Bilag 1: Fokusområder og foreløbige målepunkterAdministrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Der blev omdelt oplæg på mødet (bilag 4).
Indstillingspunkt 1 blev drøftet.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Forretningsudvalget følger forbedringsarbejdet med Sundhedsplanen tæt med henblik på at sikre, at der sker en opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger. I opfølgningen har udvalget særligt sat fokus på følgende fire hovedområder, som anbefalingerne falder inden for: 1) Strategisk styring og governance, 2) Organisatorisk Implementering af Sundhedsplatformen i klinisk praksis, 3) Medicineringsprocesser samt 4) Organisationen Center for IT, Medico og Telefoni.
Samtidig har forretningsudvalgene i Region Hovedstaden og Region Sjælland vedtaget fire politiske mål, der sætter den overordnede retning for arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen. Forretningsudvalget i Region Hovedstaden bad i efteråret 2019 administrationen om at konkretisere realiseringen af de fire politiske mål med tilføjelse af milepæle.
På indeværende forretningsudvalgsmøde vil vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Bodil Ørkild og vicedirektør i Center for IT, Medico og Telefoni Pia Kopke give en status på det foreløbige arbejde med at konkretisere de politiske mål og fortælle om arbejdet i Digital Sundhed Øst (DSØ) med at skabe en plan for forbedringer af Sundhedsplatformen.
Planen har især fokus på, at klinikerne skal have mere tid til patienten, og at patienterne skal inddrages mere i egen behandling. Konkretiseringen af de politiske mål tager udgangspunkt i projektporteføljen og de udvalgte fokusområder for Sundhedsplatformen, som er besluttet af DSØ (Se bilag 1).
Konkretisering af de fællesregionale politisk mål
Forretningsudvalgene i Region Hovedstaden og Region Sjælland har sat en fælles, overordnet politisk retning for forbedringsarbejdet af Sundhedsplatformen med fire politiske mål, som blev bekræftet med budgetaftalen for 2020:
De politiske mål er formuleret helt overordnet som retningsangivende mål. Forretningsudvalget gav på mødet i december udvalgets første input til det videre arbejde med at konkretisere de enkelte mål, som sker i DSØ i sammenhæng til, at der udvikles fokusområder, som der udpeges ansvarlige klinikere/hospitalsdirektører for. Fokusområderne falder inden for de fire overordnede hovedområder, som forretningsudvalget hidtil har fulgt tæt i forbindelse med at sikre opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger.
På indeværende møde vil vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Bodil Ørkild og vicedirektør i Center for IT, Medico og Telefoni Pia Kopke give en status på det foreløbige arbejde med at konkretisere de politiske mål. Oplægget vil tage udgangspunkt i porteføljen for 2020 for udviklingsindsatser og de udvalgte syv fokusområder i Sundhedsplatformen, som DSØ på baggrund af klinikernes input har prioriteret højest i arbejdet med at optimere Sundhedsplatformen. (Se bilag 1)
Klinikerne skal i front for forbedringsarbejdet
Et væsentligt element i forbedringsarbejdet er, at udviklingsindsatserne ledelsesmæssigt er placeret på et hospital i enten Region Hovedstaden eller Region Sjælland og forankret med klinisk viden bag ved. Dermed er klinikerne helt i front i forbedringsarbejdet. Samtidig er det væsentligt, at hospitalerne sikrer, at de kommer helt i mål med implementeringen i den kontinuerlige udvikling af Sundhedsplatformen.
Denne beslutning er bl.a. truffet på baggrund af den nu næsten afsluttede indsats med lokal optimering af Sundhedsplatformen på regionens hospitaler, hvor der er gennemført hospitalssprint på alle kliniske afdelinger i Region Hovedstaden. Erfaringerne har været positive, og indsatsen har tilvejebragt gode resultater, som også har bidraget til at understøtte konkretiseringen af de politiske mål. Digital Sundhed Øst har på baggrund af erfaringerne tilkendegivet, at der fremadrettet skal arbejdes med indsatser, der har et tværgående sigte, hvilket har været en klar klinisk prioritering i erfaringsopsamlingen efter lokaloptimeringsindsatsen. (Se bilag 2 om optimeringsindsatsen)
Plan for forbedringer af Sundhedsplatformen – syv fokusområder og udvikling af målepunkter
Digital Sundhed Øst har prioriteret en projektportefølje for 2020, der er opdelt i syv problemorienterede fokusområder, som har et tværgående fokus, og som dermed kommer hovedparten af klinikerne til gode.
Disse fokusområder skal samlet set understøtte visionen for Sundhedsplatformen om at gøre det lettere for både borgere og klinikere. Planen har især fokus på de to førstnævnte politiske mål om, at klinikerne skal have mere tid til patienten, og at patienterne skal inddrages mere i egen behandling.
De syv fokusområder udgør dermed rygraden i den kommende plan for forbedringer af Sundhedsplatformen. Fokusområderne er:
Projektporteføljen er prioriteret blandt en række af forbedringsønsker, og er prioriteret af hospitalerne efter, hvad der forventes at give den største positive effekt. Initiativerne er finansieret af den udviklingspulje, som er afsat til Sundhedsplatformen, og nogle eksempler og forklaringer på igangsatte initiativer er fremlagt i bilag 3. På listen over forbedringsprojekter indgår også to indsatser, som der aktuelt ikke er finansiering til - Haiku/Canto, som er adgang til Sundhedsplatformen fra mobile enheder og Brugergrænsetilpasning. Finansiering hertil vil eventuelt skulle tilvejebringes i forbindelse med 1. økonomirapport.
I forhold til klinikerne foreslås det bl.a. at videreføre den målrettede indsats på at forbedre medicineringsmodulet og at gennemføre initiativer, der kan ændre komplekse arbejdsgange og optimere brugergrænseflader.
I forhold til borgere og patienter er fokus på yderligere at udbrede Min Sundhedsplatform og hurtigere at tage nye funktioner som fx virtuelle konsultationer i brug.
I forlængelse af udvikling af fokusområderne formuleres de konkrete målepunkter, som forretningsudvalget på mødet vil få mulighed for at komme med input til på baggrund af sagen og oplægget på mødet. Arbejdet med yderligere udvikling og konkretisering af målepunkter, som giver mulighed for en reel ledelsesopfølgning i hospitalernes hverdag, kommer til at foregå i regi af fokusområderne og DSØ. De målepunkter som fremgår af bilag 1 må derfor betragtes som foreløbige. De endelige målepunkter vil forelægges forretningsudvalget med henblik på at vise fremdrift i forhold til de politiske mål.
Tiltrædes indstillingen tages sagen og oplægget til efterretning, og forretningsudvalget har mulighed for at komme med input til konkretiseringen af de fire politiske mål.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020.
Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen, herunder de syv fokusområder, og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.
Jens Gordon Clausen/ Kim Weber
20016093
Bilag 1: Fokusområder og foreløbige målepunkter
Bilag 2: Afrapportering og evaluering af Hospitalssprint
Bilag 3: Kommende implementeringer i forbindelse med Sundhedsplatformen
Bilag 4: Oplæg om Sundhedsplatformen - FU møde 20200303
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Der blev omdelt oplæg på mødet (bilag 3).
Drøftet.
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 12. november 2019 nye delmål for overholdelsen af udredningsretten og forløbstider i kræftpakker. Med denne sag forelægges status for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne.
Med de nye delmål skal udredningsretten overholdes i 95 % af alle patientforløb, mens 70 % af alle udredningspatienter skal udredes inden for 30 dage ved udgangen af oktober 2020. For kræftområdet skal 85 % af patienterne være behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne ved udgangen af oktober 2020.
Der arbejdes målrettet for at sikre en bedre overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne, og udviklingen følges tæt af koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne. For begge områder vil der være et særligt fokus på de områder, hvor der med budget 2020 og Kræftplan IV er tildelt midler til at styrke kapaciteten:
Af bilag 1 og 2 fremgår seneste data. Overordnet går det godt med overholdelsen af udredningsretten. For kræftområdet er der sket et fald i overholdelsen, hvor der er forsat udfordringer med lungekræft, som forretningsudvalget drøftede på det forrige møde. Udfordringerne med lungekræft skyldes blandt andet forlængede svartider på patologiske undersøgelser, og at der er behov for yderligere udredning, da patienterne ofte har samtidige sygdomme (komorbiditet) eller andre kræftdiagnoser.
Hospitalsdirektørkredsen har aktuelt sat fokus på forrudestyring og planlægning op til ferier, hvor Anne Jastrup Okkels (direktør Frederiksberg og Bispebjerg Hospital) og Martin Lund (direktør psykiatrien) netop har holdt oplæg. Det vil også bliver taget op som et tema på et kommende møde i forretningsudvalget.
På dette møde vil der være oplæg fra Rigshospitalet af Per Christiansen, hospitalsdirektør, og Liselotte Højgaard, konstitueret ledende overlæge for Patologiafdeling og ledende overlæge for Klinik for Fysiologi, Nuklearmedicin og PET. Oplægget vil omhandle patologien, som er et af de diagnostiske områder, som kan medvirke til forsinkede udredningsforløb for patienterne, og hvor der aktuelt er udfordringer med kapaciteten bl.a. på grund af det øgede behov for præcisionsdiagnostik og generelle stigning i antallet af patologiprøver. Derudover vil oplægget også omhandle, hvordan kræftpakkerne vil blive berørt af indflytningen i Nordfløjen.
Udredningsret
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten fremgår af nedenstående figur
Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med den 16. februar 2020. Data for februar måned er ikke færdigregistreret og skal fortolkes med forbehold.
Det kan ses af figuren, at der har været en positiv udvikling i overholdelsen af udredningsretten både for somatikken og psykiatrien, dog med en tilbagegang i januar måned pga. ferieafholdelse i julen. I somatikken er den foreløbige status for overholdelse af udredningsretten i februar 91 %. 71 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
For voksenpsykiatrien og børne- og unge psykiatrien er der en overholdelse over på 99 % i februar, og henholdsvis 90 % og 96 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
Kræftpakker
Udviklingen i regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne fremgår af nedenstående figur.
Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med den 16. februar 2020. Data for februar måned er ikke færdigregistreret og skal fortolkes med forbehold.
Efter en positiv udvikling i regionens overholdelse i efteråret er der sket et fald i overholdelsen i januar måned på grund af ferien i forbindelse med jul og nytår. I januar var regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne 72 %, mens den foreløbige overholdelse for februar er 74 %.
Administrationen og hospitalerne fortsætter med at arbejde hen imod de fastsatte delmål og et løft på de fokuserede områder samt giver månedlig status om dette til forretningsudvalget.
Med budgetaftalen for 2020 har regionsrådet afsat 50 mio. kr. i 2020 og 40 mio. kr.fra 2021 og frem til en udvidelse af kapaciteten til udredning og behandling på områder, hvor der særligt mangler kapacitet og er ventetid. Ligeledes er der med budgetaftalen 2020 og udmøntningen af kræftplan IV afsat 39,1 mio. kr. til at styrke kræftområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020.
Svend Særkjær / Anne Skriver
19015394 / 19020740
Bilag 1: Bilag Grafer - Udredningsretten, HD opdat 200220
Bilag 2: Kræftpakker pr. 20. februar
Bilag 3: Oplæg - Patientrettigheder og indflytning i Nordfløjen - FU-møde 03-03-20
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
1. at drøfte administrationens orientering vedrørende effektiviseringskravene til regionens kvalitetsfondsprojekter.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
2. at godkende ikke at søge en genforhandling af effektiviseringskravene.
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Indstillingspunkt 1 blev drøftet.
Formanden satte indstillingspunkt 2 under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), O (1), V (3) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på mødet den 4. februar 2020 at fremme medlemsforslaget fra Enhedslisten om at drøfte mulighederne for en revurdering og genforhandling af effektiviseringskravene til de nybyggede hospitaler med staten. Derfor skal sagen nu behandles i forretningsudvalget som det kompetente politikformulerende og politikudviklende udvalg på området. Formålet med en eventuel genforhandling med staten er at nedbringe effektiviseringskravet til det enkelte hospital. Nærværende sag opridser administrationens vurdering af disse muligheder.
Region Hovedstaden har seks hospitalsbyggerier, som bliver opført som kvalitetsfondsprojekter og som dermed modtager statsligt tilskud fra kvalitetsfonden. Som en del af betingelserne for at modtage statsligt tilskud til byggerierne har regionen accepteret, at der skal ske en effektivisering af den efterfølgende drift. Kravet til effektivisering i driften er forskelligt fra hospital til hospital. Det svinger mellem 21,8 mio. kr. på Ny Retspsykiatri Sct. Hans og 173,4 mio. kr. på Nyt Hospital Nordsjælland (2019-priser).
Omfordeling af gevinsterne nationalt
Effektiviseringsgevinsterne skal ikke afleveres til staten, men forbliver i regionerne til ny sygehusaktivitet. Regionerne afgør selv, hvilken ny sygehusaktivitet gevinsterne skal bruges til. Regionerne skal dog over for staten redegøre for, hvordan gevinsterne realiseres.
