Administrationen har som baggrund for drøftelsen fået udarbejdet et notat, der tager udgangspunkt i Københavns Kommunes parkeringsredegørelse 2017, som er behandlet i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune den 24. april 2017, som peger på nogle forskellige tiltag, der kan begrænse pendlertrafikken heriblandt udvidelse af eksisterende zoner med betalingsparkering.

 

Der ligger ikke nogle politiske beslutninger i Københavns Kommune om at udvide med flere parkeringszoner, men Teknik- og Miljøborgmesteren i København har i starten af maj 2017 ytret i pressen, at han gerne så, at flere tiltag til at lade bilen stå uden for København blev gennemført, heriblandt at udvide betalingszonen til kommunegrænsen. Som opfølgning stillede Morten Kabell forslag om en udvidelse af parkeringszonen i forbindelse med at Parkeringsredegørelsen blev behandlet i Borgerrepræsentationen den 18. maj 2017. Men et flertal bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har i midlertidigt afvist forslaget og stemte ikke for Enhedslistens forslag. Der foreligger således ingen beslutning om at udvide parkeringszonerne i Københavns Kommune.

 

Københavns Kommune fremlægger hvert år en parkeringsredegørelse, der identificerer en række temaer og investeringsbehov på parkeringsområdet i København, som kan danne grundlag for fremadrettede politiske beslutninger på parkeringsområdet.

 

Parkeringsredegørelsen for 2017 supplerer tidligere års indsatser, som fx i år har resulteret i en udvidelse af betalingsparkering til den såkaldte gule zone. Redegørelsen indeholder otte forslag til konkrete anlægsinitiativer og tiltag, der alle kan realiseres, hvis der afsættes midler i de kommende forhandlinger om Budget 2018. Forslagene bidrager til Teknik- og Miljøudvalgets beslutningsgrundlag for fremadrettede løsninger på parkeringsområdet inden for temaerne: 'Bedre udnyttelse af eksisterende parkering' og 'Reduktion af indpendling i bil'.

 

Da der ikke ligger et konkret ønske fra Borgerrepræsentation i København om en udvidelse af betalingszone for parkering, tager notatet (bilag 1), som er blevet udarbejdet til denne drøftelse, udgangspunkt i Parkeringsredegørelsen fra Københavns Kommune, og indeholder en beskrivelse af:

Erhvervs- og vækstudvalget har d. 21. marts 2017 godkendt en ansøgning fra Copenhagen Winter Games APS, der søgte om 2 mio. kr. til gennemførelse af Copenhagen Winter Games 2017. Efterfølgende blev ansøgningen trukket, men bliver nu fremlagt til genbehandling (se bilag 1 for ansøgning og 1a for uddybende beskrivelse). Ifølge Wonderful Copenhagen forventes en turismeøkonomisk omsætning på ca. 23 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som et værtsskab for Copenhagen Winter Games vil tilføre Greater Copenhagen.

 

I vedlagte budget (bilag 1) indgår offentlige tilskud på i alt 5 mio. kr.:

Københavns Kommune har bekræftet et tilskud på 500.000 kr. Copenhagen Winter Games arbejder pt. på et tilskud på yderligere 200.000 kr. Wonderful Copenhagen har bekræftet tilskuddet på 1,3 mio. kr. Sport Event Denmark behandler ansøgning om tilskud d. 22. juni 2017.

 

Ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Administrationen vurderer samlet, at de samfundsøkonomiske gevinster ved Copenhagen Winter Games, mediedækningen og den mulige inddragelse af borgerne i regionen gennem borgerrettede skisportsaktiviteter bevirker, at eventen spiller ind til den overordnede vision om hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Administrationen anbefaler, at eventen modtager regional medfinansiering.

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra firmaet RFRSH Entertainment om 2 mio. kr. til afholdelse af Esport turneringen i Counter Strike 2017 i Royal Arena d. 25. november (bilag 2). Esport turneringen er den største og den første i sin form, som ønskes afholdt i Danmark. Projektet har et samlet budget på ca. 12,6 mio. kr. (se bilag 2a for uddybende beskrivelse). Wonderful Copenhagen vurderer, at der vil komme ca. 10.000 gæster til arrangementet, og at det medfører en turismeøkonomisk omsætning på ca. 7,9 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som en esport turnering i Royal Arena med de danske verdensmestre ASTRALIS vil tilføre Greater Copenhagen, og en forventning om at esport turneringen vil blive direkte eksponeret for 15-50 millioner fans globalt.

