Bilag 1: Danske Regioner - Sammendrag af reformudspillet "Sundhed tæt på dig"Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Meddelelse nr. 5 ”FORTROLIG – Orientering om udbud af siddende patienttransport” blev drøftet.
Dagsordenen var godkendt.
Der var modtaget afbud fra Finn Rudaizky (O).
Mødet sluttede kl. 12.25
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Onsdag den 18. september 2024 præsenterede regeringen sundhedsudspillet "Sundhed tæt på dig" (her link til Del 1 og til Del 2 (uddybende beskrivelser af reformudspillet)). Regeringen lægger med sit udspil op til at ændre på både strukturen, opgavefordelingen og økonomien i sundhedsvæsnet. Samtidig foreslår regeringen en lang række konkrete initiativer, der bl.a. skal bidrage til, at borgere og patienter får bedre pleje- og behandlingsmuligheder.
Det er endnu uvist, præcis hvornår den endelige politiske aftale for en sundhedsreform falder på plads, og om dette er før forretningsudvalgets møde. Med denne sag orienteres forretningsudvalget derfor om, hvordan der ledelsesmæssigt arbejdes med sundhedsreformen lige nu i forhold til medarbejderkommunikation og hvilke indledende overvejelser, der er gjort i forbindelse med organiseringen og implementeringen af en kommende reform.
Til baggrund henvises til Danske Regioners sammendrag af og tidslinje for udspillet i bilag 1 og 2.
Leder af Reformsekretariatet, Lise Graae, deltager i forretningsudvalgets møde.
I perioden mellem regeringens udspil og indtil en ny sundhedsstruktur er vedtaget, har der ledelsesmæssigt været stort fokus på medarbejderne i forhold til orientering, dialog og kommunikation. Både om udspillets initiativer og om processen, hvor der bl.a. er lagt vægt på, at det netop er et udspil, som der nu forhandles om, og at den endelige reform derfor kan afvige fra udspillet. Når den endelige aftale lander, vil der være et fortsat stort fokus på kommunikation til berørte medarbejderne i regionen. Her vil der bl.a. blive lagt vægt på, at aftalen nu skal omsættes til konkret lovgivning, og at der derfor skal ses ind i præcis, hvordan aftalen bliver udmøntet og får betydning i praksis.
Der er dog ingen tvivl om, at det bliver en enorm og kompleks øvelse at implementere sundhedsreformen, hvor fusionen af Region Sjælland og Region Hovedstaden skal gennemføres samtidig med, at de konkrete initiativer i aftalen skal implementeres. Koncerndirektionen er derfor i indledende overvejelser om, hvordan en sundhedsreform kan organiseres og implementeres, samtidig med at organisationen ikke mister fokus på kerneopgaven og den løbende udvikling af et godt sundhedsvæsen for patienterne. Som en del af de indledende forberedelser er der nedsat et Reformsekretariat i Region Hovedstaden, hvis hovedopgave bliver at skabe overblik og koordinere arbejdet med omstillingen af sundhedsvæsenet og bistå med at sikre en vellykket implementering af reformen. Kommissorium for Reformsekretariatet er vedlagt som bilag 3.
Forretningsudvalget vil blive forelagt en sag om organiseringen og arbejdet med sundhedsreformen, når administrationen har gennemgået den endelige aftale og skabt overblik over de spor, der bliver omdrejningspunkt for implementeringen. Sagen vil også indeholde en anbefaling om, hvordan man henholdsvis i forretningsudvalget og de stående udvalg skal arbejde med reformen.
Implementeringen af en så stor reform vil formentlig også betyde, at Region Hovedstaden på et senere tidspunkt vil skulle se nærmere ind i, hvilken betydning implementeringen af reformen vil få på igangværende og planlagte aktiviteter, bl.a. fordi visse opgaver ikke længere giver mening at udføre, som de var tiltænkt.
En fusion og implementering af initiativer vil naturligvis indebære tidlig og tæt inddragelse af medarbejderne og MED-systemet.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om det hidtige ledelsesmæssige arbejde omkring sundhedsreformen være taget til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. november 2024.
Jens Gordon Clausen/Lise Graae
24064290
Bilag 1: Danske Regioner - Sammendrag af reformudspillet "Sundhed tæt på dig"
Bilag 2: Danske Regioner - Tidslinje for implementering af reformudspillet "Sundhed tæt på dig"
Bilag 3: Kommissorium for Reformsekretariatet
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er flere patienter i kategorien ”overholdelse af udredningsretten” end kategorien ”udredt inden for 30 dage”, da overholdelse af udredningsretten også medtager de patienter, der færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra april 2024 til og med september 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Det skal derudover bemærkes, at tallene for juni til og med august er påvirket af sommerferieperioden, som i 2024 ligger senere end i foregående år. Af vedlagte bilag 1 fremgår data for overholdelse af udredningsretten i Børne- og Ungsdomspsykiatrien fra januar 2021 til september 2024.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med de politiske mål er som følger:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i september kommenteres nedenfor.
Somatik
I september blev udredningsretten overholdt for 86 % af patienterne i somatikken, og 65 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Voksenpsykiatri
I september blev udredningsretten overholdt for 99 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 96 % blev udredt inden for 30 dage.
Børne- og ungdomspsykiatri
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet.
I september 2024 var udredningsretten overholdt for 12 % af patienterne, og 11 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien, indført den 18. december 2023, har medført et fald i overholdelsen af udredningsretten. Faldet ses senere i data, da udredningsforløb først registreres ved afslutning. Den nye registreringspraksis påvirker dog ikke det kliniske arbejde. Der arbejdes på tværs af regionerne med at ensarte registreringspraksis.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som har set på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Udvalget har arbejdet med forskellige modeller, der i højere grad skal følge den kliniske praksis for udredning og behandling, der er i psykiatrien. Der har været afholdt et forventeligt sidste udvalgsmøde i september 2024 med henblik på drøftelse af modelforslagene. Administrationen er ikke bekendt med, at der er truffet beslutninger ift. modelforslagene endnu.
Region Hovedstaden har i april 2024 nedsat en task force, der på baggrund af en kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden skal komme med kvalificerede løsningsforslag til, hvordan udredningsretten kan overholdes. Task forcen har gennemført en grundig analyse af børne- og ungdomspsykiatrien med fokus på at reducere udredningstiderne og optimere patientforløbene. Der er herefter identificeret adskillige hypoteser, som er blevet vurderet i forhold til effekt på reduktionen af udredningsdage. Disse blev efterfølgende af task force vurderet og er udmundet i ti hovedanbefalinger, som alle forventes at have stor indflydelse på antal udredningsdage. Som opfølgning på anbefalingerne forventer Region Hovedstadens Psykiatri at arbejde videre med hhv. optimering af bookingprocesserne, ensretning af behandlingsforløbene, ændring af visitationen til børne- og ungdomspsykiatrien samt øget patient- og pårørendeindflydelse på planlægning og behandling, bl.a. gennem digitale løsninger.
En patient i psykiatrien har ret til behandling på privathospital gennem det udvidede frie sygehusvalg (DUF), hvis udredningsretten på 30 dage ikke kan overholdes. Region Hovedstaden har udbudsaftale med Hejmdal Privathospital. Det skal bemærkes, at Danske Regioner for kort tid siden indgik aftale med Carelink under det udvidede frie sygehusvalg, men d. 22. oktober blev CSU af Danske Regioner informeret om, at denne aftale nu er opsagt. Carelink har over for Danske Regioner angivet økonomiske årsager til opsigelse af aftalen. Danske Regioner oplyser, at henvisninger til Carelink stopper, og at Carelink gennemgår de patienter, der er henvist til dem. Patienter, der ikke har startet udredning og/eller behandling, bliver tilbagehenvist, og Danske Regioner forventer, at Carelink undersøger mulighederne for at udrede og behandle patienter allerede sat i gang. Ifølge Region Hovedstadens Psykiatri var der i uge 33 og 34 (midt august) tre patienter, der havde nået at få tilbud om udredningsforløb hos Carelink.
