Der arbejdes målrettet på hospitalerne for at sikre en bedre overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne inden for alle sygdomsområder. Som et supplement hertil er det valgt på regionsniveau at lave en målrettet indsats på en række udvalgte områder. Disse indsatser skal bidrage til at opnå de opstillede delmål for henholdsvis udredningsret og kræftområdet. Se bilag for de nyeste data.

Inden for udredningsretten fokuseres der regionalt på følgende specialer: kardiologi, karkirurgi, ortopædkirurgi, oftalmologi og pædiatri. I forhold til kræftområdet er der særligt fokus på brystkræft og lungekræft. Derudover er der i september 2019 lavet en handleplan for forbedring af regionens målopfyldelse af forløbstider i kræftpakkerne, hvor der fokuseres på yderligere udvalgte kræftformer.

Udredningsret: Status på overholdelse af udredningsretten

Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten fremgår af nedenstående figur.

Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med 22. september 2019, data udtrukket 27. september. Alle patientforløb i september er endnu ikke registreret og ovenstående opgørelse er derfor endnu ikke fuldkommen.

For at kunne opnå de politisk vedtagne mål om 100 % overholdelse af udredningsretten vedtog forretningsudvalget d. 2. april et delmål om, at regionen i oktober 2019 har opnået 90 % overholdelse af udredningsretten, og at 62 % af patienterne er udredt inden for 30 dage. Status for de to mål inden for somatikken er i september måned foreløbig hhv. 86 % og 60 %. Da forretningsudvalget blev forelagt en status for overholdelse af udredningsretten på mødet den 17. september, var status for de to mål inden for somatikken i august måned hhv. 83 % og 51 %.

Når vi ser på tallene for 2019 går det frem for både somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og unge psykiatrien. Der var en lille tilbagegang i august, men udsvinget var mindre end det har været efter ferieperioder tidligere år. Og samtidig viser data for september, at det igen går frem for somatikken. Tilsvarende er det positivt, at niveauet i psykiatrien, både for voksen og børn og unge, allerede de seneste måneder lever op til målene.

Koncernledelsen følger ugentligt udviklingen med overholdelse af udredningsretten og andelen af patienter, som udredes inden for 30 dage. Samtidig er der ved disse møder fokus på, hvor hospitalerne fortsat oplever udfordringer med overholdelsen. Det er først muligt at sige, om delmålet er opnået medio november, når data for oktober er færdigregistreret. Forretningsudvalget vil på kommende møde den 12. november 2019 blive præsenteret for en status med delmålene for såvel udredningsret som kræftområdet.

Koncerndirektionen og direktionerne på de enkelte hospitaler arbejder jf. ovenstående intensivt på at opnå en højere overholdelse af udredningsretten, og at flere patienter udredes inden for 30 dage. Herunder er der særligt fokus på nedenstående områder, hvor der er udpeget hospitalsdirektører som sponsorer/tovholdere. Status på områderne er følgende:

Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med 22. september 2019, data udtrukket 27. september. Alle patientforløb i september er endnu ikke registreret og ovenstående data i tabellen er derfor endnu ikke fuldkommen.

Kræft: Status på overholdelse af forløbstider for alle kræftpakker

Udviklingen i regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne fremgår af nedenstående figur.

Kilde: Baseret på data i Sundhedsplatformen trukket den 27. september 2019. NB! Alle patientforløb i september er endnu ikke registreret og ovenstående opgørelse er derfor ikke fuldkommen.

For at sikre, at flere patienter i Region Hovedstaden udredes og behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne, vedtog forretningsudvalget den 2. april 2019 et delmål om, at 82 % af alle kræftpatienter i Region Hovedstaden udredes og behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne fra oktober 2019. Ovenstående figur viser, at 62 % af patienterne i Region Hovedstaden blev behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne i august, mens den foreløbige målopfyldelse for september er 67 %.

Koncernledelsen følger ugentligt udviklingen med overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. Samtidig er der ved disse møder fokus på, hvor hospitalerne fortsat oplever udfordringer med overholdelsen. Det er først muligt at sige, om delmålet er opnået medio november, når data for oktober er færdigregistreret. Forretningsudvalget vil på kommende møde den 12. november 2019 blive præsenteret for en status med delmålene for såvel udredningsret som kræftområdet.

Opfølgning på handleplan for kræftområdet

Handleplanen for kræftområdet skal understøtte hospitalernes arbejde med at forbedre målopfyldelsen for de enkelte områder og regionens samlede målopfyldelse. Administrationen vil følge implementeringen af handleplanen for kræftområdet tæt.

Forretningsudvalget har valgt særligt at følge bryst- og lungekræft tæt. Status for brystkræft og lungekræft er:

Formålet med en ny kræftplan er at sikre, at kræftpatienterne også i fremtiden vil opleve mere sammenhængende og effektive patientforløb med stadig bedre kvalitet. Kræftplanen skal på baggrund af en kortlægning og analyse af patientforløbene komme med anbefalinger til den fremtidige varetagelse og organisering af kræftområdet. Anbefalingerne i kræftplanen skal vedrøre følgende områder:

• Hvordan regionen understøtter tidlig opsporing af kræftsygdomme samt forbedrer indsatsen i forhold til diagnostik
• Den fremtidige varetagelse og organisering af kræftområdet. Hvilke hospitaler skal varetage udredning og behandling af de enkelte kræftformer, samt hvilke dele af patientforløbet skal hospitalerne varetage 
• Hvordan regionen sikrer gode opfølgningsforløb, rehabilitering og palliation

I kræftplanen skal der ses på patienternes samlede forløb fra tidlig opsporing til palliation. Der vil være særligt fokus på samarbejdet og overgange i kræftforløbene mellem hospitalerne, herunder hvordan og hvornår patienterne henvises på tværs af hospitalerne. Det tværsektorielle samarbejde med almen praksis og kommunerne vil ligeledes blive inddraget. Det er desuden i Hospitalsplan 2025 besluttet, at regionens varetagelse af blodsygdomme skal indgå i kræftplanen. Se vedhæftede kommissorium for yderligere oplysninger om kræftplanen.

