Dette er den første af fire årlige afrapporteringer af udviklingen på regionens driftsmål til regionsrådet. I afrapporteringen redegøres for status på de driftsmål, der blev besluttet af regionsrådet den 11. december 2018. 

 

 

På dette møde er der fire emner til opfølgning:

1. Drøftelse af målet om udredningsretten

2. Drøftelse af målet om medarbejdertilfredshed

3. Opsamling på beslutninger fra driftsmålsopfølgningen den 11. december 2018 (antibiotikaforbrug og kliniske kvalitetsdatabaser)

4. Driftsmål, der i særlig grad bør være i fokus i 2019 i forretningsudvalget.

 

Overlæge på urologisk afdeling, Rikke Bølling Hansen og og VMU-medlem Anders Jæger Nielsen, Herlev og Gentofte Hospital deltager under punktet.

 

Ambitionsniveauet for "somatiske patienter udredt inden for 30 dage; psykiatriske patienter (voksne) udredt inden for 30 dage; og psykiatriske patienter (børn og unge) udredt inden for 30 dage er sat til 100 %.

 

I dritsmålsrapporten (marts 2019) var målopfyldelsen for somatiske patienter på 80 %.

Tilsvarende var målopfyldelsen for psykiatriske patienter (voksne) 98 % og målopfyldelsen for psykiatriske patienter (børn og unge) 60%.

 

Ambitionsniveauet er dermed ikke opfyldt.

 

Administrationen fremlægger i den efterfølgende sag nr. 2 på forretningsudvalgets dagsorden forslag til fremadrettede delmål og handlepunkter for driftsmålene om udredningsretten og overholdelse af standard forløbstider for kræftpakker.

 

Som grundlag for målet om medarbejdertrivsel gennemføres fire gange om året en trivselsundersøgelse blandt alle medarbejdere. 

Ambitionsniveaeuet for "medarbejdertrivsel" er sat til 4,0 på en skala fra 1-5 for henholdsvis Generel tilfredshed, Faglig kvalitet og ytringsfrihed. 

 

Årets første trivselsmåling i 2019 lukker den 27. marts, og på denne baggrund kan resultaterne først præsenteres på mødet.   

 

Resultaterne for de tre regionale spørgsmål lå i hele 2018 således:

Generel tilfredshed: 3,9

Faglig kvalitet: 3,9

Ytringsfrihed: 3,7

 

Ambitionsniveauet har således ikke været opfyldt i 2018. Resultatet har regionalt været status quo på de tre regionale spørgsmål. Når data nedbrydes på mindre organisatoriske enheder - fx en afdeling eller et afsnit ses der mange steder udsving fra måling til måling, og det er på disse niveauer i organisationen, at der bliver handlet på resultaterne. I løbet af 2018 er trivslen kommet på dagsordenen i hele organisationen, og lokalt er der løbende dialoger om resultaterne. På store populationer, såsom hele Region Hovedstaden, skal der markante ændringer til, for at der ses en fremgang på regionalt niveau. Ambitionsniveauet er en af de elementer, der vil blive drøftet i evalueringen af trivselsmålingerne, der igangsættes omkring sommerferien. 

 

På mødet den 11. december 2018 blev administrationen bedt om at oplyse, hvordan udviklingen i antibiotikaforbruget fortsat bliver fulgt, efter at der ikke længere er et driftsmål om antibiotikaforbrug.

 

Regionens Task Force for infektionsforebyggelse følger forbrugstallene, infektionsforekomsten og resistensudviklingen for antibiotika, og data udgives månedligt i en rapport med data fordelt for hvert hospital. Aktuelt arbejder Regionens Task force sammen med regionens Lægemiddelkomité om en plan for at øge det regionale fokus på antibiotikaforbruget og forekomsten af antibiotikaresistens. Planen skal godkendes i Forum for Kvalitet til sommer, og indsatserne skal videreføre og supplere det nationale samarbejde i Lærings- og kvalitetsteam for antibiotikaområdet. Regionens forbrug af antibiotika rapporteres ikke længere til det politiske niveau i forbindelse med de kvartalsvise driftsmålsafrapporteringer.

 

På mødet den 11. december 2018 blev administrationen ligeledes bedt om at give en status for arbejdet med at forenkle opgørelsesmetoden for de kliniske kvalitetsdatabaser.

 

Regionsrådet besluttede i august 2018 at sikre indberetningerne til de kliniske kvalitetsdatabaser ved at etablere integrationer mellem Sundhedsplatformen og de kliniske databaser. Efter en analyse af alle databaserne er der nu planlagt et projekt, som sigter mod integration, automatisering og optimering fra Sundhedsplatformen til 30 store kliniske kvalitetsdatabaser. Disse databaser står for ca. 90% af alle indberetninger, og en fuld integration vil således være en betydelig aflastning for de klinikere, der i dag er nødt til at registrere dobbelt. 

 

Administrationen forventer, at både andelen af indberettede patienter og kvaliteten af de indberettede data vil stige markant. Herudover vil indberetningerne ske med tidstro data, og den samlede behandlingskvalitet vil således blive styrket. Arbejdet med at sikre integration fra Sundhedsplatformen til de 30 store kliniske kvalitetsdatabaser vil være færdig inden udgangen af 2022, og projektet forventes godkendt ultimo april 2019. 

 

For i lighed med i 2018 at fokusere driftsmålsopfølgningen foreslås det, at møderne fremover fokuseres på få driftsmål. Samtidig foreslås det, at de udvalgte mål fastholdes over længere tid, så udviklingen i målopfyldelsen kan følges, og så resultater af forretningsudvalgets beslutninger bliver synlige. Forretningsudvalget har i 2018 især drøftet driftsmålene vedrørende overholdelsen af udredningsretten og vedrørende medarbejdertrivsel. Det foreslås, at forretningsudvalget vælger højst tre driftsmål som fokusområder i 2019. 

 

Det er administrationens vurdering, at driftsmålene om udredningsretten og overholdelsen af forløbstider i kræftpakker vil være hensigtsmæssige at følge som faste punkter i driftsmålsopfølgningen. 

 

Nedenfor fremlægges den 1. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorerne til efterretning.
 
Politisk målsætning: Patientens situation styrer forløbet
Den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet måles ved kongeindikatoren "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb?"
 
Målopfyldelsen er uændret 4,5. Dermed er ambitionsniveaet opfyldt.

 

Politisk målsætning: "Høj faglig kvalitet"
Den politiske målsætning "Høj faglig kvalitet" måles ved kongeindikatoren "kliniske kvalitetsdatabaser".
 
Målopfyldelsen er 45%. Ambitionsniveauet er fastlagt til 80%. Målopfyldelse er stabil over tid og langt fra ambitionsniveauet. 

 

De kliniske kvalitetsdatabaser er afhængige af data fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), der trækker data fra Landspatientregistret (LPR). På grund af den nylige overgang til LPR3 er der i en længere periode vanskeligheder med at overføre data fra LPR3 til RKKP.

Da mindst 2/3 af de kliniske kvalitetsdatabaser i større eller mindre grad er afhængige af data fra LPR3, vil opgørelserne i databaserne være fejlbehæftede, indtil datastrømmen til LPR3 er fuldt genoprettet. Selvom administrationen forventer, at indberetningen til LPR3 fungerer normalt efter den 1. april, vil tilgængeligheden af data fra LPR3 til de kliniske kvalitetsdatabaser sandsynligvis være udfordret indtil efteråret 2019.

 

Opgørelsen af målopfyldelse på de kliniske kvalitetsdatabaser bliver derfor i en periode stillet i bero. Administrationen vil orientere forretningsudvalget om udviklingen til næste kvartalsvise opgørelse af driftsmål og kongeindikatorer. Den midlertidige pause påvirker ikke indsatsen med at sikre bedre integration mellem Sundhedsplatformen og de kliniske kvalitetsdatabaser.

 

Den politiske målsætning "Ekspansive vidensmiljøer" måles ved kongeindikatoren "Ekstern finansiering til forskning og innovation".
Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet er en øget årlig tiltrækning af eksterne midler i perioden 2018-22 på 80 mio. kr. (i alt 320 mio. kr. i perioden) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på godt 1 mia. kr. årligt.
 
I perioden januar - februar 2019 er der registreret 172,5 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til 14 % af målopfyldelsen for 2019 (i alt 1.234,8 mio. kr.). Målet var tæt på ambitionsniveauet i 2018, blandt andet på grund af øget succes med ansøgninger til Innovationsfonden. De første måneder af 2019 er tættere på ambitionsniveauet sammenlignet med første del af 2018. Ambitionsniveauet forventes opfyldt i indeværende år.

Politisk målsætning: "Grøn og innovativ metropol"
Den politiske målsætning "Grøn og innovativ metropol" måles ved kongeindikatoren CO2.
Den måles på regionen som virksomhed.

 

For Region Hovedstaden som virksomhed er opgørelsen baseret på klimaregnskab 2017. Regnskabet viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 95.896 tons i 2017 mod 129.143 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 2.541 tons i 2016 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.

 

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 129.143 tons i baselineåret 2013 til 60.466 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning, som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025. 

 

Det bemærkes, at data vedrørende kongeindikatoren "Regionen som virksomhed" alene indeholder data for elforbrug, idet dette kan måles månedsvis. Der arbejdes på at inkludere data for affald, varme og transport. For elforbruget alene er ambitionsniveauet op til 100% af forbruget i 2013.

 

På den politiske drøftelse af driftsmål for 2019 den 25. oktober bad regionsrådets medlemmer om et forslag til, hvordan regionen som virksomhed kan være mere ambitiøs på CO2 området. Center for Ejendomme har ifm. arbejdet omkring FNs verdensmål stillet konkrete forslag, som afventer godkendelse.

 

I denne sag gives en kort status for udredningsret og forløbstiderne for kræft.

 

 

Overholdelse af udredningsretten fremgår af nedenstående figur.

 

Af figuren fremgår det, at overholdelsen for somatikken har ligget på et stabilt niveau det seneste halve år, indtil videre med en overholdelse på 77 % i 1. kvartal 2019. Børne og ungdomspsykiatrien er efter et større fald i overholdelsen efter julen kommet tilbage på niveau og har i 1. kvartal 2019 indtil videre en overholdelse på 50 %. Voksenpsykiatrien har haft en stigende overholdelse det seneste halve år og har 1. kvartal 2019 indtil videre en overholdelse på 96 %. (SP udtræk 21/3)

 

Overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne fremgår af nedenstående figur. Figuren viser udviklingen i regionens samlede målopfyldelse for alle kræftpakker:

 

 

Af figuren fremgår det, at målopfyldelsen har været forholdsvis stabil i løbet af 2018, men at der i december sker et markant fald, som blandt andet kan skyldes helligdagene forbundet med jul og nytår.

 

DELMÅL

For at kunne opnå de politisk vedtagne mål om 100 % overholdelse af udredningsretten og sikre en bedre overholdelse af kræftpakker foreslår administrationen at arbejde med delmål for udredningsretten og kræftpakker, som hospitalerne kan arbejde henimod at opnå, og som kan skabe motivation hos personalet.

 

For at leve op til intentionen med lovgivningen og sikre hurtig udregning er det ambitionen, at den fremtidige forbedring af udredningsretten primært skal ske ved, at flere patienter færdigudredes inden for 30 dage. Derfor foreslås det, at der både opstilles delmål om overholdelse af udredningsretten, og et delmål om at flere patienter færdigudredes inden for 30 dage, og altså får reelt hurtigere udredning.

 

I fjerde kvartal 2018 var overholdelsen af udredningsretten i Region Hovedstaden 77 %, og 49 % af patienterne var udredt inden for 30 dage. Det foreslås, at der opstilles et delmål om:

Tabellen nedenfor viser overholdelsen i alle fem regioner. Ved en overholdelse af udredningsretten på 100 % skønnes det, at 70-75 % af patienterne vil skulle udredes inden for 30 dage. 

 

 

 

I 4. kvartal 2018 var den samlede overholdelse af forløbstider i kræftpakkerne 76 % i Region Hovedstaden. Det foreslås, at der opstilles et delmål om,

På trods af nationale kapacitetsudfordringer inden for flere af de store kræftformer vurderes det, at regionen på kort sigt kan nå delmålet. En forbedring i den samlede målopfyldelse er betinget af, at regionen forbedrer målopfyldelsen for flere kræftformer. Det gælder især brystkræft og lungekræft.

 

I arbejdet med at forbedre den regionale målopfyldelse for kræftområdet er det relevant at bemærke, at der kan være grunde til, at patienterne ikke behandles inden for forløbstiderne i kræftpakkerne. Et længere forløb for nogle patienter kan være fagligt begrundet og nødvendigt for at kunne tilbyde den rette behandling. Det kan også være efter patientens eget ønske, at udredningen eller behandlingen udskydes. Sundhedsstyrelsen har derfor ikke en forventning om, at forløbstiderne kan overholdes for alle patienter i samtlige pakkeforløb. I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen i kommenteringen af den nationale monitorering bemærket, at en målopfyldelse over 80 % er tilfredsstillende, såfremt der fortsat er opmærksomhed på de pakkeforløb, hvor målopfyldelsen er lav.

 

Tabellen nedenfor viser overholdelsen og antal forløb i alle fem regioner i 4. kvartal 2018.

 

 

FOKUSOMRÅDER

For at sikre en målrettet indsats inden for udredningsret og kræftpakker foreslås det, at der udvælges en række specialer/kræftpakker, som regionens indsats fokuserer på. De udvalgte områder skal ses som supplement til de opstillede delmål.

 

Inden for udredningsrettet vil det være følgende specialer:

I forhold til kræft vil det være følgende kræftpakker:

I det videre arbejde vil administrationen og hospitalerne samarbejde om en fokuseret indsats på disse områder. Arbejdet med fokusområderne blive fulgt i forretningsudvalget.

 

Administrationen stiller forslag om tilførsel af midler til at forbedre overholdelsen af udredningsretten og behandling af patienter med brystkræft i forbindelse med budgetforligskredsens behandling af 1. økonomirapport.

 

HENVISNING TIL PRIVAT UDREDNING

På det seneste møde i forretningsudvalget blev der spurgt om, hvad der sker i forhold til overholdelse af udredning, når en patient henvises til det private. Generelt kan det oplyses, at alle udredningspatienter med bopæl i Region Hovedstaden tæller med i regionens overholdelse af udredningsretten uanset, om de udredes på et af regionens egne hospitaler, på et offentligt hospital uden for regionen eller, om de udredes på et privathospital.

 

Når privathospitaler udreder efter Danske Regioners aftaler, skal privathospitalet dog vente på, at patienten eventuelt henvender sig med ønske om hurtigere udredning, før privathospitalet kan sætte udredningen i gang. Det kan skabe en forsinkelse i privathospitalets mulighed for at overholde udredningsretten. Hvis patienten for eksempel først kontakter regionens enhed for sygehusvalg 31 dage efter henvisningen, og privathospitalet færdigudreder inden for 35 dage, vil patienten tælle med som ”ikke overholdt” i Region Hovedstadens samlede overholdelse. Ventetiden "nulstilles" ikke ved henvisning til et privathospital.

 

Det er vigtig, at regionens hospitaler er opmærksomme på hurtigst mulig at give patienterne besked, hvis de vurderer, at de ikke kan overholde udredningsretten, så hospitalernes visitation ikke forsinker udredningen. 

 

Regionen følger ikke op på tildeling af tider til de enkelte patienter, der henvises til privat udredning, men følger den samlede ventetid.

Indkøb handler ikke alene om prisen før og efter et køb - det handler også om, hvordan Region Hovedstaden får skabt mest mulig værdi for patienten. Derfor er indkøbspolitikkens overordnede målsætning at skabe mest mulig sundhed for pengene. Politikken er bygget op omkring fire pejlemærker, der kommer hele vejen rundt om et indkøb:

Indkøbspolitikken understøtter Region Hovedstadens overordnede vision og spiller sammen med Region Hovedstadens politiske målsætninger og strategier. Derfor sætter indkøbspolitikken for eksempel ikke egne mål for CO2 eller fagligt arbejdskraft, men pejlemærker, der understøtter de mål, der allerede er sat.

 

Med pejlemærket om Samfundsansvar, etik og bæredygtighed sætter indkøbspolitikken samtidig fokus på FN's verdensmål om ansvarlig produktion og forbrug.  

 

Indkøbspolitikken omfatter Region Hovedstadens indkøb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver, herunder også leje og leasing, men ikke medicin, da det er Amgros, der står for det område.

 

Med indkøbspolitikken sender regionen et signal om både økonomisk og samfundsmæssig ansvarlighed. 

 

Økonomisk ansvarlighed betyder, at regionen skal se langsigtet i den økonomiske planlægning. Befolkningsudviklingen gør, at udgiftspresset vokser i årene, der kommer. Og den økonomiske virkelighed gør, at regionen selv skal medvirke til at skabe rammerne til at håndtere dette pres. Her er strategisk indkøb et vigtigt redskab, der kan være med til at skabe det nødvendige økonomiske råderum. Med budgetaftalen 2019 investerede budgetforligspartierne 3,5 mio. kr. årligt i strategisk indkøb, hvilket bidrager med 30 mio. kr. i indkøbsbesparelser i 2020 og frem.

 

Et centralt element i effektivisering af indkøbsarbejdet er også at tænke stort og smart, fordi det kan bidrage til at skabe et øget økonomisk råderum.Stort og smart betyder, at indkøb så vidt muligt skal ske på tværs af regionens egne hospitaler og virksomheder, men også på tværs af de fem regioner og i den offentlige sektor i det hele taget.

 

Indkøbene sker konkret i samarbejde med klinikere og inddrager patienter, når det er relevant. Det sker gennem regionens indkøbsstyregrupper, som består af ledende klinikere, og som står for udpegning af brugergrupper til de enkelte indkøb. Brugergrupperne består af slutbrugere, som kan være patienter, når indkøbet direkte berører patienten som eksempelvis på dialyseområdet, eller klinikere, som eksempelvis kirurger, hvis indkøbet vedrører deres instrumenter.

 

Når indkøbene skal balancere mellem de fire pejlemærker, kan der både opstå dilemmaer og andre gange går de hånd i hånd.

 

Nyrekræftområdet er et konkret eksempel på, hvordan strategisk indkøb bidrager til at skabe værdi for patienten og samtidig er et effektivt indkøb. Regionen har på nyrekræftområdet indgået et Offentlig-Privat Innovationssamarbejde (OPI) med en række virksomheder. Samarbejdet dækker afprøvning af metoder og løsninger inden for diagnostik og patientmotivering.Løsningerne har potentiale til at kunne forbedre overlevelse, livskvalitet og behandlingsoplevelse for patienter, men også til at reducere totaløkonomiske omkostninger til lægemidler og indlæggelser. Når regionen på den måde involverer industripartnere i projektforløbet via en innovationsfremmende indkøbsmodel, får regionen løsninger, der møder hospitalernes behov. 

 

Region Hovedstadens indkøb af scannere er et andet konkret eksempel. Med indkøbet har regionen gjort hospitalerne grønnere med besparelser på energiforbruget, og samtidig har regionen udnyttet stordriftsfordele og indkøbt på tværs af hospitalerne. Det er sket ved, at regionen har iværksat et strategisk innovationssamarbejde med en leverandør for at udvikle nye innovative løsninger og arbejdsgange. Det maksimerer scannerkapaciteten, forbedrer patientoplevelsen og -kvaliteten samt sikrer mindre energiforbrug af scannere. Projektsamarbejdet skaber på den måde økonomisk råderum på en mere bæredygtig og patientrettet måde.

 

Prioriteringen af økologi i Region Hovedstadens køkkener er et eksempel på et dilemma mellem pejlemærkerne om Effektivitet og Samfundsansvar, etik og bæredygtighed, hvor prioritering af bæredygtighed indebærer en merpris - eksempelvis koster økologisk kaffe omkring 50% mere end konventionel kaffe.

 

Region Hovedstaden lægger vægt på god etik og moral, og indkøbspolitikken sætter rammen for ordentlige og redelige indkøb.  Som indkøber vil Region Hovedstaden komme til at stå i dilemmaer mellem de muligheder, lovgivningen giver, og de signaler regionen ønsker at sende om god etik og moral. Det kan fx være i situationer, hvor regionen ønsker at opsige kontrakten, men ikke konkret kan dokumentere misligeholdelse af kontrakten.

