Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Kristine Kryger (B), Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
24077452
Godkendt, i det svarmulighed b meddeles.
Kristine Kryger (B) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Kristine Kryger (B) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Kristine Kryger (B) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt, idet udvalget bemærker, at der er områder i regionen, hvis udfordringer falder uden for de opstillede kriterier, som fx Halsnæs.
Kristine Kryger (B) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Lægedækningstruede områder er en del af overenskomsten for almen praksis, og er tidligere blevet fastlagt årligt på baggrund af 7 kriterier bestemt af det forhenværende praksisplanudvalg, i henhold til praksisplanen. Med ændring af sundhedsloven og den nye bekendtgørelse om den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud er praksisplanen udfaset pr. 1. juli 2025. Overenskomsten for almen praksis er fortsat gældende.
Regionen har i lighed med tidligere år i samarbejde med sekretariaterne for henholdsvis PLO-Hovedstaden og det Fælleskommunale Sundhedssekretariat udarbejdet forslag til fastsættelse af lægedækningstruede områder i 2026 på baggrund af en fælles forståelse af relevante kriterier.
Regionsrådet har tidligere delegeret kompetencen til at fastsætte lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Forslaget er desuden forelagt Sundhedssamarbejdsudvalget den 5. december 2025 med henblik på at indhente input til fastsættelse af lægedækningstruede områder i 2025.
Med denne sag forelægges udvalget forslagene til godkendelse og endelig fastsættelse af lægedækningstruede områder i 2026.
Af overenskomsten for almen praksis fremgår det, at almen praksis i lægedækningstruede områder har en række udvidede muligheder bl.a. i form af mere fleksible rammer for ansættelse af læger og adgang til etablering af delepraksis. Mulighederne har til hensigt at gøre det mere attraktivt for læger at praktisere i områder, der har udfordringer med rekruttering og tilknytning af læger til praksis. Hvis der ikke fastlægges regionalt gældende lægedækningstruede områder for 2026, vil der ikke være nogle læger, der har adgang til disse udvidede muligheder i 2026.
Udvidet muligheder i lægedækningstruede områder
De udvidede muligheder for lægepraksis, som ligger i lægedækningstruede områder, skal gøre det mere attraktivt for læger at praktisere i områderne og indbefatter, som reglerne er i den gældende overenskomst:
Den gældende overenskomst udløber d. 31. december 2025. Den nye overenskomst, som vil være gældende for 2026, er på nuværende tidspunkt under forhandling. Vedr. de udvidede muligheder for delepraksis og retten til at få tilført en ekstra lægekapacitet efter periodens udløb, forventes dette at skulle revurderes som led i forhandlingerne, grundet de nye nationale rammer for kapacitetsfordeling jf. den nationale fordelingsmodel.
Kriterier for fastlæggelse af lægedækningstruede områder
I 2022 besluttede regionen sammen med repræsentanter for kommunerne og almen praksis (i det tidligere praksisplanudvalg), at kriterierne for fastsættelse af lægedækningstruede områder skal identificere områder, der har fastholdelses- og rekrutteringsvanskeligheder. Kriterierne for fastsættelsen af lægedækningstruede områder er i lighed med tidligere som følger:
1) Åbne-/lukke status samt forventet befolkningsudvikling for 2024-2025: Kriteriet identificerer områder i regionen, der har en høj andel af lukkede praksis og en betydelig forventet befolkningstilvækst.
2) Andel af læger over 65 år: Kriteriet identificerer områder i regionen, hvor der er risiko for, at en større andel af læger ophører på grund af alder.
3) Andel af kapaciteter, der er ubesatte: Kriteriet identificerer områder, hvor der er aktive kapaciteter, der varetager patienter, men som det ikke har været muligt at rekruttere læger til.
4) Genopslag og kapacitet, der er fast ledig efter gentagne genopslag: Kriteriet identificerer områder, hvor der har været udfordringer med manglende ansøgninger til opslåede kapaciteter.
5) Tilbud under sundhedsloven: Kriteriet identificerer områder, hvor der er etableret tilbud under Sundhedsloven, dvs. regionsklinik eller udbudsklinik.
6) Tilbageleverede kapaciteter: Dette kriterie identificerer områder, hvor læger har tilbageleveret kapacitet til regionen. Tilbageleveringer kan f.eks. skyldes, at læger ikke har været i stand til at overdrage/sælge praksis til en ny læge eller ikke har kunnet etablere en ny praksis i området.
7) Patienttyngde: Kriteriet identificerer områder, hvor borgere gennemsnitligt er socioøkonomisk dårligst stillet.
Fastsættelsen af lægedækningstruede områder for 2026
Sekretariaterne for region, almen praksis og kommuner foreslår, at der som vanligt fastsættes lægedækningstruede områder i 2026 på baggrund af de 7 kriterier og med udgangspunkt i den beregningsmodel som administrationen tidligere har brugt til formålet.