Kræftplanen skal sikre grundlag for politisk beslutning om eventuelle omorganiseringer af kræftområdet, der kan fremtidssikre kræftbehandlingen i regionen.

Der vil i arbejdet med kræftplanen være en tæt kobling til de øvrige igangsatte initiativer på kræftområdet. Det omfatter bl.a. hospitalernes indsatser for at optimere patientforløbene, sikre bedre kvalitet og forbedre forløbstiderne i kræftpakkerne. Flere af disse indsatser indgår i regionens handleplan for forbedret målopfyldelse af forløbstiderne i kræftpakkerne, som er forelagt forretningsudvalget den 17. september og forelægges sundhedsudvalget på indeværende møde. Derudover vil de løbende politiske drøftelser af udviklingen i regionens målopfyldelse på kræftområdet blive inddraget.

Organisering og tidsplan

I udarbejdelse af kræftplanen vil hospitalerne blive tæt involveret og deltage i en styregruppe og arbejdsgruppe. Der vil blive afholdt workshops om udvalgte emner, hvor klinikere, patienter og pårørende inviteres til at deltage, ligesom der kan blive nedsat underarbejdsgrupper om udvalgte temaer, fx vedrørende udvalgte kræftformer, palliation eller lignende.

Kræftplanen forventes færdig medio 2020, hvorefter den forelægges politisk.

Arbejdet med etablering af strategiske byggepartnerskaber blev igangsat med Markedsdialogforum den 20. september 2019, hvor mere end 150 deltagere fra byggebranchen deltog.

På Markedsdialogforum understregede regionsrådsformanden behovet for tættere samarbejder mellem alle involverede parter i bygge- og renoveringsprojekter.  Regionsrådsmedlem Randi Mondorf fortalte om nogle af de erfaringer regionen har med branchen, og Center for Ejendomme informerede om de mere konkrete mål for renovering af regionens hospitaler og om hvordan etableringen af strategiske byggepartnerskaber forventes at kunne bidrage hertil.

Markedsdialogforum følges herefter op af en række dialogmøder med et udvalg af virksomheder, som gerne vil medvirke til udviklingen af regionens strategiske byggepartnerskaber.

Dialogmøderne skal afdække, hvordan markedets styrker og erfaringer bedst muligt kan udnyttes i nye partnerskabsformer. Det indebærer en dialog om, hvilke opgavetyper (ombygningsprojekter, tekniske renoveringer, energirenoveringer mv.), der med fordel kan indarbejdes i strategiske byggepartnerskaber og hvordan partnerskaberne bør indrettes (samarbejdsmodeller).

Et strategisk byggepartnerskab indebærer, at bygherre går sammen med entreprenøren og evt. underentreprenører og rådgivere om planlægning af opgaveløsning, fx hvis der skal gennemføres en række sammenlignelige renoveringer eller byggeprojekter, der normalt har været udbudt som enkeltstående projekter.

Det er på den baggrund hensigten, at der iværksættes et udbud, hvor der søges indgået en til maksimalt tre rammeaftaler med konsortier og/eller totalentreprenører og/eller hovedentreprenører/rådgivere, som i en periode på fire år danner grundlag rammen for indgåelse af nærmere aftaler om gennemførelse af konkrete bygge- og renoveringsprojekter. Der undersøges fsva., om der kan indgås aftale med længere levetid end fire år.

Det er vurderingen, at samarbejdet i forbindelse med sådanne rammeaftaler vil føre til, at der mere løbende findes gode løsninger, herunder fordi en del løsninger fra starten af samarbejdet kan genbruges i senere faser af samarbejdet. Grundet det langvarige samarbejde vil kendskabet til de enkelte hospitalers drift og særlige forhold også bedre kunne planlægges i effektiv afvikling med færre gener for personale og patienter til følge.

Herigennem forventes følgende fordele desuden at kunne opnås:

• Høj teknisk kvalitet i opgaveløsningen
• Effektive samarbejdsprocesser i alle faser, og dermed reduktion af de samlede transaktionsomkostninger
• Hurtigere eksekvering, idet udbudspligten af de konkrete opgaver afløftes med et længere forpligtende samarbejde
• Økonomisk optimering af opgaveløsning fra planlægning til idriftsætning
• Udvikling af kompetencer hos nuværende og kommende medarbejdere
• Tidlig inddragelse af kompetencer fra partnerentreprenøren/-erne til at finde optimale løsningsmodeller
• Færre tvister

Center for Ejendomme vil arbejde for at indgå partnerskabsaftaler, der samtidigt forpligter aftaleparten til at stå for efteruddannelse af sine egne medarbejdere, parallelt med den krævede indsats for lærlinge. Herved kan regionen i endnu højere grad bidrage til sikring af de rette kompetencer inden for branchen i fremtiden.

Center for Ejendomme vil desuden søge at indgå i partnerskaber, hvor krav om bæredygtighed bliver en integreret del af aftalen i forhold til valg og indkøb af materialer, håndtering af miljøfarlige stoffer, affaldshåndtering, energiforbrug mv.

