Forretningsudvalgets beslutning den 28.januar 2025:
Dagsordenen var godkendt.
Meddelelse nr. 3 "Opfølgning på budgetinitiativer i budget 2024 - 4. kvartal" og fortrolig meddelelse nr. 5 blev drøftet.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Leila Lindén (A) og Tormod Olsen (Ø) forlod mødet kl. 14:05
Jacob Rosenberg (C ) forlod mødet kl. 14:12
Mødet sluttede kl. 14:20..
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Taget til efterretning.
Med den nye aftale om en sundhedsreform, som blev præsenteret af regeringen i november 2024, står Region Hovedstaden over for en stor opgave med at skabe et endnu stærkere og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. De mange forandringer, som reformen fører med sig, skal implementeres samtidig med, at der sikres en stabil drift af patientbehandling af højeste kvalitet. Der er altså tale om store og komplekse forandringer. Siden præsentationen af aftalen har Region Hovedstaden derfor været optaget af at strukturere reformens mange elementer og etablere en organisering, der kan sikre fremdrift og overblik over de mange aktiviteter, som reformen fører med sig. Dette arbejde har nu nået en vigtig milepæl i kraft af etablering af de programmer og større opgaver, som skal danne rammen omkring implementeringen af reformen. Med denne sag gives en status for Region Hovedstadens arbejde med at organisere og strukturere sundhedsreformen i fem programmer og tre større opgaver.
Chef for Reformsekretariatet, Lise Graae, deltager under punktet.
Der vedlægges følgende bilag:
Sundhedsreformen indeholder en lang række store opgaver og aktiviteter, der skal gennemføres frem mod 2027, hvor størstedelen af reformen formelt set træder i kraft. Reformen indeholder imidlertid en stor omkalfatring af måden sundhedsvæsenet skal fungere på i fremtiden. Det må derfor forventes, at der også i en længere årrække efter 2027, vil skulle arbejdes med reformens elementer. På kort sigt, dvs. frem mod 2027, har Region Hovedstaden dog en væsentlig opgave med at gøre regionen klar til ikrafttrædelsen af reformens indhold. Det gælder fx dannelsen af den nye region Østdanmark, overtagelsen af kommunale opgaver mv.
Frem mod 2027 vil der skulle gennemføres mange parallelle ændringer i Region Hovedstaden både ift. lovgivning, systemer, aftaler, kultur, strukturer mv. For at kunne styre de mange aktiviteter, der følger af reformen og sikre fremdrift, organiseres implementeringen af sundhedsreformen derfor i fem programmer og tre store opgaver. Organiseringen ses nedenfor i figur 1. Såfremt figuren er svært at læses, henvises til bilag 1.
Under hvert program eksisterer der en række projekter og opgaver, som udgør det samlede program. Hvert program ejes af én programejer, der har det samlede ansvar for programmets gennemførelse og suces. I det daglige ledes programmerne af en programleder, der er ansvarlig for de projekter, der vil ligge i programmet. Fx består programmet 'Dannelse af Region Østdanmark' af projekter såsom 'Ny organisationsstruktur'. 'Sammenlægning af apotekerne i de to regioner' og 'System og kontaktintegration' mfl.
Programmerne styres ud fra nogle relativt faste strukturer med styregruppemøder, krav til bemanding og afrapportering. Af bilag 1 ses bemandingen i de forskellige styregrupper, der er nedsat for hvert program.
Programorganiseringen skal bl.a. sikre:
Organiseringen i programmer er udarbejdet gennem dialog med regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Derudover har der været tæt koordination med Region Sjælland mhp. at sikre, at organiseringen af reformen gribes an på nogenlunde samme måde i begge regioner. Der er i den forbindelse stor opmærksomhed på, at programmerne i både Region Hovedstaden og i Region Sjælland på sigt og i takt med, at det giver mening, koordineres tættere og tættere med hinanden. Det forventes således, at programmerne med tiden vil smelte mere og mere sammen. Som eksempel på et allerede etableret samarbejde har programmet 'Politisk organisering' nedsat en tværregional projektgruppe, som arbejder med forberedelser til det kommende regionsrådsvalg.
Den øvrige dialog med Region Sjælland foregår bl.a. gennem faste møder mellem regionsrådsformændene samt mellem koncerndirektionerne og de nedsatte reformsekretariater. Der foregår derudover også en løbende dialog med Region Sjælland på forskellige niveauer i koncerncentrene og på hospitaler og virksomheder.
Den overordnede koordination med relevante ministerier varetages af Danske Regioner, som Region Hovedstaden er i løbende og tæt dialog med.
Figur 1 - Organisering af reformarbejdet i Region Hovedstaden.
De fem programmer og store opgaver i reformen
Organiseringen af reformen kan i princippet se ud på flere måder, og administrationen har i det forberedende arbejde drøftet forskellige tilgange til inddelingen af programmer og store opgaver. Inddelingen af programmerne er dog i sidste ende primært lavet ud fra pejlemærkene om formålet/sigtet med reformens indhold samt, hvilke områder og opgaver, der naturligt hænger sammen. Det har fx været afgørende at lave et program for omstillingen af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen, idet dette er en hjørnesten i reformen. At skabe en organisering omkring denne omstilling kan således understøtte muligheden for at lykkedes med intentionerne i reformen.
De tre store reformopgaver er lavet ud fra idéen om, at de, som programmerne, er centrale ift. reformens intention og formål. Omvendt har administrationen vurderet, at opgaverne ikke på samme måde som programmerne, skal underlægges en så stramt styret organiseringsstruktur (med faste krav til etablering af styregrupper, afrapportering mv.). De større reformopgaver vil derimod i højere grad blive løst i linjen, som vanlige opgaver og projekter i regionen.
Af vedlagte bilag 1 fremgår en kort gennemgang af de fem programmers og de tre opgavers overordnede indhold.
Politisk involvering i de enkelte programmer
De fem programmer er nu etableret, og der arbejdes i den kommende tid på at udarbejde kommissorier og tidsplaner for programmerne. Det forventes, at de fem programmer i løbet af marts og april vil begynde at forelægge de første relevante sager for forretningsudvalget. Sagerne vil fx komme til at indeholde et overblik over tidsplaner, tilgang til at løse opgaverne i programmet mv. Forretningsudvalget kan, som bekendt, bede de stående udvalg om at forberede og behandle konkrete opgaver, efterhånden som sagerne behandles.
Det bemærkes, at programmet om sammenlægning af psykiatri og somatik allerede har forelagt flere sager for forretningsudvalget, senest på mødet dags dato.
Ved tiltrædelse af indstillingen er forretningsudvalget orienteret om Region Hovedstadens arbejde med at organisere og strukturere sundhedsreformen i programmer og opgaver.
Gode processer og medarbejderinddragelse
Reformen medfører ændringer i regionernes struktur - nye opgaver kommer til og andre bortfalder. Samtidig skal somatik og psykiatri organiseres mere sammenhængende og regionen skal fusionere med Region Sjælland. Her vil det fremtidige politiske hovedsæde komme til at ligge i Sorø, ligesom Hillerød og den øvrige geografi, som bruges i dag, også i fremtiden vil danne rammen om regionens opgaver. Dette er alt sammen ændringer, der potentielt har stor betydning for medarbejderne i organisationen.
Der er løbende fokus på tydelig kommunikation til ledere og medarbejdere om, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. Der vil også fremover blive lagt vægt på tæt dialog og gode processer for medarbejderne, og særligt de, der bliver berørt på kortere eller længere sigt. Der er derfor afholdt cafemøder og dialogmøder med koncerncentrenes ledelser, hvor koncerndirektionen har orienteret og svaret på spørgsmål, og koncerndirektionen har været til stede, når der har været nyt, på de matrikler, hvor medarbejdere er særligt berørt. Der er desuden oprettet et site på intranettet, hvor koncerndirektionen løbende besvarer medarbejdernes spørgsmål.
Regionens MED-udvalg inddrages løbende, ligesom regionens Center for HR og Uddannelse understøtter alle de kommende opgaver.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025.
Jens Gordon Clausen/Lise Graae
24070773
Bilag 1: Oversigt og indhold i programmer og opgaver i Region Hovedstaden ift. sundhedsreformen
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Drøftet.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Som det fremgår af tabel 1 blev 82 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne i oktober 2024, mens målopfyldelsen for november 2024 var 79 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for juni - november 2024
Det bemærkes, at målopfyldelsen i brystkræftpakken i perioder har været lav, hvilket har trukket den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne ned, grundet det store antal patienter i brystkræftpakken. Målopfyldelsen for brystkræftpakken var i oktober 2024 på 66 % og i november 2024 på 72 %, hvor der var hhv. 122 og 99 forløb i de to måneder. Den samlede målopfyldelse på alle kræftpakkerne excl. brystkræftpakken var på 84 % i oktober 2024 og 80 % i november 2024.
Forretningsudvalget har efterspurgt at blive præsenteret for målopfyldelsen specifikt for kræft i prostata. Målopfyldelsen kan i perioder være svingende og havde i september og oktober en lav målopfyldelse på hhv. 42 % og 53 %. I november 2024 var der en høj målopfyldelse på 84 %. Det skal bemærkes at det drejer sig om relativt få forløb, hvilket kan bidrage til den svingende målopfyldelse. Herlev og Gentofte hospital oplyser, at den lavere målopfyldelse i september og oktober måned skyldes sommerferieafvikling, behov for yderligere udredning hos en del patienter og flere patienter, der ønskede at udsætte deres tid. Rigshospitalet oplyser, at årsagerne til de lave niveauer i de to måneder hovedsageligt skyldes patienternes ønske om ferie og særlige ønsker til operationsdatoen. Derefter er der tale om yderligere undersøgelser og udredning, samt patientens kliniske tilstand. Den samlede målopfyldelse er vist i tabel 2.
Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 3 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden juni til november 2024 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskrevet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 3 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er overholdt) for november måned:
Derudover var der i november måned 1 (0,0 pct.) udredningsforløb, 2 (0,2 pct) initial behandlingsforløb og 0 (0,0 pct.) behandling efter initial behandlingsforløb, hvor bekendtgørelsen for de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 3: Oversigt over maksimale ventetider for juni til november 2024 (antal og pct.)
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
20024815
Bilag 1: Bilag 1: Målopfyldelse for kræftpakker
Bilag 2: Bilag 2: Oversigt maksimale ventetider
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Drøftet.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er flere patienter i kategorien ”overholdelse af udredningsretten” end kategorien ”udredt inden for 30 dage”, da overholdelse af udredningsretten også medtager de patienter, der færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra juni 2024 til og med november 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til december 2024. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i november kommenteres nedenfor.
Somatik
I november blev udredningsretten overholdt for 85 % af patienterne i somatikken, og 63 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Igennem det seneste halve år har udredningsretten ligget på ca. samme niveau med en enkelt undtagelse for august 2024.
Voksenpsykiatri
I november blev udredningsretten overholdt for 88 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 84 % blev udredt inden for 30 dage. Inden for det seneste halve år har de sidste to måneder været et fald i overholdelse af udredningsretten, og der har ligeledes været et fald i udredning inden for 30 dage.
Børne- og ungdomspsykiatri
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet.
I november 2024 var udredningsretten overholdt for 23 % af patienterne, og 11 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Overholdelsen af udredningsretten er højere end de foregående måneder. Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at denne stigning kan være en afspejling af de initiativer, der er igangsat i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder det påbegyndte arbejde med de 10 hovedanbefalinger givet af taskforce i regi af fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatri. Ligeledes er der igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Derudover har psykiatrien fokus på at udnytte potentielle ubrugte tider, når patienter melder afbud, så andre patienter kan fremrykkes.
Derudover er der nationalt og tværregionalt igangsat følgende initiativer. For det første har indenrigs- og sundhedsministeren nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som ser på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Administrationen afventer fortsat ministeriets tilbagemelding om en beslutning.
For det andet blev der, efter kritik af uens registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien, nedsat en fællesregional arbejdsgruppe i sommeren 2023 for at sikre ensartet registreringspraksis. Arbejdsgruppen er genetableret for yderligere dialog om fælles retningslinjer. Selvom retningslinjerne har ført til mere ensartet registrering, er der stadig regionale forskelle. Arbejdsgruppen ønsker at opretholde dialogen om nye patientrettigheder. Der planlægges derfor et tentativt møde primo marts 2025.
Aftaler med det private
Region Hovedstaden har haft en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital siden den 12. august 2021. I sidste sag til møde den 3. december 2024 oplyste administrationen, at der var indgået aftale med Skovhus Privathospital på deres klinik i Lyngby om at varetage udredningsforløb under det udvidede frie sygehusvalg, men Skovhus Privathospital opsagde aftalen, som derefter ophørte den 23. oktober 2024. Det skyldes økonomiske forhold.
Som bemærket i de foregående sager informerede Danske Regioner ultimo oktober regionen om, at Carelink Psykiatri havde opsagt deres aftale med Danske Regioner under det udvidede frie sygehusvalg med 30 dages varsel. Administrationen samarbejder med Danske Regioner om at give patienter, der er henvist til Carelink Psykiatri, de bedst mulige patientforløb. For yderligere information om den opsagte aftale henvises til notat fremsendt til forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget den 26. november 2024.
Tilførsel af ressourcer til psykiatrien
Region Hovedstaden har i 2024 fået 138 mio. kr. i alt til følgende to aftaler: "10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om bedre psykiatri" (2023). Derudover udmøntes hhv. 16,3 mio. kr. i 2024 og 21,8 mio. kr. årligt fra 2025 til Region Hovedstaden til forebyggelse af selvmord.
Derudover afventes udmøntning af nationale midler på 340 mio. kr. årligt fra 2025, som skal styrke indsatsen på tværs af regioner og kommuner med særligt fokus på børne- og ungdomspsykiatrien. Som delmængde af de 340 mio. kr. er der afsat 175 mio. kr. til regionerne i 2025 som led i sundhedsreformen med henblik på hurtig udmøntning til øget kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder med særligt fokus på hurtigere udredning og nedbringelse af ventetider. Der afsættes 25 mio. kr. til kapacitetsløft af sociale akuttilbud i socialpsykiatrien, som bidrager til at øge borgernes tryghed og kan være med til at mindske antallet af genindlæggelser.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
22064946
Bilag 1: Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Godkendt.
Sundhedsreformen indebærer en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken.
På baggrund af en endelig aftale mellem regeringen og regionerne, vil forretningsudvalget og regionsrådet forventeligt medio 2025 blive forelagt et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Forretningsudvalget bakkede på deres møde den 3. december 2024 op om, at administrationen går i gang med at forberede den organisatoriske sammenlægning (bilag 1).
Forretningsudvalget forelægges med denne sag en overordnet status og detaljeret tids- og procesplan for den organisatoriske sammenlægning af psykiatrien og somatikken i Region Hovedstaden. Forretningsudvalget skal desuden drøfte administrationens forslag til social- og psykiatriudvalgets involvering i det forberedende arbejde med at sammenlægge somatik og psykiatri.
Charlotte Hosbond, centerdirektør for Center for Sundhed, deltager under sagens behandling.
Det forberedende arbejde danner grundlaget for et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik til politisk godkendelse. Forventeligt vil forretningsudvalget den 3. juni 2025 blive forelagt et oplæg til en organisatorisk sammenlægning til godkendelse, der endeligt skal godkendes i regionsrådet den 17. juni 2025. Denne proces tager udgangspunkt i, at der forventeligt bliver indgået en aftale mellem Regeringen og regionerne om en sammenlægning af psykiatri og somatik i det tidlige forår.
Det er forventningen, at den organisatoriske sammenlægning endeligt kan træde i kraft pr. 1. januar 2026.
Fra regionsrådets beslutning den 17. juni 2025 til den 1. januar 2026 vil selve sammenlægningen blive forberedt og eksekveret. Her vil der bl.a. ske en systemmæssig integration af HR-, it- og økonomisystemer. Her vil der også ske en involverende personalemæssig integration af relevante medarbejdere og ledere fra psykiatrien i somatikken og i regionen. I denne fase vil ledelserne på de somatiske hospitaler desuden skulle drøfte, hvordan man ledelsesmæssigt, fagligt og organisatorisk skal arbejde i den nye organisering pr. 1. januar 2026 for at realisere de ønskede resultater med sammenlægningen.
Tids- og procesplan for den forberedende del af den organisatoriske sammenlægning er vedlagt som bilag (bilag 2).
Principper og temaer i det forberedende arbejde
For nuværende arbejdes der med følgende principper og temaer, som kan justeres løbende afhængigt af hvilke input, der kommer i det forberedende arbejde:
I det forberedende arbejde vil der også skulle ses på mulighederne for at tilpasse psykiatriens optageområder til somatikkens. Ligesom samspillet mellem Rigshospitalet og psykiatrien vil skulle afdækkes.
I det forberedende arbejde vil der desuden være en opgave i at drøfte, hvordan udvalgte tværgående funktioner i Region Hovedstadens Psykiatri, fx Center for Visitation (CVD) og Vikarcenteret, skal organiseres og varetages fremadrettet for bedst muligt at understøtte høj faglig kvalitet og effektivitet.
Der vil også være fokus på, hvordan forskning og kvalitetsudvikling i psykiatrien kan styrkes i den ny organisering, herunder hvordan det sikres, at de to sundhedsfaglige råd (SFR) i psykiatrien bliver et omdrejningspunkt for den faglige udvikling i en ny sammenlagt organisation. Endelig er der i det forberedende arbejde et stort fokus på at fastholde, bevare og styrke den fremdrift og udvikling, som psykiatrien er lykkedes med at skabe de seneste år.