Med hensyn til kriterie 7), er patienttyngden tidligere blevet målt med udgangspunkt i kommune socialgrupper som beregnes af sundhedsprofilen hvert fjerde år.
I år er regionen blevet enige med sekretariaterne for henholdsvis PLO-Hovedstaden og kommunerne om at foreslå at supplere modellen med sygdomsvægt, jf. Sundhedsdatastyrelsens beregninger, som et ekstra parameter for kriterie 7). Sygdomsvægten beregnes årligt og tager højde for patienternes alder, køn, uddannelse, civilstand, somatiske og psykiske sygdomme, arbejdsmarkedstilknytning og herkomst.
I lighed med sidste år foreslås det, at lægedækningstruede områder vurderes med afsæt i de områder, der samlet har to eller flere point i beregningsmodellen. I år er modellen justeret således, at modellen beregner kriterie 7) på baggrund af både kommune socialgruppe og sygdomsvægt jf. ovenstående overvejelser. Det vil sige, at der tildeles point til områder, som adskiller sig med hensyn til enten kommune socialgruppe eller sygdomsvægt. Af bilag 1 ses den samlede vurdering af områderne ud fra ovenstående kriterier.
Samlet vurdering af lægedækningstruede områder i 2026
Med udgangspunkt i ovenstående foreslås følgende 5 områder som lægedækningstruede i 2026 i henhold til administrationens beregningsmodel:
Der var også 5 lægedækningstruede områder i 2025, mens der var 12 i 2024. Høje-Taastrup og Egedal går fra at være lægedækningstruet i 2025 til ikke at være det i 2026, mens Dragør og Ballerup går fra ikke at være lægedækningstruede i 2025 til at være lægedækningstruede i 2026.
Fastlæggelsen af de lægedækningstruede områder har været forelagt Sundhedssamarbejdsudvalget den 5. december 2025. Sundhedssamarbejdsudvalget havde ikke bemærkninger til fastsættelsen af lægedækningstruede områder 2026.
Fastsættelse af lægedækningstruede områder i 2026 ift. konsekvenser for rekrutteringen til den kommende Region Østdanmark:
Fastsættelsen af ovenstående lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden i 2026, kan potentielt have en negativ effekt på rekrutteringsmulighederne i Region Sjælland. Det skyldes, at lægerne i lægedækningstruede områder gives udvidet mulighed for fx ansættelse af læger samt etablering af delepraksis, jf. den gældende overenskomst. Dette kan potentielt tiltrække læger, som alternativt kunne have søgt etablering i Region Sjælland.
Det bemærkes dog at effekten på rekrutteringsmulighederne i Region Sjælland er begrænset, da der med ovenstående forslag er tale om relativt få områder (fem ud af 38 planlægningsområder), der udpeges som lægedækningstruede i 2026. Antallet af lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden er faldet over de senere år.
Fremadrettet, skal der med etableringen af det nye Region Østdanmark tages stilling til evt. fastlæggelse af regionalt lægedækningstruede områder fra 2027 og frem, herunder hvordan en relevant model herfor vil se ud i en samlet østdansk region.
Hvis indstillingen tiltrædes, fastsættes de foreslåede områder som lægedækningstruede områder for 2026.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, vil der ikke være nogen lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden, før udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har godkendt et nyt forslag til lægedækningstruede områder.
Fastsættelsen af områderne kommunikeres relevante steder og vil herunder blive offentliggjort på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. januar 2026.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
25084551
Bilag 1: Bilag 1_ Lægedækningstruede områder 2026 (D15164676)
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning, idet udvalget bemærker og anerkender rekrutteringsfunktionens arbejde.
Kristine Kryger (B), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som led i sundhedsreformen har regionen ikke længere kompetencen til frit at udmønte ny kapacitet i almen praksis, men kan beslutte det inden for rammerne af den nationale fordelingsmodels bestemmelser for hvert sundhedsråd. Udvalget blev orienteret om nye rammer for kapacitetsplanlægning i det almenmedicinske tilbud d. 26. august 2025. Det er dog fortsat regionens ansvar at sikre en tilstrækkelig lægedækning i almen praksis i regionen svarende til den eksisterende kapacitet. Udvalget informeres halvårligt om den aktuelle status på lægedækningen i regionen, hvilket er anledningen til denne sag.
Udvalget fik senest en orientering vedr. status på lægedækning, rekruttering og tilknytning til almen praksis d. 20. maj 2025.
Overordnet er der god lægedækning i regionen. Administrationen er dog særligt opmærksom på Bornholm, hvor programmet Lægeveje Bornholm understøtter rekruttering af praktiserende læger til øen.
