Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. august 2013 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted den 24. september 2013.

Der er den 13. september 2013 indgået en budgetaftale for 2014 mellem partierne Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Karin Helweg-Larsen og Andreas Røpke (begge uden for partierne) har tilsluttet sig aftalen.

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2014-2017, som anbefales til regionsrådets andenbehandling af budget for 2014-2017. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1.

Fristen for fremsættelse af andre ændringsforslag er fastsat til torsdag den 19. september 2013 kl. 12.00.

Forretningsudvalget bedes endelig om at tage til efterretning, at der i forbindelse med forslaget om ny administrativ organisering opslåes to stillinger som centerleder for hhv. Center for Regional Udvikling og Center for Økonomi.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. august 2013 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted den 24. september 2013.

Der er den 13. september 2013 indgået en budgetaftale for 2014 mellem partierne Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Karin Helweg-Larsen og Andreas Røpke (begge uden for partierne) har tilsluttet sig aftalen.

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2014-2017, som anbefales til regionsrådets andenbehandling af budget for 2014-2017.

Budgetaftalens tekst, samt ændringer som følge af budgetaftalen foreslås indarbejdet i budgettet. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1.

Fristen for fremsættelse af andre ændringsforslag er fastsat til torsdag den 19. september 2013 kl. 12.00.

Der er i forbindelse med budgetprocessen gennemført en skriftlig høring af kommunalbestyrelserne i regionen, som har kunnet tilkendegive deres stillingstagen til udviklingsbidrag for 2014, der svarer til forudsætningerne i økonomiaftalen for 2014. Der henvises til de indkomne høringssvar, som er vedlagt som bilag 2.

I perioden fra den 14. til den 23. august 2013 har der været høringsperiode for virksomhedernes MED-udvalg. Der er indkommet høringssvar fra virksomhedernes MED-udvalg. Høringssvarene er vedlagt som bilag 3.

Den 27. august 2013 behandlede det regionale MED-udvalg (RMU) budgetforslaget. Den 29. august 2013 afholdt forretningsudvalget møde med RMU om budgetforslaget.

Der er stillet i alt 45 budgetspørgsmål frem til den 30. august 2013. Alle spørgsmål er besvaret frem til den 4. september 2013.

Som bilag 4 vedlægges til orientering notat om interne omprioriteringer på hospitaler og tværgående virksomheder.

Endelig bedes forretningsudvalget om at tage til efterretning, at der i forbindelse med forslaget om ny administrativ organisering opslåes to stillinger som centerdirektør for hhv. Center for Regional Udvikling og Center for Økonomi.

Regionsrådets beslutning om budget 2014-17 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats over for såvel interne som eksterne målgrupper.

Der lægges op til 2. behandling af budgetforslaget for 2014-2017.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Forretningsudvalget for så vidt angår indstillingens punkt 3.

Regionsrådet for så vidt angår indstillingens punkt 1 og 2.

Formanden satte punkt 1 og 2 under afstemning.

For stemte: A (3), B (2), F (2) og V (2), i alt 9.

Imod stemte: C (1) og O (2), i alt 3.

Undlod at stemme: 0.

I alt stemte: 12.

Indstillingens punkt 1 og 2 var herefter anbefalet.

Indstillingens punkt 3 tiltrådt uden afstemning.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

13000329

I sagen redegøres for det forventede årsresultat for 2013. Samtidig søges om godkendelse af en række bevillingsændringer.

På sundhedsområdet er der med det forventede årsresultat 170 mio. kr. til rådighed, og der lægges op til, at beløbet disponeres til fremrykning af udgifter, som kan aflaste udgiftsniveauet i 2014 og efterfølgende år. Herefter er det forventningen, at der vil være balance i forhold til det ajourførte budget.

De 170 mio. kr. kan reserveres, da der er et mindreforbrug på tilskud til medicinudgifter på 90 mio. kr., et mindreforbrug på 30 mio. kr. vedrørende den øvrige del af praksisområdet ekskl. medicintilskud og et mindreforbrug på 20 mio. kr. vedrørende sygehusbehandling uden for regionen. Der er derudover mindreudgifter på 25 mio. kr. på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v. Endelig er der mindreudgifter på 5 mio. kr. vedrørende løntilskudsordningerne.

Prognosen er på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed, og afvigelserne vil løbende blive kvalificeret.

På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen. Derudover forventer en række hospitaler allerede nu forskydning af budgetbeløb til 2014.

Balancen i forhold til det ajourførte budget indebærer samtidig, at der kan forventes en mindreudgift på 67 mio. kr. i forhold til økonomiaftalens driftsudgiftsramme. Beløbet fremkommer, når der tages højde for forskydninger ind i 2013 (genbevillinger) og forventede overførsler til 2014 samt de budgetterede overførsler fra driftsbudgettet til investeringsbudgettet i 2013.

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2013. På det regionale udviklingsområde forventes årets oprindelige budget anvendt, således at der sikres overholdelse af økonomiaftalen for 2013.

Forventninger for sundhedsområdet

På hospitalerne kan der i 2013 forventes budgetoverholdelse, idet der er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen. Hospitalerne har således forventning om, at det vil være muligt også i 2013 at opnå balance i budgettet. Der er redegjort nærmere herfor i bilag 3 til sagen, hvor status på hospitalernes og psykiatriens økonomi med udgangen af juli måned er gennemgået.

Økonomirapporten indeholder en prognose om, at der vil være balance på sundhedsområdet, som fremkommer som følge af mindreforbrug og merforbrug på følgende poster i forhold til budgettet:

For praksisområdet forventes nu et samlet mindreforbrug på 230 mio. kr. fordelt med 200 mio. kr. vedrørende tilskud til medicinudgifter og 30 mio. kr. vedrørende praksisydelser ekskl. medicin. Det oprindelige budget til medicintilskud udgjorde 1.767 mio. kr., mens budgettet til praksisydelser ekskl. medicintilskud udgør ca. 5,2 mia. kr. For praksisydelser ekskl. medicin vedrører mindreforbruget især almen lægehjælp. For tilskud til medicin er der et markant fald i udgifterne i forhold til 2012, som især skyldes prisfald som følge af patentudløb.

For sygehusbehandling uden for regionen forventes et mindreforbrug på 70 mio. kr. Budgettet før 3. økonomirapport udgjorde 884 mio. kr.

Med hensyn til medicin på hospitalerne vurderes det, at der vil være et mindreforbrug på 25 mio. kr. Resultatet er justeret med 40 mio. kr. i forhold til 2. økonomirapport. Der har gennem 2011 og 2012 været en afdæmpet vækst på området, men udgifterne er begyndt at stige igen, og væksten er fortsat hen over sommeren. Til vækst i medicinudgifterne er i 2013 afsat 165 mio. kr. De samlede udgifter til sygehusmedicin, implantater m.v. udgør ca. 2,9 mia. kr., som afholdes af hospitalernes budgetter.

Vedrørende intensiv kapacitet er der afsat 55 mio. kr. til udvidelse af intensivkapaciteten. Der forventes et lille mindreforbrug på 2 mio. kr. i 2013.

For nye og udvidede behandlinger er afsat 87 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på 35 mio. kr. som følge af bl.a. ændrede udgiftsbehov og senere igangsættelse.

Med hensyn til kommunale indtægter er der budgetteret med indtægter på i alt 152 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning. Der forventes at være merindtægter på 28 mio. kr.

Vedrørende hjemmeboende respiratorpatienter forventes en merudgift på 24 mio. kr. i 2013. Budgettet er på 278 mio. kr.

Til fremrykning af forbrug og nye initiativer er tidligere i 2013 disponeret 157 mio. kr. til aflastning af udgiftsniveauet i 2014. Beløbet svarer til det afsatte budget.

Med hensyn til meraktivitet på hospitaler er oprindelig afsat 299 mio. kr. i 2013. Der forventes en nettomerudgift på 35 mio. kr. Herunder forventes betydelige mindreindtægter vedrørende aktivitet fra andre regioner, ca. 100 mio. kr., der især kan henføres til Rigshospitalet, der har lavere aktivitet fra Region Sjælland. Det forventes samtidig, at hospitalerne kan opfylde præstationsbudgetterne, og mindreaktiviteten for fremmede patienter modsvares dermed af et øget aktivitetsniveau for regionens egne borgere. Hvis der senere på året registreres et lavere aktivitetsniveau for egne borgere vil merudgiften på 35 mio. kr. blive reduceret. Med prognosen om et nettomerforbrug på 35 mio. kr. er der taget højde for, at der senere vil kunne anvendes 25 mio. kr. til nye meraktivitetsprojekter eller til imødegåelse af evt. yderligere mindreindtægter.

Der forventes en forbedring på 5 mio. kr. vedrørende udbytte fra Amgros I/S. Region Hovedstaden modtager et udbytte på 15 mio. kr., hvilket er 5 mio. kr. mere end forudsat i budgettet.

For DUT-sager forventes i 2013 et mindreforbrug på omkring 15 mio. kr., idet regionens udgifter i forbindelse med sagerne udløses senere end forudsat.

Patienterstatninger er budgetteret til 326 mio. kr. Der forventes en merudgift på 8 mio. kr.

Der er desuden et mindreforbrug på 22 mio. kr. vedrørende afsluttede projekter m.v. I beløbet indgår overførsler fra 2012 til forskellige formål, som alligevel har kunnet afholdes inden for den i budget 2013 afsatte ramme. Derudover er der eksempler på, at opstarten har været forsinket, eller at projekter og aktiviteter er gennemført for et lavere udgiftsniveau end oprindeligt budgetteret.

Under HR- og Uddannelsesvirksomheden er der et mindreforbrug på 5 mio. kr., som kan henføres til løntilskudsordningerne.

Ved behandlingen af 2. økonomirapport 2013 blev et beløb på 200 mio. kr. til nye udgiftsbehov disponeret. Der forventes ikke afvigelser.

I rapporten er 170 mio. kr. forudsat disponeret til fremrykning af udgifter fra 2014 og efterfølgende år. Beløbet forudsættes anvendt til indkøb af medicin med henblik på at aflaste medicinudgifter i 2014 samt til fremrykning af vareindkøb eller indkøb af behandlingsartikler og it-udstyr for at aflaste forbrugsniveauet i 2014. Beløbet vil blive fordelt til tværgående virksomheder og hospitaler i 4. økonomirapport.