Et centralt fokus i det forberedende arbejde med sammenlægningen er desuden, hvad der er vigtigt for patienten. Sammenlægningen af psykiatri og somatik skal på sigt give et kvalitetsløft for patienter med fysiske og psykiske sygdomme. Dog betyder det ikke, at patienten på kort sigt vil opleve større ændringer i behandlingsforløbet, selvom psykiatrien og somatikken organisatorisk placeres ét sted. Helt konkret vil patienten i forbindelse med sammenlægningen altså ikke skulle flytte behandlingssted medmindre, de berøres af justeringen af optageområde.
Tids- og procesplan for den faglige involveringsproces
For at forberede et oplæg til en organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik, igangsætter administrationen i første omgang en faglig involveringsproces. Her vil der blive drøftet, hvordan den organisatoriske sammenlægning mellem de psykiatriske centre og somatiske hospitaler helt konkret kan se ud.
Den faglige involveringsproces finder sted i januar, februar og marts, 2025.
Involveringsprocessen er bygget omkring følgende aktiviteter:
Formålet er at belyse faglige perspektiver på forskellige scenarier for, hvordan de psykiatriske centre matches med de somatiske hospitaler. Og at få faglige input til placering af udvalgte tværgående funktioner i psykiatrien samt fastholdelse og styrkelse af forskning og kvalitetsudvikling i psykiatrien i den nye organisering.
Deltagere: Udvalgte centerchefer, cheflæger, chefsygeplejersker, chefterapeuter, chefpsykologer og professorer fra psykiatrien. Der deltager desuden medarbejderrepræsentanter fra psykiatrien. En direktionsrepræsentant fra hvert somatisk hospital samt repræsentanter fra SFR neurologi og SFR præhospital og akutmodtagelse, fordi disse to specialer har mange faglige snitflader med psykiatrien.
Formålet med workshoppen er at få faglige input til scenarier for en sammenlægning. Scenarierne vil være udarbejdet på baggrund af de drøftelser, der har fundet sted på de faglige møder.
Deltagere: Politikere, eksterne interessenter, fx PLO og kommunerne, patientforeninger samt repræsentanter fra psykiatrien og somatikken.
Formålet er at drøfte, hvad der skal til for at sikre bl.a. høj faglig kvalitet, effektivitet og et attraktivt fagligt miljø i en ny sammenlagt organisation. Dialogmødet bygger på faglige scenarier, som administrationen skitserer ud fra de faglige møder og workshoppen.
Løbende dialog med Region Sjælland og informationsmøder med kommunerne
Sideløbende med den inddragende proces af fagpersoner og interessenter fra psykiatrien vil der også være en tæt dialog med Region Sjælland. Sammenlægningen skal være meningsfuld i en fusion med Region Sjælland til en ny Region Østdanmark. Der vil derfor være jævnlige dialogmøder på koncernledelsesniveau, hvor status for processen og opmærksomhedspunkter til sammenlægningen drøftes. Region Sjælland bliver også inviteret til dialogmødet med politikere, interessenter og samarbejdspartnere.
Fra primo 2025 og frem afholder administrationen jævnlige informationsmøder med sundheds- og socialdirektørerne i kommunerne i regionen for at sikre, at de er orienterede om status for sammenlægningen. Repræsentanter på direktionsniveau fra kommunerne bliver også inviteret til dialogmødet.
Dialog og involvering af MED-organisationen
I det forberedende arbejde vil der være en løbende dialog i 1. halvår af 2025 med MED-organisationen, så betydningen af forandringerne for de lokale medarbejdere, ledere og deres arbejdsmiljø kan drøftes. Både psykiatrien og de modtagende hospitaler vil sikre dialogen, så medarbejderrepræsentanterne løbende orienteres om processen og kan give deres input til sammenlægningen til kende.
Regionens MED-udvalg (RMU) får også mulighed for at drøfte det konkrete oplæg til organisatorisk sammenlægning før det lægges op til beslutning i forretningsudvalget og regionsrådet i juni, 2025.
Den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri
Der vil være et særskilt fokus både i regionen og i Region Hovedstadens Psykiatri på den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri. Der vil være fokus på at sikre en god proces med dialog med de berørte medarbejdere og MED-organisationen. Det gælder fx HR-funktioner, kommunikation, kvalitetsudvikling, hospitalsplanlægning, økonomi osv.
Social- og psykiatriudvalgets rolle i det forberedende arbejde
Processen med det forberedende arbejde for en sammenlægning er politisk forankret i forretningsudvalget. Det er forretningsudvalget, der følger processen og endeligt anbefaler til regionsrådet, hvordan den nye organisering skal se ud.
Regionens social- og psykiatriudvalg forslås at give input til sammenlægningen. Administrationen foreslår, at der den 24. februar 2025 afholdes et temamøde mellem social- og psykiatriudvalget og udvalgte interessenter og samarbejdspartnere, fx patient- og pårørendeforeninger, på psykiatriområdet i Region Hovedstaden, hvor input og opmærksomhedspunkter til sammenlægningen drøftes i fællesskab. Drøftelserne på temamødet vil blive taget med i det løbende forberedende arbejde.
Social- og psykiatriudvalget vil desuden få en status på den organisatoriske sammenlægning på deres udvalgsmøde den 17. marts 2025.
Forretningsudvalget vil blive orienteret om status for det forberedende arbejde og den faglige involveringsproces på møde den 1. april, 2025
Regeringen og regionerne indgår forventeligt en aftale om en sammenlægning af psykiatri og somatik i det tidlige forår.
Forretningsudvalget og regionsrådet får et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken til godkendelse. Administrationen forventer, at det endelige oplæg forelægges den 3. juni, 2025 til forretningsudvalget og den 17. juni, 2025 til regionsrådet.
Økonomien i forhold til en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken vil skulle afklares løbende. I oplægget til en sammenlægning af psykiatrien og somatikken vil der indgå økonomiske konsekvensberegninger. Her er der en særlig opmærksomhed på, at de midler, der er afsat til psykiatri, fx i forbindelse med 10-års planen for psykiatri, fortsat går til psykiatrien og kan være med til at sikre de politisk definerede formål og indsatser. Derfor vil det også være vigtigt, at økonomien til psykiatrien kan følges direkte i den nye sammenlagte organisation.
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 28. januar, 2025. Forretningsudvalget vil blive orienteret om status for det forberedende arbejde på møde den 1. april 2025 og vil forventeligt den 3. juni 2025 blive forelagt et oplæg til organisatorisk sammenlægning til godkendelse.
Charlotte Hosbond/Marlene Würgler
25000189
Bilag 1: Sag_FU_3_dec_2024_psyksomatik
Bilag 2: Tids_procesplan_organisatorisksammenlægningpsykiatri og somatik_FU_28_jan
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Drøftet og de foreslåede initiativer blev godkendt.
Forretningsudvalget besluttede den 3. december 2024, at der skulle udarbejdes en orientering til Regionsrådet om fund af asbest på Herlev Hospital. Regionsrådet modtog og drøftede denne orientering den 10. december 2024.
Forretningsudvalget besluttede også, at der på et kommende møde skulle være en drøftelse af, hvordan Region Hovedstaden kan forbedre sine procedurer på byggeopgaver, hvor der er risiko for asbest. På den baggrund foreslås nedenfor en række initiativer, der inden for rammerne af gældende lovgivning kan bidrage yderligere til trygheden på regionens byggepladser.
På mødet deltager vicedirektør Lillian Rasch Madsen, Center for Ejendomme, med kort oplæg.
I løbet af efteråret og vinteren 2024 skrev en række medier om situationer, hvor håndværkere har været utrygge ved, om asbest blev håndteret korrekt på byggepladser i regionen, herunder på Herlev Hospital. Håndværkerne arbejdede for de eksterne entreprenørfirmaer, som Region Hovedstaden har indgået aftale med, sådan som regionen altid gør på byggeopgaver.
Det er selvsagt særdeles vigtigt, at såvel eksterne som interne medarbejdere er trygge ved, at de nødvendige forholdsregler og retningslinjer følges. Det gælder ikke mindst på opgaver, hvor der er risiko for asbestforekomster.
Forretningsudvalget bad den 3. december 2024 administrationen om at udarbejde en orientering til regionsrådet om hændelsesforløbet omkring asbestfundet på Herlev Hospital. Regionsrådet modtog orienteringen 10. december 2024.
Forretningsudvalget besluttede også, at udvalget på et kommende møde skulle drøfte muligheder for at forbedre regionens procedurer, så håndværkere kan være trygge ved, at asbestarbejder håndteres arbejdsmiljømæssigt korrekt på regionens byggeprojekter.
På den baggrund redegøres nedenfor for det juridiske grundlag samt for Region Hovedstadens eksisterende procedurer til at sikre sikkerheden på byggeprojekterne. I tillæg hertil foreslås en række initiativer, der inden for rammerne af gældende lovgivning kan bidrage yderligere til tryghed og sikkerhed.
Bygherres ansvar
Bygherres ansvar ved entrepriseopgaver med asbest består overordnet i, at arbejdet er klarlagt korrekt, inden det udføres. Bygherre skal videregive relevant viden og information til entreprenørerne, herunder om eventuelle kendte asbestforekomster i bygningen.
Bygherres ansvar i forbindelse med arbejde med asbestforekomster er blandt andet beskrevet ved Arbejdstilsynets henvisninger til Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Heraf fremgår det at bygherre har ansvaret for:
Det er derfor et bygherreansvar, at der er foretaget de nødvendige forundersøgelser for at kortlægge mulige asbestforekomster i bygningen, der skal arbejdes i. Selvom de nødvendige forundersøgelser er udarbejdet, kan der findes yderligere asbest, når arbejdet går i gang. Hvis det sker, skal bygherre udarbejde nye miljøundersøgelser.
Entreprenørens ansvar
For entreprenøren er ansvaret i forbindelse med arbejde ved asbestforekomster ligeledes beskrevet ved Arbejdstilsynets henvisninger til Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Heraf fremgår det, at entreprenøren har ansvaret for:
Det er således entreprenørens pligt, at arbejdet udføres forsvarligt og under hensyntagen til asbest, der er kendt i bygningen, men også ukendte nye asbestfund i bygningen.
De ovenstående punkter kan sammenholdes med entreprenørens reaktionspligt: Det er entreprenøren der skal reagere overfor ny-konstaterede asbestforekomster i bygningen og også overfor andre entreprenører, hvis der f.eks. konstateres asbest ved et arbejde, og den anden entreprenør skal ind omkring samme arbejdsområde.
Ansattes opgaver og pligter
Håndværkere, der er ansat på opgaver, hvor der er risiko for asbest, har også en række opgaver og pligter. De skal følge uddannelser i håndtering af asbest, og de instruktioner, der er givet i forbindelse med projektet. De skal også anvende de værnemidler, der stilles til rådighed.
Endvidere skal de have opmærksomheden rettet mod asbestrisici og orientere arbejdsgiveren om evt. mistanke om forekomster af asbest, så arbejdet kan stoppes, indtil yderligere undersøgelser er foretaget.
Grænseværdier for asbest
Folketinget fastsatte i januar 2022 en ny, skærpet grænseværdi for asbest i luftprøver på 0,003 fibre/cm3. Dette er lavere end den grænseværdi, EU har fastsat på nuværende tidspunkt, og det er denne lovfastsatte grænseværdi, som regionen henholder sig til i byggeprojekter.
Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vurderer generelt, at der kan være små mængder af asbestfibre i bygninger, hvor der er anvendt asbest, ligesom udeluften i byer er forurenet med små mængder asbest. Man vil således i praksis ikke kunne nå værdien nul.
Eksisterende procedurer
Region Hovedstaden har en række eksisterende procedurer, der skal sikre, at regionen lever op til sit ansvar som bygherre, herunder sit juridiske ansvar i alle faser af byggeprocessen.
Som det fremgår af bilag 1, er procedurerne inddelt i seks faser: Programfasen, projekteringsfasen, udbudsfasen, opstartsfasen, udførelsesfasen og afleveringsfasen.
I de to første faser skal bygherre sørge for, at eventuelle asbestforekomster er kortlagt og beskrevet, så det videre arbejde kan tilrettelægges derefter. Når udbudsfasen er færdig, og der er udpeget en entreprenør, er det entreprenøren, der har det daglige ansvar for at sikre, at arbejde på byggepladsen udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. ovenstående beskrivelse.
Selvom der er foretaget grundige screeninger og forundersøgelser inden byggeriet går i gang, kan der opstå mistanke om nye asbestforekomster senere i byggeprocessen. I så fald skal bygherre foretage nye asbestundersøgelser.
En del af nuværende praksis er, at Center for Ejendommes projektleder deltager i entreprenørernes sikkerhedsmøder på projekterne. Center for Ejendomme har kurser for projektledere i bygherres ansvar på arbejdsmiljøområdet, og der er er arrangeret besøg af Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som er en mobil konsulenttjeneste, der formidler god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser og byggevirksomheder.
Igangsatte initiativer til bedre kommunikation og kontrol på asbestområdet
Efter asbestfundet på Herlev Hospital har Center for Ejendomme besluttet, at regionens interne arbejdsmiljørådgiver fremover også bliver tilknyttet byggeprojekter som kontrolinstans, som det også fremgik af redegørelsen til Regionsrådet den 10. december 2024.
Det indebærer, at Center for Ejendommes arbejdsmiljørådgiver kommer ud på kontrolbesøg på projekterne og i den forbindelse kræver dokumentation for, at der er udarbejdet plan for sikkerhed og sundhed (PSS) og arbejdspladsvurdering (APV), samt at alle entreprenørens medarbejdere er instrueret heri, og at arbejdet udføres korrekt.
Fremover vil Center for Ejendomme også skærpe kontrollen af, at entreprenører arkiverer PSS og referater fra sikkerhedsmøder i regionens DALUX Build.
Center for Ejendomme har også igangsat nye screeninger for miljøfarlige stoffer, herunder asbest i de af regionens bygninger, hvor det er relevant pga. bygningens alder eller de anvendte byggematerialer. Screeningerne skal give Center for Ejendomme et endnu tydeligere billede af, hvor der er asbestforekomster i regionens bygninger.
Hvis screeningerne viser, at der er asbest i en bygning, vil bygge- og renoveringsopgaver i bygningen skulle udføres i henhold til de gældende regler for asbestarbejde. Hvis screeningerne giver et uklart resultat, vil Center for Ejendomme anlægge et forsigtighedsprincip, idet der vil blive foretaget nye prøver, indtil der klart kan siges, om der er asbest i bygningen eller ej.
Forslag til yderligere initiativer til bedre kommunikation og kontrol på asbestområdet
I tillæg til de eksisterende procedurer, og de initiativer, som Center for Ejendomme allerede har taget for at skærpe kommunikationen og kontrollen i forbindelse med byggeopgaver med risiko for asbestforekomster, foreslås nedenfor en række yderligere initiativer til forretningsudvalgets drøftelse.
Forslagene er udarbejdet under inddragelse af Blik & Rørarbejderforbundet.
Initiativ 1: Etablering af forsøgsordning med opstartsmøder og halvårlige møder med deltagelse af bygherre, entreprenør, arbejdsmiljørepræsentanter og relevante faglige organisationer
Det foreslås på foranledning af drøftelser med Blik & Rør, at Center for Ejendomme og Danske Byggefag (tidligere BAT-kartellet) i samarbejde udarbejder et pilotprojekt omkring opstartsmøder og halvårlige statusmøder på udvalgte byggeprojekter.
Møderne skal skabe tydelighed om, at bygherre/regionen prioriterer arbejdsmiljøet meget højt. Bygherre kan informere om eventuelle forekomster af miljøfarlige stoffer, herunder asbest, og om eventuelle forebyggende tiltag. Der kan også informeres om, hvad arbejdsmiljørepræsentanter og øvrige ansatte skal gøre, hvis de oplever problemer med arbejdsmiljøet på byggepladsen. Det foreslås, at både repræsentanter fra Center for Ejendomme, entreprenørens arbejdsmiljøkoordinator, hoved- og underentreprenører og de faglige organisationer deltager i møderne.
Center for Ejendomme har hundredvis af byggeprojekter af varierende størrelse og kompleksitet, og som involverer mange forskellige faggrupper. Med den kompleksitet in mente, vil Center for Ejendomme drøfte med Danske Byggefag, hvordan man udvælger hvilke byggeprojekter, pilotprojektet med opstartsmøder skal afprøves på. Her vil kriterier som, at projektet involverer særligt farligt arbejde og projektets økonomi, formentlig indgå.
På baggrund af erfaringer fra pilotprojektet vil det senere kunne afgøres, i hvilket omfang opstartsmøderne skal gøres til fast praksis.
Det bemærkes, at regionen med forslaget vil gå længere end bygherres lovpligtige forpligtigelser, da det som beskrevet ovenfor er entreprenørens ansvar at sørge for, at medarbejderne kender de vilkår, de skal arbejde under.
Initiativ 2: Strengere krav til kompetencerne hos entreprenørens arbejdsmiljøkoordinator
Det foreslås, at Center for Ejendomme undersøger, om der kan stilles skærpede krav til kompetencerne hos entreprenørernes arbejdsmiljøkoordinatorer.
