Rigsrevisionen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af retten til hurtig udredning. Undersøgelsen igangsættes efter at Rigsrevisionen har gennemført en forundersøgelse. Alle fem regioner og Sundheds- og Ældreministeriet indgår i undersøgelsen.

 

Undersøgelsens hovedformål er at vurdere, om regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet arbejder tilfredsstillende med at forbedre overholdelsen af patienters ret til hurtig udredning. Rigsrevisionen undersøger dette ved at se på følgende delmål:

Rigsrevisionen har oplyst, at der skal indgå tre specialer i undersøgelsen. Følgende specialer er udvalgt: Kardiologi, B&U psykiatri og ortopædkirurgi. Det er endnu ikke besluttet, hvilke hospitaler Rigsrevisionen skal besøge.

 

Rigsrevisionen forventer at afrapportere undersøgelsen i en beretning til Statsrevisorerne i november 2018. Administrationen orienterer regionsrådet, når beretningen er afgivet.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder udrednings- og behandlingsretten, opgøres i vedlagte notat, udviklingen i andelen af patientforløb udredt inden for 30 dage. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage.

Der er indført en ny national model for monitorering af udredningsretten. Modellen betyder, at det fremover er muligt at se hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven, selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage.

Dokumentation af overholdelse/ikke overholdelse af udredningsretten er problematisk, grundet dataproblemer ift. Sundhedsplatformen. Der arbejdes fortsat med, at forbedre registreringen og datakompletheden. Dette omfatter systematiske opfølgningslister til hospitalernes afdelinger. Data skal derfor tolkes med varsomhed.

I hvilket omfang regionen viderevisiterer patienter til private hospitaler, fremgår ligeledes af notatet, hvor der ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret. Samt en opgørelse over, hvilke private hospitaler der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

I forbindelse med den tekniske gennemgang af 4. økonomirapport for politikerne blev der spurgt til udviklingen af ortopædkirurgiske frit valgs patienter - på baggrund af lukningen af Frederiksberg.

 

Vedlagte bilag beskriver dette emne.

Der er indgået en aftale (bilag 1) om at sammenlægge EU-kontorerne for Region Hovedstaden (Copenhagen EU Office) og Region Sjælland (ZealandDenmark) pr. 1. januar 2019 under forudsætning af, at der kan opnås enighed om det økonomiske grundlag senest 1. juni 2018. Forhandlingerne af det økonomiske grundlag har afventet kommunal- og regionsvalget, men påbegyndes i denne måned.

 

Der nedsættes en sammenlægningsgruppe med repræsentanter fra ejerkredsene til at forberede grundlaget til endelig godkendelse i ejerkredsene. Det økonomiske grundlag forudsættes at være på niveau med Copenhagen EU Offices niveau i dag, målt pr. indbygger.

 

Det endelige beslutningsgrundlag (budget og vedtægter (bilag 2)) forelægges til politisk godkendelse i sommeren 2018.

 

De to kontorer er aktuelt samlokaliseret i Copenhagen EU Office’ lokaler i efteråret 2017.

 

De to kontorer arbejder i vid udstrækning efter samme mål, bl.a. om hjemtag af EU-midler, men har historisk arbejdet med lidt forskellige målgrupper og rammer for indsatsen. (Se udkast til årsrapporten i bilag 3 for yderligere information om kontoret). Ved at slå kontorerne sammen ønsker man at opnå en styrket sammensætning af kompetencer og tydeligere positionering i Bruxelles af Greater Copenhagen.

Regionens forretningsudvalg (FU) har siden den 1. januar 2013 modtaget rapporten "Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT" med kvartalsvis kadence.

Strukturen er, at data præsenteres på forsiden og eventuelle afvigelsesforklaringer præsenteres på bagsiden. Rapporten ledsages af en læsevejledning (side 3), der forklarer de forskellige grafer. Der er desuden en kort beskrivelse af rapportens opbygning sidst i denne meddelelse.

