Der lægges op til, at temadrøftelsen kan afholdes inden for en tidsmæssig ramme af 45 minutter. Der vil indledningsvist være et oplæg fra Hospitalsdirektør Klaus Lunding på ca. 15 minutter, hvorefter der vil være 30 minutter til spørsgmål og debat.

 

Oplægget fra hospitalsdirektøren vil udover en kort præsentation af hospitalet, status på arbejdet med fusionen og kvalitetsfondsprojektet, navnlig fokusere på planlægning af implementering af sundhedsplatformen

 

Herlev og Gentofte Hospital tager sundhedsplatformen i brug den 21. maj 2016. Dette er en stor implementeringsopgave, bl.a. med hensyn til uddannelse af personale og information til patienterne, samt planlægning af driften i perioden, hvor der er uddannelse og omkring implementeringstidspunktet. De erfaringer som her opnås skal bruges i de efterfølgende implementeringen på de øvrige hospitaler

 

Herudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål til andre emner af relevans for Herlev og Gentofte Hospital.

Novo Nordisk A/S, som ejer Steno Diabetes Center A/S ønsker at afvikle sine behandlingsaktiviteter og regionen må derfor hjemtage behandlingsaktiviteten. Gennem et samarbejde med en donation fra med Novo Nordisk Fonden på i alt 2,945 mia. kr. er der åbnet mulighed for at etablere et nybygget Steno Diabetes Center Copenhagen, som udover behandlingsopgaver kan varetage forsknings-, -sundhedsfremme, -forebyggelses og uddannelsesaktiviteter på højeste internationale niveau. Regionsrådet godkendte den 18. august 2015 et visionsoplæg for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i samarbejde med Novo Nordisk Fonden. Visionen omfatter tre målsætninger:

I henhold til visionsoplægget skal SDCC sikre patienter og pårørende i hovedstadsregionen et diabetestilbud på højeste internationale niveau. Centret bliver 100% ejet af Region H og bliver en del af det offentlige sundhedsvæsen. Centret skal gennem tætte forpligtende samarbejder med hospitaler, almen praksis, kommuner og øvrige aktører medvirke til at løfte det samlede niveau for behandling og forebyggelse af diabetes i hovedstadsregionen.

 

Det er NNF’s hensigt at søge tilsvarende centre etableret i landets øvrige regioner med henblik på et nationalt løft af den forskningsbaserede behandling og forebyggelse af diabetes.

 

Beslutningsnotat
Der er udarbejdet et beslutningsnotat (bilag 2), der danner det fælles grundlag for aftaleindgåelsen mellem NNF’s bestyrelse og regionsrådet, ligesom notatet beskriver den videre proces for etableringen af SDCC. Beslutningsnotatet er et resumé af drejebogen for etablering af SDCC (bilag 3).

Aftaler
Derudover er der udarbejdet 5 aftaler med regionens som part, som fastlægger parternes rettigheder og forpligtelser. Hver aftale er betinget af, at de øvrige aftaler indgås. Udkast til transitionsaftale, langsigtet Bevillingsaftale og Bygningsaftalen forelægges for NNF's bestyrelse den 19. maj. Udkast til lejeaftale for SDC's nuværende lokaler og udkast til aktivoverdragelsesaftalen behandles af bestyrelsen for SDC den 10. maj. Af hensyn til bestyrelsernes behandling af sagen forelægges aftaleudkastene som et samlet fortroligt bilag 1. Hvis NNF's bestyrelse godkender aftalerne offentliggøres de efterfølgende, bortset fra detaljerede oplysninger om byggebudgettet, som af hensyn til senere udbud skal holdes fortroligt, konkrete medarbejderoplysninger mv. Kammeradvokaten har bistået regionen med forhandling af de konkrete aftalebestemmelser. Underbilag til aftalerne er ikke vedlagt, men kan rekvireres i Sekretariatet.

 

Drejebog
Drejebogen er udarbejdet med afsæt i visionsoplægget og i regionsrådets politiske planer og målsætninger – særligt Hospitalsplan 2020, Sundhedsaftalen 2015-2018 og ReVUS. I tråd med regionens målsætning om, at patientens situation styrer forløbet, er det ambitionen, at SDCC sikrer individuel behandling og forebyggelse med udgangspunkt i patientens situation, herunder i et samarbejde med hospitaler, kommuner, almen praksis og øvrige aktører. Etableringen af SDCC understøtter regionens vision om et sammenhængende sundhedsvæsen med forskningsbaseret patientbehandling på højeste internationale niveau.

 

Udkast til drejebog har i flere omgange været forelagt for Erhvervs- og vækstudvalget og Sundhedsudvalget, som har drøftet de relevante kapitler i forhold til udvalgenes opgaveområder. Sundhedsudvalget drøftede primært behandling - standardbehandling og supplerende behandling - og patienttilhørsforhold, mens Erhvervs- og vækstudvalget i et Greater Copenhagenperspektiv havde fokus på forskning, erhvervssamarbejder og samarbejde med kommunerne. Udvalgene er positivt indstillet over for realisering af projektet.

 

Drejebogen er som nævnt udarbejdet under inddragelse af regionens hospitaler, universiteter, professionshøjskoler, patientforeninger, kommuner, praktiserende læger, det nuværende Steno Diabetes Center m.fl. Aktørerne på diabetesområdet - herunder Sundhedsfagligt Råd for Endokrinologi, Dansk Sygeplejeråd, kommunerne i regionen, PLO Hovedstaden, Juvenile Diabetes Foundation (organisation med særligt fokus på børn og unge) - har således været inddraget i arbejdet gennem talrige møder og mere end 20 workshops. Drejebogens forslag om etablering af det nye center er således bredt funderet og der er blandt aktørerne på området bred opbakning til etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen.

 

Regionens hjemtagelse af behandlingsopgaven gennemføres ved en virksomhedsoverdragelse af medarbejdere og aktiviteter på det nuværende Steno Diabetes Center. Regionen lejer sig ind i centerets nuværende bygninger, indtil den nye bygning står klar i Herlev i 2020. Udgiften til overtagelse af aktiver fra SDC og til husleje dækkes af fondens bevilling og er således udgiftsneutral for regionen. Overdragelsen af medarbejderne er omfattet af Lov om lønmodtagers retstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det indebærer, at medarbejderne overføres til regional ansættelse med deres nuværende løn- og ansættelsesvilkår. Som ved andre fusioner bevares disse vilkår i resten af medarbejdernes ansættelsesperiode. Novo Nordisk A/S kompenserer inden overtagelsen medarbejderne for enkelte individuelle og kollektive goder, som ikke kan videreføres. Notat herom er vedlagt som fortroligt bilag 5.

 

Visionen er, at SDCC skal være drivkraften i et omfattende klinisk samarbejde om behandling og forebyggelse af diabetes, der understøttes af stærke miljøer inden for klinisk diabetesforskning, sundhedsfremmeforskning samt uddannelse af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Centret etableres med enheder for aktivitetsområderne:

- Behandling - både standardbehandling og supplerende behandling

- Klinisk forskning

- Sundhedsfremme og forebyggelse, samt

- Uddannelse.

 

SDCC skal tilbyde og løbende udvikle standardbehandlingen sammen med andre diabetesambulatorier og hospitaler i Region Hovedstaden og i resten af Danmark. Standardbehandlingen tager udgangspunkt i det nuværende behandlingstilbud i Region H, der omfatter ambulant diabetesbehandling, undervisning, rehabilitering, screening for og status på sendiabetiske komplikationer. Behandlingen inkluderer både hovedfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner som fx behandling af præ-gestationel diabetes og svær insulinresistens. SDCC’s behandlingsindsats skal kobles tæt til centrets aktiviteter og samarbejder inden for forskning, sundhedsfremme og forebyggelse og uddannelse. Det skal sikre, at erfaring fra klinikken på den ene side hurtigt indgår i forskning og uddannelse, ligesom forskning og løbende uddannelse på den anden side skal bidrage til at udvikle og implementere nye og bedre evidensbaserede behandlinger, der også er med til at forebygge sendiabetiske komplikationer.

 

SDCC skal tilbyde og udvikle et supplerende og udviklingsorienteret behandlingstilbud, der løfter og koordinerer behandlingen både for patienter tilknyttet SDCC og andre patienter i Region H. I arbejdet med konkretiseringen af visionen, er der identificeret en række veldokumenterede tilbud inden for behandling, forebyggelse af sendiabetiske komplikationer samt rehabilitering, der skal indgå i den supplerende behandling, f.eks. diverse screeningstilbud. Herudover foreslås det, at der etableres projekter, der udvikler og igennem forskning skaber evidens for effekten af en række nye behandlingstilbud for at afklare om de skal indgå i behandlingen fremadrettet (bilag 2 s.7).

 

SDCC skal være med til at skabe et markant samlet løft og en stærkere sammenhæng i forskningsindsatsen på tværs af kliniske og basale forskningsmiljøer på hospitaler, universiteter og professionshøjskoler i regionen. SDCC vil fokusere på forskning i klinisk epidemiologi, patofysiologi, systemmedicin, kliniske studier, sundhedsteknologi og tværfaglig klinisk forskning (bilag 2 s.7), og resultaterne herfra skal implementeres i behandlingen på SDCC og i forebyggelsen af diabetes generelt.

 

SDCC skal udvikle og drive sundhedsfremmeforskningsaktiviteter med fokus på implementering gennem et tæt samarbejde med SDCC’s klinik, kommuner og almen praksis og være med til at forebygge udviklingen af diabetes hos raske personer i regionen (bilag 3 s.48). Ét fokusområde vil være på forebyggelse og håndtering af diabetes i familien, og på at udvikle og evaluere interventioner, som hjælper familier med at realisere en sundere livsstil. Familien er en oplagt ramme både for at støtte personer med diabetes og for at forebygge, at andre i familien udvikler diabetes (tidlig opsporing).

 

SDCC skal være det førende videnscenter inden for diabetesområdet og har derfor en særlig forpligtigelse til at nå ud til så bred en målgruppe af sundhedsprofessionelle, patienter og deres pårørende som muligt. Målet er at løfte vidensniveauet for sundhedsprofessionelle, så de kan give den bedst mulige behandling, samt at øge kvaliteten af egenomsorg for patienter og pårørende. SDCC skal derfor have en bred portefølje af konkrete forsknings- og evidensbaserede uddannelsesaktiviteter, f.eks. meritgivende efter- og videreuddannelse af plejepersonale (bilag 2 s.9).

 

Alle SDCC's aktivitetetsområder er beskrevet i bilag 2 afsnit 2.2 og bilag 3 afsnit 1-5.

 

De overordnede succeskriterier for SDCC er forbedret behandlingskvalitet og patientoplevelse, et samlet løft af folkesundheden i forhold til diabetes, samt diabetesforskning på højeste internationale niveau og samarbejde herom. Udvikling og implementering af disse succeskriterier skal ses i sammenhæng med regionens arbejde med driftsmål og regionsrådets politiske målsætninger på kvalitetsområdet. Regionsrådet og NNF's bestyrelse vil få forelagt en årlig afrapportering om fremdrift og resultater.

 

Ambitionerne og succeskriterierne for SDCC realiseres gennem tætte og forpligtende samarbejder med relevante aktører. Hensigten er bl.a., at der som det første indgås samarbejdsaftaler med regionens hospitaler – i drejebogen kaldet Steno Partners. Som Steno Partner modtager akuthospitaler, Rigshospitalet og Bornholm Hospital en årlig bevilling via donationen fra Novo Nordisk Fonden til understøttelse af samarbejdet om eksempelvis klinisk forskning og patientbehandling på 1,25 mio. kr. årligt til hver af hospitalspartnerne.

 

SDCC bliver ejet af Region H som en del af det offentlige sundhedsvæsen og vil blive styret i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regulativer og strategier i Region H. SDCC placeres som et center ved Herlev og Gentofte Hospital, Herlevmatriklen. Der samarbejdes mellem centeret og hospitalet om driftsmæssige og administrative forhold. SDCC får en regional funktion i forhold til udvikling og løft af den samlede diabetesindsats i regionen, hvorfor centret skal have mulighed for at kunne agere som et regionalt kraftcenter og indgå forpligtende samarbejder med hospitaler, kommuner, universiteter og erhvervslivet m.fl.

 

For at understøtte denne rolle etableres SDCC med en bestyrelse, der agerer på et strategisk niveau med indstillinger til godkendelse i Region H’s koncerndirektion. Bestyrelsen sammensættes med en repræsentant fra Region H’s koncerndirektion (som formand), en repræsentant udpeget af NNF, en repræsentant udpeget af Københavns Universitet, en repræsentant udpeget af kommunerne og en repræsentant udpeget af medarbejderne på SDCC, samt Herlev og Gentofte Hospitals hospitalsdirektør. NNF’s vilkår for støtte fremgår af parternes bevillingsaftale, hvori det præciseres, at NNF ud over udpegelsen af en repræsentant i SDCC’s bestyrelse, ikke deltager i driften af SDCC. Bestyrelsen får bl.a. til opgave at udarbejde forslag til centrets strategi og årlige budget samt overvåge, at SDCC lever op til de målsætninger og succeskriterier, som fremgår af drejebogen og bevillingsaftalen med NNF.

 

SDCC etableres som et selvstændigt bevillingsområde. Budgettet for SDCC udarbejdes med en særskilt beskrivelse af henholdsvis den fondsfinansierede og den regionalt finansierede del af budgettet. Regnskabet udarbejdes på samme måde. Den fondsfinansierede del budgetteres i henhold til bevillingsaftalen mellem NNF og Region H. Den regionalt finansierede del budgetteres i henhold til den proces og de retningslinjer, der årligt fastsættes af regionsrådet. Der kan ikke overføres bevillingsbeløb fra den fondsfinansierede del til den regionale finansierede del.

 

Såfremt der er uforbrugte fondsfinansierings beløb ved regnskabsårets udløb, kan beløbet overføres til året efter – dog mod modregning i det efterfølgende års budget. Centerets ledelse kan via bestyrelsen søge om at modregning undlades.

 

Evalueringer
I starten af 2021 foretages en "opstarts"-evaluering af SDCC. Evalueringen foretages i 2021, da dette er det første år, hvor centret er fuldt operationelt i de nye fysiske rammer på Herlev Hospital. SDCC’s bestyrelse er ansvarlig for evalueringen, der udføres af SDCC’s centerledelse støttet af eksterne fageksperter. Evalueringen indeholder en vurdering af centrets status i forhold til opfyldelse af succeskriterierne, som de fremgår af regionens succeskriterier (se bilag 3 side 78) og af NNF's bevillingsskrivelse. I 2026 foranstalter NNF en hovedevaluering af SDCC's aktiviteter. Evalueringskriterierne bygger på de succeskriterier, der blev beskrevet i den langsigtede strategi for den forgangne periode, og indeholder vurderinger af blandt andet SDCC’s effekt på behandlingskvalitet, folkesundhed og forskningsresultater, detaljeret status på hver af kerneaktiviteterne, anvendelsen af de økonomiske midler og samarbejdsrelationerne med eksterne parter. Evalueringen har til hovedformål at vurdere, hvorvidt NNF’s bevilling skal forlænges yderligere, men vil ligesom opstartsevalueringerne give et fagligt grundlag for efterfølgende justeringer i centrets strategi. Sideløbende med evalueringen foretages en revision af den langsigtede strategi for SDCC for den kommende periode. Resultatet af evalueringen forelægges NNF’s bestyrelse, der efterfølgende og efter dialog med regionen beslutter, om bevillingen forlænges. I forhold til forlængelsen af bevillingen er der to udfaldsrum:

Ved begge udfald underrettes regionsrådet om beslutningen, hvorefter regionsrådet godkender den nye bevillingsskrivelse eller kan kommentere på beslutningen om udfasning af NNF’s bevillinger. Første mulige år for udfasning er derved 2031. Efter evalueringen i 2026 gennemføres evalueringer hvert fjerde år efter samme metode. Der vil, når resultatet af evalueringen foreligger altid være mindst fem års bevilling tilbage, bestående af tre års tidligere bevilling og mindst to års udfasningsbevilling. Der er ingen maksimal levetid for støtten fra NNF.

 

Den hospitalsbaserede diabetesbehandling i Region H varetages i dag på 11 matrikler med varierende patientvolumen og behandlingstilbud. I tråd med specialeplanlægningen og Hospitalsplan 2020 sker der en løbende konsolidering af indsatsen. Etableringen af SDCC, der samler behandlingen af op mod 11-13.000 patienter i løbet af det første halvår af driften i de nye fysiske rammer (2021 er første fulde driftsår), ligger inden for rammerne af Hospitalsplan 2020, som fastlægger at, der skal være behandling af diabetes på alle hospitaler. Akuthospitalerne vil således stadig varetage akutmodtagelse af diabetespatienter, samt ambulant behandling og screening for komplikationer, særligt for type 2 diabetes, som udgør hovedparten af diabetespatienterne. Visionerne for SDCC er blevet præsenteret for Sundhedsstyrelsen i december 2015. Det er aftalt at indhente styrelsens rådgivning i forhold til specifikke dele af drejebogen, herunder i forhold til de ændringer, der medfører ændringer i specialeplanen. Samling af specialiseret diabetesbehandling på SDCC, f.eks. svær insulinresistens, skal godkendes i specialeplanen, og det er aftalt, at regionen ansøger styrelsen mellem de ordinære ansøgningsrunder.

 

Målet er, at det fulde patientgrundlag for SDCC er på plads senest medio 2021, når den nye bygning ved Herlev Hospital er taget i brug. De fleste ændringer sker derfor først, når de fysiske rammer tillader det, bortset fra personer med nydiagnosticeret type 1-diabetes, der behandles i SDCC-regi allerede fra 2017. Optageområdet i 2020 for det kommende SDCC består af to ”lag”, der refererer til regionens fire plan- eller optageområder (Midt, Byen, Syd og Nord):

 

D. Opførelse af ny bygning
Der etableres en byggeorganisation og styringsmodel for det kommende diabetescenter, som tager afsæt i de samme styringsmodeller som regionens kvalitetsfondsbyggerier for at sikre, at byggeriet kan leveres i overensstemmelse med den økonomi og stand samt til det tidspunkt, som er forudsat i aftalen mellem regionen og NNF. Det foreslås, at den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev også varetager opgaven som følgegruppe for dette projekt. Byggeorganisationen for projektet forankres i byggeorganisationen på Herlev og Gentofte Hospital med en byggeprojektleder, der organisatorisk refererer til hospitalsdirektøren. Byggeprojektlederen forestår den daglige ledelse af projektet. Medlemmer af den politiske følgegruppe deltager i dommerkomitéen, som vil blive nedsat for at vurdere de indkomne forslag til konkurrenceprogrammet. Der udarbejdes som for kvalitetsfondsbyggerierne en styringsmanual for byggeprojektet.

