Grundet den store byggeaktivitet i Hovedstadsområdet er Region Hovedstaden presset til at skaffe nye områder til råstofudvinding. For at undgå at disse udgravningsområder kommer for tæt på beboede områder og ødelægger bevaringsværdige naturområder, bl.a. området ved Rudolf Tegners museum foreslås, at det indgår i regionens råstofplan, at der kan importeres råstoffer fra udlandet.

 

Da Råstofloven åbner mulighed for, at regionerne ikke behøver at dække sit råstofforbrug gennem udpegninger i egen region, foreslås at mulighederne for at dække en del af behovet gennem import undersøges i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende råstofplan. Venstre stillede et tilsvarende forslag i forbindelse med budgetprocessen i foråret, som ikke nød opbakning (Se bilag 1). Da der nu ser ud til at være bred opbakning til at gå denne vej, genfremsætter vi hermed vores forslag.

I de kommende år står nybyggerierne på hospitalerne klar til brug, og det giver fornyet anledning til at se på mulighederne for organisering af akutte behandlingstilbud i regionen. På alle de fire store akuthospitaler bygges nye akutmodtagelser. Med dem følger nye muligheder for at skabe gode, sammenhængende patientforløb og opnå hurtig afklaring af patientens videre forløb. Der er tale om helt nye fysiske rammer, hvor det vil være muligt at tilbyde patienterne en bedre oplevelse end i de nuværende akutmodtagelser. Blandt andet vil der være bedre mulighed for at adskille de mest syge og sårbare patienter, fra de patienter, som kommer med mindre skader og mindre alvorlig sygdom.

 

Fremover vil der være flere ældre borgere i regionen og flere borgere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme. Denne gruppe borgere har typisk forløb både i primærsektoren og på hospitalet. Det er ikke altid den bedste løsning for disse borgere at komme på hospitalet, og samtidig udfordrer det kapaciteten på hospitalerne. Der udvikles løbende nye behandlingsformer og teknologiske muligheder der sammen med nye samarbejdsformer mellem patienter, kommuner, praksissektoren kan være med til at flytte mere behandling til det nære sundhedsvæsen og tættere på borgeren.

 

Der er på den baggrund behov for at se på, hvordan den akutte behandling kan organiseres, så regionens borgere får den bedst mulige behandling, hvad angår både patientoplevet og faglig kvalitet, samtidig med at der sikres nærhed for borgerne, god udnyttelse af de samlede ressourcer og et godt samarbejde med primærsektoren.

 

Hospitalerne arbejder i disse år intensivt med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier, og organiseringen af akutområdet har stor betydning for hvordan hospitalerne skal planlægge deres samlede anvendelse af hospitalsmatriklerne.

 

Det er vigtigt at have fokus på, hvad en eventuel samling af den akutte patientbehandling vil betyde for regionens borgere, særligt i forhold til nærhed i de akutte sundhedstilbud. De seneste måneders drøftelser har også vist, at der er forskellige politiske ønsker og holdninger i forhold til organisering af akutområdet, og særligt i forhold til regionens akutklinikker og behovet for nære sundhedstilbud. Dette er søgt inddraget i analysearbejdet og administrationens anbefalinger.

 

På hospitalerne foregår den akutte indsats i dag på tre niveauer, alt efter hvilket behov den enkelte patient har:

Akutklinikkerne er enten placeret på hospitalsmatrikel med medicinsk sengeafdeling og deraf mulighed for indlæggelse eller i sundhedshus uden mulighed for indlæggelse.

 

Alle akut syge og tilskadekomne patienter kan modtages på akutmodtagelserne, dog visiteres de sværest tilskadekomne og mest kritisk syge patienter til regionens traumecenter. Akutklinikker i tilknytning til sundhedshus kan alene modtage patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom, det vil sige sygdom der i dagtiden varetages af praktiserende læger. På akutklinikker med mulighed for indlæggelse modtages endvidere akut syge intern medicinske patienter, dog visiteres til akutmodtagelse, hvis der kan være tale om mere alvorlig sygdom.

 

Organisering af akutte behandlingstilbud i Region Hovedstaden er beskrevet nærmere i Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 3-6. Endvidere er der som bilag vedlagt oversigtkort over organisering af akutte behandlingstilbud som besluttet med den gældende hospitalsplan.

 

Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 de gældende anbefalinger for organisering af akutområdet. Med den gældende hospitalsplan lever Region Hovedstaden ikke til fulde op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akut modtagelse af patienter. Baggrunden herfor er blandt andet, at de nuværende fysiske rammer på regionens hospitaler sætter begrænsninger for samlingen af den akutte behandling. I lyset af at nybyggerierne på hospitalerne står klar de kommende år, finder administrationen det afgørende, at mulighederne for at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger undersøges, så der fortsat kan sikres den bedst mulige kvalitet i patientbehandlingen.

 

Følgende forhold i den gældende hospitalsplan er ikke i fuld overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer:

Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen alene kan rådgive om varetagelsen af hovedfunktioner på hospitalerne, herunder om organisering af akutmodtagelser og akutklinikker. Sundhedsstyrelsen kan ikke stille krav til varetagelse af hovedfunktioner. Ved afvigelse fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger må regionen dog forvente at skulle redegøre for hvorfor, der afviges, og hvordan den faglige kvalitet så kan sikres.

 

Sundhedsstyrelsen udgiver efter planen nye anbefalinger for akutområdet primo 2019. I det foreløbige udkast er der ikke slækket på anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger forventes sendt i høring ultimo november 2018.

 

Ifølge sundhedslovens §206 skal Sundhedsstyrelsen rådgive regionerne om hospitalsplaner og væsentlige ændringer heri, inden sagen behandles i regionsrådet. Sundhedsstyrelsen har afgivet sin faglige rådgivning om akutstrukturen i Region Hovedstaden forud for regionsrådets behandling, og rådgivningen er vedlagt som bilag. Styrelsen angiver i sin faglige rådgivning, at akutklinikkerne i regionen skal kunne håndtere og have kompetencer og udstyr svarende til samme type patienter, som almen praksis håndterer i dagtid. Styrelsen angiver endvidere, at indlæggelse af patienter med akut opstået sygdom og skade bør ske på akutmodtagelse. Styrelsens argumenterer med, at det vil sikre entydighed og enstrengethed samt sikre, at der er de relevante lægefaglige specialer og faciliteter til stede til at vurdere patienterne, hvilket understøtter høj og ensartet kvalitet i den akutte sundhedsindsats.

 

Regionens Sundhedsfaglige Råd for Præhospital og Akutmodtagelse samt hospitalsadministrationerne bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om samling af akut modtagelse af patienter på akuthospitalerne. De finder, at det understøtter høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb. Endvidere tilsiger knappe personaleressourcer og knappe økonomiske ressourcer, at de akutte funktioner samles, da det er et bedre udgangspunkt for effektiv ressourceudnyttelse.

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 er nærmere beskrevet i bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 7-8.

 

Administrationen ser følgende overordnede muligheder for den fremtidige organisering af akutte behandlingstilbud i hospitalsregi:

På baggrund af drøftelser på mødet i sundhedsudvalget den 3. oktober 2018 belyses model 2 vedr. samling af akut behandling på akuthospitalerne og lukning af akutklinikkerne ikke nærmere.

 

Model 3 indbefatter som grundpræmis, at der ikke længere er mulighed for indlæggelse på akutklinikkerne, hvilket begrænser hvilke akut syge medicinske patienter, som kan modtages. Med et helt klart snit i opgavedelingen mellem akutklinikker og akutmodtagelser indebærer modellen, at der på akutmodtagelser alene modtages patienter henvist som akut syge og tilskadekomne (eventuelt til indlæggelse), og at der på akutklinikker alene modtages patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor).

