Bilag 1: Slides til dialogmøde den 02.04.2025 (D14067711)Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Dagsorden blev godkendt.
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
1. Taget til efterretning.
2. Drøftet idet udvalget ønsker en orientering om de kommende resultater af projekt med medicinnedtrapning hos skizofrenipatienter i op til 18 måneder. Udvalget ønsker desuden en orientering om mulighederne for at udbrede medicinnedtrapning til andre diagnoser og patientgrupper.
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
På social-og psykiatriudvalgets møde den 27. august 2024 modtog social- og psykiatriudvalget en afrapportering fra udvalgets studietur den 22.-25. april 2024. Udvalget drøftede på mødet hvilke input fra studieturen, som de ønskede at arbejde videre med, og besluttede at arbejde videre med mulighederne for at tilbyde medicinfrie behandlinger i psykiatrien. Med denne sag orienteres udvalget om, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med medicinfrie behandlinger.
På mødet i social- og psykiatriudvalget vil Jimmi Nielsen, overlæge og professor fra Region Hovedstadens Psykiatri, præsentere erfaringer med medicinfrie behandlinger fra Region Hovedstadens Psykiatri.
Formålet med social- og psykiatriudvalgets studietur i perioden 22. - 25. april 2024 var at undersøge samt tilegne sig ny viden og læring fra det norske sundhedsvæsen inden for en række af social- og psykiatriudvalgets ressortområder. Programmet fokuserede bl.a. på medicinfrie alternativer til psykiatrisk behandling.
Medicinfri behandling i Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri ønsker at styrke tilbud om ikke-medicinske behandlingstiltag. Patienter, der henvises til hospitalsregi, har dog ofte så svær en sygdomsgrad, at medicin er en vigtig og evidensbaseret del af den samlede behandling. Det er dog vigtigt for Region Hovedstadens Psykiatri at kunne tilbyde patienterne forskellige former for behandling, også behandling hvor medicin ikke indgår. Region Hovedstadens Psykiatri prioriterer at se på alternativer eller supplementer af ikke medicinsk karakter som fx evidensbaseret psykoterapi. I den tværfaglige behandling, der tilbydes i Region Hovedstadens Psykiatri, er psykoterapi, psykoedukation, ergo - og fysioterapi, sammen med medicin, en del af det samlede behandlingstilbud. Patientens egne ønsker og valg vil altid være omdrejningspunkt for behandlingen.
Erfaringer fra Norge og praksis i Region Hovedstaden
Det har siden 2016 i Norge været pålagt at kunne tilbyde medicinfri behandling i alle helseregioner. På denne måde fraviger den norske sundhedslovgivning fra den danske, da det i Danmark er lægen der i sidste instans træffer den endelige beslutning om, hvilken behandling patienten kan tilbydes. I Danmark findes der ikke medicinfri afsnit, hvorfor patienter ikke har adgang til frit at vælge behandling på et medicinfrit afsnit. Region Hovedstadens Psykiatri har tidligere haft et projekt om medicinfri behandling, og hvor konklusionen var, at de medicinfrie afsnit ikke fandtes ideelle. Det er vigtigt for Region Hovedstadens Psykiatri, at patienterne kan tilbydes forskellige former for behandling - også behandling, hvor medicinering ikke indgår. Det er en grundlæggende ret, at alle patienter skal inddrages og høres, og på den baggrund tilbydes den behandling, som lægefagligt vurderes relevant. Udgangspunktet er fælles beslutningstagen, hvor det er lægens opgave at rådgive og vejlede ud fra den enkelte patients situation og det foreliggende evidensgrundlag. Hvis det vurderes, at patienten kan undvære medicin, vil dette naturligvis ikke tilbydes.
Region Hovedstadens Psykiatri finder det vigtigt at se på alternativer eller supplementer af ikke medicinsk karakter. Selv i gruppen af de mest alvorligt syge, ses patienter som har insufficient effekt af medicinsk behandling (fx vanskeligt behandlelig depression) og i regi af OPUS er der også patienter, som ikke modtager medicinsk behandling. Region Hovedstadens Psykiatri ser gerne, at tilbud om ikke-medicinsk behandlingstiltag styrkes fx psykoterapi, kost- og træningsvejledning, rTMS (repeated = gentaget transkraniel magnetstimualtion), Virtual Reality mv. Det understøttes også af konklusionerne på et medicinnedtrapningsforskningsprojekt, der blev gennemført i den specialiserede Enhed for Skizofreni 2018-2021. Samme projekt understøttede også vurderingen af, at det ikke er meningsgivende at etablere medicinfri afsnit, men at der er god grund til at have øget fokus på, at patienter får den medicin, og i rette dosis, som de har brug for og trives med. Region Hovedstadens Psykiatri ser også gerne, at muligheden for second opinion styrkes mht., hvad der er den bedst mulige behandling, herunder eventuelt medicinfri behandling.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil social- og psykiatriudvalget have taget orientering medicinfrie behandlinger i Region Hovedstadens Psykiatri til efterretning, samt drøftet oplæg.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
25013053
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den politiske aftale om en sundhedsreform indebærer en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken.
På baggrund af Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik mellem regeringen og regionerne, vil forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2025 blive forelagt et beslutningsoplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken.
Processen med det forberedende arbejde for en sammenlægning er politisk forankret i forretningsudvalget. Social- og psykiatriudvalget følger arbejdet med sammenlægningen på udvalgsmøder.
På udvalgsmødet den 28. april 2025 vil administrationen give en mundtlig status på arbejdet med at forberede den organisatoriske sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Administrationen indstiller desuden, at udvalget drøfter pointer og input fra dialogmødet den 2. april.
Det forberedende arbejde med sammenlægningen
For at forberede et oplæg til en organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik, har administrationen gennemført en faglig involveringsproces i januar, februar og marts 2025 i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, ledere, med-arbejdere og fagpersoner fra somatikken og psykiatrien, politikere, samarbejdspartnere og interessenter for at drøfte, hvordan den organisatoriske sammenlægning mellem de psykiatriske centre og somatiske hospitaler kan se ud og for at belyse særlige opmærksomhedspunkter i sammenlægningsprocessen.
Politisk dialogmøde den 2. april 2025
På baggrund af den faglige involveringsproces i januar, februar og marts blev der den 2. april 2025 afholdt et politisk dialogmøde om sammenlægningen. Dialogmødet var den sidste større aktivitet i den faglige involveringsproces.
