I 2018 blev der fremrykket medicinindkøb m.v., som frigiver 240 mio. kr. i råderum i 2019. Derudover er der i 2019 et mindreforbrug på ca. 114 mio. kr., hvilket medfører, at det samlede mindreforbrug ved 2. økonomirapport udgør ca. 354 mio. kr.

Den samlede prognose for sundhedsområdet i 2. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:

Det forventede forbrug er reduceret med 41 mio. kr. i forhold til 1. økonomirapport 2019, hvor der blev forventet et mindreforbrug på 313 mio. kr.

Ændringerne i prognosen er opsummeret nedenfor og beskrevet nærmere i bilag 1:

• Region Hovedstadens Akutberedskab oplyser merudgifter på ca. 40 mio. kr. Det forventede merforbrug skyldes dels stigende aktivitet og udgifter vedr. akuttelefonen 1813 og dels indkøring af den nye kørselsmodel vedr. siddende patientbefordring.
  Vedrørende akuttelefonen har Region Hovedstadens akutberedskab indmeldt et forventet merforbrug på ca. 19,5 mio. kr. på baggrund af stigende antal opkald og fokus på nedbringelse af svartider. Administrationen har igangsat en udredning af problemstillingerne og mulighederne for at nedbringe forbruget. Resultaterne forventes at foreligge ultimo juni.
  Vedrørende siddende patientbefordring er der en række indkøringsproblemer i forbindelse med ny organisering af området. Der forventes umiddelbart en merudgift på ca. 20 mio. kr.
  Der reserveres foreløbigt 40 mio. kr. til eventuelt merforbrug på området, men administrationen og akutberedskabet arbejder på at nedbringe forbruget væsentligt.
• De forventede udgifter til medicinvækst er nedjusteret med 20 mio. kr.
• Udgifterne til leasingydelser forventes at ligge ca. 25 mio. kr. under budgettet. Det skyldes bl.a. tidsforskydninger vedr. de nye sterilcentraler m.v.
• Udgifterne til tarmkræftscreening er ca. 8 mio. kr. lavere end budgetteret.
• Øvrige ændringer omfatter bl.a. tilbageførte midler vedr. mindreaktivitet i garantiafdelingerne m.v.

Af mindreforbruget er der tidligere disponeret 182 mio. kr. til bl.a. patientrettigheder, sundhedsplatform og apparatur m.v. Dermed efterlades 172 mio. kr. til disposition.

Nye dispositioner

Administrationen anbefaler, at der anvendes 15,5 mio. kr. til genanskaffelse af nedbrudt PET/CT-skanner på Rigshospitalet for at undgå forlænget ventetid på udredning.

Det efterlader umiddelbart et råderum på 156 mio. kr. til lettelse af kommende år.

Fokus på udnyttelse af udgiftsloft

Regnskabsresultatet for 2018 viste, at regionen ikke til fulde udnyttede udgiftsloftet. Selvom afvigelsen procentuelt var lav, har administrationen stærkt fokus på at sikre optimal udnyttelse af udgiftsloftet i 2019.

Derfor forelægger administrationen også beslutningsforslag, som har en aflastende effekt i forhold til 2020 for derved at frigøre ressourcer til regionens kerneopgaver.

Regionens råderum, i forhold til udgiftsloftet og gode likviditet, giver mulighed for at tilføre yderligere midler finansieret af et kassetræk således, at der kan foretages maksimal indfrielse af leasinggæld. Det samlede indfrielsesbeløb er 242,6 mio. kr., som giver en samlet lettelse af udgiftspresset på 48,3 mio. kr. i de kommende år. Beslutningen medfører et kassetræk på ca. 38 mio. kr., såfremt der ikke senere opstår yderligere mindreforbrug.

Det reducerede udgiftspres i 2020 og frem kan f.eks. anvendes til, at minimere det generelle sparekrav i forbindelse med regionrådets forhandlinger om budget 2020.

Hospitaler og psykiatri

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.

Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at deres økonomi er under pres. Administrationen er i tæt dialog med hospitalet med henblik på at løse udfordringerne. Efter 1. kvartal 2019 har hospitalets afdelinger et merforbrug på 45 mio. kr. i forhold til budgettet. Hospitalet har bl.a. iværksat kvalificeret ansættelsesstop og initiativer til at begrænse brugen af eksterne vikarer. Hospitalet forventer, på baggrund af tiltagene, at kunne opnå budgetbalance på årsresultatet.

Administrationen forventer, at hospitalernes overførsel fra 2019 til 2020 bliver på niveau med tidligere år.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Administrationen forventer budgetoverholdelse vedr. begge områder.

