En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2019 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Af budgetaftalen for 2019 fremgår ligeledes nogle konkrete opfølgningspunkter for udvalgene. Indeværende sag vil alene se på nye tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2019.

 

På baggrund af den planlægning, der kendes på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge nedenstående sager til politisk behandling og opfølgning.

Det er nævnt, hvor der i budgettet er afsat direkte midler, og der er ligeledes en tidsangivelse over den forventede første forelæggelse af de respektive sager i et udvalg. Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i udvalget.

 

Budgettet indeholder delegation til udmøntning af en række bevillinger. Det drejer sig om: a) den endelige fordeling af investeringsmidlerne på 22 mio. kr., som forelægges social- og psykiatriudvalget til godkendelse i efteråret (dog med det forbehold, at enkeltstående bevillinger på mere end 10 mio. kr. skal til endelig godkendelse i regionsrådet), b) der afsættes 1 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i 2020 til en to-årig pulje til sundhedsfremme og forebyggelse. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng kan inden for denne ramme igangsætte tiltag, som understøtter ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen, og c) der afsættes en årlig pulje på 2 mio. kr. til at styrke samarbejdet med kommuner og civilsamfund, herunder en samarbejdsaftale med headspace. I forhold til punkt a) og b) er der allerede taget stilling til at delegere fordelingen af investeringsmidlerne til social- og psykiatriudvalget, samt at udvalget for forebyggelse og sammenhæng inden for rammen af den to-årige pulje til sundhedsfremme kan igangsætte tiltag, som understøtter ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen. I forhold til punkt c), vedrørende en to-årig pulje til sundhedsfremme og forebyggelse, er det i denne mødesag fundet nødvendigt at præcisere, at der gives delegation til, at social- og psykiatriudvalget kan fordele puljen på 2 mio. kr. til at styrke samarbejdet med kommuner og civilsamfund. 0,5 mio. kr. er dog årligt øremærket headspace.

 

Politisk behandling?

Opfølgningspunkter

Politisk behandling?

Politisk behandling

Opfølgningspunkter

Politisk behandling

Opfølgningspunkter

Politisk behandling

 

Opfølgningspunkter

Politisk behandling

Opfølgningspunkter

 

Politisk behandling

 

Politisk behandling

Opfølgningspunkter

 

Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer.

 

Nedenfor gennemgås de væsentligste opmærksomhedspunkter i rapportering for Sundhedsplatformen i 3. kvartal 2018. For yderligere detaljer henvises til bilag 1.

 

Forretningsudvalget bestilte d. 28. juni 2018 en syv-punkts plan for at forbedre Sundhedsplatformen. Rapportering på initiativerne i FU planen er tilføjet som et selvstændigt punkt (se afsnit 1) i SP rapporteringen og fortsætter frem til Q2 hvor aktiviteterne er gennemført.

 

Samlet set er status på FU planen per 30.9.2018, at alle initiativer er igangsat.

Opmærksomheden henledes på følgende positive udvikling:

Der er observeret udfordringer ift. følgende områder:

Udover rapportering på opfølgning på FU planen, rapporteres der løbende på brugernes anvendelse af Sundhedsplatformen, større udviklingstiltag samt support.

 

Udover de netop vedtagne initiativer, arbejdes der løbende på at sikre en optimeret anvendelse af Sundhedsplatformen. I forlængelse af projekt anvendelsesoptimering, der sluttede i foråret 2018, blev SP specialegennemgang igangsat. Efter en pilotindsats for specialerne Ortopædkirurgi og Kirurgi (Gastro), er specialegennemgang gennemført på i alt 7 specialer samt Bornholms Hospital.Her har projektet kigget på arbejdsgange, gennemført brugertilpasning, behovsafdækning og implementering af ændringer eller nye funktionaliteter. Der er fundet mere end 500 issues, hvoraf halvdelen løses ved tværgående byg som kommer alle specialer til gode. Udover anvendelsesoptimering og forbedring ved byg i SP, er der udarbejdet kataloger over det specialespecifikke indhold i SP for alle specialer og gennemført brugertilpasning, hvor dette har været ønsket.

 

I regi af ovenstående optimeringsindsatser, er der udpeget en række indikatorer på den løbende udvikling i anvendelsen af SP (se bilag 1 afsnit 2.1). Anvendelsen af Best./ord.-sets samt SmartSets er et udtryk for om væsentlig, tidsbesparende og patientforbedrende funktionalitet i SP faktisk anvendes. Siden sidste rapportering er disse målinger blevet valideret, så de giver en bedre indikation på den faktiske brug af ordinationssæt, der i Region Hovedstaden aktuelt er på 59 % for best./ord.-sæt og 63 % for SmartSet.

 

For FMK ajourføring har der løbende været en positiv vækst i ajourføringsfrekvens ved udskrivning. Niveauet for ajourføring af FMK ved udskrivning ligger generelt over 80 %. Før implementeringen af SP var niveauet 63 % i Region Hovedstaden.

 

Udviklingstiltag ift. Sundhedsplatformen i 2018 er prioriteret, og en række større projekter og mindre temaer er igangsat. Den største opgave er programmet for SP18, der består af opgradering af Sundhedsplatformen til LPR3 og EPIC 2018 versionen. Programmet er blevet udskudt til februar 2019 og rapporterer i grøn, hvor der er lagt en plan med den nødvendige tid til test og uddannelse.

Min SP 2018 rapporterer i gul pga. forsinkelser på to leverancer. De øvrige to projekter, henholdsvis Medicinering og Serveropgradering, rapporterer i grøn (se bilag 1 afsnit 3.1).

 

Der er en overordnet tendens til, at der bliver løst flere sager end der oprettes. Mængden af aktive sager er faldende, både på første og andet supportniveau, der primært håndterer anvendelsessager, samt på tredje supportniveau, der håndterer de mere komplekse sager.

 

I bilag 2 findes endvidere en Q&A for anvendte begreber i SP rapporteringen.

Der er i RMU generel enighed om, at de løbende trivselsmålinger er værdifulde og medvirker til at sætte den lokale dialog om trivsel på dagsorden på regionens arbejdspladser. Der er i RMU derfor et ønske om at fastholde det simple og stringente koncept for de løbende trivselsmålinger med få spørgsmål og et tydeligt lokalt islæt. Derfor er RMU's ønske, at fastholde konceptet for de løbende trivselsmålinger med de få spørgsmål, og RMU udtrykker bekymring for det enkle koncept, hvis det løbende udvides med flere spørgsmål til andre temaer.

 

På denne baggrund foreslår RMU, at de løbende trivselsmålinger ikke udvides med spørgsmål til Sundhedsplatformen (SP). I stedet foreslår RMU, at gennemføre 3 separate SP-spotmålinger, der supplerer den større årlige SP-brugertilfredshedsmåling.

 

RMU foreslår spørgsmål inden for temaerne: SP-brugerflade, medicinmodul, support, arbejdsgange på tværs og overordnet tilfredshed.

 

 

 

Den endelige spørgsmålsformulering og skala kan blive justeret efter den validering, der planlægges gennemført på en udvalgt gruppe af relevante af klinikere i oktober måned efter den politiske behandling.

 

Der lægges op til følgende tidsplan:

SP-spotmålingerne gennemføres i 2018 og 2019, hvorefter det vurderes, om målingerne skal fortsætte.

