Bilag 1: Administrationens faktuelle bemærkninger til medlemsforslag om brug af antibakterielle suturerGodkendt.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre foreslår:
Forslaget blev fremmet til behandling på et kommende møde i miljø- og klimaudvalget, idet udvalget på forslagsstillers foranledning besluttede fremover at ændre ordene "plus suturer" til "antibakterielle suturer".
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er i Storbritannien fundet både økonomiske og klimamæssige fordele ved at udbrede brugen af plus suturer. Derfor anbefaler National Institute for Health and Care Excellence, at der benyttes plus suturer, fordi de finder, at dette reducerer risikoen for infektion. En analyse, der vedrører brugen af plus suturer i Region Hovedstaden vil kunne afdække, om vi ligesom i Storbritannien vil kunne drage fordel af at udbrede brugen af plus suturer.
I medfør af miljø- og klimaudvalgets forretningsorden kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter sagen på dagsordenen for førstkommende møde.
Udvalgsmedlem Thomas Rohden har på vegne af Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 6. januar 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om administrationens udarbejdelse af en økonomisk og klimamæssig analyse ved øget anvendelse af plus suturer.
Administrationen bemærker, at miljø- og klimaudvalget – hvis det ønsker at fremme forslaget – vil få sagen til realitetsbehandling på et kommende udvalgsmøde.
Faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Såfremt miljø- og klimaudvalget fremmer forslaget, vil sagen blive realitetsbehandlet på et kommende udvalgsmøde.
Medlemsforslaget forelægges miljø- og klimaudvalget den 15. januar 2025.
25002721
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Radikale Venstre stillede følgende forslag til et supplerende indstillingspunkt (bilag 4):
”2. at administrationen arbejder videre med muligheden for, at Region Hovedstaden kan tiltræde programmet for Grønne Hospitalskøkkener, der hører til i regi af Økologisk Landsforening med henblik på at reducere CO2-udledningen fra regionens køkkener og sikre opkvalificering af køkkenpersonalets grønne kompetencer.”
Formanden satte administrationens indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), V (1), i alt 6.
Imod stemte: B (2), F (1), Ø (1), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 10.
Indstillingspunkt 1 var hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Vi ønsker at arbejde videre med en CO2-afgift for herigennem at kunne synliggøre gevinster og gøre yderligere grøn udvikling mulig. Vi ønsker, at provenuet skal blive i de enkelte køkkener. Vi vil gerne anerkende det store arbejde, som allerede gøres, og ser afgiften som en mulighed for yderligere initiativer.”
Et enigt udvalg anbefalede Radikale Venstres forslag til et supplerende indstillingspunkt 2 uden afstemning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har den 16. maj 2023 fremmet et medlemsforslag, hvor miljø- og klimaudvalget har drøftet muligheder og risici ved at anvende interne CO2-afgifter på specifikke områder på sine møder henholdsvis den 4. oktober 2023 og den 21. august 2024. Udvalget efterspurgte på mødet den 21. august 2024 en yderligere uddybning af mulighederne for at indføre CO2-afgifter på oksekød. Med denne sag skal udvalget beslutte, om der ønskes at indføre en CO2-afgift på oksekød.
Indkøbschef Jens Brøndberg holder et oplæg om interne CO2-afgifter på miljø- og klimaudvalgets møde.
Ved udvalgets seneste drøftelse om en intern CO2-afgift var det administrationens anbefaling at afvente resultaterne og effekten af arbejdet med klimavenlig kost i regi af regionens Grøn2030-program, jf. klimaindsats #10 Klimavenlig kost i køkkener og kantiner, som blev præsenteret og givet en status for på udvalgets møde den 20. november 2024. Dette gælder også en afgift på oksekød, hvor der allerede er opnået store reduktioner via andre veje, hvilket beskrives nærmere nedenfor.
Såfremt udvalget ønsker at afprøve CO2-afgiften på oksekød, vurderes det muligt at indføre for så vidt angår centralkøkkener samt kantiner og cafeer, der ikke drives af eksterne parter. Kantinerne på Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og på Amager Hospital drives af eksterne parter.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at afgiften pålægges indkøbsøjeblikket via leverandørernes webkataloger for at påvirke forbrugsadfærden.
