Bilag 1: Strategi for fertilitetsområdet-oktober 2019Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Drøftet, idet udvalget bad om, at administrationen iværksætter en kommunikationsindsats på de sociale medier med oplysning om familieplanlægning, fx med en pjece, der indeholder en graf, der viser hvordan alder påvirker fertiliteten. Udvalget ønsker desuden dialog med kommuner og andre aktører med henblik på samarbejde om seksualundervisning og familieplanlægning.
Charlotte Wilken-Jensens oplæg er vedlagt som bilag 3. |
Regionsrådet vedtog d. 22. oktober 2019 en strategi for fertilitetsområdet i Region Hovedstaden. Et af fokusområderne heri er forebyggelse af fertilitetsproblemer og uønsket barnløshed, hvorfor der ved mødet i dag lægges op til en første drøftelse af ønsker og muligheder for dette arbejde.
Faldende fertilitet er i dag blevet en udfordring for vores folkesundhed, da den danske befolkning har svært ved at reproducere sig selv. Hver femte mand bliver aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne ville have, og hvert 12. barn bliver til via en fertilitetsklinik. Det er en konsekvens af en række faktorer som reproduktive sygdomme, manglende forebyggelsesindsatser, ukendskab til menneskets reproduktive biologi samt lovgivningsmæssige og kulturelle udfordringer. Kvindens frugtbarhed er størst i 20-årsalderen og er halveret i 30-årsalderen. 40% af de danske mænd har et lavt eller meget lavt antal sædceller, som betyder, at det tager længere tid at gøre kvinden gravid. Desuden følger med stigende alder forskellige sygdomme, hvor nogle påvirker fertiliteten negativt, ligesom fedme, rygning, alkohol og usund livsstil også har indflydelse på fertiliteten.
Regionsrådet vedtog sammen med godkendelsen af Strategi for fertilitetsområdet (vedlagt som bilag), at forebyggelse af ufrivillig barnløshed indgår som et fokusområde i regionens forebyggelsesarbejde. I strategien lægges i forhold til forebyggelse særligt vægt på behovet for en kulturændring, så flere vælger at få børn i en tidligere alder, hvor de er mere frugtbare. Konkret var der et politisk ønske om, at der skal arbejdes hen imod at forebygge barnløshed fx ved seksualoplysning i gymnasiet via henvendelse fra Region Hovedstaden til folketingets sundheds- og ældreudvalg. Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har i november 2019 (vedlagt som bilag) rettet en sådan henvendelse til folketingets sundheds- og ældreudvalg, som har bekræftet modtagelsen. Herudover, er det ikke i strategien konkretiseret, hvorledes forebyggelse af ufrivillig barnløshed kan indgå som et fokusområde i regionens forebyggelsesarbejde, hvilket derfor lægges op til en drøftelse i udvalget for forebyggelse og sammenhæng.
For at blive klædt godt på til at træffe beslutninger om det videre arbejde med forebyggelse af fertilitetsproblemer i Region Hovedstaden, indledes punktet på mødet med et oplæg fra ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen, fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager-Hvidovre Hospital, omkring problemets omfang og hendes bud på, hvordan regionen kan arbejde med at forebygge uønsket barnløshed og fertilitetsproblemer.
Charlotte vil i sit oplæg blandt andet komme ind på behovet for at arbejde med en kulturændring blandt de unge i forhold til at nedsætte alderen for start på familiedannelse. Fx gennem mere oplysning og information omkring uønsket barnløshed via rådgivningsklinikkerne, seksualundervisningen i udskolingen, de praktiserende læger samt kampagner.
På baggrund af Charlottes oplæg og drøftelsen i udvalget, vil administrationen lave et oplæg til, hvordan der fremadrettet kan arbejdes videre med forebyggelse af fertilitetsproblemer i Region Hovedstaden.