I dag skal Center for Ejendomme godkende arbejdsmiljøkoordinatorernes CV’er, inden entreprenøren tilknytter vedkommende til projektet. Center for Ejendomme vil undersøge, om der på andre måder – fx i udbudsmaterialet – kan stilles krav til, at arbejdsmiljøkoordinatorernes har et vist kompetenceniveau. Center for Ejendomme vil også undersøge, om forventningerne til arbejdsmiljøkoordinatorens ressourceanvendelse og mandat kan tydeliggøres.
Den konkrete model er endnu ikke udformet. Det er centralt, at kravene til entreprenørerne bliver målbare og sammenlignelige, så entreprenører kan byde ind på opgaver på lige vilkår. Eksisterende viden fra branchen, herunder fra den såkaldte videntjeneste om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere, vil blive inddraget.
På baggrund af forretningsudvalgets beslutning, vil Center for Ejendomme igangsætte implementeringen af de ønskede initiativer. Nye initiativer evalueres for at sikre, at de fungerer efter hensigten, og kan på baggrund af evalueringerne tilpasses.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025.
Mogens Kornbo / Lillian Rasch Madsen
24079156
Bilag 1: Bilag 1 -Notat_asbestsanering_program
Bilag 2: Præsentation til FU 280125 vedr. opfølgning på asbest_endelig
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Anbefalet.
Enhedslisten forbeholder sig deres stillingtagen til indstillingspunkt 2 til regionsrådets behandling af sagen.
Der skal med denne sag tages stilling til den videre plan for byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg herunder projektets omfang og endelige udformning.
Den store modernisering af Bispebjerg Hospital gik i gang i 2010, og regionen har i skrivende stund færdiggjort en laboratorie- og logistikbygning, et parkeringshus og Danmarks største ATES-anlæg. Ydermere er byggeri af et uddannelsescenter under udførelse. Med et hospital i drift og en tætbebygget grund i København krævede det, at alle disse byggerier skulle være færdige, inden der kunne sættes gang i opførelsen af det nye akuthus på Bispebjerg Hospital.
Byggeriet af det nye akuthus blev igangsat i 2020, hvor det Italienske entreprenørfirma Rizzani de Eccher (RdE), efter EU-bud, blev tildelt opgaven som totalentreprenør. Efter RdE igangsatte opgaven, løb firmaet imidlertid ind i vanskeligheder, dels pga. Covid19, aktiviteter i Rusland og generelle finansielle problemer. Udfordringerne betød, at RdE kom meget langsomt i gang med opgaven, at fremdriften var kraftigt udfordret og projektet var præget af længere periode med stilstand. Selvom regionen ad flere omgange forsøgte at hjælpe processen i gang med flere tillægsaftaler, var realiteten, at RdE over 4 år var kommet 3 år bagud med den aftalte tidsplan, og regionen havde mistet tilliden til, at RdE kunne fuldføre projektet.
Regionsrådet ophævede på den baggrund den 15. marts 2024 kontrakten med RdE om opførelsen af det nye akuthus på Bispebjerg-matriklen. Der kan så vidt angår baggrunden for beslutningen henvises til fortrolig sag på regionsrådsmødet den 11. marts 2024.
Det uheldige og langstrakte forløb med totalentreprenøren sammenholdt med betydelige stigninger i byggeomkostningerne som følge af de økonomiske konjunkturer har medvirket til en væsentlig fordyrelse af projektet. Samtidig er der sket ændringer i de kliniske behov. Det har derfor været nødvendigt at overveje mulighederne for at nedskalere det oprindelige byggeprojekt med henblik på at minimere en forventelig budgetoverskridelse samt tilpasse byggeriet til det nuværende samt fremtidige kapacitetsbehov.
Regionsrådet godkendte den 27. august 2024 en fortrolig sag om beskyttelse af de eksisterende værdier og sikring af fremdrift i byggeriet på Nyt Hospital Bispebjerg. Med denne beslutning er der igangsat nødvendige foranstaltninger for at beskytte det allerede udførte arbejde samt at færdiggøre facader og råhus i den påbegyndte del af byggeriet. I december 2024 indgik regionen desuden en kontrakt med LM BYG om styringsentreprisen for jordarbejder, kælder, råhus og facade. Aftalen er udarbejdet med mulighed for skalering af hensyn til et eventuelt reduceret byggeri.
Koncerndirektør Anne Skriver Andersen vil på mødet præsentere sagen via et kort oplæg.
Centerdirektør fra Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under sagens behandling.
Administrationen har efter ophævelsen af kontrakten med RdE gennemført en analyse af en række scenarier for den videre opførelse af Akuthuset. Dette er sket i tæt samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der blev arbejdet med forskellige scenarier for tilpasning af tårne og etager. Analysearbejdet har vist, at det ud fra et klinisk, byggeteknisk og økonomisk perspektiv er muligt at reducere byggeriets størrelse og sengekapacitet uden at gå på kompromis med præmissen om et fuldt funktionsdygtigt akuthospital.
Administrationen indstiller på denne baggrund, at der opføres et nedskaleret byggeri med tre i stedet for fire etager i hvert af de planlagte seks tårne. Dette nedskalerede byggeri giver fortsat mulighed for etablering af et kvinde-barn center i Akuthuset, hvis regionsrådets beslutning herom fra september 2018 fastholdes.
Opførelsen af et kvinde-barn-center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital følger af Regionsrådets beslutning i 2018. Beslutningen blev truffet med et ønske om et ligeværdigt akuthospital på Bispebjerg, mindre fødesteder, en styrkelse af Rigshospitalets rolle som højtspecialiseret hospital samt behovet for at imødegå et stigende antal fødsler i Region Hovedstaden særligt i planområdet Byen og Syd. Gynækologi/obstetrik og pædiatri er derudover akutte specialer, som er nødvendige på matriklen for, at Bispebjerg Hospital kan modtage, udrede og behandle alle akutte patienter i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modtagelse af akutte patienter.
Som følge af sundhedsreformen og Region Hovedstadens snarlige sammenlægning med Region Sjælland vil administrationen i de kommende måneder belyse den samlede kapacitet på fødeområdet i den kommende Region Østdanmark. Analysen skal derudover vurdere i hvilket omfang, der vil være behov for ekstra medarbejderressourcer inden for obstetrik, gynækologi og pædiatri de kommende år som følge af de nyeste fødselsprognoser og i forbindelse med etablering et ekstra fødested. I den forbindelse skal det samtidig vurderes om der er væsentlige forskelle mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland i bemandingen, der giver anledning til ændringer på hovedstadens hospitaler. Endelig skal analysen vurdere, om et føde- og børneområde, der drives i forening mellem Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet, vil sikre en mere optimal udnyttelse af personaleressourcerne. Analysen vil ligeledes fokusere på Bispebjerg Hospitals populationsansvar set i lyset af en ny sundhedsreform hvor populationsansvaret forstærkes i de nye Sundhedsråd.
Administrationen fremlægger resultaterne af analysen i en sag for FU/RR i april/maj med henblik på at beslutte om det stadig er hensigtsmæssigt at gennemføre den trufne beslutning om at etablere et kvinde-barn-center i forbindelse med byggeriet af Nyt Bispebjerg Hospital.
Indstilling om et nedskaleret byggeri
Nedenfor præsenteres planerne for det oprindelige byggeri, det anbefalede nedskallerede byggeri samt fordele og ulemper ved de to byggeprojekter.
Oprindeligt planlagt byggeri – (ca. 77.500 m2)
I det oprindeligt planlagte byggeri etableres Akuthuset med seks tårne og fire etager i hvert tårn (ca. 77.500 m2)
Fordele:
Ulemper/risici:
Anbefalet byggeri – (ca. 69.000 m2)
I det anbefalede reducerede byggeri etableres Akuthuset som planlagt med seks tårne dog kun med tre etager i hvert tårn i stedet for de fire i det oprindelige planlagte byggeri. I dette vil man samlet set reducere byggeriet med 6 etager. Der er ingen senere udvidelsesmulighed.
Fordele:
Ulemper:
Administrationen indstiller, at regionsrådet giver administrationen mandat til at gå videre med det reducerede byggeri. Det vurderes, at dette byggeri bedst kombinerer nødvendigheden af en tilpasning af projektet med ønsket om et fuldt funktionsdygtigt akuthospital, hvor alle akutte funktioner og senge inkl. muligheden for kvinde-barn funktionerne er samlet i én bygning.
Det anbefalede byggeri vil bringe Akuthusets sengekapacitet ned fra oprindeligt 517 til 463 (inkl. 68 til kvinde-barn). Der er i dag 390 åbne senge i de akutte specialer på Bispebjerg Hospital der vil flytte til det nye Akuthus. Det vurderes at reduktionen i sengepladser ikke forhindrer en etablering af et fuldt funktionsdygtigt og ligeværdigt akuthospital på Bispebjerg.
Der skal med dette byggeri findes placering til 6.000 m2 andetsteds på Bispebjergmatriklen. Tidshorisonten for en løsning på dette er ca. 5-7 år, og det er administrationens vurdering, at effekten af sundhedsreformen med mere behandling i eget hjem og hos egen læge samt omstillingen af bl.a. den ambulante behandling med en forventning om 30 pct. reduktion i besøg med stor sandsynlighed vil muliggøre dette. Samtidig er der i dag og fremover brug for færre kvadratmeter på hospitalerne, da patienterne som følge af bedre og hurtigere behandlinger opholder sig kortere tid på hospitalet. Det er derfor vurderingen, at der kan bygges færre kvadratmeter på Bispebjerg Hospital, uden at det medfører forringelser for borgerne og medarbejderne.
Et reduceret byggeri vil understøtte den grønne dagsorden og give en reduktion af udgifterne til bygningsdrift. Et reduceret byggeri understøtter også regionsrådets ønske om at effektivisere regionens samlede brug af kvadratmeter. Der henvises i den forbindelse til budgetaftalen for 2025, hvor regionsrådet udtrykker enighed om at gennemgå regionens bygningsmasse med henblik på at reducere antallet af kvadratmeter.
Udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets task force
Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsatte i efteråret 2023 en evaluering af rammevilkårene for kvalitetsfondsprojekterne. Som opfølgning på evalueringen har ministeriet etableret en byggefaglig task force, der skal granske kvalitetsfondsprojekterne, heriblandt Nyt Hospital Bispebjerg. Formålet med task forcens arbejde er at understøtte, at regionerne har det bedst mulige grundlag for at færdiggøre projekterne uden yderligere skred i tid, økonomi og kvalitet.
Administrationen har i løbet af januar 2025 afholdt en række møder med task forcen. På den baggrund har regionen den 22. januar 2025 modtaget en udtalelse fra task forcen, som forholder sig til det reducerede byggeri, jf. vedhæftede bilag 2. Af task forcens udtalelse fremgår det, at:
Task forcens udtalelse vedrører udelukkende de byggetekniske konsekvenser ved et reduceret byggeri. Task forcen har således ikke forholdt sig til behovet for færre kvadratmeter i fremtiden, hensynet til den grønne dagsorden samt de markant mindre driftsudgifter ved at bygge færre kvadratmeter.
Administrationen er grundlæggende enig i task forcens betragtninger om, at ændringer på et sent stadie i et byggeprojekt introducerer risici. Ligeledes deler administrationen betragtningen om, at besparelser sjældent udmøntes i det omfang, som det oprindeligt er estimeret. Det er bl.a. disse forhold og erfaringer, som administrationen allerede har taget med i betragtning i analysen af det estimerede besparelsespotentiale. Særligt for dette projekt gør sig gældende, at projekteringen endnu ikke er færdiggjort, hvorfor ændringer er nemmere at håndtere. Desuden er der endnu ikke indgået endelig kontrakt med entreprenørerne. På trods af Task forcens betænkeligheder fastholder administrationen derfor anbefalingen om at gennemføre et nedskaleret byggeri med et forventet estimeret besparelsespotentiale på ca. 300 mio. kr.
For at færdiggøre byggeriet af Bispebjerg Akuthus er det nødvendigt med en udvidelse af lånerammen, hvilket beror på en godkendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. Administrationen kender ved sagens fremlæggelse ikke ministeriernes position i forhold til en udvidelse af det styrende budget, og hvordan de forholder sig til mulighederne for statslig lånefinansiering, herunder mulighederne for lånefinansiering til det oprindelige byggeri.
Såfremt regionsrådet kan godkende det anbefalede byggeri, vil administrationen arbejde videre med det i Center for Ejendommes forberedelse af byggeriets udbudsstrategis del 2. Denne del dækker over udbud af tekniske installationer, aptering, nedrivning og landskab som storentrepriser i EU-udbud. Projektet forventer, at udbud gennemføres fra første halvår 2025 til andet halvår 2025 med kontraktindgåelse i sidste kvartal 2025 eller første kvartal 2026.
Der vil desuden blive igangsat en dialog med Københavns Kommune vedrørende betydningen af det reducerede byggeri i forhold til kommunens byggetilladelse.
Afslutningsvist bemærkes det, at finansieringen til en færdiggørelse af byggeriet forudsætter godkendelse af nyt styrende budget og låneadgang fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Administrationen har allerede indledt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring dette og vil tage hul på de formelle drøftelser om finansieringen, så snart nærværende sag har været behandlet i regionsrådet.
Det vurderes, at byggeriet med den nye plan kan stå færdigt i 2030-32.
Den videre opførsel af Nyt Hospital Bispebjerg vil være præget af overleveringen af det eksisterende byggeri (RdE) til en ny entreprenør, herunder konkret den risiko, der er forbundet med at bygge videre på en tidligere entreprenørs fundamenter, råhuse mv.
Derudover samler risici sig primært omkring den videre tilvejebringelse af finansiering til færdiggørelse af projektet herunder processen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finansministeriet. Forsinkelser i dette arbejde kan i værste fald betyde en yderligere forsinkelse af projektet. Desuden knytter der sig til omprojektering af et eksisterende byggeri altid risici for forlænget byggetid og forøgede økonomiske omkostninger.
På trods af anbefalingen om at nedskalere byggeriet må regionen forvente et markant dyrere byggeri, ligesom også færdiggørelsestidspunktet udskydes. Det er antaget, at den samlede tid til færdiggørelsen af byggeriet er den samme for det oprindelige byggeri og det anbefalede nedskalerede byggeri. Det skyldes at et reduceret byggeri også vil omfatte omprojektering, fornyet myndighedsbehandling og fornyet brugerdialog, der i alt antages at give samme tidshorisont som det oprindelige byggeri.
Der kan generelt fremhæves følgende årsager til fordyrelsen af byggeriet:
Det bemærkes, at den endelige pris på byggeriet ikke kendes, før det er endeligt udbudt. De tal, der i det følgende opgives for byggeriet, er således foreløbige skøn, der kan ændre sig frem til forventeligt 2. halvår 2025.
Administration vurderer, at der vil skulle tilvejebringes en udvidelse af byggeriets styrende budget på ca. 1,8 mia. kr (2024-PL)., såfremt det oprindeligt planlagte byggeri fastholdes. Ved den anbefalede skalering vurderer administrationen, at der kan reduceres med ca. 300 mio. kr., så der skal tilvejebringes yderligere midler på ca.1,5 mia. kr. (2024-PL). Den relativt beskedne besparelse i det anbefalede byggeri skyldes en række uomgængelige udgifter, der er fælles for det oprindelige samt anbefalede byggeri. Udgifterne dækker bl.a. over følgende:
Administrationen vil efter sagens behandling i regionsrådet arbejde videre med tilvejebringelse af finansiering og folde det ud i en kommende FU/RR-sag.
Det skal samtidig nævnes at regionen fører en voldgiftssag mod Rizzani de Eccher og vil rejse et krav om, at entreprenøren skal kompensere regionen for de økonomiske konsekvenser af forsinkelser mv. Det vil dog tage flere år, før en voldgiftssag er afsluttet, og en eventuel erstatning herfra indgår ikke i finansieringen.
Administrationen vil efter sagens behandling i regionsrådet gå i dialog med Københavns Kommune om byggetilladelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende øget låneadgang. Herudover er der planlagt intern kommunikation på Bispebjerg Hospital i forhold til hospitalets medarbejdere.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025. Regionsrådet vil i april/maj blive forelagt sag om hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt at gennemføre den trufne beslutning om at oprette et kvinde-barn center i forbindelse med byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg. Regionsrådet orienteres ligeledes løbende om projektet i kvartalsrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne.
Jens Buch Nielsen / Mogens Kornbo
25009148
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Fremstillingen af blandinger til intravenøs (IV) behandling med antibiotika sker i dag ved manuel produktionsmetode på Apoteket og Hospitalerne. Med nuværende faciliteter og manuel produktion kan Apoteket ikke levere IV-antibiotika døgndoser til den ønskede efterspørgsel fra hospitalerne.
Det foreslås, at der indkøbes og installeres en robot til at automatisere produktionen af døgndoser. Det vil gøre det muligt at øge produktionen af døgndoser og aflaste sundhedsfaglige personalegrupper. Samtidig vil øget tilgængelighed af døgndoser gøre det muligt at understøtte øget hjemmebehandling i det nære sundhedsvæsen.
En arbejdsgruppe har undersøgt muligheden for automatisering af produktionen af IV-antibiotika blandinger ved brug af robotteknologi. En sammenfatning af arbejdsgruppens undersøgelser og resultater fremgår af bilag 1.
