Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region HovedstadenGodkendt.
Christine Dahl Trane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Der blev stillet ændringsforslag af Radikale Venstre og ændringsforslag af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky (ufp).
Radikale Venstre stillede ændringsforslag om at anbefale den vedtaget indstilling fra sagen på udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025:
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: A (2), B (1), i alt 3
Imod stemte: C (3), Ø (2), Finn Rudaizky (1), i alt 6
Undlod stemte: F (1), i alt 1
I alt 10
Ændringsforslaget bortfaldt hermed.
Forpersonen satte herefter ændringsforslaget af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky (ufp) om at ændre indstillingen med følgende til afstemning:
For stemte: C (3), Ø (2), Finn Rudaizky (1), i alt 6
Imod stemte: A (2), B (1), F (1), i alt 4
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt 10
Ændringsforslaget blev hermed anbefalet.
Indstillingen som går til forretningsudvalget blev hermed:
Christine Dahl Trane (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmødet den 21. september 2021, afsatte forligspartierne 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, “Visioner for Lokalbanen 2012-2025". I budgetaftalen for 2022 blev der lagt vægt på, at opdateringen af visionsplanen skulle sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag frem mod 2035.
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. juni 2024, at sende et udkast til “Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035" (bilag 1 og 2) i offentlig høring frem til den 1. oktober 2024.
Regionen har modtaget 236 høringssvar, som er vedlagt sagen (bilag 3). Administrationen har på baggrund af høringssvarene udarbejdet et høringsnotat (bilag 4) og et overblik over passagertal for stationerne (bilag 5).
Denne sag er en ændret version af sagen, som blev forelagt regionsrådet den 4. februar 2025, hvor sagen blev besluttet sendt tilbage til udvalget for trafik og regional udvikling. I sagsfremstillingen er har administrationen foreslået ændringer til udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid”.
Udviklingsplanens formål er at sætte en retning for lokalbanernes udvikling samt forbedre lokalbanernes passagergrundlag. De enkelte tiltag i udviklingsplanen er ikke finansieret. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene besluttes i budgetprocessen.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog. Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland, der sikrer, at man kan komme hjem fra arbejde og fritidsaktiviteter. Hvert år er der ca. 5,8 mio. rejser med lokalbanerne i Region Hovedstaden. Regionen finansierer den igangværende fornyelse af skinnerne for samlet over 1 mia. kr. For at holde lokalbanerne attraktive er det afgørende, at de løbende følger med udviklingen og udnytter deres fulde potentiale. På den måde sikres det bedste servicetilbud til borgerne og dermed det bedst mulige passagergrundlag.
Region Hovedstaden er i kraft af Lov om trafikselskaber forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.
Udviklingsplan
Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 har til formål at sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag og sætte en retning for lokalbanernes udvikling. Derfor er der i planen fokus investeringer i infrastrukturen, knudepunkter og de sidste kilometer mellem hjem og station. Det er elementer, som kan gøre lokalbanerne mere attraktive for flere. Yderligere er den grønne omstilling af de nuværende dieseltog præsenteret i planen.
Forud for høringen har udvalget for trafik og regional udvikling drøftet planens indhold. Udviklingsplanen er opbygget med fire temapakker, der skal sikre, at retningen for lokalbanernes udvikling ses i et bredt perspektiv både omkring den grønne omstilling og attraktivitet.
Temapakke A. Nye grønne tog: Her opstilles overvejelser og muligheder vedrørende udskiftning af eksisterende dieseltog til batteritog. De nordsjællandske lokalbaner er en lille aktør på det europæiske marked for batteritog, derfor er det nødvendigt at følge markedsudviklingen de kommende år, så udskiftningen sker på et godt økonomisk tidspunkt.
Temapakke B. Kortere rejsetid: Investeringer og tilpasninger af infrastrukturen, som muliggør, at togene kan komme hurtigere frem.
Temapakke C. Banen i byen: Bedre kobling mellem byen og stationen med fokus på byudvikling og liv i stationsbygningerne.
Temapakke D. Stationerne: God indretning, trafikinformation, let adgang til perronen og god belysning på stationerne skaber tryghed og gør det nemt og trygt for passagererne at finde rundt på rejsen.
Høring
Regionsrådet sendte på mødet den 18. juni 2024 et udkast til udviklingsplanen i høring frem til den 1. oktober 2024. Der er indkommet 236 høringssvar, heraf 225 afgivet på regionh.dk og 11 afgivet per mail. Alle høringssvarene er vedlagt sagen (bilag 2). Godt 80% af høringssvarene er afgivet af privatpersoner, mens de sidste knap 20% er afgivet af organisationer, kommuner, erhverv, lokalforeninger m.v. Hovedparten af høringssvarene vedrører udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid” og særligt planens forslag til nedlæggelse af de mindste stationer. De øvrige temapakker bliver også kommenteret i en del af høringssvarene. Generelt er tilbagemeldingerne på temapakke A ”Nye grønne tog” positive med ønske om hurtigere omstilling til batteritog. Der udtrykkes generelt støtte til temapakke C og D, hvor flere af høringssvarene har konkrete forslag til forbedringer, som går i tråd med udviklingsplanen. Disse forslag vil blive nærmere beskrevet, når udvalget for trafik og regional udvikling skal udmønte de 3 mio. kr., der er afsat i budgettet for 2025 til forbedringer af lokalbanerne.