Ønsker udvalget at indføre CO2-afgift på fødevarer, foreslår administration følgende
Reduktion i kødforbruget og vurderinger fra centrale aktører
Hospitalskøkkenerne samt de kantiner og cafeer, som regionen selv driver på hospitalerne, har siden 2020 arbejdet målrettet med at reducere CO2-udledningen fra fødevareindkøb. Med udgangspunkt i baseline fra 2019 har køkkenerne samlet reduceret CO2-udledningen med 25 procent pr. indkøbt kg fødevare fra 2019 til i dag. CO2-udledningen fra oksekød er i samme periode reduceret med 53,5 procent, hvilket sandsynligvis gør Region Hovedstaden til en af de førende regioner i forhold til at reducere forbruget af oksekød. Til sammenligning har Region Midt reduceret forbruget af oksekød med 21 procent og Region Syd med 39 procent i samme periode. Af bilag 1 fremgår mere en uddybende beskrivelse af arbejdet og udviklingen med CO2-reduktioner på fødevareområdet.
Derudover er det besluttet, at naturgris og naturkvæg erstatter konventionelt kød i det kommende kødudbud grundet et ønske om at købe mindre men bedre kød både ift. kvalitet, dyrevelfærd og miljøparametre såsom biodiversitet.
Administrationen har forespurgt både køkkencheferne og Region Hovedstadens Ernæringskomité om en vurdering af muligheder og konsekvenser ved en eventuel CO2-afgift på oksekød (se de fulde tilbagemeldinger fra aktørerne i bilag 1 og 2). Ernæringskomiteen er repræsenteret ved bl.a. læger, diætister og køkkenchefer fra Region Hovedstadens hospitaler. Hverken køkkencheferne eller Ernæringskomiteen kan bakke op om at indføre en CO2-afgift på oksekød, og peger bl.a. i deres tilbagemeldinger på, at kød er en uundværlig del af den næringstætte kost til patienterne. En CO2-afgift på kød vil derfor ikke virke som et adfærdsændrende inciment, men i stedet som en yderligere omkostning for køkkenerne. Kødandelen i både centralkøkkener, kantiner og cafeer, som drives internt er allerede reduceret betragteligt uden en CO2-afgift som incitament, og med klimaindsats #10H om klimavenlig kost i køkkener og kantiner er der mål og indsatser til at nedbringe CO2-udledningen yderligere. Endvidere er det køkkenchefernes vurdering, at de har påtaget sig en økonomisk merudgift for at fremme miljø- og dyrevelfærdsmæssig omstilling. En CO2-afgift kan være en dobbelt udgift, hvor konsekvens kan være, at køkkenerne ikke får råd til at overgå fra konventionelt kød til naturkød.
Opsamling på erfaringer fra kommuner
Som det fremgår af tidligere sager, har administrationen løbende haft dialog med Aarhus og nu også Københavns og Rudersdal kommuner. Det er kun Aarhus Kommune, som har indført en egentlig CO2-afgift på kød. Rudersdal Kommune er i gang med at implementere en synliggørelse af CO2-belastningen ved køb af bl.a. kød i håb om at skabe en adfærdsændring ad den vej, men uden en økonomisk konsekvens. Københavns Kommune har ikke indført en CO2-afgift på kød.
Klimarådet anbefaler et afgiftsniveau på 850 kr. pr. ton CO2e stigende til 1.500 kr. i 2030. Aarhus Kommune følger klimarådets anbefaling, men har valgt at fastfryse afgiften på 1.000 kr. Det betyder, at prisen på 1 kilo hakket oksekød er steget med ca. 33 kr. ved et afgiftsniveau på 850 kr. pr. ton CO2e. Rudersdal Kommune følger ligeledes anbefalingerne i arbejdet med indførelse af en intern CO2-skyggepris på udvalgte varer i kommunens indkøbssystem. Det er fx enkelte fødevarer, kontormøbler og it-udstyr.