Formålet med at anskaffe en robot
Hospitalerne efterspørger flere døgndoser, end Apoteket kan fremstille ved manual produktion. En robot kan øge produktionen af døgndoser fra nuværende ca. 15.000 blandinger årligt til 40-60.000 blandinger. En automatisering af produktionen kan samtidig mindske manuel produktion af enkeltdosisblandinger på hospitalerne og frigøre sundhedsfagligt personale til andre opgaver. Blandingerne kan ikke erhverves ved køb på det private marked.
Hensigten med købet af en robot er:
Udgifter til anskaffelse af robot
De samlede udgifter til køb og installation af en robot estimeres til 14 mio. kr., hvilket omfatter indkøb af robotten, indretning af lokale, installation samt udgifter til holdbarhedsstudier, projektering og implementering.
Inden installation af robotten skal der ombygges et lokale i apoteksenheden på Rigshospitalet. Før robotten kan tages i drift, skal der gennemføres holdbarhedsstudier og foretages en grundig test og validering bl.a. med henblik på at sikre, at robotten lever op til de kvalitetskrav, som Lægemiddelstyrelsen stiller til produktionen.
Udgifter til anskaffelse af robotten på 3,7 mio. kr. leasingfinansieres, og leasingydelsen indregnes i fremtidige blandegebyrer (prisen hospitaler betaler ved køb af døgndosis). Udgifter til indretning af produktionsfacilitet og udgifter til holdbarhedsstudier, projektgennemførelse mv. tilvejebringes via midler fra det centrale budget reserveret til Apotekets område med 4,2 mio. kr., mens det resterende finansieringsbehov dækkes af ledige centrale midler (anlægsreserve og apparaturpulje).
Endvidere skal der anskaffes flere mekaniske pumper til administration af døgndoserne til patienterne. De fleste hospitaler har allerede mekaniske pumper til formålet, men der vil være behov for flere pumper ved øget brug af døgndoser. Hospitalerne står for køb af mekaniske pumper frem mod 2027 via lokale rammer.
Anskaffelsen af en robot vil gøre det muligt at imødekomme den øgede efterspørgsel efter døgndoser og opnå kliniske gevinster ved døgndoser frem for enkeltdoser. Endvidere vil den øgede produktion af døgndoser understøtte nye arbejdsgange og fokus på mere hjemmebehandling i fremtidige strukturer i sundhedsvæsenet. En automatisering vil mindske behovet for manuel produktion og kunne frigøre personalegrupper til andre opgaver.
Hvis en robot erhverves i 2025, forventes det, at den vil være i drift i 2027, hvor hospitalerne har mulighed for at købe flere døgndoser.
Hvis det vælges ikke at anskaffe en robot vil det ikke være muligt under eksisterende produktionsforhold at opskalere nuværende produktionskapacitet af Apotekets døgndoser med lang holdbarhed for at imødekomme en øget efterspørgsel.
Der er foretaget et skøn for udgifter til indretning af lokale på 2 mio. kr., som lægges til grund for sagen. Der er imidlertid usikkerhed omkring estimatet, som vil afhænge af den specifikke robot og nødvendige indretning af faciliteter.
Robotten er ny teknologi, og der er ikke opstillet lignende robotter andre steder i Danmark. I sidste halvdel af 2023 er der installeret den første robot i verden (i USA), der kan automatisere blanding af IV antibiotika efter de metoder, som anvendes i DK. Selvom teknologien på antibiotikaområdet er ny og relativt uprøvet, så har Apoteket tidligere samarbejdet med den mulige leverandør og har erfaringer i forhold til implementering af lignende robotter på kemoområdet.
De samlede udgifter til anskaffelse og installation af robot estimeres til 14 mio. kr. og forventes at fordele sig med 6,7 mio. kr. i 2025, 3,6 mio. kr. i 2026 og 3,7 mio. kr. i 2027, jf. tabel 1.
Udgifterne til indkøb af robot leasingfinansieres og leasingydelse lægges i Apotekets blandegebyrer på køb af døgndoser.
Øvrige udgifter tilvejebringes via uforbrugte midler til Apotekets område (mindreforbrug vedr. Apovision) og ledige centrale midler (anlægsreserve og apparaturpulje), jf. tabel 2.
Prisen på køb af døgndoser af Apoteket skønnes ifølge arbejdsgruppens vurderinger at falde pga. den lavere produktionspris pr. blanding, også når årlige serviceudgifter til robotten og leasingydelse er indregnet i prisen, men det forudsætter, at hospitalerne skal købe flere doser. På hospitalerne vil der være udgifter til at blande og administrere enkeltdoser, som falder bort, både til varekøb og personaleressourcer (der skal blandes mindre og kun gennemføres én administration i døgnet i stedet for fire), mens der på den anden side vil være øgede udgifter til at købe flere døgndoser af apoteket.
Hospitalernes udgift til køb af flere døgndoser vil indgå i hospitalernes medicinudgifter, hvorfor det centrale budget under nuværende ordning vil dække 80 pct. af merudgiften, mens hospitalerne skal dække de resterende 20 pct.
De forudsatte besparelser på hospitalerne til mindre manuel fremstilling af blandinger og færre administrationer beholder hospitaler til køb af flere døgndoser fra Apoteket og betaling af blandegebyrer. Der gennemføres dog et budgetflyt fra hospitalerne til den centrale medicinpulje på 11,2 mio. kr. i budget 2026 i overslagsåret 2027, som korrektion for, at hospitalernes øgede køb af døgndoser delvis dækkes af medicinmodellen.
| Tabel 1. Investerings- og implementeringsudgifter | |||||||
| Mio. kr. | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | Total | ||
| Anlæg | 1,0 | 1,0 | 3,7 | 5,7 | |||
| Ombygning af produktionsfacilitet | 1,0 | 1,0 | 2,0 | ||||
| Anskaffelse af robot (Leasing) | 3,7 | 3,7 | |||||
| Drift | 5,7 | 2,6 | 8,3 | ||||
| Holdbarhedsstudier | 1,5 | 1,5 | |||||
| Projektorganisation | 2,4 | 2,6 | 5,0 | ||||
| Installationsservice, træning af personale, scientific aftale | 1,8 | 1,8 | |||||
| I alt | 6,7 | 3,6 | 3,7 | 14,0 |
| Tabel 2. Finansieringsbidrag til investerings- og implementeringsudgifter | |||
| Mio. kr. | 2025 | 2026 | |
| Finansieringsbehov | 6,7 | 3,6 | |
| Finansieringsbidrag | -6,7 | -3,6 | |
| Heraf | |||
| Anlægsreserve | -1,0 | -1,0 | |
| Apparaturpulje | -1,5 | -2,6 | |
| Apoteket/Centralt budget | -4,2 | 0,0 | |
| Note: I 2025 indgår mindreforbrug ift. det budgetterede til Apovision-projekt som finansiering. | |||
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
24076918
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 21. juni 2022 at oversende Socialdemokratiets medlemsforslag om en styrket indsats for ansættelse af flere personer med handicap i koncerncentrene til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Den 11. oktober 2022 drøftede forretningsudvalget forslag til indsatser med henblik på at styrke rekrutteringen af medarbejdere med handicap i koncerncentrene.
Med sagen giver administrationen en status på gennemførte indsatser samt igangværende initiativer ift. rekruttering og tilknytning af medarbejdere med handicap i koncerncentrene.
Ansættelse af flere personer med handicap i koncerncentrene understøtter regionens ambition om at tage et socialt ansvar og skabe rum for diversitet og mangfoldighed, og bidrager i høj grad også til løsning af de mange opgaver, der hver dag løftes i koncerncentrene.
Med regionens nye personalepolitik fra 2024 bliver der sendt et klart signal om, at Region Hovedstaden er en inkluderende arbejdsplads, hvor alle medarbejdere behandles ligeværdigt, bliver værdsat og bliver respekteret. I regionen ser vi menneskers forskellighed som en værdi for arbejdspladsen, da det bidrager med nye perspektiver og kompetencer i opgaveløsningen.
Administrationen har gennem møder og workshop i koncerncentrene indsamlet viden om muligheder og barrierer for ansættelse af personer med handicap. I forlængelse heraf har administrationen arbejdet med konkrete initiativer, der skal styrke rekrutteringen af medarbejdere med handicap i koncerncentrene.
Information og værktøjer
Koncerncentrene pegede først og fremmest på, at der mangler information og værktøjer til lederne, som ikke føler sig klædt nok på ift. ansættelse af personer med handicap. Administrationen har på den baggrund udarbejdet informationsmateriale til lederne om, hvad de konkret skal gøre, når en ansøger ønsker at gøre brug af fortrinsretten ifm. ansøgning til en stilling. Der er også udarbejdet en guide til ansættelsessamtaler med personer med handicap. Guiden er et supplement til den spørgeguide, lederen almindeligvis anvender i forbindelse med ansættelsessamtaler og hjælper ift., hvad der må – og ikke må – spørges om til ansættelsessamtalen.
Administrationen har desuden i slutningen af 2024 publiceret en artikelserie på koncerncentrenes intranet, der belyser de gode historier og erfaringer med at ansætte personer med handicap i koncerncentrene. Formålet med artiklerne er, at koncerncentrene får øje på værdien og potentialet ved at rekruttere personer med handicap.
I januar 2025 udrulles et nyt tiltag, hvor administrationen tilbyder at komme ud i de enkelte centre og holde et oplæg for lederne om mulighederne for at ansætte folk med handicap. Her vil administrationen også informere om, hvad der gælder af lovgivning på området, samt hvordan samarbejdet med kommunen fungerer ift. at få adgang til de hjælpemidler og værktøjer, der kan være behov for.
Samarbejde med Gentofte Jobcenter
Udover at arbejde med videns- og erfaringsudveksling i koncerncentrene har administrationen også indgået et samarbejde med Gentofte Jobcenter. Formålet med samarbejdet er, at der gennem et match-samarbejde kan ansættes personer med handicap i varige og midlertidige stillinger på 10-37 t/uge.
Samarbejdet skal understøtte, at koncerncentrene får en større opmærksomhed på kvalificerede kandidater med handicaps, særligt ift. midlertidige stillinger, som kan besættes uden stillingsopslag. Det er dermed muligt, at man målrettet og direkte igennem jobcenteret kan rekruttere personer med handicap til midlertidige stillinger med en varighed på op til et år.
Gentofte Jobcenter samarbejder med Hovedstadens Rekrutteringsservice – en sammenslutning af 16 jobcentre i Storkøbenhavn. Det betyder, at der gennem samarbejdet med Gentofte Jobcenter kan skabes kontakt til egnede kandidater fra hele hovedstadsområdet.
Det skal bemærkes, at der ikke i stillingsopslag kan søges direkte efter personer med handicap, da offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at ansætte den bedst kvalificerede, og ikke må diskvalificere og diskriminere kandidater uden handicap.
Samarbejdet med Gentofte Jobcenter består konkret i, at jobcentret løbende sender CV´er på potentielle kandidater, som administrationen videredistribuerer til relevante koncerncentre. Samtidig hjælper administrationen også ledere i koncerncentrene med kontakten til jobcentret, hvis de har konkrete ønsker til kompetenceprofiler. Endelig bistår administrationen med rådgivning i processen, hvis der er ønske om at indkalde kandidater til ansættelsessamtale.
Andre initiativer
I forhold til at skabe synlighed om, at koncerncentrene ønsker at ansætte personer med forskellig baggrund – herunder personer med handicap - er der tilføjet en standardtekst i alle stillingsopslag i koncerncentrene.
Det fremgår nu af stillingsopslag, at: ”Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.”
Budskabet understøttes af den nye personalepolitik for Region Hovedstaden, hvor mangfoldighed og rummelighed ses som en styrke ift. løsning af regionens mange opgaver.
Region Hovedstaden blev medlem af Solsikkeprogrammet som konsekvens af beslutning truffet på møde i regionsrådet den 18. april 2023. I første omgang var medlemskabet henvendt mod regionens hospitaler, og administrationen er nu i gang med at udrulle Solsikkeprogrammet i koncerncentrene. Solsikkeprogrammets formål er blandt andet at sætte fokus på usynlige handicap eller diagnoser, som kan kræve lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp hos kolleger og ledere.
Som medlem af Solsikken får regionens koncerncentre, hospitaler og virksomheder adgang til videoer og webinarer, som gør ledere og medarbejdere klogere på, hvordan man bedst kan hjælpe kolleger, som lever med usynlige handicap og diagnoser. Et medlemskab kan bl.a. understøtte aftabuisering på arbejdspladsen samt branding af koncerncentrene som en arbejdsplads med plads til forskellighed.
Administrationen er også i dialog med Dansk Handicap Forbund for at få gode råd til at ansætte personer med handicap, herunder hvordan vi kan arbejde med barrierer. Samtidig giver forbundet input til de initiativer, der arbejdes med i koncerncentrene. I dialogen vil administrationen også lægge vægt på, at Region Hovedstaden ser velvilligt på ansøgninger fra personer med handicap.
Det er ikke muligt at opgøre eller følge udviklingen i, hvor mange personer med handicap, der arbejder i koncerncentrene. Dette skyldes, at sundhedsoplysninger er personfølsomme oplysninger, der ikke må registreres i HR-systemer.
Arbejdet med at tiltrække og tilknytte flere medarbejdere med handicap i koncerncentrene fortsætter, og administrationen vil løbende vurdere, om der er behov for nye initiativer for at understøtte indsatsen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen/ Bente Hammer
25000426
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 1):
"Det Konservative Folkeparti stiller forslag om at erstatte indstillingspunkt 1 med følgende:
Formanden satte Det Konservative Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: C (3), i alt 3.
Imod stemte: A (3), B (2), F (1), O (1), V (2), Ø (2) og Jesper Hammer (ufp), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Det Konservative Folkepartis ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokollen:
"I Det Konservative Folkeparti mener vi, at det er en utidig indblanding i den lokale ledelsesret, at vi fra regionsrådets side dikterer hvilke organisationer man som medarbejder kan søge orlov til at arbejde for. Der er i forvejen nogle udmærkede regler i forhold til orlov, og vi ønsker ikke at være smagsdommere for dette."
Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), F (1), O (1), V (2), Ø (2) og Jesper Hammer (ufp), i alt 15.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Regionsrådet behandlede på ordinært møde den 10. december 2024 et medlemsforslag fra Enhedslisten om ansattes muligheder for orlov i forbindelse med arbejde for Læger uden Grænser. Regionsrådet godkendte på mødet et ændringsforslag fremsat af Socialdemokratiet og Anne Ehrenreich (ufp): ”at alle medarbejdere i Region Hovedstaden skal have orlov, hvis de ønsker udsendelse via alle anerkendte humanitære organisationer, Udenrigsministeriet, Forsvaret og FN overalt i verden, medmindre den enkelte leder vurderer, at fraværet af medarbejderen er uforeneligt med driften og opgaveløsningen på ansættelsesstedet.”. Det herved ændrede medlemsforslag blev således fremmet til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Region Hovedstadens medarbejdere besidder sundhedsfaglige kompetencer på et højt niveau. Regionen ser velvilligt på ønsker om orlov fra medarbejdere, der ønsker at bidrage med deres kompetencer ved at deltage frivilligt i katastrofehjælp mv., f.eks. i regi af Læger uden Grænser. Det er dog altid op til den enkelte leder at vurdere, om fraværet af medarbejderen er foreneligt med driften og opgaveløsningen på ansættelsesstedet.
Det bemærkes, at medarbejdere i visse tilfælde har lov- eller overenskomstmæssig ret til orlov uafhængig af ledergodkendelse, jf. nedenfor. Dette ændrer en tiltrædelse af indstillingspunkt 1 ikke på.
Ledelsesmæssig vurdering af et ønske om orlov
I den ledelsesmæssige vurdering af et ønske om orlov til frivilligt nødhjælpsarbejde mv. skelnes ikke mellem nødhjælpsorganisationer eller lande. Varigheden af den ønskede orlov kan dog have betydning for den ledelsesmæssige vurdering af, om et ønske imødekommes. Det kan også indgå i den ledelsesmæssige vurdering, i hvilket omfang den ønskede orlov vil gavne medarbejderens faglige udvikling og således må forventes at have en positiv effekt på driften og opgaveløsningen på ansættelsesstedet, når medarbejderen vender tilbage til tjenesten.
Administrationen er bekendt med eksempler på, at medarbejdere har fået orlov for at arbejde frivilligt for internationale nødhjælpsorganisationer, f.eks. Læger uden Grænser, og for at bistå i internationale katastrofesituationer. Der kan ikke tilvejebringes nærmere data om omfanget af orlov til frivilligt nødhjælpsarbejde mv., da orlov ikke registreres i regionens datasystemer, men alene fremgår på den enkelte medarbejders personalesag.
For så vidt angår medarbejdere, der er frivillige i Hjemmeværnet og beredskabet, har regionen ved sit medlemskab af InterForce signaleret, at der skal udvises velvilje og anerkendelse over for medarbejderes ønsker om fravær. Det er dog også her op til den enkelte leder at vurdere, om fraværet af medarbejderen er foreneligt med driften og opgaveløsningen på ansættelsesstedet.
Lov- eller overenskomstmæssig ret til orlov
Det følger af den regionale aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet, at ansatte, der udsendes til udlandet
har ret til orlov (tjenestefri uden løn). Det samme gælder medarbejdere, hvis ægtefælle eller samlever udsendes med de nævnte formål, når medarbejderen følger sin ægtefælle eller samlever til tjeneste i udlandet eller i Grønland.