Hidtidige erfaringer

Center for Ejendomme har erfaring med både markedsdialog og gennemførelse af opgaver i tættere partnerskab med leverandører. Således gennemførte Center for Ejendomme i samarbejde med Koncernindkøb i 2018 markedsdialog med elevatorbranchen med henblik på drøftelse af en effektiv udbudsmodel. Der blev efterfølgende gennemført udbud af 14 elevatorer som pilotprojekt, der har resulteret i et tættere samarbejde med leverandøren, KONE, i planlægnings- og udførelsesfasen. På denne baggrund planlægges pt. EU-udbud for elevatorrenoveringer i form af en 4-årig rammeaftale med partnerskabstanker.

I 2019 har Center for Ejendomme desuden indgået en 4-årig rammeaftale med Lindpro om drift og vedligehold af elinstallationer. Også her gennemførte Center for Ejendomme i samarbejde med Koncernindkøb i 2018 markedsdialog med el-branchen for at drøfte forskellige nye samarbejdsmodeller. På den baggrund blev aftalen indgået med et udvidet fokus på økonomi, produktivitet og kvalitet samt et fokus på, hvordan virksomhedens kompetencer matcher og supplerer Center for Ejendommes egne kompetencer.

Det videre forløb

Udbudsforretningen for aftaler om strategiske byggepartnerskaber forventes igangsat i første kvartal 2020 med kontraktindgåelse i 3. og 4. kvartal 2020. Det betyder, at der arbejdes hen mod, at de første opgaver kan igangsættes via den nye samarbejdsform i slutningen af 2020.

På forretningudvalgets møde den 17. september 2019 drøftede udvalgsmedlemmerne opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger og konklusioner, hvor administrationen nu arbejder videre med at forbedre Sundhedsplatformen ud fra de fire hovedområder:

1) Strategisk styring og governance

2) Organisatorisk implementering af Sundhedplatformen i klinisk praksis

3) Medicineringsproces

4) Organisationen Center for IT, Medico og Telefoni

Forretningsudvalget besluttede at forbedringsarbejdet skal tage afsæt i fire overordnede mål for forbedringerne, som handler om:

• Klinikerne skal have mere tid til patienten
• Højere kvalitet, færre fejl i systemet
• Bedre adgang til data
• Mere inddragelse af patienten

De overordnede mål er fælles for Region Hovedstaden og Region Sjælland. På septembermødet bad forretningsudvalget om, at der blev sat milepæle for de fire overordnede mål, og at administrationen løbende vender tilbage til udvalget omkring de store hovedområder.

På indeværende møde følger administrationen derfor op på hovedområdet, der omhandler strategisk styring og governance, hvor koncerndirektør Jens Gordon Clausen holder et oplæg om udkast til en ny governancemodel. Modellen udvikles i dialog med Region Sjælland, så de to regioner fremadrettet får koordineret en fælles governance.

Oplægget vil også trække tråde til digitalisering af sundhedsvæsenet mere bredt. Regionerne har en opgave i at skabe nye digitale rammer, der kan bidrage til smidigere arbejdsgange for klinikken og ny måder at møde patienterne på. Sundhedsplatformen spiller fortsat en markant rolle i det, blandt andet ved at skabe gode muligheder for at både klinikere og patienter får adgang til data, som kan understøtte deres indbyrdes dialog, og overordnet set også styrke sammenhængen mellem hospitaler, almen praksis og kommuner.

Løbende opfølgning på forbedringsarbejdet

Forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen knytter på den måde an til det store arbejde, som regionerne har fremadrettet for at løfte sundhedsvæsenet med digitale løsninger, der kan bidrage til nye måder at møde patienter og borgere på, nye behandlingsmetoder og arbejdsformer for sundhedspersonalet. Administrationen planlægger derfor i forbindelse med den løbende opfølgning på forbedringer af Sundhedplatformen også at trække tråde til andre større digitaliseringssatsninger. 

Administrationen planlægger, at den løbende opfølgning på forbedringsarbejdet til forretningsudalget i efteråret vil sætte fokus på følgende dele:

• Præsentation af ny forretningsmodel for Center for IT, Medico og Telefoni v/centerdirektør Torben Dalgaard
• Drøftelser af resultater af brugerundersøgelsen
• Kvartalsvis afrapportering og milepæle for de fire politiske mål
• Oplæg om implementering i klinikken

Den årlige trafikbestilling

Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det er dermed her, det besluttes, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvensen, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Der er altså ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, der ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang (eller for allerede besluttede ændringer).

Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, og det bliver derved lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer vil træde i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne. Det vil sige, at ændringer besluttet i forbindelse med Trafikbestilling 2020, vil træde i kraft medio 2020.

Trafikbestilling 2020

Grundet den nye regering, er budgetvedtagelsen i år udsat til primo november, og det er derfor nødvendigt at afgive trafikbestillingen forud for denne. Det er med det nuværende kendskab til udgifterne i 2020 forventningen, at udgifterne til kollektiv trafik i 2020 kan holdes inden for det politisk besluttede måltal, og at der derfor ikke vil være behov for at bestille reduktioner i bus- og togdriften.

Movias 1. behandling af budgettet for 2020 angiver regionens forventede udgifter til Movia i 2020 til 507,7 mio. kr., når effekten af ny ferielovgivning er fratrukket.

