Bilag 1: Anbefalinger fra opgaveudvalg om kvindesygdommeRegionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale til sagerne 4, 6, 9, 16 og 17.
Dagsordenen blev godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V), og Annette Rieva (V).
Mødet sluttede kl. 20:11.
Administrationen indstiller over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V), og Annette Rieva (V).
Regionsrådet har som led i konstitueringsaftalen i 2022 etableret fire opgaveudvalg. Opgaveudvalgene i regionen har til formål, i tæt dialog mellem borgere og politikere, at finde nye veje til et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Temaet for opgaveudvalget er drøftet i gruppeformandskredsen den 12. december 2023, hvor det blev aftalt, at temaet skal være kvindesygdomme. På mødet den 18. juni 2024 blev kommissoriet for opgaveudvalget om kvindesygdomme godkendt (bilag 2).
Med denne sag forelægges regionsrådet opgaveudvalgets forslag til anbefalinger om kvindesygdomme.
Opgaveudvalget om kvindesygdomme bestod af 12 borgere fra Region Hovedstaden, idet tre meldte fra kort tid inde i opgaveudvalgets arbejde. Borgerne var enten patienter med en kvindesygdom eller pårørende til en patient med en kvindesygdom.
Udvalget fik mere end 300 ansøgninger om deltagelse. Udover de 12 borgere deltog tre regionsrådspolitikere og en kommunalpolitiker, idet en kommunalpolitiker meldte fra kort tid inden opgaveudvalgets arbejde påbegyndte. Derudover deltog repræsentanter fra administrationen og hospitalerne. Maria Gudme (A) har været forkvinde for udvalget, Kristine Kryger (B) har været næstforkvinde og Dorte Vilhelmsen (C) har været menigt medlem af udvalget.
Borgere og politikere har i regi af opgaveudvalgets fire møder drøftet følgende tre temaer:
På møderne har udvalget delt og drøftet deres erfaringer med forskellige kvindesygdomme. På møderne har der været oplæg fra en gynækolog, der fortalte om et konkret projekt med et beslutningsstøtteværktøj, som hjælper patienter til at trække beslutning om ønsket behandling. Ligesom der har været et oplæg fra en læge, som bl.a. forsker i underlivsprolaps - og hun havde fokus på forsknings betydning for tidlig diagnostik og behandling. Derudover var der et oplæg fra en konsulent fra Center for Patientinddragelse, som har lavet en mindre ekspertundersøgelse om udfordringer og løsninger i forhold til den manglende viden om kvindesygdomme.
Forud for regionsrådsmødet den 4. februar 2025 præsenterede fire borgere, som var med i opgaveudvalget, de anbefalinger, som bliver fremlagt for regionsrådet med denne sag. Formandskabet samt en række af borgerne i opgaveudvalget afholder desuden et frivilligt arrangement den 6. februar 2025 med fokus på opgaveudvalgets anbefalinger. Region Hovedstaden er ikke direkte involveret i arrangement, men det er aftalt, at administrationen afholder udgifter til lokaleleje og forplejning.
Opgaveudvalgets anbefalinger fremgår i deres helhed i bilag 1, men er også overordnet beskrevet herunder.
1. Prioritering af forskning i kvindesygdomme
Mange udfordringer i forhold til kvindesygdomme handler om manglende viden på området. Opgaveudvalget anbefaler øget fokus på forskning om kvindesygdomme, så det bliver mere attraktivt at forske i kvindesygdomme. Det kan fx være ved at tildele flere midler til forskning i kvindesygdomme - eller ved at etablere et videnscenter for kvindesygdomme, der skal arbejde med at skabe og formidle viden om kvindesygdomme.
2. Bedre vidensdeling og samarbejde blandt sundhedsfagligt personale
Når kvinder søger læge, oplever kvinderne i flere tilfælde, at de har et bedre kendskab til deres sygdom end den praktiserende læge. Opgaveudvalget ser derfor et stort behov for vidensdeling mellem speciallæger i fx gynækologi og almen praktiserende læger i forhold til kvindesygdomme. Opgaveudvalget anbefaler bl.a., at løsninger som den allerede eksisterende "Endofonen", hvor fagfolk kan ringe med spørgsmål om endometriose, udbredes til andre sygdomme - eller at regionens hospitaler tilbyder efteruddannelse af fx almen praktiserende læger.
3. Oplysningstiltag for den generelle befolkning
Mange kvinder oplever, at det kan være svært at snakke om den sygdom, de lider af. Kvindesygdomme er ofte fyldt med tabuer og stigma, og opgaveudvalget påpeger derfor nødvendigheden af en åben dialog, så kendskabet til kvindesygdomme øges. Derfor anbefaler opgaveudvalget bl.a., at der laves informationskampagner til den generelle befolkning (både unge og ældre): Det kan være på informationsskærmene på hospitalerne - eller en specifik regional kampagne med fokus på at udbrede kendskabet. Det kan også ske via stærkere samarbejde med civilsamfundsorganisationer på området.
4. Individuelt tilpassede behandlingsforløb
Mange kvinder, der henvender sig til sundhedsvæsnet med symptomer på en kvindesygdom, oplever, at de ikke bliver lyttet til eller inddraget i deres behandlingsforløb. Opgaveudvalget anbefaler bl.a. et øget fokus på behandlingsforløb, der går på tværs af sektorer/afdelinger, idet det kan betyde, at relevant viden går tabt. En løsning kunne fx være tovholder eller et fælles digitalt system. Opgaveudvalget anbefaler yderligere at fælles beslutningstagning udbredes systematisk i behandling af kvindesygdomme. Det kan være ved at flere afdelinger gør brug af specifikke beslutningsstøtteværktøj, som allerede eksisterer i behandling af blødningsforstyrrelser blandt kvinder.
5. Lettilgængelig information og viden om kvindesygdomme
Der mangler lettilgængelig og autoriseret information om kvindesygdomme, hvilket er med til at skabe utryghed og kan have betydning for, hvornår kvinden søger læge. Opgaveudvalget anbefaler at, der bl.a. udarbejdes skræddersyet information til patienter med kvindesygdomme, som kan tilgås på fx Region Hovedstadens hjemmeside. Dertil ønskes, at informationen i højere skræddersys forksellige (livs)situationer (eksempelvis ved infertilitet, overgangsalder mv.) og også bidrager med information om tiden efter endt behandling og/eller diagnosticering.
Afrapportering fra opgaveudvalget om kvindesygdomme er godkendt, såfremt regionstådet tiltræder indstillingerne. Det vil være sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der får til ansvar at følge op på det videre arbejde med anbefalingerne.
Flere af udvalgets målsætninger og anbefalinger vil kræve finansiering, hvis de skal implementeres.
Derudover er det aftalt med formandskabet i opgaveudvalget, at der afholdes et fyraftensarrangement den 6. februar 2025 i det store auditorium på Herlev Hospital. Arrangement er et offentligt arrangement, hvor opgaveudvalgets anbefalinger vil blive præsenteret, ligesom der vil være eksterne oplægsholdere. Arrangementet er et frivilligt initiativ og afholdes ikke af Region Hovedstaden, men det er aftalt, at administrationen afholder udgifter til forplejning (kaffe, te, vand) samt lokaleleje.
Opgaveudvalgets anbefalinger vil blive lagt på regionens hjemmeside, ligesom der vil blive sendt en pressemeddelelse ud dagen efter behandlingen i regionsrådet. Der vil også blive kommunikeret om opgaveudvalgets anbefalinger på regionens sociale medier.
Sagen forelægges regionsrådet den 4. februar 2025.
Marlene Willeman Würgler / Helene Buch Jürs
24011657.
Bilag 1: Anbefalinger fra opgaveudvalg om kvindesygdomme
Bilag 2: Kommissorium for opgaveudvalg om kvindesygdomme
Radikale Venstre foreslår:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Forslaget blev fremmet til realitetsbehandling i Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V), og Annette Rieva (V).
I Region Hovedstaden lever lidt over 100.000 danskere med diabetes, 90 % af disse har type 2-diabetes og 10 % har type 1-diabetes.
Personer med diabetes er i øget risiko for at udvikle fodsår. Fodsår er en alvorlig komplikation hos patienter med diabetes, som i værste tilfælde kan udvikle sig til en amputation, og mennesker med diabetes har 10-30 gange højere amputationsrisiko sammenlignet med baggrundsbefolkningen. En amputation har store konsekvenser for den enkelte, og koster samtidig i gennemsnit samfundet en halv million kroner. På nationalt plan oplevede 600 personer med diabetes i hele landet en førstegangsamputation i 2023.
Hastighed er afgørende, når det kommer til behandling af akutte diabetiske fodsår. En infektion i et fodsår hos en person med diabetes kan i løbet af få dage (2-4 dage) spredes og blive så alvorligt, at det medfører amputation, og derfor er det afgørende, at behandlingen iværksættes hurtigst mulig.
Alligevel kan fodterapeuter i Region Hovedstaden i dag ikke henvise personer med alvorlige fodsår direkte til ambulatoriet – det skal forbi en alment praktiserende læge – eller eventuelt vagtlæge. Det kan være en unødvendig – og fatal - forsinkelse af den rette behandling. Region Syddanmark har i foråret 2024 indført direkte henvisning fra fodterapeut til sårambulatorier, og Danske Regioner har givet udtryk for, at man vil samle op på erfaringerne herfra og udbrede dem til en ensartet model for direkte henvisning i hele landet.
I Region Hovedstaden er vi også allerede i gang. På Steno Diabetes Center København (SDCC) er der mulighed for en direkte henvisning til behandling af akut fodsår, hvis man allerede er i behandling på SDCC. Men det er langt fra alle med diabetes, der behandles på SDCC, og derved opstår en behandlingsmæssig ulighed.
På landsplan behandles størstedelen af personer med type 1-diabetes på Stenocentre og ambulatorier, mens ca. 85 procent af personer med type 2-diabetes behandles i almen praksis.
Dermed er der ca. 76.000 personer med type 2-diabetes i Region Hovedstaden, der i dag skal vente på at få en henvisning fra en alment praktiserende læge, før der kan gives adgang til specialiseret behandling, hvis de udvikler et alvorligt fodsår. Derfor foreslås det, at der iværksættes tiltag, der gør det muligt for fodterapeuter i Region Hovedstaden at henvise fodsår direkte til behandling på ambulatorie, hvis de vurderer, at der er et akut behandlingsbehov. Det vil bidrage til, at alle borgere i regionen får samme mulighed for at undgå forværring af fodsår og forhindre amputationer.
Regionsrådsmedlem Thomas Rohden har på vegne af Radikale Venstre den 20. december 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om direkte henvisning fra fodterapeuter til sårambulatorium.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i udvalget for det nære- og sammenhængende sundhedsvæsen. Det følger af styrelsesvedtægten, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen varetage overenskomster på praksisområdet.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 4. februar 2025.
25001147
Radikale Venstre foreslår:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Forslaget blev fremmet til realitetsbehandling i Udvalget for det nære- og sammenhængende sundhedsvæsen.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V), og Annette Rieva (V).
Det er i konstitueringsaftalen en politisk prioritet at nedbringe ventetiden til psykologhjælp. Samtidig har det i de forgangene år, været et stort politisk ønske fra flere partier, at kunne gøre noget mere proaktivt for at nedbringe ventetiden på psykologhjælp, og der blev med budgetaftalen for 2024-2027 aftalt, at der skulle arbejdes videre med at finde flere muligheder for at forkorte ventetiden - udover de aftalte tilkøb af internetbaserede psykologbehandlinger. Området er dog yderst vanskeligt at navigere i, og der er endnu ikke fundet et effektivt værktøj, der kan være med til at løse udfordringen med de lange ventelister. Vi mener derfor, at der er brug for at samle videnspersoner på området, der kan være med til at komme med nytænkende løsninger på problemet med de lange ventelister. Arbejdes skal naturligvis koordineres med det fællesregionale arbejde, der foregår i regi af Danske Regioner.
Regionsrådsmedlem har på vegne af Radikale Venstre den 22. januar 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om psykologhjælp.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det følger af styrelsesvedtægten, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen varetage planlægningsopgaver på praksisområdet.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 4. februar 2025.
25009309
Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslag vedr. ventetider til psykologhjælp
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Regionsrådet godkendte indstillingspunkt 1 og 3.
Formanden satte indstillingens punkt 2 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (9), F (4), M (1), O (1) og V (5), i alt 34.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (6), i alt 6.
I alt 40.
Indstillingspunkt 2 er herefter godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V), og Annette Rieva (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Anbefalet.
