Bilag 1: Bilag 1 Status- og udviklingsnotat - Forebyggelse af TvangAdministrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Social- og psykiatriudvalget drøftede forebyggelse af tvang med udgangspunkt i oplæggene fra Region Hovedstadens Psykiatri og Rudersdal Kommune.
Udvalget hæftede sig særligt ved, at medarbejdernes uddannelse og kompetencer er afgørende for at forebygge tvang. Udover at højne den faglige kvalitet er kompetenceudvikling også med til at gøre psykiatrien til en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og kommende medarbejdere.
I forlængelse heraf er der også et stort perspektiv i, at alle involverede fra det somatiske og psykiatriske sundhedsvæsen, regionens kommuner samt andre aktører som almen praksis, politi og kriminalforsorg bliver bedre til at lære af hinanden på tværs af sektorer. Vidensopsamling kan evt. ske i et nyt videnscenter til forebyggelse af vold, tvang og trusler.
Herudover lægger udvalget vægt på, at patienter under indlæggelse har mulighed for meningsfulde aktiviteter alle ugens dage, også på ydertidspunkterne, som et middel til at forebygge tvang. Ligesom det også blev påpeget, at gode fysiske rammer og arbejdet med psykisk sygdom og misbrug er væsentligt for at forebygge anvendelsen af tvang.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes med treårsplanens visioner. På mødet den 13. januar 2021 skal temaet Forebyggelse af tvang drøftes. Som yderligere inputs til udvalgets drøftelse har administrationen udarbejdet et notat med spørgsmål om den aktuelle monitorering af tvang samt en rapport fra Institut for Menneskerettigheder.
Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor må det forventes, at temaet forebyggelse af tvang eller udvalgte anbefalinger vil blive genbesøgt i planperioden. Til mødet er centerchef fra Rudersdal Kommune Lene Lilja Petersen, og Klinikchef på Psykiatrisk Center Ballerup, Louise Rasmussen, inviteret til at holde oplæg. Region Hovedstadens Psykiatris vicedirektør Anne Hertz og Psykiatriforeningernes Fællesråds formand Jesper Troels Jensen deltager ligeledes.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022" beskriver regionsrådets visioner på psykiatriområdet. Handleplanen skal konkretisere, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de deraf afledte 27 anbefalinger. Handleplanen er dynamisk og skal løbende tilpasses og udvikles. Handleplanen vil løbende blive opdateret på regionens hjemmeside. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at holde temadrøftelser om alle temaerne i treårsplanen i 2020. Temadrøftelserne er dog blevet forsinket grundet Covid-19 situationen, og den syvende og sidste temadrøftelse holdes derfor først nu i januar 2021. De tidligere temadrøftelser har været om recovery; psykisk sygdom og misbrug; samarbejde med kommuner, praksissektoren, civilsamfund; lighed i sundhed; bedre forløb for børn og unge samt rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø.
Som yderligere inputs til udvalgets drøftelse har administrationen udarbejdet et notat med spørgsmål om Sundhedsstyrelsens seneste Monitorering af tvang 1. juli 2019 - 30. juni 2020 samt rapport fra Institut for Menneskerettigheder, som viser at etniske minoriteter oftere udsættes for tvang. Sundhedsstyrelsens Monitorering af tvang fra 1. juli 2019 - 30. juni 2020 viste et fortsat et fald vedr. bæltefikseringer siden monitoreringerne startede, men der har været en stigning siden monitoreringen fra perioden 1. juli 2018- 30. juni 2019.
Temadrøftelse om forebyggelse af tvang
Tvang i psykiatrien berører nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder. Det er derfor afgørende, at der arbejdes med at forebygge tvang i psykiatrien for dermed at sikre den enkelte patients selvbestemmelsesret og grundlæggende menneskerettigheder. Der er både i Region Hovedstaden og nationalt et stort fokus på at forebygge tvang, og Region Hovedstaden er kommet langt i forhold til at forebygge og reducere brugen af bæltefikseringer.
Status anbefaling 15: At medarbejdere i psykiatrien samt i kommuner, praksis, politi m.fl. har stærke kompetencer i at forebygge tvangssituationer
Grundlaget for tvang begynder ofte længe før indlæggelsen på hospitalet. Region Hovedstadens Psykiatri er derfor involveret i en række initiativer, som har til formål at forbedre det tværsektorielle samarbejde, som kan bidrage til at nedbringe tvang. Det tværsektorielle samarbejde med kommuner, politi og kriminalforsorgen er derfor vigtigt i det tvangsforebyggende arbejde. Der kan i den forbindelse fx nævnes følgende samarbejdsrelationer:
Derudover sker der i regi af Region Hovedstadens Psykiatri også en stor indsats i forhold til at kompetenceudvikle medarbejdere i det somatiske sundhedsvæsen i at håndtere psykiatriske problemstillinger.
