Der er i alt fire emner til politisk drøftelse desuden forelægges til orientering en status på driftsmålet "belægning", jf beslutning på tavlemødet den 6. december 2016.

 

Det foreslås, at den politiske drøftelse koncentrerer sig om overholdelse af udredningsretten. Til efterretning fremlægges regionale trivselsspørgsmål i nyt driftsmål for medarbejdertrivsel, orientering om personaleomsætning og sygefravær i psykiatrien, status for belægning samt orientering om uventede hjertestop.

 

Til drøftelse:

 

Sundheds- og ældreministeriet har ændret den nationale indikator for overholdelse af udredningsretten. Den nye monitoreringsmodel vil ligesom den oprindelige vise, hvor stor en andel af patienterne der bliver udredt inden for 30 dage. Den vil også opgøre, hvor mange patienter, der rettidigt har modtaget en plan for videre udredning, hvis sygehuset ikke kan tilbyde udredning inden for fristen, samt årsag til hvorfor patienten ikke kan udredes inden 30 dage.

 

Dette giver et mere retvisende billede af, om loven er overholdt. Da registreringspraksis er ændret, er det ikke muligt at sammenligne direkte med tidligere opgørelser.

 

Driftsmålet foreslås i forlængelse heraf ændret i overensstemmelse med ændringen i den nationale definition og ændrer navn fra ”Udredning inden 30 dage” til ”Overholdelse af udredningsretten”, for at der er overensstemmelse mellem opgørelsesmetode og titel.

 

 

Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017, at der skal etableres et driftsmål for medarbejdertrivsel. Driftsmålet er nu klar til implementering.

 

Det indstilles, at forretningsudvalget tager koncept for trivselsmåling (bilag 1) samt de to regionale trivselsspørgsmål til efterretning.

 

Formålet med den løbende trivselsdriftsmåling er at sætte kontinuerligt fokus på arbejdsmiljø- og trivselsforhold gennem en lokal og løbende dialog. Målet er at skabe løbende forbedringer af trivslen og arbejdsmiljøet for herigennem, at styrke arbejdet med opgaveløsningen i forhold til patienter og borgere.

 

I den løbende måling af medarbejdertrivsel stilles to fælles regionale spørgsmål, som efter lokalt valg kan suppleres med op til tre lokale spørgsmål.

De to regionale spørgsmål, der er valgt fra det validerede TrivselOP 2017 spørgeskemaet er:

Ambitionsniveauet for de to indikatorer er på en 1-5 skala 4,1 for spørgsmålet om generel tilfredshed og 3,7 for spørgsmålet om faglig kvalitet.

 

Implementering

De første målinger i 2017 begynder i marts med deltagelse af to hospitalsafdelinger og et koncerncenter. Derefter udbygges antal deltagende arbejdspladser gradvist i hele regionen frem mod 2018.

 

På forretningsudvalgsmødet den 24. januar 2017 var der en temadrøftelse om arbejdsmiljø i psykiatrien. Det blev besluttet at der på det kommende politiske tavlemøde skal orienteres om personaleomsætning og sygefravær i psykiatrien.

 

Overordnet er personaleomsætningen i psykiatrien under det regionale gennemsnit, mens sygefraværet er en smule højere sammenlignet med resten af regionen.

 

Status for personaleomsætning og sygefravær i Region Hovedstadens Psykiatri indgår i bilag 2.

 

Opsamling på data for personaleomsætning:

 

Opsamling på data om sygefravær:

4. Belægning

I april 2017 skal aftalen om nationale mål og indikatorer fornys, og der gøres første status på de mål og indikatorer, der blev aftalt sidste år. Dette forventes at ske ved en politisk aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner (ultimo) april 2017. En del af den eksisterende aftale fra foråret 2016 er, at de nationale mål og indikatorer løbende skal udvikles med henblik på at skabe retning for den ønskede udvikling.

 

Sundhedsministeriet foreslår som led i fornyelsen af aftalen om nationale mål en indikator for belægning.

 

I overensstemmelse med regionsrådets beslutning den 13. december 2016 er der udarbejdet en status for belægningen. Denne fremgår af bilag 3.

 

5. Uventede hjertestop (Opsamling på tavlemødet den 6. december 2016)

På det politiske tavlemøde den 6. december 2016 blev driftsmålet "overlevelse efter uventede hjertestop" drøftet. Der er i administrationen enighed om, at målet efter koordination med de nye nationale mål giver mindre mening, idet der nu måles på overlevelse i stedet for på antallet af hjertestop. Det blev besluttet at bede administrationen vende tilbage vedrørende drøftelser herom med Danske Regioner. Det foreslås at forretningsudvalget får en status for arbejdet.

 

Administrationen har på baggrund af det politiske tavlemøde udarbejdet et notat, der drøftes med sundhedsudvalget på dets møde i april. Notatet forelægges forretningsudvalget i forbindelse med 2. kvartårlige afrappotering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer i juni 2017.

 

 

Til efterretning.

 

Status og fremdrift på kongeindikatorerne er opgjort i bilag 4.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".

 

Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.

 

Der måles ved de aktuelle målinger på Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Rigshospitalet er med for første gang. Resultaterne herfra er endnu ufuldstændige. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter.

 

Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (februar 2017 ) 4,4 i somatikken og 4,2 i psykiatrien. Der er tale om et lille fald fra 4,5 i somatikken.

 

Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".

 

Ambitionsniveauet er sat til 60 % målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (januar 2017) viser en målopfyldelse på 56 %. Sidens seneste forelæggelse er beregningsgrundlaget ændret, hvorfor resultatet ikke kan sammenlignes med det tidligere.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer".

 

Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet for kongeindikatoren ekstern finansiering/eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private kilder er 1 % årlig stigning i eksterne indtægter sammenlignet med det foregående år (målt i faste priser). Det er vanskeligt at fastlægge et realistisk konkret mål uden en baseline, men der vil som led i udvikling af den regionfælles handlingsplan for forskning, blive fastlagt et ambitiøst absolut mål for ekstern finansiering af forskning fra 2018 baseret på baseline for 2016.

 

I perioden januar-februar 2017 er der registreret 175,7 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til 17 % af målopfyldelsen for 2017 (1.035,3 mio.kr., (2% højere end i 2016).

 

Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".

 

For Region Hovedstaden som virksomhed viser Klimaregnskab 2015, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 109.423 tons i 2015 mod 122.080 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 3.057 tons i 2015 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.

 

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 122.080 tons i baselineåret 2013 til 54.350 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025.

 

Næste årlige opdatering vil foreligge via koncernens klimaregnskab 2016 til afrapporteringen i 2. kvartal 2017.

For hovedstadsregionen som geografi trækkes data fra Energistyrelsens energi og CO2-regnskab version 1.0 fra oktober 2016. Den første version af det kommunale Energi og CO2-regnskab skal tages med forbehold, da der udestår kvalitetssikring fra nogle kommuner samtidig med, at det ikke er muligt at korrigere i alle data.

 

Kommunerne i hovedstadsregionen har generelt stor fokus på at reducere CO2-udslippet og energiforbruget. Det ses bl.a. ved, at kommunerne som minimum har som mål at reducere CO2-udslippet med 2 pct. om året. Derudover er kommunerne generelt aktive med at igangsætte indsatser, der skal bidrage til en fossilfri varme og energiforsyning. I forhold til Energistyrelsens nye Energi og CO2-regnskab har kommunerne i hovedstadsregionen over tid reduceret CO2-udledningen med 10 % i årene fra 2010 til 2014.

 

I Energistyrelsens første version af energiregnskabet er det samlede CO2-udslip for hovedstadsregionen i 2010: 6.181.926 tons mod 5.551.577 tons i 2014, hvilket svarer til 3,2 tons pr. indbygger i 2014, og som er det laveste på landsplan.

 

Data forventes lanceret årligt, og næste version i efteråret 2017.

 

Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 5-7.

 

Formålet med åbenhedspolitikken er at være en del af skabelsen af en klar og værdimæssig retning som alle medarbejdere i regionen kan spejle sig i. At skabe et værdimæssigt afsæt, der kan træde i stedet for uhensigtsmæssig styring og skabe et paradigmeskift mod mindre styring og mere ledelse. Formålet med åbenhedspolitikken er derfor at skubbe regionens hospitaler, virksomheder og centre mod mere åbenhed, som første skridt mod dette paradigmeskift.

 

Forarbejdet til åbenhedspolitikken viste, at regionen på de tre temaer i politikken blev vurderet at ligge cirka midt på en skala fra lukket til åben, og ambitionen er at øge åbenheden tættere på fuld åbenhed (fra den mørkere til lysere cirkel).

 

 

I høringsperioden er udkast til åbenhedspolitikken debatteret og mange har bidraget individuelt (som medarbejder, borger mv.) eller gennem MED-udvalg, patientforeninger, faglige organisationer, presse og regionsrådet.

 

Høringen har bestået af skriftlige høringssvar, af online debatter og dialogmøder. Neden for er en oversigt over bidrag i høringsperioden.

 

Bidragene fra høringsprocessen er som nævnt brugt til at revidere politikken, som hermed fremlægges til endelig godkendelse, jf. bilag 1. Bidragene anvendes også i den fremadrettede indsats. Se afsnittene om konsekvens og kommunikation.

Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt revisionsberetning nr. 12, der er beretningen for den løbende revision 2016, og en delberetning for regnskabsåret 2016. Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. Beretningen blev udsendt med skrivelse fra regionsrådsformanden den 15. marts 2017.

 

I skrivelsen gøres der opmærksom på, at revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger, og at beretning nr. 12 vil blive behandlet på forretningsudvalgets og regionsrådets møder i april 2017. Revisionen for regnskabsåret 2016 kan først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret 2016 foreligger i juni 2017.

 

Nedenfor kommenteres de observationer som revisionsberetningen indeholder, herunder administrationens tiltag til opfølgning og forbedring af de nævnte områder.

 

Revisionen har tidligere konstateret, at der i enkelte tilfælde var registreret aktiver i anlægskartoteket, der ikke kunne lokaliseres hos regionen, og derfor burde være afgangsført. Administrationen har fulgt op herpå i forbindelse med de kvartalsvise statusafstemninger, og revisionen anfører i beretningen "Vi har ved decentrale besøg i 2016 fulgt op på de tiltag, der tages for at afklare problemstillingen. Ved den afsluttende revision vil vi foretage opfølgning på revisionsbemærkningen."

 

Administrationen kan supplerende oplyse, at afstemning af anlægsaktiver vil fortsat indgå som et af de faste punkter i forbindelse med kvartalsafstemningerne for at sikre, at der løbende sker en til- og afgangsføring af regionens anlægsaktiver.

 

Revisionen konkluderer i forbindelse med den afsluttende revision for 2015, at de indførte forretningsgange vurderes hensigtsmæssige i kontrolmæssig henseende. Revisionen anbefalede, at det sikres, at hospitalerne/virksomhederne gennemfører budgetopfølgning for projekterne og kontrol af inaktive projekter, da det hos to hospitaler blev konstateret, at arbejdsgangen herfor ikke var etableret fuldt ud.

 

Revisionen har i efteråret 2016 fulgt op herpå og vurderer, at de gældende regler generelt overholdes, og beskreven tilsyn og kontrol gennemføres. Revisionen vil i forbindelse med med den afsluttende revision for 2016 følge op på, om der på Rigshospitalet sker budgetopfølgning på projekterne som oplyst, og få afklaret, om der sker den forventede budgetopfølgning og tilsyn med inaktive projekter på Nordsjællands Hospital (hvilket ikke var afklaret på tidspunktet hvor beretningen blev udarbejdet).

 

Revisionen vil i forbindelse med revisionen af årsregnskabet 2016 følge op på tidligere forhold vedrørende intern handel, investeringsoversigt og åremålsansættelse. Afrapporteringen vil indgå i revisionsberetningen for årsregnskabet 2016, der forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i august 2017. Administrationens bemærkninger til revisionsberetningen vil indgå i samme sag.

 

Revisionens eftersyn har generelt bekræftet, at de kontante likvide midler er til stede, og at forretningsgangene for kassekontrol generelt er hensigtsmæssige. I forbindelse med eftersynet på institutionen Hulegården, Den Sociale Virksomhed, konstaterede revisionen to kassedifferencer af ca. 2.000 kr., hvoraf der overfor revisionen ikke redegøres fyldestgørende. Administrationen i Den Sociale Virksomhed følger op på sagen, og indskærper reglerne i kasse- og regnskabsregulativet på baggrund af et selvstændigt gennemført uanmeldt eftersyn på Hulegården.

 

Det er revisionens vurdering, at der generelt er etableret betryggende forretningsgange for afstemning af balancens konti, som sikrer en løbende afstemning af balancens poster.

 

Ved revisionens afslutning af den løbende beretning var følgende forhold endnu uafklaret:

Revisionen har generelt konstateret, at der er hensigtsmæssige forretningsgange omkring bogføring og bilagsbehandling. Der er dog til enkelte enheder givet kommentarer til enkelte bilag omkring mangler i dokumentation eller fejl i kontering. Administrationen er løbende i dialog med enhederne for at sikre korrekt bogføring og bilagsbehandling. Endvidere drøftes dokumentationskravet i forskellige administrative fora, med henblik på at videndele og sikre den krævede dokumentationsgrundlag.

 

Revisionen vurderer, at regionens enheder har tilrettelagt en betryggende budgetopfølgning, samt at regionens krav på området efterleves.