Med økonomiaftalen for 2019 blev det bl.a. besluttet at afskaffe det årlige produktivitetskrav på 2% og at afskaffe den statslige aktivitetspulje fra 2019. Den statslige aktivitetspulje afløses af en pulje til nærhedsfinansiering, der skal styrke en øget sammenhæng i sundhedsvæsenet, så borgerne modtager den rette behandling det rette sted.

 

I modsætning til aktivitetsfinansieringen er der med nærhedsfinansieringen ikke en automatik i, hvad regionerne skal levere. Der er frihedsgrader til at prioritere udgifterne, men for at sikre den samlede finansiering skal regionerne hvert år bevæge sig i den rigtige retning i en omstilling ud fra en række kriterier, som uddybes i det efterfølgende afsnit. Omstillingen af sundhedsvæsenet indebærer dermed, at ledelse - også politisk ledelse - kommer tydeligt i fokus.

 

Nærhedsfinansieringen skal ses i sammenhæng med den udvikling af sundhedsvæsenet, som er blevet igangsat med de seneste års budgetaftaler i Region Hovedstaden, og som blandt andet kommer til udtryk i afprøvningen af værdibaseret styring i en række projekter på hospitalerne. Et centralt element i omstillingen er at tilrettelægge udredningen og behandlingen med fokus på de individuelle behov og ressourcer hos patienten, og at udvikle og anvende patientrapporterede oplysninger (PRO) til at sikre, at behandlingen har en høj faglig og patientoplevet kvalitet. I flere af de igangværende projekter om værdibaseret styring er der desuden fokus på at omstille behandlingen, så den foregår tættere på patientens hjem. Det betyder, at patienter, der tidligere har været behandlet under indlæggelse, nu behandles ambulant, og at ambulante patienter i højere grad behandles hjemme. Patienten kan dermed spare tid og besvær med at møde op på hospitalet.

 

Omstillingen til nærhedsfinansiering og tiltag med henblik på at opfylde kriterierne drøftes også med ledelserne og de faglige miljøer i Region Hovedstaden, blandt andet for at give input til og kvalificere de politiske drøftelser, men giver også anledning til på et overordnet og politisk niveau at drøfte denne omstilling og fx opgavefordelingen mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. Med beslutningen i budgetforliget for 2019 om at afskaffe takststyringen og i stedet indføre rammestyring giver nærhedsfinansieringen også anledning til at drøfte, hvordan Region Hovedstaden kan arbejde videre med at understøtte og udbrede omstillingen hen mod et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad får løst deres behov tættere på hjemmet, når det er muligt og hensigtsmæssigt.

 

Budgetforliget for Budget 2019 indeholder flere elementer, der understøtter den omstilling af sundhedsvæsenet, som nærhedsfinansieringen er udtryk for - bl.a. et strategisk mål om at omlægge og samle hospitalsbesøg, så patienter med flere sygdomme ikke skal møde op på flere forskellige hospitalsafdelinger for at få behandlet deres sygdomme, og ønsket om at udvikle ambulatorieområdet, så færre patienter skal møde op til ambulante kontroller. Det fremgår desuden af budgetforliget, at alle hospitaler på ledelsesniveau og i afdelingerne arbejder med indsatser, der understøtter den politiske intention bag nærhedsfinansieringen, og at partierne vil følge udviklingen i kriterierne tæt. Målopfyldelsen for nærhedskriterierne vil fremover fremgå af økonomirapporterne.

 

Nærhedsfinansieringen indebærer, at regionernes finansiering fra 2019 ikke længere afhænger af, at hospitalerne hvert år producerer mere aktivitet. Nærhedsfinansieringspuljen udgør 1,5 mia. kr. årligt fra 2019 og frem og udmøntes i henhold til bloktilskudsnøglen. Region Hovedstadens andel af puljen er 471,31 mio. kr. årligt. 2019 er et indfasningsår, hvor der alene foretages efterregulering på halvdelen af puljen, dvs. op til 750 mio. kr. Kriterierne i nærhedsfinansieringen er dynamiske og kan udskiftes over årene.Såfremt den enkelte region opfylder fire ud af de fem kriterier, udløses hele regionens andel af nærhedsfinansieringspuljen. Såfremt regionen opfylder ét kriterium, udløses 25% af puljen, opfyldelse af to kriterier udløser 50% af puljen osv.

 

For 2019 skal regionerne leve op til følgende kriterier:

 

Baggrunden for dette mål er et ønske om, at patienterne i højere grad skal behandles i almen praksis, kommunerne eller i eget hjem. Der korrigeres for ikke-fysiske DRG-sygehusforløb (fx telefonopkald og telemedicinske konsultationer) og for aktivitet, der ikke kan omstilles til det primære sundhedsvæsen.

 

Baggrunden for målet er, at behandlingen af patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) og/eller type 2 diabetes i højere grad skal foregå i almen praksis, jf. den seneste PLO-overenskomst, hvor en del af KOL- og diabetesbehandlingen flyttes til almen praksis med understøttelse fra hospitalerne. Som ovenfor korrigeres der for ikke-fysiske DRG-sygehusforløb og aktivitet, der ikke kan omstilles til det primære sundhedsvæsen.

 

Baggrunden for dette mål er et ønske om øget sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Indikatoren opgør andel somatiske indlæggelser, som efterfølges af en genindlæggelse inden for 30 dage. Dette indgår også i de nationale kvalitetsmål.

 

Baggrunden for målet er et ønske om at understøtte en stigende anvendelse af telemedicin og virtuelle konsultationer på hospitalerne.

 

For de ovennævnte første fire kriterier gælder, at de endelige målsætninger udmeldes i april 2019 på baggrund af den endelige fastlæggelse af DRG19-systemet og afsluttede færdigregistreringer i landspatientregisteret for 2018. Desuden gælder det for de første fire kriterier, at der tages udgangspunkt i 2019 i forhold til 2018. Da der er tale om mål for en retning, som den enkelte region skal udvikle sig i, er de enkelte kriterier opfyldt, hvis de blot er forbedret marginalt.

 

Baggrunden for målet er et ønske om at relevante oplysninger om borgernes helbred og behandling kan deles mellem sektorer. Målet indebærer, at hver region inden udgangen af første halvår 2019 skal udarbejde en implementeringsplan for systemtilpasninger til deling af data til aftaleoversigten (som skal give patienter et samlet overblik over deres aftaler i sundhedsvæsenet) og det fælles stamkort (som skal give sundhedspersoner adgang til relevante oplysninger). Implementeringsplanen skal indebære, at der er afsat kapacitet, så implementeringen kan realiseres ultimo 2020.

 

For yderligere uddybning henvises til bilag 1, som bl.a. indeholder oversigter over udviklingen i indikatorerne for de enkelte regioner i 2016 og 2017.

 

Udvalget for værdibaseret styring har drøftet den konkrete udmøntning af de enkelte kriterier i nærhedsfinansieringen i Region Hovedstaden ud fra følgende fire scenarier for en afregningsmodel:

 

Med denne model skal de enkelte hospitaler hver især sørge for at leve op til de fire første kriterier i nærhedsfinansieringen, og det enkelte hospital bærer selv den økonomiske risiko, der er forbundet med ikke at leve op til kriterierne.

 

Denne model indebærer, at de forskellige kriterier får forskellig vægt på hospitalerne, som tilsammen er ansvarlige for, at regionen samlet set opfylder kriterierne i nærhedsfinansieringen.

 

Med denne model afhænger hospitalernes økonomi ikke kun af en opfyldelse af nærhedskriterierne - der etableres også en afregningsmodel, hvor hospitalernes budgetter afhænger af andre mål, fx opfyldelse af udredningsret og behandlingsgaranti.