 

Der nedsættes en byggeprojektstyregruppe for byggeprojektet, der har det overordnede administrative ansvar for projektets indhold og økonomi. Byggeprojektstyregruppen skal virke i hele perioden, fra byggeriet sættes i gang til den dag, det afleveres. Byggeprojektstyregruppen vil bestå af 8 medlemmer med hospitalsdirektør Klaus Lunding, Herlev og Gentofte Hospital som formand. Byggeprojektstyregruppen refererer til den styregruppe, der med koncerndirektør Svend Hartling som formand er nedsat til forberedelse af det samlede SDCC-projekt. Når bestyrelsen for SDCC er udpeget, varetager den styregruppens opgaver.

 

Den politiske følgegruppe og styregruppen/bestyrelsen afgiver udtalelse til brug for regionsrådets godkendelse af faseskift. Udkast til konkurrenceprogram foreligger først i færdig udgave efter regionsrådsmødet den 17. maj, hvorfor det indstilles, at regionens koncerndirektion bemyndiges til at godkende konkurrenceprogrammet. Der vil i forbindelse med regionsrådsmødet blive givet en mundtlig orientering om indholdet i konkurrenceprogrammet. Konkurrenceprogrammet vil indeholde den overordnede vision for byggeriet, byggeriets grundprincipper om arealbenyttelse samt en række mere detaljerede tekniske detaljer. Derudover vil konkurrenceprogrammet ligeledes specificere processen for byggeriet frem til 2020, samt detaljere hvilke bedømmelseskriterier, de enkelte forslag vil blive vurderet ud fra.

 

Region H og NNF finansierer i fællesskab etablering og drift af SDCC indtil 2029, hvor bevillingsaftalen udløber, medmindre den forlænges (se dog udfasning under afsnittet "evalueringer"). NNF finansierer udgifterne til supplerende behandling, forskning, sundhedsfremme og forebyggelse samt uddannelse. Regionen finansierer udgifter til standardbehandling og til centrets ordinære udgifter til drift og service.

 

Der er i 2016 engangsomkostninger til forberedelse af hjemtagelsen af behandlingsopgaven pr. 1. januar. Det drejer sig om udgifter til dels IT-mæssig forberedelse af overførslen af det nuværende Steno Diabetes Center med virkning fra den 1. januar 2017 til regionens systemer. Hertil kommer visse udgifter til forberedelse af byggeopgaven. Udgifterne udgør for regionens vedkommende 37 mio. kr., som kan afholdes af udisponerede midler i renoveringspuljen på driftsbudgettet.

 

NNF og Novo Nordisk A/S finansierer diverse andre engangsudgifter.

 

I transitionsperioden, hvor SDCC drives fra de nuværende lokaler i Gentofte, er den årlige driftsudgift i 2017 niveau på 187 mio. kr., hvoraf regionen afholder 45 mio. kr. Hertil kommer i denne periode engangsomkostninger for regionen på i alt 108 mio. kr. til genhusing og klargøring af byggegrund samt yderligere IT-udgifter, herunder overførsel til Sundhedsplatformen mv. NNF finansierer i samme periode andre engangsomkostninger.

 

Når SDCC er i fuld drift med patientgrundlag på 11- 13.000 patienter forventes de årlige udgifter at være på 271 mio. kr. i 2021 niveau, hvoraf fonden afholder 173 mio. kr., mens regionens andel af det estimerede udgiftsniveau udgør 98 mio. kr. Samtidig fordobles centrets patientunderlag i forhold til det nuværende niveau i Gentofte, hvilket indebærer overførsel af en tilsvarende forholdsmæssig budgetramme fra de nuværende behandlingssteder (de øvrige hospitaler i regionen).

 

Den samlet udgift til bygningen inkl. nedrivning, opførelse, aptering, genhusning m.m. anslås til 760 mio. kr. Regionens udgifter til forberedelse af byggeriet afholdes som nævnt ovenfor som engangsomkostninger i 2016-2020.

 

Regionens nettoudgift til drift af SDCC
Regionens nuværende udgiftsniveau til behandling på centret i Gentofte er på 37 mio. kr., og centrets drift vil derfor for regionen udløse en årlig merudgift på 8 mio. kr., som vil skulle indarbejdes i budgetforslaget for 2017-20.

 

Regionens nettoudgift ved etablering af SDCC i perioden 2016 - 2020 fremgår af følgende oversigt:

 

En deltajeret budgetoversigt er vedlagt som fortroligt bilag 4.

Administrationens oplæg om kapacitet på det medicinske område skal ses i sammenhæng med de forskellige indsatser mod overbelægning, som er iværksat i regionen i de senere år. De seneste midler til at styrke området blev udmøntet i efteråret 2015 og der kan gå tid fra udmøntning af midler til der opleves en effekt af midlerne. Der begynder dog at tegne sig et billede af en foreløbig effekt af indsatserne på området.

 

Administrationens rapport (bilag 1) om den samlede kapacitet i de medicinske specialer og sammenhængen til indsatser i kommuner og almen praksis skal bidrage til at kvalificere regionens indsats mod overbelægning yderligere. På baggrund af rapporten har administrationen peget på anbefalinger til målsætninger og løsninger, der skal bidrage til at forbedre den samlede kapacitet i de medicinske specialer og bidrage til at nedbringe overbelægning. Der er god overensstemmelse mellem rapportens anbefalinger og regionens overordnede strategi for at nedbringe overbelægning.

 

 

Der henvises til rapporten i bilag 1 (side 3-6) for et resumé af de vigtigste konklusioner fra rapporten.

 

Udkast til rapport og anbefalinger blev præsenteret for regionsrådet på et temamøde den 23. februar 2016. På baggrund af drøftelserne på temamødet fokuseres der i rapporten på fire anbefalinger til målsætninger og løsninger, som administrationen vurderer er nye og særligt centrale ift. at forbedre kapaciteten på det medicinske område og nedbringe overbelægning. Disse anbefalinger er blevet kvalificeret og konkretiseret yderligere siden præsentationen på temamødet. Der er også andre tiltag, der er besluttet i anden sammenhæng fx i regi af sundhedsaftalen, der ligeledes bidrager til at forbedre kapaciteten og nedbringe overbelægning. Disse tiltag er nævnt under relevante emner i rapporten i bilag 1.

 

 

Regionen har i de senere år iværksat følgende indsatser mod overbelægning: 

Hospitalerne gav i januar 2016 en status på den foreløbige effekt af de udmøntede midler fra finansloven for 2015 til øget kapacitet på medicinske og geriatriske afdelinger. Flere af regionens hospitaler oplyste dengang, at de iværksatte initiativer allerede havde haft en mærkbar effekt i forhold til at understøtte og forbedre patientflowet. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital afspejles det bl.a. i kortere opholdstider i de akutte modtageafsnit. Desuden bidrager initiativerne til at fremme akutmodtagelsernes organisatoriske funktion, hvilket bidrager til at aflaste sengeafsnittene. Endelig bidrager initiativerne til at fremme nødberedskabet ved spidsbelastning. Samlet set forventes initiativerne at bidrage til at minimere overbelægning.

 

Hospitalerne har oplevet en positiv udvikling i belægningsgraden i vinteren 2015/2016, som de tilskriver en målrettet indsats på de enkelte hospitaler. Hospitalerne rapporterer ikke om nævneværdig overbelægning i fjerde kvartal 2015 samt januar 2016. De fleste afdelinger rapporterer derimod om lidt lavere belægning end sædvanligt på denne tid af året. Der er dog enkelte afdelinger, der rapporterer, at de har oplevet overbelægning.

 

Regionsrådet vedtog i forbindelse med strategien for at nedbringe overbelægning et overordnet mål om ingen overbelægning, idet det erkendes, at der kan opstå særlige situationer. I sådanne situationer vil målet altid være at minimere overbelægning. I forlængelse af strategien bør det endvidere bemærkes, at hvis overbelægning og ventelister helt skal undgås vil det kræve en meget betydelig bufferkapacitet.

 

 

Regionens hospitalsplan beskriver en overordnet ramme for hospitalernes opgavevaretagelse, og planen fastlægger fx kun i begrænset omfang fordelingen af opgaver mellem de hospitalsmatrikler, der er sammenlagt under samme hospitalsdirektion. Det er dog vigtigt, at der fastholdes en ensartethed på tværs af regionens planlægningsområder, så at der sikres et ensartet tilbud til regionens borgere, uanset hvor man bor. Der vil derfor være funktioner, hvor hospitalsplanen fastlægger, hvor (på hvilken matrikel) en funktion skal varetages, eksempelvis placeringen af akutmodtagelser og akutklinikker. Der vil ligeledes være funktioner/specialer, hvor en direktion ikke kan ændre på, hvor funktionen fysisk varetages på grund af de rammer for hospitalsdriften, som kvalitetsfondsbyggerierne fastlægger eller på grund af Sundhedsstyrelsens kriterier for at varetage en funktion (specialeplan). (jf. mødesag til Regionsrådet den 22. juni 2015)

Herudover vil hospitalsdirektionen i samarbejde med koncerndirektionen have muligheden for at tilpasse hovedparten af aktiviteten og funktionerne på de forskellige matrikler, hvis en ændret fordeling mellem matriklerne i endnu højere grad vil kunne understøtte høj faglig kvalitet, sammenhæng og driftsoptimering (jf. mødesag til Regionsrådet den 22. juni 2015).

 

Et væsentlig hensyn i organiseringen er, at der sikres en tæt kobling mellem de internmedicinske specialer og modtagelsen af medicinske patienter i akutmodtagelse/akutklinik.

 

Med henblik på at sikre en ensartet behandling, når de fysiske rammer for bl.a. akutmodtagelserne er etableret, foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal afdække, hvordan regionen på sigt organiserer arbejdet med akutte patienter på hospitalerne, herunder i akutmodtagelser og stamafdelinger (grundmodel for organisering). For yderligere oplysninger om proces henvises der til skemaet i bilag.

Med henblik på at forbedre den samlede kapacitet og nedbringe overbelægning er der i rapporten i bilag 1 en anbefaling til målsætning om, at kapaciteten skal udnyttes så effektivt som muligt og udvides i det omfang rammerne tillader det.

 

Anbefaling til målsætning om, at kapaciteten skal udnyttes så effektivt som muligt og udvides i det omfang rammerne tillader det, sker konkret ved, at:

Midlerne til øget kapacitet skal ses i sammenhæng med prioriteringen af midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som blev afsat i finansloven for 2015. Hospitalerne vil blive bedt om en status på anvendelsen af de samlede midler til øget kapacitet i foråret 2017 og efterfølgende vil Sundhedsudvalget få en orientering herom. For yderligere oplysninger om proces henvises der til skemaet i bilag 2.

 

Indtil den nationale metode er klar, foreslås det, at regionen følger udviklingen i belægningssituationen på det medicinske område ved opgørelser af antallet af overbelagte senge i gennemsnit indenfor de medicinske specialer. Opgørelsen vil blive sammenholdt med oplysninger om eventuel influenzaepidemi og lignende. Hospitalerne følger desuden deres belægningssituation flere gange om dagen bl.a. med henblik på at koordinere hospitalets samlede kapacitet.

 

Yderligere vil Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde og Sundhedsudvalget følge udviklingen på de medicinske afdelinger tæt, som det fremgår af budgetaftalen 2016. Udviklingen i belægningssituationen vil dermed blive forelagt Sundhedsudvalget. 

 

 

Center for HR bidrager løbende med data for rekruttering, fravær og personaleomsætning samt med stikprøver på, om der kan tiltrækkes tilstrækkeligt kvalificerede kandidater til ledige stillinger. Her tegner sig et billede af en lidt højere personaleomsætning på det medicinske område end på øvrige afdelinger. Det medicinske område er et komplekst område, og de data, der er tilgængelige viser ikke et entydigt billede af rekrutterings- og fastholdelsesproblematikken, derfor skal det være med nødvendige forbehold og med forsigtighed, når der tales særlige rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer på området.

 

 

 

 

Med henblik på at undgå uhensigtsmæssig konkurrence om speciallægeressorcer på tværs af hospitaler og afdelinger er der i rapporten i bilag 1 en anbefaling om, at der skal sikres mere ensartede ansættelsesforhold for speciallæger på regionens medicinske afdelinger, herunder mere ensartet vagtbelastning. Administrationen iværksætter med inddragelse af hospitalerne og de faglige organisationer en undersøgelse af mulighederne, herunder bl.a.:

Analysedesign udarbejdes og indledende kortlægning foretages ultimo 2016. For yderligere oplysninger om proces henvises der til skemaet i bilag 2.

 

For at rekruttere og fastholde både nyuddannet og erfarent personale til det medicinske område er der i rapporten i bilag 1 en anbefaling om, at administrationen, med udgangspunkt i tidligere erfaringer og i dialog med hospitalerne og de faglige organisationer, i løbet af 2016, vil:

Vedtagne anbefalinger på baggrund af kortlægningen samt kompetenceudviklingsmodellen forventes implementeret i 2017. For yderligere oplysninger om proces henvises der til skemaet i bilag 2.

 

Uddannelsesfagligt Råd har bevilget midler til initiativerne i 2016. Uddannelsesfagligt Råd er nedsat af regionsrådet i forbindelse med budgetaftalen for 2013 og består af medlemmer fra hospitalsledelserne, de faglige organisationer samt interne og eksterne uddannelsesfaglige eksperter.

Den 15. marts 2016 blev ”Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på behandling)” førstebehandlet. Lovændringerne vedrører såvel somatik som psykiatri, og forventes at træde i kraft den 1. oktober 2016. Lovforslaget indebærer bl.a., at patienter omfattet af udredningsretten får ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 dage, og at den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg ved behandling afskaffes og afløses af en ret til udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på sygehusbehandling.

 

Der er behov for pukkelafvikling og kapacitetsudvidelse på regionens egne hospitaler for at kunne leve op til de skærpede krav til udredning og behandling pr. 1. oktober 2016. Samtidig forventes det, at flere patienter vil blive omvisiteret til udredning og behandling i privat regi, idet det ikke inden for kort tid vil være muligt at opbygge tilstrækkelig kapacitet på regionens egne hospitaler til at kunne udrede og behandle alle patienter inden for fristerne.

 

Med Finansloven for 2016 er der afsat midler til et løft af sundhedsområdet, herunder til hurtigere udredning og behandling. På landsplan er der afsat 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til at sikre patienterne hurtig udredning og behandling på sygehuset. Region Hovedstaden må ud fra den sædvanlige fordelingsnøgle forvente at modtage 95,1 mio. kr. i 2016 og 142,6 mio. kr. årligt fra 2017.

 

Midlerne udmøntes rent teknisk som led i økonomiaftalen for 2017, bl.a. som følge af en DUT-sag om lovændringerne.

 

Det foreslås, at der med denne sag fordeles midler som angivet i nedenstående tabel. Der redegøres nærmere for fordelingen nedenfor.

 

*Kun i 2017

 

Administrationen har ved forslag om tildeling af midler til regionens hospitaler lagt vægt på, om nedenstående kriterier er opfyldt:

Regionens hospitaler, herunder Region Hovedstaden Psykiatri, har indmeldt deres vurderinger af behov for tildeling af økonomiske midler for 2016, herunder prioriteret mellem deres egne forslag. Herudover har de enkelte hospitaler bl.a. givet en opdatering på hvilke områder de har/vil få kapacitetsmangel inden for og oplyst om omfanget heraf samt om allerede iværksatte tiltag. En samlet oversigt over hospitalernes ansøgninger fremgår af bilag 1. Hospitalerne har i alt ansøgt om 105,4 mio. kr. for 2016, heraf udgør 60,3 mio. kr. ansøgninger til pukkelafvikling, mens 45,1 mio. kr. vedrører ansøgninger til varige kapacitetsudvidelser. Hertil kommer 98,9 mio. kr. ansøgt for 2017 og frem til tiltag af varig karakter.

 

Der foreslås udmøntet 53,9 mio. kr. til kapacitetsudvidelse på regionens egne hospitaler i 2016, heraf 38,9 mio. kr. til pukkelafvikling og 15,0 mio. til varige tiltag. Hertil kommer 31,1 mio. kr. for 2017 og frem til varige tiltag.

 

Med få undtagelser foreslås udmøntet midler til alle ansøgte tiltag, der vedrører pukkelafvikling. Undtaget er enkelte ansøgninger, som ikke vurderes at høre ind under udredningsret og behandlingsgaranti, samt et antal ansøgninger fra Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri, som har været lavt prioritet af hospitalsdirektionerne. Tiltagene, som der foreslås udmøntet midler til, falder særligt inden for specialerne/områderne kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi og -kirurgi, neurologi, herunder demens, radiologi og udredning/behandling af børn. Der ses også flere tiltag inden for ortopædkirurgi og endokrinologi.

 

Der foreslås udmøntet varige midler til udvalgte tiltag på Bornholms Hospital og Rigshospitalet (specialiserede funktioner) ud fra, at der her er særlige rekrutteringsforhold, der gør sig gældende, hvorfor det ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage en midlertidig kapacitetsudvidelse. Endvidere foreslås der udmøntet varige midler til Region Hovedstadens Psykiatri samt til Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, da tiltagene har været højt prioriteret af hospitalsdirektionerne, og der her vurderes at være tale om et vedvarende kapacitetsunderskud, som hospitalerne allerede har gjort en stor indsats for at nedbringe. Endelig foreslås der udmøntet varige midler til alle tiltag vedrørende børn, da der generelt ikke forefindes private tilbud på dette område.

 

Forslaget fører til en fordeling af midlerne mellem regionens hospitaler som angivet i nedenstående tabel. Den nærmere fordeling af midler på hospitalerne fremgår af bilag 2.

 

 

Med ovenstående forslag om udmøntning af midler til pukkelafvikling og varige tiltag er der et restbeløb på 10,7 mio. kr. for 2016, som administrationen ikke vurderer, der er grundlag for at udmønte på nuværende tidspunkt. Administrationen ønsker på den baggrund bemyndigelse til at udmønte de resterende 10,7 mio. kr. til regionens hospitaler i løbet af 2016, efterhånden som der opstår behov for yderligere pukkelafvikling. Udmøntningen vil ligeledes ske efter ovennævnte kriterier.

 

Hospitalerne vurderer, at de som udgangspunkt kan skaffe de nødvendige personaleressourcer til at afvikle de tiltag, som de tildeles midler til. Pukkelafvikling sker primært gennem frivillige merarbejdsaftaler for eksisterende personale.

