Sagen indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for følgende hospitalsbyggerier: Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital Glostrup og de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital. Endvidere orienteres der om status på offentligt-private innovationssamarbejder i regi af hospitalsbyggerierne.

Det generelle billede er, at Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Hvidovre og de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital forløber som planlagt, mens der er forsinkelser i projekterne på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Region Hovedstaden har modtaget endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til følgende projekter: Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Nordsjælland. Desuden har Region Hovedstaden modtaget foreløbigt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til Nyt Hospital Bispebjerg, og der forventes svar på ansøgning om endeligt tilsagn ved årsskiftet. Det samlede tilsagn (inkl. det forventede endelige tilsagn til Nyt Hospital Bispebjerg) udgør 12,9 mia. kr., hvoraf regionens egenfinansiering udgør ca. 40 pct., svarende til 5,17 mia. kr. (i 2009 p/l).

Mødesagen indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggeprojekter, som foruden de nævnte kvalitetsfondsprojekter omfatter byggeriet af et nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, nybyggeriet til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital. Endvidere indeholder mødesagen en status for de offentligt-private innovationssamarbejder, der er iværksat i relation til de større hospitalsbyggerier.

Når kvalitetsfondsprojekterne har fået godkendt udbetaling af midler fra staten, skal der hvert kvartal indsendes afrapporteringer til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for de enkelte projekter. Der skal tillige indsendes en ledelseserklæring fra regionsrådsformanden og regionsdirektøren. Rapporteringen til ministeriet forelægges regionsrådet og vil fremadrettet blive samtænkt med statusrapporterne. Rapporteringen til ministeriet forventes forelagt regionsrådet første gang i juni 2014 for Det Nye Rigshospital.

Nedenfor gives en kort status for de enkelte byggeprojekter. Det generelle billede er, at Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Hvidovre og de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital forløber som planlagt, mens der er forsinkelser i projekterne på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Der er som bilag 1 vedlagt ”Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier”. Redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af hvert enkelt projekt samt en redegørelse for projektets status, herunder et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger.

Endvidere er som bilag 2 vedlagt en ”Tidslinje for projekterne”, som indeholder en grafisk fremstilling af tidslinjen for hvert enkelt projekt.

Status for de enkelte byggeprojekter

Det Nye Rigshospital

Som omtalt i statussagen til regionsrådet i juni 2013 er projektet forsinket med ca. 9 måneder som følge af behovet for at foretage en miljøsanering af de bygninger, der skal rives ned, og som følge af en nøje granskning af udførelsestidsplanen. Der pågår pt. miljøsanering og nedrivning, og delprojekterne for Nordfløjen og landskab/terrænanlæg er medio december 2013 på vej ind i hovedprojekteringsfasen.

Regional Sterilcentral Rigshospitalet

Den økonomiske ramme er med budgetvedtagelsen for 2014 forhøjet med 154 mio. kr. (2014-p/l), hvilket muliggør en øget automatisering. Der arbejdes pt. med udkast til dispositionsforslag og opdateret tidsplan. Projektet forløber planmæssigt.

Nyt Hospital Herlev

Økonomien og bygbarheden for delprojekt A (akutmodtagelse og Kvinde-barn-center) er blevet gransket, og der foreligger nu en revideret tidsplan, som indebærer en forsinkelse på 7 måneder. Forsinkelsen skyldes et ønske om at fastholde de 40 måneder til udførelsesfasen, der er forudsat i konkurrenceprogrammet. De øvrige delprojekter forløber planmæssigt.

Regional Sterilcentral Herlev

Den økonomiske ramme er med budgetvedtagelsen for 2014 forhøjet med 110 mio. kr. (2013-p/l), således at der også her er mulighed for en øget grad af automatisering. Der pågår pt. en udbudsproces for valg af totalrådgiver, og forretningsudvalget orienteres om vinderen på mødet den 28. januar 2014. Projektet forløber planmæssigt.

Nyt Hospital Hvidovre

Projektkonkurrencen for nybyggeriet er afsluttet, og der er indgået kontrakt med den vindende totalrådgiver i november 2013. Der skal nu udarbejdes byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag for nybyggeriet. Projektet forløber planmæssigt.

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Projektkonkurrencen er afsluttet i sommeren 2013, hvor der blev indgået kontrakt med totalrådgiver. Der pågår pt. forberedende arbejder til lokalplanprocessen, som forventes at forsinke projektet med ca. 1 år. Der pågår en dialog på politisk niveau med Roskilde Kommune med henblik på afklaring af de planmæssige forudsætninger for udbygningen.

Nyt Hospital Nordsjælland

Der er i juni 2013 modtaget endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler. Første fase af projektkonkurrencen blev afsluttet i august 2013 med udpegning af tre ligeværdige vindere, og anden fase af projektkonkurrencen afsluttes i april 2014. Der pågår pt. arkæologiske undersøgelser og forundersøgelser af byggegrunden. Projektet forløber planmæssigt.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

Der er indsendt ansøgning om endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler, og endeligt tilsagn forventes at foreligge ved årsskiftet. Regionsrådet har i oktober 2013 godkendt bedømmelseskriterier for projektkonkurrencerne for nybyggeriet for hhv. somatikken og psykiatrien, og der arbejdes pt. på udbudsmaterialet til projektkonkurrencerne. Projektet forløber planmæssigt.

Nyt Hospital Glostrup

Som følge af konkursen hos E. Pihl & Søn bliver P-huset ca. 6 måneder forsinket. Konkursen forventes ikke at medføre forsinkelser for Neurorehabiliteringshuset.

Oversigt over ibrugtagningstidspunkter

Bygningsklasse 2020

I de kommende år forventes der fastsat skærpede krav til bygningers energirigtighed. Regionens kvalitetsfondsbyggerier projekteres således, at de opfylder kravene til lavenergiforbrug i bygningsreglement 2015. Samtidig søges der i muligt omfang taget højde for at projekterne også kan opfylde de krav der kommer til at gælde fra 2020, de såkaldte Bygningsklasse 2020 krav.

Status for offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) og innovationsprojekter

I forbindelse med byggerierne er der fokus på etablering af en række offentligt-private innovationssamarbejder. Følgende OPI-projekter og innovationsprojekter er i gang:

Flere andre OPI-projekter er under udvikling i regi af hospitalsbyggerierne og forventes igangsat i løbet af 2014.

Dette er en statussag, der ikke i sig selv giver anledning til yderligere kommunikation på nuværende tidspunkt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet tog den forelagte status for de større hospitalsbyggerier til efterretning.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13011817

Der er udarbejdet et projektforslag for Nordfløjen, som er det største delprojekt omfattet af Kvalitetsfondsmidlerne. Den samlede ramme for kvalitetsfondsbyggeriet er på 1,85 mia. kr. Projektforslaget danner grundlag for det kommende hovedprojekt, der afsluttes i foråret 2014. Nordfløjen indeholder sengestuer, operationsstuer, støttefunktioner og dele af kontorerne for HovedOrtoCentret og NeuroCentret. Herudover vil ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret flytte til Nordfløjen.

Projektforslaget for Nordfløjen viderefører indholdet i konkurrenceforslaget og det efterfølgende dispositionsforslag.

Skemaer med oplysninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved afslutningen af projektforslagsfasen er udfyldt og vedlagt denne sag.

Nordfløjen

Ændringer i forhold til dispositionsforslaget

Siden regionsrådet godkendte dispositionsforslaget for Nordfløjen i marts 2013 har totalrådgiveren udarbejdet projektforslaget. Projektforslaget er baseret på det godkendte dispositionsforslag samt et efterfølgende arbejde med at finde muligheder for at tilpasse bygningen til budgettet.

De tilpasninger, der er gennemført for at sikre, at budgettet balancerer i projektforslaget er bl.a.:

Trods de seks færre senge vurderes det på nuværende tidspunkt muligt at imødekomme den planlagte aktivitet i Nordfløjen. Såfremt det på et senere tidspunkt viser sig ikke at være tilfældet, vil Rigshospitalet kunne kompensere ved at tilvejebringe sengepladser blandt de ca. 850 senge der forbliver i de eksisterende bygninger.

Disse besparelseselementer lader fortsat hovedideen med bygningen og de funktionsmæssige principper være bærende.

Projektet for Nordfløjen omfatter i projektforslaget 54.716 m² brutto. Ændringen fra arealet i dispositionsforslaget på 53.247 m² skyldes forskellige tekniske tilpasninger i denne fase.

Ændringerne er blevet behandlet og taget til efterretning af den politiske følgegruppe den 27. september 2013.

I den næste fase udarbejdes et hovedprojekt, der helt detaljeret vil redegøre for alle løsninger samt drifts- og vedligeholdelsesprincipper. Der redegøres for rumindretning og bestykning i projektet. Brugerinddragelsen er som udgangspunkt afsluttet efter projektforslagsfasen.

Udbudsstrategi

Udbuddet af Nordfløjen forventes at ske i en kombination af fag- og storentrepriser. Beslutning om dette vil afhænge af markedssituationen på udbudstidspunktet.

Genhusning

I den oprindelige tidsplan for projektet indgår, at funktioner i det nuværende patienthotel og administration skulle flytte direkte over i den nye bygning til disse funktioner. Tidsplanen er efterfølgende justeret, dels pga. miljøsaneringen og dels som følge af en grundigere gennemarbejdning af udførelsestidsplanen. Det endelige tidspunkt for fuld ibrugtagning for Nordfløjen vil derfor være maj 2019.

Det har imidlertid vist sig muligt at genhuse patienthotelgæster på et nærliggende hotel, samt at genhuse administrationspersonalet i lejede kontorer ligeledes i nærheden. Projektet for Nordfløjen vil således kunne afsluttes ca. 11 måneder før, i juni 2018. Dette vil samlet set betyde en væsentlig gevinst for driften af det samlede Rigshospital. Regionsrådet godkendte denne løsning og bevilgede midler hertil på regionsrådsmødet den 29. oktober 2013.

Bygningsklasse 2020

Projektorganisationen og projektets bygherrerådgiver og totalrådgiver har i samarbejde undersøgt muligheder og konsekvenser for at opgradere projektet fra lavenergiramme 2015 til Bygningsklasse 2020, der indebærer skærpede krav til energiforbrug.

For Patienthotel og Administrationsbygning er der mulighed for opgradering uden negative bygningsmæssige ændringer og indenfor den mulige låneadgang. Hovedprojektet er derfor udarbejdet og efterfølgende udbudt som et byggeri i Bygningsklasse 2020.

For Nordfløjsprojektet er vurderingen imidlertid, at en opgradering vil medføre negative bygningsmæssige ændringer, særligt i forhold til forringelser for de kliniske funktioner og en risiko for, at merudgiften ikke kan rummes indenfor den mulige låneadgang. Hertil kommer en forsinkelse af projektet som følge af øget projekterings- og byggetid.

Tidsplan

Hovedprojektet forventes færdigt i marts 2014 og resultaterne af licitationen vil indkomme ultimo august 2014. Når der planlægges med genhusning vil udbudsproceduren kunne foregå umiddelbart derefter og udførelsen vil kunne påbegyndes ultimo 2014 med aflevering ultimo 2017 og ibrugtagning af alle dele medio 2018.

Landskab/Terrænanlæg

Dette delprojekt omhandler landskabet mellem bygningerne i de respektive byggefelter, samt forbindelser under jorden som vedrører de nye bygninger. De største budgetposter omfatter rydning og jordarbejder, samt belægnings- og beplantningsarbejde.

Status for projektet i øvrigt

Patienthotel/administrationsbygning

Patienthotellet og administrationsbygningen er projekteret færdigt. Delprojektet er budt ud i 3 storentrepriser og licitationsresultatet er indkommet medio oktober. Licitationsresultatet har ikke givet anledning til projekttilpasninger. Udførelsen forventes igangsat ultimo januar 2014 med aflevering i maj 2015.

Parkeringshus

Parkeringshuset er ligeledes projekteret færdigt. Prækvalifikation finder sted i januar 2014 og licitationsresultatet forventes ultimo februar 2014.

Byggeriet forventes afsluttet medio juni 2015.

Oplysninger om projektet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Det Nye Rigshospital har fået endeligt tilsagn om medfinansiering fra Kvalitetsfonden og skal afgive oplysninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om arealer, kvadratmeterpriser, sengepladser, behandlingskapacitet og udnyttelsesgrader, samt effektiviseringsgevinster ved faseovergange i projektet. Til brug for dette er seks skemaer fra ministeriet udfyldt og vedlagt denne sag til godkendelse.

Inddragelse af den politiske følgegruppe

Følgegruppen for Det Nye Rigshospital afholdt møde den 27. september 2013 for at drøfte projektforslaget for Nordfløjen og Landskab/Terrænanlæg. Følgegruppen var ikke beslutningsdygtig men de fremmødte medlemmer - Erik Gregersen (A), Birgit Tystrup (V) og Nina Berrig (C) - tog orienteringen om projektforslaget til efterretning.

Ingen særskilt kommunikationindsats planlagt.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13009502

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet regionsrådet om udtalelse om Statsrevisorernes beretning 2/2013 om sygehusbyggerier II.

Beretningen er afgivet af Rigsrevisionen og fremsendes herefter af Statsrevisorerne til Folketinget og ministeriet og omhandler regionernes og ministeriets fokus på effektivisering af driften som følge af sygehusbyggerierne. Beretningen omfatter projekter, der på undersøgelsestidspunktet har fået endeligt tilsagn om tilskud fra den statslige kvalitetsfond. For Region Hovedstaden indgår Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev og Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

Af Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen fremgår, at Statsrevisorerne finder det bekymrende, at ministeriet og regionerne ikke har sikret tilstrækkelig styring af, hvor, hvordan og i hvilket omfang, der skal ske effektiviseringer.

Herudover bemærkes, at Statsrevisorerne finder det væsentligt, at ministeriet og regionerne har fokus på målene om effektivisering i forbindelse med sygehusbyggerierne og fokus på, hvordan tilsagnsbetingelsen om effektivisering af driften af de nye sygehuse bliver indfriet.

