Forretningsudvalget forelægges med denne sag et forslag til valg af regionale mål for 2020 og fælles dataoverblik som led i den nye model for værdibaseret sundhed. Sagen har været drøftet i Hospitalsdirektørkredsen med henblik på at sikre, at de regionale mål understøtter klinikken bedst muligt.

Fra driftsmålsstyring til en ny datamodel

I dag udarbejdes en månedlig driftsmålsstyringsrapport, som hospitaler og virksomheder bruger i deres daglige ledelsesarbejde. Derudover forelægges en samlet driftsmålsstyringsrapport for forretningsudvalget hvert kvartal.

På hospitalerne har man lokalt i varierende omfang anvendt rapporten til at afholde tavlemøder. Forretningsudvalget har siden maj 2019 afløst tavlemøderne med en fokuseret drøftelse af overholdelse af udredningsretten og forløbstider for kræftpakkerne på baggrund af overordnede mål og delmål.

Med værdibaseret sundhed er der sat en ny retning for regionen mod et mere menneskeligt og mindre bureaukratisk sundhedsvæsen. Det skal give sundhedspersonalet mere tid til patienten. For at følge disse ambitioner til dørs foreslås den nuværende driftsmålsstyringsrapport afviklet endeligt med udgangen af 2019.

En beslutning om at afvikle driftsmålsstyringsrapporten betyder ikke, at man lokalt på hospitalerne og virksomhederne skal stoppe med at afholde tavlemøder eller følge data på anden vis. Men der bliver bedre mulighed for lokal tilpasning, så de mål man følger og måden man gør det på, giver mening i klinikken og ikke tager tid fra kerneopgaven.

Forslag til regionale mål for 2020

Det er væsentligt, at de regionale mål tager afsæt i de nationale mål samt i budgetaftalens fem fokusområder: Børnenes region, Nærhed og sammenhæng, Patientrettigheder, Digitalisering og Fremtidens Hospital. Samtidig skal målene have en sammenhæng til de tre pejlemærker i aftalen om værdibaseret sundhed: Den patientoplevede kvalitet og effekt, Den faglige kvalitet og God ressourceudnyttelse.

Forretningsudvalget har siden maj 2019 fulgt udviklingen i overholdelse af forløbstider for kræftpakker og udredningsretten månedsvist. I november 2019 besluttede udvalget nye delmål frem mod oktober 2020.

På den baggrund foreslår administrationen, at regionsrådet også følger de af forretningsudvalget udvalgte delmål for 2020 som led i modellen for værdibaseret sundhed. De regionale mål bliver dermed:

1. Overholdelse af udredningsretten
   • Udredningsretten overholdelse i 95% af alle patientforløb (somatiske og psykiatriske)
   • 70% af alle udredningspatienter (somatiske og psykiatriske) skal udredes inden for 30 dage
2. Overholdelse af forløbstider for kræftpakker
   • 85% af kræftpatienter skal udredes og behandles inden for de angivne forløbstider

Forslag til et muligt tredje mål om akutte genindlæggelser

Som et eventuelt tredje mål i modellen for værdibaseret sundhed foreslår administrationen, at forretningsudvalget og regionsrådet vælger nedbringelse af akutte genindlæggelser inden for somatikken såvel som psykiatrien. Dette mål peger op mod fokusområdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og er et af kravene under nærhedsfinansiering.

Genindlæggelser indgår også aktuelt som en indikator under det nationale mål om sammenhængende patientforløb. Her defineres en somatisk genindlæggelse, som en ikke-planlagt og øjeblikkelig indlæggelse, der finder sted senest 30 dage efter seneste udskrivning (eksklusive ulykker og kræft). En psykiatrisk genindlæggelse er defineret som en indlæggelse inden for 30 dage efter udskrivningen fra den foregående indlæggelse. Indlæggelsen starter akut og må ikke være som følge af ulykke eller vold. Genindlæggelse må ikke være i en brugerstyret seng. I en brugerstyret seng kan nogle patienter indlægge sig selv efter nærmere aftale med hospitalet.

Af Danske Regioners nøgletal pr. 1. maj 2019 fremgår det, at andelen af akutte somatiske genindlæggelser i alle regioner i perioden 2014-2018, ligger stabilt mellem 11-13 %. For nuværende er landsgennemsnittet på 11,7 %, mens Region Hovedstaden ligger på 12 %. Procentdelen har altså været forholdsvis uændret, på trods af at det i mange år har været et ønske om at nedbringe andelen af genindlæggelser.

Af nøgletallene fremgår det, at andelen af akutte psykiatriske genindlæggelser svinger mellem 15 og 23 %. Region Hovedstaden ligger på 23 %, mens regionsgennemsnittet er 22 %. De kvartalsvise udsving er for alle regionerne noget større for psykiatriske genindlæggelser end for somatiske.

På den baggrund foreslår administrationen, at forretningsudvalget og regionsrådet drøfter, om der i 2020 skal være et tredje regionalt mål om, at andelen af akutte somatiske genindlæggelser skal være under 11 %. For genindlæggelser på det psykiatriske område foreslås målet at være under 22 %.

Efter overgangen til LPR3 er der ikke nationale målinger på antallet af genindlæggelser. Der er nedsat en national arbejdsgruppe, der arbejder på en ny national definition, som mødes første gang i december 2019. Der kan først rapporteres på genindlæggelser, når en national definition er klar. Herefter vil der kunne leveres data om genindlæggelser på baggrund af data fra Sundhedsplatformen. Administrationen forventer at kunne levere disse tal i første halvår af 2020.

Når de nationale tal er klar, vil administrationen forlægge et konkret forslag til den datapakke, herunder hvornår mål foreslås at være opnået, som forretningsudvalget vil kunne følge givet udvalget godkender, at der skal arbejdes videre med genindlæggelse som et tredje mål.

Regional Udvikling

Forslagene til regionale mål i modellen for værdibaseret sundhed hænger sammen med regionens kerneopgave i klinikken. Samtidig har regionen en opgave i forhold til regional udvikling, hvor strategien for området aktuelt er i høring. Når der foreligger en godkendt regional udviklingsstrategi, foreslås det, at administrationen vender tilbage med et forslag til, hvordan data på det regionale område følges på politisk niveau.

Fælles overblik over data

I modellen for værdibaseret sundhed, skal hospitaler og virksomheder fortsat arbejde datadrevet, men på en anden og mere fleksibel måde, end driftsmålsstyringen har givet mulighed for.

Som supplement til de to til tre regionale mål som forfølges både politisk og i hospitalsdirektørkredsen vil administrationen udarbejde et fælles overblik over data. Dataoverblikket vil udover at tilgå politisk niveau også løbende tilgå hospitalsdirektionerne.

Der kan indgå en række forskellige data i det fælles dataoverblik, herunder ajourførte medicinoplysninger, der indgår som en indikator i de nationale mål, og ofte blive nævnt som en stor barriere for at skabe sammenhængende patientforløb. Indholdet i det fælles dataoverblik vil være fremstillet til de enkelte fagområder, med henblik på at fremstillingen er så retvisende og meningsfuld som mulig. Grafer og tabeller vil være tilpasset det aktuelle område og de fremstillingsmetoder, der anvendes i det daglige kliniske arbejde.

Forslag til indholdet i det fælles dataoverblik udarbejdes i tæt dialog med hospitaler og virksomheder og forelægges koncerndirektionen primo 2020 til godkendelse. Herefter vil det blive forelagt forretningsudvalget hvert kvartal. I forlængelse heraf vil det være muligt for de stående udvalg at vælge at fokusere på udvalgte data, der har særlig relevans for deres område.

Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning

En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2020 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. Nærværende sag vil alene se på nye tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2020, og som kræver efterfølgende politisk behandling. Samtidig følger sagen kort op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling.

Administrationen har udarbejdet en samlet oversigt over budgetinitiativerne i budgetaftalen, som administrationen vil forelægge til politisk behandling eller opfølgning i 2020 (vedlagt som bilag til sagen).

Oversigten indeholder for hvert initiativ en angivelse af,

• hvilket udvalg, der har den politikudviklende eller politikopfølgende rolle.
• om der er afsat midler i budgettet (med angivelse i mio. kr.).
• en tidsangivelse for den forventede første forelæggelse af den respektive sag i et udvalg.

Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i det pågældende udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen alt afhængig af dens karakter gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Sagerne er udover opdelingen i politiske udvalg også koblet op på et af de fem fokusområder, som budgetaftalen sætter retning for. Disse fem fokusområder følges tæt af de politiske udvalg. Forretningsudvalget som eksempel følger særskilt områderne patientrettigheder og digitalisering, mens det nære og sammenhængende sundhedsvæsen udvikles og følges i flere udvalg.

Initiativer til igangsættelse uden yderligere politisk behandling

Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. Det gælder blandt andet:

• Frie midler til hospitalerne
• Effektivisering af administrationen
• Ibrugtagning af de nye bygninger på Rigshospitalet og Herlev Hospital
• Midler til samordningsudvalgene omkring akuthospitalerne og Region Hovedstadens psykiatri
• Nedbringelse af ventetid på høreapparatområdet
• Samarbejdsaftalen med Røde Kors om omsorgscenter til hjemløse
• Privatpraktiserende speciallæge i psykiatri på Bornholm

Siden 3. økonomirapport 2019 er den samlede prognose forbedret med 105 mio. kr.

Udviklingen er resultatet af en forbedring på driftsprognosen på 305 mio. kr. og fremrykning af medicinindkøb for 200 mio. kr.

Prognosen viser således et forventet merforbrug på 1 mio. kr. i forhold til budgettet for 2019.

Ændringerne i prognosen er opsummeret nedenfor og beskrevet nærmere i bilag 1:

• Frigivelse af budgetreserve på 100 mio. kr.
  I budgettet for 2019 var der afsat en budgetreserve på 100 mio. kr. til uforudsete udgifter eller indtægtsfald. Administrationen forventer ikke længere, at der kan opstå væsentlige udfordringer i 2019, hvorfor reserven nu indregnes i det forventede mindreforbrug.
   
• Vækst i medicinudgifter er reduceret med 40 mio. kr.
  Væksten i udgifter til medicin er fortsat lavere end forventet, og prognosen er forbedret med 40 mio. kr. siden 3. økonomirapport.
   
• Mellemregionale indtægter er forbedret med 40 mio. kr.
  Mellemregionale indtægter i 2019 kan opdeles i to hovedområder. Afregning af januar måned og efterregulering for tidligere år afregnes som vanligt via LPR2. Den reviderede forventning skyldes ændret efterregulering af tidligere år.
  Afregning af februar – december 2019 skal ske via LPR3, men der foreligger endnu ikke valide afregningsdata. Denne del af indtægterne afregnes derfor aconto med efterregulering i 2020.

Nye dispositioner

I forbindelse med 3. økonomirapport gav regionsrådet administrationen bemyndigelse til at gennemføre bl.a. fremrykning af medicinindkøb og genforsikring af tjenestemandspensioner, hvis økonomien tillod det.

På baggrund af regionens sunde økonomiske situation er der gennemført fremrykning af medicinindkøb for 200 mio. kr. Hvis apoteket kan fremrykke flere medicinindkøb øges dette beløb yderligere frem mod årets afslutning.
 

Endvidere forbereder administrationen mulighed for at genforsikre tjenestemandspensioner. Endelig beslutning skal træffes medio december måned på baggrund af en vurdering af regionens samlede økonomiske status og kassebeholdning. Administrationen er tilbageholdende med at bruge dette værktøj på grund af omkostninger og lang tilbagebetalingsperiode.

Hospitaler og psykiatri

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.

Herlev og Gentofte Hospital forventede ved 3. økonomirapport et merforbrug på ca. 50 mio. kr. Ved 4. økonomirapport er hospitalets prognose forbedret med 25 mio. kr. på baggrund af en aktiv indsats i forhold til den økonomiske styring. Det resterende forventede merforbrug på 25 mio. kr. forudsættes overført til 2020.

På de øvrige hospitaler forventes mindreforbrug, som søges overført til 2020. Hospitalernes samlede forventede overførsel udgør netto 377 mio. kr. I 2018 udgjorde hospitalernes endelige overførsel 456 mio. kr.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet forventes overholdelse af budgettet.

Inden for Regional Udvikling forventes et mindreforbrug på ca. 6 mio. kr.

Region Hovedstadens Akutberedskab

Ved 3. økonomirapport forventede Akutberedskabet et samlet merforbrug på i alt 40 mio. kr. fordelt med 22 mio. kr. vedr. implementeringen af siddende patientbefordring og 18 mio. kr. vedr. akuttelefonen.
I forhold til akutberedskabets overtagelse af siddende patientbefordring forventes nu en merudgift på ca. 20 mio. kr. i overgangsåret indtil kørselsopgaven kan optimeres. Merudgiften finansieres af regionens fælles midler.
I forhold til akuttelefonen er det forventede merforbrug reduceret til 5 mio. kr., som overføres til 2020.

Center for Ejendomme

Ved 3. økonomirapport forventede Center for Ejendomme et merforbrug på 32 mio. kr. vedrørende nye arealer og stigende forsyningsudgifter.
Ved 4. økonomirapport er det forventede merforbrug reduceret til 28 mio. kr., hvoraf 19 mio. kr. kan henføres til nye arealer. De 19 mio. kr. finansieres af regionens fælles kasse i forlængelse af beslutningen i budget 2020 om tilførsel af midler til Center for Ejendomme for dobbeltdrift af nye arealer.
Det efterlader et merforbrug vedrørende øvrige områder på ca. 9 mio. kr., som overføres til 2020.

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

I 2019 erstatter nærhedsfinansiering den statslige aktivitetspulje. På baggrund af udfordringer med patientdata har Regeringen og Danske Regioner aftalt, at eventuelt manglende målopfyldelse i 2019 ikke medfører reduceret finansiering.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til ca. 3,6 mia. kr. og 1,0 mia. kr. i deponerede midler. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2019 skønnes at ligge 1,0 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger).

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2019.