 

Administrationens udgangspunkt for den videre analyse har været, at opnå en ensartet akutstruktur for hele regionen. Dog under hensyn til, at der er forhold i de enkelte planlægningsområder, fx geografiske afstande og fysiske muligheder på hospitalerne, der tilsiger lokale løsninger.

 

Det skal fremhæves, at der er mange måder at øge nærheden i behandlingen på – både i og uden for hospitalsregi. Uanset hvilken løsningsmodel der besluttes, finder administrationen, at der er behov for at styrke fokus på udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Dette både for at sikre nærhed for borgerne, når det er fagligt hensigtsmæssigt og undgå unødvendige indlæggelser, men også for at udnytte kapaciteten og ressourcerne på hospitalerne bedst muligt til gavn for de mest syge. For nærmere beskrivelse af mulighederne henvises til bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 35-37.

 

De generelle fordele og ulemper ved model 1 og model 3 er med udgangspunkt i bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud beskrevet nedenfor. I parentes er angivet hvilket princip for ny hospitalsplan, som det enkelte punkt vedrører. For nærmere beskrivelse af principper for ny hospitalsplan henvises til mødesag nr. 15 behandlet på møde i regionsrådet den 25. september 2018

https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/RR%20Beslutninger%2025092018%20NETTET.pdf 

Regionsrådet besluttede følgende prioritering af principperne: 1) Kvalitet, 2) Sammenhængende patientforløb, 3) Nærhed og 4) Effektivitet.

 

De mere specifikke forhold, der gør sig gældende for de enkelte planlægningsområder, er beskrevet i de respektive afsnit.

 

Fordele:

Ulemper:

I forhold til den prioriterede rækkefølge af principperne bemærkes det, at flere af de beskrevne ulemper i model 1 vedrører kvalitet, som er prioriteret højest.

 

 

Fordele:

Ulemper:

I forhold til den prioriterede rækkefølge af principperne bemærkes det, at forhold vedrørende kvalitet og sammenhængende patientforløb indgår som fordele ved model 3, men at nærhed, der har en tredjeprioritet, indgår som en ulempe.

 

Med den gældende hospitalsplan er det besluttet at samle aktiviteten fra Frederiksberg og Bispebjerg i nybyggeriet på Bispebjerg Bakke. Det er således besluttet at lukke akutklinikken på Frederiksberg senest i 2023. Med budget 2019 er det besluttet at fremrykke indflytningen af de medicinske senge fra Frederiksberg, og fra 2019 er der ikke længere mulighed for indlæggelse på akutklinikken på Frederiksberg.

Med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fra 2016 blev der på landsplan fordelt i alt 1,2 mia. kr. på en række initiativer, der skal styrke indsatsen over for de ældre medicinske patienter i sundhedsvæsenet. Det drejer sig blandt andet om initiativer, der skal styrke indsatsen før og efter sygehusindlæggelse og sammenhængen på tværs af sektorer. En del af midlerne er givet med det formål at etablere flere udgående sygehusfunktioner, hvor patienten kan undersøges eller behandles i eget hjem, og til øget rådgivning fra sygehuset til kommuner og almen praksis.

 

Regionsrådet besluttede den 18. april 2017, at Region Hovedstadens andel af midlerne fordeles med:

Hospitalerne i regionen yder generel rådgivning vedrørende ældre medicinske patienter til kommuner og almen praksis. Midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er givet til øget specialiseret rådgivning fra hospitalerne til kommuner og almen praksis. Efterfølgende er det i regi af Sundhedsaftalen undersøgt, i hvilket omfang kommunerne har behov for adgang til specialiseret faglig rådgivning om patienter med sjældne sygdomme og særligt komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov. Det er på den baggrund vurderet, at der ikke er et generelt behov for yderligere aftaler omkring specialiseret rådgivning, men nogle steder efterspørges specialiseret rådgivning inden for palliation.

 

Der skal derfor tages stilling til anvendelsen af en mio. kr. i varige midler, som er afsat til specialiseret rådgivning fra hospitalerne. Midlerne er fra nationalt hold givet specifikt til udgående sygehusfunktioner for ældre medicinske patienter eller øget rådgivning fra hospitaler, og skal derfor anvendes inden for den ramme. Da der er tale om et relativt lille beløb, er det administrationens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at midlerne anvendes til at styrke en af de udgående sygehusfunktioner, som regionsrådet allerede har besluttet at prioritere. Administrationen anbefaler, at midlerne anvendes til at styrke driften af de udgående palliative teams, der har givet udtryk for at have behov for yderligere midler til indsatsen.

 

Palliativ behandling er lindrende behandling til patienter med livstruende sygdom. Der har de seneste år været stor udvikling inden for det palliative område, større fokus og øget efterspørgsel. De eksisterende palliative teams har hidtil kun omfattet patienter med palliative behov som følge af kræft, men med midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udvides funktionen til også at omfatte patienter med anden livstruende sygdom end kræft. Region Hovedstaden er den første region, der har etableret udgående palliative teams for patienter med anden diagnose end kræft. Med midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udbygges de eksisterende specialiserede palliative enheder på stort set alle hospitaler i regionen. De specialiserede palliative enheder på hospitalerne samarbejder om udviklingen af de udgående palliative teams med relevante specialer såsom de lungemedicinske, nefrologiske, neurologiske og urologiske specialer.

 

Geriatri er læren om alderdommens sygdomme. Alle akuthospitaler i Region Hovedstaden har et geriatrisk team eller en geriatrisk funktion, som varetager geriatrisk udredning og vurdering af særligt svækkede ældre borgere med flere samtidige sygdomme, funktionstab og evt. social problemstilling. Hidtil har kun enkelte af de geriatriske teams/funktioner haft udgående funktioner, hvor patienterne kan undersøges eller behandles i deres eget hjem. Med midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udvides de eksisterende geriatriske funktioner på akuthospitalerne med udgående teams/funktioner.

Der udarbejdes hvert fjerde år en plan for den speciallægelige betjening i regionen. Den nye praksisplan vil være gældende fra 1. januar 2019 til og med 2022 (bilag 1 og 2). Formålet med praksisplanen er at tilrettelægge den fremtidige speciallægebetjening i Region Hovedstaden. Praksisplanen skal understøtte en hensigtsmæssig kapacitet og kvalitet i speciallægepraksis samt samarbejdet mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedvæsen.

 

Dette udkast til en nye praksisplan var i høring fra den 26. april 2018 - 1. juli 2018 og er ændret på baggrund af de indkomne bemærkninger. Samarbejdsudvalget tiltrådte den 2. oktober 2018 det reviderede planudkast, som nu forelægges til endelig politisk godkendelse.

 

Der er i denne praksisplan bl.a. øget fokus på at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af speciallægepraksis og udbrede tilgængelighedsmærkning gennem God Adgang. Endvidere giver planen som noget nyt en status for arbejde med opdatering af specialernes ydelsesbeskrivelser (modernisering), så de afspejler den faglige og teknologiske udvikling og det aktuelle behov i sundhedsvæsenet. Samtidig er der fokus på at belyse arbejdsdelingen mellem speciallægepraksis, almen praksis og hospitalerne.

 

Praksisplanen er udarbejdet efter følgende overordnede målsætninger:

Som en del af planens kapacitetsdel prioriteres følgende indsatser:

I praksisplanen vurderes, at der ikke er behov for en udvidelse af kapaciteten i speciallægepraksis.

