Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Der blev omdelt oplæg på mødet (bilag 3 og 4).
Venstre og Konservative stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1:
"at beslutte målsætningen for omstillingen til øget aktivitet: 62 pct. af patienterne er udredt inden for 30 dage pr. 1. oktober 2020. Pr. 1. november 2020 er 70 pct. udredt inden for 30 dage"
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (2) og V (3), i alt 5.
Imod stemte: A (5), B (1), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet, hvorved sagens oprindelige indstillingspunkt 1 var godkendt.
Det betyder, at målet som forretningsudvalget besluttede på forretningsudvalgsmøde den 12. november 2019 om, at 70 pct. af udredningspatienterne skal være udredt fra oktober 2020, nu forskydes 3 måneder, så 70 pct. af udredningspatienterne skal være udredt inden for 30 dage fra 1. januar 2021, når udredningsretten træder i kraft igen for somatikken. Data for januar foreligger primo februar.
Venstre og Konservative ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
”Vi ønsker at Region Hovedstaden er mere ambitiøse og gør det lidt bedre end det vi som minimum er forpligtet til at levere.”
Indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 3 og 6 (bilag 2):
”Med henvisning til regionsrådets aftale i forbindelse med godkendelsen af visionerne for Værdibaseret Sundhed, om at vi politisk ikke skal følge mere end 1-2 mål ad gangen i FU, vil RV gerne foreslå, at de to at-punkter, 3 og 6, omformuleres til nedenstående.
3. at opfordre til, at afdelingerne arbejder henimod at omstille flere ambulante aktiviteter til virtuelle kontakter i tilfælde, hvor besøgene kan gennemføres med samme kvalitet og sikkerhed, og uden at indføre en ulighed i adgangen til sundhedsydelserne.
6. at godkende, at forretningsudvalget fremadrettet følger omstilling til øget aktivitet, herunder udredningstid, kræftpakker og andel af virtuelle ambulante kontakter, via en fast månedlig datapakke.”
Formanden satte ændringsforslaget vedrørende indstillingspunkt 3 til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 11.
Imod stemte: V (3), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter godkendt, hvorved det oprindelige indstillingspunkt 3 bortfaldt.
Formanden satte ændringsforslaget vedrørende indstillingspunkt 6 til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), V (3), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter godkendt, hvorved det oprindelige indstillingspunkt 6 bortfaldt.
Indstillingspunkt 5 blev drøftet.
Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 12. maj 2020 regionens plan for omstilling til øget aktivitet på hospitalerne i forbindelse med COVID-19 epidemien. Samtidig blev det besluttet, at administrationen skulle arbejde videre med opgørelser af ventende patienter, efterspørgsel og mulighed for at afvikle udskudt aktivitet samt konkrete målsætninger for udredning og afvikling af udskudt aktivitet.
Med henblik på godkendelse forelægges forretningsudvalget med denne sag forslag til målsætninger for omstilling til øget aktivitet, herunder delmål for udredningstid, kræftpakker og virtuelle kontakter. Sagen beskriver endvidere forslag til en fast månedlig datapakke, der kan anvendes som grundlag for løbende opfølgning på målsætningerne. Ledende overlæge Claus Munk Jensen deltager med oplæg om plan for nedbringelse af ventetid inden for ortopædkirurgi.
Grundet COVID-19 forelægges udvalget med denne sag en kort status for udredningsområdet og overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.
Målsætninger for omstilling til øget aktivitet
Med økonomiaftalen for 2021, som blev indgået den 29. maj 2020, er der enighed om, at regionerne i den sidste del af 2020 har fokus på et indhente udskudte udredninger og behandlinger som følge af COVID-19. Hospitalerne har i den seneste tid arbejdet på at øge deres kapacitet til øvrige patienter. Uanset COVID-epidemien er det målet, at øvrige patienter udredes og behandles så hurtigt som muligt. Udgangspunktet for hospitalernes omstilling til øget aktivitet er det princippapir, som administrationen fremlagde for forretningsudvalget og Liberal Alliance den 22. april 2020. Heraf fremgår overordnede principper for prioritering af patienter.
Som beskrevet i regionens plan for omstilling til øget aktivitet, behandlet af forretningsudvalget den 12. maj 2020, er der en lang række faktorer, der påvirker hospitalernes muligheder for at øge aktiviteten og nedbringe den udskudte aktivitet. Figur 1 fra planen er gengivet herunder. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor effekt de enkelte faktorer vil have, og dermed hvad tidshorisonten er for at indhente den udskudte aktivitet. En helt afgørende faktor er i hvilket omfang, der skal være kapacitet til COVID-funktioner, og ikke mindst i hvor lang tid.
Antallet af indlagte COVID-patienter er for nuværende lavt. Det betyder, at hospitalerne kan øge deres kapacitet til øvrige patienter betydeligt. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor nærmer flere hospitaler sig fuld kapacitet. Det er afgørende for, at ventetiderne ikke stiger yderligere. Hvis der tilføres hospitalerne ekstra midler til nedbringelse af udskudt aktivitet, vil det være muligt at indgå aftaler om merarbejde og dermed øge kapaciteten til øvrige patienterne yderligere. Det vil give mulighed for at nedbringe ventetiden. Med økonomiaftalen for 2021 er der sendt et klart signal om, at regionerne skal øge aktiviteten mest muligt og indhente udskudte operationer m.m. i den resterende del af 2020, og at der vil være finansiering hertil for dokumenterbare resultater.
Der er desuden en national aftale om at:
Administrationen har bedt hospitalerne om konkrete forslag til anvendelse af ekstra økonomiske midler til kapacitetsøgning. Dette med henblik på, at forslagene kan drøftes på mødet i forretningsudvalget den 9. juni 2020.
Akut og alvorlig sygdom | Planlagt | |
Amager og Hvidovre Hospital | 100% (inkl. kræftkirurgi) | Ambulant aktivitet: 90-100 % af normalt aktivitetsniveau (i løbet af juni 2020) |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 100% (inkl. kræftkirurgi) | Ambulant aktivitet: 90-100 % af normalt aktivitetsniveau |
Herlev og Gentofte Hospital | 100% (inkl. kræftkirurgi) | Ambulant aktivitet: 90-100 % af normalt aktivitetsniveau |
Nordsjællands Hospital | 100% (inkl. kræftkirurgi) | Ambulant aktivitet: 90-95 % af normalt aktivitetsniveau |
Rigshospitalet | 100% (inkl. kræftkirurgi) | Ambulant aktivitet: 80-90 % af normalt aktivitetsniveau |
Bornholms Hospital | 100% (inkl. kræftkirurgi) | Ambulant aktivitet: 100 % af normalt aktivitetsniveau |
Region Hovedstadens Psykiatri | 100% | 100 % af normalt aktivitetsniveau |
Administrationens forslag til målsætninger for omstilling til øget aktivitet fremgår herunder. Målsætningerne er opstillet under forudsætning af, at antal indlagte patienter med COVID-19 på regionens hospitaler ikke stiger i større omfang. Der refereres til data i bilag 1.
Målsætning 1: Udredningstid
Forslag til målsætning: 62 pct. af nyhenviste patienter er udredt inden for 30 dage pr. 1. oktober 2020. Pr. 1. januar 2021 er 70 pct. udredt inden for 30 dage.
Baggrund: Udredningsretten er aktuelt fraveget i Region Hovedstaden og træder i kraft igen pr. 1. januar 2021 for somatikken og d. 1. september 2020 for psykiatrien. Det hidtidige mål har været, at 70 pct. af udredningspatienterne er udredt inden for 30 dage pr. 1. oktober 2020. Som et delmål hen mod genindførslen af udredningsretten foreslås det, at der indføres et mål om at 62 % er udredt inden for 30 dage pr. 1. oktober. Fra 1. januar 2021 vil det nuværende delmål om 70 pct. være gældende. Som det fremgår af status for udredningsaktivitet nedenfor er 51 pct. af de somatiske patienter udredt inden for 30 dage i maj måned, og der er gennemført væsentligt færre udredningsforløb (foreløbige data).
For at opnå målet er det en forudsætning, at alle ventende patienter har modtaget en plan for deres videre forløb, og at omfanget af patienter, der venter på udredning og behandling, ikke stiger yderligere hen over sommerperioden.
Alle ventende patienter er på nuværende tidspunkt blevet kontaktet for at vurdere deres fortsatte behov for udredning og behandling, herunder om de med fordel kan konsultere egen læge. På tværs af regionerne er det aftalt, at 1. juli 2020 er fælles frist for, at de patienter, som afventer en aftale, har fået en plan. Det skal sikre patienterne vished om deres videre forløb. Konkret betyder det, at patienterne som minimum skal have modtaget en indkaldelse med tid til første (næste) fremmøde.
Under COVID-epidemien har det været nødvendigt for hospitalerne at udskyde en del af deres planlagte aktivitet. Det vil det fortsat være inden for nogle områder, da der fortsat vil være COVID-funktioner, der skal varetages, og særlige forholdsregler, der skal overholdes for at minimere risiko for smittespredning, fx ved at have færre ventede i venteværelser. Indledningsvist er det derfor en målsætning, at omfanget af patienter, der venter på udredning og behandling, ikke stiger. Hospitalerne har udvidet deres kapacitet væsentligt de seneste uger. Som det fremgår af data, er der sket en stor stigning i antal udførte ambulante kontakter, afsluttede udredningsforløb og udførte operationer siden uge 15. Der ses et fald i uge 21, som formentlig skyldes Kr. Himmelfartsferien, og at data endnu ikke er komplette. Ved tilførsel af ekstra økonomiske midler til afvikling af udskudt aktivitet vil kapaciteten kunne øges yderligere.
Det er en forudsætning for målet, at privat kapacitet bliver anvendt på samme niveau som før COVID-epidemien.
Dataunderstøttelse:
Opgørelse af antal udredningsforløb og andel patienter udredt inden for 30 dage.
For at følge omstillingen til øget aktivitet opgøres data for udførte ambulante kontakter, afsluttede udredningsforløb og udførte operationer i forhold til det normale niveau.
Forretningsudvalget får en skriftlig status efter sommerferien på baggrund af indmeldinger for videre forløb fra hospitalerne.
Målsætning 2: Pakkeforløb for kræft
Forslag til målsætning: 85 pct. af patienterne skal behandles inden for forløbstiderne i kræftpakkerne. Dette er uændret ift. tidligere.
Baggrund: Patienter henvist til pakkeforløb for kræft har uændret skulle udredes og behandles under COVID-epidemien. Det aktuelle delmål er, at regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne skal være 85 pct. Det er med udgangspunkt i regionens nuværende og tidligere målopfyldelse et ambitiøst mål, og det foreslås, at dette delmål fastholdes. Som det fremgår af status for kræftpakker nedenfor, viser foreløbige data for maj måned, at 82 pct. af patienterne blev behandlet inden for forløbstiderne.
Dataunderstøttelse: Opgørelsen af antal pakkeforløb for kræft og andel patienter udredt inden for forløbstiderne.
Målsætning 3: Virtuelle kontakter
Forslag til målsætning: 25 pct. af ambulante kontakter skal være virtuelle kontakter.
Baggrund: Der har under COVID-epidemien været afviklet flere patientkontakter pr. telefon og video. Omstillingen til øget virtuel kontakt mellem patienter og sundhedspersonale har været under udvikling længe og bør fastholdes. Virtuelle kontakter kan, når det bruges på den rigtige måde, understøtte god patientservice og ressourceudnyttelse, og er således kvalitetsmæssigt at sidestille med en fysisk kontakt. Det foreslås, at der sættes et delmål om, at minimum 25 pct. af alle ambulante kontakter skal være virtuelle. De seneste data (uge 21) viser, at 20 pct. af kontakterne i somatikken og 23 pct. af kontakterne i psykiatrien er virtuelle.
Dataunderstøttelse: Der opgøres data for andelen af ambulante kontakter, som er virtuelle kontakter.
Fast månedlig datapakke
Der ersom grundlag for at følge målsætningerne udarbejdet en fast månedlig datapakke til forretningsudvalget med data, der viser udviklingen i nedenstående indikatorer (bilag 1).
Sponsorernes planer for nedbringelse af ventetid
Som beskrevet i planen for omstilling til øget aktivitet, er der udpeget ansvarlige (sponsorer) inden for de faglige specialer/områder med flest ventende planlagte patienter. Sponsorerne har fået til opgave at tilvejebringe et overblik over patienter, der venter, og pege på muligheder for at bedre ressourceudnyttelsen og øge aktiviteten. Der er (gen)udpeget sponsorer for kirurgiske og medicinske mavetarm-sygdomme, ortopædkirurgi og øjensygdomme.
Sponsorerne præsenterer deres plan for nedbringelse af ventetid for forretningsudvalget efter nedenstående plan:
Således vil ledende overlæge Claus Munk Jensen på indeværende møde præsentere forretningsudvalget for en plan for nedbringelse af ventetid inden for ortopædkirurgi.
Status for forløbstider i pakkeforløb for kræft
Af vedlagte bilag ses udviklingen i regionens samlede målopfyldelse og antal forløb. Det kan ses heraf, at 78 pct. af patienterne i april måned blev behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens den foreløbige overholdelse for maj er 82 pct. Det bemærkes, at antallet af henvisningerne til de organspecifikke kræftpakker vurderes at være på samme niveau som før COVID-19.
Status for udredningsaktivitet
Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Data viser, at der er flere registrerede udredningspatienter i første halvdel af maj ift. niveauet i april måned. For somatikken er der frem til 24. maj 6.509 registrerede udredningspatienter, og 51 pct. blev udredt inden for 30 dage. For psykiatrien er der frem til 24. maj 2020 henholdsvis 195 og 185 registrerede udredningspatienter i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, og henholdsvis 85 pct. og 92 pct. af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med omstilling til øget aktivitet, herunder på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.
Forretningsudvalget vil få en månedlig status, inklusiv fast datapakke, på efterlevelse af målsætningerne for omstilling til øget aktivitet, herunder udredningstid og kræftpakker. På mødet den 16. juni 2020 vil forretningsudvalget få præsenteret plan for nedbringelse af ventetid inden for kirurgiske og medicinske mavetarmsygdomme samt øjensygdomme.
Hvis der tilføres hospitalerne ekstra midler til nedbringelse af udskudt aktivitet, vil det være muligt at indgå aftaler om merarbejde og dermed øge kapaciteten til øvrige patienterne yderligere. Det vil give mulighed for at nedbringe ventetiden. Med økonomiaftalen for 2021 er der sendt et klart signal om, at regionerne skal øge aktiviteten mest muligt og indhente udskudte operationer m.m. i den resterende del af 2020, og at der vil være finansiering hertil for dokumenterbare resultater.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020.
Svend Særkjær / Anne Skriver
20024815.
Bilag 1: Datapakke_FU_Øget_omstilling_vs_3
Bilag 4: OPLÆG - Plan for afvikling af udskudt aktivitet COVID-19, FU 9. juni
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Formanden satte indstillingspunkterne 2, 3 og 4 til afstemning under et:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (2) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (1).
I alt 13.
Indstillingspunkterne var herefter anbefalet.
Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 27. maj 2020:
Udvalget tog status for arbejdet med visionen og programmet for et nyt børne- og ungdomspsykiatrisk center til efterretning.
Udvalget beder administrationen udarbejde et notat til forretningsudvalgets behandling af sagen, som tydeligt synliggør de fordele og ulemper, der er for Region Hovedstaden ved flere forskellige finansieringsmodeller fx. klassisk finansiering, finansiering gennem OPP m.m.
Regionsrådet godkendte i september 2019 visionen for nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien – ”Nordstjernen”. Projektet er del af hospitalsplan 2025, hvor regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup, der dermed får bedre og tidssvarende rammer. I aftalen om budget 2020 markeredes Nordstjernen som regionsrådets ambition om at bygge nye, enestående rammer for børne- og ungdomspsykiatrisk behandling med plads til familien - et internationalt fyrtårn inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
På den baggrund afsattes 5 mio. kr. til arbejdet i 2020 med næste fase i visionsarbejdet.
Med sagen gives status for visionsarbejdet og en orientering om de mulige næste skridt i projektet, der kan afklares nærmere i forbindelse med budget 2021.