 

Der kan i forbindelse med det videre arbejde med forslagene til kapacitetsudvidelser forekomme mindre økonomiske justeringer af de enkelte forslag inden for den samlede ramme. De endelige beløb indarbejdes i 2. økonomirapport 2016.

 

Administrationen vurderer, at der ud af de 95,1 mio. kr., der forventes at være til rådighed for regionen i 2016, bør reserveres 30,0 mio. kr. til øgede udgifter til udredning og behandling i privat regi. Dette for at sikre, at der er tilstrækkeligt med økonomiske midler til at dække de merudgifter, der må komme som følge af øget omvisitering til privat regi. Uforbrugte midler vil kunne indgå i puljen for 2017.

 

Udgifter til udredning og behandling i privat regi er estimeret til at stige med maksimalt 10 mio. kr. pr. måned i 2016, dvs. med maksimalt 30 mio. kr. i alt i perioden 1. oktober til 31. december 2016. Estimatet er behæftet med usikkerhed. Dels er det vanskeligt at forudsige, hvor mange patienter der vil tage imod et tilbud om omvisitering. Dels vides det ikke, hvor mange private leverandører, der yderligere vil indgå aftalte med Danske Regioner, dvs. hvor stort udbuddet af udredning og behandling i privat regi vil være.

 

Som følge af forventning om flere omvisiteringer af udredning og behandling til privat regi vurderer administrationen, at der er behov for at afsætte 0,5 mio. kr. for 2016 og 1,5 mio. kr. for 2017 til øget bemanding i regionens Enhed for Patientvejledning. Der er behov for at øge antallet af medarbejdere, der håndterer patienthenvendelser om omvisitering, således at ventetiden for patienterne ikke forlænges, samt står for afregningen med de private leverandører. Regionens enhed varetager en administrativ opgave, som aflaster hospitalsafdelingerne og i andre regioner løses decentralt.

 

Administrationen vil følge op på merforbruget til private leverandører mhp. at kunne justere beløbet i 2017 og frem. Som følge heraf vil behovet for øget bemanding i regionens Enhed for Patientvejledning efter 2017 også blive revurderet. Kapacitetsudvidelsen på regionens egne hospitaler forventes at medføre, at merforbruget til private leverandører vil blive lavere fremadrettet.

 

De specialer/områder, som der udmøntes midler til, er i god overensstemmelse med de specialer/områder, som administrationen tidligere har orienteret Sundhedsudvalg og regionsråd om, at der er udfordringer på. Det er dog ikke ensbetydende med, at kapacitetsudfordringerne i forhold til at kunne udrede og behandle inden for gældende frister på regionens hospitaler er løst med tildelingen af midler for 2016.

 

Til trods for, at det er muligt at udmønte midler til stort alle ansøgte tiltag, der vedrører pukkelafvikling, må der også fremadrettet forventes at være kapacitetsudfordringer. På nogle områder vil pukkelafviklingen gøre, at afdelingerne fremadrettet forventer at have balance mellem patienttilgang og kapacitet, men der er også en lang række områder, hvor afdelingerne vurderer, at der er behov for varig kapacitetsudvidelse. Endelig er der områder, hvor hospitalerne ikke har fundet det relevant at ansøge om midler til trods for kapacitetsmangel. Det gælder bl.a. dermatologi på Herlev og Gentofte Hospital, hvor afdelingen vurderer, at det ikke er muligt at skaffe de nødvendige speciallægeressourcer.

 

Med ovenstående forslag til udmøntning af varige midler, udmøntes i alt 31,1 mio. kr. for 2017 og frem til regionens hospitaler. Hertil kommer en udmøntning til Enhed for Patientvejledning på 1,5 mio. kr. for 2017. Hermed resterer der 110,0 mio. kr. til udmøntning for 2017 og 111,5 mio. kr. til udmøntning for 2018 og frem.

 

Der er behov for en mere tilbundsgående kortlægning af kapacitetsudfordringer og løsningsmuligheder inden, der udmøntes varige midler af større omfang. Der er bl.a. behov for afdækning af, om der skal afsættes midler til projekter, der går på tværs af regionens hospitaler.

 

Administrationen vil som nævnt følge op på merforbruget til private leverandører i 2016 mhp. at kunne justere beløbet for 2017 og frem. Endvidere vil administrationen vurdere, om der på sigt er behov for, at regionen indgår flere udbudsaftaler med private leverandører som supplement til de aftaler, som Danske Regioner indgår på regionernes vegne.

 

Endvidere er der behov for at afdække, om det er relevant at reservere midler til projekter, der går på tværs af regionens hospitaler. I første omgang vil administrationen se nærmere på mulighederne for at oprette en såkaldt friklinik (også kaldet garantiklinik). En friklinik er en del af det offentlige sundhedsvæsen, og flere af de andre regioner har erfaring hermed. På en friklinik udredes/behandles elektive (planlagte) patienter inden for et eller flere områder. Der er tale om en fleksibel ekstrakapacitet, der kan fungere som alternativ til at omvisitere patienterne til privat regi. Typisk er plejepersonalet fastansat, mens læger, der allerede er ansat på regionens hospitaler, hentes ind på konsulentbasis.

Regionens patologiske afdelinger varetager bl.a. diagnostik af kræft- og ikke-kræftsygdomme samt screeningsundersøgelser. Afdelingerne modtager prøver fra kliniske afdelinger på regionens hospitaler, almen praksis og speciallægepraksis, som betjenes med lægefaglig rådgivning og diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og celler.

 

Pr. 1. januar 2012 blev regionens fem patologiafdelinger samlet til tre afdelinger beliggende på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital.

 

Siden 2012 har Patologilaboratoriet på Bispebjerg-matriklen været en udefunktion fra Patologiafdelingen på Rigshospitalet. Som en konsekvens af en planlagt nedrivning af en bygning på Bispebjerg-matriklen, hvor Patologilaboratoriet i dag hører til, har de to hospitaler foreslået at flytte den resterende del af laboratoriet med personale (bioanalytikere) samt inventar til Patologiafdelingen på Rigshospitalet. Det lægelige personale blev flyttet til Patologiafdelingen på Rigshospitalet i september 2015 på grund af rekrutteringsproblemer.

 

En samling af Patologiafdelingen på Rigshospitalet på én matrikel vil betyde, at Bispebjerg-matriklen fremover vil blive betjent af Patologiafdelingen på Rigshospitalet. En tilsvarende organisering findes på Nordsjællands Hospital, som bliver betjent af Patologiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital. I dag bliver prøverne efter indlendende behandling på Bispebjerg-matriklen transporteret tre gange dagligt til mikroskopisk vurdering på Rigshospitalet. Efter samlingen vil prøverne ligeledes blive hentet tre gange dagligt. Patienterne vil få samme service- og kvalitetsniveau i forhold til svartider og faglighed i patologibetjeningen. Der forventes således ingen ændringer i aftalen mellem de to hospitaler i forhold til sammensætning af prøver, prøveantal og svartider. Der skal dog påregnes ca. 20 min. transporttid for akutte prøver til peroperativ diagnostik (diagnostik under operation) på Bispebjerg-matriklen, hvilket svarer til transporttiden for øvrige hospitalsmatrikler uden patologi på matriklen. Den peroperativ diagnostik foretages kun i sjældne tilfælde, anslået til ca. fem prøver årligt, og typisk i forbindelse med længerevarende hofte- og tarmoperationer. En transporttid på 20 min. ved akutte prøver til peroperativ diagnostik er uden betydning for operationens forløb og behandlingskvaliteten.

 

Samlingen vil være i naturlig forlængelse af tendenserne inden for det patologiske speciale, hvor det øgede fokus på optimering af kræftpakkeforløb indebærer et behov for centralisering af højt specialiserede prøveanalyser og rådgivning. Den fysiske samling forventes at afstedkomme en forbedret rekrutteringssituation, idet det har været vanskeligt at rekruttere personale til laboratoriet på Bispebjerg-matriklen. Der forventes herudover en besparelse på 1 mio. kr. ved samlingen, bl.a. som følge af færre tværgående driftsudgifter og transporter mellem matriklerne.

 

Det foreslås ikke at sende samlingen af patologi på Rigshospitalet i høring, idet den fremadrettede patologibetjening fra Rigshospitalet ikke vil få negative konsekvenser for patienterne. Samtidig vedrører samlingen en mindre personalegruppe på ca. 20 bioanalytikere, der fysisk flyttes inden for en kortere afstand.

Forretningsudvalget og regionsrådet er løbende blevet informeret og har drøftet udfordringer og igangsatte initiativer for at forbedre ordningen, herunder på baggrund af COWIs og KORAs evalueringer af ordningen. COWI evalueringen konkluderede overordnet, at regionsrådets beslutning om indførelse af et enstrenget og akutsystem er logisk og rigtigt, men beskrev en række problemer i forbindelse med ordningens etablering.

 

Som konstateret i evalueringerne har regionen løbende rettet fejl i opstartsfasen, herunder IT-mæssige, som var skyld i problemer. På baggrund af de gjorte erfaringer er der efterfølgende ligeledes iværksat en række initiativer for at optimere ordningen.

 

I forlængelse af evalueringerne blev der med henblik på at styrke de almenmedicinske kompetencer i ordningen afsøgt muligheder for at indgå en aftale med PLO, hvilket dog ikke var muligt, da PLO alene var interesseret i en aftale, hvor PLO styrede og organiserede Akuttelefonen 1813.

 

Den væsentligste udfordring har sidenhen været, at der ikke har været tilstrækkeligt med sygeplejersker til at bemande 1813-funktionen som planlagt, hvilket har påvirket svartiderne negativt.

 

Evalueringerne pegede endvidere bl.a. på, at der bør ses på, hvilke servicemål der er passende og relevante for Akuttelefonen 1813 set i lyset af, at denne varetager en bredere opgaveportefølje end den tidligere lægevagt.

 

Akuttelefonen 1813 lever fortsat ikke op til de fastsatte servicemål om, at 90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter og alle opkald indenfor 10 minutter.

 

Den mediane ventetid var i april måned 5 minutter og 37 sekunder, hvilket er måneden med de bedste svartider siden november 2015. 34 % af opkaldene til Akuttelefonen 1813 blev i april besvaret inden for 3 minutter og 70 % inden for 10 minutter. Den maksimale ventetid har i hele april været under 1 time.

 

Efter at der i første halvår af 2015 var en forbedring af svartiderne, har der generelt fra november 2015 - marts 2016 kunnet observeres længere ventetider.

 

Aktuelt er der 61 fastansatte sygeplejersker ved Akuttelefonen 1813 svarende til 49,5 årsværk. Akuttelefonen er normeret med 76,5 sygeplejerskeårsværk, hvilket betyder, at der mangler 27 årsværk. Derudover er der ansat 45 timelønnede sygeplejersker, der typisk leverer, hvad der svarer til 4-5 årsværk pr. måned. Der er 185 timelønnede læger ved Akuttelefonen 1813, hvilket er status quo.

 

Baggrunden for de øgede svartider på Akuttelefonen 1813 skal ses i sammenhæng med, at der med det manglende antal sygeplejersker ikke er mulighed for at dække basisnormeringen. I et begrænset omfang rettes der op på dette ved brug af aftale om Frivilligt Ekstra Arbejde for sygeplejersker. Når basisnormeringen ikke kan dækkes af sygeplejersker, bliver der udbudt flere vagter til lægerne. Lægerne er med den nuværende aftale ikke forpligtet til at dække vagter, men kan selv vælge, hvilke vagter de melder sig til.

 

Dertil kommer, at Den Præhospitale Virksomhed i slutningen af 2015 for at overholde budgettet iværksatte kun i reduceret omfang at kompensere for manglende sundhedsfaglig visitator med læger. Men selv dette er ikke altid muligt. Da aftalen med lægevikarbureauet er opsagt, er det ikke muligt at supplere med læger derfra. Baggrunden for opsigelsen af aftalen med vikarbureauet er, at der er en meromkostning ved anvendelse af vikarer som følge af et administrationsgebyr, der betales til dækning af vikarbureauets omkostninger til rekruttering, videreformidling, transport mm.

 

Det er endvidere en udfordring, at produktiviten ikke er så høj som forudsat, idet flere medarbejdere har haft svært ved at besvare otte opkald i timen i gennemsnit, hvilket har været grundforudsætningen for planlægningen.

 

Sygefraværet for sygeplejersker på Akuttelefonen 1813 er endvidere højere end regionens mål på 4,5 %. I februar var det på ca. 9 %, men der ses en positiv udvikling i sidste opgjorte periode fra januar til februar. Det er ikke muligt procentvist at opgøre sygefraværet for timelønsansatte 1813 læger, men fraværet monitoreres løbende og rapporteres månedligt. Sygefraværet følges nøje og der arbejdes løbende i dialog med medarbejderne på at nedbringe fraværet, hvor der er klare aftaler om, hvornår der skal afholdes sygefraværssamtaler. Der vedlægges bilag over udviklingen i sygefraværet.

 

Den Præhospitale Virksomhed har som opfølgning på budgetaftalen 2016 igangsat en række initiativer med særlig fokus på rekruttering af flere sygeplejersker, forbedret produktivitet, og fortsat fokus på arbejdsmiljøet. Desuden er der som supplement til servicemålene for svartiderne fokus på udvikling og monitorering af kvaliteten. Administrationen anbefaler at afvente effekten af disse initiativer, som det endnu er for tidligt at vurdere.

 

Administrationen har gennemført et styringseftersyn med fokus på sammenhæng mellem virksomhedens økonomi, aktivitet og servicemål. Der henvises til selvstændigt dagsordenspunkt herom.

 

Administrationen er endvidere i gang med at udarbejde et eftersyn af ledelsesstrukturen og arbejdsmiljøet i Den Præhospitale Virksomhed. Formålet med at se på ledelse og organisation er at få et bredt billede af, hvilke muligheder, der er for ledelse og organiation i virksomheden. Eftersynet af ledelse og organisation sætter fokus på:

Eftersynet af arbejdsmiljøet, der udføres via en tilknyttet konsulent, har fokus på blandt andet:

 

Med det formål at fastholde og rekruttere det nødvendige antal sygeplejersker med de rigtige kvalifikationer indgik Den Præhospitale Virksomhed ultimo februar 2016 en ny lønaftale med Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, der har tilbagevirkende kraft fra 1. februar 2016. Dette sker ved en videreudvikling af den tidligere lønmodel, hvor der gives tillæg efter konkret opnåelse af kompetencer, herunder kvalitet og effektivitet. På grund af den korte tid, som aftalen har været i kraft, kan Den Præhospitale Virksomhed endnu ikke vurdere virkningen på nyansættelser og fratrædelser. I maj tiltræder 9 nye sygeplejersker, hvilket er flere tiltrædelser end i de tidligere måneder i 2016.

 

Derudover er der igangsat en række yderligere initiativer for at øge antallet af delestillinger for sygeplejersker, der fra februar til april er øget fra 4 til 6. Målet er at ansætte 25. Akutberedskabet og regionens hospitaler på direktionsniveau har gennemført en række dialogmøder med henblik på at etablere samarbejde omkring delestillinger og efterfølgende er der opslået flere delestillinger. Til det formål er der udviklet materiale til afdelingsledelser og medarbejdere om delestillinger. Derudover arbejdes der på en video om delestillinger og andre informations- og kommunikationsaktiviteter.

 

For at forbedre svartiderne har Den Præhospitale Virksomhed fokus på at forbedre produktiviteten. I februar iværksattes et kvalitets- og visitationsprojekt, der skulle undersøge, om der ved en enklere tilgang til visitation kunne opnås bedre performance. De foreløbige resultater tyder på, at flere medarbejdere tager otte eller flere opkald i timen og færre medarbejdere under seks opkald. På baggrund af medarbejdernes tilbagemeldinger udarbejdes en liste over problemer, der kan løses for at sikre hurtigere telefonsamtaler. Projektet er netop afsluttet og evalueres ultimo april.

 

Som et supplement til servicemålene arbejdes der med en udvikling og monitorering af kvaliteten, der giver mulighed for løbende at måle borgernes tilfredshed. Regionsrådet godkendte den 19. april 2016 en plan for udvikling af kvaliteten i akuthjælpen, som indebærer, at Sundhedsudvalget to gange årligt drøfter:

Der er igangsat yderligere nye arbejdsmiljøinitiativer med henblik på udredning og forbedring af arbejdsmiljøforhold, der påvirker de ansattes trivsel og dermed virksomhedens evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere samt nedbringe sygefraværet:

Formålet med styringseftersynet er at klarlægge det eksisterende styringsgrundlag for Den Præhospitale Virksomhed, og at komme med eventuelle forslag til justeringer med henblik på at skabe det optimale styringsgrundlag for virksomheden fremadrettet.

 

Den Præhospitale Virksomhed varetager opgaverne omkring 1-1-2 opkald vedr. det sundhedsfaglige område, regionens Akut Medicinske Koordination, sundhedsberedskabet, ansvar for ambulancedriften og den liggende sygetransport, akutlægebiler m.v. og Akuttelefonen 1813.

 

Den præhospitale indsats består primært i at tilvejebringe et beredskab, der kan håndtere henvendelser med varierende akut grad og kunne rykke ud, stabilisere, behandle og transportere patienter til det henviste behandlingssted. Hertil kommer Akuttelefonen 1813, der varetager lægevagtsopgaver samt døgndækket fælles visitation til regionens akutmodtagelser.

 

Budgettet udgør samlet set 729 mio. kr. hvoraf 200 mio. kr. er afsat til løn, og 418 mio. kr til ambulancekontrakter. Der blev i forbindelse med budget 2016-2019 afsat 20 mio. kr. til håndtering af det udgiftspres, der har været i 2015. Disse midler blev bevillingsmæssigt overført til den Præhospitale Virksomhed i forbindelse med 1. Økonomirapport 2016, hvorefter det samlede budget udgør 729 mio. kr. Budgettes fordeling på enheder fremgår af følgende tabel.

 

 

En stor del af virksomhedens udgifter er bundet i kontraktmæssige forhold. Således er 61 % af virksomhedens aktiviteter forankret i langvarige kontrakter. Primært hele ambulance- og sygetransportområdet, der er udliciteret til eksterne leverandører med en kontraktlængde på 6 år. Styringsmuligheden er med en varslingsperiode at kunne tilkøbe/fravælge beredskaber, og derved justere størrelsen af beredskabet, mens der ikke kan justeres i selve beredskaberne, dvs. for så vidt angår pris og indhold. Endvidere er 80 % af akutlægebilsområdet baseret på samarbejdsaftaler med akuthospitalerne, mens befordringen af hjemmebesøgslæger er bundet op af en kontrakt med en taxaleverandør. Dette mindsker muligheden for at lave økonomiske tilpasninger af udgifterne på kort sigt.