 

I budgettet (bilag 2) indgår offentlige tilskud på i alt 6 mio. kr.:

Wonderful Copenhagen har bekræftet, at de vil støtte eventen med 0,5 mio. kr. Administrationen har været i kontakt med Københavns Kommune, som umiddelbart vurderer eventen positivt, men som endnu ikke har modtaget en ansøgning. Ansøger har oplyst, at de torsdag d. 4. maj 2017 ansøger Erhvervsministeriet om midler. Erhvervsministeriet kan ikke umiddelbart oplyse om, hvornår ansøgningen behandles.

 

Ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Den samlede vurdering er, at de samfundsøkonomiske gevinster ved esport turneringen, mediedækningen og eksponeringen samt den nye mere tilskuervenlige måde at afvikle turneringen på medvirker til, at eventen hænger sammen med den overordnede vision om hovedstadsregionen som en innovativ og attraktiv metropol for regionens borgere. Administrationen anbefaler, at eventen modtager regional medfinansiering.

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Dansk Boldspil Union (bilag 3), som søger om 7,8 mio. kr. til afvikling af fire kampe under slutrunden ved EM i fodbold 2020. Projektet har et samlet budget på ca. 60 mio. kr. Heraf er der afsat 15,6 mio. kr. til ”Host city-delen”, som er den del af budgettet, som DBU ansøger Region Hovedstaden om at medfinansiere. UEFA markerer i 2020 60-året for den første EM-slutrunde ved at fordele værtskabet på 13 forskellige byer i Europa, herunder København (se bilag 3a for uddybende beskrivelse). Wonderful Copenhagen vurderer, at der med eller uden en dansk kvalificering vil komme henholdsvis ca. 85.000 og 143.000 gæster til hovedstadsregionen under EM Fodbold 2020, og at det vil medføre en turismeøkonomisk omsætning på henholdsvis ca. 178,4 mio. kr. og 275,7 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som EM Fodbold 2020 vil tilføre Greater Copenhagen og eksponering til forventet 110 mio. tv-seere verden over.

 

I budgettet i ansøgningen (bilag 3) indgår offentlige tilskud på i alt 15,6 mio. kr.:

Sport Event Denmark har ydet et tilskud på 750.000 kr. til hvervekampagne, og DBU vil ansøge Sport Event Denmark om bidrag til nationale aktiviteter rundt omkring i Danmark. DBU vil således ikke søge Sport Event Denmark om midler til Host City delen, som nærværende ansøgning vedrører. Københavns Kommune har allerede underskrevet en kontrakt med UEFA om Host City delen, men der er endnu ikke afsat konkrete midler til Host City budgettet. Men der er afgivet en principbeslutning om at yde medfinansiering.

 

Et grundlæggende kriterium for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents er, at den offentlige medfinansiering er nødvendig for gennemførelsen af eventen. Det er ikke tilfældet med ansøgningen om medfinansiering til afholdelse af EM Fodbold 2020, som DBU også selv påpeger. Omvendt er støtten væsentlig i forhold til at sikre bedst mulig profilering, turismeøkonomisk omsætning og ikke mindst gode aktiviteter til glæde for borgere i hovedstadsregionen.

 

På baggrund af Wonderful Copenhagens vurdering af den turismeøkonomiske omsætning vurderer administrationen, at der samlet set vil være enorme samfundsøkonomiske gevinster under afholdelsen af turneringen med en anslået turismeøkonomisk omsætning på mellem 178,4 mio. kr. - 275,7 mio. kr., inddragelse af civilsamfund og borgere, øget vækst og beskæftigelse. Dertil er afholdelsen et kæmpe udstillingsvindue hovedstadsregionen, som måske også kan profilere sig med flere grønne, smarte og kreative løsninger i alt fra fx bæredygtige toiletter til CO2 neutrale busser under turneringen, og som kan bidrage til at tiltrække internationale investeringer. Der er med EM Fodbold lagt op til en stor folkefest for regionens borgere og mulighed for at præsentere og profilere Greater Copenhagen.