 

Denne model indebærer, at arbejdet med at opfylde kriterierne udelukkende er ledelsesdrevet, og at den økonomiske risiko håndteres på regionsniveau.

 

Det har ikke været muligt at vurdere konsekvenserne ved de enkelte scenarier, da den endelige, tekniske afgræsning af kriterium 1, 2 og 4 endnu ikke er afklaret, og da datagrundlaget for regionernes opfølgning på de enkelte indikatorer først forventes at være til rådighed i oktober 2018.

 

Det er administrationens vurdering, at nærhedsfinansieringens kriterie 1, der sammenholder befolkningsgrundlaget med antal forløb, er problematisk at nedbryde meningsfuldt på hospitalsniveau, da befolkningsunderlaget ikke er entydigt på tværs af funktioner og specialer. Endvidere bemærkes det, at budgettet for 2019 ikke omfatter præstationsbudgetter med automatisk budgetreduktion ved mindreaktivitet men derimod aktivitetsbudgetter, der danner grundlag for den fremtidige dialog med hospitaler og psykiatri om aktivitetsudviklingen.

Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer regionens whistleblowerordning for at sikre uvildighed.

Siden seneste afrapportering i januar 2018 har der været 4 indberetninger, hvoraf 3 er omfattet af whistleblowerordningen. Heraf er 2 sager afsluttet uden sanktioner, og en sag har medført en advarsel. (Se bilag 1: Rapport fra sagsbehandler advokat Morten Ulrich, Bech-Bruun)

 

Antallet af indberetninger er beskedent og færre end i tidligere perioder.

 

Siden åbningen i oktober 2015 og frem til 1. august 2018 er der i alt modtaget 39 sager, hvoraf de 29 har været omfattet af ordningen. 20 af disse har ikke medført sanktioner. (Se bilag 2: Samlet oversigt over sager siden ordningens start).

 

Rammerne for hvilke sager, der er omfattet af en whistleblowerordning og derfor kan behandles, er fastlagt i persondatalovgivningen (Se bilag 3: Retningslinjer for Whistleblowerordningen).

Regionsrådet har pr. 2. oktober 2018 nedsat 6 stående udvalg og 12 særlige udvalg, herunder 8 følgegrupper vedr. kvalitetsfondsbyggerier.

 

Med den styreform, Skanderborgmodellen, som regionsrådet har indført i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden.

 

Også regionsrådets særlige udvalg, herunder de 8 følgegrupper vedr. kvalitetsfondsbyggerier, spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden

 

Både de stående og de særlige udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden eller inspiration til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.

 

Der er derfor i valgperioden 2018 - 2021 afsat i alt 4,152 mio. kr., eller 1, 038 mio. kr. pr. år, på politikerkontoen til gennemførelse af udlandsrejser.

 

Gennemførelse af en studietur eller en studierejse med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden eller inspiration ikke kan opnås på anden vis - fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer.

 

Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning. En forelæggelse skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, på hvilken måde studieturen findes at kunne bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden. Der kan arrangeres fællesture for flere udvalg med sammenfaldende interesser.

 

Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture eller studierejser, og deltagere skal deltage i hele en studietur eller studierejses program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.

 

Efter gennemførelse af en studietur eller en studierejse udarbejdes rapport og regnskab for turen eller rejsen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.

 

Der fastsættes følgende rammer:

Politisk følgegruppe ønsker at gennemføre en studietur til Basel, hvor arkitekterne bag det nye hospital i Nordsjælland har hovedsæde.

 

Studieturen til Basel har til formål, at give politisk følgegruppe indblik i og ejerskab til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland og herunder udbygge viden om den meget høje kompleksitet og de bagvedliggende ambitioner, visioner og tanker om design, arkitektur og funktioner i fremtidens akuthospital. Nyt Hospital Nordsjælland er regionens eneste barmarksprojekt med et budget på 4,5 mia. kr. - et megaprojekt til mennesker og med høj kompleksitet. Arkitekterne bag det nye hospital i Nordsjælland, Herzog & de Meuron, vil tage politisk følgegruppe på en tour de force gennem udviklingen af projektet og det bagvedliggende arbejde, som bl.a. trækker tråde til en række af arkitekternes tidligere projekter. Politisk følgegruppe vil få et unikt indblik i udformningen af det nye hospital, som skal danne rammen om fremtidens akuthospital, hvor sundhedsvæsnet og den måde vi opfatter sundhed på gentænkes.

 

Programmet for studieturen, herunder indholdet af de forskellige aktiviteter i programmet tilrettelæggelse og afstemmes i samarbejde med arkitekterne, der også vil agere værter for turen. Udkast til program er vedlagt i bilag. Programmet indebærer på nuværende tidspunkt besigtigelse af en række projekter af arkitekterne, bl.a. Dreispitz, REHAB, Rheinschanze og Roche, som trækker tråde til det nye hospital i Nordsjælland. Studieturen tilrettelægges med en enkelt overnatning i Basel og forventes gennemført ultimo 2018 eller primo 2019.

 

Deltagerne på studieturen vil være medlemmerne af politisk følgegruppe og med mulighed for at regionsrådsformanden deltager samt hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital, Bente Ourø Rørth og Vice- og Projektdirektør, Henrik Schødts.

Med konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden er det besluttet, at der skal udarbejdes en ny treårsplan for psykiatriens udvikling.

Social- og psykiatriudvalget har den 29. august 2018 besluttet, at der i forbindelse med arbejdet med Treårsplan 2020-2022, skal holdes et inspirationsmøde med medlemmerne af Region Hovedstaden social- og psykiatriudvalg en bred vifte af borgere, ansatte fra Region Hovedstadens Psykiatri og øvrige interessenter. Formålet med inspirationsmødet er tæt dialog og inddragelse af brugere og opsamling af input, samt kvalificere og supplere mulige temaer i en kommende Treårsplan 2020-2022. Det forventes deltagelse af max 100 deltagere på inspirationsmødet.

 

Det forventes følgende udgifter i forbindelse med inspirationsmødet:

 

Social- og psykiatriudvalget har den 29. august 2018 besluttet at holde et temamøde om tvang i psykiatrien. Det blev således aftalt i forlængelse af medarbejdermødet med psykiatrien i september 2017, at det er en god ide årligt at afholde møde mellem politikere, medarbejdere og ledere fra psykiatrien om relevante emner. Formålet med temamødet om tvang er at få en nuanceret drøftelse af nedbringelse af tvang for at finde de bedste veje fremad og dermed nedbringe alle former for tvang. Temamødet tilrettelægges med fokus på dialog mellem politikere, medarbejdere og ledere om de dilemmaer og udfordringer, medarbejderne oplever i deres arbejde. Social- og psykiatriudvalget deltager samt regionsrådsformanden og yderligere to medlemmer fra regionsrådet.

 

Der vil være max 140 deltagere og udgiften skønnes at udgøre:

 

 

Den foreliggende sag om finansiering af inspirationsmøde og temamøde arrangeret af medlemmer af social- og psykiatriudvalget giver anledning til at overveje det fremtidige behov for en fastsættelse af rammer for regionens administrative enheders mulighed for at finansiere arrangementer med inddragelse af det politiske niveau ved træk på politikerkontoen.

