Regionsrådet besluttede ved begyndelsen af indeværende valgperiode en styreform, hvor hovedprincippet går ud på, at de stående udvalg varetager den politikformulerende og -kontrollerende rolle inden for hver sit ansvarsområde, og hvor regionsrådet har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

 

Udvalgsstrukturen har nu været gældende i ca. tre år og der er derfor indhentet en række erfaringer med styreformen, herunder med den lovbundne inddragelse af eksterne fora som Kommunekontaktudvalget, Vækstforum, Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget m.fl. Det er derfor besluttet, at der skal foretages en evaluering af styrelsesvedtægten og udvalgenes rolle med en forudsætning om, at Skanderborgmodellen bevares som princip for styringen, at strategien Fokus og Forenkling videreføres og at de nuværende politiske målsætninger videreføres. Som baggrundsmateriale er der udarbejdet et notat, der bl.a. beskriver den nuværende udvalgsstruktur, opgavefordelingen og snitflader mellem udvalg, samt den praktiske afholdelse af møder og en opgørelse over udvalgssager i indeværende valgperiode, se bilag 2.

 

Evalueringen skal danne grundlag for en politisk drøftelse af styrelsesvedtægten og udvalgenes rolle med henblik på, at regionsrådet inden sommeren 2017 kan tage stilling til eventuelle ændringer af styrelsesvedtægten og udvalgsstrukturen, således at et nyt regionsråd efter regionsvalget i november 2017 kan konstituere sig ind i en tilpasset styrelsesvedtægt.

 

Evalueringen vil bl.a. basere sig på en række interviews på både politisk og administrativt niveau. Kora har udarbejdet vedhæftede metodenotat, der beskriver de metodemæssige overvejelser og anbefalinger fra Kora til processen for evalueringen af styreform (se bilag 1). Selve afholdelsen af fokusgruppeinterviewet bliver varetaget af Kora under udvalgsmøderne, som herefter laver en samlet afrapportering på samtlige interviews.

 

Fokusgruppeinterviewet tager udgangspunkt i interviewguiden, som fremgår af bilag 1 (side 9-10) og som ligeledes er sendt til hele regionsrådet. De væsentligste spørgsmål i fokusgruppeinterviewet for de stående udvalg og forretningsudvalget handler om følgende:

Det er væsentligt at fremhæve, at det dermed er udvalgets erfaringer med den politiske rolle indenfor rammerne af styrelsesvedtægten og udvalgsstrukturen, der er omdrejningspunktet for fokusgruppeinterviewene. Det vil via interviews med formandsskabet, repræsentanter for patier uden udvalgsformandspost og via enkeltstående interviews med repræsentanter fra hvert parti være muligt at få tilkendegivelser om styrelsesvedtægten og udvalgsstrukturen for menige medlemmer, herunder erfaringer med nye former for borger- og interessentinddragelse, hvorfor fokusgruppeinterviewet afgrænser sig herfra.

 

Afrapporteringen af fokusgruppeinterviewene vil som nævnt indgå i en samlet afrapportering fra Kora, der varetager samtlige interviews på både politisk og administrativt niveau.

Dommerkomitéen for projektkonkurrencen er nået frem til en enig anbefaling, der udpeger tre vindere af 1. fase af projektkonkurrencen for Nyt Hospital for Børn, Unge og Fødende på Rigshospitalet. De seks konkurrenceforslag er af dommerkomitéen blevet vurderet ud fra forslagenes evne til at imødekomme konkurrenceprogrammets krav og ønsker ud fra nedenstående tre bedømmelseskriterier (i kortfattet og ikke-prioriteret rækkefølge):

 

 

Forslagets samlede evne til at sikre, at det nye hospital for børn, unge og fødende nu og fremtidigt kan være et nyskabende og velfungerende, effektivt og attraktivt hospital i verdensklasse. Der vil således blive lagt vægt på forslagets samlede evne til at realisere konkurrenceprogrammets arkitektoniske intentioner og visioner, herunder at:

Forslagets relevante og tidssvarende tekniske løsninger, herunder om de giver mulighed for at ind/tilpasse og udvikle teknik og teknologi i forhold til ændrede funktioner og fremtidens teknik. Der vil således blive lagt vægt på, at forslagets tekniske løsninger understøtter behovet for stor fleksibilitet på de enkelte afsnit og afsnittene imellem.

 

Herudover indgår også de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt projektes fokus på bæredygtighed.

 

Forslagets samlede evne til at overholde projektets økonomiske ramme. Dette vil i fase 1 bl.a. blive vurderet på baggrund af forslagets samlede arealforbrug og vurdering af særligt omkostningsdrivende forhold i forslaget.

 

Dommerkomitéens samlede vurdering af konkurrenceforslagene er nærmere beskrevet i dommerbetænkningen, der offentliggøres den 10. marts 2017 (se bilag 2).

 

De tre vindere går videre til 2. fase af projektkonkurrencen, udbud med forhandling, som forventes afsluttet i medio 2017.

I de forgange otte år siden regionens nuværende byggestyringsregler blev godkendt, er der sket meget på regionens investeringsområde. Bl.a. er Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri blevet oprettet, ligesom regionen har etableret Center for Ejendomme. Derfor har man fra administrationens side vurderet, at der er behov for en revision af regionens styringsmæssige rammer på investeringsområdet, herunder byggestyringsreglerne.

 

Af centrale ændringer i forhold til den hidtidige version af byggestyringsreglerne kan nævnes regulering af investeringsbevillinger og retningslinjer for rapportering, herunder regnskabsaflæggelse. Desuden omtales den administrative egenkontrol på investeringsområdet og Center for Ejendommes rolle som bygherre og ansvarlig for bygningsdrift i regionen.

 

Indeksregulering efter det regionale anlægsindeks af flerårige investeringsbevillinger har den umiddelbare fordel, at det giver en større budgetsikkerhed, idet bevillinger løbende reguleres i takt med prisudvikling indenfor byggeområdet.

 

Det vil endvidere med de reviderede byggestyringsregler være muligt, efter indstillingen fra administrationen, at regulere konkrete investeringsbevillinger efter et endnu et indeks, nemlig byggeomkostningsindekset. Det er som oftest dette indeks, der regulerer entreprisekontrakter og rådgivningskontrakter indenfor anlægsområdet. Regulering efter såvel det regionale anlægsindeks som byggeomkostningsindekset forventes at reducere overskridelser på de store og langvarige investeringsbevillinger, og dermed også reducere behovet for tillægsbevillinger.

 

De nye reguleringsmuligheder bevirker imidlertid samtidig, at regionens investeringsbudget disponeres til allerede bevilgede projekter. Der bliver således, grundet det årlige loft for anlægsudgifter, færre frie midler at disponere over til eventuelle nye projekter i forbindelse med den årlige budgetaftale.

 

Regionsrådet har de seneste år vedtaget en række tiltag, der skal sikre at regionen, når den agerer som bygherre, overholder visse bestemmelser såsom sikring af ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, oprettelse af praktikpladser i forbindelse med byggesager og andre sociale retningslinjer. Der henvises nu i byggestyringsreglerne til disse særskilte forpligtigelser i regionens standardkontrakter.

 

Etableringen af Center for Ejendomme forventes at medføre en øget professionalisering af regionens bygningsdrift, ligesom der forventes betydelige effektiviseringsgevinster ved samlingen af funktioner i et nyt center. I forhold til styring af investeringssager og regionsrådets rolle, har centerdannelse ingen indholdsmæssig betydning.

 

Paradigmet fastsætter de administrative retningslinjer for samtlige af regionens større anlægsprojekter, herunder kvalitetsfondsprojekterne. Det nuværende paradigme blev forelagt og godkendt af regionsrådet i december 2012.

 

Siden 2012 har regionsrådet besluttet en række nye investeringsprojekter, herunder de to fondsfinansierede projekter Nyt Hospital for børn, unge og fødende på Rigshospitalet og Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Der er i perioden endvidere sket væsentlige ændringer, både i regionens opgavevaretagelse af de store byggerier, samt i ministeriets regnskabsinstruks. Regnskabsinstruksen fastsætter rammerne for det statslige tilsyn af kvalitetsfondsprojekterne. Alt sammen forhold, der har nødvendiggjort en revision af paradigmet.

