Regionens budget for 2015 blev vedtaget af regionsrådet den 23. september. Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling og hvilke der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Godkendt, idet katalog til mere involvering med pårørende af Sundhedsudvalget også skal koordineres med Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde.

Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling.

Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning

En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2015 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de ansvarlige politiske udvalg med henblik på efterfølgende behandling i regionsrådet. Af budgetaftalen fremgår ligeledes nogle opfølgningspunkter for udvalgene.

På baggrund af den planlægning vi kender på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge følgende sager til politisk behandling og opfølgning:

Sundhedsudvalget:

Opfølgningspunkter:

Psykiatriudvalget:

Opfølgningspunkter:

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde:

Opfølgningspunkter:

Erhvervs- og vækstudvalget:

Miljø- og trafikudvalget:

Opfølgningspunkter:

It- og afbureaukratiseringsudvalget:

Kræftudvalget:

Initiativer med indflydelse på budget 2016

Der er i budgetaftalen også taget initiativ til en række tiltag, som har indvirkning på rammerne for budget 2016 og den kommende budgetproces. Disse sager vil kræve løbende opfølgning fra administrationen og forretningsudvalget.

Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling

Derudover indholder budgetaftalen en række initiativer, som kan implemeteres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. Der er også enkelte andre sager, som kræver delagtiggørelse af andre aktører - eksempelvis vækstforum.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14000843

I forbindelse med budget 2015, er det vedtaget at etablere en ny akutmodtagelse med observationssenge på Bornholms Hospital. Med henblik på at igangsætte arbejdet, og som forudsat i budgetaftalen, lægges der foreløbigt op til at disponere 2 mio. kr. til forundersøgelse mv. finansieret af ledige midler til renovering i 2014.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Det er i forbindelse med budget 2015 besluttet at der etableres nye rammer for akutmodtagelsen med observationssenge på Bornholms Hospital.

Akutmodtagelsen vil fremover omfatte 14 observationssenge og vil dagligt skulle modtage ca. 20 patienter i gennemsnit. Disse patienter bliver i dag indlagt på henholdsvis kirurgisk og medicinsk afdeling efter et kortvarigt ophold i akutmodtagelsen. De nye rammer for akutmodtagelsen vil kunne optimere mange patientforløb med såvel bedre behandlings- som patientoplevet kvalitet, idet observationssengene vil betyde, at patienterne i højere grad vil kunne færdigbehandles for den akutte tilstand i akutmodtagelsen.

Observationssengene planlægges etableret umiddelbart i tilslutning til Akutmodtagelsen, der ligger i nærheden af hospitalets hovedindgang, ambulanceport, heliport, intensiv samt radiologisk afdeling.

Fornyelsen etableres ved en tilbygning til den nuværende akutmodtagelse, og derudover vil der skulle foretages en række ombygninger i den nuværende akutmodtagelse samt i tilstødende lokaler.

Der er i forbindelse med budget 2015 for Region Hovedstaden afsat en ramme på i alt 50 mio. kr. til projektet, fordelt således:

De anførte 2 mio. kr. i 2014 forudsættes disponeret af ledige midler på driftsbudgettet til renovering i 2014. Der lægges foreløbigt op til at dette beløb disponeres til udgifter i 2014 til forundersøgelser, kvalificering af budget, detaljering af tidsplan samt forarbejder i øvrigt frem til udbud. Der vil på grundlag heraf senere blive forelagt beslutning om iværksættelse af selve projektet.

Med hensyn til de driftsmæssige konsekvenser forventes der at være besparelser på ca. 2 mio. kr., der kan indarbejdes i driftsbudgettet, når de nye fysiske rammer er ibrugtaget, dvs. med helårsvirkning fra 2017.

Byggeriet forventes at kunne stå klar til indflytning medio 2016.

Der træffes beslutning om at disponere 2 mio. kr. til forarbejder til projektet i 2014. Beløbet finansieres af ledige midler på driftsbudgettet til renovering afsat i 2014.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget 21. oktober 2014 og regionsrådet 28. oktober 2014. Når forarbejderne er tilendebragt vil der blive forelagt investeringsbevilling til den egentlige iværksættelse af projektet.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14009354

På den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans står en del bygninger helt eller delvist tomme. Roskilde Kommune har rettet henvendelse om midlertidig leje af tomme bygninger til boliger for flygtninge, ligesom Udlændingestyrelsen har rettet henvendelse om et midlertidigt lejemål af to års varighed til brug som asylcenter - opholdscenter.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler,

1. at godkende det som bilag 2 vedlagte udkast til aftale med Roskilde Kommune om

a) midlertidig udlejning af 3 boliger til brug som boliger for flygtninge,

b) option for midlertidig udlejning af yderligere 2 boliger til samme formål,

c) option for midlertidig udlejning af bygningskompleks til andre kommunale formål,

d) køberet til 4 bygninger på centrets østlige areal, som Psykiatrisk Center Sct. Hans ikke fremadrettet har behov for, og

e) eventuel forkøbsret til centerets vestlige areal, såfremt det sættes til salg samlet, når regionen ophører med sin virksomhed på arealet.

2. at administrationen bemyndiges til at indgå lejeaftale for en midlertidig periode på 2 år med Udlændingestyrelsen om anvendelse af "Kurhuset" som asylcenter (opholdscenter for asylansøgere) på de vilkår der fremgår af bilag 3,

3. at administrationen bemyndiges til at indgå lejeaftaler for en midlertidig periode på 2 år med mulighed for forlængelse med Roskilde Kommune om ledige bygninger på vestarealet, og

4. at konkrete forslag til vilkår for køberet og vilkår for forkøbsret forelægges for regionsrådet til godkendelse.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Formanden satte indstillingspunkterne 1a), 1b), 1c), 2 og 3 under afstemning:

For stemte: A (2), B (2), F (1), V (3), Ø (2), i alt 10.

Imod stemte: O (2), i alt 2.

Undlod: C (2), i alt 2.

I alt 14.

Indstillingspunkterne 1a), 1b), 1c), 2 og 3 var herefter anbefalet.

Sagens øvrige indstillingspunkter blev anbefalet uden afstemning.

Konservatives medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Ifølge hospitals- og psykiatriplanen, HOPP 2020, skal de behandlingsmæssige aktiviteter på Psykiatrisk Center Sct. Hans samles på centerets østlige område, hvor der gennemføres et kvalitetsfondsbyggeri med retspsykiatriske senge og en renovering af den eksisterende bygningsmasse med henblik på yderligere retspsykiatriske sengepladser i øst. I forlængelse heraf skal den vestlige del af Sct. Hans sælges. Kvalitetsfondsbyggeriet forventes at være færdigt i 2019. Roskilde Kommune er i gang med arbejdet med den fornødne lokalplan for nybyggeriet. En række af bygningerne på vestarealet står tomme i dag og regionen har ingen planlagt anvendelse for dem fremadrettet. Der er som bilag 1 vedlagt kort over bygningerne på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Henvendelse fra Udlændingestyrelsen - leje af lokaler i Kurhuset

Udlændingestyrelsen har - på baggrund af det aktuelt store antal asylansøgere fra Syrien - rettet henvendelse til regionen med forespørgsel om mulighederne for midlertidigt at leje lokaler i det såkaldte "Kurhuset", til etablering af en asylcenterfunktion.

En stor del af Kurhus-bygningen, der har et samlet bygningsareal på knap 10.000 m2 og er beliggende i den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, har gennem en periode været ubenyttet. Bygningen har tidligere især været benyttet til åbne sengepladser. Kurhus-bygningen er markeret på oversigtskortet over den vestlige del af centeret.

Det bygningsareal, der kan udlejes til Udlændingestyrelsen, er på ca. 9.000 m2. Udlændingestyrelsen anser lokalerne for at være velegnede til funktionen. En indgåelse af lejeaftale til formålet kræver dispensation fra lokalplanen. Roskilde Kommune har oplyst, at en dispensation i givet fald vil være tidsbegrænset til 2 år og gælde et opholdscenter med plads til højst 350 asylansøgere.

I givet fald vil en lejeaftale med styrelsen kunne indgås på normale markedsmæssige vilkår. Et forslag til lejevilkår er vedlagt som bilag 3. Bilaget er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition over for styrelsen.

Roskilde Kommunes ønske om leje af lokaler

Roskilde Kommune har behov for lokaler til midlertidige flygtningeboliger og har derfor ønske om midlertidigt at kunne leje tomme bygninger på vestarealet. Kommunen ønsker at indgå lejeaftale nu om tre bygninger (på hhv.160, 160 og 280 m2) og få option på leje af yderligere to bygninger (på hhv. 440 og 570 m2) til brug som flygtningeboliger. Endelig ønsker kommunen option på at kunne leje en bygning yderligere (på ca. 400 m2) til andre kommunale formål. Kommunen ønsker et tidsbegrænset lejemål på 2 år med mulighed for forlængelse. Forlængelse vil af hensyn til mulighederne for et samlet udbud af vestarealet ikke kunne finde sted udover 2019. Det fremgår af udkastet til aftale med kommunen, at lejevilkårene skal svare til markedsvilkår. Kan parterne ikke blive enige om vilkårene fastsættes de på basis af en uafhængig mæglervurdering. Der betales separat for forbrug af vand, varme mv., mens udgifter til ejendomsskat mv. indregnes som en del af huslejen. Konkrete forslag til lejeaftaler forelægges for regionsrådet til godkendelse.

Roskilde Kommunes ønske om køb af fire bygninger på østarealet

Kommunen har et ønske om at kunne købe 4 bygninger på østarealet, som på sigt ikke skal anvendes af Psykiatrisk Center Sct. Hans. To af bygningerne er i dag lejet ud til Region Sjælland. De fire er på hver ca. 300 m2. Kommunen ønsker option på at kunne købe bygningerne på normale markedsmæssige vilkår - en såkaldt køberet. Køberetten skal gøres gældende senest den 1. juli 2015 og den bortfalder, hvis parterne ikke inden for 3 måneder er blevet enige om købsvilkår. Prisen fastsættes på baggrund af uafhængig mæglervurdering under inddragelse af værdien ved anvendelse både til offentlige formål, til boligformål og til blandet bolig/erhverv. Konkrete forslag til købsaftaler forelægges for regionsrådet til godkendelse.

Roskilde Kommunes ønske om forkøbsret til vestarealet

Endelig har Roskilde Kommune fremsat ønske om, at der kan indgås særskilt aftale mellem region og kommune om forkøbsret for kommunen ved et senere samlet salg af vestarealerne. Et konkret forslag til vilkår for en forkøbsret forelægges for regionsrådet til godkendelse.

Drøftelser med kommunen

Roskilde Kommunes økonomiudvalg har den 24. september 2014 behandlet sagen og formuleret kommunens ønsker. På den baggrund har administrationen haft drøftelser med kommunen om den samlede aftale, der er vedlagt som bilag 2, hvis hovedindhold er:

Administrationens anbefaling

Når regionens aktiviteter på den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans er afviklet, vil bygninger og arealer blive udbudt til salg. Roskilde Kommune har som planmyndighed væsentlige interesser i den fremtidige anvendelse af området. Regionen har interesse i, at tomme bygninger på den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans anvendes, indtil de kan sælges, så driftsudgifter begrænses og forfald bremses. Administrationen anbefaler derfor, at aftalen med Roskilde Kommune godkendes, og at administrationen bemyndiges til på de i aftalen nævnte vilkår at indgå aftale med hhv. kommunen og Udlændingestyrelsen om midlertidige lejemål og aftale med kommunen om option på leje af yderligere bygninger.

Forslag til vilkår for køberet for 4 bygninger på østarealet og konkrete salgsaftaler herom, samt forslag til aftale om forkøbsret ved et samlet salg af vestarealet vil blive forelagt for regionsrådet.

