Bilag 1: Revideret procesplan Råstofplan 2025Regionsrådets beslutning den 12. november 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale til sag 5.
Dagsordenen blev godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Lartey Lawson (B) Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B), Christina Thorholm (B) og Trine Schaltz (F).
Mødet sluttede kl. 18:13.
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. november 2024:
Regionsrådet godkendte, at Bergur Løkke Rasmussen (M) erklærede sig inhabil, og Bergur Løkke Rasmussen (M) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Lartey Lawson (B) Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B), Christina Thorholm (B) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. oktober 2024:
Indstillingspunkt 1) Anbefalet, idet udvalget beder om, at administrationen i en kommende udvalgsdrøftelse af prioriteringen af graveområder oplyser, hvordan kriterierne i råstoflovens § 3 vægtes i udvælgelsen af graveområder.
Indstillingspunkt 2) Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at skærpe brevet til miljøministeren op mod mødet i forretningsudvalget.
Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede på deres møde den 27. september 2022, at den senest vedtagne råstofplan (Råstofplan 2016/2020) skulle revideres. Administration var i gang med revisionen af råstofplanen, da regionen den 20. december 2023 modtog afgørelsen på klagesagen over Råstofplan 2016/2020. I afgørelsen ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet råstofplanen og hjemsendte planen til fornyet behandling i regionen. Hjemsendelsen betød, at administrationen skulle starte forfra med partshøring mv. Det betyder også, at Råstofplan 2012 er den gældende plan i Region Hovedstaden. Efter afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede regionsrådet at igangsætte processen for udarbejdelsen af en ny råstofplan, og regionsrådet godkendte processen for Råstofplan 2025 den 16. april 2024. Det er denne procesplan, der hermed foreslås justeret.
Miljø- og klimaudvalget havde på sit møde den 25. september 2024 en første drøftelse af partshøringsprocessen frem mod Råstofplan 2025. På mødet bad udvalget administrationen om yderligere at oplyse sagen med de spørgsmål, der blev stillet på udvalgsmødet. Sagen er justeret på baggrund af drøftelsen, hvor administrationen lægger op til en revideret proces for partshøringen.
På mødet bad udvalget desuden administrationen om at udarbejde et brev til miljøministeren vedrørende ændring af råstofloven.
Direktør David Meinke og sektionschef for råstofområdet Mette Simonsen vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en præsentation på baggrund af miljø- og klimaudvalgets tidligere drøftelse.
Nugældende råstofplan er 2012-planen, som blev vedtaget den 13. maj 2013. Det fremgår af planen, at den dækker perioden 2012-2023, hvilket vil sige, at regionen ikke har en råstofplan, der dækker aktuelle forhold. Derfor har regionsrådet pligt til hurtigst muligt at rette op på det forhold ved at vedtage Råstofplan 2025.
Forslag til revideret proces
Som en del af processen med udarbejdelsen af en råstofplan skal et forslag til råstofplanen partshøres blandt de borgere, der er berørt af planen. Desuden skal planforslaget i offentlig høring. I den oprindeligt godkendte procesplan blev der lagt op til at gennemføre en tidlig partshøring af berørte borgere i oktober-november 2024. Miljø- og klimaudvalget behandlede på mødet den 25. september 2024 spørgsmålet om en tidlig partshøring af mulige grave- og interesseområder. På baggrund af udvalgets drøftelser lægger administrationen op til at gennemføre både partshøringen og den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2025 samtidig i 2. kvartal 2025. En revideret procesplan for vedtagelse af Råstofplan 2025 fremgår af bilag 1.
Administrationen foreslår, at udvalget inden da gennemfører en besigtigelse af udvalgte områder. Det foreslås endvidere, at udvalget efterfølgende drøfter de konkrete forslag til nye grave- og interesseområder med henblik på en tilkendegivelse af hvilke områder, der vil kunne indgå som grave- eller interesseområde i forslag til Råstofplan 2025. Til brug for drøftelsen vil administrationen komme med beskrivelser af både råstofressourcen og arealinteresser i områderne, som udvalget kan tage udgangspunkt i.
Udvalget forelægges i 2. kvartal 2025 et forslag til Råstofplan 2025, som herefter skal i offentlig høring i 8 uger. Her har alle borgere og øvrige interessenter mulighed for at komme med høringssvar. Regionen gennemfører samtidig partshøring af berørte parter. Procesændringen vil have den fordel, at de medtagede grave- og interesseområder vil være grundigt drøftet og politisk behandlet forud for både partshøringen og den offentlige høring. Kun de borgere, der påvirkes af forslag til Råstofplan 2025, vil blive partshørt, og dermed bliver kredsen af berørte borgere væsentligt mindre.
I forbindelse med den politiske behandling af forslag til Råstofplan 2025 besluttes de udlæg af henholdsvis grave- og interesseområder, der skal indgå i forslaget. Herefter sendes forslaget i 8 ugers offentlig høring samtidig med partshøringen. Hvis der kommer væsentlige, nye oplysninger i forbindelse med høringen af forslaget til Råstofplan 2025, vil der være mulighed for at drøfte politisk, om der er brug for at revidere forslaget til Råstofplan 2025 inden den endelige vedtagelse.
Tal og opgørelser til den nye råstofplan
Administrationen har fastlagt, at det forventede forbrug af råstoffer de kommende 12 år er 85,2 mio. m3. Efter ophævelsen af Råstofplan 2016/2020 er Råstofplan 2012 den gældende plan i Region Hovedstaden. Som det ses i tabel 1 nedenfor, er restressourcen i Råstofplan 2012 pt. 20,6 mio. m3 sten, sand og grus, hvilket svarer til 3 års forbrug. 94 procent af disse ressourcer er under aktiv råstofindvinding.
| Det forventede forbrug i de kommende 12 år: | 85,2 mio. m3 |
| Bidraget fra sekundære og alternative råstoffer: | 15,7 mio. m3 |
| Bidraget fra havet (meget usikkert tal): | 12,0 mio. m3 |
| Graveområder i 2012-planen (under revision): | 20,6 mio. m3 |
| Graveområder i 2016/2020-planen (Ophævet): | 25,5 mio. m3 |
| Behov i nye graveområder: | 11,4 mio. m3 |
Tabellen viser således, at der er få ressourcer tilbage i den gældende 2012-råstofplan. I planen er der 16 graveområder, hvoraf der er aktive råstofgrave i 10 af dem. I de resterende 6 områder er ressourcerne små og af dårlig kvalitet. I disse områder er det derfor på nuværende tidspunkt ikke rentabelt at åbne nye råstofgrave.
