Rapporteringen på regionsrådets forbedringsplan for SP indeholder i alt 19 initiativer, som fremgår af 4.-kvartal-rapporteringens punkt 1.3 - 1.11, idet punkt 1.4 "Prioriterede SP-temaer" dækker over i alt 9 initiativer (bilag 2).

 

Samlet set er status pr. 31. december 2018, at et enkelt initiativ er afsluttet, 10 ud af 19 initiativer rapporterer i grøn baseret på god fremdrift i forhold til planen. Seks initiativer rapporterer i gul og to i rød.

 

Ved 3.-kvartal-rapporteringen var status, at 14 ud af 19 initiativer rapporterede i grøn. Nedgangen i antallet af initiativer, der rapporterer i grøn, skyldes primært, at administrationen, på baggrund af anbefalingerne fra det nedsatte IT-ekspertråd, har valgt at prioritere og fokusere ressourcer til opgraderingen af SP2018 og LPR3. Dertil kommer, at den forestående opgradering tilsiger, at opsættelige initiativer og udrulninger udsættes til efter opgraderingen er gennemført for ikke unødigt at belaste hospitalerne og Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) yderligere. For nærmere beskrivelse af gule og røde initiativer se samlet status under 4.-kvartal-rapporteringens punkt 1 (bilag 2).

 

I november/december 2018 gennemførte regionen en spotmåling af brugernes oplevelse af SP. Målingen udgør et værdifuldt input til det igangværende arbejde med at forbedre SP. Regionsrådet blev orienteret om målingens resultater d. 12. december 2018. I vedlagte dashboard angives resultaterne - se punktet "SP SPOT-måling fra nov./dec. 2018" (bilag 1).

 

Rapporteringen indeholder endvidere status på følgende områder med uddybning af udvalgte delparametre, idet der henvises til rapporten for yderligere detaljering; fra rapporten:

Siden den 1. januar 2018 er der i alt gennemført 41 forbedringer af medicineringsfunktionaliteten. For en nærmere beskrivelse af de gennemførte forbedringer se præsentationen ”Leverede forbedringer på medicinområdet, januar 2018 til januar 2019” (Bilag 4). Det bemærkes, at der ikke blev gennemført forbedringer i december 2018, hvilket skyldes, at Epic ikke havde nogen leverancer af forbedringer, samt at Region Hovedstaden prioriterede egne kræfter til en taskforce, som fjernede en sagspukkel af indmeldinger af fejl på medicinområdet frem mod opgraderingen til SP2018.

 

I forbindelse med opgraderingen til SP2018 den 2. februar 2019 vil der blive gennemført yderligere 14 forbedringer af medicineringsfunktionaliteten.

 

De forbedringer, der gennemføres ved opgraderingen til SP2018 indebærer blandt andet, at klinikere vil kunne orientere sig i journalhovedet om status for FMK-synkronisering og tilgå afstemningsbilledet (”side-side-visningen”) direkte herfra; overblikket over medicinafstemning ved indlæggelse og udskrivelse forbedres, pauseret medicin kan overføres til SP som fortsat pauseret, hvilket sparer lægen for en del klik; i ambulatoriet kan lægen oprette en ny ordination via en genvej nederst i billedet, uanset hvor lægen befinder sig i journalen, og flere af sygeplejerskens visninger i forbindelse med dispensering og administration af medicin forbedres, hvorved arbejdsgangene effektiviseres og patientsikkerheden øges.

 

 

Aktuelt er specifikation af 15 forbedringer, som leveres i løbet af 2019, igangsat eller fuldendt, og det er målsætningen, at der ved udgangen af 2019 vil være gennemført i alt 100 forbedringer til medicineringsfunktionaliteten i SP siden 1. januar 2018.

 

For en nærmere beskrivelse af udvalgte, planlagte forbedringer se præsentationen ”Udvalgte, kommende forbedringer på medicin-området februar til december 2019” (Bilag 5).

 

Den faglige prioritering af forbedringsbehov sker løbende, og nytilkomne, væsentlige forbedringsbehov kan derfor tage prioritet og medføre ændrede planer.

 

Som det fremgik af aktuel orientering til regionsrådet den 22. december 2018, vil regionsrådet  i starten af februar 2019 i øvrigt modtage en samlet status over medicinsager fra efteråret 2018.

Graden af ajourføring af Fælles Medicinkort (FMK) ved udskrivning ligger for regionen på gennemsnitligt 84 pct., hvilket er langt over ajourføringsgraden inden implementeringen af SP, som lå på kun ca. 63 pct. Ajourføring af FMK i ambulant regi ligger gennemsnitligt på 69 pct. 

SP2018 opgraderingen indeholder en række elementer, der forventes at bidrage positivt til anvendelsesgraden af FMK i ambulant regi.

 

I vedlagte dashboard ses en oversigt over SP-anvendelse gennem de seneste fire kvartaler - se punktet "SP Anvendelse" (bilag 1).

Det vigtigste udviklingstiltag er opgraderingen af SP til LPR3 og 2018-versionen. Implementeringen følger planen og rapporterer i grøn. Den 22. januar 2019 var alle væsentlige fejl i SP2018 blevet løst. Der foretages test, fejlrettes og gentestes yderligere helt frem til opgraderingen implementeres ved ”go-live” d. 2. februar 2019.

Sager om fejl og anmodninger, som brugere indberetter til CIMT håndteres af Servicedesk-funktionen først. Hver gang en sag modtages af et team i Servicedesk vurderes sagens prioritet ud fra, hvor mange brugere er berørte, kan sagen udvikle sig og evt. påvirkning af patientsikkerheden. Dette betyder, at hvis sagen ikke løses umiddelbart i Servicedesk, bliver sagens prioritet vurderet flere gange - det vil sige hver gang sagen flyttes til et nyt team. Derved sikres, at påvirkningen af patientsikkerheden vurderes mere end en gang. Sagerne indplaceres på et af tre supportniveauer fra niveau 1 til niveau 3, hvor supportniveau 1 er de mindst komplekse sager, og supportniveau 3 er de mest komplekse. Opdelingen i niveauer svarer til bredt anerkendte procedurer indenfor IT-support.

 

Sager som løses i Servicedesk (supportniveau 1) er ofte mindre komplicerede og håndteres typisk direkte af Servicedesk ved telefonisk henvendelse fra brugeren, det er sager til hvilke der findes en veldefineret løsning.

 

Eksempel på servicedesk sag:

Sager som Servicedesk ikke kan løse sendes videre til driftsvagten (dispatcherne), som vurderer sagens prioritet og sender sagen videre til det team, som skal løse sagen.

Hvis sagen drejer sig om anvendelsessupport, sendes sagen til SP-anvendelse (supportniveau 2).

 

Eksempel på SP-anvendelse support:

Hvis driftvagten vurderer, at sagen drejer sig om en systemfejl i SP eller bestillinger til SP sender driftsvagt sagen til relevant team bestående af SP-specialister (supportniveau 3). Sager på supportniveau 3 er de sager, der kræver SP-specialistviden. Det kan eksempelvis dreje sig om sager, der kræver ændringer i SP i form af rettelse af en systemfejl eller bestilling af en ”hyldevare”. Hyldevarer er en ændring som ikke kræver nyudvikling, men som kræver at der bygges en mindre ændring i systemet.

 

Eksempel på bestilling til ændring i SP:

Eksempel på systemfejl:

Hvis dispatcherne giver en sag prioritet ”høj” eller ”kritisk” vil dispatcherne/driftsvagten tage kontakt til det rette niveau 3 applikationsteam, for at advisere om, at der er en sag med høj prioritet. I alle applikationsteams er der medarbejdere med klinisk erfaring og kendskab til arbejdet med utilsigtede hændelser og patientsikkerhed.

I forbindelse med sagsbehandlingen tager applikationsteamet kontakt til en SP-Risikomanager, når de har behov for sparring om patientsikkerhed. SP-Risikomanagere er således en vigtig og integreret del af den daglige drift.

 

For at sikre sporbarhed markeres en sag i sagshåndteringssystemet, hvis der samtidigt er konstateret en utilsigtet hændelse (UTH). Ved UTH’er af mere alvorlig karakter tager den lokale Risikomanager på hospitalet kontakt til SP-Risikomanager enten telefonisk eller per mail. I forbindelse med SP2018/LPR3 overgangen er der aftalt, at de lokale risikomanagere kontakter de regionale patientsikkerhedsorganisationer, der kontakter SP-Risikomanager. De vurderer så sagen i samarbejde med det enkelte applikationsteam.

 

Vurderingen af patientsikkerhedsrisikoen baseres på en afvejning af alvorlighed (den kliniske betydning af fejlen) og omfang (hvilke og hvor mange patienter kan fejlen berøre), samt klinikernes mulighed for at opdage en evt. fejl.

 

Sager på supportniveau 1 og 2 løses af hhv. Region Sjælland og Region Hovedstaden i den respektive region. Region Hovedstaden løser alle applikationssager på supportniveau 3 – også sager, der er oprettet af brugere i Region Sjælland.

 

Der er en overordnet tendens til, at der løses flere sager, end der oprettes på supportniveau 1 og 2. I 4. kvartal blev der på supportniveau 3 løst lidt færre sager, end der blev oprettet, blandt andet grundet fokus på LPR3 og SP2018-opgraderingen.