Indledning og baggrund
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) har i de senere år oplevet en kraftig stigning i henvisninger af børn og unge. En stor del af de fysiske rammer er opført i 1960’erne og understøtter ikke de recovery-orienterede behandlingsmetoder, hvor familien bliver inddraget i meget højere grad end tidligere, og hvor patienter og pårørende sættes i centrum. Centrets døgnpladser ligger både i Glostrup og på Bispebjerg, og de ambulante funktioner er placeret endnu mere spredt. Det vanskeliggør samarbejdet mellem døgnafsnittene indbyrdes og mellem de ambulante afsnit og døgnafsnittene. Samtidig har de pårørende svært ved at finde rundt og finde sig til rette, og de giver udtryk for, at de oplever centerets fysiske rammer som uvelkomne.
Med projektet kan realiseres beslutningen i hospitalsplan 2025 om, at regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup sammen med ambulatorier på Vibeholmsvej (Brøndbyvester) og enkelte ambulatorier relateret til sengeafdelingerne. Centeret vil opretholde ambulant aktivitet i Hillerød og på Bispebjerg.
På den baggrund godkendte regionsrådet i september 2019 vision for et nyt Børne – og Ungdomspsykiatrisk Center – Nordstjernen, og at projektet herefter kunne overgå til programfasen.
Der lægges med sagen op til en orientering om status for:
Arbejdet med byggeprogram for nyt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center siden visionens godkendelse
Byggeprogrammet indeholder funktionskrav, der udmønter visionen i ”paradigmer” for udformning af byggeriet. Paradigmerne skal udtrykke sammenhængen mellem visionen, brugeroplevelsen, de faglige behandlingsparadigmer og bygningsfysikken. Med byggeprogrammet udformes en sammenfattende funktionsbeskrivelse af bygningen.
Aktiviteten i byggeprogramfasen har siden september 2019 med udgangspunkt i resultaterne i visionsfasen blandt andet rummet yderligere inddragelse af patienter, pårørende, eksperter og medarbejdere.
Arbejdet har været organiseret om hver sit hovedspor:
Alle dele af programarbejdet har taget udgangspunkt i de registrerede brugerønsker, der herefter er blevet bearbejdet i de øvrige grupper.
Brugerrejsen
Brugerrejsesporet har haft én arbejdsgruppe tilknyttet med ledelse og medarbejdere og har derudover inddraget BUC’s forældrepanel for at sikre en validering af gruppens arbejde. Forældrepanelet har blandt andet ført til, at der er rettet et øget fokus på medarbejdernes synlighed og tilgængelighed i døgnafsnit.
Arbejdsgruppens arbejde har hvilet på research udført på 12 forskellige af centerets afsnit og med deltagelse af en bred vifte af patienter og pårørende i BUC. Studierne har formet sig som observationsstudier og har dannet grundlag for workshops og arbejdsmøder. Indsigterne opnået gennem gruppens arbejde er i øjeblikket under nærmere bearbejdning og oversættelse til ”funktionsbehov”, jf. det andet hovedspor.
Som eksempel på hvordan arbejdet med brugerrejserne vil få betydning for funktionskrav til byggeriet, kan nævnes behovet for en naturlig opdeling af bygningen til henholdsvis unge og børn, da de to aldersgrupper har forskellige behov og ofte forskellige behandlingsforløb. Forskellen i de to aldersgrupper mellem hvordan forældre og pårørende medinddrages i behandlingen vil påvirke udformningen af de fysiske rammer; for de unges vedkommende må forældrene gerne være ”med”, men ikke så tæt på som for børnenes vedkommende, hvor forældrene gerne må overnatte sammen med barnet og i det hele taget være tættere på.
Som bilag 1 - Brugerrejser Nyt BUC - er vedlagt en afrapportering fra arbejdsgruppen. For at skabe et tværgående overblik har gruppen kortlagt seks forskellige brugerrejser og viser sammenhænge, snitflader og synergier på tværs af forskellige af centerets afsnit, forskellige aldersgrupper og forskellige diagnoser. Det kan give beslutningsgrundlaget for, hvordan de forskellige afsnit og de forskellige funktioner logisk kan hænge sammen i det nye center.
Funktionsplanlægning
Arbejdsgrupper i funktionssporet er:
Gruppernes opgave har været at beskrive behov knyttet til det pågældende emne. Arbejdet har bestået af arbejdsmøder, workshops og studieture. Deltagere i arbejdsgrupperne har været ledere og medarbejdere med daglig berøring med det pågældende emne. Output fra gruppernes arbejde danner grundlag for Rumprogrammet, som beskriver alle rum og funktioner i bygningen og deres indbyrdes relationer.
Teknisk beskrivelse af byggeriet
Arbejdsgrupper i det tekniske spor er: El, lys, sikring, VVS og HVAC (vand, varme, ventilation), Kompletterende bygningsdele (vinduer, døre, gulve, lufter).
Gruppernes arbejde har været at validere og give input til arbejdet med de tekniske elementer af bygningen. Arbejdet har bestået af møder og workshops. Deltagere i arbejdsgrupperne har været ledere og medarbejdere med daglig berøring med det pågældende emne. Output fra gruppernes arbejde danner grundlag for Den tekniske Designmanual, som beskriver tekniske forhold i bygningen.
Programaktivitet frem til midt på efteråret 2020
Programarbejdet vil fortsætte i de kommende måneder med forskellige workshops, som pga. corona situationen ikke har været afholdt som planlagt i marts og april. Derudover vil den væsentligste opgave være at sikre, at der er konsistens og sammenhæng på tværs af de tre hovedspor, så de tekniske beskrivelser har sammenhæng med brugeroplevelsen og funktionsplanlægningen. Programaktiviteten afsluttes i perioden med en kommentarrunde fra de involverede brugergrupper samt en tværgående kvalitetssikring.
Der vil også blive arbejdet videre med visionens bæredygtighedsmålsætning om, at regionen med byggeriet skal være med til at realisere FN's verdensmål om en grønnere fremtid for os alle sammen. Det er en selvfølge, at vi bygger energieffektivt og fremmer genbrug og genanvendelse både i byggeriet og i den efterfølgende drift.
Der vil derudover blive arbejdet videre med en nærmere specifikation af det forventede arealbehov og anlægssummen på 725 mio. kr. for de godt 20.000 m2, som projektet fortsat forventer bør være rammen for nybyggeriet. Det er en del af arbejdet, at der foretages en nærmere vurdering af, om der bør afsættes yderligere areal til at imødekomme væksten på det ambulante område i årene efter 2025.
Forud for at der træffes endelig beslutning om projektets realisering vil det i programfasen også blive nærmere belyst hvilke økonomiske konsekvenser, der vil være for regionen ud over konsekvenserne af plan for finansiering, herunder effektiviseringspotentialet ved samling af funktionerne i en ny bygning.
Overordnet tidsplan
Hvis projektforberedelserne som led i budget 2021 besluttes videreført, vil den videre proces indeholde de følgende hovedfaser:
Arbejdet med plan for finansiering af projektet har givet anledning til at revurdere udstrækningen af konkurrencefasen. For at sikre et godt resultat i den endelige kontrakt, vil der med fordel kunne arbejdes med en større detaljeringsgrad i særligt den tekniske del af udbudsmaterialet, da OPP-modellen har en driftsperiode for byggeriet med i udbuddet/konkurrencen, jf. den mere udførlige beskrivelse om plan for finansiering nedenfor. Den større detaljeringsgrad giver blandt andet anledning til en længere granskningsperiode forud for udsendelse af udbudsmaterialet.
Udførelsesfasen forventes som hidtil gennemført i 2022 - 2025, men der vil kunne komme ændringer i det videre arbejde i programfasen med at kvalificere delfasernes indhold og udstrækning.
Plan for finansiering og OPP-konstruktion
Som udgangspunkt vil projektet skulle søges finansieret inden for regionens økonomiske rammer. I forbindelse med byggeprogrammet er der set nærmere på, om projektet med fordel kan gennemføres i en OPP-konstruktion (Offentligt Privat Partnerskab), hvor der indgås aftaler med private parter om henholdsvis finansiering, opførelse og bygningsdrift i en efterfølgende periode.
Sædvanlige OPP-konstruktioner indebærer, at anlægsudgiften finansieres ved ejendomsleasing, og der vil i givet fald være pligt for regionen til at deponere et beløb, der svarer til anlægsudgiften. Men der er i økonomiaftalerne praksis for, at der ud over den årlige anlægsramme også afsættes en økonomisk ramme, hvor regionerne i konkrete OPP-projekter kan søge om fritagelse for deponering.
Det er vurderingen, at det vil være oplagt at søge projektet gennemført på denne måde. Der er set på muligheden for, at der kan opnås en række fordele ved en OPP-kontrakt med en driftsaftale i en kortere årrække (fx 5 år) vedrørende teknisk drift og vedligeholdelse af byggeriet, når det er taget i brug. Modellen passer godt sammen med det hidtidige arbejde, hvor regionen skal beskrive de funktionskrav, som OPP-leverandøren skal opfylde. Som ved en totalentreprise ligger projekteringsansvaret hos OPP-leverandøren, der har ansvaret for projektmaterialet og i forbindelse med udførelsen har ansvaret for koordinering af grænseflader samt overholdelse af budget efter indgåelse af kontrakt.
I driftsaftaleperioden vil det samtidigt være OPP-leverandøren, der har ansvaret for, at bygningen og dens tekniske anlæg indkøres til den planlagte funktionalitet, og for at eventuelle fejl på bygningen afhjælpes. I slutningen af driftsaftaleperioden er det tanken, at der stilles krav om en smidig overdragelse af den tekniske drift og vedligeholdelse til varetagelse i Center for Ejendommes regi.
Konstruktionen giver som nævnt mulighed for, at regionen kan søge om fritagelse for deponering, når projektet gennemføres som ejendomsleasing. Det er vurderingen, at konstruktionen vil indebære en optimeret økonomisk løsning, hvor der for regionen kan forventes at blive en god fordeling af risikoen samtidig med, at der kan opnås en forholdsvis lav betaling for den finansielle løsning ved ejendomsleasing. Det vurderes dermed, at der er god chance for, at projektet kan kvalificere til deponeringsfritagelse i konkurrence med projekter fra de øvrige regioner.
Administrationen vil normalt kunne indgive ansøgning om deponeringsfritagelse medio august måned med henblik på, at Social- og Indenrigsministeriets stillingtagen kan foreligge forud for regionens afsluttende budgetbehandling i september måned.
Arbejdet med fondsstrategi og fondsfinansiering
Det er fortsat forhåbningen, at visionen og det videre arbejde med Nordstjernen herunder planen om at opføre et internationalt fyrtårn for børne- og ungdomspsykiatri vil give interesse fra en eller flere private fonde om donation til projektet. Indsatsen med en fondsstrategi har som mål at identificere en række af de interessante nye ”paradigmer” for byggeriet, ekstraordinære funktioner og/eller bygningskvaliteter, der imødekommer ambitionsniveauet i visionen, og som forventes at vække interesse hos forskellige fonde.
Før sommerferien 2020 genoptages aktiviteterne med at konkretisere fondsstrategien og med at etablere kontakt med relevante fonde med henblik på et samarbejde.
Grundkøb
Det er vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at skabe plads til en senere fysisk udbygning af centeret til den forventede aktivitetsvækst på det ambulante område i årene efter 2025. Der har på den baggrund været gennemført en nærmere drøftelse om vilkårene for et tilbud fra Glostrup Sogn om et muligt køb af et ubenyttet areal af Nordre Kirkegård, der støder op til byggefeltet.
Der forelægges sag herom efter sommerferien på et møde i social- og psykiatriudvalget og i forretningsudvalget og regionsrådet.
Afklaring budget 2021
I forbindelse med budgetvedtagelsen i september for 2021, hvor der foreligger svar på deponeringsfritagelsesansøgningen, bør det afklares, om projektorganisationen kan gå videre med at forberede et udbudsmateriale i 2021.
Det vil betyde, at der i 2021 bør afsættes økonomisk ramme til udgifter til regionens egen projektorganisation, der ikke kan leasingfinansieres. Der kan forventes at være behov for et udgiftsniveau på 6 mio. kr. årligt til projektorganisation i projektperioden 2021 – 2025. Det drejer sig om udgifter til en byggeprojektchef, ca. 5 projektledere til byggesporet og organisationssporet samt udgifter til bygherrerådgivning. En stor del af de udgifter, der som i andre byggeprojekter afholdes til arkitekt- og ingeniørrådgivning kan i øvrigt forventes at blive en del af de udgifter, der vil kunne leasingfinansieres som led i OPP-konstruktionen.
Politiske beslutninger
Der lægges op til, at social- og psykiatriudvalget fortsat følger projektets status og fremdrift, og at der derudover træffes beslutninger i regionsrådet ved afgørende faseskift, og når der er behov for bevillingsafgivelse.
Under behandlingen af punktet i social- og psykiatriudvalget vil Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Kresten Dørup, centerchef på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup og Søren Helsted, konstitueret direktør i Center for Ejendomme være til stede og besvare udvalgets spørgsmål.
Med indstillingerne tages det til efterretning, at arbejdet nu er så fremskredet, at der vil kunne indgives ansøgning om deponeringsfritagelse, idet der ses en række fordele ved projektets gennemførelse som et OPP-projekt. Når svaret på ansøgningen foreligger, vil regionsrådet kunne træffe beslutning om projektets mulige gennemførelse og finansiering.
Indstillingerne har ikke i sig selv afledte økonomiske konsekvenser. Der sigtes mod afklaring af den økonomiske ramme for det videre arbejde i forbindelse med budget 2021. Hvis projektet kan gennemføres som foreslået i en OPP-konstruktion, vil anlægsudgiften på de skønnede 725 mio. kr. i perioden kunne afholdes ud over den årlige anlægsramme, dvs. inden for den økonomiske ramme, der hvert år afsættes til OPP-projekter, hvor regionerne kan søge om fritagelse for deponering.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. maj, forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen / Søren Helsted
20031504
Bilag 1: Bilag 1 - Brugerrejser Nyt BUC
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Det blev omdelt oplæg på mødet (bilag 1).
Taget til efterretning.
Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget følger forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen tæt med henblik på at sikre, at der sker en opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger. På møde i forretningsudvalget den 12. november 2019 fortalte Torben Dalgaard om hovedområde 4: Organisationen Center for It, Medico og Telefoni. På mødet bad forretningsudvalget Torben Dalgaard om at vende tilbage, hvorfor forretningsudvalget på indeværende møde vil få et oplæg fra Torben Dalgaard med status på arbejdet med hovedområde 4.
Arbejdet inden for de fire hovedområder
Administrationen arbejder fokuseret med at følge op på Ekspertrådets anbefalinger til at forbedre Sundhedsplatformen inden for fire hovedområder:
Forretningsudvalget har på de seneste møder fulgt de fire hovedområder tæt med blandt andet oplæg fra de klinikere og direktører, der har hovedansvar for indsatserne.
Ambitioner for Center for It, Medico og Telefonis transformation
Direktør Torben Dalgaard gav på mødet i forretningsudvalget den 12. november 2019 en orientering om de ambitioner, som Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) ønsker at transformationen skal indfri inden sommeren 2020, eksempelvis at CIMT understøtter hospitalernes prioriterede digitale valg, og at CIMT leverer hurtigere på prioriterede områder.
De seks ambitioner, som udgør planen for CIMT’s transformation, indgår som elementer i arbejdet i CIMTs forretningsplan, programmet ”Øget brugertilfredshed” med Sundhedsplatformen og en tættere SP ledelse:
På indeværende møde i forretningsudvalget vil Torben Dalgaard give en status på arbejdet med de seks ambitioner for CIMT’s transformation, og hvordan de spiller sammen med de overordnede politiske mål.
Konkretisering af de fællesregionale politiske mål
Forretningsudvalgene i Region Hovedstaden og Region Sjælland har sat en fælles, overordnet politisk retning for forbedringsarbejdet af Sundhedsplatformen med fire politiske mål, som blev bekræftet med budgetaftalen for 2020:
De politiske mål er formuleret helt overordnet som retningsangivende mål. Det er samtidig besluttet, at disse målsætninger skal konkretiseres i en plan for forbedringsarbejdet for Sundhedsplatformen. Forretningsudvalget fik præsenteret denne plan på seneste møde den 12. maj 2020. Planen beskrives og leveres via syv prioriterede fokusområder, som forretningsudvalget fremadrettet vil følge tæt med blandt andet oplæg fra de klinikere, der har hovedansvar for fokusområderne.
Tiltrædes indstillingen, tages orientering om status på CIMT’s transformation til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020.
Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.