Udpluk af Initiativer der iværksættes i 2020/2021/2022:
Status anbefaling 16: At der er gode fysiske rammer og aktivitetstilbud, som stimulerer den enkeltes recovery og virker deeskalerende på konflikter
I de aktuelle byggerier i Region Hovedstadens Psykiatri er der fokus på at etablere fysiske rammer, der passer til moderne behandlingsmetoder, og som sikrer en bedre sammenhæng på tværs af psykiatrien. Der bygges bl.a. nye, store akutmodtagelser og enestuer til alle patienter, med fokus på patienternes velvære og sikkerhed. I Ny Retspsykiatri Sct. Hans, som åbner i slutningen af 2021 med plads til 126 patienter, er der bl.a. enestuer til alle patienter og gode aktivitetsmuligheder med fokus på patienternes velvære og sikkerhed.
I forlængelse af ovenstående kan brugen af sanserum fremhæves. Sanserum er med til at berolige, dæmpe angst, stemmer, aggression og selvskadende adfærd og dermed også nedbringe situationer, der kan udløse brugen af tvang. På grund af plads- og ressourcemangel er der ikke sanserum på alle afsnit. Det betyder, at ikke alle patienter får tilbuddet.
Udpluk af administrationens bud på næste skridt:
Flere centre ønsker at se på indretningen af de nuværende sanserum med henblik på også at kunne tilbyde andre beroligende redskaber. Alle tiltag vil kunne fungere som led i det tvangsforebyggende arbejde.
Status anbefaling 17 - At medarbejdere har tid til nærvær, når det enkelte menneske med et forløb i psykiatrien har behov for at blive lyttet til
Programmet ”Bedre behandling under indlæggelse” har til formål at skabe ensartet behandling af høj kvalitet til de patienter, der er i de mest intensive faser af deres sygdom, og som har behov for indlæggelser af kortere eller længere varighed. Det er et mål, at alle i et indlæggelsesforløb skal modtage målrettet og tværfaglig miljøterapi både hverdage, aftener og i weekends.
Derudover har Region Hovedstadens Psykiatri stor fokus på recovery-mentorer ansat i sengeafsnit og F-ACT teams. Recovery-mentorerne har ikke fokus på symptomer og medicin og skal ikke observere patienterne, og de kan derfor opbygge andre relationer til patienterne. Recovery-mentorerne kan således tilbyde patienterne mere nærvær og et frirum i form af samtaler eller samvær. Formålet er at skabe håb for patienterne og støtte dem i deres recovery-proces, så de i så høj grad som muligt deltager aktivt i deres egen behandling.
Udpluk af Initiativer der iværksættes i 2020/2021/2022:
Administrationen vil på baggrund af drøftelser og beslutninger på mødet arbejde videre med initiativer, der skal forebygge tvang.
Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalingerne i treårsplanen. En række af anbefalingerne i treårsplanen kræver ikke tilførsel af midler, men kan implementeres i takt med, at det passer ind i Region Hovedstadens Psykiatris generelle planlægning. Andre anbefalinger vil blive rejst i forbindelse med de kommende års budgetter. En række anbefalinger afhænger af aftaler med eksterne parter, såsom kommuner, praksissektoren, civilsamfundet og nationale myndigheder.
Social- og psykiatriudvalgets handleplan for Treårsplan 2020-2022 vil løbende blive opdateret på treårsplanens hjemmeside: www.regionh.dk/treaarsplanpsyk med initiativer med relevans for treårsplanen.
Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor må det forventes, at temaet forebyggelse af tvang vil blive genbesøgt i planperioden.
Lise Graae / Carine Bududu Heltberg
20008530
Bilag 1: Bilag 1 Status- og udviklingsnotat - Forebyggelse af Tvang
Bilag 3: Temadrøftelse forebyggelse af tvang i psykiatrien
Bilag 4: Tværsektoriel forebyggelse af tvang
Bilag 5: Svar på spørgsmål fra SPU vedr. forebyggelse af tvang i RHP
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Oplægget blev drøftet.