 

På udvalgte områder er der øget fokus på oprydning i backlog (efterslæb af sager). Det drejer sig bl.a. om medicinsager. Der er den 26. november 2018 nedsat en taskforce med henblik på at nedbringe antallet af åbne sager på medicinområdet med fokus på "gamle" sager i prioriteret rækkefølge. Målet er at nedbringe antallet af incidents åbnet før 26. november fra 248 til 10, hvoraf ingen er mere end 2 måneder gamle, senest ved udgangen af januar 2019. For at nå dette er der dels sket en omfordeling af eksisterende ressourcer og dels tilvejebragt yderligere, midlertidige ressourcer. Status ultimo 2018 er, at denne backlog er reduceret fra 248 til 143 sager.

 

Det estimeres, at der i 4. kvartal 2018 blev ansat 360 medarbejdere i Region Hovedstaden, der ikke havde forudgående kendskab til Sundhedsplatformen. Nyansatte uden forudgående kendskab til SP undervises på regionens introduktionsuddannelse for SP. Datagrundlaget for antallet af tilmeldte til introduktionsuddannelsen er mangelfuldt, men forventes kvalificeret med virkning fra februar 2019. Tilfredshedsmålinger blandt nyansatte, der har gennemført regionens introduktionsuddannelse for SP, viser imidlertid at mere end tre fjerdedele af dem vurderer, at det faglige niveau er passende, 16 pct. vurderer at niveauet er for lavt, og 7 pct. vurderer, at niveauet er for højt.

 

I vedlagte dashboard ses en samlet oversigt over udviklingen af både projekter og temaer gennem de seneste fire kvartaler - se punktet "SP projekter og temaer" (bilag 1).

 

Opmærksomheden henledes endeligt på følgende positive udvikling:

 

Forberedende analyse til samlet projekt om kliniske databaser er gennemført. Videre analyseaktiviteter fortsætter i et nyt projekt om kliniske kvalitetsdatabaser.

 

Endvidere har Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier samt Taskforce for Uddata afsluttet deres arbejde. Rapporteringer fra begge taskforces er vedlagt (bilag 6-8).

 

Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier blev nedsat i august 2018. Tværgående Vicedirektørforum (VDF) har i januar 2019 afsluttet taskforcen og har overgivet leverancen til hospitalerne, som nu har ansvar for at inddrage erfaringerne i hospitalernes daglige arbejde.

 

18 ambulatorier på tværs af de to regioner har bidraget til vedlagte idekatalog ’Bedre Hverdag’, med eksempler på implementeringer, der er lykkedes med at frigive tid hos lægerne, øge patient- og/eller medarbejdertilfredshed, reducere ventetid gennem øget produktion, sikre bedre kvalitet i arbejdsgange – eller en kombination af flere af disse målsætninger (bilag 6).

 

Det har de gjort ved at definere arbejdsgange og roller i In Basket, ved lokal tilpasning af SP, fx SmartSets, og SmartPhrases, ved at fokusere på patientflow i form af tilpasset samarbejde mellem personalegrupper og i et enkelt eksempel at anvende AutoHotKey til at reducere antallet af indtastninger i modtagelsen af patienter.

 

Fælles for implementeringerne gælder, at den lokale ledelse har taget ansvar for at skabe bedre arbejdsgange ved at prioritere tid og ressourcer til arbejdet, at være tilstedeværende i både udvikling og opfølgning og endelig ved vedholdende at holde fokus på det lokalt definerede mål.

 

Taskforcens projektgruppe blev sammensat af medarbejdere fra hospitaler og sygehuse, af proceskonsulenter og medarbejdere med indsigt i SP.

Det tværfaglige samarbejde har været succesfuldt, og gennemgående er der tilfredshed med det brede samarbejde.

 

Taskforcens tidshorisont gjorde, at der blev udsendt opfordring til at indmelde eksempler primo september 2018 gennem de to regioners IK-netværk (netværk for implementeringskoordinatorer) og via intranettet.

 

Der er en klar opfattelse blandt taskforcens projektdeltagere, at det havde været muligt at modtage endnu flere eksempler, hvis der havde været tid til at være mere opsøgende på afdelinger og i ambulatorier.

 

Der gives en tilbagemelding til VDF i juni 2019 om hospitalernes arbejde med taskforcens anbefalinger.

 

Forretningsudvalget besluttede på møde den 28. juni 2018 at nedsætte en taskforce, der kan finde en løsning på, hvordan der kan trækkes validerede data ud fra Sundhedsplatformen til brug for klinikere, forskning og udvikling, samt at sikre integration til de nationale kliniske databaser. Regionsrådet godkendte initiativ for nedsættelsen af taskforce for uddata på møde den 21. august 2018.

Taskforce for SP-Uddata er efterfølgende nedsat med repræsentanter fra Region Sjælland og Region Hovedstaden.

 

Taskforcen har holdt tre møder. Der har på møderne været fokus på at finde løsninger, der kan forbedre klinikernes daglige brug af SP samt løsninger for forskeres adgang til data. Resultatet af taskforcens arbejde fremgår af rapporten: ”Taskforce SP-Uddata”. Rapporten er vedlagt (bilag 7).

 

Taskforcen har lagt vægt på i første omgang at finde løsninger på de mest presserende udfordringer og samtidig komme med forslag til en mere langsigtet datastrategi.

 

I rapporten fremgår blandt andet, hvad der vurderes muligt i forhold til uddata fra SP, hvad klinikere og forskere har brug for, samt hvad der vurderes lovligt.

 

Der gives i rapporten en række juridiske og tekniske anbefalinger, bl.a. ift. den rollematrix der regulerer adgangen til SP (oversigt over hvilke rettigheder i SP, som gives de enkelte stillingskategorier), eksport af data fra SP, integrationer med andre databaser samt prioritering af nye løsninger.

 

SP består af flere databaser. Det er taskforcens anbefaling, at det første skridt skal være at give mulighed for at trække data fra databasen Caboodle. Det vurderes, at dette kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som klinikerne møder i deres hverdag. Løsning af denne opgave kræver en opnormering af rapporteringsteamet.  

 

Adgang til Caboodle løser ikke alle de udfordringer, som forskerne beskriver. Det er derfor taskforcens anbefaling, at der fortsat samarbejdes tæt med Datacenter Øst om at finde løsninger. Datacenter Øst er en del af samarbejdet mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet om østdansk infrastruktur for personlig medicin.

 

Adgangen til SP er reguleret ud fra en række juridiske vurderinger, der ligger til grund for den nuværende rollematrix. Det er taskforcens anbefaling, at dette grundlag gennemgås og vurderes på ny, med fokus på om adgangene kan justeres.

 

Administrationen foreslår, at det videre arbejde med SP-uddata integreres i SP-governance-organisationen og dennes samlede arbejde. Rapporten har været drøftet i VDF, der vil arbejde videre med anbefalingerne.  

     

Der lægges i det videre arbejde vægt på at prioritere arbejdet med adgang til Caboodle, samarbejdet med Datacenter Øst samt et eftersyn af det juridiske fundament.

 

De samlede ressourcemæssige konsekvenser af taskforcens arbejde er ikke opgjort. Der arbejdes videre med at opgøre dette med henblik på, at det kan indgå i drøftelsen af disponering af ledigt råderum i 2019. Alternativt at drøftelsen sker som led i budgetprocessen 2020.

 

Vedlagt findes et kort statusnotat om regionens arbejde med patientdata (bilag 9).

Som følge af ny lov om erhvervsfremme er det primært opgaveporteføljen for Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, som ændres.

 

Konkret foreslås det, at udvalget ændrer navn til Udvalg for forskning, innovation og uddannelse.

 

Udvalget skal i medfør af de foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten sætte retning og mål for det regionale udviklingsområde for at fremtidssikre en metropol i international konkurrence med god livskvalitet for regionens borgere. Dette arbejde tager afsæt i en strategi for den regionale udvikling i regionen, hvor udvalget i det politikudviklende arbejde har et bredt blik på forskning, innovation og uddannelse.

 

Sammenlignet med det tidligere Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalg ændres opgaveporteføljen således, at erhvervsfremme og turisme bortfalder, mens det foreslås, at porteføljen på uddannelsområdet udvides til også at omfatte kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse i regionens egen koncern. Sidstnævnte vil således være et ressortområde, der overgår fra forretningsudvalget til nyt udvalg for forskning, innovation og uddannelse. Dette foreslås for bl.a. at styrke koblingen på uddannelsesområdet i regionens geografi og egen koncern samt styrke det politikforberedende arbejde på området for kompetenceudvikling og efteruddannelse. 

 

Styrelsesvedtægt med forslag til ændringer er vedlagt som bilag 1 og 2, der viser ændringerne både med og uden synlige rettelser.

 

Til orientering vil regionsrådet senere på året få forelagt et forslag til en nyformuleret Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 19. december 2017 at nedsætte det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget med repræsentation fra samtlige regionsrådets partier.

 

Det fremgår om repræsentation af regionsrådets partier i SP-Dialogforum af sagen fra regionsrådets møde den 17. december 2017, at hvert parti indstiller enten en gruppeformand eller et medlem af forretningsudvalget til udpegning som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Hvert parti indstiller herudover en kandidat fra partiet til udpegning som suppleant.

 

Regionsrådsmedlem Karin Friis Bach har foreslået, at betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum ændres, således at medlemskab af SP-Dialogforum alene forudsætter medlemskab af regionsrådet.

 

Såfremt regionsrådet kan godkende den foreslåede ændring af betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum, ønsker regionsrådsmedlem Karin Friis Bach (B) og regionsrådsmedlem Anette Randløv (B) at foretage en intern rokade, således at Anette Randløv overtager Karin Friis Bachs post som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Karin Friis Bach overtager i givet fald Anette Randløvs post som suppleant i SP-Dialogforum.