I forhold til udbudsfasen, skal Region Hovedstaden under EU-udbud afvise tilbudsgivere, der er omfattet ”obligatoriske udelukkelsesgrunde”. Leverandører, der eksempelvis er dømt for korruption eller hvidvask, udelukkes fra fremtidige udbud. Leverandøren har dog mulighed for at ”self-cleane”, og accepterer regionen leverandørens korrigerende tiltag, så kan leverandøren deltage i udbuddet. Region Hovedstaden anvender desuden aktivt også ”frivillige udelukkelsesgrunde”. Efter regionens vurdering kan en leverandør udelukkes, hvis der eksempelvis kan sås tvivl om ansøgerens integritet ved manglende overholdelse af skatteregler eller miljømæssige- eller sociale forpligtelser.

I den situation, hvor Region Hovedstaden allerede har en kontrakt med en leverandør, som dømmes for korruption eller hvidvask, er det i dag ikke muligt at opsige kontrakten. Hvis kontrakten skal opsiges, skal regionen kunne dokumentere, at den er misligholdt, og det er iflg. udbudsloven ikke muligt at benytte udelukkelsesgrundene under kontraktperioden.

Derfor følger regionen området tæt i forhold til, hvordan staten og de øvrige regioner fremadrettet vil arbejde med muligheder for at opsige kontrakter. Dette sker bl.a. som følge af Danske Bank sagen.

Administrationen anbefaler dog på trods af udbudslovens begrænsninger, at regionen inden for specifikke brancher skriver en passus ind om, at kontrakten kan opsiges i tilfælde af dom. I den aktuelle situation, vil Region Hovedstaden eksempelvis i de forestående bankudbud sikre mulighed for opsigelse af kontrakten i tilfælde af dom.

Det skal nævnes at der kan være risiko for klager fra tilbudsgivere og leverandører, hvis regionen generelt indfører en passus om kontraktophævelse i ovennævnte tilfælde, men administrationen vurderer, at denne risiko er lav. Samtidig har administrationen ikke erfaring med, og kan på den baggrund ikke vide, om det kan have konsekvenser for konkurrencen.

Sagsfremstillingen er bygget op i to dele. Første del er en opsamling på, hvorledes regnskabet ser ud sammenholdt med vurderingerne og status ved 4. økonomirapport, som blev forelagt for regionsrådet i december måned 2018. Denne del er baseret på den reelle politiske og økonomiske styring af regionens økonomi, hvor fokus er på regionens udgifter.

 

Anden del af sagsfremstillingen er en mere regnskabsteknisk opgørelse, som forholder sig til de mere formelle regler omkring regnskabsaflæggelsen samt det revisionsmæssige fokus, hvor opgørelserne er baseret på omkostningsbaserede principper.

 

De formelle regler omkring årsregnskabet er, at regnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er:

 

I det udgiftsbaserede regnskab indgår:

I det omkostningsbaserede regnskab indgår ud over den udgiftsbaserede opgørelse endvidere omkostningselementerne:

For en uddybning af de enkelte poster i regnskabet henvises til vedlagte bilag til sagen.

 

I den løbende opfølgning er der fokus på dels overholdelse af de udgiftsmæssige bevillinger, dels på overholdelse af regeringens udgiftsloft.

 

Tabellen herunder viser udgifterne i regnskabet sammenholdt med udgiftsloftet.

 

 

 

Region Hovedstaden har i 2018 overholdt udgiftsloftet på sundhedsområdet, der var aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2018.

 

Udgiftsloftet på sundhedsområdet udgør 35.308 mio. kr. I 4. økonomirapport 2018 viste det korrigerede budget 2018 en mindreudgift i forhold til udgiftsloftet på 180,3 mio. kr. Regnskab 2018 ligger samlet set 147,6 mio. kr. under udgiftsloftet.

 

Bag dette ligger en række forklaringer. Der er i det endelige regnskabsresultat merudgifter på nogle områder og mindreudgifter på andre områder, og samtidigt har administrationen efter 4. økonomirapports forelæggelse benyttet regionsrådets bemyndigelse til at fremrykke udgifter. Dette for at udnytte udgiftsloftet mest muligt og samtidigt aflaste den økonomiske situation fremover.

 

I forbindelse med 3. økonomirapport gav regionsrådet administrationen mandat til at gennemføre bl.a fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasing, hvis økonomien tillod det, for derigennem at udnytte udgiftsloftet. På baggrund af regionens sunde økonomiske situation er der ved 4 økonomirapport gennemført:

Ud over ovennævnte dispositioner er der efter 4. økonomirapport indkøbt yderligere medicin for 65 mio. kr., dvs. ialt fremrykket medicinindkøb for ialt 215 mio. kr.

Desuden er der foretaget genforsikring af tjenestemandspensioner for 100 mio. kr. for derigennem at udnytte udgiftsloftet. 
Herudover er der i tidligere økonomirapporter foretaget førtidsindfrielse af leasinggæld med 181 mio. kr. Dvs. der er førtidsinfriet leasinggæld for ialt 327 mio. kr.

 

I forhold til overholdelse af de givne bevillinger viser regnskabet følgende resultat:

 

Regnskabsresultatet sammenlignet med sundhedsrammen (udgiftsloftet) viser samlet set et mindreforbrug på 147,6 mio. kr.

 

I forhold til det forventede resultat ved 4. økonomirapport har der været en række afvigelser fordelt på bevillingsområderne, herunder er:

Med udgangspunkt i regnskabsresultatet har administrationen igangsat en nærmere analyse af forsyningsområdet, herunder el, vand og varme i regi af Center for Ejendomme.

 

Merforbruget vedrørende "andel af fællesformål og administration" skal ses i lyset af gennemførte initiativer i forhold til den ekstra­ordinære betaling på 100 mio. kr. til genforsikring af tjenestemandspensioner via Sampension.

 

Regnskabsresultatet på området for regional udvikling viser et mindreforbrug på det udgiftsbaserede regnskab med 0,2 mio. kr.

 

I det korrigerede budget for 2018 er der budgetteret med samlede indtægter på 36.634 mio. kr. vedrø­rende sundhedsområdet og 977 mio. kr. vedrørende Regional Udvikling. Regnskabet er i overensstemmelse med det korrigerede budget 2018.

 

Budgettet for den kommunale medfinansiering er baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Hvad angår det statslige aktivitetsafhængige bidrag og det statslige bloktilskud, er der budgetteret med de af ministeriet udmeldte beløb til regionerne i 2018. Der forventes i 2018 fuld optjening af den statslige aktivitetspulje inkl. ikke optjente puljemidler fra 2017, der udgør 53,7 mio. kr.

 

På investeringssiden udviser regnskabet et nettoforbrug på 2.177,7 mio. kr. Hertil skal lægges investeringsudgifter på 39,6 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenholdes med det korrigerede investeringsbudget for 2018 på 2.576,8 mio. kr., er der et mindreforbrug på 359,5 mio. kr.

 

Der er i 2018 færdiggjort og afsluttet en række anlægs- og investeringsprojekter. Kun et enkelt af disse projekter har et samlet forbrug på mere end 10 mio. kr. og investeringsregnskabet for dette projekt skal derfor forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden det forventes forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2019, med henblik på godkendelse i overensstemmelse med regionens retningslinjer.

 

 

Nedenfor gennemgås det omkostingsbaserede regnskab.

 

Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2018 udviser et samlet regnskabsmæssigt resultat på 944 mio. kr. mod et regnskabsmæssigt resultat på 633 mio. kr. i 2017. Der er således tale om en resultatmæssig forbedring på 311 mio. kr. Det regnskabsmæssige resultat afspejler sammenhængen mellem finansieringen og de afholdte omkostninger.

 

Administrationens forventning i 4. økonomirapport 2018 (det korrigerede budget 2018) var, at regnskabet ville udvise et resultat på 826,9 mio. kr. Eftersom regnskabet for 2018 udviser et regnskabsmæssigt resultat på 944,4 mio. kr., er der tale om en regnskabsmæssig forbedring på 117,5 mio. kr. i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport 2018. Denne forbedring skyldes primært et større fald i omkostningselementerne end forventet. I modsat retning trækker flere nettodriftsudgifter end forventet.

 

 

 

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2018 opgjort til 5.461 mio. kr. Det er et lille fald på 80 mio. kr. i forhold til året før. Den likvide beholdning er ultimo 2018 på 1.926 mio. kr.

Den likvide beholdning består af 1.681 mio. kr. øremærket til eksternt finansierede projekter samt øvrige likvide midler på 245 mio. kr. De samlede likvide midler indgår således i kassekreditreglen og medvirker derfor til at sikre, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2018, og kassebeholdningen har udgjort minimum 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit.

 

De hensatte forpligtelser udgør samlet 7.946 mio. kr. og der er således tale om et fald på 266 mio.kr. i forhold til sidste år. Den beløbsmæssige væsentligste post er hensættelser til tjenestemænd, der udgør 7.380 mio. kr.

 

Næste aktuarberegning af hensættelserne til tjenestemænd foretages i forbindelse med regnskab 2019. Øvrige hensættelser dækker over hensættelser til åremålsansatte, arbejdsskader, patientskader samt tilsagn på det regionale udviklingsområde.

 

Egenkapitalen er ultimo 2018 opgjort til 10.030 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2018. Det svarer til en forbedring på 2.002 mio. kr. Af den forbedring kan 728 mio. kr. forklares med anlægstilgodehavender fra staten vedr. kvalitetsfondsbyggerierne.

 

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i to lån: 1) refinansieringslån med 206 mio. kr. og 2) lån til energibesparende foranstaltninger på 12,8 mio. kr.

 

Lånoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det vil sige, at lånoptagelsen sker ud fra licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit og Danske Bank. Det anbefales, at lånoptagelse til refinansiering af eksisterende afdrag med 206 mio. kr. sker som et fast forrentet stående lån med en løbetid på 10 år, hvor renten låses fast for en 5-årig periode.

 

Rentesatsen udgør pt. niveaumæssigt mellem 0,1 pct. - 0,2 pct. p.a.

Lånet forventes hjemtaget ultimo juni 2019.

 

Lånoptagelse til energibesparende foranstaltninger sker som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Lånet forventes hjemtaget ultimo 2019, når investeringerne er gennemført.

 

Rente- og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser fremgår af bilag 2.

 

Regionen har pt. 56 pct. af gælden placeret til fast rente og 44 pct. til variabel rente. Ud fra det nuværende lavrentemiljø vil regionen fortsat have en passende fordeling mellem fast og variabel rente finansiering.

 

I regionens finansielle retningslinjer er det fastsat at låneporteføljen skal bestå af både fast forrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra retningslinjerne skal der som minimum være 25 pct. og maksimum 75 pct. til såvel fast som variabel rente.

 

Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering på 60 pct. og en egenfinansiering på 40 pct. Af egenfinansieringen kan 12,5 pct. af

lånoptagelserne til kvalitetsfondsprojekterne optages, som variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 5- 6 år. Når byggerierne er færdige, fastlægges den endelige låne- og afdragsprofil. Der er fra ministeriets side givet endelig dispensation for 250,5 mio. kr. til de 3 projekter som fremgår nedenfor:

 

1) Der er givet lånedispensation den 4. februar 2019 fra Økonomi- og indenrigsministeriet

2) Der er i kvartalsrapporteringen af 3. oktober 2018 skønnet en låneadgang på 558,3 mio. kr.

3) Der er i kvartalsrapporteringen af 4. december 2018 skønnet en låneadgang på 216,7 mio. kr.

 

Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes optaget ultimo 2019.

1. Økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 303 mio. kr.

 

Mindreforbruget kan primært tilskrives nedenstående dispositioner i 2018 med henblik på lettelse af 2019:

I alt har dispositionerne frigivet 240 mio. kr. i 2019, heraf 25 mio. kr. med varig virkning. Heraf blev 10 mio. kr. disponeret til ekstra lægesekretærressourcer vedr. LPR3 i forbindelse med 4. økonomirapport 2018.

 

Prognoserne for 2019 er udarbejdet på baggrund af det forventede regnskab for 2018 og forventningerne til 2019 med udgangspunkt i forbruget for januar måned. Prognoserne er derfor generelt behæftet med en vis usikkerhed.

 

Prognosen viser følgende forventninger til 2019:

I alt viser prognosen et forventet mindreforbrug på 73 mio. kr. ud over effekten af dispositionerne fra 2018.

 

Regionens samlede økonomi er således fortsat robust idet, den afsatte budgetreserve til håndtering af uafviselige udgifter på 100 mio. kr. er intakt.

 

Administrationen anbefaler, at det forventede mindreforbrug disponeres til følgende indsatser, som er uddybet nærmere i bilag 4:

Det resterende forventede mindreforbrug på 129,9 mio. kr. reserveres foreløbig til lettelse af udgiftspres i kommende år via indfrielse af leasinggæld og fremrykket medicinindkøb. Endelig disponering af disse midler kan ske i forbindelse med 2. økonomirapport 2019.

 

De fire områder vedr. patientrettigheder er udvalgt ud fra en vurdering af aktuelle resultater i forhold til udredningsretten og mulighederne for at gøre en ekstraordinær indsats. Midlerne vedr. børneområdet fordeles ligeligt mellem de fire hospitaler med børneafdelinger.

 

Alle dispositionerne er engangsbevillinger. Projektet vedr. talegenkendelse medfører dog en varig udgift på 3 mio. kr. til licenser.

 

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.

 

Administrationen forventer, at hospitalernes overførsel fra 2019 til 2020 bliver på niveau med tidligere år.

 

I bilag 3 ses grundlag for genbevillinger. Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre hvilket mer- eller mindreforbrug i 2018, der søges genbevilget i 2019 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Selve regnskabet for 2018 forelægges regionsrådet i en særskilt sag.

 

Samlet har hospitalerne i 2018 mindreaktivitet i forhold til præstationsbudgetterne, men der foreligger endnu ikke endelige tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Som udgangspunkt tilsiger regionens takstmodel, at hospitalernes bevilling skal reduceres svarende til 50 pct. af den manglende produktionsværdi. På baggrund af regionens fulde optjening af den statslige aktivitetspulje og indførelsen af ny styringsmodel fra 2019 anbefaler administrationen, at hospitalerne ikke budgetkorrigeres vedr. takstmodellen for 2018.

 

På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet samlet set et mindreforbrug på 719,7 mio. kr.  genbevilget i 2018. Dette er på niveau med tidligere år. For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 426,2 mio. kr. genbevilget.

 

Administrationen forventer budgetoverholdelse vedr. begge områder.

 

I 2019 erstatter nærhedsfinansiering den statslige aktivitetspulje. Nærhedsfinansiering indebærer, at en del af regionens finansiering betinges af opfyldelsen af fem kriterier. Regionens andel af puljen udgør 474 mio. kr. I 2019 har eventuel puljereduktion kun halv virkning.

 

Regionen har iværksat en række initiativer for at sikre fuld optjening af de 474 mio. kr. herunder bl.a.:

I kølvandet på overgangen til LPR3 har Sundhedsministeriet varslet, at der gennem en længere periode ikke foreligger data til opfølgning på bl.a. nærhedsfinansiering. Efter tidsplanen foreligger disse data igen til efteråret. Administrationen vil indtil da beregne tilnærmede værdier til brug for opfølgning.

 

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

 

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til ca. 3,5 mia. kr. og 0,5 mia. kr. i deponerede midler. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2019 skønnes at ligge 0,9 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger).

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2019.

 

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2019 på sundhedsområdet og regional udvikling vil kunne overholdes.

 

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne - på baggrund af tidsforskydninger i de seneste år - at overstige det aftalte niveau for 2019 på 829,3 mio. kr. vedr. sundhedsområdet. Overskridelsen er ikke behæftet med statslige sanktioner, men de øgede udgifter vil belaste regionens kassebeholdning.

 

Vedrørende 2018 kan det i øvrigt oplyses, at driftsudgifterne på sundhedsområdet lå 148 mio. kr. under udgiftsrammen. På anlægsområdet excl. kvalitetsfond havde Region Hovedstaden et merforbrug på 175 mio. kr. i forhold til anlægsrammen.

På baggrund af 1. økonomirapport 2019 er foretaget en ny vurdering af den økonomiske udfordring i 2020 og frem. Det vil sige en ny vurdering af forudsætningerne for den økonomiske ramme i 2020 på baggrund af forventninger til afvigelser fra budgettet i 2019, forventede vækstområder i 2020 og effekten af besluttede og planlagte effektiviseringer i 2020.

 

Vurderingen vil frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget blive opdateret ved ændringer i forudsætninger mv. For en del af områderne vil vurderingen af udgiftspres for regionen blive inddraget ved økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner.

 

Aftalen om regionernes økonomi for 2020 ventes at foreligge i første halvdel af juni 2019, med mindre der først afholdes valg i denne periode. Aftalen, der giver klarhed om det økonomiske råderum for 2020 og eventuelle forudsatte regionale tiltag, vil føre til, at vurderingen justeres forud for udarbejdelse af forslag til budget 2020-23. I økonomiaftalen kan indgå, at der skal ske en særlig indsats i regionerne på udvalgte områder, og det kan således være nøvendigt at afsætte en del af en budgetudvidelse hertil.

 

Der vil på seminaret for regionsrådet d. 2. - 3. april 2019 om budget 2020 blive præsenteret og drøftet overvejelser i forbindelse med budgetlægningen. Dertil kommer de planlagte drøftelser i de stående udvalg og forretningsudvalget i løbet af foråret.

 

Vurderingen af den økonomiske balance i 2020 fremgår af nedenstående tabel. Vurderingen tager afsæt i 1. økonomirapport 2019.

 

 

Der er forudsat et niveau for resultatet af økonomiforhandlingerne på 150 mio. kr. hvert af årene, sv.t. det gennemsnitlige niveau gennem de senere år. Der er derudover usikkerhed vedr. bloktilskudsfordelingen, som kan påvirke regionens andel af et øget råderum ifm. økonomiaftalen.

 

Der er i tabellen indarbejdet de besparelser på det administrative område på 20 mio. kr. i 2020, der blev besluttet i forbindelse med budget 2018. Der er indtil videre ikke afsat midler til en politisk prioriteringspulje.

 

Der forventes på nuværende tidspunkt nye merudgifter i 2020 for 284 mio. kr. De væsentligste poster er pulje til kompensation af stigende medicinudgifter på hospitalerne, praksisområdet, sygehusbehandling uden for regionen og udgifter på Center for Ejendommes område. Der afsættes ikke længere en pulje til kapacitetsudvidelser, og den afsatte reserve i 2019 forventes ikke på nuværende tidspunkt anvendt til varige merudgifter og indgår således allerede i grundbudgettet for 2020. Begge dele medvirker til at nedbringe udgiftspresset i 2020 i forhold til tidligere år.

 

Der forudsættes på nuværende tidspunkt en vækst i medicinudgifterne på 150 mio. kr. fra 2019 til 2020. Det betyder, at der fra den centrale pulje skal tilføres hospitalerne 120 mio. kr., sv.t. 80 pct. af væksten. Da der i 2019 ventes et mindreforbrug vedr. medicin på 30 mio. kr., er der behov for at afsætte yderligere 90 mio. kr. i budget 2020.

 

Der er behov for at afsætte 26 mio. kr. til praksisområdet i 2020. Det hænger først og fremmest sammen med den almindelige befolkningsvækst, der både medfører større træk på de praktiserende læger mv. og et højere medicinforbrug.

 

Der har været et merforbrug på sygehusbehandling uden for regionen, som forventes at fortsætte i 2020.

 

Der er en række udgiftspres på Center for Ejendommes område. Det handler bl.a. om el, vand og varme, hvor både priser og forbrug er stigende. Derudover vil der i de kommende år i forbindelse med indflytningen i de nye byggerier være en væsentlig forøgelse af antal kvadratmetre, der er i drift, og dermed indebærer løbende vedligehold, teknisk drift, el og varme mv. Der vil blive arbejdet videre med afdækningen af de konkrete udfordringer.

 

Herudover er der en række poster, der tilsammen udgør 77 mio. kr. Det drejer sig bl.a. om tjenestemandspensioner, leasingudgifter, lægelig videreuddannelse mv.