 

Som det ser ud pt. bidrager Sport Event Denmark ikke til Host City delen, men vil ifølge DBU blive ansøgt om midler til aktiviteter på landsplan. Som udgangspunkt lægger Region Hovedstaden vægt på, at staten også medfinansierer store events sammen med regionen og Københavns Kommune, og det har hidtil været almindelig praksis. Det anbefales derfor, at Region Hovedstadens tilskud reduceres fra det ansøgte beløb på 7, 8 mio. kr. til 3,9 mio. kr., som udgør en medfinansiering på 25 % af det samlede Host city budget. Jf. regionens retningslinjer kan regionen maks. bidrage med 25 % af det samlede budget.

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Dansk Håndbold Forbund om 5 mio. kr. til VM i Herrehåndbold 2019 i Royal Arena (bilag 4). Det samlede budget for afholdelsen i Danmark er 76,4 mio. kr. Dansk Håndbold Forbund forventer et overskud på mere end 32 mio. kr. (se bilag 4a for uddybende beskrivelse). Wonderful Copenhagen vurderer en turismeøkonomisk omsætning på ca. 22 mio. kr.

 

I ansøgers budget indgår offentlige tilskud på i alt 22,5 mio. kr. med et forventet overskud på mere end 32 mio. kr. Jf. ansøgningen har Dansk Håndbold Forbund bl.a. også søgt Københavns Kommune om et beløb på 6,5 mio. kr. Københavns Kommune har ikke taget stilling til det konkrete beløb, men vil i forbindelse med budgetforhandlingerne om budget 2018 afsætte midler til det, hvis der kan indgås en tilfredsstillende aftale. Der er i øvrigt budgetteret med medfinansiering fra Herning Kommune på 9 mio. kr. og Sport Event Denmark på 2 mio. kr. Sport Event Denmark har endnu ikke behandlet ansøgningen fra Håndboldforbundet, og er pt. afventende.

 

Eventen vil bidrage til mere vækst i hovedstadsregionen via turismeomsætning og kan profilere Greater Copenhagen, som er et af kriterierne, som eventansøgninger bliver vurderet ud fra. Dansk Håndbold Forbund forventer imidlertid et overskud på mere end 32 mio. kr. På baggrund af ansøgningen er det overskuddets størrelse, som ansøger forventer henholdsvis mindre eller større afhængig af, om begivenheden afholdes i Region Hovedstaden eller en anden region. Administrationen vurderer, at denne sportsbegivenhed er bæredygtig i sig selv, og at der ikke er behov for ekstra midler eller startkapital for at gennemføre den. Et af kriterierne som den enkelte event bliver vurderet op imod, er tilskuddets nødvendighed.

 

Samtidig vurderer administrationen, at regionen ikke kan give tilskud med regionale udviklingsmidler til en event, hvor overskuddet bindes i en forening, der skal udbrede breddehåndbolden. Endelig bør regioner og kommuner principielt ikke komme ud i situationer, hvor de indbyrdes i Danmark skal konkurrere om at tiltrække store events ved at betale arrangører store summer penge for, at eventen afholdes i den enkelte region/kommune. Administrationen vil løfte denne problemstilling med indbyrdes konkurrence mellem regionerne, betaling af midler for at tiltrække events til den enkelte region og potentiel overbydning af hinanden i Danske Regioner. Administrationen anbefaler, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

 

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018 kan der evt. i stedet arbejdes på at afsætte midler til en mere specifik aktivitet med folkelig eller regional forankring, hvor det er en anden borgerrettet aktør, der er modtager af midlerne, så borgere i regionen kan få endnu mere glæde af så stor en sportsbegivenhed.

