Bilag 1: Bilag 1 - SPUs forslag uddybetAdministrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Dagsorden blev godkendt.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), Magnus Von Dreiager (C), Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Lone Bjørklund gav en status for arbejdet i psykiatrien.
Administrationen gav desuden en mundtlig orientering om hvad det vil koste at videreføre socialoverlægefunktionen og socialsygeplejersker i den nye organisatoriske struktur i Region Østdanmark.
Magnus Von Dreiager (C), Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde. På mødet vil der bl.a. givet en kort orientering om arbejdet i psykiatrien af konstitueret hospitalsdirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Lone Bjørklund.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2025.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
25047268
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet, idet udvalget foreslår forretningsudvalget at afsætte en ramme på 75 mio. kr. til etableringsudgifter i forbindelse med integration af psykiatri og somatik og øget sikkerhed. Hvis der afsættes midler til karmscannere, ønskes det belyst yderligere.
Udvalget foreslår desuden forretningsudvalget at udmønte op mod 20 mio. kr. til flere andre indsatser, og her lagde udvalget især vægt på følgende indsatser:
Udvalget besluttede desuden, at de ikke vil foreslå Fejring af psykiatriens fremgang (forslag 6).
Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling
Social- og psykiatriudvalget blev den 28.april og 23. juni 2025 orienteret om status for anvendelsen af overførte midler fra 2024 samt om de nye midler fra psykiatriaftalen af 19. maj 2025. På baggrund af orienteringen besluttede udvalget at drøfte mulighederne for anvendelse af psykiatrimidlerne i 2025 og give input til administrationens forberedelse af Forretningsudvalgets behandling af udmøntning af midlerne i forbindelse med 3. økonomirapport.
Enhedschef Lars Æbeløe-Knudsen i Økonomi, Styring og Analyse deltager under behandling af sagen.
Social- og psykiatriudvalget skal overfor forretningsudvalget give input til anvendelse og udmøntninger af midlerne fra psykiatriaftalen i forbindelse med 3. økonomirapport.
Region Hovedstadens Psykiatri har samtidig indmeldt et betydeligt mindreforbrug i 3. økonomirapport. Prognosen er udarbejdet efter årets første seks måneder og rummer derfor væsentlige usikkerheder.
Der gøres i psykiatrien store anstrengelser ledelsesmæssigt på at udmønte de prioriterede midler til psykiatrien i overensstemmelse med de politiske beslutninger og formålet med midlerne. Alligevel er det svært at rekruttere tilstrækkeligt personale som en realisering af formålet med midlerne vil kræve, også fordi udmøntningstidspunktet for midlerne falder sent og derfor gør realisering inden for det pågældende år vanskeligt.
Administrationen vurderer derfor, at en del af midlerne bør anvendes til her-og-nu initiativer, som kan realiseres allerede i 2025. For initiativer, der ikke kan igangsættes i år, vil der blive udarbejdet en plan i forbindelse med 4. Økonomirapport, hvor Social- og Psykiatriudvalget på ny vil blive inddraget.
Da psykiatrien også de kommende år forventer udfordringer med at udnytte alle psykiatriplanmidler på grund af mangel på hænder, vurderes der at være plads til at disponere et antal mindre varige indsatser, som generelt kan styrke psykiatrien. Administrationen anbefaler, at der kan prioriteres op til 20 mio. kr. til sådanne indsatser, afhængigt af hvordan de understøtter psykiatriplanens formål om bedre, hurtigere og mere sammenhængende hjælp til patienter samt en styrket attraktivitet som arbejdsplads.
Udvalget har indsendt i alt 12 forslag til anvendelse af midlerne. (Disse er uddybet i bilag 1). I tillæg til udvalgets 12 egne forslag foreslår administrationen, at udvalget også overvejer de fire forslag (bilag 2), som Region Hovedstadens Psykiatri har fremsendt i relation til budget 2026-forhandlingerne som en del af de initiativer, der kan prioriteres midler til, og at udvalget også overvejer social- og psykiatriudvalgets 5 budgetforslag som en del af de initiativer, der kan prioriteres midler til.
Administrationen foreslår, at en del af midlerne afsættes til etableringsudgifter som en ramme på 75 mio. kr. til integration af psykiatri og somatik samt øget sikkerhed. Formålet er at sikre et godt afsæt for de nødvendige organisatoriske og fysiske tilpasninger. Administrationen foreslår desuden, at udvalget prioriterer op mod 20 mio. kr. til indsatser, så psykiatrimidlerne hurtigst muligt kommer ud og gøre gavn.
Etableringsramme
Der foreslås afsat en samlet ramme på op til 75 mio. kr. til etableringsudgifter i forbindelse med integrationen af psykiatri og somatik.
Rammen er tænkt som en pulje, der kan anvendes fleksibelt til at understøtte de mange nødvendige organisatoriske og fysiske tilpasninger, som integrationen kræver. Formålet er både at sikre fremdrift i arbejdet og samtidig undgå, at de psykiatriske centres og hospitalernes driftsbudgetter belastes unødigt. Rammen omfatter derudover også initiativer, der kan styrke sikkerheden i psykiatrien.
Etableringsrammen kan blandt andet anvendes til følgende initiativer:
SPU’s forslag til anvendelse af midler i 2025 med administrativ kvalificering
Administrationen anbefaler især de forslag, der kan udgiftsføres allerede i 2025. Eksempler er:
Nogle forslag vurderes ikke realiserbare i 2025, fordi de i realiteten er større anlægsprojekter, der kræver længere tidsplanlægning og projektering:
En række forslag er enten allerede indarbejdet i psykiatriens budget, eller også vil de kræve en varig finansiering, som ligger uden for 2025-rammen:
Region Hovedstadens Psykiatris fire budgetforslag
Nedenfor er 4 forslag som er fremsendt i relation til de kommende forhandlinger om budget 2026 i Region Hovedstaden og som eventuel også kan tages i betragtning.
SPU’s 5 budgetforslag
Udvalgets drøftelse vil være et input til Forretningsudvalgets behandling af udmøntning af midlerne i forbindelse med 3. økonomirapport.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2025.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
25056648
Bilag 1: Bilag 1 - SPUs forslag uddybet
Bilag 2: Bilag 2 RHP's budgetforslag
Bilag 3: Forslag 1 - Styrkelse af sanseintegrationsbehandling - Stillet a... (D14289454)
Bilag 4: Forslag 6 - Mulighed for blodprøvetagning E_ (D14289470)
Bilag 5: Forslag 7 - Styrket indsats når Børn er pårørende _pårørende (og... (D14289471)
Bilag 6: Forslag 8 - Øget samarbejde med væresteder _ (D14289472)
Bilag 7: Forslag 9 - Socialrådgiver på psykiatriske _ (D14289467)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling
Regionsrådet har med budgetaftale for 2025 afsat 4 mio. kr. til at styrke muligheden for at modtage akutte psykiatriske patienter og løfte sikkerhedsniveauet på Psykiatrisk Center Bornholm. Regionsrådet har samtidig prioriteret op til 4,9 mio. kr. af psykiatriens uforbrugte midler i 2024 til et bygningsmæssigt løft af psykiatrien på Bornholm, bl.a. med sigte på modtagelse af den akutte psykiatriske patient.
Med denne sag orienteres social- og psykiatriudvalget om status for budgetinitiativet vedr. styrkelse af den akutte modtagelse af psykiatriske patienter på Bornholm.
Sagen var på dagsorden til social- og psykiatriudvalgets møde den 23. juni. Udvalget valgte at udskyde sagen og behandles derfor på udvalgsmødet den 25. august.