 

Speciallægepraksis skal indgå som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, hvor opgaverne løses med fokus på at sikre sammenhængende forløb for den enkelte patient. Som en del af planens afsnit om samarbejde prioriteres følgende indsatser:

Der skal arbejdes for at understøtte og fremme kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. Som en del af planens afsnit om kvalitetsudvikling prioriteres følgende indsatser:

Der er indkommet 18 høringssvar. I bilag 3 ses et oversigtsskema, som viser høringssvarene og administrationens vurdering heraf. I høringssvarene er blandt andet fremført bemærkninger:

Der er på baggrund af høringen foretaget ændringer i planen, som forbedrer den, uden at den tidligere overordnede fastlagte linje ændres. Der er bl.a. i planen indskrevet, at udviklingen i ventetider løbende vil blive drøftet imellem regionen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger med henblik på evt. tiltag.

 

Samtlige høringssvar er offentlig tilgængelige på regionens hjemmeside. Efter den endelige politiske godkendelse i regionsrådet, vil oversigtsskemaet med vurdering af høringskommentarene ligeledes blive gjort tilgængelig på regionens hjemmeside.

 

Implementeringsgruppen vedr. speciallægehjælp under Samarbejdsudvalget for speciallæger vil være ansvarlig for implementering af praksisplanens anbefalinger.

Region Hovedstaden håndterer dagligt en stor mængde data og personoplysninger om borgere, patienter og medarbejdere. Adgangen til data er en forudsætning for, at regionen kan fungere og løse sine opgaver som offentlig myndighed. Samtidig skal borgere, patienter og medarbejdere kunne være trygge og have tillid til, at regionen beskytter deres privatliv og deres data for eksempel på sundhedsområdet, hvor regionen har ansvar for mange følsomme personoplysninger om patienters helbred og behandlingsforløb. Arbejdet med informationssikkerhed, herunder persondatabeskyttelse, har derfor høj prioritet i Region Hovedstaden. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de trusler, som regionen hver dag er udsat for fra cyberangreb, hvor aktører udefra forsøger at forstyrre eller få uautoriseret adgang til regionens data, it-systemer og netværk.

 

Der er nu udarbejdet et forslag til en ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden (jf. Bilag 1), som regionsrådet skal godkende. Den nye informationssikkerhedspolitik opfylder flere formål:

Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik har været drøftet og er godkendt i regi af regionens projekt om implementering af EU's databeskyttelsesforordning og er godkendt af Koncernledelsen d. 11. oktober 2018.
 

Det videre arbejde med at udmønte og implementere informationssikkerhedspolitikken indgår som en integreret del af udviklingen af informationssikkerhedsarbejdet i regionen bl.a. gennem opdatering af retningslinjer for informationssikkerhed, handlingsplaner, årshjul for tilsyn og program for sikkerhedskultur og uddannelse af medarbejdere.

Formålet med rammeaftalen mellem IBM Danmark og Region Hovedstaden var at sikre en ramme, hvori Region Hovedstaden kunne gøre de første erfaringer med kunstig intelligens-baserede teknologier til sundhedsvæsenet. Som en del af rammeaftalen har Region Hovedstaden og IBM Danmark forpligtet sig til at igangsætte to udviklingsprojekter om året, hvor AI-baserede teknologier bliver udviklet i tæt samarbejde med de kliniske miljøer. Regionsrådet har afsat 30 mio. kr. over fem år til samarbejdet.

 

Som følge af forenklingen af erhvervsfremmeloven halveres Center for Regional Udviklings årlige beløb tilknyttet rammeaftalen fra 6 mio. kr. til 3 mio. kr. årligt (2019-2021), hvilket giver anledning til at gentænke rammeaftalen med IBM Danmark. Hertil er der en række overvejelser som beskrevet nedenfor, der samlet set bidrager til, at administrationen og IBM Danmark i fællesskab er blevet enige om, at anbefale at opsige samarbejdsaftalen.

 

Der har generelt set været et tæt og for det meste også godt samarbejde med IBM Danmark. Samarbejdet er lykkedes godt i forhold til at øge den generelle interesse om AI på hospitalerne. På kick of arrangementet deltog over 100 personer fra primært hospitalerne og i den efterfølgende proces blev der indsendt 22 idéer til nye udviklingsprojekter. Dertil får administrationen generelt flere henvendelser fra forskere, klinikere og virksomheder om kunstig intelligens.

 

Samtidig er samarbejdsformen svær for begge parter, og det er vanskeligt at få enderne til at mødes for både IBM, administrationen og de inddragede forskere. Forventninger til OPI samarbejder, organisationernes forskellige natur og den kendsgerning, at IBM´s primære udviklingsafdeling inden for kunstig intelligens er i USA, har givet svære betingelser for samarbejdet.

 

Endvidere er det administrationens vurdering, at en femårig forpligtende samarbejdsaftale med én leverandør ikke giver den ønskede smidighed i forhold til at kunne vælge de bedste samarbejdspartnere til de enkelte områder inden for AI. Markedet for udvikling af kunstig intelligens-baserede teknologier til sundhedsvæsenet er i rivende udvikling. Der er mange både store og små virksomheder, der ofte er specialiserede inden for forskellige områder, og hvor kompetenceniveauet skifter hurtigt blandt forskellige leverandører.

 

På den baggrund er det administrationens anbefaling, at Region Hovedstaden opsiger rammeaftalen med IBM Danmark, men at samarbejdet med IBM Danmark fortsættes i en mindre forpligtende form og på konkrete projekter, hvor IBM Danmark besidder de rette kompetencer. Regionens øvrige aktiviteter inden for AI fortsættes og eksisterende og evt. kommende projekter med IBM indgår deri, på samme vis som andre samarbejdspartnere.

 

Begge parter er enige om at opsige aftalen og såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, træder opsigelse i kraft per 1. januar 2019, men de konkrete samarbejder fortsættes som nævnt. Der kan ikke rejses økonomisk krav fra den anden part, men de igangværende udviklingsprojekter kan fortsætte som defineret i disses projektaftaler.

 

Der hvor IBM matcher AI-projekterne, kan de indgå som leverandører (jf. den efterfølgende sag på dagsordenen vedr. godkendelse af to nye udviklingsprojekter om kunstig intelligens til sundhedsvæsenet). Administrationen anbefaler netop, at der arbejdes videre med kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, men at der fremadrettet også inddrages en bredere kreds af leverandører og samarbejdspartnere herunder også IBM. Vi er allerede nu blevet klogere på muligheder og faldgruber i arbejdet med kunstig intelligens, og dermed på, hvordan Region Hovedstaden fortsat geares til at følge med og udnytte den teknologiske udvikling til at skabe bedre patientbehandling samt effektive og sikre processer. Det er et komplekst område, der kræver risikovillighed og mod. Som ansvarligt stående udvalg drøfter erhvervs-, vækst-og forskningsudvalget løbende retningen for regionens arbejde med kunstig intelligens senest ved en temadrøftelse den 22. maj 2018, hvor det blev drøftet, at kunstig intelligens også skal kobles ift. regionens øvrige satsninger med personlig medicin, samt bedre adgang til sundhedsdata.

 

Det foreslås, at de resterende midler fra rammeaftalen, i alt 9 mio. kr. i 2019-2021, fortsat bruges på udviklingsprojekter indenfor kunstig intelligens men med inddragelse af en bredere kreds af leverandører og samarbejdspartnere.

