Der er ét emne fra tavlemødet den 7. juni 2016 der kræver opfølgning. Vedrørende driftsmålet antibiotikaforbrug spurgte forretningsudvalget til hvilke tiltag, der kan tages for at flytte udviklingen i antibiotikaforbruget i Region Hovedstaden. Administrationens redegørelse herfor er vedlagt som bilag 1. Det er administrationens vurdering, at der aktuelt ikke er behov for yderligere initiativer.

 

Data for akuttelefonen, som indgår i denne afrapportering, viser, at 74 pct. af opkaldene er besvaret inden for 10 minutter og 40 pct. er besvaret inden for 3 minutter. Ambitionsniveauet er henholdsvis 100 og 90 pct.

 

Nye foreløbige data for august 2016 viser imidlertid, at 90 pct. af opkaldene blev besvaret inden for 10 minutter og 59 pct. af opkaldene blev besvaret inden for 3 minutter. Det har ikke været tidsmæssigt muligt at få data for august med i denne afrapportering. Målopfyldelsen for august er den bedste målopfyldelse, der har været målt i det seneste år. Dette til trods for at antal opkald i august 2016 er på niveau med antal opkald for august 2015. Den positive udvikling skyldes særligt, at der har været tilgang af personale, som betyder, at det i højere grad er muligt at vagtplanlægge, så behovet kan dækkes. Dette gælder specielt de tidspunkter på døgnet, hvor der er mange opkald.

 

Ventetid på akutmodtagelser / klinikker er et driftsmål, hvor ambitionsniveauet gennem lang tid har været opfyldt. For ventetid til behandling igangsat inden for 1 time er ambitionsniveauet 50 %. Reelt har målopfyldelsen varieret mellem 73 % og 80 %. For ventetid til behandling igangsat inden for 4 time er ambitionsniveauet 95 %. Reelt har målopfyldelsen konstant ligget på 99 %.

 

I forbindelse med opdateringen af driftsmål i efteråret 2016 indstiller administrationen at målet tages ud af driftsmålstyringen, idet det er administrationens vurdering, at der er andre områder, som det aktuelt er vigtigere at følge gennem driftsmålstyringen med henblik på at forbedre målopfyldelsen.

 

Udredning inden for 30 dage er et driftsmål, som der fortsat er vanskeligheder med at opfylde for så vidt angår somatik og børne- og ungdomspsykiatri. For somatik ses der særligt udfordringer med at efterleve retten til hurtig udredning inden for specialerne/områderne mave-, tarm- og leversygdomme, mave- og tarmkirurgi, hjertesygdomme, lungesygdomme, hjerne- og nervesygdomme, herunder demens, hud- og allergisygdomme, billeddiagnostik samt på børneområdet. Forretningsudvalget har drøftet driftsmålet flere gange.

 

Patienternes ret til hurtig udredning og behandling skærpes ved lovændring, der træder i kraft den 1. oktober 2016. Dette forventes at lægge yderligere pres på regionens kapacitet til udredning og behandling. Samtidig revideres den nationale monitorering, som driftsmålstyringen bygger på. Den ændrede monitorering forventes at give et mere retvisende billede af, om udredningsretten er overholdt.

 

Administrationen arbejder med implementering af den ændrede lovgivning og monitorering. Ministeriets vejledning til den ændrede lovgivning samt Sundhedsdatastyrelsens vejledning til den ændrede monitorering er dog forsinkede. Vejledningerne er en forudsætning for hospitalernes implementering af ændringerne, hvorfor det er en stor udfordring, at de endnu ikke er modtaget. Monitorering af udredningsret kan på den baggrund ikke forventes at være retvisende fra, at ændringerne træder i kraft den 1. oktober 2016.

 

Der pågår også et arbejde med at sikre tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling på regionens hospitaler. Sundhedsudvalget havde på sit møde den 30. august 2016 en drøftelse af mulige strukturelle tiltag til at øge kapaciteten. Sideløbende hermed har administrationen i samarbejde med hospitalsdirektionerne igangsat en proces for at afdække hvilke områder, der har de største kapacitetsudfordringer, og hvordan disse bedst kan løses inden for de økonomiske rammer. Afdækningen vil ske i løbet af august og september 2016.

 

Herefter får sundhedsudvalget på mødet den 25. oktober 2016 en status for administrationens drøftelser om kapacitetsudfordringer med hospitalerne. Til sundhedsudvalgets møde den 22. november 2016 forventer administrationen at kunne fremlægge et oplæg til hvilke strukturelle tiltag, der vurderes at være behov for. Oplægget forelægges efterfølgende forretningsudvalget og regionsrådet til beslutning i december 2016.

 

Det kan desuden oplyses, at sundhedsudvalget den 30. august 2016 har modtaget en status for den aktuelle varetagelse af udredningsretten. Det fremgår heraf, at de enkelte hospitaler fortsat arbejder med at forbedre varetagelsen af udredningsretten, herunder med at sikre tilstrækkelig udredningskapacitet og korrekt registreringspraksis. Arbejdet understøttes af tavlemøder på direktions- og afdelingsniveau som led i regionens driftsmålstyring samt løbende erfaringsudveksling mellem hospitalerne. Sundhedsudvalget venter at vende tilbage til forretningsudvalget i december.

 

 

Status og fremdrift for kongeindikatorerne er opgjort i bilag 2.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".

 

Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.

 

Der måles ved de aktuelle målinger på Amager og Hvidovre Hospital samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter, således at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ventes at indgå ved den næste kvartårlige rapportering. Derefter implementeres målingen løbende i resten af regionen.

 

Målopfyldelsen er ved denne måling (juli 2016) 4,4 i somatikken og 4,1 i psykiatrien. Der er tale om et fald fra henholdsvis 4,5 (somatikken) og 4,2 (psykiatrien) ved den seneste forelæggelse.

 

Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".

 

Ambitionsniveauet er sat til 80 % målopfyldelse, og den aktuelle måling (juni 2016) viser en målopfyldelse på 72 %. Der er tale om et fald fra 79 % ved den seneste forelæggelse (måling for marts 2016).

 

I dette tilfælde er det dog ikke retvisende at sammenligne den aktuelle måling med tidligere målinger. Ved hver måling sker der en opdatering af data tilbage i tid. Introduktion af nye databaser og indikatorer og/eller udeladelse af andre databaser og indikatorer, som ikke længere er aktuelle at medtage, kan have stor betydning for målopfyldelsen fra måling til måling. Det gør sig særligt gældende ved denne måneds afrapportering, hvor der er sket en række ændringer i datagrundlaget.

 

Faldet i målopfyldelse for indikatoren for de kliniske kvalitetsdatabaser fra 79 % til 72 % skyldes bl.a., at alle indikatorer på nær én fra Dansk Intensiv Database (DID) ikke indgår i opgørelsen på grund af midlertidige problemer med validiteten. Dette problem ventes løst ved næste kvartårlige opdatering. Da denne ene indikator ikke opfylder standarden, og da indikatoren derfor bidrager med 0 til målopfyldelsen falder den samlede målopfyldelse, Ved forrige måling bidrog DID med 92 %. Det betyder i sig selv en niveauforskel i målopfyldelsen på lidt over 2 %.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer".

 

Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Der er fastlagt et ambitionsniveau på minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler.

 

Målopfyldelse ved denne måling (juli 2016): 531 mio. kr. for perioden januar - juli 2016. I lighed med seneste måling er målet opfyldt. Det daværende resultat var 302 mio. kr.

 

Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".

 

For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner er forsinket, og lanceringen er nu planlagt til at finde sted i uge 37. Det forventes, at data kan indgå i den næstkommende rapport.

 

For Region Hovedstaden som virksomhed viser Klimaregnskab 2015, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 109.423 tons i 2015 mod 122.080 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 3.057 tons i 2015 mod 2.839 tons i baselineåret 2013. Klimaregnskab 2015 er forelagt til godkendelse i miljø- og trafikudvalget og regionsrådet i juni 2016. Næste årlige opdatering vil foreligge via koncernens årlige klimaregnskab til afrapporteringen i 2. kvartal 2017.

 

Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er faldet med ca. 10 % fra 2013 til 2015 (som ovenfor nævnt fra 122.080 tons til 109.423 tons). Dette dækker over store forskelle mellem energi og transport. På energiområdet (el og varme) er CO2-udledningen faldet med 18 % fra 2013 til 2015, mens CO2-udledningen fra transport er steget med 75 %. Den umiddelbare stigning i CO2-udledningen fra regionens transport på 75 % skyldes, at datakvaliteten på transportområdet forbedres fra år til år. Det indebærer, at det i dag ikke muligt at sammenligne transportdata på tværs af årene 2013-2015. Affaldsressourceområdet er inde i en positiv udvikling. Region Hovedstaden har forbedret CO2-regnskabet for affald med 8 % fra 2013 til 2015.

 

Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 3-5.

 

Det bemærkes, at den årlige opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer er igangsat, og at administrationen har udarbejdet et forslag hertil. Administrationen vil anmode de stående udvalg om bemærkninger til administrationens forslag. Forslaget med indarbejdelse af de stående udvalgs bemærkninger ventes forelagt forretningsudvalget parallelt med den kommende kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer i december 2016.

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2017-20, som anbefales til regionsrådets 2. behandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1.

 

Fristen for fremsættelse af andre ændringsforslag er fastsat til den 15. september 2016 kl. 12.

 

Finansieringen i budgetforslaget var baseret på en forudsætning om, at finansieringen af regionernes økonomi blev omlagt, som det indgår i økonomiaftalen for 2017. Det vil sige, at fordelingen af den kommunale medfinansiering (KMF) fremover baseres på bloktilskudsfordelingen i stedet for som hidtil at være aktivitetsbaseret, samt at der sker en omfordeling af effektiviseringsgevinsterne i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Det kræver imidlertid en lovændring, og Social- og Indenrigsministeriet har meddelt, at regionerne skal budgettere på indtægtssiden efter den gamle model, indtil lovgivningen er gennemført. Lovændringen forventes i løbet af efteråret 2016. Det har således udelukkende en midlertidig konsekvens på indtægtssiden, og det har ingen betydning for regionens udgiftsråderum. Konsekvensen er nærmere beskrevet i bilag 2.