Enhedslisten forbeholder sig deres stillingtagen til indstillingspunkt 2 til regionsrådets behandling af sagen.
Der skal med denne sag tages stilling til den videre plan for byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg herunder projektets omfang og endelige udformning.
Den store modernisering af Bispebjerg Hospital gik i gang i 2010, og regionen har i skrivende stund færdiggjort en laboratorie- og logistikbygning, et parkeringshus og Danmarks største ATES-anlæg. Ydermere er byggeri af et uddannelsescenter under udførelse. Med et hospital i drift og en tætbebygget grund i København krævede det, at alle disse byggerier skulle være færdige, inden der kunne sættes gang i opførelsen af det nye akuthus på Bispebjerg Hospital.
Byggeriet af det nye akuthus blev igangsat i 2020, hvor det Italienske entreprenørfirma Rizzani de Eccher (RdE), efter EU-bud, blev tildelt opgaven som totalentreprenør. Efter RdE igangsatte opgaven, løb firmaet imidlertid ind i vanskeligheder, dels pga. Covid19, aktiviteter i Rusland og generelle finansielle problemer. Udfordringerne betød, at RdE kom meget langsomt i gang med opgaven, at fremdriften var kraftigt udfordret og projektet var præget af længere periode med stilstand. Selvom regionen ad flere omgange forsøgte at hjælpe processen i gang med flere tillægsaftaler, var realiteten, at RdE over 4 år var kommet 3 år bagud med den aftalte tidsplan, og regionen havde mistet tilliden til, at RdE kunne fuldføre projektet.
Regionsrådet ophævede på den baggrund den 15. marts 2024 kontrakten med RdE om opførelsen af det nye akuthus på Bispebjerg-matriklen. Der kan så vidt angår baggrunden for beslutningen henvises til fortrolig sag på regionsrådsmødet den 11. marts 2024.
Det uheldige og langstrakte forløb med totalentreprenøren sammenholdt med betydelige stigninger i byggeomkostningerne som følge af de økonomiske konjunkturer har medvirket til en væsentlig fordyrelse af projektet. Samtidig er der sket ændringer i de kliniske behov. Det har derfor været nødvendigt at overveje mulighederne for at nedskalere det oprindelige byggeprojekt med henblik på at minimere en forventelig budgetoverskridelse samt tilpasse byggeriet til det nuværende samt fremtidige kapacitetsbehov.
Regionsrådet godkendte den 27. august 2024 en fortrolig sag om beskyttelse af de eksisterende værdier og sikring af fremdrift i byggeriet på Nyt Hospital Bispebjerg. Med denne beslutning er der igangsat nødvendige foranstaltninger for at beskytte det allerede udførte arbejde samt at færdiggøre facader og råhus i den påbegyndte del af byggeriet. I december 2024 indgik regionen desuden en kontrakt med LM BYG om styringsentreprisen for jordarbejder, kælder, råhus og facade. Aftalen er udarbejdet med mulighed for skalering af hensyn til et eventuelt reduceret byggeri.
Koncerndirektør Anne Skriver Andersen vil på mødet præsentere sagen via et kort oplæg.
Centerdirektør fra Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under sagens behandling.
Administrationen har efter ophævelsen af kontrakten med RdE gennemført en analyse af en række scenarier for den videre opførelse af Akuthuset. Dette er sket i tæt samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der blev arbejdet med forskellige scenarier for tilpasning af tårne og etager. Analysearbejdet har vist, at det ud fra et klinisk, byggeteknisk og økonomisk perspektiv er muligt at reducere byggeriets størrelse og sengekapacitet uden at gå på kompromis med præmissen om et fuldt funktionsdygtigt akuthospital.
Administrationen indstiller på denne baggrund, at der opføres et nedskaleret byggeri med tre i stedet for fire etager i hvert af de planlagte seks tårne. Dette nedskalerede byggeri giver fortsat mulighed for etablering af et kvinde-barn center i Akuthuset, hvis regionsrådets beslutning herom fra september 2018 fastholdes.
Opførelsen af et kvinde-barn-center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital følger af Regionsrådets beslutning i 2018. Beslutningen blev truffet med et ønske om et ligeværdigt akuthospital på Bispebjerg, mindre fødesteder, en styrkelse af Rigshospitalets rolle som højtspecialiseret hospital samt behovet for at imødegå et stigende antal fødsler i Region Hovedstaden særligt i planområdet Byen og Syd. Gynækologi/obstetrik og pædiatri er derudover akutte specialer, som er nødvendige på matriklen for, at Bispebjerg Hospital kan modtage, udrede og behandle alle akutte patienter i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modtagelse af akutte patienter.
Som følge af sundhedsreformen og Region Hovedstadens snarlige sammenlægning med Region Sjælland vil administrationen i de kommende måneder belyse den samlede kapacitet på fødeområdet i den kommende Region Østdanmark. Analysen skal derudover vurdere i hvilket omfang, der vil være behov for ekstra medarbejderressourcer inden for obstetrik, gynækologi og pædiatri de kommende år som følge af de nyeste fødselsprognoser og i forbindelse med etablering et ekstra fødested. I den forbindelse skal det samtidig vurderes om der er væsentlige forskelle mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland i bemandingen, der giver anledning til ændringer på hovedstadens hospitaler. Endelig skal analysen vurdere, om et føde- og børneområde, der drives i forening mellem Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet, vil sikre en mere optimal udnyttelse af personaleressourcerne. Analysen vil ligeledes fokusere på Bispebjerg Hospitals populationsansvar set i lyset af en ny sundhedsreform hvor populationsansvaret forstærkes i de nye Sundhedsråd.
Administrationen fremlægger resultaterne af analysen i en sag for FU/RR i april/maj med henblik på at beslutte om det stadig er hensigtsmæssigt at gennemføre den trufne beslutning om at etablere et kvinde-barn-center i forbindelse med byggeriet af Nyt Bispebjerg Hospital.
Indstilling om et nedskaleret byggeri
Nedenfor præsenteres planerne for det oprindelige byggeri, det anbefalede nedskallerede byggeri samt fordele og ulemper ved de to byggeprojekter.
Oprindeligt planlagt byggeri – (ca. 77.500 m2)
I det oprindeligt planlagte byggeri etableres Akuthuset med seks tårne og fire etager i hvert tårn (ca. 77.500 m2)
Fordele:
Ulemper/risici:
Anbefalet byggeri – (ca. 69.000 m2)
I det anbefalede reducerede byggeri etableres Akuthuset som planlagt med seks tårne dog kun med tre etager i hvert tårn i stedet for de fire i det oprindelige planlagte byggeri. I dette vil man samlet set reducere byggeriet med 6 etager. Der er ingen senere udvidelsesmulighed.
Fordele:
Ulemper:
Administrationen indstiller, at regionsrådet giver administrationen mandat til at gå videre med det reducerede byggeri. Det vurderes, at dette byggeri bedst kombinerer nødvendigheden af en tilpasning af projektet med ønsket om et fuldt funktionsdygtigt akuthospital, hvor alle akutte funktioner og senge inkl. muligheden for kvinde-barn funktionerne er samlet i én bygning.
Det anbefalede byggeri vil bringe Akuthusets sengekapacitet ned fra oprindeligt 517 til 463 (inkl. 68 til kvinde-barn). Der er i dag 390 åbne senge i de akutte specialer på Bispebjerg Hospital der vil flytte til det nye Akuthus. Det vurderes at reduktionen i sengepladser ikke forhindrer en etablering af et fuldt funktionsdygtigt og ligeværdigt akuthospital på Bispebjerg.
Der skal med dette byggeri findes placering til 6.000 m2 andetsteds på Bispebjergmatriklen. Tidshorisonten for en løsning på dette er ca. 5-7 år, og det er administrationens vurdering, at effekten af sundhedsreformen med mere behandling i eget hjem og hos egen læge samt omstillingen af bl.a. den ambulante behandling med en forventning om 30 pct. reduktion i besøg med stor sandsynlighed vil muliggøre dette. Samtidig er der i dag og fremover brug for færre kvadratmeter på hospitalerne, da patienterne som følge af bedre og hurtigere behandlinger opholder sig kortere tid på hospitalet. Det er derfor vurderingen, at der kan bygges færre kvadratmeter på Bispebjerg Hospital, uden at det medfører forringelser for borgerne og medarbejderne.
Et reduceret byggeri vil understøtte den grønne dagsorden og give en reduktion af udgifterne til bygningsdrift. Et reduceret byggeri understøtter også regionsrådets ønske om at effektivisere regionens samlede brug af kvadratmeter. Der henvises i den forbindelse til budgetaftalen for 2025, hvor regionsrådet udtrykker enighed om at gennemgå regionens bygningsmasse med henblik på at reducere antallet af kvadratmeter.
Udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets task force
Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsatte i efteråret 2023 en evaluering af rammevilkårene for kvalitetsfondsprojekterne. Som opfølgning på evalueringen har ministeriet etableret en byggefaglig task force, der skal granske kvalitetsfondsprojekterne, heriblandt Nyt Hospital Bispebjerg. Formålet med task forcens arbejde er at understøtte, at regionerne har det bedst mulige grundlag for at færdiggøre projekterne uden yderligere skred i tid, økonomi og kvalitet.
Administrationen har i løbet af januar 2025 afholdt en række møder med task forcen. På den baggrund har regionen den 22. januar 2025 modtaget en udtalelse fra task forcen, som forholder sig til det reducerede byggeri, jf. vedhæftede bilag 2. Af task forcens udtalelse fremgår det, at:
Task forcens udtalelse vedrører udelukkende de byggetekniske konsekvenser ved et reduceret byggeri. Task forcen har således ikke forholdt sig til behovet for færre kvadratmeter i fremtiden, hensynet til den grønne dagsorden samt de markant mindre driftsudgifter ved at bygge færre kvadratmeter.
Administrationen er grundlæggende enig i task forcens betragtninger om, at ændringer på et sent stadie i et byggeprojekt introducerer risici. Ligeledes deler administrationen betragtningen om, at besparelser sjældent udmøntes i det omfang, som det oprindeligt er estimeret. Det er bl.a. disse forhold og erfaringer, som administrationen allerede har taget med i betragtning i analysen af det estimerede besparelsespotentiale. Særligt for dette projekt gør sig gældende, at projekteringen endnu ikke er færdiggjort, hvorfor ændringer er nemmere at håndtere. Desuden er der endnu ikke indgået endelig kontrakt med entreprenørerne. På trods af Task forcens betænkeligheder fastholder administrationen derfor anbefalingen om at gennemføre et nedskaleret byggeri med et forventet estimeret besparelsespotentiale på ca. 300 mio. kr.
For at færdiggøre byggeriet af Bispebjerg Akuthus er det nødvendigt med en udvidelse af lånerammen, hvilket beror på en godkendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. Administrationen kender ved sagens fremlæggelse ikke ministeriernes position i forhold til en udvidelse af det styrende budget, og hvordan de forholder sig til mulighederne for statslig lånefinansiering, herunder mulighederne for lånefinansiering til det oprindelige byggeri.
Såfremt regionsrådet kan godkende det anbefalede byggeri, vil administrationen arbejde videre med det i Center for Ejendommes forberedelse af byggeriets udbudsstrategis del 2. Denne del dækker over udbud af tekniske installationer, aptering, nedrivning og landskab som storentrepriser i EU-udbud. Projektet forventer, at udbud gennemføres fra første halvår 2025 til andet halvår 2025 med kontraktindgåelse i sidste kvartal 2025 eller første kvartal 2026.
Der vil desuden blive igangsat en dialog med Københavns Kommune vedrørende betydningen af det reducerede byggeri i forhold til kommunens byggetilladelse.
Afslutningsvist bemærkes det, at finansieringen til en færdiggørelse af byggeriet forudsætter godkendelse af nyt styrende budget og låneadgang fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Administrationen har allerede indledt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring dette og vil tage hul på de formelle drøftelser om finansieringen, så snart nærværende sag har været behandlet i regionsrådet.
Det vurderes, at byggeriet med den nye plan kan stå færdigt i 2030-32.
Den videre opførsel af Nyt Hospital Bispebjerg vil være præget af overleveringen af det eksisterende byggeri (RdE) til en ny entreprenør, herunder konkret den risiko, der er forbundet med at bygge videre på en tidligere entreprenørs fundamenter, råhuse mv.