 

Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019 til store, internationale kultur- og sportsevents. Der er indtil videre bevilget 3,125 mio. kr. af 2017-midlerne til Tour de France starten i Danmark i 2019, 2020 eller 2021 (det er dog meldt ud, at det ikke bliver i 2019). De øvrige 4,875 mio. kr. til Tour de France blev bevilget i 2016 (bilag 5). Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil alle 10 mio. kr. være forbrugt for budgetåret 2017, de kommende to ansøgningsrunder i 2017 vil bortfalde, og næste ansøgningsrunde til puljen vil være i 2018, hvor der vil være 8,975 mio. kr. tilbage af 2018-midlerne.

 

Wonderful Copenhagen oplyser, at de ikke forventer flere ansøgninger i 2017, og at der i 2018 kan komme ansøgninger fra Velothon (ca. 1,1 mio. kr.), X-Games Nordic (forventet 1-2 mio. kr.), og Davis Cup tennis (forventet 2. mio. kr.). Dertil er der fire andre store events, hvor der også kan komme ansøgninger fra. Det drejer sig om Happy Copenhagen 2021, VM Badminton 2021, IOC Session 2021 (det olympiske topmøde) og Formula E (elektrisk bil race). Beløbene for sidstnævnte er endnu ukendte.

Grundlæggende faglige forudsætninger i dansk og matematik er et grundvilkår for vækst og for den enkeltes muligheder for beskæftigelse og uddannelse samt livskvalitet. Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne er således centrale tilbud for at sikre virksomhedernes adgang til kompetent arbejdskraft.

 

Forberedende voksenundervisning er et tilbud til alle voksne over 18 år, som kan få udbytte af undervisning i dansk og matematik. Ordblindeundervisning til voksne er et tilbud til ordblinde med behov for særligt tilrettelagt undervisning for at forbedre deres muligheder for at klare sig i sammenhænge, der kræver skriftlige færdigheder.

 

Behovet for forberedende voksenundervisning er stort i Region Hovedstaden. Ca. halvdelen af alle ufaglærte og hver 4. hhv. hver 3. med ikke-vestlig indvandrerbaggrund har ringe læse- hhv. regnefærdigheder. Det viser 2013-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der også peger på, at hver 10. hhv. hver 5. har ringe færdigheder i dansk hhv. matematik, når det gælder hele aldersgruppen mellem 16 og 25 år.

 

Voksenuddannelsescentrene har ansvaret for både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne inden for det geografiske dækningsområde, som Undervisningsministeriet har tildelt hvert voksenuddannelsescenter, jf. bilag 1. Der er i Region Hovedstaden syv voksenuddannelsescentre.

 

Voksenuddannelsescentrenes eget tilbud skal ifølge lovgivningen suppleres med tilbud på andre typer af uddannelsesinstitutioner, som skal ligge indenfor det enkelte voksenuddannelsescenters geografiske dækningsområde. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud. Derfor opgøres voksenuddannelsescentrenes årlige planer for det forventede aktivitetsniveau fordelt på både det enkelte voksenuddannelsescenter og på deres driftsoverenskomstparter. De enkelte voksenuddannelsescentres driftsoverenskomstparter fremgår af deres indberetninger i bilag 2.

 

Voksenuddannelsescentrene indgik med virkning fra 1. januar 2013 driftsoverenskomster med en række andre uddannelsesinstitutioner. Med virkning fra 1. januar 2017 har Undervisningsministeriets Styrelse for uddannelse og kvalitet (STUK) udstedt nye driftsoverenskomster og givet de hidtidige driftsoverenskomstparter mulighed for at overgå på den nye overenskomst eller opsige sin aftale med et voksenuddannelsescenter. Samtidig har STUK åbnet for, at nye driftsoverenskomster kan indgås to gange årligt med virkning fra den 1. august henholdsvis den 1. januar. Det er også en nyskabelse, at ansøgere, der hidtil har haft to hhv. fem årselever ordblindeundervisning for voksne hhv. forberedende voksenundervisning, har krav på en driftsoverenskomst.