Erfaringerne fra de tre kommuner viser, at der fortsat er begrænsede erfaringer med anvendelsen af CO2-afgifter (se en opsamling af erfaringer i bilag 3). Afgifter vil primært give effekt på forbruget, der hvor de implementeres i købsøjeblikket, og hvor der er alternative substituerende varer som fx oksekød, hvor andet kød eller plantebaseret kost kan erstatte forbruget.
Systemunderstøttelse og juridiske opmærksomheder
Hospitalskøkkenernes køb af kød foretages ikke gennem regionens indkøbssystem SAP men direkte via leverandørens hjemmeside. Såfremt der skal pålægges CO2-afgifter på oksekød, og afgiften skal fremgå i indkøbsøjeblikket, vil det således involvere leverandørerne ift. synliggørelse og opkrævning af CO2-afgift og efterfølgende sikring af provenu. Det betyder, at indkøb af oksekød uden for aftalerne ikke vil blive pålagt en afgift. Indførelse af en CO2-afgift på oksekød betyder samtidig, at der skal anvendes administrative ressourcer for at sikre kontrol af leverandørens fakturering af CO2-afgift samt håndtering af CO2-provenu til Region Hovedstaden. Hvordan det systemteknisk håndteres mellem leverandøren og Region Hovedstaden aftales, når relevante kontrakter er tildelt. Det er dog vigtigt, at CO2-afgifter kan administreres hensigtsmæssigt ift. brug af administrative ressourcer.
Det vurderes nødvendigt, at muligheden for CO2-afgift indgår i regionens relevante udbud for at kunne anvende CO2-afgift på kød. Udbuddene omhandlende køb af kød, på nær kyllingekød, offentliggøres primo 2025 med en passus i udbuddet om, at leverandørerne skal kunne håndtere en eventuel CO2-afgift. Dermed vil leverandørerne kunne indregne eventuelle administrative omkostninger i deres tilbud. Det kan ikke afvises, at det vil påvirke priserne på kødet, dels grundet de administrative opgaver og dels fordi leverandørerne kan tillægge en risiko ved evt. faldende indkøb af kød.
En løsning som i Rudersdal Kommune, hvor der udvikles en skyggepris i indkøbssystemet, vurderes ikke muligt for kød i Region Hovedstaden, da det foregår via leverandørens indkøbs-setup. Der vil også være omkostninger ift. indgåelse af kontrakterne.
Ved en eventuel indførelse af CO2-afgifter vil der være begrænsninger og dermed områder, der skal undtages. Det gælder forskning for eksterne midler, da Region Hovedstaden fx har et ansvar for, at midlerne udelukkende anvendes til det formål, de er bevilget til. Tilsvarende er det vurderingen, at den Sociale Virksomhed ikke kan omfattes, da deres økonomi skal hvile i sig selv. I de tilfælde hvor kantinedriften er udliciteret til en ekstern leverandør, vil det heller ikke være muligt at pålægge CO2-afgift.
Ved nye CO2-afgifter skal der også tages stilling til modellen for anvendelsen af provenuet. For eksempel kan provenuet helt eller delvist tilbageføres til de betalende afdelinger eller eksempelvis anvendes til en fælles klimapulje. Uagtet anvendelsen skal det samlet set overvejes, i hvilket omfang provenuet flytter midler fra fx sundhedsområdet til andre områder i regionen.
Derfor er det på baggrund af hospitalskøkkenernes fokus på bl.a. CO2-reduktioner på kød, hvor der er opnået flotte reduktioner, samt de kommende initiativer i arbejdet med klimaindsats #10 om klimavenlig kost i køkkener og kantiner administrations anbefaling ikke at indføre en CO2-afgift på oksekød.
Ved tiltrædelse af indstillingen vedtages der ikke en CO2-afgift på oksekød.
Ved indførelsen af en CO2-afgift på oksekød må det forventes, at leverandørerne indregner administrationsomkostningerne hertil i deres tilbud, hvilket vil betyde, at indkøbsprisen på kød stiger. En CO2-afgift vil påvirke køkkenernes budgetter og kan påvirke andre bæredygtige handlemuligheder negativt. Køkkencheferne vurderer ikke, at det har en adfærdsmæssig effekt jf. bilag 1.