*Der er efter mødet den 23. juni sket redaktionelle ændringer af sagen.
Social- og psykiatriudvalget har tidligere drøftet det forhold, at der i dag ikke findes de samme akutte psykiatriske behandlingstilbud på Bornholm som i andre dele af regionen. På den baggrund har udvalget bedt administrationen udarbejde forslag til forskellige modeller for styrkelse af den akutte modtagelse af psykiatriske patienter på Bornholm. Resultatet af dette arbejde blev præsenteret for social- og psykiatriudvalget på mødet den 25. juni 2024, der på mødet godkendte, at model 1 vedr. etablering af en psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm med åbningstid kl. 8-22 alle ugens dage skal indgå i forslag til budgetinitiativ 2025 ’Akut psykiatri på Bornholm’.
Social- og psykiatriudvalget besluttede samtidig at indstille forslag 'Akut psykiatri på Bornholm' til de videre forhandlinger ifm. budgetprocessen 2025-2028.
Regionsrådet besluttede med budgetaftale for 2025 at afsætte 4 mio. kr. til at styrke muligheden for at modtage akutte psykiatriske patienter og løfte sikkerhedsniveauet på Psykiatrisk Center Bornholm. Samtidig prioriterede regionsrådet op til 4,9 mio. kr. af psykiatriens uforbrugte midler i 2024 til et bygningsmæssigt løft af psykiatrien på Bornholm, bl.a. med sigte på modtagelse af den akutte psykiatriske patient.
Styrkelse af den akutte modtagelse af psykiatriske patienter på Bornholm
For at styrke den akutte modtagelse af psykiatriske patienter skal der etableres en ny psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm med åbningstid kl. 8-22 alle ugens dage. I dette tidsrum modtages akutte patienter i psykiatrien, hvor de vil blive mødt af akutpsykiatrisk personale, og hvor de fleste kender stedet i forvejen og er trygge ved det. Formålet er at bidrage til styrket kvalitet og øget sammenhæng i de akutte psykiatriske tilbud, samtidig med at sikkerhedsniveauet løftes på Psykiatrisk Center Bornholm.
Udenfor den psykiatriske akutmodtagelses åbningstid vil akutte psykiatriske patienter – ligesom i dag – skulle modtages i den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital. Det er forventningen, at der i gennemsnit vil være ca. én akut psykiatrisk henvendelse pr. uge året igennem, der henvender sig om natten, mens størstedelen af de akutpsykiatriske henvendelser forventes at være indenfor den psykiatriske akutmodtagelses åbningstid i tidsrummet 8-22.
Den nye funktion med en psykiatrisk akutmodtagelse med åbningstid kl. 8-22 placeres på Psykiatrisk Center Bornholm, der har et tæt samarbejde med Bornholms Hospital. I tidsrummet kl. 22-8 skal akutte psykiatriske patienter henvende sig i akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Med den nye funktion forventes at akutte psykiatriske patienter på Bornholm fra start vil møde psykiatrisk kompetence, opleve kortere ventetid, mere sammenhæng i forløbet og højere kvalitet af den akutpsykiatriske hjælp og behandling.
Regionsrådet har på mødet den 17. juni 2025 godkendt fagligt oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden. Det betyder, at Psykiatrisk Center Bornholm overføres ledelsesmæssigt og organisatorisk til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventeligt pr. 1. januar 2026. Den nye funktion med psykiatrisk akutmodtagelse kl. 8-22 vil fortsat skulle varetages af og være fysisk placeret på Psykiatrisk Center Bornholm.
Status for initiativet
Forberedelserne til etableringen af en ny psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm er i gang, så akutmodtagelsen kan åbne for patienter forventeligt i slutningen af 1. kvartal 2026.
Der arbejdes i fem overordnede spor:
Medarbejdere, pårørende og brugere af psykiatrien inddrages løbende med henblik på at give input og perspektiver til modtagelsen af akutte psykiatriske patienter. Nedenfor gives en status for hvert af de fem spor.
Fysiske rammer og sikkerhed
Center for Ejendomme er i samarbejde med psykiatrien i gang med at projektere byggeriet af en ny psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm. Etableringen kræver ombygninger, herunder etablering af ambulanceindgang, behandlerrum, venteværelse, mv.
Det forventes, at byggeriet kan gå i gang i august 2025, så den psykiatriske akutmodtagelse kan åbne for patienter i 1. kvartal 2026.
Da det ikke er muligt at udvide centrets areal i forbindelse med etableringen af den psykiatriske akutmodtagelse, skal der findes plads til akutmodtagelsen inden for de eksisterende fysiske rammer.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at sikre de bedst mulige fysiske rammer for akutmodtagelsen, der understøtter hensigtsmæssigt patientflow, kliniske arbejdsgange og sikker indretning af lokaler, herunder med fokus på implementeringen af ’En sikker og tryg psykiatri i Region Hovedstaden’ i centeret. Arbejdsgruppen er desuden i gang med at kigge på forslag til en permanent lokaleløsning for hele centeret, herunder den nye psykiatriske akutmodtagelse.
Som en del af handleplanen for sikkerhed og tryghed har der siden februar 2025 været sikkerhedsassistenter til stede på Psykiatrisk Center Bornholm.
It-understøttelse
Der er igangsat et arbejde med at afdække centrets behov for IT-understøttelse af arbejdsgangene i den kommende akutmodtagelse, hvorefter der konfigureres et modul i Sundhedsplatformen specifikt til den psykiatriske akutmodtagelse på Bornholm.
Bemanding og kompetencer
Der planlægges rekruttering af læger og sygeplejersker til at bemande den psykiatriske akutmodtagelse i tidsrummet kl. 8-22, samt bidrage til større sikkerhed på Psykiatrisk Center Bornholm. Der er i øjeblikket ikke udfordringer med at besætte speciallægestillinger. Men det seneste år har det været vanskeligt at rekruttere yngre læger i uklassificerede- eller uddannelsesstillinger. Der har derfor igen været behov for vikarer. Siden efteråret 2024 har der kontinuerligt været opslåede stillinger, der har været forsøg med delestillinger med et andet psykiatrisk center og det er forsøgt at rekruttere læger fra Sydsverige. Centeret får gode evalueringer på uddannelsesstillingerne og arbejder kontinuerligt med at bevare det gode uddannelses- og arbejdsmiljø. Der er desuden en opmærksomhed på, at centeret i resten af 2025 ikke har mulighed for at anvise boliger til nyansatte og vikarer, da det nuværende antal boliger, som centeret har rådighed over, aktuelt er optagede. Der arbejdes derfor på at øge antallet af boliger. Endeligt planlægges uddannelse af sygeplejersker til at kunne varetage funktionen i den psykiatriske akutmodtagelse. Uddannelsesforløbene i akutsygepleje fordeles hen over en periode på 12 måneder. Det samlede behov for kompetenceudvikling i akutmodtagelsen vil skulle afdækkes nærmere.
Samarbejde
Der findes i dag et godt og forpligtende samarbejde mellem Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm om akutte psykiatriske patienter. Etableringen af en ny psykiatrisk akutmodtagelse i tidsrummet kl. 8-22 i psykiatrien bygger videre på det nuværende samarbejde mellem somatik og psykiatri, ligesom der vil være fokus på samarbejdet om psykiatriske patienter bl.a. i forbindelse med opsporing og behandling af psykisk sygdom og samtidig somatisk sygdom eller skade. Derudover skal det være muligt for psykiatrien at tilkalde en somatisk læge, herunder ifm. tvangsindlæggelser. Den nuværende samarbejdsaftale skal således justeres, ligesom samarbejdet med bl.a. Bornholms Politi skal beskrives.
