Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Dagsordenen blev godkendt.
Der var modtaget afbud fra Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C).
Carsten Scheibye (V) forlod mødet kl. 13.00.
Mødet sluttede kl. 14.15.
Radikale Venstre foreslår:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Medlemsforslaget blev fremmet til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget blev i et notat den 4. december 2025 orienteret om, at Regionen har valgt at give en række kinesiske kamera dispensation fra regionens egne retningslinjer. Det omhandler bl.a. kameraer fra producenterne Hikvision og Dahua som Forsvarets Efterretningstjeneste har advaret mod. Radikale Venstre finder det uhensigtsmæssigt, at der fraviges fra egne retningslinjer i forhold til cybersikkerhed – særligt i en tid, hvor myndighederne vurderer, at cybertruslen for sundhedssektoren er ’Meget høj’.
Radikale Venstre ønsker derfor at understrege at regionens retningslinjer og myndighedernes advarsler skal følges – også selvom det kan medføre vanskeligheder. Radikale Venstre ønsker yderligere at skærpe regionens retningslinjer for indkøb, således at regionen, ikke alene afholder sig fra at købe kameraer og optiske sensorer fra producenter som de danske myndigheder advarer mod, men også afholder sig fra at købe OEM (Original Equipment Manufacturer) produkter, hvori disse producenter har leveret teknologien.
Regionsrådsmedlem Thomas Rohden har på vegne af Radikale Venstre den 25. januar 2026 anmodet om at få behandlet et forslag om "Ophør af dispensationer for så vidt angår kinesiske kameraer mv".
Administrationen bemærker, at forretningsudvalget – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om selv at realitetsbehandle sagen på et kommende møde i forretningsudvalget.
Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget varetager den rådgivende funktion over for regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal forretningsudvalget forelægges alle sager, når de vedrører økonomi, planlægning og administration.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag 1. Det gælder også tidligere udsendt materiale, som der henvises til (notat af 4. december 2025) i bilag 2 og svar på politikerspørgsmål RR-130-25 og RR-166-25 om samme emne i bilag 3 og 4.
Såfremt forretningsudvalget fremmer forslaget, vil sagen blive realitetsbehandlet på et kommende møde i forretningsudvalget. Som del af realitetsbehandlingen holder Center for IT og Medicoteknologis afdeling for informationssikkerhed et oplæg om regionens praksis på området.
Medlemsforslaget forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026.
26010658
Bilag 1: Redegørelse om kinesiske kameraer 04.12.25
Bilag 2: Svar på RR-130-25 om vågeteknologi
Bilag 3: Svar-RR-166-25-vedr-kinesiske-sikkerhedskameraer-stillet-af-Thomas-Rohden-B
Bilag 4: Administrative bemærkninger til medlemsforslag fra Radikale Venstre vedr. kameraer
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
På baggrund af tre større sager om systematisk misbrug af adgang til Sundhedsplatformen (SP) igangsatte koncerndirektionen i maj 2025 seks opfølgningsspor med en række centrale forbedringsindsatser. Med denne sag give en afsluttende orientering vedrørende de seks opfølgningsspor. Forretningsudvalget blev senest i juni 2025 forelagt status.
Foruden orientering om status på de seks opfølgningsspor, følger sagen også op på medlemsforslaget om ”Servicetjek af retningslinjer for opslag i patientjournaler”, som blev fremmet af regionsrådet den 2. september 2025 efter forslag fra Det Konservative Folkeparti. Medlemsforslaget udsprang ligeledes af de større sager om uberettigede opslag i patientjournaler.
De seks opfølgningsspor, som koncerndirektionen igangsatte i maj 2025, fremgår nedenfor, hvor en kort status er angivet.
1. Bredden af medarbejdernes adgange i SP
Der vil blive implementeret en teknisk løsning, hvor udvalgte medarbejdere skal begrunde adgangen til opslag i SP. Første del af løsningen vil blive implementeret i marts 2026 og anden del forventes at kunne implementeres i Q1 2027, hvorefter dette spor kan afsluttes.
2. Opfølgning på mistanker om uberettigede opslag i SP
I en periode på seks uger (september – oktober 2025) har der kørt en hypercareperiode, hvor hospitalerne aktivt har skulle give en tilbagemelding på hvert enkelt opslag, som de har modtaget til lokal undersøgelse. Sporet er afsluttet.
3. Procedurer for ansættelse af nye medarbejdere
Regionen har sikret, at det nu er lettere for de ansættende ledere at få indblik i medarbejdernes tidligere personalesager. Sporet er afsluttet.
4. Procedurer for teknisk lukning af adgange til regionens systemer
Der er blevet etableret en procedure for de muligheder, man som leder har, hvis ens medarbejder mistænkes for systematisk misbrug af adgange, herunder hjemsendelse og akut lukning af adgange til regionens systemer. Sporet er afsluttet.
5. Forbedring af den automatiske logopfølgning i SP
I dette spor udestår implementeringen af en ny løsning til SP-logopfølgning. Regionen går i udbud på en ny løsning til dette primo marts 2026 og det forventes at være i fuld drift i Q4 2026, hvorefter dette spor kan afsluttes.
6. Medarbejdere uden ansættelsesmæssig tilknytning til Region Hovedstaden
Der er implementeret en teknisk løsning, så ”uønskede” vikarer ikke længere kan tildeles vikarkoder i SP samt en løsning der sikrer, at denne gruppe medarbejdere også fremgår af visningen på sundhed.dk. Der er derudover i gang med at blive sikret, at denne gruppe medarbejdere også indgår i logopfølgningen. Dette spor afsluttes i Q2 2026.
En samlet og yderligere gennemgang af de seks spor præsenteres med afsæt i bilag 1.
Opfølgning på medlemsforslag om servicetjek af retningslinjer
Region Hovedstaden har et målrettet fokus på, at sundhedsfagligt personale – herunder sygeplejersker, jordemødre, lægesekretærer og læger – føler sig tilstrækkeligt oplyste om og trygge ved reglerne for brugen af SP. På baggrund af et fremsat medlemsforslag i september 2025 vedr. ”Servicetjek af retningslinjer for opslag i patientjournaler”, har regionen foretaget en særskilt undersøgelse af medarbejdernes viden om regler for opslag i patientjournaler. På baggrund af indhentede inputs fra hospitalernes sundhedsjurister, er det konklusionen, at medarbejderne grundlæggende kender reglerne for opslag i patientjournaler.
Regionen har allerede en række indsatser etableret som kommunikerer til medarbejderne om regler for opslag i patientjournaler – herunder introduktionsmateriale til nye medarbejdere, obligatoriske e-læringskurser, kommunikationskampagner, FAQ og SP-undervisning af studerende ifm. deres uddannelse.
Der igangsættes på denne baggrund ikke nye indsatser vedrørende medarbejdernes viden om retningslinjerne for opslag i patientjournalerne.
Ingen yderligere konsekvenser. Administrationen vil med reference til koncerndirektionen gennemføre de sidste aktiviteter som led i den løbende udvikling af området for informationssikkerhed og databeskyttelse.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026.
Mette Harbo/Anna Olga Aaskilde Laursen
26006096
Bilag 1: Bilag 1 - præsentation af sag
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2026 bevilgede regionsrådet ekstra 795 mio. kr. til at færdiggøre byggeriet af Mary Elizabeths Hospital. I denne sag orienteres om status for fremdrift, økonomi, tid og risici i byggeriet.
Der henvises til vedlagte fortrolige bilag for uddybning af fremdrift, økonomi mv.
Projektet følges af en politisk følgegruppe, som mødes næste gang den 27. februar 2026.
Direktør for Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under punktet med oplæg.
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet.
Status for fremdrift
Fremdriften i byggeriet er overordnet tilfredsstillende. Projektets udfordringer med brandforhold og manglende samspil mellem tekniske installationer har dog medført en forsinkelse på ca. to måneder ift. gældende tidsplan. Projektet forventer at kunne indhente forsinkelsen i aktiveringsperioden og derfor fastholdes ibrugtagningstidspunktet til ultimo 2027.
Det er projektets vurdering, at det generelt lykkes godt med at håndtere udfordringerne i et effektivt og smidigt samarbejde med rådgivere og entreprenører. Det er blandt andet lykkedes projektet at udbedre hovedparten af fejlene i brandforholdene ved udgangen af januar 2026. Det skyldes blandt andet projektets cost plus-aftale på installationsentreprisen, der giver bygherre og entreprenør et fælles incitament til at finde løsninger sammen. Projektets hospitalsbyggestyregruppe har i december 2025 godkendt, at projektet også indgår en cost plus-aftale på apteringsentreprisen. Den nu ensartede aftaleform mellem apterings- og installationsentreprisen skal fremadrettet understøtte koordinering og samarbejde mellem entrepriserne med henblik på at sikre øget fremdrift i byggeriet.
Status for tid
Jf. projektets gældende tidsplan afleveres byggeriet fra entreprenørerne til bygherre ultimo august 2026, og patientindflytningen vil ske ultimo 2027. Projektet vurderer, at det stadig er realistisk at nå denne målsætning.
Mellem henholdsvis aflevering af byggeriet fra entreprenørerne og patientindflytningen aktiveres og idriftsættes byggeriet. Her testes og indreguleres de tekniske anlæg og bygningen gøres klar til brug. På grund af den førnævnte forsinkelse på ca. to måneder er der behov for at optimere aktiveringsfasen mhp. at indhente forsinkelsen. Projektet arbejder aktuelt med at opdele afleveringen fra entreprenørerne i fire dele, så en aktivering ikke skal afvente en samlet aflevering. Denne metode er tidligere anvendt på byggeriet af Nyt Hospital Hvidovre. Første tekniske aflevering forventes igangsat i efteråret 2026.
Tidsplanen er stram og rummer ikke buffer til at håndtere større, uforudsete hændelser. Projektet sikrer overholdelse af tidsplanen ved stram styring, tæt koordinering af de igangværende (særligt de installationstunge) arbejder på byggepladsen samt stort fokus på håndtering af projektrisici.
Status for økonomi
Projektet modtog i september 2025 en merbevilling på 795 mio. kr. til færdiggørelse af byggeriet. Projektets samlede budgetramme er på i alt 4.518 mio. kr. inkl. en central bygherrereserve på 87 mio. kr. Det er stadig vurderingen, at det er realistisk at færdiggøre byggeriet inden for dette budget.
Projektets reservebudget er dog presset af de igangværende udfordringer med bl.a. brandforhold og tekniske afklaringer, hvilket øger projektets risici og dermed presset på reserverne.
Status for risici
Især to risici skal fremhæves:
I forbindelse med merbevillingen i september 2025 gjorde Center for Ejendomme opmærksom på fejl i brandløsninger i installations- og apteringsentreprisen. Det eri januar 2026 lykkedes at udbedre hovedparten af fejlene .
Apteringsentreprenøren anerkender umiddelbart ansvaret for fejlen og den økonomiske udgift til udbedring af fejlene. Der er desuden sammen med Dansk Brand- og Sikringsinstitut (DBI) fundet mitigerende løsninger, som reducerer behovet for op- og nedtagning af installationer, hvilket mærkbart reducerer den økonomiske konsekvens for projektet.
Projektet afklarer i øjeblikket den tidsmæssige konsekvens af sagen og derfor fastholdes brandforhold som en risiko i projektet.
