UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

10-05-2016 09:00:00

SLUTTIDSPUNKT

10-05-2016 14:00:00


PUNKTER

1. Temadrøftelse - Herlev og Gentofte Hospital
2. Steno Diabetes Center Copenhagen
3. Oplæg om kapacitet på det medicinske område
4. Udmøntning af midler til udredning og behandling
5. Samling af patologi fra Bispebjerg-matriklen til Rigshospitalet
6. Opfølgning på driftsmålsstyring for Akuttelefonen 1813
7. Styringseftersyn af Den Præhospitale Virksomhed vedr. økonomi, aktivitet og servicemål
8. Region Hovedstadens handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer - via krav i forbindelse med indkøb
9. Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken
10. Anvendelse af kunstmidler til Nyt Hospital Nordsjælland
11. Drøftelse af budget 2017-2020 inden for forretningsudvalgets eget område
12. Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer
13. Standardiseret økonomiopfølgning 31. marts 2016
14. Amgros I/S' regnskab 2015
15. Modernisering af botilbuddet Rønnegård
16. Lukket punkt
17. Projektforslag for Nyt Hospital Hvidovre
18. Forhøjelse af investeringsbevilling til anskaffelse af apparatur mv. på Det Nye Rigshospital
19. Investeringsbevilling til bygherreomkostninger - Regional Sterilcentral Rigshospitalet
20. Udskiftning af personsikringssystem (overfaldsalarmer) på Psykiatrisk Center Glostrup
21. Budgetteknisk korrektion vedrørende puljen til store internationale kultur- og sportsevents
22. Høringssvar vedrørende nye vejnavne og husnumre på hospitaler beliggende i Københavns Kommune
23. Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden: Forslag til ny bestemmelse vedr. vederlæggelse af stedfortræderes fremmøde i regionsrådet samt redaktionel ændring vedr. vederlæggelse af formænd for stående udvalg
24. Tvang - Afrapportering på partnerskabsaftale
25. Speciallægekapacitet i psykiatri på Bornholm
26. Erhvervsdelegation til Kina i november 2016
27. Endelig prioriteret liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2016
28. Region Hovedstadens tilslutning til internationale aftaler på klimaområdet
29. Årlig status på kontraktsamarbejde med Copenhagen Capacity
30. Årlig status på kontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen
31. Regionsrådets indstillinger om nye udbud af erhvervsuddannelser
32. Resultater af Region Hovedstadens eksterne forskningsanalyse samt anbefalinger til udvikling og værdiskabelse af regionens sundhedsforskning til gavn for patienterne
33. Generel orientering fra ledelsen
34. Eventuelt



1. Temadrøftelse - Herlev og Gentofte Hospital

Temadrøftelse - Herlev og Gentofte Hospital

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget har den politikformulerende og politikkontrollerende rolle i forhold til den daglige driftsvirksomhed.
 
For at give forretningsudvalget mulighed for at følge de driftsudfordringer som hospitaler og virksomheder står overfor, foreslås at der løbende gennemføres temadrøftelser, hvor direktørerne for de enkelte hospitaler får mulighed for at præsentere aktuelle driftsudfordringer og indsatsområder, særligt med fokus på de fælles regionale indsatsområder.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at gennemføre en temadrøftelse på baggrund af oplæg fra direktøren for Herlev og Gentofte Hospitaler.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 1. marts 2016:
Sagen blev udsat.
Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Drøftet.
 
Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Der lægges op til, at temadrøftelsen kan afholdes inden for en tidsmæssig ramme af 45 minutter. Der vil indledningsvist være et oplæg fra Hospitalsdirektør Klaus Lunding på ca. 15 minutter, hvorefter der vil være 30 minutter til spørsgmål og debat.
 
Oplægget fra hospitalsdirektøren vil udover en kort præsentation af hospitalet, status på arbejdet med fusionen og kvalitetsfondsprojektet, navnlig fokusere på planlægning af implementering af sundhedsplatformen
 
Herlev og Gentofte Hospital tager sundhedsplatformen i brug den 21. maj 2016. Dette er en stor implementeringsopgave, bl.a. med hensyn til uddannelse af personale og information til patienterne, samt planlægning af driften i perioden, hvor der er uddannelse og omkring implementeringstidspunktet. De erfaringer som her opnås skal bruges i de efterfølgende implementeringen på de øvrige hospitaler
 
Herudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål til andre emner af relevans for Herlev og Gentofte Hospital.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ingen planlagt efterfølgende kommunikation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
16019327



2. Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden varetager diabetesbehandling efter sundhedsloven. En del af regionens borgere behandles på Steno Diabetes Center A/S, som regionen har indgået samarbejdsaftale med. Da samarbejdsaftalen udløber i 2017 har Novo Nordisk A/S, som ejer Steno Diabetes Center, sammen med Novo Nordisk Fonden taget kontakt til regionen om muligheden for, at Region Hovedstaden kan hjemtage behandlingsaktiviteten. Det ville kræve tilførsel af lokale- og medarbejderkapacitet; men gennem et samarbejde med Novo Nordisk Fonden er der åbnet mulighed for at etablere et nybygget Steno Diabetes Center Copenhagen, som udover behandlingsopgaver kan varetage forsknings-, -sundhedsfremme og uddannelsesaktiviteter på højeste internationale niveau.
 
Regionsrådet tiltrådte den 18. august 2015 et visionsoplæg for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som Novo Nordisk Fondens bestyrelse tilkendegav at ville støtte med op til 2,8 mia. kr., efterfølgende forøget til 2,945 mia. kr. I et samarbejde mellem Region Hovedstaden (Region H) og Novo Nordisk Fonden (NNF) er der nu udarbejdet en drejebog for etablering af centret og dertilhørende juridiske aftaler. Der er tale om et fælles aftalekompleks, hvor aftalerne er indbyrdes afhængige.
 
Sagen forelægges som åben sag af hensyn til information af offentligheden og til regionsrådsmedlemmernes mulighed for at deltage i debatten om forslaget. Aftaleudkastene med de detaljerede økonomioplysninger behandles fortroligt, indtil Novo Nordisk Fondens og Steno Diabetes Centers bestyrelse har behandlet sagen. Fondsbestyrelsen behandler sagen den 19. maj, hvorefter aftalerne vil blive offentliggjort, bortset fra detaljerede oplysninger om byggebudgettet, som af hensyn til senere udbud skal holdes fortroligt, konkrete medarbejderoplysninger mv.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
 
A.Hjemtagelse af behandlingsopgaven - overtagelse af det nuværende Steno Diabetes Center A/S (SDC)
  1. at godkende, at regionen overtager aktiviteter og medarbejdere i Steno Diabetes Center A/S fra 1. januar 2017 ,
  2. at godkende Aktivoverdragelsesaftale med Steno Diabetes Center A/S (bilag 1a),
  3. at godkende aftale med Novo Nordisk A/S om leje af SDC's nuværende bygninger i perioden 2017-2020 (bilag 1b).
B. Etablering af nyt regionalt center for diabetesbehandling og -forskning, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)
  1. at godkende at etablere og drive SDCC i overensstemmelse med beslutningsnotat (bilag 2) og drejebog (bilag 3),
  2. at godkende, at SDCC etableres med:
    a. Standardbehandling
    b. Supplerende behandling
    c. Forskningsaktiviteter
    d. Sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter
    e. Uddannelsesaktiviteter
  3. at godkende, at SDCC etableres med en bestyrelse med repræsentanter for bl.a. universiteter og kommuner, som afgiver anbefalinger vedr. centerets drift og strategi til koncerndirektionen,
  4. at godkende, at et medlem af koncerndirektionen udpeges som medlem af og formand for SDCC's bestyrelse,
  5. at godkende Transitionsaftale med NNF (bilag 1c) om støtte i perioden 2017-2020 og langsigtet Bevillingsaftale med NNF (bilag 1d) om støtte i perioden 2020-2029, hvorefter NNF gennem tilskud finansierer SDCC's udgifter under punkt 4.b-e i 2017-2029,
  6. at godkende, at centret oprettes som et selvstændigt bevillingsområde,
  7. at godkende, at der i 2016 afholdes udgifter til forberedelse af projektet, herunder af byggeprojektet, og til IT-overførsel af SDC til regionens systemer, hvoraf regionen finansierer 37 mio. kr. af renoveringspuljen på bevillingsområde sundhedsområdet, fælles driftsudgifter,
  8. at godkende, at der i budgetforslaget for 2017-2020 indarbejdes 8 mio. kr. pr. år til dækning af merudgiften for regionen til centrets driftsbudget samt i alt 108 mio. kr. til engangsomkostninger i perioden, herunder IT omkostninger samt afledte udgifter i forbindelse med byggeriet, og
  9. at tage til efterretning, at NNF gennemfører en evaluering af SDCC's aktiviteter i 2026, hvorefter NNF vil vurdere, hvorvidt NNF’s bevilling skal forlænges.
C. Hospitalsplan 2020 - tilpasning af patientgrundlag
  1. at godkende, at SDCC etableres med et patientgrundlag med patienter fra planområde Midt og nydiagnosticerede type 1-patienter fra 1. januar 2017,
  2. at godkende, at patientgrundlaget fra senest medio 2021 omfatter en samling af børn med diabetes og patienter med pumpe på SDCC med henblik på at opnå et samlet patientgrundlag på centret på 11-13.000 patienter.
D. Opførelse af ny bygning
  1. at godkende, at der opføres en ny bygning på forventet 18.000 m2 på Herlev og Gentofte Hospital, Herlev-matriklen i perioden 2017-2020, idet investeringsbevillinger til udgift og til indtægt (fondsbevilling) søges i takt med byggeriets faseskift,
  2. at godkende, at koncerndirektionen bemyndiges til at indgå Bygningsaftale med NNF (bilag 1e),
  3. at godkende, at den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsbyggeriet på Herlev Hospital tillige fungerer som følgegruppe for opførelse af ny bygning til SDCC, og at følgegruppen selv udpeger sine repræsentanter i dommerkomitéen, dersom ikke alle følgegruppemedlemmer kan deltage i alle dommerkomitéens møder,
  4. at godkende, at koncerndirektionen af hensyn til tidsplanen for byggeriet bemyndiges til at godkende konkurrenceprogrammet indenfor rammerne af aftalen med NNF, herunder arealbehov på ca. 18.000 m2.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Projektdirektør Kristian Johnsen og chefkonsulent Henrik Møller deltog i mødet ved sagens behandling.
 
Anbefalet.
 
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten meddelte, at gruppernes medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
 
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Novo Nordisk A/S, som ejer Steno Diabetes Center A/S ønsker at afvikle sine behandlingsaktiviteter og regionen må derfor hjemtage behandlingsaktiviteten. Gennem et samarbejde med en donation fra med Novo Nordisk Fonden på i alt 2,945 mia. kr. er der åbnet mulighed for at etablere et nybygget Steno Diabetes Center Copenhagen, som udover behandlingsopgaver kan varetage forsknings-, -sundhedsfremme, -forebyggelses og uddannelsesaktiviteter på højeste internationale niveau. Regionsrådet godkendte den 18. august 2015 et visionsoplæg for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i samarbejde med Novo Nordisk Fonden. Visionen omfatter tre målsætninger:
  1. at sikre et af de bedste behandlingstilbud globalt for personer med diabetes i et sammenhængende sundhedssystem.
  2. at skabe et af verdens førende miljøer for klinisk diabetesforskning.
  3. at positionere Region H og Greater Copenhagen som globalt fyrtårn i innovativ diabetesuddannelse.
I henhold til visionsoplægget skal SDCC sikre patienter og pårørende i hovedstadsregionen et diabetestilbud på højeste internationale niveau. Centret bliver 100% ejet af Region H og bliver en del af det offentlige sundhedsvæsen. Centret skal gennem tætte forpligtende samarbejder med hospitaler, almen praksis, kommuner og øvrige aktører medvirke til at løfte det samlede niveau for behandling og forebyggelse af diabetes i hovedstadsregionen.
 
Det er NNF’s hensigt at søge tilsvarende centre etableret i landets øvrige regioner med henblik på et nationalt løft af den forskningsbaserede behandling og forebyggelse af diabetes.
 
Beslutningsnotat
Der er udarbejdet et beslutningsnotat (bilag 2), der danner det fælles grundlag for aftaleindgåelsen mellem NNF’s bestyrelse og regionsrådet, ligesom notatet beskriver den videre proces for etableringen af SDCC. Beslutningsnotatet er et resumé af drejebogen for etablering af SDCC (bilag 3).

Aftaler
Derudover er der udarbejdet 5 aftaler med regionens som part, som fastlægger parternes rettigheder og forpligtelser. Hver aftale er betinget af, at de øvrige aftaler indgås. Udkast til transitionsaftale, langsigtet Bevillingsaftale og Bygningsaftalen forelægges for NNF's bestyrelse den 19. maj. Udkast til lejeaftale for SDC's nuværende lokaler og udkast til aktivoverdragelsesaftalen behandles af bestyrelsen for SDC den 10. maj. Af hensyn til bestyrelsernes behandling af sagen forelægges aftaleudkastene som et samlet fortroligt bilag 1. Hvis NNF's bestyrelse godkender aftalerne offentliggøres de efterfølgende, bortset fra detaljerede oplysninger om byggebudgettet, som af hensyn til senere udbud skal holdes fortroligt, konkrete medarbejderoplysninger mv. Kammeradvokaten har bistået regionen med forhandling af de konkrete aftalebestemmelser. Underbilag til aftalerne er ikke vedlagt, men kan rekvireres i Sekretariatet.
 
Drejebog
Drejebogen er udarbejdet med afsæt i visionsoplægget og i regionsrådets politiske planer og målsætninger – særligt Hospitalsplan 2020, Sundhedsaftalen 2015-2018 og ReVUS. I tråd med regionens målsætning om, at patientens situation styrer forløbet, er det ambitionen, at SDCC sikrer individuel behandling og forebyggelse med udgangspunkt i patientens situation, herunder i et samarbejde med hospitaler, kommuner, almen praksis og øvrige aktører. Etableringen af SDCC understøtter regionens vision om et sammenhængende sundhedsvæsen med forskningsbaseret patientbehandling på højeste internationale niveau.
 
Inddragelse
Udkast til drejebog har i flere omgange været forelagt for Erhvervs- og vækstudvalget og Sundhedsudvalget, som har drøftet de relevante kapitler i forhold til udvalgenes opgaveområder. Sundhedsudvalget drøftede primært behandling - standardbehandling og supplerende behandling - og patienttilhørsforhold, mens Erhvervs- og vækstudvalget i et Greater Copenhagenperspektiv havde fokus på forskning, erhvervssamarbejder og samarbejde med kommunerne. Udvalgene er positivt indstillet over for realisering af projektet.
 
Drejebogen er som nævnt udarbejdet under inddragelse af regionens hospitaler, universiteter, professionshøjskoler, patientforeninger, kommuner, praktiserende læger, det nuværende Steno Diabetes Center m.fl. Aktørerne på diabetesområdet - herunder Sundhedsfagligt Råd for Endokrinologi, Dansk Sygeplejeråd, kommunerne i regionen, PLO Hovedstaden, Juvenile Diabetes Foundation (organisation med særligt fokus på børn og unge) - har således været inddraget i arbejdet gennem talrige møder og mere end 20 workshops. Drejebogens forslag om etablering af det nye center er således bredt funderet og der er blandt aktørerne på området bred opbakning til etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen.
 
A: Hjemtagelse af behandlingsopgaven - overtagelse af det nuværende Steno Diabetes Center A/S (SDC)
Regionens hjemtagelse af behandlingsopgaven gennemføres ved en virksomhedsoverdragelse af medarbejdere og aktiviteter på det nuværende Steno Diabetes Center. Regionen lejer sig ind i centerets nuværende bygninger, indtil den nye bygning står klar i Herlev i 2020. Udgiften til overtagelse af aktiver fra SDC og til husleje dækkes af fondens bevilling og er således udgiftsneutral for regionen. Overdragelsen af medarbejderne er omfattet af Lov om lønmodtagers retstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det indebærer, at medarbejderne overføres til regional ansættelse med deres nuværende løn- og ansættelsesvilkår. Som ved andre fusioner bevares disse vilkår i resten af medarbejdernes ansættelsesperiode. Novo Nordisk A/S kompenserer inden overtagelsen medarbejderne for enkelte individuelle og kollektive goder, som ikke kan videreføres. Notat herom er vedlagt som fortroligt bilag 5.
 
B: Etablering af nyt regionalt center for diabetesbehandling og -forskning - Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)
Visionen er, at SDCC skal være drivkraften i et omfattende klinisk samarbejde om behandling og forebyggelse af diabetes, der understøttes af stærke miljøer inden for klinisk diabetesforskning, sundhedsfremmeforskning samt uddannelse af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Centret etableres med enheder for aktivitetsområderne:
- Behandling - både standardbehandling og supplerende behandling
- Klinisk forskning
- Sundhedsfremme og forebyggelse, samt
- Uddannelse.
 
Standardbehandling
SDCC skal tilbyde og løbende udvikle standardbehandlingen sammen med andre diabetesambulatorier og hospitaler i Region Hovedstaden og i resten af Danmark. Standardbehandlingen tager udgangspunkt i det nuværende behandlingstilbud i Region H, der omfatter ambulant diabetesbehandling, undervisning, rehabilitering, screening for og status på sendiabetiske komplikationer. Behandlingen inkluderer både hovedfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner som fx behandling af præ-gestationel diabetes og svær insulinresistens. SDCC’s behandlingsindsats skal kobles tæt til centrets aktiviteter og samarbejder inden for forskning, sundhedsfremme og forebyggelse og uddannelse. Det skal sikre, at erfaring fra klinikken på den ene side hurtigt indgår i forskning og uddannelse, ligesom forskning og løbende uddannelse på den anden side skal bidrage til at udvikle og implementere nye og bedre evidensbaserede behandlinger, der også er med til at forebygge sendiabetiske komplikationer.
 
Supplerende behandling
SDCC skal tilbyde og udvikle et supplerende og udviklingsorienteret behandlingstilbud, der løfter og koordinerer behandlingen både for patienter tilknyttet SDCC og andre patienter i Region H. I arbejdet med konkretiseringen af visionen, er der identificeret en række veldokumenterede tilbud inden for behandling, forebyggelse af sendiabetiske komplikationer samt rehabilitering, der skal indgå i den supplerende behandling, f.eks. diverse screeningstilbud. Herudover foreslås det, at der etableres projekter, der udvikler og igennem forskning skaber evidens for effekten af en række nye behandlingstilbud for at afklare om de skal indgå i behandlingen fremadrettet (bilag 2 s.7).
 
Klinisk forskning
SDCC skal være med til at skabe et markant samlet løft og en stærkere sammenhæng i forskningsindsatsen på tværs af kliniske og basale forskningsmiljøer på hospitaler, universiteter og professionshøjskoler i regionen. SDCC vil fokusere på forskning i klinisk epidemiologi, patofysiologi, systemmedicin, kliniske studier, sundhedsteknologi og tværfaglig klinisk forskning (bilag 2 s.7), og resultaterne herfra skal implementeres i behandlingen på SDCC og i forebyggelsen af diabetes generelt.
 
Sundhedsfremme og forebyggelse
SDCC skal udvikle og drive sundhedsfremmeforskningsaktiviteter med fokus på implementering gennem et tæt samarbejde med SDCC’s klinik, kommuner og almen praksis og være med til at forebygge udviklingen af diabetes hos raske personer i regionen (bilag 3 s.48). Ét fokusområde vil være på forebyggelse og håndtering af diabetes i familien, og på at udvikle og evaluere interventioner, som hjælper familier med at realisere en sundere livsstil. Familien er en oplagt ramme både for at støtte personer med diabetes og for at forebygge, at andre i familien udvikler diabetes (tidlig opsporing).
 
Uddannelse
SDCC skal være det førende videnscenter inden for diabetesområdet og har derfor en særlig forpligtigelse til at nå ud til så bred en målgruppe af sundhedsprofessionelle, patienter og deres pårørende som muligt. Målet er at løfte vidensniveauet for sundhedsprofessionelle, så de kan give den bedst mulige behandling, samt at øge kvaliteten af egenomsorg for patienter og pårørende. SDCC skal derfor have en bred portefølje af konkrete forsknings- og evidensbaserede uddannelsesaktiviteter, f.eks. meritgivende efter- og videreuddannelse af plejepersonale (bilag 2 s.9).
 
Alle SDCC's aktivitetetsområder er beskrevet i bilag 2 afsnit 2.2 og bilag 3 afsnit 1-5.
 
De overordnede succeskriterier for SDCC er forbedret behandlingskvalitet og patientoplevelse, et samlet løft af folkesundheden i forhold til diabetes, samt diabetesforskning på højeste internationale niveau og samarbejde herom. Udvikling og implementering af disse succeskriterier skal ses i sammenhæng med regionens arbejde med driftsmål og regionsrådets politiske målsætninger på kvalitetsområdet. Regionsrådet og NNF's bestyrelse vil få forelagt en årlig afrapportering om fremdrift og resultater.
 
Ambitionerne og succeskriterierne for SDCC realiseres gennem tætte og forpligtende samarbejder med relevante aktører. Hensigten er bl.a., at der som det første indgås samarbejdsaftaler med regionens hospitaler – i drejebogen kaldet Steno Partners. Som Steno Partner modtager akuthospitaler, Rigshospitalet og Bornholm Hospital en årlig bevilling via donationen fra Novo Nordisk Fonden til understøttelse af samarbejdet om eksempelvis klinisk forskning og patientbehandling på 1,25 mio. kr. årligt til hver af hospitalspartnerne.
 
Styringsmodel
SDCC bliver ejet af Region H som en del af det offentlige sundhedsvæsen og vil blive styret i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regulativer og strategier i Region H. SDCC placeres som et center ved Herlev og Gentofte Hospital, Herlevmatriklen. Der samarbejdes mellem centeret og hospitalet om driftsmæssige og administrative forhold. SDCC får en regional funktion i forhold til udvikling og løft af den samlede diabetesindsats i regionen, hvorfor centret skal have mulighed for at kunne agere som et regionalt kraftcenter og indgå forpligtende samarbejder med hospitaler, kommuner, universiteter og erhvervslivet m.fl.
 
For at understøtte denne rolle etableres SDCC med en bestyrelse, der agerer på et strategisk niveau med indstillinger til godkendelse i Region H’s koncerndirektion. Bestyrelsen sammensættes med en repræsentant fra Region H’s koncerndirektion (som formand), en repræsentant udpeget af NNF, en repræsentant udpeget af Københavns Universitet, en repræsentant udpeget af kommunerne og en repræsentant udpeget af medarbejderne på SDCC, samt Herlev og Gentofte Hospitals hospitalsdirektør. NNF’s vilkår for støtte fremgår af parternes bevillingsaftale, hvori det præciseres, at NNF ud over udpegelsen af en repræsentant i SDCC’s bestyrelse, ikke deltager i driften af SDCC. Bestyrelsen får bl.a. til opgave at udarbejde forslag til centrets strategi og årlige budget samt overvåge, at SDCC lever op til de målsætninger og succeskriterier, som fremgår af drejebogen og bevillingsaftalen med NNF.
 
SDCC etableres som et selvstændigt bevillingsområde. Budgettet for SDCC udarbejdes med en særskilt beskrivelse af henholdsvis den fondsfinansierede og den regionalt finansierede del af budgettet. Regnskabet udarbejdes på samme måde. Den fondsfinansierede del budgetteres i henhold til bevillingsaftalen mellem NNF og Region H. Den regionalt finansierede del budgetteres i henhold til den proces og de retningslinjer, der årligt fastsættes af regionsrådet. Der kan ikke overføres bevillingsbeløb fra den fondsfinansierede del til den regionale finansierede del.
 
Såfremt der er uforbrugte fondsfinansierings beløb ved regnskabsårets udløb, kan beløbet overføres til året efter – dog mod modregning i det efterfølgende års budget. Centerets ledelse kan via bestyrelsen søge om at modregning undlades.
 
Evalueringer
I starten af 2021 foretages en "opstarts"-evaluering af SDCC. Evalueringen foretages i 2021, da dette er det første år, hvor centret er fuldt operationelt i de nye fysiske rammer på Herlev Hospital. SDCC’s bestyrelse er ansvarlig for evalueringen, der udføres af SDCC’s centerledelse støttet af eksterne fageksperter. Evalueringen indeholder en vurdering af centrets status i forhold til opfyldelse af succeskriterierne, som de fremgår af regionens succeskriterier (se bilag 3 side 78) og af NNF's bevillingsskrivelse. I 2026 foranstalter NNF en hovedevaluering af SDCC's aktiviteter. Evalueringskriterierne bygger på de succeskriterier, der blev beskrevet i den langsigtede strategi for den forgangne periode, og indeholder vurderinger af blandt andet SDCC’s effekt på behandlingskvalitet, folkesundhed og forskningsresultater, detaljeret status på hver af kerneaktiviteterne, anvendelsen af de økonomiske midler og samarbejdsrelationerne med eksterne parter. Evalueringen har til hovedformål at vurdere, hvorvidt NNF’s bevilling skal forlænges yderligere, men vil ligesom opstartsevalueringerne give et fagligt grundlag for efterfølgende justeringer i centrets strategi. Sideløbende med evalueringen foretages en revision af den langsigtede strategi for SDCC for den kommende periode. Resultatet af evalueringen forelægges NNF’s bestyrelse, der efterfølgende og efter dialog med regionen beslutter, om bevillingen forlænges. I forhold til forlængelsen af bevillingen er der to udfaldsrum:
Ved begge udfald underrettes regionsrådet om beslutningen, hvorefter regionsrådet godkender den nye bevillingsskrivelse eller kan kommentere på beslutningen om udfasning af NNF’s bevillinger. Første mulige år for udfasning er derved 2031. Efter evalueringen i 2026 gennemføres evalueringer hvert fjerde år efter samme metode. Der vil, når resultatet af evalueringen foreligger altid være mindst fem års bevilling tilbage, bestående af tre års tidligere bevilling og mindst to års udfasningsbevilling. Der er ingen maksimal levetid for støtten fra NNF.
 
C: Hospitalsplan 2020 - Tilpasning af patientgrundlag
Den hospitalsbaserede diabetesbehandling i Region H varetages i dag på 11 matrikler med varierende patientvolumen og behandlingstilbud. I tråd med specialeplanlægningen og Hospitalsplan 2020 sker der en løbende konsolidering af indsatsen. Etableringen af SDCC, der samler behandlingen af op mod 11-13.000 patienter i løbet af det første halvår af driften i de nye fysiske rammer (2021 er første fulde driftsår), ligger inden for rammerne af Hospitalsplan 2020, som fastlægger at, der skal være behandling af diabetes på alle hospitaler. Akuthospitalerne vil således stadig varetage akutmodtagelse af diabetespatienter, samt ambulant behandling og screening for komplikationer, særligt for type 2 diabetes, som udgør hovedparten af diabetespatienterne. Visionerne for SDCC er blevet præsenteret for Sundhedsstyrelsen i december 2015. Det er aftalt at indhente styrelsens rådgivning i forhold til specifikke dele af drejebogen, herunder i forhold til de ændringer, der medfører ændringer i specialeplanen. Samling af specialiseret diabetesbehandling på SDCC, f.eks. svær insulinresistens, skal godkendes i specialeplanen, og det er aftalt, at regionen ansøger styrelsen mellem de ordinære ansøgningsrunder.
 
Målet er, at det fulde patientgrundlag for SDCC er på plads senest medio 2021, når den nye bygning ved Herlev Hospital er taget i brug. De fleste ændringer sker derfor først, når de fysiske rammer tillader det, bortset fra personer med nydiagnosticeret type 1-diabetes, der behandles i SDCC-regi allerede fra 2017. Optageområdet i 2020 for det kommende SDCC består af to ”lag”, der refererer til regionens fire plan- eller optageområder (Midt, Byen, Syd og Nord):
  1. Kernen i Midt: SDCC behandler alle ambulante patienter fra planområde Midt med type 1-diabetes eller type 2-diabetes med komplikationer – inklusive nuværende patienter på Steno Diabetes Center. Denne kerne vil omfatte ca. 9.000 personer med diabetes, som i 2020 behandles på SDCC.
  2. Resten af Region H: Centret vil desuden varetage behandlingen af en del af de personer med diabetes, der i øjeblikket hører til planområderne Byen, Syd og Nord:
SDCC vil desuden som i dag kunne tilbyde behandling af patienter på højt specialiseret niveau, herunder patienter med andre diabetestyper. Der vil blive igangsat en proces i efteråret 2016 med inddragelse af regionens hospitaler, ledere og medarbejdere for at aftale samarbejdet, planlægge udmøntningen af det fremtidige patienttilhørsforhold, samt sikre den nødvendige tilretning af regionens visitationsregler på området.
 
D. Opførelse af ny bygning
Der etableres en byggeorganisation og styringsmodel for det kommende diabetescenter, som tager afsæt i de samme styringsmodeller som regionens kvalitetsfondsbyggerier for at sikre, at byggeriet kan leveres i overensstemmelse med den økonomi og stand samt til det tidspunkt, som er forudsat i aftalen mellem regionen og NNF. Det foreslås, at den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev også varetager opgaven som følgegruppe for dette projekt. Byggeorganisationen for projektet forankres i byggeorganisationen på Herlev og Gentofte Hospital med en byggeprojektleder, der organisatorisk refererer til hospitalsdirektøren. Byggeprojektlederen forestår den daglige ledelse af projektet. Medlemmer af den politiske følgegruppe deltager i dommerkomitéen, som vil blive nedsat for at vurdere de indkomne forslag til konkurrenceprogrammet. Der udarbejdes som for kvalitetsfondsbyggerierne en styringsmanual for byggeprojektet.
 
Der nedsættes en byggeprojektstyregruppe for byggeprojektet, der har det overordnede administrative ansvar for projektets indhold og økonomi. Byggeprojektstyregruppen skal virke i hele perioden, fra byggeriet sættes i gang til den dag, det afleveres. Byggeprojektstyregruppen vil bestå af 8 medlemmer med hospitalsdirektør Klaus Lunding, Herlev og Gentofte Hospital som formand. Byggeprojektstyregruppen refererer til den styregruppe, der med koncerndirektør Svend Hartling som formand er nedsat til forberedelse af det samlede SDCC-projekt. Når bestyrelsen for SDCC er udpeget, varetager den styregruppens opgaver.
 