Revidering af Udviklingsplanen for lokalbanerne 2026-2035 i Region Hovedstaden
På baggrund af høringssvarene og den tidligere politiske behandling af udviklingsplanen foreslår administrationen en ændret udviklingsplan. Ændringerne imødekommer hovedparten af høringssvarene og den kritik, der særligt er givet vedrørende planens forslag til stationsnedlæggelser og ændrede standsningsmønstre i temapakke B “Kortere rejsetid”. Med ændringen reduceres temapakken betydeligt, men beholder ambitionen om at hastighedsopgradere banerne og dermed på sigt at nedbringe rejsetiden. Planen vil med ændringerne ikke give konkrete bud på stationslukninger, -flytninger eller ændringer i køreplanen, i stedet vil løsningen til, hvordan banerne kan hastighedsopgraderes, blive præsenteret politisk, når der skal træffes endelig beslutning om implementering af hastighedsopgraderingen.
En hastighedsopgradering af en bane medfører, at strækningshastigheden øges – altså at den tilladte hastighed, et tog må køre med på banen, bliver sat op. Hvorvidt den højere hastighed kan omsættes til kortere rejsetid, afhænger af standsningsmønsteret, afstanden mellem stationerne og hvor på banen tog i hver sin retning kan krydse hinanden, da banerne er enkeltsporede, og kun nogle stationer har to spor. I udgangspunktet er højere tilladt hastighed altid en fordel, men udnyttelsen af den afhænger selvsagt af, hvor ofte toget standser.
Med ændringerne i temapakken vil de økonomiske gevinster i form af flere billetindtægter og effektivisering af driften ikke indgå i planen, da de afhænger af den konkrete udnyttelse af hastighedsopgraderingerne.
Mulighederne for rejsetidsforbedringer vil blive beskrevet og besluttet, efter at Gribskovbanen og Hornbækbanen er blevet sporfornyet. Regionsrådet skal i 2026 og 2027 beslutte, om sporfornyelserne skal gennemføres. I disse sporfornyelsesprojekter vil sporet blive forberedt til højere hastighed, mens de signaltekniske dele af hastighedsopgraderingen først gennemføres senere. Sidstnævnte vil blive beskrevet nærmere i den reviderede udgave af udviklingsplanen, hvor økonomien for hastighedsopgraderingerne vil fremgå.
Videre proces
Godkendes planen vil den sætte retningen for lokalbanerne i de kommende år. Med godkendelsen afsættes der ikke midler til at implementere de enkelte tiltag i udviklingsplanen. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid, hvor finansiering af tiltagene sker i budgetprocessen.
Ved tiltrædelse af indstillingen reviderer administrationen "Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035".
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. april 2025, forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22031714
Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden
Bilag 2: Baggrundsrapport - Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035
Bilag 3: Høringssvar til udviklingsplan for lokalbanerne
Bilag 6: Oversigt over oplande for lokaltog stationerne
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Pkt. 1: Godkendt.
Pkt. 2: Taget til efterretning.
Christine Dahl Trane (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling besluttede den 19. juni 2024 at udmønte 1,5 mio. kr. fra puljen til trafik og mobilitet afsat i budgetaftalen for 2024 til et serviceeftersyn af den regionale kollektive bustrafik. Formålet med analysen er at undersøge, om den regionale busbetjening kan optimeres inden for nuværende økonomiske rammer.
Administrationen har sammen med Movia kortlagt og analyseret den regionale kollektive trafik. Resultaterne af kortlægningen fremgår af bilag 1 og 2. Kortlægningen vil danne rammen for mulige tilpasninger af den regionale kollektive busbetjening.
Sagen indledes med oplæg fra administrationen.
Region Hovedstaden finansierer i dag 27 buslinjer. Samlet transporterede de regionale busser ca. 33,5 mio. passagerer i 2024. Der er løbende indført tiltag og tilpasninger af busnettet, som fx tilpasninger til Metro Cityringen (Nyt Bynet) eller forlængelser eller omlægninger af enkelte buslinjer, men busnettet som helhed er ikke blevet analyseret. Med de mange nye infrastrukturinvesteringer og med befolkningsudviklingen i regionen, kan borgernes transportvaner have ændret sig over årene. Derfor kan der være potentielle passager- og økonomiske gevinster at hente ved at optimere den regionale kollektive bustrafik.
Kendetegn ved den regionale kollektive trafik
Den kommunale kollektive trafik sikrer den helt lokale betjening, der kan bringe passagererne fra dør til dør – enten med de kommunale buslinjer eller med tilbud som Flextrafik eller Plustur, mens den regionale kollektive trafik er kendetegnet ved:
Den kommunale og regionale kollektive trafik supplerer derfor hinanden, der både kan håndtere de hurtige og længere rejser, som især pendlerne har glæde af, og de helt lokale rejser, der også kan håndtere mere sårbare passagerer.