Ved afprøvning af styresystemet har der vist sig tekniske begrænsninger i samspillet mellem de tekniske installationer. Udfordringen skyldes, at projektets nuværende styringssystem (BMS - Building Management System), som samler alle tekniske installationer, har tekniske begrænsninger, som gør, at der skal foretages ændringer i komponenterne, tilføjes ledningstræk og programmering for, at samspillet fungerer. Projektet har fokus på et tæt samarbejde med entreprenørerne for at sikre fremdrift, og der er allerede identificeret løsninger som nu skal testes af. Center for Ejendomme er i gang med at undersøge ansvarsplaceringen. Næste fase består i at påbegynde test og afprøvning af de identificerede løsninger.
Projektet afklarer i øjeblikket den tidsmæssige konsekvens af sagen og derfor fastholdes samspillet mellem tekniske installationer som en risiko i projektet.
Hvis indstillingspunktet godkendes, vil forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefale at orienteringen vedr. Mary Elizabeths Hospital tages til efterretning.
Byggeriet af Mary Elizabeths Hospital vurderes samlet set at være i fortsat god fremdrift og i økonomisk balance efter merbevillingen i september 2025. Der er dog tale om en stram tidsplan og et presset reservebudget, blandt andet som følge af de nævnte risici.
Administrationen følger udviklingen i projektet tæt, herunder udviklingen i de identificerede risici.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026 og regionsrådet den 3. marts 2026.
Anne Skriver Andersen / Jens Buch Nielsen
25084763
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Oplæg fra mødet er vedlagt. (bilag 2).
Drøftet og taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Den politiske målsætning i Region Hovedstaden for andelen af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder som for de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Der har gennem det sidste år generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne, der dog ligger under det politiske mål. I december blev 82 % af alle patienterne i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens andelen i november var på 83 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.

Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden juli 2025 til december 2025 for ventetid til henholdsvis udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskredet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 2 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettighederne og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er dermed overholdt) for december måned:
Derudover var der i december måned 0 (0,00%) udredningsforløb, 2 (0,0%) initiale behandlingsforløb og 2 (0,6%) behandlingsforløb efter initial behandling, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for juli 2025 til december 2025 (antal og pct.)

Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne og overholdelse af de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
25021413
Bilag 1: Bilag 1 - Målopfyldelse for kræftpakker
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt Maksimale Ventetider
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Drøftet.
Thoms Rohden (B), Karin Friis Bach (B), Buster Christoffer Reinhardt (C) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Dette da et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
I den regionale psykiatriplan 2025 og frem er der hertil vedtaget et særligt delmål for børne- og ungdomspsykiatrien om, at udredningsretten bliver overholdt for 50 % inden udgangen af 2025.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra juli 2025 til og med december 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til 18. januar 2026. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører. Bilag 3 viser udredningstal fra Sundhedsdatastyrelsen for Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2024 (Q1-Q4).
Sundhedsdatastyrelsen offentliggør løbende data på forskellige indikatorer vedrørende sundhedsvæsenet herunder udredning, hvor det er muligt at se data opgjort på regionalt niveau. Data kan tilgås her.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:

Tallene for udredningsretten for henholdsvis somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i december 2025 kommenteres nedenfor
Somatik
I december blev udredningsretten overholdt for 85 % af patienterne i somatikken, og 61 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Gennem det seneste halve år har overholdelse udredningsretten ligget på ca. samme niveau, med undtagelse af august måned, hvor der ses et lille fald.
Voksenpsykiatri
I december 2025 blev udredningsretten overholdt for 100 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 92 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage, hvilket er lidt lavere end de tre foregående måneder.
Børne- og ungdomspsykiatri
I december 2025 var udredningsretten overholdt for 23 % af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien, og 18 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Overholdelsen er fortsat stigende i forhold til perioden august til oktober.
Antallet af nyhenviste (herunder fra andre regioner) samt et stigende antal behandlingspatienter er en udfordring for overholdelse af udredningsretten. I 2025 var 7,3% af henvisningerne fra andre regioner. I 2026 (til og med uge 3) er andelen 12,4%.
Antallet af patienter, der går til andre regioner, kan desværre ikke opgøres med tilstrækkelig datamæssig sikkerhed. Det kræver anvendelse af centrale registerdata, som er afhængig af registreringspraksis og datakvalitet på tværs. Datakvaliteten vurderes på nuværende tidspunkt at være for usikker. Det er et opmærksomhedspunkt og en udfordring, der skal løses nationalt.
I december 2025 var den gennemsnitlige udredningslængde 97 dage. Til sammenligning lå den i august/september 2024 på omkring 113 dage.
Direkte patienttid
På det ekstraordinære møde i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober blev udvalget præsenteret for et søjlediagram, der viser fordelingen af behandlernes ugentlige arbejdstid (Se bilag 5). Heraf fremgår det at 10,4 timer bruges sammen med patienten, såkaldt direkte patienttid. Derudover bruger behandleren 11,95 timer på andre patientrettede aktiviteter, såsom kliniske vurderinger, udarbejdelse af erklæringer, dialog med patientens kommune (muligvis flere parter), forberedelse, konferering med specialist m.m. I alt bliver 60% af behandlerens tid brugt på patienten og på opgaver der er afgørende for patienten. Det er desværre ikke muligt at sammenligne, hvor mange timers direkte patienttid der er i de andre regioner. Opgørelsen over patientrettede aktiviteter, som blev præsenteret på udvalgsmødet i oktober, er baseret på interne opgørelser, hvorfor tilsvarende opgørelser for de andre regioner ikke er tilgængelige.
Arbejdet med at styrke overholdelsen af udredningsretten
Region Hovedstaden arbejder målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten og har fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der arbejdes med kapacitetsudvidelser, bedre planlægning og flow, etablering af nye ambulatorier, styrket samarbejde med primær og praksissektor, nytænkning af patientforløb og med øget direkte patienttid. Sammenfattende arbejdes der med følgende fem hovedindsatser, der bygger videre på fremtidssikringsrapporten og taskforcen. Hovedindsatserne omfatter dels igangværende initiativer, men også nye initiativer.
De fem hovedindsatser er: 1) styrket samarbejde med primær-, privat- og praksissektor, 2) nytænkning af patientforløb, 3) kapacitetsudvidelser, 4) bedre planlægning og mere tid med patienten, 5) udvidelse af arealer og optimal udnyttelse af eksisterende lokaler. En status på handleplanen og nye initiativer blev givet på ekstraordinært møde i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2025.
Af nye initiativer i handleplanen kan fx nævnes hjælp til behandling af 17-årige af voksenpsykiatere i forhold til hovedindsatsen kapacitetsudvidelser samt etablering af 2,5 ekstra ydernumre i speciallægepraksis i forhold til hovedindsatsen styrket samarbejde med primær-, privat- og praksissektor.
Den igangværende styrkelse af kapaciteten samt dele af de supplerende initiativer, er primært rettet mod ungeafsnittene. Størstedelen af gruppen på venteliste til både udredning og behandling udgøres af ’større børn’ og ’unge’. Derfor vurderes det, at det største potentiale for at nedbringe ventetiden med de supplerende initiativer ligger her.
Der skal desuden etableres et tilbud om hurtig opstart af behandling og tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien, som følge af den politiske aftale af samme navn. Dette projekt løfter kvaliteten af behandlingen og medfører, at der skal bruges flere ressourcer på hvert udredningsforløb. Det kan presse overholdelsen af udredningsretten yderligere. En del af midlerne fra 10-årsplanen går til dette initiativ. Ændringerne forventes at træde i kraft fra primo 2026.
Den samlede 10-årsplan fra 2025
Et af nye initiativer i aftalen om den samlede 10-årsplan fra 2025 er, at børn og unge skal have én samlet patientrettighed til udredning og behandling inden for 60 dage. Den nye rettighed indebærer konkret følgende:
Den nye rettighed trådte i kraft i den 1. januar 2026.
Med det markante økonomiske løft til psykiatrien, som følger af den samlede 10-årsplan, er der blandt andet mulighed for at udbygge kapaciteten, styrke de udgående teams og akuttelefonen, og sikre hurtigere og mere målrettet behandling og bedre adgang til psykologhjælp.
Der er i regi af Danske Regioner nedsat en tværregional taskforce i Børne- og Ungepsykiatrien, som blandt andet skal arbejde med nedbringelse af ventetiderne, sikre ensartet opdatering af Venteinfo, ensartet registreringspraksis og overholdelse af patientrettigheder samt understøtte 10 årsplanen.
Aftaler med det private
Region Hovedstaden har haft en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital siden den 12. august 2021. Aftalen er gyldig frem til den 31. august 2026. Kapaciteten udnyttes fuldt. Et af de nye initiativer i handleplanen er at forlænge aftalen, så den er gældende i hele 2026. Aftalen med Hejmdal Privathospital er dog forlænget med de maksimale 36 måneder og udløber derfor den 31. august 2026. Derfor skal der laves en ny aftale, som skal i udbud.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026.
Charlotte Hosbond / Line Fenshøj
26007524
Bilag 1: Bilag 1 - Overholdelse af Udredningsretten (D15435860)
Bilag 2: Bilag 2 - Udvikling i antal henvisninger for børn og unge (D15435862)
Bilag 3: Bilag 3 - data for udredning notat (D15434001)
Bilag 4: Bilag 4 - Notat vedrørende overholdelse af udredningsretten i bø... (D15434002)
Bilag 5: Bilag 5 - Fordeling af ugenligt arbejdstid (konfrontationstimer) (D15435741)
Administrationen indstiller til forretningsudvalget at anbefale over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning.
Radikale Venstre stillede ændringsforslag om at følgende erstatter administrationens indstillingspunkt 2 og 3:
"2. at bede administrationen udarbejde forslag, der kan understøtte ansættelse af udenlandske sygeplejersker, der er kommet til Danmark på kvorteordning i regioner og kommuner."
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), V (1), Ø (2) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: F (1).
I alt 12.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og administrationens indstillingspunkter 2 og 3 bortfaldt hermed.
Karin Friis Bach (B), Line Ervolder (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådsmødet den 16. december 2025 blev Socialistisk Folkepartis medlemsforslag om at afsætte midler til en central pulje til evalueringsansættelser af udenlandske læger drøftet (bilag 1). Det Radikale Venstre stillede et ændringsforslag om at udvide indsatsen til Region Østdanmark og omfatte både læger og sygeplejersker så flere hospitaler har mulighed for at ansætte dem. Regionsrådet besluttede at sende både medlemsforslag og ændringsforslag til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Sagen forelægger forretningsudvalget en gennemgang af nationale tiltag, Region Hovedstadens egne indsatser samt den aktuelle indsats i Region Sjælland, og præsenterer to scenarier for at realisere medlemsforslaget.
Motivation
Motivationen for Socialistisk Folkepartis medlemsforslag er, at mange læger fra tredjeverdenslande har svært ved at få evalueringsansættelse på hospitalerne, fordi de får afslag på deres ansøgninger. En af årsagerne til afslag er, at hospitalsafdelingerne selv skal finansiere ansættelsen. Medlemsforslaget og det tilhørende ændringsforslag lægger op til, at evalueringsansættelser for læger og sygeplejersker i Region Hovedstaden finansieres centralt fra en regional pulje.
Administrationen gør opmærksom på, at hospitalerne i Region Hovedstaden i 2025 har oplevet en begyndende mæthed i forhold til at ansætte sygeplejersker og læger i evalueringsansættelser. Det hænger sammen med færre ledige sygeplejerskestillinger samt manglende behov for læger på klinisk basisuddannelsesniveau (KBU-niveau), som er det niveau, læger i evalueringsansættelse ansættes på.