Status på aktuel lægedækning i almen praksis
Pr. 10. oktober 2025 er der 1.129 aktive kapaciteter i regionen, hvilket er samme antal som ved seneste statussag i april 2025. Der er 47 ubesatte kapaciteter i regionen. Foruden de 1.129 aktive kapaciteter er der 6 inaktive kapaciteter. Inaktive kapaciteter er kapaciteter, der er tildelt læger, men som endnu ikke modtager patienter, eller kapaciteter, der er leveret tilbage til regionen og afventer opslag.
De inaktive kapaciteter udgøres af:
Den samlede kapacitet, inklusiv ikke-aktive kapaciteter, er derfor på 1.134 kapaciteter.
Andel af åbne og lukkede kapaciteter
Aktuelt har 45 pct. af lægepraksis i regionen åbent for tilgang af patienter (bilag 1). Der er således flere åbne praksis pr. 10. oktober 2025 end beskrevet i seneste statussag, jf. nedenstående tabel 1. Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. Med selektiv åbent kan klinikken have åbent for tilgang af patienter fra samme planlægningsområde, som klinikken er placeret i, men lukket for tilgang af nye patienter fra øvrige planlægningsområder. Det bemærkes at åbne/lukke data er udtryk for et øjebliksbillede, og kan derfor variere fra dag til dag.
Tabel 1: Status på borgernes lægevalgsmuligheder ved forrige statussager og pr. 10. oktober 2025

Planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed
Bilag 2 er et kort over planlægningsområderne i regionen. Af kortet fremgår de områder, hvor 85% eller flere praksis har haft lukket for tilgang af patienter over de sidste seks måneder. Ved forrige statussag var der ét planlægningsområde, som havde over 85% praksis med lukket for tilgang, hvilket var Ballerup. Ved denne status er der ligeledes ét planlægningsområde, Furesø, som har over 85% praksis med lukket for tilgang de seneste seks måneder.
Tabel 2: Planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed for at sikre rettidighed og sikkerhed i lægedækningen

Administrationen har løbende fokus på lægedækningen på Bornholm, som igennem længere tid har oplevet udfordringer med rekruttering af læger og som desuden er geografisk afsondret fra den øvrige region.
I 2025 er det lykkedes at rekruttere læger, der ønsker at etablere nye praksis i de tidligere ledige kapaciteter i både Gladsaxe og Rødovre. Rekrutteringsfunktionen følger lægerne tæt med henblik på at understøtte lægernes aktivering af kapaciteterne. På sigt forventes andelen af lukkede praksis i områderne derfor at falde og andelen af ledige patientpladser at stige. Det har samlet set medvirket til, at lægedækningsudfordringerne i en del af de områder, som tidligere har været i administrationens fokus, nu er løst. Status herfor fremgår af tabel 3.
Tabel 3: Oversigt over planlægningsområder, hvor tidligere lægedækningsudfordringer er/forventes løst

Status fra rekrutteringsfunktionen / Min Almen Praksis
For at sikre tilstrækkeligt med praktiserende læger i regionen arbejder rekrutteringsfunktionen målrettet med indsatser for at få flere læger til at vælge almen praksis og understøtter lægerne i en god etablering i praksis. Derudover arbejder rekrutteringsfunktionen med indsatser for at understøtte tilknytningen til almen praksis.
Rekrutteringsfunktionen har fokus på, at funktionens tilbud når ud til så mange som muligt. Derfor er der igangsat nye kommunikationsformater som en podcastserie og webinar. Disse er formater, som lægerne tidligere har oplyst, at de anvender som videnskilder – og er tilgængelige for lægerne uanset geografi.
Siden sidste orientering er rekrutteringsfunktionen udvidet med en ekstra medarbejder for også at kunne bidrage til indsatser i Region Sjælland og dermed nu består af fire årsværker.
For at sikre en oplevet relevans hos - også etablerede - læger omtales rekrutteringsfunktionen som Min Almen Praksis i det konkrete arbejde og dialogerne med lægerne. I det nedenstående omtales rekrutteringsfunktionens konkrete indsatser derfor som indsatser fra Min Almen Praksis.
Nye kanaler til at nå lægerne
Som noget helt nyt udgiver Min Almen Praksis i 2026 en podcastrække, der adresserer beslutninger og udfordringer i hele lægelivet; fra beslutningen om at vælge almen medicin til beslutningen om at træde ud af praksis som seniorlæge. Formålet er at rådgive og støtte lægerne i de svære valg – og at skabe kendskab til rådgivningsmuligheden ved Min Almen Praksis. Årsagen til, at netop podcast anvendes som informationskanal til lægerne er, at Min Almen Praksis har afdækket i en undersøgelse, at hovedparten af de praktiserende læger - uanset hvor i lægelivet - tilegner sig viden via podcasts.