 

Revisionen har foretaget en gennemgang af forretningsgangen for registrering af materielle anlægsaktiver, og konstaterer at der generelt er gode forretningsgange omkring registrering af nye anskaffelser i anlægskartotek i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis. Revisionen forventer dog, at der på flere af de somatiske hospitaler ikke vil være gennemført en tilstedeværelseskontrol inden regnskabsaflæggelsen for 2016. Administrationen forventer, at revisionen følger op herpå i forbindelse med den afsluttende revision, og at opfølgningen vil indgå i den afsluttende beretning.

 

Revisionen vurderer, at forretningsgangen omkring decentral lønstyring generelt er hensigtsmæssig. Dog har revisionen enkelte steder anført, at der ikke er en tilstrækkelig dokumentation af den gennemførte kontrol.

 

Revisionen anfører, at det er deres opfattelse, at de gældende regler generelt overholdes, og beskrevne tilsyn og kontrol gennemføres. Revisionen vil i forbindelse med den afsluttende revision følge op på, om der sker den forventede budgetopfølgning med udgangen af 2016 på Rigshospitalet, og om der sker den forventede budgetopfølgning og tilsyn med inaktive projekter på Nordsjællands Hospital. Ved afslutningen af den løbende beretning var disse forhold ikke afklaret.

 

Revisionens gennemgang af hospitalernes sikring af korrekt indberetning har ikke givet anledning til kommentarer, og det er revisionens vurdering, at hospitalernes løbende tilsyn med indberetninger er hensigtsmæssige. Revisionen vil i forbindelse med den afsluttende revision følge op på og vurdere regionens samlede kontrolindsats, herunder at de endelige data er komplette og retvisende. I forhold til korrektion af registreringer, som danner grundlag for regionens indtægt, anfører revisionen, at de ikke har grundlag for at betvivle administrationens forventninger. I forbindelse med den afsluttende revision vil revisionen ligeledes følge op på og vurdere regionens samlede kontrolindsats.

 

Revisionen vurderer at forretningsgangen for varelageroptællinger og gennemførelsen er hensigtsmæssig, men henstiller til, at der sikres metodemæssig overensstemmelse i værdiopgørelsen mellem apotekets lager og regionens regnskabspraksis.

 

Revisionen vurderer, at forretningsgangen omkring opbevaring af patientmidlerne på institutionerne generelt for hensigtsmæssig. Revisionen har dog anbefalet, at der sikres en ensartethed hos Psykiatrien i forhold til institutionernes afdelinger, og har anbefalet at omfanget af ledelsestilsyn på institutioner under Den Sociale Virksomhed vurderes, og tilsvarende at det vurderes, hvorledes der kan ske en sikring af regnskabsgrundlaget for de enkelte beholdninger.

 

Revisionen vurderer, at der er foretaget en vurdering og beskrivelse af risikoområder, ansvar og kompetence for nogle områder, men anbefaler, at enhederne sikrer et samlet overblik over forretningsgange og kompetencedelegeringer på samtlige områder. Tilsvarende anbefaler revisionen, at der foretages og dokumenteres risikovurderinger og kompenserende kontroller i forhold til forretningsgangene. Endvidere anbefaler revisionen, at gennemførsel og dennes frekvens samt krav til dokumentation for ledelsestilsyn, beskrives.

 

Administrationen har bedt revisionen om et supplerende notat, hvori revisionen kommer med deres anbefalinger, samt forslag til, hvorledes disse anbefalinger implementeres således, at størst mulig effekt opnås tidligt i processen.

Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalerne med regeringen, herunder opgørelse af udgiftsloftet.

 

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter omkostningsbaserede principper. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at udover løn, øvrig drift, og indtægter (der udgør det udgiftsbaserede regnskab) indgår der også omkostningselementer, som fx afskrivninger på bygninger og udstyr, forskydninger i hensættelser til feriepenge og lagerforskydninger, i det samlede omkostningsbaserede regnskab.

 

Opsummering af regnskabet

Region Hovedstaden har i 2016 overholdt udgiftsloftet (likviditetsforbruget), der var aftalt med staten for 2016. Udgiftsloftet der er aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2016, udgør 34.179 mio. kr. I 4. økonomirapport, som svarer til det korrigerede budget 2016, ligger udgifterne 173 mio. kr. lavere end udgiftsloftet. Dette betyder, at regnskab 2016 ligger samlet set 292 mio. kr. under rammen/udgiftsloftet.

 

 

Regnskabsresultatet sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen viser samlet set et mindreforbrug på 96 mio. kr.

 

Indenfor hospitalerne er der et mindreforbrug på 79 mio. kr. og sundhedsområdet fælles et mindreforbrug på 50 mio. kr. samt 21 mio. kr. på administration. Dette modsvares delvist af et merforbrug på praksisområdet på 53 mio. kr., som især skyldes merudgifter til praksisydelser.

 

Nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet er samlet opgjort til 33.887 mio. kr., og der er således tale om et mindreforbrug i forhold til det korrigerede udgiftsbaserede nettodriftsbudget på 96 mio. kr.

 

I forhold til regionens andel af udgiftsloftet i økonomiaftalen (34.179 mio. kr., jf. tabellen nedenfor) viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 292 mio. kr. Ændringen skyldes bl.a. tilbageholdenhed som følge af usikkerhed i forbindelse med ibrugtagningen af sundhedsplatformen samt forsinkelser af statslige retningslinjer for udmøntning af puljebeløb fra staten.

 

* I forhold til det vedtagne budget 2016 er udgiftsloftet på sundhedsområdet øget med 101,4 mio. kr. og reduceret med 7,1 mio. kr. på regional udvikling som følge af Økonomiaftalen for 2016.

 

Aktivitetsområdet er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Mer- eller mindreudgifter på dette område indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår.

 

Resultatopgørelsen udviser et underskud på 20 mio. kr. På trods af årets underskud udgør det akkumulerede resultat ultimo 2016 fortsat 30 mio. kr. Dette beløb indregnes i takstberegningen fremadrettet, således at social- og specialundervisningsområdet over tid vil ”hvile i sig selv”.

 

Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. Regnskab 2016 udviser et overskud på 7 mio. kr., og det akkumulerede overskud udgør herefter 178 mio. kr.

 

I det korrigerede budget 2016 er der budgetteret med samlede indtægter på 35.225 mio. kr. vedrørende sundhedsområdet og 957 mio.kr. vedrørende regional udvikling. Regnskabet er identisk med det korrigerede budget 2016.

 

 

Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2016 udviser et samlet regnskabsmæssigt overskud på 549 mio. kr. mod et regnskabsmæssigt overskud på 100 mio. kr. for 2015. Det svarer til en regnskabsmæssig forbedring på 449 mio. kr. i forhold til regnskab 2015. Et overskud påvirker regionens egenkapital positivt, mens et evt. underskud påvirker regionens egenkapital negativt.

 

Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde. Det regnskabsmæssige overskud i 2016 vedrører primært sundhedsområdet (562 mio. kr.), men der er også et mindre overskud på det regionale udviklingsområde (7 mio. kr.). På social- og specialundervisningsområdet, der er takstfinansieret, er der et regnskabsmæssigt underskud på 20 mio. kr.

 

Det regnskabsmæssige over- eller underskud siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt de meddelte bevillinger (såvel udgifts- som omkostningsbevillinger) er overholdt. Overholdelse af bevillingerne svarer til at se på, om regnskabsresultatet afviger positivt eller negativt fra det korrigerede budget i 4. økonomirapport. Dette uddybes nedenfor.

 

Administrationens forventning i 4. økonomirapport 2016 (korrigeret budget 2016) var, at regnskabet ville udvise et overskud på 215 mio. kr. Da regnskab 2016 udviser et overskud på 549 mio. kr., er der tale om en regnskabsmæssig forbedring på 334 mio. kr. i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport 2016.

 

 

Der er således tale om, at de meddelte bevillinger samlet set er overholdt, da der er en positiv afvigelse mellem regnskabsresultatet og forventningerne ved 4. økonomirapport og dermed det korrigerede budget. Afvigelsen på de 334 mio. kr. skyldes en forbedring på nettodriftsudgifterne på ca. 96 mio. kr. og en forbedring på omkostningselementerne på 238 mio. kr.

 

Region Hovedstaden har i 2016 ligeledes overholdt regionens andel af den udgiftsramme (likviditetsforbruget), der var aftalt med staten for 2016.

 

På investeringssiden udviser regnskabet et nettoforbrug på 2.041 mio. kr. Hertil skal lægges investeringsudgifter på 21 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenholdes med det korrigerede investeringsbudget for 2016 på 2.051 mio. kr., svarer det til et merforbrug på samlet 11 mio. kr.

 

Der er i 2016 færdiggjort og afsluttet 37 anlægsprojekter, hvoraf 7 af disse har et forbrug på mere end 10 mio. kr. Disse 7 investeringsregnskaber forsynes med en særskilt revisionspåtegning og forventes forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2017 i overensstemmelse med regionens retningslinjer.

 

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2016 opgjort til 5.626 mio. kr. Det er en stigning på 522 mio. kr. i forhold til regnskab 2015. Den likvide beholdning er ultimo 2016 på 1.338 mio. kr. Heraf er 1.459 mio. kr. øremærket til eksternt finansierede forskningsprojekter. Udelades disse øremærkede eksterne midler, er regionens likvide beholdning negativ ultimo 2016. Eksterne midler tæller dog med i den likvide beholdning og indgår således i kassekreditreglen og sikrer derfor, at regionen overholder kassekreditreglen (min. kassebeholdning på 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit).

 

Egenkapitalen er ultimo 2016 opgjort til 6.560 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2016, svarende til et fald på 63 mio. kr. i forhold til ultimo 2015. Faldet skyldes først og fremmest ændringer i hensættelserne vedrørende tjenestemandspensioner mv. på 1.447 mio. kr. Dette modsvares af driftsresultatet for 2016 på 549 mio. kr., og en række direkte formuereguleringer på netto 961 mio. kr., som især vedrører regionens anlægstilgodehavender fra staten vedr. kvalitetsfondsbyggerierne.

 

De hensatte forpligtelser udgør samlet 8.362 mio. kr. ultimo 2016. Der er tale en stigning på 1.285 mio. kr. i forhold til sidste år.

 

Forpligtelserne til tjenestemandspensioner er den klart væsentligste forpligtelse og udgør 7.770 mio. kr. ultimo 2016. Det er en stigning på 1.224 mio. kr. som følge af ny aktuarberegning i 2016. Denne seneste aktuarberegning udviser således endnu en gang en stigning i den gennemsnitlige levealder.

 

De øvrige hensættelser udgør ialt 592 mio. kr. ultimo 2016 og dækker over hensættelser til åremålsansatte, arbejdsskadesforsikring, patientskadesforsikring samt tilsagn på det regionale udviklingsområde.

 

Region Hovedstadens årsregnskab for 2016 indeholder generelle og specielle bemærkninger for aktivitetsområderne sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling, og følger i opbygningen Økonomi- og Indenrigsministeriets regler herom. Herudover indeholder årsregnskabet en resultat- og pengestrømsopgørelse samt en balance.

 

Der er den 2. februar 2017 indgået en aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Region Hovedstaden om håndteringen af det efterslæb af indberetninger, der på dette tidspunkt kunne ses i Region Hovedstaden i kølvandet på implementeringen af Sundhedsplatformen. Der er frem mod den 10. marts 2017 sket en betydelig vækst i indberetningerne for 2016, men det er fortsat administrationens vurdering, at der for at sikre en korrekt og dækkende indberetning af aktiviteten for 2016 er behov for indberetninger og efterregistreringer i perioden frem til udgangen af maj 2017, som beskrevet i den indgåede aftale. Det er på den baggrund forventningen, at der vil kunne forelægges et korrekt og dækkende aktivitetsregnskab 2016 i forbindelse med regnskabets endelige godkendelse på forretningsudvalgets og regionsrådets møder i august 2017.

1. økonomirapport viser et mindreforbrug på 300 mio. kr., bl.a. som følge af lavere udgifter til medicin samlet for regionen end forventet samt fremrykket indkøb af medicin fra 2017 til 2016. Dette mindreforbrug kan derfor reserveres foreløbigt til mindreindtægter fra patientbehandling fra andre regioner samt derefter til aflastning af udfordringerne vedrørende Budget 2018.

 

Prognosen for 2017 er udarbejdet meget tidligt i året, og der vil erfaringsmæssigt kunne ske ændringer, herunder f.eks. på medicinområdet, hvor den aktuelle prognose viser et mindreforbrug.

 

I rapporten udmøntes netto 13,6 mio. kr. til patientbehandling, hvor der er kapacitetsudfordringer, 17,5 mio. kr. til nye behandlinger og 10 mio. kr. til igangsætning af initiativer på demensområdet. Endvidere arbejder administrationen videre med forslag, som udmønter 48,7 mio. kr. til kræftområdet. Udmøntningen heraf forventes at ske i 2. økonomirapport.

 

På baggrund af den usikkerhed der er om resultatopgørelsen så tidligt på året, er det administrationens vurdering, at der i øvrigt bør udvises tilbageholdenhed med udmøntning af midlerne vedrørende pulje til kapacitetsudvidelser og renoveringspulje.

 

Den samlede prognose for sundhedsområdet i 1. økonomirapport er skitseret i tabellen herunder.

 

 

På denne baggrund er det samlede mindreforbrug på 300 mio. kr.

 

I rapporten udmøntes netto 13,6 mio. kr. til meraktivitet på hospitalerne og i psykiatrien vedrørende fertilitetsbehandling, udredning og behandling af transkønnede børn og unge, nedbringelse af ventetiden for patienter med kæbeanomalier samt udredning og behandling for flåt-overført infektion.

