BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet har tidligere besluttet at drøfte status og fremdrift på driftsmålene fire gange om året. Dette er den første rapportering på driftsmålene i 2016.

Administrationen har hidtil forelagt rapporteringen som to sager: Et oplæg til forretningsudvalgets politiske tavlemøde, og den egentlige rapportering på status og fremdrifts for driftsmål. Sidstnævnte videresendes til regionsrådet med henblik på drøftelse. Endvidere forelægges de stående udvalg status for driftsmålene med henblik på udvalgenes politiksopfølgende og politikforberedende opgave. De to sager er nu samlet med henblik på større overskuelighed.

I forbindelse med regionsrådets årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer den 2. februar 2016 forelagde administrationen et forslag til sekundært mål for tilfredshed: "Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende din undersøgelse / behandling?" Imidlertid havde forretningsudvalget på sit møde den 11. august 2015 fastlagt et andet tilfredshedmål: "Lyttede personalet til dig, fx dine bekymringer, ønsker og behov?" Data indsamles med udgangspunkt i dette spørgsmål. Der er tale om en administrativ fejl i den fremlagte indstilling. Denne indstilling omfatter derfor et forslag om korrektion, så beslutningen om tilfredshedsmålet kan bringes i overensstemmelse med forretningsudvalgets beslutning af 11. august 2015.

I forbindelse med regionsrådets årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer den 2. februar 2016 forelagde administrationen et forslag om at driftsmålet ”passagerkilometer i Region Hovedstadens kollektive trafik i.f.t. kr. ændres til udgiftsbehov/påstiger i regionens busser”. Administrationen foreslår en præcisering og korrektion af driftsmålet ordlyd til: ”Udgift/passager i den regionale kollektive trafik”, idet både regionale buslinjer og lokalbaner fremadrettet indgår i driftsmålet.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at de nævnte emner fra driftsmålstyringen drøftes,
at rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål tages til efterretning,
at det sekundære tilfredshedsmål (sundhed, somatik) justeres i overensstemmelse med forretningsudvalgets beslutning den 11. august 2015, og
at driftsmål om udgiftsbehov/påstiger korrigeres, således at det tydeligt fremgår, at der måles på udgift/passager for både regionale buslinjer og lokalbaner.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Forretningsudvalget afholdt tavlemøde.

Indstillingspunkterne 1-4 blev anbefalet.

Forretningsudvalget besluttede, at de på deres møde i maj vil tage en nærmere drøftelse af de igangsatte initiativer på 1813 med udgangspunkt i en nærmere analyse af data vedr. personalerekruttering, ventetider, produktion, indsatser i forhold til arbejdsmiljø m.m.

Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Der var eftersendt teknisk rettelsesblad til bilag 2.

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet vedtog den 2. februar 2016 en opdatering af driftsmålene, herunder flere nye driftsmål. Disse mål er nu under etablering. Denne rapportering indeholder data for en række af de nye driftsmål. Status fremgår af bilag 5.

Regionsrådets tidligere drøftelser om mere tidstro data er søgt imødekommet, således at data i de fleste tilfælde er cirka én måned mere opdateret end ved tidligere rapporteringer.

Emner til politisk drøftelse

Dette er den første drøftelse efter, at regionsrådet den 2. februar 2016 vedtog en opdatering af driftsmålene. Flere af de opdaterede mål er allerede indarbejdet i afrapporteringen. Samtidig har administrationen sat en proces i gang, der skal afdække mulighederne for, at der fremover kan fremlægges mere opdaterede (tidstro) data.

Parallelt med Region Hovedstadens arbejde med driftsmålstyring foregår der et arbejde med etablering af fælles nationale mål på sundhedsområdet. Dette arbejde nærmer sig sin afslutning, og Region Hovedstaden skal beslutte processen for tage stilling til, hvordan de nationale mål skal koordineres med Region Hovedstadens egne.

Forretningsudvalget foreslår, at regionsrådet drøfter dels arbejdet med de nationale mål dels driftsmålene akuttelefonen, udredning inden for 30 dage og forløbstider for kræftpatienter.

Etablering af nationale mål

Danske Regioners bestyrelse drøftede på sit møde den 4. februar 2016 sin holdning til de nye nationale mål. Målene er endnu ikke endelige, men etableringen af fælles nationale mål kalder på en drøftelse af relationen mellem de regionale driftsmål og de nationale mål.

Med indførelsen af driftsmålstyring har Region Hovedstaden etableret mål, der danner udgangspunkt for regelmæssige drøftelser. Driftsmålene sætter fokus på mulige udfordringer og danner ramme for drøftelser om, hvordan målopfyldelsen kan forbedres. Region Hovedstaden opdaterer sine mål én gang om året, sådan at de altid peger på de mest relevante områder inden for såvel det regionale sundhedsområde, regional udvikling og Den Sociale Virksomhed.

De nationale mål indføres efter ønske fra regeringen. Danske Regioner har i deres forhandlingsoplæg foreslået i alt 10 mål med 22 tilhørende indikatorer. Danske Regioners bestyrelse godkendte på møde den 4. februar 2016 forhandlingsoplægget med bemærkning om, at der i forhandlingerne bør være fokus på færre nationale mål og indikatorer.

De endelige mål ventes vedtaget i første halvdel af 2016. Det er administrationens forventning, at de foreslåede nationale mål i stort omfang vil stemme overens med de besluttede driftsmål. Antallet af mål kan dog give udfordringer. Når målene er offentliggjort, skal en videre proces fastlægges, således at Region Hovedstaden inddrager de nye indikatorer i driftsmålstyringen. Den nærmere proces afhænger af, hvor meget de nationale indikatorer afviger fra de eksisterende driftsmål, og hvornår de vedtages.

Akuttelefonen

Målopfyldelsen for akuttelefonen er ikke tilfredsstillende. Antallet af besvarede opkald inden for 3 minutter ligger på 27 %, eller under en tredjedel af det fastsatte måltal på 90 %. Antallet af besvarede opkald inden for 10 minutter ligger på 55 %, dvs. lige netop over halvdelen af det fastsatte måltal på 100 %. Udviklingen er i begge tilfælde negativ, og har været det siden oktober 2015.

Generelt har været tale om forværrede svartider i november, december og januar. Dette skal ses i sammenhæng med den budgetopretning, som Den Præhospitale Virksomhed har indført i slutningen af 2015 med henblik på, at det samlede udgiftsbudget ikke blev overskredet. Dette betyder konkret, at der i mindre omfang er blevet kompenseret for manglende sundhedsfaglig visitator ved at have flere læger på vagt til at håndtere opkaldene. Budgetopretningen rammer ekstra hårdt i december og januar sammenlignet med november, da der i disse måneder har været ca. 7.500 flere opkald om måneden. Der har desuden i flere weekender været længere ventetider som følge af akut opstået sygdom blandt læger og sygeplejersker.

Som opfølgning på budgetaftalen for 2016 og med henblik på forbedring af akuttelefonens svartider arbejdes der bl.a. med følgende indsatser:

Nye aftaler med Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger.
Rekrutteringstiltag; der er indgået ny lønaftale med Dansk Sygeplejeråd, og der arbejdes endvidere på etablering af flere delestillinger mellem Akutberedskabet og akutmodtagelser/-klinikker.
Øget bemanding på Akuttelefonen 1813 i det omfang det er muligt ved ekstraarbejde inden for den nye budgetramme.
Øget produktivitet; Den Præhospitale Virksomhed iværksætter et visitations- og kvalitetsprojekt, som har fokus på at forbedre svartiderne gennem øget produktivitet. Projektet forventes afsluttet ultimo april 2016.
Plan for kvalitetsudvikling af akuthjælpen, herunder f.eks. kvalitetsmonitorering, patienttilfredshed og patientfeedback. Planen bliver forelagt forretningsudvalget.
Styringseftersyn af Den Præhospitale Virksomhed med fokus på sammenhæng mellem virksomhedens økonomi, aktivitet og servicemål. Styringseftersynet bliver forelagt forretningsudvalget.
Forbedring af arbejdsmiljøet; der er iværksat en række nye initiativer, herunder medarbejdertrivselsundersøgelser og dialogsamtaler, fokus på fraværsårsager, pauseafvikling mv. Der gennemføres endvidere et eftersyn af ledelsesstrukturen og arbejdsmiljøet i Den Præhospitale Virksomhed.

Forretningsudvalget besluttede, at de på deres møde i maj vil tage en nærmere drøftelse af de igangsatte initiativer på 1813 med udgangspunkt i en nærmere analyse af data vedrørende personalerekruttering, ventetider, produktion, indsatser i forhold til arbejdsmiljø m.m.

Udredningsret (somatik)

Der er fortsat væsentlige udfordringer i forhold til udredningsretten i somatikken. De seneste data viser en målopfyldelse på 44 % (januar 2016), men ambitionsniveauet er fastsat til 80 %. De primære udfordringer er fortsat:

Registreringskvalitet og -komplethed.
Korrekt visitation af patienter.
Mangel på ambulant kapacitet.

Som tidligere orienteret om, er der igangsat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne, herunder har administrationen udsendt en ny vejledning til hospitalerne i efteråret 2015. Administrationen vurderer, at de igangsatte initiativer har haft en betydelig positiv effekt på datakompletheden, om end der stadig er et stykke vej igen, og at der fortsat ligger et stort arbejde i at forbedre målopfyldelsen. Der vil blive arbejdet videre med at løse de regionale udfordringer i regi af det arbejde, som igangsættes som følge af det ny lovforslag på området, jf. nedenfor.

Den 15. marts 2016 blev ”Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på behandling)” førstebehandlet. Lovændringerne vedrører såvel somatik som psykiatri og forventes at træde i kraft den 1. oktober 2016. Lovforslaget indebærer bl.a., at patienter omfattet af udredningsretten får ret til udvidet frit sygehusvalg, og at den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg ved behandling afskaffes og afløses af en ret til udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på sygehusbehandling. Med finanslovsaftalen for 2016 er der på landsplan afsat 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til at sikre implementering af lovforslaget, svarende til henholdsvis ca. 95 og 142 mio. for Region Hovedstaden.

Administrationen har udarbejdet en plan for implementering af lovændringerne, herunder kommunikation til patienter og personale samt kapacitetsudvidelse og udmøntning af økonomiske midler. De overordnede rammer for udmøntning af midlerne forelægges sundhedsudvalget og psykiatriudvalget den 26. april 2016, og den konkrete udmøntning af midlerne forelægges herefter forretningsudvalget og regionsrådet i maj 2016.

I forlængelse af forretningsudvalgets drøftelser ved seneste politiske tavlemøde kan det oplyses, at administrationen sikrer, at registreringsspørgsmålet tages op i bestyrelsen i Danske Regioner. Det er i økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og regionerne aftalt, at der skal ske en videreudvikling af den nationale monitoreringsmodel med henblik på at kunne give et retvisende billede af, om udredningsretten er overholdt.

Regionsdirektørerne har vedtaget en fælles metode til at opgøre legitime årsager til forlænget udredning, som forventes at blive en integreret del af den nationale monitorering. Sagen er efterfølgende drøftet på bestyrelsesmødet i Danske Regioner den 3. marts 2016, hvor den blev taget til efterretning.

Den reviderede monitoreringsmodel forventes at træde i kraft den 1. oktober 2016 og ventes at give anledning til en både forbedret og mere retvisende målopfyldelse. I forlængelse af forretningsudvalget spørgsmål ved seneste politiske tavlemøde om, hvorvidt ambitionsniveauet på 80 er højt, skal det oplyses, at den ændrede registreringspraksis ventes at give anledning til justering af ambitionsniveauet for driftsmålet.

Forretningsudvalget indstiller, at regionsrådet ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af sundhedsudvalget samt af forretningsudvalget og regionsrådet for så vidt angår udmøntningen af de økonomiske midler.

Forløbstider for kræftpatienter

Der har igennem 2015 været en svag positiv udvikling i overholdelsen af forløbstider for kræftpatienter. De seneste data viser en målopfyldelse på 80 % (december 2015). Regionen er dog fortsat et stykke fra ambitionsniveauet på 90 %, hvorfor det er nødvendigt at fastholde fokus på området. På det seneste politiske tavlemøde udbad forretningsudvalget sig, at administrationen sikrer, at sundhedsudvalget fastholder opmærksomhed på forbedring af forløbstider for kræftpatienter. Administrationen kan oplyse, at sundhedsudvalget fik en status for målopfyldelsen i den nationale monitorering af kræftområdet for 4. kvartal 2015 ved sit møde den 15. marts 2016.

På møde den 25. februar 2016 vedtog strategistyregruppen, at der igangsættes pilotprojekter for fire udvalgte kræftpakker, hvor der udpeges forløbsansvarlige vicedirektører og nedsættes arbejdsgrupper. Formålet er at øge fokus på kræftpakkernes målopfyldelse og sikre, at der igangsættes eventuelle nye tiltag, som kan være med til at forbedre forløbstiderne. Sundhedsudvalget fandt på mødet den 15 marts 2016 dette initiativ interessant og bad om at få en status for arbejdet i disse grupper ved kommende lejlighed.

Administrationen har endvidere opmærksomhed på udmøntningen af finanslovsmidler og implementering af initiativer i forbindelse med regeringens sundhedsstrategi. Forslag til udmøntning af midler til kræftområdet fra finanslov 2015 blev godkendt på møde i forretningsudvalget og regionsrådet i marts 2016. Midlerne fordeles til initiativer inden for følgende fire indsatsområder; indkøb af kræftapparatur, meraktivitetspulje og fremrykning af implementeringen af nye initiativer på kræftområdet, pukkelafvikling på kræftområdet samt efteruddannelse.

Forretningsudvalget indstiller, at regionsrådet ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af sundhedsudvalget.

2. Kvartårlig rapportering i øvrigt

Indledningsvist afrapporteres udviklingen på de fire kongeindikatorer, da disse har en umiddelbar kobling til de fire politiske målsætninger. Flere af kongeindikatorerne er nye eller justerede efter regionsrådets beslutning den 2. februar 2016. Det bemærkes derfor, at data i flere tilfælde er foreløbige og skal kvalificeres yderligere i den videre proces.

Efterfølgende forelægges status for øvrige driftsmål.

Administrationen foreslår, at forretningsudvalget desuden drøfter den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, der blev udgivet den 16. marts 2016.

Afsluttende er fremlagt et forslag til mindre justeringer af driftsmål.

Kongeindikatorer

Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb

Dette er indikatoren for kongeindikatoren, "patientens situation styrer forløbet". Kongeindikatoren er ikke ændret ved den årlige opdatering. Data er for somatikkens vedkommende udelukkende fra Amager og Hvidovre Hospital. Øvrige hospitaler tilsluttes løbende, og data for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes medtaget ved næste rapportering. Region Hovedstadens Psykiatri er fra denne rapportering omfattet af tilfredshedsundersøgelsen.

Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.

Målopfyldelsen er ved denne måling (februar 2016) er 4,4 i somatikken og 4,3 i psykiatrien.

Målopfyldelse for kliniske kvalitetsdatabaser

Denne kongeindikator er med for første gang. Efter regionrådets beslutning den 2. februar 2016 erstattede den antallet af uventede dødsfald og antallet af akutte genindlæggelser som kongeindikator for høj faglig kvalitet.

Ambitionsniveauet er sat til 80 % målopfyldelse, og den første måling viser en aktuel målopfyldelse på 81 %.

Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder

Dette er indikatoren for "ekspansive vidensmiljøer". Indikatoren er væsentligt ændret som følge af regionsrådets beslutning af 2. februar 2016. Indikatoren omfatter nu alle eksterne midler i form af indtægter til forskning og innovation, som administrationen henter fra offentlige og private finansieringskilder, mens den tidligere indikator alene omfattede forskningsmidler hjemtaget af regionens centrale forskningsenhed. Ambitionsniveauet er fastholdt som 100 mio. kr, hvilket dog er lavt sat i lyset af det udvidede potentiale. Ambitionsniveauet hæves, når der foreligger erfaringer på området. Forslag til nyt ambitionsniveau vil blive forelagt i forbindelse med den næste årlige opdatering. Data for indikatoren er med i denne rapport for første gang. Indikatoren er fortsat under etablering, og data skal derfor tages med forbehold for, at de nye retningslinjer for kontering af eksterne indtægter til forskning og innovation ikke er fuldt implementeret.

Til forskning og innovation er der i januar og februar 2016 til dato samlet genereret knap 141 mio kr. i eksterne indtægter til forskning og innovation.

CO2

Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol". For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner skulle have ligget klar med data i januar 2016. Færdiggørelsen af CO2-beregneren er imidlertid forsinket. Det forventes, at den vil blive lanceret i marts, og dermed at data kan indgå i 2. kvartalsrapport 2016.

Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er for 2014 opgjort til 111.915 ton mod 120.408 tons i 2013. Næste årlige opdatering for regionen som virksomhed forventes at foreligge via koncernens årlige klimaregnskab i 3. kvartal 2016.

Ambitionsniveau for kongeindikatoren for CO2-reduktionsmål i 2025 vil blive forelagt politisk i forbindelse med næste opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i februar 2017.

Der er igangsat et pilotprojekt for udvikling af driftsmål for CO2 udledning for Region Hovedstaden som virksomhed. Pilotprojektet omfatter aflæsning af hovedelmålere på alle hospitaler og i Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at afdække, hvordan driftsmålsstyring kan indføres, og hvilke praktiske udfordringer det giver. El vælges, fordi der er let og central adgang til forbrugsdata for disse målere via Energi Danmarks hjemmeside, og fordi de dækker langt størstedelen af regionens elforbrug. El forårsager en meget stor del af CO2 belastningen fra hospitaler, og det er også inden for el-besparelser, at de største potentialer for energibesparelser ligger. De første målinger indgår i kvartalsrapporten. Driftsmålet forventes senere udvidet til at omfatte en større del af energiforbruget (flere el-målere, varme, naturgas, olie).

Driftsmål

Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 2. - 4.

Administrationen foreslår, at forretningsudvalget supplerende drøfter den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, der blev udgivet den 16. marts 2016.

Den Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser

De Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) for somatiske patienter og fødende blev offentliggjort den 16. marts 2016. LUP’en er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der med cirka 40 spørgsmål giver indblik i en række temaer, der er relevante for patienterne. Den Løbende patienttilfredshedsmåling (DLP), der er under etablering i Region Hovedstaden, jf. bilag 2, og LUP supplerer derved hinanden godt, da DLP-målingerne er hyppige og fokuserede på få spørgsmål, mens LUP’en har et bredere fokus, men kun en årlig rapportering.

En række spørgsmål i LUP er knyttet tæt til Region Hovedstadens politiske målsætning "Patientens situation styrer forløbet". I LUP-rapporten for Region Hovedstaden, jf. bilag 6, er der udvalgt en række spørgsmål til at belyse dette. For patientgrupperne akut indlagte, planlagt indlagte og ambulante patienter er der ikke sket nogen udvikling på regionsniveau siden sidste års opgørelse af LUP-resultater. Inkluderes spørgsmålet om pårørendes muligheder for at deltage i beslutninger om behandling, viser resultaterne dog en positiv udvikling for alle tre patientgrupper på regionsniveau siden 2014. Lokalt på hospitalsniveau er der både fremgang og tilbagegang at finde blandt indikatorerne for målsætningen.

Generelt set giver patienterne bedre gennemsnitlige vurderinger på de indikatorer, der kommer tættest på at belyse indsatsområdet Ventet og Velkommen – set i forhold til de udvalgte indikatorer, der relaterer sig til den politiske målsætning, Patientens situation styrer forløbet. Udviklingen i resultaterne siden 2014 på de udvalgte indikatorer viser dog endnu ikke de store forandringer på indsatsområdet.

Det er dog værd at bemærke en positiv udvikling i ambulante og akut ambulante patienters oplevelse af tydelig skiltning på hospitalerne, idet regionen har gjort en indsats for at forbedre dette forhold.

Justering af driftsmål

Den løbende patienttilfredshedsmåling består af fem mål. Fem af målene er fastlagt på tværs af regionen, og tre af målene er fastlagt lokalt. Dermed sikres det, at målene i størst muligt omfang giver mening lokalt.

Det primære tilfredshedsmål (kongeindikator) er: "Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?" Ved forretningsudvalgets møde den 11. august 2015 drøftedes tre muligheder for et sekundært tilfredshedsspørgsmål. Det blev besluttet at vælge "Lyttede personalet til dig, fx dine bekymringer, ønsker og behov?" som det sekundære spørgsmål.

I forbindelse med regionsrådets årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer den 2. februar 2016 forelagde administrationen ved en beklagelig fejl et andet forslag end det vedtagne. Det forelagte mål var: "Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende din undersøgelse / behandling?". Dette var imidlertid ved en forudgående pilottest blevet kasseret, da medarbejderne kun i ringe omfang fandt det relevant.

Det foreslås at fejlen rettes, så tilfredshedsmålingen bringes i overensstemmelse med forretningsudvalgets beslutning den 11. august 2015 og fremover affattes: "Lyttede personalet til dig, fx dine bekymringer, ønsker og behov?" Data indsamles allerede i dag med udgangspunkt i dette spørgsmål, og spørgsmålet er anvendt ved den hidtidige udrulning af den løbende patienttilfredshedsmåling. Denne er gennemført fuldt ud på Amager og Hvidovre Hospital, hvor alle klinikere nu er inddraget gennem de gennemførte uddannelsesforløb. På Rigshospitalet er udrulningen halvt gennemført.

Det foreslås endvidere at driftsmål om udgiftsbehov/påstiger korrigeres (regional udvikling, produktivitetsmål) korrigeres således at det tydeligt fremgår, at der måles på udgift/passager for både regionale buslinjer og lokalbaner.

KONSEKVENSER

Tiltrædelse af indstillingen vil ikke have umiddelbare konsekvenser.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Sagen vurderes ikke at give anledning til et behov for en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Den kvartårlige rapportering forelægges for regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

16020975.

Bilag

2. Årsregnskab 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Region Hovedstadens årsregnskab for 2015 skal afgives til regionens eksterne revisor, BDO, inden den 1. maj 2016, hvorefter revisionen senest den 15. juni 2016 afgiver beretning om revisionen af regnskabet. Beretningen skal behandles af forretningsudvalget og regionsrådet til august.

Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Social- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at årsregnskab 2015 overdrages til regionens eksterne revision, og
at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges for regionsrådet i august 2016.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Årsregnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper.

Den årlige økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen tager imidlertid udgangspunkt i udgiftsbaserede principper. Derfor indeholder årsregnskabet ligeledes en række udgiftsbaserede opgørelser. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at ud over løn, øvrig drift, og indtægter (der udgør det udgiftsbaserede regnskab) indgår der også omkostningselementer som fx afskrivninger på bygninger og udstyr, forskydning i hensættelser til feriepenge og lagerforskydninger i det samlede omkostningsbaserede regnskab.

Opsummering

Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2015 udviser et samlet overskud på 100,8 mio. kr., der fremgår af resultatopgørelsen.
Regionen har overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger.
Region Hovedstaden har ligeledes overholdt regionens andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt ifm. økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner.
Regionen har i 2015 levet op til kassekreditreglen.
Egenkapitalen er ultimo 2015 opgjort til 6.624 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2015, svarende til en stigning på 1.233 mio. kr. i forhold til ultimo 2014.

Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab

Regnskabsmæssigt overskud

I forbindelse med forelæggelsen af 1. økonomirapport 2016 orienteres ligeledes om regnskabsresultatet for 2015. Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2015 udviser et samlet overskud på 100,8 mio. kr. mod et underskud på 244,8 mio. kr. i 2014. Det svarer til en regnskabsmæssig forbedring på i alt 345,6 mio. kr. Overskuddet påvirker regionens egenkapital positivt.

Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder: Sundhed-, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Overskuddet i 2015 vedrører primært sundhedsområdet (125,5 mio. kr.), men der er også et mindre overskud på det regionale udviklingsområde (5,5 mio. kr.). På social- og specialundervisningsområdet, der er takstfinansieret, er der et regnskabsmæssigt underskud på 30,2 mio. kr.

Det regnskabsmæssige overskud siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt de meddelte bevillinger (såvel udgifts- som omkostningsbevillinger) er overholdt. Overholdelse af bevillingerne, svarer til at se om regnskabsresultatet afviger positivt fra det korrigerede budget i 4. økonomirapport. Dette uddybes nedenfor.

Bevillingsoverholdelse

Administrationens forventning i 4. økonomirapport 2015 (korrigeret budget 2015) var, at regnskabet ville udvise et overskud på 42,5 mio. kr. Da regnskab 2015 udviser et overskud på 100,8 mio. kr., er der tale om en regnskabsmæssig forbedring på 58,3 mio. kr. i forhold til forventningen i 4. økonomirapport 2015.

Mio. kr.	Regnskab 2014	Korrigeret budget 2015	Regnskab 2015	Afvigelse mellem budget og regnskab 2015
Driftsresultat inkl. Renter	244,8	-42,5	-100,8	58,3

Der er således tale om, at de meddelte bevillinger samlet set er overholdt, da der er en positiv afvigelse mellem regnskabsresultatet og forventningerne ved 4. økonomirapport og dermed det korrigerede budget.

I forhold til økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner, der vedrører det udgiftsbaserede regnskab ekskl. renter, udviser regnskabsresultatet et udgiftsniveau på sundhedsområdet, der er 66,0 mio. kr. lavere end udgiftsrammen.

Tabel: Standardiseret økonomiopfølgning

Mio. kr.	Korrigeret budget 2015	Driftsrammen for 2015 (økonomiaftalen)	Regnskab 2015
Sundhed i alt	33.101,0		33.115,0
Sundhed i alt ekskl. renter		33.129,8	33.063,8

På sundhedsområdet aflægges således et nettodriftsregnskab i balance med såvel økonomiaftale som de meddelte bevillinger. Region Hovedstaden har i 2015 således overholdt regionens andel af den udgiftsramme (likviditetsforbruget), der var aftalt med staten for 2015.

Investeringer

På investeringssiden udviser regnskabet et nettoforbrug på 1.435 mio. kr. Hertil skal lægges investeringsudgifter på 40 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for 2015 på 1.568 mio. kr., svarer det til et mindreforbrug på samlet 93 mio. kr.

Der er i 2015 færdiggjort og afsluttet en lang række anlægsprojekter, hvoraf 25 af disse har et forbrug på mere end 10 mio. kr. Disse 25 investeringsregnskaber forsynes med en særskilt revisionspåtegning og forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2016 i overensstemmelse med regionens retningslinjer.

Langfristet gæld og likviditet

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2015 opgjort til 5.104 mio. kr. Det er en stigning på 176 mio. kr. i forhold til regnskab 2014. Den likvide beholdning er ultimo 2015 på 2.006 mio. kr. Heraf er 1.485 mio. kr. øremærket til eksternt finansierede forskningsprojekter.

Egenkapital

Egenkapitalen er ultimo 2015 opgjort til 6.624 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2015, svarende til en stigning på 1.233 mio. kr. i forhold til ultimo 2014. Stigningen kan henføres til dels driftsresultatet for 2015, som giver en forbedring på 101 mio. kr., dels en række direkte formuereguleringer på 1.132 mio. kr.

Forpligtelser

De hensatte forpligtelser udgør 7.076 mio. kr. ultimo 2015. Der er tale en stigning på 105 mio. kr. i forhold til sidste år. Forpligtelserne til tjenestemandspensioner er den væsentligste forpligtelse og udgør 6.545 mio. kr. ultimo 2015. Næste aktuarberegning af forpligtelserne til tjenestemandspensioner finder sted i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2016.

Hensættelserne på det regionale udviklingsområde udgør 222 mio. kr. ultimo 2015.

Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat

Sundhedsområdet

Nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet udgør 33.115 mio. kr., og der er således tale om et beskedent merforbrug i forhold til det korrigerede udgiftsbaserede nettodriftsbudget på 14 mio. kr. Selv om der er tale om et mindre merforbrug er resultatet for sundhedsområdet, når det ses i forhold til økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner, at udgiftsniveauet er 66,0 mio. kr. lavere end udgiftsrammen for driftsområdet, der var på 33.129,8 mio. kr.

Udgiftsbaseret regnskab 2015 i mio. kr.	Vedtaget budget 2015	Korrigeret budget 2015	Regnskab 2015	Afvigelse	Heraf investerings-udgifter afholdt i driften
Virksomheder sygehusbehandling	20.484,6	21.106,7	21.182,5	-75,8	1,5
Sundhedsområdet, fælles	5.746,5	4.873,7	4.796,1	77,6	38,4
Praksisområdet	6.337,4	6.432,5	6.459,5	-27,0	0,0
Sundhed i alt ekskl. Administration	32.568,5	32.412,9	32.438,1	-25,2	39,9
Administration	619,8	645,8	631,0	14,8	0,0
Renter	36,1	42,3	45,9	-3,6	0,0
Administration og renter	655,9	688,1	676,9	11,2	0,0
I alt sundhed	33.224,4	33.101,0	33.115,0	-14,0	39,9

Social- og specialundervisningsområdet

Aktivitetsområdet er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Mer- eller mindreudgifter på dette område indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår.

Resultatopgørelsen udviser et underskud på 30,2 mio. kr. På trods af årets underskud udgør det akkumulerede resultat ultimo 2015 fortsat 50,0 mio. kr. Dette beløb indregnes i takstberegningen fremadrettet, således at social- og specialundervisningsområdet over tid ”hviler i sig selv”.

Regional udvikling

Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. Regnskab 2015 udviser et overskud på 5,5 mio. kr., og det akkumulerede overskud udgør herefter 170,8 mio. kr.

Finansiering

I det korrigerede budget 2015 er der på sundhedsområdet budgetteret med samlede finansieringsindtægter på 34.420 mio. kr. Regnskabet viser en samlet finansiering af sundhedsområdet på 34.388 mio. kr., hvilket giver en mindreindtægt på 32 mio. kr.

Formkrav til regnskabet

Region Hovedstadens årsregnskab for 2015 indeholder generelle og specielle bemærkninger for aktivitetsområderne sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling og følger i opbygningen Social- og Indenrigsministeriets regler herom. Herudover indeholder årsregnskabet en resultat- og pengestrømsopgørelse samt en balance.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Sagen udsendes til orientering til den bredere offentlighed, herunder kommuner, andre regioner og samarbejdspartnere. Når regnskabet er endeligt godkendt i august 2016 tilsendes regnskabet med revisionsberetning til tilsynsmyndigheden.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april og regionsrådet til godkendelse den 19. april 2016

Det endelige regnskab med revisionspåtegning behandles i forretningsudvalget den 9. august 2016 og regionsrådet den 16. august 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

15014607

Bilag

3. 1. Økonomirapport 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer, der i denne rapport især vedrører genbevillinger af mindreforbrug og forskydninger fra 2015.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at godkende grundlaget for genbevillinger i 2016, som er opgjort i bilag 3 til sagen
at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen
at den i budgettet afsatte reserve på 19 mio. kr. fastholdes indtil næste vurdering af økonomien ved 2. økonomirapport 2016, og
at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Formanden satte indstillingspunkt 2 under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (2) og V (3) i alt 12.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.

Indstillingspunkterne 1, 3 og 4 blev anbefalet uden afstemning.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Der var omdelt notat med supplerende oplysninger.

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Susanne Langer (Ø), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsområdet

Sammenfatning og administrationens samlede vurdering

Den aktuelle opgørelse af økonomien for 2016 viser en række forskellige op- og nedadgående afvigelser i forhold til budgettet, der samlet set fører til vurderingen af, at der fortsat vil kunne opnås balance.

Det fremgik af sagsfremstillingen til 4. økonomirapport 2015, at der politisk skulle tages stilling til det dengang estimerede råderum i forbindelse med 1. økonomirapport i april 2016. Det blev yderligere anført, at forslag til nye dispositioner i forbindelse med råderummet ville skulle ses i lyset af en samlet status for økonomien i 2016.

I det estimerede råderum indgik den i budget 2016 afsatte reserve på 19 mio. kr. Reserven er endnu ikke disponeret.

Ved 4. økonomirapport (dec. 2015) blev det yderligere besluttet at fremrykke indkøb af medicin for 100 mio. kr. i 2015 for at skabe råderum i 2016. Derudover blev der ekstraordinært afdraget leasinggæld på 25 mio. kr. i 2015 – svarende til en årlig besparelse på 8 mio. kr. i 2016 og frem.

Det kan bemærkes, at budgetforligspartierne med afsæt i usikkerhed omkring økonomien i 2016 (primært pga. medicin) var ”enige om en forsigtig tilgang ved udmøntning af afsatte puljer og reserver i budgettet. Forretningsudvalget vil følge udviklingen tæt i forbindelse med de løbende økonomiafrapporteringer”.

Af det frigjorte beløb vedrørende medicin og leasing på 108 mio. kr. er 58 mio. kr. allerede prioriteret til kræftindsats (jf. sag herom på mødet i regionsrådet i marts 2016).

Som det fremgår nedenfor, vil det i øvrigt være en forudsætning for at opnå balance i 2016, at de resterende 50 mio. kr. ikke anvendes til nye formål.

Prognosen for 2016 er udarbejdet meget tidligt i året, og der vil erfaringsmæssigt kunne ske ændringer, herunder fx på medicinområdet, hvor den aktuelle prognose viser et mindreforbrug.

Derudover har der allerede på nuværende tidspunkt været et væsentligt træk på den afsatte meraktivitetspulje i 2016, så der p.t. kun skønnes at være 30 mio. kr. til ny aktivitetsvækst. Der er dog behov for at analysere årsagerne til mindreindtægter på 90 mio. kr. nærmere, hvilket afhængig af konklusion - vil kunne styrke niveauet for meraktivitetspuljen.

På grund af usikkerheden om prognosen for 2016 er det administrationens vurdering, at en eventuel disponering af reserven på 19 mio. kr. foreløbigt bør afvente næste vurdering af økonomien ved 2. økonomirapport i juni måned.

Kortfattet gennemgang af økonomirapportens prognose

Efter en række bevægelser er der forventning om balance, idet der er opgjort et beskedent mindreforbrug på 5 mio. kr., jf. den følgende oversigt:

På praksisområdet forventes et mindreforbrug på 20 mio. kr. vedrørende tilskud til medicinudgifter og et merforbrug på 55 mio. kr. især vedrørende merudgifter på tandlægeområdet, hvor den seneste tandlægeoverenskomst ikke som forventet er udgiftsneutral.

Der er derudover et merforbrug på 30 mio. kr. til stigende udgifter til udvidet frit sygehusvalg inden for specialer, hvor der er ventetid til udredning, der overstiger 30 dage.

På sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v. forventes mindreudgifter på 90 mio. kr., der bl.a. vedrører medicin på hospitaler, hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter, patienterstatninger og udlodning af overskud fra Amgros modgået af mindreindtægter vedrørende færdigbehandlede patienter. I opgørelsen er der i øvrigt mindreforbrug for de beløb, der blev tilvejebragt sidste år ved fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld.

Under Center for HR forventes en merudgift på ca. 20 mio. kr. vedrørende den kliniske basisuddannelse, da der er en stigning i antallet af læger, som starter uddannelse på hospitalerne.

Prognosen baseret på summen af disse poster giver den anførte mindreudgift på 5 mio. kr. Som tidligere nævnt er den i Budget 2016 afsatte reserve på 19 mio. kr. ikke disponeret.

Udgiftsprognosen er på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed, og vil blive kvalificeret yderligere frem mod 2. økonomirapport 2016.

På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse. For Herlev og Gentofte Hospital kræves en særlig indsats som følge af implementeringen af Sundhedsplatformen, men det er hospitalets forventning, at der vil være budgetoverholdelse.

Generelt for hospitalerne bemærkes, at det aktuelle rådighedsbeløb til aktivitetsvækst kun er 30 mio. kr. til dækning af ny aktivitetsvækst i årets løb, og det er vurderingen, at beløbet vil blive udfordret i årets løb.

Social – og specialundervisningsområdet og regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2016.

Bevillingsændringer

De væsentligste bevillingsændringer vedrører overførsler fra 2015. Herunder var der for driftsområdet samlet set et mindreforbrug i 2015 på 568 mio. kr. (ekskl. regional udvikling), som søges genbevilget i 2016 i rapporten. For investeringsbudgettet søges i alt genbevilget 935 mio. kr.

Økonomirapporten indeholder i øvrigt en teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra 2015.

Likviditet

Rapportens korrektioner fører til en ultimolikviditet på 361 mio. kr., hvilket er 393 mio. kr. mere end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2016 på -32 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes i 2016 at udgøre ca. 3,2 mia. kr.

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2016.

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2016 på sundhedsområdet og regional udvikling overholdes.

Med hensyn til investeringer er der heller ikke på nuværende tidspunkt forventning om, at udgifterne vil overstige rammen.

Til sagen er i øvrigt som bilag 4 vedlagt den endelige rapportering til staten for 2015 vedrørende budgetopfølgning og status for overholdelse af den økonomiske ramme. Der er i dette bilag bl.a. redegjort for, at driftsudgifterne på sundhedsområdet i 2015 lå 66 mio. kr. under rammen mod forventet 42 mio. kr. ved opgørelsen i forbindelse med 4. økonomirapport 2015.

KONSEKVENSER

Der træffes beslutning om genbevillinger, der gør det muligt for hospitaler, virksomheder og centre at færdiggøre projekter m.v., der på grund af forskydning ikke har kunnet afsluttes i 2015. Derudover muliggør genbevillingerne, at resterende mindreforbrug anvendes til de i rapporten anførte engangsformål.

De øvrige bevillingsændringer på drifts- og investeringsbudgettet fører til, at der tilvejebringes den nødvendige økonomiske ramme for bevillingsområderne til de pågældende opgaveændringer.

Derudover fastholdes reserven på de 19 mio. kr., således at den indtil videre fortsat er til rådighed.

Endelig godkendes økonomirapporten, hvor der er givet en redegørelse om, at der uden yderligere initiativer kan forventes budgetoverholdelse.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagsfremstillingen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Forhøjelser af bevillingsbeløb vedrørende overførsler fra 2015 finansieres ved træk på kassebeholdningen, der tilsvarende er blevet forhøjet ved udgangen af 2015 som følge af mindreforbrug.

Øvrige forhøjelser af de enkelte bevillinger til hospitaler m.v. er modsvaret af nedsættelse af puljebeløb, der er budgetteret under kontoen for fælles driftsudgifter m.v. Der foretages også nedsættelser af den budgetterede bevilling for hospitaler m.v., der modsvares af en forhøjelse af budgettet under fælles driftsudgifter m.v. Endelig er der blandt korrektionerne eksempler på flytning af bevillingsbeløb som led i funktionsflytninger eller mellem drifts- og investeringsbudgettet i takt med afklaring af, om udgifter bør afholdes som drifts- eller anlægsudgift. Ingen af de nævnte korrektioner påvirker kassebeholdningen ud over det forudsatte i det vedtagne budget.

Bevillingsændringerne er specificeret i bilag 2 til sagen.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

16022035

Bilag

4. Lånoptagelse 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Låneoptagelsen vedrørende den almindelige langfristet gæld er på samlet 265,1 mio. kr. i 2016 eller 35,8 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Årsagen til den højere lånoptagelse er tidsforskydninger vedrørende energibesparende anlægsprojekter fra 2015 til 2016.

Udfra de reviderede finansieringsprofiler for Region Hovedstadens kvalitetsfondsprojekter godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet forudsættes en samlet lånoptagelse på 419,6 mio. kr. som en del af regionens egenfinansieringen i 2016.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at regionsrådet godkender, at der samlet optages almindelige lån på 265,1 mio. kr. i 2016, hvoraf 176,7 mio. kr. er regionens andel af den afsatte lånepulje til refinansiering af regionale afdrag indenfor en ramme af 650 mio. kr. i 2016 og 11,3 mio. kr. vedrører ordinær refinansiering uden dispensation, samt 77,1 mio. kr. til lånoptagelse vedrørende energibesparende foranstaltninger, og
at regionsrådet godkender, at der samlet optages lån vedrørende kvalitetsfondsprojekterne på 419,6 mio.kr. vedrørende Det Nye Rigshospital og Nyt Herlev Hospital, og
at regionsrådsformanden og en koncerndirektør i forening bemyndiges til at underskrive dokumenterne på de vilkår, som er anført i mødesagen.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

I budget 2016 og nu forventet budgetteres med følgende bevægelser vedrørende den "almindelige" langfristet gæld:

Mio. kr.	Vedtaget budget 2016	Nu forventet 2016

Langfristet gæld primo året*)	-4.798,3	-4.713,4
Afdrag	428,7	428,7

Lånoptagelse
Delvis lånoptagelse	-176,7	-176,7
Ordinær refinansiering uden dispensation	-11,3	-11,3
Lånoptagelse energipulje	-41,3	-77,1
Lån- og afdrag, netto	199,4	163,6
Langfristet gæld ultimo året*	-4.598,9	-4.549,8
* Ultimo gæld i regnskab 2015 excl. leasing gæld på 390,5 mio.kr.

Samlet set er den langfristet gæld 49 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret i det vedtagne budget. Dette vedrører udelukkende mindre lånoptagelse til energibesparende projekter.

Rammer for almindelig lånoptagelse

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i to lån: refinansieringslån med 188 mio. kr., der er sammensat af 176,7 mio. kr. og 11,3 mio. kr. samt lån til energibesparende foranstaltninger på 77,1 mio. kr.

Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det anbefales, at lånoptagelse til refinansiering af eksisterende afdrag med 188 mio. kr. sker som et variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år.

Rentesatsen udgør niveaumæssig mellem 0 pct. - 0,25 pct. p.a. i danske kroner

Lånet forventes hjemtaget ultimo maj 2016.

Lånoptagelse til energibesparende foranstaltninger på i alt 77,1 mio. kr. sker ligeledes som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den gennemsnitligt anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Lånet forventes hjemtaget ultimo 2016, når investeringerne er gennemført.

Rente- og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser fremgår af bilag 1.

Regionen har pt. 65 pct. af gælden placeret til fastrente og 35 pct. til variabel rente. Udfra det nuværende lavrentemiljø vil regionen fortsat have en passende fordeling mellem fast og variabel finansiering.

Rammer for lånoptagelse vedrørende kvalitetsfondsprojekterne.

Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering af investeringstakten fra den statslige kvalitetsfond på 59,78 pct. og en egenfinansiering på 40,22 pct. Egenfinansieringen er opdelt i en finansiering på 27,72 pct., som finansieres via de hensatte midler til kvalitetsfondsprojekter, som er afsat på en deponeringskonto. De resterende 12,5 pct. lånefinansieres, hvis der er behov herfor.

Da ministeriet er af den opfattelse, at regionerne skal anvende de opsparede midler, før der udbetales likviditetstilskud fra staten, er der udfra finansieringsprofilen forudsat en lånoptagelse på 419,6 mio. kr. i 2016. Lånoptagelsen forventes hjemtaget medio 2016.

Mio.kr. 2016-pl.	2016
Det Nye Rigshospital	257,4
Energilån Rigshospitalet	5,7
Nyt Hospital Herlev	156,5
Lånoptagelser	419,6
Langfristet gæld ultimo året	419,6

Låneoptagelsen er fastlagt ud fra Sundheds- og Ældreministeriets reviderede finansieringsprofil af den 18. december 2015. Det anbefales, at lånoptagelse til kvalitetsfondsprojekterne optages som 2 variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 5 år.

Når kvalitetsfondsprojekterne er afsluttet tages der endelig stilling til udgiftsprofillen på lånene.

Procedure

Til optagelse af lån anvendes licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit, Nordea og Danske Bank. Lånet vil blive optaget som obligationslån i henhold til gældende EU-regler.

KONSEKVENSER

Med denne sag optages lån for 2016 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne.

Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2016 vil andrage 53,1 mio. kr. mod forudsat 57,6 mio. kr. i det vedtagne budget 2016.