Tilførsel af ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien
Region Hovedstaden har i 2024 fået 138 mio. kr. i alt til følgende to aftaler: "10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om bedre psykiatri" (2023). Derudover udmøntes på landsplan 56 mio. kr. i 2024 og 72 mio. kr. årligt fra 2025 til forebyggelse af selvmord. Region Hovedstadens andel af de afsatte midler forventes at udgøre hhv. 16,3 mio. kr. i 2024 og 21,8 mio. kr. fra 2025.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. november 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
22064946
Bilag 1: Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Da der er tale om standardforløb, vil der være mange forløb som afviger fra standarden pga. fx kompleksitet, individuelle forhold mv. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Som det fremgår af tabel 1 blev 72 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne i august 2024 , mens målopfyldelsen for september 2024 var 80 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for april - september 2024
Det bemærkes, at målopfyldelsen på brystkræftområdet har været lav fra april til august 2024, og grundet det store antal patienter i brystkræftpakken er det med til at trække den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne ned. Målopfyldelsen for brystkræftpakken i august 2024 var på 50 %, og der ses en positiv udvikling i september 2024, hvor målopfyldelsen var på 67 %. Det fremgår af tabel 2, at den samlede målopfyldelse på kræftpakkerne excl. brystkræftpakken var på 78 % i august 2024, og målopfyldelsen excl. brystkræft for september 2024 var 83 %.
Tabel 2: Målopfyldelse for kræftpakkerne excl. brystkræftpakken for april - september 2024
Maksimale ventetider på kræftområdet
Rigsrevisionen offentliggjorde deres beretning om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter den 15. april 2024. På baggrund af Rigsrevisionens beretning har Region Hovedstaden lavet yderligere tiltag for at følge de maksimale ventetider. Ledelsen i regionen, politisk og administrativt har løbende fulgt særligt forløbstiderne i kræftpakkerne, og dette er nu suppleret med månedlige data for forløb omfattet af de maksimale ventetider.
Beskrivelse af maksimale ventetider for april til september 2024
I tabel 3 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden april til september 2024 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskrevet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid. De forløb, hvor tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men hvor patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid (og hvor bekendtgørelsen dermed er overholdt), kan være udtryk for kapacitetsudfordringer. Hvis andelen er lav, skyldes det ofte uforudsete ting, som eksempelvis sygdom blandt det sundhedsfaglige personale, registreringsfejl og lignende. Hvis andelen er høj, kan det det skyldes mere systematiske kapacitetsudfordringer.
Tabel 3 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er overholdt) for september måned:
Derudover var der i september måned 1 (0,0 pct.) udredningsforløb, 1 (0,3 pct) initial behnaldingsforløb og 1 (0,5 pct.) behandling efter initial behandlingsforløb, hvor bekendtgørelsen for de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 3: Oversigt over maksimale ventetider for april til marts 2024 (antal og pct.)
Gennemgang af patientforløb, som i første og anden kvartal 2024 ligger i kategori "Pt. informeret og accepterer"
I lyset af Rigsrevisionens kritik i forhold til manglende dokumentation, er der igangsat en journalaudit af de patientjournaler, hvor det er registreret, at patienterne er informeret og har accepteret en tid efter tidsfristen. Hospitalerne har gennemført audit af patientjournaler fra 1.og 2. kvartal 2024.
I gennemgangen er der taget stilling til, om det er den korrekte forsinkelsesårsag ,der er anvendt, samt om dokumentationen lever op til kravene for dokumentationspligten. Såfremt forsinkelsesårsagen har været forkert, er den rettet i Sundhedsplatformen, og det vil automatisk komme med i næste indberetning til staten.
Resultaterne af gennemgangen af de 61 patientjournaler fra 1. kvartal:
Resultaterne af gennemgangen af de 118 patientjournaler fra 2. kvartal:
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. november 2024.
Charlotte Hosbond / Nicoline Mie Tesch
20024815
Bilag 1: Oversigt maksimale venetider
Bilag 2: Målopfyldelse for kræftpakker
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Den 18. juni 2024 besluttede regionsrådet på baggrund af forretningsudvalgets anbefaling at godkende arbejdet med at etablere en ny fælles sterilcentral som selvstændig virksomhed (punkt 18, Sterilcentralerne). Herunder godkendte regionsrådet også ansættelsen af en direktør, samt at koncerndirektionen påbegyndte udpegningen af medlemmer til Driftsboardet for genbehandling og sterilfunktioner (i daglig tale kaldet bestyrelsen). Det blev ønsket, at der som en del af arbejdet blev udarbejdet en plan for hurtigst mulig at gå fra engangsinstrumenter til flergangsinstrumenter under hensyntagen til kvalitet og økonomi.
Med denne sag gives en status på etableringen samt relaterede opgaver.
Administrationen har siden sommerferien arbejdet med etableringen af den selvstændige virksomhed, Den Fælles Sterilcentral. Etableringen har udgangspunkt i de principper, som blev forelagt forretningsudvalget og regionsrådet i juni, og der er arbejdet med følgende fire spor:
Projektet følger tidsplanen, og Den Fælles Sterilcentral forventes etablereret den 1. januar 2025.
Ny direktør for Den Fælles Sterilcentral
Den 21. oktober 2024 er Thomas Bøgeskov tiltrådt som ny direktør for Den Fælles Sterilcentral. Thomas Bøgeskov kommer fra stillingen som vicedirektør i Center for Ejendomme, hvor han i årrække har haft ansvar for den tværgående logistikfunktion i Region Hovedstaden. Thomas har dermed et indgående kendskab til regionen og opgaven med at understøtte klinikken og hospitalernes daglige drift. Thomas Bøgeskov skal stå i spidsen for en virksomhed med omkring 300 ansatte, der skal understøtte ca. 1.000 daglige operationer i Region Hovedstaden ved at levere instrumenter til ca. 37 operationsgange og ca. 200 ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser. Som vicedirektør har Thomas også arbejdet med sterilcentralen, og han har derfor i forvejen et indgående kendskab til området og dets problemstillinger.
Driftsboard for genbehandling og sterilfunktioner
Som led i etableringen af Den Fælles Sterilcentral er koncendirektionens ledelsesansvar henlagt til et nyt Driftsboard for genbehandling og sterilfunktioner. Koncerndirektionen har udpeget vicedirektør for Herlev og Gentofte Hospital, Rene Priess, som formand for driftsboardet. Med i driftsboardet vil udover direktøren for Den Fælles Sterilcentral også sidde interne repræsentanter fra centrale funktioner i regionen. Endelig er der også fundet to stærke eksterne kandidater, som der er ved at blive udarbejdet aftaler med. De eksterne medlemmer skal bl.a. sikre et kritisk blik på forretningen og et strategisk udsyn i et komplekst marked.
Principper for instrumentfinansiering
Som et led i arbejdet med Region Hovedstadens genbehandling har administrationen sammen med hospitalerne udarbejdet en model for instrumentfinansiering. Modellen er godkendt af hospitalsdirektørkredsen og danner bl.a. grundlag for budget og finansiering af Den Fælles Sterilcentrals funktioner.
Principperne i modellen skal sikre økonomisk tilbageholdenhed fra hospitalernes side samtidig med, at behovet for at fremme standardisering af instrumenter på tværs af specialer og matrikler opprioriteres. Samlet vurderes det at være den bedste måde, hvorpå udgiftsvæksten i instrumentindkøb kan håndteres samtidig med, at der fortsat er relativt frie rammer for klinisk prioritering.
Hovedreglen er:
Sterilcentralen varetager som udgangspunkt basisinstrumenter og basisbakker. Herunder standardiserede bakker inden for specialer og/eller på tværs af specialer. I takt med at der standardiseres på tværs af matrikler inden for et speciale eller på tværs af specialer, vil instrumenter gå fra at være selvvalgte instrumenter til at være basisinstrumenter.
Der er således et direkte økonomisk incitament til at standardisere. I foråret 2025 påbegyndes der en større standardiseringsproces vedr. ortopædkirurgi.
Grøn omstilling
Den regionale sterilcentral arbejder allerede intensivt med grøn omstilling. Som eksempel kan nævne et initiativ der, når det er fuldt implementeret, forventes at nedsætte vandforbruget med 1.135.200 liter årligt og sæbeforbruget med 2.970 liter årligt.
Som en del af arbejdet med etableringen af Den Fælles Sterilcentral er grøn omstilling fortsat en prioriteret indsats. Den konkrete plan for overgangen fra engangs- til flergangsinstrumenter under hensyntagen til økonomi, der blev bestilt på seneste forretningsudvalgsmøde, bliver en prioriteret opgave under den nye direktør som en del af det samlede arbejde med bæredygtighed i genbehandlingen. Der er allerede igangsatte initiativer på området - bl.a. er der truffet beslutning om at afprøve genanvendelse af 60.000 GU-sæt (gynækologisk undersøgelse).