Kliniske arbejdsgange
Der igangsættes et arbejde med at beskrive de kliniske arbejdsgange ifm. modtagelse af akutte psykiatriske patienter på Psykiatrisk Center Bornholm, hvilket har sammenhæng til arbejdet med de fysiske rammer og sikkerhed.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil status for styrkelse af den akutte modtagelse af psykiatriske patienter på Bornholm være taget til efterretning.
Tidspunktet for hvornår den nye psykiatriske akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm kan tages i brug, afhænger af tidsplanen for ombygninger på lokaliteten. Hvis tidsplanen for de fysiske rammer skrider, kan det medføre en tilsvarende forsinkelse ift. hvornår den psykiatriske akutmodtagelse kan åbne op for patienter.
Der planlægges kommunikationsindsats ifm. åbningen af den psykiatriske akutmodtagelse på Bornholm forventeligt i slutningen af 1. kvartal 2026.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2025.
Social- og psykiatriudvalget vil få en ny status på initiativet i 1. kvartal 2026 forud for åbningen af den psykiatriske akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm.
Charlotte Hosbond / Camilla Hassing Grønbæk
25039593
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning. Udvalget opfordrer til at der fortsat arbejdes for at få alle kommuner i Region Hovedstaden med i alle spor af STIME, så der sikres de bedste betingelser for at børn og unge og deres familier får en relevant og rettidig hjælp tæt på deres hverdag.
Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling
Sundhedsstyrelsen har via satspuljen ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien” tildelt 67 mio. kr. i perioden 2018 til 2022 til gennemførelse af udviklingsprojektet STIME - "Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Sundhed". I forlængelse af projektet udbød Sundhedsstyrelsen en restpulje, hvor Region Hovedstaden fik tildelt 8.390.000 kr. til projekt ”Mere STIME: Tidlig indsats i nærmiljøet til børn og unge med tegn på OCD” i perioden 2023-2025. Med budgetaftale 2022 blev der afsat 4,7 mio. kr. i 2022 og 7,2 mio. kr. fra 2023 og frem til at fortsætte og udbrede STIME til i alt 16 kommuner i Region Hovedstaden. Det blev med budgetaftale 2023 suppleret med yderligere 3,2 mio. kr. årligt fra 2024 samt 100.000 kr. til etablering i 2024 for at udbrede STIME til alle kommuner i regionen. Der er desuden fra national side givet midler (ca. 4,2 mio. kr. årligt) til Region Hovedstadens understøttelse af lettilgængeligt behandlingstilbud, som kommunerne har fået til opgave at etablere.
Social- og psykiatriudvalget blev på møderne den 28. august 2023 og 2. november 2023 orienteret om status for STIME. Med denne sag gives en opfølgende status på STIME og på den regionale understøttelse af lettilgængeligt behandlingstilbud.
Sagen var på dagsorden til social- og psykiatriudvalgets møde den 23. juni. Udvalget valgte at udskyde sagen og behandles derfor på udvalgsmødet den 25. august.
*Der er efter mødet den 23. juni sket redaktionelle ændringer af sagen.
I Region Hovedstaden er der stort fokus på – i samarbejde med kommuner og praksissektor – at imødekomme det stigende behov for rettidige indsatser af høj kvalitet til børn og unge, der mistrives eller har en psykisk sygdom. Med denne sag gives en status på to centrale og sammenhængende indsatser, STIME og lettilgængeligt behandlingstilbud (LTT) i kommunerne.
Om STIME
I forbindelse med Sundhedsstyrelsens satspulje ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien” (2018-2021) fik et partnerskab bestående af Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Høje-Taastrup Kommune tildelt midler til i fællesskab at gennemføre projektet STIME, der havde til formål at udvikle en sammenhængende og tidlig indsats til børn og unge i psykisk mistrivsel tæt på deres hverdag. STIME blev herefter videreført for regionale midler.
STIME er et ligeværdigt samarbejdsforum, hvor kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden tager fælles ansvar for at tilbyde børn og unge og deres familier en relevant og rettidig hjælp tæt på deres hverdag. Målgruppen er børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel, men uden behov for at blive udredt og behandlet i hospitalspsykiatrien. I STIME tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats, der kommer hele vejen rundt om barnet/den unge og familien og forebygger, at problemer vokser sig så store, at der er behov for mere indgribende indsatser. Ved at samarbejde systematisk om opsporing og screening sikrer man, at der tidligt i et forløb tages stilling til, hvilken indsats (kommunal eller regional) der vil være den rette til at fremme barnets/den unges mentale sundhed. De børn og unge, der ikke har behov for udredning og behandling i regionalt regi, får relevant, rettidig og koordineret hjælp i deres nærmiljø. Ved at tage fælles ansvar for at udvikle og gennemføre indsatser med henblik på lettere behandling opnås desuden, at de indsatser, der tilbydes i kommunalt regi, er baseret på viden fra begge sektorer. Samlet set betyder det, at familierne får en lettere og hurtigere adgang til indsatser baseret på aktuelt bedste viden om, hvad der virker.
I STIME tilbydes lettere behandlingsforløb i kommunerne, der er målrettet børn og unge med udfordringer, der relaterer sig til fem spor:
Aktuelt er 27 af kommunerne i regionen med i STIME samarbejdet. Det er uvist, hvorfor de 2 resterende kommuner ikke har valgt at indgå i STIME samarbejdet. Siden sidst udvalget fik en status på STIME samarbejdet (2. november 2023) er der kommet 6 kommuner mere med, og de 5 spor udbydes i markant flere kommuner. I bilag 1 fremgår, hvilke af sporene de deltagende kommuner har. Kommunerne orienteres gennem blandt andet tværsektorielle samarbejdsfora i sundhedsklyngerne (lokale driftsfora for psykiatri) om STIME.
STIME-indsatsen er i hovedparten af kommunerne forankret i kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR). Det er kommunernes opgave at screene til og gennemføre manualiserede behandlingsforløb, det vil sige behandlingsforløb, som foregår efter en manual, der sikrer at struktur og indhold er ens fra forløb til forløb, og opkvalificere lærere, pædagoger og andre fagpersoner i at understøtte behandlingsarbejdet. Psykologer ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center uddanner har til opgave at supervisere og rådgive STIME-behandlerne i kommunerne.
Evaluering af STIME
STIME blev i projektperioden (2018-2021) evalueret eksternt af Implement Consulting Group som led i den tværgående evaluering af alle de fem projekter, som blev finansieret af Sundhedsstyrelsen satspulje ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien”, også kaldet ”Fremskudt psykiatri”. I STIME er fremskudt psykiatri fortolket som fremskydning af viden til kommunerne. Evalueringen blev præsenteret for og drøftet i social-og psykiatriudvalget den 31. august 2022.
Ud over den eksterne evaluering blev der i projektperioden samlet data (før- og eftermåling med validerede instrumenter, herunder spørgeskemaet "Strength and Difficulties Questionnaire" (SDQ) samt en række tillægsspørgsmål via den kommunalt ejede database BørneUngeLiv (BUL)). Den interne evaluering, der blev foretaget i april 2022, indikerede god virkning af alle STIMEs indsatser samt høj tilfredshed med indsatserne.
Efter projektperioden har kommunerne fortsat indsamlet data. Data vedr. tilfredshed er en obligatorisk del af en STIME-indsats, mens det er op til den enkelte kommune selv at beslutte, om der også indsamles data vedr. virkning af den tilbudte indsats (før- og eftermåling).