Som trafikudvalget blev meddelt på mødet den 23. april 2019, er det en konsekvens af den nye ferielov, at ekstra indbetalte feriepenge i overgangsperioden skal indefryses, indtil medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Regionen vil gennem sin andel af Movias administrationsomkostninger skulle betale 7,6 mio. kr. som en ét-årig ekstrabetaling. Denne ekstrabetaling er indregnet i Movias budget for 2020, men vil blive afholdt på regionens budget for 2019. Regionens andel af administrationsomkostningerne i 2020 er derfor nedskrevet med 7,6 mio. kr. i forhold til Movias 1. behandling. 

De 507,7 mio. kr. dækker over udgifterne til busdrift inkl. øget drift i Ring 3, lokaltog og regionens andel af Movias administrationsomkostninger. Hertil kommer en forventet merudgift til lokaltog på 0,8 mio. kr. som følge af regionsrådets beslutning vedr. ændringer i køreplanen for lokaltog i 2020 den 20. august 2019. Dermed forventes regionens samlede udgifter til Movia i 2020 at udgøre 508,5 mio. kr. Såfremt regionens budgetforhandlinger for 2020 ikke giver anledning til at bestille ændringer i serviceniveauet for den kollektive trafik, vil følgende trafikbestilling blive givet til Movia:

• Lokalbanedrift: Region Hovedstaden ønsker driftsomfanget på lokalbanerne fastholdt i 2020, dog med undtagelse af den tidlige afgang på Hornbækbanen, som nedlægges jf. regionsrådets beslutning den 20. august 2019. Lokaltogs forslag til ændringer i køreplanen som konsekvens af nye skærpede krav til pauser og antal aften-/nattetimer hos lokomotivførerne imødekommes ikke, og tilskudsbehovet til lokalbanerne forventes derfor at stige med ca. 0,8 mio. kr. i forhold til Movias 1. behandling af budgettet. Det samlede tilskudsbehov for lokaltog udgør i 2020 dermed 125,5 mio. kr.

• Busdrift: Region Hovedstaden ønsker driftsomfanget på de regionale buslinjer fastholdt i 2020, svarende til det, der i trafikbestilling 2019 blev bestilt til at træde i kraft, når Metrocityringen åbner. Det samlede tilskudsbehov til busdriften i 2020 forventes dermed at udgøre 218,4 mio. kr., hvoraf de 8,5 mio. kr. dækker de øgede driftsudgifter i Ring 3 i forbindelse med anlæg af letbanen.

• Administrationsomkostninger: Region Hovedstadens andel af Movias administrationsomkostninger forventes i 2020 at udgøre 164,5 mio. kr.

Trafikbestilling 2021

Regionen står fortsat overfor økonomiske udfordringer til den regionalt finansierede kollektive trafik fra 2021 og frem. Processen omkring trafikbestilling 2021 er påbegyndt med dialogmøder med kommunerne på administrativt niveau. Denne proces skal efterfølges af en politisk dialog, som dog afventer budgetforhandlingerne for 2020. Det betyder, at der i slutningen af året og i starten af det nye år planlægges en politisk dialog mellem repræsentanter fra kommunerne og regionen, som vil have fokus på principielle emner og typer af løsningsforslag samt de overordnede prioriteringer til fordel for den kollektive trafik i hele hovedstadsregionen. Trafikudvalget vil drøfte processen for trafikbestilling 2021 på mødet den 29. oktober, ligesom der planlægges afholdt en ekstraordinær temadrøftelse for regionsrådet i november 2019. Temadrøftelsen skal medvirke til at forberede arbejdet med trafikbestilling 2021 frem mod en mulig 1. behandling af hensyn til kommunernes mulighed for at tilpasse det kollektive trafiknet.

Bilag 1 viser en foreløbig procesplan med de væsentligste nedslagspunkter frem mod oktober 2020.

Fertilitetsområdet i regionen

Fertilitetsbehandling i regionen foregår i alle fire planlægningsområder på de fire fertilitetsklinikker på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, fordi patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet. Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter:

• Behandling, hvor der tages æg ud af kvinden (ASP),
• Behandling med befrugtede æg, der har været frosset, og som er optøet (FER),
• Insemination med mandens sæd (IUI-H) og
• Insemination med donorsæd (IUI-D).

Hertil kommer en række højt specialiserede behandlinger, som varetages på Rigshospitalet, der også inkluderer behandling af patienter fra andre regioner. Det totale antal behandlinger i 2017 udgjorde 4.558. Ventetiden til fertilitetsbehandling på hospitalernes fertilitetsklinikker er mellem 4 og 8 måneder.

Fertilitetsbehandling sker også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hovedstaden udfører ca. 23 praktiserende gynækologer inseminationsbehandling, og der blev i 2017 udført 5.494 behandlinger. Der udføres ikke reagensglasbehandling (ASP og FER) i speciallægepraksis. Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er cirka syv uger.

Endelig er det også muligt at blive behandlet på private fertilitetsklinikker, som ikke kræver henvisning fra egen læge, og hvor der er fuld egenbetaling.

Udfordringer på fertilitetsområdet

Antallet af kvinder i den fødedygtige alder stiger, som det også er beskrevet i fødeanalyse II fra marts 2018, og samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15%. Der er således lange ventelister til fertilitetsbehandling i regionen, og det øger presset på behandling for barnløshed.

Forligspartierne besluttede i 2017 og 2018 at afsætte midler til fertilitesområdet således, at der fra 2019 afsættes 16,6 mio. kr. årligt. Midlerne er udmøntet til afvikling af venteliste og til opbygning og udvidelse af varig kapacitet. Fertilitetsklinikkerne har ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet med op til syv måneder fra 2016 til i dag, hvor der er mellem fire og otte måneders ventetid.