 

Derudover er der efter udarbejdelsen af budgetforslaget sket en låneomlægning, der betyder lavere renteudgifter i perioden 2017-20. De nye renteudgifter indarbejdes i det endelige budget og har ikke konsekvens for regionens råderum. Ændringerne fremgår af bilag 3.

 

Herudover indarbejder administrationen mindre tekniske ændringer og præciseringer.

 

Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2017 forudsatte på 131 kr. pr. indbygger. Forslaget har været sendt i høring, og de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 4.

 

I perioden fra den 9. august til den. 16. august 2016 har der været høring af hospitalers og virksomheders MED-udvalg. Der er indkommet høringssvar, der er vedlagt som bilag 5.

 

Den 23. august 2016 blev der afholdt møde mellem forretningsudvalget og det regionale MED-udvalg (RMU) om budgetforslaget. Der er fremsendt høringssvar fra RMU's b-side, som er vedlagt som bilag 6, og der er stillet en række spørgsmål fra RMU's b-side (vedlagt som bilag 7). Notat med svar på spørgsmålene er vedlagt som bilag 8. Der er desuden fremsendt åbent brev fra overlæger og yngre læger i Region Hovedstadens Psykiatri, som er vedlagt som bilag 9.

 

Der er stillet i alt 141 budgetspørgsmål frem til den 25. august 2016. Alle spørgsmål er besvaret frem til den 31. august 2016. Spørgmål og svar kan ses her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Budget-2017---Budgetspørgsmål-og-svar-for-budgetprocessen.aspx

I årets anden økonomirapport var prognosen for sundhedsområdet et lille mindreforbrug på 5 mio. kr. og regionsrådet besluttede at fastholde budgetreserven frem til næste vurdering i 3. økonomirapport.

 

I 3. økonomirapport anbefaler administrationen, at der anvendes 25 mio. kr. til lageropbygning på apoteket. Endvidere disponeres budgetreserven på 19 mio. kr. til etableringsudgifter i forbindelse med øget økologisatsning og til ekstraordinært afdrag på leasinggæld. Da regionen kan forvente en række nye mindreudgifter, herunder på medicinområdet og en række andre poster, vil der efter disse beslutninger være et samlet forventet mindreforbrug på 115 mio. kr.

 

Da der samtidig er risiko for overskridelse af udgiftsloftet i økonomiaftalen for 2016, er det administrationens anbefaling, at mindreforbruget på 115 mio. kr. tilbageholdes, indtil opgørelsen af forskydninger til 2017 er mere sikker, dvs. i forbindelse med 4. økonomirapport.

 

Den samlede prognose for sundhedsområdet i 3. økonomirapport er skitseret i tabellen herunder. Administrationen bemærker, at der fortsat kan komme ændringer i den resterende del af året.

 

 

Prognosen bygger på en række ændringer fra 2. til 3. økonomirapport:

På denne baggrund er det samlede mindreforbrug på 159 mio. kr. før regionsrådet træffer nye beslutninger.

 

Med de foreslåede nye beslutninger viser prognosen et nyt mindreforbrug på 115 mio. kr., som indstilles tilbageholdt, indtil der er sikkerhed for overholdelse af udgiftsloftet i 2016.

 

Hvis der bliver mulighed for det, søges beløbet anvendt således, at der tilvejebringes et råderum i efterfølgende år. For at få udgiftsvirkning i 2016 skal koncerndirektionens endelige beslutning herom træffes forud for regionsrådets godkendelse af 4. økonomirapport i december. Koncerndirektionen er allerede i budget 2016 bemyndiget til i denne situation at disponere ledige beløb til fremrykning af indkøb af medicin til Apoteket og fremrykning af anskaffelser (medicinsk udstyr samt it-udstyr). Da det også vil kunne være hensigtsmæssigt at anvende ledige beløb til indfrielse af leasinggæld, søges der i denne sag om bemyndigelse hertil. Hvis et beløb anvendes til indfrielse af leasinggæld, kan de beløb, der ellers skulle have været afdraget på leasinggælden i de følgende år, anvendes til andre formål herunder afhjælpning af den forventede ubalance i 2018 og følgende år.

 

Det er administrationens indstilling, at et eventuelt ledigt beløb primært anvendes til indfrielse af leasinggæld med sigte på direkte afhjælpning af ubalancen i 2018 og følgende år. Hvis der herefter er et ledigt beløb, søges dette anvendt til fremrykning af medicinindkøb eller anskaffelser, hvor beløbet bliver til rådighed i 2017.

 

Amager og Hvidovre Hospital forventer mindreaktivitet, og der er derfor risiko for overskridelse af budgettet med 15 mio. kr.

 

På Herlev og Gentofte Hospital har der været mindreaktivitet i forbindelse med implementering af sundhedsplatformen. Hvis mindreaktiviteten ikke modgås af meraktivitet senere i 2016, vil der kunne blive behov for, at hospitalet iværksætter nye tiltag for at sikre den samlede budgetoverholdelse og for at undgå, at der i de kommende år bliver en ny økonomisk udfordring for hospitalet.

 

Øvrige hospitaler samt Region Hovedstadens Psykiatri forventer enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug og forskydning af budgetbeløb til 2017.

 

Administrationen forventer fortsat budgetoverholdelse på social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde.

 

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Overordnet set drejer ændringerne i bilag 2 sig om:

En del af ændringerne for 2016 i bilag 2 er også anført med beløb i 2017, fordi der er tale om varige ændringer, som kan rummes inden for de allerede afsatte beløb i budgetforslaget for 2017.
 

Administrationen vurderer fortsat, at regionens likviditet er robust og tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes i 2016 at udgøre 3,5 mia. kr., hvilket er betydeligt mere end statens krav.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2016, reguleret for konsekvenserne af økonomiaftalen for 2017.

 

Administrationen forventer, at de aftalte rammer for driften i 2016 på sundhedsområdet og regional udvikling overholdes. Med hensyn til investeringer er det lagt til grund, at udgifterne vil holdes inden for rammen, men der er usikkerhed knyttet til denne vurdering.

Nærværende sag omhandler udviklingen på de to kvalitetsfondsfinansierede projekter i Herlev og på Rigshospitalet - Blegdamsvej i perioden 1. april 2016 til 30. juni 2016. Administrationen vurderer, at der pr. 30. juni 2016 var den fornødne byggemæssige fremdrift i begge projekter.

 

Der er i projektet med Rigshospitalet en igangværende konflikt med en entreprenør, som kræver merbetaling. Administrationen har siden konflikten begyndte tilbage i august 2015, fulgt udviklingen tæt og løbende orienteret projektets politiske følgegruppe om situationen. Forretningsudvalget blev på mødet den 26. januar 2016 ligeledes i særskilt sag orienteret om den igangværende konflikt. Konflikten er på det seneste skærpet og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de eventuelle konsekvenser for projektets fremdrift. En opdateret status vil foreligge til forretningsudvalgets møde.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2016 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

Begge kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af begge projekter, herunder på reservebeholdning og tilpasningsmuligheder.

 

Således skal det oplyses, at revisionens uvildige risikovurdering DTØ (Det Tredje Øje) i sin rapportering angiver, at økonomien for særligt projektet på Rigshospitalet i takt med byggeriets fremdrift er presset. Dette kan især tilskrives omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører, der potentielt vurderes at kunne udtømme projektets reservebeholdning. Det er fortsat administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital har stort fokus på at iværksætte relevante tiltag med det formål at reducere omfanget af denne risiko. Administrationen følger udviklingen tæt og drøfter løbende handlemulighederne med Rigshospitalet. I disse drøftelser indgår bl.a. muligheden for at øge reserverne indenfor projektets nuværende ramme for derved bedre at kunne håndtere ovenstående forhold. Et forslag går på at nedbringe projektets nuværende budget til nyanskaffelser af medicoudstyr. Der er i den forbindelse igangsat en proces for at kortlægge behovet for indkøb af medicoudstyr, it og inventar yderligere.

 

Det skal oplyses at Sundheds- og Ældreministeriet 29. august 2016 skriftligt har meddelt administrationen, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016, indenfor Regnskabsinstruksens retningslinjer har valgt at påbegynde et skærpet administrativt tilsyn af projektet. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn i, at ministeriet på baggrund af tidligere fremsendte kvartalsrapporter, vurderer at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Det skærpede administrative tilsyn medfører, at administrationen månedsvis skal rapportere til ministeriet om udviklingen af reserve- og risikoniveauet på projektet. Rapporteringen vil blive suppleret med kvartalsvise møder mellem ministeriet og administrationen. Ministeriets meddelelse om skærpet tilsyn er vedlagt sagen som bilag 6. Den uvildige risikovurdering om potentiel udtømning af projektets reserver, afhænger grundlæggende af udfaldet af konflikten med entreprenøren.

 

For så vidt angår Nyt Hospital Herlev har DTØ angivet, at det er samlet set er DTØ´s vurdering at change request kataloget sammen med øvrige generelle og projektspecifikke reserver, har en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici.

 

Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 31. marts 2016 på mødet d. 14. juni 2016.

 

Administrationens vurdering af de to projekter understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 2. kvartal 2016 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.

 

 

"Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfonds-byggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.1, Status for Det Nye Rigshospital pr. 2. kvartal 2016 på side 8, hvoraf det fremgår, at Sundheds- og Ældreministeriet har med virkning fra 1. oktober 2016 valgt at påbegynde et skærpet tilsyn af projektet.

 

Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev afsnit 5.1.1, Risikorapport på side 14 - 17, hvoraf det fremgår, at risiko nr. 33 vedrørende reserverne på Nordfløjen er utilstrækkelige udgør projektets største enkeltstående risiko. Det fremgår endvidere på side 8 i kvartalsrapporten, at "det skal i den forbindelse oplyses, at den aktuelle situation for byggeriet ved Rigshospitalet gør, at der fortsat er et stort pres på projektets nuværende reserver. Administrationen har derfor ud fra et strategisk hensyn valgt at afdække muligheden for at hensætte yderligere midler."