I forhold til udgiftsloftet forventer administrationen et mindreforbrug på ca. 100 mio. kr. Prognosen er bl.a. baseret på overførsel af knapt 400 mio. kr. fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet og forventning om overførsler til 2020 på niveau med tidligere år. Det forudsættes endvidere at der foretages senere dispositioner vedr. hensættelser til efterregulering af mellemregionale indtægter og yderligere medicinindkøb for i alt 180 mio. kr.

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2019 på sundhedsområdet og regional udvikling vil kunne overholdes.

På baggrund af bl.a. køb af fast ejendom (Borgervænget 3-7) og udskiftning af skannere, ventes udgifterne på investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) at overstige det aftalte niveau for 2019 med ca. 300 mio. kr. Overskridelsen er ikke behæftet med statslige sanktioner, men de øgede udgifter vil belaste regionens kassebeholdning hvis regionens udgiftsloft udnyttes fuldt ud.

Administrationen fremlægger i denne sag:

• Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet (status fremgår af bilag 1). Der afrapporteres på følgende byggerier:  
  • Ny Psykiatri Bispebjerg
  • Nyt Hospital Glostrup
  • BørneRiget
  • Steno Diabetes Center Copenhagen
  • De Regionale Sterilcentraler

• Status for arbejdet med at ibrugtage de større byggerier i de kommende år (status fremgår af bilag 2). Det drejer sig om følgende:
  • Det Nye Rigshospital – Nordfløjen
  • Nyt Hospital Herlev – Nyt Akuthus og Kvinde-Barn-Center
  • De Regionale Sterilcentraler
  • Nyt Hvidovre Hospital - Nybyggeriet
  • Nyt Hospital Bispebjerg – Laboratorie- og Logistikbygningen
  • Nyt Steno Diabetes Center Copenhagen
  • Ny Retspsykiatri Sct. Hans
• Status for arbejdet i de politiske følgegrupper, som er nedsat til at følge byggerierne (status fremgår af bilag 1)
• Status for videndeling på tværs af byggeprojekterne (status fremgår af bilag 1)
• En tidslinje for alle de store hospitalsbyggerier i forhold til faserne og herunder forventet ibrugtagning (fremgår af bilag 3). 
• Fortroligt økonomibilag der redegør for reservetræk og væsentlige risici for projekterne (bilag 4)

Administrationens vurdering af status for de seks byggerier

Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af de store byggerier. Byggerierne er i forskellige faser og dermed er det også forskellige udfordringer, som skal håndteres. BørneRiget er i projekteringsfasen, Nyt Hospital Glostrup og Ny Psykiatri Bispebjerg er på vej i udførelse efter gennemført udbud, Steno Diabetes Center er i udførelse og Sterilcentralerne er på vej i drift. Projektorganisationerne har fokus på:

• At inddrage erfaringer fra øvrige store hospitalsbyggerier i både Region Hovedstaden og andre regioner. 
• At sikre en høj kvalitet i projektmateriale før udbud - blandt andet via ekstra granskning samt brug af tredje parts granskning.
• At gennemføre udbud professionelt og med udbudsmodeller, som trækker på erfaringer fra andre projekter og er tilpasset det konkrete projekt 
• At styre økonomiem stramt og med tydeligt fokus på, at der er afsat tilstrækkelige reserver og identificeret mulige change request (til- og fravalgsliste) til at imødegå uforudsete udgifter i alle faser af byggeriet.
• At forberede endelig aflevering fra projektorganisation til driftorganisation.  

Herunder er et kort resumé for de seks byggerier:

BørneRiget arbejder med at nå til et færdigt hovedprojekt, der understøtter visionen om at bygge verdens bedste børnehospital i samarbejde med Ole Kirk's Fond. Forventningen er at have et endeligt godkendt hovedprojekt primo 2020 og derefter at sende BørneRiget i udbud. Tidsplanen for BørneRiget er forlænget med 12 måneder på grund af snitflader til flere delprojekter. Opstart af selve byggeriet af BørneRiget er afhængig af flere delprojekter, herunder genhusning af funktioner i Rockefeller i Nordfløj fase II, nedrivning af Rockefeller samt snitflader til psykiatrien, hvor

funktioner skal flyttes til Ny Psykiatri Bispebjerg.

Ny Psykiatri Bispebjerg og Nyt Hospital Glostrup er ved at afslutte udbudsfasen og igang med at indgå kontrakter. Projekterne har frem til udbud arbejdet intenst med at sikre kvaliteten af udbudsmaterialet. Samtidigt er der justeret i udbudsmodel på baggrund af erfaringer fra andre store byggerier og den høje aktivitet på markedet. For begge projekter har arbejdet med kvalitetssikring betydet at planlagt opstart af byggeriet er forsinket. For begge projekter forventes kontraktindgåelse ved årsskiftet og med opstart af byggerierne primo 2020.

Steno Diabetes Center Copenhagen er i udførsel og har fokus på at sikre stram styring af byggeriet og fremdrift i forhold til den fastlagte tidsplan og økonomiske ramme for byggeriet. 

For de to sterilcentraler er fokus på at sikre, at de to højteknologiske sterilcentraler kommer i drift, så regionen kan indfri ambitionerne om blandt andet bedre kvalitet af sterile varer. Tidsplanen for idriftssættelse er forlænget for begge sterilcentraler. Forventningen er at Sterilcentral på Rigshospitalet kommer i drift medio 2020 og Sterilcentral Herlev forventes i drift ultimo 2020.

Administrations vurdering af arbejdet med ibrugtagning

Administrationen vurderer, at der på hospitalerne bliver etableret kompetente organisationer til at gennemføre ibrugtagningsopgaven. Samtidig bliver der løbende suppleret med yderligere kompetencer/rådgivning i forbindelse med projekternes fremdrift og organisationerne bliver justeret i det omfang at det er nødvendigt og evt opmandet, som det aktuelt er sket på Herlev Hospital.

Efter afslutning af selve byggefasen og aflevering af bygningerne til bygherres drift, er der en større opgave med at klargøre bygningerne til indflytning og ibrugtagning for patienter og personale. Selve indflytning i nye hospitalsbygninger er en kompleks opgave, som kræver tidlig planlægning, koordinering og organisering. For at sikre at opgaven bliver startet op i rette tid, er hospitalerne blevet bedt om at have en plan klar senest to år før forventet indflytning og ibrugtagning.

Generelt er arbejdet med planlægning begyndt rettidigt. Hospitalerne arbejder systematisk med at koordinere, beskrive og håndtere risici. Opgaverne er kompleske og mange interessenter skal inddrages og der et stort koordineringsarbejde. Der foretages de nødvendige vurderinger af om ibrugtagningsdatoen kan fastholdes i perioden op til indflytning og der træffes beslutninger om nødvendige  udskydninger, som tilfældet er på Righospitalet i forbindelse med ibrugtagningen af Nordfløjen, som nærmere beskrevet i bilag 2.        

Bilag 2 indeholder en overordnet status for planlægning og gennemførelse af ibrugtagningsopgaven og indflytning i nye hospitalsbygninger for de hospitalsbyggerier, der skal ibrugtages frem mod sommeren 2021. 

Opgaven med ibrugtagning omfatter flere elementer:

• Planlægning
• Organisatoriske ændringer
• Optimering af patientforløb/flow
• Nye arbejdsgange
• Træning og uddannelse af personalet i brugen af nyt udstyr i de nye fysiske rammer
• Selve den fysiske indflytning.
• Identifikation af risici i ibrugtagningsprocessen
• Fastlæggelse af kommunikationsopgaven.

Opgaverne vil afhænge af det enkelte projekt og varierer i kompleksitet.

Arbejdet i de politiske følgegrupper

Der er nedsat otte politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og overvåge om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.

Administrationen vurderer, at de politiske følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau om de store byggerier. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i andet halvår af 2019 har været en høj mødeaktivitet og med 16 afholdte møder. Det sker også ved løbende orientering på mail mv. til følgegrupperne om fremdriften på de enkelte projekter.

I bilag 1 er en oversigt for følgegrupperne og møderne i andet halvår af 2019.

Videndeling på tværs af byggerier

I bilag 1 er en status for videndeling på tværs af byggerierne. Flere aktivieter er igang internt i Region Hovedstaden mellem byggerierne, men også på tværs af regioner. Blandt andet holder Danske Regioner hvert år konferencen: Netværksdage om sygehusbyggeri, som har mere end 200 deltagere fra regionerne og giver god mulighed for at dele erfaringer på tværs af byggerier. Administrationen har særligt fokus på at sikre videndeling om risikostyring og ricisi i byggerierne samt inden for forsikringsområdet i forhold til skader som opstår i udførelsesfasen.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status for Nyt Hospital Bispebjerg: Projektet kan fortsat realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftalte tid og kvalitet

Status på byggeriet

Byggeriet er den 26. februar 2019 udbudt som en totalentreprise med mulighed for forhandling. Efter anmodning om mere tid fra én af de bydende, valgte projektorganisationen at udskyde aflevering af de indledende tilbud med 4 uger til den 29. oktober. Tidsfristforlængelsen blev givet med baggrund i, at projektorganisationen dermed ville få mere tid til at opnå byggetilladelsen fra myndighederne. Begge konsortier afgav bud og forhandlingsfasen er i gang. Kontrakt med entreprenør forventes indgået i marts 2020.

Myndighedsbehandling

Københavns Kommune har politisk behandlet og godkendt alle dispensationsansøgningerne den 4. november 2019, så der nu kun udestår den endelige byggetilladelse. Den forventes fortsat modtaget inden kontraktindgåelse.

Midlertidig Akut Røntgen Satellit (MARS) 

Byggeriet er afleveret til bygherre i starten af september og indflytning har fundet sted. Akutmodtagelsen har modtaget patienter siden 24. september.

Laboratorie- og logistikbygningen

En uvildig rådgiver arbejder fortsat på vurdering af krakeleringer i betongulvet i bygningens foyerområder. Vurderingen skal afgøre om krakeleringerne skyldes forkert design eller forkert udførelse. Andre mindre mangler er aftalt udbedret senest 30. september 2019.

Der er modtaget midlertidig ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommune i oktober 2018. Projektorganisationen forventer at modtage den endelige ibrugtagningstilladelse, når den samlede landskabsplan for hospitalsmatriklen er godkendt af Københavns Kommune. De første funktioner flyttede ind i bygningen medio august, og ibrugtagning forventes afsluttet primo 2020, når KBA's produktionsanlæg er godkendt og idriftsat.

Renovering af eksisterende bygninger

Regionsrådet har i september 2018 godkendt bevilling til planlagt renovering af bygning 6. Renoveringen af bygningens 2. sal er afsluttet og indflytning er sket i december 2019. Renovering af 1. salen er afsluttet og indflytning har fundet sted i maj 2019. Når stueetagen er fraflyttet primo 2020, bliver den sidste del af renoveringsprojektet i bygningen gennemført.

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftalte tid og den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen fremhæver den uafhængige risikovurderings opmærksomhedspunkter vedrørende manglende byggetilladelse af akuthuset og den manglende klarhed over ekstraomkostninger på MARS som angivet nedenfor.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje"

Det tredje øje (DTØ) vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 3. kvartal 2019 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

Da projektet fortsat befinder sig i forhandlingsfasen med de bydende på Akuthusbyggeriet og fordi dokumentation fra denne fase er fortrolige oplysninger, bemærker DTØ at det derfor ikke er muligt, at risikovurdere forhold relateret til tilbuds- og forhandlingsfasen.

DTØ har en række anbefalinger, som blandt om andet omhandler afklaring af omfanget af ekstraomkostninger på MARS og at kapitaliseringen af risikoen for at entreprenøren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser revurderes. Det anbefales ligeledes, at projektorganisationen indarbejder en særskilt risiko som afspejler involveringen af Center for Ejendomme (CEJ), da driftsorganisationens ressourcer og kompetencer erfaringsmæssigt risikerer at blive presset ved aflevering af store mængder komplekst sygehusbyggeri. Derudover anbefaler DTØ, at projektet indarbejder en særskilt risiko for ibrugtagningsfasen, da denne erfaringsmæssigt har udfordret flere store sygehusbyggerier.

Udover ovenstående anbefalinger, har DTØ en række opmærksomhedspunkter som blandt andet omhandler udfaldet af den igangværende forhandlingsfase, hvorvidt der er ekstraomkostninger i forbindelse med laboratori- og logistikbygningen som følge af krakeleringer i foyerområdernes betongulve og om tunnelbyggeriet følger den planlagte fremdrift, så byggeriet ikke skaber udfordringer for den kommende totalentreprenør.

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen, af hensyn til regionens økonomiske interesser, valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019, samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status for Nyt Hospital Herlev

Delprojekt A - Byggeriet af akuthus og Kvinde/Barn center

De fleste af de udførelsesfejl og mangler der har udfordret byggeriet er nu udbedret, men der opdages fortsat nye fejl og mangler der presser økonomien og tidsplanen for byggeriet. Udbedringen af fejl og mangler tager tid og har medført forsinkelser i udførelsen af byggeriet. Udbedringen presser samtidig projektets økonomi. Projektorganisationen arbejder på at finde løsninger, og hurtigt afklare de nyere mindre omfattende fejl og mangler.

I forhold til aflevering af byggeriet er der i november udmeldt en revideret arbejdstidsplan til entreprenørerne, der betyder at færdiggørelsen af byggearbejderne rykkes fra december 2019 til april 2020. Afklaringen af denne forsinkelse har været ventet. Eventuelle konsekvenser af de nyere fejl og mangler indgår ikke i den nye arbejdstidsplan.

For at tidsoptimere og indhente en del af forsinkelsen er det planen, at Center for IT, Medico- og Telefoni starter deres leverancer i de nye bygninger, mens der færdigbygges andre steder. Der gennemføres således en teknisk aflevering af dele af bygningen, så installation og afprøvning af udstyr kan igangsættes i starten af 2020.

Den senere aflevering af byggeriet medfører at ibrugtagningen af byggeriet rykkes lidt længere hen i efteråret 2020. Ibrugtagningen forventes at blive i november 2020. Der arbejdes fortsat på en plan for træning af medarbejdere i det nye byggeri.