Nationale tiltag: 0-kvoter for læger og sygeplejersker
Sundheds- og Indenrigsministeriet har i 2025 indført 0-kvoter for udenlandsk uddannede sygeplejersker og læger uddannet uden for EU/EØS. Det betyder, at de ikke kan søge autorisationsophold frem til 31. december 2026. For sygeplejersker trådte 0-kvoten i kraft den 1. oktober 2025 og for læger den 15. december 2025. Begge skal genbesluttes på baggrund af behovet i slutningen af 2026. Hvis det besluttes at fortsætte 0-kvoterne vil antallet af herboende læger og sygeplejersker fra tredjelande, der søger evalueringsansættelse, reduceres over tid.
Region Hovedstadens nuværende indsatser og status
Region Hovedstadens hospitaler oplevede i 2023 og 2024 en stigning i udenlandske sundhedsprofessionelle i evalueringsansættelse særligt udenlandske sygeplejersker bosat i Danmark. Erfaringerne fra disse ansættelser viser, at det er en ressourcekrævende opgave for afdelingerne at lykkes med at få de udenlandske sundhedsprofessionelle godt igennem evalueringsansættelserne. Det kræver ekstra tiltag i forhold til ansættelsesproces, sprogunderstøttende aktiviteter og kompetenceudvikling af vejledere samt ansættelse på afdelinger med betydelig uddannelseskapacitet og ressourcer.
I budgetaftalen 2025 afsatte Regionsrådet 3,5 mio. kr. om året i 2025 til og med 2028 til udenlandsk uddannede sundhedsprofessionelle. 1,5 mio. kr. er prioriteret til regionale sprogunderstøttende indsatser. De regionale indsatser har været tilgængelige for udenlandske sygeplejersker siden sommeren 2024 og for udenlandske læger siden januar 2025. De resterende 2 mio. kr. udmøntes til hospitalerne for at støtte afdelingernes ekstra indsats på området. I 2024 og 2025 ansatte hospitalerne henholdsvis 61 og 55 sygeplejersker i evalueringsansættelse mod 100 i perioden fra august til december i 2023. Udenlandsk uddannede sygeplejersker fra tredjelande skal i en 6 mdr. evalueringsansættelse for at opnå dansk autorisation.
Fra januar 2025 har regionens hospitaler derudover forpligtet sig til at tilbyde et antal evalueringsansættelser til udenlandsk uddannede læger fra tredjelande årligt i perioden 2025-2028. I 2025 var det forpligtende ansættelsestal 35, og i 2026 er det 40 evalueringsansættelser. Det har vist sig, at hospitalerne har svært ved at nå dette tal. I 2025 opnåede hospitalerne at ansætte læger i 26 evalueringsansættelser. Det skyldes, at hospitalerne er forpligtede til at ansætte alle de danskuddannede læger i regulære KBU-forløb efter endt medicinstudie. Optaget på medicinstudiet er øget af flere omgange det seneste årti.
Læger i evalueringsansættelse skal i 2 x 6 måneders evalueringsansættelse inden for to forskellige specialer for at opnå dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge. Én ansættelse svarer til første eller anden ansættelse af det samlede evalueringsansættelsesforløb på 12 mdr. Efter de 2 x 6 måneders evalueringsansættelser skal de udenlandsk uddannede læger fra tredjelande videre i den lægelige videreuddannelse, hvis de vil opnå autorisation som speciallæge. De vil her stå i direkte konkurrence med danskuddannede læger til at søge introduktionsstillinger hoveduddannelsesforløb. Disse uddannelsesstillinger er underlagt national dimensionering. Administrationen gør i forlængelse heraf opmærksom på, at selvom det lykkes at tilbyde flere evalueringsansættelser til udenlandsk uddannede læger, så er det ikke sikkert, at det vil betyde flere færdiguddannede speciallæger. Der synes derimod at være risiko for, at udfordringerne rykker videre til næste led i uddannelseskæden, hvis lægen ønsker at blive færdiguddannet speciallæge.
Region Sjællands indsatser på området
I forbindelse med etableringen af Region Østdanmark har administrationen været i dialog med Region Sjælland. Region Sjælland registrerer ikke evalueringsansættelser af sygeplejersker systematisk, men baseret på det antal sygeplejersker, der har gennemført danskundervisning og sprogscreening som led i en evalueringsansættelse, så har der været 18 sygeplejersker i evalueringsansættelse i 2025. Tilsvarende har der været 32 evalueringsansættelser for læger (enten 1. eller 2. del) i 2025.
I Region Sjælland afholdes lønomkostninger normalt af den ansættende afdeling. Der blev dog i 2025 afsat 2 x 4 mio. kr. af regionsrådet til to pilotprojekter, hvor Slagelse Sygehus gennemførte 4 evalueringsansættelser af sygeplejersker og Holbæk Sygehus gennemførte 6 evalueringsansættelser af læger. Puljemidlerne blev brugt til fuld finansiering af lønomkostningerne samt frikøb af ressourcer til de involverede afdelinger. Samtidig beskriver Region Sjælland, at hospitalerne lige nu oplever en generel mæthed og ressourceknaphed i forhold til at gennemføre evalueringsansættelser på sygehusene.
Da begge regioner allerede arbejder med området og har afsat centrale midler til projekter, kompensation og sprogindsatser, anbefaler administrationen, at prioriteringen af området drøftes i forbindelse budget 2027 for Region Østdanmark.
Realisering af medlemsforslaget
Medlemsforslaget foreslår at afsætte centrale midler til lønomkostninger for læger og sygeplejersker i evalueringsansættelse.
I Region Hovedstaden udmøntes der allerede 2 mio. kr. årligt frem til og med 2028 til hospitalerne til at understøtte arbejdet med evalueringsansættelser. Administrationen anbefaler, at disse midler indgår i en eventuel pulje til lønkompensation, hvis forretningsudvalget ønsker at afsætte yderligere midler.
Nedenfor præsenteres mulige scenarier:
Scenarie A: Fortsætte nuværende praksis
Med fortsættelse af nuværende praksis udmøntes 2 mio. kr. til hospitalerne til at støtte de implicerede afdelingers arbejde på området. Derudover er der afsat 1,5 mio. kr. til sprogunderstøttende indsatser.
Scenarie B: Delvis lønkompensation – 25%
Hvis Region Hovedstaden vil sikre delvis lønkompensation på 25% af lønudgifterne for det samme antal sygeplejersker, som hospitalerne ansatte i 2025 (55 evalueringsansættelser), og hospitalernes forpligtelse på lægeområdet (40 evalueringsansættelser), vil det kræve en pulje på 6,5 mio. kr. i 2026. Med de allerede afsatte 2 mio. kr. vil scenarie 2 medføre en merfinansiering på 4,5 mio. kr. i 2026.
Scenarie C: Delvis lønkompensation – 50%
Hvis Region Hovedstaden vil sikre delvis lønkompensation på 50% af lønudgifterne for det samme antal sygeplejersker som hospitalerne ansatte i 2025 (55 evalueringsansættelser) og hospitalernes forpligtelse på lægeområdet (40 evalueringsansættelser), vil det kræve en pulje på 13 mio. kr. i 2026. Med de allerede afsatte 2 mio. kr. vil scenarie 2 medføre en merfinansiering på 11 mio. kr. i 2026.
En eventuel ekstra central pulje skal ses i sammenhæng med indførelsen af 0-kvoter, at regionens hospitaler ikke i samme grad som tidligere mangler sygeplejersker og læger på KBU-niveau samt at universiteterne løbende har øget optaget og dermed antallet af færdiguddannede læger fra danske universiteter, som regionen er forpligtet til at ansætte i KBU.
Ved tiltrædelse af indstilling 1 anbefaler forretningsudvalget over for regionsrådet at tage orienteringen om de aktuelle nationale tiltag, Region Hovedstadens indsatser og Region Sjællands perspektiver om sygeplejersker og læger i evalueringsansættelse til efterretning. Ved tiltrædelse af indstilling 2 at anbefale et af de tre scenarier over for regionsrådet.
Center for Økonomi bemærker, at scenarie B og C i denne sagsfremstilling alene indebærer en forhøjelse af lønkompensationspuljen i indeværende år. Hvis der ønskes en varig tilpasning af puljer vedr. evalueringsansættelser, skal det rejses som et forslag i forbindelse med budgetprocessen for 2027 i Region Østdanmark.
De to scenarier (B og C) kræver ekstra finansiering på mellem 4,5 og 11 mio. kr. i 2026. Mulighederne for at finansiere scenarierne vil fremgå, når der foreligger en prognose for 2026 i forbindelse med 1. økonomirapport, som forelægges for regionsrådet på møde den 7. april.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026 og regionsrådet den 3. marts 2026.
Kirstine Vestergaard Nielsen/Charlotte Hess
26000627
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Det Konservative Folkeparti og Venstre stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1:
"1. at beslutte, at det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger (målt som årsværk i klinisk arbejde) og monitorering af læger i uklassificerede stillinger forlænges indtil udgangen af 2026"
Formanden satte ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti og Venstre til afstemning:
For stemte: C (2), V (1), i alt 3.
Imod stemte: A (4), B (1), F (1), Ø (2) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 9.
Undlod at stemme: 0. I alt 12.
Det Konservative Folkeparti og Venstres ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstres stillede ændringsforslag om at følgende erstatter indstillingspunkt 2 (bilag 2):
"2. at beslutte, at der arbejdes med fuld intensitet på at rekruttere personale til psykiatrien – også speciallæger og læger i uklassificerede stillinger – så der kan sikres bedre behandlingstilbud for mennesker med psykisk sygdom".
Formanden satte ændringsforslaget fra Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstres til afstemning:
For stemte: B (1), C (2), F (1), V (1), i alt 5.
Imod stemte: A (4), Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: og Finn Rudaizky (ufp) I alt 12.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstres var herefter bortfaldet.
Socialdemokratiet og Enhedslisten stillede ændringsforslag om at følgende erstatter indstillingspunkt 2:
"2. at beslutte, at Region Hovedstaden ikke ansætter en uproportional andel af nyuddannede speciallæger i psykiatri. Specialet børne- og ungdomspsykiatri omfattes ikke".
Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet og Enhedslisten til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), F (1), V (1), Ø (2) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 10.
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: C (2)
I alt 12.
Socialdemokratiet og Enhedslistens ændringsforslag var herefter godkendt, og administrationens indstillingspunkt 2 bortfaldt hermed.
Formanden satte herefter administrationens indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), F (1), Ø (2) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 9.
Imod stemte: C (2)
Undlod at stemme: V (1).
I alt 12.
Administrationens indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.
Karin Friis Bach (B), Line Ervolder (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling
Regeringen og Danske Regioner har i ”Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen” indført lofter for antallet af speciallægestillinger på Rigshospitalet samt de øvrige somatiske hospitaler i hovedstadsområdet med undtagelse af Bornholms Hospital.
For at efterleve det nationalt fastsatte loft og for at fremme lægedækningen i hele den østdanske geografi forud for sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland indførte Region Hovedstaden pr. 1. juni 2025 et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger. På forretningsudvalgsmøde den 26. august 2025 besluttede forretningsudvalget, at der ikke skal gælde et kvalificeret ansættelsesstop for læger i uklassificerede stillinger, men at det skal sikres, at antallet af læger i uklassificerede stillinger ikke øges.
For begge beslutninger gælder det, at Steno Diabetes Center og de somatiske hospitaler, med undtagelse af Bornholms Hospitaler, er omfattet. Det gælder også, at Region Hovedstadens Psykiatri er undtaget frem til den 1. januar 2026.
Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger og monitorering af læger i uklassificerede stillinger i Region Hovedstaden skal evalueres i forretningsudvalget i februar 2026.