Særligt fokus på yngre læger og læger under uddannelse
I de seneste seks måneder har Min Almen Praksis haft et særligt fokus på rekruttering af yngre læger og læger under uddannelse. Målet er at øge kendskabet til almen medicin som speciale og formidle den gode historie om et meningsfuldt og fleksibelt lægeliv i almen praksis.
I samarbejde med Foreningen af Yngre Almen Medicinere (FYAM), Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden (PLO-H) og Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H) bygger Min Almen Praksis videre på de eksisterende aktiviteter målrettet yngre læger og introducerer samtidig nye formater, der skal styrke kontakten til målgruppen:
Nye indsatser for etablerede læger og generationsskifte
For at fastholde erfarne læger og understøtte et godt arbejdsliv fortsætter Min Almen Praksis arbejdet med trivsel, erfaringsudveksling og støtte ved generationsskifte – men i nye rammer. Hvor vi tidligere har arbejdet med temaet gennem bl.a. via arrangementet ”Tid til forandring”, har Min Almen Praksis afprøvet et webinarformat, der gør det muligt at nå bredere ud – også til læger på Sjælland. Webinaret havde særligt fokus på samarbejde mellem etablerede læger og yngre deres kollegaer og giver deltagerne mulighed for at dele erfaringer, få sparring og drøfte forskellige modeller for generationsskifte og samarbejde i praksis. Webinaret bliver tilgængeligt på Min Almen Praksis hjemmeside.
Temaet indgår også i den nye podcastserie, hvor erfarne læger fortæller om det at drive praksis, håndtere travlhed og sikre en god overgang til næste generation.
Der tilbydes desuden håndholdt støtte til læger, der står overfor overdragelse eller ønsker sparring om fremtidig praksisstruktur, særligt i samarbejde med KAP-H.
Håndholdte indsatser for at understøtte praksislokaler
Manglen på egnede praksisfaciliteter er ofte en afgørende barriere for både rekruttering og etablering af læger. Derfor er det afgørende, at Min Almen Praksis arbejder målrettet og håndholdt med at understøtte læger i denne proces. Det sker gennem et tæt samarbejde med kommunerne om at identificere løsninger, der kan understøtte lægernes behov for lokaler. Min Almen Praksis bistår lægerne i hele processen – fra den indledende behovsafdækning til vurdering af konkrete muligheder og etablering. På den måde bidrager indsatsen til at sikre bæredygtige rammer for praksisdrift og til at styrke tilgængeligheden af almen lægehjælp lokalt.
Særlig rekrutterings- og fastholdelsesindsats på Bornholm
Region Hovedstaden leder programmet Lægeveje på Bornholm med en bred styregruppe bestående af Bornholms Regionskommune, PLO-Hovedstaden, Videreuddannelsescenter Øst og Bornholms Hospital. Programmet har afdækket og igangsat initiativer, der skal styrke lægedækningen i almen praksis på Bornholm.
Programmet har, siden sidste orientering, færdiggjort en analyse, som blev foretaget af Center for Patientinddragelse (bilag 3) Analysen viste, at arbejdet som praktiserende læge på Bornholm opleves som fagligt meningsfuldt og præget af et stærkt lokalt fællesskab. Samtidig peger analysen på udfordringer med manglende kliniklokaler, praktiske og familiemæssige barrierer samt behov for mere fleksible ansættelsesmuligheder for at tiltrække og fastholde læger. Derudover viste analysen, at livet og mulighederne uden for praksis også er afgørende for de læger, der vælger at nedsætte sig på Bornholm.
På baggrund af analysens resultater og erfaringer fra andre regioner består Lægeveje Bornholm af flere indsatsspor, som Min Almen Praksis projektleder:
Sammenhængende uddannelse; Med et ønske om at skabe tilknytning til Bornholm og mere stabilitet i speciallægeuddannelsen arbejdes der for at kunne tilbyde sammenhængende uddannelsesforløb på Bornholm. Det forventes, at første forløb kan tilbydes i 2026.
Netværks- og lokalintroducerende indsats; Med erfaring fra Region Nordjylland afholdes halvårlige netværksarrangementer for læger under uddannelse, hvor lægerne over en weekend introduceres til lægelivet og livet på Bornholm. Derudover gives mulighed for netværksdannelse. Arrangementet er netop afholdt for første gang i november 2025.
Evalueringen viste, at 4 ud af 5 deltagere fik øget deres nysgerrighed på at nedsætte sig som praktiserende læge på Bornholm samt at over 60% af lægerne - der endnu ikke er i intro- eller hoveduddannelse - vil overveje øen som led i deres speciallægeuddannelse.
