Bilag 1: Præsentation til foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 28. august 2025Godkendt, idet udvalget var enige om, at punkt 3 og 5 fremrykkes til punkt hhv. 2 og 3, og at punkt 2 flyttes til punkt 6.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Christine Dal Thrane (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Line Ervolder (C), Christine Dal Thrane (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Formandskabet for miljø- og klimaudvalget har repræsenteret udvalget ved et foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 28. august 2025. I denne sag får udvalget en mundtlig tilbagemelding på resultatet af foretrædet, og udvalget har mulighed for at drøfte det videre arbejde med emnet.
Vedlagt er præsentationen til foretrædet (bilag 1) samt et notat om behovet for en national råstofstrategi (bilag 2). Begge dele er blevet er omdelt til medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget, som har anmodet om ministerens kommentar til materialet. Hans kommentar vil blive fremsendt til miljø- og klimaudvalget, når dette foreligger.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget drøftet det videre arbejde efter foretrædet for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende råstof-problematikken.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 1. oktober 2025.
David Meinke / Iben Fibiger
25050176
Bilag 1: Præsentation til foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 28. august 2025
Bilag 2: Notat om behovet for en national råstofstrategi
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen blev bedt om at genfremsætte sagen med yderligere oplysninger med henblik på at gøre det mere skånsomt for naboerne.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Den 13. maj 2025 besluttede regionsrådet at udsende forslag til Råstofplan 2025 og den tilhørende miljørapport i offentlig høring. Den offentlige høring var i perioden 15. maj-31. juli 2025.
Regionen har modtaget 158 høringssvar. På baggrund af høringssvarene har administrationen udarbejdet Råstofplan 2025 samt den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn (bilag 1 og 2). I denne sag skal miljø- og klimaudvalget beslutte, om Råstofplan 2025 kan vedtages.
Sektionschef Mette Simonsen vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en kort præsentation om den endelige Råstofplan 2025.
Regionen har ansvaret for at udarbejde en råstofplan, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter fire år. Regionsrådet besluttede den 16. april 2024, at råstofplanen skulle revideres.
Miljø- og klimaudvalget har i en række mødesager sat retningen for administrationens udarbejdelse af Råstofplan 2025. På baggrund af de politiske drøftelser har der i udarbejdelsen af Råstofplan 2025 været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod interesser som natur, naboer og berørte lokalsamfund. Der har været gennemført høring af berørte myndigheder (sommeren 2024) og høring af parter og offentlighed (sommeren 2025) samt gennemført fire borgermøder. På baggrund af de modtagne høringssvar er Råstofplan 2025 og den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn forberedt af administrationen.
Råstofplan 2025 er digital og kan tilgås via følgende link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=32 eller læses i bilag 1. Den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn kan tilgås via følgende link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=34 eller læses i bilag 2. Desuden er forordet til Råstofplan 2025 vedlagt som bilag 3.
I fald Råstofplan 2025 vedtages, er der fire ugers klagefrist for parter, organisationer og andre med retlig interesse i sagen.
Høring af forslag til Råstofplan 2025
Forslag til Råstofplan 2025 har været i offentlig høring i perioden fra den 15. maj - 31. juli 2025. I høringen har regionen modtaget 158 høringssvar, der er vedlagt i bilag 4 og 5. Høringssvarene i bilag 5 indeholder personfølsomme oplysninger og er derfor fortroligt.
Desuden har administrationen behandlet alle høringssvar i et høringsnotat, som er vedlagt i bilag 6 og kan tilgås via følgende link: https://hovedstadenshoeringsportal.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?hoeringid=b7580b8e-a0ce-44cd-be5c-b8052afef51e
Høringssvar med personfølsomme oplysninger er behandlet i et særskilt høringsnotat, der er vedlagt i bilag 7.
Langt hovedparten af høringssvarene fra borgerne indeholder bekymringer om gener fra støj, støv, trafik og sikkerhed men også tidsperspektiv på generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne. De fleste høringssvar fra borgere nævner også bekymring for landskabs- og naturværdier og beskyttede arter.
Kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensynet til landskab, natur og grundvand.
Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af grave- og interesseområder samt for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen.
I forbindelse med høringen har administrationen haft afklarende møder med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der varetager de statslige interesser og samler input fra de statslige styrelser. De har haft bemærkninger om luftfartssikkerhed, naturbeskyttelse og landskabsværdier.
Administrationens forslag til ændringer i Råstofplan 2025
De væsentligste ændringer efter høringer er beskrevet i det følgende. En komplet liste over ændringer kan læses i den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn under afsnittet "Ændringer i råstofplanen efter høring" (se bilag 2).
Efter høringssvar fra borgere
Med høringssvarene har administrationen fået nye oplysninger om natur- og kulturværdier ved Lystrup Syd. Det betyder, at graveområde Lystrup Syd foreslås reduceret med 9,5 ha og 40.000 m3. Denne reduktion giver ikke anledning til at ændre i graveområderne i øvrigt, da råstofbehovet og ressourceopgørelsen fortsat vil være i balance.
Efter statens bemærkninger
Høringssvarene og dialogen med de statslige styrelser har givet anledning til en række ændringer i Råstofplan 2025 i forhold til forslag til Råstofplan 2025. SGAV, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen har haft følgende bemærkninger til forslag til Råstofplan 2025:
Ændringerne kan indarbejdes i råstofplanen uden konsekvenser for udlægningen af arealer.
Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om Region Sjællands Råstofplan 2020
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 27. juni 2025 afgjort sager vedrørende klager over Region Sjællands Råstofplan 2020. Klagenævnet har konkret forholdt sig til retningslinjerne i Region Sjællands råstofplan. Klagenævnets afgørelse betyder, at Region Hovedstadens retningslinje om kontinuitet i råstofgravning skal udgå som retningslinje. Hensigten med retningslinjen vil efter en konkret vurdering kunne indarbejdes som et vilkår i de efterfølgende råstoftilladelser.
Klagenævnet har truffet afgørelse om, at Region Sjællands retningslinje om nærhedszone til naboerne, der angiver en specifik meterafstand til de nærmeste naboer, er tilladt. Administrationen har derfor skærpet retningslinjen om indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse, så ordlyden bliver tilsvarende Region Sjællands retningslinje.
Kort om indholdet i Råstofplan 2025
Råstofplan 2025 har som målsætning at sikre forsyningen af råstoffer i Hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø. Grundet de geologiske forhold er regionens råstofressource primært bestående af de finere fraktioner. Det betyder, at kun ca. 35 procent af råstofforbruget dækkes af råstoffer, som produceres i regionen (landbaseret indvinding, sekundære råstoffer samt materialer fra havet, der losses i regionens havne). Resten importeres i overvejende grad fra Region Sjælland (min 50 procent af forbruget) og fra udlandet.
I råstofplanen præsenteres regionens ambitioner vedrørende en bæredygtig udvikling og regionens fokus på at bidrage i arbejder med en national råstofstrategi. Disse indsatser vil i det lange løb bidrage til, at udlæg af nye graveområder i regionen reduceres. De vil også bidrage til at den nationale råstofforsyning med tiden får et mindre miljøaftryk.
Grave- og interesseområder
I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 26 graveområder for sand, sten og grus med et samlet areal på 1032 ha, heraf er 13 nye graveområder, 13 er overført fra Råstofplan 2012, og af disse er der foretaget udvidelse af 6 graveområder. Den samlede råstofmængde i graveområderne udgør i alt 57,2 mio. m3. Heraf udgør områderne fra den hjemviste Råstofplan 2016/2020 godt 14,3 mio. m3, og de helt nye områder udgør knapt 16,7 mio. m3. I Råstofplan 2012 var der til sammenligning 33 graveområder med et samlet areal på 1800 ha. Det samlede arealudlæg er dermed reduceret med 768 ha. I bilag 8 er der en oversigt over de udlagte graveområder fordelt på kommuner og med angivelse af den estimerede ressource.
Der udlægges ikke nye graveområder for ler i råstofplanen. De eksisterende graveområder for ler reduceres fra 20 til 13, heraf reduceres 3 i areal. Det samlede areal for lerområder i Råstofplan 2025 er 142,2 ha mod 180 ha i Råstofplan 2012.