Udvalgets drøftelser vil indgå i det videre arbejde med forebyggelse af fertilitetsproblemer.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. juni 2020. I efteråret 2020 vil udvalget få en opfølgende sag.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
20036567
Bilag 1: Strategi for fertilitetsområdet-oktober 2019
Bilag 2: Brev til folketinget om forebyggelse på fertilitetsområdet
Bilag 3: Oplæg - Forebyggelse af fertilitetsproblemer - 24.6.20
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Udvalget drøftede sagen og besluttede at godkende administrationens forslag til ændret prioritering. Det betyder, at fire af budgetinitiativerne inden for udvalgets ressort rykkes. Prioriteringen af de resterende budgetinitiativer inden for udvalgets ressort forbliver uændret. De fire initiativer, som rykkes, er:
Region Hovedstaden har siden 15. marts 2020 været i kriseberedskab som følge af den globale pandemi med COVID-19. Forretningsudvalget har på mødet den 9. juni 2020 bedt om, at de stående udvalg gennemgår budgetinitiativerne for 2020 inden for deres ressort i lyset af COVID-19-situationen med henblik på at ændre prioriteringen.
COVID-19-situationen har nødvendiggjort en meget stor omstilling af aktiviteterne på hospitalerne til at varetage test, udredning og behandling af COVID-patienter, og man har fra nationalt hold ekstraordinært besluttet, at suspendere udrednings- og behandlingsgarantierne i en periode for at frigøre kapacitet på hospitalerne til udredning og behandling af COVID-patienter. Der er på tværs af koncerncentrene arbejdet intenst med at understøtte hospitalerne i opgaven med COVID-19 bl.a. ift. bemanding af nye funktioner, uddannelse, indkøb af udstyr og værnemidler, opsætning af telte, indretning af ekstra faciliteter på hospitalerne mv.
Region Hovedstaden er nu i en situation, hvor det aktuelle smittetryk er faldende, og hvor meget tyder på, at COVID-epidemien vil få et mere langstrakt forløb end hidtil antaget. Det betyder, at der over en længere periode, og som minimum året ud, skal være ekstra kapacitet på hospitalerne til behandling af patienter med COVID-19. Dette skal ske samtidig med, at andre patientgrupper udredes og behandles i det omfang, der er kapacitet til det. Selv med det nuværende smittetryk lægger COVID-19 beslag på væsentlige ressourcer på hospitalerne i Region Hovedstaden, og dette må som minimum forventes at vare året ud.
Presset på hospitalerne skyldes ikke alene de patientrettede opgaver men også den omstilling mellem fuldt kriseberedskab og mere normal drift, hospitalsvæsenet står i. Her bruges mange ekstra ressourcer på planlægning, patientkontakt, vurdering og prioritering af behandlingsbehov, uddannelse i nye funktioner, nedlukning af COVID-afsnit, opretholdelse af kritisk beredskab, logistik mv.. Derudover kræver de nye teststrategier også ekstra ressourcer i form af bemanding, planlægning og anskaffelse af testrelateret udstyr.
I lyset af den ekstraordinære situation på hospitalerne som følge af COVID-19 har hospitalsdirektørerne opfordret til, at der udvises tilbageholdenhed med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19, i de stående udvalgs budgetproces frem mod Budget 2021. Endvidere har hospitalerne i vid udstrækning mulighed for at sige nej til ikke-kritiske aktiviteter. Det betyder bl.a., at en række aktiviteter (fx en række uddannelsesaktiviteter og ikke-kritiske analyser) vil blive udskudt eller aflyst i efteråret 2020.
Status på budgetinitiativerne i budget 2020
For at skabe overblik over de initiativer fra budget 2020, der er påvirket af COVID-19, har administrationen udarbejdet en status på de enkelte budgetinitiativer i budget 2020 (vedlagt som bilag 1). Konklusionen er, at flere initiativer er påvirket af håndteringen af COVID-19 og derfor foreløbig er udskudt til ultimo 2020. Afhængigt af, hvordan COVID-19-situationen udvikler sig, herunder en eventuel bølge 2 i efteråret, vil der være en risiko for, at budgetinitiativer yderligere forsinkes og først vil kunne gennemføres i 2021. Forsinkelserne skyldes altovervejende, at det ikke har været muligt at trække på de fornødne kliniske og administrative ressourcer på hospitalerne til udvikling og implementering.
