UDVALG

Erhvervs- og vækstudvalget

MØDE

Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager

STED

Mødelokale H7+H8 på Regionsgården

STARTTIDSPUNKT

02-05-2017 14:30:00

SLUTTIDSPUNKT

02-05-2017 16:30:00


PUNKTER

1. Beslutningssag: Styrket forskning - godkendelse af Clinical Academic Groups
2. Beslutningssag: Godkendelse af samarbejdsaftale med Madfællesskabet
3. Beslutningssag: Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017
4. Drøftelsessag: Region Hovedstadens videre samarbejde med Hamborg
5. Drøftelsessag: Indsatser for stærkere innovation i Region Hovedstaden
6. Drøftelsessag: Forslag til budget 2018
7. Eventuelt



1. Beslutningssag: Styrket forskning - godkendelse af Clinical Academic Groups

Beslutningssag: Styrket forskning - godkendelse af Clinical Academic Groups

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstadens overordnede vision er at være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende? sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Derfor er en af de politiske målsætninger, at regionen skal arbejde for ekspansive vidensmiljøer, som kan skabe ny viden og sikre patientbehandling på højeste niveau - også i fremtiden.
 
Regionen har derfor siden 2015 arbejdet tæt sammen med Københavns Universitet om etableringen af et nyt styrket samarbejde mellem de to organisationer. Dette har resulteret i en ny fælles organisering kaldet Copenhagen Health Science Partners (CHSP), som skal fremme synergier og samarbejde mellem excellent forskning, klinisk arbejde og uddannelse, og derigennem bidrage til at skabe resultater, der kan omsættes hurtigere i den kliniske praksis til fordel for en bedre patientbehandling (se målbillede i bilag 1).
 
Den 31. januar 2017 godkendte regionsrådet samarbejdsaftalen mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet om CHSP (bilag 2). Kernen i det nye samarbejde er etablering af tværorganisatoriske miljøer - såkaldte Clinical Academic Groups (CAG).
 
Med denne sag forelægges de første fire CAGs til regionsrådets godkendelse. Indstillingen af de fire CAGs er samlet i bilag 3, som er fortroligt. Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil de udvalgte fire CAGs samt øvrige ansøgere få direkte besked herom.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  • at godkende indstillingen (bilag 3 - fortroligt) fra det internationale faglige evalueringspanel, Executive Board og Board of Partners om udvælgelse af de første fire CAG's.

POLITISK BEHANDLING
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
En CAG er en permanent samarbejdskonstruktion, der skal løfte en faglig langsigtet vision, og er derfor ikke et forskningsprojekt, men en varig samarbejdsrelation mellem forskning, klinik og uddannelse.
 
En CAG indeholder en stærk faglig vision, og har en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universitetet og regionens hospitaler og øvrige sundhedstilbud og i det eksterne samarbejde. Samarbejdet på tværs er en vigtig forudsætning for at kunne realisere det potentiale, som er grundlaget for dannelsen af en CAG. Derfor skal en CAG også have et stærkt lederskab.
 
CHSP har på baggrund af ovenstående afholdt en ansøgningsrunde om etablering af de første CAGs. I denne første ansøgningsrunde kan i alt fire ansøgninger opnå tilsagn og dermed status som CAG. Opslagsteksten for 1. runde CAGs kan ses i vedlagte bilag 4.
 
De fire indstillede CAGs vurderes af det internationale evalueringspanel, Executive Board og Board of Partners til bedst at besidde alle ovenstående kvaliteter.
 
Hver CAG får en basisfinansiering til den første 2-årige periode på 1 million kr. fra CHSP. Beløbet gives som en rammebevilling fordelt over 2 år.
Hver CAG tildeles desuden 450.000 kr. per år i tre år til indskrivning af én ny ph.d.-studerende om året inden for CAG'ens vision på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. Midlerne er afsat og indgår som del af den samarbejdsaftale, som regionsrådet godkendte d. 31. januar 2017 (se bilag 2).
 
Det er forventningen, at der kommer årlige opslag om etablering af CAGs, og det er ikke for nuværende kendt, hvor mange CAGs det samlet gennem årene vil være hensigtsmæssigt at etablere.
 
Proces for etablering af de første fire CAGs
Ansøgere har kunne søge i perioden d. 15. november 2016 til 1. marts 2017. Ved ansøgningsperiodens udløb var der indkommet i alt 18 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet sendt til et internationalt evalueringspanel bestående af:
Evalueringspanelets primære opgave var at gennemføre en fagfællebedømmelse af de indkomne ansøgninger. Dvs. at vurdere den bagvedliggende faglige kvalitet og den fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder excellence og potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt (se uddybning i bilag 5).
 
På baggrund af ansøgning og mundtlig fremlæggelse, har det internationale evalueringspanel valgt at indstille fire ansøgninger til permanent status som CAG. Indstilling om endelig godkendelse af de fire CAGs fra Board of Partners til regionsrådet ses i bilag 3 (fortroligt).
 
Executive Board og Board of Partnes har vurderet indstillingen på baggrund af det strategiske mål med CHSP, dvs. om de fire udvalgte CAGs fremmer sammenhængen mellem excellent forskning, klinisk arbejde og uddannelse, herunder om de bidrager til at skabe resultater, der kan omsættes i den kliniske praksis til bedre patientbehandling. Begge ledende fora har valgt at tilslutte sig evalueringspanelets indstilling.
 
Videre proces
Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil de første fire CAG's blive igangsat og lanceret d. 12. juni 2017 i den nye bygning ved Panuminstituttet (Mærsk tårnet) med deltagelse af bl.a. regionsrådsformanden og evt. sundhedsministeren Ellen Trane Nørby.
 