 

Af væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige version kan nævnes:

Nedenfor er vist udviklingen i Region Hovedstadens langfristet gæld i det vedtagne budget 2017 og nu forventet 2017 vedrørende den "almindelige" langfristet gæld:

 

*Faktisk gæld i regnskab 2016 excl. leasing gæld

 

Det anbefales, at låneoptagelsen opdeles i to lån: refinansieringslån med 123,2 mio. kr. og lån til energibesparende foranstaltninger på 82,8 mio. kr.

 

Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det vil sige, at låneoptagelsen sker ud fra licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit og Danske Bank. Det anbefales, at låneoptagelse til refinansiering af eksisterende afdrag med 123,2 mio. kr. sker som et variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år.

 

Rentesatsen udgør niveaumæssig mellem 0,0 pct. - 0,25 pct. p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo april 2017.

 

Låneoptagelse til energibesparende foranstaltninger på i alt 82,8 mio. kr. sker ligeledes som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Lånet forventes hjemtaget ultimo 2017, når investeringerne er gennemført.

 

Rente- og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser fremgår af bilag 2.

 

Regionen har p.t. 74 pct. af gælden placeret til fastrente og 26 pct. til variabel rente. Udfra det nuværende lavrentemiljø vil regionen fortsat have en passende fordeling mellem fast og variabel rente finansiering. I regionens finansielle retningslinjer er der fastsat at låneporteføljen skal bestå af både fastforrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra retningslinjerne skal der som minimum være 25 pct. og maksimum 75 pct. til såvel fast som variabel rente.

 

 

Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering på 60 pct. og en egenfinansiering på 40 pct. Af egenfinansieringen kan 12,5 pct. lånefinansieres. Låneoptagelsen er fastlagt ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets reviderede finansieringsprofil af den 8. december og 23. december 2016. Det anbefales, at lånoptagelse til kvalitetsfondsprojekterne optages som tre variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 5 år. Når byggerierne er færdige fastlægges den endelige låne- og afdragsprofil.

 

* Fastlagt i finansieringsprofil december 2016 jf. bilag 3.

 

Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes optaget i 2. halvår 2017.

 

Projekt Nyt Hospital Nordsjælland er nu i projektforslagsfasen, og projektforslaget forelægges til godkendelse i henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet maj 2017. I projektforslagsfasen detaljeres projektet yderligere i forhold til indretning, materialer og byggetekniske løsninger. Projektforslagsfasen er sidste fase inden myndighedsbehandlingen, licitationen og sidenhen udførelsen af byggeriet. Det konsoliderede dispositionsforslag fra 2016 indebar en arealreduktion fra 124.000 m2 til 112.500 m2, hvilket resulterede i en reduktion på 92 senge og en reduktion på 25 ambulatorierum. Den omfattende konsolidering skete på baggrund af, at henholdsvis kvadratmeterpris og anlægsreserve i det oprindelige dispositionsforslag blev vurderet for lav sammenlignet med tilsvarende projekter, såfremt markedsudviklingen inden for byggeri fortsætter med nuværende prisniveau eller et svagt stigende prisniveau. Projektet indeholder derfor nu i alt 570 senge og 105 ambulatorierum.

 

I 2013 godkendte regionsrådet, efter en gennemgående budgetanalyse af den samlede projektøkonomi, at Nyt Hospital Nordsjælland opføres uden et produktionskøkken. Hospitalet er derfor på nuværende tidspunkt projekteret med et modtagekøkken. Der er i projekteringen taget højde for en eventuel senere udvidelse af modtagekøkkenet til et produktionskøkken.

 

Såfremt Nyt Hospital Nordsjælland igen skal indeholde de 92 senge, 25 ambulatorierum samt et produktionskøkken, vil det forudsætte en udvidelse af investeringsrammen for projektet. De estimerede meromkostninger for udvidelse af investeringsrammen fremgår af bilag 1. Bilaget er fortroligt da der blandt andet fremgår estimerede honorar til omprojektering hos totalrådgiver og bygherrerådgiver.

 

Regionsrådet drøftede ultimo 2014 på ny mulighederne for at opføre hospitalet med et produktionskøkken. Der blev derfor rettet henvendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse februar 2015 om godkendelse af egenfinansiering af anlægsudgiften til et produktionskøkken på Nyt Hospital Nordsjælland. Ministeriet gav afslag. Såfremt muligheden for at etablere et produktionskøkken fra hospitalets ibrugtagning skal kunne realiseres, vil det derfor være nødvendigt at få et positivt tilsagn fra ministeren om udvidelse af investeringsrammen. I så fald vil sagen blive forelagt på ny med henblik på en politisk stillingtagen til prioritering og finansiering af mulighederne for udvidelse af projektet.

 

På den baggrund indstilles det, at regionsrådsformanden retter henvendelse til sundhedsministeren med anmodning om godkendelse af udvidelse af investeringsrammen med henblik på, at regionen med egenfinansiering kan reetablere én eller flere af de nævnte reduktioner i det konsoliderede dispositionsforslag på Nyt Hospital Nordsjælland. Udkast til henvendelse er vedlagt i bilag 2. Henvendelsen vil blive sendt til fungerende sundhedsminister Karen Ellemann, der varetager sundhedsministerens opgaver under Ellen Trane Nørbys barselsorlov.

Regionsrådet fik på møde den 15. november 2016 forelagt udbudsmateriale om drift af almen lægepraksis og besluttede at sende materialet i høring med høringsfrist 15. december 2016.

 

Bilag 11 angiver virksomheder/organisationer, som har fået sendt materialet direkte. Derudover har materialet været tilgængeligt på regionens hjemmeside.

 

Der er indkommet 6 høringssvar fra: PLO-Hovedstaden (bilag 4), Patientinddragelsesudvalget (PIU) (bilag 5), Danske Bioanalytikere (bilag 6), Regionshandicaprådet (bilag 7), Dansk Erhverv (bilag 8), Jordmoderforeningen (bilag 9). Efter høringsfristens udløb er der desuden indkommet høringssvar fra Lægeforeningen (bilag 10). En kort beskrivelse af medtagne ændringer fremgår af bilag 13.

 

På baggrund af de indsendte høringssvar har administrationen foretaget ændringer og tilføjelser i det generiske udbudsmateriale, som tager højde for væsentlige forhold i de indkomne høringssvar. I vedlagte bilag 1 og bilag 2 vedrørende "Udkast til aftale om drift af almen lægepraksis" og "Kravspecifikation" fremgår ændringer og tilføjelser med korrektur.

 

Ændringerne vedrører bemærkninger om personalerelaterede forhold, som ikke findes relevante, da sagen ikke vedrører virksomhedsoverdragelse. Bemærkninger om efteruddannelse er inddraget. Der er desuden fremsat ønsker om præcisering af tilgængelighed fra både Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet, bemærkninger som har medført ændringer i formuleringen.

 

Desuden er der fremsat faglige bemærkninger om anvendelse af udbud, både i forhold til længden samt til krav, der ikke er nævnt i overenskomsten om almen praksis. Disse er vurderet, men på en række områder ikke medtaget, da der er behov for, at regionen får muligheder for at følge kvaliteten, der tilbydes borgeren på anden vis, da overenskomsten netop ikke er gældende for en udbudsklinik.

 

Administrationen vurderer desuden ikke, at et dialogbaseret udbud er muligt på grund af ligebehandlingsprincippet, der er et centralt element i udbudssager, hvor alle skal sikres samme vilkår. Et dialogbaseret udbud vil indbefatte udvælgelse af specifikke og allerede kendte aktører og kan betyde, at det ikke omfatter nye aktører, der kunne overveje at byde på opgaven herunder fx alment praktiserende læger.

 

I en situation hvor regionen ikke i samarbejde med PLO- Hovedstaden kan sikre lægedækningen i et område, vil en udbudssag blive forelagt politisk, før udbud igangsættes.

I forhandlingsoplæg fra RLTN (bilag 3) opstilles en række mål og spørgsmål, der retter opmærksomhed mod de udfordringer, der søges løst i forhandlingerne. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, som adresserer de spørgsmål RLTN stiller i forhandlingsoplægget.

 

Oplægget er opdelt i 7 overordnede krav, som administrationen vurderer er væsentlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger.

