Som led i regionsrådets kvartalsvise opfølgning på status og fremdrift på driftsmålene blev 3. kvartalsrapportering drøftet i forretningsudvalget den 13. september og regionsrådet den 20. september 2016. Der redegøres her for status på kongeindikatorer og driftsmål af relevans for det regionale udviklingsområde.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer".

 

Efter justering af indikatoren ved den årlige opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer måles der på regionens samlede indhentning af eksterne midler i form af indtægter til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Der er fastlagt et ambitionsniveau på minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler. Dette mål ventes foreslået justeret ved den næste årlige opdatering.

 

Målopfyldelse ved denne måling: 531 mio. kr. for perioden januar - juli 2016.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "grøn og innovativ metropol".

 

For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner er yderligere forsinket og lanceringen er planlagt til at finde sted i september. Det forventes, at data kan indgå i den næstkommende rapport

 

For Region Hovedstaden som virksomhed viser Klimaregnskab 2015, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 109.423 tons i 2015 mod 122.080 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 3.057 tons i 2015 mod 2.839 tons i baselineåret 2013. Næste årlige opdatering vil foreligge via koncernens årlige klimaregnskab til afrapporteringen i 2. kvartal 2017.

 

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 122.080 tons i baselineåret 2013 til 54.350 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6000 tons i 2025.

 

Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er faldet med 10 % fra 2013 til 2015. Dette dækker over store forskelle mellem energi og transport. På energiområdet (el og varme) er CO2-udledningen faldet med 18 % fra 2013 til 2015, mens CO2-udledningen fra transport er steget med 75 %. Den umiddelbare stigning i CO2-udledningen fra regionens transport på 75 % skyldes, at datakvaliteten på transportområdet forbedres fra år til år. Det indebærer, at det i dag ikke muligt at sammenligne transportdata på tværs af årene 2013-2015. Affaldsressourceområdet er inde i en positiv udvikling. Region Hovedstaden har forbedret CO2-regnskabet for affald med 8 % fra 2013 til 2015.

 

I forbindelse med 3. kvartalsrapportering er der ikke særlige bemærkninger til udviklingen i driftsmålene på det regionale udviklingsområde. Status og fremdrift for driftsmålene fremgår af bilag 1.

15011475

Erhvervs- og Vækstministeriet har foreslået, at en styrkelse af sammenhængen mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse indgår i den kommende vækstpartnerskabsaftale. Vækstforum havde på den baggrund en temadrøftelse i marts, hvor det blev besluttet, at muligheder for at styrke sammenhængen mellem de tre områder også skulle drøftes i KKR-regi forud for Vækstforums forhandling af vækstpartnerskabsaftalen med regeringen. KKR havde drøftelser af temaet henover foråret og sommeren, og foreslog to konkrete initiativer til at styrke sammenhængen mellem de tre områder, og at sikre mere kvalificeret arbejdskraft.

 

På mødet i Vækstforum d. 14. september 2016 blev det godkendt, at der arbejdes videre med indsatsområder med fokus på henholdsvis flere faglærte på bygge/anlægsområdet og opkvalificerings- og matchindsatser under vækstpartnerskabsaftalens tema om kvalificeret arbejdskraft. Indsatserne vil jf. kommunernes forslag være centreret om en rekrutterings- og matchindsats rettet mod Letbanen ved Ring 3 samt Nyt Hospital Nordsjælland samt en udvidelse af de tværkommunale rekrutteringsservices fokus til andre områder med arbejdskraftmangel end de nuværende tre fokusområder.
 

Vækstforum besluttede, at det videre arbejde med konkrete initiativer under vækstpartnerskabsaftalen løftes videre ind i arbejdet med ReVUS handlingsplanen 2017-2018, hvor der i det videre arbejde også bør sættes mere bredt fokus på faglærte generelt fx inden for det merkantile og industriområdet samt IT herunder også akademiske IT specialister.

16017155

Vækstforum Hovedstaden modtog til ansøgningsfristen den 1. juni 2016 i alt seks ansøgninger. Fire ansøgninger vedrørte inklusion og erhvervsuddannelser. Hertil kom én ansøgning om forlængelse af et eksisterende projekt inden for kompetenceudvikling samt genfremsendelse af én ansøgning vedrørende smart vækst. Efter dialog med sekretariatet valgte tre af de fire ansøgninger inden for inklusion og erhvervsuddannelse at trække deres ansøgninger, da vurderingen var, at ansøgningerne var langt fra at kunne opnå et tilsagn. Derfor behandlede Vækstforum tre ansøgninger på sit møde og godkendte indstilling til regionsrådet om bevilling til forlængelse af projekt 'Vækstrettet kompetenceudvikling i SMV'er'.