De lokale sterilcentraler
Flere af regionens hospitaler har i dag lokale sterilcentraler, og de er derfor endnu ikke overgået til regional genbehandling. Der er i regi af Den Regionale Sterilcentral (pr. 1. januar 2025 Den Fælles Sterilcentral) et implementeringsprogram, som i forbindelse med etableringen fortsætter den nuværende plan for implementering af de lokale sterilcentraler.
Økonomi
I takt med, at Den Fælles Sterilcentral løbende frem mod 2029 får udvidet genbehandlingsfunktionen, vil driftsbudgettet blive større i takt med budgetudskillelsen fra hospitalerne. Med budgetaftalen for 2025 har administrationen håndteret Den Fælles Sterilcentrals driftsbudget for 2025. Som et led i oprettelsen af Den Fælles Sterilcentral arbejdes der med budgetudskillelse, og ligeledes er der taget hånd om f.eks. lønudbetaling til ledere og medarbejdere frem til årsskiftet, hvor den nye virksomhed selv vil være i stand til at udbetale løn.
Beredskab
I forbindelse med implementeringen af de lokale sterilcentraler og som følge af den nuværende samfundssituation, fylder beredskab også. At sikre genbehandling af kritiske instrumenter ved f.eks. IT-nedbrud er derfor også med som væsentligt fokusområde i planlægningen hos Den Fælles Sterilcentral.
Kommunikation
Der kommunikeres løbende til ledere, medarbejdere og den øvrige organisation i forbindelse med etableringen. Som eksempel har der i forbindelse med udmeldingen om ansættelse af direktør for Den Fælles Sterilcentral været planlagt orientering af ledere, MED-organisationer og medarbejdere forud for rekruttering.
Forretningsudvalget er med sagen orienteret om status på etableringen af Den Fælles Sterilcentral.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. november 2024.
Jens Buch Nielsen / Mads Dupont
24020933
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. oktober 2024:
Indstillingspunkt 1) Anbefalet, idet udvalget beder om, at administrationen i en kommende udvalgsdrøftelse af prioriteringen af graveområder oplyser, hvordan kriterierne i råstoflovens § 3 vægtes i udvælgelsen af graveområder.
Indstillingspunkt 2) Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at skærpe brevet til miljøministeren op mod mødet i forretningsudvalget.
Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede på deres møde den 27. september 2022, at den senest vedtagne råstofplan (Råstofplan 2016/2020) skulle revideres. Administration var i gang med revisionen af råstofplanen, da regionen den 20. december 2023 modtog afgørelsen på klagesagen over Råstofplan 2016/2020. I afgørelsen ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet råstofplanen og hjemsendte planen til fornyet behandling i regionen. Hjemsendelsen betød, at administrationen skulle starte forfra med partshøring mv. Det betyder også, at Råstofplan 2012 er den gældende plan i Region Hovedstaden. Efter afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede regionsrådet at igangsætte processen for udarbejdelsen af en ny råstofplan, og regionsrådet godkendte processen for Råstofplan 2025 den 16. april 2024. Det er denne procesplan, der hermed foreslås justeret.
Miljø- og klimaudvalget havde på sit møde den 25. september 2024 en første drøftelse af partshøringsprocessen frem mod Råstofplan 2025. På mødet bad udvalget administrationen om yderligere at oplyse sagen med de spørgsmål, der blev stillet på udvalgsmødet. Sagen er justeret på baggrund af drøftelsen, hvor administrationen lægger op til en revideret proces for partshøringen.
På mødet bad udvalget desuden administrationen om at udarbejde et brev til miljøministeren vedrørende ændring af råstofloven.
Direktør David Meinke og sektionschef for råstofområdet Mette Simonsen vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en præsentation på baggrund af miljø- og klimaudvalgets tidligere drøftelse.
Nugældende råstofplan er 2012-planen, som blev vedtaget den 13. maj 2013. Det fremgår af planen, at den dækker perioden 2012-2023, hvilket vil sige, at regionen ikke har en råstofplan, der dækker aktuelle forhold. Derfor har regionsrådet pligt til hurtigst muligt at rette op på det forhold ved at vedtage Råstofplan 2025.
Forslag til revideret proces
Som en del af processen med udarbejdelsen af en råstofplan skal et forslag til råstofplanen partshøres blandt de borgere, der er berørt af planen. Desuden skal planforslaget i offentlig høring. I den oprindeligt godkendte procesplan blev der lagt op til at gennemføre en tidlig partshøring af berørte borgere i oktober-november 2024. Miljø- og klimaudvalget behandlede på mødet den 25. september 2024 spørgsmålet om en tidlig partshøring af mulige grave- og interesseområder. På baggrund af udvalgets drøftelser lægger administrationen op til at gennemføre både partshøringen og den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2025 samtidig i 2. kvartal 2025. En revideret procesplan for vedtagelse af Råstofplan 2025 fremgår af bilag 1.
Administrationen foreslår, at udvalget inden da gennemfører en besigtigelse af udvalgte områder. Det foreslås endvidere, at udvalget efterfølgende drøfter de konkrete forslag til nye grave- og interesseområder med henblik på en tilkendegivelse af hvilke områder, der vil kunne indgå som grave- eller interesseområde i forslag til Råstofplan 2025. Til brug for drøftelsen vil administrationen komme med beskrivelser af både råstofressourcen og arealinteresser i områderne, som udvalget kan tage udgangspunkt i.
Udvalget forelægges i 2. kvartal 2025 et forslag til Råstofplan 2025, som herefter skal i offentlig høring i 8 uger. Her har alle borgere og øvrige interessenter mulighed for at komme med høringssvar. Regionen gennemfører samtidig partshøring af berørte parter. Procesændringen vil have den fordel, at de medtagede grave- og interesseområder vil være grundigt drøftet og politisk behandlet forud for både partshøringen og den offentlige høring. Kun de borgere, der påvirkes af forslag til Råstofplan 2025, vil blive partshørt, og dermed bliver kredsen af berørte borgere væsentligt mindre.
I forbindelse med den politiske behandling af forslag til Råstofplan 2025 besluttes de udlæg af henholdsvis grave- og interesseområder, der skal indgå i forslaget. Herefter sendes forslaget i 8 ugers offentlig høring samtidig med partshøringen. Hvis der kommer væsentlige, nye oplysninger i forbindelse med høringen af forslaget til Råstofplan 2025, vil der være mulighed for at drøfte politisk, om der er brug for at revidere forslaget til Råstofplan 2025 inden den endelige vedtagelse.
Tal og opgørelser til den nye råstofplan
Administrationen har fastlagt, at det forventede forbrug af råstoffer de kommende 12 år er 85,2 mio. m3. Efter ophævelsen af Råstofplan 2016/2020 er Råstofplan 2012 den gældende plan i Region Hovedstaden. Som det ses i tabel 1 nedenfor, er restressourcen i Råstofplan 2012 pt. 20,6 mio. m3 sten, sand og grus, hvilket svarer til 3 års forbrug. 94 procent af disse ressourcer er under aktiv råstofindvinding.
| Det forventede forbrug i de kommende 12 år: | 85,2 mio. m3 |
| Bidraget fra sekundære og alternative råstoffer: | 15,7 mio. m3 |
| Bidraget fra havet (meget usikkert tal): | 12,0 mio. m3 |
| Graveområder i 2012-planen (under revision): | 20,6 mio. m3 |
| Graveområder i 2016/2020-planen (Ophævet): | 25,5 mio. m3 |
| Behov i nye graveområder: | 11,4 mio. m3 |
Tabellen viser således, at der er få ressourcer tilbage i den gældende 2012-råstofplan. I planen er der 16 graveområder, hvoraf der er aktive råstofgrave i 10 af dem. I de resterende 6 områder er ressourcerne små og af dårlig kvalitet. I disse områder er det derfor på nuværende tidspunkt ikke rentabelt at åbne nye råstofgrave.
