutioner.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil status på igangsatte og nye indsatser i rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien være drøftet.
Prognosen for udvikling i antallet af henvisninger og kapacitetsbehov er baseret på den historiske stigningstakst, hvorfor der er en risiko for, at den faktiske udvikling afviger fra prognosen. For at afbøde denne risiko laves løbende monitorering på prognosen. Hvis behovet for kapacitetsøgning på sigt stiger mere end forudsat i børne- og ungdomspsykiatrien, er der risiko for, at finansieringen til en yderligere kapacitetsforøgelse ikke fuldt ud vil kunne dækkes af regionens forventede tilførsel af midler fra 10-årsplanen. Børne- og ungdomspsykiatrien er udfordret i forhold til fastholdelse og rekruttering. Kapacitetsudvidelse forudsætter, at det lykkes at fastholde og rekruttere medarbejdere og ledere, og at der er den nødvendige organisatoriske kapacitet til at modtage nye medarbejdere.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Mette Thøgersen Grønkjær
24043743
Bilag 1: Bilag 1 - Rapport vedr. Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien
Social- og psykiatriudvalget indstiller at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Socialdemokratiet fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 1):
"Socialdemokratiet foreslår, at tilføje et 2. indstillingspunkt således:
2. at social- og psykiatriudvalget på det førstkommende møde træffer beslutningen om, hvordan de vil anbefale budgetforligskredsen for 2024 at anvende de 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. i 2025 fra budgetaftalen for 2024, som af sikkerhedshensyn ikke kan anvendes til patient- og pårørendestøtter i akutmodtagelserne."
Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet til afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (3), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 13.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet var hermed anbefalet.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 2):
"Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslår, at erstatte indstillingspunktet med følgende to indstillingspunkter:
Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten faldt bort.
Forretningsudvalget anbefalede sagens oprindelige indstilling.
Karin Friis Bach (B) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 1. oktober 2024:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler::
Jesper Hammer (ufp) fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1:
Formanden satte Jesper Hammers ændringsforslag til indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), V (1), Ø (2) og Jesper Hammer (ufp), i alt 8.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: F (1), i alt 1.
I alt 9.
Jesper Hammers ændringsforslag til indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Formanden satte herefter indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Imod stemte: A (2), C (2), V (1) og Jesper Hammer (ufp), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Administrationens indstillingspunkt 2 var herefter bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende protokolbemærkning: ”SF og Enhedslisten ville gerne have haft pengene ud og arbejde til gavn for patienter og pårørende og finder at denne brobygning til civilsamfundet er i forlængelse med det oprindelige forslag”.
Stinus Lindgreen (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling
Med budgetaftalen for 2024 blev det besluttet at afprøve en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser i samarbejde med en frivillig organisation. På møde i social- og psykiatriudvalget d. 25. juni blev udvalget forelagt materiale med henblik på valg af samarbejdsorganisation. Materialet var udarbejdet af Region Hovedstadens Psykiatri på baggrund af dialog med de relevante frivillige organisationer: SIND, Bedre Psykiatri, Røde Kors og Håb i Psykiatrien. Udvalget valgte at udskyde sagen, idet man ønskede en uddybning vedrørende proces og kriterier, samt indsigt i materialet sendt til og fra organisationerne.
Efter mødet i udvalget har Region Hovedstadens Psykiatri vurderet, at afprøvningen af modellen for frivillige patient- og pårørendestøtter bør genovervejes, ud fra overvejelser af, om det er muligt at etablere patient- og pårørendestøtter samtidigt med at der igangsættes omfattende initiativer for at styrke sikkerhed og tryghed i akutmodtagelserne. Det foreslås, at beslutningen i første omgang udsættes til handleplanen for sikkerhed og tryghed er implementeret, og at der i 2026 foretages en ny vurdering af muligheden for at etablere modellen for patient- og pårørendestøtter.
På den baggrund forelægges der med denne sag forslag om omprioritering af midlerne afsat til patient- og pårørendestøtter i 2024-2026, samt forslag om udskydelse af projektet med patient- og pårørendestøtter til efter en ny vurdering i 2026, med mulighed for at opstarte projektet i 2027.
Med budgetaftalen for 2024 blev der afsat 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. fra 2025 og frem til afprøvning af en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser. Formålet med de frivillige patient- og pårørendestøtters tilstedeværelse er at skabe ro og tryghed for de patienter og pårørende, som opsøger akutmodtagelsen, indtil de fagprofessionelle tager over.
Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat det indledende arbejde for at indgå et samarbejde med en frivillig organisation om afprøvningen af modellen med patient- og pårørendestøtter. Social- og psykiatriudvalget blev på møde d. 25. juni forelagt materiale om dette arbejde. Efter mødet har Region Hovedstadens Psykiatri vurderet at igangsættelse af afprøvningen på nuværende tidspunkt bør genovervejes og udskydes i henhold til arbejdet med at igangsætte initiativer fra handleplanen "En sikker og tryg psykiatri i Region Hovedstaden".
Fokus på sikkerhed i psykiatrien
Regionsrådet godkendte i marts 2024 en flerårig handleplan, der skal styrke indsatsen for en sikker og tryg i psykiatri. Styrkelse af sikkerheden i akutmodtagelserne indebærer en række nye opgaver og arbejdsgange, som vil medføre et yderligere arbejdspres på akutmodtagelserne. Arbejdet med implementeringen af initiativerne fra handleplanen vil i høj grad trække på akutmodtagelsernes ressourcer.
Med det styrkede fokus på sikkerheden i psykiatrien har Region Hovedstadens Psykiatri haft behov for at genoverveje vurderingen af, om det er muligt, at centrene påtager sig opgaven med at etablere patient- og pårørendestøtter, samtidigt med at der igangsættes omfattende initiativer for at styrke sikkerheden og trygheden i akutmodtagelserne.
De frivillige patient- og pårørendestøtter udfører deres opgaver helt i front i modtagelserne. Det er her, hvor patienternes situation endnu er uafklaret, og hvor der kan være usikkerhed om sikkerhedssituationen. Nu hvor der sættes ekstra fokus på at styrke sikkerhedssituationen i psykiatrien, er det vanskeligt at skulle introducere en ny frivilliggruppe i akutmodtagelserne, hvor en stor del af sikkerhedsarbejdet pågår.
Derfor foreslås en midlertidig omprioritering af midlerne til initiativet.
Styrket ambulant samarbejde med civilsamfund
Det er administrationens indstilling, at midlerne, der er afsat til patient- og pårørendestøtter, i 2024-2026 omprioriteres til at styrke F-ACT ambulatoriers samarbejde med frivillige og civilsamfund. F-ACT er en ambulant behandlingsmodel for patienter med svær psykisk sygdom. Vigtigheden af civilsamfundets rolle for patientens recoveryproces er veldokumenteret, og det er relevant at afprøve en model for at styrke mulighederne for i F-ACT at understøtte patienternes kontakt og netværk til lokale frivillige og civilsamfund.
F-ACT-modellen rummer allerede fokus på patientens sociale domæne, herunder at skabe fællesskaber og forebygge ensomhed og at skabe et klart sigte på at opnå patientens mål i forhold til arbejde og fritid. Region Hovedstadens Psykiatri ønsker derfor på forsøgsbasis at ansætte civilsamfundskonsulenter i 2 udvalgte ambulatorier, til at støtte patienter med at skabe kontakt til lokale civile aktører.
Civilsamfundskonsulenterne skal have erfaring med civile aktørers mangfoldighed og dermed store forskellighed i afsæt, ressourcer, kompetencer mv. Civilsamfundskonsulenterne ansættes hos Region Hovedstadens Psykiatri og deres arbejde vil bestå i at skabe kontakt mellem alle de forskellige civilsamfundsorganisationer og patienterne. De er således ikke tilknyttet én civilsamfundsorganisation. Civilsamfundskonsulenterne skal også skabe overblik over og etablere samarbejde med lokale klubtilbud, foreningsliv, familie netværk og organisationer, som tilbyder betydningsfulde aktiviteter og fællesskaber.
Der er afsat 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. fra 2025 og frem til patient- og pårørendestøtter i akutmodtagelserne. Ved en midlertidig omprioritering af midlerne til at styrke civilsamfundsindsatsen i to F-ACT- ambulatorier kan der ansættes 2 civilsamfundskonsulenter med brugerbaggrund til at arbejde fuld tid med civilsamfundsfokus. Det foreslås, at modellen afprøves over en 2-årig periode i 2025 og 2026, hvorefter modellen evalueres.
Udskydelse af projektet og omprioritering af midler
Det foreslås at afprøvningen af tilbuddet om frivillige patient- og pårørendestøtter udskydes til, at der i 2026, når flere af elementerne i handleplanen for sikkerhed og tryghed er implementeret, er lavet en vurdering af mulighederne for at etablere ordningen og akutmodtagelserne har ressourcer til at tage imod en ny faggruppe. Ordningen vil kunne etableres efter udløbet af de midlertidige kontrakter med de to civilsamfundskonsulenter ophører, og midlerne igen frigives til projektet i 2027.
Såfremt indstillingen om den midlertidige omprioritering tiltrædes, vil Region Hovedstadens Psykiatri i 2024 igangsætte arbejdet med ansættelse af to civilsamfundskonsulenter, samt i 2026 lave en ny vurdering af mulighederne for opstart af afprøvningen af patient- og pårørendestøtter. I vurderingen vil ansættelsen af civilsamfundskonsulenter ligeledes evalueres. Social- og Psykiatriudvalget vil blive forelagt den nye vurdering og evaluering i 2026.
Såfremt indstilling tiltrædes udskydes etablering af ordningen med patient- og pårørendestøtter til at der i 2026 er lavet et vurdering af mulighederne for at igangsætte initiativet. Såfremt udskydelsen besluttes vil de afsatte 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. i 2025 og 2026 omprioriteres til ansættelse af civilsamfundskonsulenter i forbindelse med F-ACT modellen.
Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser forbundet med sagen. I budgetaftalen for 2024 har Region Hovedstadens Psykiatri fået tildelt 1 mio. kr. for 2024 og 0,7 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til afprøvning af en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser. Såfremt udskydelse af etableringen af ordningen med patient- og pårørendestøtter godkendes, omprioriteres disse midler midlertidigt i 2024, 2025 og 2026 til ansættelse af civilsamfundskonsulenter i forbindelse med F-ACT. Midlerne kan fra 2027 igen anvendes til etablering af model for frivillige patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 1. oktober 2024, forretningsudvalget d. 8. oktober 2024 og regionsrådet d. 22. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Ida Kronbak Veileborg
24031236
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er flere patienter i kategorien ”overholdelse af udredningsretten” end kategorien ”udredt inden for 30 dage”, da overholdelse af udredningsretten også medtager de patienter, der færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Regionsrådet har den 10. september 2024 fået en aktuel orientering om den nationale monitorering af udredningsret og ventetid til behandling for 2. kvartal 2024. Af data fremgår, at Region Hovedstaden i 2. kvartal har en højere overholdelse af udredningsretten i både somatikken og voksenpsykiatrien sammenlignet med landsgennemsnittet. Region Hovedstaden har i børne- og ungdomspsykiatrien en lavere overholdelse end landsgennemsnittet, men pga. implementeringen af den nye registreringsprasis er der en usikkerhedsfaktor i sammenligningen på tværs af regionerne. Der henvises til bilag 1 for de præcise tal for udredningsretten 2. kvartal 2024.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra marts 2024 til og med august 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Det skal derudover bemærkes, at tallene er påvirket af sommerferieperioden, som i 2024 ligger senere end i foregående år. Af vedlagte bilag 3 fremgår data for overholdelse af udredningsretten fra juni 2022 til august 2024.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med de politiske mål er som følgende:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i august kommenteres nedenfor. Der skal tages forbehold for, at juli- og august-tal er påvirket af sommerferieperioden, hvorfor data ikke er sammenlignelige med resten af året.
Somatik
I august blev udredningsretten overholdt for 82 % af patienterne i somatikken, og 53 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Voksenpsykiatri
I august blev udredningsretten overholdt for 99 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 89 % blev udredt inden for 30 dage.
Børne- og ungdomspsykiatri
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet.
I august 2024 var udredningsretten overholdt for 9 % af patienterne, og 7 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien, indført den 18. december 2023, har medført et fald i overholdelsen af udredningsretten. Faldet ses senere i data, da udredningsforløb først registreres ved afslutning. Den nye registreringspraksis påvirker dog ikke det kliniske arbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som ser på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Udvalget arbejder med forskellige modeller, der i højere grad skal følge den kliniske praksis for udredning og behandling, der er i psykiatrien. Der afholdes et forventeligt sidste udvalgsmøde i september 2024 med henblik på drøftelse af modelforslagene.
Region Hovedstaden har i april 2024 nedsat en taskforce, der på baggrund af en kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden skal komme med kvalificerede løsningsforslag til, hvordan udredningsretten kan overholdes. Taskforcen afrapporterer ultimo september 2024, og til nærværende møde i Forretningsudvalget 8. oktober vil psykiatridirektør, Eva Zeuthen Bentsen, præsentere konklusionerne fra taskforcens arbejde.
En patient har ret til behandling på privathospital gennem det udvidede frie sygehusvalg (DUF), hvis udredningsretten på 30 dage ikke kan overholdes. Der er nu indgået aftale med Carelink under DUF. Dertil har Region Hovedstaden aftale med Privathospital Hejmdal.
Der arbejdes på tværs af regionerne med at ensarte registreringspraksis.
Tilførsel af ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien
Region Hovedstaden har i 2024 fået 138 mio. kr. i alt til følgende to aftaler: "10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om bedre psykiatri" (2023). Derudover udmøntes på landsplan 56 mio. kr. i 2024 og 72 mio. kr. årligt fra 2025 til forebyggelse af selvmord. Region Hovedstadens andel af de afsatte midler forventes at udgøre hhv. 16,3 mio. kr. i 2024 og 21,8 mio. kr. fra 2025.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
22064946
Bilag 2: Bilag 2: Datapakke til FU opdateret pr. september
Bilag 3: Bilag 3: Udvikling i antal henvisninger i BUC Region H fra januar 2021 til august 2024
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Da der er tale om standardforløb, vil der være mange forløb som afviger fra standarden pga. fx kompleksitet, individuelle forhold mv. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Som det fremgår af tabel 1 blev 76 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne i juli 2024 , mens målopfyldelsen for august 2024 var 72 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for marts - august 2024
Det bemærkes, at målopfyldelsen på brystkræftområdet har været lav fra april til august 2024, og grundet det store antal patienter i brystkræftpakken er det med til at trække den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne ned. Målopfyldelsen for brystkræftpakken i juli 2024 var på 56 %, mens målopfyldelsen for august 2024 var på 50 %. Det fremgår af tabel 2, at den samlede målopfyldelse på kræftpakkerne excl. brystkræftpakken var på 80 % i juli 2024, og målopfyldelsen excl. brystkræft for august 2024 var 78 %.
Tabel 2: Målopfyldelse for kræftpakkerne excl. brystkræftpakken for marts - august 2024
Maksimale ventetider på kræftområdet
Rigsrevisionen offentliggjorde deres beretning om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter den 15. april 2024. På baggrund af Rigsrevisionens beretning har Region Hovedstaden lavet yderligere tiltag for at følge de maksimale ventetider. Ledelsen i regionen, politisk og administrativt har løbende fulgt særligt forløbstiderne i kræftpakkerne, og dette er nu suppleret med månedlige data for forløb omfattet af de maksimale ventetider.
Beskrivelse af maksimale ventetider for marts til august 2024
I tabel 3 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden marts til august 2024 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale venterider er overskrevet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid. De forløb, hvor tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men hvor patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid (og hvor bekendtgørelsen dermed er overholdt), kan være udtryk for kapacitetsudfordringer. Hvis andelen er lav, skyldes det ofte uforudsete ting, som eksempelvis sygdom blandt det sundhedsfaglige personale, registreringsfejl og lignende. Hvis andelen er høj, kan det det skyldes mere systematiske kapacitetsudfordringer.
Tabel 3 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er overholdt) for august måned:
Derudover var der i august måned 3 (0,1 pct.) udredningsforløb og 2 (0,2 pct.) behandlingsforløb, hvor bekendtgørelsen for de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 3: Oversigt over maksimale ventetider for marts til august 2024 (antal og pct.)
I tabel 4 er en oversigt over maksimale ventetider for brystkræft i perioden marts til august 2024 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Tabel 4 viser følgende vedr. antal og procentdel af brystkræftforløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er overholdt) for august måned:
Tabel 4: Oversigt over maksimale ventetider for brystkræft fra marts til august 2024 (antal og pct.)
Gennemgang af patientforløb, som i første og anden kvartal 2024 ligger i kategori "Pt. informeret og accepterer"
I lyset af Rigsrevisionens kritik i forhold til manglende dokumentation, er der igangsat en journalaudit af de patientjournaler, hvor det er registreret, at patienterne er informeret og har accepteret en tid efter tidsfristen. Hospitalerne har gennemført audit af patientjournaler fra 1.og 2. kvartal 2024.
I gennemgangen er der taget stilling til, om det er den korrekte forsinkelsesårsag der er anvendt, samt om dokumentationen lever op til kravene for dokumentationspligten. Såfremt forsinkelsesårsagen har været forkert, er den rettet i Sundhedsplatformen, og det vil automatisk komme med i næste indberetning til staten.
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2024.
Charlotte Hosbond / Nicoline Mie Tesch
20024815
Bilag 1: Oversigt maksimale ventetider
Bilag 2: Målopfyldelse for kræftpakker
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B), Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 kvartalsvis fulgt status for afvikling af udskudt aktivitet grundet covid-19, sygeplejestrejken og manglende personale efter strejkens ophør. Fra januar 2024 ophørte opgørelsen af udskudt aktivitet og i stedet følges udvalgte indikatorer fra regeringens akutplan på sundhedsområdet.
I forbindelse med regeringens akutplan er der en målsætning om ’normalisering af ventetid’ realiseres i slutningen af 2024. Området følges tæt med monitorering af udrednings- og behandlingsforløb, herunder ventetid for patienterne.
Med denne sag gives en status på ventetid til kirurgisk behandling samt kirurgisk aktivitet på privathospitaler og regionens hospitaler.
Regeringen har med akutaftalen på sundhedsområdet udviklet en model til at følge, om regionerne kommer op på normalt produktionsniveau og får bragt ventelisterne ned. Forretningsudvalget følger udvalgte indikatorer fra den nationale monitorering, der har betydning for ventetid for planlagte operationer, frem til udgangen af 2024:
Den gennemgående tendens for 2024 er, at der ses et fald i ventetiderne, som i 2024 ligger under niveau for 2023 og 2022. Den kirurgiske aktivitet har generelt været høj i 2024, og der forventes at være endnu mere aktivitet på hospitalerne i resten af 2024, hvor hospitalerne afvikler meraktivitetsprojekter for midler udmøntet med akutpuljen og de yderligere midler Regionsrådet har afsat til ventelisteafvikling. Det samlede billede af udviklingen i indikatorerne i juni-august er præget af sommerferien, hvor der midlertidigt ses mindre aktivitet og kortere ventelister som følge heraf. I 2024 lå én af de mest hyppige uger for sommerferieafvikling i august, og der ses derfor en lavere aktivitet end tidligere år, hvor sommerferien primært har ligget i juli. Sommerperioden afspejler ikke det generelle billede af aktiviteten i 2024.
I akutplanen fastsatte regeringen en række målsætninger om at nå niveauet fra før covid-19. I Region Hovedstaden er vi allerede nået langt med målsætningerne og ser høj aktivitet og faldende ventetider. Herunder fremgår målsætningerne fra akutplanen, samt status herfor:
I de følgende afsnit ses status for opnåelse af de tre indikatorer for hhv. gennemsnitlig ventetid til kirurgisk, antal operationer offentligt og privat samt kirurgisk produktionsværdi, som forretningsudvalget følger løbende.
Kirurgisk aktivitet*
Offentlige operationer: Figuren nedenfor viser antallet af udførte operationer i regionen fra 2022-24. I 2024 er der i Region Hovedstaden udført 258.312 operationer i årets første otte måneder. Dette niveau svarer til en mindre stigning i forhold til antallet af operationer udført i 2023.
Sommeren påvirker antallet af udførte operationer i regionen, og særligt juli er en måned, som afviger fra aktivitetsniveauet i de resterende måneder i året. I 2024 har der også været sommerferieafvikling i første uge af august, modsat tidligere år, hvilket påvirker data fra denne måned. I de seneste tre måneder af 2024 (juni-august) er der set et mindre fald i antallet af operationer, sammenlignet med samme periode i 2023.
Det forventes, at antallet af offentlige operationer året ud vil ligge højt, da hospitalerne vil afvikle meraktivitetsprojekter for midlerne fra akutpuljen og de yderligere 90 mio. kr., som regionsrådet har afsat til ventelisteafvikling.
Kirurgisk aktivitet, Region Hovedstaden 2022-24 (antal udførte operationer)
*Data for kirurgisk aktivitet indeholder både patienter, der har fået egentlige operationer foretaget på en operationsgang og patienter, der har fået andre kirurgiske indgreb.
Private operationer: Figuren nedenfor viser antallet af udførte operationer på privathospitaler for regionen 2022-24. Antallet af udførte operationer på privathospitaler for regionen er de seneste tre måneder af 2024 (juni-august) faldet med ca. 1.300 operationer sammenlignet med samme periode i 2023. Det er inden for ortopædkirurgien og øjenområdet, at der bliver foretaget flest operationer på privathospitaler.
Antallet af operationer i det private er ligesom antallet af operationer i det offentlige påvirket af sommeren, hvor ferieafvikling giver lavere elektiv aktivitet, og særligt juli er en måned, som afviger fra aktivitetsniveauet i de resterende måneder i året. I 2024 har der også været sommerferieafvikling i første uge af august, modsat tidligere år, hvilket påvirker data fra denne måned.
Antallet af operationer i det private har de seneste år ligget historisk højt. Hvis man sammenligner niveauet for antallet af operationer på privathospitaler i 2024 med 2019, altså før covid-19, ligger niveuaet forsat væsentligt højere.
Kirurgisk aktivitet, privathospitaler for Region Hovedstaden 2022-24 (antal udførte operationer)
*Data for kirurgisk aktivitet indeholder både patienter, der har fået egentlige operationer foretaget på en operationsgang og patienter, der har fået andre kirurgiske indgreb.
Kirurgisk produktionsværdi
Figuren nedenfor viser regionens kirurgiske produktionsværdi på regionens offentlige hospitaler for 2022-24. Indikatoren viser, at produktionsværdien de seneste tre måneder af 2024 (juni-august) er faldet en lille smule med 3,71 % sammenlignet med samme periode i 2023, hvorimod den er steget en smule med 1,45 % siden samme periode i 2022. Sommeren påvirker den kirurgiske produktionsværdi pga. ferieafvikling særligt i juli. I 2024 har der også været sommerferieafvikling i første uge af august, modsat tidligere år, hvilket påvirker data fra denne måned.
Det nationale mål i regeringens akutplan er 3 % højere produktionsværdi (inkl. privat) i 2023 sammenlignet med 2022. Dette mål er opnået, da stigningen mellem 2022 og 2023 var på 3,2 %.
Kirurgisk produktionsværdi, Region Hovedstaden 2022-24 (DRG-værdi)
Ventetid til behandling
Kirurgisk behandling: Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling i dage. Den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling var i august 2024 57 dage. Det er et fald på 11 dage fra august 2023 og 23 dage august 2022. Gennemsnitligt for de seneste tre måneder (juni-august) er ventetiden på kirurgisk behandling 48 dage. Data fra disse måneder er påvirket af sommerferieafvikling, som giver lavere elektiv aktivitet. Ventetiden falder typisk i juli, ligesom i år, da patienternes ventetid først registreres, når de behandles, hvilket vil ske i de efterfølgende måneder.
Det forventes at ventetiden til operation året ud vil falde, da hospitalerne vil afvikle meraktivitetsprojekter for midlerne fra akutpuljen og de yderligere 90 mio. kr., som regionsrådet har afsat til ventelisteafvikling.
Gennemsnitlig ventetid til kirurgisk behandling, Region Hovedstaden 2022-24 (dage)
Afvikling af ventelister og omlægning af aktivitet på hospitalerne
Statens akutmidler har siden 2022 finansieret tiltag for at skabe ekstra aktivitet på regionens egne hospitaler og betaling for øget forbrug på privathospitaler. Akutpuljen er aftalt på baggrund af stigende ventetider til udredning og behandling som følge af pandemi og sygeplejekonflikten. Udover akutpuljen har Regionsrådet yderligere prioriteret midler til ventelisteafvikling. Herunder fremgår udmøtningerne af midler til ventelisteafvikling i 2024.
Udmøntning af ventelisteafvikling i 2024, akutpuljemidler og yderligere prioriterede midler
Hospitalernes har i forbindelse med 3. økonomirapport afrapporteret status på afvikling af de aftalte aktiviteter. Hospitalernes tilbagemelding var, at afvikling af ekstra aktivitet er planlægges igangsat som aftalt.
Omlægning af aktivitet på hospitalerne
I regeringens akutplan er der en målsætning om, at ’normalisering af ventetid’ realiseres i slutningen af 2024. Der arbejdes på dette mål gennem øgning af egen aktivitet, brug af privathospitaler samt omlægning af regionens egen operationsaktivitet.
Regionen arbejder løbende med, hvordan den private kapacitet kan supplere regionale tilbud bedst, så alle patienter sikres et hurtigt og sammenhængende behandlingstilbud. Ortopædkirurgien har i en årrække været det speciale, der står for det største forbrug på privathospitaler. Der er nedsat en taskforce, der blandt andet har arbejdet med at optimere arbejdsgange ved brug af privathospitaler, og som ser på, om den regionale kapacitet kan udnyttes bedre inden for specialet. Det er desuden task forcen, som har udarbejdet et nyt behandlingsprogram for konservativ behandling af patienter med slidgigt, som vil blive tilbudt træning med fysioterapeut og vægttab hos diætist. Det nye behandlingsprogram opstartes løbende fra d. 1. oktober 2024, og de sidste hospitaler opstarter behandlingen pr. 1. januar 2025.
Regionen har stort fokus på at udnytte ressourcerne på operationsområdet bedst muligt. Med de eksisterende ressourcer er der er behov for at tilrettelægge operationer på nye måder og udnytte kapaciteten anderledes. Det betyder, at målet ikke kun er at komme tilbage aktivitetsniveauet som før covid-19, men også at have forbedret og effektiviseret operationerne. Der kan nævnes flere spor, som hospitalerne arbejder med for at omlægge aktiviteten på operationsområdet:
Forretningsudvalget vil forventeligt få en ny status på udvalgte indikatorer fra regeringens akutplan december 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/ Jesper Myrup
24014937
Bilag 1: Datapakke - Regeringens akutpakke 20 september 2024
Administrationen indstiller til forretningsudvalget;
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Omfanget af eksterne forskningsmidler har over de senere år været støt stigende, og udgør en ikke uvæsentlig del af regionens likviditet. Der er fra administrationens side et ønske om at præcisere processen for godkendelse og udmøntning af eksterne forskningsbevillinger for derigennem at sikre åbenhed, gennemskuelighed og transparens omkring de eksterne forskningsbevillinger, der modtages i regionen.
Denne sag beskriver de vilkår og betingelser, der fastsætter regelgrundlaget vedrørende hjemtagelse af forskningsbevillinger, herunder:
Vicedirektør Thomas Høi-Hansen, Hjertecentret, Rigshospitalet vil præsentere et oplæg, der illustrerer det omfattende arbejde omkring positionering og dialog med eksterne fonde. Dertil deltager Økonomidirektør Jens Buch Nielsen under behandling af punktet.
Åbenhed i forvaltningen
I Region Hovedstaden oplever vi generelt, at flere og større eksterne fonds- og forskningsbevillinger finder vej til Region Hovedstadens mange dygtige forskningsmiljøer. Vurderingen er, at denne udvikling vil fortsætte i årene fremover. Af hensyn til regionens forskningsansattes upartiskhed og uvildighed er det vigtigt, at processen og principperne for tildeling og tilførsel af eksterne fonds- og forskningsbevillinger er så gennemsigtig og åben som mulig.
Som udgangspunkt ligger kompetencerne og ekspertisen i forhold til det sundhedsfaglige indhold i eksterne fonds- og forskningsprojekter i de enkelte centre, afdelinger og forskningsmiljøer på regionens hospitaler. Nedenstående præciseringer i forhold til processen for tildeling og udmøntning af eksterne forskningsbevillinger er således primært af administrativ karakter og ud fra et ønske om mest mulig åbenhed, gennemskuelighed og transparens i arbejdet med regionens mange eksterne midler fra eksterne tilskudsgivere, herunder eksterne tilskudsgivere med reference til medicinalindustrien. For at sikre transparens har administrationen derfor på det seneste forelagt formandsmeddelelser til forretningsudvalget og en mødesag til forretningsudvalget om modtagelse af to større eksterne forskningsbevillinger.
Behov for tidlig økonomisk involvering i større fonds- og forskningsbevillinger
Der er ofte tale om en længere proces fra de indledende drøftelser mellem en forsker/forskergruppe og den eksterne tilskudsgiver, til der foreligger en meddelelse om endeligt bevillingstilsagn. Det er vigtigt, at forskerne i god tid i denne periode inddrager den relevante, decentrale økonomiafdeling for at få afdækket evt. øgede driftsudgifter ved en bevilling.
For at sikre demokratisk involvering og mulighed for at få afklaret ønsket om donation er det ligeledes vigtigt, at det tidligt i processen vurderes, om der skal ske en forhåndsgodkendelse i regionsrådet. Ved modtagelsen af eksterne midler der medfører væsentligt øgede driftsudgifter for regionen, eller hvis der med den eksterne bevilling følger særlige forpligtelser over for tilskudsgiver, vil der altid være behov for en politisk forelæggelse.
Generelt har Region Hovedstaden med nogle af landets førende sundhedsforskningsmiljøer - såvel nationalt som internationalt - en særlig forpligtelse til at udvise rettidig omhu og transparens ved modtagelse af eksterne midler, der i sidste ende har til formål at sikre en sundere befolkning og patientbehandling.
Tidlig involvering af Koncernindkøb
Ved indkøb af større investeringer af fx udstyr eller apparatur er regionen underlagt reglerne for offentligt indkøb i udbudsloven. Dette gælder også, når der er tale om eksterne fonds- og forskningsbevillinger. Udbudsloven er generelt udformet for at sikre ligeværdig konkurrence på tværs af landegrænser i EU, at alle leverandører ligebehandles i indkøbsprocessen, samt at udvælgelsen af leverandør er transparent. Der er i udbudsloven en række formalia, der betyder, at gennemførelse af et udbud typisk tager mellem 6-18 måneder.
Derfor er en meget tidlig involvering af Koncernindkøb vigtig, således at en udbudsproces ikke forsinker et eksternt projekt unødigt, samt sikre at der kan planlægges og allokeres de nødvendige udbudsressourcer mm. hertil.
Såfremt selve indkøbet kræver bygnings- eller IT-mæssige tiltag, vil en involvering af Center for Ejendomme og Center for IT, Medico og Telefoni i selve udbudsprocessen også være påkrævet.
Økonomisk overblik
Region Hovedstaden havde med udgangen af 2023 endnu ikke anvendte eksterne midler for ca. 2,4 mia. kr., som indgår i regionens likvide beholdning. Heraf udgør endnu ikke anvendte eksterne fonds- og forskningsmidler ca. 2,3 mia. kr. Summen af de endnu ikke anvendte eksterne midler har været støt stigende de seneste mange år, og udgjorde for 15 år siden kun omkring 700-900 mio. kr. I 2024 udgør endnu ikke anvendte eksterne midler således en langt større andel af regionens samlede likvide beholdning. Var det ikke for disse midler, ville regionen stort set hele året have en negativ likvid beholdning, og regionen ville heller ikke kunne overholde kassekreditreglens krav om en gennemsnitlig (positiv) kassebeholdning på 1.000 kr. pr. indbygger.
Regionens bevillingsregler
Ifølge bevillingsreglerne, som er fastsat i regionsloven, er driftsbevillinger et-årige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Der skal foreligge bevillingsmæssig hjemmel, inden en disposition iværksættes. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller omkostninger, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet eller ved tillægsbevilling, må således ikke iværksættes, før regionsrådet har meddelt den fornødne bevilling. Men eftersom regionens hospitaler og virksomheder er nettostyrede (nettodriftsbevillingen meddeles som en samlet ramme til dækning af udgifter og indtægter mv.), er det imidlertid som udgangspunkt ikke nødvendigt at foretage en bevillingsberigtigelse ved modtagelse af eksterne midler, hvor den modtagne indtægt svarer til de forventede udgifter. Dette er præciseret i regionens budget for 2025.
Undtagelsen fra ovenstående hovedregel er dog de tilfælde, hvor der for eksterne midler fx anskaffes udstyr eller apparatur for mere end 10 mio. kr. Gennemførelse af konkrete investeringer, som overstiger 10 mio. kr. i totaludgift (anskaffelsespris samt leverings-, monterings-, ombygnings- og installationsomkostninger mv.), skal nemlig ifølge Indenrigsministeriets regler i budget- og regnskabssystem for regioner altid bevilges af regionsrådet, uagtet at disse investeringer og/eller anskaffelser måtte være finansieret af eksterne midler. Det skyldes bl.a., at enhver anskaffelse kan være forbundet med afledte driftsudgifter, særligt i de tilfælde hvor fx et eksternt finansieret forskningsprojekt måtte blive afsluttet før tid.
Den løbende rapportering i økonomirapporterne
Ved godkendelse af projekter, herunder fonds- og forskningsprojekter, hvor de samlede eksternt finansierede udgifter gennem hele projektets levetid forventes at overstige 10 mio. kr., skal der foretages en afrapportering i de enkelte økonomirapporter i skemaet over nye eksterne midler. I forhold til regionens omverden bidrager dette til at sikre en øget gennemsigtighed og åbenhed om alle nye eksterne projektmidler over 10 mio. kr., der tilføres Region Hovedstaden. På den måde sikres det også, at midlerne går til det eller de formål, de er givet til. Internt i regionen medvirker dette endvidere til at sikre, at både de decentrale økonomiafdelinger på hospitalerne og i virksomhederne såvel som Enhed for Forskningsstøtte og -økonomi på Rigshospitalet samt Forskningsadministrationen i Koncernregnskab i Center for Økonomi er opmærksomme på nye eksterne projektmidler, der tilføres regionen.
Det er administrationens opfattelse, at det som udgangspunkt først er, når der foreligger endeligt tilsagn fra den eksterne tilskudsgiver, at projektmidlerne indarbejdes i økonomirapporten, eller der udarbejdes særskilt mødesag til forretningsudvalget og regionsrådet ved køb af udstyr eller større anskaffelser over 10 mio. kr.
Med sagen præciseres processen for godkendelse og udmøntning af eksterne forskningsmidler.
Der planlægges en samlet drøftelse og orientering af regionens hospitaler, herunder særlige hensyn og opmærksomhedspunkter i forhold til tidlig involvering. Derudover planlægges yderligere kommunikation/indlæg i nyhedsbrevet LEDEREN med henblik på at synliggøre emnet over for klinikken.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2024.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
24063238
Bilag 1: Oplæg - 7 Håndtering af eksterne forskningsbevillinger
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har som led i deres opgave med at revidere statsregnskabet gennemført 39 temarevisioner i 2023, hvoraf den ene omfattede en revision af, om ministerierne og regionerne sikrer, at ansattes løn- og ansættelsesvilkår følger regler og aftaler. I forbindelse med revisionen konstaterede Rigsrevisionen, at der på tværs af 4 ministerier og alle 5 regioner var sket regelbrud i halvdelen af de 98 fratrædelsesaftaler, som Rigsrevisionen havde gennemgået.
Rigsrevisionen afgav den 12. august 2024 beretning nr. 19/2023 om statens forvaltning i 2023, hvor den blev behandlet af Statsrevisorerne. Her afgav Statsrevisorerne deres bemærkninger til beretningen, jf. nedenfor. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til beretningen til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til den del af beretningen, som omfatter, at regionerne ikke har overholdt reglerne i halvdelen af de 98 fratrædelsesaftaler, som Rigsrevisionen har gennemgået.
Statsrevisors bemærkning
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der har været regelbrud eller mangler i alle 5 regioner. Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved at 4 ministerier og alle 5 regioner ikke overholder reglerne i halvdelen af de 98 fratrædelsesaftaler, som Rigsrevisionen har gennemgået.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2024 og regionsrådet den 22. oktober.
Kirstine Vestergård Nielsen/ Sidse Bring-Larsen
23057003
Bilag 1: UDKAST Udtalelse fra RR til beretning vedr. statens forvaltning
Bilag 2: Beretning nr. 19_2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Line Ervolder (C ), Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2021 og 2023 justeret de styrende budgetter til henholdsvis Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg. Samtidigt med justeringen af budgetterne har Region Hovedstaden fået mulighed for at ansøge om lånedispensation til både Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg. Muligheden for ekstraordinær låneansøgning op til de nye styrende budgetter udgør 2.393,4 mio. kr. for Nyt Hospital Nordsjælland (23-pris og lønregulering (pl)) og 740,0 mio. kr. for Nyt Hospital Bispebjerg (23-pl) jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat "Håndtering af låneanmodninger ifm. nye styrende budgetter" fra juni 2024.
Ministeriet har efterfølgende udmeldt en konkret model til håndtering af låneanmodninger. Modellen lægger op til, at det årlige forbrug finansieres via en byggekredit, der efterfølgende konverteres til et lån.
Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg har i henholdsvis 2021 og 2023 fået nye styrende budgetter. For at sikre den fornødende finansiering til de nye styrende budgetter er det nødvendigt med yderligere låneoptag.
Ministeriet har fastlagt en model for den kommende finansiering, hvor der skal anvendes byggekredit til det løbende forbrug. Forbruget skal så efterfølgende konverteres til et lån i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen.
For Nyt Hospital Nordsjælland ophører de statslige tilskud i 2024. Det er derfor nødvendigt med en byggekredit i indeværende år.
Med udgangspunkt i den seneste plan for Nyt Hospital Bispebjerg forventes de statslige tilskud at ophøre i 2028. Den efterfølgende finansiering vil på samme måde som Nyt Hospital Nordsjælland ske gennem en byggekredit, som efter følgende konverteres til lån.
Modellen er en ændring fra tidligere, hvor regionen optog et lån indledningsvis, og så efterfølgende betalte forbruget med det optagede lån.
Kommunekredit har oplyst, at prissætningen på en byggekredit er uafhængig af kredittens størrelse. Renten på en byggekredit er en variabel rente. Renten udgør medio september 3,55 pct.
For at mindske det administrative arbejde anbefaler administrationen, at der oprettes en samlet kredit på ca. 2,4 mia. kr. (23-pl) til Nyt Hospital Nordsjælland i 2024. For Nyt Hospital Bispebjerg anbefaler administrationen, at der afsættes en samlet kredit på 740,0 mio. kr. (23-pl), når de statslige tilskud ophører i 2028.
Det bemærkes, at låneoptag kræver en lånedispensation fra Indenrigsministeriet, mens oprettelsen af kreditter alene kræver regionsrådets godkendelse.
Godkendes sagen, vil administrationen fra 2. halvår 2024 og løbende herefter anvende byggekreditter til Nyt Hospital Nordsjælland og forventeligt fra 2028 til Nyt Hospital Bispebjerg.
Byggekreditterne konverteres efterfølgende til lån. Tidspunktet for konvertering af byggekreditten afhænger dels af forbruget på de enkelte byggerier og dels af renteudvikling. Den forventede konvertering af byggekreditterne til lån indgår i budgettet. Renterne til henholdsvis byggekreditterne og lånene indgår i den rentekompenseringsmodel, som blev besluttet mellem regionerne og Finansministeriet i foråret 2024. Med udgangspunkt i niveauet på refinansieringspuljen i økonomiaftalen for 2025, er der på nuværende tidspunkt ikke fuld finansiering til afdragene. Såfremt der ikke opnås fuld finansiering af afdragene gennem refinansieringspuljen i økonomiaftalerne, skal den manglende finansiering findes i forbindelse med de kvartalsvise økonomirapporter.
Lånene optages i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen og de finansielle retningslinjer. Hvis lånebehovet overstiger det budgetterede, vil der blive fremlagt en sag for regionsrådet.
Såfremt sagen ikke godkendes, vil der ikke være yderligere finansiering til Nyt Hospital Nordsjælland inden årets udgang, ligesom Nyt Hospital Bispebjerg vil få en finansieringsudfordring, når de statslige tilskud ophører.
I perioden med byggekredit betales en rente alene af trækket på kreditten. Renten udgør medio september 3,55 pct. Ved den efterfølgende konvertering afhænger renten af valget af låntype: Renten på et 25-årigt lån udgør medio september 2024 mellem 3,00 pct. og 3,50 pct.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2024 og regionsrådet den 22. oktober.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
24063000
Administrationen indstiller at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Anbefalet, idet Enhedslisten forbeholder sig deres stillingtagen til regionsrådets behandling af sagen.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
I december 2023 holdt regionsrådsformanden møde med Movias bestyrelsesformand, Kirsten Jensen (borgmester i Hillerød Kommune) og Region Sjællands daværende regionsrådsformand, Heino Knudsen om flytning af Lokaltog A/S’ hovedkvarter fra Ringsted til Høje-Taastrup. Som en udløber af mødet efterspurgte de to regionsrådsformænd, at Movia arbejdede målrettet for, at regionerne får mere indflydelse på Lokaltog A/S, eftersom det alene er regionerne, der finansierer Lokaltog A/S’ aktiviteter. Desuden blev der efterspurgt en større gennemsigtighed i Lokaltogs arbejde.
Movia har efter ønske fra Region Hovedstaden og Region Sjælland gennemført en undersøgelse af behov og muligheder for at give regionerne mere indflydelse på Lokaltog A/S og skabe mere gennemsigtighed i organisationens arbejde. På baggrund af undersøgelsen skal Region Hovedstaden afgive et høringssvar til Movias bestyrelse (bilag 1).
I Lokaltog A/S er Movia hovedaktionær og ejer godt 75 procent af selskabet. De øvrige aktier i Lokaltog A/S ejes af kommunerne Faxe, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Hillerød, Helsingør, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lolland, Odsherred, Slagelse, Sorø og Stevns samt private investorer. Movia ejes af Region Hovedstaden og Region Sjælland og de 45 kommuner på Sjælland.
Movia har efter ønske fra Region Hovedstaden og Region Sjælland gennemført en undersøgelse af behov og muligheder for at give regionerne mere indflydelse på Lokaltog A/S og skabe mere gennemsigtighed i organisationens arbejde. Det kan bl.a. være gennem en bedre regional repræsentation i bestyrelsen for Lokaltog A/S. Undersøgelsen er gennemført af et eksternt firma og består bl.a. af 20 interviews med lokaltog og interessenter, inkl. Region Hovedstadens regionsrådsformand, forperson for udvalget for trafik og regional udvikling og regionens bestyrelsesmedlem i Lokaltog A/S. Undersøgelsens resultater er den 28. juni 2024 fremlagt for Movias bestyrelse, som har sendt materialet i høring hos de to regioner (bilag 2, 3, 4 og 5).
Konsulentundersøgelsen
Undersøgelsen af bestyrelsessammensætning og gennemsigtighed i Lokaltog A/S består af:
Undersøgelsen kommer med ni anbefalinger, som kan implementeres, hvis Lokaltog og samarbejdet med Movia og regionerne skal forandres som ønsket (Substantias del af undersøgelsen, bilag 2, s. 44-46). Anbefalingerne er:
Derudover indgår en række juridiske vurderinger af mulighederne for særligt at ændre bestyrelsessammensætningen i Lokaltog. Det resulterer i tre forslag til ændret bestyrelsessammensætning (bilag 2, s. 11-12).
Movias forslag
Movia har med en række forslag præsenteret en måde at arbejde med anbefalingerne på med et fokus på kort sigt at arbejde med uddannelse og honorering af bestyrelsesmedlemmer (baseret på anbefaling 7 og 8 i undersøgelsen) samt evt. sammensætning af bestyrelsen. På lidt længere sigt lægger Movia mere vægt på at opnå 100% ejerskab over Lokaltog A/S, da det er deres vurdering, at det giver bedre muligheder for at gennemføre regionernes ønsker om åbenhed og ændret bestyrelsessammensætning.
Mulighederne for at gennemføre ændringer er bl.a. begrænset af PSO-forordningen og aktieselskabsloven:
Med 100% ejerskab skulle der således ikke tages hensyn til mindretalsaktionærer mht. større åbenhed, samtidig med at kontrollen kunne bevares.
Det fremgår ikke klart, hvilken grad af åbenhed, der kunne opnås med den nuværende ejersammensætning, men det er undersøgelsens vurdering, at der er bedre muligheder for at arbejde med åbenhed med et 100% ejerskab.
Regionernes dialog
På baggrund af administrative drøftelser mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden kan en overordnet tilgang beskrives med følgende opstilling:
Administrationen vurderer ,at mange af undersøgelsens anbefalinger kan gennemføres, uanset om der opnås 100% ejerskab og på en kortere tidshorisont. Samtidig er det vurderingen, at den løbende involvering, åbenhed, gennemsigtighed og det strategiske samarbejde om Lokaltogs udvikling kræver dialog og information, der ikke strider imod aktieselskabsloven. Det drejer sig således ikke om information, der ville være omfattet af bestyrelsesmedlemmernes tavshedspligt i forhold til de drøftelser, der foretages i bestyrelsen for Lokaltog A/S.
Bestyrelsessammensætning
Undersøgelsen nævner tre modeller samt varianter af dem, som kan danne udgangspunkt for en kommende bestyrelsessammensætning i Lokaltog A/S. Begge regioner lægger umiddelbart op til, at bestyrelsen udvides med de to repræsentanter, der i dag sidder i Movias bestyrelse samt at formandsposten besættes af en ekstern professionel repræsentant i bestyrelsen. Det kan ses som en variation af enten model 1 eller 3.
Region Hovedstadens administration vurderer, at det har en værdi, at et af Movias direktionsmedlemmer deltager i bestyrelsen for Lokaltog. Det kan bidrage til et fortsat højt kommunikationsniveau mellem Movia og Lokaltog og til Movias mulighed for kontrol med Lokaltog i overensstemmelse med PSO-forordningen samt et fokus på effektiv drift.
Administrationen har set ind i muligheden for, at formandsposten i bestyrelsen for Lokaltog A/S besættes med en ekstern professionel repræsentant. På baggrund af hidtidige erfaringer fra Lokaltog og andre selskaber, anbefaler administrationen derfor, at formandsposten i Lokaltog besættes af en ekstern professionel repræsentant, der kan sikre et effektivt og professionelt samarbejde såvel i bestyrelsen som med Lokaltogs direktion, organisation, regionerne og andre interessenter. I fald der skulle være tvivl om, om det strider imod PSO-forordningens krav om kontrol fra Movias side, vil administrationen opfordre til, at undersøgelsen udvides med denne afklaring.
Region Sjælland lægger vægt på, at et godt kommunikationsflow mellem Lokaltog og regionerne og løbende samarbejde og involvering bedst gennemføres uden, at Movias direktion er repræsenteret i bestyrelsen for Lokaltog A/S. Derfor foreslår Region Sjælland, at formanden for bestyrelsen for Lokaltog A/S besættes af et eksternt professionelt bestyrelsesmedlem, hvis det kan gennemføres uden at være i strid med PSO-forordningen. Det vil ifølge Region Sjællands udkast til høringssvar reducere risikoen for en uhensigtsmæssig skævvridning af magtforhold og Lokaltogs selvstændighed, når der er personsammenfald mellem Lokaltogsdirektørens chef og Lokaltogs bestyrelsesformand.
Region Sjælland ser model 3 med et politisk formandskab og uden repræsentation af Movias direktion i bestyrelsen for Lokaltog som en alternativ model.
Region Sjællands udvalgssag kan ses her:
Ved tiltrædelse af indstilling vil administrationen indsende regionens høringsvar til Movia og igangsætte dialog med Lokaltog som opfølgning på anbefalingen om et fælles visionspapir.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2024 og regionsrådet den 22. oktober 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24002459
Bilag 1: Bilag 1 - Udkast til høringssvar fra Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2 - Høringsbrev - mail fra Movia af 1. juli 2024
Bilag 3: Bilag 3 - Undersøgelse af bestyrelsessammensætning og gennemsigtighed i Lokaltog
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Tormod Olsen (Ø) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 25. september 2024:
Anbefalet.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia for det kommende års trafikaktiviteter. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. I budgetaftalen for 2025 blev aftaleparterne enige om at øge driften om aften og i weekenden på lokalbanerne i Nord samt løfte og omlægge den regionale natbetjening i den kollektive trafik.
Trafikbestilling for 2025 skal afgives senest ultimo oktober 2024. Med denne sag skal udvalget tage stilling til omfanget af bus- og lokaltogsdrift for 2025.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang, og ligger til grund for indstillingspunkterne.
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne.
Ved budgetforhandlingerne blev det besluttet at styrke lokalbanerne i Nord med bl.a. flere afgange i weekenden. Derudover blev det besluttet at give natbetjeningen et større løft, som sikrer et mere genkendeligt og bedre sammenhængende betjening om natten. Ændringerne er skitseret nedenfor.
Styrkede lokalbaner
Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland ved at give halvtimes drift på lokalbanerne i weekenden bliver den kollektive trafik mere attraktiv og sammenhængskraften større.
Driftsomfanget øges fra timesdrift til halvtimesdrift på lørdage, søndage og helligdage på alle lokalbanerne i Nord – dog beholder Nærumbanen tyveminuttersdrift.
Driftsomfanget øges på hverdagsaftener på 920R (Frederiksværkbanen) og 930R (Lille Nord), så der er halvtimesdrift frem til ca. kl. 22.00
Løft og omlægning af natbetjening
For at sikre et bedre tilbud og gøre det nemmere for kunderne at benytte natbetjeningen og køre der, hvor der er flere borgere. Så erstattes de nuværende N-busser med natdrift på de tog- og buslinjer, som kører om dagen. Det giver en bedre sammenhæng i det kollektive trafik net, og der kommer flere passagerer i den kollektive trafik.
Yderligere fremgår det i budgetaftalen at overflytte betjeningen på tre N-busser, som regionen finansierer med kommuner i Region Sjælland, til betjening på buslinjer, som regionen finansierer med Region Sjælland. Administration er i dialog med de berørte kommuner og Region Sjælland om de endelige løsninger.
Derudover blev det i budgetaftalen besluttet, at natbetjeningen på hverdage til Hillerød via Kongevejen skal opretholdes. Administrationen undersøger sammen med Movia, hvordan den endelige løsning kan laves, så der er bedst mulig genkendelighed for passagerne. Strækningen betjenes i dag af bus 94N.
Administrationen forelægger de endelige udfald for udvalget for trafik og regional udvikling på et kommende møde.
Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, afgiver administrationen trafikbestilling til Movia for 2025 som beskrevet i sagen. Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen.
Regionens tilskud til Movia i 2025 er indregnet i hhv. regionens og Movias budgetter, og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2026. Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2026/2027 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2026 eller 2027.
Movia kommunikerer om øvrige køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. september 2024, forretnigsudvalget behandler sagen den 8. oktober og regionsrådet den 22. oktober 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23061431
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Tormod Olsen (Ø) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 25. september 2024:
Anbefalet.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Kontrakterne med operatørerne på buslinjerne 400S, 40E, 310R, 320R og 375R udløber og skal derfor genudbydes som en del af Movias A24-udbud. Inden buslinjerne udbydes, skal udbudsbetingelserne besluttes. Udbudsbetingelserne definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler. Når Movia genudbyder buslinjer, medfører det længerevarende kontraktlige bindinger. Ved buslinjer, der omstilles til nulemission, kan kontrakterne vare op til 14 år.
Udbuddet af de nye kontrakter vil blive afgjort og offentliggjort i andet halvår af 2025. De nye kontrakter vil få driftsstart ultimo 2026.
Udvalget har tidligere taget stilling til lignende udbud af nye kontrakter (A23X), Senest har udvalget den 20. marts 2024 anbefalet udbudsbetingelserne for 350S videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Administrationen foreslår tilpasninger af driften på buslinjerne 310R, 320R og 375R. Disse behandles i selvstændige sager på dette møde, mens øvrige udbudsbetalinger fastsættes i nærværende sag.
De regionale bussers opgave er at sikre gode forbindelser til de større knudepunkter i Hovedstadsregionen og forbinde på tværs af togkorridorerne.
Buslinje 400S kører langs Ring 4 mellem Lyngby St. og Hundige St., og samfinansieres med Region Sjælland. Linjen forbinder fem S-togsgrene ved stationerne Ishøj, Høje Taastrup, Ballerup, Bagsværd og Lyngby og betjener en række større bolig- og erhvervsområder. Linjen indgår i arbejdet omkring BRT i Ring 4.
Buslinje 40E kører mellem Høje Taastrup St. og Skodsborg St. og supplerer dermed 400S i myldre- og dagtimer på hverdage. Linjen betjener dog Malmparken St. og virksomhederne og uddannelserne i Lautrupparken i stedet for Ballerup St., mens den også betjener DTU og Nærum St. på strækningen imellem Lyngby og Skodsborg. Linjen indgår ligeledes i arbejdet omkring BRT i Ring 4.
Buslinje 310R kører mellem Frederikssunds St. og Farum St. Linjen giver en hurtig og effektiv forbindelse til og fra S-togsnettet. Linjen betjener desuden Nordsjællands Hospital Frederikssund. Linjen er en del af R-nettet i Nordsjælland, hvor bus og tog kører med faste minuttal for at sikre god sammenhæng mellem bus og tog, samt sikre genkendelighed for brugeren.