I oprindeligt budget 2016 er der kalkuleret med en rente på 0,25 pct. p.a. på de variabelt forrentede lån. Der påregnes nu en gennemsnitlig variabel rente i 2016 på omkring 0 pct. p.a. hvorved der forventes en lidt lavere renteudgift i 2016. Der vil i forbindelse med den løbende økonomirapportering samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2017-2020 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Bevillingsændringer indgår i 1. økonomirapport 2016

KOMMUNIKATION

Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

Lånoptagelsen til refinansiering af årets afdrag finder sted i maj måned 2016 og låneoptagelsen til enegibesparende foranstaltninger forventes optaget ultimo 2016. Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes optaget i juni måned 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg /Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

15012668

Bilag

5. Beretning vedrørende løbende revision 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionens eksterne revisor, BDO Kommunernes Revision, har fremsendt løbende revisionsberetning vedrørende regnskab 2015. Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. Beretningen blev udsendt med skrivelse fra regionsrådsformanden den 10. marts 2016.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at revisionsberetning nr. 9 vedr. løbende revision 2015 tages til efterretning, og
at administrationens bemærkninger til revisionens observationer tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Flemming Pless (A), Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Annie Hagel (Ø), Susanne Langer (Ø), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Revisionen for regnskabsåret 2015 kan først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret 2015 foreligger i juni 2016.

Den udførte revision i forbindelse med den løbende revision har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.

Nedenfor kommenteres de observationer som revisionsberetningen indeholder, herunder administrationens tiltag til forbedring af de nævnte områder.

Opfølgning på tidligere forhold

I den afsluttende revisionsberetning for 2014 er anført et forhold vedr. intern handel i regionen. Intern handel må ikke påvirke det samlede regnskab, men der er konstateret en forskel på registrerede interne debitorer og kreditorer, hvilket skal løses. Revisionen bemærker, at dette arbejde endnu ikke er afsluttet som forventet, og at regionen fortsat arbejder på at løse differencerne med rådgivning fra revisionen. Revisionen vil følge op på dette i den afsluttende revision for 2015. Administrationen kan i forbindelse med regnskabsafslutningen 2015 konstatere, at problemets omfang er minimeret betragteligt.

Beholdningseftersyn og udvalgte balancekonti

Revisionens eftersyn har generelt bekræftet, at de kontante likvide midler er til stede, og at forretningsgangene for kassekontrol generelt er hensigtsmæssige. På Rigshospitalet (tidligere Glostrup Hospital) er der konstateret en mindre kassedifference. Hospitalet har oplyst overfor revisionen, at der er foretaget tiltag til nedlæggelse af kontantkassen.

Revisionen bemærker, at der generelt er betryggende forretningsgange for afstemning af balancens konti. Nogle enheder havde dog afstemninger af mindre god kvalitet, hvilket revisionen har drøftet med enhederne.

Revisionen anfører, at der for øvrige afstemninger, fx afstemning af tilgodehavender, er set eksempler på mangelfulde afstemninger. Dette kan bl.a. henføres til Nordsjællands Hospital.

Revisionen bemærker, at hensættelser på det regionale udviklingsområde alene kan foretages i henhold til gældende regler, hvis der er tale om bevilgede projekter til eksterne samarbejdspartnere. Såfremt der er tale om interne projekter skal disse genbevilges i nyt budgetår. Administrationen følger op herpå.

Bogføring og bilagsbehandling

Revisionen har generelt konstateret, at der er hensigtsmæssige forretningsgange omkring bogføring og bilagsbehandling. Der er dog til enkelte enheder givet kommentarer til enkelte bilag omkring mangler i dokumentation eller fejl i kontering. Administrationen er løbende i dialog med enhederne for at sikre korrekt bogføring og bilagsbehandling.

Derudover har revisionen konstateret, at enkelte enheder ikke har efterlevet den centralt fastsatte forretningsgang for ”Stikprøvekontrol af særligt følsomme områder”. Administrationen følger op herpå.

Budgetopfølgningsprocedure

Revisionen har fået beskrevet forretningsgangen for budgetopfølgning og vurderer, at regionens enheder har tilrettelagt en betryggende budgetopfølgning, samt at regionens krav på området efterleves.

Registrering af materielle anlægsaktiver

Revisionen har foretaget en gennemgang af forretningsgangen for registrering af materielle anlægsaktiver, og konstaterer at der generelt er gode forretningsgange omkring registrering af nye anskaffelser i anlægskartotek i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis. Ikke alle steder er der dog foretaget systematisk registrering af afgange eller løbende kontrol af tilstedeværelsen af eksisterende anlægsaktiver. Der er dog alle steder iværksat initiativer til at foretage kontrol af tilstedeværelse og ændring af forretningsgang for fremadrettet styring af afgange. Administrationen er opmærksom på vigtigheden af korrekte anlægsregistreringer i anlægskartoteket og bringer jævnligt forholdet op med regionens regnskabschefer samt i diverse ERFA-grupper.

Decentral indberetning af løn

Revisionen vurderer, at forretningsgangen omkring decentral lønstyring generelt er hensigtsmæssig. Dog har revisionen enkelte stede anført, at der ikke er en tilstrækkelig kontrol omkring indberetningen vedrørende personer med indberetningsadgang. Administrationen følger op herpå.

Projektstyring

Revisionen anfører, at det er deres opfattelse, at der generelt er igangsat ledelsestilsyn med projekter, men at der ikke alle steder føres tilstrækkeligt tilsyn med budgetopfølgning og inaktive projekter. Revisionen anfører dog samtidig, at dette indgår som en del af controllingkonceptet, hvormed det fremadrettet vil indgå som en del af enhedernes interne kontrol.

Revisionen har tidligere angivet, at de ville foretage opfølgning og stikprøvevis kontrol af implementering og efterlevelse af controllingkonceptet i forbindelse med den løbende revision for 2015. Opfølgningen er gennemført i februar 2016, og vil blive afrapporteret i den afsluttende beretning for 2015.

Journalaudits

Revisionen har ikke fundet forhold, der giver anledning til kommentarer vedrørende journalaudits.

Beboermidler/patientmidler

Revisionen har foretaget gennemgang og afprøvning af forretningsgange for administration af beboermidler/patientmidler på de besøgte institutioner, hvor det var relevant. På en enkelt institution blev der administreret patientmidler, og her vurderede revisionen, at forretningsgangen omkring opbevaring af patientmidler generelt var hensigtsmæssig.

Løn- og personaleområdet – forretningsgange og sagsrevision

Revisionen finder de etablerede forretningsgange vedrørende lønadministration betryggende. Det er dog konstateret, at der på enkelte områder ikke i fuldt omfang sker gennemførsel af vedtagne interne kontroller, herunder at der ikke er et ledelsestilsyn, der sikrer dette. Revisionen har ikke fundet væsentlige fejl eller mangler i de gennemgåede stikprøver, men konstaterer dog, at forretningsgang og instruks ikke i alle tilfælde følges 100%. Revisionen anbefaler, at der sikres overholdelse af vedtaget kontrolniveau. Administrationen følger op herpå.

Gennemgang af driftskonti for Rigshospitalets Direktion

Revisionen har foretaget en stikprøvevis opfølgning på den indhentede dokumentation og kan tilslutte sig konklusionen om, at det indhentede yderligere materiale godtgør udgifternes afholdelse samt formål, modtagere, deltagere mv.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

Administrationen arbejder videre med implementeringen af de nævnte tiltag.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

JOURNALNUMMER

15003960.

Bilag

6. 4. Kvartalsrapport 2015 - Kvalitetsfondsbyggerierne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne inden for tre måneder efter kvartalsafslutningen forelægge en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Regionsrådet behandlede på mødet den 15. december 2015 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. september 2015. Den kvartalsvise rapportering er en forudsætning for at modtage den statslige andel af finansieringen.

Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodningen for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, og kvartalsrapporten omhandler derfor status pr. 31. december 2015 for disse to kvalitetsfondsbyggerier. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at godkende kvartalsrapporten (bilag 1) vedrørende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Annie Hagel (Ø), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 16. november 2015 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

Ledelseserklæring
Revisionserklæring til regionsrådet
Overordnet kortfattet status om projekterne
Rapportering på risici, økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold
Generelle principper for projektet, herunder fordelingsprincipperne i forhold til andre byggeprojekter på matriklen og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet.

Begge kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af begge projekter, herunder på reservebeholdning og tilpasningsmuligheder.

Således skal det oplyses, at den uvildige risikovurdering DTØ (Det Tredje Øje) i sin rapportering angiver, at økonomien for særligt projektet på Rigshospitalet i takt med byggeriets fremdrift er presset som følge af omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører, der potentielt vil kunne reducere projektets reservebeholdning hurtigere end forudsagt.

Administrationen følger udviklingen tæt og drøfter løbende handlemulighederne med Rigshospitalet. Projektorganisationen har blandt andet udarbejdet en revideret reservestrategi, hvori der med udgangspunkt i det nuværende reserveniveau arbejdes med fremadrettede scenarier for såvel uændret, øget og reduceret omfang af ekstrakrav fra entreprenørerne. På baggrund af de nævnte scenarier er projetets handlemuligheder fastlagt inden for den likvide reserve samt projektets change request katalog. Endvidere har uvildige opmænd i 1. kvartal 2016 vurderet baggrundsmaterialet for de nu anmeldte krav, og projektet mener på denne baggrund, at regionens retsstilling i forhold til disse krav er forbedret i forhold status pr. 31. december 2015. På denne baggrund er det administrationens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at reducere yderligere i kvaliteten af projektet, idet der fortsat vurderes at være tilstrækkelige reserver og handlemuligheder til stede til gennemførelse af projektet inden for den aftalte tilsagnsramme. Det er samtidig administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital fortsat har stort fokus på at iværksætte og foretage løbende opfølgning på yderlige relevante tiltag til afdækning af denne risiko.

For så vidt angår Nyt Hospital Herlev har DTØ angivet, at projektet efter en fornyet gennemgang af projektetøkonomien på rapporteringstidspunktet 31. december 2015, efter håndtering af licitationsoverskridelserne, vurderes at have et change request katalog samt generelle og projektspecifikke likvide reserver, der sikrer en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici.

Administrationen vurderer derfor, at begge projekter (Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev) forløber planmæssigt, og at de begge fortsat kan gennemføres inden for de afsatte tilsagnsrammer. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver, herunder change requests, til stede i forhold til projekternes risikoprofiler.

Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. september 2015 på mødet d. 15. december 2015.

Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2015 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtte, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.

Revisionen gør dog opmærksom på, at oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projekterne kan afvige væsentligt. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræffer som forventet.

Revisionen har alene gennemgået dokumentationen vedrørende Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, hvorfor der fremgår et forbehold for oplysningerne i kvartalsrapportens bilag B. Bilaget indeholder en oversigt over samtlige kvalitetsfondsprojektets deponerede midler.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april og regionsrådet den 19. april 2016.

Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital pr. 31. marts 2016 på mødet den 14. juni 2016

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

15007792

Bilag

7. Status på dispositionsforslag og forhøjelse af investeringsbevilling til dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet godkendte på mødet i april 2014 en investeringsbevilling på 100,3 mio. kr. til gennemførelse af byggeprogram og dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland. Byggeprogrammet blev behandlet og godkendt af regionsrådet i juni 2015.

Rådgiverteamet på Nyt Hospital Nordsjælland afleverede 18. december 2015 dispositionsforslaget til projektorganisationen, der siden har gennemgået forslaget. Gennemgangen af materialet har medført, at der er behov for yderligere bearbejdning af dispositionsforslaget inden den endelige politiske behandling.

Med denne sag søges om forhøjelse af investeringsbevilling, der finansierer udgifterne forbundet med en konsolidering af dispositionsforslaget fra 124.000 kvm. til anslået 110.000 kvm. med henblik på en politisk forelæggelse af dispositionsforslaget på mødet i juni 2016. Forhøjelsen i denne fase bliver modsvaret af en tilsvarende reduktion af rådgiverudgifter i byggeriets efterfølgende faser.

Endvidere orienteres der i denne sag om den politiske følgegruppes konklusion på drøftelsen af den foreslåede konsolideringen på det politiske følgegruppemøde den 31. marts 2016.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at godkende en forhøjelse af eksisterende investeringsbevilling til byggeprogram og dispositionsforslag i 2016 med 9,3 mio. kr., og
at godkende at forhøjelsen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland i investeringsbudgettet for 2016-2019

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Repræsentanter fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Der var eftersendt 6 bilag med supplerende oplysninger: bilag 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

Godkendt.

SAGSFREMSTILLING

Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland omfatter i det politisk godkendte byggeprogram (juni 2015) opførelse af et nyt hospital på 124.000 m2 i Hillerød Syd med 662 sengepladser med alle dertil hørende støttefunktioner, tekniske faciliteter, personalefaciliteter, kontorer, ankomstarealer, besøgsfaciliteter og parkeringsfaciliteter.

Regionsrådet godkendte på mødet i april 2014 en investeringsbevilling på 100,3 mio. kr. til afholdelse af udgifter forbundet med gennemførelse af byggeprogram og dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland.

Der blev i forbindelse med færdiggørelsen af byggeprogrammet gennemført en kalkulation af projektets budget på baggrund af den gennemførte programfase. Kalkulationen lå indenfor budgettet og har dannet budgetrammen for den efterfølgende fase - dispositionsforslagsfasen.

I forbindelse af granskningen af rådgivers dispositionsforslag, der blev modtaget 18. december 2015, har administrationen imidlertid vurderet, at der for at sikre budgetoverholdelse bør gennemføres en nedskalering af projektet. Bearbejdningen medfører, at dispositionsforslaget først forventes at kunne forelægges til politisk behandling i juni 2016 fremfor, som hidtil forventet, i april 2016.

Der forelægges en opdateret tidsplan for projektet i forbindelse med behandling af dispositionsforslaget på mødet i juni 2016.

Inddragelse af den politiske følgegruppe

Den politiske følgegruppe på Nyt Hospital Nordsjælland er på møder d. 18. og 31. marts 2016 blevet orienteret om det igangværende arbejde med dispositionsforslaget. Det forventes, at der kan indkaldes til møde i følgegruppen den 20. maj 2016, hvor resultatet af arbejdet præsenteres. Den politiske følgegruppe drøftede administrationens svar på en række spørgsmål, som følgruppens medlemmer havdet stillet forud for mødet. Spørgsmål og svar vedlægges som bilag.

På baggrund af drøftelserne udtaler følgegruppen:

"Konklusion

At følgegruppen har modtaget og drøftet administrationens svar på en række stillede spørgsmål.

Drøftelsen har særligt peget på det stærkt utilfredsstillende i, at den afsatte økonomi ikke længere er tilstrækkelig til det bevilgede byggeri. Følgegruppen har løbende har overvåget budgettet, som er overholdt. Denne situation må tages op over for Danske Regioner og ressortministeriet.

Endvidere,

At forventningerne til prisudviklingen i byggebranchen har gjort det nødvendigt at budgettere med højere kvadratmeterpris og større økonomiske reserver, og
At tilpasse bygningen inden byggeriet udbydes, idet en senere tilpasning med samme økonomiske effekt vil medføre en større reduktion i antal kvadratmeter.
Hertil kommer, at grundlaget for den hidtidige befolkningsprognose er af ældre dato og således forventes revideret i retning af et større befolkningsunderlag i Nyt Hospital Nordsjællands optageområde

På ovennævnte baggrund ønsker den politiske følgegruppe, at konsekvenserne af ændringerne beskrives for Nordsjællands Hospital, og at der arbejdes videre med den påbegyndte tilpasning og konsolidering af projektet i forbindelse med dispositionsforslaget. Desuden at der i det konsoliderede dispositionsforslag anvises udvidelsesmuligheder for flere senge og ambulatorierum. Følgegruppen forelægges konsolideret dispositionsforslag på mødet den 20.5.2016.

Den politiske følgegruppe anbefaler særskilt endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler, at regionsrådet retter henvendelse til såvel Danske Regioner som ressortministeriet med ønske om, at det i den forestående økonomiaftale aftales, at det hidtidige grundlag for den statslige medfinansiering ændres, så at udviklingen i tilskuddet kommer til at følge prisudviklingen i byggebranchen."

KONSEKVENSER

Forhøjelsen af bevillingen medfører, at Regionsrådet i juni 2016 kan præsenteres for et bearbejdet dispositionsforslag på anslået 110.000 kvm, der kan medvirke til, at projektet kan gennemføres inden for den afsatte økonomiske ramme og uden, at der i en efterfølgende fase skal foretages større reduktioner i byggeriet.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen vurderes ikke at indebære yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

Såfremt den foreslåede nedskalering af hospitalet til anslået 110.000 m2 ikke tiltrædes i forbindelse med forelæggelsen for regionsrådet i juni 2016, medfører det en ny bearbejdning, som vil forudsætte ekstra omkostninger på anslået 8-10 mio. kr. pr. måned.

Administrationen vurderer, at der vil være betragtelig risiko for budgetoverskridelse af det samlede projekt Nyt Hospital Nordsjælland i fald der ikke sker en yderligere bearbejdning af dispositionsforslaget.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Det samlede budget for kvalitetsfondsprojekt Nyt Hospital Nordsjælland er 3.800 mio. kr. (pl-09).

Med denne sag søges om forhøjelse af eksisterende investeringsbevilling på 100,3 mio. kr. (pl-14) med yderligere 9,3 mio. kr. til afholdelses af udgifter i 2016 i forbindelse med en tilpasning af dispositionsforslaget. Bevillingen skal anvendes til dækning af projektering- og bygherreomkostninger (inkl. bygherrerådgivning). Merudgiften forbundet med den yderligere bearbejdning af dispositionsforslaget bliver modsvaret at en tilsvarende reduktion i rådgiverudgifterne som følge af en reduktion af byggeriets honorarbærende byggeudgifter.

Forhøjelsen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2016 til det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland, der på nuværende tidspunkt udgør 36,3 mio. kr. i 2016. Ved regionsrådets tiltrædelse af sagen nedjusteres projektets disponible rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2016 med 9,3 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

Den politiske følgegruppe anbefaler, at regionsrådet retter henvendelse til såvel Danske Regioner som ressortministeriet med ønske om, at det i den forestående økonomiaftale aftales, at det hidtidige grundlag for den statslige medfinansiering ændres, så udviklingen i tilskuddet kommer til at følge prisudviklingen i byggebranchen.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

16017229

Bilag

8. Forslag fra regionsrådsmedlem Per Roswall (V) vedr. kunstpulje til Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsmedlem Anne Ehrenreich (V) har på vegne af Per Roswall (V) ved henvendelse af 11. april 2016 anmodet om, at regionsrådet behandler forslag om forhøjelse af investeringsbevillingen til Nyt Hospital Nordsjælland ved at begrænse bevillingen til kunst.

INDSTILLING

Det foreslås:

at rammen til indkøb af kunst til hospitalet reduceres til 3 mio. kr. i lyset af behovet for at reducere areal og sengepladser på Nyt Hospital Nordsjælland. Det vil give mulighed for at begrænse reduktionen af det nye hospital og dermed give borgerne mere sundhed for pengene. Dertil kommer, at kunst fra det nuværende Nordsjællands Hospital vil blive overflyttet til Nyt Hospital Nordsjælland, hvilket begrænser behovet for ny indkøb af kunst.

Efter styrelsesvedtægten er det forretningsudvalget, der er ressortansvarlig for de store hospitalsbyggerier, og arbejdet med forslaget skal derfor forankres i forretningsudvalget.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Der var eftersendt rettelsesblad til sagen.

Der var omdelt følgende ændringsforslag stillet af Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti:

”Indstillingen foreslås ændret med nyt punkt 1:

1. "at bede forretningsudvalget om, i forbindelse med forberedelsen af beslutning om dispositionsforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland, der skal behandles i Regionsrådet til juni, at undersøge muligheden for at kunst helt eller delvist kan være en tilkøbsmulighed, samt mulighederne for eventuel ekstern finansiering fra fonde el. lign."

Formanden satte forslaget fra Per Roswall (V) under afstemning:

For stemte: V og I (9).
Imod stemte: A (13), B (2), C (5), F (2), O (4) og Ø (5), i alt 31.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.

Forslaget var herefter forkastet.

Formanden satte herefter ændringsforslaget fra Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti under afstemning:

For stemte: A (13), B (2), C (5), F (2), I (1), O (4) og Ø (5), i alt 32.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: V (8)
I alt 40.

Ændringsforslaget var herefter godkendt.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådsmedlem Per Roswall (V) har oplyst følgende motivering for sit forslag:

"Forslag fra Venstre om forhøjelse af investeringsbevillingen til Nyt Hospital Nordsjælland ved at begrænse bevillingen til kunst

Baggrund for sagens fremlæggelse

I lyset af forslaget om at reducere i Nyt Hospital Nordsjællands størrelse, og omfang som følge af stigende byggeomkostninger er det naturligt at overveje alternative muligheder for at finansiere Hospitalet og fastholde så meget som muligt af det planlagte byggeri.

Sagsfremstilling

Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland har den 18. december 2015 modtaget dispositionsforslaget fra projektets totalrådgiver. Forretningsudvalget og den politiske følgegruppe er 26. januar 2016 blevet skriftligt orienteret om, at det er nødvendigt at bruge yderligere tid på en tilpasning af forslaget med henblik på at sikre, at der er den nødvendige sammenhæng med den afsatte økonomi.

Regionsrådet har derfor modtaget forslag om, at tilpasse projektet og konsolidere økonomien for, at projektet kan gennemføres inden for den afsatte økonomiske ramme og uden, at der i en efterfølgende fase skal foretages større reduktioner i byggeriet. Det er vurderingen, at det er nødvendigt at tilpasse og konsolidere dispositionsforslaget, så arealet reduceres med 14.000 m2, hvorved det nye hospital udgør 110.000 m2.

Tilpasningen betyder, at der vil blive reduceret i antallet af senge på det nye hospital i størrelsesordenen 90 senge ud af de nuværende 662 planlagte senge til ca. 570 senge. Endvidere vil der ske en reduktion i antallet af ambulatorierum med 25 rum fra 130 til 105 rum.

Region Hovedstaden har i 2011besluttet at anvende en procent af byggesummen (svarende til ca. 38 mio. kr.) til kunst.

Konsekvenser

Når Regionsrådet i juni måned bliver præsenteret et bearbejdet dispositionsforslag, vil der være 35 mio. til sundhed.

Bevillingstekniske konsekvenser

Det samlede budget for kvalitetsfondsprojektet for Nyt Hospital Nordsjælland er 3.800 mio. kr. Med denne sag foreslås et fast beløb på kr. 3 mio. til kunst. Og kr. 35 mio. tilføres reservepuljen."