 

Der arbejdes fortsat med afklaring af budgettets indtægts- og udgiftsposter, og der vil kunne ske ændringer frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget. Det drejer sig bl.a. om udviklingen i behandlingsindtægter fra andre regioner og udgifter på forsyningsområdet.

 

Der er på nuværende tidspunkt planlagt effektiviseringer og besparelser i 2020 for 40 mio. kr.

 

Det er forudsat, at det videre arbejde med optimering af indkøb kan reducere det samlede ubalance med 20 mio. kr. i 2020. Beløbet er ikke endeligt afklaret, hvilket vil ske frem mod juni måned og udarbejdelsen af budgetforslaget.

 

Derudover er der forudsat indkøbsbesparelser på 30 mio. kr. til finansiering af en række initiativer besluttet i budgetaftalen for 2019, hvor der blev tilført ressourcer til en forstærket indkøbsindsats.

 

Som aftalt i forbindelse med budget 2018 skal der realiseres effektiviseringer på det administrative område svarende til 20 mio. kr.

 

Som forudsat i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne skal der realiseres effektiviseringsgevinster, når hospitalerne flytter ind i de nye bygninger. Effektiviseringsgevinsterne vil bidrage til at reducere den samlede ubalance året efter indflytning, dvs. første gang i 2021.

 

Der vil frem til udarbejdelsen af budgetforslaget blive arbejdet videre med analyser og konkretisering af mulige besparelser med henblik på at sikre balance i økonomien for 2020. Det vil også i forbindelse med 2. økonomirapport og udarbejdelsen af budgetforslaget blive vurderet i hvilket omfang, det vil være muligt at disponere et eventuelt råderum til indfrielse af leasinggæld ell.lign. og dermed aflastning af udgiftsniveauet i 2020.

 

Det regionale udviklingsområde forventes overordnet set at være i balance i 2020, og der vil frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget blive arbejdet med afklaringen af det politiske råderum. Det er aktuelt vurderingen, at der vil være et råderum på 15-20 mio. kr.

 

Der er i 2020 en tilbagebetaling fra Movia på ca. 37 mio. kr. som følge af regnskabsresultatet for 2018. Det betyder umiddelbart, at der ikke vil være noget tilpasningsbehov på kollektiv trafik. Dog må det forventes, at der fremadrettet er et voksende tilpasningsbehov som følge af udgifter til letbanen.

 

Regionsrådsformanden har sammen med udvalgsformændene og repræsentanter for partier uden udvalgsformandspost på særskilt møde drøftet udvalgenes bidrag til den kommende budgetproces.

 

På forretningsudvalgets møde d. 5. marts blev behandlet og godkendt en sag om de stående udvalgs bidrag til budgetproces 2020-23.

 

Region Hovedstaden gennemfører i disse år seks kvalitetsfondsprojekter. Det drejer sig om Det Ny Rigshospital, Nyt Hospital Herlev, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland. Det samlede tilsagn til Region Hovedstaden udgør i alt 12,9 mia. kr. (09-pl) for de seks projekter. Med en fordeling mellem statslig og regional finansiering svarende til fordelingen på landsplan vil den statslige medfinansiering udgøre 7,7 mia. kr., mens regionens egenfinansiering vil udgøre 5,2 mia. kr. Heraf vil 3,6 mia. kr. kunne forventes at skulle tilvejebringes gennem opsparede midler fra bloktilskud, og 1,6 mia. kr. vil kunne tilvejebringes gennem salg af nedlagte hospitaler og lånefinansiering. Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at byggerierne på Rigshospitalet og i Herlev kan ibrugtages i løbet af 2020. Fælles for de seks kvalitetsfondsprojekter er, at de følges tæt både i forhold til tid, kvalitet og økonomi.

 

For øvrige byggeprojekter pågår et arbejde med en fornyet vurdering af, hvordan udgifterne fordeler sig i 2020 og følgende år for de allerede besluttede projekter. Der blev med budgetaftalen for 2019 påbegyndt en længe påkrævet opdatering af bygningsmassen på flere af de store hospitaler. Renoveringsprojektet, der efter planen skal løbe frem til 2028, vil frem til da båndlægge en betydelig andel af regionens investeringsbudget. Dertil kommer en række projekter, som administrationen vurderer som værende uomgængelige at gennemføre i løbet af de kommende år. På nuværende tidspunkt er det bl.a. derfor vurderingen, at anlægsrammen er under væsentligt pres, og at det kun i meget begrænset omfang vil være muligt i løbet af den kommende budgetperiode at træffe beslutning om igangsætning af nye investeringsprojekter.

 

Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer for 2020 forventes indtil videre at ske i maj og juni 2019 og forventes afsluttet medio juni. Regionsrådet vil blive orienteret om resultatet herefter.

 

Der skal på baggrund af økonomiforhandlingernes resultat træffes beslutning om, hvordan der kan opnås balance i budgettet for 2020, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til besparelser på hospitaler og virksomheder. Der er tidligere truffet beslutning om, at der skal spares 20 mio. kr. på administrationen. I denne forbindelse vil niveauet for den politiske prioriteringspulje også skulle besluttes.

 

Med udgangspunkt i forudsætningerne om regionernes økonomi i aftalen med regeringen og på baggrund af opdaterede vurderinger af de øvrige forudsætninger for budgettet udarbejdes et budgetforslag for 2020, der præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar den 13. - 14. august 2019.

 

Førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet sker den 20. august 2019.

I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen, og i den forbindelse forventes forretningsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i april, maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer, til den videre budgetproces.

 

På udvalgets første møde om budgetinitiativer er det intentionen, at der er en første åben drøftelse, hvor udvalgsmedlemmerne kan fremkomme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at indgå i budgetprocessen. Det kan være såvel konkrete forslag til nye initiativer som det kan være forslag til mindre analyser af et område. Udvalget kan endvidere drøfte forslag til servicereduktioner eller opgavebortfald, som kan skabe råderum til finansiering af nye initiativer.

 

Efter den første drøftelse anmodes udvalgsmedlemmerne om senest den 23. april 2019, at formulere og fremsende ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser til administrationen. Således at forslagene kan indgå i udvalgets drøftelse af budgetinitiativer på møde den 7. maj 2019.

 

Inden 2. møde vil administrationen være i dialog med foreslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål. Herefter kan der evt. udarbejdes et første overslag på en udgift.

 

Forretningsudvalget skal drøfte og indstille budgetforslag til emner, der ligger inden for udvalgets ressortområde. Forretningsudvalget har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører

Hertil kommer at forretningsudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende inden for de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg, og denne sag handler derfor alene om forslag, som ikke henhører under de stående udvalg.

 

Såfremt forslag til ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden vedtages af Regionsrådet på mødet den 9. april 2019, vil kompetenceudvikling og efteruddannelse af regionens medarbejdere være en del af Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse ressortområde. 

 

Forretningsudvalgets ressort indebærer, at der eksempelvis kan stilles budgetinitiativer vedrørende:

Til illustration omfattede forretningsudvalgets drøftelser i forbindelse med udvalgsprocessen for budgetlægningen 2019-2022 følgende initiativer:

Administrationen har på nuværende tidspunkt modtaget følgende forslag fra forretningsudvalgets medlemmer og partierne - forslag er vedlagt som bilag til sagen.

Som led i opfølgningen på budgetaftalen 2019 vil forretningsudvalget på mødet den 7. maj 2019 få en status om erfaringer fra styrkelse af det strategiske indkøb og de deraf følgende indkøbsbesparelser.

 

Administrationen vil endvidere udarbejde et katalog med mulige forslag til udnyttelse af eventuelle ledige midler i løbet af budgetåret, omfattende forslag vedr.:

Erfaringsopsamlingen er baseret på ialt 25 kvalitative interviews med i alt knap 70 personer fra de forskellige projekter.

 

Målet for projekterne for værdibaseret styring har været at opnå en højere patientoplevet kvalitet med mindst samme høje faglige kvalitet som hidtil, samtidig med en effektiv ressourceudnyttelse. Nedenfor gives en kort sammenfatning af projekternes mål for det patientoplevede udbytte, den faglige kvalitet og ressourceeffektiviteten. Desuden indeholder sagen en kort beskrivelse af projekternes oplevelser af, hvilke konsekvenser arbejdet med værdibaseret styring har for medarbejdertrivslen, samt nogle synspunkter vedrørende målstyring.

 

Projekterne har arbejdet hen imod følgende positive konsekvenser for patienterne:

Inddragelse af patientens ønsker til eget forløb er meget væsentligt, da der er forskelle på, hvad forskellige patienter finder værdifuldt – også inden for en patientgruppe. Projekterne arbejder på, at de omlagte forløb ikke skal blive en ny standardløsning, som alle patienter skal passes ind i. 

Alle projekter har haft et fokus på, at den faglige kvalitet enten skal være uændret eller (helst) bedre. Af kon­kre­te forbedringer af den faglige kvali­tet kan nævnes:

Arbejdet med værdibaseret styring medfører, at opgaver flytter fra fx hospitalslæger til -sygeplejersker og fra hospitalsregi til almen praksis mm. Projekterne har stor opmærksomhed på, at de nye personale­grupper får de nødvendige faglige kompetencer til at løfte opgaven.

 

Projekterne har alle arbejdet på at opnå en højere ressourceeffektivitet, så de kunne ud­rede og behandle flere patienter eller give patienterne andre tilbud og ydelser. Arbejdet med værdibaseret styring gavner ressourceeffektiviteten ved at:

 

Interviewpersonerne giver generelt udtryk for tilfredshed med at være rammestyret og ikke have et fast aktivitetsmål, de skal styre mod. Desuden udtrykker projekterne tilfredshed med principperne for nærhedsfinansiering, som de generelt vurderer hænger godt sammen med ønsket om at skabe mere værdi for patienten. Interviewpersonerne giver dog også udtryk for et behov for at få afklaret, hvordan værdien for patienten fremover skal måles og dokumenteres, lige som de har behov for at få afklaret, hvad DRG betyder for hospitals- og afdelingsbudgetterne fremover.

Arbejdet med at udarbejde forslag til en ny, værdibaseret styringsmodel går nu ind i sin sidste fase. Udvalget for værdibaseret styring planlægger derfor en række aktiviteter med henblik på dels at informere forretningsudvalget og regionsrådet om udvalgets overvejelser og de input, der ligger til grund for udvalgets forslag til ny styringsmodel, dels at indhente bemærkninger fra RMU og andre aktører til den foreslåede styringsmodel.

 

Blandt de input, der har eller vil indgå i udvalgets arbejde med en ny styringsmodel, er de erfaringer med værdibaseret styring, som regionens hospitaler og afdelinger har gjort sig. Forretningsudvalget og regionsrådet har allerede fået forelagt den første interne, tværgående erfaringsopsamling på møderne i januar 2019. På nærværende møde forelægges den anden og sidste interne, tværgående erfaringsopsamling.

 

Den 16. januar 2019 holdt udvalget for værdibaseret styring en workshop med deltagelse af regionsrådsmedlemmer, faglige organisationer, patientforeninger, ledere m.fl. Her præsenterede udvalget sine foreløbige overvejelser om en ny styringsmodel og modtog input fra deltagerne. Udvalget har dernæst arbejdet videre med den nye styringsmodel og planlægger, at den skal drøftes på fællesmødet den 4. april 2019 mellem forretningsudvalget og det regionale MED-udvalg (RMU).

 

Den afsluttende evaluering af arbejdet med værdibaseret styring på Bornholms Udviklingshospital samt udvalgets forslag til ny styringsmodel vil blive forelagt på forretningsudvalgsmødet den 11. juni og på regionsrådsmødet den 25. juni 2019. Parallelt hermed sendes udvalgets forslag til ny styringsmodel i høring via Høringsportalen fra primo juni til primo august 2019.

 

De indkomne høringssvar til den foreslåede styringsmodel vil blive forelagt på forretningsudvalgsmødet den 13. august og på regionsrådsmødet den 20. august 2019, med henblik på at disse kan indgå i budgetforhandlingerne. 

 

Den videre proces er opsummeret nedenfor:

 

Realisering af BørneRiget er opdelt i to faser. Fase 1, som består af opførelse af ca. 60.000 m2 nybyggeri, hvoraf ca. 7.800 m2 udføres som lukket opvarmet råhus. BørneRiget har et samlet budget på 1.931,4 mio. kr. til gennemførelse af fase 1. Fase 2 består af at indrette ambulatorier og operationsgange til børn og unge i de 7.800 m2 råhus. En gennemførelse af det fulde projekt med fase 2 er betinget af, at der rejses yderligere finansiering, herunder fra fonde og øvrig ekstern finansiering. Senest har BørneRiget modtaget donation til to operationsstuer fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

 

Administrationen har besluttet, at totalrådgiver projekterer (tegner) det fulde projekt (inkl. fase 2). Dette vil blandt andet sikre sammenhæng i bygningen samt at projekteringen er på plads og gøre det muligt, at råhus kan apteres og ibrugtages gradvist efterhånden som finansiering opnås.

 

Projektorganisationen har sammen med totalrådgiver og bygherrerådgiver arbejdet intenst med det fremlagte projektforslag, som er vedlagt i uddrag i bilag 2 til 8. I det fremlagte projektforslag for det fulde projekt indeholder BørneRiget 151 senge til børn og unge og 33 senge til voksne, 14 fødestuer og 15 operationsstuer. Derudover er der pladser til opvågning, daghospital, blodprøvetagning og ambulatorier. 

 

Projektforslaget følger den arkitektoniske linie fra det fremlagte konkurrenceprogram, og visionerne for BørneRiget i forhold til familie og integreret leg fortsat er opfyldt. Der er fuld enighed mellem totalrådgiver, bygherrerådgiver og projektorganisationen om, at anlægsøkonomien for det fulde projekt (fase 1 og 2) er inden for den budgetmæssige ramme. Der er gennemført en tredje partsgranskning af anlægsøkonomien, som underbygger at estimat for anlægsøkonomien for det fulde projekt er inden for rammen. Der er i forhold til anlægsøkonomien for det reducerede projekt (fase 1) en mindre budgetusikkerhed på anlægsøkonomien, som ikke er ualmindelig i et projekt af BørneRigets størrelse. Denne usikkerhed vurderer projektorganisationen og administrationen kan håndteres i næste fase af byggeriet - hovedprojektet.

 

Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme og den aftalte kvalitet. Reserveniveau er på et fornuftigt niveau i forhold til risikobilledet, men BørneRiget er et stort og komplekst byggeri og er kun i de indledende faser. Der afventer endnu de erfaringsmæssigt mere risikofyldte faser i et byggeri (eks. kontrahering, udførelse og aflevering), hvorfor økonomien kan komme under pres, specielt henset til behovet for eventuelt forlængelse af byggeperioden. Opdateret muligheds- og besparelseskatalog er vedlagt i fortroligt bilag.

 

Projektforslaget har været drøftet i den politiske følgegruppe den 21. januar 2019 samt 13. marts 2019. Den politiske følgegruppe kan anbefale godkendelse af projektforslaget. Udtalelse fra følgegruppen er vedlagt i bilag 1.

 

Projektforslaget er gransket udførligt af brugerne. I alt har ca. 300 brugere været involveret i at granske projektforslaget. Der er også sket en virtuel granskning i en såkaldt VR-cave. Her kunne personale, patienter og pårørende gå rundt i BørneRiget og gennemspille forskellige scenarier. Fx ankomst til BørneRiget, transport på tværs af afdelinger og kliniske arbejdsgange.

 

Efter granskningen afleverede projektorganisationen og bygherrerådgiver konkrete forslag til justeringer og spørgsmål til totalrådgiver på deres oplæg til projektforslag, hvoraf størstedelen umiddelbart kunne indarbejdes i projektforslaget. Dertil har der været en proces over nogle måneder hvor projektforslaget er bearbejdet og optimeret for at få det inden for den budgetmæssige ramme. I dette arbejde er der blandt andet sket ændringer i facadeløsning, kælderplan er udvidet, optimering i forhold til logistik samt justeringer i køkkenløsning på etagerne og i stueplan med familiekøkken.

 

Dispositionsforslaget blev godkendt med den bemærkning fra regionsrådet, at BørneRiget også skal have enestuer på intensiv. Projektforslaget er tilpasset til denne beslutning.

 

Byggeriet opfylder energikravet for 2020 (BK2020) med undtagelse af areal til solceller, hvor det nuværende tag kan rumme solceller i et omfang, der opfylder 2015 kravene. Det er en forventning om at det, i takt med at solcellers kapacitet udvides, på sigt vil være muligt at opfylde BK2020. I byggeriet er der fokus på social bæredygtighed med fire udvalgte kriterier der omfatter tilgængelighed, indeklima, dagslys og brugernes mulighed for at behovsstyre indeklimaet.

 

Arealet i projektforslaget er øget med 2.133 m2 til i alt 60.445 m2. Forøgelsen skyldes hovedsageligt en ændret opgørelsesmetode, idet tekniketage på tag samt skakter nu indgår i arealberegningen. Dertil kommer, at projektorganisationen har udvidet kælderen med henblik på at huse sengevask, forbedret logistik og ambulanceankomst. Det samlede areal er indeholdt i den fremlagte økonomi.

 

Københavns Kommune har udarbejdet udkast til lokalplantillæg, som har været førstebehandlet i Teknik og Miljøudvalget. Københavns Kommune stiller krav om at regionen etablerer 298 parkeringspladser, at sengestuerne lever op til støjkrav, hvilket betyder at vinduer ikke kan åbnes i BørneRiget samt at regionen etablerer vejforløb med cykelsti langs hele Henrik Harpestrengs Vej.

 

Regionen har gjort indsigelser ift. antallet af p-pladser, og har desuden fremsat ønske om at Københavns Kommune frafalder støjkrav på sengestuer for at bevare muligheden for at brugerne kan åbne vinduerne. Åbne vinduer er et stort ønske fra indlagte børn og deres forældre og pårørende. I forhold til cykelsti og parkering undersøges muligheder for finansiering heraf. På nuværende tidspunkt vurderer Københavns Kommune at lokalplanen bliver behandlet på møde i juni 2019.

 

Sideløbende med udarbejdelsen af lokalplantillægget, vil ansøgningen om byggeandragende blive behandlet. Københavns Kommune behandler ansøgningen, så en byggetilladelse kan gives umiddelbart efter lokalplantillægget offentliggøres, idet en byggetilladelse er afhængig af et godkendt lokalplantillæg.

 

Med projektforslaget er foretaget en gennemgang af det samlede behov for medico, it, teknisk udstyr og løst inventar og herunder også muligheder for at genanvende udstyr og inventar i det nye byggeri. Der er fortsat en budgetudfordring i forhold til it og medico og på baggrund heraf, er der lagt en strategi for udstyrsbestykning af BørneRiget. Strategien handler blandt andet om genanskaffelser frem mod indflytning samt donationer og fondsfinansiering til it og medico udstyr. Den politiske følgegruppe vil løbende blive orienteret om status for arbejdet og administrationen vil vende tilbage med særskilt sag om frigivelse af midler til it og medico.

 

BørneRiget forventes udbudt i storentrepriser på baggrund af et fuldt projekteret hovedprojekt.

 

Opstart af selve byggeriet af BørneRiget er afhængig af flere delprojekter, herunder genhusning af funktioner i Rockefeller i Nordfløj fase II, nedrivning af Rockefeller samt snitflader til psykiatrien, hvor funktioner skal flyttes til Ny Psykiatri Bispebjerg. Aktuelt er det vurderingen, at der på grund af de mange snitflader til øvrige projekter er en væsentlig risiko for at BørneRiget kan blive forsinket i op til 12 måneder i forhold til den forventede igangsættelse af byggeriet ultimo 2020 og efterfølgende ibrugtagning medio 2024. Den politiske følgegruppe holdes orienteret om dette når endelig afklaring er sket.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Byggeriet blev startet op primo 2015 og er nu i sin afsluttende fase. Byggeriet er forsinket, så aflevering fra entreprenørerne er udskudt fra ultimo december 2018 til 1. april 2019. Der er i uge 7 2019 indgået aftale med apterings- og installationsentreprenørerne om den nye afleveringsdato med udgangspunkt i den koordinerende arbejdstidsplan med slutdato 19. februar 2019. Den yderligere forlængelse frem til 1. april 2019 er uden ekstra udgifter for bygherre.