I disse tilfælde har medarbejderen således ret til orlov uafhængig af ledergodkendelse.
Herudover har alle civile, herunder medarbejdere i Region Hovedstaden, mulighed for at indgå en reserve- eller rådighedskontrakt eller en reaktionsstyrkekontrakt med Forsvaret.
Det følger af lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at medarbejdere, der er værnepligtige eller har tegnet kontrakt med forsvaret om udsendelse, f.eks. en reserve- eller rådighedskontrakt eller en reaktionsstyrkekontrakt, har ret til orlov ved aftjening af værnepligten eller ved indkaldelse til udsendelse. Som arbejdsgiver er regionen altså forpligtet til at give medarbejdere, der indkaldes i henhold til en kontrakt med Forsvaret, tjenestefrihed (uden løn). Medarbejderen skal i medfør af loven underrette arbejdsgiveren om en indkaldelse med et vist varsel.
Ved en tiltrædelse af indstillingen godkendes rammerne for mulighed for orlov for Region Hovedstaden. Dertil tages orienteringen om at medarbejdere i visse tilfælde har lov- og overenskomstmæssig ret til orlov uafhængig af ledergodkendelse til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025.
Kirstine Vestergaard Nielsen / Bente Hammer
25000970
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Taget til efterretning.
Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf. retningslinjernes § 9 (bilag 1).
Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015.
Med denne orientering forelægger administrationen statistik for whistleblowerordningen pr. 15. december 2024.
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Region Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.
Fakta om whistleblowerordningens formål og område
Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:
Ved alvorlige lovovertrædelser og/eller øvrige alvorlige forhold forstås f.eks.
Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til f.eks. tillidsrepræsentanten eller til ledelsen.
Indberetninger for 6. juli 2024 til 15. december 2024
I perioden fra den 6. juli 2024 til den 15. december 2024 har Region Hovedstadens whistleblowerordning modtaget:
Sager, der er omfattet af whistleblowerordningen
Der er i perioden 6. juli 2024 til 15. december 2024 19 sager, som er omfattet af whistleblowerordningen.
10 af sagerne er afsluttet på nuværende tidspunkt.
6 af de afsluttede sager er blevet behandlet af den relevante whistleblowerenhed i regionen og afsluttet efter enhedens tilbagemelding, da enheden ikke fandt kritisable forhold. De resterende 4 afsluttede sager har i 3 tilfælde resulteret i, at der er taget de nødvendige ansættelsesretlige skridt, og i 1 tilfælde, at Lægemiddelstyrelsen foretog en inspektion og konkluderede, at der ikke var hold i anklagerne i indberetningen.
9 sager indberettet i perioden 6. juli 2024 til 15. december 2024 verserer forsat. I alt verserer 11 sager fortsat.
Administrationen har ikke detaljeret indblik i de enkelte sagers vægt eller alvor, da administrationen af whistleblowerordningen i overensstemmelse med regionens whistleblowerretningslinjer er forankret hos advokatfirmaet Bech-Bruun. Det er således alene Bech-Bruun og den relevante whistleblowerenhed i regionen, der har indsigt i de enkelte sager.
Sager, der ikke er omfattet af whistleblowerordningen
Der er fra 6. juli 2024 til 15. december 2024 13 indberetninger, som er blevet afvist af Bech-Bruun, da advokatfirmaet har vurderet, at de ikke var omfattet af whistleblowerordningen. Sagerne har enten drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorlige karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen, eller er afvist fordi indberetteren ikke falder inden for den persongruppe, som kan foretage en indberetning til Region Hovedstadens Whistleblowerordning.
Opsummering
Fra 6. juli 2024 til 15. december 2024 modtog Region Hovedstadens whistleblowerordning 32 indberetninger, hvoraf 13 blev afvist.
Region Hovedstaden modtog i hele 2024 64 indberetninger. Det er det højeste årlige antal indberetninger siden whistleblowerordningens etablering i 2015. i 2023 modtog Region Hovedstaden 44 indberetninger for hele året.
Særligt om uønsket seksuel opmærksomhed, krænkelser og chikane
Regionen er opmærksom på sager om uønsket seksuel opmærksomhed, krænkelser og chikane. Der er kommet 9 indberetninger herom i perioden fra 6. juli 2024 til 15. december 2024. Antallet dækker både over afviste og omfattede indberetninger.
Særligt om tidskritiske indberetninger
Som oplyst i afrapporteringen til forretningsudvalget for 1. halvår 2023 er det besluttet, at såkaldte tidskritiske indberetninger, dvs. indberetninger fra alvorligt syge patienter eller hvor der er risiko for patientsikkerhed, behandles med en særlig opmærksomhed. Det betyder, at regionens whistleblowerenheder skal behandle sådanne indberetninger hurtigst muligt. Enhedernes feedback til whistlebloweren om sagsbehandlingens konklusioner skal desuden være så fyldestgørende som muligt uden at kompromittere f.eks. ansættelsesretlige fortrolighedshensyn. Hospitalsdirektionerne er gjort opmærksomme herpå. I forlængelse af beslutningen er det aftalt med Bech-Bruun, at advokatfirmaet fremover rykker enhederne på et tidligere tidspunkt (1 måned efter modtagelse af indberetningen) end det, der hidtil har været gældende (2 måneder).
Der er kommet 5 indberetninger herom i perioden fra 6. juli 2024 til 15. december 2024. 3 af de 5 sager er pr. 15. december 2024 behandlet og afsluttet af den relevante enhed. To af de afsluttede sager førte til, at der blev taget personaleretlige skridt. I den tredje afsluttede sag fandt enheden ikke kritisable forhold. De resterende 2 af de 5 sager er pr. 15. december 2024 fortsat under behandling af den relevante enhed.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025.
Næste afrapportering til forretningsudvalget sker i august 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Lone Bækgaard Jonesco
21048884
Bilag 1: Bilag 1 - Whistleblower_ordning_retningslinjer_17_november_2021 (D12981378)
Bilag 2: Bilag 2 - Statistik over WB-indberetninger til og med 15. december 2024
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Afrapportering og regnskab blev anbefalet.
Studieturen blev drøftet.
Regionsrådet godkendte den 24. november 2024 udkast til program og regnskab for forretningsudvalgets planlagte studietur til Berlin den 25.-27. november.
Med denne sag ønskes godkendt afrapportering fra studieturen samt det endelige regnskab.
Dertil ønskes det, at forretningsudvalget drøfter viden og erfaringer fra turen i forhold til det videre arbejde i Region Hovedstaden.
På mødet deltager chefkonsulent i Center for Politik og Kommunikation, Christian Holm.
Det overordnede formål med forretningsudvalgets studietur til Berlin var at tilegne sig ny viden og læring om hospitalsdrift og sundhedsvæsenet i Tyskland.
Besøget havde dog også et fokus på den grønne omstilling med både et besøg hos Siemens og præsentationen af den nye bydel Siemensstadt såvel som besøget hos Vanguard Remanufacturing, som har et cirkulært fokus med genanvendelse af engangsprodukter/instrumenter (såkaldte single use devices (SUD)).
Programmet og rejsebog til udvalgets medlemmer er vedhæftet som bilag 1 og 2.
Særlige nedslag fra studieturen
Dag 1: 25. november
Siemens:
Besøget hos Siemens havde fokus på arbejdet hos Siemens Healthineers - særligt den digitale transformation og brugen af AI. Der var dertil i oplægget et fokus på globale trends og udfordringer som kræver et paradigmeskift for at sikre en bæredygtig forsyningskæde indenfor sundhedssektoren. Fx er det i dag sådan, at over 50 % af verdens befolkning mangler adgang til tilstrækkelig sundhedsydelser samtidig med, at WHO estimerer, at der vil mangle 10 mio. ansatte inden for sundhedssektoren i 2030 på verdensplan.
Udvalget modtog derefter et oplæg om den nye bydel Siemensstadt, som skal kreere plads til industrihubs, universiteter, forskningsfaciliteter og andre industrifirmaer. Den nye bydel skal være CO2 neutral og får sin vedvarende energi fra lokal spildvarme, solenergi og geotermisk energi.
Udvalget blev også kort indviet i det arbejde, som Siemens laver i regi af deres Werner von Siemens Centre for Industry and Science e.V. - bl.a. hørte udvalget om projektet, MINTHeldInnen (MINT=STEM på tysk), som er et projekt, som handler om at få flest muligt unge, og særligt kvinder, interesseret i de såkaldte STEM-uddannelser (STEM står for Science, Technology, Engineering and Mathematics - altså naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).
Danmarks Ambassade:
På Danmarks Ambassade i Berlin fik udvalget først et oplæg om tilstanden i tysk politik, hvor FDP - Freie Demokratische Partei - netop havde forladt regeringen.Ved oplægget blev det tydeligt, at der stadig - 35 år efter murens fald - i 2024 var store forskelle i stemmemønstre i hhv. øst- og vesttyskland.
I forlængelse af oplægget om tysk politik modtog udvalget en indføring i det tyske sundhedssystem. Tyskland er udfordret af, at implementering af nye systemer går langsomt, hvorfor Tyskland på nogen fronter er sakket bagud. I Tyskland har man indført en større hospitalsreform. Hospitalsreformen skal være med til at lukke en masse små hospitaler - særligt i det gamle Vesttyskland - som ikke er i stand til at levere behandling på tilstrækkeligt højt niveau. De små hospitaler skal dog bevares som en form for sundhedshuse.
I Tyskland har de dertil siden 2016 nedsat en innovationsfond, som skal udvikle nye ideer og perspektiver - altså innovere - på tværs af sektorer i sundhedssektoren. Hovedkravene er, at projekterne bliver evalueret, at de har en varighed på 3-5 år, at der samarbejdes i projektkonsortier samt, at det integreres i standardbehandlingen. Der er €225 mio. (ca. 1,68 mia. kr.) sat af pr. år. Dertil er der afsat €75 mio. (567 mio. kr.) til forskning i sundhedsvæsenet.
Slutteligt hørte udvalget om psykiatrien i Tyskland, hvor den gennemsnitlige ventetid er mellem 2 og 6 måneder, og hvor de direkte udgifter relateret til psykisk sygdom beløber sig til €56 mia. (418 mia. kr.) om året. Udfordringer ift. behandling af fx psykisk sygdom kan bl.a. løses ved brugen af digitale behandlingsmetoder, og I Tyskland har de udviklet digitale sundhedsapps (DIGA), og det er et særligt fokusområde i Tyskland.
Dag 2: 26. november
Berlin Institute of Health - Charité
Dag 2 startede med et besøg hos Berlin Institute of Health, som er en del af det store universitetshospital, Charité. Berlin Institute of Health er et forskningsinstitut, som fokuserer på at bringe opdagelser og opfindelser til markedet og medicinske applikationer til glæde for patienter og samfundet. De identificerer ideer tidligt og følger dem med henblik på, at skabe yderligere udvikling, hvorefter man via licenser og start-ups kan udvikle de tidlige ideer til applikationer og standardiseret behandling. De forskellige start-ups kan være i mange forskellige økonomiske størrelser. Et eksempel på et lille projekt er fx Ruby Lines, som er undertøj til kvinder, som med lommer på en behagelig måde skjuler deres insulinpumper. Dette koster €50.000 (ca. 375.000 kr.). Herimod står projektet EpiBlock, som med genterapi kan forhindre fokale epilepsianfald (anfald der starter i et afgrænset lokaliseret område i hjernen). Dette projekt er der afsat €4 mio. (29,8 mio. kr.) til.
For at fordre udviklingen af nye ideer er der hver uge hos BIH Innovation åbent for et "idekontor" på 15 minutter, hvor ansatte hos Berlin Institute of Health eller Charité kan booke tid over Microsoft Teams, hvorved den spæde start kan tages, hvis de ansatte kommer med ideer, projekter eller opdagelser, som skal beskyttes eller støttes i implementering, og hvor ideen, projektet eller opdagelsen videre skal tages hen ift. rette kontaktperson mv.
Helt overordnet var der ved besøget mulighed for at høre om arbejdet med opfindelser, teknologisk transfer, "open access" og brug, åben innovation samt en drøftelse af patenter (immaterialret) og finansiering ift. forskellige projekter.
Uddybende hørte udvalget slutteligt om arbejdet med en national strategi for gen- og cellebaseret terapi.
Charité - møde med direktionen
Efter besøget hos Berlin Institute of Health fik udvalget en rundtur i Charités akutmodtagelse efterfulgt af et større møde med direktionen på Charité.
Her hørte udvalget bl.a. om udfordringerne ved en større fusion af forskellige enheder – i det her tilfælde fakulteter – som man havde måtte gøre efter murens fald, hvor 1 hospital i øst (Charité) var blevet samlet med 2 hospitaler i vest, så de nu var organiseret i 3 campusser/fakulteter (sket over tid med den sidste og endelige fusion i 2003). Det blev påpeget, at det først var med COVID-krisen, at der virkelig kom en fællesskabsfølelse på tværs. Udvalget hørte ligeledes om arbejdet med forebyggelse, som hospitalet ikke har et reelt økonomisk incitament til, da der ikke modtages betaling for de patienter, som hospitalet ikke behandler, da patienterne ved den rette forebyggelse ikke kommer ind på hospitalet, da de undgår at blive syge. Men forebyggelse er vigtigt. Dette er særligt vigtigt, da Tyskland - i lighed med Danmark - får en stadig større andel ældre ift. den samlede befolkning, hvilket naturligt giver større udgifter til en række sygdomme. Samtidig er Tyskland udfordret på deres arbejdsstyrke på sundhedsområdet, hvor der i 2035 forventes at være 1,8 mio. ledige stillinger på sundhedsområdet pga. mangel på kvalificeret arbejdskraft. Til sammenligning er der pt. ansat 6 mio. mennesker i sundhedssektoren i Tyskland.
Charité har en stor renoveringsplan - i lighed med Region Hovedstaden - men, hospitalet kan have problemer med at finde den tilstrækkelige finansiering ift. det reelle behov. Charité omfatter 500.000 m2, og det er kun 15 %, som er nybygget eller renoveret. Dertil er 45 % af bygningsmasses fredet, hvilket komplicerer en renoveringsproces. For nuværende står hospitalet med et stort udækket behov, og hospitalet vil skulle bruge cirka €12 milliarder (knap 90 mia. kr) for at fuldføre en fuld renoveringsplan. Grundet komplicerede og tekniske begrænsninger, så er såkaldte skal-opgaver dog skaleret ned til €3 mia. (godt 22 mia. kr.)
Dag 3: 27. november
Vanguard AG
Vanguard er en virksomhed, som i mere end 25 år har specialiseret sig i at genbehandle medicinsk engangsudstyr således, at udstyret kan bruges igen og igen (formentlig 3-6 gange). I Danmark er det pr. 1. januar 2025 blevet lovligt at sende medicinsk udstyr til genbehandling, da Danmark tilsluttede sig Artikel 17 Stk. 2 i EU's forordning om medicinsk udstyr (jf. BEK 1333 af 02/12/2024 om ændring af bekendtgørelse om medicinsk udstyr). Da udvalget besøgte Vanguard var beslutningen om lovliggørelse ikke truffet, men den forventede kommende beslutning gjorde besøget særligt interessant. Ved at genbehandle (remanufacturing) medicinsk udstyr spares der CO2 (cirka 50 %), økonomi (cirka 50 %) og forsyningssikkerheden sikres. Ved besøget fik udvalget udover et fagligt oplæg mulighed for at besøge og få præsenteret produktionsfaciliteterne hos Vanguard. Her så udvalget, hvordan Vanguard sikrer sig, at deres udstyr - i dette tilfælde diagnostiske kateter - er ordentligt rengjort, fungerer, steriliseres og mærkes sådan, at det fremover er et Vanguard produkt, hvorved at virksomheden står på mål for dets kvalitet. Produktet er efter Vanguards behandling CE-mærket, når det sælges som et Vanguard produkt efterfølgende.
I forlængelse af udvalgets besøg hos Vanguard er der planlagt et nyt besøg hos Vanguard med repræsentanter fra Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Danske Regioner den 17.-18. februar 2025.
Udvalgsmedlemmer:
Lars Gaardhøj (A) - formand
Christoffer Buster Reinhardt (C) - 1. næstformand
Thomas Rohden (B) - 2. næstformand
Sofie De Bretteville Olsen (A)
Karin Friis Bach (B)
Line Ervolder (C)
Jacob Rosenberg (C)
Randi Mondorf (V)
Tormod Olsen (Ø)
Marianne Frederik (Ø)
Jesper Hammer (ufp)
Afbud:
Leila Lindén (A)
Peter Westermann (F)
Finn Rudaizky (O)
Carsten Scheibye (V)
Administrative medarbejdere:
Anne Skriver, koncerndirektør
Erik Jylling, koncerndirektør
Christian Holm, chefkonsulent
Administrationen stod for planlægning, koordinering, eksekvering samt opfølgning i relation til studieturen.
Det samlede regnskab for studieturen beløber sig til 137.420 kr., hvilket er under det godkendte budget, som lå på 185.000 kr.