 

Regionen er underlagt et krav om budgetoverholdelse inden for et givent budgetår. Dette krav gælder således og regionens hospitaler og virksomheder. Dette indebærer, at man ledelsesmæssigt er forpligtet til ved tendens til budgetoverskridelse at iværksætte modgående foranstaltninger, således at budgetoverholdelsen kan sikres.

 

De styringsmæssige forhold for regionens hospitaler indebærer, at hvis der opleves et pres på et område, så har hospitalsdirektionen pligt til at søge at løse den økonomiske udfordring gennem omprioritering af ressourcerne. Det kan eksempelvis være at der er en stigende efterspørgsel på det ortopædkirurgiske område. Hospitalsdirektionen har i så fald mulighed for at omprioritere fra eksempelvis det diagnostiske område til det ortopædkirurgiske område for at sikre samlet budgetoverholdelse for hospitalet.

 

Mulighederne for at foretage en intern omprioritering af ressourceanvendelsen er dog mere begrænset hos Den Præhospitale Virksomhed end på hospitalerne, idet der er en større andel af udgifterne som er bundet op på kontrakter.

 

Inden for en given budgetramme findes der principielt mulighed for at sikre budgetoverholdelse gennem tilpasning af aktivitet, forøgelse af produktiviteten eller ændringer i serviceniveau. Disse tre perspektiver gennemgås i det følgende.

 

 

Generelt er aktiviteten i Den Præhospitale Virksomhed i et stort omfang styret af efterspørgsel udefra, primært fra borgerne og i mindre udstrækning fra andre dele af sundhedsvæsenet etc. Der er således begrænsede muligheder for at styre aktiviteten.

 

Styringsmuligheden omfatter primært mulighed for dialog med hospitalerne, herunder de centrale visitationsenheder (CVI) omkring hastegrader for ambulancekørsler og timing af eksempelvis sygetransporter.

 

I forhold til produktiviteten er der lidt flere styringsmuligheder. Styringsmulighederne for en beredskabsbaseret organisation er således kendetegnet ved, at det gælder om at udnytte de tilstedeværende ressourcer bedst muligt.

 

Muligheden for at anvende personalet på tværs af organisationens opgaveområder, er der stor fokus på i Den Præhospitale Virksomhed. En stor del af personalet besidder kompetencer til at varetage flere funktioner. F.eks. kan sundhedsfaglige visitatorer på 112 anvendes til at aflaste opkaldsmængden på 1813, når aktiviteten på 112-opkaldene tillader det. Tilsvarende kan lægeassistenter imellem udrykninger besvare opkald på 112. Derved sikres, at de eksisterende ressourcer udnyttes så effektivt som muligt på tværs af opgaver og organisation.

 

Også dimensioneringen af ressourcerne er et fokusområde for Den Præhospitale Virksomhed. Personalets fremmøde, eksempelvis på Akuttelefonen, er baseret på kendte aktivitetsmønstre, således at det planlagte fremmøde afspejler viden om aktivitet og borgernes efterspørgsel. Der er således større aktivitet omkring helligdage og weekender, hvorfor fremmødet på disse vagter er større end på almindelige hverdage. Også viden om aktiviteten målt over døgnet er anvendt som planlægning af fremmødet.

 

I forhold til serviceperspektivet er Den Præhospitale Virksomhed underlagt nogle politisk fastsatte mål (responstider på ambulancernes A-kørsler samt svartider på Akuttelefonen 1813) samt nogle internt fastsatte mål.

 

Den Præhospitale Virksomhed kan styre efter budgetoverholdelse gennem tilpasning af de internt fastsatte servicemål (eksempelvis responstider for B-, C- og D-kørsler inden for ambulance- og sygetransporten samt driftstid for akutlægebilerne).

 

I udgangspunktet skal Den Præhospitale Virksomhed overholde det fastlagte budget og de politisk fastsatte servicemål, men disse to ting kan i sidste ende risikere at være uforenelige.

 

Gennemgangen af Den Præhospitale Virksomheds budget, opgaver og aktivitet samt styringsmuligheder er mere detaljeret beskrevet i bilaget til sagen.

 

Kravet om budgetoverholdelse for Den Præhospitale Virksomhed sammenholdt med øvrige forhold - først og fremmest at aktivitetsniveauet er bestemt udefra - betyder, at virksomheden i stort omfang kun kan foretage ændringer via justering af servicemålene og forøgelse af produktiviteten. Den Præhospitale Virksomhed er underlagt politisk fastsatte mål på to væsentlige områder; Responstider på A-kørsler ambulancer samt svartider på Akuttelefonen 1813. En væsentlig del af virksomhedens servicemål, som primært omfatter svartider og responstider, er dog fastlagt af virksomheden selv og er et udtryk for ambitionsniveauet. Det er her, at virksomheden har mulighed for at lave nødvendige tilpasninger for at kunne skabe en balance mellem økonomi, aktivitet og servicemål, idet omfang at der ikke kan optimeres yderligere i produktiviteten ved effektiv ressourceudnyttelse.

 

I forhold til de styringsudfordringer, som Den Præhospitale Virksomhed har haft med rekrutteringen af sygeplejersker til Akuttelefonen 1813, vil administrationen foretage en nærmere vurdering om man kunne "normalisere" arbejdsforholdene, således at disse bliver mere ensartet i forhold til det som hospitalerne kan tilbyde.

Der er blevet efterspurgt en handlingsplan for udfasning af ftalater, da ftalater i vid udstrækning findes i medicinsk udstyr, og kan skade menneskers sundhed og kan være hormonforstyrrende. Ønsket med en handlingsplan for udfasning af ftalater er en ambition om, at fjerne eller i videst muligt omfang reducere antallet af produkter indeholdende ftalater. Vedlagt som bilag 1 er handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer, herunder behandles også ftalater. Handlingsplanen har fået et bredere fokus end ftalater, som var det oprindelige opdrag. Det vurderes vigtigt at have fokus på hormonforstyrrende stoffer i en bredere forstand end ftalater, da en grundig analyse viser, at kendte hormonforstyrrende stoffer har en række negative påvirkninger på menneskers sundhed. Denne analyse er vedlagt som bilag til nærværende handlingsplan.

 

Handlingsplanen er et klart signal til producenterne, at Region Hovedstaden ønsker udfasning af disse stoffer, men på en balanceret måde med fokus på pris samt at kunne købe de relevante produkter, uden at der substitueres til andre uønskede stoffer.

 

Nærværende forslag til handlingsplan er udarbejdet i samarbejde med Syddansk Universitet, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, som har bidraget med mere specifik viden om lovgivningen, konsekvenserne af de hormonforstyrrende stoffer og til, hvordan Region Hovedstaden i højere grad end tidligere kan arbejde mere standardiseret med udfasning af hormonforstyrrende stoffer. Endvidere belyses regionens nuværende tilgang til arbejdet med ftalater samt på hvilke indkøbsområder Region Hovedstaden fremadrettet skal have et særligt fokus i forhold til de i handlingsplanens tre prioriterede hormonforstyrrende stoffer.

 

Med udgangspunkt i en analyse af området er der i Handlingsplanen lagt op til at prioritere udfasning af stofgrupperne Ftalater, Bis-phenyl A og Parabener, da disse vurderes at være de mest udbredte hormonforstyrrende stoffer på nuværende tidspunkt, og dermed de stoffer som har størst negativ påvirkning af sundheden.

 

Som det fremgår af Handlingsplanen foreslås fokus i forbindelse med indkøbsaftalerne nu standardiseret og udvidet med nogle operationelle værktøjer. I handlingsplanen belyses den nye tilgang til de prioriterede stoffer i konklusionen. Der etableres 4 niveauer, som bruges i forbindelse med udbuddene, både i den indledende dialog med markedet, i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikation, i opsamlingen efter udbuddets gennemførelse og til leverandørmøderne i kontraktens driftsperiode. Det bliver en standardiseret måde at afklare, hvorvidt der skal anvendes minimumskrav, mærkningsordninger eller evalueringskriterier. Den foreslåede tilgang, den standardiserede brug og inddeling af de relevante produkter i de 4 niveauer bevirker, at Region Hovedstaden signalerer til sine leverandører, at der er fokus på at de finder alternativer i deres produktion, som ikke har tilsvarende skadelige virkninger. Fremadrettet vil Region Hovedstaden altid stille krav vedrørende de mærkningspligtige ftalater.

 

Handlingsplanen belyser endvidere, at der er flere tiltag dels i EU og dels hos leverandørerne, der har skærpet udviklingen og som trækker i positiv retning i forhold til udfasning af hormonforstyrrende stoffer. Dette kan også have en positiv indvirkning på de økonomiske konsekvenser ved udfasningen af brugen af bl.a. ftalater. Det er ikke muligt hverken at tilkendegive, hvornår der er opnået en fuld udfasning eller de økonomiske konsekvenser af udfasning af de hormonforstyrrende stoffer. De økonomiske konsekvenser kendes først når de relevante udbud er gennemført, og leverandøren har tilkendegivet priserne. Det stærke fokus fra flere niveauer og udvikling af nye ikke skadelige produkter, gør det ligeledes svært at estimere de økonomiske konsekvenser af arbejdet med at udfase/minimere hormonforstyrrende stoffer.

 

Prioriteringerne og den foreslåede tilgang i "Handlingsplanen for udfasning af hormonforstyrrende stoffer" er en af flere tilgange, hvor Region Hovedstaden skal bruge indkøbsvolumen til at fremme udviklingen af mere miljørigtige indkøbsaftaler. Handlingsplanens tre prioriterede stoffer skal ikke tages som udtryk for, at der i Region Hovedstaden ikke er opmærksomhed på de øvrige skadelige stoffer. Regionens kemienhed anvender og vedligeholder en vidensdatabase med informationer om de mange kemikalier som indkøbes. Det arbejde bidrager til at nedbringe mængden af hormonforstyrrende kemikalier via øget viden og fokus på stofferne, og eventuelt undersøgelse, om hvorvidt der findes substitutionsmuligheder. I forbindelse med udbud bidrager Kemienheden med sin viden om de skadelige kemikalier via vidensdatabasen og sine besøg på hospitalerne.

 

Med Handlingsplanen og via øvrige tilgange bidrager Region Hovedstaden til mere miljørigtige indkøb, herunder det igangværende arbejde med det koncernstrategiske indsats "grøn drift og udvikling".

 

Administrationen vil anvende den standardiserede tilgang, som er belyst i handlingsplanen, og som skal indgå i samspil med de sundheds-, behandlingsfaglige, økonomiske og miljømæssige hensyn som regionens udbud samtidig skal favne. Formålet er først og fremmest, at regionens indkøb af produkter skal understøtte regionens behov i forbindelse med behandling af patienter, således at patienternes behandling er den bedste i relation til kvalitet og effektivitet.

Åbenhedspolitikken skal sætte retning for, hvordan regionen, både det politiske, administrative og operative niveau, arbejder. Åbenhedspolitikken skal kun adressere de situationer, hvor sund fornuft, lovgivning, retningslinjer mv. ikke er tilstrækkelige. Åbenhedspolitikken kan ikke forsimple problemstillingerne, men guide politikere, ledere og medarbejdere til at håndtere de svære dilemmaer, hvor der opstår usikkerhed i forhold til åbenhed. En sådan politik er værdibaseret frem for regelbaseret. Værdier er netop gode til at guide i situationer, hvor svaret er dilemmafyldt og ikke er det samme hver gang.

 

Den åbne region er et ideal, som alle gerne vil tilstræbe. Forarbejdet har vist, at det ikke altid muligt at være maksimalt åben som region, politiker, leder og medarbejder. Der er hensyn til fx enkeltpersoner, der trækker i en anden retning. Selv om maksimal åbenhed ikke altid er mulig, skal politikken udtrykke en ambition og derved være udtryk for den retning, som regionens politikere ønsker, at regionen skal bevæge sig henimod.

 

Åbenhedsbegrebet rummer både adgang til- og videregivelse af viden/information, og hvorvidt medarbejdere, ledere og politikere er imødekommende og påvirkelige overfor borgere, patienter, samarbejdsparter og kolleger. Åbenhed er også det fysisk synlige fx skilte, bygninger etc. Begrebet indeholder mange dimensioner, herunder hvordan regionen signalerer åbenhed udadtil, og om regionen er gennemsigtig, når man kigger ind fra omverdenen. Der er endvidere et demokratisk aspekt i åbenhedsbegrebet, da det er ’fællesskabet’ og ikke regionen, der ejer ydelsen og informationerne om den. Der er således en samfundsmæssig forventning om, at regionen er åben.

 

Dette oplæg er blevet til på baggrund af en række interviews med medarbejdere, ledere, politikere og eksterne samarbejdspartnere. Der har været afholdt flere workshops, herunder med RegionsMED udvalget. Der er brugt en dilemma-udforskende og problemorienteret fremgangsmåde til tilvejebringelsen af forarbejdet til politikken.

 

Det er en anerledes måde at lave politik på og har helt naturligt givet debat undervejs. Forarbejdet har tilvejebragt en række spørgsmål til, hvilke spørgsmål en Åbenhedspolitik skal kunne besvare samt input til, hvordan svarene kunne lyde. Dilemmaspørgsmål og mulige svar synliggøres i nedenstående skema. Svarene er justeret på baggrund af de to afholdte workshops. Alt materiale, der har været brugt i forarbejdet er vedlagt som bilag.

 

Den politiske drøftelse skal i første omgang fastsætte principperne for åbenhed i Region Hovedstaden. Derefter kan der udarbejdes et egentligt udkast til en Åbenhedspolitik. Der skal således tages stilling til om retningen tydelig nok i nedenstående spørgsmål og svar.

 

 

Regionsrådet besluttede i 2008 at afsætte 1% af anlægssummen til kunstnerisk udsmykning af regionens byggeprojekter. Beslutningen skal ses i sammenhæng med formuleringen af de politiske hensigtserklæringer for byggerierne i forbindelse med vedtagelsen af den første hospitals- og psykiatriplan. I relation hertil besluttede regionsrådet en politik for "Kvalitet i Region Hovedstadens byggeprojekter", som bl.a. beskriver betydningen af æstetik, arkitektur og kunst, samt hvordan arkitektur og kunst kan understøtte behandlingen. Dette er yderligere belyst i Region Hovedstadens anbefalinger for Helende Arkitektur fra 2010.

 

I det nuværende budget for Nyt Hospital Nordsjælland er der afsat 38 mio. kr. til indkøb af kunst, inkl. honorar til rådgivning, svarende til 1% af anlægssummen. Heraf indgår i dag halvdelen af beløbet (19 mio. kr.) som en del af projektets change request liste. Der er ikke for nuværende taget stilling til, hvornår beslutningen om andelen af kunstpuljen på change request listen skal aktiveres, men det er projektets vurdering, at endelig stillingtagen kan udskydes til lige efter licitationen.

 

Projektet har i 2015 entreret med en kunstrådgiver for ca. 1 mio. kr., som sammen med hospitalets kunstudvalg er i gang med at færdiggøre hospitalets kunststrategi. Integrationen af kunst og natur i menneskelig skala har fra starten været helt centralt for visionen om Nyt Hospital Nordsjælland. Mødet med patienten i centrum, de imødekommende omgivelser, den helende arkitektur og det professionelle hospital med et godt arbejdsmiljø bygger på en ambition om at kunsten kan forbedre patientoplevelsen.

 

Kunst på Nyt Hospital Nordsjælland er i konkurrenceprogrammet beskrevet således:

 

 

En stor del af kunsten på Nyt Hospital Nordsjælland planlægges at være bygningsintegreret kunst. Bygningsintegreret kunst skal tænkes ind tidligt i planlægningen af så store projekter som Nyt Hospital Nordsjælland, hvis diameter efter nedskaleringen vil være ca. 300 m. Til sammenligning er en fodboldbane 100 m. Colosseums diameter er 189 m, mens den samlede længde af Rigshospitalet er 280 m. Der er således tale om et særdeles stort byggeri.

 

Placeringen af hele kunstpuljen på change request listen vil vanskeliggøre arbejdet med brug af bygningsintegreret kunst betydeligt. Den del af kunstpuljen, som overføres til change request listen til aktivering efter licitationen, vil derfor (hvis det aktiveres til kunst) alene kunne bruges til indkøb af ikke integreret kunst.

 

Projektet har derfor i den kommende fase behov for, at der afsættes en økonomisk minimumsramme, som kunstrådgivning kan tage udgangspunkt i. Det betyder, at det er i den kommende projekteringsfase, at de konkrete kunstvalg skal træffes og kunstværkerne igangsættes. Uanset om der vælges lokale kunstnere, samarbejder eller inddragelse af sociale institutioner eller skoler, vil der være en udgift til facilitering af dette, materialer mv., da der er tale om meget store arealer. Ligeledes vil der være udgifter til brugerinddragelsesprocesser, herunder involvering af patienter med henblik på at afdække, hvilke former for kunst der efter deres vurdering understøtter behandlingen.

 

Administrationen foreslår derfor, at der i den kommende projektforslagsfase afsættes en minimumsramme til integreret kunst på 13 mio. kr., inkl. honorar til rådgivning, svarende til ca. 0,33 % af anlægssummen på 3,8 mia. kr. Den resterende del af midlerne 25 mio. kr. overføres til change request listen og kan aktiveres i løbet af byggeriets udførelsesfase.

 

Donationer
Projektet har netop færdiggjort en omfattende fondsscreening. En række fonde vil derfor i løbet af 2016 blive kontaktet vedr. mulighed for donationer til bl.a. kunst. Det vurderes, at Nyt Hospital Nordsjællands profil er interessant for en række fonde, om end flere personer med tætte relationer til centrale fonde påpeger, at donationer til kunst er for nedadgående i disse år og størrelsen af donationerne er af mindre karakter.

Alle udvalg er blevet bedt af forretningsudvalget om at bidrage til den kommende budgetproces inden for eget område ud fra de tre nedenstående kriterier:

Forretningsudvalgets har ansvaret for for den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører det administrative område i regionen, regionens kasse- og regnskabsvæsen, løn- og personaleforhold, indkøbsområdet og regionens økonomiske planlægning, herunder regionens samlede planlægningsopgaver. Hertil kommer at forretningsudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende inden for de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg og denne sag handler derfor alene om forslag som ikke henhører under de stående udvalg.

 

Budgetanalyserne er bl.a. igangsat i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 med henblik på at kunne nedbringe et forventet finansieringsbehov i forhold til at kunne bringe balance i budgettet for 2017.