Social- og psykiatriudvalget får et oplæg om arbejdet på det socialpsykiatriske tilbud Orion.
Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion er et ud af tre socialpsykiatriske tilbud i Region Hovedstaden, der drives af Den Sociale Virksomhed. Tilbuddet ligger i Hillerød, hvor der er 34 pladser. Herudover har Orion fire pladser i et satellittilbud i Nivå. Orion drives efter Servicelovens §§ 107 (midlertidigt botilbud), 108 (længerevarende botilbud) og 104 (aktivitets- og samværstilbud).
Målgruppen på Orion er voksne mennesker med særligt komplekse psykosociale vanskeligheder. En væsentlig del af de borgere, der visiteres til Orion, har udover de psykiske lidelser et betydeligt forbrug af alkohol og stoffer. Også mere end på de andre socialpsykiatriske tilbud i Den Sociale Virksomhed. Kommunerne har brug for, at der er et højt specialiseret tilbud på dette område, og der er løbende venteliste til en plads på Orion.
Den Sociale Virksomhed har fra november 2020 lavet et såkaldt tilbudsfællesskab på tværs af de tre socialpsykiatriske tilbud Orion, Lunden og Skovvænget. Dette er sket ud fra et ønske om at arbejde på et fælles og styrket vidensgrundlag og i et stærkere ledelsesfællesskab på det socialpsykiatriske område. Det betyder blandt andet, at der på tværs af de tre tilbud sker en koordinering af tilgange til at arbejde med dobbeltdiagnoser, fælles kompetenceudvikling og styrket arbejdsmiljø.
Orion (og Den Sociale Virksomheds) position er at forsøge at afhjælpe den komplekse livssituation, som borgerne på Orion befinder sig i – også ved at nedbringe stofmisbruget, skadesreducere og motivere til at blive stoffri. På den anden side er det også vigtigt at anerkende, at der er flere stop på vejen, der også er værd at gå efter. Orions medarbejdere påtager sig rollen som hjælpere, der peger på andre veje at gå, men medarbejderne skal også rumme borgere, for hvem stofmisbruget vil være et permanent vilkår.
Det er et dilemmafyldt arbejde, som kræver, at man konstant må veje for og imod konsekvenser at de valg, der træffes. Fx er der bivirkninger, når en borger trappes ud af et stof og evt. ind i et andet. Dette har udover betydningen for den enkelte borger også betydning for konfliktniveauet på Orion.
På social- og psykiatrimødets vil vicedirektør i Den Sociale Virksomhed, Lise Jordahn, og forstander på Orion, René Vejby Kierch, fortælle om, hvordan man på Orion arbejder med disse dilemmaer i relation til både borgere og medarbejdere og lægge op til dialog. Herudover er det muligt at læse mere om Orion på Den Sociale Virksomheds hjemmeside: https://www.densocialevirksomhed.dk/Orion/Sider/default.aspx
Social- og psykiatriudvalget får mulighed for at lade viden om det socialpsykiatriske botilbud indgå i udvalgets videre arbejde, særligt ift. treårsplanens fokus på psykisk sygdom og misbrug.
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
20083934
Bilag 1: Om kompetencer, rusmidler og tryghed i Orion
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Status blev taget til efterretning.
Siden 2015 har Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri samarbejdet om at etablere fælles hus(e) for psykisk sundhed i København. Social- og psykiatriudvalget får en orientering om arbejdet med Huset for psykisk sundhed.
Punktet blev udskudt til social- og psykiatriudvalgets møde den 13. januar.
Fra 2016-2018 gennemførte Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri et pilotprojekt med udgangspunkt i en fælles vision om, at borgere med psykiske lidelser skal have let adgang til kommunale og regionale tilbud indenfor psykiatri, sundhed, beskæftigelse og sociale tilbud. Projektet blev gennemført i Huset for psykisk sundhed i Griffenfeldsgade og overgik til drift i 2018.
Visionen for Huset for Psykisk Sundhed i Griffenfeldsgade er, at Huset give borgeren en ramme for at deltage i aktiviteter og netværk med ligesindede og civilsamfundet. Målet er at skabe bedre rammer for patienternes/borgernes recovery gennem en sammenhængende fælles indsats som bl.a. understøttes gennem tværsektorielle netværksmøder.