Lokalekapacitet; Der pågår et arbejde, sammen med tilflytterservice på Bornholm og Bornholms Regionskommune, med at sikre et overblik over mulige praksislokaler på øen.
Kommunikationsindsatser; Min Almen Praksis laver en brandingindsats af praksislivet på øen og en indsats målrettet læger under uddannelse ift. at tilvælge uddannelse på Bornholm.
Uddannelseskapacitet; Sporet understøtter en udvidelse af kapaciteten ift. læger, der vil læse almen medicin på Bornholm. Formålet med indsatssporet er øge uddannelseskapaciteten og afdække muligheden for undervisning af tutorer lokalt på øen. Mangel på lokaler kan begrænse mulighederne for at øge uddannelseskapaciteten. Der arbejdes derfor på at afdække mulige løsninger vedr. fysiske rammer – alternativt midlertidige løsninger.
Fleksible og individuelt tilpassede forløb; Med dette spor igangsættes en mere håndholdt indsats for at sikre det gode, individuelt tilpassede uddannelsesforløb i almen medicin på Bornholm. Indsatsen omfatter tæt dialog med uddannelseslæger og tutorlæger, justering af forløb efter behov.
Igangværende samarbejde med Region Sjælland
Min Almen Praksis samarbejder med Region Sjælland om, hvordan Min Almen Praksis bedst bidrager til arbejdet med rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i Sjælland.
Min Almen Praksis har bistået med at opslå ledige kapaciteter for Region Sjælland på egne platforme, hvor lægerne i Region Hovedstaden orientere sig.
Min Almen Praksis har haft understøttende dialoger med flere læger, der er tildelt en kapacitet i Region Sjælland med henblik på at understøtte dem frem mod aktivering af deres kapacitet. Min Almen praksis har via denne håndholdte indsats medvirket til at sikre etableringen af en praksis. Indsatsen omfatter hyppige understøttende dialoger med læger med tildelte kapacitet samt inddragelse af kommunerne for at understøtte dialogen mellem læge samt dialog om byggetilladelser mv. Erfaringer fra Region Hovedstaden har vist, at denne type indsats har effekt på, at læger med tildelte kapaciteter får etableret sig (og endda tidligere) - og undgår at tilbagelevere kapaciteterne.
Derudover har Min Almen Praksis taget initiativ til, at flere af funktionens arrangementer er tilgængelige for en bredere kreds af læger, herunder læger i Region Sjælland, fx fyraftensseminar, kommende webinar og podcasts.
I 2026 vil Min Almen Praksis have fokus på at styrke og videreudvikle samarbejdet med Region Sjælland, blandt andet ved i højere grad at udvikle og igangsætte fælles indsatser – udover at udbrede eksisterende initiativer.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen er orienteringen om lægedækning og rekrutering i almen praksis taget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 7. januar 2026.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
25076416
Bilag 1: Bilag 1_ Kort over åbne og lukkede praksis (D14936303)
Bilag 2: Bilag 2_ Kort med oversigt over planområder (D14935688)
Bilag 3: Bilag 3_ Lægedækning på Bornholm (D15017527)
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning, idet udvalget opfordrer til, at arbejdet videreføres i sundhedsrådene.
Kristine Kryger (B), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på udvalgsmødet d. 22. april 2024 at afsætte 0,2 mio. kr. til alkoholindsatsen ”Mere fællesskab frem for alkohol” og 1,3 mio. kr. til nikotinindsatsen ”Nikotinfri Skoletid”. Begge indsatser blev implementeret i skoleåret 2024-2025 på hhv. fem og otte gymnasier i Region Hovedstaden.
Med denne sag orienteres udvalget om den opsamling administrationen har udarbejdet for både alkohol- og nikotinindsatsen. Opsamlingerne er udarbejdet på baggrund af semistrukturerede interviews med elever, lærere og ledelser fra de deltagende gymnasier i foråret 2025. I opsamlingerne er der fokus på gymnasiernes oplevelse af at deltage i indsatserne og deres anbefalinger til andre ungdomsuddannelser, som ønsker at arbejde mere fokuseret med de unges alkohol- og nikotinforbrug.
Indsatserne blev implementeret med fokus på lokal tilpasning og forankring, herunder udvikling af lokale tiltag gennem inddragelse af gymnasieledere, lærere og elever. Det er derfor ikke muligt at dokumentere en egentlig effekt og/eller ændring i de unges alkohol- og nikotinforbrug. Indsatserne har dog givet værdifuld indsigt i, hvad der virker i praksis, og hvordan gymnasierne kan arbejde videre med fokusområderne.