Der er i det faktiske forbrug medregnet intern klimakompensation, som er på 500 kr. pr. flyrejse, som bliver lagt i en pulje, som vil gå til grønne indkøb. Ordningen med intern klimakompensation er vedtaget i forbindelse med budgetaftalen for 2021.
| Udgiftsposter | Budget | Faktiske forbrug |
| Flybilletter | 13.300 | 33.374 |
| Klimakompensation | - | 15.500 |
| Hotel inkl. morgenmad | 96.121 | 35.694 |
| Øvrig transport | 10.000 | 12.001 |
| Forplejning | 38.000 | 9.915 |
| Aktiviteter | 15.000 | 19.124 |
| Værtsgaver | 3.000 | 4.165 |
| Fraværs- og godtgørelse til regionsrådsmedlemmer | - | 8.648 |
| I alt | 184.921 | 138.420 |
Ved tiltrædelse af den første indstilling er afrapporteringen og regnskabet for studieturen til Berlin godkendt.
Ved at drøfte erfaringer og viden fra studieturen tiltrædes den anden indstilling.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
Marie Kruse / Christian Holm
24037292
Bilag 1: Program studietur til Berlin_opdateret 23. november
Bilag 2: Rejsebog studietur til Berlin
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Godkendt.
Med denne sag forelægges forslag til den overordnede proces for budgetlægningen 2026-29. Formålet er bl.a. at beskrive det forberedende arbejde på de politiske og administrative niveauer frem til forelæggelsen af budgetforslaget i august 2025.
Budgetaftalen for 2026 er den sidste budgetaftale, som vil blive vedtaget gældende for Region Hovedstaden særskilt. Fra budget 2027 vil en ny organisering være gældende med den nye Region Østdanmark. De to regioner som udgør den kommende østdanske region er ikke begyndt at lave fælles budget endnu, men det vil ved budgetprocessen for budget 2026 være mulighed for at fremme initiativer, som er relevante i begge dele af den kommende region.
Den politiske proces for budgetlægningen
Der vil i lighed med tidligere år være et tæt samarbejde med det regionale MED-udvalg, RMU, igennem budgetprocessen – bl.a. ved RMU’s deltagelse på årets to budgetseminarer.
Forretningsudvalget
På mødet d. 28. januar 2025 drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.
På mødet 4. marts 2025 vil der blive forelagt en sag angående de stående udvalgs bidrag til budgetprocessen 2026-2029.
På mødet 1. april 2025 forelægges vurderingen af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2026). Vurderingen baseres på regnskabet for 2024 samt den første økonomirapport for 2025. På den baggrund afholdes også regionsrådets budgetseminar. På budgetseminaret vil der være mulighed for at drøfte en række politiske temaer i relation til budgetlægningen.
I juni, når økonomiaftalen foreligger, bliver de økonomiske udfordringer for regionen fastlagt. I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvordan der kan opnås balance i den regionale økonomi i 2026.
De stående udvalg
De stående udvalg har til opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Hensigten er at sikre, at udvalgene bliver inddraget i prioriteringen af forslag til budgetinitiativer samt at sikre, at de nye forslag er forankrede i udvalgene.
Der blev den 10. december 2024 afholdt et evalueringsmøde mellem udvalgenes formandskaber samt gruppeformænd på baggrund af erfaringer fra budgetprocessen for budget 2025. Formålet var at tilrettelægge budgetprocessen både i de stående udvalg samt for budgetforhandlingerne.
På baggrund af evalueringsmødet er det besluttet at fastholde en proces, hvor de stående udvalg drøfter forslag til nye budgetinitiativer hen over to møder i maj og juni med henblik på at prioritere maksimalt fem forslag hver, som vil indgå i de politiske forhandlinger i september. Fristen for at aflevere forslag til budgetinitiativer er 26. juni 2025. Der vil blive forelagt yderligere introduktion for forretningsudvalget og de stående udvalg inden drøftelserne.
Forretningsudvalget kan påtage sig at udarbejde forslag på udvalgenes ressortområder, fx hvis der er tale om særligt væsentlige eller strategiske områder.
Udarbejdelse af budgetforslag
Der indgås forventeligt aftale om regionernes økonomi mellem regeringen og Danske Regioner i juni 2025. Regionsrådet bliver herefter orienteret om resultatet. Budgetprocessen kan evt. justeres på den baggrund. Budgetforslaget fremlægges til førstebehandling i august. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar, hvor der også vil være mulighed for at drøfte de stående udvalgs forslag nærmere. RMU deltager også på dette seminar.
Budgetforslaget fremsendes herefter til hospitals- og virksomhedsdirektionerne og det regionale MED-udvalg, RMU. Regionsrådet har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. Spørgsmål og administrationens svar udsendes til alle regionsrådets medlemmer og offentliggøres.
Budgetforhandlinger
Efter førstebehandlingen indkalder regionsrådsformanden til forhandlinger. Forhandlingerne forventes afsluttet senest ved tredje forhandlingsmøde den 11. september 2025, så budgettet kan andenbehandles i forretningsudvalget 23. september 2025.
Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.
Regionsrådet andenbehandler budgettet på mødet d. 30. september 2025.
Overordnet tidsplan for behandling af budgettet
På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås følgende overordnede tidsplan for behandling af budgettet:
Administrationen vil fortsætte forberedelserne af budget 2026-29, jf. den præsenterede overordnede tidsplan.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025.
Marie Kruse / Christian Holm
24082221
Bilag 1: Overordnet tidsplan for budgetlægningen for budget 2026
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Bekendtgørelse nr. 1434 af 6. december 2024 om indstilling af forskningsaktive medlemmer til de regionale videnskabsetiske komitéer og vederlag til medlemmer af de regionale videnskabsetiske komitéer er trådt i kraft med virkning fra 1. januar 2025. Den nye bekendtgørelse indeholder nye satser for vederlag til medlemmer, formænd og næstformænd af de regionale videnskabsetiske komitéer, som i højere grad afspejler arbejdet hermed, ligesom vederlagene nu reguleres årligt.
Bekendtgørelsen ophæver en tidligere bekendtgørelse indeholdende satserne for vederlag til medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komitéer, der ikke gav mulighed for årlig regulering.
Regionsrådet skal på den baggrund tage beslutning om vederlag til medlemmer af de regionale videnskabsetiske komitéer.
Regionsrådet kan på baggrund af den nye bekendtgørelse beslutte at hæve vederlaget til medlemmer, formænd og næstformænd i de regionale videnskabsetiske komitéer til de i bekendtgørelsen fastsatte satser:
- For medlemmer: indtil kr. 16.000 (2024 niveau) årligt
- For formænd: indtil kr. 100.000 (2024 niveau) årligt
- For næstformænd: indtil kr. 43.000 (2024 niveau) årligt
Vederlaget PL-reguleres én gang årligt den 1. januar med den generelle pris- og lønstigning, jf. Økonomistyrelsens pris- og lønforudsætninger, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.
Regionsrådet kan som hidtil ligeledes beslutte at medlemmerne og deres eventuelle suppleanter herudover ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 16 a, stk. 1-4 og 6-10. En formand eller næstformand, der modtager vederlag, kan ikke samtidig modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, 2. pkt.
Medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komiteer og deres eventuelle suppleanter modtager herudover udgiftsgodtgørelse efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11, jf. regionslovens § 11.
Tabel over hidtidige og nye satser for vederlag til medlemmer af de regionale videnskabsetiske komiteer:
Funktion | Menigt medlem | Næstformand | Formand |
Hidtil gældende satser | indtil kr. 12.130 årligt | indtil kr. 36.390 årligt | indtil kr. 42.455 årligt |
Nye satser gældende | indtil kr. 16.000 (2024 niveau) årligt | indtil kr. 43.000 (2024 niveau) årligt | indtil kr. 100.000 (2024 niveau) årligt |
Ved tiltrædelse af indstillingen forhøjes vederlaget til medlemmer, formænd og næstformand af de regionale videnskabsetiske komitéer som beskrevet i sagsfremstillingen.
Udgifterne til de nye vederlag til medlemmer, formænd og næstformand af de regionale videnskabsetiske komitéer som beskrevet i sagsfremstillingen afholdes inden for eksisterende bevilling.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
Marie Kruse / Lilja Løvholm
21038068
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (3), C (3), O (1), V (2) og Jesper Hammer (ufp), i alt 10.
Imod stemte: B (2), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi ønsker at arbejde videre med en CO2-afgift for herigennem at kunne synliggøre gevinster og gøre yderligere grøn udvikling mulig. Vi ønsker, at provenuet skal blive i køkkenerne. Vi vil gerne anerkende det store arbejde, som allerede gøres, og ser afgiften som en mulighed for yderligere initiativer.”
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 15. januar 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
”Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Radikale Venstre stillede følgende forslag til et supplerende indstillingspunkt (bilag 4):
”2. at administrationen arbejder videre med muligheden for, at Region Hovedstaden kan tiltræde programmet for Grønne Hospitalskøkkener, der hører til i regi af Økologisk Landsforening med henblik på at reducere CO2-udledningen fra regionens køkkener og sikre opkvalificering af køkkenpersonalets grønne kompetencer.”
Formanden satte administrationens indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (2), C (3) og V (1), i alt 6.
Imod stemte: B (2), F (1) og Ø (1), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 10.
Administrationens indstillingspunkt var hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi ønsker at arbejde videre med en CO2-afgift for herigennem at kunne synliggøre gevinster og gøre yderligere grøn udvikling mulig. Vi ønsker, at provenuet skal blive i de enkelte køkkener. Vi vil gerne anerkende det store arbejde, som allerede gøres, og ser afgiften som en mulighed for yderligere initiativer.”
Et enig udvalg anbefalede Radikale Venstres forslag til et supplerende indstillingspunkt 2 uden afstemning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har den 16. maj 2023 fremmet et medlemsforslag, hvor miljø- og klimaudvalget har drøftet muligheder og risici ved at anvende interne CO2-afgifter på specifikke områder på sine møder henholdsvis den 4. oktober 2023 og den 21. august 2024. Udvalget efterspurgte på mødet den 21. august 2024 en yderligere uddybning af mulighederne for at indføre CO2-afgifter på oksekød. Med denne sag skal udvalget beslutte, om det ønsker at indføre en CO2-afgift på oksekød.
Indkøbschef Jens Brøndberg holder et oplæg om interne CO2-afgifter på miljø- og klimaudvalgets møde.
Ved udvalgets seneste drøftelse om en intern CO2-afgift var det administrationens anbefaling at afvente resultaterne og effekten af arbejdet med klimavenlig kost i regi af regionens Grøn2030-program, jf. klimaindsats #10 Klimavenlig kost i køkkener og kantiner, som blev præsenteret og givet en status for på udvalgets møde den 20. november 2024. Dette gælder også en afgift på oksekød, hvor der allerede er opnået store reduktioner via andre veje, hvilket beskrives nærmere nedenfor.
Såfremt udvalget ønsker at afprøve CO2-afgiften på oksekød, vurderes det muligt at indføre for så vidt angår centralkøkkener samt kantiner og cafeer, der ikke drives af eksterne parter. Kantinerne på Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og på Amager Hospital drives af eksterne parter.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at afgiften pålægges indkøbsøjeblikket via leverandørernes webkataloger for at påvirke forbrugsadfærden.
Ønsker udvalget at indføre CO2-afgift på fødevarer, foreslår administration følgende
Reduktion i kødforbruget og vurderinger fra centrale aktører
Hospitalskøkkenerne samt de kantiner og cafeer, som regionen selv driver på hospitalerne, har siden 2020 arbejdet målrettet med at reducere CO2-udledningen fra fødevareindkøb. Med udgangspunkt i baseline fra 2019 har køkkenerne samlet reduceret CO2-udledningen med 25 procent pr. indkøbt kg fødevare fra 2019 til i dag. CO2-udledningen fra oksekød er i samme periode reduceret med 53,5 procent, hvilket sandsynligvis gør Region Hovedstaden til en af de førende regioner i forhold til at reducere forbruget af oksekød. Til sammenligning har Region Midt reduceret forbruget af oksekød med 21 procent og Region Syd med 39 procent i samme periode.
Derudover er det besluttet, at naturgris og naturkvæg erstatter konventionelt kød i det kommende kødudbud grundet et ønske om at købe mindre men bedre kød både ift. kvalitet, dyrevelfærd og miljøparametre såsom biodiversitet.
Administrationen har forespurgt både køkkencheferne og Ernæringskomiteen om en vurdering af muligheder og konsekvenser ved en eventuel CO2-afgift på oksekød (se de fulde tilbagemeldinger fra aktørerne i bilag 1 og 2). Hverken køkkencheferne eller Ernæringskomiteen kan bakke op om at indføre en CO2-afgift på oksekød, og peger bl.a. i deres tilbagemeldinger på, at kød er en uundværlig del af den næringstætte kost til patienterne. En CO2-afgift på kød vil derfor ikke virke som et adfærdsændrende inciment, men i stedet som en yderligere omkostning for køkkenerne. Kødandelen i både centralkøkkener, kantiner og cafeer, som drives internt er allerede reduceret betragteligt uden en CO2-afgift som incitament, og med klimaindsats #10H om klimavenlig kost i køkkener og kantiner er der mål og indsatser til at nedbringe CO2-udledningen yderligere. Endvidere er det køkkenchefernes vurdering, at de har påtaget sig en økonomisk merudgift for at fremme miljø- og dyrevelfærdsmæssig omstilling. En CO2-afgift kan være en dobbelt udgift, hvor konsekvens kan være, at køkkenerne ikke får råd til at overgå fra konventionelt kød til naturkød.
Opsamling på erfaringer fra kommuner
Som det fremgår af tidligere sager, har administrationen løbende haft dialog med Aarhus og nu også Københavns og Rudersdal kommuner. Det er kun Aarhus Kommune, som har indført en egentlig CO2-afgift på kød. Rudersdal Kommune er i gang med at implementere en synliggørelse af CO2-belastningen ved køb af bl.a. kød i håb om at skabe en adfærdsændring ad den vej, men uden en økonomisk konsekvens. Københavns Kommune har ikke indført en CO2-afgift på kød.
Klimarådet anbefaler et afgiftsniveau på 850 kr. pr. ton CO2e stigende til 1.500 kr. i 2030. Aarhus Kommune følger klimarådets anbefaling, men har valgt at fastfryse afgiften på 1.000 kr. Det betyder, at prisen på 1 kilo hakket oksekød er steget med ca. 33 kr. ved et afgiftsniveau på 850 kr. pr. ton CO2e. Rudersdal Kommune følger ligeledes anbefalingerne i arbejdet med indførelse af en intern CO2-skyggepris på udvalgte varer i kommunens indkøbssystem. Det er fx enkelte fødevarer, kontormøbler og it-udstyr.
Erfaringerne fra de tre kommuner viser, at der fortsat er begrænsede erfaringer med anvendelsen af CO2-afgifter (se en opsamling af erfaringer i bilag 3). Afgifter vil primært give effekt på forbruget, der hvor de implementeres i købsøjeblikket, og hvor der er alternative substituerende varer som fx oksekød, hvor andet kød eller plantebaseret kost kan erstatte forbruget.
Systemunderstøttelse og juridiske opmærksomheder
Hospitalskøkkenernes køb af kød foretages ikke gennem regionens indkøbssystem SAP men direkte via leverandørens hjemmeside. Såfremt der skal pålægges CO2-afgifter på oksekød, og afgiften skal fremgå i indkøbsøjeblikket, vil det således involvere leverandørerne ift. synliggørelse og opkrævning af CO2-afgift og efterfølgende sikring af provenu. Det betyder, at indkøb af oksekød uden for aftalerne ikke vil blive pålagt en afgift. Indførelse af en CO2-afgift på oksekød betyder samtidig, at der skal anvendes administrative ressourcer for at sikre kontrol af leverandørens fakturering af CO2-afgift samt håndtering af CO2-provenu til Region Hovedstaden. Hvordan det systemteknisk håndteres mellem leverandøren og Region Hovedstaden aftales, når relevante kontrakter er tildelt. Det er dog vigtigt, at CO2-afgifter kan administreres hensigtsmæssigt ift. brug af administrative ressourcer.
Det vurderes nødvendigt, at muligheden for CO2-afgift indgår i regionens relevante udbud for at kunne anvende CO2-afgift på kød. Udbuddene omhandlende køb af kød, på nær kyllingekød, blev offentliggjort ultimo 2024 med en passus i udbuddet om, at leverandørerne skal kunne håndtere en eventuel CO2-afgift. Dermed vil leverandørerne kunne indregne eventuelle administrative omkostninger i deres tilbud. Det kan ikke afvises, at det vil påvirke priserne på kødet, dels grundet de administrative opgaver og dels fordi leverandørerne kan tillægge en risiko ved evt. faldende indkøb af kød.
En løsning som i Rudersdal Kommune, hvor der udvikles en skyggepris i indkøbssystemet, vurderes ikke muligt for kød i Region Hovedstaden, da det foregår via leverandørens indkøbs-setup. Der vil også være omkostninger ift. indgåelse af kontrakterne.
Ved en eventuel indførelse af CO2-afgifter vil der være begrænsninger og dermed områder, der skal undtages. Det gælder forskning for eksterne midler, da Region Hovedstaden fx har et ansvar for, at midlerne udelukkende anvendes til det formål, de er bevilget til. Tilsvarende er det vurderingen, at den Sociale Virksomhed ikke kan omfattes, da deres økonomi skal hvile i sig selv. I de tilfælde hvor kantinedriften er udliciteret til en ekstern leverandør, vil det heller ikke være muligt at pålægge CO2-afgift.