De kommende ansøgningsrunder planlægges af CHSP-sekretariatet. Administrationen foreslår, at erhvervs- og vækstudvalget og sundhedsudvalget som led i udvalgenes politikkontrollerende rolle får en årlig status på fremdriften af de etablerede CAGs. Såfremt der skal udvælges nye CAGs forelægges disse for regionsrådet.
 
Med etableringen af de første fire CAGs er det forventningen, at der er skabt et stærkt grundlag for styrket samarbejde på tværs. De kommende opslag vil blive videreudviklet ift. erfaringerne fra tidligere opslagsrunder sådan, at man på baggrund af erfaringer tilretter modellen for CAGs. På den måde sikres det, at samarbejdet udvikles i den rigtige retning mod den fælles vision (jf. bilag 1 og 2).
 
Det er forventningen, at der vil komme en ny ansøgningsrunde i 2018.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes indstillingen fra det internationale faglige evalueringspanel, Executive Board og Board of Partneres om udvælgelse af de første fire CAG's. De fire CAG's vil blive igangsat og lanceret d. 12. juni 2017.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En godkendelse af indstillingen indebærer ingen bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Såfremt de første fire CAGs godkendes, udarbejdes særskilt kommunikation. Denne vil ske på de interne medier i hhv. Region Hovedstaden og på Københavns Universitet. Herudover vil der blive udarbejdet en pressemeddelse omkring de udvalgte CAGs, som vil blive sendt til diverse relevante medier, herunder Dagens Medicin og Ugeskrift for læger. Lancering af hhv. CHSP og de udvalgte CAGs vil ske ved et lanceringsevent i Mærsk Tårnet den 12. juni 2017.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges parallelt i sundhedsudvalget d. 25. april og erhvervs- og vækstudvalget d. 2. maj 2017 samt i forretningsudvalget d. 9. maj 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
17006276


1.pdf
2.pdf
4.pdf
5.pdf

Bilag

Målbillede
Samarbejdsaftale
Opslagstekst til CAG
Terms of Reference


2. Beslutningssag: Godkendelse af samarbejdsaftale med Madfællesskabet

Beslutningssag: Godkendelse af samarbejdsaftale med Madfællesskabet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I handlingsplan 2017-2018 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi er der fokus på vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren. Greater Copenhagen er ved at blive en international Madmetropol, og det skal Region Hovedstadens Fyrtårnsprojekt "Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren" være med til at facilitere. Efterspørgslen på økologi og højkvalitetsfødevarer dyrket lokalt i Greater Copenhagen-regionen er voksende, og det kan skabe vækst og nye jobs.
 
I Budget 2017 har Region Hovedstaden samtidigt afsat betydelige midler til at omlægge hospitalernes køkkener til min. 60 pct. økologi. Det skal fungere som en driver for omlægning til højkvalitetsprodukter og økologi blandt Greater Copenhagen landmænd.
Fødevarefyrtårnet skal være med til at sikre, at udbud og efterspørgsel matcher hinanden. Ved at skabe en stor offentlig efterspørgsel, bl.a. på hospitalerne og i kommunale institutioner, motiveres regionens fødevarevirksomheder til at satse på højkvalitetsfødevarer og økologi. Den udvikling skal faciliteres i "Madfællesskabet", der indgår som delprojekt i Fødevarefyrtårnet.
 
Københavns Madhus, som er projektleder på Madfællesskabet, har sammen med parterne udarbejdet en samarbejdsaftale, som skal godkendes i erhvervs- og vækstudvalget og i regionsrådet, samt i de kommuner, der er involveret i projektet. Sagen forelægges til godkendelse, da aftalen forpligter parterne på flere områder.

INDSTILLING
Administrationen indstiller at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  • at godkende samarbejdsaftalen mellem parterne i Madfællesskabet (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Madfællesskabet er et samarbejde, der har eksisteret som pilotprojekt siden 2015, iværksat af Københavns, Lejres og Bornholms kommuner. Siden er Region Hovedstaden og Albertslund Kommune kommet til og Lolland er muligvis også på vej til at komme med i samarbejdet. Region Hovedstadens andel af finansieringen forventes tilvejebragt gennem Fødevarefyrtårnet "Øget vækst og beskæftigelse gennem fremme af fødevareerhvervet" som behandles i sagen om udmøntning af ReVUS midler på samme møde. Partnerskabet forventes at blive udvidet med både offentlige og private partnere.
 
Madfællesskabet har fokus på at vende udviklingen i fødevareerhvervet mod en mere lokal og bæredygtig økonomi for at skabe vækst og øget beskæftigelse i hele værdikæden fra jord til bord. I forlængelse af brandet "Nordisk Mad" og aktuelt 22 Michelin stjerner i Greater Copenhagen, skal der skabes endnu flere jobs i fødevaresektoren i alle led af værdikæden. På folkemødet på Bornholm i juni 2016 underskrev parterne i samarbejdet et manifest, der lægger vægt på at forandre fødevaressystemet ved en målrettet efterspørgsel på lokale økologiske kvalitetsfødevarer. Løsningen er at matche en bæredygtig efterspørgsel i bl.a. de offentlige køkkener på hospitaler, skoler og ældreinstitutioner med en lokal kvalitets fødevareproduktion. Efterspørgslen på at sikre, sunde og CO2-venlige fødevarer er ikke bare stor i Greater Copenhagen, men findes også udtalt på eksportmarkedet.
 
Indhold i samarbejdsaftalen
Med samarbejdsaftalen sætter en række parter i Greater Copenhagen fælles retning på indsatser inden for højkvalitetsfødevarer og økologi, så der kommer øget vækst og beskæftigelse i alle dele af værdikæden på fødevareområdet.
Madfællesskabet forpligter partnerne i samarbejdsaftalen til at gøre en konkret forskel ved at skabe vækst i efterspørgslen og udbuddet af lokalt producerede økologiske råvarer.
 