Forretningsudvalget og de stående udvalg skal varetage politikudviklende og politikopfølgende funktioner på særlige myndighedsområder, som er fastlagt af regionsrådet i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden af 30. januar 2018.

 

Regionsrådet har herudover i styrelsesvedtægten truffet beslutning om, at forretningsudvalget skal fastsætte regler vedr. hhv. budget- og bevillingskontrol og forsikring af regionens værdier samt føre tilsyn med bl.a. forvaltningen af regionens kasser og regnskabsføring. 

 

Der skal derfor ske delegation fra regionsrådet til forretningsudvalget og de stående udvalg af kompetence til at formulere politiske anbefalinger. Hertil kommer, at der til de stående udvalg i givet fald må delegeres kompetence til at indhente oplysninger mv. fra administrationen. Adgangen til at indhente oplysninger mv. fra administrationen tilkommer formelt set forretningsudvalget i egenskab af personaleudvalg, og dette udvalg har derfor ikke en specifik delegation af kompetence hertil nødig.

 

Forretningsudvalget skal herudover tildeles kompetence til at fastsætte de i styrelsesvedtægten angivne regler og føre det i styrelsesvedtægten anførte tilsyn.

 

For forretningsudvalgets vedkommende drejer det sig om delegation af kompetence udover den direkte af lovgivningen følgende kompetence til at udøve koordinerende funktioner m.h.t. de økonomiske og almindelige administrative forhold på samtlige regionens administrationsområder, til at forestå regionens planlægning og til at varetage den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold.

 

Regionsrådet kan herudover delegere særlige kompetencer til regionens udvalg. Sådanne kompetencer vil fremgå af kompetencefordelingsplanen.

 

Da kompetencen til forvaltningen af regionens anliggender ligger hos regionsrådet, nødvendiggør praktiske hensyn endvidere, at der træffes beslutning om delegation af kompetence til at varetage den løbende sædvanlige drift til det administrative niveau, herunder hospitals-, virksomheds- og centerledelser.  

 

Beslutninger om delegation af kompetence fra regionsrådet til regionsrådets udvalg eller administration må ikke optages i styrelsesvedtægten, da dette ville begrænse regionsrådets mulighed for at foretage ændringer i delegationerne. Administrationen anbefaler derfor, at den nødvendige delegation fra regionsrådet sker ved nærværende sag.

 

Det bemærkes, at begrebet "delegation af kompetence" i nærværende sag i overensstemmelse med sædvanlig praksis i Region Hovedstaden er anvendt i en bred betydning, der også omfatter aktiviteter, som ikke indebærer beslutningskompetence.

 

Det bemærkes endelig, at videredelegation af kompetence kan ske, hvor dette ikke må antages at stride imod den primære delegation.  

 

Regionsrådets fastlæggelse i styrelsesvedtægten af Skanderborgmodellen som styringsmodel for Region Hovedstaden indebærer følgende kompetencefordeling imellem regionsråd, forretningsudvalg, stående udvalg, særlige udvalg og regionens administration, herunder hospitaler og virksomheder:

 

Regionsrådet er regionens øverste myndighed. Regionsrådet har det overordnede ansvar for hele den regionale virksomhed, og beslutninger, der træffes af regionsrådets formand, regionens udvalg eller regionens administration, træffes på regionsrådets vegne.

 

Regionsrådets stilling som regionens øverste organ indebærer endvidere, at regionsrådet er øverste ansvarlige for regionens administration, ligesom regionsrådet har ansvaret for regionens økonomiske forvaltning, herunder for vedtagelse af årsbudgettet samt meddelelse af bevillinger.

 

Regionsrådet har med styrelsesvedtægten truffet beslutning om, at Region Hovedstaden styres efter Skanderborgmodellen. Regionsrådet har således med styrelsesvedtægten fastlagt et antal myndighedsområder, på hvilke forretningsudvalget og de stående udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning. Hertil kommer, at regionsrådet har tillagt forretningsudvalget en specifik kompetence til at fastsætte regler og føre tilsyn på særlige myndighedsområder fastlagt i styrelsesvedtægten.

 

Regionsrådets beslutning om styreform er bindende for den resterende del af valgperioden.

 

A. Forretningsudvalget varetager i medfør af regionslovens § 36 b de opgaver, som efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, samt de opgaver, som efter regionslovens § 18 og § 23, stk. 1 og 2, er tillagt forretningsudvalget:

B. Delegation af kompetence fra regionsrådet til forretningsudvalget: 

 

Forretningsudvalget varetager politikudviklende og politikopfølgende opgaver på de myndighedsområder i regionen, der ikke er tillagt de stående udvalg eller et særligt udvalg.

 

Det fremgår mere specifikt af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget har politikudviklende og politikopfølgende funktioner fsva. følgende:

Forretningsudvalget har kompetence til at udarbejde anbefalinger af politikker, planer og strategier på de pågældende myndighedsområder til forelæggelse for regionsrådet samt kompetence til at fremsætte anbefalinger af konkrete ændringer i konkret eksisterende politikker, planer og strategier.

 

Forretningsudvalgets kompetence til at indhente oplysninger fra regionens administration følger af udvalgets status som personaleudvalg.

 

Forretningsudvalget har, jf. styrelsesvedtægten, endvidere kompetence til at fastsætte regler om indberetninger fra regionens administration mhp. udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol og om, i hvilket omfang regionens værdier skal forsikres.

 

Forretningsudvalget har, jf. styrelsesvedtægten, herudover kompetence til at føre tilsyn med, at forvaltningen af regionens kasser er forsvarlig, at regionens arkivalier opbevares på betryggende måde og endelig til at føre tilsyn med løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomster med.

 

Regionsrådet har med styrelsesvedtægten af 30. januar 2018 nedsat 6 stående udvalg, som i forbindelse med varetagelsen af den politikudviklende og politikopfølgende funktion på deres respektive myndighedsområder har kompetence til følgende:

Regionsrådet har nedsat 13 særlige udvalg - heraf 8 følgegrupper for kvalitetsfondsbyggerier - hvis arbejdsområder og kompetencer er fastsat af regionsrådet ved nedsættelsen.

 

De særlige udvalgs opgaver og kompetencer fremgår af Kompetencefordelingsplanen for Region Hovedstaden.  

 

Regionsrådet har som øverste myndighed af praktiske hensyn behov for at delegere kompetence til administrationens varetagelse af den løbende sædvanlige drift.

 

Regionsrådet delegerer således til administrationen, herunder ledelsen af det enkelte hospital, den enkelte virksomhed eller enhed m.v., kompetence til at træffe beslutninger inden for budgettets rammer og inden for de godkendte bevillingsniveauer vedr. den løbende sædvanlige drift af regionens hospitaler, virksomheder og øvrige administration i overensstemmelse med såvel de politikker og retningslinjer, der er fastlagt af regionsrådet og forretningsudvalget, som i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af årets budget.

 

Administrationen bemyndiges specifikt til på egen hånd at kunne indgå udenretlige forlig i det omfang, et givet forlig kan anses for omfattet af en relevant bevilling.

 

Regionsrådet ønsker dog, hvor administrationen skønner sig berettiget til at indgå forlig på egen hånd i sager med særlig politisk eller anden bevågenhed, så vidt muligt at blive orienteret om det påtænkte forlig inden selve indgåelsen af forliget. Orienteringen gives som udgangspunkt i en formandsmeddelelse til forretningsudvalget.

 

Administrationen skal forelægge regionsrådet konkrete indstillinger til indgåelse af udenretlige forlig til godkendelse i tilfælde, hvor det påtænkte forligsbeløb overstiger den relevante bevilling.

 

Regionsrådet forelægges med nærværende sag vedhæftede Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden (bilag 1), med hvilken der struktureret efter emneområder gives en samlet oversigt i skemaform over såvel de kompetencer, som er beskrevet i sagsfremstillingen i nærværende sag, som specifikke kompetencer, der alene fremgår af kompetenceplanen.

 

Med en godkendelse af kompetenceplanen hhv. opdaterer eller godkender regionsrådet de i kompetenceplanen registrerede delegationer af kompetencer til hhv. forretningsudvalget, de stående udvalg, de særlige udvalg og administrationen, herunder hospitaler og virksomheder.

 

Administrationen anbefaler, at regionsrådet godkender den nu forelagte kompetencefordelingsplan - med de i kompetenceplanen registrerede delegationer af kompetencer. 

 

Administrationen anbefaler i givet fald endvidere, at regionsrådet tiltræder, at kompetencefordelingsplanen fremover revideres administrativt efter behov - og forelægges regionsrådet til godkendelse mindst én gang i hver valgperiode.

Retten til hurtig udredning betyder, at patienter har ret til færdigudredning inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Region Hovedstaden har stort fokus på at forbedre registrering og overholdelse af udredningsretten, og siden efteråret 2017 har regionens task force for udredningsret koordineret og igangsat initiativer for at forbedre overholdelsen af udredningsretten. Overholdelse af udredningsretten følges bl.a. i driftsmålene og personalet understøttes med undervisning og vejledning på hospitalerne. 

 

Til sundhedsudvalgets behandling af sagen deltog Kristian Antonsen, vicedirektør for Bispebjerg Hospital og medlem af regionens task force for udredningsret, og Ida Gustafsson, ledende overlæge på hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital, deltage med et kort oplæg om indsatsen på hospitalerne og den kompleksitet, der er, når udredningsretten skal oversættes til den kliniske praksis. Hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital er en af de afdelinger, der har indgået i Rigsrevisionens undersøgelse.