Erfaringerne fra Huset i Griffenfeldsgade samt slutevalueringens anbefalinger gav grundlag for at udbrede elementer fra pilotprojektet til flere matrikler, så tilbuddet fremover dækker et større område af København. Social- og psykiatriudvalget godkendte juni 2019 en projektbeskrivelse for videre udbredelse af Huset for psykisk sundhed til Hans Bogbinders Allé på Amager, hvor matriklen allerede huser både regionale og kommunale funktioner, samt et frivillig drevet værested.
Huset i Griffenfeldsgade
Efter endt pilotperiode i 2018 er Huset for Psykisk Sundhed i Griffenfeldsgade overgået til daglig drift. Det er derfor Psykiatrisk Center København og Borgercenter Voksne i Københavns Kommunes Socialforvaltning, som har ansvaret for, at samarbejdet om og i huset videreføres og videreudvikles i overensstemmelse med visionerne for huset.
Det er mellem Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri aftalt, at følgende konkrete initiativer skal indgå i det videre samarbejde:
I det videre samarbejde er det aftalt, at der skal være styrket fokus på samarbejde om fælles patient/borgerforløb og samarbejde om fælles aktiviteter i Huset, som giver værdi for brugere og medarbejdere i Huset.
Ledelsessamarbejde og -ansvar
Ansvaret for det daglige samarbejde i Huset for Psykisk Sundhed ligger nu hos hhv. afdelingssygeplejersken i Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro, PC København, og afdelingslederen fra Psykiatrienheden i Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen, som har aftalt en fast mødestruktur, hvor drift og udvikling løbende drøftes og besluttes. Lederen af København Kommunes akuttilbud deltager efter behov i de ugentlige ledelsesmøder. Der afholdes halvårlige statusmøder med centerledelserne fra Psykiatrisk Center København og Borgercenter Voksne, Københavns Kommune.
Samarbejdsstruktur i Huset og involvering af brugere og medarbejdere
Lederne i Huset aftaler løbende, hvordan brugere af Huset, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere involveres i Husets videre udvikling. Det er en vision, at der er en udstrakt grad af bruger- og medarbejderinvolvering i Huset. Der skal arbejdes med innovative involveringsformer, så brugerne involveres på forskellige måder afhængig af aktivitet og emne, og således at der sikres bred involvering.
Lederne i Huset udarbejder årligt et budget for husets fælles driftsmidler og en årlig plan for aktiviteter i Huset, som løbende udvikles og justeres.
Plan og indsatser i 2020
I 2020 er der i den fælles årsplan aftalt følgende indsatser:
Ad 1. Fælles netværksmøder
Der blev i 2019 holdt 66 netværksmøder, svarende til ca. 2 om ugen. Regionen tager initiativ til ca. 70 % af møderne, dog med god deltagelse fra Kommunen. I 2020 har der indtil nu pga. situiationen omkring Covid-19 været afholdt 16 netværksmøder, og pt. er yderligere fem møder planlagte.
Netværksmøderne afholdes oftest i Huset, ellers på Jobcenteret, på døgnafsnit ved indlæggelse, i eget hjem eller på botilbuddet. Jobcenteret er repræsenteret ved stort set alle netværksmøder, hvor der er behov, og der laves ofte ”nulstillende jobsamtaler”, hvilket indebærer, at netværksmødet erstatter eller tæller som et af jobcentrets lovpligtige ’jobsamtaler’, som skal afholdes hver 4. til 12. uge.
Ved behov deltager en sagsbehandler fra Psykiatrienheden, og der kan indkaldes direkte til VUM (Voksenudredningsmetode) efter netværksmødet – så borgeren undgår at skulle opstarte ansøgningsprocessen.
For løbende at sikre og forbedre samarbejdet om at afholde netværksmøder bliver der afholdt tre årlige samarbejdsmøder, som initieres af ledelsen i Huset for psykisk sundhed. På møderne deltager relevante samarbejdspartnere, herunder medarbejdere fra fx hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, visitationen, støtte-kontaktperson indsats, hjemmevejledere, behandlere fra psykiatrisk ambulatorium m.fl.
Ad 2. Åben dialog
Københavns Kommune har via midler fra Socialstyrelsen igangsat et projekt om at implementere Åben Dialog som metode til mere borgerinddragende mødeledelse ifm. netværksmøder.
Som led heri uddannes og superviseres – udover København Kommunes medarbejdere – også 12 medarbejdere fra PC København (FACT, OPUS og sengeafsnit) til rollen som reflektant, og medarbejderne deltager på Åben Dialog netværksmøder.
