En CAG er en permanent samarbejdskonstruktion, der skal løfte en faglig langsigtet vision, og er derfor ikke et forskningsprojekt, men en varig samarbejdsrelation mellem forskning, klinik og uddannelse.

 

En CAG indeholder en stærk faglig vision, og har en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universitetet og regionens hospitaler og øvrige sundhedstilbud og i det eksterne samarbejde. Samarbejdet på tværs er en vigtig forudsætning for at kunne realisere det potentiale, som er grundlaget for dannelsen af en CAG. Derfor skal en CAG også have et stærkt lederskab.

 

CHSP har på baggrund af ovenstående afholdt en ansøgningsrunde om etablering af de første CAGs. I denne første ansøgningsrunde kan i alt fire ansøgninger opnå tilsagn og dermed status som CAG. Opslagsteksten for 1. runde CAGs kan ses i vedlagte bilag 4.

 

De fire indstillede CAGs vurderes af det internationale evalueringspanel, Executive Board og Board of Partners til bedst at besidde alle ovenstående kvaliteter.

 

Hver CAG får en basisfinansiering til den første 2-årige periode på 1 million kr. fra CHSP. Beløbet gives som en rammebevilling fordelt over 2 år.

Hver CAG tildeles desuden 450.000 kr. per år i tre år til indskrivning af én ny ph.d.-studerende om året inden for CAG'ens vision på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. Midlerne er afsat og indgår som del af den samarbejdsaftale, som regionsrådet godkendte d. 31. januar 2017 (se bilag 2).

 

Det er forventningen, at der kommer årlige opslag om etablering af CAGs, og det er ikke for nuværende kendt, hvor mange CAGs det samlet gennem årene vil være hensigtsmæssigt at etablere.

 

Ansøgere har kunne søge i perioden d. 15. november 2016 til 1. marts 2017. Ved ansøgningsperiodens udløb var der indkommet i alt 18 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet sendt til et internationalt evalueringspanel bestående af:

Evalueringspanelets primære opgave var at gennemføre en fagfællebedømmelse af de indkomne ansøgninger. Dvs. at vurdere den bagvedliggende faglige kvalitet og den fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder excellence og potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt (se uddybning i bilag 5).

 

På baggrund af ansøgning og mundtlig fremlæggelse, har det internationale evalueringspanel valgt at indstille fire ansøgninger til permanent status som CAG. Indstilling om endelig godkendelse af de fire CAGs fra Board of Partners til regionsrådet ses i bilag 3 (fortroligt).

 

Executive Board og Board of Partnes har vurderet indstillingen på baggrund af det strategiske mål med CHSP, dvs. om de fire udvalgte CAGs fremmer sammenhængen mellem excellent forskning, klinisk arbejde og uddannelse, herunder om de bidrager til at skabe resultater, der kan omsættes i den kliniske praksis til bedre patientbehandling. Begge ledende fora har valgt at tilslutte sig evalueringspanelets indstilling.

 

Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil de første fire CAG's blive igangsat og lanceret d. 12. juni 2017 i den nye bygning ved Panuminstituttet (Mærsk tårnet) med deltagelse af bl.a. regionsrådsformanden og evt. sundhedsministeren Ellen Trane Nørby.

 

De kommende ansøgningsrunder planlægges af CHSP-sekretariatet. Administrationen foreslår, at erhvervs- og vækstudvalget og sundhedsudvalget som led i udvalgenes politikkontrollerende rolle får en årlig status på fremdriften af de etablerede CAGs. Såfremt der skal udvælges nye CAGs forelægges disse for regionsrådet.

 

Med etableringen af de første fire CAGs er det forventningen, at der er skabt et stærkt grundlag for styrket samarbejde på tværs. De kommende opslag vil blive videreudviklet ift. erfaringerne fra tidligere opslagsrunder sådan, at man på baggrund af erfaringer tilretter modellen for CAGs. På den måde sikres det, at samarbejdet udvikles i den rigtige retning mod den fælles vision (jf. bilag 1 og 2).