 

Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.1. Status for Det Nye Rigshospital pr. 2. kvt. 2016 vedrørende Nordfløjen, på side 9, hvoraf det fremgår, at "byggeriet er på nuværende tidspunkt forsinket ca. 3 måneder i forhold til hovedtidsplanen, men der arbejdes på at indhente forsinkelsen ved tilpasning af udførelsestidsplanen."

 

"Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 5.1.2 på side 17-21 vedrørende projektets risici pr. 30.06.2016, hvor der beskrives en række økonomiske risici.

 

Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.2. Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvt. 2016 vedrørende delprojekt A, på side 10, hvoraf det fremgår, at "byggeriet er 6 måneder forsinket."

 

Administrationen vurderer sig enig i revisionens supplerende oplysninger vedrørende den konstaterede forsinkelse og risici forbundet med gennemførsel af de to projekter.

 

Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital pr. 30. september 2016 på mødet den 13. december 2016

I de seneste år er tre personalekantiner ved Bispebjerg Hospital sammenlagt i en fælles personalekantine beliggende i Lersø Komplekset. For nuværende betjener kantinen i spidsbelastningsperioden ved frokost ca. 700-900 medarbejdere. Samtidigt er driften af personalekantinen udliciteret til privat leverandør frem til 2019.

 

Når nybyggerierne og ombygningerne ved Bispebjerg hospital er tilendebragt, forventes op til ca. 1.300 daglige brugere i personalekantinen i spidsbelastningsperioden. For at forbedre kundeafviklingen af de nuværende brugere, og for at sikre tilstrækkelig kapacitet til de fremtidige behov, ønsker Nyt Hospital Bispebjerg, at igangsætte den planlagte renovering og udvidelse af kantinen nu.

 

Projektet indebærer bl.a. etablering af et større køkken med mulighed for mere fleksibel produktion af kantinemenu. Derudover gennemføres en udvidelse og ændring af kantinens spisesal.

 

Kantinen forudsættes at være i konstant drift under ombygningen, hvorfor renoveringen gennemføres i to etaper. Kontrakt for udlicitering fortsætter derfor uforandret og kan genudbudes efter 2019.

 

Det estimeres, at renoverings- og udbygningsprojektet vil koste 9,5 mio. kr. til dækning af rådgivning, miljøscreening, håndværkerudgifter etc.

 

Projektet igangsættes ved godkendelse af bevillingen.

 

Placeringen af Lersø Komplekset er vist i bilag 1.

Regionsrådet godkendte på mødet den 15. december 2015 (sag nr. 7) igangsættelse af etablering af nødstrøms- og køle/varme (ATES) anlæg på Bispebjerg matriklen med et samlet budget på 106,1 mio. kr. som et OPP-projekt. Det var forventningen, at der ville kunne opnås en økonomisk og driftsmæssig fordel ved, at begge anlæg i en samlet OPP-konstruktion opføres og drives af samme leverandør, som i den nærmere udformning af anlægget kunne sikre den for driften bedst mulige løsning.

 

Forud for udbuddet gennemførte hospitalet en markedsscreening, der viste en pæn interesse for projektet blandt ganske store virksomheder. For at sikre den private part mulighed for en lang periode til at udligne etableringsudgiften med gevinster på driftssiden blev projektet i øvrigt udbudt som en samlet leverance med vilkår om en efterfølgende drift over 20 år.

 

Udbudsprocessen har imidlertid vist, at markedet på trods af de positive tidlige interessetilkendegivelser ikke rummer aktører, der har afgivet tilbud på projektet i den tiltænkte form. I den afsluttende forhandlingsfase var der alene én leverandør, der ønskede at deltage, og drøftelserne med denne om et muligt prisniveau for den samlede opgave afdækkede, at leverandøren ikke havde tilstrækkelig ekspertise inden for samtlige delprojekter, idet der var tale om en meget høj etableringspris i forhold til vurderingen fra hospitalet og hospitalets byggefaglige rådgivere om et rimeligt samlet prisniveau.

 

Den pågældende leverandør valgte i øvrigt ikke at afgive tilbud i sidste ende.

 

Den lave interesse for at byde på ydelsen og den høje prisindikation fra den ene tilbudsgiver viser, at der p.t. ikke er virksomheder, der kan påtage sig en sådan samlet OPP-leverance i den tænkte form.

 

Hospitalet og hospitalets rådgivere har herefter foretaget en grundig screening af de mulige aktører i markedet, og den oprindelige strategi vurderes på dette grundlag ikke længere at være relevant og hensigtsmæssig, idet en gentaget udbudsproces ikke forventes at give noget positivt resultat. Screeningen viser derimod, at der er interesse for en OPP løsning for opførelse af nødstrømsanlæg og ATES anlæg etableret som to separate kontrakter med tilhørende driftsaftaler for en tidshorisont, der er kortere end forudsætningerne ved første udbud.

 

Det er samtidig hospitalets indstilling, at visse dele af projektet ikke bør være en del af OPP-kontrakten, da der vil kunne opnås bedre økonomi ved at opføre disse dele som klassiske delentrepriser med hospitalet som bygherre.

 

På den baggrund vil projektet mest hensigtsmæssigt kunne gennemføres som følger:

For det lidt mere komplicerede ATES-anlæg viser markedsscreeningen, at der vil kunne opnås et rimeligt resultat, hvis opførelsen kombineres med idriftsætning samt indkøring over en 2-4 årig periode, idet der ikke er virksomheder på markedet, der tilbyder drift af ATES-anlæg for en længere periode. Det betyder samtidigt, at hospitalets driftsorganisation i kontraktsperioden kan opbygge tilstrækkelige kompetencer til fremadrettet at drive ATES-anlægget med en god driftsøkonomi og præcis styring af køle- og varmeforsyningen.

 

For så vidt angår nødstrømsanlægget, viser screeningen, at etableringen kombineret med en driftskontrakt med fra 5-10 års løbetid vil være en fornuftig løsning for flere leverandører.

 

I lighed med den oprindelige OPP-konstruktion for den samlede leverance, er det vigtigt at overlade de detaljerede specifikationer af udformning af nødstrømsanlæg og ATES anlæg til leverandørerne.

 

Det er administrationens og hospitalets forventning, at projektets vision om bæredygtig varme og køleforsyning samt sikring af nødvendig nødstrømsforsyning på Bispebjerg matriklen også vil kunne realiseres til det oprindelige budget på 106,1 mio. kr. ved den revurderede udbudsstrategi.

 

Det kan tilføjes, at nødstrømsanlægget, i lighed med regionens øvrige nødstrømsanlæg, planlægges at være dieseldrevet. Administrationen har redegjort for dette forhold i vedlagte bilag, idet det fremgår, at der ikke er relevante alternativer, hvis der som det primære for nødstrømsanlægget skal være drifts- og forsyningssikkerhed.

Den Sociale Virksomheds tilbud Kamager i Tårnby Kommune har behov for en ombygning af administrationen, således at der bl.a. etableres flere kontorer og et møderum. Udvidelsen af administrationen er kommenteret af Socialtilsynet i tilsynsrapporten efter tilsynets besøg på tilbuddet den 13. juli 2015. Regionsrådet blev orienteret om Socialtilsynets besøg på Region Hovedstadens 18 botilbud, der er omfattet af Socialtilsynet, herunder Kamager på mødet i august 2015. Tilsynet vurderer at udvidelsen vil være en fordel for borgere og medarbejdere, idet de nuværende kontorfaciliteter vurderes uhensigtsmæssige. Efterfølgende har DSV igangsat forarbejder, herunder myndighedsbehandling for at efterkomme anbefalingerne fra Socialtilsynet. Ved byggesagsbehandlingen har Tårnby Kommune i byggetilladelsen imidlertid betinget, at der etableres 9-10 ekstra parkeringspladser som følge af den foreslåede ombygning.

 

Der er i umiddelbart nærhed af Kamager blevet udpeget et egnet areal, hvor det vil være muligt at etablere de nødvendige parkeringspladser. Arealet er i dag ejet af Tårnby Kommune. Kommunens økonomiudvalg har på sit møde den 29. juni 2016 besluttet, at dette areal på ca. 135 m², op til Kamager tilbydes Region Hovedstaden for 933 kr. pr. m², svarende til i alt ca. 125.955 kr. Kommunen oplyser, at prisen svarer til den pris Københavns Amt i 1997 gav for grunden til den oprindelige institution (652 kr. pr. m²), og senere den pris Københavns Amt i 2004 gav for grunden til udvidelse af institutionen (756 kr. pr. m²). Priserne er reguleret i forhold til udviklingen i nettoprisindekset fra juni 1997 til maj 2016. Administrationen har undersøgt vurderingerne i området, og kan fastslå, at den forlangte pris ligger på niveau med kvadratmeterpriserne for de grunde, der er udbudt til salg i Tårnby Kommune.

Formålet med ressourcepolitikken er at sætte retning for, hvordan Region Hovedstaden løbende skal anvende, udvikle og finde nye ressourcer.

 

Inden forarbejdet med ressourcepolitikken går i gang, er der brug for en åben drøftelse af, hvad en ressourcepolitik skal indeholde.

 

Ressourcebegrebet bruges typisk om noget, som er tilgængeligt og har potentiale. Ressourcer kan inddeles i tre kategorier (eksempler er nævnt i parentes):

 

Det vurderes i forbindelse med den årlige specialerevision af Hospitalsplan 2020, om der er sket ændringer i planlægningsgrundlaget, så tilpasninger bliver fagligt og økonomisk nødvendige. Forslag til den årlige revision indstilles af regionens hospitalsdirektioner, de sundhedsfaglige råd og administrationen, og de tilpasninger, som regionsrådet vedtager i forbindelse med revisionen, skal gennemgøres i det efterfølgende kalenderår.

 

Administrationen anbefaler imidlertid ikke at gennemføre en årlig revision af Hospitalsplanen 2020 i 2016/2017. Det skyldes, at der aktuelt pågår en række omstruktureringer af regionens hospitalsvæsen. Der arbejdes aktuelt med effektiviseringer gennem strukturelle tilpasninger som følge af regionens økonomiske situation, samtidig med at hospitalerne står midt i en større organisatorisk forandringsproces med hospitalsfusioner, implementering af Sundhedsplatformen og nye hospitalsbyggerier. Derudover er Sundhedsstyrelsens specialeplan aktuelt ved at blive revideret, og en ny specialeplan for regionen forventes at træde i kraft pr. 1. marts 2017. Fordeling af specialfunktioner på regionens hospitaler vil således også blive tilpasset den reviderede specialeplan i den efterfølgende periode.