 

Ibrugtagningen er også udskudt fra 6. oktober 2019 til den 26. januar 2020. Forsinkelsen skyldes primært, at der har været udfordringer med tilstrækkelig bemanding på apterings- og installationsarbejderne. 

 

Der er stort fokus på ibrugtagningen af Nordfløjen. Der foregår et større organisatorisk arbejde med planlægning og koordinering af den fysiske indflytning i bygningen af patienter, IT og medicoteknisk udstyr samt inventar. Planlægningen håndteres i 5 spor, der samlet har ca. 20 under-arbejdsgrupper, herunder lokale flyttegrupper i alle klinikker. Der er udpeget flyttekoordinatorer i alle klinikker og rollen varetages bredt af sekretærer, plejepersonale, læger og ledelse. Den detaljerede planlægning er nødvendig for at kunne gennemføre en fysisk flytning på 2 uger.

 

Der har været to vandskader i oktober måned. Den ene vandskade opstod i weekenden den 6.-7. oktober på grund af en utæthed på et såkaldt T-stykke i længe 7. Den anden vandskade blev konstateret den 29. oktober i længe 4, som følge af, at en ventil fra teknikentreprenørens side ikke var lukket, da der blev fyldt vand på et anlæg. Udbedringen af vandskaderne har kun i mindre grad forsinket byggeriet.

 

Der er på projektet fortsat en konflikt i gang med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Administrationen har fulgt udviklingen tæt, siden konflikten begyndte tilbage i august 2015. Projektets politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om situationen og om projektorganisationens håndtering af sagen. Den politiske følgegruppe blev senest orienteret om status for voldgiftssagen på et møde den 3. januar 2019, hvor Kammeradvokaten deltog. Følgegruppen vil fortsat blive løbende orienteret.

 

Tidslinje for voldgiftssag:

Administrationen støtter sig til Kammeradvokatens vurdering af sagen.

 

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 begyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital.

 

Den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, har konsekvenser for økonomien. Administrationen vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at de samlede reserver ikke vil kunne dække det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. Det vil medføre, at regionen for egne midler skal supplere det reserverede beløb til projektet, og midlerne skal afsættes i investeringsbudgettet for 2019.

 

Der er dog fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Det skyldes, at der er et stort spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen.

 

Administrationen vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at der er behov for at afsætte regionale midler til at gøre projektet færdigt. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisiorerklæring og af den udafhængige risikovurdering jf. nedenfor.

 

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

Derudover fremhæver revisionen Det Tredje Øjes (DTØ) vurdering af, at der ved udgangen af 4. kvartal 2018 fortsat vil være en samlet sandsynlig overskridelse af totalrammen udover den allerede aftalte mellemfinansiering via IMT-budgettet. Den samlede sandsynlige overskridelse er væsentlig forøget i forhold til 3. kvartal 2018. Det skyldes, at der igen er yderligere forsinkelser på byggearbejderne. Det betyder afledte ekstra forsinkelsesomkostninger og øgede udgifter til ekstraarbejder.

Revisionen og DTØ bemærker også, at som følge af byggeriets forsinkelse er ibrugtagning for patienter og dermed projektets afslutning udskudt til den 26. januar 2020.

Baseret på deres arbejder, vurderer DTØ, at 4. kvartalsrapportering 2018 korrekt afspejler projektets status samt projektets risiko- og reservebillede.

DTØ bemærker, at projektets ledelse har en styrket og fokuseret indsats på en lang række områder. Det har ikke været muligt med tilstrækkelig opmanding eller tilstrækkelige tiltag til at indhente forsinkelsen. DTØ forudser derfor, at der er risiko for, at det aktuelle risiko- og reservebillede ændres helt frem til afslutning af masterplanperioden. Det skyldes, at der fortsat er et stort spænd mellem best og worst case scenarierne. Regionen vil, når man aflægger endeligt byggeregnskab for kvalitetsfondsprojektet være nødsaget til at finansiere overskridelsen med regionale midler. Risikoen bliver håndteret af regionen.

DTØ påpeger, at der fortsat er et stort spænd mellem best og worst case i kapitalisering af risikoen for overskridelse af totalrammen. Det betyder, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om risikovurderingen, og det afledte regionale budgetpres.

Der er i øvrigt ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. september 2018 på mødet den 18. december 2018.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at vedlægge materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Siden efteråret 2017 er der blevet arbejdet på udførelsen af råhuset. Dele af råhus i etape 1 er nu klar til, at andre entreprenører kan komme til. Aflevering af den samlede råhus-entreprise forventes i maj 2019. I 4. kvartal 2018 blev en række af de øvrige fagentrepriser sat i gang. Facadeentreprenøren har dog oplevet udfordringer med montage, og der er konstateret indtrængende regnvand. Der er konstateret skimmel, der er ved at blive fjernet. Udfordringerne samt en for stram tidsplan har medført forsinkelse i nybyggeriet, og der forhandles med entreprenørerne om en ny revideret tidsplan. 

 

Samarbejdet og kommunikationen med totalrådgiver (TRG) og dennes underrådgiver samt byggeledelsen (BL) er også udfordret. Det skyldes at TRG og BL efter projektorganisationens vurdering ikke leverer de aftalte ydelser i forventet kvalitet og kvantitet til tiden. Udfordringen vurderes at være resultat af utilstrækkelig normering samt kompetencer på nøglefunktioner under udførslen. Der har derfor i januar og februar 2019 været afholdt hyppige styregruppemøder mellem totalrådgiver og bygherreorganisationens øverste ledelse.

 

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Hvidovre blev orienteret om udfordringerne på nybyggeriet på et møde den 21. februar 2019.

 

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. Ombygningen af ortopædkirurgisk enhed er udsat til at påbegynde primo 2019, pga. manglende resurser i projektteamet. På sengestuerne bliver der bygget om i Sengebygning 3 syd, og projektorganisationen forventer, at indflytningen vil ske i sommeren 2019. Tidsplanen for Sengebyg og Rokadeplan skal justeres som følge af udfordringerne med forsinkelsen af Nybyggeriet. Til gengæld har projektorganisationen løst den tidligere problematik mht. afhængigheden af N-huset på Glostrup.

 

Projektorganisationen har gennemført et omfattende risikoarbejde, hvor der bl.a. er identificeret og indarbejdet nogle generelle risici, der kan opstå i byggeprojekter. Det kapitaliserede risikobillede er således steget med ca. 30 mio. kr. fra 3. kvartal til 4. kvartal 2018. Administrationen vurderer, at projektets risikolog herefter i større grad afspejler det faktiske risikobillede. Udfordringerne i nybyggeriet har medført, at projektets samlede økonomi og reserver er kommet under pres. De kommende ombygninger af sengestuerne er derfor sat på hold, indtil der er kommet større overblik over konsekvenserne af forsinkelserne på nybyggeriet. Administrationen og projektorganisationen arbejder med forskellige scenarier for udviklingen og konsekvenserne af forsinkelserne.

 

Projektorganisationen og Amager-Hvidovre Hospital har evalueret behovet for IT - og medicotekniske anskaffelser. Evalueringen har foreløbigt vist et samlet behov på 140,1 mio. kr. (09-pl). På HBSG-mødet den 20. december 2018 blev der derfor besluttet at bruge muligheden for at reducere rammen til IT- og medicotekniske anskaffelser fra 150 mio.  kr. (09-pl), til regnskabsinstruksens minimumskrav, svarende til 138,7 mio.kr. (09-pl).

 

Projektchefen for Nyt Hospital Hvidovre stoppede ved udgangen af 2018, og direktøren for Center for Ejendomme har midlertidigt overtaget. Fra 1. januar 2019 har en konstitueret økonomi- og rapporteringschef desuden været tilknyttet projektet. Efterfølgende er der blevet ansat en ny projektchef og en økonomi- og risikomanager, der begge tiltræder 1. april 2019. Center for Ejendomme har fra januar 2019 yderligere styrket bygherrefunktionen ved at ansætte en ny vicedirektør, og Center for Ejendomme fortsætter hermed arbejdet med at løfte og udvikle den professionelle bygherrefunktion.

 

Hospitalbyggestyregruppen besluttede på mødet den 26. oktober at forlænge tidsplanen med seks måneder, således at nybyggeriet forventes afleveret i september 2020 og ibrugtaget medio 2021. Tidsplanen er dermed forlænget med 12 måneder siden udbetalingsanmodningen blev indsendt. Forlængelsen vedrører desuden tre måneder til ibrugtagning af de sidste Rokadeplans- og Sengestueombygninger, der fejlagtigt ikke har været indarbejdet i den styrende tidsplan for det samlede projekt. Endelig har en afklaring af rokadeplanen afdækket, at der bør indregnes yderligere tre måneder til udførslen af de sidste rokadeprojekter.

 

Projektorganisationen vurderer, at de nævnte udfordringer på nybyggeriet har skabt risiko for, at der kan ske yderlige forsinkelser. En opdateret tidsplan forventes klar ved udgangen af marts 2019.

 

Administrationen vurderer, at risikobilledet for projektet er forværret siden 3. kvartal 2018, og at tidsplanen og økonomien er presset. Det har forøget usikkerheden om reserverne er tilstrækkelige. Der er i 4. kvartal 2018 konstateret udførselsfejl og indtruffet hændelser, som har skabt yderligere pres på tidsplan og økonomi.

 

Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende foretager risikovurdering af projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og tidsplanen. Det er administrationens vurdering, at projektorganisationen arbejder indgående på at udvikle risikostyringen, herunder at identificere og bearbejde projektets risici, og at dette arbejde har bevirket, at risikobilledet er blevet væsentligt mere retvisende i forhold til 3. kvartal 2018.

 

Administrationen vurderer også, at projektorganisationen arbejder på at minimere forbruget af ikke-disponerede budgetposter og at identificere nye change requests, så projektets reserver kan styrkes for at imødegå det forværrede risikobillede.   

 

Desuden vurderer administrationen, at projektorganisationen arbejder indgående på at forbedre samarbejdet med TRG og BL. Administrationen kan også konstatere, at den nylige opmanding i projektorganisationen har bidraget til at forbedre økonomi- og projektstyringen.

 

Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ indgår også i projektorganisationens arbejde for at minimere risici. 

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen henleder også opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Revisionen bemærker bl.a. DTØ's konklusion vedr. risikoarbejdet, herunder at at de nye risici ikke er gennemarbejdede. Revisionen bemærker også forholdet omkring facademontagen, bl.a. det indtrængende regnvand. Ligeledes bemærker revisionen, at forsinkelserne har medført, at tagdækningsarbejderne er blevet forsinket med seks til otte uger, og at visse indvendige arbejder med stål- og indretningsentrepriserne er udskudt. Endelig bemærker revisionen, at tidsplanen er forlænget siden udbetalingsanmodningen blev indsendt.

 

Ifølge den uafhængige risikovurdering er der tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet ved udgangen af 4. kvartal 2018. Dette vurderer DTØ ud fra projektorganisationens risikovurdering og risikolog.

 

DTØ har noteret sig, at projektorganisationen har arbejdet målrettet med kvalificering af det samlede risikobillede i 4. kvartal 2018, og at gennemgangen har betydet en forhøjelse af det samlede risikobillede i forhold til 3. kvartal 2018. Hermed har projektorganisationen imødekommet DTØ´s tidligere bekymringer for at risikobilledet var undervurderet. Som nævnt tidligere i mødesagen har risikoarbejdet medført, at der er identificeret en række nye generelle risici. DTØ bemærker imidlertid, at disse risici ikke er nærmere behandlet i forhold til de økonomiske konsekvenser og sandsynlighederne for at de indtræffer. På den baggrund konstaterer DTØ, at de kapitaliserede risikoværdier i risikologgen pr. 31. december 2018 er behæftet med usikkerhed, og at det kan medføre tvivl om, hvorvidt risikobilledet er tilstrækkeligt retvisende.

 

DTØ anerkender, at risikoarbejdet er forbedret væsentligt. Fremadrettet vil man dog stadig have fokus på, at det samlede risikobillede i tilstrækkelig grad afspejler de aktuelle betydelige udfordringer med TRG's manglende ressourcer og styring af sagen, der giver usikkerhed for fremdrift og kvalitet af byggeriet. På baggrund af risikovurderingen for 4. kvartal 2018 har DTØ endvidere identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, samt identificeret en række opmærksomhedspunkter, som vil indgå i DTØ´s videre arbejde med risikovurderingen for 1. kvartal 2019.

 

Administrationen er enig i de nævnte opmærksomhedspunkter og anbefalinger. Administrationen og projektorganisationen arbejder løbende på at kvalificere risikobilledet, for at sikre, at det giver et aktuelt og retvisende billede af projektets risici.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at vedlægge materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2018 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Projektet har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i februar 2015. Væsentlige efterfølgende begivenheder efter statusdagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Byggeriet af delprojekt A blev før udbud af entrepriser 6 måneder forsinket i forhold til oprindelig plan for igangsætning af udførsel. Forsinkelsen skyldtes behov for ekstra granskning af hovedprojektet før udbud. På baggrund af senere forsinkelser, især for installationsfagene, blev det i 4. kvartal 2017 besluttet at forlænge udførselstidsplanen, så endelig aflevering fra entreprenører blev fastlagt til maj 2019. Forlængelsen blev officielt meldt ud til entreprenørerne i marts 2018.

 

Der er senere hen konstateret flere udførelsesfejl hos apteringsentreprenørerne og installationsentreprenøren, som har været med til at presse tidsplanen. Senest er der konstateret mistanke om fejl på flere af de støbte betongulve. Gulvene har umiddelbart ikke den nødvendige bæreevne, hvilket kan betyde, at de skal hugges op og støbes på ny. Dette vil få betydning for tidsplanen. I forbindelse med de første forsinkelser blev det besluttet at rykke aflevering fra entreprenørerne fra maj til december 2019. De nye fejl i gulvene kan betyde yderligere forsinkelser i tidsplanen.

 

Flere af de tidligere fejl og mangler er nu udbedret, fx mangler med akustik samt skade på varmeslanger indstøbt i betondæk. Konstaterede mangler ved bæringer til sanitet er også udbedret. Efterfølgende er der konstateret vandskade i forbindelse med fejl på nogle midlertidige tagbrønde. Der har været afholdt syn og skøn af udført arbejde på forbindelsesgangen mellem det eksisterende byggeri og nybyggeriet, og fejl og mangler er udbedret på den baggrund.

 

Efter aflevering i december 2019 vil mangelgennemgang fortsætte og idriftsætningsarbejderne sættes i gang. Her indgår installation og test af IT og medicoteknisk udstyr, rengøring og indflytning. Samtidig med dette bliver personalet trænet i de nye rammer.

 

Disse udfordringer betyder, at anlægsøkonomien er under pres. Det kan blive nødvendigt at gennemføre nogle fravalg, som kan få driftsøkonomiske konsekvenser. Projektorganisationen har præsenteret den politiske følgegruppe og hospitalsbyggestyregruppen for en række forslag til besparelser i projektet, fx udskydelse af indkøb af AGV'er (robotter der kan fragte vare), større genbrug af inventar og medicoudstyr samt udskydelse af indkøb af MR-scanner til den fælles akutmodtagelse. I værste fald skal projektet have tilført anlægsmidler.

 

Projektet vil i den videre proces løbende analysere konsekvenser af eventuelt besluttede ændringer, ligesom risiko- og reservebilledet bliver løbende vurderet. Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev blev senest orienteret om udfordringerne på nybyggeriet på et møde den 18. januar 2019.

Ombygningsarbejderne er færdige, og der var senest indvielse af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) i december 2018. De sidste fejlretninger og mangelarbejder bliver fortsat udført.

 

Administrationen vurderer, at risikobilledet for projektet er forværret i 4. kvartal 2018. Der er tvivl om, projektet kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, og tidsplanen er presset. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende foretager risikovurdering af projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og tidsplanen.   

 

Der er i 4. kvartal 2018 konstateret udførselsfejl og sket forsinkelser, som har skabt yderligere pres på tidsplan og økonomi set i forhold til 3. kvartal 2018. Det kan betyde, at der bliver behov for at foretage ændringer i projektet, jf. ovenfor.

 

Administrationen vurderer, at projektorganisationen arbejder fokuseret med evaluering af projektet og med at minimere forbruget af ikke-disponerede budgetposter, så projektets reserver kan styrkes for at imødegå det forværrede risikobillede. Der er udarbejdet scenarier over ændringsbehovet til brug for vurderingen. Her har projektorganisationen stort fokus på handlinger, der kan begrænse risikoen for yderlige forsinkelser. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ indgår også i projektorganisationens arbejde for at minimere risici.  

 

Administrationen vurderer samlet set, at projektet er under økonomisk og tidsmæssigt pres. Der er dog fortsat ændringsmuligheder i projektet, så reserverne kan styrkes, og byggeriet kan blive færdigt inden for den samlede ramme. Administrationen følger udviklingen tæt.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenfor.

 

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen fremhæver forsinkelserne i tidsplanen medfører udskydelse af indflytningen i nybyggeriet. Revisionen fremhæver også, den uafhængige risikovurderings opmærksomhedspunkter om ændringerne i risikobilledet og det medfølgende pres på projektøkonomien som angivet nedenfor.

 

DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede.

 

DTØ vurderer, at projektets samlede reserver ved udgangen af 4. kvartal 2018 er væsentligt under pres sammenholdt dels med projektets risikolog, både med hensyn til længden af den resterende byggeperiode samt de aktuelle udfordringer med håndtering af byggeprocessen samt risikoen for yderligere tvister med entreprenørerne. DTØ udtrykte allerede denne bekymring for niveauet af reserver i risikovurderingen for 3. kvartal 2018.

Der er derfor en realitet, at projektet vanskeligt kan gennemføres inden for det resterende budget uden, at der skal frigøres midler via change request kataloget eller via finansiering med regionale midler.

 

DTØ anbefaler stadigvæk at projektet arbejder videre med at konkretisere de forhold, der er skitseret i scenarier samt de tilhørende beskrivelser af muligheder for at tilføre yderligere likvide reserver eller besparelsesmuligheder. På den måde kan man modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi. 

DTØ vurderer, at scenarie III worst case burde inddrage konkursrisikoen i opgørelsen, da der er tale om en markant og tydelig risiko for projektet.

 

På baggrund af risikovurdering for 4. kvartal 2018 har DTØ endvidere identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projekts videre risikoarbejde samt identificeret en række opmærksomhedspunkter, som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

 

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2018, og giver en status på tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige begivenheder fra 31. december og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 12. december 2017.

 

Udbuddet består af flere faser. Først er der gennemført en prækvalifikationsfase, hvor fem entreprenører søgte om prækvalificering. Efter en granskning blev de fire godkendt. To af de prækvalificerede entreprenører har efterfølgende trukket sig fra udbuddet. Det drejer sig om MT Højgaard og det italienske CMB-Itinera, der varetager de nye hospitalsbyggerier i Odense og Køge. De to entreprenører meddelte i slutningen af 2018 at de, af forskellige årsager, alligevel ikke ønskede at byde på byggeriet.

 

De to entreprenører der er tilbage er NCC og det østrigsk-italienske Rde-VSG, der er et joint venture mellem Rizzani de Eccher og Vamed. De to entreprenører afleverede deres indledende tilbud på byggeriet i februar 2019. De indledende tilbud betragtes som et oplæg til selve forhandlingsfasen, som er startet i marts måned og varer til slutningen af april. I forbindelse med forhandlingerne bliver udbudsmaterialet tilpasset, og projektet bliver sendt i endeligt udbud hos de to entreprenører med deadline for aflevering af tilbud den 6. juni. Projektorganisationen forventer at navnet på den entreprenør der vælges kan offentliggøres i slutningen af juni måned, og at regionen efter den lovpligtige indsigelseseperiode kan underskrive kontrakt med entreprenøren i starten af juli. Byggeriet forventes igangsat kort tid efter kontraktunderskrivning og første spadestik forventes i august 2019.

 

 

Projektorganisationen arbejder løbende med hovedtidsplanen for projektet. Tidsplanen for byggeriet indgår i forhandlingerne med entreprenørerne, og den vil blive opdateret så snart udbuddet er afsluttet i juni 2019. Ifølge den nuværende hovedtidsplan afleverer entreprenøren byggeriet i 2021 og hospitalet bliver taget i brug i 2022.