Den politiske følgegruppe og styregruppen/bestyrelsen afgiver udtalelse til brug for regionsrådets godkendelse af faseskift. Udkast til konkurrenceprogram foreligger først i færdig udgave efter regionsrådsmødet den 17. maj, hvorfor det indstilles, at regionens koncerndirektion bemyndiges til at godkende konkurrenceprogrammet. Der vil i forbindelse med regionsrådsmødet blive givet en mundtlig orientering om indholdet i konkurrenceprogrammet. Konkurrenceprogrammet vil indeholde den overordnede vision for byggeriet, byggeriets grundprincipper om arealbenyttelse samt en række mere detaljerede tekniske detaljer. Derudover vil konkurrenceprogrammet ligeledes specificere processen for byggeriet frem til 2020, samt detaljere hvilke bedømmelseskriterier, de enkelte forslag vil blive vurderet ud fra.
 
Økonomi
Region H og NNF finansierer i fællesskab etablering og drift af SDCC indtil 2029, hvor bevillingsaftalen udløber, medmindre den forlænges (se dog udfasning under afsnittet "evalueringer"). NNF finansierer udgifterne til supplerende behandling, forskning, sundhedsfremme og forebyggelse samt uddannelse. Regionen finansierer udgifter til standardbehandling og til centrets ordinære udgifter til drift og service.
 
Hjemtagelse af behandlingsopgaven - engangsomkostninger i 2016
Der er i 2016 engangsomkostninger til forberedelse af hjemtagelsen af behandlingsopgaven pr. 1. januar. Det drejer sig om udgifter til dels IT-mæssig forberedelse af overførslen af det nuværende Steno Diabetes Center med virkning fra den 1. januar 2017 til regionens systemer. Hertil kommer visse udgifter til forberedelse af byggeopgaven. Udgifterne udgør for regionens vedkommende 37 mio. kr., som kan afholdes af udisponerede midler i renoveringspuljen på driftsbudgettet.
 
NNF og Novo Nordisk A/S finansierer diverse andre engangsudgifter.
 
Driftsudgifter i transitionsperioden 2017 - 20
I transitionsperioden, hvor SDCC drives fra de nuværende lokaler i Gentofte, er den årlige driftsudgift i 2017 niveau på 187 mio. kr., hvoraf regionen afholder 45 mio. kr. Hertil kommer i denne periode engangsomkostninger for regionen på i alt 108 mio. kr. til genhusing og klargøring af byggegrund samt yderligere IT-udgifter, herunder overførsel til Sundhedsplatformen mv. NNF finansierer i samme periode andre engangsomkostninger.
 
Driftsudgifter fra 2020 - 29
Når SDCC er i fuld drift med patientgrundlag på 11- 13.000 patienter forventes de årlige udgifter at være på 271 mio. kr. i 2021 niveau, hvoraf fonden afholder 173 mio. kr., mens regionens andel af det estimerede udgiftsniveau udgør 98 mio. kr. Samtidig fordobles centrets patientunderlag i forhold til det nuværende niveau i Gentofte, hvilket indebærer overførsel af en tilsvarende forholdsmæssig budgetramme fra de nuværende behandlingssteder (de øvrige hospitaler i regionen).
 
Udgifter til byggeri
Den samlet udgift til bygningen inkl. nedrivning, opførelse, aptering, genhusning m.m. anslås til 760 mio. kr. Regionens udgifter til forberedelse af byggeriet afholdes som nævnt ovenfor som engangsomkostninger i 2016-2020.
 
Regionens nettoudgift til drift af SDCC
Regionens nuværende udgiftsniveau til behandling på centret i Gentofte er på 37 mio. kr., og centrets drift vil derfor for regionen udløse en årlig merudgift på 8 mio. kr., som vil skulle indarbejdes i budgetforslaget for 2017-20.
 
Regionens nettoudgift ved etablering af SDCC i perioden 2016 - 2020 fremgår af følgende oversigt:
image
 
En deltajeret budgetoversigt er vedlagt som fortroligt bilag 4.

KONSEKVENSER
Hvis regionsrådet godkender indstillingen må det forventes, at diabetesbehandling, -forebyggelse og –forskning vil få et generelt løft i regionen, ligesom centeret vil kunne medvirke til en bedre koordinering af indsatsen over for sygdommen – herunder patienternes egen indsats – i kommuner og almen praksis. Etablering af centeret vil blive til gavn for patienterne, forskningsmiljøer på hospitaler, universiteter og uddannelsesinstitutioner og vil give mulighed for et øget samarbejde med medicoindustrien.
 
Hvis regionsrådet ikke godkender indstillingen må det forventes, at Novo Nordisk A/S opsiger den eksisterende samarbejdsaftale med regionen om behandling af patienter på Steno Diabetes Center A/S, hvorefter regionen vil skulle tilvejebringe en tilsvarende behandlingskapacitet andetsteds.

RISIKOVURDERING
Det er som ved andre fondsdonationer en betingelse for fondsstøtten fra NNF, at donationen anvendes til de formål, som fonden har givet pengene til.
 
Hvis driftsbevillingen ikke forlænges udover 2029 vil fonden give en udfasningsbevilling over de følgende to år, så de fondsfinansierede aktiviteter kan afvikles på en hensigtsmæssig måde. Såfremt regionen ikke overholder vilkårene for støtten og enighed ikke kan opnås mellem parterne om en løsning, kan fonden afbryde sin støtte til driften. I så fald optager parterne forhandling om, hvordan afbrydelsen gennemføres med skyldig hensyntagen til afvikling af ansættelsesforhold og projekter.
 
Regionen afholder udgifterne til byggemodning mv. til den nye bygning, mens øvrige udgifter finansieres af NNF. Regionen er bygherre, har ejendomsretten til bygningen og bærer derfor i forhold til byggeprojektet risikoen for merudgifter, som ikke kan håndteres inden for projektets reserver eller ved anvendelse af change requests. Opstår der uforudsete forhold, som gør, at byggebudgettet ikke kan overholdes, vil regionen i henhold til bygningsaftalen skulle finansiere merudgifter op til 70 mio. kr. Kan budgettet stadig ikke overholdes optager parterne forhandling om finansieringen af merudgiften. Kan der ikke opnås enighed om yderligere finansiering kan regionen - uden at fonden kan afbryde sin støtte til byggeprojektet – gennemføre nødvendige projektændringer i forbindelse med bygningens færdiggørelse, idet formålet med bygningen i videst muligt omfang opretholdes.
 
Fondsbevillinger til andet end forskningsformål er i henhold til momsbekendtgørelsen pålagt tilskudsmoms på 17,5 %. Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet forventer at kunne fritage hele bevillingen for tilskudsmoms, men ministeriets stillingtagen hertil afventer en konkret dispensationsansøgning, når aftalerne med fonden er indgået med nærmere oplysninger om den samlede bevilling og udgifternes fordeling på de forskellige formål. Hvis der mod forventning ikke gives dispensation for tilskudsmoms af den fulde bevilling, vil en ny sag blive forelagt regionsrådet om mulighederne for håndtering af denne udgift.
 
I aktivoverdragelsesaftalen er det forudsat, at eksisterede leverandørkontrakter, forskningskontrakter mv. kan overtages af regionen. Regionens overtagelse af nogle af disse kontrakter kræver indhentelse af samtykke fra den anden part i kontrakten og kan det ikke opnås, skal regionen indgå kontrakter med nye leverandører. Enkelte forskningskontrakter kræver forhandling for at kunne overholde regionens regler på området. Kan der ikke opnås enighed opsiges kontraktforholdet. Steno Diabetes Center A/S holder regionen skadesløs for eventuelle krav, som måtte blive rejst mod regionen vedrørende forhold før 1. januar 2017. Moderselskabet, Novo Nordisk A/S, garanterer herfor.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen vil indebære engangsudgifter i 2016 på 37 mio. kr., som afholdes af renoveringspuljen på driftsbudgettet. Regionens udgifter til engangsomkostninger og til løbende driftsudgifter i 2017 til 2020 indarbejdes i budgetforslaget for 2017-20. Den fondsfinansierede del af centerets drifts og anlægsudgifter indarbejdes på udgifts- og indtægtssiden i budgetforslaget.

KOMMUNIKATION
Der er planlagt en kommunikationsindsats ved aftaleindgåelse mellem Region H og NNF. Dette vil bl.a. ske ved en fælles pressemeddelelse og kommunikation til medarbejdere på Steno Diabetes Center og medarbejdere i Region H.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj og regionsrådet den 17. maj 2016 med henblik på godkendelse af etablering af SDCC. Den 19. maj 2016 forelægges beslutningsgrundlaget for NNF's bestyrelse med henblik på godkendelse, herunder endeligt tilsagn om bevilling.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
15013480

2.pdf
3.pdf

Bilag

Bilag 2 Beslutningsnotat
Bilag 3 Drejebog for etablering af SDCC


3. Oplæg om kapacitet på det medicinske område

Oplæg om kapacitet på det medicinske område

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
For at nedbringe overbelægning på regionens hospitaler har regionen i de senere år iværksat en række initiativer. I forbindelse med Hospitalsplan 2020 blev det aftalt, at administrationen skal fremlægge et oplæg til politisk drøftelse om den samlede kapacitet i de medicinske specialer og sammenhængen til indsatser i kommuner og almen praksis.
 
Udkast til rapport fremgår af bilag 1. Der er desuden et oversigtsskema i bilag 2, der giver et overblik over rapportens anbefalinger til målsætninger og løsninger.
 
Sagen blev drøftet på mødet i forretningsudvalget den 1. marts 2016.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
 
1. at godkende at administrationen tager afsæt i følgende anbefalinger til målsætninger og løsninger for at forbedre den samlede kapacitet i de medicinske specialer og bidrage til at nedbringe overbelægning:
 
a. Der skal sikres en tæt kobling mellem de internmedicinske specialer og modtagelsen af medicinske patienter i akutmodtagelse/akutklinik. Herunder nedsættes en arbejdsgruppe, der skal afdække, hvordan regionen på sigt kan etablere en grundmodel for organiseringen af arbejdet med akutte patienter på hospitalerne, herunder på akutmodtagelser og stamafdelinger.
 
b. Kapaciteten skal udnyttes så effektivt som muligt og udvides i det omfang rammerne tillader.
 
c. Der skal sikres mere ensartede ansættelsesforhold for speciallæger på regionens medicinske afdelinger, herunder mere ensartet vagtbelastning.
 
d. Der skal i løbet af 2016 igangsættes initiativer med henblik på at rekruttere og fastholde nyuddannet og erfarent personale til det medicinske område.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Administrationens oplæg om kapacitet på det medicinske område skal ses i sammenhæng med de forskellige indsatser mod overbelægning, som er iværksat i regionen i de senere år. De seneste midler til at styrke området blev udmøntet i efteråret 2015 og der kan gå tid fra udmøntning af midler til der opleves en effekt af midlerne. Der begynder dog at tegne sig et billede af en foreløbig effekt af indsatserne på området.
 
Administrationens rapport (bilag 1) om den samlede kapacitet i de medicinske specialer og sammenhængen til indsatser i kommuner og almen praksis skal bidrage til at kvalificere regionens indsats mod overbelægning yderligere. På baggrund af rapporten har administrationen peget på anbefalinger til målsætninger og løsninger, der skal bidrage til at forbedre den samlede kapacitet i de medicinske specialer og bidrage til at nedbringe overbelægning. Der er god overensstemmelse mellem rapportens anbefalinger og regionens overordnede strategi for at nedbringe overbelægning.
 
En referencegruppe for initiativer mod overbelægning med deltagelse af de faglige organisationer (DSR, YL, FOA m.fl.) har fulgt arbejdet med analysen af kapacitet på det medicinske område. Referencegruppen har drøftet rapporten på i alt tre møder. Det seneste møde var den 19. april 2016, hvor formuleringerne af rapportens anbefalinger blev drøftet. Anbefalingerne er blevet tilrettet på baggrund af referencegruppens kommentarer.
 
Der henvises til rapporten i bilag 1 (side 3-6) for et resumé af de vigtigste konklusioner fra rapporten.
 
Udkast til rapport og anbefalinger blev præsenteret for regionsrådet på et temamøde den 23. februar 2016. På baggrund af drøftelserne på temamødet fokuseres der i rapporten på fire anbefalinger til målsætninger og løsninger, som administrationen vurderer er nye og særligt centrale ift. at forbedre kapaciteten på det medicinske område og nedbringe overbelægning. Disse anbefalinger er blevet kvalificeret og konkretiseret yderligere siden præsentationen på temamødet. Der er også andre tiltag, der er besluttet i anden sammenhæng fx i regi af sundhedsaftalen, der ligeledes bidrager til at forbedre kapaciteten og nedbringe overbelægning. Disse tiltag er nævnt under relevante emner i rapporten i bilag 1.
 
Indledningsvist gennemgås regionens tidligere indsatser mod overbelægning og foreløbig effekt. Derefter gennemgås de fire anbefalinger til målsætninger og løsninger.
 
Tidligere indsatser mod overbelægning
Regionen har i de senere år iværksat følgende indsatser mod overbelægning: 
Foreløbig effekt
Hospitalerne gav i januar 2016 en status på den foreløbige effekt af de udmøntede midler fra finansloven for 2015 til øget kapacitet på medicinske og geriatriske afdelinger. Flere af regionens hospitaler oplyste dengang, at de iværksatte initiativer allerede havde haft en mærkbar effekt i forhold til at understøtte og forbedre patientflowet. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital afspejles det bl.a. i kortere opholdstider i de akutte modtageafsnit. Desuden bidrager initiativerne til at fremme akutmodtagelsernes organisatoriske funktion, hvilket bidrager til at aflaste sengeafsnittene. Endelig bidrager initiativerne til at fremme nødberedskabet ved spidsbelastning. Samlet set forventes initiativerne at bidrage til at minimere overbelægning.
 
Hospitalerne har oplevet en positiv udvikling i belægningsgraden i vinteren 2015/2016, som de tilskriver en målrettet indsats på de enkelte hospitaler. Hospitalerne rapporterer ikke om nævneværdig overbelægning i fjerde kvartal 2015 samt januar 2016. De fleste afdelinger rapporterer derimod om lidt lavere belægning end sædvanligt på denne tid af året. Der er dog enkelte afdelinger, der rapporterer, at de har oplevet overbelægning.
 
Regionsrådet vedtog i forbindelse med strategien for at nedbringe overbelægning et overordnet mål om ingen overbelægning, idet det erkendes, at der kan opstå særlige situationer. I sådanne situationer vil målet altid være at minimere overbelægning. I forlængelse af strategien bør det endvidere bemærkes, at hvis overbelægning og ventelister helt skal undgås vil det kræve en meget betydelig bufferkapacitet.
 
Ad indstilling 1a) Grundmodel for organisering af det medicinske område
Organiseringen af hospitalets afdelinger er underlagt nogle overordnede rammer. De vigtigste rammer er Hospitalsplan 2020 og rapport om klinisk grundstruktur fra 2011.
 
Hospitalsplan 2020
Hospitalsplanen 2020 beskriver, hvordan regionen planlægger at varetage befolkningens behov for patientrettet forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering. Herunder, at der på det somatiske område og indenfor psykiatrien arbejdes med fire planlægningsområder.
 
Hospitalsplanen 2020 beskriver også fordelingen af specialer og funktioner i år 2020 mellem regionens somatiske hospitaler. Specialefordelingen bygger på et ønske om fortsat at samle de specialiserede ydelser på færre enheder for fremover at sikre en høj og ensartet kvalitet. Hospitalsplanen beskæftiger sig således ikke med organiseringen af afdelingerne.
 
Rapport om klinisk grundstruktur (2011)
Der er fastlagt en klinisk grundstruktur på hospitalerne. Udgangspunktet for denne er, at det er patientens situation, der styrer forløbet – sammen med de krav, der stilles til en moderne hospitalsstruktur og en fremtidssikret organisering af hospitalerne.
 
Etableringen af de nye akutmodtagelser på akuthospitalerne kommer til at medføre, at hovedparten af patienterne fremover vil blive diagnosticeret i akutmodtagelsen, og den diagnostiske og behandlingsmæssige ”tyngde” bliver flyttet fra de klassiske specialespecifikke sengeafsnit til akutmodtagelsen.
 
Etableringen af akutmodtagelser i deres fulde intension er en af de mest gennemgribende ændringer i organiseringen af hospitalerne i mange år, og det betyder, at der vil blive stillet andre krav til ledelse og organisering af hospitalerne, og der vil blive stillet andre krav til de sundhedsfaglige strukturer og de sundhedsfaglige kompetencer.
 
Den kliniske grundstruktur blive implementeret løbende, men der er store dele af strukturen, der først kan implementeres, når de fysiske rammer er etableret.
 
Hospitalsdirektionernes rammer
Regionens hospitalsplan beskriver en overordnet ramme for hospitalernes opgavevaretagelse, og planen fastlægger fx kun i begrænset omfang fordelingen af opgaver mellem de hospitalsmatrikler, der er sammenlagt under samme hospitalsdirektion. Det er dog vigtigt, at der fastholdes en ensartethed på tværs af regionens planlægningsområder, så at der sikres et ensartet tilbud til regionens borgere, uanset hvor man bor. Der vil derfor være funktioner, hvor hospitalsplanen fastlægger, hvor (på hvilken matrikel) en funktion skal varetages, eksempelvis placeringen af akutmodtagelser og akutklinikker. Der vil ligeledes være funktioner/specialer, hvor en direktion ikke kan ændre på, hvor funktionen fysisk varetages på grund af de rammer for hospitalsdriften, som kvalitetsfondsbyggerierne fastlægger eller på grund af Sundhedsstyrelsens kriterier for at varetage en funktion (specialeplan). (jf. mødesag til Regionsrådet den 22. juni 2015)
 
Herudover vil hospitalsdirektionen i samarbejde med koncerndirektionen have muligheden for at tilpasse hovedparten af aktiviteten og funktionerne på de forskellige matrikler, hvis en ændret fordeling mellem matriklerne i endnu højere grad vil kunne understøtte høj faglig kvalitet, sammenhæng og driftsoptimering (jf. mødesag til Regionsrådet den 22. juni 2015).
 
Det enkelte hospital beslutter således i stort omfang, hvordan hospitalets afdelinger er organiseret inden for de givne rammer, herunder afdelingsledelsens spænd over specialer. De enkelte hospitalers rammer er dog forskellige fx ift. fysiske rammer, sammensætning af specialer og situationen for rekruttering. Rammerne påvirker hospitalernes muligheder for organisering, men de samme funktioner kan varetages under forskellige modeller for organisering.
 
Et væsentlig hensyn i organiseringen er, at der sikres en tæt kobling mellem de internmedicinske specialer og modtagelsen af medicinske patienter i akutmodtagelse/akutklinik.
 
Med henblik på at sikre en ensartet behandling, når de fysiske rammer for bl.a. akutmodtagelserne er etableret, foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal afdække, hvordan regionen på sigt organiserer arbejdet med akutte patienter på hospitalerne, herunder i akutmodtagelser og stamafdelinger (grundmodel for organisering). For yderligere oplysninger om proces henvises der til skemaet i bilag.
 
Ad indstilling 1b) Udnyttelse af kapacitet
Med henblik på at forbedre den samlede kapacitet og nedbringe overbelægning er der i rapporten i bilag 1 en anbefaling til målsætning om, at kapaciteten skal udnyttes så effektivt som muligt og udvides i det omfang rammerne tillader det.
 
Der er god overensstemmelse mellem rapportens anbefaling vedrørende kapacitet og regeringens akutpakke. Aftaleparterne bag finansloven for 2016 har afsat 1,2 mia.kr. i perioden 2016-2019 til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. I første fase afsættes i alt 415 mio. kr. til en "akutpakke," der skal nedbringe overbelægning på hospitalerne. Midlerne tilføres regionerne til: trygt og godt patientflow, øget kapacitet i form af mere personale samt lokale værktøjer. Midlerne udmøntes medio 2016.
 
Anbefaling til målsætning om, at kapaciteten skal udnyttes så effektivt som muligt og udvides i det omfang rammerne tillader det, sker konkret ved, at:
Konkrete forslag til udmøntning af regeringens akutpakke vil senere blive forelagt forretningsudvalget til godkendelse.
 
Midlerne til øget kapacitet skal ses i sammenhæng med prioriteringen af midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som blev afsat i finansloven for 2015. Hospitalerne vil blive bedt om en status på anvendelsen af de samlede midler til øget kapacitet i foråret 2017 og efterfølgende vil Sundhedsudvalget få en orientering herom. For yderligere oplysninger om proces henvises der til skemaet i bilag 2.
 
Muligheder for at følge udviklingen i belægningen
Der er både regionalt og nationalt ønske om løbende at følge udviklingen i belægningssituationen. Et af regeringens syv pejlemærker på sundhedsområdet er, at overbelægningen skal reduceres. Det forventes, at der vil blive udarbejdet en national metode til vurdering af en kritisk værdi for overbelægning med udgangspunkt i eksisterende målinger. Fra 2014 er målingerne sket ud fra en ensartet national metode, hvor det opgøres, hvor mange af en afdelings disponible senge, der kl. 23.00 var optaget af patienter. På trods af at målingerne sker ud fra samme metode, udestår der fortsat en national måde at opsummere tallene, så det ved en eller få indikatorer er muligt at vurdere i hvilket omfang, der er overbelægning.
 
Indtil den nationale metode er klar, foreslås det, at regionen følger udviklingen i belægningssituationen på det medicinske område ved opgørelser af antallet af overbelagte senge i gennemsnit indenfor de medicinske specialer. Opgørelsen vil blive sammenholdt med oplysninger om eventuel influenzaepidemi og lignende. Hospitalerne følger desuden deres belægningssituation flere gange om dagen bl.a. med henblik på at koordinere hospitalets samlede kapacitet.
 
Yderligere vil Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde og Sundhedsudvalget følge udviklingen på de medicinske afdelinger tæt, som det fremgår af budgetaftalen 2016. Udviklingen i belægningssituationen vil dermed blive forelagt Sundhedsudvalget. 
 
Vedr. forskelle i belægningen mellem det medicinske og kirurgiske område
Der har tidligere været rejst spørgsmål vedrørende opgørelser af belægningen og forskelle mellem det medicinske område og det kirurgiske område.
 
Rapporten (bilag 1) beskæftiger sig alene med belægningen på det medicinske område. Sundhedsudvalget følger løbende den samlede belægningssituation, herunder særskilte opgørelser for de enkelte hospitaler og afdelinger samt indenfor grupper af specialer bl.a. akutområdet, det kirurgiske område og det medicinske område. I opgørelsen af belægningen for det medicinske område indgår der således ikke data for de kirurgiske afdelinger. Såfremt der på det kirurgiske område skulle være afdelinger med dagkirurgi, vil afdelingerne i belægningsoversigten fremgå med en belægning på nul, da sengene står tomme kl. 23, hvor belægningen måles. Hvis der derimod kun er en del af en afdeling (fx et afsnit), som har dagkirurgiske senge, og belægningen er opgjort på afdelingsniveau, så vil de dagkirurgiske senge bidrage til en lavere belægningsgrad på den pågældende afdeling.
 
Som det også fremgår af rapporten, er der nogle særlige karakteristika, der kendetegner det medicinske område og som kan udfordre kapaciteten. En stor del af de medicinske patienter har akutte tilstande, der kræver akut indlæggelse. I 2014 var 83 pct. af indlæggelserne på de medicinske afdelinger akutte indlæggelser. På det kirurgiske område er langt hovedparten af indlæggelserne derimod planlagte indlæggelser, hvilket giver afdelingerne bedre mulighed for at planlægge deres aktivitet i forhold til ledig kapacitet og dermed undgå overbelægning.
 
Ad indstilling 1c og 1d) Mere ensartede ansættelsesforhold for speciallæger samt initiativer med henblik på rekruttering og fastholdelse
Nedenfor gennemgås forhold vedr. rekruttering og fastholdelse for de to store personalegrupper sygeplejersker og speciallæger. Herunder uddybning af anbefalinger vedrørende mere ensartede ansættelsesforhold for speciallæger samt initiativer med henblik på rekruttering og fastholdelse.
 
Center for HR bidrager løbende med data for rekruttering, fravær og personaleomsætning samt med stikprøver på, om der kan tiltrækkes tilstrækkeligt kvalificerede kandidater til ledige stillinger. Her tegner sig et billede af en lidt højere personaleomsætning på det medicinske område end på øvrige afdelinger. Det medicinske område er et komplekst område, og de data, der er tilgængelige viser ikke et entydigt billede af rekrutterings- og fastholdelsesproblematikken, derfor skal det være med nødvendige forbehold og med forsigtighed, når der tales særlige rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer på området.
 
Sygeplejersker og speciallæger på de medicinske afdelinger
Sygeplejerskegruppen er den største faggruppe på hospitalerne, og det er samtidig en faggruppe, som tidligere har været særligt udfordret i forhold til rekruttering og fastholdelse. En fremtidig risiko for mangel på sygeplejersker afspejler sig i en lav ledighed for faggruppen og få ansøgere pr. ledig stilling. Billedet er dog ikke entydigt, da der forventes flere nyuddannede sygeplejersker i løbet af de kommende år, dels pga. øget optag på uddannelsen til sygeplejerske, og dels fordi tilbagetræknings- og fremdriftsreformen peger i retning af hhv. senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og yngre nyuddannede sygeplejersker.
 
Der er desuden indsamlet data omkring sygeplejerskers anciennitet i forskellige typer af afdelinger. Her ses en tendens til, at sygeplejersker har lavere anciennitet på medicinske afdelinger end på andre typer af afdelinger. Data underbygger behovet for særlig fokus på sygeplejerskegruppen, men heller ikke her er billedet entydigt. Samtidig gælder data i øvrigt kun medicinske afdelinger og ikke alle typer af afdelinger med medicinske patienter og problemstillinger. Endelig viser data ikke noget om de konkrete årsager eller omfang og kompleksitet af disse - det vil fordre en nærmere undersøgelse.
 
Hospitalerne oplever og forventer fremadrettet mangel på speciallæger inden for en række specialer. Regionen følger nøje udviklingen. Ift. lægegruppen er der gennemført en analyse af aldersfordelingen for læger ansat i regionen inden for specialer, som hospitalerne har angivet som kritiske ift. rekruttering. Data her fra underbygger også behovet for fokus på det medicinske område.
 
Mere ensartede ansættelsesforhold for speciallæger
Med henblik på at undgå uhensigtsmæssig konkurrence om speciallægeressorcer på tværs af hospitaler og afdelinger er der i rapporten i bilag 1 en anbefaling om, at der skal sikres mere ensartede ansættelsesforhold for speciallæger på regionens medicinske afdelinger, herunder mere ensartet vagtbelastning. Administrationen iværksætter med inddragelse af hospitalerne og de faglige organisationer en undersøgelse af mulighederne, herunder bl.a.:
Analysedesign udarbejdes og indledende kortlægning foretages ultimo 2016. For yderligere oplysninger om proces henvises der til skemaet i bilag 2.
 
Initiativer med henblik på rekruttering og fastholdelse
For at rekruttere og fastholde både nyuddannet og erfarent personale til det medicinske område er der i rapporten i bilag 1 en anbefaling om, at administrationen, med udgangspunkt i tidligere erfaringer og i dialog med hospitalerne og de faglige organisationer, i løbet af 2016, vil:
Vedtagne anbefalinger på baggrund af kortlægningen samt kompetenceudviklingsmodellen forventes implementeret i 2017. For yderligere oplysninger om proces henvises der til skemaet i bilag 2.
 
Uddannelsesfagligt Råd har bevilget midler til initiativerne i 2016. Uddannelsesfagligt Råd er nedsat af regionsrådet i forbindelse med budgetaftalen for 2013 og består af medlemmer fra hospitalsledelserne, de faglige organisationer samt interne og eksterne uddannelsesfaglige eksperter.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at adminstrationen tager afsæt i anbefalingerne til målsætninger og løsninger for at forbedre den samlede kapacitet i de medicinske specialer og bidrage til at nedbringe overbelægning ved at igangsætte de i sagen henviste konkrete løsninger.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
 
På forretningsudvalgets møde i den 7. juni 2016 vil der blive forelagt en sag om godkendelse af forslag til udmøntning af akutpakken.
Region Hovedstaden forventer at få følgende midler fra akutpakken:
 
Midler fra Akutpakken til Region Hovedstaden
Mio.kr.2016201720182019varigt
Trygt og godt patientflow1674,8--
Øget kapacitet i form af mere personale32161616
16
Lokale værktøjer31,6---
 
Midlerne til øget kapacitet i form af mere personale skal ses i sammenhæng med de tidligere udmøntede midler fra finansloven 2015.
Samlet set vil der fra 2016 og frem være 64 mio.kr. pr. år i Region Hovedstaden til øget kapacitet i form af mere personale.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
15009863

7.pdf
8.pdf

Bilag

Rapport 'Oplæg om kapaciteten på det medicinske område' april 2016
Skema med de 4 anbefalinger


4. Udmøntning af midler til udredning og behandling

Udmøntning af midler til udredning og behandling

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Sundheds- og Ældreministeriet har i januar 2016 tilkendegivet, at de afsatte midler fra Finansloven 2016 til nye udvidede patientrettigheder udmøntes til regionerne fra 2016 og frem, og at regionerne allerede nu kan påbegynde kapacitetsopbygning på sygehusene.
 
Med denne mødesag forelægges forslag til udmøntning af hovedparten af midlerne, der kan forventes at være til rådighed for regionen i 2016, samt en mindre del af midlerne, der forventes at være til rådighed fra 2017.
 