Det centrale ved Åben Dialog er, at den sygdomsramtes sociale netværk inddrages, og mødet faciliteres på en måde, så patienter og samarbejdspartnere får tale- og refleksionstid og dermed mulighed for sammen at koordinere, hvordan den mest relevante hjælp iværksættes.
Projektet varer til medio 2021, og implementeringen er i gang i Huset for Psykisk Sundhed.
Ad 3) Projekt ”Getting Back” (Samarbejde med Outsideren)
Projekt ”Getting Back” er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Outsideren og Huset for Psykisk Sundhed. Projektets formål er at:
Konkret indebærer projektet, at Outsideren er i Huset to gange om ugen. Her skaber projektet brobyggende mødesteder for borgere og patienter, så de får adgang til netværk og aktiviteter, hvori brugerne kan styrke deres recovery og samspillet med de indsatser de modtager.
Grundet Covid-19 var der ikke aktiviteter med frivillige og brugere i projektet frem til 5. maj. Efterfølgende har projektlederen og 1-2 frivillige været til stede i receptionen i Huset for psykisk sundhed to gange ugentlig. Projektperioden udløber i april 2022
Hans Bogbinders Alle
Siden 2017 har Københavns Kommune og Psykiatrisk Center Amager haft fælles adresse på Hans Bogbinders Allé, og der arbejdes blandt andet med nedenstående initiativer:
Netværksmøder.
Både kommunale og regionale medarbejdere fra Hans Bogbinders Allé deltog i udviklingsarbejdet af det eksisterende koncept for netværksmøder, herunder netværksmødeskabelonen. Der afholdes løbende netværksmøder i det omfang, der er fælles patienter/borgere med dette ønske og behov.
Medarbejdere.
For at udvikle det daglige samarbejde mellem medarbejderne på matriklen har der været afholdt en række fælles faglige arrangementer. Temaerne har bl.a. været recovery, relevante aktivitetstilbud mv. Herudover har der været aktiviteter af social karakter ved fx fremvisning af freskomalerierne på Hans Bogbinders Allé ved Statens Museum for Kunst.
Der sendes løbende fælles nyhedsbreve til alle medarbejdere på matriklen om information om arbejdsområder og aktiviteter.
Udvikling af samarbejde.
Der er etableret et netværk bestående af repræsentanter fra lokale tilbud som Kompasset, Kofoed Skole, N.A.B.O., MMA, Grib København og PC Amager med det formål at styrke samarbejdet, øge kendskabet til hinanden og de initiativer, der findes for de mest udsatte borgere i lokalområdet.
For at imødekomme de borgere, som har svært at møde fysisk i jobcentret, har Huset sammen med Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune undersøgt muligheden for at holde de lovpligtige jobsamtaler over video. Desværre opstod der flere udfordringer, bl.a. at regionen ikke havde den nødvendige it-indgang, og Socialforvaltningen ikke havde de nødvendige medarbejder-ressourcer til dette.
Der er afholdt et samarbejdsmøde mellem Socialforvaltningen, PC Amager og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Sundhedshus på Hans Bogbinders Allé mhp. at afdække et potentielt samarbejde.
Der er løbende fokus på, hvordan Huset kan rumme kunstudstillinger og -installationer, som gør matriklen attraktiv og spændende for beboere i nærområdet at besøge.
Tilbud til patienter og borgere
På matriklen er flere tilbud, herunder frivillige tilbud til patienter og borgere, som hver især har fokus på patientens recovery.
Der er bl.a. etableret et kreativt være-/værksted MMA (Maskine Maskine Amager), som er drevet af frivillige kræfter og organiseret i en almennyttig fond i regi af civilsamfundet. Værestedet, som har åbent man-torsdag i dagtimerne, har et bredt tilbud af kreative aktiviteter. Der er netop ansat en projektleder og en maskinist til at understøtte indsatsen. MMA har i 2020 fået støtte fra social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder.
OPUS-teamet, som også har til huse på matriklen, har sammen med en gruppe unge patienter taget initiativ til en frivilligdrevet café, som målretter sig OPUS’ målgruppe, hvor unge med svær psykisk sygdom kan møde andre unge i samme situation.
Der er etableret et samarbejde mellem overlæge, peermedarbejdere og en gruppe forfattere om tilbud om skrivegrupper, hvor psykisk sårbare kan deltage i gruppeforløb mhp. at udforske og udvikle skrivefærdigheder. Der er i denne forbindelse holdt samarbejdsmøder med to centre fra Københavns Kommune mhp. at tilbyde beboere fra botilbud i socialpsykiatrien og brugere af sociale væresteder deltagelse i grupperne. Skriveværkstedet har i 2020 fået støtte fra social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder.