Rigsrevisionens kritik af regionernes arbejde med effektiviseringsgevinster og af, at regionerne ikke er tilstrækkeligt langt med arbejdet, er ikke genkendelig for Region Hovedstaden.

Det indstilles, at beretningen tages til efterretning, og at gennemgangen i sagsfremstillingen danner grundlag for regionsrådets udtalelse om Statsrevisorernes beretning.

Rigsrevisionen har tidligere i beretning nr. 3/2011 undersøgt sygehusbyggerier med tilskud fra Kvalitetsfonden. Den nuværende undersøgelse bag beretning 2/2013 om sygehusbyggeri II har Rigsrevisionen igangsat i oktober 2012. Rigsrevisionen har på den baggrund afgivet beretning til Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne offentliggjorde den 9. oktober 2013 beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II. Regionsrådet fik samme dag en orientering om hovedkonklusionerne i beretningen.

I henhold til lov om revision af statens regnskaber m.m., skal ministeren afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Det fremgår endvidere af loven, at ministeren indhenter udtalelse fra regionsrådene. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser indgår som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har på den baggrund anmodet om regionsrådets udtalelse til beretningen.

Beretningens overordnede formål er at se på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes fokus på, at driften i regionenes sygehusbyggerier, som har fået endeligt tilsagn om finansiering fra Kvalitetsfonden, bliver effektiviseret.

Rigsrevisionen har således vurderet, om ministeriet og regionerne i de tidlige faser af byggerierne har tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering.

Herudover har undersøgelsen taget udgangspunkt i om ministeriet har fastlagt klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringerne og hvordan opfølgning skal ske og om regionerne har tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i de tidlige faser af byggeriet.

Projekterne har i forbindelse med endeligt tilsagn fået pålagt et effektiviseringskrav, som skal realiseres i år 1 efter ibrugtagning. Effektiviseringskravet udgør et konkret beløb og er beregnet som en procentandel af driftsbudgettet et givet år. Effektiviseringskravet ligger udover de årlige generelle produktivitetskrav.

Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte de projekter, der har fået endeligt tilsagn frem til undersøgelsens start. Det drejer sig om 14 projekter af de 16 projekter, som omfattes af tilskud fra Kvalitetsfonden. For Region Hovedstaden indgår Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev og Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Herudover indgår projekter fra de fire øvrige regioner.

Beretningens hovedkonklusion er bl.a., at ministeriet og regionerne i de tidlige faser af byggerierne ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier kravene om effektivisering.

Rigsrevisionen finder det ikke tilstrækkeligt gennemsigtigt, hvordan regionerne mere konkret vil realisere effektiviseringerne. Det fremhæves, at regionerne bør forstærke deres ”fokus på at gennemføre reelle effektiviseringer, som gør det muligt for regionerne at foretage styringsbevidste til- og fravalg indenfor projekternes rammer.”

Rigsrevisionens kritik af regionernes arbejde med effektiviseringsgevinster og at regionerne ikke er tilstrækkeligt langt med arbejdet, er ikke genkendelig for Region Hovedstaden. Der kan i denne forbindelse henvises til at regionsrådet allerede ved tidligere beslutninger fx om etablering af fælles akutmodtagelser har skabt nogle af forudsætningerne for, at der allerede fra ibrugtagningen af kvalitetsfondsbyggerierne kan høstes de krævede effektiviseringsgevinster. De effektiviseringsgevinster, der er opnået, kan ikke medregnes til opfyldelse af det statslige krav.

Arbejdet med at realisere de givne effektiviseringsmål i projekterne indgår således som en proces, der følger projektets faser og hovedfokus skifter i takt med projektets realisering.

For så vidt angår regionens projekter indgår arbejdet med effektivisering som et prioriteret tema.

Projekterne har udført et omfattende arbejde med koncepter som grundlag for arbejdet med byggerierne og effektiviseringsgevinsterne, og der er gennemført en række undersøgelser og analyser, vurderinger og brugerinddragelser som grundlag for arbejdet med effektiviseringsgevinster.

Region Hovedstadens tilrettelæggelse af projektstyring og ansvarsfordeling understøtter herudover et samlet fokus på arbejdet i det enkelte projekt, ligesom regionen har tilrettelagt et opfølgningskoncept, der omtales positivt i beretningen, og som styrker fokus på at tilvejebringe og dokumentere de konkrete effektiviseringsgevinster i takt med konkretiseringen. Opfølgningskonceptet har dannet grundlag for regionernes fælles skabelon.

Det anbefales på denne baggrund at tage beretningen til efterretning, og det indstilles, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse svares i overensstemmelse med det i sagsfremstillingen fremførte.

Ingen særskilt kommunikationindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

11003264

I sagen redegøres for det forventede årsresultat for 2013. Samtidig søges om godkendelse af en række bevillingsændringer.

På sundhedsområdet, drift, viser regnskabsprognosen samlede mindreudgifter på 204 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. I 3. økonomirapport, der blev godkendt på mødet i september 2013, var der forventning om balance. Der er derudover forskydninger til 2014 på 327 mio. kr. Dermed er det samlede mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 532 mio. kr.

På sundhedsområdet forventes på investeringsområdet et mindreforbrug på samlet 706 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget, dvs. inkl. genbevillinger fra tidligere år m.m. Mindreforbruget skyldes tidsforskydninger og de pågældende beløb vil senere blive søgt genbevilget i 2014.

Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner, er udgiftsniveauet 418 mio. kr. lavere end udgiftsrammen for driftsområdet.Til gengæld er udgiftsniveauet i 2013 på anlægsområdet 676 mio. kr. højere end det oprindeligt budgetterede.

Det oprindelige budget for 2013 var udarbejdet i overensstemmelse med økonomiaftalen. Der er i årets løb omdisponeret 437 mio. kr. fra driftsbudgettet til investeringsbudgettet bl.a som følge af regnskabstekniske forhold. Dette er hovedforklaringen på mindreforbruget på driftsområdet og merforbruget på investeringsområdet.

For hospitalerne forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der søges genbevilget senere. Der er dog merforbrug på Hvidovre Hospital på 12 mio. kr. og på Nordsjællands Hospital på 7,5 mio. kr. Samlet forventes netto 164 mio. kr. genbevilget senere for hospitalerne.

Vedrørende IMT og HRU søges henholdsvis 31 mio. kr. og 17 mio. kr. genbevilget senere. For sundhedsområdets fælleskonto er der et samlet mindreforbrug på 216 mio. kr., hvoraf 81 mio. kr. søges genbevilget senere.

Der er derudover et mindreforbrug på praksisområdet på 82 mio. kr. hvoraf 15 mio. kr. søges genbevilget senere.

På social- og specialundervisningsområdet er der et mindreforbrug på 14 mio. kr. og for det regionale udviklingsområde er der et mindreforbrug på 160 mio. kr. Begge beløb søges genbevilget senere. For det regionale udviklingsområde svarer forbruget til råderummet i økonomiaftalen for 2013.

Der er i øvrigt et mindreforbrug på 20 mio. kr. på administrationsbudgettet, der søges genbevilget senere.

Årets resultat 2013 i forhold til korrigeret budget.

Det forventede resultat vedrørende driftsudgifterne er sammenfattet i nedenstående tabel.

På sundhedsområdet, drift viser regnskabsprognosen samlede mindreudgifter på 204 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der er derudover forskydninger til 2014, som forventes at udgøre 327 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug i forhold til det korrigerede driftsbudget på sundhedsområdet udgør summen heraf, dvs. i alt 532 mio. kr.

Forventninger til sundhedsområdet - driftsbudgettet

Som det fremgår af tabellen ovenfor er det generelle billede for hospitalerne, at der enten forventes budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der senere søges overført til 2014. På Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital forventes dog et merforbrug på 12 mio. kr. henholdsvis 7,5 mio. kr., som bl.a. skyldes mindreaktivitet.

Mindreforbruget, der ikke overføres

Mindreforbruget, der ikke overføres, udgør 204 mio. kr. Beløbet er specificeret nærmere i den nedenstående oversigt.

I forhold til 3. økonomirapport forventes på praksisområdet et yderligere mindreforbrug på 27 mio. kr. på praksisydelser og et mindreforbrug på tilskud til medicin på 40 mio. kr., dvs. et yderligere mindreforbrug på i alt 67 mio. kr. Det oprindelige budget til medicintilskud udgjorde ca. 1,8 mia. kr., mens budgettet til praksisydelser ekskl. medicin udgør ca. 5,1 mia. kr.

For sygehusbehandling udenfor regionen forventes ingen ændring i forhold til 3. økonomirapport. Budgettet udgør 859 mio. kr.

For medicin på hospitalerne forventes et mindreforbrug på 25 mio. kr. i 2013, hvilket er uændret i forhold til forventningen i 3. økonomirapport. Til dækning af vækst i medicinudgifterne er oprindelig afsat 165 mio. kr. på kontoen. Udgifterne til sygehusmedicin, implantater m.v. udgør i alt ca. 2,9 mia. kr., som afholdes af hospitalernes budgetter. Der har gennem 2011 og 2012 været en afdæmpet vækst på området, men prognosen er udtryk for, at udgifterne på flere områder er begyndt at stige igen.

For intensiv kapacitet er for 2013 oprindelig afsat 54,5 mio. kr. til udvidelse af intensivkapaciteten. Der forventes et mindreforbrug i størrelsesordenen 6 mio. kr.

Til nye og udvidede behandlinger er oprindelig afsat 87 mio. kr. Der er i forhold til budgettet et samlet mindreforbrug på 47 mio. kr. bl.a. som følge af ændrede udgiftsbehov og senere igangsættelse.

Vedrørende kommunale indtægter er der budgetteret med i alt 152 mio. kr. vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning. Der forventes en merindtægt på 28 mio. kr., bl.a. vedr. færdigbehandlede patienter.

For hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2013 , hvilket er en forbedring på 4 mio. kr. i forhold til 3. økonomirapport. Budgettet er oprindelig på 278 mio. kr.

Til fremrykning af forbrug er tidligere i 2013 disponeret 156,8 mio. kr. til aflastning af udgiftsniveauet i 2014. De bevillingsmæssige konsekvenser heraf blev indarbejdet i 3. økonomirapport.

For aktivitet på hospitaler og indtægter forventes en nettomindreudgift på 44 mio. kr., som skyldes en række forhold. Udgifterne til aktivitetsområdet er 79 mio. kr. mindre end vurderet ved 3. økonomirapport. Der var oprindelig afsat et budget på 299 mio. kr. I resultatet indgår mindreindtægter fra andre regioner på 75 mio. kr. der især optræder på Rigshospitalet.

Med hensyn til overskud fra Amgros I/S modtager regionen 5 mio. kr. mere end forudsat i budgettet.

For DUT sager forventes i 2013 et mindreforbrug på omkring 23 mio. kr., idet regionens udgifter i forbindelse med sagerne udløses senere end forudsat.

For patienterstatninger udgør budgettet 326 mio. kr. Der forventes en samlet mindreudgift på 18 mio. kr. Beløbet er udtryk for et ændret opgørelsesgrundlag for opkrævningen fra Patientombuddet. Der er fortsat tale om stigende udgifter til patienterstatninger, hvor de månedlige udbetalinger ligger på et lidt højere niveau end tidligere forventet.

For afsluttede projekter er der desuden et mindreforbrug på 24 mio. kr. I beløbet indgår midler vedrørende overførsler fra 2012, som alligevel ikke kommer i anvendelse, da aktiviteterne har kunnet afholdes inden for den i budgetåret afsatte ramme. Derudover kan mindreforbruget henføres til aktiviteter, hvor opstarten har været forsinket, eller til projekter og aktiviteter, der er gennemført for et lavere udgiftsniveau end oprindeligt budgetteret.

Under Region Hovedstadens Psykiatri indgår et mindreforbrug på 2 mio. kr., der ikke genbevilges, som vedrører bortfald af udgifter til lejemål.

På HR- og Uddannelsesvirksomheden er der et mindreforbrug på 5 mio. kr., som kan henføres til løntilskudsordningerne.

Ved behandlingen af 2. økonomirapport 2013 blev et beløb på 200 mio. kr. disponeret til påtrængende udgiftsbehov. De bevillingsmæssige konsekvenser blev indarbejdet i 3. økonomirapport.

Ved behandlingen af 3. økonomirapport blev et beløb på 170 mio. kr. disponeret til fremrykning af indkøb fra 2014 og efterfølgende år. Beløbet anvendes til indkøb af medicin med henblik på at aflaste medicinudgifter i 2014 samt til fremrykning af vareindkøb eller indkøb af behandlingsartikler og it-udstyr for at aflaste forbrugsniveauet i 2014.

Hospitalerne

Som anført indledningsvis er det generelle billede på hospitalerne, at der forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der senere søges overført til 2014. På Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital forventes dog et merforbrug på 12 mio. kr. henholdsvis 7,5 mio. kr., som bl.a. skyldes mindreaktivitet.

I alt søges overført 164 mio. kr. til senere genbevilling på hospitalerne. Mindreforbrugene kan dels henføres til periodeforskydninger, dels økonomisk tilbageholdenhed. Periodeforskydningerne vedrører blandt andet forsknings- og uddannelsesprojekter, renovering og vedligeholdelse, mindre byggearbejder samt forsinkelser i færdiggørelse af diverse projekter.

I økonomirapporten søges der om reduktion af bevillingerne ved kassehenlæggelse til de omtalte mindreforbrug, således at bevillingerne kommer til at svare til det forventede regnskab.

I bilag 3 til sagen er der en nærmere gennemgang af resultatet for hospitalerne.

Forventninger til sundhedsområdet - investeringsbudgettet

Det korrigerede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør efter 3. økonomirapport 595,9 mio. kr. I denne rapport søges budgettet nedsat med netto 219,1 mio. kr., der især skyldes tilpasning til det forventede regnskabsresultat på grund af tidsforskydninger. Det samlede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne i 2013 udgør herefter 376,8 mio. kr.