Der fokuseres på følgende indsatsområder i samarbejdsaftalen:
Hver samarbejdspart i aftalen forpligter sig til at realisere den fælles vision gennem individuelle målsætninger og konkrete indsatser på en sådan måde, at de gavner både samfundet, virksomheder og den enkelte. Partnerne skal opstille en handleplan for sin egen indsats i forhold til at nå de fælles mål.
 
Det har Region Hovedstaden allerede gjort på følgende måde:
De igangværende aktiviteter i regionen betyder, at Region Hovedstaden ikke pålægges andre forpligtelser i Madfællesskabet, såfremt dette arbejde fortsætter.
 
Det samlede budget for Madfællesskabet forventes at være op mod 6 mio. kr. Heraf tilvejebringes 4,5 mio. kr.fra Region Hovedstadens ReVUS-midler under Fyrtårnsprojektet som behandles ved samme møde. Kommuner og virksomheder medfinansierer den øvrige del af Madfællesskabet. Det samlede budget for Fødevarefyrtårnet er højere, men omfatter også andre elementer.
 
Bornholms Vækstforum har godkendt bevilling til Madfællesskabet i juni 2015, og kommunalbestyrelsen besluttede ultimo 2016 at igangsætte konkrete handlinger som udmøntning af det manifest, Madfællesskabet skrev under på til Folkemødet 2016. Lejre Kommune og Albertslund Kommune har godkendt den politiske ramme i hhv. foråret og efteråret 2016. Københavns Kommune forventes at behandle samarbejdsaftalen på møde i Borgerrepræsentationen den 18. maj 2017.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes samarbejdsaftalen mellem parterne i Madfællesskabet.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
 
Regionens medfinansiering af Madfællesskabet indgår som en del bevillingen til fyrtårnsprojektet "vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren" som behandles i forbindelse med udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 på samme møde.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2016 regionsrådet den 16. maj 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj.

JOURNALNUMMER
17008644


6.pdf
7.pdf
8.pdf
9.pdf

Bilag

Samarbejdsaftale - Madfællesskabet
Madfællesskabet manifest
Fødevarefyrtårn
Resume af Fødevarefyrtårnet


3. Beslutningssag: Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017

Beslutningssag: Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet godkendte i december 2016 Handlingsplan 2017-2018 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvori der indgår 10 strategiske fyrtårnsprojekter. Projekterne medfinansieres af de midler, som regionsrådet har reserveret til ReVUS-projekter i budget 2017 og 2018. I budget 2017 drejer det sig om 39,2 mio. kr.
 
Regionsrådet har med handlingsplanen allerede godkendt de overordnede rammer for fyrtårnsprojekterne. Siden godkendelsen er syv af de ti projekter blevet yderligere konkretiseret i samarbejde med kommuner og andre centrale parter. Bl.a. er samarbejdskredsen kommet på plads og der er opstillet budgetter for de enkelte projekter. For at igangsætte projekterne er der behov for udmøntning af midler, hvorfor denne sag forelægges.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget, med forbehold for godkendelse af punkt 1a, 1c, 1e og 1f i miljø- og trafikudvalget, overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
 
1. at godkende konkretiseringen af fyrtårnsprojekterne:
  1. Trafikplan for hovedstadsregionen (bilag 1)
  2. Vækstkritiske kompetencer (bilag 2)
  3. Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi (bilag 3)
  4. Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren (bilag 4)
  5. Smart Greater Copenhagen (bilag 5)
  6. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen (bilag 6)
  7. Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger (bilag 7)
 
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
 
2. at bevilge i alt 39,7 mio. kr. fordelt på følgende fyrtårnsprojekter:
  1. 2,0 mio. kr. til Trafikplan for hovedstadsregionen (bilag 1)
  2. 8,0 mio. kr. til Vækstkritiske kompetencer (bilag 2)
  3. 5,0 mio. kr. til Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi (bilag 3)
  4. 9,0 mio. kr. til Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren (bilag 4)
  5. 1,7 mio. kr. til Smart Greater Copenhagen (bilag 5)
  6. 5,0 mio. kr. til Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen (bilag 6)
  7. 9,0 mio. kr. til Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger (bilag 7)

POLITISK BEHANDLING
Formanden satte indstillingens punkt 1a til afstemning:
 
For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2) i alt 8.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0
Stemmer i alt: 9
 
Indstillingens punkt 1a var herefter anbefalet.
 
Indstillingens punkt 1b-1g blev anbefalet.
 
Enhedslisten ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
 
”Der er helt klart brug for en samlet plan for trafikken, men først og fremmest for kollektiv trafik. Et forslag om en trafikplan bør indeholde mål om CO2 reduktion, grøn omstilling og væsentlige forbedringer for kollektiv trafik. Og det giver ikke mening at opstille måltal for øget anvendelse af kollektiv trafik, når der ikke afsættes ekstra ressourcer til driften”

SAGSFREMSTILLING
De 10 strategiske fyrtårnsprojekter i handlingsplanen for 2017-2018 er sammen med de allerede igangsatte fyrtårnsprojekter fra Handlingsplan 2015-2016 med til at realisere ReVUS.
 
Siden godkendelsen af Handlingsplan 2017-2018 i december 2016 er syv af de ti projekter blevet yderligere konkretiseret i samarbejde med kommuner og andre relevante parter. I alt har alle regionens kommuner (på nær Brøndby og Hørsholm) valgt at involvere sig i den videre proces med konkritisering af ét eller flere af de ti fyrtårnsprojekter.
 
Fyrtårnsprojekterne medfinansieres af de midler, som regionsrådet har afsat til ReVUS-projekter i budget 2017 og 2018.
 