Det er samtidig vigtigt, at læring af COVID-19-krisen ikke går tabt, men bruges aktivt til at udvikle kerneopgaven - både internt på regionens hospitaler og ift. det brede samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. For at sikre muligheden for at arbejde med erfaringerne fra COVID-19 og i lyset af det meget store arbejde, der stadig pågår på hospitalerne, bør det overvejes, om nogle af erfaringerne fra COVID-19 med fordel kan indarbejdes i budgetinitiativerne fra 2020 og trække spor ind i Budget 2021.
Kvalificering i udvalget for forebyggelse og sammenhæng
Med henblik på at sikre, at der sker en politisk drøftelse og vurdering af de enkelte budgetinitiativer i lyset af COVID-19, skal udvalget for forebyggelse og sammenhæng - parallelt med de andre stående udvalg - inden for udvalgets ressort, gennemgå budgetinitiativerne og give en tilbagemelding til forretningsudvalget med en vurdering af:
a) initiativer som bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19,
b) initiativer som med fordel kan rykkes og/eller genfremsættes i en kommende budgetaftale for 2021 og
c) initiativer, der i lyset af COVID-19 ikke skal gennemføres.
Administrationens anbefaling
Nedenfor ses administrationens forslag til en ændret prioritering af fire af budgetinitiativerne inden for udvalgets ressort. For de resterende budgetinitiativer inden for udvalgets ressort foreslås en uændret prioritering.
Det foreslås, at den første forelæggelse i udvalget for forebyggelse og sammenhæng af følgende initiativ udskydes til 3. kvartal grundet Covid-19:
Det foreslås, at den første forelæggelse i udvalget for forebyggelse og sammenhæng af følgende initiativ udskydes til 4. kvartal grundet Covid-19:
Alle initiativerne fra budgetaftalen, som hører under udvalget for forebyggelse og sammenhængs ressort, er - sammen med to initiativer fra finanslovsaftalen, som også hører under udvalget ressort - beskrevet mere uddybende i bilag 1.
Tilbagemeldingen fra udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil indgå i en samlet tilbagemelding fra de stående udvalg til forretningsudvalget, som bliver samlet og fremlagt for forretningsudvalget den 11. august 2020 med indstilling om efterfølgende endelig godkendelse af en eventuelt ændret prioritering i regionsrådet.
Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.
Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. juni 2020.
Sagen med de samlede tilbagemeldinger fra de stående udvalg forelægges for forretningsudvalget den 11. august 2020 og for regionsrådet den 18. august 2020.
Anne Skriver / Lise Graae
19087537
Bilag 1: Opfølgning på initiativer i Budget 2020
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Udvalget godkendte, at i alt fire budgetforslag med økonomi og tre tekstforslag uden økonomi sendes videre ind i budgetforhandlingerne.
Budgetforslag med økonomi:
Tekstforslag – forslag uden økonomi:
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng skal indstille op til fem forslag til budgetforhandlingerne.
Udvalget har drøftet budgetforslagene ved mødet den 27. maj 2020.
Region Hovedstadens budget for sundhedsområdet er den samlede politiske prioritering af sundhedsvæsenets opgaver og er rammen for driften og udviklingen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2021 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til budgetforhandlingerne.
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september. Ud over konkrete forslag til budgetforhandlingerne vil udvalget også have mulighed for at dagsordensætte særlige emner eller områder, uden at det har budgetmæssige konsekvenser. Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 11.-12. august 2020.
Ved mødet den 27. maj 2020 besluttede udvalget at lade 10 budgetforslag gå videre til drøftelse i udvalget. Administrationen har kvalificeret forslagene.
Budgetforslag:
I social- og psykiatriudvalget er fremsat en række budgetforslag målrettet socialt udsatte, som ligner de forslag, der er fremsat i udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Alle forslagene målrettet socialt udsatte er derfor samlet i forslag nr. 8 Budgetforslag målrettet socialt udsatte. For at undgå dobbeltdrøftelser, foreslår administrationen, at drøftelsen af Budgetforslag målrettet socialt udsatte alene behandles i social- og psykiatriudvalget på deres møde den 24. juni. Dette skal ses i sammenhæng med, at regeringen og Danske Regioner netop har indgået aftale om udmøntningen af 600 mio. kr. til en styrket psykiatri, som blev afsat på finansloven for 2020. Med aftalen udmøntes 141,1 mio. kr. årligt til drift af psykiatrien i Region Hovedstaden. Social- og psykiatriudvalget skal på deres møde den 24. juni komme med forslag til udmøntning af midlerne.