Aktuelt
Generelt oplever medarbejderne på matriklen, at samarbejdet profiterer af, at både region og kommune er repræsenteret i samme hus: det er let at gå over gangen til den anden sektor, når der er ”fælles borgere”.
Alt i alt foregår der en række spændende initiativer og spændende samarbejder på tværs af psykiatri, Kommune og civilsamfund på Hans Bogbinders Allé. Samtidig ser Region Hovedstadens Psykiatri også et uudnyttet potentiale, som PC Amager ser frem til at realisere de kommende år – i samarbejde med lokale aktører og Københavns Kommunes forskellige forvaltninger.
Status for Huset for psykisk sundhed bliver taget til efterretning.
Social- og psykiatriudvalget får en ny status på samarbejdet omkring Huset for psykisk sundhed i efteråret 2021.
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
20072865
Bilag 1: Brugerinddragelse i Huset for psykisk sundhed i Griffenfeldsgade
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Evalueringen blev taget til efterretning.
Region Hovedstaden har fra april 2019 indgået en samarbejdsaftale med det anonyme rådgivningstilbud headspace, og social- og psykiatriudvalget får med sagen en evaluering af samarbejdet.
Punktet blev udskudt til udvalgets møde den 13. januar 2021.
Regionsrådet har i forbindelse med Region Hovedstadens budget for 2019 ønsket at styrke samarbejdet med kommuner og civilsamfund. I den forbindelse blev der med start den 1. april 2019 etableret et samarbejde mellem Region Hovedstens Psykiatri og headspace.
Headspace er et åbent, anonymt, fleksibelt og gratis civilsamfundstilbud, som er tilgængeligt for alle unge, der vil snakke om de problemer, som tynger dem (se en uddybning i bilag 1).
Formålet med projektet er at afprøve, udvikle og forankre en samarbejdsmodel mellem Region Hovedstadens Psykiatri og headspace København og headspace Rødovre. Det fælles mål er at forbedre den forebyggende indsats således, at sårbare børn og unge hurtigere får den mest relevante støtte, hjælp og rådgivning i regi af headspace eller brobygges videre til andre indsatser.
Samarbejdet betyder konkret, at to psykiatrifaglige rådgivere fra PsykInfo en dag om ugen sparrer og samarbejder med medarbejdere og de frivillige rådgivere i headspaces centre. Derudover holdes der psykiatrifaglige fyraftensmøder, hvor en rådgiver holder oplæg om psykiatrifaglige emner. Dermed bliver de frivillige hos headspace endnu bedre til at rådgive og hjælpe børn og unge videre til relevant psykiatrisk hjælp eller støtte i region og kommuner, når det er påkrævet (se samarbejdsmodellen i bilag 2).
Hvad viser erfaringerne om samarbejdet indtil nu?
I september måned 2020 blev der gennemført en evaluering/midtvejsrapportering af samarbejdet. Kvalitative interviews blev gennemført med to fremskudte medarbejdere fra PsykInfo, samt fem ansatte og tre frivillige i headspace.
Der er enighed om, at rådgiverne i begge headspace centre har fået en større forståelse og viden om psykiatriske diagnoser, og at rådgiverne dermed er blevet mere opmærksomme på at spotte konkrete symptomer:
”Vi er ikke behandlere, men vi har fået nogle værktøjer som gør, at vi har fået en større forståelse for den unge, der sidder i rummet. Dermed kan vi også bedre give dem eller hjælpe dem videre til den bedste hjælp.” (Emma, frivillig, midtvejsrapportering gennemført september 2020)
En del af samarbejdet har også været, at PsykInfo bidrager med psykiatrifaglige materialer til brug i headspace. PsykInfo har blandt andet introduceret flere vurderingsredskaber og udarbejdet et skema, de frivillige kan benytte, når de skal henvise de unge til egen læge. Derudover har de introduceret de frivillige til samtaleteknikker og screeningsværktøjer
Det er blevet nemmere at henvise
Ansatte og frivillige i begge centre fortæller, at de har fået en større viden om, hvornår og hvordan man skal hjælpe en ung videre til psykiatrien. Eksempelvis nævnes Psykiatrisk Akutmodtagelse som et tilbud, man før var tilbageholdende med at henvise til. I dag er der større opmærksomhed på at lade medarbejdere på Psykiatrisk Akutmodtagelse vurdere de konkrete sager. Desuden er man blevet mere opmærksom på at henvise de unge til egen læge, når det er relevant.