Alle interesseområder fra Råstofplan 2012 er afklarede i forhold til, om de skulle udlægges til graveområder i Råstofplan 2025 eller helt tages ud af planen. Interesseområderne udgjorde et areal på 946 ha. Der er i Råstofplan 2025 udlagt et nyt interesseområde i Høje-Taastrup Kommune med et areal på 32. Regionen forventer, at det i førstkommende revision af råstofplanen afklares, om dette område skal udlægges til graveområde eller udgå af råstofplanen.
Ressourceopgørelse og ressourcefremskrivning
Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2025-2037 er estimeret til 85,2 mio m3, Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2025-2037 er estimeret til 85,5 mio. m3, som angivet i tabel 1. Samlet set viser det, at Råstofplan 2025 er i balance.
| Råstofkilder | Samlet råstofmængde 2025-2037 (mio. m3) |
|---|---|
| Ressourcer i råstofgrave | 57,2 |
| Indvinding fra havet | 12,5 |
| Sekundære/Alternative | 15,8 |
| Total | 85,5 |
Regionen inddrager i ressourceopgørelsen for Råstofplan 2025 bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord). Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 procent af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030.
Desuden inddrages bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne. Disse ressourcer inddrages, fordi der er anvendelser, som kræver tilførsel af sømaterialer på grund af disse materialers specifikke egenskaber (f.eks. fravær af kalk, særlig afrundethed af kornene o.l.).
Retningslinjer
I Råstofplan 2025 er der 14 retningslinjer mod otte i Råstofplan 2012. Baggrunden for det øgede antal ændringslinjer er, at der i Råstofplan 2025 er øget fokus på at sikre hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor er der udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.
På baggrund af fornyet viden fra projektet "Fremme naturværdi og samfundsværdi i tidligere råstofgrave" er der udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling af tidligere råstofgrave. Retningslinjerne skal øge beskyttelsen af grundvandet men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal. Miljø- og klimaudvalget får på sit møde den 1. oktober forelagt en orienteringssag om projektet.
Ved tiltrædelse af indstillingen er Råstofplan 2025 godkendt, og dermed foretager regionsrådet arealreservationer i det åbne land, der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.
I fald Råstofplan 2025 vedtages, vil parter og øvrige klageberettigede få direkte information om planens vedtagelse sammen med information om klagemuligheder. Regionen offentliggør herudover informationen på regionens hjemmeside. På hjemmesiden slås det også op som en nyhed, og på den måde får alle, der abonnerer på nyheder på råstofområdet, besked.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 1. oktober, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
25068920
Bilag 2: Sammenfattende redegørelse for miljøhensyn
Bilag 3: Forord til Råstofplan 2025
Bilag 4: Høringssvar til Råstofplan 2025
Bilag 6: Høringsnotat til Råstofplan 2025
Bilag 8: Graveområder og forventet ressource
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til orientering.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet afsatte i Budget 2022 1,7 mio. kr. til projektet ”Fremme natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave”. Formålet med projektet var dels at tilvejebringe viden og give inspiration til, hvordan natur og samfundsværdi kan fremmes i tidligere råstofgrave, og dels hvordan regionen kan arbejde sammen med øvrige aktører og interessenter om en bedre og mere samfundsrettet efterbehandling af råstofgrave. Projektet har løbet fra 2022 til 2025, og miljø- og klimaudvalget er løbende blevet orienteret om projektet. Det skete første gang på mødet den 24. november 2022, hvor udvalget blev præsenteret for projektet. Den 14. marts 2023 blev udvalget orienteret om et juridisk notat om regionens handlemuligheder i forhold til efterbehandling, og endelig fik miljø- og klimaudvalget en status for projektet på sit møde den 5. februar 2024.
I denne sag orienteres udvalget om afslutningen af projektet, og hvordan administrationen fremover vil benytte viden og materialer, der er udviklet i projektet.