Der foreligger på tidspunktet for sagens forelæggelse - udover hvad der fremgår af bilag 3 - endnu ikke skøn over lejeindtægterne, da vurdering af markedsleje endnu ikke er indhentet. Det samme gælder for markedspris for bygninger på østarealet. Sagen forelægges nu på grund af Udlændingestyrelsens behov for en hurtig afklaring.

Der planlægges en kommunikationsindsats i samarbejde med Roskilde Kommune ved indgåelse af lejemål med kommunen og Udlændingestyrelsen.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14010117

Forretningsudvalget får månedligt forelagt en status for aktivitet og servicemålet for enstrenget visiteret akutsystem.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Godkendt.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

Aktivitet og ventetid i enstrenget visiteret akutsystem er opgjort for perioden januar til august, men for Akuttelefonen 1813 er ventetiden opgjort til og med september. For en nærmere gennemgang henvises til bilaget.

Akuttelefonen 1813

Ventetiden er faldet og der har i september måned været den laveste ventetid siden marts måned. Opgørelsen viser, at 86 pct. af borgerne er kommet igennem til Akuttelefonen inden for 10 minutter, mens 46 pct. er kommet igennem inden for 3 minutter.

Ventetid i akutmodtagelser og akutklinikker

Servicemålet for patienter i behandlersporet overholdes. Det betyder, at for mere end halvdelen af patienterne er behandlingen påbegyndt indenfor 1 time, mens 95 pct. har fået påbegyndt behandlingen inden for 4 timer.

Opgørelsen viser også, at den mediane ventetid for patienter i behandlersporet fra ankomst til behandling er på 27 minutter i august måned, mens den i vurderingssporet er på 11 minutter.

Økonomien i forhold til telefonregninger for akuttelefonen 1813

Pressen har på det seneste skrevet, at en uventet telefonregning på 9 mio. kroner betyder, at økonomien på Akuttelefonen 1813 skrider. Budgettet for 1813's telefonregninger ligger imidlertid hos Region Hovedstadens Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) og ikke i akutberedskabet. CIMT havde i forvejen en planlagt aftale med TDC om at forhandle den endelige pris på udgifterne til akuttelefonen. Primo oktober blev der indgået en aftale med TDC om udgifterne. Resultatet er, at udgifterne med det nuværende antal henvendelser beløber sig til 4,5 mio. kr. pr. år gældende fra 1. januar 2014. Det kan dermed løses inden for CIMTs nuværende budgetter.

Sammenligning af økonomien i den gamle lægevagt og det enstrengede og visisterede akutsystem

Forretningsudvalget fik på mødet den 16. september 2014 udleveret en status for økonomien i 1813, herunder en sammenligning af økonomien i den gamle lægevagt og i det enstrengede visiterede akutsystem. Her blev det oplyst, at der er forventning om en overskridelse af den nuværende budgetramme for Den Præhospitale Virksomhed på 6 millioner kroner i 2014. I den nye ordning i regionsregi i 2014 har der hidtil været regnet med et samlet udgiftsniveau som i 2012 på 155,6 mio. kr. Med hensyn til den tidligere lægevagtsordning har der i 2013 været udgifter på 164,5 millioner kroner, mens udgiften til lægevagtsordningen i 2012 udgjorde 155,6 millioner kroner (Begge tal i 2014 pris- og lønniveau).

Aktindsigtssag om utilsigtede hændelser i forbindelse med 1813

Den Præhospitale Virksomhed har fra Lægeforeningen modtaget en anmodning om aktindsigt i "materiale omkring utilsigtede hændelser, der er opstået i forbindelse med 1813", herunder alvorlighedsgrad, og gruppering af typerne af utilsigtede hændelser. Den Præhospitale Virksomhed har den 22. september 2014 afgivet vedlagte svar på anmodningen om aktindsigt. Antallet og alvorligheden af de utilsigtede hændelser i forbindelse med 1813 bør sættes i perspektiv til fx antallet og alvorligheden af utilsigtede hændelser på regionens hospitaler generelt. Endelig er der en række begrænsninger ved tolkningen af tal for utilsigtede hændelser, da antallet af rapporterede utilsigtede hændelser ikke afspejler den reelle forekomst af utilsigtede hændelser. Begrænsningerne er beskrevet i vedlagte baggrundsnotat om rapportering af utilsigtede hændelser.

Godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Kommunikation til offentligheden - presseindsats

Sagen forelægges forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14000172

Forretningsudvalget godkendte den 4. marts 2014 kommissorium for evaluering af planlægningen og implementeringen af enstrenget visiteret akutsystem (EVA) frem til 1. april 2014. Det blev på forretningsudvalgets møde den 5. maj besluttet, at COWI skulle udføre evalueringen. Evalueringen skulle oprindeligt være afleveret i september. Interview runden har dog taget længere tid end først forventet. Den politiske følgegruppe for evalueringen har derfor tilsluttet sig, at afleveringen i stedet skete i oktober. Den politiske følgegruppe har endvidere bedt om, at rapporten præsenteres for det politiske niveau inden den offentliggøres.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Sagen blev behandlet som den første sag på dagsordenen.

Rapport fra COWI ”Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014” blev omdelt på mødet.

Godkendt.

Niels Høiby (I) deltog under sagens behandling.

Kim Gustavsen, Claus Corell Reiben og Mette Kristensen (COWI) deltog under sagens behandling.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

COWI skal ifølge kommissoriet belyse, om planlægnings- og implementeringsopgaven med de rammer regionsrådet har givet, kunne have været udført mere hensigtsmæssigt. Udgangspunktet er at opsamle erfaringer og give læring for en fremadrettet optimering af det nye akutsystem. Evalueringen har bl.a. skullet undersøge:

Den politiske følgegruppe har på sit møde den 11. september udtrykt et ønske om læsetid inden offentliggørelse og politiske drøftelser.

Derfor er processen tilrettelagt sådan, at til forretningsudvalgets møde den 21. oktober er COWI inviteret til at præsentere rapporten, der udleveres på mødet.

Rapporten offentliggøres efterfølgende torsdag den 23. oktober kl. 12.00 og de politiske drøftelser finder sted på forretningsudvalgets møde den 11. november 2014.

Da Liberal Alliance ikke er medlem af forretningsudvalget indstiller administrationen, at Liberal Alliances medlem af regionsrådet inviteres til at deltage under dette punkt.

Forretningsudvalget besluttede den 6. maj, at den kvalitative analyse vedr. evalueringen af EVA i perioden 1. april 2014 til 1. oktober 2014 skulle bestå af separat analyse af:

Denne analyse, der foretages af KORA, skal foreligge 1. januar 2015.

Godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Rapporten fra COWI vil blive offentliggjort torsdag den 23. oktober kl. 12.00.

Rapporten vil blive sat på dagsordenen til forretningsudvalgets møde den 11. november 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14003588

For at videreudvikle dialogmulighederne mellem de politiske udvalg og repræsentanter for patienter og pårørende foreslås de nuværende dialogfora erstattet med dialogmøder samt mulighed for feedback-møder med borgere.

Sundhedsudvalget, Psykiatriudvalget, Kræftudvalget og Udvalget vedr. tværsektoriel samarbejde anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Sundhedsudvalgets beslutning den. 7. oktober 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling med følgende bemærkning:

Leila Lindén (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

Psykiatriudvalgets beslutning den 7. oktober 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Kræftudvalgets beslutning den 7. oktober 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Flemming Pless (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 7. oktober 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling med følgende bemærkninger:

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Udvalget besluttede at sende sagen til høring i Erhvervs- og Vækstudvalget, IT- og afbureaukratiseringsudvalget og Miljø- og trafikudvalget med frist 1. december 2014.

Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund: De regionale dialogfora

De regionale dialogfora for handicap, psykiatri og sundhed har i ca. 8 år fungeret som forum for dialog mellem regionsrådet og patientrepræsentanter, jf. deres kommissorier, om at være rådgivende og debatskabende, samt medvirke til, at regionsrådets vision om inddragelse af brugere, patienter og pårørende realiseres.

Der har hidtil været følgende dialogfora med politisk deltagelse fra regionsrådet:

Dialogforaenes 13-20 medlemmer er udpegede medlemmer af regionsrådet samt medlemmer indstillet af patientforeninger, bruger- pårørendeforeninger, Danske Handicaporganisationer og ældrerådene i regionen. Mødeaktiviteten er en til tre møder årligt. Der har ikke i indeværende valgperiode været udpeget repræsentanter fra regionsrådet til dialogfora og er ej heller afholdt møder heri. Foraene sekretariatsbetjenes af Center for Sundhed (CSU).

Sundhedsloven indeholder et krav om at skabe dialog med brugerne i forbindelse med kvalitetsudvikling og ressourceudnyttelse (§4).

Det foreslås derfor i tråd med de ændringer, der er besluttet i udvalgsstruktur og styrelsesvedtægt, at styrke og videreudvikle dialogen mellem regionsrådet og patientrepræsentanter og borgere, ved at forankre dialogen direkte i udvalgene. Det vil både understøtte beslutningen om aktiv inddragelse af de politiske udvalg, og understøtte styrelsesvedtægten, for Region Hovedstaden § 10 stk. 2., hvor de stående udvalg forpligtes til ”at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, hvor det er relevant og muligt”. Herved vil man opnå en forbedring af dialogmulighederne, ved at dialogen med brugere og pårørenderepræsentanter m.fl. foregår direkte med de politiske udvalg, som efter styrelsesvedtægten har ansvar for politikformulering og politikopfølgning på det pågældende område.

Dialogmøder med de politiske udvalg

Det foreslås, at de nuværende dialogfora, hvor repræsentanter for regionsrådet har været i dialog med repræsentanter for patientforeninger afløses af dialogmøder. På dialogmøderne foreslås det, at de politiske udvalg i Region Hovedstaden mødes med repræsentanter fra patientforeninger, bruger- og pårørendeorganisationer, handicaporganisationer, regionsældrerådet og Ældresagen. Hvilke patientorganisationer der er relevante for de enkelte udvalg er forskelligt.

Dagsordener til dialogmøderne skal give mulighed for deltagelse, debat og erfaringsudveksling mellem politikere, patient- og interesseorganisationer. Mødereferater vil være offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside.

Det enkelte udvalg tager selv stilling til den relevante deltagerkreds og skal herunder sikre, at også mindre patientorganisationer får mulighed for at deltage.

Dialogmøderne skal skabe en platform for samarbejde og udveksling af synspunkter mellem politikere og interesseorganisationer, hvor patient- og interesseorganisationerne kan bidrage med viden fra deres organisatoriske arbejde. Samtidigt kan de bringe spørgsmål, erfaringer og nyheder fra regionen til deres egne organisationer.

Mødeaktivitet: Der forventes behov for 1-2 årlige møder i hvert af de fire politiske udvalg.

Direkte dialog med patienter og pårørende - feedback-møder med de politiske udvalg

Som et supplement til de faste dialogmøder med patientforeninger foreslås det, at det enkelte udvalg kan benytte muligheden for feedback-møder med patienter for herigennem at få indblik i aktuelle patientoplevelser og den praksis, som patienterne og de pårørende møder. På møderne kan patienterne blive interviewet om deres oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet, mens politikerne lytter på. Det præcise fokus på møderne og hvilke patienter, der inviteres, vil afhænge af, hvilket udvalg der er tale om. Møderne kan i lighed med tilsvarende møder i sidste valgperiode afholdes på et hospital.

Mødeaktivitet: Der kan tilrettelægges et eller flere feedbackmøder årligt efter beslutning i det enkelte udvalg.

Mulighed for foretræde for udvalgene

I Folketinget og i Københavns Kommune er indført regler om foretræde for udvalgene. Foretræde giver mulighed for at borgere og organisationer kan få mulighed for kort at redegøre for deres synspunkter i forhold til de konkrete sager, der er på dagsordenen for det pågældende møde. Der vil senere blive forelagt et forslag til indførelse af tilsvarende mulighed for foretræde for regionens udvalg.