Indsatsen ”Sammen om fællesskabet – ikke alkoholen”
Med afsæt i erfaringerne fra den tidligere indsatspakke "Sammen om festen – ikke alkoholen" udviklede Region Hovedstaden indsatspakken "Sammen om fællesskabet – ikke alkoholen". Formålet med indsatspakken var at fremme en kultur hvor sammenhold og fællesskab fylder mere end alkohol. Målgruppen for indsatspakken var gymnasieelever og deres forældre.
Indsatspakken bestod af følgende tiltag:
Samlet set har implementeringen af indsatspakkens tiltag kostet omkring 130.000 kr.
Gymnasiernes oplevelse af indsatsen
I nedenstående er en kort opsummering af de vigtigste erfaringer fra gymnasiernes deltagelse i indsatspakken. Læs hele opsamlingen i bilag 1.
Uddannelse af fællesskabsambassadører
Styrket forældre indsats
Regionale midler til implementering af fællesskabsfremmende aktiviteter uden alkohol
Eksempler på hvilke aktiviteter gymnasierne anvendte de regionale midler på:
Se evt. flere af aktiviteterne i bilag 1.
Indsatsen ”Nikotinfri Skoletid”
Med afsæt i regionens tidligere erfaringer med understøttelse af røgfri skoletid på de gymnasiale uddannelser, erfaringsudveksling med relevante eksperter og aktører på området samt viden og evidens fra den traditionelle tobaksforebyggelse, udviklede Region Hovedstaden indsatspakken "Nikotinfri Skoletid". Formålet med indsatspakken var at reducere elevernes forbrug af nikotin i skoletiden. Målgruppen for indsatspakken var gymnasieelever, deres forældre, skoleledelse og lærere. Indsatspakken bestod af en lang række tiltag, fx uddannelse af skoleledelse og lærer, trykt- og digitalt informationsmateriale, midler til fællesskabsfremmende aktiviteter i skoletiden samt udvikling af elevbårne lokale tiltag på det enkelte gymnasie. Samlet set har implementeringen af indsatspakkens tiltag kostet omkring 800.000 kr.
Gymnasiernes oplevelse af indsatsen
I nedenstående er en kort opsummering af de vigtigste erfaringer fra gymnasiernes deltagelse i indsatspakken. Læs hele opsamlingen i bilag 2.
Fra interviewene med de deltagende gymnasier står det klart, at der er blevet skabt en øget opmærksomhed på vigtigheden af mangfoldige fællesskaber, og et mærkbart fokus på at reducere nikotinforbruget i skoletiden fremadrettet.
På baggrund af interviewene har administrationen samlet en række anbefalinger til andre ungdomsuddannelser, som ønsker at arbejde med de unges alkoholkultur og nikotinforbrug i skoletiden. Anbefalingerne fremgår af opsamlingerne for indsatserne, jf. de to bilag.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen vil orienteringen om alkohol- og nikotinindsatserne være taget til efterretning.
Alkohol- og nikotinindsatserne er gennemført inden for rammerne af de tidligere afsatte budgetmidler til forebyggelsesområdet. Samlet set er der omkring 500.000 kr. tilbage i disponible midler fra alkohol- og nikotinindsatserne, som er anvendt til implementeringen af en række nye forebyggelsesindsatser, besluttet på udvalgsmøde d. 24. juni 2025. Midlerne er fordelt til følgende initiativer:
Opsamlingerne, inklusive anbefalingerne, fra alkohol- og nikotinindsatsen vil blive formidlet direkte til de gymnasiale ungdomsuddannelser i regionen og andre relevante samarbejdspartnere og vil blive delt på regionens relevante formidlingsplatforme herunder sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 25. november 2025.
Charlotte Hosbond / Gry Sidenius
22019037
Bilag 1: BILAG 1 - Opsamling, Alkoholindsatsen (D14942589)
Bilag 2: BILAG 2 - Opsamling, Nikotinindsatsen (D14942597)
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden afsatte med budgetaftalen for 2024 varige midler (0,5 mio. kr. årligt) til et samarbejde med Forum for Mænds Sundhed om projektet ”Målrettede helbredstjek til mænd, der sjældent går til læge” i 2024-2026. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres kort om status på projektet. Udvalget fik sidst en status i form af en meddelelse på mødet den 24. oktober 2024.
Baggrunden for projektet er den ulighed i sundhed, som er knyttet til køn. Mænd lever kortere end kvinder, særligt mænd med ingen/kort uddannelse, lav indkomst og mænd, som lever alene. En af årsagerne til den kortere levetid er sen opsporing af sygdom og dermed forsinket igangsættelse af relevant behandling. Formålet med projektet er at afprøve om indkaldelse til og gennemførelse af helbredstjek til mænd, der er udsatte i forhold til deres helbred og ikke bruger sundhedsvæsenet så ofte, vil kunne opspore sygdomme tidligere og dermed også muliggøre tidligere diagnosticering og behandling. Projektet har derfor fokus på at tilbyde helbredstjek til 200 mænd over 55 år med lav indkomst, som lever alene og ikke har været ved læge i 2 år. Udvikling af rekrutteringstilgang, selve helbredstjekket samt den rette tilgang og kommunikation med mændene så de ved behov, hjælpes videre i sundhedsvæsenet, er væsentlige dele af projektet.