I forhold til projektets økonomi er det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for projektet positivt. Projektet forventes derfor fortsat at kunne realiseres indenfor den økonomiske ramme og i den planlagte kvalitet.

Voldgiftsagen vedrørende tvisten om lyddug blev i oktober afgjort til regionens fordel. Voldgiftsnævnets kendelse konstaterede at lyddugen og lydfugen er beskrevet i udbudsmaterialet, mens spartlingen ikke er tilstrækkeligt beskrevet. Det betyder at Nyt Hospital Herlev skal betale for spartlingen af vægge i badeværelserne ca. kr. 600.000. Entreprenøren får hverken betaling for lyddug eller lydfuge, og skal betale regionens sagsomkostninger og omkostninger til voldgiftsretten.

Der afventes fortsat syn og skøn på revner i gulvenes betonlag, som skal udbedres, men som ikke har betydning for gulvenes holdbarhed. Der afventes desuden syn og skøn på bæringer og på hvorvidt huller under 150 mm indgår i tilbudslisten for projektet. Installationsentreprenøren varslede i foråret 2019 en række krav, herunder krav om betaling for tidsfristforlængelse. Kravene er kun delvist specificeret og projektorganisationenen afventer fortsat et klageskrift.

Som omtalt vedr. kvartalsrapporten for 2. kvartal 2019, iværksatte Regionen og Sundheds- og Ældreministeriet før sommeren 2019 en udvidet ekstern gennemgang af Nyt Hospital Herlev. Gennemgangen blev udarbejdet af BDO ("Det Tredje Øje"), som i forvejen udfører den uafhængige risikovurdering af projektet kvartalsvis. Hensigten var at få en vurdering af projektets situation og handlemuligheder i forhold til byggeriet, samt robusthed i forhold til færdiggørelse og ibrugtagning. Resultatet af gennemgangen er en rapport med tilhørende fortroligt bilag, herunder en række opmærksomhedspunkter. Regionen har drøftet opmærksomhedspunkterne med Sundheds- og Ældreministeriet. Ministeriet har ønsket at følge projektet tættere end hidtil, og der er planlagt et møde i december med fokus på realisering af det skærpede tilsyn. Projektorganisationen anvender resultaterne af gennemgangen til at styrke gennemførelsen af projektet med. 

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev blev orienteret om resultatet af den eksterne gennemgang på møde den 2. september 2019, og er efterfølgende skriftligt orienteret om iværksættelsen af det skærpede tilsyn på byggeriet.

Næste møde i den politiske følgegruppe er den 9. december 2019.

Administrationens samlede vurdering

De samlede udfordringer med udførelsesfejl og mangler har presset anlægsøkonomien.

Regionsrådet besluttede den 24. september 2019 at gennemføre en styrkelse af projektets økonomi indenfor totalrammen, og det har forbedret risikobilledet for projektet væsentligt. Projektets reserver ultimo oktober måned er således tilstrækkelige, hvis det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie indtræffer. Sandsynligheden for at regionen kan blive nødt til at supplere projektets økonomi med yderligere regionale midler er dermed reduceret. Der er forstat mulighed for, inden for tilsagnet af kvalitetsfondsprojektet, at styrke anlægsøkonomien yderligere, men det vil kræve en ny regional bevilling.

Administrationen vurderer, at projektorganisationen arbejder fokuseret med evaluering af projektet, og på at minimere forbruget af ikke-disponerede budgetposter for at reducere trækket på reserverne. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ indgår i arbejdet med at minimere sandsynligheden for at risici indtræffer. 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen fremhæver bl.a. fra DTØ's vurdering, at "det vurderes samlet set, at der er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet ved udgangen af 3. kvartal 2019 jf. projektorganisationens risikovurdering og risikolog".

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje"

DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede.

DTØ vurderer samlet set, at der ved udgangen af 3. kvartal er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet.

DTØ finder dog, at der er flere usikkerhedsparametre i forhold til prognosen for risikoscenarierne, som kan forøge risikoen for yderligere træk på reserverne. DTØ anbefaler derfor fortsat, at projektet løbende ajourfører økonomi- og risikoscenarierne. DTØ anbefaler desuden en løbende ajourføring af de to yderligere muligheder for at styrke finansieringen af projektet med regionale midler, så de kan iværksættes hvis der opstår behov for at modstå et yderligere udgiftspres i forbindelse af afslutning af byggeriet og overgangen til drift.

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019, og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status på Det Nye Rigshospital og administrationens vurdering

Forsinkelse af byggeri og endelig ibrugtagning

Rigshospitalet direktion har besluttet at udskyde ibrugtagningen af Nordfløjen fra den 26. januar 2020 til den 8. marts 2020.

Den primære begrundelse er, at læringen fra Aarhus Universitetshospital viser, at alle kendte problemer og risici så vidt muligt skal være håndteret inden indflytningen, specielt på det operative område. Det har vist sig, at det processug, der er etableret på operationsstuerne, et såkaldt diatermisug, ikke er tilstrækkeligt, og at der skal etableres et yderligere processug til bl.a. canceroperationer. Dertil kommer forsinkelsen fra MR-leverandøren. Samtidig udestår der fortsat væsentlige restarbejder på teknikentrepriserne især på ventilationsområdet.

Operationsområdet, som har stor betydning for hospitalsdrift i Nordfløjen, er særligt berørt af de udestående arbejder. Derfor har der umiddelbart før og efter den 28. oktober været afholdt en række møder og workshops for at kortlægge de udestående aktiviteter i detaljer i Nordfløjens operationsstuer, herunder varigheder, afhængigheder og risici.

Tidsplanen for byggesporet gav ikke mulighed for yderligere uforudsete hændelser og det blev vurderet efter rådgivning fra bl.a. flytterådgiver, at indflytning til den 26. januar 2020 ville være for risikabelt. Den først mulige alternative dato for flytterådgiveren er den 8. marts 2020, og denne dato er derfor valgt. Umiddelbart vil der ikke være særlige udgifter i forbindelse med forsinkelsen. Der vil naturligvis være udgifter til udbedring af de fejl og mangler, der er årsag til forsinkelsen primært til indkøb af processug.

Det vurderes, at bygningen er så færdig, at den planlagte officielle indvielse den 14. januar 2020 kan fastholdes.

Ibrugtagningstilladelse

Arbejdet med at indhente ibrugtagningstilladelsen kører i to spor. Et spor for brand og et spor om processen med Københavns Kommune. Der bliver  i de to spor jævnligt afholdt møder med relevante deltagere. Møderne fokuserer på dokumentation og tidsplan for arbejdet med tilladelser. De to spor skal sikre, at den endelige ibrugtagningstilladelse ikke bliver forsinket pga. formalitetskrav. De brandtekniske inspektioner begyndte den 3. oktober 2019 fra Dansk Brand- og sikringstekniske Institut (DBI) og følger planen.

Status på ibrugtagning og indflytning

Der er stort fokus på ibrugtagningen af Nordfløjen. Der foregår et større organisatorisk arbejde med planlægning og koordinering af den fysiske indflytning af patienter, IT og medicoteknisk udstyr samt inventar. Planlægningen sker i 5 spor, der samlet har ca. 20 under-arbejdsgrupper, herunder lokale flyttegrupper i alle klinikker. Der er udpeget flyttekoordinatorer i alle klinikker, og rollen bliver varetaget bredt af sekretærer, plejepersonale, læger og ledelse. Den detaljerede planlægning er nødvendig for at kunne gennemføre en fysisk flytning på 2 uger.

Igangværende konflikt og voldgiftssag

Der er på projektet fortsat en konflikt i gang med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Voldgiftssagen er i gang og der er fastsat 43 dage i perioden 23. september til 20. december 2019. Afgørelsen af sagen forventes i slutningen af 1. kvartal 2020. Administrationen har fulgt udviklingen tæt, siden konflikten begyndte tilbage i august 2015. Projektets politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om situationen og om projektorganisationens håndtering af sagen. Den politiske følgegruppe blev senest orienteret om status for voldgiftssagen på et møde den 21. august 2019, hvor Kammeradvokaten deltog. Følgegruppen vil fortsat blive løbende orienteret.

Kammeradvokaten har afleveret processkrift C den 30. august og bemærket, at arbejdet med processkrift C ikke har givet anledning til nye bekymringer, og at deres vurdering af sagen og det forventede udfald er uændret. Administrationen støtter sig til Kammeradvokatens vurdering af sagen.

Risiko for at de samlede reserver ikke er tilstrækkelige

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 begyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital.

Den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, har konsekvenser for økonomien. Administrationen har i den forbindelse fremlagt en mødesag til forretningsudvalg og regionsråd på oktobermødet, hvor tillægsbevilling til at afslutte byggesagen blev godkendt.

Der er fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Det skyldes, at der er et stort spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen.

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at der er usikkerhed forbundet med udfaldet af voldgiftssagen. Regionsrådet har på oktobermødet 2019 godkendt en tillægsbevilling til at afslutte projektet. I beløbet er indregnet det vurderede mest sandsynlige udfald af projektets aktuelle risikobillede, heri Kammeradvokatens forventning til udfaldet af voldgiftssagen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Derudover fremhæver revisionen, at den samlede risiko for totalrammeoverskridelse er forværret i forhold til sidste kvartalsrapportering. Det skyldes primært yderligere disponering til DAS-anlæg, som har afledt en tilsvarende stigning i IMT-indkøb indenfor anlægsmidlerne i totalrammen. Dertil kommer resultatet af bevægelser i byggeledelsens risikovurdering, advokatbistand til voldgiftssag og kapitaliseringen af afviste krav.

Revisionen fremhæver endvidere, at regionsrådet på oktobermødet 2019 har godkendt en tillægsbevilling til at afslutte projektet. I beløbet er indregnet det vurderede mest sandsynlige udfald af projektets aktuelle økonomiske risikobillede, heri Kammeradvokatens forventning til udfaldet af voldgiftssagen.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at 3. kvartalsrapportering 2019 afspejler projektets status samt projektets risiko- og reservebillede korrekt.

DTØ bemærker, at den samlede sandsynlige overskridelse i forhold til projektets stade ikke er væsentligt forøget i forhold til 2. kvartal 2019. DTØ forudser fortsat, at risikobilledet vil ændre sig helt frem til afslutning af masterplanperioden, idet der i forhold til projektets stade fortsat er et stort spænd mellem best- og worst-case scenarierne og dermed kapitaliseringen af risikoen for overskridelse af totalrammen. Det betyder, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om risikovurderingen, og det afledte regionale budgetpres.

DTØ nævner, at ibrugtagningsdatoen er udskudt til den 8. marts 2020 som følge af en række udfordringer med færdiggørelse af de bygningsmæssige forhold med heraf afledte konsekvenser for aktiviteterne i aktiveringsperioden. Der kan derfor være behov for yderligere budget udover totalrammen til dækning af udgifter til etablering af supplerende processug og øget rådgiverbistand i forbindelse med byggeriets afslutning.

Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2019 på mødet den 24. september 2019.

Indholdet i kvartalsrapporten

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring ved behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at vedlægge materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen.

Status for Nyt Hospital Hvidovre

Arbejderne på Nybyggeriet

Råhuset blev overdraget i 2. kvartal 2019. Den 26. juli 2019 ophørte den delvise entrepriseudsættelse, som var sat i værk fra den 30. april 2019. Samtidigt igangsatte facadeentreprenøren montagen på etape 2 af nybyggeriet. Efterfølgende har øvrige relevante entreprenører sat arbejder i gang på pladsen. Under den delvise entrepriseudsættelse har fokus været på at få udarbejdet en ny styrende hoved- og arbejdstidsplan, få afklaret tekniske forespørgsler og økonomiske krav, samt få udbedret utætheder i den monterede facade, der var konstateret i foråret 2019. Utæthederne var vurderet til at være fuldt udbedrede i august 2019, men har betydet, at en række efterfølgende entrepriser ikke kunne starte planmæssigt op.

Der er opstået problemer med de støbte betondæk, som giver udfordringer for det efterfølgende arbejde med gulvene. Der er derfor igangsat en syn- og skønssag for at afdække problemet og placere ansvaret.

Forlængelse af tidsplan

På mødet i hospitalsbyggestyregruppen den 28. august 2019 blev det besluttet at følge totalrådgivers oplæg til forlængelse af den samlede arbejdstidsplan. Hermed blev tidspunktet for afholdelse af overdragelsesforretningen (AB 92) for Nybyggeriet udskudt til 19. marts 2021. Tidspunktet blev således skubbet med fire måneder ud over de to måneder, der fulgte af entrepriseudsættelsen. Totalrådgiver har efterfølgende foreslået at forlænge tidsplanen med yderligere tre måneder, så AB-afleveringen bliver den 21. juni 2019. Den politiske følgegruppe er orienteret om den seneste forlængelse på en mail den 29. november 2019. Ibrugtagningen af Nybyggeriet forventes at blive primo 2022.

Den samlede projekttidsplan er forlænget med halvandet år, siden anmodningen om udbetaling fra kvalitetsfonden blev indsendt. Da opstart af de sidste rokadeplansarbejder er afhængig af udflytning til Nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang primo 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektetet forskudt til medio 2023.

Udgifter i forbindelse med forlængelsen af tidsplanen 

Den politiske følgegruppe blev på mødet den 20. september 2019 orienteret om vurderingen af de samlede omkostninger, som er relateret til den samlede forlængelse i forhold til udbudstidsplanen. Omkostningerne omfatter således de vurderede byggepladsomkostninger samt den vurderede nødvendige styrkelse samt forlængelse af totalrådgivning og byggeledelse. En aftale om styrket rådgivning vil blive indgået med forbehold for tilbagesøgning, da det er under afklaring, hvorvidt totalrådgiverne og/eller byggeledelsen har været årsag til de indtrufne forsinkelser.

Krav fra entreprenørerne på Nybyggeriet

Den nye byggeledelse har siden tiltrædelsen i maj 2019 haft fokus på at afklare de fremsendte ekstrakrav fra entreprenørerne. Projektorganisationen ser med alvor på den hidtidige langsommelige afklaring, da uafklarede krav bidrager til stor usikkerhed om det fremtidige reservebehov. Bygherre har ligeledes skærpet fokuset på at afklare, hvilke entreprenørkrav, der retteligt kan rettes mod andre entreprenører.