 

Der er fortsat en budgetusikkerhed på ca. 30 mio. kr. mellem totalrådgivers og bygherrerådgivers vurdering af prisen på byggeriet. Projektet har derfor identificeret mulige optimeringer, der beløbsmæssigt er højere end usikkerheden. Optimeringerne kan aktiveres i næste fase af byggeriet, hvis usikkerheden viser sig at være reel. Administrationen bemærker, som i de seneste kvartalsrapporter, at det ikke er usædvanligt, at der på dette tidspunkt i byggeriet er en mindre forskel mellem totalrådgivers og bygherrerådgivers budgetvurderinger.

 

Projektorganisationen, totalrådgiver og bygherrerådgiver er i gang med at finde optimeringsforslag for projektet, som kan indgå i forhandlingerne med de to bydende entreprenører, og som kan være med til at styrke projektet og reserverne. Intentionen er at de væsentlige beslutninger for byggeriet træffes i forbindelse med kontraktindgåelse, og inden udførelsen af byggeriet starter. Projektets change request-liste er ved at blive udbygget med nye besparelsesmuligheder, der vil kunne styrke økonomien. Nordsjællands Hospital er i gang med en analyse af, hvilke funktioner der eventuelt vil kunne flyttes til de regionale sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Forslagene vil blive indarbejdet på change request-listen inden udgangen af juni 2019, for at projektet kan opnå reelle anlægs -og udstyrsbesparelser.

 

Der er fortsat ikke afklaring på ekstrakravet, som handler om det ekstraarbejde totalrådgiver påtog sig i sommeren 2017, hvor grundvandet var højere end først antaget. Konsekvensen af det højere grundvand var, at der blev stillet højere krav til vandudledning på byggefeltet, og at det var nødvendigt at løfte hospitalsbygningen yderligere. Projektorganisationen afventer svar fra totalrådgiver på et forslag til en løsning.

 

Byggetilladelsen er forsinket, da Hillerød Kommune har bedt om yderligere information, men den forventes at være på plads i løbet af marts 2019. Forsinkelsen får ikke betydning for byggeriet.

Projektorganisationen arbejder med planlægning af infrastruktur samt vandhåndtering og er i løbende dialog med Byudviklingsselskabet Hillerød Syd/Favrholm og Adept, som ejer en stor del af området mellem det nye hospital og den kommende station. Der er desuden et godt samarbejde med Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning.

 

Nyt Hospital Nordsjælland er et stort og komplekst byggeri. Projektorganisationen har løbende fokus på at identificere og minimere risici, gennem bl.a. valg af udbudsmodel, udvikling af projektstyringen, rekruttering af de nødvendige kompetencer, og den organisering det kræver at gennemføre byggeprojektet.

 

Der er på nuværende tidspunkt et fornuftigt niveau af reserver og change requests (ændringsmuligheder). Administrationen vurderer dog fortsat, at der er behov for yderligere at arbejde for at minimere risici i projektet, samt at der er behov for at udbygge change request-listen yderligere. Det er væsentligt for at sikre, at reserver og mulige change requests fortsat vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenfor.

 

Revisionen konkluderer at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen fremhæver desuden DTØ’s vurdering af, at der fortsat er behov for yderligere minimering af risici for at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkeligt til at dække de identificerede risici, som det fremgår nedenfor.

 

Det Tredje Øje (DTØ) vurderer, at rapporteringen afspejler projektets status og forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt.
DTØ vurderer desuden:

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporten indeholder fortrolige oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2018 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Akuthuset er den 26. februar 2019 sendt i udbud som en samlet totalentreprise opdelt i to etaper - nordblok og sydblok. Nordblokken indeholder operations- og røntgenfaciliteter, mens sydblokken indeholder sengestuer, ambulatorier, kvinde/barn-center og fælles akutmodtagelse. Hele udbudsprocessen forventes at tage op til elleve måneder inkl. ferier. I udbudsprocessen er der afsat tid til forhandling med de bydende entreprenører. Forhandlingsmøderne forventes afholdt i sensommeren/efterår 2019, og den endelige kontrakt forventes på plads ved årskiftet 2019/2020. Den politiske følgegruppe for projektet blev orienteret om udbudsforløbet på et møde den 13. marts 2019.

 

Regionsrådet godkendte i september 2018 etablering af fødested med tilknyttede funktioner på Bispebjerg Hospital. Regionen planlægger at udsende et tillæg til udbuddet i foråret 2019 med beskrivelse af kvinde/barn-funktionerne på Nyt Hospital Bispebjerg. Dermed kan ændringerne blive indarbejdet i tilbuddene fra de bydende. Kvinde/barn-funktionerne på Nyt Hospital Bispebjerg er dimensioneret på følgende vis:

Ovenstående dimensionering svarer til 4 sengeafsnit i akuthuset.

 

Den endelige tidsplan for opførelse og ibrugtagning af Akuthuset vil først blive fastlagt ved valget af totalentreprenør.

 

Projektorganisationen og Københavns Kommune er i dialog om byggetilladelsen, som efter en projektjustering nu indeholder ansøgning om tre dispensationer ud over de berørte allétræer. De tre dispensationer drejer sig om parkeringskælderen for akuthuset, forskydning af længdebygninger og længdebygningernes dybde. Hvis disse dispensationer ikke bliver godkendt, kan der være risiko for færre sengepladser, og/eller at nemme adgangsveje fra parkeringskælderen bliver udfordret. Projektets anlægsøkonomi vurderes ikke at blive udfordret ved at dispensationerne bliver helt eller delvist afvist. Efter den nu aftalte proces med byggesagsbehandleren, forventer administrationen, at der vil være en byggetilladelse i efteråret 2019.

 

Den Midlertidig Akutmodtagelse og Røntgen Satellit (MARS) er udbudt som totalentreprise. Myndighedsbehandlingen af MARS er netop afsluttet, og byggetilladelsen er modtaget d. 18. marts 2019. Processen har været udfordret pga. to bevaringsværdige træer – et duetræ og et tulipantræ, der har gjort sagsbehandling længere end først ventet. Mulige løsninger, for både en optimal funktionalitet og for at bevare de to træer, har været undersøgt nøje. Københavns Kommune har nu givet en tilladelse til, at duetræet kan flyttes til et andet passende sted på Bispebjerg Hospitals matrikel, mens byggeriet kan opføres på afstand af tulipantræet. Den senere ibrugtagning af MARS har ingen betydning for den samlede tidsplan for Akuthuset.

 

Laboratorie- og Logistikbygningen står færdig og etapevis ibrugtagning vil forløbe frem til udgangen af 2019. Laboratorie- og Logistikbygningen indeholder lokaler til Facility Management (FM) - Logistik, Klinisk Biokemisk Afdeling, Fælles Forskning og Fælles dyrestald. Der er modtaget midlertidig ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommune i oktober 2018. Endelig ibrugtagningstilladelse forventes modtaget, når den samlede landskabsplan for hospitalsmatriklen er godkendt.

 

Regionsrådet har i september 2018 godkendt bevilling til planlagt renovering af bygning 6. Renoveringens af bygningens 2. sal er nu afsluttet og indflytningen er sket i december 2018. Når stueetagen er fraflyttet ultimo 2019, gennemføres den sidste del af renoveringsprojektet i bygningen.

 

Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftalte tid og den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen.

 

Således er det kapitaliserede risikobillede i 4. kvartal 2018 blevet øget med et væsentligt beløb. Dette skyldes primært, at projektorganisationen har kapitaliseret de risici, der kan opstå i forbindelse med udførelsen af akuthusbyggeriet. Det er administrationens vurdering, at det reviderede risikobillede er mere retvisende, og at projektets reserveniveau fortsat er på et fornuftigt niveau i forhold til risikobilledet. 

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen fremhæver den uafhængige risikovurderings opmærksomhedspunkter vedrørende manglende byggetilladelse af akuthuset og den Midlertidig Akutmodtagelse og Røntgen Satellit som angivet nedenfor.

 

Det tredje øje (DTØ) vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed ift., at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 4. kvartal 2018 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

 

DTØ bemærker,at projektets samlede og kapitaliserede risikobillede er blevet øget med et væsentligt millionbeløb. Forøgelsen er primært sket, fordi projektorganisationen har kapitaliseret de risici, der er i udførelsesfasen. Trods den øgede risikosum vurderer DTØ, at projektets samlede reserveniveau fortsat er på et fornuftigt niveau i forhold til risikobilledet. DTØ anbefaler, at projektet på overordnet niveau skitserer hvilke typer af risici, som forventes dækket af de kapitaliserede risici, der er i udførelsesfasen.

 

Udbudsmaterialet for Akuthuset er udsendt 26. februar 2019 uden der er er modtaget byggetilladelse fra Københavns Kommune. Udbudsmaterialet udsendes således uden et godkendt myndighedsprojekt. DTØ anbefaler derfor, at projektorganisationen undersøger, om dette giver anledning til en revurdering af risikobilledet for akuthuset. Administrationen oplyser, at der ikke vil blive indgået endelig aftale med en totalentreprenør, før byggetilladelse fra Københavns Kommune er modtaget.

 

Ligeledes fremhæver DTØ, at byggetilladelsen for den Midlertidig Akutmodtagelse og Røntgen Satellit ikke er modtaget. Dette medfører en forsinkelse af projektet på indtil videre fire måneder. DTØ anbefaler, at projektet afklarer omfanget af forventede ekstra-omkostninger på projektet som følge af forsinkelsen, herunder hvor stor en del, der skal afholdes af kvalitetsfondsmidler inklusiv den konkrete finansiering heraf. Administrationen oplyser, at byggetilladelsen for den Midlertidig Akutmodtagelse og Røntgen Satellit efterfølgende er modtaget d. 18. marts 2019, og at byggeriet er igangsat.

 

Administrationen er enig i de nævnte opmærksomhedspunkter og projektorganisationen vil indarbejde opmærksomhedspunkterne i risikostyringen af projektet.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen, af hensyn til regionens økonomiske interesser, valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder fra statussagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Udførslen er startet i foråret 2018. Den skrånende grund har givet nogle forventelige udfordringer, som har resulteret i merarbejder. Dette har gjort det nødvendigt at trække på reserverne, men ikke ud over, hvad der på forhånd var afsat i reservepuljen til merarbejder. 

 

Råhusentreprenøren udfører for tiden følgende arbejder: Jord, fundering, ledninger i terræn og elementmontage. Disse arbejder fortsætter frem til medio 2019. Endvidere er VVS-, ventilation- og el-entrepriserne, der skal koordinere med råhusentreprisen, tilstede på pladsen i nødvendigt omfang, ligesom lukningsentreprisen har været på pladsen siden begyndelsen af 2019. Vinduesmontagen forventes at starte ultimo marts 2019.

 

Administrationen vurderer, at byggeriet i al væsentlighed forløber som planlagt, og forventer fortsat at projektet bliver ibrugtaget i juni 2021. Administrationen vurderer også, at der er de fornødne reserver og muligheder for projektreduktioner til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Den uafhængige risikovurdering viser, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at der er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Det skyldes de likvide reserver, samlet pulje til uforudsete udgifter og mulighed for projektreduktioner via change request-listen (til- og fravalgsmuligheder) indtil medio 2019.

 

Samtidig anbefaler DTØ, at man afsøger yderligere change requests til aktivering i 2020, samt at reservestrategien bliver opdateret med en sammenkobling af de realiserede reservetræk og reservepuljerne, og at projektet løbende justerer de reserverede midler til evt. øgede udgifter til totalrådgiver for udvidet tilsyn, efterhånden som projektet skrider frem.

 

Administrationen tilslutter sig DTØ's vurdering, og konstaterer, at projektorganisationen i forvejen har stort fokus på reservestyringen. Projektorganisationen har løbende udvidet beskrivelsen af reservedispositionerne og vurderingen af reservetrækkene i kvartalsrapporteringerne. Selve beskrivelsen af reservestrategien forventes opdateret i forbindelse med 1. kvartalsrapport 2019, så den afspejler den faktiske reservestyring. Derudover arbejder projektorganisationen, Psykiatrisk Center Sct. Hans og totalrådgiver løbende på at identificere nye change requests, og emnet bliver næste gang behandlet på projektstyregruppemødet den 19. marts.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at vedlægge materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

I budgetaftalen for 2019 er der afsat 5 mio. kr. til efteruddannelse af speciallæger, hvor aftaleteksten lyder:

 

 

Administrationen har fulgt op på aftalen ved at udforme nogle overordnede principper for den første fordeling af midlerne i 2019. Principperne har været drøftet i det regionale Forum for Ledelse og Uddannelse (FLU). På grund af behov for bedre datagrundlag støtter FLU, at udviklingen af principper for fordelingen af midlerne foregår i to etaper for henholdsvis 2019 og for 2020 og videre frem. Desuden støtter FLU et princip om, at midlerne i første runde allokeres til de specialer, hvor laveste andel af lægerne har været efteruddannelsesaktive.

 

Med udgangspunkt i drøftelsen i Forum for Ledelse og Uddannelse har administrationen udarbejdet følgende udmøntning af bevillingen i 2019:

 

Det foreslås, at der forlods allokeres kr. 700.000 til efteruddannelsesaktiviteter for de læger, der deltager i fagudvalg under Medicinrådet (ca. 40 årligt), for dermed at øge incitamentet til at deltage i arbejdet.

 

Det foreslås endvidere at de resterende 4.3 mio. kr. i 2019 allokeres til de specialer, hvor procentvis færrest speciallæger har deltaget i efteruddannelsesaktiviteter i 2018. Det betyder at de ni specialer med laveste andel af efteruddannelsesaktivitet i 2018 får allokeret kr. 6.500 pr. speciallæge til puljer, som forvaltes af ledelsen på de relevante hospitalsafdelinger. En præmis for beregningen er, at fordelingen dækker hele specialer.

 

Oversigt over de ni specialer, som vil modtage midler til efteruddannelse i 2019

 

Beregningen er udarbejdet på baggrund af talmateriale fra en indberetning af lægers bibeskæftigelse i 2018. Materialet omfatter blandt andet opgørelser af, hvordan efteruddannelse finansieres og oversigter over i hvilken grad speciallæger deltager i efteruddannelsesaktiviteter. På baggrund af interview med afdelingsledelserne har administrationen erfaret, at et beløb på kr. 6.500 vil være et passende beløb til udmøntning, således at 660 læger kan deltage i efteruddannelse.

 

Materialet viser store procentvise forskelle mellem specialernes efteruddannelsesaktiviteter og finansieringsformer (se bilag). Der er desuden en bemærkelsesværdig stor andel af speciallæger, som egenfinansierer efteruddannelse. Disse forskelle kan ikke umiddelbart forstås med reference til andelen af midler fra lægemiddelindustrien pr. speciale. Baggrunden for forskellene bliver nu undersøgt kvalitativt, sammen med bredden i specialernes ønsker og behov for videreuddannelse i forhold til nuværende muligheder. Denne indsigt vil være værdifuld både for videreudviklingen af principper for fordeling af de regionale midler på længere sigt, og for videreudvikling af regionale efteruddannelsesaktiviteter som sådan.

 

Uddannelsesfagligt Råd har godkendt igangsættelsen af den kvalitative undersøgelse af udvalgte specialers prioriteringer og ønsker for efteruddannelse. Sammen med tallene for speciallægers bibeskæftigelse for 2018, kan den kvalitative undersøgelse give et solidt grundlag for yderligere udvikling af principper for fordeling af midlerne til efteruddannelse fra 2020 og fremefter. I samme forbindelse kan det også overvejes om områder, som har fået særbevillinger til efteruddannelse, f.eks. akutområdet, skal udelades i fordelingen af midler i den periode særbevillingen dækker.

Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område bestod af syv indsatser, som havde til formål at imødegå udfordringer og understøtte udviklingsmuligheder for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker. Indsatserne var:

Se mere i bilag 1: Kort beskrivelse af indsatser handlingsplan.

 

Aktiviteterne i handlingsplanen blev iværksat velvidende, at mange af de problematikker, der i kortlægningen blev identificeret ift. rekruttering og fastholdelse, også ville kunne findes i andre specialer og på andre typer af afdelinger end medicinske. Aktiviteterne blev derfor udviklet, så de kunne målrettes eller tones til andre specialer eller områder og bredes ud til alle typer af afdelinger med behov.

 

Udvikling og pilotafprøvninger ifm. handlingsplanen er nu slut.

 

Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) har foretaget en kvalitativ evaluering af den samlede handlingsplan og af de enkelte indsatser for at indsamle læring, der kan bruges ifm. lignende fremtidige indsatser i regionen. Denne metode er valgt, da ændringer i kvantitative data ift. arbejdskraftsituationen fra 2016 og til nu kunne skyldes mange andre ting end denne indsats.

 

Evalueringen har givet svar på, om sygeplejersker og sygeplejefaglige ledere oplever, at indsatserne som helhed har givet eller kan give et prestigemæssigt løft til det medicinske område, om de ser et potentiale i, at indsatserne fortsætter og evt. videreudvikles, og endelig om de mener, at indsatserne kan gøre en forskel ift. fastholdelse og rekruttering af medicinske sygeplejersker.

 

Hovedpointer fra KOPAs evaluering:

 

Se mere i bilag 2: Evaluering af handlingsplan til fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker på det medicinske område

 

Uddannelsesaktiviteterne Godt på vej i sygeplejen, de nye specialerettede introforløb og efteruddannelsesforløbet Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske Sygeplejersker udbydes fortsat med justeringer i henhold til de løbende evalueringer. Fra maj 2019 udbydes et tilpasset og kortere efteruddannelsesforløb: Koordinering af sygeplejen til den medicinske patient, som skal sikre, at en større andel sygeplejersker kan få øget deres kompetencer med mindst muligt fravær fra klinikken.

 

Der blev bevilget midler i budgettet med 1. økonomirapport 2017 dels til udvikling og test af aktiviteter, og dels til driften af uddannelsesindsatserne Godt på vej i sygeplejen, og de nye specialerettede introforløb og efteruddannelsesforløb. Der er desuden midler fra afdelingerne i form af medfinansiering for deltagelse i disse forløb.

 

Kandidatmodulet: Forskning, udvikling og læring i klinisk praksis udbydes ligeledes fortsat på Aalborg universitet, og aktiviteten med lederunderstøttelse mhp. styrkelse af faglighed og læringskultur, vil dels blive spillet ind i budgetforhandlingerne 2020 ift. det kirurgiske område og dels blive tænkt ind i regionens ledelsesudvikling målrettet grupper.

 

Viden fra employer brandingindsatsen vil blive trukket med ind i fremtidige regionale rekrutteringsindsatser, og ift. indsatsen vedr. vejledning af uddannelsessøgende har Uddannelsesfagligt Råd bl.a. på baggrund af erfaringerne fra handlingsplanen, bevilget midler til en kortlægning af behovet for vejlederkompetencer i regionen.

Region Hovedstadens Akutberedskab har i 2018 igangsat en række initiativer, der bl.a. har bidraget til forbedrede svartider på Akuttelefonen 1813 samt igangsat projekter, der skal medvirke til større kvalitet og tilfredshed blandt borgerne. Dertil blev der i 2018 offentliggjort flere større eksterne undersøgelser af akuttelefonen, som gav anledning til politiske drøftelser, og som også medførte presseomtale. Senest har Rigsrevisionen udgivet et fortsat notat til Statsrevisorerne, hvor der følges op på sagen om akuttelefonen, som blev indledt med en beretning i 2017.

 

I 2018 har akutberedskabet haft et stort fokus på at forbedre overholdelsen af servicemålene for akuttelefonen. Dette arbejde resulterede i, at servicemålene om at 90 pct. af opkaldene tages indenfor 3 min. og 100 pct. indenfor 10 min. blev nået for første gang i november 2018. Se bilag 1 for nærmere beskrivelser af konkrete tiltag ved akuttelefonen, der har medvirket til de forbedrede svartider.

 

Region Hovedstadens Akutberedskab har igangsat en række projekter på akuttelefonen, som bl.a. skal forbedre de forskellige tilbud, styrke kvalitets- og forbedringsarbejdet samt forbedre det tværsektorielle samarbejde. Det kan eksempelvis fremhæves, at akuttelefonen i efteråret begyndte at ringe tilbage til forældre, der har fået råd og vejledning i, hvad de selv kan gøre for at hjælpe deres barn ifm. mild sygdom eller mindre skader. Formålet med projektet er at sikre at forældrene er trygge, og at man samtidig undgår, at børn så vidt muligt kan blive i deres seng under sygdom og ikke skal ind på regionens akutmodtagelser og -klinikker. De foreløbige tilbagemeldinger fra læger og sygeplejersker peger på en høj tilfredshed fra de forældre, der bliver ringet op. Se bilag 1 for flere eksempler på igangsatte projekter og samarbejder ved akuttelefonen.