Udvalget vurderede, at følgende fire forslag ikke skal være en del af udvalget for forebyggelse og sammenhængs budgetforslag:
Der er en række satspuljeprojekter under sundhedsudvalget, social- og psykiatriudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng finansieret af den statslige satspulje, som udløber inden for de kommende år. Der vedlægges en oversigt over de satspuljeprojekter, hvor den statslige finansiering ophører i 2020, 2021 eller 2022.
Disse projekter vil ikke umiddelbart blive videreført efter bevillingernes ophør. Hvor det er relevant, har administrationen foreslået det enkelte stående udvalg at videreføre enkelte projekter som del af budgetforslagene. For udvalget for forebyggelse og sammenhæng drejer det sig om projektet Forsøgsordning med vederlagsfri psykologbehandling til unge ml. 18-21 år med depression og angst, som forventes at udløbe med udgangen af 2021. Dette projekt er indarbejdet i budgetforslag nr. 3 om nedbringelse af ventetid for psykologhjælp.
De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i budgetforhandlingerne, skal videresendes til forretningsudvalget senest den 30. juni 2020. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille, vil ikke indgå i budgetforhandlingerne.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet vedtager det endelige budget for Region Hovedstaden den 22. september 2020.
Udvalget skal behandle budgettet to gange. Processen fremgår herunder:
1. drøftelse den 27. maj 2020
Inden mødet i maj havde medlemmer af udvalget mulighed for at stille forslag til budgettet. På mødet den 27. maj drøftede udvalget forslag til emner fra medlemmerne og administrationen og besluttede hvilke, der skulle behandles til den anden og sidste budgetdrøftelse den 24. juni.
Administrationen har mellem det første og andet møde kvalificeret de forslag, som udvalget på mødet den 27. maj valgte at gå videre med.
2. drøftelse den 24. juni 2020
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at sende nye budgetforslag til anden behandling i udvalget for forebyggelse og sammenhæng senest den 3. juni. Udvalget for forebyggelse og sammenhængs formand har dog opfordret til, at alle budgetforslag så vidt muligt er indsendt til behandling på mødet den 27. maj.
På dette møde skal udvalget prioritere op til fem budgetforslag, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne i august/september. Der vil blive aftalt afstemningsprincipper inden mødet.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Den 30. juni 2020 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg
Den 11. august 2020 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
Den 11-12. august 2020 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
Den 18. august 2020 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
Den 27. august 2020 - frist for fremsættelse af budgetspørgsmål
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Den 15. september 2020 - andenbehandling i forretningsudvalget
Den 17. september 2020 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
Den 22. september 2020 - andenbehandling i regionsrådet
Anne Skriver / Lise Graae
20035420
Bilag 1: Det videre arbejde med forebyggelsesplanen 2021-2022
Bilag 2: Ekstra speciallægekapaciteter
Bilag 3: Nedbringe ventetid til psykologhjælp
Bilag 4: Særlige aftaler om styrket speciallægedækning
Bilag 7: Hensigtsmæssig medicinering
Bilag 8: Budgetforslag målrettet socialt udsatte
Bilag 9: Fysisk træning som behandling
Bilag 10: Fremme trivsel for at forebygge ulighed
Bilag 11: Satspuljeprojekter hvor finansiering udløber i 2021 og 2022
Bilag 12: Revideret forslag 3 - Nedbringe ventetid til psykologhjælp
Bilag 13: Revideret forslag 4 - Særlige aftaler om styrket speciallægedækning
Bilag 14: Revideret forslag 5 - Influenzastrategi
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Taget til efterretning.