Beslutning om ændringer inden for det samlede kvalitetsfondsprojekt

Region Hovedstadens kapacitetsanalyser forudser, at der ikke længere er behov for at ombygge samtlige af de planlagte etaper i sengeombygningsprojektet. Det skyldes blandt andet den politiske beslutning om at bevare de medicinske senge på Amager- og Glostrupmatriklerne. På mødet den 28. august 2019 traf hospitalsbyggestyregruppen derfor beslutning om at aflyse ombygning af de resterende sengeetaper, etape 2D og etape 3. Beslutningen betyder, at omfanget af ombyggede sengestuer reduceres fra 159 til 111 patientværelser, svarende til ombygning af 56 af de 80 4-sengsstuer. Konsekvensen af aflysningen vil blive et reduceret omfang af modernisering af eksisterende sengestuer.

Med aflysningen er der tilvejebragt budget til styrkelse og forlængelse af totalrådgiver og byggeledelse, mens der er sket en styrkelse af bygherres reserver. Hospitalsbyggestyregruppen pointerede på mødet, at projektledelsen fortsat skal have fokus på at begrænse omfanget af ekstraomkostninger i byggesagen.

Der er i hospitalets samlede generalplanlægning forudsat, at alle ikke-moderniserede sengestuer fremadrettet kun anvendes som 1- eller 2-sengsstuer. Dette vil også gælde for de områder, hvor modernisering nu er aflyst. Konsekvensen af aflysningen er et reduceret omfang af modernisering af eksisterende sengestuer, og betyder således, at omfanget af ikke-moderniserede sengestuer, er større end anført i den oprindelige ansøgning til ekspertpanelet i 2012.  Beslutningen vurderes at have konsekvenser for patientoplevelsen samt en reduceret mulighed for effektiviseringer ved begrænsning af smitterisici ved flersengsstuer.

Ombygningsprojekterne i eksisterende hospital

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. Opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er pga. andre opgaver i projektteamet udsat til ultimo 2019. De resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i Nybyggeriet. I Sengestueprojektet er etape 2C, ombygningen af Sengebygning 3 syd, afleveret og ibrugtaget i juni 2019.

IMT-investeringer

Projektorganisationen er sammen med Hospitalet og Center for It, Medico og Telefoni ved at evaluere de tidligere behovsanalyser for IMT-investeringer. Ved at aflyse de resterende sengeombygningsprojekter frigøres der IMT-budget, der var afsat til disse delprojekter, og midlerne kan derefter anvendes til andre formål. En eventuel beslutning om at anvende afsatte IMT-midler til andre formål kan betyde, at Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnskriterium om minimums IMT-investeringer kan blive udfordret.

Risikobillede og change requests (ændringstiltag)

Risikobilledet er i 3. kvartal 2019 forbedret væsentligt. Forbedringen skyldes blandt andet, at der under den delvise entrepriseudsættelse har pågået afklaring af projektmodellen, tidsplanerne og flere andre risikofaktorer, og at den delvise entrepriseudsættelse i sig selv udgjorde en risiko. Værdien af projektets change requests er faldet med 20 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes, at de resterende sengeombygningsetaper er aflyst, mens projektet omvendt har identificeret to ny ændringsmuligheder. Begge ændringer vedrørte aktiviteter i sengeombygningsprojektet. 

Administrationens vurdering – grundig risikostyring og usikkerhed om reserverne

Administrationen vurderer, at det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder fortsat skaber usikkerhed om, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige.

Administrationen finder det hensigtsmæssigt, at der er truffet beslutning om at aflyse de sidste etaper af sengestueombygningerne. Beslutningen betyder dog, at projektets til- og fravalgsliste (change request-liste) er mærkbart reduceret, hvilket reducerer de fremtidige handlemuligheder væsentligt. Der er tilføjet et tiltag på change request-listen, som kan udfordre regnskabsinstruksens bestemmelser om budgetandel til IMT.

Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende vurderer projektets risici og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og tidsplanen. Administrationen har tiltro til, at projektorganisationen nøje afvejer reduktioner af risikobilledet i forhold til omkostningerne forbundet med det. Administrationen vurderer således, at den delvise entrepriseudsættelse, styrkelsen af byggeledelsen og totalrådgivningen, samt forlængelsen af tidsplanen har reduceret risikobilledet væsentligt, velvidende at det har afledt ekstrakrav fra både totalrådgivning, byggeledelse og entreprenører. Administrationen bifalder i den forbindelse, at projektorganisationen påtænker at acceptere ekstrakravene for udvidet totalrådgivning og byggeledelse med tilbagesøgningsforbehold. Administrationen kan også konstatere, at projektorganisationen og den nye byggeledelse foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav, bl.a. med henblik på at rette flere af entreprenørkravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiverne, så bygherres betaling for ekstrakrav reduceres.

Desuden vurderer administrationen, at projektledelsens indsats har bidraget væsentligt til at forbedre samarbejdet med totalrådgiver. Styrkelsen af totalrådgivning og byggeledelse vil med en endelig aftale mellem totalrådgivergruppen og projektledelsen fortsætte frem til entrepriseaflevering, hvilket må forventes at forbedre samarbejdet med entreprenørerne.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen henleder også opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Revisionen fremhæver bl.a. DTØ's bemærkninger om ekstrakravene og risikobilledet, som forklaret nedenfor under risikovurderingen.

Desuden bemærker revisionen, at hospitalsbyggestyregruppen har besluttet at forlænge udførslen af Nybyggeriet med seks måneder, og at det samlede projekt derfor først forventes færdigt medio 2023. Revisionen konstaterer også, at Nybyggeriets økonomi er presset, og endelig bemærker man, at hospitalsbyggestyregruppen har besluttet at aflyse de resterende sengeombygninger, således at der kan frigives midler til Nybyggeriet. Administrationen bemærker i den forbindelse, at beslutningen om at aflyse sengeombygningerne også var en følge af den politiske beslutning om at bevare sengene på Amagermatriklen, og at regionens seneste kapacitetsanalyser ikke vurderer, at der er et behov for ombygningerne. Administrationen bifalder som nævnt ovenfor, at der frigives midler til Nybyggeriet, og at der kun ombygges de sengestuer, der er nødvendige. Administrationen vurderer som nævnt også, at beslutningen om at forlænge udførslen har reduceret projektets risikobillede. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering bemærker, at at der er et voksende pres på reserverne ved udgangen af 3. kvartal 2019, vurderet ud fra projektorganisationens risikovurdering og risikolog. DTØ bemærker, at projektorganisationen har modtaget væsentlige krav fra entreprenører som følge af projektfejl, forlænget byggetid og delvis entrepriseudsættelse, og krav fra totalrådgivere omkring styrket byggeledelse.

Endelig har DTØ en række anbefalinger mht. at få afklaret tvister, tidsplan, efterprojektering og risici. DTØ anbefaler også, at projektorganisationen fortsat har fokus på totalrådgivers håndtering af krav og tekniske forespørgsler, og endelig anbefaler DTØ, at man fortsat anvender den nye model for prognosticerede reservetræk. Administrationen tilslutter sig DTØ's vurdering, og konstaterer, at projektorganisationen, TRG og den nye BL har fået afklaret en del tekniske forespørgsler og behandlinger af ekstrakrav, og fortsat prioriterer højt at få behandlet de resterende. Administrationen henviser også til projektorganisationens omfattende fokus på at sikre fremdrift og økonomi, herunder at afveje risikobillede og omkostninger, og endelig bemærker administrationen, at der hos projektorganisationen er stort fokus på at få udarbejdet en revideret tidsplan.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans - byggeriet forløber som planlagt

Udførslen er startet i foråret 2018, og arbejderne er opdelt i de fire sengeenheder og ankomstbygningen. Råhuset blev færdigt i august 2019, med undtagelsen af ankomstbygningen, som først gøres færdig, når anlægsarbejdet i aktivitetshaven er færdigt. Kælderen i ankomstbygningen er frigivet til diverse ventilationsarbejder, men endnu ikke til andre arbejder. Alle sengeenheder er frigivet til andre arbejder. De første arbejder er lukning og murer, og derefter følger indvendige arbejder. Lukning og murerentreprisen er afsluttet på to af de fire sengeenheder, og lukning er i gang på de sidste to.

Opmanding har mindsket problemer

De mange nyopstartede entrepriser giver udfordringer med at koordinere af entreprisearbejderne på byggeriet. Flere entreprenører har oplevet lange svartider fra totalrådgiver, og at byggeledelsen har haft svært ved at prioritere i et voksende antal forespørgsler fra entreprenørerne. Der er derfor mandet op på tilsyn og projektopfølgning på alle fag efter enighed med totalrådgiverne og byggeledelsen. Tilbagemeldingerne fra entreprenørerne tyder på, at opmandingen har mindsket problemerne.

Udfordringer med den skrånende grund

Den skrånende grund har givet nogle forventelige udfordringer, som har resulteret i merarbejder. Råhusentreprenøren og dennes underentreprenør er uenige om omfanget af merarbejderne, og der har derfor været afholdt en uvildig syns- og skønssag. Det forventes at uenigheden vil blive endeligt afklaret i løbet af 4. kvartal 2019.

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at byggeriet i al væsentlighed forløber som planlagt i hovedtidsplanen fra september 2017. Man forventer fortsat at projektet bliver ibrugtaget i juni 2021. Administrationen vurderer også, at der er de fornødne reserver og muligheder for projektreduktioner til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til tid, kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 (3. kvartal 2019) efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering viser, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at rapporteringen afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt.

DTØ har nogle anbefalinger, bl.a. at projektorganisationen hurtigt får afklaret entrepriseforhold med potentielle økonomiske og tidsmæssige konsekvenser, således at konsekvenserne rettidigt kan adresseres via reserverne. I anbefalingen indgår også, at projektet har fokus på at sikre, at de økonomiske risici i tilstrækkeligt omfang er indarbejdet og synliggjort i risikobilledet. Administrationen tilslutter sig DTØ's anbefaling, men konstaterer også, at projektorganisationen allerede prioriterer dette højt.  

Desuden anbefaler DTØ, at man får afklaret tvisten vedr. jordarbejderne. Administrationen er enig i dette, og konstaterer, at projektorganisationen prioriterer at få indgået en rimelig aftale omkring jordarbejderne. Dette forsøges opnået ved syn- og skønssagen og møder med parterne. Administrationen kan konstatere, at anbefalinger fra DTØ generelt indgår i projektorganisationens arbejde.

Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at vedlægge materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder fra statussagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status for kontraktindgåelse og byggestart

Den 27. juni 2019 blev det offentliggjort, at den nordiske entreprenørvirksomhed NCC har fået tildelt opgaven som hovedentreprenør på byggeriet. Udbudssummen for entreprenøropgaven udgør ca. 2,4 mia. kr. ud af et budget på 4,5 mia. kr. i løbende priser.

I 3. og 4. kvartal 2019 har NCC sammen med Nyt Hospital Nordsjælland og projektets rådgivere indarbejdet optimeringsforslag for at sikre, at byggeriet kan udføres bedst muligt inden for projektets økonomi. Dette er en betingelse for kontrakten, og der er således udarbejdet allonge til kontrakten, hvor optimeringer er indarbejdet. Allonge til kontrakten forventes underskrevet den 2. december 2019, samme dag som byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland igangsættes. 

Hovedtidsplanen for byggeriet

Projektorganisationen arbejder løbende med hovedtidsplanen for projektet. NCC har givet et tilbud baseret på 48 måneders byggeperiode, hvoraf de sidste 3-4 måneder er dedikeret til test og overdragelse af bygningen til Region Hovedstaden. Den forlængede byggeperiode er et udtryk for, at byggetakten i udbuddet blev vurderet for presset af begge de bydende. Det har betydet, at byggeriets færdiggørelsestidspunkt er udskudt fra ultimo 2022 til ultimo 2023. Ibrugtagning af det nye hospitalsbyggeri vil forventeligt være medio 2024. Ved udførelsesstart udarbejdes en ny hovedtidsplan i samarbejde med totalrådgiver og hovedentreprenøren.

Styrkelse af reserver og ændringsmuligheder

Projektorganisationen, totalrådgiver og bygherrerådgiver har identificeret optimeringsforslag for projektet for at styrke projektets reserver. Intentionen har været at sikre, at de væsentlige beslutninger for byggeriet træffes i forbindelse med kontraktindgåelse, og inden udførelsen af byggeriet starter. Projektets change requestliste (ændringsmuligheder) er samtidig ved at blive udbygget med nye besparelsesmuligheder, der vil kunne styrke økonomien. 

Ekstrakrav fra totalrådgiver 

Der har siden sommeren 2017 været tvist om ekstraarbejde ved sag, hvor grundvandet blev vurderet højere end først antaget, hvilket også er indgået i efterfølgende kvartalsrapporteringer.

Projektorganisationen og totalrådgiver har for at søge løsning på tvisten haft mediation. Her viste det sig, at indholdet i tvisten var mere omfattende end først antaget. På den baggrund har der de sidste måneder pågået forhandlinger for at finde en samlet løsning. Forhandlinger er nu afsluttet og forlig er indgået den 26. november 2019. Sagen er herefter afsluttet.

Kammeradvokaten har bistået projektledelsen i denne sag. Den politiske følgegruppe og hospitalsbyggestyregruppen har været løbende orienteret om forløbet.

Byggetilladelse og samarbejde med interessenter

Projektet modtog byggetilladelsen fra Hillerød Kommune den 2. april 2019. Danmarks Naturfredningsforening (afd. Hillerød) fremsendte i høringsperiode, den 30. april 2019, klage til Miljø - og Fødevareklagenævnet over "Dispensation til inddragelse af beskyttet mose og eng til p-pladser, veje, mm. ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland". Dispensationen var givet af Hillerød Kommune i forbindelse med byggetilladelsen. Hillerød Kommune fastholdt i svar til Miljø - og Fødevareklagenævnet den 28. maj 2019, at vilkårene i den udstedte dispensation er i overensstemmelse med lovgivning indenfor området.