Det er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet, det gør succesfuld fertilitetsbehandling vanskelig. Infertilitet defineres af WHO som en sygdom, og med stigende alder følger sygdomme, der påvirker fertiliteten. Hver femte mand bliver aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne vil have, og hvert 12. barn bliver til på en fertilitetsklinik. Kvindens frugtbarhed er størst i 20 års alderen og er halveret i 30 års alderen. I dag kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, og den har været stigende de senere år. Dermed bruges ressourcerne på hjælp til at få børn snarere end på reproduktive sygdomme som at bevare fertiliteten hos unge med cancer eller kvinder med lukkede æggeleder.

Rammerne for fertilitetsbehandlingen er i stor udstrækning fastlagt via en aftalt praksis og egentlig lovgivning. Det gælder fx det antal reagensglasbehandlinger, der må tilbydes, og det antal børn der kan gives hjælp til. Der er detaljerede vejledninger om reglerne om assisteret reproduktion, forebyggelse m.v. Regionen har i henhold til loven ikke hjemmel til at prioritere mellem de forskellige behandlingsformer eller forskellige behandlingsgrupper (fx insemination over reagensglas eller barnløse par over enlige). Den eneste undtagelse er lægefaglige hensyn, og alle borgere bliver således i princippet behandlet i den rækkefølge, de bliver henvist fra egen læge eller speciallæge.

Fremtidig strategi for fertilitetsområdet

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de faglige miljøer, som har givet en række anbefalinger til forbedring indenfor fertilitetsområdet, og som har udarbejdet forslag til en strategi for fertilitetsområdet. Administrationen har med Hospitalsplan 2025 anbefalet, at der etableres et murstensløst samarbejde mellem de fire fertilitetsklinikker ved:

”Region Hovedstadens Center for Reproduktion

Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet”

Fertilitetsklinikkerne har et ønske om, at der sker et udvidet samarbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om patientudredning og -behandling i verdensklasse skal indfries.

Center for Reproduktion skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed, herunder fælles vejledninger, og der skal udvikles en fælles hjemmeside og fælles patientrettede teknologiske løsninger via MinSP (vedlagt rettelsesbilag, bilag 2, pkt. 1a). Rekruttering af personale skal styrkes, og fælles uddannelse og udveksling af personale skal øges. Via centret styrkes samarbejdet om forskning til gavn for patienterne. Det er en forskning og patientbehandling, der er i verdensklasse. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet fortsætter via det EU støttede projekt "ReproUnion" som er forlænget med regionale midler med budget 2019. Endelig skal centret samarbejde omkring den sundhedsmæssige forebyggelse, der er i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse.

Region Hovedstaden opnår med Center for Reproduktion et styrket fertilitetsområde, hvor kvaliteten af behandlingen til kvinderne og parret øges. Der vil blive ensartethed i behandlingen, og der vil være en større patientsikkerhed. Kommunikationen til kvinderne/parret vil blive styrket, og den vil være tydelig og ensartet for hele regionen. Kvinden og parrets fertilitetsbehandling vil blive understøttet bedre end i dag fx via MinSP (vedlagt rettelsesbilag, bilag 2, pkt. 2a). Endelig styrkes samarbejdet om forskning, fordi ekspertisen samles.

Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen, men har ikke fundet det anbefalelsesværdigt. Fertilitetsområdet er en integreret del af det gynækologiske/obstetriske speciale, bortset fra på Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæssigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet også en integreret del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forskningsmæssigt, og der er behov for tæt samspil. Endelig giver det ikke mening at samle de fire klinikker i en tid, hvor der er stigende tilgang af kvinder og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker.

Politiske handlinger på fertilitetsområdet

I strategien indgår den videre politiske opfølgning på en række af de udfordringer, der er afdækket i strategien. Som led heri har sundhedsudvalget afholdt et dialogmøde den 15. august 2019 med politikere, sundhedsprofessionelle og borgere om udfordringer og dilemmaer på fertilitetsområdet.

Dialogmødet tog udgangspunkt i de mange dilemmaer i behandlingen af ufrivillig barnløshed – både etiske og prioriteringsmæssige. Fx kan kvinder og par kun få hjælp til ét barn på de offentlige hospitaler. Hos praktiserende speciallæger og i det private er der ingen grænse. Jo ældre kvinden er, jo dårligere er resultatet af kunstig befrugtning, og spørgsmålet er om aldersgrænsen skal være lavere end i dag, hvor den er 41 år. Samtidig er det en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet. Det betyder, at mange mennesker har svært ved at blive forældre.

I regionen er der et ønske om at løfte følgende politisk:

• Der skal arbejdes hen imod at forebygge barnløshed fx med seksualundervisning i gymnasiet og på øvrige ungdomsuddannelser, og der bør findes veje til at drøfte fertilitet og barnløshed med unge før de bliver 20 år. Det skal ske ved at rejse sagen overfor folketinget med en henvendelse fra Region Hovedstaden til folketingets sundheds- og ældreudvalg med kopi til Danske Regioner. Samtidig skal forebyggelse af barnløshed være et fokusområde i regionen.

• Der skal arbejdes hen imod, at behandlingen med reagensglas udvides fra tre og op til seks forsøg ud fra en lægefaglig vurdering. Chancen for at føde et barn stiger hermed fra 64 % til 83 %, og de erfaringer der lægefagligt indhentes ved de tre første forsøg går ikke til spilde, men vil indgå som værdifuld viden i de resterende op til seks forsøg. Udgiften med op til seks forsøg er anslået til at udgøre 13,5 mio. kr. i Region Hovedstaden og kan eventuelt spilles ind til budget 2021. Det er vurderingen, at det kræver enighed på tværs af regionerne, så regionerne tilbyder samme behandling, og sagen skal derfor rejses i og drøftes med Danske Regioner.  

