UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

09-10-2018 10:00:00

SLUTTIDSPUNKT

09-10-2018 14:00:00


PUNKTER

1. Opfølgning på budgetaftalen for 2019
2. Afrapportering på Sundhedsplatformen (SP)
3. Regions MED-udvalgets forslag til spørgsmål til Sundhedsplatformen
4. Temadrøftelse af nærhedsfinansiering
5. Lukket punkt
6. Status på whistleblowerordning
7. Rammer for studieture og studierejser i valgperioden 2018-2021
8. Studietur for den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland
9. Inspirationsmøde om Treårsplan 2020-2022 for udviklingen af Psykiatrien i Region Hovedstaden og Temamøde om Tvang
10. Copenhagen Winter Games - sagens forløb og forslag til nye tiltag ift. regionens fremadrettede arbejde med kultur og events
11. Ændringer i køreplanen for lokaltog i 2019
12. Udbud af 300S/30E
13. Brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora
14. Rammeaftale 2019-2020 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde
15. Afvikling af kontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity
16. Udmøntning af anlægsmidler til Lokalbanen 2018
17. 1-årig resultatkontrakt med Copenhagen Healthtech Cluster (CHC)
18. Medfinansiering af innovationsnetværket Danish Healthtech
19. Generel orientering fra ledelsen
20. Eventuelt



1. Opfølgning på budgetaftalen for 2019

Opfølgning på budgetaftalen for 2019

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionens budget for 2019 blev vedtaget af regionsrådet den 25. september 2018. Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der her et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling samt, hvilke initiativer, der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen.
 
Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen. Med denne sag tages der stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2019 på baggrund af den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. Sager fordelt på et specifikt udvalg kan godt være relevant for et eller flere andre udvalg, hvorfor de i så fald forventes at køre parallelt i disse udvalg.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at orienteringen om opfølgning på budgetaftalen for 2019 tages til efterretning.
  • at det ligeledes tages til efterretning, at det i forbindelse med vedtagelsen af budgettet blev besluttet, at delegere godkendelsen af den endelige fordeling af investeringsmidlerne til social- og psykiatriudvalget, samt at udvalget for forebyggelse og sammenhæng inden for rammen af den to-årige pulje til sundhedsfremme kan igangsætte tiltag, som understøtter ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen.
Herudover indstiller administrationen, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at der gives bemyndigelse til, at social- og psykiatriudvalget fordeler puljen til styrkelse af samarbejdet med kommuner og civilsamfund, dog således at 0,5 mio. kr. øremærkes en samarbejdsaftale med headspace.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Forretningsudvalget tog de to første indstillingspunkter til efterretning og anbefalede det tredje indstillingspunkt til regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING
Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning
En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2019 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Af budgetaftalen for 2019 fremgår ligeledes nogle konkrete opfølgningspunkter for udvalgene. Indeværende sag vil alene se på nye tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2019.
 
På baggrund af den planlægning, der kendes på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge nedenstående sager til politisk behandling og opfølgning.
Det er nævnt, hvor der i budgettet er afsat direkte midler, og der er ligeledes en tidsangivelse over den forventede første forelæggelse af de respektive sager i et udvalg. Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i udvalget.
 
Budgettet indeholder delegation til udmøntning af en række bevillinger. Det drejer sig om: a) den endelige fordeling af investeringsmidlerne på 22 mio. kr., som forelægges social- og psykiatriudvalget til godkendelse i efteråret (dog med det forbehold, at enkeltstående bevillinger på mere end 10 mio. kr. skal til endelig godkendelse i regionsrådet), b) der afsættes 1 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i 2020 til en to-årig pulje til sundhedsfremme og forebyggelse. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng kan inden for denne ramme igangsætte tiltag, som understøtter ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen, og c) der afsættes en årlig pulje på 2 mio. kr. til at styrke samarbejdet med kommuner og civilsamfund, herunder en samarbejdsaftale med headspace. I forhold til punkt a) og b) er der allerede taget stilling til at delegere fordelingen af investeringsmidlerne til social- og psykiatriudvalget, samt at udvalget for forebyggelse og sammenhæng inden for rammen af den to-årige pulje til sundhedsfremme kan igangsætte tiltag, som understøtter ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen. I forhold til punkt c), vedrørende en to-årig pulje til sundhedsfremme og forebyggelse, er det i denne mødesag fundet nødvendigt at præcisere, at der gives delegation til, at social- og psykiatriudvalget kan fordele puljen på 2 mio. kr. til at styrke samarbejdet med kommuner og civilsamfund. 0,5 mio. kr. er dog årligt øremærket headspace.
 
Sundhedsudvalget (SUND):
Politisk behandling?
Opfølgningspunkter
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng (FORSA):
Politisk behandling?
Social- og psykiatriudvalget (SPU):
Politisk behandling
Opfølgningspunkter
Miljø- og klimaudvalget (MKU):
Politisk behandling
Opfølgningspunkter
Erhvervs-, vækst og forskningsudvalget (EVFU):
Politisk behandling
 
Opfølgningspunkter
Trafikudvalget (TU): 
Politisk behandling
Opfølgningspunkter
 
Udvalget for værdibaseret styring (VBS):
Politisk behandling
 
Forretningsudvalget (FU):
Politisk behandling
Opfølgningspunkter
 
Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling
Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer.
 
Bevillinger

KONSEKVENSER
Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen og ovenstående budgetinitiativer vil blive fordelt til de respektive udvalg. Dette skal sikre budgetimplementeringen af budget 2019 samt udvalgenes politikudviklende og politikopfølgende rolle baseret på den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene.

RISIKOVURDERING
Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan eventuelt opstå mindre afvigelser herfra som følge af andre elementer, fx finanslov eller lignende, der influere den konkrete forelæggelse af det enkelte initiativ. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. oktober 2018 og regionsrådet den 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
18001205.




2. Afrapportering på Sundhedsplatformen (SP)

Afrapportering på Sundhedsplatformen (SP)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget modtog d. 23. januar 2018 den første rapportering på status for Sundhedsplatformen efter implementeringen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Den kvartalsvise rapportering skal give et bedre overblik over status på og fremdrift for Sundhedsplatformen, herunder de politiske ambitioner om at det skal være lettere at være patient og sundhedsprofessionel og lettere at optimere kvaliteten og effektiviteten på hospitalerne.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at afrapporteringen på Sundhedsplatformen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Status på Sundhedsplatformen
Nedenfor gennemgås de væsentligste opmærksomhedspunkter i rapportering for Sundhedsplatformen i 3. kvartal 2018. For yderligere detaljer henvises til bilag 1.
 
Rapportering på initiativer til forbedring af Sundhedsplatformen
Forretningsudvalget bestilte d. 28. juni 2018 en syv-punkts plan for at forbedre Sundhedsplatformen. Rapportering på initiativerne i FU planen er tilføjet som et selvstændigt punkt (se afsnit 1) i SP rapporteringen og fortsætter frem til Q2 hvor aktiviteterne er gennemført.
 
Samlet set er status på FU planen per 30.9.2018, at alle initiativer er igangsat.
Opmærksomheden henledes på følgende positive udvikling:
Der er observeret udfordringer ift. følgende områder:
Udover rapportering på opfølgning på FU planen, rapporteres der løbende på brugernes anvendelse af Sundhedsplatformen, større udviklingstiltag samt support.
 
Anvendelse af SP
Udover de netop vedtagne initiativer, arbejdes der løbende på at sikre en optimeret anvendelse af Sundhedsplatformen. I forlængelse af projekt anvendelsesoptimering, der sluttede i foråret 2018, blev SP specialegennemgang igangsat. Efter en pilotindsats for specialerne Ortopædkirurgi og Kirurgi (Gastro), er specialegennemgang gennemført på i alt 7 specialer samt Bornholms Hospital.Her har projektet kigget på arbejdsgange, gennemført brugertilpasning, behovsafdækning og implementering af ændringer eller nye funktionaliteter. Der er fundet mere end 500 issues, hvoraf halvdelen løses ved tværgående byg som kommer alle specialer til gode. Udover anvendelsesoptimering og forbedring ved byg i SP, er der udarbejdet kataloger over det specialespecifikke indhold i SP for alle specialer og gennemført brugertilpasning, hvor dette har været ønsket.
 
I regi af ovenstående optimeringsindsatser, er der udpeget en række indikatorer på den løbende udvikling i anvendelsen af SP (se bilag 1 afsnit 2.1). Anvendelsen af Best./ord.-sets samt SmartSets er et udtryk for om væsentlig, tidsbesparende og patientforbedrende funktionalitet i SP faktisk anvendes. Siden sidste rapportering er disse målinger blevet valideret, så de giver en bedre indikation på den faktiske brug af ordinationssæt, der i Region Hovedstaden aktuelt er på 59 % for best./ord.-sæt og 63 % for SmartSet.
 
For FMK ajourføring har der løbende været en positiv vækst i ajourføringsfrekvens ved udskrivning. Niveauet for ajourføring af FMK ved udskrivning ligger generelt over 80 %. Før implementeringen af SP var niveauet 63 % i Region Hovedstaden.
 
SP udviklingstiltag
Udviklingstiltag ift. Sundhedsplatformen i 2018 er prioriteret, og en række større projekter og mindre temaer er igangsat. Den største opgave er programmet for SP18, der består af opgradering af Sundhedsplatformen til LPR3 og EPIC 2018 versionen. Programmet er blevet udskudt til februar 2019 og rapporterer i grøn, hvor der er lagt en plan med den nødvendige tid til test og uddannelse.
Min SP 2018 rapporterer i gul pga. forsinkelser på to leverancer. De øvrige to projekter, henholdsvis Medicinering og Serveropgradering, rapporterer i grøn (se bilag 1 afsnit 3.1).
 
Support og uddannelse
Der er en overordnet tendens til, at der bliver løst flere sager end der oprettes. Mængden af aktive sager er faldende, både på første og andet supportniveau, der primært håndterer anvendelsessager, samt på tredje supportniveau, der håndterer de mere komplekse sager.
 
I bilag 2 findes endvidere en Q&A for anvendte begreber i SP rapporteringen.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 9. oktober 2018 og regionsrådet d. 23. oktober 2018

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Pia Kopke

JOURNALNUMMER
18002424


1.pdf
2.pdf

Bilag

Bilag 1 - Rapportering på Sundhedsplatformen - September
Bilag 2 - Q&A til SP rapportering


3. Regions MED-udvalgets forslag til spørgsmål til Sundhedsplatformen

Regions MED-udvalgets forslag til spørgsmål til Sundhedsplatformen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har på mødet den 21. august bedt Regions MED-udvalget (RMU) om at komme med forslag til max 2 spørgsmål om IT-systemer/Sundhedsplatformen, som kan indarbejdes i de løbende trivselsmålinger.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at der gennemføres 3 Sundhedsplatform-spotmålinger, der supplerer den årlige større brugertilfredshedsmåling af Sundhedsplatformen. SP-spotmålingen indgår ikke de i løbende trivselsmålinger, men gennemføres i en separat måling,
  2. at spotmålingen indeholder 5 spørgsmål med følgende temaer: Sundhedsplatforms brugerflade, medicinmodul, support, arbejdsgange på tværs og overordnet tilfredshed,
  3. at tidsplanen for afvikling af målingerne følges som beskrevet i sagsfrenstillingen, og
  4. at Sundhedsplatform-spotmålingerne gennemføres i 2018 og 2019, hvorefter det vurderes, om målingerne skal fortsætte.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Formanden satte indstillingspunkterne under afstemning:
 
For stemte: A (5), C (2), F (1), O (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 14.
Imod stemte: B (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingerne var herefter anbefalet.
 
Radikale Venstre ønskede følgende bemærkning ført til protokol:
”Radikale Venstre stemmer imod, da vi ikke ønsker at oprette særskilte spot-målinger af SP-brugertilfredsheden. Vi er bekymrede for en skævvridning af resultatet ved en særskilt undersøgelse. Herudover mener vi, at brugen af Sundhedsplatformen i høj grad har noget med medarbejdertrivsel at gøre, hvorfor vi finder det naturligt, at der integreres et par spørgsmål vedrørende dette i de eksisterende trivselsmålinger.”

SAGSFREMSTILLING
RMUs overvejelser om de løbende trivselsmålinger og spørgsmål til Sundhedsplatformen
Der er i RMU generel enighed om, at de løbende trivselsmålinger er værdifulde og medvirker til at sætte den lokale dialog om trivsel på dagsorden på regionens arbejdspladser. Der er i RMU derfor et ønske om at fastholde det simple og stringente koncept for de løbende trivselsmålinger med få spørgsmål og et tydeligt lokalt islæt. Derfor er RMU's ønske, at fastholde konceptet for de løbende trivselsmålinger med de få spørgsmål, og RMU udtrykker bekymring for det enkle koncept, hvis det løbende udvides med flere spørgsmål til andre temaer.
 
På denne baggrund foreslår RMU, at de løbende trivselsmålinger ikke udvides med spørgsmål til Sundhedsplatformen (SP). I stedet foreslår RMU, at gennemføre 3 separate SP-spotmålinger, der supplerer den større årlige SP-brugertilfredshedsmåling.
 
Forslag til spørgsmål
RMU foreslår spørgsmål inden for temaerne: SP-brugerflade, medicinmodul, support, arbejdsgange på tværs og overordnet tilfredshed.
 
Spørgsmål:
 
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
image
 
Den endelige spørgsmålsformulering og skala kan blive justeret efter den validering, der planlægges gennemført på en udvalgt gruppe af relevante af klinikere i oktober måned efter den politiske behandling.
 