Øvrig organisatorisk brugerinddragelse i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden arbejder på flere områder med organisatorisk brugerinddragelse, hvor repræsentanter for (grupper af) patienter og pårørende, deltager i projekter, råd eller udvalg, der er med til at kvalificere, udvikle, vurdere og evaluere kulturen, faglighed, praksis, indsatser og løsninger. Som eksempler kan nævnes, at Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og Nefrologisk afdeling på Herlev Hospital har nedsat et brugerråd til at sikre udvikling af afdelingens tilbud og service til patienter og pårørende. På Herlev Hospital er der i forbindelse med nybyggeriet nedsat et patientpanel, der giver input til, hvordan hospitalet kan indrettes, så patienten og pårørende er i centrum. Som et led i implementeringen af børne- og unge politikken etableres der desuden ungepaneler på alle regionens børneafdelinger, også i psykiatrien.

Øget brugerinddragelse ift. det tværsektorielle samarbejde med kommunerne, og almen praksis indgår også som et centralt indsatsområde i den sundhedsaftale som aktuelt er under udarbejdelse.

Der er dog potentiale for at styrke brugerinddragelsen på organisatorisk niveau i regionen, hvilket en ny organisering af dialogen mellem de politiske udvalg og patientrepræsentanter vil kunne bidrage til.

En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014

Hjalte Aaberg/Svend Hartling

14002638

Regionsrådet oversendte den 4. februar 2014 den af Karsten Skawbo-Jensen rejste sag om handicapråd til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Sagen har været behandlet i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på møde den 2. september 2014 at anbefale oprettelse af et regionshandicapråd uden deltagelse af politikere overfor forretningsudvalget og regionsrådet. Siden er der i budgetaftalen for 2015 afsat 100.000 kr. årligt til drift af et handicapråd i regionen. Forretningsudvalget og regionsrådet skal tage stilling til nedsættelse af et regionshandicapråd, kommissorium for dette samt procedure for udpegning af medlemmer.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 7. oktober 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Det Radikale Venstres medlemmer og Enhedslistens medlemmer oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved Regionsrådets behandling.

Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på udvalgsmøde den 2. september 2014 at anbefale at nedsætte et regionshandicapråd efter modellen, hvor regionshandicaprådet består af medlemmer, der repræsenterer handicaporganisationer, herunder organisationer der repræsenterer mennesker med psykisk handicap. På udvalgsmøde den 7. oktober 2014 blev der truffet beslutning om hvilken udpegningsprocedure der anbefales og der blev truffet beslutning om at anbefale vedlagte udkast til kommissorium.

Siden mødet er der i forbindelse med budgetaftalen for 2015 aftalt at afsætte 100.000 kr. årligt til et regionshandicapråd. I Budgetaftalen beskrives, at formålet er, at sikre at borgere, der lever med et handicap, oplever et sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har i sine drøftelser samt i høringsmaterialet til Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget lagt op til, at regionshandicaprådet kan udtale sig i alle relevante og større sager, hvor regionen har beslutningskompetence, udover sundhed vil det fx også være uddannelse, regional udvikling, miljø og trafik.

Regionshandicaprådet foreslås etableret efter følgende model:

Forslag om nedsættelse af et regionshandicapråd har været i høring i Danske Handicaporganisationer, Psykiatriforeningernes Fællesråd samt Patientinddragelsesudvalget. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede høringssvarene på mødet den 2. september 2014 og på trods af, at høringspartene anbefalede at etablere et råd med politikerdeltagelse, var udvalget enigt om, at foreslå et regionshandicapråd efter ovenfor skitserede model.

Sammensætning og udpegningsprocedure

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde foreslår, at regionsrådet vælger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningens Fællesråd. Det forudsættes, at medlemmerne udpeget af Danske Handicaporganisationer også samtidigt er medlemmer af et kommunalt handicapråd. Danske Handicaporganisationer udpeger fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd udpeger to medlemmer. Organisationerne gives hermed ansvar for at sikre en bredde i repræsentation af handicap.

Det indstilles, at Regionsformanden bemyndiges til at udpege medlemmerne efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningernes Fællesråd.

Kommissorium

Der lægges op til, at Regionshandicaprådet selv udarbejder sin forretningsorden og udpeger en formand. Det foreslås, at regionshandicaprådet skal arbejde efter vedlagte kommissorium.

Der er i budgetaftalen for 2015 aftalt at afsætte 100.000 kr. om året til drift af et regionshandicapråd.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14006331

Regionsrådet besluttede på mødet den 11. marts 2014, at administrationen, efter høring i MED-organisationen og i direktørkredsen, inden den 1. november 2014 skulle fremlægge et konkret forslag om en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Rådet lagde vægt på, at der skulle ses på erfaringer fra andre ordninger, herunder forankring.

Etableringen af en whistleblowerordning, herunder spørgsmålet om hvorvidt en sådan ordning bør forankres internt eller eksternt samt forholdet til de eksisterende samarbejdssystemer og kommunikationsveje, har efterfølgende været i høring i MED-organisationen. Der forelægges et konkret forslag til retningslinjer for en whistleblowerordning forelægges.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefalet med tilføjelse af følgende punkt:

4. at administrationen med udgangspunkt i evalueringen af patientvejlederne, som vedtaget i forbindelse med budget 2015, inden udgangen af 2. kvartal 2015 fremkommer med et oplæg til politisk drøftelse om behovet for yderligere initiativer til at bistå borgere med klager.

Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Hvad kan en whistleblowerordning bruges til?

En whistleblowerordning kan være med til at sørge for, at oplysninger om kritisable forhold kommer frem – oplysninger, som måske ellers ikke ville komme frem, hvis meddeleren skulle lægge navn til.

Da en whistleblowerordning indebærer mulighed for anonymitet for anmelderen må ordningen afbalancere to hensyn – på den ene side hensynet til, at kritisable forhold kommer frem, på den anden side hensynet til, at ansatte og andre ikke skal risikere at rammes af usandfærdig kritik, bare fordi kritikken kan fremsættes anonymt.

Derfor er der grænser for, hvilke typer af indberetninger, som ordningen skal tage sig af og den må begrænses til grovere forhold, mens mindre alvorlige kritikpunkter må behandles i det normale ledelses- tilsyns- eller klagesystem.

Det, der kan indberettes til ordningen er forhold – eller mistanke om forhold - der kan få betydning for koncernen som helhed, eller som kan have afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred. Det kan være mistanke om alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse eller bedrageri, miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden. I forhold til enkeltpersoner kan der være tale om vold eller seksuelle overgreb.

Mindre alvorlige forseelser kan ikke indberettes til ordningen, som fx samarbejdsvanskeligheder, fravær, overtrædelse af retningslinjer for f.eks. rygning / alkohol, brug af e-post / internet og lign. I disse tilfælde må de normale kommunikationsveje benyttes.

Af hensyn til beskyttelse af de personer, som indberetningerne angår, skal retningslinjer for en whistleblowerordning godkendes af Datatilsynet.

Hvem kan indberette?

En whistleblowerordning retter sig typisk mod medarbejdere i en virksomhed, som af hensyn til kolleger eller af frygt for ledelsesmæssige reaktioner kan være tilbageholdende med at fremkomme med berettiget kritik af alvorlige forhold. Ordningen kan imidlertid også omfatte eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører. Københavns Kommunes ordning omfatter denne kategori og kommunen har fået indberetning om forhold ad denne vej, som det var nødvendigt at reagere på.

Det har været overvejet, om ordningen også skal omfatte patienter på regionens hospitaler, deres pårørende og andre brugere af regionale tilbud. Disse grupper har imidlertid normalt ikke det samme afhængighedsforhold til arbejdspladsen, som regionens medarbejdere har. Hertil kommer, at der for patienters behandling er etableret særlige klagesystemer – Patientombuddet – og at borgerne har mulighed for at rette henvendelse til regionens politiske og administrative ledelse.

Det udkast til whistleblowerordning, som har været i høring i MED-systemet, omfatter alene regionens ansatte. Det er imidlertid administrationens vurdering, at regionens whistleblowerordning også bør omfatte eksterne samarbejdspartnere, der på grund af et økonomisk afhængighedsforhold til regionen kan være tilbageholdende med at indberette kritisable forhold.

Hvordan følges der op på indberetninger?

Den foreslåede ordning er skruet sådan sammen, at indberetteren – anonymt eller med navn – indberetter det kritiske forhold til en ekstern, uvildig administrator. Administrator tager stilling til, om forholdet er så alvorligt, så det er omfattet af ordningen og sender i bekræftende fald indberetningen om forholdet videre til den direktør, der er ansvarlig for området. Direktøren vurderer så, om indberetningen skal undersøges nærmere eller om den giver anledning til, at der skrides ind med det samme. Direktøren melder tilbage til administrator om de afgørelser, som indberetningen har givet anledning til. Hvis administrator ikke er enig i direktørens beslutninger, underretter han eller hun koncerndirektionen herom. I særlige tilfælde, hvor det af habilitetsmæssige årsager e.l. ikke skønnes hensigtsmæssigt at oversende sagen til behandling ved en instans i regionen, kan administrator vælge selv at forestå undersøgelsen.

Herudover skal administrator inddrage regionens eksterne revision ved indberetning om mislige økonomiske forhold, og skal underrette koncerndirektionen, hvis administrator bliver bekendt med, at en indberetning har haft negative ansættelsesretlige konsekvenser for indberetter.

Regionsrådets forretningsudvalg orienteres som personaleudvalg halvårligt om indberetninger efter ordningen og resultatet af dem.

Resultatet af høringen

Det konkrete forslag til etablering af en whistleblowerordning har været i høring i det regionale MED-udvalg, RegH MED, og i virksomhedsMED udvalgene, VMU.

Det er gennemgående i høringssvarene, at ordningen bør være sidste udvej for medarbejdere, der ønsker at gøre opmærksom på kritiske forhold og at den ikke bør erstatte den åbne dialog mellem ledelse og medarbejdere. I forhold til forankring giver høringssvarene udtryk for, at ordningen af hensyn til sikring af uvildigheden bør forankres eksternt.

Direktørkredsen anbefaler indførelse af ordningen.

Andres erfaringer

Der er ikke etableret whistleblowerordninger i de øvrige regioner. Københavns Kommune har haft ordningen i nogle år og vurderer, at den medvirker positivt til at afdække kritisable forhold. Randers og Roskilde kommuner har som København forankret en nyoprettet ordning hos kommunens borgerrådgiver, mens ATP, LD og Energinet har forankret ordningen eksternt hos en advokat.

Hvad koster en whistleblowerordning?

De myndigheder, som har etableret whistleblowerordninger benytter en særlig web-baseret internetportal til indberetningerne, som kan sikre anonymiteten, men også give mulighed for feed-back til indberetterne, hvadenten de er anonyme eller ej. Det forventes at der kan indgås aftale med en ekstern administrator om betaling pr. indberetning. Alt afhængigt af antallet af indberetninger vil der være etablerings- og driftsudgifter det første år i størrelsesordenen 0,5 – 1,1 mio. kr. Baseret på erfaringerne fra Københavns Kommune, hvor antallet af indberetninger efter det første år har været faldende, kan driftsudgifterne forventes at være faldende de følgende år.

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil etableringsudgifter i 2015 kunne afholdes af udisponerede midler i renoveringspuljen, mens finansiering fremadrettet kan indgå i budgetlægningen for 2016 - 19.

Initiativer på statsligt plan

Regeringen nedsatte i december 2013 et udvalg under Justitsministeriet om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Danske Regioner har en plads i udvalget. Udvalget har, hvad særligt angår whistleblowerordninger, til opgave at belyse fordele og ulemper ved whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning og i forlængelse heraf at vurdere behovet for sådanne ordninger.