Da tidsprocessen for at indhente ønsker fra hospitalerne var været stram, har det ikke været muligt at forelægge den konkrete udmøntning af midlerne for Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende, at der udmøntes 53,9 mio. kr. for 2016 og 31,1 mio. kr. for 2017 og frem til regionens hospitaler i overensstemmelse med de nævnte kriterier.
  2. at godkende, at administrationen bemyndiges til at udmønte de resterende 10,7 mio. kr. for 2016 til regionens hospitaler i løbet af 2016 i overensstemmelse med de nævnte kriterier.
  3. at godkende, at der i 2016 reserveres 30,0 mio. kr. til øgede udgifter til udredning og behandling i privat regi, og at der som følge heraf afsættes 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 til øgede personaleressourcer i regionens Enhed for Patientvejledning.
  4. at tage orienteringen om anvendelse af midlerne for 2017 og frem, herunder mulighederne for oprettelse af en klinik, som alternativ til at omvisitere patienterne til privat regi, til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget har behandlet en sag om de kriterier, som administrationen har lagt til grund for udarbejdelse af nærværende mødesag. Behandlingen er sket parallelt i de to udvalg den 26. april 2016.
Sundhedsudvalget godkendte kriterierne. Sundhedsudvalget tog derudover orienteringen om anvendelse af midlerne fra 2017 og frem til efterretning med følgende bemærkninger: Sundhedsudvalget er enige om at få igangsat arbejdet med at undersøge friklinikker hurtigst muligt og ønsker, at regionen tilstræber at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere udredning og behandling af egne patienter. Udvalget ønsker at være tidligt involveret i processen for udmøntningen af midler for 2017 og frem.
Psykiatriudvalget har ved skriftlig votering anbefalet at kriterierne følges.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Den 15. marts 2016 blev ”Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på behandling)” førstebehandlet. Lovændringerne vedrører såvel somatik som psykiatri, og forventes at træde i kraft den 1. oktober 2016. Lovforslaget indebærer bl.a., at patienter omfattet af udredningsretten får ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 dage, og at den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg ved behandling afskaffes og afløses af en ret til udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på sygehusbehandling.
 
Der er behov for pukkelafvikling og kapacitetsudvidelse på regionens egne hospitaler for at kunne leve op til de skærpede krav til udredning og behandling pr. 1. oktober 2016. Samtidig forventes det, at flere patienter vil blive omvisiteret til udredning og behandling i privat regi, idet det ikke inden for kort tid vil være muligt at opbygge tilstrækkelig kapacitet på regionens egne hospitaler til at kunne udrede og behandle alle patienter inden for fristerne.
 
Med Finansloven for 2016 er der afsat midler til et løft af sundhedsområdet, herunder til hurtigere udredning og behandling. På landsplan er der afsat 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til at sikre patienterne hurtig udredning og behandling på sygehuset. Region Hovedstaden må ud fra den sædvanlige fordelingsnøgle forvente at modtage 95,1 mio. kr. i 2016 og 142,6 mio. kr. årligt fra 2017.
 
Midlerne udmøntes rent teknisk som led i økonomiaftalen for 2017, bl.a. som følge af en DUT-sag om lovændringerne.
 
Det foreslås, at der med denne sag fordeles midler som angivet i nedenstående tabel. Der redegøres nærmere for fordelingen nedenfor.
 
 
Mio. kr. for 2016
Mio. kr. for 2017 og frem
Udmøntning til regionens egne hospitaler
53,9
31,1
Restpulje til udmøntning senere i 2016 til regionens egne hospitaler
10,7
-
Reservation til udredning og behandling i privat regi
30,0
-
Enhed for Patientvejledning
0,5
1,5*
I alt
95,1
32,6
*Kun i 2017
 
Kriterier for tildeling af midler til kapacitetsudvidelse på regionens egne hospitaler
Administrationen har ved forslag om tildeling af midler til regionens hospitaler lagt vægt på, om nedenstående kriterier er opfyldt:
Midler til kapacitetsudvidelse på regionens egne hospitaler
Regionens hospitaler, herunder Region Hovedstaden Psykiatri, har indmeldt deres vurderinger af behov for tildeling af økonomiske midler for 2016, herunder prioriteret mellem deres egne forslag. Herudover har de enkelte hospitaler bl.a. givet en opdatering på hvilke områder de har/vil få kapacitetsmangel inden for og oplyst om omfanget heraf samt om allerede iværksatte tiltag. En samlet oversigt over hospitalernes ansøgninger fremgår af bilag 1. Hospitalerne har i alt ansøgt om 105,4 mio. kr. for 2016, heraf udgør 60,3 mio. kr. ansøgninger til pukkelafvikling, mens 45,1 mio. kr. vedrører ansøgninger til varige kapacitetsudvidelser. Hertil kommer 98,9 mio. kr. ansøgt for 2017 og frem til tiltag af varig karakter.
 
Der foreslås udmøntet 53,9 mio. kr. til kapacitetsudvidelse på regionens egne hospitaler i 2016, heraf 38,9 mio. kr. til pukkelafvikling og 15,0 mio. til varige tiltag. Hertil kommer 31,1 mio. kr. for 2017 og frem til varige tiltag.
 
Med få undtagelser foreslås udmøntet midler til alle ansøgte tiltag, der vedrører pukkelafvikling. Undtaget er enkelte ansøgninger, som ikke vurderes at høre ind under udredningsret og behandlingsgaranti, samt et antal ansøgninger fra Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri, som har været lavt prioritet af hospitalsdirektionerne. Tiltagene, som der foreslås udmøntet midler til, falder særligt inden for specialerne/områderne kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi og -kirurgi, neurologi, herunder demens, radiologi og udredning/behandling af børn. Der ses også flere tiltag inden for ortopædkirurgi og endokrinologi.
 
Der foreslås udmøntet varige midler til udvalgte tiltag på Bornholms Hospital og Rigshospitalet (specialiserede funktioner) ud fra, at der her er særlige rekrutteringsforhold, der gør sig gældende, hvorfor det ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage en midlertidig kapacitetsudvidelse. Endvidere foreslås der udmøntet varige midler til Region Hovedstadens Psykiatri samt til Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, da tiltagene har været højt prioriteret af hospitalsdirektionerne, og der her vurderes at være tale om et vedvarende kapacitetsunderskud, som hospitalerne allerede har gjort en stor indsats for at nedbringe. Endelig foreslås der udmøntet varige midler til alle tiltag vedrørende børn, da der generelt ikke forefindes private tilbud på dette område.
 
Forslaget fører til en fordeling af midlerne mellem regionens hospitaler som angivet i nedenstående tabel. Den nærmere fordeling af midler på hospitalerne fremgår af bilag 2.
 
Hospital
Pukkelafvikling
Mio. kr. for 2016
Varige tiltag
Mio. kr. for 2016
Varige tiltag
Mio. kr. for 2017 og frem
Amager og Hvidovre Hospital
7,11,5
2,8
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
9,40,4
1,8
Bornholms Hospital
-0,6
1,5
Herlev og Gentofte Hospital
5,70,7
2,2
Nordsjællands Hospital
14,3-
-
Rigshospitalet
2,37,5
14,9
Region Hovedstadens Psykiatri
-4,2
7,9
I alt
38,915,0
31,1
 
Med ovenstående forslag om udmøntning af midler til pukkelafvikling og varige tiltag er der et restbeløb på 10,7 mio. kr. for 2016, som administrationen ikke vurderer, der er grundlag for at udmønte på nuværende tidspunkt. Administrationen ønsker på den baggrund bemyndigelse til at udmønte de resterende 10,7 mio. kr. til regionens hospitaler i løbet af 2016, efterhånden som der opstår behov for yderligere pukkelafvikling. Udmøntningen vil ligeledes ske efter ovennævnte kriterier.
 
Hospitalerne vurderer, at de som udgangspunkt kan skaffe de nødvendige personaleressourcer til at afvikle de tiltag, som de tildeles midler til. Pukkelafvikling sker primært gennem frivillige merarbejdsaftaler for eksisterende personale.
 
Der kan i forbindelse med det videre arbejde med forslagene til kapacitetsudvidelser forekomme mindre økonomiske justeringer af de enkelte forslag inden for den samlede ramme. De endelige beløb indarbejdes i 2. økonomirapport 2016.
 
Midler til øgede udgifter til udredning og behandling i privat regi
Administrationen vurderer, at der ud af de 95,1 mio. kr., der forventes at være til rådighed for regionen i 2016, bør reserveres 30,0 mio. kr. til øgede udgifter til udredning og behandling i privat regi. Dette for at sikre, at der er tilstrækkeligt med økonomiske midler til at dække de merudgifter, der må komme som følge af øget omvisitering til privat regi. Uforbrugte midler vil kunne indgå i puljen for 2017.
 
Udgifter til udredning og behandling i privat regi er estimeret til at stige med maksimalt 10 mio. kr. pr. måned i 2016, dvs. med maksimalt 30 mio. kr. i alt i perioden 1. oktober til 31. december 2016. Estimatet er behæftet med usikkerhed. Dels er det vanskeligt at forudsige, hvor mange patienter der vil tage imod et tilbud om omvisitering. Dels vides det ikke, hvor mange private leverandører, der yderligere vil indgå aftalte med Danske Regioner, dvs. hvor stort udbuddet af udredning og behandling i privat regi vil være.
 
Som følge af forventning om flere omvisiteringer af udredning og behandling til privat regi vurderer administrationen, at der er behov for at afsætte 0,5 mio. kr. for 2016 og 1,5 mio. kr. for 2017 til øget bemanding i regionens Enhed for Patientvejledning. Der er behov for at øge antallet af medarbejdere, der håndterer patienthenvendelser om omvisitering, således at ventetiden for patienterne ikke forlænges, samt står for afregningen med de private leverandører. Regionens enhed varetager en administrativ opgave, som aflaster hospitalsafdelingerne og i andre regioner løses decentralt.
 
Administrationen vil følge op på merforbruget til private leverandører mhp. at kunne justere beløbet i 2017 og frem. Som følge heraf vil behovet for øget bemanding i regionens Enhed for Patientvejledning efter 2017 også blive revurderet. Kapacitetsudvidelsen på regionens egne hospitaler forventes at medføre, at merforbruget til private leverandører vil blive lavere fremadrettet.
 
Kapacitetsudfordringer på regionens hospitaler
De specialer/områder, som der udmøntes midler til, er i god overensstemmelse med de specialer/områder, som administrationen tidligere har orienteret Sundhedsudvalg og regionsråd om, at der er udfordringer på. Det er dog ikke ensbetydende med, at kapacitetsudfordringerne i forhold til at kunne udrede og behandle inden for gældende frister på regionens hospitaler er løst med tildelingen af midler for 2016.
 
Til trods for, at det er muligt at udmønte midler til stort alle ansøgte tiltag, der vedrører pukkelafvikling, må der også fremadrettet forventes at være kapacitetsudfordringer. På nogle områder vil pukkelafviklingen gøre, at afdelingerne fremadrettet forventer at have balance mellem patienttilgang og kapacitet, men der er også en lang række områder, hvor afdelingerne vurderer, at der er behov for varig kapacitetsudvidelse. Endelig er der områder, hvor hospitalerne ikke har fundet det relevant at ansøge om midler til trods for kapacitetsmangel. Det gælder bl.a. dermatologi på Herlev og Gentofte Hospital, hvor afdelingen vurderer, at det ikke er muligt at skaffe de nødvendige speciallægeressourcer.
 
Midlerne for 2017 og frem
Med ovenstående forslag til udmøntning af varige midler, udmøntes i alt 31,1 mio. kr. for 2017 og frem til regionens hospitaler. Hertil kommer en udmøntning til Enhed for Patientvejledning på 1,5 mio. kr. for 2017. Hermed resterer der 110,0 mio. kr. til udmøntning for 2017 og 111,5 mio. kr. til udmøntning for 2018 og frem.
 
Der er behov for en mere tilbundsgående kortlægning af kapacitetsudfordringer og løsningsmuligheder inden, der udmøntes varige midler af større omfang. Der er bl.a. behov for afdækning af, om der skal afsættes midler til projekter, der går på tværs af regionens hospitaler.
 
Administrationen vil som nævnt følge op på merforbruget til private leverandører i 2016 mhp. at kunne justere beløbet for 2017 og frem. Endvidere vil administrationen vurdere, om der på sigt er behov for, at regionen indgår flere udbudsaftaler med private leverandører som supplement til de aftaler, som Danske Regioner indgår på regionernes vegne.
 
Endvidere er der behov for at afdække, om det er relevant at reservere midler til projekter, der går på tværs af regionens hospitaler. I første omgang vil administrationen se nærmere på mulighederne for at oprette en såkaldt friklinik (også kaldet garantiklinik). En friklinik er en del af det offentlige sundhedsvæsen, og flere af de andre regioner har erfaring hermed. På en friklinik udredes/behandles elektive (planlagte) patienter inden for et eller flere områder. Der er tale om en fleksibel ekstrakapacitet, der kan fungere som alternativ til at omvisitere patienterne til privat regi. Typisk er plejepersonalet fastansat, mens læger, der allerede er ansat på regionens hospitaler, hentes ind på konsulentbasis.

KONSEKVENSER
Udmelding til regionens hospitaler om udmøntning af midler for 2016 pr. 1. juni 2016 er afhængig af godkendelse i regionsrådet den 17. maj 2016.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Der træffes beslutning om at udvide hospitalernes budgetter med i alt 53,9 mio. kr. i 2016 som specificeret i sagsfremstillingen. Heraf udgør 38,9 mio. kr. udgifter til pukkelafvikling i 2016, mens 15,0 mio. kr. disponeres til varige kapacitetsudvidelser, der igangsættes i 2016. Udgiftsvirkningen i 2017 af de varige kapacitetsudvidelser forventes at udgøre 31,1 mio. kr.
 
Der træffes endvidere beslutning om at udvide budgettet i 2016 på kontoen for sygehusbehandling uden for regionen med 30 mio. kr.
 
Endelig træffes beslutning om at udvide budgettet med 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 på administrationsbudgettet vedrørende ekstra personaleressourcer til Enhed for Patientvejledning.
 
Budgetudvidelserne for 2016 indarbejdes i 2. økonomirapport 2016, mens varige udvidelser for 2017 indarbejdes i budgetforslaget for 2017.
 
Udgifterne i 2016 mellemfinansieres ved træk på kassebeholdningen indtil midlerne udmøntes ved DUT-korrektion og dermed øget bloktilskud til regionen i 2016 som led i økonomiaftalen for 2017. Der kan henvises til, at der på finansloven for 2016 er afsat 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til dækning af udgifter på landsplan til kapacitet til udredning og behandling. Regionen kan ud fra den sædvanlige fordelingsnøgle påregne at modtage 95,1 mio. kr. i 2016 og 142,6 mio. kr. årligt fra 2017.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.
 
Inden lovforslaget træder i kraft vil forretningsudvalget og regionsrådet få en orientering om status for udmøntning af midlerne.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
16020982

9.pdf
10.pdf

Bilag

Alle indkomne ansøgninger
Ansøgninger som indstilles godkendt


5. Samling af patologi fra Bispebjerg-matriklen til Rigshospitalet

Samling af patologi fra Bispebjerg-matriklen til Rigshospitalet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
?Den 1. januar 2012 overgik Patologilaboratoriet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg-matriklen til at være en udefunktion fra Patologiafdelingen på Rigshospitalet. En planlagt nedrivning af bygning på Bispebjerg-matriklen giver anledning til samle den resterende del af patologilaboratoriet på Rigshospitalet i 3. kvartal 2016. Rigshospitalets Patologiafdeling vil dermed blive samlet på én matrikel, som forventes at give bedre vilkår for at rekruttere personale til afdelingen. Patienterne vil få samme service- og kvalitetsniveau i forhold til svartider og faglighed i patologibetjeningen efter en samling. Det er imidlertid vedtaget i Hospitalsplan 2020 (HOP 2020), at patologi på Bispebjerg-matriklen varetages som en udefunktion fra Rigshospitalet, og samlingen vil derfor kræve en ændring af HOP 2020.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at regionsrådet godkender en samling af patologi fra Bispebjerg-matriklen til Rigshospitalet, og
  2. at besparelsen på 1 mio. kr. ved samling af patologi tilbageføres til reserven med henblik på senere politisk prioritering.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionens patologiske afdelinger varetager bl.a. diagnostik af kræft- og ikke-kræftsygdomme samt screeningsundersøgelser. Afdelingerne modtager prøver fra kliniske afdelinger på regionens hospitaler, almen praksis og speciallægepraksis, som betjenes med lægefaglig rådgivning og diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og celler.
 
Pr. 1. januar 2012 blev regionens fem patologiafdelinger samlet til tre afdelinger beliggende på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital.
 
Siden 2012 har Patologilaboratoriet på Bispebjerg-matriklen været en udefunktion fra Patologiafdelingen på Rigshospitalet. Som en konsekvens af en planlagt nedrivning af en bygning på Bispebjerg-matriklen, hvor Patologilaboratoriet i dag hører til, har de to hospitaler foreslået at flytte den resterende del af laboratoriet med personale (bioanalytikere) samt inventar til Patologiafdelingen på Rigshospitalet. Det lægelige personale blev flyttet til Patologiafdelingen på Rigshospitalet i september 2015 på grund af rekrutteringsproblemer.
 
En samling af Patologiafdelingen på Rigshospitalet på én matrikel vil betyde, at Bispebjerg-matriklen fremover vil blive betjent af Patologiafdelingen på Rigshospitalet. En tilsvarende organisering findes på Nordsjællands Hospital, som bliver betjent af Patologiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital. I dag bliver prøverne efter indlendende behandling på Bispebjerg-matriklen transporteret tre gange dagligt til mikroskopisk vurdering på Rigshospitalet. Efter samlingen vil prøverne ligeledes blive hentet tre gange dagligt. Patienterne vil få samme service- og kvalitetsniveau i forhold til svartider og faglighed i patologibetjeningen. Der forventes således ingen ændringer i aftalen mellem de to hospitaler i forhold til sammensætning af prøver, prøveantal og svartider. Der skal dog påregnes ca. 20 min. transporttid for akutte prøver til peroperativ diagnostik (diagnostik under operation) på Bispebjerg-matriklen, hvilket svarer til transporttiden for øvrige hospitalsmatrikler uden patologi på matriklen. Den peroperativ diagnostik foretages kun i sjældne tilfælde, anslået til ca. fem prøver årligt, og typisk i forbindelse med længerevarende hofte- og tarmoperationer. En transporttid på 20 min. ved akutte prøver til peroperativ diagnostik er uden betydning for operationens forløb og behandlingskvaliteten.
 
Samlingen vil være i naturlig forlængelse af tendenserne inden for det patologiske speciale, hvor det øgede fokus på optimering af kræftpakkeforløb indebærer et behov for centralisering af højt specialiserede prøveanalyser og rådgivning. Den fysiske samling forventes at afstedkomme en forbedret rekrutteringssituation, idet det har været vanskeligt at rekruttere personale til laboratoriet på Bispebjerg-matriklen. Der forventes herudover en besparelse på 1 mio. kr. ved samlingen, bl.a. som følge af færre tværgående driftsudgifter og transporter mellem matriklerne.
 
Det foreslås ikke at sende samlingen af patologi på Rigshospitalet i høring, idet den fremadrettede patologibetjening fra Rigshospitalet ikke vil få negative konsekvenser for patienterne. Samtidig vedrører samlingen en mindre personalegruppe på ca. 20 bioanalytikere, der fysisk flyttes inden for en kortere afstand.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen medføre ingen ændringer af service- og kvalitetsniveau i patologibetjeningen på Bispebjerg-matriklen.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke øvrige økonomiske konsekvenser end det i sagen henviste.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
15005905



6. Opfølgning på driftsmålsstyring for Akuttelefonen 1813

Opfølgning på driftsmålsstyring for Akuttelefonen 1813

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forbindelse med forretningsudvalgets drøftelse af driftsmålsafrapportering den 12. april 2016 blev det besluttet, at forretningsudvalget skal tage en nærmere drøftelse af de igangsatte initiativer vedrørende Akuttelefonen 1813 med udgangspunkt i en nærmere analyse af data vedr. personalerekruttering, ventetider, produktion, indsatser i forhold til arbejdsmiljø m.m. Til brug herfor gives en status over udfordringer for Akuttelefonen 1813 og igangsatte initiativer for at imødegå disse.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at opfølgning på Akuttelefonen 1813 drøftes.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Vicedirektør Birgitte Degenkolv deltog under sagens behandling.
 
Drøftet.
 
Lise Müller (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Forretningsudvalget og regionsrådet er løbende blevet informeret og har drøftet udfordringer og igangsatte initiativer for at forbedre ordningen, herunder på baggrund af COWIs og KORAs evalueringer af ordningen. COWI evalueringen konkluderede overordnet, at regionsrådets beslutning om indførelse af et enstrenget og akutsystem er logisk og rigtigt, men beskrev en række problemer i forbindelse med ordningens etablering.
 
Som konstateret i evalueringerne har regionen løbende rettet fejl i opstartsfasen, herunder IT-mæssige, som var skyld i problemer. På baggrund af de gjorte erfaringer er der efterfølgende ligeledes iværksat en række initiativer for at optimere ordningen.
 
I forlængelse af evalueringerne blev der med henblik på at styrke de almenmedicinske kompetencer i ordningen afsøgt muligheder for at indgå en aftale med PLO, hvilket dog ikke var muligt, da PLO alene var interesseret i en aftale, hvor PLO styrede og organiserede Akuttelefonen 1813.
 
Den væsentligste udfordring har sidenhen været, at der ikke har været tilstrækkeligt med sygeplejersker til at bemande 1813-funktionen som planlagt, hvilket har påvirket svartiderne negativt.
 
Evalueringerne pegede endvidere bl.a. på, at der bør ses på, hvilke servicemål der er passende og relevante for Akuttelefonen 1813 set i lyset af, at denne varetager en bredere opgaveportefølje end den tidligere lægevagt.
 
Aktuel status for svartider og personalesituationen
Akuttelefonen 1813 lever fortsat ikke op til de fastsatte servicemål om, at 90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter og alle opkald indenfor 10 minutter.
 
Den mediane ventetid var i april måned 5 minutter og 37 sekunder, hvilket er måneden med de bedste svartider siden november 2015. 34 % af opkaldene til Akuttelefonen 1813 blev i april besvaret inden for 3 minutter og 70 % inden for 10 minutter. Den maksimale ventetid har i hele april været under 1 time.
 
image
 
Efter at der i første halvår af 2015 var en forbedring af svartiderne, har der generelt fra november 2015 - marts 2016 kunnet observeres længere ventetider.
 
Aktuelt er der 61 fastansatte sygeplejersker ved Akuttelefonen 1813 svarende til 49,5 årsværk. Akuttelefonen er normeret med 76,5 sygeplejerskeårsværk, hvilket betyder, at der mangler 27 årsværk. Derudover er der ansat 45 timelønnede sygeplejersker, der typisk leverer, hvad der svarer til 4-5 årsværk pr. måned. Der er 185 timelønnede læger ved Akuttelefonen 1813, hvilket er status quo.
 
Baggrunden for de øgede svartider på Akuttelefonen 1813 skal ses i sammenhæng med, at der med det manglende antal sygeplejersker ikke er mulighed for at dække basisnormeringen. I et begrænset omfang rettes der op på dette ved brug af aftale om Frivilligt Ekstra Arbejde for sygeplejersker. Når basisnormeringen ikke kan dækkes af sygeplejersker, bliver der udbudt flere vagter til lægerne. Lægerne er med den nuværende aftale ikke forpligtet til at dække vagter, men kan selv vælge, hvilke vagter de melder sig til.
 
Dertil kommer, at Den Præhospitale Virksomhed i slutningen af 2015 for at overholde budgettet iværksatte kun i reduceret omfang at kompensere for manglende sundhedsfaglig visitator med læger. Men selv dette er ikke altid muligt. Da aftalen med lægevikarbureauet er opsagt, er det ikke muligt at supplere med læger derfra. Baggrunden for opsigelsen af aftalen med vikarbureauet er, at der er en meromkostning ved anvendelse af vikarer som følge af et administrationsgebyr, der betales til dækning af vikarbureauets omkostninger til rekruttering, videreformidling, transport mm.
 
Det er endvidere en udfordring, at produktiviten ikke er så høj som forudsat, idet flere medarbejdere har haft svært ved at besvare otte opkald i timen i gennemsnit, hvilket har været grundforudsætningen for planlægningen.
 
Sygefraværet for sygeplejersker på Akuttelefonen 1813 er endvidere højere end regionens mål på 4,5 %. I februar var det på ca. 9 %, men der ses en positiv udvikling i sidste opgjorte periode fra januar til februar. Det er ikke muligt procentvist at opgøre sygefraværet for timelønsansatte 1813 læger, men fraværet monitoreres løbende og rapporteres månedligt. Sygefraværet følges nøje og der arbejdes løbende i dialog med medarbejderne på at nedbringe fraværet, hvor der er klare aftaler om, hvornår der skal afholdes sygefraværssamtaler. Der vedlægges bilag over udviklingen i sygefraværet.
 
Igangsatte initiativer
Den Præhospitale Virksomhed har som opfølgning på budgetaftalen 2016 igangsat en række initiativer med særlig fokus på rekruttering af flere sygeplejersker, forbedret produktivitet, og fortsat fokus på arbejdsmiljøet. Desuden er der som supplement til servicemålene for svartiderne fokus på udvikling og monitorering af kvaliteten. Administrationen anbefaler at afvente effekten af disse initiativer, som det endnu er for tidligt at vurdere.
 
Styringseftersyn af Den Præhospitale Virksomhed
Administrationen har gennemført et styringseftersyn med fokus på sammenhæng mellem virksomhedens økonomi, aktivitet og servicemål. Der henvises til selvstændigt dagsordenspunkt herom.
 
Administrationen er endvidere i gang med at udarbejde et eftersyn af ledelsesstrukturen og arbejdsmiljøet i Den Præhospitale Virksomhed. Formålet med at se på ledelse og organisation er at få et bredt billede af, hvilke muligheder, der er for ledelse og organiation i virksomheden. Eftersynet af ledelse og organisation sætter fokus på:
Eftersynet af arbejdsmiljøet, der udføres via en tilknyttet konsulent, har fokus på blandt andet:
Konsulenten forventer at afrapportere inden sommerferien. Konsulentens arbejde er yderligere beskrevet under afsnittet om arbejdsmiljø nedenfor.
 
Rekruttering
Med det formål at fastholde og rekruttere det nødvendige antal sygeplejersker med de rigtige kvalifikationer indgik Den Præhospitale Virksomhed ultimo februar 2016 en ny lønaftale med Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, der har tilbagevirkende kraft fra 1. februar 2016. Dette sker ved en videreudvikling af den tidligere lønmodel, hvor der gives tillæg efter konkret opnåelse af kompetencer, herunder kvalitet og effektivitet. På grund af den korte tid, som aftalen har været i kraft, kan Den Præhospitale Virksomhed endnu ikke vurdere virkningen på nyansættelser og fratrædelser. I maj tiltræder 9 nye sygeplejersker, hvilket er flere tiltrædelser end i de tidligere måneder i 2016.
 
Derudover er der igangsat en række yderligere initiativer for at øge antallet af delestillinger for sygeplejersker, der fra februar til april er øget fra 4 til 6. Målet er at ansætte 25. Akutberedskabet og regionens hospitaler på direktionsniveau har gennemført en række dialogmøder med henblik på at etablere samarbejde omkring delestillinger og efterfølgende er der opslået flere delestillinger. Til det formål er der udviklet materiale til afdelingsledelser og medarbejdere om delestillinger. Derudover arbejdes der på en video om delestillinger og andre informations- og kommunikationsaktiviteter.
 
Produktivitet
For at forbedre svartiderne har Den Præhospitale Virksomhed fokus på at forbedre produktiviteten. I februar iværksattes et kvalitets- og visitationsprojekt, der skulle undersøge, om der ved en enklere tilgang til visitation kunne opnås bedre performance. De foreløbige resultater tyder på, at flere medarbejdere tager otte eller flere opkald i timen og færre medarbejdere under seks opkald. På baggrund af medarbejdernes tilbagemeldinger udarbejdes en liste over problemer, der kan løses for at sikre hurtigere telefonsamtaler. Projektet er netop afsluttet og evalueres ultimo april.
 
Udvikling af kvaliteten
Som et supplement til servicemålene arbejdes der med en udvikling og monitorering af kvaliteten, der giver mulighed for løbende at måle borgernes tilfredshed. Regionsrådet godkendte den 19. april 2016 en plan for udvikling af kvaliteten i akuthjælpen, som indebærer, at Sundhedsudvalget to gange årligt drøfter:
Arbejdsmiljø
Der er igangsat yderligere nye arbejdsmiljøinitiativer med henblik på udredning og forbedring af arbejdsmiljøforhold, der påvirker de ansattes trivsel og dermed virksomhedens evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere samt nedbringe sygefraværet:

KONSEKVENSER
Tiltrædelse af indstillingen vil ikke have umiddelbare konsekvenser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Sagen vurderes ikke at give anledning til et behov for en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
16024860.

11.pdf

Bilag

Notat om sygefravær ved Akuttelefonen 1813


7. Styringseftersyn af Den Præhospitale Virksomhed vedr. økonomi, aktivitet og servicemål

Styringseftersyn af Den Præhospitale Virksomhed vedr. økonomi, aktivitet og servicemål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Det blev med budget 2016-2019 besluttet, at der i efteråret 2015 skulle igangsættes "... en generel gennemgang og analyse af Den Præhospitale VIrksomheds styringsgrundlag med henblik på at fastlægge rammer og vilkår for virksomheden i forhold til at sikre, at virksomheden kan leve op til forventninger om økonomi og aktivitet."

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at forretningsudvalget drøfter styringsvilkår for Den Præhospitale Virksomhed.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Drøftet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Formålet med styringseftersynet er at klarlægge det eksisterende styringsgrundlag for Den Præhospitale Virksomhed, og at komme med eventuelle forslag til justeringer med henblik på at skabe det optimale styringsgrundlag for virksomheden fremadrettet.
 
Den Præhospitale Virksomhed varetager opgaverne omkring 1-1-2 opkald vedr. det sundhedsfaglige område, regionens Akut Medicinske Koordination, sundhedsberedskabet, ansvar for ambulancedriften og den liggende sygetransport, akutlægebiler m.v. og Akuttelefonen 1813.
 
Den præhospitale indsats består primært i at tilvejebringe et beredskab, der kan håndtere henvendelser med varierende akut grad og kunne rykke ud, stabilisere, behandle og transportere patienter til det henviste behandlingssted. Hertil kommer Akuttelefonen 1813, der varetager lægevagtsopgaver samt døgndækket fælles visitation til regionens akutmodtagelser.
 
Budgettet udgør samlet set 729 mio. kr. hvoraf 200 mio. kr. er afsat til løn, og 418 mio. kr til ambulancekontrakter. Der blev i forbindelse med budget 2016-2019 afsat 20 mio. kr. til håndtering af det udgiftspres, der har været i 2015. Disse midler blev bevillingsmæssigt overført til den Præhospitale Virksomhed i forbindelse med 1. Økonomirapport 2016, hvorefter det samlede budget udgør 729 mio. kr. Budgettes fordeling på enheder fremgår af følgende tabel.
 