Jens Gordon Clausen / Kim Weber
20033743
Bilag 1: Oplæg - Digitalisering med større værdi for patienter og klinikere
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Der blev omdelt oplæg på mødet (bilag 1) og der var eftersendt supplerende notat (bilag 2) . Revideret bilag 2 vedlagt.
Taget til efterretning.
Forretningsudvalget ønsker at følge implementeringen af det nye vagtsystem tæt, samt beder om at der sker brugerinddragelse i implementeringen. Forretningsudvalget ønsker løbende tilbagemelding om målene om frigivelse af klinikertid og brugernes tilfredshed realiseres, som beskrevet i det fremsendte notat - samt hvordan Center for HR og hospitalerne arbejder med at nå disse mål.
Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionens kontrakt på vagtplanlægningssystemet Tjenestetid udløber. Tjenestetid er vores nuværende løsning til vagtplanlægning og personalestyring på regionens hospitaler og virksomheder.
Administrationen har derfor gennemført et udbud, som er resulteret i en kontraktindgåelse med Silkeborg Data om implementering af Optima.
Optima erstatter regionens nuværende vagtplansystem Tjenestetid, der skal udfases.
Regionen står nu overfor en større implementering med ca. 3.000 vagtplanlæggere som kernebrugere, og samtidig vil både medarbejdere og ledere også opleve nye digitale understøttelser af både indberetninger og ledelsesinformation.
Nærværende sag er en orientering om det planlagte implementeringsforløb. På forretningsudvalgsmødet vil enhedschef Mette Keis Jepsen deltage for at holde oplæg om implementeringen (Oplægget er vedlagt som bilag). Derudover deltager også direktør Anne Kirstine Damsager på mødet.
Kort om Optima
Optima giver mulighed for at understøtte og synliggøre planlægning. Samtidig fungerer systemet, så der gives varsling til vagtplanlægger, hvis overenskomst og arbejdstidsregler ikke er fulgt. Optima er også fødekæde til udbetaling af løn.
Når Optima er implementeret, kan systemet medvirke til at understøtte og skabe gennemsigtighed i anvendelsen af personaleressourcerne – også økonomisk.
Blandt de input der har været til udbuddet, har Rigsrevisionen i 2015 påpeget, at regionen kan anvende ressourcerne bedre blandt andet ved at gøre planlægningen mere gennemsigtig.
Implementeringen
Koncerndirektionen godkendte i januar 2020 igangsætningen af implementeringen af regionens nye vagtplanlægningssystem, men på grund af både systemtilpasninger og Covid-19 er administrationen i gang med at revurdere implementeringsplanen.
Ved implementering af et nyt vagtplanlægningssystem er det meget vigtigt, at både vagtplanlægningen og den afledte løn af vagtplanen er helt rigtig, hvilket er en kompliceret opgave. Derfor er der lagt flere stopmuligheder ind i implementeringsprocessen:
En præmis for at starte implementeringen er en godkendt ibrugtagningstest, som skal validere, at funktionaliteten fungerer tilfredsstillende og fortsat vil sikre korrekte data for at kunne understøtte vagtplanlægningen og lønnen på hospitaler og virksomheder. Alt dette foregår i testmiljø. Der blev i januar 2020 gennemført en ibrugtagningstest af Optima, hvor en lang række funktioner i Optima-systemet og integrationer til lønsystemet blev testet. Formålet med testen var at få afklaret, om vi var klar til pilotperioden. Pilotperioden skulle være den første del af implementeringen, før udrulningen skulle igangsættes i større skala til hele regionen.
Ibrugtagningstestens resultater viste, at selve grundfunktionaliteten ved Optima fungerer som det skal, men på grund af regionens mange medarbejdere med flere ansættelsesforhold, og de særligt indgåede lokalaftaler på mange overenskomster, viste det sig, at der fortsat udestod nogle tilretninger i beregninger på arbejdstidsregler og korrekt løn. Derfor besluttede administrationen at revidere tidsplanen for implementeringen af Optima, som var planlagt til at starte med pilotperioden ved udgangen af februar 2020.
De fejl, der blev fundet ved ibrugtagningstesten i januar, vil være rettet inden næste ibrugtagningsprøve, som forventes at blive afviklet ultimo september.
Næste test er pilotperioden, som foregår i Optima-systemet – også kaldet produktionsmiljøet. Pilotafsnittene er fra forskellige dele af organisationen, så flest mulige kombinationer ift. løn og vagtplanlægning kan testes.
Såfremt pilotperioden forløber efter planen, indledes implementering i stor skala i hele regionen. Ultimo august 2020 vil Hospitalsdirektørkredsen modtage et nyt forslag til implementering, som forinden har været vendt i implementeringsstyregruppen.
I den reviderede tidsplan skal der tages hensyn til implikationerne af Covid19.
Oplæringen
Der er flere målgrupper for oplæringen:
Der vil være forskellige tilbud til målgrupperne og i første omgang er der et særligt fokus på at sikre en grundig undervisning af de implementeringskonsulenter, som skal oplære vagtplanlæggerne i at sætte vagtplanerne op direkte i Optimas produktionsmiljø. Implementeringskonsulenter er fra både hospitaler/virksomheder og Center for HR & Uddannelse, som vil forestå al undervisningen med videre i implementeringsperioden.
Der vil være undervisning af vagtplanlæggerne, opfulgt af sidemandsoplæring ”hjemme i eget afsnit”, samt mange muligheder for at få støtte og support, hvis der er udfordringer.
Principperne bag implementeringen tager udgangspunkt i, at der startes med det sikre og dernæst øges kompleksiteten efterhånden som både implementeringskonsulenter og vagtplanlæggere får et større kendskab til Optima og erfaring med at bruge systemet.
Organisering under implementering
Der er nedsat en implementeringsstyregruppe, hvor det er prioriteret at have RMU-medarbejderrepræsentanter med for at sikre medarbejderperspektivet. Gruppen har følgende faste medlemmer:
Flyvende indskiftning:
Særlig opmærksomhed
Region Midtjylland har opsagt deres kontrakt med EG Silkeborg Data vedrørende levering af EG Optima. Region Hovedstaden er i et tæt samarbejde med Region Midtjylland og er opmærksom på argumenterne for og betydningen af Region Midtjyllands kontraktopsigelse.
Region Midtjylland oplever udfordringer med fejlretning og langsomme svartider med deraf afledte udviklingsbehov vedrørende levering af Optima. Region Midtjylland vurderer, at udviklingsbehovene ikke kan rummes inden for Region Midtjyllands kontrakt, så Region Midtjylland har valgt at gå i genudbud. Region Hovedstaden har både en anden kontraktform, en central organisering og dermed mere enkel set-up for udvikling af løsningen og et andet teknisk set-up, som ikke giver Region Hovedstaden samme problemer med langsomme svartider.
Administrationen vurderer derfor ikke, at Region Hovedstaden vil komme i samme situation, og Region Midtjylland ønsker stadig at følge vores implementering tæt med henblik på læring til eventuel senere implementering i Region Midtjylland efter genudbud.
Administrationen fortsætter det videre arbejde med implementering af Optima.
Der er altid en risiko forbundet med implementering af et nyt vagtplanlægningssystem. Det kan være rent teknisk, hvor der vil være stor opmærksomhed fra administrationen og hospitalernes side på at håndtere eventuelle fejl i vagtplanlægningen eller lønnen. Det vil forventet give et relativt stort manuelt arbejde med genopretning, hvis det sker. Det vil også kunne give meget medieomtale, hvilket før har været tilfældet ved andre myndigheders implementering af vagtplanlægnings- og lønsystemer.
Der er også et mere kulturelt element, da Optima indebærer en større transparens om vagtplaner og overholdelse af overenskomster og lovgivning på området. Det betyder, at eventuelle mere uformelle aftaler og praksis bliver sværere at opretholde. Det kan opleves mere ufleksibelt, men vil omvendt professionalisere og hjælpe vagtplanlæggere, ledere og medarbejderne med at kende konsekvensen af de planer der lægges. Herunder økonomiske konsekvenser.
Økonomien består i, at hospitalerne/virksomhederne skal bidrage med et antal implementeringskonsulenter. Antallet er beregnet som forholdstal for hver hospital/virksomhed baseret på, hvor mange afsnit der er. Desuden skal hospitaler/ virksomheder bidrage med undervisningslokaler og forplejning i perioder, hvor eget hospital/virksomhed implementeres.
For vagtplanlæggere vil det betyde, at de skal deltage i oplæring og opsætning i en periode på tre uger, hvoraf de vil være væk fra eget afsnit i alt tre-fire dage, og derefter vil de modtage sidemandsoplæring fra implementeringskonsulent i eget afsnit. Desuden vil de kunne få support fra drop-in/café med mere.
Der er ingen bevillingsøkonomi forbundet med implementeringen. Ressourcer forbundet med implementering deles mellem Center for HR & Uddannelse og hospitaler og virksomheder. Systemomkostninger afholdes af Center for HR & Uddannelse.
Der er tilrettelagt kommunikationsplan for hele implementeringen herunder løbende tilbagemeldinger til det politiske niveau.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020.
Direktør for Center for HR og Uddannelse Anne Kirstine Damsager og enhedschef Mette Keis Jepsen.
19081878
Bilag 1: FU-præsentation.09.06.2020
Bilag 2: Uddybende notat om nyt vagtplanlægningssystem
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Anbefalet.
Per Tærsbøl (C), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab for 2019 til godkendelse. Regnskabsresultatet viser, at der er et driftsoverskud på 77,6 mio. kr, hvilket er lavere end i 2018, hvor det var på 101,4 mio. kr. Det vil sige, at driftsoverskuddet er faldet med 23,8 mio. kr.
Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2019 og foreslår, at 76,5 mio. kr. af overskuddet udloddes til interessenterne, og at de resterende 1,1 mio. kr. overføres til øvrige lovpligtige reserver. Region Hovedstadens andel heraf udgør ca. 27,7 mio. kr. Det bemærkes, at der ikke som nogle af de tidligere år foreslås henlæggelse til den "Uafhængige forskningspulje".
Udlodningen af et overskud på 27,7 mio. kr. til Region Hovedstaden i 2019 er 7,9 mio. kr. lavere end den forventede indtægt på 35,6 mio. kr., som er afsat i regionens budget i 2020.
AMGROS I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. AMGROS primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler og tillige indkøbe høreapparater mv. på vegne af regionerne.
I 2019 havde AMGROS I/S en samlet omsætning på ca. 9,0 mia. kr., hvoraf omsætning af lægemidler udgør 8,8 mia. kr., og omsætning af høreapparater udgør 163 mio. kr. Overskuddet udgør 77,6 mio. kr.
Den samlede omsætning er faldet med 0,4 % i forhold til 2018, og det er første gang siden dannelsen af regionerne, at udgifterne til sygehusmedicin er faldet. Samtidig med faldet i omsætningen af medicin ses en stigning i de indkøbte mængder DDD (Definerede Døgn Doser) på ca. 2%, hvilket samlet set tyder på et faldende prisniveau.
Hovedårsagen til faldet i medicinudgifterne er introduktionen af det billigere biosimilær adalimumab (biologisk lægemiddel, der ligner det oprindelige). Stoffet anvendes til behandling af sygdomme indenfor dermatologi, gastroenterologi og reumatologi og erstatter lægemidlet Humira, hvis patent udløb i slutningen af 2018. Introduktionen af det billigere alternativ har haft en positiv effekt på faldende priserne på de øvrige præparater, hvor adalimumab anvendes. Den gennemsnitlige pris på en DDD er på kort tid faldet med ca. 85%. Den lavere pris har betydet, at forbruget målt i DDD steg med 55% i 2019. Det skyldes, at klinikerne er overgået til at anvende behandlingen med adalimumab, hvor dette har været muligt, i stedet for andre dyre biologiske lægemidler.
I 2019 er der brugt ca. 70 mio. kr. mere på lægemidler til behandling af cystisk fibrose. Den aftale, som AMGROS I/S indgik i 2018 med leverandøren af disse lægemidler, giver bedre priser, og dermed bedre muligheder for at tilbyde den nyeste behandling til denne patientgruppe.
Omsætningen af lægemidler til behandling af multipel sklerose (MS) stiger. Det lægemiddel, der har haft den største vækst i omsætningen i 2019, er lægemidlet Ocrevus, som er et relativt nyt lægemiddel, der anvendes til behandling af MS.
Udgifterne til lægemidlet Tagrisso, der anvendes til behandling af lungekræft, stiger ligeledes. Her er udgifterne steget med cirka 40 mio. kr. fra 2018 til 2019.
Indenfor behandlingsområdet svær astma er der anvendt større mængder af især lægemidlet Xolair, hvilket har betydet en stigning i omsætning med ca. 20 mio. kr.
Udover de nævnte stigninger ses også en række mindre stigninger i udgifterne til andre nyere lægemidler, der er anbefalet af Medicinrådet de senere år. Disse lægemidler vil forventeligt medføre stigende udgifter i de kommende år.
Udlodning af overskuddet
Bestyrelsen har foreslået, at hele overskuddet på 76,5 mio. kr. udloddes til interessenterne jf. nedenstående oversigt. Endvidere har de foreslået, at de resterende 1,1 mio. kr. overføres til øvrige lovpligtige reserver.
Udlodning af overskud fra Amgros I/S | |||
Sygehusapotek | Omsætning i kr. | Omsætning fordelt i % | Udlodning |
Region Nordjylland | 707.416.987 | 8,03 | 6.140.028 |
Region Midtjylland | 2.110.160.918 | 23,95 | 18.315.150 |
Region Syddanmark | 1.902.683.266 | 21,60 | 16.514.346 |
Region Sjælland | 893.463.654 | 10,14 | 7.754.821 |
Region Hovedstaden | 3.196.092.594 | 36,28 | 27.740.498 |
Samlet lægemiddelomsætning i Amgros i kr. | 8.809.817.419 | 100,00 | 76.464.843 |
Samlet overskud i år 2019 i kr. | 77.614.542 |
|
|
Årets resultat | 77.614.542 |
Lovpligtig fradrag af reserve for udviklingsomkostning | -1.149.699 |
Overskud til udlodning | 76.464.843 |
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2019 vedrørende lægemidler udgør 36,28 %, hvilket svarer til 27,7 mio. kr.
Efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab, kan Amgros I/S gennemføre udlodningen af overskuddet.
Region Hovedstaden andel af udlodningen udgør 27,7 mio. kr.
Der er ikke, som i de foregående år, afsat et beløb til en uafhængig forskningspulje på medicinområdet, som varetages i regi af Amgros I/S.
I regionens budget for 2020 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 35,6 mio. kr., hvorfor regionen i 2020 vil få et tab på 7,9 mio. kr., som vil blive indarbejdet i 3. økonomirapport 2020.
Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
20033524
Bilag 1: Årsregnskab 2019_underskrevet
Bilag 2: Udbytteberegning til Ejere 2019
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 blev drøftet.
Indstillingspunkt 3 og 4 blev godkendt, idet forretningsudvalget beder de stående udvalg om at gennemgå initiativer i budget2020 inden for eget ressort med henblik på at give en samlet indstilling til en eventuel ændret prioritering af initiativerne set i lyset af COVID-19 til forretningsudvalget i august 2020.
Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har siden 15. marts 2020 været i kriseberedskab som følge af den globale pandemi med COVID-19. Forretningsudvalget har på det seneste møde bedt om, at få en status på budgetinitiativerne for 2020 i lyset af COVID-19- situationen. Samtidig har både hospitalerne og regionens med-udvalg bedt om, at der tages hensyn til den særlige situation, som hospitaler og virksomheder står i, hvor de skal balancere mellem at stå i beredskab ift. Covid-19 og samtidig øge den normale aktivitet. Der er derfor behov for at se på, hvilke initiativer hospitaler og virksomheder skal prioritere i løbet af i år og næste år.
Med budgetaftalen for 2020 satte regionsrådet en ny retning for sundhedsvæsnet gennem fem fælles fokusområder: Børnenes region, Nærhed og sammenhæng, Patientrettigheder, Digitalisering og Fremtidens Hospital. Samtidig lancerede man med aftalen en ny model for et værdibaseret sundhedsvæsen med tillid til at hospitalerne lokalt kan beslutte, hvad der gør mest gavn for patienter og medarbejdere.