 

På den baggrund anbefaler administrationen at aflyse den årlige specialerevision af Hospitalsplanen 2020. Der lægges således op til, at forarbejdet til den næste revision påbegyndes i efteråret 2017 med henblik på politisk godkendelse af en revideret hospitalsplan i sommeren 2018. Implementering af de ændringer, der måtte følge af revisionen, påbegyndes i efteråret 2018.

Der er indarbejdet budgetudvidelser på i alt 53,6 mio. kr. i 2. økonomirapport 2016. Varige udvidelser for regionenens hospitaler for 2017 er indarbejdet i budgetforslaget for 2017. Budgettet på kontoen for sygehusbehandling uden for regionen er for 2016 øget med 30 mio. kr. med henblik på anvendelse fra 1. oktober 2016 og året ud. Det ekstra personale i Enhed for Patientvejledning er eller vil blive ansat, og de øgede midler til ekstra personaleressourcer forventes således anvendt.

 

Hospitalerne har overfor administrationen redegjort for status for udmøntningen af midlerne. Hospitalernes status er opsummeret i nedenstående skema, hvoraf den overordnede fordeling af midlerne mellem hospitalerne også fremgår. Den nærmere fordeling af midler på hospitalerne fremgår af bilag 1.

 

Generelt forløber udmøntningen planmæssigt, dvs. midlerne forventes at kunne anvendes som beskrevet, og midlerne forventes at have effekt på udrednings-/behandlingstiden som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Der kan endnu ikke ses en effekt på tiden til udredning og behandling som følge af de udmøntede midler. Mange af kapacitetsudvidelserne er først planlagt til at starte op efter sommerferien 2016, da der efter udmelding om udmøntning har været behov for tid til at rekruttere det nødvendige personale, dvs. indgå aftaler om merarbejde og/eller ansætte nyt personale. Hertil kommer, at flere hospitaler oplever forsinkelser i kapacitetsopbygningen inden for et eller flere specialer. Det skyldes primært rekrutteringsudfordringer. Det betyder, at kapacitetsudfordringerne ikke vil være afhjulpet lige så tidligt som planlagt. I en periode kan der derfor være flere patienter end forventet, som ikke kan tilbydes hurtig udredning og behandling på regionens hospitaler. Såfremt der forefindes et privat tilbud, vil patienterne blive tilbudt hurtig udredning og behandling i privat regi.

 

For Amager og Hvidovre Hospital gælder, at det ikke har været muligt at igangsætte kapacitetsudvidelse for hjertemedicin og lungemedicin på Amager-matriklen grundet udfordringer med rekruttering af speciallæger. Det betyder, at ikke alle patienter kan tilbydes hurtig udredning inden for de to områder på Amager-matriklen. I stedet må patienterne tilbydes omvisitering til privat regi, hvor der er relevante tilbud. For Amager og Hvidovre Hospital gælder endvidere, at der ikke længere er behov for yderligere kapacitet til led- og knoglekirurgi på børneområdet grundet vigende patienttilgang. Der vil på den baggrund blive tilbageført 1,7 mio. kr. for 2016 og 2,5 mio. kr. for 2017 og frem med 4. økonomirapport 2016. Midlerne for 2017 vil tilgå puljen til kapacitetsudvidelser med henblik på den fortsatte implementering af de nye udrednings- og behandlingsrettigheder.

 

Som beskrevet i mødesagen fra den 17. maj 2016 er der herudover områder, hvor hospitalerne ikke har fundet det relevant at ansøge om midler til trods for kapacitetsmangel. Det gælder bl.a. afdeling for hud- og allergisygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, da afdelingen vurderer, at det ikke er muligt at skaffe de nødvendige speciallægeressourcer. Her er der således fortsat udfordringer med at efterleve retten til hurtig udredning og behandling.

 

 

 

Efter ovenstående udmøntning resterer der 10,6 mio. kr. af puljen i 2016. Der udmøntes på den baggrund 6,8 mio. kr. til midlertidig kapacitetsudvidelse med 3. økonomirapport 2016. Desuden er 3,1 mio. kr. disponeret til Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Midlerne til udmøntning med 3. økonomirapport 2016 inklusiv midlerne reserveret til Region Hovedstaden Psykiatri er fordelt mellem regionens hospitaler som angivet i nedenstående tabel. Den nærmere fordeling af midler på hospitalerne fremgår af bilag 2.

 

 

Der resterer herefter i alt 0,6 mio. kr. til anvendelse i 2016. Sammen med de i alt 1,7 mio. kr., som der tilbageføres fra Amager og Hvidovre Hospital med 4. økonomirapport 2016, er der således 2,3 mio. kr. til anvendelse i 2016, som ikke er disponerede og forventes udmøntet ved 4. økonomirapport 2016.

Siden juni 2016 har man i programmet afsluttet den fire uger lange ’Hypercare’ med intens støtte til Herlev og Gentofte Hospital samt fortsat over i en særlig indsats benævnt ’Tendercare’. Herefter er Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital overgået til drift – dog fortsat med en del support til færdigimplementeringen på hospitalet.

 

Programledelsen i Sundhedsplatformen vurderer, at den nye fælles patientjournal teknisk set fungerer. Der er på nuværende tidspunkt stadig nogle funktioner, der kan optimiseres og det kliniske personale oplever fortsat nogle uhensigtsmæssige arbejdsgange, som man i øjeblikket analyserer med henblik på at kunne opsætte mere effektivt.

 

Der er tre måneder efter Go Live stadig et væsentligt behov for bedre kendskab til systemet og korrekt anvendelse af Sundhedsplatformen. Herlev og Gentofte Hospital har store udfordringer med at få kodningen (herunder afregning via koder til Landspatient Registeret) til at fungere.

 

Programledelsen i Sundhedsplatformen har derfor indsat et team på 20 medarbejdere på Herlev og Gentofte Hospital, der i samarbejde med hospitalet og Center for It-, Medico- og Telefoni skal sikre, at tekniske fejl rettes, at uhensigtsmæssige arbejdsgange ændres, og at Sundhedsplatformen anvendes korrekt.

 

Regionsrådet har den 19. april 2016 besluttet løbende at blive orienteret om nøgletal vedrørende produktionsudvikling, oppe/nedetid, betydning for akuthjælp og forventede ventetider. Administrationen har på grund af problemer med den administrative registrering på Herlev Gentofte Hospital ikke mulighed for at trække retvisende data ud fra Sundhedsplatformen, der kan beskrive disse ovenstående områder. Denne afrapportering bygger derfor på andre typer data. En særlig indsats, som beskrives nedenfor, skal få registreringen på plads og fremadrettet sikre den aftalte afrapportering på de nævnte områder.

 

En korrekt kodning af diagnoser i Sundhedsplatformen er afgørende for afregning af DRG (takstsystem for sundhedsydelser), men er også en forudsætning for, at der kan trækkes korrekt data til brug for forskning, kvalitetsarbejde og styring af hospitalets aktivitet.

 

Efter overgangen til Sundhedsplatformen har der ikke været retvisende data til at skabe sig det fulde overblik over aktiviteten på Herlev og Gentofte Hospital, men en aktivitetsopgørelse for juni og juli 2016, der bygger på data om udskrivninger, besøg, operationer, kikkertundersøgelser, større procedurer på hjerteområdet samt stråleterapi viser at:

Sundhedsplatformen har i juli og august haft en oppetid på 100 % og er således driftsstabil. Oplevelsen af svartider hos slutbruger kan dog variere noget.

 

Hospitalet har i perioden jan-juli i 2016 viderehenvist 562 flere patienter til udredning eller behandling hos private aktører i forhold til samme periode i 2015 (se oversigt nedenfor). Bl.a. indenfor specialerne urinvejskirurgi, led- og knoglekirurgi og plastikkirurgi er antallet af viderehenviste steget. Det vil sige en stigning på 5 %.

 

Antal omvisiterede patienter fra HGH til private aktører:

 

 

Afdelingsledelserne på Herlev og Gentofte Hospital har samtidigt foretaget en overordnet vurdering af aktiviteten hidtil - og forventninger til resten af 2016. Vurderingerne er indhentet den 31. august – 1. september:

Direktionen på Herlev og Gentofte Hospital har stort fokus på den administrative registrering, og har sammen med afdelingsledelserne igangsat et større projekt om korrekt og opdateret patientregistrering – projekt ”Registrering i Hus”. Ledende lægesekretærer, registreringsansvarlige lægesekretærer og i et endnu ikke nærmere defineret omfang kodeansvarlige læger mødes ugentligt på workshops. Derudover deltager medarbejdere fra programmet og regionens IT-afdeling.

 

På disse workshops sker:

Målet er, at al aktivitet er færdigregistreret, fejlrettet og efterregistreret inden regionens deadline for 2016-aktivitet den 20. januar 2017.

 

Samtidig med den fortsatte indsats på Herlev og Gentofte Hospital er programmets fokus nu rettet mod Go-Live på Rigshospitalet 5. november 2016. De to første parathedsvurderinger den 27. juni og den 26. august 2016 viser, at der er god fremdrift i forberedelserne, det skyldes ikke mindst, at alle involverede parter tager erfaringer fra Herlev og Gentofte Hospital med videre, så arbejdet bliver hurtigere og mere målrettet.

 

Lige nu er der fokus på Rigshospitalets unikke integrationer og på at få rettet op på nogle af de tekniske udfordringer, der har vist sig på Herlev og Gentofte Hospital:

For at lære af erfaringerne fra indførelsen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital og optimere planlægning og afvikling af de kommende Hypercare-perioder (de første fire uger efter Go Live), er der foretaget en evaluering af Hypercare. Evalueringen handler blandt andet om interne arbejdsgange, samarbejde og koordination. Der er gennemført interview af fokusgrupper med projektdeltagere, projektledere, programledelse, afdelingsledelser og deltagere i Top 10-møderne under Hypercare. Derudover er der gennemført en elektronisk, kvalitativ spørgeskemaundersøgelse.