Administrationen og hospitalsdirektørkredsen har fulgt udviklingen i antallet af speciallæger og læger i uklassificerede stillinger tæt. Hospitalsdirektørkredsen har siden sommer 2025 haft udviklingen som et fast månedligt punkt på dagsordenen. Hospitalsdirektørkredsen har senest den 5. februar 2026 evalueret det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger og monitorering af læger i uklassificerede stillinger.
Forretningsudvalget har også fulgt området og er blevet forelagt monitoreringssager i oktober 2025 og januar 2026. Med denne sag skal det besluttes, om de to initiativer skal forlænges og i givet fald hvor længe. Det skal ligeledes besluttes, om de to psykiatriske specialer, hhv. psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, skal omfattes efter integrationen af psykiatri og somatik.
Siden indførslen af det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger og monitoreringen af læger i uklassificerede stillinger i sommeren 2025, er antallet af læger i begge grupper faldet. Udviklingen i antal ansatte pr. 1. februar 2026 er opsummeret i nedenstående tabeller.

Data viser således, at initiativerne i et vist omfang har haft den ønskede effekt på udviklingen i regionen, og at hospitalerne er lykkedes med implementeringen. Alle hospitalerne arbejder systematisk med initiativerne, og hospitalsdirektørkredsen har stort ledelsesmæssigt fokus på området.
Rigshospitalet har rykket sig mest og ligger aktuelt under det fastsatte loft. Amager og Hvidovre Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har fået færre speciallæger siden indførelsen af det kvalificerede ansættelsesstop. Begge hospitaler ligger dog fortsat over deres individuelle loft. Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital har oplevet en stigning i speciallæger siden indførelsen af det kvalificerede ansættelsesstop. Til sammen ligger de fire akuthospitaler over det fælles loft, der gælder for hospitalerne.
Betydning for lægedækningen i Region Sjælland
Formålet med det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger og monitoreringen af læger i uklassificerede stillinger er at fremme lægedækningen i hele den østdanske geografi forud for sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Administrationen har derfor til brug for evalueringen i forretningsudvalget indhentet bidrag fra Region Sjælland. Bidraget er vedlagt som bilag.
Det kan ikke opgøres entydigt, om initiativerne i Region Hovedstaden har direkte virkning på lægedækningen i Region Sjælland. Region Sjælland har imidlertid oplyst, at regionen ser en fortsat positiv tendens med en stigning i antallet af ansættelser af speciallæger. Sygehusene oplever også flere ansøgninger end tidligere til opslåede stillinger.
Data i Region Sjælland viser, at regionen fra maj 2025 til januar 2026, og altså i den periode Region Hovedstaden har haft kvalificeret ansættelsesstop, har oplevet en stigning i antallet af speciallæger på alle sygehuse, bortset fra Nykøbing Falster Sygehus. Region Sjælland har samlet oplevet en stigning på 47 speciallæger i perioden. Til sammenligning oplevede regionen i perioden fra januar 2024 til maj 2025 en stigning på 63 speciallæger. I perioden fra januar 2024 til januar 2026 er antallet af speciallæger i Region Sjælland samlet steget med 110.
Region Sjælland har fra maj 2025 til januar 2026 også oplevet en stigning i antallet af læger i uklassificerede stillinger. Regionen har samlet oplevet en stigning på 31 læger i uklassificerede stillinger i perioden. Til sammenligning oplevede regionen i perioden fra januar 2024 til maj 2025 en stigning på 12 læger i uklassificerede stillinger. I perioden fra januar 2024 til januar 2026 er antallet af læger i uklassificerede stillinger i Region Sjælland samlet steget med 43.
Region Sjælland har herudover igangsat flere initiativer, der forventes at bidrage yderligere til flere speciallægerekrutteringer. På forretningsudvalgsmøde i december 2025 besluttede Region Sjælland således at bevillige 100 mio. kr. i 2026 til sygehusene til ansættelse af læger og andet sundhedspersonale, ligesom regionen har etableret en særlig målrettet rekrutteringsindsats kaldet ”En Indgang”, der sikrer en tydelig, smidig og målrettet hjælp til ansøgere, der ønsker ansættelse i regionen.
Anbefaling
Henset til at Region Hovedstadens fire akuthospitaler alle fortsat ligger over deres individuelle lofter og tilsammen over det fælles loft, at udviklingen i lægedækningen i Region Sjælland har været positiv siden indførslen af det kvalificerede ansættelsesstop, og at Region Sjælland netop har afsat 100 mio. kr. til rekruttering i 2026, anbefaler koncerndirektionen med bred opbakning fra hospitalsdirektørkredsen, at det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger forlænges indtil udgangen af 2026. Det samme gælder monitoreringen af læger i uklassificerede stillinger.
Skal de psykiatriske specialer omfattes af initiativerne
De to psykiatriske specialer, hhv. psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, har frem til den 1. januar 2026 været undtaget det kvalificerede ansættelsesstop og monitoreringen af læger i uklassificerede stillinger.
Det fremgår af forårsaftalen, at beregningen af lofterne ikke medregner de psykiatriske specialer, men at regeringen og Danske Regioner er enige om, at de psykiatriske specialer indgår i arbejdet med at fastsætte lofter fra og med 2026. Det forventes, at parterne drøfter de aftalte lofter igen i april 2026.
Hvis det besluttes at forlænge det kvalificerede ansættelsesstop og monitoreringen af læger i uklassificerede stillinger, skal det besluttes, om de psykiatriske specialer skal omfattes heraf.
Personaledata fra speciallæge-dashboardet viser, at Region Hovedstaden har samlet fået færre speciallæger i de to psykiatriske specialer siden 1. januar 2024. Region Sjælland er inde i en positiv udvikling, og regionen har samlet set en mærkbar stigning i antallet af speciallæger i de to psykiatriske specialer over de seneste år.

På trods af denne udvikling er der fortsat forskel på speciallægeressourcer i psykiatrien på tværs af de to regioner, når personaledata sammenholdes med populationsdata.

Forskellene i antal speciallæger i Region Hovedstaden skal ses i lyset af, at nogle af hovedstadens hospitaler varetager specialiserede funktioner inden for psykiatrien. Retspsykiatrien i Region Hovedstaden er organiseret under Amager og Hvidovre Hospital.
Koncerndirektionen og hospitalsdirektørkredsen er enige om, at personale- og populationsdata taler for, at hospitalerne udviser tilbageholdenhed med nyansættelser af speciallæger og læger i uklassificerede stillinger i specialet psykiatri. Hertil kommer, at psykiatrien i Sundhedsråd Østsjælland og Øerne, som i dag betjenes af Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland, skal udbygges. Dette taler yderligere for, at antallet af speciallæger og læger i uklassificerede stillinger ikke øges på andre hospitaler.
Ovenstående gælder ikke for specialet børne- og ungdomspsykiatri, der ikke foreslås omfattet.
Det skal bemærkes, at flere af de handleplaner, der er sat i gang af regeringen og Danske Regioner på det psykiatriske område har fokus på fastansættelse af speciallæger. Det gælder f.eks. regeringens 10-årsplan for psykiatrien, der bl.a. har til formål at investere massivt i kapaciteten i psykiatrien og tiltrække flere medarbejdere. Det har været vanskeligt at få afløb for de mange midler med 10-årsplanen, hvor tilstrækkelig rekruttering fortsat er en udfordring. Det gælder også Danske Regioners bestyrelses beslutning om stop for brug af langtidsvikariater i psykiatrien med henblik på konvertering af vikariaterne til fastansættelser.
Opfølgning
Administrationen og hospitalsdirektørkredsen vil fortsat følge udviklingen i antallet af speciallæger og læger i uklassificerede stillinger tæt.
Initiativerne evalueres igen inden udgangen af 2026 med henblik på at beslutte, om initiativerne skal videreføres ind i 2027 og Region Østdanmark. Der vil desuden ske evaluering, hvis regeringens og Danske Regioners arbejde med at fastsætte speciallægeloftet fra og med 2026 giver anledning til det.
Ved tiltrædelse af indstillingerne fortsætter det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger og monitoreringen af læger i uklassificerede stillinger forlænges indtil udgangen af 2026. Derudover udvises der tilbageholdenhed med nyansættelser af speciallæger og læger i uklassificerede stillinger i specialet psykiatri. Specialet børne- og ungdomspsykiatri omfattes ikke.
Initiativerne evalueres igen inden udgangen af 2026, og hvis regeringens og Danske Regioners arbejde med at fastsætte lofter fra og med 2026 giver anledning til det.
Der kommunikeres internt og eksternt om beslutningen efter forretningsudvalgets møde.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026.
Kirstine Vestergård Nielsen / Simon Müller Karstoft
25070151
Bilag 1: Bilag til FU. Bidrag fra Region Sjælland - opgørelse over speciallæger januar 2026
Administrationen indstiller til forretningsudvalget at anbefale overfor regionsrådet:
Ved forelæggelse af sagen til regionsrådet i Region Hovedstaden vil likviditetsoversigten samtidig blive oversendt til orientering til det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks medlemmer, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026.
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Line Ervolder (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Denne orientering gives i henhold til Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026. Bekendtgørelsen fastlægger de økonomiske rammer, som skal sikre en stabil og ansvarlig økonomistyring i overgangsperioden frem mod etableringen af Region Østdanmark.
I bekendtgørelsens § 4, stk. 2 stilles der krav om, at Region Hovedstaden udarbejder en likviditetsoversigt pr. 1. februar 2025 efter den såkaldte kassekreditregel. Denne regel giver et samlet billede af regionens likviditet over det seneste år.
Likviditetsoversigten skal skabe gennemsigtighed om regionens økonomiske situation frem mod sammenlægningen med Region Sjælland. Som en del af processen skal oversigten oversendes til medlemmerne af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark samtidig med forelæggelse for medlemmerne i regionsrådet i Region Hovedstaden. Det skal give det nye regionsråd et klart økonomisk udgangspunkt og sikre et fælles billede af regionernes likviditet, når den nye region etableres.
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen hvilket fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regioner.
Kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af likviditeten over de seneste 365 dage. Gennemsnitslikviditeten skal være positiv.
Af nedenstående tabel fremgår Region Hovedstadens likviditet opgjort efter kassekreditreglen de seneste 4. kvartaler samt perioden frem til 1. februar 2026.
Opgørelsen pr. 1/2-2026 er inklusiv regionens udlæg på 624 mio. kr. til finansiering af det månedlige forbrug på Nyt Hospital Nordsjælland. De 624 mio. kr. er udlæg pr. 31/12-2025 da januar forbruget ikke var opgjort d. 1/2-2026.
| Likviditet opgjort efter kassekreditreglen | 1. kvartal 2025 | 2. kvartal 2025 | 3. kvartal 2025 | 4. kvartal 2025 | 1. februar 2026 |
| Region Hovedstaden i hele 1.000 kr. | 4.894.624 | 4.890.059 | 4.959.072 | 4.865.716 | 4.826.634 |
Ved forelæggelse af sagen til regionsrådet i Region Hovedstaden vil likviditetsoversigten samtidig blive oversendt til orientering til det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks medlemmer, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026.
Oversendelsen til det forberedende regionsråds i Region Østdanmarks medlemmer har ingen konsekvenser for sagen.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen skal behandles på forretningsudvalgsmødet den 24. februar 2026 og regionsrådet 3. marts 2026.
Ved forelæggelse af sagen til regionsrådet i Region Hovedstaden vil sagen samtidig blive oversendt til orientering til det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
26010427
Administrationen indstiller til forretningsudvalget, at de anbefaler overfor regionsrådet:
Efter behandlingen af sagen i Region Hovedstadens regionsråd skal sagen behandles i Region Østdanmarks forberedende forretningsudvalg og regionsråd, da alle kontraktindgåelser i 2026 med en udgiftsmæssig konsekvens over 35 mio. kr. årligt skal godkendes af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, jf. §2 stk. 1 i bekendtgørelsen om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden mv.