Resultaterne af kortlægningen
Kortlægningen af den regionale bustjening fokuserer på de 19 regionale buslinjer, der kører om dagen – med undtagelse af 300S, der erstattes af den kommende Hovedstadens Letbane. Kortlægningen har alene fokus på disse, da regionen er i gang med at udarbejde og vedtage en samlet udviklingsplan for Lokalbanerne, og da regionen ifm. Budgetaftalen for 2025, vedtog en større tilpasning af den samlede natbetjening.
Seks mulige indsatsområder for optimering af den regionale kollektive trafik
På baggrund af kendetegnene for den regionale kollektive trafik, samt med konklusionerne fra kortlægningen, har administrationen udarbejdet en række forslag til indsatsområder. Administrationen vurderer, at der er seks gennemgående indsatsområder, der potentielt kan få flere passagerer i den regionale kollektive trafik og forbedre den regionale busøkonomi. Nogle indsatsområder kan forbedre buslinjernes driftsøkonomi, eller bidrage til at holde driftsomkostningerne i ro, mens andre kræver tilførsel af midler eller omprioriteringer af det kollektive trafikbudget. Hvert indsatsområde kan rumme flere løsningsforslag, men er nedenfor eksemplificeret ved et kvalificeringseksempel.
Ikke-direkte delstrækninger og antallet af stop øger rejsetiden for passagererne, og gør den kollektive trafik mindre konkurrencedygtig sammenlignet med privatbilen. Tiltagene forventes at kunne forbedre buslinjernes driftsøkonomi, enten i form af indtægter fra flere passagerer eller lavere driftsomkostninger.
Eksempel på kvalificering: Buslinje 150S kører direkte og med få stop indtil den nordligste del af linjen. Den nordlige linjeføring og antallet af stoppesteder betyder fx, at busturen fra DTU Science Park til Kokkedal St. tager 21 min., mens samme tur i bil blot tager 9 min. Her kan passagermæssige og økonomiske effekter ved en mere direkte linjeføring med optimering af placering af stoppestederne kvalificeres.
Regionens buslinjer er inddelt i forskellige typer: fx S-, E- og R-busser, der hver især har forskellige karakteristika og passagergrundlag (uddybes nærmere i bilag 1’s del 2 på s. 15-32). Pga. passagertabet på særligt E- og R-busserne, kan det være relevant at evaluere på bustypernes form og kendetegn.
Eksempel på kvalificering: R-, S- og E-buslinjerne evalueres for at se, om de hver især rammer passagerernes behov og ønsker på de pågældende strækninger.
På baggrund af data om rejser med bil, tog og bus i Region Hovedstaden, har administrationen kortlagt flere korridorer, hvor der vurderes at være et potentiale for at etablere nye busruter.
Eksempel på kvalificering: Hillerød – Farum – Gladsaxe - her er der er mange daglige bilrejser, men ingen direkte muligheder for at rejse med kollektiv transport. Her kan passagermæssige og økonomiske effekter ved en ny regional buslinje kvalificeres.
Alternative mobilitetsformer, som fx nærbus og samkørsel, vurderes ikke at kunne erstatte regionens buslinjer, da der er for mange passagerer i disse. I stedet kan alternative mobilitetsformer supplere og fungere som tilbringertrafik til de regionale buslinjer.
Eksempel på kvalificering: Undersøgelse af hvilke områder, der med fordel kan suppleres af alternative mobilitetsløsninger, samt kvalificere økonomiske og passagermæssige effekter ved disse.
Trængsel er en stor udfordring for regionens buslinjer, både i og omkring København, men også i større købstæder, hvor busserne hænger fast i trafikken. Bedre fremkommelighed for busserne kan bidrage til at holde driftsomkostningerne i ro, men også øge indtægterne gennem flere passagerer. Der kan udarbejdes en fremkommelighedsstrategi for at bevare et attraktivt og hurtigt busnet. Strategien kan sætte en retning og evt. være bundet op på et fast årligt beløb.
Eksempel på kvalificering: Administrationen udarbejder forslag til strategi og budget, herunder fx en prioriteret liste over tiltag.
Bedre stoppestedsfaciliteter medfører en mere attraktiv kollektiv transport og flere passagerer. Flere af regionens stoppesteder savner dog et kvalitetsløft af faciliteterne. Der kan udarbejdes en stoppestedsstrategi, der evt. kan være bundet op på et fast årligt beløb.
Eksempel på kvalificering: Administrationen udarbejder forslag til strategi og budget, herunder fx en prioriteret liste over tiltag.