”Jeg har fået mere mod på at henvise. Det er blevet mere legitimt at henvise de unge, og der skal ikke længere så meget til, før jeg henviser/brobygger, hvor der før godt kunne gå lidt længere tid, før man sagde det til de unge. For det er jo netop ikke os, der skal foretage de vurderinger”. (Anna frivillig, midtvejsrapportering gennemført september 2020).
Klogere på behandlingssystemet
Et andet positivt resultat er, at både ansatte og frivillige fortæller, at de føler sig bedre klædt på til at forberede de unge på, hvad der kommer til at ske, når de bliver henvist til henholdsvis egen læge og psykiatrien. De fortæller, de er blevet klogere på, hvordan behandlingssystemet fungerer.
”Det har været usikkert for de frivillige at henvise til noget, man ikke ved hvad er. Vores brobygning er blevet mere kvalificeret, også selvom vi måske ikke henviser mere. Før kunne vi sende unge afsted, og så kom de tilbage, fordi vi ikke havde forberedt dem godt nok på mødet med lægen og fået noteret de nødvendige ting ned” (Natashja ansat, midtvejsrapportering gennemført september 2020).
Opmærksomhedspunkter i samarbejdet
Det har været (og er fortsat) et vigtigt formål at etablere en god samarbejdsmodel mellem PsykInfo og headspace. Det er dog forventeligt, at nye samarbejder også bærer nogle udfordringer med sig:
Konklusion
Der er bred enighed om, at PsykInfos tilstedeværelse i headspace har været værdifuld, og at begge parter gerne vil videreføre samarbejdet under den eksisterende ramme og økonomi. Parterne i samarbejdet finder det nødvendigt at arbejde videre med de opmærksomhedspunkter, som er angivet. Det handler primært om at justere samarbejdsmodellen, så endnu flere frivillige kan få gavn af psykiatrisk viden, herunder hvordan rådgivernes tid og viden kan udnyttes og deles i endnu højere grad.
I lyset af COVID-19 vil parterne derudover også gerne arbejde videre med at finde digitale løsninger således, at de frivillige fortsat kan få gavn af viden fra de psykiatriske rådgivere.
Evalueringen af samarbejdet mellem Region Hovedstadens Psykiatri og headspace bliver taget til efterretning.
Region Hovedstadens Psykiatri finansierer løn og medfølgende personaleudgifter for de fremskudte medarbejdere indenfor en ramme på i alt 0,5 mio. kr. per år. Headspace betaler således ikke for rådgivningsydelserne. Derudover bliver der i 2020 og 2021 finansieret efteruddannelse af PsykInfos rådgivere i supervision/narrativ metode med henblik på yderligere at kvalificere rådgivning og supervision af de frivillige og ansatte i headspace centrene.
-
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
20072907
Bilag 1: Beskrivelse af headspace
Bilag 2: Samarbejdsmodel for den fremskudte regionale medarbejder
Bilag 3: Aktivitetstal for headspace i Region H
Administrationen indstiller til administrationen
Orienteringen blev taget til efterretning.
Der er igangsat en evaluering af det specialiserede socialområde, og social- og psykiatriudvalget får med en sagen en status på arbejdet.
Punktet blev udskudt til udvalgets møde den 13. januar 2021.
Regeringen har i Aftale om Finansloven for 2020 aftalt at iværksætte en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.
Ifølge kommissoriet for evalueringen er der brug for at styrke det specialiserede socialområde. Retssikkerheden skal højnes, og der skal være de rette specialiserede tilbud, anbringelsessteder og indsatser af høj kvalitet, der svarer til borgernes behov, så udsatte børn, unge og voksne med handicap eller andre særlige behov får de bedste muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv på egne præmisser. Evalueringen er stadig i sin indledende fase, hvor der hovedsageligt er fokus på afdækning og analyse af forskellige problemstillinger.
Evalueringen skal danne grundlag for at nå frem til en national specialeplanlægning på det specialiserede socialområde. I løbet af foråret 2021 skal der arbejdes mere konkret på, hvordan modellen for specialeplanlægning kan se ud i praksis.