Miljø - og Fødevareklagenævnet ophævede med afgørelse af 12. november 2019 Hillerød Kommunes afgørelse af 2. april 2019 om dispensation fra naturbeskyttelsesloven §3 til permanent inddragelse af 16.400 kvm. beskyttet natur. Sagen hjemvistes til fornyet behandling i kommunen.  

Projektorganisationen og Hillerød Kommune har siden haft drøftelser, der skal sikre byggeriets fortsatte fremdrift, under skyldig hensyntagen til den trufne afgørelse. Disse drøftelser pågår stadig og følges op i møder i hospitalsbyggestyregruppen og den politiske følgegruppe i den kommende tid. 

Administrationens samlede vurdering

Nyt Hospital Nordsjælland er et stort og komplekst byggeri. Projektorganisationen har løbende fokus på at identificere og minimere risici blandt andet gennem udvikling af projektstyringen, rekruttering af de nødvendige kompetencer, og den organisering det kræver at gennemføre byggeprojektet.

Der er på nuværende tidspunkt et fornuftigt niveau af reserver og change requests (ændringsmuligheder), men administrationen vurderer fortsat, at der er behov for yderligere at arbejde med at minimere risici i projektet, samt at der er behov for at udbygge change request-listen yderligere. Det er væsentligt for at sikre, at reserver og mulige change requests fortsat vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenstående.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Revisionen konkluderer, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen fremhæver vurderingen fra den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om, at der fortsat er behov for yderligere minimering af risici og sikre optimeringsmuligheder, for dermed at sikre at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkeligt til at dække de identificerede risici, som det fremgår nedenfor.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at rapporteringen afspejler projektets status og forhold vedrørende projektets risiko og reservebillede korrekt.

DTØ vurderer desuden, at projektets samlede og kapitaliserede risikoprofil er reduceret siden sidste kvartalsrapportering, men er stadig dækket af projektets reserver.

Der forestår afslutning af optimeringsfasen for udbudspakke 1 og kontraktindgåelsen med entreprenøren primo december 2019. Resultatet heraf har efter DTØ´s opfattelse afgørende betydning for vurderingen af, om projektets kapitaliserede risikoprofil kan reduceres til et fornuftigt niveau umiddelbart inden den fysiske igangsætning af byggeriet.

Dertil kommer vurderingen af de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser af afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder fornyet risikovurdering og kapitalisering af projektets risikobillede, som er igangsat umiddelbart efter udløbet af 3. kvartal, og derfor kan få betydning for det aktulle risikobillede.

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Nordsjælland

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporten indeholder fortrolige oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

Baggrunden for forslaget er ifølge forslagsstillerne, jf. medlemsforslaget behandlet i regionsrådet d. 24. september 2019, at Region Hovedstaden i forbindelse med en administrativ beslutning har valgt at opkræve overhead, når der 1) forskes for andre og 2) i de tilfælde hvor regionens egen forskning finansieres af en fond eller virksomhed. I medlemsforslaget skriver forslagsstillerne desuden: ”Man er efterfølgende i klinikken instrueret af hospitalsdirektionerne om at ansøge om samme overhead-sats fra de små private fonde, som hvis det handler om rekvireret forskning fra private virksomheder. Man kan have den holdning, at det strider imod grundtanken i at drive et universitetshospital.” Administrationen bemærker, at forslaget viser, at der er en del uklarheder om retningslinjerne og implementeringen af overhead, hvorved forslaget adresserer et reelt behov for handling og styrket kommunikation på området.

Overhead ved forskningsprojekter skal dække de indirekte omkostninger, der kan være ved forskningsprojekter som andel til administration, husleje/varme/strøm, IT-systemer, slitage på maskiner etc.

I henhold til lovgivningen skal regionerne ved forskning for andre – både private virksomheder og offentlige myndigheder – i dag sikre, at der opkræves betaling, som dækker både direkte og indirekte omkostninger. Rigsrevisionen udtrykte i februar 2015 kritik af regionernes administration af forskningsmidler. Derfor indførte Region Hovedstaden i januar 2016 regionale retningslinjer for overhead ved forskning for andre og egen forskning. Der er ikke samme lovkrav til opkrævning af overhead for egen forskning.

Praksis for håndtering af overhead ved egen forskning er i dag, at der ikke opkræves overhead ved egen forskning - med mindre forskningsprojektet er finansieret fra fonde og bevillingsgivere, som netop kan dække dette overhead. Dette er internt besluttet, så eksterne kan finansiere de indirekte udgifter, der alternativt skal findes finansiering til andet sted. Retningslinjerne opfordrer forskerne til at afsøge mulighederne for om fondene vil dække overhead, men retningslinjerne er også åbne over for, at fondene ikke afsætter midler til overhead.

Administrationen har set nærmere på omfanget af forskningsprojekter og opkrævninger af overhead - og der opkræves kun overhead i ca. 5 % af de forskningsprojekter, som er initieret af regionens egne ansatte. Såfremt der ikke længere opkræves overhead i egne projekter, hvor overhead faktisk er bevilget, vil hospitalerne mangle ca. 6 mio. årligt, der i så fald skal findes finansiering til. Dette kan i givet fald indgå i budgetprocessen for 2021. Det er administrationens anbefaling, at man opretholder kravet om, at der skal søges om overhead hos de fonde og eksterne bevillingsgivere, som er indstillet på at dække overhead således, at regionen i videst mulige omfang søger at få dækket sine indirekte omkostninger. Det uddybes nedenfor.

Antal forskningsprojekter og økonomi

Tabel: Antal forskningsprojekter i alt og nye projekter i 2018 og 2019 og tilhørende overhead

Noter: Data er trukket for regionens økonomisystem og afspejler størrelsesforholdene mellem de forskellige typer af projekter. Forskning for andre er defineret ved projekter, hvor der trækkes 13-15 pct. overhead (før 2018), og 18 pct. overhead (fra 2018). Det skal bemærkes at en mere detaljeret gennemgang kræver at der ses på de enkelte forskningsprojekter.

På regionens intranet findes en oversigt over de største fonde og eksterne bevillingsgivere i forhold til forskningsansøgninger (vedlagt som bilag). Listen indeholder i alt 33 eksterne fonde/virksomheder, hvoraf det fremgår, at over 10 bevillingsgivere på forhånd har tilkendegivet at de kan bevilge overhead. Overheadsatsen er i intervallet 3,1 procent til 25 procent, hvor det er EU-projekter som ligger i den høje ende. 

Forskningsprojekter løber ofte over en årrække. I alt er der pr. september måned 2019 ca. 7.820 aktive forskningsprojekter. Heraf er ca. 1.260 rekvireret forskning, hvor der skal opkræves overhead. Når man ser på egen forskning, så er der ca. 6.310 aktive forskningsprojekter, hvor der ikke er opkrævet overhead og ca. 250 projekter, hvor der er opkrævet overhead.

I 2018 og 2019 (frem til september) er der oprettet over 2.600 forsknings­projekter, hvoraf 480 projekter vedrører forskning for andre (rekvireret forskning). Der er 120 projekter i kategorien egen forskning, hvor der er søgt og bevilget overhead, mens der er 2.000 projekter uden opkrævning af overhead. Hvis man ser på opkrævet overhead for projekter, som er igangsat i 2018 og 2019, så er der pr. september 2019 i alt opkrævet 15,7 mio. kr. vedr. rekvireret forskning og 4,7 mio. kr. vedr. egen forskning. Det skønnes, at den årlige indtægt fra overhead på egen forskning vil være ca. 6 mio. kr., når man ser på projekter oprettet i 2018 og frem og den nuværende praksis er fuldt indfaset.

Det betyder med andre ord, at der i ca. 5 % af regionens egne forskningsprojekter er opkrævet overhead, men at der er tale om store projekter (f.eks. EU-projekter), hvorved de har en stor økonomisk betydning for hospitalerne. Dermed er praksis i dag i store træk lig med det, der efterspørges med forslaget.

Såfremt der ikke længere opkræves overhead i egne projekter, hvor overhead faktisk er bevilget, vil hospitalerne mangle ca. 6 mio. årligt, der i så fald skal findes finansiering til. Dette bør i givet fald indgå i budgetprocessen for 2021. Det er administrationens anbefaling, at man opretholder kravet om, at der skal søges om overhead hos de fonde og eksterne bevillingsgivere, som er indstillet på at dække overhead således, at regionen i videst mulige omfang søger at få dækket sine indirekte omkostninger.

Det skal understreges, at det opkrævede overhead fra forskningsprojekter, går tilbage til de pågældende hospitaler, der selv administrerer over midlerne.

Samtidig anbefaler administrationen at der sættes fokus på at forbedre kommunikationen ud til regionens hospitaler, virksomheder og centre, om den nuværende praksis, så der ikke opstår misforståelser i forhold til, hvornår der skal trækkes overhead, og hvornår der ikke skal. Administrationen ser et behov herfor, da der ikke nødvendigvis er et klart billede om reglerne på tværs af hele regionen.

Der arbejdes løbende administrativt med at forenkle håndteringen af overhead, senest er en opdatering af retningslinjerne for overhead godkendt i Forum for Forskning, Innovation og Regional Udvikling (FIRU) d. 18. september. Opdateringen gør det muligt for afdelingsledere på hospitalerne, virksomhederne og centrene, i tilfælde hvor der er tale om ikke-kommercielle modparter, via at skriftligt notat, at fritage projektet fra overhead.

Der foregår via Danske Regioner et samarbejde med de øvrige regioner for at sikre en ensartet overhead praksis, og man vil forsøge at koordinere, at opkrævningerne foretages ens på tværs af regionerne, og at det sker så smidigt og økonomisk fornuftigt som muligt.

Den politiske ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed skal være retningsgivende og danne baggrund for kommende beslutninger og prioriteringer på området og for eksempel være en rettesnor i kommende budgetforhandlinger.

Administrationen har været i dialog med Udsatterådet i Region Hovedstaden undervejs i udarbejdelsen af den politiske ramme, og ønsker til den videre konkretisering skal drøftes med Udsatterådet, blandt andet på et temamøde om social ulighed i sundhed, som Udsatterådet holder den 28. januar 2020, og hvor hele regionsrådet er inviteret. Den politiske ramme vil også kunne danne grundlag for politiske drøftelser af konkrete initiativer og samarbejder indenfor sundheds- og socialområdet herunder fx på møder i Sundhedskoordinationsudvalget og/eller Praksisplanudvalget og med en række relevante aktører i civilsamfundet, herunder fx frivillige organisationer og patientforeninger.

Administrationen fremlægger i bilag 1 et udkast til en politiske ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed.

Rammen lægger sig op ad Danske Regioners positionspapir vedrørende social ulighed i sundhed fra 2019 samt udspillet Sundhed for livet fra 2017, hvor det beskrives, at regionernes arbejde med at skabe mere social lighed i sundhed går på tre ben:

• En forebyggelsesindsats
• En indsats der er tilpasset den enkelte for at undgå at den sociale ulighed i sundhed forstærkes i mødet med sundhedsvæsenet
• En opsøgende og støttende indsats i forhold til udsatte borgere, der ikke selv tager kontakt til sundhedsvæsenet.

Med udgangspunkt i de to udspil fra Danske Regioner samt drøftelser i udvalget for forebyggelse og sammenhæng foreslår administrationen, at der i den politiske ramme fokuseres på følgende temaer: 

Universelle indsatser skal løfte alle børn

Forebyggende indsatser rettet mod alle børn er effektive i forhold til at skabe mere lighed i sundhed i befolkningen generelt. Det kan for eksempel være universelle indsatser i svangreomsorg, sundhedspleje, børnetandpleje, daginstitutioner og skole. Universelle indsatser har god effekt, og effekten er størst for børn, der har det svageste udgangspunkt. En del af de universelle indsatser på børneområdet er kommunale opgaver. I regionen har vi ansvar for ex. svangreomsorg og de opgaver, der varetages af de praktiserende læger.

I den politiske ramme er det beskrevet, at vi i regionen vil prioritere indsatser, der sikrer en høj faglig kvalitet i de almindelige tilbud til alle gravide og fødende og samtidig sikrer særlige tilbud til sårbare og socialt udsatte gravide.

Differentierede indsatser giver lige muligheder

Vi skal behandle forskelligt for at behandle ens. Differentierede indsatser i sundhedsvæsenet betyder for eksempel, at der er fleksibilitet og rummelighed i de almindelige sundhedssystemer til, at borgere er forskellige og har forskellige forudsætninger. Det er vigtigt, at personalet har viden om de særlige behov hos sårbare og socialt udsatte. Differentierede indsatser i sundhedsvæsenet er også at sikre lige adgang til udredning og behandling ved at tilbyde særlige indsatser til socialt udsatte borgere, der ikke opsøger de almindelige sundhedstilbud.

I den politiske ramme er det beskrevet, at vi i regionen vil prioritere indsatser, der sikrer at viden om sårbare og socialt udsatte borgeres særlige behov bliver en integreret del af fagligheden i det almindelige sundhedsvæsen på både hospitaler og i praksissektoren, samt udgående og opsøgende funktioner, der møder de mest socialt udsatte borgere, hvor de er.

Sammenhæng på tværs kræver fokus og nytænkning

I 2007 og 2009 udsendte Sundhedsstyrelsen de gældende anbefalinger vedrørende den akutte sundhedsindsats for forløb i henholdsvis somatik og psykiatri. I Region Hovedstaden har de blandt andet understøttet etableringen af fælles akutmodtagelser og indførslen af Det Enstrengede og Visiterede Akutsystem i 2014.  

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der nu er behov for at fastlægge nye anbefalinger, som kan danne planlægningsgrundlag for den samlede akutindsats i de kommende 10 år. Baggrunden er blandt andet den teknologiske udvikling, ibrugtagning af de nye sygehusbyggerier, og at primærsektoren i stigende grad løser komplekse opgaver på akutområdet.