På dialogmødet deltog medlemmer fra regionsrådet og fra social- og psykiatriudvalget. Derudover deltog repræsentanter fra koncernadministrationen, repræsentanter fra somatikken og psykiatrien på medarbejder- og ledelsesniveau, udvalgte patientrepræsentanter fra Psykiatriforeningens Fællesråd samt eksterne samarbejdspartnere fra bl.a. Region Sjællands administration, kommunerne, de faglige organisationer og faglige selskaber.
På mødet gav koncernadministrationen en status på Region Hovedstadens igangværende arbejde med den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik. Der blev bl.a. fremlagt de scenarier, der arbejdes med i processen. På dialogmødet drøftede deltagerne også, hvordan de faglige mål og visioner for sammenlægningen kan realiseres. Det blev bl.a. drøftet, hvordan man kan skabe bedre patientforløb og attraktive arbejdspladser i fremtidens hospitaler med både psykiatri og somatik.
Administrationen vil på social- og psykiatriudvalgets møde give en mundtlig status på pointer og input fra dialogmødet, og hvad det er for scenarier, der arbejdes med for sammenlægningen frem mod den endelige politiske beslutning i juni. Administrationen indstiller desuden, at udvalget drøfter pointer og input fra dialogmødet. Vedlagt sagen er de scenarieforslag, der blev fremlagt på dialogmødet. Vedlagt sagen er også en opsummering af de gruppedrøftelser, der fandt sted på dialogmødet. Gruppedrøftelserne havde fokus på to temaer; 1. Den attraktive arbejdsplads 2) Det gode patientforløb.
Status på den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik i Region Sjælland
Den 1. januar 2027 sammenlægges Region Hovedstaden og Region Sjælland til en ny Region Østdanmark, der får det samlede ansvar for sundhedsvæsenet øst for Storebælt. Region Sjælland og Region Hovedstaden koordinerer deres indsatser med at sammenlægge psykiatri og somatik med henblik på, at det forberedende regionsråd for Region Østdanmark senest den 1. april 2026 laver en samlet plan med fælles sigtepunkter, som skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.
Regionsrådet i Region Sjælland har den 1. april 2025 valgt en løsning, der lægger op til, at psykiatrien i det nuværende Region Sjælland i første omgang samles ledelsesmæssigt i Slagelse under Sundhedsrådet for Midt- og Vestsjælland, men leverer sundhedsydelser i begge sundhedsråd fra det nuværende Region Sjælland. Dette gælder både voksenpsykiatrien (den almene), Retspsykiatrien samt Børne- og Ungdomspsykiatrien. Alle tre dele af psykiatrien forankres ledelsesmæssigt i en ny fælles sygehusledelse i Slagelse under Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland. Det vil sige, at den nuværende psykiatriledelse og sygehusledelsen for NSR indgår i en ny fælles sygehusledelse.
Region Sjælland har nu igangsat en bred inddragelsesproces, som skal kvalificere den valgte løsningsmodel.
Den endelige model for organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik forventes at kunne forelægges til godkendelse for Region Sjællands forretningsudvalg den 12. august 2025 og for Region Sjællands regionsråd den 19. august 2025.
Dialog og fælles, administrative principper og plan for ligestilling og integration af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Koncernadministrationen har siden januar 2025 haft en tæt og løbende dialog med Region Sjælland. Sammenlægningen skal give mening i et fremtidigt Region Østdanmark perspektiv. Administrationerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland har derfor sammen udarbejdet fælles administrative principper, der udgør fundamentet og den fælles retning for arbejdet med at sammenlægge somatik og psykiatri i de to østdanske regioner frem mod fusionen i 2027.
Formålet med de administrative principper mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland er at etablere en fælles ramme for, hvordan integrationen og ligestillingen af somatik og psykiatri skal forløbe i de to regioner på kort og længere sigt. De fælles administrative principper skal sikre, at de to regioner arbejder mod et fælles mål, koordinerer indsatser og deler viden i beslutningsprocessen frem mod dannelsen af Region Østdanmark. I den løbende dialog mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland er det blevet klart, at der er brug for forskellige tempi i arbejdet med sammenlægningen i de to regioner for at sikre, at patienter i begge regioner får den bedst mulige behandling på både kort og længere sigt. Dette betyder også at der på nogle områder er brug for at kunne tilrettelægge og gennemføre sammenlægningen lidt forskelligt. Dette hensyn er også indarbejdet i principperne og planen for sammenlægningen mellem de to regioner. De administrative, fælles østdanske principper for sammenlægningen er vedhæftet som bilag til sagen.
Den politiske proces for sammenlægningen i Region Hovedstaden
Dialogmødet den 2. april 2025 var den sidste aktivitet i den faglige involveringsproces, der har skulle danne grundlaget for et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik til politisk godkendelse.
Social- og psykiatriudvalget får en status for sammenlægningen på udvalgsmøderne den 28. april og den 19. maj 2025. Forretningsudvalget bliver orienteret om status for sammenlægningen på deres møde den 6. maj, 2025.
Administrationen forventer, at det endelige oplæg forelægges den 3. juni til forretningsudvalget og den 17. juni 2025 til regionsrådet. Fra regionsrådets beslutning den 17. juni 2025 til den 1. januar 2026 vil selve sammenlægningen blive forberedt og eksekveret.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik være taget til efterretning. Social- og psykiatriudvalget vil også have drøftet input og pointer fra dialogmødet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
25021404
Bilag 1: Slides til dialogmøde den 02.04.2025 (D14067711)
Bilag 2: Noter fra gruppedrøftelser på dialogmødet d. 2 april
Bilag 3: UDKAST Fælles principper for ligestilling og integration af psyk
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i budgetforligskredsen den 14. marts indgik et notat om årsagen til psykiatriens mindreforbrug i 2024. På selve mødet var der ikke mulighed for en dybdegående drøftelse af emnet, men de relevante initiativer er nu samlet i denne sag.
Derudover efterspørges en opfølgning på aftaler om psykiatrien fra 2022 og 2023, herunder hvad der er udmøntet og brugt.
1. Overførsel af midler fra Psykiatriens regnskab 2024 til initiativer inden for sikkerhed og bygningstilpasninger
Region Hovedstadens Psykiatri havde i 2024 et mindreforbrug på 81,7 mio. kr. Alle overførte midler fra 2024 er fuldt ud disponeret og allokeret til specifikke initiativer i overensstemmelse med tidligere politisk orientering. Disse midler er planlagt anvendt til varige forbedringer, der understøtter psykiatriplanen og forbedrer forholdene for både patienter og personale. Alle midler bevilget til psykiatrien forbliver i psykiatrien.
