Region Hovedstaden, Bispebjerg Hospitals projektorganisation for kvalitetsfondsprojektet ”Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg” udbød i oktober 2013 en projektkonkurrence med efterfølgende forhandlingsfase om et nyt akuthus. Syv deltagere blev prækvalificeret til at deltage i projektkonkurrencen, hvoraf tre blev kåret som vindere. Det var C.F. Møller A/S, KHR arkitekter A/S, og COWI A/S.

 

Anden fase af konkurrenceforløbet gennemførtes efter proceduren udbud med forhandling. Det indebærer, at de tre deltagere kan tilpasse deres projekter på baggrund af en dialog med udbyderen om hospitalets behov.

I denne fase blev der gennemført tre forhandlingsrunder forud for deltagernes indlevering af endelige tilbud. De endelige tilbud blev herefter evalueret og KHR kåret som vinder af kontrakten om totalrådgivning til projektet. Vinderen blev offentliggjort den 23. september 2015.

 

Den 5. oktober 2015 indgav C.F. Møller klage til Klagenævnet for Udbud over regionen, og den 22. januar 2016 indgav COWI klage til nævnet.

 

C. F. Møller og COWI nedlagde blandt andet påstand om, at regionen i relation til udbuddets anden fase havde handlet i strid med udbudsdirektivets ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincip ved at inddrage usaglige hensyn og ved at lade pointtildelingen være styret af en usaglig og uberettiget interesse i at antage KHR’s tilbud og dermed af et bestemt resultat af udbuddet. Klagenævnet fandt samlet, at regionen havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved flere af de nedlagte påstande. Et centralt punkt i kendelsen fremgår på side 140:

 

”Efter en samlet vurdering finder klagenævnet på den baggrund, at det må lægges til grund, at der i regionens forhandlingsorganisation og evalueringsgruppe var personer, der allerede tidligt i forløbet havde taget stilling til, at de ønskede, at KHRs tilbud skulle vinde udbuddet, hvilket på dette tidspunkt må anses for usagligt, og at dette også efterfølgende kom til udtryk under gennemførelsen af forhandlingerne ved, at tilbudsgiverne ikke blev behandlet på samme måde, og at resultatet af evalueringen blev søgt påvirket på en usaglig måde.

Regionen foretog ikke under udbuddet effektive tiltag for at forhindre dette”.

 

Klagerne havde påstået tildelingen af totalrådgiverkontrakten til KHR annulleret. Kendelsen giver klagerne medhold i deres påstand om, at tildelingen af rådgiverkontrakten til KHR annulleres. Dette indebærer dog ikke i sig selv, at regionen er forpligtet til at bringe kontrakten med KHR til ophør.

Klagerne har i første omgang krævet deres udgifter ved at deltage i udbuddet erstattet – den såkaldte negative kontraktsinteresse, COWI med 2,3 mio. kr. C. F. Møller har efterfølgende fremsat krav om erstatning for mistet fortjeneste i stedet for (positiv opfyldelsesinteresse) med 67,4 mio. kr. Nævnet har endnu ikke taget stilling til erstatningskravene.

 

Klagenævnets kendelse er afsagt på baggrund af skriftligt materiale, ikke vidneafhøringer, og på baggrund af et kortere mundtligt indlæg fra parternes advokater. Regionens advokat har på baggrund af forklaringer fra de involverede i projektorganisationen, herunder den daværende hospitalsdirektør, regionens projektchef og tidligere byggechef, bestridt modpartens redegørelser om forløbet, herunder påstanden om forskelsbehandling af de bydende under forhandlingsmøderne. Klagenævnet har imidlertid valgt i vidt omfang at lægge modpartens fremstilling af forløbet til grund. Det kommer her regionen til skade, at der ikke som anbefalet i regionens retningslinjer er taget referat af forhandlingsmøderne og at der ikke som krævet deltog advokat i møderne.

Kendelsen er således afsagt på baggrund af en vurdering af, om processen for forhandling og evaluering af tilbuddene er forløbet med tilstrækkeligt hensyn til gennemsigtighed og ligebehandling, den tager ikke stilling til om det rigtige projekt er valgt. Der er uenighed mellem parterne om 3 væsentlige forhold af

Nævnet tager ikke stilling til, hvilket projekt, som er bedst i overensstemmelse med lokalplanen, men tager stilling til, om evalueringens vurdering af forholdet er i overensstemmelse med tildelingskriterierne. Nævnet tager ikke stilling til, om brandløsningen i C. F. Møllers projekt var hensigtsmæssig eller ej, men tager stilling til, om spørgsmålet var afklaret under forhandlingsmøderne eller ej. Det har parterne forskellig opfattelse af, men da der ikke er taget referat, får klagerne medhold i deres synspunkt. Endelig tager nævnet ikke stilling til det forhold, at gangbredden i C. F. Møllers projekt var sådan, at en patient med hjælper og en hospitalsseng kun med vanskelighed kunne passere hinanden.

Nævnet udtaler på side 132, ”at der som udgangspunkt tilkommer en ordregiver et betydeligt skøn med hensyn til evalueringen af de modtagne tilbud”, men regionen taber altså sagen ikke på valget af det konkrete projekt, men på den proces, der fører frem til valget.

Der er som fortroligt bilag 1 vedlagt en redegørelse for de kommende juridiske skridt.

 

Regionsrådet godkendte tildelingen af kontrakt til KHR på sit møde den 15. september 2015.

Forretningsudvalget blev orienteret om C. F. Møllers klage den 10. november 2015. Det indgik i orienteringen, at det

”Efter drøftelse med Kammeradvokaten er vanskeligt at vurdere sagens udfald. Det afhænger også af, hvorvidt der i sagen vil kunne inddrages yderligere materiale eller vidneforklaringer til at understøtte klagers påstand om, at det vindende hold har fået en konkurrencefordel i forhandlingsforløbet.

Sagen er atypisk derved, at en del af påstandene er bygget op omkring internt materiale fra bygherreorganisationen – som en eller anden har videregivet. Kammeradvokaten, der har bistået projektorganisationen med evalueringsprocessen er dog af den opfattelse, at der er foregået en faglig og saglig bedømmelse af de indkomne skriftlige bud. Og det er indtrykket at klagesagen – når vi hører den beskrevet af hospitalet og projektorganisationen og til dels af Kammeradvokaten – mest af alt er bygget op om udokumenterede påstande og observationer, som det er svært at bevise i praksis. Der er så at sige ikke præsenteret nogen ”rygende pistol””.

Der blev til forretningsudvalgets medlemmer efterfølgende den 26. november 2015 udsendt forskellige notater med svar på spørgsmål stillet i forretningsudvalget, herunder om de økonomiske konsekvenser af at udskyde kontraktindgåelse. Administrationen gjorde her rede for, at de økonomiske konsekvenser af en udskydelse af kontrakten - og dermed af hele projektet - måtte anses for at være væsentligt større end ved en kontraktindgåelse – også i tilfælde af en tabt klagesag. Udvalgets medlemmer blev derfor orienteret om, at kontrakten ville blive indgået, medmindre et medlem begærede sagen forelagt på forretningsudvalgets førstkommende møde. Dette var ikke tilfældet og kontrakten blev indgået den 2. december 2015.

Forretningsudvalget blev den 26. januar 2016 orienteret om, at også COWI havde indgivet klage.

Den 1. marts 2016 modtog forretningsudvalget en opdateret orientering om COWI’s klage.

Den 19. april 2016 fik regionsrådet en opdateret orientering om klagesagerne. Regionsrådets beslutning med tilhørende notat vedlægges som bilag 4.

 

Administrationens vurdering af de personalemæssige konsekvenser af kendelsen fremgår af vedlagte fortrolige bilag 2 som eftersendes.

 

Administrationen har overvejet i hvilket omfang kendelsen kan give anledning til revision af gældende retningslinjer i regionen på byggeområdet og har i den forbindelse også drøftet dette spørgsmål med kammeradvokaten.