Forventede forskydninger

For hospitaler og tværgående virksomheder samt administrationen og tværgående konti forventes der at være mindreudgifter på netto 229 mio. kr., der er udtryk for forskydninger, som senere vil blive søgt genbevilget i 2014. På hospitalerne vedrører de forventede forskydninger blandt andet forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder og renoveringsprojekter, overførsel til flerårige projekter m.m. På sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter vedrører de forventede genbevillinger blandt andet beløb der forskydes vedrørende samarbejde med kommuner, personaleforanstaltninger, kronisk sygdom, forskning samt tidsforskydninger vedrørende decentrale enheders forbrug.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet er det den overordnede vurdering, at der er balance i det forventede regnskab for 2013. På det regionale udviklingsområde forventes det oprindelige budget 2013 anvendt. På grund af budgetlovgivningen kan tidligere års overførsler ikke anvendes i 2013, hvorfor disse forventes overført til 2014.

Bevillingsændringer

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.

På baggrund af økonomiaftalen for 2014 er Region Hovedstadens driftsbudget på sundhedsområdet for 2013 reduceret med i alt 157 mio. kr. Beløbet kan for hovedpartens vedkommende henføres til ændret skøn for pris- og lønregulering og det skal bevillingsmæssigt fordeles forholdsmæssigt på de forskellige bevillingsområder.

Rapporten indeholder overførsler på 181 mio. kr. fra driftsrammen til investeringsområdet (sundhed) i forbindelse med en nærmere vurdering af, at de pågældende udgifter hører hjemme under anlægsområdet.

Endelig skal det beløb på i alt 170 mio. kr., som anvendes til aflastning af budget 2014, berigtiges bevillingsmæssigt. Beløbet afsættes som en samlet pulje på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ved en tilpasning af budgetterne for de forventede mindreforbrug og udmøntes i 4. økonomirapport. Beløbet disponeres til fremrykning af udgifter fra 2014.

Bevillingsændringerne vedrører endvidere budgetomplaceringer mellem hospitalerne i forbindelse med opgaveflytningerne samt omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen ved udmøntning af diverse puljebeløb.

For så vidt angår budgetomplaceringerne indeholder rapporten i bilag 2 også evt. konsekvenser heraf for 2014.

Investeringsbudgettet til kvalitetsfondsprojekterne forhøjes med 60 mio. kr., der vedrører tidligere trufne beslutninger. Det ajourførte budget for 2013 udgør herefter 596 mio. kr.

Investeringsbudgettet til øvrige projekter er i rapporten efter nettoforhøjelse på 202 mio. kr. ajourført til 2.152 mio. kr. for 2013.

Finansielle poster

Der forventes som konsekvens af økonomirapporten en likviditetsforøgelse på 423 mio. kr. hovedsageligt som følge af ændring vedrørende finansielle budgetposter. Hertil kommer en reduktion af driftsbudgetterne som følge af en lavere pris- og lønudvikling end forudsat ved budgetlægningen, hvor reduktionen er tilført kassebeholdningen.

Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimolikviditet på 874 mio. kr., hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -157 mio. kr.

Den gennemsnitlige kassebeholdning til forrentning og opgjort efter kassekreditreglen i 2013 skønnes at udgøre 3,3 mia. kr.

Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne.

På sundhedsområdet forventes et udgiftsniveau, der vil være 67 mio. kr. under rammen. På socialområdet og regional udvikling forventes balance.

Resultatet kommunikeres via regionh.dk

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på 423 mio. kr. som følge af ændret pris- og lønskøn samt ændringer i finansielle budgetposter og vedrørende indbudgettering af investeringsprojekter. På driftsområdet foretages desuden en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb m.v.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

13008645

Revisionen har fremsendt revisionsberetning vedrørende revision af Region Hovedstadens årsregnskab 2012, revisionsberetning vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion samt revisionsberetning for revision af aktivitetsbaserede tilskud for 2012.

Revisionen af årsregnskabet 2012 har ikke givet anledning til forbehold. Det er endvidere revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af regionens aktiver, passiver, og finansielle stilling pr. 31. december 2012. Resultatet af regionens aktiviteter og pengestrømme for årsregnskabet er ligeledes i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser i Budget- og regnskabssystem for regioner. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt at årsregnskabet for 2012 overholder alle formelle formkrav.

Revisionsberetningen for 2012 indeholder i alt to revisionsbemærkninger, hvoraf en er videreført fra 2010.

Revisionsberetningen for 2012 indeholder en opfølgning på tidligere afgivne bemærkninger vedrørende revisionsberetningen for 2011, hvor revisionen afgav i alt seks revisionsbemærkninger. Med revisionsberetningen for 2012 anser revisionen de fem for afklarede, mens en bemærkning endnu holdes i erindring.

De to revisionsbemærkninger vedrører generelle ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter omkring investeringsområdet samt forhold omkring konsolidering af årsregnskabet i et system.

Ved tiltrædelsen af denne sag godkendes endvidere 23 revisionspåtegnede investeringsregnskaber. Alle investeringsregnskaber er opgjort regnskabsmæssigt korrekt. Revisionen har dog i seks tilfælde forsynet revisionserklæringen med forbehold, da revisionen ikke er blevet forevist tilstrækkelig dokumentation for overholdelse af regionens byggestyringsregler, ligesom regnskaberne er afleveret for sent.

Indledning

Regionsrådet har på mødet den 14. maj 2013 behandlet Region Hovedstadens årsregnskab for 2012. I henhold til lov om regioner mv. § 23 blev regnskabet herefter overdraget til revisionen.

Efter modtagelse af revisionsberetningen forelægges beretningen og regnskabet for forretningsudvalget og regionsrådet, der træffer afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.

Konklusionen på den udførte revision er, at regnskabet forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold.

Det er endvidere revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af regionens aktiver, passiver, og finansielle stilling pr. 31. december 2012. Resultatet af regionens aktiviteter og pengestrømme for årsregnskabet er ligeledes i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser i Budget- og regnskabssystem for regioner. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt at årsregnskabet for 2012 overholder alle formelle formkrav.

Der er i beretningen i alt to bemærkninger til besvarelse, hvoraf en er videreført fra 2010 og fem tidligere afgivne bemærkninger anses for lukkede.

I overensstemmelse med de formelle regler blev de af revisionen fremsendte revisionsberetninger om de modtagne revisionsbemærkninger fremsendt til regionsrådet den 23. august 2013.

Revisionsbemærkningerne

Revisionsberetningen for 2012 indeholder to revisionsbemærkninger.

Specifikke kommentarer

Revisionsberetning vedrørende årsregnskabet indeholder to specifikke bemærkninger, hvoraf en bemærkning er videreført fra 2010.

Nedenfor er oplistet de to revisionsbemærkninger for 2012:

2010/7: Anlægsregnskaber, anlægssager:

”Vi skal anbefale, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på, at investeringsregnskaber udarbejdes rettidigt, og at det sikres, at alle dokumenter opbevares tilgængeligt til brug for revision og dokumentation over for myndighederne, og at der er fokus på at fremfinde manglende regnskabsdokumentation for afsluttede anlægsregnskaber.”

Administrationen har taget bemærkningen til efterretning. Der er fortsat udfordringer med at sikre rettidig regnskabsaflæggelse for investeringer over 10 mio. kr.

Der er i en række af investeringsregnskaberne sket påtegning med forbehold af forskellig karakter. Investeringsprojekterne med forbehold er alle bevilget før 2010.

For at kvalitetssikre investeringsregnskaberne og sikre en smidig proces er der implementeret et elektronisk dataudvekslingsmedie mellem det enkelte hospital eller den enkelte virksomhed, administrationen og revisionen. Dette er sket for at sikre, at der fremadrettet er den fornødne kvalitet i aflæggelsen af investeringsregnskaber samt mulighed for konkret at være med til at sikre løsninger undervejs og dermed få afsluttet sagerne rettidigt.

Administrationen har desuden taget initiativ til skærpelse af det ledelsesmæssige fokus, og indskærpet vigtigheden af at regionens byggestyringsregler overholdes for at sikre at investeringsregnskaber kan godkendes. Fremadrettet vil sagerne blive oprettet i sharepointløsningen med revisionen allerede på bevillingstidspunktet.

Dette vil give et samlet overblik og status på samtlige igangværende sager.

Bemærkning vedrørende 2012/01: Konsolidering i økonomisystemet

”Vi skal anbefale, at der sikres den nødvendige ledelsesmæssige kvalitetssikring ved konsolidering af data fra regionens finanssystemer.”

Administrationen har taget bemærkningen til efterretning.

Der er igangsat udredningsarbejde for at sikre at tekniske fejlposteringer fra tidligere regnskabsår korrigeres i forbindelse med lukning af KMD-ØS. Det har desværre ikke været muligt at lukke KMD-ØS ved halvåret 2013, men det forventes fortsat at driftsposteringer i KMD- ØS stopper med udgangen af september 2013. Den tekniske fejlpostering har ingen realøkonomisk effekt.

Investeringsregnskaber

I forbindelse med afgivelsen af årsregnskabet til revisionen på regionsrådsmødet den 14. maj 2013 blev det besluttet, at investeringsregnskaberne vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder skulle forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i september 2013.

Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over denne grænse forsynes med en særskilt revisionspåtegning, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet.

Administrationen kan konstatere, at der er taget forbehold i seks af revisionserklæringerne. Forbeholdene skyldes, at revisionen har taget forbehold pga. manglende dokumentation for licitation, valg af leverandør el. lign.

Med denne sag forelægges 23 revisionspåtegnede investeringsregnskaber til godkendelse. Der er som anført forbehold ved to investeringsregnskaber.

I bilag 4 gennemgås investeringsregnskaberne kort. Alle revisionspåtegnede investeringsregnskaber er medtaget som bilag.

Som anført ovenfor har administrationen taget en række skridt for at sikre, at der sker en rettidig aflæggelse af regnskaberne, at der kommer tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på opgaverne, at der sker en løbende opfølgning af kvaliteten i styringen, og at der sker en løbende rapportering for gennemførte afstemninger mv.

Årsregnskabet er tilgængeligt på regionens hjemmeside. Når regnskabet er endeligt godkendt sendes regnskabet med revisionsberetninger og beslutningsprotokollat til tilsynsmyndigheden.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Sagen blev behandlet som den første sag på dagsordenen.

Partner John Menaa (Deloitte), stabsdirektør Peter Mandrup og finanschef Susanne Vesterheden overværede forretningsudvalgets behandling af sagen. John Menaa redegjorde for revisionens arbejde med regnskab 2012 og besvarede spørgsmål fra medlemmerne.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

12010609

BDO Kommunernes Revision blev antaget som revisor for Region Hovedstaden med virkning for regnskabsåret 2013 på regionsrådets møde den 21. august 2012.

Revisionsopgaven omfatter en basisopgave som dækker over lovpligtig finansiel revision og lovpligtig forvaltningsrevision. Herudover har regionen option på henholdsvis udvidet forvaltningsrevision og rådgivningsydelser ud over basisopgaven. Hovedvægten lægges på den lovpligtige revision.