Region Hovedstaden har, d. 18. september 2018, sammen med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen indgået forlig med CopenHill A/S, angående tilbagebetaling af midler i forhold til aflysningen af Copenhagen Winter Games (se bilag1). Det betyder, at CopenHill A/S tilbagebetaler uforbrugt bevillingsbeløb på 332.517 kr. til fordeling mellem de offentlige parter, herunder 168.739,97 kr. til Region Hovedstaden. Udover det tilbagebetaler CopenHill A/S eventuelt beløb, som CopenHill A/S måtte modtage fra Copenhagen Winter Games ApS i relation til et krav på 2.545.483 kr. stillet på baggrund af de offentlige parter og fordelt efter den forholdsmæssige fordelingsnøgle, der er opnået enighed om ved forliget.

 

Administrationen søger løbende at indarbejde læring fra tidligere events i vurdering af nye ansøgninger. Administrationen foreslår, at erfaringer fra forløbet vedrørende Copenhagen Winter Games (CWG), vil blive benyttet i forbindelse med vurdering af kommende ansøgninger og i den løbende dialog med events, der modtager midler fra regionsrådet:

Movia har i samarbejde med Lokaltog A/S foreslået at fjerne den sidste togafgang kl. 00:38 fra Hillerød mod Helsingør fra søndag til torsdag på Lille Nord i køreplanen for 2019. Togafgangen opretholdes i weekenden. Movia skulle endeligt godkende køreplanen for 2019 den 8. september 2018. Grundet denne deadline har Region Hovedstadens administration over for Movia oplyst, at serviceniveauet på Lille Nord skal opretholdes, indtil andet er besluttet politisk.

 

I sagen den 28. august 2018 fremgik det, at Lokaltog A/S havde oplyst, at der i over 90% af tilfældene ingen passagerer er med Lille Nord på den sidste afgang søndag til torsdag. Efter trafikudvalgets beslutning om at få forelagt sagen på ny, har administrationen bedt Movia om at uddybe sagen. Movia præciserer, at der er tale om at toget ankommer tomt ved destinationen i over 90% af tilfældene, men at der godt kan have været passagerer med toget på en delstrækning. Lokaltog A/S oplyser over for Movia, at der i gennemsnit er 3,5 passagerer på den sidste afgang fra søndag til torsdag. Tallet er baseret på Lokaltog A/S's automatiske passagertællesystem for perioden 2. januar til 2. juli 2018. Passagererne benytter primært delstrækningen Hillerød - Fredensborg.

Movia oplyser, at en fjernelse af togafgangen vil give en forventet besparelse for regionen på ca. 100.000 kroner årligt, og oplyser endvidere, at besparelsen ved fjernelse af togafgangen ikke på anden måde kan anvendes på Lille Nord. En bevarelse af den sidste togafgang vil ikke medføre en forøgelse af tilskudsbehovet. Movia oplyser også, at togafgangen også foreslås fjernet grundet nye overenskomstmæssige forhold for lokomotivførerne. Ved OK18 blev reglerne for nattjenester for lokomotivførerne hos Lokaltog A/S præciseret. Reglerne kan medføre, at Lokaltog A/S skal indgå en lokalaftale med fagforbundet for ikke at bryde vilkårene i overenskomstaftalen, hvis togafgangen bevares i køreplanen for 2019.

 

Regionen har ikke bestilt besparelser eller reduktioner i driften. Ændringen er foreslået ud fra Lokaltog A/S's og Movias egen faglige bedømmelse.

De uddybende oplysninger om togafgangen, som er fremkommet som følge trafikudvalget beslutning om at få sagen forelagt på ny, har medført en ændring i administrationens indstilling. Det er administrationens vurdering, at en fjernelse togafgangen udgør en ændring af serviceniveauet. Selvom der er tale om en forholdsmæssig lille ændring for passagererne, er der dog stadig tale om en serviceforringelse og en økonomisk besparelse. I trafikbestillingen for 2019, vedtaget på regionsrådsmøde den 17. april 2018, blev det godkendt at bestille lokalbanedrift i 2019 svarende til driften i 2018. Administrationen vurderer, at den foreslåede ændring dermed ikke opfylder regionens trafikbestilling for 2019. På baggrund af dette og oplysningerne angivet ovenfor, foreslås derfor at fastholde antallet af togafgange på Lille Nord.

 

Ændret standsningsmønster:
I forbindelse med at der er konstateret lav rettidighed på Hornbækbanen og Gribskovbanen i eftermiddagsmyldretiden, har Movia anmodet Lokaltog A/S om at give en redegørelse herfor og et løsningsforslag til forbedring af togenes rettidighed.

Løsningsforslaget går på, at hvert andet tog i tidsrummet fra kl. ca. 13 til 17 ikke standser på Pårup og Gilleleje Øst (se kort, bilag 1). De to stationer vil dermed få timedrift om eftermiddagen i stedet for halvtimesdrift med det formål, at rettidigheden for togene på hele strækningen Hillerød - Gilleleje - Helsingør forbedres. Movia oplyser, at det i gennemsnit vil berøre 46 rejsende pr. dag i det nævnte tidsrum, fordelt med 8 rejsende for Pårup og 38 rejsende for Gilleleje Øst. De i alt 46 rejsende udgør ca. 0,5% af det samlede antal rejsende i det pågældende tidsrum.

 

Lokaltog A/S oplyser overfor Movia, at der altid har været for lidt køretid på strækningen på de tider af døgnet, hvor der standses på alle stationer. Den lave rettidighed er blevet tydeligere efter, at kontraktkravene til rettidighed fra Movia er blevet strammere. Nu må højest 7 ud af 100 tog være mere end tre minutter forsinket, mod hidtil 3 tog ud af 100 tog, der måtte være mere end fem minutter forsinket.

I Lokaltog A/S's redegørelse (bilag 2) fremgår tre løsningsforslag:

1. Nedlægge et eller flere standsningssteder.
2. Undlade at standse ved et eller flere standsningssteder med visse tog.
3. Hæve hastigheden på hele eller dele af strækningen, her er særligt strækningen Græsted - Gilleleje interessant, idet der på strækningen kun er 2 automatisk sikrede overkørsler, der skal ombygges, og evt. 1 trinbræt (Pårup) der kan nedlægges og strækningen er ca. 6 km. hvilket vil give en betydelig køretidsbesparelse ved en strækningshastighed på 100 km/t.

 

Administrationens vurdering er, at ved 1. løsningsforslag er det ikke tilstrækkeligt kun at nedlægge Pårup. Det 2. løsningsforslag er den løsning, som Movia foreslår implementeret i køreplanen for 2019. Det 3. løsningsforslag er en langsigtet løsning, som ikke kan indgå i køreplanen for 2019.

Årsagen til, at Lokaltog A/S foreslår, at nedsætte afgangsfrekvensen på Pårup og Gilleleje Øst, selvom der er andre standsningssteder med færre passagerer, er at Pårup og Gilleleje Øst ligger på strækningen mellem Græsted og Firhøj, som er den strækning, hvor forsinkelserne opstår. Fordi banen er enkeltsporet, og togene kun kan krydse hinanden på krydsningsstationer (stationer med mere end ét spor) vil rejsetidsgevindsten ved at springe et stop over være forskellig afhængig af stationens placering på banen. Rettidighedsforbedringerne vil altså ikke kunne opnås ved at springe andre stationer over med færre passagerer.

Administrationen vurderer, at de foreslåede ændringerne i afgangsfrekvensen på Pårup og Gilleleje Øst er en nødvendighed for at opnå en tilfredsstillende rettidighed på hhv. Gribskovbanen og Hornbækbanen. Majoriteten af passagererne vil have glæde af rettidige tog. En stor del af passagererne på Gribskovbanen skifter tog på Helsingør Station, for hvem det er særlig vigtigt at ankomme til tiden, så de ikke mister deres tog.

Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost har i en mail til udvalgsformand for trafikudvalget Jens Mandrup (F) (bilag 3) givet udtryk for ærgrelse over ændringerne, men skriver samtidig, at han er enig i, at regularitet og korrespondance til øvrig kollektiv trafik er helt afgørende for passagererne i lokaltog.

 

Luftfoto af Pårup og Gilleleje Øst er vedlagt i bilag 4.

Buslinjerne 300S og 30E vil sammen med en række øvrige linjer på Sjælland, Lolland og Falster indgå i Movias kommende udbud, A18. Buslinjerne kører begge i Ring 3 og vil blive erstattet af letbanen, når den åbner i 2025. Faktaark for de to linjer er vedlagt som bilag 3 og 4. Den nye kontrakt for linjerne træder i kraft fra december 2020 og gælder frem til åbningen af letbanen. Kontrakten vil derfor løbe i 4 år med mulighed for op til 2 års forlængelse og er således kortere end Movias sædvanlige kontrakter, der som oftest løber i op til 12 år. Movia forbereder i øjeblikket udbudsgrundlaget for A18-udbuddet, og en række elementer i dette skal derfor fastlægges af ejerne.

 

Øvrige elementer:

Movia har beskrevet udbudsprocessen og de emner, som ejerne skal forholde sig til i bilag 2, nemlig:

For beslutninger vedrørende de øverste fire emner anbefaler administrationen, at Movias anbefalinger beskrevet i bilag 1 følges. Reklamer på busserne kan fravælges i forbindelse med udbuddet eller efterfølgende. Det vurderes, at fravalg af reklamer vil koste ca. 20.000 kr. pr. år pr. driftsbus, dvs. 20.000 kr. x 34 = 680.000 kr. årligt.

 

Miljø:

Movia indstiller, at linjerne udbydes med krav om fossilfri brændstoffer som følge af deres målsætning om at være fossilfri i 2030. Fossilfrit brændstof har alene en effekt på CO2 udledningen og reducerer således hverken partikel eller støjudledning. Det er Movias forventning, at et sådan krav vil være forbundet med et øget tilskud fra ejerne på ca. 7-16 pct. årligt, hvilket skal ses i forhold til at linjerne i dag modtager et samlet tilskud på ca. 22 mio.kr. (jf. budget 2018).

Af regionsrådets konstitueringsaftale fremgår, at "der er enighed om at bakke op om at udfase dieselbusser i regionens drift og erstatte dem med elbusser eller lignende frem mod 2030". Busruterne vil i 2025 blive erstattet af letbanen i Ring 3, som vil være el-drevet, og dette udbud vil derfor ikke påvirke hverken regionens eller Movias målsætning for 2030.

 

Da regionen fra 2020 og frem ser ud til at have et større tilpasningsbehov på budgettet for kollektiv trafik, og da der er tale om en kort kontrakt, er det administrationens anbefaling, at linjerne ikke udbydes med krav om fossilfrit drivmiddel. I udbuddet kan dog indskrives en option på fossilfri drift, som betyder, at operatøren kan pålægges at drive busserne med fossilfrit brændstof på et senere tidspunkt i kontraktperioden, hvis regionen ønsker dette.

 

Grundet kontraktens korte løbetid samt anlægsarbejdet i Ring 3 i forbindelse med letbanen, er det ikke relevant at udbyde linjen med el-drift. Movia har anbefalet at linjen udbydes med minimum euronorm 6 eller tilsvarende, hvilket vil sige, at busser med eftermonteret partikelreducerende udstyr svarende til euronorm 6 også kan indgå i tilbuddene. Det er Movias vurdering, at dette kan gøre det mere attraktivt for operatører at byde på linjerne på trods af den korte kontraktlængde. Euronorm 6 har meget lave grænseværdier for NOx- og partikeludledning. De nuværende busser på linjerne opfylder Euronorm 6.

Som del af budgetaftalen 2016 besluttede Regionsrådet i Region Hovedstaden at styrke brugernes stemme i udviklingen af sundhedsvæsnet ved at udbrede en model for brugerrepræsentation i mødefora på regionens hospitaler. En model der er allerede var gode erfaringer med i Region Hovedstadens Psykiatri. I administrationen er der ligeledes positive erfaringer med at inddrage repræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget (PIU) i forskellige indsatser fx i styregrupper og i den tværsektorielle visionsgruppe under den strategiske indsats "Sammenhæng for patienten på tværs af sektorer".

 

Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) har gennemført evalueringen af indsatsen Brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora gennem:

KOPA har også varetaget den overordnede projektledelse på tværs af hospitalerne og de udvalgte mødefora.

 

Hvert hospital har afprøvet brugerrepræsentation i 3-4 mødefora, Det har været et krav at ét af de udvalgte mødefora har været hospitalets kvalitetsråd eller et tilsvarende mødeforum på hospitaler, der ikke har et kvalitetsråd. Det er lidt forskelligt, hvilke øvrige mødefora hospitalerne har valgt. Derudover har 3 samordningsudvalg også valgt at have brugerrepræsentanter med til deres møder. Der er rekrutteret i alt 57 brugerrepræsentanter til 22 mødefora.

 

En samlet oversigt over mødefora med brugerrepræsentanter er vedlagt som bilag 2. Brugerrepræsentanternes deltagelse betragtes som frivilligt arbejde, og de er ikke blevet honoreret for deres deltagelse.

 

Der er samlet set positive erfaringer med indsatsen blandt både brugerrepræsentanter og hospitalsrepræsentanter. 2 ud af 3 hospitalsrepræsentanter finder det alt i alt ”meget positivt” eller ”positivt”, at der sidder brugerrepræsentanter i deres mødefora. Fra både hospitals- og brugerrepræsentanter er der opbakning til at lade ordningen fortsætte:

Evalueringen viser, at både hospitalets personale og brugerrepræsentanterne generelt oplever, at det gør en forskel, at der er brugere til stede under møderne. Brugerne peger på forhold, som er vigtige for patienter og pårørende, som personalet ikke havde set, og kan komme med konkret input til nye løsninger og arbejdsgange. Overordnet bidrager brugernes tilstedeværelse under møderne med at fastholde fokus på det, der skaber værdi for patienterne og pårørende.

 

Der er stor efterspørgsel fra mange niveauer i organisationen på brugerperspektivet. Som en positiv sideeffekt har brugerrepræsentanternes synlighed i mødefora gjort det nemmere for organisationen at rekruttere brugerrepræsentanter til andre processer, indsatser og opgaver, hvor brugerperspektivet efterspørges.

 

Der er også udfordringer ved brugerrepræsentanternes deltagelse i hospitalernes mødefora. Fra hospitalsrepræsentanternes side handler det om:

Fra brugerrepræsentanternes perspektiv handler udfordringerne om:

 

Evalueringen viser også, at det ikke er omkostningsfrit at indføre brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora. Personalet bruger mere tid på mødeforberedelse og- deltagelse, mens brugerne bruger feriedage og afspadseringsdage på at deltage i møderne, samt tid på at læse mødemateriale. Brugerne bruger også ressourcer på transport frem og tilbage til møderne. Desuden er der udgifter til introduktion af brugerrepræsentanterne og mulighed for netværk og sparring på tværs af hospitalerne borgerrepræsentanterne imellem.