Årsagen til mindreforbruget er primært, at midler fra 10-årsplanen og andre psykiatriaftaler blev tildelt sent på året. Af de 107,6 mio. kr., som Region Hovedstadens Psykiatri modtog, var størstedelen øremærket personaleopnormering. Flere forhold gjorde det dog vanskeligt at nå at anvende midlerne fuldt ud i 2024. Midlerne blev først tildelt medio juni, hvilket forsinkede ansættelsesprocesserne. Mange stillinger blev slået op samtidigt – for eksempel 80 opslag på én uge – og selve ansættelsesprocessen tog typisk 2-3 måneder på grund af opsigelsesvarsler.
Region Hovedstadens Psykiatri har – i forlængelse af sidste års erfaringer med den samlede rekrutteringsindsats – stort fokus på at sikre afløb af midlerne. Alle sejl er sat til for at få afløb for midlerne i 2025 i overensstemmelse med de politiske intentioner og udmøntninger, herunder en fortsat styrkelse af de bygningsmæssige rammer.
Særligt i Børne- og Ungdomspsykiatrien har de planlagte udvidelser været omfattende. Det har krævet nye lokaler og en ændret ledelsesstruktur, før ansættelser kunne gennemføres. Dette har yderligere forsinket den fulde anvendelse af midlerne.
For at sikre, at midlerne kommer psykiatrien til gavn, er der igangsat og rekvireret en række initiativer – herunder bygningsforbedringer og sikkerhedstiltag som ombygninger i akutmodtagelser, udskiftning af alarmsystemer og generelle bygningstilpasninger. En netop afsluttet gennemgang af alarmsystemerne peger på et større udgiftsbehov, som afholdes inden for de rammer og muligheder, som tidsforskydninger i forbindelse med ansættelsesprocesserne muliggør. Herved optimeres den samlede anvendelse af midlerne i psykiatrien – både til drift og anlæg – hvilket forbedrer muligheden for fuldt afløb af midlerne.
En stor del af midlerne vil også gå til byggeprojekter under Center for Ejendomme, der har ansvaret for projektledelsen. Nogle af disse projekter kan dog tage længere tid at gennemføre på grund af myndighedsbehandling og udbudsprocedurer. Alle udgifter afholdes inden for Region Hovedstadens eget budget.
Samlet set fortsætter psykiatrien sin indsats for at rekruttere personale i et svært arbejdsmarked, samtidig med at midlerne målrettes konkrete forbedringer.
Overførsler fra 2024 (81,7 mio. kr.)
Tidsforskydning 23,9 mio. kr
Personalerelaterede indsatser: 11,5 mio. kr.
Sikkerheds- og alarminvesteringer: 24,5 mio. kr.
Bygningsmæssige tilpasninger og kapacitetsudvidelser: 21,8 mio. kr.
2. Opfølgning på aftaler om psykiatrien fra 2022 og 2023
Sideløbende med efterspørgslen på opfølgning på psykiatriaftalerne fra 2022 og 2023 fra politisk hold efter et møde i Budgetforligskredsen, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet også anmodet om en status på implementeringen. Ministeriet ønsker konkret en opdatering på initiativerne i Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra 2022 og Aftale om en bedre psykiatri fra 2023, herunder antal personer og medarbejdere, der er blevet løftet af indsatsen. Status og antal ansatte årsværk fremgår af det vedhæftede bilag som tilgik Danske Regioner den 31. marts 2025.
Aftalerne har ført til initiativer, der sigter mod at forbedre behandlingsmuligheder og koordinering for psykiatriske patienter. Hovedparten af initiativerne er implementeret eller planlagt implementeret.
Implementeringen af STIME er blevet udvidet til flere kommuner, hvilket har sikret et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge. Den administrative understøttelse er også blevet styrket med ansættelsen af 1 årsværk.
I forbindelse med forløbsbeskrivelser for børn, unge og voksne med psykoselidelser er der blevet ansat 42,5 årsværk til FACT- og OPUS-ambulatorierne, samt 4 årsværk i OPUS til døgninstitutionsteamet. Der er sikret varig finansiering af OPUS Young-teamets 9 årsværk, mens OPUS i Nordsjælland er styrket med 2 årsværk.
For botilbudsteams er 15 årsværk planlagt, hvoraf 10 er ansat. 2 årsværk er afsat til udvikling af botilbudsmodellen, og 3 mio. kr. er anvendt til døgninstitutionsteamet, hvor 4 årsværk er ansat.
For børn og unge med autisme er der afsat midler til kapacitetsopbygning af et nyt ambulatorium i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Der er ansat 3 årsværk til opstart og drift, og der er planlagt yderligere midler til udredning og behandling af børn og unge med autisme. Dette er en del af en bredere indsats for at sikre højere kvalitet i behandlingen.
Der er også afsat midler til hurtigere opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder etablering af nye ambulatorier og varig finansiering af OPUS Young. Desuden er der afsat midler til opfølgning efter endt forløb, hvor 5 årsværk er ansat til opfølgningsarbejdet.
Der er også øget fokus på mennesker med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Her er midlerne fordelt mellem Børne- og Ungdomspsykiatrien hvor et spiseforstyrrelsesteam etableres med aktuelt 3 årsværk, og voksenpsykiatrien, som styrker rådgivningen på Psykiatrisk Center Ballerup med aktuelt 4 årsværk.
I arbejdet med at nedbringe anvendelsen af tvang er der afsat midler til psykiatrisk sygeplejeuddannelse og udvidelse af forebyggelsesinstruktører. Disse tiltag er allerede i gang.
Såfremt indstillingen godkendes, vil orienteringen være taget til efterretning.
ØKONOMI
Der er ingen uforbrugte eller overskydende midler til fri disponering. Samtlige midler er allokeret inden for de politisk definerede områder.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025.
Jens Buch Nielsen/Chris Wiencke
Bilag 1: Oversigt over initiativer til 31-03-2025
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024 en handleplan for styrket sikkerhed og tryghed i psykiatrien med 23 anbefalinger. Forretningsudvalget fik den 20. august 2024 forud for budgetforhandlingerne en status på implementeringen af handleplanen. Social- og psykiatriudvalget får med denne sag en opdateret status på implementeringen samt orienteres om erfaringer med brugen af scannere i regionerne.