EnhedLønØvrig driftBudget ialt
Fælles2.62372.13874.761
Administration/økonomi21.8302.00023.830
AMK vagtcentral43.390-43.390
Præhospital Akutmedicin30.23830.30160.539
Operativt ambulanceberedskab-417.630417.630
Akuttelefonen 1813101.7837.200108.983
Hovedtotal199.864529.069729.133
 
En stor del af virksomhedens udgifter er bundet i kontraktmæssige forhold. Således er 61 % af virksomhedens aktiviteter forankret i langvarige kontrakter. Primært hele ambulance- og sygetransportområdet, der er udliciteret til eksterne leverandører med en kontraktlængde på 6 år. Styringsmuligheden er med en varslingsperiode at kunne tilkøbe/fravælge beredskaber, og derved justere størrelsen af beredskabet, mens der ikke kan justeres i selve beredskaberne, dvs. for så vidt angår pris og indhold. Endvidere er 80 % af akutlægebilsområdet baseret på samarbejdsaftaler med akuthospitalerne, mens befordringen af hjemmebesøgslæger er bundet op af en kontrakt med en taxaleverandør. Dette mindsker muligheden for at lave økonomiske tilpasninger af udgifterne på kort sigt.
 
Regionen er underlagt et krav om budgetoverholdelse inden for et givent budgetår. Dette krav gælder således og regionens hospitaler og virksomheder. Dette indebærer, at man ledelsesmæssigt er forpligtet til ved tendens til budgetoverskridelse at iværksætte modgående foranstaltninger, således at budgetoverholdelsen kan sikres.
 
De styringsmæssige forhold for regionens hospitaler indebærer, at hvis der opleves et pres på et område, så har hospitalsdirektionen pligt til at søge at løse den økonomiske udfordring gennem omprioritering af ressourcerne. Det kan eksempelvis være at der er en stigende efterspørgsel på det ortopædkirurgiske område. Hospitalsdirektionen har i så fald mulighed for at omprioritere fra eksempelvis det diagnostiske område til det ortopædkirurgiske område for at sikre samlet budgetoverholdelse for hospitalet.
 
Mulighederne for at foretage en intern omprioritering af ressourceanvendelsen er dog mere begrænset hos Den Præhospitale Virksomhed end på hospitalerne, idet der er en større andel af udgifterne som er bundet op på kontrakter.
 
Inden for en given budgetramme findes der principielt mulighed for at sikre budgetoverholdelse gennem tilpasning af aktivitet, forøgelse af produktiviteten eller ændringer i serviceniveau. Disse tre perspektiver gennemgås i det følgende.
 
Styringsmulighederne i DPV
 
Generelt er aktiviteten i Den Præhospitale Virksomhed i et stort omfang styret af efterspørgsel udefra, primært fra borgerne og i mindre udstrækning fra andre dele af sundhedsvæsenet etc. Der er således begrænsede muligheder for at styre aktiviteten.
 
Styringsmuligheden omfatter primært mulighed for dialog med hospitalerne, herunder de centrale visitationsenheder (CVI) omkring hastegrader for ambulancekørsler og timing af eksempelvis sygetransporter.
 
I forhold til produktiviteten er der lidt flere styringsmuligheder. Styringsmulighederne for en beredskabsbaseret organisation er således kendetegnet ved, at det gælder om at udnytte de tilstedeværende ressourcer bedst muligt.
 
Muligheden for at anvende personalet på tværs af organisationens opgaveområder, er der stor fokus på i Den Præhospitale Virksomhed. En stor del af personalet besidder kompetencer til at varetage flere funktioner. F.eks. kan sundhedsfaglige visitatorer på 112 anvendes til at aflaste opkaldsmængden på 1813, når aktiviteten på 112-opkaldene tillader det. Tilsvarende kan lægeassistenter imellem udrykninger besvare opkald på 112. Derved sikres, at de eksisterende ressourcer udnyttes så effektivt som muligt på tværs af opgaver og organisation.
 
Også dimensioneringen af ressourcerne er et fokusområde for Den Præhospitale Virksomhed. Personalets fremmøde, eksempelvis på Akuttelefonen, er baseret på kendte aktivitetsmønstre, således at det planlagte fremmøde afspejler viden om aktivitet og borgernes efterspørgsel. Der er således større aktivitet omkring helligdage og weekender, hvorfor fremmødet på disse vagter er større end på almindelige hverdage. Også viden om aktiviteten målt over døgnet er anvendt som planlægning af fremmødet.
 
I forhold til serviceperspektivet er Den Præhospitale Virksomhed underlagt nogle politisk fastsatte mål (responstider på ambulancernes A-kørsler samt svartider på Akuttelefonen 1813) samt nogle internt fastsatte mål.
 
Den Præhospitale Virksomhed kan styre efter budgetoverholdelse gennem tilpasning af de internt fastsatte servicemål (eksempelvis responstider for B-, C- og D-kørsler inden for ambulance- og sygetransporten samt driftstid for akutlægebilerne).
 
I udgangspunktet skal Den Præhospitale Virksomhed overholde det fastlagte budget og de politisk fastsatte servicemål, men disse to ting kan i sidste ende risikere at være uforenelige.
 
Gennemgangen af Den Præhospitale Virksomheds budget, opgaver og aktivitet samt styringsmuligheder er mere detaljeret beskrevet i bilaget til sagen.
 
Opsamling
Kravet om budgetoverholdelse for Den Præhospitale Virksomhed sammenholdt med øvrige forhold - først og fremmest at aktivitetsniveauet er bestemt udefra - betyder, at virksomheden i stort omfang kun kan foretage ændringer via justering af servicemålene og forøgelse af produktiviteten. Den Præhospitale Virksomhed er underlagt politisk fastsatte mål på to væsentlige områder; Responstider på A-kørsler ambulancer samt svartider på Akuttelefonen 1813. En væsentlig del af virksomhedens servicemål, som primært omfatter svartider og responstider, er dog fastlagt af virksomheden selv og er et udtryk for ambitionsniveauet. Det er her, at virksomheden har mulighed for at lave nødvendige tilpasninger for at kunne skabe en balance mellem økonomi, aktivitet og servicemål, idet omfang at der ikke kan optimeres yderligere i produktiviteten ved effektiv ressourceudnyttelse.
 
I forhold til de styringsudfordringer, som Den Præhospitale Virksomhed har haft med rekrutteringen af sygeplejersker til Akuttelefonen 1813, vil administrationen foretage en nærmere vurdering om man kunne "normalisere" arbejdsforholdene, således at disse bliver mere ensartet i forhold til det som hospitalerne kan tilbyde.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af instillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer
15017191

12.pdf

Bilag

Styringsvilkår DPV notat - version 2016.03.23


8. Region Hovedstadens handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer - via krav i forbindelse med indkøb

Region Hovedstadens handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer - via krav i forbindelse med indkøb

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget besluttede 3. marts 2015 at administrationen skulle udarbejde et beslutningsoplæg vedrørende en handlingsplan for udfasning af ftalater. Beslutningen skete på baggrund af Charlotte Fischers (B) ønske om, at få en sag herom i Forretningsudvalget. Det er af Administrationen valgt at udvide opdraget, så der ikke blot fokuseres på ftalater men på hormonforstyrrende stoffer.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til Forretningsudvalget:
  • at forretningsudvalget drøfter om vedlagte forslag til "Region Hovedstadens handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer - via krav i forbindelse med indkøb" skal anvendes i forbindelse med Region Hovedstadens indkøb.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Indkøbschef Allan Christensen og udbudschef Dorte Feldborg deltog under sagens behandling.
 
Forretningsudvalget besluttede at anbefale regionsrådet at godkende handlingsplanen vedr. udfasning af hormonforstyrrede stoffer.
 
Forretningsudvalget besluttede endvidere at opfordre formanden til at rejse spørgsmålet i Danske Regioners bestyrelse med henblik på en national handlingsplan.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Der er blevet efterspurgt en handlingsplan for udfasning af ftalater, da ftalater i vid udstrækning findes i medicinsk udstyr, og kan skade menneskers sundhed og kan være hormonforstyrrende. Ønsket med en handlingsplan for udfasning af ftalater er en ambition om, at fjerne eller i videst muligt omfang reducere antallet af produkter indeholdende ftalater. Vedlagt som bilag 1 er handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer, herunder behandles også ftalater. Handlingsplanen har fået et bredere fokus end ftalater, som var det oprindelige opdrag. Det vurderes vigtigt at have fokus på hormonforstyrrende stoffer i en bredere forstand end ftalater, da en grundig analyse viser, at kendte hormonforstyrrende stoffer har en række negative påvirkninger på menneskers sundhed. Denne analyse er vedlagt som bilag til nærværende handlingsplan.
 
Handlingsplanen er et klart signal til producenterne, at Region Hovedstaden ønsker udfasning af disse stoffer, men på en balanceret måde med fokus på pris samt at kunne købe de relevante produkter, uden at der substitueres til andre uønskede stoffer.
 
Nærværende forslag til handlingsplan er udarbejdet i samarbejde med Syddansk Universitet, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, som har bidraget med mere specifik viden om lovgivningen, konsekvenserne af de hormonforstyrrende stoffer og til, hvordan Region Hovedstaden i højere grad end tidligere kan arbejde mere standardiseret med udfasning af hormonforstyrrende stoffer. Endvidere belyses regionens nuværende tilgang til arbejdet med ftalater samt på hvilke indkøbsområder Region Hovedstaden fremadrettet skal have et særligt fokus i forhold til de i handlingsplanens tre prioriterede hormonforstyrrende stoffer.
 
Med udgangspunkt i en analyse af området er der i Handlingsplanen lagt op til at prioritere udfasning af stofgrupperne Ftalater, Bis-phenyl A og Parabener, da disse vurderes at være de mest udbredte hormonforstyrrende stoffer på nuværende tidspunkt, og dermed de stoffer som har størst negativ påvirkning af sundheden.
 
Som det fremgår af Handlingsplanen foreslås fokus i forbindelse med indkøbsaftalerne nu standardiseret og udvidet med nogle operationelle værktøjer. I handlingsplanen belyses den nye tilgang til de prioriterede stoffer i konklusionen. Der etableres 4 niveauer, som bruges i forbindelse med udbuddene, både i den indledende dialog med markedet, i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikation, i opsamlingen efter udbuddets gennemførelse og til leverandørmøderne i kontraktens driftsperiode. Det bliver en standardiseret måde at afklare, hvorvidt der skal anvendes minimumskrav, mærkningsordninger eller evalueringskriterier. Den foreslåede tilgang, den standardiserede brug og inddeling af de relevante produkter i de 4 niveauer bevirker, at Region Hovedstaden signalerer til sine leverandører, at der er fokus på at de finder alternativer i deres produktion, som ikke har tilsvarende skadelige virkninger. Fremadrettet vil Region Hovedstaden altid stille krav vedrørende de mærkningspligtige ftalater.
 
Handlingsplanen belyser endvidere, at der er flere tiltag dels i EU og dels hos leverandørerne, der har skærpet udviklingen og som trækker i positiv retning i forhold til udfasning af hormonforstyrrende stoffer. Dette kan også have en positiv indvirkning på de økonomiske konsekvenser ved udfasningen af brugen af bl.a. ftalater. Det er ikke muligt hverken at tilkendegive, hvornår der er opnået en fuld udfasning eller de økonomiske konsekvenser af udfasning af de hormonforstyrrende stoffer. De økonomiske konsekvenser kendes først når de relevante udbud er gennemført, og leverandøren har tilkendegivet priserne. Det stærke fokus fra flere niveauer og udvikling af nye ikke skadelige produkter, gør det ligeledes svært at estimere de økonomiske konsekvenser af arbejdet med at udfase/minimere hormonforstyrrende stoffer.
 
Prioriteringerne og den foreslåede tilgang i "Handlingsplanen for udfasning af hormonforstyrrende stoffer" er en af flere tilgange, hvor Region Hovedstaden skal bruge indkøbsvolumen til at fremme udviklingen af mere miljørigtige indkøbsaftaler. Handlingsplanens tre prioriterede stoffer skal ikke tages som udtryk for, at der i Region Hovedstaden ikke er opmærksomhed på de øvrige skadelige stoffer. Regionens kemienhed anvender og vedligeholder en vidensdatabase med informationer om de mange kemikalier som indkøbes. Det arbejde bidrager til at nedbringe mængden af hormonforstyrrende kemikalier via øget viden og fokus på stofferne, og eventuelt undersøgelse, om hvorvidt der findes substitutionsmuligheder. I forbindelse med udbud bidrager Kemienheden med sin viden om de skadelige kemikalier via vidensdatabasen og sine besøg på hospitalerne.
 
Med Handlingsplanen og via øvrige tilgange bidrager Region Hovedstaden til mere miljørigtige indkøb, herunder det igangværende arbejde med det koncernstrategiske indsats "grøn drift og udvikling".
 
Administrationen vil anvende den standardiserede tilgang, som er belyst i handlingsplanen, og som skal indgå i samspil med de sundheds-, behandlingsfaglige, økonomiske og miljømæssige hensyn som regionens udbud samtidig skal favne. Formålet er først og fremmest, at regionens indkøb af produkter skal understøtte regionens behov i forbindelse med behandling af patienter, således at patienternes behandling er den bedste i relation til kvalitet og effektivitet.

KONSEKVENSER
Handlingsplanen betyder, at Indkøbsafdelingen får ændrede arbejdsgange i forbindelse med udbud, samt ændringer i de krav, der generelt stilles i forbindelse med udbuddene. Endvidere skal dette fokus og de stillede krav accepteres af de nedsatte brugergrupper ved udbuddene med en accept af, at disse krav i langt højere grad kommer i fokus ligesom produkter og markedet vil blive berørt af dette.

RISIKOVURDERING
Det er ikke muligt at tilkendegive de økonomiske konsekvenser af handlingsplanens fokus, da de økonomiske konsekvenser først kendes når de relevante udbud er gennemført og leverandøren har tilkendegivet priserne.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges for Forretningsudvalget den 10. maj 2016 til drøftelse. Ønsker Forretningsudvalget at godkende vedlagte Handlingsplan forelægges Handlingsplanen for Regionsrådet til godkendelse. I det tilfælde at Forretningsudvalget har bemærkninger til Handlingsplanen, da kan forretningsudvalget bede administrationen om et revideret beslutningsoplæg.
Administrationen vil afklare hvordan den endelige "Region Hovedstadens handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer - via krav i forbindelse med indkøb" håndteres i den kommende ressourcepolitik.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16024687

13.pdf

Bilag

Bilag 1 - Handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer - inkl. bilag d. 3.5.2016


9. Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken

Oplæg til politisk drøftelse af Åbenhedspolitikken

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som et led i at skabe Fokus & Forenkling vedtog regionsrådet i april 2014, at regionen fremadrettet skal have fire politikker: En Åbenheds-, ressource-, kvalitets- og medarbejderpolitik. Ambitionen er, at alle eksisterende politikker omfattes og erstattes af de fire politikker i takt med, at de vedtages. Åbenhedspolitikken er den første politik i rækken.
 
Forretningsudvalget godkendte på mødet i marts 2016 en plan for den politiske drøftelse af Åbenhedspolitikken. Til mødet den 12. april forelægges forarbejdet til politikken med henblik på en generel politisk drøftelse af mål og indhold med den kommende åbenhedspolitik.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at drøfte mål og indhold i en kommende Åbenhedspolitik for Region Hovedstaden, med henblik på at forretningsudvalget efterfølgende kan forberede et udkast til en åbenhedspolitik.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 12. april 2016:
Sagen blev udsat.
Charlotte Fischer (B) og Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Åbenhedspolitikken skal sætte retning for, hvordan regionen, både det politiske, administrative og operative niveau, arbejder. Åbenhedspolitikken skal kun adressere de situationer, hvor sund fornuft, lovgivning, retningslinjer mv. ikke er tilstrækkelige. Åbenhedspolitikken kan ikke forsimple problemstillingerne, men guide politikere, ledere og medarbejdere til at håndtere de svære dilemmaer, hvor der opstår usikkerhed i forhold til åbenhed. En sådan politik er værdibaseret frem for regelbaseret. Værdier er netop gode til at guide i situationer, hvor svaret er dilemmafyldt og ikke er det samme hver gang.
 
Åbenhedsbegrebet
Den åbne region er et ideal, som alle gerne vil tilstræbe. Forarbejdet har vist, at det ikke altid muligt at være maksimalt åben som region, politiker, leder og medarbejder. Der er hensyn til fx enkeltpersoner, der trækker i en anden retning. Selv om maksimal åbenhed ikke altid er mulig, skal politikken udtrykke en ambition og derved være udtryk for den retning, som regionens politikere ønsker, at regionen skal bevæge sig henimod.
 
Åbenhedsbegrebet rummer både adgang til- og videregivelse af viden/information, og hvorvidt medarbejdere, ledere og politikere er imødekommende og påvirkelige overfor borgere, patienter, samarbejdsparter og kolleger. Åbenhed er også det fysisk synlige fx skilte, bygninger etc. Begrebet indeholder mange dimensioner, herunder hvordan regionen signalerer åbenhed udadtil, og om regionen er gennemsigtig, når man kigger ind fra omverdenen. Der er endvidere et demokratisk aspekt i åbenhedsbegrebet, da det er ’fællesskabet’ og ikke regionen, der ejer ydelsen og informationerne om den. Der er således en samfundsmæssig forventning om, at regionen er åben.
 
Spørgsmål og svar om åbenhed i Region Hovedstaden
Dette oplæg er blevet til på baggrund af en række interviews med medarbejdere, ledere, politikere og eksterne samarbejdspartnere. Der har været afholdt flere workshops, herunder med RegionsMED udvalget. Der er brugt en dilemma-udforskende og problemorienteret fremgangsmåde til tilvejebringelsen af forarbejdet til politikken.
 
Det er en anerledes måde at lave politik på og har helt naturligt givet debat undervejs. Forarbejdet har tilvejebragt en række spørgsmål til, hvilke spørgsmål en Åbenhedspolitik skal kunne besvare samt input til, hvordan svarene kunne lyde. Dilemmaspørgsmål og mulige svar synliggøres i nedenstående skema. Svarene er justeret på baggrund af de to afholdte workshops. Alt materiale, der har været brugt i forarbejdet er vedlagt som bilag.
 
Oplæg til politisk drøftelse
Den politiske drøftelse skal i første omgang fastsætte principperne for åbenhed i Region Hovedstaden. Derefter kan der udarbejdes et egentligt udkast til en Åbenhedspolitik. Der skal således tages stilling til om retningen tydelig nok i nedenstående spørgsmål og svar.
 
 
Spørgsmål til åbenhed
 
Svar om åbenhed
Ytringsfrihed
Hvordan er pligten til at ytre sig om problemer? Hvor er balancen mellem ytringsfrihed og loyalitet?
Uenighed er godt. Ledere i Region Hovedstaden går forrest i en kultur, hvor man kan tale om tingene. Alle må sige, hvad de vil. Vær parat til at tage dialogen.
 
Som offentligt ansat har du pligt til at gøre opmærksom på, hvis noget er galt. Gå sammen med andre for at finde løsninger.
 
Hvornår er det ok at skrive om sit arbejde og på hvilken måde? Hvornår er det definitivt ikke ok?
Vi fortæller gerne om, hvordan vi arbejder – også når det er svært.
 
Vi fortæller altid om sagen og ikke om enkeltpersoner.
 
Hvordan agerer vi, når sandheden har interesse for offentligheden, men har konsekvenser for enkeltpersoner?
Del, men gør det med omtanke. Personfølsomme oplysninger hører ikke til på sociale medier.
 
Tal ordentligt.
 
Gennemsigtighed
Hvor går grænsen for gennemsigtighed? Hvilke argumenter eller hensyn gør det i orden at ’lukke rummet’?
Vi er åbne om alt, med mindre vi har et godt argument for ikke at være det.
 
Svar når du bliver spurgt. Tag dig god tid til at svare på spørgsmål. Hvad er det præcist, du ikke kan sige og hvad er grunden til det.
 
I Region Hovedstaden er vi åbne om beslutninger og fortæller, hvad der bliver valgt til og fra.
 
Hvornår skal man være proaktiv i forhold til udfordringer?
 
Vi tilstræber at være på forkant og fortæller om problemer.
 
Hvordan balancerer man hensynet til ensartet behandling og information på den ene side og individuelle hensyn på den anden?
Det er vores opgave at støtte borgeren/patienten i at forstå, fortolke og håndtere den viden, der følger med åbenhed.
 
Involvering og påvirkelighed
 
Hvordan skal man håndtere kritik i Region Hovedstaden?
En oplevelse er en oplevelse og skal anerkendes. Lyt og sig tak for kritikken til borgere, patienter og ansatte.
 
Vi taler med patienter, pårørende og borgere med respekt.
 
Gå tættere på utilfredse patienter/personale. Forstå deres oplevelse. Opklar hvad der skete. Gennemgå grundene til, at det gik som det gik. Prøv at tage ved lære og brug det til at forbedre, hvis det er relevant.
 
Hvordan bliver regionen mere åben overfor flere borger-/brugergrupper?
Vi der har initiativet, har også ansvaret for at involvere dem, der kommer til at leve med konsekvenserne og måske har bedre idéer.
 
Involvering giver større viden, tilfredshed og færre klager. Hvordan sikrer vi en høj grad af involvering, når tid, ressourcer og fleksibilitet er begrænsede?
Vi ønsker, at så mange som muligt kan deltage i beslutninger. Derfor arbejder vi efter at involvere og sikre dialog om kommende beslutninger.
 
Vi sætter os ind i patientens/borgerens situation.
Afstem forventninger om borger- og patientforløb.
Fortæl hvad du ved, og hvad du ikke ved.
 
 

KONSEKVENSER
Ophævelse af hidtidige politikker
Åbenhedspolitikken erstatter den eksisterende kommunikationspolitik og pressepolitik samt dele af Bruger, patient og pårørendepolitikken. Sidstnævnte vil først kunne ophæves, når kvalitetspolitikken er vedtaget.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

KOMMUNIKATION
Der udarbejdes en kommunikationsplan for implementering af den vedtagne politik.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Processen for den politiske drøftelse ser således ud:
 
Grundlaget for politikken: Forretningsudvalgsmøde den 12. april 2016 og Regionsrådets møde den 19. april 2016
Der forelægges et oplæg til politisk drøftelse med henblik på efterfølgende at kunne formulere en Åbenhedspolitik.
 
Udkast til politik: Forretningsudvalgsmøde den 10. maj 2016
På baggrund af drøftelsen på april-mødet drøfter forretningsudvalget en skitse til Åbenhedspolitikken som vil bestå af forslag til retningsgivende svar på de udvalgte spørgsmål om åbenhed som er trådt frem under forarbejdet.
 
Høring: Maj-juni 2016
Der tilrettelægges en bred og involverende høringsproces ved brug af sociale medier og møder mv. Ud over høring i MED-organisationen på niveau 1 og 2 (RMU og VMU’erne), inviteres alle ansatte samt eksterne samarbejdsparter til at bidrage med kommentarer til politikudkastet.
 
Vedtagelse: Forretningsudvalgsmøde den 9. august 2016 og Regionsrådsmøde den 16. august 2016
Forretningsudvalget drøfter revideret udkast til Åbenhedspolitikken på baggrund af høringen og indstiller den til regionsrådets vedtagelse.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
16019341

14.pdf
15.pdf
16.pdf

Bilag

Åbenhedspolitikken - tidsplan
Interviewrapport Åbenhedspolitik (final)
Præsentation af fokusgruppeinterviews 10.03.2016


10. Anvendelse af kunstmidler til Nyt Hospital Nordsjælland

Anvendelse af kunstmidler til Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet besluttede på sit møde d. 19. april 2016, "at bede forretningsudvalget om, i forbindelse med forberedelsen af beslutning om dispositionsforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland, der skal behandles i Regionsrådet til juni, at undersøge muligheden for at kunst helt eller delvist kan være en tilkøbsmulighed, samt mulighederne for eventuel ekstern finansiering fra fonde el. lign.".
 
Med denne sag fremlægges administrationens forslag til foreløbig fordeling af kunstmidler på Nyt Hospital Nordsjælland til drøftelse.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget drøfter administrationens forslag om:
  1. at der afsættes en minimumsramme til integreret kunst på 13 mio. kr., inkl. honorar til rådgivning, svarende til ca. 0,33 % af anlægssummen på 3,8 mia. kr.
  2. at den resterende del 25 mio. kr. af den oprindelige kunstpulje på 38 mio. kr. overføres til byggeriets change request listen, som kan aktiveres i løbet af byggeriets udførelsesfase
  3. at projektet den kommende projektforslagsfase arbejder videre med at kontakte fonde med henblik på at opnå donationer til kunstnerisk udsmykning af hospitalet.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), O (2) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: V (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.

Indstillingen var herefter godkendt.
 
Anne Ehrenreich oplyste, at Venstres medlemmer tilkendegav, at de til regionsrådsmødet den 14. juni 2016, vil genfremsætte deres oprindelige medlemsforslag fra regionsrådsmødet den 19. april 2016.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet besluttede i 2008 at afsætte 1% af anlægssummen til kunstnerisk udsmykning af regionens byggeprojekter. Beslutningen skal ses i sammenhæng med formuleringen af de politiske hensigtserklæringer for byggerierne i forbindelse med vedtagelsen af den første hospitals- og psykiatriplan. I relation hertil besluttede regionsrådet en politik for "Kvalitet i Region Hovedstadens byggeprojekter", som bl.a. beskriver betydningen af æstetik, arkitektur og kunst, samt hvordan arkitektur og kunst kan understøtte behandlingen. Dette er yderligere belyst i Region Hovedstadens anbefalinger for Helende Arkitektur fra 2010.
 
I det nuværende budget for Nyt Hospital Nordsjælland er der afsat 38 mio. kr. til indkøb af kunst, inkl. honorar til rådgivning, svarende til 1% af anlægssummen. Heraf indgår i dag halvdelen af beløbet (19 mio. kr.) som en del af projektets change request liste. Der er ikke for nuværende taget stilling til, hvornår beslutningen om andelen af kunstpuljen på change request listen skal aktiveres, men det er projektets vurdering, at endelig stillingtagen kan udskydes til lige efter licitationen.
 
Projektet har i 2015 entreret med en kunstrådgiver for ca. 1 mio. kr., som sammen med hospitalets kunstudvalg er i gang med at færdiggøre hospitalets kunststrategi. Integrationen af kunst og natur i menneskelig skala har fra starten været helt centralt for visionen om Nyt Hospital Nordsjælland. Mødet med patienten i centrum, de imødekommende omgivelser, den helende arkitektur og det professionelle hospital med et godt arbejdsmiljø bygger på en ambition om at kunsten kan forbedre patientoplevelsen.
 
Kunst på Nyt Hospital Nordsjælland er i konkurrenceprogrammet beskrevet således:
 
”Kunsten skal gennem sin tilstedeværelse og integration i arkitekturen underbygge oplevelsen af et professionelt hospital. Dette kan f.eks. ske via kunstens medvirken som positiv distraktion, som del af wayfinding-systemet, som forstærket arkitektonisk udtryk eller som differentiering af funktioner.”
 
En stor del af kunsten på Nyt Hospital Nordsjælland planlægges at være bygningsintegreret kunst. Bygningsintegreret kunst skal tænkes ind tidligt i planlægningen af så store projekter som Nyt Hospital Nordsjælland, hvis diameter efter nedskaleringen vil være ca. 300 m. Til sammenligning er en fodboldbane 100 m. Colosseums diameter er 189 m, mens den samlede længde af Rigshospitalet er 280 m. Der er således tale om et særdeles stort byggeri.
 
Placeringen af hele kunstpuljen på change request listen vil vanskeliggøre arbejdet med brug af bygningsintegreret kunst betydeligt. Den del af kunstpuljen, som overføres til change request listen til aktivering efter licitationen, vil derfor (hvis det aktiveres til kunst) alene kunne bruges til indkøb af ikke integreret kunst.
 
Projektet har derfor i den kommende fase behov for, at der afsættes en økonomisk minimumsramme, som kunstrådgivning kan tage udgangspunkt i. Det betyder, at det er i den kommende projekteringsfase, at de konkrete kunstvalg skal træffes og kunstværkerne igangsættes. Uanset om der vælges lokale kunstnere, samarbejder eller inddragelse af sociale institutioner eller skoler, vil der være en udgift til facilitering af dette, materialer mv., da der er tale om meget store arealer. Ligeledes vil der være udgifter til brugerinddragelsesprocesser, herunder involvering af patienter med henblik på at afdække, hvilke former for kunst der efter deres vurdering understøtter behandlingen.
 
Administrationen foreslår derfor, at der i den kommende projektforslagsfase afsættes en minimumsramme til integreret kunst på 13 mio. kr., inkl. honorar til rådgivning, svarende til ca. 0,33 % af anlægssummen på 3,8 mia. kr. Den resterende del af midlerne 25 mio. kr. overføres til change request listen og kan aktiveres i løbet af byggeriets udførelsesfase.
 
Donationer
Projektet har netop færdiggjort en omfattende fondsscreening. En række fonde vil derfor i løbet af 2016 blive kontaktet vedr. mulighed for donationer til bl.a. kunst. Det vurderes, at Nyt Hospital Nordsjællands profil er interessant for en række fonde, om end flere personer med tætte relationer til centrale fonde påpeger, at donationer til kunst er for nedadgående i disse år og størrelsen af donationerne er af mindre karakter.

KONSEKVENSER
Gennemføres ovenstående som beskrevet, vil Nyt Hospital Nordsjælland kunne fastholde deres kunststrategien herunder, at bygningsintegreret kunst fortsat er en central del af projektets vision om at skabe et hospital i menneskelig skala. Projektet får en økonomisk minimumsramme, som projektet i den kommende fase kan disponere over til bygningsintegreret kunst, inkl. honorar til rådgivning. Den integrerede kunst vil dog få en markant mindre effekt/omfang når budgettet reduceres. Den resterende del af den afsatte kunstpulje placeres på change request listen og kan bruges ved eventuelt tilvalg af optioner i forbindelse med licitationen.
 