Desuden er der risiko for, at afgiften kan give incitament til at købe kød uden for regionens indkøbsaftaler for at omgå afgiften. Endvidere kræver det administrative ressourcer at kontrollere, opkræve og håndtere CO2-provenuet.
Hvis landbruget påføres en national CO2-afgift, som vedtaget/foreslået i forbindelse med den grønne trepart, risikerer oksekød at blive påført en dobbeltafgift, hvis der indføres en intern CO2-afgift.
Det forventes, at afgiften vil generere et provenu på mellem 2,5-4,4 mio. kr. årligt under forudsætning af et uændret forbrug af oksekød. Det skal tages med forbehold, da der ikke er foretaget detaljerede beregninger.
Afgiftsniveau (trappe anbefalet af klimarådet) | Estimeret årligt provenu ved uændret forbrug af oksekød |
850 kr. pr. ton CO2e | 2,5 mio. kr. |
1000 kr. pr. ton CO2e | 2,9 mio. kr. |
1500 kr. pr. ton CO2e | 4,4 mio. kr. |
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 15. januar, forretningsudvalget den 28. januar og regionsrådet den 4. februar 2025.
Jens Buch Nielsen / Jens Brøndberg
24064281
Bilag 1: Udviklingen på fødevareområdet og køkkenchefernes vurdering af CO2-afgift på kød
Bilag 2: Region Hovedstadens Ernæringskomités vurdering af CO2-afgifter på kød
Bilag 3: Erfaringer fra kommuner
Bilag 4: Tilføjelsesforslag til sagen om CO2-afgift
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog den 22. august 2023 Region Hovedstadens nye samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050. Der er udarbejdet et roadmap med foreløbig 24 klimaindsatser for at nå klimamålsætningen.
Miljø- og klimaudvalget blev senest den 20. marts 2024 orienteret om arbejdet med opstart af en ny strategi om grønne udbudskrav og leverandørsamarbejde. Med denne sag orienteres udvalget om arbejdet med klimaindsatsen #21 Grønne udbudskrav og leverandørsamarbejde. Denne orientering er i tråd med de orienteringer, som udvalget er blevet forelagt på øvrige igangsatte klimaindsatser. I arbejdet med denne indsats har administrationen udarbejdet en strategi og handlingsplan for grønne udbudskrav og leverandørsamarbejde (2024-2030), og der gives en kort status på arbejdet med grønne udbudskrav i 2024 i bilag 1.
Indkøbschef Jens Brøndberg holder et oplæg på mødet i miljø- og klimadudvalget med en uddybning af arbejdet med strategi og handleplan for grønne udbudskrav og leverandørsamarbejde, herunder en orientering om et nyt fællesregionalt standardkrav om grøn last mile-varelevering.
Formålet med Klimaindsats #21 om grønne udbudskrav og leverandørsamarbejde er at reducere CO2-udledningen og klimabelastningen samt ressourceforbruget, farlige kemiske stoffer og ødelæggelsen af biodiversitet fra Region Hovedstadens indkøb. Visionen er at skabe en fælles retning, hvor grønne krav på sigt indtænkes naturligt i alle udbud og kontrakter i regionen. Fokus på grønne krav er et af mange hensyn, som skal indtænkes og balanceres i forbindelse med udbud, jf. regionens indkøbspolitik.
Regionens samlede klimaaftryk i 2023 er opgjort til ca.1 mio. tons CO2, og omtrent halvdelen stammer fra indkøb af medicinsk udstyr samt indkøb af varer og tjenesteydelser.
Klimaindsats #21 har et estimeret potentiale på 2,5 procent af CO2-reduktionerne, hvilket svarer til ca. 25.000 tons CO2 årligt. Herudover bidrager Koncernindkøbs strategi og handlingsplan også med CO2-reduktioner fra flere andre klimaindsatser, herunder #9 Grønne laboratorier og diagnostik, #17 Grøn IT og #18 Transport, #23 Medicinske gasser, #24 Bedre udnyttelse af Medicoudstyr og flere af de hospitalsdrevne klimaindsatser. Der er et givtigt samarbejde på tværs af regionen, hvor der udarbejdes fælles standardkrav og deles viden. Dette arbejde understøtter også den fællesregionale strategi ”Grønne hospitaler”. Der vil i dette arbejde blive opsamlet erfaring, som kan give anledning til prioriteringsændringer både ift. fokus og ressourcer, og derfor er den interne strategi og handlingsplan dynamisk.