Investeringsbudgettet vedrørende øvrige projekter udgør efter 3. økonomirapport 2.079,9 mio. kr. I denne rapport søges budgettet reduceret med overførsler til 2014 på 619 mio. kr. modgået af i alt 36,5 mio. kr., der især vedrører regnskabstekniske omplaceringer fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer mv. Investeringsbudgettet til øvrige projekter udgør herefter 1.497,4 mio. kr.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling - driftsbudgettet

På social- og specialundervisningsområdet udviser det forventede regnskab i forhold til budgettet et mindreforbrug på 14,3 mio. kr., som overføres til 2014.

På det regionale udviklingsområde forventes balance efter overførsel af 160 mio. kr. til 2014. Overførslen ud af 2013 svarer til den overførsel, der er sket ind i året fra 2012.

Bevillingsændringer

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.

Mindreforbruget på driftsbudgettet på i alt 204 mio. kr., der ikke overføres, tillægges kassebeholdningen. Det øvrige samlede nettomindreforbrug på driften på i alt 503 mio. kr. overføres til 2014.

Rapporten indeholder desuden omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling samt omflytninger mellem hospitaler inkl. eventuelle konsekvenser heraf vedrørende 2014.

Med hensyn til kvalitetsfondsprojekterne søges investeringsbudgettet nedsat med netto 219,1 mio. kr., der især skyldes tilpasning til det forventede regnskabsresultat. Heraf overføres 86,8 mio. kr. til næste år.

Med hensyn til øvrige investeringsprojekter (på sundhedsområdet og social- og specialundervisningsområdet) søges budgettet forhøjet med 43 mio. kr., der især vedrører regnskabstekniske omplaceringer fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer mv. Til gengæld overføres der 640 mio. kr. af investeringsbudgettet vedr. disse projekter til næste år.

Likviditetsprognose

Korrektionerne i denne rapport indebærer en likviditetsforøgelse på 1.238,7 mio. kr., som kan henføres til overførsler ud af 2013 samt mindreforbrug, modgået af ændringer i de finansielle budgetposter.

Med budgetkorrektioner i denne rapport udgør ultimobeholdningen herefter 2.111,6 mio. kr., hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -157 mio. kr.

Den gennemsnitlige kassebeholdning til forrentning og opgjort efter kassekreditreglen i 2013 skønnes at udgøre godt 3,4 mia. kr.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for budgetterne i regionerne.

Med hensyn til driftsbudgettet er udgiftsniveauet 418 mio. kr. lavere end udgiftsrammen på sundhedsområdet. Til gengæld er udgiftsniveauet i 2013 på anlægsområdet 676 mio. kr. højere end det oprindeligt budgetterede. På det regionale udviklingsområde er der tilnærmelsesvis balance.

Resultatet kommunikeres via regionh.dk.

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på 1.239 mio. kr. som kan henføres til overførsler ud af 2013 samt mindreforbrug, modgået af ændringer i de finansielle budgetposter.

På driftsområdet foretages desuden en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområder og udmøntning af puljebeløb m.v.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13012663

Regioner og kommuner betaler hver måned et á conto beløb til Movia for den kollektive trafik, som er bestilt i det pågældende budgetår. Når budgetåret er afsluttet, kan det opgøres om á conto betalingen har været for stor eller for lille i forhold til den faktiske omkostning. Er en kommune eller region berettiget til at få tilbagebetalt en del af á conto beløbet, er dette hidtil sket med en efterregulering i januar måned 2 år efter budgetåret.

Movias bestyrelse har på møde den 5. december truffet beslutning om, at kommuner og regioner, hvis de ønsker det, kan få udbetalt 50 % af efterreguleringen i budgetåret. En tilbagebetaling ultimo budgetåret vil for regionens vedkommende betyde, at efterreguleringsbeløbet ikke kan indgå i den politiske prioritering ved budgetlægningen af midler til det regionale udviklingsområde på grund af budgetlovens regler. Administrationen anbefaler derfor, at den hidtidige praksis fortsættes.

Regioner og kommuner betaler hver måned et á conto beløb til Movia for den kollektive trafik, som er bestilt i det pågældende budgetår. Når budgetåret er afsluttet, kan det opgøres om á conto betalingen har været for stor eller for lille i forhold til den faktiske omkostning. Det kan fx tænkes, at der har været flere passagerer, eller at dieselpriserne er faldet i perioden. Det har i de seneste år i en række tilfælde betydet, at regionen har fået penge retur. Regionens budget for kollektiv trafik i 2014 indeholder således en efterregulering på 33,1 mio. kr. fra 2012.

Den samlede forventede netto efterregulering vedr. 2013 til kommuner og regioner er i Movias økonomiestimat 3 opgjort til 158,4 mio. kr. For enkelte kommuner udgør efterreguleringen en væsentlig andel af det samlede tilskud til Movia. På bestyrelsesmødet den 5. december 2013 vedtog bestyrelsen derfor at ændre praksis vedrørende udbetaling af efterregulering.

Eksisterende praksis er, at efterreguleringen først udbetales et år efter regnskabsaflæggelsen i januar – dvs. for 2013 udbetales efterreguleringen efter gældende praksis i januar 2015.

Movia vurderer nu, at når der er tale om væsentlige efterreguleringer fra Movia til kommuner og regioner, så er det vigtigere at flytte pengene til kommuner og regioner end at bevare Movias budgetforudsætninger uændret. Movia foreslår derfor en praksisændring vedr. efterreguleringer.

Ny praksis vedtaget på bestyrelsesmødet den 5. december 2013 betyder, at hvis en eller flere kommuner/regioner forventes at skulle have en efterregulering af et beløb, som er højere end 10 % af årets á conto betalinger, kan bestyrelsen beslutte, at de pågældende kommuner/regioner - hvis de ønsker det - skal have tilbagebetalt 50 % af den forventede tilbagebetaling i det pågældende regnskabsår.

Konsekvenser for Region Hovedstaden

Beslutningen i Movias bestyrelse betyder for Region Hovedstaden - medmindre regionen frabeder sig det - at der for 2013 vil blive udbetalt knap 12,5 mio. kr. i indeværende år.

Praksisændringen indebærer samtidig at udbetalingen i 2015 vil blive reduceret tilsvarende og dermed også mulighederne for at budgettere med anvendelse af efterreguleringsbeløbet i dette år. Administrationen finder en sådan praksisændring uhensigtsmæssig af flere årsager:

Administrationens vurdering

I Movias bestyrelsesbeslutning indgår muligheden for, at den enkelte kommune eller region hvert år kan beslutte, om man ønsker en hurtigere udbetaling end efter hidtidig praksis. Beslutningen indebærer, at man hvert år skal kontakte Movia, hvis ikke man ønsker den hurtige udbetaling.

Administrationen vurderer, at det er vigtigt at holde fast i den hidtidige praksis, hvor en efterregulering kendes i så god tid, at overvejelser herom kan indgå i budgetarbejdet. Herved bliver det muligt samlet set at forholde sig til en prioritering af midler inden for det regionale udviklingsområde.

På baggrund af de nævnte uhensigtsmæssigheder i forhold til budgetlægningen vurderer administrationen, at Region Hovedstaden bør fastholde hidtidig praksis, så efterreguleringen først udbetales i januar 2 år efter budgetåret.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Beslutningen har ikke budgetmæssige konsekvenser i 2013.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

12070164

Region Hovedstadens Apotek har en enhed på Rigshospitalet, der til produktion af sterile lægemidler anvender damp som energikilde til opvarmning af autoklaver samt til produktion af Water For Injection (WFI). Dampen leveres i dag fra Rigshospitalet, der modtager dampen fra HOFOR.

Som følge af en omlægning af energiforsyningen fra damp til vand på Rigshospitalet, vil distribution af damp til apoteksenheden ophøre i løbet af 2015.

For at kunne opretholde produktion af sterile lægemidler i apoteksenheden på Rigshospitalet skal apoteksenheden etablere egen dampforsyning.

Ved sterilisering af utensilier og tom emballage skal anvendes rendamp. Det er ikke muligt at etablere et rendampanlæg med den nuværende energiforsyning, hvorfor midlertidige løsninger er valgt.

Et rendampanlæg skal etableres, når energiforsyningen er tilstrækkelig til at kunne drive anlægget.

Projektering, planlægning, installation og drift af rendampanlægget sker i samarbejde med Rigshospitalet.

Der søges på den baggrund om en investeringsbevilling på 10 mio. kr. til indkøb og installation af et dampanlæg og et rendampanlæg.

Udgifterne i 2014 kan finansieres ved forskydninger på investeringsbudgettet i 2014, mens udgifterne i 2015 søges indarbejdet i budgetlægningen for 2015.

Udgifter til anlæggenes løbende drift kan afholdes indenfor apotekets driftsbudget.

I lægemiddelproduktionen på apoteksenheden på Rigshospitalet anvendes damp, der leveres direkte fra HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab). Dampen anvendes idag som energikilde ved opvarmning af autoklaver og tanke samt til produktion af WFI-vand (Water for Injection), der blandt andet benyttes til opblanding i lægemidler, der skal kunne injiceres. WFI-vand anvendes desuden til specifikke rengøringsformål.

HOFOR ændrer fra 2015 sin distribution af energi fra damp til hedt vand, der ikke kan anvendes som energikilde til apotekets produktionsudstyr.

Apoteket producerer en lang række livsvigtige lægemidler, der ikke kan tilvejebringes fra andre leverandører. For at kunne opretholde denne produktion vil det være nødvendigt at etablere egen energiforsyning i form af et dampanlæg. Det er vurderet, at etablering af et naturgasopvarmet dampanlæg er den mest miljøvenlige løsning.

Dampanlægget kan placeres i et taghus, der opføres på taget af McDonald bygningen på Rigshospitalet.

HOFOR forventes at lukke for dampforsyningen i løbet af 2015. Etablering af eget dampanlæg skal derfor ske i løbet af 2014-2015.

Der er lovgivningsmæssigt krav om anvendelse af rendamp til sterilisering af utensilier samt tom emballage (inden påfyldning). Rendamp er damp, der er produceret ud fra WFI.

Apoteket råder ikke over udstyr til frembringelse af rendamp og Sundhedsstyrelsen har påtalt dette ved seneste inspektioner.

Den midlertidige løsning er at hjemkøbe steriliseret tom emballage og emballere utensilier på en sådan måde, at den tilgængelige dampkvalitet kan benyttes.

Denne løsning accepteres ikke af Sundhedsstyrelsen som en varig løsning, hvorfor der er krav om etablering af et rendampanlæg. Den nuværende energiforsyning af damp fra HOFOR ikke er tilstrækkelig til at kunne levere energi til et rendampanlæg udover de øvrige anlæg.

På den baggrund søges der om en investeringsbevilling på 10 mio. kr. til indkøb og installation af dampanlæg (rådamp) og efterfølgende etablering af rendampanlæg til autoklaver til produktion af sterile lægemidler i apotekets lokaler på Juliane Maries Vej 16, Rigshospitalet.

Projektet skønnes at kunne gennemføres for en samlet udgift på 10 mio. kr. og med nedenstående tidsplan.

Projektering, installation og drift af anlæggene planlægges og gennemføres i samarbejde med Rigshospitalet.

Udgifter til anlæggenes løbende drift kan afholdes indenfor apotekets driftsbudget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Projektets samlede udgifter udgør 10 mio. kr. og forventes at fordele sig med 9 mio. kr. i 2014 og 1 mio. kr. i 2015.

Udgifterne på 9 mio. kr. i 2014 kan finansieres af forskydninger på investeringsbudgettet i 2014, mens udgifterne på 1 mio. kr. i 2015 søges indarbejdet i investeringsbudgettet for 2015.

Udgifter til anlæggenes løbende drift kan afholdes indenfor apotekets driftsbudget.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13012653

Region Hovedstadens strategi for indsatsen mod jordforurening har fire mål, som i hovedtræk handler om borgernes sundhed, prioritering af indsatsen, kommunikation med borgerne og udvikling af metoder til undersøgelse og oprensning af forurening.

Som led i strategien udføres der hvert år et større antal kortlægninger, undersøgelser og oprens­nin­ger af forurenet jord med det formål at sikre rent drikkevand og menneskers sundhed.

Regionen har desuden fokus på at igangsætte projekter om udvikling af nye metoder og tek­nikker, så den samlede oprensningsperiode kan forkortes.

I 2014 vil regionens indsats med undersøgelser og oprensninger af forureninger fortsat ske i områder med særlige drikkevandsinteresser samt på boliggrunde. Indsatsen vil pri­mært være rettet mod foru­rening med klorerede oplysningsmidler, der udgør den største trussel mod drikkevandet og inde­kli­maet i boliger.

Regionsrådet vedtog den 30. oktober 2007 en strategi for indsatsen mod jordforurening i Region Hovedstaden. Strategien har fire mål. Status for opfølgningen på disse mål er kort beskrevet nedenfor.

Miljø- og grøn vækstudvalget tiltrådte den 4. december 2012, at der skulle igangsætte en revision af ”Strategi for jordforurening” i 2013. Der er planlagt udarbejdelse af nye analyser og scenariebeskrivelser primo 2014, som kan danne baggrund for både involvering af interessenter og politiske drøftelser som led i revisionen af jordforureningsstrategien.

Mål 1 i strategien: ”Borgerne skal ikke påvirkes negativt sundhedsmæssigt af jord- og grund­vands­forureninger”

Regionens arbejde med kortlægning, undersøgelse og oprensning af jordforurening er koncentreret om de vigtigste drikkevandsområder og menneskers sundhed i boliger.

Tabel 1. Historiske redegørelser, undersøgelser, oprensninger og overvågninger m.m.

¹ Antallet af historiske redegørelser, indledende undersøgelser og oprensninger er inklusive den særlige indsats på børneinstitutioner gennemført i perioden 2008-2011. Tallene i parentes angiver tilsammen de 49 oprensninger, der er udført på børneinstitutioner.

² Antallet af oprensningsanlæg er opgjort på en anden måde i 2010 end de tidligere år. Der er således ikke tale om, at 15 anlæg er lukket fra 2009 til 2010.

Der er i 2013 gennemført en ekstra indsats med hensyn til historiske redegørelser som følge af en ekstra bevilling til kortlægning på Vestegnen mv. (status for projektet indgår som et særskilt punkt på dagsordenen for dette møde). Dette kan ses i tabel 1 som en forøget aktivitet inden for historiske redegørelser, som vil fortsætte i de kommende år.