 

Derudover arbejder administrationen videre med mere langsigtetde effektiviseringer, som kan indgå i budgetgrundlaget for årene efter 2017. Dette vil blive præsenteret på et møde efter sommerferien.

 

Status for anlægsområdet blev præsenteret på regionsrådets budgetseminar i april måned.

 

 

Forrteningsuvdalget skal drøfte forslag til nye initiativer og eventuelle forslag til serviceniveaujusteringer.

 

Administrationen forventer på møde i juni at fremlægge følgende forslag til nye initiativer:

Med henblik på at tilvejebringe et katalog over mulige indsatser, såfremt der opstår ledigt råderum i løbet af budgetåret fremsættes en række et-årige forslag:

Hvis et eventuelt råderum først viser sig meget sent i budgetåret, eksempelvis først i forbindelse med 4. økonomirapport, kan det være nødvendigt at lave en teknisk løsning, hvor der fremrykkes indkøb af medicin eller afdrages på leasinggæld koblet til en politisk aftale om, hvordan man disponerer råderummet i det efterfølgende budgetår.

 

På forretningsudvalgets møde i juni forelægges status for de analyser, som er beskrevet ovenfor samt de omtalte forslag til nye initiativer.

 

Det forventes, at der i begyndelse af juni vil være ingået en aftale om regionernes økonomi mellem Danske Regioner og regeringen, således at forretningsudvalget kan orienteres herom på mødet i juni måned.

 

I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvorledes der opnås balance i regionens økonomi for 2017, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af generelle forslag til effektiviseringer for hospitaler, virksomheder og administration.

 

Til mødet i juni måned vil forretningsudvalget også få høringsvar fra de øvrige udvalg om budgetanalyserne inden for deres respektive områder.

 

I slutningen af juni udsendes et samlet katalog over de stående udvalgs prioriteringer i forhold til budgetprocessen 2017-2020.

Regionens finansielle retningslinjer beskriver de finansielle tjenesteydelser, som anvendes i Region Hovedstaden. I denne sag beskrives de reviderede finansielle retningslinjer for regionen på baggrund af ændringer i lovgivningen, som er ændrede, siden de nuværende finansielle retningslinjer blev tiltrådt i juni 2011.

 

De finansielle retningslinjer skal fastsættes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

 

Hovedindholdet i de finansielle retningslinjer er uændret, og der er ikke foretaget ændringer af fordelingen af beslutningskompetencen mellem det politiske og administrative niveau. I forbindelse med at Region Hovedstaden udvider sine muligheder for investeringer til at omfatte erhvervs-obligationer, stilles der omfattende etiske krav til investeringerne i de finansielle retningslinjer. Dette uddybes længere nede i sagsfremstillingen.

 

Formålet med de finansielle retningslinjer er, at fastlægge rammerne for en aktiv styring af regionens finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder obligationsbeholdning (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig.

 

Investeringsstrategien har endvidere til formål at sikre, at regionen har fuldt overblik over de renterisici, der er forbundet med regionens aktiv- og passivside.

 

Strategien vedrørende formueplejen foreslås justeret som følge af den nuværende lave rente, der gives på investeringer og indlån. Der foreslås investeringer i andre aktivklasser end realkreditobligationer og statsobligationer. Det skal bemærkes, at det er muligt ifølge lovgivningen at placere op til 50 pct. i erhvervsobligationer.

 

Det foreslås, at Region Hovedstaden kan investere i erhvervsobligationer op til 15 pct. af det anbragte beløb. Dette vurderes at være et ansvarligt niveau set i forhold til den lidt større risiko, der er ved erhvervsobligationer.

 

Desuden nedsættes den korrigerede varighed for den danske obligationsportefølje fra maksimalt 5 år til maksimalt 4 år.

 

En obligationsporteføljes varighed beskriver, hvor kursfølsom den samlede portefølje er over for renteændringer i obligationsmarkedet. Varigheden beskriver principielt også, hvor rentefølsom porteføljen samlet set er. Her gælder det sædvanligvis, at jo længere varighed obligationsporteføljen har, desto højere er mulighederne for udsving i værdien af den samlede obligationsportefølje. En ændring i varighedsgrænserne op til 4 år er en reduktion af Region Hovedstadens risiko set i forhold til de eksisterende finansielle retningslinjer.

 

Under det nuværende lavrentemiljø vil investeringer i erhvervsobligationer tjene det formål, at skabe en bedre forrentning; men er lidt mere risikofyldte end realkreditobligationer.

 

I forbindelse med, at Region Hovedstaden udvider sine investeringer til også at omfatte erhvervsobligationer, skal der være strenge etiske krav i de finansielle retningslinjer. Idet regioner skal benytte investeringsforeninger i forbindelse med investeringer i erhvervsobligationer betyder det, at regionen ikke har individuelle papirer i et depot men er afhængig af, hvilken etisk profil den valgte investeringsforening har. Derfor anbefales det at Region Hovedstadens finansielle retningslinjer indeholder etiske krav som er en kombination af minimumskrav og målsætninger.

 

 

Investering i erhvervsobligationer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Investeringer skal overholde almindelige forventninger til etiske krav og minimum hvert halve år skal kapitalforvalter screene for selskaber der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse.

 

Desuden er det en forudsætning, at Region Hovedstaden kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN´s principper for ansvarlige investeringer. Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Region Hovedstaden, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner.

 

De virksomheder, som Region Hovedstaden investerer i, må ikke have omsætning inden for følgende

områder:

Der må accepteres op til 5 pct. forstået således, at op til 5 pct. af en given virksomhedsomsætning kan stamme fra de uønskede segmenter. Den halvårlige screening sikrer en vedvarende overvågning af overholdelse af Region Hovedstadens finansielle retningslinjer.

 

Omkring fossile brændstoffer er det dog et klart ønske, at der ikke er investeringer i dette segment. Det er samtidig Region Hovedstadens målsætning, at de øvrige tærskelværdier skal være så tæt på nul i det omfang, at det er muligt. Investeringer skal til enhver tid respektere de sanktioner der vedtages af Danmark, EU og / eller FN i form af ”finansielle restriktioner”. Herudover beskriver de finansielle retningslinjer målsætninger, ansvarsfordeling samt forretningsgange for rapportering og opfølgning. Endvidere angives retningslinjer for samspillet mellem regionen og eksterne samarbejdspartnere.

 

Det anbefales, at de reviderede finansielle retningslinjer, der er vedlagt som bilag 1, godkendes.

Den standardiserede økonomiopfølgning, som hver region skal indsende til Social- og Indenrigsministeriet, skal ses i forhold til de afsatte rammer i det pågældende års økonomiaftale.

 

Der tages i indberetningen udgangspunkt i den seneste godkendte økonomirapport, idet der foretages en vurdering af, om de seneste forbrugstal giver anledning til ændring af vurderingen i økonomirapporten.

 

Af 1. økonomirapport fremgik det, at der på sundhedsområdet drift forventes balance i forhold til den økonomiske ramme. Det er ikke vurderingen ultimo april, at de seneste forbrugstal giver grundlag for at ændre dette skøn.

 

Vedrørende regional udvikling forventes fortsat rammeoverholdelse svarende til forventningen ved 1. økonomirapport.

 

Ved forelæggelsen af 2. økonomirapport på mødet i regionsrådet i juni måned, vil der foreligge en ny opgørelse af udgiftsniveauet i forhold til udgiftsrammerne på driftsområdet.

 

I 1. økonomirapport forventedes udgiftsniveauet på anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne at svare til oprindeligt budget. Der er ikke ultimo april måned grundlag for at ændre herpå.

 

Skemaerne, der indsendes til Social - og Indenrigsministeriet, er vedlagt som bilag. Med hensyn til oplysningerne om det fremskrevne forbrug i skemamaterialet bemærkes det, at der er tale om en ren mekanisk fremskrivning. Da denne metode giver resultater, der ikke svarer til det forventede årsresultat på de enkelte områder, er der i skemamaterialet i stedet anført et tal for forventet årsresultat ( sidste kolonne), der svarer til administrationens forventninger, jf. ovenfor.

 

 

I 2015 endte Amgros' omsætning af lægemidler på 7,5 mia. kr. og i følge resultatopgørelsen er der et driftsoverskud på 103,1 mio. kr., hvoraf der udloddes 83,1 mio. kr. til interessenterne jf. nedenstående oversigt. Omsætningen af lægemidler er steget med 374 mio. kr. i forhold til 2014, svarende til en stigning på 5,3 %. Omsætningen af høreapparater er steget med 3,3 mio. kr. svarende til en stigning på 2,2 %.

 

 

Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2015 vedrørende lægemidler udgør 38,1 %, hvilket svarer til 32,9 mio. kr. efter modregning af bidrag til forskningspuljen.

 

Bidraget til forskningspuljen fordeles efter bloktilskudsnøglen.

 

Til sammenligning var Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2014 38,7 %, svarende til 19,4 mio. kr. i udbytte efter modregning af bidrag til forskningspuljen.

 

Der er i 2015 igangsat et pilotprojekt om fællesregionale udbud på andet end lægemidler som et samarbejde mellem regionernes indkøbafsdelinger og Amgros. Der er blevet færdiggjort udbudsmateriale på forskellige områder med henblik på udbud i foråret 2016.

Denne øgede efterspørgsel har dannet baggrund for at man tilbage i 2012 igangsatte en modernisering af Rønnegård

 

ombygningen havde til formål at modernisere Rønnegård gennem tre fokusområder:

Ombygningen er opdelt i 3 etaper, hvoraf den første er gennemført:

 

1. etape (juni 2012 - vinter 2015) blev godkendt af regionsrådet i juni 2012, og udgør forudsætningen for de efterfølgende etaper. Denne etape omfattede køb og istandsættelse af naboejendommen og tilhørende landbrugsjord, hvorved det bliver muligt at udvide Rønnegård med flere pladser samt indrette et attraktivt dagtilbud.

 

2. etape (2. halvår 2015 – forår 2017) vil omfatte opførelsen af en ny boenhed, som skal rumme de 7 nye pladser samt de 5 beboere fra Tyringevej i Birkerød.

 

3. etape (vinter 2015 og frem) vil omfatte forbedring af dagtilbuddet og vil starte med de mest nødvendige forhold.

 

Rudersdal Kommune i efteråret 2015 har henvendt sig til Region Hovedstaden og udtrykt interesse for bl.a. at overtage botilbuddet Rønnegårds 5 pladser på Tyringevej i Birkerød. Da bygningerne (Rønnegård på Tyringevej) ikke udgør regionale tilbud eller selvstændige regionale tilbud, har administrationen ikke fundet at bygningerne kan tilbydes overdraget til Rudersdal Kommune under den særlige mulighed for kommunal overtagelse i medfør af servicelovens § 186.

 

Regionen har på den baggrund meddelt Rudersdal Kommune, at regionen meget gerne indgår i drøftelser om kommunens evt. erhvervelse på markedsvilkår af en eller flere af regionens øvrige bygninger (Rønnegård) på Tyringevej. Igangsættelse af 2. etape af ombygningen på Rønnegård vil derfor understøtte processen med at gøre Rønnegårds bygninger på Tyringevej salgsklare ved at muliggøre flytningen af beboerne fra Tyringevej i Birkerød til nye og bedre fysiske rammer på Rønnegård i Gørløse.

 

Forbedringen af dagtilbuddet i 3. etape vil ske over en årrække og vil blive finansieret med midler indenfor DSV’s investeringsramme.

Projektforslaget for nybyggeriet er udarbejdet i perioden juni 2015 frem til den 9. marts 2016. Projektforslaget er baseret på dispositionsforslaget for nybyggeriet fra den 17. april 2015, som blev godkendt af regionsrådet den 16. juni 2015.

 

Ændringer i forhold til dispositionsforslaget
Projektet har i projektforslagsfasen arbejdet med validering af forudsætningen for den projekterede behandlingskapacitet i nybyggeriet. For at afdække behandlingsbehov og patientflow er der på baggrund af data for patientflow i 2014 foretaget en analyse af patienflowet i den fælles akutmodtagelse. Analysen har afdækket, at behandlingsbehovet på visse tidspunkter kræver en behandlingskapacitet på 20% mere end tidligere antaget. Analysen viser endvidere en ændring i patientsammensætningen, med et øget behov for lejer til kritisk syge patienter mod et mindre behov for lejer til traumebehandling som følge.

 

Input fra brugergruppe-processen har endvidere afdækket behov for en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af de fremtidige arbejdsgange i den fælles akutmodtagelse, hvilket har betydet en omdisponering i den fælles akutmodtagelses område, der imødegår udviklingen i patientforløb samt den fremtidige organisering af personalet.

 

Nyt Hospital Hvidovre arbejder målrettet på, at skabe et robust og fleksibelt hus, hvor grænserne mellem afdelingernes allokerede rum udviskes, således at rummene kan benyttes fleksibelt.

 

På baggrund heraf er der således i projektforslaget foretaget en række omdisponeringer af den fælles akutmodtagelses område og et begrænset område af sengestueområdet i børneafdelingen.

 

I projektforslaget lægges to af de i dispositionsforslaget en-sengs traumerum derfor sammen til et rum. Sammenlægningen har muliggjort en kapacitetsudvidelse fra to til tre lejer. Senge kapaciteten i rummet omfatter således nu to lejer til kritisk syge patienter og et traumeleje til traumepatienter. Alternativt kan rummet ved behov anvendes til to traumelejer.

 

Lægevagtens undersøgelsesrum er nu placeret i tilknytning til den fælles akutmodtagelse samt Fast Track området, hvor der kan ske hurtig behandling af mindre skader. Lægevagtens undersøgelsesrum kan således anvendes af den fælles akutmodtagelse til undersøgelses/behandlingsrum uden for lægevagtens åbningstid. Endeligt er personalets vagtstationer optimeret med henblik på bedre overblik over akutgangen og Fast Track området.

 

For så vidt angår parkeringsforholdene på hospitalet, er der af sikkerhedshensyn for cyklister og gående sket en omlægning af et begrænset antal p-pladser i kælderen til p-pladser i terræn. Det projekterede antal af p-pladser overstiger fortsat kommunens krav i forhold til nybyggeriet og opfylder hospitalets samlede parkeringsbehov for medarbejdere, patienter og pårørende. Skulle parkeringsbehovet i fremtiden øges, er der mulighed for udvidelse af parkering i terræn.

 

I parkeringskælderen er der desuden foretaget ændringer i tilkørselsforholdene. Ændringerne letter trafikpresset på Kettegårds Allé og muliggør patientafsætning direkte ved opgangsområdet i parkeringskælderen.

 

Ovenstående ændringer har betydet en mindre reduktion i bruttoarealet for nybyggeriet fra dispositionsforslagets 31.560 m2 til projektforslagets 31.426 m2. Reduktionen skyldes en præcisering af arealet på baggrund af den yderlige detaljeringsgrad i projektforslaget.

 

På baggrund af kapacitetsanalysen og input fra det kliniske personale i brugerinddragelsesprocessen er to af børneafdelingens sengestuer nu omdisponeret til undersøgelses/behandlingsrum. Rummene har fortsat samme dimensioner som de resterende sengestuer, og vil ved behov kunne anvendes som sådan.

 
Proces og brugerinddragelse
Omdisponeringer og optimering af standardløsninger er i projektforslagsfasen sket på baggrund af tæt dialog mellem totalrådgiver og de involverede afdelinger i brugerinddragelsesprocessen. Dialogen har afdækket brugernes ønsker til indretning af rum samt omfang og dimensionering af inventar og udstyr til de enkelte rumfunktioner.

 

For så vidt angår tværgående forhold, såsom logistik og depotarealer, har totalrådgiver afholdt selvstændige brugergruppemøder med serviceafdelingen fra det eksisterende hospital. For forhåndsafklaring af emner som brandstrategi, trafikplanlægning samt byggepladsforhold, er der sideløbende afholdt møder med Hvidovre Kommune.

Det videre forløb
Såfremt projektforslaget godkendes, vil totalrådgiver igangsætte udarbejdelsen af hovedprojektet, der forventes afsluttet ved udgangen af 2016. Herefter igangsættes projektet med fremskudt udbud af byggemodning ultimo 2016 samt efterfølgende licitation og aftaleindgåelse for de resterende entrepriser primo 2017.

 

Det samlede materiale for projektforslaget kan rekvireres hos Budget og Byggestyring.
 
Inddragelse af den politiske følgegruppe

Projektforslaget blev forelagt den politiske følgegruppe d. 18. april og indeholder ingen ændringer i den funktionelle struktur, udformning eller beliggenhed, men indeholder alene omdisponeringer afledt af analyse af patientflow og behandlingskapacitet samt input fra brugergruppeprocesser.

 

I den politiske følgegruppe blev blandt andet MORS (afdøde) arealet og det dertilhørende flow drøftet. Det blev klarlagt at MORS funktionen i den nye tilbygning er en fremvisningsfacilitet med pårørende rum, hvorefter den afdøde transporteres via ikke offentlige rum til kølerummet under den eksisterende bygning.

 

Desuden blev det drøftet hvorledes diskretion ved kritiske syge lejer og traume lejer håndteres, hvor projektorganisationen redegjorde for, at der er planlagt almindelige diskretionsforanstaltninger så som gardiner/foldevægge. Ændringerne i rummene er lavet for at tilgodese overvågningen og behandlingen af kritiske syge og traume patienter.

 

Derudover blev behovet for ankomst for selvhenvendere drøftet. Analyser viser at der fortsat er et behov for håndtering af selvhenvendelser, og hvis der skal skabes et robust og fleksibelt hus, må der tages højde for denne gruppe i nybyggeriet.

Som en del af regeringens endelige tilsagn til Region Hovedstadens ansøgning til kvalitetsfonden for sygehusbyggeri om udbygning af Rigshospitalet, forudsætter regeringen, at der indenfor den samlede tilsagnsramme på 1,85 mia. kr. i 2009-priser afsættes 295 mio. kr. til investeringer i apparatur, It og inventar.

 

Bevillingen har hidtil kun omfattet de indledende omkostninger primært til totalrådgivers projektering ift. IT-valg, rådgivning i forbindelse med AGV og rørpost samt indkøb af udvalgt inventar til Nordfløjen og Patienthotel/Administrationsbygning. Dette arbejde er nu afsluttet og fra 2016 begynder leverancerne til Nordfløjen at skulle udbydes og indkøbes. Det har derfor fra start været forudsat at bevillingen skulle forhøjes i takt med projektets fremdrift. De første to udbud vedrører loftslifte og søjler til operationsstuerne i Nordfløjen.