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Line Ervolder (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med etableringen af Region Østdanmark har Indenrigs- og Sundhedsministeriet d. 28. november 2025 udstedt Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026. Det forberedende forretningsudvalg blev d. 27. januar 2026 forelagt sagen ”Væsentlige økonomiske dispositioner” med orientering om Bekendtgørelsens særlige regler for håndtering af væsentlige økonomiske dispositioner truffet af Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden fra d. 1. juli 2025 til og med d. 31. december 2025 med virkning for 2026 eller senere. Bekendtgørelsen giver det forberedende regionsråd mulighed for i 2026, at ændre visse økonomiske dispositioner med virkning for 2026 eller senere.
I bekendtgørelsen fremgår det, at alle kontraktindgåelser i 2026 med udgiftsmæssige konsekvenser over 35 mio.kr. årligt skal godkendes af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark forud for kontraktindgåelse. Dette kan f.eks. gøres i form af forelæggelse af udbudsplanen for 2026.
Nærværende sag forelægges med henblik på at få godkendt, at administrationen kan indgå kontrakter inden for bilag 1 nævnte områder, som for nuværende er kendt, og ønskes underskrevet i 2026 for at sikre drift og forsyning i regionen. Administrationens fortolkning af bekendtgørelsen er, at alle typer af indkøb og beslutninger om fremtidige køb, for eksempel rammeaftaler, skal forelægges det forberedende regionsråd, hvis indgåelse af kontrakterne indebærer udgiftsmæssige konsekvenser på over 35 mio. kr. årligt.
Bilag 1 er fortrolig af hensyn til regionens planlægning og forberedelse af de enkelte udbud som fremgår af bilaget.
Som led i implementeringen af overgangsloven har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udstedt Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026.
Af bekendtgørelsens §2 stk. 1 følger, at alle kontraktindgåelser i 2026 med en udgiftsmæssig konsekvens over 35 mio. kr. årligt skal godkendes af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Af bekendtgørelsens §3 stk. 1 fremgår videre, at omfattede kontraktindgåelser først skal godkendes i regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden og derefter videre til godkendelse i det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Dernæst fremgår det af bekendtgørelsens §3, stk. 2, at kontraktindgåelser kan forelægges i form af en samlet udbudsplan.
Det indebærer, at alle kontraktindgåelser i 2026 – uanset tidspunkt for opstart af kontraktindgåelsen – der påfører en årlig udgiftsmæssig binding på 35 mio.kr. eller mere skal godkendes først af regionsrådet for Region Sjælland eller Region Hovedstaden og derefter af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Dermed omfatter bekendtgørelsen også kontrakter, der udspringer af et udbud opstartet i 2025 eller tidligere.
Bekendtgørelsen er en implementering af overgangslovens §§ 127, 130 og 133. Disse bestemmelser ligger alle i overgangslovens kapitel 7 om ”væsentlige, økonomiske dispositioner”. Sammenholdes dette med bekendtgørelsens ”udgiftsmæssig binding”, må det alt andet lige lægges til grund, at følgende er gældende:
Henset til, at omfattede kontraktindgåelser kan udspringe af udbud iværksat i 2025 eller tidligere samt af akutte behov, har administrationen undersøgt muligheden for, at der åbnes for en skriftlig godkendelsesproces. Administrationens samlede vurdering er dog, at bekendtgørelsen ikke giver mulighed for delegation. Respektive center/virksomhedsområde vil forelægge sager løbende, hvis nye behov opstår.
Der indgås løbende kontrakter til understøttelse af regionens drift med udgiftsmæssige konsekvenser over 35 mio. kr. årligt. Planlagte kontraktindgåelser i 2026 kan i henhold til bekendtgørelsen forelægges til godkendelse i en samlet initial forelæggelse for det forberedende regionsråd. Der vil dog løbende komme yderligere kontraktindgåelser til godkendelse i det forberedende regionsråd grundet f.eks. nedbrud på apparatur, ekstra bevillinger, politiske prioriteringer med mere.
Bilag 1 indeholder en samlet oversigt over på nuværende tidspunkt kendte kontrakter eller udbudsområder, der gennemføres i 2026 med forventelig kontraktindgåelse i 2026 med anslået værdi af 35 mio. kr. årligt eller mere. De i bilag 1 nævnte udbud kan resultere i et antal kontrakter, som hver for sig har en kontraktværdi på mindre end 35 mio. kr. årligt, men de er med i bilag 1, da fordelingen på kontrakter og værdi ikke kendes før endt konkurrenceudsættelse. Der er derfor en usikkerhed angående den fremtidige kontraktværdi og forsigtighedsprincippet er tillempet. Oversigten indeholder udbud og kontrakter som falder inden for Koncernindkøbs normale beføjelser. Koncernindkøb har til nærværende sag forhørt sig, om der ønskes tilføjelser til bilag 1 fra Center for Ejendomme, Center for Regional Udvikling og Center for IT og Medicoteknologis ressortområder. De har alle meddelt, at de for nuværende ikke har kontrakter som falder inden for bekendtgørelsens kriterier. Bilag 1 indeholder derfor kun kontrakter som Koncernindkøb har beføjelser til at indgå.
Godkendelse af yderligere kontrakter som følge af bekendtgørelsens kriterier, foreslås at indgå i forbindelse med politisk fremlæggelse af regionens økonomirapporter i 2026.
Kontaktindgåelserne beskrevet i bilag 1 er centrale for at sikre regionens kapacitet i forhold til at behandle patienter og opfylde ventetid og kliniske retningslinjer. Et afslag fra det forberedende regionsråd vil betyde, at regionens forudsætninger for at opretholde sikker drift på hospitaler og i det nære sundhedsvæsen begrænses. Hvis kontrakterne ikke indgås, vil regionen skulle finde alternative løsninger, hvilket vil belaste regionen økonomisk.
Det forberedende regionsråds godkendelse er en forudsætning for, at Region Hovedstaden kan indgå kontrakter som indgår i bilag 1. Kravet om godkendelse i det forberedende regionsråd fremgår af §2 stk. 1 i bekendtgørelsen om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden mv.
En godkendelsesproces med først godkendelse i Region Hovedstadens regionsråd og derefter i det forberedende regionsråd må forventes at give en procestid på op til to måneder. Akutte kontraktindgåelser, eksempelvis grundet nedbrud vil have vanskeligt ved at afvente to måneders godkendelsesprocestid. Samme kan være tilfældet for de kontrakter, der afløser en gældende kontrakt. I disse tilfælde vil et tidsmæssigt gab mellem udløbet kontrakt og ny kontrakt kunne afstedkomme betydelige prisstigninger i den mellemliggende periode. Opretholdelse af en sikker drift og forsyning i regionen under driftsåret 2026 er af højeste prioritet. Hvis et behov af akutte kontraktindgåelser opstår, så er sikker drift og forsyning højest prioritet.
Sagen er i udgangspunktet ikke forbundet med omkostninger. Dog vil der kunne opstå økonomiske konsekvenser samt påvirkning af regionens drift, såfremt kontraktindgåelser jf. bilag 1 ikke kan indgås i tide.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026 og regionsrådet den 3. marts 2026 for derefter at blive forelagt i forberedende forretningsudvalg d. 10. marts 2026 og forberedende regionsråd d. 17. marts til godkendelse. Jævnfør Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026 skal sagen forelægges det respektive regions regionsråd inden ansøgning sendes til det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg
26010811
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Godkendt.
Karin Friis Bach (B), Line Ervolder (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det forberedende forretningsudvalg for Østdanmark har behandlet sag om rammer for politisk deltagelse i Folkemøde på Bornholm den 27. januar 2026 og besluttede at det forberedende regionsråd kan deltage. I forlængelse af sagen blev der lagt op til, at de to regioners forretningsudvalg også tog stilling til rammerne.
Regionernes deltagelse i Folkemødet på Bornholm udgør en væsentlig platform for politisk dialog, synlighed og interessenthåndtering. I 2026 sker deltagelsen i en særlig kontekst, idet Region Østdanmark er under etablering. Det giver anledning til at fastlægge fælles og tydelige rammer for politisk deltagelse på tværs af de involverede regioner.
Det foreslås, at der anvendes en fælles deltagelsesmodel for regionsrådsmedlemmer i Region Hovedstaden, Region Sjælland samt medlemmer af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Modellen har til formål at sikre ensartet praksis, planlægningssikkerhed og omkostningsstyring samt at understøtte en fælles regional tilstedeværelse på Folkemødet.
Rammer for deltagelse
Regionsrådsmedlemmer i Region Sjælland og Region Hovedstaden samt regionsrådsmedlemmer i det forberedende regionsråd for Region Østdanmark tilbydes deltagelse i Folkemødet. Alle regionsrådsmedlemmer kan således deltage i Folkemødet på Bornholm i 2026 inden for de fastlagte rammer. Regionsrådsmedlemmerne kan deltage i det tidsrum, de ønsker, f.eks. en enkelt dag eller samtlige dage, som Folkemødet afvikles.
Rammerne for deltagelse i Folkemødet 2026 er:
Aktiviteter og administrativ understøttelse
Det forventes at regionerne/Region Østdanmark – i lighed med sidste år – repræsenteres aktivitetsmæssigt på Folkemødet gennem en fælles debat i Danske Regioners telt. Den fælles debat skal understøtte samlede politiske budskaber for Region Østdanmark og bidrage til en koordineret og synlig tilstedeværelse. Regionerne har ikke hovedansvar for øvrige debatter og etablerer ikke eget telt.
Administrationens understøttelse af Folkemødet tager afsæt i Region Østdanmarks samlede repræsentation. Administrationen betjener regionsrådsformanden i forbindelse med de debatter, hvor formanden repræsenterer Region Østdanmark. Hvis øvrige regionsrådsmedlemmer deltager i debatter, yder administrationen understøttelse i det omfang, der er tale om repræsentation af Region Østdanmark og kun ved konkret efterspørgsel. Administrationen tager ikke proaktivt initiativ til debatdeltagelse for regionsrådsmedlemmer, men vurderer konkrete henvendelser efter dialog og behov.
Embedsmænd deltager som udgangspunkt i det omfang, de har en funktion i relation til planlægning og afvikling af Folkemødet.
Herudover opfordres der til, at eventuelle øvrige aktiviteter, som gennemføres i regi af Region Hovedstaden og Region Sjælland, tilrettelægges med fokus på fællesskabet mellem regionerne og med blik for den forestående sammenlægning i Region Østdanmark. Dette skal understøtte en sammenhængende regional profil.
Der arrangeres en fælles middag for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark som led i Folkemødet.
Fremadrettet perspektiv
Fra og med 2027 tages der særskilt stilling til Region Østdanmarks fremtidige deltagelse i Folkemødet på Bornholm samt eventuel deltagelse i øvrige tilsvarende nationale politiske arrangementer.
Tiltrædes indstilling planlægger administrationen deltagelsen for de videreførte regionsrådsmedlemmer. Planlægningen opstartes med en mail til medlemmerne med spørgsmål om ønsker til overnatning og transport samt med deadline for bindende tilmelding.
Udgifterne til Region Hovedstadens deltagelse på Bornholms Folkemøde vil tages fra politikerkontoen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026.
Marie Kruse/Karen Lisbeth Trabolt.
25045016
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 28. januar 2026:
Anbefalet.
Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Med overenskomsten på kiropraktorområdet fra 1. april 2025 er det muligt at tiltræde en rammeaftale, hvor hospitaler kan udlægge røntgen og ultralydsundersøgelser til kiropraktorpraksis. Overenskomsten giver desuden mulighed for at tiltræde en rammeaftale, som muliggør at almen praksis at henvise til kiropraktorpraksis for at få en specialistvurdering.
Med denne sag skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutte, om det overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler at tiltræde aftalerne.
Kiropraktoroverenskomsten fra 2025 giver regionerne mulighed for at tiltræde to nationale rammeaftaler i den enkelte region.
Aftale 1: Rammeaftale - Vurdering af patient ved enkeltstående konsultation (bilag 1)
Målgruppen for denne aftale er patienter med bevægeapparatsmerter, hvor egen læge på grund af det samlede biopsykosociale billede vurderer, at kompleksitetsgraden kræver specialistvurdering. Aftalen ses som en mulighed for at styrke de nære tilbud. Formålet med aftalen er:
Ydelsen er således ikke en behandlingsydelse, men en enkeltstående specialistvurdering, som skal styrke samarbejdet mellem almen praksis og kiropraktorer, sikre kvalitet i udredningen og skabe bedre koordination i patientforløb. Ydelsen er således en vurdering og ikke en kiropraktisk behandling.
Med aftalen får kiropraktorerne nye og bedre muligheder for at understøtte de praktiserende læger i at varetage behandlingen af patienter med bevægeapparatsmerter. Der er tale om en patientgruppe, som hos egen læge er uafklaret, og som kan have mange tilbagevendende kontakter til almen praksis.
Alle kiropraktorer med ydernummer tilbyder ydelsen.
Honoraret til kiropraktoren udgør 813 kr. pr. 1. oktober 2025 Derudover kan der være udgifter til røntgen (619 kr.) og/eller ultralydsundersøgelse (598 kr.).
Ydelsen er vederlagsfri for patienten. Almen praksis kan ikke afregne et honorar for at henvise patienter.
Administrationens bemærkninger til rammeaftalen om enkeltstående vurdering
Administrationen vurderer, at rammeaftalen understøtter intentionerne i sundhedsreformen om at bringe den øvrige praksissektor mere i spil og have flere tilbud i det nære. Derudover kan en specialistvurdering hos kiropraktorpraksis potentielt bidrage til, at den rette behandling iværksættes hurtigere for patienter med bevægeapparatsmerter, fx lænde-ryg patienter, og at ressourcerne i praksissektoren dermed anvendes bedst muligt.
Administrationen er i den forbindelse opmærksom på, at det er egen læge, der skal henvise til vurderingen. Det er således den praktiserende læge, der skal beslutte, om vurderingen ved kiropraktor er relevant. Jørgen Skadborg, formand for PLO-C, har ved overenskomstens tiltrædelse i 2025 udtrykt forståelse for intentionen om at styrke hjælpen til patientgruppen og anerkender, at kiropraktorer får mulighed for at bidrage med deres diagnostiske kompetencer uden omkostning for patienterne, og at han har tillid til, at kiropraktorerne godt selv kan vurdere, om det er en patient i målgruppen til den vederlagsfri ydelse. Derfor er der en opmærksomhed fra Jørgen Skadborg på, om det er hensigtsmæssigt, at henvisningen skal gå via egen læge.
Det kan oplyses, Region Midt har valgt at tiltræde aftalen som en prøvehandling i 2026 som finansieres via praksisbudgettet med et økonomisk loft på 200.000 kr., Region Syddanmark har tilsvarende tiltrådt aftalen med en forventning om at udgifterne kan afholdes indenfor praksisbudgettet. Det kan oplyses, at rammeaftalen ikke er tiltrådt i Region Sjælland og i Region Nord.
Administrationen anbefaler, at rammeaftalen om enkeltstående vurdering tiltrædes som prøvehandling i 2026, og at der kvartalsvist skal følges op på økonomien og forbruget af ydelsen.
Tiltrædelse af ydelsen foreslås finansieret delvis via praksisbudgettet. Det foreslås et økonomisk loft på 500.000 kr., som giver mulighed for, at cirka 615 patienter kan få gavn af ydelsen i 2026. Dertil kan komme udgifter til røntgen og ultralyd, som det er vanskeligt for administrationen at forudsige. Hvis økonomien overskrider det fastsatte loft, kan aftalen opsiges.
Såfremt det besluttes at tiltræde aftalen som en prøvehanding i 2026, vil administrationen lave en opfølgning på økonomi og anvendelse af aftalen i 4. kvartal 2026, som kan indgå i en beslutning om, hvorvidt rammeaftalen skal videreføres i 2027.
Prøvehandlingen kan bidrage til at give indsigt i, hvor meget ydelsen bruges og af hvem. Hvis det ved prøvehandlingens afslutning vurderes, at der skal arbejdes med tiltag til at fremme brugen af ydelsen, kan det ske i samarbejde med de relevante parter.
Aftale 2: Rammeaftale om udlægning af røntgen og ultralydsundersøgelser (Bilag 2)
Rammeaftalen om udlægning af røntgen og ultralyd giver regionerne mulighed for at lade kiropraktorer udføre billeddiagnostiske undersøgelser på vegne af sygehusene.
Administrationen har indhentet en faglig vurdering fra det Sundhedsfagligeråd (SFR) for Radiologi og SFR Reumatologi. De anbefaler begge, at røntgen- og ultralydsundersøgelser fortsat udføres i radiologisk regi, idet de to sundhedsfaglige råd vurderer, at udlægning til kiropraktorpraksis kan kompromittere faglig kvalitet, patientsikkerhed og effektiv ressourceanvendelse.
Nedenfor gennemgås de faglige begrundelser:
De sundhedsfaglige råd anbefaler, at eventuelle kapacitetsudfordringer bør løses via speciallægepraksis eller samarbejde med privathospitaler, ikke ved udlægning af opgaven til kiropraktorpraksis.
De sundhedsfaglige råd påpeger, at kiropraktorer er vigtige samarbejdspartnere, som har mulighed for henvisning til radiologisk vurdering i hospitalsregi/og deltagelse i tværfaglige patientforløb.
Administrationens bemærkninger til rammeaftale om udlægning af røntgen og ultralydsundersøgelser
SFR Radiologi og SFR Reumatologi oplyser begge, at hospitalerne for nuværende ikke oplever kapacitetsudfordringer, og at røntgen- og ultralydsundersøgelser ud fra en faglig vurdering ikke bør udlægges til kiropraktorpraksis.
Administrationen kan oplyse, at Region Hovedstaden allerede har radiologisk kapacitet i speciallægepraksis, hvad angår røntgen og ultralydsundersøgelser, samt at ingen øvrige regioner på nuværende tidspunkt har valgt at udlægge røntgen og ultralyd til kiropraktorpraksis.
Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående, at ikke det er relevant at tiltræde rammeaftalen om udlægning af aktivitet til kiropraktorpraksis.
Hvis indstilling 1 tiltrædes, vil administrationen iværksætte implementering af aftalen som en prøvehandling i 2026.
Hvis indstilling 2 tiltrædes, vil administrationen informere Dansk Kiropraktorforening om, at der i Region Hovedstaden ikke ses et behov for at anvende radiologisk kapacitet i kiropraktorpraksis for nuværende. Det vil være muligt at tiltræde aftalen på et senere tidspunkt, hvis behovet skulle ændre sig.
Økonomien forventes at kunne afholdes indenfor praksisbudgettet og finansieres konkret med 0,2 mio. kr. via praksisplanmidlerne for kiropraktik og 0,3 mio. kr. via tilbagebetaling fra controllersager. Såfremt, at det senere besluttes at videreføre rammeaftalen i 2027, skal det indarbejdes i praksisbudgettet for 2027.
Bevillingstekniske konsekvenser:
| Indstiling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 0,5 mio. kr. | 2026 | Praksisbudget |
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 28. januar 2026, forretningsudvalget d. 24. februar 2026 og regionsrådet d. 3. marts 2026.
Charlotte Hosbond/Karina Frost
25069743
Bilag 1: Vurdering af patient ved enkeltstående konsultation hos kiropraktor
Bilag 2: Udlægning af behandling af sygehuspatienter til kiropraktorpraksis
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. februar 2026:
Anbefalet.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Favrholm Station etape I åbnede den 10. december 2023, og stationen betjener i dag Nordbanen (S-tog) og Frederiksværkbanen (lokaltog). Med Favrholm Station etape II bliver det muligt for alle lokaltog at komme til Favrholm Station, og dermed vil Nyt Hospital Nordsjælland være forbundet med hele lokalbanenettet i Nordsjælland, så rejsende kan komme direkte til hospitalet uden at skulle skifte tog undervejs.
Regionsrådet godkendte den 30. januar 2024 at igangsætte udbudsprocessen for etableringen af Favrholm Stations anden og sidste etape (Link til regionsrådssag - www.regionh.dk/politik/Moede-i-regionsraadet-den-30.januar-2024.aspx#17). Af sagen fremgik det, at udgifterne til projektering og udbudsproces ville udgøre 5,7 mio. kr. ud af den samlede estimerede projektøkonomi på 127 mio. kr. (2022-priser).
Lokaltog A/S har anmodet om, at regionen godkender en fremrykning af en større andel af de 127 mio. kr., så de samlede projekterings- og udbudsomkostninger udgør en økonomisk ramme på op til 14,2 mio. kr. Fremrykningen skyldes, at der er behov for yderligere midler i projektering og udbudsprocessen til at udføre projektering af sikringsanlægget, som er det system, der sikrer sikker trafikafvikling på stationen.
Etablering af Favrholm Stations anden og sidste etape omfatter anlæg af 1,1 km jernbanespor, fem sporskifter, én perron, én elevator samt dertilhørende jernbanesignaler, sikringsanlæg, belysning, bænke m.v. Anlægsoverslaget for vendesporsløsningen er estimeret til 127 mio. kr. (2022-prisniveau), men den endelige pris vil afhænge af de indkomne tilbud i forbindelse med udbuddet, som forventes afsluttet i 1. kvartal 2027.
Lokaltog A/S har anmodet om en forhøjelse af rammen til projekterings- og udbudsomkostningerne, så den udgør 14,2 mio. kr. frem for tidligere 5,7 mio. kr. Det skyldes, at Lokaltog A/S ved en fejl havde planlagt projektering af sikringsanlæg til en senere fase, da regionsrådet i januar 2024 godkendte igangsættelsen af udbudsprocessen. Forhøjelsen på 8,5 mio. kr. er inkluderet i det samlede anlægsoverslag på 127 mio. kr. Der er således tale om en ændret periodisering af anlægsoverslaget på 127 mio. kr., som fortsat er det gældende estimat for den samlede projektøkonomi.
Gennem projekteringen af sikringsanlægget, bliver det undersøgt, hvilke signaltekniske ændringer og udbygninger, der er nødvendige for at kunne anvende Favrholm Station som både gennemkørende station og endestation for lokalbanens tog. I forhøjelsen på 8,5 mio. kr. indgår også en forudbetaling på 1,2 mio. kr. til bestilling af komponenter til sikringsanlægget, som har en så lang leveringstid, at en forudbestilling er nødvendig for ikke at forsinke projektet.
I forbindelse med etableringen af første etape af Favrholm Station blev anlægget designet og forberedt til en senere udbygning med vendespor (etape II). Under første etape blev der derfor foretaget ekspropriationer, jordarbejder og anlæg af en bro som forberedelse til etape II.