Tidsplan
Der lægges op til følgende tidsplan:
SP-spotmålingerne gennemføres i 2018 og 2019, hvorefter det vurderes, om målingerne skal fortsætte.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen gennemføres endelig validering af spørgsmål blandt udvalgte klinikere. Herefter gennemføres spotmålingerne med fokus på Sundhedsplatformen, som de er beskrevet i sagsfremstillingen.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
I mailen, der ledsager de tre spotmålinger informeres medarbejderne om, at politikerne er interesserede i at følge arbejdet omkring Sundhedsplatformen tæt og derfor ønsker medarbejdernes feedback omkring systemet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. oktober og regionsrådet den 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg/Martin Magelund Rasmussen

JOURNALNUMMER
16043984




4. Temadrøftelse af nærhedsfinansiering

Temadrøftelse af nærhedsfinansiering

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der blev den 5. juni 2018 indgået økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Med økonomiaftalen blev det bl.a. besluttet at afskaffe det årlige produktivitetskrav på 2% og at afskaffe den statslige aktivitetspulje fra 2019. Den statslige aktivitetspulje afløses af en pulje til nærhedsfinansiering, der skal styrke en øget sammenhæng i sundhedsvæsenet, så borgerne modtager den rette behandling det rette sted.
 
Ved budgetforliget om Budget 2019 blev det besluttet at afskaffe takststyringen og indføre rammestyring på alle regionens hospitaler fra 2019.
 
Med denne sag lægges der op til en drøftelse af, hvordan Region Hovedstaden på længere sigt kan understøtte opfyldelsen af nærhedsfinansieringens kriterier i regionen og understøtte intentionerne om et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor flere borgere behandles i primærsektoren. Sagen danner desuden baggrund for en drøftelse af opfølgningen på nærhedsfinansieringens kriterier i 2019.
 
På forretningsudvalgsmødet afholdte centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, et oplæg i forbindelse med drøftelsen.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at drøfte, hvordan Region Hovedstaden kan understøtte opfyldelsen af nærhedsfinansieringens kriterier og sikre en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, så flere borgere modtager den rette behandling det rette sted

POLITISK BEHANDLING
Udvalget for værdibaseret styring har på udvalgsmødet den 20. juni 2018 - som et led i budgetdrøftelserne – drøftet nærhedsfinansieringens intentioner og udmøntningen af nærhedsfinansieringen i forhold til regionens hospitaler. Udvalget anbefaler, at nærhedsfinansieringen ikke videreføres til hospitaler og afdelinger i form af en økonomisk incitamentsmodel. Opfølgningen på regionens opfyldelse af nærhedsfinansieringens kriterier skal i stedet ske via ledelsessystemet og forankres i koncernledelsen. Der skal følges op på konkret status i forbindelse med de kvartalsmæssige økonomirapporter.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018:
 
Sagen blev udsat.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Anbefalet.
 
Oplæg ved centerdirektør Jens Buch Nielsen er vedlagt som bilag 2.

SAGSFREMSTILLING
Udvikling mod et mere menneskeligt sundhedsvæsen
Med økonomiaftalen for 2019 blev det bl.a. besluttet at afskaffe det årlige produktivitetskrav på 2% og at afskaffe den statslige aktivitetspulje fra 2019. Den statslige aktivitetspulje afløses af en pulje til nærhedsfinansiering, der skal styrke en øget sammenhæng i sundhedsvæsenet, så borgerne modtager den rette behandling det rette sted.
 
I modsætning til aktivitetsfinansieringen er der med nærhedsfinansieringen ikke en automatik i, hvad regionerne skal levere. Der er frihedsgrader til at prioritere udgifterne, men for at sikre den samlede finansiering skal regionerne hvert år bevæge sig i den rigtige retning i en omstilling ud fra en række kriterier, som uddybes i det efterfølgende afsnit. Omstillingen af sundhedsvæsenet indebærer dermed, at ledelse - også politisk ledelse - kommer tydeligt i fokus.
 
Nærhedsfinansieringen skal ses i sammenhæng med den udvikling af sundhedsvæsenet, som er blevet igangsat med de seneste års budgetaftaler i Region Hovedstaden, og som blandt andet kommer til udtryk i afprøvningen af værdibaseret styring i en række projekter på hospitalerne. Et centralt element i omstillingen er at tilrettelægge udredningen og behandlingen med fokus på de individuelle behov og ressourcer hos patienten, og at udvikle og anvende patientrapporterede oplysninger (PRO) til at sikre, at behandlingen har en høj faglig og patientoplevet kvalitet. I flere af de igangværende projekter om værdibaseret styring er der desuden fokus på at omstille behandlingen, så den foregår tættere på patientens hjem. Det betyder, at patienter, der tidligere har været behandlet under indlæggelse, nu behandles ambulant, og at ambulante patienter i højere grad behandles hjemme. Patienten kan dermed spare tid og besvær med at møde op på hospitalet.
 
Omstillingen til nærhedsfinansiering og tiltag med henblik på at opfylde kriterierne drøftes også med ledelserne og de faglige miljøer i Region Hovedstaden, blandt andet for at give input til og kvalificere de politiske drøftelser, men giver også anledning til på et overordnet og politisk niveau at drøfte denne omstilling og fx opgavefordelingen mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. Med beslutningen i budgetforliget for 2019 om at afskaffe takststyringen og i stedet indføre rammestyring giver nærhedsfinansieringen også anledning til at drøfte, hvordan Region Hovedstaden kan arbejde videre med at understøtte og udbrede omstillingen hen mod et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad får løst deres behov tættere på hjemmet, når det er muligt og hensigtsmæssigt.
 
Budgetforliget for Budget 2019 indeholder flere elementer, der understøtter den omstilling af sundhedsvæsenet, som nærhedsfinansieringen er udtryk for - bl.a. et strategisk mål om at omlægge og samle hospitalsbesøg, så patienter med flere sygdomme ikke skal møde op på flere forskellige hospitalsafdelinger for at få behandlet deres sygdomme, og ønsket om at udvikle ambulatorieområdet, så færre patienter skal møde op til ambulante kontroller. Det fremgår desuden af budgetforliget, at alle hospitaler på ledelsesniveau og i afdelingerne arbejder med indsatser, der understøtter den politiske intention bag nærhedsfinansieringen, og at partierne vil følge udviklingen i kriterierne tæt. Målopfyldelsen for nærhedskriterierne vil fremover fremgå af økonomirapporterne.
 
Nærhedsfinansieringens kriterier og udmøntning
Nærhedsfinansieringen indebærer, at regionernes finansiering fra 2019 ikke længere afhænger af, at hospitalerne hvert år producerer mere aktivitet. Nærhedsfinansieringspuljen udgør 1,5 mia. kr. årligt fra 2019 og frem og udmøntes i henhold til bloktilskudsnøglen. Region Hovedstadens andel af puljen er 471,31 mio. kr. årligt. 2019 er et indfasningsår, hvor der alene foretages efterregulering på halvdelen af puljen, dvs. op til 750 mio. kr. Kriterierne i nærhedsfinansieringen er dynamiske og kan udskiftes over årene.Såfremt den enkelte region opfylder fire ud af de fem kriterier, udløses hele regionens andel af nærhedsfinansieringspuljen. Såfremt regionen opfylder ét kriterium, udløses 25% af puljen, opfyldelse af to kriterier udløser 50% af puljen osv.
 
For 2019 skal regionerne leve op til følgende kriterier:
 
Ad 1) Reduktion i antal DRG-sygehusforløb pr. borger
Baggrunden for dette mål er et ønske om, at patienterne i højere grad skal behandles i almen praksis, kommunerne eller i eget hjem. Der korrigeres for ikke-fysiske DRG-sygehusforløb (fx telefonopkald og telemedicinske konsultationer) og for aktivitet, der ikke kan omstilles til det primære sundhedsvæsen.
 
Ad 2) Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller type 2 diabetes
Baggrunden for målet er, at behandlingen af patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) og/eller type 2 diabetes i højere grad skal foregå i almen praksis, jf. den seneste PLO-overenskomst, hvor en del af KOL- og diabetesbehandlingen flyttes til almen praksis med understøttelse fra hospitalerne. Som ovenfor korrigeres der for ikke-fysiske DRG-sygehusforløb og aktivitet, der ikke kan omstilles til det primære sundhedsvæsen.
 
Ad 3) Reduktion i akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage
Baggrunden for dette mål er et ønske om øget sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Indikatoren opgør andel somatiske indlæggelser, som efterfølges af en genindlæggelse inden for 30 dage. Dette indgår også i de nationale kvalitetsmål.
 
Ad 4) Stigning i andel virtuelle sygehusforløb
Baggrunden for målet er et ønske om at understøtte en stigende anvendelse af telemedicin og virtuelle konsultationer på hospitalerne.
 
For de ovennævnte første fire kriterier gælder, at de endelige målsætninger udmeldes i april 2019 på baggrund af den endelige fastlæggelse af DRG19-systemet og afsluttede færdigregistreringer i landspatientregisteret for 2018. Desuden gælder det for de første fire kriterier, at der tages udgangspunkt i 2019 i forhold til 2018. Da der er tale om mål for en retning, som den enkelte region skal udvikle sig i, er de enkelte kriterier opfyldt, hvis de blot er forbedret marginalt.
 
Ad 5) Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten
Baggrunden for målet er et ønske om at relevante oplysninger om borgernes helbred og behandling kan deles mellem sektorer. Målet indebærer, at hver region inden udgangen af første halvår 2019 skal udarbejde en implementeringsplan for systemtilpasninger til deling af data til aftaleoversigten (som skal give patienter et samlet overblik over deres aftaler i sundhedsvæsenet) og det fælles stamkort (som skal give sundhedspersoner adgang til relevante oplysninger). Implementeringsplanen skal indebære, at der er afsat kapacitet, så implementeringen kan realiseres ultimo 2020.
 
For yderligere uddybning henvises til bilag 1, som bl.a. indeholder oversigter over udviklingen i indikatorerne for de enkelte regioner i 2016 og 2017.
 
Drøftelser i udvalget for værdibaseret styring
Udvalget for værdibaseret styring har drøftet den konkrete udmøntning af de enkelte kriterier i nærhedsfinansieringen i Region Hovedstaden ud fra følgende fire scenarier for en afregningsmodel:
 
1. Nærhedsfinansieringen videreføres direkte til de enkelte hospitaler
Med denne model skal de enkelte hospitaler hver især sørge for at leve op til de fire første kriterier i nærhedsfinansieringen, og det enkelte hospital bærer selv den økonomiske risiko, der er forbundet med ikke at leve op til kriterierne.
 
2. Nærhedsfinansieringen udmøntes forskelligt på de enkelte hospitaler
Denne model indebærer, at de forskellige kriterier får forskellig vægt på hospitalerne, som tilsammen er ansvarlige for, at regionen samlet set opfylder kriterierne i nærhedsfinansieringen.
 
3. Nærhedsfinansieringen udmøntes forskelligt på de enkelte hospitaler, og yderligere kriterier kan kobles på afregningsmodellen
Med denne model afhænger hospitalernes økonomi ikke kun af en opfyldelse af nærhedskriterierne - der etableres også en afregningsmodel, hvor hospitalernes budgetter afhænger af andre mål, fx opfyldelse af udredningsret og behandlingsgaranti.
 
4. Hospitalernes finansiering afhænger ikke af deres individuelle opfyldelse af kriterierne
Denne model indebærer, at arbejdet med at opfylde kriterierne udelukkende er ledelsesdrevet, og at den økonomiske risiko håndteres på regionsniveau.
 
Det har ikke været muligt at vurdere konsekvenserne ved de enkelte scenarier, da den endelige, tekniske afgræsning af kriterium 1, 2 og 4 endnu ikke er afklaret, og da datagrundlaget for regionernes opfølgning på de enkelte indikatorer først forventes at være til rådighed i oktober 2018.
 
Det er administrationens vurdering, at nærhedsfinansieringens kriterie 1, der sammenholder befolkningsgrundlaget med antal forløb, er problematisk at nedbryde meningsfuldt på hospitalsniveau, da befolkningsunderlaget ikke er entydigt på tværs af funktioner og specialer. Endvidere bemærkes det, at budgettet for 2019 ikke omfatter præstationsbudgetter med automatisk budgetreduktion ved mindreaktivitet men derimod aktivitetsbudgetter, der danner grundlag for den fremtidige dialog med hospitaler og psykiatri om aktivitetsudviklingen.

KONSEKVENSER
Forretningsudvalgets tilkendegivelser under behandlingen af denne sag vil indgå i det videre arbejde med at opfylde nærhedsfinansieringens kriterier.

RISIKOVURDERING
Med nærhedsfinansieringen sker der en ændring fra ét velafgrænset aktivitetsmål til 4-5 nye, forskellige mål, som regionerne skal arbejde med at opfylde på samme tid. Nærhedsfinansieringen understøtter umiddelbart den igangværende udvikling i sundhedsvæsenet men vil kræve en række aktive og konkrete ledelsesindsatser og en tæt opfølgning for at sikre, at målene nås. En opfyldelse af kriterierne indebærer blandt andet en ændring i hospitalernes nuværende målgrupper, behandlingstilbud og arbejdsgange. Såfremt regionen ikke lever op til kriterierne i nærhedsfinansieringen, vil det indebære et kassetræk.
 