 

 

Brugerne har ekspertviden om at det at leve med en eller flere sygdomme eller at være pårørende til et menneske med sygdom. Denne viden skal sidestilles med sundhedspersonalets viden om behandling, sygdom, sundhed og pleje. Derfor er det stadig relevant at afprøve, hvordan brugerrepræsentanter og ansatte på hospitaler kan arbejde sammen i mødefora, hvor der løbende træffes beslutninger om, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikles og tilbud samt arbejdsgange skal tilrettelægges.

 

Med afsæt i evalueringen anbefaler administrationen:

Kommunerne har myndighedsansvaret (ansvaret for at stille tilbud på området til rådighed for kommunes borgere) for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Området dækker blandt andet døgn- og dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser, tilbud inden for tale-, høre og synshandicap, misbrugsbehandling og specialundervisning. Både kommuner og region driver tilbud inden for området. Rammeaftalerne for området skal sikre sammenhæng mellem det kommunale behov for tilbud på området og det samlede kommunale og regionale udbud af tilbud. Herudover er det i rammeaftalerne, at der sikres en faglig styring og prisudvikling for området.

 

Regionen er driftsherre på 19 tilbud omfattet af rammeaftalen.

 

Rammeaftalen for 2019-2020 består af:

I Rammeaftale 2017 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden at udarbejde fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med de fælles mål er at sætte en fælles dagsorden for perioden 2018-2021 på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. De fælles mål understøtter kommunernes ansvar på området, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser. De fælles mål er:

Udviklingsstrategien peger ikke på behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og regionen om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af rammeaftalen. Flere kommuner i hovedstadsregionen oplever dog, at det til tider kan være udfordrende at finde det rette tilbud til en gruppe borgere med behov for højt specialiserede tilbud på social-og specialundervisningsområdet. Med afsæt i denne udfordring er fokusområdet for Rammeaftalen 2019-2020 en gennemgang af, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov på det specialiserede social-og specialundervisningsområde. Det valgte fokusområde understøtter det pågående arbejde med de fælles mål.

 

Styringsaftalen for 2019-2020 viderefører styringsaftalen for 2017. Den indeholder en aftale om at forlænge den hidtidige takstaftale frem til og med 2020. Det fremgår således af styringsaftalen, at taksterne i perioden 2014 og til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønreguleringen fratrukket 0,5 procent årligt som gennemsnit. Administrationen vurderer, at taksterne på regionens tilbud kan overholde dette krav. Der samles op på takstaftalen med en årlig takstanalyse.

 

Ifølge serviceloven kan en kommunalbestyrelse en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der ligger i kommunen. Ønsker en kommune at overtage et regionalt drevet tilbud, skal dette meddeles til regionsrådet senest 1. januar i valgperiodens tredje år. Rudersdal kommune har inden d. 1. januar 2016 meddelt Region Hovedstaden, at man ønsker at overtage botilbuddet På Tyringevej i Birkerød. Der pågår en dialog herom mellem kommunen og regionen.

 

Regionshandicaprådet, hvor flere brugerorganisationer på handicap- og psykiatriområdet er repræsenteret, har også i år haft rammeaftalen i skriftlig høring. Det fremgår af høringssvaret, at regionshandicaprådet:

Regionhandicaprådets fulde høringssvar er vedlagt som bilag 4.

 

Brugerorganisationer vil blive inddraget i processen med at implementere Rammeaftalen 2019-2020 gennem et møde i Dialogforum Hovedstaden. Her er Danske Handicaporganisationer, Skole og Forældre samt KKR Hovedstaden og Embedsmandsudvalget repræsenteret.

 

Bilagt er de vigtigste dokumenter i forhold til Rammeaftale 2019-2020. Samtlige dokumenter kan ses på dette

link https://www.rammeaftale-h.dk/da/rammeaftale/rammeaftale-2019-2020/

 

Med regeringens og Dansk Folkepartis politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet bortfalder regionens bevillingssamarbejde med Copenhagen Capacity (CopCap) og Wonderful Copenhagen (WoCo) pr. 31. december 2018. Regionens kontrakt med CopCap udgør i 2018 37,6 mio. kr. For WoCos vedkommende består kontrakten i 2018 af 42,6 mio. kr.* i basisfinansiering og dertil 6,6 mio. kr. til strategiske udviklingsprojekter. Fremover vil Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet hhv. varetage opgaven med at løfte den regionale turisme- og investeringsfremme, herunder kontraktsamarbejder med de to fonde.

 

Det kommende grundlag for fondenes fremtid er endnu uafklaret i og med den nye lov om erhvervsfremme og turisme først ventes vedtaget tidligst i oktober 2018.

 

Region Hovedstaden bør som følge af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet skriftligt meddele de to fonde, at regionen ikke kan indgå nye aftaler med dem om flerårige basisbevillinger fra 2019 og frem. Meddelelserne til fondene følger den aftalte proces for ikrafttræden af regionens økonomiske garanti til fondene. Den økonomiske garanti skal sikre, at fondene efter reglerne on-going-concern kan gennemføre en afvikling eller rekonstruktion med skyldig hensyntagen til forsvarlig økonomisk forvaltning af virksomheden som følge af ændrede tilskudsmæssige forudsætninger.

 

Meddelelserne skal sikre, at fondene nu påbegynder at tilpasse deres aktivitetsniveau til de lavere, statslige bevillinger i 2019. Fondene påbegynder først en tilpasning, når meddelelserne er modtaget, fordi de indtil da kan henvise til regionens økonomiske garanti til dækning af omstrukturering. Den økonomiske garanti til fondene er nu overtaget af staten (skriftligt meddelt regionen den 14. september 2018). Uden meddelelser kan fondene videreføre det høje 2019-aktivitetsniveau indtil 31. december 2018 og først derefter påbegynde tilpasning til statens lavere 2019-niveau.

 

For Wonderful Copenhagens vedkommende vil de strategiske udviklingsprojekter til ca. 6,6 mio. kr. årligt ikke blive ført videre. Endvidere reduceres den hidtidige basisbevilling fra Region Hovedstaden med ca. 5 mio. kr. årligt.

 

For Copenhagen Capacitys vedkommende er der stor usikkerhed om statens bevilling i 2019, fordi den er afhængig af, at en bevilling på 20,8 mio. kr. på finanslovsforslag for 2019 og yderligere 4 mio. kr. i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag til finanslovsforslaget (oplyst af Erhvervsstyrelsen) rent faktisk bliver vedtaget. Hvis finanslovsforslagets og kommende ændringsforslags bevilling vedtages, er forventningen en reduktion på 5 mio. kr. i 2019 i forhold til Region Hovedstaden og Region Sjællands samlede bevillingsniveau i 2018-resultatkontrakterne.

 

Usikkerheden om finanslovbevillingen er med Erhvervsministeriets overtagelse af regionens økonomiske garantiforpligtelse en sag imellem ministeriet og Copenhagen Capacity.

 

Administrationen forudser, at regionen indgår i dialog med staten og fondene om at foretage ændringer i fondenes vedtægter, herunder bestyrelsernes sammensætning. Region Hovedstaden kan i den sammenhæng ikke have interesse i at fastholde så stor en bestyrelsesrepræsentation, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt (to pladser i WoCo og fire i CopCap).

 

Fondenes økonomiske og faglige slutrapportering for 2018 i foråret 2019 forventes at overgå fra regionen til staten.

 

Regionen har på både politisk og administrativt niveau været og vil fortsat være offensiv i forhold til at gå i dialog med stat og fonde for at sikre fremtiden for CopCap og WoCo som to afgørende støtter i indsatsen for at udvikle Greater Copenhagen til en – i dansk sammenhæng helt unik - internationalt attraktiv erhvervs- og turistmetropol.