COVID-19-situationen har nødvendiggjort en meget stor omstilling af aktiviteterne på hospitalerne til at varetage test, udredning og behandling af COVID-patienter, og man har fra nationalt hold ekstraordinært besluttet at suspendere udrednings- og behandlingsgarantierne i en periode for at frigøre kapacitet på hospitalerne til udredning og behandling af COVID-patienter. Der er på tværs af koncerncentrene arbejdet intenst med at understøtte hospitalerne i opgaven med COVID-19 bl.a. ift. bemanding af nye funktioner, uddannelse, indkøb af udstyr og værnemidler, opsætning af telte, indretning af ekstra faciliteter på hospitalerne mv.
Vi er nu i en situation, hvor det aktuelle smittetryk er faldende, og hvor meget tyder på, at COVID-epidemien vil få et mere langstrakt forløb end hidtil antaget. Det betyder samtidig, at der over en længere periode, og som minimum året ud, skal være ekstra kapacitet på hospitalerne til behandling af patienter med COVID-19. Dette skal ske samtidig med, at andre patientgrupper udredes og behandles i det omfang, der er kapacitet til det. Selv med det nuværende smittetryk lægger COVID-19 beslag på væsentlige ressourcer på hospitalerne i Region Hovedstaden, og dette må som minimum forventes at vare året ud.
Presset på hospitalerne skyldes ikke alene de patientrettede opgaver men også den omstilling mellem fuldt kriseberedskab og mere normal drift, hospitalsvæsenet står i. Her bruges mange ekstra ressourcer på planlægning, patientkontakt, vurdering og prioritering af behandlingsbehov, uddannelse i nye funktioner, nedlukning af COVID-afsnit, opretholdelse af kritisk beredskab, logistik mv.. Derudover kræver de nye teststrategier også ekstra ressourcer i form af bemanding, planlægning og anskaffelse af testrelateret udstyr.
Øget aktivitet på hospitalerne
I forbindelse med COVID-19 pandemien har aktiviteten på hospitalerne været lavere end normalt, og mange patienter har oplevet at få deres planlagte tid på et af regionens hospitaler udsat. Forretningsudvalget godkendte den 22. april 2020 principper for regionens arbejde med kapacitetsplanlægning og omstilling til øget aktivitet på hospitalerne. I forlængelse af princippapiret er der udarbejdet en plan, som har været forelagt forretningsudvalget den 12. maj 2020, som konkretiserer aktiviteten på hospitalerne. Hospitalerne arbejder nu målrettet med at øge aktiviteten med afsæt i denne plan.
I lyset af den ekstraordinære situation på hospitalerne som følge af COVID-19 har hospitalsdirektørerne opfordret til, at der udvises tilbageholdenhed med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19, i de stående udvalgs budgetproces frem mod Budget 2021. Der er behov for, at hospitalerne får ledelsesrum til at håndtere en ny virkelighed med COVID-19, og at der i tråd med budgetaftalen for 2020 fortsat udvises tillid til, at hospitalerne kan beslutte, hvad der gør mest gavn for patienter og medarbejdere - også i den nuværende situation. Der vil i den kommende tid fortsat være et massivt pres på hele Region Hovedstadens organisation samtidig med, at fokus på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter, der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter.
Ligeledes har hospitalsdirektørkredsen bedt centerdirektørerne være ekstra opmærksomme på koordinering af hospitalsrettede aktiviteter i 2020. Det er på baggrund heraf besluttet, at der alene igangsættes aktiviteter ud mod hospitalerne, som er nødvendige ud fra et driftshensyn og/eller aktiviteter som er bredt efterspurgt af hospitalerne. Endvidere har hospitalerne i vid udstrækning mulighed for at sige nej til ikke-kritiske aktiviteter. Det betyder bl.a. at en række aktiviteter (f.eks. en række uddannelsesaktiviteter og ikke-kritiske analyser) vil blive udskudt eller aflyst i efteråret 2020.
Status på budgetinitiativerne i budget 2020
For at skabe overblik over de initiativer fra budget 2020, der er påvirket af COVID-19, har administrationen udarbejdet en status på de enkelte budgetinitiativer i budget 2020 (vedlagt som bilag 1). Konklusionen er, at flere initiativer er påvirket af håndteringen af COVID-19 og derfor foreløbig er udskudt til ultimo 2020. Afhængigt af, hvordan COVID-19 situationen udvikler sig, herunder en eventuel bølge 2 i efteråret, vil der være en risiko for, at budgetinitiativer yderligere forsinkes og først vil kunne gennemføres i 2021. Forsinkelserne skyldes altovervejende, at det ikke har været muligt at trække på de fornødne kliniske og administrative ressourcer på hospitalerne til udvikling og implementering.
Det er samtidig vigtigt, at læring af COVID-19-krisen ikke går tabt, men bruges aktivt til at udvikle kerneopgaven - både internt på regionens hospitaler og ift. det brede samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Flere partier har allerede stillet forslag, der omhandler håndteringen af COVID-19 (se særskilt sag på dagsordenen). For at sikre muligheden for at arbejde med erfaringerne fra COVID-19 og i lyset af det meget store arbejde, der stadig pågår på hospitalerne, bør det overvejes, om nogle af erfaringerne fra COVID-19 med fordel kan indarbejdes i budgetinitiativerne fra 2020 og trække spor ind i Budget 2021.
Kvalificering i de stående udvalg
Med henblik på at sikre, at der sker en politisk drøftelse og vurdering af de enkelte budgetinitiativer i lyset af COVID-19 foreslås det, at de stående udvalg inden for udvalgets ressort gennemgår budgetinitiativerne og giver en samlet tilbagemelding til forretningsudvalget med en vurdering af, a) initiativer som bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19, b) initiativer som med fordel kan rykkes og/eller genfremsættes i en kommende budgetaftale for 2021 og c) initiativer, der i lyset af COVID-19 ikke skal gennemføres. Denne tilbagemelding foreslås givet til forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i en samlet sag i august 2020.
Tilbagemeldingerne fra de stående udvalg vil blive samlet og fremlagt for forretningsudvalget den 11. august 2020 med indstilling om efterfølgende endelig godkendelse af en eventuelt ændret prioritering i regionsrådet.
Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020, hvorefter initiativerne drøftes på de stående udvalgs møder i juni.
Sagen forelægges endeligt for forretningsudvalget den 11. august 2020 og for regionsrådet den 18. august 2020.
Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen
19087537
Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2020
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 blev drøftet.
Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Sagen blev udsat.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
Den 14. maj 2019 blev Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål vedtaget af regionsrådet (jf. bilag 1). Udarbejdelse af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget, men med involvering af alle stående udvalg og forretningsudvalget.
I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen har regionsrådet besluttet, at regionen årligt vil udarbejde en status på handlingsplanens fremdrift, for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2019, at de fremadrettede indsatser i handlingsplanen for FN's verdensmål, er en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Regionen har allerede indenfor eksisterende budgetter igangsat væsentlige tiltag, der bidrager til verdensmålene. Men flere af indsatserne i handlingsplanen kræver yderligere midler for at blive realiseret. Supplerende finansiering af indsatserne sker ved regionens årlige budgetaftaler. Hvilke indsatser, der igangsættes beror således på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne, vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne.
Handlingsplanen sætter særligt fokus på tre af verdensmålene med synliggørelse af, hvor det er regionen især vil løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Indsatserne indenfor de tre verdensmål vil dog samtidig bidrage til en række af de øvrige verdensmål. De tre verdensmål som handlingsplanen sætter særligt fokus på er verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion). Og mange af indsatserne vil blive løftet i partnerskaber (verdensmål 17).
Indsatserne i handlingsplanen er forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret.
Status for 2019 viser, at der kun er igangsat få nye indsatser i forbindelse med budgetaftalen (jf. bilag 2). Selvom handlingsplanens mål er 2030, og der således ikke er behov for at igangsætte alle indsatser de første år, så har administrationen vurderet, at der er behov for, at flere indsatser forsøges prioriteret ved næste års budget, da flere af indsatserne vil kræve store og langsigtede investeringer.
Status tager udgangspunkt i målene i handlingsplanen, som er udfoldet yderligere i bilaget ”Forslag til fremadrettede indsatser til handlingsplan for FN’s verdensmål”, som blev anvendt ved de politiske udvalgsdrøftelser den 26. februar 2019 og den 5. marts 2019 (jf. bilag 3).
Da handlingsplanen blev vedtaget i maj 2019, så er der i denne årlige status primært fokuseret på de prioriteringer, der er i dette års budgetaftale. Der er set på, hvilke indsatser, der har fået midler og dermed bidrager til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål. Den årlige status vil fra 2020 og frem også indeholde en mere udfoldet beskrivelse af indsatsernes fremdrift udover rent budgetmæssige prioriteringer. Ligeledes vil der være en udfoldelse af hvordan nye relevante politikker, strategier og planer er vurderet i forhold til verdensmålene.
De indsatser, der er blevet prioriteret i budgetaftalen er:
Indenfor forretningsudvalgets portefølje viser status, at det blot er økologi indsatsen, der er bevilget som foreslået.
Administrationen har vurderet i statusoversigten (bilag 2), at der bør igangsættes aktiviteter i 2021, for at imødekomme målene i handlingsplanen.
De indsatser som afventer yderligere prioritering under forretningsudvalgets portefølje er:
Under "Grønne og ansvarlige hospitaler" vil der fortsat være behov for at prioritere
For de ovenstående indsatser gælder, at de ligger i et interessemæssigt sammenfald mellem miljø- og klimaudvalget og forretningsudvalgets ressort, hvorfor der er behov for et tæt samspil såvel politisk som administrativ for at sikre prioritering.
Drøftelse i de stående udvalg i Region Hovedstaden:
De politiske udvalg skal drøfte indsatsernes fremdrift i forhold til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål på baggrund af resultatet af budgetaftalen for 2020-2023.
Udvalget kan drøfte indsatsernes fremdrift i forhold til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål på baggrund af resultatet af budgetaftalen for 2020-2023. Udvalget kan med fordel drøfte, hvad der kan gøres, for at udvalgene kan komme tættere på at prioritere indsatserne i de kommende budgetforhandlinger. Herunder, hvad der skal til for, at budgetforslag indenfor handlingsplanens beskrevne indsatser kan formuleres fremadrettet, så effekten af det enkelte budgetforslag bliver tydelig i forhold til at imødekomme de politiske ambitioner i handlingsplanen for FN's verdensmål.
Udvalget har taget status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning og administrationen vil tage input til indspil til budgetprocessen fra de politiske drøftelser med til videre kvalificering.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2021 og videre frem.
Sagen har ikke budgettekniske konsekvenser.
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 3. marts 2020. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020.
Alle stående udvalg og forretningsudvalget drøfter parallelt status på indsatsernes fremdrift under deres udvalgs portefølje.
Diana Arsovic Nielsen/Gitte Larsen
20001719
Bilag 1: Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Bilag 2: Status på indsatserne i Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål fremdrift
Bilag 3: Samlet forslag til fremadrettede indsatser - version anvendt på udvalgsmøder 26-02-2019
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
I Budget 2017 blev Rigshospitalets Hjertecenter (nu: Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionsmedicin) udvalgt til som højt specialiseret center at afprøve værdibaseret sundhed i perioden 2017-2019. Centeret blev i den forbindelse fritaget fra takststyring. Den 22. august 2017 godkendte regionsrådet projektgrundlaget for afprøvningen af værdibaseret sundhed på centeret. Af denne mødesag fremgik det, at der ville blive indgået en aftale med en ekstern evaluator om en forskningsmæssig evaluering af centerets erfaringer med værdibaseret sundhed. Administrationen har efterfølgende indgået en aftale med VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), som har gennemført evalueringen. Evalueringsrapporten, som er vedlagt som bilag 1, forelægges med denne mødesag for forretningsudvalget. Undervejs i projektperioden har VIVE desuden givet en mundtlig orientering om de foreløbige evalueringsfund til udvalget for værdibaseret styring med henblik på, at erfaringerne fra Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionsmedicin kunne indgå i udvalgets arbejde med den model for værdibaseret sundhed, som regionsrådet vedtog i november 2019.
Denne sag vedrører erfaringerne med afprøvning af værdibaseret sundhed på Rigshospitalets Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionsmedicin i perioden 2017-2019 og baserer sig på den evalueringsrapport, som VIVE har udarbejdet (bilag 1).
Evalueringens formål, indhold og metode
VIVE har fået til opgave at undersøge og dokumentere centerets arbejde med værdibaseret sundhed generelt, herunder gennemførte aktiviteter og tiltag, og hvilke erfaringer ledere og personale har gjort sig med de gennemførte tiltag. Endvidere skulle VIVE undersøge centerets arbejde med re-design af udvalgte patientforløb. Formålet med evalueringen har ikke været at undersøge effekten af projektet men derimod at undersøge indhold og oplevet udbytte af de forandringsprocesser, som er blevet igangsat i centeret som en del af arbejdet med værdibaseret sundhed.
Rapporten undersøger lederes og medarbejderes erfaringer med at være underlagt en økonomisk styringsmodel, hvor der ikke længere er det samme fokus på aktivitet, som der var i den tidligere takststyringsmodel. Desuden undersøger rapporten følgende forbedringsinitiativer på centeret:
Undersøgelserne er baseret på interviews med centerledelsen, øvrige ledere og medarbejdere i centeret, skriftligt materiale om de igangsatte initiativer i centeret og opgørelser over centerets aktivitet. Desuden er der foretaget observationer af workshops, patientsamtaler og arbejdsgange i centeret.
Evalueringens hovedfund
I det følgende gennemgås kort evalueringens hovedfund.
En ny økonomisk styringsramme
Centerets ledere og medarbejdere var som udgangspunkt positivt stemt over for en ny styringsramme (rammestyring) med mindre fokus på aktivitet og mere fokus på faglig kvalitet og patientoplevelser. Takststyringsmodellen har primært haft indflydelse på ledelsesniveau bl.a. i form af løbende aktivitetsopgørelser. Takststyringen har udgjort en veldefineret styringsramme, som har medvirket til en oplevelse af kontrol og handlerum, og det har krævet tilvænning hos lederne at forlade aktivitet som pejlemærke. Hos medarbejderne har takststyringen ikke haft direkte indflydelse på det daglige arbejde, og medarbejderne har haft en uændret oplevelse af at levere et konstant højt aktivitetsniveau. Dette tilskrives, at andre styringsrammer såsom udrednings- og behandlingsret fortsat har været gældende og har understøttet et højt aktivitetsniveau. Derudover har centret som højtspecialiseret enhed lands- og regionsfunktion på en række behandlinger, hvilket bidrager til et konstant højt aktivitetsniveau. Udviklingen i centrets aktivitetsdata underbygger dette, idet der kun ses mindre udsving i aktiviteten i løbet af projektperioden.
Der blev udvalgt en række patientnære kvalitetsmål, som dog pga. udfordringer med Sundhedsplatformen samt databrud ifm. overgangen til LPR3, ikke har været mulige at følge som alternative styringsmål. For nogle medarbejdere førte dette til en skuffelse over, at centret ikke var kommet i mål med at definere nye styringsmål.
Etablering af en ny hjerteklapenhed
På tværs af centerets kardiologiske og thoraxkirurgiske klinik blev der etableret en fælles enhed for patienter med hjerteklapsygdomme. Formålet var bl.a. at forbedre samarbejdet om behandlingen på tværs af de lægelige specialer og imødekomme patienternes ønsker om et mere sammenhængende patientforløb. Blandt personalet var der dog en udbredt skepsis over for beslutningen om at etablere en fælles hjerteklapenhed - dels fordi de anså at beslutningsgrundlaget baserede sig på få patienters udsagn, dels fordi de var bekymrede for et fald i kompetencer hos sygeplejerskerne og den specialisering som lå i de enkelte specialer. Evalueringen viser, at etableringen af klapenheden som forventet fik betydning for fastholdelsen af sygeplejerskerne, og at ledere og medarbejdere vurderer, at der er sket et midlertidigt kompetencefald. Samtidig har en patientgruppe med endokarditis (betændelse i hjertet) fået et mere sammenhængende patientforløb med færre overgange mellem afsnit i centeret, mens det har skabt organisatoriske udfordringer andre steder.
Fælles styrket visitation
Tiltaget indebærer, at der er indført patientsamtaler med patienter, som er henvist til åben hjertekirurgi eller kateterprocedure. Ved samtalen deltager læger fra både det kirurgiske og kardiologiske område. Formålet var at sikre det optimale behandlingsvalg, herunder at kunne fravælge unødvendige indgreb. Hos både ledere og medarbejdere blev det vurderet, at disse patientsamtaler bidrog til en kvalificering af behandlingsvalget, og at samtalerne bidrog til øget tryghed hos patienterne, som modtog grundig information om deres sygdom og den valgte behandling.