Udvælgelsen af nye AI-projekter vil tage udgangspunkt i de gode forslag til AI udviklingsprojekter som klinikerne allerede har indsendt ifm. en konference i januar 2018. En lignende buttom-up proces påtænkes igangsat for at finde udviklingsprojekter inden for specifikke temaer, som eksempelvis akutområdet, eller andre væsentlige områder i sygehusvæsenet, hvor der efterspørges behov for løsninger. Prioritering og valg af de mest værdiskabende udviklingsprojekter samt matching med leverandører foregår ved en nøje tilrettelagt administrativ proces med inddragelse af et AI-ekspertpanel bestående af Danmarks førende AI-eksperter.

 

De konkrete udviklingsprojekter forelægges løbende til politisk godkendelse i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget samt forretningsudvalget og regionsrådet.

De to udvalgte udviklingsprojekter som sagen beskriver, er begge godkendte af AI-rammeaftalens styregruppe d. 21. september 2018. De har gode og vidtrækkende potentialer, samt en rigtig god klinisk opbakning eksempelvis af Rigshospitalets Centerdirektion og klinikledelse. Der er allerede foretaget et grundigt forarbejde ift. planlægning af projekterne i et frugtbart samspil mellem klinikere, IBM og administrationen.

 

Udvælgelsesproces:
Ifm. AI-rammeaftalen igangsatte administrationen d.1. januar 2018 en proces, hvor klinikere og forskere kunne komme med forslag til udviklingsprojekter inden for AI.

 

Der blev benyttet en buttom-up tilgang, hvor klinikere har indsendt 22 forslag til udviklingsprojekter. Alle 22 projekter er gennemgået af administrationen i en prioriteringsproces, hvor bl.a. teknologisk modenhed og potentiale er blevet vurderet. Ved behov er der blevet taget kontakt til det ekspertpanel, der er knyttet til regionens AI-indsats, som er bestående af Danmarks førende AI-eksperter.

 

De to udviklingsprojekter som med denne sag er indstillet til godkendelse vurderes at være de mest værdiskabende projektforslag af de indkomne forslag. Dels ift. at de vurderes, at kunne tilbyde nye løsninger på kliniske problemstillinger af stor samfundsmæssig værdi og til gavn for den enkelte borger, men også ift. at understøtte en meget vigtig fælles læring om AI-teknologiernes anvendelse i sundhedssektoren.

 

Tidlig opsporing af risikopatienter ved akut blodprop i hjertet:
Projektets formål er at afklare, om AI kan bruge data til at forudsige patientrisiko for følgesygdomme efter akut blodprop i hjertet. Trods vellykket behandling kan der indtræde livstruende hjerterytme-forstyrrelser og akut hjerte-pumpesvigt blandt patienter, hvilket kræver dødsfald og/eller genindlæggelser. Talrige parametre og risikoscores (dvs. et tal der viser, hvor stor en risiko patienten har for f.eks. genindlæggelse) er forsøgt anvendt mhp. tidlig opsporing af disse ”risikopatienter” men med varierende resultater. En af udfordringerne er, at man i dag ikke har det rette værktøj til at arbejde med risikoscores på den enkelte patient men kun på grupper. Med AI vil man kunne målrette risikoscoren mod den enkelte patient og dermed målrette behandlingen, hvilket har en enorm klinisk værdi.

 

AI har den unikke fordel, at den løbende vil kunne analysere patienters hjerterytme og samlede forløb, og lede efter mønstre blandt mange parametre, således at der udvikles en bedre identifikation af risikopatienter. Herved kan patientbehandlingen præciseres, genindlæggelser og dødsfald undgås samt livskvaliteten forbedres for patienterne.

 

Aldersrelateret macula degeneration:
Formålet med projektet er at udvikle en AI-baseret algoritme, der kan identificere komplicerede fra ukomplicerede OCT-scanninger ifm. med aldersforandringer i nethinden også kaldet Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD). Folkesygdommen AMD er den hyppigste årsag til svagsynethed og blindhed. I mange tilfælde kan den behandles med injektion i øjet, hvorefter der udføres en kontrol af patienten.

 

Ved at benytte en AI-algoritme som beslutningsunderstøttende værktøj ifm. disse kontroller kan belastningen tages af de højt uddannede læger, eftersom der ved brug af teknologi kun behøves en sundhedsperson med en lavere uddannelse til at varetage kontrollen. Lægerne frigøres således til kun at blive benyttet ifm. komplicerede sygdomsforløb. Det antages umiddelbart, at den demografisk betingede stigning i AMD-patienter således kan mødes med en årlig merudgift på 866.000 kr. mod 1,33 mio. kr. uden en AI-algoritme (Watson). (ved estimat at watson kan reducere lægebrugen til kontroller med 20 %).

 

Projektforløb:
Begge projekter er baseret på et innovationsforløb på 9 uger i tæt dialog mellem klinikere og IBM, hvor beslutningsstøtteværktøjet trænes og udvikles. Hertil indgår en forberedelsesfase, hvor b.la. alt datamateriale og godkendelser klargøres. Dernæst følger en klinisk valideringsfase samt en fase, hvor algoritmen gentrænes. Forløbet er opdelt med et antal milepæle, hvor projektet kan afbrydes, eller sættes på pause for at afvente flere data eksempelvis. Til at bidrage til at vurdere de løbende leverancer og den kliniske værdi af algoritmen inddrages AI-ekspertgruppen.

 

Projekterne ønskes at igangsættes samtidigt uden at de dog kommer til at køre simultant. Dette for at sikre synergi og læring både ift. det 9 ugers innovationsforløb, ift. dataindsamlingsmetoder, ift. resultatskabelse samt det, at arbejde i et OPI-samarbejde omkring AI. Samtidig er projekterne af ret forskellig karakter med varierende kompleksitet, hvilket også giver god læring til regionen.

Kliniker-engagementet er stort på begge projekter. Hjertecenteret er meget prestigefyldt, har meget engagerede medarbejdere tilknyttet projektet og de har mange midler. Øjenklinikken er ligeså engageret, men har langt færre egne midler. Begge projekter er som forsknings- og udviklingsprojekter anset for undtaget fra udbudspligten.

 

Udviklings- og forskningsprojekter, der indbefatter kunstig intelligens er af en særlig karakter. Det kræver en accept af en højere risikovillighed samt af en mere ”blød” businesscase, der i høj grad handler om at generere essentiel viden for sygehusvæsenets fremtid samt for borgernes behandling. Hertil er arbejdet med algoritmeudvikling i sagens natur svær at forudsige, da det er en maskines evne til at genkende mønstre, der er afgørende og baggrunden for dens slutninger er ikke mulig for den menneskelige hjerne at gennemskue.

 

Ved godkendelse af de to udviklingsprojekter som forelagt i denne sag er der ca. 1.5 mio. kr. tilbage af midler tilknyttet rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark i 2018. Administrationen anbefaler, at disse midler tilføres Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin, der er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Der er ydermere 2.1 mio. kr. i overskydende midler i 2018, som administrationen anbefaler tilføres Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin. Disse midler stammer fra mindreforbrug på patentpuljen.

 

Det overordnede formål med personlig medicin er at tilpasse diagnostik og behandling til den enkelte patient for at gøre behandlingen bedre og dermed skabe bedre mulighed for helbredelse og øget livskvalitet. Personlig medicin er et paradigmeskifte og bliver afgørende i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
 

Etableringen af en østdansk infrastruktur for personlig medicin med fælles datacenter, genomcenter og biobanker giver mulighed for at udvikle nye hospitalsbaserede løsninger, der faciliterer overgange mellem forskning og behandling – med udgangspunkt i patientens behov. Midlerne skal primært gå til etablering og udvikling af datacenteret. Arbejdet er en del af regionens forskningsstrategi og er forankret i den koncernstrategiske indsats for forskning.