Kriterierne i nærhedsfinansieringen er endnu ikke endeligt afgrænset, og samtidig ændres opgørelsesgrundlaget med indførelsen af et nyt landspatientregister (LPR3) i marts 2019. Sammen med de ovenfor nævnte ændringer på hospitalerne betyder det, at opgaven med at indfri kriterierne i nærhedsfinansieringen er mere kompleks end opgaven med at nå de aktivitetskrav, der tidligere blev stillet. Dette er anerkendt i Økonomiaftalen for 2019, hvorfor nærhedsfinansieringen kun implementeres med halv virkning i 2019. For så vidt angår LPR3 er det endvidere skrevet ind i økonomiaftalen, at opgørelsen af de enkelte kriterier skal ses i lyset af implementeringen af LPR3 og de usikkerheder i data, som det kan medføre.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Der følges op på opfyldelsen af kriterierne i nærhedsfinansieringen i de kvartalsmæssige økonomirapporter. Der vil også være anledning til at drøfte opfølgningen på nærhedsfinansieringens kriterier på den politiske workshop om driftsmålstyring den 25. oktober 2018 og på mødet i hhv. forretningsudvalget og regionsrådet i november 2018, hvor der forelægges en sag om driftsmålstyring.
 
Det videre arbejde med en ny langsigtet styringsmodel er politisk forankret i udvalget for værdibaseret styring, som jf. budgetforliget for Budget 2019 kommer med et samlet forslag til ny styringsmodel i sommeren 2019. Foruden de politiske tilkendegivelser fra behandlingen af nærværende mødesag indgår erfaringsopsamlingen fra projekterne om værdibaseret styring i arbejdet sammen med input fra ledelser og de faglige miljøer.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen

JOURNALNUMMER
15000164


3.pdf
4.pdf

Bilag

Baggrundspapir - Kriterier i nærhedsfinansiering
Præsentation v/ Jens Buch Nielsen vedr. Nærhedsfinansiering på FU 091018


5. Lukket punkt




6. Status på whistleblowerordning

Status på whistleblowerordning

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I retningslinjerne for Whistleblowerordningen (bilag 3, § 11) er det aftalt, at forretningsudvalget modtager en rapport om antallet af sager hvert halve år.
Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015. Med indeværende sag rapporteres for perioden 3. januar 2018 – 1. august 2018.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at tage orienteringen om afrapportering af whistleblowerordning til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 18. september 2018:
 
Sagen blev udsat.
 
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Taget til efterretning.

SAGSFREMSTILLING
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer regionens whistleblowerordning for at sikre uvildighed.
Siden seneste afrapportering i januar 2018 har der været 4 indberetninger, hvoraf 3 er omfattet af whistleblowerordningen. Heraf er 2 sager afsluttet uden sanktioner, og en sag har medført en advarsel. (Se bilag 1: Rapport fra sagsbehandler advokat Morten Ulrich, Bech-Bruun)
 
Antallet af indberetninger er beskedent og færre end i tidligere perioder.
 
Siden åbningen i oktober 2015 og frem til 1. august 2018 er der i alt modtaget 39 sager, hvoraf de 29 har været omfattet af ordningen. 20 af disse har ikke medført sanktioner. (Se bilag 2: Samlet oversigt over sager siden ordningens start).
 
Rammerne for hvilke sager, der er omfattet af en whistleblowerordning og derfor kan behandles, er fastlagt i persondatalovgivningen (Se bilag 3: Retningslinjer for Whistleblowerordningen).

KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 18. september 2018. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Tine Garne Køhler/Dorte Steenstrup

JOURNALNUMMER
17008807


7.pdf
8.pdf
9.pdf

Bilag

Bilag 1 WB 6. afrapportering
Bilag 2 Revideret Skema over WB indberetninger august 2018
Bilag 3 Retningslinjer


7. Rammer for studieture og studierejser i valgperioden 2018-2021

Rammer for studieture og studierejser i valgperioden 2018-2021

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Det fremgår af budget 2018, at regionsrådet skal træffe beslutning om rammerne for studieture i valgperioden 2018-2021.
 
Som led i tilrettelæggelsen af regionsrådet og regionsrådets udvalgs arbejde i indeværende funktionsperiode forelægges regionsrådet derfor et udkast til rammer for adgangen til at gennemføre studieture inden for Europas grænser.
 
Udkastet omfatter endvidere et udkast til rammer for adgangen til at gennemføre studierejser, som kan gennemføres uden for Europas grænser. I årene 2015 - 2017 var budgettet nedsat med 450.000 kr. pr. år, da regionsrådet af besparelseshensyn besluttede at afskaffe adgangen til at gennemføre studierejser uden for Europa. Budgettet er i indeværende valgperiode ikke længere nedsat med det pågældende beløb, og der er således mulighed for igen at gennemføre studierejser uden for Europa.

INDSTILLING
Administrationen indstiller at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  • at godkende retningslinjer for afholdelse af studieture for valgperioden 2018 -2021 som beskrevet i sagen.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Formanden satte indstillingspunktet under afstemning:
 
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3) og Å (1), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (1).
I alt 15.
 
Indstillingspunktet var herefter anbefalet.
 
Et samlet forretningsudvalg bemærker, at der så vidt muligt overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet har pr. 2. oktober 2018 nedsat 6 stående udvalg og 12 særlige udvalg, herunder 8 følgegrupper vedr. kvalitetsfondsbyggerier.
 
Med den styreform, Skanderborgmodellen, som regionsrådet har indført i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden.
 
Også regionsrådets særlige udvalg, herunder de 8 følgegrupper vedr. kvalitetsfondsbyggerier, spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden
 
Både de stående og de særlige udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden eller inspiration til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.
 
Der er derfor i valgperioden 2018 - 2021 afsat i alt 4,152 mio. kr., eller 1, 038 mio. kr. pr. år, på politikerkontoen til gennemførelse af udlandsrejser.
 
Gennemførelse af en studietur eller en studierejse med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden eller inspiration ikke kan opnås på anden vis - fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer.
 
Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning. En forelæggelse skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, på hvilken måde studieturen findes at kunne bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden. Der kan arrangeres fællesture for flere udvalg med sammenfaldende interesser.
 
Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture eller studierejser, og deltagere skal deltage i hele en studietur eller studierejses program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
 
Efter gennemførelse af en studietur eller en studierejse udarbejdes rapport og regnskab for turen eller rejsen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
 
Der fastsættes følgende rammer:

KONSEKVENSER
Hvis indstillingen tiltrædes, vil træk på det i budgettet afsatte beløb på 4,152 mio. kr. til studieture og studierejser i valgperioden ske under henvisning til de i denne sag indeholdte rammer for studieture og studierejser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover de i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. oktober 2018 og regionsrådet den 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen/Marie Kruse

JOURNALNUMMER
18048793




8. Studietur for den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland

Studietur for den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Politisk følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland ønsker at gennemføre en studietur til Basel, hvor arkitekterne bag det nye hospital i Nordsjælland har hovedsæde. Baggrunden er, at følgegruppen ønsker at få et større indblik i Nyt Hospital Nordsjælland, herunder særligt en forståelse for visionerne, ambitionerne og de bagvedliggende tanker om design, arkitektur og funktioner, samt den meget høje kompleksitet som er forbundet med at opføre et megaprojekt til mennesker, der skal danne rammen om fremtidens akuthospital.

INDSTILLING
Administrationen indstiller at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  • at godkender program, budget og forslag til den politiske følgegruppes studietur til Basel og herunder den foreslåede finansiering for politisk deltagelse sker af pulje til studieturer for politikerne.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Formanden satte indstillingspunktet under afstemning:
 
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3) og Å (1), i alt 14.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingspunktet var herefter anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Politisk følgegruppe ønsker at gennemføre en studietur til Basel, hvor arkitekterne bag det nye hospital i Nordsjælland har hovedsæde.
 
Studieturen til Basel har til formål, at give politisk følgegruppe indblik i og ejerskab til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland og herunder udbygge viden om den meget høje kompleksitet og de bagvedliggende ambitioner, visioner og tanker om design, arkitektur og funktioner i fremtidens akuthospital. Nyt Hospital Nordsjælland er regionens eneste barmarksprojekt med et budget på 4,5 mia. kr. - et megaprojekt til mennesker og med høj kompleksitet. Arkitekterne bag det nye hospital i Nordsjælland, Herzog & de Meuron, vil tage politisk følgegruppe på en tour de force gennem udviklingen af projektet og det bagvedliggende arbejde, som bl.a. trækker tråde til en række af arkitekternes tidligere projekter. Politisk følgegruppe vil få et unikt indblik i udformningen af det nye hospital, som skal danne rammen om fremtidens akuthospital, hvor sundhedsvæsnet og den måde vi opfatter sundhed på gentænkes.
 
Programmet for studieturen, herunder indholdet af de forskellige aktiviteter i programmet tilrettelæggelse og afstemmes i samarbejde med arkitekterne, der også vil agere værter for turen. Udkast til program er vedlagt i bilag. Programmet indebærer på nuværende tidspunkt besigtigelse af en række projekter af arkitekterne, bl.a. Dreispitz, REHAB, Rheinschanze og Roche, som trækker tråde til det nye hospital i Nordsjælland. Studieturen tilrettelægges med en enkelt overnatning i Basel og forventes gennemført ultimo 2018 eller primo 2019.
 
Deltagerne på studieturen vil være medlemmerne af politisk følgegruppe og med mulighed for at regionsrådsformanden deltager samt hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital, Bente Ourø Rørth og Vice- og Projektdirektør, Henrik Schødts.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstilling vil medføre, at Nyt Hospital Nordsjælland igangsætter detailplanlægningen af studieturen for følgegruppen og herunder forestår den administrative opgave ift at booke flybilletter, hotel m.v.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Budgetoverslag for studieturen er estimeret til 5.650 kr. pr. person. Hertil kommer diæter svarende til ca. 700 kr. pr. person samt eventuel godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Finansiering for politisk deltagelse foreslås at ske af midler afsat til studieture for politikere i 2018 (politikerkontoen) jf. budget 2018, hvor det er muligt at finansiere op til 15.000 kr. for hvert medlem af stående udvalg til studieturer inden for Europa. Der er ikke taget særskilt stilling til studieture for de politiske følgegrupper, hvorfor finansieringen søges indenfor politikerkontoen.

KOMMUNIKATION
Der planlægges ikke med særskilt kommunikation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. oktober 2018 og regionsrådet 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Buch Nielsen/ Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER
18046748


10.pdf

Bilag

Udkast til program og budget for studietur


9. Inspirationsmøde om Treårsplan 2020-2022 for udviklingen af Psykiatrien i Region Hovedstaden og Temamøde om Tvang

Inspirationsmøde om Treårsplan 2020-2022 for udviklingen af Psykiatrien i Region Hovedstaden og Temamøde om Tvang

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Social- og psykiatriudvalget har den 29. august 2018 besluttet, at der i forbindelse med arbejdet med en Treårsplan 2020-2022 for udviklingen af psykiatrien, skal holdes et inspirationsmøde. Udvalget har ligeledes den 29. august 2018 besluttet, at der skal holdes møde om temaet tvang med deltagelse af politikere i Region Hovedstaden og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at der bevilges 80.000 kr. til afholdelse af inspirationsmøde i forbindelse med Treårsplan 2020-2022 for udviklingen af psykiatrien, og
  2. at der bevilges 90.000 kr. til afholdelse af temamøde om tvang med deltagelse af politikere fra Region Hovedstadens Social og Psykiatriudvalg og medarbejdere fra Region Hovedstaden Psykiatri.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Inspirationsmøde
Med konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden er det besluttet, at der skal udarbejdes en ny treårsplan for psykiatriens udvikling.
Social- og psykiatriudvalget har den 29. august 2018 besluttet, at der i forbindelse med arbejdet med Treårsplan 2020-2022, skal holdes et inspirationsmøde med medlemmerne af Region Hovedstaden social- og psykiatriudvalg en bred vifte af borgere, ansatte fra Region Hovedstadens Psykiatri og øvrige interessenter. Formålet med inspirationsmødet er tæt dialog og inddragelse af brugere og opsamling af input, samt kvalificere og supplere mulige temaer i en kommende Treårsplan 2020-2022. Det forventes deltagelse af max 100 deltagere på inspirationsmødet.
 
Det forventes følgende udgifter i forbindelse med inspirationsmødet:
Leje af lokaler samt forplejning50.000 kr.
Evt. ekstern oplægsholder20.000 kr.
Velkomstvideo, videoudstyr, uforudsete udgifter mv. 10.000 kr.
I alt80.000 kr.
 
Temamøde
Social- og psykiatriudvalget har den 29. august 2018 besluttet at holde et temamøde om tvang i psykiatrien. Det blev således aftalt i forlængelse af medarbejdermødet med psykiatrien i september 2017, at det er en god ide årligt at afholde møde mellem politikere, medarbejdere og ledere fra psykiatrien om relevante emner. Formålet med temamødet om tvang er at få en nuanceret drøftelse af nedbringelse af tvang for at finde de bedste veje fremad og dermed nedbringe alle former for tvang. Temamødet tilrettelægges med fokus på dialog mellem politikere, medarbejdere og ledere om de dilemmaer og udfordringer, medarbejderne oplever i deres arbejde. Social- og psykiatriudvalget deltager samt regionsrådsformanden og yderligere to medlemmer fra regionsrådet.
 
Der vil være max 140 deltagere og udgiften skønnes at udgøre:
 
Leje af lokaler, forplejning, udstyr mv.90.000 kr.
 
Fremadrettet rammer for finansiering af arrangementer
Den foreliggende sag om finansiering af inspirationsmøde og temamøde arrangeret af medlemmer af social- og psykiatriudvalget giver anledning til at overveje det fremtidige behov for en fastsættelse af rammer for regionens administrative enheders mulighed for at finansiere arrangementer med inddragelse af det politiske niveau ved træk på politikerkontoen.

KONSEKVENSER
Administrationen vil efter mødet gå videre med planlægningen af inspirationsmødet og temamødet.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Udgifterne til inspirationsmødet og temamødet vil blive finansieret over politikerkontoen.