Herudover vil projektet i den kommende fase arbejder videre med at kontakte fonde med henblik på at opnå donationer til kunstnerisk udsmykning af hospitalet.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016. Forretningsudvalgets beslutning om kunstpuljens fordeling vil herefter indgå som en del af administrationens forslag til dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland, der forelægges for forretningsudvalget d. 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16026310



11. Drøftelse af budget 2017-2020 inden for forretningsudvalgets eget område

Drøftelse af budget 2017-2020 inden for forretningsudvalgets eget område

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget besluttede den 26. januar 2016 at igangsætte arbejdet med budget 2017-2020. Det blev i den forbindelse besluttet, at de stående udvalg inddrages i budgetprocessen inden for de områder, som udvalget har ansvaret for - herunder at forholde sig til de igangssatte budgetanalyser inden for eget område og drøfte eventuelle forslag til nye initiativer.
 
Da forretningsudvalget selv varetager den politikformulerende rolle på de øvrige områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg - herunder bl.a. drift, personaleområdet og administration, skal forretningsudvalget forholde sig til analyser og bugetinitiativer inden for disse områder.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  1. at drøfte, hvordan forretningsudvalget arbejder videre med eventuelle forslag til nye initiativer, og
  2. at drøfte eventuelle yderligere forslag til justeringer af serviceniveau til budget 2017-2020.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Drøftet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Alle udvalg er blevet bedt af forretningsudvalget om at bidrage til den kommende budgetproces inden for eget område ud fra de tre nedenstående kriterier:
Forretningsudvalgets har ansvaret for for den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører det administrative område i regionen, regionens kasse- og regnskabsvæsen, løn- og personaleforhold, indkøbsområdet og regionens økonomiske planlægning, herunder regionens samlede planlægningsopgaver. Hertil kommer at forretningsudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende inden for de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg og denne sag handler derfor alene om forslag som ikke henhører under de stående udvalg.
 
Budgetanalyser
Forretningsudvalget vil på mødet i juni blive orienteret om status vedr. de forudsatte besparelser i budget 2017, jf. budgetaftalen for 2016:
Budgetanalyserne er bl.a. igangsat i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 med henblik på at kunne nedbringe et forventet finansieringsbehov i forhold til at kunne bringe balance i budgettet for 2017.
 
Derudover arbejder administrationen videre med mere langsigtetde effektiviseringer, som kan indgå i budgetgrundlaget for årene efter 2017. Dette vil blive præsenteret på et møde efter sommerferien.
 
Status for anlægsområdet blev præsenteret på regionsrådets budgetseminar i april måned.
 
Budgetinitiativer og øvrige servicejusteringer
 
Forrteningsuvdalget skal drøfte forslag til nye initiativer og eventuelle forslag til serviceniveaujusteringer.
 
Administrationen forventer på møde i juni at fremlægge følgende forslag til nye initiativer:
Med henblik på at tilvejebringe et katalog over mulige indsatser, såfremt der opstår ledigt råderum i løbet af budgetåret fremsættes en række et-årige forslag:
Hvis et eventuelt råderum først viser sig meget sent i budgetåret, eksempelvis først i forbindelse med 4. økonomirapport, kan det være nødvendigt at lave en teknisk løsning, hvor der fremrykkes indkøb af medicin eller afdrages på leasinggæld koblet til en politisk aftale om, hvordan man disponerer råderummet i det efterfølgende budgetår.
 
Processen fremadrettet
På forretningsudvalgets møde i juni forelægges status for de analyser, som er beskrevet ovenfor samt de omtalte forslag til nye initiativer.
 
Det forventes, at der i begyndelse af juni vil være ingået en aftale om regionernes økonomi mellem Danske Regioner og regeringen, således at forretningsudvalget kan orienteres herom på mødet i juni måned.
 
I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvorledes der opnås balance i regionens økonomi for 2017, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af generelle forslag til effektiviseringer for hospitaler, virksomheder og administration.
 
Til mødet i juni måned vil forretningsudvalget også få høringsvar fra de øvrige udvalg om budgetanalyserne inden for deres respektive områder.
 
I slutningen af juni udsendes et samlet katalog over de stående udvalgs prioriteringer i forhold til budgetprocessen 2017-2020.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særlig kommunikationsindsats tiltænkt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016. Forretningsudvalget skal på forretningsudvalgsmødet den 9. juni 2016 tage endeligt stilling til nye initiativer med henblik på at de kan indgå i de kommende budgetforhandlinger i august/september 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16026135



12. Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer

Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Efter styrelsesloven skal regionens kassebeholdning placeres på en betryggende måde. Da den gennemsnitlige kassebeholdning pt. andrager 3,5 mia. kr. er dele heraf placeret i værdipapirer med henblik på at sikre, at kassebeholdningen bevarer sin værdi.
 
Med denne sag lægges op til en mindre revision af de finansielle retningslinjer, som blev tiltrådt i juni 2011. Strategien vedrørende formueplejen er justeret som følge af den nuværende lave rente. Derfor foreslår administrationen at der gives mulighed for investering i andre aktivklasser end realkreditobligationer og statsobligationer. Det foreslås, at der kan investeres i erhvervsobligationer op til 15 pct. af det anbragte beløb. Erhvervsobligationer vurderes at være lidt mere risikofyldte end realkredit- og statsobligationer,men stadig defineret som investeringer med lav risiko. Til gengæld er der mulighed for et højere afkast.
 
Investeringerne må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Desuden er det en forudsætning, at Region Hovedstaden kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN´s principper for ansvarlige investeringer.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
 
1. at de finansielle retningslinjer justeres vedrørende formueforvaltningen, idet det fremover er muligt at investere
i erhvervsobligationer op til 15 pct. af det anbragte beløb, og
2. at investeringerne i erhvervsobligationer skal overholde de etiske krav til investeringerne.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Formanden satte indstillingspunkt 1 under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), O (2) og V (1), i alt 10.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionens finansielle retningslinjer beskriver de finansielle tjenesteydelser, som anvendes i Region Hovedstaden. I denne sag beskrives de reviderede finansielle retningslinjer for regionen på baggrund af ændringer i lovgivningen, som er ændrede, siden de nuværende finansielle retningslinjer blev tiltrådt i juni 2011.
 
De finansielle retningslinjer skal fastsættes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
 
Hovedindholdet i de finansielle retningslinjer er uændret, og der er ikke foretaget ændringer af fordelingen af beslutningskompetencen mellem det politiske og administrative niveau. I forbindelse med at Region Hovedstaden udvider sine muligheder for investeringer til at omfatte erhvervs-obligationer, stilles der omfattende etiske krav til investeringerne i de finansielle retningslinjer. Dette uddybes længere nede i sagsfremstillingen.
 
Formålet med de finansielle retningslinjer er, at fastlægge rammerne for en aktiv styring af regionens finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder obligationsbeholdning (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig.
 
Investeringsstrategien har endvidere til formål at sikre, at regionen har fuldt overblik over de renterisici, der er forbundet med regionens aktiv- og passivside.
 
Strategien vedrørende formueplejen foreslås justeret som følge af den nuværende lave rente, der gives på investeringer og indlån. Der foreslås investeringer i andre aktivklasser end realkreditobligationer og statsobligationer. Det skal bemærkes, at det er muligt ifølge lovgivningen at placere op til 50 pct. i erhvervsobligationer.
 
Det foreslås, at Region Hovedstaden kan investere i erhvervsobligationer op til 15 pct. af det anbragte beløb. Dette vurderes at være et ansvarligt niveau set i forhold til den lidt større risiko, der er ved erhvervsobligationer.
 
Desuden nedsættes den korrigerede varighed for den danske obligationsportefølje fra maksimalt 5 år til maksimalt 4 år.
 
En obligationsporteføljes varighed beskriver, hvor kursfølsom den samlede portefølje er over for renteændringer i obligationsmarkedet. Varigheden beskriver principielt også, hvor rentefølsom porteføljen samlet set er. Her gælder det sædvanligvis, at jo længere varighed obligationsporteføljen har, desto højere er mulighederne for udsving i værdien af den samlede obligationsportefølje. En ændring i varighedsgrænserne op til 4 år er en reduktion af Region Hovedstadens risiko set i forhold til de eksisterende finansielle retningslinjer.
 
Udvidelse af aktivporteføljen
Under det nuværende lavrentemiljø vil investeringer i erhvervsobligationer tjene det formål, at skabe en bedre forrentning; men er lidt mere risikofyldte end realkreditobligationer.
 
I forbindelse med, at Region Hovedstaden udvider sine investeringer til også at omfatte erhvervsobligationer, skal der være strenge etiske krav i de finansielle retningslinjer. Idet regioner skal benytte investeringsforeninger i forbindelse med investeringer i erhvervsobligationer betyder det, at regionen ikke har individuelle papirer i et depot men er afhængig af, hvilken etisk profil den valgte investeringsforening har. Derfor anbefales det at Region Hovedstadens finansielle retningslinjer indeholder etiske krav som er en kombination af minimumskrav og målsætninger.
 
Forslag til etiske krav til investeringsforeninger i Region Hovedstadens finansielle retningslinjer
 
Investering i erhvervsobligationer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Investeringer skal overholde almindelige forventninger til etiske krav og minimum hvert halve år skal kapitalforvalter screene for selskaber der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse.
 
Desuden er det en forudsætning, at Region Hovedstaden kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN´s principper for ansvarlige investeringer. Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Region Hovedstaden, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner.
 
De virksomheder, som Region Hovedstaden investerer i, må ikke have omsætning inden for følgende
områder:
Der må accepteres op til 5 pct. forstået således, at op til 5 pct. af en given virksomhedsomsætning kan stamme fra de uønskede segmenter. Den halvårlige screening sikrer en vedvarende overvågning af overholdelse af Region Hovedstadens finansielle retningslinjer.
 
Omkring fossile brændstoffer er det dog et klart ønske, at der ikke er investeringer i dette segment. Det er samtidig Region Hovedstadens målsætning, at de øvrige tærskelværdier skal være så tæt på nul i det omfang, at det er muligt. Investeringer skal til enhver tid respektere de sanktioner der vedtages af Danmark, EU og / eller FN i form af ”finansielle restriktioner”. Herudover beskriver de finansielle retningslinjer målsætninger, ansvarsfordeling samt forretningsgange for rapportering og opfølgning. Endvidere angives retningslinjer for samspillet mellem regionen og eksterne samarbejdspartnere.
 
Det anbefales, at de reviderede finansielle retningslinjer, der er vedlagt som bilag 1, godkendes.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16024928.

17.pdf

Bilag

Region Hovedstaden - Finansielle retningslinjer 020516


13. Standardiseret økonomiopfølgning 31. marts 2016

Standardiseret økonomiopfølgning 31. marts 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der skal ultimo hvert kvartal udarbejdes en økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og indsendes til Social- og Indenrigsministeriet. Økonomiopfølgningen forelægges forretningsudvalget inden indsendelse til ministeriet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at godkende den standardiserede økonomiopfølgning pr. 31. marts 2016

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Godkendt.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Den standardiserede økonomiopfølgning, som hver region skal indsende til Social- og Indenrigsministeriet, skal ses i forhold til de afsatte rammer i det pågældende års økonomiaftale.
 
Der tages i indberetningen udgangspunkt i den seneste godkendte økonomirapport, idet der foretages en vurdering af, om de seneste forbrugstal giver anledning til ændring af vurderingen i økonomirapporten.
 
Vurdering pr. 31. marts 2016
Af 1. økonomirapport fremgik det, at der på sundhedsområdet drift forventes balance i forhold til den økonomiske ramme. Det er ikke vurderingen ultimo april, at de seneste forbrugstal giver grundlag for at ændre dette skøn.
 
Vedrørende regional udvikling forventes fortsat rammeoverholdelse svarende til forventningen ved 1. økonomirapport.
 
Ved forelæggelsen af 2. økonomirapport på mødet i regionsrådet i juni måned, vil der foreligge en ny opgørelse af udgiftsniveauet i forhold til udgiftsrammerne på driftsområdet.
 
I 1. økonomirapport forventedes udgiftsniveauet på anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne at svare til oprindeligt budget. Der er ikke ultimo april måned grundlag for at ændre herpå.
 
Skemaerne, der indsendes til Social - og Indenrigsministeriet, er vedlagt som bilag. Med hensyn til oplysningerne om det fremskrevne forbrug i skemamaterialet bemærkes det, at der er tale om en ren mekanisk fremskrivning. Da denne metode giver resultater, der ikke svarer til det forventede årsresultat på de enkelte områder, er der i skemamaterialet i stedet anført et tal for forventet årsresultat ( sidste kolonne), der svarer til administrationens forventninger, jf. ovenfor.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016, hvorefter den standardiserede økonomiopfølgning indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen/ Torben Hedegaard Jensen

JOURNALNUMMER
16001200

18.pdf

Bilag

Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger for 1. kvartal 2016


14. Amgros I/S' regnskab 2015

Amgros I/S' regnskab 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab for 2015 til godkendelse. I følge regnskabsresultatet er der et driftsoverskud på 103,1 mio. kr., hvoraf der udloddes 83,1 mio. kr. til interessenterne. Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen det pågældende regnskabsår.
 
De resterende 20 mio. kr. af overskuddet foreslås af Amgros henlagt til den uafhængige forskningspulje på medicinområdet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at regnskabet for Amgros I/S godkendes.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
 
Regionens andel af overskuddet
 
I 2015 endte Amgros' omsætning af lægemidler på 7,5 mia. kr. og i følge resultatopgørelsen er der et driftsoverskud på 103,1 mio. kr., hvoraf der udloddes 83,1 mio. kr. til interessenterne jf. nedenstående oversigt. Omsætningen af lægemidler er steget med 374 mio. kr. i forhold til 2014, svarende til en stigning på 5,3 %. Omsætningen af høreapparater er steget med 3,3 mio. kr. svarende til en stigning på 2,2 %.
 
Udlodning af overskud fra Amgros I/S
1.000 kr.
Omsætning
Omsætning fordelt
i procent
Udlodning
Andel af forskningspuljen
Udbytte efter henlæggelse til forskningspuljen
Region Nordjylland
529.264
7,06 %
7.271
2.076
5.195
Region Midtjylland
1.708.335
22,77 %
23.470
4.267
19.203
Region Syddanmark
1.604.789
21,39 %
22.048
4.304
17.744
Region Sjælland
801.671
10,69 %
11.014
3.046
7.968
Region Hovedstaden
2.857.164
38,09 %
39.254
6.307
32.947
Samlet lægemiddelomsætning
7.501.223
100,00 %
103.057
20.000
83.057
Samlet overskud i år 2015
103.057
 
 
 
 
Udlodning til forskningspuljen
20.000
 
 
 
 
Udlodning til regionerne
83.057
 
 
 
 
 
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2015 vedrørende lægemidler udgør 38,1 %, hvilket svarer til 32,9 mio. kr. efter modregning af bidrag til forskningspuljen.
 
Bidraget til forskningspuljen fordeles efter bloktilskudsnøglen.
 
Til sammenligning var Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2014 38,7 %, svarende til 19,4 mio. kr. i udbytte efter modregning af bidrag til forskningspuljen.
 
Indkøb af andet end lægemidler
Der er i 2015 igangsat et pilotprojekt om fællesregionale udbud på andet end lægemidler som et samarbejde mellem regionernes indkøbafsdelinger og Amgros. Der er blevet færdiggjort udbudsmateriale på forskellige områder med henblik på udbud i foråret 2016.

KONSEKVENSER
Region Hovedstaden tilføres 32,9 mio. kr. efter modreging af bidrag til forskningspuljen.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
I regionens budget for 2016 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 25,3 mio. kr. Samtidig er der afsat 6,3 mio. kr. til den uafhængige forskningspulje.
 
En godkendelse af regnskabet vil således indebære en merindtægt på 7,6 mio. kr. fra Amgros, og en mindreudgift på 6,3 mio. kr. som regionens bidrag til finansiering af den uafhængige forskningspulje.
 
Konsekvenserne af regnskabsresultatet fra Amgros I/S er indarbejdet i 1. økonomirapport 2016.

KOMMUNIKATION
Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
11005446

19.pdf
20.pdf
21.pdf

Bilag

Amgros - Årsrapport 2015
Amgros - Udlodning 2015
Interessentskabskontrakt om Amgros - underskrevet


15. Modernisering af botilbuddet Rønnegård

Modernisering af botilbuddet Rønnegård

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Rønnegård er et specialiseret bo- og beskæftigelsestilbud under den Sociale Virsomhed for udviklingshæmmede voksne med psykiatriske diagnoser. Tilbuddet omfatter i dag 19 pladser og dagtilbud på Rønnegård i Gørløse samt 5 pladser på Tyringevej i Birkerød.
 
Rønnegård har i en længere periode oplevet øget efterspørgsel fra kommunerne efter pladser til udviklingshæmmede borgere med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd, da disse særligt udsatte borgere ikke kan rummes indenfor de eksisterende kommunale tilbud. Pt. er der 5 borgere på venteliste til en bolig på Rønnegård samt 3 forespørgsler om ledige pladser.
 
For bl.a. at efterkomme den øgede efterspørgsel efter pladser samt for at sikre en bedre drift af botilbuddet er der ønske om at øge aktiviteterne på Gørløse-matriklen. I 2012 blev regionsrådet præsenteret for en moderniseringsplan i 3 etaper for Rønnegård. I den forbindelse godkendte regionsrådet igangsætning af første etape. Med denne sag søges om igangsættelse af etape 2, der indbefatter etablering af en ny boenhed med 12 pladser i Gørløse. Igangsættelse af 2. etape vurderes samtidig at kunne understøtte processen med at afhænde Rønnegårds bygninger på Tyringevej i Birkerød. Bygninger som Ruderdal Kommune at udtrykt ønske om at overtage.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende investeringsbevilling på 15,9 mio. kr. til igangsættelsen af 2. etape af modernisering af botilbuddet Rønnegård.
  2. at godkende at investeringsbevillingen finansieres af den sociale virksomheds lokale investeringsramme i 2016

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Modernisering af Rønnegård
Denne øgede efterspørgsel har dannet baggrund for at man tilbage i 2012 igangsatte en modernisering af Rønnegård
 
ombygningen havde til formål at modernisere Rønnegård gennem tre fokusområder:
Moderniseringens indhold
Ombygningen er opdelt i 3 etaper, hvoraf den første er gennemført:
 
1. etape (juni 2012 - vinter 2015) blev godkendt af regionsrådet i juni 2012, og udgør forudsætningen for de efterfølgende etaper. Denne etape omfattede køb og istandsættelse af naboejendommen og tilhørende landbrugsjord, hvorved det bliver muligt at udvide Rønnegård med flere pladser samt indrette et attraktivt dagtilbud.
 
2. etape (2. halvår 2015 – forår 2017) vil omfatte opførelsen af en ny boenhed, som skal rumme de 7 nye pladser samt de 5 beboere fra Tyringevej i Birkerød.
 
3. etape (vinter 2015 og frem) vil omfatte forbedring af dagtilbuddet og vil starte med de mest nødvendige forhold.
 
Rudersdal Kommune i efteråret 2015 har henvendt sig til Region Hovedstaden og udtrykt interesse for bl.a. at overtage botilbuddet Rønnegårds 5 pladser på Tyringevej i Birkerød. Da bygningerne (Rønnegård på Tyringevej) ikke udgør regionale tilbud eller selvstændige regionale tilbud, har administrationen ikke fundet at bygningerne kan tilbydes overdraget til Rudersdal Kommune under den særlige mulighed for kommunal overtagelse i medfør af servicelovens § 186.
 
Regionen har på den baggrund meddelt Rudersdal Kommune, at regionen meget gerne indgår i drøftelser om kommunens evt. erhvervelse på markedsvilkår af en eller flere af regionens øvrige bygninger (Rønnegård) på Tyringevej. Igangsættelse af 2. etape af ombygningen på Rønnegård vil derfor understøtte processen med at gøre Rønnegårds bygninger på Tyringevej salgsklare ved at muliggøre flytningen af beboerne fra Tyringevej i Birkerød til nye og bedre fysiske rammer på Rønnegård i Gørløse.
 
Forbedringen af dagtilbuddet i 3. etape vil ske over en årrække og vil blive finansieret med midler indenfor DSV’s investeringsramme.

KONSEKVENSER
Ombygningens 1. etape er afsluttet i vinteren 2015, og 2. etape er, efter at arkitekten har udarbejdet forslag til den nye boenhed, klar til at blive igangsat.
 
2. etape der omfatter etablering af en ny boenhed med 12 pladser vil med tiltrædelse af denne sag blive igangsat.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Det vurderes, at 2. etape vil medføre et udgiftsanlægsbudget på 15,9 mio. kr.
 
Finansieringen vil ske med midler fra DSV’s investeringsramme i 2016. DSV's lokale investeringsramme inkl. socialpsykiatrien udgør i 2016 (efter overførsler fra 2015) ved 1. ØR 2016 98,6 mio. kr.
 
Anlægsudgiften vil blive indregnet i taksten til kommunerne efter gældende regler, hvorved anlægsudgiften vil blive betalt af kommunerne via deres takstbetaling for benyttelse af tilbuddet.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats forventet

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 10. maj 2016 og regionsrådet på mødet 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16025705



16. Lukket punkt



17. Projektforslag for Nyt Hospital Hvidovre

Projektforslag for Nyt Hospital Hvidovre

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden modtog i april 2013 endeligt tilsagn fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, om tilskud fra kvalitetsfonden til projektet Nyt Hospital Hvidovre bestående af tre delprojekter; Rokadeplanen (Ombygning af Ambulatorieetagen), Ombygning af Sengestuer (inkl. etablering af nye patientmodtagelser) og Nybyggeriet (FAM, kardiologisk afsnit, pædiatrisk afsnit (inkl. neonatal) og obstetrik).
Ved nærværende mødesag forelægges udarbejdet projektforslag for Nybyggeriet til politisk godkendelse. Endvidere ansøges om investeringsbevilling til rådgivning og fremskudte anlægsarbejder for nybyggeriet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende projektforslaget for nybyggeriet for Nyt Hospital Hvidovre.
  2. at godkende igangsættelsen af arbejdet med hovedprojektet for nybyggeriet, Nyt Hospital Hvidovre.
  3. at godkende en fornyelse af den eksisterende investeringsbevilling til totalrådgivning og projektering for nybyggeriet på 40,0 mio. kr.
  4. at godkende en ny investeringsbevilling på 37,0 mio. kr. til udførelsen af fremskudte arbejder på nybyggeriet.
  5. at investeringsbevillinger til totalrådgivning samt fremskudte arbejder, i alt 77,0 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb for Nyt Hospital Hvidovre i investeringsbudgettet for 2016-2019.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Projektforslaget for nybyggeriet er udarbejdet i perioden juni 2015 frem til den 9. marts 2016. Projektforslaget er baseret på dispositionsforslaget for nybyggeriet fra den 17. april 2015, som blev godkendt af regionsrådet den 16. juni 2015.
 
Ændringer i forhold til dispositionsforslaget
Projektet har i projektforslagsfasen arbejdet med validering af forudsætningen for den projekterede behandlingskapacitet i nybyggeriet. For at afdække behandlingsbehov og patientflow er der på baggrund af data for patientflow i 2014 foretaget en analyse af patienflowet i den fælles akutmodtagelse. Analysen har afdækket, at behandlingsbehovet på visse tidspunkter kræver en behandlingskapacitet på 20% mere end tidligere antaget. Analysen viser endvidere en ændring i patientsammensætningen, med et øget behov for lejer til kritisk syge patienter mod et mindre behov for lejer til traumebehandling som følge.
 
Input fra brugergruppe-processen har endvidere afdækket behov for en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af de fremtidige arbejdsgange i den fælles akutmodtagelse, hvilket har betydet en omdisponering i den fælles akutmodtagelses område, der imødegår udviklingen i patientforløb samt den fremtidige organisering af personalet.
 
Nyt Hospital Hvidovre arbejder målrettet på, at skabe et robust og fleksibelt hus, hvor grænserne mellem afdelingernes allokerede rum udviskes, således at rummene kan benyttes fleksibelt.
 
På baggrund heraf er der således i projektforslaget foretaget en række omdisponeringer af den fælles akutmodtagelses område og et begrænset område af sengestueområdet i børneafdelingen.
 
I projektforslaget lægges to af de i dispositionsforslaget en-sengs traumerum derfor sammen til et rum. Sammenlægningen har muliggjort en kapacitetsudvidelse fra to til tre lejer. Senge kapaciteten i rummet omfatter således nu to lejer til kritisk syge patienter og et traumeleje til traumepatienter. Alternativt kan rummet ved behov anvendes til to traumelejer.
 
Lægevagtens undersøgelsesrum er nu placeret i tilknytning til den fælles akutmodtagelse samt Fast Track området, hvor der kan ske hurtig behandling af mindre skader. Lægevagtens undersøgelsesrum kan således anvendes af den fælles akutmodtagelse til undersøgelses/behandlingsrum uden for lægevagtens åbningstid. Endeligt er personalets vagtstationer optimeret med henblik på bedre overblik over akutgangen og Fast Track området.
 
For så vidt angår parkeringsforholdene på hospitalet, er der af sikkerhedshensyn for cyklister og gående sket en omlægning af et begrænset antal p-pladser i kælderen til p-pladser i terræn. Det projekterede antal af p-pladser overstiger fortsat kommunens krav i forhold til nybyggeriet og opfylder hospitalets samlede parkeringsbehov for medarbejdere, patienter og pårørende. Skulle parkeringsbehovet i fremtiden øges, er der mulighed for udvidelse af parkering i terræn.
 
I parkeringskælderen er der desuden foretaget ændringer i tilkørselsforholdene. Ændringerne letter trafikpresset på Kettegårds Allé og muliggør patientafsætning direkte ved opgangsområdet i parkeringskælderen.
 
Ovenstående ændringer har betydet en mindre reduktion i bruttoarealet for nybyggeriet fra dispositionsforslagets 31.560 m2 til projektforslagets 31.426 m2. Reduktionen skyldes en præcisering af arealet på baggrund af den yderlige detaljeringsgrad i projektforslaget.
 
På baggrund af kapacitetsanalysen og input fra det kliniske personale i brugerinddragelsesprocessen er to af børneafdelingens sengestuer nu omdisponeret til undersøgelses/behandlingsrum. Rummene har fortsat samme dimensioner som de resterende sengestuer, og vil ved behov kunne anvendes som sådan.
 
Proces og brugerinddragelse
Omdisponeringer og optimering af standardløsninger er i projektforslagsfasen sket på baggrund af tæt dialog mellem totalrådgiver og de involverede afdelinger i brugerinddragelsesprocessen. Dialogen har afdækket brugernes ønsker til indretning af rum samt omfang og dimensionering af inventar og udstyr til de enkelte rumfunktioner.
 
For så vidt angår tværgående forhold, såsom logistik og depotarealer, har totalrådgiver afholdt selvstændige brugergruppemøder med serviceafdelingen fra det eksisterende hospital. For forhåndsafklaring af emner som brandstrategi, trafikplanlægning samt byggepladsforhold, er der sideløbende afholdt møder med Hvidovre Kommune.

Det videre forløb
Såfremt projektforslaget godkendes, vil totalrådgiver igangsætte udarbejdelsen af hovedprojektet, der forventes afsluttet ved udgangen af 2016. Herefter igangsættes projektet med fremskudt udbud af byggemodning ultimo 2016 samt efterfølgende licitation og aftaleindgåelse for de resterende entrepriser primo 2017.
 
Det samlede materiale for projektforslaget kan rekvireres hos Budget og Byggestyring.
 
Inddragelse af den politiske følgegruppe
Projektforslaget blev forelagt den politiske følgegruppe d. 18. april og indeholder ingen ændringer i den funktionelle struktur, udformning eller beliggenhed, men indeholder alene omdisponeringer afledt af analyse af patientflow og behandlingskapacitet samt input fra brugergruppeprocesser.
 
I den politiske følgegruppe blev blandt andet MORS (afdøde) arealet og det dertilhørende flow drøftet. Det blev klarlagt at MORS funktionen i den nye tilbygning er en fremvisningsfacilitet med pårørende rum, hvorefter den afdøde transporteres via ikke offentlige rum til kølerummet under den eksisterende bygning.
 
Desuden blev det drøftet hvorledes diskretion ved kritiske syge lejer og traume lejer håndteres, hvor projektorganisationen redegjorde for, at der er planlagt almindelige diskretionsforanstaltninger så som gardiner/foldevægge. Ændringerne i rummene er lavet for at tilgodese overvågningen og behandlingen af kritiske syge og traume patienter.
 
Derudover blev behovet for ankomst for selvhenvendere drøftet. Analyser viser at der fortsat er et behov for håndtering af selvhenvendelser, og hvis der skal skabes et robust og fleksibelt hus, må der tages højde for denne gruppe i nybyggeriet.

KONSEKVENSER
Hvis projektforslaget godkendes vil nybyggeriet for Nyt Hospital Hvidovre kunne følge den fastlagte tidsplan og budgetramme.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Det er administrationens vurdering, at projektet kan realiseres inden for den samlede økonomiske ramme, der udgør 1.450 mio. kr. 09-PL.
Med denne sag anmodes om en, inden for den samlede økonomiske ramme, fornyelse af eksisterende investeringsbevilling til totalrådgivning og projektering for nybyggeriet på 79,0 mio. kr. med yderligere 40,0 mio. kr. Bevillingen dækker omkostninger forbundet med totalrådgivers arbejder samt bygherreomkostninger frem til færdiggørelse af byggeriet i 2019. Den samlede bevilling til totalrådgivning og projektering for nybyggeriet udgør herefter 119 mio. kr.
 
Desuden anmodes om en ny bevilling på 37,0 mio. kr. Bevillingen skal dække omkostninger til jordarbejder og byggeplads forbundet med udførelsen af fremskudte arbejder på nybyggeriet.
 
Udgifter til licitation af det resterende projekt for Nyt Hospital Hvidovre, primo 2017, samt budget til udførsel af resterende anlægsarbejder, forventes dækket ved en fornyelse af bevillingen til udførelse af fremskudte arbejder på nybyggeriet.
 
Forhøjelsen samt den ny bevilling finansieres af det afsatte rådighedsbeløb for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre i investeringsbudgettet for 2016-2019.
 
En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre en forventet udgiftsprofil, som illustreret i tabel 1.
 