Mål 2 i strategien: ”De tilgængelige økonomiske ressourcer anvendes optimalt”

Prioritering af, hvilke forureninger der skal undersøges og oprenses, bygger på en samlet vur­dering af 1) de forurenende stoffer, 2) hvor meget grundvand, stofferne kan ødelæg­ge, og 3) hvilke andre risici, der er i det vandområde, hvor vandværket pumper drikke­vandet op. Derfor er det nød­vendigt side­løbende med undersøgelser og oprensninger at gen­nem­føre mistanke-kortlægning. På denne må­de opnås det helt essentielle overblik over de samlede trus­ler overfor et givet vand­værk, så mid­ler­ne bruges mest op­timalt. De vigtigste drikke­vandsområder prioriteres højest. Indsatsen ko­ordi­­neres med staten og kommunerne.

Der gennemføres endvidere en indsats i forhold til de boliger, som har de væsentligste problemer i forhold til indeklima som følge af jordforurening.

Mål 3 i strategien: ”Regionens opgaver skal være forståelige for borgerne, og formidles på en måde der giver borgeren mulighed for at handle fornuftigt i egen interesse”

Der er bl.a. igangsat et nyt projekt om at få data om jordforurening gjort tilgængelige for borgere, ejen­doms­­mæglere, kommuner m.v. på regionens hjemmeside.

I 2013 har administrationen sammen med de øvrige regioner produceret to film til hjem­mesiden. Filmene viser regionernes arbejde med mistankekortlægning, og hvordan en bolig­grund undersøges.

Mål 4 i strategien: ”Regionens viden fastholdes og udvikles i tæt samarbejde med for­sk­nings­verdenen og med anvendelse af de nyeste internationale erfaringer og metoder på området”

Vidensopbygning omfatter opbygning af kompetencer, deling af erfaring og indhentning af viden såvel nationalt som internationalt. Administrationen har et tæt samarbejde med den danske forsknings­verden og rådgiverbranche og har knyttet kontakter til flere udenlandske firmaer og rådgivere. Deres erfaringer bruges aktivt i regionens udviklingsprojekter. Erhvervelsen af Innovationsgaragen for jordforurening (tidl. benævnt Testgrunden) har bidraget meget positivt til regionens udviklingsarbejde i 2013. Udvalget fik en særskilt orientering om dette arbejde på mødet den 27. august 2013.

Prioritering af den offentlige indsats i 2014

I 2014 forventes videregående undersøgelser på ca. 65 forurenede grunde fordelt på 22 kommuner igangsat, videreført og afsluttet. Der forventes aktiviteter i forbindelse med oprensning på ca. 30 grunde.

Indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger vil også i 2014 primært finde sted i om­råder med sær­lige drikkevandsinteresser samt på boliggrunde. Fokus er rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler. Det er en foru­renings­type, der er letopløselig i grundvandet, kan trans­porteres langt i jord og grundvand og er potentielt kræftfrem­kald­ende. De klorerede opløsningsmidler udgør den væsent­ligste trussel mod drik­kevands­res­sourcen. Stofferne er også proble­ma­tiske i for­hold til inde­kli­ma­et, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand og trænge ind i byg­ninger. Den forventede indsats i 2014 er nærmere beskrevet i bilaget.

Som test af en ny og muligvis mere helhedsorienteret indsatsstrategi har administrationen parallelt med at prioritere de værste forureninger højest udpeget oplandene til tre vandværker (Solhøj, Dybendal og Birkerød) til en særlig indsats i 2014 og 2015. Det sker for at kunne blive færdig med at undersøge og oprense alle lokaliteter med de mest grundvandskritiske stoffer i disse områder.

I de tre oplande gennemføres videregående forureningsundersøgelser i 2014 og 2015 på alle de lokaliteter, som er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Herefter kan der ud fra en samlet betragtning tages stilling til, på hvilke lokaliteter der skal gennemføres afværgeforanstaltninger for at beskytte grundvandsressourcen indenfor indvindingsoplandet. Herved sikres, at der ikke gennemføres afværgeforanstaltninger overfor den tilfældigvis først fundne forurening, ligesom man undgår den situation, at der mange år senere kommer kendskab til andre grunde i indvindingsoplandet, som måske er endnu kraftigere forurenet, og hvor forureningen måske i værste fald allerede er nået frem til indvindingsboringerne.

I henhold til jordforureningsloven skal regionens oversigt over den forventede indsats udsendes til kom­mente­ring i offentligheden, inden regionsrådet vedtager den endelige indsats. Efter kommente­ringen vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2014 til godkendelse sammen med den årlige indberetning om jordforureningsindsatsen i 2013 til Miljø­­styrelsen.

Oversigten over den forventede indsats udsendes til kom­mente­ring i offentligheden i fire uger. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Udvalget anbefalede indstillingen.

Susanne Langer (Ø), Ole Søbæk (C) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget anbefaler indstillingen og anbefaler det nye regionsråd, at det i forbindelse med den endelige prioritering indgår, at der skal udvikles innovative metoder i samarbejde mellem private og offentlige aktører, da der ikke er tilstrækkelige midler til den nødvendige indsats indenfor de økonomiske rammer der er på området. Forretningsudvalget anbefaler endvidere, at dette indgår som et tema i de årlige økonomiforhandlinger med staten.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13011338

Regionsrådet besluttede den 16. april 2013 dels at forlænge de nuværende resultatkontrakter med 1 år til og med 2014, dels at igangsætte en ekstern evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Evalueringen er udarbejdet af COWI. Rapportens anbefalinger skal medvirke til at kvalificere indholdet i de forestående forhandlinger om nye resultatkontrakter med de to organisationer for 2015-2018.

Evalueringsrapporten konkluderer overordnet set, at begge organisationers strategiske virke lægger sig tæt op at de resultatkontrakter, som er indgået med Vækstforum. Det vurderes således, at der arbejdes målrettet efter organisationernes nuværende strategier og resultatkontrakterne for 2011-2013.

Evalueringen peger bl.a. på, at Wonderful Copenhagen har 'overpræsteret' i forhold til at øge væksten udenlandske overnatninger i hhv. ferie og erhvervsturismen. Væksten har været på 8-10 % i 2010-12 mod forventet 4 %.

Copenhagen Capacity har i perioden 2011-2013 formået at tiltrække 105 virksomheder og skabt ca. 800 direkte jobs årligt i 2011 og 2012.

Fokusområder

Evalueringen har haft en række fokusområder, som administrationen har opstillet, og som COWI's arbejde har taget udgangspunkt i. Disse er:

Metode

COWI har løst opgaven ved at benytte en blanding af kvalitativ og kvantitativ metode. Kvalitative data er indsamlet gennem interview med organisationernes bestyrelser og direktioner, Region Hovedstaden (administrationen), eksterne parter, kunder og øvrige aktører inden for organisationers områder, herunder private virksomheder. Desuden har evaluator anvendt skriftligt materiale fra begge organisationer, hvilket bl.a. indebærer kvantitative opgørelser over effekter og rapporter inden for turismefremme og investeringsfremme.

Det var en forudsætning, at organisationerne blev inddraget i en dialogproces i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringen. Konkret har det resulteret i en række interview af ledelser og bestyrelser, samt at de to organisationer har haft rapportudkast til faktatjek. Endvidere har de løbende leveret materiale i form af fx analyserapporter ind til COWI. Afslutningsvis har rapporten været i høring hos de to bestyrelser.

Konklusioner og anbefalinger

Rapporten er opdelt i to selvstændige evalueringer af hhv. Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

I forhold til Wonderful COpenhagen konkluderer evalueringen,

Herudover anbefaler evalueringen bl.a., at der sker en øget synliggørelse af deres indsatsområders resultater og effekter. Dette skal sikre, at samarbejdspartnere i højere grad end i dag kan vurdere, hvad de får ud af deres investering fx i projekter drevet af Wonderful openhagen. For nuværende er der ikke altid overensstemmelse mellem forventninger mellem organisationen og samarbejdspartnere, når det kommer til "investeringsafkast".

I forhold til Copenhagen Capacity konkluderer evalueringen,

Overordnet peger evalueringen på, at begge organisationer har en høj grad af gearing i deres projektmidler. Det konkluderes, at det er positivt, at organisationerne formår at tiltrække en høj grad af ekstern medfinansiering, men samtidig vurderes det, at dette er en meget tidskrævende proces, hvor organisationerne også risikerer at rette fokus mod finansiering, som ikke fuldt ud understøtter det strategiske perspektiv. Derfor anbefales det fremadrettet, at gearing i de kommende resultat­kontrakter ikke er et mål i sig selv, men et instrument til at nå definerede mål med.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at rapporten giver et godt billede af de evaluerede forhold hos både Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Evalueringen vil være et godt udgangspunkt for det kommende arbejde med forhandlinger af nye resultatkontrakter med de to organisationer. Endvidere kan rapporten være et indspil i det igangværende arbejde med den Fokuserede Vækstdagsorden.

I forhold til den beskrevne udfordring vedrørende gearing af midler i projekter, så har sekretariatet forståelse for, at dette er en ressourcekrævende proces. Men samtidig er det administrationens vurdering, at det er et nødvendigt vilkår i forhold til de regionale midler, som er projektmidler.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

09004527

at, regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden af de regionale erhvervsfremmemidler bevilger:

Vækstforum har disponeret over stort set alle de strukturfondsmidler, som er til rådighed for Region Hovedstaden i perioden 2007-2013. Med henblik på at anvende de sidste midler samt tilbageløb fra afsluttede og igangværende projekter har sekretariatet efterlyst gode ideer til nye projekter samt forslag fra igangværende projekter til supplerende aktiviteter, som kan bidrage med væsentlige yderligere resultater.

Vækstforum Hovedstaden anbefaler derfor, at der bevilges regionale erhvervsfremmemidler til tre projekter, der alle understøtter indsatsområder i Vækstforum Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi og vil kunne bidrage til, at strategiens mål realiseres.

Det drejer sig for det første om et projekt, der har til formål at nedbryde barrierer for små virksomheders internationalisering. Det andet projekt har til formål at videreudvikle hovedstaden som værtsby for internationale erhvervs- og videnskabskongresser. Det tredje projekt har til formål at udvikle grundlaget for et nyt sammenhængende turismeprodukt, der synliggører kvaliteterne i den nordsjællandske kyststrækning.

Endelig indstilles det, at regionsrådet i forlængelse af sin tidligere principgodkendelse bevilger midler til afholdelse af World Water Forum i hovedstadsregionen.

Det foreslås, at der i alt bevilges op til 12,4 mio. kr. til de fire projekter ud af et samlet projektbudget på ca. 255 mio. kr.

Vækstforum Hovedstaden har ved skriftlig høring den 30. september 2013 besluttet at indstille til regionsrådet, at der bevilges midler til tre projekter; Internationalisering af små virksomheder i videnservice-erhverv, Copenhagen - City of Congresses og Kystturisme i Nordsjælland.

Internationalisering af små virksomheder i videnservice-erhverv (Growbiz)

Væksthus Hovedstaden driver projektet Growbiz, som skal nedbryde barrierer for internationalisering af små virksomheder. Konkret skal projektet udvikle og gennemføre to forløb med hver 20 udvalgte virksomheder inden for regionens klyngeområder IT og biotek/medico/pharma. Der er på nuværende tidspunkt gennemført forløb med deltagelse af i alt 38 virksomheder. Det er for tidligt at registrere resultater i form af øget eksport og beskæftigelse. En evaluering af de foreløbige resultater viser, at de deltagende virksomheder er tilfredse med udbyttet af at deltage i programmet. Projektet søger tillægsbevilling med henblik på at gennemføre et tredje internationaliseringsforløb for yderligere 15-20 virksomheder inden for videnservice-erhvervene.

Der er søgt om 1,1 mio. kr. fra EU's regionalfond og 0,4 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler.

Administrationens vurdering og anbefaling

Det vurderes, at projektet Growbizz understøtter erhvervsudviklingens strategi om at styrke internationalisering af små og mellemstore virksomheder. Projektet vil bidrage til at nedbryde barrierer for internationalisering af små virksomheder og styrke fokus på klyngearbejdet i forhold til IT og biotek/medico/pharma-området.

Copenhagen - City of Congresses

Wonderful Copenhagen driver projektet, der har til formål at videreudvikle hovedstaden som værtsby for internationale erhvervs- og videnskabskongresser og herigennem sikre Københavns fortsatte position blandt verdens mest benyttede kongresbyer. City of Congresses blev oprindeligt blot bevilget for en to-årig periode i 2011, da staten dengang ikke ønskede at finansiere 2014 og 2015. Projektet vil nu gerne videreføre en række initiativer og indsatser iværksat under nuværende projekt. Projektet retter indsatsen mod to nye målgrupper. Den ene målgruppe er en relativt ny type virksomheder, som inden for de senere år har vundet fodfæste inden for den internationale forenings- og organisationsverden; de såkaldte AMC’ere (Association Management Companies). Et af AMC'ernes vigtige forretningsområder er planlægning og afvikling af videnskabelige kongresser på vegne af foreninger og organisationer. Den anden målgruppe er virksomheder inden for hovedstadsregionens erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner. Det gælder fortrinsvis regionens videntunge virksomheder inden for IT, life-science og clean-tech områderne, som hører til blandt de virksomheder, som har stort erhvervs- og forskningsmæssigt udbytte af, at der afholdes internationale, videnskabelige kongresser i hovedstadsregionen. Projektet skal sikre, at hovedstadsregionen i perioden 2014-2015 fortsat er blandt verdens foretrukne kongresdestinationer. Målet for projektet er, at Wonderful Copenhagen byder på sammenlagt 100 internationale kongresser, og at der sikres værtsskab for 50 internationale kongresser i projektperioden. Dermed fordobler projektet Wonderful Copenhagens forpligtelser, når det gælder bud på internationale kongresser og værtsskab for samme.

Der er søgt om 3 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler.

