I sagen redegøres for det forventede årsresultat for 2013. Samtidig søges om godkendelse af en række bevillingsændringer, der især vedrører genbevillinger af mindreforbrug og forskydninger fra 2012.

På sundhedsområdet forventes mindreudgifter i 2013 på i alt 230 mio. kr. Mindreudgifterne vedrører praksisområdet, sygehusbehandling uden for regionen samt en række forskellige poster under sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v., hvor udgiftsudviklingen i sidste halvår 2012 giver grundlag for forventning om et lavere udgiftsniveau i 2013 end forudsat i budgettet.

På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen.

Med hensyn til genbevillingsgrundlaget viser opgørelsen af resultatet for driftsrammerne i 2012, at der er et samlet mindreforbrug på 504 mio. kr. i 2012, der ikke overføres til anvendelse i 2013. Derudover er der et mindreforbrug på 533 mio. kr., der overføres til anvendelse i 2013. Beløbet rummer også en fremrykket tilbagebetaling på 16 mio. kr. af Hvidovre Hospitals gæld fra 2009 og 2010.

Genbevilling af mindreforbrug på sundhedsområdet indebærer umiddelbart en merudgift på driftsbudgettet i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme, der er aftalt mellem regeringen og regionerne. Hvis der tages højde for forskydninger af udgifter fra 2013 til 2014, er det imidlertid forventningen, at der vil kunne opnås balance.

På social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde er det vurderingen, at der vil være balance i det forventede regnskab for 2013.

Inden for social- og specialundervisningsområdet søges 27 mio. kr. overført til anvendelse i 2013, mens der på det regionale udviklingsområde søges overført et mindreforbrug på 159 mio. kr. til 2013.

Forventninger for sundhedsområdet

På hospitalerne kan der i 2013 forventes budgetoverholdelse, idet der er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen. Hospitalerne har således forventning om, at det vil være muligt også i 2013 at opnå balance i budgettet. Der er redegjort nærmere herfor i bilag 3 til sagen, hvor status på hospitalernes og psykiatriens økonomi med udgangen af februar måned er gennemgået.

Økonomirapporten indeholder derudover en prognose om, at der i 2013 vil være mindreforbrug på i alt 230 mio. kr., der indtil videre ikke er søgt disponeret til andre formål.

Beløbet kan specificeres på følgende poster:

På praksisområdet forventes et samlet mindreforbrug på 80 mio. kr., som vedrører tilskud til medicinudgifter. Baggrunden for de forventede mindreudgifter er den afdæmpede udgiftsudvikling i 2012. Prognosen er dog på nuværende tidspunkt usikker.

Med hensyn til sygehusbehandling uden for regionen forventes et mindreforbrug på ca. 50 mio. kr. Prognosen er dog usikker på nuværende tidspunkt, da der kun foreligger regnskabstal for 1-2 måneder, og baggrunden for de forventede mindreudgifter er også her især baseret på den afdæmpede udgiftsudvikling i 2012.

For medicin på hospitalerne er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at hospitalerne skal tilføres i størrelsesordenen 100 mio. kr. til dækning af vækst i medicinforbruget i 2013. Det indebærer en prognose om et mindreforbrug på 65 mio. kr.

I budgettet for 2013 er afsat 55 mio. kr. til udvidelse af intensivkapaciteten, men da de planlagte yderligere kapacitetsudvidelser kun får delårseffekt i 2013, forventes et mindreforbrug vedrørende intensivpuljen i størrelsesordenen 20 mio. kr. Der er ved beløbet taget højde for et foreløbigt overslag over ombygnings- og etableringsudgifter.

Til nye behandlinger og kapacitetsudvidelser er der i budget 2013 afsat 87 mio. kr. I rapporten udmøntes 20 mio. kr., bl.a. til udvidelse vedrørende behandling af leversygdomme på Rigshospitalet og behandling af hovedpine i et samarbejde mellem Glostrup Hospital og Rigshospitalet. Der vil blive behov for yderligere træk på puljen i 2013, men der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 25 mio. kr.

Indtægter fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter m.v. forventes at overstige budgettet for 2013 med 10 mio. kr. Prognosen er udtryk for, at den tendens der tidligere har været til faldende indtægter ikke ser ud til at fortsætte.

For hjemmeboende respiratorpatienter forventes en merudgift på 20 mio. kr. idet der er i de senere måneder er visiteret et øget antal patienter til hjælperordninger. Området bliver overvåget med henblik på løbende at følge økonomien.

I forbindelse med budgetvedtagelsen i september 2012 blev der afsat 44 mio. kr. til fremrykket anskaffelse af hospitalsudstyr og istandsættelse af patientnære arealer. Derudover er der sidst i 2012 truffet beslutning om yderligere fremrykning af indkøb vedrørende lægemidler og forskellige driftsanskaffelser, der giver et rådighedsbeløb i 2013 på 113 mio. kr. Der er dermed i alt 157 mio. kr. til rådighed i 2013, som vil kunne disponeres til aflastning af udgiftsniveauet i 2014. I rapporten er forudsat, at beløbet senere i 2013 anvendes til dette formål.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde er det den overordnede vurdering, at der vil være balance i det forventede regnskab for 2013.

På det regionale udviklingsområde er der fra 2012 til 2013 overført 159 mio. kr. Beløbet er betydeligt lavere end overførslen fra 2011 til 2012. På grund af budgetlovgivningen kan overførslen til 2013 teknisk set kun anvendes under forudsætning af en tilsvarende overførsel fra 2013 til 2014. Økonomistyringen vil blive tilrettelagt således, at der sikres overholdelse af økonomiaftalen for 2013 og dermed det oprindelige budget 2013.

Grundlag for genbevillinger

Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre, hvilket mer- eller mindreforbrug i 2012 der søges genbevilget i 2013 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Genbevillingsgrundlaget er opgjort på detaljeret niveau i bilag 4 til sagen.

Der er i forbindelse med opgørelsen beregnet et samlet mindreforbrug på 504 mio. kr. på sundhedsområdet, der ikke genbevilges i 2013. Beregningen er udtryk for den varige likviditetsvirkning (kasseforøgelse) af årsopgørelsen for sundhedsområdets driftsrammer, da beløbet som anført ikke forudsættes genbevilget i efterfølgende år.

Det tilsvarende forventede beløb i 4. økonomirapport 2012 udgjorde et mindreforbrug på 402 mio. kr., og forskellen mellem de 402 mio. kr. og de 504 mio. kr. udgør en forøgelse på 102 mio. kr., der især kan henføres til sygehusbehandling uden for regionen og til praksisområdet.

Ud over mindreforbruget på 504 mio. kr., der ikke genbevilges, er der et mindreforbrug på sundhedsområdet på 533 mio. kr., som søges genbevilget i 2013. Beløbet rummer også en fremrykket tilbagebetaling på 16 mio. kr. af Hvidovre Hospitals gæld fra 2009 og 2010.

Det tilsvarende beløb i 4. økonomirapport 2012 udgjorde 395 mio. kr., og der er dermed en yderligere forskydning på 138 mio. kr. i forbindelse med den endelige opgørelse. Heraf vedrører 85 mio. kr. IMT-virksomheden og 26 mio. kr. hospitalerne, mens de resterende 27 mio. kr. er summen af en række mindre afvigelser på øvrige konti.

Inden for social- og specialundervisningsområdet giver opgørelsen for 2012 grundlag for, at der inden for socialpsykiatriens område søges om genbevilling på 11,2 mio. kr., og at der for Den Sociale Virksomhed søges om genbevilling på 15,4 mio. kr.

På det regionale udviklingsområde forventedes i 4. økonomirapport overført 162,7 mio. kr. til 2013. I forbindelse med regnskabet kan genbevillingen opgøres til 159,2 mio. kr.

For alle virksomheder med mindreforbrug er der overførsler til dækning af udgiftsformål i 2013, hvor der er tale om en tidsmæssig forskydning af projekternes gennemførelse. Der er derudover overførsel af mindreforbrug afledt af tilbageholdenhed, der søges overført til ikke-varige driftsformål.

Endelig er der for Amager Hospital, Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed og IMT-virksomheden tale om, at et yderligere resterende mindreforbrug indstilles genbevilget til en række nye engangsformål i 2013. For IMT-virksomheden rummer det et beløb til fremrykning af driftshandleplan m.v. og til investering i fornyelse af regionens netværk.

På investeringsområdet er der grundlag for at søge genbevilget i alt 1.082,3 mio. kr., der kan henføres til allerede igangsatte eller besluttede projekter, hvor der af forskellige årsager er tidsforskydning i projekterne fra 2012 til 2013.

Finansielle poster

Der forventes som konsekvens af økonomirapporten et likviditetsforbrug på 1.563,8 mio. kr., der især kan henføres til genbevillinger af mindreforbrug fra 2012 vedrørende såvel investerings- som driftsbudgettet.

Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimolikviditet på 703,0 mio. kr., hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -156 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen til forrentning i 2013 skønnes at udgøre ca. 2,8 mia. kr.

Der er i den forventede ultimobeholdning 2013 ikke taget højde for de forventede mindreudgifter (230 mio. kr.) på sundhedsområdet.

Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne.

Det er forventningen, at den aftalte ramme for sundhedsområdet overholdes. På socialområdet og regional udvikling forventes også balance i forhold til det oprindelige budget.

Resultatet kommunikeres via regionh.dk

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten på drifts- og investeringsbudgettet.

De væsentligste ændringer på driftsbudgettet vedrører overførsler af mindreforbrug fra 2012 til genbevilling i 2013.

Genbevilling af mindreforbrug udløser et budgetteret likviditetstræk, der blev modsvaret af likviditetsforøgelse i 2012.

Herudover indeholder rapporten på driftsområdet blandt andet en række omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb mv., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling. Likviditetsvirkningen i forbindelse med disse omplaceringer er allerede forudsat i det vedtagne budget.

Ændringerne på investeringsbudgettet udløser en forhøjelse af de afsatte rådighedsbeløb, især som konsekvens af genbevillinger vedrørende mindreforbrug i 2012. Likviditetstrækket svarer til den likviditetsforøgelse, der blev realiseret i 2012. Derudover justeres investeringsbudgettet med beløb som følge af beslutninger i 2012 og 2013.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (C) forlod mødet under sagens behandling.

Med henblik på at give en første vurdering af de økonomiske rammer for budgetlægningen for 2014 beskrives en række økonomiske udfordringer, herunder den økonomiske situation i 2013 samt forventede vækstområder på sundhedsområdet i 2014.

Udgangspunktet for budgetlægningen for 2014 er 2013-budgettet med tilhørende rammer for 2014-2016.

I forbindelse med udarbejdelsen af 1. økonomirapport for 2013 er foretaget en fornyet vurdering af en række poster på budgettet for 2013. Den aktuelle vurdering er, at der vil være mindreudgifter på enkelte områder. Dertil kommer en række både nye og kendte områder, hvor der forventes mer- og mindreudgifter fra 2014.

Samlet set er det vurderingen på nuværende tidspunkt, at regionen vil stå over for et udgiftspres på ca. 260 mio. kr. ved indgangen til 2014. Beløbet er opgjort uden fradrag af eventuelle øgede bloktilskud m.v., der må forventes udløst i forbindelse med aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om økonomien i 2014. Tilpasningsbehovet kan derfor ikke opgøres endeligt på nuværende tidspunkt.

I udgiftspresset indgår blandt andet stigende udgifter til medicin, nye behandlinger og øget aktivitet generelt. Derudover forventes merudgifter til respiratorpatienter og hospicebehandling. I øvrigt indgår en række områder, der ikke er knyttet direkte til sygehusbehandling, men som udløser mer- eller mindreudgifter.

Derudover forudsættes afsat et beløb til prioritering i forbindelse med budgetbehandlingen.

Driftsudvalgene er af forretningsudvalget anmodet om at bidrage med budgettemaer til budgetlægningen 2014. De tre udvalg har på møder i februar og marts drøftet emner og indmeldt udvalgte temaer til budgetprocessen.

Denne foreløbige vurdering af de økonomiske rammer for budgetlægningen for 2014 bliver løbende fulgt, ligesom de økonomiske forhandlinger med staten om regionernes økonomi for 2014 har afgørende betydning for det samlede udgiftspres og dermed budgetlægningen i Region Hovedstaden.

Der skal i øvrigt henvises til det planlagte seminar for regionsrådet den 9. – 10. april 2013 om budgetlægning for 2014-2017. Der vil på seminaret blive lejlighed til mere dybtgående drøftelser af mulige tiltag i forbindelse med budgetteringen for 2014.

Regionsrådet orienteres om økonomiforhandlingerne på mødet den 18. juni 2013.

På baggrund af opfølgning på seminaret og med udgangspunkt i forudsætningerne i økonomiaftalen og opdaterede vurderinger af de øvrige forudsætninger for budgetlægningen udarbejdes et budgetforslag for 2014, som den 6. august 2013 præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar med indledende gennemgang og drøftelse af budgetforslaget.

Første behandling af budgetforslaget i regionsrådet sker den 20. august 2013.

I henhold til tidsplanen for budgetlægningen for 2014 forelægges i denne sag en foreløbig vurdering af rammerne for det kommende års budget.

Der gives en første vurdering af forudsætningerne for den økonomiske ramme for 2014, herunder områder, hvor der forventes afvigelser fra budgettet i 2013 og forventede vækstområder i 2014.

De første vurderinger vil blive fulgt løbende og opdateret som følge af eventuelle ændringer i forudsætninger mv. For en del af områderne vil vurderingen af udgiftspres for Region Hovedstaden blive søgt inddraget i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner.

Aftale om regionernes økonomi for 2014 mellem regeringen og Danske Regioner forventes at foreligge i den første halvdel af juni 2013. Aftalen, der giver endelig klarhed om råderummet for 2014 og eventuelle forudsatte regionale tiltag, vil kunne føre til, at vurderingerne justeres yderligere forud for udarbejdelse af forslag til budget 2014-2017. Der er erfaring for, at der i forbindelse med økonomiaftalen aftales, at der skal ske en særlig indsats i regionerne på udvalgte områder. Det kan i givet fald blive nødvendigt at afsætte en del af en budgetudvidelse til sådanne særlige formål.

Der skal i øvrigt henvises til det planlagte seminar for regionsrådet den 9. – 10. april 2013 om status for HOPP2020 og budget 2014 for sundhedsområdet, det sociale område samt regional udvikling. Der vil på seminaret blive lejlighed til mere dybtgående drøftelser af mulige tiltag i forbindelse med budgetteringen for 2014.

1. Samlet vurdering af balance og vækstområder i 2014

Der er på nuværende tidspunkt opgjort et foreløbigt udgiftspres på 456 mio. kr., jf. nedenstående oversigt. Udgiftspresset modgås af en række allerede besluttede besparelser, samt forventede mindreudgifter på i alt 192 mio. kr., således at nettoudgiftspresset reduceres til 264 mio. kr.

Ud over de i tabellen nævnte områder overvejes det på uddannelsesområdet, om der i Region Hovedstaden skal etableres et antal ekstraordinære praktikpladser. Der kan være tale om et væsentligt beløb afhængigt af ambitionsniveauet. Hertil kommer spørgsmålet om etablering af enstrenget akutberedskab og andre ændringer på det præhospitale område, hvor der arbejdes på en belysning af de økonomiske konsekvenser, som der skal tages højde for ved budgetlægningen. Desuden vil der på området vedr. innovation, forskning mv. kunne være behov for en øget indsats. Det vurderes fortsat, om ændringer på disse områder vil kunne rummes inden for de nuværende økonomiske rammer, eller om der vil være brug for en tilførsel af ressourcer.

Nedenfor beskrives de enkelte områder i tabellen.

Aktivitetsvækst sygehusbehandling mv.

I økonomiaftalen for 2014 forventes at indgå et krav om aktivitets- og produktivitetsstigning. I aftalen for 2013 var det forudsat, at aktiviteten skulle stige med 3 pct., og at der skal realiseres en produktivitetsstigning på 2 pct., det vil sige en aktivitetsstigning uden ekstra finansiering.

På nuværende tidspunkt er det tilsvarende lagt til grund, at der i 2014 bliver forudsat en stigning i den generelle aktivitet på hospitalerne på 3 pct. Beregnet i drg-værdi udgør dette en omsætning i størrelsesordenen 600 mio. kr.

De 2 pct. heraf forudsættes tilvejebragt ved produktivitetsstigning på regionens hospitaler, mens de sidste 1 pct. – eller 200 mio. kr. i regionens drg-værdi – fremkommer ved generel aktivitetsvækst.

Med henblik på at tage højde for, at omkostningerne ind imellem ligger over 50 pct. af drg-værdien samt en evt. større aktivitetsvækst end 200 mio. kr. afsættes 150 mio. kr. til meraktivitet på hospitalerne. Det er samme størrelsesorden som i budgettet for 2013.

I andet halvår af 2012 er indtrådt en fornyet vækst i udgifterne til medicin på hospitalerne, men dog ikke på samme niveau som i tidligere år. I 2013 forventes en vækst på 100 mio. kr., og der vil således være et mindreforbrug i forhold til det afsatte budget til kompensation for medicinvækst i 2013 på 65 mio. kr.

Forudsættes væksten at fortsætte på samme niveau i 2014 er der behov for at afsætte yderligere budget i størrelsesordenen 35 mio. kr. Væksten forventes særligt at ske på områderne cancerbehandling, sclerosebehandling, behandling af aldersrelateret synsnedsættelse (AMD) samt behandling af hepatitis C. Der er forholdsvis stor usikkerhed forbundet med forventningen som følge af de store skift i udviklingen de seneste år, og området følges nøje.

Det er administrationens vurdering, at arbejdet i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) fortsat vil bidrage til, at der kan blive en mere afdæmpet vækst i medicinudgifterne end tidligere. Det understøttes af arbejdet i de sundhedsfaglige råd med udarbejdelse af retningslinier vedrørende medicinanvendelse på forskellige områder.

Der pågår i øjeblikket et arbejde i Region Hovedstadens Råd for Nye Behandlinger med henblik på godkendelse af en række nye behandlinger til igangsættelse i 2014.

Det forventes, at der vil være behov for at afsætte yderligere budget på 35 mio. kr. i 2014.

Behandling af respiratorpatienter i eget hjem er regionens opgave, og der har i en årrække været stigende aktivitet, bl.a. som følge af bedre behandlingsmuligheder. I slutningen af 2012 og starten af 2013 ses en fornyet vækst efter en periode med mindre stigninger.

I 2013 forventes et merforbrug i forhold til budgettet på 20 mio. kr. og stigningen ventes at fortsætte, således at der er behov for at afsætte 40 mio. kr. ud over niveauet i budget 2013.

Når den igangværende udbygning af intensivkapaciteten er tilendebragt, vurderes det ikke muligt at udbygge yderligere, før de nye hospitalsbyggerier er færdige.

Det er med kræftplan III besluttet at udvide regionens hospicekapacitet fra 56 til 68 pladser i løbet af 2013 og 2014.