Selve udbudsformen udbud med forhandling stiller særlige krav til processen i forhold til et traditionelt udbud, hvor udbyderen skal forholde sig til færdige projekter, mens der her er tale om en proces, hvor tilbuddene undergår forandringer i større eller mindre omfang i løbet af forhandlingsprocessen.

Regionen har efter udbuddet af totalrådgiveropgaven på Bispebjerg benyttet samme udbudsform, tofaset projektkonkurrence, hvor første fase foregår i konkurrence og anden fase som en forhandlingsfase inden endeligt tilbud afgives. Udbudsformen er benyttet uden efterfølgende klager ved Ny Psykiatri Bispebjerg og Børneriget. I entrepriseudbuddene indgår udbudsformen som en del af overvejelserne i forbindelse med valg af udbudsstrategi for de enkelte kvalitetsfondsprojekterne. Udbudsformen har senest været anvendt ved Nyt Hospital Hvidovre og Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

Det er på denne baggrund administrationens opfattelse, at der ikke er behov for ændring af retningslinjerne, hvis afsnit om mødereferater og advokatbistand blev indskærpet i november 2015. Det bemærkes, at kammeradvokaten for alle kvalitetsfondsprojekter har holdt kursus om udbudsformen efter den seneste ændring af udbudsloven i 2016.

 

Der er i forbindelse med sagen stillet spørgsmål til kammeradvokatens rådgivning i sagen, herunder i hvilket omfang kammeradvokaten forud for klagens indbringelse for klagenævnet har været bekendt med de enkelte klagepunkter. Kammeradvokaten har udarbejdet en udførlig redegørelse herfor, som er vedlagt som fortroligt bilag 3, da redegørelsen også omhandler spørgsmål i den verserende sag.

Statusrapporteringen omfatter Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, herunder kvalitetsfondsprojekterne som endnu ikke er omfattet kvartalsafrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet:

Status for kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev samt Nyt Hospital Bispebjerg, som skal afrapportere kvartalsvis til ministerierne, fremgår altså af sag om '3. kvartalsrapport 2017 - Kvalitetsfondsbyggerierne', som forelægges efter denne sag.

 

Derudover omfatter denne statusrapportering også de seks større hospitalsbyggerier, som er finaniseret af regionale midler og/eller fondsmidler:

Administrationens overordnede vurdering er, at risikobilledet for byggerierne i udførsel er skærpet, idet projekternes reserver anvendes til ekstraarbejder og nødvendige ændringer efterhånden, som projekterne skrider frem. Ligeledes bliver mulighederne for at foretage fravalg i projekterne (change request) mindre. Det drejer sig særligt om Nordfløjen på Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev samt de to sterilcentraler. På to projekter - Nordfløjen og Sterilcentralen på Herlev - er der potentiel risiko for, at projekterne ikke kan realiseres inden for den bevilligede ramme. Administrationen har derfor generelt fokus på styring og styrkelse af reserveposterne i de enkelte byggerier. Vurderingen er, at der for nuværende ikke er grundlag for ændringer i de igangværende projektplaner og opfølgning herpå.

 

Flere af projekterne nærmer sig afslutning af byggeriet og dermed også ibrugtagning. Det betyder at hospitalerne i endnu større omfang end tidligere har fokus på at forberede ibrugtagning af bygningerne. Det handler især om at udnytte det potentiale, som de nye bygninger giver for at udvikle de organisatoriske rammer og deraf sikre effektive arbejdsgange med fortsat høj kvalitet til gavn for både patienter og personale. De politiske følgegrupper vil blive orienteret om dette arbejde.

Den samlede status for byggerierne fremgår af bilag 1. I bilaget gives en kort beskrivelse og aktuel status for de enkelte projekter herunder også en oversigt over de væsentlige politiske beslutninger for de enkelte byggerier. Bilag 1 indeholder tillige en oversigt over afholdte møder i de politiske følgegrupper i andet halvår af 2017 samt en kort status for arbejdet med vidensdeling på tværs af byggerierne i regionen. I bilag 2: "Tidslinie for byggerierne" gives en grafisk illustration af tidslinien for de enkelte byggerier - fx i forhold til byggeperioden, aflevering og ibrugtagning. Her medtages i øvrigt de tre kvalitetfondsbyggerier, som indgår i sagen om kvartalsafrapportering til ministerierne, således man kan se byggeprocessen samlet.

 

 

Regional Sterilcentral Rigshospitalet er et byggeri finansieret af regionale midler og med et oprindeligt budget på 359 mio. kr. (2014 p/l). Rammen er i forbindelse med budgetforliget for 2014 forhøjet med 154 mio. kr. (2014 p/l), så der kan bygges en fuldautomatisk sterilcentral. Byggeriet af sterilcentralen blev påbegyndt i december 2015 og byggeriet forventes afleveret fra entreprenøren primo 2018 og taget i brug primo 2019.

 

Projektet har et tæt samarbejde med Regional Sterilcentral Herlev og i fællesskab mellem projekterne er der løbende koordinering i forhold til udstyr og automation, herunder planlægning af udførelsesfasen samt ibrugtagningen. På baggrund af kompleksiteten i projektet, herunder blandt andet i forhold til de tekniske installationer i bygningen og myndighedsgodkendelser heraf, er der afledte tidsfristforlængelser på projektet. Dette sætter i stigende omfang reserverne under pres. Administrationen følger udviklingen tæt - blandt andet ved den systematiske månedsopfølgning.

 

Region Hovedstaden og Ole Kirk's Fond indgik den 15. juni 2016 partnerskab om at bygge et nyt hospital for børn, unge, fødende og deres familer - BørneRiget. Budget for BørneRiget er 2,0 mia. kr. (2014, BOI, byggeomkostningsindeks). Byggeriet forventes igangsat primo 2020 og afleveret fra entreprenørerne medio 2023 og taget i brug primo 2024.

 

Regionsrådet godkendte den 22. august 2017 arkitektfirmaet 3XN A/S som vinder af projektkonkurrencen om at bygge BørneRiget. Vinderen blev fundet på baggrund af en tofaset projektkonkurrence med forhandling, som fandt sted i perioden juni 2016 til august 2017. 3XN har udarbejdet deres forslag sammen med Arkitema, NIRAS, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Rosan Bosch.

 

Projektetorganisationen arbejder aktuelt med at udarbejde dispositionsforslag i samarbejde med rådgiver. Dispositionsforslaget forventes forelagt til politisk behandling i april 2018.

 

Regional Sterilcentral Herlev finansieres af regionale midler og med et oprindeligt budget på 353 mio. kr. (2013 p/l). Budgetrammen er med budgetaftale 2014 forhøjet med 110 mio. kr. (2014 p/l) således, at der kan bygges en fuldautomatiseret sterilcentral. Byggeriet af Regional Sterilcentral Herlev gik igang ultimo 2015 og forvententes afleveret fra entreprenørerne ultimo april 2019 og med forventest ibrugtagning i slutningen af 2019.

 

Projektet har et tæt samarbejde med Regional Sterilcentral Rigshospitalet og i fællesskab mellem projekterne er der løbende koordinering i forhold til udstyr og automation, herunder planlægning af udførelsesfasen samt ibrugtagningen. På baggrund af kompleksiteten i projektet, herunder blandt andet i forhold til de tekniske installationer i bygningen og myndighedsgodkendelser heraf, er der tidsfristforlængelser på projektet. Dette sætter i stigende omfang reserverne under pres. Der er en potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilligede ramme.

 

Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden indgik i efteråret 2015 partnerskab om at bygge Steno Diabetes Center Copenhagen på Herlev Hospital. Der er afsat et budget på 700 mio. kr. (donation som ikke p/l reguleres) til byggeriet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Byggeriet forventes at gå igang i 2018 og med aflevering fra entreprenørerne ved årsskiftet 2020/2021 samt ibrugtagning primo 2021.

 

Projektorganisationen har i efteråret 2017 arbejdet med dispositionsforslaget og byggeprogram sammen med rådgiver. Dispositionsforslag og byggeprogram bliver behandlet af regionsrådet den 19. december 2017.

 

Ny Retspsykiatri Sct. Hans er et kvalitetsfondsfinansieret nybyggeri som opføres i tilknytning til nuværende Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Projektet har et samlet budget på 550 mio. kr. (2009 p/l). Byggeriet forventes at gå i gang primo 2018 og afleveret fra entreprenøren primo 2021 og klar til at blive taget i brug medio 2021.

 

Projektet er i udbudsfasen og har i andet halvår af 2017 gennemført udbud med forhandling. Samtlige kontrakter forventes indgået senest januar 2018, hvorefter byggeriet kan gå igang. Aktuelt pågår byggemodning af grunden. Der er i efteråret 2017 sket nedrivning af eksisterende bygninger samt ledningsomlægningen på byggegrunden.

 

Nyt Hospital Nordsjælland er et kvalitetsfondsfinansieret byggeri af et nyt akut hospital i Hillerød og med et samlet budget på 3,9 mia. kr. (2009 p/l). Byggeriet forventes at gå igang medio 2018 og med aflevering fra entreprenørerne medio 2021. Ibrugtagning forventes at være medio 2022.

 

Projektorganisationen har i anden halvdel af 2017 gennemført en omfattende markedsdialog for at afdække interesse fra både nationale og internationale entreprenører. Det forventes at første del af udbuddet igangsættes primo 2018. På baggrund af et politisk ønske om at etablere et produktionskøkken på det nye hospital, har administrationen i 2017 afsøgt forskellige mulige løsninger. På baggrund af anbefaling fra den politiske følgegruppe besluttede Regionsrådet derfor den 19. september 2017, at projektorganisationen i udbudsfasen skal indhente markedets pris på en udvidelse af servicebyen på det nye hospital til også at omfatte et produktionskøkken. Når liciationsresultater er modtaget i første halvår 2019 forelægges en sag for regionsrådet om det mulige økonomiske råderum til at etablere et produktionskøkken.

 

De sidste private lodsejere fraflytter den 1. december 2017 hvorefter de sidste arkæologiske udgravninger kan afsluttes. Projektorganisationen har tæt dialog med andre parter, herunder Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning samt Byudviklingsselskabet Hillerød Syd/Favrholm - blandt andet om vandhåndtering og infrastruktur.

 

Ny Psykiatri Bispeberg skal ses i sammenhæng med Nyt Hospital Bispebjerg og omfatter samlet en række delprojekter, som dels er finansieret af kvalitetsfonden og dels regionale midler. Projektets samlede budget for begge projekter er på ca. 4 mia. kr. (2009 p/l).

 

For status vedrørende Nyt Hospital Bispebjerg henvises til sag om '3.kvartalsrapport 2017 - Kvalitetsfondsbyggerierne'.

 

Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter nybyggeri og modernisering af rammerne for psykiatrien. Byggeriet forventes igangsat medio 2019 og planlægges ibrugtaget i to etaper i perioden medio 2021 til primo 2023.

 

Projektforslaget for Ny Psykiatri Bispebjerg blev godkendt af regionsrådet den 24. oktober 2017. Projektet forventes udbudt i foråret 2019 med licitationsresultat i sommeren 2019.

 

Nyt Hospital Hvidovre er opdelt i tre delprojekter, som er finansieret af kvalitetsfonden. Projektets samlede budget er på 1,45 mia. kr. (2009 p/l).

Projektet vedrører dels nybyggeri af en akutmodtagelse, ombygning i ambulatorieetagen samt ombygning af eksisterende 4-sengestuer til 1- og 2-sengsstuer.

 

Nybyggeriet er igang og forventes afleveret fra entreprenørerne medio 2020 og med planlagt ibrugtagning ultimo 2020. Ombygningen af ambulatorieetagen er opdelt i etaper af hensyn til den daglige drift og sker i perioden 2013 til 2021. Ombygningen af sengestuer gennemføres i perioden 2015 til 2021.

 

Udbudsprocessen for nybyggeriet er afsluttet og med et licitationsresultat under budget. Råhusentreprenøren har påbegyndt arbejdet på pladsen.

 

Nyt hospital Glostrup omfatter etablering af et neurorehabiliteringshus samt et parkeringshus og er finansieret af regionale midler. Projektets samlede budget er på 796 mio. kr. (2013 BOI, byggeomkostningsindeks).

 

Projektforslaget blev godkendt af regionsrådet i august 2016 og siden har projektorganisationen arbejdet med hovedprojektering og myndighedsgodkendelse. I den oprindelige tidsplan skulle projektering være afsluttet således at licitation kunne gennemføres i efteråret 2017.

 

Der pågår aktuelt drøftelser med totalrådgiver om kvalitetsniveau af hovedprojektet, hvilket forsinker projektet yderligere. Forventningen er at licitation kan være gennemført i sommeren 2018. Dette betyder en forventet ibrugtagning ultimo 2020.

 

Der er nedsat otte politisk følgegrupper til de store byggerier. Formålet med følgegrupperne er at følge realiseringen af de nye byggerier, projektets fremdrift og at overvåge at regionsrådets beslutninger følges i byggerierne.

 

I det vedlagte statusrapporteringen er en oversigt for hver følgegruppe med oplysning om antal møder i andet halvår af 2017 samt emne for møderne. Der er holdt møder i alle politiske følgegrupper undtagen følgegrupperne for Nyt Hospital Glostrup og Ny Retspsykiatri Sct. Hans, hvor der istedet er sket en skriftlig orientering om status.

 

På nationalt og regionalt plan er der stort fokus på at dele viden mellem byggeprojekterne. I regionen er der nedsat et projektchefforum, som mødes ca. otte gange om året. Fast punkt på dagsorden er en status for de enkelte projekter. Desuden drøftes også øvrige tværgående problemstillinger som har betydning for projekterne. I 2017 har der også været afholdt temamøde og workshop på tværs af projekterne i regionen om relevante emner, fx om håndtering af social dumpning i samarbejde med BAT-kartellet. Danske Regioner har også igangsat en række tiltag, som skal understøtte vidensdeling mellem byggeprojekterne på tværs af regionerne. Det sker blandt andet gennem faste mødefora på tværs af regionerne samt ved et årligt netværksarrangement for medarbejdere fra regionerne, herunder byggeprojekterne og hospitaler med fokus på de store hospitalsbyggerier.

Denne sag omhandler udviklingen for de kvalitetsfondsfinansierede projekter, der har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning eller, efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet skal indgå i kvartalsrapporteringen forud herfor; dvs. Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev og Nyt Hospital Bispebjerg, i perioden 1. juli til 30. september 2017.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

 

Administrationens vurdering af de tre projekter understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projekters økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projekternes forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn. I det følgende gives en nærmere beskrivelse af de enkelte projekter.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2017 på mødet den 22. august 2017.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har den 29. august 2017 meddelt regionen, at Økonomi- og Indenrigsministeriets departement fremover varetager behandlingen af sagen vedrørende udbetaling af midler til dette byggeri. Ændringen skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriets departementschef er gift med hospitalsdirektøren for Bispebjerg Hospital. Regionen skal fortsat fremsende kvartalsrapporter og lignende til Sundheds- og Ældreministeriet til orientering. Sundhedsministeren vil fortsat være øverste ansvarlige for tilsynet med byggeriet, men al sagsbehandling vil foregå i Økonomi- og Indenrigsministeriets departement.

 

Regionsrådet godkendte på mødet d. 24. oktober 2017 projektforslag for Nyt Hospital Bispebjerg indeholdende udbudsstrategi og byggetakt. Der blev samtidigt godkendt beslutning om forhøjelse af budget til Akuthuset med midler fra medico budget svarende til indekseringen fra 2009-2014, svarende til 43,5 mio. kr. i 2017 pris- og lønindex (PL).

 

Der blev d. 9. november 2017 afsagt kendelse i klagesag om projektkonkurrencen anlagt af hhv. C.F. Møller og Cowi. Klagerne fik medhold i de anførte klagepunkter. Der er sket særskilt oplysning herom i meddelelse til regionsrådet i mail d. 9. november 2017.

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er på projektet Det Nye Rigshospital fortsat en igangværende konflikt med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Administrationen har siden konflikten begyndte tilbage i august 2015 fulgt udviklingen tæt og løbende orienteret projektets politiske følgegruppe om situationen, herunder projektorganisationens håndtering af denne.

 

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 påbegyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn med, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering. Det skærpede administrative tilsyn medfører, at administrationen månedsvis skal rapportere til ministeriet om udviklingen af reserve- og risikoniveauet på projektet. Rapporteringen suppleres med kvartalsvise møder mellem ministeriet og administrationen. Regionsrådet er orienteret om det skærpede tilsyn som en del af 2. kvartalsrapport 2016, som blev godkendt den 20. september 2016.

 

Som følge af den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, er det administrationens vurdering, at der er en forhøjet risiko for, at de samlede reserver ikke vil kunne modsvare det beløb, der afspejler det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er et betydeligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen. Der er derfor meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Såfremt de uafklarede forhold/tvister ikke er endelig afklaret i forbindelse med aflæggelsen af byggeregnskabet, er der en væsentlig risiko for, at det kan blive nødvendigt, at regionen for egne midler supplerer det reserverede beløb til projektet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Råhus for Akutmodtagelsen og Kvinde-barn-bygningen er færdiggjort og facadeentreprisen pågår. Installationsentrepriserne og apteringsentrepriserne er påbegyndt. Der er konstateret forsinkelser hos installationsentreprenøren såvel som øvrige entreprenører.

 

For at indhente de konstaterede forsinkelser har det været overvejet at opmande i entrepriserne. Efter rapportens skæringsdato den 30. september 2017 er der truffet beslutning om ikke at foretage yderligere opmanding. Beslutningen er truffet for at sikre, at kvaliteten i det fremadrettede arbejde er på højde med det indtil nu udførte, og yderlig opmanding kan have en negativ indvirkning herpå. Dette dels på grund af muligheden for at tiltrække de nødvendige kompetencer, og dels fordi et øget antal håndværkere kan have en negativ påvirkning på kvaliteten af det udførte arbejde, da de kan gå i vejen for hinanden. Beslutningen betyder, at der er truffet aftale med entreprenørerne om en forlængelse af udførselsperioden, udgifter hertil forventes at kunne afholdes inden for projektets totalramme. Udskydelsen kan betyde en forsinkelse i aflevering af bygningen på op til 3 måneder, med en tilsvarende forsinket ibrugtagning til klinisk drift.

 

Alle projektets parter har skarpt fokus på begræsning af forsinkelsen samt tilhørende ekstra omkostninger forbundet hermed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle tre revisorerklæringer indeholder forbehold med ordlyden:

 

 

De tre nævnte projekter vil i løbet af 2018 indgå i den samlede kvartalsrapportering, og dermed blive omfattet af BDO's revision. Forbeholdet vil herefter udgå.

Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord og dermed for ca. 312.000 borgere. Hospitalet skal indeholde en akutmodtagelse, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter. Byggeriet har en arealramme på ca. 115.774 m². På det nye hospital vil der være 570 senge, 106 ambulatorierum og 24 operationsstuer.

 

Projektet har et samlet budget på 3,8 mia. kr. (09-pl (pris og lønindeks)). Hertil kommer låneoptaget fra energilånepuljen.

 

Byggeriet forventes igangsat medio 2018 med aflevering fra entreprenøren medio 2021. Herefter vil der være en test- og indflytningsfase, inden hospitalet kan ibrugtages forventeligt i primo 2022. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 8 måneder, der dels skyldes en forventning om en længere udbudsproces end først planlagt på grund af den nye udbudslov, der trådte i kraft 1. januar 2016, dels arbejdet med konsolideringen af dispositionsforslaget. Forsinkelsen forventes ikke at have økonomiske konsekvenser.

 

Regionsrådet godkendte projektforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland i juni 2017. Projektorganisationen har efterfølgende igangsat udbudsfasen, herunder en omfattende markedsdialog med henblik på at afdække interesse fra både nationale og internationale entreprenørvirksomheder. Det forventes at første del af udbuddet for det kommende hospital igangsættes primo 2018.

 

Ved udbetalingsanmodningen anmoder regionen formelt Sundheds- og Ældreministeriet om udbetaling af den statslige andel af udgifterne til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland. Sammen med udbetalingsanmodningen fremsendes endelig ansøgning til lånepulje til Økonomi- og Indenrigsministeriet på 106,5 mio. kr. (09-pl) til energiinvesteringer.

 

Som grundlag for ministeriets behandling, skal regionen indsende følgende materiale:

Ovenstående ses i bilag 1-10.

 

Ved udbetalingsanmodningen skal regionen samtidigt bekræfte, at projektet fortsat lever op til betingelserne i det endelige tilsagn samt, at projektet er realistisk og robust inden for den samlede tilsagnsramme. Baseret på administrationens vurderinger, samt den uafhængige risikovurdering foretaget af "Det tredje øje" (revisionsfirmaet BDO), er det administrationens vurdering, at projektet lever op til betingelserne i det endelige tilsagn, idet der etableres et fuldt funktionsdygtigt hospital.

 

Som en del af udbetalingsanmodningen medsendes de mulige besparelsestiltag på projektet. De mulige besparelsestiltag udgør change request-kataloget (til- og fravalgskataloget), og indgår som en del af den samlede reservestrategi for projektet, hvis projektets økonomi nødvendiggør, at projektet skal tilpasses for at kunne holde totalrammen. Change request kataloget har indgået i den uafhængige risikovurdering, og projektorganisationen vil kontinuerligt arbejde med change request kataloget således, at der igennem hele projektet kan sikres en robust projektøkonomi.

 

Den uafhængige risikovurdering "Det tredje øje" (DTØ) konkluderer i sin sammenfatning:

 

 

Det kan endvidere konstateres, at projektet har igangsat et særligt risikostyringsprojekt med henblik på konceptualisering og identificering af relevante processer og arbejdsgange i risikostyringen, herunder identificering af konkrete koblingspunkter mellem risikostyringen og projektets budgettering og reservestrategi."

 

I forhold til reserver og change request konkluderer DTØ:

 

 

Revisionserklæringen for afholdte udgifter til og med 30. juni 2017 på 331.770.555 kr. er afgivet uden forbehold.

 

 

I økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og Danske Regioner blev der afsat lånemidler til energiinvesteringer i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Låneadgangen bevilliges af Økonomi- og Indenrigsministeriet til byggerier, der opfylder kravene til at kunne klassificeres som bygningsklasse 2020 (BK-2020). Bygningsklassen og kravene følger af det danske bygningsreglement.

 

Låneadgangen giver projekterne mulighed for at udvide budgetrammen med 644 kr./kvm. (09-pl) for de dele af byggeriet, der overholder BK-2020 kravene. Alt nybyggeri i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland projekteres efter denne bygningsklasse.

 

Regionen fremsendte efter regionsrådets godkendelse anmodning om forhåndsgodkendelse til låneadgang i december 2013 til ministeriet. I henhold til regnskabsinstruksen for kvalitetfondsstøttede byggerier, skal endelig ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer senest fremsendes i forbindelse med udbetalingsanmodning.

 

Idet der projekteres efter bygningsklasse 2020, tager den endelig låneansøgning udgangspunkt i det samlede nybyggeri forelagt i forbindelse med projektforslaget, i alt 115.774 kvm., hvorved energilånet vil udgøre 74,6 mio. kr. (09-pl).

 

Låneadgangen er som udgangspunkt specifik pr. projekt, men kan i særlige tilfælde puljes inden for regionen. Region Hovedstaden har ikke ansøgt om låneadgang til hele Det Nye Rigshospital, da delprojektet Nordfløjen var så fremskredent i planlægningen ved indførelsen af energilånepuljen, at det ikke var muligt at løfte byggeriet til BK-2020 uden væsentlige meromkostninger, der oversteg låneadgangen. Der er således mulighed for, at Nyt Hospital Nordsjælland kan søge om midler fra regionens pulje, med henblik på at kunne gennemføre løsningselementer, der alene kan realiseres såfremt låneadgangen udvides ud over de 2,3 procent.

 

Projektets bygherrerådgiver har udarbejdet opdaterede analyser af udgifterne til at opgradere byggeriet til BK-2020. Analyserne viser, at det vil kræve mere end 2,3 procent af projektets totalramme at opgradere det samlede byggeri til BK-2020, jf. bilag 5 Energilåneansøgning. Dette skyldes primært de supplerende krav til sikring og robusthed i de anvendte løsninger i forhold til bygningsudformning samt installationsløsninger. Det bemærkes, at servicebyen er inkluderet i opgraderingen af hele byggeriet til BK-2020.

 

Der søges derfor om yderligere låneadgang på 31,9 mio. kr. fra regionens samlede pulje, med henblik på at det samlede byggeri kan opgraderes til BK-2020.

Administrationen vurderer, at den mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne vil ske ved at udføre energiinvesteringerne på Nyt Hospital Nordsjælland.

 

Regionsrådet godkendte på sit møde den 13. december 2016, at den selvejende institution Bredegaard for blinde med handicap tilbydes et rente- og afdragsfrit lån på op til 3,9 mio. kr. til erhvervelse af nabogrunden på 6.200 m2 til brug for en modernisering af Bredegaard. Følgende vilkår for et sådant lån fremgår af sagen:

Herudover fremgår det af mødesagen, at der dengang forelå et meget foreløbigt moderniseringsprojekt, som var anslået til mellem 75 og 100 mio. kr. Det fremgår af sagen, at regionen i princippet ville kunne finansiere moderniseringen med efterfølgende tilbagebetaling via den kommunale takstfinansiering.

 

Bredegaards bestyrelse har forhandlet købsvilkår med Fredensborg kommune. Institutionens køb af fast ejendom skal godkendes af regionen iht. driftsoverenskomsten. Det forventes at Bredegaard i samarbejde med administrationen opnår enighed med kommunen om de konkrete købsvilkår. Der er mellem kommunen og Bredegaard enighed om, at grundkøbet bør omfatte en nabogrund af næsten samme størrelse med fredsskov, som kan erhverves for 75.000 kr. Denne grund ønskes erhvervet nu for at undgå en mulig risiko for, at Bredegaard belastes med trafik til og fra en bebyggelse på denne grund ved et eventuelt senere salg af fredsskovsarealet med ophævelse af fredsskovspligten. Det foreslås derfor, at grundkøbslånet forhøjes med 75.000 kr. Det forventes at købsaftalen kommer til at indeholde en tilbagekøbsret for kommunen, dersom den grund, som købes til moderniseringsformål ikke er bebygget inden for 7 år. Forslag til købsvilkår forventes forelagt for Fredensborg kommunalbestyrelse i begyndelsen af det nye år.

 

Bredegaard har arbejdet med et foreløbigt ideprojekt i fuld skala estimeret til 228 mio. kr. Projektet opfylder dermed ikke regionsrådets forudsætning om, at projektet har en anlægsøkonomi, som kan finansieres af regionen, indpasset i den kommunale takstfinansiering. Udover modernisering af de eksisterende 40 boliger indeholder idéprojektet også en udvidelse med 21 boliger samt nye beskæftigelses- og uddannelsestilbud.

 

Projektet og institutionens renoveringsbehov har været drøftet med bestyrelsens formand. Bredegaard har ikke en forventning om, at alle idéprojektets elementer kan finansieres via den kommunale takstfinansiering. Det forventes, at den del der vedrører en påtrængende forbedring af forholdene for de nuværende ca. 40 beboere kan finansieres ad denne vej, mens de øvrige elementer i idéprojektet tænkes søgt finansieret på anden måde, evt. via fondsfinansiering. Bredegaard er indforstået med at renoverings- og moderniseringsbehov på de sociale institutioner må ses under ét og prioriteres samlet.

 

Det er ikke afklaret på nuværende tidspunkt, hvordan idéprojektets økonomi vedrørende kommunalt finansierede pladser kan opgøres. En foreløbig beregning viser, at en takststigning på 200 kr. i døgnet vil kunne give en byggesum på 76 mio. kr. med afskrivning over 35 år, mens en takststigning på 250 kr. kan give en byggesum på 95 mio. kr. Projektets økonomi må således tilpasses den kommunale efterspørgsel.

 

Anlæg på de selvejende institutioner er ikke omfattet af anlægsloftet. Et projekt til modernisering af boligerne, der kan rummes i den kommunale takstfinansiering, vil derfor kunne prioriteres i forbindelse med budgetlægningen for de kommende år under Den Sociale Virksomheds investeringsramme. I budget 2018-21 udgør investeringsrammen 25 mio. kr. pr. år. Administrationen har til hensigt at lægge en langsigtet investeringsplan inden for budgettets rammer for de sociale institutioner, hvori modernisering af Bredegaard kan indpasses. Da det ikke har været muligt at forelægge et realisabelt projekt inden for den frist som regionsrådet fastsatte for et år siden, foreslås det, at fristen udskydes til medio 2018.

 

Det bemærkes, at et projekt, der alene omfatter modernisering af boligerne, ikke nødvendigvis kræver anvendelse af nabogrunden, men det vil en realisering af det store projekt gøre. Dog vil nabogrunden kunne vise sig at være en fordel selv ved et begrænset projekt, da der vil være bedre rummelighed til at opføre nye boliger uden at skulle nedrive de eksisterende først, dvs. genhusningsomkostninger kan nedbringes.

 

Alle regionens udgifter til sociale institutioner skal dækkes af de kommunale betalinger. En regional finansiering af moderniseringsudgiften vil indebære tilbagebetaling via afskrivningsbeløb i taksterne samt en årlig forrentning af anlægssummen, som tilgår regionen sammen med takstbetalingen. Udgiften til grundkøb afskrives ikke, men forrentes som anlægsudgiften og tilbagebetales derfor via taksternes rentebidrag. Regionens pantsikring af grundkøbesummen betyder, at gælden forfalder til betaling, hvis ejendommen sælges eller driftsoverenskomsten ophører.

Den nuværende kontrakt med revisionsfirmaet BDO (tidligere BDO Kommunernes Revision) vedrørende revision udløber med udgangen af 2018, og der er ikke mulighed for at forlænge den eksisterende kontrakt.

 

Revisionsopgaven omfatter alle de under Region Hovedstaden hørende regnskaber og regnskabsområder, herunder også regnskaber for selvejende institutioner, legater, fonde, eksterne forskningsmidler, kvalitetsfondsbyggerier og projekter samt eventuelle fælles virksomheder, for hvilke regionen har indgået overenskomst eller varetager kasse- og regnskabsfunktionen.

 

Der er nedsat en bredt sammensat administrativ arbejdsgruppe, som har til opgave at sikre, at indholdet af udbuddet er fagligt og kvalitetsmæssigt velfunderet og at den efterfølgende evaluering sker på en sådan måde, at regionens krav om faglighed og kvalitet overholdes. Desuden er opgaven at sikre en samlet risikovurdering af de i udbuddet opstillede krav og opgaver, både ud fra interne erfaringer i Region Hovedstaden, men også i forhold til erfaringer indhentet i de øvrige regioner.

 

De overordnede rammer for revisionsudbuddet kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

 

I kravspecifikationen vil der blive lagt vægt på, at det skal være muligt at foretage en specifik sammenligning af de ydelser, der er indeholdt i tilbudssummen. Det indebærer, at tilbudsgiver skal opdele tilbudssummen fordelt på de forskellige revisionsopgaver og regionens fagområder. I tilknytning hertil skal det forventede tidsforbrug specificeres i planlægning, udførelse og rapportering.

 

Indstilling om valg af revisionsfirma forventes forelagt regionsrådet den 19. juni 2018. Der arbejdes ud fra nedenstående tidsplan:

 

Primo januar 2018: Offentliggørelse af EU-udbud

Medio marts 2018: Frist for tilbud

12. juni 2018: Valg af leverandør forelægges Forretningsudvalget

19. juni 2018: Valg af leverandør forelægges mhp. godkendes af Regionsrådet

 

Valg af revisor vil ske ud fra en vurdering af det mest økonomiske fordelagtige tilbud, hvor der lægges vægt på både kvalitet og pris, hvilket svarer til kriterierne der blev vægtet højst ved sidste udbud af revisionsopgaven.

 

Vurderingen forudsættes at tage udgangspunkt i følgende delkriterier:

 

Regionsrådet får i juni 2018 forelagt administrations anbefaling til valg af revisionsfirma for den kommende 4-årige periode.

 

Det eksisterende revisionsregulativ er fra 2006 og der er behov for en opdatering. Det er udelukkende en opdatering til et mere læsevenligt produkt. Det vil sige, at revisionsregulativet er emneopdelt og der er medtaget en indholdsfortegnelse til regulativet. Revisionsregulativet er vedlagt som bilag 1 til sagen. Forslag til revisionsregulativ skal godkendes af regionsrådet.

 

Revisionsregulativet vil blive udsendt som bilagsmateriale til revisionsudbuddet.

Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) blev i 1996 etableret som en enhed, der skal fremme samarbejde og uddannelsesvirksomhed på og mellem de onkologiske afdelinger på hospitaler i Østdanmark. SKA er et samarbejde mellem de to regioner og enheden kan derfor kun opretholdes, så længe de to regioner er enige om det.

 

SKA er organisatorisk indplaceret i Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og personalet er ansat på hospitalet.

 

SKA er finansieret af Region Hovedstaden og Region Sjælland med et samlet årligt tilskud på 3,8 mio. kr. fordelt med henholdsvis 2,6 mio. kr. og 1,2 mio. kr.

 

På baggrund af input og faglige vurderinger fra de onkologiske afdelinger foreslås, at regionen med virkning den 31. marts 2018 ophører med at yde tilskud til driften af SKA, idet hovedparten af opgaverne varetages/kan varetages på anden vis og i andet regi.

 

SKA’s aktiviteter har hidtil bestået i:

a) Kursusvirksomhed for ansatte inden for specifikke aspekter af klinisk onkologi

b) Udarbejdelse af vejledende standarder for diagnostik og behandling

c) Informationsvirksomhed om kræftsygdomme til medarbejdere og offentlighed

 

Opgaverne under b) varetages i dag af DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) og opgaverne under c) varetages i dag dels af de centrale sundhedsmyndigheder og Kræftens Bekæmpelse, dels af regionernes onkologiske afdelinger. Tilbage er i al væsentlighed opgaverne under a) og de kan efter administrationens opfattelse varetages mere hensigtsmæssigt i regi af den enkelte onkologiske afdeling i Region Hovedstaden, der i dag har fået en størrelse, der gør dette hensigtsmæssigt.

 

Aktuelt varetager SKA primært planlægning og gennemførelse af diverse kurser for forskellige personalegrupper.

 

Direktionerne ved Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bornholms Hospital er enig med de onkologiske afdelinger i, at der ikke er det samme behov for SKA som tidligere, idet en lang række vejledninger varetages i andre fora.

 

De lediggjorte midler foreslås at blive tilført de onkologiske afdelinger i regionen til varetagelse af den fortsatte uddannelsesaktivitet for personalet.

 

Der vedlægges udtalelse fra det berørte personale fra SKA dateret den 29. november 2017.

 

Der vedlægges udtalelse fra Forretningsudvalg og Repræsentantskab vdrørende SKA dateret den 30. november 2017.

 

Direktionerne ved Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bornholms Hospital er efter indhentelse af udtalelserne fra det berørte personale og fra Forretningsudvalg og Repræsentantskab fortsat enig i indstillingen om at ophøre med at yde tilskud.

 

Region Sjælland har sendt følgende bemærkninger i forbindelse med Region Hovedstadens forslag om at ophøre med at yde tilskud: ”I Region Sjælland har vi været meget glade for SKA-samarbejdet og mener fortsat der er brug for kurser mv. som SKA udbyder, men vi tager selvfølgelig til efterretning, at Hovedstaden har en anden vurdering og ønsker at bringe samarbejdet til ophør.”

 

Region Sjælland agter at videreføre funktionen i lokaler på sygehuset i Næstved og forventer at kunne tilbyde ansættelse til fire medarbejdere i SKA.

 

SKA vil således fortsat tilbyde kurser, som Region Hovedstaden i givet fald vil kunne benytte sig af.

 

Der er i sin tid vedtaget et sæt vedtægter for SKA, der bl.a. fastlægger, at SKA er organiseret både med et repræsentantskab og et forretningsudvalgets. SKA kan til trods for sine vedtægter ikke i juridisk forstand opfattes som en selvstændig, uafhængig enhed, men må betragtes som et samarbejde mellem to regioner i henhold til sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 om samarbejde mellem offentlige myndigheder på sundhedsområdet. Da SKA i sin tid er oprettet af forgængermyndighederne for de to regioner, kan de to regioner derfor også beslutte at nedlægge SKA.

 

Personalet på SKA er alle overenskomstansat. Der er ansat ti personer i SKA (5,0 årsværk). Der er tale om fire speciallægekonsulenter (0,5 årsværk), to projektsygeplejersker (2,0 årsværk), en AC medarbejder (1,0 årsværk), to kontorassistenter(0,5 årsværk) samt en lægesekretær (1,0 årsværk). Flere af de nævnte medarbejdere har kun ganske få ugentlige timer i SKA.

 

Region Sjælland agter at videreføre funktionen og forventer at kunne tilbyde ansættelse til fire medarbejdere herunder en sekretær, to sygeplejersker samt en kommunikationsmedarbejder. De øvrige medarbejdere forventes at få tilbudt job i Region Hovedstaden. Såfremt det ikke lykkes at omplacere berørte medarbejdere, vil de som ansatte i Region Hovedstaden blive tilmeldt regionens jobbank i henhold til regionens personalepolitiske retningslinier.

 

Der er gennem årene opbygget en positiv opsparing i SKA. I november 2017 beløber opsparingen sig til ca. 5,6 mio. kr., der forventes at kunne dække driftsudgifterne indtil marts 2018, herunder eventuelle udgifter i forbindelse med afvikling af funktionen f.eks. løn i en eventuel opsigelsesperiode. Et eventuelt restbeløb vil skulle deles med Region Sjælland efter den fastlagte tilskudsfordeling.

Sagen udgået af dagsordenen.

Udvalget for sammenhængende patientforløb har udarbejdet en rapport med 12 anbefalinger til bedre patientforløb i Region Hovedstaden. Udvalget har bestået af følgende medlemmer:

 

Marianne Stendell, formand (A)

Susanne Due Kristensen (A)

Annie Hagel (Ø)

Erik Lund (C)

Karin Friis Bach (B)

Finn Rudaizy/Katrine Vendelbo Dencker (O)

Lise Müller (F)

Niels Høiby (I)

Ole Stark (V)

 

Udvalgets anbefalinger er vedlagt som bilag. Anbefalingerne er opdelt i:

 

- Diagnostik og udredning,

- Behandlings- og opfølgningsforløb,

- Kommunikation og patientinddragelse.

 

Anbefalingerne retter sig mod, hvad hospitalerne kan gøre for at få bedre patientforløb, herunder skabe bedre snitflader til kommuner og almen praksis. Anbefalingerne handler om at:

 

- Give almen praksis direkte adgang til visse typer diagnostik på hospitalerne og øge kendskabet til muligheden for faglig sparring til almen praksis fra hospitalerne (Anbefaling 1 og 8),

 

- Udvide de diagnostiske enheder på hospitalerne, så de kan give entydige forløb, hurtig udredning og diagnostik til patienter med formodning om alvorlig sygdom, der ikke nødvendigvis er kræft (Anbefaling 2 og 3),

 

- Etablere sammedagsudredning og -behandling, så patienter med mange besøg på hospitalet møder op færre gange på hospitalet. Disse anbefalinger tager udgangspunkt i erfaringer fra Holbæk Sygehus (Anbefaling 4 og 5),

 

- Styrke arbejdet med at forebygge akutte indlæggelser (Anbefaling 6 og 7)

 

- Styrke patient- og pårørendeinddragelsen og kommunikationen mellem afdelinger, hospitaler og sektorer i forbindelse med udskrivninger eller overflytninger (Anbefaling 9, 10 og 11),

 

- Nedsættelse af et nyt midlertidigt politisk udvalg, der skal komme med anbefalinger om de patienter, der samtidig har psykiske og somatiske sygdomme (Anbefaling 12).

 

Det har været et gennemgående tema i udvalgets arbejde at have fokus på lighed i sundhed, og anbefalingerne er i høj grad rettet mod at give patienter med mange samtidige sygdomme/multisygdomme bedre forløb. Udvalget har ikke haft mulighed for at gå meget ind i problemstillingerne om sammenhæng for patienter med psykisk sygdom og anbefaler derfor, at der nedsættes et udvalg, der skal se på området.

 

Som en del af udvalgets arbejde, har der været oplæg fra forskere og klinikere fra hospitalerne samt afholdt dialogmøder. Der har desuden været afholdt et afslutningsseminar, hvor Regionsrådsmedlemmer, medarbejderrepræsentanter, patientforeninger mv. var inviteret til at høre om udvalgets anbefalinger. På afslutningsseminaret blev der bakket op om udvalgets anbefalinger, herunder anbefalingen om at lave et udvalg, der skal komme med anbefalinger om mere sammenhængende forløb for patienter, der har samtidig somatisk og psykisk sygdom.

 

Igangstatte initativer

Som følge af udvalgets arbejde, er der allerede igangsat forskellige initativer.

 

Som del af budgetaftalen for 2018 har forretningsudvalget på møde den 10. oktober 2017 godkendt, at dele af det medicinske område på Amager og Frederiksberg Hospital skal fritages for produktivitetskravet på 2 % med henblik på at forbedre patientforløbene for multisyge patienter. Udgangspunktet er at følge udvalgets anbefalinger om sammedagsudredning og -behandling (Anbefaling 4 og 5).

 

Desuden har sundhedsudvalget afsat midler til at udvide de diagnostiske enheder. Der er afsat 2,7 mio. kr. i 2017 og 8 mio. kr. fra 2018 og frem i forbindelse med 2. økonomirapport. Udvidelsen skal ske i sammenhæng med anbefalingerne om diagnostiske enheder fra udvalget om sammenhængende patientforløb (Anbefaling 2 og 3).

Der er to væsentlige grunde til, at der ønskes en hurtig konstituering af Vækstforum Hovedstaden:

 

1) I den reviderede lov om erhvervsfremme og regional udvikling fra juni 2016 er der lagt op til, at der skal være et langt tættere samspil mellem regionsråd og vækstforum. Den helt centrale opgave for Vækstforum Hovedstaden i 2018 er at bidrage til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS 2.0.) i tæt samarbejde med regionsrådet. Ved en hurtig konstituering af Vækstforum Hovedstaden opnås en reel proces med indfydelse på ReVUS 2.0., inden den bliver sendt i høring - forventeligt medio juni 2018.

 

2) Primo 2018 forventes eftersynet af erhvervsfremmesystemet at være afsluttet. Der er behov for et operationelt vækstforum, der kan gå i dialog herom.

 

 

 

 

 

 

 

Sekretariatet indstiller denne gang 3 ansøgninger til tilsagn i Vækstforum. Samlet set giver det en disponering af erhvervsudviklingsmidlerne på 7 mio. kr. af 2017-midlerne. Der er ikke ansøgt om strukturfondsmidler.

 

Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august 2015 fem tildelingskriterier :

Projekter, der opfylder formalia, og som falder ind under de relevante indsatsområder under ReVUS, forelægges Vækstforums rådgivningsgruppe til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum. Der er vedlagt referat fra møde i rådgivningsgruppen, jvf. bilag.

 

 

Formål: Venture Cup Danmark er støttet af de danske universiteter, og har som formål at assistere universiteter i at konvertere forskning og idéer til rentable vækstvirksomheder. Vækstforum godkendte i 2014 et tilskud på 3 mio. kr. til et 3-årigt projekt, hvor der hvert år afholdes et verdensmesterskab i startups fra internationale universiteter. Der søges nu om en 2-årig forlængelse med henvisning til de gode resultater samt for at fastholde projektet i regionen. Projektet skal medvirke til at gøre København til en af de førende metropoler inden for iværksætteri, trække internationale talenter til regionen og bygge bro mellem det danske startupmiljø og udlandet.  

Samlet budget: 4.723.740 kr.

Ansøgt beløb: 2.000.000 kr.

Sekretariatets indstilling: 2.000.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler

Begrundelse: Sekretariatet vurderer, at projektet adresser en vigtig dagsorden ved at styrke iværksætteri hos højtuddannede på universiteterne og øger kontakten mellem universiteterne og erhvervslivet. Det er sekretariatets indtryk, at de indtil nu 3 afholdte verdensmesterskaber i start-ups fra universiteter har været succesfulde og med stigende deltagelse af teams, personer og lande. På den baggrund indstiller sekretariatet ansøgningen til tilsagn.

 

Formål: Interactive Denmark (ID) er et nationalt klyngeprojekt med base i København. ID skal styrke de digitale interaktive industrier i Danmark gennem forretningsudvikling. Virksomhederne retter sig mod et stort globalt marked i vækst. Regionen har i 2015 støttet ID med 3,0 mio. kr. Interactive Denmark søger regionen om 2,0 mio. kr. til aktiviteter i 2018. En af de væsentligste aktiviteter i 2018 vil være at samle den interaktive industri samt film og tv-produktionen under en fælles alliance i Media Society Denmark. Strategien for Media Society Denmark går på samlet afklaring af den offentlige og private finansiering til aktiviteterne fra 2019.

Samlet budget: 5.625.000 kr.

Ansøgt beløb: 2.000.000 kr.

Sekretariatets indstilling: 1.500.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler

Begrundelse: Sekretariatet vurderer, at der er tale om vigtig indsats i forhold til den regionale strategi i forhold til at sikre en overgang til Media Society Denmark fra 2019, hvor en samlet finansiering af de interaktive industrier samt film/tv forventes at falde på plads. Ansøgningen har dog nogle mangler, bl.a. er dokumentation for hidtil opnåede resultater ikke tilstrækkeligt påvist, og ansøgningen burde være tænkt sammen med ansøgningen fra Filmfonden. Interactive Denmark har efter anmodning fra sekretariatet efterfølgende fremsendt fyldestgørende dokumentation for hidtidige resultater. Tidligere støttebeløb har også været 1,5 mio. kr., og sekretariatet finder ikke belæg for, at forlængelsen berettiger et højere støttebeløb end hidtil. Sekretariatet indstiller på baggrund heraf et reduceret tilsagn på 1,5 mio. kr.

 

Formål: Ansøgningen om tilskud til kapital i 2018 skal sikre, at fonden kan give investeringsstøtte i 2018 samt arbejde videre med at etablere en fælles organisatorisk ramme; Media Society Denmark. Målet er, at der fra 2019 er en fælles strategi og finansiering af den digitale og visuelle industri i hele Danmark, som udover film også omfatter gaming og animation. Formålet med strategien er, at Greater Copenhagen skal blive en af de væsentligste regioner i Europa for digitale fortællinger og innovation.

Samlet budget: 16.500.000 kr.

Ansøgt beløb: 5.000.000 kr.

Sekretariatets indstilling: 3.500.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler

Begrundelse: Ved sidste forelæggelse for Vækstforum fik Filmfonden et tilsagn på 5 mio. kr. til investeringskapital for 2017 med bemærkningen : ”Der var enighed om, at der efter 2017 er behov for at finde en mere permanent løsning for fondens set-up og finansiering”. Det trækker derfor ned i vurderingen, at dette ikke er opfyldt og først forventes at ske efter 2018 i forbindelse med etableringen af Media Society Denmark. Sekretariatet vurderer dog, at projektet fortsat er vigtigt og understøtter mål i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Sekretariatet indstiller derfor projektet til tilsagn, dog et reduceret tilskud i 2018 på 3,5 mio. kr., hvilket dels skyldes, at der er ikke er arbejdet for en mere permanent og højere andel af privat finansiering, og dels at de to ansøgninger fra Filmfonden og Interactive Denmark ikke er tænkt sammen.

 

Formål: Projektet Maritim Turisme skal udvikle autentiske og attraktive oplevelsesprodukter med tilknytning til havnemiljøet og de maritime erhverv i de tre deltagende nordsjællandske kommuner: Gribskov, Helsingør og Halsnæs. Projektperioden er fra den 1. april 206 til 31. marts 2018. Projektet søger nu om en 9-måneders forlængelse, så sluttidspunktet bliver den 31. december 2018. Under forlængelsen vil der blive gennemført et yderligere virksomhedsforløb for mindst 18 virksomheder, og det er hensigten at overføre projektets metode til et efterfølgende projekt for ”land”-baserede virksomheder, f.eks. i tilknytning til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, samt inddrage flere kommuner.

Samlet budget: 1.389.200 kr.

Ansøgt beløb: 1.041.900 kr.

Sekretariatets indstilling: Indstilles til afslag

Begrundelse: Det oprindelige projekt Maritim Turisme blev etableret med et formål om at styrke udviklingen hos smv’er i områder med svag vækst. Projektet havde fokus på udvikling af den maritime turisme. I ansøgningen om en forlængelse indgår fortsat nogle aktiviteter for den maritime turisme. Men der åbnes samtidig op for at inddrage andre målgrupper/brancher, ligesom der indgår aktiviteter, som skal inddrage flere kommuner i et efterfølgende bredere projekt. Med disse aktiviteter bevæger projektet sig væk fra det oprindelige formål, og disse aktiviteter bidrager ikke med effekter i forhold til det oprindelige projekt. Sekretariatet vurderer, at det er de deltagende kommuner, som bør finansiere udviklingsarbejdet i forhold til et eventuelt efterfølgende projekt. Derudover forventes en forlængelse af det eksisterende projektet kun at have en begrænset jobskabende effekt og matcher derfor ikke VF's kriterier om store markante indsatser. Det vuderes heller ikke at være en regional løsning på en regional udfordring. Projektet indstilles derfor til afslag.

En ny rapport fra DTU (”Helbredstjek af dansk sundhedsteknologi, 2017”) peger på, at der ligger uudnyttede muligheder i nye eksponentielle teknologier som kunstig intelligens (AI) i relation til dels at styrke sundhedssektoren, dels at skabe øget vækst og beskæftigelse. En af rapportens anbefalinger er at styrke økosystemet for udvikling af sundhedsteknologi. I en OECD-rapport om fremtidige udviklingstendenser for Danmark peges der også på, at netop sundhedsområdet er et område med særligt stort potentiale for iværksætteri og etableringen af nye start-ups.

 

I forlængelse af ovenstående og målsætningerne i ReVUS, vurderes det, at der er et behov for at få løftet, udviklet og anvendt nye, datadrevne (sundheds-)teknologier, særligt kunstig intelligens (AI) for at vi er i stand til at indfri hovedmålene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. En afgørende faktor for dette og for at udvikle et konkurrencedygtigt erhvervsliv på området med bedre løsninger for borgere og patienter er, at skabe gode vilkår for iværksættere, entreprenører og andre SMV´er og understøtte fælles læring om teknologiernes anvendelse inden for den offentlige såvel som private sektor.

 

Den internationale konkurrence inden for udvikling af kunstig intelligens øges kraftigt i disse år. Der er derfor et behov for, at der skabes et attraktivt udviklingsmiljø i DK, der samler aktørerne og viden inden for digitale teknologier med fokus på bl.a. sundhedsvæsenets udfordringer, så miljøet styrkes og ikke flytter til andre lande. Et attraktivt AI-udviklingsmiljø fordrer dog, at de væsentligste barrierer fejes af vejen for iværksætterne og SMV´er, der arbejder med de nye datadrevne teknologier. Dette kan bl.a. gøres ved at smidiggøre processerne internt såvel som eksternt i Greater Copenhagen, herunder ift. fremskaffelse af data, hjælp til datadreven teknologiudvikling, adgang og kontakt til klinikerne, uddannelses- og forskningsmiljøer og andet netværk med henblik på test og udvikling inden for AI-teknologi og dertilhørende hardware.

 

Et attraktivt udviklingsmiljø kan samtidig bidrage til, at kompetencer og talent bibeholdes i Danmark, at udenlandsk talent tiltrækkes, samt at Greater Copenhagen udnytter det store potentiale, der vurderes at være ved brug af datadrevne teknologier i forhold til at skabe et bedre sundhedsvæsen, vækst og ultimativt jobs. Alternativt forsvinder de i forvejen meget få iværksættere i DK inden for AI, som ellers ser sig nødsaget til at udvikle deres løsninger i udlandet, hvor vilkårene er mere attraktive.

 

Der etableres en 3-årig indsats: ”AI-Iværksætterindsats”, med fokus på nye eksponentielle teknologier som primært kunstig intelligens (AI), men også Internet of Things og Big Data. AI dækker over alle områder, hvor udnyttelse af data kommer i spil for at skabe intelligente beslutningssystemer.

 

Initiativet skal understøtte AI-start ups og – iværksættere målrettet sundhedssektoren i bred forstand. Formålet er at få løftet, udviklet og anvendt nye AI-(sundheds)teknologier via etablering af et AI-community og derved skabe bedre vilkår for AI-økosystemet, særligt start-ups, iværksættere og SMV'ere på området.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projektet skal skabe innovation via Triple Helix-modellen, hvor universiteter, erhvervsliv og det offentlige samarbejder på flere niveauer og udvikler ideer og strategier via en neutral mødeplads. Aktørerne tager på forskellig vis ejer- og lederskab i samarbejdet og skal tillige koordinere projektets aktiviteter med andre aktører særligt Copenhagen Healthtech Cluster, hvor aktiviteterne under dette projektet skaber fin synergi og supplement til CHC´s aktiviteter. I projektet vil det ligeledes være naturligt at koordinere og skabe et stærkt samarbejde med Copenhagen Health Innovation og KU.

 

Projektet skal hertil tænkes sammen med eksempelvis følgende initiativer, der har fokus på datadrevne teknologer: ReVUS-fyrtårnet: ”Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen” samt indspillet til regeringen fra de 4 førende universiteter omkring etablering af en digital innovationshub. Ift. sidstnævnte kan dette projekt fungere som et pilotprojekt.

 

I sagen henvises til bilaget ”Resultatkontrakt for ”AI Iværksætterindsats”, hvor leverancer og effekter (resultatmål) beskrives. Resultatmålene genforhandles årligt i dialog med aftalens parter. Eventuelt justerede resultatmål samt opnåede resultater forelægges årligt Vækstforum.

 

Resultatkontrakten indgås med Scion DTU som administrativ partner. DTU Compute og DTU AIS vil varetage projektledelsen og sammen med Nordic AI være de primære faglige partnere eftersom projektets succes afhænger af AI-specialistviden såvel som direkte kontakt til AI-miljøets kerne. Hertil vil projektet falde fint ind under Region Hovedstadens rammeaftale med DTU.

 

I miljøet omkring Scion DTU, DTU Compute, DTU Skylab er der et stærkt potentiale og tradition for at skabe nye vækstorienterede digitale start-ups i spændet mellem den anvendelsesorienterede forskning og reelle kommercielle aktiviteter. Dertil kan Nordic AI bl.a. byde ind med erfaring ift. at arbejde strategisk med at italesætte dansk ekspertise inden for AI i en global kontekst, med at afholde AI-events i Norden med stor impact, samt med en solid erfaring i at bygge bro mellem AI virksomheder og forskere mhp. at gøre AI anvendelsesorienteret og vækstskabende. Med en kobling af disse aktører har Region Hovedstaden et solidt udgangspunkt for at blive et af de fem foretrukne udviklings hubs til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger i verden.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.