Afklarende samtaler for patienter henvist til ablation (varmebehandling)
Dette initiativ omfatter tilbud om en samtale for patienter henvist til ablation - med det formål at afklare, om patienten skal tilbydes ablation, eller om patienten skal fortsætte i andre typer af behandling. Erfaringen fra dette tiltag er, at samtalen bidrog til at individualisere behandlingsforløbet for den enkelte patient og desuden bidrog til patienternes tryghed, fordi de modtog grundig information om fordele og ulemper ved ablation og fik etableret en god kontakt til daghospitalet.
Ændret ambulatoriedrift
Tiltaget indebærer udviklingen af en app-løsning, hvor patienter kan indsende information om fx vægt, puls og blodtryk til MinSP, hvorfra personalet kan vurdere patientens sygdomsstatus. App'en er udviklet i tæt samarbejde mellem CIMT, Videnscenter for Telemedicin og centret. Formålet med tiltaget er at understøtte en mere fleksibel og behovsstyret ambulatoriedrift, hvor kun de patienter, som har behov for at se en læge, møder fysisk op. App'en var netop taget i brug ved afslutningen af projektet om værdibaseret sundhed, hvorfor rapporten ikke indeholder erfaringer og resultater fra dette tiltag. Det kan dog konstateres, at de tekniske forhold var brugbare for både patienter og personale.
Tværgående konklusion
Foruden ovenstående fund, der relaterer sig til de specifikke tiltag, viser evalueringen, at projektet om værdibaseret sundhed har medvirket til, at der på centeret opstod et momentum, der kunne bruges til at understøtte forandringsprojekter, og som havde til formål at styrke patientinddragelse og understøtte bedre behandlingsvalg. Personalet oplevede patientinddragelsen som meningsfuld, når der samtidig var plads til faglige vurderinger, og når patientinddragelsen kunne bidrage til individuelle behandlingsvalg. Når der er en oplevelse af, at de faglige vurderinger nedprioriteres, mødes patientinddragelsen med skepsis. Det skal bemærkes at en række af projekterne ikke var afsluttede på det tidspunkt, da evalueringen fandt sted, så det har ikke været muligt at følge realiseringen af projekterne til ende.
Perspektiver for det videre arbejde med værdibaseret sundhed i Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme
Centret har siden rapportens afslutning arbejdet videre med alle de igangsatte projekter og oplever en god udvikling i projekterne. I forhold til etablering af Hjerteklapenheden kan det nævnes, at enheden er fuld bemandet, og at der er sket en stor udvikling i opbygning af kompetencer på tværs af specialer og i opbygningen af en integreret enhed. Tiltaget er en større organisatorisk ændring med et tilsvarende længere tidsperspektiv.
For projekterne fælles styrket visitation og samtaler med patienter omkring ablation gælder, at der på baggrund af de gode erfaringer fremadrettet vil blive arbejdet med at opskalere projekterne, således at det bliver muligt at holde samtaler med langt flere patienter. Erfaringerne med udvikling af en app til patienter i ambulatoriet er meget positive, og der vil også her ske en opskalering og udbredelse af app’en til flere patienter og andre patientgrupper. Patienterne finder app’en let at bruge og oplever en tryghed i hjemmemonitoreringen. Også behandlingsmæssigt er hjemmemonitoreringen via app’en en styrkelse.
Overordnet oplever Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme at Værdibaseret Sundhed har medført et styrket fokus på værdien for patienterne som fastholdes. Værdibaseret Sundhed har givet nye muligheder for at vurdere, hvad der bidrager med værdi i patientforløbene og hvor der er muligheder for at ’gøre mindre’ samtidig med, at den sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet bibeholdes eller øges. Værdibaseret Sundhed er som projektperiode afsluttet, men det er forsat og uændret et centralt perspektiv i centrets udvikling.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om evalueringsrapportens konklusioner til efterretning og rapporten offentliggøres
Rapporten offentliggøres umiddelbart efter regionsrådets behandling på VIVE's hjemmeside, ligesom den vil ligge på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Buch Nielsen / Gunn Danielsen
16044937
Bilag 1: Værdibaseret Sundhed i Rigshospitalets Center for Hjerte-_Kar-_Lunge- og Infektionssygdomme
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 26. maj 2020:
Anbefalet, idet udvalget bad administrationen foretage mindre rettelser i teksten.
Regionsrådet godkendte den 19. november 2019 forslag til regional udviklingsstrategi for Region Hovedstaden, hvorpå forslaget blev sendt til høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og derefter i 8 ugers offentlig høring frem til den 30. marts. På grund af udbruddet af coronavirus blev høringen forlænget med 4 uger frem til den 27. april. Høringen blev sendt direkte til 102 organisationer og der blev desuden informeret om høringen på hjemmesiden, via linkedin og på møder.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har taget Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi til efterretning og skrev den 23. januar, at de ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bemærker, at strategiens fokus og indhold ligger indenfor regionens primære opgaver, at regionen med strategien inviterer til samarbejde med kommuner og andre relevante aktører om udviklingen af et bæredygtig samfund, samt at de ikke ser overlap mellem den regionale udviklingsstrategi og den decentrale erhvervsfremmestrategi.
I alt er der indkommet 63 høringssvar. 23 af regionens kommuner har indsendt høringssvar, hvilket lover godt for det kommende samarbejde.
Forlængelsen af afhøringsfristen har betydet, at sagen ikke som oprindeligt planlagt kunne forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse på møde den 28. april og efterfølgende regionsrådet den 19. maj, men først en måned senere. Det får samtidig den konsekvens, at den endelige godkendelse af den regionale udviklingsstrategi behandles på samme møde som handlingsplanen for den regionale udviklingsstrategi.
Det overordnede mål for den regionaleudviklingsstrategi er at bidrage til, at hovedstadsregionen også er en grøn og innovation metropol med høj livskvalitet for næste generation. Det kræver, at vi tager ansvar for målet om en 70 % reduktion af CO2-udledningen og sikrer, at regionen er gearet til de mange flere borgere, der kommer til de næste 10-20 år. Da vi også tager ansvar i en større kontekst end vores egen region, vil vi gennem strategien fremme løsninger, der bidrager til en indfrielse af FN's verdensmål.
Strategien er bygget op om fire strategispor og tre tværgående arbejdsmetoder:
Strategisporene er; Klima og miljø i balance, Uddannelser og kompetencer til fremtiden, Effektiv og bæredygtig mobilitet i hverdagen, Gode muligheder for et sundt liv
Arbejdsmetoder er; Partnerskaber, Innovation, Internationalisering
Den regionale udviklingsstrategi har været i 12 uger offentlig høring frem til den 27. april. De sidste fire ugers høring var en forlænges pga. udbruddet af coronavirus. I alt er der indkommet 63 høringssvar. Høringssvarene fordelte sig således;
Alle høringssvarene kan læses i deres helhed på regionens høringsportal www.regionh.dk/RUS. Alle høringssvar er opsummeret og kommenteret i bilag 1.
Hørringssvarene er i alt overvejende grad positive overfor strategiens mål og visioner og flere høringspartner vil gerne indgå i et fremtidigt samarbejde. Høringssvarene bekræfter hermed behovet for en regional opgaveløsningen indenfor strategiens områder og giver et godt udgangspunkt for fremtidige partnerskaber om realiseringen af strategien.
Kommunerne er positive overfor strategien og flere fremhæver, at verdensmålene er et godt udgangspunkt. Kommunerne ser frem til det videre samarbejde om realiseringen af strategien og flere kommuner fremhæver, at det er positivt, at regionen påtager sig en koordinerende rolle som f.eks. i Energi på Tværs. Flere kommuner ønsker yderligere indsatser f.eks. i forhold til trafikstøj, velfærdsuddannelser og ulighed i sundhed. Region Sjælland og Region Skåne ser frem til et fortsat godt samarbejde i Greater Copenhagen. Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til strategien, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har nogle kommentarer til CO2-opgørelsen, mens Sundhedsstyrelsen anbefaler, at lige adgang til sundhed indgår i strategien.
Dansk Byggeri og DI påpeger begge nødvendigheden af god infrastruktur, herunder afhjælpning af trængselsproblemerne. Lægemiddelindustriforeningen fremhæver den tværgående tilgang i strategien og påpeger regionens internationale position på life science-området, mens Danske Vandværker ønsker flere ressourcer til oprensning af jordforureninger. LO opfordrer til, at flere unge vælger EUD; Akademikerne påpeger, at det er vigtigt, at der kommer fokus på de nyuddannede i en tid med stagnation, mens Kost- og Ernæringsforbundet påpeger kostens rolle i forhold til sundhedsfremme og behovet for flere uddannede indenfor området.
Flere af uddannelsesinstitutionerne arbejder med STEM og er positive overfor strategiens fokus herpå samt på digitalisering og digitale kompetencer i øvrigt. Københavns Professionshøjskole påpeger behovet for fokus på uddannelser til velfærdsområderne. De grønne interesseorganisationer er positive overfor strategien fokus på klima, miljø og grøn mobilitet, men nogle ønsker yderligere fokus på natur og landskab samt støj- og luftforurening. FDM deltager gerne i et samarbejde om samkørsel, mens Danske Gymnasier følger udviklingen i modeller for fordeling af elever.
I det følgende gennemgås nogle af de væsentligste kommentarer indenfor de 4 fokusområder samt administrationens forslag til ændringer. Administrationens forslag til ændringer er samlet i bilag 2.
Klima og miljø i balance
Høringspartnerne er generelt meget positive overfor de foreslåede indsatsområder. Alle finder dem vigtige og relevante, samt at de ligger fint i tråd med de mål, flere af partnerne har. Flere fremhæver derfor muligheden for samarbejde.
I flere høringssvar fra kommuner efterlyses, at regionen spiller en større rolle i forhold til klimatilpasning. Vand kender ingen grænser, og derfor er et tæt samarbejde på tværs af kommuner og forsyningselskaber vigtig, hvis målene skal opnås. Flere kommuner og organisationer efterspørger en bredere tilgang til cirkulær økonomi, og flere ønsker, at indkøb og byggeri nævnes som mulige indsatsområder, herunder også regionens egne indkøb og byggerier. Nogle kommuner og interesseorganisationer har kommentarer i forhold til råstofplanlægningen og ønsker, at natur og landskab står tydeligere i strategien. Enkelte har kommentarer i forhold til den lokale håndtering af jordfordeling og grundvandsbeskyttelse.
På baggund af høringenssvarene foreslår administrationen, at:
Uddannelser og kompetencer til fremtiden
Høringsparterne er generelt positive overfor de foreslåede indsatser, særlig målene om flere faglærte med STEM-kompetencer er der stor opbakning til. Flere kommuner, uddannelsesinstitutioner og parter på arbejdsmarkedet nævner, at de er glade for det arbejde, regionen gør i forhold til at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, og de ser gerne, at regionen gør mere, f.eks. i forhold til folkeskolerne. KKR, flere kommuner, uddannelsesinstitutioner samt parter på arbejdmarkedet påpeger, at der også er mangel på arbejdskraft indenfor velfærdsområderne, og at regionen derfor også bør have fokus på rekruttering og fastholdelse af unge på velfærdsuddannelserne. Enkelte kommuner ønsker, at der etableres ungdomsuddannelser i deres område og vil gerne indgå i et samarbejde med regionen herom.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Effektiv og bæredygtig mobilitet i hverdagen
Høringsparterne er generelt positive overfor strategien. Mange kommuner, parter på arbejdsmarkedet og interesseorganisationer påpeger vigtigheden af at fastholde et velfungerende kollektivt trafiknet samt indsatsen i forhold til at fremme cyklisme og cyklesuperstier. Nogle kommuner påpeger at en velfungerende infrastruktur er særlig vigtig for yderområderne. Desuden er der en del lokale ønsker, f.eks. i forhold til S-tog og metro. Flere kommuner og Rådet for Grøn Omstilling ønsker, at regionen går mere aktivt ind i bekæmpelsen af støj fra trafikken, bla. af hensyn til borgerens sundhed.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Gode muligheder for et sundt liv
Høringsparterne indenfor forskning og lægemiddleindustrien er positive overfor forslaget og finder det vigtigt, at regionen fastholder sin internationale styrkeposition. Sundhedsstyrelsen påpeger, at lige adgang til sundhed med fordel kan inddrages i strategien. Flere af de kommunale høringsparter ønsker mere fokus på det nære sundhedsvæsen og samarbejdet med kommunerne samt indsatsen for at fremme en bedre folkesundhed og mindske uligheden i sundhed.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at;
Desuden foreslår administrationen, at der gennemføres mindre redaktionelle rettelser i teksten.
Det videre forløb:
Efter regionsrådets behandling af sagen vil de vedtagne ændringsforslag blive indarbejdet i den regionale udviklingsstrategi, som herefter vil blive færdig layoutet og formidlet. Som supplement til den regionale udviklingsstrategi udarbejdes toårige handlingsplaner, der skal være med til at omsætte strategien til konkret handling og fastsætte den indholdsmæssige ramme for, hvordan regionen vil fokusere arbejdet de kommende år med at realisere den regionale udviklingsstrategi. De mange positive tilbagemeldinger og ønsker om samarbejde vil blive taget med i det videre arbejde med henblik på at etablere partnerskaber om realiseringen af strategien.
Med vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi fastsættes de overordnede rammer for det strategiske arbejde på de regionale udviklingsområder i perioden 2020-2023.
Høringssvarene er generelt positive overfor forslaget til regional udviklingsstrategi. Desuden er en stor del af de forslag til præciseringer og ændringer, der er nævnt i høringssvarene, indarbejdet i administrationens forslag til ændringer i den regionale udviklingsstrategi. Det vurderes derfor, at risikoen for negativ omtale i forbindelse med vedtagelsen af strategien er meget lille.
Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af både den regionale udviklingsstrategi og handlingsplan 2020-2021 ultimo juni. Både i form af en generel presseindsats og mere målrettet kommunikation i forhold til interessenter inden for de enkelte fagområder. Konkret udarbejdes kommunikationsprodukter og interessentmateriale med henblik på at forny og styrke partnerskaber, der skal løfte de enkelte indsatsområder sammen med regionen. Derudover tænkes den regionale udviklingstrategi understøttet af en mere udførlig og synlig webintegration, der i højere grad går på tværs af indsatsområder og løftes højere op på Regionh.dk, som kan indeholde nyheder om bl.a. relevante analyser og igangværende projekter, som regionen deltager i relateret til strategien, nye indsatser der arbejdes på som led i handlingsplan 2020-2021 samt oplysninger til interesserede om, hvem man kan henvende sig til, og hvordan partnerskab med regionen kan indgås.
Parallelt indtænkes en synlighedsindsats på sociale medier i form af kommunikationsprodukter målrettet formatet såsom små videoer og infografikker, herunder indtænkes evt. materiale forbeholdt politikerkommunikationen på sociale medier. Såfremt det er muligt, indtænkes events som affyringsrampe for lancering ultimo juni, alternativt dialogmøder med nøgleinteressenter om den regionale udvikling i efteråret afholdt i inspirerende rammer fx i BLOX, Kbh., og på sigt bredt ud til Ungdommens Folkemøde, Folkemødet på Bornholm og andre relevante events med stor bevågenhed.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Karin Lagendorf
20001104
Bilag 1: Bilag 1 Opsamling på RUS høringssvar
Bilag 2: Bilag 2 oversigt over ændringsforslag RUS - ændret på baggrund af FIU d. 26. maj
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 26. maj 2020:
Anbefalet.
Som supplement til den regionale udviklingsstrategi (RUS) udarbejdes toårige handlingsplaner, der skal være med til at omsætte strategien til konkret handling og fastsætte den indholdsmæssige ramme for, hvordan regionen i 2020 og 2021 vil fokusere arbejdet med at realisere den regionale udviklingsstrategi. Samtidig udgør handlingsplanen den indholdsmæssige ramme for udmøntningen af de på budgettet afsatte midler til regionalt udviklingsarbejde. I 2020 drejer det sig om 12,7 mio. kr.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse har, som ansvarligt udvalg for den regionale udviklingsstrategi, udarbejdet et udkast til handlingsplanen for 2020-2021. Inden for de RUS-temaer, der fagligt ligger under henholdsvis trafikudvalget og miljø- og klimaudvalgets ressort, er det efter anbefaling fra det pågældende udvalg. Det vil sige, at trafikudvalget har haft fokus på temaet 'Effektiv og bæredygtig mobilitet' og miljø- og klimaudvalget på 'Klima og miljø i balance'. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse har haft fokus på 'Uddannelse og kompetencer til fremtiden' og 'Nye muligheder for et sundt liv' samt handlingsplanen samlet set.