 

*Regionsrådet har i budget 2018 afsat ekstra 16 mio. kr. til løft af turismesatsningen, så basisbevillingen til Wonderful Copenhagen kom på samme niveau som før ESC 2014. Bevillingen fordeles med ekstra 5 mio. kr. i 2018 og 2019 og 6 mio. kr. i 2020 udover de midler, som Vækstforum har bevilget.

Regionen har ansvar som trafikkøber og betaler for investeringer i materiel og infrastruktur på lokalbanen. Lokaltog ejer infrastrukturen og har ansvaret for driften af den. Region Hovedstaden finansierer hvert år driftsunderskuddet i Lokaltog via Movia i form af et årligt drifttilskud.

 

Der er i budget 2017-20 afsat 15,3 mio. kr. i 2018 til lokalbanerne og det foreslås, at anlægsmidlerne anvendes til nedenstående investeringer.

 

Trafikudvalget og forretningsudvalget fik på mødet 28. august og 11. september en orienteringen om kommende udgifter til lokalbanen samt status for projekter igangsat af anlægsmidlerne bevilget i 2017.

 

I forbindelse med udmøntning af de 15,3 mio. kroner i anlægsmidler til lokalbanerne i 2018, foreslår administrationen i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S at anvende midlerne til følgende projekter (se kortbilag for placering af projekterne):

 

* tallet er opdateret efter endt udbud

Regionsrådet og trafikudvalget fik på møde i hhv. den 15. maj og 24. april 2018 forelagt en beslutningssag om udbudsprocessen for Favrholm St. hvor det blev besluttet at igangsætte udbudsprocessen og medtage optionen i næste program- og projekteringsfase, med mulighed for at tage optionen ud inden udførelse, hvis der ikke findes finansiering.

 

Status for projektet for etablering af den nye S-togs og lokalbanestation Favrholm St. er at rådgiverydelserne for de næste faser indtil stationen står klar (program-, projekterings-, udførelses-, og afslutningsfasen) har været i udbud. Vinder med laveste pris er Rambøll A/S. Banedanmark og Lokaltog har kørt fælles udbud, men deler herefter projekterne op i en Banedanmark del og en lokalbanedel, som koordineres sideløbende.

 

I april/maj var det vurderingen at udgifter til rådgivning ville beløbe sig til 4,3 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019. Samlet pris for rådgiverydelser i hele forløbet inklusiv optionen er nu fordelt på følgende budgetår:

 

 

Der er hermed behov for at afsætte 1,5 mio. kr. af anlægsmindlerne i 2018.

 

I forbindelse med at Hillerød Kommune har igangsat udbud for stationsforpladsen til Favrholm St. har de valgt at medtage broforbindelsen fra stationspladsen over Overdrevsvejen i udbuddet. Regionen har på møde den 19. april 2016 godkendt aftale med Hillerød kommune om medfinansiering af bro- og stiforbindelse til nyt hosital Nordsjælland. Der er på det regionale område afsat 4,7 mio. kr. i 2019 og 4,7 mio. kr. i 2020.

 

På grund af Hillerød kommunes beslutning om at medtage broforbindelsen allerede nu, er der behov for at afsætte 200.000 kr. til rådgiverydelser i 2018. Det samlede budget vil i løbet af 2019 blive nærmere præciseret.

 

I Visionsplanen for Lokalbanen fra 2012 og den efterfølgende Handlingsplan for Lokalbanen fra 2014, som begge har været behandlet af regionsrådet i Region Hovedstaden, er der anført tre scenarier for den fremtidige driftsform på Nærumbanen efter letbanens åbning.

De tre scenarier er:

En overordnet vurdering viste, at der er muligheder i at se de to banesystemers drift og anlæg i en sammenhæng, herunder en styrkelse af Nærumbanens passagermæssige opland. Region Hovedstaden og Movia har derfor besluttet på bestyrelsesmødet, at disse muligheder skal vurderes nærmere i en analyse. Ejerkredsen er blevet orienteret om analysen på møde i Kommunaldirektørforum d. 18. maj 2018 kl. i Hovedstadens Letbane.

 

Analysen opdeles i to, hvor dette er den første og der vil herefter blive foretaget en vurdering af, om det giver mening at igangsætte anden del af analysen. Fase 1 koster 250.000 kr. som deles lige mellem regionen og Movia.

 

Administrationen foreslår derfor at der afsættes 125.000 kr. af anlægsmidlerne i 2018 til udførelse af analysens første fase.

 

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i december 2017 fået udarbejdet analysen Privatbanernes infrastruktur (Rambøll/Struensee, 2017) som vurderer, at der er et samlet fornyelsesbehov i perioden 2017-26 på 474 mio. kr. (2017-priser) for Region Hovedstaden. Analysen vurderer, at tilstanden på dele af Gribskovbanen (herunder strækningen mellem Helsinge og Tisvildeleje) er under middel og at der er behov for sporrenovering/sporfornyelse inden for de nærmeste år.

 

Regionsrådet prioriterede derfor i budget 2019-22 at afsætte yderligere 16,1 mio. kr. i 2019 samt 8,9 mio. kr. i 2020 til sporfornyelse af Gribskovbanen. Det betyder at hvis indstillingen, om at afsætte 13,5 (13,475) mio. kr. af anlægsmidlerne i 2018 godkendes, vil der (inklusiv de 13 mio. kr. der blev afsat af anlægsmidlerne i 2017) være tilstrækkeligt til at færdiggøre sporfornyelse på Gribskovbanen. Efter sporfornyelsen på denne del af strækningen af Gribskovbanen vil der ikke være behov for sporfornyelse de næste 40 år.

 

Regionen står dog fortsat overfor et omfattende fornyelsesbehov, som ikke pt. fuldt ud indgår i budgettet for kollektiv trafik, og som alt andet lige vil forøge budgetudfordringen på området. Administrationen forventer derfor til Transportudvalgsmødet den 30. oktober 2018 at forelægge en sag for trafikudvalget, hvor der redegøres for hvordan en langsigtet plan for finansiering af de forestående udgifter til lokalbanerne kan sammensættes.

 

Administrationen foreslår, at anvende 13,475 mio. kr. til færdiggørelse af sporfornyelse på Gribskovbanen (mellem Helsinge og Tisvildeleje), som er vigtig for opretholdelse af en stabil drift på strækningen.

 

I 2018 udgør rådighedsbeløbet til anlægsmidler til lokalbanen 15,3 mio. kr. og det foreslås, at anvende dem til: Favrholm St. - Rådgiverydelser (1), Favrholm St. Stibro - Rådgiverydelser (2), Analyse Nærumbanen (3) samt Sporrenovering - Gribskovbanen, som er vigtige for opretholdelse af en stabil drift på lokalbanerne (4). Se kortbilag for placering af projekterne.

CHC arbejder for at understøtte visionen om at gøre Greater Copenhagen til et internationalt knudepunkt for udvikling af nye behandlingsmetoder, produkter og virksomheder inden for det sundhedsteknologiske område. CHC er en vigtig brik i et velfungerende økosystem i Greater Copenhagen bestående af excellente sundhedsprofessionelle, forskere og igangsættere, der sammen med konkurrencedygtige små og mellemstore virksomheder udvikler nye og bedre sundhedsteknologiske løsninger til gavn for patienter og borgere.