 

Rigsrevisionens undersøgelse skaber et mere tydeligt billede af, hvordan patientrettighederne bliver administreret i regionerne og påpeger en række udfordringer med implementering af lovgivningen. Region Hovedstaden arbejder sammen med de andre regioner på at imødekomme den kritik, Rigsrevisionen har. Hovedpointerne fra undersøgelsen er opridset nedenfor.

 

Når man er udredningspatient har man ret til at blive hurtigt udredt og til at vælge et privat tilbud, hvis regionen ikke kan udrede rettidigt. For at patienterne får samme rettigheder i hele landet er det vigtigt, hvem der defineres som udredningspatienter.

 

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er forskel på, hvem regionerne definerer som udredningspatienter. Det er særligt tilfældet i de medicinske specialer (fx kardiologi) og i psykiatrien, hvor udredning og behandling ofte overlapper hinanden. Det betyder, at nogle patienter ikke har fået et tilbud om hurtigere udredning et andet sted, som loven kræver.

 

Ministeriet har udformet detaljerede krav til regionernes information af patienter. Rigsrevisionen fremhæver, at regionernes information generelt lever op til kravene. Dog er der forbedringsmuligheder i forhold til opdatering af ventetider på mitsygehusvalg.dk. Rigsrevisionen bemærker desuden, at Region Hovedstaden ikke oplyser et navngivent alternativ tilbud, hvis regionen ikke kan udrede hurtigt nok, men at patienten i stedet skal ringe til Rådgivning for Sygehusvalg for at få oplysninger om mulighed for hurtigere udredning på andre hospitaler.

 

Rigsrevisionen vurderer, at der er behov for, at Sundheds- og Ældreministeriet giver mere vejledning til regionerne, for at udredningsretten kan blive implementeret ensrettet i hele landet. Det er ikke tilstrækkeligt, at regionerne kan få afklaret enkeltstående fortolkningsproblemer hos ministeriet. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet og regionerne sammen tilrettelægger den fortsatte implementering.

 

Overholdelse og registrering af udredningsretten er et højt prioriteret område. Læger, sygeplejersker og sekretærer i Region Hovedstaden bruger mange ressourcer på at registrere udredningsret.

 

For at imødekomme Rigsrevisionens kritik er Region Hovedstaden gået sammen med de andre regioner om at sikre, at der på tværs af regioner er ens fortolkning af bl.a., hvem der er udredningspatienter og hvornår man er færdig med sin udredning. Region Hovedstadens vejledning vil blive tilrettet ud fra den fælles regionale fortolkning.

 

Region Hovedstadens vejledning lægger sig tæt op ad de nationale retningslinjer, der beskriver, at en patient er færdigudredt, når det konkrete behandlingsbehov er afdækket. Regionens Task force for udredningsret arbejder på at få dette implementeret i praksis inden for alle specialer. Men udredningsretten er kompleks at overføre til den kliniske praksis, og derfor vil der fortsat være et arbejde med at sikre, at rettighederne administreres i overensstemmelse med lovgivningen på tværs af regionens hospitaler og specialer.

 

Rettighederne til hurtig udredning og behandling er komplekse, og derfor er god patientinformation vigtig for, at patienterne reelt kan benytte sig af deres rettigheder.

 

Rigsrevisionen peger på, at der er udfordringer med, at mitsygehusvalg.dk ikke er opdateret. Region Hovedstaden følger opdateringerne af mitsygehusvalg.dk i den løbende ledelsesinformation. Opdateringerne vil derudover blive fulgt i regionens task force for udredningsret, indtil der er et tilfredsstillende niveau.

 

Regionen arbejder sammen med Region Sjælland på en teknisk løsning, så det bliver muligt at give patienterne et navngivent tilbud i overensstemmelse med reglerne.

 

Det er en højt prioriteret opgave, at flere patienter tilbydes hurtig udredning, når der er mistanke om sygdom. På politisk niveau følges udredningsretten via driftsmålene og regionsrådet bliver orienteret, når nye resultater offentliggøres. Ledelsesmæssigt er der blandt andet nedsat en Task Force med deltagelse af alle hospitalsdirektioner, som sætter initiativer i gang på tværs af hospitaler. På hospitalerne er der blandt andet registreringskonsulenter, som hjælper de enkelte afdelinger med deres registrering af udredningspatienterne.

 

For at sætte fokus på vigtigheden af hurtig udredning og for at give inspiration til, hvordan hospitaler og afdelinger kan arbejde med udredningsretten, har forretningsudvalget taget initiativ til en workshop om udrednings- og behandlingsret for politikere og klinikere den 9. januar 2019.

Sundhedsministeren er som følge af beretningen blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

 

Det fremgår af §18, stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber, at ministeren skal indhente udtalelser fra regionsrådene. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser skal indgå som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om regionsrådets bemærkninger til beretningen.

 

Rigsrevisionen vurderer blandt andet, at regionerne ikke giver samme rettigheder til patienterne og at regionernes vurdering af, hvornår en patient er færdigudredt, ikke altid er i overensstemmelse med loven. Desuden bemærker Rigsrevisionen, at der er behov for, at Sundheds- og Ældreministeriet støtter regionerne mere. For at imødekomme Rigsrevisionen er regionerne ved at udarbejde en fælles fortolkning af rettighederne. Region Hovedstaden fortsætter med at have stort fokus på udredningsretten på hospitalerne og i administrationen.

 

Af bilag 2 fremgår udkast til regionsrådets udtalelse til Rigsrevisionens undersøgelse af udredningsretten.

 

I udtalelsen fra regionsrådet fremhæves, at statsrevisorerne såvel som Rigsrevisionen påpeger forhold, som er regionen bekendt, eksempelvis i forhold til definition af hvem der er udredningspatienter, og hvornår udredningen er afsluttet. Det er desuden Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget en grundig analyse af udredningsretten, og at dette giver et godt grundlag for det fremadrettede arbejde med udredningsretten og ensretning regionerne imellem.

Regionsrådet godkender én gang årligt opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer på baggrund af en samlet indstilling fra administrationen til forretningsudvalget.

 

Til forretningsudvalgets drøftelse den 11. december 2018 var en indstilling fra administrationen om at sænke ambitionsniveauet for driftsmålet for "Somatiske patienter udredt inden for 30 dage, psykiatriske patienter (børn og unge samt voksne) udredt inden for 30 dage" fra 100% overholdelse til 95% overholdelse. Baggrunden for forslaget om at sænke ambitionsniveauet er, at det ofte ikke er muligt at overholde ambitionsniveauet på 100%, hvilket kan have en demotiverende effekt for medarbejderne på regionens hospitaler. 

 

I bekendtgørelsen til Sundhedsloven er det fastsat, at personer, der er henvist til sygehus, har ret til udredning indenfor 30 dage. Der er imidlertid regionale forskelle i, hvordan udredningsretten fortolkes (blandt andet. hvornår den enkelte region vurderer, at en patient er færdigudredt). Og der er også forskellige regionale ambitionsniveauer for, hvor ofte udredningsretten skal være overholdt.

 

I Region Nordjylland er det politisk fastsat, at regionen selv skal udrede mindst 75% af patienterne inden for 30 dage. Derudover skal regionen overholde udredningsretten i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen i mindst 91% af udredningsforløbene.

 

I Region Syddanmark er det politisk besluttet, at regionen skal overholde udredningsretten i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen i mindst 85% af udredningsforløbene i 2018 stigende til 90% i 2019.

 

Region Midt har tidligere haft et politisk fastsat mål om 90% overholdelse af udredningsretten. I stedet arbejder regionen nu med udredningsretten som en 'fokusindikator', hvilket vil sige, at der er en politisk forventning om, at der løbende sker en forbedring af overholdelsen af udredningsretten.

 

I Region Sjælland er der ikke fastsat et politisk mål for overholdelsen. 

De ti projekter, der arbejder med værdibaseret styring i Region Hoved­staden, er kommet godt i gang med at udmønte de overordnede idéer til konkrete ændringer i patientforløb. I den forbindelse har projekterne gjort sig en række erfaringer og – ligeså relevant – stødt på en række problem­stillinger, som de skal håndtere. Erfaringsopsamlingen fokuserer på både de konkrete erfaringer og på de bekymringer/udfordringer, som projekterne har eller har haft.

 

De ti projekter er:

Se bilag 2 for en længere præsentation af projekterne og deres formål.

 

Erfaringsopsamlingen er struktureret omkring fem temaer, som gennemgås nedenfor:

Projekterne arbejder alle med at omlægge patientforløbene, så de bliver mindre ressourceintensive.

 

Projekterne har ændret på patientforløbene på forskellige måder:

Projekterne er i gang med omstillinger til værdibaseret styring, men omstillingen tager tid:

Overgangen til værdibaseret styring er en stor ledelsesopgave. Det kræver nye kompetencer at kunne udvikle og kunne følge op på PRO-data, øge patientinddragelse, rådgive praktiser­ende læger eller varetage den forandringsledelse, som skiftet indebærer mm.

 

Udbyttet for patienter er i centrum i projekterne – både for de konkrete patienter, som allerede er i behand­ling, men også for de borgere, der er på venteliste. Ændringer i de eksisterende patientforløb kan være til gavn for:

 

Projekterne har gjort sig mange erfaringer, der kan bidrage til en ny styringsmodel for regionen, idet de i større grad er begyndt at tilrettelægge deres behandling og forløb efter patienternes individuelle behov, ønsker og udbytte. Der er imidlertid ikke fremkommet konkrete forslag til en afregnings­model.