Derudover samler risici sig primært omkring den videre tilvejebringelse af finansiering til færdiggørelse af projektet herunder processen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finansministeriet. Forsinkelser i dette arbejde kan i værste fald betyde en yderligere forsinkelse af projektet. Desuden knytter der sig til omprojektering af et eksisterende byggeri altid risici for forlænget byggetid og forøgede økonomiske omkostninger.
På trods af anbefalingen om at nedskalere byggeriet må regionen forvente et markant dyrere byggeri, ligesom også færdiggørelsestidspunktet udskydes. Det er antaget, at den samlede tid til færdiggørelsen af byggeriet er den samme for det oprindelige byggeri og det anbefalede nedskalerede byggeri. Det skyldes at et reduceret byggeri også vil omfatte omprojektering, fornyet myndighedsbehandling og fornyet brugerdialog, der i alt antages at give samme tidshorisont som det oprindelige byggeri.
Der kan generelt fremhæves følgende årsager til fordyrelsen af byggeriet:
Det bemærkes, at den endelige pris på byggeriet ikke kendes, før det er endeligt udbudt. De tal, der i det følgende opgives for byggeriet, er således foreløbige skøn, der kan ændre sig frem til forventeligt 2. halvår 2025.
Administration vurderer, at der vil skulle tilvejebringes en udvidelse af byggeriets styrende budget på ca. 1,8 mia. kr (2024-PL)., såfremt det oprindeligt planlagte byggeri fastholdes. Ved den anbefalede skalering vurderer administrationen, at der kan reduceres med ca. 300 mio. kr., så der skal tilvejebringes yderligere midler på ca.1,5 mia. kr. (2024-PL). Den relativt beskedne besparelse i det anbefalede byggeri skyldes en række uomgængelige udgifter, der er fælles for det oprindelige samt anbefalede byggeri. Udgifterne dækker bl.a. over følgende:
Administrationen vil efter sagens behandling i regionsrådet arbejde videre med tilvejebringelse af finansiering og folde det ud i en kommende FU/RR-sag.
Det skal samtidig nævnes at regionen fører en voldgiftssag mod Rizzani de Eccher og vil rejse et krav om, at entreprenøren skal kompensere regionen for de økonomiske konsekvenser af forsinkelser mv. Det vil dog tage flere år, før en voldgiftssag er afsluttet, og en eventuel erstatning herfra indgår ikke i finansieringen.
Administrationen vil efter sagens behandling i regionsrådet gå i dialog med Københavns Kommune om byggetilladelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende øget låneadgang. Herudover er der planlagt intern kommunikation på Bispebjerg Hospital i forhold til hospitalets medarbejdere.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025. Regionsrådet vil i april/maj blive forelagt sag om hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt at gennemføre den trufne beslutning om at oprette et kvinde-barn center i forbindelse med byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg. Regionsrådet orienteres ligeledes løbende om projektet i kvartalsrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne.
Jens Buch Nielsen / Mogens Kornbo
25009148
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Fremstillingen af blandinger til intravenøs (IV) behandling med antibiotika sker i dag ved manuel produktionsmetode på Apoteket og Hospitalerne. Med nuværende faciliteter og manuel produktion kan Apoteket ikke levere IV-antibiotika døgndoser til den ønskede efterspørgsel fra hospitalerne.
Det foreslås, at der indkøbes og installeres en robot til at automatisere produktionen af døgndoser. Det vil gøre det muligt at øge produktionen af døgndoser og aflaste sundhedsfaglige personalegrupper. Samtidig vil øget tilgængelighed af døgndoser gøre det muligt at understøtte øget hjemmebehandling i det nære sundhedsvæsen.
En arbejdsgruppe har undersøgt muligheden for automatisering af produktionen af IV-antibiotika blandinger ved brug af robotteknologi. En sammenfatning af arbejdsgruppens undersøgelser og resultater fremgår af bilag 1.
Formålet med at anskaffe en robot
Hospitalerne efterspørger flere døgndoser, end Apoteket kan fremstille ved manual produktion. En robot kan øge produktionen af døgndoser fra nuværende ca. 15.000 blandinger årligt til 40-60.000 blandinger. En automatisering af produktionen kan samtidig mindske manuel produktion af enkeltdosisblandinger på hospitalerne og frigøre sundhedsfagligt personale til andre opgaver. Blandingerne kan ikke erhverves ved køb på det private marked.
Hensigten med købet af en robot er:
Udgifter til anskaffelse af robot
De samlede udgifter til køb og installation af en robot estimeres til 14 mio. kr., hvilket omfatter indkøb af robotten, indretning af lokale, installation samt udgifter til holdbarhedsstudier, projektering og implementering.
Inden installation af robotten skal der ombygges et lokale i apoteksenheden på Rigshospitalet. Før robotten kan tages i drift, skal der gennemføres holdbarhedsstudier og foretages en grundig test og validering bl.a. med henblik på at sikre, at robotten lever op til de kvalitetskrav, som Lægemiddelstyrelsen stiller til produktionen.
Udgifter til anskaffelse af robotten på 3,7 mio. kr. leasingfinansieres, og leasingydelsen indregnes i fremtidige blandegebyrer (prisen hospitaler betaler ved køb af døgndosis). Udgifter til indretning af produktionsfacilitet og udgifter til holdbarhedsstudier, projektgennemførelse mv. tilvejebringes via midler fra det centrale budget reserveret til Apotekets område med 4,2 mio. kr., mens det resterende finansieringsbehov dækkes af ledige centrale midler (anlægsreserve og apparaturpulje).
Endvidere skal der anskaffes flere mekaniske pumper til administration af døgndoserne til patienterne. De fleste hospitaler har allerede mekaniske pumper til formålet, men der vil være behov for flere pumper ved øget brug af døgndoser. Hospitalerne står for køb af mekaniske pumper frem mod 2027 via lokale rammer.
Anskaffelsen af en robot vil gøre det muligt at imødekomme den øgede efterspørgsel efter døgndoser og opnå kliniske gevinster ved døgndoser frem for enkeltdoser. Endvidere vil den øgede produktion af døgndoser understøtte nye arbejdsgange og fokus på mere hjemmebehandling i fremtidige strukturer i sundhedsvæsenet. En automatisering vil mindske behovet for manuel produktion og kunne frigøre personalegrupper til andre opgaver.
Hvis en robot erhverves i 2025, forventes det, at den vil være i drift i 2027, hvor hospitalerne har mulighed for at købe flere døgndoser.
Hvis det vælges ikke at anskaffe en robot vil det ikke være muligt under eksisterende produktionsforhold at opskalere nuværende produktionskapacitet af Apotekets døgndoser med lang holdbarhed for at imødekomme en øget efterspørgsel.
Der er foretaget et skøn for udgifter til indretning af lokale på 2 mio. kr., som lægges til grund for sagen. Der er imidlertid usikkerhed omkring estimatet, som vil afhænge af den specifikke robot og nødvendige indretning af faciliteter.
Robotten er ny teknologi, og der er ikke opstillet lignende robotter andre steder i Danmark. I sidste halvdel af 2023 er der installeret den første robot i verden (i USA), der kan automatisere blanding af IV antibiotika efter de metoder, som anvendes i DK. Selvom teknologien på antibiotikaområdet er ny og relativt uprøvet, så har Apoteket tidligere samarbejdet med den mulige leverandør og har erfaringer i forhold til implementering af lignende robotter på kemoområdet.
De samlede udgifter til anskaffelse og installation af robot estimeres til 14 mio. kr. og forventes at fordele sig med 6,7 mio. kr. i 2025, 3,6 mio. kr. i 2026 og 3,7 mio. kr. i 2027, jf. tabel 1.
Udgifterne til indkøb af robot leasingfinansieres og leasingydelse lægges i Apotekets blandegebyrer på køb af døgndoser.
Øvrige udgifter tilvejebringes via uforbrugte midler til Apotekets område (mindreforbrug vedr. Apovision) og ledige centrale midler (anlægsreserve og apparaturpulje), jf. tabel 2.
Prisen på køb af døgndoser af Apoteket skønnes ifølge arbejdsgruppens vurderinger at falde pga. den lavere produktionspris pr. blanding, også når årlige serviceudgifter til robotten og leasingydelse er indregnet i prisen, men det forudsætter, at hospitalerne skal købe flere doser. På hospitalerne vil der være udgifter til at blande og administrere enkeltdoser, som falder bort, både til varekøb og personaleressourcer (der skal blandes mindre og kun gennemføres én administration i døgnet i stedet for fire), mens der på den anden side vil være øgede udgifter til at købe flere døgndoser af apoteket.
Hospitalernes udgift til køb af flere døgndoser vil indgå i hospitalernes medicinudgifter, hvorfor det centrale budget under nuværende ordning vil dække 80 pct. af merudgiften, mens hospitalerne skal dække de resterende 20 pct.
De forudsatte besparelser på hospitalerne til mindre manuel fremstilling af blandinger og færre administrationer beholder hospitaler til køb af flere døgndoser fra Apoteket og betaling af blandegebyrer. Der gennemføres dog et budgetflyt fra hospitalerne til den centrale medicinpulje på 11,2 mio. kr. i budget 2026 i overslagsåret 2027, som korrektion for, at hospitalernes øgede køb af døgndoser delvis dækkes af medicinmodellen.
| Tabel 1. Investerings- og implementeringsudgifter | |||||||
| Mio. kr. | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | Total | ||
| Anlæg | 1,0 | 1,0 | 3,7 | 5,7 | |||
| Ombygning af produktionsfacilitet | 1,0 | 1,0 | 2,0 | ||||
| Anskaffelse af robot (Leasing) | 3,7 | 3,7 | |||||
| Drift | 5,7 | 2,6 | 8,3 | ||||
| Holdbarhedsstudier | 1,5 | 1,5 | |||||
| Projektorganisation | 2,4 | 2,6 | 5,0 | ||||
| Installationsservice, træning af personale, scientific aftale | 1,8 | 1,8 | |||||
| I alt | 6,7 | 3,6 | 3,7 | 14,0 |
| Tabel 2. Finansieringsbidrag til investerings- og implementeringsudgifter | |||
| Mio. kr. | 2025 | 2026 | |
| Finansieringsbehov | 6,7 | 3,6 | |
| Finansieringsbidrag | -6,7 | -3,6 | |
| Heraf | |||
| Anlægsreserve | -1,0 | -1,0 | |
| Apparaturpulje | -1,5 | -2,6 | |
| Apoteket/Centralt budget | -4,2 | 0,0 | |
| Note: I 2025 indgår mindreforbrug ift. det budgetterede til Apovision-projekt som finansiering. | |||
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
24076918
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Formanden satte indstillingens punkt 1 til afstemning:
For stemte: A (9), C (9), O (1) og V (5), i alt 24.
Imod stemte: B (5), F (4), M (1) og Ø (6), i alt 16.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.
Enhedslisten, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi ønsker at arbejde videre med en CO2-afgift for herigennem at kunne synliggøre gevinster og gøre yderligere grøn udvikling mulig. Vi ønsker, at provenuet skal blive i køkkenerne. Vi vil gerne anerkende det store arbejde, som allerede gøres, og ser afgiften som en mulighed for yderligere initiativer.”
Indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (3), C (3), O (1), V (2) og Jesper Hammer (ufp), i alt 10.
Imod stemte: B (2), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi ønsker at arbejde videre med en CO2-afgift for herigennem at kunne synliggøre gevinster og gøre yderligere grøn udvikling mulig. Vi ønsker, at provenuet skal blive i køkkenerne. Vi vil gerne anerkende det store arbejde, som allerede gøres, og ser afgiften som en mulighed for yderligere initiativer.”
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 15. januar 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
”Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Radikale Venstre stillede følgende forslag til et supplerende indstillingspunkt (bilag 4):
”2. at administrationen arbejder videre med muligheden for, at Region Hovedstaden kan tiltræde programmet for Grønne Hospitalskøkkener, der hører til i regi af Økologisk Landsforening med henblik på at reducere CO2-udledningen fra regionens køkkener og sikre opkvalificering af køkkenpersonalets grønne kompetencer.”
Formanden satte administrationens indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (2), C (3) og V (1), i alt 6.
Imod stemte: B (2), F (1) og Ø (1), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 10.
Administrationens indstillingspunkt var hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi ønsker at arbejde videre med en CO2-afgift for herigennem at kunne synliggøre gevinster og gøre yderligere grøn udvikling mulig. Vi ønsker, at provenuet skal blive i de enkelte køkkener. Vi vil gerne anerkende det store arbejde, som allerede gøres, og ser afgiften som en mulighed for yderligere initiativer.”