Der er i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2017 aftalt en omfordeling af effektiviseringsgevinsterne mellem regionerne, så de regioner, der har en forholdsmæssig større andel af gevinsterne, gradvist afgiver halvdelen til de regioner, der har en forholdsmæssig mindre andel.
I økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og Danske Regioner fremgår det, at
[...] regering(en) og Danske Regioner er enige om, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne – svarende til 129 mio. kr. i 2017 – anvendes til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og kræft mv. Midlerne fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem mod 2025. De resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte region til ny sygehusaktivitet. (Bilag 3, side 1).
Det betyder, at Region Hovedstaden i 2020 har et budget, der er 28 mio. kr. højere, end det ellers ville have været. Frem til 2025 vokser beløbet til 61 mio. kr. (2017-priser).
Administrationen vurderer, at en genforhandling af kravet om effektiviseringsgevinster dels kan betyde, at omfordelingen af gevinsterne mellem regionerne ændres, dels at staten ønsker større indflydelse på, hvilken ny sygehusaktivitet gevinsterne fremadrettet skal bruges til. Nye forhandlinger kompliceres desuden af, at enkelte af de seksten kvalitetsfondsbyggerier allerede er ibrugtaget, og at omfordelingen af gevinsterne mellem regionerne dermed har fundet sted siden 2017.
For Region Hovedstaden er der en risiko for, at en genforhandling kan medføre en ringere økonomisk aftale end den nuværende aftale, hvor der sker en omfordeling af effektiviseringsgevinsterne, som har positiv indvirkning på regionens samlede økonomi.
Rapporteringskravet over for staten
Regionen skal over for staten redegøre for, hvorledes det enkelte hospital arbejder med at realisere de effektiviseringsgevinster, der er forudsat i det endelige tilsagn til det enkelte byggeri. Staten skal gennem den løbende rapportering fra regionen betrygges i, at gevinsterne som forudsat fuldt ud kan realiseres som finansieringsbidrag til ny sygehusaktivitet det første år efter ibrugtagelsen.
Regionerne skal inden for overordnede kategorier opgøre og beskrive de forventede effektiviseringsgevinster samt strategien for at realisere dem. Der skal være fokus på, hvilke centrale aktiviteter regionerne forventer at igangsætte for at realisere gevinsterne; hvordan der løbende kan følges op på, at arbejdet forløber planmæssigt og at effektiviseringsgevinsterne realiseres som forudsat. Rapporteringen omfatter en oversigt over de forventede effektiviseringsgevinster opdelt på de tre overordnede kategorier (bygningsrelaterede, organisatoriske og strukturelle) og en efterfølgende beskrivelse på den valgte underopdeling.
Håndtering af gevinsterne i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden er det aftalt, at det enkelte hospital beholder halvdelen af gevinsten det første år efter ibrugtagningen og først skal aflevere hele gevinsten til det regionale fællesskab andet år efter ibrugtagningen. Denne model er valgt for at give hospitalerne den fornødne tid til omlægningen. Det skyldes dels de ændrede fysiske rammer og dels at omlægningen af kultur og vaner skal ske i et roligt tempo. Det betyder, at det enkelte hospital første år efter ibrugtagningen selv kan vurdere, hvor og hvordan der er brug for at tilføre midler i forbindelse med at facilitere overgangen til de nye rammer og den nye organisation. Som nævnt går halvdelen af gevinsten til dette formål. Den anden halvdel afleveres til det regionale fællesskab. Det giver både hospitalet og fællesskabet mulighed for at prioritere gevinsten der, hvor der vurderes at være størst behov ud fra et samlet billede både hospitalsvist og regionalt.
Det er administrationens anbefaling, at effektiviseringsgevinsterne indgår i et samlet billede sammen med eventuelle regionale sparekrav og udgifter til ibrugtagning, hvor en samlet vurdering og prioritering kan ske i de fremtidige budgetprocesser. I den sammenhæng vil der også i videst muligt omfang blive set på, hvad der giver mening for de kliniske miljøer.
Samtidig vil der løbende blive taget hensyn til hospitalernes situation og udfordringer i forbindelse med ibrugtagningen. Fx som det skete ved 3. økonomirapport 2019, hvor der ekstraordinært blev tilført Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital hver 50 mio. kr. som bidrag til forberedelse af ibrugtagningen af de nye byggerier.
Genforhandling af effektiviseringskravet
Kravet om effektivisering af kvalitetsfondsbyggerierne indgår som et element i en samlet aftale mellem staten og regionerne. Forudsætningen er her, at regionerne prioriterer det råderum, som opstår ved hensigtsmæssig omlægning af arbejdsgange. Dette er præciseret i forbindelse med besvarelse af udvalgsspørgsmål 151 i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, hvor det fremgår, at:
"Der er dermed ikke knyttet en konkret forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere. Der er altså ikke tale om, at effektiviseringsgevinsterne skal finansiere en konkret aktivitetsvækst. Det ligger i tråd med, at der generelt i sundhedsvæsenet arbejdes løbende med at få mere sundhed for pengene". (Bilag 2, side 1).
På den baggrund vurderer administrationen, at det ikke er hensigtsmæssigt at indlede en genforhandling.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil administrationen ikke søge genforhandling af effektiviseringskravene.
For Region Hovedstaden er der en risiko for, at en genforhandling kan medføre en ringere økonomisk aftale end den nuværende aftale, hvor der sker en omfordeling af effektiviseringsgevinsterne, som har positiv indvirkning på regionens samlede økonomi.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020 og regionsrådet den 10. marts 2020.
Jens Gordon Clausen/Niels Peter Hansen/Lars Æbeløe-Knudsen
20002260
Bilag 1: Medlemsforslag (på RR 4. februar 2020)
Bilag 2: Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs besvarelse på spm. 151
Bilag 3: Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs besvarelse på spm. 232
Bilag 4: Notat om beregningsgrundlag for effektiviseringsgevinsterne
Bilag 5: Notat om effektiviseringskrav ifbm. kvalitetsfondsbygerierne
Bilag 6: Politikerspørgsmål 103-19 om effektiviseringskrav ved nye hospitalsbyggerier
Administration indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Taget til efterretning.
Rigsrevisionen udfører hvert år lønrevisioner i regionerne. I 2019 har de udført tre lønrevisioner i Region Hovedstaden. Resultaterne af revisionerne danner baggrund for denne orientering til forretningsudvalget.
Sagen blev på forretningsudvalgets møde i januar løftet fra en formandsmeddelelse til en sag på nærværende møde.
På forretningsudvalgsmødet vil direktør for Center for HR og Uddannelse, Anne Kirstine Damsager være til stede til besvarelse af eventuelle spørgsmål.
Rigsrevisionens tre lønrevisioner er afrapporteret i vedlagte delrapporter:
Særligt delrapport 1 har givet anledning til pressedækning og drøftelse. Rapporten konkluderer på den ene side, at Region Hovedstaden ikke har væsentlige regelbrud ved udbetaling af lønydelser. På den anden side stiller Rigsrevisionen spørgsmålstegn ved niveauet for individuel honorering af overlæger, og om hospitalerne i tilstrækkelig grad tænker i skyldige økonomiske hensyn, når de anvender overlægerne til vagtarbejde og ekstra arbejde.
For alle tre rapporter gælder, at Rigsrevisionen anbefaler, at Region Hovedstaden gør mere ud at monitorering af lønudbetalinger, forståelse af overenskomster og arbejdstidsregler, laver ledelsesinformation, klarere retningslinjer for godkendelser af ekstra lønydelser og anskaffer bedre systemunderstøttelse.
Modsat delrapport 2 og 3, har Rigsrevisionen gennemført delrapport 1 uden dialog med regionen undervejs. Region Hovedstaden blev præsenteret for en færdig rapport, som kun kunne kommenteres skriftligt (jf. bilag hvor regionens skriftlige bemærkninger fremgår). Rigsrevisionen har efterfølgende taget regionens bemærkninger om, at dette skaber både fejlagtige konklusioner og manglende forståelse for læsning af løndata til efterretning.
Nedenfor er administrationens generelle bemærkninger til rapporterne. I bilag fremgår uddybende og mere konkrete bemærkninger.
Administrationens bemærkninger
Rigsrevisionen har ikke fundet væsentlige regelbrud. I delrapport 1 omtales fejludbetalinger, men administrationen har ikke fundet grundlag for den konklusion. Tillæg bygger på godkendte vagter, og det er en række løntekniske forklaringer og kodninger i lønsystemet, som ligger til grund for det misvisende billede, jf. bilag 1.
Tilbagemeldingerne fra hospitalerne er, at brugen af tillæg er sket for at dække vagter begrundet i ledelsens vurdering af, hvad der skal til for at behandle patienterne både i forhold til, hvor mange overlæger der skal indgå i vagtlag, typer af vagtarbejde og ekstra indsats.
Rigsrevisionen påpeger høj samlet aflønning for overlæger/ledende overlæger. Herunder fremhæves forskel på løn i sammenligning mellem overlæger/ledende overlæger og afdelingschefer og kontorchefer i staten.
Administrationen er enig i, at det samlede lønniveau inklusiv engangsbetalinger i nogle situationer kan blive meget højt for overlæger/ledende overlæger, herunder at niveauet ligger højt sammenlignet med chefer i staten. Der er dog også forskel på dels markedsvilkår for sundhedsvæsnets fagspecialister og et mere generalistpræget arbejdsmarked for chefer i staten, dels vilkår ved at arbejde i vagter på et hospital og i dagarbejde i staten. En væsentlig medvirkende årsag er således det forhold, at der i henhold til de regionale overenskomster afregnes for vagter, ulempe, m.m.
Langt de fleste særydelser (74%) i den opgjorte periode er netop udgifter til overenskomstbestemte vagthonorarer og de tilhørende opkaldstimer, samt timetillæg for tjeneste i aftentimer og weekender (jf. bilag). Disse særydelser følger af overenskomsten og må påregnes for at kunne dække vagter. Selve overenskomsten indebærer fx vagthonorering og dobbeltbetaling ved rådighedsvagter. Hvis det skal justeres, skal det løftes ved overenskomstforhandlingerne. Administrationen vil melde temaet ind til Danske Regioner som optakt til OK21.
Når der rejses kritik af niveauet for enkeltpersoners vagtbetaling, handler det om fordeling af vagter, og ikke om, hvorvidt der kan skæres ned på den samlede vagtbetaling. Vagtplanlægningen skal balancere den bedste patientbehandling, og det kan – ikke mindst på de smalleste (mest komplicerede) specialeområder – være en udfordring.
Den resterende andel af de samlede særydelser opgjort i perioden (ca. 25 %) vedrører ”Forhåndsaftaler” (udgør 19 %), hvilket primært omhandler frivilligt ekstraarbejde (FEA) og ”Merarbejde i henhold til aftaler” (udgør ca. 5 %). Der er blandt hospitalerne enighed om at minimere disse mest muligt ved at udvise tilbageholdenhed i brug af disse aftaler og afsøge andre muligheder før de tages i brug. Mange steder handler det om, at der er mangel på en specifik kompetence, og der er vakante stillinger, hvorfor de tilstedeværende lægeressourcer yder en ekstra indsats.
Honoreringsniveauet varierer mellem specialer og geografi:
Der pågår forhandlinger med FAS (Foreningen af Speciallæger) om en mere ensartet honorering af læger, der tager vagter på Bornholm, men det er vanskeligt grundet personalesituationen på Bornholm at ændre væsentligt på, at vagterne er dyrere at bemande. Bornholms Hospital drøfter løbende samarbejde med regionens øvrige hospitaler om vagtdækningen.
Hvad gør Region Hovedstaden for at imødekomme Rigsrevisionens bemærkninger
Administrationen sætter allerede ind flere steder for at imødekomme de forskellige bemærkninger i rapporterne. Konkret er følgende initiativer igangsat:
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om rigsrevisionens rapporter og hospitalernes initiativer til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020.
Anne Kirstine Damsager/Mette Keis
20014675
Bilag 1: Rigsrevisionsrapporter
Bilag 2: Region Hovedstadens svar på Rigsrevisionens delrapport 1
Bilag 3: Uddybende bemærkninger vedr. lønrevision
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Taget til efterretning.
Herlev og Gentofte Hospital har igennem 2019 været udfordret af stigende udgifter med deraf følgende truende budgetoverskridelser.
Regionsrådet er løbende blevet orienteret om udviklingen i forbindelse med 2. økonomirapport (behandlet på møde den 25. juni 2019), 3. økonomirapport (behandlet på møde den 24. september 2019) og 4. økonomirapport (behandlet på møde den 17. december 2019) samt i sagen "Økonomisk status for Herlev og Gentofte Hospital", som blev behandlet af regionsrådet den 24. september 2019.