 

Der udmøntes endvidere 10 mio. kr. til hospitaler med henblik på tidlig igangsætning af en øget indsats vedrørende udredning og behandling af demens, hvor der senere på året modtages statslige midler hertil.

 

Til Rigshospitalet udmøntes 17,5 mio. kr. til implementering af nye behandlinger. Det drejer sig bl.a. om en række nye undersøgelser inden for klinisk genetik og transplantationsområdet, samt indførelse af en "hjertevaskemaskine", der muliggør en forøgelse af antallet af hjertetransplantationer.

 

I budgettet er afsat 48,7 mio. kr. fra sundhedsstrategimidlerne til kræftområdet. Administrationen arbejder videre med forslag, som udmønter beløbet til forbedring af diagnostik samt kapacitet til kræftpakkeområder. Forslag til udmøntning forelægges Sundhedsudvalget i maj måned.

 

Jf. ovenfor reserveres foreløbigt et beløb på 300 mio. kr. til mindreindtægter i 2017 samt derefter til aflastning af udfordringerne vedrørende budget 2018. Baggrunden for at reservere beløbet er primært, at udviklingen i behandlingsindtægterne fra andre regioner er meget usikker. Der er i 2016 mindreindtægter på ca. 100 mio. kr., hvilket især skyldes aktivitetsnedgang i forbindelse med implementeringen af sundhedsplatformen.

 

Det er vurderingen, at der også i 2017 vil forekomme mindreindtægter, og at der er risiko for at der vil være tale om en væsentlig indtægtsnedgang i 2017. Mindreindtægterne vil påvirke nettodriftsudgifterne og dermed muligheden for at overholde udgiftsloftet samt likviditeten.

 

Der er behov for at analysere baggrunden for mindreindtægterne nærmere, herunder om der i et vist omfang er tale om hjemtagning af patienter fra andre regioner. Afhængig af konklusionen kan det føre til forslag om bevillingsreduktion i en senere økonomirapport.

 

Den kommunale medfinansiering samt det statslige aktivitetsafhængige bidrag er ligeledes afhængig af aktiviteten. Om der opnås fuld finansiering i 2016 er på nuværende tidspunkt usikkert, da registreringerne ikke er afsluttede. Fra ultimo januar måned til medio marts måned er den manglende finansiering faldet fra ca. 300 mio. kr. til godt 100 mio. kr., bl.a. på baggrund af den intensive registreringsindsats m.v., jf. omtalen nedenfor.

 

Vedrørende 2017 er vurderingen p.t., at der er risiko for en finansiering, der er væsentlig mindre end det budgetterede vedrørende kommunal medfinansiering og statsligt aktivitetsafhængigt bidrag. Dette vil ikke påvirke mulighederne for at overholde udgiftsloftet, men alene have en likviditetsmæssig virkning.

 

Der arbejdes intensivt med at sikre, at aktiviteten i 2016 og 2017 registreres korrekt og kommer korrekt til udtryk ved opgørelsen af bl.a. behandlingsindtægterne, det statslige aktivitetsafhængige bidrag og den kommunale medfinansiering.

 

Til ovenstående kommer, at der er betydelige overførsler fra 2016 ind i 2017, hvilket skærper kravene til økonomiopfølgningen i 2017 med henblik på at sikre overholdelse af udgiftsloftet.

 

Ved 2. økonomirapport i juni måned vil der foreligge en fornyet vurdering af økonomien. Der vil på dette tidspunkt kunne træffes beslutning om, hvorvidt mindreudgiften på 300 mio. kr. fortsat skal reserveres eller kan disponeres helt eller delvist til andre formål, herunder til aflastning af de udfordringer, der er med at skabe balance i budgettet for 2018. Vedr. aktuel status vedr. leasingudgifter henvises til vedlagte bilag 5.

 

Regionsrådet godkendte på mødet den 31. januar 2017 de prioriterede indsatser, der skal styrke fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker med forbehold for endelig finansiering, der afklares ved 1. økonomirapport. Ved opgørelsen af mindreudgiften på 300 mio. kr. er der taget højde for, at der i 2017 anvendes 4,7 mio. kr. til formålet svarende til det opgjorte udgiftsbehov i sagen.

 

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne og har stor opmærksomhed på økonomistyringen, bl.a. på baggrund af den betydelige omstilling implementeringen af sundhedsplatformen indebærer. Der er stort fokus på anvendelsen af budgetmidlerne, da konsekvenser af implementeringen af sundhedsplatformen forudsættes dækket inden for den eksisterende ramme. Endvidere er hospitalerne i forbindelse med implementeringen udfordret med hensyn til opnåelse af aktivitetsmålene.

 

Herlev og Gentofte Hospital er udfordret af bl.a. stigende medicinudgifter, der først og fremmest vedrører kræftområdet. Vurderet ud fra forbruget i årets første måneder er der behov for at gennemføre besparelser. Der er endvidere en udfordring på grund af manglende midler til håndtering af kapacitetsudfordringer i løbet af året samt udvikling af hospitalet. Hospitalet har på den baggrund iværksat besparelser på afdelingsniveau på 45 mio. kr. Der henvises til bilag 6.

 

Amager og Hvidovre Hospital er særligt udfordret på økonomi og aktivitet i 2017. For hospitalet overføres et beskedent mindreforbrug på 2 mio. kr. fra 2016, samtidig med at hospitalet skal afholde udgifter til implementering af sundhedsplatformen. Endvidere er hospitalet udfordret på aktivitetsbudgettet.

 

Med budgetvedtagelsen for 2017 er Center for Ejendomme oprettet som et selvstændigt bevillingsområde, og fra 1. januar er centeret overgået til en egentlig driftsorganisation. I 1. økonomirapport overføres 1.303 mio. kr. fra hospitaler, tværgående virksomheder og koncerncentrene svarende til overdragelsen af medarbejdere og opgaver. Med etableringen af centeret er der mulighed for at udføre en overordnet prioritering af indsatsen i forhold til regionens ejendomme og vedligeholdelsen af disse. Den centralt afsatte renoveringspulje forbliver på sundhedsområdets Fælles driftsudgifter m.v., og udmøntningen af denne pulje vil fortsat indgå i de fire økonomirapporter og ske på baggrund af en samlet vurdering af regionens økonomi. Investeringssager over 10 mio. kr. vil fortsat blive forelagt forretningsudvalg og regionsråd til godkendelse efter de nugældende regler.

 

For social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling forventer administrationen budgetoverholdelse.

 

I bilag 3 ses grundlag for genbevillinger. Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre, hvilket mer- eller mindreforbrug i 2016, der søges genbevilget i 2017 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. For en regnskabsopgørelse med kommentarer henvises til Regnskab 2016, der forelægges for regionsrådet i anden sag på dagsordenen.

 

På Herlev og Gentofte Hospital samt på Rigshospitalet samt Amager og Hvidovre Hospitals medicinske udefunktion på Glostrup Hospital forventes mindreaktivitet i 2016, også efter afslutningen af registreringerne med udgangen af maj måned 2017. Der er ikke i genbevillingsgrundlaget indregnet bevillingsreduktion som følge heraf, og det indstilles, at mindreaktiviteten i 2016 ikke får konsekvenser for de to hospitaler samt Amager og Hvidovre Hospitals medicinske udefunktion, da de har været de første til at implementere Sundhedsplatformen. Det er samtidig forudsat, at takststyringsordningen gælder uændret i 2017.

 

På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet samlet set et mindreforbrug på 724 mio. kr. genbevilget i 2017. For investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 795 mio. kr. genbevilget.

 

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Overordnet set drejer disse ændringer sig om:

Økonomirapporten indeholder i øvrigt en teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra 2016.

 

Som følge af ibrugtagning af sundhedsplatformen er der større usikkerhed end normalt knyttet til vurderingen af finansieringen fra kommunal medfinansiering og statsligt aktivitetsafhængigt bidrag.

 

Som det fremgår oven for, er vurderingen p.t., at der er risiko for en finansiering, der er væsentlig mindre end det budgetterede på de to områder.

 

Mindre finansiering vedrørende den kommunale medfinansiering vil give sig udslag i en tilsvarende mindre likviditet i 2017, mens mindre finansiering vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag vedrørende 2017, som ligeledes vil give sig udslag i mindre aktivitet, først efterreguleres i 2018.  

 

Administrationen vurderer, at regionens likviditet er robust og tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes i 2017 at udgøre 3,4 mia. kr. (før konsekvenser af Sundhedsplatformen for behandlingsindtægter og finansiering), hvilket er betydeligt mere end statens krav.

 

Region Hovedstadens likviditet er af en sådan størrelse, at mindreindtægter fra patientbehandling samt mindre finansiering ikke vurderes at ville påvirke regionens muligheder for at leve op til de fastlagte krav fra staten om størrelsen af likviditeten i 2017.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2017.

 

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2017 på sundhedsområdet og regional udvikling vil kunne overholdes.

 

Med hensyn til investeringer (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) er der heller ikke på nuværende tidspunkt forventning om, at udgifterne vil overstige rammen.

 

Vedrørende 2016 kan det i øvrigt oplyses, at driftsudgifterne på sundhedsområdet i 2016 lå 292 mio. kr. under rammen mod forventet 288 mio. kr. ved opgørelsen, der blev forelagt forretningsudvalget den 24. januar 2017.

Rigsrevisionens beretning er efter Statsrevisorernes behandling blevet oversendt til Folketinget, og økonomi- og indenrigsministeren er som følge af beretningen blevet bedt om at afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Redegørelserne skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger.

 

Ministeriet har på den baggrund anmodet om, at regionsrådet forholder sig til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, og fremsender en udtalelse til ministeriet herom.

 

Det er beretningens konklusion, at Region Hovedstaden generelt forvalter chefernes løn i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Eneste undtagelse er nogle tidligere tilfælde, hvor kontrakttillæg ikke er reduceret ved forbedring af standardvilkår. Siden juli 2016 har regionen anvendt fradrag i tillægsprocenten ved de kontraktansættelser, hvor der er aftalt forbedret opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse. Det er derfor administrationens vurdering, at der er indført nye retningslinjer, som imødekommer denne bemærkning fra Rigsrevisionen.

 

Det fremgår derudover af Rigsrevisionens beretning:

Administrationen er opmærksom på, at Region Hovedstaden har et højere antal af åremålsansatte chefer end de øvrige regioner, og det er administrationens vurdering, at åremål med tilbagegangsstilling kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med det lægelige karrieremønster. Det bemærkes dertil, at ansættelse på åremål med tilbagegang medfører samme omkostningsniveau som kontraktansættelse.

 

Regionsrådet begrænsede ved en regionsrådsbeslutning i 2013 muligheden for ansættelse på åremålsvilkår uden tilbagegang. Dette har Rigsrevisionen bemærket, at de finder tilfredsstillende.

 

Det er på den baggrund administrationens vurdering, at beretningen giver en udmærket beskrivelse af regionens forvaltning af løn til chefer.

 

En udtalelse fra regionsrådet er fremsendt til økonomi- og indenrigsministeriet med forbehold for politisk godkendelse på grund af frist til ministeriet den 4. april 2017. Udtalelsen er vedlagt som bilag 3.

Nærværende sag omhandler udviklingen på de to kvalitetsfondsfinansierede projekter i Herlev og på Rigshospitalet - Blegdamsvej i perioden 1. oktober 2016 til 31. december 2016. Administrationen vurderer, at der pr. 31. december 2016 var den fornødne byggemæssige fremdrift i begge projekter.

 

Der er i projektet Det Nye Rigshospital en igangværende konflikt med en entreprenør, som kræver merbetaling. Administrationen har siden konflikten begyndte tilbage i august 2015, fulgt udviklingen tæt og løbende orienteret projektets politiske følgegruppe om situationen.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har 29. august 2016 skriftligt meddelt Region Hovedstaden at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 har valgt at påbegynde et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn med, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering. Det skærpede administrative tilsyn medfører, at administrationen månedsvis skal rapportere til ministeriet om udviklingen af reserve- og risikoniveauet på projektet. Rapporteringen suppleres med kvartalsvise møder mellem ministeriet og administrationen. Regionsrådet er orienteret om det skærpede tilsyn som en del af 2. kvartalsrapport 2016, som blev godkendt den 20. september 2016.

 

Som et led i den løbende rapportering til Sundheds- og Ældreministeriet, er der fremsendt effektiviseringsrapporter for begge projekter i december 2016. Sundheds- og Ældreministeriet har efterfølgende kvitteret for rapporterne, idet de vurderer, at rapporteringen ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev lever op til kravene i endeligt tilsagn og regnskabsinstruksen for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Der har efterfølgende været en dialog mellem Sundheds- og Ældreministeriet og administrationen i Region Hovedstaden om disse kritikpunkter, og med fremsendelse af reviderede effektiviseringsrapporter til ministeriet.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2016 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på reservebeholdning og tilpasningsmuligheder.

 

Det fremgår af revisionens uvildige risikovurdering "Det Tredje Øje" (DTØ) i sin rapportering for projektet på Rigshospitalet angiver, at på baggrund af projektets prognoser og afrapporteringer til Hospitalsbyggestyregruppen samt det forhold, at tvisten stadig er ikke afklaret, er det fortsat DTØ´s vurdering, at der er et betydeligt reservepres, som ikke har kunnet forbedres væsentlig i den løbende dialog med entreprenørerne. Hvis projektet ikke realiseres inden for rammerne af det nuværende strategiske scenarie, er det i lighed med tidligere risikovurderinger DTØ´s opfattelse, at et yderligere reservebehov ikke vil kunne afhjælpes inden for kvalitetsfondsprojektets budgetmæssige rammer. Dette har også medført indførelse af skærpet tilsyn fra Sundheds- og Ældreministriet jf. skrivelse af 29. august 2016.