Admninistrationens vurdering og anbefaling

Det vurderes, at projektet ’Copenhagen – City of Congresses 2012-2013’ understøtter erhvervsudviklingsstrategi i forhold til at øge vækst og beskæftigelse samt øge international synlighed. Projektet tiltrækker relevante kongresser til Region Hovedstaden og har fordoblet Wonderful Copenhagens antal af bud på kongresser. På tilsvarende måde er antallet af vundne kongresser til hovedstadsregionen fordoblet. Dermed sikrer projektet en yderligere vækst i de tilknyttede erhverv. Ydermere vurderes det positivt, at staten har indvilget i at medfinansiere projektet i 2013-2014.

Kystturisme i Nordsjælland

På foranledning af en række kommuner har der i Vækstforum været en drøftelse af, hvordan man bedst kunne styrke kystturismen i Nordsjælland - herunder om man skulle melde sig i det nationale Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande. Konklusionen på drøftelsen blev, at man bad Wonderful Copenhagen om at udvikle et projekt om Kystturisme i Nordsjælland. Med afsæt i analyseresultater fra et tværregionalt kystturismeprojekt om udvikling af turistkoncepter i danske badebyer (Den Danske Riviera) skal der udvikles koncepter for, hvordan man kan tiltrække langt flere turister til den Nordsjællandske kyst. Koncepterne skal bidrage til at forlænge turistsæsonen i Nordsjælland og arbejde med større aktivering af turisterne samt forskønnelse af det fysiske kystmiljø. Projektet danner dermed grundlag for markante og ambitiøse projekter, der skal styrke Nordsjællands tiltrækningskraft og skabe øget vækst bla. ved at tiltrække internationale turister. Resultatet bliver et nyt sammenhængende touristprodukt baseret på Nordsjællands kvaliteter og styrker. Projektet skal generelt bygge videre på de resultater, der er leveret i det tværregionale kystturismeprojekt om udvikling af turistkoncepter i danske badebyer.

Projektet har et samlet budget på 5 mio. kr. over tre år, hvoraf der søges om 3 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler.

Administrationens vurdering og anbefaling

Det vurderes, at projektet ’Kystturisme i Nordsjælland’ vil skabe en samlet udvikling af det fysiske kystturismeprodukt i Nordsjælland. Det er en naturlig forlængelse af de indsatser, der pt. er i gang i Nordsjælland, herunder projektet ’Destinationsudvikling i Kongernes Nordsjælland’. Det er fornuftigt, at man vil etablere et pilotprojekt, da den egentlige fysiske planlægning og projekteringen kræver en helhedstænkning, der bl.a. forudsætter analysearbejde og konceptudvikling. Endvidere er det nyttigt, at pilotprojektet vil formulere konkrete planer for mulige ændringer i det fysiske miljø og udarbejde finansieringsforslag for samme. Administrationen vurderer, at dette omfattende indledende arbejde kan gøre det attraktivt for fx de kommunale aktører at investere i hovedprojektets anlægsaktiviteter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Vækstforum ikke kan bidrage økonomisk til anlægsprojekter, hvorfor ansøger opfordres til at afsøge muligheder for medfinansiering fra private virksomheder og fonde.

World Water Forum 2018

Regeringen har som led i en samlet satsning på vandområdet ansøgt om dansk værtsskab for World Water Forum (WWF) i 2018. WWF er det største globale forum for vand og opfattes som en stor international begivenhed, der kan tiltrække 15.000 til 20.000 besøgende fra op mod 200 lande. Hvis værtsskabet tildeles Danmark, vil WWF 2018 finde sted i Bella Centret. Formålet er at sætte fokus på vand som ressource og på, hvordan vi udnytter den så effektivt og bæredygtigt som muligt. Det er en oplagt mulighed for dansk erhvervsliv til at vise sine kompetencer på området frem og skabe nye kontakter.

WWF 2018 forventes at koste op til 225 mio. kr. hvoraf cirka 75 mio. kr. skal dækkes af stat, regioner, kommuner og andre offentlige kilder. Resten skal finansieres af private sponsorater fra erhvervslivet, deltagerbetaling, standleje m.v.

Regionsrådet bakkede den 16. april 2013 op med en støtteerklæring og foreløbig tilkendegivelse om medfinansiering af værtsskabet på op til 6 mio. kr. Regeringen har herefter udarbejdet en business case for ansøgningen, som viser et stort potentiale for at stimulere udvikling, vækst og eksport hos dansk virksomheder, samt skaffet en bred opbakning og en lang række støtteerklæringer her i blandt fra Københavns Kommune. Og på det grundlag har regeringen indsendt en formelt ansøgning om værtsskabet. Det vurderes derfor, at der nu er behov for at regionen endeligt bevilliger sin medfinansiering på op til 6 mio. kr.

Administrationens vurdering og anbefaling

Det vurderes, at et dansk værtsskab for World Water Forum 2018 understøtter såvel den regionale klimastrategi som erhvervsudviklingsstrategi og vil fremme realiseringen af de strategiske mål om grøn vækst, erhvervsudvikling og erhvervsturisme. WWF 2018 vil medvirke til at brande hovedstaden som en stærk erhvervsklynge og videncenter inden for cleantech-området.

Det er administrationens vurdering, at projekterne understøtter Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi.

Administrationen vil i dialog med tilskudsmodtagerne sikre, at regionens rolle og bidrag til projekterne synliggøres.

Udgifterne afholdes inden for bevillingsområdet Erhvervsudvikling i 2013. I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013 eller de efterfølgende år 2014-2018.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales, idet forretningsudvalget noterer sig, at der i prioriteringen er taget højde for de særlige forhold i Region Hovedstaden om sammenhængen mellem kyst-turisme og storby-turisme.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13009556

I forbindelse med Budget 2013 afsatte regionsrådet 2,5 mio. kr. til en undersøgelse af mulige letbanelinjeføringer fra Avedøre Holme til lufthavnen. For at have muligheden for at komme med et indspil til Trængselskommissionen, som har valgt at arbejde med letbaner, blev undersøgelsen delt i to: En indledende screening af potentialer og en analyse af udvalgte linjeføringer.

Fase 1 – screeningen: Konsulentfirmaet COWI har efter bestilling fra Region Hovedstaden udarbejdet screeningen af linjeføringer mellem Glostrup, Avedøre Holme, Ørestad st. og lufthavnen.

På baggrund af screeningen og analysen besluttede regionsrådet på mødet den 14. maj 2013, at der igangsættes en analyse af to forslag:

Ovennævnte beslutning er nu gennemført som en fase 2, hvor konsulentfirmaet Rambøll har udarbejdet en analyse af de to linjeføringer. Afrapporteringen er sket i form af en hovedrapport, der opsamler de primære forudsætninger samt hovedresultater og konklusioner fra de enkelte delopgaver af projektet. Til hovedrapporten hører en række baggrundsnotater.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 26. november 2013. Udvalget anbefalede, at analysens resultater indgår i regionens videre arbejde med letbaner, og at udvalget hermed ikke har lagt sig fast på en konkret linjeføring.

Fase 2 Analyse af linjeføringer

Regionen har bedt konsulentfirmaet Rambøll om at udarbejde en analyse af de to linjeføringer i syd og i nord. Resultatet fremgår af en hovedrapport med tilhørende baggrundsnotater.

De to linjeføringsforslag er blevet vurderet på grundlag af:

Endelig er det forudsat, at letbanen i myldretiden kører hvert 5. minut og uden for myldretiden hvert 10. minut.

I overensstemmelse med sagsfremstillingen på regionsrådsmødet den 14. maj 2013 og COWI’s analyse i 1. fase, er der også undersøgt en afkortet udgave til Ny Ellebjerg st. (Linjeføring nord, 1. etape). En etapedelt nordlig linjeføring, med 1. etape Glostrup st., Hvidovre Hospital til Ny Ellebjerg st., er ligeledes i overensstemmelse med Trængselskommissionens anbefalinger til et forslag om etablering af et sammenhængende net af højklasset kollektiv trafik.

Det samlede resultat og samfundsøkonomi

I de anlægsøkonomiske beregninger er basisoverslaget tillagt en 50 % korrektionsreserve (uforudsete udgifter) til overslaget i overensstemmelse med Transportministeriets retningslinjer for ”Ny Anlægsbudgettering” for tilsvarende projekter. Resultatet viser et samlet anlægsoverslag som følger:

For anskaffelse af tog er tillagt en korrektionsreserve på 30 % til overslaget, da det for denne post vurderes, at usikkerheden vil være mindre end på anlægsarbejdet, idet det er en fast forudsætning, at der indkøbes standard togmateriel. Resultatet er som følger:

Analysens hovedresultater og nøgletal fremgår af sammenfatningen i hovedrapporten, jf. bilag til sagen.

Resultatet af undersøgelsen viser, at prisforskellene i anlægsoverslagene mellem de to linjeføringer kun er ca. 45.000.000 kr. eller ca. 1,6 %.

Den undersøgte sydlige linjeføring forventes på en hverdag at få ca. 16.300 passagerer, mens den nordlige linjeføring forventes at få et passagertal på ca. 21.700 på en hverdag – eller ca. 1/3 flere passagerer på den nordlige linjeføring end den sydlige.

Den afkortede linje til Ny Ellebjerg st. (1. etape) forventes at få et passagertal på ca. 9.800 på en hverdag.

Til sammenligning kan nævnes, at letbanen i Ring 3 forventes at få et hverdagspassagertal på ca. 45.000.

Som bilag er vedlagt hovedrapporten med en sammenfatning med bl.a. nøgletal. Til selve hovedrapporten hører en række baggrundsnotater. De kan rekvireres i sekretariatet.

Administrationens vurdering

Den nordlige linjeføring er kun ca. 1,6 % dyrere end den sydlige løsning. I betragtning af de store usikkerheder (uforudsete udgifter), som beregningerne er behæftet med, kan forskellen næppe betegnes som signifikant, dvs. at prisniveauet for anlæg af de to letbanestrækninger stort set kan betegnes som det samme.

Passagermæssigt er forskellen imidlertid mere tydelig. Rapportens konklusioner viser, at forslaget til den nordlige linjeføring har det største antal passagerer pr. hverdagsdøgn, og den har ligeledes den største selvfinansieringsgrad.

Det må endvidere betegnes som en fordel, at den nordlige linjeføring kan etapeopdeles med en 1. etape til Ny Ellebjerg st., som forventes at blive et centralt knudepunkt for flere transportformer, herunder en kommende metroforbindelse via Sydhavnen.

Analysen af begge letbaneprojekter viser umiddelbart, at det ikke i sig selv er samfundsøkonomisk rentabelt at etablere en letbane på disse strækninger. Til sammenligning kan nævnes, at letbaneprojektet i Ring 3 ved kalkulationsrente på 5 % rente (den gældende kalkulationsrente i 1. halvdel af 2013) forventes både at have en negativ intern rente og en negativ nettonutidsværdi på ca. – 8,4 mia. kr.

Resultatet af den samfundsøkonomiske beregning er usikkert. Den samfundsøkonomiske analysemetode er især velegnet til sammenligning af flere sidestillede løsninger på eksempelvis et trafikalt problem eller en anden offentlig investering. En samfundsøkonomisk analyse af et specifikt projekt kan ikke isoleret tjene som beslutningsgrundlag vedrørende gennemførslen af projektet. Det skyldes, at der findes en række effekter af letbanen, som ikke indgår i beregningen af den samfundsmæssige værdi, men også at der faktisk kan rejses tvivl om relevansen af enkelte af de anvendte forudsætninger. Det er eksempelvis ikke i analysen muligt at tage højde for elementer ved investeringer såsom byudvikling og ændringer i områdets struktur, da der ikke findes en entydig metode til at værdisætte dette korrekt.

Administrationen anbefaler, at analysens resultater indgår i regionens videre arbejde med letbaner.

Der planlægges presseindsats om analysens resultater.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Forretningsudvalget anbefaler indstillingen, idet forretningsudvalget tilslutter sig udtalelsen fra Regionaludvalget om, at der hermed ikke er taget stilling til en konkret linjeføring.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13003275

Der er afsat 1 mio. kr. på Budget 2013 til at udvikle et folkeligt og kulturelt program i forbindelse med afholdelse af Nordisk Forum i 2014. Indholdet i det folkelige program er blevet udviklet i samarbejde med administrationen og er nu så langt, at midlerne ønskes frigivet.

I Budget 2013 blev der afsat 1 mio. kr. til afholdelse af Nordisk Forum i 2014. Nordisk Forum afholdes i Malmø den 12.-15. juni 2014. Det er en stor nordisk begivenhed, som giver politikere, organisationer og aktivister mulighed for at mødes og diskutere ligestilling. Bevillingen fra Region Hovedstaden er givet til at udvikle et folkeligt og kulturelt program, som breder interessen ud i hovedstadsregionen.

Eventprogram

Bevillingen fra Region Hovedstaden vil blive anvendt til at afholde tre folkelige events, der sætter fokus på lige muligheder for kvinder og mænd som optakt til Nordisk Forum. Der er stort fokus på at sikre synlighed omkring arrangementerne. De tre arrangementer har forskellige lokaliteter, målgrupper og temaer:

Alle tre events afholdes i tidsrummet 1. januar - 31. maj 2014.

Kobling til Folkemødet på Bornholm

Nordisk Forum afholdes i samme tidsrum som Folkemødet. For at skabe en kobling mellem debatterne i forbindelse med Nordisk Forum og Folkemødet vil der blive etableret storskærme og stande både på Folkemødet og f.eks. på Københavns Hovedbanegård, mens de to møder finder sted. Debatter på tværs af afstande har til formål at brede temaerne for Nordisk Forum ud og skabe større opmærksomhed omkring ligestilling. Ved at koble de to events, kan Nordisk Forum være med til at sætte en ligestillingsdagsorden på Folkemødet.

Økonomi

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Udgifterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2013. I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013 eller 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

C (2) og O (2) tilkendegav at ville stemme imod ved behandlingen i regionsrådet.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets formand satte forretningsudvalgets indstilling under afstemning.

For stemte: A (12), B (2), F (7), V (6), Ø (1), Andreas Røpke (ufp) og Karin Helweg-Larsen (ufp), i alt 30.