I denne sag gives en status på hospitalets forventede resultat for 2019 og perspektiverne for økonomien i 2020.
Sammenfatning
På baggrund af genopretningsplanen forventer Herlev og Gentofte Hospital nu et mindreforbrug på ca. 6 mio. kr. for 2019, der vil blive indregnet i forbindelse med genbevillingsgrundlaget i 1. økonomirapport 2020. Dette til trods for, at hospitalet i forbindelse med 3. økonomirapport 2019 forventede et merforbrug på 50 mio. kr., som dog blev nedjusteret til 25 mio. kr. i forbindelse med 4. økonomirapport 2019. Resultatet er bl.a. opnået gennem omprioritering af en række engangsmidler.
I 2020 fortsætter hospitalet skærpet økonomisk styring. Hospitalet har primo 2020 en budgetreserve på 15 mio. kr., efter at de udgiftsdrivende effekter i 2019 er håndteret. Hospitalet forventer væsentlige udgifter til ibrugtagning og indflytning i nybyggeri i 2020. Regionsrådet har derfor, ved 3. økonomirapport 2019, tilført Herlev og Gentofte Hospital 50 mio. kr. til forberedelse af dette. Den politiske prioritering af 57,5 mio. kr. til hospitalet i forbindelse med budgettet for 2020 har resulteret i den forbedrede økonomiske situation, som er stabil for 2020.
Administrationen følger den økonomiske udvikling tæt, og regionsrådet vil løbende blive orienteret via økonomirapporterne.
Herlev og Gentofte Hospital har beskrevet den økonomiske status nærmere i vedlagte bilag.
Udfordringer
Hospitalets økonomiske udfordringer har været betinget af:
Genopretningsindsatser
Genopretningsplanen fra 2019 blev iværksat med henblik på at minimere ubalancen i 2019 og forebygge lignende udgiftspres i 2020.
Genopretningsplanen omfattede bl.a. kvalificeret ansættelsesstop, inddragelse af hospitalets reserver samt tilpasning af kapacitet på udvalgte områder. Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at indsatserne i genopretningsplanen er prioriteret, så de har haft mindst mulig betydning for de patientrettede aktiviteter.
Konkret er der bl.a. gennemført sammenlægning af to hæmatologiske sengeafsnit, reduktion af disponibel sengekapacitet samt stop for brug af eksterne vikarer på fødeområdet jf. redegørelsen til regionsrådet den 24. september 2019.
Indsatsen har bl.a. medført, at afdelingernes samlede lønudgifter i 2. halvår 2019 er 10 mio. kr. mindre end budgetteret.
Samtidig har hospitalet tilbageholdt i alt 90,6 mio. kr. på fællesområdet til finansiering af merforbrug på de kliniske områder. Det omhandler bl.a. 26 mio. kr. vedrørende tidsforskudte projekter (bl.a. ny sterilcentral og ombygning af centralkøkken) og 12 mio. kr. fra direktionspulje til strategiske projekter. En væsentlig del af disse midler er engangsmidler, der ikke kan indgå i finansieringen af eventuelt merforbrug i 2020. Hospitalets varige økonomiske balance baseres på mere strukturelle tiltag såsom den nævnte justering af kapacitet og lønudgifter samt de varige midler der udmøntes i forbindelse med budget 2020.
I 2020 fastholder hospitalet den skærpede styring. Således fastholdes det kvalificerede ansættelsesstop og regelmæssige møder med samtlige afdelinger omkring den økonomiske udvikling. Samtidig er der skærpet fokus på belægning og kapacitetsudnyttelse.
Resultater i 2019 og forventninger til 2020
Som opsummering af resultater 2019 og forventninger til 2020 gælder, at:
Administrationen på Herlev og Gentofte Hospital samt i Center for Økonomi vil løbende følge hospitalets økonomiske udvikling tæt. Resultaterne heraf vil indgå i økonomirapporterne for 2020.
Forretningsudvalget er med denne sagsfremstilling orienteret om den økonomiske status for Herlev og Gentofte Hospital.
Herlev og Gentofte hospital forventer økonomisk balance (lille mindreforbrug) for 2019, som dog er delvist finansieret af engangsmidler.
I 2020 forventes fortsat udgiftspres, som søges imødegået via fortsat tæt økonomisk styring og de tilførte midler i budget 2020.
Udviklingen følges løbende af administrationen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020.
Forretningsudvalget vil få forelagt en fornyet økonomisk status for Herlev og Gentofte Hospital i forbindelse med 1. økonomirapport 2020 på møde den 14. april 2020.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20007672
Bilag 1: Status på Herlev og Gentofte Hospitals økonomi 2019
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Anbefalet.
Regionen har i flere år arbejdet på at få økologi ind i køkkenerne og at understøtte den rigtige ernæring til forskellige typer af patienter. Som led i budgetaftalen er der i 2020 afsat 3,4 mio. kr. og 1,9 mio. kr. i følgende år til at videreudvikle de gode resultater og kombinere økologitænkningen med fokus på mere klimavenlig madlavning. Beløbet anvendes til efteruddannelse af køkkenpersponale og bl.a. til ansættelse af tværgående medarbejdere, som kan dele gode erfaringer med bæredygtig kostproduktion og udvikling af en app til madbestilling, som skal hjælpe med reduktion af madspild.
Herlev og Gentofte Hospital vil i fortsættelse heraf indføre nyt ernæringskoncept, der gør det muligt at reducere madspild og give tilbud om en markant forbedring af patienternes ernæringssituation under indlæggelse. Initiativet er et blandt flere forskellige initiativer i regionens hospitalskøkkener, der har samme sigte, og som understøttes af de afsatte midler til området i budgetaftalen 2020. Initiativet er derudover i tråd med resulaterne af en brugerundersøgelse på hospitalet fra 2017, hvor der blev peget på behovet for et mere individualiseret kosttilbud.
Centralkøkkenerne i Herlev og Gentofte lider samtidig under massivt renoveringsefterslæb. Med sagen lægges op til en ombygning og totalrenovering af hospitalets to køkkener samt anskaffelse af nyt køkkenudstyr.
Hospitalet har gennem længere tid forberedt et nyt ernæringskoncept for at forbedre patienternes ernæring under indlæggelse og for at give mere bæredygtig madproduktion, hvor madspildet reduceres betydeligt.
Hospitalets ernæringskoncept betyder, at patienterne opnår en bedre ernæringstilstand under indlæggelsen, der giver et godt behandlingsforløb med hurtigere helbredelse og bedring. Patienterne guides via et digitalt menukort til at bestille den mad, som de foretrækker og ernæringsmæssigt har behov for og appetit til. Madbestillingen gennemføres i afdelingen, og plejepersonalet har ansvaret for patientens bestilling og sørger for, at bestillingen er korrekt i forhold til patientens individuelle ernæringsbehov. Konceptet har været afprøvet på fem afdelinger, og langt de fleste ernæringstruede patienter får dækket deres energi- og proteinbehov, når de selv er med til at vælge de ernæringstætte og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner.
Det ny koncept kræver, at køkkenproduktionen lægges om, så der i stedet for forberedelse til buffetservering i sengeafsnittene sker tilberedning af netop de individuelle måltider, som patienten har valgt fra menukortet.
Hospitalets to køkkener (Herlev og Gentofte) lider samtidig under massivt renoveringsefterslæb for de tekniske installationer og overflader samt køkkenudstyr og madtransportvogne, som skal udskiftes, hvis madproduktionen skal fortsætte. Herunder er der også en række problemer med arbejdsmiljøet pga. dårligt fungerende ventilation og temperaturregulering. Desuden er energiforbruget for højt i forbindelse med ventilation og belysning.
På den baggrund har hospitalet også forberedt et større ombygningsprojekt i de to køkkener, som er nærmere tilrettelagt og budgetteret i samarbejde med administrationen, der parallelt hermed har udarbejdet et projekt for en samtidig bygningsteknisk renovering af køkkenlokalerne.
Der lægges på denne baggrund op til, at der samlet anvendes 55,2 mio. kr. til renovering og ombygning samt til udstyr til de to køkkener. Centralkøkkenet i Herlev bygges om og omorganiseres, så produktionslinjen kan understøtte tilberedning af individuelle måltider i det ny ernæringskoncept. Ombygningen indebærer i sær i Herlev, at eksisterende funktioner rykkes rundt og organiseres med en ”samlebåndseffekt”, så maden som hidtil produceres fra bunden, men fremadrettet også anrettes i individuelle enkeltportioner og pakkes i nye madvogne til de enkelte sengeafsnit i et effektivt produktionsforløb. Projektet i Gentofte er lidt mindre omfattende, men der omlægges fra damp- til elforsynede køkkengryder, og derudover skal der også her bygges om til det ny ernæringskoncept.
I forbindelse med ombygningen vil alle nedslidte tekniske installationer og bygningsdele i begge køkkener samtidigt blive udskiftet.
Af de samlede 55,2 mio. kr. til projektet anvendes 29 mio. kr. til renovering og ombygning i de to køkkener, mens 26,2 mio. kr. anvendes til nyt køkkenudstyr, jf. følgende oversigt.
Projektet kan finansieres ved allerede afsatte midler på investeringsbudgettet, ved midler under renoveringsplanen, via leasing og ved midler afsat til formålet på hospitalets budget. Finansieringsforslaget uddybes nærmere under økonomi nedenfor.
Renoveringen og ombygningen i Herlev kan gennemføres successivt ved en etapevis renovering og ombygning samt installation af det ny køkkenudstyr, så de renoverede lokaler kan være klar sidst i 2020. Tidsplanen er afstemt med ibrugtagning af det nye akuthus og kvinde-barn bygningen, der begge er tilpasset indretningsmæssigt til det nye ernæringskoncept.
Projektet er planlagt således, at køkkenet i Gentofte kan fungere med øget produktionskapacitet i ombygningsperioden for Herlev-køkkenet, så madleverancerne kan opretholdes undervejs.
Når køkkenet i Herlev er færdigrenoveret, igangsættes renovering, ombygning og den fornødne udskiftning af køkkenudstyr i Gentofte, der forventes færdiggjort i løbet af 1. halvår 2021, således at det ny ernæringskoncept herefter er indført fra færdigrenoverede køkkenlokaler på begge hospitaler.
Med bevillingen opnås en varig og tiltrængt forbedring af produktionsforholdene i hospitalets to køkkener, således
Sagen giver et løft i overensstemmelse med målet om ansvarlige og grønne hospitaler i regionens handlingsplan for FN's verdensmål vedrørende lavere energiforbrug og større arbejdsglæde og trivsel hos personalet til støtte for stabile produktionsforhold i forbindelse med hospitalets ny ernæringskoncept.
Der er gjort et stort forarbejde i sagen, som har været gennemført for at minimere risici ved opnåelse af det ønskede løsningsdesign. Udførelsen er planlagt i tæt samarbejde med hospitalets køkken for at sikre, at byggefaserne gennemføres, så køkkenproduktionen opretholdes i hele perioden.
Hvis der i forbindelse med udførelsen viser sig at være behov for yderligere projektjustering, er der også taget højde for dette ved afsættelse af beløb til uforudseelige udgifter i beløbsrammen for sagen. Administrationen vurderer, at der ikke er betydende risiko for kvalitetsmæssige eller økonomiske overraskelser i sagens gennemførelse.
Finansieringen af de 55,2 mio. kr. til projektets samlede anlægssum foreslås sammensat som anført i følgende oversigt:
12 mio. kr. af udgiften kan tages af de afsatte midler til projektet på investeringsbudgettet for 2020, hvor der er afsat i alt 6,7 mio. kr. i 2020 og 13,3 mio. kr. i 2021. Rådighedsbeløbet er også afsat til renovering af køkkenet i Hvidovre, idet der med det foreslåede bidrag på 12 mio. kr. til nærværende sag resterer 8 mio. kr. til køkkenet i Hvidovre. Der forelægges senere en sag om dette.
Derudover kan 7,9 mio. kr. tages af hospitalets lokale investeringsramme i 2020, hvor der er afsat midler til projektet. Derudover anvendes 9,2 mio. kr. til projektet under renoveringsplanens beløb til genopretning i 2020 (8,4 mio. kr.) og 2021 (0,8 mio. kr.), idet renoveringen fører til en væsentlig forbedring i hospitalskøkkenernes bygningstilstand.
Hospitalet afholder i øvrigt den løbende udgift til tilbagebetaling af leasingrammen på 24,8 mio. kr., der i oversigten er anført som det forventede beløb til anskaffelse af køkkenudstyr. Hospitalet kan afholde 4 mio. kr. årligt til tilbagebetaling, da der er tilsvarende besparelser i forhold til reduktion af madspild, ændring i kolonialvare-sortimentet og ved mere fokuseret forplejning til ambulatorierne m.m. Tilbagebetalingsperioden for det leasede udstyr bliver dermed godt 6 år. Køkkenudstyret, der er af en høj kvalitetsstandard, har betydeligt længere levetid (op imod 15 år).