 

DTØ vurderer, at der fortsat arbejdes intensivt med identificering af risici vedrørende projektets fremdrift, og iværksættelse af konkrete tiltag og handleplaner for håndtering af de forventede og konstaterede udfordringer med fremdriften. Det giver dog anledning til bekymring, at der fortsat sker forsinkelser i tidsplanen, som påvirker entreprenørernes afleveringsdato og dermed i yderste konsekvens den endelige ibrugtagningsdato for den samlede Nordfløj.

 

DTØ bemærker, at mulighederne for at opnå fuld risikodækning vil være baseret på en række forudsætninger i forhold til afklaring af den igangværende voldgiftssag, og heraf afledte merudgifter jf. det strategiske scenarie for det forventede reservebehov. Ændring af forudsætningerne vil derfor kunne forrykke mulighederne for fuld risikoafdækning

 

For så vidt angår Nyt Hospital Herlev har DTØ angivet, at det er samlet set DTØ´s vurdering, at change request kataloget sammen med øvrige generelle og projektspecifikke reserver, har en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici.

 

Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. september 2016 på mødet den 13. december 2016.

 

Administrationens vurdering af de to projekter understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2016 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.

 

 

 

 

 

 

 

 

Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital pr. 31. marts 2017 på mødet den 13. juni 2017.

Den ny skorsten med tilhørende anlæg placeres på græsplænen ved siden af hovedindkørslen til hospitalet, dvs. over produktionsanlægget i Finsencenterets eksisterende bygninger i kælderniveau foran hospitalet. Ventilationsluften fra produktionen, som kan være radioaktiv, bliver renset gennem store filtre og efterfølgende udledt via den ny skorsten, som bliver ca. 17 meter høj. Anlægget vil føre til, at den rensede og udledte luft bliver renere end maksimumgrænserne fastsat af Sundhedsstyrelsen (Enhed for Strålebeskyttelse).

 

Anlægget og de forskellige muligheder har været forberedt af Rigshospitalet gennem længere tid, idet analysen af den optimale placering og dimensionering er teknisk set forholdsvis kompliceret. Herunder er det fx konkluderet, at det ikke kan undgås at etablere en egentlig skorstensløsning, og at den mest fordelagtige placering vil være ved siden indkørslen. Der har tidligere været undersøgt andre placeringer tættere ved Centralkomplekset, som imidlertid har vist sig at være væsentlig dyrere på grund af afstanden til produktionsanlægget i kælderen, skorstenshøjde m.m.

 

Der etableres med den foreslåede løsning et filterrum delvist nedgravet over de eksisterende bygninger i kælderniveau. Den del af filterrummet, der placeres over terræn udføres med betonelementer med samme overflade som centralkomplekset og med grønt tag. Selve skorstenen placeres ved siden af filterrummet, idet skorstenen er tilbagetrukket fra indkørslen fra Blegdamsvej. De nederste 4 m af skorstenen afskærmes med betonelementer med samme overflade som filterrummet.

 

En illustration af løsningen vedlægges som bilag.

 

Den foreslåede placering og udformning er godkendt af Københavns Kommune, der har givet byggetilladelse til etableringen af anlæg.

 

Udgifter på ca. 1,5 mio. kr. til forberedelse af den foreslåede løsning er afholdt af Rigshospitalet inden for eget budget i 2015 og 2016. Dette skyldes, at der i projektet har været behov for at opnå sikkerhed for opførelsesomkostningerne, idet der på nuværende tidspunkt er gennemført egentlig projektering med sigte på at indhente det allerede foreliggende licitationsresultat vedrørende entreprisearbejderne.

 

Der udestår herefter udgifter på 14,5 mio. kr. til selve etableringen af anlægget, hvortil der søges om investeringsbevilling til Center for Ejendomme til gennemførelse af sagen.

 

Der er afsat 4,5 mio. kr. til projektet under Rigshospitalets lokale investeringsramme, mens de resterende 10 mio. kr. kan finansieres ved et mindreforbrug vedrørende renoveringsmidler i 2016, der i 1. økonomirapport er overført til 2017.

Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V’s Vej på ca. 54.700 m² - den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og NeuroCentret med senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret.

 

Som en del af kvalitetsfondsprojektet er der færdiggjort et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca. 8.000 m² ud mod Amorparken. Denne bygning indeholder patienthotel med 74 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig er der opført et parkeringshus med ca. 650 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V’s Vej og Edel Sauntes Allé, jf. bilag 1.

 

Hovedprojekteringen af Nordfløjen blev afsluttet primo 2014. Nordfløjen udføres i syv storentrepriser. Der er gennemført udbud og licitation for seks af de syv entrepriser idet landskab og terræn planlægges udbudt umiddelbart før igangsætning af disse afsluttende arbejder. Byggearbejdet på Nordfløjen er påbegyndt primo 2015 og Nordfløjen forventes ibrugtaget primo 2019.

 

Regionsrådet godkendte på mødet i maj 2012 en investeringsbevilling på 26 mio. kr. til bygherreudgifter, og med en forhøjelse på 74,3 mio. kr. i juni 2015. Med denne sag søges om en forhøjelse af denne bevilling med yderligere 43,8 mio. kr. til de forventede bygherreudgifter i perioden frem til udgangen af 2018, således at den samlede bevilling til bygherreudgifter fremover vil udgøre 144,1 mio. kr. Bygherreudgifter omfatter udgifter til projektafdeling, bygherrerådgiver, advokat, øvrige rådgiverydelser, kunst, systemunderstøttelse, geotekniske undersøgelser/prøver, byggetilladelse, landinspektør og øvrige bygherreudgifter.

 

Bevilling til totalrådgivning er givet løbende. Første del på 93 mio. kr. blev givet i 2012, og med en forhøjelse på 59,9 mio. kr. i 2015. Med denne sag søges om en forhøjelse af denne bevilling med yderligere 12,8 mio. kr., så rådgiver kan fortsætte deres arbejde frem til udgangen af 2018. Den samlede bevilling til totalrådgivning vil således fremover udgøre 165,7 mio. kr. Bevillingen skal dække de budgetterede og forventede udgifter til totalrådgiver i henhold til totalrådgiverkontrakten herunder til fagtilsyn og byggeledelse i perioden frem til udgangen af 2018.

 

Regionsrådet godkendte på mødet i december 2013 en investeringsbevilling på 1.290,2 mio. kr. til byggeudgifter. Med denne sag søges om en forhøjelse af denne bevilling med yderligere 56,3 mio. kr. Bevillingen skal dække de budgetterede og forventede udgifter til byggeudgifter, herunder udførelsen af Nordfløjen samt landskab- og terrænarbejder i perioden frem til udgangen af 2017. Når det realiserede forbrug i 2017 kendes, vil der senere blive forelagt en sag om forhøjelse af investeringsbevilling for 2018.

 

Opførelsen af Nyt Hospital for Børn, Unge og Fødende på Rigshospitalet kræver nedrivning af Rockefeller-komplekset, hvor en række behandlings- og forskningsfunktioner på især neuro-området er placeret, og som derfor skal genhuses.

 

Sammenhængende patientforløb sikres bedst, hvis funktionerne kan placeres i lokaler tæt ved de øvrige kliniske funktioner på neuro-området i Nordfløjen, og hvis de i øvrigt kan forblive samlet i Blegdamsvej-området på grund af det tætte samarbejde med universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet.

 

Det er indstillingen, at der opføres en ny tilbygning til Nordfløjen til hovedparten af funktionerne, mens resterende funktioner placeres i eksisterende lokaler i Blegdamsvej-området og i Glostrup.

 

Rigshospitalet arbejder på en skitse til den fremtidige tilrettelæggelse af Neurocentrets funktioner i Glostrup og på Blegdamsvej. Skitsen vil indebære en rokade, hvor nogle funktioner samles på Blegdamsvej, mens andre funktioner vil kunne samles i Glostrup.

 

Skitsen bygger videre på den igangværende udbygning og bygningsfornyelse på de to matrikler og sigter mod, at der netto flyttes flere patientbehandlingsopgaver fra Blegdamsvej til Glostrup end omvendt. Hospitalet vil arbejde videre med mere konkrete forslag til, hvordan skitsen kan udmøntes i en egentlig funktionsplan, herunder hvordan den kan foreslås gennemført på et senere tidspunkt, når der bliver økonomisk mulighed for det.

 

Skitsen og sammenhængen til genhusningsløsningen for Rockefeller-komplekset er nærmere beskrevet i det vedlagte notat (bilag 1).

 

En genhusningsløsning for funktionerne i Rockefeller-komplekset med en tilbygning til Nordfløjen understøtter det overordnede princip i skitsen for placering af funktioner på de to matrikler, idet enkelte funktioner allerede nu foreslås flyttet mellem de to matrikler.

 

Der etableres bl.a. et nyt Demenscenter i tilbygningen, der skal huse Demensenhed Syd (idag i Glostrup) og Demenscenterets nuværende funktioner i Rockefeller-komplekset på Blegdamsvej. Dette vil være i overensstemmelse med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens Demenshandlingsplan, hvor der opfordres til, at udredningen varetages i færre demensudredningsenheder, for at sikre høj og mere ensartet kvalitet samt mere sammenhængende forløb for patienter med demens.

 

De berørte behandlingsfunktioner får generelt med løsningsforslaget en bedre placering end i dag til andre behandlingsfunktioner på neuro-området (i Nordfløjen). Det giver mere sammenhængende patientforløb. Der bliver desuden langt bedre fysisk mulighed for samspil mellem forskning og klinik i et såkaldt translationelt forskningscenter for de af forskningsfunktionerne i Rockefeller-komplekset, der foreslås placeret i tilbygningen.

 

Endelig bevares nærheden til den basale forskning, som er lokaliseret i Københavns Universitets Panumkompleks.

 

Det samlede areal i Rockefeller-komplekset, der skal genhuses, udgør ca. 5.000 m2. I forbindelse med genhusningen er opgjort et behov for udvidelser på i alt 3.100 m2, således at der samlet bør findes plads til ca. 8.100 m2. Udvidelserne vedrører bl.a., at funktionerne i dag har for lidt areal med den nuværende aktivitet, og at lejede lokaler på universitetets område for en af funktionerne skal fraflyttes.

 

Af det samlede arealbehov på 8.100 m2 vedrører 6.100 m2 Neurocentret. Det er bl.a. lokaler til Demenscenteret, der rummer udredning og behandling i Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens samt forskellige forskningsfunktioner. Derudover søges der også en løsning for patientbehandlingen i Neurokirurgisk ambulatorium, der i dag er placeret i en midlertidig pavillon.

 

De resterende 2.000 m2 vedrører Diagnostisk Center (1.000 m2), Finsencenteret (500 m2) og Servicecenteret (500 m2).

 

6.000 m2 foreslås placeret i tilbygningen til Nordfløjen. Derudover placeres 1.000 m2 i et nyt lejemål i Teilum-komplekset (ejes af staten), mens 500 m2 placeres i ledige lokaler i hospitalets lejemål på Blegdamsvej. Endelig kan 600 m² indplaceres i Forskerpark Glostrup.

 

Arealfordelingen i løsningsforslaget er gengivet i den følgende oversigt for de berørte centre:

 

 

En oversigt over placering af de enkelte klinikker/ambulatorier og forskningsfunktioner fremgår af bilag 2.

 
Tilbygningen til Nordfløjen udformes som en fortsættelse med en ekstra ”vinge” i 5-6 etagers højde mod Nord i samme arkitektoniske udformning. Forslaget kan bygningsmæssigt ses som endnu et skridt i retning af en generel fornyelse af bygningsmassen på Blegdamsvej.

 

Der kan senere ske yderligere tilbygning ved en forhøjelse med 1-2 etager til nuværende højde for Nordfløjen, hvis der senere bliver behov for placering af yderligere funktioner i sammenhæng med de øvrige funktioner i bygningen.

 

Det vil i forhold til udførelse af tilbygningen være hensigtsmæssigt, hvis forhøjelsen tilføjes som råhus-areal allerede i denne fase. Der vil derfor i forbindelse med udbud af projektet blive indhentet pris på option om råhus-arealet, således at der senere vil kunne træffes beslutning herom, hvis der viser sig økonomisk mulighed for det.

 

Projektet kan gennemføres inden for den godkendte lokalplan for Nordfløjsprojektet.

 

Med hensyn til de lejede lokaler i Teilum-komplekset ejes bygningen af staten, mens universitet står som lejer. Universitetet har tilbudt regionen samme vilkår som i lejeforholdet mellem universitetet og staten, idet der betales 1.110 kr. pr. m2 pr. år med tillæg af andel af ejendomsskat og bygningsdrift. Regionen får 7 måneders opsigelse og skal ikke betale depositum. En placering af den pågældende funktion (Neuropatologisk Laboratorium) i bygningen vil være hensigtsmæssig som følge af samarbejdet med hospitalets øvrige patologiske funktioner, der også er placeret i Teilum-bygningen.

 

Der anvendes i alt 180 mio. kr. til projektet, heraf ca. 165 mio. kr. på tilbygningen, ca. 10 mio. kr. på indretning af de lejede lokaler og 5 mio. kr. på apparatur og inventar.
 