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

I 2019 erstatter nærhedsfinansiering den statslige aktivitetspulje. Nærhedsfinansiering indebærer, at en del af regionens finansiering betinges af opfyldelsen af fem kriterier, som skal medvirke til at understøtte patientomstilling i et nært og mere sammenhængende sundhedsvæsen:

• Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger
• Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og /eller diabetes
• Reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til akut genindlæggelse inden for 30 dage
• Stigning i andelen af virtuelle sygehusforløb
• Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten (implementeringsplan for systemtilpasninger til datadeling)

Regionens andel af puljen udgør 474 mio. kr. og administrationen forudsætter fuld indtjening af midlerne. I 2019 har eventuel puljereduktion kun halv virkning.

Regionen har iværksat en række initiativer for at sikre fuld optjening af de 474 mio. kr. herunder bl.a.:

• Bedre samarbejde på tværs af hospital, kommune og almen praksis.
• Anvendelse af virtuelle løsninger som f.eks. telemonitorering og videokonsultationer.
• Optimerede udredningsforløb.
• Nedbringelse af opfølgnings- og kontrolbesøg med udgangspunkt i patientens behov.

I kølvandet på overgangen til LPR3 har Sundhedsministeriet varslet, at der gennem en længere periode ikke foreligger data til opfølgning på bl.a. nærhedsfinansiering. Efter ministeriets tidsplan foreligger disse data igen til efteråret. Administrationen vil, når det er muligt, beregne tilnærmede værdier til brug for opfølgning.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til ca. 3,4 mia. kr. og 0,6 mia. kr. i deponerede midler. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2019 skønnes at ligge 0,8 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger).

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2019.

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2019 på sundhedsområdet og regional udvikling vil kunne overholdes.

På baggrund af tidsforskydninger i de seneste år, ventes udgifterne på investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) at overstige det aftalte niveau for 2019 med ca. 75 mio. kr. Overskridelsen er ikke behæftet med statslige sanktioner, men de øgede udgifter vil belaste regionens kassebeholdning.

På dette møde skal forretningsudvalget drøfte de fremsatte forslag og prioritere op til fem forslag, der skal videre i budgetprocessen. Administrationen har, som besluttet af udvalget ved mødet den 7. maj sammenskrevet ønskerne vedr. sundhedsplatformen og økologi. Derudover er der siden forretningsudvalgets møde den 7. maj, modtaget budgetinitiativer vedr. større fokus på offentligt-privat samarbejde og forbedring af Sundhedsplatformen. Desuden har Social- og psykiatriudvalget på sit møde 24. april henvist et forslag om bedre fysiske rammer til børne- og ungdomspsykiatrien til forretningsudvalget. Dertil har administrationen puljet relevante forslag.

Der er nu følgende 11 budgetinitiativer:

1. Omprioritering af medicinske og teknologiske gevinster til sundhed
2. Større fokus på offentligt-privat samarbejde
3. Fortsat forbedring af Sundhedsplatformen
4. En kortlægning af jobfunktioner på hospitalerne
5. Ingen besparelser på såkaldte varme hænder
6. Byggeri med bæredygtighed og samfundsansvar som grundsten
7. Bæredygtig indkøbspraksis
8. Bæredygtig madlavning på hospitalerne
9. Patientvenlige afdelingsnavne
10. Styrkelse af konkurrencen på ambulanceområdet
11. Program- og konkurrencefase for bedre fysiske rammer i børne- og ungdomspsykiatrien

Meget medicin er indpakket i plastic og anden emballage, som er vanskelig for ældre at åbne, og ligeledes ikke er godt set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Det foreslås derfor af Venstre i deres budgetforslag til miljø- og klimaudvalget i forbindelse med budget 2020, at regionen gennem sin bestyrelsespost i Amgros, arbejder for fokus på anvendelse af medicinsk emballage, som er nemmere for brugerne at håndtere, og som er fremstillet af materiale, som ud fra et miljømæssigt synspunkt er fornuftigt.

Amgros er et regionalt sambejde oprettet med hjemmel i sundhedsloven. Sigtet er, at Amgros indkøber lægemidler og i begrænset omfang medicinsk udstyr og høreapparater for regionerne. Amgros ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, fordelt på regionerne. Region Hovedstaden stiller med to medlemmer til bestyrelsen, Freja Södergran (O) og Lars Gaardhøj (A).

Amgros har ikke en samlet indkøbspolitik, idet tiltag er styret af det lægefaglige og økonomiske råd, Medicinrådet.

For regionens bestyrelsesmedlemmers beføjelser se bilag 1.