Den regionale udviklingsstrategi (RUS) understøttes af 2-årige handlingsplaner. Formålet med handlingsplanerne er bl.a. at:
I handlingsplanen er hvert indsatsområde i RUS fokuseret yderligere, og der er skitseret en række forslag til mulige aktiviteter. Der skitseres ikke egentlig projektforslag i planen, da regionen – med de begrænsede midler der er til rådighed til regionalt udviklingsarbejde – er afhængig af at få omverdenen med til at gennemføre og finansiere de konkrete tiltag. For at samarbejdspartnere også skal kunne se sig selv i kommende fælles projekter, kan vi på nuværende tidspunkt ikke lukke os for meget om helt konkrete ting. Planen skal derfor ses som et oplæg til dialog med omverdenen, og resultere i at der i efteråret kan forelægges konkrete projektforslag til bevilling i regionsrådet.
I det videre arbejde med at konkretisere indsatserne yderligere vil det blive taget med i betragtning, at vores samfund står et andet sted end da RUS blev skrevet. Corona-situationen gør, at vi kan se ind en tid med en anden måde at leve på og andre udfordringer end for få måneder siden. Fx forventes færre mennesker i fremtiden at tage kollektiv transport og i stedet vælge bil eller cykel. Der vil fortsat være øget fokus på, at forskere hjemtager midler til corona-relateret forskning og indgår i offentlig-privat samarbejde om at finde behandlingsmuligheder og udvikle vacciner. Og behov for at vi sikrer de studerende inden for det sundhedsfaglige område nogle gode praktikforløb, selvom driften er udfordret, så vi i fremtiden kan rekruttere det nødvendige personale. Sådanne udfordringer vil indgå i overvejelserne om nye projekter og indsatser og i dialogen med kommende samarbejdspartnere.
Fokusering af indsatsområder i handlingsplan 2020-2021
Generelt for de skitserede aktiviteter er, at de i høj grad tager afsæt i tidligere og eksisterende projekter og bygger videre på resultater og gode erfaringer, der er opnået. Eksempelvis i Energi på tværs, der samler alle kommuner i hovedstadsregionen om en strategisk plan for energiomstillingen og Copenhagen Skills, hvor regionen i samarbejde med bl.a. erhvervsskolerne tilbyder en sammenhængende introduktion til erhvervsuddannelserne til alle grundskoleelever i hovedstadsregionen. Erfaringerne viser bl.a., at regionen spiller en vigtig rolle som samlende aktør i indsatser, hvor der er behov for, at mange forskellige parter samles om fælles mål og aktiviteter. Ligeledes er der i nogle af indsatsbeskrivelserne også fokus på at opdyrke nye og mere umodne områder, der udnytter ny teknologi og data. Det er eksempelvis kunstig intelligens, personlig medicin og energilagring, hvor fremtidig succes kræver, at der er nogle aktører, der går foran, selvom resultaterne kan være usikre.
På de områder hvor regionen i forvejen har en strategi eller plan ligger de foreslåede ting i handlingsplanen i tråd med det. Det gælder bl.a. på mobilitetsområdet, hvor regionsrådet tidligere har vedtaget en trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen og på forskningsområdet med forskningsstrategien.
De enkelte indsatsområder i handlingsplanen er kort opsummeret nedenfor.
Klima og miljø i balance
Der fokuseres på omstillingen til et fossilfrit energi- og transportsystem via gennemførelsen af kompetenceopbyggende og koordinerende aktiviteter indenfor den fælles strategiske energiplan for hovedstadsområdet. Der kan bl.a. arbejdes med afsøgning af teknologiske muligheder for lagring af vedvarende energi og indgåelse af partnerskaber om intelligent energiforbrug. Derudover er der fokus på at tænke klimaændringer med allerede i planlægningsfasen, når der udvikles nye planredskaber og -processer samt udvikling af metoder hvor klimatilpasning bruges som strategisk løftestang til at indtænke fx CO2-reduktion, grøn mobilitet og øget biodiversitet.
Uddannelse og kompetencer til fremtiden
Der fokuseres bl.a. på at finde nye måder at bidrage til at løse den øgede uddannelsesopgave inden for sundhedssektoren på. Som supplement til de almindelige kliniske læringsforløb ude på afdelingerne, i psykiatrien og i kommunerne arbejdes der med at videreudvikle supplerende kliniske læringsmiljøer for kommende sundhedsprofessionelle, som kan være med til at sikre, at de kommende medarbejdere bliver klædt endnu bedre på til at løse opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen til gavn for patienter og borgere. Det handler bl.a. om at de studerende får mulighed for at træne kliniske færdigheder ved hjælp af simulationstræning, casebaseret læring og træning ved færdighedsstationer.
Effektiv og bæredygtig mobilitet
Nye muligheder for et sundt liv
Fokuseringen af indsatsområderne er beskrevet nærmere i de indsatsbeskrivelser, der samlet set udgør handlingsplanen (bilag 1).
Handlingsplanen opsættes efter vedtagelsen, så den visuelt ligger i tråd med RUS.
Udmøntningen af midler til regionalt udviklingsarbejde
Der er på budget 2020 og 2021 afsat 12,7 mio. kr. årligt til regionalt udviklingsarbejde. Administrationen foreslår, at midlerne udmøntes til indsatser inden for handlingsplanens rammer, som ikke finansieres af regionen på anden vis (fx budgetmidler og sundhedsmidler). Dvs. at der er behov for at udmønte midler til indsatserne under temaet 'Klima og miljø i balance', 'Effektiv og bæredygtig mobilitet' og dele af 'Uddannelse og kompetencer til fremtiden'. I forbindelse med udmøntningen af 2020-midler skal regionsrådet være opmærksom på, at midler til flere igangværende indsatser på uddannelsesområdet udløber ved udgangen af 2020 (Copenhagen Skills, og praktikpladsindsatsen, herunder klausulindsatsen). Der er inden for det mulige råderum på det regionale udviklingsområde i efterårets budgetproces, ikke mulighed for at fortsætte indsatser på uddannelsesområdet i samme omfang. Såfremt alle ønskes fortsat efter 2020, kan dele af indsatsen, fx Copenhagen Skills, finansieres via RUS-udmøntningen i efteråret.
Proces for udmøntning af midler
Administrationen foreslår følgende proces for udmøntningen af midlerne i 2020 til aktiviteter inden for handlingsplanens rammer:
Processen for 2021 vil blive tilrettelagt i efteråret 2020 på baggrund af erfaringerne fra processen i 2020. Processen for udmøntningen i 2020 er visualiseret i bilag 2.
Vurderingskriterier for udmøntning af midler til regionalt udviklingsarbejde
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til en realisering af ambitionerne i den regionale udviklingsstrategi med underliggende handlingsplaner. Derudover foreslås det, at det også skal være en forudsætning, at projektet bidrager positivt til FN's verdensmål. Endelig foreslås, at alle projektforslag vurderes i forhold til følgende kriterier:
Kriterier:
Administrationen vil bistå udvalget for forskning, innovation og uddannelse med at vurdere alle projektforslag ud fra de opstillede kriterier og ved brug af karaktergivning. Fremgangsmåden kan sammenlignes med processen med at vurdere og beslutte projektforslag i det tidligere Vækstforum.
Aktivt arbejde for partnerskaber og ekstern finansiering
Undervejs i processen vil administrationen arbejde aktivt for at afsøge mulighederne for partnerskaber med relevante aktører omkring konkrete projekter og tilvejebringelse af ekstern medfinansiering, der kan geare regionens egne begrænsede midler til området. Det kan fx være ansøgninger om supplerende finansiering hos fx EU-fonde og private danske fonde.
Med udgangspunkt i erfaringerne for den ovenfor skitserede proces, vil regionsrådet på møde i oktober få forelagt et forslag til udmøntningsproces for 2021-midlerne afsat til regionalt udviklingsarbejde.
Ved en tiltrædelse af indstillingen fastsættes den indholdsmæssige ramme for, hvordan regionen i 2020 og 2021 vil fokusere arbejdet med at realisere den regionale udviklingsstrategi samt proces og kriterier for udmøntningen af midler til regionalt udviklingsarbejde i 2020.
Ved en tiltrædelse af indstillingen fastsættes processen for udmøntningen af de 12,7 mio. kr. afsat til regionalt udviklingsarbejde på budget 2020.
Forslag til den konkrete udmøntning forelægges regionsrådet på møde i oktober 2020.
Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af både RUS og Handlingsplan 2020-2021 ultimo juni. Både i form af en generel presseindsats og mere målrettet kommunikation i forhold til interessenter inden for de enkelte fagområder i RUS.
Konkret udarbejdes kommunikationsprodukter og interessentmateriale med henblik på at forny og styrke partnerskaber, der skal løfte de enkelte indsatsområder sammen med regionen. Derudover tænkes RUS'en understøttet af en mere udførlig og synlig webintegration, der i højere grad går på tværs af indsatsområder og løftes højere op på Regionh.dk, som kan indeholde nyheder om bl.a. relevante analyser og igangværende projekter, som regionen deltager i relateret til RUS, nye indsatser der arbejdes på som led i handlingsplan 2020-2021, samt oplysninger til interesserede om, hvem man kan henvende sig til, og hvordan partnerskab med regionen kan indgås.
Parallelt indtænkes en synlighedsindsats på sociale medier i form af kommunikationsprodukter målrettet formatet såsom små videoer og infografikker, herunder indtænkes evt. materiale forbeholdt politikerkommunikationen på sociale medier. Såfremt det er muligt indtænkes events som affyringsrampe for lancering ultimo juni, alternativt dialogmøder med nøgleinteressenter om den regionale udvikling i efteråret afholdt i inspirerende rammer fx i BLOX, Kbh., og på sigt bredt ud til Ungdommens Folkemøde, Folkemødet på Bornholm og andre relevante events med stor bevågenhed.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse beslutter, som ansvarligt udvalg for RUS, et samlet udkast til Handlingsplan 2020-2021 med anbefalinger fra miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget samt forslag til proces for udmøntningen af midler.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 26. maj, forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet til beslutning den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Lene Jermiin
20001104
Bilag 1: Bilag 1: RUS-Handlingsplan 2020-2021
Bilag 2: Bilag 2: Proces for udmøntning
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. maj 2020:
Anbefalet
På mødet den 19. november 2019 vedtog regionsrådet at sende udkast til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2020 til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har herefter været udsendt til offentlig kommentering i en periode på otte uger frem til den 8. februar 2020.
Oversigten over den offentlige indsats i 2020 forelægges med denne sag til politisk godkendelse. Oversigten og de indkomne kommentarer hertil er vedlagt som bilag. Herudover er vedlagt udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer.
Oversigt over den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2020 foreligger nu i endelig udgave til godkendelse, efter den har været udsendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 8. februar 2020. Administrationen har foretaget mindre administrative ændringer/rettelser i forhold til udkastet, der blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. F.eks. hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet. Administrationen har også opdateret hvilke lokaliteter, der forventes undersøgt i forhold til indeluftrisiko i 2020-2021. Det skyldes, at igangsætning af undersøgelser i forhold til indeluftrisiko normalt sker, hvor det på det pågældende tidspunkt vurderes, at der kan være størst risiko for indeluften i eksisterende bolig, Som følge af regionens kortlægningsaktiviteter, kommer der løbende nye lokaliteter til, hvor der kan være indeluftrisiko i boliger, og nogle af de nye lokaliteter kan vurderes til at være i større risiko, end de der ellers stod øverst på listen til indeluftundersøgelser.
Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2020, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan, herunder den reviderede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”, som blev vedtaget af regionsrådet 19. november 2019. Den reviderede jordplan blev godkendt efter den prioriterede indsats for 2020 blev udarbejdet. Derfor indgår nye områder i den revidererede jordplan, ikke i den prioriterede indsats for 2020.
Regionsrådet skal, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.
Hurtigere rent grundvand
Med den justerede jordplan blev regionens prioriterede jordforureningsindsats overfor jordforurening med klorerede opløsningsmidler udvidet til at omfatte de områder i regionen, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Samtidig blev det besluttet at gennemføre en forstærket pesticidindsats også indenfor 85 % området. Tidshorisonten for indsatsen blev, som en konsekvens heraf, forlænget. Dvs. målet er nu, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027.
Nye grundvandsundersøgelser i 2020 igangsættes på lokaliteter inden for 12 af de 51 grundvandsområder, der var omfattet af den oprindelige jordplan fra 2014. Undersøgelserne i forhold til de klorerede opløsningsmidler er indtil nu (oktober 2019) afsluttet i 18 af de oprindelige 51 grundvandsområder, som med den reviderede jordplan er udvidet til 54 grundvandsområder. Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats overfor de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.
I overensstemmelse med jordplanen er fokus også i 2020 rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i Region Hovedstaden, og der er tale om stoffer som selv i lave koncentrationer kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet.
Pesticider i grundvandet og samarbejde om indsatsen
De klorerede stoffer har hidtil været anset for at være den største trussel mod vores grundvand. Pesticider har indtil for nylig ikke været betragtet som meget problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Desværre har inddragelse af nye pesticid-typer i vandværkernes kontrol af drikkevandet vist, at visse pesticider er en større trussel mod regionens grundvand end hidtil antaget. Dette betyder, at ud over en fortsat stor indsat i forhold til klorerede stoffer, er indsatsen udvidet til også at omfatte en væsentlig indsats i forhold til pesticider.
I første omgang fokuseres indsatsen på at skabe større viden om pesticidforurening i regionen og på at udarbejde en strategi for, hvordan pesticidudfordringen håndteres fremadrettet. Det sker bl.a. ved at gennemføre pilotprojekter i tre geografiske områder, hvor regionen sammen med kommuner og vandforsyninger opbygger viden om, hvor pesticiderne stammer fra, og hvordan vi sammen kan løse udfordringerne. Parallelt hermed samarbejder og videndeler vi med landets andre regioner og staten om fund og undersøgelsesstrategier. Der er ikke i 2020 planlagt videregående undersøgelser eller oprensende indsats mod pesticidforureninger.
Forventet indsats 2020
I 2020 forventes igangsat 20-25 nye afgrænsende grundvandsundersøgelser og 2-4 nye undersøgelser i forhold til indeluft. Ca. 70 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2019 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 4-6 lokaliteter i 2020. 2 projekteringer og 4 etableringer opstartet i 2019 eller tidligere fortsættes (heraf to udviklingsprojekter i forhold til faneoprensning). Undersøgelses- og afværgeaktiviteterne forventes i 2020 at være fordelt på 20 kommuner i regionen.
I forhold til pesticidindsatsen vil administrationen i 2020 afslutte det første pesticidsamarbejde i Nybølle grundvandsområde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner samt Region Sjælland. Samarbejderne i Marbæk-grundvandsområdet med vandforsyningen NOVAFOS og Frederikssund Kommune fortsættes. Endvidere planlægges igangsat opsporende aktiviteter i forhold til muligt forurenede pesticidlokaliteter inden for St. Maglebys indvindingsopland i samarbejde i HOFOR og Dragør Kommune.
Budgettet udgør i 2020 100 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2020 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2020
HOFOR, tre kommuner (Frederiksberg, Glostrup og Herlev) og Slangerup Grundvandssamarbejde er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 3). Et gennemgående tema i de indkomne kommentarer fra kommunerne er utilfredshed med at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats indenfor netop deres kommune. Endvidere beklager kommunerne, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand, bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer, som prioriteringsparameter.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske indenfor de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”. De indkomne kommentarer fra Frederiksberg, Glostrup og Herlev Kommuner, HOFOR og Slangerup Grundvandssamarbejde har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2020, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer.
Administrationen har som opfølgning på den reviderede jordplan holdt møder, hvor alle regionens kommuner og vandforsyninger (ca. 110 forsyninger) var inviteret. Møderne resulterede i mange gode forslag til fremtidige samarbejder om beskyttelse af vores fælles drikkevandsressource. Ligeledes har administrationen deltaget i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Bl.a. har administrationen i 2019 og foråret 2020 deltaget i møder med henholdsvis Frederiksberg Kommune og Frederiksberg forsyning, Herlev Kommune, samt Glostrup Kommune, Glostrup Forsyning og HOFOR om koordinering af grundvandsbeskyttende aktiviteter.
Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). De indkomne kommentarer fra HOFOR, tre kommuner (Frederiksberg, Glostrup og Herlev) og Slangerup Vandsamarbejde er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til kommentarerne.
Oversigten over regionens offentlige indsats for 2020 på jordforureningsområdet fremsendes til Miljøstyrelsen og svarbrevene sendes til HOFOR, de tre kommuner og Slangerup Grundvandssamarbejde, der har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2020.
Den politisk vedtagne reviderede jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at de kommuner og vandforsyninger, som er placeret i områder uden for de i jordplanen prioriterede områder, ikke vil opfatte sig imødekommet i forhold til en oprensende indsats. Møder på administrativt niveau mellem kommuner, forsyninger og regionen, herunder møder bl.a. angående kommunernes indsatsplaner, har dog vist, at der er en række felter vedrørende grundvandsbeskyttelsen, som kommuner, forsyninger og regionen kan arbejde sammen om. Dette gælder bl.a. nytten af regionens kortlægningsindsats og den løbende optimering af samarbejdet mellem kommuner og region i forhold til byggeri på forurenede grunde.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2020, fx i pressemeddelelser og indlæg i aviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen
19054850
Bilag 2: Bilag 2 - Svarforslag til de indkomne kommentarer - 2020
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 26. maj 2020:
Anbefalet.
Som en del af Budgetaftalen for 2020 blev 3,0 mio. kr. bevilget til analyser og anlæg, der skal give gode betingelser for at kombinere cykel med tog, bus og samkørsel ved knudepunkter. I denne sag fremlægges en mulig udmøntning af midlerne. Sagen behandles nu med henblik på ansøgning af den statslige pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik, samt for at give kommunerne mulighed for politisk behandling og medfinansiering.
Formålet med midlerne er både at fremme cykling, så flere borgere cykler, og at sikre flere passagerer i den kollektive trafik. Erfaringer fra andre projekter viser, at man ved at investere i kvalitetsfaciliteter for cyklister kan opnå en stor passagervækst. Fx i Rudersdal, hvor kommunen etablerede overdækket cykelparkering ved motorvejs-busstoppestedet ved Gl. Holte, og herved øgede antallet af påstigere på busstoppestedet med 19%. Heraf cyklede halvdelen ikke før, og en undersøgelse viste, at brugerne var villige til at cykle 30% længere til stoppestedet end tidligere. Den nuværende Coronapandæmi vurderes at medføre nye transportvaner og ny adfærd, og særligt den kollektive transport er under pres. Derfor er der behov for at investere i og understøtte den kollektive trafik, samtidig med at vi understøtter muligheden for at vælge det grønne og sunde alternativ.
Regionsrådet har bevilget 3 mio. kr. på budgettet i år til cykel-kombinationsrejer. Midlerne foreslås anvendt i 2020 på cykelfremmmende tiltag i relation til den kollektive trafik, som regionen selv har ansvar for. Det vil sige på de regionale buslinjer og lokalbanerne i Nordsjælland. Der er et højt passagertal på linjerne, og Movias kundeanalyser viser, at mange er villige til at cykle til disse, men desværre står kvaliteten af cykelparkeringen sjældent mål med potentialet. Der vurderes derfor et stort uudnyttet passagerpotentiale ved at forbedre cykelinfrastrukturen ved de regionale busstoppesteder og lokalbanestationer.
Derfor vil administrationen prioritere at anvende så mange af midlerne som muligt på anlæg af cykelinfrastruktur pga. det akutte behov, og det store passagerpotentiale forbundet herved.
Principper for, hvilke stoppesteder og stationer, der opgraderes
De 3,0 mio. kr. rækker et langt stykke, men kan ikke forbedre faciliteterne på alle regionens stoppesteder og stationer. Der er derfor behov for at arbejde med nogle principper og en prioritering for at sikre et fokus, der hvor potentialet er størst, således at der opnås størst mulig vækst i antallet af kombinationsrejser. Administrationen foreslår at arbejde med følgende principper:
Velbenyttede stationer og stoppesteder med et stort opland indenfor cykelafstand prioriteres. Derfor skal antallet af passagerer samt antallet af beboere og arbejdspladser indenfor en cykelradius analyseres. Der er flere stationer og stoppesteder på regionens linjer med 400-2.000 daglige påstigere, hvor der enten ikke er eller er manglefuld cykelparkering. Flere eksempler på stationer og stoppesteder er vedhæftet i bilag 2.
Muligheder for at komme til stationen eller stoppestedet på cykel er vigtigt for potentialet. Derfor skal der ses på den lokale cykelinfrastruktur i tilknytning til stationer og stoppesteder. Stationer og stoppesteder med opkobling og nærhed til supercykelstinettets allerede anlagte eller planlagte ruterprioriteres. Eksempelvis arbejdes for en mulig Supercykelsti langs Lille Nord mellem Hillerød og Helsingør.
Midlerne vil række længere såfremt kommuner eller stat vil medfinansiere. Derfor vil administrationen indgå i dialog med kommuner med henblik på fælles finansiering. Folketinget har afsat en ny pulje på 50 mio. kr. til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik, der vil kunne ansøges med henblik på medfinansiering.
Antallet af cykelparkeringspladser ved stoppesteder og stationer beregnes ud fra normerne i Movias ’Superskiftet’ (Bilag 1) med 0,2 pladser/påstiger i myldretiden i bymidter, bolig- og erhvervsområder og 0,4 pladser/påstiger i forstæder og landområder. Derudover vil overdækket og sikker parkering prioriteres. Movia estimerer 10 overdækkede cykelparkeringspladser til at koste ca. 90.000kr. Anvendes hele puljen på cykelparkering vil det kunne udmøntes i ca. 330 nye overdækkede cykelparkeringspladser uden kommunal eller statslig medfinansiering. Med 50% medfinansiering vil tallet være 660. Anlægsomkosningerne er behæftet med usikkerheder, da belægningen, elevationen og eksisterende cykelparkering og -forhold spiller ind.
Statslig pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik
Folketinget har afsat en pulje på 50 mio. kr. til at forbedre cykelparkeringsforholdene ved stationer, herunder også metro-, lokalbane- og kommende letbanestationer. Dermed kan puljen ikke anvendes til opgradering af cykelparkering ved busstoppesteder. Der er ansøgningsfrist til august, og ansøgningerne kræver medfinansiering på 50%. Administrationen planlægger at ansøge puljen med henblik på medfinansiering af cykelfacilitetsopgraderinger ved lokalbanestationerne i samarbejde med kommunerne, Lokaltog, Movia og Supercykelstisekretariatet. Mængden af stationer, der opgraderes cykelfaciliteter ved, afhænger af dialogen med og medfinansieringen af kommunerne. Der lægges op til en model, hvor den statslige pulje finansierer 50%, regionen 25% og kommunerne de resterende 25%.
Samspil med øvrige midler
I Budgetaftalen for 2020 og i den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) er der afsat midler til henholdsvis forbedring af digital trafikinformation og at integrere samkørsel, som en del af kollektive knudepunkter. Administration vil sikre sammenhæng mellem de tre indsatser, således at vi får skabt gode regionale knudepunkter, som understøtter flere transportmuligheder.
Tiltrædes indstillingerne vil administrationen intensivere dialogen med kommunerne med henblik på medfinansiering af konkrete projekter og ansøgning af den statslige pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik.
En tiltrædelse af indstillingerne vil have positive effekter for opnåelse af FN's verdensmål, da det regionale kollektive trafikprodukt styrkes og flere borgere forventes at anvende bæredygtige transportmidler.
De faktiske omkostninger til anlæg af cykelparkering kræver mere kvalitativ analyse, hvorfor estimatet er usikkert. Om staten giver puljestøtte, og kommunernes villighed til medfinansiering har ligeledes indflydelse på hvor langt midlerne kan række. Der er dermed risiko for manglende medfinansiering på projekterne. I dette tilfælde vil der etableres færre cykelparkeringspladser.
Derudover kan hele situationen omkring Coronapandæmien havde indflydelse på projektets muligheder.
I Budgetaftalen for 2020 bevilgede Regionsrådet 3,0 mio. kr. til fremme af kombinationsrejser i regionen. Midlerne tilsagnsbudgetteres til kommunerne med henblik på etablering af forbedret cykelinfrastruktur. Midlerne forsøges gearet med statslig og kommunal medfinansiering.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar / Morten Heile Hass
20035081
Bilag 1: Bilag 1 - Superskiftet-guide-til-god-cykelparkering
Bilag 2: Bilag 2 - Eksempler på stoppesteder og stationer med cykelparkeringsbehov
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 26. maj 2020:
Anbefalet.
I budgetaftalen for 2020 vedtaget af regionsrådet d. 5. november 2019 er der afsat 2,7 mio. kr. til tiltag, der skal sikre fremkommelighed på buslinje 123. Midlerne er afsat på baggrund af en screeningsrapport fra 2017 (bilag 1).
Buslinje 123 kører mellem Glostrup St. og Roskilde St. og betjener bl.a. Trekroner, Hedehusene og Taastrup undervejs. Fremkommelighedstiltag på linjen vil gøre rejsetiden kortere til fordel for kunderne og driftsøkonomien. Projektet udspringer af Movias fremkommelighedsprogram for Region Hovedstaden for fremadrettede investeringer i det regionale busnet. Ca. 1/3 af turene med linje 123 foretages i forbindelse med en togrejse, som enten er med fjerntog, regionaltog eller S-tog.
Buslinje 123 kører i Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner samfinansierer linjen. De 2,7 mio. kr. til fremkommelighedstiltag dækker alene tiltag på den del af linjen, som kører i Region Hovedstaden, hvilket er hovedparten af linjen. Roskilde Kommune har afsat midler til at forbedre busfremkommeligheden i kommunen, som blandt andet vil forbedre fremkommeligheden for linje 123.
Fremkommelighedstiltagene i Region Hovedstaden giver en estimeret rejsetidsforbedring på knap 2 minutter mellem Glostrup St. og Roskilde St. Fremkommelighedstiltag i Roskilde Kommune vil forbedre rejsetiden yderligere. Tiltagne vil give Region Hovedstaden en forventet årlig besparelse på 0,7 mio. kr. i drifttilskud til buslinjen, forudsat at passagertal og brændstofsudgifter forbliver stabile.
Fremkommelighedstiltagene på buslinje 123 indebærer en række tiltag på buslinjen, som Movia har foreslået i en analyse af buslinjen fra 2017 (bilag 1). Tiltagne omfatter primært etablering af busprioritering i lyskryds langs ruten. Derudover omfatter tiltagne nedlæggelse af to mindre stoppesteder (”Store Vejleå” i Albertslund Kommune og ”Hedehusene Skole” i Høje Taastrup Kommune) samt en sammenlægning af to stoppesteder i Glostrup Kommune (”Nordre Ringvej” og ”Skolevej”). Tiltagne skal politisk godkendes af de respektive kommuner, inden de udføres.
En tiltrædelse af indstillingen vil få betydning for de passagerer, der anvender buslinje 123. Langt de fleste passagerer vil få glæde af projektet, mens nogle få vil opleve at få længere til deres stoppested, idet enkelte mindre stoppesteder flyttes eller nedlægges for til gengæld at opnå en hurtigere rejsetid.
Der er risiko for, at de relevante vejmyndigheder ikke kan godkende, eller få politisk opbakning til enkelte tiltag i projektet, hvorved de forventede effekter af disse tiltag ikke opnås. Vejmyndighederne har mulighed for at foreslå alternative fremkommelighedstiltag over for Movia og Region Hovedstadens administration.
Udgiften på de 2,7 mio. kr. afholdes af de i budget 2020 afsatte midler under bevillingsområdet kollektiv trafik.
Movia er ansvarlig for den passagervendte kommunikation.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26.maj, forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Jonas Dalum Scherling
16029027
Bilag 1: Regional busfremkommelighed i hovedstaden linje 123
Bilag 2: Faktaark for buslinje 123 fra 2018
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Sagen blev udsat.
Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 26. maj 2020:
Anbefalet.
De regionale buslinjer 230R, 380R og 98N har kontraktudløb i 2022, og skal derfor genudbydes på nye kontrakter. 230R kører mellem Roskilde og Frederikssund og deles med Region Sjælland. 380R kører mellem Hillerød og Helsinge. Mens 98 N kører om natten i weekenden mellem Roskilde og Frederikssund.
Movia udbyder bustrafikken til private operatører og vognmænd for dermed at opnå en omkostningseffektiv kollektiv trafik. I udbudsbetingelserne defineres blandt andet kravene til busmateriellet og driften. Regionen skal tage stilling til en række af disse betingelser, som fremlægges i denne sag. Buslinjerne kan bringes i spil til den statslige Grøn buspulje til regionale busser og øer, hvorfor processen er fremrykket ift. den normale udbudsproces, hvor kontraktindgåelsen ville være i oktober 2021.
Buslinjerne 230R, 380R og 98N vil sammen med en række kommunale linjer på Sjælland indgå i Movias kommende udbud, A20. Faktaark om de tre buslinjer kan ses i bilag 3, 4 og 5. Udbuddet af de tre regionale buslinjer er fremrykket for at kunne gennemføre et hasteudbud (A19x) med henblik på at kunne søge den statslige Grøn buspulje til regionale busser og øer, hvor der skal være indgået ny kontrakt senest i første halvår af 2021 for at kunne komme i spil til tilsagn fra puljen. Ved Movias normale udbudsproces ville kontraktindgåelsen først være gennemført i oktober 2021, hvilket vil være for sent ift. at komme i betragtning til den statslige pulje. De nye kontrakter vil fortsat træde i kraft i december 2022, hvor de nuværende kontrakter udløber. For at sikre større konkurrence og bedre tilbud vil Movia også inkludere de kommunale buslinjer i bl.a. Frederikssund og Gribskov, der ligger i samme udbudspakker som de tre regionale buslinjer, i hasteudbuddet.
Nedenfor følger de udbudsbetingelser, der skal træffes beslutning om, samt administrationens og Movias anbefalinger. Selvom linjerne er en del af samme udbud, kan de besluttede udbudsbetingelser for hver enkelt linje godt være forskellige. Uddybning af Movias anbefalinger kan ses i bilag 1 og 2.
Miljø og kontraktlængder
I Budgetaftalen for 2018 vedtog regionen målsætningen at udfase dieselbusser og erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele (nulemission) frem mod 2030. Med den grønne buspulje får regionen mulighed for at komme et stykke af vejen mod at indfri målsætningen, og derfor anbefaler både administrationen og Movia at udbyde buslinjerne med nulemission.
Movia vurderer, at en omstilling til nulemission vil øge regionens årlige omkostninger til de tre buslinjer med 1,2-1,5 mio. kr. i forhold til almindelige dieselbusser. Ved tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer vil 75% af disse omkostninger dækkes af staten, og dermed skal regionen selv finde mellem 3,7 og 4,5 mio. kr. fordelt over en 12-årig kontraktperiode. Dette kan håndteres indenfor de midler, der er afsat til ansøgning af puljen, hvorfor omstillingen ikke forventes at have indflydelse på regionens årlige driftsomkostninger til de tre buslinjer. Ved valg af nulemission anbefales buslinjerne udbudt på 12-årige kontrakter, hvor alle årene er garanterede i modsætning til Movias normale model for nulemission med 10 garanterede år og mulighed for to års forlængelse ved tilfredsstillende kvalitet. Dette gøres for at sikre statsligt tilskud i hele kontraktperioden, så regionens driftstilskud til linjerne ikke forøges i de sidste to år af kontrakten.
I tilfælde af manglende tilsagn fra puljen skal regionen selv dække ekstraomkostninger forbundet med den grønne omstilling. Derfor anbefaler administrationen at udbyde buslinjerne med en option på fossilfrihed eller diesel, der kan tilvælges i tilfælde af manglende tilsagn fra den statslige pulje, hvor det er muligt. Optionen vil være på konventionelle busser, men med mulighed for tilkøb af fossilfrihed (HVO). Kontraktlængden på optionen vil være på syv år (fem garanterede år med mulighed for to års forlængelse), så buslinjerne kan genudbydes med henblik på nulemission inden 2030. Muligheden for optionen afhænger af kommunerne, hvis linjer er en del af samme udbudspakke, som de regionale buslinjer. Gribskov Kommune ønsker at udbyde deres buslinjer med nye busser på diesel med option på nulemission, hvorfor det ikke er muligt for regionen at indskrive en option på korte kontrakter på buslinje 380R, da dette vil medføre dårlig konkurrence og dermed dyre tilbud på linjerne i udbudspakken. Både administrationen og Movia forventer dog, at der en stor sansynlighed for tilskud fra puljen, da et af kriterierne er geografisk spredning, og da det forventes, at nulemission prioriteres højt. Buslinjerne 230R og 98N udbydes med option. Movia vurderer ekstraomkostningerne ved fossilfri drift på 230R og 98N til ca. 0,6 mio. kr. om året – dermed vil det fossilfrie alternativ være ca. 200.000kr. billigere årligt end nulemission. Korte kontrakter har dog større risiko for meromkostninger – også ved valg af diesel.