Udvalget skal i den forbindelse pege på, hvilke generelle retningslinjer, der i givet fald vil kunne opstilles med hensyn til indretning, funktion og konsekvenser af eventuelle whistleblowerordninger, samt om der bør ske en lovregulering af området.

Status for arbejdet er, at udvalget bl.a. har indhentet vejledninger, retningslinjer, personalepolitikker fra stat, kommuner og regioner, der omhandler offentligt ansattes ytringsfrihed. Udvalget er nu i gang med at beskrive de eksisterende whistleblowerordninger og i hvor stort omfang de anvendes. De principielle diskussioner om behov for yderligere indsats, retningslinjer eller lovgivning henstår. Arbejdet forventes tilendebragt ultimo januar 2015.

Evaluering af whistleblowerordningen

Med henblik på opfølgning på ordningen og på baggrund af MED-udvalgenes høringssvar anbefaler administrationen, at whistleblowerordningen evalueres senest to år efter opstart.

Forretningsudvalget havde som budgetønske til budget 2015 anført udgifter til etablering af en whistleblowerordning, men beløb hertil indgår ikke i det vedtagne budget.

Oprettelse af en whistleblowerordning vil afhængigt af antallet af indberetninger indebære omkostninger til etablering og drift i størrelsesordenen 0,5 - 1,1 mio. kr. i 2015. Det første år vil der være udgifter til etablering, herunder til anskaffelse af webportal. Etableringsudgifterne i 2015 kan afholdes af udisponerede midler i renoveringspuljen.

Såfremt antallet af indberetninger og udviklingen heraf følger Københavns Kommunes erfaringer, vil antallet være let faldende efter det første år og udgiften til drift vil i så fald være tilsvarende mindre. På baggrund af erfaringerne efter etablering kan niveauet for driftsudgifterne fremadrettet vurderes og kan indgå i budgetlægningen for 2016 - 19.

Beslutningen kommunikeres offentligt med pressemeddelelse og internt via MED-system, REGI, nyhedsbrev og via information på lønseddel.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Morten Rand Jensen / Søren Hartz

14002389

Regionsrådet vedtog den 8. april 2014 en ny vision, mission og strategi. I denne sammenhæng blev der besluttet fire politiske målsætninger, der skal understøtte arbejdet med at implementere vision og mission. De fire politiske målsætninger er:

Det grundliggende formål med de politiske målsætninger er, på baggrund af mission og vision at konkretisere, hvad regionen fremadrettet skal have fokus på at opnå. For at sikre at regionen løbende kommer nærmere en opnåelse af de politisk målsætninger, er det afgørende, at regionsrådet og de politiske udvalg løbende kan følge med i udviklingen. Der er derfor udviklet et sæt at kongeindikatorer, der sammen med indikatorerne i driftsmålsstyringen for hver enkelt politisk målsætning giver mulighed for at følge udviklingen på området

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Formanden satte indstillingen under afstemning.

For stemte: A (2), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (2), i alt 10.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: Ø (2), i alt 2.

I alt 12.

Indstilling var herefter godkendt.

Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Fastlæggelsen af kongeindikatorer og opfølgning herpå, er afgørende for regionsrådets mulighed for at følge og justere indsatsen for at nå de ønskede resultater, men også fordi løbende målinger sikrer at fokus på de politiske målsætninger fastholdes i alle dele af organisationen.

Kongeindikatorerne er så vidt muligt hentet fra de indikatorer, der er fastsat i driftsmålstyringen, der blev godkendt af regionsrådet den 17. juni 2014. Ambitionsniveauet i driftsmålsstyringen forelægges i en selvstændig sag på forretningsudvalgets møde den 21. oktober. Kongeindikatorerne vil efterfølgende kunne justeres, eksempelvis som følge af de politiske beslutninger omkring den Regionale Vækst og Udviklingsplan (ReVUS).

Politisk mål: Patientens situation styrer forløbet

For at kunne følge udviklingen i ”patientens situation styrer forløbet” foreslås det, at patienterne stilles spørgsmålet "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?". Dette giver mulighed for løbende at følge patientens egen oplevelse af forløbet.

Begrundelse for valg af indikator

Spørgsmålet flugter med det generelle tilfredshedsmål, der indgår i Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse (LUP). Data indsamles i regionen via løbende tilfredshedsmålinger på hospitalerne. Konceptet for dette er ved at blive færdigudviklet og pilottestes i første kvartal 2015. Der indgår i alt fem spørgsmål i målingerne, tre regionale og to som hvert afsnit selv kan vælge fra en bruttoliste.

Administrationen foreslår, at det overordnede tilfredshedsspørgsmål ”Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens forløb?” gøres til kongeindikator i forhold til "Patientens situation styrer forløbet", idet dette spørgsmål indfanger patientens samlede indtryk af sin indlæggelse (sit besøg). Patientens svar på spørgsmålet vil være påvirket af, alle de oplevelser patienten har haft, herunder også om personalet var venligt og imødekommende, og om patienten fik mulighed for at deltage i beslutninger om behandlingen. Da det er patientens vurdering alt i alt, afspejler svaret summen af både positive og negative oplevelser.

Fra den løbende tilfredshedsmåling og i indikatorerne fra driftsmålsstyringen, indgår to andre spørgsmål, der supplerer kongeindikatoren:

"Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedr. din behandling/undersøgelse?"

Dette spørgsmål vedrører et af elementerne i målsætningen om, at ”Patientens situation styrer forløbet”, nemlig om patienten har haft mulighed for at deltage i beslutninger vedr. sin behandling. Spørgsmålet er mere fokuseret end det overordnede tilfredshedsspørgsmål.

"Var personalet venligt og imødekommende?"

Dette spørgsmål vedrører et af elementerne i, at patienten skal føle sig ”Ventet og Velkommen”. Det er samtidig et spørgsmål, der umiddelbart er relevant for alle patienter ligesom det overordnede tilfredshedsspørgsmål. Flere patienttilfredsmålinger viser, at det har stor indflydelse på patientens samlede indtryk af indlæggelsen, hvis patienten bliver mødt af et venligt personale.

Endvidere har det været drøftet om der kunne peges på en indikator, der siger noget om sammenhængen i patientforløbet eller oplevelsen heraf. Det er imidlertid vanskeligt at afdække oplevelsen af sammenhæng gennem et enkelt spørgsmål, idet patienten vil have forskellige opfattelser heraf afhængigt af, hvilken kontekst, der spørges i (hhv. indlagt, ambulant mv.). I LUP bruges således en række spørgsmål til at belyse oplevelsen af sammenhæng i forløbet. For at have en indikator på sammenhæng i forløbet foreslås det i stedet, at andelen af epikriser afsendt inden for tre dage indgår som indikator for leverance som led i driftsmålstyringen.

Politisk mål: Høj faglig kvalitet

I forhold til ”høj faglig kvalitet” foreslås det, at der måles på antallet af uventede dødsfald og antallet af akutte genindlæggelser. Kvalitet har mange facetter, men med disse to kongeindikatorer er der mulighed for at følge med på to helt centrale parametre, nemlig at patienten ikke dør uden en oplagt årsag, samt at patienten ikke udskrives og så må indlægges igen inden for en måned.

Begrundelse for valg af indikator

Som kongeindikator for høj faglig kvalitet foreslås det i første omgang at følge udviklingen i to af de kvalitetsindikatorer, som er valgt som en del af driftsmålstyringen jf. beslutning på regionsrådets møde den 17. juni 2014.

Valget heraf begrundes med ønsket om at sikre en en-til-en relation i forhold til nogle af de mål, som der er valgt at sætte fokus på som led i driftsmålstyringen. De to valgte indikatorer vurderes begge som centrale indikatorer for god kvalitet og har begge bred relevans på regionens afdelinger. Valget skyldes endvidere vanskelighed ved at finde én velafprøvet kongeindikator for høj faglig kvalitet.

Det har været overvejet, om der kunne udvikles en ny kongeindikator som tager afsæt i de ca. 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Indikatoren skulle være "antallet af indikatorer i de faglige kvalitetsdatabaser, hvor standarden er opfyldt - sat i forhold til summen af alle indikatorer, der har en fast standard. Hver database har et antal indikatorer, typisk 5-10, hvoraf de fleste har en standard for god kvalitet. Indikatorerne, som udtrykker god kvalitet på det konkrete sygdomsområde og de tilhørende standarder, er fastsat af fagspecialister inden for de pågældende sygdomsområder på tværs af hele landet. Kongeindikatoren ville dermed udtrykke i hvilken udstrækning, der samlet leves op til de til enhver tid gældende faglige standarder og indikatorer. Administrationen vil nærmere vurdere mulighederne for at udvikle denne indikator og vil i givet fald vende tilbage herom.

Politisk mål: Ekspansive vidensmiljøer

”Ekspansive vidensmiljøer” foreslås fulgt med en kongeindikator, der måler på hjemtagne eksterne midler fra offentlige og private finansieringskilder. Dette mål er væsentligt, idet det er udtryk for andres vurdering af om regionen har excellente miljøer med fokus på anvendelse og nyttiggørelse af resultater i samspil med erhvervslivet.

Begrundelse for valg af indikator

Med indikatoren, der også følges i driftsmålstyringen, kan regionen følge udviklingen i kvalitet, volumen og den erhvervsmæssige nyttiggørelse af forskningen og dermed udviklingen af de ekspansive vidensmiljøer. En positiv udvikling i indikatoren indikerer, at regionens hospitaler og universiteter skaber ny banebrydende viden og viden om nye anvendelsesområder, der kan omsættes i nye produkter, systemer og processer til gavn for vækst og livsskvalitet.

Politisk mål: Grøn og innovativ metropol

I forhold til ”grøn og innovativ metropol” foreslås det, at der i første omgang måles på CO₂. CO₂ er både en indikator for større livskvalitet, idet der er en tæt sammenhæng til forurening, og samtidig er mindre CO₂ et vigtigt tegn på, at der udvikles teknologi, som regionen har mulighed for at eksportere.

Region Hovedstaden opgør årligt CO₂ både for Region Hovedstaden som virksomhed og hovedstadsregionen som geografisk størrelse fra 2015. De indirekte udledninger fra råvareudvinding, transport og produktion af varer og produkter udenfor regionens grænser medtages ikke i opgørelserne, bl.a. fordi monitorering af indsatser er vanskelig. Det forventes, at der i forbindelse med udvikling af ReVUS vil blive udviklet supplerende indikatorer inden for fx mobilitet/infrastruktur og international attraktivitet, som vil bidrage til at opfylde målet om en Grøn og innovativ metropol. Hvis beslutningen om ReVUS gør, at det vil være relevant at vælge en anden kongeindikator, vil administrationen vende tilbage herom.

Høring af de stående udvalg og kræftudvalget

I forbindelse med vedtagelsen af ny vision, mission og strategi den 8. april 2014 fremgik det af sagen, at de politiske udvalg skal bidrage til at definere, hvad ambitionsniveauet skal være for de politiske mål.

Forretningsudvalget har ansvaret for den samlede drift i regionen, og behandler derfor med denne sag, det samlede forslag til kongeindikatorer.

Det foreslås, at de relevante politiske udvalg høres om valget af kongeindikator samt forslag til, hvorledes udvalgene i deres rolle som politikopfølgende og politikformulerende kan følge op på resultaterne af kongeindikatorerne og driftsmålstyringen i øvrigt og dermed i resultaterne i forhold til de politiske målsætninger.

Høringen vil ske sammen med sagen om fastlæggelsen af ambitionsniveauet i driftmålsstyring.

En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014. Herefter forelægges kongeindikatorerne for de stående udvalg og kræftudvalget. Forretningsudvalget behandler sagen med henblik på forelæggelse for regionsrådet primo 2015.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14003302

På regionsrådets møde den 8. april 2014 godkendtes en ny strategimodel for Region Hovedstaden, herunder mission, vision og politiske målsætninger. I forlængelse af beslutningen om indikatorer i driftsmålstyringen skal der fastsættes ambitionsniveauer for de enkelte driftsmål.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Formanden satte indstilling under afstemning:

For stemte: A (2), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (2), i alt 10.