Endelig afholder Center for Ejendomme den løbende udgift til tilbagebetaling af leasingrammen på 1,3 mio. kr. vedrørende energitiltag i projektet (især belysning), idet centeret kan frigøre godt 0,2 mio. kr. årligt via energibesparelser. Der vil være en tilbagebetalingsperiode på 6 år.
I forhold til øvrige økonomiske konsekvenser kan det nævnes, at udskiftning af de reparationskrævende madvogne og fornyelse af andre anlæg, der idag er årsag til hyppige driftsstop og akutte reparationer, vil føre til en besparelse hos Center for Ejendomme på den almindelige bygningsdrift på ca. 1 mio. kr. Beløbet kan frigøres, når køkkenfunktionerne er renoverede, og medgår til finansiering af den fortsatte genopretning på andre områder i renoveringsplanen.
Der planlægges en kommunikationsindsats i anledning af sagen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020 og regionsrådet den 10. marts 2020.
Jens Gordon Clausen/Søren Helsted
20013099
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Der blev omdelt materiale på mødet (bilag 8).
Sagen blev udsat, idet formanden bad administrationen om at planlægge et forhandlingsmøde med partiernes gruppeformænd med henblik på at drøfte den videre proces.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
Hovedstadsregionen forventes at vokse med 120.000 indbyggere over de næste ti år. Det skaber udfordringer for regionen som et fortsat godt sted at bo og leve, og det sætter pres på den regionale udvikling og opgaveløsning ift. at tilbyde attraktive uddannelsestilbud, sikre rent drikkevand og miljø, tilstrækkelige råstoffer samt ikke mindst fremkommelighed og gode, grønne kollektive trafiktilbud. Aspekter, der alle er indeholdt i regionens udviklingsstrategi for 2020-2023, som i disse dage er i offentlig høring. Særligt de kollektive trafiktilbud udfordrer i stigende grad den regionale udviklingsøkonomi. Dette har baggrund i faldende passagerantal i de kollektive trafiktilbud samt etablering af letbanen, der samlet øger udgifterne til kollektiv trafik for Center for Regional Udvikling.
I Center for Regional Udvikling er der således i 2021 en konkret økonomisk udfordring med at skabe balance i budgettet grundet stigende udgifter til busdrift og lokalbaner ift. det tidligere kendte budget (bilag 1). Dette er en melding, som Center for Regional Udvikling har modtaget fra Movia i december 2019. Desuden er der primo 2020 indkommet en negativ efterregning fra Movia og et allerede kendt negativt råderum på budget 2021 for regional udvikling. Det betyder, at der skal findes ca. 25 mio. kr. for at skabe et budget i balance og endnu flere penge, hvis der herudover skal skabes et vist råderum til igangsættelse af nye initiativer eller fortsættelse af projekter, der udløber (se bilag 3 for projektudfald i 2021).
Lignende problematik har været til stede før 2020, men der har efterreguleringer og budgetnedjusteringer fra Movia været favorable for regionen og afbødet udfordringerne, hvilket også har givet økonomisk råderum til at sætte en række regionale udviklingstiltag i gang. Dette bliver ikke tilfældet for budget 2021. Det bemærkes, at den negative efterregulering fra Movia-regnskab 2019 på 2,3 mio. kr. håndteres i 2020.
Forretningsudvalget skal drøfte de økonomiske rammer for regional udvikling og sætte en overordnet retning for, hvor man kan finde prioriteringer på det samlede regionale udviklingsområde, og beslutte, hvorvidt der skal være et råderum samt størrelsen heraf. Dette skal sætte retning for det efterfølgende arbejde i de stående udvalg med konkrete budgetforslag i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Centerdirektør i Regional Udvikling, Diana Arsovic Nielsen, og enhedschef i Center for Økonomi, Jette Sylow, deltager under sagens behandling.
I denne sag præsenteres forretningsudvalget for tre forskellige tilgange med forskellig prioritering inden for det regionale udviklingsområde og deraf følgende retning for, hvordan der skabes et budget i balance. Som supplement til balance i budgettet, skabes i alle tre tilgange et råderum på 15 mio. kr., hvilket muliggør, at der i den kommende budgetproces kan igangsættes nye tiltag eller besluttes fortsættelse af projekter, der udløber (bilag 3). Dermed bliver det samlede besparelsesbeløb på 40 mio.kr. (25 mio. kr. + 15 mio. kr.)
Råderummets størrelse skal ses som et bud fra administrationen. Det matcher dog en størrelse, der har været et typisk beløb til rådighed i budgetprocessen over en årrække. Hvis der ikke etableres et råderum af en given størrelse, vil der ikke være rum til igangsættelse af nye regionale udviklingsinitiativer i 2021.
Tilgangene skal ses som tre veje, der med en række prioriteringsforslag kan kombineres på andre måder, hvis ønsket, og de tre tilgange skal alene tænkes som forslag til drøftelse.
De tre tilgange er som følger (uddybes i bilag 2):
Følgende områder hører under regional udvikling:
Økonomiske forudsætninger for de tre tilgange:
Der forventes stigende udgifter til kollektiv trafik på busdrift og lokalbaner for ca. 21. mio. kr. Desuden er der i regional udviklings budget for 2021 et allerede kendt negativt råderum på ca. 4 mio. kr. Der skal dermed findes besparelser i regional udviklings budget for ca. 25. mio. kr. for at skabe balance i budgettet i 2021 og fremadrettet. Desuden er der ikke råderum til igangsættelse af nye initiativer i 2021.
Vedlagt sagen er et bilag, der viser, hvordan de andre regioner fordeler deres midler på det regionale udviklingsområde (bilag 4).
Vedlagt som bilag til sagen er også oversigter over miljøområdet (bilag 5) og trafikområdet (bilag 6), som illustrerer, hvad besparelserne kan betyde for fx buslinjer som besparelsesområde og tilsvarende emner på miljøområdet.
Sundhedsforskning og –innovation indgår ikke i tilgangene, i og med at udgifter hertil dækkes af sundhedsmidlerne.
Hvis forretningsudvalget peger på et beløb for besparelser inden for trafik, så er trafikbestillingen til Movia det centrale instrument, og her er tidlig handling for at opnå fuld besparelseseffekt i 2021 centralt. Normalt afgives regionens trafikbestilling i oktober på baggrund af budgetforhandlingerne for det kommende år. Det vil dog være en fordel med en tidligere beslutning om trafikbestilling for 2021 af tre hensyn:
Hensynet til handlerum: Omfanget af busdrift er bundet i kontrakter med operatørerne og bindinger heri begrænser handlerummet. I teorien er nedlæggelse af buslinjer kun muligt i forbindelse med genudbud af buskontrakterne. En tidlig beslutning vil give mulighed for forhandlinger med operatørerne, som kan muliggøre gennemførsel af politisk prioriterede tiltag frem for alene de kontraktuelt mulige tiltag. Omvendt vil en beslutning i oktober medføre et mindre handlerum for ændringer med virkning fra 2021.
Som et alternativ til en tidlig trafikbestilling kan der foretages en delvist tidlig trafikbestilling, som først vil bestå i, at man tidligt foretager en beslutning om hensigtsmæssige trafikbesparelsesstiltag, som ellers ikke ville være teknisk mulige at gennemføre senere på året, og derefter foretager en beslutning om en resttrafikbesparelse i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret. Denne model imødekommer dog kun i begrænset omfang hensynet til kommunal planlægning.
Det er vurderingen, at der på miljøområdet ikke vil være lignende udfordringer med at effektuere eventuelle besparelser med virkning fra 2021. Det samme gør sig gældende på det administrative område, idet der dog kan være nogle kontraktmæssige bindinger på de internationale opgaver, der dog vil udgøre en væsentlig mindre udfordring end på trafikområdet.
Det bemærkes, at økonomiaftalen, som indgås mellem regioner og stat i juni er en ukendt faktor i ovenstående, ligesom Movia kan justere deres budget for 2021 i juni 2020. Begge dele ændrer dog ikke ved, at de skitserede udfordringer bør håndteres rettidigt og i den kommende budgetproces.
Faglige konsekvenser for regional udvikling:
Hvis der ikke findes besparelser på kollektiv trafik som område, vil bevillingen fra kollektiv trafik gå fra at fylde ca. 61 % i 2020 til 68 % af den regionale udviklingsøkonomi i 2021 (bilag 7). Det vil uden politisk handling betyde besparelser på miljø og øvrig regional udvikling herunder løn. Det vil dermed betyde en svækkelse af Center for Regional Udviklings muligheder for at løfte sine driftsopgaver, fx jordplanen, men også andre områder som klimaopgaver i forlængelse af Den Regionale Udviklingsstrategi og arbejdet med FN's Verdensmål.
Forretningsudvalgets beslutning om rammesætning for økonomien i regional udvikling vil danne grundlag for de videre budgetdrøftelser i de stående udvalg i foråret. For trafikudvalget vil det særskilt betyde, at de anmodes om at komme med forslag til besparelser i form af en hel eller delvis tidlig trafikbestilling for 2021 mhp. forelæggelse for regionsrådet allerede i maj. Herefter vil trafikøkonomien således være helt eller delvist låst inden den samlede budgetforhandling i efteråret.
Forretningsudvalget skal sætte en økonomisk ramme ved at udstikke konkrete beløb på de forskellige fagområder, som de tilsvarende stående udvalg skal finde i forbindelse med budgetprocessen. Hvis forretningsudvalget ikke sætter denne retning, vil det skabe en forvirrende budgetproces i de stående udvalg, hvor det vil være uklart, hvordan besparelses- og budgetforslag vil harmonere på det regionale udviklingsområde.
Det vil desuden svække kommunernes planlægning og den samlede økonomiske effekt samt det politiske handlerum, hvis forretningsudvalget ikke anmoder trafikudvalget om at komme med forslag til besparelser i form af en hel eller delvis tidlig trafikbestilling for 2021 mhp. forelæggelse for regionsrådet allerede i maj. Hvilket også vil have negativ effekt på regionens generelle dialog med kommunerne.
Hvis der ikke foretages en tidlig trafikbestilling med fornøden besparelseseffekt i 2021 på trafikområdet, kan der være behov for at hente andre engangsbesparelser i 2021 på tværs af det regionale udviklingsområder, og/eller der kan være behov for at udskyde igangsættelse af besluttede projekter inden for et eventuelt nyt råderum, således at dette kompenserer for manglende fuldt gennemslag af trafikbesparelserne i 2021.
Ved drøftelse eller behandling af konkrete besparelsestiltag er der risiko for kritik fra kommuner såvel som fra borgere uanset tidspunkt. Eksempelvis busbesparelser og besparelser på eksekvering af råstofs- og jordplaner kan give utilfredshed hos regionens borgere.
Endelig kan besparelserne betyde en underminering af regionens evne til at bidrage til regional udvikling med afsæt i den regionale udviklingsstrategi og i den forbindelse udvikle sine driftsopgaver, herunder den kollektive trafik, hvor et udhulet tilbud kan afføde endnu færre brugere og yderligere fordyrelser. Jf. konstitueringsaftalen kunne der - med afsæt i ønsket om en grøn omstilling - med fordel fremadrettet i trafikudvalget ske drøftelser om investeringer og samspil med staten herom, der vil kunne bidrage til at vende billedet.
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 3. marts 2020 med henblik på at sætte rammer for de videre politiske budgetdrøftelser i foråret i udvalgene og efterfølgende budgetbeslutninger i regionsrådet i efteråret. For så vidt angår trafikudvalget vil det betyde, at de på deres møder i marts og april vil skulle forberede en indstilling til regionsrådet den 19. maj 2020 om besparelser i form af en hel eller delvis tidlig trafikbestilling for 2021.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
20015731
Bilag 1: Bilag 1 - Oversigt over negativt råderum
Bilag 2: Bilag 2 - De tre tilgange
Bilag 3: Bilag 3.1 og 3.2 - Fortsættelser og ophør
Bilag 4: Bilag 4 - Andre regioner
Bilag 7: Bilag 7 - Budget i balance trods stigninger i udgifterne til kollektiv trafik
Bilag 8: Bilag 8 - Udvikling i tilskud og passagerer
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget tager til efterretning:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
Den overordnede tidsplan for budgetproces 2021-24 blev godkendt af forretningsudvalget d. 28. januar 2020. Det fremgik af sagen, at den nærmere tilrettelæggelse af udvalgenes bidrag til budgetprocessen skulle drøftes på et møde mellem udvalgenes formandsskaber og repræsentanter for partier uden formands-/næstformandsposter. Dette møde blev afholdt tirsdag den 4. februar 2020.
På baggrund af drøftelserne på mødet beskrives her udvalgenes bidrag til budgetprocessen.
Den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2021-24 blev godkendt af forretningsudvalget d. 28. januar 2020.
Forretningsudvalget har samtidigt anmodet de stående udvalg om at bidrage til budgetarbejdet 2021-24.