Fire af pladserne er besluttet placeret på det nuværende Arresødal Hospice. Det forventes, at de fire nye pladser er i drift fra april 2013. Ligeledes er det besluttet, at seks pladser placeres på Diakonissestiftelsens Hospice. Det forventes, at de nye pladser kan være i drift medio 2014.

Det er ikke endeligt besluttet, hvor de resterende to pladser skal placeres, men der arbejdes med en model for placering på Bornholms Hospital.

Det foreslås, at der afsættes midler til styrkelse af kræftområdet. Midlerne anvendes til at styrke de områder, hvor der er udfordringer i forhold til at efterleve kravene til forløbstider i kræftpakkerne og til at sikre kapaciteten på de områder, hvor der er særlige udfordringer i forhold til at implementere de nye nationale retningslinjer for opfølgning af kræftpatienter.

Der afsættes 10 mio. kr. til hospitalernes merudgifter til insulinpumper og glukosesensorer. Pumper og sensorer øger sikkerheden for diabetespatienter bl.a. ved at nedsætte risikoen for insulinchok og for følgesygdomme samt forbedrer patienternes livskvalitet.

Praksisområdet

Der er indarbejdet en forventning om en vækst svarende til 1 pct. i udgifterne til praksisydelser ekskl. medicin, 50 mio. kr.

Det har traditionelt været muligt at afsætte en delvis dækning af udgiftsvæksten på praksisområdet inden for rammerne af de tilførte midler i økonomiaftalerne.

Med hensyn til medicintilskud forventes forbruget i 2014 og efterfølgende år at ligge på samme niveau som i 2013.

Tværsektorielt samarbejde – 7 mio. kr.

Det foreslås, at der afsættes 7 mio. kr. i en pulje til videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde. Det drejer sig om evaluering af aftale om tværsektoriel kommunikation i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger, tværsektoriel udredningsenhed på Bispebjerg Hospital (TUE), afholdelse af kronikerkonference, systematisk erfaringsopsamling fra tværsektorielle projekter, tværsektorielt samarbejde om reduktion af tryksår mm.

Fælles

Fælles for regionen er der mer- og mindreudgifter på en række områder, der ikke er knyttet direkte til sygehusbehandling, men som giver finansieringsmæssige udfordringer.

Rigshospitalets takster vedrørende patientbehandling er omkostningsbaserede og benyttes til afregning for højt specialiseret behandling af patienter fra andre regioner. Der forventes igen i 2014 faldende takster som følge af højere produktivitet i 2012, men størrelsesordenen er usikker.

På nuværende tidspunkt forventes en stigning i udgifter til uddannelsesstillinger på hospitalerne m.v. inden for den lægelige videreuddannelse på 15 mio. kr. fra 2013 til 2014.

Der forventes etableret en fællesregional, uafhængig forskningspulje på medicinområdet. Formålet er bl.a. at igangsætte forsøg med afprøvning af nye, dyrere lægemidler over for kendt og billigere medicin i forhold til effekt, bivirkninger og pris.

Med lov om offentlig digital post, som blev vedtaget i december 2012, er det forudsat, at al kommunikation mellem borger, virksomheder og offentlige myndigheder skal foregå digitalt. Det regionale bloktilskud er som følge heraf beskåret fra 2013 og med en yderligere beskæring i 2014 og 2015 med henvisning til besparelser på porto og materialer. Implementeringen af løsningen er mindst et år forsinket på grund af en manglende leverance fra Digitaliseringsstyrelsen. Problemstillingen rejses af Danske Regioner over for staten.

Udgifterne til patienterstatninger forventes i 2013 at kunne rummes inden for budgettet, og i 2014 forventes et udgiftsniveau på 10 mio. kr. over 2013-niveauet, og der forventes en tilsvarende vækst i de efterfølgende år.

Udgifterne har været stigende de seneste år, hvilket skyldes et stigende antal skadesanmeldelser, større erstatninger, og at en sagspukkel har skullet afvikles.

Ud fra den seneste vurdering af udgifterne til tjenestemandspensioner skønnes det, at der vil være merudgifter i 2014 på 25 mio. kr. og en vækst derefter på 20 mio. kr. årligt.

Der afsættes 6 mio. kr. til at kompensere hospitalerne for merudgifter i forbindelse med, at tjenestemandsstillinger besættes med personale på overenskomstvilkår, hvilket medfører udgifter til løbende betaling af pensionsbidrag.

Regionen modtager indtægter fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område. Indtægterne vedrører endvidere kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning.

I 2013 forventes merindtægter på 10 mio. kr. i forhold til budgettet. I 2014 forventes indtægterne igen at falde som følge af, at flere kommuner har intensiveret indsatsen for at hjemtage færdigbehandlede somatiske patienter.

I 2014 indføres visiteret adgang til akutmodtagelserne/akutklinikkerne, og visitationen skal foregå via Akuttelefonen 1813. Det er afgørende, at borgerne bliver klar over, at der skal ringes først, når skaden er sket. Kampagnen skal sikre, at alle regionens borgere får kendskab til, at den visiterede adgang foregår via 1813.

Der afsættes 30 mio. kr. til finansiering af driftsudgifter affødt af øget anvendelse af it og og vedligeholdelse af medicoteknisk apparatur.

Prioriteringspulje – 50 mio. kr.

Der er i den samlede opgørelse af udgiftspres taget højde for en prioriteringspulje på 50 mio. kr.

Samlet er opgjort merudgifter for 456 mio. kr.

Mindreudgifter

Der er i oversigten taget udgangspunkt i, at det i 1. økonomirapport for 2013 er vurderingen, at der er mindreudgifter vedrørende medicin, på praksisområdet, sygehusbehandling uden for regionen samt enkelte øvrige poster. Den samlede vurdering udgør et mindreforbrug i 2013 på 230 mio. kr.

Konsekvenser af budget 2013

I budgetlægningen for 2014 indgår konsekvenserne af de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med budgettet for 2013, jf. nedenfor.

Da det er vanskeligt at opnå helårsvirkning af besparelser, der besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen, blev der i budgettet for 2013 indarbejdet en tidsforskydningspulje på 15 mio. kr. i forhold til besparelserne på 60 mio. kr., således at der bliver realiseret en besparelse på 45 mio. kr. I 2014 realiseres det samlede beløb på 60 mio. kr.

Lukningen af Helsingør Hospital giver en årlig besparelse på 50 mio. kr. Til styrkelse af hospitalsbetjeningen ved Nordsjællands Hospital på matriklerne i Hillerød og Frederikssund, samt sundhedshus med akutklinik og ambulatoriefunktioner og diverse andre udgifter, er afsat 19 mio. kr. Den årlige nettobesparelse er herefter 31 mio. kr. I 2013 er afsat 21 mio. kr. i alt til dækning af merudgifter til tidsforskydning, etablering mv., som bortfalder i 2014.

Der er i forbindelse med budgetvedtagelse 2013 disponeret 14 mio. kr. til implementering af regionens skilteprogram. Beløbet afholdes som investeringsudgifter og belaster således ikke driftsrammen.

Der indgår i budgettet for 2013 en række engangsposter, der bortfalder i 2014 med en nettoeffekt på 11 mio. kr.

I 2013 afholdes valg til regionsrådet. I budgettet for 2013 er således afsat 9 mio. kr., der bortfalder i 2014.

Indførelse af blodmanagement på regionens hospitaler indebærer et faldende forbrug af røde blodlegemer og dermed i 2014 yderligere sparede udgifter til tapning af bloddonorer.

Øvrige mindreudgifter

Der er herudover besluttede eller forventede mindreudgifter på følgende områder:

I forbindelse med den fortsatte implementering af Projekt Administrativ Organisation realiseres i 2014 en yderligere besparelse på 15 mio. kr. Besparelserne hænger sammen med etableringen af de tværgående virksomheder og vedrører realiseringen af den sidste del af besparelsen på it og medicoområdet.

Det ventes på nuværende tidspunkt muligt at realisere indkøbsbesparelser i 2014 for omkring 40 mio. kr.

I 1. økonomirapport 2013 forventes et mindreforbrug på sygehusbehandling uden for regionen på 50 mio. kr. Mindreforbruget ventes at fortsætte i 2014.

I forbindelse med Amager Hospitals flytning af aktiviteter fra Sct. Elisabeth til Italiensvej og Psykiatriens indflytning på Sct. Elisabeth er opgjort en nettobesparelse på 5 mio. kr.

I forbindelse med, at det nye økonomi-, indkøbs- og logistiksystem Reflex bliver taget i brug på alle regionens hospitaler og virksomheder, bortfalder udgifterne til de gamle systemer.

Samlet er opgjort mindreudgifter på 192 mio. kr. i 2014. Udgiftspresset opgjort netto udgør således 264 mio. kr.

HOPP2020

Hovedparten af de planlagte ændringer i forbindelse med HOPP202 er gennemført. Med hensyn til de tilbageværende ændringer, er det fortsat vurderingen, at det på enkelte områder vil være muligt at opnå rationaliseringsgevinster, som vedrører ledelsessammenlægninger, nedlæggelse af vagtberedskaber og indhentning af stordriftsfordele.

Pulje til kvalitetsforbedringer ved udvikling af samarbejdet med kommunerne om svage grupper

Som i 2012 og 2013 forudsættes afsat i 2014 en pulje på 50 mio. kr. til udvikling af samarbejdet med kommunerne om svage grupper, således at beløb, der ikke disponeres ud over 2013, vil være til rådighed i 2014.

Samarbejdsprojekterne med kommunerne er sat i gang. Midlerne anvendes til at sikre en kvalitetsforbedring af den samlede indsats med effekt for svage grupper. Beløbet dækker regionale udgifter ved samarbejdsprojekter, hvor kommunerne bidrager med deres del af opgaveløsningen.

Størstedelen af projekterne forventes at have engangskarakter eller være tidsbegrænsede, og der vil derfor være tilbageløb til puljen hvert år, således at der kan igangsættes en række nye samarbejdsprojekter med kommunerne hvert år.

Effektiviseringer og besparelser i øvrigt

Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at det vil være nødvendigt at gennemføre yderligere initiativer for at sikre en samlet balance ved budgetlægningen for 2014.

Regional udvikling

Den samlede økonomiske ramme til det regionale udviklingsområde tilvejebringes via økonomiaftalen for 2014, herunder et statsligt bloktilskud og et kommunalt udviklingsbidrag. Det er pt. forventningen, at rammen vil være uændret i forhold til budget 2013.

Forslag til regionens bestilling af kollektiv trafik (busdrift og lokalbanedrift) hos Movia i 2014 fremgår af et senere punkt på dagsordenen. Denne bestilling vil afgøre hvilket råderum, der herefter er til rådighed for de øvrige aktiviteter under det regionale udviklingsområde, herunder miljøområdet.

Hertil kommer, at regionerne fra 2014 via en lovændring overtager ansvaret for opsporing, kortlægning og risikovurdering af jordforureninger, som kan påvirke overfladevand og natur. Der følger ikke økonomi med til at løse opgaven.

Med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2014’s bevillinger til erhvervsudvikling, miljøområdet og øvrig regional udvikling vil der herefter være et disponibelt råderum i 2014 på ca. 34 mio. kr., som skyldes en forventet tilbagebetaling fra Movia som følge af regnskab 2012 på ca. 33 mio. kr. Råderummet vil kunne anvendes til nye aktiviteter.

Skønnet over råderummet er følsomt over for ændringer i Movias budgetskøn, bl.a. giver udfasningen af klippekort en særlig usikkerhed i 2014.

Driftsudvalg

Driftsudvalgene er af Forretningsudvalget anmodet om at bidrage med budgettemaer til budgetlægningen 2014. De tre udvalg har på møder i februar og marts drøftet emner. Emnerne fra driftsudvalget fremgår af oversigten herunder:

Kvalitetsudvalget

Psykiatriudvalget

Miljø og grøn vækstudvalget

Budgettemaerne fra Kvalitetsudvalget og Psykiatriudvalget hører finansieringsmæssigt hjemme under sundhedsområdet. Af Miljø- og Grøn Vækstudvalgets budgettemaer hører de første to hjemme under den regionale udviklingskasse, mens de sidste fire hører hjemme under sundhedsområdet.

2. Investeringer

Kvalitetsfondsprojekter

Region Hovedstaden har modtaget endeligt tilsagn vedrørende Det Ny Rigshospitalet med en samlet tilsagnsramme på 1,85 mia. kr., Nyt Hospital Herlev med en tilsagnsramme på 2,25 mia. kr. og Nybyggeri Psykiatrisk Center Sct. Hans med en tilsagnsramme på 0,55 mia. kr. Alle beløb i 2009-pris- og lønniveau (09-pl). Derudover er der modtaget forhåndstilsagn fra regeringen med støtte til finansiering af tre andre byggeprojekter via den statslige kvalitetsfond. Det drejer sig om Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland.

Det samlede tilsagn til Region Hovedstaden udgør i alt 12,85 mia. kr. (09-pl). Med en fordeling mellem statslig og regional finansiering svarende til fordelingen på landsplan vil den statslige medfinansiering til regionens kvalitetsfondsprojekter udgøre 7,68 mia. kr., mens regionens egenfinansiering vil udgøre 5,17 mia. kr. Heraf vil 3,56 mia. kr. kunne forventes at skulle tilvejebringes gennem opsparede midler fra bloktilskud, og 1,61 mia. kr. vil kunne tilvejebringes gennem lånefinansiering.

For tre af projekterne bygger den foreliggende fordeling på statens udmelding om foreløbige tilsagn. Den endelige finansiering for de konkrete projekter fastlægges i forbindelse med det senere, endelige tilsagn. Projekterne, herunder finansieringen, vil blive forelagt regionsrådet i takt med, at de enkelte projekter konkretiseres.

Det lægges til grund, at den forudsatte finansiering vil være tilstrækkelig.

Øvrige byggeprojekter

Der er på hospitalerne og virksomhederne en række byggeprojekter bl.a. vedrørende renovering og vedligehold og løbende forbedringer, som det ikke er muligt at afholde inden for de eksisterende rammer i regionens investeringsbudget. Der vil blive givet en nærmere gennemgang af udfordringerne på seminaret den 9. – 10. april 2013.

Medicoteknisk apparatur

I investeringsbudgettet for 2013-2016 indgår en pulje i 2014 på 185 mio. kr. til medicoteknisk apparatur. Beløbet skal ud over udskiftning af forældet apparatur mv. dække udgifter til apparatur i forbindelse med akutte nedbrud, forbedringer i kræftbehandlingen, hjerteområdet m.v.

Det afsatte beløb er ikke på sigt tilstrækkeligt til at sikre nødvendige reinvesteringer. Det er vurderingen, at det ville være nødvendigt for vedligeholdelse og teknisk fornyelse af den eksisterende apparaturbeholdning at øge apparaturpuljen til ca. 400 mio. kr.

Investeringsudgifterne i 2014 vil indgå i forhandlingerne med regeringen om økonomien for 2014.

3. Den videre proces

På det planlagte seminar for regionsrådet den 9. – 10. april 2013 om budgetlægning for 2014-2017 vil der blive lejlighed til mere dybtgående drøftelser af mulige tiltag i forbindelse med budgetteringen for 2014.

Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer for 2014 forventes at ske i maj og juni 2013 og forventes afsluttet medio juni 2013. Det er i henhold til den vedtagne tidsplan for udarbejdelse af budget 2014 besluttet, at regionsrådet orienteres om resultatet af forhandlingerne på et orienteringsmøde den 18. juni 2013.

Med udgangspunkt i forudsætningerne om regionernes økonomi i regeringsaftalen og på baggrund af opdaterede vurderinger af de øvrige forudsætninger i budgettet udarbejdes et budgetforslag for 2014, som præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar den 6. august 2013.

Første behandling af budgetforslaget i regionsrådet sker den 20. august 2013.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet blev den 5. februar 2013 orienteret om letbaneprojektets status og fremdrift. Siden orienteringen har Letbanesekretariatet (v/Metroselskabet) foretaget yderligere beregninger af anlægsprojektet og af forudsætningerne for driften af letbanen. Resulteret foreligger i vedlagte udredning og forslag til principaftale.

Styregruppen ved borgmestrene i Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Albertslund, regionsrådsformanden og transportministeren samt Borgmesterforum har godkendt at materialet sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne og regionsrådet.

Etablering af en letbane i Ring 3 vil betyde en væsentlig forbedring af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og vil bidrage til en positiv byudvikling i ringbykommunerne.

Af udredningen fremgår følgende væsentlige økonomiske konsekvenser:

Ifølge tidsplanen skal principaftalen underskrives af transportministeren, regionsrådsformanden og de 11 borgmestre i april måned. Efter underskrivelsen af principaftalen forventes arbejdet med anlægslov at blive sat i gang.

Baggrund

Ringby – Letbanesamarbejdet har, som aftalt i Samarbejdsaftalen af 29. juni 2011, udarbejdet rapporten ”Udredning om Letbane på Ring 3” af marts 2013. Udredningen og et resumé af den er vedlagt. På grundlag af udredningen er der endvidere udarbejdet vedlagte forslag til principaftale mellem staten ved transportministeren, Region Hovedstaden og Ringbykommunerne om etablering af en letbane i Ring 3.

Udredningen og forslaget til principaftale har været drøftet i Styregruppen og Borgmesterforum i efteråret og vinteren 2012/2013. Udredningen og forslaget til principaftale er sendt til Region Hovedstaden, kommunerne i Ringby – Letbanesamarbejdet og staten til politisk behandling i marts og april måned 2013. Den politiske behandling kan føre til justeringer i forslaget til principaftale. Udredningen belyser de væsentlige forbedringer af den kollektive trafik og det byudviklingspotentiale, som anlæg af en letbane i Ring 3 vil betyde.

Udredningen med Region Hovedstadens, kommunernes og statens bemærkninger vil danne grundlag for indgåelse af principaftalen mellem parterne samt udarbejdelse af lovgrundlaget for letbanen. Herefter skal der gennemføres en VVM vurdering, projektering og udbud af projektet samt planlægning og evt. igangsætning af de forberedende arbejder, inden igangsætning af anlægsarbejdet.

Anlæg af letbanen i Ring 3 vurderes at koste 3,8 mia. kr. i 2013 priser, inklusiv en korrektionsreserve på 15 % samt 3 % generel besparelse. Hertil kommer 1,3 mia. kr. til driftsrelaterede anlægsinvesteringer, bl.a. anskaffelse af tog, etablering af et kontrol- og vedligeholdelsescenter m.v. samt omkostninger til den løbende drift modregnet passagerindtægterne. Udgangspunktet for projektets økonomi og finansiering er beskrevet i kapitlerne 14, 15, 16, og 17 i udredningen.