Det videre arbejde
På baggrund af udvalget for trafik og regional udviklings beslutning, vil administrationen kvalificere løsningsforslagene, herunder de økonomiske og passagermæssige effekter og konsekvenser. De færdige løsningsforslag forelægges politisk til drøftelse i starten af 2026 med henblik på en godkendelse af de endelige løsningsforslag af regionsrådet i medio 2026. Implementeringen af løsningsforslagene vil ske i 2027.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil indsatsområder for optimering af den regionale busbetjening danne grundlaget for senere løsningsforslag. Løsningsforslag, der udarbejdes på baggrund af nærværende beslutningssag, forelægges til politisk drøftelse i starten af 2026. Dernæst er der dialog med kommunerne omkring løsningerne.
De endelige løsninger godkendes af regionsrådet i medio 2026 med henblik på implementering i 2027.
Der er afsat i alt 1,5 mio. kr. til analysearbejdet. Til kortlægningsanalysen er der anvendt ca. 0,2 mio. kr., da analysen primært er udarbejdet af regionens egen administration i samarbejde med Movia. Kortlægningsanalysen er første fase af analysearbejdet, der følges op med kvalificering af konkrete løsninger i næste fase. Administrationen forventer ikke at anvende hele budgettet på 1,5 mio. kr., men der kan være behov for at indkøbe ydelser fra eksterne konsulenter til kvalificering af løsninger.
Overskydende midler fra projektet tilbageføres til driften på bevillingsområdet for Øvrig Regional Udvikling.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. april 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
24046238
Bilag 1: Regional kollektiv bustransport
Bilag 2: Regional kollektiv bustransport-PIXI
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet.
Christine Dahl Trane (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i udvalget for trafik og regionaludvikling den 26. februar 2025 blev resultaterne af den tværgående mobilitetsanalyse præsenteret sammen med en tidsplan for udarbejdelse af en mobilitetsstrategi med VIP-projekter i samarbejde med KKR Hovedstaden.
Mobilitetsstrategien og VIP-projekterne skal tage udgangspunkt i den fælles vision for mobiliteten i hovedstaden (vedlagt som bilag 1) samt resultaterne af den tværgående mobilitetsanalyse.
På dette møde drøfter udvalget emner, der kan indgå i strategien samt potentielle VIP-projekter.
Birgitte Leolnar, enhedschef for mobilitet, vil indlede punktet med et oplæg.
Region Hovedstaden indgik i 2023 et samarbejde med KKR Hovedstaden og Københavns Kommune om at udarbejde en tværgående mobilitetsanalyse for hovedstaden. Analysen skal danne grundlag dels for fastholdelse af de infrastrukturinvesteringer i hovedstadsområdet, der blev besluttet med infrastrukturaftalen 2035 og dels for udpegning af nye VIP-projekter. Analysen har taget udgangspunkt i den fælles vision for hovedstadsområdet (bilag 1) og er gennemført i Compass modellen, der er udviklet i Købehavns Kommune som en beregningsmodel til at gennemføre trafikanalyser. Som del af den tværgående mobilitetsanalyse er der udarbejdet et indsatskatalog (bilag 2) med 33 mobilitetsindsatser, der på forskellige vis kan være med til at understøtte den fælles vision.
Den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet er nu gennemført og blev præsenteret for udvalget for trafik og regional udvikling den 26. februar 2025. På mødet var der opbakning til at udarbejde en strategi for mobilitet og infrastruktur, der skal afhjælpe de udfordringer, som mobilitetsanalysen peger på. Strategien skal udarbejdes i samarbejde med KKR Hovedstaden.
Den kommende strategi for mobilitet og infrastruktur skal bygge oven på de eksisterende 10 VIP infrastrukturprojekter, som KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden vedtog i 2016. Otte af VIP-projekterne indgår i infrastrukturplan 2025 på forskellige niveauer, og der vil derfor fortsat blive arbejdet for at få projekterne i infrastrukturplan 2035 gennemført i den kvalitet og til den tid, der blev aftalt i infrastrukturplanen.
Strategien for mobilitet og infrastruktur skal rumme de vigtigste nye fælles indsatser og prioriterede infrastrukturprojekter for både regionen og KKR Hovedstaden. For at supplere de nuværende VIP-projekter foreslår administrationen, at der bliver tale om relativt få indsatser og et relativt kort fokuseret dokument, som er let at formidle.
Med udgangspunkt i visionen, den tværgående mobilitetsanalyses resultater, indsatskataloget samt udvalgets drøftelse den 26. februar foreslår administrationen følgende emner for kommende VIP-projekter:
S-toget er rygraden i hovedstadsområdets kollektive transport. Mobilitetsanalysen viser, at antallet af passagerer vil stige i S-togene, og at der flere steder i myldretiden vil opstå kapacitetsproblemer udover de problemer, der er allerede er i dag. Systemet er desuden udfordret af, at næsten alle S-togslinjer skal igennem "røret" mellem Østerport og Hovedbanegården. Det begrænser mulighederne for at sætte flere toge ind og gør systemet sårbart, da forsinkelser forplanter sig i hele systemet.
Opgradering af S-togsnettet er derfor vigtigt både i forhold til kapacitet, frekvens og kvalitet.