Status på handleplan for sikkerhed og tryghed
Status på handleplan for sikkerhed og tryghed i Region Hovedstadens Psykiatri er, at flere af indsatserne under de 23 anbefalingerne er forud for de tidsplaner, som psykiatrien har lagt for implementeringen af de enkelte anbefalinger. Implementeringen af handleplan og arbejdet omkring sikkerhed følges tæt i hospitalets MED-udvalg. Det er vigtigt at have fokus på området efter sammenlægningen af somatikken og psykiatrien, hvor organiseringen endnu ikke er kendt.
16 anbefalinger er klar til implementering eller er implementeret på de psykiatriske centre, mens resten er i gang fx bygningsgennemgang af psykiatriens matrikler. Uddybet status for alle anbefalinger fremgår af bilag 1. Herfra kan fremhæves:
Sikkerhedsorganisationen er fuldt etableret pr. 1. marts 2025. Som en del af denne er der ansat sikkerhedskonsulenter på de psykiatriske centre, som bidrager til systematik og struktur i sikkerhedsarbejdet. Sikkerhedsorganisationen arbejder på at skabe løbende overblik over sikkerhedsudfordringer, ensartethed i anbefalinger til sikkerheden og bistår med konsulentbistand til centrene.
Gennemgangen af sikkerheden i akutmodtagelserne er afsluttet og har udmundet i både anbefalinger for de specifikke akutmodtagelser og nogle generelle anbefalinger, som går på tværs. Alle de specifikke anbefalinger er igangsat samt størstedelen af de generelle anbefalinger.
I december 2024 påbegyndtes bygningsgennemgangen af psykiatriens 80 ambulatorier, som forventes afsluttet i april 2025. For hvert center udarbejdes en rapport med anbefalinger vedr. sikkerheden samt tværgående anbefalinger for ambulatorierne.
I foråret 2025 vil bygningsgennemgange af psykiatriens sengeafsnit opstarte ud fra samme principper.
Gennemgangen af alle psykiatriens alarmsystemer er afsluttet. Overordnet konkluderes, at der er behov for udskiftning af fem alarmanlæg i løbet af de kommende to år. Derudover er der en række alarmanlæg, der har behov for udskiftning af komponenter samt opdateringer, hvilket vil bevirke en fremtidssikring og levetidsforlængelse af eksisterende anlæg.
Psykiatrisk Center Amager har afprøvet håndholdte metaldetektorer i akutmodtagelsen. I januar 2025 blev indsatsen evalueret og på baggrund heraf har centret valgt at fortsætte arbejdsgang med håndholdte metaldetektorer, selvom arbejdsgangen er omstændig, og der ikke er garanti for, at alle skarpe genstande findes. De andre psykiatriske centre har med den nuværende lovgivning, hvor scanning kræver forudgående godkendelse af en overlæge, ikke et ønske om at implementere håndholdte metaldetektorer. Der er et ønske om, at psykiatriloven ændres, så det bliver muligt, at alle skal gå igennem en kropsscanner uden overlægegodkendelse.
Region Hovedstaden og Danske Regioner rettede i efteråret 2024 henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren med ønske om, at hjemlen i psykiatriloven udvides til, så den - udover håndholdte metaldetektorer - også giver mulighed for at installere og anvende krops- og bagagescannere i akutmodtagelser og ambulatorier samt at dette kan ske rutinemæssigt. Indenrigs- og sundhedsministeren svarede i slutningen af november 2024 tilbage, at regionernes forslag vil blive taget med i det videre arbejde med 10‐årsplanen for psykiatrien.
Regeringen præsenterede den 8. april 2025 et nyt psykiatriudspil som led i 10-årsplanen for psykiatri. Heri indgår, at regeringen vil ændre lovgivning, som står i vejen for den sikkerhed og tryghed, som der lokalt vurderes nødvendig. Dette med henblik på at skabe mere hensigtsmæssige rammer for at øge sikkerheden på de psykiatriske afdelinger, der hvor der er brug for det. For eksempel gennem større brug af alarmsystemer, scannere og brug af vagtordninger.
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 24. februar 2025 en status på anvendelsen af sikkerhedsassistenter. Sikkerhedsassistenterne er ansat i Region Hovedstaden Psykiatris centrale vikarcenter. Sikkerhedsassistent organisationens opgaveporteføljer dækker både faste og mere variable opgaver:
De variable opgaver resulterer i, at behovet for sikkerhedsassistenter også varierer. For de variable opgaver afregnes imellem vikarcenteret og de pågældende centre, mens dette ikke er tilfældet for de faste opgaver.
Social- og psykiatriudvalget får på mødet den 19. maj 2025 en sag om Sct. Hans, som bl.a. berører sikkerhedssituationen.
Erfaringer med brugen af scannere i regionerne
Region Hovedstadens psykiatri har indsamlet erfaringer med brugen af scannere i regionerne. Det er stadig mest i retspsykiatrien, der anvendes scannere. I Region Sjælland er der planer om at igangsætte et pilotprojekt med fokus på brugen af håndholdte metaldetektorer i et ambulatorie. Nedenfor er på baggrund af regionernes erfaringer sammenfattet nogle af de fordele og ulemper, der kan være ved anvendelse af håndholdte metaldetektorer og krops- og bagagescannere.
Fordele:
Ulemper:
Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil status vedr. handleplanen for sikkerhed og tryghed samt orientering om regionernes erfaringer med scannere i psykiatrien være taget til efterretning.
Denne sag indeholder ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Handleplanen finansieres indenfor rammerne af Region Hovedstadens Psykiatris budgetramme, herunder bevillinger afsat via regionale budgetaftaler og udmøntning af statslige midler til sikkerhedsområdet.
Vedrørende de anbefalinger til sikkerheden, som er udarbejdet på baggrund af den bygningsmæssige gennemgang af akutmodtagelserne, oplyser Region Hovedstadens Psykiatri, at for de anbefalinger, der endnu ikke er iværksat, vil udgiftsbehovet løbende blive afdækket mhp. prioritering og afholdelse indenfor Region Hovedstadens Psykiatris budgetramme. Når gennemgangen af ambulatorierne er afsluttet, vil der tilsvarende blive taget stilling til, hvilke anbefalinger der kan iværksættes inden for budgetrammen.
Region Hovedstadens Psykiatri finansierer udskiftninger af alarmsystem gennem overført mindreforbrug for 2024 og alarmpuljen på anlægsbudgettet.