Tabel 1: Udgiftsprofil for bevillinger (mio. kr.)
image
 

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
13001931



18. Forhøjelse af investeringsbevilling til anskaffelse af apparatur mv. på Det Nye Rigshospital

Forhøjelse af investeringsbevilling til anskaffelse af apparatur mv. på Det Nye Rigshospital

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådte bevilgede på mødet i april 2014 en investeringsbevilling på 10 mio. kr. til Kvalitetsfondsprojektets delprojekt ”IT, Medico, Teknologi, Inventar”. Bevillingen blev givet til afholdelse af de indledende omkostninger, primært til totalrådgivers projektering i forhold til it-valg, rådgivning i forbindelse med valg af AGV-type (Automated Guided Vehicle) og rørpost, samt indkøb af inventar til Patienthotel/Administrationsbygningen. Projektet er nu så langt at indkøb af udstyret til Nordfløjen skal påbegyndes.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende en planmæssig forhøjelse af eksisterende investeringsbevilling til indkøb af it- og medicoudstyr til Nordfløjen i 2016 og 2017 med 158,3 mio. kr., og
  2. at godkende at bevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital i investeringsbudgettet for 2016-2019

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Som en del af regeringens endelige tilsagn til Region Hovedstadens ansøgning til kvalitetsfonden for sygehusbyggeri om udbygning af Rigshospitalet, forudsætter regeringen, at der indenfor den samlede tilsagnsramme på 1,85 mia. kr. i 2009-priser afsættes 295 mio. kr. til investeringer i apparatur, It og inventar.
 
Bevillingen har hidtil kun omfattet de indledende omkostninger primært til totalrådgivers projektering ift. IT-valg, rådgivning i forbindelse med AGV og rørpost samt indkøb af udvalgt inventar til Nordfløjen og Patienthotel/Administrationsbygning. Dette arbejde er nu afsluttet og fra 2016 begynder leverancerne til Nordfløjen at skulle udbydes og indkøbes. Det har derfor fra start været forudsat at bevillingen skulle forhøjes i takt med projektets fremdrift. De første to udbud vedrører loftslifte og søjler til operationsstuerne i Nordfløjen.

KONSEKVENSER
For at sikre byggeriets fremdrift, således at Nordfløjen efter planen kan ibrugtages i 2018, er det nødvendigt at der gennemføres en række udbud af it- og medicoanskaffelser. Med tiltrædelse af denne sag vil disse udbud og indkøb blive gennemført.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Forhøjelsen finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2016 og 2017 til det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Projektets disponible rådighedsbeløb i 2016 og 2017 udgør på nuværende tidspunkt samlet 307,2 mio. kr.
Ved regionsrådets tiltrædelse af sagen nedjusteres projektets disponible rådighedsbeløb i investeringsbudgettet med samlet 158,3 mio. kr.
 
Det Nye Rigshospital20162017I alt
Forhøjelse af bevilling til It- og medicoanskaffelser mv.53,4104,9158,3
mio. kr.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016. Det er forventningen at regionsrådet inden udgangen af 2017 forelægges en sag med anmodning om endnu en fornyelse af bevillingen til afholdelse af udgifter forbundet med de resterende it- og medicoanskaffelser på projektet Det Nye Rigshospital.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16025706



19. Investeringsbevilling til bygherreomkostninger - Regional Sterilcentral Rigshospitalet

Investeringsbevilling til bygherreomkostninger - Regional Sterilcentral Rigshospitalet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har tidligere truffet beslutning om bevilling på i alt 44 mio. kr. til afholdelse af bygherreudgifter og -omkostninger forbundet med Regional Sterilcentral Rigshospitalet frem til og med 2015. Projektet skrider planmæssigt frem og forventes at kunne ibruges i 2018. Det har fra projektets opstart været forudsat at bevillingen til bygherreudgifter og -omkostninger løbende forhøjes i takt med projektets fremdrift.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende en planmæssig forhøjelse af eksisterende investeringsbevilling til afholdelse af bygherreomkostninger i 2016 og 2017 med 21,8 mio. kr., og
  2. at godkende at bevillingen finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til Regional Sterilcentral Rigshospital i investeringsbudgettet for 2016-2019

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
I april 2014 godkendte regionsrådet en planmæssig forhøjelse af eksisterende investeringsbevilling til afholdelse af bygherreomkostninger i 2014 og 2015. I forbindelse med regnskabsfslutningen for 2015 blev der genbevilget 4,0 mio. kr. til afholdelse af udgifter i 2016. Med denne sag søges bevillingen som planlagt forhøjet til afholdelse af bygherreomkostninger til og med udgangen af 2017.
 
Bygherreudgifter og omkostninger omfatter blandt andet rådgiverhonorarer for både byggeri og bygherreleverancerne udstyr/IT og automatisering, projektafdeling, rådgivning fra CIMT inkl. ydelser fra CIMT integrationsteam. Ydelserne fra CIMT var oprindeligt budgetteret under leasingrammen, men som iht. regler herfor ikke kan leasingfinansieres, fordi der er tale om regionale egenydelser.
 
Status for byggeriet
Byggeriet skrider planmæssigt frem og det er forventning at regionen vil kunne modtage bygningen fra entreprenørerne i løbet af august 2017. Alle større leverancer for såvel byggeentrepriser som udstyr/automation/IT har været i udbud, og er kontraheret.
 
Anlægslicitationerne har generelt været gunstige for projektet, idet tilbuddene samlet set har været under den budgetterede ramme. I øjeblikket pågår især råhusarbejder på byggepladsen i det nordlige hjørne af Rigshospitalets matrikel på Blegdamsvej.
 
Arbejdet med de leasingfinansierede anskaffelser forløber ligeledes planmæssigt, omend tilbudsfasen for udstyr, automatisering og IT er karakteriseret ved væsentligt højere priser på IT-systemer end budgetteret og kalkuleret. Dette er i nogen, men ikke fuld, grad kompenseret af lavere priser end kalkuleret for udstyr og automatisering.
 
Ibrugtagningen af den regionale sterilcentral på Rigshospitalet fastholdes til at ske i løbet af efteråret 2018.

KONSEKVENSER
Hvis denne sag godkendes vil det være muligt at fortsætte arbejdet med at etablere den regionale sterilcentral på Rigshospitalet, så denne kan ibrugtages i 2018.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. Det er fortsat forventningen, at de regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og i Herlev kan opføres indenfor de afsatte økonomiske rammer.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Med denne sag foreslås bevillingsændringer indarbejdet for samlet 21,8 mio. kr.
 
Denne planmæssige forhøjelse på 21,8 mio. kr. af bevilling til bygherreomkostninger foreslås finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2016 til Regional Sterilcentral Rigshospitalet, der på nuværende tidspunkt udgør 23,0 mio. kr. i 2016 og 1,8 mio. kr. i 2017.
 
Regional Sterilcentral Rigshospitalet20162017I alt
Bygherreomkostninger8,912,921,8
(mio. kr.)

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16025707



20. Udskiftning af personsikringssystem (overfaldsalarmer) på Psykiatrisk Center Glostrup

Udskiftning af personsikringssystem (overfaldsalarmer) på Psykiatrisk Center Glostrup

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Overfaldsalarmsystemet på Glostrupmatriklen har været ustabilt siden sommeren 2015, og der har været flere tilfælde med udfald på hele matriklen. Det eksisterende anlæg er så forældet, at det ikke længere er muligt at købe reservedele til stabilisering af systemet, og det er derfor nødvendigt at investere i et nyt anlæg.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende en bevilling på 11 mio. kr. til etablering af personsikringssystem på Glostrup-matriklen,
  2. at 3 mio. kr. af udgifterne finansieres gennem en igangværende rammebevilling fra renoveringspuljen i 2015,
  3. at 2,5 mio. kr. finansieres af ledige midler under Region Hovedsstadens Psykiatri, og
  4. at de resterende 5,5 mio. kr. finansieres af afsatte ikke disponerede midler fra renoveringspuljen i 2016.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Flere af Region Hovedstadens Psykiatris overfaldsalarmsystemer er gamle og udtjente, og overfaldsalarmsystemet på Glostrupmatriklen har fungeret ustabilt siden sommeren 2015. Der har været flere tilfælde af udfald på hele matriklen i 2. halvår 2015 og 1. kvartal i 2016, og i perioder har der være tale om totalt udfald på hele matriklen. Nedbruddene berører voksenpsykiatriske, retspsykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit og ambulatorier. Konkret betyder et nedbrud, at der ikke kan kaldes alarm til kollegaer på eget og andre sengeafsnit i truende situationer eller ved overfald.
 
Region Hovedstadens Psykiatri har fået foretaget en række udbedringer af systemet, som imidlertid ikke har kunnet sikre stabil drift. Det er derfor nødvendigt at anskaffe et nyt personsikringssystem. Det har desuden været nødvendigt at igangsætte installation af et nødsystem, der kan fungere som backup indtil et nyt system er installeret. Nødsystemet giver ikke samme pålidelige sikkerhed med hurtig lokalisering af alarmopkald, men er en god midlertidig løsning på udfordringen.
 
Udover den igangsatte etablering af et nødsystem, er der etableret en krisestyregruppe mellem Psykiatrisk Center Glostrup og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center for at følge situationen og løbende iværksætte nødvendige tiltag. Det er blevet vurderet, at det for at sikre et trygt arbejdsmiljø, som udgangspunkt har været nødvendigt at øge fremmødet. Det har bevirket at der er én ekstra ansat på hvert sengeafsnit i aften- og nattevagterne, og én ekstra vagt hele døgnet i weekenden i de perioder, hvor systemet er ude af drift eller hvor det testes. Merbemandingen afstedkommer betydelige merudgifter, som indtil nu et blevet finansieret over Psykiatriens driftsramme.

KONSEKVENSER
Hvis sagen godkendes, kan arbejdet med at udbyde opgaven og etablere et nyt og effektivt personsikringssystem på PC Glostrup påbegyndes.

RISIKOVURDERING
Hvis sagens indstilling ikke følges, vil det være nødvendig at fortsætte med det nuværende nødsystem. Endvidere vil det være nødvendigt at opretholde den nuværende ekstrabemandningen på hvert sengeafsnit i aften- og nattevagterne, samt i de perioder, hvor systemet er ude af drift. Merbemandingen vil også fremadrettet afstedkomme betydelige merudgifter.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Med denne sag søges indarbejdet en investeringsbevilling på 11 mio. kr. i 2016 til udskiftning af det eksisterende personsikringsanlæg på PC Glostrup.
 
På mødet i august 2015 fik Region Hovedstadens Psykiatri af regionsrådet en rammebevilling på 6 mio. kr. bevilget til bl.a. opgradering og udskiftning af overfaldsalarmer. Dette arbejde er på nuværende tidspunkt endnu ikke påbegyndt og det vurderes hensisgsmæssigt at allokere 3 mio. kr. af denne bevilling til den nye bevilling på 11 mio. kr. Region Hovedstadens Psykiatri medfinansierer med 2,5 mio. kr. af ledige midler indenfor egen ramme. Med sagen godkendes endvidere at 5,5 mio. kr finansieres af afsatte ikke disponerede midler til renovering på sund fælles i 2016.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats forventet

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16025879



21. Budgetteknisk korrektion vedrørende puljen til store internationale kultur- og sportsevents

Budgetteknisk korrektion vedrørende puljen til store internationale kultur- og sportsevents

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forbindelse med udgivelsen af budget 2016-2019, er "Puljen til store, internationale kultur- og sportsevents", ved en administrativ fejl, ikke medtaget i overslagsårene 2017-2019.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende, at "Puljen til store, internationale kultur- og sportsevents" genindføres med 10 mio. kr. årligt i forbindelse med budget 2017, således at puljen som tidligere planlagt dækker perioden 2016-2019, og
  2. at godkende, at puljen finansieres ved overførelse fra bevillingsområdet Erhvervsudvikling.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Ved en administrativ fejl blev budgetposten ”Puljen til store, internationale kultur- og sportsevents på i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt)” under bevillingsområdet Øvrig regional udvikling ikke skrevet ind i overslagsårene 2017-2019 i forbindelse med vedtagelse af budget 2016-2019.
 
Det har hele tiden været hensigten, at puljen skulle fortsætte, og midlerne er ikke disponeret til andre aktiviteter. Finansieringen til at realisere aktiviteter i tråd med puljen er derfor stadig til stede.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen, vil "Puljen til store, internationale kultur- og sportsevents på i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt)" blive genindført.
 
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, kan det politiske tilsagn om midler til Tour de France-start, jf. godkendelsen af sagen om medfinansiering af Tour de France-start i Danmark på regionsrådsmødet den 2. februar 2016, ikke gennemføres.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen vil i sig selv ikke have en bevillingsmæssig konsekvens, idet finansieringen til at realisere projekterne hele tiden har været til stede. Dog vil budgettet til Øvrig regional udvikling under punktet Kultur blive opskrevet med 10 mio. kr. i årene 2017-2019.
 
Opskrivningen af budgettet til Kultur under bevillingsområdet Øvrig regional udvikling vil blive finansieret af projekter som udløber, herunder projekter under bevillingsområdet Erhvervsudvikling.
 
Overførslerne kan dække finansieringen af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents, således at den samlede ramme for det regionale udviklingsområde overholdes.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
14002193



22. Høringssvar vedrørende nye vejnavne og husnumre på hospitaler beliggende i Københavns Kommune

Høringssvar vedrørende nye vejnavne og husnumre på hospitaler beliggende i Københavns Kommune

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I 2014 trådte nye regler i kraft, som for hospitaler indebærer, at der skal fastsættes en adresse til alle indgange. Københavns Kommune har derfor været i kontakt med de tre hospitaler, der er beliggende i kommunen med henblik på, at afklare behovet for yderligere adresser og vejnavne på de respektive hospitalsområder.

I Københavns Kommune er det Vejnavnenævnet der indstiller vejnavne til beslutning i Teknik og Miljøudvalget. Der skal foretages en partshøring om de valgte vejnavne og husnumre inden kommunen træffer en politisk afgørelse. Region Hovedstaden er som ejer omfattet af høringen. Kommunen har ligeledes sendt høringen til de enkelte hospitalsledelser.

Nærværende mødesag omfatter høringssvar fra Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet, Blegdamsvej samt Amager og Hvidovre Hospital, Amager-matriklen.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende høringssvar om vejnavne og nummerering fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vedrørende matriklen på Bispebjerg,
  2. at godkende høringssvar om vejnavne og nummerering fra Rigshospitalet vedrørende matriklen på Blegdamsvej og
  3. at godkende høringssvar om og nummerering fra Amager og Hvidovre Hospital vedrørende matriklen på Amager.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
På nogle hospitaler er der blot én, eller meget få officielle adresser. Formålet med de nye adresseregler er hurtigst muligt, at kunne finde frem til den præcise adresse. Når patienter, besøgende, leverandører og serviceteknikere, pakkebude mv. skal finde frem til det eksakte besøgs- eller leveringsted, kan det i nogle tilfælde være svært, at finde frem den eksakte adresse. Endvidere når offentlige myndigheder skal føre tilsyn og brandvæsen og politi skal nå hurtigt ud, er det af afgørende betydning, at de kan finde frem til den eksakte adresse med det samme.

Københavns Kommune har haft en indledende dialog med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet, og er i den forbindelse blevet opmærksom på, at der er et behov for flere og nye vejnavne både på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet, Blegdamsvej. Københavns Kommunes vejnavnenævn har besluttet, at temaet for vejnavnene på hospitalerne skal være forskere/opfindere/pionerer indenfor forskellige områder.

Vejnavnsnævnet i Københavns Kommune har fremsendt høringsbreve med forslag til nye vejnavne og supplerende adresser til Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital med svarfrist til den 11. april 2016 - inden forelæggelse for Miljø- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. Regionen har søgt og fået udsættelse af svarfrist til den 20. maj 2016 for afgivelse af høringssvar - således at høringssvarene fra hospitalerne kan forelægges for regionens politikere. Høringsbreve og hospitalernes forslag til høringssvar er vedlagt som bilag til denne sag.
 
Høringssvar Bispebjerg Hospital:

Københavns Kommunes Vejnavnsnævn har foreslået, at fire veje på Bispebjerg Hospital navngives med følgende navne:

• Ester Møllers Vej (1908-2013) – læge og aktiv i modstandsbevægelsen
• Ebba Lunds Vej (1923-1999) – virolog og professor (virusinfektioner hos pattedyr)
• Esther Ammundsens Vej (1906 – 1992) – læge og medicinaldirektør stadslæge i København
• Elise Sørensens Vej (1903 – 1977) – sygeplejerske, opfinder af kolostomiposen

Hospitalet finder det sympatisk at vejene opkaldes efter historiske kvinder, men finder det problematisk, at alle vejnavne begynder med E og at to af navnene begynder med samme fornavn. Da formålet med de nye navne er, at det skal være nemmere at finde rundt, finder hospitalet at der bør vælges mere differentierede navne for at undgå fejl. Ydermere finder hospitalet, at der er tale om lange vejnavne, som kan være svære at huske og udtale. Angående husnumre finder hospitalet det problematisk, at flere numre går igen – f.eks. findes husnumrene 16 i tre af de nye navneforslag. De nye forslag fra kommunen vil på flere steder medføre, at en afdeling som f.eks. Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center og Hudafdelingen, vil få adresse på flere veje, selvom afdelingerne ligger samlet.

Hospitalet benytter sig i dag af Martin Nyrups opdeling af veje i længde- og tværveje, som en del af hospitalets historie og arkitektur. Dette vil forsvinde med de nye adresser og hospitalet finder, at den logistiske opdeling og nemme wayfinding hermed vil forsvinde.

Hospitalet har i det vedlagte høringssvar følgende anbefalinger til Vejnævnet i Københavns Kommune:
 
• at anvende unikke numre
• at bevare flest mulige af hospitalets eksisterende numre og
• at have et vejnavn til én boligbebyggelse
• At nye vejnavne kunne relatere sig til Bispebjerg Hospitals historie og benævnelser som ”park” eller ”have” kunne indgå for at understege hospitalets rolle, som grøn oase i byen og understøtte det politiske ønske, om at øget integration mellem hospital og by.

Høringssvar fra Rigshospitalet:

Københavns Kommunes Vejnævn har foreslået, at to veje på Rigshospitalet navngives med følgende nye navne:

• Inge Lehmanns Vej (1888 – 1993) – geofysiker og seismolog
• Nielsine Nielsens Vej (1850-1916) – Danmarks første kvindelige læge

Herudover er fra kommunens side forslag til en præcisering af nye vejnumre mv., som det fremgår af vedlagte høringsbrev til Rigshospitalet.
Hospitalet tager kommunens forslag vedrørende nye vejnavne til efterretning, med enkelte præciseringer og bemærkninger herunder, at der i nummereringen tages hensyn til de kommende bygninger, der er under opførelse.

Høringssvar fra Amager Hospital:

Kommunens forslag for Amager Hospital betyder konkret, at alle de vigtigste opgangsdøre til hospitalet får hver sin adresse.
 
Hospitalet tager kommunens forslag til efterretning.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det af sagen henviste. Når vejnavnene og nummereringen for de enkelte matrikler er besluttet af Københavns Kommune, kan det afhængig af beslutningen betyde udgifter til ny skiltning på det enkelte hospital.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikation er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen.

JOURNALNUMMER
16025417

23.pdf
24.pdf
25.pdf
26.pdf
27.pdf
28.pdf

Bilag

Informationsskrivelse fra GST
Høringsbrev til Bispebjerg Hospital
Høringsvar fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Høringsbrev til Rigshospitalet
Høringssvar fra Rigshospitalet Blegdamsvej
Høringsbrev til Amager Hospital


23. Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden: Forslag til ny bestemmelse vedr. vederlæggelse af stedfortræderes fremmøde i regionsrådet samt redaktionel ændring vedr. vederlæggelse af formænd for stående udvalg

Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden: Forslag til ny bestemmelse vedr. vederlæggelse af stedfortræderes fremmøde i regionsrådet samt redaktionel ændring vedr. vederlæggelse af formænd for stående udvalg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet godkendte i december 2015, at administrationen tog kontakt til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på at anmode ministeriet om tilladelse til at kunne vederlægge stedfortrædere ensartet ved fremmøde i regionsrådet uanset årsagen til det pågældende regionsrådsmedlems forfald.
 
Ministeriet har nu godkendt, at den nødvendige tekniske ændring indsættes som en ny § 22 i Region Hovedstadens styrelsesvedtægt. Styrelsesvedtægtens nuværende §§ 22-24 bliver dermed til §§ 23-25.
 
Samtidig med en tilføjelse af den nye bestemmelse vedrørende vederlæggelse af stedfortrædere i regionsrådet foreslås styrelsesvedtægtens nuværende § 22 (nye § 23) om vederlag til formænd for stående udvalg ændret redaktionelt som følge af en ændring i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden.
 
Forslag til ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst seks dages mellemrum.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden tilføjes en ny § 22 vedr. vederlæggelse af stedfortræderes fremmøde i regionsrådet med følgende formulering: "Stedfortrædere, som indkaldes efter § 21 til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, vederlægges i overensstemmelse med reglerne i regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse og § 7, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv",
  2. at 2. pkt. i den nuværende § 22 (den nye § 23) vedr. vederlæggelse af formænd for stående udvalg i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden ændres fra følgende formulering: "Der udbetales vederlag med det dobbelte af det beløb, som i henhold til det af regionsrådet til enhver tid godkendte vederlagsregulativ udbetales i vederlag for medlemskab af udvalg" til følgende formulering: "Formandsvederlaget udbetales i overensstemmelse med det i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden fastsatte", og
  3. at de foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten efter førstebehandling i regionsrådet oversendes til endelig vedtagelse efter andenbehandling på næstfølgende regionsrådsmøde.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet godkendte i december 2015, at administrationen tog kontakt til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på at anmode ministeriet om tilladelse til at kunne vederlægge stedfortræderes fremmøde i regionsrådet ensartet uanset årsagen til det pågældende regionsrådsmedlems forfald.
 
Af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt fremgår det således, at der skal indkaldes stedfortræder ved et regionsrådsmedlems forfald til et enkelt regionsrådsmøde uanset forfaldets varighed og årsag.
 
Det har været praksis, jf. regionens vederlagsregulativ, at stedfortrædere, der efter den nævnte udvidede stedfortræderordning i styrelsesvedtægten deltager i enkelte regionsrådsmøder, modtager diæter og også har mulighed for at bede om tabt arbejdsfortjeneste.
 
Da det formelt set kræver en dispensation fra Social- og Indenrigsministeriet at vederlægge stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder som beskrevet, uanset årsagen til det pågældende regionsrådsmedlems forfald, har administrationen ansøgt ministeriet om tilladelse til at foretage de nødvendige ændringer i regionens styrelsesvedtægt for at have mulighed for at kunne vederlægge ensartet.
 
Ministeriet har nu godkendt, at den nødvendige tekniske ændring indsættes som en ny § 22 i Region Hovedstadens styrelsesvedtægt. Styrelsesvedtægtens nuværende §§ 22-24 bliver dermed til §§ 23-25.
 
Samtidig med en tilføjelse af ændringen vedrørende vederlæggelse af stedfortrædere i regionsrådet foreslås styrelsesvedtægtens nuværende § 22 (nye § 23) om vederlag til formænd for et stående udvalg ændret redaktionelt som følge af en ændring i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen anførte.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Styrelsesvedtægten vil blive offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside, ligesom Statsforvaltningen vil blive underrettet om ændringerne i styrelsesvedtægten.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.
 
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen den 17. maj 2016, forelægges regionsrådet sagen til andenbehandling den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
14000622

29.pdf
30.pdf

Bilag

Styrelsesvedtægt, udkast med angivelse af forslag til rettelser, 4. maj 2016
Styrelsesvedtægt, udkast uden angivelse af forslag til rettelser, 4. maj 2016


24. Tvang - Afrapportering på partnerskabsaftale

Tvang - Afrapportering på partnerskabsaftale

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I efteråret 2014 indgik Region Hovedstaden en partnerskabsaftale med Sundheds- og Ældreministeriet om nedbringelse af tvang. Målet er at halvere andelen af personer, som tvangsfikseres, inden udgangen af 2020. Regionen skal indsende en årlig status på målopfyldelse og indsatser på området. Der er frist for næste statusredegørelse den 29. april 2016, som forelægges til Psykiatriudvalgets godkendelse.

INDSTILLING
Psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
 
1. at statusrapport om resultaterne for nedbringelse af tvang i 2015 til Sundheds- og Ældreministeriet godkendes
 
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

2. at opfølgning på nedbringelse af tvang i psykiatrien og årlig afrapportering på partnerskabsaftalen delegeres til Psykiatriudvalget.
 

POLITISK BEHANDLING
Psykiatriudvalgets beslutning den 26. april 2016:
Indstillingspunkt 1 anbefalet.
Susanne Due Kristensen (A), Hanne Andersen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Karin Friis Bach (B), Randi Mondorf (V), Tormod Olsen (Ø) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Statusrapporten for 2015 er baseret på lokale dataudtræk fra Region Hovedstadens Psykiatri. Den nationale monitorering blev offentliggjort den 8. april 2016, og er efterfølgende sendt til orientering til udvalget.
 
Tvang er et driftsmål i Region Hovedstadens Psykiatri, og der følges løbende op på data på området på hospitalsledelsens tavlemøder. Fra oktober 2015 har det været muligt for de enkelte afsnit at trække detaljerede data for brugen af tvang til brug for det lokale forbedringsarbejde.
 
I Fokus og Forenkling er et af driftsmålene tvang. Driftsmålet for tvang der omfatter antal bæltefikseringer er faldet fra 91 i december 2015 til 82 i januar 2016, og det falder i tråd med de tal, der fremgår af statustrapporten.
 
Som statusrapporten viser, har Region Hovedstadens Psykiatri formået at nedbringe antallet af bæltefikseringer med 30% fra 1.770 til 1.247 i forhold til baseline målingen i 2011-2013. Antallet af pesoner der bæltefikseres, er ligeledes faldet med 30% fra 716 til 499. Det er et rigtig pænt fald på begge områder.
 
Arbejdet med at nedbringe antallet af bæltefikseringer kan medføre øget brug af mindre indgribende tvangsformer som fastholdelser eller beroligende medicin. For eksempel kan det være nødvendigt med flere fastholdelser for at undgå én bæltefiksering. Som det fremgår er antallet af fastholdelser da også steget med 28%. Antal personer der får beroligende medicin er dog ikke steget, og der har været et svagt fald på 1%.
 
Det er en udvikling, som Region Hovedstadens Psykiatri følger meget nøje, idet der er ønsker om at alle former for tvang nedbringes, og der kan derfor være behov for iværksætte nye indsatser.
 
Region Hovedstadens Psykiatri har implementeret alle indsatserne i den partnerskabsaftale, der er indgået med sundheds- og ældreministeret. Jf. bilag omfatter det følgende fire områder:
Det er fortsat en udfordring at sikre at den samlede anvendelse af tvang reduceres samtidig med, at andelen af bæltefikseringer halveres, og derfor har psykiatrien fokus på en række forskellige indsatser herunder modeller for fx reduktion af konflikter og aggression på sengeafsnittene.

KONSEKVENSER
Indstillingen medfører ikke yderligere konsekvenser end de i sagen beskrevne.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end de i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Christian Worm

JOURNALNUMMER
13013903

31.pdf

Bilag

Status på partnerskabsaftale_tvang_april 2016


25. Speciallægekapacitet i psykiatri på Bornholm

Speciallægekapacitet i psykiatri på Bornholm

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I budgettet for 2016 er det aftalt at etablere et ekstra ydernummer (deltid) til psykiatrisk speciallægepraksis på Bornholm. Der er bevilliget 0,9 mio.kr. fra 2016 og frem til formålet. Det har ikke
været muligt at få deltidskapaciteten besat, og det foreslås, at opgaven og midlerne overgår til Psykiatrisk Center Bornholm.

INDSTILLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at bevillingen på 0,9 mio. kr. fra budget 2016 til en speciallæge i psykiatri på Bornholm overgår til Region Hovedstadens Psykiatri med det formål at løse udfordringen med adgang til psykiatrisk speciallæge for borgere på Bornholm
  2. at ordningen evalueres efter tre år

POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 26. april 2016:
Anbefalet.
Pia Illum (A) og Per Roswall (V) deltog ikke i behandling af sagen.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Karin Friis Bach (B), Randi Mondorf (V), Tormod Olsen (Ø) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Administrationen har i to omgange opslået deltidskapaciteten i psykiatri på Bornholm, men det har ikke resulteret i ansøgninger. Deltidskapaciteten er geografisk bundet, og blev opslået med forventning om anvendelse ultimo marts 2016. I anden ansøgningsrunde blev Foreningen af Praktiserende Speciallæger orienteret om mulighed for at kombinere deltidskapaciteten med en deltidsansættelse i Psykiatrisk Center Bornholm, og det førte heller ikke til ansøgninger.
 
Administrationen foreslår derfor, at den økonomi – 0,9 mio.kr. – som var afsat til en deltidskapacitet i psykiatri på Bornholm, overgår til Psykiatrisk Center Bornholm. Herved sikres et psykiatrisk tilbud til patienter, som ikke kan varetages i almen praksis.
 
Region Hovedstadens Psykiatri tilkendegiver interesse for at overtage midlerne og opgaven. Det skal bemærkes, at det er en ny opgave for Region Hovedstadens Psykiatri, som - hvis indstillingen tiltrædes - vil gå i gang med en nærmere afdækning af opgaverne i speciallægepraksis med henblik på at sikre, at patienterne på Bornholm tilbydes samme behandlingsniveau, som tilbydes i speciallægepraksis i resten af landet. Region Hovedstadens Psykiatri vil endvidere gå i gang med en afdækning af patientgrundlaget med henblik på at organisere tilbuddet mest hensigtsmæssigt inden for rammen.
 
Som administrationen har erfaret, kan det være svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Bornholm. Region Hovedstadens Psykiatri står over for samme udfordring. Opgaven vil derfor blive løst ved indførelse af en vikarordning med speciallæger og specialpsykologer fra de øvrige centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri er udfordret på at tiltrække vikarer til Bornholm men vil bestræbe, at stillingen dækkes af et fast antal vikarer for at sikre en stabilitet, men kan ikke på nuværende tidspunkt love, at en sådan løsning er mulig. Det skal bemærkes, at en vikarordning er en dyrere men nødvendig løsning for at sikre tilstrækkelig kapacitet på Bornholm, men at det har betydning for det timeantal, der kan leveres inden for rammen.
 
Det foreslås, at denne løsning vurderes efter tre år mhp. en ny vurdering af, hvordan der sikres en tilstrækkelig adgang til psykiatrisk speciallæge på Bornholm.

KONSEKVENSER
En vikarordning kan blive en dyrere løsning og dermed have betydning for det timeantal, som leveres inden for den økonomiske ramme.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebæerer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
En særskilt kommunikationsindsats er ikke planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling
 

JOURNALNUMMER
16021861



26. Erhvervsdelegation til Kina i november 2016

Erhvervsdelegation til Kina i november 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet indgik maj 2013 en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina. I januar 2015 aftalte de to parter at fokusere særligt på Sund Vækst og Grøn Vækst, som godkendt af regionsrådet den 19. maj 2015. I forlængelse af dette planlægges nu en formandsledet erhvervsdelegation den 20.–25. november 2016, som skal fremme disse to vækstspor.

INDSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende delegationsrejsens formål, tentative program og deltagersammensætning, og
     
  2. at godkende, at regionsrådet ultimo 2017 modtager en samlet evaluering af Jiangsu-samarbejdet.
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
 
3. at godkende delegationsrejsens budget på op til 380.000 kr.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. maj 2016:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 3. maj 2016:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
Bodil Kornbek (A), Finn Rudaizky (O) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Karin Friis Bach (B), Randi Mondorf (V), Tormod Olsen (Ø) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Jiangsu-indsatsens formål, organisering og evaluering
Formålet med Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter er at bringe Region Hovedstadens egen organisation og kerneopgaver i spil, for at øge dansk eksport og for at tiltrække kinesiske virksomheder og talenter. Jiangsu-aktiviteterne bidrager således til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og til visionen for Greater Copenhagen, om at udvikle metropolen til et internationalt knudepunkt for udenlandske investeringer. I den første fase af Jiangsu-samarbejdet blev de politiske relationer opbygget og de første, faglige kontakter etableret. Nu går samarbejdet ind i en ny fase, hvor udvikling af forløb med virksomhedsdeltagelse er styrende.
 
Region Hovedstaden har derfor etableret to partnerskaber på dansk side om Kina-indsatsen. Eksterne operatører – Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) på Sund Vækst og CLEAN på Grøn Vækst – er projektdrivende parter. Region Hovedstaden er underleverandør og en bredere partnerkreds er etableret. Se nærmere beskrivelse i bilag 1.
 
Administrationen foreslår, at der gennemføres en evaluering af resultaterne af de igangsatte Kina-aktiviteter ultimo 2017, og at det kommende regionsråd i foråret 2018 tager stilling til, om indsatsen skal fortsætte.
 
Formål med en formandsledet delegationsrejse 20.–25. november 2016
Til november vil det være næsten to år siden, der sidst var regionsrådspolitikere i Jiangsu. Formålet med delegationsrejsen er:
Erfaringsmæssigt undersøger danske medier med jævne mellemrum anvendelsen af offentlige midler til politikerrejser. I forhold til Kina-samarbejder er der en risiko for, at der kan rejses kritik af, at danske myndigheder samarbejder med det kinesiske styre.
 
Delegationens deltagere
Administrationen udarbejder endelig deltagerliste og detailprogram i samarbejde med bl.a. CHC og CLEAN. Deltagere og faglige aktiviteter organiseres i et Sund Vækst- og et Grøn Vækst-spor.
 
Deltagere fra Region Hovedstaden
Administrationen foreslår, at regionsrådet repræsenteres ved:
Administration foreslår derudover deltagelse af fem-seks medarbejdere fra administrationen. Deres primære opgaver er at assistere det politiske niveau, sikre den praktiske afvikling af arrangementer, knytte kontakter, holde faglige oplæg og sikre fremdriften i projekter. Programmet vil denne gang i langt højere grad foregå ved flere parallelle spor. Så snart det endelige program er fastlagt vil det administrative hold blive tilpasset efter det konkrete behov.
 
Der forventes også deltagelse på direktions- og afdelingsledelsesniveau fra hospitaler, der er involveret i konkrete healthtech-forløb (udgifter til evt. deltagelse vil blive afholdt af hospitalet og er ikke indeholdt i vedlagte budget).
 
Eksterne deltagere
Administrationen foreslår, at den eksterne deltagerkreds består af parter, der allerede er involveret i Sund Vækst- og Grøn Vækst-aktiviteter med Jiangsu.
 
På Sund Vækst er det aktiviteter ?inden for: Medicinsk og kirurgisk simulation, digital rehabilitering, forskning i diabetes, ældrepleje, ’fast track’-kirurgi og organisering af skadestuer.
 
På Grøn Vækst er det: Jord- og grundvandsområdet, herunder jordoprensning og karakterisering af forurening forårsaget af tungmetaller samt brug af databaser til kortlægning og registrering af forurening.
 
Deltagere på de to spor vil være danske virksomheder, hospitalsafdelinger, kommunale institutioner, forskningsmiljøer og erhvervsfremmeaktører såsom Copenhagen Capacity og de to Væksthuse på Sjælland.
 
Den samlede delegation kan blive på ca. 25 personer. Det er en målsætning, at mindst otte virksomheder deltager, ligesom centrale partnere i Greater Copenhagen-samarbejdet inviteres. Eksterne deltagere dækker egne udgifter til fly, hotel og forplejning.
 
Tentativt program
Administrationen foreslår, at delegationen rejser fra København søndag den 20. november 2016 og returnerer til København fredag den 25. november 2016, og dermed får tre en halv arbejdsdag i Kina.
 
Dele af programmet vil være fælles for hele delegationen, men de fleste aktiviteter vil være opdelt i et Grøn Vækst og et Sund Vækst spor for at udvikle de faglige kontakter og projekter med kinesiske partnere.
 
Forslag til programelementer i Nanjing (provinshovedstaden):
Desuden et 1-dags program i Shanghai for Sund Vækst-sporet:
Tentativt budget for delegationsrejsen
Administrationen indstiller, at der afsættes 380.000 kr. til delegationsrejsen med udgangspunkt i følgende budgetoverslag.
 
Budgetoverslag (samlet for fem politikere og seks embedsmænd):
Fly på economy-klasse
110.000 kr.
Lokal transport i Kina (tog, bus)
10.000 kr.
Hotel (incl morgenmad)
50.000 kr.
Øvrig forplejning
(v. 2 frokost, 2 middag)
15.000 kr.
Ydelser fra Udenrigsministeriet
(planlægning, deltagelse og afvikling, seminar, 2-3 tolke, presse)
160.000 kr.
Diverse (turmapper, visitkort, visa, værtsgaver m.v.)
35.000 kr.
I alt
380.000 kr.
 
Eksterne deltagere dækker egne udgifter til transport, overnatning og forplejning.

KONSEKVENSER
Administrationen vil arbejde videre med detailplanlægning af delegationsrejsen indenfor den fastsatte beløbsramme.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv yderligere risici end det i sagens henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til rejsen på op til 380.000 kr. afholdes indenfor det regionale udviklingsområde, Øvrig regional udvikling. Dog afholdes udgifter direkte knyttet til deltagende politikeres rejse og ophold af politikerkontoen, Administration.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles parallelt i erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget den 3. maj 2016. Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16015510

32.pdf

Bilag

Fokuseret Kina indsats 2016-2017, Region Hovedstaden


27. Endelig prioriteret liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2016

Endelig prioriteret liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På mødet den 17. november 2015 vedtog regionsrådet at sende udkastet til oversigten over den offentlige jordforureningsindsats 2016 til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har været udsendt til offentlig kommentering i perioden fra uge 49 i 2015 til den 16. januar 2016.
 
Oversigten over den offentlige indsats i 2016 skal nu endelig vedtages af regionsrådet. Oversigten og de indkomne kommentarer hertil er vedlagt som bilag. Herudover er vedlagt udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at oversigten over den offentlige indsats for 2016 godkendes og fremsendes til Miljøstyrelsen (bilag 1), og
  2. at godkende, at de indkomne kommentarer besvares med administrationens svarudkast (bilag 2).

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 3. maj 2016:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Karin Friis Bach (B), Randi Mondorf (V), Tormod Olsen (Ø) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet skal, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Regionens udkast til oversigt over den offentlige indsats i 2016 og kommende år blev godkendt på regionsrådsmødet den 17. november 2015 og blev efterfølgende sendt til kommentering i offentligheden fra uge 49 2015 og frem til den 16. januar 2016.
 
Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2016 bidrager til regionens overordnede mål som den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, ved at sikre rent vand og uforurenet jord i regionen. Rent vand og uforurenet jord er nogle af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft.
 
Hurtigere rent grundvand
Regionsrådet vedtog den 18. november 2014 et scenarium for ”Hurtigere rent grundvand” som grundlag for regionens prioritering af jordforureningsindsats i den følgende 10 års periode. I perioden frem til 2025 er det således regionens højeste prioritet at fokusere og afslutte indsatsen mod jordforurening med klorerede opløsningsmidler i de områder, hvorfra der indvindes 80 % af drikkevandet i regionen. Disse områder er prioriteret til indsats i den følgende 10 års periode, idet det er i disse områder, at kubikmeterprisen pr. reddet grundvand er lavest, samtidig med at grundvandet i disse områder har en god naturlig kvalitet. Dette betyder samtidig, at indsatsen i de områder hvorfra de resterende 20 % af drikkevandet indvindes, tidligst vil blive prioriteret til gennemførelse efter 2024.
 
I 2014 og især i 2015 har scenariet ”Hurtigere rent vand” været udgangspunkt for udpegning af de indvindingsoplande, hvor der er blevet igangsat en særlig indsats for at få undersøgt alle kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland, fortsættes der så efterfølgende med en samlet afværgeindsats overfor de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod grundvandsressourcen og drikkevandsindvindingen. I 2014 og 2015 har det været prioriteret at få færdigundersøgt forureningerne med chlorerede opløsningsmidler i ni indvindingsoplande og i 2016 tages fat på yderligere seks indvindingsoplande.
 
I 2016 forventes igangsat ca. 15-20 nye afgrænsende undersøgelser, mens ca. 75 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2015 eller tidligere. Der forventes afværgeaktiviteter på ca. 25 lokaliteter i 2016 herunder igangsætning af fire nye oprensninger. Undersøgelses- og afværgeaktiviteterne forventes i 2016 at være fordelt på 21 kommuner i regionen.
 
Budgettet udgør i 2016 ca. 85 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger. Den forventede indsats i 2016 er nærmere beskrevet i bilag 1.
 
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2016
To kommuner, Frederiksberg og Herlev, er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 3). Regionen har ikke prioriteret nye indsatser overfor grundvandstruende forureninger i Frederiksberg eller Herlev Kommuner indenfor de nærmeste år, idet begge kommuner ligger udenfor de indvindingsoplande, der er prioriteret i scenariet ”Hurtigere rent vand”. Frederiksberg og Herlev Kommuner er uenige i regionens prioritering i relation til beskyttelsen af deres drikkevand og har begge anmodet regionen om at genoverveje prioriteringen.
 
Administrationen har i foråret 2015 haft en række møder med kommunerne og forsyningerne i regionen vedr. den nye plan for jordforureningsindsatsen. På møderne med Frederiksberg Kommune og kommunerne på Vestegnen, hvor Herlev Kommune deltog, var der forståelse for, at regionen må prioritere indsatsen, men kommunerne var ikke enige i den faktiske prioritering. Selvom der ikke er enighed om den grundlæggende prioritering i forhold til regionens oprensende indsats i Frederksberg kommune og Herlev kommune, er der en række felter, hvor regionen, kommunerne og forsyningerne i Frederiksberg og i Herlev Kommune kan øge samarbejdet. Dette gælder f.eks. inden for myndighedsbehandlingen i forbindelse med byudviklingsprojekter og afdækningen af mulighederne for et samarbejde om at udnytte og genbruge en belastet grundvandsressource.
 
Frederiksberg Kommune har ud over at kommentere på regionens udkasts til oversigt over offentlig indsats i 2016, sammen med Københavns Kommune henvendt sig direkte til regionsrådsformanden i februar 2016. De to kommuner opfordrer i et fælles brev (bilag 4) regionen til at ændre sin prioritering og snarest få igangsat en undersøgelses- og afværgeindsats i indvindingsoplandet til Frederiksberg Vandforsyning. Regionsrådsformanden har med mail den 4. marts 2016 (bilag 5) svaret, at hun har bedt udvalgsformanden for miljø- og trafikudvalget om at sætte et dialogmøde i stand med udvalgsformændene fra de to kommuner.
 
De indkomne kommentarer fra Frederiksberg og Herlev Kommuner har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2016, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer. Jordplanen sikrer netop, at de grunde, der undersøges og renses, er de grunde, hvor midlerne giver størst effekt. Det vil sige der, hvor der sikres mest rent vand for pengene.
 
Administrationen har foretaget mindre ændringer/rettelser i oversigterne i forhold til udkastet fra september 2015, f.eks. hvis regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
 
Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). De indkomne kommentarer fra to kommuner (Frederiksberg og Herlev) er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til henvendelserne.

KONSEKVENSER
Oversigten over regionens offentlige indsats for 2016 på jordforureningsområdet fremsendes til Miljøstyrelsen og svarbrevene sendes til de to kommuner, der har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2016.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2016, fx i pressemeddelelser og indlæg i aviser.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15013027

33.pdf
34.pdf
35.pdf
36.pdf
37.pdf

Bilag

Endelig oversigt over regionens offentlige jordforureningsindsats 2016
Forslag til svar til indkomne bemærkninger fra to kommuner - 30 marts
Indkomne kommentarer fra to kommuner samt administrations bemærkninger hertil - 30 marts
Invitation til dialog om grundvandsbeskyttelse i København og Frederiksberg
Svarbrev fra regionsrådsformanden vedr. dialog om grundvandsbeskyttelse


28. Region Hovedstadens tilslutning til internationale aftaler på klimaområdet

Region Hovedstadens tilslutning til internationale aftaler på klimaområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden har i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) et mål om at være en af verdens mest attraktive miljømetropoler med høj drikkevandskvalitet, renere jord og luft, lav CO2-udledning og høj evne til klimatilpasning. Samtidig er der et mål om, at der skal skabes flere arbejdspladser og udviklingen i private virksomheder skal understøttes ved, at det offentlige efterspørger grønne løsninger. Regionen arbejder målrettet på at nå disse mål, og er i forhold til mange andre metropoler godt på vej.
 
I det følgende fremlægges administrationens indstilling vedrørende tilslutning til to internationale fora på klimaområdet, som kan bidrage til at synliggøre hovedstadsregionens internationale førerposition på området, og dermed understøtte Region Hovedstadens indsats for grøn vækst.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende, at Region Hovedstaden tilslutter sig R20 som observatør, og
  2. at godkende, at Region Hovedstaden tilslutter sig Compact of States and Regions som observatør.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 3. maj 2016:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V), Martin Geertsen (V), deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
R20 og Compact of States and Regions er begge internationale fora, der har til formål at fremme indsatsen for at nedsætte udledning af drivhusgasser, og samtidig skabe gode løsninger for tilpasning til klimaforandringerne. R20 har til formål at understøtte medlemsorganisationers klimaindsats, mens Compact of States and Regions formidler stater og regioners mål og resultater for CO2-reduktion.
 
Ved at tilslutte sig de to internationale fora, vil regionen få et større, internationalt vindue for branding af hovedstadsregionens indsatser, samtidig med at regionen kan være med til at inspirere andre til at gå seriøst ind i arbejdet med at reducere udledning af drivhusgasser og klimasikre byerne. Det er administrationens vurdering, at Region Hovedstaden er klar til at blive den første region i Danmark, der tilslutter sig R20 og Compact of States and Regions. Regionen har, med særligt Københavns Kommune som drivkraft, allerede vist sig som en af Europas mest ambitiøse regioner. De to fora er relevante at deltage i, da det vurderes at regionens indsats med grøn vækst kan blive styrket ved et større indblik i, hvad der rører sig internationalt på klimaområdet, samtidig med at regionens resultater formidles i et internationalt forum, hvor også andre regioners resultater afrapporteres.
 
Administrationen anbefaler, at Region Hovedstaden tilslutter sig begge fora med observatørstatus i første omgang.
 
Observatør i R20
R20 er en non-profit medlemsorganisation for regionale myndigheder fra hele verden, som har forpligtet sig til at udvikle, implementere og kommunikere indsatser for at reducere udledning af CO2 og arbejde med klimasikring. R20 har tilknyttet en bred partnerskabskreds af finansielle institutioner, teknologileverandører, forskningsinstitutioner, virksomheder og andre NGO’er (Non Governmental Organisations) (se bilag 1).
 
Formålet med R20 er at bistå sub-nationale myndigheder (delstater og regioner) i arbejdet med grøn omstilling, ved at facilitere omstilling i sektorer med potentiale for store reduktioner i drivhusgasudledning. Dette sker gennem et fokus på tre aspekter i arbejdet: Udvikling af politikker, teknologiudvikling og finansiering.
 
R20 bidrager til videndeling, bl.a. vedrørende politikformulering, lovgivning, modeller og standarder mm., der kan understøtte en bæredygtig udvikling. R20 sikrer ligeledes videndeling om grønne teknologier mellem medlemmer, partnere og andre interessenter, der kan understøtte implementeringen af grønne politikker og dermed bidrage til grøn vækst. Derudover har R20 udviklet et netværk imellem mere end 200 finansielle institutioner globalt, med det formål at skabe en forståelse for behovet for og virkemidlerne til grøn omstilling. Målet er at modne finansieringsbranchen til rettidige investeringer i grøn vækst. Deltagelse i R20 vil give adgang til information om klimaprojekter på tværs af landegrænser, samtidig med at det åbner for at Region Hovedstadens indsats kan synliggøres. Deltagelse i R20 åbner derudover for nye veje til finansiering af regionale klimaprojekter.
 
Initiativet til R20 kommer fra USA, og ialt 40 delstater og regioner har tilsluttet sig R20 fra Afrika, Asien, Europa, Nord- og Sydamerika. I Europa er der foreløbig regional repræsentation fra Østrig, Kroatien, Frankrig, Portugal, Rumænien og Holland.
 
R20 er et forum hvor politisk engagement kobles med udviklings- og erhvervsinteresser indenfor grøn vækst. Region Hovedstaden repræsenteres ved regionsrådsformanden, og den politiske repræsentation er derfor et væsentligt politisk signal om at tage handling, samtidig med at det potentielt kan tiltrække grønne investorer.
 
Observatør i Compact of States and Regions
Compact of States and Regions er den første globale platform for fælles afrapportering af indsatsen for reduktion i udledning af drivhusgasser. I afrapporteringen præsenteres subnationale myndigheders reduktionsmål, samt en opgørelse af aktuelle CO2 udledninger. Compact of States and Regions har blandt andet til formål at skabe et godt beslutningsgrundlag for globale klimaforhandlinger, ved at synliggøre subnationale myndigheders bidrag til CO2-reduktioner. Den første Compact of States and Regions disclosure report blev fremlagt på klimatopmødet i Paris, december 2015 (se bilag 2).
 
Der er 31 subnationale myndigheder, som allerede har tilsluttet sig Compact of States and Regions fra Asien, Afrika, Australien, Nord- og Sydamerika (se bilag 3). Region Hovedstaden vil blive den første europæiske myndighed, der tilslutter sig.
 
For at tilslutte sig Compact of States and Regions som observatør, skal Region Hovedstaden indenfor to år opfylde nedenstående krav, hvorefter regionen bliver fuldgyldigt medlem.
  1. Der skal være opstillet politisk bindende mål for reduktion af drivhusgasser for regionen som geografisk område.
  2. Der skal foretages en årlig rapportering af udledninger af drivhusgasser for regionen som geografisk område.
Region Hovedstaden har i ReVUS opstillet mål for CO2-reduktion: Hovedstadsregionens el- og varmeforsyning er fossilfri i 2035 og transportsektoren i regionen er fri for fossile brændstoffer i 2050. Desuden arbejder administrationen på at kunne præsentere en årlig opgørelse af regionens samlede CO2-udledninger. Konkret afventes der en lancering af en revideret udgave af ’CO2-beregneren’ fra Energistyrelsen, der er et centralt redskab til indsamling og præsentation af data for CO2-udledninger i de enkelte kommuner. Så snart den er færdigudviklet og sat i drift, vil det være muligt at indrapportere hele hovedstadsregionens CO2-udslip på årligt basis.
 
Compact of States and Regions synliggør således subnationale myndigheders politiske målsætninger, samtidig med en faktuel opfølgning på, hvordan det går med at indfri målsætningerne.
 
Administrationens vurdering
For R20 indebærer en observatørstatus muligheden for at deltage i events og bestyrelsesmøder som observatør, samt at modtage relevant materiale jf. regionens interesser på klimaområdet. Det skal ikke betales kontingent ved deltagelse som observatør, og antallet af møder, og dermed udgifter til rejseomkostninger, vurderes at være forholdsvis begrænset. En observatørstatus vil potentielt gøre regionen mere synlig internationalt som ambitiøs klimaregion. Det vil samtidig give et større internationalt perspektiv på arbejdet i hovedstadsregionen, og dermed målrette regionens indsatser for grøn vækst til et større, internationalt marked. En observatørstatus kan altså, uden forpligtelser, give regionen en indsigt i internationale perspektiver på grøn vækst. Det er på nuværende tidspunkt administrationens vurdering, at Region Hovedstaden på sigt kan søge om optagelse som fuldgyldigt medlem af R20.
 
For Compact of States and Regions tilslutter regionen sig med observatørstatus som en politisk hensigtserklæring om, at man indenfor to år vil indrapportere nøgletal for klimaindsatsen. Der er ingen mødeaktivitet forbundet med observatørrollen i Compact of States and Regions. En et til toårig observatørstatus i Compact of States and Region vil bidrage til at synliggøre hovedstadsregionens klimaindsats, og dermed understøtte regionens brand som førende indenfor grøn vækst. Der vil være en administrativ opgave forbundet med at indrapportere data, men indsamling af data vil blive foretaget uanset via CO2-beregneren, som et led i den igangværende indsats for reduktion af drivhusgasser. Der er dog en lille risiko for, at Energistyrelsens CO2-beregner ikke bliver færdig indenfor den toårige observatørperiode, hvilket kan give udfordringer med at skaffe data. Hvis dette mod forventning skulle ske, må regionen tage stilling til hvorvidt der skal gøres en indsats for at skaffe data på anden vis.
 
Regionen skal indenfor de første to år tage stilling til, hvorvidt det giver værdi at søge om fuldt medlemskab i henholdsvis R20 og Compact of States and Regions. Såfremt det vurderes at regionen skal træde ind som fuldt medlem, forelægges dette til politisk behandling. Kontingent for medlemskab af R20 vil max beløbe sig til $25.000 US doller og fuldt medlemskab af Compact of States and Regions er gratis.

KONSEKVENSER
En tilslutning til R20 og Compact of States and Regions som observatør er et første skridt i forhold til at synliggøre Region Hovedstaden i større, internationale fora.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan for at synliggøre regionens tiltrædelse af de to aftaler.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16018190

38.pdf
39.pdf
40.pdf

Bilag

R20 - Board of partners
Compact of States and Regions - Disclosure Report 2015
Compact of States and Regions - info


29. Årlig status på kontraktsamarbejde med Copenhagen Capacity

Årlig status på kontraktsamarbejde med Copenhagen Capacity

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På anbefaling fra erhvervs- og vækstudvalget, forretningsudvalget og Vækstforum Hovedstaden godkendte regionsrådet den 16. december 2014 resultatkontrakt 2015-17 mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity. Resultatkontrakten og sagsfremstillingen fra december 2014 anfører, at regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden - som led i et fortløbende, tæt samarbejde - årligt modtager en afrapportering om resultatopnåelse og andet. Administrationen og Copenhagen Capacity har aftalt nogle mindre justeringer, som ligger inden for resultatkontraktens rammer. Derfor lægges sagen til orientering.

INDSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at status på Region Hovedstadens resultatkontraktsamarbejde med Copenhagen Capacity tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. maj 2016:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Karin Friis Bach (B), Randi Mondorf (V), Tormod Olsen (Ø) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Copenhagen Capacity blev, med hjemmel i Lov om Erhvervsfremme, etableret af amter og kommuner i hovedstadsområdet i 1994 for at tiltrække udenlandske virksomheder til regionen. Det fremgår af formålsparagraffen i fondens vedtægter. Regionen må ikke selv udføre aktiviteter på området, men kan efter indstilling fra Vækstforum yde tilskud til aktiviteter, som udføres i regi af selvstændige juridiske personer, som fx fonde.
 
Copenhagen Capacity har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf fire er udpeget af regionsrådet - Lars Gaardhøj (A), Hans Toft (C), Lise Müller (F) og Tormod Olsen (Ø). Meddlem af Vækstforum Hovedstaden, Thomas Bjørnholm, Københavns Universitet, er også medlem af bestyrelsen. Fonden modtog i 2015 et tilskud fra regionen på 35,6 mio. kr., som udgør 2/3 af Fondens samlede budget. I 2016 udgør tilskuddet 37,5 mio. kr.
 
Da Copenhagen Capacity er organiseret som en erhvervsdrivende fond, og reguleres af fondslovgivningen, indebærer det blandt andet, at bestyrelsesmedlemmerne skal varetage fondens interesser og at de regionalt udpegede medlemmer ikke er undergivet regionsrådets instruktionsbeføjelse.
 
Region Hovedstaden kan imidlertid øve indflydelse på fondens aktiviteter igennem resultatkontrakten, hvor vilkår for anvendelsen af det årlige tilskud aftales. I resultatkontrakten stilles ikke særlige krav til hvilke virksomhedstyper, som fonden kan stille deres ydelser til rådighed for. Tilskuddet ydes til bestemte formål, og regionen kan stille vilkår for tilskuddets anvendelse, som er sagligt begrundet i forhold til de aktiviteter, som fonden skal varetage efter loven. Det er ikke regionens eller fondens opgave at påse, om konkrete virksomheder udøver deres aktiviteter i henhold til den lovgivning, der regulerer det pågældende område. Det er en opgave for den eller de tilsynsførende myndigheder på området. Opstår der i forbindelse med rådgivning til virksomheder inden for fondens akivitetsområder tvivl om lovgrundlaget for en påtænkt virksomhed, kan fonden derfor som led i sin rådgivning henvise virksomheden til den relevante myndighed for en afklaring heraf.
 
Resultatkontrakten med Copenhagen Capacity indeholder retningslinjer for det fortløbende samarbejde i kontraktperioden. Herunder at parterne mødes årligt for at evaluere organisationens aktiviteter og resultater i det forgangne år og aftale eventuelle justeringer i indsatsen i det kommende år. Kontrakten angiver også, at Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet modtager årlige afrapporteringer til orientering. Bilagene til sagen er årsrapport 2015, årsplan 2016 og aftale med Region Hovedstaden vedrørende 2016 (aftalen er godkendt og afventer underskrifter). Vækstforum og regionsrådet skal i foråret 2017 tage stilling til, om resultatkontrakten skal forlænges med et år.
 
Resultater i 2015 og justeringer i 2016-mål og -indsats
Copenhagen Capacitys opgaver kører i tre indsatsområder: Tiltrækning af udenlandske virksomheder, investeringer og talenter; erhvervsudvikling i regionen (f.eks. Copenhagen Healthtech Cluster) og Greater Copenhagen markedsføring.
 
Kontrakten med Copenhagen Capacity er bygget op om et mindre antal hovedmål (KPI’er, Key Performance Indicators) for markant vækst, tilfredsheden blandt de udenlandske virksomheder, der benytter Fondens ydelser, international synlighed og evnen til at involvere kommuner i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. For at fremme samarbejdet i Greater Copenhagen vedrører KPI’erne både succes’er i Region Hovedstaden, Sjælland og Skåne.
 
I 2015 bidrog Copenhagen Capacity til at skabe/fastholde 1.024 job i udenlandske virksomheder i Hovedstaden og på Sjælland. Det er rekord og væsentligt over det aftalte mål om 900 job. Fonden har udvist stor dygtighed i forhold til især vidensbaserede virksomheder. Kundetilfredsheden er stor blandt både virksomheder og kommuner, og det er lykkedes at engagere 34 kommuner i Greater Copenhagen-aktiviteter (mål: 25). Resultatkontraktens mål og de opnåede resultater 2015 på KPI'er er anført i tabellen.
 
KPIResultat 2015Mål 2015
Antal skabte/fastholdte job1.024900
Succesfulde investeringssager (antal udenlandske virksomheder)3025
- heraf vidensbaserede virksomheder2310
Tilfredshed blandt udenlandske virksomheder med serviceydelser fra Copenhagen Capacity100 %90 %
Tilfredshed hos brugere af Copenhagen Capacity's tilbud for tiltrækning af udenlandsk talent71 %90 %
Antal kommuner aktive i Greater Copenhagen initiativer (Region H og Region S)3425
International medieomtale54
25
 
Der er lagt et stigende ambitionsniveau ind i resultatkontrakten, således at mål for såvel antal skabte/fastholdte job, antal job til udenlandske talenter og antal succesfulde investeringssager automatisk løftes fra år til år. Målet i 2016 er 970 skabte/fastholdte job (opnåede resultater i 2013 og 2014 var 747 og 789 skabte/fastholdte job).
 
Copenhagen Capacity vil i 2016 varetage en vigtig funktion i videreudviklingen af det praktiske Greater Copenhagen-samarbejde, blandt andet ved at styrke samarbejdet og koordinationen med skånske parter om tiltrækning af udenlandske virksomheder og ved at afprøve det nye brand i en markedsføringskampagne rettet mod særlige målgrupper i udlandet.
 
Der er desuden aftalt mindre justeringer på talent-sporet, European Spallation Source, Copenhagen Science Region, Copenhagen Healthtech Cluster, nyt kontorfællesskab for kinesiske virksomheder i København og mulige konsekvensreduktioner i tilskuddet til Copenhagen Capacity, såfremt der i økonomiaftaler mellem Danske Regioner og Finansministeriet bliver indgået aftale om rammebesparelser eller omprioriteringsbidrag på det regionale udviklingsområde (uddybet i bilag 'Aftale mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity 2016').
 