De indstillede projekter vurderes at leve op til de principper for udmøntning af ReVUS-midler, som administrationen i slutningen af 2015 præsenterede for regionsrådet i forbindelse med udmøntningen af midler til de første ReVUS-fyrtårnsprojekter i Handlingsplan 2015-2016:
 
Følgende syv fyrtårnsprojekter indstilles til bevilling:
 
Titel
Projektperiode
Samlet budget (mio. kr.)
Heraf ReVUS-midler (mio. kr.)
Trafikplan for hovedstadsregionen
2017-2018
2,0
2,0 (1 mio. kr fra ReVUS-budget 2017 og 1 mio. kr. fra ReVUS-budget 2018)
Vækstkritiske kompetencer
2017-2020
10,67
8,0
Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi
2018-2021
20,1
5,0
Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren
2017-2019
11,85
9,0
Smart Greater Copenhagen
2017-2018
1,9
1,7
Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen
2017-2019
10,0
5,0
Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger
2017-2020
80,0
9,0
I alt  39,7 (heraf 38,7 mio. kr. fra budget 2017 og 1 mio. kr. fra budget 2018)
 
 
Trafikplan for hovedstadsregionen
Fyrtårnsprojektet skal bidrage til at få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og anvise, hvordan den stigende trængsel på veje og i tog kan reduceres, således at den økonomiske vækst og udvikling understøttes. Fyrtårnsprojektet tager udgangspunkt i den prioriterede liste over trafikprojekter, som kommunerne i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden i fællesskab har udarbejdet for at nedbringe den stigende trængsel og gøre det nemmere at komme rundt i regionen. Arbejdet med trafikplanen falder i tre dele: De strategiske overvejelser, en konkretiserings- og faktadel samt udarbejdelsen af en trafik- og mobilitetsplan. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 2 mio. kr. fordelt på 1 mio. kr. i henholdsvis 2017 og 2018, som finansieres af Region Hovedstaden. Det forventes, at de deltagende parter bidrager med relevante analyser og arbejdskraft og eventuelt med økonomiske bidrag. Fyrtårnsprojektet løber frem til medio 2018.
 
Vækstkritiske kompetencer
Fyrtårnsprojektet skal imødekomme udfordringer med at skaffe arbejdskraft til store byggerier bl.a. letbane- og metrobyggeriet og Nyt Hospital Nordsjælland. Manglen på arbejdskraft er en kæmpe udfordring, der vil hæmme væksten i regionen, hvis ikke der gøres noget nu, og der er behov for målrettet opkvalificering. Gennem en udvidet indsats vil Hovedstadens Rekrutteringsservice, Nordsjællands Rekrutteringsservice og LO opsøge virksomheder for at understøtte dem med at skaffe arbejdskraft. Der er fokus på bygge- anlægs- og chaufførbranchens arbejdskraftsbehov og dækning af kompetencer i forbindelse med bygge-anlægsarbejde herunder transport, administration, service mv. mhp. opkvalificering af ledige. Målgruppen er ledige ufaglærte og faglærte, jobskiftere i fagforeninger, der ønsker at skifte job, og herboende udenlandsk arbejdskraft. Som supplement til det danske arbejdskraftsudbud er det nødvendigt med fastholdelse af arbejdskraft fra andre EU-lande. Det øgede arbejdsudbud er en forudsætning for at kunne sikre virksomheder tilstrækkelig med arbejdskraft. Muligheden for oprettelse af praktikpladser hos både danske og udenlandske leverandører bliver også undersøgt. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 10,67 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden, og er treårigt fra 2017 til 2020.
 
Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi
Fyrtårnsprojektet skal gennem fremme af ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi bidrage til, at hovedstadsregionen er fossilfri i 2050 og at 80 pct. af affaldet i hovedstadsregionen genanvendes. Projektet skal fremme genanvendelse af affald, bedre udnyttelse af restprodukter samt energieffektivisering og vedvarende energi. Projektet består af tre delindsatser, hvoraf den største delindsats skal skabe en fælles fysisk platform for bedre ressourceudnyttelse i Greater Copenhagen. De to andre delindsatser skal klæde kommunerne bedre på i forhold til at arbejde med cirkulær økonomi samt fremme anvendelsen af innovative offentlige indkøb hos hovedstadsregionens aktører. Fyrtårnsprojektet har et budget på 20,1 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden og løber fra 2017-2020.
 
Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren
Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre den fremtidige vækst inden for fødevaresektoren i Greater Copenhagen. Der vil bl.a. blive fokuseret på at få øget den offentlig efterspørgsel efter lokale og økologiske fødevarer og opbygning af viden om regionens fødevaresystem. Som led i projektet vil der blive udviklet en fælles løsning/platform, hvor landmænd i Greater Copenhagen kan udbyde højkvalitets- og økologiske fødevarer direkte overfor aftagerene i bl.a. København, hvorved et fordyrende grosistled i nogle tilfælde overflødiggøres. To andre væsentlige elementer i fyrtårnsprojektet er udvikling af fødevareklynger og oplevelsesevents til borgere og turister, hvor hovedstadsregionens mange primærproducenter kan afsætte flere produkter direkte og lokalt. Endelig skal projektet kobles sammen med Vækstforum-projekterne ”Growing Food CPH”, ”Den Kreative Madscene” og ”Greater Copenhagen Food Startup”, der tilbyder udvikling af forretningskompetencer til mindre virksomheder og iværksættere. Målgruppen er ambitiøse kommuner og virksomheder, der ønsker at medvirke til, at Greater Copenhagen bliver et internationalt fyrtårn for økologi og lokalproducerede højkvalitets fødevarer samt et tættere samarbejde mellem land og by - producenter og aftagere. Fyrtårnsprojektet har et budget på 11,85 mio. kr., heraf 9,0 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Indsatsen løber fra 2017 til 2019.
 