Herudover indstillede Vækstforum en ansøgning om EU’s Socialfond til bevilling i Erhvervsstyrelsen. Vækstforum besluttede vedrørende den sidste ansøgning, at den skal kvalificeres yderligere, før den indstilles til bevilling.

 

Det regionale strategiske grundlag for Vækstforums og regionsrådets godkendelse af ansøgningerne er den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), som blev godkendt i oktober 2015. Bevillingssagerne vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne tages fra budget 2016.

 

Sagsbehandlingen af ansøgninger foregår i Vækstforums sekretariat. Indledningsvis foretages den første screening og dialog med ansøgerne. Herefter rådgives ansøgere om krav fra strukturfondene og om ReVUS. Projekter, der således opfylder formalia, og som falder ind under de relevante indsatsområder under strukturfondene og ReVUS, forelægges Vækstforums rådgivningsgruppe til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum og til regionsrådet.

 

Vækstforumsekretariatets indstillinger om tilsagn eller afslag er formuleret på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde 24. august 2015:

Formål: Projektet har til formål at styrke væksten og jobskabelsen i små- og mellemstore virksomheder (SMV'er) gennem et faciliteret og strategisk kompetenceafklarings- og udviklingsforløb målrettet både ledelse og medarbejdere i mindst 80 SMV’er. Fokus er på personlig og faglig kompetenceudvikling i de vækstorienterede SMV’er for at sikre overensstemmelse med virksomhedernes situation, strategiske målsætninger og vækstambitioner.

Samlet budget: 14.899.910 kr.

Ansøgt beløb: 2.235.210 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 2.235.210 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler

Begrundelse: Projektet vurderes at understøtte målet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om øget kompetent arbejdskraft, men bør styrke fokus på de fire væksttemaer samt inddrage flere centrale erhvervsorganisationer og uddannelsesinstitutioner i samarbejdet. Projektet bygger videre på et eksisterende projekt, som har fået en meget positiv midtvejsevaluering. Projektet forventer, at der 2 år efter projektforløb er skabt 160 nye arbejdspladser, svarende til en investering på ca. 60.000 pr. job. Overordnet vurderes projektet at leve op til de fem udvælgelseskriterier i ReVUS. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

16037067

Regeringen har besluttet at indgå vækstpartnerskabsaftaler med de regionale vækstfora. Aftalerne skal bl.a. sikre, at nationale og regionale vækstsatsninger sammentænkes og koordineres. Erhvervs- og vækstministeren står for at koordinere aftalernes indhold med øvrige ministerier og at forhandle med de regionale vækstfora.

 

Vækstforum Hovedstaden har på sit møde i maj 2016 besluttet, at kommende vækstpartnerskabsaftale skal være langt mere konkret, fokuseret og gensidigt forpligtende end tidligere. Vækstforumsekretariatet har til første møde med erhvervs- og vækstministeren udarbejdet bilagte faktaark. Afsættet for indholdet af faktaarkene er en prioritering af konkrete initiativer under ReVUS og Copenhagen-samarbejdet, som man i samarbejde med kommuner og øvrige aktører ønsker at samarbejde med regeringen om. Desuden har vækstforumsekretariatet udarbejdet faktaark om 'governance', så det bliver muligt at følge op de konkrete initiativer i aftalen.

 

Vækstforum har på sit møde den 14. september med udgangspunkt i faktaarkene givet et stærkt mandat til Vækstforums formandsskab, som skal gennemføre forhandlingerne med erhvervs- og vækstministeren. Det endelige antal og indhold af faktaark til vækstpartnerskabsaftalen vil afhænge af kommende forhandlinger med erhvervs- og vækstministeren.

 

Den videre tidsplan for forhandlingerne mellem Vækstforum og Erhvervs- og Vækstministeren er endnu ikke fastlagt, men Vækstforum forventer at kunne godkende den endelige aftale på sit sidste møde i år, som ligger den 14. november 2016.