Imod stemte: 0.

Undlod: Ø (1), ialt 1.

I alt 11.

Indstilling var herefter godkendt.

Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

I udmøntningen af strategimodellen indføres en model for driftsmålstyring. Driftsmålstyringen er et system af indikatorer, for hvilke der fastsættes konkrete mål, som der månedligt udarbejdes opgørelser for med det formål at monitorere driften og de heraf opnåede resultater. Driftsmålstyringen skal bruges både som det daglige ledelsesværktøj lokalt, men skal også generere og akkumulere data til koncernledelsen og politikerne. Gennem driftsmålstyringen får regionens politikere mulighed for at følge udviklingen i driften, og de politiske udvalg får dermed mulighed for at stille spørgsmål til udviklingen i driften og bede om uddybende materiale, når udvalgene finder dette relevant.

Driftsmålene er fastsat med højt ambitionsniveau, og man må derfor formode, at der vil være tilfælde, hvor målene ikke nås umiddelbart. Imidlertid er målene udtryk for de mål, som regionen stræber efter.

Det hedder i beslutningen, at der ved nye målinger fastættes mål, når der er rapporteringshistorik. Af denne årsag fastsættes der ikke ambitionsniveauer for tilfredshedsniveauet ved denne beslutning.

På forretningsudvalgsmødet den 12. august 2014 orienterede formanden om, at fastlæggelsen af ambitionsniveauer for de besluttede driftsmål forventes at ske den 28. oktober 2014.

I forlængelse heraf foreslås følgende ambitionsniveauer:

Driftsmål for sundhedsområdet

Driftsmål for den sociale virksomhed

Driftsmål for Regional Udvikling

Det bemærkes, at der for at tilføje en indikator, der måler på sammenhæng i patientforløbet jf. forretningsudvalgets drøftelse heraf på mødet den 10. juni er tilføjet indkatoren: Andelen af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt inden for tre dage.

Implementering af driftsmålstyringen

Som regionsrådsformanden orienterede om på forretningsudvalgsmødet den 12. august 2014 er administrationen påbegyndt arbejdet med udvikling af et it-værktøj, som skal muliggøre en samlet rapportering af de valgte indikatorer, der både muliggør en fremadrettet rapportering til det politiske system og til ledelsessystemet, dvs. koncerndirektionen, hospitalsdirektioner m.fl.

De valgte indikatorer baserer sig på data fra mange forskellige datakilder, hvor dele af datagrundlaget allerede eksisterer og er teknisk let tilgængeligt, mens andre dele kræver et større udviklingsarbejde.

Den samlede produktionsplan indebærer, at værktøjet udvikles og indikatorrapporterne pilottestes internt i administrationen i 3. og 4. kvartal 2014. Herefter idriftsættes en samlet rapportpakke i 1. kvartal 2015 til både det politiske system og til ledelsessystemet.

Parallelt med udviklingen af rapporteringsværktøjet er der i 3. kvartal 2014 igangsat en proces, hvor direktørkredsen bestående af koncerndirektionen, hospitalsdirektørerne og centerdirektørerne, begynder at arbejde med målstyret ledelse ved afholdelse af ”forbedringsmøder”. På ”forbedringsmøderne” fokuseres på udviklingen i målepunkterne over tid, de bagvedliggende årsager til udviklingen identificeres, og der sættes konkrete aktiviteter i gang med henblik på at forbedre målopfyldelsen.

Den første samlede rapportering af de valgte indikatorer vil ske i 1. kvartal 2015. Det planlægges, at rapporteringen sker sammen med 1. økonomirapport 2015 og herefter fire gange årligt sammen med økonomirapporterne.

En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014. Herefter høres de stående udvalg og Kræftudvalget, inden forretningsudvalget behandler sagen inden forelæggelse for regionsrådet primo 2015.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14003302

Administrationen har løbende orienteret forretningsudvalget om status på gennemgangen af administrationen af de eksterne forskningsmidler i projekter uden regnskabs- og revisionspligt herunder den eksterne revisions gennemgang med henblik på eventuel yderligere afklaringer. Gennemgangen blev undervejs udvidet til også at omfatte interne forskningsprojekter. Denne status omfatter derfor også status på dette arbejde. Forretningsudvalget blev orienteret om status på mødet den 16. september 2014.

Administrationen indstiller at forretningsudvalget godkender:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Godkendt.

Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Af sagen fra september fremgår, at administrationen i det foreløbige afklarende arbejde har fået bekræftet en række af de mulige problemstillinger, som den eksterne revision har oplistet omkring administrationen af de eksterne forskningsmidler i projekter, hvor der ikke er eksterne krav om regnskabs- og revisionspligt. Administrationen besluttede at udvide det afklarende arbejde til også at omfatte administrationen af de interne forskningsprojekter.

Gennem dette arbejde har regionens eksterne revision udarbejdet materiale til yderlige afklaring vedr. administrationen af de eksterne forskningsmidler i projekter uden regnskabs- og revisionspligt på Hjertecentret og Finsencentret på Rigshospitalet samt på hjerteafdelingerne på henholdsvis Glostrup Hospital og Gentofte Hospital. Udarbejdelsen af materiale til eventuel afklaring vedrørende de øvrige eksternt finansierede forskningsprojekter i regionen uden regnskabs- og revisionspligt pågår. Sideløbende er der foretaget identificering af projekter og indhentning af bilag vedrørende de interne forskningsprojekter.

Administrationen fortsætter den videre afklaring i takt med, at materialet modtages fra den eksterne revision. Materialet gennemarbejdes - uklarheder kvalificeres, der afholdes opklarende samtaler og indhentes supplerende informationer. Dertil kommer, at det administrative grundlag afklares.

Processen forløber planmæssigt, da der er stor vilje fra alle aktører til at få afklaringerne gennemarbejdet hurtigst muligt. Arbejdet med at finde de enkelte bilag frem har været større og taget længere tid end forventet. Det er fortsat forventningen at være færdig som planlagt til december, hvor der kan foreligge en særskilt afrapportering på administrationen af de eksterne forskningsmidler i projekter uden regnskabs- og revisionspligt samt de interne forskningsprojekter. Denne afrapportering forventes at indeholde en gennemgang af de tiltag, administrationen har iværksat og implementeret på denne baggrund.

Der har været gennemført et seminar for regionens økonomi- og regnskabschefer vedrørende en ny samlet forretningsgang vedrørende omkostningsdisponering, herunder rejseregler og repræsentation. Det er det samme forvaltningsgrundlag, der er gældende, uanset om der disponeres driftsmidler, investeringsmidler eller eksterne midler. Det er aftalt, at der indkaldes til et opfølgende seminar omkring den 1. december 2014.

Der er også igangsat udarbejdelse af fælles regionale forretningsgange på områder i nær tilknytning til forretningsgangen vedrørende omkostningsdisponering. Disse vil løbende blive implementeret i de kommende måneder efter gennemgang på seminarer mv.

På næste møde i forretningsudvalget vil der være en status på implementering af handlingsplanen på Rigshospitalet.

En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Administrationen modtager løbende afrapportering fra regionens eksterne revisor, hvorefter regionen gennemfører afklarende samtaler. Forretningsudvalget vil blive orienteret om status på sagen på næste møde.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14007416

Regionsrådet har i forbindelse med udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur d. 4. februar 2014 anmodet It- og afbureaukratiseringsudvalget om at fremkomme med forslag til kriterier for den fremtidige udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur fra og med 2015.

It- og afbureaukratiseringsudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 30. september 2014:

Udvalget anbefalede indstillingen, således at midler til medicoteknisk udstyr udmøntes på de foreslåede hovedområder med følgende fordeling:

Strategisk anskaffelse af apparatur – 35 %

Genanskaffelser og opgradering af apparatur – 45 %

Standardisering af apparatur - 15 %

Akut nedbrudt apparatur – 5%

Samt at bilaget med retningslinjer for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr godkendes med de på baggrund af udvalgets drøftelser markerede ændringer.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Hvert år udmøntes en pulje af midler til anskaffelse af medicoteknisk apparatur. Regionsrådet har bedt It- og afbureaukratiseringsudvalget om at fremkomme med kriterier for den fremtidige udmøntning af denne pulje.

Som bilag til denne sag er vedlagt et forslag til retningslinjer for udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur.

Retningslinjerne indeholder et forslag om at puljen fremover opdeles i fire hovedområder samt forslag til hvilke kriterier der skal danne grundlag for udmøntning af hvert af de fire hovedområder.

De fire hovedområder er:

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

En godkendelse af indstillingen vil dog, qua de i bilaget beskrevne kriterier, have indflydelse på kommende fordelinger i forhold til udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur.

Der er ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14002072

Den nuværende resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og fonden Wonderful Copenhagen udløber med udgangen af 2014.

Regionsrådet besluttede på mødet den 19. august, at den nye bestyrelsesformand for Wonderful Copenhagen skal udarbejde forslag til en fremtidig struktur og ledelse i Wonderful Copenhagen, herunder en vurdering af et samarbejde og / eller tættere koordinering af aktiviteter med de øvrige turisme- og erhvervsfremmeaktører i regionen, og at den nye bestyrelsesformands forslag skal indgå i en eventuel ny kontrakt med Wonderful Copenhagen.

Bestyrelsesformanden har overfor administrationen bekræftet, at han er i gang med arbejdet, og at redegørelsen forventes klar ultimo 2014. Bestyrelsesformanden har desuden ved brev af 24. september bedt om, at Wonderful Copenhagen, på samme måde som Copenhagen Capacity tidligere på året, får en økonomisk garanti, der sikrer, at Wonderful Copenhagen kan opfylde kravene om at være en såkaldt ”going concern”.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

1. at Wonderful Copenhagens nuværende resultatkontrakt forlænges frem til 28. februar 2015

2. at den nye resultatkontrakt indgås med virkning fra 1. marts 2015, og

3. at Wonderful Copenhagen får en økonomisk garanti for en basisfinansiering af 2015, således at bestyrelsen ikke er tvunget til at gå i gang med en nedlukning af fondens aktiviteter.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Formanden satte indstillingens punkt 3 under afstemning:

For stemte: A (2), B (2), C (2), F (1), O (1), V (2), i alt 10.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2

Undlod at stemme: 0

I alt 12.

Indstillingens punkt 3 var herefter anbefalet.

Sagens øvrige indstillingspunkter blev anbefalet uden afstemning.

Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Turismen er et vigtigt væksterhverv for hovedstaden. De seneste tilgængelige tal fra 2012 viser, at der årligt omsættes for 35 mia. kr. i turismesektoren i Region Hovedstaden, og at turistindustrien skaber mere end 50.000 job i hovedstaden. Der er vedlagt bilag om Wonderful Copenhagens arbejde, som blev præsenteret på EVU-mødet 26. august.

Region Hovedstadens kontrakt med Wonderful Copenhagen udløber pr. 31. december 2014.

Regionsrådet besluttede den 19. august 2014, at den nye bestyrelsesformands forslag til fremtidig organisering af turismefremmeindsatsen skal indgå i en ny kontrakt med Wonderful Copenhagen. Bestyrelsesformandens redegørelse forventes klar ultimo 2014.

Bestyrelsesformand Peter Højland har den 24. november sendt brev til regionsrådsformanden, hvor han beder om, at Region Hovedstaden udsteder en økonomisk garanti, som sikrer finansiering af Wonderful Copenhagen løbende 14 måneder frem, i alt 39,9 mio. kr.