KOMMUNIKATION
Der annoceres relevante steder.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. oktober 2018 og regionsrådet den 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Charlotte Hosbond/ Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER
18044198




10. Copenhagen Winter Games - sagens forløb og forslag til nye tiltag ift. regionens fremadrettede arbejde med kultur og events

Copenhagen Winter Games - sagens forløb og forslag til nye tiltag ift. regionens fremadrettede arbejde med kultur og events

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet bevilgede den 13. juni 2017. 2 mio. kr. af midler fra puljen til store internationale kultur- og sportsevents til eventen Copenhagen Winter Games, hvoraf 1,7 mio. kr. blev udbetalt. Regionens bevilling blev givet til Copenhill A/S, der videreformidlede de udbetalte midler til Copenhagen Winter Games ApS. Svigtende billetsalg, manglende likviditet og krav om forudbetaling fra centrale underleverandører resulterede i, at Copenhagen Winter Games ApS måtte aflyse eventen, samt at selskabet gik konkurs d. 30 . november 2017.
 
Region Hovedstaden gjorde efterfølgende et krav gældende og anmodede om at få tilbageført midlerne.
 
Som følge af sagen om Copenhagen Winter Games, har erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget bedt administrationen om en redegørelse om sagens forløb samt om sagen har givet anledning til ændret praksis i fremtidig administrationen af regionens midler på kulturområdet.
 
Nærværende sag beskriver sagens forløb og hvilke erfaringer administrationen har gjort i forbindelse med sagen om Copenhagen Winter Games. Desuden lægges der op til politisk drøftelse af administrationens forslag til yderligere punkter, der skal tages højde for ved vurdering af kommende events.

INDSTILLING
Forretningsudvalget skal til brug for regionsrådets behandling af sagen udtale sig om Erhvervs- Vækst- og Forskningsudvalgets beslutning om:
  • at forligsteksten (bilag 1) tages til efterretning,
idet Tormod Olsen (Ø) under udvalgsmødet begærede punktet indbragt for regionsrådet.
 
Sekretariatet bemærker, at et medlem af regionsrådet efter den kommunale styrelseslovs §11, stk. 1, som også gælder for regioner, kan indbringe ethvert spørgsmål for regionsrådet, herunder beslutninger, hvor et udvalg har taget administrationens redegørelse til efterretning. Tormod Olsen (Ø) har på vegne af Enhedslisten begæret sagens indstillingspunkt 1 indbragt for regionsrådet. Sagen forelægges for forretningsudvalget til udtalelse, inden den forelægges regionsrådet til beslutning.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- Vækst- og Forskningsudvalgets beslutning den 2. oktober 2018:
 
Administrationens indstilling til udvalget var følgende:
  1. at forligsteksten (bilag 1) tages til efterretning, og
  2. at administrationens forslag til yderligere punkter, der skal tages højde for ved vurdering af kommende events og i dialogen med godkendte projekter drøftes.
Formanden satte indstillingens punkt 1 til afstemning:
 
For stemte: A (4) og B (1), i alt 5.
Imod stemte: C (1), og Ø (1), i alt 2.
Undlod at stemme: V (1).
Stemmer i alt: 8.
 
Indstillingens punkt 1 var herefter taget til efterretning.
 
Sagen forelægges, for så vidt angår indstillingens punkt 1, for regionsrådet, da Tormod Olsen (Ø) begærede sagen indbragt til afgørelse i regionsrådet. Efter den kommunale styrelseslovs §11, stk. 1, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem indbringe ethvert spørgsmål for regionsrådet, herunder beslutninger, hvor et udvalg har taget administrationens redegørelse til efterretning.
 
Indstillingens punkt 2 blev drøftet.
 
Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Der var omdelt supplerende materiale, som er vedlagt som bilag 5.
 
Formanden satte indstillingspunktet under afstemning:
 
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3) og Å (1), i alt 14.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.
 
Et samlet forretningsudvalg udtaler, at administrationen skal forberede en sag til forretningsudvalget om delegation.

SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstaden har, d. 18. september 2018, sammen med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen indgået forlig med CopenHill A/S, angående tilbagebetaling af midler i forhold til aflysningen af Copenhagen Winter Games (se bilag1). Det betyder, at CopenHill A/S tilbagebetaler uforbrugt bevillingsbeløb på 332.517 kr. til fordeling mellem de offentlige parter, herunder 168.739,97 kr. til Region Hovedstaden. Udover det tilbagebetaler CopenHill A/S eventuelt beløb, som CopenHill A/S måtte modtage fra Copenhagen Winter Games ApS i relation til et krav på 2.545.483 kr. stillet på baggrund af de offentlige parter og fordelt efter den forholdsmæssige fordelingsnøgle, der er opnået enighed om ved forliget.
 
Administrationen søger løbende at indarbejde læring fra tidligere events i vurdering af nye ansøgninger. Administrationen foreslår, at erfaringer fra forløbet vedrørende Copenhagen Winter Games (CWG), vil blive benyttet i forbindelse med vurdering af kommende ansøgninger og i den løbende dialog med events, der modtager midler fra regionsrådet:

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen tages forligsteksten (bilag1) til efterretning og administrationens forslag til yderligere punkter, der skal tages højde for ved vurdering af kommende events og i dialogen med godkende projekter drøftes.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 2. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
17006821


11.pdf
12.pdf
13.pdf
14.pdf
15.pdf

Bilag

Forligsaftale CWG_CopenHill underskrift
Oversigt over støttede events 2015-2019 - 26.sep 2018
Kriterier for midler til store internationale kultur- og sportsevents
Uddybende notat om sagsforløb og vigtige datoer for eventen Copenhagen Winter Games
Uddybende notat vedr. baggrund for forligsindgåelse om Copenhagen Winter Games incl bilag


11. Ændringer i køreplanen for lokaltog i 2019

Ændringer i køreplanen for lokaltog i 2019

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Movia har på administrativt niveau fremlagt deres planlagte ændringer i køreplanen for 2019 for lokalbanerne i Nordsjælland. Ændringerne har passagermæssige konsekvenser og en af ændringerne strider med trafikbestillingen for 2019, hvorfor de forelægges til politisk beslutning. Sagen blev første gang forelagt på trafikudvalgets møde den 28. august 2018, hvor sagen ikke blev taget til efterretning.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende at administrationen overfor Movia afviser Movias forslag om fjernelse af den sidste togafgang fra Hillerød til Helsingør på Lille Nord søndag til torsdag i køreplanen for 2019, fordi forslaget afviger fra trafikbestillingen for 2019, vedtaget på regionsrådsmøde den 17. april 2018,
  2. at godkende Movias forslag til ændret standsningsmønster, hvor hvert andet tog i tidsrummet fra kl. ca. 13 til 17 ikke standser på Pårup og Gilleleje Øst, hvorved disse stationer får timedrift i stedet for halvtimesdrift, og
  3. at godkende, man efter renoveringen af Gribskovbanen, tager de reducerede stop på Gilleleje Øst og Pårup Stationer op til genovervejelse, såfremt at det giver mening i forhold til at overholde køreplanen.

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 2. oktober 2018:
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.
 
Formanden satte indstillingens punkt 2 til afstemning:
 
For stemmer: A (3), C (1), F (1), O (1), V (1), i alt 7
Imod stemmer: Ø (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0
I alt 8
 
Indstillingens punkt 2 var herefter anbefalet.
 
Enhedslisten har en protokolbemærkning:
 
”Enhedslisten kan ikke stemme for forringelser af den kollektive trafik. Vi er dertil urolige for, at fremtidig stram planlægning af togplanerne kan føre til yderligere forringelser. Vi ser hellere at togplanerne lægges realistisk, og eventuelle investeringsbehov bliver fremlagt til politisk beslutning i rette tid.”
 
Trafikudvalget ønsker at tilføje et 3. punkt til sagen:
 
”Trafikudvalget ønsker, at man efter renoveringen af Gribskovbanen, tager de reducerede stop på Gilleleje Øst og Pårup Stationer op til genovervejelse, såfremt at det giver mening i forhold til at overholde køreplanen.”
 
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Formanden satte indstillingspunkt 2 under afstemning:
 
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3), og Å (1), i alt 14.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.
 
Indstillingspunkterne 1 og 3 blev anbefalet uden afstemning.

SAGSFREMSTILLING
Sidste togafgang på Lille Nord:
Movia har i samarbejde med Lokaltog A/S foreslået at fjerne den sidste togafgang kl. 00:38 fra Hillerød mod Helsingør fra søndag til torsdag på Lille Nord i køreplanen for 2019. Togafgangen opretholdes i weekenden. Movia skulle endeligt godkende køreplanen for 2019 den 8. september 2018. Grundet denne deadline har Region Hovedstadens administration over for Movia oplyst, at serviceniveauet på Lille Nord skal opretholdes, indtil andet er besluttet politisk.
 
I sagen den 28. august 2018 fremgik det, at Lokaltog A/S havde oplyst, at der i over 90% af tilfældene ingen passagerer er med Lille Nord på den sidste afgang søndag til torsdag. Efter trafikudvalgets beslutning om at få forelagt sagen på ny, har administrationen bedt Movia om at uddybe sagen. Movia præciserer, at der er tale om at toget ankommer tomt ved destinationen i over 90% af tilfældene, men at der godt kan have været passagerer med toget på en delstrækning. Lokaltog A/S oplyser over for Movia, at der i gennemsnit er 3,5 passagerer på den sidste afgang fra søndag til torsdag. Tallet er baseret på Lokaltog A/S's automatiske passagertællesystem for perioden 2. januar til 2. juli 2018. Passagererne benytter primært delstrækningen Hillerød - Fredensborg.

Movia oplyser, at en fjernelse af togafgangen vil give en forventet besparelse for regionen på ca. 100.000 kroner årligt, og oplyser endvidere, at besparelsen ved fjernelse af togafgangen ikke på anden måde kan anvendes på Lille Nord. En bevarelse af den sidste togafgang vil ikke medføre en forøgelse af tilskudsbehovet. Movia oplyser også, at togafgangen også foreslås fjernet grundet nye overenskomstmæssige forhold for lokomotivførerne. Ved OK18 blev reglerne for nattjenester for lokomotivførerne hos Lokaltog A/S præciseret. Reglerne kan medføre, at Lokaltog A/S skal indgå en lokalaftale med fagforbundet for ikke at bryde vilkårene i overenskomstaftalen, hvis togafgangen bevares i køreplanen for 2019.
 
Regionen har ikke bestilt besparelser eller reduktioner i driften. Ændringen er foreslået ud fra Lokaltog A/S's og Movias egen faglige bedømmelse.

De uddybende oplysninger om togafgangen, som er fremkommet som følge trafikudvalget beslutning om at få sagen forelagt på ny, har medført en ændring i administrationens indstilling. Det er administrationens vurdering, at en fjernelse togafgangen udgør en ændring af serviceniveauet. Selvom der er tale om en forholdsmæssig lille ændring for passagererne, er der dog stadig tale om en serviceforringelse og en økonomisk besparelse. I trafikbestillingen for 2019, vedtaget på regionsrådsmøde den 17. april 2018, blev det godkendt at bestille lokalbanedrift i 2019 svarende til driften i 2018. Administrationen vurderer, at den foreslåede ændring dermed ikke opfylder regionens trafikbestilling for 2019. På baggrund af dette og oplysningerne angivet ovenfor, foreslås derfor at fastholde antallet af togafgange på Lille Nord.
 
Ændret standsningsmønster:
I forbindelse med at der er konstateret lav rettidighed på Hornbækbanen og Gribskovbanen i eftermiddagsmyldretiden, har Movia anmodet Lokaltog A/S om at give en redegørelse herfor og et løsningsforslag til forbedring af togenes rettidighed.

Løsningsforslaget går på, at hvert andet tog i tidsrummet fra kl. ca. 13 til 17 ikke standser på Pårup og Gilleleje Øst (se kort, bilag 1). De to stationer vil dermed få timedrift om eftermiddagen i stedet for halvtimesdrift med det formål, at rettidigheden for togene på hele strækningen Hillerød - Gilleleje - Helsingør forbedres. Movia oplyser, at det i gennemsnit vil berøre 46 rejsende pr. dag i det nævnte tidsrum, fordelt med 8 rejsende for Pårup og 38 rejsende for Gilleleje Øst. De i alt 46 rejsende udgør ca. 0,5% af det samlede antal rejsende i det pågældende tidsrum.
 
Lokaltog A/S oplyser overfor Movia, at der altid har været for lidt køretid på strækningen på de tider af døgnet, hvor der standses på alle stationer. Den lave rettidighed er blevet tydeligere efter, at kontraktkravene til rettidighed fra Movia er blevet strammere. Nu må højest 7 ud af 100 tog være mere end tre minutter forsinket, mod hidtil 3 tog ud af 100 tog, der måtte være mere end fem minutter forsinket.

I Lokaltog A/S's redegørelse (bilag 2) fremgår tre løsningsforslag:

1. Nedlægge et eller flere standsningssteder.
2. Undlade at standse ved et eller flere standsningssteder med visse tog.
3. Hæve hastigheden på hele eller dele af strækningen, her er særligt strækningen Græsted - Gilleleje interessant, idet der på strækningen kun er 2 automatisk sikrede overkørsler, der skal ombygges, og evt. 1 trinbræt (Pårup) der kan nedlægges og strækningen er ca. 6 km. hvilket vil give en betydelig køretidsbesparelse ved en strækningshastighed på 100 km/t.
 
Administrationens vurdering er, at ved 1. løsningsforslag er det ikke tilstrækkeligt kun at nedlægge Pårup. Det 2. løsningsforslag er den løsning, som Movia foreslår implementeret i køreplanen for 2019. Det 3. løsningsforslag er en langsigtet løsning, som ikke kan indgå i køreplanen for 2019.