 

En konkret erfaring, som kan indgå i det videre arbejde med at udvikle den regionale styrings- og afregningsmodel, er, at det ikke er hensigtsmæssigt med dobbeltstyring med konkurrerende logikker. Den erfaring kommer især fra de afdelinger, som kun er delvist takstfrisat, og som har erfaret, at dette forsinker en fuld overgang til værdibaseret styring.

 

Et andet konkret element, som kan tages med i det videre arbejde med den regionale afregnings- og styringsmodel, er et ønske fra projekterne om en politisk udmelding om, hvad regionens overordnede succeskriterier er, og hvorfor de er vigtige at nå. Herefter skal hospitaler og af­del­ing­er arbejde med hvordan de overordnede mål kan nås, fx ved at man her analyserer, hvordan processerne skal tilrettelægges lokalt for at leve op til de regionale succeskriterier. Opstilling af procesindikatorer og igang­sættelse af forbedringsindsatser på baggrund af monitorering af disse skal ligeledes være et lokalt anliggende.

 

Denne erfaringsopsamling baserer sig hovedsageligt på kvalitative interviews, som er gennemført ved et fællesmøde med projekterne den 29. oktober 2018 (spørgeguiden fremgår af bilag 3). Formålet med interviewene er at få så mange forslag, eksempler, bekymringer og perspektiver frem som muligt som input til den videre proces. Disse interviewdata er således ikke repræsentative men eksplorative og nuancerende. Erfaringsopsamlingen trækker derudover på det skriftlige materiale, som projekterne har udarbejdet undervejs i processen:

Erfaringsopsamling skal ikke forveksles med en egentlig evaluering – dertil er datagrundlaget for spinkelt. De udsagn, eksempler, bekymringer og gode råd, der er fremkommet ved interviewene er alene ud fra den erfaring, som deltagerne har på det tidspunkt, hvor interviewene er foretaget, og de er ikke underbygget af eksempelvis kvantitative data. Imidlertid er det administrationens vurdering, at erfaringsopsamlingen opsummerer de væsentligste af de temaer, der har gennemgående i de kontakter, administrationen har haft med projekterne indtil nu.

 

Det beskedne datagrundlag i denne første interne erfaringsopsamling giver dette dokument en anden karakter end de større forskningsbaserede evalueringer, som VIVE er i gang med at udarbejde for Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter. På mødet i udvalget for værdibaseret styring den 20. marts 2019 vil administrationen fremlægge anden og sidste interne erfaringsopsamling, som baserer sig på en interviewrunde blandt alle projekterne enkeltvis.

 

Udvalget for værdibaseret styring har tidligere efterspurgt viden om de øvrige regioners erfaringer med værdibaseret styring. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har en god indsigt i de øvrige regioners erfaringer med værdibaseret styring og har i 2016 udarbejdet en kortlægning af disse forsøg. Kortlægningen viste en betydelig variation i forsøgene men tegner ikke det fulde, opdaterede billede af arbejdet med værdibaseret styring i regionerne. Det foreslås derfor at anmode VIVE om at udarbejde et struktureret overblik over erfaringer og resultater fra andre regioner samt at foretage en vurdering af, hvorvidt og hvordan disse er relevante for det videre arbejde med værdibaseret styring i Region Hovedstaden.

 

Den interne, tværgående erfaringsopsamling, som Region Hovedstaden har udarbejdet, baserer sig på lederes og nøglepersoners erfaringer med værdibaseret styring, men omfatter ikke patienters og pårørende oplevelser af de indsatser, som afprøvningerne af værdibaseret styring har igangsat. Det foreslås derfor at anmode VIVE om at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af patienters og pårørendes oplevelser af indsatser i relation til værdibaseret styring.

 

VIVE har oplyst, at udgiften til de to ovennævnte undersøgelser vil være ca. 700.000 kr. i alt, svarende til det beløb, som oprindeligt var afsat til at udarbejde 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital, men som regionsrådet besluttede ikke at udarbejde alligevel. Disse midler vil dermed kunne finansiere de to undersøgelser. VIVE har endvidere oplyst, at den skriftlige afrapportering af de to undersøgelser vil kunne foreligge i løbet af marts 2019, således at materialet kan fremlægges på udvalgets møde den 24. april 2019 og dermed indgå i udvalgets arbejde med en ny styringsmodel.

I de 12 anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb er der formuleret to anbefalinger, som skal give en hurtigere adgang til diagnostik for de patienter, som ikke har kræft, men som har uspecifikke symptomer. For at sikre en hurtig ubrudt udredning er der udarbejdet følgende to anbefalinger:

Baggrunden for anbefalingerne er at understøtte gode forløb for patienterne, så de oplever et smidigt sundhedsvæsen, der hurtigt kan stille en diagnose og udrede patienten. De patienter, der henvises til hospital, skal sikres forløb, hvor de relevante kompetencer kommer til patienten, frem for at patienten skal bevæge sig mellem afdelingerne. Med de to anbefalinger var der lagt op til, at den praktiserende læge skulle kunne henvise alle typer af patienter med uspecifikke symptomer til diagnostisk enhed, så forløbene for patienterne forenkles. Samtidig skulle det være muligt for patienter, der er henvist til udredning på en hospitalsafdeling, at blive sendt til diagnostisk enhed, hvis afdelingen ikke kan diagnosticere patienten.

 

De diagnostiske enheder anvendes i dag til de patienter, hvor der er mistanke om kræft. Formålet med de diagnostiske enheder er at sikre afklaring af de patienter, som ikke passer til en konkret kræftpakke, så de også sikres hurtig udredning og diagnosticering. Diagnostisk enhed kan samle et udredningsforløb, således at patienterne er i et hurtigt forløb og modtager indkaldelser og tider hurtigere end andre patienter. 

 

Til at se på realiseringen af de to anbefalinger, har der været nedsat en arbejdsgruppe i efteråret 2018 med repræsentation fra de diagnostiske enheder, sundhedsfagligt råd for diagnostiske enheder, almen praktiserende læge, patientinddragelsesudvalget samt administrationen.

 

I dag er det sådan, at patienter med alvorlige og uspecifikke symptomer, herunder mistanke om kræft, henvises fra den praktiserende læge til diagnostisk enhed. Af de henviste patienter er der en gruppe af patienter, som har kræft. Det drejer sig om ca. 20 %, og de sendes i videre behandling. For den resterende gruppe fejler ca. 50 % ikke noget, og de afsluttes af egen læge. For de sidste 50 % er der en mindre andel, der har uspecifikke symptomer, som skal udredes nærmere.

 

Den målgruppe, der skal udredes nærmere, har uspecifikke symptomer og udviser tegn på alvorlig godartet sygdom, der kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte eller være invaliderende. Den diagnostiske enhed har afkræftet, at der er tale om kræft, og patienten skal herefter hurtigt udredes i relevant regi.

 

Målgruppen er vanskelig at beskrive, da der kan være tale om mange forskellige sygdomme, hvor patienterne i dag håndteres i de relevante specialer. Såfremt der er tale om patienter med funktionelle lidelser, tages der hånd om disse patienter i det tværgående center for komplekse symptomer. Centret er under opbygning, men en række specialer fx reumatologi (fibromyalgi) har også tilbud til disse patienter. Resten af målgruppen med uspecifikke symptomer (fx vægttab, træthed og perioder med feber) er vanskelig at opgøre, men det vurderes, at den er lille.  

 

Arbejdsgruppen har drøftet håndteringen af målgruppen, og om det er hensigtsmæssigt, at målgruppen henvises til diagnostisk enhed. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det organisatorisk ikke er hensigtsmæssigt at blande kræftpakkeforløb med andre sygdomme, hvilket der var lagt op til med anbefaling 2 og 3 fra det midlertidige politiske udvalg. Det vil fjerne fokus fra den diagnostiske enheds kerneopgave om at udrede ondartet sygdom hurtigst muligt, ligesom det er overordentligt vanskeligt at styre ”blandede forløb”.

 

Intentionerne i anbefaling 2 og 3 er rigtige og meget væsentlige. Men der er samtidig det dilemma, at anbefalingerne vil svække og "afspecialisere" de diagnostiske enheder, som er målrettet kræft. Arbejdsgruppen har drøftet, hvordan anbefalingerne istedet kan imødegås. Arbejdsgruppen foreslår, at hospitalerne - som det allerede er ved at ske på flere hospitaler - organiserer indsatsen til patienter med uspecifikke symptomer via fællesambulatorium/udredningsenhed/daghospital med de nøvendige specialister. Her kan patienter med brede, uafklarede interne medicinske symptomer som træthed, blodmangel, saltmangel, unormale blodprøver og uspecifikke symptomer med tegn på alvorlig godartet sygdom udredes. Patienterne kan henvises fra egen læge, fra akutmodtagelse, fra opfølgning efter indlæggelser og videre udredning efter forløb i diagnostisk enhed, hvor ondartet sygdom er afkræftet samt fra kommunale akutsygeplejersker.

 

De fire hospitaler med diagnostiske enheder har eller er igang med at etablere fællesambulatorium/udredningsfunktion/daghospital til patienter med uspecifikke symptomer herunder kroniske patienter for de midler, der er tilført med budget 2017 (2, 7 mio. kr.) og 2018 og fremover (8 mio. kr.).