Resultatkontrakten som styringsværktøj
Senest den 31. juli 2017 skal der politisk tages stilling til evt. forlængelse af resultatkontrakten med Copenhagen Capacity til 2018. Det kan samtidig være anledning til et metodisk servicetjek af resultatkontrakten som styringsværktøj, og administrationen vil derfor igangsætte en proces med evaluering af resultatkontrakten som styringsværktøj.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges Vækstforum Hovedstaden den 13. maj 2016, forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16001279

41.pdf
42.pdf
43.pdf

Bilag

Copenhagen Capacity Årsplan 2016
Copenhagen Capacity Status 2015
Aftale om kontraktsamarbejde 2016 mellem Copenahgen Capacity og Region Hovedstaden Endelig version til underskrift


30. Årlig status på kontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen

Årlig status på kontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På anbefaling fra erhvervs- og vækstudvalget, forretningsudvalget og Vækstforum Hovedstaden godkendte regionsrådet den 3. februar 2015 resultatkontrakt 2015-17 mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen. Resultatkontrakten og sagsfremstillingen fra februar 2015 anfører, at regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden - som led i et fortløbende, tæt samarbejde - årligt modtager en afrapportering om resultatopnåelse og andet. Administrationen og Wonderful Copenhagen har aftalt nogle mindre justeringer, som ligger inden for resultatkontraktens rammer. Derfor lægges sagen til orientering.

INDSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at status på Region Hovedstadens resultatkontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. maj 2016:
Erhvervs- og vækstudvalget erklærede Hans Toft (C) for inhabil og han deltog ikke i sagens behandling.
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Karin Friis Bach (B), Randi Mondorf (V), Tormod Olsen (Ø) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Wonderful Copenhagen blev, med hjemmel i Lov om Erhvervsfremme, etableret af amter og kommuner i hovedstadsområdet i 1992 for at tiltrække udenlandske turister til regionen. Det fremgår af formålsparagraffen i fondens vedtægter. Regionen må ikke selv udføre aktiviteter på området, men kan efter indstilling fra Vækstforum yde tilskud til aktiviteter, som udføres i regi af selvstændige juridiske personer, som fx fonde.
 
Wonderful Copenhagen har en bestyrelse på 10 medlemmer, hvoraf 2 er udpeget af regionsrådet - Sophie Hæstorp Andersen (A) og Martin Geertsen (V). Medlem af Vækstforum Hovedstaden, Jens Mathiesen, adm. direktør i Scandic Hotels, er også medlem af bestyrelsen. Fonden modtog i 2015 et tilskud fra regionen på ialt 39 mio. kr. - hhv. basisbevilling på 35 mio. kr. og tilkøb af strategiske turismeprojekter til 4 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1/4 af Fondens samlede budget. I 2016 udgør tilskuddet ialt 41,5 mio. kr. - hhv. basisbevilling på 36 mio. kr og tilkøb af strategiske turismeprojekter på 5,5 mio. kr.
 
Da Wonderful Copenhagen er organiseret som en erhvervsdrivende fond, og reguleres af fondslovgivningen, indebærer det blandt andet, at bestyrelsesmedlemmerne skal varetage fondens interesser og at de regionalt udpegede medlemmer ikke er undergivet regionsrådets instruktionsbeføjelse. Region Hovedstaden kan imidlertid øve indflydelse på fondens aktiviteter igennem resultatkontrakten, hvor vilkår for anvendelsen af det årlige tilskud aftales.
 
Resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen indeholder retningslinjer for det fortløbende samarbejde i kontraktperioden. Herunder at parterne mødes årligt for at evaluere organisationens aktiviteter og resultater i det forgangne år og aftale eventuelle justeringer i indsatsen i det kommende år. Kontrakten angiver også, at Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet modtager årlig afrapportering til orientering. Bilagene til sagen er årsrapport 2015, årsplan 2016 og aftale med Region Hovedstaden vedrørende 2016 (aftalen afventer endelig godkendelse i Fondens bestyrelse). Vækstforum og regionsrådet skal i foråret 2017 tage stilling til, om resultatkontrakten skal forlænges med et år.
 
Wonderful Copenhagen - resultater 2015 og justeringer i 2016-indsatsen
Wonderful Copenhagens opgaver kører i fem programmer, der er aftalt mellem Fonden og regionen: Krydstogt og kongres; Nye vækstmarkeder; Storby- og kulturturisme; Tværregionale samarbejder og Analyse og stabsfunktioner.
 
Kontrakten med Wonderful Copenhagen er bygget op om et mindre antal hovedmål samt KPI’er (Key Performance Indicators) for de enkelte programmer.
 
I 2015 bidrog Wonderful Copenhagen til at skabe/fastholde et samlet antal kommercielle overnatninger på ca. 9,8 mio. svarende til en turismeøkonomisk omsætning på ca. 43 mia. kr. og en jobeffekt på ca. 52.000 jobs. Året før var antallet af overnatninger 9,1 mio., og der er således tale om en stigning på ca. 8 pct.
 
Nedenstående tabel opsummerer effekterne af Wonderful Copenhagens arbejde i 2015 set i forhold til de seks overordnede mål, der er opstillet i resultatkontrakten. Fondens indsats for at tiltrække kongresser, krydstogtskibe og flyruter bidrog i 2015 med en estimeret omsætning på 1,5 mia. kr., mens kongresserne og krydstogterne alene bidrog med 2.202 fuldtidsstillinger.
 
Overordnet effekter og resultatskabelse 2015
 
Resultat
Mål/budget
1. Vækstbidrag fra turismen
 
 
Omsætning (kr.)*
1.5 mia.
2 mia. årligt i snit
 
- Kongres (kr.)
696 mio.
1.116 mio.
- Krydstogt (kr.)
717 mio.
742 mio.
- Global Connected (kr.)
117 mio.
117 mio. (350 mio. i kontraktperiode)
Jobs**
2.202
2.200
- Kongres (jobs)
1.254
-
- Krydstogt (jobs)
948
-
2. Netværk
 
 
- Unikke betalende medlemmer/projektpartnere
325***
300
- Tilfredshedsgrad medlemmer
3,75 (skala 1-5)****
2/3 oplever høj grad af tilfredshed
 
 
 
3. Medfinansiering
 
 
- Gearing
4,02
3,5
4. International synlighed
 
 
- Fremtrædende placering sammenlignet med andre destinationer
No. 9 ud af 100 *****
Fremtrædende placering
- Antal årlige internationale journalistbesøg
334
270
5) Bedst i international benchmark
 
 
- Internationalt review******
 
Kontraktperioden
6) Genopbygning af omdømme
 
 
- Omdømme undersøgelse*******
 
Kontaktperioden
* Tallet for omsætning omfatter kongres-, ruteudvikling- og krydstogtarbejdet. Jf. kontrakten er der fastsat et mål på 8 mia. kr. svarende til 2 mia. kr. årligt.
** Tallet for jobskabelse omfatter kongres- og krydstogtarbejdet. Jf. kontrakten er der fastsat et samlet mål på 2.200 jobs i perioden.
***De 325 er unikke bidrag, der er et mix af netværks-, produkt- og projektbidrag.
**** I 2015 er der udelukkende gennemført en tilfredshedsundersøgelse af medlemmer i Cruise Copenhagen Network. Der vil blive gennemført en samlet tilfredsmåling i kontraktperioden.
***** På RepTrak liste (en online-redegørelse for 100 byers brand-værdi). Kilde: 2015 City RepTrak®.
******Der vil ifm. WoCo’s kommende strategi blive gennemført et internationalt review, som vil måle WoCo’s performance over for andre sammenlignelige turistorganisationer.
*******WoCo har gennem årene opbygget et godt ry som resultatskabende organisation. Forløbet omkring Eurovision har dog haft betydelige konsekvenser for organisationens image og betydet tab af omdømme. Der er i 2015 implementeret en række tiltag for at genoprette omdømmetabet. Der vil i kontraktperioden blive gennemført en omdømmeundersøgelse blandt WoCo’s stakeholders.
 
En stor del af Wonderful Copenhagens værdiskabelse sker i projekter, hvor ikke alle aktiviteter kan måles 1:1 i omsætning og jobskabelse fordi effekten sker indirekte. Det gælder Wonderful Copenhagens salgs- og markedsføringsaktiviteter som fx skaber fælles platforme for turismeaktører, så regionens oplevelsesprodukter kan præsenteres samlet et sted og derigennem opnå større gennemslagskraft. Tilsvarende gælder det Wonderful Copenhagens udviklingsaktiviteter, som har et længere sigte og medvirker til at styrke regionens oplevelsestilbud.
 
Wonderful Copenhagen vil i 2016 varetage en central rolle i at drive den fælles turismefremmeindsats inden for Greater Copenhagen-samarbejdet bland andet ved at udarbejde en vision for ”Greater Copenhagen turisme 2025” samt etablere samarbejdsaftale mellem de centrale aktører og udarbejde fælles handlingsplan. Herudover skal Wonderful Copenhagen i 2016 formulere Fondens strategi for 2017-2020, hvor regionen vil blive inddraget undervejs.
 
Der er desuden aftalt mindre justeringer som følge af, at Wonderful Copenhagen jf. resultatkontrakten skal foretage en gennemgang af resultatmålene (de såkaldte KPI’er, key performance indicators) for de enkelte indsatsområder og projekter med henblik på at skærpe og tydeliggøre mål og effekter. Herudover er der aftalt vedrørende mulige konsekvensreduktioner i tilskuddet til Wonderful Copenhagen, såfremt der i økonomiaftaler mellem Danske Regioner og Finansministeriet bliver indgået aftale om rammebesparelser eller omprioriteringsbidrag på det regionale udviklingsområde (uddybet i bilag ”Aftale mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen 2016”).
 
Resultatkontrakten som styringsværktøj
Senest den 31. juli 2017 skal der politisk tages stilling til evt. forlængelse af resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen til 2018. Det kan samtidig være anledning til et metodisk servicetjek af resultatkontrakten som styringsværktøj, og administrationen vil derfor igangsætte en proces med evaluering af resultatkontrakten som styringsværktøj.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges Vækstforum Hovedstaden den 13. maj 2016, forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15000941

44.pdf
45.pdf
46.pdf

Bilag

Wonderful Copenhagen Årsplan 2016
Wonderful Copenhagen Status 2015
Aftale om kontraktsamarbejde 2016 mellem Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden (til underskrift)


31. Regionsrådets indstillinger om nye udbud af erhvervsuddannelser

Regionsrådets indstillinger om nye udbud af erhvervsuddannelser

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen skal udbyderne af erhvervsuddannelser genansøge om udbudsretten med virkning fra august 2017. Regionsrådet skal ifølge lovgivningen afgive indstilling til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om placering af erhvervsuddannelsernes grundforløb del 1 og del 2. Regionen har ingen beføjelser i forhold til placering af hovedforløb, EUX eller praktikcentre. Regionen koordinerer i samarbejde med udbyderne den samlede indsats for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser.
 
Ministeriet har den 30. marts 2016 orienteret administrationen om skolernes konkrete ansøgninger om udbud. Frist for regionens afgivelse af indstilling er den 27. maj 2017.

INDSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at regionsrådet godkender administrationens forslag til indstilling til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om at godkende alle ansøgninger om placering af grundforløb fra udbydere i hovedstadsregionen bortset fra
    • Roskilde Tekniske Skole: Grundforløb del 1, Teknologi, byggeri og transport i Frederikssund
    • Roskilde Tekniske Skole: Grundforløb del 2, Anlægsgartner i København NV
    • NEXT Uddannelse København: Grundforløb del 2, Skiltetekniker på Frederiksberg
  2. at regionsrådet godkender vedlagte brev fra regionen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med begrundelse for indstillingen, samt at brevet sendes til Danske Regioner til orientering.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. maj 2016:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Anbefalet.
 
Lise Müller (F), Karin Friis Bach (B), Randi Mondorf (V), Tormod Olsen (Ø) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Udbydernes ansøgninger til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Generelt giver udbydernes ansøgninger om grundforløb del 1 og 2 ikke anledning til kommentarer. Der er dog enkelte opmærksomhedspunkter, hvoraf tre giver anledning til indstillingen om ikke at støtte det konkrete udbud, jf. bilag 1.
 
Ud over de eksisterende udbud er der ansøgt om etablering af nye grundforløb 1 og 2 i campusdannelser med to eller flere skoler i kommunerne Taarnby, Høje Taastrup, Furesø, Frederikssund og Helsingør. Desuden er der søgt om enkeltstående, nye udbud af grundforløb 1 i Glostrup, Lyngby-Taarbæk og Valby. Der er indsendt ansøgninger om 217 udbud af grundforløb 2 mod i dag 133. På fire adresser bortfalder udbuddet, mens der ønskes etableret grundforløb 2-udbud på 17 nye adresser.
 
I bilag 2 og bilag 3 gives en visuel oversigt over det kommende udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og 2, såfremt skolernes ansøgninger efterkommes. Bilag 2 vedrørende grundforløb del 1 viser eksisterende og nye udbud. Bilag 2 vedrørende grundforløb del 2 viser alene det fremadrettede udbud.
 
Administrationens beregninger viser, at ca. 42.000 15 - 17 årige vil have et tilbud om grundforløb 1 i deres bopælskommune, hvis regionens indstilling følges, mod i dag ca.38.500 unge. Mere end 3.000 unge får altså en erhvervsuddannelse tættere på. Der vil dog fortsat være ca. 16.500 unge 15 - 17 årige, der ikke har grundforløb 1 i deres bopælskommune.
 
Der er enkelte tilfælde, hvor et uddannelsesudbud flytter adresse inden for et begrænset geografisk område, bl.a. på grund af fusionen mellem CPH WEST og Københavns Tekniske skole. Dette vurderes ikke at forringe uddannelsesdækningen.
 
Erhvervsskolen Nordsjælland ønsker på grund af manglende elevsøgning ikke længere at udbyde uddannelsen til modelsnedker. Skolen ansøger ikke om at udbyde grundforløb del 1 i Halsnæs, men alene grundforløb del 2, Smed og Industritekniker. På grund af reformens ændring af grundforløbene fremstår det hidtidige grundforløb i Halsnæs som et grundforløb del 1, der ophører. Administrationen har ingen bemærkninger hertil.
 
Regionsrådets målsætninger
Regionsrådet har den 15. december 2015 vedtaget følgende målsætninger for regionsrådets indstillinger og prioriteringer af udbud:
Regionsrådet læner sig desuden op ad ministeriets kriterier for udbudsrunden om, at udbuddene skal begrundes ud fra elevgrundlag, erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft samt mulighederne for praktikpladser. Målsætningerne lå til grund for administrationens dialog med skolerne om koordinering af uddannelsesudbuddet.
 
Administrationen vurderer på dette grundlag, at ansøgningerne i høj grad afspejler regionsrådets målsætninger, idet erhvervsuddannelserne kommer tættere på de unge, den geografiske spredning af de fire hovedindgange forbedres markant, og flere uddannelser lokaliseres i campus, så der skabes bedre ungdomsuddannelsesmiljøer. Dette vil bidrage til at nå målene om, at 25 % af en årgang starter på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at 60 % gennemfører den erhvervsuddannelse, de er påbegyndt.
 
Administrationen vurderer desuden, at der gennem den fokuserede dialog mellem regionen og skolerne er skabt en fælles forståelse af behovet for sammenhæng mellem udbuddet af grundforløb og relevante hovedforløb, og at dette på sigt vil indgå i skolernes campusdannelser.
 
Ved brev af den 7. april 2016, bilag 4, har borgmester Ole Bjørstop, Ishøj Kommune, på vegne af de fem vestegnskommuner udtrykt deres opbakning til det øgede udbud af uddannelser på Vestegnen fra NEXT Uddannelses Københavns side. NEXT ansøger sammen med Hotel og Restaurantskolen og SOPU (Sundhed, Omsorg og Pædagogik) om at udbyde grundforløb inden for alle fire hovedområder i Høje Taastrup.
 
Brev til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Administrationen foreslår, at administrationen sender et brev til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med de regionale argumenter for indstillingen og positionerer regionen som en væsentlig aktør i forbindelse med udbudsrunden. Den tekniske løsning, hvori indstillingerne formelt skal afgives til ministeriet, rummer ikke mulighed for at afgive disse argumenter. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har givet tilsagn om at videreformidle regionernes argumentationer til øvrige høringspartnere.
 
Udkast til brev er vedlagt som bilag 5.
 
Processen forud for ansøgningsfristen
Økonomisk pres på skolerne de senere år har betydet en centralisering af udbuddet, men gennem regionens koordinerende proces om udbuddet er det lykkedes at samle skolerne om etablering af samlokalisering og campusdannelser i områder, hvor der i dag er langt til en erhvervsuddannelse. Dialogen har været ført med anerkendelse af, at skolernes økonomi er under pres, og at uddannelserne derfor ikke kan spredes for tyndt ud, hvis kvaliteten i udbuddet fortsat skal sikres.
 
Som led i processen har regionsrådsformanden og formanden for erhvervs- og vækstudvalget afholdt et møde med erhvervsskoledirektørerne, ligesom administrationen har afholdt en række møder med erhvervsskoler og kommuner.
 
Administrationen har efterspurgt ønsker fra udbyderne til busforbindelser, der kan understøtte søgningen til erhvervsuddannelserne fra unge i de kommuner, der i dag ikke har et udbud af erhvervsuddannelser. Disse ønsker kan indgå i forhandlingerne om budget 2017.
 
Udbydere, kommuner m.fl. er også opfordret til at søge socialfondsmidler og midler afsat til udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi med henblik på at understøtte programmet Faglært til vækst om flere, dygtigere faglærte. Regionsrådet har i 2015 afsat 0,5 mio. kr. til en undersøgelse af modeller for samlokalisering af 10. klasse og grundforløb. Erfaringerne fra projektet vil blive overdraget til erhvervsskolerne sommeren 2016.
 
Processen efter ansøgningsfristen
Frist for at afgive indstillinger til ministeriet er den 27. maj 2016. Ministeriet sender svar på ansøgninger i september 2016. Det nye uddannelsesudbud har virkning fra august 2017. Tidsplanen kan ændres af ministeriet.
 
Grundforløb
Efter reformen består en erhvervsuddannelse af et grundforløb i to dele (skoleforløb) og et hovedforløb (vekslen mellem skole og praktik).
 
Grundforløb 1 er udelukkende for unge, der starter direkte fra 9. eller 10. klasse. Grundforløb 1 giver adgang til alle grundforløb 2 uanset på hvilken skole, forløbet er taget. Skolerne målretter grundforløb 1 i forhold til de hovedområder, de selv udbyder, men forløbet skal orientere eleverne mod flere uddannelser og dermed et bredere arbejdsmarked. Der er fire hovedområder: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik 2) Kontor, handel og forretningsservice 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4) Teknologi, byggeri og transport.
 
Grundforløb 2 er for alle EUD-elever, så ældre elever starter direkte på grundforløb 2. Grundforløb 2 er fagligt knyttet til det konkrete hovedforløb/fag, man vil uddannes inden for. Der udbydes 67 forskellige hovedforløb i hovedstadsregionen.

KONSEKVENSER
Regionsrådet godkendelse af indstillingerne vil sammen med udtalelser fra de faglige udvalg og Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser danne grundlag for ministeriets beslutninger om ret til udbud af erhvervsuddannelserne. Såfremt ministeriet godkender skolernes ansøgninger om udbud i hovedstadsregionen, vil erhvervsuddannelserne komme tættere på de unge i regionen, og der etableres flere campusmiljøer.

RISIKOVURDERING
Der kan være en risiko for, at visse faglige udvalg vil modsætte sig regionens og skolernes ønsker til at etablere grundforløb flere steder. De faglige udvalg er med til at definere uddannelsernes mål og indhold. De udgøres af arbejdsmarkedets parter, som også sidder i skolernes bestyrelser. Visse faglige udvalg er bekymrede for kvaliteten af erhvervsuddannelserne og for at sprede grundforløbene ud, ligesom enkelte parter ikke ser noget behov for at involvere kommunerne i uddannelsesudbuddet.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der planlægges presseomtale, når beslutningen om etablering af erhvervsuddannelserne er meldt ud fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15008796

47.pdf
48.pdf
49.pdf
50.pdf
51.pdf

Bilag

Opmærksomhedspunkter
Kort_Grundforløb del 1
Kort_Grundforløb del 2
Vestegnskommunernes opbakning
Udkast til brev til Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling


32. Resultater af Region Hovedstadens eksterne forskningsanalyse samt anbefalinger til udvikling og værdiskabelse af regionens sundhedsforskning til gavn for patienterne

Resultater af Region Hovedstadens eksterne forskningsanalyse samt anbefalinger til udvikling og værdiskabelse af regionens sundhedsforskning til gavn for patienterne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden bruger årligt ressourcer for ca. 2,2 mia. kr. på forskning og har en førende position inden for sundhedsforskning. Et samarbejde med industrien er afgørende for at sikre den nyeste viden og dermed de bedste løsninger for patienterne.
 
I budgetaftalen 2015 blev der afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af sundhedsforskning i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte på mødet den 19. maj 2015 indholdet af analysen. Ifølge budgetaftalen har analysen til formål at undersøge, hvilke typer af forskning, der foregår på regionens hospitaler. Herunder hvem der finansierer den samt, hvilken værdi de forskellige typer forskning har for henholdsvis regionens sundhedsvæsen og for den geografiske regions vækst og udvikling. Hensigten med analysen er bl.a. at sikre gennemsigtighed og troværdighed udadtil og at undersøgelsen skal munde ud i et forslag til, hvordan samspillet mellem hospitaler og industri m.v. kan tilrettelægges til bedst mulig gavn for patienterne og regionen som helhed (se bilag 1 for analysens kommissorium).
 
Der er samtidig, som en del af den politiske bestilling, gennemført en undersøgelse af regionens hjerteafdelinger som omhandler den femårige periode 2010-2014 (bilag 3).
 
Sagen behandles parallelt i Sundhedsudvalget.

INDSTILLING
Sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende administrationens videre arbejde med anbefalingerne (bilag 4).

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. april 2016:
Anbefalet.
Katrine Vendelboe Dencker (O) deltog ikke i punktets behandling.
 
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. maj 2016:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Sagen blev sendt til sundhedsudvalget til fornyet behandling med henblik på en vurdering af behov for opfølgning i forhold til sundhedsrelaterede spørgsmål.
 
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Resultatet af analysen er rapporten ”Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden” (bilag 2) som overordnet viser, 1) at forskningsmiljøerne i Region Hovedstaden arbejder indenfor rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt samt 2) at forskningsmiljøerne bevirker, at Region Hovedstaden har en global styrkeposition inden for sundhedsvidenskabelig forskning til stor gavn for patienterne. Derudover indeholder rapporten 16 anbefalinger til regionen, og det understreges, at regionen i højere grad bør bruge styrkepositionen positivt til at brande hovedstadsområdet.
 
Hovedkonklusioner og anbefalinger
På baggrund af de fire fremsatte undersøgelsesspørgsmål i det oprindelige oplæg til analysen fremsat for regionsrådet den 19. maj 2015, er der fremkommet en række centrale pointer vedrørende forsknings­samarbejderne. Nedenstående fire punkter giver svar på disse spørgsmål.
 
Typer af forskningssamarbejder, der foregår på regionens hospitaler
Der tegner sig et forskelligartet billede af forskningssamarbejderne, som i høj grad er påvirket af, hvilket forskningsområde de adspurgte forskningsmiljøer arbejder inden for. Der ses såvel regionale som nationale og internationale samarbejder (både offentlige og private). Generelt er forskningssamarbejderne overvejende drevet af at finde de stærkeste samarbejdsparter.
 
I forhold til de offentlige samarbejder ses det, at nogle forskningsmiljøer samarbejder med andre inden for samme kliniske specialer, mens andre samarbejder på tværs af specialer - fx ved at gøre brug af andres udstyr og viden på et specifikt område eller netop i forhold til brug af udstyr.
 
Typen af virksomhedssamarbejde varierer mellem forskningsprojekter - dog er der flest samarbejder omkring kliniske afprøvninger. Virksomhederne giver overvejende støtte til forskningsprojekter (89 % blandt de adspurgte miljøer) og mindre til ren kontraktforskning (rekvireret forskning) (11 %). Forskningsmiljøerne ser samarbejdet som uproblematisk, da de kun udfører forskning, der er direkte relevant i forhold til patientbehandling eller indirekte, idet det genererer midler til forskningsområder, som ellers er svære at opnå ekstern finansiering til - fx forskning i forebyggelse og medicinske doceringer eller konkrete lidelser såsom hovedpine.
 
Kilder til finansiering af forskningssamarbejder
Kilderne til finansiering og muligheden for at finde samarbejdspartnere afhænger af det kliniske speciale. Forskningsmiljøerne henter 58 % af deres finansiering fra eksterne parter, hvilket viser, at de er meget afhængige af ekstern finansiering og derfor har et konstant fokus på tiltrækning af midler. Samlet set er de private fonde den største bidragsyder af ekstern finansiering til de adspurgte miljøer, mens de offentlige fonde, såsom Det Frie Forskningsråd, fylder væsentlig mindre.
 
Værdien af de forskellige typer forskning
Det står tydeligt frem, at forskningsmiljøerne er drevet af behovet for at forbedre patientbehandlingen via udvikling af ny viden. Derudover giver forskningsmiljøerne det generelle indtryk, at forskningsaktivitet løfter niveauet på en afdeling til gavn for patienterne. Fx mener de adspurgte miljøer, at de letttere kan tiltrække de bedste talenter, og at forskningsaktive miljøer hurtigere indhenter nyeste viden og implementerer nye behandlingsformer.
 
Derudover er der en række konkrete konklusioner vedrørende forskningssamarbejder, strategi for forskning, administration af forskning – herunder forskningsmidler - samt resultaterne af forskningen, som kan læses i bilag 2.
 
Anbefalinger
Det eksterne ekspertpanel, der har medvirket ved analysens gennemførelse, er fremkommet med 16 anbefalinger som tager udgangspunkt i 1) at skabe værdi for patienterne og sundhedsvæsenet samt 2) fremme vækst og udvikling i regionen i form af investeringer, nye jobs mv. jf. formålet med rapporten.
 
14 af de 16 anbefalinger omhandler overordnet fokus på og rammer for forskningsaktiviteterne - det gælder både faciliteter, udstyr, dataadgang og midler, men også regional koordinering, forskningsstrategi, rekruttering og videreførelse af de eksisterende forskningsmiljøer og, ikke mindst, integration til klinikken og patientinddragelse. Administrationen har - bl.a. direkte og indirekte via den koncernfælles strategiske indsats ”Styrkelse af forskning og innovation” - i forvejen sat fokus på disse 14 anbefalinger i 2016. Deril indarbejdes de i en videre proces med den politisk vedtagne kongeindikator ”Tiltrækning af eksterne midler”.
 
To anbefalinger håndteres ikke på nuværende tidspunkt i den koncernfælles strategiske indsats. Anbefalingerne omhandler det administrative arbejde relateret til forskningsaktiviteterne, herunder de nye forskningsadministrationskrav. Administrationen vil se på, hvordan de to anbefalinger kan håndteres bedst muligt.
 
Alle anbefalinger, samt svar på hvordan administrationen vil arbejde videre med at imødekomme disse, er uddybet i bilag 4.
 
Hjerteafdelingerne
Som en del af den eksterne forskningsanalyse er hjerteafdelingerne i regionen gennemgået for de seneste fem år.
 
Gennemgangen og undersøgelsen af hjerteafdelingerne er primært baseret på allerede udarbejdede revisionsberetninger suppleret med data fra den lovpligtige forskningsstatistik for alle regionens afdelinger og andre oplysninger fra de gennemførte interviews.
 
Eksperterne ser ingen tegn på bevillingsmønstre og finansieringsforhold, der alene gælder regionens hjerteafdelinger, hverken i forhold til variationen mellem afdelingerne, mellem årene eller i forhold til typer af bevillingsgivere – fraset de allerede afdækkede problemer, som beskrevet i de angivne revisionsberetninger, der allerede er taget hånd om i regi af andre indsatser. På den baggrund er der ingen særlige anbefalinger alene gældende hjerteafdelingerne i Region Hovedstaden.
 
Datagrundlag og organisering
Analysen er gennemført af et panel bestående af fem eksterne eksperter, udvalgt på baggrund af deres sundhedsfaglige kompetencer og erfaring på det sundhedsfaglige forskningsområde. Administrationen har ydet sekretariatsbetjening til panelet.
 
Datagrundlaget for rapporten er den årlige forskningsstatistik og forskningsevaluering, den interne og eksterne revisionsanalyse gennemført i de seneste to år samt ansøgninger, publikationslister og bibliometrisk analyse for Global Excellence – in Health vinderne. Der ud over er der gennemført sammenlagt 21 kvalitative interviews med vindere af Global Excellence – in Health. Interviewene er blevet gennemført af et panelmedlem assisteret af administrationen og med deltagelse fra forskningsleder eller afdelingsleder samt den respektive Global Excellence vinder fra hvert af de 21 miljøer.
 
Rapportens anbefalinger er alene fremsat af ekspertpanelet. Rapportens disposition og indhold er kommenteret og godkendt af de eksterne panelmedlemmer. Delrapporten om hjerteafdelingerne (bilag 3) er udarbejdet på baggrund af eksisterende data og på tilsvarende vis kommenteret og godkendt af det eksterne panel.
 
Det eksterne ekspertpanel består af:

KONSEKVENSER
Det forventes, at det videre arbejde med anbefalingerne vil blive positivt modtaget af forskningsmiljøerne og at de gerne samarbejder med administrationen herom. På sigt vil dette også understøtte og udvikle den høje kvalitet i forskningen og dermed i patientbehandlingen, til gavn for patienterne.
 
En tiltrædelse af indstillingerne forventes ikke at indebære negative udfald eller yderligere konsekvenser, end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
Det forventes, at rapporten kan give anledning til en del presseomtale, hvorfor der udarbejdes en særskilt presse- og kommunikationsplan.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Såfremt regionsrådet godkender administrationens indstilling om administrationens videre arbejde med anbefalingerne, vil der på sigt komme bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
En samlet presse- og kommunikationsplan udarbejdes, da det forventes, at rapporten vil kunne medføre medieomtale.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. april 2016, erhvervs- og vækstudvalget den 3. maj 2016, forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15016641

52.pdf
53.pdf
54.pdf
55.pdf
56.pdf
57.pdf

Bilag

Mødesag RR Ekstern forskningsanalyse maj 2015
Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden
Delrapport: Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden; Hjerteafdelingerne
Anbefalinger
Notat - sundhedsforskning i regionerne
Præsentation vist på udvalgsmøderne


33. Generel orientering fra ledelsen

Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. maj 2016:
 
Administrationen gav en orientering vedr. situationen om RIS/PACS. Der vedlægges skriftlig redegørelse.
 
Lise Müller (F), Randi Mondorf (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg

Journalnummer
15001019.

58.pdf

Bilag

Redegørelse vedr. RIS-PACS 20160509


34. Eventuelt

Eventuelt