Det forventes i 2025, at de fem regioner via Danske Regioner vil offentliggøre, hvilke fællesregionale krav der stilles i kommende udbud, samt hvad der arbejdes med fremadrettet. Det er til gavn for markedet, så de kan få indblik i, hvad de kan forvente af grønne krav i kommende udbud.
For at bidrage til CO2-reduktioner i forbindelse med udbud er følgende greb i fokus:
Ambitionen er at have grønne krav i alle udbud, men der prioriteres mere ressourcetungt på de udbud, hvor der er størst CO2-potentiale. Det vurderes fra udbud til udbud, hvordan de grønne krav mest hensigtsmæssigt og effektivt anvendes med henblik på at tilvejebringe så meget CO2-effekt som muligt samtidig med, at der tages højde for kliniske og økonomiske hensyn. For yderligere uddybning henvises til sagen om vægtningskriterierne af det grønne i Region Hovedstadens udbud på miljø- og klimaudvalgets møde den 4. oktober 2023.
Indholdet i strategien er bl.a. udvikling af yderligere fællesregionale grønne standardkrav (f.eks. de nordiske emballagekriterier, grøn last mile-transportkrav til vareleveringer og øget efterspørgsel af miljømærkede produkter). Desuden indeholder strategien markedsdialog om den grønne omstilling med de største leverandører (baseret på indkøbsdata). Fokus i strategien er også intern uddannelse i grønne indkøb for nyansatte og erfarne category managers.
Udfordringer med anvendelsen af grønne udbudskrav er f.eks. udbudslovens rammer for grønne krav, som bl.a. fastslår, at kravene skal omhandle kontraktens genstand samt potentielt mindre konkurrence og dermed øgede omkostninger og eventuelt fravalg af leverandører.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget arbejdet med klimaindsatsen #21 Grønne udbudskrav og leverandørsamarbejde til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 15. januar 2025.
Jens Buch/Jens Brøndberg
24078679
Bilag 1: Klimaindsats om grønne krav og leverandørsamarbejde
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har arbejdet med bæredygtigt byggeri og genbrug samt genanvendelse af byggeaffald gennem en årrække. I 2018 tog regionen initiativ til at søge EU-midler til "CityLoops", som blev det første store EU-projekt om cirkulært byggeri i Region Hovedstaden. CityLoops-projektet samlede byer fra Danmark, Finland, Holland, Norge, Portugal og Spanien om at fremme genbrug og genanvendelse af byggeaffald samt nyttiggørelse af bioaffald. Med regionen som tovholder har partnerne med succes samarbejdet om at udvikle, implementere, demonstrere og evaluere metoder og værktøjer, der bidrager til at skabe cirkulære ressourcestrømme inden for byggeri og jord. Resultaterne er samlet i en guide for cirkulært byggeri samt en række konkrete og let tilgængelige værktøjer og case-beskrivelser på hjemmesiden www.cityloops.eu. I forbindelse med CityLoops-projektet tilsluttede regionsrådet sig Circular Cities and Regions-deklarationen den 22. oktober 2019.
CityLoops-projektet blev afsluttet i september 2023, og efterfølgende har EU evalueret projektets leverancer, der er blevet tilrettet. Projektet er nu endeligt godkendt og afsluttet, og i denne sag orienteres udvalget om resultaterne af projektet.
På mødet i miljø- og klimaudvalget holder projektleder, Pernille Kern Kernel, et oplæg om resultaterne af projektet.