Status på opstart af projektet
Da projektet indebærer en behandlingsmæssig intervention, skulle det godkendes af Regionens Videnskabsetiske Komiteer (VEK), hvilket har taget længere tid end ventet. Projektet blev godkendt af VEK i september 2025. Som følge heraf kunne helbredstjekindsatsen ikke igangsættes i 1. kvartal 2025 som planlagt, men startede i stedet i Nykøbing Falster i uge 43 i 2025, hvorefter der gennemføres helbredstjek ugentligt frem til sommeren 2026. Det første sted, der gennemføres helbredstjek i Region Hovedstaden, er i Helsingør i uge 47 i 2025. Det forventes fortsat, at 200 mænd i projektets målgruppe vil kunne tilbydes et helbredstjek inden for projektperioden.
Gennemførelse af helbredstjek
For at gøre det så nemt som muligt for deltagerne udføres helbredstjekket i en mobilklinik indrettet til formålet. Her foretager en bioanalytiker og en almenpraktiserende læge et omfattende helbredstjek, der kan afdække symptomer eller sygdomme, som manden burde have opsøgt læge for. Helbredstjekket er udviklet til projektet.
Den mobile klinik opsættes i almene boligområder, hvor der generelt er en større andel med dårligt helbred samt en højere koncentration af mænd, der bor alene – et centralt målgruppekriterium. Indsatsen gennemføres i følgende byer: Helsingør, Rødovre, Greve, Næstved, Nykøbing Falster, Ringsted, København N og Amager. Det har fra starten af projektet været væsentligt, at afprøvningen foregår i forskellige geografiske områder.
Status på forberedelser og samarbejde
Alt materiale vedrørende gennemførelse af helbredstjek og rekruttering er udviklet og klar til brug. Der er indgået samarbejde med kommuner, boligorganisationer, frivillighedscentre og andre civilsamfundsaktører med henblik på at understøtte indsatsen og rekrutteringen af mænd.
Rekrutteringsstrategien er tilrettelagt i overensstemmelse med VEK’s retningslinjer for information og rekruttering til forskningsprojekter. Dette betyder, at rekrutteringen af mænd, som tilbydes et helbredstjek, er via en omfattende informationskampagne i de deltagende byer.
Til projektet er der i alt tilknyttet 5 læger i almen medicin og 3 bioanalytikere. Alle har deltaget i indledende møder, hvor projektet er blevet gennemgået, samt hvilken tilgang til mødet med manden, som ønskes i projektet.
Projektbeskrivelsens resumé er vedlagt som bilag til sagen.
Hvis indstillingen tiltrædes er orienteringen om status på projektet ”Målrettede helbredstjek til mænd, der sjældent går til læge” taget til efterretning.
Der er ingen økonomiske konsekvenser, da det drejer sig om tidligere afsatte midler. Der gøres dog opmærksom på, at der blev afsat varige midler i Budgetaftalen for 2024, hvorfor der, når projektet er gennemført, er midler til fortsatte indsatser på området.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. november 2025. Udvalget får en status på projektet til orientering igen sidst i 2026.
Charlotte Hosbond/Lene Schack-Nielsen
25079327
Bilag 1: Resume projekt Målrettede helbredstjek
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionen indgik pr. 1. januar 2025 en aftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger om ”hurtig psykiatrisk vurdering”.
Regionsrådet har i budget 2025 bevilget 0,2 mio. kr. til etablering af det elektroniske bookingsystem og 0,1 mio. kr. årligt til varig drift af bookingsystemet. Dette med henblik på at de praktiserende læger har mulighed for at booke tider til en hurtig psykiatrisk vurdering af en patient hos de praktiserende psykiatere.
Sagen forelægges for udvalgene med henblik på en opfølgning af indsatsen.
Aftale om hurtig psykiatrisk vurdering
§ 66 aftale om ”Hurtig psykiatrisk vurdering” giver patienter med nyopstået eller aktuelt forværret psykisk lidelse mulighed for, at egen læge kan henvise til en enkeltstående vurdering hos en praktiserende psykiater mhp. at understøtte, at patientens tilstand vurderes, så det rette behandlingstilbud kan iværksættes. Psykiateren kan desuden starte behandling med det samme, hvis det er nødvendigt.