De 13 områder, der blev nyudlagt med Råstofplan 2016/2020 har allerede i den seneste planproces været i offentlig høring og partshøring, og har været godkendt politisk. Efter ophævelsen af råstofplanen har administrationen gennemgået samtlige klagepunkter over råstofplanen og ny klagenævnspraksis for at sikre, at der ikke er uafklarede forhold, der på ny kan medføre, at Råstofplan 2025 skulle blive ophævet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at ansøge om tilladelse til råstofindvinding i områderne, da Råstofplan 2016/2020 er ophævet. I de 13 graveområder, der blev nyudlagt i 2016/2020-planen, er der 25,5 mio. m3 af rimelig kvalitet. Ressourcen svarer til ca. 30 procent af det forventede forbrug. Fire af områderne er udvidelser af graveområder fra 2012-planen.
Behovet i de nye graveområder svarer til ca. 13 procent af det forventede forbrug. Ressourcen i hvert af de nye forslag til grave- eller interesseområder er i meget runde tal mellem 1 og 5 mio. m3.
I bidraget fra sekundære og alternative råstoffer er der som noget nyt inddraget et bidrag fra overskudsjord på ca. 5 mio. m3, så dette bidrag er øget med ca. 30 procent i forhold til senest vedtagne plan.
Bidraget fra havet er meget usikkert, idet arealerne til råstofindvinding på havet med den nye havplan søges reduceret fra ca. 7 procent til ca. 5 procent af det samlede havareal. Det svarer til en reduktion af råstofzoner på havet på 30 procent.
Udvælgelseskriterier for grave- og interesseområder
I udvælgelsen af mulige grave- og interesseområder følger administrationen kriterierne i råstofloven. Her skal man for hvert enkelt område på den ene side vægte mængden og kvaliteten af råstofferne og sikre, at de udnyttes bedst muligt, samtidig med at der tænkes på erhvervslivets interesser. På den anden side vægter miljøbeskyttelse, vandforsyningen, arkæologiske og geologiske værdier, naturbeskyttelse, landskabsværdier samt videnskabelige interesser. Derudover skal der tages hensyn til fritidsområder, fornuftig byudvikling, infrastrukturen som fx energianlæg, land- og skovbrug, bekæmpelse af sandflugt, risikoen for oversvømmelser eller kysterosion. Der er således mange hensyn at tage for hvert område.
Miljø- og klimaudvalget har på mødet den 20. marts 2023 prioriteret de kriterier, der vedrører hensynet til, at lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv fra råstofindvinding og den afledte tunge trafik, højest. Denne prioritering har allerede medført fravalg af en række områder. Desuden har miljø- og klimaudvalget løbende tilkendegivet, at råstofplanen kun skal indeholde råstofressourcer til de lovbestemte 12 års forventede forbrug med henblik på, at færrest muligt arealer skal udlægges.
Det fremgår af råstofloven, at regionsrådet skal udpege interesseområder til den langsigtede planlægning. Interesseområder udgør en arealreservation af identificerede råstofressourcer og sikrer mod anden planlægning i området. Det er ikke klart fastlagt i lovgivningen, hvor mange interesseområder der skal udlægges. Administrationen vil være opmærksom på ikke at inddrage flere grave- eller interesseområder i oplægget til udvalgets drøftelser, end det vurderes at være nødvendigt for at lave en Råstofplan 2025 i henhold til råstofloven. Desuden har administrationen indregnet så store bidrag som muligt fra hav, sekundære og alternative ressourcer i ressourceopgørelsen.
Henvendelse til miljøministeren
Administrationen har udarbejdet et forslag til en henvendelse til miljøministeren fra miljø- og klimaudvalget og regionsrådsformanden, hvor Region Hovedstaden gør opmærksom på behovet for en national råstofstrategi. Desuden ønskes ændringer i råstofloven, som skal sikre en bedre koordinering på tværs af regionerne. Et udkast til henvendelsen er vedlagt som bilag 2.
Ved godkendelse af indstillingen gennemføres partshøringen af berørte parter samtidig med den offentlige høring af forslaget til Råstofplan 2025. Desuden sender administrationen på vegne af udvalget og regionsrådsformanden brevet til miljøministeren om behovet for en national råstofstrategi og ændring af råstofloven.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. oktober 2024, forretningsudvalg 5. november og regionsråd den 12. november.
Forslaget til Råstofplan 2025 forud for høring forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i 2. kvartal 2025.
Efter høringsperioden forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet Råstofplan 2025 til politisk godkendelse.
David Meinke/Charlotte Schleiter
24051765
Bilag 1: Revideret procesplan Råstofplan 2025
Bilag 2: Brev til miljøministeren om en ændring af råstofloven
Bilag 3: Brev til miljøministeren om en ændring af råstofloven. Revideret version efter MKU
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. november 2024:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Lartey Lawson (B) Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B), Christina Thorholm (B) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 23. oktober 2024:
Socialistisk Folkeparti – SF stillede følgende ændringsforslag til indstillingen:
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: F (1), i alt 1.
Imod stemte: A (2), C (3), V (1), O (1), Ø (2), i alt 9.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
Forpersonen satte herefter administrationens indstilling til afstemning, og et enstemmigt udvalg anbefalede indstillingen videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådsmødet den 27. august 2024 behandlede regionsrådet medlemsforslag fra SF – Socialistisk Folkeparti - om at skrive til ministeren om at ophæve arealreservationen på Ring 5 korridoren.
Regionsrådet besluttede at sende spørgsmålet om den videre proces for sagen vedr. Ring 5 i udvalget for trafik og regional udvikling med henblik på at drøfte handlemuligheder i forhold til Ring 5 korridoren, inden sagen igen skal behandles i regionsrådet.