Udvalgenes formandsskaber og repræsentanter for partier uden formands-/næstformandsposter drøftede den 4. februar erfaringer fra seneste budgetproces og udvalgenes rolle i den kommende budgetproces.
I de senere år er der i starten af året blevet afholdt et særskilt møde mellem udvalgenes formandsskaber og repræsentanter for partier uden formands-/næstformandsposter. Formålet har været drøftelse af den nærmere tilrettelæggelse af budgetarbejdet i de stående udvalg og forretningsudvalget. Dette er bl.a. sket på baggrund af erfaringer med budgetprocessen i foregående år.
Udvalgenes rolle og rammerne for budgetarbejdet
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2021-24 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2020. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.
Hospitalernes interne omprioriteringsbehov til budget 2021 blive belyst i forbindelse med administrationens vurdering af konsekvenserne af økonomiaftalen.
Ønskerne til budgetprocessen
På baggrund af tilkendegivelserne på mødet den 4. februar 2020 er der følgende ønsker til budgetprocessen:
Forslag til proces i udvalgene
På baggrund af drøftelserne foreslås følgende proces i udvalgene (Illustreret grafisk i bilag 1):
Udvalgene anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i marts, april og maj måned med henblik på senest den 10. juni at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan man herudover supplere med besparelsesforslag inden for eget ressort. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2021-24.
De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2021-24 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2020.
Udvalgene kan med fordel bidrage med tekstmæssige input til en budgetaftale, som afspejler udvalgenes intentioner og ønsker i forhold til en flerårig udviklingsproces.
Alle stående udvalg og forretningsudvalget vil på et møde forud for budgetdrøftelserne få en status for prioritering af indsatser i handlingsplanen for FN's verdensmål. Dette bliver konkretiseret i forhold til det enkelte udvalgs ressortområde. Alle udvalg drøfter således parallelt status på indsatsernes fremdrift under deres portefølje.
Endelig bør afrapportering og eventuelle forslag fra de nedsatte opgaveudvalg tænkes ind i budgetprocessen.
På udvalgenes møder i marts:
Første budgetdrøftelse finder sted på udvalgenes møder i marts. På dette møde kan udvalgenes medlemmer komme med ideer til emner og områder som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område.
Administrationen kan i denne sammenhæng også bidrage med temaer, som kan indgå i budgetprocessen. Det kan eksempelvis være med afsæt i den indgåede budgetaftale for 2020 eller med afsæt i områder, hvor der er et udgiftspres.
Administrationen kan have en dialog med forslagsstillerne om udformning og en konkretisering af forslag til nye initiativer i tiden frem til udvalgenes anden budgetdrøftelse i april. Her kan administrationen eventuelt lave en første overordnet vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser, såfremt forslaget er tilstrækkelig konkret.
På udvalgenes møde i april:
Første version af udvalgenes forslag til nye initiativer og eventuelle gennemførte analyser forelægges ved anden budgetdrøftelse i udvalgene.
Udvalgene drøfter initiativerne og beslutter, hvilke af de fremlagte initiativer, som skal kvalificeres yderligere. Udvalgene skal således allerede på dette tidspunkt lave en første prioritering, således at forslag, som ikke kan opnå udvalgets samlede opbakning, udgår af den videre proces.
I tiden frem mod udvalgenes tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi.
På udvalgenes møde i maj:
De yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer forelægges ved den tredje budgetdrøftelse i udvalgene. Udvalgne skal på disse møder prioritere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan man yderligere supplere med besparelsesforslag inden for eget ressort.
Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål så snart, udvalgenes fem prioriterede forslag foreligger i juni måned.
Budgetforhandlingernes opstart i august:
Udvalgsformændene præsenterer de fem prioriterede forslag, som udvalget har besluttet skal indgå i den videre budgetproces, for regionsrådet på budgetseminaret den 11. og 12. august 2020 for regionsrådet.
Såfremt indstillingen tages til efterretning vil udvalgsprocessen blive tilrettelagt som anført ovenfor.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020.
Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen
20009136
Bilag 1: Tragtmodel - Budgetprocessen i de stående udvalg
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Sagen blev udsat.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
Den 14. maj 2019 blev Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål vedtaget af regionsrådet (jf. bilag 1). Udarbejdelse af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget, men med involvering af alle stående udvalg og forretningsudvalget.
I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen har regionsrådet besluttet, at regionen årligt vil udarbejde en status på handlingsplanens fremdrift, for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2019, at de fremadrettede indsatser i handlingsplanen for FN's verdensmål, er en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Regionen har allerede indenfor eksisterende budgetter igangsat væsentlige tiltag, der bidrager til verdensmålene. Men flere af indsatserne i handlingsplanen kræver yderligere midler for at blive realiseret. Supplerende finansiering af indsatserne sker ved regionens årlige budgetaftaler. Hvilke indsatser, der igangsættes beror således på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne, vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne.
Handlingsplanen sætter særligt fokus på tre af verdensmålene med synliggørelse af, hvor det er regionen især vil løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Indsatserne indenfor de tre verdensmål vil dog samtidig bidrage til en række af de øvrige verdensmål. De tre verdensmål som handlingsplanen sætter særligt fokus på er verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion). Og mange af indsatserne vil blive løftet i partnerskaber (verdensmål 17).
Indsatserne i handlingsplanen er forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret.
Status for 2019 viser, at der kun er igangsat få nye indsatser i forbindelse med budgetaftalen (jf. bilag 2). Selvom handlingsplanens mål er 2030, og der således ikke er behov for at igangsætte alle indsatser de første år, så har administrationen vurderet, at der er behov for, at flere indsatser forsøges prioriteret ved næste års budget, da flere af indsatserne vil kræve store og langsigtede investeringer.
Status tager udgangspunkt i målene i handlingsplanen, som er udfoldet yderligere i bilaget ”Forslag til fremadrettede indsatser til handlingsplan for FN’s verdensmål”, som blev anvendt ved de politiske udvalgsdrøftelser den 26. februar 2019 og den 5. marts 2019 (jf. bilag 3).
Da handlingsplanen blev vedtaget i maj 2019, så er der i denne årlige status primært fokuseret på de prioriteringer, der er i dette års budgetaftale. Der er set på, hvilke indsatser, der har fået midler og dermed bidrager til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål. Den årlige status vil fra 2020 og frem også indeholde en mere udfoldet beskrivelse af indsatsernes fremdrift udover rent budgetmæssige prioriteringer. Ligeledes vil der være en udfoldelse af hvordan nye relevante politikker, strategier og planer er vurderet i forhold til verdensmålene.
De indsatser, der er blevet prioriteret i budgetaftalen er:
Indenfor forretningsudvalgets portefølje viser status, at det blot er økologi indsatsen, der er bevilget som foreslået.
Administrationen har vurderet i statusoversigten (bilag 2), at der bør igangsættes aktiviteter i 2021, for at imødekomme målene i handlingsplanen.
De indsatser som afventer yderligere prioritering under forretningsudvalgets portefølje er:
Under "Grønne og ansvarlige hospitaler" vil der fortsat være behov for at prioritere
For de ovenstående indsatser gælder, at de ligger i et interessemæssigt sammenfald mellem miljø- og klimaudvalget og forretningsudvalgets ressort, hvorfor der er behov for et tæt samspil såvel politisk som administrativ for at sikre prioritering.
Drøftelse i de stående udvalg i Region Hovedstaden:
De politiske udvalg skal drøfte indsatsernes fremdrift i forhold til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål på baggrund af resultatet af budgetaftalen for 2020-2023.
Udvalget kan drøfte indsatsernes fremdrift i forhold til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål på baggrund af resultatet af budgetaftalen for 2020-2023. Udvalget kan med fordel drøfte, hvad der kan gøres, for at udvalgene kan komme tættere på at prioritere indsatserne i de kommende budgetforhandlinger. Herunder, hvad der skal til for, at budgetforslag indenfor handlingsplanens beskrevne indsatser kan formuleres fremadrettet, så effekten af det enkelte budgetforslag bliver tydelig i forhold til at imødekomme de politiske ambitioner i handlingsplanen for FN's verdensmål.
Udvalget har taget status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning og administrationen vil tage input til indspil til budgetprocessen fra de politiske drøftelser med til videre kvalificering.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2021 og videre frem.
Sagen har ikke budgettekniske konsekvenser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020.
Alle stående udvalg og forretningsudvalget drøfter parallelt status på indsatsernes fremdrift under deres udvalgs portefølje.
Diana Arsovic Nielsen/Gitte Larsen
20001719
Bilag 1: Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Bilag 2: Status på indsatserne i Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål fremdrift
Bilag 3: Samlet forslag til fremadrettede indsatser - version anvendt på udvalgsmøder 26-02-2019
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler
1. at beslutte:
a) om der fortsat er et ønske om studierejser for regionsrådet, eller
b) at der ikke gennemføres studierejser i indeværende funktionsperiode.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget
2. at drøfte oplæg til studietur for forretningsudvalget
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Sagen blev udsat.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
Administrationen ønsker forretningsudvalgets tilkendegivelser om administrationens oplæg til studietur for forretningsudvalget, herunder om udvalget ønsker særlige aktiviteter på de foreslåede destinationer.
Forslag til endeligt program, endelig dato, budget mv. vil blive forelagt til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i foråret 2020.
Administrationen ønsker desuden, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, hvorvidt regionsrådet skal på studierejser i indeværende funktionsperiode eller ej.
Forretningsudvalgets studietur
Forslag til overordnet tema – Fremtidens hospital
Med afsæt i regionens forestående arbejde med visionsplan (tidligere kaldet "generalplan") for Rigshospitalet samt i det hele taget de store byggeopgaver og den forestående ibrugtagning af nye hospitaler, foreslås det, at studieturens overordnede tema er ”Fremtidens hospital”, som skal give viden om det højt specialiserede hospital og moderne hospitalsrammer.
Med Fremtidens Hospital som bærende tema kan der hentes viden og inspiration til udvikling af et højt specialiseret hospital; eksempelvis hvordan der skabes muligheder for nye behandlingsformer, og hvordan der skabes øget tiltrækningskraft og fastholdelse af sundhedspersonale.
Regionens øvrige strategiske fokusområder: "Digitalisering", "Patientrettigheder", "Nærhed og sammenhæng" samt "Børnenes region") kan bygges ind, hvor det giver værdi.
Forslag til destinationer - London og Leuven (Bruxelles)
Hospitalet er en del af det offentlige sygehusvæsen i England (NHS) og regnes for et af de bedste hospitaler i Europa. Der er tale om to hospitaler på hver sin matrikel, men som hører administrativt sammen. Hospitalet har rigtigt mange forskningsprojekter og en tæt integration mellem forskning og klinik. Hospitalet er desuden langt fremme i forhold til brugen af kunstig intelligens, hvor hospitalet har en særlig kunstig intelligens-enhed på ca. 400 medarbejdere. Hospitalet har for nylig besluttet at bygge et nyt center til kunstig intelligens til ca. 1 mia kr. Et besøg på hospitalet kan derfor give inspiration til regionens byggeprojekter med særligt fokus på det højt specialiserede hospital i moderne hospitalsrammer.
Administrationen arbejder videre med forslag til yderligere et besøg i London, der kan give værdi i forhold til regionens strategiske fokusområder.
Univiersity Hospital Leuven regnes også for et af de bedste hospitaler i Europa og er sammenligneligt med Rigshospitalet i forhold til størrelse og flere andre parametre. Hospitalet er højt specialiseret og bygger i øjeblikket nyt, samtidig med at hospitalet generelt går op i at holde sig moderne. Et besøg på Leuven University Hospital kan derfor give god inspiration til regionens byggeprojekter.
Administrationen arbejder videre med forslag til yderligere et besøg i Leuven eller Bruxelles, der kan give værdi i forhold til regionens strategiske fokusområder.
Transport og ophold
Det foreslås, at forretningsudvalget om morgenen på førstedagen flyver til London og bruger halvanden dag i London i henhold til et nærmere defineredet program, således at der også er overnatning i London. Det foreslås videre, at forretningsudvalget næste eftermiddag rejser med højhastighedstoget "Eurostar" til Bruxelles. Togturen mellem London og Bruxelles tager knap to timer. Resten af dag 2 samt den efterfølgende formiddag bruges i Leuven og eventuelt også i Bruxelles i henhold til et nærmere fastsat program. Der er overnatning mellem dag 2 og dag 3 i Leuven eller Bruxelles, og forretningsudvalget flyver om formiddagen/frokosttid på dag 3 tilbage til København
Foreløbigt program
I henhold til ovenstående forslag, vil et foreløbigt program se sådan ud:
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Forslag til tidspunkt
Det foreslås, at studieturen planlægges umiddelbart efter afsluttede budgetforhandlinger, dvs. medio september 2020.
Regionsrådets eventuelle studierejser
I henhold til regionsrådets rammebeslutning om studieture/studierejser arrangeres der i valgperioden to studierejser for regionsrådet, hvor hvert regionsrådsmedlem har mulighed for at tilmelde sig én af disse. Studierejserne kan gå til destinationer i og uden for Europa.