 

I september 2018 udgav Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) ”Kortlægning af de Regionale Lægevagtsordninger og Akuttelefonen 1813”, som gav anledning til en national debat om de akutte tilbud i vagttid. Rapporten er den første landsdækkende kortlægning af regionernes forskellige ordninger for almen medicinske akuttilbud, når de praktiserende læger har lukket. For Region Hovedstaden er der flere positive fund i rapporten. Det er fx værd at bemærke, at:

Region Hovedstaden adskiller sig desuden ift. de andre regioner ved det lave antal hjemmebesøg. Af bilag 1 fremgår det, at akuttelefonen i 2019 vil have øget fokus på hjemmebesøg med henblik på at øget antallet af hjemmebesøg til borgere, hvor det giver sundhedsfaglig mening eller er en ekstra service for borgerne.

 

Ventetider i akutmodtagelserne opgøres for nuværende ikke i Region Hovedstaden som følge af regionrådets beslutning fra december 2016 om at lade driftsmålet udgå pga. vedvarende høj målopfyldelse.

 

I forbindelse med Danske Regioners Akutudspil, som udkom i efteråret 2018, er der igangsat et arbejde med at formulere ét fælles servicemål for ventetid og en fælles opgørelsesmetode landet over. Det fælles servicemål skal medvirke til at sammenlignelighed på tværs af landet, og at borgere med let sygdom og mindre skader oplever mindre ventetid i landets akutmodtagelser. Administrationen afventer arbejdet i regi af Danske Regioner. Det er forventningen, at det vil omhandle patienter med let sygdom og skade.

 

Rigsrevisionen har - som orienteret om til regionsrådet den 20. marts 2018 - i et fortsat notat til Statsrevisorerne fulgt op på sagen om Region Hovedstadens Akuttelefon 1813, som blev indledt med en beretning i 2017. Se bilag 2.  

 

Da Statsrevisorerne behandlede beretningen i 2017, fandt de det ikke tilfredsstillende, at akuttelefonen i perioden 2014-2017 ikke i tilstrækkelig grad opfyldte målene for ventetider og kvalitet. Statsrevisorerne fandt det desuden ubegrundet, at alle 5 regioner har organiseret deres visitation af akutpatienter så forskelligt, at en sammenligning på tværs af økonomi, bemanding mv. ikke er mulig.

 

Rigsrevisionen finder i det fortsatte notat til Statsrevisorerne, at Region Hovedstaden i perioden 2017-2018 har iværksat initiativer, som løbende og særligt siden sommeren 2018 har forbedret opfyldelsen af regionens to servicemål for svartider. Regionen har desuden gennemført alle planlagte eksterne audits. Dertil finder de, at Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Danske Regioner har fået udarbejdet en rapport, der kortlægger de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen med henblik på at vurdere ordningernes kvalitet, service og effektivitet.

 

Rigsrevisionen konkluderer dermed, at Region Hovedstadens og Sundheds- og Ældreministeriets initiativer er tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Statsrevisorerne behandlede det fortsatte notat fredag den 15. marts og konkluderede, at sagen kan afsluttes.

 

Rigsrevisionen har i januar 2019 offentliggjort en rapport (vedlagt som bilag), der bl.a. indeholder en registerundersøgelse af forskellene i behandlingskvalitet inden for følgende behandlinger:

Rapporten undersøger, om patienterne får en ”optimal” behandling ud fra, om behandlingen opfylder alle de kvalitetsmål for god behandling, der er fastsat i de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er tale om mål for processer f.eks. henvisning til bestemte undersøgelse, genoptræning mv.

 

 

På baggrund af Rigsrevisionens rapport har Statsrevisorerne fremført følgende bemærkninger:

Som opfølgning på beretningen, skal sundhedsministeren afgive en redegørelse til Statsrevisorerne, hvor det beskrives, hvordan ministeren vil imødekomme de anbefalinger, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er kommet med. Ministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til tilbagemelding til ministeren (vedlagt som bilag). Udgangspunktet er den orientering fra administrationen, som regionsrådet har modtaget den 7. marts 2019 (vedlagt som bilag) . Hovedpunkterne er opdelt i kommentarer til den analyse, som ligger til grund for beretningen samt kommentarer til arbejdet med kvalitet i behandlingen og ulighed i sundhed i Region Hovedstaden.

 

Administrationen i Region Hovedstaden har været i tæt dialog med de andre regioner og Danske Regioner undervejs i processen, og der er bred enighed om en række kritikpunkter af især analysen, som indgår i beretningen. Danske Regioner har på den baggrund udarbejdet forslag til input til regionsrådenes udtalelser til ministeren. Det udarbejdet forslag til udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden omfatter Danske Regioners forslag, men uddybet og også suppleret med bl.a. kommentarerne om arbejdet med kvalitet i behandlingen og ulighed i sundhed i Region Hovedstaden.

Siden den politiske markering af, at der som udgangspunkt skal være åbne ambulatorier i regionen, har der i sundhedsvæsenet generelt været et stigende fokus på, at patienten skal være i centrum i alle dele af sundhedsvæsenet, og at patientens møde med sundhedsvæsenet skal være mere fleksibelt og tilpasses den enkelte patients situation.

 

Der er igangsat en række initiativer med åbne ambulatorier, der taler i samme retning med fokus på at give patienterne større fleksibilitet. Som eksempler kan nævnes fælles medicinske ambulatorier, sub-akutte tider, sammedagsudredning, værdibaseret styring m.m. Også ordningen om patientansvarlig læge bygger på at give patienterne mere medindflydelse på eget behandlingsforløb. Desuden giver digitalisering - for eksempel Sundhedsplatformen og telemedicin - øgede muligheder for en fleksibel tilrettelæggelse af ambulante besøg. Bl.a. vil patientdelen Min Sundhedsplatform lette patienternes mulighed for at booke tider og for at taste egne målte værdier, for eksempel blodtryk, ind i Min SP. På lidt længere sigt arbejdes der blandt andet på at kunne gennemføre videokonsultationer via Min Sundhedsplatform. Telemedicin giver patienterne mulighed for selv at lave løbende kontroller og samtidig spare tid, da de ikke skal være fysisk til stede i ambulatorierne. Med den øgede udbredelse af tekniske - og især digitale - løsninger får patienterne større og større mulighed for fleksible tilbud på tider og steder, der passer dem. Samtidig med at de bevarer kontakt til ambulatorierne og dermed en sikkerhed i behandlings- og kontrolforløb.

 

Åbne Ambulatorier er ikke et fast defineret koncept, men snarere en tilgang til udformningen af ambulatorietilbud, der tager afsæt i, at patientens behov og ønsker skal være omdrejningspunktet for patientforløbet. Formålet med åbne ambulatorier er således at sikre, at patientens møde med sundhedspersonalet sker, når det er relevant og er tilpasset patientens tilstand og behov. Alle hospitaler har arbejdet med åbne, fleksible ambulatorietilbud i forskellige former, ofte i samarbejde med patienter.

 

Det har ikke med åbne ambulatorier været tanken at udrulle et bestemt koncept på regionens hospitaler, idet hospitalerne har lagt vægt på muligheden for lokale løsninger. Hospitalernes arbejde med udbredelse af åbne ambulatorier er foretaget med fokus på et overordnet mål om at skabe mere fleksible ambulatorietilbud, der er tilpasset den enkelte patients ønsker, kompetencer og behov. Fokus har derfor været på målet frem for midlet. De enkelte afdelingers tilbud om åbne ambulatorier er tilrettelagt ud fra de konkrete behov, den enkelte afdelings patienter har. Der er derfor naturligt en vis variation i de tilbud, de enkelte hospitaler/afdelinger har.

 

For at kortlægge omfanget af åbne ambulatorietilbud har administrationen i samarbejde med hospitalerne lavet løbende opfølgninger og beskrivelser af det, hospitalerne betragter som åbne ambulatorietilbud (se bilag). En del tilbud er forholdsvist nye (markeret med grønt i bilag). Det vidner om, at der er etableret en række nye tilbud, der kan betegnes som åbne ambulatorier, og at udviklingen derfor går i retning af det, som var politisk ønsket.  

 

Administrationen har desuden gennemført interviews med bl.a. klinikere fra alle regionens hospitaler for at indsamle lokale erfaringer med konkrete åbne ambulatorietilbud og den lokale implementering heraf. På den baggrund er der udarbejdet en erfaringsopsamling, der beskriver mulige generiske indsatser, som kan skabe mere fleksible ambulatorietilbud. Derudover beskrives generelle og konkrete opmærksomhedspunkter ved indførelse af åbne ambulatorietilbud. Dette materiale skal bidrage til hospitalernes videre arbejde med at understøtte princippet om åbne ambulatorier.

 

Endelig er der udarbejdet en kort kerne-fortælling, der beskriver de væsentligste facetter ved åbne ambulatorier, og indeholder en mere uddybende beskrivelse af to karakteristiske eksempler på åbne ambulatorier fra henholdsvis psykiatri og somatik (se bilag).

 

De to eksempler kort fortalt:

I 2019 udmønter Sundheds- og Ældreministeriet en pulje på 207,6 mio. kr. til etablering og renovering af læge- og sundhedshuse. Formålet med puljen er at sikre bedre lægedækning i alle dele af landet samt medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og aktører i sundhedsvæsenet.

 

Puljen skal herudover understøtte en modernisering af organiseringen af almen praksis, herunder i forhold til de nye opgaver, almen praksis skal varetage i henhold til overenskomstaftalen om almen praksis for 2018 samt de nye opgaver en

omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæsen vil medføre. Puljens midler skal derfor blandt andet understøtte, at de praktiserende læger arbejder sammen i større enheder med tilknyttet praksispersonale og bor sammen med fx speciallæger, kommunale sundhedstilbud og udgående sygehusfunktioner, jf. bilag 1.

 

Der kan søges om midler til etablering, renovering eller udbygning af moderne læge- og sundhedshuse samt til indkøb af nødvendigt udstyr/apparatur til varetagelse af behandlingsopgaver i læge- og sundhedshuse.

 

Midlerne kan søges af regioner og kommuner alene eller i fællesskab og med mulighed for inddragelse af andre relevante aktører (fx praktiserende læger). Det skal fremgå af ansøgning hvilken myndighed, der er administrativ projektejer. Der forudsættes egenfinansiering fra ansøgere særligt ved etablering af større læge- og sundhedshuse.

 

Puljen blev udbudt 21. januar 2019 med ansøgningsfrist den 20. marts 2019. Ministeriet skriver i opslaget, at ansøgninger kan indsendes med forbehold for politisk godkendelse. 

 

Nedenfor fremgår ansøgninger, hvor regionen er administrativ projektejer og ansøgninger, hvor regionen har givet skriftlig opbakning (interessetilkendegivelse) til kommunale ansøgninger.

 

Regionen søger i samarbejde med Amager Hospital, to praktiserende læger og med opbakning fra Københavns Kommune midler til renovering af uudnyttede lokaler på Amager Hospital til etablering af en moderne flerlægepraksis jf. bilag 2. 

 

Der ansøges om midler til finansiering af istandsættelse af lokaler og til klinisk udstyr. Der lægges op til regional egenfinansiering på 1,0 mio. kr. Det ansøgte beløb vil fremgå af ansøgning, som eftersendes forud for mødet. Det fremgår desuden af ansøgningen, at de praktiserende læger har mulighed for at søge om midler fra regionens støtteordning til videotolkningsudstyr.

 

Lokalerne på Amager Hospital er tidligere brugt til endokrinologisk ambulatorium. Lokalerne er derfor indrettet med mindre behandlingsrum, som er oplagte at renovere, så de fremadrettet kan anvendes som tidssvarende konsultationsrum til læger, sygeplejersker og uddannelseslæger og til laboratorium, personalerum, handicaptoilet mv. Der er fuld tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse i klinikken.

 

Med lægehuset vil de praktiserende læger skabe en moderne, effektiv lægepraksis med 4-5 kapaciteter, hvor der i høj grad anvendes praksispersonale som sygeplejersker, uddannelseslæger, lægesekretærer, medicinstuderende samt en jordemoder.

 

Med placering på Amager Hospital har de praktiserende læger god mulighed for at benytte de tilbud, som Amager Hospital allerede har til almen praksis som fx drop-in–røntgen, ultralyd, blodprøvetagning og EKG. Herudover vil der kunne etableres tættere samarbejde med hospitalet fx med jordemodercenteret om sårbare gravide. 

 

Der er på Amager udfordringer med at finde egnede lokaler til flerlægepraksis og lokaler med god tilgængelighed. En flerlægepraksis placeret på Amager Hospital vil bidrage til at løse de aktuelle udfordringer med lægedækningen i området.

 

Lægerne har overtaget to kapaciteter allerede pr. 1. maj 2019 og har ikke kunnet fortsætte i den ophørende læges lokaler. Der er derfor indgået lejeaftale med lægerne om midlertidige lokaler på Amager Hospital indtil lægerne kan flytte til de renoverede lokaler.

 

Regionen søger, i samarbejde med Frederiksberg Hospital, Frederiksberg Kommune og med opbakning fra praktiserende læger, midler til renovering af uudnyttede lokaler på Frederiksberg Hospital til etablering af lægehus med praktiserende læger og kommunal sygeplejeklinik, jf. bilag 3. 

 

Der ansøges om midler til finansiering af istandsættelse af lokaler og kliniske udstyr til brug for lægepraksis og kommunens sundhedsklinikker. Der lægges op til en regional egenfinansiering på 1,0 mio. kr samt en kommunal medfinansiering på 0,3 mio. kr. Det ansøgte beløb vil fremgå af ansøgning, som eftersendes forud for mødet. Det fremgår desuden af ansøgningen, at de praktiserende læger har mulighed for at søge om midler fra regionens støtteordning til videotolkningsudstyr.

 

Lokalerne på Frederiksberg Hospital er tidligere brugt til øjenklinik og er derfor indrettet med behandlingsrum, som er velegnede at renovere, så de fremadrettet kan anvendes som tidssvarende lægepraksis med plads til konsultationsrum til læger, sygeplejersker og uddannelseslæger, laboratorium, personalerum, handicaptoilet og kommunale sygeplejeklinikker. Der er fuld tilgængelighed til klinikken for personer med funktionsnedsættelse.

 

Lægehus og den kommunale sygeplejeklinik skal huse op til 8 lægekapaciteter samt tre kommunale funktioner (sygeplejeklinik, inkontinensklinik og sårplejeklinik). Målet med sundhedshuset er at sikre lægedækning, udvikle organiseringen og opgavevaretagelsen i almen praksis og styrke samarbejdet i det nære sundhedsvæsen mellem almen praksis og kommunale funktioner.

 

Ved at etablere en fælles læge- og sygeplejeklinik er der mulighed for at skabe gode behandlingsforløb for kommunens borgere. Ved at sammenlokalisere almen praksis og kommunale sygeplejeklinikker, skabes der mulighed for i dagligdagen at udvikle kendskabet til hinandens ydelser, kompetencer, grobund for vidensdeling og ændret opgavevaretagelse. Et eksempel herpå er deltagelse af en kommunal sygeplejerske ved konsultationen hos borgerens praktiserende læge, som skal sikre sammenhæng.

 

I sundhedshuset ønsker praktiserende læger, kommunen og regionen at skabe rammerne for et moderne og effektivt lægehus, hvor der i høj grad anvendes praksispersonale som sygeplejersker, uddannelseslæger, lægesekretærer, medicinstuderende samt jordemødre, der skal være med til, at lægerne har fokus på de almenmedicinske lægefaglige opgaver og sikre den fornødne kapacitet til at håndtere det stigende antal opgaver i almen praksis samt sikre lægedækningen for Frederiksbergs borgere.

 

Der er på Frederiksberg udfordringer med at finde egnede lokaler til flerlægepraksis og lokaler med god tilgænglighed. Et stort, moderne lægehus på Frederiksberg Hospital vil være med til at løse de aktuelle lægedækningsudfordringer på Frederiksberg.

 

Opbakning til kommunale ansøgninger (interessetilkendegivelser)

Det fremgår af puljeopslaget, at ministeriet lægger vægt på, at der er sikret opbakning til ansøgningerne fra relevante sundhedsfaglige aktører.

 

Regionen er blevet anmodet om en såkaldt interessetilkendegivelse fra Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Københavns kommuner.

 

Brøndby Kommune søger midler til renovering af et kommunalt ejet lægehus.

 

Hvidovre Kommune søger midler til dels at sammenbygge, dels at udbygge kommunens eksisterende sundhedscenter og børnesundhedshus. Det samlede sundhedscenter skal bl.a. indeholde kommunale funktioner, som sundhedsplejen og genoptræning samt almen praksis.

 

Ishøj Kommune søger midler til renovering af lokaler i et nyerhvervet lejemål, hvor der skal etableres et sundhedshus, som bl.a. skal indeholde kommunale sundhedsfunktioner, praktiserende læger samt andre ydere, herunder psykologer og kiropraktorer. 

 

Københavns Kommune søger om midler fire steder:

De to regionale og de kommunale ansøgningerne indsendes til ministeriet med forbehold for politisk godkendelse.

 

For begge projekter på hospitalsmatrikler indgås tidsbegrænsede lejekontrakter, der tager højde for de samlede planer for hospitalerne.

Godt 25.000 danskere får diagnosticeret en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig hurtigt, men det antages, at mellem 5- 10 % fortsat har symptomer (f.eks. hovedpine, lette hukommelsesproblemer, synsproblemer) efter 6-12 måneder. En mindre gruppe har meget langvarige og til tider svært invaliderende symptomer op til år efter hjernerystelsen. Der ses ikke en stigning i antallet af mennesker med langtidsfølger efter hjernerystelser. Der er en svag tendens til, at antallet af hovedtraumer generelt er faldende.

 

På mødet vil der være en repræsentant til stede fra Sundhedsfagligt Råd for Neurologi og Klinisk Neurofysiologi, med henblik på at kunne besvare eventuelle spørgsmål til sagen.

 

Region Hovedstaden tilbyder akut udredning og behandling af mennesker, der henvender sig til enten til egen læge eller på hospital efter hjernerystelse.

 

På baggrund af lægefaglig vurdering vil patienten i nogle tilfælde få foretaget scanning og blive kortvarig indlagt til observation for at udelukke, at patienten har pådraget sig f.eks. blødning i hjernen eller mellem hjernens hinder.

 

På hospitalsniveau er der udarbejdet klinisk vejledning til sundhedspersonalet i de afdelinger, som modtager voksne og børn med hovedtraumer og hjernerystelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Formålet med vejledningerne er at understøtte ensartet observation og behandling af patienter med hovedtraume, herunder hjernerystelse.

 

Af vejledningen fremgår, at patient og pårørende informeres om komplikationer og forholdsregler ved hovedtraume, og at relevant skriftelig patientinformation udleveres. De enkelte afdelingsledelser har ansvaret for lokal implementering af vejledningen, og den enkelte medarbejder, som modtager patienter med hovedtraumer og hjernerystelse er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen.
 

Den gruppe af patienter, der oplever senfølger efter hjernerystelse, kan have behov for rehabilitering, herunder behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Denne opgave varetages af patientens hjemkommune - og er altså ikke en regional opgave. Det er imidlertid vigtigt, at de praktiserende læger ved, hvornår det er relevant at rådgive patienten om at tage kontakt til hjemkommunen med henblik på psykosociale foranstaltninger f.eks. hjælp til arbejdsfastholdelse.

 

Der findes derfor i Region Hovedstaden også en forløbsbeskrivelse til praktiserende læger for patienter med følger efter hjernerystelse, og der foreligger informationsmateriale på nettet målrettet patienterne. Forløbsbeskrivelsen er vedlagt som bilag.

 

Sundhedsfagligt Råd for Neurologi og Klinisk Neurofysiologi vurderer, at vejledningerne målrettet såvel hospitalspersonalet som de praktiserende læger er opdaterede.