 

I konsekvens af de nye retningslinjer har mange valgt at overgå på ny driftsoverenskomst. Konsekvensen har også været, at enkelte ikke har ønsket fortsat driftsoverenskomst, og nye parter har ansøgt om driftsoverenskomst per 1. august 2017. Disse parter fremgår af nedenstående tabel 1 . I tabel 1 og tabel 2 er voksenuddannelsescentrene forkortet til "VUC", forberedende voksenundervisning til "FVU" og ordblindeundervisning for voksne er forkortet til "OBU":

 

Af de i tabel 1 viste ansøgninger fra nye driftsoverenskomstparter ønsker de enkelte voksenuddannelsescentre at indgå driftsoverenskomst med ansøgerne. VUC Lyngby ønsker dog ikke at indgå driftsoverenskomst med AOF Nordsjælland, fordi ansøgeren ikke har uddannelsessted i en af de kommuner, som VUC Lyngby dækker. Administrationen bemærker, at AOF Nordsjælland allerede har driftsoverenskomst med HF & VUC Nordsjælland om både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, mens VUC Lyngby allerede har driftsoverenskomst med AOF Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk om både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

 

Af de i tabel 1 viste driftsoverenskomstparter, som ikke ønsker at overgå på STUKs nye aftaler om driftsoverenskomster bemærkes, at hverken FOF eller UCPlus A/S i det forgangne år har haft nogen kursister på ordblindeundervisning for voksne i VUC Lyngbys dækningsområde.

Heller ikke FOF Frederiksberg ønsker at overgå til STUKs nye aftale om driftsoverenskomst med VUF (VUC Frederiksberg).

 

Administrationen vurderer,

at det vil øge variationen og kan øge aktivitetsniveauet, at voksenuddannelsescentrene indgår driftsoverenskomster som ønsket med de i tabel 1 nævnte ansøgere, undtaget driftsoverenskomst mellem VUC Lyngby og AOF Nordsjælland, da ansøgeren ikke er beliggende i VUC Lyngbys dækningsområde.

at hverken variationen eller aktivitetsniveauet for ordblindeundervisning for voksne i VUC Lyngbys dækningsområde påvirkes af, at FOF og UCPlus ikke ønsker at overgå på ny driftsoverenskomst, idet ingen af de to parter i det forgangne år har haft aktiviteter til fordel for voksne ordblinde.

at det kan påvirke variationen og eller aktivitetsniveauet i VUF (VUC Frederiksberg), at FOF ikke ønsker at fortsætte på ny driftsoverenskomst, men at Frederiksbergs beliggenhed tæt på København kan afbøde effekten.

 

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at regionsrådet tager ansøgningerne til efterretning og herved forudsætter, at de nye driftsoverenskomstparter er godkendt af Undervisningsministeriet til at udbyde undervisningstilbuddet.

 

Regionsrådets rolle er begrænset til at være høringspart i forhold til voksenuddannelsescentrene uden selvstændig mulighed for at påvirke eller regulere voksenuddannelsescentrenes driftsoverenskomster. Administrationen anbefaler på denne baggrund, at kompetencen som høringsberettiget part i forhold til voksenuddannelsescentrenes indgåelse af driftsoverenskomster fremadrettet delegeres til erhvervs- og vækstudvalget, der allerede har fået delegeret kompetence i forhold til høring af voksenuddannelsescentrenes årlige planer og prognoser.

 

Voksenuddannelsescentrene har indberettet resultaterne for aktiviteterne for hver deres geografiske område i 2016 og med udgangspunkt heri opgjort de forventede aktiviteter for hvert af de to undervisningstilbud, sådan som det fremgår af nedenstående tabel 2:

 

 

Indberetningerne i tabel 2 viser, at aktivitetsniveauet for 2017 som helhed forventes at blive lavere end resultatet for 2016, hvilket ikke mindst skyldes, at KVUC nedjusterer sine forventninger.

 

Administrationen har afholdt dialogmøde om aktivitetsniveauet med voksenuddannelsescentrene, hvor det fremgik, at den aktuelt høje beskæftigelse påvirker aktivitetsniveauet for forberedende voksenundervisning negativt i forhold til både målgruppen med dansk og udenlandsk herkomst. Det fremgik, at sprogcentrene i Region Hovedstaden spiller en betydelig rolle for variationen og den geografiske spredning af tilbud, og at målgruppen med dansk herkomst er vanskeligst at nå.