For hvert regionsrådsmedlem afsættes der i valgperioden 22.000 kr. til deltagelse i regionsrådets studierejser, dvs. maksimalt 902.000 kr. Gennemførelse af en studierejse forudsætter, at den ønskede væsentlige viden eller inspiration eller inspiration ikke kan opnås på anden vis.
Det er umiddelbart indtrykket, at der ikke har været efterspurgt en studierejse for regionsrådet. Det kan for eksempel skyldes det forhold, at de stående udvalg alle har været/skal på studieture, og at der aktuelt planlægges studietur til forretningsudvalget.
På baggrund af udvalgets drøftelse vedrørende oplægget til studietur for forretningsudvalget, vil administrationen arbejde videre med konkretisering af programindholdet.
Hvis udvalget desuden anbefaler regionsrådet at afholde regionsrådets studierejse, vil administrationen udarbejde oplæg hertil.
For hvert medlem af forretningsudvalget er der i valgperioden afsat 15.000 kr. til deltagelse i forretningsudvalgets studietur, dvs. maksimalt 225.000 kr. Deltagelse fra administrativ side skal indeholdes i dette beløb.
Det anslås, at de samlede udgifter for studieturen vil beløbe sig til ca. 8.100 kr. pr. person:
dvs. samlet 186.300 kr., hvis der udover forretningsudvalgets 15 medlemmer eksempelvis yderligere deltager 8 personer (embedsmænd og klinikere). Hertil kommer værtsgaver og andre mindre udgifter. Budgetforslaget for studieturen balancerer således i forhold til den økonomiske ramme på 225.000 kr.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020 og regionsrådet den 10. marts 2020.
Forslag til endeligt program, endelig dato, budget mv. vil blive forelagt til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i foråret 2020.
Jens Gordon Clausen/Marie Kruse
20007617
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
På baggrund af en undersøgelse om implementering af lægemiddelanbefalinger i almen praksis, foretaget af Rigsrevisionen, afgav Statsrevisorerne den 15. november 2019 beretning 5/2019 om lægemiddelanbefalinger til Folketinget. I henhold til § 18, stk. 2, i lov om revision af statens regnskaber m.m. skal sundheds- og ældreministeren afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. I den forbindelse indhenter ministeren en udtalelse fra regionsrådene, og ministerens kommentarer til disse indgår i den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne. På den baggrund har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet Region Hovedstaden om en udtalelse om beretningen.
Såvel Statsrevisorerne som Rigsrevisionen påpeger uhensigtsmæssige forhold, som er regionen bekendt. Det er derfor Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionens beretning yder et konstruktivt grundlag for et mere gunstigt samarbejde om lægemiddelanbefalinger mellem Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne. Udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Statsrevisorernes finder det problematisk, at brugen af lægemidler udskrevet i almen praksis i flere tilfælde kun langsomt tilpasses nye eller ændrede lægemiddelanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Statsrevisorerne finder det desuden utilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på og understøttet, at Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger følges og får størst mulig effekt i almen praksis. Statsrevisorernes beretning er vedlagt som bilag 2.
Statsrevisorerne finder det nødvendigt, at Sundheds- og Ældreministeriet sammen med regionerne afklarer, hvordan et nyt system kan give ministeriet, regionerne og de alment praktiserende læger bedre viden om lægernes udskrivningsmønstre og implementeringen af Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger.
Region Hovedstaden bakker op om Statsrevisorernes bemærkning og har en forventning om, at ministeriet vil understøtte regionernes overvågning af lægemiddelforbruget i almen praksis ved at tilvejebringe de nødvendige juridiske retningslinjer samt tilvejebringe ressourcer til Sundhedsdatastyrelsen, så styrelsen kan bistå regionerne med at foretage datatræk til brug ved kvalitetsarbejde i almen praksis.
Den af regionsrådet godkendte udtalelse sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020 og regionsrådet den 10. marts 2020.
Svend Hartling/Charlotte Pedersen
20006161
Bilag 1: Udtalelse til SUM vedr. Statsrevisorernes beretning om lægemiddelanbefalinger
Bilag 2: Statsrevisorernes beretning 5 2019 om lægemiddelanbefalinger
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) at administrationen retter henvendelse til Movia for ændring af reglement, således at der kan medbringes cykler i de af Region Hovedstaden alene finansierede natbusser, og
b) at administrationen retter henvendelse til de relevante kommuner med henblik på fælles henvendelse om ønsket til ændring af reglement, således at der kan medbringes cykler i de af de fællesfinansierede natbusser.
Forslaget vurderes ikke i sig selv at indebære økonomisk eller anden belastning, der overstiger den nuværende drift. Administrationen bemærker, at såfremt udvalget går videre med forslaget, vil regionsrådet have mulighed for at behandle forslaget i den foreliggende form uden yderligere udvalgsbehandling såfremt det ønskes.
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
Trafikudvalgets behandling den 25. februar 2020:
Anbefalet.
Freja Södergran (O) deltog ikke sagens behandling.
I medfør af trafikudvalgets forretningsorden § 2 stk. 2 kan medlemmer af trafikudvalget anmode om at få en sag optaget på trafikudvalgets dagsorden.
Christoffer Buster Reinhardt fra Det Konservative Folkeparti og Jens Mandrup fra Socialistisk Folkeparti har den 4. februar 2020 anmodet om at drøfte reglerne for at medbringe cykler i natbusserne i Region Hovedstaden.
Vi mener, at det skal være nemt at komme rundt i Region Hovedstaden. På alle tider af døgnet. Derfor skal forskellige mobilitetsformer spille sammen. Her er cyklen et vigtigt transportmiddel, og derfor skal det også være muligt at medbringe cyklen i natbusserne.
Vi ønsker derfor, at reglementet for medtagning af cykler således, at reglerne flugter med reglerne for de øvrige af regionens busser, hvor man må medbringe cykler.
Vi mener, at forslaget er i direkte forlængelse af regionens tidligere beslutninger om at tillade, at man må medbringe sin cykel i lokaltoget og i øvrige busser.
Administrationen har vedlagt et notat til sagen, som kort opridser de nuværende regler for at medbringe cykler i natbusserne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020 og regionsrådet den 10. marts 2020.
20012873
Bilag 1: Baggrundsnotat om regler for cykelmedtagning i natbusser
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Anbefalet.
Trafikudvalgets behandling den 25. februar 2020:
Anbefalet, idet udvalget havde en rettelse til ét ord, der ønskes slettet. Det konkrete forslag vedlægges til videre behandling i forretningsudvalget.
Freja Södergran (O) deltog ikke sagens behandling.
Movia skal som følge af Lov om Trafikselskaber minimum hvert fjerde år udarbejde en trafikplan, der sætter retning for Movias arbejde de kommende fire år. Planen skal godkendes af Movias ejere (Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i de to regioner), og den er nu i høring frem til 20. marts 2020. Udover Movias ejere, er Mobilitetsplanen sendt ud til en række organisationer. Hele høringslisten fremgår af bilag 3.
Forslag til høringssvar fra Region Hovedstaden (bilag 6) og Movias Mobilitetsplan (bilag 2) er vedlagt denne sag. Mobilitetsplanen godkendes endeligt i Movias bestyrelse i sommeren 2020.
Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef i Movia, holder på trafikudvalgets møde oplæg om mobilitetsplanen.
Movias Mobilitetsplan
Kerneopgaven i Movias Mobilitetsplan er at fastsætte et strategisk net af de vigtigste bus- og lokaltogslinjer for de kommende fire år med tilhørende flerårigt budget. Formålet med dette er at give borgere, virksomheder og andre interessenter en sikkerhed for serviceniveauet for minimum fire år ad gangen. Det er særligt linjer med høj frekvens, der sikrer gode korrespondancer til øvrige transportformer, f.eks. banerne og direkte forbindelse til større rejsemål, der indgår i det strategiske net. De regionale bus- og lokalbanelinjer er en bærende del af det strategiske net, hvor bl.a. de regionale S- og R-buslinjer samt lokalbanerne i indgår. Det tilhørende budget er lagt med udgangspunkt i Movias 1. behandling af budget 2020. Som Trafikudvalget tidligere er blevet orienteret om, er der sidenhen kommet ændrede forventninger til passagertal og tilskudsbehov for de regionale linjer fra 2021 og frem. Det flerårige budget må derfor i højere grad ses som en fomalitet, end som et egentligt planlægningsværktøj. Med godkendelse af Movias mobilitetsplan godkendes det strategiske net for de næste fire år, og dermed en "musketered" om ikke at ændre ved dette.
Udover fastsættelse af det strategiske net og understøttelse af dette, har Movia i forslaget til mobilitetsplanen fokus på borgere, miljø, klima, mobilitet og innovation. Forslag til Movias Mobilitetsplan tager udgangspunkt i fire overrodnede temaer med i alt 12 indsatser.
De fire overordnede temaer er:
Sammenhæng på tværs
Movia sætter i dette tema fokus på vigtigheden af at sikre sammenhængen på tværs af nettet. Dette indebærer et fokus på at sikre fremkommeligheden i det strategiske net, så busserne ikke hænger fast i trafikken, at sikre gode skiftemuligheder, så borgerne kan få bedst muligt udbytte af investeringerne i den kollektive trafik, og at sikre god trafikinformation i realtid, så brugerne kan føle sig trygge under rejserne.
Grøn og bæredygtig mobilitet
I Movias seneste Trafikplan fra 2016 blev der fastsat en målsætning om fossilfri busdrift i 2030. I den nye mobilitetsplan skærpes målsætningen yderligere, mens der også sættes nye mål for den grønne omstilling af flextrafikken og lokalbanerne:
Vedtagelse af Movias Mobilitetsplan vil indebære, at regionen tilslutter sig de nye miljø- og klimamål.
Pendlingen til og fra arbejdspladser
Movia sætter under dette tema fokus på virksomhedernes rolle i mobilitetsplanlægningen, og hvordan der sikres god tilgængelighed til virksomhederne. Movia vil særligt styrke samarbejdet med virksomheder og kommuner gennem bedre tilgængelighed til/fra stoppesteder på gang og cykel, en ny vidensbank med mobilitetstiltag som et værktøj til at give overblik over mobilitetsservices i kommuner.
Kollektiv mobilitet uden for de større byer
Movia adresserer i temaet behovet for at supplere den kollektive trafik uden for de større byer med nye mobilitetsløsninger, hvor Movia allerede har sat flere udviklingstiltag i gang, samt et fokus på at sikre god mobilitet for unge under uddannelse.
Region Hovedstadens høringssvar
Administrationen ser overordnet god sammenhæng mellem forslag til Movias Mobilitetsplan og Region Hovedstadens strategiske arbejde på mobilitetsområdet. Høringssvaret har fokus på de områder, hvor Movias Mobilitetsplan, den Regionale Udviklings Strategi (RUS) og regionens trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet kan understøtte hinanden, og hvor regionen og Movia bør styrke samarbejdet yderligere.
Region Hovedstaden arbejder for et øget og forbedret samarbejde mellem aktørerne i særligt den kollektive trafik. Det gode og tætte samarbejde mellem regioner, kommuner og Movia er vigtigt i dette arbejde. I høringssvaret lægges der vægt på, at Movia Mobilitetsplan skal være med til at sætte fokus på områder, hvor parterne bør styrke samarbejdet.
Derudover er trængsel, herunder konsekvenser for busserne, økonomiske udfordringer for den regionale kollektive trafik, grøn omstilling og behovet for at udvikle og understøtte nye mobilitetsløsninger gennemgående temaer i høringssvaret.
Såfremt regionsrådet godkender høringssvaret, vil det blive sendt til Movia.
Tiltrædelse af indstillingen vil ikke medføre økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. februar 2020, forretningsudvalget den 3. marts og regionsrådet den 10. marts 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar
18042994
Bilag 1: Forslag til høringssvar til Movias Mobilitetsplan
Bilag 2: Forslag til Movias Mobilitetsplan 2020
Bilag 3: Høringsliste - Forslag til Movias Mobilitetsplan 2020
Bilag 4: Bilag til Movias Mobilitetsplan - Flerårigt budget for strategisk net
Bilag 5: Bilag til Movias Mobilitetsplan - Forslag til strategisk net 2020-2023
Bilag 6: Forslag til høringssvar til Movias Mobilitetsplan med rettelse fra trafikudvalget
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Taget til efterretning.
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2020:
Taget til efterretning.
Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.
Behovet for akut ambulancetransport har været og er fortsat stigende. For at sikre at ambulancen ved livstruende skade og sygdom også fremadrettet når frem inden for det politisk fastsatte servicemål, og for at mindske presset på de øvrige kørsler, er der med budgetaftalen 2020 afsat 7 mio. kr. i 2020 stigende til 10 mio. kr. i 2021 og frem til at supplere det nuværende ambulanceberedskab.