Et enig udvalg anbefalede Radikale Venstres forslag til et supplerende indstillingspunkt 2 uden afstemning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har den 16. maj 2023 fremmet et medlemsforslag, hvor miljø- og klimaudvalget har drøftet muligheder og risici ved at anvende interne CO2-afgifter på specifikke områder på sine møder henholdsvis den 4. oktober 2023 og den 21. august 2024. Udvalget efterspurgte på mødet den 21. august 2024 en yderligere uddybning af mulighederne for at indføre CO2-afgifter på oksekød. Med denne sag skal udvalget beslutte, om det ønsker at indføre en CO2-afgift på oksekød.
Indkøbschef Jens Brøndberg holder et oplæg om interne CO2-afgifter på miljø- og klimaudvalgets møde.
Ved udvalgets seneste drøftelse om en intern CO2-afgift var det administrationens anbefaling at afvente resultaterne og effekten af arbejdet med klimavenlig kost i regi af regionens Grøn2030-program, jf. klimaindsats #10 Klimavenlig kost i køkkener og kantiner, som blev præsenteret og givet en status for på udvalgets møde den 20. november 2024. Dette gælder også en afgift på oksekød, hvor der allerede er opnået store reduktioner via andre veje, hvilket beskrives nærmere nedenfor.
Såfremt udvalget ønsker at afprøve CO2-afgiften på oksekød, vurderes det muligt at indføre for så vidt angår centralkøkkener samt kantiner og cafeer, der ikke drives af eksterne parter. Kantinerne på Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og på Amager Hospital drives af eksterne parter.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at afgiften pålægges indkøbsøjeblikket via leverandørernes webkataloger for at påvirke forbrugsadfærden.
Ønsker udvalget at indføre CO2-afgift på fødevarer, foreslår administration følgende
Reduktion i kødforbruget og vurderinger fra centrale aktører
Hospitalskøkkenerne samt de kantiner og cafeer, som regionen selv driver på hospitalerne, har siden 2020 arbejdet målrettet med at reducere CO2-udledningen fra fødevareindkøb. Med udgangspunkt i baseline fra 2019 har køkkenerne samlet reduceret CO2-udledningen med 25 procent pr. indkøbt kg fødevare fra 2019 til i dag. CO2-udledningen fra oksekød er i samme periode reduceret med 53,5 procent, hvilket sandsynligvis gør Region Hovedstaden til en af de førende regioner i forhold til at reducere forbruget af oksekød. Til sammenligning har Region Midt reduceret forbruget af oksekød med 21 procent og Region Syd med 39 procent i samme periode.
Derudover er det besluttet, at naturgris og naturkvæg erstatter konventionelt kød i det kommende kødudbud grundet et ønske om at købe mindre men bedre kød både ift. kvalitet, dyrevelfærd og miljøparametre såsom biodiversitet.
Administrationen har forespurgt både køkkencheferne og Ernæringskomiteen om en vurdering af muligheder og konsekvenser ved en eventuel CO2-afgift på oksekød (se de fulde tilbagemeldinger fra aktørerne i bilag 1 og 2). Hverken køkkencheferne eller Ernæringskomiteen kan bakke op om at indføre en CO2-afgift på oksekød, og peger bl.a. i deres tilbagemeldinger på, at kød er en uundværlig del af den næringstætte kost til patienterne. En CO2-afgift på kød vil derfor ikke virke som et adfærdsændrende inciment, men i stedet som en yderligere omkostning for køkkenerne. Kødandelen i både centralkøkkener, kantiner og cafeer, som drives internt er allerede reduceret betragteligt uden en CO2-afgift som incitament, og med klimaindsats #10H om klimavenlig kost i køkkener og kantiner er der mål og indsatser til at nedbringe CO2-udledningen yderligere. Endvidere er det køkkenchefernes vurdering, at de har påtaget sig en økonomisk merudgift for at fremme miljø- og dyrevelfærdsmæssig omstilling. En CO2-afgift kan være en dobbelt udgift, hvor konsekvens kan være, at køkkenerne ikke får råd til at overgå fra konventionelt kød til naturkød.
Opsamling på erfaringer fra kommuner
Som det fremgår af tidligere sager, har administrationen løbende haft dialog med Aarhus og nu også Københavns og Rudersdal kommuner. Det er kun Aarhus Kommune, som har indført en egentlig CO2-afgift på kød. Rudersdal Kommune er i gang med at implementere en synliggørelse af CO2-belastningen ved køb af bl.a. kød i håb om at skabe en adfærdsændring ad den vej, men uden en økonomisk konsekvens. Københavns Kommune har ikke indført en CO2-afgift på kød.
Klimarådet anbefaler et afgiftsniveau på 850 kr. pr. ton CO2e stigende til 1.500 kr. i 2030. Aarhus Kommune følger klimarådets anbefaling, men har valgt at fastfryse afgiften på 1.000 kr. Det betyder, at prisen på 1 kilo hakket oksekød er steget med ca. 33 kr. ved et afgiftsniveau på 850 kr. pr. ton CO2e. Rudersdal Kommune følger ligeledes anbefalingerne i arbejdet med indførelse af en intern CO2-skyggepris på udvalgte varer i kommunens indkøbssystem. Det er fx enkelte fødevarer, kontormøbler og it-udstyr.
Erfaringerne fra de tre kommuner viser, at der fortsat er begrænsede erfaringer med anvendelsen af CO2-afgifter (se en opsamling af erfaringer i bilag 3). Afgifter vil primært give effekt på forbruget, der hvor de implementeres i købsøjeblikket, og hvor der er alternative substituerende varer som fx oksekød, hvor andet kød eller plantebaseret kost kan erstatte forbruget.
Systemunderstøttelse og juridiske opmærksomheder
Hospitalskøkkenernes køb af kød foretages ikke gennem regionens indkøbssystem SAP men direkte via leverandørens hjemmeside. Såfremt der skal pålægges CO2-afgifter på oksekød, og afgiften skal fremgå i indkøbsøjeblikket, vil det således involvere leverandørerne ift. synliggørelse og opkrævning af CO2-afgift og efterfølgende sikring af provenu. Det betyder, at indkøb af oksekød uden for aftalerne ikke vil blive pålagt en afgift. Indførelse af en CO2-afgift på oksekød betyder samtidig, at der skal anvendes administrative ressourcer for at sikre kontrol af leverandørens fakturering af CO2-afgift samt håndtering af CO2-provenu til Region Hovedstaden. Hvordan det systemteknisk håndteres mellem leverandøren og Region Hovedstaden aftales, når relevante kontrakter er tildelt. Det er dog vigtigt, at CO2-afgifter kan administreres hensigtsmæssigt ift. brug af administrative ressourcer.
Det vurderes nødvendigt, at muligheden for CO2-afgift indgår i regionens relevante udbud for at kunne anvende CO2-afgift på kød. Udbuddene omhandlende køb af kød, på nær kyllingekød, blev offentliggjort ultimo 2024 med en passus i udbuddet om, at leverandørerne skal kunne håndtere en eventuel CO2-afgift. Dermed vil leverandørerne kunne indregne eventuelle administrative omkostninger i deres tilbud. Det kan ikke afvises, at det vil påvirke priserne på kødet, dels grundet de administrative opgaver og dels fordi leverandørerne kan tillægge en risiko ved evt. faldende indkøb af kød.
En løsning som i Rudersdal Kommune, hvor der udvikles en skyggepris i indkøbssystemet, vurderes ikke muligt for kød i Region Hovedstaden, da det foregår via leverandørens indkøbs-setup. Der vil også være omkostninger ift. indgåelse af kontrakterne.
Ved en eventuel indførelse af CO2-afgifter vil der være begrænsninger og dermed områder, der skal undtages. Det gælder forskning for eksterne midler, da Region Hovedstaden fx har et ansvar for, at midlerne udelukkende anvendes til det formål, de er bevilget til. Tilsvarende er det vurderingen, at den Sociale Virksomhed ikke kan omfattes, da deres økonomi skal hvile i sig selv. I de tilfælde hvor kantinedriften er udliciteret til en ekstern leverandør, vil det heller ikke være muligt at pålægge CO2-afgift.
Ved nye CO2-afgifter skal der også tages stilling til modellen for anvendelsen af provenuet. For eksempel kan provenuet helt eller delvist tilbageføres til de betalende afdelinger eller eksempelvis anvendes til en fælles klimapulje. Uagtet anvendelsen skal det samlet set overvejes, i hvilket omfang provenuet flytter midler fra fx sundhedsområdet til andre områder i regionen.
Ved tiltrædelse af indstillingen vedtages der ikke en CO2-afgift på oksekød.
Ved indførelsen af en CO2-afgift på oksekød må det forventes, at leverandørerne indregner administrationsomkostningerne hertil i deres tilbud, hvilket vil betyde, at indkøbsprisen på kød stiger. En CO2-afgift vil påvirke køkkenernes budgetter og kan påvirke andre bæredygtige handlemuligheder negativt. Køkkencheferne vurderer ikke, at det har en adfærdsmæssig effekt jf. bilag 1.
Desuden er der risiko for, at afgiften kan give incitament til at købe kød uden for regionens indkøbsaftaler for at omgå afgiften. Endvidere kræver det administrative ressourcer at kontrollere, opkræve og håndtere CO2-provenuet.
Hvis landbruget påføres en national CO2-afgift, som vedtaget/foreslået i forbindelse med den grønne trepart, risikerer oksekød at blive påført en dobbeltafgift, hvis der indføres en intern CO2-afgift.
Det forventes, at afgiften vil generere et provenu på mellem 2,5-4,4 mio. kr. årligt under forudsætning af et uændret forbrug af oksekød. Det skal tages med forbehold, da der ikke er foretaget detaljerede beregninger.
Afgiftsniveau (trappe anbefalet af klimarådet) | Estimeret årligt provenu ved uændret forbrug af oksekød |
850 kr. pr. ton CO2e | 2,5 mio. kr. |
1000 kr. pr. ton CO2e | 2,9 mio. kr. |
1500 kr. pr. ton CO2e | 4,4 mio. kr. |
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 15. januar, forretningsudvalget den 4. marts og regionsrådet den 11. marts 2025.
Jens Buch Nielsen / Jens Brøndberg
24064281
Bilag 1: Baggrundsnotat til beslutning om CO2-afgift
Bilag 2: Ernærings-komites vurdering af CO2-afgifter på kød
Bilag 3: Erfaringer fra kommuner
Bilag 4: Tilføjelsesforslag til sagen om CO2-afgift
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Trine Schaltz (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Trafik og regionaludvalgets beslutning ved skriftlig votering i perioden den 23.-27. januar 2025:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at skærpe enkelte formuleringer i udkastet til høringssvar (revideret bilag 2).
Transportministeriet sendte den 20. december 2024 et nyt lovforslag til ændring af færdselsloven, vejloven og privatvejsloven i høring med frist den 27. januar 2025. Link til høringsportalen, hvor det er muligt at læse det fulde lovforslag hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69548.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til et høringssvar, som vil blive sendt til transportministeriet den 27. januar 2025, hvis det anbefales videre af udvalget for trafik og regional udvikling, med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 4. februar 2025.
Region Hovedstaden arbejder for grøn transport og god mobilitet i hele regionen, herunder en god trafikbetjening med regionale busser, at styrke rejser med cykler og skabe attraktive alternativer til bilen, bl.a. ved at lave direkte forbindelser og gode skift mellem busser, tog og andre transportmidler, som fx den kommende letbane, cykel og andre transportformer, såsom BRT (bus rapid transit). Transportministeriets nye lovforslag om ændring af færdselsloven, vejloven og privatvejslove vil have betydning for regionens eventuelle kommende infrastrukturprojekter i forbindelse med større anlægsarbejder og ny indretning af infrastruktur.
Det nye lovforslag giver kommunerne enekompetence til at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for bl.a. hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Det fremgår, at reglerne har til formål at sikre en balance mellem færdselssikkerhed, mobilitet og fremkommelighed. I praksis vil det dog betyde, at denne enekompetence hos kommunerne kun gælder for veje og gader, som ikke har betydning for det overordnede vejnet, hvor det regionale busnet typisk er placeret på.
Lovforslaget vil derfor indskrænke kommunernes mulighed for at sænke hastigheden lokalt, ensrette gader, og etablere indkørselsforbud, busgader, gågader og vejspærringer. Dette har betydning for kommunernes mulighed for at forbedre forholdene for aktiv transport og offentlig busdrift, herunder de regionale busser. Det kan også have betydning for kommunernes arbejde med andre vigtige områder i byerne, såsom støj, folkesundhed, trængsel og attraktive byrum med bedre stoppesteder og busperroner.