Vedrørende udgifterne til sikkerhedsassistenter blev det på forretningsudvalgsmødet den 20. august 2024 oplyst, at udgifterne til de seks centre, inkl. Bornholm, er på 24 mio. kr. årligt (svarende til ca. 48 årsværk). I budget 2025 er der afsat 18,7 mio. kr. til sikkerhedsassistenter, svarende til ca. 31 årsværk. Som oplyst til social- og psykiatriudvalget til møde den 24. februar 2025 er udgifterne siden steget til 28 mio. kr. pga. nye tillæg og en mere præcis beregning. Da én del er finansieret, mangler der varig finansiering på 8,9 mio. kr. Denne dækkes gennem interne omprioriteringer indenfor Region Hovedstadens Psykiatris egen ramme. For 2025 dækkes udgiften midlertidigt af overførte midler fra 2024.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
25024279.
Bilag 1: Bilag 1. Status på arbejdet med handleplanen _En sik-ker og tryg... (D14051810)
Bilag 2: Bilag 2 -Erfaringer med brugen af scannere i regionerne (D14051831)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget fik den 22. april 2024 en orientering om status på implementeringen af integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Den 1. oktober 2024 besøgte udvalget det psykiatriske ambulatorie på Hans Bogbinders Alle på Amager og fik i denne forbindelse en præsentation og drøftelse af dobbeltdiagnosearbejdet. Med denne sag får udvalget en opdateret status på implementeringen.
Regeringen, Danske Regioner og KL indgik med økonomiaftalen for 2024 en aftale om, at regionerne fra september 2024 og frem til og med 2027 trinvist skal indfase et integreret dobbeltdiagnosetilbud, og at indfasningen skal ske efter modellen i tabel 1. Økonomien hertil bliver tildelt regionerne inkrementelt i takt med indfasningen.
Tabel 1: Plan for indfasning af integreret dobbeltdiagnosetilbud i regionerne |
| |||
Tidspunkt | Målgruppe | Antal (landsplan) | Antal (Region Hovedstaden) | Akkumuleret i Region Hovedstaden |
Indfases fra: Sep. 2024 | Gruppe 1: Aktuelt kontakt til regional psykiatri med samtidig rusmiddeldiagnose. Har ikke et samtidig forløb i kommunal rusmiddelbehandling | 4.600 | 1.435 | 1.435 |
Indfases fra: Jul. 2025 | Gruppe 2: Aktuelt kontakt til kommunal rusmiddelbehandling. Kontakt til regional psykiatri inden for seneste år | 4.000 | 1.248 | 2.683 |
Indfases fra: Jul. 2026 | Gruppe 3: Aktuelt kontakt til kommunal rusmiddelbehandling, men ikke aktuelt i psykiatrisk behandling | 700 | 218 | 2.901 |
Implementering af gruppe 1
Regionerne påbegyndte i efteråret 2024 implementeringen af integreret dobbeltdiagnosebehandling. I Region Hovedstadens Psykiatri er behandlingstilbuddet en integreret del af de eksisterende tilbud, så som de psykiatriske ambulatorier (F-ACT og OPUS). Dette er for at undgå yderligere overgange i behandlingen, og skift af behandlere, når patienter går til og fra integreret behandling i takt med at deres behandlingsbehov ændres.
Alle F-ACT og OPUS ambulatorier er i gang med at levere integreret dobbeltdiagnosebehandling, og fra april 2025 vil de ældrepsykiatriske teams samt botilbudsteams også levere denne indsats.
En af de største opgaver ifm. implementering er kompetenceudvikling af alle medarbejdere, som skal behandle patienter med en dobbeltdiagnose. Fokus ift. kompetenceudvikling har indtil nu været i ambulant regi, da det er her implementeringsindsatsen og forandringen er størst. Undervisningen forløber planmæssigt.
Det har altid været et regionalt ansvar at levere rusmiddelbehandling i akutfunktioner og under indlæggelse. Indsatsen her skal dog styrkes, og kompetencer i integreret dobbeltdiagnosebehandling øges. Medarbejdere i akutfunktioner og på sengeafsnit vil derfor begynde at deltage i undervisning i integreret dobbeltdiagnosebehandling i 2. kvartal af 2025.
Eksisterende dobbeltdiagnosetilbud
I Region Hovedstadens Psykiatri har man forud for den nationale implementering af integreret dobbeltdiagnosebehandling, kunne få integreret dobbeltdiagnosebehandling under indlæggelse på Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans og som et ambulant tilbud på et regionsdækkende specialambulatorie med base på Østerbro.
Målgrupperne for de eksisterende tilbud er ikke de samme som for det nye integrerede tilbud. En indlæggelse på Afdeling M forudsætter en motivation til at ændre eller ophøre rusmiddelbruget, hvilket ikke er et kriterie for at modtage integreret dobbeltdiagnosebehandling i andre enheder og afsnit i Region Hovedstadens Psykiatri. På Afdeling M er der heller ikke et kriterie om et lavt funktionsniveau, hvilket der er for det nye integrerede dobbeltdiagnosetilbud. Specialambulatoriet arbejder udelukkende med personer med psykoser samt et kompliceret og kaotisk rusmiddelbrug, og her er formålet med behandlingen at blive i stand til at modtage behandling i den almene ambulante psykiatri. Det nye integrerede tilbud er målrettet alle psykiske lidelser.
Tilbuddet på Sct. Hans fortsætter derfor, indtil der er erfaring og viden om, hvordan det nye integrerede tilbud påvirker dem.
Tværsektorielt samarbejde
I forbindelse med indfasningen i det integrerede tilbud til borgere, som aktuelt har kontakt til kommunal rusmiddelbehandling samt et forløb i psykiatrien (gruppe 2), er der nedsat en tværsektoriel samarbejdsgruppe med repræsentanter fra den regionale psykiatri, kommunerne og almen praksis. Formålet med gruppen er at pege på arbejdsgange til understøttelse af et godt samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommunerne i regionen og almen praksis om behandlingen af borgere med en dobbeltdiagnose.
Den tværsektorielle samarbejdsgruppe har lavet en arbejdsgang for identifikation af borgere i gruppe 2, samt en plan for indfasning af borgerne i det nye integrerede tilbud, som blev godkendt af Den Tværsektorielle strategiske arbejdsgruppe den 4. april 2025.
Udover arbejdet i den tværsektorielle samarbejdsgruppe, drøftes emnet løbende på driftsfora i hvert planområde. Der arbejdes desuden lokalt på de psykiatriske centre og i ambulatorierne på at styrke kontakten til og samarbejdet med de lokale rusmiddelcentre.