KONSEKVENSER

Der er ikke oplyst særlige konsekvenser af forslaget.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere bevillingstekniske konsekvenser end det i sagen henviste.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Proces for køb af areal i forbindelse med nybyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Region Hovedstaden ejer i dag ikke det byggefelt, hvorpå Nyt Hospital Nordsjælland skal opføres. Forud for opførelse af hospitalet skal grundstykket derfor erhverves. Administrationen anbefaler, at der påbegyndes en proces med de private lodsejere om frivillige aftaler på et prismæssigt grundlag, hvor udgangspunktet er et forventet erstatningsniveau ved ekspropriation. Der skal endvidere indledes drøftelser med Hillerød Kommune om køb af kommunens del af grundstykket.

Hvis det ikke viser sig muligt at erhverve de privatejede jordlodder ved frivillig aftale, må Hillerød Kommune anmodes om at indlede en ekspropriationsproces efter planlovens bestemmelser.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at koncerndirektionen bemyndiges til at afgive tilbud til lodsejere med henblik på at erhverve sig arealet indenfor en samlet ramme på 26,4 mio. kr. inkl. omkostninger til rådgivning mv.,
at der meddeles investeringsbevilling til grundkøb på 26,4 mio. kr. finansieret af de i budget 2016-19 afsatte rådighedsbeløb i 2016 og 2017, og
at koncerndirektionen, hvis det viser sig ikke at være muligt at erhverve jordstykket ved frivillige aftaler indenfor det afsatte beløb, bemyndiges til at anmode Hillerød Kommune om at gennemføre en ekspropriationsproces.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Flemming Pless (A), Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Byggefeltet

Hillerød Kommunes Økonomiudvalg og Byråd vil i maj 2016 førstebehandle lokalplanen og VVM-redegørelsen for området, hvorpå Nyt Hospital Nordsjælland skal opføres. Førstebehandlingen af lokalplanen er samtidig startskuddet til at gå i dialog med de private lodsejere, der ejer en del af den jord, der udgør det planlagte byggefelt. Desuden skal der indledes købsforhandlinger med Hillerød Kommune om kommunens del af grundstykket.

Køb af areal

Dialogen med de private lodsejere vil omhandle vilkår for afståelse, herunder overtagelsestidspunkt og pris. Der er i alt syv lodsejere fordelt på det planlagte byggefelt, sammensat af seks private lodsejere og Hillerød Kommune. Region Hovedstaden vil forsøge at indgå frivillige aftaler. Hele grundstykket er på 31 hektar. Nogle lodsejere ejer jordstykker både inden for og udenfor byggefeltet og vil kunne stille krav om, at regionen køber hele ejendommen, hvis restejendommen ikke kan drives rentabelt. Der kan derfor blive tale om, at regionen i første omgang må købe jord uden for byggefeltet, som efterfølgende skal afhændes.

Administrationen har fået udarbejdet en vurdering af værdien af matriklerne indenfor programområdet. Vurderingsarbejdet er pågået i perioden fra september 2015 til marts 2016 og lodsejerne har været orienteret herom. Vurderingerne er nærmere omtalt i vedlagte fortrolige bilag 2 og 3. Købstilbud vil tage udgangspunkt i de foretagne vurderinger. Den foreslåede samlede ramme for grundkøb på 26,4 mio. kr. er baseret på de foretagne vurderinger med tillæg af handelsomkostninger til rådgivere mv.

Såfremt arealerne helt eller delvist ikke kan erhverves ved frivillig aftale kan de eksproprieres af kommunen på regionens vegne. Ved ekspropriation har lodsejeren krav på fuld erstatning. Kan der ikke opnås enighed om erstatningsbeløbet, fastsættes dette af en taksationskommission med mulighed for påklage til Overtaksationskommissionen.

Proces for eventuel ekspropriation

Såfremt ekspropriation måtte blive nødvendig for dele af eller hele arealet, forventes den at kunne gennemføres inden april 2017. I givet fald vil ekspropriationsprocessen forløbe således:

2. halvår 2016

Sagsbehandling/direktionsbehandling af igangsætning af ekspropriation hos Hillerød Kommune i november måned
I december vil Økonomiudvalg og Byråd i Hillerød Kommune førstebehandle igangsætning af ekspropriation. Efterfølgende vil igangsætning af ekspropriationen blive offentliggjort.

1. halvår 2017

Indvarsling af ekspropriation over for lodsejere vil finde sted i løbet af januar 2017, mens åstedsforretninger vil foregå i februar måned.
I marts 2017 vil der ske sagsbehandling/direktionsbehandling af ekspropriationsbeslutning hos Hillerød Kommune.
Andenbehandling og godkendelse af ekspropriationsbeslutning i Hillerød Kommunes Økonomiudvalg og Byråd vil ske i løbet af april.
I maj sendes brev til lodsejerne med ekspropriationsbeslutning og erstatningstilbud.
Fra maj vil det være muligt for lodsejeren at indbringe klager over ekspropriationsbeslutning eller erstatningstilbud
I juni vil der skulle ske en tiltrædelse af erstatningstilbud af lodsejerne.
Fraflytning/overdragelse af lodder foregå vil skulle finde sted i perioden fra juni til august 2017

Interesseområdet

Vest for programområdet er et område på 14,3 ha beliggende, som i kommuneplanen vil blive udlagt til offentlige formål. Arealet ejes af Hillerød Kommune, men er af interesse for regionen, dels som potentiel udvidelsesmulighed for hospitalet, dels som placeringsmulighed for et eventuelt kommende nyt samlet psykiatrisk center for Nordsjælland. Det er derfor aftalt med Hillerød Kommunes adminstration, at parterne indleder forhandlinger om køb af interesseområdet, når prisniveauet for programområdet kendes. Sag herom forelægges senere.

KONSEKVENSER

Ved godkendelse af denne sag gives koncerndirektionen bemyndigelse til på baggrund af de foreliggende vurderinger at indgå i en dialog med de berørte lodsejere og afgive købstilbud, der samlet set ikke overstiger 26,4 mio. kr. (inkl. rådgiveromkostninger). Administrationen vil med advokatbistand, hvis indstillingen godkendes, herefter påbegynde dialogen med lodsejerne.

Hvis det viser sig ikke at være muligt at indgå frivillige aftaler om køb af hele eller dele af grundarealet indenfor det afsatte beløb, bemyndiges koncerndirektionen til at påbegynde en proces for erhvervelse af arealet ved ekspropriation i stedet.

RISIKOVURDERING

Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler om overtagelse af hele jordstykket indenfor det afsatte budget, vil det være nødvendigt at påbegynde en ekspropriation af området, der kan indebære risiko for en mindre forlængelse af overtagelsesprocessen.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Med denne sag søges om bemyndigelse og bevilling til, at koncerndirektionen kan afgive købstilbud til de berørte lodsejere om overtagelse af jordarealet indenfor en samlet ramme på 26,4 mio. kr. Jordkøbet kan finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i budgettet for 2016 - 2019 til Nyt Hospital Nordsjælland. Rådgiverudgifter forbundet med arealerhvervelsen vil ligeledes skulle afholdes af rådighedsbeløbet.

Rådighedsbeløbet til Nyt Hospital Nordsjælland afsat i budgettet for 2016 - 2019 udgør på nuværende tidspunkt 36,3 mio. kr. i 2016 og 280,5 mio. kr. i 2017. Ved regionsrådets tiltrædelse af sagen nedjusteres projektets disponible rådighedsbeløb med 26,4 mio. kr. fordelt over 2016 og 2017. Rådighedsbeløbet er et udtryk for de midler der er afsat i budgettet for 2016 til afholdelse af udgifter som endnu ikke er udmøntet i en konkret bevilling.

Udgifter til grunderhvervelse	2016	2017	I alt
Grunderhvervelse programområde (kvalitetsfondsmidler)	13,2 mio. kr.	13,2 mio. kr.	26,4 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Der vurderes ikke at være behov for en særskilt kommunikationsindsats fra regionens side i forbindelse med nærværende indstilling. Hillerød Kommune forestår presseindsatsen i relation til lokalplansarbejdet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016, og regionsrådet den 19. april 2016.

Regionsrådet forventes inden udgangen af 2016 at få forelagt en status for jorderhvervelsen.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

16021722

Bilag

10. Nyt Hospital Nordsjælland – udbygningsaftale med Hillerød Kommune om vejadgang mv.

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I forbindelse med byggeri af Nyt Hospital Nordsjælland på grunden ved Overdrevsvej er der behov for at etablere nye lyskryds til regulering af færdslen til og fra hospitalet, ligesom der skal skabes forbindelse mellem den nye Favrholm Station og hospitalet. Der er forhandlet et forslag til aftale med Hillerød Kommune, som fastlægger de arbejder der skal gennemføres og finansieringen heraf.

Bilag 3 med overslag over anlægsarbejder er fortroligt af hensyn til senere udbud af opgaverne.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at udkast til udbygningsaftale (bilag 1) med Hillerød Kommune godkendes,
at udgifter i 2016 til forberedelse på 2,2 mio. kr. afholdes af beløb afsat til formålet på bevillingsområdet Sundhedsområdet fælles, fælles driftsudgifter mv., og
at de bevillingsmæssige konsekvenser af aftalen indarbejdes i budgetforslaget for 2017 - 2020.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Der var eftersendt notat med supplerende oplysninger

Godkendt.

Pia Illum (A), Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Regionsrådet har besluttet at bygge Nyt Hospital Nordsjælland på en grund ved Overdrevsvej i Hillerød. Grundarealet tilhører en række forskellige lodsejere, herunder kommunen. Proces for arealerhvervelsen påbegyndes i år i et samarbejde med kommunen, som er ekspropriationsmyndighed, hvis erhvervelse ikke kan gennemføres ved frivillig aftale med lodsejerne.

Af hensyn til projekteringsarbejdet og lokalplanproces for det nye hospital er det imidlertid vigtigt at få klarhed over vejføring mv. til det nye hospital i forbindelse med Overdrevsvejen og sammenhængen til den planlagte ny Favrholm Station.

Der er derfor forhandlet et udkast til udbygningsaftale med kommunen. Aftaleudkastet er vedlagt som bilag 1. Udbygningsaftaler kan indgås efter planloven, men denne aftale indgås – i lighed med aftalen med Herlev Kommune om afledte vejombygninger som følge af kvalitetsfondsprojektet ved Herlev Hospital - som en såkaldt ulovbestemt udbygningsaftale. Indgåelse af aftale efter planloven med en kommune forudsætter, at den anden aftalepart ejer det areal, som omfattes af udbygningsaftalen og aftale kan kun indgås vedrørende anlæg, som grundejeren betaler.

Den foreslåede aftale indeholder bestemmelser, som ikke er reguleret i planloven, herunder aftalens bestemmelser om, at udgifterne til etablering af vejkryds deles med kommunen i forhold til den forventede trafikale belastning af hhv. regionens og kommunens arealer.

Aftalens indhold

Aftalen forholder sig overordnet til forskellige områder, som fremgår af det som bilag 2 vedlagte kortbilag:

A1 - Programområdet – det område, hvor det somatiske hospital skal opføres

A2 - Interesseområdet – et område, som tænkes erhvervet af regionen i forlængelse af programområdet, af hensyn til mulig senere udvidelse af Nyt Hospital Nordsjælland og eventuel etablering af et nyt psykiatrisk hospital. På interesseområdet er endvidere reserveret plads til eventuel udvidelse af servicebygningen med et produktionskøkken

B - Østlige vejkryds – det kryds, der giver adgang til hospitalets hovedindgang og til P-plads ved Favrholm Station

C – Vestlige vejkryds – det kryds, der giver adgang til hospitalet via interesseområde

D og G – tilslutning af vej- og stisystemer til Milnersvej, herunder nødambulancevej

E - Stationsområdet – det område vest for Overdrevsvej, som bliver stationsnært, og som på sigt planlægges udlagt til byudviklingsområde af kommunen

H - Smørkildefingeren – det område, hvor en byggepladsvej kan etableres, hvis det bliver nødvendigt – arealet planlægges på længere sigt udlagt til byudviklingsområde af kommunen

Der etableres to vejadgange til det nye hospital i de to kryds, idet der føres en vej igennem interesseområdet til hospitalet fra det vestlige vejkryds C. Der skal endvidere – i tilfælde af blokering af trafikken på Overdrevsvej – etableres en nødambulancevej mod nord enten via Salpetermosevej eller via en nyanlagt Pøle Å vej.

Udgiftsfordeling

Udgifter, der vedrører vej- og stianlæg mv. inden for programområde og interesseområde, afholdes af regionens sundhedsbudget. Regionen afholder også udgifter til etablering af busstoppested for regional bus ved Favrholm Station (af midler fra regional udvikling, rammen til kollektiv trafik), idet regionen i medfør af lov om Trafikselskaber kan finansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik.

Udgifter til anlæg, som er af interesse både for kommunen og regionen, deles mellem parterne ud fra en vurdering af, hvordan trafikken i fremtiden vil fordele sig mellem trafik til hospitalet og trafik til de arealer, der udlægges til byudvikling.

Følgende anlæg deles 50/50:

B - Østlige kryds, der betjener hospitalets hovedindgang og giver adgang til Favrholm station

E – stiforbindelse og bro over Overdrevsvej

Følgende anlæg deles med 75 % til regionen og 25 % til kommunen:

C – vestlige kryds og adgangsvej til interesseområdet og Smørkildefingeren

Nødambulancevej

Kommunen har endnu ikke taget stilling til, om nødambulancevejen skal etableres ved en udbygning af Salpetermosevej eller ved etablering af en ny vej ved Pøle å. Etableres der en ny Pøle Å vej, der kan fungere som nødambulancevej, afholder kommunen udgifterne til vejens anlæg, mens regionen afholder udgifterne til etablering af forbindelsesvej fra programområdet til Pøle Å vej, hvis der bliver behov herfor. Hvis nødambulancevejen etableres i forbindelse med en udbygning af Salpetermosevej, afholder kommunen udgiften til etablering af cykel- og gangsti ved Salpetermosevej, mens regionen afholder udgiften til etablering af vejforbindelse mellem programområdet og den eksisterende Salpetermosevej.

Byggepladsvej

Det forventes, at der kan etableres byggepladsvej til hospitalets byggeplads såvel via det østlige kryds (B) som via det vestlige kryds (C). Begge kryds søges derfor etableret til brug for byggepladsvej forud for byggeriets start. Det kræver imidlertid tilladelse fra Vejdirektoratet, som er vejmyndighed for Overdrevsvej. Opnås en sådan tilladelse ikke vil det være nødvendigt at etablere byggepladsvej til byggepladsen fra Roskildevej igennem Smørkildefingeren. I så fald aftales udgiftsfordelingen for denne konkret mellem kommunen og regionen.

Favrholm Station

Der skal etableres en ny station – Favrholm Station, som både betjenes af S-togsforbindelsen mellem Hillerød og København og af Lokaltogs lokalbane mellem Hillerød og Frederiksværk/Hundested. Udgifterne ved anlæg af stationen skal derfor betales dels af Banedanmark, dels af Lokaltog A/S, hvor Movia er hovedaktionær. Anlæg af stationen er under projektering. Der vil senere blive forelagt sag om finansiering af Lokaltog A/S' andel af stationen i det omfang selskabet ikke selv råder over de nødvendige midler.

Forbehold

Aftalen forelægges parallelt for Hillerød Kommunes byråd og er gensidigt betinget af den anden parts godkendelse.

KONSEKVENSER

En godkendelse af indstillingen vil indebære, at der tilvejebringes klarhed over vej- og stiforbindelser til Nyt Hospital Nordsjælland og at der er grundlag for en hensigtsmæssig trafikbetjening af hospitalet.

RISIKOVURDERING

Det er administrationens vurdering, at de af udbygningsaftalen omfattede infrastrukturelle anlæg er en nødvendig forudsætning for opførelse af Nyt Hospital Nordsjælland. Der kan i den videre planlægningsfase, der indebærer lokalplanbehandling i Hillerød Kommune og myndighedsbehandling i Vejdirektoratet som ejer af og vejmyndighed for Overdrevsvej blive stillet krav til infrastrukturanlæggenes udformning, som kan indebære økonomiske konsekvenser for parterne i forhold til det p.t. foreliggende overslag over udgifterne.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Udgifter til anlæg inden for programområdet er en del af budgettet for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland.

De øvrige udgifter anslås i bilag 3, som er fortroligt af hensyn til senere udbud, til samlet set 62,4 mio. kr., hvoraf kommunen afholder 24,7 mio. kr. og regionen 37,7 mio. kr. I overslaget er ikke medtaget kommunens udgifter til en eventuel nyanlagt Pøle Å Vej, som i givet fald først anlægges på et senere tidspunkt.

Sundhedsområdets andel af udgifterne vil kunne disponeres af midler afsat på sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter i budget 2016 - 2019 til "Trafikale omlægninger i forbindelse med investeringsprojekter", hvis der afsættes uændret budgetramme i budget 2017 - 2020.

Regionen har hjemmel til at finansiere infrastruktur med midler fra regional udvikling i den udstrækning, det relaterer sig til offentlig servicetrafik. Såfremt der skal anlægges busstoppested til brug for regional bus finansieres udgiften derfor af det regionale udviklingsområde, rammen for kollektiv trafik.

Den udgiftsmæssige fordeling af regionens andel af sti- og broforbindelse over Overdrevsvej fra Favrholm Station på hhv sundhedsområdets investeringsbudget og det regionale udviklingsområde tages der stilling til i forbindelse med behandlingen af forslag til budget for 2017 - 20.

Der vil i 2016 for regionens vedkommende være behov for at afholde udgifter til forberedelse af anlæggene på 2,2 mio. kr., som finansieres af de omtalte midler afsat til trafikale omlægninger på bevillingsområdet Sundhedsområdet, fælles driftsudgifter mv.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Kommunikation om aftalen aftales nærmere med Hillerød Kommune.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

16014313

Bilag

11. Salg af mindre areal til Københavns Kommune til brug for stiforbindelse på Østerbro

Bilag

12. Midlertidig udleje af ledig hospitalsbygning i Gentofte til Gentofte Kommune

Bilag

13. Lejemål i Glostrup til regionens donationslager

14. Forlængelse af lejemål til Center for IMT

15. Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Afledt af den seneste revision af Hospitalsplan 2020 drøftede regionens kræftudvalg, sundhedsudvalg og udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde i efteråret 2015 centrale emner og udfordringer på det palliative område med det formål at skabe fælles politiske sigtelinjer for, hvordan det palliative område bør udvikles og styrkes fremadrettet. Den 24. november 2015 anbefalede de tre udvalg fire konkrete pejlemærker som retningsgivende for regionens videre arbejde med udviklingen af det palliative område. Både sundhedsudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde forelægges den 15. marts 2016 forslag til konkrete indsatser, som kan understøtte de beskrevne pejlemærker og udviklingen af det palliative område.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at godkende, at administrationen arbejder videre med følgende indsatser, som kan igangsættes umiddelbart uden tilførsel af ressourcer:
a. en tidlig palliativ indsats med en øget opmærksomhed i sundhedsaftalen
b. borgerrettet kommunikation om den palliative indsats
c. udviklingsprojekter på det non-maligne område
d. forskning og videngenerering om palliative behov hos patienter med non-maligne diagnoser
e. visitationen af patienter til specialiseret palliativ indsats
at godkende, at administrationen arbejder videre med følgende mere langsigtede indsatser:
a. palliation i de formelle uddannelsesstrukturer
b. palliation som del af de lægefaglige kompetencer

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 15. marts 2016:

1. Anbefalet.

2. Anbefalet.

Administrationen indstillede endvidere til sundhedsudvalget:

3. at følgende indsatser indgår i budgetprocessen for budget 2017, udvalgene vil i givet fald få forelagt
budgetnotater til udvalgenes drøftelser på møderne i april og maj:

a. specialiseret rådgivningsfunktion
b. palliationssamtale ved almen praktiserende læge

c. efteruddannelse og komptenceudvikling

3. Godkendt med flg. kommentarer: Udvalget ønsker ifht. pkt 3a specialiseret rådgivningsfunktion oplæg til brug i budgetprocessen, mens der ifht. punkt 3b foreslås, at det indgår i budgetdrøftelse i udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde. Ifht. pkt 3c ønsker udvalget ikke en isoleret drøftelse af efteruddannelse ifht. palliation.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde beslutning den 15. marts 2016:

Udvalget anbefalede indstillingens punkt 1 og 2.

Administrationen indstillede endvidere til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde:

3. at følgende indsatser indgår i budgetprocessen for budget 2017, udvalgene vil i givet fald få forelagt
budgetnotater til udvalgenes drøftelser på møderne i april og maj:

a. specialiseret rådgivningsfunktion
b. palliationssamtale ved almen praktiserende læge

c. efteruddannelse og komptenceudvikling

Udvalget godkendte indstillingspunkt 3, med følgende bemærkninger:

vedr. 3.a ønsker udvalget at se det budgetnotat som Sundhedsudvalget har bestilt om specialiseret rådgivningsfunktion.

vedr. 3.b ønskes en vurdering af ressourcetrækket og i den forbindelse, hvor mange pallitationssamtaler den enkelte læge skal afholde, om opgaven betyder, at lægerne ikke kan løse andre opgaver, og om der er volumen nok til at sikre kvaliteten.

vedr. 3.c skal der udover budgetnotatet laves en vurdering af ressourceforbruget for personalet ved efteruddannelse og kompetenceudvikling

Udvalget ønsker en opfølgning på indsatserne

Bodil Kornbek (A) deltog ikke i behandling af sagen.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med Kræftplan III (2010) blev det nationalt besluttet at styrke den palliative indsats på kræftområdet, samt at styrkelsen af området desuden skal omfatte den palliative indsats for alle patienter med en livstruende sygdom. Der er i stigende grad kommet fokus på, at den palliative indsats kan gøre en stor forskel for patienter med alle former for livstruende sygdom.

Den palliative indsats har til formål at forbedre livskvaliteten hos patienter og pårørende med en livstruende sygdom ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig identifikation og behandling af smerter og problemer af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter. Da den palliative indsats rummer mange aspekter, er der ofte behov for tværfagligt samarbejde. Mange patienter vil være i kontakt med både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgiver, præster m.m. i forbindelse med den palliative indsats.