Imod stemte: C (6) og O (4), i alt 10.

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13009406

Regionsrådet skal ifølge lovgivningen koordinere kapaciteten for højere forberedelseseksamen (hf), forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning og afgiver indstilling til undervisningsministeren om ansøgninger vedrørende lokalisering af nyt uddannelsested for hf.

VUC Hvidovre-Amager har søgt undervisningsministerens tilladelse til at flytte institutionens uddannelsessted i Hvidovre til København.

Formålet med flytningen er både at forbedre tilgængeligheden for institutionens kursistopland og at imødekomme Undervisningsministeriets ønske om, at VUC Hvidovre-Amager ejer institutionens ejendom frem for som nu at drive institutionen fra lejede bygninger.

Administrationen indstiller, at regionsrådet ikke imødekommer ansøgningen fra VUC Hvidovre-Amager, idet administrationen vurderer, at der ikke er behov for at udvide kapaciteten i København eller på Frederiksberg og at uddannelsestilbuddet ud fra et nærhedshensyn bør fastholdes i Hvidovre.

Sagen har været forelagt for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 26. november 2013. Udvalget havde følgende udtalelse: "Region Hovedstaden har arbejdet for at styrke uddannelsesdækningen for at få flere til at tage en ungdomsuddannelse. Hf-tilbuddet i Hvidovre har skabt grobund for, at langt flere fra Hvidovre søger den toårige hf-uddannelse, og at flertallet bruger det lokale tilbud.

Udvalget vurderer, at Undervisningsministeriets geografiske ansvarsopdeling mellem voksenuddannelsescentrene giver god mening. Den lægger op til, at VUC Hvidovre-Amager har ansvaret for bl.a. Hvidovre, og det er derfor naturligt, at VUC Hvidovre-Amager er lokaliseret i Hvidovre Kommune fremfor i København, hvor der ikke er kapacitetsproblemer."

På den baggrund anbefalede udvalget sagen til forretningsudvalget og regionsrådet.

Baggrunden for ansøgningen

VUC Hvidovre-Amagers ansøgning er begrundet i et ønske om at forbedre betjeningen af institutionens kursistopland ved at flytte institutionens uddannelsessted i Hvidovre til en fremtidig lokalisering ved Ny Ellebjerg station. Derudover henvises til, at institutionen med ny lokalisering på Følager 5 i Valby vil værdisikre statens ejendom, og at Undervisningsministeriet ønsker, at institutionen ejer sine lokaler. Ansøgningen er vedlagt, jf. bilag 1.

VUC Hvidovre-Amagers uddannelsessted på Amager vil fortsætte uændret. Der vil alene være tale om flytning af institutionens uddannelsessted i Hvidovre, hvor ansøger i øvrigt har institutionsadresse. VUC Hvidovre-Amager har samme uddannelsestilbud på institutionens to adresser i hhv. Hvidovre og på Amager.

Voksenuddannelsescenteret

VUC Hvidovre-Amager er et ud af i alt syv voksenuddannelsescentre i Region Hovedstaden. Centrene har hver sit geografiske dækningsområde, som er fastsat af Undervisningsministeriet. VUC Hvidovre-Amager dækker foruden Hvidovre også Tårnby og Dragør. Institutionen ønsker at flytte fra Hvidovre til Valby i centrum.

I centrum er der i dag to voksenuddannelsescentre - ét med Københavns kommune som dækningsområde - KVUC (Københavns VUC) og VUF (VUC Frederiksberg), som dækker Frederiksberg.

Hvert center skal tilbyde almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og hf-enkeltfag. Flere voksenuddannelsescentre har siden 2007 fået tilladelse til at udbyde toårig hf. Det gælder bl.a. VUC Hvidovre-Amager og KVUC.

Regionens rolle

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og driftsoverenskomstparterne indsatsen i regionen vedrørende forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. Koordineringen angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten og skal sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle.

Regionsrådet koordinerer desuden i samarbejde med udbyderne af ungdomsuddannelser hf-kapaciteten og afgiver indstilling til undervisningsministeren til brug for afgørelse om ansøgt nyt uddannelsessted.

Høring af uddannelsesinstitutioner

Administrationen har sendt ansøgningen fra VUC Hvidovre-Amager til udtalelse både i forhold til

Det fremgår af de indkomne udtalelser, at voksenuddannelsescentrene i København og på Frederiksberg samt de offentlige udbydere af hf i København, Frederiksberg og Tårnby ikke støtter VUC Hvidovre-Amagers ansøgning om at flytte Hvidovre-institutionen til Københavns kommune. Driftsoverenskomstparterne for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning har ikke indvendinger mod flytningen - i det omfang disse parter har afgivet udtalelse. Udtalelserne og VUC Hvidovre-Amagers bemærkninger er vedlagt, jf. bilag 2.

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker at kursisterne på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning hovedsageligt kommer fra Hvidovre, der sammen med kursister fra Brøndby og Ishøj udgør den største enkeltstående gruppe. Hertil kommer, at regionsrådet i 2012 har tiltrådt, at voksenuddannelsescentrenes driftsoverenskomster medfører en tilstrækkelig kapacitet og en tilstrækkelig varieret kapacitet og tiltrådte i oktober 2013, at det for 2014 planlagte udbud er passende og tilstrækkeligt varieret.

Administrationen bemærker yderligere, at hf-uddannelsesinstitutionerne i centrum i dag har en toårig hf-kapacitet på samme niveau som før indførelsen af klasseloftet på 28 elever, og at der ikke er kapacitetsmangel på hf i København og på Frederiksberg, samt at institutionerne i centrum nedskrev det i februar 2013 indberettede hf-klassetal med 2 klasser til 33 klasser. Denne regulering skete som led i elevfordelingen, da der ellers ville have været en overkapacitet.

Administrationen bemærker endeligt, at søgningen til toårig hf er vokset med 154 pct. hos Hvidovre-borgere siden 2007, og at 64 pct. i 2013 er optaget i Hvidovre på enten Hvidovre Gymnasium eller VUC Hvidovre-Amagers adresse i Hvidovre. Til sammenligning er søgningen til toårig hf steget med 51 pct. i perioden 2007-2013 i hele hovedstadsregionen.

Bemærkningerne er uddybet i bilag 3.

Administrationens vurdering

Idet der ikke er behov for at udbygge kapaciteten i København eller på Frederiksberg i forhold til de uddannelser, som VUC Hvidovre i dag tilbyder i Hvidovre, og idet VUC Hvidovres uddannelsestilbud, på grund af stor søgning fra nærområdet, ud fra et nærhedshensyn bør fastholdes i Hvidovre, er det administrationens vurdering, at ansøgningen ikke bør imødekommes.

Det er i iøvrigt administrationens vurdering, at et ønske fra Undervisningsministeriet om, at VUC Hvidovre-Amager ejer sine lokaler ikke alene kan begrunde institutionens flytning fra Hvidovre til København.

Ingen særskilt kommunikationindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B), Nina Berrig (C) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13010742

Regionsrådet godkendte 20. august udkast til en praksisplan for speciallægepraksis gældende for perioden 2013-2017. Udkastet har været i høring blandt relevante parter og forelægges nu til endelig godkendelse i regionsrådet.

Regionen skal udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen, herunder speciallægepraksis. Administrationen har udarbejdet udkast til praksisplan for speciallægepraksis i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende speciallæger. Praksisplanen har til formål at tilrettelægge den fremtidige speciallægelige kapacitetsplanlægning, samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. I praksisplanen beskrives de indsatser, der skal arbejdes med i planperioden inden for hvert af områderne.

Høring af praksisplanen

Efter behandling i samarbejdsudvalget for speciallægepraksis den 20. juni 2013 og i regionsrådet den 20. august 2013, har planudkastet været sendt i høring hos relevante parter i perioden fra den 27. august til den 27. september. De relevante høringssvar er indarbejdet i det vedlagte udkast til endelig praksisplan for speciallægepraksis 2013-17 (se bilag 1). Der er i alt modtaget svar fra 22 høringsparter (jf. bilag 2 og 3).

Høringssvarene er generelt positive overfor praksisplanen i sin helhed. Høringssvarene indeholder enkelte forslag, som er indarbejdet i det omfang, det er vurderet relevant. Der er tale om få ændringer i forhold til høringsudkastet, som regionsrådet godkendte i august 2013.

Ændringerne er primært foretaget i afsnittet om tilgængelighed til speciallægepraksis og i afsnittet om samarbejdet mellem speciallægepraksis, den øvrige praksissektor og kommunerne:

De indholdsmæssige ændringer er markeret med korrekturfunktion i planudkastet. Desuden er der indført enkelte redaktionelle rettelser. Det vurderes, at de foretagne ændringer forbedrer planen, uden at den tidligere fastlagte linje ændres.

Andre kommentarer er fundet relevante, men ikke af en karakter, der kræver ændringer i planen. Nogle kommentarer er af uddybende og beskrivende karakter og vil kunne vise sig relevante i implementeringsperioden. En del kommentarer vedrører den samlede sundhedsplanlægning i regionen, som ikke kan løftes gennem praksisplanen. F.eks. vedrører en del kommentarer en oplevelse af manglende speciallægekapacitet. Kapaciteten i speciallægepraksis er fastlagt i kapacitetsplanen, som blev godkendt i 2012, og kommentarerne er således uden for denne praksisplans rammer.

Godkendelse af praksisplanen

Regionsrådet godkender den endelige praksisplan. Samarbejdsudvalget har adgang til at fremsætte bemærkninger til planudkastet, idet evt. bemærkninger forelægges regionsrådet sammen med det endelige udkast til praksisplan. Det endelige planudkast behandles i samarbejdsudvalget for speciallægepraksis den 28. november. Protokol fra mødet vedlægges som bilag 5 til orientering.

Implementering af praksisplanen

Såfremt regionsrådet godkender planen, vil den træde i kraft umiddelbart herefter. I regi af samarbejdsudvalget for speciallægepraksis implementeres praksisplanen dernæst gennem årlige implementeringshandleplaner. Regionsrådet orienteres årligt om, hvorledes implementeringen skrider frem.

Efter regionsrådets godkendelse sendes den endelige plan til relevante parter, ligesom planen offentliggøres på regionens hjemmeside. I forbindelse med konkrete initiativer i regi af planen, vil der være kommunikation rettet mod speciallægepraksis i regionen samt til relevante samarbejdsparter.

Der er udarbejdet en vurdering af de økonomiske konsekvenser forbundet med vedtagelse af praksisplanen, bilag 6.

Udgifterne til udvikling af kommunikation og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitet i speciallægepraksis anslås til 1 mio. kr. årligt. Udgiften finansieres inden for det administrative budget til implementering af praksisplaner.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Forretningsudvalget anbefaler indstillingen og anbefaler, at det nye regionsråd bl.a. i forbindelse med overenskomster arbejder målrettet for, at alle patienter får mulighed for frit at vælge behandlingssted, således at alle behandlingssteder er tilgængelige for borgere med fysisk handicap.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

12001054

Regionsrådet godkendte 20. august 2013 udkast til praksisudviklingsplan for psykologhjælp gældende for perioden 2014-2017. Udkastet har været i høring blandt relevante parter og forelægges nu til endelig godkendelse i regionsrådet.

Overenskomst om psykologhjælp fastsætter, at samarbejdsudvalget for psykologhjælp skal udarbejde en udviklingsplan for psykologpraksis i regionen.

Administrationen har udarbejdet udkast til praksisudviklingsplan i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende psykologer.

Praksisudviklingsplanen skal afløse den nuværende Praksisplan for psykologhjælp 2009-2012. Formålet med praksisudviklingsplanen er at tilrettelægge psykologbetjening i praksissektoren for perioden 2014-2017. Planen giver mål og anbefalinger for udvikling af tilbuddet om psykologhjælp, og omhandler både kapacitet, kvalitetsudvikling og samarbejdet mellem psykologer og det øvrige sundhedsvæsen. I praksisudviklingsplanen beskrives de indsatser, der skal arbejdes med i planperioden inden for hvert af områderne.

Høring af praksisplanen

Efter behandling i samarbejdsudvalget for psykologhjælp den 12. juni 2013 og i regionsrådet den 20. august 2013, har planudkastet været sendt i høring hos relevante parter i perioden fra den 26. august til den 20. september. De relevante høringssvar er indarbejdet i det vedlagte udkast til endelig praksisudviklingsplan for psykologhjælp 2014-17 (se bilag 1). Der er i alt modtaget svar fra 5 høringsparter (jf. bilag 2 og 3).

Høringssvarene er generelt positive overfor praksisplanen i sin helhed. Høringssvarene indeholder enkelte forslag, som er indarbejdet i det omfang, det er vurderet relevant. Der er tale om få ændringer i forhold til høringsudkastet, som regionsrådet godkendte i august 2013.

Ændringerne er foretaget i afsnittet om tilgængelighed for personer med fysisk handicap og i afsnittet om organisatorisk kvalitet:

De indholdsmæssige ændringer er markeret med korrekturfunktion i planudkastet. Desuden er der indført enkelte redaktionelle rettelser. Det vurderes, at de foretagne ændringer forbedrer planen, uden at den tidligere fastlagte linje ændres.

Andre kommentarer er fundet relevante, men ikke af en karakter, der kræver ændringer i planen. Nogle kommentarer er af uddybende og beskrivende karakter og vil kunne vise sig relevante i implementeringsperioden.

Godkendelse af praksisplanen

Regionsrådet godkender den endelige praksisudviklingsplan. Samarbejdsudvalget for psykologhjælp behandlede den 6. november 2013 planudkastet efter endt høring og godkendte med mindre rettelser planen. Protokol fra samarbejdsudvalgets behandling af planudkastet vedlægges (Bilag 5).

Implementering af praksisplanen

Såfremt regionsrådet godkender planen, vil den træde i kraft umiddelbart herefter. I regi af samarbejdsudvalget for psykologhjælp implementeres praksisplanen dernæst gennem årlige implementeringshandleplaner. Regionsrådet orienteres årligt om, hvorledes implementeringen skrider frem.