Baggrunden er, at Wonderful Copenhagen uden en garanti fra Region Hovedstaden for finansiering af driften i 2015 formentlig ikke kan betragtes som en ”going concern”, og at bestyrelsen derfor må gå i gang med en nedlukning af fondens aktiviteter. Garantien giver sikkerhed for, at bestyrelsen kan gennemføre en kontrolleret afvikling af fonden under hensyntagen til opsigelsesvarsler af medarbejdere og lejemål og til afvikling af projekter. Bestyrelsesformandens brev er vedlagt som bilag.

Garantien træder alene i kraft, hvis Region Hovedstadens basisfinansiering bortfalder, dvs. at der ikke indgås en ny resultatkontrakt. Garantien på 39,9 mio. kr. og perioden på 14 måneder er det, som bestyrelsesformanden og direktionen vurderer, at det vil kræve at foretage en kontrolleret nedlukning af fonden Wonderful Copenhagen.

Administrationen kan oplyses, at Copenhagen Capacity tidligere på året har modtaget en lignende økonomisk garanti på 26,6 mio. kr., der sikrer driften af Copenhagen Capacity i 2015.

Administrationen anbefaler, at der laves en provisorisk forlængelse af nuværende resultatkontrakt frem til den 28. februar 2015, således at den nye bestyrelsesformands anbefalinger kan indarbejdes i den nye resultatkontrakt, og at der stilles en økonomisk garanti for Wonderful Copenhagen, så bestyrelsen ikke går i gang med en nedlukning af fondens aktiviteter.

Forudsat at Regionsrådet godkender indstillingen om provisorisk forlængelse af Region Hovedstadens kontrakt med Wonderful Copenhagen frem til 28. februar 2015, vil administrationen arbejde videre med en ny resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen. Grundlaget for en eventuel ny kontrakt med Wonderful Copenhagen er Regionsrådets beslutning d. 19. august 2014 om, at der i en kommende resultatkontrakt skal stilles konkrete krav til den fremtidige organisering af Wonderful Copenhagen, herunder bl.a.

Administrationen vil, på samme måde som i arbejdet med en ny resultatkontrakt med Copenhagen Capacity, inddrage Erhvervs- og Vækstudvalget, Vækstforum, Forretningsudvalget og Regionsrådet i arbejdet med en ny resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen. Det foreslås, at den endelige resultatkontrakt behandles på Erhvervs- og Vækstudvalgets møde den 20. januar, Forretningsudvalgets møde den 27. januar og på Regionsrådets møde den 3. februar.

Såfremt en ny resultatkontrakt for 2015 indgås pr. 1. marts 2015, bortfalder Region Hovedstadens økonomiske garanti med virkning fra resultatkontraktens ikrafttræden.

Der stilles en økonomisk garanti på i alt 39,9 mio. kr. til Wonderful Copenhagen.

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14007989

Folkemødet 2015 på Bornholm afholdes den 11. - 14. juni. Planlægningen af Region Hovedstadens deltagelse på Folkemødet 2015 skal igangsættes.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Formanden satte indstillingen under afstemning.

For stemte: A (2), B (2), C (2), O (1), V (2), i alt 9.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2

Undlod at stemme: 0

I alt 11.

Administrationens indstilling var herefter godkendt.

Leila Lindén (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og deltog ikke i sagens behandling.

I 2014 stillede 665 organisationer og virksomheder op til Folkemødet på Bornholm – og knap 90.000 besøgte festivallen, halvdelen som privatpersoner. Region Hovedstaden deltog med to telte, et Öresundskomite-samarbejde, 13 debatter og en lang række aktiviteter. 30 regionsrådspolitikere deltog, ni af dem som paneldeltagere i debatter arrangeret af regionen. Styregruppen for Folkemødet har evalueret indsats og resultat som velfungerende.

Planlægningen af folkemødet 2015 skal igangsættes.

COPENHAGEN strategien, der samler kommunerne, Region Sjælland og Region Hovedstaden er en helt central indsats i 2015, hvor Folkemødet vil være et meget velegnet sted, at konkretisere og styrke samarbejdet og brande området.

Administrationen lægger derfor op til, at regionen tager kontakt til parterne i dette med henblik på at COPENHAGEN kan danne den overordnede ramme og at regionens aktiviteter bidrager hertil. Dette kan medføre, at Region Hovedstaden isoleret set, bliver mindre synlig, men effekten af indsatsen skulle blive større end ved at lægge fokus og energi alene i egne indsatser.

Regionen vil fortsat have sundhedsaktiviter, der med stor succes hidtil har været i og omkring Sundhedsteltet.

Administrationen vil senest 1. kvartal forelægge en ny sag om planlægningen, når status på samarbejde med parterne i COPENHAGEN er kendt.

Politisk program

Regionsrådets politikere har udtrykt ønske om i endnu højere grad at blive inddraget i planlægningen af at have en rolle på Folkemødet. Administrationen vil derfor invitere hertil, bl.a. med henblik på at videreudvikle på aktiviteterne fra Folkemødet i 2014 som eksempelvis debatformer, åbne morgenmad- og frokostmøder med samarbejdspartnere, deltagelse i debatter arrangeret af andre, reception, fælles morgenbriefinger, Region H-middag m.m.

Der er tale om et uændret budget i forhold til 2014 på 650.000 kr.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Margrethe Lyngs Mortensen

14010395

Parterne bag Den Fokuserede Vækstdagsorden (FVD) ønsker med dette Copenhagen trafikcharter – Nordeuropas trafikale knudepunkt – at sætte fokus på nødvendigheden af en velfungerende og robust infrastruktur i bestræbelserne på at skabe mere vækst og velfærd. Trafikcharteret er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Copenhagen-samarbejdet med deltagelse af alle parterne, og blev fremlagt på mødet i det politiske formandsskab 23. juni 2014.

Formandskabet, som består af regionsrådsformændene for Region Sjælland og Region Hovedstaden, overborgmesteren for Københavns kommune og formændende for henholdsviss KKR Hovedstaden og KKR Sjælland, besluttede, at charteret skal drøftes i parternes politiske baglande og tages op igen til godkendelse på et kommende formandskabsmøde, som er planlagt afholdt den 27. november 2014. Administrationen fremlægger derfor trafikcharteret til godkendelse i miljø- og trafikudvalget, og til orientering i erhvervs- og vækstudvalget.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 30. september 2014:

Formanden foreslog, at administrationens indstilling suppleres med følgende yderligere punkt til listen over ikke-prioriterede initiativer, som henviser til budgetaftalen 2015 ”Vi bygger fremtiden”, hvori følgende formulering indgår:

”Der er enighed om at arbejde for en trafikal ligestilling af Bornholm således så transport af gods og personer over vand kommer til at koste det samme som over land.”

Formanden satte administrationens indstilling suppleret med ovenstående tilføjelse under afstemning:

For stemte: A (2), B (1), F (1), O (1) og V (2), i alt 7.

Imod stemte: Ø (1).

Undlod at stemme: 0.

I alt: 8.

Administrationens indstilling med ovenstående tilføjelse var hermed godkendt.

Jens Mandrup (F) har ønsket følgende mindretalsbemærkning ført til protokol: ”SF tilslutter sig det overordnede charter med den undtagelse af, at SF ikke kan støtte punkterne om en østlig ringforbindelse og Ring 5.”

Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 30. september 2014:

Taget til efterretning.

Udvalget ønskede ført til protokol, at udvalget ikke har taget stilling til eller givet tilslutning til de enkelte elementer, som er nævnt i trafikcharteret.

Lene Kaspersen (C) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (2), B (2), C (2), O (1), V (2), i alt 9.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0

I alt 11.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Leila Lindén (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark, der under det fælles brand Copenhagen arbejder for, at øge væksten og beskæftigelsen i metropolregionen. For at være en attraktiv metropol er Copenhagen afhængig af et stort internationalt netværk, der tiltrækker viden, kompetencer, investeringer og udvikling. Tilgængelighed og mobilitet er vigtige grundforudsætninger for at nå dette mål.

Parterne besluttede derfor i efteråret 2013, at udarbejde dette charter og nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de involverede: KKR Sjælland, KKR Hovedstaden, Københavns Kommune samt de to regioner Sjælland og Hovedstaden.

I både Region Sjælland og i Region Hovedstaden har kommunerne og regionen sammen udarbejdet fælles trafikudspil, som bl.a. har ligget til grund for indspil til den statslige planlægning og den regionale udviklingsplan. Herudover har de enkelte kommuner og regioner haft egne ønsker til forbedringer af infrastrukturen.

Det fremlagte charter erstatter således ikke de eksisterende trafikudspil, men skal ses som en overbygning, hvor det samlede geografiske område Copenhagen ses under ét og i en international sammenhæng.

Formålet med charteret er bl.a. at kunne agere samlet i forhold til især den statslige planlægning og prioritering af økonomiske midler.

Indholdet i trafikcharteret

Charteret har fokus på den internationale tilgængelighed i forhold til resten af verden, regionalt sammenspil med naboregionerne, Jylland/Fyn, Sydsverige og Nordtyskland samt på den interne mobilitet i Copenhagen. Selve charteret er opdelt i to hoveddele: de projekter der skal prioriteres, og en bruttoliste med yderligere mulige initiativer, som ikke er prioriteret.

De to prioriterede projekter har begge fokus på den internationale tilgængelighed: Københavns Lufthavn og højhastighedstog mellem Skandinavien og Centraleuropa via lufthavnen. I forhold til disse to prioriteter fremhæves også betydningen af, at støtte lufthavnens vækstplan Expanding Copenhagen og behovet for nye forbindelser over Øresund.

I forhold til det regionale samspil og den interne mobilitet er der ikke lagt op til en prioritering af bestemte projekter. F.eks. er Femern Bælt forbindelsen og timemodellen mellem de største danske byer omtalt, mens det er nævnt, at Transportministeriet pt. undersøger en Kattegatforbindelse, og at denne forventeligt vil udgøre et vækst- og jobpotentiale for Copenhagen.

Den vedlagte uprioriterede bruttoliste er sammensat efter et ønske fra arbejdsgruppens parter, og den afspejler ikke nødvendigvis en enighed blandt alle parterne om hele listen. Samlet set er det parternes opfattelse, at bruttolisten vil understøtte økonomisk udvikling og velfærd, da de enkelte projekter alle vil være med til at sikre en større mobilitet.

I forhold til Region Hovedstaden kan nævnes følgende projekter i uprioriteret rækkefølge:

Herudover er der medtaget forslag til to motorvejsprojekter på Sjælland. Som det fremgår af listen, så er mange af projekterne med i den i øjeblikket gældende regionale udviklingsplan og i den fælles trafikaftale med KKR Hovedstaden.

Ovestående liste er kun et uddrag af den endelige uprioriterede bruttoliste. Den endelige uprioriterede bruttoliste fremgår af bilaget.

Administrationens vurdering og den videre proces

Med afsæt i den nuværende aftale mellem regionen og KKR hovedstaden har administrationen deltaget aktivt i arbejdet med trafikcharteret og i udvælgelsen og prioriteringen af de valgte projekter. I forhold til bruttolisten er mange af Region Hovedstadens tidligere prioriterede projekter medtaget. Administrationen finder, at det i forhold til den statslige planlægning og egne prioriteringer, vil være hensigtsmæssigt at have en liste, som parterne bag Fokuseret Vækstdagsorden bakker op om.

Trafikcharteret skal efter endt høring blandt parterne tilbage til behandling i formandsskabet, og det forventes, at formandsskabet på baggrund af de indkomne svar godkender charteret på det planlagte møde den 27. november 2014.

Administrationen foreslår derfor, at udvalget støtter det fremlagte charter og at den uprioriterede bruttoliste vedlægges charteret som et bilag.

På baggrund af drøftelserne i miljø- og trafikudvalget vil administrationen udarbejde et høringssvar til formandsskabet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13010471

Det fremgår af den fælles klimastrategi for kommuner og region fra foråret 2012, at der skal gennemføres en årlig måling af kommunernes klimaindsats indenfor rammen af klimastrategien. Administrationen har valgt at kalde målingen et "Klimabarometer".