Ring 5
I Fingerplan 2019 (Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) er der udlagt en transportkorridor fra Køge til Helsingør. Transportkorridoren kaldes Ring 5, og arealerne har været reserveret siden 1973 til, at der på et tidspunkt eventuelt kan blive etableret infrastruktur f.eks. en motorvej eller andre former for anlæg. Motorvejen er tænkt til aflastning trafikken i forstæderne særlig på Motorring 3 og Ring 4 samt på Helsingørmotorvejen og Køge Bugt motorvejen, ved at lede vejtrafikken i en større bue uden om København. Det gælder både den regionale trafik i området, men også den internationale lastbiltrafik mellem Tyskland og Sverige, hvoraf en del benytter Helsingør-Helsingborg forbindelsen.
Ring 5 består af to dele - Ring 5 Syd, der går fra Køge til Frederikssundsvej samt Ring 5 nord fra Frederikssundsvej til Helsingør.
Ring 5 Syd er et af de 10 VIP-projekter, som regionen sammen med kommunerne i KKR H har vedtaget at arbejde sammen om at få gennemført. Region Hovedstaden bevilligede som led i budget 2019 1 mio. kr. til en forundersøgelse af Ring 5 syd. Kommunerne Ishøj, Ballerup, Vallensbæk, Høje Taastrup og Køge bidrog økonomisk til arbejdet, som blev gennemført af Vejdirektoratet. Forundersøgelsen tog udgangspunkt i to overordnede linjeføringer. En Ring 5 linje, som forløber i den reserverede transportkorridor, og en vestlig linjeføring (Ring 5½). Hovedkonklusionen er, at Ring 5 linjeføringen er den bedste case ud fra en samfundsøkonomisk og miljømæssig betragtning, mens de trafikale effekter af de to linjeføringer er stort set enslydende.
Sideløbende med forundersøgelsen for en Ring 5 Syd er der udarbejdet en analyse og et beslutningsgrundlag for indsnævring af den reserverede transportkorridor for Ring 5 Nord mellem Frederikssundsvej og Helsingør. Analysen viser, at der er mulighed for at indsnævre korridoren nogle steder.
Mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet viser, at der i 2035 forventes at blive kørt 310.000 bilture dagligt i hovedstadsområdet. Det er en stigning på 7% i forhold til i dag og vil betyde stigende trængsel på vejene, særlig Motorring 3 vil blive yderligere belastet.
Der har gennem mange år været modstand mod Ring 5, særlig fra gruppen "Nej til ring 5" og de nordsjællandske kommuner. Modstanden skyldes primært ønsket om at bevare naturen, men også hensyn til beskyttelse af landsbyer og bymiljøer mod støj og luftforurening samt et ønske om mulighed for at anvende arealerne til andre formål.
Da Ring 5 er en arealreservation i et landsplandirektiv (Fingerplan 2019) er det kun staten, der kan ophæve reservationen. I marts 2023 stillede en række folketingsmedlemmer udenfor regeringspartierne forslag om at ophæve arealreservationen for henholdsvis Ring 5 syd og Ring 5 nord. Forslagene blev ikke vedtaget.
Såfremt Folketinget på et tidspunkt i forbindelse med revision af Fingerplan 2019 vælger at ophæve arealreservationen til Ring 5 vil der skulle tages stilling til, hvad arealet kan anvendes til. Kommunerne vil herefter som led i deres kommuneplanlægning kunne planlægge for arealerne i overensstemmelse med det nye landsplandirektiv.
VIP-projekter
Region Hovedstaden har til opgave at bidrage til at styrke mobilitet og forbindelser på tværs i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden (KommuneKontaktRådet for Hovedstaden) har indgået en aftale om at arbejde sammen om at fremme 10 infrastrukturprojekter, således at der bliver afsat statslige midler til realisering af projekterne. Aftalen betyder, at alle kommunerne og regionen bakker op om alle 10 projekter, også selvom ikke alle projekter er lige vigtige for alle kommuner - der er indgået en slags musketéred. Sagen blev behandlet af regionsrådet d. 15. november 2016. Den samlede oversigt over VIP-projekterne fremgår af bilag 1, hvor den sydlige del af Ring 5 er et af de prioriterede projekter.
I 2021 blev Infrastrukturplan 2035 vedtaget i Folketinget, og otte af de 10 VIP-projekter er med i infrastrukturplanen, enten som fuldt finansierede eller ved at der er afsat midler til yderligere analyser. To af VIP-projekterne er ikke medtaget infrastrukturplanen - Ring 5 Syd samt forlængelse af metroen fra Københavns Syd (før Ny Ellebjerg) til hhv. Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum, samt til Bispebjerg (se bilag 1).
Kommunerne og regionsrådsformanden mødes årligt for at gøre status og holde fokus på VIP-projekterne og Infrastrukturplan 2035’s øvrige projekter af betydning for hovedstadsområdet. Projekterne har fremdrift på forskellig vis eller er på forskellige stadier af analyse eller anlæg. Der arbejdes derfor med forsat interessevaretagelse for at sikre gennemførelsen af projekterne.
Resultaterne af den igangværende ”Mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet” forventes af blive præsenteret for KKR Hovedstaden og udvalget for trafik og regional udvikling primo 2025. På denne baggrund forventes der at blive igangsat en proces med KKR Hovedstaden om udpegning af nye VIP-projekter. Disse vil kunne omfatte både infrastrukturanlæg og mobilitetsløsninger med betydning for at sikre sammenhængende og bedre mobilitet på tværs af regionen med mindre støj, trængsel og klimabelastning til følge.
Handlemuligheder
Ønsker Region Hovedstaden at arbejde videre for en ophævelse af arealreservationen for Ring 5, bør regionen sætte et punkt på et kommende møde for KKU Hovedstaden, hvor det kan drøftes, om der skal rettes en fælles henvendelse fra kommunerne og regionen til staten om ophævelse af arealreservationen.
I foråret 2025, når resultaterne af mobilitetsanalysen foreligger, forventes der at blive igangsat en proces i samarbejde med KKR Hovedstaden om at udpege nye VIP-projekter. I den forbindelse kan de nuværende VIP-projekter, herunder Ring 5 syd, blive drøftet.