Når der etableres en råstofgrav, bliver borgere og lokalsamfund i en periode på 10 år eller længere tid belastet af støj og trafik. Men tidligere råstofgrave kan potentielt være berigende for natur og borgere, hvis den efterfølgende brug af arealet tænkes ind tidligt i gravearbejdet, så der efterbehandles klogt. Efterbehandling af råstofgrave og den efterfølgende arealanvendelse er i høj grad bestemt af de ønsker, som ejeren har. Inden projektet gik i gang, manglede der viden og inspiration til, hvordan råstofgrave i højere grad kommer i spil i samfundet efter endt råstofindvinding. Grundejere og myndigheder har ligeledes manglet viden om arealernes kvaliteter, hvordan disse kan underbygges af efterbehandlingen og indarbejdes i planlægningen. Samtidig var det uklart, hvor langt regionens hjemmel til at stille krav til efterbehandlingen strækker sig.
Projektet er opdelt i tre dele: Idékatalog, pilotprojekter og ændring af administrationens arbejdsgange omkring efterbehandling og interessentinddragelse.
Idékatalog
Idékataloget er projektets samlende dokument, hvor elementer fra alle dele af projektet er indarbejdet. Idékataloget er opbygget som en opskriftsbog, hvor der præsentes en række idéer til, hvad en råstofgrav kan bruges til, når den er færdiggravet; ligesom der er forslag til, hvordan man kommer i gang, og hvad der kan være af udfordringer samt forslag til den efterfølgende pleje. Der er desuden henvisninger til eksisterende projekter og relevant litteratur. Idékataloget er skrevet til alle aktører, der beskæftiger sig med råstofgrave, men særligt grundejere, kommuner og indvindere. Det er tilgængeligt på regionens hjemmesiden sammen med de øvrige publikationer fra projektet: https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/raastoffer/efterlivsprojekt/Sider/En-tom-raastofgrav-et-hav-af-muligheder.aspx
Pilotprojekter
For at kvalificere idékataloget blev der udført tre pilotprojekter med hvert sit fokus. Her blev der inddraget eksperter og aktører ifm. med råstofgravning, såsom grundejere, indvindere og kommuner.
Viden og erfaringer fra pilotprojekterne er indarbejdet i idékataloget og er også præsenteret i selvstændige publikationer, som også kan tilgås på regionens hjemmeside.
I bilag 1 findes uddybende information om de enkelte pilotprojekter, hvad udbyttet har været, og hvordan det vil blive benyttet fremad.
Erfaringer og projektets resultater
Administrationen har oplevet stor interesse for projektet, og det har været tydeligt, at projektet dækker et emne, der er relevant for mange aktører såsom kommuner, virksomheder, foreninger og grundejere. Der er blevet orienteret bredt i branchen om projektet, senest på et årsmøde for råstofbranchen. Her er projektet og de publikationer, der er blevet udarbejdet blevet taget rigtig godt imod. Administrationen vil fortsat formidle projektet og publikationerne og dele materialet med relevante aktører.
Der vil også fremover være fokus på at indgå i en tidlig dialog med grundejere og kommune om råstofarealernes fremtid. Her vil administrationen benytte idékataloget som udgangspunkt for dialogen. Desuden vil regionen i de større projekter arbejde for at øge samarbejdet mellem myndighederne for at sikre, at krav til efterbehandlingen, lokalplaner mv. ikke hindrer gode projekter. Administrationen vil også arbejde for at indarbejde og/eller ændre krav til efterbehandlingen, så der tages hensyn til f.eks. natur og rekreativ brug i de sager, hvor det er relevant.
Når en råstofgrav er færdiggravet, er det oftest natur og ekstensivt landbrug det, der efterbehandles til, da det er relativt nemt at gennemføre, og det ikke kræver det store samarbejde. Med projektets lynguide: ”Fra råstofgrav til natur – sådan gør du” får grundejere og indvindere simple og billige greb til at danne høj naturværdi med rig biodiversitet.
Ved efterbehandling til offentlige rekreative arealer, arealer til energianlæg eller by og erhvervsudvikling, kræves der et større forarbejde for at efterbehandlingen understøtter den kommende anvendelse. Her er opkøb af arealerne, partnerskaber og arealplanlægning aktuelt. For at understøtte sådanne projekter er der et afsnit i idékataloget om aktører og fonde, og derudover er der blevet udarbejdet en folder om partnerskaber i efterbehandlede råstofgrave.