I forbindelse med projekt ”Mere STIME” gennemføres i 2025 en evaluering af det nyudviklede spor ”Når gentagne tanker og handlinger tager styringen”. Evalueringen har fokus på virkning af og tilfredshed med indsatsen.
For at højne evidensniveauet har STIME-partnerskabet i samarbejde med Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) igangsat et forskningsprojekt, der har til formål at højne evidensniveauet for STIMEs fem behandlingsindsatser og dokumentere selve samarbejdsmodellen. Projektet er finansieret af Novo nordisk Fonden og Danske Regioner. Otte kommuner i Region Hovedstaden og Slagelse Kommune i Region Sjælland har indtil videre meldt sig som deltagere i projektet, og projektet er ved at blive forankret i projektkommunerne.
STIME følges fortsat tæt i partnerskabet, som mødes på lederniveau 3-4 gange årligt.
Om let tilgængeligt behandlingstilbud i kommunerne
I juni 2024 trådte loven vedr. LTT i kommunerne i kraft som et tillæg til Sundhedsloven. Dette indebærer, at alle kommuner i landet med udgangen af 2026 skal have et fuldt implementeret tilbud om vederlagsfri udredning og behandling til børn og unge mellem 6-17 år med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Ved udredning forstås en vurdering eller afklaring af barnets eller den unges vanskeligheder eller symptomer samt en faglig vurdering af eventuelt behandlingsbehov. LTT er et sundhedsfagligt behandlingstilbud, hvor der i loven ligger en regional forpligtigelse til at yde rådgivning, sparring og vejledning i etableringen af tilbuddet og i de konkrete behandlingsforløb. I den faglige ramme for tilbuddet fremgår det, at regionerne, som et led i dette, skal understøtte kommunerne med kompetenceudvikling, supervision og rådgivning, og at der skal indgås forpligtigende samarbejde herom. Regionernes specialiserede viden skal således understøtte, at det nye tilbud bliver ensartet og af høj faglig kvalitet.
I Region Hovedstaden indfries forpligtigelserne over for kommunerne i forhold til de LTT primært af STIME. STIME har været stærkt inspirerende for udarbejdelsen af den faglige ramme for de LTT, hvilket betyder at STIME modellen er næsten 1:1 med det sundhedsfaglige indhold i LTT. Der, hvor der ikke er et match, arbejder BUC nu på at tilpasse STIME. STIME tilbyder uddannelse to gange om året til de kommuner, der har valgt at være med i det tværsektorielle STIME-samarbejde. Uddannelsen består af undervisning og supervision. Derudover har kommunerne adgang til løbende rådgivning. Kompetenceudvikling, supervision og rådgivning dækker den målgruppe i LTT, som ved den indledende screening vurderes at være i målgruppen for behandlingen i LTT. Regionen yder også rådgivning i de forløb, hvor der opstår tvivl, og hvor en henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) kan være næste skridt. Herudover er der indsatser, som fx Cool Kids, der også skal kunne rådgives om i LTT. Snitflader mellem andre af regionens rådgivningsinstanser f.eks. Center for Visitation og Diagnostisk (CVD) udfoldes aktuelt.
Bekendtgørelsen til loven trådte i kraft 15. april 2025. Af den fremgår det, at regionens opgave er at tilbyde kommunerne rådgivning og sparring. Praksis for dette fastsættes i et formaliseret samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet og skal bl.a. tage højde for behovene for kompetenceudvikling, supervision og rådgivning af kommunernes medarbejdere i behandlingstilbuddet og fælles udvikling af nye manualbaserede behandlingsindsatser.
Som led i udmøntningen af den nye lov, er der bevilliget 250 mio.kr. årligt til driften af tilbuddet. Heraf går 11,4 mio.kr. til regionernes opgaveløsning. Region Hovedstadens andel heraf er ca. en tredjedel af de 11,46 mio., hvilket dækker ca. halvdelen af de udgifter, der er forbundet med at drive STIME. Regionsrådet har tidligere givet en permanent bevilling til STIME, og Regions Hovedstadens udgifter er derfor dækket ind på nuværende tidspunkt.
Regional psykiatriplan 2025 og frem
Region Hovedstaden har i april 2025 med vedtagelse af ”Regional psykiatriplan 2025 og frem” besluttet, at behandling af børn og unge med psykiske sygdomme er et af to prioriterede udviklingsområder for psykiatrien. Herunder indgår, at det tværsektorielle samarbejde om børn og unge ønskes styrket, bl.a. gennem fortsat understøttelse af fuld udrulning af STIME og lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil status på STIME og lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne været taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2025. Udvalget præsenteres årligt for en status på STIME.
Charlotte Hosbond/Sidsel Kjær Scheibel
25035429
Bilag 1: Bilag 1 Orienteringssag om STIME og lettilgængelige behandlingstilbud
Administrationen indstiller til Social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning idet udvalget har noteret sig positivt, at udviklingen i anvendelsen af tvang ser ud til at falde i 2025. Udvalget vil have et fortsat fokus på området fremadrettet.
Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Tvang er et løbende fokusområde for social- og psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, som der løbende følges op på. Udvalget har siden 2022 modtaget en status på regionens arbejde med forebyggelse og nedbringelse af tvang i forbindelse med Sundhedsstyrelsens monitorering af regionernes tvangsanvendelse. Senest fik udvalget en status baseret på Region Hovedstaden Psykiatris egne tal i februar 2025.
Den 2. april 2024 indgik regeringen, Danske Regioner og KL en udmøntningsaftale om 10-årsplanen for psykiatrien, herunder en ny partnerskabsaftale om nedbringelse af tvang i psykiatrien; ”Aftale om mål for mindre tvang i psykiatrien (for perioden 2024-2030)”. Aftalen er en konkretisering af den del af den politiske aftale ”Aftale om bedre psykiatri” af 24. november 2023, som omhandler en ny målsætning for nedbringelse af tvang i psykiatrien.
I den nye partnerskabsaftale er der fastlagt en overordnet målsætning for mindre tvang i psykiatrien i form af en reduktion på 30 procent i det samlede antal episoder pr. 100.000 i perioden 2024-2030. Målsætningen omfatter: Bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang, der opleves som de mest indgribende tiltag, og som opstår i akutte situationer.
Sundhedsstyrelsen har nedsat en Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien for at understøtte arbejdet med at nedbringe tvang gennem blandt andet udveksling af best practice m.m. Sundhedsstyrelsen har siden 2014 offentliggjort en halvårlig monitoreringsrapport. Sundhedsstyrelsen vil fremover kun præsentere data på området en gang årligt i forbindelse med årsrapporten for Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien. Offentliggørelsen vil ske årligt i andet kvartal. Data vil samtidig blive præsenteret i et nyt format. Udvalget vil blive præsenteret for den årlige status, når den foreligger. Årsrapporten med data for 2024 er vedlagt som bilag 1.
Det nye format fra Sundhedsstyrelsen er kortere og mindre teksttungt og med færre data end tidligere udgivelser. Data i rapporten omhandler nu kun den nationale målsætning, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner og tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser. Det betyder, at alle øvrige tvangsformer er udeladt, og at de aggregerede data derfor ikke kan sammenlignes med data fra tidligere rapporter. I det nye format sammenlignes året 2024 med den baseline for årene 2021-2023, som styrelsen har beregnet.
Status for brug af tvang i Region Hovedstadens Psykiatri i 2024
I tabel 1 nedenfor er data på tvangsområdet for 2024 sammenholdt med baseline, som er en gennemsnitsberegning af årene 2021-2023.