Lovforslaget giver kommunen mulighed for at fastsætte en lokal hastighedsgrænse på 40 km i timen, ved:
1. vejstrækninger som har en årsdøgnstrafik på højst 4.000 motorkøretøjer
2. hastighedszoner hvis alle vejstrækninger inden for zonen, hver især har en årsdøgnstrafik på højst 4.000 motorkøretøjer
3. vejstrækninger, som ligger ved ældreinstitutioner, småbørnsinstitutioner eller institutioner for børn i den undervisningspligtige alder.
Kommunen får mulighed for at fastsætte en hastighedsgrænse på 30 km i timen ved:
1. opholds- og legeområder
2. veje med ganske særlige vejforløb og særligt dårligt oversigtsforhold
3. beboelsesområder uden mulighed for gennemkørende trafik med motorkøretøjer
Administrationens vurdering af konsekvenser ved det nye lovforslag
Lovændringen vil altså få konsekvenser for kommunernes anlægsprojekter herunder vejprojekter, hvor Transportministeriet skønner, at der kører mere end 4000 motorkøretøjer i døgnet og Transportministeriet forholder sig ikke til antallet af cyklister, fodgængere eller buspassagerer på en strækning. Der er rigtig mange veje i hovedstadsområdet og i det regionale busnet, som overstiger 4000 motorkøretøjer i døgnet. Derfor vil det blive vanskeligt, hvis en kommunen ønsker at prioriterer bus- og cykelnettet på disse veje, da lovændringen vil betyde, at flere større vejprojekter, hvor kommunen ønsker at prioritere aktiv transport eller kollektiv trafik med hastighedsnedsættelser til under 50 km i timen, trafikøer/trafikal fredeliggørelse, busgader, cykelgader og ensretninger ikke kan gennemføres.
I praksis betyder lovforslaget, at Transportministeriet udpeger et overordnede vejnet, hvor det ikke er muligt at sænke hastigheden til under 50 km i timen og lave trafiksaneringer. Et eksempel på et projekt, som ikke ville kunne gennemføres med ændringerne i lovforslaget, er Nørrebrogade i København, som blev omlagt i 2011 med sænket hastighed til 40 km i timen, bredere fortove og cykelstier samt busgader, der forhindrer andre motorkøretøjer at have gennemkørsel på Nørrebrogade. Evalueringen efter første år viste bl.a., at der kom mere en 10 pct. flere buspassagere på strækningen, hvor også den regionale buslinje 350s kører.
Administrationen har derfor udarbejdet et udkast til høringssvar, som gør ministeriet opmærksom på de udfordringer både kommunerne og regionerne vil stå over for i forbindelse med anlæg og omlægning af trafikken, som skal imødekomme udfordringer med trængsel og skabe attraktive, alternative løsninger til bilen, i det tilfælde, at lovgivning bliver vedtaget (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen sender administrationen det endelige godkendte høringssvar til transportministeriet.
Sagen forelægges til skriftlig votering for udvalget for trafik og regional udvikling den 23.-27. januar 2025, forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25009125
Bilag 1: Høringsbrev til nyt lovforslag til ændring af færdselsloven, vejloven og privatvejsloven
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 9 og 10).
Formanden satte forslag om at sende sagen tilbage i Udvalget for trafik og regional udvikling til afstemning:
For stemte: C (9), F (4), M (1), O (1), V (5), Ø (6), i alt 26.
Imod stemte: A (9) og B (5), i alt 14.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Sagen blev hermed sendt tilbage til Udvalget for trafik og regional udvikling.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), F (1), O (1), V (2) og Jesper Hammer (ufp), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 15. januar 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
På baggrund af udvalgets drøftelse blev der stillede følgende ændringsforslag:
Forpersonen satte ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1), i alt 8
Imod stemte: 0
Undlod stemte: Ø (2), i alt 2
I alt: 10.
Ændringsforslaget blev hermed anbefalet, og indstillingen bortfaldt.
Christina Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. november 2024:
Udvalget besluttede at udsætte sagen til det kommende udvalgsmøde, idet udvalget ønsker sagen belyst på baggrund af de bemærkninger, som kom frem under sagens drøftelsen.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmødet den 21. september 2021, afsatte forligspartierne 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, “Visioner for Lokalbanen 2012-2025". I budgetaftalen for 2022 blev der lagt vægt på, at opdateringen af visionsplanen skulle sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag frem mod 2035.
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. juni 2024, at sende et udkast til “Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035" (bilag 1 og 2) i offentlig høring frem til den 1. oktober 2024.
Regionen har modtaget 236 høringssvar, som er vedlagt sagen (bilag 3). Administrationen har på baggrund af høringssvarene udarbejdet et høringsnotat (bilag 4) og et overblik over passagertal for stationerne (bilag 5).
Den 20. november 2024 blev udvalget for trafik og regional udvikling forelagt en sag om udviklingsplanen med henblik på en drøftelse af de indkomne høringssvar og en beslutning om en eventuel ændring af det nuværende udkast til udviklingsplanen. Udvalget besluttede at udskyde beslutningen, og bad administrationen om at oplyse sagen på baggrund af drøftelsen på mødet.
Denne sag er en ændret version af sagen, som blev forelagt udvalget den 20. november 2024. Ændringerne i sagen er sket på baggrund af udvalgets drøftelse på mødet. Enkelte formuleringer i sagen skærpet, så det fremgår tydeligere, at planen vil være retningssættende, men ikke i sig selv bindende. Beskrivelsen af scenarierne i sagsfremstillingen er tydeliggjort og indstillingen er ændret, så administrationens anbefaling indgår. Administrationen har dertil udarbejdet et notat med besvarelse af spørgsmål (bilag 7), som oplyser sagen yderligere.
Udviklingsplanens formål er at sætte en retning for lokalbanernes udvikling samt forbedre lokalbanernes passagergrundlag. De enkelte tiltag i udviklingsplanen er ikke finansieret. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene besluttes i budgetprocessen.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog. Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland, der sikrer, at man kan komme hjem fra arbejde og fritidsaktiviteter. Hvert år er der ca. 5,8 mio. rejser med lokalbanerne i Region Hovedstaden. Regionen finansierer den igangværende fornyelse af skinnerne for samlet over 1 mia. kr. For at holde lokalbanerne attraktive er det afgørende, at de løbende følger med udviklingen og udnytter deres fulde potentiale. På den måde sikres det bedste servicetilbud til borgerne og dermed det bedst mulige passagergrundlag.
Region Hovedstaden er i kraft af Lov om trafikselskaber forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.
Udviklingsplan
Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 har til formål at sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag og sætte en retning for lokalbanernes udvikling. Derfor er der i planen fokus investeringer i infrastrukturen, knudepunkter og de sidste kilometer mellem hjem og station. Det er elementer, som kan gøre lokalbanerne mere attraktive for flere. Yderligere er den grønne omstilling af de nuværende dieseltog præsenteret i planen.
Forud for høringen har udvalget for trafik og regional udvikling drøftet planens indhold. Udviklingsplanen er opbygget med fire temapakker, der skal sikre, at retningen for lokalbanernes udvikling ses i et bredt perspektiv både omkring den grønne omstilling og attraktivitet.
Temapakke A. Nye grønne tog: Her opstilles overvejelser og muligheder vedrørende udskiftning af eksisterende dieseltog til batteritog. De nordsjællandske lokalbaner er en lille aktør på det europæiske marked for batteritog, derfor er det nødvendigt at følge markedsudviklingen de kommende år, så udskiftningen sker på et godt økonomisk tidspunkt.
Temapakke B. Kortere rejsetid: Investeringer og tilpasninger af infrastrukturen, som muliggør, at togene kan komme hurtigere frem. Det kan fx være hastighedsopgradering af banerne og nedlæggelse af mindre stationer, som gør, at togene kan komme hurtigere frem.
Temapakke C. Banen i byen: Bedre kobling mellem byen og stationen med fokus på byudvikling og liv i stationsbygningerne.
Temapakke D. Stationerne: God indretning, trafikinformation, let adgang til perronen og god belysning på stationerne skaber tryghed og gør det nemt og trygt for passagererne at finde rundt på rejsen.
Høring
Regionsrådet sendte på mødet den 18. juni 2024 et udkast til udviklingsplanen i høring frem til den 1. oktober 2024. Der er indkommet 236 høringssvar, heraf 225 afgivet på regionh.dk og 11 afgivet per mail. Alle høringssvarene er vedlagt sagen (bilag 2). Godt 80% af høringssvarene er afgivet af privatpersoner, mens de sidste knap 20% er afgivet af organisationer, kommuner, erhverv, lokalforeninger m.v. Hovedparten af høringssvarene vedrører udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid” og særligt planens forslag til nedlæggelse af de mindste stationer. De øvrige temapakker bliver også kommenteret i en del af høringssvarene. Generelt er tilbagemeldingerne på temapakke A ”Nye grønne tog” positive med ønske om hurtigere omstilling til batteritog. Der udtrykkes generelt støtte til temapakke C og D, hvor flere af høringssvarene har konkrete forslag til forbedringer, som går i tråd med udviklingsplanen. Disse forslag vil blive nærmere beskrevet, når udvalget for trafik og regional udvikling skal udmønte de 3 mio. kr., der er afsat i budgettet for 2025 til forbedringer af lokalbanerne.
Med udgangspunkt i høringssvarene har administrationen sammen med Movia vurderet de væsentligste kritikpunkter ud fra en trafikfaglig betragtning og udarbejdet et høringsnotat (bilag 3). I høringsnotatet er de alternative transportmuligheder, såsom nærbus og plustur ved stationslukninger, bl.a. beskrevet.
Eventuelle beslutninger om stationslukninger sker ved særskilte politiske beslutninger, der træffes altså ikke endelig beslutning om stationslukning i forbindelse med udviklingsplanen. Formålet med planen er at sætte retningen for lokalbanerne de kommende 10 år.
Scenarier for revidering af Udviklingsplanen for lokalbanerne 2026-2035 i Region Hovedstaden
På baggrund af høringssvarene forelægger administrationen to scenarier for en ændret udviklingsplan. Begge scenarier forsøger at imødekomme en del af høringssvarene og den kritik, der er givet vedrørende planens temapakke B “Kortere rejsetid”.
De lokalbaner, der har størst passagertilslutning og den bedste økonomi, er også de baner, hvor rejsehastigheden er højest, og afstanden mellem stationerne er længst. Administrationen vurderer, at der er potentiale for flere passagerer på Gribskovbanen og Hornbækbanen, hvis banerne hastighedsopgraderes samtidig med, at de skal fornyes (have nye spor, sveller m.v.), samt at dette kombineres med nedlæggelse af de mindst benyttede stationer på banerne.
I høringsudgaven af udviklingsplanen er der under temapakke B “Kortere rejsetid” angivet en række forslag til anlægsinvesteringer i banerne, som tilsammen vurderes at tiltrække 225.000 flere passagerer årligt end i dag. Det vil give 4,8 mio. kr. mere i billetindtægter årligt samtidig med, at driftsudgifterne falder.
Scenarie 1 ”Hastighedsopgradering”
Med dette scenarie vil udviklingsplanen fortsat indeholde forslag til hastighedsopgraderinger af lokalbanerne og dermed kortere rejsetid sammenlignet med i dag. I dette scenarie revideres udviklingsplanen, så temapakke B “Kortere rejsetid” indeholder ændringer med hensyn til Dyssekilde St. på Frederiksværkbanen og Ørby St. på Gribskovbanen.
Dyssekilde St. er den station med flest daglige passagerer blandt de stationer, som hurtigtoget på Frederiksværkbanen (920E) i dag springer over. Sammen med Torups relativt høje andel af kollektive trafikbrugere sammenholdt med indbyggertallet, foreslår administrationen derfor, at Dyssekilde St. fortsat har halvtimesdrift i det køreplankoncept, som foreslås i udviklingsplanen. På Gribskovbanen vil Ørby St. ikke foreslås nedlagt, som det ellers fremgår af høringsmaterialet. Med bevarelsen af Ørby St. vil en samtidig hastighedsopgraderingen af banestrækningen Helsinge-Tisvildeleje ikke længere giver mening, da den højere hastighed ikke kan udnyttes i tilstrækkelig grad til at gøre investeringen attraktiv. Derfor udgår hastighedsopgraderingen af denne del af Gribskovbanen, mens den øvrige del fortsat foreslås hastighedsopgraderet.