 

Det er forventningen, at der vil komme en ny ansøgningsrunde i 2018.

Madfællesskabet er et samarbejde, der har eksisteret som pilotprojekt siden 2015, iværksat af Københavns, Lejres og Bornholms kommuner. Siden er Region Hovedstaden og Albertslund Kommune kommet til og Lolland er muligvis også på vej til at komme med i samarbejdet. Region Hovedstadens andel af finansieringen forventes tilvejebragt gennem Fødevarefyrtårnet "Øget vækst og beskæftigelse gennem fremme af fødevareerhvervet" som behandles i sagen om udmøntning af ReVUS midler på samme møde. Partnerskabet forventes at blive udvidet med både offentlige og private partnere.

 

Madfællesskabet har fokus på at vende udviklingen i fødevareerhvervet mod en mere lokal og bæredygtig økonomi for at skabe vækst og øget beskæftigelse i hele værdikæden fra jord til bord. I forlængelse af brandet "Nordisk Mad" og aktuelt 22 Michelin stjerner i Greater Copenhagen, skal der skabes endnu flere jobs i fødevaresektoren i alle led af værdikæden. På folkemødet på Bornholm i juni 2016 underskrev parterne i samarbejdet et manifest, der lægger vægt på at forandre fødevaressystemet ved en målrettet efterspørgsel på lokale økologiske kvalitetsfødevarer. Løsningen er at matche en bæredygtig efterspørgsel i bl.a. de offentlige køkkener på hospitaler, skoler og ældreinstitutioner med en lokal kvalitets fødevareproduktion. Efterspørgslen på at sikre, sunde og CO2-venlige fødevarer er ikke bare stor i Greater Copenhagen, men findes også udtalt på eksportmarkedet.

 

Med samarbejdsaftalen sætter en række parter i Greater Copenhagen fælles retning på indsatser inden for højkvalitetsfødevarer og økologi, så der kommer øget vækst og beskæftigelse i alle dele af værdikæden på fødevareområdet.

Madfællesskabet forpligter partnerne i samarbejdsaftalen til at gøre en konkret forskel ved at skabe vækst i efterspørgslen og udbuddet af lokalt producerede økologiske råvarer.

 

Der fokuseres på følgende indsatsområder i samarbejdsaftalen:

Hver samarbejdspart i aftalen forpligter sig til at realisere den fælles vision gennem individuelle målsætninger og konkrete indsatser på en sådan måde, at de gavner både samfundet, virksomheder og den enkelte. Partnerne skal opstille en handleplan for sin egen indsats i forhold til at nå de fælles mål.

 

Det har Region Hovedstaden allerede gjort på følgende måde:

De igangværende aktiviteter i regionen betyder, at Region Hovedstaden ikke pålægges andre forpligtelser i Madfællesskabet, såfremt dette arbejde fortsætter.

 

Det samlede budget for Madfællesskabet forventes at være op mod 6 mio. kr. Heraf tilvejebringes 4,5 mio. kr.fra Region Hovedstadens ReVUS-midler under Fyrtårnsprojektet som behandles ved samme møde. Kommuner og virksomheder medfinansierer den øvrige del af Madfællesskabet. Det samlede budget for Fødevarefyrtårnet er højere, men omfatter også andre elementer.

 

Bornholms Vækstforum har godkendt bevilling til Madfællesskabet i juni 2015, og kommunalbestyrelsen besluttede ultimo 2016 at igangsætte konkrete handlinger som udmøntning af det manifest, Madfællesskabet skrev under på til Folkemødet 2016. Lejre Kommune og Albertslund Kommune har godkendt den politiske ramme i hhv. foråret og efteråret 2016. Københavns Kommune forventes at behandle samarbejdsaftalen på møde i Borgerrepræsentationen den 18. maj 2017.