Såfremt udvalget beslutter at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at give regionrådsformanden mandat til at tage kontakt til KKR formandskabet om at rette henvendelse til staten om ophævelse af arealreservationen for Ring 5, vil sagen sendes videre til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet.
Kommunerne og staten er planlægningsmyndighed for arealerner og i forhold til Ring 5 korridoren inden for rammerne af Fingerplan 2019. Regionen indgår i aftalen om de 10 VIP-projekter og derfor er det nødvendigt at samarbejde med kommunerne og KKR Hovedstaden.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet 12. november 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24054346
Bilag 1: VIP infrastrukturprojekter i hovedstaden_KKR_Fælles kommunikations-faktaark_2024_K5
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. november 2024:
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Lartey Lawson (B) Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B), Christina Thorholm (B) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 23. oktober 2024:
Administrationens oprindelige indstilling i udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen stillede ændringsforslag til indstillingen (bilag 3 og 4).
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning, og et enstemmigt udvalg anbefalede ændringsforslaget.
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti foreslår, at regionens tilbagemelding ændres, således HHX- og HTX' institutionernes ønske om at nedsætte og hæve kapaciteten følges på baggrund af, at det politisk er besluttet i Folketinget, at de erhvervsrettede gymnasier skal have overkapacitet."
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning, og et enstemmigt udvalg anbefalede ændringsforslaget.
Administrationen indarbejder begge ændringsforslag i et endeligt bilag 5 til forretningsudvalgets behandling af sagen.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2025/2026 samt institutionernes bemærkninger hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. De beregningstekniske kapaciteter vedrører stx, hhx, htx, hf og pre-IB på de offentlige uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden. De beregningstekniske kapaciteter er den første udmelding af antallet af elevpladser på den enkelte institution eller afdeling, og det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der har ansvaret herfor.
Styrelsen skal ifølge bekendtgørelsen inddrage regionen i kapacitetsfastlæggelsen. På baggrund af institutionernes og regionens bemærkninger fastlægger Børne- og Undervisningsministeriet pr. 1. februar 2025 de foreløbige kapaciteter for de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Med denne sag skal udvalget godkende udkast til skriftlig tilbagemelding, der bl.a. baserer sig på drøftelser i gymnasiesamarbejderne i september 2024. Den skriftlige tilbagemelding sendes til Børne- og Undervisningsministeriet efter behandling i regionsrådet den 12. november 2024.
Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for at fastsætte kapaciteten på stx, hhx, htx, hf og pre-IB på landsplan, regionalt plan og på den enkelte institution. Med reglerne for 2025 skal staten inddrage regionerne i kapacitetsfastlæggelsen, og derfor vurderer regionsrådet de beregningstekniske kapaciteter. Regionsrådets bemærkninger indgår i justeringen af kapaciteter frem mod næste fase: de foreløbige kapaciteter, som staten skal fastlægge senest 1. februar 2025.
Fra sommeren 2025 overgår hele opgaven omkring fastlæggelse af kapacitet til regionerne, således at regionsrådet får ansvar for kapacitetsfastsættelsen og den dialog med institutionerne, som følger heraf. Region Hovedstaden vil dermed fremover skulle sikre, at der er kapacitet til det forventede antal ansøgere, samt at kapaciteten justeres, når søgningen kendes pr. 1. marts. Region Hovedstadens opgaver på de gymnasiale uddannelser fremgår af bilag 1. Når administrationens samarbejde med ministeriet om kapacitetsopgaven har resulteret i et mere indgående kendskab til kapacitetsopgaven, vil udvalget for trafik og regional udvikling blive orienteret om den nye regionale rolle på kapacitetsfastlæggelse. Dette forventes at kunne ske på møde den 21. maj 2025. I følge regeringens sundhedsudspil Sundhed tæt på dig fra september 2024, vil regionerne fortsat beholde opgaverne i forbindelse med gymnasiefordeling.
Processen for kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Kapacitetsfastsættelsen begynder med, at ministeriet melder en beregningsteknisk kapacitet ud til institutionerne. Den beregningstekniske kapacitet er ministeriets foreløbige vurdering af, hvilken kapacitet den enkelte institution/afdeling skal have pr. uddannelse. Beregningen tager grundlæggende udgangspunkt i den endelige kapacitet, som skolerne blev tildelt den 15. maj 2024 samt eventuelle justeringer heraf på baggrund af det forventede antal ansøgere i 2025. Skolernes forventede bygningskapacitet og tidligere oplysninger om antal elever pr. klasse indgår også.
Institutionerne har frem til 27. september 2024 haft mulighed for at indberette begrundede ønsker til en anden kapacitet end den, ministeriet har udmeldt. Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter samt institutionernes ønsker hertil som led i dialogen med Børne- og Undervisningsministeriet. På baggrund af institutionernes og regionernes tilbagemeldinger vil Børne- og Undervisningsministeriet senest 1. februar 2025 fastsætte en foreløbig kapacitet for hver institution/afdeling og uddannelse, som vil blive den kapacitet, der i udgangspunktet kan planlægges efter på skolerne.
Når antallet af rettidige ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser er kendt efter udløb af ansøgningsfristen 1. marts 2025, kan ministeriet justere kapaciteten efter behov. Derudover har regionerne mulighed for at hæve kapaciteten med en eller flere elevpladser som led i fordeling af de ansøgere, der ikke kan tildeles plads i den centrale fordelingsmekanisme, samt til ansøgere, der har søgt for sent.
Administrationens vurdering af den beregningstekniske kapacitet
Administrationen har vurderet den beregningstekniske kapacitet for hver af uddannelserne stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Vurderingerne fremgår af bilag 2, hvoraf detaljerne fremgår. Til grund for vurderingen ligger skolernes bemærkninger og ønsker til justering af kapaciteten, den endelige kapacitet pr. 15. maj 2024, antallet af 1. prioritetsansøgninger 2024 samt antallet af ansøgere fordelt til skolen pr. 7. maj 2024. Desuden indgår forventninger til ansøgertal til den enkelte uddannelse, og som kvalificering af hvor i regionen, udviklingen sker, er Danmarks Statistiks befolkningsprognose inddraget.