Med den statslige aftale om Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 er der sikret finansiering til ombygning af Hillerød Station, som giver mulighed for, at lokaltog kan køre gennem stationen. En direkte gennemkørsel på Hillerød Station vil sammen med vendespor ved Favrholm Station gøre det muligt for rejsende, som kommer nordfra, at tage lokaltog direkte til Favrholm og Nyt Hospital Nordsjælland uden at skifte tog undervejs. En sammenbinding af lokalbanerne på tværs af Hillerød Station forventes at medføre en betydelig forøgelse af passagertallet på lokalbanerne. Derudover er ombygningen nødvendig i forbindelse med projektet Fremtidens S-tog, hvor S-banen skal omdannes til en fuldautomatiseret (førerløs) bane med flere togafgange.
Med Favrholm Station etape II og ombygningen af Hillerød Station har Movia i 2023 vurderet, at lokalbanerne, efter åbningen af Nyt Hospital Nordsjælland, vil kunne tiltrække ca. 600.000 ekstra passagerer om året. Det nuværende årlige passagertal er på ca. 5 mio. for lokalbanerne i Nordsjælland.
Finansieres anlægsarbejdet ved lånoptagelse, vil de årlige låneydelser (afdrag og renter) kunne dækkes af de forventede ekstra billetindtægter fra år 2029.
Det er tidligere vurderet, at investeringen vil kunne tjene sig selv hjem efter cirka 11 år. Dette vil blive genberegnet i forbindelse med fremlæggelsen af udbudsresultatet, når pris og renteniveau kendes.
Hvis sagen godkendes, kan Lokaltog A/S fortsætte arbejdet med Favrholm Station etape II, med en økonomisk ramme på op til 14,2 mio. kr. til projektering og udbudsproces. Med en godkendelse giver regionsrådet Lokaltog A/S mulighed for at gennemføre den planlagte udbudsproces, så regionsrådet i 1. kvartal 2027 kan godkende det vindende tilbud i forbindelse med udbuddet.
Hvis sagen ikke godkendes, vil projektet sættes i stå. Lokaltog havde pr. 30. september 2025 haft udgifter til projektet for 4,4 mio. kr.
Ved godkendelse af sagen vil Lokaltog A/S disponere over et større beløb end hidtil, hvilket indebærer en risiko for, at den økonomisk ramme på 14,2 mio. kan gå tabt, såfremt projektet ikke videreføres, når der foreligger et endeligt tilbud på anlægsprojektet – forventeligt i 1. kvartal 2027.
Hvis regionsrådet efter endt udbudsproces godkender at gennemføre anden etape af Favrholm Station, vil udgifter til projektering og udbudsproces blive indeholdt i den samlede projektøkonomi, som forventes lånefinansieret.
Udgifter til projektering og udbud finansieres frem mod endelig politisk godkendelse via byggekredit eller træk på det akkumulerede overskud.
Hvis regionsrådet ikke godkender at gennemføre anden etape af Favrholm station, vil de 14,2 mio. kr. anvendt på projektering og udbudsproces skulle afholdes som en engangsudgift. Der er reserveret 5,7 mio. kr. i budgettet for 2026, svarende til forventningen ved godkendelse af igangsættelse af udbudsprocessen i januar 2024. Derudover er der ved endelig regnskabsopgørelse vedr. Favrholm Station etape I konstateret et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., som kan indgå i finansieringen af etape II. Der vil derfor – i tilfælde af at projektet ikke godkendes – skulle finansieres yderligere 6,1 mio. kr.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. februar 2026, forretningsudvalget den 24. februar 2026 og regionsrådet den 3. marts 2026.
David Meinke/Birgitte Leolnar
16039142
Bilag 1: Linjediagram Favrholm etape 2
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. februar 2026:
Anbefalet.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
NEXT Uddannelse København (NEXT) har ved mail af 9. december 2025 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til ændret stedlig placering af udbuddet af grundforløb 1(GF1) på uddannelsen Teknologi, Byggeri og Transport samt grundforløb 2 (GF2) på uddannelserne: boligmontering, bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger, træfagenes byggeuddannelse
NEXT har modtaget høringssvar fra naboskoler, der udbyder uddannelserne med undtagelse af boligmonteringsuddannelsen, da den eneste anden udbyder er placeret i Skive.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet, for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets rolle, i forbindelse med ændring af stedlig placering, er at koordinere undervisningsudbuddet i regionen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud til alle, som beskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For erhvervsuddannelserne gælder det ændring af stedlig placering og nedlægning af grundforløbene.
Ved ændret stedlig placering af en institutions udbudssted forstås, at institutionen flytter eller udstrækker sit udbud til et andet stedligt område, end det ved udbudsgodkendelsen forudsatte. Ved andet stedligt område forstås en adresse, som er beliggende uden for det stedlige område, som er forudsat ved udbudsgodkendelsen. Det kan enten være en adresse, hvor institutionen i forvejen råder over ejendommen, eller en ny adresse, hvor institutionen lejer lokaler hos anden aktør.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om ændring af stedlig placering af udbud på NEXT.
NEXT Uddannelse København (herefter NEXT) har købt Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde på Langagervej i Glostrup og vil over de næste år etablere en ny håndværkercampus på adressen - Hovedstadens Håndværkercampus.
Derudover er NEXT i dag godkendt til at udbyde grundforløb 1 Teknologi, Byggeri og Transport (TBT) på Nørrebro, i Ishøj og Rødovre. NEXT planlægger ikke at udbyde grundforløb 1 (GF1) på Hovedstadens Håndværkercampus, når NEXT’s afdeling i Rødovre lukker. I forbindelse med, at NEXT sælger sin adresse i Rødovre, hvor NEXT tidligere har udbudt forløbet, ønsker NEXT at ændre den stedlige placering til deres adresse i Ballerup (Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup) fra sommeren 2026 for at tilbyde elever fra området en introduktion til NEXT’s tekniske erhvervsuddannelser. På adressen udbyder NEXT i forvejen grundforløb 1 Kontor, Handel og Forretningsservice (bilag 1 og 4).
NEXT vurderer, at de unge elever vil få forskellige tilbud, der kan give dem mindre transporttid til et relevant GF1, end tilfældet er i dag og en tydeligere og tryg overgang til et relevant GF2. NEXT’s ønske er, at flere af de unge elever får øjnene op for erhvervsuddannelserne og de muligheder, det giver. Ifølge NEXT vil GF1 i Ballerup bidrage til regionens uddannelsesdækning og erhvervspolitiske målsætninger, da der er et stigende behov for tekniske kompetencer på Vestegnen og lokale virksomheder i Ballerup, Herlev og Egedal efterspørger faglærte inden for byggeri og teknologi. NEXT påpeger, at de allerede i dag udbyder flere merkantile erhvervsuddannelser og hhx på adressen, som betyder, at eleverne på et nyt grundforløb vil blive en del af et eksisterende velfungerende ungdomsmiljø.
Det er NEXT’s vurdering, at oprettelsen af udbuddet sker indenfor deres naturlige geografiske udbudsområde af GF1. NEXT har hørt de naboskoler, der udbyder uddannelsen. Roskilde Tekniske Skole, TEC og U/NORD har alle afgivet positive høringssvar (bilag 3).
| NEXT ønsker at ændre stedlig placering af nedenstående GF1 forløb under Teknolog, Byggeri og Transport til Ballerup: GF1 forløb på Teknologi, Byggeri og Transport | Forløbene retter sig som udgangspunkt mod følgende GF2 forløb og uddannelser på NEXT |
| Byggeri og Håndværk | Anlægsstruktør, Boligmontering, Bygningsstruktør, Bygningssnedker, Brolægger, Ejendomsservicetekniker, Murer, Møbelsnedker og orgelbygger, Tømrer, Sikkerhedsvagt |
| Beredskab og Sikkerhed | Sikkerhedsvagt, Kontor, Event, Handels- og Detailuddannelsen |
Forløbet Byggeri og Håndværk vil ifølge NEXT naturligt lede mod NEXT’s uddannelser eller åbne vejen til andre tekniske uddannelser inden for området.
Forløbet Beredskab og Sikkerhed vil ifølge Next bygge på afdelingens eksisterende styrker og samarbejder med Forsvaret, Politiet og Erhvervskonstabeluddannelsen og skabe en stærk fødekæde til både NEXT’s egne GF2-uddannelser (sikkerhedsvagt, handel, kontor, detail og event) og til eksterne uddannelser som ambulanceredder, politi og forsvar. Samtidig vurdere NEXT, at udbuddet imødekommer samfundets behov for sikkerheds- og beredskabspersonale (se bilag 4 for specificering).
I forbindelse med etableringen af Hovedstadens Håndværkercampus i Glostrup planlægger NEXT som det første at flytte grundforløb 2 (GF2) på uddannelserne; boligmontering, bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger samt træfagenes byggeuddannelse fra Rødovre til Hovedstadens Håndværkercampus i sommeren 2026. NEXT planlægger at flytte uddannelsernes hovedforløb og skoleoplæring til Hovedstadens Håndværkercampus samtidig med grundforløbene.
NEXT vurderer, at flytningerne af GF2 ligeledes sker indenfor deres naturlige geografiske udbudsområde og ikke vil tiltrække elever fra naboinstitutioner på nogle af udbuddene. Der er kort geografisk afstand fra de eksisterende adresser til den nye campus. NEXT forventer at tilbyde bedre rammer for de nuværende uddannelser og tiltrække elever, der tidligere ikke valgte erhvervsuddannelserne. NEXT har hørt de naboskoler, der udbyder uddannelserne. EUC Sjælland, Roskilde Tekniske Skole, TEC og U/NORD har alle afgivet positive høringssvar (bilag 3) i forhold til den ændrede stedlige placering af uddannelserne bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger samt træfagenes byggeuddannelse grundforløb 2.
NEXT har ikke foretaget høring af Skive College, som er den eneste anden udbyder af boligmonteringsuddannelsen, da NEXT vurdere, at der ikke er en direkte geografisk konkurrence mellem de to udbud.
Åbningen af det nye håndværkercampus i Glostrup betyder samtidig, at NEXT sælger deres tre afdelinger i hhv. Rødovre, Herlev og Glostrup. NEXT planlægger derfor trinvist at flytte en række udbud af uddannelser fra de tre afdelinger i de kommende år. Etableringen af Hovedstadens Håndværkercampus får også indflydelse på placeringen af udbud på de øvrige NEXT adresser i de kommende år, og NEXT vil derfor hører regionsrådet igen, når tidspunkterne for flytningerne er besluttet.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at det ikke har negative konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte de nævnte udbud, idet det fortsat ligger indenfor NEXT's naturlige udbudsområde.
Konsekvenserne ved ændringen af stedlig placering af NEXT’s fire udbud på GF2 er, at nogle elever eventuelt vil opleve længere transporttid. De fire GF2 i Rødovre flyttes fra Tæbyvej 65, 2610 Rødovre til Langagervej 60, 2600 Glostrup (39 minutter med offentlig transport) i sommeren 2026. NEXT udbyder på nuværende tidspunkt GF1 uddannelsen Teknologi, Byggeri og Transport på Rebslagervej 11, 2400 København NV og Vejlebrovej 65, 2635 Ishøj. Det skal bemærkes, at udbuddet af GF1 på Teknologi, Byggeri og Transport i Rødovre (Tæbyvej 65) ophørte med udgangen af 2022. Udstrækningen af udbuddet til Baltorpvej 20A,2750 Ballerup fra sommeren 2026 vil betyde, at eleverne i området, kan få kortere transporttid til et af hovedområderne på GF1.