Resultaterne fra evalueringen samles i en fælles rapport med resultater fra øvrige gennemførte evalueringer under Hypercare, heriblandt om uddannelsen af slutbrugere, selve Go Live-natten, håndteringen af fejlindberetninger og af floorsupport under Hypercare. En stor del af læringen er indarbejdet i det nuværende arbejde frem mod Go Live på Rigshospitalet.

 

Uddannelsen forud for ibrugtagning af Sundhedsplatformen er blevet evalueret i perioden 24. juni – 17. juli 2016 via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt 400 medarbejdere på Herlev og Gentofte Hospital. Svarprocenten var 34 %, og resultatet viste, at slutbrugerne ikke følte sig tiltrækkeligt forberedt til at tage Sundhedsplatformen i brug. Derfor bliver koncepterne for uddannelse og forudgående forberedelse (parathed) forbedret. Det gælder blandt andet:

 

Ledelsen på Rigshospitalet følger implementeringen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital tæt, og har siden Go Live 21. maj 2016 været i løbende dialog med ledere fra Herlev og Gentofte Hospital for at tage ved lære af deres ledelsesmæssige erfaringer og for få deres erfaringer integreret i forberedelserne af ledelsesopgaven på Rigshospitalet forud for Go Live.

Rigshospitalet har frem til 5. november iværksat en række tiltag for hospitalets ledere, der skal klæde dem på til at kunne forvalte den krævende forandringsledelse, de står over for i den kommende tid.

 

Følgende tiltag er afviklet/afvikles fra medio til ultimo 2016:

 

Kommunerne har myndighedsansvaret på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Området dækker blandt andet døgn- og dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser. Endvidere er der tilbud inden for kommunikationsområdet, misbrugsbehandling og specialundervisning. Regionen er driftsherre på 20 tilbud, der alle er omfattet af rammeaftalen. Rammeaftalen er sendt i skriftlig høring i Regionshandicaprådet med svarfrist senest den 30. august 2016. Høringssvaret vil så vidt muligt blive fremsendt forud for mødet.

 

Rammeaftalen for 2017 består af:

Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for pladser på det højt specialiserede område og ydelser inden for alle målgrupper på både børne/unge området og voksenområdet. Der vurderes således ikke at være behov for i 2017 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og regionen om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af rammeaftalen.

 

Som særligt tema i 2017 er valgt: Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde.Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for Rammeaftale 2016, som var Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Arbejdet med de fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder. Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene. I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden. Region Hovedstaden deltager i målsætningsarbejdet.

 

I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis. Det er især fokusområdet vedr. voksenudredningsmetoden, der har relevans for de regionsdrevne tilbud. Fokusområdet er helt i tråd med det arbejde der pågår på det regionale tilbudsniveau med at få voksenudredningsmetoden omsat til praksis, så der mellem myndighed og driftsherre er fælles sprog for området.

 

Styringsaftalen for 2017 er en videreførelse af styringsaftalen for 2016, med tilføjelse af en aftale om takstudvikling gældende for 2017 og 2018. Heraf fremgår, at taksterne til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønreguleringen fratrukket 2 procent. For nærværende vurderes det, at taksterne på regionens tilbud kan overholde dette krav.

 

En lovændring har betydet, at det fremadrettet er beboernes handlekommune, der fastsætter og opkræver beboerens egenbetaling for boligbetaling, el og varme på voksentilbudsområdet. Tidligere var det botilbuddet selv, der stod for fastsættelse og opkrævning. Styringsaftalen indeholder procedurer for samarbejdet mellem handlekommune og botilbud om tilvejebringelse af information, som skal ligge til grund for fastsættelse og opkrævning af beboerne egen betaling.

 

Endelig omhandler styringsaftalen brugen af abonnementsordninger, som er ordninger, hvor en kommunalbestyrelse køber en generel trækningsret på en konkret ydelse eller ydelsespakke i et kommunalt eller regionalt tilbud. Med den nuværende takstbekendtgørelse er der åbnet op for brugen af abonnementsordninger. Det fremgår af styringsaftalen, at man i hovedstadsregionen som udgangspunkt ikke benytter sådanne ordninger.

 

Som led i den Nationale Koordinationsstruktur udsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapportering sker samlet for kommunerne og regionen - i hver region - i forbindelse med fastsættelsen af rammeaftalen. Afrapporteringen konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for yderligere tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

 

Afrapporteringen peger på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser for borgere med spiseforstyrrelser. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har taget initiativ til etablering af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

 

Rammeaftalen i sin fulde længe er vedhæftet som bilag. Sammenfatning fremgår af bilag 1.

 

En gang i hver valg periode har kommunerne mulighed for at overtage regionalt drevne tilbud beliggende i egen kommune. I forbindelse med sidste års rammeaftale meddelte Tårnby, Helsingør og Rudersdal kommuner, at de havde igangsat en proces med henblik på eventuel overtagelse af regionale tilbud. Ved deadline for officiel henvendelse omkring overtagelse 1. januar 2016, var det kun Rudersdal Kommune, der har anmodet om overtagelse af regionens tilbud på Tyringevej i Birkerød pr. 1. januar 2017. Her udestår imidlertid en afklaring i Social- og Indenrigsministeriet i forhold til, hvorvidt Rudersdal Kommune kan overtage alle regionens bygninger beliggende på Tyringevej, hvoraf nogle er udlejet til anden side, eller hvorvidt de alene kan overtage botilbuddet Lyngdal. Når afklaring fra Social- og Indenrigsministeriet forelægger, vil udvalget blive orienteret.

 

Regionshandicaprådet har også i år haft Rammeaftalen i høring. Høringssvar er vedlagt som bilag 5. Regionshandicaprådet ser positivt på rammeaftalens faglige fokus på arbejdet med recovery og rehabilitering.

 

Regionshandicaprådet påpeger, at der fortsat mangler borger- og pårørendeinddragelse i Rammeaftalen 2017. Administrationen kan oplyse, at der er en aftale mellem Danske Handicaporganisationer, Skole og Forældre samt KL om etablering af regionale dialogfora mellem kommuner og brugerorganisationer. Formålet med dialogforaene er at bidrage til åbenhed, vidensudvikling og drøftelse om udviklingen af indsatser. Rammeaftale 2017 har været behandlet i dette dialogforum.

 

Herudover udtrykker Regionshandicaprådet bekymring omkring manglende forebyggende foranstaltninger i kommunerne og manglende egnede tilbud til ældre borgere med komplekse handicap. Administrationen vil bringe dette videre til det fælleskommunale sekretariat, da det er kommunerne, som har det fulde myndighedsansvar for områderne.

 

Endelig fremsætter Regionshandicaprådet et forslag om etablering af et regionalt netværk for spiseforstyrrelser. Administrationen kan oplyse, at dette er i tråd med tiltagene i hovedstadsregionens afrapportering vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser fra november 2015, som er fremsendt til Socialstyrelsen.

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning via studieture. På baggrund af miljø- og trafikudvalgets ressortområder, herunder klima, grøn mobilitet og infrastruktur samt erhvervs- og vækstudvalgets ressortområder, herunder forskning, innovation og erhverv, forelægger administrationen hermed: Forslag til rejsedatoer, forslag til fagligt indhold/program, specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.

 

Under hensyntagen til den politiske kalender i henholdsvis regionen og i EU-systemet forslås nedenstående dato:

 

Formålet med besøget er todelt:

Mere konkret vil programmet bestå af følgende elementer:

Både EU-parlamentet og EU-kommissionen er i gåafstand fra EU-kontorerne.

 

Til det forelagte program for studieturen anslås udgifterne at beløbe sig til ca. 44.650 kr. for 19 personer, som vist nedenfor. Dette giver en stykpris på 2.350 kr. pr. person.

 

 

De anførte beløb er eksklusive udgifter til godtgørelser og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

 

Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for erhvervs- og vækstudvalget må ifølge procedurerne for udvalgsstudieture, max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd vil deltage:

Bruttolønsordninger er generelt en samlet betegnelse for de ordninger, hvor medarbejdere går ned i løn og i stedet modtager et eller flere personalegoder fra arbejdsgiver fx efter– eller videreuddannelse. Den model der foreslås afprøvet i Region Hovedstaden angår finansiering af efter- og/eller videreuddannelse.

 

Et formål med bruttolønsordninger er at forbedre muligheder for fastholdelse af medarbejdere og fortsat kompetenceudvikling af ansatte på arbejdspladsen.

 

Bruttolønsordninger er som udgangspunkt udgiftsneutrale for arbejdsgiveren fordi værdien af godet, som virksomheden betaler, bliver modsvaret af en nedgang i bruttolønnen (dvs. løn før skattetræk) hos medarbejderen. Samtidig kommer medarbejderen til at betale mindre i skat. Der er i denne forbindelse ikke medregnet, hvordan tidsforbruget til uddannelsesaktiviteten håndteres – om dette sker inden for eller uden for arbejdstiden.

 

Afgrænset periode: Administrationen anbefaler, at ordningen testes i en periode på 1 år. Forsøgsperioden skal især afdække hvorvidt, der er:

Efter forsøgsperioden gennemføres en fornyet drøftelse i ledelsesfora og MED-organisation. (Det skal dog bemærkes, at aftaler om bruttolønsordninger ikke indgås i MED-udvalg, men mellem arbejdsgiver og den forhandlingsberettigede organisation).

 

På baggrund heraf fremgår, jf. medfølgende bilag 1, bud i forhold til:

 

Bruttolønsordninger er et område præget af mange modsatrettede holdninger. Det følgende afsnit sammenfatter de overvejelser der er gjort i administrationen omkring de hensyn, der knytter sig til sådanne ordninger.

 

Opstår der en stor aktivitet i anvendelse af bruttolønsordninger til efter- eller videreuddannelse kan det belaste den centrale lønadministration. Ligeledes er der stillet spørgsmål til, om administrationen af ordningen giver en øget belastning af personalefunktionerne på hospitaler og virksomheder - f.eks. til forhandling og papirarbejde. Disse spørgsmål skyldes især, at der ikke er forudgående erfaringer med brug af ordningen i Region Hovedstaden.