Læringskulturanalysen indeholder 9 handlinger og 18 konkrete indsatser, der skal bidrage til at øge patientsikkerheden. Målet med indsatserne er at forbedre patientsikkerheden gennem:

• Bedst mulig læring af de utilsigtede hændelser
• Anvendelse af proaktive metoder
• Spredning af viden

De ni handlinger komplementerer hinanden. En af styrkerne ligger i, at der både er stærkt ledelsesfokus men også fokus på medarbejderdrevet patientsikkerhed og involvering af patienter og pårørendes bekymringer, samt at kompetencerne øges for såvel risikomanagere, ledelser og medarbejdere.

I forbindelse med implementering af handlingerne er der aftalt kontinuerlige afrapporteringer til koncernledelsen efter 6, 9, 12 og 24 måneder. Endvidere følges implementeringen politisk.

Implementeringen har nu været i gang i 12 måneder. Der er god fremdrift og stor tværregional, national og kommunal interesse for arbejdet.

Kort overblik over resultater efter 12 måneder

Nedenfor fremhæves en sammenfatning af hvilke indsatser, der er gennemført for nuværende.

Patientsikkerhedskulturmålingen er gennemført, og der er udviklet masterclass og inspirationsmateriale til ledelser til arbejdet med patientsikkerhedskulturen.

Der er udarbejdet et kompetenceprogram bestående af:

• Masterkurser i Patientsikkerhed og læringskultur i samarbejde med Københavns Universitet for ledere, risikomanagere og patientsikkerhedskoordinatorer. Masterkurset starter 1. september 2019. Der har været stor efterspørgsel, så næste kursus er allerede planlagt til at opstarte primo 2020
• Patientsikkerhed og kvalitet er en del af regionens lederudvikling i ”Ledelse af medarbejdere for nye ledere”
• Kursus for hospitalernes patientsikkerhedskoordinatorer

Hospitalerne og virksomhederne har arbejdet med beskrivelser af tydelige roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet og har tydelig ledelsesprioritering af området.

Der er iværksat to forbedringsprojekter med fokus på medarbejderdrevet patientsikkerhed med involvering af patienter og pårørende.

Der er en fokuseret indsats på involvering af patienter og pårørende bl.a. i analyser af patientforløb og med kampagne for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Rapporteringer fra patienter og pårørende er herefter let stigende og ligger over landsgennemsnit.

Regionerne har i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed udarbejdet et metodekatalog over patientsikkerhedsanalyser. Interaktive læringssæt er under udvikling. Endvidere er der udarbejdet et nyt analysekoncept med beslutningsstøttende redskaber, som er testet i Akutberedskabet og på Nordsjællands Hospital.

Der er et udviklingsarbejde i gang med læring af utilsigtede hændelser, klager og erstatningssager på lokalt og regionalt niveau.

Deling af læring tværregionalt og nationalt

Rapport og handlinger er delt med de andre regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Styrelsen

for Patientsikkerhed. Masterkurser på Københavns Universitet er ligeledes tilgængelige for regionerne og kommunerne.

Statusrapport forefindes som bilag 1.

Resultater fra patientsikkerhedskulturmålingen (PLUS)

Patientsikkerhedskulturmålingen "PLUS" (Patient, Læring, Udvikling, Sikkerhed) blev gennemført fra d. 13. marts til d 3. april på alle regionens hospitaler, i Psykiatrien, på hospitalsapoteker og i Akutberedskabet. PLUS spørgeskema er udsendt til ”personale involveret i patientforløb”, i alt 30.115 medarbejdere. Svarprocenten efter 3 uger blev 50%, det vil sige, at 15.106 medarbejdere har besvaret spørgeskemaet.

Ved PLUS afdækkes bl.a. andelen af medarbejdere, der har en positiv holdning til kulturen ift. otte temaer. Målet er, at andele af positive ligger over 60%.

Resultaterne viser, at temaerne samarbejdsklima, jobtilfredshed, stress-erkendelse og arbejdsbetingelser samlet for regionen alle ligger over 60% positive. Overordnet er resultatet fra Region Hovedstaden målt i andel af positive bedre end de danske referenceværdier fra valideringen af spørgeskemaet i 2011. Samlet set er resultaterne fra PLUS for Region Hovedstaden således positive, men der er også områder, hvor der er plads til forbedring. Der er således mønstre - med forbedringspotentiale - der går på tværs af hospitaler, faggrupper, køn og alder. Det gælder for temaerne sikkerhedsklima (som indeholder spørgsmål om håndtering af patientsikkerhed og læring fra UTH), ledelse og patientsikkerhed og utilsigtede hændelser.

Opfølgning

Den lokale proces med bearbejdning af resultater er yderst vigtig, herunder dialogen mellem leder og medarbejder. Endvidere at afdelinger og afsnit sætter sig realistiske mål for forbedring og læring over tid.