De 13 områder, der blev nyudlagt med Råstofplan 2016/2020 har allerede i den seneste planproces været i offentlig høring og partshøring, og har været godkendt politisk. Efter ophævelsen af råstofplanen har administrationen gennemgået samtlige klagepunkter over råstofplanen og ny klagenævnspraksis for at sikre, at der ikke er uafklarede forhold, der på ny kan medføre, at Råstofplan 2025 skulle blive ophævet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at ansøge om tilladelse til råstofindvinding i områderne, da Råstofplan 2016/2020 er ophævet. I de 13 graveområder, der blev nyudlagt i 2016/2020-planen, er der 25,5 mio. m3 af rimelig kvalitet. Ressourcen svarer til ca. 30 procent af det forventede forbrug. Fire af områderne er udvidelser af graveområder fra 2012-planen.
Behovet i de nye graveområder svarer til ca. 13 procent af det forventede forbrug. Ressourcen i hvert af de nye forslag til grave- eller interesseområder er i meget runde tal mellem 1 og 5 mio. m3.
I bidraget fra sekundære og alternative råstoffer er der som noget nyt inddraget et bidrag fra overskudsjord på ca. 5 mio. m3, så dette bidrag er øget med ca. 30 procent i forhold til senest vedtagne plan.
Bidraget fra havet er meget usikkert, idet arealerne til råstofindvinding på havet med den nye havplan søges reduceret fra ca. 7 procent til ca. 5 procent af det samlede havareal. Det svarer til en reduktion af råstofzoner på havet på 30 procent.
Udvælgelseskriterier for grave- og interesseområder
I udvælgelsen af mulige grave- og interesseområder følger administrationen kriterierne i råstofloven. Her skal man for hvert enkelt område på den ene side vægte mængden og kvaliteten af råstofferne og sikre, at de udnyttes bedst muligt, samtidig med at der tænkes på erhvervslivets interesser. På den anden side vægter miljøbeskyttelse, vandforsyningen, arkæologiske og geologiske værdier, naturbeskyttelse, landskabsværdier samt videnskabelige interesser. Derudover skal der tages hensyn til fritidsområder, fornuftig byudvikling, infrastrukturen som fx energianlæg, land- og skovbrug, bekæmpelse af sandflugt, risikoen for oversvømmelser eller kysterosion. Der er således mange hensyn at tage for hvert område.
Miljø- og klimaudvalget har på mødet den 20. marts 2023 prioriteret de kriterier, der vedrører hensynet til, at lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv fra råstofindvinding og den afledte tunge trafik, højest. Denne prioritering har allerede medført fravalg af en række områder. Desuden har miljø- og klimaudvalget løbende tilkendegivet, at råstofplanen kun skal indeholde råstofressourcer til de lovbestemte 12 års forventede forbrug med henblik på, at færrest muligt arealer skal udlægges.
Det fremgår af råstofloven, at regionsrådet skal udpege interesseområder til den langsigtede planlægning. Interesseområder udgør en arealreservation af identificerede råstofressourcer og sikrer mod anden planlægning i området. Det er ikke klart fastlagt i lovgivningen, hvor mange interesseområder der skal udlægges. Administrationen vil være opmærksom på ikke at inddrage flere grave- eller interesseområder i oplægget til udvalgets drøftelser, end det vurderes at være nødvendigt for at lave en Råstofplan 2025 i henhold til råstofloven. Desuden har administrationen indregnet så store bidrag som muligt fra hav, sekundære og alternative ressourcer i ressourceopgørelsen.
Henvendelse til miljøministeren
Administrationen har udarbejdet et forslag til en henvendelse til miljøministeren fra miljø- og klimaudvalget og regionsrådsformanden, hvor Region Hovedstaden gør opmærksom på behovet for en national råstofstrategi. Desuden ønskes ændringer i råstofloven, som skal sikre en bedre koordinering på tværs af regionerne. Et udkast til henvendelsen er vedlagt som bilag 2.
Ved godkendelse af indstillingen gennemføres partshøringen af berørte parter samtidig med den offentlige høring af forslaget til Råstofplan 2025. Desuden sender administrationen på vegne af udvalget og regionsrådsformanden brevet til miljøministeren om behovet for en national råstofstrategi og ændring af råstofloven.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. oktober 2024, forretningsudvalg 5. november og regionsråd den 12. november.
Forslaget til Råstofplan 2025 forud for høring forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i 2. kvartal 2025.
Efter høringsperioden forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet Råstofplan 2025 til politisk godkendelse.
David Meinke/Charlotte Schleiter
24051765
Bilag 1: Revideret procesplan Råstofplan 2025
Bilag 2: Brev til miljøministeren om en ændring af råstofloven
Bilag 3: Brev til miljøministeren om en ændring af råstofloven. Revideret version efter MKU
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 23. oktober 2024:
Socialistisk Folkeparti – SF stillede følgende ændringsforslag til indstillingen:
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: F (1), i alt 1.
Imod stemte: A (2), C (3), V (1), O (1), Ø (2), i alt 9.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
Forpersonen satte herefter administrationens indstilling til afstemning, og et enstemmigt udvalg anbefalede indstillingen videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådsmødet den 27. august 2024 behandlede regionsrådet medlemsforslag fra SF – Socialistisk Folkeparti - om at skrive til ministeren om at ophæve arealreservationen på Ring 5 korridoren.
Regionsrådet besluttede at sende spørgsmålet om den videre proces for sagen vedr. Ring 5 i udvalget for trafik og regional udvikling med henblik på at drøfte handlemuligheder i forhold til Ring 5 korridoren, inden sagen igen skal behandles i regionsrådet.
Ring 5
I Fingerplan 2019 (Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) er der udlagt en transportkorridor fra Køge til Helsingør. Transportkorridoren kaldes Ring 5, og arealerne har været reserveret siden 1973 til, at der på et tidspunkt eventuelt kan blive etableret infrastruktur f.eks. en motorvej eller andre former for anlæg. Motorvejen er tænkt til aflastning trafikken i forstæderne særlig på Motorring 3 og Ring 4 samt på Helsingørmotorvejen og Køge Bugt motorvejen, ved at lede vejtrafikken i en større bue uden om København. Det gælder både den regionale trafik i området, men også den internationale lastbiltrafik mellem Tyskland og Sverige, hvoraf en del benytter Helsingør-Helsingborg forbindelsen.
Ring 5 består af to dele - Ring 5 Syd, der går fra Køge til Frederikssundsvej samt Ring 5 nord fra Frederikssundsvej til Helsingør.
Ring 5 Syd er et af de 10 VIP-projekter, som regionen sammen med kommunerne i KKR H har vedtaget at arbejde sammen om at få gennemført. Region Hovedstaden bevilligede som led i budget 2019 1 mio. kr. til en forundersøgelse af Ring 5 syd. Kommunerne Ishøj, Ballerup, Vallensbæk, Høje Taastrup og Køge bidrog økonomisk til arbejdet, som blev gennemført af Vejdirektoratet. Forundersøgelsen tog udgangspunkt i to overordnede linjeføringer. En Ring 5 linje, som forløber i den reserverede transportkorridor, og en vestlig linjeføring (Ring 5½). Hovedkonklusionen er, at Ring 5 linjeføringen er den bedste case ud fra en samfundsøkonomisk og miljømæssig betragtning, mens de trafikale effekter af de to linjeføringer er stort set enslydende.
Sideløbende med forundersøgelsen for en Ring 5 Syd er der udarbejdet en analyse og et beslutningsgrundlag for indsnævring af den reserverede transportkorridor for Ring 5 Nord mellem Frederikssundsvej og Helsingør. Analysen viser, at der er mulighed for at indsnævre korridoren nogle steder.
Mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet viser, at der i 2035 forventes at blive kørt 310.000 bilture dagligt i hovedstadsområdet. Det er en stigning på 7% i forhold til i dag og vil betyde stigende trængsel på vejene, særlig Motorring 3 vil blive yderligere belastet.
Der har gennem mange år været modstand mod Ring 5, særlig fra gruppen "Nej til ring 5" og de nordsjællandske kommuner. Modstanden skyldes primært ønsket om at bevare naturen, men også hensyn til beskyttelse af landsbyer og bymiljøer mod støj og luftforurening samt et ønske om mulighed for at anvende arealerne til andre formål.
Da Ring 5 er en arealreservation i et landsplandirektiv (Fingerplan 2019) er det kun staten, der kan ophæve reservationen. I marts 2023 stillede en række folketingsmedlemmer udenfor regeringspartierne forslag om at ophæve arealreservationen for henholdsvis Ring 5 syd og Ring 5 nord. Forslagene blev ikke vedtaget.