Anlægsoverslaget er gransket af et eksternt rådgivningsfirma. Granskningen har ikke givet anledning til ændringer i beslutningsgrundlaget, idet Styregruppen er enig i, at projektet skal detaljeres og gennemgå yderligere risikovurderinger i næste fase af projektet. Det har ikke været muligt på nuværende tidspunkt at pege på yderligere besparelser (udover de generelle besparelser), uden at reducere projektets funktionalitet.

Udredningen

I udredningen konkretiseres mulighederne for at anlægge og drive en letbane i Ring 3 med udgangspunkt i kommunernes ønsker til linjeføring og placering af stationer, samtidig med at vejtrafikken kan opretholdes. Udredningens linjeføring og stationsplacering er fastlagt i samarbejde med regionsrådet og kommunalbestyrelserne i foråret 2012. Udredningen viser på skitseniveau, at letbanen kan etableres til den anslåede pris, tid og kvalitet. I næste fase vil projektet blive detaljeret i samarbejde med Region Hovedstaden, kommunerne og de relevante myndigheder. Letbanesekretariatet har løbende modtaget bemærkninger og forslag til justeringer fra kommunernes forvaltninger. Disse bemærkninger vil indgå i den videre proces i et samarbejde med regionen og kommunerne.

Der er i løbet af den hidtidige proces foretaget optimering af projektet. De foretagne optimeringer har været nødvendige forudsætninger for, at projektet kunne etableres inden for den økonomiske ramme. Projektgrundlaget beskriver derfor et teknisk anlæg med standardløsninger og nødvendige tekniske anlæg for at sikre et driftssikkert højklasset letbanesystem.

I optimeringsprocessen har centrale elementer været:

I forbindelse med udredningen er der i samarbejde med Movia udarbejdet et eksempel på tilpasning af bustrafikken, således at bustrafikken på bedst mulig måde understøtter den øvrige kollektive trafik. Eksemplet er udgiftsneutralt for Ringbykommunerne i fællesskab. Den endelige busplan vil fortsat skulle planlægges og finansieres af kommunerne og Region Hovedstaden i samarbejde med Movia. Eksemplet indgår som bilag til udredningen. Der er ikke indregnet besparelser på busdriften i letbaneprojektets anlægsbudget og finansiering.

Udredningen indeholder en vurdering af samfundsøkonomien. Imidlertid kan mange af de gevinster, som letbanen medfører, ikke prissættes med den anvendte metode. For eksempel er der ingen metode til at beskrive værdien af byudviklingspotentialet og regionens konkurrenceevne, som letbanen i høj grad bidrager til. Samfundsøkonomien for letbanen er derfor negativ ligesom for mange tilsvarende kollektive trafikprojekter.

I de næste faser af projektet skal offentligheden inddrages flere gange. Der planlægges en idéfase, hvor borgerne kan komme med deres ønsker til projektet. Derefter justeres og detaljeres projektet med udgangspunkt i de indkomne forslag. Herefter kommer det justerede projekt i offentlig høring. Den offentlige debat om Letbanen i Ring 3 planlægges som en del af VVM-processen. Hertil kommer, at der i anlægsfasen vil være en omfattende kommunikation og dialog mellem letbaneprojektet og dets naboer samt andre berørte.

Administrationens bemærkninger til udredningen

Stationsplacering ved Herlev Hospital og lysreguleret kryds ved udkørslen fra Psykiatrien i Glostrup

I forbindelse med arbejdet omkring de fremtidige trafikforhold ved Herlev Hospital, Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center Glostrup har administrationen i samarbejde med Letbanesekretariatet og hhv. Herlev Kommune og Glostrup Kommune gennemført en række trafikanalyser.

Der er på baggrund af disse analyser opnået enighed om, at det er mest hensigtsmæssigt af hensyn til hospitalets brugere og den samlede trafiksikkerhed, at stationen ved Herlev Hospital flyttes til en placering syd for hospitalskrydset, og at det af hensyn til centrets brugere og den samlede trafikløsning for Psykiatrisk Center Glostrup og Glostrup Hospital er mest hensigtsmæssigt at etablere et lysreguleret kryds ved udkørslen fra Psykiatrisk Center Glostrup.

Disse ændringer kan gennemføres uden væsentlige konsekvenser for vejtrafikken på Ring 3 og for driften af letbanen, og de medfører ikke merudgifter til anlæg af letbaneprojektet i henhold til de undersøgelser, som er gennemført i februar 2013 i samarbejde mellem Letbanesekretariatet, Region Hovedstaden samt Glostrup og Herlev kommuner. Letbanesekretariatet finder ikke noget til hinder for, at justeringerne kan indgå i projektet.

Det bemærkes, at regionsrådet på sit møde i februar måned godkendte en udbygningsaftale med Herlev Kommune om forbedring af den trafikale tilgængelighed til Herlev Hospital. Denne aftale omhandler bl.a. eventuel udvidelse af t krydset ved Hjortespringvej/Ring 3 som følge af yderligere tilkørsler til hospitalet. Detaljering af en evt. udvidelse af Hjortespringkrydset vil ske i samarbejde mellem Herlev Kommune, Region Hovedstaden og Letbaneprojektet.

De foretagne trafikundersøgelser belyser desuden, at der vil kunne etableres et vendespor til en evt. ny letbaneforbindelse, som i øjeblikket undersøges af Københavns Kommune og Herlev Kommune. De afledte justeringer af Ring 3 som følge af anlæg af letbanen kan gennemføres uden at der eksproprieres bygninger på strækningen mellem Hjortespringvej og Tornerosevej, idet vejudvidelserne primært foretages langs Hospitalet vest for Ring 3, og i mindre grad langs den østlige side af Ring 3.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler derfor, at regionsrådet tilkendegiver over for Ringby – Letbanesamarbejdet, at regionsrådet ønsker at følgende justeringer skal indgå i projektet som forudsætning i den videre proces med etablering af letbane i Ring 3:

Denne anbefaling er koordineret med forvaltningerne i Herlev og Glostrup kommuner.

Forslag til Principaftale

Som det fremgår af forslaget til principaftale, forudsætter indgåelse af aftalen, at der træffes beslutning om følgende:

Principaftalens anlægsbudget, driftsøkonomi og finansiering er baseret på et anlægsbudget med 15 % i korrektionsreserve og en 3 % besparelse på anlæg, samt en driftsøkonomi baseret på passagerindtægter ved udnyttelse af fuld rummelighed til byudvikling i kommunerne. Finansieringsmodellen følger principperne i samarbejdsaftalen, og er tiltrådt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Finansiering af anlæg

Anlægsudgifterne fordeles som nævnt mellem ejerne, med 40 % til staten, 34 % til kommunerne og 26 % til Region Hovedstaden.

Fordeling af anlægsbudgettet

*Ved fremskrivningen af anlægsbudgettet fra 2010 priser til 2013 priser er - under hensyn til statens princip om Ny Anlægsbudgettering - finanslovindekset anvendt. Dette indeks forudsættes anvendt, indtil selskabets stiftelse og ved indbetaling af det statslige indskud. De årlige anlægs- og driftsindskud reguleres med Finansministeriets anlægsindeks frem til driftsstart og herefter med nettoprisindekset.

**Inklusiv en besparelse på 3 %.

Det er forudsat, at interessentskabet optager lån til betaling af anlægsomkostninger og driftsrelaterede anlægsinvesteringer, og at selskabets gæld tilbagebetales gennem indskud fra ejerne. Staten indbetaler sit indskud i henhold til en betalingsplan, som fastlægges ved stiftelsen af interessentskabet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har godkendt, at den kommunale og regionale finansieringsandel kan lånefinansieres for 85 %’s vedkommende. Kommunernes forudbetaling på 15 % indskydes i en periode på tre år fra selskabets stiftelse (2014 – 2016). Umiddelbart herefter påbegyndes betalingen af de faste årlige indskud, der fastsættes således, at kommunernes andel af anlægsgælden kan være tilbagebetalt i løbet af 40 år (2017 – 2056). Regionens forudbetaling indskydes samlet i 2019, men med valgmulighed for at indbetale tidligere, og umiddelbart herefter påbegyndes betalingen af de faste årlige indskud, der fastsættes således at regionens andel af anlægsgælden kan være tilbagebetalt i løbet af 40 år (2020 – 2059).

Under forudsætning af, at kommunerne og regionen følger den ovenfor beskrevne betalingsplan, vil indskuddene til anlæg af letbanen, inkl. 15 % korrektionsreserve, i 2013 priser være følgende:

Det er forudsat, at kommunernes og regionens indirekte garanti for interessentskabets låntagning afholdes uden for det regionale og kommunale anlægsloft.

Finansiering af driftsomkostninger

Efter statens udtræden af interessentskabet ved overgang til passagerdrift fordeles driftsudgifter og driftsindtægter mellem kommunerne og Region Hovedstaden.

Fordelingen mellem kommunerne og regionen af de årlige driftsomkostninger, inklusiv de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, samt passagerindtægterne fastsættes til 43 % til regionen og 57 % til kommunerne. Fordelingsnøglen mellem kommunerne indbyrdes for driftsfasen er ikke fastlagt i denne aftale. Det samlede årlige indskud fra kommunerne og regionen vurderes på det nu kendte grundlag at være på 78 mio. kr., hvoraf regionen bærer 34 mio. kr. og kommunerne 44 mio. kr. I denne beregning er der ikke medtaget konsekvenser af en optimering af busdriften, men det er forudsat, at etableringen af letbanen skal give et samlet løft for den kollektive trafik. Indregnes busbesparelser på eksempelvis 10 % vil de årlige indskud reduceres til 23 mio. kr. for regionens vedkommende og 28 mio. kr. for kommunernes vedkommende.

Finansiering af forberedende arbejder

Der træffes først endelig beslutning om gennemførelse af letbanen, når resultatet af udbuddet foreligger. Inden da skal der afholdes omkostninger til forberedende arbejder, som bl.a. omfatter udarbejdelse af VVM-redegørelse, udbud mv. Disse omkostninger vurderes at være på 265 mio. kr. Såfremt ejerne på grundlag af et oplæg fra interessentskabets bestyrelse vurderer det hensigtsmæssigt at forkorte anlægsperioden med et halvt år ved at påbegynde ledningsomlægninger m.v. parallelt med udbudsprocessen, vil beløbet stige til 375 mio. kr. Finansieringen af disse beløb er indeholdt i den samlede anlægssum.

Organisering

Det forudsættes, at parterne etablerer et interessentskab med ansvar for såvel anlæg som drift af letbanen. Der etableres en bestyrelse med 7 medlemmer i anlægsperioden fordelt med 3 til staten, 2 til kommunerne og 2 til Region Hovedstaden.

Ved overgang til passagerdrift, hvor staten udtræder af selskabet, vil bestyrelsen få 6 medlemmer, 3 fra regionen og 3 fra kommunerne. Formanden udpeges af kommunerne og næstformanden af regionen, idet mødeforberedelsen sker i fællesskab. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Der etableres et interessentskabsmøde, hvor kommunerne, regionen og staten hver udgør én interessent. Det er aftalt, at der etableres et Borgmesterforum, hvor kommunerne indbyrdes kan afklare deres mandat. Borgmesterforum sekretariatsbetjenes af interessentskabet.

Vedtægter for interessentskabet godkendes i forbindelse med stiftelsen af interessentskabet, efter vedtagelse af lov om en Letbane på Ring 3. En skitse til en modelvedtægt vedlægges som baggrundsorientering.

Efter indgåelse af principaftalen udpeger parterne en interimsbestyrelse, der indgår aftale med en tredjepart om igangsætning af forberedelsen af anlægsarbejdet, herunder VVM vurdering, udbud af rådgiverydelser, udarbejdelse af dispositionsforslag m.v. Ved stiftelsen af interessentskabet vil interimsbestyrelsen kunne fortsætte som egentlig bestyrelse.

Administrationens bemærkninger til forslag til principaftale og økonomi

Ændringer i anlægsoverslag siden februarmødesagen

I den endelige udredning og principaftale ligger basisoverslaget på 3,813 mia. kr. i 2013-prisniveau. Det svarer med prisfremskivning til det i samarbejdsaftalen angivne beløb på 3,75 mia. kr. Beløbet på 3,813 mia. kr. er 734 mio. kr. mindre end i den mødesag, som regionsrådet fik forelagt i februar månde på grund af, at:

Det forventes, at det vil være muligt som led i detaljeringen af projektet at fremkomme med forslag til besparelser på 3 %, som fx kan være lukning af tværgående veje, reduktion af antal vejbaner på dele af Ring 3, begrænsning af stationsudstyr, begrænsning af opstillingsspor på kontrol- og vedlige­holdelsescentret med videre.

Region Hovedstaden finansierer, som forudsat i Samarbejdsaftale af 29. juni 2011, 26 % af anlægsudgiften, svarende til 991 mio. kr. Dette er 191 mio. kr. mindre end forudsat i februarmødesagen som følge af de ovennævnte ændringer i anlægsoverslaget.

Ændringer i driftsrelaterede anlægsudgifter siden februarmødesagen

De driftsrelaterede anlægsinvesteringer er på 1,339 mia. kr. i 2013-prisniveau. Udgiften til tog udgør lidt over halvdelen af beløbet. Siden februarmødesagen er eneste ændring, at udgiften til pendullinjen er udgået af projektet, mens der med henblik på at øge letbanens passagertal og at fremme mulighederne for etablering af en eventuel anden etape for letbanen, er afsat 25 mio. kr. af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer til at øge fremkommeligheden for busserne på den strækning, der er planlagt til etape 2 til Brøndby Strand og Avedøre Holme.

Ændringer i driftsøkonomi siden februarmødesagen

De samlede driftsudgifter for letbanen anslås til 162 mio. kr. pr. år og er siden februarmødesagen reduceret med 11 mio. kr. som følge af udeladelsen af pendullinjen.

Passagerindtægterne forventes at stige fra i omegnen af 100 mio. kr. årligt ved letbanens åbning op til 140 mio. kr. i 2032 (2013-prisniveau). Hertil kommer indtægter fra kommercielle aktiviteter, der antages at bidrage til driftsindtægterne med ca. 4 mio. kr. årligt.

Ændringer i regionens bidrag til anlæg og drift siden februarmødesagen

I februarmødesagen var det årlige anlægsindskud (uden forudbetaling) opgjort til at ligge i intervallet 58-66 mio. kr. Den på det tidspunkt foreliggende Udredning var baseret på, at hele regionens andel af anlægsudgiften blev tilbagebetalt via årlige indskud over 45 år og dermed uden engangsindskud (forudbetaling). Det er efterfølgende aftalt med Økonomi- og Indenrigsministeriet, at den i Samarbejdsaftalen fastsatte tilbagebetalingsperiode på 40 år fastholdes. Forkortelsen af tilbagebetalingsperioden med 5 år medfører isoleret set, at Region Hovedstadens løbende anlægsindskud forhøjes med 3 mio. kr. årligt i perioden 2020-2059.

Region Hovedstadens årlige indskud til drift og vedligeholdelse af letbanen vurderes på det nu kendte grundlag at udgøre 34 mio. kr. Indregnes busbesparelser på eksempelvis 10 % vil regionens årlige indskud reduceres til 23 mio. kr.

I februarmødesagen var det på det daværende foreliggende datagrundlag vurderet, at regionens årlige driftsindskud ville ligge i intervallet 18-55 mio. kr.

Forskellen til februarmødesagen skyldes, at pendullinjen er udgået og at det aktuelle basisscenarie tager udgangspunkt i, at passagerindtægterne er baseret på en forudsætning om udnyttelse af fuld rummelighed.

Regionens samlede indskud til anlæg og drift af letbanen vil således i basisscenariet (2013-prisniveau) udgøre en forudbetaling på 150 mio. kr. i 2019 samt et årligt indskud på i alt 84 mio. kr. i perioden 2020-2059. Indregnes busbesparelsen på 10 % reduceres det årlige indskud i 2020-2059 til 73 mio. kr.

Økonomi og budgetforudsætninger for Region Hovedstaden

På baggrund af regionernes kasseopdelte økonomi skal Region Hovedstadens indskud til letbanen finansieres af det regionale udviklingsområde.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har tidligere givet accept til, at finansieringen bliver foretaget ved, at det regionale udviklingsområde modtager et internt lån fra regionens kasse, som forrentes og afdrages over 40 år, svarende til investeringens levetid.

Ved en betaling af engangsindskuddet i 2019, som forudsat i Samarbejdsaftale af 29. juni 2011, vil det regionale udviklingsområde på denne måde skulle afholde en udgift til forrentning og afdrag på lånet på ca. 8 mio. kr. årligt fra idriftsættelsen af letbanen i 2020.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at regionsrådet beslutter at indbetale engangsindskuddet i 2019, idet det først er efter dette tidspunkt regionen forventes at opnå de i forbindelse med letbanens idriftsættelse relaterede busbesparelser på de eksisterende regionale buslinjer langs Ring 3.

Regionsrådets tidligere beslutninger om etablering af letbane i Ring 3

Forud for indgåelse af Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 den 29. juni 2011 besluttede regionsrådet på mødet den 22. marts 2011 følgende:

Endvidere besluttede regionsrådet den 24. maj 2011:

Administrationens vurdering

I forhandlingerne i den politiske Styregruppe og Borgmesterforum om beslutningsgrundlaget har regionen lagt vægt på fastholdelse af det oprindelige aftalte samlede anlægsbudget på 3,75 mia. kr. i 2010 prisniveau. Endvidere har regionen lagt vægt på at regionen får en repræsentation i driftsselskabets bestyrelse med samme antal bestyrelsesposter som kommunerne, og at regionen udpeger næstformanden.

Administrationen vurderer at det foreliggende beslutningsgrundlag lever op til de oprindelige forudsætninger, der blev stillet af regionsrådet forud for indgåelse af Samarbejdsaftalen i juni 2011, og at regionen efterfølgende har opnået et tilfredsstillende resultat ved forhandlingerne i Styregruppen.

Den videre proces

Tidsplan og proces for behandling af beslutningsgrundlag for letbane på Ring 3

Tidsplan

Etablering af letbanen vurderes at tage 7 til 8 år, fra indgåelse af principaftale om etablering af letbanen, og letbanen kan tidligst tages i brug til passagerdrift i 2020. Næste fase af projektet omfatter vedtagelse af anlægslov, etablering af interessentskab, udarbejdelse af dispositionsforslag, VVM proces, planlægning af forberedende arbejder samt udbud af de store anlægs- og driftskontrakter. Når udbudsresultatet er kendt, skal ejerne træffe endelig beslutning om etablering af letbanen, inden anlægsarbejderne kan sættes i gang. Overordnet tidsplan for letbanen i Ring 3 er vedlagt.

Der er planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

Anlæg og drift skal finansieres af det regionale udviklingsområde. Den samlede økonomiske konsekvens for det regionale udviklingsområde vil være, at der til engangsindskuddet i 2019 skal betales forrentning og afdrag på det interne lån på 150 mio. kr. fra regionskassen samt 84 mio. kr. om året i anlægs- og driftsindskud fra og med 2020. Den samlede budgetmæssige påvirkning af den regionale udviklingskasse er således 92 mio. kr. om året i perioden 2020-2059. Indregnes busbesparelser på eksempelvis 10 % vil den årlige budgetmæssige virkning reduceres til 81 mio. kr.