 

Region Hovedstadens overordnede vision for fysioterapiområdet er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i forhold til borgerne og det øvrige sundhedsvæsen. Det skal endvidere sikres, at der er lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren. Endelig skal der ske en udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis.

 

Region Hovedstadens krav til den kommende overenskomst har blandt andet til sigte at fremme de følgende overordnede formål:

I forhandlingsoplæg fra RLTN opstilles en række mål og spørgsmål, der retter opmærksomhed mod de udfordringer, der søges løst i forhandlingerne. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, som adresserer de spørgsmål RLTN stiller i forhandlingsoplægget.

 

Oplægget er opdelt i 10 overordnede krav, som administrationen vurderer er væsentlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger.

 

Region Hovedstaden ønsker et bæredygtigt sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Det er derfor afgørende, at alle sektorer bidrager til den samlede opgaveløsning, herunder også speciallægeområdet.

 

Det er Region Hovedstadens vurdering, at der i den kommende overenskomst skal igangsættes en udvikling, hvor speciallægerne forpligtes til at blive en mere integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen.

 

Region Hovedstaden er særligt optaget af, at speciallægerne skal underlægges samme produktivitetskrav som det øvrige sundhedsvæsen, og at regionen i højere grad kan tilpasse speciallægekapaciteten i forhold til det faktiske behandlingsbehov.

 

I speciallægepraksis blev der fra 2011 indført et økonomiprotokollat med en økonomisk ramme for speciallægernes omsætning. Økonomiprotokollatperioden dækker perioden fra oktober til september. Speciallægerne har i 2015 overskredet den økonomiske ramme med 38,5 mio. kr. på landsplan, hvilket har medført en modregning i speciallægernes honorar i 2016.

 

I Region Hovedstaden har der i protokollatperioden fra oktober 2012 til september 2016 været en udgiftsstigning i faste priser på 5,4 procent. I samme periode er antallet af patienter steget med 4,6 procent. Det betyder, at udgiften til patienterne, der behandles i speciallægepraksis, er steget i faste priser med i alt 72 mio. kr. i perioden fra oktober 2012 til september 2016. Dette står i modsætning til de forhold, der gør sig gældende på hospitalerne, som hvert år bliver pålagt en effektivisering på to procent.

 

Region Hovedstadens krav til den kommende overenskomst har blandt andet til sigte at fremme de følgende overordnede formål:

Implementeringen af Sundhedsplatformen følger tidsplanen, så de næste hospitaler kan tage systemet i brug den 18. marts 2017. Det vil denne gang være Amager og Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital, som implementerer samtidigt. Den 20. maj 2017 forventes de sidste hospitaler i Region Hovedstaden at tage Sundhedsplatformen i brug.

 

På baggrund af den gode fremdrift og forberedelser på disse hospitaler, samt en tilfredsstillende drift på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital bliver tidsplanen fastholdt. Der arbejdes samtidigt intensivt på at forbedre de udfordringer, som opleves af brugerne – fx vedrørende kodning/afregning samt på visse dele af Fælles Medicinkort (FMK).

 

Driften af Sundhedsplatformen vurderes af programledelsen at være tilfredsstillende. Vurderingen er sket med baggrund i antallet af brugernes indmeldinger og utilsigtede hændelser, herunder hvor kritiske hændelserne og indrapporteringerne er, samt hospitalsdirektionernes ledelsesmæssige vurderinger af driften.

 

Der rapporteres stadig om uhensigtsmæssigheder og optimeringsønsker, som programmet løbende håndterer. Derudover har programmet i samarbejde med Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet et forslag til at prioritere de større optimeringsopgaver, som programmet kan håndtere i løbet af 2017.

 

Der er i øjeblikket cirka 3.000 aktive brugerhenvendelser om oplevede fejl eller justeringsbehov, som kan håndteres af programmet bag Sundhedsplatformen. Heraf vedrører 1.237 anvendelsesproblemer, som afhjælpes med vejledning. Ud af alle de aktive henvendelser er ingen i kategorien ’kritisk’, og kun 0,5 % i kategorien ’høj’. Cirka 96 % ligger i kategorien ’normal’, som det har været tilfældet under langt størstedelen af implementeringstiden. Der er stadig flest henvendelser på de områder, der påvirker flest brugere - fx arbejdsgangene i ambulatoriet, den generiske dokumentation og medicinering.

 

Der indrapporteres efter vanlig procedure utilsigtede hændelser på Sundhedsplatformen, hvilket håndteres i et samarbejde mellem hospitalerne, regionens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og programmet. Der har siden sidste rapportering været tre alvorlige sager, hvor programmet har været involveret i hurtig fejlrettelse. Regionsrådet er bl.a. blevet orienteret herom den 30. november 2016 og den 3. februar 2017. Det drejede sig om en fejl vedrørende manglende slutdato på medicin i patientens besøgssammendrag, om 135 henvisninger, der ikke nåede frem til rette hospitalslæge, samt om det nedbrud, som hospitalerne oplevede den 10. januar 2017, hvilket gennemgås nedenfor. I det første tilfælde har det været nødvendigt at kontakte patienter for at sikre, at ingen havde lidt skade pga. fejlen. Der er indtil videre ikke konstateret patientskade i nogen tilfælde, og der følges stadig op på sagerne.

 

Programmet bag Sundhedsplatformen arbejder kontinuerligt med fejlrettelser, justeringer og større optimeringsopgaver, der kræver en udvidet indsats. To af de vigtigste optimeringsopgaver er kodning/afregning og medicinering, som uddybes nedenfor. Derudover uddybes kort baggrunden for det nedbrud på Sundhedsplatformen, som brugerne oplevede den 10. januar 2017.

 

Der er fortsat udfordringer med brugen af kodefunktionaliten (dvs. måden hvorpå der registreres fx diagnoser, pakkeforløb og lignende) i Sundhedsplatformen, og deraf følgende forsinket indberetning til Landspatientregistret (LPR) og tilsvarende forsinket afregning. Programmet håndterer problemet med flere forskellige indsatser – herunder både understøttelse af brugerne (fx yderligere uddannelse) og optimering af selve Sundhedsplatformen. Optimeringer vil kræve ny udvikling af leverandøren Epic, hvilket kan medføre en ekstra omkostning for regionerne, hvis det besluttes at iversætte dem. Data for den indsats, der allerede er igangsat for at afhjælpe udfordringerne og sikre afregning viser positiv effekt i form af markant færre forsinkede indberetninger på Herlev og Gentofte Hospital og kun en svagt stigende mængde forsinkede indberetninger på Rigshospitalet, som generelt har formået at holde antallet af fejlbehæftede indberetninger lavere end det var tilfældet for den første implementering.

 

Der har ligeledes været udfordringer på medicinområdet, hvorfor der har været fokus på dette siden Go-live på Rigshospitalet. Der er nu etableret en tværregional gruppe med fokus på anvendelse af Sundhedsplatformen til håndtering af medicin. Denne gruppe fortsætter i samarbejde med programmets medarbejdere arbejdet med at optimere FMK’s svartid i Sundhedsplatformen, som i visse arbejdsgange er langsommere end ønsket. Siden Go-live på Rigshospitalet er der i øvrigt optimeret betragteligt på medicinområdet i form af langt flere standardbestillinger af medicinblandinger end oprindeligt planlagt.

 

Den 10. januar 2017 oplevede mange brugere, at de ikke kunne logge på Sundhedsplatformen, men blev afvist. Fejlen opstod omkring kl. 8.00 og blev rettet omkring kl. 10.30, hvorefter alle brugere igen kunne logge på. I mellemtiden benyttede klinikerne de fastlagte nedetidsprocedurer, som giver begrænset adgang til patientdata. Fejlen skyldtes, at man for første gang skulle overføre afregningsdata fra både Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet. Overførslen fyldte imidlertid mere end forventet og medførte at alle regionernes adgangslicenser blev opbrugt, hvorfor brugerne ikke kunne logge på. Den tekniske forklaring bag dette er, at serveren, i forbindelse med overførsel af data, så at sige løber alle brugeradgange igennem og trækker på den ledige kapacitet/adgange der ikke er i brug. Kerneårsagen bag den manglende tilgængelighed blev hurtigt identificeret og rettet. Hændelsen afslørede derudover nogle uhensigtsmæssigheder i nogle af nedetidsprocedurerne, som justeres og forbedres i løbet af februar.