De 10 strategiske fyrtårnsprojekter i handlingsplanen for 2017-2018 er sammen med de allerede igangsatte fyrtårnsprojekter fra Handlingsplan 2015-2016 med til at realisere ReVUS.

 

Siden godkendelsen af Handlingsplan 2017-2018 i december 2016 er syv af de ti projekter blevet yderligere konkretiseret i samarbejde med kommuner og andre relevante parter. I alt har alle regionens kommuner (på nær Brøndby og Hørsholm) valgt at involvere sig i den videre proces med konkritisering af ét eller flere af de ti fyrtårnsprojekter.

 

Fyrtårnsprojekterne medfinansieres af de midler, som regionsrådet har afsat til ReVUS-projekter i budget 2017 og 2018.

 

De indstillede projekter vurderes at leve op til de principper for udmøntning af ReVUS-midler, som administrationen i slutningen af 2015 præsenterede for regionsrådet i forbindelse med udmøntningen af midler til de første ReVUS-fyrtårnsprojekter i Handlingsplan 2015-2016:

 

Følgende syv fyrtårnsprojekter indstilles til bevilling:

 

 

 

Fyrtårnsprojektet skal bidrage til at få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og anvise, hvordan den stigende trængsel på veje og i tog kan reduceres, således at den økonomiske vækst og udvikling understøttes. Fyrtårnsprojektet tager udgangspunkt i den prioriterede liste over trafikprojekter, som kommunerne i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden i fællesskab har udarbejdet for at nedbringe den stigende trængsel og gøre det nemmere at komme rundt i regionen. Arbejdet med trafikplanen falder i tre dele: De strategiske overvejelser, en konkretiserings- og faktadel samt udarbejdelsen af en trafik- og mobilitetsplan. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 2 mio. kr. fordelt på 1 mio. kr. i henholdsvis 2017 og 2018, som finansieres af Region Hovedstaden. Det forventes, at de deltagende parter bidrager med relevante analyser og arbejdskraft og eventuelt med økonomiske bidrag. Fyrtårnsprojektet løber frem til medio 2018.

 

Fyrtårnsprojektet skal imødekomme udfordringer med at skaffe arbejdskraft til store byggerier bl.a. letbane- og metrobyggeriet og Nyt Hospital Nordsjælland. Manglen på arbejdskraft er en kæmpe udfordring, der vil hæmme væksten i regionen, hvis ikke der gøres noget nu, og der er behov for målrettet opkvalificering. Gennem en udvidet indsats vil Hovedstadens Rekrutteringsservice, Nordsjællands Rekrutteringsservice og LO opsøge virksomheder for at understøtte dem med at skaffe arbejdskraft. Der er fokus på bygge- anlægs- og chaufførbranchens arbejdskraftsbehov og dækning af kompetencer i forbindelse med bygge-anlægsarbejde herunder transport, administration, service mv. mhp. opkvalificering af ledige. Målgruppen er ledige ufaglærte og faglærte, jobskiftere i fagforeninger, der ønsker at skifte job, og herboende udenlandsk arbejdskraft. Som supplement til det danske arbejdskraftsudbud er det nødvendigt med fastholdelse af arbejdskraft fra andre EU-lande. Det øgede arbejdsudbud er en forudsætning for at kunne sikre virksomheder tilstrækkelig med arbejdskraft. Muligheden for oprettelse af praktikpladser hos både danske og udenlandske leverandører bliver også undersøgt. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 10,67 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden, og er treårigt fra 2017 til 2020.

 

Fyrtårnsprojektet skal gennem fremme af ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi bidrage til, at hovedstadsregionen er fossilfri i 2050 og at 80 pct. af affaldet i hovedstadsregionen genanvendes. Projektet skal fremme genanvendelse af affald, bedre udnyttelse af restprodukter samt energieffektivisering og vedvarende energi. Projektet består af tre delindsatser, hvoraf den største delindsats skal skabe en fælles fysisk platform for bedre ressourceudnyttelse i Greater Copenhagen. De to andre delindsatser skal klæde kommunerne bedre på i forhold til at arbejde med cirkulær økonomi samt fremme anvendelsen af innovative offentlige indkøb hos hovedstadsregionens aktører. Fyrtårnsprojektet har et budget på 20,1 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden og løber fra 2017-2020.