Målsætninger skal komme fra afdelingerne selv, så de understøtter motivation, fastholdelse af indsatsen og evt. planlagte eller igangværende initiativer.

For at ledelserne kan have mulighed for at monitorere på indsatser efter eget behov på udvalgte temaer, indarbejdes spørgsmålene fra PLUS i katalog for spørgsmål til de løbende trivselsmålinger. Herved kan de enkelte afdelinger kvartalsvis vælge patientsikkerhedskultur spørgsmål og følge dem i deres egen løbende kvartalsmåling af trivsel.

Rapport om resultater og anbefalinger fra PLUS forefindes som bilag 2.

Det regionale Forum for Ledelse og Uddannelse (FLU) drøftede på møde d. 29. marts om og i givet fald i hvilket omfang, der skal ske testning af sprogforståelse hos alle ikke-danske læger.

Umiddelbart inden mødet var der kommet en henvendelse fra Region Nordjylland til de øvrige regioner med et ønske om opbakning til at ”sætte et tværregionalt udviklingsarbejde i gang med henblik på at udarbejde en tværregional procedure for ansættelse af udenlandske sundhedspersoner”.

FLU drøftede henvendelsen og besluttede således at anbefale, at der arbejdes på en tværregional løsning.

FLU ønsker at følgende bemærkninger/forhold bringes ind i det tværregionale arbejde:

• Sprogforståelse og kulturforståelse er lige så stort et problem som konkrete sproglige kompetencer – derfor er der behov for sprogscreening og ikke kun sprogtest
• Der skal også være hjælp til opfølgning på en sprogscreening/sprogtest i de situationer, hvor der er nogle, der ikke består
• Der er brug for tilbud om sprogscreening/sprogtest og evt. opfølgning, der hurtigt kan tages i brug af afdelingerne og tilpasses de konkrete behov og udfordringer
• Der er økonomi forbundet med screening/test og evt. opfølgning og det skal afklares hvor meget der er tale om og hvem der skal afholde udgifterne
• Hvis sprogscreening/sprogtest er målrettet alle med ”patientkontakt” skal det tænkes bredt, så der også tages hensyn til de kolleger, der skal arbejde med udenlandske medarbejdere.

Center for HR tager tilbagemeldingen fra Forum for Ledelse og Uddannelse med til HR-strategisk Forum i Danske Regioner og indgår aktivt i det kommende tværregionale arbejde.

Center for HR forventer at orientere igen politisk, når der foreligger resultat af det tværregionale samarbejde.

I de kommende år forventes et øget kapacitetspres på Nordsjællands Hospital især som følge af en aldrende befolkning i hospitalets optageområde. Det forventes frem mod 2022, hvor Nyt Hospital Nordsjælland (NHN) tages i brug, at andelen af 60+ årige vil stige med ca. 9 %. Det samlede befolkningstal på ca. 325.000 borgere i hospitalets optageområde forventes uændret. Flere ældre borgere og borgere med en eller flere kroniske sygdomme vil presse behovet for sengepladser på det nye hospital, da ældre borgere typisk har et mere komplekst sygdomsbillede og er oftere i kontakt med sundhedsvæsenet.

Nordsjællands Hospital har i forvejen en høj udnyttelsesgrad og en lav liggetid sammenlignet med de øvrige hospitaler i regionen. Når det nye hospital tages i brug, vil der være den samme kapacitet til rådighed som på det eksisterende hospital. Der er planlagt 570 sengepladser på det nye hospital, hvilket er stort set uændret i forhold til den nuværende sengekapacitet på 573 senge. I forbindelse med tilpasning af dispositionsforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland godkendte regionsrådet i juni 2016 at reducere byggeriet fra 124.000 til 112.500 m2. Arealet for alle funktioner blev reduceret, bortset fra akutmodtagelsen, fødeområdet, antal operationsstuer og intensivsenge, der blev friholdt for reduktion i dispositionsforslaget. Tilpasningen indebar, at byggeriet blev reduceret med 92 sengepladser og 25 ambulatorierum.

Der igangsættes på den baggrund en analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland. Formålet med analysen er at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet på det nye hospital til at kunne rumme den forventede aktivitetsudvikling. Analysen skal pege på mulige løsningsmodeller, hvis det vurderes, at der er behov for yderligere tiltag. Der henvises til vedlagte kommissorium, som i forlængelse af sundhedsudvalgets drøftelser er justeret, hvilket fremgår af bilag 1. 