Aftalen giver almen praksis mulighed for inden for kort tid at få en vurdering, hvor almen praksis er i tvivl og har brug for vejledning i forhold til diagnose, behandling og det videre patientforløb. Der er desuden læring for almen praksis, som med vurderingerne fra speciallægepraksis bliver kompetenceudviklet til selv at håndtere lignende patienter.
§66-aftalen giver i henhold til speciallægeoverenskomsten regionen mulighed for at benytte op til 20 procent af de praktiserende psykiateres kapacitet til opgaver, som regionen ønsker løst. Det betyder, at der ikke skulle tilføres økonomi til aftalen, idet ydelserne bliver afholdt inden for den afsatte økonomi til speciallægepraksis.
Etablering og drift af et elektronisk bookingsystem
Administrationen har i efteråret 2024 indgået en aftale med Primærsektorens Leverandør Service Platform, om levering af bookingsystem i forbindelse med aftale om ”Hurtig psykiatrisk vurdering”. Det er den samme leverandør og bookingsystem, som de øvrige regioner anvender i deres aftaler om ”Hurtig psykiatrisk vurdering”.
Det elektroniske bookingsystem giver de praktiserende læger mulighed for at booke tider hos de praktiserende psykiatere. Der har været nogle indledende implementeringsudfordringer i forhold til anvendelsen af bookingsystemet. På foranledning af Region Hovedstaden er der aftalt nogle tekniske rettelser i bookingsystemet mhp. at understøtte korrekt anvendelse af aftalen. Regionerne deler udgiften til rettelserne svarende til 35.000 kr. pr. region. Dette finansieres via midlerne til etablering af systemet jf. nedenstående.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil udvalget have taget orientering om etablering og drift af bookingsystemet for hurtig psykiatrisk vurdering, til efterretning.
Af budget 2025 er der afsat 200.000 kr. i 2025 til etablering og drift af det elektroniske bookingsystem. Der er anvendt 147.000 kr. til implementering af systemet i 2025, og der anvendes yderligere 35.000 kr. til tilpasninger af systemet. Der er således et underforbrug på 17.000 kr., som ikke anvendes.
Der er af budgettet 2025 afsat 120.000 årligt til drift i årene fremover.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og social og psykiatriudvalget den 25. og 24. november 2025.
Charlotte Hosbond / Mette Skak Mølholm
24037910
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
I følge Regionshandicaprådets forretningsorden, skal rådet årligt udarbejde en redegørelse til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Nærværende sag er dermed en orientering om Regionshandicaprådets aktiviteter i 2025.
I følge Regionshandicaprådets forretningsorden skal rådet afholde tre møder om året, hvor det ene af dem er et temamøde.
I 2025 har der derfor været afholdt to ordinære møder henholdsvis d. 23. april og d. 26. november 2025. Derudover har rådet afholdt et temamøde d. 17. september 2025. En kort gennemgang af indholdet ved de tre møder fremgår nedenfor, uddybende findes af referaterne fra møderne, der er vedlagt som bilag.
Ordinært møde i Regionshandicaprådet d. 23. april 2025
På regionshandicaprådets ordinære møde i april var der en større temadrøftelse og workshop om rådets handlerum, hvorved følgende punkter var på dagsorden:
Temamøde i Regionshandicaprådet d. 17. september 2025
Årets temamøde i Regionshandicaprådet omhandlede: Varetagelse af handicappedes interesser i den kommende organisering. Regionsrådet var inviteret og repræsenteret på mødet. Derudover var Danske Handicaporganisationer og psykiatriens fællesråd også inviteret. Temamødet blev afholdt på Regionsgården, hvor der var en række af oplæg og drøftelser, hvor dagsorden bestod af følgende:
Ordinært møde i Regionshandicaprådet d. 26. november 2025
På regionshandicaprådets ordinære møde i november var der følgende punkter på dagsorden:
Anden aktivitet i 2025
Udover Regionshandicaprådets egne møder har rådets formandskab deltaget i workshop om udvikling af civilsamfundsstrategi. Derudover har administrationen i Center for Sundhed og rådets formandskab fortsat arbejdet fra slutningen af 2024 med at udpege to nye medlemmer af rådet, som lykkedes i marts 2025. Til sidst har der også været henvendelse fra borger vedrørende fysisk tilgængelighed, som er blevet undersøgt og fulgt op på.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om Regionshandicaprådets arbejde i 2025 taget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 7. januar 2026.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
25084551
Bilag 1: Referat for møde i Regionshandicaprådet 23 april 2025
Bilag 2: Referat for temamøde i Regionshandicaprådet den 17. september 2025
Bilag 3: Referat for møde i Regionshandicaprådet d. 26. november 2025
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning, idet administrationen orienterede om status på fastsættelse af patienttal.
Kristine Kryger (B), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. januar 2026.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24077452
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.