I tiltrædelsesberetningen (bilag1) redegøres for opgaver og ansvar, revisionens tilrettelæggelse og udførelse, herunder rapporteringen for den udførte revision mv.

Overordnet beskrivelse af revisionsopgavens omfang

Revisionsopgaven omfatter alle de under Region Hovedstaden hørende regnskaber og regnskabsområder, herunder også regnskaber for selvejende institutioner, legater, fonde, eksterne forskningsmidler, kvalitetsfondsbyggerier og projekter samt eventuelle fælles virksomheder, for hvilke regionen har indgået overenskomst eller varetager kasse- og regnskabsfunktionen.

I tiltrædelsesberetningen redegøres der for opgaver og ansvar. Regionsrådet har ansvaret for at udarbejde årsregnskabet i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser om regnskabsaflæggelse, herunder at årsregnskabet giver et retvisende billede af regionens aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet af aktiviteter og pengestrømme.

Revision skal udføres i overensstemmelse med de krav, der følger af lovgivningen om regioner, af revisorlovgivningen, af internationale og nationale revisionsstandarder i det omfang, de er anvendelige på opgaven samt god revisionsskik og god offentlig revisionsskik.

Regionsrådet har herudover fastsat nærmere præciseringer og krav i ”Revisionsregulativ for Region Hovedstaden”. Regulativet inklusiv relaterede bilag mv., samt ændringer hertil, sendes til gældende revisionsfirma til orientering inden ikrafttræden. Revisionen orienteres tillige om forretningsgangsbeskrivelser og kontrolforanstaltninger samt væsentlige ændringer til disse.

Opgaver og ansvar

I tiltrædelsesberetningen redegøres for ledelsens opgaver og ansvar herunder at regionsrådet har det overordnede ansvar for udarbejdelse af årsregnskabet i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser om regnskabsaflæggelse. De generelle bestemmelser fremgår af Region Hovedstadens kasse- og regnskabsregulativ.

Revisionens tilrettelæggelse og udførelse

Revisionen tilrettelægges og udføres med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Ifølge regionslovens § 28 og § 29 er det den kommunale styrelseslovs § 42 og regionens revisionsregulativ, som lægger rammerne for tilrettelæggelse og udførelse af revisionen, som omfatter:

1. Finansiel revision

2. Juridisk - kritisk revision

3. Forvaltningsrevision

Rapportering om den udførte revision

Rapporteringen meddeles som hidtil ved revisionspåtegning af årsregnskabet. Regnskabsaflæggelsen er fastlagt i kasse- og regnskabsregulativet for Region Hovedstaden.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Tilsynsmyndigheden underrettes om tiltrædelsesberetningen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

12001316

Efter reglerne i cirkulærerne om hhv. statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes sygehusvæsen og aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådene senest 1. oktober efter ydelsesåret afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til ministeren for sundhed og forebyggelse og kommunalbestyrelserne i regionen.

Revisionen gør i ”Revisionsberetning for revision af aktivitetsbaserede tilskud for 2012” gældende, at den i nævnte cirkulære forudsatte påtegning ikke er hjemlet i den for området gældende revisionsbekendtgørelse, hvorfor revisionspåtegning ikke er foretaget.

Da nævnte revisionsberetning dækker samme indholdsmæssige område, anbefaler administrationen, at den udarbejdede redegørelse fremsendes til ministeriet for sundhed og forebyggelse og kommunalbestyrelserne i regionen ledsaget af ”Revisionsberetning for revision af aktivitetsbaserede tilskud for 2012”.

I redegørelsen gennemgås regelgrundlag, meraktivitetsordningen, den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering og finansiering af regionens aktiviteter på sundhedsområdet i 2012 og de kvalitetssikringsinitiativer, der er udført omkring aktivitetsregistreringen.

Efter § 10 i Cirkulære om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2012 til regionernes sygehusvæsen mv. af 2. december 2011 og § 15 i Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet af 6. december 2011 skal regionsrådene senest 1. oktober efter ydelsesåret afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til ministeren for sundhed og forebyggelse og kommunalbestyrelserne i regionen.

Revisionen nævner i ”Revisionsberetning for revision af aktivitetsbaserede tilskud for 2012”, at redegørelsen er modtaget, men gør opmærksom på, at sådan påtegning ikke er hjemlet i den for området gældende revisionsbekendtgørelse, hvorfor revisionspåtegning ikke er foretaget.

Da nævnte revisionsberetning – udarbejdet efter revisionsbekendtgørelsens regler – dækker samme indholdsmæssige område, anbefaler administrationen, at den udarbejdede redegørelse fremsendes til ministeriet for sundhed og forebyggelse og kommunalbestyrelserne i regionen ledsaget af ”Revisionsberetning for revision af aktivitetsbaserede tilskud for 2012”.

Af redegørelsen fremgår

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, der ligger bag opkrævningen af aktivitetsbestemte kommunale bidrag.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

13007282

Regionsrådet besluttede på mødet i marts 2013, at holde en temadebat om hvilke initiativer, der kan nedbringe overbelægningen i hele Region Hovedstaden. Disse initiativer er sammenfattet i "Strategi for at nedbringe overbelægning". Regionens overordnede mål er "ingen overbelægning". Strategien for at nå dette består af seks elementer, som Region Hovedstaden vil fremme for at skabe bedre forudsætninger for at reducere overbelægning på hospitalerne:

For hvert element er opstillet et idékatalog, der kan understøtte strategien.

Administrationen har udarbejdet udkast til "Handleplan 2014 for at nedbringe overbelægning". Handleplanen er blevet til på baggrund af indmeldinger fra hospitalerne og beskriver dels en status for, hvilke initiativer hospitalerne allerede har iværksat i 2013 med helårsvirkning i 2014 for at styrke akutområdet og derigennem nedbringe overbelægingen. Derudover er der en række konkrete forslag, som kan iværksættes i 2014 til yderligere at nå målet om at undgå overbelægning. Dermed beskriver handleplanen dels initiativer for de 5 mio. kr. som regionsrådet afsatte i juni, med en helårsvirkning på 25 mio. kr. dels yderligere initiativer for 15 mio. kr. som hospitalerne vurderer bør gennemføres for at undgå overbelægning.

Handleplanen er disponeret efter de seks elementer i strategien, og for hvert element er regionens konkrete handlemuligheder beskrevet.

Det politiske fokus på ingen overbelægning vil blive fastholdt, og regionsrådet eller et udvalg herunder vil blive orienteret om udviklingen kvartalsvis.

Baggrund og proces

På baggrund af den ekstraordinære situation med stor overbelægning på hospitalerne i vinteren 2012/2013, har Regionsrådet i foråret og forsommeren 2013 drøftet belægningssituationen og hvilke initiativer, der kan nedbringe overbelægningen i hele Region Hovedstaden.

En referencegruppe til Region Hovedstadens MED-udvalg har rådgivet og fulgt drøftelserne af overbelægning og mulige initiativer, hospitalerne har udarbejdet handleplaner mod overbelægning, der er holdt en workshop om overbelægning for medarbejdere og ledere, og der har været en temadebat i Regionsrådet den 11. juni. På dette grundlag er ”Strategi for at nedbringe overbelægning” udarbejdet.

Strategien og dens elementer

Regionens overordnede mål er "ingen overbelægning". og der skal derfor skabes bedre forudsætninger for at undgå dette. En strategi for at nedbringe overbelægning skal rumme en række udfordringer og dilemmaer, som hospitalerne står midt i. Akuthospitalernes råderum presses af flere akutte patienter og øgede effektiviseringskrav, og der er forskelle i kommunernes serviceniveau overfor den ældre medicinske patient. Det kræver øget fokus på kompetenceudvikling og ændret organisering på hospitalerne, forebyggelse og samarbejde med kommunerne. Desuden oplever de medicinske afdelinger på den ene side, at de modtager flere patienter, men i kortere ophold. På den anden side er det uundgåeligt, at der opstår beredskabssituationer, hvor der er overbelægning som følge af epidemier eller lignende. Det øgede pres giver ringere rum for at håndtere perioder med spidsbelastning.

Strategien for at nedbringe overbelægning består af seks elementer, som Region Hovedstaden vil fremme for at skabe bedre forudsætninger for at nedbringe overbelægning på hospitalerne:

1. Patientflowet skal forbedres ved at følge en række anbefalinger i Region Hovedstadens rapport om Fremtidens Kliniske Grundstruktur. Der skal bl.a. beskrives ansvarsforhold, tidsforløb og overgange mellem afdelinger i et antal standardiserede patientforløb. Dernæst er det nødvendigt at sikre, at de rette kompetencer og bemanding er til stede på de medicinske afdelinger. Afdelingerne har i dag flere patienter, men i kortere tid, og arbejdsopgaverne i et patientforløb formindskes ikke i samme omfang, som liggetiden formindskes, hvilket betyder øget pres på personalet.

2. Akutmodtagelserne spiller en central rolle i forhold til overbelægning. De står på nogle hospitaler for daglige belægningsmøder og visiterer patienter til afdelingerne. Speciallægekompetencer i akutmodtagelsen skal øges så diagnostiske undersøgelser kan udføres og kliniske beslutninger træffes på spciallægeniveau hele døgnet. Dette forventes at skabe basis for, at patientforløb kan afsluttes i akutmodtagelsen, men den fulde effekt kan først forventes, når byggeriet af de nye akutmodtagelser er afsluttet om fem til ti år. Principperne for akutmodtagelsernes organisatoriske funktion skal i stedet implementeres i takt med de fysiske muligheder.

3. Regional, tværgående koordinering skal sættes i værk, når det enkelte hospital er fuldt belagt. Da skal "kollega-afdelinger", samarbejdende hospitaler og AMK-vagtcentralen kontaktes. Der bør være en ensartet definition på tværs af samtlige hospitaler af, hvornår belægningen er så høj, at det ikke kan håndteres internt på hospitalet, men bør håndteres i samarbejde med andre hospitaler og AMK-vagtcentralen. Et grundlag herfor kan være fælles belægningsoversigter, der belyser belægningen på det enkelte hospital, i hvert planområde og samlet set i regionen.

4. Nødberedskab ved spidsbelastning vil oftest være situationer, hvor mulighederne for regional tværgående koordinering er udtømt. Hospitalerne har sundhedsberedskabsplaner og lokale vejledninger, som skal tages i brug ved overbelægning. Derudover kontaktes kommuner for hjemtagning og aflastning. Det foreslås også, at hospitalerne får mulighed for at etablere fysisk bufferkapacitet med henblik på at hindre gangbelægning. Der kan fx arbejdes på at tilpasse bemanding, der kan dække årstidsvariation og spidsbelastning med fysisk buffer.