Såfremt Folketinget på et tidspunkt i forbindelse med revision af Fingerplan 2019 vælger at ophæve arealreservationen til Ring 5 vil der skulle tages stilling til, hvad arealet kan anvendes til. Kommunerne vil herefter som led i deres kommuneplanlægning kunne planlægge for arealerne i overensstemmelse med det nye landsplandirektiv.
VIP-projekter
Region Hovedstaden har til opgave at bidrage til at styrke mobilitet og forbindelser på tværs i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden (KommuneKontaktRådet for Hovedstaden) har indgået en aftale om at arbejde sammen om at fremme 10 infrastrukturprojekter, således at der bliver afsat statslige midler til realisering af projekterne. Aftalen betyder, at alle kommunerne og regionen bakker op om alle 10 projekter, også selvom ikke alle projekter er lige vigtige for alle kommuner - der er indgået en slags musketéred. Sagen blev behandlet af regionsrådet d. 15. november 2016. Den samlede oversigt over VIP-projekterne fremgår af bilag 1, hvor den sydlige del af Ring 5 er et af de prioriterede projekter.
I 2021 blev Infrastrukturplan 2035 vedtaget i Folketinget, og otte af de 10 VIP-projekter er med i infrastrukturplanen, enten som fuldt finansierede eller ved at der er afsat midler til yderligere analyser. To af VIP-projekterne er ikke medtaget infrastrukturplanen - Ring 5 Syd samt forlængelse af metroen fra Københavns Syd (før Ny Ellebjerg) til hhv. Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum, samt til Bispebjerg (se bilag 1).
Kommunerne og regionsrådsformanden mødes årligt for at gøre status og holde fokus på VIP-projekterne og Infrastrukturplan 2035’s øvrige projekter af betydning for hovedstadsområdet. Projekterne har fremdrift på forskellig vis eller er på forskellige stadier af analyse eller anlæg. Der arbejdes derfor med forsat interessevaretagelse for at sikre gennemførelsen af projekterne.
Resultaterne af den igangværende ”Mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet” forventes af blive præsenteret for KKR Hovedstaden og udvalget for trafik og regional udvikling primo 2025. På denne baggrund forventes der at blive igangsat en proces med KKR Hovedstaden om udpegning af nye VIP-projekter. Disse vil kunne omfatte både infrastrukturanlæg og mobilitetsløsninger med betydning for at sikre sammenhængende og bedre mobilitet på tværs af regionen med mindre støj, trængsel og klimabelastning til følge.
Handlemuligheder
Ønsker Region Hovedstaden at arbejde videre for en ophævelse af arealreservationen for Ring 5, bør regionen sætte et punkt på et kommende møde for KKU Hovedstaden, hvor det kan drøftes, om der skal rettes en fælles henvendelse fra kommunerne og regionen til staten om ophævelse af arealreservationen.
I foråret 2025, når resultaterne af mobilitetsanalysen foreligger, forventes der at blive igangsat en proces i samarbejde med KKR Hovedstaden om at udpege nye VIP-projekter. I den forbindelse kan de nuværende VIP-projekter, herunder Ring 5 syd, blive drøftet.
Såfremt udvalget beslutter at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at give regionrådsformanden mandat til at tage kontakt til KKR formandskabet om at rette henvendelse til staten om ophævelse af arealreservationen for Ring 5, vil sagen sendes videre til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet.
Kommunerne og staten er planlægningsmyndighed for arealerner og i forhold til Ring 5 korridoren inden for rammerne af Fingerplan 2019. Regionen indgår i aftalen om de 10 VIP-projekter og derfor er det nødvendigt at samarbejde med kommunerne og KKR Hovedstaden.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet 12. november 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24054346
Bilag 1: VIP infrastrukturprojekter i hovedstaden_KKR_Fælles kommunikations-faktaark_2024_K5
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 23. oktober 2024:
Administrationens oprindelige indstilling i udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen stillede ændringsforslag til indstillingen (bilag 3 og 4).
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning, og et enstemmigt udvalg anbefalede ændringsforslaget.
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti foreslår, at regionens tilbagemelding ændres, således HHX- og HTX' institutionernes ønske om at nedsætte og hæve kapaciteten følges på baggrund af, at det politisk er besluttet i Folketinget, at de erhvervsrettede gymnasier skal have overkapacitet."
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning, og et enstemmigt udvalg anbefalede ændringsforslaget.
Administrationen indarbejder begge ændringsforslag i et endeligt bilag 5 til forretningsudvalgets behandling af sagen.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2025/2026 samt institutionernes bemærkninger hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. De beregningstekniske kapaciteter vedrører stx, hhx, htx, hf og pre-IB på de offentlige uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden. De beregningstekniske kapaciteter er den første udmelding af antallet af elevpladser på den enkelte institution eller afdeling, og det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der har ansvaret herfor.
Styrelsen skal ifølge bekendtgørelsen inddrage regionen i kapacitetsfastlæggelsen. På baggrund af institutionernes og regionens bemærkninger fastlægger Børne- og Undervisningsministeriet pr. 1. februar 2025 de foreløbige kapaciteter for de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Med denne sag skal udvalget godkende udkast til skriftlig tilbagemelding, der bl.a. baserer sig på drøftelser i gymnasiesamarbejderne i september 2024. Den skriftlige tilbagemelding sendes til Børne- og Undervisningsministeriet efter behandling i regionsrådet den 12. november 2024.
Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for at fastsætte kapaciteten på stx, hhx, htx, hf og pre-IB på landsplan, regionalt plan og på den enkelte institution. Med reglerne for 2025 skal staten inddrage regionerne i kapacitetsfastlæggelsen, og derfor vurderer regionsrådet de beregningstekniske kapaciteter. Regionsrådets bemærkninger indgår i justeringen af kapaciteter frem mod næste fase: de foreløbige kapaciteter, som staten skal fastlægge senest 1. februar 2025.
Fra sommeren 2025 overgår hele opgaven omkring fastlæggelse af kapacitet til regionerne, således at regionsrådet får ansvar for kapacitetsfastsættelsen og den dialog med institutionerne, som følger heraf. Region Hovedstaden vil dermed fremover skulle sikre, at der er kapacitet til det forventede antal ansøgere, samt at kapaciteten justeres, når søgningen kendes pr. 1. marts. Region Hovedstadens opgaver på de gymnasiale uddannelser fremgår af bilag 1. Når administrationens samarbejde med ministeriet om kapacitetsopgaven har resulteret i et mere indgående kendskab til kapacitetsopgaven, vil udvalget for trafik og regional udvikling blive orienteret om den nye regionale rolle på kapacitetsfastlæggelse. Dette forventes at kunne ske på møde den 21. maj 2025. I følge regeringens sundhedsudspil Sundhed tæt på dig fra september 2024, vil regionerne fortsat beholde opgaverne i forbindelse med gymnasiefordeling.
Processen for kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Kapacitetsfastsættelsen begynder med, at ministeriet melder en beregningsteknisk kapacitet ud til institutionerne. Den beregningstekniske kapacitet er ministeriets foreløbige vurdering af, hvilken kapacitet den enkelte institution/afdeling skal have pr. uddannelse. Beregningen tager grundlæggende udgangspunkt i den endelige kapacitet, som skolerne blev tildelt den 15. maj 2024 samt eventuelle justeringer heraf på baggrund af det forventede antal ansøgere i 2025. Skolernes forventede bygningskapacitet og tidligere oplysninger om antal elever pr. klasse indgår også.
Institutionerne har frem til 27. september 2024 haft mulighed for at indberette begrundede ønsker til en anden kapacitet end den, ministeriet har udmeldt. Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter samt institutionernes ønsker hertil som led i dialogen med Børne- og Undervisningsministeriet. På baggrund af institutionernes og regionernes tilbagemeldinger vil Børne- og Undervisningsministeriet senest 1. februar 2025 fastsætte en foreløbig kapacitet for hver institution/afdeling og uddannelse, som vil blive den kapacitet, der i udgangspunktet kan planlægges efter på skolerne.
Når antallet af rettidige ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser er kendt efter udløb af ansøgningsfristen 1. marts 2025, kan ministeriet justere kapaciteten efter behov. Derudover har regionerne mulighed for at hæve kapaciteten med en eller flere elevpladser som led i fordeling af de ansøgere, der ikke kan tildeles plads i den centrale fordelingsmekanisme, samt til ansøgere, der har søgt for sent.
Administrationens vurdering af den beregningstekniske kapacitet
Administrationen har vurderet den beregningstekniske kapacitet for hver af uddannelserne stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Vurderingerne fremgår af bilag 2, hvoraf detaljerne fremgår. Til grund for vurderingen ligger skolernes bemærkninger og ønsker til justering af kapaciteten, den endelige kapacitet pr. 15. maj 2024, antallet af 1. prioritetsansøgninger 2024 samt antallet af ansøgere fordelt til skolen pr. 7. maj 2024. Desuden indgår forventninger til ansøgertal til den enkelte uddannelse, og som kvalificering af hvor i regionen, udviklingen sker, er Danmarks Statistiks befolkningsprognose inddraget.
Administrationen ønsker særligt at fremhæve følgende for hver af de fem uddannelser:
Administrationens øvrige bemærkninger til den beregningstekniske kapacitet
Gymnasiesamarbejderne har haft gode drøftelser af den beregningstekniske kapacitet på møderne i perioden 4.-13. september 2024. En række skoler ønsker deres kapacitet justeret op eller ned, særligt at hensyn til skolens bygningskapacitet. Derudover vurderede gymnasiesamarbejdet i Nordsjælland, at den beregningstekniske kapacitet på stx overstiger behovet, idet der ikke forventes at være ansøgere til det udmeldte antal pladser.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udsendt afgørelser til de tre skoler, der har søgt om stx fra skoleåret 2025/26. Der er givet tilladelse til, at NEXT Københavns Mediegymnasium udbyder stx fra 2025, dog uden angivelse af kapaciteten for dette udddannelsessted. Der er givet afslag til de to andre ansøgere, NEXT Vibenshus Gymnasium og HF-Centret Efterslægten.
Private gymnasiers kapacitet indgår ikke i de kapaciteter, Børne- og Undervisningsministeriet fastlægger. En række private gymnasier i Region Hovedstaden har dog via gymnasiesamarbejderne udtrykt ønske om større synlighed i kapacitetstilrettelæggelsen, fordi søgningen sker på kryds og tværs af offentlige og private gymnasier i Region Hovedstaden. Derfor indgår de private gymnasiers oplysninger afgivet frivilligt til Region Hovedstaden af bilag 2.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indsende skriftlig tilbagemelding vedr. kapacitet for gymnasier for 2024 til Børne- og Undervisningsministeriet umiddelbart efter regionsrådets beslutning.
Når antallet af ansøgere er kendt den 1. marts 2025, tilpasses kapaciteten, såfremt den viser sig at være enten for høj eller lav i forhold til det faktisk søgetal.
Kapacitetsfastsættelsen er vanskelig, idet ansøgertallet kan variere betragteligt og uforudsigeligt fra år til år. Både mellem uddannelser og samlet set. Derfor kan den beregningstekniske kapacitet betragtes som en indikation for den kapacitet, den enkelte institution har ved skoleårets start i august.
Administrationen er løbende i dialog med institutionerne i forbindelse med offentliggørelse af dagsordener til møder i udvalget for trafik og regional udvikling samt regionsrådet. Desuden vil kapaciteten blive offentliggjort på regionh.dk, når Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør den foreløbige kapacitet den 1. februar 2025.
Sagen drøftes i udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og i regionsrådet den 12. november 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24056453
Bilag 1: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet 2024
Bilag 2: Region Hovedstadens tilbagemeldinger vedrørende kapacitet 2025
Bilag 3: Region Hs tilbagemeldinger vedr kapacitet 2025 - opdateret den 22. oktober 2024
Bilag 5: Region Hs tilbagemeldinger vedr kapacitet 2025 - opdateret efter TRU den 25. oktober 2024
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 23. oktober 2024:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet i Region Hovedstaden afsatte med budgetaftalen for 2020 ialt 20 mio. kroner til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte over en 4-årig periode (2021 – 2024). Formålet med rammeprogrammet er at sikre bedre gennemførsel på erhvervsuddannelserne, flere faglærte inden for uddannelser der fører til beskæftigelse og færre unge udenfor uddannelse og beskæftigelse. Heraf er der ca. 1 mio. kr. tilbage.
Samtidigt er der afsat midler til medfinansiering af uddannelsesprojekter ved den europæiske socialfond, hvoraf der er et restbeløb på 0,3 mio. kr.
Administrationen anbefaler, at restmidler fra Fremtidens Faglærte og fra medfinansiering af socialfondsmidler bruges til to projekter om frafald på erhvervsskolerne.
Udvalget for erhvervsuddannelserne anbefalede på deres møde d. 13. august 2024 udvalget for trafik og regional udvikling af godkende de indstillede projekter.
I henhold til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre kan regionsrådet med henblik på at understøtte den regionale udviklingsstrategi yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. En af målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi er, at sikre kompetencer til den grønne omstilling og velfærdstilbud, herunder særligt faglærte kompetencer, som er afgørende for begge sektorer.
Regionens analyse Uddannelse i tal 2024 (bilag 1) viser, at der særligt er to udfordringer for at sikre flere faglærte i Region Hovedstaden: en øget tilgang til uddannelserne og et mindsket frafald. Tilgangen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i Region Hovedstaden er de seneste år stagneret omkring 13-14%. Regionsrådet bevilgede i 2022 midler gennem socialfonden til en fortsættelse af Copenhagen Skills, som har fokus på både overgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne, men som noget nyt også på overgangen fra FGU og fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne. Copenhagen Skills er en effektiv og populær indsats, som ifølge deres netop udførte midtvejsevaluering, bidrager til at give regionens unge et bedre kendskab til de erhvervsfaglige uddannelser.
Manglen på faglærte forværres af, at knap 40% af eleverne, som starter på en erhvervsskole, dropper ud af deres uddannelse. Ca. 50% af dem starter ikke på en ny erhvervsuddannelse, og således ender hver femte af dem, som starter på en erhvervsuddannelse, ikke som faglærte.
Udvalget for erhvervsuddannelserne har på baggrund af drøftelser i udvalget besluttet, at årets indsatser skal rettes mod at sikre bedre gennemførsel på erhvervsuddannelserne. Uddannelse i tal viser, at frafaldet særligt sker i overgangene mellem forløbene. De mange skift i uddannelsen gør det svært at skabe relationer og gode sociale miljøer. Desuden har unge elever med risikofaktorer som diagnoser og social udsathed større risiko for at droppe ud.
Administrationen har været i dialog med alle erhvervsskoler i regionen om muligheden for at indsende et forslag til et projekt om mindsket frafald på erhvervsskolerne.
Indkomne projektforslag
Hotel- og Restaurantskolen, januar 2025 - april 2027, budget 783.000 kr., heraf 180.000 kr. i egenfinansiering og 603.000 kr. fra regionen (bilag 2).
Projektets formål er at sikre bedre gennemførsel på erhvervsuddannelserne med et særligt fokus på at hindre frafald mellem forløbene, særligt blandt den yngre målgruppe. Dette vil de gøre ved bl.a. at arbejde med trivsel og fastholdelse på uddannelserne og ved at give eleverne et bedre kendskab til de brancher, de kommer ud i.
Niels Brock, januar 2025 - december 2026, budget 948.000 kr., heraf 220.000 kr. i egenfinansiering og 728.000 kr. fra regionen (bilag 3).
Projektets formål er at sikre både øget rekruttering og bedre fastholdelse på erhvervsuddannelserne gennem oprettelse af en ny EUX-profil med fokus på grøn omstilling og cirkulær økonomi. Niels Brock har de seneste år haft stor succes med at oprette nye studieretninger på deres uddannelser, som både har styrket rekrutteringen til skolen og samtidig øget gennemførslen. Den nye studieretning vil have et grønt fokus på den merkantile EUX, hvor koblingen til en grøn omstilling hidtil har været mangelfuld ifølge en ny analyse fra DEA.
Administrationen anbefaler udvalget at indstille begge projekter til støtte, da de vurderes til at kunne bidrage til både gennemførsel på erhvervsuddannelserne, og for projekt nr. 2 også til rekruttering og kompetencer til den grønne omstilling.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 0,6 mio. kr. til projekt med Hotel- og Restaurantskolen og 0,7 mio. kr. til projekt med Niels Brock.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 0,6 mio. kr. til projekt med Hotel- og Restaurantskolen og 0,7 mio. kr. til projekt med Niels Brock.