Ved nye CO2-afgifter skal der også tages stilling til modellen for anvendelsen af provenuet. For eksempel kan provenuet helt eller delvist tilbageføres til de betalende afdelinger eller eksempelvis anvendes til en fælles klimapulje. Uagtet anvendelsen skal det samlet set overvejes, i hvilket omfang provenuet flytter midler fra fx sundhedsområdet til andre områder i regionen.
Ved tiltrædelse af indstillingen vedtages der ikke en CO2-afgift på oksekød.
Ved indførelsen af en CO2-afgift på oksekød må det forventes, at leverandørerne indregner administrationsomkostningerne hertil i deres tilbud, hvilket vil betyde, at indkøbsprisen på kød stiger. En CO2-afgift vil påvirke køkkenernes budgetter og kan påvirke andre bæredygtige handlemuligheder negativt. Køkkencheferne vurderer ikke, at det har en adfærdsmæssig effekt jf. bilag 1.
Desuden er der risiko for, at afgiften kan give incitament til at købe kød uden for regionens indkøbsaftaler for at omgå afgiften. Endvidere kræver det administrative ressourcer at kontrollere, opkræve og håndtere CO2-provenuet.
Hvis landbruget påføres en national CO2-afgift, som vedtaget/foreslået i forbindelse med den grønne trepart, risikerer oksekød at blive påført en dobbeltafgift, hvis der indføres en intern CO2-afgift.
Det forventes, at afgiften vil generere et provenu på mellem 2,5-4,4 mio. kr. årligt under forudsætning af et uændret forbrug af oksekød. Det skal tages med forbehold, da der ikke er foretaget detaljerede beregninger.
Afgiftsniveau (trappe anbefalet af klimarådet) | Estimeret årligt provenu ved uændret forbrug af oksekød |
850 kr. pr. ton CO2e | 2,5 mio. kr. |
1000 kr. pr. ton CO2e | 2,9 mio. kr. |
1500 kr. pr. ton CO2e | 4,4 mio. kr. |
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 15. januar, forretningsudvalget den 4. marts og regionsrådet den 11. marts 2025.
Jens Buch Nielsen / Jens Brøndberg
24064281
Bilag 1: Baggrundsnotat til beslutning om CO2-afgift
Bilag 2: Ernærings-komites vurdering af CO2-afgifter på kød
Bilag 3: Erfaringer fra kommuner
Bilag 4: Tilføjelsesforslag til sagen om CO2-afgift
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), F (1), O (1), V (2) og Jesper Hammer (ufp), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 15. januar 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
På baggrund af udvalgets drøftelse blev der stillede følgende ændringsforslag:
Forpersonen satte ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1), i alt 8
Imod stemte: 0
Undlod stemte: Ø (2), i alt 2
I alt: 10.
Ændringsforslaget blev hermed anbefalet, og indstillingen bortfaldt.
Christina Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. november 2024:
Udvalget besluttede at udsætte sagen til det kommende udvalgsmøde, idet udvalget ønsker sagen belyst på baggrund af de bemærkninger, som kom frem under sagens drøftelsen.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmødet den 21. september 2021, afsatte forligspartierne 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, “Visioner for Lokalbanen 2012-2025". I budgetaftalen for 2022 blev der lagt vægt på, at opdateringen af visionsplanen skulle sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag frem mod 2035.
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. juni 2024, at sende et udkast til “Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035" (bilag 1 og 2) i offentlig høring frem til den 1. oktober 2024.
Regionen har modtaget 236 høringssvar, som er vedlagt sagen (bilag 3). Administrationen har på baggrund af høringssvarene udarbejdet et høringsnotat (bilag 4) og et overblik over passagertal for stationerne (bilag 5).
Den 20. november 2024 blev udvalget for trafik og regional udvikling forelagt en sag om udviklingsplanen med henblik på en drøftelse af de indkomne høringssvar og en beslutning om en eventuel ændring af det nuværende udkast til udviklingsplanen. Udvalget besluttede at udskyde beslutningen, og bad administrationen om at oplyse sagen på baggrund af drøftelsen på mødet.
Denne sag er en ændret version af sagen, som blev forelagt udvalget den 20. november 2024. Ændringerne i sagen er sket på baggrund af udvalgets drøftelse på mødet. Enkelte formuleringer i sagen skærpet, så det fremgår tydeligere, at planen vil være retningssættende, men ikke i sig selv bindende. Beskrivelsen af scenarierne i sagsfremstillingen er tydeliggjort og indstillingen er ændret, så administrationens anbefaling indgår. Administrationen har dertil udarbejdet et notat med besvarelse af spørgsmål (bilag 7), som oplyser sagen yderligere.
Udviklingsplanens formål er at sætte en retning for lokalbanernes udvikling samt forbedre lokalbanernes passagergrundlag. De enkelte tiltag i udviklingsplanen er ikke finansieret. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene besluttes i budgetprocessen.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog. Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland, der sikrer, at man kan komme hjem fra arbejde og fritidsaktiviteter. Hvert år er der ca. 5,8 mio. rejser med lokalbanerne i Region Hovedstaden. Regionen finansierer den igangværende fornyelse af skinnerne for samlet over 1 mia. kr. For at holde lokalbanerne attraktive er det afgørende, at de løbende følger med udviklingen og udnytter deres fulde potentiale. På den måde sikres det bedste servicetilbud til borgerne og dermed det bedst mulige passagergrundlag.
Region Hovedstaden er i kraft af Lov om trafikselskaber forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.
Udviklingsplan
Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 har til formål at sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag og sætte en retning for lokalbanernes udvikling. Derfor er der i planen fokus investeringer i infrastrukturen, knudepunkter og de sidste kilometer mellem hjem og station. Det er elementer, som kan gøre lokalbanerne mere attraktive for flere. Yderligere er den grønne omstilling af de nuværende dieseltog præsenteret i planen.
Forud for høringen har udvalget for trafik og regional udvikling drøftet planens indhold. Udviklingsplanen er opbygget med fire temapakker, der skal sikre, at retningen for lokalbanernes udvikling ses i et bredt perspektiv både omkring den grønne omstilling og attraktivitet.
Temapakke A. Nye grønne tog: Her opstilles overvejelser og muligheder vedrørende udskiftning af eksisterende dieseltog til batteritog. De nordsjællandske lokalbaner er en lille aktør på det europæiske marked for batteritog, derfor er det nødvendigt at følge markedsudviklingen de kommende år, så udskiftningen sker på et godt økonomisk tidspunkt.
Temapakke B. Kortere rejsetid: Investeringer og tilpasninger af infrastrukturen, som muliggør, at togene kan komme hurtigere frem. Det kan fx være hastighedsopgradering af banerne og nedlæggelse af mindre stationer, som gør, at togene kan komme hurtigere frem.
Temapakke C. Banen i byen: Bedre kobling mellem byen og stationen med fokus på byudvikling og liv i stationsbygningerne.
Temapakke D. Stationerne: God indretning, trafikinformation, let adgang til perronen og god belysning på stationerne skaber tryghed og gør det nemt og trygt for passagererne at finde rundt på rejsen.
Høring
Regionsrådet sendte på mødet den 18. juni 2024 et udkast til udviklingsplanen i høring frem til den 1. oktober 2024. Der er indkommet 236 høringssvar, heraf 225 afgivet på regionh.dk og 11 afgivet per mail. Alle høringssvarene er vedlagt sagen (bilag 2). Godt 80% af høringssvarene er afgivet af privatpersoner, mens de sidste knap 20% er afgivet af organisationer, kommuner, erhverv, lokalforeninger m.v. Hovedparten af høringssvarene vedrører udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid” og særligt planens forslag til nedlæggelse af de mindste stationer. De øvrige temapakker bliver også kommenteret i en del af høringssvarene. Generelt er tilbagemeldingerne på temapakke A ”Nye grønne tog” positive med ønske om hurtigere omstilling til batteritog. Der udtrykkes generelt støtte til temapakke C og D, hvor flere af høringssvarene har konkrete forslag til forbedringer, som går i tråd med udviklingsplanen. Disse forslag vil blive nærmere beskrevet, når udvalget for trafik og regional udvikling skal udmønte de 3 mio. kr., der er afsat i budgettet for 2025 til forbedringer af lokalbanerne.
Med udgangspunkt i høringssvarene har administrationen sammen med Movia vurderet de væsentligste kritikpunkter ud fra en trafikfaglig betragtning og udarbejdet et høringsnotat (bilag 3). I høringsnotatet er de alternative transportmuligheder, såsom nærbus og plustur ved stationslukninger, bl.a. beskrevet.
Eventuelle beslutninger om stationslukninger sker ved særskilte politiske beslutninger, der træffes altså ikke endelig beslutning om stationslukning i forbindelse med udviklingsplanen. Formålet med planen er at sætte retningen for lokalbanerne de kommende 10 år.
Scenarier for revidering af Udviklingsplanen for lokalbanerne 2026-2035 i Region Hovedstaden
På baggrund af høringssvarene forelægger administrationen to scenarier for en ændret udviklingsplan. Begge scenarier forsøger at imødekomme en del af høringssvarene og den kritik, der er givet vedrørende planens temapakke B “Kortere rejsetid”.
De lokalbaner, der har størst passagertilslutning og den bedste økonomi, er også de baner, hvor rejsehastigheden er højest, og afstanden mellem stationerne er længst. Administrationen vurderer, at der er potentiale for flere passagerer på Gribskovbanen og Hornbækbanen, hvis banerne hastighedsopgraderes samtidig med, at de skal fornyes (have nye spor, sveller m.v.), samt at dette kombineres med nedlæggelse af de mindst benyttede stationer på banerne.
I høringsudgaven af udviklingsplanen er der under temapakke B “Kortere rejsetid” angivet en række forslag til anlægsinvesteringer i banerne, som tilsammen vurderes at tiltrække 225.000 flere passagerer årligt end i dag. Det vil give 4,8 mio. kr. mere i billetindtægter årligt samtidig med, at driftsudgifterne falder.
Scenarie 1 ”Hastighedsopgradering”
Med dette scenarie vil udviklingsplanen fortsat indeholde forslag til hastighedsopgraderinger af lokalbanerne og dermed kortere rejsetid sammenlignet med i dag. I dette scenarie revideres udviklingsplanen, så temapakke B “Kortere rejsetid” indeholder ændringer med hensyn til Dyssekilde St. på Frederiksværkbanen og Ørby St. på Gribskovbanen.
Dyssekilde St. er den station med flest daglige passagerer blandt de stationer, som hurtigtoget på Frederiksværkbanen (920E) i dag springer over. Sammen med Torups relativt høje andel af kollektive trafikbrugere sammenholdt med indbyggertallet, foreslår administrationen derfor, at Dyssekilde St. fortsat har halvtimesdrift i det køreplankoncept, som foreslås i udviklingsplanen. På Gribskovbanen vil Ørby St. ikke foreslås nedlagt, som det ellers fremgår af høringsmaterialet. Med bevarelsen af Ørby St. vil en samtidig hastighedsopgraderingen af banestrækningen Helsinge-Tisvildeleje ikke længere giver mening, da den højere hastighed ikke kan udnyttes i tilstrækkelig grad til at gøre investeringen attraktiv. Derfor udgår hastighedsopgraderingen af denne del af Gribskovbanen, mens den øvrige del fortsat foreslås hastighedsopgraderet.
Det er administrationens vurdering, at udviklingsplanen fortsat vil understøtte en betydelig positiv passagerudvikling, selvom den revideres, som foreslået i dette anbefalede scenarie. Samtidig imødekommes en del af de indkomne høringssvar, de trafikfaglige vurderinger og nogle af de politiske tilkendegivelser.
Scenarie 2 ”Alle stationer bevares”
Med dette scenarie ændres udviklingsplanen så ingen stationer foreslås nedlagt og køreplankonceptet for Frederiksværkbanen revurderes, så Dyssekilde St. fortsat har halvtimesdrift. Det betyder samtidig at temapakke B’s forslag om hastighedsopgraderinger af banerne stort set udgå af planen, da den højere hastighed ikke kan udnyttes i tilstrækkelig grad med den relativt korte afstand, der i dag er mellem stationerne på Hornbækbanen og Gribskovbanen. På Lille Nord bevares forslaget om hastighedsopgradering, da denne kan udnyttes uden nedlæggelse af stationer på strækningen.
Gennemføres der ikke hastighedsopgraderinger, vil en fremtidig passagervækst primært skulle opnås gennem udviklingstiltagene i de øvrige temapakker, som relativt set har en noget mindre effekt.
Med de færre hastighedsopgraderinger vil der ikke kunne spares togsæt i den daglige drift, og driftsøkonomien vil derfor ikke blive forbedret nævneværdigt i forhold til i dag. Det vil have betydning når der skal indkøbes nye batteritog. Samlet set vil tilskudsbehovet til driften dermed ikke kunne reduceres uden at forringe driftsomfanget.
Ønskes det på et senere tidspunkt alligevel at hastighedsopgradere banerne, vil det være dyrere, end hvis opgraderingerne gennemføres samtidig med fornyelsesarbejderne, og det vil også kræve sporspærringer og indsættelses af togbusser i en længere periode.
Dette scenarie imødekommer i højere grad høringssvarene vedrørende stationslukninger, men vanskeliggør samtidig det videre arbejde med at opgradere og effektivisere banerne. Rejsetid på Gribskovbanen og Hornbækbanen vil ikke mindskes, hvorfor der ikke opnås forbedret konkurrence på rejsetid i forhold til rejse med bil og cykel.
Videre proces
Godkendes planen vil den sætte retningen for lokalbanerne i de kommende år. Med godkendelsen afsættes der ikke midler til at implementere de enkelte tiltag i udviklingsplanen. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene sker i budgetprocessen.
Ved tiltrædelse af indstillingen reviderer administrationen "Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035".
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025, forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22031714
Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden
Bilag 2: Baggrundsrapport - Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035
Bilag 3: Høringssvar til udviklingsplan for lokalbanerne
Bilag 6: Præsentation af udviklingsplan for lokalbanerne 2026-2035 - TRU den 20. nov. 2024
Bilag 7: Supplerende notat til udviklingsplan 2026-2035 lokalbanerne Region Hovedstaden
Bilag 8: Oversigt over oplande for lokaltog stationerne
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Trafik og regionaludvalgets beslutning ved skriftlig votering i perioden den 23.-27. januar 2025:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at skærpe enkelte formuleringer i udkastet til høringssvar (revideret bilag 2).
Transportministeriet sendte den 20. december 2024 et nyt lovforslag til ændring af færdselsloven, vejloven og privatvejsloven i høring med frist den 27. januar 2025. Link til høringsportalen, hvor det er muligt at læse det fulde lovforslag hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69548.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til et høringssvar, som vil blive sendt til transportministeriet den 27. januar 2025, hvis det anbefales videre af udvalget for trafik og regional udvikling, med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 4. februar 2025.
Region Hovedstaden arbejder for grøn transport og god mobilitet i hele regionen, herunder en god trafikbetjening med regionale busser, at styrke rejser med cykler og skabe attraktive alternativer til bilen, bl.a. ved at lave direkte forbindelser og gode skift mellem busser, tog og andre transportmidler, som fx den kommende letbane, cykel og andre transportformer, såsom BRT (bus rapid transit). Transportministeriets nye lovforslag om ændring af færdselsloven, vejloven og privatvejslove vil have betydning for regionens eventuelle kommende infrastrukturprojekter i forbindelse med større anlægsarbejder og ny indretning af infrastruktur.
Det nye lovforslag giver kommunerne enekompetence til at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for bl.a. hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Det fremgår, at reglerne har til formål at sikre en balance mellem færdselssikkerhed, mobilitet og fremkommelighed. I praksis vil det dog betyde, at denne enekompetence hos kommunerne kun gælder for veje og gader, som ikke har betydning for det overordnede vejnet, hvor det regionale busnet typisk er placeret på.
Lovforslaget vil derfor indskrænke kommunernes mulighed for at sænke hastigheden lokalt, ensrette gader, og etablere indkørselsforbud, busgader, gågader og vejspærringer. Dette har betydning for kommunernes mulighed for at forbedre forholdene for aktiv transport og offentlig busdrift, herunder de regionale busser. Det kan også have betydning for kommunernes arbejde med andre vigtige områder i byerne, såsom støj, folkesundhed, trængsel og attraktive byrum med bedre stoppesteder og busperroner.
Lovforslaget giver kommunen mulighed for at fastsætte en lokal hastighedsgrænse på 40 km i timen, ved:
1. vejstrækninger som har en årsdøgnstrafik på højst 4.000 motorkøretøjer
2. hastighedszoner hvis alle vejstrækninger inden for zonen, hver især har en årsdøgnstrafik på højst 4.000 motorkøretøjer
3. vejstrækninger, som ligger ved ældreinstitutioner, småbørnsinstitutioner eller institutioner for børn i den undervisningspligtige alder.