Hovedresultaterne for udviklingen af tvangsanvendelsen i Region Hovedstadens Psykiatri er:
Tabel 1. Udvikling i brugen af tvang fra baseline (2021-2023) til 2024
| Baseline (2021-2023) | 2024 | |
| Samlet | ||
| Antal unikke patienter berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller beroligende medicin pr. 100.000 borgere | 59 | 58 |
| Antal episoder af bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin pr. 100.000 borgere | 337 | 323 |
| Antal episoder med bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin | 6.285 | 6.155 |
| Andel patienter berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller beroligende medicin ud af antal indlagte (andel i pct.) | 11,0 % | 11,2 % |
| Voksne | ||
| Antal unikke voksne berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller beroligende medicin pr. 100.000 borgere | 70 | 68 |
| Antal episoder af bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin pr. 100.000 voksne | 369 | 319 |
| Antal episoder med bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin hos voksne | 5.520 | 4.905 |
| Andel voksne berørt af af bæltefiksering, fastholdelse, og beroligende medicin ud af antal indlagte (andel i pct.) | 11,2 % | 11,2 % |
| Børn og unge under 18 år | ||
| Baseline (2021-2023) | 2024 | |
| Antal unikke børn og unge under 18 år berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller beroligende medicin pr. 100.000 borgere | 16 | 19 |
| Antal episoder af bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin pr. 100.000 børn og unge under 18 år | 207 | 339 |
| Antal episoder med bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin hos børn og unge under 18 år | 760 | 1.245 |
| Andel af børn og unge under 18 år berørt af bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin ud af antal indlagte (andel i pct.) | 8,9 % | 11,9 % |
Ses der på udviklingen for voksne alene, var der således i 2024 et fald i anvendelsen af både bæltefikseringer, fastholdelser og beroligende medicin, mens der for børn og unge var en stigning i anvendelsen af såvel bæltefikseringer, fastholdelser og beroligende medicin. Jf. tabel 1 ovenfor og bilag 2, hvor baggrunddata fremgår.
Bæltefikseringer
Antal episoder pr. 100.000 borgere med bæltefikseringer hos voksne er faldet i perioden. Region Hovedstaden har sammen med Region Sjælland det laveste antal bæltefikseringer nationalt. Dog gælder også, at Region Hovedstaden sammen med Region Sjælland har den højeste gennemsnitlige varighed af bæltefikseringerne. Den gennemsnitlige varighed af bæltefikseringer på tværs af de fem regioner var ca. 17 timer, men halvdelen af episoderne varede mindre end 7 timer og 12 minutter. Den gennemsnitlige varighed i Region Hovedstaden var ca. 34 timer og ca. 30 timer i Region Sjælland, mens den var ca. 12 timer i Region Midtjylland. Dette indikerer, at både klinisk praksis og registreringspraksis kan variere betydeligt på tværs af regioner. For børn og unge gælder det, at Region Hovedstaden har en stigning i antallet af episoder pr. 100.000 borgere i perioden, og at Region Hovedstaden nu befinder sig lige under landsgennemsnittet.
Fastholdelser
Antal episoder pr. 100.000 borgere med fastholdelser hos voksne er faldet i perioden. Region Hovedstaden ligger nu cirka på niveau med Region Sjælland og en smule over landsgennemsnittet. For børn og unge gælder det, at Region Hovedstaden har en markant stigning i antallet af episoder pr. 100.000 borgere i perioden, og at Region Hovedstaden nu er den region med det absolut højeste antal episoder.
Akut beroligende medicin med tvang
Antal episoder pr. 100.000 borgere med akut beroligende medicin med tvang hos voksne er faldet i perioden. Region Hovedstaden ligger stadig højt nationalt (sammen med Region Midtjylland), men der er tale om et fald i perioden, ligesom det er tilfældet for de andre tvangsformer. For børn og unge gælder det, at Region Hovedstaden har set en markant stigning i antallet af episoder pr. 100.000 borgere i perioden, og at Region Hovedstaden nu er den region med det højeste antal episoder.
Særligt om udviklingen i børne- og ungepsykiatrien
Det er væsentligt at bemærke, at det er en lille gruppe af det samlede antal patienter i børne- og ungepsykiatrien, som oplever tvang, og at tvangen ofte handler om at forebygge selvskade.
Ca. 60% af tvangsepisoderne hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center består af fastholdelser, og det er særligt en markant stigning i antal fastholdelser i starten af 2024, som har påvirket udviklingen. Størstedelen af episoderne med fastholdelse er tilknyttet en lille andel af patienterne. Det forklarer, hvorfor der kun ses en lille stigning i andelen af berørte patienter, men stigningen i antallet af episoder er stor.
Den øgede brug af fastholdelser har primært været rettet mod at beskytte de unge imod alvorlig selvskade, som strangulering eller voldsom hovedbanken. Ca. 1/3 af fastholdelserne er af under 1 minuts varighed.
Det er maksimalt fire børn/unge, som i 2024 stod for 25 % af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers samtlige tvangsepisoder (af diskretionshensyn vises det præcise antal ikke ved færre end 5 forekomster).
Region Hovedstadens Psykiatri har i 2024 igangsat en række tvangsforebyggende indsatser med særlig fokus på børn og unge. Disse tiltag inkluderer uddannelse af forebyggelsesinstruktører, ”Team for Selvskade” giver supervision og sparring på konkrete patientforløb og underviser afsnittene, der er udarbejdet action-cards til håndtering af selvskade samt action-card til deeskalering ved udadreagerende adfærd. Et action-card er en kort skriftlig vejledning i, hvordan en given situation skal håndteres, som personalet skal have læst og kende. Endelig arbejdes der med planlagte, korte indlæggelser, for at forebygge tvangsindlæggelser.
Region Hovedstadens Psykiatris egne data for 2025 (opgjort for januar-maj) peger i den forbindelse på, at de igangsatte indsatser i 2024 på nuværende tidspunkt, har haft en markant positiv effekt. Se graf 1 nedenfor.
Graf 1. Udvikling i antallet af episoder pr. måned med bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin hos børn og unge patienter i Region Hovedstadens Psykiatri i perioden maj 2024 - maj 2025
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er redskaber, som understøtter et godt samarbejde om patienterne mellem psykiatrien og kommunerne. De udarbejdes for at sikre det gode velkoordinerede forløb på tværs af sektorer efter udskrivelse.
En udskrivningsaftale indgås, når det fagligt skønnes nødvendigt i forhold til at sikre fortsat relevant behandling jf. psykiatrilovens §13a. Det vil altså kun være relevant for nogle af de patienter, som udskrives. Hvis patienten ikke vil medvirke til at indgå en udskrivningsaftale, som det skønnes fagligt nødvendigt at indgå, skal der opstilles en koordinationsplan mellem de relevante myndigheder for at sikre behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten (§ 13 b i psykiatriloven). Der er fortsat ikke fastsat nationale måltal for andelen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner pr. unikke udskrevne patient.
Det fremgår af tabel 2 nedenfor, at antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner fra perioden 2021-2023 til 2024 er steget med 175 %, og at der også ses en stigning i andelen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner pr. unikke udskrevne patient. Region Hovedstaden befinder sig på begge områder lige omkring landsgennemsnittet.
Tabel 2. Udvikling i brugen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i perioden 2021/23-2024 for voksne
| 2021-2023 | 2024 | |
| Antal påbegyndte aftaler/planer | 1.651 | 4.610 |
| Andel udskrivningsaftaler og koordinationsplaner (episoder) ud af antal udskrivelser | 10 % | 27 % |
| Andel udskrivningsaftaler og koordinationsplaner (unikke patienter) ud af unikke udskrevne patienter | 15 % | 34 % |
Som det ses i den nationale monitoreringsmodel, er der ikke praksis for at udarbejde udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden samt i flere af de andre regioner, da børn og unge ofte er omfattet af andre former for indsatser for barnet, herunder f.eks. koordinerende netværksmøder eller udarbejdelse af erklæringer og underretninger til kommuner.