Antal patienter i integreret behandling
Siden september 2024 ser data på antal patienter henvist til og i behandling i integreret dobbeltdiagnosetilbuddet ud som følger:
Som det fremgår af ovenstående tabel, er det estimeret, at der er 1.435 patienter i gruppe 1 i Region Hovedstaden. Frem til december 2024 var det primært patienter i behandling på Afdeling M, som blev registreret som en del af det integrerede tilbud. I september 2024 begyndte personale i den almene psykiatri kompetenceudvikling i og implementering af integreret behandling.
Der foregår aktuelt et arbejde med at sikre en ensartet registreringspraksis, samt registrering af patienter i det længerevarende rehabiliterende afsnit (de tidligere særlige sengepladser) og i retspsykiatrisk regi. Det har indtil for nyligt været uklart i hvilket omfang patienter i retspsykiatrisk regi har skulle registreres i integreret behandling, da de er indlagt under dom og ikke har en behandlingsret til deres behandling.
Det er desuden en målgruppe, som grundet deres samlede livssituation, er svære at motivere til behandling. Der arbejdes intensivt med motivation, men det er først, når der er et informeret samtykke til den integrerede behandling, at forløbet kan registreres.
Tallene stiger løbende i takt med, at flere og flere medarbejdere bliver uddannet i opgaven. Der arbejdes desuden med at sikre en ensartet registreringspraksis.
Behandlingsret
Patienter, som visiteres til det integrerede behandlingstilbud, har en behandlingsrettighed på 14 dage, og overholdelsen af denne er som følger:
Der er dermed en overholdelse af rettigheden på 76,3%. Langt størstedelen af de patienter, hvor rettigheden ikke er overholdt, er patienter der venter på indlæggelse på Afdeling M, hvor der er venteliste.
Kvalitetsdatabase og monitoreringsmodel
Der er besluttet oprettelse af en kvalitetsdatabase for integreret dobbeltdiagnosebehandling i Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Der er endnu ingen tidsplan for hvornår der er data, analyser og rapporter tilgængelige.
Danske Regioner er i dialog med Indenrigs- og sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen med henblik på at aftale en monitoreringsmodel for den integrerede dobbeltdiagnosebehandling.
Sundhedsdatastyrelsen er ved at ændre og opdatere de nationale databaser for indberetning af alkoholbehandling og stofbehandling. Ændringerne forventes at være klar i april 2025, hvorefter der kan lægges en plan for at bygge disse ind i regionernes systemer.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil status på implementeringen af integreret dobbeltdiagnosebehandling være taget til efterretning.
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser. Finansieringen af aftale om et nyt dobbeltdiagnosetilbud indgår i økonomiaftalen for 2024. Region Hovedstaden kompenseres for etableringen i takt med den øgede tilgængelighed i tilbuddet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
25023917
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog d. 28. august 2022 det regionale mål om øget patienttilfredshed. Målet består af to delmål, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad.
Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Resultaterne fra den årlige status på LUP 2024 blev offentliggjort d. 13. marts 2025.
Hovedbudskabet er, at vi er på en positiv kurs med stigende målopfyldelsen af det regionale mål om øget patienttilfredshed, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad. På regionsplan er vi i mål for de somatiske patienter og fødende kvinder. Det er første år, vi er i mål for de fødende kvinder. Psykiatrien er fortsat udfordret og ligger langt fra målet, om end der er en positiv udvikling i tilfredsheden siden sidste år.
Denne sagsfremstilling fokuserer på resultaterne for psykiatrien.
Regionen er langt fra mål for de psykiatriske patienter
De psykiatriske patientgrupper i Region Hovedstaden er fortsat et godt stykke fra at nå den regionale målsætning. Særligt børn og unge er langt fra målet. Kun 72 % af børn og unge er tilfredse i høj eller meget høj grad og 33 % er tilfredse i meget høj grad. Det er dog et væsentlig bedre resultat end i 2023, hvor 61 % var tilfredse i høj eller meget høj grad, og 24 % tilfredse i meget høj grad.
Figur 1: Målopfyldelse på regionsplan de seneste tre år
Forældre til børn og unge er mere tilfredse end patienterne, mens pårørende til de voksne er mindre tilfredse
Pårørende til de voksne patienter og forældre til børn og unge bliver også spurgt til deres samlede tilfredshed med patientens indlæggelse eller ambulante besøg. De pårørende til de voksne patienter er mindre tilfredse end patienten selv (se figur 2). Størst er forskellen for de ambulante voksne, hvor patienterne er 21 procentpoint mere tilfredse end deres pårørende, når vi kigger på dem der er tilfredse i høj eller meget høj grad. Det er værd at bemærke, at det kun er pårørende, som patienten selv har tilmeldt undersøgelsen, der indgår. Den store forskel i tilfredshed skyldes dermed ikke pårørende, som ikke føler sig nok inddraget, fordi patienten ikke ønsker det.
Det modsatte er tilfældet for forældrene til børn og unge, som er mere tilfredse end patienterne selv. Særligt for de indlagte børn og unge er der stor forskel mellem tilfredsheden for forældrene og patienten selv. En af forklaringerne på forskellen er, at mange børn og unge er indlagt mod deres vilje og kan have svært ved at erkende behovet for behandling. Det gælder eksempelvis børn og unge med svære spiseforstyrrelser, der gerne selv vil regulere kosten.
Figur 2: Patienter og pårørendes tilfredshed
Venligt og imødekommende personale, men patientinddragelsen er udfordret
På tværs af patientgrupperne i psykiatri melder mellem 72 % og 94 % af patienterne, at personalet i høj eller meget høj grad er venligt og imødekommende. De 72 % tilfredse patienter findes blandt indlagte børn og unge i psykiatrien, men med 75 % ligger tilfredsheden blandt de voksne indlagte i psykiatrien på samme niveau. Patienttilfredsheden blandt de indlagte patienter i psykiatrien er gennemgående lavere end for de ambulante patienter på tværs af de områder, som undersøgelsen måler på. Venligt og imødekommende personale er dog det område, som patienterne er mest tilfredse med.
Patienternes svar peger ligeledes på områder, hvor det går knap så godt. Patientinddragelse er et af dem. 37 % af de indlagte børn og unge er inddraget i høj eller meget høj grad, mens de voksne indlagte her er lidt mere positive med 49 %. Igen er den mest positive gruppe at finde mellem de ambulante patienter, hvor 68 % af de voksne er inddraget i høj eller meget høj grad.