 

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at erhvervs- og vækstudvalget tager voksenuddannelsescentrenes forventede aktiviteter til efterretning, idet Region Hovedstaden ikke har selvstændige muligheder for direkte at påvirke aktivitetsniveauet. Herunder har det hidtil ikke vist sig muligt at etablere et strategisk initiativ i forlængelse af det afsluttede projekt "Upgrade", der hjalp unge ind på en erhvervsuddannelse med de tilstrækkelige faglige forudsætninger.

Region Hovedstaden har en vision om at være en innovativ metropol med et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Derfor indgår der en ambition om at skabe sund vækst og innovation i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor der er sat et mål om at: ”Hovedstadsregionen skal være et af de fem mest foretrukne steder i verden til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked”. Teknologiudvikling til sundhedsvæsenet er således en central komponent i regionens virke.

 

Kunstig intelligens betegner en type software, der kan afkode store mængder af ustrukturerede data, såsom billeder og faglitteratur på kort tid - langt større mængder data og langt hurtigere end et menneskes kapacitet. Ved hjælp af menneskelige input trænes intelligent software til at genkende mønstre, stille diagnoser og komme med behandlingsforslag. ”Intelligente” systemer kan således inden for en kort årrække f.eks. bruges som lægens IT-assistent ved diagnosticering, behandling og/eller planlægning af behandlingsforløb, da systemets anbefalinger kan funderes på nyeste forskningsresultater og lokal praksis inden for ét eller flere sygdomsområder.

 

Det indledende samarbejde med IBM har bekræftet, at IBM er i front inden for udvikling af kunstig intelligens til sundhedsområdet. IBM har udviklet teknologiske løsninger til mange områder inden for sundhedsvæsenet. Et samarbejde med IBM giver derfor Region Hovedstaden mulighed for at etablere en samlet og koordineret satsning på kunstig intelligens indenfor mange forskellige sundhedsområder. Endelig har IBM tilkendegivet, at Region Hovedstaden bliver en af de få udviklingssites for kognitiv billedgenkendelse uden for USA, hvilket bekræfter, at Region Hovedstaden med sine gode kliniske miljøer og sundhedsdata er en attraktiv samarbejdspartner.

 

Rammeaftalen er femårig. Med aftalen har Region Hovedstaden og IBM Danmark til hensigt at identificere og igangsætte mindst to udviklingsprojekter om året i aftalens løbetid. Der vil være tale om udviklingsprojekter i den forstand, at det vil være projekter, hvor teknologien skal videreudvikles i samarbejde med de kliniske miljøer for at kunne implementeres. Region Hovedstaden forpligter sig ikke til et indkøb, og aftalen udelukker ikke, at Region Hovedstaden kan indgå samarbejder med andre leverandører, herunder enkeltprojekter med forskningsinstitutioner. Det er hensigten, at iværksættere og universitetsforskere også kan komme med projektforslag. Dette for at sikre, at rammeaftalen bliver drivkraft for udvikling og forskning i hele Greater Copenhagen.

 

Såfremt samarbejdsaftalen godkendes, vil der blive nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter på ledelsesniveau fra Region Hovedstaden (herunder hospitaler) og IBM Danmark. Styregruppen vil have det overordnede ansvar for allokering af ressourcer til projekter inden for rammeaftalen og for at sikre fremdrift i samrbejdet. Den daglige ledelse af projekterne vil blive varetaget af administrationen i samarbejde med IBM Danmark. Det overordnede ansvar for samarbejdet har et Executive Board, som vil bestå af en repræsentant fra Koncerndirektionen i Region Hovedstaden og en repræsentant fra IBM Danmark på tilsvarende niveau.

 

Ved indgåelse af aftalen foreslås det, at Region Hovedstaden disponerer en rammebevilling på 30 mio. kr. over fem år til finansiering af samarbejdsprojekter om kunstig intelligens, som udmøntes med 6 mio. kr. årligt. Midlerne skal finansiere udvikling og drift af de årligt identificerede udviklingsprojekter, som aftales nærmere med de kliniske miljøer, der deltager. Ved indgåelse af de konkrete projektaftaler, vil de økonomiske forhold bliver nærmere specificeret og den konkrete udmøntning forelægges til politisk godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet. Herunder vil det løbende blive vurderet, om IBM fortsat må anses som den centrale aktør på dette felt at samarbejde med. De afsatte midler vil ligeledes kunne benyttes til samarbejde med andre virksomheder, hvis det viser sig, at de teknologisk set er den rette samarbejdspartner i den givne situation.