Som led i den samlede regionale sundhedsplanlægning udarbejdes der praksisplaner for alle behandlergrupper i praksissektoren på nær tandlæger. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har i henhold til delegationsbeslutning på møde i regionsrådet d. 8. april 2014 ansvaret for afrapportering vedr. implementering af praksisplaner. Delegationsbeslutningen er bekræftet på møde i regionsrådet d. 12. marts 2019. På den baggrund forelægges udvalget hermed status for implementering af praksisplaner i 2019 til orientering.
I henhold til sundhedsloven og gældende overenskomster for praksissektoren indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den faglige organisation på området, skal der udarbejdes regionale praksisplaner for alle behandlergrupper i praksissektoren. Praksisplanerne skal bidrage til at sikre, at praksissektoren udvikles i overensstemmelse med den øvrige regionale sundhedsplanlægning.
Praksisplanerne udarbejdes som hovedregel én gang pr. valgperiode og sætter retning og mål for tilrettelæggelsen af kapacitet, herunder lægedækning og tilgængelighed, samt samarbejde og kvalitetsudvikling af behandling for det pågældende praksisområde. Der udarbejdes praksisplaner for almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapipraksis, kiropraktorpraksis, psykologpraksis og fodterapipraksis. Der udarbejdes ikke praksisplaner på tandlægeområdet, da der i de gældende overenskomster på området ikke er bestemmelser vedr. praksisplanlægning.
Regionen er ansvarlig for at udarbejde praksisplanerne i samarbejde med de enkelte behandlergrupper i regi af de regionale samarbejdsudvalg. For almen praksis er det Praksisplanudvalget bestående af repræsentanter for praktiserende læger, regionen og kommunerne, der er ansvarlig for udarbejdelsen af praksisplan. Der er nedsat administrative implementeringsgrupper for alle praksisområder med henblik på at sikre implementeringen af målsætninger og anbefalinger i praksisplanens. Status for implementering af praksisplaner for 2019 er forelagt Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene i løbet af 1. halvår af 2020.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng forelægges hermed en samlet årlig status for implementering af planer for praksissektoren for 2019. Udvalget kan få tilsendt status for de enkelte praksisområder på forespørgsel. I det følgende fremhæves udvalgte implementeringsindsatser, der har haft betydning for udviklingen af praksissektoren i regionen i 2019.
Nye praksisplaner
Der skal i 2020 udarbejdes ny praksisplan for henholdsvis almen praksis og fysioterapipraksis, som begge forventes at træde i kraft ultimo 2021. Endvidere påbegyndes arbejdet med en ny praksisplan for speciallægehjælp i 2020. Den nuværende plan gælder til og med 2022. Udarbejdelse af ny praksisplan for kiropraktik afventer fornyelse af overenskomsten på området, som er under forhandling.
Kapacitet og tilgængelighed
Der er på tværs af praksisplanerne i Region Hovedstaden fokus på at sikre tilstrækkelig kapacitet og en hensigtsmæssig geografisk fordeling af denne, så alle borgere har god og lige adgang til sundhedstilbuddene i praksissektoren uanset hvor i regionen, de bor. Derudover er der fokus på at sikre god tilgængelighed til behandling. Det gælder både den telefoniske og elektroniske tilgængelighed til praksisklinikkerne, så borgere oplever, at de hurtigt kan komme i kontakt med deres behandler og den fysiske tilgængelighed, så personer med funktionsnedsættelse har adgang til samme ydelser og har samme muligheder for valg af behandler som personer uden funktionsnedsættelse.
I 2019 er der på almen praksisområdet arbejdet med en række forskellige indsatser, der skal sikre den nødvendige lægedækning i alle dele af regionen. I løbet af året har der været et markant og intensiveret fokus på rekruttering og fastholdelse af læger i sårbare områder i regionen. Det tætte samarbejde mellem regionen, PLO-Hovedstaden og kommunerne om løsninger ved konkrete lægedækningsvanskeligheder er fortsat i 2019 og i juni 2019 gennemførte Praksisplanudvalget en temadrøftelse om lægedækning, fastholdelse og rekruttering. Derudover er der arbejdet med at forbedre den årlige lægedækningsundersøgelse både som planlægningsgrundlag for kapacitetsbehovet, men også til bedre at kunne målrette nye rekrutterings- og fastholdelsesindsatser. Det har resulteret i en udbygning af kapaciteten i 2019 og en væsentlig bedring af lægedækningen i regionen.