Region Sjælland har også arbejdet med emnet i de seneste år. Det vil derfor være naturligt at inddrage resultater og erfaringer fra projektet i den kommende Region Østdanmark.
Ændring af administrationens arbejdsgange
Administrationen har ændret to arbejdsgange som følge af projektet. Tidligt i projektet blev der udarbejdet et juridisk notat om de krav, som regionen kan stille i forbindelse med efterbehandlingen af færdiggravede råstofgrave. Notatet viste, at regionen kan stille flere krav til efterbehandlingen - f.eks. kan de rekreative hensyn og hensyn til natur godt inddrages, når regionen skal vurdere, om et område kan udlægges til graveområde i råstofplanen, eller når regionen skal vurdere en efterbehandlingsplan. Notatet blev rettesnor for det videre arbejde i projektet og anvendes selvstændigt i arbejdet med tilladelser til råstofindvinding.
Desuden gav projektets to hovedrådgivere deres anbefalinger til regionens myndighedsarbejde. I anbefalingerne lægges der bl.a. vægt på tidlig dialog om efterbehandlingen med grundejere og kommune og det vigtige i, at der løbende opretholdes en dialog med kommunerne f.eks. i form af årlige fællesmøder.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget orienteringen om afslutning af projekt med at fremme natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 1. oktober 2025.
David Meinke/Charlotte Schleiter
22007436
Bilag 1: Beskrivelse af projektets tre pilotprojekter
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), F (1), C (3), V (1) og Ø (1), i alt 8.
Imod stemte: B (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0
I alt 10.
Indstillingspunkt 1 var hermed anbefalet.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede på sit møde den 14. maj 2024, at der skulle gennemføres et udbud af etablering af et større antal lynladere på 10 af regionens hospitalsmatrikler. På mødet i miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025 anbefalede administrationen på baggrund af den gennemførte markedsdialog, at der ikke gennemføres et udbud på det foreliggende grundlag, men at kapacitetsudvidelsen i stedet indgår som en del af det videre arbejde med en generel udvidelse af lade-kapaciteten i regionen. Udvalget bad på mødet om, at sagen blev genfremsat med yderligere oplysninger, der nu er indarbejdet i sagsfremstillingen.
Til sagen er i øvrigt vedlagt et fortroligt notat om resultatet af den i foråret gennemførte markedsdialog (bilag 1). Notatet er fortroligt på grund af de detaljerede oplysninger om leverandørernes forskellige forretningsmæssige strategier, som hverken kan offentliggøres for andre eller gøres gensidigt tilgængelige for de deltagende leverandører.
På mødet i miljø- og klimaudvalget deltager vicedirektør Lillian Rasch Madsen og strategichef Søren Henrik Helsted fra Center for Ejendomme for at besvare eventuelle spørgsmål.
Beslutningen om udbud af opsætning af lynladere har udgangspunkt i regionens fokus på at understøtte den grønne omstilling, da adgang til lade-infrastruktur er en del af forudsætningerne for omstillingen til grøn transport af såvel regionens køretøjer som markedet generelt. Desuden indeholdt beslutningen om udbud en konkret fordeling af lynladere på alle hospitalernes parkeringsmatrikler. Løsningen var forudsat udgiftsneutral for regionen, idet administrationen forventede, at den naturlige markedsudvikling ville understøtte behovet og business-casen for leverandørerne.