I Budgetaftale 2025 fremgår det, at den enkelte patient skal opleve, at beslutninger om undersøgelse og behandling træffes sammen med sundhedsfaglige og med udgangspunkt i patientens livssituation, ønsker og behov. I regionen arbejder vi bl.a. med fælles beslutningstagning for at støtte denne ambition. Patienternes feedback i LUP indikerer imidlertid, at vi godt kan sætte mere blus på denne indsats.
Løbende fokus på patienternes feedback
De voksne psykiatriske patienters feedback indsamles hver eneste måned og afrapporteres i regionens ledelsesinformationssystem (FLIS). Sammen med muligheden for at vælge egne lokale spørgsmål, giver det gode vilkår for at bruge patienternes feedback i den kontinuerlige kvalitetsudvikling lokalt. Børne- og ungdomspsykiatriens patienter giver kun feedback en gang om året.
Uanset om LUP-resultaterne kommer hver måned eller en gang årligt, giver de ikke i sig selv forbedringer af patienttilfredsheden. Undersøgelsen giver heller ikke et nuanceret svar på, hvad patienterne lægger til grund for deres svar. LUP kan hjælpe med at udpege indsatsområder som fx patientinddragelse, men det er i dialog med patienterne lokalt på afdelingen, vi kan blive kloge på, hvad der konkret bør sættes i værk af forbedringsinitiativer for at øge tilfredsheden. En forbedringsindsats uden inddragelse af patienterne risikerer at ramme ved siden af patienternes behov, hvorved patienttilfredsheden ikke øges.
I den regionale psykiatriplan for 2025 og frem er LUP-resultater udpeget som indikatorer for den politiske anbefaling 1 om ”Mere kvalitet i behandlingen”. Både for svær psykisk sygdom og børn og unge er målet, at mindst 85 % svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på spørgsmålene om deres tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske lidelser.
Afdelinger og hospitaler kan søge inspiration til arbejdet med LUP på hjemmesiden ”Inspiration og vidensdeling” (https://www.defactum.dk/kvalitetsudvikling/sporgeskemaundersogelser/lup-psykiatri/inspiration-og-vidensdeling/)
Stor forskel i svarprocenter mellem patientgrupperne
Der er stor forskel i svarprocenterne inden for patientgrupperne i psykiatrien. 21 % af de indlagte voksne svarer, mens det gælder for 26 % af de ambulante voksne. Hele 79 % af de indlagte børn og unge svarer, mens vi har svar fra 48 % af de ambulante børn og unge.
En del af forklaringen ligger i dataindsamlingsmetoden. Skemaer til børn og unge udleveres personligt at det kliniske personale. Her er der en oplagt mulighed for at opfordre patienterne og deres forældre til at svare.
De voksne patienter modtager deres skemaer med Digital Post, da de indgår i månedlige målinger, hvor personlig udlevering ikke er forenelig med ønsket om tidstro data. Vi ved, at nogle grupper er meget svære at få til at svare på spørgeskemaer, hvormed de bliver underrepræsenteret i undersøgelsen. Det drejer sig om patienter med demens, misbrugsbetingede psykiske lidelser, skizofreni og psykoser.
DEFACTUM i Region Midtjylland, der har projektledelsen af LUP Psykiatri, kører forsøg med alternative indsamlingsmetoder via tablets på afdelingerne. De har også en ansøgning hos Sundhedsdatastyrelsen, om at få lov at berige data med diagnoser, så de kan blive klogere på, hvem det er svært at nå med spørgeskemaer i den digitale postkasse.
Undersøgelser i andre lande har en lignende lav svarprocent, hvilket vidner om, at det ikke er nemt at få feedback fra psykiatriske patienter via spørgeskemaer. Det kan tale for at supplere med kvalitative undersøgelser til udvalgte grupper.
Fakta om LUP
LUP er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at give viden om patienters tilfredshed med deres besøg på landets hospitaler. 514.792 patienter har svaret på et LUP-spørgeskema i løbet af 2024, heraf er 141.747 patienter fra Region Hovedstaden.
LUP består af fem delundersøgelser; LUP Somatik, LUP Fødende, LUP Radiologi, LUP Præhospital og LUP Psykiatri. Siden vedtagelsen af målet i 2022 er der kommet to nye delundersøgelser med i LUP: LUP Radiologi fra januar 2024 og LUP Præhospital fra august 2024. Regionsrådet har dermed ikke taget stilling til, om målsætningen også skal gælde for disse to patientgrupper. De afrapporteres dog på lige fod med de øvrige tre delundersøgelser.
En nærmere beskrivelse af delundersøgelser, svarprocenter og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed fremgår af bilag 1.
Administrationen vil bringe social- og psykiatriudvalgets eventuelle bemærkninger med i det videre arbejde for at øge patienttilfredsheden på Region Hovedstadens hospitaler.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 29. april 2025 med fokus på resultaterne fra de somatiske patientgrupper i LUP.
Regionsrådet blev d. 13. marts 2025 orienteret om resultaterne fra LUP 2024.
Charlotte Hosbond/Daisy Kyed
24083919
Bilag 1: Bilag 1_Bilagssamling LUP 2024 Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning.
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden afsatte med Budget 2025 4 mio. kr. årligt samt 1,5 mio. kr. i anlæg i 2025 til etablering af et specialiseret sengeafsnit til behandling af patienter med rusmiddelproblematikker og somatisk sygdom i regi af Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Social- og psykiatriudvalget får med denne sag en status på budgetinitiativet.
Af budgetaftalen for 2025 fremgår, at midlerne til et specialiseret sengeafsnit til patienter med rusmiddelproblematikker og somatisk sygdom gives med det formål at give mulighed for at udvikle en samlet tværgående indsats, som også involverer sygeplejerske- og lægeressourcer fra Psykiatrisk Center København. Det skal sikre et ensartet tilbud til patienter med rusmiddelproblematikker, der højner den faglige kvalitet og understøtter patientgruppens motivation til indlæggelse og behandling i sundhedsvæsnet.
Direktionen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har i december 2024 godkendt organisering og plan for etableringen af det specialiserede sengeafsnit til patienter med rusmiddelproblematikker og somatisk sygdom.
Organiseringen tager højde for den forestående sammenlægning af psykiatri og somatik, og Psykiatrisk Center København er involveret i planlægningen.
Arbejdet organiseres i tre spor:
Fagligt indhold: Her arbejdes der med at konkretisere beskrivelser af fx visitation og forløb, behandlingsansvar og bemanding, kompetencer og sikkerhedsadfærd samt fysik, miljø og aktiviteter. I forbindelse med dette spor er der afholdt to workshops i februar/marts 2025 med deltagelse af en bred kreds af samarbejdspartnere, herunder Psykiatrisk Center København, Københavns og Frederiksberg kommuner, almen praksis samt civilsamfundet.