5. Samarbejdet mellem praksissektor, kommune og hospital er formaliseret i henholdsvis sundhedsaftalerne og overenskomsten med de praktiserende læger. Samarbejde om forebyggelige indlæggelser er et fokusområde i de nuværende sundhedsaftaler. Kommunernes muligheder for at oprette akut- og aflastningspladser er et potentielt element i den næste sundhedsaftale, hvor nye tværsektorielle samarbejdsformer, som understøtter sundhedsydelser tæt på borgerens hjem, er i fokus. Der er med baggrund i sundhedsaftalerne oprettet en Tværsektoriel Forsknings Enhed, der bl.a. skal evaluere arbejdet med at forebygge indlæggelser og nedbringe genindlæggelser.

6. Ensartet monitorering af belægning undersøges p.t. i regi af Statens Serumsinstitut i samarbejde med regionerne. Det er vigtigt at sikre en fælles forståelse af sengepladser - normerede og disponible - og en tidssvarende metode til at beregne belægningsgraden. Det forventes at en moderniseret og løbende indberetning kan begynde fra årsskiftet 2013/14.

Handleplan 2014

Hospitalerne har allerede gennemført en række indsatser, som understøtter målet om ingen overbelægning. Hovedindsatsen har været at optimere patientflowet på det akutte område med det formål at understøtte hurtig og korrekt fagligt beslutningsgrundlag for patienternes videre diagnostik og behandling. Regionsrådet afsatte i juni 2013 5 mio. kr. til at styrke det akutte område og beredskab mod overbelægning. Akuthospitalerne forventer i løbet af efteråret at have iværksat initiativerne, som har en helårsvirkning i 2014 på i alt 25 mio. kr. Initiativerne er beskrevet nedenfor i tabel 1.

Tabel 1 Tiltag der iværksættes 2013 med helårsvirkning 2014 i 1.000 kr.

Derudover har hospitalerne fremsendt forslag til yderligere initiativer for 15 mio.kr., der vil bidrage til at undgå overbelægning. Der er en bred vifte af forslag, som afspejler, at hospitalerne er forskellige og derfor har forskellige muligheder og løsningsforslag. Initiativerne omfatter akuthospitalerne og specialhospitalet Glostrup Hospital, som har haft stor aktivitet og overbelægning i vinteren 2013. Forslagene er beskrevet i tabel 2.

Tabel 2: Forslag til nye initiativer med helårsvirkning 2014 i 1.000 kr.

Opfølgning

Der vil i efteråret 2013 og i 2014 være fokus på implementeringen af de besluttede initiativer. Det politiske fokus på ”ingen overbelægning” vil blive fastholdt og regionsrådet eller et udvalg herunder vil kvartalsvis få status for belægningen, udviklingen i kapacitet og belægning og antallet af færdigbehandlede patienter.

Region Hovedstadens "Strategi for at nedbringe overbelægning" synliggøres i pressemateriale, på hjemmesiden og lign.

Udgifterne på ialt 40 mio. kr disponeres af de i budget 2014 afsatte midler til kvalitetsforbedringer og øget aktivitet.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales, idet forretningsudvalget indstiller til regionsrådet:

C (1) og O (2) tilkendegav, at de vil redegøre for deres stillingtagen ved sagens behandling i regionsrådet.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

13002503

Regionsrådet godkendte den 11. december 2012 en investeringsbevilling til det videre planlægningsarbejde for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, herunder forberedende arbejde til de kommende parkeringspladser i p-huse, der etableres ved et større parkeringshus i det nordvestlige hjørne af området samt et mindre parkeringshus i det sydvestlige hjørne af matriklen. Med etableringen af i alt to parkeringshuse sikres der ca. 700 p-pladser. Parkeringshusene gennemføres som en totalentreprise efter begrænset udbud, med 5 deltagere, i henhold til EU-udbudsdirektivet, hvor vinderen af udbuddet leverer både rådgivning og forestår selve byggeriet.

Projektet Nyt Hospital Bispebjerg finansieres ved midler fra Regeringens Kvalitetsfond, med en foreløbig tilsagnsramme på 2,95 mia. kr. i 2009 p/l.

Ny Psykiatri Bispebjerg finansieres fuldt ud af regionen. Der er afsat rådighedsbeløb i regionens investeringsbudget for 2013-2016 til projektet.

Den samlede udgift til udførelsen på 93,4 mio. kr. (2013 p/l), afholdes af de to finansieringskilder, hvorfor der afgives to selvstændige investeringsbevillinger med særskilt finansiering. Etableringen af de to parkeringshuse forventes afsluttet omkring årsskiftet 2014/2015.

Regionsrådet har den 19. juni 2012 tiltrådt, at indstille forslaget ”New Hospital and New Psychiatry Bispebjerg” som vinder af helhedsplankonkurrencen for udbygningen af Bispebjerg. Københavns Kommune har efter dialog med projektorganisationen om helhedsplanen iværksat udarbejdelse af en lokalplan, der forventes endeligt vedtaget ultimo 2013.

I forlængelse heraf godkendte regionsrådet den 11. december 2012 en investeringsbevilling til det videre planlægningsarbejde for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, herunder forberedende arbejde til de kommende parkeringspladser i p-huse, der etableres ved et større parkeringshus i det nordvestlige hjørne af området samt et mindre parkeringshus i det sydvestlige hjørne af matriklen.

I 2013 har der været udbudt en række bygherrerådgivnings- og projekteringsopgaver for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, herunder bygherrerådgivning til p-huse.

Sammen med bygherrerådgiver for p-husene er der i foråret 2013 udarbejdet udbudsmateriale til etablering af to parkeringshuse med i alt ca. 700 p-pladser. Regionsrådet godkendte i april 2013 tildelingskriterierne. I alt er der prækvalificeret 5 bydende.

Etablering af parkeringshusene gennemføres som en totalentreprise, hvor vinderen af udbuddet leverer både rådgivning og forestår selve byggeriet. Udbuddet gennemføres som økonomisk mest fordelagtigt tilbud i begrænset udbud i henhold til EU-udbudsdirektivet.

Der søges om en bevilling på 33,6 mio. kr. (2013 p/l) som frem til endeligt tilsagn fra Regeringens Kvalitetsfond mellemfinansieres ved træk på regionens kassebeholdning. Herudover søges om en bevilling på 59,8 mio. kr. (2013 p/l), som finansieres ved rådighedsbeløb til psykiatribyggeri på Bispebjerg Hospital. Begge beløb er afsat i regionens investeringsbudget for 2013-2016.

Af den samlede investeringsbevilling til udførelse af parkeringshusene på 93,4 (2013 p/l) mio. kr. afholdes 85,9 mio. kr. i 2014 og 7,5 mio. kr. i 2015.

Udgifterne på i alt 93,4 mio. kr. (2013 p/l) fordeler sig efter følgende hovedtyper:

Etableringen af parkeringshusene forventes afsluttet omkring årsskiftet 2014/2015.

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er orienteret om sagen via mail.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der er til fordelingen af udgifterne til p-huse anvendt en fordelingsnøgle på 36/64 til henholdsvis Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg. Fordelingsnøglen tager udgangspunkt i det samlede budget til parkering, således bidrager Nyt Hospital Bispebjerg med 36 pct. og Ny Psykiatri Bispebjerg med 64 pct.

Projektet Nyt Hospital Bispebjerg finansieres ved midler fra Regeringens Kvalitetsfond, med en foreløbig tilsagnsramme på 2,95 mia. kr. i 2009 p/l.

Udgifterne på i alt 33,6 mio. kr., der afholdes af tilsagnsrammen mellemfinansieres frem til endeligt tilsagn fra kvalitetsfonden ved kassetræk.

Projektet Ny Psykiatri Bispebjerg finansieres fuldt ud af regionen. Udgifterne på i alt 59,8 mio. kr. kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013-16.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

13008803

Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Regionsrådet tiltrådte Udviklingsstrategien på regionsrådsmødet den 14. maj 2013.

Styringsaftalen indgås mellem kommunerne og regionen i kontaktudvalget, da regionen driver tilbud inden for rammeaftalens område. Aftalens formål er at være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i de kommende år, for de tilbud der er omfattet af Rammeaftalen.

Kommunerne står for den samlede koordinering af de årlige rammeaftaler. Rammeaftalen består af en udviklingsaftale og en styringsaftale.

Udviklingsaftalen indgås af kommunerne med bidrag fra regionen. Udviklingsaftalens formål er at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene. Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og pladser samt sikre koordination og udvikling af nye tilbud, særligt til små målgrupper med komplicerede problemer. Udviklingsstrategien skal være fastlagt inden 1. juni og inden for én måned herfra indsendes til socialstyrelsen.

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har haft Udviklingsstrategien til politisk behandling og der foreligger derfor en politisk godkendt udviklingsstrategi for hovedstadsregionen.

Formålet med styringsaftalen er, at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Styringsaftalen indgås mellem kommunerne og regionen i kontaktudvalget, da regionen driver tilbud inden for rammeaftalens område.

Styringsaftalen for Rammeaftale 2014 er en videreførelse af styringsaftalen for 2013 og bygger på den hidtidige takstaftale og beslutninger om takstudviklingen truffet i KKR. Foruden takstberegning omhandler aftalen blandt andet principper for prisstruktur, frister for afregning for brug af tilbud, aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser, tidsfrister i forbindelse med evt. kommunal overtagelse af regionale tilbud m.m.

Styringsaftalen skal være indgået mellem kommunerne og regionen inden den 15. oktober og er gældende fra 1. januar året efter. Tiltrædelse af styringsaftalen vil blive behandlet på næstkommende kontaktudvalgsmøde den 9. oktober 2013.

Det fremgår af styringsaftalen at takstberegningen for de "regionsdrevne tilbud" følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde.

I udviklingsaftalen til Rammeaftale 2014 blev der defineret ni specialiserede tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte. Denne styringsaftale beskriver de særlige procedurer og tiltag, som skal sikre at disse tilbud bevares og udvikles.

Endvidere fremgår det af styringsaftalen, at KKR Hovedstaden har aftalt at driftsherrerne i 2014 reducerer taksterne med én procent i forhold til takstniveauet i 2013 og efter pris og lønregulering. Region Hovedstaden støtter op om den mellem kommunerne indgåede aftale og vil tilstræbe at opfylde målsætningen om en takstreduktion fra 2013 til 2014 på de af regionen drevne tilbud.