Den palliative indsats inddeles overordnet i basal og specialiseret palliation. Basal palliation leveres af den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave - herunder almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger. Specialiseret palliation leveres derimod af de dele af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave, såsom palliative teams, palliative enheder på hospitalerne samt hospice. Til sagen er vedlagt et uddybende bilag om organiseringen af den palliative indsats i Region Hovedstaden.

Den palliative indsats kan være relevant tidligt i sygdomsforløbet parallelt med behandling af patientens grundsygdom og ikke alene i livets afsluttende fase, som ellers tidligere har været fokus for den palliative indsats. De palliative behov, som identificeres i den tidlige fase, vil oftest kunne håndteres på det basale niveau. I de senere faser af patientens sygdomsforløb vil der oftere være behov for inddragelse af det specialiserede niveau.

Regionen har også smerteklinikker, som behandler patienter med kroniske smertetilstande. Kræftpatienter kan behandles ved smerteklinikkerne for f.eks. smerter efter strålebehandling og kemoterapi, hvilket oftest vil være i den tidlige fase. Langt størstedelen af patienterne, som behandles i smerteklinikkerne er dog patienter med anden sygdom end kræft, som har kroniske smerter, der har varet mere end 6 måneder. Den største gruppe af patienter ved smerteklinikkerne er patienter med rygsmerter grundet diskusprolaps eller følger hertil. Patienter som behandles ved smerteklinikkerne er ikke nødvendigvis livstruende syge, mens målet for den palliative indsats er, at den skal tilbydes alle patienter med en livstruende sygdom.

Drøftelserne om palliation i de tre politiske udvalg i efteråret 2015 er i tråd med det nationale fokus på området, idet et af de centrale punkter bl.a. har været, hvordan det palliative område skal udvikle sig for, at imødekomme en udvidet målgruppe. På baggrund af udvalgenes drøftelser i efteråret 2015, er følgende pejlemærker beskrevet som retningsgivende for Region Hovedstadens arbejde med udvikling af den palliative indsats:

Der skal være lighed i tilbuddet om palliativ indsats
Der skal sikres en tidlig indsats ved behov
Den palliative indsats skal være effektiv
Flere, der ønsker det, skal kunne dø i eget hjem

Administrationen har, sammen med fagpersoner fra Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling, udarbejdet forslag til forskellige tværgående indsatser, som kan understøtte udviklingen af det palliative område indenfor de fire overordnede pejlemærker. Implementeringen af nogle indsatser vil kunne igangsættes umiddelbart uden tilførsel af ressourcer, mens implementeringen af andre initiativer vil kunne finde sted i takt med, at de økonomiske- og personalemæssige ressourcer er til stede.

Det foreslås, at sundhedsudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at administrationen arbejder videre med de nedenfor nævnte indsatser. Desuden foreslås det, at sundhedsudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender, at de konkrete initiativer, som kræver tilførsel af ressourcer, indgår i udvalgenes budgetdrøftelser for budget 2017.

Indsatser som kan igangsættes umiddelbart uden tilførsel af ressourcer

De indsatser, som præsenteres nedenfor kan alle igangsættes umiddelbart uden tilførsel af ressourcer, og det foreslås derfor, at administrationen arbejder videre med de beskrevne indsatser nedenfor.

Tidlig palliativ indsats - øget opmærksomhed i sundhedsaftalen

Allerede når en patient diagnosticeres med en livstruende sygdom er det vigtigt, at der er opmærksomhed på patientens behov for en palliativ indsats. I den tidlige palliative indsats er det vigtigt, at patienten er lindret bedst muligt for at kunne leve et så normalt liv som muligt. I denne palliative fase, vil rehabilitering derfor ofte fylde en stor del med fokus på, at patientens funktionsevne og deltagelse i hverdagslivet forbedres og vedligeholdes. Hovedparten af rehabiliteringsopgaverne ligger i kommunerne. Det er derfor afgørende, at kommunerne er en del af udviklingen af det palliative område. I 'Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft' er fordelingen af opgaver mellem hhv. regionen, kommunerne og almen praksis beskrevet. Det foreslås, at der i 'arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom' under sundhedsaftalen fremadrettet skal være en øget opmærksomhed på det palliative område for at få udviklet og udbredt gode samarbejdsformer på det palliative område.

Borgerrettet kommunikation

Der er mange begreber i spil i det palliative fagområde, som har ændret sig over tid, og ikke altid defineres klart. Palliation forbindes derfor også fortsat af mange med smertelindring til døende kræftpatienter. Det foreslås, at der prioriteres initiativer, som kan bidrage til en mere klar og entydig kommunikation og omtale af den palliative indsats. Kommunikationsindsatsen bør være borgerrettet, så langt flere i befolkningen bliver opmærksomme på, hvordan en palliativ indsats kan være med til at lindre i et sygdomsforløb med en livstruende sygdom. Der arbejdes aktuelt på en hjemmeside om palliation i Region Hovedstaden, hvor der dels vil være "en side" rettet til fagfolk fra det basale niveau og dels "en side" rettet mod borgere.

Udviklingsprojekter på det non-maligne område

Det foreslås, at der med det specialiserede palliative niveau prioriteres udviklingsprojekter, som kan være med til at udbrede et specialiseret palliativt tilbud til andre patienter end kræftpatienter (non-maligne patienter). Dette kan f.eks. være hjerte-, nyre-, lunge- eller neurologiske patienter med en livstruende diagnose. Der er flere aspekter, som f.eks. fælles stuegang og konferencer samt øget tilsyn fra specialisterne, som med fordel kan indgå i disse udviklingsprojekter. Generelt opleves idag en gensidig videndeling og undervisning af personale på det basale niveau, når specialisterne går tilsyn på hospitalets stamafdelinger. Tilsynsdelen og en øget opmærksomhed på specialisternes tilgængelighed for det basale niveau, kan derfor tænkes ind i et eller flere udviklingsprojekter på det non-maligne område.

I forhold til tilsynsdelen og et ønske om, at det skal være let tilgængeligt at få sparring med en specialist, kan aktivitetsopgørelse i sundhedsvæsenet være en udfordring. Det foreslås derfor, at det undersøges nærmere, hvordan en øget tilsynsdel og konsultativ funktion fra specialisterne kan understøttes.

Forskning

Mere forskningsarbejde om den palliative indsats er vigtig for særligt at få viden om palliative behov hos patienter med anden livstruende sygdom end kræft. Der bør prioriteres en øget forskningsaktivitet, som har fokus på at generere viden om palliative forløb hos patienter med non-maligne diagnoser. Det vil være relevant at foretage en kortlægning af udfordringer i forskellige patientforløb med henblik på projekter til at skaffe øget evidens på dette område.

Visitation af patienter til specialiseret palliativ indsats

Henvisning til specialiseret palliativ indsats i Region Hovedstaden kan optimeres ud fra den fælles visitationsbeskrivelse, som Sundhedsfagligt Råd for palliativ behandling har udarbejdet med henblik på at sikre en mere optimal anvendelse af de samlede specialiserede palliative ressourcer i regionen. Da den specialiserede palliative indsats kan tilbydes på en palliativ enhed (hospital), et hospice eller ved et udgående team (fra palliativ enhed eller hospice) er der brug for et tæt samarbejde mellem regionens hospitaler (både de palliative enheder og stamafdelinger som visiterer patienter) og de fire hospice som regionen har driftsoverenskomst med. De fire hospices dækker hvert et planområde, og det vil derfor være oplagt, at der udarbejdes en systematisk samarbejdsmodel mellem udgående team, hospice og de(n) specialiserede palliative enhed(er). Dette vil kunne sikre et fokus på visitationen til specialiseret palliation og skabe bedre muligheder for, at patienterne tilbydes det rette specialiserede tilbud på det rette tidspunkt.

Indsatser på længere sigt

De beskrevne indsatser nedenfor er mere langsigtede, og det foreslås, at administrationen arbejder videre med indsatserne, hvor der særligt er fokus på palliation og uddannelsesområdet.

Palliation i de formelle uddannelsesstrukturer

På længere sigt foreslås det, at der arbejdes for, at palliation bliver en del af de formelle uddannelsesstrukturer og gøres til en obligatorisk del i sundhedsprofessionelles grunduddannelse. Dette vil sikre et generelt kompetenceløft og samtidig være med til at skabe en øget opmærksomhed på palliation hos de sundhedsprofessionelle.

Palliation som del af de lægelige kompetancer

Der er rekrutteringsudfordringer og stor efterspørgsel på læger med specialiserede palliative kompetencer. Muligheden for uddannelse af fagspecialister er begrænset og bør prioriteres. Tilsvarende bør uddannelse af læger på det basale niveau prioriteres gennem videreuddannelsesforløb.

Initiativer som foreslås som element i budgetprocessen for budget 2017

Nedenfor præsenteres konkrete initiativer, som kræver tilførsel af ressourcer, og som derfor foreslås at indgå som elementer i budgetprocessen for budget 2017 ved udvalgenes budgetdrøftelser. Forudsat at sundhedsudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender, at de beskrevne initiatver indgår i budgetdrøftelserne, vil administrationen undersøge og beskrive økonomien nærmere frem mod udvalgsmøderne i april og maj 2016.

Tidlig palliationssamtale ved almen praktiserende læge

Det kan være en udfordring, at den praktiserende læge ikke inddrages tilstrækkeligt i palliative patientforløb. Den praktiserende læge er generelt den gennemgående sundhedsfaglige kontaktperson for patienten. Det er derfor vigtigt, at den praktiserende læge får skabt en god kontakt med patienten allerede i den tidlige palliative fase med henblik på dialogen med både kommunen og det specialiserede palliative niveau, hvis der bliver behov for dette i forløbet. Som opstart kan det være relevant at foretage en tidlig palliationssamtale med kræftpatienter, da man fortsat har mest viden om de palliative behov og forløb hos kræftpatienter.

En tidlig palliationssamtale hos praktiserende læger forudsætter en aftale under den underliggende aftale, idet det ikke er beskrevet i overenskomsten. Nærmere aftale om indhold og struktur for samtalen bør vurderes, f.eks. ud fra projekter med efterfølgende evalueringer af effekten. Projekterne kunne initialt relateres til udvalgte kommuner. Da projekterne forudsætter ressourcer foreslås det at indgå i budgetprocessen for budget 2017.

Specialiseret rådgivningsfunktion

Idag er den telefoniske kontakt mellem det basale og specialiserede niveau ikke formaliseret. Der er derfor ikke sikkerhed for, at behandlere fra det basale palliative niveau får den nødvendige specialistrådgivning og sparring omkring konkrete patienter. Det foreslås derfor, at der etableres en rådgivningsfunktion i dagtiden, hvor personale fra det basale niveau kan få telefonisk rådgivning og vejledning fra det specialiserede niveau. Det er forventningen, at etablering af en rådgivningsfunktion vil øge dialogen og sikre øget kendskab til palliation på det basale niveau. Med al sandsynlighed vil flere sundhedspersoner på det basale niveau dermed føle sig bedre i stand til at tilbyde en palliativ indsats og det forventes også at kunne forebygge akutte indlæggelser på enten hospitalet eller hospice.

Etablering af en rådgivningsfunktion vil kræve tilførsel af ressourcer til, da der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig personale til at sikre et højt serviceniveau. I sammenhæng med regeringens sundhedsstrategi, er der afsat 8 mio. kr. i regionen til at etablere 10 organ-/sygdomsspecifikke rådgivningsfunktioner svarende til 0,8 mio. kr. pr. kræftområde. Ressourcemæssigt forventes rådgivningsfunktionen på det specialiserede palliative niveau at kunne etableres for et tilsvarende beløb, 0,8 mio. kr. Det foreslås, at etablering af specialistrådgivning indgår i budgetprocessen for budget 2017.

Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Der er behov for kompetenceudvikling blandt særligt de sundhedspersoner, som indgår i den basale palliative indsats. En oprustning af det basale niveau vil medføre, at specialisterne i højere grad vil kunne koncentrere sig om de patienter, som reelt har behov for specialiseret palliativ indsats. Foruden efteruddannelse af læger på det basale niveau (både praktiserende læger og hospitalslæger på stamafdelingerne) er det væsentligt at fokusere på efteruddannelse af andre faggrupper (eksempelvis plejepersonale, fysioterapeuter, socialrådgivere m.m.). Der kan desuden igangsættes initiativer med mere systematiske tilbud om fx. undervisning lokalt af personale på plejehjem. Mulighed for at oprette "delestillinger" på hospitalerne ml. fx. et palliativt afsnit og stamafdeling bør tilsvarende overvejes. Dette vil understøtte kompetenceudvikling og viden om palliation.

I forhold til det specialiserede niveau er et centralt uddannelsesaspekt lægernes mulighed for at blive fagområdespecialister via den nordiske uddannelse i palliation. Uddannelsen består af forskellige uddannelsesforløb fordelt over 2 år og forudsætter 2 års ansættelse på en specialiseret palliativ afdeling med senge.

Efteruddannelse og undervisning af særligt personale på det basale niveau forudsætter ressourcer, og det foreslås derfor, at det indgår i budgetprocessen for budget 2017.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes vil man imødekomme, at der arbejdes med implementering af indsatser, som i højere grad kan være med til at sikre lighed i den palliative indsats, hvilket vil være i tråd med bl.a. Kræftplan III og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for det palliative området. Desuden vil en tiltrædelse af indstillingerne imødekomme, at der tages udgangspunkt i patientens situation og sikres et mere sammenhængende patientforløb ml. f.eks. den basale og specialiserede palliative indsats.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 15. marts 2016.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12.april 2016 og regionsrådet den 19.april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER

15010287

Bilag

16. Plan for udvikling af kvaliteten i Akuthjælpen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I forlængelse af Region Hovedstadens budget for 2016 skal der udarbejdes en plan for udvikling af kvaliteten i akuthjælpen. Denne plan for udvikling af kvaliteten skal ses som supplement til servicemålene for ventetid samt øvrige tiltag som fx tiltag for styrkelse af arbejdsmiljøet.

Elementerne i planen er viderebearbejdet i lyset af Sundhedsudvalgets første drøftelse den 12. januar 2016 samt oplæg om det nuværende kvalitetsarbejde i akuthjælpen ved vicedirektøren i Den Præhospitale Virksomhed den 9. februar 2016. Planen for udvikling af kvaliteten i akuthjælpen vil blive forelagt forretningsudvalget.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at planen for udvikling af kvaliteten i Akuthjælpen godkendes, herunder:

a. at Sundhedsudvalget to gange årligt drøfter resultaterne af kvalitetsmonitoreringen af hhv. opkald til Akuttelefonen 1813 samt af hele patientforløb, herunder visitationens kvalitet og læring af utilsigtede hændelser

b. at der udvikles en ny SMS-løsning, hvor der er umiddelbar feedback fra borgerne efter deres kontakt med Akuttelefonen 1813 med henblik på at styrke fokus på patienttilfredshed og patientfeedback i akuthjælpen. Sundhedsudvalget drøfter to gange årligt resultaterne.

c. at der på sigt udvikles en løsning til at foretage en umiddelbar måling af patienttilfredshed og patientfeedback i akutmodtagelser/-klinikker og børnemodtagelser med henblik på at belyse den samlede tilfredshed med hele forløbet i akuthjælpen. Sundhedsudvalget drøfter to gange årligt resultaterne.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 15. marts 2016:

Sagen godkendes med den tilføjelse, at det til sidst i sætning 1. a ”visitationen af patienten” ændres til ”visitationens kvalitet og læring af utilsigtede hændelser.

Flemming Pless (A) og Katrine Dencker (O) deltog ikke i punktets behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

SAGSFREMSTILLING

Der er flere faktorer, der har indflydelse på borgernes oplevelse af service og behandling i akuthjælpen. En af faktorerne er ventetid og der er fastsat servicemål for ventetid til besvarelse af opkald til Akuttelefonen 1813 samt for ventetid i akutmodtagelser og akutklinikker. Der er også andre faktorer, herunder personalets arbejdsmiljø, hvor Regionsrådet i budgetaftalen for 2016 besluttede at igangsætte tiltag, der skal styrke arbejdsmiljøet.

Planen for at udvikle kvaliteten i akuthjælpen skal derfor ses som supplement til servicemålene om ventetid samt øvrige tiltag som fx tiltag for styrkelse af arbejdsmiljøet.

Der er allerede iværksat en lang række tiltag for at monitorere kvaliteten ved Akuttelefonen 1813, og den videre plan for kvalitetsarbejdet ved Akuttelefonen 1813 tager udgangspunkt i dette arbejde. Vicedirektøren i Den Præhospitale Virksomhed, Birgitte Rav Degenkolv, præsenterede på mødet i Sundhedsudvalget den 9. februar 2016 det nuværende arbejde med udvikling af kvaliteten i akuthjælpen.

På baggrund af Sundhedsudvalgets drøftelser den 12. januar 2016 foreslås det, at planen for udvikling af kvaliteten fokuserer på at skabe åbenhed om den omfattende kvalitetsmonitorering samt som et nyt tiltag iværksætte løbende systematiske målinger af patienttilfredshed og patientfeedback og skabe åbenhed om resultaterne heraf. Det foreslås at fokusere planen på disse to centrale elementer.

Kvalitetsmonitorering

Der foretages i dag omfattende audit af opkaldene til Akuttelefonen 1813. Der gennemføres månedligt audit på 260 patientforløb samt på 10 forløb pr. sundhedsfaglige visitator en gang i kvartalet. Der er desuden særligt fokus på kvaliteten af det sammenhængende patientforløb. Der foretages derfor også audit af patientforløbet fra opkald til Akuttelefonen 1813 og til besøg på akutmodtagelse/ -klinik. Det drejer sig om 40-60 forløb pr. hospital pr. kvartal. I kvalitetsmonitoreringen er der også fokus på henvendelser vedrørende børn.

Ved disse audit sikres læring, så visitationen hele tiden sker på et patientsikkert grundlag. På baggrund af bl.a. auditresultaterne bliver der udpeget indsatsområder, som der er særligt fokus på i en periode. I forhold til den enkelte sundhedsfaglige visitator betyder auditten, at det bliver muligt at have en kvalificeret drøftelse om medarbejderens udvikling.

Det foreslås, at der skabes åbenhed om resultaterne af kvalitetsmonitoreringen ved, at Sundhedsudvalget to gange årligt drøfter resultaterne af audits af patientforløb, herunder visitationens kvalitet og eventuelt læring af utilsigtede hændelser.

Patienttilfredshed og patientfeedback

I efteråret 2015 blev der afprøvet en SMS-løsning, hvor der var umiddelbar feedback fra borgerne efter deres kontakt med Akuttelefonen 1813. I undersøgelsen blev borgerne spurgt om, hvorvidt de var overordnet tilfreds med kontakten til Akuttelefonen 1813, og om de fik svar på deres spørgsmål ved opkaldet.

Det foreslås at udvikle en permanent model for løbende måling af patienttilfredshed med Akuttelefonen 1813 via brug af SMS og på sigt en umiddelbar måling i akutmodtagelser/-klinikker og børnemodtagelser af den samlede tilfredshed med hele forløbet i akuthjælpen.

Løbende målinger er foruden en motivationsfaktor for medarbejderne et godt supplement til den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Som en del af regionens driftsmålsstyring er der i 2015 påbegyndt løbende patienttilfredsundersøgelser, som indsamles via tablets, når patienterne er afsluttet i de enkelte afsnit på hospitalet.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer en åbenhed om resultaterne af kvalitetsmonitoreringen samt et øget fokus på patienttilfredshed og patientfeedback som supplement til de nuværende servicemål om ventetid.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Initiativer til realisering af elementerne i kvalitetsplanen forventes varetaget inden for den nuværende økonomiske ramme.

KOMMUNIKATION

Ingen kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Planen for udvikling af kvaliteten i akuthjælpen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER

15001267

17. Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet godkendte den 9. oktober 2015 handlingsplan 2015-2016 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvori der indgår 10 fælles fyrtårnsprojekter sammen med kommunerne og andre parter.

Regionsrådet har reserveret 40 mio. kr. årligt i perioden 2015-2018 til medfinansiering af projekter under ReVUS. De første fem fyrtårnsprojekter fik bevilling, enten til hele projektet eller til delprojekter, fra regionsrådet i december 2015. De resterende fyrtårnsprojekter i handlingsplan 2015-2016 forelægges regionsrådet til bevilling i april og oktober 2016.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at godkende de seks foreslåede fyrtårnsprojekteter (bilag 1-6) som led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
at bevilge 8 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Grøn mobilitet" (bilag 1).
at bevilge i alt 6,86 mio. kr. til delprojekteter indenfor fyrtårnsprojektet "Klimatilpasning" (bilag 2).
at bevilge 6 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Flere kinesiske turister" (bilag 3)
at bevilge 3 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Kommercialisering af de kreative erhverv" (bilag 4).
at bevilge 1 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Copenhagen wifi" (bilag 5).
at bevilge 1 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Fælles datahub" (bilag 6).

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. marts 2016:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 29. marts 2016:

Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:

For stemte: A (3), C (1), O (1), V (2), i alt 7
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0

I alt 8

Indstillingens punkt 1 blev herefter anbefalet.

Enhedslisten ønskede følgende mindretalsbemærkning ført til protokols:

"Enhedslisten kan ikke stemme for fyrtårnsprojekterne ”flere kinesiske turister” og ”Kommercialisering af de kreative erhverv”. Begrundelsen er, at Enhedslisten ikke kan støtte yderligere erhvervsstøttetiltag i en situation med nedskæringer på trafik og miljø."

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Formanden satte indstillingspunkterne 4 og 5 under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (1), F (1), O (2) og V (3), i alt 11.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Indstillingspunkterne 1, 2, 3. 6 og 7 blev anbefalet uden afstemning.

Charlotte Fischer (B) og Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Formanden satte indstillingspunkterne 4 og 5 under afstemning:
For stemte: A (13), B (2), C (4), F (2), I (1), O (4) og V (7), i alt 33.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt 38.
Indstillingspunkterne 4 og 5 var herefter godkendt.

Indstillingspunkterne 1, 2, 3, 6 og 7 blev godkendt uden afstemning.

Enhedslistens medlemmer ønskede tilført protokollen, at de ved stemmeafgivningen under 4. og 5. indstillingspunkter dermed også har tilkendegivet, at de ikke støttede de pågældende projekter, omfattet af det 1. indstillingspunkt.

Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Per Roswall (V), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

De 10 fælles kommunale regionale fyrtårnsprojekter i handlingsplan 2015-2016 udgør første skridt i implementeringen af ReVUS. Initiativerne er prioriteret i samarbejde med alle kommuner i regionen og udarbejdet sammen med kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og andre relevante parter. I alt 22 af de 29 kommuner deltager i mindst ét af de 10 fyrtårnsprojekter.

Fyrtårnsprojekterne finansieres af den pulje på 40 mio. kr. om året, som regionsrådet i budget 2015-2018 har afsat til ReVUS.

Administrationen har fulgt de principper for udmøntning, som tidligere er blevet præsenteret for udvalget, og som alle projekter skal leve op til:

Bidrage til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi
Levere regionale løsninger på regionale udfordringer
Have en forpligtende regional partnerskabskreds med relevante kompetencer og ressourcer
Være leverings- og levedygtige.

Der søges i denne omgang bevilling til følgende seks fyrtårnsprojekter:

Titel	Projektperiode (de dele der søges om midler til)	Samlet budget (mio. kr.)	Ansøgt fra Region H (mio. kr.)
Grøn mobilitetsplanlægning	2016-2017	17,4	8
Klimatilpasning	2016-2018	29	6,86
Flere kinesiske turister	2016-2017	6,4*	6
Kommercialisering af de kreative erhverv	2016-2017	14,5	3
Copenhagen wifi	2016-2017	1*	1
Fælles data-hub	2016-2017	1*	1

* Det samlede budget forventes at blive højere i takt med at eksterne parter forpligtere sig yderligere til initiativet.

Grøn mobilitetsplanlægning

Fyrtårnsprojektet skal sikre, at regionens borgere med særlig fokus på medarbejdere i 100 større virksomheder i regionen får bedre mobilitet med lavere CO2-udledning. Gennem et eksklusivt netværk af 30 større virksomheder, lokale virksomhedsnetværk og tværkommunalt samarbejde om udvalgte pendlingsstrækninger udvikles, afprøves eller implementeres nye mobilitetsløsninger. Effekten vil bl.a. være 6-10 % mindre CO2-udledning fra pendlingstransporten på de involverede virksomheder, overflytning af 10 % af turene fra bil til kollektiv transport og cykling (2 mio. bilture om året), og reduktion af rejsetiden i udvalgte pendlingsstrækninger. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 17,4 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet er tre-årigt fra 2016 til 2019.

Klimatilpasning

Fyrtårnsprojektet skal sikre fundamentet for, at hovedstadsregionen er førende og internationalt anerkendt som klimaberedt region i 2025. For at realisere en samlet og tværgående indsats for klimatilpasning i regionen er der i alt planlagt 10 delprojekter. Tre af delprojekterne blev helt eller delvist finansieret ved udmøntningen af ReVUS-midler i december 2015. Fire delprojekter indstilles til bevilling nu, mens der fremlægges yderligere tre delprojekter til bevilling i efteråret 2016. De fire delprojekter, der indstilles til bevilling nu, er 1) Regional task force for klimatilpasning, 2) Vand på tværs - en platform for dialog om visionen for en klimaberedt region 2025, 3) Effektivt beredskab mod oversvømmelser samt 4) Del 1 af en kyst- og stormflodsanalyse. De fire delprojekter har et samlet budget på ca. 29 mio. kr., heraf 6,86 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Delprojekterne løber fra 2015-2018.

Flere kinesiske turister

Fyrtårnsprojektet skal sikre, at Greater Copenhagen bliver en af de ti mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister. Det skal ske ved at opgradere og fokusere metropolregionens produktportefølje til kinesiske rejsende, styrke markedsføringen samt øge metropolregionens Kina-parathed. Fyrtårnsprojektet skal udvide den eksisterende "Chinavia" indsats med et fokus på hele Greater Copenhagenregionen. Projektet udvider målgruppefokus fra de kinesiske forbrugere til også i høj grad at involvere de kinesiske markedsaktører (online rejse- og bookingplatforme, online rejseagenter og –operatører), samt adressere nye geografiske dele af Kina med henblik på at opdyrke markederne i Kinas syd- og vestlige regioner. Den udvidede indsats vil have stærkt fokus på også at sikre en mere kommunal forankret og involverende indsats på tværs af hele metropolregionen. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 6,4 mio. kr., heraf 6 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Der er dialog med projektets partnere om, at de skal bidrage med en større medfinansiering, så det samlede budget bliver højere end de nuværende 6,4 mio. kr. Fyrtårnsprojektet løber fra 2016-2017.

Kommercialisering af de kreative erhverv
Fyrtårnsprojektet skal sikre vækst og jobskabelse samt øget eksport hos virksomhederne i de digitale interaktive industrier. Interactive Denmark, der er operatør for fyrtårnsprojektet, har siden 2014 gennem forretningsudvikling, kapitaltiltrækning og klyngeopbygning arbejdet for at skabe vækst og flere jobs i de digitale interaktive virksomheder i hele landet. Med fyrtårnsprojektet fortsættes og videreudvikles Interactive Denmark's arbejde med klyngeopbygning og forretningsudvikling i SMV'er (Små- og Mellemstore Virksomheder) i 2016-2017 i samarbejde med staten og andre regionale og kommunale parter. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 14,5 mio. kr., heraf 3 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet løber fra 2016-2017.

Copenhagen wifi

Fyrtårnsprojektet skal bidrage til etablering af et mere sammenhængende wifi-net og en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i regionen. Første skridt i arbejdet er gennemførelsen af en foranalyse, som skal danne grundlag for, at de eksterne parter forpligtiger sig til projektet. Analysen skal bl.a. kortlægge, hvor der findes eksisterende wifi-net, huller i mobil- og bredbåndsdækningen samt muligheder for samtidig understøttelse af smarte byløsninger. Næste skridt i arbejdet er implementering af et mere sammenhængende wifi-net samt indsatser, som kan forbedre mobil- og bredbåndsdækningen i udpegede områder med dårlig dækning. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 1 mio. kr., som Region Hovedstaden finansierer. Det samlede budget forventes at blive væsentligt højere, når analysen foreligger og de eksterne parter har forpligtiget sig til det videre arbejde med finansiering. Fyrtårnsprojektet gennemføres frem til primo 2017.

Fælles data-hub

Fyrtårnsprojektet skal bidrage til fremme af anvendelsen af Big Data og intelligente byløsninger i Greater Copenhagen. Første skridt i arbejdet er gennemførelsen af en behovsanalyse, der skal udgøre et beslutningsgrundlag for at øvrige partnere forpligter sig til projektet. Analysen skal bl.a. afdække, hvordan en fælles data-hub og et kompetencecenter bedst kan understøtte kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner i øget digitalisering, anvendelse af data og smarte byløsninger. Efterfølgende etableres en fælles regional-kommunal data-hub og et kompetencecenter, som formidler offentlige data til forskning, offentlig og kommerciel anvendelse. Derudover skal dette demonstrere og understøtte fælles projekter blandt kommuner, forskningsinstitutioner og virksomheder, herunder intelligent efterspørgsel, fælles offentlige udbud samt kompetenceudviklingskurser og uddannelsestilbud mv. Ligeledes udvikles et fælles regionalt-kommunalt charter for håndtering af offentlige data inden for intelligente byløsninger – særlig i forhold til IT-sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 1 mio. kr., som Region Hovedstaden finansierer. Det samlede budget forventes at blive væsentligt højere, når analysen foreligger og de eksterne parter har forpligtiget sig til det videre arbejde med finansiering. Fyrtårnsprojektet gennemføres frem til primo 2017.

For hvert af de seks fyrtårnsprojekter, der søges om midler til, er der som bilag vedlagt et faktaark om projektet fra ReVUS-handlingsplanen, et resumé af hvad der vil blive sat i gang for de søgte midler samt selve projekt-/indsatsbeskrivelsen.

KONSEKVENSER

Bevilling af ReVUS-midler til de indstillede fyrtårnsprojekter medvirker til en udmøntning af ReVUS handlingsplanen for 2016-2017.

RISIKOVURDERING

Der er ingen særlige ricisi forbundet med en tiltrædelse af indstillingen. Såfremt projekterne ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnsgrundlaget, kan de stoppes og uforbrugte midler bruges til andre projekter.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Udgifterne på i alt 25,86 mio. kr. til de seks fyrtårnsprojekter afholdes inden for de afsatte ReVUS-midler for 2016. Udgifterne til "Grøn mobilitetsplanlægning", "Klimatilpasning", "Flere kinesiske turister" og "Kommercialisering af de kreative erhverv", i alt 23,86 mio. kr. af de 25,86 mio. kr., bogføres som tilsagn, hvilket betyder, at den samlede udgift til det enkelte projekt indgår i regnskabet for 2016, uanset at tidspunktet for udbetaling af midlerne strækker sig over flere år.

KOMMUNIKATION

Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan for fyrtårnsprojekterne, i det omfang det giver mening, inden for tre måneder efter tilsagnet til projekterne. Kommunikationsplanen godkendes af administrationen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges parallelt miljø- og trafikudvalget vedr. de punkter, som falder under miljø- og trafikudvalgets ressort (fyrtårnsprojekt nr. 1, 2 og 5 om henholdsvis grøn mobilitet, klimatilpasning og Copenhagen wifi). Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER

15016167

Bilag

18. Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Bevillinger til behandling på dette møde vedrører Vækstforums tematiserede ansøgningsrunde for sund vækst.

Administrationen modtog til ansøgningsfristen den 1. december 2015 i alt 5 ansøgninger. 3 ansøgninger vedrører den tematiserede ansøgningsrunde for sund vækst. Hertil kommer en ansøgning inden for turisme og en inden for smart vækst. Ansøgningen inden for smart vækst er - efter drøftelse i rådgivningsgruppen og dialog med sekretariatet - trukket tilbage. Der forventes genfremsendt en forbedret ansøgning senere på året. Ansøgningen inden for turisme er landsdækkende og skal behandles i alle regioner. Region Syddanmark har som koordinator ikke færdigbehandlet ansøgningen endnu, hvorfor en behandling i Region Hovedstaden bør afvente dette. Det forventes, at projektet forelægges på Vækstforums møde i maj.

Bevillingerne vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne tages fra budget 2016. Der er i alt ansøgt om 11.910.210 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2016.

Det strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den regionale vækst- og udviklingssstrategi (ReVUS), som blev godkendt i oktober 2015.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at der vedrørende projekt Copenhagen Health Innovation - Vidensbaseret Entreprenørskab for Sundere Vækst (VEST) bevilges 3.211.192 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016,
at der vedrørende projekt Copenhagen Healthtech Solutions (CHS) bevilges 6.599.018 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016,
at der vedrørende projekt Flere Vækstvirksomheder - Sund Vækst bevilges 2.100.000 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016.

POLITISK BEHANDLING

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 7. marts 2016:

Grundet afbud og inhabilitet var Vækstforum ikke beslutningsdygtigt i forhold til indstillingen af projekt 1 (Copenhagen Health Innovation) og projekt 2 Copenhagen Healthtech Solutions (CHS). Disse projekter blev efterfølgende sendt i skriftlig høring.
1. Copenhagen Health Innovation - Vidensbaseret Entreprenørskab for Sundere Vækst (VEST)
Indstillingen blev godkendt efter skriftlig høring, idet Vækstforum:
a. indstillede til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 8.027.979 kr. af EU's socialfondsmidler.
b. indstillede til regionsrådet, at der bevilges 3.211.192 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler.
Bemærkninger
Sophie Hæstorp Andersen, Lars Gaardhøj, Heidi Wang, Abbas Razvi, Peter Mølgaard, Thomas Bjørnholm, Niels Aksel Nielsen og Frank Jensen deltog ikke i den skriftlige høring på grund af inhabilitet.
Copenhagen Health Innovation har som primært formål at øge antallet af iværksætterparate studerende på de videregående sundhedsfaglige uddannelser via kompetenceudvikling af undervisere og studerende. Konkrete mål for antal arbejdspladser og omsætning vil først vise sig på lang sigt.
2. Copenhagen Healthtech Solutions (CHS)
Indstillingen blev godkendt efter skriftlig høring, idet Vækstforum:
a. indstillede til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 14.222.022 kr. af EU's regionalfondsmidler.
b. indstillede til regionsrådet, at der bevilges 6.599.018 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler.
Bemærkninger
Sophie Hæstorp Andersen, Lars Gaardhøj, Heidi Wang, Abbas Razvi, Peter Mølgaard, Thomas Bjørnholm, Niels Aksel Nielsen, Randi Brinckmann Wiencke og Frank Jensen deltog ikke i den skriftlige høring på grund af inhabilitet.
3. Flere Vækstvirksomheder - Sund Vækst
Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum:
a. indstillede til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 5.250.000 kr. af EU's regionalfondsmidler.
b. indstillede til regionsrådet, at der bevilges 2.100.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler.
Bemærkninger:
Thyge Enevoldsen forlod lokalet på grund af inhabilitet.
Sekretariatet præciserede, at Væksthusets opgaver i projektet er bredere og mere koncentrerede end de standardforløb, væksthuset sædvanligvis tilbyder virksomheder. Der var dog et ønske om på et kommende møde at drøfte væksthusets rolle.
For bevillingssagerne var der et generelt ønske om, at de fremad kort præsenteres på møderne inden den endelige behandling og stillingtagen. Sekretariatet vil se på en mulig model herfor, da det pga. ligebehandling ikke vil være muligt at udvælge nogle projekter fremfor andre.
Alle bevilgede projekter følges desuden løbende, og der afrapporteres ½ årligt til Vækstforum med status på aktiviteter, resultater, tid og forbrug.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Lise Müller (F), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Sagsbehandlingen af ansøgninger foregår i Vækstforums sekretariat. Indledningsvis foretages den første screening og dialog med ansøgerne. Projekter, der således opfylder formalia, og som falder ind under de relevante indsatsområder under strukturfondene og ReVUS, forelægges rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum. Resumé af rådgivningsgruppens bemærkninger fremgår af de enkelte sagsfremstillinger, jf. bilag.

Indstillingerne er formuleret på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august 2015:

Bidrag til realisering af den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS)
Vækst og/eller jobskabelse
Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer
Projektstørrelse og levedygtighed
Regionale løsninger på regionale udfordringer

Sekretariatet indstiller i alt 3 ansøgninger til tilsagn. Samlet set giver det forbrug på de regionale erhvervsudviklingsmidler på 11.910.210 kr. af 2016-midlerne.

Nedenfor er opstillet en kort oversigt over de projekter, Vækstforum indstiller til tilsagn. Sagsfremstillinger af projektansøgningerne med sekretariatets endelige vurderinger kan findes i bilag. De fuldstændige ansøgninger kan rekvireres ved administrationen.

1. ”Copenhagen Health Innovation - Vidensbaseret Entreprenørskab for Sundere Vækst (VEST)”(CHI)

Ansøger: Københavns Universitet (SUND)

Formål: Det overordnede formål med projektet er at øge antallet af iværksætterparate studerende på de videregående sundhedsfaglige uddannelser. Projektet er bygget op om tre hovedaktiviteter: 1) Opkvalificering af undervisere inden for entreprenørskab og sundhedsinnovation, 2) implementering af samfundsrelevante sundhedsudfordringer i undervisningen, og 3) kompetenceudviklingsforløb målrettet de mest talentfulde unge studerende. Projektets partnerskab vil ud fra et tværgående samarbejde og med inddragelse af fremtidens sundhedsudfordringer i undervisningen understøtte og styrke udviklingen af et stærkt iværksætter-mindset på uddannelsesinstitutionerne, der skal føre til flere iværksættere blandt de studerende.

Samlet budget: 16.055.958 kr.

Ansøgt beløb: 3.211.192 kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

Sekretariatets indstilling: 3.211.192 kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

Begrundelse: Projektet understøtter på længere sigt målene i ReVUS om at øge den private produktivitet og beskæftigelse inden for sund vækst. Det forventede resultat med etablering af 20 nye virksomheder skal ses på baggrund af, at projektets overordnede fokus er på kompetenceløft med henblik på vækst og jobskabelse på længere sigt. Projektet vurderes, at have en relevant samarbejdskreds, som gennem projektet kan bidrage til at udvikle Greater Copenhagen til et international knudepunkt for videnmiljøer bl.a. inden for sund vækst.

2. Copenhagen Healthtech Solutions (CHS)

Ansøger: Copenhagen Capacity (CHC)

Formål: Formål med projektet er at udvikle og afprøve nye metoder, der kan bringe smv’er, de kliniske miljøer i region og kommune samt universitetsforskere sammen om udvikling af koncepter til produkter og services, som der er efterspørgsel efter i sundheds- og omsorgssystemet. Med projektet får SMV'ere inden for sundheds- og velfærdsområdet forbedrede muligheder for at indgå i innovationsforløb, hvor den udviklede prototype kan afprøves på hospitaler og institutioner i regionen. Projektet er bygget op omkring 4 hovedaktiviteter: 1) Identificering af sundhedsteknologiske virksomheder, 2) udvælgelse af virksomheder, 3) matchning af virksomheder til videninstitutioner og testmiljøer, 4) innovationsforløb og test, hvor tyngden i projektet ligger på innovationsforløbene.

Samlet budget: 28.444.045 kr.

Ansøgt beløb: 6.599.018 kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

Sekretariatets indstilling: 6.599.018 kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

Begrundelse: Projektet understøtter målene i ReVUS om at fremme offentligt-privat samarbejde, øge adgangen til testfaciliteter samt øge antallet af udstedte patenter på længere sigt. Det vurderes sandsynligt, at projektet kan bidrage til vækst og beskæftigelse: 22 virksomheder forventes efter 5 år at have skabt en meromsætning på 150 mio. kr. samt 150 nye arbejdspladser. Projektet vurderes at have en relevant og stærk samarbejdskreds, men det anbefales, at der yderligere koordineres og erfaringsudveksles med tidligere godkendte Vækstforumprojekter, der også gennemfører innovationsforløb.

3. Flere Vækstvirksomheder - Sund Vækst

Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen

Formål: Formålet med projektet er at skabe flere vækstvirksomheder inden for sund vækst og bidrage til at fastholde og udvikle regionens styrkeposition inden for sundheds- og velfærdsteknologi. I projektet gennemgår 21 virksomheder, som arbejder med sundheds- og velfærdsløsninger, et intensivt udviklingsprogram på syv måneder med henblik at udvikle 5-årige vækstplaner.

Samlet budget: 10.499.999 kr.

Ansøgt beløb: 2.100.000 kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

Sekretariatets indstilling: 2.100.000 kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

Begrundelse: Projektet understøtter målene i ReVUS om at øge den private produktivitet og beskæftigelse inden for sund vækst. Projektet addresserer et kendt behov om at styrke væksten i de små og mellemstore virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet i forhold til bl.a. scale-up og markedsmodning, og bidrager herigennem til at styrke den eksisterende sundhedsklynge. Det vurderes sandsynligt, at der i 17 virksomheder kan skabes en meromsætning på 140 mio. kr. og 148 nye job. Projektet vurderes at have en relevant samarbejdskreds, men anbefales at indtænke de finansielle aktører.

KONSEKVENSER

Ved indstilling af de tre projekter (Copenhagen Health Innovation, Copenhagen Health Solutions og Flere Vækstvirksomheder) til godkendelse udmøntes regionens strukturfonds- samt de regionale udviklingsmidler inden for den tematiserede ansøgningsrunde om sund vækst.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

De tre ansøgninger inden for sund vækst udgør et samlet forbrug de regionale erhvervsudviklingsmidler på 11.910.210 kr. af 2016-midlerne.

Bevillingerne til projekterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2016. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2016, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER

16018698, 16018388 og 16018697.

Bilag

19. Copenhagen Film Fund 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Af budgetaftale 2016 fremgår det, at partierne er enige om at afsætte 5 mio. kr. til Copenhagen Film Fund (CPHFF). Region Hovedstaden/Vækstforum har i 2013-2015 medfinansieret CPHFF med i alt 7 mio. kr.

CPHFF arbejder for at fastholde og tiltrække større danske og internationale film- og tv-produktioner ved at medfinansiere omkostninger for produktioner, mens disse filmer og opholder sig i hovedstadsregionen. Formålet er at øge væksten og skabe flere jobs i den danske filmbranche og relaterede erhverv.

Fra 2016 arbejder CPHFF desuden på at gøre tiltrækning af gaming-produktioner (computerspil) til en del af fondens investeringsområde.

Direktør for Copenhagen Film Fund Thomas Gammeltoft vil på mødet holde et oplæg om fonden og dens fremadrettede strategi.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at der bevilges 5 mio. kr. af de regionale midler, der er afsat på budget 2016, til Copenhagen Film Fund.

Indstillingen er betinget af, at Copenhagen Film Fund i 2016 støttes med min. 5 mio. kr. fra øvrige offentlige aktører.

POLITISK BEHANDLING

Vækstforum Hovedstadens beslutning:

Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum indstillede til regionsrådet, at der bevilges 5 mio. kr. af de regionale midler, der er afsat på budget 2016, til Copenhagen Film Fund.

Bemærkninger
I forhold til branchens evne til at være uafhængig af offentlig støtte blev det understreget, at medieproduktion skaber meromsætning og bidrager til arbejdspladser i regionen, men isoleret set er underskudsgivende. Medieproduktion flytter derhen, hvor der er ekstern finansiering at hente.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Lise Müller (F), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Lucas Thelander Hultgren (O), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Siden 2013 har Copenhagen Film Fund (CPHFF) ved hjælp af investeringskapital arbejdet for at tiltrække større danske og internationale film- og tv-produktioner til hovedstadsregionen. Der investeres i produktioner, der skaber mest økonomisk effekt og beskæftigelse. Det er typisk udenlandske produktioner, der scorer højest på begge disse kriterier.

Fondens samlede investeringer var i perioden 2013-2015 i alt på ca. 30 mio. kr. (heraf 7 mio. kr. fra regionen). En evalueringsrapport fra Copenhagen Economics viser, at fonden i nævnte periode har investeret i 13 produktioner, der samlet set har understøttet værditilvækst i Danmark for 94-168 mio. kr. (målt på direkte og indirekte effekter) samt 219-303 arbejdspladser (målt på direkte og indirekte arbejdspladser, se bilag 1). Hver krone, fonden har investeret i produktioner, har således medvirket til en værditilvækst på 3,2-5,8 kr.