Administrationen ønsker særligt at fremhæve følgende for hver af de fem uddannelser:
Administrationens øvrige bemærkninger til den beregningstekniske kapacitet
Gymnasiesamarbejderne har haft gode drøftelser af den beregningstekniske kapacitet på møderne i perioden 4.-13. september 2024. En række skoler ønsker deres kapacitet justeret op eller ned, særligt at hensyn til skolens bygningskapacitet. Derudover vurderede gymnasiesamarbejdet i Nordsjælland, at den beregningstekniske kapacitet på stx overstiger behovet, idet der ikke forventes at være ansøgere til det udmeldte antal pladser.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udsendt afgørelser til de tre skoler, der har søgt om stx fra skoleåret 2025/26. Der er givet tilladelse til, at NEXT Københavns Mediegymnasium udbyder stx fra 2025, dog uden angivelse af kapaciteten for dette udddannelsessted. Der er givet afslag til de to andre ansøgere, NEXT Vibenshus Gymnasium og HF-Centret Efterslægten.
Private gymnasiers kapacitet indgår ikke i de kapaciteter, Børne- og Undervisningsministeriet fastlægger. En række private gymnasier i Region Hovedstaden har dog via gymnasiesamarbejderne udtrykt ønske om større synlighed i kapacitetstilrettelæggelsen, fordi søgningen sker på kryds og tværs af offentlige og private gymnasier i Region Hovedstaden. Derfor indgår de private gymnasiers oplysninger afgivet frivilligt til Region Hovedstaden af bilag 2.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indsende skriftlig tilbagemelding vedr. kapacitet for gymnasier for 2024 til Børne- og Undervisningsministeriet umiddelbart efter regionsrådets beslutning.
Når antallet af ansøgere er kendt den 1. marts 2025, tilpasses kapaciteten, såfremt den viser sig at være enten for høj eller lav i forhold til det faktisk søgetal.
Kapacitetsfastsættelsen er vanskelig, idet ansøgertallet kan variere betragteligt og uforudsigeligt fra år til år. Både mellem uddannelser og samlet set. Derfor kan den beregningstekniske kapacitet betragtes som en indikation for den kapacitet, den enkelte institution har ved skoleårets start i august.
Administrationen er løbende i dialog med institutionerne i forbindelse med offentliggørelse af dagsordener til møder i udvalget for trafik og regional udvikling samt regionsrådet. Desuden vil kapaciteten blive offentliggjort på regionh.dk, når Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør den foreløbige kapacitet den 1. februar 2025.
Sagen drøftes i udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og i regionsrådet den 12. november 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24056453
Bilag 1: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet 2024
Bilag 2: Region Hovedstadens tilbagemeldinger vedrørende kapacitet 2025
Bilag 3: Region Hs tilbagemeldinger vedr kapacitet 2025 - opdateret den 22. oktober 2024
Bilag 5: Region Hs tilbagemeldinger vedr kapacitet 2025 - opdateret efter TRU den 25. oktober 2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Udvalget for erhvervsuddannelser bemærkede i deres behandling af ansøgningen den 13. august 2024, at Hotel- og Restaurantskolen burde sætte et konkret mål for succes for projektet, inden ansøgningen blev viderebehandlet i udvalget for trafik og regional udvikling. Hotel- og Restaurantskolen har op mod behandlingen af sagen i regionsrådet opdateret målsætningerne for projektets resultat, som findes i bilag 4 som tillæg til deres hovedansøgning i bilag 2.
Regionsrådets beslutning den 12. november 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 4).
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Lartey Lawson (B) Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B), Christina Thorholm (B) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 23. oktober 2024:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet i Region Hovedstaden afsatte med budgetaftalen for 2020 ialt 20 mio. kroner til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte over en 4-årig periode (2021 – 2024). Formålet med rammeprogrammet er at sikre bedre gennemførsel på erhvervsuddannelserne, flere faglærte inden for uddannelser der fører til beskæftigelse og færre unge udenfor uddannelse og beskæftigelse. Heraf er der ca. 1 mio. kr. tilbage.
Samtidigt er der afsat midler til medfinansiering af uddannelsesprojekter ved den europæiske socialfond, hvoraf der er et restbeløb på 0,3 mio. kr.
Administrationen anbefaler, at restmidler fra Fremtidens Faglærte og fra medfinansiering af socialfondsmidler bruges til to projekter om frafald på erhvervsskolerne.
Udvalget for erhvervsuddannelserne anbefalede på deres møde d. 13. august 2024 udvalget for trafik og regional udvikling af godkende de indstillede projekter.
I henhold til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre kan regionsrådet med henblik på at understøtte den regionale udviklingsstrategi yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. En af målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi er, at sikre kompetencer til den grønne omstilling og velfærdstilbud, herunder særligt faglærte kompetencer, som er afgørende for begge sektorer.
Regionens analyse Uddannelse i tal 2024 (bilag 1) viser, at der særligt er to udfordringer for at sikre flere faglærte i Region Hovedstaden: en øget tilgang til uddannelserne og et mindsket frafald. Tilgangen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i Region Hovedstaden er de seneste år stagneret omkring 13-14%. Regionsrådet bevilgede i 2022 midler gennem socialfonden til en fortsættelse af Copenhagen Skills, som har fokus på både overgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne, men som noget nyt også på overgangen fra FGU og fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne. Copenhagen Skills er en effektiv og populær indsats, som ifølge deres netop udførte midtvejsevaluering, bidrager til at give regionens unge et bedre kendskab til de erhvervsfaglige uddannelser.
Manglen på faglærte forværres af, at knap 40% af eleverne, som starter på en erhvervsskole, dropper ud af deres uddannelse. Ca. 50% af dem starter ikke på en ny erhvervsuddannelse, og således ender hver femte af dem, som starter på en erhvervsuddannelse, ikke som faglærte.