Økonomi, aktivitet og registrering: Her samarbejder Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Psykiatrisk Center København om at beskrive en økonomimodel, følge aktivitetsdata og sikre registrering af data. Møderækken er igangsat.
Ledelse: Her besluttes det, hvordan det kommende sengeafsnit skal ledes, og hvordan strukturen skal være under Akutafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Drøftelserne er i gang, og stillingsopslag er under udarbejdelse. Det er forventningen, at der ansættes en oversygeplejerske og en speciallæge, som fungerer som ledende overlæge.
Der arbejdes hen imod, at sengeafsnittet skal åbne i efteråret 2025. Udover ovenstående spor, skal sengeafsnittets fysiske rammer på plads, og der skal eventuelt rekrutteres personale til afsnittet medio 2025.
Det forventes, at de 1,5 mio. kr., der med Budget 2025 er afsat til anlægsudgifter, bliver anvendt til flytning, fysisk indretning og brandforanstaltninger. Det forventes, at de 4 mio. kr. årligt, der med Budget 2025 er afsat til lønudgifter, bliver anvendt til ansættelse af medarbejdere med nye kompetencer og til at give kompetenceløft til nuværende medarbejdere. Det er forventningen, at der anvendes lønmidler til en oversygeplejerske og ledende overlæge til sengeafsnittet, nogle måneder før det åbner. Bisbebjerg og Frederiksberg Hospital forventer at anvende alle de afsatte lønmidler i 2025. Det er desuden forventningen at udgifterne til anlæg vil overstige bevillingen. Merudgiften til anlæg afholdes indenfor hospitalets egen budgetramme.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på budgetinitiativ vedr. etablering af sengeafsnit i regi af Flexklinikken være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
25023106
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning. Administrationen gav en orientering om at regeringen har præsenteret den afsluttende del af 10 års planen og at den har fokus på børn og unge.
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april, 2025.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
25021404
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Magnus Von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 19. marts 2024, at udvalget orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien på hvert udvalgsmøde.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Forretningsudvalget følger månedligt regionens overholdelse af udredningsretten for både somatik og psykiatri. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Årsagen er, at et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen udvidet med en række data fra børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er at give et mere nuanceret billede af overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten pr. februar 2025
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra september 2024 til og med februar 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer. Der henvises til bilag 1 for data over overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt overblik over udvikling i antal henvisninger (side 5).
I februar 2025 var udredningsretten overholdt for 24 % af patienterne, og 15 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Overholdelsen er udredningsretten har ligget omkring 25 % siden november. Det er dog stadig langt fra målsætningerne på henholdsvis 70 % og 95 %.
Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at den stigning i overholdelse af udredningsretten, der har været henover vinteren 2024, kan være en afspejling af de initiativer, der er igangsat i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder arbejdet med de 10 hovedanbefalinger fra taskforce nedsat i forbindelse med kapacitets- og forløbsanalyse i børne- og ungdomspsykiatrien som del af fremtidssikringen.
Derudover har psykiatrien fokus på at udnytte potentielle ubrugte tider, når patienter melder afbud, så andre patienter kan fremrykkes. Ligeledes er der igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Indsatsens effekt ses blandt andet i faldet af antal udredningsforløb. Fra september 2024 til januar 2025 er der afviklet ca. 640 timer gennem FEA (ca. 130 timer om måneden), hvilket har medført en udgift på knapt 0,6 mio.kr. Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler.
Endvidere arbejdes der både nationalt og tværregionalt blandt andet med følgende initiativer:
Den 8. april 2025 præsenterede regeringen den afsluttende del af 10-årsplanen. Udspillet har fokus på varige forbedringer, herunder et varigt løft af psykiatrien med 4,6 mia. kr. frem mod 2030. I udspillet er der særligt fokus på børn og unge, herunder en ny samlet patientrettighed, hvor udredning og behandling sker inden for 60 dage. Kommende sag til maj udbygges med information herom, herunder hvad den nye patientrettighed har af betydning for arbejdet med nedbringelse af ventetiden.
Det skal også bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meldt ud, at der udmøntes 150 mio. kr. nationalt i 2025 som del af 10-årsplanen til nedbringelse af ventetider for børn og unge samt deres familier. Heraf udgør Region Hovedstadens andel 47 mio. kr. Der foreligger nærmere afklaring om udmøntningen af midlerne omkring juni 2025. Der afventes herudover afklaring på, om det er engangs- eller varige midler.
Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen udvidet med flere data på børne- og ungdomspsykiatriområdet, som også findes i bilag 1. Det drejer sig om overholdelse af udrednings- og behandlingsretten, udredningslængde, sygefravær samt fastholdelse af personale. Disse indikatorer følges også af psykiatrien. Der er dermed ikke fjernet indikatorer i sagen, men tilføjet flere, så udvalget kan følge udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien tættere.
Udredningslængde
I februar 2025 blev 366 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf var 53 patienter (14,5 %) udredt inden for 0-30 dage, 52 patienter (14 %) inden for 31-60 dage, 120 patienter (33 %) inden for 61-90 dage, mens 141 patienter (38,5 %) havde en udredningstid på over 90 dage. I forhold til udviklingen i udredningslængden bemærkes det, at andelen af forløb over 90 dage i februar 2025 er reduceret med 30,5 procentpoint sammenlignet med et halvt år tilbage, hvor andelen var 69 % i august 2024.
Overholdelse af behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien
I februar 2025 blev behandlingsretten overholdt for ca. 66 % af forløbene, som er en stigning på 14 procentpoint i forhold til januar 2025.
Sygefravær
Regionens måltal for antal dages sygefravær er 11,7 dage per år. I de seneste 12 måneder har det gennemsnitlige antal dages sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien været 14,8 dage på tværs af personalegrupper, herunder administrativt personale, læger, øvrigt sundhedspersonale (psykologer, fysioterapeuter mv.), pædagogisk personale og plejepersonale. Sammenlignet med 2022 er sygefraværet de seneste 12 måneder faldet med 6,3 %.
Fastholdelse af personale
I de seneste 12 måneder har afgangsraten været 15 % i børne- og ungdomspsykiatrien. Til sammenligning var afgangsraten i hele 2024 13,2 % og 15 % i hele 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
25016737
Bilag 1: Data fra RHP vedr. børne- og ungdomspsykiatrien
Der var intet.