Fonden har i projektperioden tiltrukket en række internationale produktioner, hvoraf den største er den amerikanske film 'The Danish Girl'. Denne støttede man med 6 mio. kr., og produktionen havde et samlet forbrug i hovedstadsregionen (primært København) på ca. 14 mio. kr. Derudover har man bl.a. støttet den fælles europæiske tv-serie 'The Team', tv-serierne 'Broen III' og 'Barnaby' samt den norske film 'Kongens Nei'.

CPHFF arbejder på at få et langsigtet strategisk set-up for fonden på plads. Sikring af fondens fremtidige investeringskapital er ikke mindst afhængig af, at staten engageres i fondens arbejde. I flere andre EU-lande kan internationale produktioner modtage skattemæssige fordele, hvilket giver de pågældende lande en konkurrencemæssig fordel i forhold til Danmark. Derfor har CPHFF, i samarbejde med de to andre danske filmfonde, Den vestdanske Filmpulje og FilmFyn, udarbejdet et udkast til en national erhvervs- og vækststrategi på film, tv og spil. CPHFF arbejder på, at computerspilproduktion bliver en del af fondens investeringsområde, da spilproduktioner kan tiltrækkes på samme måde som film- og tv-produktioner (se bilag 2).

Udkastet til en national strategi indgår - sammen med en kortlægning af den digitale visuelle industri (film, serier og spil) - som udgangspunkt for CPHFF’s dialog med staten med henblik på at opnå statslig medfinansiering evt. i form af skatteincitamenter for internationale produktioner.

Der bliver pt. udarbejdet en fælles resultatkonkrakt for 2016 mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Copenhagen Film Fund, som vil blive forelagt Vækstforum til godkendelse.

Budget

CPHFF har på nuværende tidspunkt sikret finansiering for i alt 22,6 mio. kr i 2016, heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Heraf udgør drift ca. 2,8 mio. kr., hvorfor der resterer investeringskapital for ca. 19,8 mio. kr. (bilag 3).

Over 30 forskellige aktører har bidraget til budgettet for 2016, heraf ni kommuner og ca. 20 private virksomheder og organisationer. Det er positivt, at så mange offentlige og private aktører støtter op om fonden. Samtidig bemærkes det, at de fleste aktører bidrager med relativt små beløb, hvorfor langt størstedelen af finansieringen stammer fra bevillinger fra Region Hovedstaden (5 mio. kr.) og Københavns Kommune (15 mio. kr.). Fonden står dog allerede fra 2017 over for markante økonomiske udfordringer, da man for nuværende ikke har sikret bevillinger fra Region Hovedstaden og Københavns Kommune efter 2016.

Det fremgår af finansieringsplanen, at man vil ansøge Vækstforum om 21 mio. kr. i perioden 2016-2018. Det er administrationens vurdering, at det kan blive vanskeligt for fonden at tilvejebringe midler af denne størrelsesorden gennem Vækstforum. Dette skyldes ikke mindst, at der til Vækstforums tematiserede ansøgningsrunde om kreativ vækst er afsat op til i alt 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Ovenstående bekræfter, at det på både den korte og lange bane er afgørende for CPHFF, at staten engagerer sig strategisk og økonomisk i fastholdelse af danske og tiltrækning af internationale produktioner, da det også kan få betydning for øvrige parters ønsker om at medfinansiere, herunder Region Hovedstaden og Københavns Kommune.

KONSEKVENSER

Region Hovedstadens medfinanisering på 5 mio. kr. udgør 22 % af CPHFF's realiserede budget i 2016. Dermed er regionens bidrag kraftigt medvirkende til at sikre den kapital, der er nødvendig for, at fonden kan tiltrække udenlandske og fastholde danske film- og tvproduktioner.

Uden Region Hovedstadens medfinansiering ville den samlede kapital i fonden naturligvis blive mindre, hvilket ville betyde en lavere værditilvækst i regionen på 16-29 mio. kr. (målt på direkte og indirekte effekter og med en værditilvækst på 3,2 kr.-5,8 kr. pr. investeret krone, jf ovenstående sagsfremstilling).

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Bevilling til projektet afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2016. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2016, uanset hvornår udbetalingen af midler foregår.

Regionsrådet har i budgetaftale 2016 afsat 5 mio. kr. til Copenhagen Film Fund. De 5 mio. kr. kommer oveni i de forvejen afsatte 50 mio. kr. til regional erhvervsudvikling.

KOMMUNIKATION

Sekretariatet vil gå i dialog med Copenhagen Film Fund med henblik på at synliggøre Region Hovedstaden og Greater Copenhagen i kommunikationen i forbindelse med tiltrækningen af internationale produktioner og afholdelse af større arrangementer i regi af fonden.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER

11010811

Bilag

20. Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Et af Region Hovedstadens fire væksttemaer i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er grøn vækst, hvor en af udfordringerne er at sænke CO2-udledningen på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

Den 11. december 2012 godkendte regionsrådet en strategisk satsning for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi under navnet "Fremtidens energiplanlægning i hovedstadsregionen"/"Energi på Tværs". Projektet var et samarbejdsprojekt mellem stat, region, kommuner og forsyningsselskaber til udvikling af en fælles vision for omstilling af energisystemet i hovedstadsregionen til vedvarende energi. Projektet resulterede blandt andet i en fælles energivision for hovedstadsregionen, der blev vedtaget af regionsrådet og Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden i juni 2015.

Det fremgår af visionen, at der skal udarbejdes en fælles strategisk energiplan i samarbejde mellem kommuner, forsyningsselskaber og Region Hovedstaden, for at sikre en koordinering af fremtidige investeringer i udvikling af energisystemet. Realisering af dette skal ske via et nyt, fælles projekt med titlen "Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035", der hermed forelægges til politisk behandling.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at Region Hovedstadens opbakning til gennemførelse af projektet ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035” godkendes.
at Region Hovedstaden bidrager til realiseringen af projektet med 5 mio. kr. fordelt på tre år (2016-2018).

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. marts 2016:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Hans Toft (C), Lise Müller (F), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Lucas Thelander Hultgren (O), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet og KKR Hovedstaden godkendte i juni 2015 en fælles vision med ordlyden: "Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i 2050".

Realiseringen af visionen forudsætter, at kommuner, region og forsyningsselskaber samarbejder om strategisk energiplanlægning og koordinering af fremtidige investeringer i energisystemet for at opnå en omkostningseffektiv omstilling. Koordineringen er vigtigt for at undgå fejlinvesteringer. Analyser udarbejdet i forbindelse med projektet Energi på Tværs viser en risiko for en samfundsmæssig meromkostning i hovedstadsregionen på op mod 1 milliard kroner årligt, hvis der eksempelvis ikke etableres store varmepumpeløsninger i god tid inden 2050.

Regionsrådet og KKR Hovedstaden bad derfor i august 2015 styregruppen for projektet Energi på Tværs om at udarbejde et oplæg til et fælles initiativ, der skal understøtte kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsregionen i at realisere den vedtagne energivision.

I projektoplægget (jf. bilag 1) indgår følgende elementer:

Udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan, baseret på analyser og mål for fælles handlemuligheder inden for syv prioriterede indsatsområder.
Udarbejdelse af et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen, som understøtter implementeringen af den strategiske energiplan.
Udarbejdelse af business cases.
Understøtte strategisk energiplanlægning og konkrete initiativer i kommuner og forsyningsselskaber.
Bidrage til at skabe politisk forankring af indsatsen bl.a. ved afholdelse af årligt regionalt energitopmøde, hvor status, perspektiver og investeringsoverblik for den samlede omstilling drøftes.

Det overordnede politiske ansvar for projektet placeres hos KKR Hovedstaden og med Klimapolitisk Forum som politisk følgegruppe.

Der lægges op til at projektet har et årligt budget på 3,5 mio. kr, der finansieres med et bidrag fra Region Hovedstaden på 5 mio. kr. fordelt over tre budgetår, og hvor forsyningsselskaberne bidrager med 1 mio. kr. årligt. Derudover bidrager henholdsvis kommuner og forsyningsselskaber med medarbejderressourcer til en værdi af 1,5 mio. kr. årligt, heraf 750.000 fra kommunerne under ét.

KKR Hovedstaden tiltrådte sagen den 12. februar 2016 med den bemærkning, at der foretages en midtvejsevaluering i 2017, som behandles i alle 29 kommuner. Administrationen ser evalueringen i 2017 som en kritisk milepæl i projektet, og vil derfor have fokus på at bidrage til, at projektet kommer godt fra start med udvikling af en tydelig rammesætning.

Administrationens vurdering

En fælles strategisk energiplan er et afgørende skridt på vej mod at realisere energivisionen for hovedstadsregionen. Udover at der bliver udarbejdet en egentlig plan for omstillingen, vil indsatsen bidrage til fortsat at udvikle det stærke samarbejde, der er skabt på tværs af kommuner, forsyningsselskaber og region i projektet Energi på Tværs.

Administrationen vurderer derfor, at projektet "Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035" er et vigtigt næste skridt i indsatsen for at nå de ambitiøse mål om fossilfrihed. Regionens opbakning til indsatsen er væsentlig, politisk såvel som økonomisk og fagligt, idet Region Hovedstaden repræsenterer et helhedssyn, og kan dermed være med til at pege på potentielle synergier i samarbejder kommunerne og forsyningsselskaberne imellem.

Projektet "Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035" har opbakning fra kommuner og forsyningsselskaber i regionen, og der er en tiltro til at projektet kan realiseres. Der er en lille risiko for, at lokale politiske prioriteringer i enkelte kommuner ændrer sig, hvilket kan få konsekvenser for projektets fremdrift. Det er dog administrationens vurdering, at trods denne risiko, bør Region Hovedstaden gå med i samarbejdet. Omstilling af energiforsyningen er en langsigtet indsats, og hvad der gøres nu har stor betydning for mulighederne for fossilfrihed i 2035.

KONSEKVENSER

Med en tiltrædelse af indstillingen vil den fælles strategiske energiplan blive udarbejdet. Derudover vil et samlet investeringsoverblik for regionen ligeledes blive udarbejdet, således at regionsrådet kan tage stilling til, hvorvidt og/eller hvordan regionen ønsker at støtte de foreslåede initiativer i energiplanen.

RISIKOVURDERING

Der er en lille risiko for, at lokale politiske prioriteringer i enkelte kommuner ændrer sig, hvilket kan få konsekvenser for projektet. Derudover er der en risiko for, at kommunerne fortsat prioriterer arbejdet med omstilling af energiforsyningen, men beslutter at projektet "Strategisk Energiplanlægning - Fossilfri 2035" ikke er den rigtige ramme for dette. Evalueringen i 2017 vil være en kritisk milepæl i denne forbindelse.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Udgiften til projektet strategisk energiplanlægning på 5 mio. kr. finansieres med regionale udviklingsmidler, under bevillingsområdet "øvrig regional udvikling". Udgifterne fordeles over tre budgetår (2016-2018) med følgende fordeling: 2. halvdel af 2016: 850.000 kr., 2017: 2.500.000 kr. og 1. halvdel af 2018: 1.650.000 kr.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en presseindsats i foråret 2016.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER

16017069

Bilag

21. Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er et af temaerne grøn vækst, hvor bl.a. mål om reduktion af CO2-udledningen i hovedstadsregionen fremgår. Det er en stor udfordring i praksis at opnå markant reduktion af CO2 i hele regionen, og der sættes fokus på stærke partnerskaber.

Regionsrådet besluttede den 16. december 2014 at afsætte 5 mio. kr. til at udarbejde en regional klimaplan, der skulle rammesætte indsatserne i hovedstadsregionen mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050.

I juni 2015 godkendte regionsrådet og Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden en fælles energivision for hovedstadsregionen, herunder udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen (jf. sagen "Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035" på miljø- og trafikudvalgets møde den 29. marts 2016).

Den kommende strategiske energiplan bliver således den fælles ramme for udvikling af et fossilfrit energi- og transportsystem i hovedstadsregionen. Det blev i efteråret 2015 klart, at kommunerne ønsker at fokusere på det politisk vedtagne samarbejde om at udarbejde en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen og ikke en regional klimaplan. Derfor giver det ikke længere mening at udvikle en særskilt klimaplan for hovedstadsregionen. Sagens videre proces fremlægges derfor til politisk behandling.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at godkende, at der ikke udarbejdes en regional klimaplan, og
at godkende, at der arbejdes videre med konkrete projekter indenfor virkemiddelkataloget (bilag 1).
?at godkende, at der bruges 900.000 kr. af de allerede bevilgede midler til klimaplanen til udvikling af konkrete projekter indenfor virkemiddelkataloget.

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. marts 2016:

Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.

Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede den 16. december 2014, at der skulle udarbejdes en regional klimaplan. Denne opgave blev lagt ud til Gate 21 med det opdrag at udarbejde faglige analyser samt fagligt begrundede anbefalinger til initiativer, der kunne indgå i en regional klimaplan. Som et skridt på vejen til at udarbejde en egentlig regional klimaplan, bad administrationen Gate 21 udarbejde et virkemiddelkatalog (bilag 1) over en række virkemidler, der kan være med til at omstille energi- og transportsystemet.

Miljø- og trafikudvalget tog den 5. maj 2015 status for udvikling af klimaplanen til efterretning, hvor det bl.a. fremgik, at klimaplanen ikke ville blive én samlet regional plan for omstillingen af energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen, men en sammenfatning af relevante aktørers beslutninger for fremadrettede handlinger på kort og mellemlang sigt.

Sideløbende med forberedelsen af den regionale klimaplan steg ambitionsniveauet i projektet Energi på Tværs, og der blev italesat et behov for både en fælles energivision og en fælles strategisk energiplan. Denne dialog førte til, at der blev udarbejdet en fælles energivision for hovedstadsregionen, der blev godkendt i regionsrådet og KKR Hovedstaden i juni 2015. Energivisionens mål er, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være fossilfri (ingen olie, kul og naturgas), og at transportsektoren skal være fossilfri i 2050. Desuden fremgår det af visionen, at kommuner, forsyningsselskaber og regionen i samarbejde skal udarbejde en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen.

Med den politiske vision er der som noget nyt skabt et ejerskab hos kommuner og forsyningsselskaber om i fællesskab at udarbejde en strategisk energiplan. Arbejdet med en regional klimaplan, der blev indledt med udarbejdelsen af virkemiddelkataloget, blev således ’overhalet’ af fremdriften i projektet Energi på Tværs. På baggrund af dette anbefaler administrationen, at der ikke udarbejdes en regional klimaplan i forlængelse af virkemiddelkataloget. Det anbefales til gengæld, at de resterende midler fra klimaplansprojektet anvendes til at videreudvikle enkelte konkrete projekter inden for rammerne af anbefalingerne i virkemiddelkataloget.

Fakta om virkemiddelkataloget

Virkemiddelkataloget (bilag 1) bygger på en række analyser af, hvor der på kort og mellemlang sigt effektmæssigt (i form af CO2-udledning) samt samfundsøkonomisk er størst potentiale for at igangsætte handlinger indenfor indsatsområderne:

1) omstilling af energisystemet (forsyning),

2) energieffektivisering af bygninger og anlæg samt

3) transport.

Virkemiddelkataloget giver dermed et analyse- og beslutningsgrundlag for aktørerne i hovedstadsregionen herunder kommuner, forsyningsselskaber, trafikselskaber med flere.

De anbefalede virkemidler er udpeget i et samarbejde mellem Cowi, Ea Energianalyse, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Viegand og Maagøe samt en bredt faglig sammensat arbejdsgruppe for hvert af de tre indsatsområder. Virkemiddelkataloget er en sammenfatning af resultater fra baggrundsanalyser indenfor indsatsområderne. Virkemiddelkataloget giver et overblik over den samlede CO2-udledning i hovedstadsregionen; I dag kommer 36 % af CO2-udledning fra fjernvarmeproduktion, olie og gas til opvarmning samt procesvarme, mens 36 % stammer fra elforsyningen og 28 % fra transporten. Virkemidlerne er fordelt på 13 temaer, og der skal arbejdes med alle virkemidler for at komme de første skridt i omstillingen til et fossilfrit energi- og transportsystem.

Virkemidlerne er målrettet aktører (kommuner, region, forsyningsselskaber, trafikoperatører, virksomheder mv.) i hovedstadsregionen, men hvis omstillingen skal kunne gennemføres, kræver det også medvirken fra nationale aktører. De nationale rammevilkår skal understøtte omstilling af energi- og transportsystemet. Virkemiddelkataloget identificerer derfor også en række områder, hvor der er brug for nationale initiativer.

Den videre proces

For at fastholde momentum i indsatsen for omstilling til fossilfrihed, sideløbende med at der udarbejdes en fælles strategisk energiplan, har administrationen bedt Gate 21 - med udgangspunkt i virkemidler fra virkemiddelkataloget - udvikle enkelte markante projekter i tæt dialog og samspil med de førnævnte aktører i regionen.

Administrationen vurderer, at dette tiltag vil få stor betydning for at fastholde engagement og tro på at visionen kan realiseres blandt regionens aktører, frem til at den strategiske energiplan er færdig medio 2018. Virkemiddelkataloget og de konkrete projekter vil tilsammen levere et solidt fagligt grundlag for projektet "Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035" og det fremadrettede arbejde med en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen.

I første halvår 2016 fremlægges virkemiddelkataloget til bred drøftelse hos lokale og regionale beslutningstagere på administrativt niveau fra kommuner, region, forsyningsselskaber trafikoperatører m.fl. Resultatet af drøftelserne forventes at være, at aktører i hovedstadsregionen går sammen om at udvikle enkelte, men markante projekter, hvortil der skal søges finansiering fra eksterne puljer.

Budget

Der er fortsat midler til rådighed fra budgettet fra udvikling af den regionale klimplan. Administrationen anbefaler, at disse midler anvendes til at udvikle enkelte projekter indenfor rammen af virkemiddelkataloget. Nedenfor gives et økonomisk overblik.

Der er anvendt midler til baggrundsanalyser og sammenfattende overblik over virkemidler (1.656.000 kr.) samt projektledelse og udarbejdelse af virkemiddelkatalog (1.855.000 kr.). Fremadrettet vil der blive brugt midler til at formidle virkemiddelkataloget, afholde workshops og samle aktører om at forme udvalgte virkemidler til projekter (680.000 kr.). Tallene er med forbehold for Gate 21s endelige regnskab.

Dermed er der 900.000 kr. til rådighed indenfor bevillingen, som administrationen anbefaler at bruge til at finansiere den videre udvikling og konkrete beskrivelser af enkelte projekter i en så detaljeret form, at de kan danne baggrund for ansøgning om midler fra eksterne puljer.

KONSEKVENSER

Ved at tiltræde sagen godkendes det, at der ikke udarbejdes en regional klimplan, da rammen for arbejdet kommer til at blive udviklet i den kommende fælles strategiske energiplan for hovedstadsregionen, som region, kommuner og forsyningsselskaber bakker op om.

Der skabes momentum med udvikling af konkrete projekter indenfor virkemiddelkataloget frem til den fælles strategiske energiplan for hovedstadsregionen ligger klar.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Midlerne til udviklingen af konkrete projekter indenfor virkemiddelkataloget på 900.000 kr. afholdes af de allerede afsatte midler til den regionale klimaplan af regionale udviklingsmidler, under bevillingsområdet "øvrig regional udvikling".

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER

14011407

Bilag

22. Henvendelse fra Herlev Gymnasium og Hf om kapacitetsloft på Borupgaard Gymnasium

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådets koordinerende rolle på kapacitetsområdet indebærer, at det alene er regionsrådet, der kan anmode Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) om at pålægge et alment gymnasium et midlertidigt loft over dets kapacitet til at optage elever i 1. g.

Herlev Gymnasium og Hf har anmodet regionsrådet om at tage initiativ til at anmode ministeret om, at Borupgaard Gymnasium fra og med 2016 bliver pålagt et loft over gymnasiets optagelseskapacitet svarende til kapaciteten i 2015 på 14 klasser.

Sagen forelægges som led i regionsrådets koordinerende opgaver i forhold til kapaciteten på de gymnasiale uddannelser ifølge lovgivningen og som led i erhvervs- og vækstudvalgets rådgivning af regionsrådet indenfor uddannelsesplanlægning.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at regionsrådet ikke imødekommer ønsket fra Herlev Gymnasium og Hf om at pålæg kapacitetsloft på Borupgaard Gymnasium.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 29. marts 2016:

Anbefalet.

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget ønskede følgende bemærkning ført til protokols:

"Udvalget bemærker, at det er vigtigt fremad at holde fokus på, at der er gode gymnasietilbud fordelt på hele vestegnen og i andre relevante områder i regionen. Udvalget mener vi skal passe på med, at vi ikke får nogle store gymnasier, der bare vokser, hvis prisen er, at gymnasietilbuddet andre steder forringes eller helt forsvinder."

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.
Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

SAGSFREMSTILLING

Herlev Gymnasium og Hf ønsker, at regionsrådet tager initiativ til, at Borupgaard Gymnasium fra og med 2016 bliver pålagt at nedskrive den af gymnasiets bestyrelse vedtagne optagelseskapacitet for det kommende skoleår på 15 klasser til 14 klasser, svarende til kapaciteten i 2015.

Herlev Gymnasium og Hf begrunder ønsket med at

Herlev Gymnasium og Hf har behov for 7 studieretninger per årgang og har de dertil svarende fysiske rammer.
et kapacitetsloft på 14 klasser på Borupgaard Gymnasium vil sikre en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i fordelingsområdet nord for København
reglerne om kapacitetsfastlæggelse er tilsidesat, fordi udvidelsen på Borupgaard Gymnasium med én klasse i 2016 til i alt 15 klasser til optag af 1 g-elever i 2016 ikke tager hensyn til udnyttelsen af kapaciteten i området og tidsfristerne er ikke overholdt.

Administrationen har indhentet vedlagte udtalelser fra det forpligtende samarbejde i fordelingsområdet nord for København og fra Borupgaard Gymnasium. Det forpligtende samarbejde har ingen bemærkninger til sagen.