Nedbringelse af brug af tvang i Region Hovedstaden
Region Hovedstadens Psykiatri har i sin ”Målaftale for 2025” fastsat mål om, at Region Hovedstadens Psykiatri i 2025 skal:
Derudover har Region Hovedstadens Psykiatri i 2025 udarbejdet en handleplan ”Minimering af tvang 2025” som skal understøtte centrenes lokale handleplaner på området.
Handleplan ”Minimering af tvang 2025” beskriver en række anbefalinger til tvangsforebyggende indsatser med udgangspunkt i tre indsatsområder:
Anbefalingerne og de tre indsatsområder er relevante for både voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. De er udvalgt med afsæt i foreliggende data og erfaringer fra det nationale og regionale tvangsforebyggende arbejde. Anbefalingerne inddrager også viden fra international forskning om, hvad der har særlig stor effekt på at reducere anvendelse af tvang. Som en del af dette kan arbejdet med at styrke sammenhæng, koordination og kontinuitet mellem ambulant behandling og behandling under indlæggelse nævnes. Hertil kan også nævnes erfaringerne fra satspuljeprojektet bæltefri afdelinger fra 2018, som er implementeret og videreudviklet på de psykiatriske centre i form af fx brug af sanserum og sensorisk baseret behandling, forebyggelsesinstruktører, aktivitetsmedarbejdere, systematisk og obligatorisk tvangsforebyggende kompetenceudvikling og review, fokus på patientinddragelse samt opfølgning på igangsatte indsatser via systematisk målstyring mv.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil status på brug af tvang i psykiatrien i 2024 være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2025.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
25044923
Bilag 1: Bilag 1 Årsrapport 2024 - Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien
Bilag 2: Bilag 2 - Baggrundsdata om tvang
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget fik den 28. april 2025 en status på implementeringen af integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Med denne sag redegøres yderligere for Region Hovedstaden Psykiatris samarbejde med kommunerne om den integrerede behandling. Sagen behandles på baggrund af henvendelse fra Magnus Von Dreiager og Dorthe Vilhelmsen fra Det Konservative Folkeparti om en status for arbejdet (se bilag).
Sagen suppleres af oplæg på mødet ved konstitueret hospitalsdirektør Lone Bjørklund og centerchef Line Duelund, Psykiatrisk Center København. Efter oplægget vil udvalget have den ordinære behandling af dagsordenspunktet.
Trinvis indfasning
Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening indgik med økonomiaftalen for 2024 en aftale om, at regionerne fra september 2024 til og med 2027 trinvist skal indfase et integreret dobbeltdiagnosetilbud efter modellen i tabel 1. Hensigten med den trinvise indfasning er at sikre regionerne mulighed for at opbygge kapacitet og kompetencer til at løfte den nye behandlingsopgave.
Tabel 1: Plan for indfasning af integreret dobbeltdiagnosebehandling i regionerne | |
Tidspunkt | Målgruppe |
Indfases fra: Sep. 2024 | Gruppe 1: Aktuelt forløb i regional psykiatri med samtidig rusmiddeldiagnose. Ikke samtidig forløb i kommunal rusmiddelindsats |
Indfases fra: Jul. 2025 | Gruppe 2: Aktuelt forløb i kommunal rusmiddelindsats. Aktuelt forløb i regional psykiatri eller kontakt indenfor seneste år. Parallel behandling ikke tilstrækkelig |
Indfases fra: Jul. 2026 | Gruppe 3: Aktuelt forløb i kommunal rusmiddelindsats. Ikke aktuelt forløb i regional psykiatri |
Under indfasningen af gruppe 1 har patienter med et aktuelt forløb i kommunal rusmiddelindsats skulle fortsætte deres rusmiddelbehandling i kommunen. I indfasningsperioden har det ikke været muligt at henvise direkte til det integrerede dobbeltdiagnosetilbud, men patienter i målgruppe for hospitalspsykiatrien har som altid kunne henvises til den regionale psykiatri.
Under indfasningen af gruppe 2 udvides mulighederne for henvisning af patienter, der er i parallel behandling, dvs. kommunal rusmiddelbehandling og psykiatrisk behandling i regionalt regi, og som har behov for integreret behandling. Derudover åbnes for henvisninger af nye patienter fra egen læge og rusmiddelcentre af nye patienter.
Målgruppe:
Målgruppen for det integrerede dobbeltdiagnosetilbud er patienter med:
Ud fra en konkret individuel vurdering kan patienter, der ikke opfylder alle tre kriterier, tilbydes integreret dobbeltdiagnosebehandling, når kombinationen af psykisk lidelse, rusmiddelproblematik og funktionsniveau øger sværhedsgraden af deres samlede tilstand og derfor indicerer start af integreret dobbeltdiagnosebehandling.
Patienter, der kan modtage deres rusmiddelbehandling i kommunen og deres psykiatriske behandling i regionen, skal fortsætte med det. Således er det ikke alle patienter med en dobbeltdiagnose, som er i ambulant eller døgnbehandling, der er i målgruppen for det integrerede dobbeltdiagnosetilbud. Den enkelte patient kan desuden frit vælge at indgå i integrerede tilbud og kan altid vælge at modtage behandling på tværs af kommune og region i stedet.
Region Hovedstadens praksis og retningslinjer bygger på faglig visitationsretningslinje – ”Visitation til integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik” Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen.
Implementering og organisering
Substitutionsbehandling til patienter med en opioidafhængighed er en specialiseret delopgave i det integrerede dobbeltdiagnosetilbud. Det er en forholdsvis lille andel af patienter, som skal have denne behandling. Aktuelt tilbydes behandlingen derfor i udvalgte ambulatorier med en jævn geografisk fordeling, så der både sikres høj faglighed og geografisk nærhed i behandlingen. Organiseringen af substitutionsbehandlingen monitoreres løbende og justeres, hvis det er nødvendigt.
Status på implementering
Region Hovedstadens Psykiatri har arbejdet på at implementere det integrerede dobbeltdiagnosetilbud siden september 2024. Implementeringen af det integrerede dobbeltdiagnosetilbud er en stor opgave og forandring som kræver en vedvarende indsats gennem hele indfasningsperioden på 3 år.
Tilbuddet er nu tilgængeligt i alle psykiatriske ambulatorier (F-ACT og OPUS), botilbudsteams og ældrepsykiatriske teams. Tilbuddet er også tilgængeligt i flere af specialambulatorierne. Patienter, som går i et ambulatorie, der ikke tilbyder integreret behandling, men som har et behov herfor, vil blive flyttet til et ambulatorie der tilbyder integreret behandling.
De psykiatriske ambulatorierne er startet successivt, i takt med tilførslen af økonomien, og der vil derfor være forskellige grader af implementering i organisationen.
Derfor kan nogen kommuner opleve, at ikke alle medarbejdere i psykiatrien har en tilstrækkelig viden og forståelse for opgaven.
Implementeringen omfatter bl.a. et større kompetenceudviklingsprogram samt indførelse af systematisk rusmiddelscreening af alle patienter. Dette sker også i takt med udrulningen.