Årsagen til, at Lokaltog A/S foreslår, at nedsætte afgangsfrekvensen på Pårup og Gilleleje Øst, selvom der er andre standsningssteder med færre passagerer, er at Pårup og Gilleleje Øst ligger på strækningen mellem Græsted og Firhøj, som er den strækning, hvor forsinkelserne opstår. Fordi banen er enkeltsporet, og togene kun kan krydse hinanden på krydsningsstationer (stationer med mere end ét spor) vil rejsetidsgevindsten ved at springe et stop over være forskellig afhængig af stationens placering på banen. Rettidighedsforbedringerne vil altså ikke kunne opnås ved at springe andre stationer over med færre passagerer.

Administrationen vurderer, at de foreslåede ændringerne i afgangsfrekvensen på Pårup og Gilleleje Øst er en nødvendighed for at opnå en tilfredsstillende rettidighed på hhv. Gribskovbanen og Hornbækbanen. Majoriteten af passagererne vil have glæde af rettidige tog. En stor del af passagererne på Gribskovbanen skifter tog på Helsingør Station, for hvem det er særlig vigtigt at ankomme til tiden, så de ikke mister deres tog.

Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost har i en mail til udvalgsformand for trafikudvalget Jens Mandrup (F) (bilag 3) givet udtryk for ærgrelse over ændringerne, men skriver samtidig, at han er enig i, at regularitet og korrespondance til øvrig kollektiv trafik er helt afgørende for passagererne i lokaltog.
 
Luftfoto af Pårup og Gilleleje Øst er vedlagt i bilag 4.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen fastholdes niveauet af lokalbanedrift, men standsningsmønsteret ændres.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af 1. indstillingspunkt indebærer ikke i sig selv nogen risici, men kan medføre at Lokaltog A/S må indgå en lokalaftale med Dansk Jernbaneforbund. En tiltrædelse af 2. indstillingspunkt vil påvirke de borgere, som anvender standsningsstederne Pårup og Gilleleje Øst.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Movia og Lokaltog er ansvarlige for den passagervendte kommunikation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget d. 2. oktober 2018, forretningsudvalget d. 9. oktober 2018 og regionsrådet d. 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18029421


16.pdf
17.pdf
18.pdf
19.pdf

Bilag

Kort
Lokaltogs redegørelse
Mail Gribskov
Luftfoto


12. Udbud af 300S/30E

Udbud af 300S/30E

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionen har ansvaret for buslinjerne 300S og 30E, som begge kører i Ring 3 og vil blive erstattet af letbanen, når den åbner i 2025. Den nuværende kontrakt for buslinjerne udløber i december 2020 og linjerne skal derfor sendes i udbud. Movia udbyder bustrafikken til private operatører og vognmænd for dermed at opnå en omkostningseffektiv kollektiv trafik. I udbudsbetingelserne for bustrafikken defineres blandt andet kravene til busmateriellet og driften. Regionen skal tage stilling til en række af disse betingelser, som fremlægges i denne sag.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
 
1. at Movias anbefalinger vedrørende driftsomfang, buslængde, reklamer, infotainment og Euronorm jf. bilag 1 følges, og
2. at Movias anbefaling vedrørende fossilfrihed ikke følges, da den er forbundet med forventede højere økonomiske omkostninger og da der er tale om en kort kontraktperiode.

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 2. oktober 2018:
Formanden har sat indstillingens punkt 1 og 2 til afstemning:
 
Punkt 1:
 
For stemmer: A (3), F (1), V (1), Ø (1), i alt 6
Imod stemmer: C (1), i alt 1
Undlod at stemme: O (1), i alt 1
I alt: 8
 
Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.
 
Konservative har en protokolbemærkning:
 
”Vi står overfor massive besparelser på regionens busdrift, grundet etableringen af Letbanen. Vi mener, at det må være ret og rimeligt, at det er linjer i Letbanens kommende område, der først og fremmest må holde for. Hvis vi accepterer dette udbud, så binder vi os og kan ikke i en kontraktperiode reducere tilstrækkeligt på busdriften, og risikerer dermed urimeligt store besparelser på busdriften bl.a. i Nordsjælland og på Amager”
 
Punkt 2:
 
For stemmer: A (3), C (1), F (1), V (1), Ø (1), i alt 7
Imod stemmer: 0
Undlod at stemme: O (1), i alt 1
I alt: 8
 
Indstillingens punkt 2 var herefter anbefalet.
 
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Formanden satte indstillingspunkterne under afstemning:
 
For stemte: A (5), B (1), F (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: C (2).
Undlod at stemme: O (1).
I alt 15.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.
 
Det Konservative Folkeparti ønskede følgende bemærkning ført til protokol:
”Vi står overfor massive besparelser på regionens busdrift, grundet etableringen af Letbanen. Vi mener, at det må være ret og rimeligt, at det er linjer i Letbanens kommende område, der først og fremmest må holde for. Hvis vi accepterer dette udbud, så binder vi os og kan ikke i en kontraktperiode reducere tilstrækkeligt på busdriften, og risikerer dermed urimeligt store besparelser på busdriften bl.a. i Nordsjælland og på Amager”

SAGSFREMSTILLING
Buslinjerne 300S og 30E vil sammen med en række øvrige linjer på Sjælland, Lolland og Falster indgå i Movias kommende udbud, A18. Buslinjerne kører begge i Ring 3 og vil blive erstattet af letbanen, når den åbner i 2025. Faktaark for de to linjer er vedlagt som bilag 3 og 4. Den nye kontrakt for linjerne træder i kraft fra december 2020 og gælder frem til åbningen af letbanen. Kontrakten vil derfor løbe i 4 år med mulighed for op til 2 års forlængelse og er således kortere end Movias sædvanlige kontrakter, der som oftest løber i op til 12 år. Movia forbereder i øjeblikket udbudsgrundlaget for A18-udbuddet, og en række elementer i dette skal derfor fastlægges af ejerne.
 
Øvrige elementer:
Movia har beskrevet udbudsprocessen og de emner, som ejerne skal forholde sig til i bilag 2, nemlig:
For beslutninger vedrørende de øverste fire emner anbefaler administrationen, at Movias anbefalinger beskrevet i bilag 1 følges. Reklamer på busserne kan fravælges i forbindelse med udbuddet eller efterfølgende. Det vurderes, at fravalg af reklamer vil koste ca. 20.000 kr. pr. år pr. driftsbus, dvs. 20.000 kr. x 34 = 680.000 kr. årligt.
 
Miljø:
Movia indstiller, at linjerne udbydes med krav om fossilfri brændstoffer som følge af deres målsætning om at være fossilfri i 2030. Fossilfrit brændstof har alene en effekt på CO2 udledningen og reducerer således hverken partikel eller støjudledning. Det er Movias forventning, at et sådan krav vil være forbundet med et øget tilskud fra ejerne på ca. 7-16 pct. årligt, hvilket skal ses i forhold til at linjerne i dag modtager et samlet tilskud på ca. 22 mio.kr. (jf. budget 2018).
Af regionsrådets konstitueringsaftale fremgår, at "der er enighed om at bakke op om at udfase dieselbusser i regionens drift og erstatte dem med elbusser eller lignende frem mod 2030". Busruterne vil i 2025 blive erstattet af letbanen i Ring 3, som vil være el-drevet, og dette udbud vil derfor ikke påvirke hverken regionens eller Movias målsætning for 2030.
 
Da regionen fra 2020 og frem ser ud til at have et større tilpasningsbehov på budgettet for kollektiv trafik, og da der er tale om en kort kontrakt, er det administrationens anbefaling, at linjerne ikke udbydes med krav om fossilfrit drivmiddel. I udbuddet kan dog indskrives en option på fossilfri drift, som betyder, at operatøren kan pålægges at drive busserne med fossilfrit brændstof på et senere tidspunkt i kontraktperioden, hvis regionen ønsker dette.
 
Grundet kontraktens korte løbetid samt anlægsarbejdet i Ring 3 i forbindelse med letbanen, er det ikke relevant at udbyde linjen med el-drift. Movia har anbefalet at linjen udbydes med minimum euronorm 6 eller tilsvarende, hvilket vil sige, at busser med eftermonteret partikelreducerende udstyr svarende til euronorm 6 også kan indgå i tilbuddene. Det er Movias vurdering, at dette kan gøre det mere attraktivt for operatører at byde på linjerne på trods af den korte kontraktlængde. Euronorm 6 har meget lave grænseværdier for NOx- og partikeludledning. De nuværende busser på linjerne opfylder Euronorm 6.

KONSEKVENSER
Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil Movia blive orienteret herom, og de vil danne udgangspunkt for det kommende udbud af buslinjerne 300S og 30E.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Der er dog altid en vis økonomisk risiko forbundet med et udbud, da linjernes tilskudsbehov kan ændre sig i en negativ retning. Dermed kan udgifterne til linjerne risikere at stige i forhold til det nuværende budget.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Den nye kontrakt for buslinjerne 300S og 30E vil træde i kraft den 13. december 2020. Den vil således have betydning for budgettet for kollektiv trafik fra og med budget 2021.

KOMMUNIKATION
Movia bliver orienteret om regionsrådets beslutning og igangsætter udbudsprocessen. Resultatet af udbuddet vil blive offentliggjort primo 2020.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget den 2. oktober 2018, forretningsudvalget den 9. oktober 2018 og regionsrådet den 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18030126


20.pdf
21.pdf
22.pdf
23.pdf

Bilag

Udbud 300S og 30E
Udbudsgrundlag 300S og 30E
Faktaark 300S
Faktaark 30E


13. Brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora

Brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som en del af budgetaftalen 2016 besluttede Region Hovedstadens regionsråd at invitere patient- og pårørenderepræsentanter (brugerrepræsentanter) ind i centrale mødefora på regionens seks hospitaler for at få brugernes stemme med ind i udviklingen af sundhedsvæsenets tilbud og arbejdsgange.
 
Indsatsen har kørt i næsten to år og er nu blevet evalueret (se bilag 1). Det politiske niveau skal beslutte om indsatsen skal fortsætte som en samlet indsats på alle hospitaler i en justeret form.

INDSTILLING
Sundhedsudvalget indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  • at godkende, at indsatsen med brugerrepræsentanters deltagelse i centrale mødefora på hospitalerne fortsætter i yderligere to år, og at dette sker i en justeret form, hvor indsatsen i højere grad forankres lokalt på hospitalerne, så hospitalerne selv vælger mødefora, rekrutterer og afstemmer forventninger med brugerrepræsentanter.

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalgets behandling den 3. oktober 2018:
 
Anbefalet med følgende bemærkning, at sundhedsudvalget får forelagt de nye erfaringer om to år.
 
Niels Høiby (I) deltog ikke i behandlingen af punktet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Som del af budgetaftalen 2016 besluttede Regionsrådet i Region Hovedstaden at styrke brugernes stemme i udviklingen af sundhedsvæsnet ved at udbrede en model for brugerrepræsentation i mødefora på regionens hospitaler. En model der er allerede var gode erfaringer med i Region Hovedstadens Psykiatri. I administrationen er der ligeledes positive erfaringer med at inddrage repræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget (PIU) i forskellige indsatser fx i styregrupper og i den tværsektorielle visionsgruppe under den strategiske indsats "Sammenhæng for patienten på tværs af sektorer".
 
Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) har gennemført evalueringen af indsatsen Brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora gennem:
KOPA har også varetaget den overordnede projektledelse på tværs af hospitalerne og de udvalgte mødefora.
 
Hvert hospital har afprøvet brugerrepræsentation i 3-4 mødefora, Det har været et krav at ét af de udvalgte mødefora har været hospitalets kvalitetsråd eller et tilsvarende mødeforum på hospitaler, der ikke har et kvalitetsråd. Det er lidt forskelligt, hvilke øvrige mødefora hospitalerne har valgt. Derudover har 3 samordningsudvalg også valgt at have brugerrepræsentanter med til deres møder. Der er rekrutteret i alt 57 brugerrepræsentanter til 22 mødefora.
 
En samlet oversigt over mødefora med brugerrepræsentanter er vedlagt som bilag 2. Brugerrepræsentanternes deltagelse betragtes som frivilligt arbejde, og de er ikke blevet honoreret for deres deltagelse.
 
Resultater fra evalueringen:
Der er samlet set positive erfaringer med indsatsen blandt både brugerrepræsentanter og hospitalsrepræsentanter. 2 ud af 3 hospitalsrepræsentanter finder det alt i alt ”meget positivt” eller ”positivt”, at der sidder brugerrepræsentanter i deres mødefora. Fra både hospitals- og brugerrepræsentanter er der opbakning til at lade ordningen fortsætte:
Brugerrepræsentation gør en forskel og opleves positivt
Evalueringen viser, at både hospitalets personale og brugerrepræsentanterne generelt oplever, at det gør en forskel, at der er brugere til stede under møderne. Brugerne peger på forhold, som er vigtige for patienter og pårørende, som personalet ikke havde set, og kan komme med konkret input til nye løsninger og arbejdsgange. Overordnet bidrager brugernes tilstedeværelse under møderne med at fastholde fokus på det, der skaber værdi for patienterne og pårørende.
 
Der er stor efterspørgsel fra mange niveauer i organisationen på brugerperspektivet. Som en positiv sideeffekt har brugerrepræsentanternes synlighed i mødefora gjort det nemmere for organisationen at rekruttere brugerrepræsentanter til andre processer, indsatser og opgaver, hvor brugerperspektivet efterspørges.
 
Udfordringer ved at have brugere med i mødefora
Der er også udfordringer ved brugerrepræsentanternes deltagelse i hospitalernes mødefora. Fra hospitalsrepræsentanternes side handler det om:
Fra brugerrepræsentanternes perspektiv handler udfordringerne om:
 
Omkostninger ved brugerrepræsentation i mødefora
Evalueringen viser også, at det ikke er omkostningsfrit at indføre brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora. Personalet bruger mere tid på mødeforberedelse og- deltagelse, mens brugerne bruger feriedage og afspadseringsdage på at deltage i møderne, samt tid på at læse mødemateriale. Brugerne bruger også ressourcer på transport frem og tilbage til møderne. Desuden er der udgifter til introduktion af brugerrepræsentanterne og mulighed for netværk og sparring på tværs af hospitalerne borgerrepræsentanterne imellem.
 