 

Til opstart af Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin har administrationen forhåndsreserveret 6.5 mio. kr. i den regionale pulje til anskaffelse af større medicoteknisk apparatur i 2019, som skal anvendes til anskaffelse af nødvendig genom-sekventerings-apparatur. Derudover har regionsrådet ifb. med godkendelse af 3. økonomirapport på regionsrådsmødet den 25. september 2018 afsat 2.5 mio. kr. i 2019 til opstart af Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin. Region Sjælland har tilvejebragt 6,5 mio. kr. til opstarten. På længere sigt skal Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin finansieres via fonde.

Charteret skal samle aktørerne og sætte retning for, hvordan investeringer i data og teknologi bedst kan understøtte, at vi får løst de store samfundsmæssige udfordringer, herunder trængsel, pressede sundhedsbudgetter, klimaudfordringer mv. Endvidere skal de gode løsninger, som findes, spredes til hele geografien. Målgruppen for indsatserne er primært borgere, virksomheder og myndigheder/offentlige virksomheder.

 

Forud for rundbordene er der gennemført analyser, afholdt workshops, møder mv. med flere end 160 deltagere, hvor man har drøftet udfordringer/temaer, målgrupper og spor for det videre strategiske arbejde.

 

Visionen i charteret er:

Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde til at løse samfundsudfordringer og øge livskvaliteten for borgerne.

 

De fire målbilleder er:

I den ny lov om erhvervsfremme er den regionale rolle inden for smart-området skærpet. Administrationen anbefaler i forlængelse heraf, at charteret spilles ind i den kommende regionale udviklingsstrategi, så Region Hovedstadens fremadrettede arbejde med data- og teknologidrevne løsninger bliver politisk prioriteret. Regionen bør fortsat arbejde for datadrevne løsninger på samfundsmæssige udfordringer inden for miljø, mobilitet og sundhed til gavn for borgerne, med udgangspunkt i kerneopgaverne.

 

Endvidere anbefaler administrationen, at KKRs embedsmandsudvalg for Klima og Infrastruktur varertager opfølgningen på det samlede charter med fokus på de elementer, som regionen ikke længere kan drive (med forbehold for at charteret godkendes i KKR og KKR ønsker at påtage sig den rolle).

 

Der er 6 mio. kr. i ReVUS midler til udmøntning af charteret. Dertil foreslåes at supplere med 1 mio. kr. fra puljen til Smart-området, som blev beviliget i juni 2018 til et projekt om Fælleskommunale (mobilitets) Data, men som ikke kan gennemføres, da det ikke er lykkedes at lande et projekt med tværgående opbakning. Fokus for projektet løftes nu i projektet om Den Regionale Datahub. Det var Københavns Kommune, der var leadpartner på projektet. Såfremt regionsrådet tiltæder indstillingen vil der således være 7 mio. kr. i alt til udmøntning til at understøtte charteret.

 

Administrationen foreslår, at målbilledet om "skalerende virksomheder" ikke støttes i denne udmøntning i lyset af ny lov om erhvervsfremme. Virksomheder kan dog med fordel fortsat indgå i de konkrete løsninger.

 

Sammen med en række kommuner og andre aktører er der kørt en proces for at modne og konkretisere idéerne fra rundbordsdrøftelserne. Der er nu opbakning til en sammenhængende indsats om samarbejde om "smarte løsninger" inden for mobilitet og klima. Konkret skal indsatserne styrke kommunernes og regionens arbejde med at indsamle og anvende data - samt udbrede konkrete løsninger på tværs af forvaltninger og geografi. Der er to spor i indsaten er:

 

 

Indsatsen:

Det er Gate 21 som vil være lead på denne indsats i et projekt på 7,4 mio., kr. heraf 5 mio. kr. fra ReVUS midler. Aktuelt er der 4 hovedfinansierende parter og derudover er der 12 betalende kommuner med i projektet.

 

Regionen Hovedstadens fagmedarbejdere inviteres til at deltage i begge spor, så regionen også får mulighed for at udvikle erfaringer og bidrage til at udvikle de konkrete løsninger.

Rigsrevisionen konkluderede i en undersøgelse fra marts 2015 at hospitalers og virksomheders brug af personaleressourcer kan professionaliseres yderligere – blandt andet ved at bruge mulighederne i overenskomsterne og have en bedre planlægning af personaleressourcerne.

 

På den baggrund besluttede regionsrådet som led i Budgetaftalen for 2017, at Region Hovedstaden fremadrettet skal sætte fokus på at sikre bedre anvendelse af medarbejdernes arbejdstid samt mere hensigtsmæssig understøttelse af den daglige ledelsesopgave med blandt andet vagtplanlægning.

 

Administrationen har i forlængelse heraf arbejdet med en række projekter under overskriften ”Sund planlægning”, som har til formål at styrke og professionalisere arbejdstidstilrettelæggelse og personaleplanlægning på regionens hospitaler og virksomheder. ”Sund Planlægning” medtager betragtninger fra både Rigsrevisionen og Center for HR´s Handlingsplan i regi af Danske Regioner.

 

Projektet er etableret med ambition om, at arbejdstidstilrettelæggelsen for personalet tager udgangspunkt i, hvor og hvornår patienterne er til stede på hospitalerne samt understøtter patientens behandlingsforløb. Ambitionen er at skabe et fælles regionalt og bæredygtigt fundamentet for bedst mulig brug af medarbejdernes arbejdstid i kombination med et højere fokus på patientforløbet som styrende for planlægning af arbejdstiden.

 

En mere balanceret arbejdstidstilrettelæggelse skal i højere grad baseres på, at data og informationer understøtter de ledelsesmæssige beslutninger, og at der bliver en mere tydelig placering af roller og ansvar i planlægningsopgaven.

 

Der er indgået aftale mellem Region Hovedstaden og den valgte leverandør for et nyt system Optima for understøttelse af arbejdstidstilrettelæggelse og personaleplanlægning i regionen. Og et samarbejde omkring forberedelse af implementering af det nye system er etableret. Med implementering af det nye system åbnes op for helt nye muligheder baseret på bl.a. øget gennemsigtighed, medarbejdertrivsel, tværgående planlægning og tilrettelæggelse af arbejdstid, samt planlægning baseret på fakta, opsætning af ønskede KPI´er, benchmarking mv.

 

På forretningsudvalgsmødet vil direktør for Center for HR, Martin Magelund Rasmussen uddybe mulighederne i fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning, herunder mulighederne der følger med brug af det nye system som værktøj for understøttelse af "Sund planlægning". På forretningsudvalgsmødet vil systemvalget og den overordnede implementeringsplan blive præsenteret, ligesom dilemmaer, der måtte opstå som følge af den nye måde af se vagtplanlægning på, vil blive drøftet (se bilag 1).

 

 

Regionsrådet vedtog i 2015 at afsætte ialt 10 mio. kr. til en regional analyse i tre faser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen i samarbejde med Hovedstadens Letbane og andre interesserede parter. Endvidere besluttede regionsrådet, at opgaven og sekretariatsfunktionen for projektet overdrages til Hovedstadens Letbane. Selve bevillingen blev tilsagnsbudgetteret frem til udgangen af 2018. Endelig blev et oplæg til projektets fase 2 drøftet i miljø- og trafikudvalgets møde den 21. juni 2017.