Regionsrådet har i januar 2017 i forbindelse med bevilling af bygherreudgifter til Nyt Hospital for Børn, Unge og Fødende allerede afsat 96 mio. kr. til genhusning af de berørte funktioner i Rockefeller-komplekset.

 

Restbeløbet på 84 mio. kr. kunne tilvejebringes ved omdisponering inden for rammerne af investeringsbudgettet i budget 2017. Heraf kan 65 mio. kr. findes af det afsatte beløb til nyt nødstrømsanlæg ved Herlev Hospital, idet nødstrømsanlægget i stedet vil kunne leasingfinansieres, mens de resterende 19 mio. kr. kan disponeres af midler i renoveringspuljen.

 

Bevillingen af bygherreudgifter i januar 2017 frigav også 16 mio. kr. til brug ved genhusning af psykiatriens funktioner i pavillonbygning ved siden af Rockefeller-komplekset, og der er derfor med denne sag løsningsforslag for genhusning af samtlige funktioner i byggefeltet for Nyt Hospital for børn, unge og fødende.

 

Den samlede løsning udløser isoleret set en stigning i driftsudgifterne vedrørende det nye lejemål (ca. 1 mio. kr.) og leasingfinansiering af nødstrømsprojektet (ca. 3 mio. kr.), men dette modgås delvis af, at udgifterne til bygningsdriften bliver lavere end i dag, samt en forudsætning om, at der også vil være en effektiviseringsgevinst i at samle driften af de kliniske funktioner.

 

Tidsplanen for Nyt Hospital for Børn, Unge og Fødende indebærer, at nedrivning af Rockefeller-komplekset bør igangsættes i løbet af foråret 2019. Hvis der træffes en snarlig beslutning om genhusningsløsningen, vil det være muligt at imødekomme denne tidsplan.

 

Det vil alternativt være muligt at realisere genhusningen inden for de afsatte 96 mio. kr. Alternativet indebærer, at 74 mio. kr. af beløbet bruges på en midlertidig løsning i pavillon-bygning, som vil være spildt, når der senere skal findes en endelig løsning.

Administrationen vil i øvrigt ikke anbefale alternativet, da det ikke vil gøre det muligt i samme grad at få sammenhængende patientforløb og bedre samspil mellem forskning og klinik. Alternativet er nærmere beskrevet i bilag 3.

Den Sociale Virksomheds tilbud Kamager i Tårnby Kommune har behov for en ombygning af administrationen, således at der bl.a. etableres flere kontorer og et møderum. Udvidelsen af administrationen er kommenteret af Socialtilsynet i tilsynsrapporten efter tilsynets besøg på tilbuddet den 13. juli 2015. Regionsrådet blev orienteret om Socialtilsynets besøg på Region Hovedstadens 18 botilbud, der er omfattet af Socialtilsynet, herunder Kamager på mødet i august 2015. Tilsynet vurderer at udvidelsen vil være en fordel for borgere og medarbejdere, idet de nuværende kontorfaciliteter vurderes hensigtsmæssige. Efterfølgende har Den Sociale Virksomhed igangsat forarbejder, herunder myndighedsbehandling for at efterkomme anbefalingerne fra Socialtilsynet. Ved byggesagsbehandlingen har Tårnby Kommune i byggetilladelsen imidlertid betinget, at der etableres 9-10 ekstra parkeringspladser som følge af den foreslåede ombygning. Der er i umiddelbart nærhed af Kamager blevet udpeget et egnet areal, hvor det vil være muligt at etablere de nødvendige parkeringspladser. Arealet er i dag ejet af Tårnby Kommune.

 

Landinspektøren har i forbindelse med udarbejdelse af skødet opgjort behovet til 175 m².

 

Der er enighed mellem parterne om en kvadratmeterpris på 933 kr. Administrationen undersøgte i forbindelse med den oprindelige sag vurderingerne i området, og kunne fastslå, at den forlangte pris lå på niveau med kvadratmeterpriserne for de grunde, der er udbudt til salg i Tårnby Kommune.

Kapellet ved hospitalsbygningen i Gentofte, der er beliggende i den nordlige del af matriklen er dårlig vedligeholdt, og der er et omfattende behov for renovering af bygningen.

 

Ved en formandsmeddelelse den 11. august 2015 blev forretningsudvalget orienteret om en ansøgning til de to fonde, som omfattede et projekt til restaurering af bygningen på 6,9 mio. kr. Hospitalet har efterfølgende fremsendt en udvidet ansøgning svarende til samlede udgifter eksl. moms på 10 mio. kr., som ligger til grund for fondstilsagnene.

 

Kapellet på Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte matriklen, har stået delvist tomt siden 2010, hvor lokaler der tidligere blev anvendt til obduktioner m.v. blev taget ud af brug, idet funktionerne under Patologisk Afdeling blev flyttet til Herlev.

 

Bygningen benyttes i dag udelukkende til registrering, klargøring, til ceremonier og til udlevering af afdøde til bedemand. Dette betyder, at de tidligere sektionsstuer, undervisningsrum og de fleste kontorlokaler står ubenyttede hen.

 

I forbindelse med ansøgningerne blev der udarbejdet et projektforslag til en egentlig renovering for derved at genskabe kapellet som en bygning, der udlever hele dets arkitektoniske potentiale i en nutidig kontekst, så funktionerne afspejler og tilgodeser alle de kulturer og religiøse orienteringer hospitalets patienter i dag repræsenterer. Projektforslaget er vedlagt som bilag til sagen - se bilag 1.

 

Renoveringen vil omfatte følgende:

Herlev og Gentofte Hospital fremsendte den første ansøgning til fondene af 18. august 2015 med anmodning om fuld finansiering. Fondene meldte tilbage, at de så et større potentiale i bygningen, end der var redegjort for i ansøgningen, og at de ønskede at vurdere et udvidet projekt, hvori der var angivet egenfinansiering for den del af byggeprojektet, der kan betegnes som opretning af udestående vedligeholdelsesbehov.

 

En revideret ansøgning af 29. februar 2016, indeholdt derfor det endelige forslag, hvor landskab, klimaskærm og samtlige indvendige rum blev aktiveret. Hospitalet har i ansøgningen opstillet et budget, hvor 2 mio. kr. udgjorde egenfinansieringen og 8 mio. er fondsbevillinger.

 

Hertil kommer betaling af moms, idet regionen ikke kan få refunderet momsudgifter på 1,4 mio. kr. af den fondsfinansierede del af projektet.

 

Der er modtaget tilsagn om det ansøgte beløb medio 2016. Der lægges nu op til, at projektet gennemføres i regi af Center for Ejendomme, idet der samtidig foreligger afklaring af, hvordan egenfinansieringen kan tilvejebringes. Hospitalet bidrager med 2 mio. kr., mens de resterende 1,4 mio. kr. kan tages af puljen afsat til renovering på driftsbudgettet på kontoen for Fælles driftsudgifter m.v.

Som en del af regeringens aftale om en ny handlingsplan for den ældre medicinske patient har regeringen afsat 175 mio. kr til regionerne til udgående funktioner og specialiseret rådgivning.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og sundhedsudvalget godkendte på deres møde den 21. september 2016, at administrationen arbejder videre med en plan for, hvordan handlingsplanens midler til udgående funktioner bedst udmøntes i Region Hovedstaden, og at planen tager udgangspunkt i seks principper for udgående funktioner.

 

 

Administrationen har udarbejdet forslag om at styrke og udbrede to udgående funktioner: Palliative team for ikke-kræftpatienter og geratriske team.

 

En styrkelse og udbredelse af de udvalgte udgående funktioner forventes at kunne bidrage til at forebygge indlæggelser, øge den patientoplevede kvalitet samt styrke samarbejdet med kommunerne omkring disse sårbare grupper af borgere i hele regionen. Da der er tale om relativt få midler, er ønsket en prioritering af få, men vigtige indsatsområder, der ikke tidligere har fået en særlig tildeling af midler. Herunder særligt områder der omfatter både ældre medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom.

 

Forslag til fordeling af de nationale midler fremgår af nedenstående skema og uddybes nedenfor.

 

*Bemærk, at dette beløb indeholder 3,3 mio. kr. tildelt i 2016, som overføres til 2017.

 

I mange år har fokus været på at styrke forholdene for kræftpatienter, ikke mindst på det palliative område. Imidlertid har mange andre patientgrupper bl.a. nyre-, lunge- og hjertepatienter også brug for en palliativ indsats.

 

En styrket palliativ indsats overfor ikke-kræft patienter er en del af Region Hovedstadens strategi på det palliative område, og der findes en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om vigtigheden af at etablere udgående teams målrettet andre sygdomsgrupper end på kræftområdet.

 

Administrationen foreslår derfor, at 2/3 af midlerne fra handlingsplanen afsættes i varige midler til palliative team målrettet ikke-kræft patienter (svarende til 14,5 mio. kr.).

 

Pengene foreslås udmøntet til de seks palliative enheder/afsnit i Region Hovedstaden med henblik på, at enhederne kan udvide deres palliative team-aktiviteter overfor patienter med livstruende sygdom uanset alder og diagnose. Omdrejningspunktet for forslaget er således et tæt tværfagligt samarbejde mellem de palliative enheder/afsnit og de diagnosespecifikke specialer.

 

En mindre del af midlerne skal anvendes til uddannelse og kompetenceudvikling dels i teamet og dels af det basale palliative niveau i kommunerne, i almen praksis og på hospitalerne. Der skal desuden afsættes midler til monitorering og generering af viden om palliative forløb for patienter indenfor de forskellige specialer.

 

Det anbefales, at der i fordelingen af midler til de udgående palliative teams overvejende tages udgangspunkt i planområdernes andel af ældre borgere (65 +), så fordelingen tilpasses målgruppen.

 

Rigshospitalet har imidlertid ikke et planområdeansvar, men understøtter hospitalets patienter og kan have hjemmebesøg i hele regionen, hvilket ønskes udbygget for højt specialiserede patienter med anden diagnose end kræft. Med udgangspunkt heri er der forlods afsat ca. 12 % af puljen til Rigshospitalet ud fra en formodning om, at dette svarer til andelen af målgruppen samt hospitalets specialiserede ekspertise, som de øvrige hospitaler kan trække på.

 

Bornholms Hospital har endnu ikke et udgående palliativt team. Hvis Bornholms Hospital tildeles midler svarende til planområdets andel af ældre, vurderes det vanskeligt at kunne etablere et team med tværfaglig ekspertise. Derfor er det vurderingen, at hospitalet bør tildeles 0,7 mio. kr. årligt.

 

Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger fremgår forslaget til fordelingen af midler til hospitalernes udgående palliative teams for patienter uden kræft af nedenstående tabel. Bemærk at midlerne til Rigshospitalet og Bornholms Hospital først er fratrukket midlerne, hvorefter de resterende midler er fordelt til akuthospitalerne justeret deres andel af ældre borgere (65+):

 

 

*Bemærk: Der er overført midler fra 2016 til 2017

 

I den Nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient 2016-2019 nævnes specifikt udgående geriatriske funktioner som et eksempel på udgående sygehusfunktioner, og der har i flere sammenhænge været nationalt fokus herpå, da geriatriske teams har vist gode resultater i forhold til forebyggelse af genindlæggelser.

 

Administrationen foreslår derfor, at der afsættes 6,2 mio. kr. årligt i varige midler til styrkelse af geriatriske funktioner.

 

Alle akuthospitaler har et geriatrisk team eller en geriatrisk funktion, som varetager geriatrisk udredning og vurdering af særligt svækkede ældre borgere med flere samtidige sygdomme, funktionstab og evt. social problemstilling. Geriatriske funktioner kan bidrage til at identificere patienter, som har brug for en særlig indsats for at forebygge genindlæggelse. Nogle af de geriatriske funktioner har i dag i begrænset omfang en udgående funktion.

 

Forslaget om at afsætte midler til udgående geriatriske funktioner skal ses som en udbygning af eksisterende geriatriske funktioner med henblik på, at disse fremadrettet kan tilbyde en udgående funktion til patienter med behov for en særlig geriatrisk indsats.

 

*Bemærk: Der er overført midler fra 2016 til 2017

 

I forhold til den nationale handlingplans krav om at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra hospitaler er det i sundhedsaftalen 2015-2018 aftalt: "At understøtte let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom" (indsats 28).

 

En arbejdsgruppe under sundhedsaftalen kommer med forslag til, hvordan adgangen til rådgivning og specialviden kan forbedres. Arbejdsgruppens forslag skal drøftes administrativt på tværs af sektorer senest med udgangen af 2017.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede ved møde den 21. september 2016 at afvente dette arbejde, inden der træffes beslutning om den nærmere anvendelse af de nationale midler til området.

 

Administrationen foreslår, at der afsættes 1 mio. kr. årligt i varige midler fra handlingsplanen til dette arbejde.

Patienternes ret til hurtig udredning og behandling er skærpet ved den lovændring, der er trådt i kraft den 1. oktober 2016. Det lægger pres på regionen for at sikre den nødvendige kapacitet til udredning og behandling.

 

Sundhedsudvalget har diskuteret mulighederne for at oprette garantiafdelinger, fælles faglig visitation og kapacitetsklinikker. Disse tiltag kan øge regionens kapacitet til udredning og behandling enten gennem bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet eller ved at skabe ekstra kapacitet.