 

På Herlev og Gentofte Hospital er udredningsfunktionen til patienter med uspecifikke symptomer organiseret i et medicinsk daghospital med endokrinologer og infektionsmedicinere. Derudover er der etableret et geriatrisk daghospital til ældre patienter. I udredningsfunktionen udredes patienter med brede, interne medicinske symptomer som træthed, blodmangel og saltmangel m.v. På Amager og Hvidovre Hospital er der på Amager-matriklen etableret et fællesambulatorium, som håndterer patienter med uspecifikke symptomer, samler besøg for kroniske patienter og forebygger indlæggelse. Fællesambulatoriet er en del af medicinsk afdeling på Amager-matriklen, og praktiserende læger kan henvise patienter både akut/subakut samt modtage specialistrådgivning. Ambulatoriet er udviklet i et tæt samarbejde med lokale praktiserende læger og kommuner. Hospitalet er i gang med at udbrede denne tilgang til resten af hospitalet. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er igang med at etablere et medicinsk deldøgnsafsnit for at forebygge unødvendige genindlæggelser og styrke udredningen herunder til patienter med uspecifikke symptomer. Desuden er der netop oprettet et fælles meddicinsk ambulatorium til patienter med multisygdom og åndenød, som skal udvides til andre sygdomsgrupper. Endelig oprettes et ambulatoriespor til ældre medicinske patienter med multisygdom. På Nordsjællands Hospital arbejdes der i retning mod oprettelse af et fællesambulatorium, hvor patienter med uspecifikke symptomer kan udredes. Funktionen er dog ikke oprettet endnu.

 

Det er forventningen, af de tiltag om ændringer i organiseringen, som hospitalerne arbejder med, skal give hurtigere diagnostik og færre fremmøder for patienterne. Den anderledes måde at organisere indsatsen på, giver således mulighed for ambulant udredning af patienterne og samling af undersøgelser, hvormed der opnås mere sammenhængende patientforløb. 

Regionens samlede strategi - Fokus & Forenkling - som regionsrådet vedtog i april 2014, har fire politiske målsætninger:

Formålet med strategien er at fokusere og forenkle processer og opgaver. Region Hovedstadens strategi sætter rammen og er retningsgivende for det arbejde, der udføres i regionen. Den strategiske fokusering skal fastholdes gennem budgetarbejdet, og der skal sikres en tæt kobling mellem de politiske målsætninger og budgetarbejdet på alle niveauer.

 

Også i de kommende år vil der være økonomiske udfordringer på sundhedsområdet som følge af bl.a. voksende og aldrende befolkning, nye behandlingsmuligheder, indflytning i de nye hospitalsbyggerier og håndtering af de medfølgende effektiviseringskrav mv.

 

På det regionale udviklingsområde er der særligt et udgiftspres vedr. den kollektive trafik, som nødvendiggør en stram prioritering og styring af området.

 

På det sociale område er der fra kommunal side fokus på, at regionen leverer omkostningseffektive tilbud, og at taksterne holdes i ro.

 

I de senere år er der i starten af året blevet afholdt et særskilt møde mellem udvalgsformænd og repræsentanter for partier uden udvalgsformandspost med henblik på drøftelse af den nærmere tilrettelæggelse af budgetarbejdet i de stående udvalg og forretningsudvalget bl.a. på baggrund af erfaringer med budgetprocessen i foregående år.

 

Det foreslås, at der igen i år afholdes et møde med henblik på at drøfte processen for udvalgenes behandling, prioritering og fremsendelse af forslag til budgetinitiativer, jf. den politiske proces i udvalgene beskrevet nedenfor.

 

På dette møde (januar) drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.

 

På mødet i april forelægges vurderingen af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2020), baseret på regnskabet for 2018 samt den første økonomirapport 2019. På den baggrund afholdes også regionsrådets budgetseminar. På budgetseminaret vil der være mulighed for at drøfte en række politiske temaer i relation til budgetlægningen.

 

I juni, når resultatet af økonomiforhandlingerne foreligger, fastlægges den økonomiske udfordring for regionen.

 

De stående udvalg inddrages i budgetprocessen målrettet på de områder, de har ansvaret for. Hensigten er at sikre udvalgenes inddragelse i prioriteringen og at sikre forankringen af nye forslag.

 

Der afholdes et møde i februar mellem udvalgenes formandsskaber, samt repræsentanter for partier uden formands-/næstformandspost, med henblik på tilrettelæggelse af budgetprocessen i udvalgene. I løbet af foråret vil der være mulighed for drøftelser i udvalgene i marts, april og maj med henblik på at aflevere bidrag til budgetlægningen senest d. 12. juni 2019. Bidragene vil indgå i materialet til de politiske forhandlinger i august og september.

 

Efter indgåelse af aftale om regionernes økonomi mellem Danske Regioner og regeringen i juni måned orienteres regionsrådet om resultatet, og budgetprocessen justeres evt. på den baggrund.

 

I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvordan der opnås balance i regionens økonomi for 2020, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til effektiviseringer for hospitaler, virksomheder og administration.

 

Budgetforslaget fremlægges til førstebehandling i august, og forslaget præsenteres for regionsrådet på et særskilt møde, hvor der også vil være mulighed for at drøfte de stående udvalgs bidrag nærmere. Forslaget fremsendes herefter til direktionerne og det regionale MED-udvalg, RMU.

 

Regionsrådets medlemmer har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. Spørgsmål og administrationens svar udsendes til alle medlemmer og offentliggøres.

 

Efter førstebehandlingen i august måned indkalder regionsrådsformanden til forhandlinger. Forhandlingerne skal være afsluttet senest d. 9. september 2019 med henblik på udsendelse af dagsorden til forretningsudvalgets møde d. 17. september 2019.

 

Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.

 

Regionsrådet andenbehandler budgettet på mødet d. 24. september 2019.

 

På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås følgende overordnede tidsplan for behandling af budgettet:

En mere detaljeret tidsplan fremgår af bilag 1.

Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning (06/2018) blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. rigsrevisorloven § 18, stk 2.

 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18, stk 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

 

I nedenstående orienteres om sagsforløbet og Statsrevisorernes kritikpunkter fremhæves, samt administrationens bemærkninger til disse.

 

Rigsrevisionen igangsatte i 2017 en tværgående forløbsundersøgelse, som havde til formål at vurdere, om Udlændinge- og Integrationsministeriet og regionerne sikrer en tilstrækkelig og sammenhængende indsats for at opspore og behandle traumer hos flygtninge, så flygtninge hurtigst muligt kommer i beskæftigelse. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget den 19. december 2018 med følgende indledende bemærkning:

"For nyankomne flygtninge er det ifølge integrationsloven et mål, at de skal ibeskæftigelse inden for 1 år. Ifølge Finansministeriet er 64 % af flygtningene ikke i beskæftigelse. Det kan bl.a. skyldes fysiske og psykiske traumer. Det anslås, at 30-50 % af flygtningene i Danmark lever med traumer.

 

Rigsrevisionens registeranalyse viser, at flygtninge med en traumediagnose i gennemsnit arbejder under halvt så mange timer som flygtninge uden en traumediagnose. Det medfører betydelige offentlige udgifter og manglende skatteindtægter. Af hensyn til samfundsøkonomien og den enkelte er det vigtigt, at behandlingskrævende og behandlingsparate flygtninge opspores og behandles så tidligt som muligt.”

 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende:

Statsrevisorerne påpeger, at mangel på systematisk udveksling af relevante oplysninger mellem ministerier, regioner og kommuner står i vejen for en hurtig og effektiv opsporing og behandling af traumatiserede flygtninge og vanskeliggør en effektiv behandlings-, integrations- og beskæftigelsesindsats.

 

Statsrevisorerne bemærker i øvrigt:

Der har i forløbet under Rigsrevisionens undersøgelse og udarbejdelse af beretningen været afholdt flere møder mellem Rigsrevisionen og regionerne/Danske Regioner. Her har fokus primært været på dialog om regionernes forpligtelser i forhold til såkaldte § 79-klinikker. Sundhedslovens § 79 stk. 2 og 3 nævner en række foreningsejede specialsygehuse, klinikker og hospice som er omfattet af patienternes frie valg. Sundheds- og Ældreministeriet bestemmer hvert år, hvor stort et beløb regionerne skal købe for hos hvert af de private foreningsejede specialsygehuse.

 

Det er et krav via sundhedsloven, at regionen skal indgå en driftsoverenskomst med §79 klinikkerne, som er beliggende i regionens område, og der er fra statens side fastlagt en økonomisk ramme, som Region Hovedstaden er forpligtet til at bruge på disse tilbud.

 

Rigsrevisionen anerkender, at regionerne har ringe mulighed for at påvirke, hvordan de private behandlingstilbud tilrettelægger kapaciteten herunder ventetid m.m. Administrationen har forsøgt at få en dialog med Dignity om at indføre nogle pakkelignende forløb for patienterne, svarende til tilrettelæggelsen af patientforløbene i vores egen psykiatri.

 

Administrationens forhandlingsposition er dog stærkt begrænset af de rammer, som ligger i sundhedsloven. Administrationens egen vurdering er, at prisen hos de to selvejende institutioner er op mod fire gange så høj pr. patient som udgiften i eget regi.

 

Endvidere har drøftelserne med Rigsrevisionen omhandlet udfordringer vedr. digital kommunikation, som er en udfordring i forhold til kommunerne, idet de ikke alle kan modtage kommunikation/data via MedCom. Region Hovedstaden er den region, hvor man er længst fremme med implementeringen af løsningen, hvormed regionens kommuner kan modtage oplysninger fra regionen digitalt.

Med satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 har forpligspartierne i alt afsat 995 mio. kr. over en fire-årig periode til primært at styrke indsatsen i psykiatrien. Herudover skal midlerne også bruges til en række øvrige prioteringer på sundhedsområdet.