 

Rammen på de 30 mio. kr. foreslås fordelt på bevillingsområder som vist her:

 

 

Medfinansieringen fra sundhedsmidlerne tilvejebringes i 2017 ved 3 mio. kr. fra den strategiske forskningspulje, mens den resterende finansiering fra sundhedsområdet fra 2018 foreslås indarbejdet i budgetforslaget 2018-2021 med 3 mio. kr. årligt. Medfinansieringen af de 3 mio. kr. årligt fra det regionale udviklingsområde tilvejebringes i 2017 ved mindreforbrug inden for bevillingsområdet øvrig regional udvikling, mens finansieringen fra det regionale udviklingsområde fra 2018 foreslås indarbejdet i budgetforslaget 2018-2021 med 3 mio. kr. årligt. på bevillingsomra°det Øvrig regional udvikling.

 

IBM vil investere et lignende beløb i samarbejdet. Administrationen forudser, at den samlede aftale kan blive af forholdsvis stort omfang på mere end 100 mio. kr. fordelt over de 5 år, inkl. ekstern finansiering, betinget af at der er klinisk interesse og opbakning til udviklingsprojekterne.

 

Aftalen er blevet vurderet af både interne og eksterne jurister. Det er vurderingen, at aftalen er i overensstemmelse med udbudsloven og ikke indebærer ulovlig statsstøtte. Projekterne under rammeaftalen vil være underlagt separate kontrakter, hvor IP-rettigheder (ophavsrettig og økonomiske forhold vil blive nærmere specificeret.

 

Det er administrationens vurdering, at kunstig intelligens er i rivende udvikling og vil kunne ændre helt fundamentalt på velkendte arbejdsgange på tværs af sundhedsvæsenet. Dertil kommer, at der er et presserende behov for at finde nye løsninger, som frigiver ressourcer og dermed tillader en mere effektiv planlægning i sundhedsvæsenet. Den igangværende implementering af Sundhedsplatformen har ligeledes åbnet helt nye muligheder for at kunne understøtte effektiv anvendelse af sundhedsdata til udvikling af teknologiske løsninger til sundhedsvæsenet.

 

Endvidere er det vigtigt, at Region Hovedstaden er medudvikler af kunstig intelligens, for at sikre de bedst mulige løsninger, der er tilpasset sundhedsvæsenets behov. Samtidig er Region Hovedstaden i konkurrence med andre nordeuropæiske metropoler om at blive en vigtig samarbejdspartner i udviklingen af kunstig intelligens - f.eks. har Finland netop indgået en stor aftale med IBM, hvorfor det vurderes vigtigt, at Region Hovedstaden udviser villighed til at indgå offentlige-private samarbejder med førende leverandører af kunstig intelligens-baserede løsninger.

 

Samlet er vurderingen, at aftalen med IBM kan være med til at positionere Region Hovedstaden som en af de foretrukne metropoler for udvikling af kunstig intelligens, og dermed være en katalysator for udvikling, iværksætteri og vækst i Greater Copenhagen.

 

Erhvervs- og vækstudvalget forelægges udviklingsprojekterne samt fremdriften i dem og sundhedsudvalget samt it- og afbureaukratiseringsudvalget forelægges relevante projekter inden for deres ressort. De enkelte projekter kan inddrage andre parter, fx universiteter eller andre regioner, jf. rammeaftalen. Såfremt rammeaftalen godkendes, vil de to udviklingsprojekter der skal igangsættes i indeværende år være identificeret og konkretiseret i efteråret 2017 og udmøntningen af 6 mio. kr. til udvikling og drift af projekterne forventes forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet i 3. kvartal 2017.

Administrationen har modtaget 18 budgetforslag inden for regional udvikling fra medlemmerne af udvalgene erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget. De fordeler sig med 5 til erhvervs- og vækstudvalget (heraf 1 vedr. sundhedsmidler) og 13 til miljø- og trafikudvalget.