Region Hovedstadens andel af udgifterne til de forberedende arbejder udgør 69 mio. kr. Disse omkostninger vil blive afholdt ved at gå i udbud med anlæggelsen af letbanen.

Regionsrådet.

Anbefales, idet det i relation til valg af bygherreselskab lægges til grund, at de sociale klausuler i Indkøbspolitik for Region Hovedstaden (lærlinge, overenskomster mv.) efterleves.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Den 25. september 2012 vedtog regionsrådet den regionale udviklingsplan 2012, som blev udarbejdet i et samarbejde mellem regionen og kommunerne. Samtidig blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en handlingsplan for den regionale udviklingsplan i samspil med de regionale aktører inden for planens fire temaer: erhverv, uddannelse, klima og trafik.

Der har været en række dialogaktiviteter, herunder fire workshops samt en lanceringskonference for den regionale udviklingsplan, hvor deltagerne var regionale og kommunale politikere og embedsfolk samt andre regionale aktører. Resultatet af dialogaktiviteterne er en handlingsplan, der består af forslag til initiativer, der vil udmønte den regionale udviklingsplan i tillæg til allerede igangsatte initiativer.

Sagen har været drøftet i Regionaludvalget og Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 2. april. Begge udvalg anbefalede sagen til regionsrådet. Desuden har sagen været behandlet i Miljø og grøn vækstudvalget den 19. marts, hvor udvalget tog sagen til efterretning.

Den regionale udviklingsplan er en rammeplan, der via mål, indsatsområder og handlinger indeholder en fælles retningsangivelse for den ønskede udvikling i hovedstadsregionen. Kommunekontaktrådet Hovedstaden og Region Hovedstaden har samarbejdet omkring udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan – et samarbejde, som er fortsat i forbindelse med formuleringen af en handlingsplan.

Samarbejde omkring udvikling af handlingsplanen

Kommunekontaktrådet og Region Hovedstaden blev i forbindelse med godkendelsen af udviklingsplanen enige om en organisering for udmøntning af udviklingsplanen. Der har været nedsat tre administrative grupper (uddannelse, erhverv samt klima og trafik), som siden september 2012 har stået i spidsen for arbejdet med udarbejdelse af handlingsplanen. Undervejs har der været fokus på inddragelse af en bred vifte af interessenter. Den 14. november 2012 blev der afholdt en workshop for kommunale og regionale politikere med det formål at udvikle idéer til initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen. I januar 2013 er der blevet afholdt tre workshops for kommuner og eksterne aktører, hvor formålet var at udvikle nye initiativer samt at kvalificere allerede indkomne forslag. De fire workshops har til sammen haft ca. 125 deltagere.

Den 25. februar 2013 blev handlingsplanen lanceret i forbindelse med en konference for den regionale udviklingsplan. Her deltog ca. 125 personer, både politikere, embedsmænd og interessenter i drøftelserne, og der kom yderligere forslag til.

Endvidere har handlingsplanen for den regionale udviklingsplan været sendt til administrativ kommentering i samtlige kommuner i hovedstadsregionen, og handlingsplanen er blevet justeret som følge heraf.

Der har været mange interessenter og aktører inddraget i udarbejdelsen af handlingsplanen, hvilket er en rigtig god platform for det videre arbejde omkring udmøntningen af den regionale udviklingsplan, idet de fleste initiativer kræver et stærkt samarbejde med kommuner og regionale aktører.

Handlingsplanen

Handlingsplanen samler konkrete initiativer og indeholder forslag til to typer initiativer: De allerede igangsatte og de nye forslag. De allerede igangsatte initiativer understøtter handlinger og mål formuleret i den regionale udviklingsplan. Disse initiativer er der truffet konkret politisk beslutning om, hvorefter de er igangsat. De nye initiativer, der foreslås i handlingsplanen, er formuleret i forbindelse med udformning af handlingsplanen. Nogle initiativer har allerede været i dialog med mulige projektpartnere, mens andre ikke er udviklet endnu. Forslagene til initiativer vil blive forelagt de politiske udvalg til konkret beslutning i forbindelse med, at de prioriteres igangsat.

Til sammen angiver de igangværende og forslag til initiativer, hvordan den regionale udviklingsplan tænkes udmøntet i et samarbejde med kommuner og en lang række regionale aktører.

Når forslagene til initiativer udfoldes i samarbejde med relevante aktører, vil det blive tydeligt, om parterne kan blive enige om indhold og finansiering, og dermed om initiativet kan gennemføres. Aktørernes aktive medvirken og medfinansiering er afgørende for, om initiativer kan igangsættes.

Én gang årligt vil der blive gjort status på udmøntningen af handlingsplanen. Her kan der foreslås justeringer i handlingsplanen. Det vil være regionsrådet og Kommunekontaktrådet, der skal godkende justeringerne.

Erhverv

Der er tre indsatsområder med i alt 28 initiativer. Heraf er 16 igangsat. Samarbejdspartnere er fx kommuner, erhvervsfremmeaktører, interesseorganisationer, forsknings- og vidensinstitutioner, universiteter, staten samt øvrige regioner. Under udarbejdelsen af handlingsplanen har der især været fokus på at styrke sammenhængen i erhvervsfremmesystemet for at understøtte vækst.

Eksempler på forslag til initiativer er:

Uddannelse

Der er tre indsatsområder med i alt 31 initiativer. Heraf er 14 igangsat. Samarbejdspartnere er fx kommuner, uddannelsesinstitutioner, forsknings- og vidensinstitutioner, studievejledninger samt erhvervslivet. Der er særligt fokus på erhvervsuddannelser samt at styrke overgange mellem uddannelser for at sikre rigtige uddannelsesvalg og højere uddannelsesniveau.

Eksempler på forslag til initiativer er:

Klima

Der er tre indsatsniveauer med i alt 29 initiativer. Heraf er 18 igangsat. Samarbejdspartnere er fx kommuner, staten, trafikselskaber, forsyningsselskaber, virksomheder, forsknings- og vidensinstitutioner samt interesseorganisationer. Der er særligt fokus på bæredygtighed og grøn vækst for at sikre en attraktiv region.

Eksempler på forslag til initiativer er:

Trafik

Trafiktemaet er ikke blevet behandlet i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen, idet Trængselskommissionens anbefalinger afventes.

Der har været stort fokus på at understrege tværgående elementer i initiativforslagene, idet høringen af den regionale udviklingsplan viste ønske om et øget tværgående fokus. Fx er initiativet ”Grønne Jobs” tænkt på tværs af både erhverv, uddannelse og klima for at sikre sammenhæng i indsatserne og resultater, der skaber størst mulig effekt.

Fremadrettet tværgående udmøntning af handlingsplanen

Den nuværende organisering ønskes revideret for at understøtte et tydeligere tværgående fokus i udmøntningen af den regionale udviklingsplan. En tværgående administrativ gruppe vil være et vigtigt bidrag til at styrke sammenhængen mellem indsatserne og det tværgående fokus mellem de fire temaer: erhverv, uddannelse, klima og trafik.

Desuden foreslås det, at organiseringen af en tværgående administrativ gruppe understøttes af en række administrative samarbejdsfora, som former og følger initiativer med udgangspunkt i et konkret interessefællesskab. I disse samarbejdsfora kan der være forskellige repræsentanter alt efter initiativets indhold og interessenter, herunder kommuner og regionale aktører inden for erhverv, uddannelse, klima og trafik.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Udgifter til initiativer i handlingsplanen for den regionale udviklingsplan kan afholdes inden for midlerne afsat i budget 2013 til regional udvikling.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet skal ifølge lovgivningen afgive indstilling til ministeren for børn og undervisning om den stedlige placering af nye uddannelsessteder til blandt andet højere forberedelseseksamen (hf).

Frederikssund Gymnasium har den 20. februar 2013 ansøgt ministeren for børn og undervisning om tilladelse til også at udbyde toårigt hf fra 2014. Det fremgår af ansøgningen, at formålet med et tilbud om toårigt hf på Frederikssund Gymnasium er at øge uddannelsesfrekvensen og få flere unge ind i uddannelsessystemet. Frederikssund Gymnasium skønner, at der bør være grundlag for at oprette to hf-klasser. Ansøgningen er vedlagt en for Frederikssund Kommune eksternt udarbejdet rapport. Rapporten påpeger i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan 2012, at restgruppen i Frederikssund Kommune overstiger gennemsnittet i Region Hovedstaden.

Sagen har været behandlet i Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 2. april 2013. Udvalget havde følgende udtalelse:

Regionen arbejder for at sikre flere unge adgang til uddannelse, og her spiller uddannelsesdækningen en vigtig rolle. I den forbindelse mener udvalget, at der er et særligt behov for at styrke uddannelsesniveauet i Frederikssund, som er én af de kommuner med den største andel af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Nærhed til uddannelse er en væsentlig parameter i dette område, hvor mange unge kommer fra hjem, der ikke har tradition for uddannelse.

De sidste par år har vi i regionen konstateret, at der er sket en øget søgning fra nærområdet til nyoprettede hf-udbud, uden at dette er gået ud over søgningen til de nærmeste udbydere. Set i det lys vurderer udvalget, at endnu flere unge vil få kortere vej til en hf-uddannelse, hvis Frederikssund Gymnasium får tilladelse til at udbyde hf, og udvalget anbefaler derfor sagen til regionsrådet.

Ministeren for børn og undervisning godkender ifølge lovgivningen den stedlige placering af nye uddannelsessteder til blandt andet hf, og regionsrådet afgiver indstilling til ministeren om dette.

Frederikssund Gymnasium har den 20. februar 2013 ansøgt Ministeriet for Børn og Undervisning om tilladelse til at udbyde toårigt hf fra skoleåret 2014. Ansøgningen er samtidigt sendt til Region Hovedstaden.

Ansøgningen

Ansøgningen er begrundet med ønsket om at hæve uddannelsesfrekvensen i Frederikssund Kommune og styrke samarbejdet med bl.a. Handelsskolen København Nord på Campus Frederikssund, hvor både valgfag fra stx og hhx vil blive udbudt.

Det fremgår af ansøgningen fra Frederikssund Gymnasium,

Høring af uddannelsesinstitutioner

Region Hovedstaden har bedt om en samlet udtalelse fra de uddannelsesinstitutioner, som i Nordsjælland samarbejder om kapaciteten. Det fremgår af vedlagte udtalelse, at uddannelsesinstitutionerne ikke samlet ønsker at udtale sig i sagen, men henviser til ansøgningen fra Frederikssund Gymnasium og kommentarerne herom fra Egedal Gymnasium og HF.

Egedal Gymnasium og HF, der har fire hf-spor, påpeger i sin vedlagte udtalelse,

Det bemærkes, at Egedal Gymnasium og HF i 2007 havde to hf-spor, i 2008-2010 havde tre spor og siden 2011 har haft fire spor.

Administrationens vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer,

at der i området er tilstrækkelig kapacitet for toårigt hf, idet Egedal Gymnasium og HF over tid har udvidet sin kapacitet for at imødekomme efterspørgslen i området,

at et toårigt hf-tilbud på Frederikssund Gymnasium vil kunne påvirke søgningen til Egedal Gymnasium og HF, men at ansøgere fra Frederikssund fortsat vil blive optaget på Egedal Gymnasium og HF, såfremt de ønsker dette højere end det lokale tilbud, og forudsat, at der er plads på skolen, og

at etablering af toårigt hf på Frederikssund Gymnasium vil styrke variationen af kapaciteten i området og bidrage til at øge ungdomsuddannelsesfrekvensen ved at

Det er således administrationens samlede vurdering, at tilbud om toårigt hf på Frederikssund Gymnasium vil styrke det varierede uddannelsestilbud i et område med lav uddannelsesfrekvens. På den baggrund anbefaler administrationen, at regionsrådet indstiller til ministeren for børn og undervisning, at der gives tilladelse til oprettelse af toårigt hf, selvom der ikke aktuelt er mangel på kapacitet i området.

Administrationen planlægger kommunikation i forlængelse af sagens behandling i regionsrådet, herunder en presseindsats i lokalområdet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv udgifter for Region Hovedstaden.

Regionsrådet.

Anbefales, idet der forud for sagens behandling i regionsrådet udarbejdes et notat om takststyring og frafald.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

For 2014 foreslås, at niveauet for servicen på bus- og baneområdet fastlægges ud fra en stort set uændret driftsaktivitet og økonomisk ramme i forhold til 2013.

Region Hovedstaden er på den kollektive trafiks område økonomisk ansvarlig for tre områder:

Regionen skal som led i sin bestillerrolle over for Movia angive, hvilke ændringer der ønskes i betjeningen i 2014 og fastlægge en ramme for de fælles administrative udgifter. For bane- og busområdet har Movia bedt om en bestilling pr. 1. maj 2013 for at kunne indarbejde resultatet i selskabets budgetforslag.

Movia har i januar udsendt et budgetoplæg - Basisbudget 2014 - som siden på administrativt plan er blevet drøftet med Movia. Det er administrationens indstilling, at bestillingen holdes inden for disse rammer.

I 2013 bliver der sat forskellige initiativer i gang for busserne. Det drejer sig om forlængelse af linje 300S fra Nærum Station til Gl. Holte, weekendudvidelser på linje 500S og opgradering af linje 320 til R-linje.

Nedenfor gennemgås de tre udgiftsområder kort.

1. Lokalbaner

Drift

Movia har i Region Hovedstadens område fem lokalbaner i Nordsjælland. Driften og infrastrukturforvaltning på banerne udføres af Lokalbanen A/S, hvor Movia ejer 86 pct. af aktiekapitalen, mens resten ejes af kommuner og private aktionærer. Region Hovedstaden dækker underskuddet på banedriften og finansierer anlægsudgifter via et årligt statsligt anlægstilskud.

Nøgletal for banerne i budget 2013:

Egenfinansiering er takstindtægter i pct. af driftsudgifter for de enkelte lokalbaner.

I driftstilskuddet i oversigten er ikke indregnet investeringsudgifter eller regionens tilskud til vedligeholdelse af infrastruktur, der i 2013 er på 21,6 mio. kr.

Banerne har i 2012 oplevet en fremgang i passagertal på 300.000 til 6,6 mio. eller knap 6 pct. i forhold til 2011. Der er kun indregnet en mindre passagerfremgang i 2014. Der kan nu konstateres kapacitetsproblemer på visse afgange i morgenmyldretiderne på især to af banerne. Movia og Lokalbanen arbejder med løsninger på dette, men det er vanskeligt at øge kapaciteten uden at udnytte reservemateriel ud over det normale under hensyntagen til værkstedsbesøg mv.

Movias skøn over driftsudgifterne i 2014 ved uændret aktivitet er på nuværende tidspunkt sammenholdt med regionens budget 2013:

Det ses, at der i 2013 ud fra Movias oplæg vil være en mindreudgift på 1,9 mio. kr. i forhold til regionens budget 2013. De endelige budgettal til Movias 1. behandling af budgetforslag 2014 vil først foreligge i juni 2013.

Movia har peget på mulighed for øget drift i weekenden og nat efter fredage og lørdage. Forslagene giver efter Movias opfattelse mest mening, hvis der samtidig sker en tilpasning i det omkringliggende, kommunale R-busnet, så passagererne kan komme til og fra to­g­et. Movia har endnu ikke kontaktet kommunerne om sagen, så den bliver ikke aktuel i denne bestilling.

Det er derfor administrationens indstilling, at det bekræftes over for Movia, at lokalbanetrafikken i regionen i 2014 udføres med uændret aktivitet i forhold til 2013.

Investeringer

Regionen modtager på lokalbaneområdet frem til og med 2015 et investeringstilskud fra staten på 40 mio. kr. Disse midler skal sammen med provenuet fra salg af aktiver i Lokalbanen A/S primært bruges til sikkerhed, stationsmoderniseringer og øvrige reinvesteringer. Ifølge anlægsplanen anvendes 27,2 mio. kr. årligt til leasingudgifter til togmateriel. For 2010-14 har regionsrådet i 2010 godkendt, at der anvendes 14,3 mio. kr. (2009-priser) til et nyt radiosystem på Lokalbanen. Frem til og med 2014 forventes anvendt i alt 18,9 mio. kr. (2012-priser) på projektet heraf 7,0 mio. kr. i 2014. De ikke-disponerede anlægsmidler i 2014 (5,8 mio. kr.) kan anvendes til stationsombygning på Hillerød Station eller andre formål under regional udvikling.

2. Regionale busruter

Regionen finansierer otte regionale buslinjer, hvoraf tre (400/400S og 600S) kører over regionsgrænsen og deles med Region Sjælland. Linje 310R deles med tre kommuner. Buslinjerne forbinder de store knudepunkter på tværs af banegrenene i regionen og supplerer dermed banebetjeningen.

Nøgletal for de regionale buslinjer i Movias budget 2013:

Egenfinansiering er takstindtægter i pct. af driftsudgifter for de enkelte buslinjer.

Driftstilskuddene i oversigten er Region Hovedstadens andel.

Der er ikke fra Movias side aktuelle forslag om driftsudvidelser på de regionale buslinjer. De initiativer, der blev sat i gang i 2013, slår igennem med helårseffekt i 2014.

Indstillingen til budget 2014 er derfor uændret driftsomfang i forhold til 2013.

3. Fælles administrative udgifter mm.

De to regioner på Sjælland finansierer i fællesskab de fælles administrative udgifter i Movia. Det skal forstås som de udgifter, som ikke er specifikke for de enkelte busruter. Der er tale om en række udgifter til drift (køreplaner, information, markedsføring, IT mv.), administration (husleje, kontorhold mm.), personale og tjenestemandspensioner. Desuden betaler regionerne renteudgifter og afdrag på et driftslån fra HUR-tiden og ydelser på rejsekortlån.

Movia har lagt op til rammereduktioner på de fælles administrative udgifter på 1 pct. i 2012 og 1 pct. i hvert af de følgende to år. Regionen bærer knap 80 pct. af de samlede udgifter.

I regionens budget 2013 og budgetoplæg 2014 er udgifterne sammensat således for Region Hovedstadens andel:

4. Takster

I basisbudget 2014 er indregnet gennemsnitlige takststigninger på 2 pct. Dette er Movias bedste skøn over det takststigningsloft for 2014, som Trafikstyrelsen forventes at udmelde i marts 2013. Movia kan ikke selvstændigt fastsætte taksterne. Det sker efter forhandlinger med DSB, DSB S-tog og Metroselskabet. Movias bestyrelse drøfter i maj 2013 takststigningsprincipperne. For ikke at udhule indtægtsgrundlaget har det hidtil været Movias indstilling, at takststignings­loftet udnyttes fuldt ud. Det forventes, at de øvrige parter fastholder dette synspunkt.