Smart Greater Copenhagen
Fyrtårnsprojektet skal udarbejde en fælles smart vækst-strategi, som skal gøre Greater Copenhagen bedre i stand til at udnytte de potentialer, der ligger i digitale løsninger. Strategien skal bl.a. adressere de udfordringer mange aktører har med at gå fra innovative pilotprojekter til skalering og bred ibrugtagning af digitale løsninger. Projektets første fase er en strategiproces, som via omfattende dialogaktiviteter vil sikre bred opbakning hos kommuner, universiteter, erhvervslivet og borgerne. Slutproduktet er en regional strategi, der samler de forskellige kommunale tiltag på området. Projektets anden fase - implementeringen af strategien - forventes at blive igangsat i 2018. Fyrtårnsprojektets første fase har et budget på 1,9 mio. kr., heraf 1,7 mio. kr. fra Region Hovedstaden og løber fra 2017 til 2018.
 
Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen
Fyrtårnsprojektet skal være med til at udvikle den digitale infrastuktur, som udgør et vigtigt fundament for digitaliseing af virksomheder og den fremtidige vækst og jobskabelse. Projektet består af tre indsatser: 1) Etablering af en mere tidssvarende digital infrastruktur, herunder bedre mobil- og bredbåndsdækning, 2) Et mere sammenhængende Copenhagen WiFi-net og 3) Etablering af en fælles datahub, som kan fremme udviklingen af datadrevne digitale løsninger, der understøtter grøn omstilling, vækst og digital jobskabelse og samtidig beskytter private oplysninger og giver sikker adgang til åbne data. Samlet set skal arbejdet være med til at gøre hverdagen nemmere og bedre for virksomheder og borgerne og øge livskvaliteten, f.eks. med smart transport og intelligent sundhedsteknologi. Effekten af indsatserne forventes at være øget udnyttelse af digitaliseringens muligheder blandt virksomheder og kommuner, at det bliver mere attraktivt at bo og drive virksomhed i regionen samt øget tiltrækning af internationale virksomheder og investeringer. De tre indsatser har et samlet budget på 10 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet gennemføres fra 2017 til 2019.
 
Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger
Fyrtårnsprojektet skal udnytte de muligheder, åbningen af forskningsfaciliteterne ESS og MAX IV i Lund giver for at gøre Greater Copenhagen til et udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger. Projektets mål er at opbygge et økosystem omkring faciliteterne, herunder især det planlagte MAX IV-datacenter i hovedstadsregionen. Økosystemet skal sikre vækst og jobskabelse ved opkvalificering og opstart af virksomheder, specielt inden for områderne: Billedteknologi på hospitalerne, velfærdsteknologi samt smart vækst, gennem anvendelse af den nye viden, der genereres i datacentret. Det forventes, at 250 virksomheder benytter økosystemets ydelser, og at der skabes 25 start-ups med en samlet omsætning på minimum 150 mio. kr. Som led i fyrtårnsprojektet afvikles der tre internationale konferencer i 2017/2018 med ESS og MAX IV som omdrejningspunkt.
Det samlede projekt har et budget på 80 mio. kr., heraf 9 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet gennemføres i perioden 2017-2020.
 
 
Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2017-2018 er vedlagt som bilag 8.
 
Den samlede bevilling til de syv fyrtårnsprojekter er på 39,7 mio. kr., hvoraf 38,7 mio. kr. tages fra ReVUS-midlerne, der er reserveret i budget 2017. 1 mio. kr. tages fra ReVUS-midlerne, der er reserveret i budget 2018. De resterende 0,5 mio. kr. af ReVUS-midlerne i budget 2017 anvendes på at forberede den kommende ReVUS, så de politiske drøftelser herom kan starte op primo 2018 på et solidt analytisk grundlag.

KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af indstillingen godkendes medfinansiering til syv fyrtårnsprojekter i ReVUS-handlingsplanen for 2017-2018, som derved kan igangsættes.

RISIKOVURDERING
Der er ingen særlige risici forbundet med en tiltrædelse af indstillingen. Såfremt projekterne ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnsgrundlaget, kan de stoppes og uforbrugte midler tilbageføres.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Udgifterne på i alt 38,7 mio. kr. til de syv fyrtårnsprojekter afholdes inden for de afsatte ReVUS-midler for 2017 med undtagelse af "Trafikplan for hovedstadsregionen", hvor 1 mio. kr. tages fra ReVUS-midlerne 2017 og 1 mio. kr. fra ReVUS-midlerne i 2018. Alle udgifter på nær bevillingen til "Trafikplan for hovedstadsregionen" og "Smart Greater Copenhagen", bogføres som tilsagn, hvilket betyder, at den samlede udgift til det enkelte projekt indgår i regnskabet for 2017, uanset at tidspunktet for udbetaling af midlerne strækker sig over flere år.
 
De resterende 0,5 mio. kr. af ReVUS-midlerne i budget 2017 anvendes på at forberede den kommende ReVUS.