Efter regionsrådets godkendelse sendes den endelige plan til relevante parter, ligesom planen offentliggøres på regionens hjemmeside. I forbindelse med konkrete initiativer i regi af planen, vil der være kommunikation rettet mod de praktiserende psykologer i regionen samt til relevante samarbejdsparter.

Der er udarbejdet en vurdering af de økonomiske konsekvenser forbundet med godkendelse af praksisplanen. (Se Bilag 6).

Udgifter til udvikling af kvalitet og samarbejde anslås til 300.000 kr. årligt. Udgiften finansieres inden for det administrative budget til implementering af praksisplaner.

Til indsatsen for handicaptilgængelighed er anslået en engangsudgift på 960.000 kr. Til indsats for telefonisk og elektronisk tilgængelighed er anslået en engangsudgift 100.000 kr. Disse engangsudgifter finansieres inden for det administrative budget til implementering af praksisplaner for midler som forventes overført fra 2013.

De øvrige anbefalede indsatser finansieres inden for det administrative budget til implementering af praksis planer på tværs af yderområder.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Forretningsudvalget anbefaler indstillingen og anbefaler, at det nye regionsråd bl.a. i forbindelse med overenskomster arbejder målrettet for, at alle patienter får mulighed for frit at vælge behandlingssted, således at alle behandlingssteder er tilgængelige for borgere med fysisk handicap.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13007963

1. at der fra februar 2014 etableres

2. at der i første kvartal 2014 for regionsrådet og for Helsingør byråd forelægges et forslag til vision for et fælles sundhedshus i Helsingør.

I forlængelse af lukning af Helsingør Sygehus og etablering af sundhedshuset i Murergade har Region Hovedstaden og Helsingør Kommune aftalt at indgå et samarbejde om at konkretisere vision og model for et fælles sundhedshus med både kommunale og regionale funktioner i Helsingør.

En nedsat styregruppe har anbefalet tre forslag til fælles kommunale og regionale tilbud i Murergade:

I forlængelse af lukning af Helsingør Sygehus og etablering af sundhedshuset i Murergade har Region Hovedstaden og Helsingør Kommune aftalt at indgå et samarbejde om at konkretisere vision og model for et fælles sundhedshus med både kommunale og regionale funktioner i Helsingør.

Der er i den forbindelse nedsat en styregruppe, der blandt andet har fået til opgave at levere forslag til fælles funktioner i sundhedshuset i Murergade, således at lokalerne udnyttes til at afprøve nye samarbejdsformer frem mod en fremtidig løsning i et fælles sundhedshus.

Styregruppen har på møde den 20. november 2013 anbefalet tre forslag til fælles kommunale og regionale tilbud i Murergade:

Åbent hus rådgivning for KOL patienter

Erfaringer viser, at KOL patienter ofte har spørgsmål til symptomer og problemstillinger, som de ikke ved, hvor de skal henvende sig med.

Der etableres et tilbud med åben rådgivning af KOL borgere i Sundhedshuset i Murergade. Rådgivningen bemandes af en kommunal og en regional sygeplejerske.

Formålet er at yde rådgivning i forhold til konkrete problemstillinger, opspore symptomer og forebygge forværring af sygdom. Tilbuddet vil bidrage til at skabe mere sammenhængende forløb for borgerne gennem nye samarbejdsrelationer og kendskab på tværs af sektorer. Rådgivningen etableres i februar 2014 hver onsdag fra 14-16.

Fødsels- og forældreuddannelsestilbud

Der er i dag både et kommunalt og et regionalt uddannelsestilbud til kommende forældre.

Der etableres derfor et fælles tilbud sammensat af det regionale tilbud ”Barn i vente” og det kommunale tilbud ”Klar til barn”. Målgruppen er alle gravide, men primært førstegangsfødende og sårbare gravide. Formålet er dels at reducere overlap og ensarte budskaber og dels at forebygge problemer i forbindelse med familieforøgelsen, der kan have store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tilbuddet skal videreudvikles med henblik på at have endeligt koncept klar 1. februar 2014.

Netværk for særligt udsatte gravide

Der afholdes allerede i dag netværksmøder for særligt udsatte gravide. Netværksmødet er et tværfagligt overleverings- og koordinationsmøde mellem regionale og kommunale medarbejdere sammen med den gravide. Netværksmødet afholdes i dag i hospitalsregi, men ved at forankre tilbuddet lokalt i Murergade forventes bedre deltagelsesprocent for både fagpersonale og den gravide. Tilbuddet etableres i februar 2014.

I forbindelse med etablering af tilbuddene udarbejdes informationsmateriale til relevante borger- og patientgrupper.

Udgifterne til tilbuddene forventes afholdt inden for den eksisterende ramme.

I første kvartal 2014 forelægges et forslag til vision for et fælles sundhedshus for Regionsrådet og kommunalbestyrelsen i Helsingør.

Der orienteres om beslutningen på regionens hjemmeside.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13006731

I juni 2008 vedtog regionsrådet regionens styringsgrundlag, herunder at arbejde med "det politiske årshjul" som styringsværktøj for planlægning og opfølgning på regionsrådets beslutninger. Af beslutningsgrundlaget fra mødet fremgår det om anvendelsen af årshjulet:

"Med årshjulet følges konkret op på, om regionens politiske vedtagelser virker efter hensigten. Område for område præsenteres resultater i løbet af året."

I overensstemmelse med hidtidig praksis forelægges hermed årshjul og plan for det politiske arbejde i 2014. Årshjulet indgår som en del af grundlaget for det nye regionsråds planlægning af sit arbejde.

Af årshjulet fremgår de sager og udspil, der som følge af lovgivning, aftaler eller tidligere trufne beslutninger skal indgå i rådets arbejde i 2014. Årshjulet for 2014 indgår i det samlede planlægningsgrundlag for det nye regionsråd, som primo 2014 for lejlighed til at tage stilling til den nærmere tilrettelæggelse af rådets politiske arbejde.

Af årshjulet fremgår det, på hvilket tidspunkt de enkelte sager og udspil forelægges til regionsrådets endelige behandling og vedtagelse.

I årshjulet for 2014 er blandt andet nedenstående aktiviteter indarbejdet:

1. Større årligt tilbagevendende sager (Rød tekst i årshjulet)

- Økonomirapporter,

- Regnskab,

- Budget,

2. Årlige Statusrapporteringer (Lyseblå ring i årshjulet)

De årlige statusrapporteringer er samlet for at understøtte en politisk arbejdsfacon med dialog på baggrund af sammenhæng og overblik – og for at sikre tid til fordybelse.

3. Større politiske sager (Grå ring i årshjulet)

Regional vækst og udviklingsstrategi. Processen for arbejdet behandles i februar. I oktober behandles høringsudkast for regional vækst- og udviklingsstrategi og i december 2014 forelægges strategien til godkendelse.

I september drøftes udkast til sundhedsaftaler 2015-2018. Sundhedsaftalerne forelægges til godkendelse i december 2014.

4. Større arrangementer (Blå tekst i årshjulet).

- offentliggørelse af sundhedsprofilen 2014 i marts 2014

- Kvalitetsdag i maj 2014

- Global Excellence prisoverrækkelse i august 2014

- Sundhedsdage i september 2014

- Folkemøde

- Danske Regioners Generalforsamling

Vurderes ved hvert enkelt arrangement/sag.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B), Karsten Skawbo-Jensen og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13012085

Regionsrådsmedlem Bent Larsen (V) har i medfør af forretningsudvalgets forretningsorden bedt om at få en sag på dagsordenen vedr. etablering af regionale sterilcentraler.

Baggrund

Bent Larsen (V) har anmodet om, at der sættes en sag på forretningsudvalgets dagsorden om drøftelse af henvendelse fra to borgere efter borgermøde onsdag den 6. november 2013 på Nordsjællands Hospital. Borgerhenvendelsen er vedlagt som bilag. Bent Larsen anfører følgende:

"Baseret på vedhæftede spørgsmål, skal jeg bede om en redegørelse, der besvarer spørgsmålene. Samtidig vil jeg gerne have redegørelsen sat på dagsordenen til næste FU-møde i december."

Følgende spørgsmål ønskes besvaret:

Ad spørgsmål 1) ”På hvilken baggrund er der taget beslutning om, at der KUN skal være 2 centrale sterilcentraler i Region H?”

Beslutningen om at samle sterilvareproduktionen i to centraler blev truffet på baggrund af analyser der påviste uensartet kvalitet i sterilproduktionen i hospitalernes sterilproduktion. Endvidere var der generelt behov for kvalitetsløft af sterilvareproduktionen i Region Hovedstaden for at denne kunne overholde de fremtidige kvalitetskrav på området. I den forbindelse blev der foretaget en række beregninger i forhold til at sikre en effektiv drift og her var anbefalingen at samle produktionen i få større enheder. Begrundelsen for at etablere to centraler var af hensyn til forsyningssikkerheden i fald en af centralerne skulle opleve midlertidig standsning af produktionen.

Ad spørgsmål 2) ”Hvilke overvejelser er der gjort i forbindelse med planlægning af et AKUT kirurgisk super Sygehus, uden en sterilcentral?”

Det nye Nordsjællands Hospital, der vil stå færdig i 2020 vil modtage sterilvarer fra centralen på Herlev Hospital. Der vil på det nye hospital være et tilstrækkeligt lager af sterilvarer til at dække det akutte behov i hospitalets optageområde.

Ad spørgsmål 3)”Har der været undersøgt ( erfarings materiale) fra udlandet, hvor tendensen går i retning af at de store centrale sterilcentraler , går tilbage til decentrale funktioner?”

Der er i det forbedrende arbejde foretaget en kortlægning af erfaringerne fra udlandet. Region Hovedstaden har bl.a. foretaget studieture til Storbritannien, hvor konceptet med sterilcentraler, der betjener flere hospitaler er kendt. Dette koncept er også udbredt i en lang række andre lande med gode resultater. Hensynet til effektiv drift, den geografiske tæthed mellem hospitalerne i Region Hovedstaden og infrastrukturen gør at centralisering af produktionen fortsat vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning for Region Hovedstaden.

Ad spørgsmål 4) ”En undren over, at de andre regioner i Danmark, vælger at der skal være sterilcentraler i de nybyggede super sygehuse.”

Region Hovedstaden har som nævnt foretaget en lang række studier inden beslutningen om at samle sterilproduktionen i to centraler blev truffet. I disse studier indgik Region Hovedstadens sterilvarebehov og de forholdsvis korte afstande, der muliggør transport af sterilvarer mellem de forskellige hospitalslokaliteter som centrale elementer. Beslutningen blev med andre ord truffet ud fra Region Hovedstadens behov og muligheder.

Ad spørgsmål 5) ”Er der udarbejdet økonomiske beregninger over etableringen, det rentable i disse 2 store centraler? Herunder indkøb af min. 1/3 flere kirurgiske instrumenter, instrument containere til hver kirurgisk instrumentbakke, transportvogne til kirurgiske instrumenter samt lastbiler?”

Afdækningen af behovet for instrumenter indgår som et centralt element i arbejdet med sterilcentralerne. Således pågår der et arbejde med at standardisere operationspakkerne. Forventningen til dette arbejde er, at det vil medføre færre varenumre.

Lagerfunktionen af sterilvarer flyttes med de nye centraler fra de enkelte operationsafsnit på hospitalerne til de to centraler. Efter sterilisation pakkes instrumenterne i særlige pakker, alt efter hvilken operation, der er tale om. Herefter placeres pakkerne i et fuldautomatiseret lager i centralen. Når det enkelte hospital planlægger en operation, leveres pakken fra centralen ud til hospitalet efter princippet ”Just in time.” Derved nedlægges de nuværende decentrale lagre udover det nødvendige lager i akutmodtagelserne og en mere effektiv udnyttelse af instrumenterne sikres. Forventningen er, at Region Hovedstaden fremadrettet vil have behov for færre instrumenter som følge af disse tiltag.

Ad spørgsmål 6) ”Er der beregnet CO2 bæredygtigheden i forhold til kørslen fra de to centrale sterilcentraler og modtage hospitalerne?”

Miljøhensynet er indgået som et centralt element igennem hele forløbet. Transportberegninger udarbejdet af eksterne firmaer fra 2010 påviser, at den øgede CO2-udledning som følge af transport mellem hospitalerne og de to centraler mere end opvejes af reduktion i CO-udledningen i selve produktionen som følge af større og mere effektivt udstyr.

Ad spørgsmål 7) ”Konsekvenserne af ovenstående er nedlæggelse af arbejdspladser i nær miljøet”

Arbejdet i de nuværende sterilcentraler er kendetegnet ved at indbefatte repetitive bevægelser og tunge løft. Det nuværende manuelle arbejde i centralerne er således slidsomt for de ansattes bevægeapparat. Med vedtagelse af budgettet for 2014 opføres de to regionale centraler med en stor grad af automatisering. Ved at lade robotter overtage de mest slidsomme funktioner, opnås et langt bedre arbejdsmiljø i centralerne, samtidig med at der frigives ressourcer.

Ad spørgsmål 8) ”Undren over den øgede transport udfordring på Hillerød trafikvej til og fra Herlev. Hvad gør vi i tilfælde af forskellige vejrlig, der gør vejene ufremkommelige?”

Der planlægges efter flere daglige transporter af sterilgods mellem sterilcentralen på Herlev Hospital og de hospitaler, der betjener sig af centralen.

De fremtidige transporter vil blive planlagt således at de i videst muligt omfang foretages udenfor de tidspunkter med forventelig mest trængsel. I forhold til vejrlig vil hospitalerne med akutmodtagelser som det fremgår af svaret til spørgsmål 2, ligge inde med tilstrækkelig sterilvarer til at dække akutopstået behov.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Forretningsudvalget.

Taget til efterretning.

Bent Larsen (V) ønsker sagen forelagt regionsrådet.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet tog redegørelsen til efterretning.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13013109

I medfør af den kommunale styrelseslovs §11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lene Kaspersen (C) har ved henvendelse den 3. december 2013 anmodet om, at tidspunktet for etablering af et enstrenget og visiteret akutsystem udskydes fra 1. januar 2014 til et senere tidspunkt.