 

Leverandøren af Sundhedsplatformen, Epic udvikler en ny funktionalitet for dataoverførslen, så der fremover kan foretages overførsler af afregningsdata uden at det giver adgangsproblemer for brugerne.

Generelt set er Sundhedsplatformens servere og dermed oppetid meget stabil.

 

Herlev og Gentofte Hospital har i samarbejde med programmet bag Sundhedsplatformen iværksat en plan for korrekt indberetning af aktivitet inden fristen for færdigregistrering af 2016. Fremdrift følges systematisk i afdelingerne med daglige opgørelser. Der forventes samlet set en mindreaktivitet på Herlev og Gentofte Hospital svarende til 330 mio. kr. under forudsætning af, at der registreres.

 

De kliniske meldinger fra Herlev og Gentofte Hospital er, at antallet af indlæggelser, operationer og anden større ambulant aktivitet, såsom strålebehandlinger, dialyser, hjertemedicinske ydelser, nu er på niveau med før overgangen til Sundhedsplatformen og disse meldinger kan understøttes af tilgængelig data. Derimod er meldingen fra en række afdelinger om ambulante besøg, at man ikke har opnået det sædvanlige niveau, fordi det er nødvendigt at afsætte længere tid til færdiggørelse af registrering, end hvad der hidtil har været nødvendigt.

 

Det er for Rigshospitalet endnu for tidligt at sige noget med sikkerhed omkring aktiviteten, idet mange registreringer endnu ikke er færdiggjort. En foreløbig opgørelse (med de ovennævnte usikkerheder) viser en nedsat aktivitet i november måned på 11 % for indlagte patienter og 24 % for ambulante patienter, hvilket er en mindre nedgang end forventet i hypercare. Der synes også at være en nedgang i december måned 2016 om end mindre end i november 2016. Rigshospitalet vurderer pt., at der er tegn på nedgang i produktionen i størrelsesorden 150 mio. kr. i produktionsværdi.

 

Erfaringer fra det daglige arbejde i afsnittene er præget af, at medarbejderne fortsat oplever at være i en implementeringsfase, hvor nye arbejdsgange skal læres, og hvor systemet skal læres at kende. Det er således for tidligt at sige noget generelt omkring erfaringerne med den daglige afvikling af opgaver, andet end at tingene generelt tager længere tid. Der fremhæves fx at dokumentationen tager længere tid, og at kodningen af kræftpakkepatienter er blevet væsentlig mere tidskrævende end før.

 

Forberedelserne til bølge 3, 4 og 5 går godt, og parathedsvurderingerne viser både den ønskede fremdrift, og overblik fra projekterne og hospitalernes side. I modsætning til tidligere oplever programmet ikke på nuværende tidspunkt væsentlige udfordringer med at sikre de Go-live kritiske leverancer. Dette vurderes at skyldes programmets opbyggede erfaring med de centrale leverancer, samt de to regioners beslutsomhed og forståelse for behovet for at foretage hurtige prioriteringer, når det har vist sig nødvendigt. Det vurderes dog fra programmets side, at tidsplanen for bølge 3 og 4 i første halvdel af 2017 er meget stram, og at dette udgør en risiko, som håndteres med en meget stram daglig styring af leverancerne.

 

Som noget nyt forberedes hospitalerne i bølge 3, 4 og 5 nu på syv fokusområder, som under de to første implementeringer viste sig særligt svære. Områderne er:

Fokusområderne indgår i alle implementeringstiltag rettet mod hospitalerne, herunder parathedsarbejdet med afdelingsledelsesniveauet, uddannelsen og supporten under Go-Live.

 

Der er foretaget en lang række forbedringer af uddannelsen i Sundhedsplatformen samt i de supplerende træningstiltag, der tilbydes under hypercare. Det gælder især på følgende områder:

Den seneste evaluering af uddannelsen (medio januar 2017) viser i øvrigt, at kursisternes gennemsnitlige tilfredshed ligger lige over de to regioners generelle gennemsnit for interne kurser.

 

Fremdrift vurderes kontinuerligt frem mod Go-live
Fremdriften i projekterne og forberedelsesarbejdet frem mod de næste implementeringer følges nøje. En ændring af Go-live-tidspunktet vil blive vurderet helt frem til Go-live natten, ligesom det var tilfældet ved de tidligere implementeringer. Go-live vil kunne rykkes, hvis der opstår uforudsete udfordringer i opsætningen til de nye hospitaler, eller hvis den idriftsatte løsning skulle vise sig at blive ustabil. En udsættelse vil blive besluttet af programstyregruppen, hvis det er den rette løsning af hensyn til patientsikkerheden, som har højeste prioritet.

 

Hvis der på selve Go-live natten skulle opstå store tekniske problemer eller at udefrakommende omstændigheder umuliggør idriftsættelsen af Sundhedsplatformen, er der faste procedurer for, hvordan idriftsættelsen stoppes eller på anden vis håndteres. En del af disse procedurer er, at hospitalspersonalet benytter de velkendte nedetidsprocedurer, som medfører dokumentation på papir og mulighed for at læse udvalgte patientdata i systemerne. Af tekniske årsager er der i løbet af Go-live-natten et ’point of no return’, hvor det ikke længere er muligt at rulle tilbage til de gamle systemer, men hvor eventuelle problemer må løses i det nye system. Det skyldes blandt andet, at der på dette tidspunkt er ført så mange nye data ind i Sundhedsplatformen, og ikke ind i de gamle systemer, at en tilbagerulning til de gamle systemer ville skabe væsentlige patientsikkerhedsmæssige udfordringer pga. manglende data. Netop for at kunne håndtere eventuelle problemer, er et meget stort antal medarbejdere fra Sundhedsplatformen, regionens it-afdeling (CIMT) og leverandøren Epic på vagt i løbet af natten.

Administrationen har besvaret et regionsrådsspørgsmål om aktivitetsregistrering og konsekvenser heraf stillet af Regionsrådsmedlem Marianne Frederik (Ø), der er besvaret den 10. februar 2017. Svaret er gengivet nedenfor.

 

"I forhold til de økonomiske konsekvenser af mindreaktivitet er det væsentligt at sondre mellem virkningen for det enkelte hospitals økonomi og virkningen for regionens økonomi som helhed.

 

Som det er anført i 4. økonomirapport er det vurderingen, at aktiviteten på Herlev og Gentofte Hospital reelt har været lavere end forudsat, og at det således ikke alene er et spørgsmål om at få færdigregistreret. Men det er vanskeligt præcis at opgøre og vurdere den reelle mindreaktivitet på grund af den manglende færdigregistrering. Det anførte skøn for aktivitetstabet på ca. 330 mio. kr. i DRG-værdi, er udtryk for den bedst mulige vurdering af nedgangen i produktionsværdien.

 

Administrationen følger løbende udviklingen i registreringerne af aktiviteten i 2016 for Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet. Ultimo januar 2017, vurderer Herlev og Gentofte Hospital fortsat, at der er en nedgang i produktionen på ca. 330 mio. kr. i 2016. Også Rigshospitalet vurderer lige nu, at der ligeledes er tegn på en nedgang i produktionen i størrelsesordenen 150 mio. kr. i produktionsværdi.

 

Hvis et hospital i regionen har en lavere aktivitet end forudsat, vil hospitalets budget under normale omstændigheder blive reduceret med, hvad der svarer til halvdelen af produktionstabet opgjort i DRG-værdi. Dette følger af regionens takststyringsmodel. Denne mekanisme er ikke udmøntet i 2016 for så vidt angår Herlev og Gentofte Hospital. En stillingtagen hertil afventer, at man når længere med færdigregistreringen af aktiviteten for 2016.

Det er administrationens holdning, at udfordringerne med aktivitet i 2016 som følge af Sundhedsplatformen ikke skal håndteres indenfor den sædvanlige takststyringsmodel. Der vil i foråret blive forelagt et forslag til løsning heraf til forretningsudvalget.

 

I forhold til regionens samlede økonomi kan mindreaktivitet få konsekvenser for regionens mulighed for at opnå fuld andel af det statslige aktivitetsafhængige bidrag. Afgørende for dette er regionens samlede aktivitet inkl. aktivitet i praksissektoren. Det statslige aktivitetsafhængige bidrag udbetales aconto og efterreguleres i følgende år. Hvis regionens samlede aktivitet i 2016 ikke når op på den statslige baseline, så skal regionen tilbagebetale penge til staten i 2017. Dette vil alene påvirke regionens kassebeholdning og ikke det enkelte hospitals økonomi. Tilsvarende gælder for den kommunale medfinansiering, dog med den undtagelse, at her indregnes virkningen i det år, hvor aktiviteten er lavere.

 

Lige nu tyder opgørelser på, at regionen i værste fald vil miste finansiering på 250 mio. kr., som tages af kassebeholdningen. Dette tal er baseret på den registrerede aktivitet pr. primo februar. Det er forventningen, at tallet vil falde yderligere efterhånden som registreringsarbejdet skrider frem.

 

Først i løbet af foråret 2017 vil det være muligt at opgøre konsekvenserne for regionens likviditet mere præcist. Regionens likviditet er dog så robust, at konsekvenserne ikke vil påvirke regionens mulighed for at leve op de fastlagte krav fra staten om størrelsen af likviditeten.

 

Udviklingen i den registrerede aktivitet følges tæt af administrationen.

 

I forhold til indberetning til Landspatientregistret (LPR) for 2016 er det forventningen, at alle væsentlige og grundlæggende kliniske registreringer vil være på plads inden re-gistreringsåret lukkes. Der vil derudover være administrative registreringer af servicemål-karakter, der formentligt ikke kommer på plads for 2016 gennem oprydningsarbejdet, men det har ikke en økonomisk betydning.

 

Der er indgået aftale med de Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, KL og Region Hovedstaden om, at registreringsperiode for året 2016 forlænges til udgangen af maj 2017. Formålet hermed er at sikre den fornødne tid til at bringe registreringerne på plads, således at der sikres så korrekt en samlet aktivitetsregistrering vedr. 2016."

 

Administrationen kan supplerende henvise til en orientering om den interne kommunikation til medarbejdere og ledere i regionen, som er udsendt på regionens intranet den 10. februar 2017 (se bilag 1).

 

For en bredere orientering om status for implementering af Sundhedsplatformen, henvises der ligeledes til anden sag på forretningsudvalgets dagsorden om Sundhedsplatformen på indeværende møde.

Regionsrådets medlemmer anmodes om at deltage i Folkemødet 2017.

 

I forbindelse med tilbagemeldinger fra tidligere har flere af Regionsrådets medlemmer udtrykt ønske om at udnytte Folkemødet til fælles arrangementer og et program for regionens politikere. Der vil derfor igen være et fælles politisk program.

 

Administrationen henleder opmærksomheden på, at Folkemødet som noget nyt starter allerede kl. 12 med åbningsarrangement om torsdagen, og afsluttes som sædvanligt kl. 15 søndag.

 

Ligesom tidligere år arrangeres der individuelle rejser med fly mellem Rønne og København. Efter indlogering på Hotel Pepita torsdag er der mulighed for at deltage i Folkemødet på egen hånd samt i Danske Regioners åbningsarrangement. Dagen afsluttes med en fælles middag kl. 18.00 torsdag den 15. juni på Røgeriet.

 

Hver morgen arrangeres der fælles briefing på Hotel Pepita kl. 8.15. Her vil der være mulighed for at høre om dagens program, og der er god lejlighed til at dele med de øvrige deltagende politikere hvilke aktiviteter, man hver især planlægger at deltage i den pågældende dag.

 

I februar udsendes en invitation til alle regionsrådets politikere med tilmelding til Folkemødet, herunder transport og overnatning på Hotel Pepita i Allinge-Sandvig.
Der vil desuden være en tilmelding til debatter i Sundhedsteltet.

 

Frist for tilmelding til Folkemødet er mandag den 3. april.

 

Region Hovedstaden placerede sig flot på top 20 over tweetede og re-tweetede organisationer på Folkemødet 2016. Administrationen planlægger at forbedre indsatsen yderligere på de sociale medier i 2017. Alle deltagende politikere opfordres til at være aktive på de sociale medier. Administrationen understøtter dette ved at tilbyde et Twitter-kursus for politikere i foråret.

 

Region Hovedstaden planlægger at deltage på Folkemødet med et Sundhedstelt samt et Greater Copenhagen telt.

 

Formanden har peget på en række debatemner, som er sendt til kvalificering i de relevante politiske udvalg. Gennem inddragelsen af udvalgene har alle partier haft mulighed for at bidrage til debatemnerne. Den politiske inddragelse i udvalgene erstatter politisk følgegruppe for Folkemødet fra sidste år.
 

I Sundhedsteltet vil der være fire debatter, som udvælges af formanden. Debatemnerne har 10. januar været til kommentering i Sundhedsudvalget, Psykiatriudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. De oplistede emneforslag var:

Tilbagemeldingen til de oplistede emner fra udvalgene var overordnet positiv. På baggrund af kommentarerne arbejder administrationen videre med debatemner og debatformer, herunder et forslag til, hvordan regionsrådets politikere bedst fordeles i debatterne. Et samlet forslag sendes til godkendelse hos regionsrådsformanden, som udvælger 4 debatemner og godkender fordelingen.
 

Ligesom i 2016 vil input fra deltagerne på debatterne på Folkemødet samtidigt indgå i administrationens videre arbejde på sundhedsområdet efter Folkemødet.

I Sundhedsteltet vil der derudover være en række aktiviteter, der sætter fokus på regionens sundhedsindsats, bl.a. med fokus på unge og stoffer, rygestop, hjælp til at ændre livsstil, samt ny viden om hjernen. Bornholms hospital planlægger derudover en række aktiviteter, som skal involvere borgerne og formidle udviklingshospitalet på Folkemødet 2017.

I teltet med Greater Copenhagen vil der være debatter og aktiviteter omkring temaerne fødevarer, kvalificeret arbejdskraft og smart vækst samt transport. Region Sjælland, Region Skåne og Region Hovedstaden planlægger aktiviteterne sammen. Erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget har haft temaerne i høring med mulighed for at drøfte mulige debatvinkler, debattører mv.

Stemmerne til regionsrådet optælles af kommunerne, men det er regionsvalgbestyrelsen, som opgør valgresultatet på grundlag af kommunernes valgbøger for regionsrådsvalget. Regionsvalgbestyrelsen kan desuden beslutte at foretage en hel eller delvis fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget. Ved de to seneste valg har der været foretaget en fornyet fintælling af en mindre del af stemmematerialet.

 

Reglerne om valget findes i lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014 med senere ændringer. De væsentligste ændringer i forhold til valget i 2013 er,

 

- at kandidatlister mv skal indleveres tidligere,

- at regionsrådet ikke kan fastlægge mindsteantallet af stillere - det er nu fastlagt i loven til 50. Stillerantallet må højst udgøre 75,

- at regionsvalgbestyrelsen efter anmodning kan fritage de kandidatlister, der ved sidste regionsrådsvalg opnåede repræsentation i regionsrådet, for kravet om stillerunderskrifter. Det forudsættes, at kandidatlisten senest 9 uger før valgdagen (den 19. september 2017) fortsat er repræsenteret i regionsrådet.

 

 

Valgbestyrelsen skal efter loven have 5 eller 7 medlemmer. Administrationen indstiller, at valgbestyrelsen i lighed med de to sidste valg får 7 medlemmer. Derved vil der være mulighed for, at de partier, som er repræsenteret i forretningsudvalget også kan være repræsenteret i valgbestyrelsen. Medlemmer og stedfortrædere vælges ved forholdstalsvalg.

 

Regionsrådsformanden er født formand for valgbestyrelsen og træffer efter loven afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl. Hendes plads i valgbestyrelsen regnes som en af de pladser, der tilkommer valggruppen ABCFO.

 

Hvis valgbestyrelsen får 7 medlemmer kan valggruppen ABCFO derfor udpege 4 medlemmer og 5 stedfortrædere og valggruppen VIØ 2 medlemmer og 2 stedfortrædere. Regionsrådet vælger næstformanden blandt de udpegede medlemmer.

 

Valgbestyrelsens opgaver er i henhold til loven

På baggrund af lovgivningens tidsfrister foreslås reserveret nedenstående mødetidspunkter, idet der dog vil kunne blive behov for at afholde flere møder - eventuelt med kort varsel.

 

Tirsdag den 6. juni 2017 (i forlængelse af forretningsudvalgets møde)

På mødet drøftes bl.a. følgende punkter

 

1. Endelig fastlæggelse af mødeplan for regionsvalgbestyrelsen,

2. Tilrettelæggelse af modtagelse af kandidatlister og anmeldelser af valgforbund og listeforbund,

3. Udformning af stemmesedlen,

4. Den endelige opgørelse af regionsrådsvalget,

5. Den pligtmæssige annoncering af valget,

6. Pressefaciliteter mv. i forbindelse med valget.

 

Godkendelse af anmodninger om fritagelse for kravet om stillere. Det forventes at formanden kan tage stilling til anmodningerne, så mødet afholdes kun, hvis der er tvivlsspørgsmål, som valgbestyrelsen skal tage stilling til.

 

Onsdag den 4. oktober 2017 kl. 17.00

Godkendelse af kandidatlister og listebetegnelser og tildeling af bogstav.

 

Der er frist mandag den 9. oktober kl. 12 for afhjælpning af mangler ved en kandidatliste. Valgbestyrelsens formand tager efter loven stilling til endelig godkendelse af sådanne lister. Mødet i valgbestyrelsen afholdes derfor kun, hvis der er tvivlsspørgsmål vedr. listeforbund og valgforbund, som regionsvalgbestyrelsen bør tage stilling til, eller hvis der er andet som skal forelægges regionsvalgbestyrelsen.

 

Endelig opgørelse af valget. Der tages stilling til om valget umiddelbart kan opgøres, eller om der skal gennemføres en hel eller delvis fornyet fintælling.

 

Hvis det på mødet den 23. november besluttes, at der skal gennemføres en fornyet fintælling vil regionsvalgbestyrelsen straks efter fintællingens afslutning blive indkaldt til endnu et møde med henblik på den endelige opgørelse af valget. Dette møde forventes i givet fald afholdt lørdag den 25. november eller søndag den 26. november 2017. Dagene bedes reserveret.

 

Kommunerne har ansvaret for på valgaftenen den 21. november at optælle stemmerne til regionsrådsvalget og opgøre resultatet af valget til regionsrådet i kommunen. Dagen efter fintæller kommunerne stemmerne med særskilt opgørelse af kandidaternes personlige stemmer. Regionsvalgbestyrelsen kan vælge at opgøre valget på grundlag af kommunernes valgbøger eller på grundlag af en hel eller delvis fornyet fintælling. Beslutning om fornyet fintælling kan træffes både forud for valget og i forbindelse med den endelige opgørelse af valget. Efter de to sidste valg blev der foretaget en fornyet fintælling i regionens regi, men i begrænset omfang.

 

En fornyet fintælling af op til 1,3 millioner stemmesedler vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen. Som ved sidste valg foreslås det derfor, at regionen indgår aftale med kommunerne om, at de på regionens vegne kan gennemføre en eventuel fornyet fintælling. Administrationen har fået positiv tilbagemelding fra en række kommuner. Københavns Kommune, som har det største antal stemmesedler, kan dog ikke påtage sig opgaven. Det er derfor aftalt med Lokomotivværkstedet, hvor stemmerne til regionsrådsvalget i København fintælles, at stemmesedlerne kan blive liggende med henblik på en eventuel fornyet fintælling ved medarbejdere fra regionen. Kommunen har tilbudt at regionens tællere kan deltage i den information og instruktion som kommunens tællere får. Det anbefales derfor, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med de af regionens kommuner, der er villige til det, om at de på vegne af regionen gennemfører en eventuel fornyet fintælling, mod dækning af omkostningerne til det. Det forudsættes, at det af aftalen fremgår, at en eventuel fornyet fintælling skal ske under overværelse af tilforordnede vælgere.

 

Regionsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved en eventuel fornyet fintælling. Valget sker som forholdstalsvalg. Regionsrådet udpegede ved de to sidste valg 16 tilforordnede vælgere.

 

Opgaven med trykning af stemmesedlen er sendt i udbud. Som ved de sidste valg er det dog aftalt med Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, at de selv trykker stemmesedler efter samme fil, som benyttes af regionens trykkeri.

 

Ved sidste valg var stemmesedlen meget stor på grund af et meget betydeligt antal kandidatlister. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er nødvendigt kan stemmesedlen udformes uden navne på kandidaterne, men sådan at der ud for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren kan skrive navnet på en kandidat. Det kræver dog, at valgbestyrelsen søger om økonomi- og indenrigsministeriets godkendelse af en sådan udformning.

 

Regionsrådet skal senest 13 uger før valget (den 22. august 2017) indrykke en annonce med information om regionsrådsvalget og om de krav, der er til antallet af stillere, frister for indlevering af kandidatlister mv.

Det foreslås, at regionsvalgbestyrelsen forestår denne lovpligtige annoncering, herunder hvorledes annoncen udformes, og i hvilke medier den indrykkes.

 

Der planlægges yderligere kommunikationsaktiviteter i forbindelse med valget, jf anden sag på dagsordenen om aktiviteter i samarbejde med kommunerne. Herudover forelægges der senere en særskilt sag for forretningsudvalg og regionsråd om yderligere aktiviteter til information af både vælgere og kandidater om regionsrådets opgaver.

 

Efter loven ydes der diæter til valgbestyrelsens medlemmer og til de tilforordnede vælgere. Regionsrådet har dog mulighed for at beslutte, at der ikke skal ydes diæter, eller at de skal ydes med et andet beløb end normalt. Det foreslås, at der som ved sidste valg ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer med styrelseslovens normale diætbeløb på 415 kr. for deltagelse i møder af under 4 timers varighed, mens der til de tilforordnede vælgere ydes 2.075 kr. pr. dag.

Med udgangspunkt i kommunal- og regionalvalget i 2013 udarbejdede Center for Valg og Partier v. Institut for Statskundskab på Københavns Universitet en rapport, der beskrev valgdeltagelsen fordelt på sociodemografiske grupper: Alder, køn, uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, etnisk baggrund og statsborgerskab, samt valgdeltagelsen blandt personer med synshandicap. Se bilag 1.

 

Ifølge rapporten er de tre grupper, der har lavest valgdeltagelse overordnet set:

Jf. bilag 1 varierer det fra kommune til kommune, hvem grupperne med lavest valgdeltagelse er. Analyser af valget i 2013 peger på en række forskellige kommunikationstiltag, der kan medvirke til at hæve valgdeltagelsen blandt specifikke grupper. Det kan fx være:

Kommunerne har indgående kendskab til, hvor og hvordan man kontakter de konkrete borgere i disse grupper. Det er derfor oplagt, at regionen understøtter kommunale aktiviteter rettet mod grupperne med lav valgdeltagelse. Af samme årsag bør regionen ikke på forhånd lægge sig fast på, hvilken slags aktiviteter der kan støttes. Kommunerne eller deres samarbejdspartnere kan have nogle idéer, der ikke er i regionen.

 

Det har været traditionen, at regionerne afsætter 1 kr. pr. borger til valgkommunikation, hvilket svarer til 1,7 mio. kr. Regionen skal deltage i de fælles regionale og kommunale kommunikationsaktiviteter, aftalt af Danske Regioners bestyrelse.

Administrationen foreslår, at der afsættes 425.000 kr. til at støtte kommunale aktiviteter med henblik på at øge valgdeltagelsen blandt grupper med lav valgdeltagelse. Dette svarer til 25 % af regionens samlede kommunikationsindsats i forbindelse med valget.

 

Administrationen fordeler pengene på baggrund af ansøgning. Den enkelte kommune kan få støtte op til sin andel af de stemmeberettigede blandt de kommuner, der søger. Der skal i ansøgningen gøres rede for, hvordan aktiviteten er målrettet grupper, der har lav valgdeltagelse.

 

Der uddeles ikke midler til indsatser rettet mod den brede gruppe unge i alderen 18-29 år, da der ydes en særlig indsats over for disse grupper i den fælles kampagne (se nedenfor).

 

Kommunerne kan også ansøge i samarbejde med samarbejdspartnere.

 

Valgkommunikationsindsatsen målrettet grupper med lav valgdeltagelse er kun en del regionens samlede valgkommunikationsindsats, som har til formål som minimum at fastholde valgprocenten fra 2013. Den centrale del af valgkommunikationsindsatsen finder sted i et samarbejde med de øvrige regioner, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, kommunerne og evt. Økonomi- og Indenrigsministeriet og Folketinget. Indsatsen retter sig bredt mod den samlede vælgerskare og specifikt mod unge.

 

Den fælles kommunikationsindsats vil bestå af:

Læs mere om den fælles valgkommunikationsindsats mellem KL, Danske Regioner og regionerne i bilag 2

Efter sammen med regionsrådets formandskab at have drøftet mulighederne for at skabe mere livlige og fokuserede debatter på regionsrådets møder har administrationen udarbejdet et forslag til taletidsregler for møder i regionsrådet.

 

Taletidsreglerne foreslås tilføjet Forretningsorden for Regionsrådet som bilag 1, og teksten i forretningsordenen § 4 foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

 

Forretningsordenens § 4, stk. 3, foreslås således tilføjet en henvisning til et bilag om taletidsregler for regionsrådet (tilføjelsen fremhævet med fed skrift i teksten fra forretningsordenen nedenfor):

 

Stk. 3. Enhver, der ønsker ordet, skal henvende sig til formanden, der giver ordet til medlemmerne i den orden, hvori de har begæret det, jf. dog bilag 1 om taletidsregler for regionsrådet. Hvis flere begærer ordet på en gang, bestemmer formanden den orden, hvori de får adgang til at tale. Når medlemmet har fået ordet, rejser medlemmet sig fra sin plads, og talerne må ikke afbrydes af andre end formanden.

 

Det foreslås, at taletidsreglerne i givet fald evalueres inden årets udgang.

 

Det følger af regionsrådets forretningsorden, at vedtagelse af ændringer i forretningsordenen kræver to behandlinger i regionsrådet. Efter en eventuel godkendelse af ovennævnte indstilling overgår sagen derfor til behandling på regionsrådets førstkommende efterfølgende møde.

Det fremgår af Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, der vedlægges som bilag 1, at medlemmerne af regionsrådet har mulighed for at få godtgjort en række udgifter i forbindelse med varetagelsen af deres regionale hverv.

 

Forretningsudvalget besluttede den 1. marts 2016 at udsætte behandlingen af en forelagt sag med et forslag til en åbenhedsordning med offentliggørelse på regionens hjemmeside af regionens udgifter til godtgørelser efter vederlagsregulativet til regionsrådets medlemmer.

 

Begrundelsen for at udsætte sagen var bl.a., at der pga. Region Hovedstadens størrelse og afhængigt af de enkelte regionsrådsmedlemmers bopæl naturligt vil kunne være stor variation i regionsrådsmedlemmernes udgifter til transport. En offentliggørelse af transportudgifter specificeret på enkelte regionsrådsmedlemmer ville derfor umiddelbart kunne indikere, at nogle regionsrådsmedlemmer uberettiget havde forbrugt mange flere midler end andre.

 

Administrationen forelægger hermed forretningsudvalget en tilrettet sag om en åbenhedsordning med offentliggørelse på regionens hjemmeside af regionens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv.

 

Administrationen foreslår, at en oversigt over Region Hovedstadens samlede årlige udgifter til godtgørelser af den nævnte art - dog med undtagelse af godtgørelser for fravær fra hjemstedet - fra 2017 offentliggøres på regionens hjemmeside.

 

Der foreslås offentliggjort følgende:

 

1. Transport.

Ved offentliggørelsen af Regionen Hovedstadens udgifter til transport vil udgifterne blive opdelt i dels udgifter til taxakørsel, dels udgifter til øvrig transport (fly, tog, egen bil, færge, p-billetter).

 

2. Telefoni og It-udstyr.

Ved offentliggørelsen af Region Hovedstadens udgifter til telefoni og IT-udstyr vil udgifterne blive opdelt i dels udgifter til abonnement, dels udgifter til indkøb af telefoner, Ipads og hjemmearbejdpladser samt supportering. Af vederlagsregulativet fremgår de nærmere betingelser for godtgørelse af regionsrådsmedlemmernes telefon og IT-udstyr.

 

3. Abonnementer på aviser og tidsskrifter.

 

4. Gebyrer for deltagelse i eksterne konferencer.

Ved offentliggørelsen af Regionen Hovedstadens udgifter til regionsrådsmedlemmers deltagelse i konferencer vil det alene være udgifter til deltagergerbyr, der offentliggøres. Konferencer uden deltagergebyr vil derfor ikke fremgå af offentliggørelsen. Navne på regionsrådsmedlemmer, som har deltaget i konferencer med deltagergebyr, foreslås oplistet i en samlet gruppe.

 

Sammen med oversigten på Region Hovedstadens hjemmeside vil der være en forklarende tekst om de udgifter, der er tale om.

 

Udgifter til godtgørelser til midlertidige medlemmer af regionsrådet vil indgå i det offentligjorte samlede beløb. Udgifter til godtgørelser til stedfortrædere, der har været indkaldt til at deltage i et enkelt møde i regionsrådet, vil derimod ikke fremgå af oversigten.

 

Oversigten vil indeholde en henvisning til den særskilte offentliggørelse på hjemmesiden sammen med formandens kalender m.m. af udgifterne til regionsrådsformandens transport (tjenestebil).

 

Offentliggørelse på regionens hjemmeside af de samlede årlige udgifter i forbindelse med regionsrådsmedlemmernes varetagelse af deres hverv vil fremover finde sted senest med udgangen af 1. kvartal i det efterfølgende regnskabsår.

Julie Herdal Molbech, som blev valgt ind som fjerde stedfortræder på SFs stedfortræderliste ved regionsvalget i 2013, har anmodet om fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet under henvisning til privat arbejde.

 

Efter den kommunale og regionale valglovs § 103 skal et medlem fritages for valg i løbet af valgperioden, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

 

Afgørelsen af, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af regionsrådet.

 

En stedfortræder kan indgive anmodning om fritagelse for hvervet som stedfortræder, når den pågældende er blevet indkaldt til at give møde.

 

Julie Herdal Molbech blev forgæves indkaldt til regionsrådets møde den 31. januar 2017 og tilkendegav i denne forbindelse, at hun under henvisning til sit private arbejde ønsker sig permanent fritaget for hvervet som stedfortræder i regionsrådet.

 

Kravet om faktisk mødeindkaldelse er således opfyldt, og regionsrådet kan dermed tage stilling til Julie Herdal Molbechs anmodning om fritagelse - uden Julie Herdal Molbechs tilstedeværelse på mødet.

 

Ved en fritagelse af Julie Herdal Molbech rykker Jannie Hjerpe (F) op på Julie Herdal Molbechs plads som 4. stedfortræder på SFs stedfortræderliste.

På baggrund af regionsrådets beslutning den 19. maj 2015, er der udarbejdet en Råstofplan 2016. Forslag til Råstofplan 2016 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1130). Der er desuden vedlagt en udskrift af planen (bilag 1) og de udpegede graveområder (bilag 2).

 

Som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal det vurderes, om Råstofplan 2016 kan have en sådan påvirkning af miljøet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planen. Administrationen har fundet, at råstofplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering. Råstofplanen er derfor suppleret af en miljøvurdering både af planen som helhed og af nye områder, der foreslås udlagt med planen, samt områder der foreslås udtaget af den eksisterende plan. Miljøvurdering af Råstofplan 2016 er ligeledes digital og kan også tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside (http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1442). Der er desuden vedlagt en udskrift af miljøvurderingen (bilag 3).

 

Regionsrådet gennemførte høringen af Redegørelse for Råstofplan 2012 og Indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2016 (18. december 2014 til 19. februar 2015) og i den forbindelse modtog administrationen en række forslag til nye graveområder ligesom administrationen efterfølgende vurderede, at flere graveområder burde udtages af den eksisterende plan. Ændringer i arealudlæg i råstofplanen forudsætter, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer, at der gennemføres en miljøscreening af de arealer der foreslås ændret. Administrationen udsendte 13 miljøscreeninger i høring hos berørte parter (august 2016) der omfattede:

På baggrund af miljøscreeningerne og vurdering af de indkomne høringssvar foreslår administrationen som element i Råstofplan 2016 at:

 

Det er et krav i råstofloven, at der i råstofplanen udpeges arealer der rummer tilstrækkelige forekomster af sand, grus og sten til at dække regionens behov for råstoffer i planperioden. Råstofplanen opfylder statens krav. Der er i planen udpeget graveområder for sand, grus og sten der udgør et areal, der er ca. 8 % mindre end den eksisterende plan, men rummer ca. 1,5 % flere råstoffer. Grundet råstofressourcernes geografiske fordeling og svingende efterspørgsel på forskellige kvaliteter, må det imidlertid fortsat forventes, at der sker en nødvendig import af råstoffer fra Region Sjælland og fra indvinding til havs. Med Råstofplan 2016 bliver Region Hovedstaden således ikke reelt selvforsynende med sand og grus.