Den største forandringsopgave har ligget i de ambulante tilbud, hvorfor fokus på implementeringen indtil nu har været her. Akutfunktioner og døgnafsnit begyndte kompetenceudvikling i 2. kvartal af 2025, og det kan betyde, at nogle patienter i målgruppe for det integrerede tilbud fortsat henvises til kommunal rusmiddelbehandling efter en indlæggelse, da indfasningen endnu ikke er fuldt implementeret.
Fra den 1. juli 2025 kan nye patienter henvises til det integrerede dobbeltdiagnosetilbud: Der er udarbejdet retningslinjer for henvisning og visitation af patienter, som gælder både fra eksterne parter og internt mellem døgnafsnit og ambulatorier
Status på det tværsektorielle samarbejde
Region Hovedstadens Psykiatri har et stort fokus på, at en succesfuld dobbeltdiagnosebehandling forudsætter et tæt tværsektorielt samarbejde. Regionen har derfor nedsat en tværsektoriel samarbejdsgruppe med repræsentanter fra den regionale psykiatri, kommunerne og almen praksis.
Samarbejdsgruppen har bl.a. til opgave at beskrive arbejdsgange, der understøtter det tværsektorielle samarbejde om dobbeltdiagnosebehandling og har blandt andet beskrevet konkrete arbejdsgange om overflytningen af rusmiddelbehandlingen af patienter i parallel behandling til det integrerede dobbeltdiagnosetilbud (se bilag 2). I denne proces skal patienterne samtykke til, at sektorerne må drøfte en evt. overflytning, hvilket har været vanskeligt for kommunerne at opnå. Det kan skyldes, at patienterne er tilfredse med og trygge ved den behandling, de får i dag. Det forventes, at flere og flere patienter vil tage imod det integrerede tilbud i takt med, at nye patienter henvises til psykiatrien, og det betragtes derfor som en overgangsproblematik her under indfasningen.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om regionens samarbejde med kommunerne om integreret dobbeltdiagnosebehandling være taget til efterretning.
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser. Finansieringen af aftale om et nyt dobbeltdiagnosetilbud indgår i økonomiaftalen for 2024. Region Hovedstaden kompenseres for etableringen i takt med den øgede tilgængelighed i tilbuddet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2025.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
25048461
Bilag 1: Bilag 1 DD Arbejdsgang for indfasning af gruppe 2 (D14528746)
Bilag 2: Mail fra Magnus Von Dreiager og Dorthe Vilhelmsen
Forretningsudvalget beder social- og psykiatriudvalget om:
Godkendt, idet udvalget besluttede at gå videre med de i sagen beskrevne succeser og uløste problemer til forretningsudvalget. Udvalget bemærkede følgende tilføjelser (tilføjelserne er indarbejdet i sagsfremstillingen):
Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling
Udvalget drøftede på møde den 19. maj 2025 succeser og uløste problemer med henblik på at forberede den kommende valgperiode. På indeværende møde samles op på drøftelsen og prioriteres 3-5 succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget.
Sagen var på dagsorden til social- og psykiatriudvalgets møde den 23. juni. Udvalget valgte at udskyde sagen og behandles derfor på udvalgsmødet den 25. august.
*Der er efter mødet den 23. juni sket redaktionelle ændringer af sagen.
Baggrund om den nye politiske struktur
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor bl.a. regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet.
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
Den politiske struktur skal understøtte en effektiv hospitalsdrift, hvor arbejdsdelingen mellem politisk niveau og driftsniveau er gensidigt afklaret. Samtidig skal organiseringen balancere hensynet til en tværregional planlægning og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
De stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
På den baggrund har forretningsudvalget bedt de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Drøftelsen skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur med stående udvalg og den nye struktur, hvor de stående udvalg på sundhedsområdet afløses af sundhedsråd. Og hvor der kan nedsættes stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde afhængig af, hvordan det nye regionsråd konstituerer sig.
Forretningsudvalget vil bringe de stående udvalgs input med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. I de stående udvalgs drøftelse af succeser og uløste problemer, kan der være en opmærksomhed på, at arbejdsfordelingen i en ny organisering med sundhedsråd, færre stående udvalg og eventuelt midlertidige udvalg vil være anderledes, og at de uløste problemer skal forfølges andre steder end i de kendte stående udvalg, fordi de politiske organer er anderledes og med forandrede snitflader.
Input fra de stående udvalg skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Forslag til succeser og uløste problemer inden for social- og psykiatriudvalgets resort
Social- og psykiatriudvalget havde på udvalgets møde den 19. maj 2025 en indledende drøftelse af forslag til succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Udvalget var bl.a. enige om, at det har været en udvalgsperiode præget af en stor udvikling i psykiatrien og på socialområdet, men også en periode, der har været præget af både ekstraordinære og også tragiske hændelser.
Drøftelserne på udvalgssmødet resulterede i følgende forslag:
Succeser (som fortsat kræver fokus)
2. Struktureret patient- og pårørendeinddragelse, herunder bl.a.
3. Tæt dialog med medarbejdere og ledere i psykiatrien
4. Renovering indenfor Den Sociale Virksomhed
5. Implementeringen af den nye takstmodel på det sociale område
6. Sammenhængende forløb til børn og unge
7. Styrket tværsektorielt samarbejde
8. Kapacitet og udredningsret i børne- og ungdomspsykiatrien
9. Udgående og opsøgende behandling
10. Tæt samarbejde mellem politikere, centraladministration og Region Hovedstadens Psykiatri
Uløste problemer i social- og psykiatriudvalget (som fortsat kræver fokus):
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har social- og psykiatriudvalget besluttet hvilke tre til fem succeser og uløste problemer, som udvalget ønsker at overlevere til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2025.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
25035429
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt idet udvalget opfordrer til at afholde møder sidst på dagen som fysiske møder og tidlige møde som virtuelle møder.
Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
De stående udvalg skal hvert år godkende datoer og tidspunkter for udvalgsmøder for det kommende år. Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget forslag til mødedatoer i udvalget for 2026.
2026 bliver et overgangsår, hvor de stående udvalg i regionen videreføres. Samtidig etableres der forberedende Regionsråd, forretningsudvalg og sundhedsråd i den kommende Region Østdanmark.
Social- og psykiatriudvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal holdes, jf. forretningsordenen. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødedatoer for 2026 tager hensyn til forretningsudvalgets og regionsrådets øvrige mødeplanlægning. Derudover er der også en væsentlig hensyntagen til fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
I overgangsåret 2026 videreføres de stående udvalg, således at disse kan varetage driftsopgaver parallelt med, at de forberedende politiske organer behandler sager vedrørende dannelse af Region Østdanmark. Sameksistensen af både videreførte fora og forberedende fora betyder, at overgangsåret risikerer at blive meget intensivt i forhold til møder. Det må samtidig forventes, at i takt med at fusionen nærmer sig, vil driftssager i de videreførte organer mindskes og forberedelsessager i de nye politiske organer højnes. Derfor forventes der at være et faldende behov for mødeaktivitet i de videreførte organer. Derfor lægger administrationen op til, at forretningsudvalget og regionsrådet beder de stående udvalg tilrettelægge en mødeplan ud fra følgende principper:
1) Mødekadencen sættes i udgangspunktet ned til hver anden måned i første halvdel af 2026
2) Mødekadencen i efteråret 2026 sænkes yderligere, hvis det viser sig muligt, for de sager, der forventes behandlet.
3) Mødernes varighed kan afkortes
4) Møderne kan tilrettelægges som rene virtuelle møder af hensyn til at mindske transporttid (dog ikke hybridmøder)
5) Der kan arbejdes med skriftlig høring og orientering
På den baggrund lægges der op til følgende mødedatoer for social- og psykiatriudvalget i 2026:
Udvalget kan overveje om de vil planlægge med et ekstra møde op i mod sommerferien, f.eks. i midten af juni.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil forslag til udvalgets mødedatoer for 2026 være godkendt.