Forslag til konkret projekt: Etablering af S-togstunnel fra Emdrup eller Hellerup til København H, med stop under Rigshospitalet.
Mobilitetsanalysen viser, at der er behov for at fremme brugen af kollektiv transport på tværs af ikke-banebetjente korridorer og forbinde by- og erhvervsområder i hovedstadsområdet. De regionale S-busser binder regionen sammen på tværs af fingrene, og er derfor et vigtigt element i et sammenhængende kollektivt system. Men busserne kommer for langsomt frem, og derfor vil det mindske rejsetiden og øge kvaliteten, hvis der blev etableret separate busbaner, også kaldet BRT.
Etablering af BRT er økonomisk meget krævende, og der er behov for, at staten tager et større ansvar for at understøtte BRT-projekter og busfremkommelighed. Det kan bl.a. indebære flere midler, herunder større andel af statslig finansiering af større tværgående projekter.
Forslag til konkrete projekter: Etablering af BRT på linjerne 150S, 200S og 400S (hvoraf de 2 sidste er delvis finansierede i dag). Desuden undersøgelse af muligheder for flere og hurtigere busser til knudepunkter. BRT i Frederikssundsvejskorridoren fra Nørrebro st. til Gladsaxe Trafikplads er et af de eksisterende VIP-projekter.
Mobilitetsanalysen viser, at etablering af et fuldt udbygget supercykelstinet vil øge antallet af cykelture væsentligt. Cykling er godt for den enkelte borgers sundhed, for klimaet samt for reduktion af trængels og støj. Det gælder både på de lange stræk som køres på supercykelstierne og på de kortere lokale tur eller ture til og fra kollektiv trafik.
Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at de statslige puljer til medfinansiering af cykelstier og andet cykelinfrastruktur øges, og at staten på etablere supercykelstier og andre cykelstier langs de statslige veje, samt bedre cykelparkering ved stationer og andre knudepunkter.
Forslag til konkret projekt: Etablering af et fuldt udbygget supercykelstinet.
Derudover foreslår administrationen, at der arbejdes med flg.tværgående indsatser:
Antallet af støjbelastede boliger over grænseværdien på 58db er i dag allerede over 400.000 boliger, og analysen forudsiger en stigning på 2,7%. De stærkt støjbelastede boliger på over 62db forventes at stige med 7%. Samtidig bliver der større kendskab til og fokus på de sundhedsskadelige konsekvenser af støj.
Der er brug for opmærksomhed på genevirkninger ved trafikstøj, og at der følges op med statslig prioritering og finansiering af støjreduktion i hovedstadsområdet fx gennem flere puljemidler til støjreducerende indsatser (asfalt, støjskærme eller overdækninger), samt mulighed for hastighedsnedsættelser på de bynære motorveje.
Der er netop indført kørselsafgifter for lastbiler, og der er et forsøg i gang med indførelse af kørselsafgifter for personbiler. Samtidig viser mobilitetsanalysen, at kørselsafgifter er det mest effektive middel til at reducere trængslen på vejene.
Mobilitetsanalysen viser også, at antallet af passagerer i den kollektive trafik og antallet af cykelture vil stige markant, hvis der indføres kørselsafgifter. Dette vil flere steder overstige den nuværende kapacitet i den kollektive trafik. Derfor er det afgørende for sammenhængen i hovedstadsområdet, at den kollektive trafik og cykelinfrastrukturen udbygges, inden der indføres kørselsafgifter, således at bilisterne har et reelt alternativ.
Sammenhæng på tværs af hele regionen er vigtig. Det er er derfor vigtigt, at der arbejdes for mobilitetsløsninger, der særlig har fokus på ydreområder, særlig styrkelse af lokalbanerne, men også løsninger der kombinerer transportformer og indtænker private biler. Det kan f.eks. være etablering af parker&rejs-anlæg, fleksible busløsninger, delemobilitet samt samkørselsordninger.
Knudepunkter med gode skiftemuligheder mellem forskellige transportmidler er afgørende for at den kollektive transport fungere optimalt. Det gælder både skifte muligheder mellem bus og tog, parkering af egne cykler samt adgang til delecykler og andre former for delemobilitet.
De foreslåede indsatser er beskrevet nærmere i vedlagte indsatskatalog (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstilling drøfter udvalget input til de fælles prioriterede projekter for hovedstadsområdet. Administrationen arbejde videre med mobilitetsstrategien og VIP-projekterne i samarbejde med KKR Hovedstadens sekretariat.
Udvalget vil få forelagt et forslag til beslutning om mobilitetsstrategi og VIP-projekter på mødet den 25. juni 2025.
KKR Hovedstaden har parrallet med regionen en proces om udarbejdelse af mobilitetsstrategi og VIP-projekter. Der er en risiko for, at det kan være svært at opnå enighed mellem de 29 kommuner i KKR Hovedstaden og mellem regionen og KKR Hovedstaden. Bla. derfor anbefales det, at der fokuseres på få tværgående indsatser af betydning for hovedstadsområdet som helhed. Processen er desuden kort, da det er besluttet, at forelægge et forslag til mobilitetsstrategi og VIP-projekter til september inden valget til kommunalbestyrelser og regionsråd i november.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. april 2025.