 
Administrationens anbefalinger
Brugerne har ekspertviden om at det at leve med en eller flere sygdomme eller at være pårørende til et menneske med sygdom. Denne viden skal sidestilles med sundhedspersonalets viden om behandling, sygdom, sundhed og pleje. Derfor er det stadig relevant at afprøve, hvordan brugerrepræsentanter og ansatte på hospitaler kan arbejde sammen i mødefora, hvor der løbende træffes beslutninger om, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikles og tilbud samt arbejdsgange skal tilrettelægges.
 
Med afsæt i evalueringen anbefaler administrationen:

KONSEKVENSER
De eksisterende brugerrepræsentanter er optagede af, om indsatsen med brugerrepræsentation i hospitalers mødefora fortsætter og langt de fleste ønsker at fortsætte.
 
Hvis der træffes beslutning om at forsætte med indsatsen i en version 2.0. udgave, vil der være en del brugerrepræsentanter der fortsætter, og derfor kun få nye repræsentanter, der skal rekrutteres. Det er en fordel, da rekruttering kræver en del ressourcer i en periode. Ligeledes kan de nuværende brugerrepræsentanters erfaringer og opgaveforståelse bruges aktivt til i samarbejde med personalet at få tilpasset indsatsen i de lokale mødefora.
 
Hvis der træffes beslutning om at stoppe indsatsen med brugerrepræsentation i hospitalers mødefora vil der skulle arbejdes med at inddrage brugernes stemme på en anden måde i udviklingen af sundhedsvæsenet.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Omkostninger i forbindelse med indsatsen afholdes inden for eksisterende afsatte, tværgående midler.
 
Godtgørelse af transportomkostninger pålægges hospitalerne og forventes at være cirka 40.000 kr. årligt de næste 2 år.

KOMMUNIKATION
Der planlægges udsendelse af pressemeddelelse efter politisk behandling, såfremt indsatsen fortsætter.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 3. oktober, forretningsudvalget den 9. oktober og regionsrådet den 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Anne Skriver / Marlene Wüllemann Würgler

JOURNALNUMMER
18023178


25.pdf

Bilag

Mødefora med brugerrepræsentanter i Region Hovedstaden


14. Rammeaftale 2019-2020 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde

Rammeaftale 2019-2020 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Rammeaftalerne for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet har primært til formål at sikre overensstemmelse mellem de kommunale og regionale udbud af tilbud og den kommunale efterspørgsel efter tilbud inden for området.
 
Rammeaftalen galdt tidligere for et år ad gangen, men fra og med 2019 dækker aftalen to år (2019-2020) og består af fælles kommunale/regionale målsætninger for området, en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Det er kommunerne, der har ansvaret for at udarbejde rammeaftaler for det specialiserede socialområde området og specialundervisning.

Kommunekontaktrådet (KKR) har på møde den 10. september 2018 behandlet den samlede udkast til rammeaftale for 2019-2020 og efterfølgende udsendt den til godkendelse i kommuner og regionen. Regionen bidrager til rammeaftalen på linje med kommunerne i forhold til at indberette kapacitetsoplysninger for de regionsdrevne tilbud.

INDSTILLING
Social- og psykiatriudvalget udvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at tiltræde Rammeaftale 2019-2020 for det specialiserede socialområde og specialundervisning og tilslutte sig Regionshåndicaprådets anbefalinger om, at Psykiatriforeningernes Fællesråd i lighed med andre brugerrepræsentative råd også inddrages i implementeringen af rammeaftalen.

POLITISK BEHANDLING
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 3. oktober:
Anbefalet, idet udvalget tilslutter sig Regionhandicaprådets anbefaling om, at Psykiatriforeningernes Fællesråd i lighed med andre brugerrepræsentative råd også inddrages i implementeringen af rammeaftalen.
 
Karsten Skawbo-Jensen (C), Niels Høiby (I) og Peter Westermann (F) deltog ikke under punktet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Kommunerne har myndighedsansvaret (ansvaret for at stille tilbud på området til rådighed for kommunes borgere) for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Området dækker blandt andet døgn- og dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser, tilbud inden for tale-, høre og synshandicap, misbrugsbehandling og specialundervisning. Både kommuner og region driver tilbud inden for området. Rammeaftalerne for området skal sikre sammenhæng mellem det kommunale behov for tilbud på området og det samlede kommunale og regionale udbud af tilbud. Herudover er det i rammeaftalerne, at der sikres en faglig styring og prisudvikling for området.
 
Regionen er driftsherre på 19 tilbud omfattet af rammeaftalen.
 
Rammeaftalen for 2019-2020 består af:
Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning.
I Rammeaftale 2017 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden at udarbejde fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med de fælles mål er at sætte en fælles dagsorden for perioden 2018-2021 på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. De fælles mål understøtter kommunernes ansvar på området, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser. De fælles mål er:
Udviklingsstrategi for 2019-2020
Udviklingsstrategien peger ikke på behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og regionen om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af rammeaftalen. Flere kommuner i hovedstadsregionen oplever dog, at det til tider kan være udfordrende at finde det rette tilbud til en gruppe borgere med behov for højt specialiserede tilbud på social-og specialundervisningsområdet. Med afsæt i denne udfordring er fokusområdet for Rammeaftalen 2019-2020 en gennemgang af, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov på det specialiserede social-og specialundervisningsområde. Det valgte fokusområde understøtter det pågående arbejde med de fælles mål.
 
Styringsaftale 2019-2020
Styringsaftalen for 2019-2020 viderefører styringsaftalen for 2017. Den indeholder en aftale om at forlænge den hidtidige takstaftale frem til og med 2020. Det fremgår således af styringsaftalen, at taksterne i perioden 2014 og til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønreguleringen fratrukket 0,5 procent årligt som gennemsnit. Administrationen vurderer, at taksterne på regionens tilbud kan overholde dette krav. Der samles op på takstaftalen med en årlig takstanalyse.
 
Opfølgning på kommunernes ønsker om at overtage regionalt drevne tilbud
Ifølge serviceloven kan en kommunalbestyrelse en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der ligger i kommunen. Ønsker en kommune at overtage et regionalt drevet tilbud, skal dette meddeles til regionsrådet senest 1. januar i valgperiodens tredje år. Rudersdal kommune har inden d. 1. januar 2016 meddelt Region Hovedstaden, at man ønsker at overtage botilbuddet På Tyringevej i Birkerød. Der pågår en dialog herom mellem kommunen og regionen.
 
Regionshandicaprådets høringssvar til rammeaftalen
Regionshandicaprådet, hvor flere brugerorganisationer på handicap- og psykiatriområdet er repræsenteret, har også i år haft rammeaftalen i skriftlig høring. Det fremgår af høringssvaret, at regionshandicaprådet:
Regionhandicaprådets fulde høringssvar er vedlagt som bilag 4.
 
Brugerorganisationer vil blive inddraget i processen med at implementere Rammeaftalen 2019-2020 gennem et møde i Dialogforum Hovedstaden. Her er Danske Handicaporganisationer, Skole og Forældre samt KKR Hovedstaden og Embedsmandsudvalget repræsenteret.
 
Bilagt er de vigtigste dokumenter i forhold til Rammeaftale 2019-2020. Samtlige dokumenter kan ses på dette
link https://www.rammeaftale-h.dk/da/rammeaftale/rammeaftale-2019-2020/
 

KONSEKVENSER
-

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen kommunikations planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i forretningsudvalg den 9. oktober og efterfølgende i regionsrådet den 23. oktober 2018.
 
Fristen for regionens behandling af aftale er den 15. oktober 2018, idet aftalen skal være indsendt til Børne- og Socialministeriet senest den 15. oktober 2018. Administrationen har fået forhåndsgodkendt, at regionsrådets indstilling først kan indsendes efter regionsrådsbehandlingen den 23. oktober.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jesper Lihn og Conni Christiansen

JOURNALNUMMER
13007587


26.pdf
27.pdf
28.pdf
29.pdf

Bilag

Hovedstadsregionens Rammeaftale 2019-2020 (005)
Bilag 1 Teknisk bilag til Styringsaftale 2019-2020 (003)
Bilag 2 Teknisk bilag til Udviklingsstrategi 2019-2020 (003)
Regionshandicaprådets høringssvar Rammeaftale2019.2020


15. Afvikling af kontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity

Afvikling af kontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Formanden orienterede på udvalgets møde den 28. august 2018 om, at forberedelserne af nye kontrakter med fondene Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity er indstillet som konsekvens af forenklingen af erhvervsfremmesystemet. Som en del af afviklingen af samarbejdet bør regionen afsende skriftlig meddelelse til de to fonde om at påbegynde en tilpasning af organisationerne til et lavere, statsligt bevillingsniveau i 2019. Indtil for nylig havde regionen en klar egeninteresse i at afsende meddelelserne nu fremfor senere på året for dermed at undgå/minimere en ekstra udgift i 2019, der ellers ville være en følge af regionens økonomiske garanti til fondene. Den 14. september har staten imidlertid i brev orienteret om, at staten overtager regionens økonomiske garantiforpligtelser for begge fonde. Afsendelse af meddelelser er derfor blot en del af aftalt formalia og bidrager til en smidig tilpasningsproces til fondenes lavere aktivitetesniveau i 2019.

INDSTILLING
Erhvervs- vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at godkende, at administrationen afsender skriftlige meddelelser til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity om nu at påbegynde en tilpasning af de to organisationer til det statslige bevillingsniveau i 2019, idet Region Hovedstaden også fremover vil have en interesse i at være repræsenteret i de to fondes bestyrelser.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 2. oktober 2018:
Anbefalet, idet udvalget bemærker, at Region Hovedstaden også fremover vil have en interesse i at være repræsenteret i de to fondes bestyrelser.
 
Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Med regeringens og Dansk Folkepartis politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet bortfalder regionens bevillingssamarbejde med Copenhagen Capacity (CopCap) og Wonderful Copenhagen (WoCo) pr. 31. december 2018. Regionens kontrakt med CopCap udgør i 2018 37,6 mio. kr. For WoCos vedkommende består kontrakten i 2018 af 42,6 mio. kr.* i basisfinansiering og dertil 6,6 mio. kr. til strategiske udviklingsprojekter. Fremover vil Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet hhv. varetage opgaven med at løfte den regionale turisme- og investeringsfremme, herunder kontraktsamarbejder med de to fonde.
 
Det kommende grundlag for fondenes fremtid er endnu uafklaret i og med den nye lov om erhvervsfremme og turisme først ventes vedtaget tidligst i oktober 2018.
 
Meddelelser fra regionen til fondene om ophør af kontraktsamarbejde
Region Hovedstaden bør som følge af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet skriftligt meddele de to fonde, at regionen ikke kan indgå nye aftaler med dem om flerårige basisbevillinger fra 2019 og frem. Meddelelserne til fondene følger den aftalte proces for ikrafttræden af regionens økonomiske garanti til fondene. Den økonomiske garanti skal sikre, at fondene efter reglerne on-going-concern kan gennemføre en afvikling eller rekonstruktion med skyldig hensyntagen til forsvarlig økonomisk forvaltning af virksomheden som følge af ændrede tilskudsmæssige forudsætninger.
 
Meddelelserne skal sikre, at fondene nu påbegynder at tilpasse deres aktivitetsniveau til de lavere, statslige bevillinger i 2019. Fondene påbegynder først en tilpasning, når meddelelserne er modtaget, fordi de indtil da kan henvise til regionens økonomiske garanti til dækning af omstrukturering. Den økonomiske garanti til fondene er nu overtaget af staten (skriftligt meddelt regionen den 14. september 2018). Uden meddelelser kan fondene videreføre det høje 2019-aktivitetsniveau indtil 31. december 2018 og først derefter påbegynde tilpasning til statens lavere 2019-niveau.
 
For Wonderful Copenhagens vedkommende vil de strategiske udviklingsprojekter til ca. 6,6 mio. kr. årligt ikke blive ført videre. Endvidere reduceres den hidtidige basisbevilling fra Region Hovedstaden med ca. 5 mio. kr. årligt.
 
Særlige forhold komplicerer en smidig overgangsfase for Copenhagen Capacity
For Copenhagen Capacitys vedkommende er der stor usikkerhed om statens bevilling i 2019, fordi den er afhængig af, at en bevilling på 20,8 mio. kr. på finanslovsforslag for 2019 og yderligere 4 mio. kr. i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag til finanslovsforslaget (oplyst af Erhvervsstyrelsen) rent faktisk bliver vedtaget. Hvis finanslovsforslagets og kommende ændringsforslags bevilling vedtages, er forventningen en reduktion på 5 mio. kr. i 2019 i forhold til Region Hovedstaden og Region Sjællands samlede bevillingsniveau i 2018-resultatkontrakterne.
 
Usikkerheden om finanslovbevillingen er med Erhvervsministeriets overtagelse af regionens økonomiske garantiforpligtelse en sag imellem ministeriet og Copenhagen Capacity.
 
Øvrige forhold i forbindelse med afvikling af kontraktsamarbejde med de to fonde
Administrationen forudser, at regionen indgår i dialog med staten og fondene om at foretage ændringer i fondenes vedtægter, herunder bestyrelsernes sammensætning. Region Hovedstaden kan i den sammenhæng ikke have interesse i at fastholde så stor en bestyrelsesrepræsentation, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt (to pladser i WoCo og fire i CopCap).
 