 

Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre den fremtidige vækst inden for fødevaresektoren i Greater Copenhagen. Der vil bl.a. blive fokuseret på at få øget den offentlig efterspørgsel efter lokale og økologiske fødevarer og opbygning af viden om regionens fødevaresystem. Som led i projektet vil der blive udviklet en fælles løsning/platform, hvor landmænd i Greater Copenhagen kan udbyde højkvalitets- og økologiske fødevarer direkte overfor aftagerene i bl.a. København, hvorved et fordyrende grosistled i nogle tilfælde overflødiggøres. To andre væsentlige elementer i fyrtårnsprojektet er udvikling af fødevareklynger og oplevelsesevents til borgere og turister, hvor hovedstadsregionens mange primærproducenter kan afsætte flere produkter direkte og lokalt. Endelig skal projektet kobles sammen med Vækstforum-projekterne ”Growing Food CPH”, ”Den Kreative Madscene” og ”Greater Copenhagen Food Startup”, der tilbyder udvikling af forretningskompetencer til mindre virksomheder og iværksættere. Målgruppen er ambitiøse kommuner og virksomheder, der ønsker at medvirke til, at Greater Copenhagen bliver et internationalt fyrtårn for økologi og lokalproducerede højkvalitets fødevarer samt et tættere samarbejde mellem land og by - producenter og aftagere. Fyrtårnsprojektet har et budget på 11,85 mio. kr., heraf 9,0 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Indsatsen løber fra 2017 til 2019.

 

Fyrtårnsprojektet skal udarbejde en fælles smart vækst-strategi, som skal gøre Greater Copenhagen bedre i stand til at udnytte de potentialer, der ligger i digitale løsninger. Strategien skal bl.a. adressere de udfordringer mange aktører har med at gå fra innovative pilotprojekter til skalering og bred ibrugtagning af digitale løsninger. Projektets første fase er en strategiproces, som via omfattende dialogaktiviteter vil sikre bred opbakning hos kommuner, universiteter, erhvervslivet og borgerne. Slutproduktet er en regional strategi, der samler de forskellige kommunale tiltag på området. Projektets anden fase - implementeringen af strategien - forventes at blive igangsat i 2018. Fyrtårnsprojektets første fase har et budget på 1,9 mio. kr., heraf 1,7 mio. kr. fra Region Hovedstaden og løber fra 2017 til 2018.

 

Fyrtårnsprojektet skal være med til at udvikle den digitale infrastuktur, som udgør et vigtigt fundament for digitaliseing af virksomheder og den fremtidige vækst og jobskabelse. Projektet består af tre indsatser: 1) Etablering af en mere tidssvarende digital infrastruktur, herunder bedre mobil- og bredbåndsdækning, 2) Et mere sammenhængende Copenhagen WiFi-net og 3) Etablering af en fælles datahub, som kan fremme udviklingen af datadrevne digitale løsninger, der understøtter grøn omstilling, vækst og digital jobskabelse og samtidig beskytter private oplysninger og giver sikker adgang til åbne data. Samlet set skal arbejdet være med til at gøre hverdagen nemmere og bedre for virksomheder og borgerne og øge livskvaliteten, f.eks. med smart transport og intelligent sundhedsteknologi. Effekten af indsatserne forventes at være øget udnyttelse af digitaliseringens muligheder blandt virksomheder og kommuner, at det bliver mere attraktivt at bo og drive virksomhed i regionen samt øget tiltrækning af internationale virksomheder og investeringer. De tre indsatser har et samlet budget på 10 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet gennemføres fra 2017 til 2019.