 

De tre tiltag kan skitseres således:

 

 

Sundhedsudvalget har hen over tre møder det seneste halve år drøftet de tre modeller. På sundhedsudvalgets møde den 10. januar 2017 prioriterede udvalget, at der i første omgang blev set på garantiafdelinger og tværgående visitation og dernæst på en kapacitetsklinik. Administrationen har i den mellemliggende periode undersøgt dette nærmere, og foreslår en yderligere forenkling, så der indledningsvis etableres forsøg med garantiafdelinger.

 

En garantiafdeling vil kunne koordinere kapacitetsudnyttelsen indenfor et speciale. Ved at etablere garantiafdelinger, der sikrer ekstra buffer-kapacitet, forventes ventetiderne at blive lavere og at blive udlignet mellem hospitalerne. En garantiafdeling forventes således at få samme effekt som en tværgående visitation i form af bedre kapacitetsudnyttelse. Det vil derfor på nuværende tidspunkt ikke blive nødvendigt at etablere deciderede tværgående visitationenheder, hvis der samtidig er garantiafdelinger på et område. Garantiafdelinger vil kunne etableres uden at oprette nye eller tværgående organisationer, og er den mest simple løsning. Etableringsomkostningerne vil også være begrænsede sammenlignet med etablering af en kapacitetsklinik.

 

På den baggrund anbefaler administrationen, at der i første fase etableres forsøg med garantiafdelinger.

 

 

I slutningen af 2019 skal det evalueres, om garantiafdelingerne bidrager til bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet og kan levere eventuel ekstra kapacitet, eller om det er hensigtsmæssigt med andre tiltag for at sikre overholdelse af rettighederne til hurtig udredning og behandling. Herunder skal det vurderes, om garantiafdelingerne skal udbredes til andre specialer. Hvis garantiafdelingerne ikke indfrier de ønskede mål, kan der suppleres med tværgående visitation/en kapacitetsklinik.

 

 

I grundtræk foreslås det, at garantiafdelinger oprettes ud fra disse principper:

Overblikket indenfor de enkelte specialer skal baseres på ugentlig opdatering af ventetider på www.sygehusvalg.dk (tidligere www.venteinfo.dk). I Region Syddanmark har man haft en sådan ordning med opdatering af ventetid siden 2015, som er velfungerende.

 

Visitationen vil foregå efter følgende model:

Hvis garantiafdelingen ikke kan udrede/behandle en patient indenfor 30 dage, er det den oprindelige afdeling, der sender indkaldelsen til patienten, da garantiafdeligen på forhånd har informeret de øvrige afdelinger om, at de ikke kan overholde garantifunktionen.

 

Patienten har frit valg til at vælge et andet offentligt hospital, uanset om patienten bliver visiteret til afdelingen i patientens geografiske planområde eller garantiafdelingen. Visitering til garantiafdelingen vil ikke nødvendigvis betyde længere rejseafstand for patienten, da et alternativt privat tilbud kan ligge i hele regionen.

 

Administrationen anbefaler, at der i første fase oprettes garantiafdelinger indenfor radiologi (billeddiagnostik), lungemedicin, kardiologi (hjerter), neurologi (undtagen fx demens) samt ortopædkirurgi. Disse specialer er udvalgt ud fra, at der er tale om specialer med stor aktivitet og mange patienter, hvor det vil være en fordel at have en garantiafdeling til at sikre, at ventetiderne ikke bliver uens hospitalerne imellem.

 

Når man har erfaringer fra disse specialer, skal det vurderes, om garantiafdelinger skal udbredes til flere specialer.

 

Det er med regionens budgetaftale for 2018 besluttet, at der i 2018 skal indføres en ny styringsmodel for regionens hospitaler, der i højere grad understøtter ambitionerne om sammenhæng og kvalitet. Etablering og finansiering af forsøg med garantiafdelinger skal koordineres i forhold til den nye styringsmodel. Når dette er afklaret, opstilles en mere uddybet tidsplan for etablering af forsøg med garantiafdelinger.

 

Problemer med at overholde udrednings- og behandlingsrettighederne kan have andre årsager end kapacitetsmangel eller uens kapacitetsudnyttelse. Hvis der fx henvises flere patienter til specialiseret hospitalsbehandling (indikationsskred), kan regionen komme til at mangle kapacitet. Hvis de patienter, der henvises med samme sygdomme, får tilbudt forskellige kontrolforløb på de enkelte hospitaler, kan ressourcetrækket også blive øget.

 

For at få en faglig vurdering af dette foreslår administrationen, at de sundhedsfaglige råd for relevante specialer bliver spurgt til:

Desuden indgår opgaven med at sikre gode henvisninger fra praktiserende lægerne som en del af det daglige arbejde i sundhedsvæsenet. Både de centrale visitationsenheder (CVI´er) og afdelingerne har en interesse i at sikre, at henvisningerne er klare og indeholder de ønskede oplysninger. I samarbejde med praksiskonsulenterne er både afdelinger og CVI´er i dialog med de praktiserende læger om henvisningers kvalitet. Udover at være bindeled mellem hospitaler og praktiserende læger, har praksiskonsulenterne også en vigtig opgave med at udarbejde forløbsbeskrivelser, der viser, hvad en given henvisning bør indeholde af information.

 

 

2017: Forberedelse

2018: Implementering under ny styringsmodel

2019: Evaluering og eventuelt yderligere tiltag

I Budget 2017 fremgår det, at forligspartierne har prioriteret at bruge 6,4 mio. kr. på at opgradere det akutte sundhedsberedskab i kritiske situationer med en mobil behandlingsplads. I tilfælde af at ulykken rammer i et omfang som fx ved terrorhandlinger har regionen hidtil ikke haft tilstrækkeligt udstyr, der modsvarer en sådan opgave. En mobil behandlingsplads forventes endvidere at kunne indgå som supplement til regionens sundhedsberedskab ved større folkelige events.

 

Indkøb af mobil behandlingsplads skal i EU-udbud efter gældende regler. Der er planlagt et almindeligt ”offentligt udbud”. Der er ikke planlagt udbud med forhandling eller anden form for dialog. Dette skyldes at det på baggrund af drøftelser med akutberedskabet er vurderingen, at der ikke er behov for forhandling eller anden markedsdialog for at afklare behovet nærmere. Hensynet til hurtigere at være klar med beredskabet er i denne sammenhæng vægtet højest. Udbud iværksættes efter følgende tidsplan:

Den mobile behandlingsplads kan afhængig af udbuddet være i drift tidligst fra oktober 2017 eller senest fra april 2018.

 

Regionen Hovedstadens Akutberedskab varetager sundhedsberedskabet for den samlede region og samarbejder med øvrige myndigheder, primært politiet og redningsberedskabet, ved alle former for indsatser, der er omfattet af beredskabsloven. Som en del af det overordnede princip for beredskab i Danmark (sektoransvarsprincippet), har det regionale sundhedsberedskab ved en større hændelse, hvor der er mange tilskadekomne, ansvaret for at etablere en eller flere behandlingspladser i indsatsområdet. Her skal triagering (prioritering), livreddende nødbehandling, transportstabilisering og visitation finde sted inden de tilskadekomne transporteres til modtagehospitalerne. Ved en hændelse udgøres behandlingspladsen i dag af nærmeste, bedst egnede areal (fortovsstrækning, torv, græsplæne, parkeringsområde eller lignende) eller tilgængelig bygningsmasse (forretning, kontor, hus eller lignende), hvortil de tilskadekomne samles. Udfordringen er, i denne tidlige kritisk fase af en hændelse, at sikre sammenhængende plads til, og overblik over, et betydeligt antal hårdt sårede patienter under samtidig hensyntagen til vejrlig (kulde, regn, sne, vind, mørke) og hændelsens karakter (ild, sammenstyrtningsfare, eksplosionsfare, debris i form af glasskår og murbrokker mv).

 

Hvis der for nuværende skal etableres en behandlingsplads, bliver den bemandet af præhospitale akutlæger og ambulancemandskab fra det eksisterende, tilstedeværende beredskab (de første ambulancer ”nedlægges” og kan ikke bruges til transport, idet mandskabet bemander behandlingspladsen). Behandlingspladsudstyr udgøres af eksisterende materiel og udstyr fra ambulancerne og akutlægebilen.

 

Den senere tids terroranslag mod bl.a. europæiske byer, har medført et to- og trecifret antal alvorligt tilskadekomne (Madrid, London, Utøya, Orlando, Bruxelles, Paris, Nice, Berlin ). Erfaringerne fra disse hændelser viser, at der er behov for et langt større antal ambulancer, end der kan mobiliseres i Region Hovedstaden. Under det nuværende, forhøjede nationale trusselsbillede og med den eksisterende ambulancedimensionering i Region Hovedstaden er der derfor behov for en mobil behandlingsplads, hvor sundhedsfaglig triagering, livreddende nødbehandling inden transport til hospital, og transportstabiliserende behandling og visitation kan finde sted.

 

En regional mobil behandlingsplads, specielt indrettet og dimensioneret til formålet og klar til øjeblikkelig indsættelse ved første melding, vil kunne afbøde konsekvenserne af en særlig beredskabshændelse uanset om hændelsen sker i indre by, på større færdselsåre eller på landet og uanset vejrlig. En regional mobil behandlingsplads vil ikke blot kunne anvendes ved beredskabshændelser med mange tilskadekomne, men sekundært kunne anvendes som fremskudt akutklinik ved større planlagte events (f.eks. Folkemøde, 1. maj o. lign). Der afholdes årligt en række events, hvor regionen kunne have interesse i at anvende fremskudt akutklinik.

 

Det er hensigten at den fremtidige mobile behandlingsplads sammensættes af elementer, der sikrer, at der kan varetages sundhedsfaglig triagering, livreddende nødbehandling, behandling af tilskadekomne og opbevaring af patienter som afventer transport. Da tid er en kritisk faktor ved særlige beredskabshændelser, er valgt en teknisk løsning, hvor driften kan varetages af Akutberedskabet, sammen med øvrige specialkøretøjer, af det døgndækkende personale på 112 AMK-Vagtcentralen. En løsning, der er dimensioneret til det afsatte budget på 6,4 mio. kr.

 

For at sikre, at den mobile behandlingsplads kan afgå straks efter melding om beredskabshændelse, samt for at sikre lavest mulige driftsomkostninger, anbefales en driftsløsning, hvor den mobile behandlingsplads fremføres til skadested af det døgndækkende præhospitale personale fra 112 AMK-Vagtcentralen, som også varetager driften af øvrige specialkøretøjer i Region Hovedstaden. Personalet skal således kun uddannes i fremføring og opsætning af den mobile behandlingsplads. Der er herudover udgifter vedr. forsikring, drift og vedligehold af materiel samt efteruddannelse etc. som skønnes at beløbe sig til 0,35 mio. kr., som afholdes inden for eksisterende budget. Udover driftsudgifter skal der forventes midler til generhvervelse af mobil behandlingsplads, når den foreslåede løsning er udtjent. Der er forudsat en levetid på løsningen på 10 år, og genanskaffelse vil til den tid indgå i den samlede prioritering af regionens investeringsmidler.

 

Den valgte løsning for materiel og drift kan sikre mobiliseringstid fra melding om beredskabshændelsen til afgang indenfor 10 minutter. Det ikke er muligt at beskrive en præcis responstid, da responstiden vil afhænge af, hvor hændelsen sker. Hvis den sker i den nordlige del af regionen, vil responstiden således være længere end ved hændelser i fx indre by.

 

Beredskabsloven definerer opgaver for det statslige og det kommunale redningsberedskab, hvor sundhedsberedskabet indgår som en del af det samlede beredskab. Sundhedsberedskabets opgaver er defineret i bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet. Beredskabsstyrelsen varetager det statslige redningsberedskab, og kommunerne varetager det kommunale redningsberedskab samt sundhedsberedskabet i den primære sektor (den del, der ikke er sygehus- eller præhospitalt beredskab).

 

Beredskabsstyrelsen yder assistance til det kommunale beredskab ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser mv. Derudover kan Beredskabsstyrelsen indgå samarbejdsaftaler med bidstand til andre offentlige myndigheder. Beredskabsstyrelsen råder bl.a. over telte, toilet- og mandskabstrailer, belysning mv., som er placeret bl.a. på beredskabscentre i Næstved og Hedehusene, med en responstid på op til to timer i hele Danmark. Den Præhospitale Virksomhed er ved at indgå en samarbejdsaftale med Beredskabsstyrelsen, om Beredskabsstyrelsens muligheder for at stille supplerende materiel fx ved længerevarende hændelser fx generator. Beredskabsstyrelsen støtter fuldt ud op om etablering af en regional mobil behandlingsplads, hvilket jf. sektoransvarsprincippet er regionens ansvar.

 

Hovedstadens Beredskab har udover det kommunale redningsberedskab etableret en Frivilligenhed, som bl.a. bemander to kørende enheder med telte, tæpper mv. opbevaret i anhænger, som fra alarmeringstidspunkt pt. forventes i drift indenfor 45-60 min. Der er nedsat en arbejdsgruppe med Hovedstadens Beredskab, som skal skabe overblik over, hvorledes de fælles ressourcer anvendes bedst muligt ved beredskabshændelser. Dette samarbejde forventes på sigt udvidet til øvrige kommunale beredskaber i Region Hovedstaden.

 

Foreningen Sct. Hans Have har følgende formål:

 

1. fremme af mental sundhed både for patienter og den almene befolkning gennem aktivering af de ubenyttede faciliteter fortrinsvis i og omkring kapellet, kirkegården og gartneriet på Sct. Hans

 

2. fremme af afstigmatisering, recovery, rehabilitering og modvirkning af institutionsskader fra patienter

 

3. skabe berigende oplevelser, restitution og afstresning for den almene befolkning.