Midlerne kommer fra midler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og fra midler afsat til medfinansiering af socialfondsprojekter indenfor uddannelse bl.a. til projekter, som skal sikre flere faglærte. Midlerne kan tilsagnsbudgetteres.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Indstilles til godkendelse | Hotel- og Restaurantskolen | 0,6 | 2,5 år | 0,3 mio. kr. fra midler afsat til medfinansiering af socialfondsprojekter 0,3 mio. kr fra midler afsat til Fremtidens Faglærte 2024 |
| Indstilles til godkendelse | Niels Brock | 0,7 | 2 år | 0,7 mio. kr. fra midler afsat til Fremtidens Faglærte 2024 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet den 12. november 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24056472
Bilag 1: Bilag 1 Uddannelse i tal 2024
Bilag 2: Bilag 2 Hotel og Restaurantskolen
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 23. oktober 2024:
Anbefalet.
Thomas (B) deltog ikke i sagens behandling.
NEXT Uddannelse København har ved mail af 6. september 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til ændret stedlig placering af udbuddet af fitnessuddannelsen på NEXT (bilag 1).
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne jf. bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om ændring af stedlig placering af udbuddet af fitnessuddannelsen på NEXT
NEXT Uddannelse København planlægger at ændre den stedlige placering af udbuddet af grundforløb 2 og hovedforløbet på fitnessuddannelsen. Fitnessuddannelsen ønskes flyttet fra Rebslagervej 11, 2400 København NV til Vej-lebrovej 65, 2635 Ishøj pr. 1. august 2025.
Da eneste anden udbyder af fitnessuddannelsen er Hansenberg i Kolding, har NEXT ikke foretaget høring af andre godkendte udbydere, da der ikke er andre udbydere i det umiddelbart omkringliggende område. Ændringen af den stedlige placering af udbuddet forventes derfor ikke at have nogle konsekvenser for allerede eksisterende udbud.
NEXT har gennem de seneste år arbejdet med at styrke eud-udbuddet i Ishøj for at skabe et endnu mere attraktivt uddannelsestilbud i kommunen for både unge og voksne. Flytningen af fitnessuddannelsen bidrager til at skabe et endnu mere mangfoldigt og bæredygtigt uddannelsesmiljø i Ishøj og omegnskommunerne. Ønsket om den ændrede stedlige placering skal dertil også ses i lyset af, at NEXTs gymnasiale uddannelser er flyttet fra Sydkysten Gymnasium i Ishøj til det nye Enghøj Gymnasium i Hvidovre i forbindelse med en fusion med optag af elever pr. august 2024. I forbindelse med fusionen opfordrede Region Hovedstaden ligeledes NEXT til at se på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddene i Ishøj.
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at det ikke har konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte det nævnte udbud, idet det fortsat ligger indenfor NEXT Uddannelse Københavns naturlige udbudsområde. Det vurderes desuden, at flytningen ikke vil være uhensigtsmæssigt belastende for nuværende eleverne, idet uddannelserne ikke flyttes geografisk langt væk.
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. I forbindelse med godkendelse af høring om flytning af de gymnasiale uddannelser fra Ishøj til det nye Enghøj Gymnasium i Hvidovre, opfordrede regionsrådet på deres møde d. 12. december 2023, NEXT til at se på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddet på erhvervsuddannelsesområdet i Ishøj, for fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området. Regionsrådet ser derfor positivt på, at NEXT nu flytter udbud til Ishøj, og håber, at NEXT fortsat vil have et fokus på styrkelse af uddannelsesmiljøet i Ishøj.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (billag 2) til NEXT, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om flytning af stedlig placering udbuddet af fitnessuddannelsen på NEXT.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet den 12. november 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24058595
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning d. 24. oktober 2024:
Anbefalet og taget til efterretning.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Praksisplan for almen praksis er vedtaget i Regionsrådet i december 2021 og skal jf. sundhedsloven fornyes inden valgperiodens udløb i november 2025. Sundhedssamarbejdsudvalget har dog på møde den 11. oktober 2024 besluttet at anbefale at forlænge praksisplanen, da der fortsat er flere relevante målsætninger i planen der ikke er implementeret, og eftersom det vil være en fordel at de fremtidige rammer for almen praksis i højere grad er faldet på plads, inden arbejdet med en ny plan påbegyndes.
Der må beregnes minimum ét år til udarbejdelse, høring og godkendelse af en ny praksisplan. Det betyder, at arbejdet med at udvikle en ny praksisplan ville skulle startes nu. Sundhedssamarbejdsudvalget anbefaler imidlertid, at den eksisterende plan søges forlænget. Baggrunden for dette er, at parterne med den aktuelle praksisplan har været meget ambitiøse for udviklingsarbejdet, og der er fortsat relevante målsætninger, der ikke er arbejdet med. Sundhedssamarbejdsudvalget vurderer derfor, at ressourcerne er bedre brugt på at fortsætte implementeringen af den aktuelle plan. En forlængelse har yderligere den fordel, at sundhedsreformen og rammerne for almen praksis i så fald må forventes at være afklaret, inden arbejdet med en ny praksisplan påbegyndes.
Da hverken Sundhedsloven eller Sundhedsstyrelsens Vejledning om udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis beskriver muligheden for at forlænge en praksisplan udover en valgperiode, skal der, såfremt Regionsrådet på baggrund af indstilling fra Sundhedssamarbejdsudvalget og udvalget for det nære sundhedsvæsen beslutter at forlænge praksisplanen, opnås dispensation hertil fra Sundhedsloven. Der er taget kontakt til Sundhedsstyrelsen, som har henvendt sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at afklare muligheden for at få dispensation. Hvis regionen får afslag på dispensation til forlængelse af praksisplanen, kan der afhængigt af udvalgets og Regionsrådets beslutning, udarbejdes en ny plan, der baseres på en opdatering og tilretning af den eksisterende plan.
Hvis den eksisterende plan ikke ønskes forlænget, skal arbejdet med udarbejdelse af en ny praksisplan sættes i gang hurtigst muligt, så processen kan gennemføres inden for valgperioden.
Status for arbejdet med implementering af praksisplanen
Det daværende Praksisplanudvalg prioriterede tilbage i 2021 fire af praksisplanens 10 målsætninger, som der først skulle arbejdes med. Der er i relation til de fire målsætninger udarbejdet otte konkrete indsatser, som der efterfølgende er arbejdet med implementeringen af. I tillæg til de indsatser, der udvikles specifikt i relation til implementeringen af praksisplanen, er der i planperioden iværksat flere større projekter, der adresserer de udfordringer og udviklingspotentialer som beskrives i praksisplanen. Det drejer sig navnlig om Projekt HAPS (Hospital Almen Praksis Samarbejde) og 72-timers behandlingsansvar. Et overblik over de 10 målsætninger og indsatserne herunder fremgår af bilag 1.
Desuden er der vedlagt et bilag, der viser status for arbejdet med de otte indsatser. Af resultater kan fremhæves:
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstilling 1 forelægges forretningsudvalget og regionsrådet sagen til beslutning og der indledes konkret dialog med Sundheds- og Indenrigsministeriet om dispensation til praksisplanens forlængelse.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 24. oktober 2024, forretningsudvalget d. 5. november 2024 og regionsrådet d. 12. november 2024.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
21075815
Bilag 1: Overblik over igangværende indsatser, praksisplan for almen praksis september 2023
Bilag 2: Nærsam sag oktober 2024 Bilag 2 Status
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning d. 21. oktober:
Anbefalet.
Stinus Lindgreen (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Kommunernes og regionens samarbejde om det højt specialiserede socialområde er reguleret af en rammeaftale, der gælder for to år og vedtages i regionsrådet og den enkelte kommune.
Rammeaftale 2025-2026 blev godkendt af Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden 6. september 2024 og skal herefter godkendes i regionsrådet og i alle kommunalbestyrelser inden 1. december 2024.
I processen frem til godkendelsen i KKR Hovedstaden er der afholdt politisk dialogmøde i april 2024, hvor regionens social- og psykiatriudvalg var inviteret sammen med blandt andre politiske udvalg i kommunerne. Efterfølgende er Rammeaftale 2025-2026 godkendt i Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde samt i K29 (kommunaldirektørkredsen) forud for godkendelsen i KKR Hovedstaden.
Rammeaftale 2025-2026 med tilhørende bilag er vedlagt som bilag til sagen.