Efterfølgende har Finansministeriet udmeldt takststigningsloftet for 2014 til 1,3 pct. Dette vil indgå i Movias budgetforslag til 1. behandling, som forelægges bestyrelsen i juni 2013. Den lavere takststigning i 2014 vil for Region Hovedstaden betyde mindreindtægter på ca. 1,8 mio. kr. ved uændrede passagerforudsætninger.

5. Samlet økonomi i forhold til Movia

Budgettallene for 2014 skal generelt tages med forbehold for ændringer i de grundlæggende økonomiske forudsætninger, som vil blive nærmere vurderet som led i budgetprocessen i Movia frem til budgetvedtagelsen i september. Også for regionen vil resultatet af forhandlingerne med staten om regionernes økonomi være af stor betydning for det økonomiske råderum i 2014. I fremskrivningerne i denne mødesag er der generelt i Movias budget regnet med en pris- og lønregulering på 1,4 - 1,8 pct. fra 2013 til 2014 afhængigt af aktivitetsområde.

Desuden vil efterreguleringen som følge af resultatet af regnskab 2012 blive indregnet i betalingen fra regionen til Movia i 2014. Movias regnskab 2012 viser, at regionen vedrørende 2012 har ca. 33 mio. kr. til gode, som vil blive fratrukket tilskuddet for 2014.

Samlet er skønnet over de økonomiske relationer til Movia i 2014 således sammenlignet med regionens budgetoverslag 2014:

Anlægsudgifterne er ikke medtaget i oversigten, da de finansieres fuldt ud af staten. Det forventes, at der i 2014 vil være uforbrugte anlægsmidler på ca. 5,8 mio. kr.

Oversigten viser et finansieringsoverskud på driften inkl. efterregulering i budgetskøn 2014 på 48,3 mio. kr. set i forhold til regionens budgetoverslag 2014. Det skyldes dels efterreguleringen for 2012, dels opdaterede skøn over udgiftsindeks og indtægter. Der er dog nogle usikkerhedspunkter, som Movia vil se på i den fortsatte budgetproces. Bl.a. er der en mulig likviditetseffekt fra udfasing af klippekort, som kan øge finansieringsbehovet både i 2013 og 2014, fordi indtægterne midlertidigt vil falde, indtil kunderne har brugt deres gamle klippekort op. Der er ikke indregnet nogen effekt i basisbudgettet, men det kan dreje sig om væsentlige beløb på i værste fald op til i alt 35 mio. kr. alene for regionen i de to år. Der er dog en meget stor usikkerhed om denne problemstilling.

I budgetforslaget er indregnet merudgifter til rejsekortet både mht. ydelser på lån og driftsudgifter. Det skal dog understreges, at der er en vis usikkerhed om økonomien i rejsekortprojektet. Merudgifter kan ikke udelukkes hverken i 2014 eller i årene fremover.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for budget 2013 af denne sag.

Regionsrådet.

Forretningsudvalget tog til efterretning, at Hans Toft (C) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Anbefales, idet regionen lægger til grund, at budgetoplægget er baseret på en fremskrivning under givne forudsætninger, hvorfor regionen forbeholder sig retten til at afvente endelig stillingtagen til takster og ruter ved behandlingen af det endelige budget for Movia i august 2013.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity finansieres med basismidler fra Region Hovedstadens regionale erhvervsfremmemidler. Regionsrådet har indgået tre-årige resultatkontrakter med begge organisationer, som udløber den 31. december 2013. Nye tre-årige kontrakter er planlagt forhandlet i foråret 2013.

Administrationen anbefaler, at de nuværende resultatkontrakter i stedet forlænges, så de nye resultatkontrakt kan tænkes sammen med igangværende udviklingsinitiativer – fx et initiativ om fokuseret vækstdagsorden initieret af Kommunekontaktrådet Hovedstaden (KKR).

Vækstforum Hovedstaden har anbefalet sagen til regionsrådet.

Baggrund

Vækstforum Hovedstaden har på sit møde den 26. februar 2013 drøftet sagen og anbefalet indstillingerne til regionsrådet.

Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity er store operatører i den regionale erhvervsudvikling i hovedstadsregionen og finansieres via de regionale erhvervsfremmemidler. Wonderful Copenhagen`s basismidler fra Region Hovedstadens regionale erhvervsfremmemidler udgør årligt ca. 41 mio. kr., og basisbevillingen til Copenhagen Capacity udgør årligt ca. 26 mio. kr. Hertil kommer – for begge organisationers vedkommende - specifikke projektmidler.

Anvendelsen af basismidler aftales mellem parterne i separate, tre-årige resultatkontrakter. De nugældende udløber ultimo 2013, og det har været planen, at nye tre-årige kontrakter skulle forhandles i foråret 2013 til godkendelse på vækstforums maj-møde og på regionsrådsmødet i august.

Begrundelsen for forlængelse af resultatkontrater

Der vil i løbet af 2013 være en række øvrige initiativer med fokus på vækst og udvikling i hovedstadsregionen. Det gælder fx initiativet om ’En Fokuseret Vækstdagsorden’, initieret af Kommunekontaktrådet Hovedstaden (KKR), og regeringens hovedstadsstrategi. En udsættelse af kontraktforhandlingerne omkring en ny resultatkontrakt vil derfor give mulighed for at tænke Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity´s organisering, strategiske fokus og daglige arbejde aktivt ind i en efterfølgende samlet indsats.

Konkret drejer det sig om følgende aktuelle og strategiske initiativer:

Udgangspunkt for forhandling af ét-årig forlængelse af kontrakter

Afsættet for ét-årige kontrakter med hhv. Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity for 2014 vil være en forlængelse af de vilkår og aftaler om økonomi og faglige leverancer, som er aftalt i de nugældende kontrakter, med mulighed for mindre justeringer i fx ambitionsniveau og fagligt fokus ud fra de seneste års fælles erfaringsopsamling.

Den økonomiske ramme vil være uændret i forhold til 2013-bevillingen. Det vil for Wonderful Copenhagen´s vedkommende sige 41,05 mio. kr. og for Copenhagen Capacity´s vedkommende 26,3 mio. kr. (2013-priser).

Eksterne evalueringer af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity

Derudover foreslås der i foråret 2013 igangsat en større, samlet ekstern evaluering af de to organisationer. Det vil være et velegnet tidspunkt både i forhold til at indhente anbefalinger, der kan kvalificere forhandlinger af tre-årige resultatkontrakter for perioden 2015-17, og som bidrag til at kvalificere de mange igangværende strategiske processer.

Fagligt fokus for evalueringerne vil være følgende:

Særligt resultater fra evalueringen af organisationerne kan give anledning til ekstern kommunikation, når resultaterne foreligger. Indsatsen koordineres i forhold til kommunikation fra de andre spor, der er beskrevet i sagen, og som har afstedkommet forslag om kontraktforlængelse.

Samlet udgør bevillingen for 2014 til de to organisationer 67,35 mio. kr. (2013-priser), heraf 41,05 mio. kr. til Wonderful Copenhagen og 26,3 mio. kr. til Copenhagen Capacity. Basistilskuddet indarbejdes i budgetforslaget for regional erhvervsfremme i 2014.

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales, idet der forud for regionsrådets behandling udarbejdes et notat, der dels beskriver, hvilke initiativer der påtænkes evalueret, dels redegør for proces- og tidsplan samt forventet omkostning ved evalueringen.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Vækstforum Hovedstaden anbefaler, at der bevilges midler til fem projekter, der understøtter indsatsområder i Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden og bidrager til at opfylde strategiens mål. For de fem projekter anbefales bevilget medfinansiering på i alt op til 13,11 mio. kr. ud af en samlet projektbudgettering på 103,4 mio. kr.

Miljø- og grøn vækstudvalget skal ifølge Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden forberede indstillinger fra Vækstforum Hovedstaden til regionsrådets behandling. Derfor forelægges sagen for udvalget inden behandling i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 9. og den 16. april 2013. Vækstforum Hovedstaden anbefalede på sit møde den 26. februar 2013, at der bevilges erhvervsmidler til de fem projekter: Forprojekt til Region Hovedstadens iværksætterprogram, MORE, DOLL, Welcome.dk og Mad Symposium 2013.

Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram

Den basale erhvervsservice for iværksættere er uensartet, og der er meget stor forskel på de ydelser, der bliver tilbudt i regionens forskellige lokalområder, både med hensyn til kvalitet og indhold. Iværksætterprogrammet vil derfor samle regionens aktører om et iværksætterprogram, der indeholder nye ydelser til iværksætterne og fremmer synergien imellem de regionale og lokale erhvervsfremmeaktører. Det er formålet at skabe sammenhæng i tilbuddene til regionens iværksættere og dermed skabe grundlag for højere overlevelsesgrad og vækst.

Det ansøgte projekt er et forprojekt, som skal kvalificere to af elementerne i selve iværksætterprogrammet, som startes i 2015. Iværksætterprogrammet vil omfatte otte forskellige tilbud til iværksættere, hvoraf de to, der afprøves i forprojektet, er fagspecifikke workshops og et web-TV (videowebsite). Det er målet at udvikle op til 20 forskellige workshops vedr. forretningskoncept, kunderelationer, organisation, virksomhedsdrift mv. Web-TV’et vil bl.a. indeholde indslag fra de udbudte workshops og udsendelser om de forskellige erhvervsfremmeordninger mv.

Det forventes, at væsentligt flere iværksættere, som bruger Web-TV og workshops, vil overleve, end det vil være tilfældet for iværksættere, som ikke modtager tilbuddene. Projektet vil endvidere forstærke regionens iværksætterkultur, da det er første gang, at så mange lokale erhvervsfremmeaktører går sammen om et program af denne karakter.

Projektet gennemføres i et partnerskab imellem Væksthus Hovedstadsregionen og Københavns Erhvervsservice, Gentofte Kommune, Tårnby Kommune, Frederiksberg Kommune samt Iværksætterkontaktpunktet, som omfatter ni kommuner på Vestegnen.

Forprojektet har et udgiftsbudget på 6,4 mio. kr. for perioden 2013-2014. Vækstforum Hovedstaden har indstillet til regionsrådet, at der bevilges 1,6 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler. Vækstforum indstiller endvidere projektet til tilsagn til Erhvervsstyrelsen mhp. medfinansiering fra EU Socialfond (prio. 2) på 3,2 mio. kr. Den resterende del af finansieringen tilvejebringes i form af deltagerløn og parternes medfinansiering.

MORE – Massachusetts-Öresund Life Science Excellence

Region Hovedstaden, Region Skåne og Region Sjælland indgik den 20. juni 2012 en samarbejdsaftale inden for Life Science med delstaten Massachusetts. Det søges nu omsat til tre konkrete projektsamarbejder:

MORE har fokus på fremme af Business-to-Business-samarbejder (B2B-samarbejde) imellem life science-virksomheder i Øresundsregionen og virksomheder i delstaten Massachusetts.

De deltagende Øresunds-baserede life science-virksomheder vil gennemgå en udvælgelsesproces, hvorefter de matches med én Massachusetts-baseret virksomhed. Formålet er, at de sammen videreudvikler og kommercialiserer et life science- produkt. Der er fokus på virksomheder, der er kommet så langt med deres anvendelsesbaserede forskning, at der tegner sig et konkret produkt.

Hvert samarbejde vil bygge på, at Massachusetts Life Science Center (MLSC), Øresundsregionen, den danske/svenske virksomhed samt den amerikanske virksomhed hver finansierer 25 %. Forudsætningen er, at de deltagende virksomheder indskyder ikke mindre end 100.000 US$ (ca. 575.000 danske kr.)

Målet er, at der hvert år arbejdes med 10-15 virksomheder på baggrund af ca. 40 ansøgere. Dette skal munde ud i tre -fem konkrete aftaler om medfinansiering. De endelige samarbejder skal have et internationalt vækstpotentiale på mere end 150 mio. kr.

Symbion, Accelerace og Copenhagen Bio Science Park (COBIS) vil fungere som sekretariat for initiativet sammen med en svensk partner.

Det samlede beløb, der søges investeret i projektet, er 48 mio. kr.: 12 mio. kr. fra regionerne i Øresund, 12 mio. fra MLSC og 24 mio. kr. fra de deltagende virksomheder. Baseret på befolkningstal foreslås regionernes bidrag at blive følgende: 5,44 mio. kr. fra Region Hovedstaden, fire mio. kr. fra Region Skåne, og 2,56 mio. kr. fra Region Sjælland. Hver regions bidrag går alene til projekter i samme region.

Vækstforum Hovedstaden har indstillet til regionsrådet, at projektet bevilges det ansøgte beløb under forudsætning af medfinansiering fra øvrige parter.

Det skal afklares, hvorvidt MORE-projektet kan gennemføres inden for rammerne af EU's statstøtteregler fx gennem de såkaldte de minimis-regler (de minimis-reglerne fastsætter beløbsmæssige mindstegrænser for, hvornår en støtte skal opfattes som statsstøtte). Dette afklares i dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet.

DOLL – Danish Outdoor Lighting Lab (Green Lab)

Formålet med etableringen af Danish Outdoor Lightning Lab (DOLL) er at give hovedstadsregionens virksomheder og kommuner adgang til test- og udviklingsfaciliteter for energieffektiv belysning (Light Emitting Diodes, LED). Projektet har både klimamæssige og erhvervsmæssige potentialer i form af energieffektivisering, reduktion af CO2-udledninger, økonomiske besparelser og styrket konkurrenceevne. EU Kommissionen har for eksempel anslået, at et skift fra kviksølvlamper til LED eller OLED (Organic Light Emitting Diodes) kan medføre energibesparelser på op til 50 % og i kombination med intelligente styringssystemer helt op til 70 %.

Projektet vil forene forsknings-, uddannelses- og innovationsplatforme i ét. Projektet har tre forgreninger:

DOLL ønsker desuden sammen med hospitaler og ældre- og plejesektoren at undersøge mulighederne for at etablere specialiserede udviklingsfunktioner rettet herimod.

DOLL’s konsortium består af DTU Fotonik (projektansøger) og Albertslund Kommune. DOLL-sekretariatet er fysisk placeret i Gate21 – et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner.

I projektet deltager en række kommuner (København, Albertlund, Egedal m.fl.), forsynings- og driftsvirksomheder (DONG m.fl.) og producenter inden for belysningsbranchen (Louis Poulsen, Philips Denmark, Focus Lighting m.fl.).

Det samlede budget for projektet i perioden marts 2013 til marts 2015 er 41 mio. kr.: 15 mio. kr. fra Energistyrelsens Green Lab-ordning (modtaget), 18 mio. kr. i egenfinansiering (DTU og Albertslund Kommune), én mio. kr. i projekt- og rådgivningsindtægter, og 3,47 mio. kr. fra hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Vækstforum Hovedstaden har indstillet til regionsrådet, at det ansøgte beløb på 3,47 mio. kr. bevilges af de regionale erhvervsfremmemidler under forudsætning af medfinansiering fra øvrige parter, bl.a. andre regioner.

Welcome.dk (pilotprojekt)

Turisme er et af de mest markante vækstområder i hovedstadsregionen. Måler man på antallet af overnatninger, oplevede regionen i 2012 en stigning på ca. seks % i forhold til året før, der ligeledes var et vækstår.

Undersøgelser fra bl.a. Visit Denmark har imidlertid vist, at danskere såvel som udlændinge oplever, at den personlige service i Danmark – og især i hovedstadsregionen – ikke er god nok. Undersøgelserne tegner et billede af, at turisternes tilfredshed med serviceniveauet på fx hoteller og restauranter er under middel.

Formålet med Welcome.dk er at styrke Danmarks konkurrenceevne på personlig service og værtskab ved at bidrage til et mærkbart løft i service og værtskab. Succeskriteriet for hovedprojektet er, at man fra 2014-2018 har servicecertificeret 10.000 personer i arbejdsstyrken.

Det drejer sig om medfinansiering af et pilotprojekt (2013-2014), som skal løbe forud for og kvalificere hovedprojektet Welcome.dk. Pilotprojektet vil være afgrænset til Hovedstadsregionen.

Konkret skal pilotprojektet skabe ny viden om Danmarks konkurrencedygtighed på personlig service og værtskab, identificere succescases i Danmark og internationalt, udvikle ledelsesværktøjer, træningsmetoder, og nye servicekoncepter samt etablere en bred national partnerskabskreds.

Projektet løber i perioden 2013-2014. Pilotprojektet organiseres på nuværende tidspunkt af ansøgerne Wonderful Copenhagen, HORESTA og overenskomstpartnerne (bl.a. 3F). Kredsen forventes at blive udvidet til flere partnere bl.a. uddannelsesinstitutioner.

Vækstforum har indstillet til regionsrådet, at der ud af det samlede budget på 4,5 mio. kr. støttes med 2,1 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler under forudsætning af medfinansiering fra øvrige parter.

Mad Symposium 2013

I de seneste år har dansk/nordisk gastronomi opnået international opmærksomhed og anerkendelse. MAD Symposium-projektet skal udnytte denne position til at accelerere opmærksomheden og udvikle og udbrede filosofien: ”At velsmag, med udgangspunkt i viden kan skabe en bæredygtig fremtid for både industri og miljø”.

Formålet med MAD Symposum er at skabe et forum, hvor over 500 kokke, landmænd, fiskere, akademikere og videnskabsfolk mødes om spørgsmålet, hvordan en bæredygtig udvikling i fødevaresektoren kan udspringe af gastronomien.

MAD Symposium 2013 planlægges bredere og større end de to foregående års arrangementer. I år planlægges det afholdt den 25. og 26. august parallelt med den store Copenhagen Cooking Festival. Stjernekokken David Chang fra Momofuku-restauranterne i New York og art-house magasinet Lucky Peach er gæste-kuratorer. Der er lavet et samarbejde med en række Københavnske top-restauranter, således at arrangementets talere og gæster får mulighed for at opleve noget af det, som København kan tilbyde på det gastronomiske område.

Forventede resultater er bl.a. mindst 70 % udenlandske betalende gæster (ca. 430 pers.), mindst fem af verdens førende kokke som talere, mindst omtale i ti af verdens førende medier og mindst 100.000 besøgende på hjemmesiden i 2013.

Projektet drives af en selvstændig forening med en bestyrelse med repræsentanter fra Årstiderne, FOOD og Cafe Europa.

Det samlede budget for MAD Symposium 2013 er på ca. 3,5 mio. kr. Vækstforum Hovedstaden har indstillet til regionsrådet, at der af det ansøgte beløb på én mio. kr. bevilges i alt 0,5 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler i 2013 under forudsætning af medfinansiering fra øvrige parter, herunder Københavns Kommune og staten.

Administrationens vurdering og anbefaling

Vækstforum Hovedstaden har på sit møde den 26. februar 2013 anbefalet indstillingerne af følgende projekter: Forprojekt for Region Hovedstadens Iværksætterprogram, MORE, DOLL, Welcome.dk, og MAD Symposium 2013.

Det er administrationens vurdering, at de fem indstillede projekter understøtter Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi.

Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram ligger inden for indsatsområdet ”Vækstiværksættere med en international tilgang". Det vurderes, at der lokalt i regionen er behov for at give tilbuddene til iværksætterne et markant løft. Dette vil erfaringsmæssigt styrke både beskæftigelsen og produktiviteten i regionen.

DOLL-projektet understøtter særligt indsatsområdet for forskning og innovation med sit potentiale for at øge både innovationsgraden i de deltagende virksomheder (særligt SMV’er - dvs. små og mellemstore virksomheder) og samarbejdet imellem virksomheder og videninstitutioner. DOLL støtter endvidere udviklingen af stærke, teknologiske udviklingsmiljøer inden for intelligente, bæredygtige løsninger på belysningsområdet.

MORE-projektet støtter flere strategiske indsatsområder, herunder ny velfærds- og sundhedsteknologi, innovation og forskning, vækstiværksættere samt stærke erhvervsklynger. Det vurderes, at samarbejdet med delstaten Massachusetts og MLSC – der er centrale aktører fra verdens stærkeste life science-klynge – er en unik mulighed for at styrke vilkårene for tilblivelsen af internationalt orienterede life science-iværksættere i Øresundsregionen. Endelig er der med dette projekt et stort potentiale for øget profilering af Øresunds life science-cluster.

Welcome.dk kan medvirke til forbedrede turismeoplevelser i hovedstadsregionen med øget vækst i turisme til følge. Mindst lige så vigtigt er det, at projektet kan medvirke til et kompetenceløft og flere jobmuligheder for kortuddannede i regionen. Hermed støtter projektet indsatsområderne ”en attraktiv metropol med gode forbindelser” og ”talent og kompetencer i verdensklasse”.

Endelig er det sekretariatets vurdering, at projektet MAD Symposium 2013 har potentiale for at profilere hovedstadsregionen og København som trendsettere på den globale gastronomiske scene og kan udvikle regionen som en turismedestination for mad- og madkulturinteresserede. Projektet kan således støtte indsatsområderne ”en attraktiv metropol med gode forbindelser” samt bidrage til udviklingen af ”stærke erhvervsklynger” på fødevareområdet.

Administrationen vil i dialog med tilskudsmodtagerne sikre, at regionens rolle og bidrag til projekterne synliggøres.

Udgifterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2013. I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013, 2014 eller 2015.

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der foreslås tilsagn om tilskud fra Region Hovedstaden på i alt 4,2 mio. kr. til udvikling og afholdelse af det årlige Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser - DM i Skills - i hovedstadsregionen i 2015. For at skabe mest mulig synergi i forbindelse med mesterskabet vil regionen gå sammen med kommuner, erhvervsskoler og øvrige aktører om et strategisk udviklingsarbejde.

At afholde DM i Skills i hovedstadsregionen er en del af forslaget til handlingsplan for Den regionale udviklingsplan. Administrationen vurderer, at et regionalt udviklingsarbejde omkring DM i Skills vil kunne øge søgningen til erhvervsuddannelserne ved at præsentere det ypperste inden for erhvervsskolefag og nære grundskoleelevers karrieredrømme. Dermed understøtter initiativet målsætningen i den regionale udviklingsplan om, at en erhvervsuddannelse skal være en reel og attraktiv førsteprioritet for flere unge efter folkeskolen.

Sagen har været forelagt for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 2. april 2013. Udvalget havde følgende udtalelse:

Udvalget vurderer, at det vil styrke erhvervsuddannelsernes omdømme markant at bringe DM i Skills til hovedstadsregionen. Mange grundskoleelever og deres forældre kender ikke de mange karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne åbner op for. I forbindelse med mesterskabet vil de unge kunne opleve landets bedste lærlinge konkurrere og dermed bidrage til at give ny status til håndværksfagene.

Udvalget finder det særligt vigtigt at klæde forældrene bedre på, så de får et større kendskab til erhvervsuddannelserne. Endvidere mener udvalget, at det er vigtigt at formidle til både de unge og forældrene, at regionen i de kommende år har stort behov for faglært arbejdskraft til de kommende infrastrukturprojekter og sygehusbyggerier.

Det er udvalgets vurdering, at DM i Skills vil inspirere mange flere unge i regionen til at vælge en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen. Samtidig vil de lokale konkurrencer på grundskoler og kvalifikationsrunder op til selve Danmarksmesterskabet skabe begejstring og engagement omkring de praktiske fag. På baggrund af erfaringerne fra tidligere mesterskaber i Odense og Åalborg, mener udvalget, at DM i Skills er et afgørende tiltag for at få vendt nedgangen i søgningen til erhvervsuddannelserne blandt regionens unge.

Udvalget anbefalede desuden, at sagen bliver behandlet i regionsrådet, eftersom der er tale om en sag, som kunne skabe en god debat, og hvor regionen kan sætte en markant uddannelsespolitisk dagsorden.

Siden 2011 har nonprofitorganisationen SkillsDenmark arrangeret et årligt Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser - DM i Skills. Organisationen sender desuden unge deltagere til verdensmesterskabet - WorldSkills.

De første to år blev DM i Skills afholdt i Odense. I januar 2013 blev DM i Skills afholdt for tredje gang – denne gang i Århus. Her deltog 266 lærlinge inden for 31 forskellige fag. For de fleste fags vedkommende begynder konkurrencen med et skolemesterskab, som elever og lærlinge kan melde sig til. De bedste går videre til et regionsmesterskab, og så deltager vinderne i Danmarksmesterskabet.

I januar 2014 afholdes DM i Skills i Aalborg. SkillsDenmark ønsker at afholde DM i Skills i hovedstadsregionen i januar 2015 og eventuelt i 2016.

Formålet med at afholde DM i Skills

I Region Hovedstaden er det i dag kun 14 % af niende- og tiende-klasseeleverne, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter skolen. På landsplan er det 20,4 % og andelen er faldet med 1/3 de seneste ti år.

Erfaringerne fra tidligere år viser, at DM i Skills kan være med til at vende denne udvikling. DM i Skills har således opnået en stor offentlig bevågenhed. Tilskuerantallet til arrangementet steg fra 12.500 i 2011 til 21.000 i 2012 og 30.000 i 2013, og medierne følger bl.a. de lokale elever op til mesterskabet. Da DM i Skills blev afholdt i Odense i 2011 og 2012, havde byens to tekniske skoler en stigning på 10 % på elevoptaget. Dertil kommer, at skoler - hvis elever har vundet i World Skills - har været nødt til at oprette flere hold inden for de pågældende fag, eftersom efterspørgslen er steget voldsomt.

Den største synergieffekt forventes i forbindelse med Skills Stafeten, hvor 8.-10. klasser dyster mod hinanden i lokale konkurrencer. I Finland har et tilsvarende koncept medvirket til at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne med 23 % over 10 år.

Regionale aktiviteter

For at skabe mest mulig synergi ud af konkurrencen, vil Region Hovedstaden samle regionens erhvervsskoler, kommuner og øvrige relevante aktører i et fælles partnerskab om bl.a. at udvide og systematisere Skills Stafetten samt profilere erhvervsuddannelserne lokalt ved at styrke den lokale og regionale konkurrence op til DM. Ligeledes vil der være fokus på at synliggøre videreuddannelsesmuligheder efter en erhvervsuddannelse. Følgende succeskriterier vil danne udgangspunkt for arbejdet:

Administrations vurdering

Erfaringer fra de tidligere afholdte DM i Skills viser, at arrangementet profilerer erhvervsuddannelserne over for grundskoleelever og deres forældre. Administrationen vurderer, at et strategisk udviklingsarbejde i forbindelse med mesterskabet vil kunne øge søgningen til erhvervsuddannelserne ved at præsentere det ypperste inden for erhvervsskolefag. Dermed understøtter initiativet målsætningen i den regionale udviklingsplan om, at en erhvervsuddannelse skal være en reel og attraktiv førsteprioritet for flere unge efter folkeskolen. At afholde DM i Skills i hovedstadsregionen er samtidig en del af handlingsplanen for Den Regionale Udviklingsplan.

På denne baggrund indstiller administrationen, at der afsættes 4,2 mio. kr. til at udvikle og afholde DM i Skills.

Budget for projektet

Region Hovedstaden er i dialog med Københavns Kommune og Skills Denmark om at sikre den samlede finansiering. Bevillingen betinges derfor af, at den nødvendige finansiering i det væsentligste bliver tilvejebragt.

Region Hovedstadens tilskud vil først og fremmest gå til at finansiere udvikling og udbredelse af Skills Stafetten og andre lokale konkurrencer til alle kommuner i regionen samt kommunikation, markedsføring og projektledelse. Region Hovedstaden vil varetage projektledelsen for den regionale del af projektet. Projektbeskrivelse og nærmere budget vil blive forelagt forretningsudvalget i efteråret 2013. Såfremt der også kan rejses finansiering til lokaler mv. i 2016, vil det blive fremlagt i forbindelse med godkendelsen af projektbeskrivelsen. Det grundlæggende budget for DM i Skills 2015 ser sådan her ud:

Der vil i forbindelse i projektet blive udarbejdet en kommunikationsplan.

Det samlede tilskud på 4,2 mio. kr. bevilges over en treårig periode med 300.000 kr. i 2013, 3 mio. kr. i 2014 og 900.000 kr. i 2015. Udgiften kan afholdes inden for den ramme, der er afsat til øvrig regional udvikling i 2013 og overslagsårene.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Copenhagen Film Fund foreslås etableret, selvom der er opnået en lidt mindre startkapital end de oprindeligt forudsatte 40 mio. kr. Heraf har Region Hovedstaden tidligere bevilget en samlet medfinansiering på syv mio. kr.

Filmfonden skal ved etableringen have nedsat en bestyrelse. Ifølge vedtægterne kan regionsrådet udpege ét medlem.

Baggrund

Efter anbefaling fra Vækstforum Hovedstaden besluttede regionsrådet på sit møde den 31. januar 2012 at medfinansiere oprettelsen af en hovedstadsregional filmfond. Fondens primære opgave er at foretage investeringer i internationale film- og TV-produktioner for derigennem at bidrage til arbejdet med at tiltrække, udvikle og fastholde et internationalt filmmiljø i hovedstadsregionen.

Fonden vil stille krav om, at produktioner skal bruge mindst det dobbelte beløb af fondens investering i regionen. Fonden vil oppebære en ejerandel i produktionerne, som svarer til fondens samlede investeringsandel. Indtægter herfra geninvesteres via fonden.

Fonden vil desuden medvirke til at sikre optimale regionale effekter gennem en række projektaktiviteter og partnerskaber inden for iværksætteri, uddannelse, forskning, turisme og internationale relationer. Disse aktiviteter udvikles sideløbende med, at fondens investeringer realiseres, og i samarbejde med andre offentlige og private partnere som fx Wonderful Copenhagen, Visit Denmark, Den Danske Filmskole og regionens erhvervsskoler, Producentforeningen og Copenhagen Film Festivals.

Region Hovedstaden besluttede at medfinansiere fonden med syv mio. kr. Det samlede budget for filmfonden var på 40 mio. kr. Efterfølgende har det vist sig svært at skaffe den nødvendige finansiering til at opfylde målet på de 40 mio. kr. Dette skyldes primært, at den forventede statslige medfinansiering ikke er blevet realiseret.

Københavns Kommune, Producentforeningen og de øvrige parter herunder Region Hovedstaden er nu blevet enige om at starte filmfonden med den opnåede finansiering på ca. 35 mio. kr.

Administrationen vurderer, at Copenhagen Film Fund, på trods af at den blev mindre end håbet, stadig vil spille en stor rolle i forhold til tiltrækningen af filmproduktioner og de tilhørende investeringer i regionen.

Vækstforum Hovedstaden blev orienteret om opstarten af Copenhagen Film Fund på sit møde den 26. februar 2013.

Budget og finansiering

Budgettet for filmfonden er på 34,83 mio. kr. Heraf er de 31,55 mio. kr. fra offentlige parter og resten fra forskellige private organisationer og virksomheder.

Fondens formål mm.

Fonden skal skabe vækst og beskæftigelse i filmbranchen og relaterede erhverv og forventes at skabe en meromsætning (multiplikatoreffekt) på minimum 3,25 for alle erhverv, inkl. service- og turismeerhvervene. Fonden skal tiltrække internationale filmproduktioner, som ellers vil vælge hovedstadsområdet fra. Filmproducenter vil blive mødt med et krav om at bruge minimum 2,5 gange fondens investering i hovedstadsområdet og primært i filmbranchen og relaterede erhverv. Det planlægges, at fonden skal have hjemsted hos Copenhagen Capacity på baggrund af en samarbejdsaftale.

Bestyrelse

Der skal nedsættes en bestyrelse for Copenhagen Film Fund. Bestyrelsen sammensættes ud fra faglige kvalifikationer og vil ikke få en politisk repræsentation. De offentlige parter udpeger faglige repræsentanter med kompetencer inden for film og erhverv.

Parterne har aftalt, at bestyrelsen sammensættes, så den har en bredde af kompetencer, som både omfatter det filmfaglige, netværket til internationale producenter og en bredere erhvervsmæssig erfaring. På denne måde sikres, at bestyrelsen kan arbejde for at styrke fondens kapitalgrundlag, når de første tre års finansiering udløber.

Bestyrelsen medlemmer udpeges som følger:

Administrationen anbefaler, at regionsrådet udpeger en af de to følgende kandidater (der indstilles af hensyn til principperne i ligestillingsloven en kandidat af hvert køn):

Region Hovedstadens støtte til Copenhagen Film Fund synliggøres i pressemateriale, på hjemmeside og lign.

En tiltræden af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales, idet forretningsudvalget indstiller, at Susanne Larsen udpeges som Region Hovedstadens repræsentant i bestyrelsen for Copenhagen Film Fund.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regeringen er som led i en samlet satsning på vandområdet ved at undersøge mulighederne for og potentialet i at ansøge om dansk værtskab for World Water Forum (WWF) i 2018. Regeringen har i den forbindelse bedt Region Hovedstaden om en hensigtserklæring i forhold til medfinansiering.

World Water Forum er det største globale forum for vand og opfattes som en stor international begivenhed. Et værtskab vil få hovedstadsregionen til at fremstå som en af verdens førende metropoler på grøn vækst-området.

Vækstforum Hovedstaden har anbefalet sagen til regionsrådet.

Regeringen er som led i en samlet satsning på vandområdet ved at undersøge mulighederne for og potentialet i at ansøge om dansk værtskab for World Water Forum (WWF) i 2018. WWF er det største globale forum for vand, og det samler 15.000 til 20.000 besøgende fra 200 lande, herunder erhvervsliv, ministre og borgmestre, forskere og NGO’er. Hvis værtskabet tildeles Danmark, vil WWF 2018 finde sted i Bella Center i København. Formålet med WWF er at sætte fokus på vand som ressource og på, hvordan vi udnytter den så effektivt og bæredygtigt som muligt.

Vækstforum Hovedstaden har på sit møde den 26. februar 2013 drøftet sagen og anbefaler regionsrådet at se positivt på en medfinansiering af WWF 2018.

Et dansk værtskab for WWF 2018 vil i høj grad understøtte såvel den regionale klimastrategi som vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.

WWF kan – som den markante internationale begivenhed den er – bidrage til branding af hovedstadsregionen som erhvervsklynge og videncenter inden for cleantech-området – og dermed udbygge regionens position som vækstcenter for effektive og intelligente teknologier på området. Begivenheden kan skabe et globalt udstillingsvindue for danske forskningsresultater samt for danske virksomheders produkter og services. Den kan desuden øge klyngedannelsen inden for bæredygtig udnyttelse af vand som ressource.

Yderligere kan WWF tiltrække øget konference- og erhvervsturisme, og dermed ligger begivenheden godt i forlængelse af tidligere store events, fx VM i cykling og klimatopmødet COP15, som ligeledes har bidraget til at gøre hovedstadsregionen til en attraktiv metropol.

Der er ved at blive udarbejdet en business case, som skal vise det erhvervsmæssige potentiale i et dansk værtskab for WWF 2018. Et foreløbigt udkast til business casen viser potentialer, og der arbejdes på at få bekræftet og kvantificeret potentialerne yderligere.

Finansiering

WWF 2018 forventes at koste op til 225 mio. kr. – hvoraf cirka 75 mio. kr. skal dækkes af stat, regioner, kommuner og andre offentlige kilder. Resten skal finansieres af private sponsorater fra erhvervslivet, deltagerbetaling, standleje m.v.

Den nærmere fordeling af den offentlige andel af finansieringen mellem staten, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og øvrige offentlige finansieringskilder er ved at blive afklaret. Miljøministeriet har foreslået medfinansiering fra Region Hovedstaden i størrelsesordenen tre-seks mio. kr. Endvidere har Miljøministeriet besluttet at inddrage de øvrige danske regioner i WWF 2018 og forventer således, at de også vil bidrage med en betydelig medfinansiering.

Administrationens vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer, at et eventuelt dansk værtskab for WWF 2018 fremmer realiseringen af Region Hovedstadens strategiske mål om grøn vækst, erhvervsudvikling og erhvervs-turisme.

Administrationen anbefaler regionsrådet at se positivt på en medfinansiering fra de regionale erhvervsfremmemidler på op til seks mio. kr. til et eventuelt dansk værtskab for WWF i 2018. En medfinansiering vil bl.a. være betinget af, at der er en fornuftig business case for arrangementet.

Administrationen vil i dialog med de øvrige aktører bag det danske bud på værtskabet sikre, at regionens rolle i og bidrag til et eventuelt dansk World Water Forum 2018 synliggøres.

Såfremt Danmark vinder værtskabet for World Water Forum i 2018, kan der blive tale om medfinansiering fra de regionale erhvervsfremmemidler på op til seks mio. kr. Regeringen afgør medio marts 2013, om man ønsker at ansøge om værtskabet. I 2014 vil der blive truffet afgørelse om placeringen af værtskabet for WWF i 2018. Såfremt regionen skal medfinansiere, vil der blive forelagt en ny sag med en bevillingsansøgning til WWF-projektet.

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på mødet den 25. september 2012 ansøgningen om endeligt tilsagn til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre. Ansøgningen er fremsendt til regeringens ekspertpanel, og der forventes endeligt tilsagn i løbet af foråret 2013.

På samme møde godkendte regionsrådet desuden konkurrenceprogrammet, tidsplanen og budgettet for det samlede projekt, herunder 920 mio. kr. (2009 p/l) til nybyggeri og 530 mio. kr. (2009 p/l) til ombygning af etape 1-6.

Projektkonkurrencen, som vedrører teknisk rådgivning i forbindelse med design, projektering og udførelse af nybyggeriet samt udarbejdelse af en helhedsplan for matriklen, forventes afsluttet i oktober 2013.

Etape 1-4 af ombygningen, som vedrører samling og ombygning af en række ambulante funktioner, forventes igangsat i april 2013 og afsluttet ultimo 2016.