Nyt i de kommende anbefalinger

Høringsversionen af de nye anbefalinger er vedlagt som bilag 3 og høringsbrev og -liste er vedhæftet som bilag 4 og 5. Herudover har Sundhedsstyrelsen udsendt en bilagsrapport. Den og det øvrige høringsmateriale kan findes på høringsportalen via linket: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63394.

Som noget nyt har anbefalingerne et tværfagligt og tværsektorielt sigte, og peger således på indsatser, der går på tværs af hele patientforløbet – også på tværs af sektorer. Derudover samler Sundhedsstyrelsen med den nye rapport anbefalingerne for akuttilbud for både somatik og psykiatri.   

Anbefalingerne omfatter således akutte tilbud i:

1. Det primære sundhedsvæsen
2. Den præhospitale indsats
3. Det regionale hospitalsvæsen for både somatik og psykiatri. 

Administrationens overordnede vurdering af anbefalingerne

De nye anbefalinger er blevet til på baggrund af en grundig proces, hvor Region Hovedstadens administration sammen med de øvrige regioners administrationer, faglige selskaber, repræsentanter fra kommunerne og andre relevante parter har deltaget i forskellige arbejdsgrupper på forskellige niveauer i Sundhedsstyrelsen. Derudover har administrationen sammen med de andre regioner indgået i en følgegruppe i Danske Regioner.

For at give et overblik over, hvor langt Region Hovedstaden er i forhold til implementering af de kommende anbefalinger, har administrationen udarbejdet en oversigt, som er vedlagt i bilag 2.  

Samlet set vurderer administrationen, at de nye anbefalinger er et godt planlægningsgrundlag for de kommende 10 år. Det er positivt, at der er fokus på at skabe bedre sammenhæng for borgerne på tværs af sektorgrænser og på tværs af somatik og psykiatri. Det er i tråd med regionens fokus på at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder samarbejdet med de kommunale akutfunktioner, samt arbejdet med Treårsplanen for Psykiatrien 2020-2022.

Administrationen vurderer ikke, at de nye anbefalinger, på samme måde som de tidligere, vil medføre en grundlæggende ændring af strukturen på det akutte område, da der er tale om videreudvikling af den måde, som vi allerede arbejder på.

Hovedpointer i udkast til Region Hovedstadens høringssvar

Administrationen har fremsendt høringsversionen af anbefalingerne til regionens somatiske hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri og Region Hovedstadens Akutberedskab med henblik på input til regionens høringssvar.

Udkast til høringssvar er vedlagt som bilag 1. I svaret tilkendegives, at Region Hovedstaden er enige i hovedlinjerne i de nye anbefalinger, og at vi på flere punkter er godt i gang med en udvikling, der understøtter flere af anbefalingerne.

I høringssvaret fremhæves det som noget positivt, at anbefalingerne rummer en styrkelse af de akutte tilbud på tværs af sektorer, hvor der med et 10-årigt sigte stiles mod højere grad af fælles organisering og sammenhæng. Det vil sikre et større helhedssyn i visitationen til akutte tilbud og understøtte målrettet behandling ud fra patientens behov.

Også anbefalingerne om øget sammenhæng mellem somatik og psykiatri anerkendes positivt i høringssvaret, idet det er vigtigt, at somatisk og psykiatrisk sygdom ligestilles, og at der sikres samme høje kvalitet i indsatsen. Med øget sammenhæng bliver fokus på det hele menneske frem for enkeltdiagnoser, og det er et afgørende element i den akutte indsats. Region Hovedstaden er med den nye treårige plan for psykiatriens udvikling 2020-2022 allerede i færd med styrke denne sammenhæng.

I høringssvaret gøres Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at der er to områder i de nye anbefalinger, som Region Hovedstaden mener bør formuleres anderledes:

1. Modtagelse af akutte somatiske patienter på akutklinikker
2. Visiteret adgang til psykiatrien

Ad 1) Modtagelse af akutte somatiske patienter på akutklinikker

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en akutklinik varetager vurdering og behandling af lettere tilfælde af akut opstået eller forværret sygdom og skade, der ikke kræver hospitalsbehandling. Der er tale om patienter, som varetages i lægevagten i de øvrige regioner (anbefaling 8 og 9 samt boks 8, side 86).

Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at akutte patienter med behov for indlæggelse til hospitalsbehandling visiteres til akuthospitaler og modtages i de fælles akutmodtagelser (anbefaling 20 og 21). Endelig forventer Sundhedsstyrelsen, at systematisk modtagelse og indlæggelse af akutte visiterede patienter på specialhospitaler, det vil sige på sygehusmatrikler, hvor der ikke er fælles akutmodtagelse, er overgangsordninger indtil ibrugtagning af de nye hospitalsbyggerier (boks 10, side 94-96 og anbefaling 20).

Med regionens Hospitalsplan 2025 er det besluttet at fastholde den nuværende akutstruktur. Det betyder, at der fremadrettet vil være akutklinikker med mulighed for indlæggelse på Amager-, Gentofte-, og Glostrup-matriklen. På disse matrikler vil der således fortsat modtages patienter med akut opstået medicinsk sygdom, som eventuelt skal indlægges.

I høringssvaret gøres Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at Region Hovedstaden særligt lægger vægt på, at nære akutte sundhedstilbud skaber tryghed for regionens borgere. Derudover viser undersøgelser, at patienttilfredsheden på akutklinikkerne er høj, og at 97-98 pct. af patienterne færdigbehandles uden overflytning til et akuthospital. Endvidere beskrives, at patienternes behandlingsbehov altid er afgørende for, om patienten henvises til en akutklinik eller til en akutmodtagelse, og at der foreligger en klar procedure for evt. overflytning af patienter mellem akutklinikker og -modtagelser.

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal akutklinikker i vagttid varetage patienter med almen medicinsk sygdom og småskader, som ikke har brug for hospitalsbehandling, og som i dagtimerne varetages af almen praksis. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at opgaven varetages af speciallæger i almen medicin eller læger med tilsvarende kompetencer (anbefaling 8 og 9). Der er således ikke tale om en hospitalsopgave ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I høringssvaret gøres Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at behandling af almen medicinsk sygdom og mindre skader, som om dagen varetages af almen praksis, er fuldt integreret i regionens akutmodtagelser og akutklinikker og betragtes som en hospitalsopgave i Region Hovedstaden.

Ad 2) Visiteret adgang til psykiatrien

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at modtagelse af akutte psykiatriske patienter til hospitalsbehandling fremover skal være visiteret (anbefaling 20).

I høringssvaret gøres Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at Region Hovedstaden ikke støtter visiteret adgang til regionens psykiatriske akutmodtagelser, da regionen ønsker let adgang til akut psykiatrisk behandling for regionens borgere. Regionen ønsker ligestilling mellem somatisk og psykisk sygdom, men finder samtidig, at den lette og åbne adgang til akut psykiatrisk behandling er helt central for patienter, som rammes af akut psykisk sygdom eller forværring, og som kan have svært ved at overskue den visiterede adgang. Region Hovedstaden indgår gerne i dialog om principper for telefonisk visitation af akut psykisk sygdom, som Sundhedsstyrelsen lægger op til, men regionen er principielt uenige i anbefalingen.

Videre proces

Høringsperioden varer til den 6. januar 2020. De endelige anbefalinger forventes således offentliggjort i starten af 2020.

Sundhedsstyrelsen forventer, at regioner, kommuner og almen praksis fra start tænker anbefalingerne ind i deres planlægning på sundhedsområdet, og at implementeringen vil ske løbende de næste fem - ti år, afhængig af lokale forhold og planlægning. Sundhedsstyrelsen vil følge op på anbefalingerne første gang inden for fire til fem år.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har sendt udkast til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 – 2023 i høring. Med strategien ønsker Erhvervsfremmebestyrelsen at udvikle og finansiere et erhvervsfremmesystem, der sætter virksomhedernes behov i centrum og skaber de bedst mulige rammer for virksomhedernes udvikling.

Med strategien udstikker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse rammerne for de kommende 4 års decentrale erhvervsfremme.

Erhvervsfremmebestyrelsen har involveret en lang række relevante aktører i strategiprocessen og de regionale kapitler er udarbejdet i partnerskab med erhvervshusene.

På trods af involvering af en række regionale aktører i strategiarbejdet vurderer administrationen ikke, at strategien i tilstrækkelig grad synliggør regionernes rolle som katalysator for udvikling af de bredere regionale rammevilkår i kraft af kerneopgaverne og ansvaret for den regionale udviklingsstrategi. Hvis strategiens fulde potentiale skal realiseres, er det vigtigt at tydeliggøre sammenhæng og synergi i indsatserne på tværs af sektorer og opgaver. 

Strategien bygger på tre forskellige perspektiver på at fremme virksomhedernes vækst og udvikling:

1. Drivkræfter for vækst og udvikling i hele landet

2. Danske styrkepositioner og fremtidens klynger

3. Regionale drivkræfter for vækst og udvikling 

Missionen for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er at styrke virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering gennem en effektiv, sammenhængende og lokalt forankret erhvervs- og turismeindsats med udgangspunkt i virksomhedernes behov, muligheder og udfordringer i alle dele af Danmark.

Strategien er rammesættende for hele den decentrale erhvervsfremmeindsats både for bestyrelsens udmøntning af egne midler og for kommunale indsatser. I strategien omsættes missionen til handling ud fra en række pejlemærker for decentral erhvervsfremme, som bestyrelsen har opstillet.

Hovedbudskaber fra Region Hovedstadens høringssvar er, at:

• Strategien udgør en udmærket overordnet ramme for decentral erhvervsfremme, men at regionernes rolle i at sikre udvikling af de bredere rammevilkår bør fremgå eksplicit på relevante områder i strategien.
• Region Hovedstaden, i kraft af kerneopgaverne, arbejder aktivt med at udvikle innovative og bæredygtige løsninger på store samfundsmæssige udfordringer inden for fx sundhed, grøn omstilling, klima, mobilitet og fremtidens uddannelser og kompetencer, og at disse indsatser har stor betydning for de brede rammvilkår for både virksomheder og borgere, og derfor bør tænkes mere ind i strategien.
• Snitflader mellem aktørerne skal fremstå mere klart i strategien, og at roller og muligheder for samarbejde skal gøres tydeligere for at styrke sammenhængkraft og øge synergi og volumen i strategi for decentral erhvervsfremme og den regionale udviklingsstrategi til gavn for både erhvervslivet og borgerne.
• Samarbejde og koordination på tværs af sektorer og aktører er afgørende for at realisere de fælles ambitioner, og at der i det regionale kapitel for hovedstaden efterlyses et stærkere fokus på sammenhængskraft og konkrete strategiske partnerskaber om fx kvalificeret arbejdskraft/uddannelse, life science, grøn omstilling og mobilitet.
• Der bakkes op om Erhvervsfremmebestyrelsens anbefaling om, at der kun skal være én offentligt finansieret klyngeindsats på hver af de i alt udpegede 11 danske styrkepositioner og 2 spirende områder, og at regionen samtidig anbefaler, at den nationale klynge for Life Science geografisk placeres i nærheden af den majoritet af Life science virksomheder, der findes i hovedstadsområdet for at få den bedst mulige og mest effektive nationale klynge for Life science og velfærdsteknologi.
• Der er i vilkårene for det grænseoverskridende samarbejde en uhensigtsmæssig balance mellem svenske og danske regioners muligheder for at indgå i brede partnerskaber, som risikerer at bremse vækst og udvikling, og at Region Hovedstaden arbejder aktivt for at sikre, at regionerne får den nødvendige lovhjemmel til at spille en større rolle i udvikling af de brede rammevilkår på tværs af sektorer og kommune- og landegrænser til gavn for både borgere og virksomheder.
• Regionen Hovedstaden ser frem til en videre dialog med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om mulige veje for at styrke sammenhæng og synergi på tværs af strategi for dencentral erhvervsfremme og den regionale udviklingsstrategi.

Der er afsat i alt 8,0 mio. kr. til at støtte Tour de France Grand Départ fra København i 2021. Regionsrådet tiltrådte dette 2. februar 2016 ved anvendelse af regionens pulje til kultur. Midlerne er afsat som et tilsagn, og udbetales efter normal praksis først ved behov, og efter aftale. Dette indebærer udbetaling i flere rater, og gerne med en tilbageholdelse af de sidste 15 % til efter aflagt regnskab.

Regionen har modtaget henvendelse den 16. september 2019, hvor det nyoprettede selskab bag afviklingen af Tour de France Grand Départ i København, anmoder om at alle de tilsagte midler udbetales pr. 1. januar 2020. Forslaget er stillet til de involverede regioner, for dels at skabe en likviditet i selskabet til at håndtere kontraktuelle forpligtelser overfor ASO, som er selskabet bag Tour de France, og dels som en måde at sikre ensartet rapportering og vilkår i forbindelse med udbetalingerne fra de forskellige regioner.

Regionen vil efter normal praksis stræbe efter at udbetale tilsagnene i flere rater. Dette gøres, for at sikre større kontrol med de afsatte midler. Der har tidligere været eksempler på, at det ikke har været muligt at trække udbetalte midler tilbage eksempelvis i forbindelse med betalingsstandsning hos en part.

Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S, som er selskabet bag afviklingen af Tour de France-starten i København, som er støttet af en række parter, herunder Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Sport Event Danmark, har stillet en række kriterier op for, hvordan regionen kan afvige fra normal udbetalingspraksis. Kriterierne indeholder månedlige afrapporteringer godkendt af Rigsrevisionen og Deloitte og desuden en separat revisionsprotokol forud for de fire årlige bestyrelsesmøder. Det vil sikre, at regionen hele tiden er fuldt orienteret om status for projektet og interessentskabets økonomi. Interessentskabet vil herudover stå til rådighed, ved evt. spørgsmål.

I samarbejde med de øvrige regioner involveret foreslår administrationen, en udbetaling på 80 % primo 2020 og de sidste 20 % efter endt regnskabsaflæggelse. Derved sikrer Grand Départ Copenhagen en relativt stor likviditet, og en ensartethed i afrapporteringerne, samtidigt med at regionen opretholder sikkerhed for de tildelte midler.