 

Foreningens formål er således at skabe liv i området til glæde både for patienter, og borgere i Roskildeområdet, som bruger dele af Sct. Hans området til rekreative formål. Foreningen har lånt de tomme gartneribygninger og drivhuse, og sat dem pænt i stand. Til gengæld for det vederlagsfrie udlån har foreningen indtil nu betalt for vedligeholdelsen og for vand, el og varme. Forbrugsudgifterne udgør ca. 70.000 kr. om året.

 

Foreningens aktiviteter består i cafédrift, salg af planter fra drivhusene, foredrag, mindre festivaler, kunstudstillinger, yogaundervisning mv. Aktiviteterne foregår fortrinsvis i sommerhalvåret på lørdage og søndage og omkring jul. Det fremgår af foreningens hjemmeside, at ”Stedets grønne rammer egner sig desuden til netværksmøder, konferencer og firmaevents.”

 

Foreningen har to fuldtidsansatte medarbejdere og benytter sig herudover af frivillig arbejdskraft. Foreningen søger også at beskæftige patienter fra Psykiatrisk Center Sct. Hans, og andre med psykiske lidelser, med foreningens aktiviteter.

 

Ledelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans finder, at foreningens aktiviteter understøtter centerets mål om at åbne området op i forhold til lokalsamfundet, og samtidig giver det patienterne mulighed for at deltage i foreningens aktiviteter. Patienter, der har udgangstilladelse, kan således få mulighed for at deltage i aktiviteter i og ved drivhusene sammen med borgere fra lokalsamfundet. I efteråret deltog tre - fire patienter fra centeret nogle timer om ugen. Foreningen oplyser, at den i hele 2016 havde over 800 patient-mandetimer.

 

Roskilde Kommune har udtalt sin støtte til, at foreningens aktiviteter kan være med til, at området gøres attraktivt for borgerne i Roskilde.

 

Foreningens bestyrelse består af:

I henhold til sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 170 af 5. februar 2017 kan regionsrådet udleje overkapacitet i form af ledige lokaler og udstyr på regionsrådets sygehuse til offentlige myndigheder og private virksomheder. Det er en betingelse for udnyttelse af overkapacitet, at regionens sygehuse ikke er dimensioneret med dette formål for øje, samt at overkapaciteten af hensyn til løsningen af sygehusopgaven ikke kan afskaffes/afhændes. Regionsrådet skal efter bekendtgørelsen opkræve markedspris, for den pågældende ydelse.

 

I forhold til muligheden for at sælge de ledige gartneribygninger pågår der drøftelser med Roskilde Kommune om, hvordan arealerne på Sct. Hans’ vestlige område kan afhændes, når kvalitetsfondsbyggeriet er færdiggjort, og retspsykiatrien flytter fra det vestlige til det østlige område. Dette indebærer også en drøftelse af den fremtidige arealanvendelse, under hensyn til, at det fortsat vil være nødvendigt for regionen, at anvende visse bygninger på det vestlige område. Det vil derfor ikke give mening at sælge de ledige gartneribygninger fra på nuværende tidspunkt. Der lægges af samme grund op til en tidsbegrænset aftale med foreningen.

 

Det er administrationens vurdering, at lokalerne kun vil kunne stilles vederlagsfrit til rådighed for en forening med sociale og kulturelle formål, hvis dens aktiviteter skønnes at være til gavn for centerets patienter. Det er dog her en forudsætning, at foreningens aktiviteter på matriklen ikke kan karakteriseres som konkurrenceforvridende. Der er derfor behov for at indgå en aftale om foreningens brug af lokalerne, som sikrer, at dette ikke er tilfældet.

 

Det fremgår af foreningens hjemmeside, at den er en registreret socialøkonomisk virksomhed. Foreningen er registreret som sådan i Erhvervsstyrelsens register over virksomheder – www.virk.dk. Også socialøkonomiske virksomheder er underlagt de konkurrenceretlige regler.

 

Foreningen kan ifølge sine vedtægter ”til fremme af sit formål drive erhvervsmæssige aktiviteter af enhver art”.

 

Foreningens aktiviteter er i den forløbne tid vokset fra café virksomhed og begrænset produktion i drivhusene til også at være af mere erhvervsbetonet virksomhed med tilbud om firma-events mv. Foreningen har gjort gældende, at indtægterne herfra er nødvendige for at foreningen kan varetage sine kulturelle og sociale formål.

 

Et særligt diskussionspunkt har været adgangen til at udskænke spiritus på arealet. Der gælder et generelt alkoholforbud på matriklen, men administrationen har foreslået foreningen, at den kunne afholde fire lukkede arrangementer om året med ret til udskænkning, hvor billetterne er solgt på forhånd. Ledelsen af centeret skulle så have mulighed for at give tilladelse til enkelte yderligere arrangementer af samme karakter. Advokatfirmaet Lett, som har bistået administrationen med forhandlingerne med foreningen, har vurderet, at dette omfang ikke ville være i strid med de konkurrenceretlige regler.

 

Foreningen har imidlertid af hensyn til sin økonomi oplyst, at den har behov for at kunne afholde flere arrangementer af denne karakter. Konkret ønsker foreningen mulighed for at kunne afholde 5-6 arrangementer om året med Pop-up restaurant og 3-4 andre lukkede arrangementer om måneden med mulighed for udskænkning.

 

Det er administrationens vurdering, at en hyppighed som ønsket af foreningen ikke vil være forenelig med kravet om, at aktiviteter i lokaler, der blot er lånt, ikke må være konkurrenceforvridende over for andre virksomheder i samme branche, jf. herved bestemmelsen om, at ledige lokaler, der ikke kan sælges, skal søges udlejet på markedsmæssige vilkår.

 

Hvis foreningens ønske om mulighed for alkoholudskænkning i større omfang end fire gange årligt skal imødekommes, forudsætter det derfor, at der betales leje for brug af lokalerne. Aktivitet med udskænkning i det ønskede omfang har været gennemført i 2016 og har ikke givet anledning til problemer for Psykiatrisk Center Sct. Hans. Det er ikke nødvendigvis antallet af arrangementer med udskænkning som er afgørende for centeret, men at de er aftalt på forhånd og foregår under kontrollerede former.

 

Da der finder misbrugsbehandling sted på centeret, anbefaler Region Hovedstadens Psykiatri, at udskænkning af alkohol kun finder sted i et begrænset omfang ved lukkede arrangementer og med billetter, solgt i forsalg. Region Hovedstadens Psykiatri anbefaler derfor en fremtidig model, hvor foreningen driver sine aktiviteter på de nuværende vilkår, det vil sige på lånebasis med begrænset mulighed for udskænkning svarende til fire gange årligt med mulighed for, at centerledelsen kan godkende enkelte yderligere arrangementer af samme karakter, jf. indstillingens punkt 2.

 

Såfremt psykiatriudvalget vil anbefale, at foreningens ønsker om aktiviteternes art og omfang imødekommes, vil det være nødvendigt at indgå aftale om leje af lokalerne, som med udgangspunkt i det beskrevne aktivitetsniveau i 2016 kan sikre:

 

Forretningsudvalget besluttede den 28. februar 2017 at anmode administrationen om at udarbejde en ny indstilling, der kan danne baggrund for en politisk stillingtagen til, hvorvidt udbud af almen lægepraksis skal foretages som et offentligt eller et dialogbaseret udbud. Mødesag med beslutning fra forretningsudvalgets møde er vedlagt som bilag 1.

 

Grundlaget for den følgende beskrivelse er udbudslovens afsnit II (light-regime), der giver den hurtigste gennemførelse af udbud i begge udbudsformer. Der beskrives gennemførelse af et udbud af almen lægepraksis dels ved et traditionelt offentligt udbud i henhold til §§ 56-57 i udbudsloven samt dialogbaseret udbud enten som udbud med forhandling efter udbudslovens § 62, eller som udbud efter en indledende dialog med markedet, jf. udbudslovens § 39.

 

Et traditionelt offentligt udbud gennemføres i én fase, således at alle, der opfylder de egnethedskrav, der er fastsat, kan afgive tilbud på opgaven. Tilbud evalueres efter fastsatte tildelingskriterier og kontrakten tildeles til den vindende tilbudsgiver jf. punkt 1.1 i Kammeradvokatens notat af 27. januar 2017. Som udbudsmateriale kan enten anvendes et generisk udbudsmateriale som det udarbejdede (bilag 2 og 3), der kan genbruges ved nye udbud, eller et udbudsmateriale, som udarbejdes for hvert enkelt udbud.

 

Tidsforbruget ved et offentligt udbud med generisk udbudsmateriale er af Kammeradvokaten anslået til ca. 3 måneder. Skal der udarbejdes nyt udbudsmateriale for hvert udbud vil tidsforbruget efter administrationens vurdering være ca. 6 måneder.

 

Et dialogbaseret udbud kan gennemføres på to måder:

 

A. Som udbud med forhandling, der giver ordregiver mulighed for, på baggrund af et indledende tilbud, at gennemføre forhandlinger med tilbudsgiverne med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddet, så ydelsen bliver tilpasset ordregivers behov. På basis heraf udarbejdes det endelige udbudsmateriale, jf. punkt 1.2 i Kammeradvokatens notat af 27. januar 2017.

 

Tidsforbruget ved udbud med forhandling er af Kammeradvokaten anslået til ca. 5 til 8 måneder.

 

Dialogbaseret udbud kan endvidere gennemføres som et udbud efter en indledende dialog med relevante aktører på markedet. Herefter udarbejdes udbudsmateriale, som sendes i offenligt udbud.

 

Tidsforbruget ved udbud efter indledende dialog vurderes af administrationen til at være ca. 5 måneder.

 

Nedenfor beskrives faserne i de to dialogbaserede udbudsformer:

 

Udbud med forhandling gennemføres i to faser:

 

 

 

a) Markedets muligheder for at levere ydelsen afsøges gennem dialog med relevante aktører

c) Offentligt udbud af ydelsen

 

Ved begge udbudsformer henholdsvis model A og model B vil det være muligt at optimere vilkårene i forhold til det konkrete behov, bl.a. i kraft af muligheden for at inddrage input fra de aktører, der kunne være interesserede i at varetage opgaven.

 

Vælges et traditionelt offentligt udbud, som giver mulighed for den hurtigste gennemførelse af et udbud, anbefaler administrationen, at der anvendes et generisk udbudsmateriale, som kan genbruges.

 

Derudover anbefales, at regionen under alle omstændigheder uafhængigt af udbudsform benytter sig af kontrolbud i relevant omfang.

Det nuværende godkendelsessystem for bibeskæftigelser hviler på en initiativ- og orienteringspligt fra den enkelte læge om at underrette ledelsen omkring eventuel bibeskæftigelse. Grundlæggende er der således tale om et indberetnings- og vurderingssystem for lægers bibeskæftigelse, der er tillidsbaseret. I praksis er det et dialogværktøj, der giver ledelsen en ensartet metode til dialogen med lægen.

 

Resultatet af registreringen for 2016 viser, at 60 pct. af regionens cheflæger, overlæger og afdelingslæger har bibeskæftigelse af forskelligt omfang. Bibeskæftigelse forekommer oftest indenfor det offentlige sundhedsvæsen, og samlet har knapt halvdelen af lægerne med bibeskæftigelse mindre end 15 timer bibeskæftigelse om måneden. Omfanget af lægernes bibeskæftigelse er stort set ens på regionens hospitaler.

 

Resultaterne er relativt enslydende med opgørelsen i 2015. Den samlede meget tilfredsstillende svarprocent er 97 pct. hvilket er 2 procentpoint højere end i 2015.

 

Den høje deltagelse er et udtryk for, at stort set alle læger i målgruppen har registreret deres eventuelle bibeskæftigelse, og samtlige læger, der har fået vurderet deres bibeskæftigelse, har fået vurderet denne forenelig med deres hovedansættelse i regionen. Der ses ikke markante nye tendenser i 2016 sammenholdt med 2015, og 77 pct. af lægerne har da også uændrede registreringer i forhold til sidste år.

 

Rigsrevisionen har påpeget fire temaer, heraf tre generelt for de tre regioner, der har deltaget i undersøgelsen og en sidste primært til Region Hovedstaden. De fire temaer ses nedenfor:

 

1. Fastlæggelse af kriterier for, hvornår bibeskæftigelse er uforenelig med hovedbeskæftigelsen

2. Ledende overlægers bibeskæftigelse

3. Hvordan bibeskæftigelsen kan følges blandt de hospitalslæger, der ikke er omfattet af oplysningspligten

4. Retningslinjer for honorarer ved udarbejdelse af status attester i arbejdstiden

 

I forhold til bemærkningerne om fastlæggelse af kriterier for, hvornår bibeskæftigelsen er uforenelig med hovedbeskæftigelsen og ledende overlægers bibeskæftigelse, forestår administrationen en videreudvikling af datagrundlaget, som fremadrettet udsendes hyppigere, så hospitalsdirektionernes overblik lettes. Hermed bliver det enklere, at monitorere den lokale bibeskæftigelse, herunder bibeskæftigelse blandt de ledende overlæger. Det er administrationens opfattelse, at det eksisterende regionale regelsæt fungerer som tilstrækkelig rammesætning for den ledende overlæges vurdering. En udbygning af de eksisterende kriterier vurderes ikke at være hensigtsmæssig, da vurderingen i hvert enkelt tilfælde sker på en individuel stillingtagen i forhold til den enkelte læge. Samtidig vil en udbygning af kriterierne ikke understøtte Fokus og Forenkling samt de regionale værdier.