Byggesektoren er en vigtig brik i den danske klimaindsats. Alene udledninger fra byggeprocessen og produktion af materialer udgør 10 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger. Byggeriet i Danmark bruger desuden stadig større mængder af råstoffer, og dem er der knaphed på. I Hovedstadsregionen er bygge- og anlægsaffald den næststørste affaldsfraktion, og der produceres mere end dobbelt så meget overskudsjord fra byggeriet som bygge- og anlægsaffald. Region Hovedstaden har derfor haft stigende fokus på genbrug og genanvendelse af byggeaffald og nyttiggørelse af overskudsjord som et led i indsatsen for at mindske forbruget af primære råstoffer og reducere CO2-udledningen.
CityLoops udviklede metoder og værktøjer til genbrug og genanvendelse af byggeaffald samt nyttiggørelse af jord
I 2018 gik regionen sammen med en række partnere om at søge EU-midler til et projekt, der skulle understøtte ambitionen om at fremme genbrug og genanvendelse af byggeaffald og anvendelse af bioaffald. Projektet "CityLoops" samlede partnere fra Apeldoorn (Holland), Bodø (Norge), Mikkeli (Finland), Porto (Portugal) og Sevilla (Spanien) samt Høje Taastrup og Roskilde. Region Hovedstaden var international tovholder på indsatsen omkring byggeaffald, og projektet havde succes med at udvikle værktøjer og metoder, der kunne fremme genbrug og genanvendelse af byggeaffald og teste dem af i demonstrationsprojekter i hver af byerne.
Projektet sluttede i september 2023 og har efterfølgende fået en meget fin evaluering af EU. Særligt fremhæves den anvendelige formidling af erfaringer, anbefalinger, metoder og værktøjer på hjemmesiden www.cityloops.eu. På hjemmesiden præsenteres partnernes væsentligste erfaringer og anbefalinger, suppleret med vejledninger, metoder og værktøjer. Det gør de dels i en samlet guide til offentlige myndigheder, der ønsker at komme i gang med cirkulært byggeri. Og dels som en specifik hjælp til de forskellige trin i arbejdet med cirkulært byggeri f.eks. planlægning og beslutningsprocesser, aktørinvolvering, datahåndtering og materialepas, fysiske materialebanker og digitale markedspladser samt cirkulær nedrivning, jordhåndtering, indkøb og forretningsmodeller.
Budgettet for CityLoops-projektet var på 75 mio. kr., hvoraf de 3,25 mio. kr. gik til Region Hovedstaden.
Positive effekter af CityLoops
CityLoops-projektet var det første store projekt om cirkulært byggeri, hvor Region Hovedstaden havde en central rolle. Siden er indsatsen omkring cirkulært byggeri blevet udvidet, samlet og rammesat i regionens "Program for bæredygtigt og cirkulært byggeri". Programmet koordinerer indsatsen inden for de tre regionale roller i forhold til cirkulært byggeri: Regional udvikling, råstofmyndighed og bygherre. I programmet anvendes erfaringerne fra CityLoops-projektet flere steder. Dels ved ressourcekortlægning og selektiv nedrivning af egne bygninger, dels ved erfaringer med indsamling og lagring af data for brugte byggematerialer og materialepas samt i arbejdet med digitale platforme såvel som fysiske materialestationer.
CityLoops-projektet partnere oplevede også en positiv effekt. Dels fik de støtte og hjælp til at gennemføre cirkulære demonstrationsprojekter og opbygge vigtige erfaringer i organisationen, som de nu overfører til andre byggeprojekter. Dels blev opmærksomheden omkring og opbakningen til cirkulært byggeri øget grundet projektet, både internt i kommunerne og eksternt hos andre partnere.
En vigtig del af CityLoops-projektet var udbredelse af viden og værktøjer til andre byer og regioner i Europa. Hver by havde en "tvillinge-by" som fulgte deres arbejde og fik adgang til værktøjer og erfaringer undervejs. Derudover er der brugt meget tid på at formidle resultaterne på en hjemmeside, der er nyttig og let tilgængelig for andre, der arbejder med genbrug og genanvendelse af byggeaffald. Resultaterne og hjemmesiden er blevet præsenteret på både nationale og Europæiske konferencer.