Etape 5, som omfatter udvidelse og ombygning af fødeafsnit og svangre-sengeafsnit, bl.a. ved at de nuværende funktioner akutmodtagelse, lægevagt, kardiologi, obstetrik, pædiatri og neonatologi flyttes til nybyggeri, forventes igangsat og afsluttet i perioden 2018-2019.

Etape 6, som omfatter renovering og omdannelse af alle hospitalets 4-sengsstuer til 1-sengsstuer, forventes igangsat og afsluttet i perioden 2019 – 2021.

Der ansøges om investeringsbevillinger på hhv. 10,6 mio. kr. (2013 p/l) til færdiggørelse af projektkonkurrencen og afholdelse af bygherreomkostninger for 2013 og 264,8 mio. kr. (2013 p/l) til udførelse af de i etape 1-4 planlagte ombygninger.

Regionsrådet godkendte på mødet den 25. september 2012 ansøgningen om endeligt tilsagn til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre. Ansøgningen er fremsendt til regeringens ekspertpanel i september 2012, og der forventes endeligt tilsagn i foråret 2013.

På samme møde godkendte regionsrådet desuden konkurrenceprogrammet, tidsplanen og budgettet for det samlede projekt, herunder 920 mio. kr. (2009 p/l) til nybyggeri og 530 mio. kr. (2009 p/l) til ombygning.

Nybyggeri

Projektkonkurrencen, som vedrører teknisk rådgivning i forbindelse med design, projektering og udførelse af nybyggeriet samt udarbejdelse af en helhedsplan for hele matriklen, gennemføres i perioden fra november 2012 til oktober 2013.

Som del af processen vedr. tilpasning af projektet i forhold til opnåelse af endeligt tilsagn fra regeringen ekspertpanel er der fortaget en genberegning og efterfølgende tilpasning af fordelingen af senge mellem specialerne i nybyggeriet.

Den tilpassede sengefordeling er som følger:

Den ændrede sengefordeling vil blive gennemført indenfor den fastsatte anlægsramme for nybyggeriet.

Ombygning

I fremtiden forventes der en stor forskydning fra stationære patientforløb til ambulante patientforløb. Den stigende ambulante aktivitet nødvendiggør en udvidelse af ambulatoriearealet.

I ambulatorieetagen vil ombygningen sikre en samling af ambulatorierne, så der opnås en mere hensigtsmæssig logistik og en mere effektiv ressourceudnyttelse.

Ombygningerne vil omfatte ombygning og udvidelser af ambulatorier og ombygning af kontorarealer for alle de store kliniske specialer – gastrokirurgi og -medicin, almen medicin - ortopædkirurgi, infektionsmedicin, gynækologi og obstetrik inkl. svangre-, ultralyd- og fertilitetsklinik - samt etablering af et nyt onkologisk ambulatorium og en ny billeddiagnostisk enhed.

Af hensyn til driften og de tekniske forhold på hospitalet gennemføres ombygningen i seks hovedetaper, hvoraf etape 1 – 4 gennemføres i perioden fra april 2013 til december 2016, etape 5 i perioden 2018-2019 og etape 6 i perioden 2019 – 2021.

Den tidsmæssige forskydning skyldes, at igangsætning af etape 5 og etape 6 er afhængige af udflytningen af funktioner og senge fra det eksisterende hospital til nybyggeriet og sammenbygning med nybyggeriet.

Ombygningen etape 1-6 omfatter:

Af hensyn til driften og den interne logistik på hospitalet, vil etape 1-4 blive gennemført sideløbende, hvilket bevirker, at der vil være betydeligt overlap i byggefaserne indenfor de forskellige etaper.

Hver etape består af en række mindre projekter vedrørende bl.a. flytning, samling og midlertidig intern genhusning af de berørte funktioner samt ombygning af de fysiske rammer og tekniske anlæg. Der vil således i perioden løbende blive gennemført udbud, projektering og licitation samt gennemført ombygninger i takt med fremdriften i de forskellige projekter og etaper.

Det er på den baggrund administrationens vurdering, at det giver størst mulig sikkerhed i styring og udførelse af ombygningen i forhold til planlægning og tilpasning af ombygningsprocessen og sammenkoblingen til nybyggeriet, at der gives en samlet bevilling til gennemførelse af etape 1-4, og senere til henholdsvis etape 5 og etape 6.

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Hvidovre

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Hvidovre har på mødet den 18. marts 2013 drøftet sagen og anbefaler de foreslåede investeringsbevillinger til henholdsvis afslutning af projektkonkurrencen for nybyggeriet og gennemførelse af etape 1-4 af ombygningen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Det samlede budget for kvalitetsfondsprojektet er 1.450 mio. kr. (2009 p/l).

Regionsrådet godkendte den 2. februar 2010 en investeringsbevilling på 4 mio. kr. til udarbejdelse af byggeprogram og den 20. september 2011 en investeringsbevilling på 15,6 mio. kr. til det videre arbejde med udarbejdelse af byggeprogram og gennemførelse af projektkonkurrence.

Der søges nu om en investeringsbevilling til færdiggørelse af projektkonkurrencen på 10,6 mio. kr. i 2013 (2013 p/l). Bevillingen omfatter udgifter til bygherrerådgivning, teknisk rådgivning, advokatomkostninger, konkurrencehonorar, omkostninger i egen projektorganisation samt øvrige bygherreomkostninger i perioden.

Investeringsbevillingen til gennemførelse af etape 1-4 på i alt 264,8 mio. kr. (2013 p/l) omfatter forberedende arbejder, udbud, projektering, licitation og udførelse af de definerede ombygninger samt 5 % i særlig reserve.

Aktivitetsoversigt (beløb opgivet i mio. kr. 2013 p/l):

I budget 2013-2016 er der afsat i alt 651,1 mio. kr. (2013 p/l) til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre. Udgifterne på 47,8 mio. kr. i 2013, 75,6 mio. kr. i 2014, 80 mio. kr. i 2015 og 72 mio. kr. i 2016 afholdes af det afsatte rådighedsbeløb i perioden.

Næste forelæggelse vil være en ansøgning om godkendelse af kontraktindgåelse om totalrådgivning med vinderen af projektkonkurrencen samt en projekteringsbevilling til nybyggeriet i oktober 2013.

Projektet for nybyggeriet vil desuden blive forelagt regionsrådet ved afslutning af byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 11. december 2012 investeringsbevilling på 106,2 mio.kr. i 2013, heraf 75,7 mio. kr til somatik og 30,5 mio. kr. til psykiatri, til det videre planlægningsarbejde, herunder forberedende arbejder til kommende planlagte projekter og projektkonkurrencer.

Som den første del af projektet skal der etableres to parkeringshuse med i alt ca. 700 p-pladser. Parkeringshusene gennemføres som en totalentreprise efter begrænset udbud med 5 deltagere.

Kriterierne for tildeling af opgaven blandt de prækvalificerede deltagere vil være: pris (35 %), arkitektur og funktion (40 %), bæredygtighed (15 %) samt organisation og samarbejde (10 %).

Regionsrådet godkendte den 11. december 2012 investeringsbevillinger til det fortsatte planlægningsarbejde herunder forberedende arbejder til de kommende planlagte projekter og projektkonkurrencer på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Som den første del af projektet skal der etableres to parkeringshuse med i alt ca. 700 p-pladser. Parkeringspladserne etableres i et større parkeringshus i det nordvestlige hjørne af området samt et mindre parkeringshus i det sydvestlige hjørne af matriklen.

Etablering af parkeringshusene gennemføres som en totalentreprise, hvor vinderen af udbuddet leverer både rådgivning og forestår selve byggeriet. Udbuddet gennemføres som begrænset udbud i henhold til EU-udbudsdirektivet.

Der er forventning om at Københavns Kommune som en del af lokalplanen vil stille krav til udformning og materialer på de kommende P-huse.

Ved prækvalifikation af de ansøgende virksomheder vil der i udvælgelsen blive lagt vægt på organisatoriske forhold, teknisk kapacitet, erfaringer med lignende byggerier samt økonomisk og finansiel kapacitet. Derudover vil et væsentligt kriterium være den arkitektoniske udformning, der skal være i overensstemmelse med helhedsplanens intensioner og lokalplanens krav. Kriterierne for tildeling af opgaven blandt de prækvalificerede deltagere vil være:

Selve byggeriet af parkeringshusene forventes igangsat primo 2014 efter godkendt lokalplan samt modtagelse af endeligt tilsagn fra Regeringens Ekspertpanel. Etableringen af parkeringshusene, forventes afsluttet primo 2015.

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital og Ny psykiatri Bispebjerg blev orienteret om tildelingskriterierne på møde i følgegruppe den 28. februar 2013.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Regionsrådet vil blive forelagt anmodning om investeringsbevilling til udførelse af parkeringshusene i efteråret 2013.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet fik ved sit møde den 11. december 2012 i sag nr. 8 fremlagt et forslag til etablering af fast-track på øjenområdet ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. I sagen er beskrevet et behov for supplerende udstyr til øjenafdelingen ved hjemtagning af øjenpatienter fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, i det apparaturet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler anvendes til etablering af fast-track på grå-stær området.

Behovet for apparatur er opgjort til i alt 4,9 mio. kr., og med sagen lægges op til at meddele en investeringsbevilling til anskaffelse af apparatur.

Anskaffelsen af operationsapparatur forventes gennemført i juni 2013.

Regionsrådet fik ved sit møde den 11. december 2012 i sag nr. 8 fremlagt forslag til etablering af fast-track på øjenområdet ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Muligheden for at oprette fast track behandling (accelererede patientforløb) af grå stær på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler sker som led i beslutning i budget 2012 om flytning af øjenafdelingen på Frederiksberg Hospital til Glostrup Hospital.

De tomme lokaler på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler kan dermed anvendes til etablering af fast track behandling af grå-stær patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, idet lokalerne i forvejen er indrettet til undersøgelse og behandling af øjenpatienter og er fuldt udstyret hertil.

I sagen på regionsrådets møde i december 2012 er beskrevet et behov for supplerende udstyr til øjenafdelingen på Glostrup Hospital ved hjemtagning af patienter fra Frederiksberg Hospital. Behovet for supplerende operationssudstyr er opgjort til i alt 4,9 mio. kr., og søges med sagen meddelt i en investeringsbevilling til anskaffelse af apparatur.

Behovet for apparatur omfatter anskaffelse af apparatur i form af tre operationsmikroskoper inklusiv spaltelamper til glaslegemekirurgi, samt øvrige apparaturer til brug for forskellige typer af øjenoperationer. Derudover anskaffes tre operationslejer til brug for øjenpatienter. I alt en samlet anskaffelsessum på 4,9 mio. kr.

Anskaffelsen af apparaturet forventes at kunne ske snarligt og forventes ibrugttaget med udgangen af 1. halvår 2013.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der søges i denne sag om en samlet investeringsbevilling på 4,9 mio. kr. til anskaffelse af apparatur til Glostrup Hospital i forbindelse med oprettelsen af fast track behandling af grå stær ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Investeringsbevillingen finansieres af restmidler i renoveringspuljen i budget 2013.

Anskaffelse af apparatur vil kunne ske snarest og forventes ibrugtaget med udgangen af 1. halvår 2013.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede i marts 2009 at udvikle et antal nye faggrupper som en del af Handlingsplan for Rekruttering og Personaleudvikling, herunder operationstekniker. Handlingsplanen var en fortsættelse af den offensive strategi for rekruttering og fastholdelse, som blev påbegyndt i 2007 med Initiativprogram for rekruttering og fastholdelse.

På daværende tidspunkt var der mangel på arbejdskraft, og formålet med at uddanne operationsteknikerne var dels at aflaste operationssygeplejerskerne, dels at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag til sundhedsvæsenet. I dag er situationen vendt, og der er således ikke længere mangel på kvalificeret arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

Samtidig viser det sig, at der er begrænsede muligheder for operationsteknikerne i forhold til ansættelse og videreuddannelse. Operationsteknikere uddannes i dag kun i Region Hovedstaden, og ansættelsesmulighederne findes derfor primært på operationsafsnit på regionens hospitaler. Derudover er der ingen oplagte videreuddannelsesmuligheder for de færdiguddannede.

I lyset af den ændrede konjunktur og uddannelsens begrænsede karrieremuligheder anbefaler administrationen, at uddannelsen ophører i sin nuværende form.

I regi af Danske Regioner arbejdes der som en del af det uddannelsespolitiske oplæg fra 2012 på at udvikle en erhvervsuddannelse til sundhedstekniker med speciale i blandt andet operationsteknik. Erfaringerne fra Region Hovedstadens operationsteknikeruddannelse indgår heri. Det uddannelsespolitiske oplæg indebærer også udvikling af en erhvervsuddannelse indenfor sundhedsadministration og service, hvor uddannelsen til sundhedsservicesekretær indgår. Det understreger betydningen af, at der generelt arbejdes regionalt med udviklingen af nye, korte uddannelser, som dels kan opfylde et konkret behov, dels kan have et længere, eventuelt også nationalt, perspektiv.

I 2009 stod arbejdsmarkedet og sundhedsvæsenet overfor store udfordringer. Der var mangel på kvalificeret arbejdskraft, og de demografiske ændringer i befolkningens sammensætning med færre erhvervsaktive, mindre ungdomsårgange og flere ældre medborgere gjorde, at Region Hovedstaden besluttede at videreføre den offensive strategi for rekruttering og fastholdelse fra 2007. Regionsrådet vedtog i marts 2009 Handlingsplan for Rekruttering og Personaleudvikling, som havde to vinkler: Rekruttering af nye faggrupper og medarbejdere samt kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere.

Et af styringsområderne i handlingsplanen havde fokus på nye uddannelser, herunder uddannelsen til operationstekniker. Operationsteknikerne skulle dels aflaste operationssygeplejerskerne, dels sikre et bredere rekrutteringsgrundlag til sundhedsvæsenet.

I dag er situationen på arbejdsmarkedet vendt. Der er ingen vakancer blandt operationssygeplejersker. Samtidig viser det sig, at der er få ansættelses- og videreuddannelsesmuligheder for operationsteknikere. Uddannelsen udbydes i dag kun i Region Hovedstaden, hvilket betyder, at de færdiguddannede operationsteknikere som udgangspunkt kun kan finde ansættelse på operationsafsnit på regionens hospitaler. Der er pt. ingen oplagte videreuddannelsesmuligheder.

Danske Regioner vedtog i 2012 et uddannelsespolitisk oplæg Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser. Her er der planer om udvikling af en erhvervsuddannelse til sundhedstekniker med speciale i blandt andet operationsteknik. Erfaringerne fra operationsteknikeruddannelsen indgår i dette udviklingsarbejde. Perspektiverne ved at uddannelsen kan blive en del af det formelle uddannelsessystem skaber gode muligheder for videreuddannelse og dermed karrieremuligheder for ansatte med operationteknikerprofil. Samtidig giver det meritmuligheder for f.eks. social- og sundhedsassistenter, som varetager operationsassisterende funktioner. Det styrker også rekrutteringsgrundlaget. Hvis der mod forventning ikke kommer et fælles forslag fra Danske Regioner på uddannelsesområdet, vil sagen blive forelagt igen med henblik på at sikre andre alternative uddannelsesmuligheder.

I Danske Regioners oplæg tænkes sundhedsservicesekretæruddannelsen sammen med lægesekretæruddannelsen.

Afsluttede og igangværende hold på operationsteknikeruddannelsen

De første elever på operationsteknikeruddannelsen startede i januar 2010, og siden er både hold 1 og 2 blevet færdige. Hold 3 og hold 4 er igang og afslutter uddannelsen hhv. den 31.12.2013 og 31.12.2014. I alt er der uddannet 20 operationsteknikere og 28 er under uddannelse. Der er pt. 15 operationsteknikere ansat i Region Hovedstaden.

Administrationens indstilling om at ophøre med uddannelsen gælder ikke for hold 3 og 4. De to hold har uændrede uddannelsesmuligheder og efterfølgende også beskæftigelsesmuligheder.

Beslutningen formidles til hospitalsdirektionerne, de relevante afdelingsledelser, de færdiguddannede operationsteknikere og de to igangværende hold på uddannelsen. Derudover skal Uddannelsesrådet for Operationsteknikeruddannelsen og de faglige organisationer underrettes.

Operationsteknikeruddannelsen finansieres som en del af en samlet bevilling til en række uddannelsesinitiativer i Budget 2013. Indstillingen indebærer dermed ikke et merforbrug. Der er afsat midler til uddannelsens hold 4 i Budget 2014.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der lægges op til, at regionsrådet godkender de forelagte "Fælles spilleregler" om samspillet imellem koncerndirektionen, virksomhederne og det politiske niveau i Region Hovedstaden i perioden fra den 1. september 2013 og frem til afholdelse af det regionale valg.

De fælles spilleregler indeholder regler om lokalelån og -leje på regionsgården og regionens virksomheder til partipolitiske initiativer, regler om ledende embedsmænds deltagelse i partipolitiske aktiviteter og regler om folketingsmedlemmer og andre politikeres besøg på regionens virksomheder i den nævnte periode.

De fælles spilleregler indeholder endelig regler om en suspension af Spørgetidsregulativ for Region Hovedstaden og om en begrænsning i adgangen til at få besvaret RR-spørgsmål i den nævnte periode.

Erfaringer fra tidligere valg viser, at de sidste måneder forud for et regionalt valg kan medføre en uhensigtsmæssig "politisering" af regionens liv, virksomhedernes drift og beslutninger i sager på alle niveauer.

Det er administrationens opgave at sørge for, at alle politikere og partier behandles på lige vilkår.

Derfor lægges der op til, at regionsrådet godkender det forelagte forslag til "Fælles spilleregler" om samspillet imellem koncerndirektionen, virksomhederne og det politiske niveau i Region Hovedstaden i perioden fra den 1. september 2013 og frem til afholdelse af det regionale valg.

Forslaget til fælles spilleregler indeholder regler om lokalelån og -leje på regionsgården og regionens virksomheder til partipolitiske initiativer, regler om ledende embedsmænds deltagelse i partipolitiske aktiviteter og regler om folketingsmedlemmer og andre politikeres besøg på regionens virksomheder i den nævnte periode.

De fælles spilleregler indeholder endelig regler om en suspension af Spørgetidsregulativ for Region Hovedstaden og om en begrænsning i adgangen til at få besvaret RR-spørgsmål i den nævnte periode.

Henvendelser fra borgere i øvrigt vil blive besvaret på sædvanlig vis.

Kommunikeres ud via regionh.dk

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der forelægges en revideret udgave af Vederlagsregulativ for Regionsrådet i Region Hovedstaden.

Forslaget til revideret udgave af vederlagsregulativet er opbygget på næsten samme måde som det nugældende regulativ, jf. indholdsfortegnelsen på forslagets første side. Som noget nyt er alle godtgørelser dog blevet rubriceret i et samlet afsnit, som indledes med oplysninger om betingelserne for at få udbetalt godtgørelser og med en angivelse af håndteringen af godtgørelsesspørgsmålet i konkrete situationer.