 

Fyrtårnsprojektet skal udnytte de muligheder, åbningen af forskningsfaciliteterne ESS og MAX IV i Lund giver for at gøre Greater Copenhagen til et udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger. Projektets mål er at opbygge et økosystem omkring faciliteterne, herunder især det planlagte MAX IV-datacenter i hovedstadsregionen. Økosystemet skal sikre vækst og jobskabelse ved opkvalificering og opstart af virksomheder, specielt inden for områderne: Billedteknologi på hospitalerne, velfærdsteknologi samt smart vækst, gennem anvendelse af den nye viden, der genereres i datacentret. Det forventes, at 250 virksomheder benytter økosystemets ydelser, og at der skabes 25 start-ups med en samlet omsætning på minimum 150 mio. kr. Som led i fyrtårnsprojektet afvikles der tre internationale konferencer i 2017/2018 med ESS og MAX IV som omdrejningspunkt.

Det samlede projekt har et budget på 80 mio. kr., heraf 9 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet gennemføres i perioden 2017-2020.

 

 

Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2017-2018 er vedlagt som bilag 8.

 

Den samlede bevilling til de syv fyrtårnsprojekter er på 39,7 mio. kr., hvoraf 38,7 mio. kr. tages fra ReVUS-midlerne, der er reserveret i budget 2017. 1 mio. kr. tages fra ReVUS-midlerne, der er reserveret i budget 2018. De resterende 0,5 mio. kr. af ReVUS-midlerne i budget 2017 anvendes på at forberede den kommende ReVUS, så de politiske drøftelser herom kan starte op primo 2018 på et solidt analytisk grundlag.

Hamborg er den metropol, der ligger tættest på København. Samtidig er Hamborg for mange virksomheder porten til det tyske marked – et af Danmarks vigtigste nærmarkeder. I 2028 – efter åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt – vil Hamborg rykke endnu tættere på hovedstaden. Forbindelsen vil være en ”game changer” for samarbejdet mellem Greater Copenhagen og Hamborg/Nordtyskland.

Der eksisterer allerede i dag politiske og administrative samarbejdsrelationer mellem Region Hovedstaden og Hamborg, både bilateralt og i STRING-samarbejdet. Nedenstående giver et overblik over, hvilke samarbejdsrelationer der i dag eksisterer og hvordan samarbejdet over de kommende år kan udvides. Administrationen vurderer, at samarbejdet kunne styrkes på følgende områder:

 

 

Følgende samarbejdsrelationer mellem Region Hovedstaden og Hamborg eksisterer allerede i dag:

 

Den faste forbindelse over Femern Bælt er central for det fremtidige samarbejde mellem Østdanmark og Nordtyskland. Region Hovedstadens samarbejde med Hamburg vedr. Femern Bælt foregår i dag gennem STRING. STRING driver lobbyindsatsen for forbindelsens realisering på nationalt og europæisk niveau og skaber opmærksomhed om de erhvervsmæssige muligheder, som forbindelsen åbner op for. Med forbindelsen reduceres rejsetiden mellem København og Hamborg fra 4½ timer i dag til 2½ timer. For virksomheder, borgere og forskere åbnes der op for tættere relationer til Hamborg, som STRING på sigt skal være med til at realisere og facilitere. Det regnes pt. med, at starten på anlægsprojektet vil være i 2019/2020 med en åbning af forbindelsen i 2028.

 

Metropolregion Hamborgs erfaring med regionalt politisk samarbejde mellem erhvervsliv, regioner og kommuner kan med fordel inspirere Greater Copenhagens videre udvikling. Hamborg og byens omegnskommuner er gået gennem den samme proces, som der er sket i regi af Greater Copenhagen – etableringen af et regionalt politisk samarbejde om bl.a. turisme, branding, erhvervsfremme og videnskabeligt samarbejde. Metropolregion Hamburg har en historie, der rækker tilbage til 1960’erne. Metropolregionen har i denne sammenhæng også etableret et formelt politisk setup. Bestyrelsen i Greater Copenhagen & Skåne Committee planlægger at besøge Hamborg i maj 2017. Studieturen kan resultere i en række anbefalinger til både videreudviklingen af Greater Copenhagen og styrkelse af samarbejdet med Hamborg.