I tilfælde af manglende tilsagn fra den statslige pulje vil regionens politikere få forelagt en ny beslutningssag, hvorved der skal tages stilling til om man ønsker at udnytte optionerne eller holde fast i det vindende tilbud på nulemission.
Driftsomfang og buslængder
Buslinjerne anbefales genudbudt med eksisterende driftsomfang med undtagelse af 380R, hvor driften er besluttet reduceret i forbindelse regionens besparelser på den kollektive trafik fra 2021. 380R genudbydes derfor med det nyligt besluttede driftsomfang.
En overgang til nulemission medfører mindre fleksibilitet ift. mulige buslængder, da ikke alle operatører tilbyder de samme buslængder som er muligt i dag. Dette har indflydelse på buslinjerne 230R og 98N, der i dag betjenes med 13m busser. Denne buslængde er ikke mulig ved udbud af nulemission, hvorfor linjerne kan udbydes med enten 12- eller 15m busser. Movia anbefaler 12m busser, hvor der indføres dubleringskørsel i tilfælde af kapacitetsproblemer, da dette vurderes at give økonomisk mere fordelagtige tilbud for regionen. 380R betjenes i dag af 12m busser, så en omstilling til nulemission vil ikke medføre ændringer på denne linje.
Reklamer og digital trafikinfo
Movia anbefaler at udbyde buslinjerne 230R og 380R med krav om infotainmentskærme i busserne, samt at operatøren kan sælge reklamer både på og i busserne på alle tre buslinjer. Dette anbefaler administrationen at følge.
Samfinansiering med Region Sjælland og kommuner
Buslinjerne 230R og 98N samfinansieres med henholdsvis Region Sjælland og Roskilde og Lejre Kommuner. Der skal være enighed om udbudsgrundlaget for 230R med Region Sjælland og for 98N med Roskilde og Lejre Kommuner. De politiske processer kører nogenlunde samtidig, så der er ikke endnu afklaring om beslutning, men den samme administrative anbefaling lægges op hos de respektive udvalg.
360R
Buslinjen 360R, hvor regionen finansierer natdrift i weekenden, er også en del af udbuddet, men da natdriften blot udgør en meget lille del af den kommende kontrakt, vil det være Gribskov Kommune, der fastsætter udbudsbetingelserne. Natdriften på 360R havde i 2019 269 køreplanstimer og et tilskudsbehov på 115.000 kr. Skulle linjen i et nyt udbud blive fossil- eller emissionsfri, vil det dermed kun få begrænset økonomisk effekt for regionen.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil Movia blive orienteret herom, og de vil danne grundlag for det kommende udbud af buslinjerne 230R, 380R og 98N.
En tiltrædelse af indstillingerne vil have positiv effekt på FN’s verdensmål, da busserne ikke vil have nogen lokal klima- og miljøpåvirkning, mens busserne også vil reducere deres støjudledning. De vil bidrage til målsætningen om at udfase dieselbusser og erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele frem mod 2030.
For at kunne nå at gennemføre et hasteudbud med henblik på kontraktindgåelse i første halvår af 2021, skal udbuddene af buslinjerne 230R, 380R og 98N igangsættes inden deadline for puljeansøgninger og dermed inden et muligt tilsagn fra puljen er givet. Der er dermed risiko for ikke at kunne få statsligt tilskud til de udbudte linjer. I tilfælde heraf indskrives option i udbuddene, hvor det er muligt, så et billigere alternativ kan tilvælges. I tilfælde heraf vil regionsrådet få mulighed for at beslutte om optionen skal udnyttes, eller om regionen vil holde fast i nulemission på de udbudte buslinjer.
Derudover er der altid en risiko forbundet ved udbud, at de reelle tilbud vil være dyrere end Movias estimater. Dermed kan udgifterne til buslinjerne risikere at overstige både Movias estimater og de nuværende driftsomkostninger. Usikkerhederne er særligt store for 380R, hvor driften reduceres, og da linjen i dag deler vognløb med buslinjen 360R.
Det er endnu uafklaret om medejerne af 230R og 98N, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.
Regionens tilskudsbehov til 230R, 380R og 98N var i 2019 på 9,1 mio. kr. Linjernes fremtidige økonomi vil afhænge af de kommende tilbud. De nye kontrakter for buslinjerne vil træde i kraft i december 2022. De vil således have betydning for budgettet for kollektiv trafik fra og med budget 2023.
I tilfælde af omstilling til nulemission på buslinjerne, som understøtter regionens handlingsplan for FN's verdensmål, vil dette blive kommunikeret ud til omverdenen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen/ Bigitte Leolnar/ Morten Heile Hass
20035053
Bilag 1: Bilag 1 - Udbudsgrundlag A20
Bilag 2: Bilag 2 - Forventet udbudsgrundlag A20
Bilag 3: Bilag 3 - Faktaark 230R
Bilag 4: Bilag 4 - Faktaark 98N
Bilag 5: Bilag 5 - Faktaark 380R
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 26. maj 2020:
Anbefalet.
På regionsrådsmødet den 19. maj 2020 blev en ramme på 5 mio. kr. til ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer besluttet. En sådan ansøgning vil understøtte regionens politiske målsætning om at udfase dieselbusser fra regionens busdrift, og i stedet erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele. Der er flere buslinjer og teknologier, der kan bringes i spil til en ansøgning på 5 mio. kr. Disse præsenteres i nærværende sag.
Som en del af Finanslov 2020 blev en pulje på 75 mio. kr., med formål at accelerere omstillingen frem mod grønne busser, etableret. Kort om puljen (mere om puljen i bilag 1):
Dermed er det kun buslinjer, der skal i genudbud i forbindelse med kontraktudløb, og buslinjer på kontrakter, hvori der er indskrevet en option på omstilling til fossilfrihed (busser uden lokal klimaforurening) under kontraktperioden, der er i spil til puljen. Regionen skal selv bidrage med 25% af meromkostningerne ved den grønne omstilling, og det er her de besluttede 5 mio. kr. skal anvendes. Puljens bekendtgørelse er lige nu i høring, hvorfor der er usikkerheder forbundet med den præcise udmøntning af puljen.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at prioritere nulemissionsbusser i nye udbud af buslinjerne 230R, 380R og 98N, da puljen er en god mulighed for regionen til at komme i gang med den politiske målsætning om emissionsfri busdrift i 2030.
Ansøgningsberettigede buslinjer og ansøgningsproces
Movia har bidraget med overblik over mulige buslinjer og vurderinger af omkostninger forbundet med omstilling af disse (Bilag 2). Mulighederne for omstilling til nulemission kan ses i nedenstående tabel:
Tabel 1 Oversigt over muligheder for ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer med henblik på omstilling af nye kontrakter til nulemission.
Buslinje | Kontrakt-år | Ansøgnings-periode | Andel af bus-drift | Merpris fossil-frihed (mio. kr./år) | Merpris ved tilsagn (mio. kr./år) | Merpris nul-emission (mio. kr./år) | Merpris ved tilsagn (mio. kr./år) | Max muligt tilsagn (mio. kr.) | Egenfinansiering ved tilsagn (mio. kr.) |
230R/98N | 12/5+2* | Dec 2022 – dec 2027/2034 | 2,0% | 0,58 | 0,15 | 0,77 | 0,19 | 6,95/2,18* | 2,32/0,73* |
380R | 12/5+2* | Dec 2022 – dec 2027/2034 | 2,1% | 0,56 | 0,14 | 0,74 | 0,18 | 6,64/2,09* | 2,21/0,7* |
*Afhængig af valg om nulemission eller fossilfrihed.
For at sikre kontraktindgåelse på buslinjerne 230R, 380R og 98N inden udgangen af 1. halvår af 2021, er Movia nødt til at gennemføre et hasteudbud, da udbuddet ikke kan nås gennemført indenfor Movias normale udbudsproces. Ved Movias normale udbudsproces ville kontraktindgåelsen først være gennemført i oktober 2021, hvilket vil være for sent ift. at komme i betragtning til den statslige pulje. De nye kontrakter vil fortsat træde i kraft i december 2022, hvor de nuværende kontrakter udløber.
Dermed skal buslinjerne i udbud uden at vide, om regionen får tilsagn fra den statslige pulje. Får regionen ikke tilsagn, skal regionen selv finansiere alle omkostninger ved den grønne omstilling. Derfor vil busserne prioriteres udbudt med optioner, i det omfang det er muligt, hvorved regionen kan fravælge nulemission (busser uden lokal klima- og miljøforurening samt mindre støjforurening) i tilfælde af manglende tilsagn fra puljen. Regionen kan også vælge at fastholde nulemission på trods af manglende tilsagn fra den statslige pulje. I dette tilfælde skal regionen dog finde ekstra midler til den forventeligt dyrere drift. Både administrationen og Movia forventer dog god sandsynlighed for tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer, da et af kriterierne fra puljen er geografisk spredning, og da det forventes at nulemission prioriteres højt. Udbudsbetingelserne for 230R, 380R og 98N fastsættes i selvstændig beslutningssag, der også behandles på dette møde. Det er en forudsætning for udbuddet af 230R og 98N, at medejerne af buslinjerne, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.
En anden mulighed for at søge den statslige pulje, er ved at udnytte optionerne i eksisterende kontrakter på omstilling til fossilfrihed. Optionerne er indskrevet i buslinjer udbudt i 2017 (A16) eller senere, og er en mulighed på buslinjerne 123, 350S, 300S, 30E og 200S. Dette kræver ingen større proces, men blot en orientering til operatøren om at optionen udnyttes. Dermed kan omstillingen ske så snart, der er tilsagn fra puljen, hvis regionsrådet ønsker dette. En udnyttelse af optionen vil i praksis medføre, at operatørerne anvender biodiesel (HVO) i stedet for konventionel diesel. Omkostningerne ved dette kan ses i Tabel 2.
Tabel 2 Oversigt over muligheder for ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer med henblik på omstilling af eksisterende kontrakter til fossilfrihed.
Buslinje | Kontrakt-år | Ansøgnings-periode | Andel af bus-drift | Merpris fossil-frihed (mio. kr./år) | Merpris ved tilsagn (mio. kr./år) | Max muligt tilsagn (mio. kr.) | Egenfinansiering ved tilsagn (mio. kr.) |
123 | 6+2+2+2 | Jan 2021 – apr 2025 | 4,6% | 1,61 | 0,40 | 5,19 | 1,73 |
350S | 2+1+1 | Jan 2021 – dec 2021 | 6,7% | 2,36 | 0,59 | 1,7 | 0,57 |
30E/300S | 4* | Jan 2021 – juli 2025 | 15,7% | 6,34 | 1,58 | 21,38 | 7,13 |
200S | 3* | Dec 2021 – juli 2025 | 6,9% | 2,26 | 0,57 | 5,94 | 1,98 |
*Kontrakt er gældende til åbning af Hovedstadens Letbane.
Tiltrædes indstillingen vil administrationen ansøge Grøn buspulje til regionale busser og øer med henblik på tilskud til omstilling af buslinjerne 230R, 380R og 98N.
For at kunne nå at gennemføre et hasteudbud med henblik på kontraktindgåelse i første halvår af 2021 skal udbuddene af buslinjerne 230R, 380R og 98N igangsættes inden deadline for puljeansøgninger og dermed inden et muligt tilsagn fra puljen er givet. Der er dermed risiko for ikke at kunne få statsligt tilskud til de udbudte linjer. I tilfælde heraf indskrives optioner, hvor det er muligt, i udbuddene, så et billigere alternativ kan tilvælges. I tilfælde heraf vil regionsrådet få mulighed for at beslutte om optionen skal udnyttes eller om regionen vil holde fast i nulemission på de udbudte buslinjer.
Derudover er der altid en risiko for at de vindende tilbud af udbuddene kan være dyrere end Movias estimater. Det vides endnu, ikke hvordan puljen kan håndtere dette.
Der er også en risiko forbundet ved om medejerne af 230R og 98N, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.
En omstilling af buslinjerne 230R, 380R og 98N til nulemission vurderes at koste 3,7-4,5 mio. kr. i tilfælde af tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer. Midlerne tilsagnsbudgetteres til Movia, hvor de vil dække de årlige ekstra omkostninger ved den grønne omstilling. Dermed vurderes, at der vil være midler i overskud ift. de afsatte 5 mio. kr. Disse kan dække evt. ekstraomkostninger ved udbuddene.
Den årlige driftsøkonomi på buslinjerne 230R, 380R og 98N forventes ikke at blive påvirket som følge af engangsbetalingen og tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer.
I tilfælde af tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer, som understøtter regionens handlingsplan for FN's verdensmål, vil dette blive kommunikeret ud til omverdenen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar / Morten Heile Hass.
20035049
Bilag 1: Bilag 1 - faktaark-groen-buspulje
Bilag 2: Bilag 2 - Notat vedr.nyttiggørelse af tilskudsmidler i Grøn buspulje-947335_(1)
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020.
Svend Særkjær
20001050
Rigsrevisionen har besluttet at igangsætte en undersøgelse om forløbet for retspsykiatriske patienter. Undersøgelsen igangsættes på baggrund af en forundersøgelse. Alle fem regioner, Sundheds- og Ældreministeriet samt Justitsministeriet indgår i undersøgelsen.
Undersøgelsens hovedformål er at vurdere, om regionerne, Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet sikrer, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb, hvor krav til aktiviteter og tidsfrister overholdes. Rigsrevisionen undersøger dette ved at se på følgende delmål:
Rigsrevisionen vil i undersøgelsen gennemgå 200 individuelle retspsykiatriske forløb, som er udvalgt, så de dækker alle 5 regioner. Forløbene strækker sig fra anklage til ophævelse af dom. Et forløb involverer ud over psykiatrien også kriminalforsorgen, Statsadvokaturerne, politi og kommuner.
Rigsrevisionen forventer at afrapportere undersøgelsen i en beretning til Statsrevisorerne i marts 2021. Rigsrevisionen har oplyst, at tidsplanen for undersøgelsen er tentativ, og at den løbende vil blive tilpasset til COVID-19-situationen. Administrationen orienterer regionsrådet, når beretningen er afgivet.
20003187
Med baggrund i en aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger har ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger oplysningspligt ved bibeskæftigelse.
Systemet for bibeskæftigelse hviler på en initiativ- og orienteringspligt fra den enkelte læge om at underrette ledelsen omkring eventuel bibeskæftigelse.
For at imødekomme det politiske ønske om at få et overblik over omfang og typer af lægers bibeskæftigelse, præsenteres årligt en opgørelse over bibeskæftigelse på hospitals- og regionsniveau.
Resultater for 2019
I bilaget ses rapporten for lægers bibeskæftigelse i 2019. Nedenfor gennemgås hovedelementerne:
Resultatet for 2019 viser, at 57 pct. af regionens ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger har bibeskæftigelse af forskelligt omfang. Bibeskæftigelse forekommer oftest inden for det offentlige sundhedsvæsen. Omfanget af lægernes bibeskæftigelse er stort set ens på regionens hospitaler.
Den samlede svarprocent er 96 pct., hvilket er udtryk for, at stort set alle læger i målgruppen har indberettet deres eventuelle bibeskæftigelse. Samtlige læger, der har fået vurderet deres bibeskæftigelse, har fået vurderet denne forenelig med deres hovedansættelse i regionen.
Der ses ikke markante nye tendenser i 2019 sammenholdt med 2018, og 77 pct. af lægerne har da også uændrede registreringer i forhold til sidste år.
I 2019 er løbende indberetning af bibeskæftigelse for nyansatte læger implementeret på alle hospitaler. Den løbende indberetning betyder, at læger automatisk får tilsendt indberetningsskemaet i forbindelse med ansættelsen.
19023126
Bilag 1: Årlig registrering af lægers bibeskæftigelse i 2019
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
19084920