Herudover indeholder forslaget præciseringer af dels forudsætningerne for at få udbetalt godtgørelse, dels kravene om indberetning af afholdte udgifter mv. til regionsrådets administration.

Endelig er der i forhold til den nugældende regulativtekst foretaget enkelte rent sproglige og talmæssige opdateringer.

Det foreslås, at den reviderede udgave af vederlagsregulativet tages i brug med virkning fra den 1. juli 2013.

På sit møde den 6. februar 2007 godkendte regionsrådet "Vederlagsregulativ for regionsrådets medlemmer". Regionsrådet vedtog endvidere på sit møde den 21. august 2007 enkelte tilføjelser til vederlagsregulativet.

Der forelægges nu et forslag til en revideret udgave af vederlagsregulativet med diverse opdateringer og præciseringer.

I forslaget til en revideret udgave af vederlagsregulativetforslaget er der følgende væsentlige "nyheder":

1. Obligatoriske ydelser til regionsrådets medlemmer

Det reviderede vederlagsregulativ indeholder et samlet afsnit omhandlende "godtgørelser" (pkt. II.7.), som indledes med oplysninger om betingelserne for at få udbetalt godtgørelser og med en angivelse af håndteringen af godtgørelsesspørgsmålet i konkrete situationer.

Det reviderede vederlagsregulativs oplysninger om godtgørelser indeholder endvidere præciseringer af dels forudsætningerne for at få udbetalt godtgørelse, dels kravene om indberetning af afholdte udgifter mv. til regionsrådets administration. Opmærksomheden skal i denne forbindelse henledes på, at det af forslaget til revideret vederlagsregulativ fremgår, at anmodninger om udbetaling af godtgørelse skal indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i det pågældende møde m.v. har fundet sted. Indsendelse af anmodninger vedrørende deltagelse i møder m.v. i december måned kan dog ske i januar måned det følgende år. Udbetaling af godtgørelse forudsætter, at medlemmet har haft udgifter forbundet med sin deltagelse i det pågældende møde m.v. Medlemmet indestår herfor ved sin påtegning på anmodningen om godtgørelse.

Der kan fortsat i givet fald udbetales godtgørelser til regionsrådsmedlemmer i forbindelse med deres deltagelse i kurser, konferencer m.v., som regionsrådet anser for at være af betydning for varetagelse af medlemmets regionale hverv. Forslaget til revideret vederlagsregulativ er tilføjet de objektive kriterier for, hvilke kurser et regionsrådsmedlem har mulighed for at deltage i - og modtage godtgørelser i forbindelse med - som regionsrådets administration hidtil har administreret ordningen i henhold til.

2. Øvrige ydelser til regionsrådets medlemmer

Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i aktiviteter, som studiebesøg, forhandlinger med andre myndigheder, besigtigelser og borgermøder kan fortsat alene ske, når deltagelse i aktiviteten er sket efter anmodning fra regionsrådet eller et af regionsrådets udvalg. Det fremgår nu direkte af forslaget til revideret vederlagsregulativ, at en anmodning skal kunne forelægges regionsrådets administration i form af en mødebeslutning fra ét af de nævnte fora.

Regionsrådet kan beslutte at udbetale udvalgsvederlag til medlemmerne af forretningsudvalget og regionsrådets øvrige udvalg. Udvalgsvederlag til forretningsudvalget og regionens øvrige udvalg kan højst udgøre et beløb, der svarer til 200 % af vederlaget til regionsrådets formand. Beløbet kan fordeles forskelligt imellem udvalgene, og der er mulighed for at tillægge en udvalgsformand (dog ikke formanden for forretningsudvalget, som ikke modtager særligt vederlag for varetagelse af denne post) et større vederlag end det vederlag, som udbetales til de øvrige udvalgsmedlemmer (vederlaget for det enkelte hverv kan højst udgøre 40 % af vederlaget til regionsrådsformanden).

Af forslaget til revideret vederlagsregulativ fremgår det - i overensstemmelse med det af regionsrådet den 19. juni 2012 besluttede - at der udbetales udvalgsvederlag til forretningsudvalgets medlemmer med 100 % af vederlaget til regionsrådets formand. Til medlemmerne af regionens øvrige udvalg udbetales de resterende 100 % af vederlaget til regionsrådets formand, således at det samlede beløb fordeles ligeligt imellem udvalgene og udvalgenes medlemmer, idet der dog tillægges en udvalgsformand et vederlag på det dobbelte af det, som det enkelte medlem modtager.

Opmærksomheden henledes på, at ministeriets dispensation til regionsrådets nedsættelse af stående udvalg udløber med udgangen af 2013. Der vil derfor efter denne dato muligvis skulle foretages rettelser i vederlagsregulativet på dette område.

Regionsrådet har mulighed for at udbetale godtgørelse til regionsrådets medlemmer i forbindelse med deres udførelse af aktiviteter som fx mødeforberedelse, besigtigelser, studieture og deltagelse i repræsentativt arbejde, der ikke finder sted efter anmodning fra regionsrådet eller et af rådets udvalg. Ydelse af godtgørelser for denne type aktiviteter er indarbejdet i forslaget til revideret vederlagsregulativ, idet godtgørelse ydes under forudsætning af, at der foreligger en indbydelse eller anmodning fra regionsrådets formand. Det følger af forslaget til revideret vederlagsregulativ, at regionsrådets administration er bemyndiget til i givet fald at udfærdige en anmodning.

Der er endelig indarbejdet ændrede bestemmelser om telefongodtgørelse, IT-udstyr, avisgodtgørelse m.v. i forslaget til revideret vederlagsregulativ.

Det foreslås således, at den samlede årlige udgift til telefonabonnement maksimalt må beløbe sig til 10.000 kr. pr. regionsrådsmedlem (15.000 kr. for gruppe- og udvalgsformænd). I tillæg hertil stilles der én mobil til rådighed for hvert regionsrådsmedlem. Regionsrådets administration sørger både for indgåelse af abonnementsaftaler og indkøb af mobiltelefoner.

Det foreslås endvidere, at regionsrådets administration efter anmodning tegner abonnement på avis og/eller tidsskrift efter medlemmets eget valg og leveret til medlemmets egen privat- eller arbejdsadresse. Abonnement tegnes for mindst ét år ad gangen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der er i regionens budget for 2013 budgetteret med udgifter til medlemmernes vederlag m.v. og med udgifter til diæter m.v. til hvervsindehavere, der ikke er medlemmer af regionsrådet.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Tid og sted for regionsrådets møder skal offentliggøres. Ved en lovændring, der trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2010, kan offentliggørelse nu ske udelukkende ved information på regionens hjemmeside.

Hidtil har regionsrådet offentliggjort mødetidspunkterne både på hjemmesiden www.regionh.dk og ved annoncering i følgende syv dagblade: Berlingske Tidende, Politiken, Frederiksborg Amtsavis, Jyllandsposten, Bornholms Tidende, Urban og MetroXpress. Udgiften til annoncering i dagblade udgjorde i 2011 ca. 649.000 kr.

For at opnå en bedre dækningsgrad ift. målgruppen, og samtidig opnå en besparelse på udgifter til annoncering anbefales det, at annonceringen for regionsrådsmøder fremadrettet sker via www.regionh.dk samt i Metroxpress ØST, Søndagsavisen, Bornholms Tidende og Frederiksborg Amtsavis.

Efter regionslovens § 45 træffer regionsrådet beslutning om, når og hvor møder afholdes, og dette offentliggøres efter regionsrådets nærmere bestemmelse.

Regionsrådet har den 6. februar 2007 besluttet, annoncering af mødetidspunkter for regionsrådet sker på hjemmesiden regionh.dk samt i syv dagblade: Berlingske Tidende, Politiken, Frederiksborg Amts Avis, Jyllandsposten, Bornholms Tidende, Urban og MetroXpress. Udgiften til annoncering i dagblade udgjorde i 2011 ca. 649.000 kr.

Administrationen har rettet henvendelse til regionens mediebureau OMD for at få undersøgt og sammenholdt annoncepriser og dækningsgraden med henblik på en dækningsgrad som rammer regionens målgruppe bedre, samt med henblik på besparelse af annoncepriser, som er steget i 2012. Målgruppen er i denne henseende defineret som personer med bopæl i Region Hovedstaden + personer som er meget interesseret i politik eller samfundsøkonomi eller miljø/klima eller egns/lokalspørgsmål.

For at opnå en bedre dækningsgrad ift. målgruppen, og samtidig opnå en besparelse på udgifter til annoncering anbefaler administrationen, at annonceringen for regionsrådsmøder fremadrettet sker via www.regionh.dk samt i Metroxpress ØST, Søndagsavisen, Bornholms Tidende og Frederiksborg Amtsavis. I forhold til nuværende annonceringsplan betyder det, at Søndagsavisen tilføjes og at Politiken, Berlingske, Jyllandsposten fravælges. Dagbladet Urban eksisterer ikke længere.

Ændringen fra syv til fire annonceringsmedier vil betyde, at regionen opnår en dækningsgrad på 53 % mod nuværende 51 % i målgruppen som omfatter ca. 243.000 personer. Herudover vil totale dækning i regionen som omfatter 772.000 personer ende på 53 % mod nuværende 45 %. Frekvensen på 1,3, som indikerer hvor mange gange personer i målgruppen, der har set annoncerne i gennemsnit er blevet ramt, vil være den samme som nuværende. Slutteligt vil der opnås en samlet årlig besparelse på ca. 428.000 kr.

Der er udarbejdet en fælles skabelon til annoncering i både de lokale og regionale medier. Konceptet, som tidligere er blevet godkendt af regionsrådet, anvendes når der indrykkes annoncer i de regionale medier for borgerrettede arrangementer – og når de enkelte virksomheder og hospitaler annoncerer i forbindelse med deres borgerrettede arrangementer. Annoncering for regionsrådsmøder vil forsat følge dette koncept, og dermed sikre en sammenhæng mellem det lokale og regionale niveau i forbindelse med annoncering.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Forretningsudvalget anbefaler, at annoncering af regionsrådsmøder mv. ophører, således at der fremadrettet alene annonceres på hjemmesiden.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

På regionsrådets møde den 2. februar 2010 blev Martin Pelle Winther Rasmussen udpeget som ét af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden, Komite F.

Martin Pelle Winther Rasmussen har efterfølgende anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten som medlem af komiteen, og der skal i den anledning udpeges et nyt medlem af komiteen.

Det tilkommer valggruppen ABFØ at udpege nyt medlem. Den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem, kan godt have en sundhedsfaglig uddannelse, men må ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.

I henhold til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter nedsætter regionsrådene regionale videnskabsetiske komiteer. I Region Hovedstaden er der nedsat seks komiteer med hver 11 medlemmer – seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer og fem sundhedsfaglige medlemmer. Komiteernes opgave er at behandle ansøgninger om godkendelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, dvs. forsøg på mennesker og menneskeligt biologisk materiale.

Medlemmerne af de videnskabsetiske komiteer i Region Hovedstaden vederlægges med 12.130 kr. om året. Komiteernes formænd og næstformænd vederlægges hver med hhv. 42.455kr. og 36.390 kr. om året. Komiteernes medlemmer modtager udgiftsgodtgørelse, ligesom medlemmerne – dog undtaget formænd og næstformænd, der modtager vederlag – kan modtage diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

På regionsrådets møde den 2. februar 2010 blev Martin Pelle Winther Rasmussen efter indstilling fra valggruppen ABFØ udpeget som ét af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden, Komité F. Martin Pelle Winther Rasmussen har efterfølgende anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten som medlem af komiteen.

Martin Pelle Winther Rasmussen har anmodet om fritagelse for hvervet som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden under henvisning til at komitearbejdet ikke er foreneligt med hans arbejde.

Det følger af komitelovens § 36, stk. 2, at medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komiteer skal have tilknytning til den eller de regioner, komiteen dækker.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionerne, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg, besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget.

Det tilkommer således i givet fald valggruppen ABFØ at udpege nyt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden, Komité F. Den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem, kan godt have en sundhedsfaglig uddannelse, men må ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Omkostningerne forbundet med hvervet kan afholdes af det administrative budget.

Regionsrådet.

Anbefales.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

I medfør af forretningsorden for forretningsudvalget kan ethvert medlem ved skriftlig anmodning om behandling af en sag få sagen på dagsorden på førstkommende møde.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) har ved henvendelse anmodet om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden om akutjob i Region Hovedstaden.

Aftalen om akutjob mellem regeringen og offentlige og private arbejdsgivere indebærer, at Region Hovedstaden har fået tildelt en kvote på 256 stillinger til akutjob.

Regionens administrationsgrundlag for akutjob og den særlige opslagsprocedure for ansættelser blev godkendt på FU-mødet den 13. november 2012.

Med baggrund i den første status for implementeringen er det besluttet at følge udviklingen.

Seneste status pr. 2. april 2013 for Region Hovedstaden ser således ud:

Fordelingen af de 27 ansatte i regionen ser således ud:

Regionens data for perioden viser, at det ikke er realistisk at nå i mål med de 256 ansættelser inden den 1. juli, hvor ordningen ophører. Vurderingen i administrationen er aktuelt, at antallet af ansættelser vil være mellem 40-50. Regionen Hovedstadens resultater svarer til de ansættelser, som de øvrige regioner har, der også er langt fra de respektive måltal.

Det er administrationens vurdering, at den primære årsag er:

I forhold til de jobområder i regionen, hvor man umiddelbart kunne forvente en større andel ansatte – f.eks. administrative stillinger for akademikere og HK’ere samt forskellige servicejob – vurderes ansøgernes kvalifikations- og erfaringsbaggrund at være den væsentligste barriere for ansættelse. Det vil dog kræve yderligere undersøgelse at klarlægge årsagerne nærmere. Endvidere vil det også kræve yderligere undersøgelse for at afgøre, om der er barrierer, som regionen har mulighed for at løse med mere konkrete tiltag.

Specifikt for Region Hovedstaden kan der endvidere peges på, at der i regionen allerede er andre beskæftigelsesfremmende ordninger at tage hensyn til for en række arbejdspladser/jobområder bl.a. på serviceområdet. Regionen har aktuelt bl.a. to rotationsprojekter, forskellige indsatser for ufaglærte, helt kortuddannede og for løntilskudsansatte. Endvidere arbejdes der med at inkludere "match 2-kandidater" (de kommunale jobcentres klassifikation af ledige, hvor match 1 er de stærkeste ledige) og andre ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Tiltrådt, idet koncerndirektionen gav tilsagn om overfor hospitals- og virksomhedsdirektørerne at understrege betydningen af, at der fortsat gøres en indsats for at få oprettet akutjob, og idet der udarbejdes et notat med oversigt over antallet af opslåede akutjob, ansøgere og besatte akutjob fordelt på stillingskategorier.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Det foreslås, at koncerndirektionen fremadrettet består af fire medlemmer, og at den femte stilling som koncerndirektør ikke genbesættes. Baggrunden for forslaget er et ønske om, at koncerndirektionen i højere grad kommer til at fungere som en enhedsdirektion med fælles ansvar for alle regionens opgaver og områder, samtidig med at koncerndirektionen beskæftiger sig med de overordnede beslutninger og implementering af regionens overordnede strategi.

Koncerndirektionen består efter Katja Kaysers fratrædelse den 13. januar 2013 af fire medlemmer. Koncerndirektionen ønsker, at arbejde med fælles ansvar for alle regionens ansvarsområder. Målet er at sikre, at koncerndirektionen har fokus på de overordnede beslutninger og kan sikre en endnu højere grad af samtænkning mellem regionens ansvarsområder. Det er koncerndirektionens vurdering, at et tæt samarbejde på tværs af alle fagområder lettere vil kunne sikres, såfremt koncerndirektionen også forsat består af fire medlemmer. Det indstilles derfor, at stillingen som en femte koncerndirektør ikke genbesættes, men at koncerndirektionen fremover består af fire medlemmer.

Vedlagt findes til orientering koncerndirektionens interne arbejdsdeling, som den er på nuværende tidspunkt.

For at fokusere på de overordnede beslutninger og regionens samlede strategi, ønsker koncerndirektionen i højere grad at inddrage stabsdirektørerne i opgaveløsningen. Stabsdirektørerne besidder et strategisk overblik kombineret med en høj grad af specifik faglig indsigt. Idet stabsdirektørerne knyttes tættere på koncerndirektionens drøftelser, vil deres strategiske indsigt sikre, at de kan overtage en del af koncerndirektionens nuværende opgaver. Det vil derfor være relevant, at lade stabsdirektørerne overtage betjeningen af en række fora, hvor stabsdirektørernes specifikke faglige viden vil understøtte den nødvendige dialog. Koncerndirektionen vil fortsat være ansvarlig for betjeningen. Eksempler på sådanne fora er regionens dialogfora.

Koncerndirektionen vil desuden sammen med Politisk Sekretariat arbejde med LEAN med det formål at optimere arbejds- og sagsgange til og fra regionsrådsformanden og koncerndirektionen samt til og fra forretningsudvalget, regionsrådet og de øvrige politiske udvalg.

Generelt ønsker koncerndirektionen at arbejde med en strammere styringsmodel, der dækker hele regionens virke. En sådan model ønskes udviklet i løbet af 2013, således at den kan træde endeligt i kraft til januar 2014. En strammere styringsmodel vil frigøre ressourcer i koncerndirektionen. Dette arbejde vil blive nærmere præsenteret på budgetseminaret.

Kommunikeres ud via regionh.dk og Regi.

En beslutning om ikke at genopslå stillingen som den femte koncerndirektør vil frigøre lønmidler fra stillingen. Det vil imidlertid være nødvendigt i en periode, at sætte øgede ressourcer ind på førnævnte LEAN-projekt - herunder at styrke Politisk Sekretariat med det formål at optimere arbejdsgange mv. Forslaget vil derfor ikke have økonomiske konsekvenser, hverken i forhold til frigivelse af økonomiske ressourcer eller øgede udgifter.

Regionsrådet.

Anbefales.

F (3) tilkendegav, at de på regionsrådsmødet vil stille forslag om evaluering af den ændrede sammensætning og arbejdsdeling - herunder den tættere inddragelse af stabsdirektørerne efter 12 måneder.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Koncerndirektør Svend Hartling gav en status for aktiviteterne i Sundhedshuset i Helsingør, i perioden uge 3 - 13 2013 (notat omdelt).

Koncerndirektør Morten Rand Jensen orienterede om Danske Regioners opgørelse over udviklingen i administrativt personale i regionerne - herunder de problemer der knytter sig til den valgte opgørelsesmetode. Det blev samtidig aftalt, at administrationen forud for generalforsamlingen i Danske Regioner udarbejder et kort notat om problemstillingen.

Sekretariatschef Marina Hoffmann orienterede om ny procedure for RR-spørgsmål.

Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.