Takstreduktionen vil primært ske ved:

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Forslaget til Rammeaftale 2014 - styringsaftale - indebærer i sig selv ingen udgifter for regionen. Udgifter og indtægter ved de regionsdrevne tilbud er indarbejdet i budgetforslaget.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

12011819

Movia skal hvert fjerde år udarbejde en trafikplan, som skal opstille mål for udviklingen af det kollektive trafiksystem i Movias område og Movias rolle heri. Trafikplan 2013 opstiller fire overordnede mål om blandt andet passagervækst og miljøforbedringer. Derudover udpeger Movia seks centrale virkemidler for at nå de opstillede mål for Movias trafik i 2020. Det drejer sig blandt andet om at sikre bedre fremkommelighed, opprioritering af passagertunge linjer og god trafikinformation.

Regionen skal på baggrund af den politiske sagsbehandling fremsende høringssvar, og administrationen fremlægger derfor nedenfor en række punkter, som bør uddybes og præciseres i trafikplanen.

Sagen har været forelagt for Regionaludvalget den 3. september 2014. Udvalget anbefalede sagen til forretningsudvalget og regionsrådet. Udvalget anbefalede samtidig, at der kommer en anmodning ind i høringsvaret til Movia om, at trafikselskabet fremadrettet skal have stor fokus på tilgængelighed for handicappede, ældre, mv.

Offentlig høring af trafikplan

Movia skal i henhold til lov om trafikselskaber udarbejde en trafikplan mindst hvert fjerde år. Trafikplanen skal ligge i forlængelse af statens jernbaneplan, der blev godkendt efter høring i januar 2013. Movia har senest udgivet en trafikplan i 2009, og trafikplanen skal derfor opdateres i 2013. Movia har udsendt høringsudkast til Trafikplan 2013 med svarfrist den 13. september. Regionen har dog fået fristudsættelse til at afgive svar efter regionsrådsmødet den 24. september 2013.

Trafikplanens fire centrale målsætninger

Trafikplanen opstiller fire centrale målsætninger for udviklingen i Movias trafik frem til 2020:

1. Fastholdelse af passagertallet

Movia forventer en væsentlig årlig stigning i passagertallet i perioden frem til 2019, hvor Metrocityringen forventes at åbne. Derefter forventes Metrocityringen af overtage 43 mio. passagerer fra busserne i centralkommunerne, og stigningen frem til 2020 vil således betyde, at passagertallet fra 2012 kan fastholdes efter Metrocityringens åbning. Letbanen i Ring 3 åbner i 2020.

2. Mere tilfredse kunder

Movia har som målsætning, at andelen af meget tilfredse kunder skal være øget fra 20 % i 2010 til 30 % i 2020. Denne stigning skal ske på baggrund af produktudvikling og markedsføring. Målet gælder alle Movias syv geografiske områder.

3. Grønnere kollektiv trafik

Movia fremlægger en målsætning om, at udledningen af CO2 pr. kørt km. i 2020 skal være reduceret med 29 % og NOx- og partikeludledningen med minimum 75 % i forhold til 2008. Samtidig skærpes kravene til nye bussers udvendige støjniveau. Dertil kommer et mål om at reducere miljøpåvirkningen pr. passager, som opnås i det omfang, det lykkes at realisere den ventede passagervækst og derved øge belægningen i busserne. Med flere passagerer i den enkelte bus vil udledningen pr. passager kunne reduceres.

4. Styrket flextrafik

Målet for styrket flextrafik handler om, at flere kommuner og regioner i højere grad skal bruge flextrafik for at opnå stordriftsfordele og lavere omkostninger.

Centrale virkemidler til at nå målsætningerne

Movia opstiller seks vigtige virkemidler, som skal sikre, at de opstillede målsætninger kan nås. Disse virkemidler gennemgås nedenfor.

1. Videreudvikling af stærke buskoncepter

Movia driver i dag en række forskellige buskoncepter. Det gælder blandt andet S-, A- og R-busser. Regionen driver kun S-busser og R-busser, herunder også Lokalbanen der er en del af R-nettet.

2. Prioritering af pendlernettet

Kommunerne og regionerne har ved tidligere lejligheder opnået enighed om, at pendlernettet er vigtigst at udvikle, da man her sikrer kollektiv trafik, som kommer flest muligt passagerer til gavn. Derudover er der enighed om, at der skal tungtvejende grunde til at lukke ruter i pendlernettet, hvilket giver stabilitet og kontinuitet for brugerne. Regionens S-busser og lokalbanen indgår i pendlernettet med øvrige A-, S- og R-linjer samt S-tog og Metro.

Følgende tiltag vedrører regionens bus- og lokalbanedrift:

3. Fokus på fremkommelighed

Fremkommeligheden er et centralt element til at forbedre bussernes gennemsnitshastighed og rettidighed. Kommunerne har ansvaret for at forbedre fremkommeligheden gennem investeringer i busbaner, prioriterede lyssignaler mv. Movia oplyser, at investeringerne typisk tjener sig hjem på højst fem år.

4. God trafikinformation på farten

Movia har opstillet fem pejlemærker for fremtidens trafikinformation, som alle peger i retning af digital, mobil og sammenhængende trafikinformation - dog med alternativer for de kunder, som endnu ikke benytter digitale kanaler.

5. Miljø- og klimavenlig teknologi

Når Movia gennemfører store udbud, vurderes busser med høje miljøstandarder bedre end busser, der kun lever op til lovens minimumskrav. Dermed opnås yderligere reduktioner i udledning af CO2, NOx og partikler. Det betyder samtidig, at Movia i forbindelse med tildeling af kørsel vægter bussernes brændstofforbrug, operatørens indsats for at sikre miljøvenlig kørsel og busser med alternativt brændstof, hvor der er en dokumenteret miljøeffekt.

6. Sammenhængende trafikplanlægning

For at virkemidlerne i Trafikplanen skal lykkes, kræver det igangsættelse lokalt i en kommune eller region, men også koordination på tværs af kommuner og regioner. Movia opfordrer derfor til, at særligt kommunerne indtænker dette aspekt i deres trafikale planlægning.

Administrationens vurdering af trafikplanen

Det er overordnet administrationens vurdering, at Movias opstillede indsatsområder er væsentlige i forhold til at udvikle den kollektive trafik i hovedstadsregionen. Nedenfor listes dog en række punkter, som administrationen finder bør præciseres, inden Trafikplan 2013 besluttes.

Der vil blive afsendt høringssvar på baggrund af den politiske behandling af sagen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales, idet det forud for sagens behandling i regionsrådet undersøges om formuleringen: "Når Movia gennemfører store udbud, vurderes busser med høje miljøstandarder bedre end busser, der kun lever op til lovens minimumskrav", er i overensstemmelse med regionsrådets tidligere beslutninger.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

12010764

Miljøministeriet har udsendt forslag til Landsplanredegørelse 2013 i offentlig høring. Der er en række relevante temaer i forslaget til Landsplanredegørelse 2013, som administrationen har nedennævnte kommentarer til.

Administrationen foreslår, at Region Hovedstadens høringssvar kommer til at indeholde følgende generelle bemærkninger:

Administrationen foreslår endvidere, at Region Hovedstadens høringssvar kommer til at indeholde følgende faglige bemærkninger inden for redegørelsens enkelte områder:

Miljøministeriets forslag til Landsplanredegørelse 2013 fokuserer på bæredygtighed, grøn vækst, ressourceoptimering, grøn energi samt rammer for ønskelig udvikling inden for erhverv, uddannelse, klima og trafik. Således rummer planen i høj grad temaer, som regionsrådet har sat fokus på i Den Regionale Udviklingsplan 2012. I handlingsplanen for Den Regionale Udviklingsplan, som regionsrådet tiltrådte den 16. april 2013, har Region Hovedstaden vist, hvilke igangværende og foreslåede initiativer, der kan understøtte implementeringen af udviklingsplanen. En lang række af disse initiativer understøtter direkte forslaget til Landsplanredegørelse 2013, og handlingsplanen vedlægges derfor høringssvaret til Miljøministeriet for at tydeliggøre mulige samarbejder.

Regionernes rolle i planlægningen

Administrationen er generelt tilfreds med, at Miljøministeriet har skrevet regionerne ind som en tydelig aktør. Forslaget nævner fx, at regionerne kan sætte fokus på klimatilpasning og ressourceeffektivitet (forslagets side 10). Forslaget kommer dog ikke helt omkring regionernes mulighed for fx at samle kommunerne om fælles klimatiltag eller styrke den regionale erhvervsudvikling. Region Hovedstaden arbejder målrettet med at sikre det nødvendige vidensgrundlag og koordination mellem kommuner og andre aktører. Administrationen anbefaler, at Region Hovedstaden indgår endnu tydeligere i samarbejder omkring fælles interessefelter som fx klima, erhverv og uddannelse, og ser derfor gerne, at denne mulighed tydeliggøres i forslag til Landsplanredegørelse 2013. Det er vigtigt, at planer og aftaler er præget af gensidige og ligeværdige partnerskaber.

Tværgående udfordringer og løsninger

Administrationen opfatter det som positivt, at klima, trafik, erhverv og uddannelse er beskrevet som sammenhængende udfordringer i forslag til Landsplanredegørelse 2013. Dette stemmer overens med administrationens opfattelse af vigtigheden af en tværgående tilgang til udfordringer og løsninger. Administrationen har dog konkrete bemærkninger, som forholder sig til enkeltstående temaer, og som derfor kommenteres særskilt som følger:

Administrationen bemærker, at det er positivt, at klima har en væsentlig plads i forslag til Landsplanredegørelse 2013. Region Hovedstadens handlerum i forbindelse med fx grøn transport, potentialer i rekreative områder, cykelindsats, mobilitetsplanlægning og fremtidens energiplanlægning fremgår dog ikke af forslag til Landsplanredegørelse 2013, men kunne med fordel tydeliggøres.

Derudover vil Region Hovedstaden opfordre regeringen til at invitere til projektsamarbejde om udviklingen af de grønne kiler og bykiler, udbygningen af et regionalt sammenhængende stinet samt udarbejdelse af strategier for bæredygtig bydvikling.

For at det fulde potentiale i Femern-forbindelsen, der forventes åbnet i 2021, kan realiseres i forhold til, at hovedstaden bør styrkes som centralt trafikalt knudepunkt, skal der bl.a.

Regeringen og Folketinget opfordres til at skabe de nødvendige rammer for udviklingen af hovedstaden til et regionalt knudepunkt i Nordeuropa - i særdeleshed i forhold til regionen og landets vigtigste aktiv, lufthavnen.