 

Administrationen har i 2016 intensiveret kontakten til DESY og XFEL-anlæggene i Hamborg. De fire storskalaanlæg er oplagte partnere, da de – i et globalt perspektiv – ligger yderst tæt på hinanden, og fordi alle anlæggene muliggør forskning inden for de samme forskningsområder. Allerede i dag eksisterer der et stærkt forskningsmæssigt og videnskabeligt samarbejde anlæggene imellem. Der er dog potentiale for at styrke samarbejdet om, hvordan de erhvervs- og vækstrelaterede effekter af anlæggene kan høstes bedst muligt. Administrationen er derfor i dialog med Hamborg bl.a. om spørgsmålene om, hvordan man bedst muligt sikrer erhvervslivets brug af anlæggene, og hvordan man kan samarbejde om talenttiltrækning og forskningsmæssig branding. Det forventes, at dette arbejde intensiveres i de kommende år.

 

Både hovedstadsregionen og Hamborg har en styrkeposition inden for bæredygtig energi/cleantech. Der findes stærke klyngeorganisationer i både Greater Copenhagen (CLEAN) og Hamborg (Renewable Energy Hamborg), som allerede i dag samarbejder tæt. Der eksisterer også et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen og Hamburg Tourismus på turismeområdet, bl.a. via fælles markedsføring i Kina og udvekslingsaktiviteter. Samarbejdet er blevet skrevet ind som en del af den eksisterende resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen. Dette samarbejde forventes at blive styrket over de kommende år. Også Copenhagen Capacity har opbygget kontakter til erhvervsfremmeaktører i Hamborg, hvor man pt. sammen med Københavns Kommune arbejder på at lave et udvekslingsprogram for start-up-virksomheder.

I Region Hovedstaden er vi overordnet set gode til at tænke innovativt, og mange gode ideer udvikles, afprøves og implementeres lokalt på hospitalerne. Der findes dog i dag ingen fælles beslutnings- eller infrastruktur for innovation. Det resulterer i, at innovationspotentialet ikke er fuldt indfriet, og de innovative løsninger ikke i tilstrækkelig grad implementeres og skaleres. Det er en udfordring. Nye løsninger er nødvendige for, at regionen fremadrettet kan løse sine opgaver inden for rammen.

 

For at forbedre rammerne arbejder administrationen ad tre spor:

 

Vi skal blive bedre til at tale sammen om innovation, tænke innovation og belønne dem, der går foran. Derfor arbejdes der på at styrke innovationskulturen i Region Hovedstaden bl.a. via afholdelse af årlige idékonkurrencer.

 

I 2017 gennemfører administrationen således en pilottest for en tværgående idékonkurrence med kraftig inspiration fra Idériget. Idériget var en innovationskonkurrence, der i perioden 2013-2015 blev afholdt på Rigshospitalet. Vinderne var blandt andet et team fra hæmatologisk afsnit på Rigshospitalet, der udviklede den såkaldte kemopumpe. Idéen var så god, at den også vagte europæisk opmærksomhed og vandt blandt andet prisen "Den offentlige sektor som partner for et bedre samfund" som uddeles af European Public Sector Institute (EIPA).

 

Tanken med den nye konkurrence er, at udbrede de gode elementer fra Idériget til en fælles regional idékonkurrence. Konkurrencen løber fra starten af 2017 og året ud. Den gennemføres med henblik på at hjælpe den medarbejderdrevne innovation på vej og styrke innovationskulturen på tværs i regionen. Fokus er på de praksis-, patient- og borgernære medarbejderes evne til at spotte og udvikle nye, forbedrende tiltag i det daglige arbejde. Regionsrådsformanden er med i det endelige evalueringspanel, der udpeger de tre vindere.