I arbejdet med analysen vil Nordsjællands Hospital blive tæt inddraget, og der vil undervejs i arbejdet være fokus på at sikre koblingen til byggeprojektet for Nyt Hospital Nordsjælland. Som en del af analysen vil der blive afholdt workshops bl.a. med deltagelse af nordsjællandske kommuner og almen praksis.

Afrapportering af analysens konklusioner vil blive forelagt sundhedsudvalget i november 2019.

Der har i 2017 og 2018 været afholdt temamøder mellem social- og psykiatriudvalget og medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri. Temaerne har været planlagt i samarbejde med fagorganisationerne og ledelsesrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri. I år har psykiatriens VMU og direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri foreslået, at temaet skal være treårsplan for psykiatriens udvikling 2020-2022, hvilket social- og psykiatriudvalget på mødet den 22. maj har besluttet. De faglige organisationer og ledelsesrepræsentanter bliver inddraget i planlægningen.

Temamødet holdes den 18. november 2019 kl. 16.00 - 20.00, og social- og psykiatriudvalget har besluttet at holde mødet på Pharmakon konferencecenter, hvor der kan være 140 deltagere. Udgiften er anslået til 80.000 kr. inkl. udgifter til diverse materialer, og administrationen bruger en facilitator fra Center fra HR. De samlede udgifter til temamødet afholdes af politikerkontoen.  

Social- og psykiatriudvalget har siden sommeren 2018 arbejdet med en treårsplan 2020-2022 for psykiatriens udvikling i Region Hovedstaden. Der har henover vinteren 2018-19 været holdt en række temadrøftelser med eksterne interessenter for at få inputs til planen. Udvalget har peget på, at følgende temaer skal prioriteres i treårsplanen:

• Recovery,
• Tværsektorielt samarbejde,
• Børn og unge i centrum,
• Tvang,
• Lighed i sundhed,
• Psykisk sygdom og misbrug,
• Rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø.

Administrationen har ud fra udvalgets løbende drøftelser udarbejdet et høringsudkast til treårsplanen. Planens struktur er bygget op om, at der for hvert tema er en kort indledning, hvorefter planens fremadrettede del beskriver udvalgets overordnede ambition indenfor området efterfulgt af forslag til indsatser, der er behov for at styrke eller sætte i gang. Herudover er der et forord fra regionsrådsformanden og udvalgsformanden samt en indledning om de politiske mål.

Udkastet til treårsplanen forelægges på dette møde udvalget med henblik på godkendelse af, at planen sendes i høring. Høringsparter fremgår af bilag 2.

Udvalget bør, inden planen sendes i høring, drøfte, hvad planen skal kaldes. Mulige forslag er: Sammen om psykiatriens udvikling, En psykiatri med fokus på det enkelte menneske, en psykiatri på vej mod næste skridt, en stærkere psykiatri, en psykiatri i udvikling, fremtidens psykiatri eller en psykiatri for alle.

Sundhedsaftalen udgør den overordnede politiske ramme for samarbejdet om sundhed mellem kommunerne og regionen, herunder almen praksis. Der indgås én sundhedsaftale i hver region.

Sundhedsaftalen omfatter patienter/borgere i alle aldre, der har behov for en sammenhængende indsats fra aktører på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. Aftalen omfatter således både patienter/borgere med fysisk og psykisk sygdom.

Formålet med aftalen er at understøtte sammenhæng og kvalitet i patienternes og borgernes forløb. Aftalerne skal også bidrage til mere lighed i sundhed og til mere involvering af patienter, borgere og pårørende. Endelig skal aftalen understøtte effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet.

Forslag til Sundhedsaftale 2019-2023

Sundhedskoordinationsudvalget har ønsket at lave en overordnet, dynamisk, enkel sundhedsaftale med fokus på de områder, hvor der er et særligt stort behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed.

Aftalen indeholder derfor kun tre fokusområder og i alt 6 mål.

Fokusområderne og målene er beskrevet på et overordnet niveau, idet det er tanken, at de skal udvikles og konkretiseres gennem de fire år, som aftalen løber i. På den måde sikres, at der gennem hele aftaleperioden kan arbejdes med de områder, hvor der er størst behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed.

Fokusområderne og målene er udvalgt med afsæt i den dialog, som Sundhedskoordinationsudvalget har haft med politikere, patienter/borgere, praktiserende læger, fagfolk fra kommuner og regioner undervejs i processen med at udarbejde udkastet til den kommende Sundhedsaftale.

I aftaleudkastet indgår også en række bærende principper for, hvordan samarbejdet mellem regionen, kommunerne og almen praksis skal foregå, når sundhedsaftalen udfoldes, konkretiseres og implementeres i løbet af aftaleperioden. De bærende principper lægger blandt andet vægt på at understøtte lighed i sundhed, helhedstænkning, borgerinddragelse, fælles kvalitetsmål og plads til lokal forskellighed, når det kommer til valget af metoder.