 

Der er som noget nyt i aftale om satspulje på sundhedsområdet for 2019-2022 afsat 8,5 mio. kr. til etablering af Dansk Center for Hjernerystelse. Formålet med Dansk Center for Hjernerystelse er at gøre viden om best practice og aktuel evidens lettilgængelig og brugbar for mennesker med hjerneskade, fagprofessionelle og andre interessenter på området. Det skal bidrage til, at de ramte tilbydes den rette indsats, at rådgivning sker ensartet over hele landet, og at den ramtes muligheder for at fastholde kontakt til arbejdsmarkedet eller studie optimeres, hvorved de samfundsøkonomiske udgifter også mindskes. Dansk Center for Hjernerystelse etableres i tilknytning til Center for Hjerneskade i København.

 

Selvom der igennem de senere år, særligt internationalt, er forsket i årsager til langtidsfølger, mangler der stadig viden. Det er lykkedes at måle forskellige forandringer hjernens funktion efter hjernerystelse, men der er ikke bevist sikker sammenhæng mellem forekomst af disse forandringer og hyppighed af senfølger. Den mest udbredte antagelse er, at årsagen til langtidsfølger er multifaktoriel, dvs. at både fysiologiske, psykologiske og sociale forhold kan spille ind. Der er imidlertid ikke klar evidens for, hvad der virker i indsatsen for patienter med senfølger efter hjernerystelse.

Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 25. september 2018 at benytte muligheden i den nye Lov om Erhvervsfremme for at udarbejde en regional udviklingsstrategi (RUS), hvor der kan sættes strategisk retning for det fremtidige arbejde med udviklingen af regionen samt prioriteres områder, der skal arbejdes målrettet med de kommende år.

 

Reformen på erhvervsfremmeområdet, der trådte i kraft den 1. januar 2019, betyder ændrede rammer for regionernes arbejde med regional udvikling, som også har konsekvenser for indholdet i RUS. Konkret betyder det, at der ikke kan arbejdes med erhvervsfremme og turisme fremadrettet, og at RUS kan omhandle regionens lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling (kollektiv trafik, uddannelse, miljø og kultur), samt i tilknytning hertil den fremtidige udvikling af regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt grænseoverskridende samarbejder. Andre emner af betydning for den regionale udvikling kan tillige indgå, dog ikke erhvervsfremme og turisme. Det er op til regionsrådet at afgøre i hvilket omfang, de enkelte emner behandles i strategien.

 

Afsættet for RUS er det forarbejde, der i 2018 er lavet i forbindelse med revideringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), som før erhvervsfremmereformen var en lovbunden opgave for regionen. Som led i dette forarbejde har der været en omfattende dialog med en lang række interessenter med henblik på at få input til regionens strategiske arbejde inden for det regionale udviklingsområde. Disse inputs er bragt med videre i arbejdet med at forberede RUS. De inddragede interessenter omfatter bl.a. KKR/kommunerne (administrativt niveau), universiteter- og uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer, operatører, eksperter mv.

 

Administrationen har efterfølgende arbejdet med at formulere en ny sammenhængende fortælling om, hvorfor og hvordan vi i Region Hovedstaden arbejder strategisk med regional udvikling under de nye rammer. Som led i denne proces har hhv. erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, trafikudvalget samt miljø- og klimaudvalget i november 2018 drøftet en skitse til strategien, og senest har der i januar 2019 været afholdt en workshop i det af regionsrådet nedsatte RUS-udvalg, hvor materialet blev yderligere drøftet og kvalificeret. På den baggrund har administrationen udarbejdet vedhæftede strategiudkast (bilag 1). I den forbindelse skal det dog bemærkes, at der fortsat arbejdes på at lande det endelige layout for strategien.

 

Det overordnede mål med RUS er, at den skal bidrage til en realisering af regionens vision om at være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Konkret gør vi det ved at sikre:

Det er disse fire fokusområder, som strategien er bygget op omkring. Indenfor hvert område er der fomuleret visionsprægede mål for fremtiden samt peget på tre områder, hvor regionen særligt sætter ind de kommende år.

 

Derudover fremhæves der i strategien en række arbejdsmetoder, der er centrale for den måde, vi i Region Hovedstaden går til arbejdet med at føre strategien ud i livet. Det hander om:

Endelig fokuseres der på, at strategien skal bidrage til at indfri FN's Verdensmål for bæredygtighed.

 

Da RUS er formuleret som et strategisk dokument med nogle visionsprægede sigtelinjer for de kommende års arbejde inden for regional udvikling, indgår der ikke forslag til konkrete indsatser og projekter. Disse vil i stedet indgå i den handlingsplan, som skal supplere strategien og synliggøre hvilke indsatser, regionen vil prioritere de kommende år. Både i forhold til anvendelsen af regionens egne midler og ressourcer, og i forhold til at etablere partnerskaber og søge funding i samarbejde med relevante aktører inden for de enkelte områder.

 

Et udkast til handlingplanen udarbejdes i løbet af foråret og sommeren 2019. Som led i denne proces lægges der op til løbende drøftelser i de tre udvalg på regional udvikling af mulige indsatser, prioriteringer mv., ligesom der vil være en afsøgning blandt relevante aktører om mulige samarbejder samt af eksterne fundingmuligheder. Handlingsplanen forventes forelagt regionsrådet til godkendelse i september 2019.

 

Såfremt regionsrådet godkender strategiudkastet, sendes det via Erhvervsstyrelsen i lovpligtig høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og efterfølgende i 8 ugers offentlig høring. Under høringsperioden foreslås en drøftelse med kommunerne på politisk niveau i KKU (kommunekontaktudvalget) i maj af strategiudkastet samt af mulige samarbejder omkring konkrete indsatser. 

 

Efter høringsprocessen vil regionsrådet (forventeligt i september) få forelagt et endeligt udkast til RUS med eventuelle ændringsforslag på baggrund af høringen. Se bilag 3 for en oversigt over processen.

Regeringen har udarbejdet et forslag til en revideret Fingerplan – Fingerplan 2019. Forslaget er sendt i offentlig høring med frist den 21. marts 2019. Administrationen har udarbejdet udkast til Region Hovedstadens høringssvar (bilag 1).

 

Revision af fingerplanen er blandt andet en følge af regeringens udspil for Hovedstadsområdet 2030 Danmarks hovedstad - initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet, der blandt andet omfatter en række initiativer, der kræver ændringer af de særlige statslige rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet.

 

I forbindelse med revisionen har regeringen inviteret de 34 kommuner i hovedstadsområdet til at indsende forslag til Fingerplanens fremtidige udformning. Der er kommet 150 forslag. Med forslaget til Fingerplan 2019 lægger regeringen op til helt eller delvist at imødekomme 80 forslag. Herudover lægger regeringen op til at igangsætte opfølgende arbejder med hensyn til bl.a. transportkorridoren og planlægning rundt omkring Københavns Lufthavn i Kastrup, der skal afdække mulighederne for at imødekomme yderligere 23 forslag.

 

I udkast til Region Hovedstadens høringssvar kvitteres der for, at regeringens forslag til Fingerplan 2019 med udlæg af flere arealer til boliger og erhverv giver mulighed for at imødekomme den positive udvikling hovedstaden står over for.

 

Regionens høringssvar indeholder derudover en række bemærkninger og konkrete forslag inden for områderne trafik og mobilitet, infrastruktur, klimatilpasning samt råstofforsyning.

 

Udvalgte hovedemner i høringssvaret er:

Den regionale Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen foreslås vedlagt regionens høringssvar (med forbehold for regionsrådets godkendelse af planen den 9. april 2019).  

Hovedstadens Letbanes årsrapport består af en ledelsesberetning og en årsregnskabsdel. Administrationen har gennemgået årsrapporten og har ikke fundet anledning til bemærkninger. Årsrapporten er vedlagt i bilag 1.

 

Letbaneprojektet blev endeligt godkendt i ejerkredsen i 2018, så Hovedstadens Letbane kunne underskrive kontrakter med de fem vindende entreprenører samt drifts- og vedligeholdelsesoperatøren på letbaneprojektet; Aarsleff, CG Jensen, M.J. Eriksson, Siemens og Aarsleff Rail samt Metro Service. Kontrakterne blev underskrevet i marts 2018, og herefter tog entreprenørerne fat på at udarbejde det detaljerede design for den 28 kilometer lange letbane og de 29 stationer, som strækker sig mellem Lyngby i nord og Ishøj i syd.

 

Mens det detaljerede design var under udarbejdelse, blev det forberedende arbejde med omlægning af ledninger synligt flere steder langs strækningen på Ring 3. Efter sommerferien påbegyndtes arbejdet på det kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter, og de første grønne anlægsskilte, som signalerer, at her arbejdes der på Hovedstadens Letbane, blev synlige i gadebilledet.

 

Sideløbende med de forberedende arbejder og anlægsaktiviteterne har Hovedstadens Letbane været i dialog med hundredevis af borgere langs strækningen. Kommunale borgermøder, ekspropriationsforretninger med berørte naboer og dialog med pressen har øget den offentlige bevidsthed om, at der er en letbane på vej på Ring 3.

 

Ved årsskiftet 2018/19 trådte staten ud af Hovedstadens Letbane, ligesom staten har gjort på de to andre letbaneprojekter i Aarhus og Odense. Staten fastholder dog det forudsatte tilskud til projektet. I begyndelsen af 2018 blev også tidsplanen for letbaneprojektet revideret, således at åbningstidspunktet blev rykket fra 2024 til 2025. Den reviderede tidsplan skyldtes bl.a., at en række ekspropriationsdage måtte aflyses og placeres på et senere tidspunkt i projektet som følge af en forlænget proces for ejergodkendelse af letbanen.

 

Udbuddet af anlægs- og driftskontrakterne for letbanen viste i 2018, at de samlede anlægsomkostninger var forhøjet med 725 mio. kroner. Selskabets bestyrelse besluttede i den sammenhæng at foretage en renteafdækning af op til to tredjedele af selskabets forudsatte realiserede nettogæld. Renteafdækningen nedbragte selskabets finansieringsomkostninger med ca. 1 mia. kr., hvorfor det ikke var nødvendigt at anvende midler fra den afsatte korrektionsreserve til at dække de højere anlægsomkostninger.

 

Selskabets revisorer har forsynet årsregnskabet for 2018 med en revisionspåtegning uden forbehold eller fremhævede forhold, ligesom revisorerne har oplyst, at de ikke har yderligere bemærkninger til årsregnskabet for 2018. I henhold til selskabets vedtægter udgør årsrapporten tillige kvartalsrapport for 4. kvartal 2018. Hovedstadens Letbanes årsrapport består af en ledelsesberetning og en årsregnskabsdel.

 

De eksterne revisorer konkluderer: ”.. at årsregnskabet giver et retvisende billede af Hovedstadens Letbanes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt, at resultatet af Hovedstadens Letbanes aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2018 er i overensstemmelse med årsregnskabslove.

 

Som nævnt i meddelelsen "Orientering om status for letbanen", som blev fremlagt på møde i forretningsudvalget 29. januar 2019 vil ejerkredsen med de 11 letbanekommuner og Region Hovedstaden tre gange årligt modtage en "Status Letbane", som indeholder en generel kvartalsstatus på projetet med indhold om, økonomi, aktiviteter og tid, risiko samt øvrige relevante fra informationer fra interessentskabet Hovedstadens Letbane I/S .

 

En gang årligt udarbejder Hovedstadens Letbane I/S en "Årsrapport" med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet.

 

Derudover udsender Hovedstadens Letbane I/S en ”Kommune og regionsorientering”, som er et supplement til "Status Letbane", som giver et billede af, hvordan anlægsarbejdet med letbanen kommer til at påvirke omgivelserne i nærmeste fremtid. Trafikudvalget får i den anledning en meddelelse hvert kvartal, hvor ”Kommune og regionsorientering” fra Hovedstadens Letbane I/S er vedlagt af hensyn til videre koordination af trafikområdet generelt og anlægsarbejdets betydning for fx busfremkommeligheden.

Trafik- og mobilitetsplanen har fokus på at sikre en bedre mobilitet til borgere, som er bosat i hovedstadsregionen samt pendlere udefra, særligt når presset på det samlede transportnet i regionen er størst. God mobilitet for regionens borgere og pendlere udefra er også med til at skabe gode rammer for et fleksibelt arbejdsmarked, bosætning og handel – og giver bedre adgang til uddannelser, behandlingstilbud og fritidsaktiviteter.

 

Planen giver et overblik over de trafikale udfordringer i hovedstadsregionen og planen identificerer fem strategiske udviklingsområder og 13 indsatser, der kan være med til at reducere den stigende trængsel og skabe et sammenhængende transportsystem. Indsatserne i planen skal bidrage til at skabe bedre rammer for sammenhængende hverdagsliv uden unødig spildtid i den daglige transport, og bidrage til en grøn omstilling af persontransporten.

 

Trafik- og mobilitetsplanen tager afsæt i  de eksisterende planer, målsætninger og strategiske net, herunder bl.a. Det fælles trafikcharter for Greater Copenhagen (tiltrådt af regionsrådet den 24. oktober 2014 og 16. august 2016) og de fælles udpegede VIP- infrastrukturprojekter, som Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden er enige om at arbejde for at fremme (tiltrådt af regionsrådet d. 16. august 2016).

 

For at sikre en helhed i planen har regionen inddraget en partnergruppe bestående af 20 hovedstadskommuner, KKR samt inddraget et panel af eksperter, som løbende har givet input til flere af analyserne, drøftet resultaterne og bidraget til at skabe overblik over dagens og fremtidens mobilitetsudfordringer.

 

Trafik- og mobilitetsplanen indeholder:

Som et led i forberedelserne til Trafik- og mobilitetsplanen er der gennemført en række analyser, der konkretiserer udfordringerne og danner overblik over problemstillinger, virkemidler, og som er kommet med anbefalinger til indsatser. Nedenfor er gengivet analysernes væsentligste konklusioner:

I Trafik- og mobilitetsplanen udpeges et regionalt trafik- og mobilitetsnet som består af knudepunkter og trafikkorridorer, der vil udgøre de primære trafikårer mellem knudepunkter samt til og fra regionen. I nettet indgår de centrale vej-, cykel- og banestrækninger og vigtigste forbindelser til naboregionerne, og det er dette net, som pendlerne primært skal bruge for, at der kan sikres en sammenhængende og effektiv transport, med cyklen, letbane, bus, tog og metro – og alle mulige kombinationer som alternativ til bilen.

 

Det er trafik- og mobilitetsnettet, der primært skal bære væksten i trafikken og sikre grundstammen for effektiv og sammenhængende transport med fokus på:

Uden for hovednettet skal det sikres, at borgerne i yderområderne får tilbudt gode alternativer til bilen, f.eks. ved at udnytte nye teknologiske muligheder for fleksible lokale minibusser, samkørselsordninger, taxi og andre mobilitetsservices og dermed også give gode forbindelser til regionale trafik- og mobilitetsnet.

 

Trafik- og mobilitetsplanen udpeger fem strategiske udviklingsområder, som tilsammen skal sikre unødig spildtid i trafikken og øge mobiliteten. De fem strategiske udviklingsområder er:

Til hvert af de fem strategiske udviklingsområder er forslag til konkrete indsatser, i alt 13 indsatser. Flere af indsatserne går på tværs af udviklingsområderne og bidrager således inden for flere områder (se side 43-56 i trafik- og mobilitetsplanen for katalog med de 13 indsatser)

 

De 13 indsatser er:

1) Styrket kollektivt hovednet - tilbyde høj frekvens og god fremkommelighed på tværs gennem styrkelse af knudepunkter, servicemål mv.

2) Tværgående samarbejde om udvikling af den kollektive transport - etablere samarbejde om at opnå

fælles strategisk retning og struktureret strategiproces i DOT-regi

3) Mobility as a Service (MaaS) - understøtte samarbejde om at sikre sammenkædning af forskellige

transportformer på rejsen via abonnement

4) Kørselsafgifter - analysere muligheder for at anvende kørselsafgift til påvirkning af adfærd

5) Trafikprognoser og trafikinformation - etablere "vejrudsigten" for trafikken på en app gennem fokus

på organisering og fælles set-up blandt aktørerne

6) Intelligent signalstyring og trafikledelse - etablere samarbejde om samordning af trafiksignaler og

trafikledelse på tværs af kommunegrænser

7) Dialogværktøj til udvikling af knudepunkter - udvikle redskaber og principper til fælles screening og

rangering af knudepunkter

8) Udvikling af transportorienteret byudviklingsmetoder - afdække partnerskabs-, forretnings-og

finansieringsmodeller til udvikling af knudepunkter

9) Nemme skift og attraktive first/last-mile løsninger - etablere samarbejde om en fælles strategi for til- og frabringertrafik med bl.a. afsæt i Movias forretningsstrategi

10) Kombinationsrejser med cykel - etablere samarbejde på tværs af aktører til fremme af cyklen i

kombination med kollektiv transport

11) Udbygning af Supercykelstinettet - undersøge muligheder for fælles finansiering af nye ruter og

revurdering af designet

12) Udbygning af dele- og samkørselstjenester uden for de store byer - undersøge muligheder for

fremme af delemobilitet og opkoblingen til det kollektive trafiktilbud bl.a. gennem pilotforsøg og

udbredelse af viden

13) Samkørselsknudepunkter for multimodale rejser - udvikle datagrundlag til en samlet plan for styrkelse af eksisterende og etablering af nye knudepunkter med let skift mellem forskellige transportmidler

 

De fem strategiske udviklingsområder og forslag til 13 indsatser skal ses som et katalog, der kan danne grundlag for de kommende års arbejde med mobilitet i hovedstadsregionen.

 

De 13 indsatser består i udgangspunktet af undersøgelser og analyser, fx undersøgelse af erfaringer med og modeller for kørselsafgifter samt model for samarbejde om udviklingen af knudepunkter. Indsatserne kan kun fuldt implementeres i partnerskab med andre myndigheder og private aktører samt med medfinansiering/funding fra f.eks. EU-fonde. De indledende undersøgelser og dialog med eksterne parter vil danne grundlag administrationens arbejde med at forberede beslutningsgrundlag til politiske godkendelse.

 

Planen ses også som afsæt for strategiretningen for en effektiv og bæredygtig mobilitet i den kommende regionale udviklingsstrategi (RUS), der forventes forelagt regionsrådet den 9. april 2019.

 

Regionens trafikbestilling er et væsentligt element i arbejdet med at imødegå hovedudfordringerne og er koblet til alle fem strategiske udviklingsområder. Trafikudvalget har på møder i november og januar drøftet betydningen af det regionale kollektive trafiknet og principper for en styrkelse af det regionale net som attraktivt og effektivt hovednet. Flere af planens indsatser kan dermed med fordel tilrettelægges i tæt sammenhæng med bestillingen af kollektiv trafik og bidrage til at understøtte den samlede regionale mobilitet.

 

For at sikre politisk forankring bliver Trafik- og mobilitetsplanen fremlagt for KKR Hovedstaden. De 20 samarbejdskommuner, som har bidraget til planen, har ligeledes fået planen forelagt.

Ifølge det regionale cykelregnskab fra 2016, resulterer cykling i over 1 mio. færre sygedage om året og 30% færre pendlerture i bil. Det giver staten, regionen og kommunerne over 1,6 mia. kr. i ekstra skatteindtægter og 1,6 mia. kr. i sparede sundhedsudgifter årligt. Dertil kommer mindre luftforurening, støjforurening og klimabelastning som følge af cyklisme. Derfor er der afsat 2 mio. kroner på Budget 2019 til en indsats rettet mod arbejdspladser for at øge cyklisme i hovedstadsregionen. Indsatsen skal have fokus på både almindelige cykler og elcykler.

 

Administrationen har opfordret tre aktører, som på hver deres måde har relevante kompetencer, til komme med deres bud på, hvordan en virksomhedsindsats til  2 mio. kr. for øget cyklisme kan se ud. De tre aktører er Cyklistforbundet, Gate 21 og Supercykelstisekretariatet. Alle tre har indsigt og viden om transportadfærd,cykelkultur og cykelforhold samt erfaringer med at fremme cyklen som transportmiddel på arbejdspladser. Det er ressourcer og erfaringer, som med fordel kan supplere hinanden og bygges videre på. De tre aktører har i fællesskab udarbejdet et forslag til en fælles cykelfremmeindsats på arbejdspladser i 2019-2020, som de kalder 'Cykelpartnerskab 2020'. En mere udførlig beskrivelse af Cykelpartnerskab 2020 er vedlagt som bilag.