• Der arbejdes hen imod, at fertilitetsklinikkerne kompenseres for ændrede regler om ikke-anonym donor, samt kompensation til kvinder der donerer æg. For reglerne om ikke-anonym donor har regionen fået en mindre kompensation fra staten på 160.000 kr. pr. år. Til kvinder der donerer æg har regionen fået økonomisk kompensation fra staten svarende til antallet af ægdonorer i 2015, som udgjorde ca. 50. Antallet af ægdonorer er i 2017 steget til 64, hvilket var forventeligt, da formålet med lovændringen netop var at få flere ægdonorer. Øgede udgifter til de to områder kan eventuelt spilles ind i kommende budgetforhandlinger.

Den nuværende indsats i Checkpoint

AIDS-Fondets test-, rådgivnings- og forebyggelsestilbud "Checkpoint" har i mere end 10 år været et tilbud til målgruppen for transpersoner og mænd, der har sex med mænd og andre grupper i høj risiko for seksuelt overførte infektioner. Der tilbydes test for HIV, syfilis og hepatitis C, og som følge af samarbejdsprojekt med Region Hovedstaden og Københavns Kommune, tilbydes også test for klamydia og gonorré. Checkpoint er et lavtærskeltilbud centralt beliggende i København, hvor brugeren kan komme ind fra gaden mellem kl. 16 og 19 og få tilbudt rådgivning og test for relevante kønssygdomme.

Region Hovedstaden har givet tilsagn om at indgå i projektet til og med 2019, hvormed Regionen finansierer afhentning og analyse for klaymidia og gonorré af de test, der udføres ved Checkpoint. Det forventes, at der årligt udføres ca. 1.200 tests svarende til, at projektets omkostninger for regionen er ca. 175.000 kr. årligt. Dette indbefatter udgifter til diagnostiske undersøgelser for klamydia og gonorré, herunder LGV (alle positive rektale klamydiaprøver sendes til undersøgelse via mikrobiologisk afd. for lymfogranuloma venereum) på Statens Seruminstitut, utensilier og en ugentlig afhentning af prøver i Checkpoint. 

Ifølge data fra Københavns Kommune er der i perioden uge 2-33 i alt blevet testet 847 mænd i Checkpoint. Blandt disse mænd er 16 % smittet med enten klamydia, gonorré eller begge dele. Det er ensbetydende med, at der er fundet 78 klamydiainfektioner og 94 gonorré infektioner svarende til en prævalens på henholdsvis 9 % og 11 %, hvilket svarer til 92 infektioner pr. 1000 mænd, der har sex med mænd. Når der sammenlignes med de offentliggjorte klamydiatal fra Sundhedsstyrelsen kan det konkluderes, at testindsatsen i Checkpoint har stor succes med at finde de mænd, der er smittet.

Københavns Kommune har givet tilsagn om at fortsætte projektet til og med 2022 med begrundelse i, at der er positive resultater ift. Checkpoints indsats ift. denne målgruppe.

Med henvisning til Checkpoints positive resultater vedr. denne målgruppe vurderer administrationen, at det vil være relevant at forlænge regionens bidrag til projektet til og med projektets afslutning. En forlængelse af den regionale deltagelse i projektet vil medføre et finansieringsbehov på i alt 525.000 kr. i perioden 2020-2022.

Ansøgning vedr. udvidelse af målgruppen i Checkpoint

AIDS-Fondet er af partierne bag satspulje-aftalen for 2019-2022 blevet tildelt midler til at udvide Checkpoints målgruppe til at inkludere alle mænd og kvinder i alderen 15-29 år gældende fra august 2019. AIDS-Fondet anslår, at det vil betyde ca. 1.000 ekstra tests om året, og fondet ansøger derfor Region Hovedstaden om at udvide den nuværende aftale vedr. klamydia og gonorre, således at fragt og analyse af de ekstra 1.000 tests finansieres af regionen. Øvrige omkostninger til udvidelse af målgruppen finansieres af satspuljemidlerne. Københavns Kommune indgår ikke i den del af projektet, der omfatter udvidelse af målgruppen. 

En udvidelse af målgruppen vil medføre en forventet regional årlig merudgift på ca. 137.000 kr. og en samlet merudgift på samlet ca. 470.000 kr. i perioden august 2019 - december 2022 til diagnostiske undersøgelser. Regionen har ikke været inddraget i udarbejdelsen af satspuljeansøgningen. Midler til dækning af diagnostiske undersøgelser kunne have indgået i ansøgningen. 

Der findes allerede en række tilbud vedr. test for klamydia og gonorré til målgruppen af alle mænd og kvinder i alderen 15-29 år (jf. nedenstående overblik), og der er færre smittede i denne målgruppe end i projektets oprindelige målgruppe. Målgruppen kan dermed allerede få et relevant tilbud i almen praksis, på hospital og i nogle tilfælde via indsatser fra Sex og Samfund. Det skal dog bemærkes, at langt færre mænd end kvinder undersøges for klamydia, og der kan derfor være behov på et øget fokus på denne målgruppe i almen praksis og på de regionale klinikker.

Administrationen anbefaler derfor at give afslag på ansøgningen fra AIDS-Fondet og afvente erfaringerne med indsatsen i Checkpoint, inden der tages stilling til en evt. udvidelse af målgruppen.