For at skal skabe plads til de 20 procent ekstra daglige rejser i 2035, som Region Hovedstadens analyser viser vi kan forvente, kan vi ikke udelukkende bygge os ud af trængslen. Der er et stort potentiale i at aktivere bilernes transportkapacitet ved at udnytte de tomme sæder i bilerne, og derfor er "Attraktiv deletransport" et af de fem strategiske udviklingsområder i Trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsområdet. Med dette udgangspunkt foreslås de tilbageværende midler udmøntet til aktiviteter, der kan fremme samkørsel i trængselsramte områder.

Når danskerne pendler i bil til og fra arbejde og uddannelse, sidder der i gennemsnit 1,05 personer i hver bil. Hvis det kan lykkedes at aktivere og fylde mange af de tomme bilsæder, vil det få en positiv indvirkning på regionens trængsel og klimaaftryk, og derfor er attraktiv deletransport og især samkørsel et af indsatsområderne i Trafik- og mobilitetsplanen. Samtidig er samkørsel efter cykling og gang den billigste måde at transportere sig på, og lige nu er det et område med stort fokus; flere aktører er ude med forskellige seriøse apps og platforme, der understøtter samkørsel i forbindelse med pendling, og flere virksomheder og kommuner er begyndt aktivt at arbejde med samkørsel. Men apps kan ikke selv kan skabe kultur, kendskab og kritisk masse for samkørsel.

Samkørsel har vundet frem i fritidstransporten over længere afstande mellem landsdele. Her er samkørsel mere attraktivt for passageren end bus og tog, som er dyrt og tager mere tid, og for chaufføren, der kan får dækket en del af udgiften til turen. En ikke uinteressant sidegevinst er den sociale oplevelse der følger med. Fremgangen i samkørsel via fx GoMore kan betyde at flere borgere allerede har stiftet positivt kendskab til samkørsel.

Udfordringen er, at vi ikke har knækket koden til samkørsel på kortere afstande. På kortere ture skal der være en lavere ”omkostning” eller friktion end på de lidt sjældnere, lange ture, hvor man godt kan tilpasse sig. Derfor skal der i dette projekt arbejdes med forskellige tiltag der skaber adfærdsændring, ny praksis og giver os viden om motivation og incitamenter.

I Region Hovedstaden går vi forrest i arbejdet med samkørsel. Vi har gennem flere år haft en samkørselsordning for medarbejderne på Regionsgården, og har senest indgået et strategisk samarbejde med samkørselsplatformen Nabogo med henblik på at øge samkørslen på flere af regionens matrikler - bl.a. Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital Hillerød. Samtidig er kommuner som Ballerup, Gladsaxe, Rudersdal og muligvis Hvidovre og København, i gang med samkørselsprojekter for at forbedre transporttilbud til pendlere. Også i Region Sjælland er der en gryende interesse for samkørsel og for hvorledes man kan skrue forretningsmodeller sammen. Lejre Kommune, Lolland Kommune og Movia kigger ind i samkørsel.

Projektet vil udnytte det momentum og understøtte med tværgående samarbejde, afprøvning af initiativer vidensopsamling og fælles fokus overfor borgerne/pendlerne.

Moving People partnerskabet vil fungerer som et solidt afsæt for samkørselsinitiativer. Her er der skabt resultater med at samle 86 virksomheder og 17 kommuner om grøn og effektiv mobilitet. og det er lykkes for mange af virksomhederne at få flyttet en del medarbejdere over på grønne transportmidler - særligt cyklen. Det er flotte resultater, og med dette samkørselsprojekt vil det være muligt at bygge videre på erfaringerne herfra, samt de gode virksomhedsnetværk og partnerskabsplatforme, der er etableret igennem Moving People. Derudover vil Gate21 sikre koordinering til andre virksomhedsrettede projekter som Cykelpartnerskabet som regionsrådet afsatte midler til ved Budget 2019 og som gennemføres i 2020. Disse projekter vurderes at kunne understøtte hinanden.

De 1,5 mio. kr. til projektet tilsagsnbudgetteres til Gate 21, som vil stå for den konkrete gennemførsel af projektet, understøtte den igangværende udvikling indenfor samkørsel og samkørselstjenester og samskabe med kommuner og virksomheder. Projektet vil eventuelt blive gearet med Interregmidler og/eller ressourcer fra andre aktører. Ved at Region Hovedstadens samkørselsindsats bliver en del af en Interreg ansøgning, kan videndeling og synergi med samkørselsprojekter i Region Sjælland og Region Skåne udnyttes og styrkes. Samkørsel kan blive en arbejdspakke i en ansøgning til EU i det program der hedder Interreg Øresund, Kattegat, Skagerrak. Interreg ØKS giver tilskud til projekter, der går på tværs af Øresund og som fremmer grøn transport. Ansøgningsfristen er primo februar 2020, med forventet projektstart august 2020. Bliver samkørsel ikke en del af ansøgningen eller imødekommes den ikke, kan initiativet stadig gennemføres som beskrevet her.

Samkørselprojektet vil samle aktørerne til en fælles indsats, hvor der er synergi og fælles læring. Udbredelsen af samkørsel skaleres ved at engagere en række virksomheder i trængselsramte områder. Særligt vil projektet arbejde med et fremme samkørsel i et af de større erhvervsområder i regionen, som eksempelvis Lautrupparken eller Avedøre Holme, der ikke er stationsnære, har stor koncentration af virksomheder og medarbejdere og som er præget af trængsel. 

Målet med indsatsener at flere kører sammen – set som en konkret vurdering hos involverede. Succeskriterierne er at samkørsel er blevet promoveret og kendt på 10 store arbejdspladser og i fem kommuner i samarbejde med Region Hovedstaden. Således at samkørselindsatsen løftes, koordineres og giver fælles viden på tværs af aktører. Det er nødvendigt at finde ud af hvilke indsatser, der er mest relevant og virkningsfulde at udvikle og gennemføre. Derfor foreslås et kampagneforløb over to år.

Projektet består af en designfase, en første bølge af projekter/kampagne/test, en evaluering og forbedringsfase og en anden bølge, hvor det der virkede skaleres. Undervejs samles viden og erfaringer og læring af de aktiviteter der ellers foregår i regionen og i Danmark. Der er, som omtalt, flere barrierer for at få folk til at ændre adfærd og begynde at samkøre. Derfor skal projektet også inkludere en kommunikationsindsats, der arbejder for at nedbryde barriererne og på denne måde få flere til at samkøre - eksempelvis i form af en regional kampagne, der også vil skabe opmærksomhed omkring de mange nye platforme og muligheder for samkørsel.

Det ønskes at tilknytte en forskningsgruppe eller studentergrupper til projektet for at fokusere på brugerne og have brugerne i centrum for udviklingsaktiviteter.

Foreløbig tidsplan

1-2. kvartal 2020:  Forberedende dialog med kommuner og virksomheder. Følge første udrulning af samkørsel i erhvervsområder

3. kvartal 2020: Udvikling af samkørsels indsats - udviklingshjælp

4. kvartal 2020 – 2. kvartal 2021: Gennemføre første rul af initiativer. Evaluering og forbedre

4. kvartal 2021 – 2. kvartal 2022: Gennemføre andet rul af initiativ i større skala.

3. kvartal 2022: Evaluering og læring. Afrapportering

Af hensyn til de forventede deadlines, som er meldt ud af Børne- og Undervisningsministeriet anbefaler administrationen, at regionsrådet uddelegerer den kompetence, regionsrådene forventes at få med vedtagelsen af det nye lovforslag om lokale elevfordelingsregler, til udvalget for forskning, innovation og uddannelse.

Om lovforslaget vedrørende lokale elevfordelingsregler

Den 3. oktober 2019 indgik regeringen en politisk aftale om mulighed for lokale fordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser (stx og hf) med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance. Efterfølgende har Børne- og Undervisningsministeriet sendt et lovudkast om muligheden for at fastsætte lokale elevfordelingsregler i høring, og det fremgår af regeringens lovprogram, at lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i første halvdel af november.

Af lovudkastet fremgår det, at fordelingsudvalg, som har ansvaret for fordeling af elever til overansøgte stx- og hf-skoler (bilag 1), skal kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter på grund af elevsammensætningen på en eller flere skoler i fordelingsområdet. En skole, som oplever disse udfordringer, kan kræve, at fordelingsudvalget fastsætter lokale fordelingsregler. Hvis ikke fordelingsudvalget kan blive enigt om lokale elevfordelingsregler, kan skolen klage til regionsrådet. Som følge af klagen vil regionsrådet have mulighed for selv at fastsætte fornødne lokale elevfordelingsregler. Der lægges i lovforslaget ikke op til, at regionsrådene skal have kompetence til at fastsætte lokale elevfordelingsregler på eget initiativ.

Loven foreslås at gælde i ét år og træde i kraft 1. januar 2020.

Tidsplan for lokale elevfordelingsregler

Tidsplanen for at indføre lokale fordelingsregler for elevfordelingen i 2020 er meget kort. Fordelingsudvalgene forventes at få frist til at opnå enlighed den 8. januar 2020. Såfremt et fordelingsudvalg ikke kan opnå enighed, og en skole ønsker at klage til regionsrådet, forventes der at være 1-2 dage til dette. Herefter forventes regionsrådet at få 14 dage til at behandle klagen, herunder at fastsætte lokale fordelingsregler. Regionsrådets behandling af en eventuel klage, herunder fastsættelse af lokale fordelingsregler, vil derfor forventeligt skulle ske i perioden 10.-24. januar 2020.

Regionsrådet afholder ikke møde i januar 2020, og derfor anbefaler administrationen, at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at fastsætte lokale fordelingsregler til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, som ifølge planen afholder møde den 14. januar 2020.

Med regionens politiske styreform har de stående udvalg en central rolle som politikformulerende og politikkontrollerende. Udvalget kan beslutte at hente inspiration og input til at udvikle regionens opgaveløsning gennem en studietur. Det skal være en del af formålet, at udvalget ikke kan indhente den samme viden og inspiration blandt regionens egne virksomheder. 

Administrationen har på baggrund af udvalgets ønsker lavet et program for studieturen. Udvalget vil på studieturen blive præsenteret for flere tilbud, der inddrager F-ACT modellen, som stammer fra Holland. F-ACT står for Fleksibel Assertive Community Treatment, hvilket på dansk kan oversættes til fleksibel, udgående og opsøgende behandling. Et F-ACT team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom som fx. skizofreni. F-ACT modellen er allerede udrullet flere steder i Region Hovedstaden, og senest i budget 19 blev der afsat midler til at styrke botilbudsbetjeningen gennem F-ACT. Herudover vil programmet også have fokus på det tværsektorielle samarbejde.

Konkret vil studieturen blive bygget op om følgende tematikker:

• Social inklusion og recovery. Besøg hos et samarbejde mellem et F-ACT tilbud, Amsterdam Kommune og den lokale peer støtte.
• Hjemløshed og misbrug. Besøg hos et samarbejde mellem et F-ACT tilbud og den lokale NGO The Rainbow Group, der bl.a. arbejder med psykisk sygdom hos socialt udsatte borgere.
• Tilknytning til arbejdsmarkedet og sammenhængen mellem offentlige ydelser og psykisk sygdom. Oplæg om individuel jobcoaching og støtte for borgere tilknyttet F-ACT.
• Recovery og peer støtte. Besøg hos Enik recovery skole i Utrecht.

Programmet er ikke endeligt og kan blive ændret, hvis der er mulighed for også at inkludere et besøg hos en organisation, der arbejder med socialrådgivning af unge i sammenhæng med F-ACT. Som forberedelse til studieturen vil Region Hovedstadens Psykiatri holde et oplæg om F-ACT på udvalgets møde den 15. januar 2020.

Program

I det foreløbige program (bilag 1) er der forsøgt at skabe mulighed for, at udvalget på møder med politikere, uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder i Helsinki kan få indsigt i deres erfaringer og viden og diskutere udvalgets områder.

Programmet lægger op til fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling bl.a. om at sikre sammenhæng mellem forskning og innovation samt nødvendige partnerskaber mellem forskningsinstitutioner på tværs af regionen og på tværs af sektorer.

Herunder samarbejder med virksomheder om praktikpladser og kompetenceudvikling. Ligeledes et fokus på digitalisering og udvikling af kunstig intelligens, herunder AI og STEM-kompetencer samt udbredelsen af denne gennem uddannelse, som Helsinki og Finland generelt er langt fremme med.

Udvalget får også mulighed for at høre om og drøfte Finlands reform på erhvervsuddannelsesområdet, ikke mindst det høje optag af elever på erhvervsuddannelserne og det positive image, som Finlands erhvervsskoler er kendt for. Både Region Hovedstaden og regionen i Helsinki er i den sammenhæng optagede af at sikre de rette kompetencer. Herudover er der lagt vægt på muligheden for at diskutere Finlands nye model for deling af sundhedsdata og den ændrede lovgivning, der har gjort det muligt. Indsamling af sundhedsdata og brugen af denne i forskning og innovation samtidig med at borgerens ret til sine data beskyttes er centralt for Region Hovedstaden nu og vil også være det fremover, i takt med at personlig medicin bliver vigtigere for forebyggelse, diagnostik og behandling.

Disse områder dækkes gennem møder med bl.a.:

• VET-departmentet under Ministeriet for Uddannelse og Kultur, der også har erhvervsuddannelse og forskning som deres ressortområder
• Ministeriet for Sociale Anliggender og Sundhed med bl.a. resort på dataområdet
• En erhvervsskole i Helsinki, der er igang med udmøntningen af den forholdsvis nye EUD-refom, hvor efterspørgsel og udbud går hånd i hånd
• Helsinki Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet og Helsinki Universitets hospital med fokus på sundhedsforskning og -innovation samt partnerskaber på tværs
• Health Capital Helsinki; et partnerskab mellem universiteterne og hospitalerne i regionen (samlet Helsinki Universitets Hospital) samt Helsinki by Partnerskabet skal arbejde for at regionen bliver det bedste sted at innovere og accelerere sundheds og life science virksomheder og forberede de generelle sundhed af befolkningen
• Virksomheden bag AI elements og virksomheder, der har benyttet sig af uddannelsen. AI elements er en uddannelse i kunstig intelligens for den brede befolkning, som er i gang med at blive udrullet i både offentlige og private organisationer og virksomheder i Finland. Herunder praktikpladsfokus.
• Aalto University, der både er teknisk universitet, business school og skole for kunst, arkitektur og design.