Sidste del af aftaleudkastet indeholder forslag til organisering og opfølgning på Sundhedsaftalen. Organiseringen skal blandt andet understøtte de bærende principper for samarbejdet og sikre et bredt ejerskab til Sundhedsaftalen gennem hele aftaleperioden.  

Udkastet til Sundhedsaftalen var udsendt i en bred politisk høring i perioden 19. december 2018 - 28. februar 2019. I Region Hovedstaden afgav udvalget for forebyggelse og sammenhæng høringssvar på vegne af Regionen (drøftet på møde den 16. januar). Forslaget havde forinden også været drøftet i social- og pyskiatriudvalget.

Sundhedskoordinationsudvalget drøftede høringssvarene på udvalgets møde den 23. april og en række af de mange gode forslag, som fremkom i forbindelse høringen, er indarbejdet i det endelige forslag til Sundhedsaftale 2019 - 2023.

Regionsrådet skal, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Regionens udkast til oversigt over den offentlige indsats i 2019 og kommende år blev godkendt på regionsrådsmødet den 20. november 2018 og blev efterfølgende sendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 26. januar 2019.

Administrationen har foretaget mindre ændringer i oversigterne i forhold til udkastet fra september 2018, f.eks. hvis regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet. Administrationen har også opdateret hvilke lokaliteter der forventes undersøgt i forhold til indeklimarisiko i 2019-2020, idet der siden efteråret 2018 er kommet kendskab til en del højere prioriterede lokaliteter end de tre lokaliteter, der var prioriteret til indeklimaundersøgelser i efteråret 2018.

Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2019 bidrager til regionens overordnede mål som den grønne og innovative metropol ved at sikre rent vand og uforurenet jord i regionen. 

Hurtigere rent grundvand

Regionsrådet vedtog den 18. november 2014 et scenarium for ”Hurtigere rent grundvand” (Jordplanen) som grundlag for regionens prioritering af jordforureningsindsats i den følgende 10 års periode. I perioden frem til 2025 er det således regionens højeste prioritet at fokusere og afslutte indsatsen mod jordforurening med klorerede opløsningsmidler i de områder, hvorfra der indvindes 80 % af drikkevandet i regionen. Disse områder er prioriteret til indsats, idet kubikmeterprisen pr. kubikmeter reddet grundvand er lavest, samtidig med at grundvandet i disse områder har en god, naturlig kvalitet. Dette betyder samtidig, at indsatsen i de områder hvorfra de resterende 20 % af drikkevandet indvindes, tidligst vil blive prioriteret til gennemførelse efter 2024.

Nye grundvandsundersøgelser i 2019 igangsættes på lokaliteter inden for ca. 15 af de 51 grundvandsområder i regionen, som udgør de højest prioriterede grundvandsområder i Jordplanen. Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats overfor de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen. Undersøgelses- og afværgeindsatsen (på nær drift og monitering) i forhold til de klorerede opløsningsmidler er afsluttet i 17 af de 51 grundvandsområder (status pr. oktober 2018).

I overensstemmelse med Jordplanen er fokus i 2019 fortsat rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning og de er fundet på et meget stort antal lokaliteter i Region Hovedstaden, hvor stofferne selv i lave koncentrationer udgør en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet. 

Pesticider i grundvandet

De seneste år er der desværre også sket en række fund af pesticider i grundvandet i Region Hovedstaden. Både de ældre og udfasede pesticider og tilladte pesticider. Det viser, at der også skal være fokus på grundvandsforurening med pesticider i hovedstadsregionen. En indsats overfor pesticider ligger inden for rammerne af den politiske vedtagne Jordplan i Region Hovedstaden. Jordplanen giver mulighed for at foretage en indsats over for andre grundvandskritiske stoffer, som f.eks. pesticider og benzintilsætningsstoffet MTBE, hvis konkrete fund i overvågningsboringer eller i drikkevandsboringer, viser, at punktkilder med disse grundvandskritiske stoffer udgør en konkret trussel mod vandforsyningen i området.

Regionen kan ifølge lovgivningen kun udføre en indsats overfor pesticidforurening fra punktkilder, der er skyldes spild med pesticider. Regionen har ikke lovhjemmel til at gøre en indsats overfor pesticidforurening, der stammer fra regelret anvendelse af pesticider.

Når Region Hovedstaden er blevet bekendt med, at der er pesticidproblemer i et indvindingsopland inden for Jordplanens højest prioriterede grundvandsområder, har administrationen indgået samarbejde med kommune og vandforsyning om at afdække, hvorfra forureningen stammer og dermed, hvem der har bemyndigelse til at afhjælpe problemet.