Overblik over eksisterende tilbud til test for klamydia og gonorré:

Der findes en række tilbud om test for klamydia og gonorré både i det offentlige sundhedssystem samt iblandt private interesseorganisationer. Nedenstående giver et overblik over de tilbud, administrationen har kendskab til: 

• Almen praksis (tester for klamydia og gonorré og indsender prøvemateriale – den praktiserende læge er kun opsøgende, når målgruppen sidder over for dem i konsultationen)
• Praktiserende gynækologer
• Venearaklinikken på Frederiksberg-Bispebjerg Hospital
• Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev-Gentofte Hospital
• Checkpoint (AIDS-Fondet): Målgruppen er mænd, der har sex med mænd, transpersoner og andre højrisikogrupper, men denne udvides til at omfatte mænd og kvinder i alderen 15-29 år.
• Præventionsklinikken (drives af Sex og Samfund)
• Gratis klamydiatest fra Sex og Samfund til følgende målgrupper:
  • 15-25 årige, som bor i Rødovre Kommune
  • 15-29 årige, som bor i Frederiksberg Kommune
  • 15-29 årige, som bor i Høje Taastrup Kommune
  • 15-29 årige, som bor i Københavns Kommune
  • Unge, som har modtaget en sms-besked om klamydiatest fra Sex & Samfund
  • Unge, som har fået en klamydiatest-pjece udleveret af Sex & Samfund.

Derudover har Region Hovedstaden en overenskomstsupplerende aftale, der giver mulighed for, at almen praksis kan tilbyde hepatitis B vaccine til mænd, der har sex med mænd.

Dansk-svensk samarbejde om forskning i Type 1 diabetes (DiaUnion)

I hensigtserklæringen indgår, at de to regioner vil arbejde for at tiltrække såvel nationale som europæiske investeringer til fælles projekter.

Som et første konkret tiltag indgår i hensigtserklæringen, at de to regioner vil støtte forskningsprojektet type 1 diabetes "DiaUnion" (projektbeskrivelse vedlagt som Bilag 2). Projektet har inden for de næste tre år til formål at etablere et international kraftcenter for forskning i Auoimmun diabetes (type 1 diabetes), som inkluderer både forebyggelsesaktiviteter og behandling. I projektet indgår Steno Diabetes Center Copenhagen og Lunds Universitet Diabetes Center.

På fertilitetsområdet har den dansk-svenske klyngeorganisation Medicon Valley Alliance (MVA) bidraget til at udvikle og koordinere Reprounion - et EU-støttet grænseregionalt samarbejde mellem sundhedsvæsen, universiteter og industri  - med henblik på at etablere et internationalt ledende reproduktionsmedicinsk forskningscenter. På baggrund af de erfaringer og den ekspertise, der er skabt gennem Reprounionsamarbejdet, er det ambitionen at fundere forskningssamarbejdet om type 1 diabetes på en lignende model, og hvor Medicon Valley Alliance får en central rolle i forhold til at facilitere samarbejder og bygge bro mellem danske og svenske aktører i projektet.

Projektet DiaUnion vil i den første periode have fokus på at realisere en en række mål og resultater. Herunder at skabe forudsætninger for et tættere samarbejde om behandling og forebyggelse, samt udveksling af patienter over den dansk-svenske grænse og at udvikle samarbejder med andre forskningsgrupper inden for screening, genetik og immunologi. 

Det samlede budget for projektet i perioden 2019-2022 er 1 mio. euro. EU-interreg er blevet anmodet om at bidrage med 500.000 euro. Region Skåne og Region Hovedstaden anmodes om at støtte projektet med hver 200.000 euro og Steno Diabetes Center Copenhagen forventes at støtte med 100.000 euro.

Administrationen har i overensstemmelse med aftalerammen i hensigtserklæringen overfor projektparterne meddelt en umiddelbar støtte til projektet dog med forbehold for at et endeligt tilsagn om støtte til projektet forudsætter regionsrådets godkendelse.

Hensigtserklæring om styrket samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Skåne

Arbejdet med at identificere mulige samarbejdefelter er i gang, og i takt med at konkrete samarbejdsfelter bliver identificeret, vil regionsrådet forelægges disse.  

Formålet med hensigtserklæringen mellem Region Hovedstaden og Region Skåne er at udvide samarbejdet på sundhedsområdet. Fokus i hensigtserklæringen er bl.a. på:

• at se på mulighederne for at borgere i Region Skåne og Region Hovedstaden kan blive behandlet i det andet land.
• at samarbejde om behandling af syge børn og herunder ift. børnekræft.
• at samarbejde om akuthelikopter i forhold til befolkningen på Bornholm.
• at samarbejde om digitalisering og de muligheder det indebærer for såvel behandlingen på hospitalet som for muligheden for at blive behandlet derhjemme. 
• at de to regioner skal gøre en fælles indsats for at øge konkurrenceevnen, tiltrækningskraften og innovationsevnen inden for sundheds- og hospitalsvæsenet såvel som på andre områder.
• at fremme samarbejder på sundhedsforskningsområdet og i forhold til regional udvikling, herunder i f.t. materialeforskningsanlæggene ESS og MAX4 i Lund.

En række aktiviteter er allerede i gang med fokus på at realisere hensigtserklæringens tanker. 