Fodterapipraksis har en vigtig rolle i forhold til opfølgningen for patienter med diabetes. Der har i de sidste år været en udfordring i forhold til at tiltrække fodterapeuter til nogle af regionens planområder, samtidig med at en del fodterapeuter er ophørt. Regionen har igennem længere tid arbejdet med en model for fordeling af ledige kapaciteter på fodterapiområdet. Modellen er løbende blevet justeret og videreudviklet, og er evalueret i 2019. Derudover er der i 2020 igangsat en række indsatser, der skal bidrage til øget rekruttering og fastholdelse af fodterapeuter i regionen.
En måde at opnå en bedre fordeling af behandlingskapaciteten i praksissektoren er bl.a. gennem arbejdet med flytninger af praksis mellem områder. I 2019 er der på tværs af praksissektoren arbejdet systematisk med retningslinjerne for flytning, sådan at der kun gives tilladelse til flytning af praksisklinikker, såfremt det bidrager til en mere lige fordeling af behandlingskapaciteten mellem de forskellige områder i regionen.
I 2019 er der arbejdet med en række indsatser for at øge tilgængeligheden til behandling i praksissektoren for borgere med funktionsnedsættelse. Dels er der arbejdet systematisk med at sikre, at nye kliniklokaler kun tages i brug, såfremt lokalerne lever op til krav om handicapegnede forhold. Dels har det tætte samarbejde med God Adgang, der tilbyder mærkning af klinikker og rådgivning om, hvordan klinikker kan forbedre tilgængeligheden, fortsat i 2019, hvilket har ført til at flere klinikker har fået God Adgang mærkning og dermed bidraget til at forbedre og synliggøre tilgængeligheden i praksisklinikker. Derudover er der udarbejdet en rapport, der kortlægger omfanget og graden af tilgængelighed for klinikker med God Adgang mærkning. Regionens tilbud om God Adgang mærkning videreføres foreløbigt frem til 2025.
På tværs af praksisområder er der i 2019 arbejdet med at forbedre opdateringen af ventetider til sundhed.dk, så borgere har bedre mulighed for at vælge en tilgængelig behandler ud fra bl.a. retvisende oplysninger om ventetid til behandling. Der er igangsat en systematisk indsats med udsendelser af påmindelse til de forskellige behandlergrupper med information om overenskomstkrav til ventetidsregistrering samt vejledning. Indsatsen omfatter speciallægepraksis, fysioterapipraksis, psykologpraksis og fodterapipraksis og fortsætter i 2020 med fokus på yderligere opfølgning ved manglende registrering.
Sammenhæng
Der er med praksisplanerne fokus på at understøtte, at sundhedstilbuddene i praksissektoren udvikles som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, der bidrager til at sikre sammenhængende patientforløb. Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektor er derfor omdrejningspunkt i flere af indsatserne i praksisplanerne. I 2019 er der på almen praksisområdet indgået aftale om lægebetjening af de kommunale akutfunktioner. Senest er der indgået en samarbejdsaftale mellem regionen og PLO-Hovedstaden om at styrke det nære sammenhængende sundhedsvæsen og betjeningen af borgerne i regionen. Foruden initiativet om kommunale akutfunktioner består samarbejdsaftalen af følgende tre initiativer: (1) Flere sygebesøg i borgernes hjem, der skal forebygge indlæggelser, (2) Bedre kommunikation mellem sektorerne om vanskelige patientforløb, og (3) En praksiskonsulentordning, der skal være bindeled mellem sektorerne. Initiativerne forventes at bidrage til styrket samarbejdet, bedre patientforløb og til at reducere antallet af indlæggelser, ikke mindst for de ældre borgere.
Borgere med kronisk sygdom kan ofte have et særligt behov for samarbejde og koordinering af den sundhedsfaglige indsats på tværs af sundhedsvæsenet. Der er på fodterapiområdet gennemført et pilotprojekt om tilkobling af fodterapipraksis til den telemedicinske samarbejdsløsning Pleje.net. Målet var at styrke samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og fodterapipraksis i behandlingen af patienter med diabetes. Projektet er gennemført i samarbejde med Bispebjerg Hospital, Københavns og Frederiksberg Kommune og 19 fodterapiklinikker. Evaluering af projektet vil blive forelagt udvalget for forebyggelse og sammenhæng på møde d. 26. august 2020.