De vedtagne datoer for møder i social- og psykiatriudvalget for 2026 vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2025.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
25047268
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden og forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70% af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. I den regionale psykiatriplan 2025 og frem er der hertil vedtaget et særligt delmål for børne – og ungdomspsykiatrien om, at udredningsretten bliver overholdt for 50 % inden udgangen af 2025.
Overholdelse af udredningsretten pr. maj 2025
Af tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra december 2024 til og med maj 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer. Der henvises til bilag 1 for data over overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt overblik over udvikling i antal henvisninger (side 5).
I maj 2025 var udredningsretten overholdt for 14 % af patienterne, og 10 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Det er er et fald i april og maj måned, i forhold til de seneste 4 måneder, hvor overholdelsen af udredningsretten har ligget mellem 21-37 %.
Den primære årsag er fortsat en stor stigning i antallet af behandlingspatienter, som nu udgør en større andel af de samlede forløb (både udrednings- og behandlingsforløb). Det medfører, at der – alt andet lige – er færre ressourcer til udredningsopgaven, da personaleressourcerne overordnet set er uændrede. Dertil er der i 2025 blevet henvist flere patienter, som skaber et yderligere kapacitetspres. Antallet af henvisninger fra uge 1-25 i 2025 er 11,3 % højere end antallet af henvisninger i samme periode i 2024.
De udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor udredningsretten overholdes, omfatter ofte patienter, der kan udredes ved én samtale og herefter starte direkte i behandling – eksempelvis patienter med spiseforstyrrelser. Antallet af denne type patienter varierer dog betydeligt over tid, hvilket dermed også kan føre til udsving i andelen af forløb, som overholder udredningsretten.
Opgørelsen af udviklingen i overholdelsen af udredningsretten giver kun et overordnet billede af arbejdet med forbedring af patientforløb og -rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien, som derfor nuanceres med flere data i afsnittet ’Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien’.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten. Det sker gennem en række initiativer, herunder implementeringen af 10 centrale anbefalinger fra den taskforce, der blev nedsat i forbindelse med kapacitets- og forløbsanalysen i børne- og ungdomspsykiatrien som led i en fremtidssikring af området. Psykiatrien har fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der pågår et arbejde med at udvikle nye ugeplaner, der bl.a. bedre favner den stigende andel behandlingspatienter og reducere aflysninger. Ligeledes blev der i 2024 igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Fra september 2024 til juni 2025 er der afviklet ca. 1400 timer gennem FEA (ca. 140 timer om måneden). Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler og er blevet godkendt til at løbe året ud.
Envidere arbejdes der både nationalt og tværregionalt blandet andet med følgende initiativer:
Status og plan for overførsel af behandlingspatienter med stabil opmærksomhedsforstyrrelse og autisme til almen praksis
Administrationen har ultimo 2024 og i 2025 i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri drøftet muligheden for, at Region Hovedstadens Psykiatri kan overføre behandlingspatienter med stabil opmærksomhedsforstyrrelse og autisme til almen praksis.
Status er, at administrationen afventer den nationale aftale i regi af sundhedsreformen om praktiserende lægers opgaver. Den nuværende overenskomst og lovgivning ikke giver mulighed for at pålægge de praktiserende læger opgaven, og derfor arbejder Region Hovedstadens Psykiatri i stedet videre med et frivillighedskoncept. De vil arbejde mere struktureret med at kontakte egen læge med henblik på at forsøge at overdrage patienter, men samtidig tilbyde de praktiserende læger faglig sparring samt hurtig adgang til psykiatrien ved behov.
Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien
På baggrund af ønske fra udvalget er uddybende data i sagen i juni 2025 og frem udvidet med data på antal aktive behandlingsforløb og gennemsnitlig udredningstid. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at levere data på antal afsluttede forløb til primær sektor, men administrationen arbejder videre på det. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over udviklingen i antal aktive behandlingsforløb samt gennemsnitlig udredningstid og bilag 2 for en oversigt over udviklingen i overholdelse af udrednings- og behandlingsretten, udredningslængde, sygefravær samt fastholdelse af personale.
Det bemærkes, at eventuelle afvigelser fra ovenstående opgørelse vedrørende udredningsretten skyldes, at der er forskellige datoer på datatræk.
Den gennemsnitlige udredningstid
I maj 2025 var den gennemsnitlige udredningslængde 86 dage. Til sammenligning lå den i august/september 2024 på omkring 113 dage. Siden da har der været et gradvist fald frem til februar 2025, hvor den gennemsnitlige udredningslængden nåede ned på cirka 84 dage. Siden februar har den gennemsnitlige udredningslængde ligget relativt stabilt mellem 81 og 86 dage.
Aktive behandlingsforløb
Per uge 24 (d. 9.-15. juni 2025) var der ca. 10.000 igangværende behandlingsforløb, og ca. 500 som afventer behandlingsstart. Siden uge 17 har der været en løbende stigning i antal igangværende behandlingsforløb, fra ca. 9250 til ca. 10.000 per uge 24. Siden uge 17 har antallet af patienter som afventer behandlingsstart ligget på et nogenlunde stabilt niveau.
Udredningslængde
I maj 2025 blev 428 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf var 42 patienter (10 %) udredt inden for 0-30 dage, 96 patienter (22 %) inden for 31-60 dage, 112 patienter (26 %) inden for 61-90 dage, mens 178 patienter (42 %) havde en udredningstid på over 90 dage.
I forhold til udviklingen i udredningslængden bemærkes det, at andelen af forløb over 90 dage i maj 2025 er reduceret med ca. 15 procentpoint sammenlignet med et halvt år tilbage, hvor andelen var 57 % i november 2024.
Ventetid til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien
I maj 2025 blev ca. 62 % af forløbene opstartet inden for 30 dage, som er lidt lavere end i april 2025.
Sygefravær
Regionens måltal for antal dages sygefravær er 11,7 dage per år. I de seneste 12 måneder har det gennemsnitlige antal dages sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien været 15,6 dage på tværs af personalegrupper, herunder administrativt personale, læger, pædagogisk personale, plejepersonale og øvrigt sundhedspersonale (psykologer, fysioterapeuter mv.). Sammenlignet med 2022 er sygefraværet de seneste 12 måneder faldet med 2 %.
Der ses en væsentlig forskel i særligt det pædagogiske personales sygefravær i forhold til de andre stillingsgrupper, hvor det pædagogiske personales sygefravær er højt. Det pædagogiske personale er dog ikke ansat på ambulatorier, men døgnafsnit, hvorfor sygefraværet derfor ikke påvirker udrednings- og behandlingsretten. Der ses en positiv udvikling i sygefraværet hos plejepersonalet. I de seneste 12 måneder er sygefraværet ca. 20 % lavere sammenlignet med tal fra 2022.
Fastholdelse af personale
I de seneste 12 måneder har afgangsraten været 13,9 % i børne- og ungdomspsykiatrien. Til sammenligning var afgangsraten i hele 2024 13,2 % og 15 % i hele 2023. Afgangsraten for nyansatte er reduceret fra 23,5 % i 2023 til 16,3 % per 1. juni 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2025.
Charlotte Hosbond/Rosina Rubinquartz
24022663
Bilag 1: SPU bilag 1 (D14467082) (D14471579) (D14653274)
Bilag 2: Bilag 2 - BUC data - juni (D14467135) (D14471578) (D14653277)
Intet.