 

Det konkrete indhold i de enkelte puljeopslag fremgår ikke klart af aftalen, hvorfor administrationen afventer de konkrete puljeopslag, før der kan tages stilling til hvilke puljer, det er relevant for regionerne at søge. Der kan for det enkelte puljeopslag være meget kort ansøgningsfrist, og der vil således ikke være mulighed for en politisk godkendelse af de enkelte ansøgninger. I lighed med tidligere år skal social- og psykiatriudvalget derfor godkende, at administrationen ansøger de puljer, som understøtter regionens indsatser på psykiatriområdet. Alle bevillinger givet via satspuljen er midlertidige og udløber derfor senest i 2022.

 

Nedenfor er et overblik over de puljer, det kan være relevant, at Region Hovedstadens Psykiatri og Akutberedskabet søger. De enkelte beløb skal fordeles blandt ansøgninger fra alle fem regioner.

 

Der er afsat i alt to mio. kr. til EN AF OS-sekretariatet, som skal sikre lokal forankring af hidtidige erfaringer. Formålet er at give regioner og kommuner redskaber til at iværksætte lokale initiativer til at nedbryde stigmatisering af psykisk sygdom (s. 1 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 12,4 mio. kr. til at styrke patient-/borger- og pårørendeinddragelsen for mennesker med psykiske lidelser. Der lægges op til, at frivillige organisationer kan søge midlerne eventuelt i samarbejde med kommuner og regioner (s. 2 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 21 mio. kr. til at udarbejde et videnskatalog over eksisterende erfaringer med brugen af peers. Derudover afsættes der midler til en pulje til lokal forankring og implementering af peer-initiativer på baggrund af videnskataloget (s. 2 i bilag 1).

 

Der er afsat 11 mio. kr. i alt til at oprette et nationalt kompetencecenter for pårørendeindsatser målrettet børn som pårørende. Centeret skal indsamle og formidle viden for at styrke relevante fagprofessionelles kompetencer/redskaber. Relevante aktører kan ansøge om at oprette centeret eventuelt i relation til en allerede eksisterende indsats på området (s. 4 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 20 mio. kr. til en større geografisk udbredelse af de regionale akutte udrykningsteams for at sikre bedre regional dækning af alternativer til indlæggelse for borgere med behov for akut psykiatrisk behandling. I aftaleteksten omtales både akut team og akutte udrykningsteam, og puljen kan være relevant for såvel Region Hovedstadens Psykiatri som Akutberedskabet (s. 8 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 37,9 mio. kr. til et fælles udrykningskoncept, hvor personale fra både politi og psykiatri i fællesskab rykker ud og håndterer hændelser med personer med psykiatriske lidelser. Udrykningskonceptet vil blive understøttet af en tværfaglig vidensgruppe, der skal udvikle, følge og evaluere projektet. Pilotprojektet tænkes gennemført med personale fra politi og psykiatri, og puljen kan være relevant for såvel Region Hovedstadens Psykiatri som Akutberedskabet (s. 9 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 49 mio. kr. til, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner bliver obligatoriske for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, der modtager støtte i regi af servicelovens bestemmelser. Forslaget vil kræve en ændring i psykiatriloven (s. 9 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 0,6 mio. kr. til at udvikle en model, der kan understøtte sundhedspersonalet i at skabe en struktureret, smidig og individuel overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien. Målgruppe er unge med moderate til svære psykiske lidelser, der har behov for at blive fulgt i voksenpsykiatrisk regi efter forløb i børne- og ungdomspsykiatrien (s. 10 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt to mio. kr. til at udvikle og afprøve to værktøjer til at opspore mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Det ene værktøj skal kunne anvendes af personale med ansvar for misbrugsbehandling og det andet af personale i psykiatrien (s. 10 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt seks mio. kr. dels til et forskningsprojekt for omfanget af svært målbare og langvarige skader efter ECT, dels til en analyse om information til patienter om effekter og risikoen for bivirkninger ved ECT. Analysen skal også belyse patienters erfaringer med tilbud om rehabilitering, herunder om patienterne modtager de nødvendige tilbud, hvis der er sket skader ved behandlingen. Forskningsprojektet skal give mere viden om risiko for langvarige skader efter ECT for at få et bedre grundlag for rådgivning af patienter forud for eventuelt behandling (s. 11 i bilag 1).

 

Der er med finansloven for 2019 truffet aftale om at opsige forliget om satspuljen i sin nuværende form med virkning fra næste folketingsvalg. Dette får ingen konsekvenser for aftalen for 2019 og de følgende overslagsår samt alle nuværende projekter finansieret af satspuljen. Der bliver afsat en mindre reserve fra 2020-2025 til foranstaltninger på social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, med fokus på socialområdet.

 

Det vil således stadig være muligt at opnå støtte fra satspuljen, hvis der i de følgende år kommer opslag med relevans for social- eller sundhedsområdet i Region Hovedstaden. Administrationen indstiller, at regionsrådet delegerer kompetence til, at sundhedsudvalget, udvalget for forebyggelse og sammenhæng samt social- og psykiatriudvalget i så fald selv kan godkende eventuelle ansøgninger.

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med de offentlige, selvejende institutioner indsatsen i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, både når det gælder den geografiske placering og kapaciteten på de almengymnasiale uddannelser, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. 

 

Når det gælder hf-enkeltfag, skal regionsrådet endvidere afgive indstilling til Undervisningsministeren i forbindelse med åbning og lukning af uddannelsessteder.

 

Den 21. november 2018 fremsendte HF & VUC Nordsjælland en anmodning om udtalelse i forbindelse med lukning af hf-enkeltfag i Frederikssund og Frederiksværk (bilag 1). Det fremgår af ansøgningen, at lukningen af uddannelsessteder vedrører alle de uddannelser, HF & VUC Nordsjælland udbyder i Frederikssund og Frederiksværk: hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning.

 

Hf & VUC Nordsjælland angiver som årsag, at lovgivning omkring udbud af flere af uddannelserne er ændret, og at institutionens analyser viser, at op mod 50 % af kursisterne på almen voksenuddannelse forventes fremover at modtage undervisning på andre uddannelsesinstitutioner frem for Hf & VUC Nordsjællands afdelinger i Frederikssund og Frederiksværk, fordi kursisterne er under 25 og fra 2019 vil komme til at gå på nyoprettede institutioner, der udbyder forberedende grunduddannelse.

 

Administrationen har gennem videre dialog med HF & VUC Nordsjælland modtaget opgørelser over antal årselever i 2017/18, jf. bilag 2. Hf & VUC Nordsjælland oplyser, at der ikke har været udbudt hf enkeltfag i Frederiksværk i efteråret 2018, og at der i Frederikssund kun har været udbudt nogle hf enkeltfag. Kursister, der har ønsket en komplet hf-eksamen har derfor skullet færdiggøre deres uddannelse i Hillerød, hvor de resterende fag udbydes. Det vil fortsat være muligt at tage hf enkeltfag i Hillerød samt som e-learning.

 

Forberedende voksenundervisning har til formål at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik med henblik på videre uddannelse. Desuden har uddannelsen til formål at styrke forudsætningerne for aktiv medvirken i samfundet. Kursisterne skal være fyldt 18 år for at deltage i undervisningen, som udbydes af voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter.

 

Almen voksenuddannelse har til formål at styrke voksnes muligheder for videre uddannelse samt at fremme deres interesse for at uddanne sig. Uddannelsen kan udbydes af voksenuddannelsescentre, og der undervises blandt andet i dansk, engelsk og matematik på grundkoleniveau. Kursisterne skal være fyldt 18 år, med mindre undervisningen indgår i en uddannelsesplan, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har udarbejdet i samarbejde med kursisten.

 

Hf-enkeltfag er undervisning i gymnasiale fag, der udbydes enkeltvis. Hf-enkeltfag er målrettet voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion og kursisterne skal være gået ud af 9. klasse mindst et år før kursusstart. Uddannelsen udbydes af voksenuddannelsescentre og hf-kurser.

 

Danmarks Statistiks fremskrivninger af befolkningsudviklingen for både Frederikssund og Halsnæs kommuner viser, at der kan forventes færre 16-24- årige og 40-49-årige frem mod 2025. Derimod forventes der at blive flere borgere i alderen 30-39 år og 50-69 år.

 

I Frederikssund kommune er der flere borgere end i Region Hovedstaden som helhed, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Især er der flere i aldersgrupperne 15-19 år, 40-49 år og 55-69 år, som har 7.-9. klasse som højeste fuldførte uddannelse.

 

I Halsnæs kommune er der i alle aldersgrupper (15-69 år) flere, der har 7.-9. klasse som højeste fuldførte uddannelse end i Region Hovedstaden som gennemsnit.

 

I både Frederikssund og Halsnæs kommuner er andelen af fuldtidsledige højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden, når det gælder 16-29-årige. Desuden er andelen af fuldtidsledige i Halsnæs kommune højere end regionsgennemsnittet for de 30-39 årige.

 

Administrationen vurderer, at befolkningens uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad betyder, at der er en markant del af borgerne især i Halsnæs kommune, men også i Frederikssund kommune, der er i målgruppen for både almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og hf enkeltfag. Borgere i målgruppen vil forbedre deres muligheder for fremtidig deltagelse på arbejdsmarkedet ved at udnytte mulighederne for uddannelse i lokalområdet. De borgere, som fremover ønsker at uddanne sig via almen voksenuddannelse, forbredende voksenundervisning og hf enkeltfag vil fremover få lang transport til uddannelserne, fordi uddannelsesdækningen forringes som følge af lukning af de to uddannelsessteder. Transporten vil dog være inden for gældende bestemmelser.