Nærværende sag er om udmøntningen af de tildelte midler i 2020.
Direktør Freddy Lippert og Vicedirektør Trine Mottlau fra Region Hovedstadens Akutberedskab deltager på mødet.
Tildelingen af midlerne til en styrkelse af ambulanceområdet er givet på baggrund af et stigende antal ambulancekørsler og stigende responstider. I det følgende gives derfor først en kort status for udviklingen i antal kørsler og responstider, hvorefter der redegøres for anvendelse af budgetmidlerne i 2020 dels til aflastning af de eksisterende beredskaber, dels til indsættelse af ekstra beredskaber i spidsbelastningsperioder. Endelig redegøres for øvrige tiltag til at optimere driften og nedbringe responstiderne.
Udvikling i antal akutte kørsler og responstider
Alle regioner har over en årrække haft en stigning i antallet af både 1-1-2-opkald og akutte ambulancekørsler. Flere studier peger på, at der ses et fald i antallet af kørsler på baggrund af tilskadekomst og en stigning på grund af akut forværring af kronisk sygdom og uspecifikke diagnoser. Udviklingen i antallet af disponerede kørsler i Region Hovedstaden fremgår af nedenstående tabel. Heraf fremgår det, at der har været en stigning i antallet af A-kørsler fra 72.250 kørsler i 2017 til 82.855 kørsler i 2019, hvilket er en stigning på 14,7 %.
Tabel 1: Antal disponerede ambulancekørsler kategori A og B
2017 | 2018 | 2019 | |
Ambulance Kategori A | 72.250 | 82.253 | 82.852 |
Ambulance Kategori B | 93.524 | 94.856 | 87.768 |
Region Hovedstaden har et politisk fastsat mål om, at 90% af A-kørsler (udrykningskørsler) skal være fremme inden for 13 minutter. Derudover er der et administrativt fastsat servicemål for B-kørsler (akutte kørsler uden udrykning) om, at 90% af kørslerne skal være fremme indenfor 25 minutter.
Ved responstid forstås den tid, der går fra den tekniske disponent på regionens Vagtcentral disponerer opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på adressen.
Nedenstående tabel viser udviklingen i responstider for årerne 2017 til 2019. Tabellen skal læses således, at fx 90% af alle A-kørsler i 2019, der skal være fremme indenfor 13 minutter, var fremme indenfor 13 minutter og 32 sekunder. Mediantiden for A-kørsler i 2019 var 6 minutter og 41 sekunder, hvilket betyder, at halvdelen af alle A-kørsler var fremme inden for, eller under, 6 minutter og 41 sekunder.
Tabel 2: Responstider opgjort i minutter og sekunder
Type | Respons- og servicemål | 2017 | 2018 | 2019 |
A-kørsler: Median |
| 06:20 | 06:32 | 06:41 |
A-kørsler: 90% percentil | 90 % inden for 13 minutter | 12:13 | 12:59 | 13:32 |
B-kørsler: Median |
| 17:27 | 19:15 | 19:25 |
B-kørsler: 90% percentil | 90 % inden for 25 minutter | 38:11 | 43:10 | 43:35 |
Responstiden har, som det fremgår af ovenstående tabel, generelt været stigende for både A- og B-kørsler. Der er derfor også løbende tildelt yderligere midler til området, og Region Hovedstadens Akutberedskab arbejder løbende med at optimere driften og nedbringe responstiderne.
Anvendelse af midler til styrkelse af ambulanceområdet
Region Hovedstaden har samlet 1.092 beredskabstimer om dagen hos regionens to eksterne leverandører Falck A/S og Hovedstadens Beredskab. Såfremt budgettilførslen på 7 mio. kr. i 2020 omsættes til timer i form af tilkøb af beredskaber hos ambulanceleverandørerne, vil dette svare til 19 timer dagligt. Svarende til en forøgelse på 1,7 % af beredskabstimerne. Dette vil kunne give en reduktion i responstider på ca. 15 sekunder for A-kørsler og ca. 2 minutter for B-kørsler i forhold til de respektive målsætninger. Dette forudsætter, at både antallet af kørsler og opgavetiden er konstant i 2020.
Det er Region Hovedstadens Akutberedskabs vurdering, at der i stedet for indkøb af ekstra fast beredskab er behov for en mere målrettet og fleksibel indsats på de områder, hvor der kan opnås en større effekt på responstiden med de tildelte midler ved aflastning af de eksisterende beredskaber og indsættelse af ekstra beredskaber i spidsbelastningsperioder.
Det har i flere tilfælde været vanskeligt for leverandørerne af ambulanceberedskaber at stille med det ønskede antal ekstraberedskaber med kort frist. Region Hovedstadens Akutberedskab har derfor siden oktober 2019 haft mulighed for at stille med egne ambulancer og mandskab som støtte både til særlige større begivenheder og som støtte i spidsbelastningsperioder for at nedbringe responstiden til gavn for patienterne.
Aflastning af de eksisterende beredskaber: Over jul og nytår 2019 har der allerede været fokus på at aflaste eksisterede ambulanceberedskaber. Dette er sket ved at tilkøbe ekstra beredskaber hos leverandørerne og ved at indsætte eget personale i egne ambulancer. Denne indsats fortsætter og intensiveres i 2020.
Indsættelse af ekstra beredskaber i spidsbelastningsperioder: På baggrund af analyse af aktivitet og identifikation af spidsbelastningsperioder og områder, vil der blive indsat ekstra beredskaber i kortere perioder (fra timer til dage og uger) i udvalgte områder, hvor der opnås størst effekt.
De ekstra indsatte beredskaber vil blive tilkøbt via regionens leverandører, i det omfang det er muligt, og hvor det er økonomisk rentabelt. Der er forskel i pris hos de to leverandører. Pris er også afhængig af det varsel, det er muligt at give. Samtidig vil der blive suppleret med regionens eget personale i egne ambulancer, hvor det vurderes at være den bedste løsning i forhold til økonomi og tilgængelighed.
Øvrige tiltag til driftsoptimering og nedbringelse af responstider
Region Hovedstadens Akutberedskab arbejder kontinuerligt på at optimere driften og nedbringe responstiderne inden for de eksisterende kontrakter og ved optimering af samarbejdet med de centrale visitationer. I august 2019 iværksatte Akutberedskabet endvidere et mindre pilotprojekt om præhospital visitator med henblik på at reducere responstiderne og skabe en større sammenhæng mellem Regionens Vagtcentral, ambulancepersonalet og de kommunale akutteams.
Pilotprojekt Præhospital visitator: I pilotprojektet blev der foretaget en sekundær visitation, dvs. efter at det sundhedsfaglige personale på Regionens Vagtcentral havde foretaget en første og primær vurdering. Opgaver, der var blevet visiteret til en B-kørsel, blev revurderet af en paramediciner. Paramedicineren kørte i en række tilfælde ud til borgeren for at vurdere tilstand og behov. Sammen med borgeren blev der på stedet fundet den bedste løsning i forhold til videre behandling. Pilotprojektet viste, at dette af borgerne blev betragtet som en ekstra service, og en hjælp til at imødekomme den enkeltes behov.
Pilotprojektet, som var begrænset i tid og omfang, viste endvidere, at:
For at gribe problemstillingen med for lange responstider mere grundlæggende an udvides pilotprojektet i 2020. Der anvendes i første omgang egne udvalgte paramedicinere til opgaven og egne køretøjer. Pilotprojektet vil løbende blive evalueret. Er der den forventede effekt med frigørelse af ambulanceberedskaber og dermed bedre responstider, vil projektet blive videreført i større skala. I givet fald vil de eksterne leverandører blive inddraget, hvis de er interesseret. Ambulanceleverandørerne er for nærværende ikke forpligtet til at påtage sig denne nye opgave.
Ambulanceområdet styrkes og der vil være mulighed for at indsætte ekstra beredskaber i særlige spidsbelastningsperioder.
Der med budgetaftalen 2020 afsat 7 mio. kr. i 2020 stigende til 10 mio. kr. i 2021 og frem til at supplere det nuværende ambulanceberedskab.
Midlerne er er tildelt Region Hovedstadens Akutberedskab med henblik på udmøntning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. februar 2020 og forretningsudvalget den 3. marts 2020.
Anne Skriver / Rikke Skaaning Andersen
20005453
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 25. februar 2020:
Administrationens indstilling til udvalget for forskning, innovation og uddannelse var følgende:
Anbefalet, idet et enigt udvalg anbefalede scenarie 1a.
Region Hovedstaden afsatte i perioden 2015-2019 10 mio. kr. årligt (i alt 50 mio. kr.) til medfinansiering af store, internationale kultur- og sportsevents i en eventpulje. Der er gennem eventpuljen blevet tildelt midler til events fire gange årligt.
I budget 2019 blev der afsat i alt 12 mio. kr. til udmøntning i en kulturpulje over de næste to år. I 2019 er det prioriteret at udmønte 6 mio. kr. af puljen til at støtte op om ”Copenhagen 2021”, som består af både WorldPride og Eurogames, der afholdes i 2021 i København. I 2020 er de resterende 6 mio. kr. ikke udmøntet og denne sag lægger op til en drøftelse udmøntningen af de resterende midler samt af regionens fremadrettede engagement i kulturområdet.
På seneste udvalgsmøde drøftede udvalget to mulige tilgange til kulturområdet. 1) Fortsættelse af eventpuljen i et eller andet omfang, eller 2) Udarbejdelsen af kulturudviklingsprojekter i forlængelse af den regionale udviklingsstrategi.
Udvalget valgte i den forbindelse, at man ønskede at forsætte eventpuljen. Administrationen gjorde på seneste møde udvalget opmærksom på, at såfremt eventpuljen skulle fortsætte, skulle det ske som en pulje til kulturfremme, med et revideret administrationsgrundlag. Udvalget efterspurgte i den forbindelse mulige scenarier for, hvordan en pulje til kulturfremme kunne se ud, hvilket denne sag indeholder.
Regionsrådet skal i 2020 udmønte 6 mio. kroner til kulturfremme i regionen. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøftede på udvalgsmødet d. 14. januar 2020 muligheden for at fortsætte eventpuljen som en pulje til kulturfremme med hjemmel i kulturlovgivningen, fremfor lov om erhvervsfremme, der afskærer regionerne fra at bedrive turisme- og investeringsfremme. Udvalget efterspurgte i den forbindelse scenarier for hvordan en pulje til kulturfremme kunne se ud, med udgangspunkt i forskellige minimumsgrænser for ansøgninger.
Administrationen har udarbejdet følgende to scenarier:
Scenarie 1: Minimumsgrænse for ansøgninger på 500.000 kr.
Et scenarie for en pulje til kulturfremme er, at der fastsættes en minimumsgrænse for ansøgninger på 500.000 kr. Dette vil give regionsrådet mulighed for at støtte en række større folkelige kulturbegivenheder, der kan appellere bredt til regionens borgere. En kulturpulje med en minimumsgrænse for ansøgninger på 500.000 kr. vil bidrage til, at der kommer færre projekter end uden en minimumsgrænse, og dermed minimere administrationsomkostningerne for kulturpuljen, men vil afskære mindre projekter fra at søge. En minimumsgrænse på 500.000 kr. vil give regionsrådet mulighed for at støtte mellemstore, såvel som store kulturelle begivenheder.
Det har ikke været kutymen for regionsrådet at støtte kulturbegivenheder med under 1 mio. kroner. Et eksempel på et mellemstort projekt, regionsrådet har støttet, er Copenhagen Games, et flerdages E-sportevent med fokus på en bred palette af computerspil. Copenhagen Games havde et samlet budget på 7,2 mio. kroner. Copenhagen Games havde ca. 8.000 deltagere over de fire dage, hvor det blev afholdt i Lokomotivværkstedet. Det estimeres, at ca. 1,2 mio. personer livestremede eventet.
Scenarie 2: Minimumsgrænse for ansøgninger på 1.000.000 kr.
Et andet scenarie for en pulje til kulturfremme er, at der fastsættes en minimumsgrænse for ansøgninger på 1.000.000 kr. Dette giver regionsrådet mulighed for at støtte enkelte store folkelige kulturbegivenheder af international karakter, der kan appellere bredt til regionens borgere. Endvidere vil det bidrage til større projekter, hvor der kan forventes en større effekt i forhold til eksempelvis antal af deltagere, end ved de projekter der foreslås i scenarie 1. En grænse på 1.000.000 kr. vil dog medføre, at regionsrådet kun kan støtte et begrænset antal projekter.
Et eksempel på et projekt, regionsrådet har støttet med over 1 mio. kroner er E-sportturneringen Blast Pro Series, der blev afholdt i Royal Arena i 2017. Regionsrådet støttede projektet med 2 mio. kroner ud af et budget på 12,6 mio. koner. Den over ni timer lange event blev afholdt i en fyldt Royal Arena med 12.000 tilskuere, mens det hele blev transmitteret live globalt til omkring 4,9 mio. mennesker. Blast Pro Series vandt efterfølgende årets eventpris i regi af Wonderful Copenhagen i kategorien ”årets initiativpris”.
Nyt administrationsgrundlag
Der vil i forbindelse med udvælgelsen af et af ovenstående scenarier være behov for at revidere den tidligere eventpuljes administrationsgrundlag, så det tager højde for den nye lov om erhvervsfremme, hvor regionerne afskæres fra at lave turisme- og investeringsfremme.
Det nye administrationsgrundlag vil derfor basere sig på regionens hjemmel i kulturlovgivningen (bilag 1). I administrationsgrundlaget fremgår følgende tildelingskriterier for støtte gennem puljen til kulturfremme:
1) Bidrage til den Regionale Udvikling
2) Tilskuddet er nødvendigt
3) Kapacitetsudnyttelse
4) Bredt partnerskab
5) Nyskabende
6) Regionens støtte kan udgøre maximalt udgøre 25 % det samlede budget
7) En minimumsgrænse for ansøgninger (Såfremt regionsrådet vælger dette)
På baggrund af regionsrådets beslutning vil administrationen igangsætte en proces for modtagelsen af ansøgninger til kulturpuljen. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse præsenteres for de indkommende ansøgninger den 29. september 2020. Regionsrådet præsenteres for ansøgningerne den 20. oktober 2020.
Ved tiltrædelse af indstillingerne vil administrationsgrundlaget for puljen til kulturfremme blive ændret. Endvidere vil administrationen igangsætte udmøntningprocessen med henblik på at indhente ansøgninger til årets udmøntning puljen til kulturfremme.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse præsenteres for de indkommende ansøgninger den 29. september 2020. Regionsrådet præsenteres for ansøgningerne den 20. oktober 2020.
Kulturpuljen på 6 mio. kr. er udmøntet via budgetaftale 2019. Hvis ikke de 6 mio. kr. specificeres til et konkret formål, skal midlerne genbevilges via regionsrådet.
I budget 2019 blev der afsat i alt 12 mio. kr. til udmøntning i en kulturpulje over de næste to år. I 2019 er det prioriteret at udmønte 6 mio. kr. af puljen til at støtte op om ”Copenhagen 2021”, som består af både WorldPride og Eurogames, der afholdes i 2021 i København. I 2020 er de resterende 6 mio. kr. ikke udmøntet endnu.
Ved tiltrædelse af indstillingerne, vil administrationen annoncere puljen på regionens hjemmeside og sikre at annonceringen deles bredt i regionen, så flest muligt får mulighed for at søge.
Der vil i forbindelse med udmøntningen blive fokus på regionens engagement på kulturområdet. Administrationen vil hertil sikre, at Region Hovedstadens bidrag til kulturindsatserne tydeligt fremgår af relevant kommunikationsmateriale i forbindelse med afholdelsen af begivenhederne.
Sagen behandles i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. februar 2020, forretningsudvalget den 3. marts 2020 og i regionsrådet den 10. marts 2020.
Diana Arsovic Nielsen/ Per Egedal Iskov
19089316
Bilag 1: Administrationsgrundlag
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Anbefalet.
Som led i budgetaftalen for 2019 indgik regionsrådets parter i efteråret 2018 en bred aftale om en 10-årig renoveringsplan for hospitalerne.
Formålet med Renoveringsplanen er – inden for en økonomisk ramme på 7,2 mia.kr. (2018-pl) - at løfte tilstanden for regionens samlede bygningsmasse til 1,5 over en 10-årig periode.
På budgetseminar i august 2019 blev Regionsrådet præsenteret for forventningerne til første års renoveringsindsats. Det første år er nu gået, en række renoveringsprojekter er gennemført, og der er høstet mange erfaringer.
Der gives med sagen en foreløbig status på renoveringsplanen efter det første år med særlig fokus på, hvordan erfaringerne viderebringes til 2020.
Administrationen vender tilbage i august 2020 med en status, dels på de centrale gevinster ift. tilstandsgraden, dels på de økonomiske nøgletal.
Opsummering
Efter regionsrådets beslutning om igangsættelse af renoveringsplanen i august 2018 var der i 2018 stort fokus på udpegning, planlægning og kvalificering af de konkrete genopretningsprojekter, samt udarbejdelse af supplerende undersøgelser til præcisering af projektomfang. Disse aktiviteter har givet et godt grundlag for prioritering af projekter, der blev igangsat i 2019.
I 2019 blev herefter igangsat cirka 160 genopretningsprojekter. Heraf er tre fjerdedel afsluttet med udgangen af 2019, mens de resterende afsluttes i den første del af 2020.
Projekterne indfrier forventningen til udviklingen i den gennemsnitlige tilstandsgrad.
I det store hele følges den plan, Regionsrådet fik præsenteret ved budgetseminaret i august 2019; dog er der sket forskellige justeringer undervejs.
Renoveringsindsats 2019
Ved planlægning af den konkrete renoveringsindsats 2019, har Center for Ejendomme prioriteret projekter i henhold til nedenstående fire kriterier:
Det primære fokus for genopretningen i 2019 har været fagområderne; tag og facade, el-anlæg, medicinske gasser, brandanlæg og elevatorer.
I forbindelse med prioriteringen indgår det, at der ved reduktion af det akutte vedligehold kan frigøres midler til finansiering af indsatsen i de følgende år.
Jævnfør Tabel 1 træder regionen ud af 2019 med et lidt lavere realiseret udgiftsniveau end forventet ved den seneste redegørelse i august 2019.
Tabel 1: Økonomi for indsatsen i 2019, mio. kr. PL2019
Forbruget er 19 mio. kr. lavere end forventet, og ændringen er bagvedliggende sammensat af, at en række projekter for et større beløb ikke har kunnet gennemføres eller afsluttes i 2019 som forventet, hvilket er udlignet ved justeringer og omprioriteringer mellem fagområder, så gennemførelsen af andre projekter er rykket frem.
Et presset marked for både elevatorer samt tag- og facadeleverandører har afstedkommet, at del af de planlagte projekter er blevet forsinket. Dette resulterer i, at projekterne først afsluttes i starten af 2020, finansieret af overførsel af det af forskydningen afledte mindreforbrug, der håndteres i forbindelse med 1. økonomirapport.
Tilsvarende har en konkurs hos en rådgiver for el-projekter og behov for større koordinering og planlægning ift. brandprojekter afstedkommet, at disse projekter først kan igangsættes i løbet af 2020. Derfor er andre projekter på anlæg med meget dårlig tilstand gennemført i stedet for. Dermed forventes næsten opnået den planlagte tilstandsforbedring.
Af bilag 1 ”Bilag 1_Renoveringsprojekter 2019 og 2020” fremgår de genopretningsprojekter, som blev igangsat i 2019.
Af Tabel 1 fremgår endvidere Energiplan 2015 (ESCO)’s bidrag til reduktion af det bygningsmæssige efterslæb. Bidraget i 2019 er knyttet til ESCO-projektet på Hvidovre Hospital samt installation af et varmegenvindingsanlæg på Herlev Hospital. Begge projekter er, som forventet, afsluttet i 2019.
Genopretningen på regionens hospitaler og psykiatriske centre har i 2019 fordelt sig som det fremgår af Tabel 2 nedenfor. Der er således prioriteret på de matrikeler (Herlev Hospital, Rigshospitalet Blegdamsvej og Hvidovre Hospital), hvor den gennemsnitlige tilstandsgrad initialt var dårligst, dvs. hvor tilstanden var mest kritisk. Derudover har Bispebjerg Hospital været prioriteret højt i 2019 grundet en gennemgribende facaderenovering af de fredede bygninger forud for det planlagte havegenopretningsprojekt.
Tabel 2: Realiseret forbrug (mio. kr.) per hospital. (PL-2019)
Tilstandsforbedring
Det overordnede formål med genopretningsindsatsen på regionens matrikler er i år 2028 at opnå en gennemsnitlig vægtet tilstandsgrad på 1,5 for regionens samlede bygningsmasse. Regionens udgangspunkt var en samlet vægtet tilstandsgrad på 1,8. Med de gennemførte indsatser i 2019 har regionen realiseret en tilstandsgrad på 1,83, jf. Figur 1 nedenfor. Dette er en marginal forbedring i forhold til det forventede, som blev præsenteret på budgetseminaret 2019.
Genopretningsindsatsen forhindrer dog (som forventet) ikke den samlede tilstand for alle bygninger i at have en faldende tendens. Det vil være situationen helt frem til cirka midt i perioden for renoveringsplanen, hvorefter den vil være stigende med den planlagte indsats.
Figur 1: Udvikling af tilstanden af den samlede bygningsmasse 2018 til 2020
Erfaringer fra 2019 og fokus i 2020
Genopretning af regionens hospitaler og psykiatriske centre i 2019 har bidraget med følgende erfaringer:
Ved prioritering af projekter for 2020 er der fortsat lagt vægt på de anførte fire kriterier samt erfaringerne fra 2019. Det giver den følgende fordeling for indsatsområderne, se Tabel 3.
Nogle af genopretningsprojekterne i 2020 vil fortsætte med en etape 2 i 2021 (2021 budget).
Tabel 3: Forventet økonomi for indsatsen i 2020, mio. kr., PL2019
I bilag 1 ”Bilag 1_Renoveringsprojekter 2019 og 2020 "ses de planlagte genopretningsprojekter for hvert hospital.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.
Der vil kunne planlægges med en særskilt kommunikationsindsats.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020 og regionsrådet den 10. marts 2020.
Mogens Kornbo/Vibeke Prahl
20012727
Bilag 1: Renoveringsprojekter 2019 og 2020 - revideret
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Koncerndirektør Svend Hartling orienterede om status på corona-virus COVID-19 samt en mindre brand på Herlev og Gentofte Hospital.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2020.
Svend Særkjær
20001050
Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til
Social- og Indenrigsministeriet.
Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.
Region Hovedstaden forventer et samlet forbrug på sundhedsområdet på 36.042 mio, kr., hvilket er 135 mio. kr. under udgiftsloftet.
Vedrørende regional udvikling forventes et forbrug på 799 mio. kr., hvilket er 10 mio. kr. under rammen.
4. økonomirapport 2019 indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning (godkendt på regionsrådets møde den 17. december 2019):
Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2019 pr. ultimo februar måned.
Der er foretaget en omfordeling af administrationsudgifter: I løbet af 2019 er der indført en ny funktion 1.50 vedr. administration af sundhedsområdet. Da der ikke er bogført på denne nye funktion i 2019, har det været nødvendigt at foretage en omfordeling af udgifterne svarende til fuld bogføring på den nye funktion i 2019. Center for Økonomi forventer ikke yderligere korrektioner.
For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) forventer administrationen et forbrug ud over det aftalte niveau på ca. 475 mio. kr.
Baggrunden for den forventede overskridelse kan hovedsageligt tilskrives køb af fast ejendom, anskaffelse af nye scannere og investeringer i RIS/PACS billeddiagnostiske systemer.
Merforbruget finansieres af mindreforbrug, der er genbevilget fra 2018 og af midler overført fra driften.
Den standardiserede økonomiopfølgning er indberettet til staten.
19089515
Der har i løbet af 2019 været afholdt politiske drøftelser med Regionsrådsformand Carl Johan Sonneson fra Region Skåne om muligheder for øget samarbejde på sundhedsområdet. Det har bl.a. været drøftet, om der er mulighed for et samarbejde om en akutlægehelikopter placeret i Sydsverige, der kan betjene begge sider af Øresund.
Formålet er, at en fælles Akutlægehelikopter placeret i Sydsverige vil kunne reducere responstiden til Bornholm betragteligt. Responstiden til Bornholm er i dag på over 50 minutter fra basen i Ringsted og er, ud over Anholt, det eneste sted, hvor der er en responstid over 30 minutter. En anden fordel ved et samarbejde er, at det vil kunne aflaste den nuværende helikopter i Ringsted, som dermed kan frigøres til missioner i andre dele af landet.
Emnet blev senest drøftet med Region Skåne på et møde den 16. december 2019. Her fremlagde Region Hovedstaden, efter drøftelser med Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, et forslag om, at en fælles helikopter kan indtænkes i det kommende udbud for den danske akutlægehelikopterordning. Region Hovedstaden afventer svar fra Region Skåne, som sammen med Region Kronoberg og Region Blekinge er i gang med at lave en udredning om muligheder for indkøb af en Akutlægehelikopter, herunder indgå i en dansk nationale akutlægehelikopterordning.
Hvis de sydsvenske regioner er interesserede i videre drøftelser i regi af den nationale ordning i Danmark, vil det kræve politisk drøftelse og godkendelse i Danske Regioner. Derudover vil der, såfremt der er enighed om at gå videre med konkretisering af en fælles helikopter, være behov for at tage stilling til det økonomiske aspekt, idet finansieringen bør være national.
19024461
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager jf. vedhæftede.
19084778
Bilag 1: Tentativ årsplan forretningsudvalget for 2020
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
19084920