De kritiske systemer, som er udfaset ved ibrugtagning af Sundhedsplatformen, er udeladt af denne rapport. Der er fortsat tre kritiske systemer (hhv. Blodinfo, LogisCad og IP-telefoni), hvor der er ikke er målinger i rapporten. Der arbejdes fortsat på at genetablere målinger på Blodinfo, ligesom der arbejdes på at etablere målinger på hhv. LogisCad og IP-telefoni.

 

 

Rapporten består af følgende afsnit:

I forbindelse med regionsrådets vedtagelse af budgettet for 2018 blev det besluttet, at forretningsudvalget løbende orienteres om udviklingen i antal medarbejdere, der er berørt af besparelser og afskedigelser. Herunder brugen af regionens tryghedsordning.

Hermed følger status på udviklingen ultimo primo februar 2018.

 

Notatet indeholder en oversigt over antal medarbejdere, der er berørt af besparelser fordelt på henholdsvis hospitaler/virksomheder samt faggrupper.

Hertil kommer en oversigt over antal medarbejdere, der gør brug af regionens tryghedsordning – RegionH Match - fordelt på de respektive tilbud i ordningen.

 

Sammenfattende viser den seneste opgørelse, at 62 medarbejdere er omfattet af et opsigelsesvarsel med udgangen af januar måned. Heraf er 37 medarbejdere ved notatets udarbejdelse tilmeldt RegionH Match.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 i september var administrationens vurdering, at omkring 80 medarbejdere i regionen ville ende med at blive berørt af afskedigelser.

 

Siden seneste opgørelse (primo januar 2018) er der sket et fald i antallet af medarbejdere berørt af besparelserne på i alt 7 medarbejdere.

Siden første opgørelse/notat er der sket et fald i antallet af medarbejdere berørt af besparelserne på i alt 38 medarbejdere. Heraf er 20 medarbejdere blevet omplaceret i regionen.

 

Endvidere viser notatet, at tilbuddene i RegionH Match ordningen er blevet benyttet 76 gange.

 

Fordelingen på faggrupper viser, at især to grupper er berørt – nemlig kontor- og IT-personale samt lægesekretærer.

 

Data til brug for nærværende notat er indhentet 1. februar 2018. Det inkluderer følgende hospitaler: Amager-Hvidovre hospital, Bispebjerg-Frederiksberg hospital, Bornholms Hospital, Herlev-Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri. På alle hospitaler er der afholdt omplaceringssamtaler med berørte medarbejdere samt udsendt brev om afskedigelse efter endt partshøringsperiode.

 

 

Reduktionen i antal berørte medarbejdere i forhold til seneste notat skyldes enten omplaceringer internt på hospital/virksomhed, omplaceringer andet sted i regionen, kontraopsigelse, accept af væsentlig stillingsændring eller fratrædelse grundet endt opsigelsesvarsel.

 

 

 

 

Der har været gennemført en række informationsmøder for medarbejdere, der har været til omplaceringssamtale. Her informeres der om tryghedsordningen og medarbejdere kan efterfølgende få hjælp til tilmelding til ordningen samt aftale en vejledningssamtale.

Nedenfor er en oversigt over de gennemførte informationsmøder.

 

Den 7. december 2017 tog Højesteret for første gang stilling til spørgsmålet om tilbagebetaling af patienterstatning, i tilfælde hvor Ankenævnet for Patienterstatningen har truffet afgørelse om, at Patienterstatningens afgørelse var forkert, og at borgerne ikke har ret til den udbetalte erstatning.

 

Alle regioner har haft som praksis, at bede borgerne om at betale allerede udbetalt patienterstatning tilbage, og både byretter og Landsretten har givet regionerne ret i, at borgerne skal betale den udbetalte men uberettigede erstatning tilbage.