Region Hovedstaden har opnået stor viden omkring cirkulært byggeri, blandt andet gennem CityLoops-projektet, og er i dag en væsentlig videnspartner inden for cirkulært byggeri, der sidder med i repræsentantskaber og udvalg hos fx We Build Denmark, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Circular Build Forum og Byggeriets Uddannelser.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget afrapporteringen af CityLoops-projektet om genbrug og genanvendelse af byggeaffald til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 15. januar 2025.
David Meinke / Pernille Kern Kernel
19063190
Bilag 1: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgets møde den 15. januar 2025 - CityLoops
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Administrationen sender en opsamling på udvalgets forberedende drøftelse til den kommende dialog med Ungeklimarådet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet i Region Hovedstaden den 16. maj 2023 (kommissoriet for Ungeklimarådet er vedlagt i bilag 1). Ungeklimarådet præsenterede sit første sæt anbefalinger (vedlagt i bilag 2) for regionsrådet den 14. maj 2024, og på sit møde den 16. maj 2024 havde miljø- og klimaudvalget en drøftelse af anbefalingerne med henblik på regionens videre arbejde med rådets anbefalinger. Efterfølgemde har miljø- og klimaudvalget haft en midtvejsevaluering af Ungeklimarådet på sit møde den 20. november 2024, hvor udvalget ønskede en gennemgang af anbefalingerne. Derfor forelægges anbefalingerne for udvalget i denne sag med henblik på at udpege de anbefalinger, som udvalget ønsker at arbejde videre med i samarbejde med Ungeklimarådet, der vil besøge miljø- og klimaudvalget på et kommende udvalgsmøde.
På dette møde i miljø- og klimaudvalget deltager Lone Otte, programchef for GRØN2030, under sagens behandling.
Her oplistes Ungeklimarådets anbefalinger med henblik på, at miljø- og klimaudvalget kan drøfte dem og pege på de anbefalinger, som de ønsker, at Ungeklimarådet arbejder videre med. Dels med henblik på et besøg af Ungeklimarådet på et kommende udvalgsmøde og dels med henblik på at uddybe anbefalingerne fra sidste år i det nye sæt anbefalinger, der præsenteres til foråret. Sidste forår fordelte Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024 sig på fem temaer: "de store linjer", regionens grønne rammer, helhjertet naturbevarelse, en region i bevægelse og grønt sundhedsvæsen. Alle anbefalinger blev kvalitetssikret af administrationen inden præsentationen for regionsrådet.
"De store linjer"
Region Hovedstadens Ungeklimaråd anbefaler, at regionen:
Regionens grønne rammer
Region Hovedstadens Ungeklimaråd anbefaler, at regionen:
Helhjertet naturbevarelse
Region Hovedstadens Ungeklimaråd anbefaler, at regionen:
En region i bevægelse
Region Hovedstadens Ungeklimaråd anbefaler, at regionen:
Grønt sundhedsvæsen
Region Hovedstadens Ungeklimaråd anbefaler, at regionen:
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget drøftet Ungeklimarådets anbefalinger fra 2024 og udpeget de anbefalinger, som udvalget ønsker at arbejde videre med i samarbejde med Ungeklimarådet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 15. januar 2025.
David Meinke/Iben Fibiger
24028199
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Bilag 2: Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Danske Regioner har sammen med de 5 regioner udarbejdet et forslag til plan for oprensning af PFAS-forureninger for de 100 mio. kr., der er afsat til formålet i den nationale handleplan mod PFAS. Forslaget til plan er godkendt i Danske Regioners bestyrelse i december 2024 og sendes til endelig godkendelse i Miljø- og ligestillingsministeriet ultimo januar 2025.
Forslag til plan og fordeling af midler
I forslaget udmøntes 20 mio. kr. af de 100 mio. kr. til en særlig indsats i Tunhøj-området, dvs. til Region Hovedstaden og Region Sjælland. Miljø- og klimaudvalget får en særskilt orientering om Tunhøj-samarbejdet på sit møde den 26. februar 2025.