Administrationen har som det også blev anført i sagen til miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025 gennemført en bred markedsdialog i foråret 2025 med private aktører. For en detaljeret beskrivelse kan henvises til det vedlagte fortrolige notat om resultatet af markedsdialogen. Konklusionen fra markedsdialogen er, at markedet især viser interesse for at etablere lynladere på de mest centralt beliggende lokationer, men at markedet ikke ser potentiale i deres samlede business-case, når alle regionens krav til placering på andre lokationer og adgang, herunder mulighed for reservation til regionens egne køretøjer, skal indfries. Markedets tilbagemelding er, at der er betydelige forretningsmæssige udfordringer ved den brede udrulning af lynladere, der var lagt op til. En af de væsentligste udfordringer er, at de primære målgrupper for lynladere er taxaer, patientbefordrings-køretøjer og øvrig trafik uden ærinde på matriklen, mens patienter/pårørende og personale har større behov for andre ladeformer end lynladning. Dertil kommer, at etableringsomkostningerne til lynladere vil være betydelige, da strømforsyningen til ladestanderne skal komme fra bynet og ikke må have forbindelse til hospitalernes forsyning.
En rentabel drift af lynladere uden medfinansiering kræver optimal placering, høj udnyttelse, dvs. høj omsætning med korte "lade-parkeringer" og minimal risiko for blokering (dvs. parkering eller reservation) uden salg i en sådan grad, at administration efter markedsdialogen må konstatere, at der ikke er grundlag for at gennemføre etableringen af lynladere i en form, hvor løsningen er udgiftsneutral for regionen. Det kan til sagsfremstillingen den 25. juni 2025 tilføjes, at det ikke dermed er udelukket, at der på et tidspunkt kan vise sig at være marked for andre modeller uden etableringsomkostninger for regionen. De noget billigere såkaldte ”hurtigladere”, der kan være 3-4 gange hurtigere end almindelige ladere men langsommere end lynladere, passer måske bedre til mange patienters og pårørendes lade-behov i forbindelse med besøg på hospitalet af 2-3 timers varighed. Administrationen har dog ikke på nuværende tidspunkt nogen oplysninger om behovet for hurtigladere. Og personalet, der parkerer i længere tidsrum, vil derfor have størst fordel af almindelige ladere, som i forvejen etableres i takt med den almindelige udbygning.
I forhold til de oprindelige ønsker fra regionen om reservationer til andre køretøjer med ærinde på matriklen bemærkes det, at lynladere ved almindelige parkeringsbåse ikke er velegnet til de lidt større patienttransporter eller lastbiler, der kræver en helt anden infrastruktur omkring ladestanderen. Imødekommelse af regionens ønske er derfor ikke forenelig med markedets behov for hurtig omsætning. Det samme gælder Akutberedskabets fremtidige el-køretøjer, idet der er behov for stor sikkerhedsmargin i kapaciteten (dvs. reservation), hvis regionen skal sigte mod at være selvforsynende i forhold til ladning.
Administrationen skal i øvrigt fremhæve, at hensynet til at skaffe tilstrækkelige parkeringsmuligheder for patienter, pårørende og personale fører til, at det ikke vil være relevant at arbejde videre med at etablere lynladere på de hospitalsmatrikler, som markedet finder mest attraktive. Lynladere vil af hensyn til høj omsætning kun blive etableret med samtidige krav om korttidsparkering (30-60 minutter), og de vil i givet fald føre til en reduktion af almindelige parkeringspladser til hospitalets direkte brugere. Derudover tilføres mere uvedkommende trafik i form af især taxaer og øvrig trafik uden ærinde på matriklen, der tiltrækkes af tilbud om lynladning.
Det kan tilføjes, at trafikken på især Rigshospitalet i en meget lang årrække må forventes at være præget af omfattende byggearbejder, der kommer til at udfordre parkeringskapaciteten på terræn yderligere. Det vil derfor være til stor gene, hvis der disponeres arealer til lynladningsfaciliteter, der ikke herefter kan benyttes til almindelig parkering, og som skaber unødig trafik.
Disse yderligere oplysninger bekræfter administrationens indstilling om, at der ikke alligevel bør gennemføres et udbud af lynladere.