KOMMUNIKATION
De enkelte fyrtårnsprojekter vil blive vurderet enkeltvis i forhold til udarbejdelse af en særskilt presseplan som led i de strategiske kommunikationsindsatser.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges parallelt i miljø- og trafikudvalget vedr. de fire punkter, som falder under miljø- og trafikudvalgets ressort (fyrtårnsprojekter "Trafikplan for hovedstadsregionen", "Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi" "Smart Greater Copenhagen" og "Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen". Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2017 og regionsrådet den 16. maj 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
17006263


10.pdf
11.pdf
12.pdf
13.pdf
14.pdf
15.pdf
16.pdf
17.pdf

Bilag

Trafikplan
Vækstkritiske kompetencer
Ressourceeffektivitet
Fødevarer
Smart Greater Cph
Digital infrastruktur og datahub
Bæredygtige materialeløsninger
ReVUS Handlingsplan 2017-2018


4. Drøftelsessag: Region Hovedstadens videre samarbejde med Hamborg

Drøftelsessag: Region Hovedstadens videre samarbejde med Hamborg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der eksisterer en række tætte og velfungerende samarbejdsrelationer mellem Hamborg Metropolregion og Greater Copenhagen, fx i regi af Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity og STRING-organisationen. Relationerne mellem de to metropolregioner bliver i de kommende år endnu vigtigere med udsigten til åbningen Femern Bælt-forbindelsen i 2028, og en reduceret rejsetid til Hamborg på 2½ timer.
 
Erhvervs- og vækstudvalget besøgte Hamborg i maj 2016 med henblik på at udveksle erfaringer indenfor bl.a. erhvervsudvikling, forskning og turisme, samt drøfte potentialerne for et generelt styrket samarbejde med den nordtyske storby. I forlængelse af studieturen blev det aftalt, at administrationen skitserer mulighederne for at styrke samarbejdet med Hamborg, som forelægges til drøftelse med denne sag.

INDSTILLING
Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget:
  • at drøfte nedenstående anbefalinger med henblik på at styrke samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Hamborg.

POLITISK BEHANDLING
Drøftet.

SAGSFREMSTILLING
Hamborg er den metropol, der ligger tættest på København. Samtidig er Hamborg for mange virksomheder porten til det tyske marked – et af Danmarks vigtigste nærmarkeder. I 2028 – efter åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt – vil Hamborg rykke endnu tættere på hovedstaden. Forbindelsen vil være en ”game changer” for samarbejdet mellem Greater Copenhagen og Hamborg/Nordtyskland.
Der eksisterer allerede i dag politiske og administrative samarbejdsrelationer mellem Region Hovedstaden og Hamborg, både bilateralt og i STRING-samarbejdet. Nedenstående giver et overblik over, hvilke samarbejdsrelationer der i dag eksisterer og hvordan samarbejdet over de kommende år kan udvides. Administrationen vurderer, at samarbejdet kunne styrkes på følgende områder:
 
 
Følgende samarbejdsrelationer mellem Region Hovedstaden og Hamborg eksisterer allerede i dag:
 
Femern Bælt
Den faste forbindelse over Femern Bælt er central for det fremtidige samarbejde mellem Østdanmark og Nordtyskland. Region Hovedstadens samarbejde med Hamburg vedr. Femern Bælt foregår i dag gennem STRING. STRING driver lobbyindsatsen for forbindelsens realisering på nationalt og europæisk niveau og skaber opmærksomhed om de erhvervsmæssige muligheder, som forbindelsen åbner op for. Med forbindelsen reduceres rejsetiden mellem København og Hamborg fra 4½ timer i dag til 2½ timer. For virksomheder, borgere og forskere åbnes der op for tættere relationer til Hamborg, som STRING på sigt skal være med til at realisere og facilitere. Det regnes pt. med, at starten på anlægsprojektet vil være i 2019/2020 med en åbning af forbindelsen i 2028.
 
Greater Copenhagen
Metropolregion Hamborgs erfaring med regionalt politisk samarbejde mellem erhvervsliv, regioner og kommuner kan med fordel inspirere Greater Copenhagens videre udvikling. Hamborg og byens omegnskommuner er gået gennem den samme proces, som der er sket i regi af Greater Copenhagen – etableringen af et regionalt politisk samarbejde om bl.a. turisme, branding, erhvervsfremme og videnskabeligt samarbejde. Metropolregion Hamburg har en historie, der rækker tilbage til 1960’erne. Metropolregionen har i denne sammenhæng også etableret et formelt politisk setup. Bestyrelsen i Greater Copenhagen & Skåne Committee planlægger at besøge Hamborg i maj 2017. Studieturen kan resultere i en række anbefalinger til både videreudviklingen af Greater Copenhagen og styrkelse af samarbejdet med Hamborg.
 
Samarbejde mellem ESS/MAX IV i Lund og DESY/XFEL i Hamborg
Administrationen har i 2016 intensiveret kontakten til DESY og XFEL-anlæggene i Hamborg. De fire storskalaanlæg er oplagte partnere, da de – i et globalt perspektiv – ligger yderst tæt på hinanden, og fordi alle anlæggene muliggør forskning inden for de samme forskningsområder. Allerede i dag eksisterer der et stærkt forskningsmæssigt og videnskabeligt samarbejde anlæggene imellem. Der er dog potentiale for at styrke samarbejdet om, hvordan de erhvervs- og vækstrelaterede effekter af anlæggene kan høstes bedst muligt. Administrationen er derfor i dialog med Hamborg bl.a. om spørgsmålene om, hvordan man bedst muligt sikrer erhvervslivets brug af anlæggene, og hvordan man kan samarbejde om talenttiltrækning og forskningsmæssig branding. Det forventes, at dette arbejde intensiveres i de kommende år.
 