• Rundbordssamtaler ml. de to regioner på direktionsniveau: Til november/december 2019 afholdes en rundbordssamtale om styrket samarbejde mellem danske og svenske hospitaler og med deltagelse af de to regioner med fokus på klinisk forskning og fremtidens sundhedsvæsen. Der er lagt op til en første bred diskussion, herunder med fokus på modeller for samarbejder, og mulige konkrete samarbejdsområder. Skræddersyet behandling (personlig medicin) og anvendelse af nye digitale løsninger er i fokus for rundbordssamtalerne som afgørende udviklingsområder i begge regioner. Herunder er mulighederne for at anvende Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) som model for et samarbejde på bordet.  

• Udvikling af samarbejdet om ESS og MAX IV: I Region Hovedstaden har vi de seneste år deltaget aktivt i nyttiggørelsen af ESS og MAX IV forskningsanlæggene i Lund, Sverige. ESS og MAX IV anlæggene giver mulighed for, at forskerne kan se detaljer på atomart-niveau i både hårde og bløde/biologisk materialer. Det åbner mange udviklingsperspektiver bl.a. indenfor forskning og udvikling på Life Scienceområdet. Eksempler på fælles projekter er det EU-støttede projekt HALOS med fokus på uddannelse af unge forskere til at anvende anlæggene og MAX4Images hvor Funktions- og Billeddiagnostisk afdeling på Hvidovre Hospital anvender anlægene til at se, hvilke biologiske mekanismer der foregår på mokroskopisk niveau bl.a. på fertilitets-/barnløshedsområdet.

Til oktober igangsættes City Loops projektet, der strækker sig over fire år. Projektet skal demonstrere processer, metoder og værktøjer der kan skabe cirkulære ressourcekredsløb for materialestrømmene byggeaffald, herunder jord, samt organisk affald. Region Hovedstaden er international tovholder for den del af projektet der omhandler demonstrationsprojekter indenfor byggeaffald og jord. Hovedstadsregionen har en særlig interesse i at fremme omstillingen til cirkulær økonomi inden for byggeri og jord, da øget brug af sekundære råstoffer (oparbejdet byggeaffald og jord) vil kunne reducere behovet for råstoffer, og regionen er udfordret et stigende råstofforbrug som betydeligt overstiger råstofproduktionen i regionen.

City Loops Deklarationen skal synliggøre indsatsen for den cirkulære omstilling og forpligter underskriverne på fremadrettet at arbejde for en cirkulær omstilling. Dette ligger helt i tråd med regionens igangværende og fremadrettede indsatser indenfor regional udvikling og cirkulær økonomi samt de politiske ambitioner i Regions Hovedstadens Handlingsplan for FNs verdensmål for en mere bæredygtig koncerndrift (vedtaget den 14. maj 2019). Administrationen vurderer derfor, at det vil være en fordel at underskrive deklarationen og dermed synliggøre regionens indsats og skabe følgeskab for andre offentlige myndigheder.

Klimaforandringer, voksende ressourceforbrug og befolkningstilvækst er virkeligheden for danske såvel som europæiske byer. Det er blevet tydeligt at den lineære tankegang, hvor man producerer, forbruger og smider væk ikke er holdbar. Der er brug for at vi bevæger os imod en cirkulær økonomi, hvor vi bevarer værdien af produkter og materialer så længe som muligt, hvor de urbane ressourcestrømme mindskes, ressourcerne genanvendes og de miljømæssige konsekvenser reduceres. 

For at håndtere denne udfordring må byerne tænke innovativt og finde nye, smarte metoder, processer og tekniske løsninger. Isolerede cirkulære løsninger indenfor dele af værdikæderne kan dog ikke overleve og opskaleres, hvis ikke resten af værdikæden omstilles, og der ikke samtidig er fokus på at opbygge et marked for de cirkulære løsninger. Derfor er der brug for en offentlig indsats for at styrke en samlet grøn og cirkulær omstilling indenfor værdikæderne og opbygningen af et cirkulært marked, samt udvikle og håndtere den borgernære del af den cirkulære omstilling. Dette er en indsats der med fordel kan gennemføres i et samarbejde mellem regioner og kommuner, samt de øvrige aktører og vidensinstitutioner indenfor værdikæderne.

Et eksempel på et fælles projekt omkring cirkulær omstilling er City Loops, som konkret skal udvikle, teste og evaluere en manual for planlægnings- og beslutningsprocesser, der understøtter cirkulært byggeri og jordhåndtering. Manualen understøttes med en række konkrete værktøjer til kortlægning, sporing og matchmaking for bygge- og anlægsaffald og jord, fx livscyklusanalyse for nedrivning og renovering, selektiv nedrivning, rammer for en cirkulær jordstrategi, værktøjer til at vurdere kommende jordmængder, genanvendelsespotentialet samt analyser af den merværdi der kan skabes ved anvendelse af jorden på udvalgte lokaliteter. Endelig udvikles forretningsmodeller for nye produkter og services, samt redskaber til cirkulær indkøbspraksis. 

Derudover har Region Hovedstaden allerede igangsat to cirkulære projekter: "Partnerskab for Cirkulære Kommuner" og "Affald og ressourcer på tværs".

Med deklarationen forpligter regionen sig til at arbejde for omstillingen til cirkulær økonomi, til at igangsætte innovative demonstrationsprojekter som bidrager til at identificere, udbrede og opskalere cirkulære løsninger, og leverer modeller som andre kan anvende, samt at dele viden og erfaringer med lokale og regionale myndigheder og andre interessenter i Europa.

Et væsentligt led i City Loops er udbredelsen af de metoder og værktøjer, som udvikles. Projektet har allerede kontakt til en række regioner og byer, og der kommer hele tiden flere til. Det er ønsket at disse byer vil underskrive deklarationen i løbet af projektet. 

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.