Det er administrationens plan, at den eksisterende Jordplan skal revideres i 2019. Med de mange nye fund af pesticidnedbrydningsprodukter i drikkevandet i Region Hovedstaden, bliver et af fokuspunkerne i forbindelse med Jordplanrevisionen, at der er behov for en styrket indsats i forhold til pesticider og at indsatsen skal ske i et tæt samarbejde med kommuner og vandforsyninger.

Forventet indsats 2019

I 2019 forventes igangsat ca. 20 nye afgrænsende undersøgelser, mens ca. 60 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2018 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på ca. 4-6 lokaliteter i 2019, og 2 projekteringer og 4 etableringer opstartet i 2018 fortsættes. En af disse etableringer er ligeledes et udviklingsprojekt i forhold til faneoprensning. Undersøgelses- og afværgeaktiviteterne forventes i 2019 at være fordelt på 20 kommuner i regionen.

For at få mest mulig nytte af indsatsen og pengene er det afgørende, at regionens indsats i forhold til opsporing af kilder til pesticidforurening, sker i samarbejde med kommuner og vandforsyninger i de områder, hvor der er påvist pesticider, som kan udgøre en risiko for vandindvindingen. I 2019 vil administrationen således fortsætte samarbejdet i Nybølle grundvandsområde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner samt Region Sjælland og i Marbæk-grundvandsområdet med Frederikssund Kommune.

Budgettet udgør i 2019 ca. 91 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2019 er nærmere beskrevet i bilag 1.

Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2019

HOFOR og tre kommuner (Frederiksberg, Glostrup og Herlev) er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 3). Et gennemgående tema i de indkomne kommentarer fra kommunerne er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats indenfor netop deres kommuner. Endvidere beklager kommunerne, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med stigende vandstand, som følge af lukkede vandindvindingsboringer, som prioriteringsparameter.

Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2025 skal ske indenfor de områder, der er højt prioriteret i planen for ”Hurtigere rent grundvand”. De indkomne kommentarer fra Frederiksberg, Glostrup og Herlev Kommuner og HOFOR har således ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2019, idet de ønskede ændringer vil gå imod Jordplanens prioriteringer.

Selvom Region Hovedstaden ikke prioriterer at igangsætte nye videregående undersøgelser og oprensninger i Herlev, Glostrup Kommune og Frederiksberg Kommuner, er der en række felter, hvor region, kommune og forsyninger kan samarbejde, f.eks. I forbindelse med opfølgning på de eksisterende driftsanlæg. Bl.a. er der et eksisterende samarbejde i forhold til beskyttelsen af indvindingen på kildeplads Ejby og kildeplads Vestskoven, hvor Region Hovedstaden afværgepumper på Naverland 26, hvor Glostrup Forsyning indgår i samarbejdet ved at optimere indvindingsstrategien på kildepladserne.

Administrationen deltager ligeledes løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Bl.a. har administrationen i efteråret 2018 og foråret 2019 deltaget i møder med henholdsvis Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning samt Glostrup Kommune, Glostrup Forsyning og HOFOR om koordinering af grundvandsbeskyttende aktiviteter.

Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). De indkomne kommentarer fra HOFOR og tre kommuner (Frederiksberg, Glostrup og Herlev) er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til henvendelserne.

For at blive Klimaregion skal regionen aktivt arbejde for at nedbringe CO2 udledning og forpligte sig til at reducere CO2 udledning fra egen organisation og drift med 2 % årligt.

Region Hovedstaden har i de tre temaplaner, Transportplan 2025, Affaldsressourceplan 2025 og Energiplan 2025 sat mål for regionens CO2 reduktion. I 2025 er målet at regionen opnår en 60 % CO2 reduktion ved at bruge mindre og grønnere energi, at spare 6.000 tons CO2 gennem øget genanvendelse af affald og at opnå en 9 % CO2 reduktion ved i højere grad at bruge grønne transportmidler. Disse mål vil samlet give en større CO2 reduktion end klimaregion aftalen forpligter region til.

Administrationen anbefaler, at der indgås aftale om Klimaregion, da det vil være med til at skabe bredere opmærksomhed omkring regionens nuværende indsatser samt de kommende indsatser, som forventes igangsat i forlængelse af vedtagelsen af Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål.