 

Administrationen vurderer på denne baggrund og under hensyntagen til det lave antal årselever på de pågældende uddannelsessteder, at henvendelsen fra Hf & VUC Nordsjælland skal tages til efterretning, samt at det indstilles til Undervisningsministeren, at uddannelsesstederne i Frederikssund og Frederiksværk indstilles, og at regionsrådets beslutningsprotokol fremsendes til Undervisningsministeriet og Hf & VUC Nordsjælland som udtalelse i sagen.

Regionsrådet skal afgive sin indstilling til Undervisningsministeren om nye gymnasiale uddannelsessteder og om loft over kapaciteten på almengymnasiale uddannelsessteder. Regionsrådet skal også orienteres om det kommende års optagekapacitet på alle gymnasiale uddannelsessteder i forbindelse med regionens lovpligtige indberetning senest den 1. februar 2019 til Undervisningsministeriet af institutionernes oplysninger om optagekapaciteten. Regionsrådets opgaver i forhold til de gymnasiale uddannelser fremgår af vedlagte bilag 1, der også indeholder en oversigt over den geografiske opdeling, hvor de almengymnasiale institutioner skal samarbejde om kapaciteten. Institutionernes indberettede optagekapacitet for 2019 fremgår af bilag 2.

 

Institutionerne kan under elevfordeling i foråret regulere deres kapacitet under visse forudsætninger, jf. bilag 1.

Der er indberettet i alt 356 stx-klasser fordelt på de i alt 36 offentlige gymnasier i Region Hovedstaden. Dertil kommer 40 klasser på de private skoler. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

 

 

Indberetningen af de offentlige almene gymnasiers optagekapacitet er overordnet tilstrækkelig. Det skyldes, at der vil være underansøgte gymnasier, der har plads til at optage elever inden for lovgivningens grænse på max. 60 minutters transporttid, når elever ikke får en plads på et gymnasium, som de selv har ønsket.

 

Der er i alt indberettet to klasser mere på de offentlige almene gymnasier i Region Hovedstaden i 2019 end i 2018.  Antallet dækker over forskelle mellem de enkelte områder.

 

På Bornholm og nord for København på gymnasierne Aurehøj, Borupgaard, Gammel Hellerup, Gladsaxe, Herlev, KNord i Lyngby, Nærum, Ordrup, Virum og Øregaard er optagekapacitet uændret i 2019 sammenlignet med 2018.

 

I Nordsjælland nedskriver tre gymnasier Birkerød, Egedal og Helsingør hver deres stx-optagekapacitet med én klasse, mens Gribskov Gymnasium opskriver med én klasse reserveret til ansøgere fra hele Nordatlanten, som dermed ikke er ordinær kapacitet.

 

I Centrum og Vest øges optagekapaciteten i 2019 sammenlignet med 2018 på gymnasierne Christianshavn, Rysensteen og Falkonergården. På Christianshavns og Falkonergårdens gymnasier svarer opskrivningen dog til afgangen af elever til sommer, og ingen af de to gymnasier opskriver således deres samlede kapacitet. Derimod udvider Rysensteen Gymnasium sin kapacitet, når det udvider sin optagekapacitet med én klasse.

 

Københavns åbne Gymnasium finder ikke grundlag for kapacitetsudvidelsen på Rysensteen Gymnasium og har rettet henvendelse til både regionsrådet og Rysensteen Gymnasium herom, og Rysensteen Gymnasium har herefter også rettet henvendelse til regionsrådet om begrundelsen for kapacitetsudvidelsen, jf. bilag 3-4. Ingen andre gymnasier har gjort indsigelse mod andre stx-gymnasiers optagekapacitet, heller ikke mod optagekapaciteten på gymnasierne Ørestad og Borupgaard, som til formanden for erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget har fremsendt vedlagte begrundede svar for at fastholde en uændret optagekapacitet i 2019 på udvalgsformandens henvendelser af 21. november 2018 til gymnasiebestyrelserne, jf. bilag 5-6.

Der er indberettet i alt 119 hf-klasser fordelt på de i alt 22 offentlige institutioner i Region Hovedstaden. Dertil kommer 13 klasser på de private institutioner. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

 

 

Der er i alt indberettet 4 hf-klasser mere på de offentlige institutioner i Region Hovedstaden i 2019 end i 2018. Ændringerne skyldes, at gymnasierne Egedal, Frederikssund og Frederiksværk i Nordsjælland hver opskriver med én klasse, og Birkerød Gymnasium nedskriver med én klasse, mens KVUC og Tårnby Gymnasium i Centrum hver opskriver med en klasse.

 

Brøndby Gymnasium, som er en privat institution, der kan udbyde hf uden særskilt godkendelse, påbegynder som noget nyt udbud af toårig hf fra 2019.

 

Ingen hf-institution har gjort indsigelse mod den indberettede optagekapacitet på andre offentlige hf-institutioner.

 

 

Uddannelserne udbydes af erhvervs- og handelsskolerne, der alle er offentlige.

Der er indberettet i alt 12 klasser mere på de erhvervsgymnasiale uddannelser, heraf 7 klasser mere på hhx og 5 klasser mere på htx.

 

Med indberetningen må det overordnet være forventningen, at optagekapaciteten i 2019 vil ligge over søgningen, idet en række erhvervsgymnasiale uddannelsessteder i 2018 har overskudskapacitet. Administrationen bemærker, at det ikke kan afvises, at denne overkapacitet vil indebære, at færre elever henvises til ikke ønsket uddannelsessted, fordi de i højere grad vil kunne optages på fx erhvervsgymnasialt uddannelsessted, som de har ønsket subsidiært til deres 1. prioriterede stx-uddannelsessted. Konkret bemærkes

at Erhvervsskolen Nordsjælland uddannelsessted i Helsingør, som både tilbyder htx og hhx i september 2018 havde et samlet 1.g.-elevtal på under to hele klasser á 28 elever, ligesom det fra 2018 etablerede nye tilbud om htx i Frederikssund har et elevtal svarende til 66 % af én klasse.

at Niels Brock i sommeren 2018 har åbnet nyt hhx-gymnasium på Nørrevold med Undervisningsministeriets godkendelse, idet ministeriet vurderede at uddannelsesstedet ligger så tæt på institutionens øvrige hhx-udbud, at det ikke har stillet krav om en ny og særskilt ansøgning til Undervisningsministeriet eller indstilling fra regionsrådet og udtalelse fra andre institutioner. Administrationen påpeger, at det ikke fremgår af lovgivningen, at Undervisningsministeriet kan dispensere fra godkendelsesproceduren og bemærker i øvrigt, at det ikke kan afvises, at det nye uddannelsessted med sin gode tilgængelighed vil påvirke søgningen til fx hhx i Helsingør fra elever med bopæl langs Kystbanen.

 

 

Administrationen bemærker,

at det kunne være en naturlig opfølgning på erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets henvendelser den 21. november 2018 til bestyrelserne for gymnasierne Borupgaard og Ørestad, at indstille til Undervisningsministeriet, at der lægges loft over kapaciteten på hvert af de to gymnasier, men at der ikke i hovedstaden er sikkerhed for, at det vil hjælpe offentlige gymnasier med stadigt færre elever. Det kan således ikke afvises, at kapacitetslofter generelt vil styrke det i forvejen store elevoptag på de private gymnasier, ikke mindst i København.

At ingen omkringliggende institutioner har udtrykt ønske om et sådant loft, og administrationen vurderer på den baggrund, at den i 2018 påbegyndte dialog med institutionerne skal følges op i 2019 med henblik på løsninger, også sådan at institutionerne levnes mulighed for de nødvendige økonomiske tilpasninger.

 

På samme måde vurderes det hensigtsmæssigt at intensivere dialogen med såvel Region Sjælland og gymnasierne i Roskilde og Greve om disse institutioners kapacitet, men i lige så høj grad at indlede en dialog med Undervisningsministeriet om behovet for regler, der begrænser elevers frie valg til uddannelsessteder, der ligger i den region, hvor eleven bor, alternativt at lovgivningen opstiller fordelingsregler, der tilgodeser optag af elever som bor i den region gymnasiet ligger i før optag af elever med bopæl i andre regioner. Den hidtidige dialog fremgår af bilagene 7-8. 

 

Rysensteen Gymnasium har særlig profil. Derfor kan elever fordeles til gymnasiet uanset længden af deres skolevej, hvis de har særlige forudsætninger i forhold til gymnasiets særlige profil. I 2018 var knapt 45 % af alle optagne særlige profilelever, og næsten hver tredje profilelev boede ikke i Centrum. Det betyder, at 12,5 %  eller 47 af de elever, som i 2018 blev fordelt til Rysensteen Gymnasium, bor i fordelingsområder med stagnerende eller faldende elevtilgang. En udvidelse af kapaciteten på Rysensteen Gymnasium vil ikke nødvendigvis arbejde til gavn for københavnere, og det kan ikke afvises, at en kapacitetsudvidelse på Rysensteen Gymnasium vil presse gymnasier med lav søgning udenfor Københavns Centrum yderligere. Dog har regionsrådet tidligere truffet beslutning om, at så mange elever som muligt skal have opfyldt deres 1. prioritetsønske, og idet Rysensteen Gymnasium i en årrække har været overansøgt, indstilles det ikke, at der lægges loft over kapaciteten på gymnasiet på nuværende tidspunkt.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.