I april 2014 godkendte regionsrådet en planmæssig forhøjelse af eksisterende investeringsbevilling til afholdelse af bygherreomkostninger i 2014 og 2015. I forbindelse med regnskabsfslutningen for 2015 blev der genbevilget 4,0 mio. kr. til afholdelse af udgifter i 2016. Med denne sag søges bevillingen som planlagt forhøjet til afholdelse af bygherreomkostninger til og med udgangen af 2017.

 

Bygherreudgifter og omkostninger omfatter blandt andet rådgiverhonorarer for både byggeri og bygherreleverancerne udstyr/IT og automatisering, projektafdeling, rådgivning fra CIMT inkl. ydelser fra CIMT integrationsteam. Ydelserne fra CIMT var oprindeligt budgetteret under leasingrammen, men som iht. regler herfor ikke kan leasingfinansieres, fordi der er tale om regionale egenydelser.

 

Byggeriet skrider planmæssigt frem og det er forventning at regionen vil kunne modtage bygningen fra entreprenørerne i løbet af august 2017. Alle større leverancer for såvel byggeentrepriser som udstyr/automation/IT har været i udbud, og er kontraheret.

 

Anlægslicitationerne har generelt været gunstige for projektet, idet tilbuddene samlet set har været under den budgetterede ramme. I øjeblikket pågår især råhusarbejder på byggepladsen i det nordlige hjørne af Rigshospitalets matrikel på Blegdamsvej.

 

Arbejdet med de leasingfinansierede anskaffelser forløber ligeledes planmæssigt, omend tilbudsfasen for udstyr, automatisering og IT er karakteriseret ved væsentligt højere priser på IT-systemer end budgetteret og kalkuleret. Dette er i nogen, men ikke fuld, grad kompenseret af lavere priser end kalkuleret for udstyr og automatisering.

 

Ibrugtagningen af den regionale sterilcentral på Rigshospitalet fastholdes til at ske i løbet af efteråret 2018.

Flere af Region Hovedstadens Psykiatris overfaldsalarmsystemer er gamle og udtjente, og overfaldsalarmsystemet på Glostrupmatriklen har fungeret ustabilt siden sommeren 2015. Der har været flere tilfælde af udfald på hele matriklen i 2. halvår 2015 og 1. kvartal i 2016, og i perioder har der være tale om totalt udfald på hele matriklen. Nedbruddene berører voksenpsykiatriske, retspsykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit og ambulatorier. Konkret betyder et nedbrud, at der ikke kan kaldes alarm til kollegaer på eget og andre sengeafsnit i truende situationer eller ved overfald.

 

Region Hovedstadens Psykiatri har fået foretaget en række udbedringer af systemet, som imidlertid ikke har kunnet sikre stabil drift. Det er derfor nødvendigt at anskaffe et nyt personsikringssystem. Det har desuden været nødvendigt at igangsætte installation af et nødsystem, der kan fungere som backup indtil et nyt system er installeret. Nødsystemet giver ikke samme pålidelige sikkerhed med hurtig lokalisering af alarmopkald, men er en god midlertidig løsning på udfordringen.

 

Udover den igangsatte etablering af et nødsystem, er der etableret en krisestyregruppe mellem Psykiatrisk Center Glostrup og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center for at følge situationen og løbende iværksætte nødvendige tiltag. Det er blevet vurderet, at det for at sikre et trygt arbejdsmiljø, som udgangspunkt har været nødvendigt at øge fremmødet. Det har bevirket at der er én ekstra ansat på hvert sengeafsnit i aften- og nattevagterne, og én ekstra vagt hele døgnet i weekenden i de perioder, hvor systemet er ude af drift eller hvor det testes. Merbemandingen afstedkommer betydelige merudgifter, som indtil nu et blevet finansieret over Psykiatriens driftsramme.

Ved en administrativ fejl blev budgetposten ”Puljen til store, internationale kultur- og sportsevents på i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt)” under bevillingsområdet Øvrig regional udvikling ikke skrevet ind i overslagsårene 2017-2019 i forbindelse med vedtagelse af budget 2016-2019.

 

Det har hele tiden været hensigten, at puljen skulle fortsætte, og midlerne er ikke disponeret til andre aktiviteter. Finansieringen til at realisere aktiviteter i tråd med puljen er derfor stadig til stede.

På nogle hospitaler er der blot én, eller meget få officielle adresser. Formålet med de nye adresseregler er hurtigst muligt, at kunne finde frem til den præcise adresse. Når patienter, besøgende, leverandører og serviceteknikere, pakkebude mv. skal finde frem til det eksakte besøgs- eller leveringsted, kan det i nogle tilfælde være svært, at finde frem den eksakte adresse. Endvidere når offentlige myndigheder skal føre tilsyn og brandvæsen og politi skal nå hurtigt ud, er det af afgørende betydning, at de kan finde frem til den eksakte adresse med det samme.

Københavns Kommune har haft en indledende dialog med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet, og er i den forbindelse blevet opmærksom på, at der er et behov for flere og nye vejnavne både på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet, Blegdamsvej. Københavns Kommunes vejnavnenævn har besluttet, at temaet for vejnavnene på hospitalerne skal være forskere/opfindere/pionerer indenfor forskellige områder.

Vejnavnsnævnet i Københavns Kommune har fremsendt høringsbreve med forslag til nye vejnavne og supplerende adresser til Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital med svarfrist til den 11. april 2016 - inden forelæggelse for Miljø- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. Regionen har søgt og fået udsættelse af svarfrist til den 20. maj 2016 for afgivelse af høringssvar - således at høringssvarene fra hospitalerne kan forelægges for regionens politikere. Høringsbreve og hospitalernes forslag til høringssvar er vedlagt som bilag til denne sag.

 

Københavns Kommunes Vejnavnsnævn har foreslået, at fire veje på Bispebjerg Hospital navngives med følgende navne:

• Ester Møllers Vej (1908-2013) – læge og aktiv i modstandsbevægelsen
• Ebba Lunds Vej (1923-1999) – virolog og professor (virusinfektioner hos pattedyr)
• Esther Ammundsens Vej (1906 – 1992) – læge og medicinaldirektør stadslæge i København
• Elise Sørensens Vej (1903 – 1977) – sygeplejerske, opfinder af kolostomiposen

Hospitalet finder det sympatisk at vejene opkaldes efter historiske kvinder, men finder det problematisk, at alle vejnavne begynder med E og at to af navnene begynder med samme fornavn. Da formålet med de nye navne er, at det skal være nemmere at finde rundt, finder hospitalet at der bør vælges mere differentierede navne for at undgå fejl. Ydermere finder hospitalet, at der er tale om lange vejnavne, som kan være svære at huske og udtale. Angående husnumre finder hospitalet det problematisk, at flere numre går igen – f.eks. findes husnumrene 16 i tre af de nye navneforslag. De nye forslag fra kommunen vil på flere steder medføre, at en afdeling som f.eks. Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center og Hudafdelingen, vil få adresse på flere veje, selvom afdelingerne ligger samlet.

Hospitalet benytter sig i dag af Martin Nyrups opdeling af veje i længde- og tværveje, som en del af hospitalets historie og arkitektur. Dette vil forsvinde med de nye adresser og hospitalet finder, at den logistiske opdeling og nemme wayfinding hermed vil forsvinde.

Hospitalet har i det vedlagte høringssvar følgende anbefalinger til Vejnævnet i Københavns Kommune:

 

• at anvende unikke numre
• at bevare flest mulige af hospitalets eksisterende numre og
• at have et vejnavn til én boligbebyggelse
• At nye vejnavne kunne relatere sig til Bispebjerg Hospitals historie og benævnelser som ”park” eller ”have” kunne indgå for at understege hospitalets rolle, som grøn oase i byen og understøtte det politiske ønske, om at øget integration mellem hospital og by.

Københavns Kommunes Vejnævn har foreslået, at to veje på Rigshospitalet navngives med følgende nye navne:

• Inge Lehmanns Vej (1888 – 1993) – geofysiker og seismolog
• Nielsine Nielsens Vej (1850-1916) – Danmarks første kvindelige læge

Herudover er fra kommunens side forslag til en præcisering af nye vejnumre mv., som det fremgår af vedlagte høringsbrev til Rigshospitalet.
Hospitalet tager kommunens forslag vedrørende nye vejnavne til efterretning, med enkelte præciseringer og bemærkninger herunder, at der i nummereringen tages hensyn til de kommende bygninger, der er under opførelse.

Kommunens forslag for Amager Hospital betyder konkret, at alle de vigtigste opgangsdøre til hospitalet får hver sin adresse.

 

Hospitalet tager kommunens forslag til efterretning.

Regionsrådet godkendte i december 2015, at administrationen tog kontakt til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på at anmode ministeriet om tilladelse til at kunne vederlægge stedfortræderes fremmøde i regionsrådet ensartet uanset årsagen til det pågældende regionsrådsmedlems forfald.

 

Af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt fremgår det således, at der skal indkaldes stedfortræder ved et regionsrådsmedlems forfald til et enkelt regionsrådsmøde uanset forfaldets varighed og årsag.

 

Det har været praksis, jf. regionens vederlagsregulativ, at stedfortrædere, der efter den nævnte udvidede stedfortræderordning i styrelsesvedtægten deltager i enkelte regionsrådsmøder, modtager diæter og også har mulighed for at bede om tabt arbejdsfortjeneste.

 

Da det formelt set kræver en dispensation fra Social- og Indenrigsministeriet at vederlægge stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder som beskrevet, uanset årsagen til det pågældende regionsrådsmedlems forfald, har administrationen ansøgt ministeriet om tilladelse til at foretage de nødvendige ændringer i regionens styrelsesvedtægt for at have mulighed for at kunne vederlægge ensartet.

 

Ministeriet har nu godkendt, at den nødvendige tekniske ændring indsættes som en ny § 22 i Region Hovedstadens styrelsesvedtægt. Styrelsesvedtægtens nuværende §§ 22-24 bliver dermed til §§ 23-25.

 

Samtidig med en tilføjelse af ændringen vedrørende vederlæggelse af stedfortrædere i regionsrådet foreslås styrelsesvedtægtens nuværende § 22 (nye § 23) om vederlag til formænd for et stående udvalg ændret redaktionelt som følge af en ændring i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden.

Statusrapporten for 2015 er baseret på lokale dataudtræk fra Region Hovedstadens Psykiatri. Den nationale monitorering blev offentliggjort den 8. april 2016, og er efterfølgende sendt til orientering til udvalget.

 

Tvang er et driftsmål i Region Hovedstadens Psykiatri, og der følges løbende op på data på området på hospitalsledelsens tavlemøder. Fra oktober 2015 har det været muligt for de enkelte afsnit at trække detaljerede data for brugen af tvang til brug for det lokale forbedringsarbejde.

 

I Fokus og Forenkling er et af driftsmålene tvang. Driftsmålet for tvang der omfatter antal bæltefikseringer er faldet fra 91 i december 2015 til 82 i januar 2016, og det falder i tråd med de tal, der fremgår af statustrapporten.

 

Som statusrapporten viser, har Region Hovedstadens Psykiatri formået at nedbringe antallet af bæltefikseringer med 30% fra 1.770 til 1.247 i forhold til baseline målingen i 2011-2013. Antallet af pesoner der bæltefikseres, er ligeledes faldet med 30% fra 716 til 499. Det er et rigtig pænt fald på begge områder.

 

Arbejdet med at nedbringe antallet af bæltefikseringer kan medføre øget brug af mindre indgribende tvangsformer som fastholdelser eller beroligende medicin. For eksempel kan det være nødvendigt med flere fastholdelser for at undgå én bæltefiksering. Som det fremgår er antallet af fastholdelser da også steget med 28%. Antal personer der får beroligende medicin er dog ikke steget, og der har været et svagt fald på 1%.

 

Det er en udvikling, som Region Hovedstadens Psykiatri følger meget nøje, idet der er ønsker om at alle former for tvang nedbringes, og der kan derfor være behov for iværksætte nye indsatser.

 

Region Hovedstadens Psykiatri har implementeret alle indsatserne i den partnerskabsaftale, der er indgået med sundheds- og ældreministeret. Jf. bilag omfatter det følgende fire områder:

Det er fortsat en udfordring at sikre at den samlede anvendelse af tvang reduceres samtidig med, at andelen af bæltefikseringer halveres, og derfor har psykiatrien fokus på en række forskellige indsatser herunder modeller for fx reduktion af konflikter og aggression på sengeafsnittene.

Administrationen har i to omgange opslået deltidskapaciteten i psykiatri på Bornholm, men det har ikke resulteret i ansøgninger. Deltidskapaciteten er geografisk bundet, og blev opslået med forventning om anvendelse ultimo marts 2016. I anden ansøgningsrunde blev Foreningen af Praktiserende Speciallæger orienteret om mulighed for at kombinere deltidskapaciteten med en deltidsansættelse i Psykiatrisk Center Bornholm, og det førte heller ikke til ansøgninger.

 

Administrationen foreslår derfor, at den økonomi – 0,9 mio.kr. – som var afsat til en deltidskapacitet i psykiatri på Bornholm, overgår til Psykiatrisk Center Bornholm. Herved sikres et psykiatrisk tilbud til patienter, som ikke kan varetages i almen praksis.

 

Region Hovedstadens Psykiatri tilkendegiver interesse for at overtage midlerne og opgaven. Det skal bemærkes, at det er en ny opgave for Region Hovedstadens Psykiatri, som - hvis indstillingen tiltrædes - vil gå i gang med en nærmere afdækning af opgaverne i speciallægepraksis med henblik på at sikre, at patienterne på Bornholm tilbydes samme behandlingsniveau, som tilbydes i speciallægepraksis i resten af landet. Region Hovedstadens Psykiatri vil endvidere gå i gang med en afdækning af patientgrundlaget med henblik på at organisere tilbuddet mest hensigtsmæssigt inden for rammen.

 

Som administrationen har erfaret, kan det være svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Bornholm. Region Hovedstadens Psykiatri står over for samme udfordring. Opgaven vil derfor blive løst ved indførelse af en vikarordning med speciallæger og specialpsykologer fra de øvrige centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri er udfordret på at tiltrække vikarer til Bornholm men vil bestræbe, at stillingen dækkes af et fast antal vikarer for at sikre en stabilitet, men kan ikke på nuværende tidspunkt love, at en sådan løsning er mulig. Det skal bemærkes, at en vikarordning er en dyrere men nødvendig løsning for at sikre tilstrækkelig kapacitet på Bornholm, men at det har betydning for det timeantal, der kan leveres inden for rammen.

 

Det foreslås, at denne løsning vurderes efter tre år mhp. en ny vurdering af, hvordan der sikres en tilstrækkelig adgang til psykiatrisk speciallæge på Bornholm.

Formålet med Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter er at bringe Region Hovedstadens egen organisation og kerneopgaver i spil, for at øge dansk eksport og for at tiltrække kinesiske virksomheder og talenter. Jiangsu-aktiviteterne bidrager således til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og til visionen for Greater Copenhagen, om at udvikle metropolen til et internationalt knudepunkt for udenlandske investeringer. I den første fase af Jiangsu-samarbejdet blev de politiske relationer opbygget og de første, faglige kontakter etableret. Nu går samarbejdet ind i en ny fase, hvor udvikling af forløb med virksomhedsdeltagelse er styrende.

 

Region Hovedstaden har derfor etableret to partnerskaber på dansk side om Kina-indsatsen. Eksterne operatører – Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) på Sund Vækst og CLEAN på Grøn Vækst – er projektdrivende parter. Region Hovedstaden er underleverandør og en bredere partnerkreds er etableret. Se nærmere beskrivelse i bilag 1.

 

Administrationen foreslår, at der gennemføres en evaluering af resultaterne af de igangsatte Kina-aktiviteter ultimo 2017, og at det kommende regionsråd i foråret 2018 tager stilling til, om indsatsen skal fortsætte.

 

Til november vil det være næsten to år siden, der sidst var regionsrådspolitikere i Jiangsu. Formålet med delegationsrejsen er:

Erfaringsmæssigt undersøger danske medier med jævne mellemrum anvendelsen af offentlige midler til politikerrejser. I forhold til Kina-samarbejder er der en risiko for, at der kan rejses kritik af, at danske myndigheder samarbejder med det kinesiske styre.

 

Administrationen udarbejder endelig deltagerliste og detailprogram i samarbejde med bl.a. CHC og CLEAN. Deltagere og faglige aktiviteter organiseres i et Sund Vækst- og et Grøn Vækst-spor.

 

Administrationen foreslår, at regionsrådet repræsenteres ved:

Administration foreslår derudover deltagelse af fem-seks medarbejdere fra administrationen. Deres primære opgaver er at assistere det politiske niveau, sikre den praktiske afvikling af arrangementer, knytte kontakter, holde faglige oplæg og sikre fremdriften i projekter. Programmet vil denne gang i langt højere grad foregå ved flere parallelle spor. Så snart det endelige program er fastlagt vil det administrative hold blive tilpasset efter det konkrete behov.

 

Der forventes også deltagelse på direktions- og afdelingsledelsesniveau fra hospitaler, der er involveret i konkrete healthtech-forløb (udgifter til evt. deltagelse vil blive afholdt af hospitalet og er ikke indeholdt i vedlagte budget).

 

Administrationen foreslår, at den eksterne deltagerkreds består af parter, der allerede er involveret i Sund Vækst- og Grøn Vækst-aktiviteter med Jiangsu.

 

På Sund Vækst er det aktiviteter ?inden for: Medicinsk og kirurgisk simulation, digital rehabilitering, forskning i diabetes, ældrepleje, ’fast track’-kirurgi og organisering af skadestuer.

 

På Grøn Vækst er det: Jord- og grundvandsområdet, herunder jordoprensning og karakterisering af forurening forårsaget af tungmetaller samt brug af databaser til kortlægning og registrering af forurening.

 

Deltagere på de to spor vil være danske virksomheder, hospitalsafdelinger, kommunale institutioner, forskningsmiljøer og erhvervsfremmeaktører såsom Copenhagen Capacity og de to Væksthuse på Sjælland.

 

Den samlede delegation kan blive på ca. 25 personer. Det er en målsætning, at mindst otte virksomheder deltager, ligesom centrale partnere i Greater Copenhagen-samarbejdet inviteres. Eksterne deltagere dækker egne udgifter til fly, hotel og forplejning.

 

Administrationen foreslår, at delegationen rejser fra København søndag den 20. november 2016 og returnerer til København fredag den 25. november 2016, og dermed får tre en halv arbejdsdag i Kina.