Administrationen har som nævnt påbegyndt en opdatering af regionens samlede parkeringsstrategi, hvor den optimale udbygning af lade-kapacitet på regionens parkeringsarealer er et vigtigt delelement. Det er hensigten, at den nye parkeringsstrategi skal sikre politisk forankrede regionale principper på parkeringsområdet samt lokale siteplaner, der er afstemt med det enkelte hospital/virksomhed og lokale transportvaner. De regionale principper vil indebære en prioritering mellem parkantbehov (patienter, pårørende, medarbejdere, offentlighed, mv.) og måske en plan for kapacitetsudbygning samt en politik for de kommende års udvikling af ladestander-nettet. Det vil naturligvis være en forudsætning i arbejdet, at antallet af elbiler i den danske bilflåde er i kraftig vækst, og at antallet af ladere på regionens parkeringsarealer bør modsvare dette. Det er forventningen, at administrationen vil kunne vende tilbage til miljø- og klimaudvalget med et første udkast til regionale principper for en parkeringsstrategi i foråret 2026.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen ikke gennemføre et generelt udbud af lynladere. Desuden vil administrationen arbejde videre med den nye strategi for parkering på regionens matrikler og herunder målrette etablering af lader-kapacitet til støtte for de samlede parkeringsbehov med øje for den grønne omstilling.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Lillian Rasch Madsen / Søren Henrik Helsted
25041528
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til orientering.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt mål om klimaneutralitet i 2050. Der er udarbejdet et roadmap med nu 30 klimaindsatser for at nå klimamålsætningen. Den største klimabelastning kommer fra forbrug og indkøb i klinikkerne på hospitalerne, hvorfor miljø- og klimaudvalget orienteres om de klimaindsatser, der arbejder med det - særligt de hospitalsdrevne.
Den 19. juni 2024 fik udvalget forelagt en sag om klimaoptimeret kirurgi og anæstesi samt reduktion i medicinforbrug. Den 11. november 2024 fik udvalget forelagt en sag om grønnere laboratorier og diagnostik samt om klimavenlig kost i køkkener og kantiner. Udvalget blev senest den 25. juni 2025 orienteret om en Grøn2030-afrapportering og status på grøn omstilling på hospitalerne.
Med denne sag orienteres udvalget om status på de nye klimaindsatser og får en præsentation om den sidste af de fem hospitalsdrevne klimaindsatser, der blev igangsat i 2024: #12H - Gynækologi og obstetrik. Her er Nordsjællands Hospital grøn frontløber og Herlev Gentofte Hospital makker. Grøn2030-programleder, Lone Otte, vil introducere de nye indsatser, og vicedirektør Pernille Welinder og oversygeplejerske Christina Dyhl fra Nordsjællands Hospital holde oplæg om klimaindsatsen om gynækologi og obstetrik.
De fem nye klimaindsatser, som blev besluttet igangsat i starten af 2025, er disse tre hospitalsdrevne (#H) og to koncerncenterdrevne (#K):
I klimaindsatsen #H14 om akutbehandling starter indsatsen med a) gennemgang af produkter og udstyr, der følger patienten med henblik på ensretning, så mere kan genbruges, og b) undersøge hvordan patienterne kan støttes i at medbringe personlige ejendele og medicin til indlæggelse. Samtidig følges de grønne effekter af optimeret visitation af patienter.
Klimaindsatsen #H27 om onkologi er i gang med at finde løsninger for fem udvalgte produkter med stort klimaaftryk: nyrebakker, wipes, lejring-og positioneringsudstyr, cytosæt samt sårplejeprodukter. Herudover indebærer klimaindsatsen en ambition om at forbruge færre utensilier i det hele taget.
Opstartsmøde for klimaindsatsen #H26 om børn forventes afholdt i september.
Under klimaindsatsen #K29 om facility management iværksættes en indsats om rengøringsservices og vaskeriservices samt om teknisk bygningsdrift og udearealer, biodiversitet og hospitalsnatur. "Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstaden - En stærkere hospitalsnatur 2025-2027" blev behandlet af MKU på mødet den 27. august 2025.
Klimaindsatsen #K31 om sundhedsydelser sker i regi af Danske Regioner, som indgår DUF-aftaler med privathospitalerne, der også er udgangspunkt for de områder, som Region Hovedstaden vælger at udbyde. Siden foråret 2024 har der løbende været dialog om at få bæredygtighedskrav med i den DUF-aftale, som gælder fra juni 2025. I aftalen fremgår følgende om bæredygtighed:
”Som leverandør til det offentlige sundhedsvæsen forventes det, at private leverandører bidrager til at opnå klimamålsætningen om 50 procents CO2-reduktion i 2035 og klimaneutralitet i 2050, som det beskrives i Fællesregional strategi for grønne hospitaler. Derfor aftaler parterne, hvordan de private leverandører kan bidrage aktivt til den grønne omstilling. Danske Regioner indgår gerne i dialog om arbejdet med den grønne omstilling med henblik på videndeling mellem regioner og leverandører til det offentlige sundhedsvæsen.”