16035054

Vækstforum Hovedstaden har besluttet at gennemføre tematiserede ansøgningsrunder, og har nu godkendt det fjerde og sidste ReVUS-tema – smart vækst med ansøgningsfrist 15. marts 2017. Vækstforum har afsat op til ca. 16 mio. kr. til projekter fra EU's Strukturfonde samt op til 30 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra budget 2017. Vækstforums arbejdsgruppe og fageksperter inden for smarte teknologier har bistået med at målrette ansøgningsrunden mod udfordringerne for smart vækst.

 

Smart vækst er et af de hurtigst voksende vækstområder. Udviklingen inden for digitalisering, brug af data og ny teknologi går stærkt. Mængden af data fordobles cirka hver 1,8 år. Der sker en gennemgribende forandring, hvor ikke kun mennesker forbindes til internettet, men også ting. Der findes ikke længere de samme geografiske bindinger som i den fysiske verden, men der åbnes for helt nye muligheder for at levere digitale løsninger globalt, arbejde globalt og bygge globale iværksættermiljøer, som er koblet digitalt. Danmark er langt fremme i forhold til digitale løsninger sammenlignet med resten af EU og Greater Copenhagen har et godt digitalt udgangspunkt. Region Hovedstaden har gode forudsætninger for at blive et af verdens førende udviklingscentre for intelligente og smart byer.

 

Med ansøgningsrunden sætter Vækstforum fokus på følgende fire indsatsområder (se annonceringstekst samt potentielle aktører i bilag):

 

Styrke udviklingen af digitale kompetencer, særligt i små og mellemstore virksomheder. Digitale services driver produktiviteten frem, men især små og mellemstore virksomheder har endnu ikke draget de fulde fordele heraf, og danske virksomheder er udfordret på en række fremtidige vækstområder, særligt på IT-kompetencer og potentielt også på IT-sikkerhed.

 

Digitalisering og øget brug af data kan skabe fornyet vækst gennem nye forretningsmodeller. Et af potentialerne for forretningsudvikling for virksomhederne ligger i at bygge på åbne standarder og samarbejde om brug af data, som man ikke nødvendigvis selv ejer. I sundhedsvæsenet såvel som i byudviklingen skal big data gøres tilgængelig for at udvikle de services og produkter, der kan øge effektiviteten og produktiviteten i regionen.

 

Der er behov for at udvikle fælles regionale intelligente og digitale byløsninger, som kan understøtte løsning af udfordringer inden for bl.a. klimatilpasning, trængsel, udnyttelse af energinettet og CO2-reduktion. Samarbejdet mellem virksomheder og universiteterne skal styrkes for at udvikle nye løsninger, som efterspørges af både offentlige og private kunder.

 

Med udviklingen af digitale platforme, som samler og gør data tilgængelige, opstår nye muligheder og potentialer for at udvikle forretningsmodeller inden for cirkulær økonomi og deleøkonomi. Smarte digitale løsninger kan i denne sammenhæng understøtte øget ressourceeffektivitet.

 

Administrationen arbejder på at afholde informationsmøde om smart vækst den 4. oktober 2016 på DOLL Visitors Centre i Albertslund. Der er vedlagt bilag med potentielle deltagere/ansøgere.

16035501

Regionrådet besluttede d. 15. december 2015 at bevilge 875.000 kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents i 2015 til medfinansiering af cykelløbet Velothon Copenhagen 2016 under forudsætning af, at Københavns Kommune og projektejer SportEventGroup medfinansierede projektet. Administrationen kan konstatere, at Københavns Kommune i september 2016 har trukket sin støtte til Velothon Copenhagen. Derudover er SportEventGroup ikke længere projektejer eller økonomisk partner i projektet. Som følge af Københavns Kommune beslutning om at trække støtten til Velothon, samt at SportEventGroup ikke længere har engagement i eventen, bortfalder Region Hovdstadens tilsagn om medfinansiering jf. forudsætningerne for regionsrådets bevilling.

 

Tilsagnet - eller dele af dette - er endnu ikke kommet til udbetaling.

 

Tilsagnet på 875.000 kr. planlægges at indgå som en forøgelse af bidraget til medfinansiering af Tour de France i 2016 mod en tilsvarende reducering i medfinansieringen af samme event i 2017. Regionsrådet har bevilget 4 mio. kr. til Tour de France - Grand Départ i 2016 og 4 mio. kr. i 2017. Ved at øge medfinansieringen i 2016 med 875.000 kr. bliver tilsagnet til Tour de France i 2016 på 4.875.000 kr., mens tilsagnet i 2017 bliver på 3.125.000 kr. Dermed vil der være 6.875.000 kr. tilbage i puljen til store, internationale kultur- og sportsevents i 2017.