Fondenes økonomiske og faglige slutrapportering for 2018 i foråret 2019 forventes at overgå fra regionen til staten.
 
Dialog og møder med stat og fonde
Regionen har på både politisk og administrativt niveau været og vil fortsat være offensiv i forhold til at gå i dialog med stat og fonde for at sikre fremtiden for CopCap og WoCo som to afgørende støtter i indsatsen for at udvikle Greater Copenhagen til en – i dansk sammenhæng helt unik - internationalt attraktiv erhvervs- og turistmetropol.
 
*Regionsrådet har i budget 2018 afsat ekstra 16 mio. kr. til løft af turismesatsningen, så basisbevillingen til Wonderful Copenhagen kom på samme niveau som før ESC 2014. Bevillingen fordeles med ekstra 5 mio. kr. i 2018 og 2019 og 6 mio. kr. i 2020 udover de midler, som Vækstforum har bevilget.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen afsender administrationenskriftlige meddelelser til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity om nu at påbegynde en tilpasning af de to organisationer til det statslige bevillingsniveau i 2019.

RISIKOVURDERING
Med Erhvervsministeriets overtagelse af regionens økonomiske garantiforpligtelse overfor fondene er det nu en sag imellem staten og Copenhagen Capacity at sikre en smidig tilpasningsfase på trods af usikkerheden om vedtagelsen af finansloven. Den usikkerhed er Wonderful Copenhagen ikke ramt af.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges Vækstforum Hovedstaden den 19. september 2018, erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 2. oktober 2018, forretningsudvalget den 9. oktober 2018 og regionsrådet den 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18002194




16. Udmøntning af anlægsmidler til Lokalbanen 2018

Udmøntning af anlægsmidler til Lokalbanen 2018

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Den 16. august 2016 besluttede regionsrådet, at det årlige rådighedsbeløb øremærkes til investeringer i lokalbanen. Region Hovedstaden modtager årligt et statsligt tilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer til de lokalbaner, der er beliggende i hovedstadsregionen. I 2018 udgør rådighedsbeløbet 15,3 mio. kr.
 
Trafikudvalget og forretningsudvalget blev på mødet den 28. august 2018 og 18. september 2018 orienteret om kommende udgifter til lokalbanen samt status for projekter igangsat af anlægsmidlerne bevilget i 2017.
 
Denne sag fremlægges med henblik på at få en politisk beslutning om hvilke projekter midlerne skal udmøntes til i 2018.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at godkende forslaget til nye investeringer på lokalbanen herunder Favrholm St., Nærumbanen og Gribskovbanen.

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 2. oktober 2018:
 
Anbefalet.
 
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Regionen har ansvar som trafikkøber og betaler for investeringer i materiel og infrastruktur på lokalbanen. Lokaltog ejer infrastrukturen og har ansvaret for driften af den. Region Hovedstaden finansierer hvert år driftsunderskuddet i Lokaltog via Movia i form af et årligt drifttilskud.
 
Der er i budget 2017-20 afsat 15,3 mio. kr. i 2018 til lokalbanerne og det foreslås, at anlægsmidlerne anvendes til nedenstående investeringer.
 
Forslag til nye investeringer
Trafikudvalget og forretningsudvalget fik på mødet 28. august og 11. september en orienteringen om kommende udgifter til lokalbanen samt status for projekter igangsat af anlægsmidlerne bevilget i 2017.
 
I forbindelse med udmøntning af de 15,3 mio. kroner i anlægsmidler til lokalbanerne i 2018, foreslår administrationen i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S at anvende midlerne til følgende projekter (se kortbilag for placering af projekterne):
 
Nr.Investeringsområde/projektBeløb (mio. kr.)
1.Favrholm St. - Rådgiverydelser1,5*
2.Favrholm St. Stibro - Rådgiverydelser0,2
3.Analyse Nærumbanen0,1
4.Sporrenovering - Gribskovbanen13,5
 Samlet (anlægsmidler)15,3
* tallet er opdateret efter endt udbud

1) Favrholm St. - Rådgiverydelser
Regionsrådet og trafikudvalget fik på møde i hhv. den 15. maj og 24. april 2018 forelagt en beslutningssag om udbudsprocessen for Favrholm St. hvor det blev besluttet at igangsætte udbudsprocessen og medtage optionen i næste program- og projekteringsfase, med mulighed for at tage optionen ud inden udførelse, hvis der ikke findes finansiering.
 
Status for projektet for etablering af den nye S-togs og lokalbanestation Favrholm St. er at rådgiverydelserne for de næste faser indtil stationen står klar (program-, projekterings-, udførelses-, og afslutningsfasen) har været i udbud. Vinder med laveste pris er Rambøll A/S. Banedanmark og Lokaltog har kørt fælles udbud, men deler herefter projekterne op i en Banedanmark del og en lokalbanedel, som koordineres sideløbende.
 
I april/maj var det vurderingen at udgifter til rådgivning ville beløbe sig til 4,3 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019. Samlet pris for rådgiverydelser i hele forløbet inklusiv optionen er nu fordelt på følgende budgetår:
 
BudgetårOpgaven
Pris inkl. moms
(mio. kr.)
2018Programfaserapport1,5
2019Detailprojektering3,0
2020Udbud2,5
2021Anlæg2,0
2022KS materialer og anlægsdokumentation1,0
  alt10,0
 
Der er hermed behov for at afsætte 1,5 mio. kr. af anlægsmindlerne i 2018.
 
2) Favrholm St. Stibro - rådgiverydelser
I forbindelse med at Hillerød Kommune har igangsat udbud for stationsforpladsen til Favrholm St. har de valgt at medtage broforbindelsen fra stationspladsen over Overdrevsvejen i udbuddet. Regionen har på møde den 19. april 2016 godkendt aftale med Hillerød kommune om medfinansiering af bro- og stiforbindelse til nyt hosital Nordsjælland. Der er på det regionale område afsat 4,7 mio. kr. i 2019 og 4,7 mio. kr. i 2020.
 
På grund af Hillerød kommunes beslutning om at medtage broforbindelsen allerede nu, er der behov for at afsætte 200.000 kr. til rådgiverydelser i 2018. Det samlede budget vil i løbet af 2019 blive nærmere præciseret.
 
3) Analyse Nærumbanen
I Visionsplanen for Lokalbanen fra 2012 og den efterfølgende Handlingsplan for Lokalbanen fra 2014, som begge har været behandlet af regionsrådet i Region Hovedstaden, er der anført tre scenarier for den fremtidige driftsform på Nærumbanen efter letbanens åbning.
De tre scenarier er:
  1. Uændret driftsform på begge baner og dermed ingen direkte korrespondancer for passagerer.
  2. Etablering af en fælles facilitet for omstigning mellem Nærumbanen og Letbanen ved og på broen over Klampenborgvej i Lyngby.
  3. Fysisk sammenbinding af Nærumbanens og Letbanens infrastruktur ved broen over Klampenborgvej i Lyngby, samt omdannelse af Nærumbanen til letbane fra Klampenborgvej til Nærum.
En overordnet vurdering viste, at der er muligheder i at se de to banesystemers drift og anlæg i en sammenhæng, herunder en styrkelse af Nærumbanens passagermæssige opland. Region Hovedstaden og Movia har derfor besluttet på bestyrelsesmødet, at disse muligheder skal vurderes nærmere i en analyse. Ejerkredsen er blevet orienteret om analysen på møde i Kommunaldirektørforum d. 18. maj 2018 kl. i Hovedstadens Letbane.
 
Analysen opdeles i to, hvor dette er den første og der vil herefter blive foretaget en vurdering af, om det giver mening at igangsætte anden del af analysen. Fase 1 koster 250.000 kr. som deles lige mellem regionen og Movia.
 
Administrationen foreslår derfor at der afsættes 125.000 kr. af anlægsmidlerne i 2018 til udførelse af analysens første fase.
 
4) Sporrenovering - Gribskovbanen (strækningen mellem Helsinge og Tisvildeleje)
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i december 2017 fået udarbejdet analysen Privatbanernes infrastruktur (Rambøll/Struensee, 2017) som vurderer, at der er et samlet fornyelsesbehov i perioden 2017-26 på 474 mio. kr. (2017-priser) for Region Hovedstaden. Analysen vurderer, at tilstanden på dele af Gribskovbanen (herunder strækningen mellem Helsinge og Tisvildeleje) er under middel og at der er behov for sporrenovering/sporfornyelse inden for de nærmeste år.
 
Regionsrådet prioriterede derfor i budget 2019-22 at afsætte yderligere 16,1 mio. kr. i 2019 samt 8,9 mio. kr. i 2020 til sporfornyelse af Gribskovbanen. Det betyder at hvis indstillingen, om at afsætte 13,5 (13,475) mio. kr. af anlægsmidlerne i 2018 godkendes, vil der (inklusiv de 13 mio. kr. der blev afsat af anlægsmidlerne i 2017) være tilstrækkeligt til at færdiggøre sporfornyelse på Gribskovbanen. Efter sporfornyelsen på denne del af strækningen af Gribskovbanen vil der ikke være behov for sporfornyelse de næste 40 år.
 
Regionen står dog fortsat overfor et omfattende fornyelsesbehov, som ikke pt. fuldt ud indgår i budgettet for kollektiv trafik, og som alt andet lige vil forøge budgetudfordringen på området. Administrationen forventer derfor til Transportudvalgsmødet den 30. oktober 2018 at forelægge en sag for trafikudvalget, hvor der redegøres for hvordan en langsigtet plan for finansiering af de forestående udgifter til lokalbanerne kan sammensættes.
 
Administrationen foreslår, at anvende 13,475 mio. kr. til færdiggørelse af sporfornyelse på Gribskovbanen (mellem Helsinge og Tisvildeleje), som er vigtig for opretholdelse af en stabil drift på strækningen.
 
Udmøntning af anlægsmidler
I 2018 udgør rådighedsbeløbet til anlægsmidler til lokalbanen 15,3 mio. kr. og det foreslås, at anvende dem til: Favrholm St. - Rådgiverydelser (1), Favrholm St. Stibro - Rådgiverydelser (2), Analyse Nærumbanen (3) samt Sporrenovering - Gribskovbanen, som er vigtige for opretholdelse af en stabil drift på lokalbanerne (4). Se kortbilag for placering af projekterne.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at arbejdet med at færdiggøre renoveringen af Gribskovbanen kan fortsætte.
For Favrholm Station kan rådgivere sættes igang med at udarbejde programfase. En analyse af Nærumbanen vil også kunne igangsættes.
 
Særligt vedligeholdelsesarbejderne på Gribskovbanen er vigtig, og konsekvensen ved ikke at tiltræde indstillingen, for så vidt angår denne del, vil være, at Region Hovedstaden vil skulle finde alternative måder at sikre økonomisk tilskud for at kunne opretholde en stabil drift på lokalbanerne i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S. Hvis ikke indstillingen tiltrædes for så vidt angår favrholm Station, vil projektet blive forsinket og finansiering vil skulle findes et andet sted. Med hensyn til analysen for Nærumbanen vil potentialet for at koble/sammenbinde banen med letbanen sansynligvis ikke blive belyst tids nok i forhold til koordinering med letbanen, hvis ikke analysen gennemføres nu.

RISIKOVURDERING
Hvis ikke indstillingen tiltrædes vil der skulle forelægges en ny sag, som kan tiltrædes senest december 2018 med den konsekvens, at projekterne vil blive forsinket.
 
I yderste konsekvens vil en region, der indstiller jernbanedriften på en privatbane, skulle tilbagebetale de sidste 5 års investeringstilskud til den pågældende bane til staten, medmindre regionen kan godtgøre, at der siden 2001 er foretaget investeringer i infrastruktur og materiel på den pågældende strækning, der kan retfærdiggøre tilskuddet (finanslovens § 28.52.14).
 
Anlægsmidler inden for kollektiv trafik kan ikke tilsagnsbudgetteres.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Udgiften på de 15,3 mio. kr. afholdes af de i budget 2018-2021 afsatte midler under bevillingsområdet kollektiv trafik.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget d. 2. oktober 2018, forretningsudvalget den 9. oktober 2018 og regionsrådet den 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18006705


30.pdf

Bilag

Kortbilag med placering af projekter


17. 1-årig resultatkontrakt med Copenhagen Healthtech Cluster (CHC)

1-årig resultatkontrakt med Copenhagen Healthtech Cluster (CHC)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstadens nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) har en målsætning om at styrke sund vækst og forbedre rammebetingelserne for udvikling af nye behandlinger, produkter og virksomheder i Greater Copenhagen.
 
Med afsæt i ReVUS etablerede Region Hovedstaden i 2015 sundhedsklyngen, Copenhagen Healthtech Cluster (CHC), med det formål at styrke det sundhedsteknologiske område. CHC blev etableret i samarbejde med bl.a. kommuner og universiteter med fokus på at fremme sund vækst og potentialer for danske life science virksomheder i hovedstadsregionen.
 
Den nuværende finansiering til CHC udløber i 2018. Det er administrationens vurdering, at CHC vil have brug for minimum et år yderligere for at opnå en passende grad af modenhed til at gøre klyngen bæredygtig og i stand til at stå på egne ben. Samtidig har den nye lov om erhvervsfremme ændret ved Region Hovedstadens hjemmel ift. at drive en sundhedsklynge med fokus på erhvervsfremme og vækst fremover. Derfor forelægges en sag om en 1-årig forlængelse af CHC, således at CHC vil få et overgangsår til at opbygge en organisation, der kan fortsætte uden regional medfinansiering efter 2019.