Klimaindsats om gynækologi og obstetrik
Klimaindsatsen #H12 inden for gynækologi og obstetrik adresserer et CO2-aftryk på 5.563 tons i baselineåret 2023, hvilket udgør ca. 0,5 procent af regionens samlede klimaaftryk. Det estimerede reduktionspotentiale er 19,6 procent. Klimaindsatsens formål er at arbejde med reduktion af CO2, så der opnås mindre ressourcekrævende patientforløb samt reduktion i forbrug på gynækologiske og obstetriske afdelinger.
På både kvindesygdomme- og fødeområdet bruges store mængder engangsmaterialer. Derfor bør patientforløb på gynækologiske og obstetriske afdelinger gennemgås fra start til slut for at optimere og/eller reducere forbrug og procedurer, så der bruges færre produkter, undgås spild, overgås fra engangs- til flergangsprodukter samt undersøges yderligere muligheder for CO2-reduktion. Desuden kan der findes nye løsninger, der nedbringer klimabelastningen ved at bruge produkter, der kan genbruges mange gange, holder længere, er mindre eller på anden måde har et mindre klimaaftryk.
Der har gennem flere år været taget udgangspunkt i ’Den Grønne Trappe’, klimatiltag i ’Den Grønne Håndbog’ og en top-10 liste over de produkter, der belaster mest vha. forbrugsdata fra regionens indkøbs- og økonomisystem. Overordnet set er de fleste af disse tiltag fx om at bruge grønnere eller færre produkter blevet implementeret på både frontløber- og makkerhospital.
Der er aktuelt fokus på brug af data ved hjælp af dashboardet "Det Grønne Dataoverblik", som udvalget blev orienteret om på sit møde den 27. august 2025. Klimaindsatsen har også fokus på kultur- og adfærdsændringer, afprøvelse af metoder og værktøjer, organisering både internt og eksternt samt formidling. Der er fx afholdt en seance i foråret 2025, hvor det spilbaserede værktøj "Klimajuveler" blev anvendt til at omsætte idéer til konkret handling. Dette værktøj bidrager til at opnå flyvehøjde i indsatsen ved at skabe overblik og struktur, kortlægge komplekse forløb samt generere nye idéer og løsninger til grønne projekter. Der vil blive afholdt endnu en lignende seance i efteråret 2025. Ligeledes vil der i løbet af 2025 være videndeling med andre hospitalsindsatser for at få inspiration til yderligere klimatiltag. Derudover planlægges en workshop i starten af 2026 for alle gynækologiske og obstetriske afdelinger i Region Hovedstaden med henblik på videndeling og skalering af projektet.
Der arbejdes bl.a. med følgende tiltag:
• Reduktion af blodprøver i udvalgte gynækologiske og obstetriske forløb
• Hvilestole fremfor senge
• Genanvendelige CTG-bælter
• Genanvendelige hovedpuder og varmepuder
• At overgå til flergangs- i stedet for engangsartikler, fx nyrebakker
• Reduktion af urinstix, podninger samt urindyrkning.
Klimaindsatsen er forankret med Nordsjællands Hospital som grøn frontløber og har Herlev Gentofte Hospital som makker. Der er et tæt samarbejde mellem frontløber- og makkerhospital. Dette bidrager til en holistisk løsning, da de forskellige indsatser er afprøvet mere end ét sted. Dette bidrager også til en nemmere skalering af projektet til andre hospitaler.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget orientering om de nye klimaindsatser samt den hospitalsdrevne klimaindsats indenfor gynækologi og obstetrik til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 1. oktober 2025.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgets møde den 1. oktober 2025 - Grøn2030
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508