David Meinke/Birgtte Leolnar
22068435
Bilag 2: Bilag 2 Indsatskatalog
Bilag 3: VIP_projekter vedtaget i 2017_ KKR_Faelles-kommunikations-faktaark_2024_K5
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet.
Christine Dahl Trane (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden yder tilskud til drift og vedligeholdelse af lokalbanerne og kan træffe beslutning om ændringer i driften, f.eks. antallet af togafgange, samt serviceniveauet, som i denne sag drejer sig om billetsalg med personlig betjening på en række stationer på lokalbanerne.
Regionsrådet godkendte den 27. august 2024 de krav til driftsomfang og serviceniveau, som Movia skulle stille over for Lokaltog A/S, i forbindelse deres forhandling om en ny kontrakt gældende fra år 2026. I sagsfremstillingen fremgik det, at Movia ville foretage en evaluering af de betjente billetsalg på lokalbanerne, og at denne evaluering ville blive forelagt udvalget for trafik og regional udvikling til orientering inden kontraktstart.
Denne sag indeholder den evaluering af de betjente billetsalg, som forelægges udvalget med henblik på at drøfte, om udvalget vurderer, at der skal forelægges en beslutningssag vedr. Region Hovedstadens handlemuligheder for betjent billetsalg på lokalbanerne fremover.
Movia har som en del af deres salgsstedsanalyse evalueret de betjente billetsalg på lokalbanerne med hensyn til salgsstedernes økonomi samt betydning for passagerne. Evalueringen belyser også udviklingen af nye billetprodukter og deres effekt på passagerernes muligheder for selvbetjening.
Evalueringen er vedlagt sagen (se bilag 1).
Evalueringen er foretaget på opfordring fra Region Hovedstadens administrationen som led i Movias arbejde med en ny kontrakt mellem Movia og Lokaltog A/S. Administrationens ønske om en evaluering af billetsalgene skyldes, at kontrakten stiller krav om billetsalg på udvalgte stationer. Kravet er en del af det serviceniveau, som regionsrådet har beslutningskompetencen over. I Region Sjælland er der ikke krav om betjente billetsalg på lokalbanerne selvom de to kontraktparter er de samme. I Region Sjælland blev de betjente billetsalg erstattet med billetautomater over to omgange. Første gang i 2009 og anden gang i 2015, hvor de sidste billetsalg blev nedlagt.
I Region Hovedstaden er der billetsalg på følgende lokalbanestationer: Fredensborg, Frederiksværk, Gilleleje, Helsinge og Nærum. Evalueringen viser, at de fem salgssteder ekspederede ca. 50.000 kunder i 2023 svarende til et gennemsnit på 45 kunder pr. dag pr. salgssted. Omsætningen udgjorde i 2023 samlet ca. 11 mio. kr. og kommer fra salg af kontantbilletter, pendlerkort, pensionistkort samt salg og optankning af Rejsekort. Billetprodukterne er ikke begrænset til lokalbanerne. Omkostningerne forbundet med opretholdelsen af salgsstederne udgjorde 1,4 mio. kr. i 2023.
Movias salgssteder drives i dag af private forretninger, der er drevet på markedsmæssige vilkår, mens salgsstederne på lokalbanestationerne udføres af Lokaltog A/S, som følge af krav i kontrakten mellem Movia og Lokaltog A/S.
I den vedlagte evaluering beskrives salgsstedernes øvrige opgaver og funktioner samt Movias forventninger til salgsstedernes fremtidige omsætning, som følge af de nye løsninger fra Rejsekort & Rejseplan A/S.
Evalueringen beskriver to scenarier for Region Hovedstadens muligheder i forhold til de betjente billetsalg. Det første scenarie går på fortsat at opretholde de fem betjente billetsalg, mens det andet scenarie indebærer at lukke de betjente billetsalg ved udgangen af 2026, efter udfasningen af det fysiske rejsekort til et digitalt rejsekort. Ved begge scenarier kan Lokaltogs medarbejdere guide kunderne gennem overgangen til de nye billetløsninger fra Rejsekort & Rejseplan A/S.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil Region Hovedstadens administrationen på baggrund af udvalgets drøftelse forelægge udvalget en beslutningssag, der indeholder scenarier for fremtidig løsning af salgsstederne og de krav, der stilles til deres opretholdelse.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. april 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22064172
Bilag 1: Evaluering af betjente salgssteder i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Christine Dahl Trane (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark afleverede sin anden delrapport d. 12. marts 2025. Rapporten præsenterer forskellige mulige modeller for fremtidens organisering af den lokale kollektive transport, men indeholder ikke udvalgets anbefalinger, der først kommer senere på foråret.
Administrationen vil på mødet give en mundtlig status for processen.