 

Hovedelementerne i planen er:

Regionen overtog den 1. juli 2014 den samlede myndighedskompetence for råstofindvinding på land. Som følge heraf er omfanget af retningslinjerne justeret i forhold til retningslinjerne i Råstofplan 2012, så de kan danne grundlag for regionens administration af planen.

 

Regionsrådet har tidligere besluttet, at der skal være særlig fokus på fire miljøområder: Naturhensyn, grundvand, transport og CO₂ samt affald og genanvendelse. Disse fokusområder er videreført i opdateret form i miljøvurderingen og planen. En nærmere redegørelse for indholdet i planen og miljøvurdering fremgår af bilag 6.

 

Råstofplanen og miljøvurderingen er udarbejdet samtidigt, for at gøre det muligt at evaluere planens konsekvenser for miljøet og eventuelt justere planen i en fortløbende proces. Resultatet er blevet en råstofplan for indvinding og forsyning, der overholder råstoflovens krav og skriftlige udmeldinger fra staten, samtidig med at planens påvirkning af miljøet er reduceret og optimeret mest muligt. Der er i planen jf Budgetaftale 2017, taget højde for at regionen har adgang til tilstrækkelige råstofressourcer, og taget hensyn til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, bevaring af landskabelige værdier, en hensigtsmæssig byudvikling mv, herunder også nabohensyn og hensyn til bevaringsværdige bygninger.

 

I forbindelse med partshøring af miljøscreeningerne (august 2016) blev der modtaget godt 200 høringssvar. Bemærkningerne og administrationens vurdering og forslag er samlet i en hvidbog (bilag 7). Bemærkningerne er indarbejdet i råstofplanen, bl.a. ved at de fleste forslag til graveområder er ændret, og ved at der etableres forudsætninger for indvinding og for efterbehandling af områderne efter endt råstofindvinding. Samtlige høringssvar vedlægges i fuld længde som bilag 8.

 

Der har ligeledes været dialog med de berørte kommuner og staten (Naturstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Vejdirektoratet) forud for høringen, og de berørte kommuner har afgivet høringssvar.

 

Såfremt regionsrådet beslutter at godkende forslag til råstofplanen, skal planen og den tilhørende miljøvurdering, ifølge råstofloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer, i offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter forelægges planen - med eventuelle justeringer - regionsrådet til endelig godkendelse.

 

Den offentlige høring af planen kan, ifølge råstofloven, ske udelukkende digitalt. For dog at sikre, at så mange borgere som muligt er opmærksomme på at planen er i høring og har adgang til information om planen, planlægger administrationen en række tiltag i høringsperioden:

Formålet med Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter er at øge eksporten til Kina og at tiltrække kinesiske virksomheder, turister og talenter til Greater Copenhagen. Jiangsu-aktiviteterne bidrager således til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og til Greater Copenhagen-visionen om en internationalt attraktiv erhvervsmetropol. Fokus er på sundhed/healthtech og på miljø/ren jord. Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) og CLEAN er projektdrivende operatører med Region Hovedstaden som rammesættende. De to operatører faciliterer en etableret, bredere partnerkreds af blandt andet virksomheder.

 

Regionsrådsformanden, regionsrådets 2. næstformand, formanden for erhvervs- og vækstudvalget og formanden for miljø- og trafikudvalget repræsenterede regionsrådet på turen. Rejsen havde to erhvervsrettede, faglige spor: Ren Jord og Sundhed/healthtech, og delegationen bestod af 33 repræsentanter fra bla. erhvervsliv og erhvervsfremmeorganisationer (deltagerliste vedlagt i bilag 1).

 

Programmet for de 4½ arbejdsdage var bygget op om aktiviteter i Shanghai, i provinshovedstaden Nanjing og i Nantong og Suzhou, der begge er millionbyer nær Shanghai, hvor erhvervspotentialet på begge spor vurderes at være stort. Programmet havde følgende hovedaktiviteter:

Dele af programmet var fælles for hele delegationen, men de fleste aktiviteter kørte i de to fagspor (program er vedlagt som bilag 1).

 

Denne bredere aktør-base styrker erhvervsvinklen yderligere, sikrer mere omfattende, fortløbende kontakt mellem provins- og regionsaktører, og øger mulighederne for - internt i hovedstadsområdet - at flere aktører går sammen om mere slagkraftige initiativer rettet mod Jiangsu-partnere.

 

Delegationens deltagere mødtes til et forberedende møde før afrejse og igen til et evalueringsmøde efter hjemkomsten. 14 personer udfyldte et anonymt spørgeskema om, hvorvidt rejsen havde levet op til deltagernes forventninger og de fastsatte mål for turen, herunder: at etablere kontakter, at øge viden om markedsforhold og samarbejdsmuligheder og at markedsføre Greater Copenhagen. Tilbagemeldingerne var meget positive med et gennemsnit på 3 på en skala fra 0-4 ('2' svarer til en middel-vurdering). Det lykkedes at få stor presseomtale i Kina med indslag om delegationsbesøget transmitteret i en regional og en lokal TV-kanal, ligesom det to-sprogede, regionale livsstilsmagasin, Map Magazin, bragte et helsides interview med formanden (se bilag 2 for en uddybet gennemgang af deltagerevalueringen).

 

Budgettet for turen var på 380.000 kr. De endelige udgifter udgør 340.000 kr. Flybilletterne var usædvanligt billige, mens udgifterne til transport i Kina blev større end forudset på grund af besøg i flere byer end ventet.
 

 

Rejsen var en milepæl i Region Hovedstadens fortsatte Kina-indsats på de to hovedspor frem mod evalueringen ultimo 2017.

 

På jordsporet er hovedaktiviteter i 2017:

På Sundhed/healthtech-sporet er hovedaktiviteter i 2017:

En mere detaljeret afrapportering og gennemgang af 2017-aktiviteter på de to spor findes i bilag 3 og bilag 4.

 

Udover fagsporene foreslår administrationen endvidere, at indsatsen fokuserer på:

Det nuværende it-netværk er kendetegnet ved, at der er et efterslæb - primært på WLAN-området. Dette til trods for at der i årene 2012 – 2016 er brugt store beløb på at opdatere netværket. Udskiftning af det kablede netværk på de lokationer, som først går på Sundhedsplatformen har været prioriteret højest i den periode, men dele af regionens kablede it-netværk er fortsat baseret på forholdsvis forældet teknologi, hvilket medfører svingende driftsstabilitet og vanskelige reparationer ved nedbrud. Derudover er netværkskapaciteten såvel for det kablede netværk som den trådløse del af netværket utilstrækkeligt til fremtidens behov.

 

Administrationen har lagt en plan for moderniseringen af regionens netværk som løber frem til 2020. Investeringen på 20 mio. kr. til it-netværk i 2017 vil således indgå i finansieringen af det samlede netværksprogram, hvormed planlagte aktiviteter kan gennemføres hurtigere. Dette betyder at personale og patienter tidligere end ellers får gavn af den bedre kapacitet og driftssikkerhed i et moderniseret it-netværk og en mere ensartet og bedre trådløs dækning. Konkret vil midlerne finansiere udbygning af LAN/WLAN netværket på Gentofte Hospital, udbygning af LAN netværket på Rigshospitalet, udbygning af LAN netværket på Herlev Hospital samt udbygning af WLAN netværket på både Hillerød og Frederiksund Hospital (Nordsjællands Hospital). Disse lokationer prioriteres før andre fordi behovet for netværksforbedringer er særligt stort i forhold til et hensyn om at sikre driftsstabilitet af det trådede netværk. Finansieringen af planen indgår i den årlige prioritering af Center for IT, Medico og Telefonis driftsramme.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.