Udvalget for erhvervsuddannelserne har på baggrund af drøftelser i udvalget besluttet, at årets indsatser skal rettes mod at sikre bedre gennemførsel på erhvervsuddannelserne. Uddannelse i tal viser, at frafaldet særligt sker i overgangene mellem forløbene. De mange skift i uddannelsen gør det svært at skabe relationer og gode sociale miljøer. Desuden har unge elever med risikofaktorer som diagnoser og social udsathed større risiko for at droppe ud.
Administrationen har været i dialog med alle erhvervsskoler i regionen om muligheden for at indsende et forslag til et projekt om mindsket frafald på erhvervsskolerne.
Indkomne projektforslag
Hotel- og Restaurantskolen, januar 2025 - april 2027, budget 783.000 kr., heraf 180.000 kr. i egenfinansiering og 603.000 kr. fra regionen (bilag 2).
Projektets formål er at sikre bedre gennemførsel på erhvervsuddannelserne med et særligt fokus på at hindre frafald mellem forløbene, særligt blandt den yngre målgruppe. Dette vil de gøre ved bl.a. at arbejde med trivsel og fastholdelse på uddannelserne og ved at give eleverne et bedre kendskab til de brancher, de kommer ud i.
Niels Brock, januar 2025 - december 2026, budget 948.000 kr., heraf 220.000 kr. i egenfinansiering og 728.000 kr. fra regionen (bilag 3).
Projektets formål er at sikre både øget rekruttering og bedre fastholdelse på erhvervsuddannelserne gennem oprettelse af en ny EUX-profil med fokus på grøn omstilling og cirkulær økonomi. Niels Brock har de seneste år haft stor succes med at oprette nye studieretninger på deres uddannelser, som både har styrket rekrutteringen til skolen og samtidig øget gennemførslen. Den nye studieretning vil have et grønt fokus på den merkantile EUX, hvor koblingen til en grøn omstilling hidtil har været mangelfuld ifølge en ny analyse fra DEA.
Administrationen anbefaler udvalget at indstille begge projekter til støtte, da de vurderes til at kunne bidrage til både gennemførsel på erhvervsuddannelserne, og for projekt nr. 2 også til rekruttering og kompetencer til den grønne omstilling.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 0,6 mio. kr. til projekt med Hotel- og Restaurantskolen og 0,7 mio. kr. til projekt med Niels Brock.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 0,6 mio. kr. til projekt med Hotel- og Restaurantskolen og 0,7 mio. kr. til projekt med Niels Brock.
Midlerne kommer fra midler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og fra midler afsat til medfinansiering af socialfondsprojekter indenfor uddannelse bl.a. til projekter, som skal sikre flere faglærte. Midlerne kan tilsagnsbudgetteres.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Indstilles til godkendelse | Hotel- og Restaurantskolen | 0,6 | 2,5 år | 0,3 mio. kr. fra midler afsat til medfinansiering af socialfondsprojekter 0,3 mio. kr fra midler afsat til Fremtidens Faglærte 2024 |
| Indstilles til godkendelse | Niels Brock | 0,7 | 2 år | 0,7 mio. kr. fra midler afsat til Fremtidens Faglærte 2024 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet den 12. november 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24056472
Bilag 1: Bilag 1 Uddannelse i tal 2024
Bilag 2: Bilag 2 Hotel og Restaurantskolen
Bilag 4: Bilag 4 Notat vedr. kvantitative mål for projekt ”Stærkere bro mellem skole og arbejdsliv”
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. november 2024:
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Lartey Lawson (B) Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B), Christina Thorholm (B) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 23. oktober 2024:
Anbefalet.
Thomas (B) deltog ikke i sagens behandling.
NEXT Uddannelse København har ved mail af 6. september 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til ændret stedlig placering af udbuddet af fitnessuddannelsen på NEXT (bilag 1).
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne jf. bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om ændring af stedlig placering af udbuddet af fitnessuddannelsen på NEXT
NEXT Uddannelse København planlægger at ændre den stedlige placering af udbuddet af grundforløb 2 og hovedforløbet på fitnessuddannelsen. Fitnessuddannelsen ønskes flyttet fra Rebslagervej 11, 2400 København NV til Vej-lebrovej 65, 2635 Ishøj pr. 1. august 2025.
Da eneste anden udbyder af fitnessuddannelsen er Hansenberg i Kolding, har NEXT ikke foretaget høring af andre godkendte udbydere, da der ikke er andre udbydere i det umiddelbart omkringliggende område. Ændringen af den stedlige placering af udbuddet forventes derfor ikke at have nogle konsekvenser for allerede eksisterende udbud.
NEXT har gennem de seneste år arbejdet med at styrke eud-udbuddet i Ishøj for at skabe et endnu mere attraktivt uddannelsestilbud i kommunen for både unge og voksne. Flytningen af fitnessuddannelsen bidrager til at skabe et endnu mere mangfoldigt og bæredygtigt uddannelsesmiljø i Ishøj og omegnskommunerne. Ønsket om den ændrede stedlige placering skal dertil også ses i lyset af, at NEXTs gymnasiale uddannelser er flyttet fra Sydkysten Gymnasium i Ishøj til det nye Enghøj Gymnasium i Hvidovre i forbindelse med en fusion med optag af elever pr. august 2024. I forbindelse med fusionen opfordrede Region Hovedstaden ligeledes NEXT til at se på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddene i Ishøj.
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at det ikke har konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte det nævnte udbud, idet det fortsat ligger indenfor NEXT Uddannelse Københavns naturlige udbudsområde. Det vurderes desuden, at flytningen ikke vil være uhensigtsmæssigt belastende for nuværende eleverne, idet uddannelserne ikke flyttes geografisk langt væk.