Borupgaard Gymnasium udtaler at

søgningen til Borupgaard Gymnasium indebærer, at det er rimeligt og passende, at gymnasiet fastsætter sin kapacitet til 15 klasser.
overkapaciteten i fordelingsområdet nord for København er på tre klasser, heraf en klasse på Borupgaard Gymnasium. Resten, fremgår det, skyldes kapacitetsudvidelser på to andre gymnasier i 2015, uden at det sidste år gav anledning til indsigelser vedrørende hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten.
reglerne om kapacitetsfastsættelse er ikke tilsidesat af Borupgaard Gymnasium: Gymnasiet har på møde mellem gymnasierne vedrørende drøftelse af kapaciteten for 2016 informeret rettidigt og korrekt om fastsættelse af sin optagelseskapacitet til 15 klasser for det kommende skoleår. Borupgaard Gymnasium anfører, at informationen på mødet blev taget til efterretning.

Administrationens bemærkninger og vurdering

Administrationen bemærker, at de to gymnasier ligger meget tæt med en afstand og transporttid på ca. 2,5 km henholdsvis under 10 minutter.

Søgningen til de to gymnasier er meget forskellig. Borupgaard Gymnasium har været overansøgt siden 2007 trods vækst i optagekapaciteten. Herlev Gymnasium og Hf har været underansøgt i samme periode, når det gælder ansøgere til studentereksamen (stx) uanset en nogenlunde uændret optagekapacitet.
Sammenlignet med 2014 søgte 5 % færre unge i Herlev kommune en gymnasial uddannelse i 2015, og søgningen af første prioritets stx-ansøgere til Herlev Gymnasium og Hf faldt i 2015 med 36 ansøgere, svarende til over en klasse.
Herlev Gymnasium nedskrev i 2015 som led i fordelingsproceduren sin optagekapacitet med én klasse fra 7 til 6 klasser, og fik elever svarende hertil. 108 af de i alt 188 nye elever i 2015 på Herlev Gymnasium er dog en konsekvens af en omfordeling fra overansøgte skoler til Herlev Gymnasium. Kun 16 af 108 elever havde søgt Borupgaard Gymnasium, heraf havde halvdelen ønsket Herlev Gymnasium som sekundær prioritet.
MBUL har i 2015 påpeget, at kapaciteten skal være fastsat senest den 10. december, og at det i sidste ende er bestyrelsen for den enkelte skole, der fastsætter skolens optagekapacitet. Det forpligtende samarbejde mellem skolerne skal sikre, at det samlede behov for kapacitet i området udnyttes optimalt, og at de enkelte skoler varsler og drøfter ændringer af optagelseskapaciteten. Det fremgår af henvendelsen fra Herlev Gymnasium og Hf, at Borupgaard Gymnasium har drøftet kapacitetsudvidelsen på Borupgaard Gymnasium med de øvrige skoler i området. Administrationen kan dermed ikke konstatere formelle procedurefejl og bemærker, at regionsrådet ikke har kompetence til at tilsidesætte kapacitetsindberetningen, selvom der havde være procedurefejl.

Det er administrationens vurdering, at der i forhold til det hidtidige administrationsgrundlag konkret ikke er grundlag for, at regionsrådet anmoder MBUL om at pålægge Borupgaard Gymnasium et kapacitetsloft. Den geografiske uddannelsesdækning i området er således ikke truet af kapacitetsvæksten på Borupgaard Gymnasium, og Herlev Gymnasium og HF's overlevelse er ikke truet, ifølge det oplyste.

KONSEKVENSER

Konsekvensen af tiltrædelse af indstillingen er, at den af skolerne indberettede optagekapacitet for 2016 fastholdes, idet regionsrådet ikke retter henvendelse til MBUL om kapacitetsloft på Borupgaard Gymnasium. Beslutningen vil ikke danne præcedens for regionsrådets fremtidige initiativer og evt. beslutninger om pålæg af kapacitetsloft.

RISIKOVURDERING

Administrationen gennemfører med henblik på politisk drøftelse i efteråret 2016 en undersøgelse, der bl.a. skal undersøge eventuelle risici ved, at nogle stx-institutioner vokser mens andre ikke vokser - under hensyn til målsætningen om attraktive uddannelsestilbud til alle unge.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER

16000653

Bilag

23. Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016

Bilag

24. Løbende afrapportering for implementeringen for Sundhedsplatformen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Sundhedsplatformen er Danmarks største sundheds-it-projekt, og implementeres trinvist fra maj 2016 til udgangen af 2017. Implementeringen medfører en omfattende forandringsproces for hospitalerne, der vil påvirke både personale og patienter. Samtidig kan der opstå tekniske problemer og udfordringer.

Implementeringen er planlagt med henblik på at sikre, at patienterne mærker færrest forstyrrelser. Der kan dog opstå ventetid og situationer, hvor behandlingsforløb forsinkes, og patienter skal behandles på et andet hospital end først planlagt. Hospitalerne kan aflaste hinanden og vil sørge for, at patienter med akutte behandlingsbehov ikke berøres.

Regionsrådet har ansvaret for den umiddelbare forvaltning, og for at give rådet mulighed for at følge implementeringen forelægges denne sag, med oplæg til hvilke oplysninger rådet løbende vil modtage fra Herlev Gentofte Hospital som det første, den 21. maj 2016 ”goes live”.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at godkende den løbende afrapportering i implementeringsperioden (de første tre måneder efter "go live") på følgende nøgletal:

a. Produktionsudvikling

b. Oppe/nedetid

c. Betydning for akuthjælp

d. Forventede ventetider

POLITISK BEHANDLING

IT- og Afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 29. marts 2016:

Anbefalet.

Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Der var eftersendt følgende ændringsforslag fra regionsrådsmedlem Torben Kjær (Ø):
”Indstillingen foreslås tilføjet:
e. Tilgængelighed for personer med handicap.”

Regionsrådsmedlem Torben Kjær (Ø) trak på mødet ændringsforslaget tilbage.

Godkendt, idet der i It- og afbureaukratiseringsudvalget vil blive forelagt en sag om tilgængelighed i Sundhedsplatformen.

SAGSFREMSTILLING

Erfaringen fra andre hospitaler i verden, der har indført Epics løsning og erfaringen fra andre store organisationsforandringer er, at de første 3-4 måneder er krævende, og det tager typisk et halvt til et helt år, før de nye muligheder udnyttes fuldt ud.

Der følges løbende op på opnåelsen af gevinster gennem en række KPI’er (Key Performance Indicators), der er fastlagt for programmet.

Denne sag vedrører alene en målrettet indsats de første 3 måneder efter ”go live” i forhold til de oplevelser som personale og patienter kan have på følgende områder:

UGENTLIGT (DEN FØRSTE MÅNED)

a. Produktionsudvikling
Dette nøgletal skal belyse påvirkningen på produktionen på Go-Live hospitalet og belyse, om de øvrige hospitaler kan dække produktionstabet på Go-Live hospitalet.

Produktionstabet foreslås opgjort i antal behandlinger (indlæggelser, ambulante besøg, operationer) på hhv. ’Go-Live hospitalet’ og regionen samlet set.

(Det er ikke muligt at opgøre evt. aflyste operationer, da det ikke registreres, men antallet af gennemførte operationer indgår i produktionen.)

b. Oppetid
Dette nøgletal skal belyse systemets driftsstabilitet. Forventningen er, at serverne bag Sundhedsplatformen ikke går ned, dvs. at oppetiden er 99 procent. Der rapporteres data for oppetid for Sundhedsplatformen.

EFTER DEN FØRSTE MÅNED (MÅNEDSVIS)

c. Akuthjælp
Akutområdet har længe haft stor bevågenhed, og ventetider hos Akuttelefonen og regionens akutmodtagelser og akutklinikker har været genstand for debat. En udvikling i ventetider på akutområdet vil kunne blive kædet sammen med Sundhedsplatformen. Det foreslås derfor, at afrapporteringen om Sundhedsplatformen indeholder tal for akutområdet på to felter:

- Udvikling i antal henviste pr. hospital fra 1813

- Ventetid i akutmodtagelserne på hhv. Go-Live-hospitalet og øvrige hospitaler.

d. Fremadrettede forventede ventetider
Forlængede forventede ventetider for planlagte patienter kan være forårsaget af Go-Live situationen.

Administrationen laver i dag et månedligt ledelsesoverblik på planlagte behandlinger. Her rapporteres bl.a. på hospitalernes indberetning af forventede ventetider og udviklingen i disse over tid. Der vil blive rapporteret på udviklingen på hhv. Go-Live hospitalet og øvrige hospitaler.

Erfaringsmæssigt medfører indførelsen af nye store it-systemer også en stigning i indberettede utilsigtede hændelser (UTH). En eventuel stigning i antallet vil ikke kun være ensbetydende med, at der sker flere fejl, men også, at personalet er mere opmærksomt på at indrapportere i forbindelse med implementering af nye procedurer, systemer og arbejdsgange. Der vil derfor være en skærpet opmærksomhed på UTH og at der sker den nødvendige opfølgning og læring med henblik på at rette systemfejl. Da udviklingen i antallet ikke vurderes at ville give et retvisende billede, vil der ikke blive afrapporteret herom i form af et nøgletal, men der vil løbende blive redegjort herfor.

Afrapportering
Der lægges op til, at Regionsrådet modtager så aktuelle data som muligt. Denne særlige afrapportering sker de første 3 måneder efter "go live".

Der lægges derfor mere vægt på hurtig løbende rapportering end på bearbejdning af de data, rapporteringen omhandler. Rapporteringen vil blive udarbejdet ugentligt for så vidt angår prodution og oppe/nedetid – og vil indeholde validerede data. Dette betyder eksempelvis, at data Akuthjælp og forventede ventetider afrapporteres månedsvis.

Afrapporteringen vil samtidig med, at det sendes til regionsrådets medlemmer, blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

KONSEKVENSER

I forbindelse med en større implementeringsopgave vil der opstå ønsker om mere specielle data. Med henblik på at sikre, at der bruges flest mulige ressourcer på implementeringen fremfor afrapportering, vil der ikke blive udarbejdet andre løbende rapporter undervejs end de, der planlægges efter godkendelse af denne sag.

I en implementeringsperiode vil der altid opstå uventede situationer. Regionsrådet vil modtage løbende informationer om større afvigelser af betydning for patientsikkerhed, patient- og medarbejdertilfredshed samt drift. Det vil ske i en form og hyppighed, der afhænger af den konkrete situation.

RISIKOVURDERING

De nøgletal, der fremgår af forslaget, kan umiddelbart trækkes fra kendte systemer. Det vurderes ikke, at der er en særlig risiko i forhold til at kunne trække og formidle disse nøgletal.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En godkendelse af indstillingen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der vil op til ”go live” blive givet information på regionens hjemmeside og til pressen, hvilke nøgletal, der vil blive offentliggjort til at følge implementeringen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen har været forelagt It- og afbureaukratiseringsudvalget den 29. marts 2016 og forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Svend Hartling/Torben Hedegaard Jensen

JOURNALNUMMER

14002072

Bilag

25. Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse

Bilag

26. Forespørgsel fra regionsrådsmedlemmerne Annie Hagel (Ø) og Susanne Langer (Ø) vedr. processen omkring udpegning af vinderen af konkurrencen om Akuthuset på Bispebjerg Hospital

Bilag

27. Mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2017

Bilag

28. Sundhedsudvalgets studietur til Holland den 18.-20. maj 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Sundhedsudvalget besluttede den 12. januar 2016, at administrationen skulle komme med forslag til program for en studietur til Holland den 18.-20. maj 2016. Ud fra udvalgets ønsker har administrationen udarbejdet et forslag til program for studieturen.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at udkast til program og budget for studieturen godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 15. marts 2016:

Anbefalet.

Flemming Pless (A) deltog ikke i punktets behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

Susanne Due Kristensen (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Finn Rudaizky (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Anne Ehrenreich (V), Martin Geertsen (V), deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Lucas Thelander Hultgren (O).

SAGSFREMSTILLING

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle af at være politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input i udlandet til udviklingen af regionens opgaveløsning.

Sundhedsudvalget besluttede den 12. januar 2016, at administrationen skulle udarbejde forslag til konkret program for en studietur til Holland. Adminstrationen forelægger hermed et forslag til et konkret program for studieturen, et specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.

Fagligt indhold

I planlægningen af studieturen har administrationen sammensat et foreløbigt udkast til program der tager hensyn til både indhold og den geografiske placering af diverse besøgssteder.

Det skal bemærkes, at der stadig mangler nogle endelige bekræftelser, hvorfor programmet kan ændre sig. Endvidere er der fortsat rum for ønsker fra udvalget til besøgssteder og emner.

Det hollandske sundhedsvæsen er på mange måder sammenligneligt med det danske, og derfor har sundhedsudvalget besluttet at gennemføre en studietur til Holland den 18.- 20. maj 2016. Formålet med turen er at hente inspiration til udvalgets eget arbejde inden for flg. prioriterede temaer:

Patientinddragelse/involvering, bl.a. i EPIC
Kvalitetsudvikling på nationalt niveau samt i relation til EPIC (hospitalsniveau)

Sundhedsudvalget skal af sted i tre dage, og dette giver mulighed for tre-fire besøgssteder. Programmet vil indeholde:

Besøg i det hollandske sundhedsministerium, for at udvalget får kendskab til organisering af det hollandske sundhedsvæsen, herunder fokus på Hollands nationale kvalitets- og patientsikkerhedsstrategier samt patientinddragelse. Evt. kan Region Hovedstaden kvittere med et oplæg om vores nye nationale kvalitetsprogram, som på det tidspunkt er forhandlet på plads mellem DR og regeringen.

Besøg hos en hollandsk patientforening, fx. parkinsonforeningen, eller paraplyorganisation for patienter, for her at høre om patientens perspektiv på de nationale strategier og indsatser. Om hvordan patientforeningen er engageret i kvalitetsarbejde og patientinddragelse, både nationalt og lokalt.

Besøg på et patientcentreret hospital, Spaarne Ziekenhuus for at få viden om, hvordan hospitalet arbejder med patientinddragelses-elementerne i EPIC "my chart" og patientportal. EPIC understøtter, at patienterne har indsigt i egen behandling og dermed er mere engageret i eget behandlingsforløb. Hospitalet har desuden arbejdet systematisk med Plane Tree, som er en amerikansk model for patientcentreret pleje og behandling - også kendt fra Finsenscenteret.

Budget

Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca. 130.000 kr. Det skal bemærkes at der er afsat 135.000 kr. til studieturen. Budgetforslaget for sundhedsudvalgets studietur balancerer i forhold til den økonomiske ramme. Der tages dog forbehold for, at de samlede udgifter ikke er endeligt opgjort.

Forslag til embedsmandsdeltagelse til studieturen

Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for sundhedsudvalget må iflg. procedurerne for udvalgsstudieture max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd vil deltage:

Christian Worm, centerdirektør, Center for Sundhed

Marie Fuglsang, enhedschef, Center for Sundhed

Mette Kofod Kahr, udvalgssekretær for sundhedsudvalget, Center for Sundhed

Rejseplan

Flyafgang den 18. maj kl. 10.00; ankomst AMS 11.25

Flyafgang den 20. maj kl. 14.40; ankomst KBH 16.00

KONSEKVENSER

Konsekvenser ved tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at sundhedsudvalgets studietur kan gennemføres og udvalget kan hente inspiration til udviklingen af Region Hovedstaden inden for ovenfor nævnte faglige områder.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for politikerkonto.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Svend Hartling/Christian Worm

JOURNALNUMMER

16000148

29. Cecilia Juhler Toxværd (Ø) - fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet

30. Udpegning til Østersøpartnerskabet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Som følge af regeringens vækstplan for turisme fra 2014 og den efterfølgende aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner er der den 17. september 2015 stiftet et Østersøpartnerskab som et underliggende partnerskab under turismeudviklingsselskabet Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Hovedstaden har jf. partnerskabets vedtægter én plads i bestyrelsen. Vækstfora kan ifølge loven om erhvervsfremme godkende, at regionsrådsmedlemmer deltager i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder (§9, stk.5).

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:?

at regionsrådet udpeger et medlem af regionsrådet som medlem af bestyrelsen for Østersøpartnerskabet.
at regionsrådsmedlem Bodil Kornbek (A), som valggruppen ABCFO har indstillet, udpeges til posten.

POLITISK BEHANDLING

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 7. marts 2016:

Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum godkendte, at regionsrådet kan udpege et medlem af regionsrådet som medlem af bestyrelsen for Østersøpartnerskabet.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. april 2016:

Godkendt.

SAGSFREMSTILLING

Som følge af regeringens vækstplan for turisme fra 2014 og den efterfølgende aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner er der den 17. september 2015 stiftet et Østersøpartnerskab som et underliggende partnerskab under turismeudviklingsselskabet Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT). Region Hovedstaden har jf. partnerskabets vedtægter én plads i bestyrelsen, og Vækstforum kan ifølge lov om erhvervsfremme godkende, at regionsrådet udpeger et medlem fra regionsrådet.

Vækstplan for turisme indeholder en påpegning af behovet for øget samarbejde og koordinering i dansk turisme. I forlængelse af vækstplanen indgik Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner en aftale om etablering af tre nye og tværregionale udviklingsselskaber for turisme hhv. Dansk Storbyturisme, Dansk Møde- og Erhvervsturisme (MeetDK) samt Dansk Kyst og Naturturisme. De tre udviklingsselskaber er oprettede med virkning fra den 1. januar 2015. Under Dansk Kyst- og Naturturisme er der i henhold til den politiske aftale etableret hhv. et Vestkyst- og et Østersøpartnerskab. Vestkystpartnerskabet er stiftet den 1. september 2015, og der var stiftende generalforsamling i Østersøpartnerskabet den 17. september 2015.

På den stiftende generalforsamling blev direktør i VisitNordsjælland Annette Sørensen på administrativt niveau indstillet som konstitueret bestyrelsesmedlem for Region Hovedstaden, indtil den formelle udpegning er på plads. Annette Sørensen har repræsenteret Region Hovedstaden i styregruppen, som har forberedt stiftelsen af Østersøpartnerskabet.

Østersøpartnerskabets formål

Formålet med Østersøpartnerskabet er at samle turismeaktørerne (erhverv, kommuner, regioner, destinationer, lokale turismeselskaber) i Østersøregionen om en stærk og fokuseret indsats for at skabe vækst i turismeerhvervet. Dette skal primært ske gennem øget samarbejde og koordinering med henblik på aktivering af det uudnyttede turismepotentiale i østersøturismen ud fra et ønske om at skabe langsigtede udviklingssamarbejder mellem beslægtede destinationer frem for en decideret samlet destination. Overordnet for foreningens formål er, at væksten sker i overensstemmelse med regeringens vækstplan for turisme.

Initiativer/opgaver

Østersøpartnerskabet skal etablere og drive tværregionale turismeudviklingsprojekter inden for:

Produkt- og kvalitetsudvikling
Branding og markedsføring
Forretnings- og kompetenceudvikling

Deltagere til partnerskabet

Partnerskabet stiftes som en netværksbaseret forening for dem, der vil og kan. Stifterne af foreningen er: De tre østersøvendte regioner, Bornholms Regionskommune, Dansk Kyst- og Naturturisme, samt de 3 kommunekontaktråd (KKR) fra de tre regioner.

Medlemmer af foreningen er som udgangspunkt destinationsselskaber, kommuner og relevante private aktører.

Partnerskabets økonomi og organisering

Det første budgetår er alle destinationer, kommuner og virksomheder fødte medlemmer. Alle får på denne måde lige mulighed for at indgå i og initiere projekter i overensstemmelse med foreningens handlingsplan, som er under udarbejdelse. Sekretariatet vil årligt gøre status over, hvilke destinationer, kommuner og virksomheder, der har deltaget i eksekveringen af handlingsplanen. Det efterfølgende år vil medlemmerne bestå af de destinationer, kommuner og virksomheder, som har vist sig at ville og kunne være med til at eksekvere handlingsplanen.

Medlemmerne betaler ikke kontingent men medfinansierer projekter og indsatser, som de deltager i.

Foreningens aktiviteter finansieres ved frivillige bidrag, tilskud fra offentlige myndigheder samt eventuelle indtægter ved arbejde udført af foreningen i overensstemmelse med foreningens formål.

Dansk Kyst- og Naturturisme stiller sekretariatsressourcer til rådighed for foreningen. Derudover indgår foreningen løbende sekretariatsaftaler med de medlemmer, der ønsker at følge processen tæt ved at stille medarbejderressourcer til rådighed.

Erhvervs- og Vækstministeriet yder et tilskud på samlet 20 mio. kr. i perioden 2015-16 til dansk Kyst- og Naturturisme til at fremme igangsætningen af det nye selskabs aktiviteter, inkl. Vestkystpartnerskabet og Østersøpartnerskabet.

Region Hovedstaden yder et bidrag på 1.660.000 kr. i perioden 2015-16 til Dansk Kyst- og Naturturisme.

Bestyrelsen for Østersøpartnerskabet

På den stiftende generalforsamling den 17. september 2015 blev følgende medlemmer indstillet til bestyrelsen:

Kommunale bestyrelsesmedlemmer:

KKR Syddanmark, borgmester Christian Thygesen, Faaborg-Midtfyn Kommune
KKR Sjælland, borgmester Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Kommune (bestyrelsesformand)
KKR Hovedstaden, borgmester Kim Valentin, Gribskov Kommune
R.K. Bornholm, borgmester Winni Grosbøll, Bornholms Regionskommune

Regionale bestyrelsesmedlemmer:

Region Syddanmark, regionsrådsmedlem Bo Libergren
Region Sjælland, regionsrådsmedlem, direktør og vækstforummedlem Jane Strange Nielsen, Sørup Herregaard
Region Hovedstaden, direktør Annette Sørensen, VisitNordsjælland (konstitueret)

DKNT bestyrelsesmedlem

Formand Henrik Høhrmann

Regionale erhvervsaktører

Region Syddanmark, direktør Henrik Neelmeyer, Egeskov Slot
Region Sjælland, turistchef Hans-Jørgen Olsen, VisitOdsherred
Region Hovedstaden, direktør Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at regionsrådet udpeger et medlem af regionsrådet som medlem af bestyrelsen for Østersøpartnerskabet.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER

15000184

UDVALG

MØDE

STED

STARTTIDSPUNKT

SLUTTIDSPUNKT

PUNKTER

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag