UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

08-10-2019 10:00:00

SLUTTIDSPUNKT

08-10-2019 14:00:00


PUNKTER

1. Overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker
2. Udarbejdelse af kræftplan for Region Hovedstaden
3. Medlemsforslag fra Per Tærsbøl (C) om drøftelse af skrivelse fra patienterstatningen
4. Region Hovedstadens arbejde med strategiske byggepartnerskaber
5. Strategisk styring og governance af Sundhedsplatformen og digitalisering
6. Lukket punkt
7. Lukket punkt
8. Lukket punkt
9. Lukket punkt
10. Lukket punkt
11. Trafikbestilling 2020
12. Strategi på fertilitetsområdet
13. Ansøgning fra AIDS-Fondet vedr. udvidelse af målgruppe i Checkpoint
14. Dansk-svensk forskningssamarbejde om type 1 diabetes gennem projektet "DiaUnion"
15. CITY LOOPS deklaration om cirkulær omstilling
16. Generel orientering fra ledelsen
17. Eventuelt



1. Overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker

Overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker
INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for overholdelse af udredningsretten og forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og oplæg på mødet.
BAGGRUND

Forretningsudvalget besluttede på mødet d. 2. april en række delmål for overholdelsen af udredningsretten og forløbstider i kræftpakker. Med denne sag forelægges status for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakker samt en opfølgning på opstillede delmål.

 

Annemarie Hellebek, konstitueret hospitalsdirektør på Bornholms Hospital, giver en status på arbejdet med overholdelse af udredningsretten på hospitalet.

 

For kræftområdet giver Kristian Antonsen, vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital en status for arbejdet med at forbedre overholdelsen af forløbstiderne for patienter med lungekræft.

SAGSFREMSTILLING

Der arbejdes målrettet på hospitalerne for at sikre en bedre overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne inden for alle sygdomsområder. Som et supplement hertil er det valgt på regionsniveau at lave en målrettet indsats på en række udvalgte områder. Disse indsatser skal bidrage til at opnå de opstillede delmål for henholdsvis udredningsret og kræftområdet. Se bilag for de nyeste data.

 

Inden for udredningsretten fokuseres der regionalt på følgende specialer: kardiologi, karkirurgi, ortopædkirurgi, oftalmologi og pædiatri. I forhold til kræftområdet er der særligt fokus på brystkræft og lungekræft. Derudover er der i september 2019 lavet en handleplan for forbedring af regionens målopfyldelse af forløbstider i kræftpakkerne, hvor der fokuseres på yderligere udvalgte kræftformer.

 

Udredningsret: Status på overholdelse af udredningsretten

Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten fremgår af nedenstående figur.

 

image

 

Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med 22. september 2019, data udtrukket 27. september. Alle patientforløb i september er endnu ikke registreret og ovenstående opgørelse er derfor endnu ikke fuldkommen.

 

For at kunne opnå de politisk vedtagne mål om 100 % overholdelse af udredningsretten vedtog forretningsudvalget d. 2. april et delmål om, at regionen i oktober 2019 har opnået 90 % overholdelse af udredningsretten, og at 62 % af patienterne er udredt inden for 30 dage. Status for de to mål inden for somatikken er i september måned foreløbig hhv. 86 % og 60 %. Da forretningsudvalget blev forelagt en status for overholdelse af udredningsretten på mødet den 17. september, var status for de to mål inden for somatikken i august måned hhv. 83 % og 51 %.

 

Når vi ser på tallene for 2019 går det frem for både somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og unge psykiatrien. Der var en lille tilbagegang i august, men udsvinget var mindre end det har været efter ferieperioder tidligere år. Og samtidig viser data for september, at det igen går frem for somatikken. Tilsvarende er det positivt, at niveauet i psykiatrien, både for voksen og børn og unge, allerede de seneste måneder lever op til målene.

 

Koncernledelsen følger ugentligt udviklingen med overholdelse af udredningsretten og andelen af patienter, som udredes inden for 30 dage. Samtidig er der ved disse møder fokus på, hvor hospitalerne fortsat oplever udfordringer med overholdelsen. Det er først muligt at sige, om delmålet er opnået medio november, når data for oktober er færdigregistreret. Forretningsudvalget vil på kommende møde den 12. november 2019 blive præsenteret for en status med delmålene for såvel udredningsret som kræftområdet.

 

Koncerndirektionen og direktionerne på de enkelte hospitaler arbejder jf. ovenstående intensivt på at opnå en højere overholdelse af udredningsretten, og at flere patienter udredes inden for 30 dage. Herunder er der særligt fokus på nedenstående områder, hvor der er udpeget hospitalsdirektører som sponsorer/tovholdere. Status på områderne er følgende:

 

 

SpecialeStatus - september 2019HandlingSponsor/tovholder
Pædiatri (børn)

Udredningsretten overholdt for 71 % af pædiatriske patienter, 62 % udredt inden for 30 dage

 

Afdelingerne har udarbejdet en fælles handleplan for at opnå delmålet i oktober og har udarbejdet en registreringsvejledning. Der er oprettet nye spor til udredning for de midler (16 mio. kr.), der er givet i 1. økonomirapport.

Birgitte Rav Degenkolv
Kardiologi (hjerter)

Udredningsretten overholdt for 80 % af kardiologiske patienter, 36 % udredt inden for 30 dage.

 

Hospitalerne har præsenteret en handleplan for koncernledelsen ultimo april. Afdelingerne har udarbejdet en fælles registreringsvejledning, som skal implementeres. For at få accelereret udviklingen, mødtes sundhedsfagligt råd d. 12. september for at aftale ny fælles handleplan.

De enkelte hospitaler
Karkirurgi

Udredningsretten overholdt for 61 % af karkirurgiske patienter, 56 % udredt inden for 30 dage.

 

Afdelingen har forelagt en handleplan for koncernledelsen i april. Der er givet 5 mio. kr. i 1. økonomirapport, som er brugt på pukkelafvikling. Efter sommerferien er der et fald i overholdelsen. Det skyldes fratrædelser og sygdom, samt at der typisk er flere henvisninger i sommerperioden.Per Christiansen
Ortopædkirurgi (led- og knoglekirurgi) 

Udredningsretten overholdt for 93 % af ortopæd-kirurgiske patienter, 47 % udredt inden for 30 dage.

 

Der er forelagt en opdateret handleplan for ortopædkirurgien for koncernledelsen i juni. Fælles praksis for visitation og registrering er ved at blive implementeret, og der arbejdes på bedre samlet kapacitetsudnyttelse ved bl.a. garantiafdelingen på HGH og forbruget på privathospitaler. Per Christiansen, Claus Munk Jensen
Oftalmologi (øjne) 

Udredningsretten overholdt for 96 % af oftalmologiske patienter, 87 % udredt inden for 30 dage. 

 

Afdelingen har forelagt en handleplan for koncernledelsen i april. Afdelingen har fra 1. januar fået populationsansvar, hvilket vil sige, at det økonomiske ansvar for aktivitet på privathospitaler også påhviler afdelingen. Der følges tæt op på aktivitet og samarbejde med privathospitalerne. Der er givet 9 mio. kr. i første økonomirapport, som er brugt til at ansætte ekstra personale.

Per Christiansen, Martin Magelund og Morten La Cour

Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med 22. september 2019, data udtrukket 27. september. Alle patientforløb i september er endnu ikke registreret og ovenstående data i tabellen er derfor endnu ikke fuldkommen.

 

Kræft: Status på overholdelse af forløbstider for alle kræftpakker

Udviklingen i regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne fremgår af nedenstående figur.

 

image

 

Kilde: Baseret på data i Sundhedsplatformen trukket den 27. september 2019. NB! Alle patientforløb i september er endnu ikke registreret og ovenstående opgørelse er derfor ikke fuldkommen.

 

For at sikre, at flere patienter i Region Hovedstaden udredes og behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne, vedtog forretningsudvalget den 2. april 2019 et delmål om, at 82 % af alle kræftpatienter i Region Hovedstaden udredes og behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne fra oktober 2019. Ovenstående figur viser, at 62 % af patienterne i Region Hovedstaden blev behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne i august, mens den foreløbige målopfyldelse for september er 67 %.

 

Koncernledelsen følger ugentligt udviklingen med overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. Samtidig er der ved disse møder fokus på, hvor hospitalerne fortsat oplever udfordringer med overholdelsen. Det er først muligt at sige, om delmålet er opnået medio november, når data for oktober er færdigregistreret. Forretningsudvalget vil på kommende møde den 12. november 2019 blive præsenteret for en status med delmålene for såvel udredningsret som kræftområdet.

 

Opfølgning på handleplan for kræftområdet

Handleplanen for kræftområdet skal understøtte hospitalernes arbejde med at forbedre målopfyldelsen for de enkelte områder og regionens samlede målopfyldelse. Administrationen vil følge implementeringen af handleplanen for kræftområdet tæt.

 

Forretningsudvalget har valgt særligt at følge bryst- og lungekræft tæt. Status for brystkræft og lungekræft er:

 

OmrådeStatusHandlingSponsor/tovholder
Brystkræft

I august blev 32 % af patienterne behandlet inden for forløbstiden.

 

Den foreløbige målopfyldelse for september er 45 %.

 

Operationskapaciteten er blevet udvidet med ekstra operationslejer med henblik på at afvikle ventetidspuklen til operation, hvilket forventes opnået senest medio november. Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at afdelingen er godt igang med at afvikle ventetidspuklen.

 

For at se nærmere på, hvordan brystkræftpatienters forløb kan optimeres er det indgået en aftale med et eksternt konsulentfirma ift. at udarbejde en patientforløbsanalyse. Processen opstartes i oktober.

Jan Toftholm
Lungekræft

I august blev 44 % af patienterne behandlet inden for forløbstiden.

 

Den foreløbige målopfyldelse for september er 47 %.

 

På baggrund af afholdt workshop arbejdes der i nedsatte arbejdsgrupper med de identificerede flaskehalse og løsningsforslag.

 

I forbindelse med udredningen er der flaskehalse ift. diagnostikken, hvor der arbejdes på at standardisere afdelingernes visitation og præbookning af undersøgelser. Derudover er der afsat flere tider til scanninger (PET/CT), men der er fortsat kapacitetsudfordringer for andre udredende undersøgelser.

Kristian Antonsen

 

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen godkendes, fortsætter administrationen og hospitalerne med at arbejde hen imod de fastsatte delmål og et løft på de fokuserede områder samt giver månedlig status om dette til forretningsudvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2019. En status på overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker forelægges forretningsudvalget igen den 12. november 2019.

 

Ved næste møde den 12. november, vil der blive gjort status på delmål for hhv. udredningsret og kræftpakker, når data for oktober måned er opgjort.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Hartling / Anne Skriver

JOURNALNUMMER

19015394/19020740



1.pdf
2.pdf

Bilag

Overholdelse af udredningsret pr. 27. sep. 2019
Overholdelse af kræftpakker pr. 27. sep. 2019


2. Udarbejdelse af kræftplan for Region Hovedstaden

Udarbejdelse af kræftplan for Region Hovedstaden
INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:

  • at kommissorium for udarbejdelse af Region Hovedstadens ny kræftplan tages til efterretning.
POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 2. oktober 2019: 

 

Anbefalet, idet udvalget ønsker, at analysen også forholder sig til tidlig opsporing af kræft og involverer almen praksis i arbejdet.

 

Bodil Kornbek (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i punktets behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte d. 24. september 2019 Region Hovedstadens ny hospitalsplan. Det fremgår af hospitalsplanen, at der skal udarbejdes en regional kræftplan, og arbejdet hermed vil nu blive igangsat.    

SAGSFREMSTILLING

Formålet med en ny kræftplan er at sikre, at kræftpatienterne også i fremtiden vil opleve mere sammenhængende og effektive patientforløb med stadig bedre kvalitet. Kræftplanen skal på baggrund af en kortlægning og analyse af patientforløbene komme med anbefalinger til den fremtidige varetagelse og organisering af kræftområdet. Anbefalingerne i kræftplanen skal vedrøre følgende områder:

I kræftplanen skal der ses på patienternes samlede forløb fra tidlig opsporing til palliation. Der vil være særligt fokus på samarbejdet og overgange i kræftforløbene mellem hospitalerne, herunder hvordan og hvornår patienterne henvises på tværs af hospitalerne. Det tværsektorielle samarbejde med almen praksis og kommunerne vil ligeledes blive inddraget. Det er desuden i Hospitalsplan 2025 besluttet, at regionens varetagelse af blodsygdomme skal indgå i kræftplanen. Se vedhæftede kommissorium for yderligere oplysninger om kræftplanen.

 

Kræftplanen skal sikre grundlag for politisk beslutning om eventuelle omorganiseringer af kræftområdet, der kan fremtidssikre kræftbehandlingen i regionen.

 

Der vil i arbejdet med kræftplanen være en tæt kobling til de øvrige igangsatte initiativer på kræftområdet. Det omfatter bl.a. hospitalernes indsatser for at optimere patientforløbene, sikre bedre kvalitet og forbedre forløbstiderne i kræftpakkerne. Flere af disse indsatser indgår i regionens handleplan for forbedret målopfyldelse af forløbstiderne i kræftpakkerne, som er forelagt forretningsudvalget den 17. september og forelægges sundhedsudvalget på indeværende møde. Derudover vil de løbende politiske drøftelser af udviklingen i regionens målopfyldelse på kræftområdet blive inddraget.

 

Organisering og tidsplan

I udarbejdelse af kræftplanen vil hospitalerne blive tæt involveret og deltage i en styregruppe og arbejdsgruppe. Der vil blive afholdt workshops om udvalgte emner, hvor klinikere, patienter og pårørende inviteres til at deltage, ligesom der kan blive nedsat underarbejdsgrupper om udvalgte temaer, fx vedrørende udvalgte kræftformer, palliation eller lignende.

 

Kræftplanen forventes færdig medio 2020, hvorefter den forelægges politisk.

 

KONSEKVENSER

Efter den politiske orientering om kræftplanen arbejder administrationen videre med udarbejdelse af planen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. oktober 2019 og forretningsudvalget den 8. oktober 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver/Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

19038930



3.pdf

Bilag

Bilag 1 - Kommissorium for kræftplan


3. Medlemsforslag fra Per Tærsbøl (C) om drøftelse af skrivelse fra patienterstatningen

Medlemsforslag fra Per Tærsbøl (C) om drøftelse af skrivelse fra patienterstatningen
INDSTILLING

Forslag fra Per Tærsbøl (C) 

 

Det foreslås:

  • at forretningsudvalget drøfter indholdet af patienterstatningens skrivelse af 27. september 2019.
BAGGRUND

Efter forretningsudvalgets forretningsorden § 4, stk. 2, har et medlem, der har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag senest 8 dage forud for et ordinært møde ret til at få optaget en sag på dagsordenen for førstkommende møde.

 

Forslaget er indgivet den 30. september 2019 og er dermed rettidigt.

Motivation

Forretningsudvalget bør gives lejlighed til at drøfte patienterstatningens skrivelse af 27. september 2019.

Tidsplan og videre proces

Sagen er optaget på dagsordenen til drøftelse i forretningsudvalget den 8. oktober 2019.

JOURNALNUMMER

19069913



4.pdf

Bilag

Patienterstatningens brev af 27. september - Orientering om Patienterstatningens håndtering af problemer med SP og HPJ (002)


4. Region Hovedstadens arbejde med strategiske byggepartnerskaber

Region Hovedstadens arbejde med strategiske byggepartnerskaber
INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at godkende, at arbejdet med etablering af strategiske byggepartnerskaber igangsættes som led i udmøntning af budgaftalen om 10-årig renoveringsplan for hospitalerne
BAGGRUND

Som led i budgetaftalen for 2019 indgik regionsrådets parter i efteråret 2018 en bred aftale om en 10-årig renoveringsplan for hospitalerne. Det indgår som en del af renoveringsaftalen, at regionen afprøver nye samarbejdsformer med aktørerne i byggebranchen - herunder strategiske byggepartnerskaber.

 

Regionens erfaringer med byggeriets parter er varierende. Der er mange eksempler, hvor nye projekter starter forfra med opbygning af relationer mellem bygherre, rådgiver og entreprenør, og hvor løsninger udviklet til et hospital ikke genbruges på det næste hospital. Med strategiske byggepartnerskaber opbygges mere langvarige relationer mellem regionen og byggeriets parter med mulighed for erfaringsopsamling og genbrug af løsninger fra projekt til projekt. På denne måde opnås en række fordele som eksempelvis reduktion af transaktionsomkostninger, hurtigere eksekvering og økonomisk optimering.

 

Regionens bygningsmasse er teknisk udfordrende, og de mange energi- og renoveringsprojekter, der er planlagt de kommende år, vil være oplagte at gennemføre med strategiske byggepartnere. Derfor vil Center for Ejendomme, som en del af udbudsprocessen, gennemføre en dialog med et udvalg af virksomheder for at afdække, hvordan styrker og erfaringer bedst muligt kan udnyttes og indarbejdes i et eller flere strategiske byggepartnerskaber.

 

På forretningsudvalgsmødet vil direktør for Center for ejendomme, Mogens Kornbo, give et oplæg om arbejdet med strategiske byggepartnerskaber som led i at udmønte aftalen om renovering.

SAGSFREMSTILLING

Arbejdet med etablering af strategiske byggepartnerskaber blev igangsat med Markedsdialogforum den 20. september 2019, hvor mere end 150 deltagere fra byggebranchen deltog.

 

På Markedsdialogforum understregede regionsrådsformanden behovet for tættere samarbejder mellem alle involverede parter i bygge- og renoveringsprojekter.  Regionsrådsmedlem Randi Mondorf fortalte om nogle af de erfaringer regionen har med branchen, og Center for Ejendomme informerede om de mere konkrete mål for renovering af regionens hospitaler og om hvordan etableringen af strategiske byggepartnerskaber forventes at kunne bidrage hertil.

 

Markedsdialogforum følges herefter op af en række dialogmøder med et udvalg af virksomheder, som gerne vil medvirke til udviklingen af regionens strategiske byggepartnerskaber.

 

Dialogmøderne skal afdække, hvordan markedets styrker og erfaringer bedst muligt kan udnyttes i nye partnerskabsformer. Det indebærer en dialog om, hvilke opgavetyper (ombygningsprojekter, tekniske renoveringer, energirenoveringer mv.), der med fordel kan indarbejdes i strategiske byggepartnerskaber og hvordan partnerskaberne bør indrettes (samarbejdsmodeller).

 

Et strategisk byggepartnerskab indebærer, at bygherre går sammen med entreprenøren og evt. underentreprenører og rådgivere om planlægning af opgaveløsning, fx hvis der skal gennemføres en række sammenlignelige renoveringer eller byggeprojekter, der normalt har været udbudt som enkeltstående projekter.

 

Det er på den baggrund hensigten, at der iværksættes et udbud, hvor der søges indgået en til maksimalt tre rammeaftaler med konsortier og/eller totalentreprenører og/eller hovedentreprenører/rådgivere, som i en periode på fire år danner grundlag rammen for indgåelse af nærmere aftaler om gennemførelse af konkrete bygge- og renoveringsprojekter. Der undersøges fsva., om der kan indgås aftale med længere levetid end fire år.

 

Det er vurderingen, at samarbejdet i forbindelse med sådanne rammeaftaler vil føre til, at der mere løbende findes gode løsninger, herunder fordi en del løsninger fra starten af samarbejdet kan genbruges i senere faser af samarbejdet. Grundet det langvarige samarbejde vil kendskabet til de enkelte hospitalers drift og særlige forhold også bedre kunne planlægges i effektiv afvikling med færre gener for personale og patienter til følge.

 

Herigennem forventes følgende fordele desuden at kunne opnås:

Center for Ejendomme vil arbejde for at indgå partnerskabsaftaler, der samtidigt forpligter aftaleparten til at stå for efteruddannelse af sine egne medarbejdere, parallelt med den krævede indsats for lærlinge. Herved kan regionen i endnu højere grad bidrage til sikring af de rette kompetencer inden for branchen i fremtiden.

 

Center for Ejendomme vil desuden søge at indgå i partnerskaber, hvor krav om bæredygtighed bliver en integreret del af aftalen i forhold til valg og indkøb af materialer, håndtering af miljøfarlige stoffer, affaldshåndtering, energiforbrug mv.

 

Hidtidige erfaringer

Center for Ejendomme har erfaring med både markedsdialog og gennemførelse af opgaver i tættere partnerskab med leverandører. Således gennemførte Center for Ejendomme i samarbejde med Koncernindkøb i 2018 markedsdialog med elevatorbranchen med henblik på drøftelse af en effektiv udbudsmodel. Der blev efterfølgende gennemført udbud af 14 elevatorer som pilotprojekt, der har resulteret i et tættere samarbejde med leverandøren, KONE, i planlægnings- og udførelsesfasen. På denne baggrund planlægges pt. EU-udbud for elevatorrenoveringer i form af en 4-årig rammeaftale med partnerskabstanker.

 

I 2019 har Center for Ejendomme desuden indgået en 4-årig rammeaftale med Lindpro om drift og vedligehold af elinstallationer. Også her gennemførte Center for Ejendomme i samarbejde med Koncernindkøb i 2018 markedsdialog med el-branchen for at drøfte forskellige nye samarbejdsmodeller. På den baggrund blev aftalen indgået med et udvidet fokus på økonomi, produktivitet og kvalitet samt et fokus på, hvordan virksomhedens kompetencer matcher og supplerer Center for Ejendommes egne kompetencer.

 

Det videre forløb

Udbudsforretningen for aftaler om strategiske byggepartnerskaber forventes igangsat i første kvartal 2020 med kontraktindgåelse i 3. og 4. kvartal 2020. Det betyder, at der arbejdes hen mod, at de første opgaver kan igangsættes via den nye samarbejdsform i slutningen af 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo/Vibeke Prahl

JOURNALNUMMER

19067728





5. Strategisk styring og governance af Sundhedsplatformen og digitalisering

Strategisk styring og governance af Sundhedsplatformen og digitalisering
INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage oplæg om digitalisering og udkast til ny governancemodel for Sundhedsplatformen til efterretning.
BAGGRUND

Forretningsudvalget drøftede den 17. september 2019 anbefalinger og konklusioner fra Ekspertrådet til forbedring af Sundhedsplatformen. På den baggrund følger administrationen nu op med et oplæg om udkast til ny governancemodel for Sundhedsplatformen, som Region Hovedstaden og Region Sjælland arbejder sammmen om at udvikle, så de to regioner arbejder koordineret i deres strategiske styring.

 

På mødet vil koncerndirektør Jens Gordon Clausen give et oplæg om udvikling af modellen og status på samarbejdet mellem de to regioner. Samtidig vil oplægget trække tråde til den store opgaver, som regionerne har med at skabe et digitalt sundhedsvæsen.

SAGSFREMSTILLING

På forretningudvalgets møde den 17. september 2019 drøftede udvalgsmedlemmerne opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger og konklusioner, hvor administrationen nu arbejder videre med at forbedre Sundhedsplatformen ud fra de fire hovedområder:

 

1) Strategisk styring og governance

2) Organisatorisk implementering af Sundhedplatformen i klinisk praksis

3) Medicineringsproces

4) Organisationen Center for IT, Medico og Telefoni

 

Forretningsudvalget besluttede at forbedringsarbejdet skal tage afsæt i fire overordnede mål for forbedringerne, som handler om:

De overordnede mål er fælles for Region Hovedstaden og Region Sjælland. På septembermødet bad forretningsudvalget om, at der blev sat milepæle for de fire overordnede mål, og at administrationen løbende vender tilbage til udvalget omkring de store hovedområder.

 

På indeværende møde følger administrationen derfor op på hovedområdet, der omhandler strategisk styring og governance, hvor koncerndirektør Jens Gordon Clausen holder et oplæg om udkast til en ny governancemodel. Modellen udvikles i dialog med Region Sjælland, så de to regioner fremadrettet får koordineret en fælles governance.

 

Oplægget vil også trække tråde til digitalisering af sundhedsvæsenet mere bredt. Regionerne har en opgave i at skabe nye digitale rammer, der kan bidrage til smidigere arbejdsgange for klinikken og ny måder at møde patienterne på. Sundhedsplatformen spiller fortsat en markant rolle i det, blandt andet ved at skabe gode muligheder for at både klinikere og patienter får adgang til data, som kan understøtte deres indbyrdes dialog, og overordnet set også styrke sammenhængen mellem hospitaler, almen praksis og kommuner.

 

Løbende opfølgning på forbedringsarbejdet

Forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen knytter på den måde an til det store arbejde, som regionerne har fremadrettet for at løfte sundhedsvæsenet med digitale løsninger, der kan bidrage til nye måder at møde patienter og borgere på, nye behandlingsmetoder og arbejdsformer for sundhedspersonalet. Administrationen planlægger derfor i forbindelse med den løbende opfølgning på forbedringer af Sundhedplatformen også at trække tråde til andre større digitaliseringssatsninger. 

 

Administrationen planlægger, at den løbende opfølgning på forbedringsarbejdet til forretningsudalget i efteråret vil sætte fokus på følgende dele:

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages oplægget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2019.

Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Karen Lisbeth Trabolt

JOURNALNUMMER

19063853





6. Lukket punkt




7. Lukket punkt




8. Lukket punkt




9. Lukket punkt




10. Lukket punkt




11. Trafikbestilling 2020

Trafikbestilling 2020
INDSTILLING

Trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet, under forudsætning af at budgettet for 2020 tillader det, anbefaler:

  1. at godkende, at Region Hovedstaden gennemfører en samlet trafikbestilling til Movia for 2020, herunder:
    1. at bestille lokalbanedrift i 2020 svarende til de antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2019, dog med undtagelse af den tidlige afgang på Hornbækbanen, som nedlægges jf. regionsrådets beslutning den 20. august 2019
    2. at bestille busdrift svarende til de ruter, afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der ved trafikbestilling 2019 blev bestilt til at træde i kraft, når Metrocityringen åbner
    3. at den samlede trafikbestilling inklusive administrationsomkostninger og øget drift i Ring 3 til Movia udgør 507,7 mio. kr. i 2020, svarende til Movias 1. behandling af budget 2020 korrigeret for konsekvenserne af ny ferielovgivning samt regionsrådets beslutning den 20. august 2019

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet, under forudsætning af at budgettet for 2020 tillader det, anbefaler:

  1. at bemyndige trafikudvalget til at godkende den endelige trafikbestilling, såfremt der under budgetforhandlingerne for budget 2020 besluttes ændringer i forhold til ovenstående indstillingspunkter.
POLITISK BEHANDLING

Trafikudvalgets beslutning den 1. oktober 2019:

 

Efter udsendelse af trafikudvalgets dagsorden er administrationen af Movia blevet gjort bekendt med, at den forventede merudgift på 0,8 mio. kr. bortfalder.

 

Det oprindelige indstillingspunkt 1c i udvalget var:

"at den samlede trafikbestilling inklusive administrationsomkostninger og øget drift i Ring 3 til Movia udgør 508,5 mio. kr. i 2020, svarende til Movias 1. behandling af budget 2020 korrigeret for konsekvenserne af ny ferielovgivning samt regionsrådets beslutning den 20. august 2019"

 

Indstillingspunkt 1c blev i udvalget ændret til følgende:

"at den samlede trafikbestilling inklusive administrationsomkostninger og øget drift i Ring 3 til Movia udgør 507,7 mio. kr. i 2020, svarende til Movias 1. behandling af budget 2020 korrigeret for konsekvenserne af ny ferielovgivning samt regionsrådets beslutning den 20. august 2019".

 

Rettelsesblad er vedlagt som bilag 2.

 

Sagen blev anbefalet.

 

Martin Baden (A) og Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Bestillingen for 2020 skal afgives senest den 30. oktober 2019. Da budgetprocessen grundet ny regering i år er udskudt, må bestillingen afgives forud for budgetvedtagelsen. Derfor foreslår administrationen, at trafikbestillingen godkendes med forbehold for, at budgetforhandlingerne giver anledning til ændringer.

SAGSFREMSTILLING

Den årlige trafikbestilling

Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det er dermed her, det besluttes, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvensen, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Der er altså ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, der ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang (eller for allerede besluttede ændringer).

 

Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, og det bliver derved lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer vil træde i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne. Det vil sige, at ændringer besluttet i forbindelse med Trafikbestilling 2020, vil træde i kraft medio 2020.

 

Trafikbestilling 2020

Grundet den nye regering, er budgetvedtagelsen i år udsat til primo november, og det er derfor nødvendigt at afgive trafikbestillingen forud for denne. Det er med det nuværende kendskab til udgifterne i 2020 forventningen, at udgifterne til kollektiv trafik i 2020 kan holdes inden for det politisk besluttede måltal, og at der derfor ikke vil være behov for at bestille reduktioner i bus- og togdriften.

Movias 1. behandling af budgettet for 2020 angiver regionens forventede udgifter til Movia i 2020 til 507,7 mio. kr., når effekten af ny ferielovgivning er fratrukket.

Som trafikudvalget blev meddelt på mødet den 23. april 2019, er det en konsekvens af den nye ferielov, at ekstra indbetalte feriepenge i overgangsperioden skal indefryses, indtil medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Regionen vil gennem sin andel af Movias administrationsomkostninger skulle betale 7,6 mio. kr. som en ét-årig ekstrabetaling. Denne ekstrabetaling er indregnet i Movias budget for 2020, men vil blive afholdt på regionens budget for 2019. Regionens andel af administrationsomkostningerne i 2020 er derfor nedskrevet med 7,6 mio. kr. i forhold til Movias 1. behandling. 

De 507,7 mio. kr. dækker over udgifterne til busdrift inkl. øget drift i Ring 3, lokaltog og regionens andel af Movias administrationsomkostninger. Hertil kommer en forventet merudgift til lokaltog på 0,8 mio. kr. som følge af regionsrådets beslutning vedr. ændringer i køreplanen for lokaltog i 2020 den 20. august 2019. Dermed forventes regionens samlede udgifter til Movia i 2020 at udgøre 508,5 mio. kr. Såfremt regionens budgetforhandlinger for 2020 ikke giver anledning til at bestille ændringer i serviceniveauet for den kollektive trafik, vil følgende trafikbestilling blive givet til Movia:

Trafikbestilling 2021

Regionen står fortsat overfor økonomiske udfordringer til den regionalt finansierede kollektive trafik fra 2021 og frem. Processen omkring trafikbestilling 2021 er påbegyndt med dialogmøder med kommunerne på administrativt niveau. Denne proces skal efterfølges af en politisk dialog, som dog afventer budgetforhandlingerne for 2020. Det betyder, at der i slutningen af året og i starten af det nye år planlægges en politisk dialog mellem repræsentanter fra kommunerne og regionen, som vil have fokus på principielle emner og typer af løsningsforslag samt de overordnede prioriteringer til fordel for den kollektive trafik i hele hovedstadsregionen. Trafikudvalget vil drøfte processen for trafikbestilling 2021 på mødet den 29. oktober, ligesom der planlægges afholdt en ekstraordinær temadrøftelse for regionsrådet i november 2019. Temadrøftelsen skal medvirke til at forberede arbejdet med trafikbestilling 2021 frem mod en mulig 1. behandling af hensyn til kommunernes mulighed for at tilpasse det kollektive trafiknet.

 

Bilag 1 viser en foreløbig procesplan med de væsentligste nedslagspunkter frem mod oktober 2020.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingerne i denne sag godkendes, og der i budgetaftalen afsættes 508,5 mio. kr. til tilskud til Movia, vil administrationen afgive trafikbestilling til Movia for 2020 som beskrevet i sagen.

RISIKOVURDERING

Tiltrædes indstillingen ikke, eller udskydes budgetprocessen, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen. Det vil dermed ikke være sikkert, at eventuelle ændringer kan gennemføres til det planlagte køreplanskifte i 2020, men vil risikere først at træde i kraft i 2021.

ØKONOMI

Regionens tilskud til Movia i 2020 ligger med regionens og Movias budgetter for 2020 fast og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og vil blive opgjort primo 2021. Eventuelle afvigelser vil blive opkrævet/udbetalt ved budgetåret 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget d. 1. oktober 2019, forretningsudvalget den 8. oktober 2019 og regionsrådet den 22. oktober. 2019

 

Trafikudvalget og regionsrådet vil senere blive orienteret om den endelige bestilling til Movia den 29. oktober 2019.

 

Hvis budgetforhandlingerne giver anledning til ændringer i forhold til den i sagen beskrevne bestilling, vil trafikudvalget godkende trafikbestilling 2020 på mødet den 29. oktober 2019. Regionsrådet vil efterfølgende blive orienteret herom.

 

Trafikudvalget vil drøfte processen for trafikbestilling 2021 på mødet den 29. oktober 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

18015691



11.pdf
12.pdf

Bilag

Proces for Trafikbestilling 2021
Rettelsesblad


12. Strategi på fertilitetsområdet

Strategi på fertilitetsområdet
INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende strategi for fertilitetsområdet, som indebærer etablering af et murstensløst samarbejde mellem fertilitetsklinikkerne med Region Hovedstadens Center for Reproduktion.
  2. at godkende, at forebyggelse af ufrivillig barnløshed indgår som et fokusområde i regionens forebyggelsesarbejde.
  3. at godkende, at sundhedsudvalget rejser de samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med ufrivillig barnløshed og fertilitet over for folketinget.
  4. at godkende, at sundhedsudvalget rejser ønsket overfor Danske Regioner om at øge antallet af behandlinger med reagensglas fra tre og op til seks behandlinger afhængig af den lægefaglige vurdering.
  5. at tage til efterretning, at en eventuel økonomisk kompensation til fertilitetsklinikkerne som følge af de ændrede regler om henholdsvis ikke-anonym donorsæd, og kvinder der donerer æg vil skulle prioriteres politisk.
POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 2. oktober 2019:

 

Anbefalet.

 

Sundhedsudvalget besluttede at tilrette strategien forud for forretningsudvalgets behandling den 8. oktober, så den følger de politiske drøftelser, hvilket kan ses af de synlige rettelser i vedlagte strategi (bilag 1). Endvidere er der vedlagt et rettelesesbilag til sagsfremstillingen, jfr. rettelserne i strategien (bilag 2).

 

Bodil Kornbek (A), Line Ervolder Christensen (C), Niels Høiby (I) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i punktets behandling.

BAGGRUND

Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i samarbejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposition samt rekruttering. Udviklingen af området indgår i ny hospitalsplan i regionen.

 

Strategien er blevet udarbejdet og fremlagt i sundhedsudvalget den 31. oktober 2018 og regionsrådet den 18. december 2018. Det blev aftalt, at strategien skulle tages op igen i sundhedsudvalget, som ville arbejde videre med, hvordan en række udfordringer på området kan løftes politisk.

 

Der har efterfølgende været afholdt et dialogmøde om udfrivillig barnløshed og fertilitet i augst 2019 om udfordringerne, og input herfra indgår i strategiens afsnit 10, som handler om, hvad der kan løftes politisk for at fremme fertilitetsområdet (bilag 1).

SAGSFREMSTILLING

Fertilitetsområdet i regionen

Fertilitetsbehandling i regionen foregår i alle fire planlægningsområder på de fire fertilitetsklinikker på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, fordi patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet. Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter:

Hertil kommer en række højt specialiserede behandlinger, som varetages på Rigshospitalet, der også inkluderer behandling af patienter fra andre regioner. Det totale antal behandlinger i 2017 udgjorde 4.558. Ventetiden til fertilitetsbehandling på hospitalernes fertilitetsklinikker er mellem 4 og 8 måneder.

 

Fertilitetsbehandling sker også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hovedstaden udfører ca. 23 praktiserende gynækologer inseminationsbehandling, og der blev i 2017 udført 5.494 behandlinger. Der udføres ikke reagensglasbehandling (ASP og FER) i speciallægepraksis. Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er cirka syv uger.

 

Endelig er det også muligt at blive behandlet på private fertilitetsklinikker, som ikke kræver henvisning fra egen læge, og hvor der er fuld egenbetaling.

 

Udfordringer på fertilitetsområdet

Antallet af kvinder i den fødedygtige alder stiger, som det også er beskrevet i fødeanalyse II fra marts 2018, og samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15%. Der er således lange ventelister til fertilitetsbehandling i regionen, og det øger presset på behandling for barnløshed.

 

Forligspartierne besluttede i 2017 og 2018 at afsætte midler til fertilitesområdet således, at der fra 2019 afsættes 16,6 mio. kr. årligt. Midlerne er udmøntet til afvikling af venteliste og til opbygning og udvidelse af varig kapacitet. Fertilitetsklinikkerne har ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet med op til syv måneder fra 2016 til i dag, hvor der er mellem fire og otte måneders ventetid.

 

Det er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet, det gør succesfuld fertilitetsbehandling vanskelig. Infertilitet defineres af WHO som en sygdom, og med stigende alder følger sygdomme, der påvirker fertiliteten. Hver femte mand bliver aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne vil have, og hvert 12. barn bliver til på en fertilitetsklinik. Kvindens frugtbarhed er størst i 20 års alderen og er halveret i 30 års alderen. I dag kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, og den har været stigende de senere år. Dermed bruges ressourcerne på hjælp til at få børn snarere end på reproduktive sygdomme som at bevare fertiliteten hos unge med cancer eller kvinder med lukkede æggeleder.

 

Rammerne for fertilitetsbehandlingen er i stor udstrækning fastlagt via en aftalt praksis og egentlig lovgivning. Det gælder fx det antal reagensglasbehandlinger, der må tilbydes, og det antal børn der kan gives hjælp til. Der er detaljerede vejledninger om reglerne om assisteret reproduktion, forebyggelse m.v. Regionen har i henhold til loven ikke hjemmel til at prioritere mellem de forskellige behandlingsformer eller forskellige behandlingsgrupper (fx insemination over reagensglas eller barnløse par over enlige). Den eneste undtagelse er lægefaglige hensyn, og alle borgere bliver således i princippet behandlet i den rækkefølge, de bliver henvist fra egen læge eller speciallæge.

 

Fremtidig strategi for fertilitetsområdet

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de faglige miljøer, som har givet en række anbefalinger til forbedring indenfor fertilitetsområdet, og som har udarbejdet forslag til en strategi for fertilitetsområdet. Administrationen har med Hospitalsplan 2025 anbefalet, at der etableres et murstensløst samarbejde mellem de fire fertilitetsklinikker ved:

 

”Region Hovedstadens Center for Reproduktion

Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet”

 

Fertilitetsklinikkerne har et ønske om, at der sker et udvidet samarbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om patientudredning og -behandling i verdensklasse skal indfries.

 

Center for Reproduktion skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed, herunder fælles vejledninger, og der skal udvikles en fælles hjemmeside og fælles patientrettede teknologiske løsninger via MinSP (vedlagt rettelsesbilag, bilag 2, pkt. 1a). Rekruttering af personale skal styrkes, og fælles uddannelse og udveksling af personale skal øges. Via centret styrkes samarbejdet om forskning til gavn for patienterne. Det er en forskning og patientbehandling, der er i verdensklasse. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet fortsætter via det EU støttede projekt "ReproUnion" som er forlænget med regionale midler med budget 2019. Endelig skal centret samarbejde omkring den sundhedsmæssige forebyggelse, der er i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse.

 

Region Hovedstaden opnår med Center for Reproduktion et styrket fertilitetsområde, hvor kvaliteten af behandlingen til kvinderne og parret øges. Der vil blive ensartethed i behandlingen, og der vil være en større patientsikkerhed. Kommunikationen til kvinderne/parret vil blive styrket, og den vil være tydelig og ensartet for hele regionen. Kvinden og parrets fertilitetsbehandling vil blive understøttet bedre end i dag fx via MinSP (vedlagt rettelsesbilag, bilag 2, pkt. 2a). Endelig styrkes samarbejdet om forskning, fordi ekspertisen samles.

 

Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen, men har ikke fundet det anbefalelsesværdigt. Fertilitetsområdet er en integreret del af det gynækologiske/obstetriske speciale, bortset fra på Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæssigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet også en integreret del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forskningsmæssigt, og der er behov for tæt samspil. Endelig giver det ikke mening at samle de fire klinikker i en tid, hvor der er stigende tilgang af kvinder og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker.

 

Politiske handlinger på fertilitetsområdet

I strategien indgår den videre politiske opfølgning på en række af de udfordringer, der er afdækket i strategien. Som led heri har sundhedsudvalget afholdt et dialogmøde den 15. august 2019 med politikere, sundhedsprofessionelle og borgere om udfordringer og dilemmaer på fertilitetsområdet.

 

Dialogmødet tog udgangspunkt i de mange dilemmaer i behandlingen af ufrivillig barnløshed – både etiske og prioriteringsmæssige. Fx kan kvinder og par kun få hjælp til ét barn på de offentlige hospitaler. Hos praktiserende speciallæger og i det private er der ingen grænse. Jo ældre kvinden er, jo dårligere er resultatet af kunstig befrugtning, og spørgsmålet er om aldersgrænsen skal være lavere end i dag, hvor den er 41 år. Samtidig er det en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet. Det betyder, at mange mennesker har svært ved at blive forældre.

 

I regionen er der et ønske om at løfte følgende politisk:

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen medfører, at strategien for fertilitetsområdet kan implementeres.

 

Konsekvensen ved at godkende de politiske handlinger er samtidig, at fertilitetsområdet sættes på den sundhedspolitiske dagsorden både i Danske Regioner og i folketinget. Den videre politiske opfølgning vil blive understøttet af administrationen.

RISIKOVURDERING

Strategien for fertilitetsbehandling forventes kun i begrænset omfang at få positiv indflydelse på ventetiden for patienterne. Fertilitetsklinikkerne arbejder dog med implementering af de bevilligede midler til fertilitetsområdet.

 

I forbindelse med de politiske handlinger for at løfte område gøres der desuden opmærksom på, at det ikke vides på forhånd, om de andre regioner og folketinget ønsker samme prioritering på fertilitetsområdet som Region Hovedstaden.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da det politisk er vedtaget at tilføre midler til generel vækst, ændret aldersgrænse, ReproUnion-forskningsprojekt og fertilitetsrådgivning med 3. økonomirapport 2018.

 

En udvidelse af fertilitetstilbuddet, som beskrevet i sagen, vil kræve nye midler, som skal prioriteres fx i forbindelse med budgetforhandlinger.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. september 2019. Forretningsudvalget og regionsrådet forelægges sagen henholdsvis den 8. oktober og den 22. oktober 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Hanne Rasmussen

JOURNALNUMMER

18005746



13.pdf
14.pdf

Bilag

Strategi for fertilitetsområdet med synlige rettelser oktober 2019
Rettelsesbilag til sag om strategi på fertilitetsområdet


13. Ansøgning fra AIDS-Fondet vedr. udvidelse af målgruppe i Checkpoint

Ansøgning fra AIDS-Fondet vedr. udvidelse af målgruppe i Checkpoint
INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at Region Hovedstaden forlænger den regionale deltagelse i projekt vedr. test for klamydia og gonorre for særlige målgrupper i AIDS-Fondets klinik "Checkpoint Test og Rådgivning" til og med 2022, og
  2. at godkende ansøgningen fra AIDS-Fondet om udvidelse af projektets målgruppe.
POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 2. oktober 2019: 

Administrationens indstilling til udvalget for forebyggelse og sammenhæng lød således:

 

"Administrationen indstiller til Udvalget for forebyggelse og sammenhæng at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at Region Hovedstaden forlænger den regionale deltagelse i projekt vedr. test for klamydia og gonorre for særlige målgrupper i AIDS-Fondets klinik "Checkpoint Test og Rådgivning" til og med 2022.
  2. at godkende, at Region Hovedstaden giver afslag på ansøgningen fra AIDS-Fondet om udvidelse af projektets målgruppe."

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede følgende: 

 

Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.

 

Indstillingspunkt 2 blev ikke anbefalet, idet udvalget anbefaler, at Region Hovedstaden godkender ansøgningen fra AIDS-Fondet om udvidelse af projektets målgruppe.

 

Ansøgningen fra AIDS-Fondet er vedlagt som bilag 1.

 

Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke under behandlingen af punktet.

BAGGRUND

Administrationen gav i 2018 tilsagn om at indgå i en forsøgsordning i 2019 vedr. test for klamydia og gonorre for særlige målgrupper i AIDS-Fondets klinik "Checkpoint Test og Rådgivning". Forsøgsordningen drives i samarbejde med Københavns Kommune og AIDS-Fondet. Regionens rolle i projektet er at afhente og analysere prøver foretaget ved Checkpoint. Regionens omkostninger udgør ca. 175.000 kr. årligt.

 

Projektet fortsætter til og med 2022, og Københavns Kommune har givet tilsagn om at deltage i projektet i den fulde projektperiode. Administrationen anbefaler på baggrund af resultaterne af forsøgsordningen at fortsætte samarbejdet i den fulde projektperiode.

 

AIDS-Fondet har den 12. juni 2019 fremsendt en ansøgning til udvalget for forebyggelse og sammenhæng (jf. bilag 1), hvori AIDS-Fondet søger om en udvidelse af den eksisterende samarbejdsaftale, idet AIDS-Fondet ønsker at udvide målgruppen for testning i Checkpoint Test og Rådgivning til at omfatte alle mænd og kvinder mellem 15 og 29 år.

SAGSFREMSTILLING

Den nuværende indsats i Checkpoint

AIDS-Fondets test-, rådgivnings- og forebyggelsestilbud "Checkpoint" har i mere end 10 år været et tilbud til målgruppen for transpersoner og mænd, der har sex med mænd og andre grupper i høj risiko for seksuelt overførte infektioner. Der tilbydes test for HIV, syfilis og hepatitis C, og som følge af samarbejdsprojekt med Region Hovedstaden og Københavns Kommune, tilbydes også test for klamydia og gonorré. Checkpoint er et lavtærskeltilbud centralt beliggende i København, hvor brugeren kan komme ind fra gaden mellem kl. 16 og 19 og få tilbudt rådgivning og test for relevante kønssygdomme.

 

Region Hovedstaden har givet tilsagn om at indgå i projektet til og med 2019, hvormed Regionen finansierer afhentning og analyse for klaymidia og gonorré af de test, der udføres ved Checkpoint. Det forventes, at der årligt udføres ca. 1.200 tests svarende til, at projektets omkostninger for regionen er ca. 175.000 kr. årligt. Dette indbefatter udgifter til diagnostiske undersøgelser for klamydia og gonorré, herunder LGV (alle positive rektale klamydiaprøver sendes til undersøgelse via mikrobiologisk afd. for lymfogranuloma venereum) på Statens Seruminstitut, utensilier og en ugentlig afhentning af prøver i Checkpoint. 

 

Ifølge data fra Københavns Kommune er der i perioden uge 2-33 i alt blevet testet 847 mænd i Checkpoint. Blandt disse mænd er 16 % smittet med enten klamydia, gonorré eller begge dele. Det er ensbetydende med, at der er fundet 78 klamydiainfektioner og 94 gonorré infektioner svarende til en prævalens på henholdsvis 9 % og 11 %, hvilket svarer til 92 infektioner pr. 1000 mænd, der har sex med mænd. Når der sammenlignes med de offentliggjorte klamydiatal fra Sundhedsstyrelsen kan det konkluderes, at testindsatsen i Checkpoint har stor succes med at finde de mænd, der er smittet.

 

Københavns Kommune har givet tilsagn om at fortsætte projektet til og med 2022 med begrundelse i, at der er positive resultater ift. Checkpoints indsats ift. denne målgruppe.

 

Med henvisning til Checkpoints positive resultater vedr. denne målgruppe vurderer administrationen, at det vil være relevant at forlænge regionens bidrag til projektet til og med projektets afslutning. En forlængelse af den regionale deltagelse i projektet vil medføre et finansieringsbehov på i alt 525.000 kr. i perioden 2020-2022.

 

Ansøgning vedr. udvidelse af målgruppen i Checkpoint

AIDS-Fondet er af partierne bag satspulje-aftalen for 2019-2022 blevet tildelt midler til at udvide Checkpoints målgruppe til at inkludere alle mænd og kvinder i alderen 15-29 år gældende fra august 2019. AIDS-Fondet anslår, at det vil betyde ca. 1.000 ekstra tests om året, og fondet ansøger derfor Region Hovedstaden om at udvide den nuværende aftale vedr. klamydia og gonorre, således at fragt og analyse af de ekstra 1.000 tests finansieres af regionen. Øvrige omkostninger til udvidelse af målgruppen finansieres af satspuljemidlerne. Københavns Kommune indgår ikke i den del af projektet, der omfatter udvidelse af målgruppen. 

 

En udvidelse af målgruppen vil medføre en forventet regional årlig merudgift på ca. 137.000 kr. og en samlet merudgift på samlet ca. 470.000 kr. i perioden august 2019 - december 2022 til diagnostiske undersøgelser. Regionen har ikke været inddraget i udarbejdelsen af satspuljeansøgningen. Midler til dækning af diagnostiske undersøgelser kunne have indgået i ansøgningen. 

 

Der findes allerede en række tilbud vedr. test for klamydia og gonorré til målgruppen af alle mænd og kvinder i alderen 15-29 år (jf. nedenstående overblik), og der er færre smittede i denne målgruppe end i projektets oprindelige målgruppe. Målgruppen kan dermed allerede få et relevant tilbud i almen praksis, på hospital og i nogle tilfælde via indsatser fra Sex og Samfund. Det skal dog bemærkes, at langt færre mænd end kvinder undersøges for klamydia, og der kan derfor være behov på et øget fokus på denne målgruppe i almen praksis og på de regionale klinikker.

 

Administrationen anbefaler derfor at give afslag på ansøgningen fra AIDS-Fondet og afvente erfaringerne med indsatsen i Checkpoint, inden der tages stilling til en evt. udvidelse af målgruppen.

 

Overblik over eksisterende tilbud til test for klamydia og gonorré:

 

Der findes en række tilbud om test for klamydia og gonorré både i det offentlige sundhedssystem samt iblandt private interesseorganisationer. Nedenstående giver et overblik over de tilbud, administrationen har kendskab til: 

Derudover har Region Hovedstaden en overenskomstsupplerende aftale, der giver mulighed for, at almen praksis kan tilbyde hepatitis B vaccine til mænd, der har sex med mænd.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil det betyde:

  1. At regionen forpligter sig til at indgå i det oprindelige projekt sammen med Københavns Kommune til og med 2022 med en samlet udgift på 525.000 kr. (175.000 kr./årligt)
  2. At regionen giver afslag på ansøgningen om at udvide målgruppen til kvinder og mænd mellem 15 og 29 år.
RISIKOVURDERING

Et afslag til at udvide målgruppen kan betyde, at færre i målgruppen af kvinder og mænd mellem 15 og 29 år testes.

ØKONOMI

Hvis regionen forlænger sin deltagelse i det igangværende projekt til og med 2022, vil det dermed medføre en meromkostning på 175.000 kr. årligt svarende til 525.000 kr. i projektperioden.

 

En udvidelse af målgruppen til at omfatte alle kvinder og mænd mellem 15-29 år vil medføre ca. 1.000 ekstra test om året, hvilket svarer til en forventet årlig merudgift på ca. 130.000 kr. - svarende til i alt ca. 455.000 kr. i perioden august 2019 - december 2022. Der indgår ikke nye transportudgifter i denne udregning, da transport af prøverne forventes at kunne varetages indenfor den oprindelige aftale.

 

De samlede udgifter til forlængelse af regionens deltagelse i projektet i perioden 2020-2022 kan finansieres af regionale midler afsat til ”det tværsektorielle samarbejde”, som ikke er disponeret i 2019.

KOMMUNIKATION

Der planlægges ikke særskilt informationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 2. oktober, for forretningsudvalget den 8. oktober 2019 og for regionsrådet den 22. oktober 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver/Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

18041286



15.pdf

Bilag

Checkpoint Ansøgning til Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng


14. Dansk-svensk forskningssamarbejde om type 1 diabetes gennem projektet "DiaUnion"

Dansk-svensk forskningssamarbejde om type 1 diabetes gennem projektet "DiaUnion"
INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at type 1 diabetes-forskningsprojektet Medical Valley Center for Diabetes, Autoimmunity and Prevention for perioden 2019-2022 ("DiaUnion") prioriteres

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

  1. at udmønte 1,5 mio. kr. fra Center for Regional Udviklings budget på sundhedsområdet til projektet Medical Valley Center for Diabetes, Autoimmunity and Prevention for perioden 2019-2022 ("DiaUnion")
POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 1. oktober 2019:

 

Anbefalet.

 

Martin Baden (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med denne sag anbefaler administrationen, at regionsrådet godkender, at Region Hovedstaden bidrager med 1,5 mio. kr. over en 3-årig periode til type 1 diabetesforskningsprojektet DiaUnion.

 

Region Skåne og Region Hovedstaden har gennem en årrække haft et tæt samarbejde i Greater Copenhagen om infrastruktur, vækst og grænsehindringer og et mindre samarbejde på sundhedsområdet.

 

På møde d. 30. april 2019 aftalte regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen en hensigtserklæring (Bilag 1) om et tættere samarbejde på sundhedsområdet med regionsrådsformand for Region Skåne Carl Johan Sonesson. I hensigtserklæringen indgår bl.a., at de to regioner vil støtte etableringen af et forskningssamarbejde på type 1 diabetesområdet (DiaUnion).

 

Forretningsudvalget blev ved formandsmedelelse på møde d. 7. maj 2019 orienteret om den indgåede hensigtserklæring om styrket samarbejde mellem de to regioner. 

SAGSFREMSTILLING

Dansk-svensk samarbejde om forskning i Type 1 diabetes (DiaUnion)

I hensigtserklæringen indgår, at de to regioner vil arbejde for at tiltrække såvel nationale som europæiske investeringer til fælles projekter.

 

Som et første konkret tiltag indgår i hensigtserklæringen, at de to regioner vil støtte forskningsprojektet type 1 diabetes "DiaUnion" (projektbeskrivelse vedlagt som Bilag 2). Projektet har inden for de næste tre år til formål at etablere et international kraftcenter for forskning i Auoimmun diabetes (type 1 diabetes), som inkluderer både forebyggelsesaktiviteter og behandling. I projektet indgår Steno Diabetes Center Copenhagen og Lunds Universitet Diabetes Center.

 

På fertilitetsområdet har den dansk-svenske klyngeorganisation Medicon Valley Alliance (MVA) bidraget til at udvikle og koordinere Reprounion - et EU-støttet grænseregionalt samarbejde mellem sundhedsvæsen, universiteter og industri  - med henblik på at etablere et internationalt ledende reproduktionsmedicinsk forskningscenter. På baggrund af de erfaringer og den ekspertise, der er skabt gennem Reprounionsamarbejdet, er det ambitionen at fundere forskningssamarbejdet om type 1 diabetes på en lignende model, og hvor Medicon Valley Alliance får en central rolle i forhold til at facilitere samarbejder og bygge bro mellem danske og svenske aktører i projektet.

 

Projektet DiaUnion vil i den første periode have fokus på at realisere en en række mål og resultater. Herunder at skabe forudsætninger for et tættere samarbejde om behandling og forebyggelse, samt udveksling af patienter over den dansk-svenske grænse og at udvikle samarbejder med andre forskningsgrupper inden for screening, genetik og immunologi. 

 

Det samlede budget for projektet i perioden 2019-2022 er 1 mio. euro. EU-interreg er blevet anmodet om at bidrage med 500.000 euro. Region Skåne og Region Hovedstaden anmodes om at støtte projektet med hver 200.000 euro og Steno Diabetes Center Copenhagen forventes at støtte med 100.000 euro.

 

Administrationen har i overensstemmelse med aftalerammen i hensigtserklæringen overfor projektparterne meddelt en umiddelbar støtte til projektet dog med forbehold for at et endeligt tilsagn om støtte til projektet forudsætter regionsrådets godkendelse.

 

Hensigtserklæring om styrket samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Skåne

Arbejdet med at identificere mulige samarbejdefelter er i gang, og i takt med at konkrete samarbejdsfelter bliver identificeret, vil regionsrådet forelægges disse.  

 

Formålet med hensigtserklæringen mellem Region Hovedstaden og Region Skåne er at udvide samarbejdet på sundhedsområdet. Fokus i hensigtserklæringen er bl.a. på:

En række aktiviteter er allerede i gang med fokus på at realisere hensigtserklæringens tanker. 

KONSEKVENSER

Et styrket samarbejde på sundhedsområdet mellem Region Hovedstaden og Region Skåne efterlever FN´s verdensmål 3 med fokus på "Sundhed og Trivsel". Et styrket samarbejde på de felter der er anført i sagsfremstillingen vil bl.a. kunne sikre bedre brug af de to regioners sundhedsfaglige ekspertise på tværs af Øresund, hertil vil fælles forskningsprojekter som DiaUnion og projekter i regi af ESS/Max IV anlæggene kunne bidrage til at regionerne i fremtiden vil kunne tilbyde bedre diagnostik og behandling regionalt og nationalt.

RISIKOVURDERING

Gennemførelse af projektet er afhængig af, at der er opbakning hertil i begge regioner, og af at EU-interreg imødekommer ansøgningen. Såfremt en af disse situationer opstår, hvor der ikke er opbakning, bortfalder projektet, og midlerne kan bruges til andre projekter.

 

Region Skåne forventes at give sin opbakning til at støtte ansøgningen (administrationen afventer endelig besked). Ved at tiltræde indstillingerne vil regionsrådet sætte handling bag hensigtserklæringens vision om et styrket dansk-svensk samarbejde på sundhedsområdet.

ØKONOMI

Det samlede budget for projektet DiaUnion er i perioden 2019-2022  1 mio. euro. svarende til ca 7,5 mio. kr. EU-interreg er blevet anmodet om at bidrage med halvdelen 500.000 euro svarende til ca 3,75 mio. kr. Region Skåne og Region Hovedstaden anmodes om at støtte projektet med hver 200.000 euro svarende til 1,5 mio. kr. og Steno Diabetes Center Copenhagen forventes at støtte med 100.000 euro (svarende til ca 750.000 kr.).

 

Region Hovedstadens bidrag til projektet dækkes via Center for Regional Udviklings budget på sundhedsområdet.

KOMMUNIKATION

Forudsat at regionsrådet tiltræder at Region Hovedstaden bidrager til finansieringen af Type 1 diabetesprojektet (DiaUnion), planlægges at der kommunikeres herom i de relevante medier i hovedstadsområdet, herunder internt i regionerne. Indsatsen koordineres med Region Skåne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 1. oktober 2019, forretningsudvalget den 8. oktober 2019 og regionsrådet d. 22. oktober 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Mads Monrad Hansen

JOURNALNUMMER

19062769



16.pdf
17.pdf

Bilag

Bilag 1 Hensigtserklæring Region Skåne og Region Hovedstaden
Bilag 2 Projektbeskrivelse DiaUnion


15. CITY LOOPS deklaration om cirkulær omstilling

CITY LOOPS deklaration om cirkulær omstilling
INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende tilslutning til City Loops deklarationen (bilag 1) med henblik på at sikre fælles tilslutning til cirkulær omstilling og synliggøre Regionens og City Loops byernes arbejde som frontløbere indenfor cirkulær omstilling.
POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 1. oktober 2019:

 

Anbefalet.

BAGGRUND

Region Hovedstaden tog i 2018 initiativ til Horizon2020 projektet "City Loops", der skal gennemføre demonstrationsprojekter med cirkulære ressourcestrømme indenfor byggeaffald og organisk affald. Projektet kombinerer regionens arbejde med råstofområdet og cirkulær økonomi. Byer fra seks forskellige lande er partnere i projektet, der er blevet tildelt 75 mio kr af EU-kommissionen. Miljø- og klimaudvalget blev orienteret om projektets økonomi, indhold og potentialer for udbredelse af resultaterne den 23. april 2019. Det internationale kick-off møde afholdes i Danmark den 28.-30. oktober. I anledning af kick-off er Kim Rockhill, formand for miljø- og klimaudvalget samt borgmestrene fra partner-byerne (Porto, Sevilla, Appeldoorn, Mikkeli, Bodø, Høje-Taastrup og Roskilde) inviteret til en session, hvor de skal underskrive en fælles deklaration omkring deres indsats for cirkulær omstilling. Ønsket er at andre byer udenfor partnerskabet efterfølgende kan tilslutte sig deklarationen.

SAGSFREMSTILLING

Til oktober igangsættes City Loops projektet, der strækker sig over fire år. Projektet skal demonstrere processer, metoder og værktøjer der kan skabe cirkulære ressourcekredsløb for materialestrømmene byggeaffald, herunder jord, samt organisk affald. Region Hovedstaden er international tovholder for den del af projektet der omhandler demonstrationsprojekter indenfor byggeaffald og jord. Hovedstadsregionen har en særlig interesse i at fremme omstillingen til cirkulær økonomi inden for byggeri og jord, da øget brug af sekundære råstoffer (oparbejdet byggeaffald og jord) vil kunne reducere behovet for råstoffer, og regionen er udfordret et stigende råstofforbrug som betydeligt overstiger råstofproduktionen i regionen.

 

City Loops Deklarationen skal synliggøre indsatsen for den cirkulære omstilling og forpligter underskriverne på fremadrettet at arbejde for en cirkulær omstilling. Dette ligger helt i tråd med regionens igangværende og fremadrettede indsatser indenfor regional udvikling og cirkulær økonomi samt de politiske ambitioner i Regions Hovedstadens Handlingsplan for FNs verdensmål for en mere bæredygtig koncerndrift (vedtaget den 14. maj 2019). Administrationen vurderer derfor, at det vil være en fordel at underskrive deklarationen og dermed synliggøre regionens indsats og skabe følgeskab for andre offentlige myndigheder.

 

Klimaforandringer, voksende ressourceforbrug og befolkningstilvækst er virkeligheden for danske såvel som europæiske byer. Det er blevet tydeligt at den lineære tankegang, hvor man producerer, forbruger og smider væk ikke er holdbar. Der er brug for at vi bevæger os imod en cirkulær økonomi, hvor vi bevarer værdien af produkter og materialer så længe som muligt, hvor de urbane ressourcestrømme mindskes, ressourcerne genanvendes og de miljømæssige konsekvenser reduceres. 

 

For at håndtere denne udfordring må byerne tænke innovativt og finde nye, smarte metoder, processer og tekniske løsninger. Isolerede cirkulære løsninger indenfor dele af værdikæderne kan dog ikke overleve og opskaleres, hvis ikke resten af værdikæden omstilles, og der ikke samtidig er fokus på at opbygge et marked for de cirkulære løsninger. Derfor er der brug for en offentlig indsats for at styrke en samlet grøn og cirkulær omstilling indenfor værdikæderne og opbygningen af et cirkulært marked, samt udvikle og håndtere den borgernære del af den cirkulære omstilling. Dette er en indsats der med fordel kan gennemføres i et samarbejde mellem regioner og kommuner, samt de øvrige aktører og vidensinstitutioner indenfor værdikæderne.

 

Et eksempel på et fælles projekt omkring cirkulær omstilling er City Loops, som konkret skal udvikle, teste og evaluere en manual for planlægnings- og beslutningsprocesser, der understøtter cirkulært byggeri og jordhåndtering. Manualen understøttes med en række konkrete værktøjer til kortlægning, sporing og matchmaking for bygge- og anlægsaffald og jord, fx livscyklusanalyse for nedrivning og renovering, selektiv nedrivning, rammer for en cirkulær jordstrategi, værktøjer til at vurdere kommende jordmængder, genanvendelsespotentialet samt analyser af den merværdi der kan skabes ved anvendelse af jorden på udvalgte lokaliteter. Endelig udvikles forretningsmodeller for nye produkter og services, samt redskaber til cirkulær indkøbspraksis. 

 

Derudover har Region Hovedstaden allerede igangsat to cirkulære projekter: "Partnerskab for Cirkulære Kommuner" og "Affald og ressourcer på tværs".

 

Med deklarationen forpligter regionen sig til at arbejde for omstillingen til cirkulær økonomi, til at igangsætte innovative demonstrationsprojekter som bidrager til at identificere, udbrede og opskalere cirkulære løsninger, og leverer modeller som andre kan anvende, samt at dele viden og erfaringer med lokale og regionale myndigheder og andre interessenter i Europa.

 

Et væsentligt led i City Loops er udbredelsen af de metoder og værktøjer, som udvikles. Projektet har allerede kontakt til en række regioner og byer, og der kommer hele tiden flere til. Det er ønsket at disse byer vil underskrive deklarationen i løbet af projektet. 

KONSEKVENSER

Ved tilslutning til deklarationen anerkender regionen behovet for omstillingen til en cirkulær økonomi, hvor ressourcetrømmene mindskes og materialernes værdi så vidt muligt bevares, og regionen erkender at lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i denne omstilling.

 

Regionen forpligter sig til at arbejde for en cirkulær omstilling og igangsætte demonstrationsprojekter der hjælper med at identificere de bedste cirkulære løsninger, genererer viden om hvordan vi bedst kan påvirke etableringen af cirkulære ressourcestrømme og leverer modeller som andre kan anvende. Derudover forpligter regionen sig til at dele viden og erfaringer med myndigheder og andre relevante interessenter i Europa.

 

Dette ligger helt i tråd med både City Loops og de øvrige cirkulære projekter som regionen har igangsat. Deklarationen er i fuld overensstemmelse med regionsrådets ambitioner i forhold til verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion, hvor der i Handlingsplanen bl.a. er sat fokus på bæredygtig indkøb samt byggeri. 

ØKONOMI

Underskrivelsen af deklarationen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

City Loops projektet har fået tildelt 75 mio. kr. fra Horizon 2020 midler, hvoraf 11,5 mio. kr. går til de danske partnere, heraf 3,4 mio. kr. til region Hovedstaden. Projektet er 100% finansieret af EU og kræver således ikke anvendelse af regionale midler.

KOMMUNIKATION

I forbindelse med kick-off udsendes en fælles pressemeddelelse fra de danske parter i City Loops, og Høje Taastrup Kommune inviterer pressen til arrangementet hvor deklarationen underskrives, hvilket foregår i byrådssalen i Høje Taastrup.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i miljø- og klimaudvalget den 1. oktober 2019 og efterfølgende i forretningsudvalget den 8. oktober og regionsrådet den 22. oktober 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Centerdirektør Diana Arsovic Nielsen/ Enhedschef Gitte Larsen

JOURNALNUMMER

19037603



18.pdf

Bilag

Circular Cities Declaration


16. Generel orientering fra ledelsen

Generel orientering fra ledelsen
INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. oktober 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING

Svend Særkjær

Journalnummer

19011109





17. Eventuelt

Eventuelt