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. I forbindelse med godkendelse af høring om flytning af de gymnasiale uddannelser fra Ishøj til det nye Enghøj Gymnasium i Hvidovre, opfordrede regionsrådet på deres møde d. 12. december 2023, NEXT til at se på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddet på erhvervsuddannelsesområdet i Ishøj, for fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området. Regionsrådet ser derfor positivt på, at NEXT nu flytter udbud til Ishøj, og håber, at NEXT fortsat vil have et fokus på styrkelse af uddannelsesmiljøet i Ishøj.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (billag 2) til NEXT, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om flytning af stedlig placering udbuddet af fitnessuddannelsen på NEXT.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet den 12. november 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24058595
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. november 2024:
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Lartey Lawson (B) Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B), Christina Thorholm (B) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning d. 24. oktober 2024:
Anbefalet og taget til efterretning.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Praksisplan for almen praksis er vedtaget i Regionsrådet i december 2021 og skal jf. sundhedsloven fornyes inden valgperiodens udløb i november 2025. Sundhedssamarbejdsudvalget har dog på møde den 11. oktober 2024 besluttet at anbefale at forlænge praksisplanen, da der fortsat er flere relevante målsætninger i planen der ikke er implementeret, og eftersom det vil være en fordel at de fremtidige rammer for almen praksis i højere grad er faldet på plads, inden arbejdet med en ny plan påbegyndes.
Der må beregnes minimum ét år til udarbejdelse, høring og godkendelse af en ny praksisplan. Det betyder, at arbejdet med at udvikle en ny praksisplan ville skulle startes nu. Sundhedssamarbejdsudvalget anbefaler imidlertid, at den eksisterende plan søges forlænget. Baggrunden for dette er, at parterne med den aktuelle praksisplan har været meget ambitiøse for udviklingsarbejdet, og der er fortsat relevante målsætninger, der ikke er arbejdet med. Sundhedssamarbejdsudvalget vurderer derfor, at ressourcerne er bedre brugt på at fortsætte implementeringen af den aktuelle plan. En forlængelse har yderligere den fordel, at sundhedsreformen og rammerne for almen praksis i så fald må forventes at være afklaret, inden arbejdet med en ny praksisplan påbegyndes.
Da hverken Sundhedsloven eller Sundhedsstyrelsens Vejledning om udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis beskriver muligheden for at forlænge en praksisplan udover en valgperiode, skal der, såfremt Regionsrådet på baggrund af indstilling fra Sundhedssamarbejdsudvalget og udvalget for det nære sundhedsvæsen beslutter at forlænge praksisplanen, opnås dispensation hertil fra Sundhedsloven. Der er taget kontakt til Sundhedsstyrelsen, som har henvendt sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at afklare muligheden for at få dispensation. Hvis regionen får afslag på dispensation til forlængelse af praksisplanen, kan der afhængigt af udvalgets og Regionsrådets beslutning, udarbejdes en ny plan, der baseres på en opdatering og tilretning af den eksisterende plan.
Hvis den eksisterende plan ikke ønskes forlænget, skal arbejdet med udarbejdelse af en ny praksisplan sættes i gang hurtigst muligt, så processen kan gennemføres inden for valgperioden.
Status for arbejdet med implementering af praksisplanen
Det daværende Praksisplanudvalg prioriterede tilbage i 2021 fire af praksisplanens 10 målsætninger, som der først skulle arbejdes med. Der er i relation til de fire målsætninger udarbejdet otte konkrete indsatser, som der efterfølgende er arbejdet med implementeringen af. I tillæg til de indsatser, der udvikles specifikt i relation til implementeringen af praksisplanen, er der i planperioden iværksat flere større projekter, der adresserer de udfordringer og udviklingspotentialer som beskrives i praksisplanen. Det drejer sig navnlig om Projekt HAPS (Hospital Almen Praksis Samarbejde) og 72-timers behandlingsansvar. Et overblik over de 10 målsætninger og indsatserne herunder fremgår af bilag 1.
Desuden er der vedlagt et bilag, der viser status for arbejdet med de otte indsatser. Af resultater kan fremhæves:
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstilling 1 forelægges forretningsudvalget og regionsrådet sagen til beslutning og der indledes konkret dialog med Sundheds- og Indenrigsministeriet om dispensation til praksisplanens forlængelse.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 24. oktober 2024, forretningsudvalget d. 5. november 2024 og regionsrådet d. 12. november 2024.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
21075815
Bilag 1: Overblik over igangværende indsatser, praksisplan for almen praksis september 2023
Bilag 2: Nærsam sag oktober 2024 Bilag 2 Status
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. november 2024:
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Lartey Lawson (B) Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B), Christina Thorholm (B) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. november 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning d. 21. oktober:
Anbefalet.
Stinus Lindgreen (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Kommunernes og regionens samarbejde om det højt specialiserede socialområde er reguleret af en rammeaftale, der gælder for to år og vedtages i regionsrådet og den enkelte kommune.
Rammeaftale 2025-2026 blev godkendt af Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden 6. september 2024 og skal herefter godkendes i regionsrådet og i alle kommunalbestyrelser inden 1. december 2024.
I processen frem til godkendelsen i KKR Hovedstaden er der afholdt politisk dialogmøde i april 2024, hvor regionens social- og psykiatriudvalg var inviteret sammen med blandt andre politiske udvalg i kommunerne. Efterfølgende er Rammeaftale 2025-2026 godkendt i Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde samt i K29 (kommunaldirektørkredsen) forud for godkendelsen i KKR Hovedstaden.
Rammeaftale 2025-2026 med tilhørende bilag er vedlagt som bilag til sagen.
Det højt specialiserede socialområde omfatter fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Regionen står for driften af 19 tilbud på området; det er tilbuddene i Den Sociale Virksomhed. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, det vil sige ansvaret for, at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. De forholdsvis små målgrupper på området gør, at den enkelte kommune ikke kan drive rentable tilbud til alle målgrupper, og derfor er der en betydelig handel af ”tilbuds-pladser” på tværs af kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed.
Kommunalbestyrelserne og regionsrådet har ansvaret for at udarbejde en Rammeaftale for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.
Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2025-2026 til Social- og Boligstyrelsen er d. 1. december 2024. Rammeaftale 2025-2026 skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest d. 29. november 2024.
Rammeaftale 2025-2026
Rammeaftalen består af en Udviklingsdel og en Styringsdel:
Udviklingsdel
Formålet med Udviklingsdelen er bl.a. at fastsætte, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Derudover er det formålet at give et samlet overblik over de højt specialiserede tilbud, der ligger i hovedstadsregionen, med en angivelse af kapacitet og belægning på tilbuddene.