Det er positivt, at landsplanredegørelsen har et afsnit om internationalt udsyn. Region Hovedstaden arbejder målrettet med internationalisering som en vigtig kilde til øget vækst i regionen. Regionen tiltrækker en stor andel af udenlandske investeringer, forskning, international arbejdskraft og turister, og vi skal kunne tiltrække endnu flere i fremtiden. Der er behov for i langt større grad at samle og forstærke Region Hovedstadens og kommunernes fælles indsats overfor den globale konkurrence. En styrket offentlig-privat markedsføring kan synliggøre danske løsninger i udlandet inden for klima og bæredygtighed - og inden for sundheds- og velfærdsteknologi.

Danmark skal blive bedre til at uddanne og tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft og til at øge innovationsevnen. Det bør ses i sammenhæng med de erhvervsmæssige potentialer, der ligger inden for klima og bæredygtighed. I arbejdet med at fremme bæredygtig og grøn vækst bør det i forslag til Landsplanredegørelse 2013 præciseres yderligere, at der er behov for i langt større grad at styrke sammenhængskraften mellem de mange strategier og tiltag både fra nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Region Hovedstaden spiller en aktiv rolle i samarbejder inden for erhverv og uddannelse, både på overordnet niveau og projektnært plan, som det fremgår af Handlingsplan for Den Regionale Udviklingsplan, der vedlægges som bilag. Og Region Hovedstaden og Region Sjælland - samt de to regioners kommuner - arbejder på erhvervsområdet tæt sammen under den fælles overskrift Fokuseret Vækstdagsorden.

Det er positivt, at forslag til Landsplanredegørelse 2013 nævner et par af Danmarks styrkeområder. Hovedstaden har nationalt og internationalt bl.a. en styrkeposition på cleantechområdet. I 2011 var der i Østdanmark direkte beskæftiget 34.000 personer inden for området. Og OECDs rapport om Grøn Vækst nævner, at hovedstaden er blandt verdens førende, når det gælder skabelsen af grønne job. Det skaber grundlag for god synergi til følgende initiativer:

Generelt for de tre initiativer gælder, at arbejdet med langsigtede klimatilpasninger og bæredygtighed rummer store erhvervsmæssige potentialer. Både i form af viden, forskning, udvikling og i form af tiltrækning af kompetencer og internationale investeringer. Det vil være en styrkelse af landsplanredegørelsen, hvis den nævner fremtidens muligheder og ikke kun aktuelle initiativer.

I forhold til at sikre fremtidens kompetencer i Region Hovedstaden bemærker administrationen, at der er visse fordele ved campusdannelser omkring uddannelsesinstitutioner, men det samtidig er vigtigt at sikre en hensigtsmæssig uddannelsesdækning for at understøtte kompetenceløftet.

Selvom det er positivt, at redegørelsen har et særligt afsnit om udviklingen i Hovedstadsområdet, så er det skuffende, at arbejdet med regeringens hovedstadsstrategi er gået helt i stå, idet der ikke er godkendt noget kommissorium.

Regionsrådets høringssvar til Fingerplan 2013 er vedlagt som bilag, da regionsrådets anbefalinger til fingerplanen også i høj grad har relevans for landsplanredegørelsen. Endvidere har administrationen udarbejdet et notat med forslag til rettelser af faktuelle fejl i redegørelsen. Notatet er vedlagt som bilag.

Der vil blive afsendt høringssvar på baggrund af den politiske behandling af sagen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

12004757

Transportministeriet har sendt VVM-redegørelse (redegørelse for vurdering af virkninger på miljøet) for kyst-kyst anlægget af den faste forbindelse over Femernbælt i høring. I sagsfremstillingen præsenteres de væsentligste konsekvenser af projektet som gengivet i VVM-redegørelsen. Administrationen foreslår, at fokus i høringssvaret til Transportministeriet bør være en opfordring til at sikre en så effektiv korridor på hele strækningen som muligt. Derfor bør etableringen af den faste forbindelse ses i tæt sammenhæng med landanlæggene, så eventuelle flaskehalse i korridoren kan elimineres inden åbningen af den faste forbindelse i 2021.

Den faste forbindelse over Femern Bælt skal efter planen stå færdig i 2021 med tosporet motorvej i begge retninger samt dobbeltspor til jernbanen. I 2009 vedtog Folketinget en lov om projektering af forbindelsen, og næste skridt frem mod den egentlige etablering af forbindelsen er VVM-redegørelsen, som nu er sendt i høring. VVM-redegørelsen dækker forbindelsen kyst-kyst.

Af denne redegørelse fremgår blandt andet argumenter for valg af linjeføring og valget om at etablere en sænketunnel fremfor andre mulige løsninger. Ikke mindst redegøres for vurdering af virkninger på miljøet. Det vedrører blandt andet det marine miljø, kysten, naturen og indebærer støj og vibrationer i både anlægs- og driftsfasen. Sammenlignes trafikmængden i år 2025, efter forbindelsens åbning, med et scenarie, hvor forbindelsen ikke er etableret, forventes en generel stigning i antallet af køretøjer, der krydser bæltet. Ved at erstatte færgerne med den planlagte tunnel, forventes en årlig reduktion i drivhusgasudledninger på knap 200.000 tons. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at godstog i dag benytter Storebæltsforbindelsen og dermed når Tyskland via den dansk-tyske grænse i Jylland. De vil fremover kunne spare 160 km. og bidrager dermed alene til en reduceret udledning.

Administrationens vurdering

Femernforbindelsen vurderes at have stor betydning for mobiliteten i regionen, idet en fast forbindelse mellem Lolland og Tyskland vil forkorte rejsetiden mellem regionen og store dele af det europæiske kontinent. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at forbindelsen udgør et element i en samlet transportkorridor mellem hovedstadsregionen og Hamborg, og det er derfor vigtigt at fokusere på hele korridoren for at få størst mulig værdi af den faste forbindelse. Det indebærer, at man som led i etableringen af den faste forbindelse også bør fokusere på landlanlæggene og dermed bidrage til en effektiv trafikafvikling i hele korridoren - både for vej og jernbane. Det vil sige, at man bør fokusere på at udbedre eventuelle flaskehalse i den samlede korridor i samarbejde mellem relevante myndigheder i Tyskland og Danmark.

Der vil blive orienteret om regionens høringssvar på hjemmesiden efter den politiske behandling.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

11002210

Region Skåne er af den svenske regering blevet bedt om at udarbejde en ny regional transportinfrastrukturplan for 2014-2025. Tilsvarende har Trafikverket fået til opgave at udarbejde en national plan for vej- og jernbanenettet i hele Sverige.

Investeringsforslaget, som hovedsagelig omfatter forslag på det statslige vejnet, tager udgangspunkt i den ramme på 4,4 mia. SEK, som er stillet til rådighed i Skåne. Herudover har Region Skåne udarbejdet et forslag til godsstrategi samt et forslag til trafikforsyningsprogram 2014 for den kollektive trafik.

Baggrund

Region Skåne har sendt en række infrastrukturdokumenter i høring frem til 1. oktober:

Forslag til regional transportinfrastruktur for Skåne 2014-2025

Region Skåne er af den svenske regering blevet bedt om at udarbejde en ny regional transportinfrastrukturplan. I planen peges der hovedsagelig på forslag til nye investeringer i det statslige vejnet i Skåne. Planen skal ses i sammenhæng med den nationale vej- og jernbaneplan, som regeringen forventes at træffe beslutning om i løbet af foråret 2014. I den nationale plan fastlægges den endelige økonomiske ramme for de regionale planer. Først på dette tidspunkt kan Region Skåne endelig beslutte den regionale transportplan, som nu er i høring.

Udover de foreslåede vejudbygninger er nogle af de vigtigste satsninger i planperioden en udbygning af jernbanen Malmö-Lund, en udbygning af Västkustbanen Ängelholm-Maria (banen mod Göteborg) samt godssporet gennem Skåne.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at de fremlagte planer særligt er rettet imod at binde Skåne bedre sammen. Et af de transportpolitiske mål er dog at forbedre Skånes forbindelser med omverdenen, og i planen omtales derfor blandt andet ØRUS – den øresundsregionale udviklingplan – som et af udgangspunkterne.

Administrationen vil derfor forslå, at regionsrådet i høringssvaret understreger betydningen af at fortsætte det gode samarbejde om infrastruktur, som allerede er etableret via Øresundskomiteen og Interregprojektet om Den Skandinaviske 8 millioners By (COINCO). Det bør ligeledes fremhæves, at det er vigtigt, at nye tiltag på såvel vej- som jernbanesiden ses i sammenhæng med infrastrukturen i den øvrige del af Øresundsregionen. Især korridorerne mod Gøteborg/Oslo og mod Stockholm har en særlig interesse for Region Hovedstaden.

Der vil blive afsendt høringssvar på baggrund af den politiske behandling.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

09007917

Administrationen har efter anmodning fra regionsrådsformanden fået udarbejdet tre infrastrukturanalyser om hhv. CO₂-udledning for forskellige trafikformer, trafikstrømme samt godstransport.

De tre analyser giver et samlet billede af trafikken i hovedstadsregionen, og det er administrationens vurdering, at de giver et godt fundament i forhold til kommende politiske drøftelser i forlængelse af Trængselskommissionens arbejde.

Baggrund

Regionsrådsformanden har i forbindelse med arbejdet i Trængselskommissionen anmodet administrationen om at få udarbejdet forskellige analyser, som samlet set beskriver trafikken både i dag og fremover.

I Trængselskommissionen og i statens arbejde med de strategiske analyser af hovedstadsområdet stilles der skarpt på hovedstadsområdets trafikale udfordringer og på løsningsmulighederne. Det forventes, at de politiske drøftelser og prioriteringen af Trængselskommissionens strategi samt løsningsforslagene fra de strategiske analyser for hovedstadsområdet, vil gå i gang i løbet af efteråret.

Hovedresultater fra analyserne

Administrationen har fået udarbejdet følgende analyser:

Et resume af hver af analyserne er vedlagt som bilag, og i det følgende gengives de vigtigste hovedresultater.

CO₂ udledning for hver enkelt trafikform i dag, i 2020 og 2030

COWI har vurderet 2 scenarier for trafik og CO₂-udslip frem mod 2030. Under højvækst (samme vækst som før krisen) stiger det samlede trafikarbejde frem til 2030 med 27 % og klimabelastningen med 4 %. Under lavvækst (en fortsættelse af krisen) stiger trafikarbejdet kun med 6 % og klimabelastningen falder markant med 40 %.

Bygges en række af de planlagte og foreslåede infrastrukturprojekter vil klimabelastningen samlet set øge med mellem 2,1 og 3 % i 2030. Cityringen, letbanen og havnetunnelen, som reducerer bil- og omvejskørsel, vil bidrage til en reduktion, mens Femern-forbindelsen, Ring 5 og en fast HH-forbindelse vil bidrage til en stigning på grund af en øget biltilgængelighed.