 

Fase 1 (2016-2017) var en analyse af megatendensers betydning for den kollektive trafik og mobilitet i regionen. Denne fase var et fælles projekt mellem regionen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane og blev afsluttet med en publikation. Regionens bidrag var 1 mio. kr. (Bilag 1)

 

Fase 2 (2017-årsskiftet 2018) består af to analyser – en med trafikale scenarier og en om transportknudepunkter. Analysen om de trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet skal bl.a. bidrage til at få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og anvise, hvordan den stigende trængsel på veje og i tog kan reduceres. Denne del er afsluttet i foråret 2018 med en publikation, som er grundlaget for arbejdet med den regionale trafik- og mobilitetsplan. Arbejdet med kollektive transportknudepunkter som omdrejningspunkt for fleksible tilbringer transportformer i form af egen bil, delebiler, samkørsel, cykling, gang og effektive kollektive transportsystemer som letbane, metro og tog afsluttes ved årsskiftet 2018/19. Denne fase omfatter ligeledes udarbejdelsen af konkrete skitseforslag for en række stationer i samarbejde med de relevante kommuner. Regionens samlede omkostning til fase 2 forventes at være 4 mio. kr. (Bilag 2 og 3)

 

Fase 3 (2018-2019) skal igangsættes i løbet af efteråret 2018. De resterende midler til denne fase forventes at udgøre 5 mio. kr. og som det fremgår af mødesagen fra miljø- og trafikudvalgets møde den 21. juni 2017, skal denne fase omhandle screeninger og udredninger for konkrete linjeføringer, strækninger og korridorer i et sammenhængende net af kollektiv trafik og trafiksystemer, som udpeges på baggrund af analyser fra fase 2.

 

Da arbejdet med den sidste fase ikke kan nå at blive afsluttet inden udgangen af 2018, er det nødvendigt at forlænge perioden for tilsagnsbudgetteringen, såfremt arbejdet med det samlede projekt skal færdiggøres. Administrationen vil foreslå en to-årig forlængelse frem til 2020.

 

Der er pt. sat mange initiativer og tiltag i gang, som skal bidrage til at afhjælpe hovedstadsområdets trafikale udfordringer og fremme mobiliteten. Arbejdet med den regionale trafik- og mobilitetsplan er et af de mange initiativer, som sker i et samarbejde med 20 kommuner. På det statslige niveau kan nævnes transportministerens fremkommelighedsudvalg, som skal arbejde på tværs af de statslige og kommunale niveauer samt det af regeringen nedsatte ministerudvalg for hovedstadsområdet, som bl.a. skal fokusere på effektiv og smart mobilitet. Alle tiltagene skal komme med anbefalinger i begyndelsen af 2019. Hertil kommer, at KKR Hovedstaden sammen med regionen har aftalt at sætte fokus på en række prioriterede infrastrukturprojekter.

 

Danske Regioner vil i et samarbejde med de 5 regioner igangsætte et fælles regionalt arbejde med mobilitet og infrastruktur. Tanken er, at regionerne i samarbejde med kommunerne skal udarbejde infrastruktur- og mobilitetsstrategier, der understøtter den samlede regionale udvikling. Strategierne skal sikre sammenhæng mellem land og by samt sikre en god mobilitet for fx uddannelsessøgende og arbejdsstyrken. Selv om regionen snart vil afslutte arbejdet med trafik- og mobilitetsplanen, kan det være hensigtsmæssigt at supplere trafik- og mobilitetsplanen med fx pendlingsanalyser i forhold til uddannelsessøgende og arbejdsstyrken.

 

Administrationen vil derfor foreslå, at denne sidste fase dels fokuserer på regionens trafikansvar og muligheder for at optimere og udbygge det regionale net, dels bidrager til at understøtte den fælles regionale indsats i regi af Danske Regioner om udarbejdelsen af infrastruktur- og mobilitetsstrategier i samarbejde med kommunerne.

 

Administrationen vil derfor anbefale, at indholdet og resultaterne af fase 3 løbende besluttes og drøftes i trafikudvalget. Da indholdet af denne fase kan omfatte regionens trafikansvar kan det betyde, at opgaven eller dele af opgaven skal løses sammen med Movia.

R-busserne og lokaltogene danner tilsammen R-nettet, som sikrer sammenhængende og effektive forbindelser i hele Nordsjælland. R-busser er kendetegnet ved at have faste afgangs- og ankomsttider og sikre forbindelse til andre vigtige bus- og togforbindelser. Det tilstræbes, at R-bussen har en så direkte linjeføring som muligt mellem større byer. Bussernes pålidelighed er afgørende for, at der kan skabes gode korrespondancer. Bus 390R er en del af dette net og forbinder bl.a. tre lokalbanestrækninger og Kystbanen sammen med byerne Helsingør, Græsted og Helsinge.

 

Faktaark for bus 390R fremgår af bilag 1.

 

Bus 390R kan ikke længere holde køreplanen grundet øget trængsel på ruten. Bussen har mistet passagerer i den senseste tid, og Movia modtager løbende klager vedr. forsinkelserne. Det er et væsentligt problem i Helsinge, hvor passagerne, ved forsinkelser, ikke kan nå det korrespenderende tog. Movia vurderer, at det drejer sig om cirka 10-15 % busafgangene.

 

Når bus 390R ankommer til Helsinge, skal den krydse togskinnerne for at sætte passagerne af ved stationen/busstoppestedet. Når bussen er forsinket og ankommer til Helsinge, må den standse bag jernbanebommene, da lokaltoget ankommer samtidig (se bilag 2). Det skaber frustration hos passagererne, at de ikke kan nå det korrespenderende tog, hvilket opleves som en ubehagelig situation for buschaufførerne.

 

Det er uholdbar situation for både passagerer og sammenhængen i den kollektive trafik i Nordsjælland. Derfor skal der findes en løsning, som giver rum i køreplanen, så sammenhængen i det nordsjællandske kollektive trafiknet opretholdes.

 

Movia har peget på en ændring af ruteføringen i Helsingør by som den bedste løsning. Ændringen betyder, at bus 390R fremover vil køre direkte til Helsingør station (se bilag 3), modsat i dag hvor den kører forbi Sundhedshuset og Kulturværftet først. Forslaget har været præsenteret for trafikbestillere i Helsingør og Gribskov kommuner.

 

Denne løsning giver luft i køreplanen til, at bussen kan få forbindelse med lokaltoget i Helsinge og samtidig bevare en god korrespondance til Kystbanen i Helsingør. Løsningen skaber en mere direkte forbindelse til Helsingør Station. Løsningen betyder dog også, at nogle passagerer får længere til deres slutdestination, bl.a. vil der blive en gangafstand på ca. 350 meter til Sundhedshuset i Helsingør.

 

Den direkte linjeføring til Helsingør Station vurderes at være i tråd med R-nettets mål om at skabe god og direkte sammenhæng mellem busser og tog i Nordsjælland. Lokale busser vil fortsat skabe forbindelse fra stationen til de fire stoppesteder i Helsingør by, heriblandt bybussen linje 802, som kører hvert 20. minut hele dagen (bilag 4). I løsningen er der dermed lagt vægt på, at de regionale busser skal forbinde regionale knudepunkter snarere end sikre den lokale bykørsel.

 

Alternativet til at finde en løsning gennem en ændring i køreplanen, vil være at indsætte en ekstra driftbus, hvilket vil øge regionens årlige tilskud til buslinjen med 730.000 kr. eller at reducere frekvensen på linjen til f.eks. timesdrift. Budgettet til kollektiv trafik er presset i de kommende år, hvorfor der peges på en udgiftsneutral løsning.