 

Resultater
CHC har siden 2015 fokuseret på udrulning af sund vækst-initiativer i Greater Copenhagen. Siden etableringen af CHC er der arbejdet på at fokusere klyngens aktiviteter og øge den konkrete værdiskabelse. En række af CHC's aktiviteter har ikke givet de ønskede resultater, hvorfor resultatkontrakten også tager udgangspunkt i en fokusering og prioritering af opgaverne for at skabe de bedst mulige rammer fremover.

 

Det seneste år har CHC især fokuseret sin indsats omkring partnerskabet ”Data redder liv”, hvor der arbejdes aktivt for muligheder og potentialer i danske sundhedsdata med fokus på, hvordan disse data i højere grad kan aktiveres til gavn for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og udviklingen af nye datadrevne sundhedsteknologier. Denne indsats vil være udgangspunkt for det videre arbejde i CHC.

 

CHC har leveret følgende hovedresultater i perioden:

Det seneste år har CHC især fokuseret indsatsen på ”Data redder liv”, som er et partnerskab med deltagelse af mere end 25 offentlige og private aktører med blandt andre Region Hovedstaden, Københavns Kommune, SAP, Bayer, IQVIA, LEO Innovation Lab, Novo Nordisk, Roche, Lundbeck og Siemens Healthineers.

 

De danske sundhedsdata er blandt verdens bedste. Bedre udnyttelse af sundhedsdata rummer derfor store vækstpotentialer for fremtidens life science-industri. Desværre har vi i Danmark ikke forløst dette potentiale til trods for, at det estimeres, at bedre brug af big data rummer en årlig gevinst på 9-14 mia. kr. for det danske sundhedsvæsen. Andre lande er allerede i gang og har igangsat en række konkrete initiativer, og der er akut behov for, at Danmark prioriterer denne indsats.

 

"Data redder liv" arbejder aktivt for at udnytte muligheder og potentialer i danske sundhedsdata med fokus på, hvordan disse data i højere grad kan aktiveres til gavn for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og udviklingen af nye datadrevne sundhedsteknologier - fx personlig medicin og kunstig intelligens. Det er særligt denne indsats omkring sundhedsdata, som CHC vil have fokus på at styrke yderligere fremadrettet.

Formålet er at udvikle den danske styrkeposition inden for sundhedsdata som en vækstmotor for den danske life science- industri og som en forudsætning for fremtidens sundhedsvæsen. Den langsigtede effekt er at opnå bedre rammevilkår for anvendelsen af danske sundhedsdata og at skabe vækst i omsætningen hos datadrevne virksomheder.

 

Samlet gælder følgende centrale, overordnede mål for indsatsen "Data redder liv":

Nationalt afsæt
CHC og partnerskabet "Data redder liv" taler ind i en national dagsorden. Det kommer til udtryk i regeringens nye sundhedsdatastrategi fra juni 2018: ”Sundhed i fremtiden - ansvarlig brug af data til gavn for patienten”, hvor "Data redder liv"s tre løsningsforslag er fremhævet som områder, der bør implementeres, ligesom der refereres eksplicit til partnerskabet ved navns nævnelse.

 

CHC har dertil det seneste år arbejdet for en konsolideret og forenklet klyngeindsats, der understøtter vækstpartnerskabsaftalen mellem Region Hovedstaden og Erhvervsministeriet, hvori der fremgår et krav om en konsolideret og forenklet klyngeindsats. I et samarbejde med øvrige regionale sundhedsklynger og innovationsnetværk inden for det sundhedsteknologiske område har dette arbejde resulteret i forslag om etablering af en fælles national klyngeorganisation "Innovationsnetværket Danish Healthtech".

 

CHC vil i 2019 etablere en samlet indgang til sundhedsdata i Danmark, ligesom NEXT-partnerskabet i dag fungerer som succesfuld indgang og koordinator inden for kliniske forsøg. Som tilfældet er det for NEXT, vil den mest hensigtsmæssige finansieringsstruktur for enheden være en fondsbevilling. "Data redder liv" er et efterspørgselsdrevet initiativ med stor privat medfinansiering, og derfor er det forventningen, at også fondsansøgningen vil have en høj grad af medfinansiering fra industripartnere samt centrale offentlige registerejere. CHC er i dialog med flere af de store danske fonde om indsatsen. Samtidig vil CHC fra 2019 være en del af den nationale klynge Danish Healthtech.

 

Administrationen anbefaler, at CHC fokuserer på partnerskabet "Data redder liv" i det videre arbejde for at styrke sund vækst og life science-industrien i Greater Copenhagen.

 

Administrationen foreslår, at CHC (jf. vedlagte ansøgning) videreføres for en et-årig periode, hvor Region Hovedstaden bidrager med op til 6,455 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Medfinansieringen gives med forventning om, at CHC i løbet af 2019 får opbygget en bæredygtig klyngemodel, enten som selvstændig organisation eller som en del af Copenhagen Capacity, hvor CHC i højere grad kan stå på egne ben.

Danish Healthtech bygger på et tæt samarbejde mellem de fire regionale klynger for sundhedsteknologi - LifeScience Innovation (LSI) i Region Nord, Medtech Innovation Consortium i Region Midt, Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) i Region Hovedstaden (CHC dækker Greater Copenhagen-området) samt Welfare Tech i Region Syddanmark, og er samtidig en sammenlægning af de to nationale innovationsnetværk, MedTech Innovation (MTI) og Welfare Tech Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi (ISV).

 

Innovationsnetværkets dedikerede kernepartnerkreds suppleres af fem universiteter (DTU, KU, Aarhus Universitet, Aalborg Univesitet og Syddansk Universitet) samt to GTS-institutter (Godkendte Teknolgiske Serviceinstitutter). GTS-institutterne er almennyttige institutioner, der drives som private virksomheder med det formål at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv. Partnerkredsen udgør dermed tilsammen de fremmeste forsknings- og videnkompetencer i Danmark inden for netværkets genstandsfelt.

 

Hovedformålet for innovationsnetværket Danish Healthtech er at skabe videnbro mellem virksomhederne og videninstitutionerne og følger således retningslinjerne for innovationsnetværk, som anført af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU).

 

Aktiviteterne i Danish Healthtech vægtes som følger:

Målet er, at indsatserne skal føre til nye samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner samt kompetenceudvikling, der øger innovationsgraden og internationaliseringen af de danske små og mellemstore virksomheder som beskæftiger sig med sundhedsteknologier.

 

Effektmål for perioden 2019-2020 er, at:

Region Syds klyngeorganisation på det sundhedsteknologiske område Welfare Tech har været "lead" på udarbejdelsen af en ansøgning til Forsknings- og Uddannelsesministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU). Finansieringen af det nye nationale innovationsnetværk andrager 28 mio. kr. i perioden 2019-2020.

 

SIU har den 2. august 2018 meddelt støtte på 14 mio. kr. for en to-årig periode til etablering af dette netværk. De fire regioner (Region Sjælland deltager ikke i intiativet) er som led heri blevet anmodet om at bidrage med samlet 2,8 mio. kr. De fire regioner bidrager hver med 700.000 kr. De øvrige udgifter dækkes af de deltagende universiteter og GTS-institutter.

 

Bevillingen fra Region Hovedstaden er betinget af, at de øvrige regioner også bidrager til medfinansieringen. Vækstforum for Region Midtjylland har godkendt sagen den 29. august 2018, Vækstforum Nordjylland har sagen på den 24. september 2018, Syddansk Vækstforum har sagen på den 2. oktober 2018.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.