De resterende 80 mio. kr. udmøntes til konkrete projekter i alle fem regioner, da alle fem regioner oplever udfordringer med PFAS-forurening. Den samlede fordeling ser således ud:
| Region Hovedstaden | Region Sjælland | Region Syddanmark | Region | Region Nordjylland |
Tunhøj indsats | 20 mio. kr. |
|
|
| |
Øvrig indsats | 26 mio.kr. | 16 mio. kr. | 13 mio. kr. | 16. mio. kr. | 9. mio. kr. |
Indsatsen i Region Hovedstaden
Forslaget giver Region Hovedstaden 20 mio. kr. til PFAS-indsatser i Tunhøj-området i samarbejde med Region Sjælland plus 26 mio. kr. til brug på de største øvrige PFAS-forureninger, der truer grundvandet i regionen. Med den nuværende viden drejer det sig om:
Administrationen vurderer, at fordelingen af midlerne med hhv. 20 mio. kr. til Tunhøj-området og en forholdsmæssig fordeling af de resterende 80. mio. kr. afspejler den faktiske PFAS-udfordring på landsplan.
Prioriteringen af midler til Tunhøj-samarbejdet understøtter Region Hovedstadens mangeårige, succesfulde indsats mod klorerede opløsningsmidler i området, bl.a. af hensyn til HOFOR’s kildeplads Solhøj, som er Danmarks største kildeplads. Kildepladsen er i dag truet af en række PFAS-forureningskilder, bl.a. fra en brandøvelsesplads på Hedelykken i Region Hovedstaden. En koordineret PFAS-indsats i området er med til at sikre, at Region Hovedstadens midler til den allerede gennemførte indsats over for klorerede opløsningsmidler ikke er spildt. Det skal tilføjes, at håndteringen af forureningskilderne i Tunhøj-området fremadrettet forventes at koste væsentligt mere end 100 mio. kr. samlet set.
Ifølge den nationale handleplan mod PFAS udmøntes de 100 mio. kr. med 20 mio. kr. i 2025, 40 mio. kr. i 2026 og 40 mio. kr. i 2027.
Miljø- og klimaudvalget vil på et senere tidspunkt få forelagt en plan for udmøntning af midlerne.
14010356
Virksomheden Accoat i Kvistgård har i en pressemeddelelse i december 2024 meddelt, at den lukker i løbet af 2025. Der har gennem længere tid været en del medieomtale af mulig forurening med PFAS fra virksomheden, herunder historier om ætsende nedfald i området ved virksomheden. Beboere i området har både i medierne og overfor administrationen udtrykt stor bekymring for deres børns sundhed, og om jorden i de nærliggende haver kan være forurenet.
Accoat er en igangværende virksomhed, som har en miljøgodkendelse, der er udstedt af Helsingør Kommune. Det er kommunen, der fører tilsyn med alle aktiviteter fra virksomheden, som kan medføre en forurening. Kommunen har i november 2024 meddelt et påbud til Accoat om at måle emission af PFAS fra virksomhedens luftafkast.
Regionen har ikke hjemmel til at undersøge, om en igangværende virksomhed forurener omgivelserne. Administrationen er opmærksom på, at kommunen håndhæver forureneren-betaler-princippet, da det er kommunens ansvar at sikre undersøgelse og forebyggelse af fortsat forurening henholdsvis afhjælpning af forureningen fra igangværende aktiviteter, der forurener. Det er også kommunens ansvar at afklare, om det er muligt at meddele påbud til en forurener, når der konstateres en forurening. Kommunens afklaring af forureneren-betaler-princippet er vigtigt i forhold til, at regionen ikke ender med at stå med ansvaret for en eventuel forurening fra virksomheden. Af samme årsag er administrationen ved at afklare, hvordan princippet om forureneren-betaler kan opretholdes i lyset af, at virksomheden lukker sin afdeling i Kvistgård.
Administrationen har undersøgt andre grunde i Kvistgård, hvor der er fundet forurening med PFAS i jorden og grundvandet, og administrationen har på den baggrund bedt Helsingør Kommune om at afgøre, om det er muligt at udstede påbud til en forurener. Ifølge administrationens oplysninger har der tidligere været forskellige virksomheder på de undersøgte grunde. Administrationen afventer kommunens vurdering af påbudsmuligheder, inden der kan tages stilling til eventuelle yderligere undersøgelser i området.
24065777