 

Dele af programmet vil være fælles for hele delegationen, men de fleste aktiviteter vil være opdelt i et Grøn Vækst og et Sund Vækst spor for at udvikle de faglige kontakter og projekter med kinesiske partnere.

 

Forslag til programelementer i Nanjing (provinshovedstaden):

Desuden et 1-dags program i Shanghai for Sund Vækst-sporet:

Administrationen indstiller, at der afsættes 380.000 kr. til delegationsrejsen med udgangspunkt i følgende budgetoverslag.

 

Budgetoverslag (samlet for fem politikere og seks embedsmænd):

 

Eksterne deltagere dækker egne udgifter til transport, overnatning og forplejning.

Regionsrådet skal, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Regionens udkast til oversigt over den offentlige indsats i 2016 og kommende år blev godkendt på regionsrådsmødet den 17. november 2015 og blev efterfølgende sendt til kommentering i offentligheden fra uge 49 2015 og frem til den 16. januar 2016.

 

Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2016 bidrager til regionens overordnede mål som den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, ved at sikre rent vand og uforurenet jord i regionen. Rent vand og uforurenet jord er nogle af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft.

 

Regionsrådet vedtog den 18. november 2014 et scenarium for ”Hurtigere rent grundvand” som grundlag for regionens prioritering af jordforureningsindsats i den følgende 10 års periode. I perioden frem til 2025 er det således regionens højeste prioritet at fokusere og afslutte indsatsen mod jordforurening med klorerede opløsningsmidler i de områder, hvorfra der indvindes 80 % af drikkevandet i regionen. Disse områder er prioriteret til indsats i den følgende 10 års periode, idet det er i disse områder, at kubikmeterprisen pr. reddet grundvand er lavest, samtidig med at grundvandet i disse områder har en god naturlig kvalitet. Dette betyder samtidig, at indsatsen i de områder hvorfra de resterende 20 % af drikkevandet indvindes, tidligst vil blive prioriteret til gennemførelse efter 2024.

 

I 2014 og især i 2015 har scenariet ”Hurtigere rent vand” været udgangspunkt for udpegning af de indvindingsoplande, hvor der er blevet igangsat en særlig indsats for at få undersøgt alle kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland, fortsættes der så efterfølgende med en samlet afværgeindsats overfor de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod grundvandsressourcen og drikkevandsindvindingen. I 2014 og 2015 har det været prioriteret at få færdigundersøgt forureningerne med chlorerede opløsningsmidler i ni indvindingsoplande og i 2016 tages fat på yderligere seks indvindingsoplande.

 

I 2016 forventes igangsat ca. 15-20 nye afgrænsende undersøgelser, mens ca. 75 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2015 eller tidligere. Der forventes afværgeaktiviteter på ca. 25 lokaliteter i 2016 herunder igangsætning af fire nye oprensninger. Undersøgelses- og afværgeaktiviteterne forventes i 2016 at være fordelt på 21 kommuner i regionen.

 

Budgettet udgør i 2016 ca. 85 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger. Den forventede indsats i 2016 er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

To kommuner, Frederiksberg og Herlev, er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 3). Regionen har ikke prioriteret nye indsatser overfor grundvandstruende forureninger i Frederiksberg eller Herlev Kommuner indenfor de nærmeste år, idet begge kommuner ligger udenfor de indvindingsoplande, der er prioriteret i scenariet ”Hurtigere rent vand”. Frederiksberg og Herlev Kommuner er uenige i regionens prioritering i relation til beskyttelsen af deres drikkevand og har begge anmodet regionen om at genoverveje prioriteringen.

 

Administrationen har i foråret 2015 haft en række møder med kommunerne og forsyningerne i regionen vedr. den nye plan for jordforureningsindsatsen. På møderne med Frederiksberg Kommune og kommunerne på Vestegnen, hvor Herlev Kommune deltog, var der forståelse for, at regionen må prioritere indsatsen, men kommunerne var ikke enige i den faktiske prioritering. Selvom der ikke er enighed om den grundlæggende prioritering i forhold til regionens oprensende indsats i Frederksberg kommune og Herlev kommune, er der en række felter, hvor regionen, kommunerne og forsyningerne i Frederiksberg og i Herlev Kommune kan øge samarbejdet. Dette gælder f.eks. inden for myndighedsbehandlingen i forbindelse med byudviklingsprojekter og afdækningen af mulighederne for et samarbejde om at udnytte og genbruge en belastet grundvandsressource.

 

Frederiksberg Kommune har ud over at kommentere på regionens udkasts til oversigt over offentlig indsats i 2016, sammen med Københavns Kommune henvendt sig direkte til regionsrådsformanden i februar 2016. De to kommuner opfordrer i et fælles brev (bilag 4) regionen til at ændre sin prioritering og snarest få igangsat en undersøgelses- og afværgeindsats i indvindingsoplandet til Frederiksberg Vandforsyning. Regionsrådsformanden har med mail den 4. marts 2016 (bilag 5) svaret, at hun har bedt udvalgsformanden for miljø- og trafikudvalget om at sætte et dialogmøde i stand med udvalgsformændene fra de to kommuner.

 

De indkomne kommentarer fra Frederiksberg og Herlev Kommuner har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2016, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer. Jordplanen sikrer netop, at de grunde, der undersøges og renses, er de grunde, hvor midlerne giver størst effekt. Det vil sige der, hvor der sikres mest rent vand for pengene.

 

Administrationen har foretaget mindre ændringer/rettelser i oversigterne i forhold til udkastet fra september 2015, f.eks. hvis regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.

 

Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). De indkomne kommentarer fra to kommuner (Frederiksberg og Herlev) er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til henvendelserne.

R20 og Compact of States and Regions er begge internationale fora, der har til formål at fremme indsatsen for at nedsætte udledning af drivhusgasser, og samtidig skabe gode løsninger for tilpasning til klimaforandringerne. R20 har til formål at understøtte medlemsorganisationers klimaindsats, mens Compact of States and Regions formidler stater og regioners mål og resultater for CO2-reduktion.

 

Ved at tilslutte sig de to internationale fora, vil regionen få et større, internationalt vindue for branding af hovedstadsregionens indsatser, samtidig med at regionen kan være med til at inspirere andre til at gå seriøst ind i arbejdet med at reducere udledning af drivhusgasser og klimasikre byerne. Det er administrationens vurdering, at Region Hovedstaden er klar til at blive den første region i Danmark, der tilslutter sig R20 og Compact of States and Regions. Regionen har, med særligt Københavns Kommune som drivkraft, allerede vist sig som en af Europas mest ambitiøse regioner. De to fora er relevante at deltage i, da det vurderes at regionens indsats med grøn vækst kan blive styrket ved et større indblik i, hvad der rører sig internationalt på klimaområdet, samtidig med at regionens resultater formidles i et internationalt forum, hvor også andre regioners resultater afrapporteres.

 

Administrationen anbefaler, at Region Hovedstaden tilslutter sig begge fora med observatørstatus i første omgang.

 

R20 er en non-profit medlemsorganisation for regionale myndigheder fra hele verden, som har forpligtet sig til at udvikle, implementere og kommunikere indsatser for at reducere udledning af CO2 og arbejde med klimasikring. R20 har tilknyttet en bred partnerskabskreds af finansielle institutioner, teknologileverandører, forskningsinstitutioner, virksomheder og andre NGO’er (Non Governmental Organisations) (se bilag 1).

 

Formålet med R20 er at bistå sub-nationale myndigheder (delstater og regioner) i arbejdet med grøn omstilling, ved at facilitere omstilling i sektorer med potentiale for store reduktioner i drivhusgasudledning. Dette sker gennem et fokus på tre aspekter i arbejdet: Udvikling af politikker, teknologiudvikling og finansiering.

 

R20 bidrager til videndeling, bl.a. vedrørende politikformulering, lovgivning, modeller og standarder mm., der kan understøtte en bæredygtig udvikling. R20 sikrer ligeledes videndeling om grønne teknologier mellem medlemmer, partnere og andre interessenter, der kan understøtte implementeringen af grønne politikker og dermed bidrage til grøn vækst. Derudover har R20 udviklet et netværk imellem mere end 200 finansielle institutioner globalt, med det formål at skabe en forståelse for behovet for og virkemidlerne til grøn omstilling. Målet er at modne finansieringsbranchen til rettidige investeringer i grøn vækst. Deltagelse i R20 vil give adgang til information om klimaprojekter på tværs af landegrænser, samtidig med at det åbner for at Region Hovedstadens indsats kan synliggøres. Deltagelse i R20 åbner derudover for nye veje til finansiering af regionale klimaprojekter.

 

Initiativet til R20 kommer fra USA, og ialt 40 delstater og regioner har tilsluttet sig R20 fra Afrika, Asien, Europa, Nord- og Sydamerika. I Europa er der foreløbig regional repræsentation fra Østrig, Kroatien, Frankrig, Portugal, Rumænien og Holland.

 

R20 er et forum hvor politisk engagement kobles med udviklings- og erhvervsinteresser indenfor grøn vækst. Region Hovedstaden repræsenteres ved regionsrådsformanden, og den politiske repræsentation er derfor et væsentligt politisk signal om at tage handling, samtidig med at det potentielt kan tiltrække grønne investorer.

 

Compact of States and Regions er den første globale platform for fælles afrapportering af indsatsen for reduktion i udledning af drivhusgasser. I afrapporteringen præsenteres subnationale myndigheders reduktionsmål, samt en opgørelse af aktuelle CO2 udledninger. Compact of States and Regions har blandt andet til formål at skabe et godt beslutningsgrundlag for globale klimaforhandlinger, ved at synliggøre subnationale myndigheders bidrag til CO2-reduktioner. Den første Compact of States and Regions disclosure report blev fremlagt på klimatopmødet i Paris, december 2015 (se bilag 2).

 

Der er 31 subnationale myndigheder, som allerede har tilsluttet sig Compact of States and Regions fra Asien, Afrika, Australien, Nord- og Sydamerika (se bilag 3). Region Hovedstaden vil blive den første europæiske myndighed, der tilslutter sig.

 

For at tilslutte sig Compact of States and Regions som observatør, skal Region Hovedstaden indenfor to år opfylde nedenstående krav, hvorefter regionen bliver fuldgyldigt medlem.

Region Hovedstaden har i ReVUS opstillet mål for CO2-reduktion: Hovedstadsregionens el- og varmeforsyning er fossilfri i 2035 og transportsektoren i regionen er fri for fossile brændstoffer i 2050. Desuden arbejder administrationen på at kunne præsentere en årlig opgørelse af regionens samlede CO2-udledninger. Konkret afventes der en lancering af en revideret udgave af ’CO2-beregneren’ fra Energistyrelsen, der er et centralt redskab til indsamling og præsentation af data for CO2-udledninger i de enkelte kommuner. Så snart den er færdigudviklet og sat i drift, vil det være muligt at indrapportere hele hovedstadsregionens CO2-udslip på årligt basis.

 

Compact of States and Regions synliggør således subnationale myndigheders politiske målsætninger, samtidig med en faktuel opfølgning på, hvordan det går med at indfri målsætningerne.

 

For R20 indebærer en observatørstatus muligheden for at deltage i events og bestyrelsesmøder som observatør, samt at modtage relevant materiale jf. regionens interesser på klimaområdet. Det skal ikke betales kontingent ved deltagelse som observatør, og antallet af møder, og dermed udgifter til rejseomkostninger, vurderes at være forholdsvis begrænset. En observatørstatus vil potentielt gøre regionen mere synlig internationalt som ambitiøs klimaregion. Det vil samtidig give et større internationalt perspektiv på arbejdet i hovedstadsregionen, og dermed målrette regionens indsatser for grøn vækst til et større, internationalt marked. En observatørstatus kan altså, uden forpligtelser, give regionen en indsigt i internationale perspektiver på grøn vækst. Det er på nuværende tidspunkt administrationens vurdering, at Region Hovedstaden på sigt kan søge om optagelse som fuldgyldigt medlem af R20.

 

For Compact of States and Regions tilslutter regionen sig med observatørstatus som en politisk hensigtserklæring om, at man indenfor to år vil indrapportere nøgletal for klimaindsatsen. Der er ingen mødeaktivitet forbundet med observatørrollen i Compact of States and Regions. En et til toårig observatørstatus i Compact of States and Region vil bidrage til at synliggøre hovedstadsregionens klimaindsats, og dermed understøtte regionens brand som førende indenfor grøn vækst. Der vil være en administrativ opgave forbundet med at indrapportere data, men indsamling af data vil blive foretaget uanset via CO2-beregneren, som et led i den igangværende indsats for reduktion af drivhusgasser. Der er dog en lille risiko for, at Energistyrelsens CO2-beregner ikke bliver færdig indenfor den toårige observatørperiode, hvilket kan give udfordringer med at skaffe data. Hvis dette mod forventning skulle ske, må regionen tage stilling til hvorvidt der skal gøres en indsats for at skaffe data på anden vis.

 

Regionen skal indenfor de første to år tage stilling til, hvorvidt det giver værdi at søge om fuldt medlemskab i henholdsvis R20 og Compact of States and Regions. Såfremt det vurderes at regionen skal træde ind som fuldt medlem, forelægges dette til politisk behandling. Kontingent for medlemskab af R20 vil max beløbe sig til $25.000 US doller og fuldt medlemskab af Compact of States and Regions er gratis.

Copenhagen Capacity blev, med hjemmel i Lov om Erhvervsfremme, etableret af amter og kommuner i hovedstadsområdet i 1994 for at tiltrække udenlandske virksomheder til regionen. Det fremgår af formålsparagraffen i fondens vedtægter. Regionen må ikke selv udføre aktiviteter på området, men kan efter indstilling fra Vækstforum yde tilskud til aktiviteter, som udføres i regi af selvstændige juridiske personer, som fx fonde.

 

Copenhagen Capacity har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf fire er udpeget af regionsrådet - Lars Gaardhøj (A), Hans Toft (C), Lise Müller (F) og Tormod Olsen (Ø). Meddlem af Vækstforum Hovedstaden, Thomas Bjørnholm, Københavns Universitet, er også medlem af bestyrelsen. Fonden modtog i 2015 et tilskud fra regionen på 35,6 mio. kr., som udgør 2/3 af Fondens samlede budget. I 2016 udgør tilskuddet 37,5 mio. kr.

 

Da Copenhagen Capacity er organiseret som en erhvervsdrivende fond, og reguleres af fondslovgivningen, indebærer det blandt andet, at bestyrelsesmedlemmerne skal varetage fondens interesser og at de regionalt udpegede medlemmer ikke er undergivet regionsrådets instruktionsbeføjelse.

 

Region Hovedstaden kan imidlertid øve indflydelse på fondens aktiviteter igennem resultatkontrakten, hvor vilkår for anvendelsen af det årlige tilskud aftales. I resultatkontrakten stilles ikke særlige krav til hvilke virksomhedstyper, som fonden kan stille deres ydelser til rådighed for. Tilskuddet ydes til bestemte formål, og regionen kan stille vilkår for tilskuddets anvendelse, som er sagligt begrundet i forhold til de aktiviteter, som fonden skal varetage efter loven. Det er ikke regionens eller fondens opgave at påse, om konkrete virksomheder udøver deres aktiviteter i henhold til den lovgivning, der regulerer det pågældende område. Det er en opgave for den eller de tilsynsførende myndigheder på området. Opstår der i forbindelse med rådgivning til virksomheder inden for fondens akivitetsområder tvivl om lovgrundlaget for en påtænkt virksomhed, kan fonden derfor som led i sin rådgivning henvise virksomheden til den relevante myndighed for en afklaring heraf.

 

Resultatkontrakten med Copenhagen Capacity indeholder retningslinjer for det fortløbende samarbejde i kontraktperioden. Herunder at parterne mødes årligt for at evaluere organisationens aktiviteter og resultater i det forgangne år og aftale eventuelle justeringer i indsatsen i det kommende år. Kontrakten angiver også, at Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet modtager årlige afrapporteringer til orientering. Bilagene til sagen er årsrapport 2015, årsplan 2016 og aftale med Region Hovedstaden vedrørende 2016 (aftalen er godkendt og afventer underskrifter). Vækstforum og regionsrådet skal i foråret 2017 tage stilling til, om resultatkontrakten skal forlænges med et år.

 

Copenhagen Capacitys opgaver kører i tre indsatsområder: Tiltrækning af udenlandske virksomheder, investeringer og talenter; erhvervsudvikling i regionen (f.eks. Copenhagen Healthtech Cluster) og Greater Copenhagen markedsføring.

 

Kontrakten med Copenhagen Capacity er bygget op om et mindre antal hovedmål (KPI’er, Key Performance Indicators) for markant vækst, tilfredsheden blandt de udenlandske virksomheder, der benytter Fondens ydelser, international synlighed og evnen til at involvere kommuner i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. For at fremme samarbejdet i Greater Copenhagen vedrører KPI’erne både succes’er i Region Hovedstaden, Sjælland og Skåne.

 

I 2015 bidrog Copenhagen Capacity til at skabe/fastholde 1.024 job i udenlandske virksomheder i Hovedstaden og på Sjælland. Det er rekord og væsentligt over det aftalte mål om 900 job. Fonden har udvist stor dygtighed i forhold til især vidensbaserede virksomheder. Kundetilfredsheden er stor blandt både virksomheder og kommuner, og det er lykkedes at engagere 34 kommuner i Greater Copenhagen-aktiviteter (mål: 25). Resultatkontraktens mål og de opnåede resultater 2015 på KPI'er er anført i tabellen.

 

 

Der er lagt et stigende ambitionsniveau ind i resultatkontrakten, således at mål for såvel antal skabte/fastholdte job, antal job til udenlandske talenter og antal succesfulde investeringssager automatisk løftes fra år til år. Målet i 2016 er 970 skabte/fastholdte job (opnåede resultater i 2013 og 2014 var 747 og 789 skabte/fastholdte job).

 

Copenhagen Capacity vil i 2016 varetage en vigtig funktion i videreudviklingen af det praktiske Greater Copenhagen-samarbejde, blandt andet ved at styrke samarbejdet og koordinationen med skånske parter om tiltrækning af udenlandske virksomheder og ved at afprøve det nye brand i en markedsføringskampagne rettet mod særlige målgrupper i udlandet.

 

Der er desuden aftalt mindre justeringer på talent-sporet, European Spallation Source, Copenhagen Science Region, Copenhagen Healthtech Cluster, nyt kontorfællesskab for kinesiske virksomheder i København og mulige konsekvensreduktioner i tilskuddet til Copenhagen Capacity, såfremt der i økonomiaftaler mellem Danske Regioner og Finansministeriet bliver indgået aftale om rammebesparelser eller omprioriteringsbidrag på det regionale udviklingsområde (uddybet i bilag 'Aftale mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity 2016').