Specialeplanlægningen er inspireret af sundhedsområdet under hensyntagen til, at socialområdets lovgivningsmæssige og faglige rammer adskiller sig betydeligt fra sundhedsområdet. Det er bl.a. en væsentlig præmis for arbejdet, at socialområdet på nuværende tidspunkt ikke står på samme vidensgrundlag som sundhedsområdet.
Derfor indeholder evalueringen tre parallelle spor for trinvist at sikre tilstedeværelsen af de rette tilbud, indsatser og viden på det specialiserede socialområde:
Afdækningen (spor 1) er godt i gang og afsluttes medio 2021. Beskrivelsen af en model for specialisering (specialeplanlægning) (spor 2) er også igangsat og forventes afsluttet i løbet af 2021. Løsningsforslag til initiativer (spor 3) udarbejdes med henblik på drøftelse med de politiske partier i 2021.
Region Hovedstadens bidrag til spor 2 – Model for beskrivelse af specialiseringsniveauer med henblik på specialeplanlægning
I dag findes der ikke en fyldestgørende definition eller metode til at udpege specialiserede eller højt specialiserede indsatser og tilbud på socialområdet og dermed heller ikke et afsæt for at indføre specialeplanlægning. Der skal derfor i tillæg til afdækningen i spor 1 laves en model for at beskrive, hvor specialiseret en indsats eller et tilbud er. Denne model skal så omsættes til en konkret specialeplanlægning.
Modellen skal kunne anvendes på tværs af målgrupper, men samtidig tage hensyn til, at målgruppernes behov kan være meget forskellige, og at kravene til specialiseringsniveauerne i praksis derfor kan variere væsentligt på tværs af målgrupper. Modellen skal samtidig tage højde for den løbende faglige udvikling på socialområdet, der kan pege på nye og relevante tilbud, indsatser og metoder.
For at sikre at modellen er effektiv og anvendelig, udvikles den med afsæt i et pilotprojekt for to konkrete målgrupper; henholdsvis børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade og børn, unge og voksne med autisme.
Hjerneskadecenter Virum, som er en del af Den Sociale Virksomhed, er udvalgt til at indgå som specialister på området om børn og unge med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadecenter Virum tilbyder specialiseret, tværfaglig rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade og hjernerystelse i alderen 0-25 år. Hjerneskadecenter Virum er det eneste tilbud på Sjælland, der har et samlet, tværprofessionelt tilbud om højt specialiseret neurorehabilitering af børn og unge. Tilbuddet er desuden VISO specialister på landsplan.
Regionale fokusområder
Evalueringens overordnede intention om at tilvejebringe en model for en national specialeplanlægning på det specialiserede socialområde ligger fint i tråd med det positionspapir, som Danske Regioners tidligere har udarbejdet om organisering og ansvarsfordeling på det specialiserede socialområde.
Der er endnu ingen udmeldinger om den fremtidige finansieringsmodel for området. Danske Regioner har fokus på den manglende fleksibilitet i den nuværende model, hvor regionerne ikke har mulighed for at selv at udvide tilbudsviften herunder oprette nye pladser eller på anden måde investere i områdets udvikling fx på baggrund af ny viden eller ændringer i målgrupperne.
Danske Regioner har i evalueringsprocessen stort fokus på visitationspraksis og har pointeret betydningen af, at den nuværende visitation ikke kun skal vurderes ud fra den visiterede parts perspektiv. Borgernes og de modtagende tilbuds perspektiv bør også inddrages. Den Sociale Virksomhed følger i samarbejde med Danske Regioner og de fire andre regioner evalueringen nøje – og bidrager hvor det er muligt.
Status for evalueringen af det specialiserede socialområde bliver taget til efterretning.
Social- og psykiatriudvalget vil løbende blive orienteret om udviklingen i evalueringen.
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
20072818
Bilag 1: Organisering af arbejdet med evalueringen
Susanne Due Kristensen orienterede om de udfordringer, der har været med at få vaccineret beboerne på institutionen Solgaven, der hører under Den Sociale Virksomhed og dermed ikke i første omgang var prioriteret sammen med øvrige plejehjem i regionen. Alle beboere på Solgaven er blevet tilbudt en vaccination den 13. januar 2021.
Susanne Due Kristensen orienterede dernæst om en henvendelse vedr. et ansættelsesforløb i Region Hovedstadens Psykiatri.
Endelig orienterede Susanne Due Kristensen, Peter Westermann og Martin Schepelern om en henvendelse fra Dansk Psykologforening vedr. uforbrugte midler til psykologhjælp.