Det er administrationens vurdering, at udviklingsplanen fortsat vil understøtte en betydelig positiv passagerudvikling, selvom den revideres, som foreslået i dette anbefalede scenarie. Samtidig imødekommes en del af de indkomne høringssvar, de trafikfaglige vurderinger og nogle af de politiske tilkendegivelser.
Scenarie 2 ”Alle stationer bevares”
Med dette scenarie ændres udviklingsplanen så ingen stationer foreslås nedlagt og køreplankonceptet for Frederiksværkbanen revurderes, så Dyssekilde St. fortsat har halvtimesdrift. Det betyder samtidig at temapakke B’s forslag om hastighedsopgraderinger af banerne stort set udgå af planen, da den højere hastighed ikke kan udnyttes i tilstrækkelig grad med den relativt korte afstand, der i dag er mellem stationerne på Hornbækbanen og Gribskovbanen. På Lille Nord bevares forslaget om hastighedsopgradering, da denne kan udnyttes uden nedlæggelse af stationer på strækningen.
Gennemføres der ikke hastighedsopgraderinger, vil en fremtidig passagervækst primært skulle opnås gennem udviklingstiltagene i de øvrige temapakker, som relativt set har en noget mindre effekt.
Med de færre hastighedsopgraderinger vil der ikke kunne spares togsæt i den daglige drift, og driftsøkonomien vil derfor ikke blive forbedret nævneværdigt i forhold til i dag. Det vil have betydning når der skal indkøbes nye batteritog. Samlet set vil tilskudsbehovet til driften dermed ikke kunne reduceres uden at forringe driftsomfanget.
Ønskes det på et senere tidspunkt alligevel at hastighedsopgradere banerne, vil det være dyrere, end hvis opgraderingerne gennemføres samtidig med fornyelsesarbejderne, og det vil også kræve sporspærringer og indsættelses af togbusser i en længere periode.
Dette scenarie imødekommer i højere grad høringssvarene vedrørende stationslukninger, men vanskeliggør samtidig det videre arbejde med at opgradere og effektivisere banerne. Rejsetid på Gribskovbanen og Hornbækbanen vil ikke mindskes, hvorfor der ikke opnås forbedret konkurrence på rejsetid i forhold til rejse med bil og cykel.
Videre proces
Godkendes planen vil den sætte retningen for lokalbanerne i de kommende år. Med godkendelsen afsættes der ikke midler til at implementere de enkelte tiltag i udviklingsplanen. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene sker i budgetprocessen.
Ved tiltrædelse af indstillingen reviderer administrationen "Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035".
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025, forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22031714
Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden
Bilag 2: Baggrundsrapport - Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035
Bilag 3: Høringssvar til udviklingsplan for lokalbanerne
Bilag 6: Præsentation af udviklingsplan for lokalbanerne 2026-2035 - TRU den 20. nov. 2024
Bilag 7: Supplerende notat til udviklingsplan 2026-2035 lokalbanerne Region Hovedstaden
Bilag 8: Oversigt over oplande for lokaltog stationerne
Bilag 10: ÆF fra V til pkt. 9 – Udviklingsplan 2026-2035 lokalbanerne i Region Hovedstaden
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet::
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V), Annette Rieva (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 15. januar 2025:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet nedsatte primo 2024 udvalget for erhvervsuddannelser, som har udarbejdet fem anbefalinger, der skal sætte retning for rådets arbejde med at sikre flere faglærte, herunder i særdeleshed i relation til regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelser og oprettelse af en ny ungdomsuddannelse. Anbefalingerne kan bruges til at skabe debat om rammerne for en ny uddannelsen med et særligt regionalt perspektiv, og til at give forslag til, hvordan regionen kan understøtte placering og etablering af uddannelsen.
Denne sag skitserer kort hovedelementerne i de seneste reformudspil samt præsenterer udvalget for erhvervsuddannelsers anbefalinger.
Region Hovedstaden vil allerede i 2027 mangle op mod 38.000 faglærte. For at sætte skub i regionens strategiske mål om at sikre flere faglærte, nedsatte regionsrådet i 2024 det midlertidige opgaveudvalg Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne. Af kommissoriet (bilag 2) for udvalget fremgår det, at udvalget skal skal have fokus på udviklingen af, hvordan erhvervsskolerne kan bæres ind i fremtiden, og hvordan opmærksomheden på, at en erhvervsuddannelse er et attraktivt uddannelsesvalg, kan øges. Det kræver, at kvaliteten på uddannelserne sikres og udvikles; at skolerne har de bedste faciliteter til at uddanne kompetente faglærte, som bl.a. kan understøtte den grønne udvikling i Danmark, og at undervisningen følger ønsker og behov fra erhvervslivet og arbejdsmarkedet.
Udspil til reform af uddannelser
Samtidigt er regeringen kommet med et udspil til en reform af ungdomsuddannelserne, som fra 2030 vil ændre ungdomsuddannelserne, som vi kender dem i dag, bl.a. ved at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse, epx, som skal bidrage til, at flere unge på sigt søger mod erhvervs- og professionsuddannelserne.
Med reformen ønsker regeringen at gøre op med den skævvridning på ungdomsuddannelsesområdet, der hen over de seneste mange år har betydet, at stadig flere vælger gymnasiet og færre vælger erhvervsuddannelserne. I Region Hovedstaden har overgangen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i mange år ligget på omkring 14 procent, hvorimod overgangen til de gymnasiale uddannelser har ligget på omkring 80 procent. Årsagerne til de unges valg er, ifølge reformkommissionen som kom med forslag til bedre uddannelser for alle, bl.a. ønsket om at kunne udskyde valget af uddannelse og profession, og at kunne tilvælge de gode ungdomsmiljøer.
Reformens grundtanke er derfor, at langt flere unge har mulighed for at gå i gymnasiet og, at der er uddannelser med spændende ungdomsmiljøer tæt på, uanset hvor man bor i Danmark. Hovedelementerne i reformudspillet er:
Administrationens vurdering er, at oprettelsen af en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse er positiv, og kan være det greb, der skal til, for at flere unge på sigt vælger en erhvervsuddannelse.
Se bilag 3 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer.
Samtidigt med reformen af ungdomsuddannelserne har regeringen også lagt op til en reform af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Se bilag 4 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer.
Oversigterne blev udsendt til regionsrådets medlemmer den 14. oktober 2024.
Anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden
Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne har på baggrund af de erfaringer og den viden, som udvalget har fået gennem sit arbejde samt drøftelser i Fremtidens Kompetenceråd, udarbejdet fem anbefalinger, som tager udgangspunkt i reformudspillet (se bilag 3):
Anbefalingerne kan bruges til at skabe debat om rammerne for en ny uddannelse med et særligt regionalt perspektiv, og til at give forslag til hvordan regionen kan understøtte placering og etablering af uddannelsen. Med anbefalingerne peger udvalget bl.a. på, at placeringen og kvaliteten af uddannelsen er afgørende, hvis den skal blive et attraktivt valg for regionens unge, og at der fortsat skal være fokus på den gruppe af unge, som ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, samt på den voksne målgruppe. Fremtidens kompetenceråd bakker op om udvalgets anbefalinger.
Det videre arbejde med anbefalingerne
Den endelige reform forventes at komme indenfor de næste måneder. Hvis udvalget skal have mulighed for at påvirke forhandlingerne, vil det derfor være oplagt, at det sker inden da. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på et indlæg til et relevant medie.
Der var flere medlemmer af Fremtidens Kompetenceråd, som udtrykte ønske om samarbejde med hinanden og bakkede op om den koordinerende rolle, regionen har taget.
Regionsrådet har afsat 3 mio. kr. til pulje for uddannelse i budget 2025, som kan anvendes til at understøtte oprettelsen af den nye ungdomsuddannelse, enten til at understøtte samarbejde mellem institutioner eller prøvehandlinger ifm. nye didaktiske og pædagogiske forløb.
Ved tiltrædelse af indstilling godkendes udvalget for flere unge på erhvervsuddannelsernes anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden, og administrationen vil arbejde videre med at sikre, at anbefalingerne bringes i spil overfor relevante parter.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025, forretningsudvalget d. 28. januar 2025 og regionsrådet 4. februar 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
23062209
Bilag 1: Bilag 1 Anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2 Kommissorium for flere på erhvervsuddannelserne
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet::
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 15. januar 2025:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
SOSU H har ved mail af 28. november 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til nedlæggelse af grundforløbsudbuddet på SOSU H i Frederikssund pga. manglende søgning til uddannelserne. Der vil fortsat blive udbudt begge grundforløb på SOSU H i Hillerød, der ligger 57 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund. Frederikssund Kommune er blevet inddraget omkring rekruttering af elever, brobygning, samt behov og ønsker til lokal kompetenceudvikling af medarbejderne i velfærdsområdet og uddannelse af ufaglærte medarbejdere (bilag 3).
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet i forhold til den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets opgave i forbindelse med nedlæggelse af uddannelsestilbud er beskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om nedlæggelse af grundforløbsudbuddet på SOSU H Frederikssund
Baggrunden for SOSU H's ønske om at nedlægge grundforløbsudbuddet i Frederikssund er den manglende søgning til uddannelserne. På grundforløbets første del har der ikke været aktivitet på udbuddet siden 2019, og på grundforløbets anden del var søgningen ved de seneste optag på 6 elever i august og 3 elever i november.
I perioden 2017-2024 har der gennemsnitlig været 10–12 elever på hvert af de fire årlige optag.
Den lave søgning til udbuddet vanskeliggør et fagligt og pædagogisk læringsmiljø af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet.
SOSU H har løbende haft et tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige i Frederikssund Kommune omkring brobygningsaktiviteter og rekruttering af elever, blandt andet i form at åbent hus på skolen forud for hvert af de fire årlige optag. Derudover har der været et formaliseret samarbejde med jobcentret i kommunen via uddannelsesambassadøren.
Senest har SOSU H været i dialog med direktøren for velfærd, arbejdsmarked og sundhed i Frederikssund Kommune omkring behov og ønsker til lokal kompetenceudvikling af medarbejderne i velfærdsområdet og uddannelse af ufaglærte medarbejdere, fx i form af den fleksible social – og sundhedshjælperuddannelse, der udbydes som AMU-moduler.
På den baggrund skriver SOSU H, at der ikke er basis for etablering af kompetenceudviklings- eller uddannelsesforløb lokalt (bilag 3).
Administrationens anbefaling
Det er administrationens anbefaling at understøtte SOSU H's ønske om nedlæggelsen af grundforløbsudbuddet på SOSU H Frederikssund, idet et tilbud med så lav søgning giver udfordringer i forhold til det sociale liv og den faglige kvalitet. Derudover er det økonomisk vanskeligt at opretholde tilbuddet med det lave elevgrundlag.
Konsekvenserne for nedlæggelsen er, at elever i Frederikssund-området vil opleve længere transporttid til grundforløb på SOSU H. De nærmeste uddannelsessteder, hvor SOSU H udbyder grundforløbets første del, er afdelingerne i Hillerød (57 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund) og København V (1 time og 5 minutter fra SOSU H Frederikssund). De nærmeste afdelinger, der udbyder grundforløbets anden del, er afdelingerne i Hillerød- begge matrikler (henholdsvist 57 minutter og 1 time og 3 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund) og Herlev (56 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund).
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. Regionen vil gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med at opretholde kvalitetsuddannelser og udvikle stærke uddannelsesmiljøer, hvor den enkelte elev trives.
I høringssvaret, hvor der lægges op til at regionsrådet godkender nedlæggelsen, opfordrer regionsrådet samtidig til, at SOSU H fortsat ser på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddet på erhvervsuddannelsesområdet i nærheden af Frederikssund, for fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (bilag 2) til SOSU H, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om nedlæggelse af grundforløbsudbuddet på SOSU H Frederikssund.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling den 15. januar 2025, forretningsudvalget d. 28. januar 2025 og regionsrådet d. 4. februar 2024.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
24077467
Bilag 1: Bilag 1 - Indstilling til regionsrådet vedr. nedlæggelse af udbud i Frederikssund
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Bilag 3: Bilag 3_Notat vedr. samrbejde med Frederikssund Kommune
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Afrapportering og regnskab blev anbefalet.
Studieturen blev drøftet.
Regionsrådet godkendte den 24. november 2024 udkast til program og regnskab for forretningsudvalgets planlagte studietur til Berlin den 25.-27. november.
Med denne sag ønskes godkendt afrapportering fra studieturen samt det endelige regnskab.
Dertil ønskes det, at forretningsudvalget drøfter viden og erfaringer fra turen i forhold til det videre arbejde i Region Hovedstaden.