 

Der kan tænkes at opstå en uforholdsmæssig stor interesse blandt medarbejdere for, at mange måske ønsker dyre og tidskrævende videreuddannelser, der ikke har stor relevans for deres primære arbejdsfunktion. Endvidere vil nogle personalegrupper måske kunne anvende ordningen bedre end andre, da de lettere kan holde fri og/eller kan trække mere fra i skat.

 

Der kan tænkes at opstå forhandlingsmæssige tvister med hensyn til finansieringsformerne, og om konkrete uddannelsesønsker ideelt set bør betales af arbejdsgiver. En holdning kan være, at efteruddannelse, der ikke har direkte relevans for arbejdets udførelse, bør være adskilt fra arbejdspladsen og dermed ikke noget arbejdspladsen bør forhold sig til eller administrere.

 

Tilkendegivelse af Region Hovedstadens brug af bruttolønsordninger kan sende et signal til ansatte og potentielt ansatte om, at der principielt er gode muligheder for efter- eller videreuddannelse. Bruttolønsordninger kan opfattes som en udvidelse af de økonomiske muligheder for fortsat kompetenceudvikling særligt i en tid med pres på effektiviseringer, omstillinger og besparelser.

 

Såfremt ordningen forvaltes tillidsfuldt og ansvarligt, er det vurderingen, at der ikke vil være væsentlig større administration til håndtering af ordningen. De erfaringer, der kan findes hos andre organisationer, peger ikke på et større problem.

 

Administrationen har bl.a. undersøgt, om de øvrige regioner anvender bruttolønsordninger til at finansiere efter- eller videreuddannelse. Det er ikke tilfælde af forskellige årsager. Nogle italesatte hovedargumenter er, at det vurderes for administrativt besværligt, og at man vil undgå at blande uddannelse ind i arbejdspladssammenhæng, der ikke har direkte med kerneopgaven at gøre. Administrationen har imidlertid også adspurgt flere kommuner, hvor Fredensborg Kommune har brugt ordningen med succes i flere år.

 

Administrationen vurderer samlet set, at der kan være flere fordele end ulemper ved at anvende ordningen og, at de ekstra administrative opgaver og potentielle lokale konflikter vil være begrænsede. Forsøgsperioden skal således afklare om dette også vil være tilfældet i praksis.

Pia Illum (A) har oplyst, at hun under henvisning til stort arbejdspres i forbindelse med sin oplæring på en ny arbejdsplads i perioden fra den 15. oktober 2016 - 15. januar 2017 ønsker at sig fritaget fra arbejdet i regionsrådet i den pågældende periode.

 

Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.

 

Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Pia Illum i regionsrådet samt tage stilling til evt. udpegning af et midlertidigt medlem af hhv. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, IT- og afbureaukratiseringsudvalget, Følgegruppen vedr. Nyt hospital og ny psykiatri Bispebjerg, Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup og Sundhedskoordinationsudvalget under Pia Illums midlertidige fravær.

 

Der indkaldes i henhold til § 21 i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2.

 

Det følger af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Pia Illum er opfyldt.

 

Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.

 

Det er i givet fald 1. stedfortræder på Socialdemokratiets stedfortræderliste, Annette Reimers, der indtræder i regionsrådet under Pia Illums midlertidige fravær.

 

Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Pia Illum i regionsrådet, at Pia Illum også fritages for varetagelse af sine øvrige regionale hverv.

 

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, sålænge hindringen varer.

 

Det tilkommer derfor i givet fald valggruppen ABCFO at indstille et midlertidigt medlem af hhv. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, IT- og afbureaukratiseringsudvalget, Følgegruppen vedr. Nyt hospital og ny psykiatri Bispebjerg, Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup og Sundhedskoordinationsudvalget under Pia Illums midlertidige fravær.

 

Valggruppen ABCFO har oplyst, at gruppen ønsker følgende udpeget til at varetage de midlertidige poster:

 

- Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - Vagn Majland (A)

- IT- og afbureaukratiseringsudvalget - Annette Reimers (A)

- Følgegruppen vedr. Nyt hospital og ny psykiatri Bispebjerg - Annette Reimers (A)

- Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup - Annette Reimers (A)

- Sundhedskoordinationsudvalget - Flemming Pless (A)

 

Det bemærkes, at den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, alene giver mulighed for at udpege midlertidige medlemmer af udvalg, der er nedsat af regionsrådet. Der kan således ikke udpeges midlertidige medlemmer for Pia Illum under dennes midlertidige fravær fra hhv. Samarbejdsudvalget for tandlæger i Region Hovedstaden, Samarbejdsudvalget vedr. fodterapeuter i Region Hovedstaden og Dansk Byplanslaboratorium i regi af Danske Regioner, da de nævnte udvalg ikke er nedsat af regionsrådet.

Resultatet af analysen er rapporten ”Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden” (bilag 3) som overordnet viser, 1) at forskningsmiljøerne i Region Hovedstaden arbejder indenfor rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt samt 2) at forskningsmiljøerne bevirker, at Region Hovedstaden har en global styrkeposition inden for sundhedsvidenskabelig forskning til stor gavn for patienterne. Derudover indeholder rapporten 16 anbefalinger til regionen, og det understreges, at regionen i højere grad bør bruge styrkepositionen positivt til at brande hovedstadsområdet.

 

Det eksterne ekspertpanel, der har medvirket ved analysens gennemførelse, er fremkommet med 16 anbefalinger som tager udgangspunkt i 1) at skabe værdi for patienterne og sundhedsvæsenet samt 2) fremme vækst og udvikling i regionen i form af investeringer, nye jobs mv. jf. formålet med rapporten.

 

14 af de 16 anbefalinger omhandler overordnet fokus på og rammer for forskningsaktiviteterne - det gælder både faciliteter, udstyr, dataadgang og midler, men også regional koordinering, forskningsstrategi, rekruttering og videreførelse af de eksisterende forskningsmiljøer og, ikke mindst, integration til klinikken og patientinddragelse. Administrationen har - bl.a. direkte og indirekte via den koncernfælles strategiske indsats ”Styrkelse af forskning og innovation” - i forvejen sat fokus på disse 14 anbefalinger i 2016. Deril indarbejdes de i en videre proces med den politisk vedtagne kongeindikator ”Tiltrækning af eksterne midler”.

 

To anbefalinger håndteres ikke på nuværende tidspunkt i den koncernfælles strategiske indsats. Anbefalingerne omhandler det administrative arbejde relateret til forskningsaktiviteterne, herunder de nye forskningsadministrationskrav. Administrationen vil se på, hvordan de to anbefalinger kan håndteres bedst muligt.

 

Alle anbefalinger, samt svar på hvordan administrationen vil arbejde videre med at imødekomme disse, er uddybet i bilag 5.

 

Som en del af den eksterne forskningsanalyse er hjerteafdelingerne i regionen gennemgået for de seneste fem år.

 

Gennemgangen og undersøgelsen af hjerteafdelingerne er primært baseret på allerede udarbejdede revisionsberetninger suppleret med data fra den lovpligtige forskningsstatistik for alle regionens afdelinger og andre oplysninger fra de gennemførte interviews.

 

Eksperterne ser ingen tegn på bevillingsmønstre og finansieringsforhold, der alene gælder regionens hjerteafdelinger, hverken i forhold til variationen mellem afdelingerne, mellem årene eller i forhold til typer af bevillingsgivere – fraset de allerede afdækkede problemer, som beskrevet i de angivne revisionsberetninger, der allerede er taget hånd om i regi af andre indsatser. På den baggrund er der ingen særlige anbefalinger alene gældende hjerteafdelingerne i Region Hovedstaden.

 

Analysen er gennemført af et panel bestående af fem eksterne eksperter, udvalgt på baggrund af deres sundhedsfaglige kompetencer og erfaring på det sundhedsfaglige forskningsområde. Administrationen har ydet sekretariatsbetjening til panelet.

 

Datagrundlaget for rapporten er den årlige forskningsstatistik og forskningsevaluering, den interne og eksterne revisionsanalyse gennemført i de seneste to år samt ansøgninger, publikationslister og analyse for Global Excellence – in Health vinderne. Der ud over er der gennemført sammenlagt 21 kvalitative interviews med vindere af Global Excellence – in Health. Interviewene er blevet gennemført af et panelmedlem assisteret af administrationen og med deltagelse fra forskningsleder eller afdelingsleder samt den respektive Global Excellence vinder fra hvert af de 21 miljøer.

 

Rapportens anbefalinger er alene fremsat af ekspertpanelet. Rapportens disposition og indhold er kommenteret og godkendt af de eksterne panelmedlemmer. Delrapporten om hjerteafdelingerne (bilag 3) er udarbejdet på baggrund af eksisterende data og på tilsvarende vis kommenteret og godkendt af det eksterne panel.

 

Det eksterne ekspertpanel består af:

Med udgangspunkt i den politiske behandling af sagen i forretningsudvalget den 10. maj 2016 og et møde om den videre drøftelse med formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (B), drøftede sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget henholdsvis den 21. juni 2016 og 22. juni 2016 rapporten ud fra følgende spørgsmål:

Resultatet af denne drøftelse er, at der er udarbejdet fire nye politiske anbefalinger (bilag 4), der skal supplere de anbefalinger (bilag 5), som er fremsat af ekspertpanelet i rapporten.

På baggrund af de politiske drøftelser i sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget henholdsvis den 21. juni 2016 og den 22. juni 2016 fremsættes fire nye politiske anbefalinger som supplement til ekspertpanelets anbefalinger:

Administrationen vurderer, at de fire nye politiske anbefalinger adresserer forbedringsmuligheder ift. Region Hovedstadens forskningsaktiviteter. Anbefalingerne 1-3 er administrationen allerede igang med at tage hånd om i kraft af den koncernfælles strategiske indsats "Styrkelse af Forskning og Innovation", som på sigt vil understøtte og udvikle den høje kvalitet i forskningen og dermed i patientbehandlingen.

Den 4. anbefaling håndteres også til dels gennem den koncernstrategiske indsats, bl.a. via gennemsyn af den juridiske støtte til forskningskontrakter. Det er dog ikke kun et administrativt men også politisk ansvar, på såvel regionalt som nationalt niveau, at sikre og udvikle de nødvendige kontrolinstanser.