Formålet med Klimabarometeret er, at følge realisering af klimastrategiens målsætninger og succeskriterier indenfor de fem spor: En klimaberedt region, klimavenlig transport, omstilling af energisystemet, energieffektive bygninger samt klimavenligt forbrug og indkøb.

Efter aftale med Klimapolitisk Forum blev der ikke målt på sporet om klimavenligt forbrug ved målingen i 2013.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 30. september 2014:

Anbefalet.

Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Det Radikale Venstres medlemmer oplyste, at gruppens medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved Regionsrådets behandling af sagen.

Leila Lindén (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Klimabarometerets fremtid

Regionen har gennemført en nulpunktsmåling for 2012, og en opfølgende måling for 2013. Ved begge målinger er der indhentet data fra kommunerne i form af spørgeskemaer samt data fra Danmarks Statistik m.fl. Med de erfaringer, der er gjort ved målingerne i 2012 og 2013, er der forskellige fordele og ulemper ved at fortsætte målingerne.

Fordele

Klimabarometret giver den enkelte kommune mulighed for, at følge status på egen realisering af klimastrategiens mål og succeskriterier. Kommunerne får desuden et godt grundlag for, at dele viden om deres klimaarbejde og sammenligne resultaterne kommunerne imellem. Endelig viser Klimabarometeret tydeligt status på særligt realisering af den strategiske elbilindsats, der som det eneste ud af klimastrategiens fem spor har meget konkrete og målbare succeskriterer, nemlig at der i 2015 er 12.000 elbiler i hovestadsregionen, og at 25% af den offentlige flåde er drevet af fossilfri energi i 2015.

Ulempe

Flere kommuner oplever, at det årlige Klimabarometer ikke giver tilstrækkelig værdi sammenholdt med kommunernes relativt store arbejde med at indsamle data. Trods indhentning af data fra Danmarks Statistik kræver målingen således også, at kommunerne selv indsamler data vedrørende klimastrategiens mange mål og succeskriterier. Samtidig kræver denne dataindsamling en relativ stor koordinationsøvelse mellem kommunernes forskellige forvaltninger.

Derudover har Klimabarometerets to målinger ikke udvist store udsving i resultaterne indenfor de fleste af klimastrategiens fem spor. Målingerne med blot et års interval har således vist sig ikke at være nyttige, da realisering af de ambitiøse mål og succeskriterier først slår igennem efter en længere årrække.

Endelig vil rammen for den regionale klimasatsning fra 2015 ikke længere være den regionale klimastrategi, men den Regionale Vækst- og Erhvervsudviklingsstrategi (ReVUS). En eventuel kommende opfølgning på klimaindsatsen i hovedstadsregionen bør dermed ske indenfor rammen af den kommende ReVUS.

Klimapolitisk Forum

Klimapolitisk Forum drøftede den 10. september 2014 sagen om Klimabarometeret. Konklusionerne fra mødet var, at Klimabarometeret nedlægges i sin nuværende form, og at en opfølgning på kommunernes og regionens fælles klimamål fremover bør ske indenfor rammen af ReVUS'en, og at opfølgningen ikke vil være en årlig måling. Konklusionerne bliver viderebragt til miljø- og trafikudvalget af formanden for Klimapolitisk Forum Özkan Kocak.

Er der ønske om at se den samlede rapport "Klimastrategi for hovedstadsregionen - Baggrundsrapport for nulpunktsmåling, august 2014", kan denne rekvireres via administrationen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

12011406

Regionerne tildeles årligt til og med 2015, et statsligt bloktilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer i privatbanerne - for Region Hovedstadens vedkommende er det Lokalbanen, som regionen via Movia finansierer driften af. Beløbet udgør i 2014 40,8 mio. kr. Heraf finansieres leasing af Lokalbanens togsæt for årligt 27,2 mio. kr., hvormed der resterer 13,2 mio. kr. til politisk prioritering af anlægsinvesteringer.

I 2014 er sidste del af et nyt radiosystem til Lokalbanen blevet finansieret via anlægsmidlerne, og der resterer derfor 6,6 mio. kr. til udmøntning i 2014. Administrationen fremlægger derfor en anbefaling til projekter, som kan finansieres via anlægsmidlerne i 2014.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 30. september 2014:

Anbefalet.

Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

Regionen finansierer (via Movia) driftsunderskuddet hos Lokalbanen A/S, som årligt udgør i omegnen af 85 mio. kr. Derudover modtager regionen årligt et statsligt bloktilskud til investeringer i Lokalbanen - i 2014 på 40,8 mio. kr. Ud af dette beløb anvendes årligt 27,2 mio. kr. til leasing af Lokalbanens togsæt. I 2014 er yderligere afdraget 7 mio. kr. som sidste del af en investering i et nyt radiosystem til Lokalbanen. Dermed resterer 6,6 mio. kr. til udmøntning i 2014.

Der er i administrationens anbefaling til udmøntning lagt vægt på koblingen til regionens strategiske indsatsområde "grøn og innovativ metropol", idet de foreslåede indsatser bidrager til en mere effektiv trafikafvikling, større sammenhæng i transportsystemet og markante CO2-reduktioner. Det bemærkes i øvrigt, at Lokalbanen i perioden 2009-2013 har haft en stigning i passagertallet på 21,5 %, blandt andet på grund af investeringer i infrastrukturen. Det vurderes dog, at kapaciteten nærmer sig fuld udnyttelse, og der er derfor behov for at gennemføre en række tiltag for, at sikre den efterspurgte kapacitet fremadrettet.

Foranalyser af stationsbyggeri i Hillerød (1,0 mio. kr.)

Som led i arbejdet med ombygning af Hillerød Station og etablering af Hillerød Syd Station, gennemføres i efteråret 2014 foranalyser til de egentlige anlægsprojekter. Regionen har som bygherre for Nordsjællands Hospital væsentlige interesser i de to anlægsprojekter, og har derfor også påtaget sig at finansiere 50 % af hver af foranalyserne svarende til 2 x 0,5 mio. kr. Dermed resterer 5,6 mio. kr. til udmøntning i 2014.

Administrationens anbefaling til projekter i 2014 (og 2015)

Administrationen fremlægger i vedlagte bilag en række mulige projekter til gennemførelse i 2014. Administrationen anbefaler, at følgende projekter prioriteres gennemført i 2014:

Dermed er projektet om energioptimal kørsel på Lokalbanen ikke fuldt finansieret, og det kræver derfor, at der reserveres op til 2,4 mio. kr. fra Lokalbanens anlægskonto i 2015. Dermed reduceres det udisponerede beløb for 2015 fra 13,2 mio. kr. til 10,8 mio. kr.

Såfremt regionsrådet bevilliger udmøntningen, vil Movia og Lokalbanen blive bedt om, at gennemføre relevante udbud af opgaverne med henblik på gennemførelse og afrapportering i første kvartal 2015.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for 2014, men vil disponere op til 2,4 mio. kr. fra Lokalbanens anlægskonto i 2015.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14001357

Miljø- og trafikudvalget besluttede den 29. april 2014, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en udvalgsstudietur til Stockholm. Ud fra udvalgets ønsker har administrationen dermed udarbejdet et forslag til program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 30. september 2014:

Anbefalet.

Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle, som værende politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for, at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Miljø- og trafikudvalget besluttede den 29. april 2014 at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en studietur til Stockholm. Administrationen forelægger hermed; et forslag til fagligt indhold på studieturen, et specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.

Fagligt indhold

Ved planlægningen af studieturen har administration forsøgt, at sammensætte et gennemtænkt program i forhold til både indhold og den geografiske placering af diverse besøgssteder. Administrationen har dermed valgt, at opdele de tre dage studieturen foregår i, i forhold til emner, hvilket fremgår nedenfor.

Onsdag den 19. november: Energi- og miljøledelse indenfor sundhedssektoren

Torsdag den 20. november: Trafikudvikling

Fredag den 21. november: Jordforurening

Der mangler stadig få endelige bekræftelser fra svensk side, hvorfor programmet ikke er endeligt fastlagt. En yderligere beskrivelse af programmet er vedlagt til orientering.

Budget

Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca. 95.500,00 kr. for 12 personer, som vist nedenfor. Dette giver en stykpris på 7.958,33 kr. pr person.

Forslag for embedsmandsdeltagelse til studieturen

Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for miljø- og trafikudvalget må ifølge procedurerne for udvalgsstudieture, max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd vil deltage:

Claus Bjørn Billehøj, Centerdirektør, Center for Regional udvikling

Katrine Hagenbæk, Udvalgssekretær for miljø- og trafikudvalget, Center for Regional udvikling

Gitte Ellehave Schultz, Enhedschef Jordforurening, Center for Regional udvikling

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes indenfor politikerkonto.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14002194

Der er i dag rigtig mange selvstændige erhvervsfremmeaktører, fora og bestyrelser med videre, der opererer i Østdanmark. Det betyder, at parterne ofte handler ukoordineret, og at de regionale og kommunale erhvervsfremmemidler typisk er delt op i mange små indsatser. Det er vurderingen, at der behov for et mere strømlinet erhvervsfremmesystem med færre og større erhvervsfremmeoperatører og indsatser, såfremt væksten og jobskabelsen i den funktionelle metropolregion skal på niveau med sammenlignelige metropoler som f.eks. Hamborg og Stockholm.

Det er en forudsætning for at øge væksten og jobskabelsen, at der skabes et sammenhængende erhvervsfremmesystem, der agerer koordineret og handler i overensstemmelse med de vedtagne strategier og politikker.

Region Hovedstaden ønsker, at arbejdet gennemføres hurtigst muligt. Administrationen fremlægges derfor 6 principper for det videre arbejde med at skabe et mere strømlinet erhvervsfremmesystem. Principperne forelægges til politisk godkendelse med henblik på at give administrationen et stærkt mandat til det videre arbejde.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende, at målet er færre og større organisationer og fora, der dækker hele den funktionelle region.

2. at et fremtidigt erhvervsfremmesystem spiller tættere sammen med det politiske system.

3. at godkende følgende principper for arbejdet med at skabe et mere strømlinet erhvervsfremmesystem:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 30. september 2014:

Anbefalet.

Lene Kaspersen (C) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V), og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der er politisk efterspørgsel efter et mere strømlinet erhvervsfremmesystem med færre og større erhvervsfremmeaktører. Færre aktører kan sikre, at erhvervsfremmeaktørerne agerer mere koordineret og strategisk, og at deres indsatser har den nødvendige kritiske masse.

OECD pegede i deres rapport om vækst og erhvervsudvikling i hovedstadsregionen fra 2009 på, at en af årsagerne til den lave vækst i hovedstadsregionen er, at erhvervsfremmeindsatsen var ukoordineret og spredt på mange forskellige aktører.

Udviklingen af et mere strømlinet erhvervsfremmesystem er prioriteret i Copenhagen-samarbejdet (tidligere "Fokuseret Vækstdagsorden"). I Copenhagen-samarbejdet er 46 kommuner på Sjælland samt Region Hovedstaden og Region Sjælland enige om, at de erhvervspolitiske tiltag skal samordnes, så der opnås den nødvendige kritiske masse for, at hovedstadsregionen kan gøre sig gældende i den stærke globale konkurrence om investeringer og arbejdspladser.

Det er en kerneopgave for Copenhagen-samarbejdet at skabe et erhvervsfremmesystem med færre og større erhvervsfremmeaktører, en klar opgavefordeling, og at aktørerne handler ud fra de erhvervsudviklingsstrategier, der er politisk vedtaget.