Den endelige proces for, hvornår Ekspertudvalget for kollektiv mobilitet i hele Danmark afgiver deres anbefalinger, er fortsat ukendt. Udvalget har dog meldt ud, at anbefalingerne kommer i løbet af foråret.
Som opfølgning på Ekspertudvalgets anden delrapport har Danske Regioner sendt et brev til Ekspertudvalget, samt udarbejdet et handout, med bemærkninger til de enkelte modeller for den fremtidige organsiering af kollektiv trafik i Ekspertudvalgets anden delrapport. Udvalget fik tilsendt brevet den 8. april 2025. Handout og brev er vedhæftet som bilag.
Ved godkendelse af indstillingen tages orientering om status på proces for modeller fra Ekspertudvalget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. april 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
24023188.
Bilag 1: Danske Regioners mobilitet handout
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet
Anbefalet.
Christine Dahl Trane (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
NEXT Uddannelse København (NEXT) har ved mail af 5. marts 2025 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til ændret stedlig placering af udbuddet af fotografuddannelsen, teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen og film- og tv-produktionsuddannelsen på NEXT (bilag 1). NEXT har ikke indhentet høringssvar fra naboskoler, da de eneste andre udbydere af uddannelserne er placeret i Frederikshavn og Viborg.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets rolle, i forbindelse med ændring af stedlig placering, er at koordinere undervisningsudbuddet i regionen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud til alle, som beskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om ændring af stedlig placering af tre udbud på NEXT
NEXT Uddannelse København planlægger at ændre den stedlige placering af udbuddet af grundforløb 2 (og hovedforløbet) på fotografuddannelsen, teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen og film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen. Uddannelserne ønskes flyttet fra Rebslagervej 11, 2400 København NV til Mileparken 20A, 2740 Skovlunde startende fra d. 1. august 2025.
NEXT har modtaget en bevilling på 125 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til at udvikle skolens campusområde på Nørrebro. Det kommer til at ske i form af et praksisakademi, der skal erstatte de gamle industrihaller, hvor fotografuddannelsen, teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen og film- og tv- produktionsteknikeruddannelsen for nuværende har hjemme på Rebslagervej. Derfor bliver de tre uddannelser en del af NEXT Campus Skovlunde, der ligger i Mileparken. Adressen har tidligere været lokation for Warner Bros. Discovery og huser nu mediehuset Bauer Media, der blandt andet driver NOVA og The Voice. Det er dermed NEXTs overbevisning, at der på det nye campus kan skabes et stærkt fagligt fællesskab for uddannelserne og et attraktivt uddannelsesmiljø for nuværende og kommende elever.
Da de eneste andre udbyder af teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen er EUC Nord i Frederikshavn, og af fotografuddannelsen og film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen er Media College Denmark i Viborg, har NEXT ikke foretaget høring af andre udbydere. Ændringen af NEXTs stedlige placering af udbuddene til Skovlunde forventes på baggrund af placeringen af de øvrige udbud i Frederikshavn og Viborg ikke at have nogle konsekvenser for de allerede eksisterende udbud.
Såfremt Regionsrådet godkender NEXTs indstilling om at flytte udbuddet af uddannelsernes grundforløb 2, vil NEXT hurtigst muligt informere nuværende og kommende elever om den nye uddannelseslokation.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at det ikke har konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte de nævnte udbud, idet det fortsat ligger indenfor NEXTs naturlige udbudsområde.
Konsekvenserne ved ændringen af stedlig placering af de tre udbud på NEXT er, at nogle nuværende elever eventuelt vil opleve længere transporttid til grundforløb 2. De tre grundforløb 2 på fotografuddannelsen, teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen og film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen flyttes fra Rebslagervej 11, 2400 København NV til Mileparken 20A, 2740 Skovlunde (44 minutter med offentlig transport) den 1. august 2025. I det uddannelserne kun udbydes et sted på Sjælland, må det dog forventes, at der vil være transporttid for eleverne.
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. Regionen vil gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med at opretholde kvalitetsuddannelser og udvikle stærke uddannelsesmiljøer, hvor den enkelte elev trives. Administrationen ser positivt på, at det gode faglige fællesskab og attraktive uddannelsesmiljø for eleverne er indtænkt i flytteplanerne. I høringssvaret, hvor der lægges op til at regionsrådet godkender ændring af stedlig placering af udbuddet af tre erhvervsuddannelser på NEXT, støtter regionsrådet op om, at uddannelsesudbuddet i Skovlunde styrkes, da det bidrager til fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (bilag 2) til NEXT, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om flytning af stedlig placering af udbud af erhvervsuddannelserne på NEXT.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling d. 30. april 2025, forretningsudvalget d. 6. maj 2025 og regionsrådet d. 15. maj 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25021423
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Christine Dahl Trane (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet blev d. 19. februar 2025 orienteret om den politiske aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (bilag 1). Aftalen betyder både en omstrukturering af ungdomsuddannelserne med oprettelsen af den nye epx, samt nye og ændrede opgaver for regionerne.