Med Rammeaftale 2025-2026 udpeges fire fokusområder:
I Rammeaftalen følges derudover udviklingen i kapacitet og belægning på de højt og mest specialiserede tilbud på børne-, unge- og voksenområdet i hovedstadsregionen.
Styringsdel
Formålet med Styringsdelen er at lægge rammerne for prissætningen samt opfølgning på udviklingen i udgifterne for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Desuden er formålet at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Aftalen om udvikling i udgifter på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde lyder i Rammeaftale 2025-2026:
Høringssvar fra Regionshandicaprådet
Administrationen har sendt Rammeaftale 2025-2026 til høring hos Regionshandicaprådet. Høringssvaret er vedlagt som bilag.
Regionshandicaprådet bemærker særligt, at borgere med handicap oplever stor uensartethed og ulighed i adgangen til specialiserede tilbud på tværs af kommuner. Rådet mener, at Rammeaftalen bør have mere fokus på dette og på at bruge data til at understøtte en målsætning om mere ensartethed og lighed på tværs.
Hvis social- og psykiatriudvalget godkender indstillingen, sendes Rammeaftale 2025-2026 videre til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. oktober 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet 12. november 2024 med henblik på endelig godkendelse af Rammeaftale 2025-2026 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24060467
Bilag 1: Hovedstadsregionens Rammeaftale 2025-2026
Bilag 2: Bilag 1 til Rammeaftale 2025-2026 Styringsdel
Bilag 3: Bilag 2 til Rammeaftale 2025-2026 Udviklingsdel
Bilag 4: Oversigt over ændringer i Rammeaftale 2025-2026
Bilag 5: Høringssvar fra Regionshandicaprådet vedr. Rammeaftale 2025-2026_oktober 2024
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. november 2024:
Regionsrådet godkendte, at Christoffer Buster Reinhardt (C) erklærede sig inhabil, og Christoffer Buster Reinhardt (C) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Lartey Lawson (B) Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B), Christina Thorholm (B) og Trine Schaltz (F).
Regionsrådsmedlem og første næstformand Christoffer Buster Reinhardt (C) har oplyst, at han på grund af barselsorlov ønsker fritagelse fra regionsrådet og øvrige regionale hverv i perioden fra 20. december 2024 til og med 4. februar 2025. Regionsrådet skal derfor tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder i regionsrådet er opfyldt, samt i givet fald fordele poster vedrørende Christoffer Buster Reinhardts (C) øvrige regionale hverv under hans fravær.
Stedfortræder i regionsrådet
Der skal i henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. kommunestyrelseslovens § 15, stk. 2, indkaldes stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sit hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Efter regionens styrelsesvedtægt § 4, stk. 1, med henvisning til regionslovens § 12, jf. kommunestyrelseslovens § 15, stk. 2, gælder dette ligeledes for en kortere periode. Christoffer Buster Reinhardt (C) ønsker midlertidig fritagelse på grund af barselsorlov fra 20. december 2024 til og med 4. februar 2025. Det er regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for indkaldelse af stedfortræder til regionsrådet er opfyldt.
Det Konservative Folkepartis første stedfortræder, Jørgen Reimond Johansen (C), er efter regionsrådets godkendelse indtrådt i regionsrådet den 15. november 2022 som stedfortræder for Helle Bonnesen (C), idet Helle Bonnesen (C) under henvisning til varetagelse af sit hverv som folketingspolitiker ønskede sig fritaget for sine regionale hverv.
Det Konservative Folkepartis anden stedfortræder, Erik Christensen Lund (C), er efter regionsrådets godkendelse indtrådt i regionsrådet den 14. marts 2023 som stedfortræder for Hans Toft (C), idet Hans Toft (C) under henvisning til personlige arbejdsmæssige årsager ønskede sig fritaget for sine regionale hverv.
Det Konservative Folkepartis tredje stedfortræder, Jane Hjort (C), er efter regionsrådets godkendelse udtrådt af Det Konservative Folkepartis stedfortræderliste den 20. juni 2023, idet Jane Hjort (C) under henvisning til øget erhvervsaktivitet ønskede sig fritaget fra stedfortræderlisten for resten af valgperioden.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, indtræder Det Konservative Folkepartis fjerde stedfortræder, Else Marie Thorgaard (C), dermed i regionsrådet i perioden for Christoffer Buster Reinhardts (C) midlertidige fritagelse.
Øvrige regionale hverv
Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Christoffer Buster Reinhardt (C), at der også fritages for varetagelse af de øvrige hverv, som Christoffer Buster Reinhardt (C) er udpeget til at varetage af regionsrådet.
Efter regionslovens § 15, stk. 3, jf. kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, så længe hindringen varer. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Det Konservative Folkeparti, der indstiller medlemmer til besættelse af de øvrige poster i den midlertidige periode. Det Konservative Folkeparti skal indstille medlemmer til midlertidig indtrædelse til følgende poster:
Idet Christoffer Buster Reinhardts (C) forventede midlertidige fravær fra regionsrådet ikke udgør mindst to måneder, vælger regionsrådet ikke en, der under fraværet skal varetage hvervet som første næstformand for regionsrådet, jf. regionslovens § 12, stk. 1, jf. kommunestyrelseslovens § 15, stk. 5.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne, indtræder Else Marie Thorgaard (C) som medlem af regionsrådet fra 20. december 2024. Samtidig udpeges de af Det Konservative Folkepartis indstillede medlemmer til Christoffer Buster Reinhardts (C) øvrige regionale hverv. Når Christoffer Buster Reinhardt (C) på ny kan varetage sit hverv som regionsrådsmedlem, udtræder Else Marie Thorgaard (C) af regionsrådet, jf. regionslovens § 12, stk. 1, jf. lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 3.
I fraværsperioden ydes der vederlag til stedfortræderen i regionsrådet samt til de midlertidige medlemmer af de stående udvalg. Det bemærkes, at Christoffer Buster Reinhardt (C) modtager vederlag i fraværsperioden 20. december 2024 med forventet varighed til og med 4. februar 2025.
Der vil blive orienteret om fraværet og de midlertidige medlemskaber på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 12. november 2024.
Marie Kruse / Lilja Løvholm
22010062