 

Højesteret fastslår, at de generelle tilbagebetalingsregler ikke er til hinder for, at regionerne kan kræve tilbagebetaling, men i to konkrete sager fra Region Syddanmark skulle borgerne ikke betale erstatningen tilbage. Det afgørende var, at regionen havde udbetalt beløbet uden selv at tage et konkret forbehold om, at regionen kunne kræve tilbagebetaling, hvis Patienterstatningens afgørelse senere blev ændret.

 

Som følge af dommene har administrationen siden 7. december 2017 meddelt borgeren et konkret forbehold for tilbagebetaling ved udbetaling af erstatning. Det sikrer fremadrettet Region Hovedstaden tilbagesøgningsret, hvis Patienterstatningen afgørelse senere viser sig at være forkert, og borgeren bliver frakendt erstatningen.

 

Regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Kammeradvokaten om at vurdere rækkevidden af Højesterets domme i detaljer, herunder konsekvensen for borgernes krav mod regionen om genudbetaling af tilbagebetalt erstatning. Kammeradvokatens konklusioner er sammenfattet i et notat offentliggjort på Danske Regioners og Sundheds- og Ældreministeriets hjemmesider. Region Hovedstaden har ligeledes informeret om dommene på regionens hjemmeside.

 

Region Hovedstaden har ikke tidligere taget forbehold for tilbagebetaling i forbindelse med udbetaling af erstatning. Borgerne har derfor ikke været forpligtede til at betale den uberettigede erstatning tilbage. Det betyder, at borgerne nu har et krav mod regionen om udbetaling af tilbagebetalt erstatning.

 

Administrationen genoptager af egen drift alle verserende sager, frafalder de rejste krav og stopper igangværende afdragsordninger. Ligeledes genoptager administrationen af egen drift tidligere afsluttede sager, hvori der er tilbagebetalt erstatning op til 3 år forud for Højesterets domme.

 

De beløb, borgerne har indbetalt til regionen, bliver udbetalt igen, medmindre borgerens krav er forældet. Det er Kammeradvokatens vurdering, at krav om udbetaling af beløb, der er indbetalt tidligere end 3 år tilbage, er forældet.

 

Region Hovedstaden har i årene 2014 – 2017 rejst krav om tilbagebetaling for ca. 25 mio. kr. overfor tæt på 120 borgere. Lige godt 60 borgere har betalt eller er igang med at betale erstatningen tilbage.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

 

JOURNALNUMMER
18002404

Som opfølgning på orienteringen vedr. økonomisk ramme for kollektiv trafik sendt 5. februar 2018, udsendes hermed orientering om Movias regnskabsresultat for 2017 vedrørende Region Hovedstaden. Regnskabet behandles og forventes godkendt af Movias bestyrelse onsdag den 28. februar 2018.

 

Region Hovedstaden har i 2017 indbetalt 541 mio. kr. til Movia fordelt på de fire områder: bus, flexpatient, lokalbane og fællesudgifter. Opgørelsen af regnskabet viser et samlet forbrug på 489 mio. kr., hvorfor der tilbagebetales en samlet efterregulering på 51,5 mio. kr. Heraf udgør Flexpatient 0,2 mio. kr. Fordelingen på de fire områder fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Efterreguleringen dækker over både reducerede driftsomkostninger og øgede indtægter i forhold til det budgetterede. Hovedforklaringen for de reducerede driftsomkostninger er en gunstig prisudvikling for løn og renter, mens de øgede indtægter henføres til en større brug af rejsekort frem for pendlerkort, samt en mindre brug af rejsekort frem for enkeltbilletter. Begge dele kan være en konsekvens af takstreformen, Takst Sjælland, som trådte i kraft i januar 2017. Rejsekortet giver større indtægter pr. rejse end pendlerkortet, mens enkeltbilletter giver større indtægter end rejsekortet. En samlet evaluering af effekten af takstreformen forventes klar til sommer.