 

Visionen er at etablere et offentligt-privat partnerskab for virksomheder, der vil promovere og styrke cykling som sund, grøn og attraktiv transport, og for kommuner, der vil samarbejde med virksomhederne i deres lokalområder om cykelpendling. Cykelpartnerskabet er en synlig indsats, hvor virksomheder, kommuner og organisationer løfter en fælles dagsorden under en række af FNs verdensmål. Cykling er netop et område, hvor mange aktører skal gå i samme retning for, at der kommer volumen og effekt.

 

Grundlaget for Cykelpartnerskab 2020 er regionale projekter som Moving People, Smart Mobility in Loop City, Test en Elcykel, Formel M og Supercykelstier samt Cyklistforbundets kampagne "Vi Cykler til Arbejde" og certificeringsordningen "Cykelvenlig Arbejdsplads". Igennem disse er der bl.a. opbygget en række mobilitetsnetværk i og på tværs af lokale erhvervsområder. 

 

Det samlede budget for cykelpartnerskabet er 2 mio. kroner og projektperioden løber fra foråret 2019 og til 31. december 2020. Som led i projektet udvikles og testes blandt andet en ny version af Vi Cykler Til Arbejde-kampagnen, ligesom der gennemføres sundhedstjek og transportundersøgelser. Frem til slutningen af 2019 tilrettelægges indsatsen nærmere. Region Hovedstaden indgår sammen med Cyklistforbundet, Gate 21 og Supercykelstisekretariatet som partnere i samarbejdet. Gate 21 vil fungere som koordinerende partner. Partnerskabet er åbent for alle kommuner og virksomheder i hovedstadsregionen. Målet med Cykelpartnerskabet 2020 er bl.a. at involvere cirka 100 arbejdspladser i hele regionen og mindst 75 % af kommunerne i at fremme cykling som en sund, klimavenlig og attraktiv transportform. Derved nås ud til mere end 250.000 pendlere/borgere i regionen.

 

Et centralt element i Partnerskab 2020 er, at Cyklistforbundet udarbejder en ny og mere dynamisk webplatform, hvor kampagnen Vi Cykler til Arbejde skræddersyes og målrettes lokalt, så arbejdspladser kan dyste mod hinanden inden for en nærmere defineret periode, ikke kun i maj måned som hidtil. Kampagnekonceptet for den nye platform vil som den nuværende tage udgangspunkt i indsamling af cykeldage og kilometer, men målgruppen og tidsperioden kan defineres efter ønske fra den enkelte arbejdsplads. Den nye platform kan opbygges i 2019 og udbredes og prøves af i 2020.

 

Tanken med cykelpartnerskabet er at gøre det så nemt som muligt for arbejdspladserne få deres medarbejdere til at cykle mere og længere til og fra arbejde. Den enkelte arbejdsplads introduceres for en række cykeltiltag, som er 'klare på hylderne' og skræddersyr på den baggrund sin indsats for cykelfremme efter sine egne ønsker og behov.

 

Principperne for Cykelpartnerskabet 2020:

Muligt indhold og partnere i et cykelårshjul:

 

 

I budgetaftalen for 2019 er det ikke skrevet ind, at midlerne skal tilsagnsbudgetteres. Administrationen anbefaler imidlertid tilsagnsbudgettering. Tilsagnsbudgettering er muligt, fordi der er lagt op til med forslaget at overføre beløbet til et eksternt konsortium. Dette konsortium består af Gate 21, Cyklistforbundet og Supercykelstisekretariatet. Gate 21 påtager sig rollen som ekstern leadpartner og tager ansvaret for udmøntningen, hvilken reguleres igennem en bilateral kontrakt imellem Region Hovedstaden og Gate 21. Tilsagnsbudgettering giver desuden mulighed for at forlænge bevillingen frem til og med 2020. Det vil gavne resultaterne. Administrationen mener ikke, at det er muligt at opnå gode resultater på ét år (indeværende år), som der er lagt op til i budgetaftalen. Med en forlængelse ind i 2020 har partnerskabet resten af 2019 til at tilrettelægge indsatsen. 2019 kan samtidig bruges til at hverve kommuner og virksomheder til aktiviteter i det kommende år. Partnerskabet/årshjulet gennemføres og afsluttes i 2020. 

CykelPlanen er blevet udviklet på bestilling fra regionsrådet som led i budgetaftalen for Region Hovedstaden i 2011. Appen var et efterspurgt og manglende tilbud for både pendlere som fritidsrejsende, da den blev introduceret i 2013. Udviklingen og driften af appen har været lagt ind som en aktivitet i Region Hovedstadens resultatkontrakt med sekretariatet for supercykelstier. Opgaven har imidlertid vist sig langt mere ressourcekrævende end forudset både økonomisk og teknisk. De seneste tre år er CykelPlanens mest nødvendige drift blevet opretholdt.

 

Nærmeste samarbejdspartner har fra starten været Københavns Kommune. Det skyldes, at Københavns Kommune har en 'søster-app' til cykelruteplanlægning og navigation, 'I Bike CPH'. De to parter udviklede i 2012 en fælles teknisk platform for de to apps. Samarbejdet imellem de to parter har understøttet hinandens udvikling og nedbragt omkostningerne. Dermed vurderes samarbejdet at have sikret bedre apps for de samme midler, end hvis de var udviklet hver for sig. Hele tanken har været at bygge videre på hinandens gode løsninger, samt deling af server, kode, algoritme og kortgrundlag. Forskellen på de to apps er brugerfladen. Københavns Kommune har pga. en sparerunde i december 2018 besluttet, at I Bike CPH skal nedlægges. Eftersom I Bike CPH og CykelPlanen deler platform, så vil det kræve en anden ordning med server, drift og finansiering for CykelPlanen, hvis den skal videreføres.

 

Administrationen anbefaler på den baggrund, at CykelPlanen nedlægges. CykelPlanen er meget dyr i forhold til, hvor meget værdi, den skaber, og hvor mange brugere, den har. Det er tvivlsomt, at det er økonomisk og teknisk muligt at lancere et konkurrencedygtigt produkt på det nuværende marked. Hvis appen skal op og have et acceptabelt funktionsniveau og en større brugertilfredshed kræver det omfattende investeringer. Det giver mere værdi at arbejde på at forbedre cykeldata på tredjeparts-platforme, for eksempel Google Maps eller Rejseplanen.

 

Administrationen har bedt om en vurdering fra Sekretariatet for supercykelstier. De vurderer overordnet, at den nuværende app's tilstand ikke er tilfredsstillende, og at de fejl, der opleves af brugerne, er så kritiske, at den ikke bør videreføres, med mindre der afsættes økonomi til en gennemgribende opdatering. Derudover vurderes det, at til trods for at appen var tiltrængt ved lancering i 2013, er der i dag i højere grad gevinst ved et samarbejde med øvrige ruteplanlægningsserviceaktører end ved skabe og drive sin egen app med lignende funktioner på en separat platform.

 

Sekretariatet for supercykelstier arbejder løbende på forbedring af data og brugerrettet kommunikation, eksempelvis pågår et arbejde for at skabe fælles dataindmeldinger fra kommuner af eksempelvis status på saltning af supercykelstierne, samt kommunikation til brugerne. Et arbejde som sker i samarbejde med Vejdirektoratet, hvor Vejdirektoratet forestår den egentlige kommunikation til brugerne gennem deres service ’Vinterman’. Dette er et eksempel på, hvorledes det er mere hensigtsmæssigt med en samlet løsning med flere samarbejdspartnere, hvor selve kommunikationskanalen styres af en tredje-part. Det er sekretariatet for supercykelstiers overordnede vurdering, at en fremtidig løsning for en cykelruteplanlægger kunne organiseres på lignende vis.

 

Den tekniske historik for appen er, at den blev lanceret i 2013, med opdateringer i september 2016 og oktober 2018/januar 2019. CykelPlanen har siden lancering haft 29.000 downloads og imellem 200 og 700 ugentlige brugere, hvilket er lavt. Sekretariatet for supercykelstier anslår, at mellem 2000-3000 mobiltelefonejere har appen installeret i dag. Den gennemsnitlige vurdering på app-stores er relativt lav. Det lave antal brugere vurderes at være en konsekvens af, at brugeroplevelsen ikke har været tilfredsstillende på grund af tekniske vanskeligheder. Af samme grund har markedsføringen været nedtonet, hvilket også må forventes at have betydning for den lave brug af appen i dag.

 

De årlige udgifter til drift af I Bike CPH og CykelPlanen har været budgetberegnet til 200.000 kr. for begge apps. CykelPlanen og I Bike CPH har indtil nu delt omkostningerne til både drift og udvikling. I 2018 er hele budgettet brugt på at imødekomme de nye regler for GDPR. Derfor har flere større og mindre opdateringer desværre ikke kunnet gennemføres. Uden disse vil appen ikke være egnet til fremtidige ændringer, opgraderinger og fejlretninger. Brugerne efterspørger nye funktioner. Mest kritisk er dog, at de mange henvendelser indikerer mangler i den nuværende kode og datagrundlag, som ikke kan imødekommes med mindre ændringer.

 

Hvis appen ikke lukkes, er der forskellige muligheder for at videreføre den. En videreførelse af appen anslås af Sekretariatet for supercykelstier at koste imellem 0,3 mio. kr og 2,2 mio. kr. i engangsomkostninger for Region Hovedstaden, plus en årlig fremadrettet udgift til drift, domæneejerskab og server på 250.000 kr. Da al data og kodning i CykelPlanen er baseret på Open-Source data, vil det desuden være tilgængeligt som input til at tredje-part kan skabe en drifts- og funktionsmæssig bedre og mere tilfredsstillende app. Administrationen vil skulle gå mere i dybden med mulighederne for videreførelse, herunder at kvalificere beregningerne, hvis dette ønskes.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at komme med forslag til udvikling af mere klare sagsfremstillinger og sagsskabeloner for de politiske udvalgssager. Derudover har arbejdsgruppen haft fokus på at at komme med anbefalinger til forbedring af beslutningsprocesser, herunder at skabe tydelighed om politiske valgmuligheder i sagerne.

 

Arbejdsgruppen har gennemgået alle overskrifter i sagsskabelonen og drøftet forbedringsmuligheder og relevans.

 

Arbejdsgruppen foreslår følgende ændringer i skabelonens overskrifter og struktur - og anbefalinger til indholdet i sagsskabelonens felter:

 

Arbejdsgruppen foreslår, at indstillingen rykkes op foran feltet "baggrund".

 

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at administrationen er opmærksom på at skrive mere præcist, hvad der lægges op til, at der skal godkendes politisk. Hvis der er reelle politiske valgmuligheder, skal det fremgå af sagen. Administrationens faglige indstilling skal være tydeligt begrundet i sagen, så det er tydeligt, hvilke hensyn (fx faglige eller økonomiske) administrationen har vægtet højest.

 

Administrationen anbefaler endvidere, at beløb på bevillinger nævnes specifikt i indstillingen og opdeles på de enkelte initiativer (under-punkter a, b, c). Dette nævnes også selvom kompetencen for udmøntning af midler ikke ligger i det konkrete udvalg. 

 

Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at sager, der er lagt op til politisk drøftelse i højere grad "drøftes med henblik på "noget konkret" (proces, retning mv). Dvs. at formålet med drøftelsen skal fremgå tydeligt af indstillingen. Orienteringssager skal også være helt specifikke på hvad, det er, der skal tages til efterretning - og ikke bare sagen generelt. (Fx status om en konkret benævnt problemstilling eller udvikling).

 

Arbejdsgruppen anbefaler, at feltet med overskriften "baggrund" skal være meget kort og kun indeholde begrundelsen for, hvorfor sagen skal behandles (anledning, aktualitet) og uden for mange detaljer. Feltet skal fx indeholde henvisninger til den præcise dato for den tidligere politiske behandling. Det gør det nemt via Prepare at genfinde sagen, beslutning og tilhørende bilag. Baggrunden er ikke et resumé af sagen. Hvis sagsfremstillingen (undtagelsesvis) er meget lang, kan der indsættes resumé som del af sagsfremstillingen.

 

3. Sagsfremstilling:

Arbejdsgruppen anbefaler, at sagsfremstillingen i højere grad kommer med konklusionen først - og herefter uddyber begrundelse og proces. Derudover skal evt. dilemmaer og scenarier også fremgå tidligt i sagen. Administrationens "mellemregninger" for relevante fravalg og prioriteringer kan også være meget brugbare for politikernes stillingtagen til sagen og bør derfor udfoldes mere ud i sagen. Ligeledes er det relevant information i sagen, hvilken interessenthåndtering og involvering, der har været forud for fremlæggelse af sagen.Derudover skal sproget i sagsfremstillingen være formidlingsvenligt og skrives uden brug af indforståede forkorelser, unødige tekniske eller faglige termer. Endelig skal sagen målrettes, så den så vidt muligt skrives i et sprog, der også kan læses og forstås af borgere, der ikke nødvendigvis har faglig indsigt i området.

 

4. Konsekvenser:

Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal være en klar sammenhæng mellem indstillingen og konsekvensafsnittet. I beslutningssager er det vigtigt, at der i dette afsnit står, hvilke direkte konsekvenser samt afledte konsekvenser administrationen forventer, at den pågældende beslutning får for borgere og evt. medarbejdere.

I drøftelsessager skal det fremgå hvordan drøftelsen bruges videre fx i administrationens arbejde.

I forhold til orienteringssager bør det også fremgå, om der er konsekvenser eller afledte konsekvenser i det indholdsmæssige, og hvem der har ansvaret for en eventuel opfølgning.

 

5. Risikovurdering:

Arbejdsgruppen foreslår, at feltet "risikovurdering" slettes, hvis der ikke er risici ved sagen (fremfor at skrive den nuværende standardtekst).

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at administrationen bruger dette felt i skabelonen til at fremhæve risici i forhold til økonomiske og faglige aspekter ved sagen. 

 

6. Økonomi:

Arbejdsgruppen foreslår, at feltet har overskriften "Økonomi" frem for den nuværende "Bevillingstekniske konsekvenser". Arbejdsgruppen anbefaler, at økonomiafsnittet kan indeholde et afsnit, der er målrettet politikerne og offentligheden og et bevillingsteknisk, som er mere målrettet administrationen (så beslutningens ophæng til finansiering er præcist angivet).

 

7. Kommunikation:

Arbejdsgrupen foreslår, at overskriften slettes i sagen, hvis feltet ikke er udfyldt. Frem for at feltet står tomt, som det ofte er tilfældet i hidtidige sager. 

Arbejdsgruppen anbefaler, at hvis det i forbindelse med den politiske behandling giver mening at have planlagt en kommunikationsindsats i forhold til selve beslutningen af sagen, skal det fremgå her.

 

8. Politisk beslutningsproces :

Arbejdsgruppen foreslår, at denne overskrift erstatter tidligere overskrift "tidsplan og videre proces"

Arbejdsgruppen anbefaler, at det af dette felt fremgår, om udvalget skal drøfte sagen igen og i så fald hvornår. Der skal også stå, om sagen går videre til forretningsudvalget og regionsrådet og hvornår. En større procesplan for politisk inddragelse vil også kunne fremgå her (evt. som bilag). Med andre ord, skal det være muligt at se, hvornår sagen kommer på igen, og hvornår den endelige beslutning skal træffes.

 

9. Direktørpåtegning og kontaktperson:

Arbejdsgruppen foreslår, at der i tillæg til "direktørpåtegning" også tilføjes en kontaktperson. Dvs. at det af dette felt fremgår, hvilken direktør, der har ansvaret for sagen - og derudover hvem, der er kontaktperson (dvs. centerdirektør, enhedschef eller sagsbehandler). Dette vil give mulighed for at politikerne inden for normal arbejdstid vil kunne ringe til kontaktpersonen og stille forståelsesmæssige spørgsmål til sagen forud for behandlingen på det politiske møde. Mere principielle ting til administrationens indstilling i sagen, bør i forlængelse af arbejdsgruppens drøftelse, stadig skulle afklares med den direktør, der påtegner sagen.

 

Der henvises til vedlagt afrapporteringsnotat fra arbejdsgruppen for en uddybning af arbejdsgruppens forslag til ændringer i skabelon (bilag 2) samt anbefalinger til indhold ti de politiske sager.

 

Arbejdsgruppen har aftalt at mødes en sidste gang igen inden for et år for at evaluere arbejdet med sagsskabeloner og de politiske sager.

 

Arbejdsgruppen har også bidraget til udvikling af "Guide til det politiske arbejde", som efterfølgende også er  blevet præsenteret af arbejdsgruppen på udvalgsworkshoppen den 19. februar 2017. Guiden er tænkt som en hjælp til det konkrete politiske arbejde i Region Hovedstaden. Guiden har til formål at give regionspolitikere et overblik over, hvordan de væsentligste regler og rettigheder finder anvendelse i det praktiske udvalgs- og rådsarbejde. Guiden kan blive opdateret efter behov og vil blive tilgængelig på regionens hjemmeside. Guiden er vedlagt som bilag 3. 

 

Det har været en præmis for arbejdsgruppens drøftelser, at sagsskabelonen ikke i sig selv sikrer gode politiske sager. Derfor har arbejdsgruppen også formuleret følgende mere overordnede ønsker til, hvordan indhold og proces for de politiske sager kan forbedres, så sagerne i højere grad kan målrettes politikernes behov:

Arbejdsgruppens ønsker til sagerne er uddybet i afrapporteringsnotatet (bilag 2 s. 5), og dannede også grundlag for drøftelser på udvalgsworkshop den 19. februar 2019 (jf. næste afsnit).

 

Størsteparten af udvalgsformænd- og næstformænd samt gruppeformænd deltog på udvalgsworkshoppen. De tilstedeværende udtrykte opbakning til arbejdsgruppens anbefalinger til forbedring af indholdet i de politiske sager samt forslag til konkrete ændringer i sagsskabelonen. 

 

Arbejdsgruppens ønsker til proces og indhold for de politiske sager blev drøftet ved 3 borde på tværs af politikere og administrative "udvalgsbetjenere" og direktører. Der var en god dialog omkring de forskellige perspektiver, dilemmaer og hensyn, der kunne være relevant for en sag. Drøftelsen skærpede flere af arbejdsgruppens anbefalinger og bragte også nye perspektiver på banen. Følgende temaer er eksempler på nogle af drøftelserne på udvalgsworkshoppen:

 

Ventet & Velkommen har igennem 4 år arbejdet med at forbedre patienternes tryghed, tilfredshed og evne til at navigere i sundhedsvæsnet. Arbejdet har været anført af arbejdsgrupper med deltagelse fra hospitalerne og det centrale niveau og med inddragelse af patienter.

 

Der er blevet arbejdet med: Bedre vejvisning på hospitalerne, indførelse af danske afdelingsnavne, standardiseret og god skriftlig patientinformation, udvidet telefonisk adgang for borgere til hospitalerne, minimumsprincipper for indretning af venteværelser, styrket servicekultur, nudgende elementer på akutmodtagelserne og – som besluttet af regionsrådet - frie besøgstider.

 

Resultatet af det centrale-lokale samarbejde er et mere menneskeligt sundhedsvæsen med øget tryghed for patienter og pårørende. Resultater kan ses i vedlagte faktaark, som også udleveres som fysisk bilag.

 

Som en særlig indsats under Ventet & Velkommen er der udarbejdet 4 børnebøger med midler fra Trygfonden. Bøgerne er blevet til i samarbejde med repræsentanter fra hospitalerne. I februar 2019 er de blevet distribueret ud til hospitalerne i Region Hovedstaden. Bøgerne findes primært i akutmodtagelser og på børneafdelinger. Bøgerne handler om de mest almindelige ting, børn kan komme ud for på hospitalet: Operation og bedøvelse, Blodprøver, Medicin og Indlæggelse.

 

Bøgerne skal gøre det mere trygt for børnene at komme på hospitalet og give dem mulighed for at bearbejde deres oplevelser her sammen med den voksne, der læser bøgerne for dem. Målgruppen for bøgerne er børn i alderen 4-9 år. Livstruede og langtidssyge børn er ikke en del af målgruppen.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.