Regionsrådet skal en gang årligt, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats.

 

Administrationens udkast til Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2019 (bilag 1) er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand" (RR 18. november 2014), der har som mål, inden for 10 år, at få beskyttet 80 % af det grundvand, der indvindes i regionen til drikkevand.

 

Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af jordplanen i 2014 været områdeorienteret. Dvs. der har været fokus på at færdiggøre indsatsen overfor alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer indenfor udvalgte indvindingsoplande, frem for at sprede indsatsen over hele regionen.

 

I 2019 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger således fortsat primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder, samt på enkelte boliggrunde.

 

Fokus er i overensstemmelse med jordplanen rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og ind i boliger og påvirke indeklimaet.

 

80 % af det drikkevand der indvindes i Region Hovedstaden indvindes indenfor ca. 150 indvindingsoplande. For at få mindre følsomhed overfor de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres, valgte administrationen i 2016 at slå de ca. 150 indvindingsoplande, sammen i 51 grundvandområder (bilag 2). Grundvandsområderne er fastlagt ved at gruppere overlappende eller sammenhængende indvindingsoplande. Indvindingsoplande for almene vandindvindinger udpeges af hhv. kommunerne og Naturstyrelsen. Med udgangen af 2018 forventes det, at undersøgelsesindsatsen i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i ca. 21 af de 51 grundvandsområder. Størstedelen af de nye undersøgelser, der igangsættes i 2019, vil være på lokaliteter i 21 af Jordplanens 51 grundvandsområder, hvor der er lokaliteter forurenet med klorerede opløsningsmidler og som endnu ikke er undersøgt.

 

Status pr. januar 2018 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’80 %’- områderne fremgår af bilag 2. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 17 af de 51 grundvandsområder. De 17 områder repræsenterer ca. 15 % af den vandindvinding der er i ’80 %’–områderne inden for jordplanen.

 

Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i de udvalgte grundvandsområder er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på en gang, med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats indenfor et grundvandsområde.

 

Pesticider i grundvandet har på det seneste vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget - også i Region Hovedstaden. Det gælder både de ældre og udfasede pesticider og også tilladte pesticider. Regionen kan ifølge lovgivningen kun gøre en indsats overfor pesticidforurening fra punktkilder, der er forårsaget af spild med pesticider. Regionen har ikke lovhjemmel til at gøre noget i forhold til pesticidforurening, der stammer fra den regelrette anvendelse af pesticider på marken. En indsats overfor pesticider i form af undersøgelser og evt. oprensningsindsats ligger inden for rammerne af den politiske vedtagne jordplan i Region Hovedstaden, når der sker konkrete fund i overvågningsboringer eller drikkevandsboringer, som viser, at punktkilder med pesticider udgør en konkret trussel mod vandforsyningerne indenfor jordplanens prioriterede grundvandsområder.

 

For at få mest mulig nytte af indsatsen og pengene er det afgørende, at samarbejde med kommuner og vandværker/vandforsyninger. I 2019 vil administrationen derfor fortsætte samarbejdet i Nybølle grundvandsområde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner og Region Sjælland. Det er i dette samarbejde aftalt, bl.a. at gennemføre en ekstraordinær indsamling af nye grundvandsdata, herunder om indhold af pesticider med henblik på at skabe overblik over alle væsentlige risici for drikkevandsindvindingen i området, herunder pesticider.

I Marbæk-grundvandsområdet i Frederikssund Kommune, hvor der er påvist pesticider i drikkevandsboringerne, har regionen indledende drøftelser med kommunen om, hvordan regionen kan bidrage til afklaring af, om der er mulige punktkilder i oplandet, der kan være årsag til de påviste forureninger i drikkevandsboringerne på kildepladserne i Marbæk. Dette samarbejde forventes ligeledes at fortsætte i 2019.

 

Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeklima på boliggrunde. I 2019 prioriteres det, at igangsætte undersøgelse på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og evt. give et uacceptabelt højt bidrag til indeklimaet i boligen.

 

Administrationens udkast til den forventede indsats i 2019 er vedlagt som bilag 1.

 

Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2019 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på ca. 60 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på ca. 20 nye lokaliteter fordelt på i alt ca. 22 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på ca. 8-10 lokaliteter og på ca. 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Endvidere fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).

 

De væsentligste oprensningsaktiviteter som planlægges gennemført i 2019 er etablering af afværgepumpning til fiksering af forureningsfanen fra Ravnsbjergvej i Egedal samt fortsættelse af en række afværgeaktiviteter opstartet i 2018 på Søllerød Gasværk (soilmixing), to lokaliteter på Bakkegårdsvej i Humlebæk (afværgepumpning), Jonstrupvej 305 i Furesø (formentlig afgravning) og Grusgraven i Bagsværd (nyt vandbehandlingsanlæg til eksisterende afværgepumpning).

Budgettet forventes at udgøre ca. 90 mio.kr. i 2019 til afgrænsende undersøgelser og oprensning (inkl. drift af tekniske anlæg).

 

Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2019 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode med opfordring til at komme med kommentarer til udkastet. Offentligheden informeres om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.

Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 sammenlægningen af de to EU-kontorer, idet godkendelsen skete:

Forslag til lov om erhvervsfremme har bl.a. bevirket, at de regionale vækstfora nedlægges og opgaverne flyttes til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ydermere at regionerne i fremtiden ikke længere må arbejde med eller understøtte direkte erhvervs- og vækstfremmende aktiviteter samt turisme. Det betyder, at regionernes midler i et fælles EU-kontor fx ikke kan understøtte arbejdet med innovation i virksomheder og, at kommunerne alene skal dække alle udgifter til virksomhedsservicen CopenVirk.

 

Reformen på erhvervsfremmeområdet har også betydet væsentlige økonomiske konsekvenser for regionerne. Økonomiaftalen mellem staten og Danske Regioner medfører, at regioner skal afgive samlet 600 mio. kr. årligt, heraf er Region Hovedstadens andel 195 mio. kr. Det vil derfor være et fokusområde for Region Hovedstaden i højere grad end tidligere at anvende EU-kontorets arbejde med fundraising til at skaffe medfinansiering til opgaveløsninger og udviklingsprojekter på det regionale udviklingsområde og ift. hospitalerne.

 

Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 et grundlag for budgetlægning på det regionale udviklingsområde efter aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Det hidtidige budget for Copenhagen EU Office på 6 mio. kr. årligt blev opretholdt, idet dog finansieringen af de 2 mio. kr., der vedrører samarbejdet med universiteter og forskning, blev flyttet til sundhedsbudgettet.

 

Region Sjælland kunne i forbindelse med deres budgetaftale ikke finde økonomi til at opretholde hele deres økonomiske engagement i EU-kontoret. På den baggrund vil de to respektive regioner kunne bidrage med følgende kontingentbidrag til et fælles EU-kontor:

I den udpegede politiske sammenlægningsstyregruppe blev der den 28. september 2018 enighed om at gå videre med fusionen af de to EU-kontorer, herunder at aktiviteter og tilhørende ressourcer fremadrettet afstemmes med udgangspunkt i andel af kontingentbidrag. Det betyder i praksis:

Det betyder, at følgende ydelser udbredes til medlemmerne i Region Sjælland:

Aktiviteterne i det fælles EU-kontor vil som udgangspunkt omfatte:

 

Med sammenlægningen af de to EU-kontorer skal der nedsættes en ny bestyrelse. Bestyrelsen for Greater Copenhagen EU Office vælges af generalforsamlingen og sammensættes som følger:

Såfremt regionsrådet godkender det nye aftalegrundlag for sammenlægning af de to EU-kontorer, anbefales det, at regionsrådet udpeger et bestyrelsesmedlem til Greater Copenhagen EU Office.