INDSTILLING
Vækstforum Hovedstaden indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende resultatkontrakten vedr. en 1-årig forlængelse af sundhedsklyngen CHC
  2. at der i forbindelse med den 1-årige resultatkontrakt bevilges op til 6.445.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning den 19. september 2018:
 
Vækstforum Hovedstaden
  1. godkendte resultatkontrakten vedr. en 1-årig forlængelse af sundhedsklyngen CHC,
  2. indstillede til regionsrådet, at der i forbindelse med den 1-årige resultatkontrakt bevilges 6.445.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
CHC arbejder for at understøtte visionen om at gøre Greater Copenhagen til et internationalt knudepunkt for udvikling af nye behandlingsmetoder, produkter og virksomheder inden for det sundhedsteknologiske område. CHC er en vigtig brik i et velfungerende økosystem i Greater Copenhagen bestående af excellente sundhedsprofessionelle, forskere og igangsættere, der sammen med konkurrencedygtige små og mellemstore virksomheder udvikler nye og bedre sundhedsteknologiske løsninger til gavn for patienter og borgere.
 
Resultater
CHC har siden 2015 fokuseret på udrulning af sund vækst-initiativer i Greater Copenhagen. Siden etableringen af CHC er der arbejdet på at fokusere klyngens aktiviteter og øge den konkrete værdiskabelse. En række af CHC's aktiviteter har ikke givet de ønskede resultater, hvorfor resultatkontrakten også tager udgangspunkt i en fokusering og prioritering af opgaverne for at skabe de bedst mulige rammer fremover.
 
Det seneste år har CHC især fokuseret sin indsats omkring partnerskabet ”Data redder liv”, hvor der arbejdes aktivt for muligheder og potentialer i danske sundhedsdata med fokus på, hvordan disse data i højere grad kan aktiveres til gavn for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og udviklingen af nye datadrevne sundhedsteknologier. Denne indsats vil være udgangspunkt for det videre arbejde i CHC.
 
CHC har leveret følgende hovedresultater i perioden:
Indsatsen "Data redder liv"
Det seneste år har CHC især fokuseret indsatsen på ”Data redder liv”, som er et partnerskab med deltagelse af mere end 25 offentlige og private aktører med blandt andre Region Hovedstaden, Københavns Kommune, SAP, Bayer, IQVIA, LEO Innovation Lab, Novo Nordisk, Roche, Lundbeck og Siemens Healthineers.
 
De danske sundhedsdata er blandt verdens bedste. Bedre udnyttelse af sundhedsdata rummer derfor store vækstpotentialer for fremtidens life science-industri. Desværre har vi i Danmark ikke forløst dette potentiale til trods for, at det estimeres, at bedre brug af big data rummer en årlig gevinst på 9-14 mia. kr. for det danske sundhedsvæsen. Andre lande er allerede i gang og har igangsat en række konkrete initiativer, og der er akut behov for, at Danmark prioriterer denne indsats.
 
"Data redder liv" arbejder aktivt for at udnytte muligheder og potentialer i danske sundhedsdata med fokus på, hvordan disse data i højere grad kan aktiveres til gavn for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og udviklingen af nye datadrevne sundhedsteknologier - fx personlig medicin og kunstig intelligens. Det er særligt denne indsats omkring sundhedsdata, som CHC vil have fokus på at styrke yderligere fremadrettet.

Formål med resultatkontrakten med CHC
Formålet er at udvikle den danske styrkeposition inden for sundhedsdata som en vækstmotor for den danske life science- industri og som en forudsætning for fremtidens sundhedsvæsen. Den langsigtede effekt er at opnå bedre rammevilkår for anvendelsen af danske sundhedsdata og at skabe vækst i omsætningen hos datadrevne virksomheder.
 
Samlet gælder følgende centrale, overordnede mål for indsatsen "Data redder liv":
  1. Understøtte implementeringen af tre løsningsforslag på sundhedsdataområdet i dialog med centrale beslutningstagere. Det drejer sig om:
    1. Et samlet datalandkort, som giver overblik over, hvor man kan finde hvilke data
    2. En dataindgang, som kan rådgive forskere og virksomheder, der ønsker at bruge sundhedsdata
    3. Datasandboxes, som muliggør en mere eksplorativ tilgang til data under høj IT-sikkerhed.
  2. Gennemføre en juridisk analyse af de retlige rammer og muligheder for bedre anvendelse af sundhedsdata med henblik på fx Big Data analyser, personlig medicin, kunstig intelligens og udvikling af nye sundhedsteknologiske løsninger
  3. Kommunikere potentialerne ved bedre brug af sundhedsdata til gavn for patienter, borgere og samfund ved at være en aktiv stemme i den offentlige debat og blandt beslutningstagere.
Nationalt afsæt
CHC og partnerskabet "Data redder liv" taler ind i en national dagsorden. Det kommer til udtryk i regeringens nye sundhedsdatastrategi fra juni 2018: ”Sundhed i fremtiden - ansvarlig brug af data til gavn for patienten”, hvor "Data redder liv"s tre løsningsforslag er fremhævet som områder, der bør implementeres, ligesom der refereres eksplicit til partnerskabet ved navns nævnelse.
 
CHC har dertil det seneste år arbejdet for en konsolideret og forenklet klyngeindsats, der understøtter vækstpartnerskabsaftalen mellem Region Hovedstaden og Erhvervsministeriet, hvori der fremgår et krav om en konsolideret og forenklet klyngeindsats. I et samarbejde med øvrige regionale sundhedsklynger og innovationsnetværk inden for det sundhedsteknologiske område har dette arbejde resulteret i forslag om etablering af en fælles national klyngeorganisation "Innovationsnetværket Danish Healthtech".
 
Fremadrettet finansiering af CHC efter 2019
CHC vil i 2019 etablere en samlet indgang til sundhedsdata i Danmark, ligesom NEXT-partnerskabet i dag fungerer som succesfuld indgang og koordinator inden for kliniske forsøg. Som tilfældet er det for NEXT, vil den mest hensigtsmæssige finansieringsstruktur for enheden være en fondsbevilling. "Data redder liv" er et efterspørgselsdrevet initiativ med stor privat medfinansiering, og derfor er det forventningen, at også fondsansøgningen vil have en høj grad af medfinansiering fra industripartnere samt centrale offentlige registerejere. CHC er i dialog med flere af de store danske fonde om indsatsen. Samtidig vil CHC fra 2019 være en del af den nationale klynge Danish Healthtech.
 
Administrationen anbefaler, at CHC fokuserer på partnerskabet "Data redder liv" i det videre arbejde for at styrke sund vækst og life science-industrien i Greater Copenhagen.
 
Administrationen foreslår, at CHC (jf. vedlagte ansøgning) videreføres for en et-årig periode, hvor Region Hovedstaden bidrager med op til 6,455 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Medfinansieringen gives med forventning om, at CHC i løbet af 2019 får opbygget en bæredygtig klyngemodel, enten som selvstændig organisation eller som en del af Copenhagen Capacity, hvor CHC i højere grad kan stå på egne ben.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af sagen har ikke særlige konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
En risiko ved ikke at tiltræde indstillingen er, at Copenhagen Healthtech Cluster med stor sandsynlighed vil være nødsaget til at afvikle organisationen inden udgangen af 2018, da den realistisk ikke vil have den fornødne tid og mulighed til at opbygge en levedygtig klynge, der kan bestå uden regional medfinansiering. Hertil vil en afslag betyde, at hovedstadsregionen ikke får en regional klyngeaktør ind i det kommende nationale innovationsnetværk, Danish Healthtech.
 
Arbejdet med CHC har vist, at det er svært at skabe konkrete resultater indenfor en kort tidshorisont, og der har været udfordringer med at nå i mål med det ønskede ambitionsniveau. En 1-årig bevilling kan derfor gøre det svært at nå de ønskede resultater.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at der prioriteres 6,445 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, som er til rådighed i 2018.

KOMMUNIKATION
CHC forventer at lave en presseindsats rettet mod at understrege life-science sektorens betydning i Greater Copenhagen, når resultatkontrakt er godkendt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. oktober og regionsrådet den 23. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18038074


31.pdf

Bilag

Resultatkontrakt 2019_Forretningsudvalg_20.09.18


18. Medfinansiering af innovationsnetværket Danish Healthtech

Medfinansiering af innovationsnetværket Danish Healthtech

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som led i det generelle arbejde med en forenkling af erhvervsfremmeområdet herunder antallet af klyngeorganiseringer, er der i et tæt samarbejde mellem de fire eksisterende regionale klynger for sundhedsteknologi (herunder Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) i Region Hovedstaden) gennem det seneste år blevet arbejdet på at opbygge en fælles samlet national klyngeorganisation indenfor det sundhedsteknologiske område med betegnelsen "Innovationsnetværket Danish Healthtech".
 
Ambitionen for Danish Healthtech er at være et nationalt innovationsnetværk, der adresserer samfundsudfordringer inden for sundhed. Innovationsnetværket arbejder for at skabe bedre sundhed for borgerne, vækst for virksomheder og et bæredygtigt samfund.
 
Danish Healthtech skal fungere som et nyt samlende nationalt netværk inden for sundhedsteknologi, der sikrer en let og enkel adgang for små og mellemstore virksomheder til relevante videninstitutioner og klynger på tværs af Danmark.
 
Den samlede økonomi for etableringen af netværket udgør 28 mio. kr. for en to-årig periode 2019-2020. Staten (Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, herefter kaldet SIU) har bevilget 14 mio. kr. Det resterende beløb tilvejebringes hos de deltagende parter. Region Hovedstaden er som led heri blevet anmodet om at bidrage med 700.000 kr.
 
Det er administrationens vurdering, at innovationsnetværket vil kunne bidrage til at skabe en stærk national klynge for sundhedsteknologi på et område i vækst og med store potentialer for fremtidens sundhedstilbud til borgere og patienter.

INDSTILLING
Vækstforum indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler
  1. at Region Hovedstaden tilslutter sig etableringen af "Innovationsnetværket Danish Healthtech", og
  2. at der afsættes 700.000 kr. til at dække regionens andel til netværket i perioden 2019-2020.

POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning den 19. september 2018:
  1. Over for regionsrådet indstillede, at Region Hovedstaden tilslutter sig etableringen af ”Innovationsnetværket Danish Healthtech”, og
  2. at der afsættes 700.000 kr. til at dække regionens andel til netværket i perioden 2019-2020.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. oktober 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Danish Healthtech bygger på et tæt samarbejde mellem de fire regionale klynger for sundhedsteknologi - LifeScience Innovation (LSI) i Region Nord, Medtech Innovation Consortium i Region Midt, Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) i Region Hovedstaden (CHC dækker Greater Copenhagen-området) samt Welfare Tech i Region Syddanmark, og er samtidig en sammenlægning af de to nationale innovationsnetværk, MedTech Innovation (MTI) og Welfare Tech Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi (ISV).
 
Innovationsnetværkets dedikerede kernepartnerkreds suppleres af fem universiteter (DTU, KU, Aarhus Universitet, Aalborg Univesitet og Syddansk Universitet) samt to GTS-institutter (Godkendte Teknolgiske Serviceinstitutter). GTS-institutterne er almennyttige institutioner, der drives som private virksomheder med det formål at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv. Partnerkredsen udgør dermed tilsammen de fremmeste forsknings- og videnkompetencer i Danmark inden for netværkets genstandsfelt.
 
Aktiviteter
Hovedformålet for innovationsnetværket Danish Healthtech er at skabe videnbro mellem virksomhederne og videninstitutionerne og følger således retningslinjerne for innovationsnetværk, som anført af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU).
 
Aktiviteterne i Danish Healthtech vægtes som følger:
Effektmål for Danish Healthtech
Målet er, at indsatserne skal føre til nye samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner samt kompetenceudvikling, der øger innovationsgraden og internationaliseringen af de danske små og mellemstore virksomheder som beskæftiger sig med sundhedsteknologier.
 
Effektmål for perioden 2019-2020 er, at:
Økonomi
Region Syds klyngeorganisation på det sundhedsteknologiske område Welfare Tech har været "lead" på udarbejdelsen af en ansøgning til Forsknings- og Uddannelsesministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU). Finansieringen af det nye nationale innovationsnetværk andrager 28 mio. kr. i perioden 2019-2020.
 
SIU har den 2. august 2018 meddelt støtte på 14 mio. kr. for en to-årig periode til etablering af dette netværk. De fire regioner (Region Sjælland deltager ikke i intiativet) er som led heri blevet anmodet om at bidrage med samlet 2,8 mio. kr. De fire regioner bidrager hver med 700.000 kr. De øvrige udgifter dækkes af de deltagende universiteter og GTS-institutter.
 
Bevillingen fra Region Hovedstaden er betinget af, at de øvrige regioner også bidrager til medfinansieringen. Vækstforum for Region Midtjylland har godkendt sagen den 29. august 2018, Vækstforum Nordjylland har sagen på den 24. september 2018, Syddansk Vækstforum har sagen på den 2. oktober 2018.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af sagen har ikke særlige konsekvenser end de i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
Såfremt indstillingen ikke følges, vil der være risiko for at regionen vil kunne blive kritiseret for ikke aktivt at efterleve ordlyden i vækstpartnerskabsaftalen om forenkling af klyngeindsatsen inden for Life Science området med afsæt i virksomhedernes behov.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En godkendelse af bevillingen indebærer, at der afsættes 700.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for 2018.

KOMMUNIKATION
Sagen medfører intet særligt behov for kommunikation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. oktober 2018 og regionsrådet den 23. oktober 2018.
 
Region Midt har godkendt sagen på møde i Vækstforum den 29. august 2018, Region Nord har sagen på den 24. september 2018 og Region Syd har sagen på den 2. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18038281




19. Generel orientering fra ledelsen

Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Der blev orienteret om, at Liberal Alliance ikke længere er en del af budgetforliget.

Sagsfremstilling
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. oktober 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg

Journalnummer
18002406




20. Eventuelt

Eventuelt