 

Senest den 31. juli 2017 skal der politisk tages stilling til evt. forlængelse af resultatkontrakten med Copenhagen Capacity til 2018. Det kan samtidig være anledning til et metodisk servicetjek af resultatkontrakten som styringsværktøj, og administrationen vil derfor igangsætte en proces med evaluering af resultatkontrakten som styringsværktøj.

Wonderful Copenhagen blev, med hjemmel i Lov om Erhvervsfremme, etableret af amter og kommuner i hovedstadsområdet i 1992 for at tiltrække udenlandske turister til regionen. Det fremgår af formålsparagraffen i fondens vedtægter. Regionen må ikke selv udføre aktiviteter på området, men kan efter indstilling fra Vækstforum yde tilskud til aktiviteter, som udføres i regi af selvstændige juridiske personer, som fx fonde.

 

Wonderful Copenhagen har en bestyrelse på 10 medlemmer, hvoraf 2 er udpeget af regionsrådet - Sophie Hæstorp Andersen (A) og Martin Geertsen (V). Medlem af Vækstforum Hovedstaden, Jens Mathiesen, adm. direktør i Scandic Hotels, er også medlem af bestyrelsen. Fonden modtog i 2015 et tilskud fra regionen på ialt 39 mio. kr. - hhv. basisbevilling på 35 mio. kr. og tilkøb af strategiske turismeprojekter til 4 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1/4 af Fondens samlede budget. I 2016 udgør tilskuddet ialt 41,5 mio. kr. - hhv. basisbevilling på 36 mio. kr og tilkøb af strategiske turismeprojekter på 5,5 mio. kr.

 

Da Wonderful Copenhagen er organiseret som en erhvervsdrivende fond, og reguleres af fondslovgivningen, indebærer det blandt andet, at bestyrelsesmedlemmerne skal varetage fondens interesser og at de regionalt udpegede medlemmer ikke er undergivet regionsrådets instruktionsbeføjelse. Region Hovedstaden kan imidlertid øve indflydelse på fondens aktiviteter igennem resultatkontrakten, hvor vilkår for anvendelsen af det årlige tilskud aftales.

 

Resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen indeholder retningslinjer for det fortløbende samarbejde i kontraktperioden. Herunder at parterne mødes årligt for at evaluere organisationens aktiviteter og resultater i det forgangne år og aftale eventuelle justeringer i indsatsen i det kommende år. Kontrakten angiver også, at Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet modtager årlig afrapportering til orientering. Bilagene til sagen er årsrapport 2015, årsplan 2016 og aftale med Region Hovedstaden vedrørende 2016 (aftalen afventer endelig godkendelse i Fondens bestyrelse). Vækstforum og regionsrådet skal i foråret 2017 tage stilling til, om resultatkontrakten skal forlænges med et år.

 

Wonderful Copenhagens opgaver kører i fem programmer, der er aftalt mellem Fonden og regionen: Krydstogt og kongres; Nye vækstmarkeder; Storby- og kulturturisme; Tværregionale samarbejder og Analyse og stabsfunktioner.

 

Kontrakten med Wonderful Copenhagen er bygget op om et mindre antal hovedmål samt KPI’er (Key Performance Indicators) for de enkelte programmer.

 

I 2015 bidrog Wonderful Copenhagen til at skabe/fastholde et samlet antal kommercielle overnatninger på ca. 9,8 mio. svarende til en turismeøkonomisk omsætning på ca. 43 mia. kr. og en jobeffekt på ca. 52.000 jobs. Året før var antallet af overnatninger 9,1 mio., og der er således tale om en stigning på ca. 8 pct.

 

Nedenstående tabel opsummerer effekterne af Wonderful Copenhagens arbejde i 2015 set i forhold til de seks overordnede mål, der er opstillet i resultatkontrakten. Fondens indsats for at tiltrække kongresser, krydstogtskibe og flyruter bidrog i 2015 med en estimeret omsætning på 1,5 mia. kr., mens kongresserne og krydstogterne alene bidrog med 2.202 fuldtidsstillinger.

 

Overordnet effekter og resultatskabelse 2015

* Tallet for omsætning omfatter kongres-, ruteudvikling- og krydstogtarbejdet. Jf. kontrakten er der fastsat et mål på 8 mia. kr. svarende til 2 mia. kr. årligt.

** Tallet for jobskabelse omfatter kongres- og krydstogtarbejdet. Jf. kontrakten er der fastsat et samlet mål på 2.200 jobs i perioden.

***De 325 er unikke bidrag, der er et mix af netværks-, produkt- og projektbidrag.

**** I 2015 er der udelukkende gennemført en tilfredshedsundersøgelse af medlemmer i Cruise Copenhagen Network. Der vil blive gennemført en samlet tilfredsmåling i kontraktperioden.

***** På RepTrak liste (en online-redegørelse for 100 byers brand-værdi). Kilde: 2015 City RepTrak®.

******Der vil ifm. WoCo’s kommende strategi blive gennemført et internationalt review, som vil måle WoCo’s performance over for andre sammenlignelige turistorganisationer.

*******WoCo har gennem årene opbygget et godt ry som resultatskabende organisation. Forløbet omkring Eurovision har dog haft betydelige konsekvenser for organisationens image og betydet tab af omdømme. Der er i 2015 implementeret en række tiltag for at genoprette omdømmetabet. Der vil i kontraktperioden blive gennemført en omdømmeundersøgelse blandt WoCo’s stakeholders.

 

En stor del af Wonderful Copenhagens værdiskabelse sker i projekter, hvor ikke alle aktiviteter kan måles 1:1 i omsætning og jobskabelse fordi effekten sker indirekte. Det gælder Wonderful Copenhagens salgs- og markedsføringsaktiviteter som fx skaber fælles platforme for turismeaktører, så regionens oplevelsesprodukter kan præsenteres samlet et sted og derigennem opnå større gennemslagskraft. Tilsvarende gælder det Wonderful Copenhagens udviklingsaktiviteter, som har et længere sigte og medvirker til at styrke regionens oplevelsestilbud.

 

Wonderful Copenhagen vil i 2016 varetage en central rolle i at drive den fælles turismefremmeindsats inden for Greater Copenhagen-samarbejdet bland andet ved at udarbejde en vision for ”Greater Copenhagen turisme 2025” samt etablere samarbejdsaftale mellem de centrale aktører og udarbejde fælles handlingsplan. Herudover skal Wonderful Copenhagen i 2016 formulere Fondens strategi for 2017-2020, hvor regionen vil blive inddraget undervejs.

 

Der er desuden aftalt mindre justeringer som følge af, at Wonderful Copenhagen jf. resultatkontrakten skal foretage en gennemgang af resultatmålene (de såkaldte KPI’er, key performance indicators) for de enkelte indsatsområder og projekter med henblik på at skærpe og tydeliggøre mål og effekter. Herudover er der aftalt vedrørende mulige konsekvensreduktioner i tilskuddet til Wonderful Copenhagen, såfremt der i økonomiaftaler mellem Danske Regioner og Finansministeriet bliver indgået aftale om rammebesparelser eller omprioriteringsbidrag på det regionale udviklingsområde (uddybet i bilag ”Aftale mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen 2016”).

 

Senest den 31. juli 2017 skal der politisk tages stilling til evt. forlængelse af resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen til 2018. Det kan samtidig være anledning til et metodisk servicetjek af resultatkontrakten som styringsværktøj, og administrationen vil derfor igangsætte en proces med evaluering af resultatkontrakten som styringsværktøj.

Generelt giver udbydernes ansøgninger om grundforløb del 1 og 2 ikke anledning til kommentarer. Der er dog enkelte opmærksomhedspunkter, hvoraf tre giver anledning til indstillingen om ikke at støtte det konkrete udbud, jf. bilag 1.

 

Ud over de eksisterende udbud er der ansøgt om etablering af nye grundforløb 1 og 2 i campusdannelser med to eller flere skoler i kommunerne Taarnby, Høje Taastrup, Furesø, Frederikssund og Helsingør. Desuden er der søgt om enkeltstående, nye udbud af grundforløb 1 i Glostrup, Lyngby-Taarbæk og Valby. Der er indsendt ansøgninger om 217 udbud af grundforløb 2 mod i dag 133. På fire adresser bortfalder udbuddet, mens der ønskes etableret grundforløb 2-udbud på 17 nye adresser.

 

I bilag 2 og bilag 3 gives en visuel oversigt over det kommende udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og 2, såfremt skolernes ansøgninger efterkommes. Bilag 2 vedrørende grundforløb del 1 viser eksisterende og nye udbud. Bilag 2 vedrørende grundforløb del 2 viser alene det fremadrettede udbud.

 

Administrationens beregninger viser, at ca. 42.000 15 - 17 årige vil have et tilbud om grundforløb 1 i deres bopælskommune, hvis regionens indstilling følges, mod i dag ca.38.500 unge. Mere end 3.000 unge får altså en erhvervsuddannelse tættere på. Der vil dog fortsat være ca. 16.500 unge 15 - 17 årige, der ikke har grundforløb 1 i deres bopælskommune.

 

Der er enkelte tilfælde, hvor et uddannelsesudbud flytter adresse inden for et begrænset geografisk område, bl.a. på grund af fusionen mellem CPH WEST og Københavns Tekniske skole. Dette vurderes ikke at forringe uddannelsesdækningen.

 

Erhvervsskolen Nordsjælland ønsker på grund af manglende elevsøgning ikke længere at udbyde uddannelsen til modelsnedker. Skolen ansøger ikke om at udbyde grundforløb del 1 i Halsnæs, men alene grundforløb del 2, Smed og Industritekniker. På grund af reformens ændring af grundforløbene fremstår det hidtidige grundforløb i Halsnæs som et grundforløb del 1, der ophører. Administrationen har ingen bemærkninger hertil.

 

Regionsrådet har den 15. december 2015 vedtaget følgende målsætninger for regionsrådets indstillinger og prioriteringer af udbud:

Regionsrådet læner sig desuden op ad ministeriets kriterier for udbudsrunden om, at udbuddene skal begrundes ud fra elevgrundlag, erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft samt mulighederne for praktikpladser. Målsætningerne lå til grund for administrationens dialog med skolerne om koordinering af uddannelsesudbuddet.

 

Administrationen vurderer på dette grundlag, at ansøgningerne i høj grad afspejler regionsrådets målsætninger, idet erhvervsuddannelserne kommer tættere på de unge, den geografiske spredning af de fire hovedindgange forbedres markant, og flere uddannelser lokaliseres i campus, så der skabes bedre ungdomsuddannelsesmiljøer. Dette vil bidrage til at nå målene om, at 25 % af en årgang starter på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at 60 % gennemfører den erhvervsuddannelse, de er påbegyndt.

 

Administrationen vurderer desuden, at der gennem den fokuserede dialog mellem regionen og skolerne er skabt en fælles forståelse af behovet for sammenhæng mellem udbuddet af grundforløb og relevante hovedforløb, og at dette på sigt vil indgå i skolernes campusdannelser.

 

Ved brev af den 7. april 2016, bilag 4, har borgmester Ole Bjørstop, Ishøj Kommune, på vegne af de fem vestegnskommuner udtrykt deres opbakning til det øgede udbud af uddannelser på Vestegnen fra NEXT Uddannelses Københavns side. NEXT ansøger sammen med Hotel og Restaurantskolen og SOPU (Sundhed, Omsorg og Pædagogik) om at udbyde grundforløb inden for alle fire hovedområder i Høje Taastrup.

 

Administrationen foreslår, at administrationen sender et brev til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med de regionale argumenter for indstillingen og positionerer regionen som en væsentlig aktør i forbindelse med udbudsrunden. Den tekniske løsning, hvori indstillingerne formelt skal afgives til ministeriet, rummer ikke mulighed for at afgive disse argumenter. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har givet tilsagn om at videreformidle regionernes argumentationer til øvrige høringspartnere.

 

Udkast til brev er vedlagt som bilag 5.

 

Økonomisk pres på skolerne de senere år har betydet en centralisering af udbuddet, men gennem regionens koordinerende proces om udbuddet er det lykkedes at samle skolerne om etablering af samlokalisering og campusdannelser i områder, hvor der i dag er langt til en erhvervsuddannelse. Dialogen har været ført med anerkendelse af, at skolernes økonomi er under pres, og at uddannelserne derfor ikke kan spredes for tyndt ud, hvis kvaliteten i udbuddet fortsat skal sikres.

 

Som led i processen har regionsrådsformanden og formanden for erhvervs- og vækstudvalget afholdt et møde med erhvervsskoledirektørerne, ligesom administrationen har afholdt en række møder med erhvervsskoler og kommuner.

 

Administrationen har efterspurgt ønsker fra udbyderne til busforbindelser, der kan understøtte søgningen til erhvervsuddannelserne fra unge i de kommuner, der i dag ikke har et udbud af erhvervsuddannelser. Disse ønsker kan indgå i forhandlingerne om budget 2017.

 

Udbydere, kommuner m.fl. er også opfordret til at søge socialfondsmidler og midler afsat til udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi med henblik på at understøtte programmet Faglært til vækst om flere, dygtigere faglærte. Regionsrådet har i 2015 afsat 0,5 mio. kr. til en undersøgelse af modeller for samlokalisering af 10. klasse og grundforløb. Erfaringerne fra projektet vil blive overdraget til erhvervsskolerne sommeren 2016.

 

Frist for at afgive indstillinger til ministeriet er den 27. maj 2016. Ministeriet sender svar på ansøgninger i september 2016. Det nye uddannelsesudbud har virkning fra august 2017. Tidsplanen kan ændres af ministeriet.

 

Efter reformen består en erhvervsuddannelse af et grundforløb i to dele (skoleforløb) og et hovedforløb (vekslen mellem skole og praktik).

 

Grundforløb 1 er udelukkende for unge, der starter direkte fra 9. eller 10. klasse. Grundforløb 1 giver adgang til alle grundforløb 2 uanset på hvilken skole, forløbet er taget. Skolerne målretter grundforløb 1 i forhold til de hovedområder, de selv udbyder, men forløbet skal orientere eleverne mod flere uddannelser og dermed et bredere arbejdsmarked. Der er fire hovedområder: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik 2) Kontor, handel og forretningsservice 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4) Teknologi, byggeri og transport.

 

Grundforløb 2 er for alle EUD-elever, så ældre elever starter direkte på grundforløb 2. Grundforløb 2 er fagligt knyttet til det konkrete hovedforløb/fag, man vil uddannes inden for. Der udbydes 67 forskellige hovedforløb i hovedstadsregionen.

Resultatet af analysen er rapporten ”Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden” (bilag 2) som overordnet viser, 1) at forskningsmiljøerne i Region Hovedstaden arbejder indenfor rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt samt 2) at forskningsmiljøerne bevirker, at Region Hovedstaden har en global styrkeposition inden for sundhedsvidenskabelig forskning til stor gavn for patienterne. Derudover indeholder rapporten 16 anbefalinger til regionen, og det understreges, at regionen i højere grad bør bruge styrkepositionen positivt til at brande hovedstadsområdet.

 

Det eksterne ekspertpanel, der har medvirket ved analysens gennemførelse, er fremkommet med 16 anbefalinger som tager udgangspunkt i 1) at skabe værdi for patienterne og sundhedsvæsenet samt 2) fremme vækst og udvikling i regionen i form af investeringer, nye jobs mv. jf. formålet med rapporten.

 

14 af de 16 anbefalinger omhandler overordnet fokus på og rammer for forskningsaktiviteterne - det gælder både faciliteter, udstyr, dataadgang og midler, men også regional koordinering, forskningsstrategi, rekruttering og videreførelse af de eksisterende forskningsmiljøer og, ikke mindst, integration til klinikken og patientinddragelse. Administrationen har - bl.a. direkte og indirekte via den koncernfælles strategiske indsats ”Styrkelse af forskning og innovation” - i forvejen sat fokus på disse 14 anbefalinger i 2016. Deril indarbejdes de i en videre proces med den politisk vedtagne kongeindikator ”Tiltrækning af eksterne midler”.

 

To anbefalinger håndteres ikke på nuværende tidspunkt i den koncernfælles strategiske indsats. Anbefalingerne omhandler det administrative arbejde relateret til forskningsaktiviteterne, herunder de nye forskningsadministrationskrav. Administrationen vil se på, hvordan de to anbefalinger kan håndteres bedst muligt.

 

Alle anbefalinger, samt svar på hvordan administrationen vil arbejde videre med at imødekomme disse, er uddybet i bilag 4.

 

Som en del af den eksterne forskningsanalyse er hjerteafdelingerne i regionen gennemgået for de seneste fem år.

 

Gennemgangen og undersøgelsen af hjerteafdelingerne er primært baseret på allerede udarbejdede revisionsberetninger suppleret med data fra den lovpligtige forskningsstatistik for alle regionens afdelinger og andre oplysninger fra de gennemførte interviews.

 

Eksperterne ser ingen tegn på bevillingsmønstre og finansieringsforhold, der alene gælder regionens hjerteafdelinger, hverken i forhold til variationen mellem afdelingerne, mellem årene eller i forhold til typer af bevillingsgivere – fraset de allerede afdækkede problemer, som beskrevet i de angivne revisionsberetninger, der allerede er taget hånd om i regi af andre indsatser. På den baggrund er der ingen særlige anbefalinger alene gældende hjerteafdelingerne i Region Hovedstaden.

 

Analysen er gennemført af et panel bestående af fem eksterne eksperter, udvalgt på baggrund af deres sundhedsfaglige kompetencer og erfaring på det sundhedsfaglige forskningsområde. Administrationen har ydet sekretariatsbetjening til panelet.

 

Datagrundlaget for rapporten er den årlige forskningsstatistik og forskningsevaluering, den interne og eksterne revisionsanalyse gennemført i de seneste to år samt ansøgninger, publikationslister og bibliometrisk analyse for Global Excellence – in Health vinderne. Der ud over er der gennemført sammenlagt 21 kvalitative interviews med vindere af Global Excellence – in Health. Interviewene er blevet gennemført af et panelmedlem assisteret af administrationen og med deltagelse fra forskningsleder eller afdelingsleder samt den respektive Global Excellence vinder fra hvert af de 21 miljøer.

 

Rapportens anbefalinger er alene fremsat af ekspertpanelet. Rapportens disposition og indhold er kommenteret og godkendt af de eksterne panelmedlemmer. Delrapporten om hjerteafdelingerne (bilag 3) er udarbejdet på baggrund af eksisterende data og på tilsvarende vis kommenteret og godkendt af det eksterne panel.

 

Det eksterne ekspertpanel består af:

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.