 

Den ændrede brug af rejsehjemmel forventes også at give effekt på de efterfølgende budgetår, men i hvilket omfang vides endnu ikke.

 

Efterreguleringen vil fremgå af budgettet for 2019 under budgetrammen for kollektiv trafik.

 

Foruden Movias regnskab for 2017, er der siden udsendelsen af førnævnte mail også kommet afklaring på den såkaldte dobbeltfaktorsag, idet Trafik-, Bygge- og Boligministeriet har oplyst Movia, at der nu vil blive fundet en midlertidig såvel som en permanent løsning, som vil løse uhensigtsmæssighederne i modellen. Der vil blive tale om en overgangsordning gældende fra 1. januar 2018 frem til åbningen af Cityringen medio 2019, hvorefter løsningen vil være permanent. Movia har tidligere anslået, at dobbeltfaktormodellen vil koste Region Hovedstaden ca. 9 mio. kr. i tabte indtægter i 2019 og ca. 11 mio. kr. årligt herefter. Med afskaffelsen af dobbeltfaktormodellen, vil regionens indtægter for busdriften øges med dette beløb.

 

Effekten af afskaffelsen af dobbeltfaktormodellen på regionens budget vil fremgå af Movias budget for 2019, som forventes behandlet til juni 2018.

 

Trafikbestilling 2019 vil fortsat skulle afgives inden 1. maj 2018, og der vil i sagen til trafikudvalgets møde den 20. marts indgå en nærmere beskrivelse af den fremadrettede proces, ligesom der er planlagt en drøftelse af Trafikbestilling 2020 på udvalgets møde den 24. april. Trafikbestillingen for 2020 planlægges dog fortsat fremskudt til oktober 2018, så den kan behandles politisk parallelt med budgetforhandlingerne og for efterfølgende at give god tid til at foretage evt. tilpasninger både i regionen og kommunerne.

 

Med den nye viden om økonomien står det klart, at der vil være et betydeligt råderum på rammen for regional udvikling, og herunder kollektiv trafik, i 2019. Den øgede indtægt og afskaffelsen af dobbeltfaktormodellen forbedrer ligeledes økonomien fremadrettet, men fjerner ikke udfordringen, som fortsat vil indfinde sig frem mod 2021.

Danske Regioner har den 28. februar 2018 orienteret om, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) pr. 28. februar 2018 har opsagt aftalen med de praktiserende tandlæger. Aftalen er opsagt med virkning fra den 1. juni 2018.

 

RLTN og Tandlægeforeningen har forhandlet siden august 2017, og det har været afgørende for RLTN at opnå en aftale, som kunne give regionerne fuld budgetsikkerhed inden for en ramme svarende til de midler, regionerne har til området. Det har desværre ikke været muligt at opnå en aftale med Tandlægeforeningen, der kunne give den ønskede budgetsikkerhed. Økonomien i den nuværende overenskomst er løbet løbsk, og budgettet har årligt på landsplan været overskredet med 300 mio. kr. i 2016 og 2017.

 

Regeringen og et enigt folketing har som konsekvens af sammenbruddet i forhandlingerne og udgiftsudviklingen besluttet, at der skal udstedes en midlertidig lov, som skal sikre patienternes fortsatte ret til tilskud og overholdelse af økonomirammen, og at der i øvrigt igangsættes et arbejde om, hvordan den fremtidige model for voksentandplejen skal se ud.

 

I forhold til borgerne forventes det således, at prisen og tilskudsandelen vil være uændret. Dog kan det blive besværligt for borgeren, hvis tilskuddet ikke bliver givet ved betalingen hos tandlægen som nu, og borgeren efterfølgende skal bede om refusion af tilskudsandelen hos kommunen (som derefter skal indhente refusionen hos Regionen).

 

Danske Regioner er i tæt dialog med Sundheds- og Ældreministeriet i forbindelse med udarbejdelse af lovgivningen, således at administrationen af ordningen bliver så hensigtsmæssig som mulig.