Operatørbaseret samarbejde
Både hovedstadsregionen og Hamborg har en styrkeposition inden for bæredygtig energi/cleantech. Der findes stærke klyngeorganisationer i både Greater Copenhagen (CLEAN) og Hamborg (Renewable Energy Hamborg), som allerede i dag samarbejder tæt. Der eksisterer også et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen og Hamburg Tourismus på turismeområdet, bl.a. via fælles markedsføring i Kina og udvekslingsaktiviteter. Samarbejdet er blevet skrevet ind som en del af den eksisterende resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen. Dette samarbejde forventes at blive styrket over de kommende år. Også Copenhagen Capacity har opbygget kontakter til erhvervsfremmeaktører i Hamborg, hvor man pt. sammen med Københavns Kommune arbejder på at lave et udvekslingsprogram for start-up-virksomheder.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes anbefalingerne, som administrationen arbejder videre med at realisere, såfremt udvalget ønsker dette.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Ingen bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15018902




5. Drøftelsessag: Indsatser for stærkere innovation i Region Hovedstaden

Drøftelsessag: Indsatser for stærkere innovation i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstadens overordnede vision er at være en grøn og innovativ metropol med høj vækst, livskvalitet og et sammenhængende? sundhedsvæsen på internationalt topniveau.
 
Under denne vision arbejder regionen på at styrke innovation, da innovation er nødvendigt for at sikre morgendagens drift. Vi skal kunne levere høj kvalitet i patientbehandlingen med stadigt mere begrænsede midler.
 
Behovet for at omstille regionen til en forretning med stærke innovationskompetencer er også politisk aktuelt. Med budgetaftalen for 2017 blev det besluttet, at ”der er behov for at styrke innovationen på tværs i Region Hovedstaden herunder særligt den medarbejderdrevne innovation på det enkelte hospital og nyttiggørelse af gode ideer på tværs af hospitaler. Derfor ønsker partierne et oplæg primo 2017 til, hvordan arbejdet med innovation kan forbedres, herunder hvordan erfaringerne fra udviklingsprojektet "Ideriget" på Rigshospitalet kan indgå.”
 
Som opfølgning på ovenstående tekst i budgetaftalen og budgetsemniaret d. 29. marts 2017 redegør nærværende sag for, hvordan regionen konkret arbejder med at forbedre rammevilkårene for innovation og lægger op til en drøftelse af de dilemmaer, vi står overfor samt regionsrådets mulige rolle i et nyt innovationssetup.
 
Drøftelsen vil tage udgangspunkt i et oplæg fra direktør i Center for Regional Udvikling, Claus Bjørn Billehøj.

INDSTILLING
Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget:
  • at indsatsen for bedre rammer for stærkere innovation i Region Hovedstaden drøftes med særligt henblik på politikernes rolle.

POLITISK BEHANDLING
Drøftet.

SAGSFREMSTILLING
Hvor er udfordringerne i dag?
I Region Hovedstaden er vi overordnet set gode til at tænke innovativt, og mange gode ideer udvikles, afprøves og implementeres lokalt på hospitalerne. Der findes dog i dag ingen fælles beslutnings- eller infrastruktur for innovation. Det resulterer i, at innovationspotentialet ikke er fuldt indfriet, og de innovative løsninger ikke i tilstrækkelig grad implementeres og skaleres. Det er en udfordring. Nye løsninger er nødvendige for, at regionen fremadrettet kan løse sine opgaver inden for rammen.
 
Hvor kan rammerne for innovation forbedres?
For at forbedre rammerne arbejder administrationen ad tre spor:
 
1. Styrke kulturen omkring innovation
Vi skal blive bedre til at tale sammen om innovation, tænke innovation og belønne dem, der går foran. Derfor arbejdes der på at styrke innovationskulturen i Region Hovedstaden bl.a. via afholdelse af årlige idékonkurrencer.
 
I 2017 gennemfører administrationen således en pilottest for en tværgående idékonkurrence med kraftig inspiration fra Idériget. Idériget var en innovationskonkurrence, der i perioden 2013-2015 blev afholdt på Rigshospitalet. Vinderne var blandt andet et team fra hæmatologisk afsnit på Rigshospitalet, der udviklede den såkaldte kemopumpe. Idéen var så god, at den også vagte europæisk opmærksomhed og vandt blandt andet prisen "Den offentlige sektor som partner for et bedre samfund" som uddeles af European Public Sector Institute (EIPA).
 
Tanken med den nye konkurrence er, at udbrede de gode elementer fra Idériget til en fælles regional idékonkurrence. Konkurrencen løber fra starten af 2017 og året ud. Den gennemføres med henblik på at hjælpe den medarbejderdrevne innovation på vej og styrke innovationskulturen på tværs i regionen. Fokus er på de praksis-, patient- og borgernære medarbejderes evne til at spotte og udvikle nye, forbedrende tiltag i det daglige arbejde. Regionsrådsformanden er med i det endelige evalueringspanel, der udpeger de tre vindere.
 
I efteråret 2017 evalueres idékonkurrencen med henblik på at komme med et oplæg til en varig model for afholdelse af idékonkurrencen. Hvordan den varige model konkret skal se ud, vil blive fremlagt for regionsrådet omkring årsskiftet 2017.
 
2. Bedre service til innovation
Udvikling af regionens sundhedsvæsen foregår gennem flere forskellige indsatser bl.a. Lean, forbedringsarbejde og kvalitetsarbejde. Det er derfor centralt, at nye rammer for innovation sikrer synergi og hensigtsmæssigt samspil med disse øvrige spor, så medarbejderne og virksomhederne oplever regionens arbejde med udvikling som sammenhængende. Uanset om en idé til forandring kan kategoriseres som en forbedring eller en innovation, skal forandringen spille ind til de samme definerede mål - her er Det Nationale Kvalitetsprogram og regionens egne driftsmål centrale. I arbejdet med styrkede rammer for innovation i 2017 tages der udgangspunkt i regionens definition "nyt, nyttigt, nyttiggjort", og den vil i løbet af 2017 blive uddybet med henblik på at sikre koblingen til de øvrige udviklingsspor.
 