Lene Kaspersens henvendelse

”Da der desværre ikke er flertal i regionsrådet for at ændre beslutningen om at indføre den ny enstrengede akutfunktion med ikrafttrædelse pr. 31.12.2013 kl. 00.

Foreslår jeg, at iværksættelsestidspunktet udskydes til et for sundhedsvæsnet mindre belastet tidspunkt end det aktuelt besluttede.

Baggrunden er en bekymring for, at det kommer til at koste ekstra liv, at iværksætte så stor en ændring på så sårbart et tidspunkt.

Et mere acceptabelt tidspunkt kunne f.eks. være at udskyde iværksættelsen til sommerferien, hvor der ikke er nytårsskader, nytårsbrande, lungebetændelser, influenza og andre vinterepidemier.”

Administrationens redegørelse

Regionsrådet godkendte den 12. marts 2013 etableringen af et enstrenget og visiteret akutsystem pr. 1. januar 2014. Som led heri har regionen opsagt aftalen vedrørende lægevagtsordningen efter overenskomsten med PLO. På regionsrådsmødet den 20. august 2013 blev administrationens planlagte udmøntning taget til efterretning.

Etableringen af det enstrengede og visiterede akutsystem forløber planmæssigt og indebærer:

Administrationen finder ikke, at den ekstra aktivitet, som hospitalerne oplever omkring årskiftet og i vinterperioden, giver anledning til at udsætte etableringen af et enstrenget og visiteret akutssytem. Der henvises i den forbindelse til, at Den Præhospitale Virksomhed og hospitalerne har fået tilført økonomi svarende til de forventede årlige merdriftsudgifter til at varetage de tidligere opgaver hos lægevagten og opgaverne vedr. visiteret adgang. Der planlægges endvidere lokalt i opstarten med ekstra personale.

Endvidere henvises til, at regionsrådet den 24. september 2013 godkendte en strategi og en handleplan, der skal styrke akutområdet og nedbringe overbelægningen. Akuthospitalerne forventer i løbet af efteråret at have iværksat initiativer med en helårsvirkning i 2014 på i alt 25 mio. kr. Udover den række af initiativer, som allerede er iværksat, har hospitalerne peget på en række yderligere initiativer for ca. 15 mio. kr., som forventes iværksat fra årsskiftet.

Der er særligt fokus på at øge bemandingen med speciallæger og at sikre en øget plejenormering i akutmodtagelserne og medicinske afdelinger. Målet er at nedbringe ventetiden i akutmodtagelser, sikre bedre patientsikkerhed og mere optimale forhold for modtagelse og pleje af medicinske patienter.

Samtidig vil den øgede speciallægedækning accellerere strømmen af patienter fra akutafdelingen til henholdsvis sengeafdelingerne eller udskrivning gennem hurtig afklaring og behandling i de medicinske afdelinger.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13013034

Regionaludvalget og Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning har de seneste to år arbejdet inden for det regionale udviklingsområde med opgaver inden for den regionale udviklingsplan, trafik, cyklisme, uddannelse, sundhedsforskning og innovation.

Udvalgene har overordnet haft ansvar for at implementere Region Hovedstadens strategier på områderne og igangsætte markante regionale initiatiativer med relevante samarbejdspartnere.

   Sagen har været forelagt de to udvalg den 26. november. Regionaludvalget anbefalede sagen. Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning havde følgende udtalelse: "Det er FUF-udvalgets vurdering, at udvalget har haft et godt og nyskabende samarbejde i forhold til at udvikle regionens opgaver inden for uddannelse og forskning.

Udvalget har på uddannelsesområdet formået at sætte en regional dagsorden og igangsætte markante regionale initiativer i tæt samarbejde med centrale aktører i regionen. Dette har betydet, at uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre aktører i højere grad er begyndt at arbejde sammen. Udvalget har med afsæt i en central sundhedsforskningspolitik skabt partnerskaber med universiteter og industrien, herunder OPP-samarbejder. Dette har ført til et betydeligt løft af regionens samlede forskning inden for sundhedsområdet.”

På den baggrund anbefalede udvalget sagen til forretningsudvalget og regionsrådet.

Baggrund

De to udvalg er nedsat af regionsrådet for en toårig periode 2012-13 og har arbejdet på baggrund af kommissorier godkendt af regionsrådet. Herudover har regionsrådet godkendt tillægskommissorier for begge udvalgene. Udvalgets kommissorier er vedlagt.

Begge udvalg har arbejdet med de områder, som var fastlagt i kommissorierne, og udvalgene har løbende afrapporteret til forretningsudvalget og regionsrådet i forhold til konkrete initiativer, analyser mv.

I deres arbejde har begge udvalg i løbet af den toårige periode inddraget eksterne samarbejdspartnere i arbejdet og haft faglige oplæg på møderne.

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning

Udvalget har arbejdet med fire områder i løbet af 2012 og 2013.

Ekstern uddannelsesstrategi

Udvalget har haft fokus på udmøntning af den regionale uddannelsesstrategi som er del af den regionale udviklingsplan 2012. Udvalget har igangsat en række regionale uddannelsesprojekter - især på ungdomsuddannelsesområdet, men også i overgangene. Udvalget har løbende fulgt erfaringerne fra afsluttede uddannelsesprojekter. I foråret 2013 fik udvalget udarbejdet en tværgående evaluering af regionale uddannelsesprojekter af Oxford Research, som pegede på, at regionens uddannelsesinitiativer skaber forandring og sikrer flere en uddannelse.

Desuden har udvalget tæt fulgt regionens egne store strategiske satsninger på uddannelsesområdet - nemlig Den regionale praktikpladsenhed, Dream Team, Jobs med uddannelsesperspektiv og Fremtidens erhvervsskole.

Udvalget har i relation til udmøntningen fået udarbejdet større regionale analyser på uddannelsesområdet. Fx "Analyse af unge uden job og uddannelse.

Endelig har udvalget beskæftiget sig med uddannelsesdækning - herunder udarbejdelse af en analyse om uddannelsesdækning samt høringer i relation til lukning og oprettelse af uddannelsestilbud i regionen.

Politik for Sundhedsforskning 2020

Regionsrådet vedtog i 2011 Politik for Sundhedsforskning 2020. Udvalget har udarbejdet handlingsplan 2013-2014 for Politik for Sundhedsforskning og fulgt forskningsindsatsen og implementering af en række initiativer - fx udvikling af samarbejder med erhvervslivet og forskningsledelse. Udvalget har også behandlet Forskningsevaluering 2013.

"Innovationspolitik - Nyt, Nyttigt og Nyttiggjort"

Udvalget har i 2012 udarbejdet regionens første Innovationspolitik, som blev godkendt i regionsrådet den 11. december 2012. Målet er at styrke rammerne for innovation i regionen, således at innovation kan understøtte udvikling af nye løsninger til sundhedsvæsenet og samtidig fremme vækst og udvikling i regionen. I 2013 har udvalget fulgt status på implementering af Innovationspolitikken og arbejdet med udarbejdelse af en handlingsplan 2014-15 for Innovationspolitikken, som forventes godkendt af regionsrådet i december 2013.

Intern uddannelsespolitik

Udvalget har fulgt arbejdet med implementering af den interne uddannelsespolitik, som Regionsrådet vedtog i 2011. Primo 2014 gives en endelig afrapportering vedr. politikkens første Handlingsplan for 2012 – 2013. Beslutning om hvorvidt der skal udarbejdes flere toårige handlingsplaner afventer i øjeblikket fastlæggelsen af de fremtidige strategiske indsatsområder i regionen.

Regionaludvalget

Udvalget har arbejdet med tre hovedområder i løbet af 2012 og 2013.

Den regionale udviklingsplan 2012

Udvalget har haft det koordinerende ansvar for høring og godkendelse af den regionale udviklingsplan 2012 - Vi gi'r Nordeuropa et nyt gear. Udvalget har i høj grad arbejdet for at styrke kendskabet til det regionale udviklingsarbejde inden for erhverv, uddannelse, klima og trafik ved at udvikle og gennemføre regionale kampagner med bl.a. events, konferencer og borgerdialog.

Udvalget har ligeledes stået for udarbejdelse af en handlingsplan for den regionale udvikling - udarbejdelse af handlingsplan for den regionale udviklingsplan - som blev godkendt af regionsrådet den 16. april 2013. Herudover var der et samarbejde med mange eksterne samarbejdspartnere og kommunerne.

Arbejdet omkring den regionale udviklingsplan og handlingsplanen er sket i tæt samarbejde med Miljø- og grøn vækstudvalget og Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning. Begge udvalg har deltaget aktivt i processen - bl.a. konferencer og borgerrettede kampagner - og sammen med Regionaludvalget stået for udarbejdelsen af de faglige temaer i udviklingsplanen og handlingsplanen. 

Trafik

Inden for den regionale udviklingsplan har udvalget haft et særligt fokus på den regionale trafikaftale. Udvalget har igangsat strategiske infrastrukturanalyser, der kan bidrage til at understøtte implementering af trafikaftalen. Der er fx udarbejdet en større analyse af Letbane til lufthavnen, hvis hovedresultater fremlægges for regionsrådet i december 2013.

Udvalget har desuden haft til opgave at gennemføre en omfattende analyse af den kollektive trafik og har i forlængelse af analysens resultater igangsat initiativer - fx omkring mobilitetsplaner og miljøtiltag i busserne. Endelig har udvalget behandlet regionens høringssvar til Trafikplan 2013, hvor Movia opstiller en række mål for arbejdet med at udvikle bustrafikken frem mod år 2020. 

Cyklisme

Cyklisme er et indsatsområde i den regionale udviklingsplan - og udvalget har haft stort fokus på den regionale indsats - der spænder over cykelpendling, kombinationsrejser, fritidscykling, cykelturisme og cykelinnovation. Udvalget har løbende fulgt erfaringer fra igangværende og afsluttede projekter og igangsat nye projekter. Fx den regionale pulje for cykelfremkommelighed.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13009422

Patientudvalgets arbejde de seneste to år er samlet i fem overordnede temaer. Neden for er samlet de overordende konklusioner fra udvalget, mens det i bilaget er muligt at læse en nærmere beskrivelse af temaet samt mere specifikke konklusioner.

Patientudvalget har haft følgende kommissorium:

Udvalgets overordnede formål er at følge og udvikle servicen på sundhedsområdet i Region Hovedstaden inden for rammerne af regionens politikker og strategi på området.

Patientudvalget har haft følgende tillægskommissorium:

Et vigtigt fokusområde for patientudvalget er "patientvenlighed". Patientvenlighed handler om at optimere brugervenligheden fx gennem servicedesign og nye løsninger vedrørende mad, tøj, omgivelser, skiltning og kommunikation (skriftlig såvel som gennem sociale medier, film eller infoTV skærme).

Afrapportering fra Patientudvalgets arbejde de seneste to år er samlet i fem overordnede temaer. Neden for er samlet de overordende konklusioner fra udvalget, mens det i bilaget er muligt at læse en nærmere beskrivelse af temaerne samt mere specifikke konklusioner.

Børn på hospitalet

Udvalget har i deres arbejde konkluderet, at der overordnet er behov for forløb med (sundhedsfaglige) ambassadører på afdelingerne, der kan hjælpe og støtte familierne gennem perioder med sygdom. Det er ligeledes vigtigt, at det tværsektorielle samarbejde er et område, der udvikles i samarbejde med kommuner og almen praksis for at sikre sammenhængende forløb for familierne.

Den patientoplevede kvalitet

Udvalget konkluderede overordnet, at der ikke skabes varige forbedringer af patienternes oplevelser, medmindre det prioriteres ledelsesmæssigt. Det vurderes, at kunne være formålstjenligt, at se en generel forbedring af LUP-tallene som pejlemærke frem for entydigt at se på de syv pejlemærker defineret i kvalitetshandlingsplanen. Desuden finder udvalget, at patientkontakt bør være en væsentlig del af de sundhedsprofessionelles uddannelse. Udvalget bakker endvidere op om ideen om en ligeværdig relation mellem patient og behandler. Udvalget konkludere dog, at der ikke kan være tale om ligeværd mellem et system og et individ, og at der derfor skal være påpasselighed med at genbruge visionen fra RSI strategi for it-understøttelse af patient empowerment. Udvalget konkluderer, at klageområdet med fordel kan inkluderes i kvalitetshandlingsplanen, da klager er en vigtig kilde til læring og kan bidrage til kvalitetsforbedringer. Udvalget efterspurgte viden om, hvordan borgere af anden etnisk oprindelse end dansk vurderer det skriftlige materiale fra virksomhederne fx patientrettighedsfolderen. Med hensyn til dialogsamtaler i almen praksis ønsker udvalget, at der arbejdes på, at få flere klager håndteret succesfuldt ved samtalerne. Der var i udvalget stor tilfredshed med feedbackmøderne og en klar støtte til, at patienter og personale mødes på en struktureret måde for at evaluere patienternes oplevelser.

Rengøring

Udvalget konkluderer overordnet med tilfredshed med, at det politiske fokus på rengøring har effekt på resultaterne. Udvalget konkluderer, at et fortsat fokus på området er vigtigt og har selvstændig betydning for personalets kompetenceudvikling og oplevelse af, at de løfter en væsentlig opgave.

Kommunikation

Udvalget konkluderer overordnet, at det er vigtigt, at info-tv-skærme ikke står alene og ikke erstatter den direkte patientkontakt. Desuden er det vigtigt, at behandlingsstedet kan honorere de budskaber, der fremkommer på info-tv-skærmene.

Serviceniveau og tilgængelighed

Udvalget konkluderer overordnet i forhold til Tværfagligt Videncenter for Patientstøtte, at indsatsen i forhold til at sætte patienten i centrum og udnytte patientens egne ressourcer og viden og involvere dem i eget sygdomsforløb er væsentlige mål for udvalget. Udvalget understregede, at arbejdet med patientstøtte omfatter ikke kun selve behandlingsforløbet, men også den øvrige service omkring behandlingen, herunder transporten. Udvalget konkluderer, at med hensyn til tilgængelighed ved almen praksis, at det er vigtigt med et forsat fokus, da der opleves mange udfordringer.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

13002114