Med andre ord påvirker nye infrastrukturprojekter, som veje, baner, broer og tunneller, ikke regionens klimabelastning synderligt meget. Ønsker man derimod en klimavenlig trafikudvikling skal der sættes ind med brede virkemidler, som fx skifte fra bil til cykel/gang og kollektiv trafik samt brug af energi- og klimavenlige køretøjstyper som elbiler.

Trafikstrømme til og gennem regionen, 2010 og 2030

Tetraplan har kortlagt udviklingstendenserne i trafikken i Region Hovedstaden i perioden 2010-2030.

Kortlægningen viser, at trafikvæksten generelt vil stige. Vejtrafikken forventes at stige med 7 %. – dog vil bilpendlingen falde lidt frem til 2030, mens fritidsturenes andel i 2030 vil være 50 %. Persontransport på bane vil samlet set stige. Fx stiger antal rejser med næsten 19 % mellem Helsingør og Østerport, mens trafikken over Øresund forventer at stige vækst med 72 %. I den kollektive trafik stiger det samlede antal rejste bus- og togkilometre med 8 %.

Godstransporten til, i og igennem regionen

Grontmij har beskrevet godsstrømme til, i og igennem hovedstadsregionen for i dag og for 2030. Kortlægningen fokuserer på godsstrømmene på vej, bane, skib og fly.

Det fremgår af kortlægningen, at de forbedrede adgangsforhold via den planlagte Femern Bælt forbindelse vil få en afgørende betydning for udviklingen i godsstrømmene. Især jernbanetransporten vil være stærkt stigende, da en del af transporten overflyttes fra ruten over Jylland og Fyn. I forhold til vejtransporten forventes det ligeledes, at transittrafikken vil stige. Vejgodstransporten til hovedstadsregionen fra de øvrige danske regioner forventes fortsat at være større end transporten til hovedstadsregionen. Endelig vil den totale godsmængde i havnene stige med 12 %.

De sidste analyser

Udover de nævnte analyser arbejder DTU Transport (Danmarks Tekniske Universitet) på færdiggørelsen af yderligere to analyser.

Den første er en opfølgning på analysen ”Flere letbaner i hovedstadsområdet”. Med udgangspunkt i de foreslåede letbanenet, ser DTU konkret på trafikeffekter som overflytning af passagerer fra bil, sammenspillet mellem busnettet og et nyt letbanenet samt påvirkningen på CO₂-udslippet. De første resultater tyder på en ganske pæn effekt på antallet af kollektive rejser.

Endelig arbejder Danmarks Tekniske Universitet på en mere detaljeret analyse af dagens trafikstrømme gennem regionen.

Analyserne offentliggøres på regionens hjemmeside, og delkonklusioner formidles via en presseindsats.

Beløbet er afholdt over kontoen for øvrig regional udviklingi 2013.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

12004237

Det er besluttet, at Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014 skal afholdes i København i B&W hallerne på Refshaleøen. Wonderful Copenhagen har stiftet et projektselskab, som har indgået aftale med Danmarks Radio (DR) om varetagelse af "Værtsby"-opgaverne.

Region Hovedstaden og Københavns Kommune har underskrevet en støtteerklæring, hvori parterne tilkendegiver, at de ud over den økonomiske støtte til projektselskabet vil arbejde for, at Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014 afvikles så effektivt, smidigt og værdifuldt så muligt.

Budgettet for eventen forventes at være ca. 35 mio. kr. excl. udgifter til en kompensation til de nuværende lejere i B&W hallerne. Budgettet går til finansiering af lokalitet, udsmykning i værtsbyen samt forskellige arrangementer. Herudover finansierer DR selve tv-produktionen samt deltagerne fra delegationerne. Det forventes at beløbe sig til mere end 100 mio. kr.

Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014 er en stor international event, og placeringen af eventen i hovedstadsregionen vil bidrage til at tiltrække turister og brande København og hovedstadsregionen internationalt. Afholdelse af Melodi Grad Prix understøtter Region Hovedstadens begivenhedsstrategi, og Wonderful Copenhagen har med opbakning fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden arbejdet for at få eventen til København.

Der forventes deltagere fra ca. 40 lande, ca. 100 delegerede og ca. 2000 pressefolk til arrangementet. Hertil kommer tilrejsende fans og publikummer til tre shows (to semifinaler og en finale) samt op til ti generalprøver.

Aftale om værtsby

Der er indgået en aftale mellem DR og et nyt projektselskab stiftet af Wonderful Copenhagen om afholdelse af Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014 i B&W hallerne på Refshaleøen. I aftalen forpligter projektselskabet sig til finansiering af lokalitet (Venue) og aktiviteter/udsmykning i værtsbyen/regionen.

Refshaleøen på København bliver omdannet til "Eurovision Island". Der bliver etableret et stort pressecenter og hele Københavns centrum bliver omdannet til "Eurovision Village". Der bliver etableret en "Fanmile" fra Hovedbanegården til Kongens Nytorv, hvor der er præcis en mil (1,6 km) samt en Euroclub - en natklub for besøgende med akkreditering. Desuden forventes en lang række udenomsaktiviteter - der vil gøre Melodi Grand Prix til en folkefest.

Projektselskabet er stiftet med formål om at opfylde aftalen med DR og ejes 100 % af Fonden Wonderful Copenhagen. Selskabet modtager kontante tilskud fra Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen, hvortil kommer aftaler om tilskud i form af arbejdsydelser, sponsorindtægter mv.

I forbindelse med aftalens indgåelse bliver der nedsat et præsidium, bestående af Københavns Kommunes overborgmester, Regionsrådsformanden, DR's Mediedirektør og projektselskabets bestyrelsesformand. Præsidiet skal følge implementeringen af Melodi Grand Prix og sikre en effektiv og rettidig dialog mellem de involverede parter i forhold til løsning af eventuelt større eller kritiske problemstillinger, som måtte opstå i forhold til afviklingen af eventen.

Budget

Afholdelse af Melodi Grand Prix finansieres af hhv. projektselskabet og DR. Projektselskabet finansierer venue (lokalitet), aktiviteter samt udsmykning i byen/regionen. DR betaler for selve showet og værtskabet i forhold til de mange deltagere. Udgiften for DR er ikke oplyst, men det forventes, at den kan være mere end 100 mio. kr.

Udgifterne for projektselskabet i forbindelse med lokalitet, arrangementer og udsmykning forventes at være ca. 35 mio. kr. excl. udgifter til kompensation til de nuværende lejere i B&W hallerne på Refshaleøen. Københavns Kommune yder et tilskud på 14,5 mio. Refshaleøens ejendomsselskab REDA bidrager med ca. 5 mio. kr. Wonderful Copenhagen bidrager med ca. 4 mio. kr., og endelig vil der være indtægter fra sponsorater mv. på ca. 4,5 mio. kr. Hertil kommer Region Hovedstaden, som foreslås at bidrage med 7 mio. kr. ex. moms.

I et så stort projekt vil der naturligvis være usikkerhed omkring udgifterne. Det foreslås derfor, at regionen giver et tilsagn om en underskudsdækning på op til 3 mio. kr. En underskudsdækning vil først komme til udløsning i i 2014, og en endelig bevilling heraf vil derfor først blive forelagt regionsrådet i 2014.

Derudover vil regionen i sin generelle markedsføring og i forbindelse med andre aktiviteter markedsføre Melodi Grand Prix.

Region Hovedstaden vil i samarbejde med projektselskabet sikre en profilering af regionen i forbindelse med eventen.

Tilskuddet på 7 mio. kr. ex. moms afholdes inden for budgetrammen Øvrig regional udvikling i 2013. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013 eller 2014. En eventuel udmøntning af underskuds garantien på op til 3 mio. kr. vil blive afholdt inden for budgetrammen Øvrig regional udvikling i 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

13008751

Julie Herdal Molbech har oplyst, at hun - fortsat på grund af barselsorlov - forventer at være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet i perioden frem til den 5. november 2013.

Der skal derfor ske godkendelse af indkaldt stedfortræder samt tages stilling til en udpegning til Julie Herdal Molbechs øvrige poster som medlem af hhv. forretningsudvalget, Patientudvalget, Regionaludvalget, Sundhedskoordinationsudvalget, Vækstforum Hovedstaden og Repræsentantskabet for Wonderful Copenhagen under Julie Herdal Molbechs midlertidige fravær.

Regionsrådet godkendte den 5. februar 2013, at der kunne indtræde en stedfortræder for Julie Herdal Molbech i regionsrådet i den periode frem til den 5. september 2013, hvor Julie Herdal Molbech på grund af afholdelse af barselsorlov forventede at være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet.

Julie Herdal Molbech har nu oplyst, at hun - fortsat på grund af afholdelse af barselsorlov - forventer at være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet i perioden frem til den 5. november 2013.

Der skal således ske godkendelse af indkaldt stedfortræder samt tages stilling til en udpegning til Julie Herdal Molbechs øvrige poster som medlem af hhv. forretningsudvalget, Patientudvalget, Regionaludvalget, Sundhedskoordinationsudvalget, Vækstforum Hovedstaden og Repræsentantskabet for Wonderful Copenhagen under Julie Herdal Molbechs fortsatte midlertidige fravær.

Der indkaldes i henhold til styrelsesvedtægtens § 10 stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2. Det følger af den pågældende bestemmelse, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Regionsrådet træffer efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Efter den kommunale styrelseslovs 28, stk. 2, kan en valggruppe, når et udvalgsmedlem har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, så længe hindringen varer. Det tilkommer derfor valggruppen ABFØ at indstille et medlem til midlertidigt medlemskab af hhv. forretningsudvalget, Patientudvalget, Regionaludvalget, Sundhedskoordinationsudvalget, Vækstforum Hovedstaden og Repræsentantskabet for Wonderful Copenhagen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

De med hvervene forbundne omkostninger, herunder at det fraværende medlem under sit fravær vederlægges for medlemskab af både regionsrådet, forretningsudvalget, Patientudvalget og Regionaludvalget, kan afholdes af det administrative budget.

Det bemærkes, at der i fraværsperioden også vil skulle afholdes udgifter til fast vederlag til det midlertidige medlem af regionsrådet og udvalgsvederlag for medlemskab af hhv. forretningsudvalget, Patientudvalget og Regionaludvalget til de midlertidige medlemmer af disse udvalg.

Hjalte Aaberg / Marina Hoffmann

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

12009139

.