På psykologområdet er der i 2019 startet et projekt, der skal understøtte udbredelsen af tilbud om gruppebehandling, som kun anvendes i begrænset omfang i dag, på trods af at behandlingsformen giver gode resultater. 17 psykologer deltager i projektet, som over to år støttes i at udbyde gruppeforløb under overenskomstens rammer. Med projektet indsamles viden og erfaringer med gruppehandling samt eventuelle barrierer for at udbyde gruppebehandling under overenskomsten. Der skal i 2020 fortsat arbejdes med at understøtte projektet, herunder rekruttering af klienter til gruppeforløb. Projektet løber frem til marts 2022.
I 2019 er der på fysioterapiområdet planlagt et pilotprojekt, der skal afprøve om direkte adgang til fysioterapi med tilskud uden lægehenvisning har betydning for økonomi, kortere patientforløb og højere patienttilfredshed. Pilotprojektet er baseret på resultater fra internationale forskningsstudier. I løbet af 2019 er der forberedt projekt- og evalueringsdesign, der er nedsat en styregruppe og afholdt opstartsmøder og kurser for fysioterapiklinikker i projektet, ligesom de juridiske og tekniske aspekter af projektet er på plads. Projektets opstart med test af direkte adgang til fysioterapi har måttet udskydes som følge af COVID-19 og går i gang i efteråret 2020. Projektet løber i 12 måneder og evalueres efterfølgende.
Kvalitetsudvikling
Der er på tværs af praksisplanerne fokus på at sikre kvaliteten af behandlingen i praksissektoren og at der arbejdes med læring og forbedring samt systematisk kvalitetsudvikling. Derudover er fokus på styrket patientsikkerhed og at der fokuseres på udvikling og kvalitetsforbedringer på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter.
I 2019 er der afholdt en række faglige arrangementer for de forskellige behandlergrupper i praksissektoren i form af temadage og workshops, hvor der er sat fokus på implementering af kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer, rapportering af utilsigtede hændelser og styrket samarbejde og koordinering på tværs af sundhedsvæsenet. På fysioterapiområdet er der endvidere afholdt heldagskursus om brug af palliativ fysioterapi i praksissektoren.
På speciallægeområdet er der i 2019 arbejdet med udviklingen af efteruddannelsestilbud i form af et e-læringskursus, der skal bidrage til at løfte behandlingen af allergi og allergisygdomme hos børn og unge i speciallægepraksis.
På kiropraktorområdet er der i 2019 gennemført flere indsatser, for at øge brugen af de nye behandlingsforløb til patienter med prolaps. Anvendelse af disse behandlingsforløb forventes at forbedre og billiggøre behandlingen for mange patienter med rygproblemer.
I 2019 er der på fysioterapiområdet gennemført et pilotprojekt, der skal undersøge brugerinddragelse som afsæt for kvalitetsudviklingstiltag i praksis. Fire fysioterapiklinikker har deltaget i projektet, som har arbejdet med at indsamle patientfeedback gennem korte elektroniske spørgeskemaer til brug for kvalitetsforbedring. Projektet er evalueret i 2019, og det skal i 2020 vurderes om projektet skal udbredes til andre områder i praksissektoren.
Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene følger løbende implementeringen af praksisplanerne i praksissektoren og udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil blive orienteret, såfremt der inden næste afrapportering skulle opstå større uforudsete problemer med implementeringen af praksisplaner.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. juni 2020.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil blive forelagt en årlig status for implementering af praksisplaner til orientering igen på møde i 1. halvår 2021.
Anne Skriver / Jesper Lihn
20037093
Anne Skriver orienterede om status vedrørende håndtering af Covid-19, og fortalte, at der er fokus på testning, herunder rekvisition af test til børn. Derudover oplyste hun, at der arbejdes på at sikre screening af personalet på plejehjem.