Regionen Helsinki og Region Hovedstaden er på forskellige måder førende indenfor ovenstående områder - dette på såvel politisk- strategisk niveau som på mere operationelle niveauer. For at opnå størst indsigt i de regionale udfordringer, løsninger og indsatser, lægges der op til at Regionen Helsinki samler relevante aktører, så regionerne netop får de bedste muligheder for at drøfte sammenhænge på tværs af interesser/rationaler og kan blive klogere sammen. Prioriteringen af det fysiske møde ligger i forlængelse af de to regioners nyetablerede strategiske samarbejde, bl.a. indenfor udvalgets ressortområder - forskning, innovation og uddannelse.

Budget:

Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 86.550 kr. Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 15.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture må der maksimalt deltage tre embedsmænd på studieturen.

Den samlede økonomiske ramme for studieturen udgør 135.000 kr. Budgetforslaget for studieturen balancerer således i forhold til den økonomiske ramme. Der tages dog forbehold for, at de samlede udgifter ikke er endeligt opgjort.

• Flybilletter (9 politikere + 3 embedsfolk ca. 1500 kr. pr billet): 18.000 kr.
• Hotel inkl. morgenmad (9 politikere + 3 embedsfolk, 2 overnatninger, ca. 1000 kr pr nat/pers):  24.000 kr.
• Øvrig transport (med busselskab): 12.000 kr.
• Forplejning: 24.750 kr.
• Værtsgaver: 5.400 kr.
• Øvrige udgifter: 2.400 kr.

I alt: 86.550 kr.

Det tilkommer efter Stig Jørgensens (I) udtræden valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt medlem af Samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi.

Da Stig Jørgensen ikke er medlem af regionsrådet, betragtes hans medlemskab af Samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi ikke som et borgerligt ombud. Regionsrådet skal derfor alene tage stilling til udpegningen af et nyt medlem.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionsrådet, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg m.v., besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget. Det tilkommer derfor valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt medlem af samarbejdsudvalget.

Valggruppen ABCFOÅ har tilkendegivet, at valgruppen ligesom på det konstituerende møde i 2017 ønsker, at valggruppen IVØ besætter pladsen i Samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi. 

Valggruppen IVØ har indstillet Maj-Britt Kattrup (I) til posten som nyt medlem af Samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi.

Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådet fritager regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt (C) for hvervet som medlem af Udvalget for forskning, innovation og uddannelse på grund af arbejdspres.

Der lægges i nærværende sag endvidere op til, at regionsrådet i givet fald udpeger regionsrådsmedlem Karsten Skawbo (C) som nyt medlem af Udvalget for forskning, innovation og uddannelse efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ.

Da Christoffer Buster Reinhardt er medlem af regionsrådet, betragtes hans medlemskab af Udvalget for forskning, innovation og uddannelse som et borgerligt ombud. Regionsrådet skal derfor både tage stilling til Christoffer Buster Reinhardts anmodning om fritagelse og - i givet fald - til udpegningen af et nyt medlem i stedet for Christoffer Buster Reinhardt.

Regionsrådets udpegninger til regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode. Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for varetagelsen af regionale hverv, når der skønnes at være rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn.

Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Christoffer Buster Reinhardt for dennes medlemskab af Udvalget for forskning, innovation og uddannelse er opfyldt.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionsrådet, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg m.v., besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget. Det tilkommer derfor i givet fald valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt medlem af Udvalget for forskning, innovation og uddannelse. 

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet regionsrådsmedlem Karsten Skawbo (C) til udpegning som nyt medlem af Udvalget for forskning, innovation og uddannelse.

Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådet med virkning fra den 1. januar 2020 fritager regionsrådsmedlem Peter Frederiksen (V) for dennes medlemskab af regionsrådet samt for dennes øvrige regionale hverv.

Der lægges i nærværende sag endvidere op til, at regionsrådet med virkning fra den 1. januar 2020 fritager regionsrådsmedlem Anne Ehrenreich (V) for dennes medlemskab af Følgegruppen Børneriget.

Der lægges i nærværende sag endelig op til, at regionsrådet i givet fald foretager udpegninger som beskrevet nedenfor i anledning af Peter Frederiksen og Anne Ehrenreichs fritagelse for de nævnte regionale hverv.    

Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som det pågældende regionsrådsmedlem som udgangspunkt er forpligtet til at varetage.

Et medlem af regionsrådet skal imidlertid i medfør af § 103 lov om kommunale og regionale valg fritages for sit medlemskab af regionsrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til at ønske sig fritaget. 

Det er efter § 103 lov om kommunale og regionale valg regionsrådet, der afgør, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.

Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Peter Frederiksen for dennes hverv som medlem af regionsrådet er opfyldt. 

Fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut og varig forhindring. Det er derfor en forudsætning for Peter Frederiksens fritagelse for medlemskab af regionsrådet, at han også fritages for sine øvrige regionale hverv. 

Regionsrådets udpegninger til øvrige regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode. Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for varetagelsen af regionale hverv, når der skønnes at være rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn.

Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Peter Frederiksen og Anne Ehrenreich for de nævnte regionale hverv er opfyldt. 

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, som i medfør af regionsloven også finder anvendelse for regionsrådet, tilkommer det den valggruppe, som har indvalgt et medlem i et udvalg mv., at bestemme, hvem der ved medlemmets udtræden skal indtræde på den ledige plads i udvalget mv.

Det bemærkes for så vidt angår hvervet som medlem af fordelingsudvalgene Nord og Nordsjælland, at Peter Frederiksen blev udpeget hertil på regionsrådets møde den 18. december 2018 af et enigt regionsråd. Det er således principielt det samlede regionsråd, der med flertal blandt de tilstedeværende medlemmer foretager udpegning af det nye medlem.

Ved regionsrådets midlertidige fritagelse af Peter Frederiksen for varetagelse af dennes regionale hverv den 20. august 2019 blev det pågældende hverv besat efter indstilling fra valggruppen IVØ. Administrationen lagt til grund, at regionsrådet fortsat ønsker, at hvervet skal tilfalde valggruppen IVØ.

Det tilkommer således i givet fald valggruppen IVØ at indstille nye medlemmer til Peter Frederiksens øvrige regionale hverv til regionsrådets udpegning. Det tilkommer i givet fald endvidere valggruppen IVØ at indstille et nyt medlem til Følgegruppen Børneriget efter Anne Ehrenreichs udtræden.

Valggruppen IVØ har indstillet således til udpegning til følgende hverv:

- Udvalget for forskning, innovation og uddannelse: Erik Sejersten (V) midlertidigt medlem til og med den 31. januar 2020 efter Peter Frederiksens udtræden den 31. december 2019; Per Roswall permanent medlem den 1. februar 2020.

- Følgegruppen Nyt Hospital Nordsjælland: Per Roswall (V) permanent medlem den 1. januar 2020.

- Praksisplanudvalget for Region Hovedstaden: Erik Sejersten (V) midlertidigt medlem til og med den 31. januar 2020 efter Peter Frederiksens udtræden den 31. december; Christine Dal permanent medlem den 1. februar 2020.

- Fordelingsudvalgene Nord og Nordsjælland: Per Roswall (V) permanent medlem den 1. januar 2020.

- Styregruppen for strategisk uddannelsesforum Hillerød: Annie Hagel (Ø) permanent medlem den 1. januar 2020.

- Følgegruppen Børneriget: Per Roswall (V) permanent medlem den 1. januar 2020.

Det tilkommer efter Freja Lilli Wirlanders (B) udtræden valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt medlem af bestyrelsen for Røde Kors Herberg for Kvinder.

Da Freja Lilli Wirlander ikke er medlem af regionsrådet, betragtes hendes medlemskab af bestyrelsen for Røde Kors Herberg for Kvinder ikke som et borgerligt ombud. Regionsrådet skal derfor alene tage stilling til udpegningen af et nyt medlem.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionsrådet, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg m.v., besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget. Det tilkommer derfor valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt medlem af bestyrelsen.

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet Anette Steenberg (B) til posten som nyt medlem af bestyrelsen for Røde Kors Herberg for Kvinder.

Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådsmedlem Jacob Rosenberg fritages for hvervet som medlem af SP-Dialogforum.

Der lægges videre op til, at regionsrådsmedlem Niels Høiby (I) herefter i egenskab af gruppeformand for partiet Liberal Alliance og i overensstemmelse med regionsrådets beslutning om nedsættelse af SP-Dialogforum udpeges som medlem af SP-Dialogforum. 

Regionsrådet nedsatte på sit møde den 19. december 2017 det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget.

Det fremgår af regionsrådets beslutning om SP-Dialogforums deltagerkreds, at alle regionsrådets partier repræsenteres i dialogforummet ved enten en gruppeformand eller medlem af forretningsudvalget. Hvert parti udpeger samtidig en suppleant til dialogforummet.

På denne måde er alle partier repræsenteret i dialogforummet, og der sikres mulighed for en god formidling videre ud til de øvrige regionsrådsmedlemmer.

Regionsrådsmedlem Niels Høiby (I), som hidtil har været suppleant i SP-Dialogforum, må som partiet Liberal Alliances eneste medlem i regionsrådet udpeges som medlem af SP-Dialogforum.

Partiet Liberal Alliance har herefter ingen suppleant i SP-Dialogforum.

Dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådsformanden eller i dennes fravær af en af næstformændene, jf. den kommunale styrelseslov §32, stk. 1, jf. regionslovens § 16. Dokumenterne skal tillige underskrives af en person, som regionsrådet særskilt har bemyndiget hertil. Bestemmelsen er en legitimationsregel, således at andre myndigheder - fx tinglysningen - kan se, hvem der er berettiget til at underskrive købsaftaler vedr. fast ejendom, skødepåtegninger og lignende.
 
Efter fast praksis tillægges regionsdirektøren tegningsret. Henset til, at regionen er en meget stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter, besluttedes det på regionsrådets møde i februar 2007 at tillægge samtlige direktører i koncerndirektionen tegningsret. Regionsrådet skal dog stadig bemyndige den enkelte koncerndirektør hertil i et møde.

Tegningsret i Region Hovedstaden i forhold til dispositioner, der ikke er omfattet af den kommunale styrelseslovs § 32, stk. 1, udøves på baggrund af delegation til administrationen. Hvis regionsrådet ikke har truffet særlige beslutninger, følger tegningsretten den generelle delegation til administrationen som vedtaget af regionsrådet den 12. marts 2019.

Her besluttede regionsrådet at delegere kompetence til administrationen, herunder til ledelsen af det enkelte hospital, den enkelte virksomhed eller enhed m.v., til i overensstemmelse med de politikker og retningslinjer, der er fastlagt af regionsrådet og udvalg i sædvanligt omfang at træffe administrative afgørelser og beslutninger inden for budgettets rammer og retningslinjer og inden for de godkendte bevillingsniveauer. Delegationen vedrører både myndighedsudøvelse, faktisk forvaltningsvirksomhed og muligheden for i sædvanligt omfang at disponere økonomisk og via privatretlige aftaler på regionens vegne.

Det blev i den forbindelse forudsat, at administrationen forelægger usædvanlige sager og beslutninger for regionsrådet, hvilket blandt andet omfatter sager og beslutninger, der har eller bør have særlig politisk bevågenhed.

Regionsdirektøren har som øverste administrative leder i Region Hovedstaden en generel tegningsret inden for de ovenfor beskrevne rammer.

Der lægges i nærværende sag op til, at job- og personprofil samt stillingsannonce skal forelægges til godkendelse på forretningsudvalgets møde den 28. januar 2020.     

Der lægges i sagen videre op til, at offentliggørelse af stillingsopslag skal finde sted den 31. januar 2020. 

På baggrund af en senere offentliggørelse af Svend Hartlings fratræden – og dermed en senere igangsættelse af rekrutteringsforløbet end planlagt – ønskes den overordnede plan for ansættelse nu ændret på enkelte punkter, idet det ikke kan nås at forelægge job-og personprofil samt stillingsannonce på forretningsudvalget og regionsrådets møder i december 2019.

Som det fremgår af den reviderede ansættelsesplan, jf. nedenfor, ønskes den planlagte tiltrædelse af ny koncerndirektør pr. juni 2020 fastholdt, idet dette vil give mulighed for overlap mellem afgående koncerndirektør Svend Hartling og den nye koncerndirektør.

Som det videre fremgår af den reviderede ansættelsesplan, ønskes stillingen som ny koncerndirektør nu offentliggjort den 31. januar 2020.

Dette umuliggør forelæggelse af job- og personprofil samt stillingsannonce til godkendelse på regionsrådets møde den 4. februar 2020.

Der lægges i nærværende sag derfor op til, at job- og personprofil samt stillingsannonce forelægges til godkendelse på forretningsudvalgets møde den 28. januar 2020.

På denne baggrund ønskes en delegation af kompetencen til at godkende job- og personprofil og stillingsannonce fra regionsrådet til forretningsudvalget.

Den reviderede overordnede plan for ansættelse af ny regionsdirektør:

December 2019:

Beskrivelse af job- og personprofil igangsættes med medvirken af eksternt konsulentfirma.

28. januar 2020:

Job- og personprofil samt stillingsannonce godkendes af forretningsudvalget.

31. januar 2020:

Stillingen opslås med ansøgningsfrist ultimo februar.

Marts 2020:

Afholdelse af 1. og 2. samtaler samt afvikling af test af kandidaterne.

14. april 2020:

Forretningsudvalget behandler indstillingen af valg af kandidat fra ansættelsesudvalget.

21. april 2020:

Regionsrådet træffer beslutning om ansættelse af ny koncerndirektør.

Juni 2020:

Tiltrædelse af ny koncerndirektør.