Med denne sag bliver udvalget orienteret om hovedelementerne i den nye uddannelse og om regionens nye og ændrede opgaver.
Hovedelementerne i aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse (bilag 2) lægger sig tæt op af udspillet fra september sidste år. Målet om, at flere unge skal have mulighed for at tage en gymnasial uddannelse med stærke ungdomsmiljøer, er fortsat grundtanken i aftalen, og realiseringen heraf skal ske gennem oprettelsen af epx.
De vigtigste elementer ved epx:
Ministeren forventer at nedsætte en ekspertgruppe, som skal se på indholdet af uddannelsen allerede inden sommerferien, ligesom det forventes, at institutionsloven er på plads inden 3. kvartal af 2025. Udbuddet af den nye uddannelse forventes i 2026-2027. Institutionslandskabet skal være på plads i 2027, hvorefter institutionerne skal forberedes til den nye uddannelse, bl.a. skal der bygges faglokaler.
Regionernes nye og ændrede opgaver
I aftalen er nævnt nye og ændrede opgaver for regionerne. Opgaverne forpligter regionerne til, men giver også nye muligheder for, at arbejde mere fleksibelt med elevfordeling og uddannelsesdækning med udgangspunkt i udfordringer i egen geografi. Opgaverne vil også indbefatte epx fra 2030.
Genopretningsplaner for gymnasier, som ikke tiltrækker nok 1. prioritetsansøgere
Regionerne overtager børne- og undervisningsministerens beføjelse til at pålægge en institution/afdeling en genopretningsplan, hvis institutionen/afdelingen et år viser sig kun i ringe grad at kunne tiltrække 1. prioritetsansøgere.
Ændring af håndtering af ansøgere til de gymnasiale uddannelser
Elevfordelingen skal fremadrettet ske efter en model baseret på lokale beslutninger truffet af regionsrådene. Regionerne forpligtes derfor til at arbejde mere fleksibelt med at sikre en bred geografisk dækning af ungdomsuddannelser og en balanceret elevsammensætning baseret på udfordringer og potentialer i egen geografi.
Fastsættelse af kapacitet på de gymnasiale uddannelser
Som en del af elevfordelingsaftalen overtager regionerne fra 2026 fastsættelse af kapacitet på regionens gymnasier. Forberedelsen af opgaven er påbegyndt. Udvalget for trafik og regional udvikling bliver orienteret om den nye regionale rolle for fastsættelse af kapacitet på deres møde d. 21. maj 2025.
Profilgodkendelser
Regionerne godkender i dag ansøgninger om særlige profiler fra gymnasier. Fremadrettet vil kriterierne i henhold til lovgivningen for profilgodkendelse dog ændres, så regionerne kun kan godkende nye profiler, hvis de understøtter at sikre et godt elevgrundlag på skolerne særligt i tyndtbefolkede områder, eller bidrager til at skabe en mere balanceret elevsammensætning.
Dette kan særligt få betydning for flere af gymnasierne i hovedstadsområdet med særlige profiler, som ikke fremadrettet vil kunne fornys på baggrund af ovenstående kriterier.
Forventede opgaver, som ikke er nævnt i reformen
Dialog og behandling af udbud af ny ungdomsuddannelse
Ministeren har ved flere lejligheder givet udtryk for, at man forventer, at regionerne i forbindelse med oprettelsen af den nye epx-uddannelse skal varetage opgaven med at indgå dialog med institutionerne om fusioner og oprettelse af ny ungdomsuddannelse og indstille ansøgninger om nye udbud til endelig godkendelse ved ministeren. Udbudsrunden forventes at køre i 2026-2027.
Samarbejde med Region Sjælland
Administrationen har en god dialog med Region Sjælland. Flere processer kører allerede ens, og administrationen er opmærksom på, at der er dialog om nye og ændrede opgaver, så der allerede nu tænkes i ens processer både administrativt og politisk. Administrationen har en aftale med Region Sjælland om at understøtte deres elevfordelingsproces med sparring og rådgivning.
Implementeringen af reformen vil være en fortsat opgave i den nye Region Østdanmark.
Ved tiltrædelse af indstilling tages orienteringen om den nye ungdomsuddannelsesreform, epx, til efterretning. En efterfølgende sag forelægges udvalget for trafik og regional udvikling og forretningsudvalget, når lovgivningen er på plads.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 30. april 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
24065427
Bilag 2: Bilag 2 Aftale om en ny erhvervs og professionsrettet gymnasieuddannelse epx reform
Udvalget for trafik og regional udvikling modtager den kvartalsvise ”Status på letbanebyggeriet”, som tilbyder et letlæseligt grafisk overblik over fremdriften på anlægsarbejdet og skinnelægningen, suppleret med en opsummerende tekst for hver kommune. Vedhæftet er Status på letbanebyggeriet for 1. kvartal 2025.
25024895
Bilag 1: Status på letbanebyggeriet, 1. kvartal 2025
Årsplanen for sager til udvalget for trafik og regional udvikling kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
24058195