På mødet deltager chefkonsulent i Center for Politik og Kommunikation, Christian Holm.
Det overordnede formål med forretningsudvalgets studietur til Berlin var at tilegne sig ny viden og læring om hospitalsdrift og sundhedsvæsenet i Tyskland.
Besøget havde dog også et fokus på den grønne omstilling med både et besøg hos Siemens og præsentationen af den nye bydel Siemensstadt såvel som besøget hos Vanguard Remanufacturing, som har et cirkulært fokus med genanvendelse af engangsprodukter/instrumenter (såkaldte single use devices (SUD)).
Programmet og rejsebog til udvalgets medlemmer er vedhæftet som bilag 1 og 2.
Særlige nedslag fra studieturen
Dag 1: 25. november
Siemens:
Besøget hos Siemens havde fokus på arbejdet hos Siemens Healthineers - særligt den digitale transformation og brugen af AI. Der var dertil i oplægget et fokus på globale trends og udfordringer som kræver et paradigmeskift for at sikre en bæredygtig forsyningskæde indenfor sundhedssektoren. Fx er det i dag sådan, at over 50 % af verdens befolkning mangler adgang til tilstrækkelig sundhedsydelser samtidig med, at WHO estimerer, at der vil mangle 10 mio. ansatte inden for sundhedssektoren i 2030 på verdensplan.
Udvalget modtog derefter et oplæg om den nye bydel Siemensstadt, som skal kreere plads til industrihubs, universiteter, forskningsfaciliteter og andre industrifirmaer. Den nye bydel skal være CO2 neutral og får sin vedvarende energi fra lokal spildvarme, solenergi og geotermisk energi.
Udvalget blev også kort indviet i det arbejde, som Siemens laver i regi af deres Werner von Siemens Centre for Industry and Science e.V. - bl.a. hørte udvalget om projektet, MINTHeldInnen (MINT=STEM på tysk), som er et projekt, som handler om at få flest muligt unge, og særligt kvinder, interesseret i de såkaldte STEM-uddannelser (STEM står for Science, Technology, Engineering and Mathematics - altså naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).
Danmarks Ambassade:
På Danmarks Ambassade i Berlin fik udvalget først et oplæg om tilstanden i tysk politik, hvor FDP - Freie Demokratische Partei - netop havde forladt regeringen.Ved oplægget blev det tydeligt, at der stadig - 35 år efter murens fald - i 2024 var store forskelle i stemmemønstre i hhv. øst- og vesttyskland.
I forlængelse af oplægget om tysk politik modtog udvalget en indføring i det tyske sundhedssystem. Tyskland er udfordret af, at implementering af nye systemer går langsomt, hvorfor Tyskland på nogen fronter er sakket bagud. I Tyskland har man indført en større hospitalsreform. Hospitalsreformen skal være med til at lukke en masse små hospitaler - særligt i det gamle Vesttyskland - som ikke er i stand til at levere behandling på tilstrækkeligt højt niveau. De små hospitaler skal dog bevares som en form for sundhedshuse.
I Tyskland har de dertil siden 2016 nedsat en innovationsfond, som skal udvikle nye ideer og perspektiver - altså innovere - på tværs af sektorer i sundhedssektoren. Hovedkravene er, at projekterne bliver evalueret, at de har en varighed på 3-5 år, at der samarbejdes i projektkonsortier samt, at det integreres i standardbehandlingen. Der er €225 mio. (ca. 1,68 mia. kr.) sat af pr. år. Dertil er der afsat €75 mio. (567 mio. kr.) til forskning i sundhedsvæsenet.
Slutteligt hørte udvalget om psykiatrien i Tyskland, hvor den gennemsnitlige ventetid er mellem 2 og 6 måneder, og hvor de direkte udgifter relateret til psykisk sygdom beløber sig til €56 mia. (418 mia. kr.) om året. Udfordringer ift. behandling af fx psykisk sygdom kan bl.a. løses ved brugen af digitale behandlingsmetoder, og I Tyskland har de udviklet digitale sundhedsapps (DIGA), og det er et særligt fokusområde i Tyskland.
Dag 2: 26. november
Berlin Institute of Health - Charité
Dag 2 startede med et besøg hos Berlin Institute of Health, som er en del af det store universitetshospital, Charité. Berlin Institute of Health er et forskningsinstitut, som fokuserer på at bringe opdagelser og opfindelser til markedet og medicinske applikationer til glæde for patienter og samfundet. De identificerer ideer tidligt og følger dem med henblik på, at skabe yderligere udvikling, hvorefter man via licenser og start-ups kan udvikle de tidlige ideer til applikationer og standardiseret behandling. De forskellige start-ups kan være i mange forskellige økonomiske størrelser. Et eksempel på et lille projekt er fx Ruby Lines, som er undertøj til kvinder, som med lommer på en behagelig måde skjuler deres insulinpumper. Dette koster €50.000 (ca. 375.000 kr.). Herimod står projektet EpiBlock, som med genterapi kan forhindre fokale epilepsianfald (anfald der starter i et afgrænset lokaliseret område i hjernen). Dette projekt er der afsat €4 mio. (29,8 mio. kr.) til.
For at fordre udviklingen af nye ideer er der hver uge hos BIH Innovation åbent for et "idekontor" på 15 minutter, hvor ansatte hos Berlin Institute of Health eller Charité kan booke tid over Microsoft Teams, hvorved den spæde start kan tages, hvis de ansatte kommer med ideer, projekter eller opdagelser, som skal beskyttes eller støttes i implementering, og hvor ideen, projektet eller opdagelsen videre skal tages hen ift. rette kontaktperson mv.
Helt overordnet var der ved besøget mulighed for at høre om arbejdet med opfindelser, teknologisk transfer, "open access" og brug, åben innovation samt en drøftelse af patenter (immaterialret) og finansiering ift. forskellige projekter.
Uddybende hørte udvalget slutteligt om arbejdet med en national strategi for gen- og cellebaseret terapi.
Charité - møde med direktionen
Efter besøget hos Berlin Institute of Health fik udvalget en rundtur i Charités akutmodtagelse efterfulgt af et større møde med direktionen på Charité.
Her hørte udvalget bl.a. om udfordringerne ved en større fusion af forskellige enheder – i det her tilfælde fakulteter – som man havde måtte gøre efter murens fald, hvor 1 hospital i øst (Charité) var blevet samlet med 2 hospitaler i vest, så de nu var organiseret i 3 campusser/fakulteter (sket over tid med den sidste og endelige fusion i 2003). Det blev påpeget, at det først var med COVID-krisen, at der virkelig kom en fællesskabsfølelse på tværs. Udvalget hørte ligeledes om arbejdet med forebyggelse, som hospitalet ikke har et reelt økonomisk incitament til, da der ikke modtages betaling for de patienter, som hospitalet ikke behandler, da patienterne ved den rette forebyggelse ikke kommer ind på hospitalet, da de undgår at blive syge. Men forebyggelse er vigtigt. Dette er særligt vigtigt, da Tyskland - i lighed med Danmark - får en stadig større andel ældre ift. den samlede befolkning, hvilket naturligt giver større udgifter til en række sygdomme. Samtidig er Tyskland udfordret på deres arbejdsstyrke på sundhedsområdet, hvor der i 2035 forventes at være 1,8 mio. ledige stillinger på sundhedsområdet pga. mangel på kvalificeret arbejdskraft. Til sammenligning er der pt. ansat 6 mio. mennesker i sundhedssektoren i Tyskland.
Charité har en stor renoveringsplan - i lighed med Region Hovedstaden - men, hospitalet kan have problemer med at finde den tilstrækkelige finansiering ift. det reelle behov. Charité omfatter 500.000 m2, og det er kun 15 %, som er nybygget eller renoveret. Dertil er 45 % af bygningsmasses fredet, hvilket komplicerer en renoveringsproces. For nuværende står hospitalet med et stort udækket behov, og hospitalet vil skulle bruge cirka €12 milliarder (knap 90 mia. kr) for at fuldføre en fuld renoveringsplan. Grundet komplicerede og tekniske begrænsninger, så er såkaldte skal-opgaver dog skaleret ned til €3 mia. (godt 22 mia. kr.)
Dag 3: 27. november
Vanguard AG
Vanguard er en virksomhed, som i mere end 25 år har specialiseret sig i at genbehandle medicinsk engangsudstyr således, at udstyret kan bruges igen og igen (formentlig 3-6 gange). I Danmark er det pr. 1. januar 2025 blevet lovligt at sende medicinsk udstyr til genbehandling, da Danmark tilsluttede sig Artikel 17 Stk. 2 i EU's forordning om medicinsk udstyr (jf. BEK 1333 af 02/12/2024 om ændring af bekendtgørelse om medicinsk udstyr). Da udvalget besøgte Vanguard var beslutningen om lovliggørelse ikke truffet, men den forventede kommende beslutning gjorde besøget særligt interessant. Ved at genbehandle (remanufacturing) medicinsk udstyr spares der CO2 (cirka 50 %), økonomi (cirka 50 %) og forsyningssikkerheden sikres. Ved besøget fik udvalget udover et fagligt oplæg mulighed for at besøge og få præsenteret produktionsfaciliteterne hos Vanguard. Her så udvalget, hvordan Vanguard sikrer sig, at deres udstyr - i dette tilfælde diagnostiske kateter - er ordentligt rengjort, fungerer, steriliseres og mærkes sådan, at det fremover er et Vanguard produkt, hvorved at virksomheden står på mål for dets kvalitet. Produktet er efter Vanguards behandling CE-mærket, når det sælges som et Vanguard produkt efterfølgende.
I forlængelse af udvalgets besøg hos Vanguard er der planlagt et nyt besøg hos Vanguard med repræsentanter fra Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Danske Regioner den 17.-18. februar 2025.
Udvalgsmedlemmer:
Lars Gaardhøj (A) - formand
Christoffer Buster Reinhardt (C) - 1. næstformand
Thomas Rohden (B) - 2. næstformand
Sofie De Bretteville Olsen (A)
Karin Friis Bach (B)
Line Ervolder (C)
Jacob Rosenberg (C)
Randi Mondorf (V)
Tormod Olsen (Ø)
Marianne Frederik (Ø)
Jesper Hammer (ufp)
Afbud:
Leila Lindén (A)
Peter Westermann (F)
Finn Rudaizky (O)
Carsten Scheibye (V)
Administrative medarbejdere:
Anne Skriver, koncerndirektør
Erik Jylling, koncerndirektør
Christian Holm, chefkonsulent
Administrationen stod for planlægning, koordinering, eksekvering samt opfølgning i relation til studieturen.
Det samlede regnskab for studieturen beløber sig til 137.420 kr., hvilket er under det godkendte budget, som lå på 185.000 kr.
Der er i det faktiske forbrug medregnet intern klimakompensation, som er på 500 kr. pr. flyrejse, som bliver lagt i en pulje, som vil gå til grønne indkøb. Ordningen med intern klimakompensation er vedtaget i forbindelse med budgetaftalen for 2021.
| Udgiftsposter | Budget | Faktiske forbrug |
| Flybilletter | 13.300 | 33.374 |
| Klimakompensation | - | 15.500 |
| Hotel inkl. morgenmad | 96.121 | 35.694 |
| Øvrig transport | 10.000 | 12.001 |
| Forplejning | 38.000 | 9.915 |
| Aktiviteter | 15.000 | 19.124 |
| Værtsgaver | 3.000 | 4.165 |
| Fraværs- og godtgørelse til regionsrådsmedlemmer | - | 8.648 |
| I alt | 184.921 | 138.420 |
Ved tiltrædelse af den første indstilling er afrapporteringen og regnskabet for studieturen til Berlin godkendt.
Ved at drøfte erfaringer og viden fra studieturen tiltrædes den anden indstilling.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
Marie Kruse / Christian Holm
24037292
Bilag 1: Program studietur til Berlin_opdateret 23. november
Bilag 2: Rejsebog studietur til Berlin
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2025:
Anbefalet.
Bekendtgørelse nr. 1434 af 6. december 2024 om indstilling af forskningsaktive medlemmer til de regionale videnskabsetiske komitéer og vederlag til medlemmer af de regionale videnskabsetiske komitéer er trådt i kraft med virkning fra 1. januar 2025. Den nye bekendtgørelse indeholder nye satser for vederlag til medlemmer, formænd og næstformænd af de regionale videnskabsetiske komitéer, som i højere grad afspejler arbejdet hermed, ligesom vederlagene nu reguleres årligt.