 

Såfremt alle parter godkender sammenlægningen af de to EU-kontorer, vil der blive igangsat en proces for en ny strategi og handlingsplan for et Greater Copenhagen EU Office 2019:

Regionsrådsmedlem Hanne Andersen (A) har oplyst, at hun af helbredsårsager ønsker sig fritaget for sine regionale hverv i perioden fra mødedatoen til og med den 1. februar 2019.

 

Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.

 

Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Hanne Andersen i regionsrådet.

 

Regionsrådet skal i givet fald endvidere tage stilling til evt. udpegning af et midlertidigt medlem af hhv. Social- og psykiatriudvalget og Udvalget for værdibaseret styring samt af hhv. Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Hvidovre, Følgegruppen vedr. Ny Retspsykiatri Sct. Hans og Følgegruppen vedr. Nyt Hospital og ny psykiatri under Hanne Andersens midlertidige fravær.

 

Der indkaldes i henhold til § 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, som efter regionslovens § 12, stk. 1, også finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

 

Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.

 

Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Hanne Andersen er opfyldt.

 

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, er det 1. stedfortræder på Socialdemokratiets stedfortræderliste, Bodil Kornbek (A), der indtræder i regionsrådet under Hanne Andersens midlertidige fravær.

 

Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Hanne Andersen i regionsrådet, at Hanne Andersen også fritages for varetagelse af sine øvrige regionale hverv.

 

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, sålænge hindringen varer.

 

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet følgende til i givet fald at indtræde på Hqanne Andersens poster under dennes midlertidige fravær:

 

- Social- og psykiatriudvalget: Bodil Kornbek,

- Udvalget for værdibaseret styring: Bodil Kornbek,

- Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Hvidovre: Flemming Pless,

- Følgegruppen vedr. Ny Retspsykiatri Sct. Hans: Bodil Kornbek,

- Følgegruppen vedr. Nyt Hospital og ny psykiatri Bispebjerg: Bodil Kornbek.

 

Hanne Andersens øvrige regionale hverv kan ikke besættes med et midlertidigt medlem, da de ikke er nedsat af regionsrådet.

Region Hovedstadens sundhedsudvalg har den 10. september 2018 modtaget invitation til regionen om at indgå med en enkelt repræsentant i et Advisory Board for den klinisk-akademiske gruppe inden for cancer immunterapi fra Herlev Hospital.

 

Herlev Hospital oplyser i samme forbindelse,at hospitalet pr. 1. juli 2018 har påbegyndt arbejdet i en ny klinisk-akademisk arbejdsgruppe for cancer immunterapi (CAGci) (https://chsp.dk/cag/cag-in-cancer-immunotherapy-cagci/) ved det Nationale Center for Cancer Immun Terapi (CCIT-DK) på Herlev Hospital.

 

I den forbindelse skal der dannes et Advisory Board bestående af patientrepræsentanter, sundhedsfaglige og sundhedspolitiske interessenter og repræsentanter fra medicinalindustrien.

 

Advisory Board gruppen vil bestå af 4-6 medlemmer, som mødes 1-2 gange årligt. Arbejdet består i indledningsvis at sætte sig ind i CAGcis sammensætning og forskningsplaner og derefter at følge med i forsknings- og fremdriftsresultater fra de otte task forces i CAGci. Tanken er, at medlemmerne på Advisory Board-møderne skal diskutere de seneste resultater fra hele CAGci’en samt formulere råd til de kommende aktiviteter til task force-lederne og til CAGci-ledelsen.

 

Sundhedsudvalget har drøftet invitationen og ser gerne, at regionsrådsmedlem og medlem af Sundhedsudvalget Leila Lindén (A) bliver Region Hovedstadens repræsentant i advisory boardet.

 

Greater Copenhagen Science Partners er et partnerskab mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Kernen i Greater Copenhagen Health Science Partners er en række tværgående klinisk-akademiske forskningsgrupper (CAG).

 

En CAG består af forskere og klinikere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Sjælland og Region Hovedstadens hospitaler, og de arbejder translationelt inden for hvert deres behandlingsområde - hvilket vil sige, at forskningsarbejdet skal give mening både i universitetslaboratoriet og ude i det kliniske arbejde.

 

Den enkelte CAG skal bidrage til sundhedsområdet med nye forskningsresultater, øget kvalitet i det kliniske arbejde og hurtigere implementering af resultater. Det sker gennem et stærkt fagligt netværk med et fælles strategisk sigte på tværs af miljøer på både universitetet og på regionens hospitaler.

 

Der er på nuværende tidspunkt otte klinisk-akademiske forskningsgrupper, der arbejder inden for hvert deres behandlingsområde. Formandskabet i hver CAG udgøres af professorer og læger fra både Københavns Universitet og Region Hovedstaden. Øvrige CAG-medlemmer kommer fra partnerskabsorganisationerne såvel som andre organisationer på sundhedsområdet. Det er op til den enkelte CAG at beslutte deres organisering.

Regionsrådet nedsatte den 19. december 2017 SP-Dialogforum under forretningsudvalget og udpegede ved samme lejlighed bl.a. repræsentanter for alle regionsrådets partier til dialogforum´et, som skulle påbegynde sit arbejde primo 2018.

 

Fra hvert parti udpegedes et ordinært medlem, som enten skulle være gruppeformand eller medlem af forretningsudvalget.

 

Der blev herudover udpeget en suppleant for hvert ordinære medlem.

 

Gruppeformand og medlem af forretningsudvalget Martin Geertsen (V) blev udpeget som ordinært medlem af SP-Dialogforum, og medlem af forretningsudvalget Randi Mondorf (V) blev udpeget som suppleant for Martin Geertsen i samme.

 

Martin Geertsen og Randi Mondorf har nu anmodet om at måtte foretage en intern rokade, således at Randi Mondorf indtræder som ordinært medlem af SP-Dialogforum, og således at Martin Geertsen fremover fungerer som suppleant for Randi Mondorf i samme.

Regionsdirektørstillingen bliver ledig når Hjalte Aabergs åremålsperiode udløber den 31. december 2018 og derfor har stillingen været slået op med ansøgningsfrist den 9. september 2018. Region Hovedstaden modtog 24 ansøgninger, og ansættelsesudvalget besluttede at indkalde 4 kandidater til samtale ud fra en vurdering af kvalifikationer og erfaring med ledelse af en stor virksomhed med høj grad af politisk samarbejde. Mellem 1. og 2. samtale havde regionsrådsformanden en individuel samtale med hver kandidat og de gennemgik en kognitiv test og en personlighedstest hos Mercuri Urval.

 

Der var meget skarp konkurrence blandt de fire kandidater. Imidlertid peger et enigt ansættelsesudvalg på vedhæftede kandidat.

Ansættelsesudvalget består af Sophie Hæstorp Andersen, Leila Lindén, Marianne Frederiks, Randi Mondorf, Per Tærsbøl, Svend Hartling, Birgitte Degenkolv, Vibeke Westh og Carsten Olsen. Mercuri Urval har bistået udvalget i processen.

 

Regionsrådet skal endeligt godkende ansættelsen den 20. november 2018. Der planlægges offentliggørelse onsdag den 21. november 2018. Navn og beslutning er fortrolig indtil da.

 

CV, vurdering fra Mercuri Urval samt kontrakt er udsendt separat via mail som fortrolige bilag til sagen.