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. Regionen vil gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med at opretholde kvalitetsuddannelser og udvikle stærke uddannelsesmiljøer, hvor den enkelte elev trives. Administrationen ser positivt på, at et attraktive uddannelsesmiljø for eleverne og lokalt samarbejde er indtænkt i flytteplanerne. I høringssvaret, hvor der lægges op til at regionsrådet godkender ændring af stedlig placering af udbuddet af fire GF2 forløb samt GF1 forløb på Teknologi, Byggeri og Transport på NEXT, støtter regionsrådet op om, at uddannelsesudbuddet i Glostrup og Ballerup styrkes, da det bidrager til fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (bilag 2) til NEXT, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om flytning af stedlig placering af udbud af erhvervsuddannelserne på NEXT.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. februar 2026, forretningsudvalget d. 24. februar 2026 og regionsrådet d. 3. marts 2026.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25094136
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Bilag 3: Bilag 3- Høring af naboskoler
Bilag 4: Bilag 4- Præcisering af NEXT's ønske om ændret stedlig placering
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. februar 2026:
Anbefalet.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
NEXT Uddannelse København (NEXT) har ved mail af 8. januar 2026 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til ændret stedlig placering af udbuddet af grundforløb 2 (GF2) på Eventkoordinatoruddannelsen.
NEXT har vurderet, at der ikke er behov for at modtage høringssvar fra naboskoler, da de nærmeste udbydere, som benytter sig af udbudsretten af GF2 på Eventkoordinatoruddannelsen er Køge Handelsskole og Roskilde Handelsskole. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har tilkendegivet overfor NEXT, at de er enige i, at NEXT ikke skal foretage nabohøringer, da flytningen ikke vil påvirke andre udbydere i mærkbart omfang.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet, for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets rolle, i forbindelse med ændring af stedlig placering, er at koordinere undervisningsudbuddet i regionen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud til alle, som beskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For erhvervsuddannelserne gælder det ændring af stedlig placering og nedlægning af grundforløbene.
Ved ændret stedlig placering af en institutions udbudssted forstås, at institutionen flytter eller udstrækker sit udbud til et andet stedligt område, end det ved udbudsgodkendelsen forudsatte. Ved andet stedligt område forstås en adresse, som er beliggende uden for det stedlige område, som er forudsat ved udbudsgodkendelsen. Det kan enten være en adresse, hvor institutionen i forvejen råder over ejendommen, eller en ny adresse, hvor institutionen lejer lokaler hos anden aktør.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om ændring af stedlig placering af udbud på NEXT
NEXT Uddannelse København planlægger at ændre den stedlige placering af udbuddet af GF2 på Eventkoordinatoruddannelsen. NEXT er godkendt til og udbyder uddannelsen på afdelingen på Julius Thomsens Gade 5, 1974 Frederiksberg. NEXT ønsker yderligere at udstrække sit udbud af uddannelsen til Rebslagervej 11, 2400 København NV fra 1. august 2026.
NEXT ønsker at give både de unge og voksne flere muligheder for at starte på en erhvervsuddannelse inden for kort geografisk afstand på skoler, hvor de kan finde et velfungerende socialt og fagligt fællesskab. NEXT vil ud over GF2 Eventkoordinator også udbyde GF2 på de øvrige merkantile uddannelser; Detailhandels-, Handels- og Kontoruddannelsen på samme adresse. Eleverne bliver dermed en del af et samlet merkantilt uddannelsesudbud og et eksisterende ungdomsmiljø med mange uddannelsesmuligheder på afdelingen på Nørrebro. NEXT angiver, at oprettelsen af udbuddet desuden vil bidrage til regionens uddannelsesdækning. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har tilkendegivet, at NEXT ikke skal foretage nabohøringer ifm. oprettelsen af udbuddet. De nærmeste udbydere af GF2 Eventkoordinator er Køge og Roskilde Handelsskoler. Niels Brock er godkendt til at udbyde forløbet, men de har ikke benyttet sig af udbudsretten siden 2019. NEXT er den eneste udbyder af hovedforløbet på Eventkoordinator på Sjælland. NEXT vurderer på den baggrund, at udstrækningen af udbuddet sker inden for deres naturlige geografiske udbudsområde, samt at udstrækningen ikke vil påvirke naboinstitutionerne. Afstanden mellem det nuværende udbud af GF2 Eventkoordinator på Frederiksberg og det ønskede udbud på Nørrebro er 3,1 km.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at udstrækningen af NEXT's udbud af GF2 Eventkoordinator ikke får konsekvenser for andre uddannelsesinstitutioner, idet det fortsat ligger inden for NEXT's naturlige udbudsområde, og der ikke er andre udbydere i Region Hovedstaden, der benytter sig af udbudsretten af GF2 på Eventkoordinatoruddannelsen. Derudover vil udstrækningen af udbuddet give flere elever mulighed for at tage uddannelsen.
Regionen har et strategisk fokus på at der er et bredt udbud af relevante og varierede uddannelsestilbud. Regionen vil gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med at opretholde kvalitetsuddannelser og udvikle stærke uddannelsesmiljøer, hvor den enkelte elev trives. Administrationen ser positivt på, at et attraktivt socialt og fagligt fællesskab for eleverne er indtænkt i udstrækningen af udbuddet til Nørrebro. I høringssvaret, hvor der lægges op til at regionsrådet godkender ændring af stedlig placering af udbuddet af GF2 Eventkoordinator på NEXT, støtter regionsrådet op om, at uddannelsesudbuddet på Nørrebro styrkes, da det bidrager til fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (bilag 2) til NEXT, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om flytning af stedlig placering af udbud af erhvervsuddannelserne på NEXT.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. februar 2026, forretningsudvalget d. 24. februar 2026 og regionsrådet d. 3. marts 2026.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
26001719
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST Event
Administrationen indstiller:
Intet.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. februar 2026.
Jens Gordon Clausen
25092717
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 2. februar 2026 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i marts 2026.
24046882
Bilag 1: Datapakke - 112_20260202
Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for letbanen, som udarbejdes bagudrettet og indeholder de seneste opgørelser af økonomi og risikovurdering. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo november 2025 og skal derfor ses i forlængelse af den forudgående "Kvartalsvis status for letbanen, august 2025", som blev forelagt forretningsudvalget den 9. december 2025.
Status Letbane, november2025
Statusrapporten dækker perioden frem til ultimo november 2025, og dermed perioden for ibrugtagningen af den sydlige strækning fra Rødovre Nord til Ishøj, som åbnede den 26. oktober 2025.
Der har i perioden særligt været fokus på åbningen af den sydlige strækning, og herefter på fremdriften på den nordlige strækning. Arbejdet på den nordlige strækning har mødt forskellige udfordringer, herunder sen leverance af kørestrømsmaster, facadeankre i Lyngby centrum, udfordringer med trækning af kabler m.m, men HL har fokus på at arbejderne tilrettelægges, så den overordnede tidsplan holdes.
Økonomisk fremdrift
Budgettet for de periodiserede anlægsomkostninger samt driftsrelaterede anlægsinvesteringer er uden afvigelser. De budgetterede og afholdte anlægsudgifter frem til slut oktober 2025 er 7.383 mio. kr. De budgetterede og afholdte driftsrelaterede udgifter frem til slut oktober 2025 er 1.575 mio. kr.
Det vurderes fortsat, at projektet kan færdiggøres og idriftsættes inden for det samlede langtidsbudget.
Risiko
Den samlede risiko for projektet (økonomi og forsinkelse) er opgjort til 98 mio. kr., hvilket er en nedjustering på ca. 75 mio. kr. i forhold til 3. kvartal. Nedjusteringen skyldes primært åbningen af den sydlige strækning i 4. kvartal 2025.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden august 2025 til og med oktober 2025 været én ulykke, som har resulteret i fravær.
25024895
Bilag 1: Status Letbane, november 2025
Danske Regioner har videresendt en bestilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende status på opfølgning på Rigsrevisionens beretning nr. 9/2024 om regionernes beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb.
Statsrevisorerne afgav den 21. januar 2025 bemærkninger til Rigsrevisionens beretning og 23. maj 2025 udkom en ministerredegørelse med opdateret status fra regionerne. Det er denne, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet efterspørger en opdatering på. Regionsrådet har modtaget en skriftlig orientering 20. januar 2025 og forretningsudvalget har behandlet en udtalelse til ministerredegørelsen 1. april 2025.
Bestillingen lyder:
Den enkelte region bedes:
a) Oplyse om regionens udtalelse afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i april 2025 ifm. ministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 9/2024 kan offentliggøres, herunder om spørgsmålet om fortrolighed vedr. sikkerhedsopdatering af servere, der er kritiske for patientbehandlingen, fortsat er relevant.
b) Hvor relevant angive konkret begrundelse for, at udtalelsen ikke bør offentliggøres/ at det fortsat er nødvendigt at afrapportere uden angivelse af regionens navn for så vidt angår Rigsrevisionens kritikpunkt vedr. sikkerhedsopdatering af servere, der er kritiske for patientbehandlingen.
c) Angive tidspunkter for hvornår de initiativer, som er iværksat for at imødekomme Rigsrevisionens kritik, er gennemført, så udtalelserne kan offentliggøres.
Baggrund
I beretningen konkluderer Rigsrevisionen, at de fem danske regioner som samlet hele i varierende grad har beskyttet sundhedsdata mod cyberangreb, og finder ikke dette helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen mener, at når der ikke er tilstrækkelig beskyttelse af sundhedsdata, vil ondsindede udefrakommende potentielt have lettere ved at angribe regionerne og sætte hospitalsvæsenet ud af drift.
Rigsrevisionen har i undersøgelsen lagt vægt på tre hovedområder, og konkluderer for samtlige fem regioner, at:
Administrationens bemærkninger
Administrationen er positive over for, at Rigsrevisionen har taget initiativ til at undersøge regionernes beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb og er grundlæggende enig i Rigsrevisionens fund og konklusioner. Hertil er administrationen trygge ved, at Rigsrevisionens konklusioner er i overensstemmelse med de opmærksomhedspunkter, som administrationen har fokus på i arbejdet med regionens cybersikkerhed. Det bestyrker, at Region Hovedstaden har rette prioritering og allokering af ressourcer til området.
Administrationen bemærker, at Region Hovedstaden er den eneste region med to vurderingskriterier, som Rigsrevisionen ikke vurderer at være tilfredsstillende. Dette skal blandt andet ses i lyset af Region Hovedstadens omfang og kompleksitet på it-området samt regionens størrelse. Det ændrer ikke på administrationens overordnede prioritering, og at patienterne fortsat kan føle sig trygge ved, at sundhedsdata og hospitalsdriften generelt er tilstrækkeligt beskyttet mod cyberangreb i regionen.
Rigsrevisionens konklusioner vil indgå som en del af det videre arbejde med cyber- og informationssikkerhed i Region Hovedstaden og supplerer strategien for cyber- og informationssikkerhed 2024-2027. Det bemærkes, at forretningsudvalget årligt orienteres om regionens arbejde med cyber- og informationssikkerhed og udviklingen på området.
Administrationen arbejder fortsat på at imødekomme Rigsrevisionens observationer og en opdateret status på tidsplanen herfor findes i det fortrolige bilag 1. Bilaget er fortroligt, idet det indeholder oplysninger, der er kritiske for regionens it-infrastruktur, og som ved offentliggørelse kan kompromittere sikkerheden omkring regionens data.
I bilaget beskrives ligeledes, at regionen fortsat støtter op om en anden regions ønske om fortrolighed i forhold til et enkelt af Rigsrevisionens kontrolpunkter. Af hensyn til sikkerheden omkring regionens infrastruktur understreger regionen ligeledes behovet for at fastholde fortrolighed i de afgivne rapporteringer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Rigsrevisionen.
Hertil skal det bemærkes at forretningsudvalget på mødet den 24. marts 2025 orienteres om generel modenhedsvurdering af regionens cybersikkerhed.
26011956
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
25096457