Det højt specialiserede socialområde omfatter fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Regionen står for driften af 19 tilbud på området; det er tilbuddene i Den Sociale Virksomhed. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, det vil sige ansvaret for, at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. De forholdsvis små målgrupper på området gør, at den enkelte kommune ikke kan drive rentable tilbud til alle målgrupper, og derfor er der en betydelig handel af ”tilbuds-pladser” på tværs af kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed.
Kommunalbestyrelserne og regionsrådet har ansvaret for at udarbejde en Rammeaftale for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.
Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2025-2026 til Social- og Boligstyrelsen er d. 1. december 2024. Rammeaftale 2025-2026 skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest d. 29. november 2024.
Rammeaftale 2025-2026
Rammeaftalen består af en Udviklingsdel og en Styringsdel:
Udviklingsdel
Formålet med Udviklingsdelen er bl.a. at fastsætte, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Derudover er det formålet at give et samlet overblik over de højt specialiserede tilbud, der ligger i hovedstadsregionen, med en angivelse af kapacitet og belægning på tilbuddene.
Med Rammeaftale 2025-2026 udpeges fire fokusområder:
I Rammeaftalen følges derudover udviklingen i kapacitet og belægning på de højt og mest specialiserede tilbud på børne-, unge- og voksenområdet i hovedstadsregionen.
Styringsdel
Formålet med Styringsdelen er at lægge rammerne for prissætningen samt opfølgning på udviklingen i udgifterne for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Desuden er formålet at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Aftalen om udvikling i udgifter på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde lyder i Rammeaftale 2025-2026:
Høringssvar fra Regionshandicaprådet
Administrationen har sendt Rammeaftale 2025-2026 til høring hos Regionshandicaprådet. Høringssvaret er vedlagt som bilag.
Regionshandicaprådet bemærker særligt, at borgere med handicap oplever stor uensartethed og ulighed i adgangen til specialiserede tilbud på tværs af kommuner. Rådet mener, at Rammeaftalen bør have mere fokus på dette og på at bruge data til at understøtte en målsætning om mere ensartethed og lighed på tværs.
Hvis social- og psykiatriudvalget godkender indstillingen, sendes Rammeaftale 2025-2026 videre til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. oktober 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet 12. november 2024 med henblik på endelig godkendelse af Rammeaftale 2025-2026 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24060467
Bilag 1: Hovedstadsregionens Rammeaftale 2025-2026
Bilag 2: Bilag 1 til Rammeaftale 2025-2026 Styringsdel
Bilag 3: Bilag 2 til Rammeaftale 2025-2026 Udviklingsdel
Bilag 4: Oversigt over ændringer i Rammeaftale 2025-2026
Bilag 5: Høringssvar fra Regionshandicaprådet vedr. Rammeaftale 2025-2026_oktober 2024
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Der var eftersendt notat – svar til Marianne Frederik (Ø) på spørgsmål angående potentielle afskedigelser (bilag 1).
Koncerndirektionen gav en mundtlig orientering om aktuelle emner.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. november 2024.
Jens Gordon Clausen
24000708
Bilag 1: Notat vedr. spørgsmål angående potentielle afskedigelser
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 30. september 2024 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i december 2024.
24046884
Bilag 1: Ny bilag til meddelelse FU 05.11.24
Formålet med denne meddelelse er at orientere forretningsudvalget og regionsrådet om processen for udarbejdelse af regionens årsregnskab 2024.
Årsregnskabet for 2024 følger samme overordnede tidsplan for regnskabsaflæggelsen som de foregående år. Årsregnskabet for 2024 konsolideres i regionens fælles SAP-baserede økonomisystem.
Supplementsperioden for regnskab 2024 slutter den 15. januar 2025. Herefter vil administrationen i tæt samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder foretage en opfølgning på eventuelle væsentlige fejl og mangler i regnskabet, som skal udbedres, inden den endelige posteringsmæssige regnskabsafslutning effektueres inden den 1. marts 2025.
I forbindelse med den seneste kvartalsafstemning har regionen haft særligt fokus på afstemningerne af alle statuskonti. Det er forventningen, at dette arbejde reducerer risikoen for fejl og mangler ved årsregnskabet.
Ligesom tidligere år skal årsregnskabet for 2024 opfylde en række formmæssige krav, som er fastlagt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet vil således indeholde en præsentation af regionen, generelle bemærkninger, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter til resultatopgørelse og balance, regnskabsoversigter, investeringsoversigt samt personaleoversigt mv.
Årsregnskabet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på møderne hhv. den 1. april og 8. april 2025 med henblik på afgivelse af årsregnskabet til regionens eksterne revision, BDO, inden den 1. maj 2025.
Regionens eksterne revision afgiver herefter afsluttende revisionsberetning inden den 15. juni 2025, hvorefter revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter beretningen er modtaget. På forretningsudvalgets møde i august 2025 og regionsrådets møde i september 2025 vil revisionsberetningerne blive behandlet med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet for 2024.
Sluttelig vil årsregnskabet, revisionsberetningen, samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, blive sendt til tilsynsmyndigheden umiddelbart efter regionsrådets møde i begyndelsen af september 2025.
Overordnet tidsplan for regnskabsafslutningen fremgår af bilag 1.
24068492
Bilag 1: FU 05.11.2024 Bilag 1 Overordnet tidsplan for regnskabsaflæggelsen 2024
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, hvilket fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Kassekreditreglen betyder, at regionens gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder skal være positiv. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2024 efterlevet kassekreditreglen, da den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre ca. 1.900 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen blev ved udgangen af 3. kvartal 2024 opgjort til 4.379 mio. kr. Ultimo likviditeten efter kassekreditreglen for 2024 forventes at udgøre 4.438 mio. kr.
Prognosen i nedenstående graf er baseret på bevillingerne i 3. økonomirapport, forudsætningerne i Budget 2025-2028 og opdateret med faktisk likviditet for 3. kvartal 2024. Der er korrigeret for genbevillingerne på driften.
Nedenstående graf viser den forventede likviditet opgjort efter kassekreditreglen ultimo årene baseret på kendte og besluttede tillægsbevillinger. Der er stadig skærpet opmærksomhed på byggerierne.
Likviditetsgrafen efter tredje kvartal 2024 viser en forbedring i likviditeten målt på kassekreditreglen i forhold til andet kvartal. Vi forventer nu, at likviditeten ultimo 2024 efter kassekreditreglen vil være 4.438 mio. kr. mod 4.064 mio. kr. efter andet kvartal. Denne forbedring får effekt ud i overslagsårene.
Generelt har regionen haft en større likvid beholdning de første tre kvartaler, end der var kendt efter andet kvartal, hvilket påvirker beregningen af kassekreditreglen.
Det skal dog understreges, at der i den daglige likviditet indgår endnu ikke anvendte forskningsmidler på ca. 2,2 mia. kr.
Regionen har med bloktilskuddet for oktober modtaget 222,5 mio. kr. i midtvejsregulering, og dette beløb vil også tilgå i november og december. Derudover har regionen modtaget 30 mio. kr. i ekstra midtvejsregulering primo oktober.
22021742
Regionsrådet godkendte den 30. januar 2024 punktet "Finansiering og prioritering af energieffektivisering ved Energiplan 2025". I forbindelse med den politiske behandling af punktet bad forretningsudvalget om en senere vurdering af mulighederne ved at udvide ESCO-finansieringsrammen og de økonomiske implikationer heraf. ESCO er en særlig projekt- og finansieringsmodel, som kan bruges ved større energirenoveringer.
Finansiering af energiprojekter og energirenovering
Det er administrationens vurdering, at den aktuelle ramme på 945 mio. kr. for nuværende er tilstrækkelig. Rammen og de tilknyttede projekter vil sikre et effektivt energiforbrug og reduktion af energiomkostninger. Denne besparelse kan bruges til tilbagebetaling af lånet/ydelsen. Hvis administrationen på et senere tidspunkt vurderer, at der er behov for at udvide lånerammen, vil regionsrådet blive forelagt sag herom.
I forhold til en eventuel fremtidig udvidelse af rammen er der følgende opmærksomhedspunkter:
Rammen på de 945 mio. kr. kan udvides hos Kommunekredit, hvis der opstår behov for det.
Det bemærkes, at leasingfinansierede energiprojekter ikke belaster anlægsrammen.
24065489
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
24000052