3. Styrke det ledelsesmæssige ansvar for at forbedre rammerne for innovation
Med udgangspunkt i de mange gode idéer, der er blandt medarbejderne, arbejdes der i 2017 for at styrke implementeringen og skaleringen af disse. Blandt andet ved at tydeliggøre "vejen" fra idé til implementering og skalering, herunder hvornår der træffes beslutninger. Her skal årshjul, roller, ansvar mv. tydeliggøres over for både ledelse og medarbejdere.
 
Emner til politisk diskussion
På baggrund af ovenstående og administrationens arbejde med at styrke innovation opstår en række centrale dilemmaer, som skal håndteres:
Udover konkrete dilemmaer er det relevant at udvalgene drøfter politikernes mulige rolle i et nyt innovationssetup, herunder:
Drøftelserne vil blive en del af administrationens videre arbejde med at styrke rammerne for innovation. Det er hensigten, at administrationen på baggrund af drøftelserne vil udarbejde et oplæg til, hvordan regionsrådet indgår i de nye styrkede rammer for innovation ultimo 2017.

KONSEKVENSER
Erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse af sagen vil blive inddraget i administrationens videre arbejde med fremtidige rammer for innovation.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges parrallelt i sundhedsudvalget d. 25. april og erhvervs- og vækstudvalget d. 2. maj 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
17007699


18.pdf
19.pdf

Bilag

Præsentation af indsatsen for at styrke rammerne for innovation
Præsentation vist på mødet


6. Drøftelsessag: Forslag til budget 2018

Drøftelsessag: Forslag til budget 2018

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 24. januar 2017 processen for den kommende budgetproces for Budget 2018.
 
Udvalgene skal dels drøfte resultatet af de analyser, der blev vedtaget i forbindelse med budgettet for 2017, og udvalgene har på samme måde som tidligere år mulighed for at komme med forslag, der skal indgå i budgetforhandlingerne. Administrationen har ikke modtaget forslag til drøftelse i erhvervs- og vækstudvalget. Eventuelle forslag kan forelægges på mødet. Administrationen foreslår desuden en ny frist (den 8. maj) for at fremsende forslag.
 
Budgettet for regional udvikling omfatter på nuværende tidspunkt et råderum på 18 mio. kr. Beløbet kan ændre sig i forlængelse af regionernes økonomiaftale med staten. Administrationen foreslår, at ca. 5 mio. kr. heraf målrettes finansieringsudfordringer af kollektiv trafik.
 

INDSTILLING
Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget:
  • at drøfte hvilke forslag, der skal arbejdes videre med som udvalgets forslag til budget 2018.

POLITISK BEHANDLING
Drøftet.
 
Konservative stillede af hensyn til de eventuelt afledte budgetmæssige konsekvenser forslag om en fælles drøftelsessag med miljø- og trafikudvalget på kommende udvalgsmøde, som belyser de trafikale, fremkommeligheds, miljø- og vækstmæssige konsekvenser ved en evt. udvidelse af parkeringszone i Københavns Kommune jævnfør det aktuelle forslag, som er fremlagt af teknik- og miljøborgmesteren i Københavns Kommune. Såfremt miljø- og trafikudvalget ikke ønsker en fælles drøftelse, ønsker Konservative, at det alene er en drøftelse i erhvervs- og vækstudvalget.
 
Et enigt udvalg godkendte forslaget.

SAGSFREMSTILLING
I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen og skal:
Der er mellem gruppeformændene aftalt, at det tilstræbes at hvert udvalg fremsender indtil fem budgetforslag til budgetforhandlingerne i august/september 2017. De fremsendte forslag fra hvert udvalg vil blive præsenteret og uddybes i forbindelse med opstarten på budgetforhandlingerne i august 2017.
 
Administrationen har frem til fristen for mødet den 2. maj modtaget få forslag og foreslår derfor en ekstra frist den 8. maj 2017 for at fremsende forslag. Administrationen kvalificerer derefter de fremsatte forslag, så udvalget på mødet den 30. maj kan prioritere forslagene, der skal indgå i budgetforhandlingerne. Der er pt. fremsendt 8 forslag inden for regional udvikling, alle vedrører miljø- og trafikudvalgets ressort:
 
Til orientering er der vedlagt en oversigt over budgetforslag til drøftelse i miljø- og trafikudvalget den 2. maj (bilag 1).
 
Der er ikke, som i tidligere år, taget stilling til spørgsmålet om en politisk prioriteringspulje.Forretningsudvalget tager stilling hertil, på udvalgets møde i juni.
 
Analyser fra budget 2017 - Analyse af praktikpladspotentialet
For aktivt at understøtte 25 pct. målsætning blev det i forbindelse med budget 2017 besluttet at undersøge potentialet for, hvordan Region Hovedstaden bedst og mest effektivt kan gøre en forskel på elevområdet. Administrationen undersøger aktuelt mulighederne for at løfte måltallet. Foreløbigt vurderer administrationen, at der vil være størst potentiale for at uddanne flere elever i centrenes administrative områder, frem for på hospitalerne, som allerede løfter uddannelsesopgaven på mange niveauer. Analysen er forankret i Center for HR og forventes færdig i løbet af foråret.

KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil første drøftelse af, hvilke budgetforslag udvalget ønsker at videresende til budgetforhandlingerne blive gennemført. De forslag, som udvalget ønsker en endelig budgetbeskrivelse på vil blive drøftet på det kommende møde med henblik på en endelig prioritering af udvalgets budgetforslag, hvor maksimalt fem forslag skal videresendes.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
På mødet den 30. maj 2017 i erhvervs- og vækstudvalget drøfter og prioriterer udvalget de forslag, der skal sendes fælles til forretningsudvalgets og regionsrådets behandling.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg/Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
17011528


20.pdf

Bilag

budgetforslag fremsat til møde 2. maj


7. Eventuelt

Eventuelt