Det overordnede formål med at indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at blive Klimaregion er at sætte fokus på klimaforandringernes store betydning for udviklingen af naturen i Danmark og samtidig reducere regionens CO2 udledning. Regionen forpligter sig med aftalen til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter: Sygehuse, regionens udviklingsplaner, uddannelsesindsatser osv. med minimum to procent om året i aftalens løbetid. Endvidere skal regionen forsætte med at igangsætter konkrete klimaprojekter, der giver nedsat CO2 udledning, samt sætte øget fokus på, hvad regionerne gør på regionalt plan for at reducere CO2-udslippet og udbrede kendskabet til disse projekter og muligheder.

Med Klimaregion-aftalen forpligter begge parter sig til at arbejde positivt for aftalens gennemførelse og begge parter informere offentligt om indgåelse af aftalen. Lever regionen (i tre på hinanden følgende år) ikke op til sin reduktionsmålsætning kan Region Hovedstaden fratages retten til at kalde sig Klimaregion.

Danmarks Naturfredningsforenings forpligtelser giver regionen ret til at bruge DN’s logo i sammenhæng med klimaregion aftalen og medieomtale af denne. Derudover vil DN arbejde for, at klimaregionernes indsats løbende profileres i medierne og DN vil løbende offentliggøre regionens resultater på DN’s hjemmeside. Endvidere vil erfaringer fra klimaregioner indgår i DN’s indsats for skabe bedre forhold for regionernes klimaarbejde nationalt gennem henvendelse til myndighederne.

Arbejdet med at reducere CO2 belastningen sker bl.a. ved at bygge klimavenligt, nedbringe energiforbruget i bygninger, anvende mere brændstoføkonomiske køretøjer og så vidt muligt gøre brug af klimavenlige og genanvendelige produkter og materialer. Hvert år udarbejder Region Hovedstaden et klimaregnskab, som viser hvilken CO2-udledning vores aktiviteter medfører. Siden 2013 har vi haft en CO2 besparelse på 21 % og i det seneste klimaregnskab for 2017 havde regionen en samlet CO2 besparelse på 5 %.

På nuværende tidspunkt indeholder en aftale om Klimaregion kun en forpligtigelse til at nedbringe CO2-udslippet i regionens egen drift. Der arbejdes pt. på at udvikle et beregningsmodul til kommunernes CO2-beregner, som kan regne på CO2-udslippet i regionens geografi. Det vil være muligt at udvide klimaregions aftalen til også at omfatte effekten af de aktiviteter og indsatser, som vi igangsætter for at borgere og virksomheder i regionen, når vi løbende kan dokumentere resultaterne (dette forventes løst i løbet af 2019).   

Danmarks Naturfredningsforening indgår også aftaler om klimakommuner, hvor det på nuværende tidspunkt er 71 ud 98 kommuner som er Klimakommuner. Region Nordjylland er den eneste af de fem regioner der på nuværende tidspunkt er Klimaregion.

Målet om en årlig 2 % CO2 reduktion vurderes både for det enkelt år og over en treårig periode for at kunne forhindre at forskydninger i eller uventede udsving et enkelt års CO2- regnskab skal have negative konsekvenser for klimaregionaftalen.

I forhold til verdensmålene bidrager målene i en Klimaregion aftale især positivt til verdensmål 7 om bæredygtig energi og 13 om klimaindsatser.

Det fremgår af Skatterådets satser vedrørende udbetaling af udbetaling af skattefri godtgørelse for befordring for 2019, at der udbetales godtgørelse som følger:

1) Kørsel i egen bil til og med 20.000 km. årligt 3,56 kr. pr. km., og  

2) Kørsel i egen bil ud over 20.000 km. årligt 1,98 kr. pr. km.

Regionsrådet har i medfør af  § 16, stk. 1, litra a, i den kommunale styrelseslov, som i medfør af § 11, stk. 1, i regionsloven også gælder for regionerne, adgang til - under hensyn til de faktisk afholdte udgifter - at fastsætte egne generelle satser for befordringsgodtgørelse.

Med budget 2016 blev det vedtaget, at regionsrådets medlemmer i lighed med regionens medarbejdere alene kan modtage godtgørelse for kørsel i egen bil med lav takst for de første 2.500 km. Kørsel herudover skulle godtgøres med høj takst.

Det har vist sig, at de øvrige regioner udbetaler kørselsgodtgørelse i overensstemmelse med Skatterådets satser.

Hertil kommer, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at Skatterådets satser afspejler en gennemsnitsvurdering af de udgifter, der er forbundet med at have en bil, samt at de faktiske udgifter til kørsel i egen bil er højere de første 20.000 km. årligt.

Det foreslåes derfor, at der udbetales godtgørelse for kørsel i egen bil til regionsrådets medlemmer i Region Hovedstaden med Skatterådets satser vedrørende udbetaling af skattefri godtgørelse for befordring.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.