Baggrund

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan ethvert medlem af regionsrådet senest 8 dage før rådets møde anmode om at få en sag sat på dagsordenen for mødet. Nina Berrig (C) har på den konservative regionsrådsgruppes vegne anmodet om, at der sættes en sag på regionsrådets dagsorden om drøftelse af uafklarede punkter i forhold til sag nr. 4 "Implementering af et enstrenget og visiteret akutsystem", som regionsrådet behandlede på sit møde den 20. august. Nina Berrig anfører følgende i sin henvendelse, der er vedlagt som bilag:

"Vi er som konservative meget utrygge ved om bemanding og nødvendige faciliteter er på plads, når akuttelefonen åbner den 1. januar 2014 og den nuværende lægevagt lukker.

Følgende spørgsmål ønskes besvaret:

1. Hvordan forholder Sundhedsstyrelsen sig til den nye ordning?

2. Hvordan bliver finansieringen?

3. Får kommunerne en merudgift?

4. Er den lægelige bemanding på plads?

5. Er den almene medicinske kompetence sikret?

6. Hvilke uddannelseskrav stilles til de sygeplejersker, der skal betjene akuttelefonen 1813?

7. Vil ekspeditionstiderne ved opkald til 1813 svare til de ekspeditionstider, der i dag er i lægevagten? De forventede ekspeditionstider ønskes angivet.

8. Skal 1813 også tage sig af akutbehandling i dagtiden? og skal 1813 i så fald visitere opkald til egen læge?

9. Er der forskel på tilbuddet i dagtid og vagttid?

10. Der er fra sundhedsfaglig side udtrykt et ønske om restriktiv ordination af antibiotika – hvordan tages der højde for det i det enstrengede akutsystem?

11. Hvordan bliver ventefaciliteterne for patienter i akutmodtagelsen?"

Redegørelse

Regionsrådet tog på sit møde den 20. august 2013 under behandlingen af sag nr. 4 om "Implementering

af et enstrenget og visiteret akutsystem", den planlagte udmøntning af regionsrådets beslutning fra marts

måned om etablering af et enstrenget og visiteret akutsystem til efterretning. Regionsrådet noterede sig, at der er rettet henvendelse til Sundhedsministeriet med henblik på, at kommunerne kan holdes skadesløse for de økonomiske konsekvenser af omlægningen. Mødesagen med beslutning er vedlagt som bilag.

Nedenfor er de stillede spørgsmål besvaret:

Ad spørgsmål 1) ”Hvordan forholder Sundhedsstyrelsen sig til den nye ordning?”

Region Hovedstaden har i brev af 20. august 2013 orienteret Sundhedsstyrelsen om etablering af enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund i brev af 5. september 2013 fremsendt rådgivning vedrørende enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden (Vedlagt som bilag). Det fremgår bl.a. at Sundhedsstyrelsen i sin rådgivning "lægger særlig vægt på at sikre kvalitet i den type ydelser, der skal leveres, herunder at sikre de fornødne kompetencer, samt at sikre sammenhæng i patientforløb.”.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrører generelt forhold som administrationen allerede har stort fokus på, og som vil indgå i den videre planlægning. Administrationen er ved at udarbejde svar på Sundhedsstyrelsens rådgivning.

Ad spørgsmål 2) ”Hvordan bliver finansieringen?”

Til indførslen af et enstrenget og visiteret akutsystem er der i budgetforslaget afsat 140,7 mio. kr. samt en reserve på 15 mio. kr., så budgettet er uændret. Såfremt det viser sig, at man kan opretholde serviceniveauet anvendes reserven til at udvikle akutområdet og samarbejdet med de alment praktiserende læger med videre.

Der henvises endvidere til vedlagte mødesag med bilag om implementering af enstrenget og visiteret akutsystem og budgetaftalen.

Ad spørgsmål 3) ”Får kommunerne en merudgift?”

Regionsrådet har ved sagens behandling i Regionsrådet den 20. august 2013 noteret sig, at der er rettet henvendelse til sundhedsministeriet med henblik på, at kommunerne kan holdes skadesløse for de økonomiske konsekvenser af omlægningen. Region Hovedstaden har endvidere i brev af 28. juni 2013 rettet henvendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med henblik på, at kommunerne kan holdes skadesløse for de økonomiske konsekvenser af omlægningen - jf. vedlagte mødesag om implementering af enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har i brev af 6. september 2013 rykket for svar på henvendelsen, og præciseret, at det er Region Hovedstadens opfattelse, at der bør sikres en løsning, der holder regionens kommuner økonomisk skadesløse.

Ad spørgsmål 4) ”Er den lægelige bemanding på plads?”

Behandlingen af akutte patienter med alment medicinske sygdomme i vagttid på akutklinikkerne og akutmodtagelserne vil blive varetaget af læger med almenmedicinske kompetencer, gerne med erfaring fra praksissektoren. Tilsvarende gælder, at de læger som skal bemande Akuttelefonen 1813, og udføre hjemmebesøg i vagttid forudsættes at have bred erfaring i diagnostik, udredning og behandlingstiltag.

Der er for nuværende 569 læger der deltager i den eksisterende lægevagt. Af dem er 320 alment praktiserende læger med praksis i regionen, mens 249 af dem enten er alment praktiserende læger uden praksis, læger under uddannelse til praktiserende læger eller speciallæger inden for andre specialer.

Ad spørgsmål 5) ”Er den almene medicinske kompetence sikret?”

Der henvises til ovenstående svar på spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 6) ”Hvilke uddannelseskrav stilles til de sygeplejersker, der skal betjene akuttelefonen 1813?”

Akuttelefonen 1813 bemandes med erfarne sygeplejersker med efteruddannelse i sundhedsfaglig telefonisk kommunikation og visitation. Endvidere vil der altid være lægefagligt personale til stede ved akuttelefonen 1813. Hvis patienten ønsker det, eller problemet er særligt kompliceret, konfererer sygeplejersken med en læge, eller lægen fortsætter samtalen.

Ad spørgsmål 7) ”Vil ekspeditionstiderne ved opkald til 1813 svare til de ekspeditionstider, der i dag er i lægevagten? De forventede ekspeditionstider ønskes angivet.”

Med de servicemål der er besluttet for Akuttelefonen vil der være tale om en serviceforbedring for den store gruppe af borgere, der i dag ringer til lægevagten.

På møde i regionsrådet den 20. august 2013 blev det besluttet, at det fremtidige servicemål for Akuttelefonen 1813 sættes til, at 90 % af opkaldene skal være besvaret indenfor 3 minutter, og at alle opkald besvares indenfor 10 minutter.

Det aktuelle servicemål for lægevagten i Region Hovedstaden er, at patienterne bør have kortest mulig ventetid, og at de oplyses om, hvilket nummer de er i køen.

Svartiderne for lægevagten i Region Hovedstaden er ifølge ”Årsberetning for lægevagten maj 2012”, at 63 % kommer igennem indenfor 1 minut, 73 % indenfor 2 minutter og 79 % inden for 3 minutter, 83 % inden for 4 minutter, og 92 % indenfor 8 minutter.

Ad spørgsmål 8) ”Skal 1813 også tage sig af akutbehandling i dagtiden? Og skal 1813 i så fald visitere opkald til egen læge?”

I dagtiden skal borgerne i tilfælde af akut sygdom og mindre skader som i dag rette henvendelse til egen læge. Ringer en borger til 1813 vedr. akut sygdom eller mindre skader, mens patientens egen læge har åben, så vil borgeren blive opfordret til at henvende sig til egen læge, da 1813 for nuværende ikke har mulighed for at viderestille direkte.

Ved etablering af enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden skal borgerne kun huske to numre: 112 ved akut og livstruende sygdom og tilskadekomst og 1813 til alt andet, herunder generel sundhedsfaglig rådgivning og visitation til relevant akuttilbud.

Ad spørgsmål 9) ”Er der forskel på tilbuddet i dagtid og vagttid?”

Tilbuddene i dagtid og vagttid vil svare til det, der gælder i dag. Dog vil der i vagttiden i kraft af at ydelsen er integreret i regionens akutmodtagelser/-klinikker kunne opnås en optimal kvalitet og arbejdsdeling, idet der ved behov kan drages nytte af de alment medicinske kompetencer i samspil med de øvrige faglige kompetencer og udstyr i akutmodtagelsen/-klinikken.

Ad spørgsmål 10) ”Der er fra sundhedsfaglig side udtrykt et ønske om restriktiv ordination af antibiotika – hvordan tages der højde for det i det enstrengede akutsystem?”

De ansatte skal uændret efterleve hospitalets retningslinjer for patientsikkerhed og kvalitet, herunder vejledninger for ordination af antibiotika.

Ad spørgsmål 11) ”Hvordan bliver ventefaciliteterne for patienter i akutmodtagelsen?"

Patienterne i akutmodtagelserne og akutklinikkerne skal vente i integrerede faciliteter, hvor der vil være sundhedsfagligt personale til stede i tilfælde af, at der sker en forværring i patienternes tilstand. Herved skabes tryghed og patientsikkerhed for alle akutte patienter.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

13002308

.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg

Forretningsudvalget.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

.

12001546

Ansættelsesprocessen for hospitalsdirektørstillingen på Nordsjællands Hospital er gennemført i henhold til den vedtagne procesplan, og forløbet afsluttes nu med forretningsudvalgets beslutning om valg af ny direktør.

Forretningsudvalget godkendte på møderne den 9. april og 4. juni procesplan samt og job- og personprofil for hospitalsdirektørstillingen på Nordsjællands Hospital (bilag).

Stillingen har været opslået med ansøgningsfrist den 12. august, og der er indkommet 21 ansøgninger. Ansættelsesudvalget har med bistand fra konsulentfirmaet H.C. Vestergaard gennemført interviews med 5 kandidater i 1. runde og 2 kandidater i 2. runde. Konsulentfirmaet har afviklet tests og indhentet referencer på deltagerne i 2. runde.

Ansættelsesudvalget fremsender indstilling om ansættelse af ny hospitalsdirektør til forretningsudvalgets behandling (bilag).

Navnet på den nye hospitalsdirektør offentliggøres, når der er indgået en ansættelsesaftale.

Udgifter i forbindelse med sagen kan afholdes inden for det eksisterende budget.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Forretningsudvalget.

Ansættelsesudvalgets indstilling var udsendt til forretningsudvalgets medlemmer fredag den 13. september 2013.

Forretningsudvalget tiltrådte ansættelsesudvalgets indstilling.

Hans Toft (C), Julie Herdal Molbech (F) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

13008813

Kirsten Lee (B) rejste spørgsmålet om manglende lægeligt tilsyn med patienter på regionens plejehjem. Det blev aftalt, at formanden for Sundhedskoordinationsudvalget og formanden for Udvalget vedr. udsatte borgere sammen med koncerndirektør Svend Hartling vurderer og koordinerer eventuelle mulige tiltag.