 

Ovenstående budgetjustering bliver skrevet ind i Region Hovedstadens 4. økonomirapport for 2016, som bliver behandlet af regionsrådet i december 2016.

15016381

Regeringen præsenterede d. 19. september 2016 den første nationale turismestrategi, der sætter de overordnede pejlemærker for Danmark som turismeland frem mod 2025. Ambitionen er, at Danmark i 2025 har en tredjedel flere turister, svarende til 17 mio. flere overnatninger end i 2015, og at turismeomsætningen når 140 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. mere end i 2014. Samtidig skal de udenlandske turister være mindst lige så tilfredse med ferieoplevelsen i Danmark som i vores nabolande.

 

Udgangspunktet for at nå målsætningerne er, at private og offentlige aktører arbejder for og sammen om at gøre de danske turismeprodukter attraktive og nærværende, og via markedsføring øger kendskabet til Danmark som turistdestination. Visionen for strategien lyder som følger: ”Danmark skal være en nærværende turistdestination, hvor vi sammen med vores gæster skaber ægte og mangfoldige oplevelser af høj kvalitet – altid i øjenhøjde og tæt på.”

 

Det fremgår af strategien, at realiseringen af visionen og de fastsatte pejlemærker kræver en vedholdende og langsigtet indsats med udgangspunkt i den nationale strategi for dansk turisme, som er rettet til alle aktører i dansk turisme. Endvidere bemærkes det, at strategiens hovedindhold kan sammenfattes i følgende ti anbefalinger:

I strategien omsættes anbefalingerne til en række initiativer, der skal medvirke til, at udfordringerne for dansk turisme håndteres, og at vækstpotentialet kan realiseres. Der skal således gennemføres initiativer inden for fem strategiske indsatsområder: ”Mere effektiv markedsføring målrettet relevante målgrupper”, ”Bedre tilgængelighed, internet og skilte”, ”Bedre turistoplevelser i Danmark”, ”Moderne planlov og øget turismekapacitet” og ”Konkurrenceevne og gode rammevilkår”.

 

Det statslige tilskud til de to turismeselskaber; Dansk Kyst- og Naturturisme, samt Erhvervs- og mødeturisme (MeetDenmark) fortsætter i 2017-18, men på et lavere niveau, mens der fortsat ikke er afsat statslig finansiering til selskabet for Storbyturisme.

 

Det er administrationens vurdering, at det er positivt, at regeringen har præsenteret en national turismestrategi, da turismeområdet uden tvivl indeholder en række vækstpotentialer, som kun kan forløses i et nationalt perspektiv.

 

Administrationen finder dog, at en national turismestrategi bør være langt mere ambitiøs end det er tilfældet her. Dette skyldes ikke mindst, at storbyturismen som egentligt fokusområde er fraværende i strategien. Det er uhensigtsmæssigt, da de seneste års fremgang i dansk turisme netop er drevet af markant vækst i storbyturismen. I hovedstadsregionen bidrager turismen med omkring 50.000 arbejdspladser, hvoraf halvdelen af de ansatte er ufaglærte og en ud af fem er nydanskere.

 

Ambitionen bør være, at internationale turister vælger København og Greater Copenhagen metropolen frem for Berlin eller Barcelona, fx fordi turisterne forbinder hovedstadsområdet med unikke kultur- og gourmetoplevelser. Det trækker dem først til Københavns lufthavn og hovedstaden og derefter ud i resten af landet, hvor de bidrager til omsætningen.

 

Desuden vurderer administrationen, at også møde- og erhvervsturismen fylder for lidt i strategien. Regeringen lægger op til i finanslovsforslaget at reducere statens medfinsiering af de nationale turismeudviklingsselskaber, herunder MeetDK, i 2017 og 2018 i forhold til det nuværende niveau. Konsekvensen heraf kan være, at man går glip af muligheden for at tiltrække flere internationale møder og kongresser til Danmark og dermed også går glip af den medfølgende omsætning.

 

Udover de lavere bidrag til de to turismeselskaber er der ikke afsat "nye" statslige midler til udmøntningen af strategien, hvorfor strategien primært skal eksekveres inden for aktørernes eksisterende økonomiske rammer. Strategien er således ikke umiddelbart en økonomisk statslig opprioritering af turismeområdet.

15000609

Rullende dagsorden for emner til erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

14002193