Kommunen får mulighed for at fastsætte en hastighedsgrænse på 30 km i timen ved:
1. opholds- og legeområder
2. veje med ganske særlige vejforløb og særligt dårligt oversigtsforhold
3. beboelsesområder uden mulighed for gennemkørende trafik med motorkøretøjer
Administrationens vurdering af konsekvenser ved det nye lovforslag
Lovændringen vil altså få konsekvenser for kommunernes anlægsprojekter herunder vejprojekter, hvor Transportministeriet skønner, at der kører mere end 4000 motorkøretøjer i døgnet og Transportministeriet forholder sig ikke til antallet af cyklister, fodgængere eller buspassagerer på en strækning. Der er rigtig mange veje i hovedstadsområdet og i det regionale busnet, som overstiger 4000 motorkøretøjer i døgnet. Derfor vil det blive vanskeligt, hvis en kommunen ønsker at prioriterer bus- og cykelnettet på disse veje, da lovændringen vil betyde, at flere større vejprojekter, hvor kommunen ønsker at prioritere aktiv transport eller kollektiv trafik med hastighedsnedsættelser til under 50 km i timen, trafikøer/trafikal fredeliggørelse, busgader, cykelgader og ensretninger ikke kan gennemføres.
I praksis betyder lovforslaget, at Transportministeriet udpeger et overordnede vejnet, hvor det ikke er muligt at sænke hastigheden til under 50 km i timen og lave trafiksaneringer. Et eksempel på et projekt, som ikke ville kunne gennemføres med ændringerne i lovforslaget, er Nørrebrogade i København, som blev omlagt i 2011 med sænket hastighed til 40 km i timen, bredere fortove og cykelstier samt busgader, der forhindrer andre motorkøretøjer at have gennemkørsel på Nørrebrogade. Evalueringen efter første år viste bl.a., at der kom mere en 10 pct. flere buspassagere på strækningen, hvor også den regionale buslinje 350s kører.
Administrationen har derfor udarbejdet et udkast til høringssvar, som gør ministeriet opmærksom på de udfordringer både kommunerne og regionerne vil stå over for i forbindelse med anlæg og omlægning af trafikken, som skal imødekomme udfordringer med trængsel og skabe attraktive, alternative løsninger til bilen, i det tilfælde, at lovgivning bliver vedtaget (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen sender administrationen det endelige godkendte høringssvar til transportministeriet.
Sagen forelægges til skriftlig votering for udvalget for trafik og regional udvikling den 23.-27. januar 2025, forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25009125
Bilag 1: Høringsbrev til nyt lovforslag til ændring af færdselsloven, vejloven og privatvejsloven
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 15. januar 2025:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet nedsatte primo 2024 udvalget for erhvervsuddannelser, som har udarbejdet fem anbefalinger, der skal sætte retning for rådets arbejde med at sikre flere faglærte, herunder i særdeleshed i relation til regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelser og oprettelse af en ny ungdomsuddannelse. Anbefalingerne kan bruges til at skabe debat om rammerne for en ny uddannelsen med et særligt regionalt perspektiv, og til at give forslag til, hvordan regionen kan understøtte placering og etablering af uddannelsen.
Denne sag skitserer kort hovedelementerne i de seneste reformudspil samt præsenterer udvalget for erhvervsuddannelsers anbefalinger.
Region Hovedstaden vil allerede i 2027 mangle op mod 38.000 faglærte. For at sætte skub i regionens strategiske mål om at sikre flere faglærte, nedsatte regionsrådet i 2024 det midlertidige opgaveudvalg Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne. Af kommissoriet (bilag 2) for udvalget fremgår det, at udvalget skal skal have fokus på udviklingen af, hvordan erhvervsskolerne kan bæres ind i fremtiden, og hvordan opmærksomheden på, at en erhvervsuddannelse er et attraktivt uddannelsesvalg, kan øges. Det kræver, at kvaliteten på uddannelserne sikres og udvikles; at skolerne har de bedste faciliteter til at uddanne kompetente faglærte, som bl.a. kan understøtte den grønne udvikling i Danmark, og at undervisningen følger ønsker og behov fra erhvervslivet og arbejdsmarkedet.
Udspil til reform af uddannelser
Samtidigt er regeringen kommet med et udspil til en reform af ungdomsuddannelserne, som fra 2030 vil ændre ungdomsuddannelserne, som vi kender dem i dag, bl.a. ved at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse, epx, som skal bidrage til, at flere unge på sigt søger mod erhvervs- og professionsuddannelserne.
Med reformen ønsker regeringen at gøre op med den skævvridning på ungdomsuddannelsesområdet, der hen over de seneste mange år har betydet, at stadig flere vælger gymnasiet og færre vælger erhvervsuddannelserne. I Region Hovedstaden har overgangen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i mange år ligget på omkring 14 procent, hvorimod overgangen til de gymnasiale uddannelser har ligget på omkring 80 procent. Årsagerne til de unges valg er, ifølge reformkommissionen som kom med forslag til bedre uddannelser for alle, bl.a. ønsket om at kunne udskyde valget af uddannelse og profession, og at kunne tilvælge de gode ungdomsmiljøer.
Reformens grundtanke er derfor, at langt flere unge har mulighed for at gå i gymnasiet og, at der er uddannelser med spændende ungdomsmiljøer tæt på, uanset hvor man bor i Danmark. Hovedelementerne i reformudspillet er:
Administrationens vurdering er, at oprettelsen af en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse er positiv, og kan være det greb, der skal til, for at flere unge på sigt vælger en erhvervsuddannelse.
Se bilag 3 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer.
Samtidigt med reformen af ungdomsuddannelserne har regeringen også lagt op til en reform af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Se bilag 4 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer.
Oversigterne blev udsendt til regionsrådets medlemmer den 14. oktober 2024.
Anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden
Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne har på baggrund af de erfaringer og den viden, som udvalget har fået gennem sit arbejde samt drøftelser i Fremtidens Kompetenceråd, udarbejdet fem anbefalinger, som tager udgangspunkt i reformudspillet (se bilag 3):
Anbefalingerne kan bruges til at skabe debat om rammerne for en ny uddannelse med et særligt regionalt perspektiv, og til at give forslag til hvordan regionen kan understøtte placering og etablering af uddannelsen. Med anbefalingerne peger udvalget bl.a. på, at placeringen og kvaliteten af uddannelsen er afgørende, hvis den skal blive et attraktivt valg for regionens unge, og at der fortsat skal være fokus på den gruppe af unge, som ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, samt på den voksne målgruppe. Fremtidens kompetenceråd bakker op om udvalgets anbefalinger.
Det videre arbejde med anbefalingerne
Den endelige reform forventes at komme indenfor de næste måneder. Hvis udvalget skal have mulighed for at påvirke forhandlingerne, vil det derfor være oplagt, at det sker inden da. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på et indlæg til et relevant medie.
Der var flere medlemmer af Fremtidens Kompetenceråd, som udtrykte ønske om samarbejde med hinanden og bakkede op om den koordinerende rolle, regionen har taget.
Regionsrådet har afsat 3 mio. kr. til pulje for uddannelse i budget 2025, som kan anvendes til at understøtte oprettelsen af den nye ungdomsuddannelse, enten til at understøtte samarbejde mellem institutioner eller prøvehandlinger ifm. nye didaktiske og pædagogiske forløb.
Ved tiltrædelse af indstilling godkendes udvalget for flere unge på erhvervsuddannelsernes anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden, og administrationen vil arbejde videre med at sikre, at anbefalingerne bringes i spil overfor relevante parter.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025, forretningsudvalget d. 28. januar 2025 og regionsrådet 4. februar 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
23062209
Bilag 1: Bilag 1 Anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2 Kommissorium for flere på erhvervsuddannelserne
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 15. januar 2025:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
SOSU H har ved mail af 28. november 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til nedlæggelse af grundforløbsudbuddet på SOSU H i Frederikssund pga. manglende søgning til uddannelserne. Der vil fortsat blive udbudt begge grundforløb på SOSU H i Hillerød, der ligger 57 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund. Frederikssund Kommune er blevet inddraget omkring rekruttering af elever, brobygning, samt behov og ønsker til lokal kompetenceudvikling af medarbejderne i velfærdsområdet og uddannelse af ufaglærte medarbejdere (bilag 3).
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet i forhold til den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets opgave i forbindelse med nedlæggelse af uddannelsestilbud er beskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om nedlæggelse af grundforløbsudbuddet på SOSU H Frederikssund
Baggrunden for SOSU H's ønske om at nedlægge grundforløbsudbuddet i Frederikssund er den manglende søgning til uddannelserne. På grundforløbets første del har der ikke været aktivitet på udbuddet siden 2019, og på grundforløbets anden del var søgningen ved de seneste optag på 6 elever i august og 3 elever i november.
I perioden 2017-2024 har der gennemsnitlig været 10–12 elever på hvert af de fire årlige optag.
Den lave søgning til udbuddet vanskeliggør et fagligt og pædagogisk læringsmiljø af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet.
SOSU H har løbende haft et tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige i Frederikssund Kommune omkring brobygningsaktiviteter og rekruttering af elever, blandt andet i form at åbent hus på skolen forud for hvert af de fire årlige optag. Derudover har der været et formaliseret samarbejde med jobcentret i kommunen via uddannelsesambassadøren.
Senest har SOSU H været i dialog med direktøren for velfærd, arbejdsmarked og sundhed i Frederikssund Kommune omkring behov og ønsker til lokal kompetenceudvikling af medarbejderne i velfærdsområdet og uddannelse af ufaglærte medarbejdere, fx i form af den fleksible social – og sundhedshjælperuddannelse, der udbydes som AMU-moduler.
På den baggrund skriver SOSU H, at der ikke er basis for etablering af kompetenceudviklings- eller uddannelsesforløb lokalt (bilag 3).
Administrationens anbefaling
Det er administrationens anbefaling at understøtte SOSU H's ønske om nedlæggelsen af grundforløbsudbuddet på SOSU H Frederikssund, idet et tilbud med så lav søgning giver udfordringer i forhold til det sociale liv og den faglige kvalitet. Derudover er det økonomisk vanskeligt at opretholde tilbuddet med det lave elevgrundlag.
Konsekvenserne for nedlæggelsen er, at elever i Frederikssund-området vil opleve længere transporttid til grundforløb på SOSU H. De nærmeste uddannelsessteder, hvor SOSU H udbyder grundforløbets første del, er afdelingerne i Hillerød (57 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund) og København V (1 time og 5 minutter fra SOSU H Frederikssund). De nærmeste afdelinger, der udbyder grundforløbets anden del, er afdelingerne i Hillerød- begge matrikler (henholdsvist 57 minutter og 1 time og 3 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund) og Herlev (56 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund).
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. Regionen vil gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med at opretholde kvalitetsuddannelser og udvikle stærke uddannelsesmiljøer, hvor den enkelte elev trives.
I høringssvaret, hvor der lægges op til at regionsrådet godkender nedlæggelsen, opfordrer regionsrådet samtidig til, at SOSU H fortsat ser på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddet på erhvervsuddannelsesområdet i nærheden af Frederikssund, for fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (bilag 2) til SOSU H, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om nedlæggelse af grundforløbsudbuddet på SOSU H Frederikssund.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling den 15. januar 2025, forretningsudvalget d. 28. januar 2025 og regionsrådet d. 4. februar 2024.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
24077467
Bilag 1: Bilag 1 - Indstilling til regionsrådet vedr. nedlæggelse af udbud i Frederikssund
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Bilag 3: Bilag 3_Notat vedr. samrbejde med Frederikssund Kommune
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Koncerndirektionen orienterede om aktuelle sager.
Leila Lindén (A), Jacob Rosenberg (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025.
Jens Gordon Clausen
24081211
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 13. januar 2025 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i marts 2025.
25009591
Bilag 1: Datapakke - 112_20250113
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om regionens likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 4. kvartal 2024 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.900 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen blev ved udgangen af 4. kvartal 2024 opgjort til 4.770 mio. kr.
Prognosen i nedenstående graf er baseret på bevillingerne i 4. økonomirapport, forudsætningerne i Budget 2025-2028 og opdateret med faktisk likviditet for 4. kvartal 2024.
Nedenstående graf viser den forventede likviditet opgjort efter kassekreditreglen ultimo årene baseret på kendte og besluttede tillægsbevillinger. Der er stadig skærpet opmærksomhed på byggerierne:
Likviditetsgrafen efter 4. kvartal 2024 viser en forbedring i likviditeten målt på kassekreditreglen i forhold til 3. kvartal. Likviditeten ultimo 2024 efter kassekreditreglen er opgjort til 4.770 mio. kr. mod forventet 4.438 mio. kr. efter 3. kvartal. Denne forbedring får effekt ud i overslagsårene.
Generelt har regionen haft en god likviditet gennem 2024 hjulpet af et ekstraordinært statsligt likviditetstilskud på 468 mio. kr. samt et afkast på værdipapirbeholdningen på ca. 160 mio. kr.
Derudover har der været et generelt mindreforbrug på drift- og anlæg gennem 2024, som slår igennem på kassekreditreglen ud i årene.
Det skal dog understreges, at der i den daglige likviditet indgår endnu ikke anvendte forskningsmidler på ca. 2,2 mia. kr.
22021742
Forretningsudvalget modtager kvartalsvist en opfølgning på igangværende budgetinitiativer. Opfølgningen fremlægges forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og i administrationen med implementering af budgetinitiativerne, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen anvendes også som et internt arbejdsredskab for administrationen.
Opfølgningen er koordineret af Center for Økonomi, og er udarbejdet i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de de stående udvalg.
Vedlagt som bilag 1, er opfølgningen på budgetinitiativerne i budgetaftalen 2024. Bilaget er opdateret af koncerncentrene i januar 2025.
Følgende initiativer, der er markeret med gul i bilag 1, vil først blive forelaget de relevante politiske udvalg i 2025. Initiativerne er derfor overført til oversigten over budgetinitiativer i budgetaftalen for 2025, der er vedlagt som bilag 2.
De resterende initiativer, der har været forelagt i 2024, vil ikke blive fulgt herefter.
24016302
Bilag 1: Bilag 1_Opfølgning på budgetinitiativer i budgetaftalen 2024 _4. kvartal 2024
Bilag 2: Bilag 2_Opfølgning på budgetinitiativer fra budgetaftale 2025 inkl. 2024
Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for letbanen, som udarbejdes bagudrettet og indeholder de seneste opgørelser af økonomi og risikovurdering. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo oktober 2024 og skal derfor ses i forlængelse af den forudgående "Kvartalsvis status for letbanen, august 2024", som blev forelagt forretningsudvalget den 3. december 2024.
Status Letbane, oktober 2024
Økonomisk fremdrift
Budgettet for anlægsomkostninger viser afvigelser med et mindreforbrug på bygge- og anlægsarbejder på ca. 1 pct. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut oktober 2024 er 6.637 mio. kr. De tilsvarende afholdte udgifter er 6.543 mio. kr.
Fremdriften på strækningen omkring Gladsaxe var i de seneste afrapporteringer fremhævet som særlig kritisk som følge af problemer med konstruktionerne for krydsning af Hillerødmotorvejen. Med den todelte åbning af letbanen og den nye tidsplan, der er aftalt med entreprenørerne, ligger denne strækning nu igen indenfor den gældende tidsplan.
Budgettet for de driftsrelaterede anlægsinvesteringer viser afvigelser med et mindreforbrug på 112 mio. kr. svarende til ca. 9 pct. Afvigelsen skyldes primært udskydelse af leveringen af et togsæt.
Risiko
Som følge af beslutningen om todelt åbning af letbanen, er metoden til opgørelse af risikoen justeret. Det betyder, at den økonomiske risikovurdering fortsæt laves med udgangspunkt i den samlede anlægsøkonomi, mens den tidsmæssige risiko opgøres for de to forskellige tidsplaner for hhv. åbningen i 2025 og åbningen i 2026. Der afrapporteres ikke længere på økonomiske og tidsmæssige risici i henhold til Anlæg A (anlæg) og Anlæg D (driftsrelateret anlæg), men alene for det samlede anlægsprojekt.
Den samlede risiko for projektet (økonomi og forsinkelse) er opgjort til 394 mio. kr., hvilket er en nedjustering på ca. 259 mio. kr. i forhold til 3. kvartal. Nedjusteringen skyldes primært beslutningen om en todelt åbning.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden august 2024 til og med oktober 2024 været én ulykke, som har resulteret i fravær.
24017445
Bilag 1: Status Letbane, oktober 2024
Danske Regioner afholder Regionernes Politiske topmøde torsdag den 10. april til fredag den 11. april 2025.
Første dag danner rammen om Danske Regioners generalforsamling. Her deltager der også aktører fra regeringen, Folketinget, ministerier, samt Danske Regioners øvrige samarbejdspartnere til spændende politiske debatter. Generalforsamlingen afholdes på Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.
Dag to afholdes en politisk konference for regionsrådsmedlemmer på Comwell (Hotel) Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C, kl. 9-12.
Generalforsamlingens formelle dagsorden indeholder bl.a. godkendelse af regnskab, fastlæggelse af kontingent og politisk debat (bilag 1).
Forslag til dagsordenen fra regionsråd eller enkelte regionsrådsmedlemmer skal ifølge Danske Regioners vedtægter § 6, stk. 3, være Danske Regioners bestyrelse i hænde senest torsdag den 27. februar 2025 – på adressen regioner@regioner.dk
Alle relevante informationer kan findes på https://events.regioner.dk/regionernespolitisketopmoede2025/conference, hvor de løbende bliver lagt op.
Der er sendt særskilt mail til regionsrådets medlemmer vedr. tilmelding og information om deltagelse i Topmødet og Politikerkonferencen.
25003488
Bilag 1: Program - Regionernes Politiske Topmøde
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
2025:
JOURNALNUMMER
24000052/ 25000917