 

I forhold til Rigsrevisionens tredje bemærkning om, hvordan bibeskæftigelsen kan følges blandt de hospitalslæger, der ikke er omfattet af oplysningspligten, har Rigsrevisionen bedt regionerne overveje en eventuel udvidelse af indberetningspligten til alle læger – hvilket i praksis vil sige læger under videreuddannelse. Her fastholder administrationen, at læger under uddannelse ikke skal registrere eventuel bibeskæftigelse i det elektroniske system. Mængden af bibeskæftigelse for denne gruppe vurderes at være yderst begrænset, og kan håndteres på en simpel og ubureaukratisk vis, der samtidig taler ind i de regionale værdier om tillid og åbenhed. Eventuel bibeskæftigelse blandt læger under uddannelse drøftes med ledende overlæge ved start på afdelingen.

 

Til Rigsrevisionens sidste bemærkning, der primært er rettet til Region Hovedstaden, igangsætter administrationen en afdækning af hospitalernes procedure for statusattester, hvorefter behovet for retningslinjer på dette område vurderes.

 

Rigsrevisionen har overordnet rost Region Hovedstadens system til registrering, kontrol og opfølgning på lægers bibeskæftigelse. Set i lyset af Fokus og Forenkling er vurderingen fra administrationen derfor at fastholde de nuværende rammer, som grundliggende er baseret på egenkontrol og tillid mellem læger og chef samt chefens systematiske og tilbagevendende opfølgning.

 

 

Med udgangspunkt i kommunal- og regionalvalget i 2013 udarbejdede Center for Valg og Partier v. Institut for Statskundskab på Københavns Universitet en rapport, der beskrev valgdeltagelsen fordelt på sociodemografiske grupper: Alder, køn, uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, etnisk baggrund og statsborgerskab, samt valgdeltagelsen blandt personer med synshandicap. Se bilag 1.

 

Ifølge rapporten er de tre grupper, der har lavest valgdeltagelse overordnet set:

Jf. bilag 1 varierer det fra kommune til kommune, hvem grupperne med lavest valgdeltagelse er. Analyser af valget i 2013 peger på en række forskellige kommunikationstiltag, der kan medvirke til at hæve valgdeltagelsen blandt specifikke grupper. Det kan fx være:

Kommunerne har indgående kendskab til, hvor og hvordan man kontakter de konkrete borgere i disse grupper. Det er derfor oplagt, at regionen understøtter kommunale aktiviteter rettet mod grupperne med lav valgdeltagelse. Af samme årsag bør regionen ikke på forhånd lægge sig fast på, hvilken slags aktiviteter der kan støttes. Kommunerne eller deres samarbejdspartnere kan have nogle idéer, der ikke er i regionen.

 

Det har været traditionen, at regionerne afsætter 1 kr. pr. borger til valgkommunikation, hvilket svarer til 1,7 mio. kr. Regionen skal deltage i de fælles regionale og kommunale kommunikationsaktiviteter, aftalt af Danske Regioners bestyrelse.

Administrationen foreslår, at der afsættes 425.000 kr. til at støtte kommunale aktiviteter med henblik på at øge valgdeltagelsen blandt grupper med lav valgdeltagelse. Dette svarer til 25 % af regionens samlede kommunikationsindsats i forbindelse med valget.

 

Administrationen fordeler pengene på baggrund af ansøgning. Den enkelte kommune kan få støtte op til sin andel af de stemmeberettigede blandt de kommuner, der søger. Der skal i ansøgningen gøres rede for, hvordan aktiviteten er målrettet grupper, der har lav valgdeltagelse.

 

Der uddeles ikke midler til indsatser rettet mod den brede gruppe unge i alderen 18-29 år, da der ydes en særlig indsats over for disse grupper i den fælles kampagne (se nedenfor).

 

Kommunerne kan også ansøge i samarbejde med samarbejdspartnere.

 

Valgkommunikationsindsatsen målrettet grupper med lav valgdeltagelse er kun en del regionens samlede valgkommunikationsindsats, som har til formål som minimum at fastholde valgprocenten fra 2013. Den centrale del af valgkommunikationsindsatsen finder sted i et samarbejde med de øvrige regioner, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, kommunerne og evt. Økonomi- og Indenrigsministeriet og Folketinget. Indsatsen retter sig bredt mod den samlede vælgerskare og specifikt mod unge.

 

Den fælles kommunikationsindsats vil bestå af:

Læs mere om den fælles valgkommunikationsindsats mellem KL, Danske Regioner og regionerne i bilag 2

Henrik Thorup har på vegne af Dansk Folkeparti den 1. april 2017 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen. Af henvendelsen fremgår følgende:

 

"Dansk Folkeparti ønsker følgende forslag behandlet på førstkommende Regionsråd:

 

Da Dansk Folkeparti fortsat mener der i forbindelse med nybygningen af Hospital Nordsjælland bør være et produktionskøkken, foreslår vi at Regionsrådet udformer en ny henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet, hvori der udtrykkes ønske om, at der placeres et produktionskøkken i den øverste etage af de 2 nedre kælderetager i nybyggeriet.

Opgaven ønskes udført som et OPP- projekt, hvorved der ikke vil blive tale om kvalitetsfondsmidler.

 

I respekt for de aftalte kvalitetsfondsmidler der er afsat til nybyggeriet på Nyt Hospital Nordsjælland, og efter de tilpasninger der har fundet sted, så midlerne holdes indenfor det aftalte afsatte beløb, foreslår Dansk Folkeparti, at lade et OPP-projekt forestå arbejdet i den ene hospitalsetage i kælderniveau til et produktionskøkken.

Vi er bekendt med, at Region Midt er gået sammen med Team KPC om i Skejby at bygge et Psykiatrisk Center i forbindelse med det nye Universitetshospital, som et OPP-projekt, hvilket er blevet godkendt af regeringen."

 

Regionsrådet besluttede den 7. marts at rette henvendelse til sundheds- og ældreministeren om godkendelse af, at regionsrådet på kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland for egne midler kan "prioritere opførelse af et produktionskøkken, senge og ambulatorierum i den videre projekteringsproces". Henvendelsen er vedlagt som bilag 1.

 

Ministeren har den 22. marts 2017 afslået henvendelsen. Svaret vedlægges som bilag 2. Dansk Folkepartis forslag indebærer en ændret anvendelse af en af de projekterede etager i nybyggeriet. Hvis regionsrådet ønsker at fremme forslaget om ændret anvendelse og om finansiering via OPP-projekt må det forud for endelig stillingtagen behandles i den politiske følgegruppe for byggeriet og i forretningsudvalget.

 

"Forslag til regionsrådsmødet 18. april 2017 - Retningslinier for efterlevelse af FN's handicapkonvention

 

Indstilling:

- at regionsrådet iværksætter udarbejdelse af retningslinier for, hvordan alle niveauer i regionen forpligtes til, kan forholde sig til og sikre, at nye initiativer lever op til FN konventionen om rettigheder for personer med handicap, og at eksisterende forhold ved ændringer forbedres, såfremt de ikke allerede er fuldt tilgængelige. Samt tilser, at regionens samarbejdspartnere i videst muligt omfang efterlever disse retningslinier.

 

Danmark ratificerede juli 2009 FN konventionen om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention), som består af 50 artikler. I Maj 2014 tiltrådte Danmark handicapkonventionens tillægsprotokol.

 

For afdelinger og virksomheder, der ikke er vant til at arbejde med handicapforhold, vil det ikke være naturligt at medtænke aspekter for personer med handicap. Det vil ligeledes være svært at definere udfordringerne inden for sit område, samt hvor barriererne er for, at personer med handicap kan udleve sine menneskerettigheder på lige fod med andre. Mange vil tænke, at handicapområdet ikke gælder deres område, men som regel kan der gives eksempler på det. Eksempelvis tænkes der sjældent på, at personer med handicap ud over at være patient, også kan være medarbejder eller pårørende.

Handicapaspektet gælder regionens byggerier, ombygninger, indretning, valg af IT løsninger, adgang med, til og fra kollektiv trafik, praksisområdet, kommunikation, information, offentlige møder og meget mere.

Det er snart 8 år siden, Danmark ratificerede FN's handicapkonvention. Dengang gav man håndslag på, at der var tale om et langvarigt projekt for at opnå fuld tilgængelighed. Det til trods, er det en myndighed som regionens ansvar at arbejde aktivt med handicapforhold for at øge tilgængeligheden.

Retningslinier for, hvordan afdelinger og virksomheder kan arbejde med FN's handicapkonvention, vil skabe større opmærksomhed på, hvor udfordringerne er for deres område.

 

I handicapkonventionens præambel står bl.a.:

De i denne konvention deltagende stater, som

. . .

b) anerkender, at De Forenede Nationer i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har erklæret og er blevet enige om, at enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, der er indeholdt deri, uden forskelsbehandling af nogen art,

c) bekræfter på ny, at alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, samt at der er behov for at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde disse uden diskrimination,

. . .

e) anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre,

f) anerkender vigtigheden af de principper og retningslinjer for politikker, der er indeholdt i verdenshandlingsprogrammet vedrørende personer med handicap og i standardreglerne om lige muligheder for handicappede, som grundlag for at indvirke på, hvorledes politikker, planer, ordninger og indsatser kan fremmes, udformes og evalueres på nationalt, regionalt og internationalt niveau med henblik på yderligere at fremme lige muligheder for personer med handicap,

g) understreger vigtigheden af at inddrage handicaprelaterede emner som en integrerende del af relevante strategier for en bæredygtig udvikling,

h) også anerkender, at diskrimination af en person på grund af handicap er en krænkelse af det enkelte menneskes naturlige værdighed,

i) endvidere anerkender mangfoldigheden blandt personer med handicap,

j) anerkender behovet for at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle personer med handicap, herunder personer med behov for mere intensiv støtte,

k) ser med bekymring på, at personer med handicap overalt i verden til trods for disse forskellige instrumenter og forpligtelser fortsat møder barrierer for deres deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre, og at deres menneskerettigheder fortsat krænkes verden over,

. . .

n) anerkender vigtigheden af, at personer med handicap har ret til personlig autonomi og uafhængighed, herunder frihed til at træffe egne valg,

. . .

v) anerkender vigtigheden af, at de fysiske, sociale, økonomiske og kulturelle omgivelser, sundhed og uddannelse og information og kommunikation er tilgængelige for at gøre det muligt for personer med handicap fuldt ud at nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

. . .

 

Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

 

 

Bilag:

- FN konventionen om rettigheder for personer med handicap

- Tillægsprotokollen

- FN's standardregler"

Enhedslisten ønsker at stille følgende forslag til regionsrådsmødet d. 18. april 2017:

 

”Der skal ved fremtidige forpagtningsaftaler af kiosker/caféer, kantiner mv. på regionens virksomheder stilles krav om minimum 70% økologisk mad og drikkevarer”.

 

Hospitalerne er godt i gang med at omlægge køkkenerne til økologi til patienterne, derfor bør lignende forhold gælde for de besøgende på hospitalernes cafeer og kiosker. 

 

”De akutte 45 mio. kr. i besparelser på Herlev Hospital, foreslås finansieret af de 34 millioner kr. fra overskuddet i 2016 og 11 millioner kr. fra den samlede pulje til medicinudgifter i 2017.

 

Enhedslisten mener ikke at Herlev hospital igen skal rammes af besparelser, fyringer og manglende sundhedspersonale, p.g.a. stigende medicinpriser for kræft og for stramme budgetter.

Herlev hospital, med sine mange kræftbehandlinger og optimale medicinske behandling, bliver særlig hårdt ramt med de stigende medicinpriser på kræft.

Det tager tid at få gennemført rabatter, derfor er det vanskeligt for Herlev hospital at minimere medicinudgifterne lige nu. Derfor bør hospitalet have kompensation allerede nu.

Endvidere har Herlev hospital oplevet stor generel ustabilitet i forbindelse med introduktionen af sundhedsplatformen. Dette har gjort det endnu vanskeligere at overholde de stramme budgetter."

Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.

 

Regionsrådet tog til efterretning, at regionsrådsmedlem Bergur Løkke Rasmussen (V) har meddelt, at han under henvisning til tidspres pga. arbejde og studier ønsker sig fritaget for medlemskab af hhv. It- og afbureaukratiseringsudvalget, bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC med virkning fra den 1. maj 2017.

 

Valggruppen IVØ har oplyst, at den ønsker, at følgende indtræder på de respektive poster i stedet for Bergur Løkke Rasmussen:

 

- It- og afbureaukratiseringsudvalget: Erik Sejersten (V).

- Bestyrelsen for Espergærde Gymnasium: Thomas Bak (V).

- Bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC: Bo Madsen (V).

 

Regionsrådet godkendte, at Bergur Løkke Rasmussen med virkning fra den 1. maj 2017 fritages for medlemskab af hhv. It- og afbureaukratiseringsudvalget, bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC.

 

Regionsrådet godkendte endvidere, at de følgende indtræder på de respektive poster i stedet for Bergur Løkke Rasmussen:

 

- It- og afbureaukratiseringsudvalget: Erik Sejersten (V).

- Bestyrelsen for Espergærde Gymnasium: Thomas Bak (V).

- Bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC: Bo Madsen (V).

 

Medlemskaberne har virkning fra den 1. maj 2017 og for den resterende del af regionsrådets indeværende valgperiode.