Regionsrådet vedtog 15. december 2015, på baggrund af budgetaftalen for 2016, at igangsætte Udviklingshospital Bornholm i februar 2016. Regionsrådets ønske er at skabe mere værdi for patient og personale gennem indsatser, der forbedrer den patientoplevede kvalitet og omlægning af arbejdsgange. Værdien skabes bl.a. gennem en afprøvning af nye styringsformer i sundhedsvæsenet. Bornholms Hospital er valgt som udviklingslaboratorium for et bedre sammenhængende patientforløb og bedre tværsektorielt samarbejde og er som følge heraf undtaget fra regionens takststyringsmodel.

 

Forventningen er, at der kan skabes fokus på hele patientforløbet før, under og efter behandling og dermed fokus på samarbejdet med kommune og praksissektor omkring det, der giver værdi for patienten. Det giver en forøget patientoplevet kvalitet og en bedre brug af sundhedsvæsnet på Bornholm. Det er intentionen med projektet, at de erfaringer, der kan drages, er af en sådan karakter, at det er muligt at udbrede dem til det øvrige sundhedsvæsen i Region Hovedstaden og resten af Danmark. Forsøget vil derfor bygge videre på erfaringer fra andre regionale og internationale projekter og, som noget unikt, implementere det på et helt hospital – og i et samlet sundhedsvæsen på Bornholm.

 

Bornholms Hospital betjener øens knap 40.000 fastboende beboere, godt 600.000 turister pr. år og de næsten 90.000 besøgende til det årlige Folkemøde. Hospitalet er et nærhospital med akut modtagefunktion og varetager medicinske og kirurgiske hovedfunktioner. Hospitalet varetager hovedfunktioner ved fastansat personale, konsulentordninger (speciallæger fra de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden, der f.eks. ugentligt kommer til hospitalet), telemedicin og samarbejde med praktiserende speciallæger.

 

Bornholms Hospital er udviklingshospital for nye styreformer og varetager samtidig funktionen som nærhospital for øens befolkning. Befolkningsprofilen for Bornholm afviger fra resten af Region Hovedstaden. En større andel af befolkningen er over 55 år, færre har en lang videregående uddannelse og en større andel af de 25-64 årige har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er herudover en stor forekomst af personer med en eller flere kroniske sygdomme som hjertesygdomme, diabetes, apopleksi og KOL.

 

 

Der er i projektet fokus på den ældre medicinske patient, de kroniske og multisyge patienter og patienter med hyppige kontakter til sundhedsvæsnet på Bornholm. Disse patientgrupper er udvalgt på baggrund af en proces i 1. halvår af 2016. Her har været en løbende inddragelse af patienter, personalet, personaleorganisationer, danske og internationale eksperter. Der er også foretaget indledende dataanalyser af patienterne, der betjenes på hospitalet. Disse analyser viser, at mange af patienterne har en eller flere kroniske diagnoser med gentagne ambulante besøg, mange patienter indlægges gentagne gange akut på hospitalet.

 

Formålet er at skabe et mere sammenhængende patientforløb gennem et mere struktureret samarbejde mellem patienten og de enkelte parter i sundhedssektoren. Patienter, der har været indlagt på hospitaler, oplever ofte manglende kontinuitet i patientforløbet, utilstrækkelig informationsudveksling og manglende samarbejde mellem sektorerne.

 

Det foreslås at igangsætte en indsats for at understøtte det tværsektorielle samarbejde for de medicinske patienter gennem fælles ansvar for indlæggelse og udskrivelse for ældre patienter mellem hospital, kommune og almen praksis. Målet er, at patienten oplever et samlet patientforløb gennem en fælles, tværsektoriel, konference (dagligt møde mellem lægerne). Når ældre patienter skal indlægges eller udskrives skal behandlingen målrettes for disse patienter og de hyppige akutte genindlæggelser skal reduceres for patienten. Målet for konferencen er på kort sigt, at patienterne oplever, at der er sammenhæng i deres forløb og er trygge ved udskrivelsen. På længere sigt, er det forventningen at indsatsen vil reducere antallet af akutte genindlæggelser indenfor 30 dage for patientgruppen med op til 10 pct. Det svarer til en af de nye nationale mål for sundhedsområdet.

 

Patienter med kroniske sygdomme oplever at have mange planlagte ambulante besøg uden hensyn til behovet for besøg hos den enkelte patient. Andre kroniske patienter oplever gentagne akutte indlæggelser med problemstillinger, der bedst løses i dagtiden. Der skal derfor ske ændringer i kendte arbejdsgange og etableres alternative tilbud for at søge problemerne adresseret og løst.

 

Det foreslås at etablere fælles og fleksible ambulatorier, som skal sikre at patienterne udredes så vidt det er muligt ved første henvisning til hospitalet, at ambulante kontroller tilrettelægges efter den enkelte patients konkrete behov, at behovet for fremmøde til kontrol i ambulatoriet vurderes løbende, sammen med patienten, at konsultationstiderne for de patienter, der har størst behov kan forlænges og at der etableres akutte ambulatorietider for at undgå unødvendige indlæggelser. I indsatsen indgår også, at rammerne for besøget skal være tidssvarende og imødekommende. Målet med indsatsen er på kort sigt, at patienterne oplever at antallet af ambulante besøg er passende, tilpasset deres behov og godt tilrettelagt og på længere sigt, at antallet af ambulante besøg i ambulatoriet reduceres med 10 pct. og erstattes i det omfang det er nødvendigt med telefon- eller behovsdrevne konsultationer.

 

I forlængelse heraf foreslås, at der etableres ny visitationsform for akutte kendte patienter bl.a. på baggrund af svenske erfaringer fra Ängelholm, hvor en fokuseret indsats omkring allerede kendte patienter har reduceret indlæggelser og indlæggelsestid for denne gruppe af patienter. Konkret fokuseres indsatsen mod patienter, som har mere end en kronisk sygdom og hyppigt ses på hospitalet. Indsatsen skal afprøve muligheden for alternativer til indlæggelse, når en kendt patient henvender sig med et akut opstået helbredsproblem. Målet for indsatsen er på kort sigt, at patienterne oplever at få det rette tilbud ved kontakt til hospitalet og på længere sigt en reduktion i antallet af akutte indlæggelser med 5 pct. for de kendte patienter.

 

For patienter med hyppig kontakt til hospitalet iværksættes en række tiltag, der skal give bedre overblik over, hvad der skal ske og hvornår, herunder daglige aktiviteter, stuegang og udskrivelse med dag-til-dag oversigter, koordineret stuegang og planlagte udskrivelser. Disse tiltag skal sikre, at både patienter og pårørende er informeret og inddraget i beslutninger og tiltag i behandlingsforløbet, således at alle ressourcer udnyttes på bedste måde. For at skabe større fælles viden og sammenhæng for patienterne med størst behov etableres fast dialog ved indlæggelse og udskrivning mellem praktiserende læge, kommune og hospital. Målet med indsatsen på kort sigt er, at patienterne oplever at have bedre overblik over deres indlæggelse, at der er mulighed for at de pårørende kan inddrages i forløbet og at medarbejderne oplever at der er et bedre overblik over planlagte daglige aktiviteter for patienten og at der i forløbet er bedre mulighed for at imødekomme patientens behov og ønsker. På længere sigt er målet en højere patienttilfredshed i den landsgennemsnitlige patienttilfredshedsundersøgelse.

 

Der etableres en indsats, der skal sikre, at der er adgang til hurtig og relevant diagnostik, når behovet er der. Hospitalets laboratorium oplever dagligt, at der tages flere blodprøver fra samme patient, som kunne være undgået, hvis prøvetagningen var planlagt bedre. De ekstra prøvetagninger er til gene for patienterne, der skal afgive blodprøver med få timers mellemrum og giver et unødigt træk på laboratoriets ressourcer. Der etableres endvidere en lignende indsats på det radiologiske område, således at unødvendige scanninger og røntgenbilleder undgås.

 

Der gennemføres som indledning til projektet en organisationsanalyse i samarbejde med Planetree. Organisationsanalysen indebærer gennemførelse af en række interviews med patienter, pårørende og medarbejdere med det formål at dykke ned i de helt konkrete uhensigtsmæssigheder - som de ser og mærker i deres dagligdag, og som, de vurderer, ikke er værdiskabende for patienten – og definere, hvilke muligheder de ser for bedre patientforløb, hvis nogle af disse barrierer løftes.

 

Der påbegyndes endvidere et initiativ med indsamling af patientrapporterede oplysninger om patienternes oplevelse af funktionsniveauer og behandlingsresultater (PROM). Indsatsen skal systematisk indsamle data for blandt andet patienter med kroniske sygdomme. Konkret indledes ved indsamling af oplysninger for patienter med KOL. De indsamlede oplysninger bearbejdes og præsenteres for patienterne, således at der er et grundlag for patientens medinddragelse i valget af behandlingsform. Det er forventningen, at dette på længere sigt og fremadrettet kan biddrage til at unødige behandlinger kan undgås.

 

Der iværksættes et initiativ med afklaring og opfølgning på patienternes præference for den sidste levetid. Det skal sikre at flere patienter, som ikke er i et palliativt forløb, dør der, hvor de foretrækker at være den sidste tid. De konkrete mål skal yderligere kvantificeres.

 

Der tages på hospitalet højde for at de forskellige indsatser planlægges og gennemføres i relevant sammenhæng, således at der sikres både de rette ressourcer er tilstede for en gennemførsel samtidig med forankringen i organisationen sikres.

 

Fundamentet for projektet er et godt datagrundlag, der skal sikre at indsatserne løbende justeres og kvalificeres. Datagrundlaget udgøres af implementeringen og opfølgningen på de nye 8 nationale mål for sundhedsområdet. Her indrages bl.a. målene bedre sammenhængende patientforløb, styrket indsats for kronikere og ældre og øget patientinddragelse. Hertil kommer inddragelsen af driftsmålsstyringen på hospitalet, som for eksempel den løbende patienttilfredshedsundersøgelse. I det projektgrundlaget godkendes og aktiviteterne iværksættes vil data til baseline blive kvalificeret. Generelt vil medarbejdere, patienter og pårørende og andre interessenter blive inddraget løbende gennem governancestrukturen omkring projektet, workshops og interviews i forbindelse med de enkelte initiativer.