 

Af relevans for erhvervs- og vækstudvalget kan det nævnes, at det konservative folkeparti i miljø- og trafikudvalget har fremsat forslag om at reducere bevilling til erhvervsudvikling og øvrig regional udvikling med 10 mio. kr.

 

Af bilaget Budgetforslag til drøftelse 30. maj fremgår en oversigt over de stillede forslag samt en uddybet beskrivelse af de enkelte forslag.

 

Da der er fremsat 5 forslag under erhvervs- og vækstudvalgets ressort kan alle forslag umiddelbart sendes videre til drøftelse i forretningsudvalget og på regionsrådets budgetseminar 15. august.

Kulturministeriet har i april 2017 ajourført deres ”Anbefalinger for god ledelse af større kulturprojekter”.

Kulturministeriet har i deres rapport udarbejdet en del anbefalinger på området for afholdelse af større kulturprojekter. Anbefalingerne specificerer generelle forhold, der skal fastlægges ved projektets etablering og mere specifikke krav for udvælgelse af direktion, opbygning af bestyrelse og sikkerhedshensyn.

 

Herunder er et kort oprids af de vigtigste anbefalinger, ved yderligere uddybning se bilag 1:

 

Formål, Etablering og Organisering
Ved etablering, skal formål (mission), målene med projektet (vision) og hvordan målene nås (strategi) være på plads. Herunder også hvem de væsentligste interessegrupper og samarbejdspartnere m.v. er, samt hvor lang tid den forventet tidsmæssige udstrækning er. Der er sat krav til den overordnet organisation og bestyrelse, herunder at der skal være styr på krævede kompetencer, sammensætning og eventuel valgperiode. Væsentlige job- og ansvarsbeskrivelser skal være indregnet og man skal have en proces for evaluering af projektet.
 

Økonomi, Budgetstyring, Regnskab og Revision M.V
Retningslinjer for økonomi- og projektledelse, herunder regelmæssig rapportering m.v. og overordnede forretningsgange herfor skal være på plads. Der skal være retningslinjer for løbende rapportering til bestyrelsen og til tilskudsydere. Det er f.eks. udspecificeret, at det er bestyrelsens ansvar, at direktionen foretager den nødvendige økonomistyring af projektet, samt at økonomistyringen efterlever gældende bevillings- og regnskabsregler.
 

Risikostyring
Bestyrelsen skal påse, at der er etableret fornødne procedurer for risikostyring. Bestyrelsen skal b.la. ved projektets etablering og med passende mellemrum vurdere de væsentligste usikkerheder og risici i projektet, samt at direktionen regelmæssigt rapporterer til bestyrelsen om udviklingen heri. Rammerne for ansvars- og hæftelsesforhold samt repræsentations- og tegningsret og underskrifts- og attestationsforhold skal være på plads. Det er f.eks. bestyrelsens ansvar, at direktionen foretager den nødvendige økonomistyring af projektet, samt at økonomistyringen efterlever gældende bevillings- og regnskabsregler m.v.

Region Hovedstadens pulje til store internationale kultur- og sportsevents
Regionen har en pulje på 10 mio. kr. årligt til at støtte internationale events og fik i 2014 udarbejdet et eventvurderingsværktøj med en række kriterier til at vurdere events. I regionens kriterier er turismeøkonomisk omsætning et vigtigt parameter, men herudover er der sammenfald med mange af kulturudvalgets kriterier som f.eks. budget, risikovurdering, organisation og ansvarsforhold etc. Regionens kriterier indgår i vurderingen af begivenhederne ved den politiske behandling og indarbejdes dertil i de konkrete bevillingsaftaler.

 

Der er et stort sammenfald mellem ministeriets anbefalinger til events og regionens praksis. Dette bl.a grundet, at regionen har givet input og synspunkter til kulturudvalgets rapport ud fra bl.a. regionens eget eventværktøj. Der er generelt stort sammenfald mellem regionens kriterier og kulturudvalgets anbefalinger, samt ingen modsatrettede anbefalinger, hvorved der overordnet ikke er behov for at justere regionens eventvurderingsværktøj og praksis som følge af de udmærkede anbefalinger.