 

I efteråret 2017 evalueres idékonkurrencen med henblik på at komme med et oplæg til en varig model for afholdelse af idékonkurrencen. Hvordan den varige model konkret skal se ud, vil blive fremlagt for regionsrådet omkring årsskiftet 2017.

 

Udvikling af regionens sundhedsvæsen foregår gennem flere forskellige indsatser bl.a. Lean, forbedringsarbejde og kvalitetsarbejde. Det er derfor centralt, at nye rammer for innovation sikrer synergi og hensigtsmæssigt samspil med disse øvrige spor, så medarbejderne og virksomhederne oplever regionens arbejde med udvikling som sammenhængende. Uanset om en idé til forandring kan kategoriseres som en forbedring eller en innovation, skal forandringen spille ind til de samme definerede mål - her er Det Nationale Kvalitetsprogram og regionens egne driftsmål centrale. I arbejdet med styrkede rammer for innovation i 2017 tages der udgangspunkt i regionens definition "nyt, nyttigt, nyttiggjort", og den vil i løbet af 2017 blive uddybet med henblik på at sikre koblingen til de øvrige udviklingsspor.

 

Med udgangspunkt i de mange gode idéer, der er blandt medarbejderne, arbejdes der i 2017 for at styrke implementeringen og skaleringen af disse. Blandt andet ved at tydeliggøre "vejen" fra idé til implementering og skalering, herunder hvornår der træffes beslutninger. Her skal årshjul, roller, ansvar mv. tydeliggøres over for både ledelse og medarbejdere.

 

På baggrund af ovenstående og administrationens arbejde med at styrke innovation opstår en række centrale dilemmaer, som skal håndteres:

Udover konkrete dilemmaer er det relevant at udvalgene drøfter politikernes mulige rolle i et nyt innovationssetup, herunder:

Drøftelserne vil blive en del af administrationens videre arbejde med at styrke rammerne for innovation. Det er hensigten, at administrationen på baggrund af drøftelserne vil udarbejde et oplæg til, hvordan regionsrådet indgår i de nye styrkede rammer for innovation ultimo 2017.

I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen og skal:

Der er mellem gruppeformændene aftalt, at det tilstræbes at hvert udvalg fremsender indtil fem budgetforslag til budgetforhandlingerne i august/september 2017. De fremsendte forslag fra hvert udvalg vil blive præsenteret og uddybes i forbindelse med opstarten på budgetforhandlingerne i august 2017.

 

Administrationen har frem til fristen for mødet den 2. maj modtaget få forslag og foreslår derfor en ekstra frist den 8. maj 2017 for at fremsende forslag. Administrationen kvalificerer derefter de fremsatte forslag, så udvalget på mødet den 30. maj kan prioritere forslagene, der skal indgå i budgetforhandlingerne. Der er pt. fremsendt 8 forslag inden for regional udvikling, alle vedrører miljø- og trafikudvalgets ressort:

 

Til orientering er der vedlagt en oversigt over budgetforslag til drøftelse i miljø- og trafikudvalget den 2. maj (bilag 1).
 

Der er ikke, som i tidligere år, taget stilling til spørgsmålet om en politisk prioriteringspulje.Forretningsudvalget tager stilling hertil, på udvalgets møde i juni.

 

For aktivt at understøtte 25 pct. målsætning blev det i forbindelse med budget 2017 besluttet at undersøge potentialet for, hvordan Region Hovedstaden bedst og mest effektivt kan gøre en forskel på elevområdet. Administrationen undersøger aktuelt mulighederne for at løfte måltallet. Foreløbigt vurderer administrationen, at der vil være størst potentiale for at uddanne flere elever i centrenes administrative områder, frem for på hospitalerne, som allerede løfter uddannelsesopgaven på mange niveauer. Analysen er forankret i Center for HR og forventes færdig i løbet af foråret.