Bekendtgørelsen ophæver en tidligere bekendtgørelse indeholdende satserne for vederlag til medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komitéer, der ikke gav mulighed for årlig regulering.
Regionsrådet skal på den baggrund tage beslutning om vederlag til medlemmer af de regionale videnskabsetiske komitéer.
Regionsrådet kan på baggrund af den nye bekendtgørelse beslutte at hæve vederlaget til medlemmer, formænd og næstformænd i de regionale videnskabsetiske komitéer til de i bekendtgørelsen fastsatte satser:
- For medlemmer: indtil kr. 16.000 (2024 niveau) årligt
- For formænd: indtil kr. 100.000 (2024 niveau) årligt
- For næstformænd: indtil kr. 43.000 (2024 niveau) årligt
Vederlaget PL-reguleres én gang årligt den 1. januar med den generelle pris- og lønstigning, jf. Økonomistyrelsens pris- og lønforudsætninger, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.
Regionsrådet kan som hidtil ligeledes beslutte at medlemmerne og deres eventuelle suppleanter herudover ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 16 a, stk. 1-4 og 6-10. En formand eller næstformand, der modtager vederlag, kan ikke samtidig modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, 2. pkt.
Medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komiteer og deres eventuelle suppleanter modtager herudover udgiftsgodtgørelse efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11, jf. regionslovens § 11.
Tabel over hidtidige og nye satser for vederlag til medlemmer af de regionale videnskabsetiske komiteer:
Funktion | Menigt medlem | Næstformand | Formand |
Hidtil gældende satser | indtil kr. 12.130 årligt | indtil kr. 36.390 årligt | indtil kr. 42.455 årligt |
Nye satser gældende | indtil kr. 16.000 (2024 niveau) årligt | indtil kr. 43.000 (2024 niveau) årligt | indtil kr. 100.000 (2024 niveau) årligt |
Ved tiltrædelse af indstillingen forhøjes vederlaget til medlemmer, formænd og næstformand af de regionale videnskabsetiske komitéer som beskrevet i sagsfremstillingen.
Udgifterne til de nye vederlag til medlemmer, formænd og næstformand af de regionale videnskabsetiske komitéer som beskrevet i sagsfremstillingen afholdes inden for eksisterende bevilling.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
Marie Kruse / Lilja Løvholm
21038068
Administrationen indstiller over for regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Det følger af § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse at:
"Et medlem kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad gangen. [...]"
Det følger af Regionslovens § 11, stk. 1, at lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, også finder anvendelse for regioner.
Regionsrådet har på regionsrådsmødet den 14. december 2021 truffet beslutning om, at administrationen én gang årligt forelægger en sag med overblik over de konkrete anmodninger fra regionsrådsmedlemmer om, at gøre brug af ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Administrationen har modtaget anmodning fra Tormod Olsen (Ø) om i 2025 at gøre brug af ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som vederlagsform vælges for et år ad gangen, og valget skal træffes senest den 31. december i det foregående år.
I 2025 udgør det faste årlige vederlag for regionsrådsmedlemmer 127.078,20 kr. (ændring af beløb sker pr. 1. april 2025). Som medlem af regionsrådet har man imidlertid også mulighed for at vælge erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Hvis man vælger vederlagsformen erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, får man reduceret det faste vederlag med 24.510,66 kr årligt (næste ændring i beløb er pr. 1. april 2025). Det betyder, at det faste vederlag årligt bliver 102.567,54. Valg af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste medfører ikke reduktion af vederlag for medlemskab af regionens forretningsudvalg, øvrige udvalg eller for varetagelse af andre regionale hverv.
Hvis man vælger vederlagsformen erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er der sat rammer op for hvilke aktiviteter ordningen omfatter. Der kan til eksempel søges erstatning ved deltagelse i kurser og varetagelse af andre nærmere angivne hverv efter anmodning fra regionsrådet eller et af dettes udvalg.
Der er fastsat et maksimum for erstatningsbeløbet. Erstatningen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen. For 2025 er diætsatsen 455,00 kr. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan for 2025 derfor maksimalt udgøre 2.275,00 kr. pr. døgn. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab i forbindelse med varetagelsen af et regionalt hverv. Erstatning ydes for selve mødetiden, den samlede rejsetid i forbindelse med møder, kurser med videre. Det fremgår af bilag 1, hvilke aktiviteter der kan udbetales erstatning for. Forberedelsestid i forbindelse med møder med videre kan ikke indgå i erstatningsberegningen. Kun hvis indholdet eller karakteren af vedkommendes arbejde gør, at medlemmet lider tab ud over dette tidsrum, kan dette tab erstattes.
Lønmodtagere: Dokumentationskravet for lønmodtageres vedkommende vil normalt være opfyldt med en skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren om tabets størrelse. I erklæringen skal timesatsen være opgjort, hvori der medregnes løn, eget pensionsbnidrag og særlig feriegodtgørelse. Endvidere vedlægges seneste måneds lønseddel og der skal oplyses de normale ugentlige arbejdstider (flextid skal ikke tages med).
Selvstændige: Hvis man som selvstændig erhvervsdrivende vælger at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, vil man indladningsvist blive bedt om en revisor erklæring for at dokumentere timesatsen for den tabte arbejdsfortjeneste. For selvstændige bør erklæringen udarbejdes på grundlag af sidste års faktiske regnskab/indtægt, således at tabet står i forhold til sidste års faktiske dokumenterede indtægt. Revisorerklæringen skal derfor fastslå, at oplysningen om timepris opfylder disse betingelser. Efter årets udgang vil regionsrådsmedlemmet endvidere skulle indlede revisorgodkendt årsregnskab for sin selvstændige virksomhed samt en erklæring fra sin eller virksomheds revisor om tabets størrelse. Den selvstændige skal også angive den normale arbejdstid.
Med sagen vil regionsrådet være orienteret om, at Tormod Olsen (Ø) for 2025 ønsker at benytte sig af ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Sagen forelægges regionsrådet den 4. februar 2025.
Marie Kruse / Anja Jørgensen
25002888
Bilag 1: Bilag 1 Aktiviteter ifm udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Julie Herdal Molbech (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V)
Beskæftigelsesministeren har oplyst Region Hovedstaden, at det nuværende Beskæftigelsesråd, Arbejdsmiljøråd, Tilsynsråd og de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) nedlægges med virkning fra 1. marts 2025 i medfør af lov nr. 1656 af 30. december 2024 om tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet m.v. Region Hovedstaden har indtil lovændringen været repræsenteret af Christine Dal (V) som medlem og Carsten Scheibye (V) som suppleant i RAR Hovedstaden, og af Nicolai Kampmann (A) som medlem og Susanne Due Kristensen (A) som suppleant i RAR Bornholm.
Det følger af loven, at der i stedet nedsættes et Arbejdsmarkedsråd og fem regionale beskæftigelsesråd. De regionale beskæftigelsesråd har til opgave at følge beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet. Der nedsættes ét regionalt beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden er på den baggrund blevet anmodet om at indstille kandidater til det nye regionale beskæftigelsesråd.
Et regionalt beskæftigelsesråd nedsættes med 18 medlemmer, der udpeges af beskæftigelsesministeren på følgende måde:
Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem, det vil sige én suppleant fra regionsrådet.
Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne til de regionale beskæftigelsesråd efter indstilling fra de i rådet repræsenterende parter.
Det skal ved indstilling og udpegning af medlemmer til beskæftigelsesrådene sikres, at dette sker i overensstemmelse med ligestillingslovens regler om ligestilling af kvinder og mænd. Når der skal stilles forslag om flere medlemmer, skal der i overensstemmelse hermed foreslås lige mange kvinder og mænd. Regionsrådet i Region Hovedstadet skal herefter indstille både en kvindelig og en mandlig kandidat til beskæftigelsesministerens udpegning af ét medlem af det regionale beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden.
Medlemmerne, herunder suppleanterne og de tilforordnede, udpeges for fire år ad gangen. Den første funktionsperiode for de regionale beskæftigelsesråd regnes fra den 1. marts 2025. Herefter regnes funktionsperioden fra 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår med en udpegningsperiode på fire år. Det betyder, at den første udpegningsperiode løber frem til 31. maj 2026.
Henset til rådsstrukturtilpasningen, at de otte regionale arbejdsmarkedsråd derved nedlægges, og der i stedet nedsættes fem regionale beskæftigelsesråd, indstilles det, at de nuværende medlemmer og suppleanter af henholdsvis det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Hovedstaden og det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Bornholm indstilles til det regionale beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden.
Herefter indstilles følgende som medlem til det regionale beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden til beskæftigelsesministerens udpegning af ét medlem:
Følgende indstilles som suppleant til det regionale beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden til beskæftigelsesministerens udpegning af én suppleant:
Det regionale beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden vil efter regionsrådets indstilling til Beskæftigelsesministeriet kunne konstituere sig med ovenstående personer. Der henvises i øvrigt til det i sagsfremstillingen anførte.
Sagen forelægges regionsrådet den 4. februar 2025.
Marie Kruse / Lilja Løvholm
25007419
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 4. februar 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale med tilføjelse af indstillingspunkter 3-6 (bilag 1):
"Administrationen indstiller at nedenstående at-punkter 3-6 godkendes af regionsrådet i forlængelse af vedtagelse af sagens at-punkter 1 og 2:
Regionsrådet godkendte, at Julie Herdal Molbech (B) erklærede sig inhabil under indstillingspunkt 1, og Julie Herdal Molbech (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som
stedfortræder deltog Trine Schaltz (F), Morten Skovgaard (V) og Annette Rieva (V).
Regionsrådsmedlem Lartey Godwin Lawson (B) har oplyst, at han på grund af familiebesøg i udlandet, ønsker fritagelse fra regionsrådet og øvrigt regionalt hverv i perioden fra 5. februar 2025 til og med 11. marts 2025.
Regionsrådet skal derfor tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder i regionsrådet er opfyldt, samt i givet fald fordele posten vedrørende Lartey Godwin Lawsons (B) øvrige regionale hverv i stedfortræderperioden.
Stedfortræder i regionsrådet
Der skal i henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. kommunestyrelseslovens § 15, stk. 2, indkaldes stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af helbredstilstand, herunder også hos nærtstående, graviditet, barsel, adoption, varetagelse andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, som eksempelvis ferieafholdelse.
Lartey Godwin Lawson (B) ønsker midlertidig fritagelse på grund af familiebesøg i udlandet fra 5. februar 2025 og frem til 11. marts 2025. Det er regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for indkaldelse af stedfortræder regionsrådet opfyldt. Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, indtræder Radikale Venstres første stedfortræder, Julie Katinka Herdal Molbech (B), i regionsrådet i perioden for Lartey Godwin Lawsons (B) midlertidige fritagelse.
Øvrigt regionalt hverv - Udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet
Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Lartey Godwin Lawsons (B), at der også fritages for varetagelse de øvrige regionale hverv.
Efter regionslovens § 15, stk. 3, jf. kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, så længe hindringen varer. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt til den ledige plads af samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Radikale Venstre, der udpeger et medlem til besættelse af den ledige udvalgspost i den midlertidige periode.
Julie Katinka Herdal Molbech fra Radikale Venstre udpeges til midlertidig indtrædelse i:
Tiltrædes indstillingerne indtræder Julie Katinka Herdal Molbech (B) som medlem af regionsrådet fra den 5. februar 2025 med forventet varighed til og med 11. marts 2025. Samtidig udpeges Julie Katinka Herdal Molbech (B), som indstillet af Radikale Venstre, til Lartey Godwin Lawsons (B) øvrige regionale hverv i udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet. Når Lartey Godwin Lawson (B) på ny kan varetage sit hverv som regionsrådsmedlem, udtræder Julie Katinka Herdal Molbech (B) af regionsrådet, jf. regionslovens § 12, stk. 1, jf. kommunestyrelseslovens § 15, stk. 3.
I fraværsperioden ydes der vederlag til stedfortræderen i regionsrådet samt til det midlertidige medlem af det stående udvalg. Det bemærkes, at Lartey Godwin Lawson (B) ikke modtager vederlag i fraværsperioden 5. februar 2025 med forventet varighed til og med 11. marts 2025. [Berigtigelse af 5. februar 2025, kursiveret tekst tilføjet].
Der vil blive orienteret om fraværet og det midlertidige medlemsskab på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 4. februar 2025.
Marie Kruse / Anja Jørgensen
22010052
Bilag 1: ÆF til Lartey Godwin Lawsons midlertidigt fravær