Administrationen medvirker i regi af Copenhagen-samarbejdet i en kortlægning af erhvervsfremmeoperatørerne i hele Østdanmark. Et overblik over de mange erhvervsfremmeaktører i den funktionelle region findes vedlagt som bilag. Arbejdet med at etablere et mere strømlinet erhvervsfremmesystem sker i samarbejde med både kommuner, Region Sjælland og en række andre aktører.

Derfor foreslår administrationen seks principper, som kan være udgangspunkt for det videre arbejde med at samle erhvervsfremmeorganisationerne i større og mere fokuserede enheder. Administrationen forelægger principperne til politisk godkendelse for at få et klart mandat til det videre arbejde. Administrationen vurderer, at et stærkt mandat kan bidrage til at fremme arbejdet. Målet er færre og større organisationer og fora, der dækker hele den funktionelle region.

Principperne, som uddybes nedenfor, er:

Operatører med samme eller næsten samme opgavefokus samordnes og på sigt sammenlægges

I Copenhagen findes operatører, som har samme eller næsten samme opgavefokus. Inden for eksempelvis turisme findes både Region Hovedstadens Wonderful Copenhagen og Region Sjællands Østdansk Turisme. Desuden har Skåne deres egen turismeorganisation. Tilsvarende arbejder såvel Øresundskomitéen, Den Skandinaviske Arena og STRING med at skabe en bedre infrastruktur i Nordeuropa. En samordning og på sigt sammenlægning af organisationer med samme fokus vil kunne skabe stærkere aktører, som vil kunne fungere som operatører for hele Copenhagen.

Et andet muligt fokuspunkt er kommunernes erhvervsservice, som stort set dækker de samme områder - med lokale prioriteringer.

En samordning og på sigt sammenlægning af disse vil kunne medfører både færre omkostninger og højere kvalitet i opgaveløsningen pga. øget specialisering. Det gode eksempel herpå er International House i København, som leverer borgerservice til udenlandske borgere for foreløbigt 17 kommuner.

Operatørerne bør have en organisatorisk og økonomisk kapacitet samt administrativ professionalisme, der gør, at de er selvbærende og uden videre kan eksekvere på de strategiske dagsordner

I dag er der en række operatører, der mangler den organisatoriske kraft i form af fx faglig ekspertise, erfaringer, netværk eller økonomi. eksekvere på de politiske dagsordener, som sættes af Copenhagen-samarbejdet. Samordningen/sammenlægningen af operatører bør skabe færre og større operatører, som har en organisatorisk og økonomisk kapacitet til at eksekvere på de strategiske dagsordener.

Operatørerne bør have fokus på alle dele af Copenhagen-geografien

Operatørernes opgaveportefølje skal defineres entydigt og at alt finansiering skal kobles op på klare resultat- og effektmål

En række erhvervs- og samarbejdsorganisationer varetager en lang række af forskellige opgaver. Fx Øresundskomitéen, der både arbejder med grænsebarrierer, kulturel integration, turisme og erhvervsfremme. Det foreslås, at operatørernes fremadrettet får en mere veldefineret opgaveportefølje, således at der bliver en højere grad af specialisering. Eksempelvis burde opgaver indenfor turisme være forankret i Wonderful Copenhagen. Det vil sikre en mere koordineret indsats, hvor der leveres sammenhængende service, uanset om turisten er i Helsingør, Frederikssund eller København.

Det foreslås desuden, at operatørerne i højere grad styres gennem resultatkontrakter, hvor der er fastsat en række Key Performence Indicators for organisationen.

De kommunale og regionale erhvervsfremmeorganisationer bør samarbejde og koordinere tæt med de statslige aktører

Det foreslås, at der fremadrettet stilles krav til operatørerne om, at de samarbejder med statslige institutioner, der arbejder indenfor samme område. Fx. Invest in Denmark (statslig) og Copenhagen Capacity (regional). Det skal sikre en bedre koordinering af initiativer og at organisationerne ikke konkurrerer om de samme kunder.

At der i første omgang fokuseret på de organisationer, hvor synergieffekten vurderes som værende størst

Indsatsen skal starte med de organisationer, hvor synergieffekten er størst. Det kan sikre, at der hurtigt opnås resultater i arbejdet med at strømligne erhvervsfremmesystemet. Det forventes desuden, at en række gode eksempler vil skabe incitamenter hos organisationerne til selv at gå i gang.

Det videre arbejde

Det er afgørende for det videre samarbejde i Copenhagen, at principperne for processen mod færre, større erhvervsfremmeaktører nyder opbakning i styregruppen og den politiske bestyrelse. Administrationen vil derfor præsentere principperne for de øvrige partnere i samarbejdet, når de er politisk godkendt. Ved at forankre arbejdet i Copenhagen-samarbejdet kan det sikres, at sammenlægningen af erhvervsfremmeorganisationer sker på tværs af kommune- og regionsgrænser - og på sigt også hen over grænsen til Skåne.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13010471

På Vækstforums møde den 15. august 2015 drøftedes regional medfinansiering af Erhvervs- og vækstministeriets Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Beslutningen blev udskudt til Vækstforums møde den 29. september med henblik på, at vækstforumsekretariatet skulle gå i dialog med ministeriet om konkretisering af Vækstprogrammet og forventede effekter for hovedstadsregionen.

Vækstforum Hovedstaden anbefaler overfor forretningsudvaget og regionsrådet:

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 29. september 2014:

Anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

I Vækstpartnerskabsaftalen for 2013 aftalte Vækstforum Hovedstaden med regeringen at etablere et 3-årigt nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. De øvrige vækstfora har indstillet at medfi­nansiere programmet.

Vækstforum Hovedstaden efterlyste på sit møde den 15. august en konkretisering af følgende:

Ministeriet har i vedlagte bilag redegjort for Vækstforums spørgsmål. Svarerne vurderes og perspektiveres nedenfor.

Produktionsvirksomheder i hovedstadsregionen

Set i forhold til branchestrukturen i landet som helhed har hovedstadsregionen en lille industrisektor. Der er imidlertid store regionale forskelle. Nordsjælland skiller sig ud fra København ved at ligne resten af landet, hvad angår fordelingen mellem service- og industrijobs.

I 2013 var der næsten 55.000 personer beskæftiget i industrien i Region Hovedstaden. Der er ca. 1270 produktionsvirksomheder i regionen med mindst 5 ansatte. Der vurderes på den baggrund at være et tilstrækkeligt underlag af produktionsvirksomheder i Region Hovedstaden til, at programmet har en regional berettigelse.

Vækstprogrammets indhold og effekt

Vækstprogrammet skal tilbyde små og mellemstore produktionsvirksomheder uvildig specialiseret rådgivning med henblik på at realisere virksomhedernes vækstpotentiale. Rådgivningens fokus defineres i dialog mellem konsulenter og virksomhedens ledelse og kan fx være inden for automatisering, digitalisering, ressourceeffektivisering, ledelse, IPR, standardisering.

Flere analyser viser, at uvildig rådgivning kan være vejen til at styrke væksten og jobskabelsen i små og mellemstore virksomheder. Fx har analyser fra CBS vist, at produktiviteten i fremstillingssektoren i Danmark kan øges med gennemsnitlig 15 pct., hvis de forskellige brancher automatiserer som i de mest automatiserede lande, der sammenlignes med. Samtidig viser Irisgroups evaluering af Væksthusene, at de mangler specialiserede tilbud til virksomheder med et højt vækstpotentiale, der ofte har komplekse udfordringer, som det er mere udfordrende at adressere.

Det overordnede mål for programmet er at øge antallet af vækstvirksomheder. Det er op til de operatører som byder på opgaven at opstille forventede effekter for vækstprogrammet.

Det fremgår af ministeriets redegørelse, at det ikke på forhånd kan fastlægges hvor mange virksomheder i hovedstadsregionen, der vil deltage. 1000 virksomheder skal tilbydes et væksttjek, hvor vækstpotentialet kortlægges, og 500 tilbydes et vækstløft, hvor virksomheden får støtte til køb af rådgivning. Da det vil være frivilligt for virksomhederne at deltage, kan det ikke vides på forhånd, hvem der vil tage imod et væksttjek, og som efterfølgende tilbydes et vækstløft.

Sammenhæng med det regionale erhvervsfremmesystem

Det fremgår af ministeriets redegørelse, at vækstprogrammet skal tilpasses regionalt i forhold til indsatser, der allerede gennemføres eller planlægges i forhold til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Endvidere skal der sikres koordination mellem vækstprogrammet og den specialiserede erhvervsservice i de regionale væksthuse.

Det skal bl.a. sikres ved, at de operatører som byder på opgaven, skal beskrive, hvordan Vækstprogrammet sikrer, at virksomhederne som led i væksttjekket vil blive anvist relevante regionale eller nationale virksomhedsprogrammer.

Vækstforum sekretariatets vurdering

Erhvervs- og vækstministeriet har valgt at udforme programmet som et udbud, hvor det er op til tilbudsgiver at opstille effektmål og sikre koordinering med igangværende indsatser. Det betyder, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at beskrive programmet mere konkret og vurdere, hvad hovedstadsregionen får ud af det.

Region Hovedstaden får en plads i følgegruppen, som høres om de indkomne ansøgninger og følger vækstprogrammets gennemførelse. Vækstforum sekretariatet vil arbejde for at følge op på Vækstforums kommentarer i følgegruppen.

På baggrund af ministeriets redegørelse vurderer Vækstforum sekretariatet, at der vil være et tilstrækkeligt underlag af produktionsvirksomheder samt et potentiale for, at specialiseret rådgivning kan bidrage til at skabe øget omsætning og flere jobs i hovedstadsregionen. Sekretariatet anbefaler på den baggrund, at Vækstforum indstiller programmet til medfinansiering i Regionsrådet.

Ved tiltrædelse af punktet udmøntes 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Ingen særsklit kommunikationsindsats planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

14006854

På regionsrådets konstituerende møde den 3. december 2013 blev Vivian Heinola (B) udpeget som ét af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden (Komité A).

Det har efterfølgende vist sig, at Vivian Heinola, der er uddannet psykolog, som ansat i sundhedsvæsenet ikke opfylder betingelserne i komitéloven for at varetage hvervet som ikke-sundhedsfagligt medlem af komitésystemet, og der skal i den anledning udpeges et nyt ikke-sundhedsfagligt medlem af komiteen.

Det tilkommer valggruppen ABCFO at udpege nyt medlem.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

I henhold til lov om et videnskabsetisk komitésystem nedsætter regionsrådene regionale videnskabsetiske komiteer. I Region Hovedstaden er der nedsat seks komiteer med hver 11 medlemmer – seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer og fem sundhedsfaglige medlemmer. Komiteernes opgave er at behandle ansøgninger om godkendelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, dvs. forsøg på mennesker og menneskeligt biologisk materiale.

Det har, efter at Vivian Heinola på regionsrådets konstituerende møde den 3. december 2013 blev udpeget som ét af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité A), vist sig, at Vivian Heinola, der er uddannet psykolog, som ansat i sundhedsvæsenet ikke opfylder betingelserne i komitéloven for at varetage hvervet som ikke-sundhedsfagligt medlem af komitésystemet.

Det følger således af komitéloven, at den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem, godt kan have en sundhedsfaglig uddannelse. Den pågældende må imidlertid ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.

Der skal i den anledning udpeges et nyt ikke-sundhedsfagligt medlem af komiteen.

Det følger af komitéloven, at medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komiteer skal have tilknytning til den eller de regioner, som komiteen dækker.

Medlemmerne af de videnskabsetiske komiteer i Region Hovedstaden modtager vederlag for varetagelse af hvervet, ligesom medlemmerne kan modtage udgiftsgodtgørelser.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionerne, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg, besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget.

Det tilkommer således i givet fald valggruppen ABCFO at udpege nyt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden (Komité A).

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

Ingen særskilt kommunuikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

13013094

Administrationen indstiller:

Taget til efterretning.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 .

Hjalte Aaberg

12001546

Intet.