 

Udviklingshospitalet afprøver og implementerer forandringer, der på flere områder grundlæggende ændrer ved arbejdsgange, kultur og sprog. For at sikre en holdbar implementering, der tager hensyn til lokale forhold benyttes forbedringsmodellen som overordnet metode. Forbedringsmodellen indgår som en ud af flere værktøjer i det nye nationale kvalitetsprogram.

 

Konkret afprøves indsatserne først i lille skala, som dagligt eller ugentligt justeres, indtil man har fundet frem til det, der virker i hverdagen. Herefter øges skala for udbredelse og anvendelse. Herved er modellen også velegnet til videre udbredelse af erfaringer og resultater til regionens øvrige hospitaler. Det betyder, at såvel indsatser som mål vil blive ændret og eller afsluttet gennem projektperioden. Når de enkelte projektindsatser når til en fase, der kræver afprøvning på større enheder end Bornholm, inddrages de øvrige hospitaler som partnere i delprojektet, som et led i den anvendte forbedringsmodel.

 

Erfaringerne med ændring af styringsmodellen og ophævelse af takststyringen på Bornholms Hospital opsamles løbende og deles med de øvrige hospitaler. Inddragelsen og videndelingen skal ske gennem den løbende orientering fra projektet til de faste regionale fora.
 

I forbindelse med tilrettelæggelsen af projektet og dets indsatsområder er der samarbejde med en række førende eksperter bl.a. i regi af projektets Advisory board. Dermed er det sikret, at de valgte indsatser er af en sådan karakter at de umiddelbart kan gøres genstand for en forskningsbaseret evaluering, der kan danne grundlag for en videre udbredelse af projektet.

 

Udviklingshospital Bornholm kommer til at levere vigtige erfaringer og resultater til brug for fremtidens sundhedsvæsen. En strategisk kommunikationsindsats skal sikre, at projektets erfaringer og resultater vil blive kommunikeret både regionalt, nationalt og internationalt. Dels så det danske sundhedsvæsen og borgere bredt i Danmark kan høste fordelene af projektet. Dels for at profilere regionen og Udviklingshospital Bornholm som aktør på sundhedsområdet, der tænker fremad på patientens vegne. En kommunikationsstrategi vil ud fra visionen og målene definere de vigtigste interessenter og målgrupper, de bærende budskaber, og hvem der skal kommunikere hvilke budskaber. En tæt dialog med Bornholms Hospital vil sikre, at de gode historier og dagsordenssættende budskaber løbende identificeres i takt med, at projektets resultater foreligger.

 

For at de opnåede resultater og erfaringer i størst muligt omfang kan generaliseres og udbredes regionalt og nationalt, indgås en samarbejdsaftale med en anerkendt evaluator.

 

KORA har i vedlagte bilag 1 udarbejdet et oplæg til, hvordan en forskningsbaseret evaluering af Udviklingshospital Bornholm kan designes. Heri indgår både et effekt- og et processtudie. Effektstudiet er designet, så det både følger op på udviklingen i de 8 nationale kvalitetsmål, økonomi- og aktivitetsdata – og i de mere specifikke effekter af de foreslåede indsatser. Det gennemføres sammenlignende til et andet hospital med henblik på at afgøre, om de observerede effekter kan tilskrives Udviklingshospitalet og indsatserne eller den generelle samfundsmæssige udvikling i sundhedsvæsnet.

 

Procesevalueringen følger hver af de foreslåede indsatser – eksempelvis indsatserne med fælles ansvar for indlæggelse og udskrivelse og indsatsen omkring bedre overblik over patientforløbet. Fra procesevalueringen gives løbende tilbagemeldinger til udviklingshospitalet med henblik på optimeringen af indsatserne og uddragelse af generaliserbar læring til resten af regionen.

 

Det kan ikke på forhånd udelukkes at kravene om en forskningsmæssig evaluering fører til, at der midlertidigt skal foretages registreringer med henblik på denne evaluering.

 

Det er tidligere besluttet, at der afsættes 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017 til en projektorganisation på Bornholms Hospital. Disse midler er bevilliget fra bevillingsområdet Sundhedsområdets fællesudgifter som del af midlerne vedr. Sundhedsstrategi. Her er afsat en pulje på 15 mio. kr. årligt i perioden 2016 -2019 til forsøg med udvikling af nye styreformer i sundhedsvæsenet.

 

Med konkretiseringen af projektgrundlaget er der samtidigt udarbejdet et budget vedr. realisering af projektets forskellige indsatser, herunder en ekstern evaluering, inddragelse af international erfaring og spredning til de øvrige hospitaler. I bilaget redegøres for de enkelte indsatsområders udgiftsbehov. Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at der til brug for igangsættelse af aktiviteterne tilføres yderligere midler på hhv. 4,7 mio. kr. i 2016, 7,75 mio. kr. i 2017 og 8,65 mio. kr. i 2018.

 

I projektgrundlaget er redegjort nærmere og indgående for forudsætningerne for de ønskede budgettilførsler.

 

Udviklingshospitalets aktiviteter igangsættes efter regionsrådets godkendelse 20. september 2016 og det forventes at en evaluering af projektet foreligger med udgangen af 2018. Arbejdet med projektbeskrivelsen i foråret 2016 har vist, at hvis målet om væsentlig inddragelse af personale, patienter, pårørende og andre interessenter skal opfyldes, er der behov for længere tid til at gennemføre projektet, hvorfor tidsplanen er udvidet.

 

Udvalgene vil i overensstemmelse med regionsrådets beslutning af 15. december 2015 følge forsøget i projektperioden med afsæt i deres respektive ansvarsområder.

Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 28. oktober 2015 at administrationen skulle udarbejde et oplæg til en studietur til Amsterdam i Holland. Fokusområder for turen var kvalitetsarbejdet og patientinddragelse. På mødet den 15. marts 2016 tog udvalget programmet til efterretning og anbefalede forretningsudvalget og regionsrådet at godkende programmet, hvilket de gjorde henholdsvis den 12. april og 19. april 2016.

 

Inden afrejse fik samtlige deltagere tilsendt en rejsemappe med det endelige program, praktiske oplysninger, baggrundsinformation til besøgssteder samt en overordnet introduktion til det hollandske sundhedsvæsen (bilag 1).

 

Formålet med studieturen var at indhente inspiration til udvalgets eget arbejde inden for kvalitetsudvikling og patientinddragelse/-involvering, herunder i EPIC (Sundhedsplatformen).

 

Onsdag den 18. maj: Udvalget besøgte det uafhængige, rådgivende nationale sundhedsinstitut National Zorginstituut og blev her introduceret for det hollandske sundhedsvæsens organisering. Desuden hørte udvalget om, hvordan instituttet arbejder med kvalitetsforbedringer af sundhedsvæsenet på nationalt niveau og om kvalitetsdatabasen, der som led i regeringens gennemsigtighedspolitik, er offentlig tilgængelig ud fra ønsket om at "empower" borgere/patienter. Den danske delegation kvitterede med et kort oplæg om rammerne i det nye danske nationale kvalitetsprogram. (Bilag 1)

 

Torsdag den 19. maj: Dagens første besøg var i en større patientorganisation inden for kræftområdet, Dutch Cancer Society, som svarer til det danske Kræftens Bekæmpelse men dog uden samme bredde. Her blev udvalget introduceret til organisationen og hvordan den arbejder med patientinddragelse i relation til forskning. Udvalget blev præsenteret for selskabets projekt om livskvalitet, der har til formål at undersøge hvad livskvalitet er set fra patienternes perspektiv. Projektet var de indledende skridt før udformningen af en større strategisk indsats. (Bilag 2)

 

Dagens andet besøg gik til demenslandsbyen De Hogeweyk, som er et innovativt koncept udviklet til svært demente, der skal på plejehjem. De Hogeweyk er et offentligt plejehjem. Udvalget oplevede her, hvordan patienter mødes i øjenhøjde og fik indblik i, hvordan der arbejdes med rammer for at skabe de bedste betingelser for et værdigt liv som dement. Udvalget fik en inspirerende tur rundt i institutionen, som er en iscenesættelse af et autentisk samfund med små boliger, købmand, teater, restaurant, aktivitetsklubber mm. Grundprincippet i konceptet er livskvalitet og værdighed for det enkelte menneske og et sundhedsvæsen tæt på borgerens behov.

 

Fredag den 20. maj: Studieturens sidste besøg var på Spaarne Hospital, som er et patientcentreret hospital med et såkaldt Plane Tree-certifikat (en model til patientcentreret pleje og behandling). Desuden har hospitalet EPIC/Sundhedsplatformen og et af besøgets formål var at høre om patientinddragelses-modulet MyChart i EPIC. I Danmark hedder tilsvarende modul Min Sundhedsplatform. Hospitalet fortalte endvidere, at det havde stor udbytte af frivillig hjælp fra borgere, der kunne give patienterne ekstra opmærksomhed, som ikke interfererer med de sundhedsprofessionelles fagområde. (Bilag 3 og 4)

 

Sundhedsudvalget har givet udtryk for stor tilfredshed med turens faglige indhold og drøftelser, og har blandt andet under budgetdrøftelserne gjort brug af ny faglig viden fra turen. Udvalget har i forvejen fokus på patientinddragelse og vil arbejde videre med det, bl.a. i regi af dialogmøder og Udviklingshospital Bornholm. Desuden er det videresendt til budgetdrøftelserne i forretningsudvalget, at Sundhedsudvalget ønsker demensområdet som fokusområde og hvordan samarbejdet med frivillige kan organiseres bedst muligt. Desuden ønskede udvalget at der af respekt for patienterne indrettes ordentlige venteområder, vejvises med danske skilte og desuden informeres om ventetiden.

 

 

Sundhedsudvalget:

Administrationen:

Afbud:

De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.

 

 

Den samlede udgift til studieturen for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg beløber sig på omkring 80.000 kr.

 

 

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.