Buslinje 320R kører mellem Frederikssund St. og Helsinge St. Linjen sikrer korrespondancer til flere stationer langs Frederiksværkbanen. I Helsinge er det ligeledes muligt at opnå forbindelse til Tisvildeleje med Gribskovbanen og fra Frederikssund med S-toget. Linjen er en del af R-nettet i Nordsjælland, hvor bus og tog kører med faste minuttal for at sikre god sammenhæng mellem bus og tog, samt sikre genkendelighed for brugeren.
Buslinje 375R kører mellem Hillerød St., Rungsted Kyst St. og Hørsholm Hallen. Linjen medfinansieres af Hørsholm Kommune. Linjen skaber forbindelse imellem S-toget i Hillerød og Kystbanen i Hørsholm, og betjener undervejs bl.a. Nordsjællands Hospital Hillerød, Regionsgården og flere erhvervsområder. Linjen er en del af R-nettet i Nordsjælland, hvor bus og tog kører med faste minuttal for at sikre god sammenhæng mellem bus og tog, samt sikre genkendelighed for brugeren.
Anbefalinger til udbudsbetingelser
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinjerne 400S, 40E, 310R, 320R og 375R tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet i denne sag og som uddybes mere i sagens bilag 1.
Buslinjerne 310R, 320R og 375R udbydes dog sammen med kommunale buslinjer med henblik på at skabe økonomisk mere attraktive udbudspakker for operatørerne. Der kræves derfor enighed omkring udbudsbetingelserne, med undtagelse af driftsomfanget, imellem regionen og kommunerne i udbudspakkerne. Administrationen forventer ikke umiddelbart at der vil være uenighed med kommunerne - heller ikke ift. emissionsfri kabineopvarmning og anvendelse af HVO. Administrationen og Movia er i dialog med kommunerne omkring dette.
Tabel 1 Udbudsbetingelser og anbefalinger til krav.
Der kan stilles krav om | Administrationens anbefaling for 400S og 40E | Administrationens anbefaling for 310R og 320R | Administrationens anbefaling for 375R |
Driftsomfang | Ca. 79.000 timer – samme som efter tilpasninger til letbanen i december 2025. | ca. 37.000 timer - samme som i dag. | ca. 9.000 (15.000 inkl. Hørsholm Kommune) ca. 2.000 timer lavere end i dag for Regionen. |
Buslængde | 13m – samme som i dag | 12m – samme som i dag | 12m – samme som i dag |
Emissionsfrihed | Ja | Ja | Ja |
Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklus | Ja | Ja | Ja |
Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning | Ja | Ja | Ja |
Krav om fossilfrit brændstof til evt. kabineopvarmningsfyr | Nej | Nej | Nej |
Elektriske ramper | Ja | Ja | Ja |
Reklamer | Ja | Ja | Ja |
Digital trafikinformation | Ja | Ja | Ja |
Driftsomfang
Buslinje 400S bliver i forbindelse med bustilpasninger til letbanen afkortet til Ishøj St. i december 2025. Linjen lægges samtidig sammen med linje 400, der i dag betjener ruten om aftenen. Buslinje 400S overtager derved også aftenbetjeningen. 40E overtager i forbindelse med bustilpasninger til letbanen dele af buslinje 300S' ruteføring i Lyngby, da letbanens linjeføring vil være anderledes igennem Lyngby. Tilpasningerne blev besluttet af regionsrådet d. 14. november 2023.
Buslinjerne 310R og 320R optimeres i det nye udbud for at løse køretidsudfordringerne. Endvidere har Frederikssund Kommune ønske om bedre betjening af Frederikssund Campus, som medfører forslag til ruteændring. Sagen behandles i "Bedre busbetjening til Frederikssund Campus"
375R betjener i dag Nordsjællands Hospital, Hillerød. I 2026 åbner det NHN og buslinje 375R omlægges til Favrholm St. og NHN. Omlægningen behandles i sagen "Omlægning af linjeføring for buslinje 375R"
Emissionsfrihed mm.
Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvor regionen forpligtede sig til, at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Emissionsfrie busser er busser uden lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening (el- eller brintbusser).
Movia anbefaler at tillægge viden om bussernes klima- og miljøpåvirkninger gennem bussens livscyklus en værdi, når operatørernes tilbud evalueres. Operatørerne får dermed en mere positiv vægtning, hvis de har gennemført livscyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning, men det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet. Med dette incitament håber Movia at kunne skubbe på udviklingen, så flere operatører og producenter vil tilvejebringe denne viden. Dermed bliver det lettere fremadrettet at stille specifikke krav til klimabelastning mm. Hvis anbefalingen følges, kan det medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på 200.000 kr. årligt.
Livscyklusanalyser blev vægtet positivt ved seneste udbud af buslinjerne 123, 200S, 250S, 600S, 91N og 94N. Operatørerne gennemfører livscyklusanalyser for alle tilbud.
Mens de emissionsfrie busser kører på el- eller brint, kan opvarmningen af busserne i kolde perioder ske med oliefyr, som ikke er emissionsfri, men hvor der anvendes fossilt eller fossilfrit brændstof (HVO/biodiesel). Movia anbefaler anvendelse af fossilfrit brændstof, hvorfor regionen, som tilfældet ved udbud af 350S, aktivt skal fravælge krav om anvendelse af fossilfrit brændstof til kabineopvarmning. På baggrund af udvalget for trafik og regional udviklings beslutning d. 21. august 2024 om regionens fremtidige anvendelse af HVO, fravælges krav om anvendelse af fossilfrit brændstof til evt. kabineopvarmningsfyr.
Udviklingen de seneste år har medført mere effektive varmepumper, lavere samlet energiforbrug og større batteripakker, og Movia vurderer, at det dermed i mange tilfælde er muligt at gennemføre driften med elopvarmning af passagerkabinen. For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, kan dette vægtes i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning. Emissionsfri kabineopvarmning kan medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på op til ca. 1.200.000kr. årligt for 400S, 40E, 310R, 320R og 375R. Det er dog muligt at sætte en lavere grænse for, hvor stor en ekstra omkostning regionen vil være villig til at acceptere for emissionsfri kabineopvarmning.
Emissionsfri kabineopvarmning blev vægtet positivt ved seneste udbud af buslinjerne 123, 200S, 250S, 600S, 91N og 94N. 200S, 250S og 94N blev vundet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning. Den positive vægtning af emissionsfri kabineopvarmning vurderes at have haft positiv indflydelse på dette. Tilbuddet vurderes ikke at have medført meromkostninger for regionen.
Bus- og kontraktlængde
Movia anbefaler en buslængde tilsvarende de nuværende dieselbusser, hvilket er en buslængde på 13m for 400S og 40E og 12m for 310R, 320R og 375R. Denne buslængde vurderes af Movia til at udgøre en tilstrækkelig kapacitet for busserne.
Movia har i foregående udbud af nulemissionsbusser udbudt busdriften i kontrakter af op til 12 års varighed, hvoraf de sidste 2-6 år af kontrakterne har været såkaldte optionsperioder. Optionsperioderne betyder, at operatørernes ret til at forlænge kontrakten er baseret på tilfredsstillende kvalitetsmålinger.
Siden 2017, hvor Movia begyndte at udbyde med krav om emissionsfrihed, er der blevet skabt erfaringer og en normalisering af driften med elbusser, som gør, at de nye kontrakter nu udbydes op til 14 år, hvoraf de sidste 8 år vil være optionsperioder. Årsagen herfor er, at levetiden på elbusserne vurderes længere end dieselbusser, hvorfor kontrakten udvides til 14 år, mens de mange års erfaringer med nulemissionsdrift har mindsket risikoen og behovet for flere garanterede år i kontrakterne. Dermed kan kontrakten for linjerne 400S, 40E, 310R, 320R og 375R med udbud A24 gælde op til 14 år, hvis der stilles krav om emissionsfrihed.
Elektriske ramper
Elektriske ramper giver passagerer i kørestol mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne. Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper. Tidligere er buslinjerne 123, 15E, 150S, 200S, 250S, 350S, 55E, 65E, 600S, 91N og 94N udbudt med krav om elektriske ramper. På baggrund af bl.a. regionens ønske om elektriske ramper, besluttede Movias bestyrelse d. 19. september 2022, at gøre elektriske ramper til standard i alle fremadrettede udbud. 400S, 40E, 310R, 320R og 375R vil derfor blive udbudt med elektriske ramper.
Reklamer
Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere. Reklameretten følger metoden fra tidligere beslutninger og udbud.
Digital trafikinformation
Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.
Statslig pulje til grønne busser og grøn flextrafik
Administrationen vil til august 2025 ansøge den statslige pulje til grønne busser og grøn flextrafik om tilskud til forventede meromkostninger ved omstilling af 400S, 40E, 310R, 320R og 375R ift. en ny dieselkontrakt.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for den regionale del af buslinjerne 400S, 40E, 310R, 320R og 375R i A24, skal følge det nuværende driftsomfang og stille krav om:
Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.
Movias vurdering af omkostninger ved omstillingen af nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og derfor behæftet med usikkerhed.
Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser, hvorfor denne ikke kendes endnu. Movia har estimeret en mulig besparelse på 6 mio. kr. ved omstillingen til nulemission. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. september 2024, forretningsudvalget d. 8. oktober 2024 og regionsrådet d. 22. oktober 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
23056568
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Tormod Olsen (Ø) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 25. september 2024:
Anbefalet.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Til december 2026 udløber kontrakten for buslinje 375R med den nuværende operatør, og den skal derfor genudbydes som en del af Movias A24-udbud. Når en kontrakt for en af regionen buslinjer skal genudbydes, er det en anbefaling at større ændringer, fx i ruteføringen for buslinjen, indgår i udbuddet.
Siden 2016 har det været en del af planen for buslinje 375R, at ruteføringen skulle omlægges til at betjene Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland, når hospitalet åbner. Med denne sag fremlægges det for udvalget at godkende, at ruteføringen for bus 375R omlægges.
De generelle udbudsbetingelser for buslinje 375R behandles i sagen "Beslutningssag: Udbud A24: 400S, 40E, 310R, 320R og 375R".
Siden 2017 har Hørsholm Kommune medfinansieret buslinje 375R. Hørsholm har forlænget linjen fra Rungsted Kyst st. til Hørsholmhallen. Movia har derfor udarbejdet en ny samfinansieringsaftale. I sagsfremstillingen skal udvalget godkende den nye procentvise fordeling mellem regionen og Hørsholm Kommune.
Buslinje 375R skal genudbydes som en del af Movia A24-udbud. Som en del af den årlige trafikbestilling, og når buslinjer skal genudbydes, besigtiger administrationen buslinjerne og undersøger, om der er justeringer eller ændringer, som kan foretages for at optimere busbetjeningen.
Buslinje 375R i dag
Buslinje 375R kører i dag på en strækning mellem Hørsholmhallen, Rungsted Kyst St. og Hillerød St. og binder Kystbanen (Rungsted Kyst St.), S-toget og lokalbanerne (Hillerød St.) sammen (Bilag 1). Buslinjen benyttes årligt af 350.000 passagerer og har et tilskud pr. passager på ca. 25,4 kroner.
Omlægning til Favrholm st. og Nyt Hospital Nordsjælland (NHN)
I 2016 indgik Region Hovedstaden og Hillerød Kommune en aftale om etablering og finansiering af infrastruktur i forbindelse med etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland ved Favrholm St.
Administrationen foreslår, at ruten for buslinje 375R omlægges til at betjene Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland via busstoppestedet ved Overdrevsvej i vestgående retning (mod hospitalet), ved busstoppestedet ved hovedindgangen på hospitalet, og ved busstoppestedet på Favrholm St. i østgående retning (fra hospitalet) (Bilag 2). Bussen vil have direkte forbindelse til S-tog mod København og fra 2028, når ombygningen af Hillerød St. står klar, til lokalbaner til hele Nordsjælland. Favrholm St. bliver dermed et stort og vigtigt knudepunkt for pendlere ind og ud af Hillerød.
En omlægning af ruten til Favrholm St. vil betyde en ændring i rejsemønstre for de passagerer, som på nuværende tidspunkt benytter bussen til Hillerød St. Overordnet set, vil alle passagerer forsat være busbetjent, hvor nogle vil opnå en tidsbesparelse og andre vil opleve forlænget rejsetid.
Movia vurderer, at denne omlægning af linjen vil koste regionen mellem 0,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. mere pr. år i finansering af bussen i dag. Omlægningen medfører det samme antal busser og et lidt lavere antal køreplanstimer. Merudgiften skyldes et passagertab på 50.000 passagerer om året. Passagertabet skyldes at passager i Hillerød Kommune vil benytte de lokale bybusser 301 og 302 i stedet for 375R, og at Nyt Hospital Nordsjælland er stationsnært, og dermed vil en stor del af de rejsenede med S-toget benytte stisystemet frem for bussen til hovedindgangen.
| Antal busser | uændret (4 busser) |
| Passagereffekt | - 50.000 |
| Økonomisk omkostning for Region H.* | + 0,5 mio. kr. til + 1,0 mio. kr. |
*Den økonomiske omkostning er beregnet uden effekten af udbuddet på den nye elbuskontrakt for buslinjen. Effekten af udbuddet forventes at medføre en besparelse på op til 1 mio. kr. for regionen, da resultaterne fra de seneste års elbusudbud, har givet en besparelse. Besparelsen kan ikke garanteres og administrationen anbefaler derfor, at beslutningen for ruteføringen og betjeningen sker på baggrund af den udregnede økonomiske omkostning, som er præsenteret i tabellen.
Ønske fra Hillerød Kommune om ruteforlængelse til Hillerød St.
Hillerød Kommune planlægger byudvikling og nyt erhverv i området omkring Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland, langs Roskildevej. Kommunen har derfor henvendt sig til regionen med et ønske om at undersøge muligheden for at forlænge linje 375R fra Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland til Hillerød St.
Ved en forlængelse af buslinje 375R til Hillerød St. føres ruten fra Nyt Hospital Nordsjælland via hospitalets interne veje og føres videre via Roskildevej til Hillerød St. (Bilag 3). Kommunen har pt. ingen planer om at betjene strækningen med bybusser.
Movia estimerer, at forlængelsen til Hillerød St. vil koste mellem 1,6 mio. kr. til 2,1 mio. kr. mere pr. år i finansiering af bussen end i dag, og vil medføre et øget passagertal på 20.000 passagerer om året fra erhvervsområderne og ungdomsuddannelser. Der kan være en besparelse ved et elbusudbud af buslinjen, hvilket resultaterne fra de seneste år eludbud viser. En besparelse kan dog ikke garanteres. Den yderligere omkostning skyldes, at forlængelsen kræver flere køretimer og udløser en ekstra bus.
Hvis en forlængelse besluttes, kan ruten via hospitalet interne veje gøre, at der kan etableres et stoppested til fordel for medarbejdere på Nyt Hospital Nordsjælland, da medarbejderindgangen etableres på bagsiden af hospitalet fra hovedindgangen. Administrationen har været i dialog med hospitalet, og undersøgt at dette kan lade sig gøre.
Administrationen forslår en yderligere dialog med Hillerød Kommune om muligheden for samfinansiering af forlængelsen til Hillerød St., hvis kommunen på et senere tidspunkt ønsker dette.
En beslutning om forlængelse af ruteføringen fra Nyt Hospital Nordsjælland og Favrholm St. behøves ikke foretages på nuværende tidspunkt, og kan bestilles ved den årlige trafikbestilling, som foretages hver oktober til Movia.
Samfinansiering med Hørsholm Kommune
Regionsrådet besluttede med Budget 2017 at afkorte buslinje 375R til Kokkedal St. i stedet for Rungsted Kyst St. Hørsholm Kommune ønskede fortsat betjening til Rungsted Kyst St. og medfinansierer derfor i dag linjen med et beløb svarende til merudgiften ved at køre til Rungsted Kyst St. frem for Kokkedal St.
Hørsholm Kommune besluttede i slutningen af 2023 at forlænge buslinje 375R, på den strækning som kommunen finansierer, fra Rungsted Kyst til Hørsholmhallen. Ændringen skete den 30. juni 2024, og buslinje 375R betjener nu skole- og idrætsfaciliteterne ved Hørsholmhallen, som bl.a. er Rungsted Gymnasium, Vallerødskolen og Hørsholm Idrætspark (Bilag 4).
Med forlængelsen foreligger der en ny samfinansieringsaftale mellem regionen og Hørsholm Kommune (Bilag 5).
I den nye samfinanseringsaftale overtager Hørsholm Kommune en større andel af omkostningerne. Region Hovedstadens tilskud forbliver det samme. Finansieringen fordeles således; Region Hovedstaden finansierer 65 pct. og Hørsholm Kommune finansierer 35 pct. Den tidligere fordeling var 77% til Region Hovedstaden og 23 % til Hørsholm Kommune.
Hørsholm Kommune godkendte deres procentfordeling i den nye samfinansieringsaftale den 18. juni 2024 på Klima og Miljøudvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen om omlægning af 375R’s ruteføring til Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland fra slutningen af 2026, vil administrationen meddele Movia at indarbejde denne i udbudsgrundlaget for buslinje 375R med Movias A24-udbud.
Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser, hvorfor denne ikke kendes endnu. De seneste udbud har dog medført driftsbesparelser for regionen. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. september 2024, forretningsudvalget d. 8. oktober 2024 og regionsrådet d. 22. oktober 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23056565
Bilag 2: Ruteføring og betjening af NHN og Favrholm St.
Bilag 3: Forlængelse til Hillerød St
Bilag 4: Forlængelse af 375R fra Rungsted Kyst St. til Hørsholmhallen
Bilag 5: 375R Samfinansieringsaftale
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. oktober 2024:
Koncerndirektionen orienterede mundtligt, herunder om vaccinationsindsatsen samt forestående sundhedsreform.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O) Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2024.
Jens Gordon Clausen
24000708.
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med udgangen af uge 37 for de indikatorer, der vises ugevis, og til og med udgangen af august 2024 for de indikatorer, der er vist månedsvist. Datapakken er vedlagt som bilag 1. Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i november 2024.
24046883
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 15. sep. 2024
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
24000052.